AGF Bladet, nr. 2 2007

Nr. 2 2007

Tema: Talentudvikling i AGF fodbold

De første, spæde svømmetag

Skal frivillige forældre betale mindre i kontingent?

BLADET

BLADET

2 BLADET Nr. 2 2007

Jens Bundgaard (Foto: Erik Laursen)

AGF rykker op i superligaen igen. Risikoen for at fejle med denne påstand tør jeg godt løbe nu. Oprykningen er vigtig for fodboldudviklingen i AGF, for byens fodboldinteresserede borgere og endelig for alle de AGF’ere, som ikke har været vilde med at skulle stå til regnskab for et enkelt fodboldholds mindre gode resultater.

På nationalt plan udgør det kommende superligahold den suverænt stærkeste enkeltbrik i bevidstheden om AGF, og derfor er fodboldholdet altid på godt og ondt det første, vi konfronteres med, når vi fortæller omverdenen, at vi kommer fra AGF. Derfor kan vi måske forvente en anelse mere goodwill i den kommende tid.

Herfra lyder nu et forsigtigt tillykke til den professionelle del af fodbolden i AGF – og til alle vi andre AGF’ere.

På AGF-Bladets redaktion har vi siden efteråret 2005 ønsket, at bladet skulle trykkes hver gang. Nu har vi fået vores vilje, og ønsket er opfyldt. Elite Gaming A/S sponsorerer nu AGF-Bladet med tilstrækkelige midler til, at det er muligt at trykke bladet i en god kvalitet fire gange årligt. Fra redaktionens side vil vi gerne bruge denne plads på at udtrykke vores store tilfredshed. Vi takker Elite Gaming A/S for aftalen og håber på et godt samarbejde fremover.

Alle medlemmer og andre interesserede skulle nu gerne have muligheden for at komme i besiddelse af et trykt AGF-blad. Da portoudgiften er meget større end trykkeomkostningerne, kan en udsendelse på nuværende tidspunkt ikke komme på tale. I stedet vil bladet af AGF’s håndboldafdeling blive distribueret til AGF’s trænings- og kampanlæg samt øvrige udvalgte steder – herunder storcentre og cafeer. Vi modtager meget gerne henvendelser om alternative placeringer. Følg desuden med på hjemmesiden om muligheden for at få bladet tilsendt på udgivelsesdagen.

I nærværende udgave af AGF-Bladet kan læseren endnu en gang få et indblik i foreningens mangfoldighed. Vi har set de yngste aktive AGF’ere – læs en reportage fra babysvømning. Vi hilser også på Idrætsskolens nye leder – som kan få den gamle til at løbe nøgen rundt om stadion. Vi diskuterer frivillighed og foreningsudvikling. Desuden bringer vi blandt meget andet et tema om talentudviklingen i AGF fodbold, hvormed det udtalte mål er 1. holds spillere – nu kan det passende blive i Superligaen!

God fornøjelse med bladet.

Jens Bundgaard, Chefredaktør

Leder: Så fik vi vores vilje

2 Leder:Såfikvivoresvilje

4 Klipfiskoggamleklassikere -HjemmehosSturlaAsgeirsson Besøg en proffesionel håndboldspiller 6 GuldtilAGF’sjuniorpiger Gymnastikafdelingen

7 Klar målsætning - tvivlsom beløning Læs om idrætsskolens nye leder 10 Højdepunkterfrasæsonendergik Håndbold

12 De første, spæde svømmetag

13 Dethjælpermotorikken

Tema: Talentudvikling i AGF Fodbold

14 Glade spillere bliver gode spillere

16 Jofleregange,manrørerbolden...

17 TalentudviklingiAGF-Påvejtil fodboldfremtiden

18 Strategiske planer

19 Skal frivillige forældre betale mindre i kontingent?

23 AGF er på toppen af dansk masterssvømning!

Udgiver AarhusGymnastikforeningaf1880TerpSkovvej16-20,8260VibyJ. Telf. 86141070/Fax. 86142670 email: [email protected]

Redaktion Chefredaktør: Jens Bundgaarde-mail:[email protected] Redaktører og Skribenter: Morten Søding SørensenLouiseChristensenMiaRaskVendelbjerg Jean Tonnesen

Layout Lotte Olesen KorrekturBirgerChristiansen

TrykLasertryk.dk

Meninger Meninger, der tilkendegives i AGF-Bladets artikler, må ikke tages som udtrykforforeningensofficiellestandpunkt

AGF-ledelseHovedformand:ErikMeinecheSchmidt Næstformand:JørgenVangsgårdKasserer:JensBjerringSekretær:PoulViggoPetersenAndre:HenrikLyngbySkovsagerThomasAhrentz

E-mail Kommentarer, ris og ros sendes til: [email protected]

Deadline kommende udgave 12. aug.

ForsidefotoJean Tonnesen

BLADET

3 BLADET Nr. 2 2007

side 7-9

Indhold:side 14-17 side 12-13

4 BLADET Nr. 2 2007

Klipfisk og gamle klassikere- Hjemme hos Sturla AsgeirssonIslandske Sturla Asgeirsson har boet i Danmark i tre år. Den hurtige fløjspiller er, sammen

med kæresten, faldet godt til i Århus, der på mange måder minder om hans hjemby

Reykjavik. AGF-bladet besøgte ham i lejligheden ved Harald Jensens Plads.

Af Mia Vendelbjerg

Håndbold: Hjemme hos...

Sturla Asgeirsson bruger en del tid foran computeren, når der skal sendes mails til familie og venner. Og så ringer hans mor to gange om ugen.

Allefoto:MiaVendelbjerg 5 BLADET Nr. 2 2007

Da islandske Sturla Asgeirsson kom til Århus GF i 2004, var det noget af et spring. Det var Sturlas kammerat, den tidligere ÅGF’er Robert Gunnarson, der skabte kontakten mellem Sturla og ÅGF, og efter prøvetræning var kontrakten på plads. Fra at have boet hos sin mor og far flyttede han sammen med sin kæreste til et nyt land, hvor sproget var en større udfordring, end han havde regnet med. Selvom han havde danskundervisning i folkeskolen og en studentereksamen i dansk, slog det ikke helt til, da han stod over for de hurtigsnakkende danskere. ”Jeg troede, jeg havde rimelig godt styr på det, men da jeg kom herned fandt jeg ud af, at det havde jeg slet ikke,” fortæller Sturla, der ellers ikke synes, at der er den store forskel på danskere og islændinge. Han mener, at mentaliteten minder meget om hinanden i de to lande. En dag i Sturlas livEn typisk dag i Sturlas liv begynder klokken syv om morgenen. Når havregrøden er spist, går turen til skolen, hvor Sturla læser til bygningskonstruktør. Op af eftermiddagen er det tid til træning i Atletion, og aftnerne bruger han sammen med kæresten eller vennerne, og gerne med en bog på sofaen. Han følger også hver dag med i, hvad der

sker i hjemlandet via de islandske aviser på nettet. Hvis Sturla skal se fjernsyn, skal det helst være dokumentar og gerne på National Geographic. ”Jeg kan bedst lide at se programmer, man bliver lidt klogere af, siger Sturla og tilføjer: ”Jeg var nødt til at se Paradise Hotel, men det var ikke med min gode vilje,”. Han må også finde sig i, at der ikke er nogen islandske kanaler i tv-pakken.

”Jeg kan bedst lide at se programmer, man bliver lidt klogere af, siger Sturla og

tilføjer: ”Jeg var nødt til at se Paradise Hotel, men det var ikke med min gode vilje,”.

Dårlig musiksmagDer er også masser af musik i hjemmet, og Sturla er mest til musik af lidt ældre dato.”Der er mange, der siger, jeg har en dårlig musiksmag, bare fordi jeg har en lidt anderledes smag. Jeg er ikke så vild med rock’n’roll eller popmusik, men jeg hører meget hiphop, gammel soul og jazz og r’n’b, siger Sturla. Også når det kommer til film, er han mest til klassikere som ”Godfather” og ”Scarface”. Yndlingsfilmen er ”Shawshanks Redemption” med Morgan Freeman.

Sommer i DanmarkNår Sturla har pause fra håndbold, bruger han tiden til at besøge venner og familie i hjemlandet. To gange om året – i sommerferien og til jul - går turen nordpå. Denne sommer skal dog tilbringes i Danmark, så Sturla håber, at den danske sommer viser sig fra sin bedste side. Under alle omstændigheder slår den den islandske sommer, der sjældent indbyder til shorts og bikini. Selvom Sturla befinder sig i en andet land, forsøger han at holde kontakten til sine islandske bekendte.”Vennerne snakker jeg ikke så tit med, men jeg kan ikke undgå, at min mor ringer to gange om ugen,” fortæller Sturla, der også flittigt bruger internet og e-mail til at holde kontakt med familien.

Sturla Asgeirsson har kontrakt med Århus GF til og med næste sæson, og derefter ved han ikke, hvad der skal ske.”Det må fremtiden vise,” siger Sturla, der mangler tre år af sin uddannelse til bygningskonstruktør.

Derhjemme hjælpes Sturla og hans kæreste

Matthildur ad med madlavningen. Hvis han

selv skal sige det, mener Sturla, at han er

ret god kok, og han er god til ”at lave mad

ud af ingenting”.

Sturla kan godt lide mexicansk mad, men

får han hjemve, er der altid islandsk klipfisk

i fryseren.

Sturlas kæreste Matthildur har kreeret væggen med

billeder af venner og familie. To gange om året

rejser parret hjem til Island.

Sturla læser en del bøger, og det foregår på islandsk

eller engelsk. Oftest foregår det på sofaen, mens

kæresten ser fjernsyn.

6 BLADET Nr. 2 2007

Gladejuniorpigermedguldmedaljeromhalsen.(Foto:MortenBruhn)

Gymnastik

Guld til AGF’s juniorpiger

Ved DM i spring/rytme vandt Juniorpiger1 guld til

AGF Af Jette Elkjær Ved forårets Danske Mesterskaber i spring/rytme leverede AGF’s gymnaster nogle flotte resultater.

Juniorpiger1 vandt guld i 4. division, mens Juniorpiger2 blev nummer syv i 7. division. AGF havde også et hold ynglingepiger, som deltog i DM. De fik en ottende plads i 1. division. Alt i alt en flot afslutning på en god gymnastiksæson.

7 BLADET Nr. 2 2007

Idrætsskolen

Klar målsætning – tvivlsom belønning

AGF idrætsskole har fået ny leder, efter at den tidligere leder Thomas Ahrentz, har givet

ansvaret fra sig. Tanja Christensen er kvinden, som forhåbentlig skal løfte AGF’s succesrige

afdeling op på et endnu højere niveau. Tanjas målsætning er, at idrætsskolen skal op på

500 medlemmer. Hvis det sker, er Thomas klar til at løbe nøgen rundt om Atletion.

Af Morten Søding Sørensen

Thomas Ahrentz og Tanja Christensen foran Atletion, NRGI Park (Foto: Morten Søding Sørensen)

8 BLADET Nr. 2 2007

(Foto: Morten Søding Sørensen)

Tanja er 31 år og har allerede gennemført op til flere idræts- og pædagogiske uddannel-ser. Hun er færdiguddannet pædagog fra Peter Sabroe Seminarium og er nu i gang med kandidatuddannelsen i idræt på Århus Universitet. Som om det ikke var nok, har hun gennemført en 1-årig uddannelse i motorik samt været med i et projekt ved navn ’fra børnehave til idrætsbørnehave’ i DIF. Endelig har hun netop gennemført en projektlederuddannelse i DGI. Med andre ord er den nye leders faglige niveau i top. Hjertet på rette stedMen i en idrætsforening som Aarhus Gymnastikforening af 1880 spiller flere bløde og uhåndgribelige faktorer ind, for hvad med klubfølelsen? Tanja har spillet håndbold i AGF i adskillige år, og underviser også på svømmeafdelingens babysvømningshold. Ydermere har hun naturligvis, fristes man til at sige, været instruktør i idrætsskolen siden begyndelsen. Noget kunne altså tyde på, at Tanja er klar til at ’svede for samme sag’ i AGF. VisionerDen nye idrætsskoleleder er bevidst omkring afdelingens udviklingsmæssige fortid og har selv ideerne til hvordan denne udvikling skal fortsætte. ’Jeg vil gerne lave et ’tons og tummel’- hold for drenge, og et cheerleader-agtigt hold for piger med hiphopdans og lignende. Måske nogle hold for børn med downs syndrom og nogle lørdagshold for hele familier’, fortæller Tanja, som sagtens kunne blive ved med at brainstorme over tiltag, som hun kunne tænke sig at starte op. Hun er naturligvis bevidst om, at det ikke er alle disse forslag, der vil blive en realitet, og hun har da også mere jordnære ønsker om at forbedre og intensivere forholdet til sine instruktører. ’Jeg vil gerne holde en ’nu skal vi i gang med en ny sæson’- dag med udlevering af legekompendier og samtaler om forhold til forældrene m.m.’ På denne måde vil hun

Idrætsskolen

”Tanja er glad og udadvendt, og hun kan let snakke med alle. Derudover er

hun ambitiøs og idérig, hun har et fantastisk cv, og så er hun kvinde, hvilket jeg

bestemt også ser som et plus i en mandsdomineret for-eningsverden”, siger

Thomas om sit valg af Tanja som sin efterfølger.

9 BLADET Nr. 2 2007 Foto: Flemming Krogh

skabe en ballast hos den enkelte instruktør.

Det magiske punktDen tidligere leder Thomas Ahrentz har talt om, at der er et magisk punkt på 500 medemmer, som kunne være sjovt at opnå, og Thomas tror på, at Tanja er kvinden, der kan realisere det mål. ’Tanja er glad og udadvendt, og hun kan let snakke med alle. Derudover er hun ambitiøs og idérig, hun har et fantastisk cv, og så er hun kvinde, hvilket jeg bestemt også ser som et plus i en mandsdomineret foreningsverden’, siger Thomas om sit valg af Tanja som sin efterfølger. ’Men det bliver også hårdt’ tilføjer han. ’Man er personalechef, udviklingschef og økonomichef og har på den måde flere kasketter på samtidig. Det kræver meget tid og stort engagement, og det var derfor også for AGF og idrætsskolens skyld, at jeg selv gav afkald på lederstillingen, da jeg fik nyt arbejde. Jeg følte ikke længere, at jeg havde den fornødne tid og måtte afgive

mit hjertebarn, som jeg har været med til at give liv fra dengang, vi kun sad med 3 stykker papir’, uddyber Thomas. En tvivlsom belønningDen afgåede leder ved således godt, at forventningerne til den nye leder er store, og han har derfor også lavet en aftale med hende. ’Han siger, at han vil løbe nøgen rundt om væddeløbsbanen, hvis vi bryder den magiske grænse på 500 medlemmer’, fortæller Tanja. Spørgsmålet står nu tilbage, om dette er ment som en belønning fra Thomas’ side, eller om han, snedig som han er, tester Tanjas engagement. For hvis hun fortsat vil arbejde for at skaffe 500 medlemmer til idrætsskolen, når hun samtidig ved, der er risiko at hun skal iagttage en 100 kg tung tidligere stregspiller og forsvarende mester i ’ta’ selv bord’, spurte 400 meter uden en trevl på kroppen… ja så er man vel i sandhed en engageret AGF’er.

Fakta om idrætsskolen:

- I 1999 fik AGF 600.000 kroner til at opstarte idrætsskolen – et projekt, hvor alsidig leg og læring var foretrukket frem for specialiseret træning i én disciplin, som ellers er det ’normale’, når man går til fodbold eller håndbold i en idrætsforening. Efter 3 år slap tilskuddet op, hvilket normalt betyder ophør af sådanne projekter – men idrætsskolen overlevede i bedste velgående. Blandt andet takket være den arbejdsomme leder, Thomas Ahrentz, udviklede den sig tilmed i ekspresfart. - Til at begynde med var de 13 børn og 21 instruktører, og i 2006 nåede de op på 350 børn. - Thomas Ahrentz har været daglig leder fra starten og indtil januar 2007, hvor Tanja Christensen har taget over.

10 BLADET Nr. 2 2007

Håndbold

Højdepunkter fra sæsonen der gik

Håndboldsæsonen 2006/2007 vil sandsynligvis blive

husket for tre højdepunkter. 2. divisionsherrerne kan

bryste sig med titlen ”Danmarks bedste 2. hold”, 2.

divisionsdamerne havde en spændende sæson med

variation på bænken, og så endte sæsonen bogstaveligt

talt med et brag.

Af Louise Christensen

Årets spiller Mikkel Øris Nielsen scorer et af sine 103

mål for AGF.

Kaj udfylder holdkort

Danmarks bedste 2. hold2. divisionsherrer havde en flot sæson, hvor det endte med en tredjeplads. Holdet har fungeret som en form for 2. hold for Århus GF’s håndboldligahold, og af alle ligaens 2. hold, har AGF’s 2. divisionshold opnået den bedste placering og kan prale med titlen ”Danmarks Bedste 2. hold”. Så det gik jo egentlig meget godt.

2. divisionsdamer2.divisionsdamer kan ikke prale af de store sportslige succeser. Til gengæld har de haft en interessant sæson med mange forskellige mandlige trænerinput fra bænken. AGF’s damer måtte opleve fem forskellige trænere, der alle gjorde et ihærdigt forsøg i kampen om pointene. De startede med en ny træner, en gammel træner blev hentet ind fra sidelinjen, et bestyrelsesmedlem var på bænken et par kampe, en målmandstræner kom, forsvandt og kom igen, og sidst men ikke mindst blev en af spillernes kæreste opgraderet til hjælpetræner - og pludselig kom kæresten ikke på banen mere! Det krævede åbenbart lidt mandskab at kapere 2. divisions-damer, der gerne skulle slippe over nedrykningsstregen. De klarede det ikke, men det var lige ved og næsten.

Torben Moshage (kæreste) og Henrik Lykke

(bestyrelsesmedlem) gjorde et forsøg


AGF-damer vil gerne sige stort

tak til de fem heroiske mænd og

den trofaste holdleder Kaj.

Året endte med et bragDen 12. maj skulle seniorafdelingen holde afslutningsfest i cafeteriet på Travbanen. Festarrangørerne cyklede derud engang over middag for at gøre klar til den store fest. Men de nåede aldrig derud, da vejen var spærret.

Årets damespiller 2007 - Katrine AstrupKatrine har været i klubben i mange år, og hun har ydet en indsats på alle fronter. Hun kæmper en brav kamp for serie 2 damer, der nu er rykket op i serie 1, hun er drengetræner, hun er fysioterapeut for 1. herrer og 1. damer, hun hjælper til arrangementer – og hun er altid glad og smilende.

Årets herrespiller 2007 - Mikkel Øris NielsenHan er topscorer på 2. division med 103 mål. Han er meget flittig og stabil såvel til træning som til kampe. Talent og flittighed gav ham chancen på ligaholdet mod Kolding, hvor han kvitterede med debutmål. Han træner nu jævnligt sammen med ligaen.

Jacob Struve Nielsen til højre (tidligere træner)

blev trukket op af hatten til de sidste kampe, og

Karsten ”Garts” Rasmussen til venstre (ad hoc

målmandstræner) kæmpede over flere omgange en

brav kamp med målmændene. (Foto: Privat)

En lastbil var bakket ind i en gastank ved Travbanens cafeteria. Festlokalet og maden var (næsten) sprunget i luften. Der skulle hurtigt findes en løsning, der kunne huse og mætte 70 håndboldspillere. På meget kort tid fik festarrangørerne i samarbejde med bestyrelsesmedlem, Carina Vissing, og fodboldformand, Steffen Olesen, omdirigeret festen til Fredensvang. Kl. 18.30 stod maden klar, og festen var i fuld gang. Der skal mere end en eksplosion til at sætte en stopklods for en AGF-fest med de traditionelle sjuuuusser og røverhistorier om de gode gamle dage, hvor der var nøgencykling på cykelbanen.

Der var også enkelte sejre. Her er humøret er højt på bænken i kampen mod Brabrand. Årets spiller, Katrine Astrup, sidder yderst til højre.

Foto: Erik Laursen


vand, bolde, børnesange og vandtætte bleer.- Vi har valgt, at det er mig, der skal tage til babysvømning med Ingeborg, siger Jesper Aaris Nielsen, der har taget datteren med til babysvømning og fortsætter: - Jeg har travlt på arbejde, og min kone har tid med hende om eftermiddagen, så det er mig, der tager til svømning. Han forklarer, at der er flere par, der har delt det op, så det både er far og mor, der kommer sammen eller skiftevis – men i Jesper Aaris Nielsens tilfælde er det kvalitetstid mellem far og datter. Tid, der er højt prioriteret på listen over ugens vigtigste begivenheder. Bleklædte numser Ingeborg er fra februar 2006, men løber hjemmevant rundt på gulvet i omklædnings-rummet, hvor de andre fædre er ved at give de små poder badebleer på, så de kan komme ud i bassinets 34 grader varme vand. - Allerede når vi kommer kørende ind på parkeringspladsen, begynder hun at smile, og når vi træder ind gennem døren til hallen, kan man se jublen i ansigtet på hende, siger Jesper Aaris Nielsen. De seneste to sæsoner har Ingeborg gået til babysvømning, og hvis det står til Jesper Aaris Nielsen, så er de to også at finde på næste sæsons deltagerliste. Hvert barn til babysvømning bliver præsenteret ved en navnesang, Ingeborg bliver løftet i vejret og præsenteret for verden, der i sekundet består af otte andre

børn og deres forældre. Et efterfølgende bølgesprøjt spreder sig, mens den bleklædte numse rammer vandspejlet og synker lidt ned i fars eller mors arme. Flere gengangere For Jesper Aaris Nielsen handler babysvømningen mest om samvær med datteren, men han håber også på, at det hjælper den lilles motorik, og hun allerede fra lives første svømmetag får det nemt i det våde element. Han vil dog ikke give de spæde svømmetag skylden for, at Ingeborg allerede efter 16 måneder løber rundt på gulvet. På babysvømningsholdet er der flere gengangere fra sidste sæson, og Jesper Aaris Nielsen mener bestemt, at babysvømning er ligeså meget socialt samvær som leg med børnene. Forældrene hygger sig også. To blå, tynde flydeplader bliver sat op mod den ene side af bassinets kant, hvor efter hvert barn svømmer gennem tunnelen med far eller mor som velvoksen motor underneden – en motor, der skubber ungen gennem vandet og synger om gule, røde, blå og grønne farver, stikker hovedet ned under bølgerne og viser, at det vand, som så mange voksne er bange for, er let, hvis man bare er barn og er i far eller mors arme.

Babysvømning

De første, spæde svømmetag

En gang om ugen tager Jesper Aaris Nielsen datteren i hånden og springer i varmtvandsbaljen

på Marselisborgcentret i Århus. En halv times babysvømning er perfekt kvalitetstid mellem

far og datter i en travl hverdag. Af Jean Tonnesen

Små babyfødder og –hænder padler i takt med, at bussens hjul drejer rundt, rundt, rundt og Lille Peter Edderkop kravler op ad muren. Flydende plastickugler i farver a la sangen ”Se min kjole” skubbes i et mønster af forældre og babyer, der er et fastelavnsris værdigt. Forårets sæson for babysvømning er ved at være ovre, mens solen varsler sommerferie gennem varmtvandsbassinets glasfacader i Marselisborgcenterets bygning 8 i Århus – men lige på den anden side af sommermånederne venter en ny sæson med

Alle foto: Jean Tonnesen 13 BLADET Nr. 2 2007

Ingeborg på 16 måneder har godt fat i far Jespers

næse.

En tur gennem bølgerne, mens Ingeborg er helt lille,

er forhåbentlig med til, at hun ikke bliver bange for

vand senere i livet.

Maria Ovesen er instruktør for babysvøming og synger

for, når børnene skal hjælpe Lille Peter Edderkop op

ad muren.

Forældre med deres små poder, der skiftevis hviner

af fryd, mens vandet slår op om deres kroppe.

Børnesangen ”Se min kjole” får helt ny betydning, når kjolens farver er repræsenteret som små, flydende kugler i det 34 grader varme vand.

Det hjælper motorikken

Maria Ovesen er instruktør

for babysvømning. Hun har

selv to små poder, Lucas og

Laura, på henholdsvis tre

og et år. Hun er sikker på,

at babysvømning gør, at de

små har nemmere ved at

lære at gå.

Af Jean Tonnesen

Vandtilvænning, motorik og samvær. Tre kodeord ved babysvømning under AGF Svømning. Hver uge valfarter forældre til varmtvandsbassiner i hele Århus for at lære de små poder at lege i vandet. - Jeg tror på, at det hjælper på motorikken, men det er min egen mening, siger Maria Ovesen og forklarer, at babysvømning også handler om at være sammen som familie. Hun er babysvømningsinstruktør og mor til Lucas og Laura på henholdsvis tre og et år. Begge to har svømmet fra de var helt små – Laura lige fra hendes navlestreng var helet. Genkender det varme element Maria Ovesen mener, at børnene genkender det våde og varme element i bassinet, da de har svømmet rundt i mors mave i det meste af eller mere end ni måneder. - Derhjemme ligger de bare på ryggen, men når de kommer i vandet er det det, der holder dem oppe, og- så kan de bevæge arme og ben, siger hun. Lucas begyndte at gå, da han var 10 måneder

og Laura allerede, da hun var ni. I dag, hvor Lucas er tre år, kan han svømme. Altså ikke finmotorisk, forklarer Maria Ovesen, men han kan svømme. Hun forklarer, at babysvømning er blevet en dille. Derfor er der også kø for at komme med på et hold. Hvis man er interesseret i at hoppe i det 34 grader varme vand sammen med datteren eller sønnen, kan man se mere på www.agf-svomning.dk eller ringe til Marcelisborgcenteret på telefon 89491200 fra mandag til torsdag mellem 15.30 og 19.00.


Glade spillere bliver gode spillere

DBU har forandret den fodboldpraksis, som i årtier har været

hverdag for hundredetusinder af danske fodboldspillende

børn. Væk med resultatorientering, niveaudeling og tidlig

specialisering. Ind med personlig udvikling, glæden og

mindre baner. AGF har haft succes med omstillingen, og

børnene stortrives med de nye forhold. Af Jens Bundgaard

”De små fodboldspillere er

hjørnestenene i fremtidens fodbold.

Og dansk fodbold skulle også

gerne i fremtiden kendetegnes af

spillere, der ikke kun kan vinde

kampe, men også gøre det på en

seværdig måde. Det kræver, at vi

giver børnene frihed til at drible,

finte og til at udvikle kreativitet.

Hos børnene er udvikling derfor

vigtigere end resultatet ”

(Morten Olsen, A-Landstræner).

Alle foto: Jens Bundgaard 15 BLADET Nr. 2 2007

På Fredensvang kan man i denne tid opleve de mindste fodboldspillere i helt nye kampformer. Der er ingen turneringer - i stedet spiller børnene små stævner. For at sikre så mange boldberøringer pr spiller som muligt, spiller hvert hold à tre eller fem spillere 2-3 kampe på en mindre bane, med mindre mål og med lettere bolde.


”Kig på børnene, når de spontant spiller deres egne små kampe: Børnene er involveret, får masser af boldberøringer

og skal hele tiden selv løse problemer. De er fuldstændig opslugt af kampen og lærer en masse – uden frygt for at

lave fejl. Og uden de voksnes indblanding. Det er et vidunderligt udviklingsmiljø ”

(Keld Bordinggaard, U/20 og U/21-landstræner).

U-5 og U-6 træner i AGF Jeppe Andrup Pedersen siger, at mentaliteten til stævnerne har ændret sig meget markant som følge af det ændrede fokus. ”Vi spiller meget lige kampe, hvor alle spillere har masser af boldberøringer, og der er ikke længere en masse tossede trænere og forældre, som raser løs mod dommere og skriger efter spillerne.” Ingen resultatorientering Stillingen føres ikke, og resultaterne samles ikke sammen, for nu handler det om, at fodbold skal fremme kreativitet og glæde frem for disciplin og fokus på tabellen. Faktisk mener DBU, som med sin ’nye vej ’ står bag forandringen i dansk børnefodbold,

at børnenes udvikling af fodboldmæssige evner sikres bedst i den daglige træning, for der har ofte været et alt for dominerende fokus på resultater og placering i tabellen fra voksne trænere, ledere og forældre. I AGF gælder det ifølge Jeppe Andrup Pedersen, at ”leg med bolden giver spillerne markant mere føling med bolden, og når de så samtidig har det rigtig sjovt, så er der også en stor sandsynlighed for, at vi kan fastholde dem.” God stemningFokus flyttes til hvert barns spillemæssige udvikling frem for på det typiske centrum i den voksne udgave af spillet - nemlig resultaterne af kampene. Dette sikres for eksempel ved at undlade niveaudeling i børnefodbold og i stedet bruge kræfterne på at sikre kvalificeret træning til børn på alle udviklingstrin. Tanken, om at specialisering og udvælgelse skader mere end det gavner, er gennemgående i den nye vej i dansk børnefodbold. Der skal være plads til masser af fejltagelser og vildskud, men derimod aldrig til mobning.

Den gode stemning skal i børnefodbold være et helt centralt mål på linje med den enkeltes udvikling, og her kan lederne spille en kæmpe stor rolle. Jeppe Andrup Pedersen siger, at ”det er træneren, der spreder budskabet til spillerne - og forældrene - om at vi er her for at have det sjovt og lege med bolden. Børns udvikling tager tid, og med en god stemning får vi en større talentmasse at glædes over, når børnene bliver lidt ældre.”



Jo flere gange, man rører bolden…

Peter Pedersen er den bedst uddannede træner i AGF fodbold. Cheftræneren for

juniorligaspillerne har UEFA’s P-licens i lommen og sætter dermed en tyk streg under

egne ambitioner, men også indirekte under kvalitetskravene i AGF’s talentarbejde.

Af Jens Bundgaard

som superligatræner. Som trænerforbilleder nævner han de erfarne ungdomstrænere John Ranum i Brøndby og Johnny Larsen i KB, ”fordi de gennem rigtig mange år har holdt sig opdaterede og konstant har leveret masser af talenter.” At levere talenterNetop det at levere talenter er også det helt centrale mål for Peter Pedersens trænergerning. I de 15 år han har været træner, har juniorfodbold ændret sig meget. Det vigtigste i forbindelse med talenttræning er, at den enkelte spiller bliver bedre, for ”spillerne skal forberedes til at kunne begå sig på næste niveau.” Derfor bør trænerens kvalitet måles på evnen til at få flest mulige spillere gennem ”systemet og med på højeste niveau frem for på holdets placering eller resultater.”

Det er ikke alle Peter Pedersens juniortalenter, der er potentielle superligaspillere. Han fokuserer derfor forholdsmæssigt meget på udviklingen af de spillere med det største potentiale. ”Jo flere gange man rører bolden,

jo større udvikling og erfaring opnår man”, så Peter Pedersen sørger for at sætte lovende spillere i de positioner, hvor der kræves mest af dem. Det betyder ikke, at de næstbedste ikke får opmærksomhed - faktisk roser Peter Pedersen det system, der er bygget op i AGF’s ungdomstalentarbejde i de senere år, som ”tilgodeser hver enkelt spiller bedst muligt på det niveau, han aktuelt befinder sig.” Mindre tabelkiggeri ”Der skal ikke længere vindes for enhver pris,” siger Peter Pedersen, og forklarer, at der dog stadigvæk er lang vej til, alle er enige om at forskyde det daglige fokus endegyldigt fra resultatet af kampen og i tabellen til udviklingen af den enkelte spiller. Trangen til tabelkiggeri er ifølge Peter Pedersen generationsafhængig, og den eksisterer også stadig i AGF, men han vurderer, at det ”nok er nemmere for en klub som AGF at omstille sig til, at det ikke længere er resultaterne, der er det vigtigste i forbindelse med ungdomsfodbold - for vi vandt jo det meste, dengang det var det vigtigste.”

Evnerne og bentøjet var ikke helt indstillet til fodboldudøvelse på højt plan, men engage-mentet og energien til at yde en indsats for at løfte spillet fejler absolut ingenting. Peter Pedersen er 35 år og har været træner, siden han var 20 år. Han er juniorligatræner i AGF og var med på det første danske hold af elite-trænere, der tog UEFA’s P-licens - den højeste træneruddannelse i verden. Selvom nogle måtte mene, at det egentlig ikke er nødvendigt med UEFA’s P-licens for at træne AGF’s juniorer, så vil Peter Pedersen meget gerne følge med i det nyeste og være i bevægelse fagligt. ”At opleve kapaciteter som Keld Bordinggard og Troels Bech på tæt hold betyder også utroligt meget for det daglige overskud,” siger Peter Pedersen med overbevisning i stemmen. Ambitionen er ungdoms-fodboldTalentudvikling er omdrejningspunktet for Peter Pedersen, som har planer om at blive i branchen mange år frem i tiden. Ambitionen er at blive ungdomstræner på fuld tid, så vi skal ikke forvente at se Peter Pedersen

Peter Pedersen afslutter træningen af en flok udvalgte lilleput- og drengespillere med at fortælle, at hvis de får ham som træner, så vil de igen og igen få smidt i

hovedet, at det er bolden, de skal forholde sig til.

Alle foto: Jens Bundgaard 17 BLADET Nr. 2 2007

Talentudvikling i AGF - På vej til fodboldfremtiden

Der er cirka 10 talenter tilknyttet AGF’s ITU-program, men derudover har AGF et hav af talentfulde spillere, hvis udvikling også fanger Casper Bugges interesse. ”Det er ikke min opgave, men jeg vil gerne inspirere klubben til at genbruge erfaringerne og mulighederne fra ITU-arbejdet over for de næstbedste.” De udvalgte spillere får det individuelle fokus ved, at Casper Bugge overværer deres træning med fokus på ITU-spillernes indsats og mangler, og så tilbyder han specialtræning undervejs eller bagefter. Talenter på 1. holdetDet allervigtigste i talentarbejdet er at udvikle spillere til 1. holdet. Sammen med Lars Windfeld, Brian Steen Nielsen og Ove Pedersen har Casper Bugge og andre trænere i AGF udarbejdet og nedskrevet en strategiplan, der slår fast, at ”1. holdet i høj grad ønsker at bruge egne talenter.” Dermed har klubben etableret sammenhæng mellem talentarbejdets mål og muligheder. Angående det daglige arbejde giver Casper Bugge store roser til Brian Steen Nielsen og Ove Pedersen for deres lydhørhed og deltagelse i forbindelse med at udstikke en kurs for AGF’s talentudvikling. De beskrives som ”særdeles kompetente ressourcepersoner, som AGF kan være stolte af.”

Hvis en ung talentfuld

fodboldspiller har mod

på at forfølge drømmen i

AGF, så har klubben ifølge

ITU-træner Casper Bugge

forsøgt at gi’ sig for at finde

frem til, hvad spilleren har

brug for undervejs. Af Jens Bundgaard AGF er en af de otte udvalgte danske fodbold-klubber, som for tiden deltager i DBU’s program; Integreret Talentudvikling (ITU). Programmet, som er finansieret af DBU og Team Danmark, medfører, at klubben udstyres med en fuldtidstræner, hvis fornemste opgave det er at udvikle klubbens største talenter mellem 16 og 21 år. Træneren i AGF hedder Casper Bugge, og han er opgaven bevidst; ”Jeg er personlig træner og vejleder for udpegede spillere. Deres hverdag skal hænge sammen, og med den store træningsmængde er det lidt af en kunst.” Drejet på skruenAGF har lavet samarbejdsaftaler med ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus), der indebærer mulighed for ekstra morgentræning eller et tilpasset studieforløb på en række uddannelsesinstitutioner. Derudover er der også etableret mulighed for individuel studievejledning gennem AGF. Casper Bugge udtaler: ”Vi har drejet på skruen, og for øje-blikket gennemgår vi den mest spændende tid i AGF’s talentudvikling med et meget større fokus på ’det hele menneske’. Vi forsøger at komme hele vejen rundt om personen, så spilleren kan udvikle sig optimalt.”

God talentudvikling for alleDer er lagt en god grund for talentudvikling i AGF, og vi har ifølge Casper Bugge ”meget dygtige trænere med visioner og mål,” og AGF ønsker i det hele taget at give alle spillere en god oplevelse af at spille i klubben. ”De må gerne tænke tilbage på AGF med erindringen om, at ’her lærte jeg noget’.”

PeterPedersen(tv)ogCasperBugge(th)


Henrik Lyngby (Foto: Erik Laursen)

Erik Meineche Schmidt

Strategi og fest

I maj 2006 samlede hovedbestyrelsen de mest fremtrædende

AGF’ere inden for de forskellige afdelinger til hyggeligt samvær

og konstruktiv debat på Sandbjerg Slot i Sønderjylland. Der

blev dengang diskuteret fremtid og vision, og en af de mest

markante konklusioner var, at der skulle handling til – ikke bare

varm luft og tom snak. Derfor var det naturligt og kærkomment,

at de forskellige medlemmer af AGF-bestyrelserne på ny var

samlet som opfølgning på dette. Ikke alene for at følge op på

debatten om visionerne, men også for at styrke samværet og

sammenholdet på tværs af afdelingerne. Af Morten Sørensen

Således var der tre punkter på dagsordenen: Opsummering af Sandbjerg-seminaret ved Henrik Lyngby, efterfulgt af et konkret bud på en strategiproces ved Erik Meineche Schmidt. Implementeret i dagsordenen var naturligvis en løbende debat. Sidste punkt på dagsordenen var middag, fest og dans. Alt dette foregik i Marselisborg Hotels hyggelige omgivelser.

’Strategi-tamtam’ Efter Henrik Lyngbys gennemgang af sidste samlings konklusioner, meldte formanden sig på banen. Det var tydeligt, at han selv var begejstret for at introducere en strategiplan, som havde været en succes på det universitet, hvor han selv er dekan. Han sammenlignede et universitets fakulteter med en idrætsforenings afdelinger og foreslog, at AGF samlet skal gennemføre en strategiproces, der skal ende med et stykke arbejdspapir, der har helt klare bud på, hvad vi alle sammen vil, og hvad vi ikke alle sammen vil, men godt

kan forstå, at andre vil. Kort sagt et dokument, som udover at definere mål også kan knytte AGF tættere sammen. Der var meget levende begejstring i salen, og hovedbestyrelsen skal 19. august fremlægge et konkret forslag til en arbejdsproces.

Uden mad og drikke… Aftenen stod på hyggeligt samvær i tilstødende gemakker, og det gav festen et løft, at der denne gang var inviteret de respektive bedre halvdele med, i stedet for kun alle os forstokkede AGF’ere. Dette gjorde, at den saglige debat, som havde præget dagen indtil dette tidspunkt, blev afløst af afslappet samtale på det mere personlige plan. Således lærte alle hinanden lidt bedre at kende, og det skader jo aldrig i en idrætsforening. På denne måde indeholdt denne dag alt, og det er forhåbentlig ikke sidste gang, et lignende tiltag finder sted i AGF.

Opfølgning: Sandbjerg-seminar


Foto: Jens Bundgaard

Skal frivillige forældre betale mindre i kontingent?Teddy Pedersen, formand for Haderslev fodboldklub, var 2. maj inviteret på

Fredensvang til at holde foredrag om, hvordan man får flere forældre til at

melde sig frivilligt. I Haderslev betaler frivillige forældre mindre i kontingent,

og hvert hold får ansvaret for eget budget. Af Louise Christensen

Foreningsudvikling

Uanset om man hedder Låsby Boldklub, Stautrup IF eller AGF, er mangel på involvering af frivillige et generelt problem. Amatørforeninger beror på princippet om frivillighed og lysten til at yde en indsats for fællesskabet. Som to gamle ordsprog siger, ”Man skal yde, før man kan nyde,” og ” den

byrde, som bæres fælles, er lettest at bære”. Det er derfor helt essentielt for alle klubber at få engageret så mange som muligt, så flere hænder kan ”bære byrden”. Rovdrift på ildsjæleI AGF er der mange flittige ildsjæle, der får

AGF-hjulene til at køre rundt. Problemet er, at disse mennesker ikke har mere end 24 timer i døgnet – og muligvis også har et liv ved siden af AGF. Så derfor er der brug for flere hænder til at løfte arbejdsopgaverne, så man ikke driver rovdrift på de frivillige, der i forvejen yder en kæmpe indsats. Det


TeddyPedersen(Foto:ThomasAhrentz)

interessante spørgsmål er, hvordan AGF løser de fremtidige udfordringer? Erfaringer fra Danmarks største fodboldklubTeddy Pedersen, formand for Haderslev Fodboldklub (HFK), var inviteret på Fredensvang for at give nye input til debatten om rekruttering af frivillige. HFK er Danmarks største fodboldklub med ca. 1000 medlemmer, hvilket er dobbelt så mange som AGF’s fodboldafdeling. HFK har dog helt andre logistiske betingelser med 15 fodboldbaner og mindre konkurrence fra de omgivende lokale klubber, hvorimod AGF med sine nuværende faciliteter på Fredensvang ikke er i stand til at øge medlemstallet. ”Hvis vi skal have piger i klubben, bliver de nødt til at spille ude på parkeringspladsen” lyder en lun bemærkning om pladsmanglen på Fredensvang.

Differentieret kontingentTeddy Pedersen fortæller i sit foredrag, at de i 1995 indførte princippet om differentieret kontingent i HFK. ”Jeg var træt af at ringe rundt til adskillige forældre og få et nej. Vi skulle finde ud af, hvilke forældre, der var interesseret i at hjælpe, og de der ikke var det.” Til hver opstart får alle forældre udleveret en seddel, hvor de skal sætte kryds ud for, hvilke af foreningens opgaver de vil deltage i. Kontingentet bliver så justeret herefter med et symbolsk beløb på 200-300 kroner. ”På den måde får man skabt en positiv

forældrenes hjerte går gennem børnenes oplevelser,” fortæller Teddy Pedersen. De har erkendt, at det er nød-vendigt at lave små velbeskrevne opgaver, når forældrene skal involveres, så der ikke drives rovdrift på enkelte forældre. ”Vi arbejder ud fra princippet: Ræk os en lillefinger – du beholder selv hele armen,” siger Teddy Pedersen. Desuden gør klubben en stor indsats for, at forældrene også oplever det sociale liv i klubben ved at lave forskellige sociale ak-tiviteter som fællesspisninger, bingo og julefester.

Foreningsudvikling

kontakt til forældrene, og det essentielle er at forældrene ikke bliver tvunget,” siger Teddy Pedersen og fortæller, at det er meget nemmere at ringe til forældrene, når de selv har meldt sig.Løsningen med differentieret kontingent har muligvis ikke resulteret i, at der er kommet mange flere frivillige i HFK, men det er blevet meget nemmere at rekruttere dem. ”Det har gjort livet lettere at være leder,” fortæller Teddy Pedersen. Ingen rovdrift på ildsjæleI Haderslev forventes det, at forældrene hjælper med forskellige ting omkring barnets hold og deltager i de indtægts-givende arrangementer. ”Det er vigtigt at informere og synliggøre overfor forældrene, hvilken betydning deres indsats har for børnene, for vejen til

LedelsesfilosofiI HFK arbejder de ud fra en decentral ledelsesfilosofi. Ledelsen sætter de over-ordnede rammer, men hver afdeling har råderet indenfor disse rammer. Hvert hold har sit eget budget, og ledelsen blander sig ikke i, hvordan pengene bruges, så længe budgettet ikke overskri-des. ”Det er helt væsentligt at give rum til, at man har indflydelse, for ellers gider man ikke være der,” udtaler Teddy Pedersen. Behov for nytænkning i AGF?Teddy Pedersens foredrag kan bruges som debatoplæg til en diskussion af, hvordan AGF kan åbne dørene op for medlemmer, der gerne vil gøre en indsats og tage ansvar. I mange år har AGF haft ry for at være en topstyret klub, hvor den hårde inderkreds holder kortene tæt til kroppen og ikke giver ansvar fra sig. Kassereren fra AGF, Jesper Olesen, erkender myten fra fortiden og siger, at de i fodboldafdelingen ikke kan fraskrive sig et ledelsesmæssigt ansvar for at have været et for lukket system, men han mener ikke, at det er situationen i dag. Teddy Pedersen vil nødigt fremstå som konsulent for AGF, da han ikke har det store kendskab til klubben, men han siger:”Man skal være parat til at involvere forældrene fra første dag, de kommer. Man skal gøre det interessant at være med i lederarbejdet. Det er ligesom med personalepleje i en virksomhed. Tingene gror kun, hvis de bliver plejet – og det koster ressourcer.” Differentieret kontingent i AGF?Til trods for de forskelle, der er mellem en klub i Haderslev og en klub som AGF, er det måske interessant at tage diskussionen op om mulighederne for en ”Haderslev-model”. Med-lem af hovedbestyrelsen, Thomas Ahrentz, fortæller, at de i fodboldafdelingen har diskuteret, hvorvidt differentie-ret kontingent vil have en lignende effekt i Århus. Frygten er at flere forældre vil tænke ”300 kr. ekstra i

”Det er vigtigt at informere og synliggøre overfor forældrene,

hvilken betydning deres indsats har for børnene, for vejen til

forældrenes hjerte går gennem børnenes oplevelser,” fortæller

TeddyPedersen.


Foto: Jens Bundgaard

kontingent – fint, så har jeg aflad for ikke at involvere mig”. ”Det vigtigste er langt fra de ekstra kontin-gentpenge, men at man får flere hænder til at løfte arbejdsopgaverne og får styrket foreningsånden,” fortæller Thomas Ahrentz. Efter foredraget med Teddy Pedersen har både fodbold- og håndboldafdelingen holdt bestyrelsesmøde for at diskutere mulighederne for forskellige måder at involvere flere frivillige. Jesper Olesen fortæller, at fodboldafdelingen i den kommende tid vil arbejde sig frem mod at bruge de bedste ting fra HFK og finde frem til en løsning, der passer til forholdene for en eliteklub som AGF. ”Århus er en stor by, og der er mange udbud. Talenterne kommer ofte langvejs fra, og det er lidt vanskeligere at integrere forældre fra Djursland, så på de to områder skiller AGF sig nok lidt ud,” fortæller Jesper Olesen og tilkendegiver, at der endnu ikke er noget konkret forslag på bordet, men at differentieret kontingent bestemt er en mulighed.

”Vi arbejder ud fra princippet: Ræk

os en lillefinger – du beholder selv

hele armen,” siger Teddy Pedersen.


Svømning

AGF tilbyder sommersvømning til alle!

En super sommeroplevelse til alle børn

Uge 27+32 AquaCamp, læs mere på: www.aquacamp2007.dk

Gratis børnesjov i springbassinet på Århus Svømmestadion

Uge 29-30-31 gratis svømning for skolebørn på Århus Svømmestadion, læs mere på

www.agf-svomning.dk

Sommermotion fra kr. 6,25

Uge 29+30+31+32 giver AGF mulighed for at svømme hver eneste mandag, tirsag,

onsdag og torsdag for kun 100 kr.

Der lukkes ind fra kl. 15,45 med adgang til bassinet fra kl. 16, der kaldes op kl. 17,40 og

man skal være ude kl. 18, hvor badet lukker. Læs mere på www.agf-svomning.dk


Fakta: ”En medley består af svømningens fire stilarter; butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl.” Navnene på dem der svømmede holdkapperne: 4x50 medley piger:Jane Tovgaard, Susanne Jessen, Heidi Christensen, Christina Thisted4x50 fri piger: Jane Tovgaard, Henriette Thisted, Christina Thisted, Heidi Christensen 4x50 fri drenge: Michael Eriksen, Lars Kristensen, Nicolaj Poulsen, Anders Knudsen 4x50 medley drenge: Michael Eriksen, Lars Kristensen, Nicolaj Poulsen, Anders Knudsen

Masterstræner Jan Favning er stolt over

holdets præstationer

AGF er På Toppen af Dansk Masterssvømning!

Af Line Vittrup

Selvom man har villa, Volvo, vovse og gang i karrieren, er det ikke ensbetydende med, at man ikke længere kan blande sig i konkurrencebassinet. AGF Masterssvømning er et hold med ambitioner og mål, mål der gang på gang bliver indfriet, når svømmerne stiller op til nationale og regionale mesterskaber. AGF’s masterssvømmere er altså i den absolutte top af dansk masterssvømning, og denne forårssæson har været endnu et bevis på deres fremadstormende færd. AGF Masters stillede således med ikke mindre end 25 svømmere til Danske Open Masters på kortbane i weekenden 24.-25. marts. Her leverede svømmerne intet mindre end en pragtpræstation. Det blev til 15 guld, 21 sølv og 12 bronze. Udover det var der ny dansk mastersrekord i holdkappen 4x50 medley for herrer (gruppe B). I april havde AGF Masters sat Aarhus Studenternes Svømmeklub stævne, nu skulle der slås rekorder – og det blev der! Det blev til 4 nye danske rekorder og en enkelt, men meget overbevisende, nordisk rekord. De 4 danske rekorder blev alle taget i holdkapper Pigerne (gruppe B) slog den danske rekord i 4x50 fri med hele 6 sekunder i tiden 2.06.18, og 4x50 medley med 3 sekunder i tiden 2.26.59.Drengene (gruppe A) slog også den danske rekord i 4x50 fri med 4 sekunder. Udover det ville drengene også være med til at slå rekorder i 4x50 medley, de slog den danske

rekord med hele 9 sekunder – så fik de sat dén på plads! Michael Eriksen stod for den nordiske rekord. Det var i disciplinen 400m medley, en disciplin der ville tage pusten fra de fleste. Det til trods, præsterede han at slå rekorden med intet mindre end 14 sekunder, en rekord der også afspejler Michaels flotte placeringer på verdensranglisten hvor han rangerer som nr. 5 hele to gange – i både 400m fri og 1500m fri. Med alle disse rekorder i hus, og en flok svømmere der kan levere, er én ting helt sikkert: AGF sidder solidt på toppen af dansk masterssvømning.

Nordisk rekordholder Michael Eriksen

Documents

AGF Bladet, nr. 2 2007