Hvad ved vi om integrationen af indvandrerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3af forskningschef Hans Hummelgaard

Blodbadet i Stockholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9af direktør Nils Groes

Regional erhvervsfremme i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14af forsker Torben Dall Schmidt

Arbejd altid med ret ryg … . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19af docent, dr.phil. Verner C. Petersen

Bourdieus betydning for praksis i socialt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27af lektor, mag.art. Richard Lee Stevens

Førtidspensionsreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31af adjunkt, cand.jur. Inger Nørreskov

Helbredsmæssige konsekvenser af fyringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35af forsker Anne Møller Danø

Spildevandsrensning i det åbne land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38af konsulent Jørgen Andersen

En turismemodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43af seniorforsker Jie Zhang

Miljømærkning og forbrugernes valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47af seniorforsker, Thomas Bue Bjørner og docent, Lars Gårn Hansen

Billedfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Igangværende projekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

AKF Nyt 1/2003

2 AKF Nyt nr. 1 2003

Vi mangler viden om, hvad der kanbidrage til i højere grad at sikre ind-vandrere en uddannelse, tilstrække-lige sprogkundskaber og et solidtfodfæste på arbejdsmarkedet, sigerforskningschef Hans Hummelgaard,AKF.

AMID (Akademiet for Migrationsstudier iDanmark), som AKF er del af, har kortlagtintegrationsforskningen fra 1980 til 20021.Hovedvægten er lagt på den danske forsk-ningsindsats med udblik til den interna-tionale forskning. Målet har dels været atfremlægge en rimelig letlæst oversigt overden nuværende forskningsbaserede viden,dels at identificere de områder, hvor der sta-dig savnes mere viden. Målgruppen er inte-grationsområdets »praktikere«, dvs. politi-kere, embedsmænd, mediefolk, organisati-onsmedarbejdere m.fl. Projektet blev udbudti licitation i begyndelsen af 2001 af det da-værende Indenrigsministerium og er efter re-geringsskiftet overgået til det nuværendeMinisterium for Flygtninge, Indvandrere ogIntegration.

Resultaterne af kortlægningen er i hen-hold til udbudsmaterialet rapporteret i for-hold til syv delområder: arbejdsmarkedet,sprog og uddannelse, bosætning, kontaktenmellem etniske minoriteter og den danskemajoritetsbefolkning, normer og værdier ikulturmødet, etniske minoritetsbørn og –

unge, samt kommuners og amters integra-tionsindsats på social- og sundhedsområdet.

I det følgende vil der blive givet en megetkort og selektiv oversigt over resultaterne afkortlægningen på disse områder.

ArbejdsmarkedetIndvandrerne er dårligt integreret på det dan-ske arbejdsmarked, også set i et interna-tionalt perspektiv. Der er en betydelig videnom omfanget af den manglende arbejdsmar-kedsmæssige integration, mindre om år-sagerne hertil og næsten ingen viden om,hvad der kan gøres for at øge integrationen.

Uddannelse, sprog og øvrige kvalifikatio-ner har stor betydning for, at indvandrernefår fodfæste på arbejdsmarkedet, og kvalifi-kationskravene bliver større og større i såvelden private som den offentlige sektor. Ind-vandrerne synes endvidere ikke alle at få etarbejde svarende til kvalifikationerne, hvil-ket understreger behovet for kompetenceaf-klaring og fortsatte initiativer for at fjernediskrimination på arbejdsmarkedet. Herud-over er der potentielt meget store økonomi-ske incitamentsproblemer for indvandrere tilat søge et job, idet en forholdsvis storgruppe ikke vil få noget økonomisk ud af atfå et arbejde eller direkte vil miste penge.De høje danske mindstelønninger synes lige-ledes at udgøre en barriere for indvandrernesintegration på arbejdsmarkedet.

Den manglende arbejdsmarkedsmæssige

AKF Nyt nr. 1 2003 3

Hvad ved vi om integrationenaf indvandrerne?

integration af indvandrerne viser, at effektenaf aktiveringsindsatsen og undervisningspro-grammer ikke er god nok, men der manglerforskningsbaseret viden om, hvad der kangøres for at effektivisere indsatsen. Der erheller ikke tilstrækkelig viden om betydnin-gen af de sociale netværk, konsekvensen afat ikke alle indvandrere får et job svarendetil kvalifikationerne, betydningen af at enstor gruppe indvandrere ikke har økonomi-ske incitamenter til at søge et arbejde, samthvorvidt situationen som selvstændig er-hvervsdrivende er en vej til fuld integration.

Uddannelse og sprogUnge indvandrere får i betydeligt mindreomfang end danske unge en erhvervskom-pentencegivende uddannelse, men der erstore forskelle mellem de enkelte nationa-liteter, både hvad angår valg af uddannelses-retning og -niveau. Der er behov for mereforskning om årsagen hertil ikke mindst medhenblik på at afdække, hvorfor frafaldet iuddannelsessystemet er så stort blandt ind-vandrerne. Forældres mangel på succes pådet danske arbejdsmarked og i uddannelses-systemet er som følge af den negative soci-ale arv en af barriererne, hvorfor også enindsats i forhold til forældrenes integrationer vigtig – integrationen sker ikke automa-tisk over generationer. Herudover er det cen-tralt at få styrket vejledningen i skolesyste-met af indvandrerunge i forhold til valg afuddannelse, da mange forældre sandsynlig-vis har mindre indsigt i det danske uddan-nelsessystem og betydningen heraf end dan-ske unges forældre. En vigtig forklaring på,at så forholdsvis få unge indvandrere gen-nemfører en erhvervsfaglig uddannelse erendvidere, at de har vanskeligere ved atfinde praktikplads end andre unge, og

spørgsmålet er, hvordan dette kan ændres.Det spiller givetvis også ind på frafaldet, atmange indvandrerunge ikke er tilstrækkeligfagligt og sprogligt rustet fra folkeskolen tilat gå videre med en ungdomsuddannelse.

Forholdsvis mange, især førstegenera-tionsindvandrere har for dårlige danskkund-skaber, men der mangler viden om, hvad dearbejdsmarkedsmæssige sprogkrav er indenfor forskellige stillingskategorier. Der mang-ler ligeledes forskning om effekten af dendanskundervisning, som et stort antal ind-vandrere deltager i efter ankomsten til Dan-mark. Generelt mangler der forskningsbase-ret viden om sprogets mangeartede betyd-ninger for integrationens succes eller fiasko.

Bosætning og segregeringIndvandrerne er i de seneste årtier blevetmere og mere koncentreret i de store byer(især hovedstadsområdet og Århus) og i be-lastede boligområder. Det har i mange årværet en central politisk målsætning atundgå koncentrationen ud fra en betragtningom, at det hæmmer integrationen i detdanske samfund. Der mangler forsknings-baseret viden om, hvorvidt denne antagelseer rigtig. Endvidere tyder de udenlandskeerfaringer på, at det er meget vanskeligt atgennemføre succesrige initiativer med hen-blik på at sprede indvandrerne. Da den dan-ske integrationslov er mere vidtgående endså mange andre landes med hensyn til at for-søge at fastholde en geografisk spredning afflygtninge, er det såvel politisk som forsk-ningsmæssigt interessant at få undersøgt,hvorvidt den danske integrationslov har/vilfå en effekt på bosætningen. Der manglerbl.a. også viden om, hvilken rolle indvan-drernes begrænsninger på og manglende in-formationer om boligmarkedet spiller for

4 AKF Nyt nr. 1 2003

AKF Nyt nr. 1 2003 5

den koncentrerede bosætning. Det vil ogsåså småt være muligt at undersøge, i hvilketomfang indvandrerne spredes over generati-oner.

Kontakten mellem indvandrere ogdanskereI såvel Danmark som andre lande er der enblanding af indvandrertolerante og indvan-drerskeptiske holdninger. I Danmark harindvandrerområdet fået en tiltagende betyd-ning i befolkningens bevidsthed og på denpolitiske dagsorden, hvilket utvivlsomt harmedført en øget polarisering af debatten,hvorimod det ikke synes dokumenteret, atindvandrerfjendtligheden har fået større ud-bredelse i befolkningen. Indvandrerskepsis-sen næres ikke mindst af negative fremmed-billeder af islam og den muslimske verden.

Kontakten mellem danskere og indvan-drere er begrænset om end stigende, hvorvedinformationer om indvandring og indvan-drere i overvejende grad formidles via medi-erne. De fleste indvandrere siger om dan-skere, at de betragter venskaber som nogeteksklusivt, og at det tager lang tid at blivelukket ind i kredsen og dermed blive integre-ret i denne forstand. Store, men varierende,andele af de forskellige indvandrergrupperoplever diskrimination.

Det tyder på, at indvandrerne ligger en dellavere med hensyn til foreningsdeltagelseend danskere – og meget lavere, hvad angårfagforeningsdeltagelse og medlemskab afpolitiske partier. Andengenerationsindvan-drere er dog langt mere aktive end deres for-ældre, og de ligger stort set på niveau medbefolkningen i almindelighed. Valgdeltagel-sen blandt indvandrerne ligger generelt no-get lavere end blandt danskerne. I nogle byerer der dog foregået en kollektiv mobilise-

ring, hvilket her har resulteret i en meget højvalgdeltagelse.

Der mangler især viden om grundene tilog konsekvenserne af den danske befolk-nings tvetydige holdninger til indvandrere,karakteren af etniske minoriteters politiskedeltagelse samt indvandrernes brug af medi-erne, herunder hvordan repræsentationen afdem selv i forskellige medier påvirker deresselvopfattelse og forhold til værtslandet.

KulturmødetMødet med Danmark kan være meget pro-blematisk ikke mindst for den patriarkalskefamiliestruktur, der hersker i visse indvan-drerfamilier. Det kan medføre, at fædre/-ægtefæller gør meget for at holde fast på dentraditionelle familiestruktur og dens grund-læggende værdier, fordi ændringerne udgøren trussel mod deres magtpositioner i fami-lien og også mod deres selvbillede. Grundentil, at mange indvandrere gifter sig med per-soner fra egen etniske gruppe er kompleks.Det kan være et bevidst forsøg på at beskytteegen kulturbaggrund, ikke mindst med fami-lien som ramme om religiøsitet, og på atundgå kulturelt betingede konflikter indenfor en nyetableret familie og mellem familie-generationerne samt en frygt for, at danskerefor let lader sig skille.

I Danmark har religionen en mindre be-tydning, mens den for de fleste indvandrereer socialt mere altomfattende og individueltmere identitetssættende. I kulturmødet syneskonfliktpotentialet i religionsfeltet at værelangt større end integrationsmulighederne,hvilket bestyrkes af de offentlige debatter iDanmark om fx muslimske gravpladser ogbrug af tørklæde på arbejdspladsen. Genereltsynes den danske »toleranceprofil«, hvadangår religionsdyrkelse, at ligge relativt lavt

6 AKF Nyt nr. 1 2003

sammenlignet med andre lande. Det er udenfor enhver tvivl, at religion og religiøst rela-terede spørgsmål spiller en væsentlig rollefor integrationens succes eller fiasko.

Der mangler ikke mindst forskning omkarakteren og betydningen af den øgedereligiøse forskellighed i Danmark.

Børn og ungeLangt de fleste indvandrerbørn bliver passet idaginstitution, om end andelen er lavere endfor danske børn. Der er større ligheder endforskelle mellem, hvilke værdier/egenskaberetniske minoritetsmødre og danske mødresynes, det er vigtigt at opdrage børn til.

Etniske minoritetsbørn klarer sig fagligtdårligere i folkeskolen i en række fag enddanske elever, bl.a. fordi deres danske ord-forråd er lille, og den sproglige sikkerhedringe. Der er stor uenighed om, hvorvidt deter hensigtsmæssigt, at tosprogede børn mod-tager modersmålsundervisning. Der manglerdansk forskning på området. En amerikanskundersøgelse af tosprogede elevers skolesuc-ces konkluderer, at inddragelse af moders-målet i undervisningen har en positiv effekt,særligt når der ikke alene bliver undervist imodersmålet, men modersmålet også bliverbrugt i andre fag som matematik og historie.Andre internationale undersøgelser tyderogså på, at et veludviklet modersmål har po-sitiv betydning for tosprogede elevers fag-lige udvikling.

Indvandrerbørn i skolealderen hjælpermere til med daglige gøremål i hjemmet ogbruger mere tid på at være sammen med fa-milien end danske børn, hvorimod de retsjældent deltager i fritidsaktiviteter. Mangeunge indvandrere går til sportsaktiviteter,træning mv., og som regel foregår det i et-nisk opdelte kammeratskabsgrupper.

Der mangler forskning om ikke mindstminoritetsbørn og daginstitutionerne, betyd-ningen af modersmålsundervisning, folke-skolens rummelighed samt muslimske fri-skoler og deres egnethed som demokratiskeopdragelsesinstitutioner.

Integrations-, sundheds- ogsocialindsatsenUndersøgelserne af kommunernes admini-stration af integrationsloven viser, at dernavnlig er problemer med aktiveringsomfan-get, ligesom der stadig savnes viden omeffekterne af indsatsen. På sundhedsområdethar sundhedsplejerskerne en meget vigtig oggavnlig rolle i forhold til de små børn.Generelt viser kortlægningen af indsatsen påsundheds- og socialområderne, at sprog-,kultur- og ressourceforskelle kan føre til, atrelevante service- og behandlingstilbud ikkeer tilgængelige, afgives for sent, eller at derendog foretages fejlbehandling i forhold tiludlændinge fra tredjelande, ligesom en delindvandrere føler sig diskrimineret i behand-lingssystemerne. Kommunikationsproblemermellem behandlingssystemerne og de etni-ske minoriteter kan således have alvorligekonsekvenser for effekten og effektivitetenaf indsatsen. Truede minoritetsbørn fjernes imindre omfang og senere fra hjemmet, mennår det sker, er der stor fare for, at deres et-niske baggrund udviskes, og kontakten medde biologiske forældre umulig- eller vanske-liggøres, fordi langt de fleste anbringelses-steder kun taler dansk.

Der mangler bl.a. mere forskningsbaseretviden om effekten af de foranstaltninger, dersøger at overvinde barrierer i etniske minori-teters anvendelse af sundhedssystemet, desociale myndigheders øjensynlige tilbage-holdenhed med at fjerne indvandrerbørn fra

AKF Nyt nr. 1 2003 7

hjemmet samt mere viden om evt. koordina-tionsproblemer vedr. indsatsen mellem deforskellige sektorer og myndigheder, der harkontakt med etniske minoriteter.

ForskningsbehovMeget tyder på, at der er ved at komme enstigende grad af polarisering og opsplitning idet danske samfund. Antallet af flygtningeog indvandrere vokser, og de udgør utvivl-somt en stigende del af den gruppe, der ikkeer fuldt integreret i samfundet. Der er storehuller i vores viden om, hvordan denne situ-ation kan ændres til det bedre, både fordiforskningen vedrørende indvandrernes inte-gration har et forholdsvis ringe omfang iDanmark, og fordi den er kommet senere igang end i mange andre lande. Den forsk-ningsbaserede viden er således genereltstørre i udlandet, men da bl.a. indretningenaf den danske velfærdsmodel adskiller sigfra mange andre landes, kan udenlandskforskning ikke umiddelbart overføres tilDanmark på en række felter, men der kantages udgangspunkt i de metoder, der an-vendes i udlandet.

Der er ikke mindst behov for yderligereforskning, der kan bidrage til i højere grad atsikre indvandrerne en uddannelse, tilstræk-kelige sprogkundskaber og et solidt fodfæste

på arbejdsmarkedet. På trods af at indvan-drernes anderledes religiøse tilhørsforholdhar en central placering i integrationsdebat-ten, mangler der i høj grad både facts ogmere indgående viden om denne del af detsåkaldte kulturmøde, ligesom det heller ikkestår lysende klart, hvordan danskernes hold-ning til indvandrerne påvirker integrations-processen. Også spørgsmålet om, hvordanvelfærdssamfundets institutioner møder denenkelte og bedre kan bidrage til integratio-nen via daginstitutioner, skolen, aktiverings-indsatsen, sundhedssystemet mv. har behovfor en langt bredere og mere nuanceret be-lysning.

Noter

1 AMID er et såkaldt center uden mure for forsk-ning i migration, oprettet i 2001 på initiativ afStatens Samfundsvidenskabelige Forsknings-råd og Statens Humanistiske Forskningsråd.Det administreres af Aalborg Universitet, ogøvrige konsortiepartnere er AKF, Amternes ogKommunernes Forskningsinstitut, Socialforsk-ningsinstituttet, Aarhus Universitet og Handels-højskolen i Århus. Kortlægningsrapporten Integrationsforskningeni Danmark 1980-2002 er publiceret af Ministe-riet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i2002. Rapporten kan ligeledes downloades fraministeriets hjemmeside: www.inm.dk.

8 AKF Nyt nr. 1 2003

AKF Nyt nr. 1 2003 9

1990’ernes svenske boligreform ogdens konsekvenser i Stockholm be-skrives af direktør Nils Groes, AKF.

Den europæiske boligpolitik i de sidste tiårkan kun forstås i lyset af den internationaletendens til at liberalisere velfærdspolitikken– væk fra offentlig paternalisme og besser-machen – over imod borgernes frie valg pået (så vidt muligt) frit marked. Det gældertraditionelle offentlige ydelser (fx på sund-heds-, pasnings- og uddannelsesområdet)såvel som boligpolitikken.

Specielt boligpolitikken har været prægetaf: afvikling af offentlige subsidier til bolig-byggeri/selskaber og større vægt på bolig-støtte til trængte familier. Altså: væk frastøtte til mursten over til støtte til svagt stil-lede boligsøgende (jf. Ambrose et al., Uni-versity of Örebro 1998). Og væk fra denstatslige detailregulering af boligmarkedet.Hertil kommer overgang fra offentligtejede/støttede boliger (social housing) tilejerboliger – den mere eller mindre stærktudformede »ret til at købe egen bolig« (theright to buy). Mest markant har politikkenværet udformet i Thatchers England; menden har påvirket boligpolitikken overalt iEuropa (og USA), fx i Tyskland, Holland,Rusland og Sverige.

Dramaet i StockholmUd over den internationale udvikling harogså svensk økonomi og landspolitik på-virket boligpolitikken i Stockholm.

Den benhårde omkalfatring af svensk

økonomi, gennemført af daværende finans-minister Persson, for at forbedre Sverigeskonkurrenceevne efter hårde økonomiske til-bageslag, førte til afvikling af offentligtejede virksomheder, fx skibsværfter, omlæg-ning og reduktion af offentlige ydelser ogoverførsler (fx folkepensionen) samt en skat-tereform, hvor de direkte skatter blev sænket(1990). I forbindelse hermed blev subsidi-erne til de almene svenske boliger skåretdrastisk ned. Omkostningerne for de almen-nyttige boligselskaber, der i Sverige ejes afkommunerne, steg derfor stærkt, og bygningaf almene boliger faldt til et meget lavt ni-veau – der blev næsten intet bygget.

I 1991 kom en borgerlig regering til ogden indførte retten til at købe – vel atmærke: ikke sin lejlighed, men sin »bostads-rätt«, altså retten til at bo i sin lejlighed.Konstruktionen minder om andelsboliger,hvor andelsboligforeningen ejer bygningenog andelshaverne har en andel heri. Bostads-rätt svarer altså til et andelsbevis. Men i Sve-rige er samme bostadsrätt frit omsættelig tilmarkedsprisen, og den kan belånes i kredit-foreninger og banker til en rente, der er 1/2

procentpoint over renten på obligationslån tilejerboliger. Der findes masser af ejendoms-mæglere i Sverige, som handler medsådanne andele. »Din bostadsrättsekspert«ligger på hvert andet gadehjørne iStockholms Indre By.

Den borgerlige regerings initiativ i 1991løb imidlertid ind i modvind på grund af po-litisk modstand (i kommunerne) og lavkon-junktur, så der kom ikke gang i salget. I

Blodbadet i Stockholm

10 AKF Nyt nr. 1 2003

1994 indførte det socialdemokratiske styre iStockholm Stad ydermere huslejestop (i toår), så ethvert forsøg på udligning af hus-lejerne i Stockholm blev umuligt, og de føl-gende år var præget af en »stop-go« politik,hvor politikerne ikke kunne holde fingrenefra fedtefadet, hvilket må være en forudsæt-ning for liberalisering. Således foreslog deModerate (konservative) igen i 1997 husleje-stop.

I 1998 kom der så et borgerligt styre iStockholm Stad. Det satte gang i salg af al-mene boliger. Samme år konfiskerede kom-munen, før salget var begyndt, 4 mia.kr. frade tre almene boligselskaber, som kommu-nen ejede. Vel at mærke ikke penge, som dehavde, men måtte låne sig til og så håbe påat få igen ved salg af boliger. Den forbød dealmene boligselskaber at bygge nyt. Det pri-vate initiativ skulle herske. Året efter fik densocialdemokratiske regering Riksdagen til atforbyde overførsler fra almene boligselska-ber til kommunerne, så da blev det sugerørknækket. To år efter (i 2000) satte det bor-gerlige bystyre igen gang i det almene byg-geri, fordi det private initiativ udeblev.

Det borgerlige styres politik i Stockholmvar båret af en tro på liberalismens velsig-nelser. Således mente man bogstaveligt, at»retten til at købe« sin bolig ville føre til»mindre segregation« – altså en bedre blan-ding af befolkningen og mindre ghettodan-nelse i Stockholm (jf. Stockholms Stadshus2002). Derfor lå det også bystyret på sinde atfå solgt boliger i de yderste dele af kommu-nerne (Ytterstaden), hvor ghettodannelse varet problem, omend i sin moderate skandina-viske form, ligesom vi ser problemet iMjølnerparken i København, Vollsmose iOdense og Gjellerupparken i Århus. Men daretten til at købe kom til at omfatte alle, som

boede i almennyttigt byggeri i StockholmKommune, hvis der kunne skabes flertal fordet i ejendommen, skete de fleste salg iInnerstaden, den centrale bydel, hvor kapi-talgevinsterne var størst og incitamenternefor lejerne ligeså. Sagen var, at man ikkehavde fået udlignet huslejerne, så de afspej-lede udbud og efterspørgsel. Huslejerne af-hang af de historiske opførelsesomkostnin-ger: jo ældre boliger, des lavere huslejer. Oglejen på det frie marked afhænger afstørrelse, kvalitet og beliggenhed: jo mereattraktiv (central) beliggenhed, des højeremarkedspris. Når man ikke havde tilnærmetden lokale husleje til markedsforholdene,var der et gedigent incitament for lejerne tilat købe deres boligret i Innerstaden og min-dre i Ytterstaden. Derfor stod stockholmere ikø for at købe i Innerstaden. Og derfor duk-kede de første historier hurtigt op i Aftonbla-det om milliongevinster for dem, der havdeværet hurtige på aftrækkeren.

Sagen var, at der tilsyneladende dannedesig tre markeder for udlejningsboliger iStockholm:• Køb og salg mellem husejere (udlejere)

var få og fandt sted til lave priser, derhavde sammenhæng med de lovlige hus-lejer, som var lave og svære at rokke.

• Salg fra husejere til lejerne af bostadsrättskete til meget højere priser, for noglelejere var parate til at betale meget for enbolig, der frit kunne sælges til højestby-dende på hele markedet i Stockholm.Grænsen for, hvad ejeren kan forlange,bliver sat af huslejen. Sætter ejeren prisenfor højt, kan der ikke skabes flertal blandtlejerne for at købe – så bliver de bareboende til de herskende kunstigt lavehuslejer.

• Salg fra beboer til beboer eller rettere:

AKF Nyt nr. 1 2003 11

salg af bostadsrätt på det frie marked. Herkan sælger gå på nettet eller ned til enejendomsmægler og sælge til den højestmulige pris blandt alle potentielle køberepå det stockholmske boligmarked. Og detskete. Mange boliger blev hurtigt købt ogsolgt igen af de daværende lejere, somscorede milliongevinster (i Innerstaden).

I Ytterstaden gik det, som forståeligt er,mere trægt. Det blev ikke lettere af, at densocialdemokratiske regering i mellemtidenhavde øget kravet om flertal fra 50%. til»kvalificeret flertal« med to tredjedele aflejerne. Derfor satte det borgerlige bystyre i2000 turbo på processen. Man skabte enførste afstemning, hvor 40% af lejernes ac-cept var nok til at gå videre i salgsprocesseni Ytterstaden for at omgå kravet om kvalifi-ceret flertal i første fase. Man etablerede etsekretariat, der skulle fremme salget i Ytter-staden. Der blev ført kampagner for mangeaf borgernes penge. Trykt pjecer på svensk,tyrkisk, somali og arabisk (jf. StockholmStadshus AB 2000). De almene boligselska-ber fik armen på ryggen og satte prisernened – under markedsprisen, som de opfat-tede den. Det betød, at man fik solgt noget iYtterstaden, og at de pågældende boligsel-skaber (især SB) måtte realisere tab. De vardog forinden blevet meget velhavende oglikvide ved salg i Innerstaden.

Salgene i Ytterstaden skete imidlertid ikkei de ghettolignende bebyggelser fjernt fracentrum med store etniske befolkningsgrup-per. De skete i de indre attraktive dele afYtterstaden tæt på centrum, mens de andreforblev usolgte. »Det tog tid«, som man for-talte os på Stadshuset. »Det er en lang pro-ces og en betydelig inerti skal overvindes«.Især da når motivet var svært at få øje på forlejerne. Så den borgerlige politik førte ikke

til bedre integration, tværtimod. Og nu erkampagnen slut, hjemmesiden om bostads-rätt lukket. Vi er nået til et nyt kapitel. Efterdet nye valg er Socialdemokraterne styrket iRiksdagen og det socialdemokratisk-grønneflertal retableret på Stadshuset. Der er måskeendda en lære i sig selv: Socialdemokraterneblev endnu mere styrket i Stockholm end pålandsplan i Sverige?

Hvad kan vi lære af dette drama i Stockholm? Selv om meget er anderledes end i Danmark,er der nok nogle generelle erfaringer:• Borgerne reagerer økonomisk rationelt.

Hvis der er store sikre kapitalgevinster athente ved at købe, så køber de. Og stærkemarkedskræfter (læs: konsulenter, penge-institutter og andre, der kan se en forret-ning i det) hjælper dem på vej. Hvis ge-vinsten er mindre indlysende, og hvisman fx risikerer at miste sin boligstøtte,er udfaldet mindre sikkert.

• Retten til at købe egen bolig fører ikke isig selv til større integration på boligmar-kedet, ej heller på længere sigt til størrevalgfrihed for den enkelte. For skal derflertal til i en ejendom, og er lejernes ad-gang til køb i første omgang fri og uhin-dret, bliver alle de centrale og velbelig-gende boliger solgt, men ingen af de peri-fere, når huslejerne, prisdannelsen ogpræferencerne nu er, som de er, i Sverige.SB havde planlagt renovering og kvarters-løft i et kæmpestort boligområde i Inner-staden. Men alle karréer blev solgt, ogingen tilbageværende lejere fik »mang-foldigheden« at føle. Ligeså i store deleaf Ytterstaden, hvor der ikke blev solgt ensnus, og det hele forblev alment, det væresig muntert eller ej.

12 AKF Nyt nr. 1 2003

• Processen tager under alle omstændig-heder tid, hvis et vist beboerdemokratiundervejs skal respekteres. Så jo mere,man vil haste sagen igennem, des meretaber samfundet (dvs. lejere og skattey-dere med undtagelse af de få købere, derkan blive forgyldt).

• Hvis man vil sælge, men også vil opti-mere salget samfundsøkonomisk (og udfra en finansministers hensyn til det of-fentliges pengekasse), skal man altsåbåde give sig tid og justere huslejen forin-den, så den nærmer sig markedslejen. Deter ikke så svært, som nogen tror (hellerikke i Danmark).

• Den fri omsættelighed af svenske andels-boliger (bostadsrätt) sikrer i hvert fald etfrit og effektivt marked for de solgte boli-ger – i modsætning til danske andelslej-ligheder.

En engangsforeteelseNu kan man spørge: Var det her overhovedetet blodbad? Hvor mange ulykker skete deregentlig ved tilbuddet til lejerne om at købederes lejlighed?

Sandt nok: Der blev fra 1998 til 2002 kunsolgt ca. 15.000 almene lejligheder iStockholm Stad, heraf knap 10.000 i Inner-staden. Sammenlignet med begivenhederne inabokommunen Nacka (det lokale Rødovre),hvor man solgte samtlige almene lejlighedertil privateje, er det jo for pebernødder atregne.

Omvendt: Ved blodbadet i Stockholm1520 mistede kun 83 unionsmodstanderehovedet. Sammenlignet med begivenhedernei afvigte århundrede i Europa (senest påBalkan) synes tallet ikke drastisk. Og dogfik begivenhederne i Stockholm dengangstore konsekvenser for Christian II og alle osandre her i Norden.

Under alle omstændigheder: Principbe-slutningen i Stockholm Stad december 1998om, at alle lejere i almene boliger skulle til-bydes muligheden for at købe deres lejlighedafslørede klart, at den politik ikke villeblande samfundslagene i Stockholm. Tværti-mod var den med til at fremme yderligereopsplitning, så flere velbjergede borgerekunne koncentreres i den attraktive Indre By.Mens indvandrere og økonomisk svagtstil-lede højst kunne håbe på en dårligere belig-gende bolig langt fra Innerstaden.

Og salget af almene boliger er jo en en-gangsforeteelse. Når først det er sket, er deringen vej tilbage – i vores del af verden kandet offentlige ikke annektere en ejerboliguden tungtvejende hensyn til almenvellet(læs motorveje) og mere end 100% kompen-sation.

Så begivenhederne i Stockholm 1998-2002 lærer os i hvert fald én ting: Man blan-der ikke borgerne bedre ved at sælge de al-mene boliger. Man splitter dem mere op, ogden opsplitning er uigenkaldelig.

LitteraturAmbrose, Peter; Berth Danermark og BorisGrinchel et al. 1998: A Comparative Studyof Housing Privatisation in Russia, Swedenand the UK. Report no. 48. University ofÖrebro.

Oversigt over opgaverne i StockholmsStadshus AB og boligpolitikken i Stockholm1998-2002. Stockholm Stadshus 2002.

Stockholms Stadshus AB: Från hyresrätttill bostadsrätt i Stockholms ytterstad.Stockholm 2000.

AKF Nyt nr. 1 2003 13

14 AKF Nyt nr. 1 2003

Regionale muligheder i danskerhvervsfremme ses i et nordiskperspektiv af forsker Torben DallSchmidt, Institut for grænseregions-forskning, Aabenraa.

Hvordan fremmer man mulighederne for er-hvervslivet regionalt og lokalt? Dette spørgs-mål peger på et centralt aspekt i forbindelsemed de enkelte regioners vækstmuligheder.En decentral beskatning af indkomster som iDanmark gør de enkelte lokale og regionalemyndigheder afhængige af indkomstudvik-lingen, herunder værdiskabelse i virksom-hederne. En del af denne afhængighed erganske vist frakoblet via en række vertikaleog horisontale overførselsordninger mellemlokale, regionale og nationale myndigheder,men lokale og regionale udviklingsmulig-heder må stadig ventes at være afhængige afevnen til at skabe vækst i området. Hvordankan kommuner, amter og stat være med til atsikre de enkelte regioners erhvervsudvik-ling? I det følgende sammenlignes den dan-ske model for erhvervsfremme med de nor-diske modeller.

Den danske erhvervsfremme – bottom-up eller top-downHvem skaber grundlag for den regionale oglokale erhvervsfremme i Danmark? Det dan-ske system består af en række forskelligekontaktpunkter rækkende fra rent lokale ak-

tører til regionalt forankrede statslige ak-tører. Strukturen følger dermed i overvej-ende grad strukturen i det administrative sy-stem, hvor forskellige aktører opererer påkommunalt, amtskommunalt og statsligtniveau. Hvorfor nu det? Dette kan ses somen logisk følge af den komplicerede kompe-tencestruktur i det danske administrative sy-stem. For så vidt erhvervsfremmeaktørerneses som bindeled mellem de administrativeenheder og virksomhederne, vil en niveau-deling synes hensigtsmæssig. Dette kan dogsamtidig give en række problemer. Det mestumiddelbare problem ligger i det relativtstore koordinationsbehov, en sådan bottom-up indgangsvinkel giver. Hvem gør hvad?

Selv om det kan virke indlysende indenfor rammerne af erhvervsfremmeindsatsen,kan virksomhederne have svært ved at gen-nemskue, hvilke aktører man mest hensigts-mæssigt kan henvende sig til i hvilke anlig-gender.

Dette synes i nogen grad afspejlet i Han-sen og Schmidt (2000). I en interviewunder-søgelse med virksomheder og erhvervsfrem-meaktører i fem sønderjyske kommunernævnes det, at virksomhederne i højere gradmå engagere sig i den lokale erhvervsfrem-meindsats. Her nævnes etableringen af fæl-lesinitiativer mellem lokale og regionalemyndigheder som en mulighed til sikring afet sådant engagement.

I et bredere sigte viser en spørgeskemaun-

Regional erhvervsfremme iDanmark

AKF Nyt nr. 1 2003 15

dersøgelse blandt virksomhederne i de femsønderjyske kommuner, at det kun er et min-dre antal virksomheder, knap 19%, der angi-ver, at de bruger den lokale og regionale er-hvervsrådgivning. For så vidt at rådgivnin-gen er problemorienteret, kan dette være etrimeligt niveau. Interviewundersøgelsen vi-ser dog, at erhvervsfremme er for lidt synligover for virksomhederne. Der peges også på,at nettet af erhvervsfremmeaktører er forfintmasket. Disse resultater afspejler nogleaf de problemer, der kan opstå ved en bot-tom-up indgangsvinkel, herunder koordine-ring og gennemsigtighed.

Behovet for koordinering synes også un-derstreget i Amtsrådsforeningen (2003). Hergøres der opmærksom på, at de EU-midlerog statslige midler, der retter sig mod er-hvervsfremme, findes spredt over en langrække ministerier. Dette øger behovet forkoordinering. Arbejdet med den jysk-fynskeerhvervsredegørelse kan ses som et forsøgpå at gå i retning af en øget koordinering,(Erhvervsredegørelse for Jylland-Fyn 2000).

De nordiske modellerDe forskellige modeller for erhvervsfremmehos vore nordiske naboer findes behandlet iLähteenmäki-Smith og Persson (2002). Hertages udgangspunkt i opbygningen af den re-gionale erhvervsfremme i fire nordiskelande: Finland, Norge, Sverige og Island.Hvilke særkender ved de forskellige nordi-ske modeller fremstår interessant i et danskperspektiv?

Den finske struktur har sin oprindelse i etlovinitiativ fra 1994. Her var udgangspunk-tet, at EU’s regionalpolitik nødvendiggjordenye regionale enheder. Dette betød, at regio-nalråd fik til opgave at formulere egne stra-tegiske planer. Ansvaret for den regionale

udvikling blev overdraget fra statslige regio-nale enheder til de regionale udviklingsråd,der er fællesråd på tværs af kommuner.Disse strategiplaner danner udgangspunktfor »centres of expertise.« Samtidig sketeder en fokusering af det øvrige statslige en-gagement. Tidligere spredte aktiviteter blevsamlet i regionale beskæftigelses- og er-hvervscentre. Centrene skal fremme koordi-neringen af handels-, industri- og beskæfti-gelsesinitiativer i regionerne. De finske erfa-ringer peger derfor på en stærkere koordine-ring og fokusering i den regionale udvik-lingsindsats.

Den norske organisering af den lokale ogregionale erhvervsfremme er lagt over i enstatslig fond, Statens nærings- og distrikts-udviklingsfond (SND), som etableredes i1993 ved sammenlægningen af en række en-heder til regional erhvervsfremme. SND harto opgaveområder. SND sigter både modmålsætninger på nationalt niveau og modmålsætninger på regionalt niveau. Den regi-onale indsats foregår ved, at SND bevilgerressourcer på baggrund af regionale udvik-lingsprogrammer fastlagt på amtsniveau.SND har kontorer i de fleste regioner, såle-des at der er et direkte regionalt engagement.

Den islandske model til regional er-hvervsfremme indeholder en række elemen-ter. Et element er et institut for regional ud-vikling, som stiller kapital til rådighed gen-nem regionale holdingselskaber, der investe-rer i aktier i vækstvirksomheder. Et andetelement er en venturefond, der består af fireunderafdelinger. Denne fond skal investere ivækstvirksomheder, specielt inden for infor-mations- og teknologisektoren.

Endelig startede man i 1998 i Sverige for-søg med regionale vækstaftaler. Aftalernetager udgangspunkt i EU’s strukturmidler og

16 AKF Nyt nr. 1 2003

sigter mod en stærkere koordinering og enklar strategi i forbindelse med erhvervsfrem-meindsatsen. Således er brancheklynger etgennemgående træk, eksempelvis alumini-umsklynger i Småland og musikklynger iHultsfred. Samtidig sker der en strammerekoordinering på centralt niveau, hvor em-bedsmænd indgår i koordinerende komiteer.

Samlet set peger strukturerne i de øvrigenordiske lande på en stærkere opmærksom-hed på koordineringsbehovet i forbindelsemed erhvervsfremmeindsatsen. Dette gør siggældende i form af kravet om regionale ud-viklingsstrategier, hvor man tilpasser mål-sætningerne til de enkelte regioners ressour-cefordele, og i form af fonde til støtte for re-aliseringen af disse strategier. Princippet sy-nes således at være, at man skaber basis foren regional udvikling ved at sikre den nød-vendige fokus via regionalt fastlagte målsæt-ninger og samtidig fra centralt hold sikre denødvendige ressourcer for realiseringen afdisse målsætninger.

Dansk erhvervsfremme og den regionale udviklingDet samlede billede i Danmark peger pånogle muligheder og faldgruber i forbindelsemed den regionale vinkel på erhvervs-fremme. Der ses de første indikationer for enopmærksomhed på nødvendigheden af enbedre koordinering i den samlede struktur iden regionale erhvervsfremme. Dette afspej-les i en publikation fra Økonomi- og Er-hvervsministeriet (2003), hvor der peges påen omstrukturering af det statslige engage-ment i den regionale erhvervsfremme. TIC-netværket tænkes fokuseret på færre enhederkombineret med et tættere samarbejde medamternes og primærkommunernes erhvervs-fremmeindsats. En centralisering i TIC-net-

værket kan på den ene side reducere nærhe-den til kunderne, men stordriftsfordele kanmodsat forbedre serviceringen. Lykkes det atindarbejde den kommunale erhvervsfrem-meindsats kan dette dog sikre den fornødnenærhed i systemet. Samtidig kan et konsoli-deret system give en bedre koordinering overfor virksomhederne. Der kan dog vise sig atvære en lang vej til, at dette realiseres. For-skellige interesser mellem stat, amter ogkommuner kan stille sig i vejen. I et nordiskperspektiv og med udgangspunkt i erfarin-gerne fra fem sønderjyske kommuner synesdet dog at være vejen frem. Om det akkom-pagneres af egentlige fokuserede regionaleudviklingsstrategier som i en række nordiskelande, vil vise sig.

Et andet element, som også findes i flereaf de nordiske modeller, er centrale fonde tilsikring af implementeringen af den regio-nale erhvervsfremmeindsats. I Økonomi- ogErhvervsministeriet (2003) foreslås etable-ringen af en iværksætterfond med et miks afoffentlige og private midler på henholdsvis100 mio.kr. og 400 mio.kr. Det fremgår ikkeklart, hvilke regionale konsekvenser dette vilhave. Det kan tænkes at afhænge af den regi-onale fordeling af de private midler og pegerpå en proaktiv udfordring for virksomhederog myndigheder i alle dele af landet. Fremti-dige initiativer omkring eksempelvis eniværksætterfond kan vise sig at blive udmøn-tet i en nordisk model eller en mere centrali-seret model. Hvilken af disse der vælges, vilåbenbart være afgørende for de regionalekonsekvenser. Endelig lægges der i det sene-ste udspil inden for erhvervsfremme op til,at initiativerne omkring innovationsmiljøerfastsættes til en værdi af 225 mio.kr. Innova-tionsmiljøerne etableres i forbindelse medvideninstitutioner, hvilket ofte peger i ret-

AKF Nyt nr. 1 2003 17

ning af de stærke centre for videninstitutio-ner. Dette synes bekræftet i Norstrand m.fl.(2001), hvor det konstateres, at videntungeog højteknologiske erhverv særlig er lokali-seret i Århus-Vejle området og i KøbenhavnsAmt. Dette initiativ vil derfor formodentligogså have et regionalpolitisk perspektiv.

Den regionale erhvervsfremme i Danmarker under stadig forandring. De seneste initia-tiver peger i retning af en bedre koordineringi erhvervsfremmeindsatsen. Processen modet konsolideret og koordineret system kandog vise sig lang. Det er ikke klart, om devisioner, der er fremsat om fondsfinansie-ring af indsatsen, vil blive målrettet regio-nalt. Det samlede billede synes dog at pegepå en proces, der bringer Danmark nærmeretil de øvrige nordiske modeller. En øget fo-kusering på regionalpolitiske aspekter vildermed gøre en fællesnordisk erfaringsud-veksling værdifuld i forbindelse med vurde-ringen af de regionale konsekvenser ved nyeudspil inden for erhvervsfremmeindsatsen.

LitteraturAmtsrådsforeningen (2003): Amternes rollei regionalpolitikken. Amtsrådsforeningen,København, Danmark. URL:

www.arf.dk/Strukturkommissionen/Er-hvervsfremme/AmternesRolleIRegionalpoli-tikken.htm

Erhvervsredegørelse for Jylland-Fyn. Ud-arbejdet af de jysk-fynske amter, kommunerog Erhvervsministeriet. Oktober 2000.Århus Amt, Erhvervsafdelingen.

Hansen, T.M. og T.D. Schmidt (2000):Perspektivanalyse for Grænseregion Syd. In-stitut for grænseregionsforskning, Aabenraa,Danmark.

Lähteenmäki-Smith, K. og L.O. Persson(2002) (eds.): Restructuring the State – Re-gional Impacts. Contributions from PavlOlav Berg, Torben Dall Schmidt, SigurdurGudmundsson, Valdimar Haldórsson, MerjaKokkonen, Jörg Neubauer, Lars Olof Pers-son and Stein Østbye, Nordregio,Stockholm, Sweden.

Norstrand, R.; A.K. Andersen og K.B.Larsen (2001): Regional udvikling af ind-komst og beskæftigelse. AFK Forlaget.

Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003):Handlingsplan for Iværksættere. Schultz In-formation, København, Danmark.

18 AKF Nyt nr. 1 2003

AKF Nyt nr. 1 2003 19

Detaljeret regulering bidrager til atflytte ansvaret fra den enkelte til reg-ler og love. Vi behøver knap nok attænke selv, men kan blot følge reg-lerne, beklager docent, dr.phil. VernerC. Petersen, Handelshøjskolen iÅrhus.

Støvsugning udføres med støvsuger. »Støv-sugning udføres, når der er synligtsmuds/snavs på overfladerne, eller når derønskes sikkerhed for, at der ikke ophobesikke-synligt smuds/snavs i tekstilet (tæppe-luven).« Sådan hedder det i ErhvervsfremmeStyrelsens kvalitetsstandard for HjemmeSer-vice.1 En standard, der også omfatter en be-skrivelse af selve støvsugningsaktiviteten:»Støvsugning udføres med støvsuger monte-ret med et til opgaven og overfladen egnetmundstykke.« Selv arbejdsstillingen er dertænkt på, og hvad man skal gøre af hæn-derne, når man støvsuger: »Arbejd altid medret ryg/afslappede skuldre og brug den hånd,der ikke anvendes til at holde røret, til atholde slangen«.

Umiddelbart spørger man sig selv, hvemer dette henvendt til? Det kan da ikke væreselvstændigt tænkende og ansvarlige medar-bejdere. Alternativet er ikke rart at tænke på,for det må vel være, at kløgtige menneskerhar sat sig for at skrive en algoritme (enpræcis metode) for støvsugning, som skalbenyttes af dumme, uansvarlige medarbej-dere, der ellers ikke vil vide, hvad der skalstøvsuges, og hvor de skal gøre af hænderne.

En virkelighed modelleret efter sin egen karikaturFlere problematiske udviklingstræk overlap-per hinanden i dag. Kendetegnende for disseer forsøgene på eksplicitering, algoritmetise-ring, måling og evaluering.2 Ekspliciteringaf, hvad en aktivitet går ud på, frembringelseaf præcise algoritmer for aktiviteten, opstil-ling af mål for, hvad der skal opnås med ak-tiviteten og præcis talmæssig evaluering af, ihvilken grad disse mål opnås. Intentionensynes at være at opnå klarhed og dokumen-terbarhed. Resultatet er blevet, at en aktivitetsom støvsugning er blevet modelleret eftersin egen karikatur – og det gælder ikke kunstøvsugning.

Mere uhåndgribelige områder søges ogsåekspliciteret og fastlagt. Organisationer an-vender således megen tid på at frembringe eteksplicit værdigrundlag. En kommune har fxmøjsommeligt frembragt en stribe kernevær-dier, der angives at være: Service og bruger-orientering, helhed og samarbejde, udvik-ling, initiativpligt og ansvarlighed, professio-nalisme og kvalitet, effektivitet, rummelig-hed, evaluering og dialog. Flere af værdiernekan lyde som de rene selvfølgeligheder. Ser-vice og brugerorientering, ja hvad ellers? Ef-fektivitet, ja hvad ellers – ineffektivitet? An-dre selvfølgeligheder bliver uddybet. Omudvikling hedder det, ganske vist hos en an-den kommune, men mange af kerneværdi-erne går naturligvis igen: »Personalepolitik-ken skal være med til at give X-kommune etimage af en udviklende arbejdsplads, der ta-ger hensyn til det omgivende samfunds krav

Arbejd altid med ret ryg …

20 AKF Nyt nr. 1 2003

og samtidig giver medarbejderne mulighederfor et udviklende arbejde.« Hvordan skal detlæses? Drejer det sig blot om at give X-kom-mune et passende image? Og blev vi klogerepå, hvad udvikling betød? Næppe.

Alligevel forekommer værdigrundlag ty-pisk at have en udformning, der minder omdisse eksempler. Almindeligheder og popu-lære udtryk som rummelighed, ligeværdig-hed, etc. præger disse. Hvis det skal udgøreen eksplicitering af kerneværdierne, ser detud til at stå sløjt til.

Hvad værre er, disse såkaldte værdier be-høver ikke at være afspejlet i beslutninger oghandlinger. Enron, den amerikanske kon-cern, der blev verdenskendt for sine uetiskeog kriminelle aktiviteter, havde skam et flotsæt af værdier, omfattende bl.a. respekt, »vibehandler andre, som vi ville ønske at blivebehandlet af andre.«

Nogle af forsøgene på at styre og regulereadfærd er mere præcise. Det gælder fxskriftlige regler for at undgå eller begrænserygning, alkoholmisbrug, mobning eller sek-suel chikane. Sådanne regelsæt kan fx frem-komme ved, at ledelsen bliver gjort opmærk-som på, at der findes et problem i organisati-onen. Reaktionen består så i, at der udfor-mes en skriftlig regel, der kommer til atgælde alle, også dem, der aldeles ikke varproblemer med. På basis af enkelte dårligeeksempler fratager man en masse menneskeret selvstændigt ansvar for at handle fornuf-tigt.

På den måde bidrager en mere og meredetaljeret regulering til at flytte ansvaret fraden enkeltes hoved og hjerte til et sæt ret-ningslinjer eller en lov. Derefter behøver vinæsten ikke at tænke selv, vi kan nøjes medat følge retningslinjerne.

Det er imidlertid ikke nok med eksplicitte

værdier for arbejdet i organisationen og reg-ler og procedurer for adfærden, der skal ogsåudformes præcise og eksplicitte mål for deaktiviteter, der skal udføres. Med det formålopstilles der præcise måltal.

Blot et lille eksempel. Inden for Told &Skat er der fastsat kvantitative resultatkrav iden åbenbare hensigt at fremme effektivite-ten. For toldkontrollen er der således fastsatkvantitative måltal for bl.a. antallet af fysi-ske varekontroller. I 1999 var måltallet såle-des fastsat til 10.000. Det viser sig efterføl-gende, at opfyldelsen af måltallene for 1999på landsplan var 313%, et enkelt toldcenternåede endda en målopfyldelse på 1.482%.3

Det lyder umiddelbart imponerende, mengiver mindelser om planøkonomien i detgamle Sovjetunionen. Også her opereredeman med måltal for produktionen, og over-opfyldelse blev præmieret. Spørgsmålet er,om opfyldelsen af sådanne måltal reelt bi-drager til bedre overordnet målopfyldelse ogen højere produktivitet.

Alligevel er dagens løsen »klare mål!«Det er tilsyneladende vigtigere at opstilleenkle kvantitative mål end at beskæftige sigmed, om det er de rette mål, eller om organi-sationen opfylder sit formål. Mere eller min-dre arbitrære måltal benyttes baglæns til atbestemme formålet med aktiviteten, hvilketmå forekomme at være temmelig absurd.

Der er i det hele taget en tendens til atville kvantificere også umålelige aspekter.Tænk blot på aktuelle aktiviteter som gene-rering af »balanced scorecards,« opstilling afsocialetiske regnskaber og videnregnskaber,og forsøgene på at certificere fx ældreplejen.

En af de mere fantastiske aktiviteter er op-stilling af videnregnskaber. Pudsigt nok erdet svært at finde eksempler på, at manoverhovedet har gjort sig tanker om, hvad vi-

AKF Nyt nr. 1 2003 21

den egentlig er. Ufortrødent maser man påmed at indsamle data, der så sammenstilles iet såkaldt videnregnskab. I ét tilfælde finderman bl.a. opgørelse af kønsfordeling, anci-ennitet, udgifter til medarbejderuddannelseog -udvikling, antal praktikpladser, syge-dage, antal medarbejdersamtaler og en med-arbejdertrivselsanalyse, alt sammenfattet tilvidenregnskab. I andre tilfælde indgår antal-let af computere pr. medarbejder, eller an-skaffelsen af et nyt telefonanlæg, der rubri-ceres under overskriften videnværktøjer.Rent ud sagt: Hvad er det for noget tøjeri?

Det helt afgørende problem er her, at mannæppe kan sige at have demonstreret nogenklar opfattelse af, hvad viden egentlig er, el-ler hvilke faktorer der påvirker udviklingenaf viden positivt. Når man ikke har en be-grundet forestilling om dette, så må det fore-komme temmelig uhensigtsmæssigt blot atgå i gang med at måle på mængden af dit ogdat. Hvad nu hvis relationen er ikke eksiste-rende eller negativ. Kan man fx sige nogetsom helst fornuftigt om, hvorledes antalletaf kursusdage påvirker viden i en organisa-tion. Kunne det ikke tænkes, at man kanbruge for meget tid på irrelevante kurser el-ler på nye telefonanlæg, hvis mange facilite-ter måske slet ikke udnyttes, på grund afmanglende viden? Således ville selve det atbruge tid og ressourcer på at opstille så-danne regnskaber og anvende dem i forbin-delse med opstilling af nye mål, kunne havetil resultat, at man blev dummere.

Den halverede virkelighed og den stupide styringEksemplerne synes at demonstrere, at vi idag er ved at skabe os selv en Golem, et me-kanisk monster, og et vrangbillede af ratio-nalitet og fornuft. Med udgangspunkt i et

verdensbillede, der projicerer naturvidenska-belig og økonomisk metode ind over for-ståelsen af samfund, af ledelse og af organi-sationer, destruerer vi en forståelse og ind-sigt baseret på tavs viden og uudtaleligeværdier. Resultatet bliver en halvering afverden. Alt, hvad der ikke kan udtrykkeseksplicit, er ikke viden, og alt, hvad der ikkekan målsættes og måles, er værdiløst.

Jeg antager, at der er flere, der har fået øjepå denne karikaturagtige projektion af natur-videnskabelig og økonomisk rationalitet ud iområder, hvor den ikke kan bære. Hvordanvil denne halverede virkelighedsopfattelsepåvirke de organisationer, der udsættes fordens konkrete påvirkninger? Hvordan vilden fx påvirke ledelsesopfattelsen og medar-bejdernes adfærd?

Ved forsøget på at vurdere påvirkningenvover jeg mig ud på formodningernes tyndeis. Det vil være nærliggende at antage, at dersker en forskydning af fokus fra ledelse tilmanagement, dvs. til en administrativ sty-ring, der udformer og implementerer regler,procedurer, algoritmer, målinger etc. Be-dømt ud fra den aktuelle fokus på styrings-retorik, tænk blot på termer som HumanResources Management, Knowledge Mana-gement, eller Total Quality Management, ogden gevaldige interesse for at udstyre lederemed noget, der kan betegnes som lederensværktøjskasse, må det være dette syn på le-delse, der er fremherskende i dag.

Det er det styringssyn, vi finder i »Fælles-sprog« for den kommunale hjemmepleje,hvor et par af elementerne udgøres af eneksplicit plejeplan for den ældre og af et sy-stem til at sikre dokumentation for den pleje,der er udført. Den tankegang, som findes ifællessprog, vil uvægerligt føre til, at perso-nalet i hjemmeplejen kommer til at betragte

22 AKF Nyt nr. 1 2003

deres opgave som værende lig med servi-cearbejdet på en bil. Ifølge servicehæftet harfru Hansen nu kørt i syv dage, og derfor skalhun nu vaskes, tørres, vokses og poleres.Klienten er ikke længere et menneske, derbehøver hjælp til visse opgaver, men et ob-jekt man udfører bestemte, nøje fastlagteoperationer på, ud fra detaljerede standarderog beskrivelser. Fokus bliver på det styrings-mæssige og på værktøjet, tænk blot på di-skussionen og forsøgene på at måle densåkaldte ATA-tid (ansigt til ansigt-tid).4

Hvad sker der med medarbejdere, der fårtil opgave at varetage sådanne nøje define-rede operationer, som de fx fremgik af støv-sugnings-algoritmerne? Må vi ikke forvente,at vi fortrinsvis får uansvarlige og uselv-stændige, ubetænksomme, ja dumme medar-bejdere, hvis de skal følge så tåbelige anvis-ninger.

Endnu værre er det måske, at forsøgenepå at levere måltal for medarbejdernes akti-viteter og måling af resultatet af selv sammeuvægerligt vil føre til, at medarbejdere kon-centrerer deres aktiviteter om det, de blivermålt og vurderet på, uanset om de måtte sy-nes, at det er fornuftigt eller ej. Man må for-mode, at der sker en forskydning af ressour-ceindsatsen i retning af aktiviteter, der ind-går i de kvantitative resultatmål og væk fraaktiviteter, der ikke registreres. Med andreord, man perverterer arbejdsindsatsen i denforstand, at man får mere af det, der blivermålt, og mindre af det, der ikke bliver målt.Herved lander man igen utilsigtet i nogle afde problemer, der også kendes fra planøko-nomier. Demonstrativ opfyldelse af udven-dige form- og mængdekrav bliver langt vig-tigere end opfyldelse af formålet med aktivi-teten og indholdet af den.

Bevar flertydighed, uklarhed oggråzoner Kan man skrive klare og tydelige algoritmerfor alle typer af arbejdsopgaver i en organi-sation? For at antyde et muligt svar på dettespørgsmål kan vi se på, hvorledes en gruppemandlige ledere i en bank har løst opgaven:»Beskriv, hvorledes man binder et slips.«Her er en af løsningerne gengivet:

1. Hæng slipset om halsen – forsiden frem,den tynde venstre/højre – ca. lige langeender

2. Tag den tykke – læg den over den tyndeca. 2-4 knapper nede

3. Træk den tykke, venstre om og bagfra ind iløkken, og ned bag forreste del af løkken

4. Hold om løkken med venstre hånd og trækned af i den tykke til slipset strammer –

Prøv igen!

Hvis man beder en person, der ikke i forve-jen ved, hvordan man binder et slips, om atudføre de enkelte trin, ender man kun undta-gelsesvis med en slipseknude.

De fleste af de opgaver man varetager iorganisationer som kommuner og amtskom-muner, er formentlig lidt mere kompliceredeend slipsebinding. Fx støvsugning i forbin-delse med hjemmepleje. Eksemplet antyder,at det er vanskeligt at skrive entydige ogfuldstændige algoritmer for selv meget enkleopgaver. Meget af den viden, der indgår, sy-nes at eksistere i form af noget andet end ensimpel algoritme, og dette andet kan tilsyne-ladende ikke udtrykkes eksplicit. Derfor erdet umuligt at skrive præcise og udtøm-mende algoritmer for fx støvsugning og forpleje af ældre.

Det antyder tillige, at de kontrakter, derindgås ved kontraktstyring, udlicitering og

AKF Nyt nr. 1 2003 23

24 AKF Nyt nr. 1 2003

fritvalgsordninger, ikke kan udgøre kom-plette beskrivelser. Uanset, at man fx i for-bindelse med højtidsbestemte begivenhederpå plejehjem forsøger at beskrive samtligeaktiviteter omkring det at pynte op og pynteaf, inklusive, at man skal huske samvær medbruger.

Livet kan næppe leves på basis af ekspli-citte planer, måltal, entydige og præcise al-goritmer, med tilhørende evaluering ogeventuelle korrigerende aktiviteter. Hverkenden enkeltes eller det liv, der leves i fælles-skabet med andre.

Lidt prøvende og forsigtigt vover jeg herat fremsætte et par antagelser, der er i mod-strid med den fremherskende forståelse.

For det første, at det er vigtigt med dentavse viden, der ikke kan udtrykkes i algorit-mer og med de tyste værdier, der ikke kanudformes som skriftlige værdigrundlag, eti-ske kodekser og adfærdsregler.

For det andet, at det er nødvendigt at be-vare tvetydigheden, uklarheden, gråzonerne,for at give plads til skøn, selvstændig vurde-ring, hensyn, personligt ansvar og indsigt.

Vigtigheden af den tavse viden fremgårvel indirekte af slipsealgoritmens utilstræk-kelighed. Man har det i hænderne, sigerman, og det gælder ikke blot slipsebinding,det gælder måske for al intelligent adfærd.Vi kan demonstrere, at vi besidder viden vedi praksis at kunne binde slips og yde pleje ogomsorg. Og det er vel bl.a. ved denne de-monstration i praksis, at vi kan give videnvidere, ved at andre kopierer, bliver korrige-ret og korrigerer sig selv, indtil de ser ud tilat kunne det samme.

Ved at lade være med at fiksere viden ogværdier i bestemte algoritmer og skemaerkan man bevare en tvetydighed og uklarhed,der tillader, at man kan håndtere forskellige

situationer, problemer og muligheder for-skelligt, i stedet for blot at have et par givnehåndbogsalgoritmer, der anvendes på hvadsom helst uden tanke for, om det pågæl-dende værktøj passer til situationen.

Hvad dygtige medarbejdere og ledere harindarbejdet, er derfor ikke håndfaste algorit-mer og entydige regler, men mere generelleformer for viden og kunnen. En slags dybprægning og værdimæssig bias, der ikkepræcist angiver, hvad der kan eller skal gøresi bestemte situationer. Det er det, der gørkonkrete beslutninger og handlinger føl-somme over for opgaven samtidig med, atdet sikrer en dyb konsistens i disse beslut-ninger og handlinger.

Medarbejdere kan og vil selv ...En leder, der har forstået vigtigheden af fler-tydigheden, uklarheden og gråzonerne, vilikke forsøge at angive entydige algoritmerfor medarbejdernes aktiviteter, opstille mål-tal for aktiviteten, eller foretage sig andre afde handlinger, som jeg her har set kritisk på.

I stedet ville lederen lægge vægt på atskabe en forståelse for den grundlæggendeidé, mening og retning. Det bevarer flerty-digheden, uklarheden og gråzonerne, og detkræver, at medarbejderne selv udfylder dekonkrete opgaver, enkeltvis eller i selvorga-niserende grupper.

Når man ikke angiver præcist, hvad derskal laves, og hvorledes det skal gøres, ska-ber man muligheden for, at medarbejderneselv kan reducere flertydigheden, mindskeuklarheden og træffe et valg i en gråzone.Det kræver imidlertid, at de har et råderum,hvor de kan udfolde deres viden og kunnen,og demonstrere deres ansvarlighed. Færreregler antages at føre til mere ansvarligemedarbejdere, mens færre algoritmer og

AKF Nyt nr. 1 2003 25

målinger antages at føre til mere indsigts-fulde og engagerede medarbejdere. Resulta-tet: Medarbejdere, der får lejlighed til atrette ryggen.

Én må vide detNår man sidder som beslutningstager i enoffentlig organisation, er det måske forståe-ligt, at man i første omgang affærdiger kri-tikken og ser lidt skeptisk på alternativerne.»Hvad vil du have jeg skal gøre? Lade væremed at bruge de værktøjer, som alle andrebruger?« Der er unægtelig sikkerhed i atgøre som alle andre. Det kan godt være, atman selv er lidt tvivlende over for mange afde mere kuriøse redskaber, men ved allige-vel at bruge dem demonstrerer man aktivitetog evne til at følge med tiden. Skulle detvise sig, at fx videnregnskaber er spild af tideller noget værre, sker der jo ikke noget veddet, for alle andre gjorde jo noget lignende,og så pådrager man sig ikke rigtigt nogetpersonligt ansvar.

Hvis vi skal have ændret de problematiskeudviklingstræk, der er antydet her, kræverdet imidlertid, at én eller flere siger til sigselv: »Jeg prøver at gøre noget andet.« Detkan gøres forsigtigt og prøvende i begyndel-

sen, men hvis man først har opdaget, hvilkeneffekt det kan have, tror jeg, at lysten til atforsøge sig i større skala kommer af sig selv.Det kræver mod, og det er risikabelt, for dendag man beslutter sig for at gøre noget andetend sine kolleger, begynder man at kunnestilles personligt til ansvar. Lykkes det, erman med til at forandre sig selv, organisatio-nen og samfundet. For som Ibsens herostra-tisk berømte Dr. Stockman udtrykker det:»Før mange kan vide noget, må én videdet.«5

Noter

1 Kvalitetsstandard for HjemmeService. (2001).København: Erhvervsfremme Styrelsen.

2 En mere omfattende analyse af de temaer, derberøres i denne artikel findes i Petersen, V. C.(2002). Beyond Rules in Society and Business.Cheltenham, UK o Northampton, MA, USA:Edward Elgar.

3 Beretning om toldkontrollen. (2001). Køben-havn: Statsrevisorerne.

4 Find din egen ATA-tid! – om aflivning af enmyte om ansigt til ansigt-tid inden for ældre-plejen. (2001). Odense: Institut for Serviceud-vikling.

5 Fra Arthur Millers version af Ibsens »En Folkefi-ende,« her gengivet fra Petersen, V. C. (2002).Op cit. p. 213.

26 AKF Nyt nr. 1 2003

AKF Nyt nr. 1 2003 27

Lektor Richard Lee Stevens, mag.art.,kultursociolog, Den sociale Højskole iKøbenhavn, illustrerer, hvordan Bour-dieus kultursociologi er med til atgive praktikere et teoretisk redskabtil at kunne tolke og forstå det, de op-lever i hverdagen.

Artiklen redegør for, hvorledes den franskesociolog Pierre Bourdieus teoretiske termi-nologi er taget fra empiriske iagttagelser afhandlinger i hverdagen og derved giverpraktikere en række begreber til at synlig-gøre og begrebsliggøre meget af deres tavseviden.

Sociologiens vanskelighed ved atbeskæftige sig med social-arbejderens praksisTraditionelt er sociologi, som en akademiskdisciplin, beregnet for forskere, så de kaniagttage sociale handlinger i praksis og for-tolke det til teorier om sociale forhold.

Sociologi har også været med til at inspi-rere praktikere til at tænke mere analytisk oganvende begreber og en terminologi i deresfaglige analyse og derved nuancere forståel-sen af det sociale arbejde og det sociale om-råde.

Men sociologi som forskningsfelt har for-trinsvis anvendt det sociale område som etgenstandsfelt for sine analyser og for pro-duktion af sociologiens egne teorier. Sprog-

ligt er sociologisk forskning og teorier ikkeformuleret med praktikere som målgruppe,men med andre sociologer og akademikeresom målgruppe.

Sociologien har dog gennem de sidste 20år forsøgt at nærme sig en reel forståelse afpraksis for at kunne tolke en årsagssammen-hæng, som ligger til grund for handlinger,som foregår i praksis, både klienternes hand-ling i hverdagen og socialarbejdernes fagligeprofessionelle praksis.

Sociologien har haft en sproglig udtryks-form og en akademisk målgruppe for sinskriftlige produktion, som har påvirket ensærlig udvikling inden for faget, og somikke har været tilgængelig for de fleste prak-tikere i det sociale arbejde. Sociologien harværet for abstrakt, for distanceret, for positi-vistisk, men mest af alt har sociologienmanglet begreber og forklaringer, som kaninddrage sociologiens iagttagelse og analyseaf de handlinger (faglige såvel som hver-dagsagtige), som er mest vigtige og væsent-lige for praktikere. Sociologi har mangletprocesbegreber, en terminologi som kunneudtrykke forandringer, udvikling og ensproglig form, som er mere relevant og til-gængelig for de socialarbejdere, som be-skæftiger sig med praksis.

Praksis og dens udførelse samt dens logikog selvforståelse tager sit udgangspunkt ihandlinger, bevægelser og forandringer samti relationer. Handlinger er et væsentligt red-

Bourdieus betydning forpraksis i socialt arbejde

28 AKF Nyt nr. 1 2003

skab for en socialarbejder til at kunne kom-munikere, bygge sociale relationer og skabeforandringer. Handlinger er det, som er medtil at skabe socialarbejderens praksis, detsom socialarbejderen bygger sin faglige vi-den på. Disse faglige handlinger udført afsocialarbejdere har været vanskelige for so-ciologer at iagttage og fange i sproget og iforskning, vanskelige at beskrive og inkor-porere i sociologisk analyse og i produktionaf teori. Derfor har sociologien fastholdt sinakademiske målgruppe, og praktikere harhaft vanskeligt ved at tilegne sig sproget ogse sociologiens sociale faglige relevans.

Bourdieus kultursociologiBourdieu har bygget sin kultursociologisketeori op på iagttagelse af handlinger og em-pirisk indsamling af observationer af prak-sis. Han har gennem sine 25 års produktionaf fransk sociologi udviklet en lang rækketeorier om sociale relationer i hverdagen, ommenneskers handlinger som har været medtil at gøre rede for, hvorfor mennesker hand-ler på den måde, de handler. Hans teorier harvakt megen interesse gennem de sidste 10 åri akademiske kredse i Danmark, dog mestinden for pædagogik. Gennem et væld af ar-tikler og bøger, som specifikt er tilegnetpædagoguddannelsen og praktikere i socialtarbejde, er hans teoretiske terminologi nåetud til pædagoger og socialarbejdere, somhandler i en faglig, professionel hverdag.Det, som er kendetegnende for Bourdieu, er,at hans produktion af teori er udviklet gen-nem empirisk iagttagelse af mennesker somhandler og af sociale grupperinger i praksis.Hans begreber er med til at give en meredybtgående forståelse af handlinger, enbedre indsigt i, hvorfor mennesker gør det,de gør. Hans kultursociologi har fanget det,

som socialarbejdere baserer deres professio-nelle viden på: handling i praksis. Hans soci-ologi er blevet koblingen mellem akademisksociologi og socialarbejdernes praksis.

Bourdieu opererer med tre centrale begre-ber i sit arbejde: felt, kapital og habitus. Trebegreber, som kan give en indsigt i hverda-gen og dens sociale udfoldelse. Disse tre be-greber er med til at afgrænse baggrundenfor, hvorfor mennesker handler på den måde,de handler. Begreberne hjælper praktikeremed at formidle en del af den viden, de ak-kumulerer gennem en karriere, hvor de op-når faglige erfaringer. Erfaringer, som even-tuelt bliver til den viden, som socialarbej-derne baserer deres handlinger på. Proble-met har tidligere – før Bourdieu – været atpraktikere bar på en tavs viden, bl.a. pågrund af manglende teoretiske terminolo-gier, som kunne anvendes til at forklareaspekter af praktikernes erfaringsbaseredeviden. Tavs viden har eksisteret i socialarbej-derens verden, fordi der ikke var ord til atforklare de situationer, fænomener eller for-hold, mange praktikere kunne få øje på, menikke kunne udtrykke sprogligt. Tavs videneksisterede, fordi praktikere kunne få øje påog se mønstre, sammenhænge og strukturer,som udfolder sig i praksis, uden at de kunnefinde tilfredsstillende begreber til at synlig-gøre iagttagelserne.

Da Bourdieu har produceret begreber gen-nem mange empiriske iagttagelser af de for-hold, der er udviklet af mennesker i socialehandlingssituationer, er hans begreber og so-ciologiske teorier anvendelige for praktikeretil at kunne forklare forhold og relationer fraderes erfaringsbaserede viden.

AKF Nyt nr. 1 2003 29

Opbygning af Bourdieus teoretiskeforståelseBourdieus tre centrale begreber følger efterhinanden i en proces, og hver indeholder etvæld af yderligere teoretisk viden om prak-sis. Menneskers erfaringer fra handlinger ermed til at producere ressourcer, eller kapitalog disse ressourcer, både negative og posi-tive, er produceret et specifikt sted og har enspecifik relation eller forhold til det sted,hvor de er produceret. Ressourcer er produ-ceret i et område, eller kapital, er producereti et felt. Alle mennesker har forskellige typerkapital, som er genereret i det felt, hvorderes ressourcer bliver produceret, og når deer samlet, bliver det til den mængde erfarin-ger, man bærer med sig, eller den samledehabitus, som feltet er med til at udvikle.Habitus er den samlede mængde erfaring etindivid bærer med sig som en slags rygsækog er med til at påvirke og influere på dehandlinger, personen foretager sig fremover.Habitus er den mængde ressourcer, sombliver tildelt fra det felt, hvor en person haropholdt sig. Habitus er den rygsæk af erfa-ringer, som familien er med til at tildele sinefamiliemedlemmer. Habitus bliver familienssociale arv, som individer i familien bærermed sig.

Det felt som genererer kapital kan væreen nation, en skole, en arbejdsplads ellersågar en familie. Feltet skal ikke nødvendig-vis altid have absolutte grænser som en or-ganisation eller et fængsel, men er fortrins-vis en samling relationer inden for et speci-fikt område. Feltet er fx formet af relatio-nerne i en familie. Hvert felt er med til atpåvirke den specifikke kapital, som influererbåde på udformning af feltet og feltets habi-tus samt den habitus, som deltagere i feltetudvikler. Den samlede habitus er med til at

påvirke en særlig struktur eller et mønster ifeltet, som bliver til en strategi, individetlærer at genskabe i en senere handling. En-hver familie er et felt, som er med til atpåvirke de børn, som vokser op i det socialenetværk, familien er og de relationer, som eri familien. Familiens børn får den mængdeog type kapital, som er specifikt udformeteller præget af familien som et felt. Børnbærer den habitus eller rygsæk, som inde-holder feltets og familiens påvirkning gen-nem den særlige kapital, som er samlet i fa-milien. Denne særlige habitus fra familien erfeltspecifik og er med til at influere på, hvor-dan familiens børn reagerer over for den ver-den, de senere møder uden for familien, ogdenne habitus præger gennem det særligemønster dannelsen af den måde, hvorpå børnog senere voksne udfolder deres verden.

Bourdieus teorier kan give praktikere be-greber og en terminologi, som kan gøre endel af tavs viden til synlig, begrebslig viden,så den praksiserfaringsbaserede viden kanbruges til at reflektere over faglige iagttagel-ser og handlinger og opkvalificere praktike-res faglige og teoretiske viden. Bourdieusteorier er ikke deterministiske, men er medtil at vise, hvordan erfaringer inden for etfelt, eller erfaringer inden for en familie, ermed til danne mønstre og strukturer i fremti-dige valg af mulige handlinger. Med kend-skab til Bourdieus begreber og teorier er detmuligt for praktikere at iagttage handlinger ideres faglige hverdag og anvende dissehandlinger som empiri i produktion af egenanalyse og forståelse af en baggrund til fx enfamilies dysfunktionelle hverdag. Med an-vendelse af Bourdieus begreber er det muligtfor praktikere at producere teori ud fra egenindsamling af empiri, teori som kan udvikleog opkvalificere en pædagogisk praksis.

30 AKF Nyt nr. 1 2003

Nedennævnte litteratur giver en relevantintroduktion til Bourdieus teorier:

Bourdieu, Pierre (1997): Af praktiskegrunde: omkring teorien om menneskelighandlen. København: Hans Reitzels.

Olesen, Søren Gytz (2000): »Om PierreBourdieu« i Pædagogik i sociologisk per-spektiv, redigeret af Søren Gytz Olesen ogPeter Møller Pedersen; med bidrag af ... Leif

Hermann ... [et al.]. – 1. udgave, 1. oplag –Viborg [Viborg-seminariet, Reberbanen 13,8800]: PUC - 239 sider: ill.

Stevens, Richard Lee (1999): Bourdieu,habitusbegreb og voksenpædagogik i dag. I:Jensen, Carsten Nejst (red.): Om voksenun-dervisning: grundlag for pædagogiske og di-daktiske refleksioner. København: Billesø &Baltzer.

AKF Nyt nr. 1 2003 31

Med den ny førtidspensionslov, somtrådte i kraft 1. januar 2003, er er-hvervsevnekriteriet skiftet ud medarbejdsevnekriteriet. Adjunkt,cand.jur. Inger Nørreskov, Den soci-ale Højskole, København, diskutererudviklingsmuligheder og rejser pro-blemstillinger i forbindelse med dennye lovgivning.

Hovedformålet med førtidspensionsrefor-men er at indføre tidssvarende betingelserfor at kunne få førtidspension. Det, synesjeg, er opnået med arbejdsevnekriteriet. Ar-bejdsevnekriteriet er moderne og med til atskabe mere sammenhæng i betingelserne forat kunne få ydelser efter den sociale lovgiv-ning. Siden 1. juli 1998 har arbejdsevne-kriteriet været anvendt som betingelse for atblive revalideret og for at få fleksjob, skåne-job med løntilskud samt værktøj og arbejds-redskaber.

Forudsætninger og intentionerFørtidspensionsreformen forudsætter, at vihar et rummeligt arbejdsmarked, og intentio-nen er derfor, at borgere mellem 18 og 65/67år med begrænsninger i arbejdsevnen fårmulighed for at opnå eller fastholde en til-knytning til arbejdsmarkedet bl.a. ved ansæt-telse i fleksjob. Når de pågældende ikke læn-gere kan forsørge sig selv ved indtægtsgi-vende arbejde, skal der gives førtidspension.

ArbejdsevneArbejdsevnekriteriet er balancen mellem

borgerens personlige ressourcer og kravene iarbejdet. Kriteriet er således relativt, ogstørrelsen af en borgers arbejdsevne kan ikkeslås op i en tabel. Det giver nogle udfordrin-ger for socialarbejderne, lægerne og ak-tørerne på arbejdsmarkedet. Men jeg synes,at kriteriet i sig rummer den kompleksitet, vihar i tiden og rigtig anvendt også hjælperborgeren til at se sine muligheder, og os somaktører til at se, hvilke muligheder der er.

Betingelser for, at reformen lykkesJeg ser følgende betingelser, som de væsent-ligste for, at førtidspensionsreformen lykkes:• At borgeren reelt kommer i centrum i den

konkrete sag, at der lyttes til borgeren ogdennes vanskeligheder respekteres.

• At socialarbejderne løfter opgaven.• At der samarbejdes om opgaven – mellem

borger, arbejdspladser, læger/psykologerog kommunen m.fl., og at der i den kon-krete sag skabes kontakt til kravene på ar-bejdspladsen.

• At socialarbejderne, arbejdspladserne ogandre aktører gives/tager sig den nødven-dige tid til opgaven og udviklingen af fel-tet.

• At arbejdsmarkedet er rummeligt.• At udviklingen følges, og at der forskes i

væsentlige temaer, således at der er etfundament for eventuelle justeringer.

Vi prøver igenVi har jo prøvet det èn gang før – i 1921.Tilkendelseskriteriet var dengang som indtilreformens ikrafttræden 1. januar 2003 er-

Førtidspensionsreformen

32 AKF Nyt nr. 1 2003

hvervsevnekriteriet. Erhvervsevnekriterietvar defineret som borgerens funktionsevne iforhold til at kunne varetage beskæftigelsepå arbejdsmarkedet. Det er i sin essens detsamme, som nu forsøges med indførelse afarbejdsevnekriteriet. Her skal vi se på depersonlige ressourcer i forhold til at kunnevaretage beskæftigelse på arbejdsmarkedet.Tiden er en anden, ordene er lidt mere mo-derne, men indholdet er det samme.

Lægernes magtUdviklingen i praksis fra 1921 gik i retningaf et lægeligt kriterium. Det afgørende for atkunne få en førtidspension blev, om borge-ren kunne opnå en diagnose. Uden diagnoseingen førtidspension, dog med en lille mu-lighed for pension på social indikation ellerblandet social og helbredsmæssig indikationtypisk i kombination med en alder på over50 år.

Først ved højesteretsdommen af 22. de-cember 1999 bliver der sat spørgsmålstegnved den hidtidige udvikling i praksis. Høje-steret lægger vægt på den oprindelige defini-tion af erhvervsevne, og dommen kommerbl.a. frem til, at kravet om nedsat erhvervs-evne som betingelse for førtidspension ikkeer et krav om, at der skal foreligge en dia-gnose.

Jeg ser højesteretsdommens konsekvenserfor førtidspensionsreformen afspejle sig påfølgende måde:• At det helt afgørende for at finde frem til

en borgers arbejdsevne er, at der læggesvægt på borgerens opfattelse af sin situa-tion, herunder af sin helbredsmæssigeformåen i forhold til beskæftigelse på ar-bejdsmarkedet og på alle foreliggendelægelige vurderinger i den konkret sag.

• At det ved afslag på førtidspension, er

kommunens opgave at dokumentere eneller flere konkrete arbejdsfunktioner,som borgeren kan udføre med sin ned-satte arbejdsevne.

En gave og et ansvar til socialarbejderneSocialarbejderne er tiltænkt en nøglerolle iudarbejdelsen af vurderingen af arbejdsevnei den konkrete sag og forventes at kunneopnå samme sikkerhed og faglighed i det,som når lægerne vurderer sygdom. Derformener jeg, at arbejdsevnekriteriet, som deter i sin essens – altså som balancen mellemborgerens ressourcer og kravene i arbejdet –er en foræring til socialarbejderne ved at øgederes faglighed, også selv om der kan gøresindvendinger mod, at der i forbindelse medreformen er lovgivet om en sagsbehand-lingsmetode og om metoden som sådan.

Jeg fornemmer dog, at nogle socialarbej-dere har vanskeligheder med at påtage sigdenne rolle og se sig selv som dem, der erinitiativtager og koordinator på samarbejdemed eksterne aktører, og dem, der træffer af-gørelsen – tager et ansvar for en borgersskæbne. Det er lettere at læne sig op adlægernes vurderinger/afgørelser, og så kanman jo omkostningsfrit brokke sig bagefter.Måske kræves lidt mere tillid til egen faglig-hed, ja måske er der tale om et kulturskiftefor socialarbejderne.

Har arbejdspladserne et ansvar?Det fremhæves af lovgiver, at arbejdsevne-kriteriet er et dynamisk begreb, fordi dethele tiden tilpasser sig ændringerne på ar-bejdsmarkedet. Det betyder for mig at se, atborgeren skal bære ansvaret for udviklingenalene, skal følge med udviklingen på ar-bejdsmarkedet, og hvis den pågældende ikke

AKF Nyt nr. 1 2003 33

kan det, har vedkommende et problem. Bor-gere bliver typisk udstødt af arbejdsmarke-det på grund af manglende faglige kompe-tencer, manglende evne til omstilling, mang-lende social kompetence og så videre. Og depågældende kan ikke få førtidspension, hvis»manglen« kan »udbedres«.

På denne måde friholdes arbejdsmarkedetfor ansvar – ansvaret placeres hos den en-kelte. Men der kan jo gøres noget på ar-bejdspladserne. De ansatte kan gives de til-strækkelige kvalifikationer og/eller tilbydesjobfunktioner, der passer til deres ressourcer.Det kræver, at der arbejdes konkret medkompetenceløft og rummelighed på arbejds-pladserne, ligesom der kunne forskes i,hvordan mennesker håndterer omstillings-processer, og om der er en grænse for vorespræstations- og omstillingsberedskab mv.Begrebet social kompetence kunne gøres ty-deligere. Hvad menes der egentligt med det,og kan de medarbejdere, der har vanskelig-heder på dette punkt ikke også tilbydes enmulighed for personlig udvikling eller enarbejdsfunktion, der passer til deres ressour-cer?

Samarbejde og tidDen kompleksitet, der er på området, kan in-gen faggruppe mestre alene. Lægerne kanikke helbrede alle vores lidelser, socialarbej-derne kan ikke løse vores vanskeligheder

som følge af udefrakommende krav og krav,vi stiller til os selv i det civile liv eller på ar-bejdspladsen, og arbejdspladserne kan ikkeløse alle de ansattes personlige problemer.Derfor kræves samarbejde i den konkretesag mellem borgere, arbejdspladser,læger/psykologer og kommunen m.fl. og dennødvendige tid dertil samt tid til udvikling affeltet.

Forskning og udviklingDer kan stilles mange spørgsmål til parame-trene i den i lovgivningen påbudte ressource-profil. Er sociale kompetencer, konfliktbe-redskab, omstillingsevne, præstationsfor-ventninger mv. grundlæggende personligeressourcer, eller er der ikke snarere tale omkrav i arbejdet, eller er det begge dele?Hvorfor er det netop de parametre, der ernævnt i profilen, der tegner et billede af bor-geren? Er der ikke en grænse for det præsta-tions- og omstillingspres, vi skal bære, somansatte? Hvorfor er kravene i arbejdet ikkevægtet, præciseret og uddybet i lovgivnin-gen? Kan vi finde ud af at samarbejde? Erarbejdsmarkedet tilstrækkelig rummeligt? Erantallet af fleksjob udtryk for rummelighed?Der er mange spørgsmål og helt sikkertflere, end jeg nævner her. Men vi må følgeudviklingen og udforske de væsentlige pro-blemstillinger, således at der er et grundlagfor eventuelle justeringer.

34 AKF Nyt nr. 1 2003

AKF Nyt nr. 1 2003 35

Arbejdsløse personer har i gennem-snit et dårligere helbred end beskæf-tigede. Men er der en årsagssam-menhæng fra arbejdsløshed tilhelbred? Spørgsmålet belyses afforsker Anne Møller Danø, AKF.

Det er oplagt, at der må være store individu-elle forskelle på, hvordan personer reagererpå at blive arbejdsløse. Ganske mange vilformodentlig være i stand til at tackle ar-bejdsløshed uden væsentlige helbredsmæs-sige omkostninger, men det formodes, at derkan være vidt forskellige helbredsmæssigereaktioner.

Hvis vi sammenligner folk i samme alder,er der en tendens til, at arbejdsløse har etdårligere helbred end folk i beskæftigelse.Årsagssammenhængen mellem helbred ogledighed er dog uklar og vanskelig at under-søge. Nogle personer kan være blevet ar-bejdsløse på grund af et dårligt helbred. An-dre kan have helbredsproblemer, fordi de erarbejdsløse. Det kan også tænkes, at andrefaktorer påvirker både helbred og risikoenfor at blive arbejdsløs.

For at belyse om arbejdsløshed forårsageret dårligt helbred, hvilket er fokus i en un-dersøgelse gennemført af AKF og Køben-havns Universitet1, ses der på personer, derer blevet fyret som følge af, at virksomhedener lukket, eller fordi virksomheden har af-skediget en stor andel af medarbejderne.

Hvis det at blive fyret, som følge af så-danne masseafskedigelser, ikke hænger sam-men med et forudgående dårligt helbred hosden enkelte lønmodtager, kan vi sammen-ligne helbredsudfald for fyrede med løn-modtagere, som ikke er blevet fyret. Detgiver os dermed enestående muligheder forat undersøge, om ledighed fører til et dår-ligere helbred.

Resultatet fra denne undersøgelse tyderikke på, at personer, der bliver fyret somfølge af virksomhedslukning, eller fordivirksomheden masseafskediger, får et dår-ligere helbred. Hverken på kort eller langtsigt.

Sammenhænge mellem massefyring og helbredResultater fra tidligere både internationaleog danske studier af helbredseffekter af mas-sefyringer og virksomhedslukninger er be-grænsede. Specielt på grund af en rækkedataproblemer. Nogle undersøgelser finderkortsigtseffekter på det psykiske helbred ogpå brug af praktiserende læger. Så vidt videser der ingen studier, der undersøger de lang-sigtede effekter. Desuden er der kun få un-dersøgelser, der anvender objektive mål forfysisk helbred.

I denne undersøgelse har vi analysereteffekten af at blive afskediget på fysisk hel-bred. Vi har den store fordel, at vi har megetunikke data til rådighed, som giver os gode

Helbredsmæssigekonsekvenser af fyringer

36 AKF Nyt nr. 1 2003

muligheder for at undersøge, om der er enkausal sammenhæng fra afskedigelse tildårligt fysisk helbred.

Grundlaget for undersøgelsenVi anvender bl.a. oplysninger fra Lands-patientregistret. Det giver os mulighed for atfokusere på nogle specifikke helbredsudfald,som ifølge den epidemiologiske litteraturformodes at have sammenhæng med at bliveledig. Vi fokuserer på hjerte-kar-sygdommeog sygdomme i fordøjelsesorganerne. Det erfx diagnoser som forhøjet blodtryk, hjerte-sygdomme, mavesår og mavekatar. Typiskvil disse diagnoser være forårsaget af stressog depression, som kan tænkes at have ensammenhæng med at blive fyret fra sit job.

I sammenhæng med disse helbredsoplys-ninger har vi adgang til en individbaseret10% stikprøve af den danske befolkning.Udsnittet rummer oplysninger fra en rækkeoffentlige registre. I denne undersøgelse an-vender vi oplysninger fra perioden 1981-1999, dvs. vi følger enkelte individer fra årtil år i denne periode.

Undersøgelsens data indeholder oplysnin-ger, så det er muligt at sammenkæde individ-oplysninger med virksomhedsoplysninger.På den måde kan vi identificere, hvem der erblevet fyret (i forbindelse med masseafske-digelser) i undersøgelsesperioden. Som illu-stration kan vi identificere de personer, derer blevet fyret i 1990 og følge deres helbredfor de efterfølgende år. Samtidig kan vifølge personer, der ikke er blevet fyret ogsom ligner de fyrede personer med hensyntil en lang række personlige karakteristikaog tilsvarende følge deres helbred.

UndersøgelsenDe personer, som arbejder på virksomheder,der lukker eller afskediger en stor andel afmedarbejderne, kan have andre karakteri-stika end personer, der arbejder på andrevirksomheder. Disse forskelle kan have be-tydning for risikoen for forskellige helbreds-problemer.

I denne undersøgelse løser vi dette pro-blem ved for hver enkel fyret person at findeen person, der matcher den fyrede med hen-syn til observerbare karakteristika. Disse ka-rakteristika er fx forudgående helbred, alder,familiestatus, erhvervsoplysninger sombranchetilknytning, uddannelse, arbejdserfa-ring, anciennitet i jobbet og forudgåendeledighed. Efter at have matchet personerne,ender vi op med at have to grupper, der erens med hensyn til alle disse karakteristika,men hvor den ene gruppe er blevet fyret, ogden anden ikke. Herved kan vi måle, om derer en kausal sammenhæng til dårligt helbred.

Undersøgelsen er foretaget separat formænd og kvinder. Hverken for kvinder ellermænd er der tegn på, at der skulle være enkausal sammenhæng. Resultaterne visersamstemmende, at massefyring ikke påvir-ker det fysiske helbred, når der fokuseres påstress og depressionsrelaterede diagnoser.

Noter

1 Browning, Martin; Anne Møller Danø og EskilHeinesen (2002): Job Displacement and Healthoutcomes: A Representative Panel Study.Konferencepapir præsenteret på EALE-kon-ferencen, Paris, september.

AKF Nyt nr. 1 2003 37

38 AKF Nyt nr. 1 2003

Spildevandsrensning i det åbne land

Bedre spildevandsrensning i det åbneland vil gøre »Det skæve Danmark«endnu skævere, da det vil belasteøkonomien i kloakforsyningen i demindre landkommuner 100-200gange mere end i de store bykom-muner, siger konsulent Jørgen Ander-sen, tidligere Kommunal Teknisk chefi Otterup Kommune.

I de store danske bykommuner er op til 99%af alle ejendomme tilsluttet offentligt spilde-vandsanlæg. Vandafledningsafgiften er un-der landsgennemsnittet. Der er ikke mangeukloakerede ejendomme i det åbne land, derkan forvente at få påbud om bedre spilde-vandsrensning. Der er mange medlemmer ikloakforsyningen til at betale den ekstraud-gift, der er forbundet med at tilslutte de sid-ste få ejendomme, der får påbud om bedrespildevandsrensning. I de store kommunerhar teknisk forvaltning stor faglig ekspertisetil at undersøge og planlægge denne spilde-vandsopgave.

I de mindre landkommuner er det ligeomvendt.

Hvorfor bedre spildevandsrensning idet åbne land?Mange vandløb i Danmark overholder ikkeden målsætning, der er fastsat i amternes re-gionplaner. Det er især et problem i de min-dre vandløb, og forholdene varierer meget i

de enkelte amter. Årsagen til, at målsætnin-gen ikke er opfyldt, er især udvaskning fralandbruget og andre udledninger, herunderspildevandsudledning fra ukloakerede ejen-domme i det åbne land. Der er i Danmarkca. 355.000 ukloakerede ejendomme.178.000 af disse afleder delvis urenset spil-devand til de ferske recipienter (søer, vand-løb, moser og lignende). En del af disseejendomme skal have forbedret spildevands-rensning, for at de fastsatte målsætninger isøer og vandløb kan opnås.

Folketinget vedtog i 1997 loven om »Spil-devandsrensning i det åbne land« med detformål at fremme denne udvikling. Da lovenblev vedtaget skønnede Miljøstyrelsen, atden samlede udgift til denne miljøindsatsville blive ca. 2,2 mia.kr.

Forholdene i kommunerne er meget forskelligeI 1993 vidste kommunerne ikke ret megetkonkret om afløbsforholdene ved ejen-domme i det åbne land. Der var kun konkretviden (A-niveau) om ca. 5% af alle ejen-domme. I perioden 1993-2001 er denne vi-den forøget, hvilket fremgår af tabel 1.

Antallet af ukloakerede ejendomme i deenkelte kommuner varierer stærkt. De storebykommuner har få ukloakerede ejen-domme, og de mindre landkommuner harmange.

Der er en tydelig tendens til, at de mindre

AKF Nyt nr. 1 2003 39

landkommuner med de mange ejendomme idet åbne land har det laveste videnniveau.Tendensen er illustreret i tabel 2.

Nogle af de mindre kommuner med detstore antal ejendomme pr. 1000 indbyggerehar mange ukloakerede sommerhuse.

Den kommunale vandafledningsafgifter meget forskelligeDe 15 kommuner, der i 2002 havde den høje-ste vandafledningsafgift mellem 35 kr. og 56kr. pr. m3 (inkl. moms), er mindre kommunermed gennemsnitlig 6.000 indbyggere.

Tabel 1 Kommunernes kendskab til afløbsforholdene i det åbne land

Kilder: Vandmiljø-94, Punktkilder 1997, 1999 og 2000 fraMiljøstyrelsen, Punktkilder 2001 fra amterne.

Bem.: A-niveau: Konkret viden om antal ejendomme ogrenseniveau, fx ved direkte optælling samt besøgpå enkeltejendomme.

B-niveau: Konkret viden om antal ejendomme, fx veddirekte optælling. Renseniveau er baseret påskøn.

C-niveau: Oplysninger om antal og renseniveau erbaseret på skøn.

Videnniveau 2001 2000 1999 1997 1993

A-niveau 23% 21% 21% 15% 5%

B-niveau 63% 63% 61% 61% 57%

C-niveau 14% 16% 18% 24% 38%

Tabel 2 Kommunernes kendskab til afløbsforholdene i det åbne land i forhold til kom-munestørrelsen

Kommune Indbyggerantal Antal ukloakerede ejendomme pr. 10001/1 2002 indbyggere og videnniveau

Brøndby 34.542 2 Alle på A-niveau

Høje Tåstrup 45.947 6 Alle på A-niveau

Birkerød 21.531 8 Alle på A-niveau

Hillerød 37.167 15 Alle på A-niveau

Esbjerg 82.341 17 Alle på B-niveau

Fredericia 48.487 21 Alle på A-niveau

Nørre-Rangstrup 9.700 115 88 % på C-niveau

Stenlille 5.373 126 Alle på C-niveau

Sindal 9.425 149 Alle på C-niveau

Blaabjerg 6.480 557 Alle på C-niveau

Fanø 3.227 734 Alle på C-niveau

Blåvandshuk 4.327 1005 Alle på C-niveau

40 AKF Nyt nr. 1 2003

Tabel 3De 15 dyreste kommuner

Nr. Kommune Indbyggerantal Vandafledningsafgift1/1 2002 inkl. moms i 2002

493 Ærøskøbing 3.869 56,25385 Rønnede 6.954 54,29311 Hashøj 6.450 43,75563 Fanø 3.227 42,50359 Højreby 4.193 42,50229 Skibby 6.546 42,00741 Samsø 4.251 40,00233 Slangerup 8.785 38,75377 Præstø 7.453 38,15339 Svinninge 6.487 38,00381 Rudbjerg 3.576 37,50389 Stevns 11.205 37,50231 Skævinge 5.594 36,57371 Nysted 5.519 36,50519 Lundtoft 6.206 35,13

Gennemsnitlig pr. kommune 6.021

Tabel 4 De 15 billigste kommuner

Nr. Kommune Indbyggerantal Vandafledningsafgift1/1 2002 inkl. moms i 2002

147 Frederiksberg 91.322 9,94151 Ballerup 46.342 9,95769 Karup 6.708 10,38253 Greve 48.278 10,63187 Vallensbæk 12.177 11,25669 Skjern 13.025 11,25159 Gladsaxe 61.914 11,46561 Esbjerg 82.341 11,61153 Brøndby 34.542 11,69305 Dragsholm 13.656 12,00803 Brovst 8.448 12,38315 Holbæk 34.188 12,43541 Tønder 12.693 12,50573 Varde 20.193 12,50607 Fredericia 48.487 12,50

Gennemsnit pr. kommune 35.621

AKF Nyt nr. 1 2003 41

99% er tilsluttet offentlig kloak 50-60 % er tilsluttet offentlig kloak

Vandafledningsafgiften: 10-12 kr. pr. m3 Vandafledningsafgiften: 30-50 kr. pr. m3

Hvis 25% i det åbne land ønsker medlemskab, vil den Hvis 25% i det åbne land ønsker medlemskab, vil densamlede udgift for at tilslutte disse nye ejendomme samlede udgift for at tilslutte disse ejendomme påførepåføre hver enkelt af de nuværende medlemmer en hver enkelt af de nuværende medlemmer en udgift på iudgift på i alt 10-20 kr. alt 2.000-2.500 kr.

Stor bykommune Lille Landkommune

De 15 kommuner, der har den laveste vand-afledningsafgift mellem 10 kr. og 12,50 kr.pr. m3 (inkl. moms), er store kommuner medgennemsnitlig 35.600 indbyggere.

Det bliver dyrt for de mindre kommunerEthvert påbud om bedre spildevandsrens-ning til en grundejer i det åbne land skal led-sages af et tilbud om medlemskab i kloak-forsyningen. Mange grundejere tager imoddette tilbud, hvis det er økonomisk attraktivt.

Det er flere kommuners erfaring, at prisenfor at udføre forbedret rensning er stegetvæsentligt, og mange grundejere har ikke til-lid til, at de er »fremtidssikret«, hvis de etab-lerer deres egen forbedrede spildevandsrens-ning

Kloakering ved en ejendom i det åbneland koster typisk 50.-60.000 kr. Hvis engrundejer siger »ja tak« til kloakforsynin-gen, kan han slippe med et tilslutningsbidragpå 25.000 kr. De nuværende medlemmer afkommunernes kloakforsyning bliver såledespåført en ekstraudgift på typisk 25.-35.000kr. for hver ejendom i det åbne land, der øn-sker at blive medlem i kloakforsyningen.

Flere kommuner oplyser, at det ikke erurealistisk at antage, at 25% af de forventedepåbud siger »ja tak« til medlemskab afkloakforsyningen. Konsekvensen for en stor

kommune vil være, at der ikke skal optagesså mange nye medlemmer, og der vil væremange til at betale forskelsprisen på tilslut-ningsafgiften og anlægsudgiften.

I de mindre landkommuner er det ligeomvendt. Forskellen på en stor bykommuneog en lille landkommune er markant.

Mange små kommuners kloakforsyningerer økonomisk trængt, og der er udsigt til, atdet bliver endnu værre. Kloakforsyningensmedlemmer har ikke andre valgmulighederend at betale, uanset hvad det koster.

I den private verden vil en fusion med enstørre virksomhed være en nærliggende løs-ning for en økonomisk trængt virksomhed.

I den kommunale verden er mulighedernebegrænsede som følge af stram lovgivningog »hvile i sig selv«-princippet.

Det skæve Danmark bliver skævereIndenrigsministeren har i efteråret 2002 for-delt 372 mio.kr. til 78 vanskeligt stilledekommuner, der er vurderet ud fra især lavtbeskatningsgrundlag og stor forsørgerbyrde.

Kun 6 af de 15 kommuner, der har denhøjeste vandafledningsafgift, hører til grup-pen »de vanskeligt stillede«. I forhold tilindbyggerantal fik disse kommuner mellem352 kr. og 1.105 kr. pr. indbygger.

Det er tankevækkende, at de dyreste spil-devandskommuner får et statstilskud, der er

42 AKF Nyt nr. 1 2003

under 50% af, hvad mange af kommunensgrundejere risikerer at skulle betale ekstra tilkloakforsyningen.

Kun en sammenlægning af de kommunalekloakforsyninger, eller oprettelse af endnu

en puljeordning med spildevandstilskud kanforhindre, at kloakudgiften til det åbne landvil medføre, at Det skæve Danmark bliverskævere, og der vil opstå en ny gruppe van-skeligt stillede »spildevandskommuner«.

AKF Nyt nr. 1 2003 43

Formålet med en turismemodel erbl.a. at vise forbindelsen mellemturistindustriens tilbud og turisternesefterspørgsel, skriver seniorforskerJie Zhang, AKF.

Udtryk som turister og turisme er blevetmere og mere hyppige i vores hverdag.Turisme er blevet en vigtig industri i mangelande, og turisme har fået større og størreindflydelse på den regionale, nationale oginternationale økonomi. For eksempel fikterrorangrebet på New York den 11. septem-ber 2001 en stor og øjeblikkelig indflydelsepå turistsektoren og turistrelaterede sektorer;således fik det stor negativ indflydelse påhoteller og flyselskaber verden over. Et såstort fald i turismen, med deraf følgendefaldende efterspørgsel efter flysæder ogandre produkter, fik ligeledes stor indvirk-ning på verdensøkonomien. Bagefter er detnødvendigt at evaluere, hvilken indvirkningdenne pludselige katastrofe har haft på voresliv, fx hvilken indflydelse har den haft påden nationale produktionsværdi? Hvilkenindflydelse har turismen på den nationale/personlige indkomst og beskæftigelsen?Måling af turisme og turismebaseredemodeller bliver et vigtigt værktøj for mangeregioner og lande. Et stort antal af verdenslande laver, regelmæssigt eller uregelmæs-sigt, effektanalyser af turisme. Siden 1996har Danmarks Turistråd regelmæssigt udførteffektanalyser af turisme.

Hvad er turismemodellen?I 1996 startede Danmarks Turistråd et pro-jekt kaldet TØBBE (Turismens Økonomiskeog Beskæftigelsesmæssige BEtydning) fi-nansieret af Handels- og Industriministeriet.Siden projektets start har AKF været en afde tætteste samarbejdspartnere. DanmarksTuristråd og AKF’s samarbejde kan beskri-ves på følgende måde: Danmarks Turistråder ansvarlig for, at AKF modtager turisme-data, som er samlet gennem undersøgelser afturisme og interview. AKF er ansvarlig forbehandlingen af TØBBE-dataene ved atlægge dem ind i AKF’s interregionalemakroøkonomiske model og stille denne tilrådighed for Danmarks Turistråd, så de kanforetage effekt-analyser af turisme. Indtil nuhar Danmarks Turistråd udgivet adskilligeårsrapporter såsom »Turismens økonomiskebetydning, nationalt og regionalt«. Projektethar gennemgået første fase af et femårs sam-arbejde (1996-2000), dvs. TØBBE’s for-model kombineret med AKF’s interregionalemodel, AIDA. Et andet treårsprojekt (2001-2003), som foregår for øjeblikket, er, atTØBBE-modellen er blevet fuldt integreret iAKF’s nye, interregionale model, LINE. An-den fase af samarbejdet er blevet forbedretmed adskillige nye karakteristika.

Hvad er nyt i LINE-turismemodellen?1. Turisme-undermodellen er nu integreret i

LINE-modellen. Derfor behøver vi ikketo modeller (dvs. TØBBE-formodellen ogden interregionale model) til at evaluereturistaktiviteter og udføre regionale

En turismemodel

44 AKF Nyt nr. 1 2003

AKF Nyt nr. 1 2003 45

effektanalyser. Turismedata er fuldt inte-greret og indbygget i LINE-modellen.

2. Turisme optræder ikke længere bare somen eksogen variabel i modellen, men kanogså optræde som både en endogen og eneksogen variabel i LINE-modellen. Mo-dellen er opbygget således, at indenlandskturisme bliver bestemt endogent vedhjælp af befolkningens disponible ind-komst, og udenlandsk turisme er stadig eneksogen variabel i modellen.

3. Da SAM-K1 er blevet indføjet i LINE-modellen, og nogle sociale variabler erindbygget i modellen, byder effektanaly-sen af turisme på flere dimensioner aføkonomiske indikatorer, fx kan beskæfti-gelse i turisterhvervet vise informationerom de ansattes alder, køn og uddannelses-niveau såvel som familietype.

4. LINE-turismemodellen har udviklet et nytbrugervenligt system. Dette system tilla-der brugeren at ændre nogle af de ekso-gene variabler. Fx ved at ændre antallet afturistovernatninger i et bestemt amt veden speciel nationalitet og en speciel over-natningsform og så køre modellen, vilmodellen vise resultaterne af ændrin-gerne.

Hvad er formålet medturismemodellen?Formålet med projektet er:

1. at forsyne politikerne med informationom turisme og hjælpe dem med at træffebeslutninger både på nationalt ogregionalt niveau.

2. at muliggøre tværsektorielle sammenlig-ninger; og økonomisk statistik om turist-industrien – der har behov for at bliveomdefineret – skal indeholde de samme

økonomiske variabler som traditionelhandelsstatistik.

3. at bidrage til evaluering af initiativer medhensyn til handelspolitik og markedskam-pagner, hvor regional/nationaløkonomiskindflydelse er et af de relevante kriterierfor succes.

4. at hjælpe med ved planlægningen og vedevalueringen af de økonomiske konse-kvenser af forskellige scenarier i forbin-delse med markedsføring, produktudvik-ling eller politiske initiativer.

LINE-turismemodellen har i stor udstræk-ning nået disse mål. Modellen har til formålat give TØBBE information om bl.a. antalletaf overnatninger, det gennemsnitlige dagligeturistforbrug og de totale turistindtægter.Disse data kan opdeles på et detaljeret ni-veau såsom antal overnatninger på amtsplan,alle former for overnatninger, nationalitet forudenlandske turister og bopæl for danske tu-rister. Modellen kan bruges til at beregne deøkonomiske konsekvenser af et hvilket somhelst scenarium. Turismemodellen kan ogsåbruges på mange forskellige forsknings- ogkonsulentområder, fx til analyse af en regio-nal turismestrategi, til analyse af danskturistindustris konkurrenceevne og konse-kvensanalyse af skiftende turismepolitik, fxhvad bliver den regionale virkning, hvis re-geringen beslutter at sænke momsen i hotel-og restaurationssektoren?

Turismesatellitregnskab I de senere år har der været en stærk tendensi mange lande til at opbygge turismesatellit-regnskaber (TSR). OECD-landenes regerin-ger er under stigende pres for at give turist-industrien særbehandling, da turismen spil-ler en større og større rolle for økonomien. I

LitteraturDanmarks Turistråd (1996, 1998, 1999): Turismens økono-miske betydning nationalt og regionalt.

Madsen, B.; C. Jensen-Butler og P.U. Dam (2001): A So-cial Accounting Matrix for Danish Municipalities. AKFForlaget, København.

OECD (2000): Measuring the role of tourism in OECDeconomies – the OECD manual on tourism satellite acco-unts and employment.

Rütter, H. og A. Berwert (1999): A regional approachfor tourism satellite accounts and links to the National Ac-count. Tourism Economics, 5 (4), 353-381.

Zhang, Jie (2001): The impact of tourism on the econo-mies of Danish regions. AKF Forlaget, København.

Noter1 Sam-K står for »Social Accounting Matrix for Da-

nish Municipalities«, som er sammenlignet medde traditionelle input-output-tabeller, et mere om-fattende og udviklet beskrivelse af den regionaleøkonomi (jf. Madsen m.fl. 2001).

46 AKF Nyt nr. 1 2003

mange lande benytter man »System ofNational Accounts« (SNA93), der er anbefa-let af de Forenede Nationer, til nationalregn-skabet. I dette system kan mange turistre-laterede økonomiske aktiviteter ikke identi-ficeres som SNA-sektorer, da disse ikke til-hører de »klassiske økonomiske sektorer«.Det er derfor vanskeligt at vise turismeakti-viteterne i deres helhed og at vurdere turis-mens økonomiske betydning for de natio-nale eller regionale økonomier. »Faktisk erturisme i virkeligheden en samling af økono-miske aktiviteter, som involverer transaktio-ner på en lang række økonomiske områder.Det er derfor, at der ikke på baggrund afSNA er noget simpelt svar på spørgsmål somturismens bidrag til bruttonationalprodukteteller til den samlede beskæftigelse i heleøkonomien« (Rütter og Berwert 1999).

Turismesatellitregnskabet blev oprindeligtigangsat i 1991 i Ottawa, da repræsentanterfor 90 lande deltog i en konference med detformål at udvikle et turismesatellitregnskab.Senere – på Verdensturistorganisationens(WTO) konference i Nice i juni 1999 – stad-fæstede repræsentanter fra 120 lande turis-mesatellitregnskabet (TSR) som en ny me-tode til turismevurdering og anerkendte, atturismesatellitregnskabet var fremtiden medhensyn til at måle turismens økonomiske be-tydning. På en konference afholdt i Vancou-

ver i maj 2001 gennemgik de 200 delegeredefra 50 lande turismesatellitregnskabets ud-vikling, og de blev enige om at opfordre tilindførelse af turismesatellitregnskabet og tilat følge den nye FN/WTO-standard i detnæste årti.

Omkring 40 lande over hele verden harpåbegyndt udviklingsprocessen af turisme-satellitregnskaber, enten på nationalt eller re-gionalt plan. Canada var det første land iverden, der udgav en TSR-rapport såvel somnationale turismeindikatorer. Norge ogFrankrig har allerede opbygget deres regio-nale turisme-satellitregnskab. Et turismesa-tellitregnskab i Danmark er også under op-bygning. Efter mange års erfaring med regi-onale effektanalyser af turisme ved brug afden interregionale model har DanmarksTuristråd og AKF besluttet at starte et pro-jekt til udvikling af et regionalt turismesatel-litregnskab for Danmark fra 2003. Formåletmed dette projekt er at kunne identificere tu-rismeaktiviteterne ved hjælp af et nyt værk-tøj ifølge TSR-metoden, der er dokumenteretaf FN/OECD/WTO, samt at vise forbindel-sen mellem turistindustriens tilbud og turi-sternes efterspørgsel både for inden- ogudenlandsk turisme. Det regionale TSR vilvære et nyt værktøj til brug for analyse afturismens regionale betydning i fremtidensDanmark.

AKF Nyt nr. 1 2003 47

Spørgsmålet om, hvilken betydningmiljømærkning har for forbrugernesvalg af varer, diskuteres af seniorfor-sker, Thomas Bue Bjørner og docent,Lars Gårn Hansen, AKF.

I denne artikel præsenteres resultater fra enundersøgelse af virkningen af miljømærk-ning for forbrugerne. Undersøgelsen viser,at miljømærkning kan have en betydelig ind-flydelse på forbrugernes valg mellem for-skellige produktvarianter. I nogle tilfælde erforbrugerne villige til at betale 10-17% merefor miljømærkede varianter sammenlignetmed varianter af samme kvalitet, som ikke ermiljømærkede.

MiljøbabyerneI perioder af det forgangne år har man på dereklamefinansierede danske tv-kanaler kun-net se et tv-spot med to tegnefilmsbabyer,som søgte at få seerne til at købe miljømær-ket vaskepulver og tekstiler. Babyerne vardet gennemgående tema i en kampagne lavetpå foranledning af Miljøstyrelsen. Babyer-nes (og Miljøstyrelsens) budskab, som blevudskreget med en noget skinger baby-stemme, var »respekt for miljøet«, hvilketseeren kunne opnå ved at »kigge efter Blom-sten og Svanen, når du køber ind«.

Mange fandt de noget pågående miljø-babyer irriterende, men tilsyneladende harkampagnen været med til at øge kendskabet

til det nordiske miljømærke Svanen og deteuropæiske miljømærke Blomsten. Såledeskan 37% af målgruppen – mødre mellem 25og 55 år – huske kampagnen. Før-efter-målinger viser også, at genkendelsen og for-ståelsen af miljømærkerne er steget i løbet afden periode, hvor babyerne blev eksponeret.Genkendelse af miljømærkerne og en basalforståelse af disse er væsentlige forudsæt-ninger for, at miljømærkning kan påvirkeforbrugernes adfærd. Men tænker forbru-gerne egentlig på miljøet, når de handler idet lokale supermarked, og hvor meget er dei givet fald villige til at betale mere formiljøvenlige varer?

Figur 1

Miljømærkning ogforbrugernes valg

48 AKF Nyt nr. 1 2003

Information til forbrugerne om miljøkon-sekvenserne af deres forbrugsadfærd brugesi stigende omfang som styringsmiddel medhenblik på opfyldelsen af miljømæssigemålsætninger. Forbrugerne kan modtage in-formationen på forskellige måder: for ek-sempel i form af generelle kampagner eller iform af forskellige typer af mærkning. Eteksempel på sidstnævnte er ordningen medsvanemærkning af miljøvenlige produkter,som Danmark tilsluttede sig i 1997. Siden1997 har svanemærkede produkter tegnet sigfor en stigende andel af markedet (jævnførfigur 1), hvilket dog for en stor dels ved-kommende kan tilskrives det forhold, at flereog flere eksisterende produkter på markedetmed tiden er blevet mærket. I hvilket om-fang Svanemærket rent faktisk har fået for-brugerne til at ændre deres adfærd har deri-mod været mindre oplagt. Det er denne pro-

blemstilling, som er analyseret i et forsk-ningsprojekt gennemført i AKF med støttefra det Samfundsvidenskabelige Forsk-ningsråd.

Analysen af virkningen af Svanemærketer baseret på knap 2.000 forbrugeres fakti-ske valg af toiletpapir, køkkenruller og(kompakt) vaskepulver fra starten af 1997 til1. februar 2001. Analysen viser, at Svane-mærket har haft en betydelig indflydelse påforbrugernes valg mellem forskellige typertoiletpapir og vaskepulver, mens mærket harhaft mindre betydning for valg af køkkenrul-ler. Således kan mellem en femtedel og ensjettedel af den nuværende købsfrekvens afsvanemærket toiletpapir og vaskepulver di-rekte tilskrives Svanemærket.

Effekten af Svanen kan også illustreresved at beregne forbrugernes afvejning mel-lem pris og miljømærket. Her viser analysen,

Figur 2

AKF Nyt nr. 1 2003 49

at forbrugerne er villige til at betale 10-17%mere for toiletpapir og vaskepulver, sombærer Svanemærket, sammenlignet med til-svarende produkter, som ikke er miljømær-kede. Betalingsvilligheden for svanemær-kede køkkenruller er mindre (positiv, mengenerelt ikke statistisk signifikant).

Analysen er baseret på ugentlige oplys-ninger om faktiske indkøb af forskellige ty-per af toiletpapir, køkkenrulle eller vaske-pulver, som er udtrukket fra GfK Danmarksforbrugerpanel. Samlet set bygger analy-serne på registreringer af over 90.000 købs-handlinger, sammenholdt med oplysningerom forbrugerne. Analysen er foretaget ved atberegne, hvorledes forbrugerne har reageretpå de ændringer i forskellige produktkarak-teristika (fx pris og Svanemærke), der er sketfra den ene valgsituation til den anden. Udover ændring i prisen for de forskellige typeraf produkter er der også taget højde for ef-fekten af markedsføring ved brug af GallupAdfact’s indeks for reklameudgifter i fjern-syn og trykte medier. En forbrugertest afcolor-vaskemidler, som under betydelig me-diebevågenhed blev offentliggjort i Råd ogResultater i 1999, udpegede to svanemær-kede typer vaskemidler som vindere. Denneforbrugertest gav en stor stigning i markeds-andelen for de pågældende svanemærkede

vaskemidler. I beregningen af effekten afSvanemærket for valg af vaskemiddel er derimidlertid taget højde for de stigninger ikøbsfrekvensen, som kan tilskrives forbru-gertesten og medieomtalen heraf.

Det forhold, at Svanemærkning af toilet-papir og vaskepulver har en markant efter-spørgselseffekt tyder på, at danske forbru-gere (i hvert fald i nogle sammenhænge)agerer som politiske forbrugere, dvs. de ervillige til at betale en del ekstra for at sikremiljøforbedringer.

En nærmere beskrivelse af undersøgelsenkan findes i AKF-rapporten The Effect of theNordic Swan Label on Consumers’ Choiceskrevet af Thomas Bue Bjørner, Lars GårnHansen og Tore Olsen, AKF, samt CliffordS. Russell, Vanderbilt University, USA. Rap-porten er tilgængelig via:www.akf.dk/eng2002/sammenfatning/miljosvanen.htm.1

Note

1 Der arbejdes for tiden med nye analyser, derbenytter en mere avanceret estimationsteknikpå de samme data. Disse analyser synes i detstore og hele at bekræfte resultaterne i rappor-ten. Den væsentligste forskel er, at svane-mærkeeffekten for vaskepulver synes at blivebestemt mindre sikkert, om end den fundneeffekt er den samme.

50 AKF Nyt nr. 1 2003

Forside farvegengivelse:Anna Ancher: Interiør.Brøndums Annex, ca. 1918© Copy-Dan billedkunst20030073

Sort/hvid gengivelser:Skagen Museum har den fuldecopyright til alle nedenståendegengivelser, og alle kunstværkertilhører Skagen Museum.

Michael Ancher: Organist frk.Helene Christensen. 1882, side 2.

Michael Ancher: Skagenfiskermed pibe i munden. 1900, side 8.

Michael Ancher: Christian X ogdronning Alexandrine. Ca.1915, side 13.

Michael Ancher: Georg Bran-des. 1883, side 18.

Michael Ancher: Børn og ungepiger plukker blomster på enmark nord for Skagen. 1887,side 23.

Michael og Anna Ancher:Dobbeltportræt. 1900, side 26.

Michael Ancher: Portræt afgamle fru Brøndum. U/å. side 30.

Michael Ancher: Fiskere i færdmed at sætte en rorsbåd ivandet. 1881, side 34.

Michael Ancher: Vil han klarepynten. 1879. Privateje. Side 37.

Michael Ancher: Fisker LarsGaihede. 1880, side 44.

Billedfortegnelse

AKF Nyt nr. 1 2003 51

Projektansvarlig Projektnavn Opdragsgiver, bidragyder

Docent Analyse af den regionaleøkonomiske AKFAnne Kaag Andersen, ph.d. udvikling II

Ny kommunalmodel AKF

Ph.d.-stipendiat Mødet melllem systemet og unge SSF via Forskerskolen forKathrine Vitus Andersen kriminelle/»kriminalitetstruede« Integration, Produktion og

mænd med etnisk minoritetsbaggrund Velfærd og AKF

Forsker Uddannelsesbetingede forskelle i helbred og SSF og AKFJacob Nielsen Arendt, ph.d. ledighed: kausalitet eller selektion?

Forsker Simulationer af miljøregulering af landbrug Ministeriet for Videnskab,Søren Arnberg, ph.d. Teknologi og Udvikling og

AKF

Estimation af jordallokeringsmodeller Statens Samfundsviden-skabelige Forskningsråd ogAKF

Seniorforsker Grønne afgifter og valg af bilmodel SSF og AKFThomas Bue Bjøner, ph.d.

En empirisk analyse af substitution SSF og AKFmellem energi, kapital og arbejdskrafti danske industrivirksomheder

Kandidatstipendiat Velfærdsstat og velfærdssamfund; nye RUC og AKFDorte Caswell vilkår i det 2100 århundrede

Forskningsleder Frit valg for borgerne af offentlige Det kommunale MomsfondHenrik Christoffersen serviceydelser

Mennesker i det agrare landskab SSF og AKFUnder dette program hører følgende projekter:• Socioøkonomi på subkommunalt

niveau• Samfundsregnskab på subkom-

munalt niveau

Igangværende projekterHer præsenteres de projekter, AKF har i gang. Listen giver et overblik over den projektansvarlige/programansvarlige AKF-medarbejder, navne på projek-ter, opdragsgivere og bidragydere.

52 AKF Nyt nr. 1 2003

Forskningsassistent Mennesket i landskabsforvaltningen Ministeriet for Fødevarer,Emil Husted Erichsen – æstetiske værdier, betalingsvillighed Landbrug og Fiskeri og AKF

og jordbrugerens produktionsmuligheder og beslutningsadfærd

Seniorforsker Metoder til god sagsbehandling over for de BeskæftigelsesministerietLeena Eskelinen, ph.d. ledige – en analyse af den socialfaglige

indsats ved visitation

Docent Regulering af diffuse forureningskilder SSF og AKFLars Gårn Hansen, ph.d.

Lokalregulering af landbrug og miljø Det kommunale Momsfond

Kandidatstipendiat Migration og uddannelse SSF og AKFBjørg Colding

Forskningsleder Det rummelige arbejdsmarked Det kommunale MomsfondEskil Heinesen, lic.polit.

Sundhed og arbejdsmarkedstilknytning SSF og AKF

The effect of school resources SSF og AKFon educational attainment and labour market outcomes

Forskningschef Integrationsindsatsen efter Ministeriet for Flygtninge, Hans Hummelgaard integrationsloven Indvandrere og Integration

Benchmarking af kommunernes integrations- Ministeriet for Flygtninge, indsats af udlændinge efter integrationsloven Indvandrere og Integration

Kortlægning af forskning om Ministeriet for Flygtninge, udlændinges integration Indvandrere og Integration

Migration og arbejdsmarkedet SSF og AKF

Profil af førtidspensionisterne og AKFderes forhistorie

Seniorforsker Evaluering af tilbud til hjemløse, SocialministerietKjeld Høgsbro, ph.d. misbrugere og sindslidende

Professor Forskningsprofessorat i socialt arbejde SocialministerietBo Jacobsen

Ph.d. -stipendiat Unges til- og fravalg af matematiske og Birch & Krogboe FondenCathrine Jespersen Jensen naturvidenskabelige fag i de gymnasiale og AKF

uddannelser og videre vej i uddannelses-systemet og på arbejdsmarkedet

Ph.d.-stipendiat Immigrants Labour Market Integration Ministeriet for Flygtninge,Kræn Blume Jensen in Denmark – is home country Indvandrere og Integration

qualifications an important factor Forskningsstyrelsen og AKF

Projektansvarlig Projektnavn Opdragsgiver, bidragyder

AKF Nyt nr. 1 2003 53

Forskningsleder Den sociale arv Socialministeriet,Torben Pilegaard Jensen Undervisningsministeriet,

Indenrigs- og Sundheds-ministeriet og AKF

Forskerskolen for Integration, SSF og AKFProduktion og Velfærd

Børn og unges færdigheder i læsning, Undervisningsministerietmatematik og naturfag

Forsker Fagligt bæredygtige miljøtilsyn AKFSigne Krarup, ph.d.

Frivillige aftaler Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og AKF

Optimal Monitoring and Enforcement SSF og AKFDesign in the Case of Energy Taxes

Vicedirektør Fordele og ulemper ved en liberalisering af COWIAnders Larsen affaldsforbrænding og deponering

Forsker Empirisk analyse af forbrugs-/ Carlsbergfondet ogSøren Leth-Petersen, ph.d. opsparingsbeslutninger AKF

Husholdningernes energiforbrug II KV og AKF

Forskningsleder Videreudvikling af AKF's lokal- SSF og AKFBjarne Madsen økonomiske Model LINE, og metoder

til opstilling af nationalregnskaber for danske kommuner SAM-K

Docent Evaluering af projekt: Kompetenceudvikling EU’s SocialfondJill Mehlbye i forhold til sygeplejestudiet for nydanskere

Kvalitet og omkostninger i den vidtgåede Ribe Amtspecialundervisning i Ribe Amt

Døgnanbringelse af unge FOKUS

Docent Samspillet mellem liberaliserede EnergistyrelsensJesper Munksgaard, ph.d. energimarkeder Energiforskningsprogram og

AKF

International handel, energieffektivitet og EnergistyrelsensCO2-udledning Energiforskningsprogram og

AKF

Kandidatstipendiat Regulering af det liberaliserede elmarked Energistyrelsens Energi-Lene Holm Pedersen forskningsprogram,

Forskningsstyrelsen og AKF

Projektansvarlig Projektnavn Opdragsgiver, bidragyder

54 AKF Nyt nr. 1 2003

Kandidatstipendiat Valg og fravalg af folkeskolen SSF og AKFBeatrice Schindler Rangvid

The effect of school resources SSF via Forskerskolen foron educational attainment Integration, Produktion og

Velfærd

Docent Medier og demokrati i netværks- Statens Humanistiske ogOlaf Rieper, ph.d. samfundet – MODINET Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd og AKF

Docent Miljøvurdering af danskernes SSF og AKFMette Wier, ph.d. forbrugsmønster

Økologiske fødevarer Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri og AKF

Seniorforsker Udvikling og udbygning af LINE/ Danmarks TuristrådJie Zhang, ph.d. Turismemodel med regionale turisme-

satellit-regnskaber (RTSA) og pris- og omkostningseffekter

SØMSamfund, Økonomi & Miljø – et åbent forskningscenter

Kandidatstipendiat Controllers and Advisers in the Det Strategiske Miljø-Lene Holm Pedersen Implementation of Environmental forskningsprogram og AKF

Regulation

TRIP, Centre for Trans port Research on environmental and health Impacts and Policy

Seniorforsker The Dynamics of car ownership Det Strategiske Miljø-Thomas Bue Bjørner, ph.d. forskningsprogram og AKF

Environmental costs of road traffic Det Strategiske Miljø-forskningsprogram og AKF

Forskningsleder Commuting, teleworking and Transport Det Strategiske Miljø-Bjarne Madsen forskningsprogram og AKF

Integrated traffic, regional economic Det Strategiske Miljø-and impact models forskningsprogram og AKF

Ph.d.-stipendiat Policy and project appraisal Det Strategiske Miljø-Morten Marott Larsen at regional level forskningsprogram og AKF

Projektansvarlig Projektnavn Opdragsgiver, bidragyder

AKF Nyt nr. 1 2003 55

BestillingslistePris: Antal

Nyhed Salg af almene boliger – Vejen frem? 195,-

Nyhed De regionale mønstre i boligforbruget – konsekvenser af den 125,-økonomiske centralisering og af et eventuelt salg af almeneboliger

Nyhed Børn og unges fritid i Frederiksberg Kommune

Nyhed Det pædagogiske personales tidsanvendelse i daginstitutionerne i Frederiksberg Kommune

Nyhed Uddannelse, kvalifikation og kvalitet i socialt arbejde 50,-

Nyhed Læringsrum i det sociale arbejde 160,-

De danske landområder og jordbruget 160,-

De rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning

Frit valg og andre delvise markedsløsniger 160,-

Takstpolitik og faste forbindelser – regional- og trafikøkonomiske regnstykker

Kan det offentlige få de nødvendige medarbejdere fremover? 50,-(Hovedstadsregionen frem til 2010)

Uddannelser og uligevægte 200,-(Hovedstadens arbejdsmarked 1980-2010)

Scenarios for Rural Area’s Development 160,-– an Integrated Modelling Approach

AKF Forlaget

Nyropsgade 37

1602 København V

289

Sendesufrankeret

Modtagerenbetaler portoen

Klip

ud og ind

send som

postkort, eller send

i lukket kuvert. Bestillinger kan også afgives p

å telefon 33 11 58 12.

✂

AKF publikationer til bestilling:

Publikationsliste for 2001-2003 ønskes gratis tilsendt! ■■

Publikationsliste for 1991-2000 ønskes gratis tilsendt! ■■

Publikationsliste for 1976-1990 ønskes gratis tilsendt! ■■

Besøg vores hjemmeside: www.akf.dk. Bestil også publikationer via e-mail: eva@akf.dk

Bestilt af:

Navn:

Adresse:

Postnr. og by: