AKOAktive Kristnes Omsorgsarbejde

DECEMBER 2013

Håb og liv, der hvor håbløsheden er stor...

AKO ønsker Glædelig Jul og Godt Nytår!

3.500 julegaver sendt til Rumænien

Igen en vellykket “Operation Sult og Kulde”

Mødet med en fantastisk kvinde

Side 2

AKOAktive Kristnes Omsorgsarbejde

AKO i Danmark er bygget op som en landsorganisation med mange lokal-foreninger og arbejdsgrene. Lands-organisationens sekretariat i Vejle har ansvar for den overordnede udvikling. Det gælder tiltag i Danmark og ud-vikling af nødhjælpsprogrammer.

AKO - SekretariatetVardevej 106, 7100 VejleKontortid: Mandag - fredag kl. 9-13Telefon: 7572 5100FAX: 7572 6166Email: soerenviftrup@gmail.com AKO-lageransvarligKnud Andersen - telefon 30 89 90 46

AKO-NYT - redaktionBjarke Schmidt, Karin Krag, Søren Viftrup, Angelika Stahlberg JeppesenSend mail til redaktionen på: karinkrag@ako-danmark.dk

Bestyrelsen:Søren Viftrup (formand), Vejle Flemming Philip, AvnbølBjarke Schmidt, SønderborgHelle Ploug, HorsensGunnar Andersen, Ø. VandetKarsten Bjørnestad, OdenseKasserer: Johannes Bech

Danske Bank, Kirkegade, VejleAKO-konto: 9570-454-56-89372Giro: 830 2200

Foreningen er godkendt efter ligningslovens § 8A og 12 stk. 3 d.v.s. gaver er fradragsberet- tigede og der kan oprettes gavebreve.

Tur 77 - ”Sult og Kulde turen” er lige af-sluttet. 8 personer i to Ford Transit - 3lastbiler fyldt med tøj, sko, tæpper, bleer, dyner, puder og 3.500 julegaver til 3.500 fattige børn. Det blev en overvældende indsamling med mange, skønne oplev-elser for givere og indsamlere. Nu vil gaverne blive distribueret af vores net-værk af dygtige volontører derude. ”Sult og Kulde” indsamlingen gav i alt ca. 150.000 kr. Et forsigtigt skøn over julegavernes aktuelle værdi vil bevæge sig omkring 250-300.000 kr. De tre trans-porter repræsenterer ligeledes en meget stor værdi - også når vi tænker i genbrugs-værdi. Forsigtigt anslået overstiger hver transport 200.000 kr., så sammenlagt er det en betragtelig hjælp, der er sendt derud her i december 2013

Livsmodet er under pres i Rumænien for de fattige. Landets situation tilsiger, at efter emigration af halvanden til to millioner rumænere de sidste 20 år - er det nu kun de stærkeste og mest veluddannede, der emigrerer eller flytter fra ’udkants’-områder til storbyerne. Vesteuropa har svært ved at optage de mange, der gerne vil ind. De sydlige, europæiske lande har ikke længere arbejde at tilbyde - og Centraleuropa og Skandinavien er også ’mættet’. Der

UPDATE

Medlemskontingent:kr. 50,- årligt pr. personkr. 100,- pr. husstand. HUSK at melde flytning!

www.ako-danmark.dk

På vores hjemmeside kan du læse meget mere om AKOs arbejde i ind- og udland. Du finder også her en oversigt over vores lokalforeninger, støttemuligheder, kontakt-informationer m.v.

Af S

øren

Vift

rup

er virkelig brug for at bringe glimt af håb ind i hjemmene og ind i hjerterne. Tak til alle givere - såvel af kontanter som af julegaver og tonsvis af de øvrige ting.

GCP - Global Church Planting Menighedsplantningsarbejdet udvikles og vokser. I alt støtter AKO 34 evangelisterog gennem de sidste 10 år har AKO vær-et partnere i at plante mere end 150 nye menigheder i Rumænien, Nepal og på Sri Lanka. Lige nu er vi ved et nyt område nær Lasi, - Victoria området med 5 landsbyer. Her arbejder et team med at plante menig-heder og drive et omfattende børnear-bejde. Dertil et dagcenter for skolebørn - en slags SFO - drevet af indsamlede midler. Vi leder nu efter partner(e), der vil kunne løfte 200 euro pr. måned til endnu en medarbejder blandt børnene. Vi hører gerne fra dig, hvis du kan være med som partner - enten for hele beløbet eller for dele af det.

2014 byder på mange udfordringer.Vi vil gerne afsende mindst 10 transporter af nødhjælp – ca. 1.000 m3. Mejetærskerog såmaskiner til vores tre landbrugspro-jekter. Mad og daglig hjælp til mere end150 fattige, børnerige familier og en delpensionister. Vi mødte en hårdt trængt pensionist i Botosani – ca. 75 årig enke. En ’gæld’ på 150 euro var ved at tvingehende til at sulte. Hendes gæld tyngede hårdere end 50.000 kr. ville gøre i DK.

Side 3

AKO vil gerne sende 200 børn på vores skønne sommerlejr i Karpaterne. Det kost-er ca. 500 for 1 barn at være på lejr i 7 dage med sund, nærende kost, god und-ervisning, leg og ture. Disse lejre beskrives af mange tidl. lejrdeltagende som forvand-lende. Nyt mod, ny tro på egne mulighed-er. En oplevelse af, at nogle i Danmark tror så meget på dem, at de vil ofre penge til dem. Hvad kan der så ikke ske?! Er der

Som noget nyt på markedet var der en lille bod, hvor man kunne få taget portræt foto til familiealbummet. Et andet nyt tiltag var salg af varme popcorn. Der var konstant trængsel om tombolaen, hvor der var stor chance for at vinde en af de flotte gaver. På det sædvanlige loppetov var der fyldt med pyntenips, porcelæn, smykker, bøger, legetøj og møbler. I boden med glaskunst, var der i år nogle lidt større glas juletræer, som solgte godt. Der blev

virkelig mennesker med en sådan kærlig-hed, er der virkelig en Gud, der åbner døre og hører bøn?AKO fortsætter at støtte bibelskolen i Kat-mandu og nu også på Sri Lanka. Dertilgerne øge antallet af menighedsplantere fra nuværende 34 til 40.

AKO blev stiftet 12. aug. 1989 - så næste år er året, hvor AKO kan holde 25-års

jubilæum. Vi arbejder på at tilrettelægge nogle festlige begivenheder i august 2014.

TAK - TAK til jer mange frivillige i lokalfore-ninger og i byer rundt i Danmark - til jer, der trofast donerer penge, måned efter måned eller giver effekter til nødhjælp, til jer, vil jeg rette en særlig, varm tak for alt det, I er og gør. Må Gud velsigne jer og giver jer en skøn højtid og et velsignet NYT ÅR.

Det hyggelige julemarked i Kirkecenteret i Vejle, fandt i år sted lørdag d. 23. november og blev godt besøgt af ca. 350 gæster. Overskuddet går til at aflønne fire lærere fra skoleprojektet i Nepal.

Skoleprojektet iØST-NEPAL

solgt juledekorationer, adventskranse, nyt tøj, og fine kort med mange forskellige motiver. I boden med hjemmebag og sylte blev der solgt julesmåkager, cupkages, marengs, ølkage, boller, muffins, syltetøj, saftevand, æblegrød og gelé mm.I den hyggelige café kunne man traditionen tro købe risalamande med kirsebærsovs, kringle, gløgg og en god kop kaffe. Overskuddet fra julemarkedet i Kirke-centeret i Vejle var i år på 35.105 kr. som går til Grace Primary School i Nepal. Skolen har elever i alderen 3-12 år, og er beliggende i det østlige Nepal. Den lille skole bliver støttet igennem et 2 årigt pilotprojekt af DMR-U og AKO.

Overskuddet fra julemarkedet vil gå til at lønne de 4 lærere, som er på skolen. Udover overskuddet fra salget på julemarkedet, blev der givet en gave til skolen på 2.500 kr. fra bankospil arrangementer, der bliver afholdt i Kirke-centeret den første tirsdag i hver måned. Det er med stor glæde, at vi kan sende i alt 37.605 kr. til Nepal, så de mindste skolebørn i det afsidesliggende bjergområde i Nepal fortsat kan få en god faglig undervisning af de 4 lærere på skolen. AKO er meget taknemmelig for støtten til Grace Primary School i Nepal. Stor TAK til alle jer, som har lagt tid og kræfter i arbejdet for et veloverstået og vellykket julemarked.

Julemarked støtter skole i Nepal

Igen i år var julestemningen helt i top med glade menne-sker, juleknas og julepynt.

Side 4

3.500 julegaver til fattige børnDer har været en helt fantastisk opbakning omkring julegave-indsamlingen til

fattige børn i Rumænien, som endte med et overvældende resultat på 3.500 indsamlede julegaver. Rundt om på skoler, børnehaver, i foreninger og kirker har børn og voksne haft travlt med at lave

julegaver. Her er et lille indblik fra nogle af de steder i Danmark, hvor der blev gjort en kæmpe indsats for at glæde børn i Rumænien med julegaver.

Børn fra Børnehuset ”Unikken” afleverer her deres færdige gaver

til genbrugsbutikken i Nyk. Mors

Indsamlingen af julegaver med sloganet ”Fyld en skotøjsæske og gør en forskel” fik en fantastisk opbakning på Mors.

Der blev indsamlet 830 julegaver på skoler og børnehaver, som deltog i projektet. Børn fra børnehaver og skoler havde pakket legetøj ind, som de ikke legede med længere, og det blev ordnet og pakket i æsker og fint gavepapir. På en af de skoler der var med i projektet, havde de samlet meget mere

ind end julegaver, og børnene kom med tøj de ikke brugte mere og afleverede det i sække. Jeg blev inviteret ud på en skole, for at vise billeder fra AKO ’s arbejde i Rumænien. Det var en skoleklasse, der brugte julegave-indsamlingen som et tema om børn i andre dele af verden. Det var en utrolig dejlig oplevelse at møde skolebørnene, og mærke deres oprigtige interesse for børnene Rumænien.

Nyk. Mors

Børnene i SFO’en på Bakkeskolen i Kolding lavede ca 250 julegaver. Knud Andersen fra AKO ses i traileren i fuld gang med at fåplads til alle de mange dejlige pakker.

Børnene på Hurup Skole har også pakket masser af julegaver ind.

Her ses det flotte reslutat!

KOlding

Jette Billum Jensen - Leder i AKO-Genbrugsbutikken

Jule

gave

-ind

sam

ling

2013

Positive reaktionerJeg fik så mange dejlige kommentarer omkring julegave-indsamlingen. En ældre dame kom ind i vores butik i Nykøbing, og sagde: ”Jeg har ingen børnebørn, jeg kan give julegaver, så jeg vil give et barn i Rumænien en julegave”. En anden sød kommentar var en yngre skoledreng der spurgte mig, om jeg var julemandens kone. Hvis man tror på julemanden, så er hans spørgsmål da helt oplagt. Det har været så rørene og opmuntrende, at mærke hvordan både børn og voksne har deltaget i arbejdet med julegaver. Mange har spurgt om vi samler julegaver ind igen næste år, og det kan vi sige ja til. Med den store interesse og opbakning projektet har fået her i Nykøbing Mors, så vil vi her i genbrugsbutikken på Nygade være med til at gentage succesen, så børn i Rumænien også kan få en glædelig overraskelse til næste jul.

Hurup, Thy

Side 5

3.500 julegaver til fattige børn

Onsdag d. 27. november blev alle gaverne kørt til Rumænien og skal nu fordeles til de mange fattige børn, så de har dem til juleaften. Teamet fra AKO, der var med på køreturen nåede at dele nogle få af dem ud, mens de var afsted. Der er ingen tvivl om, at mange familier i Rumænien vil sende taknemmelig tanker mod Danmark denne jul.

Der er godt gang i pakkeriet i Thisted.Her sagde de straks

ja til at hjælpe med at pakke gaver ind.

Dennis Lyndrup Deleuran - Ungdomsleder i Kronborgvejens Kirkecenter

Vi var blevet spurgt, om vi som ungdomsgruppe havde lyst til at hjælpe med at pakke julegaver til Rumænien. Det sagde vi selvfølgelig ja til, uden at tøve.

Det blev en af vores caféaftner, som er en social aften, hvor man bare er sammen og laver alt muligt. Vi startede med atspise sammen, da det giver sådan en god start, at man lige

sætter sig, og får lidt mad. Inden vi begyndte med at lave julegaverne, var dernogle søde mennesker der havde gjort klar med skotøjsæsker, legetøj og gavepapir, så det var nemt at gå til.Vi lavede nogle stationer, hvor man hentede en skotøjsæske, en station hvor alle tingene var delt op i aldre, og så en station hvor der blev pakket ind. Efter vi havde spist, så gik vi ellers i gang. Julemusik på højtalerene, og folk der delte ting ud i æsker og pakkede gaver ind. Alle knoklede bare! Vi var selv overraskede over, hvor hurtigt det gik. Da vi kom, og så bunken med alle ting der skulle pakkes, så det ud som om, vi aldrig kunne nå at blive færdige, men det blev vi. Cirka 175 pakker fik vi lavet på lige knap 2 timer. Vi havde en rigtig god aften, og det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi hjælper AKO! Tænk at kunne få lov til at velsigne børns juletid, ved at bruge 2-3 timer af ens tid. Tænk, at der ikke skal mere til. Hvad er 2-3 timer ud af et helt år? Det var helt klart en velsignelse for os unge i Kronborgvejens Kirkecenter at lave julegaver til børnene i Rumænien.

Julegaverne er ankommet godt til Rumænien. Her ses tre glade piger med hver deres pakke. Det er en ubeskrivelig stor oplevelse for dem at få en hyggelig overraskelse på denne måde...

THisted

STOR TAK TILLukas-Skolen i VejleLindved SkoleBakkeskolen i KoldingSkallerup Friskole i ThorupSundby Friskole Ørding Friskole Dueholm Skole i Nykøbing MorsHurup Skole

Vejlernes Naturfriskole i VesløsBjergby friskole i ErslevHannæsskolen i FrøstrupBørnehuset Lille Højstrup i OdenseBørnehaven Kernehuset i Nørre BjertHulvej Skole i Horsens Nors SkoleBørnehaven Unikken i Tødsø SkoRingen i Vejle og KoldingUngdomsgruppen Kronborgvejens Kirkecenter i ThistedUngdomsgruppen Presence i Apostolsk Kirke i Vejle AKO Syd Avnbøl Familier rundt om i hele Danmark!

Side 6

Endelig blev det min tur... Siden jeg for 5 årsiden havde de 2ældste med på ”Sult og Kulde” turen har Anine (nu 11 år) jævnligtspurgt, hvornår det var

hendes tur. Så efter ugers nedtælling og mange ja-vi-ved-godt-at-du-glæder-dig kommentarer fra klassekammeraterne blev det endelig d. 27. november.

Af H

elle

Plo

ug

”Det er tydeligt at mærke, at det at få gaver ikke er noget der sker ret tit.”

”Operation Sult og Kulde” 2013

Spændingen og forventningen overskygger fuldstændig tanken om 36 timers køretur gennem Europa.Sammen med 6 hyggelige rejsefæller og bevæbnet med bøger, spil og en god portion tålmodighed sætter vi kursen mod Rumænien.På turen gennem Rumænien er det tydeligt at se, at landet gennemgår

en stor udvikling. Siden sidst er store byggerier af private huse påbegyndt, nye firmaer er kommet til og supermarkeder popper op alle vegne.Alt dette kommer til at stå i skærende kontrast til de oplevelser og indtryk vi får senere på vores tur.

Uddeling af gaver og madposerMed i busserne har vi et lille udvalg af de ca. 3.500 julegaver som børn i Danmark har pakket. Vi vælger at uddele dem i en sigøjnerlandsby som AKO ’s rumænske samarbejdspartnere Dana og Costica løbende besøger. De børn der møder op med deres familier for at hilse på os, får en gave, som en slags adventsgave og lille forsmag på julen og for, at vi kan opleve børnenes reaktion. Så snart indbyggerne ser busserne stimler de sammen og efter lidt loppecirkus fra Søren Viftrup får vi delt gaver ud.Det er tydeligt at mærke, at det at få gaver ikke er noget der sker ret tit. Vi bliver bogstavelig talt omringet af børn og voksne, der knap kan vente på, at vi finder gaver, der passer til deres køn og alder. Det ender dog med at alle går smilende hjem med gaver under armene.

Mens jeg går rundt og tager billeder af børnene der får gaver kommer der en ung mor og spørger om hun må få de store papkasser som gaverne har været i. ”Så har jeg noget at lægge børnenes tøj i”

Behovet for hjælp er stadig kæmpe stortUde i landsbyerne er der langt til flotte bilhuse og store indkøbscentre! Her møder vi forhold, der ikke har ændret sig væsentligt siden sidst. Små faldefærdige huse og mangel på mad og tøj.Vi besøger en familie på 6, hvor flere er i medicinsk behandling pga. psykiske problemer. De har et lille rum på 7 m2 uden varme og et på 12 m2 som er køkken, spiseplads, soveværelse og opholdsrum i et. Dog er der kun en kakkelovn og 2 senge! Her finder vi en dreng på ca. 3 år. Først vil han ikke pakke gaven op, men da han får lidt hjælp tager han tingene op, kigger på dem en efter en og lægger dem så i sikkerhed på den anden side, hvor ingen kan nå dem.Lillebror på 3-4 mdr. ligger på sengen og sover. Da Anine lægger en af de små bamser hun har købt hen til ham breder smilet sig på farens ansigt.

Hvert år tager et AKO-team afsted til Rumænien i forbindelse med”Operation Sult og Kulde”. Teamet besøger blandt andet nogle af de familier, der modtager nødhjælpen.Helle Ploug og datteren Anine var medpå turen, som gjorde et stort indtryk på dem begge.

Anine Ploug

Side 7

”Operation Sult og Kulde” 2013

Denne familie på i alt 13 personer bor i en lavloftet bygning på kun 12 m2. Familien er blandt dem, der modtager hjælp gennem ”Operation Sult & Kulde”. I baggrunden ses en kasse med dejligt hjemmestrikket børnetøj fra Lajla Jeppesen i Danmark.

STOR TAK til alle derhar bidraget til årets

”Operation Sult og Kulde”indsamling.

– En hjælp, der gør en forskel imange fattige rumænske hjem.

En anden familie på 13 er nødsaget til at bo i tilbygningen på ca. 12 m2, da de ikke har penge til at reparere taget og dermed ikke kan holde vandet ude.Min reaktion er ”det er da fysisk umuligt” men det er deres virkelighed.Anines kommentar senere i bussen er: ”tænk at bo så tæt med sine søskende”.Fattigdommen skriger til os og det ”rene” babytøj fyldt af huller, der hæng-er på tørresnoren gør et voldsomt indtryk på os alle.

Familien på 8, hvor far har fået scelerose og vi fik lov til at bede for ham...familien på 4, hvor mor har haft næsten konstant hovedpine i 2 år...familien på 4 + 1 på vej, der bor på 10 m2 uden strøm...osv osv... jeg ville ønske, at jeg kunne tage jer med ind til dem! Familier som

dem, er blandt nogle af de mange der får hjælp igennem ”Operation Sult og Kulde” indsamlingen i Danmark. Gennem AKO’s netværk vil der blive fordelt mad til familier for 150.000 kr. i vintermånederne.

DedikeretUanset om jeg bevæger mig i DK eller Rumænien nøder jeg i AKO´s arbejde mennesker, der brænder for at hjælpe.At sidde sammen med Dana og Costica og se og mærke kærligheden og se det store arbejde de gør....at sidde hos Soltuz og hans familie med viden om alle de mennesker de hjælper og kører mad og tøj ud til, og lytte til planerne om at lave en kæmpe julefest for børn og deres forældre med bespisning og julegaver i kirken...at lytte til Anca, der sammen med andre kvinder i kirken vil lave julemad til de ældre, der ikke længere magter andet end lige at overleve... det gør lige stort indtryk på mig hver gang.

Sidste dag, sidste oplevelserSå er alt pakket sammen og næsen vendt mod DK, MEN vi skal lige tilbage igen og helt ud østpå, ud til grænsen til Moldavien.Her møder vi et team på 4 mennesker, der har viet deres liv til at gøre en forskel.Semina, der er den eneste af dem, der taler engelsk, fortæller og fortæller om

arbejdet, så det er svært at få det hele med :-)Men den bygning vi sidder i huser både en lille kirkesal, et lektiehjælpsrum, et børnehaverum og et køkken.Regeringen har smækket pengekassen i, men det forhindre dem ikke i at arbejde videre. De tager børn ind i en børnehavegruppe og hjælper med alt det forældrene ikke er i stand til fordi mange mødre er udenlands for at tjene penge og fædrene drikker, de tilbyder lektiehjælp til skolebørnene, har bibelundervisning for børn og voksne og Seminas mand, der er kok, laver mad til børnene.For mig var denne oplevelse heltenorm. Tænk at forlade det komfortable liv i storbyen Iasi for at være ”mor og far” for børnene i en hel landsby!!Det sætter ting i perspektiv for mig, hvad med dig...?

Side 8

Mens jeg sad der i Laxmi’s lille træhytte og hørte hendes utrolige historie, blev jeg fuld af beundring over denne smukke og modige kvinde, der levede langt ude i Nepals bjerge under vilkår, som var så stor en kontrast til min egen verden hjemme i Danmark. Det gjorde et dybt indtryk på mig, at møde Laxmi og høre hende fortælle om hendes liv. Selvom hun har haft mange svære år, og lever et meget primitivt liv uden nogen form for luksus, så sad hun og lignede en stor sol med hendes dejlige smil. Derfor spurgte jeg hende, om jeg måtte fortælle hendes historie videre i Danmark. Det sagde Laxmi ja til, da hun

Mødet med en fantastisk kvinde bare ønsker, at de mirakler der er sket i hendes liv, også kan være med til at velsigne andre mennesker.

Krig og trusler Laxmi fortæller: Jeg er født og opvokset i en hindu familie. Min far var landmand og min mor arbejdede hjemme i huset. Jeg gik i skole og afsluttede med 7. klasse. Da jeg var 17 år, blev jeg gift med min mand Deepak. Da vi havde været gift et par år begyndte krigen mellem regeringen og de maoistiske oprører, og det ødelagde freden i vores land. - Mange af de lokale i vores landsby forlod deres hjem pga. den interne krig mellem maoister og regeringen og sluttede sig til den maoistiske hær. Folk gik med maoisterne uden at have den rette forståelse af, hvad de stod for og kæmpede imod. Der var ikke fred i vores landsby, og derfor rejste mange af landsbyboerne til de store byer. - Krigen havde store konsekvenser for mig og min familie. En aften brød nogle

af regeringens soldater ind i vores hus, fordi de ville have fat i min mand. Han var tilfældigvis ikke hjemme den aften, og de misforstod os og troede, at han arbejdede for maoisterne, selvom det ikke var sandt. Soldaterne truede os og sagde, at hvis min mand ikke kom ned til hærens hovedkvarter næste morgen, så ville de arrestere ham og sætte ham i fængsel. Denne hændelse gjorde min mand så vred og oprørt, og han besluttede sig for at gå ind i den maoistiske hær, og han meldte sig derfor til at deltage i kampen imod regeringen.

En hård tid som alenemor - Min mand rejste væk fra den ene dag til den anden, og jeg stod alene med vores 3 børn. Det var en meget hård tid for mig. Jeg skulle klare huset og børnene, og dyrke vores grøntsager og passe dyrene, så vi kunne få noget mad. Det var utroligt svært for mig, da jeg ikke var i stand til at arbejde hårdt på grund af en lidelse i mine

Af K

arin

Kra

g

Jeg mødte Laxmi Rai i august, da jeg var på et projektbesøg i Nepal og boede hos hende og hendes familie. En eftermiddag serverede hun agurk, ristede

majskolber og et krus kogt vand for mig, imens hun fortalte mig hendes fantastiske historie.

“Mens jeg sad der i Laxmi’s lille

træhytte og hørte hendes utrolige

historie, blev jeg fuld af beundring

over denne smukke og modige

kvinde, der levede langt ude i

Nepals bjerge under vilkår, som

var så stor en kontrast til min

egen verden hjemme i Danmark...”

Side 9

Her ses Laxmi sammen med

sin mand Deepak på bænken foran deres lille træhus.

Det tog lang tid for Deepak at acceptere,

at Laxmi havde valgt at

blive kristen.

Karin bor, under opholdet i Nepal, nogle dage hos familien Rai. Her sidder hun på husets hyggelige veranda med Laxmi og to af de i alt 5 børn, der hører til familien.

ben. Siden min barndom har jeg haft problemer med begge mine ben og på grund af smerter, har jeg haft svært ved at gå. Jeg prøvede at gøre mit bedste for at lindre smerterne i mine ben, så jeg kunne arbejde og forsørge børnene, men alle mine bestræbelser var forgæves. Jeg havde mange smerter, og kunne ikke klare de daglige gøremål. Jeg var helt fortvivlet. I min desperation kom jeg i tanke om, at jeg engang havde hørt, at kristne bad for syge mennesker og de blev raske, men jeg var ikke sikker på, om det jeg havde hørt var sandt. Men jeg besluttede mig alligevel for at opsøge nogle kristne, for at spørge om de ville bede for mig, med et lille håb om at mine ben blev helbredt. Jeg vidste, at hvis jeg gik ind i en kirke, og hvis jeg blev kristen, så ville min mand og resten af min familie afvise mig, men jeg var ligeglad. Jeg tog risikoen og gik hen til en kirke, hvor de kristne bad for mig.

Fred, trods forfølgelse- De kristnes bøn gav mig en fred, som jeg ikke havde kendt før, og det startede en lille spire af tro i mit hjerte. Jeg besluttede, at acceptere Jesus som min personlige frelser og Herre i mit liv. Selvom jeg ikke vidste ret meget om kristendommen eller om, hvordan man bad til Jesus, så prøvede jeg alligevel at bede til ham. Jeg blev ved med at fremsige Jesu navn, mens jeg sad på min seng og bad om han ville helbrede mine ben. Når jeg sagde Hans navn, fik jeg en dyb fred i mit hjerte. Dag efter dag fik jeg mere og mere tro på Jesus, og jeg begyndte at fortælle mine naboer om Ham. Smerterne i mine ben aftog, og en dag var alle smerter i mine ben forsvundet. Mine ben var helbredt. Ud over den utrolige fred jeg havde fået, så var dette mirakel endnu et bevis på, at Gud hørte mine bønner. - Da min familie hørte, at jeg var blevet kristen, blev de meget vrede på mig. De kom hjem til mig med stokke og stave og forsøgte at slå mig. Selv om alle var imod mig, oplevede jeg alligevel en dyb fred i mit hjerte. Min egen familie begyndte at forfølge mig, og mine onkler var så vrede, at de forsøgte på at slå mig ihjel, men ved Guds nåde overlevede jeg. - Lidt efter lidt begyndte de gamle damer i landsbyen at lytte til mig, og de begyndte også at tro på Jesus. Landsbyen blev delt i to grupper. Jeg var i den ene gruppe sammen med de gamle damer, og i den anden gruppe var de unge mænd. Jeg blev kristen, mens min mand var i krig, så han vidste ikke noget om, hvad der var sket for mig. Få år senere kom min mand hjem,

og fik at vide at jeg var blevet en kristen, og så startede forfølgelsen i mit eget hjem. Han sagde, at jeg skulle stoppe med at gå i kirke. Jeg fortsatte alligevel med at tage hen i kirken, selvom han truede mig med mange forfærdelige ting. Det gjorde ham så rasende, at han gav mig to valg. Enten måtte jeg vælge Jesus eller ham, og da jeg blev ved med at gå i kirke, smed han mig ud af huset, og jeg måtte flytte hjem til mine forældre. - Da min mand havde smidt mig ud, begyndte han at opmuntre de andre i landsbyen til at dyrke hinduismen mere intens. Der blev derfor startet et hindu fællesskab i landsbyen, og folk var meget aktive i den hinduistiske tro. Men efter en periode blev folk i landsbyen mindre aktive med de hinduistiske ritualer og ofringer, fordi de så, hvordan den lille kristne gruppe voksede, og folk i landsbyen kunne mærke den glæde og fred vi fik igennem troen på Jesus.

Miraklet i min familie- Efter jeg havde boet en måned hos mine forældre, beordrede min mand mig hjem, men han tillod mig endnu ikke at gå i kirke. Jeg kunne intet gøre ved min mands beslutning. Jeg brugte mange timer på at bede til Gud, om at han måtte ændre min mands hårde hjerte. Når jeg bad græd jeg og bønfaldt Gud, om at frelse både min mand og mine forældre. Jeg kunne mærke store forandringer på min mands indstilling til mig og til den kristne tro. Han begyndte at lytte til mig, og stillede mange spørgsmål om kristendommen. Jeg svarede ham, så godt jeg kunne ud fra det, jeg havde læst i Bibelen. På et tidspunkt var han blevet så nysgerrig efter, hvad der skete i kirken, så det endte med at han gik med mig. Da han startede med at komme i kirken, havde han ikke helt sluppet sit oprør imod de kristne, og hans opførsel var ubehagelig, men efter lidt tid tog han imod Jesus og blev kristen. Han vendte 180 grader, og han fortalte om sin tro til sine venner og mange af de politiske ledere, som han kendte fra hans tid i den maoistiske hær.

- Det er nu 9 år siden, at min mand blev kristen, og vores familiesituation vendte fra splid og kamp til et fælles håb og en vished om at Jesus Kristus er den største. Nu er min mand ikke længere i kamp og oprør hverken imod regeringen eller de kristne. Jeg er så taknemmelig for alt, hvad Gud har gjort for mig og min familie.

Mødet med Laxmi gav tid til eftertankeAlt imens vi sad på sengen i familiens lille træhus, og Laxmi fortalte mig hendes gribende historie, kunne jeg se den imponerende udsigt igennem den åbne dør. Det smukke bjerglandskab strakte sig så langt mine øjne rakte – over på den anden side af dalen og langt ned i dalen under os. Børnene legede noget der lignede far, mor og børn lige uden for det lille træhus. De var så optagede af deres leg, og levede sig fuldstændigt ind i deres roller. Jeg kunne se, at lige dér, var det dejligt at være barn. De var lykkeligt uvidende om krig og ufred, og om at de vokser op i et samfund, der er langt bagud i udviklingen i forhold til mange andre lande. Deres tøj var hullet og møgbeskidt, og de har ikke en brøkdel af, hvad mine egne børn har. Mens jeg sad der og lyttede til Laxmi, og så børnene lege i aftensolen, tænkte jeg på, hvilke værdier der egentlig betyder noget, for at man har et lykkeligt liv.

Side 10

Flygtninge sendes tilbage til Rumænien

Besøget hos Yin-Bay og hans familie i Bukarest, var et gensyn fyldt med glæde og vemod. Jeg var dybt chokeret. Jeg havde fået at vide, at forholdene var slemme,

men jeg havde alligevel ikke haft fantasi til at forestille mig, hvor slemt det egent-ligt stod til.

Af N

ano

Lund

Her ses Yin-Bay med hele sin familie, mens de endnu var i Danmark

Da vi ankom til flygtningelejren parkere-de vi bilen midt imellem en masse store boligblokke, hvor plast og knogleaffald flød over det hele. Blokkene var delvistgemt bag høje murstenshegn. Der vargitter for vinduerne og overvågnings-kameraer overalt. Yin-Bay og hans familie kom ned og hilste på os af flere omgange, da de åbenbart ikke havde tilladelse til at komme ud allesammen på en gang. Yin-Bay som er familiefar til 4 børn, virkede lettet over at se os. Børnene virkede derimod huløjede og forskræmte. Vi kom ikke ind for at tale med familien, før vores rejseleder Søren Viftrup pænt havde afleveret sit kørekørt.

En bevæbnet vagt henviste os til et lille ”besøgslokale” på ca. 8 m² med tremmer for vinduet og overvågningskamera. Vi fik ikke lov til at se, hvor familien boede. Vi besluttede at køre et andet sted hen, hvor vi kunne tale frit. Der var 4 burmesiske familier i lejren, som alle har været i Danmark, og som alle er sendt tilbage til Rumænien. Vi fik allernådigst lov til, at tage en mand med fra hver familie.

Håbløshed og bekymring om fremtidVi kørte til det lokale marked i håb om at finde et sted, hvor vi kunne tale uden frygt for at blive overvåget. Vi fandt et sted, hvor vi kunne snakke, drikke kaffe og få lidt at spise. Stemningen var præget af glæde, men lige under overfladen lurede håbløsheden. Yin-Bay havde tabt sig, og han fortalte at de 2 yngste børn næsten ikke ville spise noget. Han fortalte også, at de andre flygtninge i lejren stjal deres mad i køleskabet. Familien på 6 personer får 90 Lei om måneden til mad, hvilket svarer til ca. 150 danske kroner. Selv i Rumænien er det

ikke nok at leve for. Vi gav dem, hvad vi havde i håb om, at det kunne hjælpe bare en lille smule. Yin-Bay prøvede at være så optimistisk omkring fremtiden, som det nu lod sig gøre i den vanskelige situation. Tiden gik alt for hurtigt, og vi var nødt til at fortsætte vores rejse hjem mod Danmark. Det var ubeskriveligt hårdt at tage afsked med burmeserne med bevidstheden om, at mens vi ville køre mod Danmark og vores trygge hjem, så ville Yin-Bay og hans familie stadig sidde i dyb fattigdom med en usikker fremtid. Jeg vil derfor slutte af med, på Yin-Bay og familiens vegne, at bede om forbøn. Bøn om at tingene må ændre sig til det bedre, og måske hvis Gud vil det, at de kan komme tilbage til Danmark og blive for bestandigt.

Da et team fra AKO var i Rumænien i oktober besøgte de en burme-sisk familie. Familien kom til Rumænien som kvoteflygtninge i 2010, men flygtede videre til Danmark, da forholdene i Rumænien var meget vanskelige at leve under. Efter at familien havde opholdt sig 1½ år i flygtningelejr i Danmark, blev de sendt tilbage til umenneskelige forhold i Rumænien. Nano Lund har tidligere mødt familien under deres ophold i Danmark og hun fortæller her om gensynet med dem.

Det lykkedes at finde et sted i Bukarest hvor AKO-teamet kunne tale med repræsentanter fra de fire flygtninge-familier uden vagter og overvågning.

Flygtninge sendes tilbage til Rumænien

* Bestil de lækre sønderjyske pølsevarer i dag - levering i morgen

* Sønderjyske spegepølser helt ned til 13 % fedt

* Vi laver også Gaveæsker til store og små priser

Se mere og bestil på: www.schmidtsdelikatesse.dk

Jernbanegade 31 - 6400 Sønderborg - tlf 7442 2875 Sønderjyllands Største Specialforretning

Har du husket at betale kontingent?!

Tilmedlemmer

af AKO-foreningerne

Her ses Evald Nielsen foran butiksvinduet. Evald er en af de mange frivillge, der gør en stor indsats for at få butikken gjort klar til åbning.

Knud Andersen ses her sammen med sin kone Tove. Knud er ansvarlig for de nye lokaler og glæder sig til at kunne byde kunderne indenfor.

Knud Andersen, som er ansvarlig for de nye genbrugslokaler, er utrolig glad for at mærke den opbakning der er fra folk i Ny Nørup og omegn. Lokale folk har allerede kontaktet AKO, og har meldt sig til at hjælpe i butikken, og vi har fået doneret en palleløfter og en vaskemaskine til arbejdet. Istandsættelsen af det nye lager og genbrugsbutik gik for alvor i gang her i december. Lokalerne er blevet malet, og i januar bliver den sidste finish ordnet, så der kan blive sat butiksinventar op. De frivillige folk, der har meldt sig til at hjælpe vil blive kontaktet, når lokalerne er klar til at blive indrettet og fyldt op med varer, da der på det tidspunkt vil blive brug for mange hænder til at sorterer ting og vaske tøj, som skal lægges på hylderne.Knud Andersen kan endnu ikke give en præcis dato for åbningen af den nye genbrugsbutik, men han håber, at alt vil være klar, så butikken kan åbnes i marts måned 2014. AKO glæder sig til at byde kunderne velkommen i butikken i Ny Nørup.

Den gamle Brugs i Ny Nørup bliver til AKO Genbrugsbutik

Når man kører forbi den gamle Brugs bygning midt i Ny Nørup, kan man i butikkens vinduer tydeligt se, de store bogstaver der annoncerer åbningen af den nye genbrugsbutik.

www.ako-danmark.dk- alt i tryk og print

www.ako-danmark.dkAKO GØR EN FORSKEL!AKO har siden 1992 indsamlet og uddelt nød-hjælp til Rumænien og gennem en årrække også til Moldavien. Det drejer sig om hospitals- og IT-udstyr, fødevarer, tøj, sko, skoleudstyr, køkkenting, møbler m.m. Meget er genbrug, men der er også nye ting – vi modtager til tider hele vognlæs af nye ting. Der sendes årligt ca. 10 nødhjælpstransporter til Rumænien og Moldavien. Det bliver til 850 m3.

Siden 1997 har AKO gennemført “Operationsult og kulde”. Hvert år i årets sidste måneder indsamles kontante midler. For disse midler købes fødevarer til mange fattige familier, som i vintermånederne oplever nøden størst. I 2012 kom der et nyt element i ”Operation sult og kulde”. Mange, både børn og voksne, indsamlede/købte ting, som de pakkede i gaver til modtagere i Rumænien, bl.a. børne-hjem. Det blev til i alt 1.000 pakker, som AKO kunne sende til Rumænien.

Mere end 150 familier, ca. 700 personer, modtager hver måned økonomisk støtte gen-nem AKO Mothercare, som er en af AKO’s lokalforeninger. Støtten har som mål, at bringe familierne gennem svære tider frem til, at de igen kan være selvforsørgende.

AKO’s kolonihaveprojekt og landbrugsprojekt RomAgrar udlåner opkøbt jord til fattige fami-lier, der på den måde, gennem egen indsats, bedre kan brødføde sig selv.

AKO har bygget huse, hvor oversvømmelser har revet fattige menneskers bolig bort. Vi har bygget badehuse og gør det stadig. AKO har gennem årene stået bag bygningen af en halv snes kirker. Vi følger selv med derned og sikrer, at alt går rigtigt til. Vores modtager-organisationer er godkendt af myndighederne og under regel-mæssigt tilsyn.

Ud over dette har AKO gennem flere år, sendt nødhjælp til Zambia og Togo. Sri Lanka og Nepal er nye indsatsområder. Her støtter AKO bl.a. suppekøkken, oprettelse af skole i junglen, oprettelse af skole i Ilam, og mælkepulver til børn i flygtningelejre. Også i disse lande har vi pålidelige samarbejdspart-nere og fører selv flere gange årligt tilsyn med arbejdet.

www.ako-danmark.dk

Et pletskudAKO-redaktionen har udfordret teamet, der var afsted på tur til Rumænien i november. Udfordringen bestod i at tage det bedst beskrivende foto i forbindelse med “Operation Sult og Kulde” eller julegave-projektet.

Og se, den udfordring tog teamet til sig og kom hjem med stribevis af gode billeder. Så nu fik redaktionen kamp til stregen i processen med udvælgelsen af “vinder-billedet”.En ikke nem opgave, når der er flere kandidater til titlen.

MEN redaktionen kan nu afsløre, at vinderbilledet er billedet her, der også ses på forsiden af bladet - et billede, der indfanger både stemningen og virkeligheden i mange af de fattige rumænske hjem, der modtager hjælp fra AKO. Store familer bor på meget lidt plads og oftest under meget kummerlige kår. Her har børnene netop fået hyggelige bamser og lidt godter af AKO-teamet.

TILLYKKE til vinderfotografen Peter Vestergaard!