8
AfgrødeNyt nr. 23 10. oktober 2012 Aktuelt i marken Efter en lang forholdsvis tør periode, har vi fået masser af vand de sidste par uger. Derfor har det mange steder ikke været muligt at få sprøjtet vintersæden for ukrudt endnu. Det betyder, at de valgte løsninger, nu hvor ukrudtet er vokset, måske ikke længere lever op til kravet til bekæmpelse. Vi har derfor nedenfor forsøgt at komme med nogle generelle betragtninger om sen ukrudtsbekæmpelse af stort ukrudt. I sent såede marker er situationen en anden. Her er ukrudtet enten endnu ikke fremspiret eller stadig småt. Der vil også i de sent såede marker fremspire væsentlig mindre ukrudt, og det bør derfor i nogle tilfælde overvejes at udsætte ukrudtsbekæmpelsen til foråret. De sidste ugers regnvejr har også afstedkommet, at Landbrug og Fødevarer har søgt dispensation til udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. oktober til fodergræs og raps. Dispensationen er IKKE givet. Husdyrgødningsbekendtgørelse har, som noget nyt i år, nogle helt fastlagte krav til, hvornår der kan gives dispensation, og de var ikke opfyldt. Vi ser mange snegle i en del marker. Specielt korn efter raps er ramt på alle jordtyper. Husk at snegle først bliver inaktive efter flere nætter under minus 5 grader. Og husk, at det kan være nødvendigt at sprede sneglekorn flere gange. I vinterbyg og vinterhvede marker sået før d. 20. – 25. september bør du holde godt øje med bladlus og eventuelt bekæmpe dem, hvis det ikke allerede er sket. Bladlusene kan overføre havrerødsot. Vinterrapsen er nu nået så langt mange steder, at den er begyndt at smide de ældste løvblade, der derfor er begyndt at blive gule. Det er helt normalt og sker hvert år. Jordtemperaturen ligger fortsat for højt til at bruge Kerb til ukrudtsbekæmpelse i vinterrapsen. Jordtemperaturen bør være stabilt på 8°C eller derunder. Der fanges fortsat kun ganske rapsjordlopper, og vores generelle anbefaling er derfor, at der ikke er behov for at bekæmpe rapsjordloppelarver. Hvis du selv har fangbakker og har fanget rapsjordlopper over skadetærsklen, eller du ønsker at foretage en forsikringssprøjtning, så er det tiden at få det gjort. Generelt er det for sent at vækstregulere vinterrapsen nu. Enten burde en vækstregulering allerede være foretaget eller også er der ikke behov. Der er dog en enkelt undtagelse, og det er i Expower- marker, hvis disse først nu er nået 4-5 bladsstadiet. Ligeledes vil det være en god idé at udbringe Folicur til marker sået med overgemt udsæd af sorten Exmen – den er meget modtagelig for phoma. Indhold Aktuelt i marken Vårbyg sorter Sprøjtning af stort ukrudt i vintersæden Sprøjtninger og nattefrost Grasp 40 SC er afmeldt Vigtige datoer Aktuelle løsninger Før ukrudtssprøjtning - læs etiketten grundigt – nogle ukrudtsmidler kan IKKE bruges i alle vintersædsarter!

Afgrødenyt - nr 23 - 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

planteavl, centrovice, landbrug

Citation preview

Page 1: Afgrødenyt - nr 23 - 2012

-1 -

AfgrødeNyt nr. 2310. oktober 2012

Aktuelt i marken

Efter en lang forholdsvis tør periode, har vi fået masser af vand de sidste par uger. Derfor har det mange steder ikke været muligt at få sprøjtet vintersæden for ukrudt endnu. Det betyder, at de valgte løsninger, nu hvor ukrudtet er vokset, måske ikke længere lever op til kravet til bekæmpelse. Vi har derfor nedenfor forsøgt at komme med nogle generelle betragtninger om sen ukrudtsbekæmpelse af stort ukrudt.

I sent såede marker er situationen en anden. Her er ukrudtet enten endnu ikke fremspiret eller stadig småt. Der vil også i de sent såede marker fremspire væsentlig mindre ukrudt, og det bør derfor i nogle tilfælde overvejes at udsætte ukrudtsbekæmpelsen til foråret.

De sidste ugers regnvejr har også afstedkommet, at Landbrug og Fødevarer har søgt dispensation til udbringning af flydende husdyrgødning efter 1. oktober til fodergræs og raps. Dispensationen er IKKE givet. Husdyrgødningsbekendtgørelse har, som noget nyt i år, nogle helt fastlagte krav til, hvornår der kan gives dispensation, og de var ikke opfyldt.

Vi ser mange snegle i en del marker. Specielt korn efter raps er ramt på alle jordtyper. Husk at snegle først bliver inaktive efter flere nætter under minus 5 grader. Og husk, at det kan være nødvendigt at sprede sneglekorn flere gange.

I vinterbyg og vinterhvede marker sået før d. 20. – 25. september bør du holde godt øje med bladlus og eventuelt bekæmpe dem, hvis det ikke allerede er sket. Bladlusene kan overføre havrerødsot.

Vinterrapsen er nu nået så langt mange steder, at den er begyndt at smide de ældste løvblade, der derfor er begyndt at blive gule. Det er helt normalt og sker hvert år. Jordtemperaturen ligger fortsat for højt til at bruge Kerb til ukrudtsbekæmpelse i vinterrapsen. Jordtemperaturen bør være stabilt på 8°C eller derunder.

Der fanges fortsat kun ganske få rapsjordlopper, og vores generelle anbefaling er derfor, at der ikke er behov for at bekæmpe rapsjordloppelarver. Hvis du selv har fangbakker og har fanget rapsjordlopper over skadetærsklen, eller du ønsker at foretage en forsikringssprøjtning, så er det tiden at få det gjort.

Generelt er det for sent at vækstregulere vinterrapsen nu. Enten burde en vækstregulering allerede være foretaget eller også er der ikke behov. Der er dog en enkelt undtagelse, og det er i Expower-marker, hvis disse først nu er nået 4-5 bladsstadiet. Ligeledes vil det være en god idé at udbringe Folicur til marker sået med overgemt udsæd af sorten Exmen – den er meget modtagelig for phoma.

Indhold• Aktuelt i marken• Vårbyg sorter• Sprøjtning af stort ukrudt i

vintersæden• Sprøjtninger og nattefrost• Grasp 40 SC er afmeldt• Vigtige datoer• Aktuelle løsninger

Før ukrudtssprøjtning - læs etiketten grundigt – nogle ukrudtsmidler kan IKKE bruges i alle vintersædsarter!

Page 2: Afgrødenyt - nr 23 - 2012

-2 -

Vårbyg sorter

NaturErhvervstyrelsen kontrollerer i øjeblikket om datoerne i midlertidige overdragelser af betalingsrettigheder matcher datoerne i de tilhørende forpagtningskontrakter – det skal de nemlig. Hvis du har en mundtlig forpagtningskontrakt har Videncenteret for Landbrug udarbejdet et kort dokument, der kan bruges som skriftlig dokumentation af aftalen. Du finder et link til dokumentet på vores hjemmeside.

Hvis du endnu ikke har fået tilmeldt dig jordprøver, men ønsker at få dem taget i år, kan det stadig nås – kontakt din planteavlskonsulent.

Vi er i fuld gang med at udarbejde gødningsplaner. Vi vil igen i år udsende indkaldelser med forslag til mødetidspunkt. Hvis du ønsker et tidligere tidspunkt, beder vi dig om at kontakte din planteavlskonsulent.

I tabellen herunder har vi samlet data for de vårbyg sorter, der efter vores oplysninger, bliver udbudt til foråret. Du finder både udbytter i Landsforsøgene,

observationer af sygdomme samt udbydere af sorten i tabellen.

*Kerneudb. Forholdstal gns. antal år ( ). **Skala 0-10, 0= ingen lejesæd.

Som det ses af tabellen ligger udbyttetallene tæt, mens det er på sygdomssiden at sorterne adskiller sig.

Sortsnavn Kerne-udb.

Kerne-udb.

Rå-prot-ein i ts.

Sort-er-ing, kerner over 2,5 mm

Mel-dug dæk-ning

Bygrust dæk-ning

Skold-plet dæk-ning

Blad-plet dæk-ning

Strå læng-de

Ned-knækning Kar. 0-10*

Firma

Fht Fht. Gns. 2 - 5 år

% % % % % % cm aks strå

2012 2008-2012

2012 2012 2012 2012 2012 2011 2012 2012 2012

MaltbygColumbus 103 103 (5) 9,5 96 0 1,4 6 1 67 2 2 DLG,

EwersQuench 101 102 (5) 9,6 96 0 8 13 0,3 66 3 3 DLG,

DLA, Ewers

Evergreen 100 102 (3) 9,6 97 0 0,2 1,5 1 66 2 3 DLAPropino 99 100 (4) 9,5 97 1,5 3,4 1,5 0,3 68 3 2 DLA

FoderbygChapeau 102 102 (1) 9,2 95 0 11 9 . 62 3 4Genie 102 103 (2) 9,7 98 0 6 1,5 0,2 64 1 3 EwersKeops 101 101 (5) 10 94 0 7 1,3 8 57 2 3 DLGShuffle 101 102 (2) 9,5 98 0 11 0,8 1,2 64 2 3 DLARosalina 100 101 (5) 9,6 95 0 2,2 2,3 4,3 66 3 5Tamtam 100 102 (5) 9,4 91 0 6 3 3,3 66 2 1 DLASimba 99 100 (5) 10,3 96 0 1,1 2,5 44 60 2 1 DLG,

EwersCheers 97 97 (1) 10,1 95 0 6 0,9 . 64 2 3Chill 97 99 (3) 9,9 96 0 0,9 3,8 1,7 64 1 2

Page 3: Afgrødenyt - nr 23 - 2012

-3 -

Aktuelle løsninger uge 41 - 2012

Riv ud og tag med.• Ukrudtsbekæmpelse• Svampebekæmpelse• Skadedyr• Vækstregulering

Page 4: Afgrødenyt - nr 23 - 2012

-4 -

Page 5: Afgrødenyt - nr 23 - 2012

-5 -

Page 6: Afgrødenyt - nr 23 - 2012

-6 -

KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT

Henrik Skovgaard LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 123Mobil nr. 40 332 774Email [email protected]

Hans Kristian AbildskovPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193Emal [email protected]

Hanne PontoppidanPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 621 682Mobil nr. 23 213 369Email [email protected]

Aksel Julius NielsenPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 622 511Mobil nr. 23 213 192Email [email protected]

Helle ElanderPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 121Mobil nr. 40 285 805Email [email protected]

Leif HagelskjærRådgivningschefTlf. nr. 63 621 602Mobil nr. 29 615 002Email [email protected]

Kirsten LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 605Mobil nr. 29 615 005Email [email protected]

Mads MunkegaardPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 122Mobil nr. 40 206 332Email [email protected]

Michael LønbækPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 120Mobil nr. 40 402 398Email [email protected]

Ove EnglundPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 124Mobil Nr. 20 228 097Email [email protected]

Mirella HelmsPlanteavlsassistentTlf nr. 63 621 608Mobil nr. 24 817 518Email [email protected]

Karen Linddal PedersenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 607Mobil nr. 30 561 094Email [email protected]

Poul Erik JørgensenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 125Mobil nr. 24 232 541Email [email protected]

Thomas WohllebenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 127Mobil nr. 40 402 428Email [email protected]

Torben JustesenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 128Mobil nr. 20 291 097Email [email protected]

Anders B. ChristiansenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 622 585Mobil nr. 23 213 195Email [email protected]

Hans Erik LarsenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 621 604Mobil nr. 29 615 008Email [email protected]

Diana Boysen PoulsenØkologikonsulentTlf. nr. 63 621 609Mobil nr. 30 588 819Email [email protected]

Hovedkontor:Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199

[email protected]

Page 7: Afgrødenyt - nr 23 - 2012

-7 -

Sprøjtning af stort ukrudt i vintersædPga. vejret oplever vi i år, at en del vintersæds-marker ikke når at blive sprøjtet på det optimale tid-spunkt. Ukrudtet kan dog bekæmpes så længe, der er vækst, men der kan være grund til at ændre do-seringen eller at skifte midler, så der opnås en større bladeffekt, hvor vi ellers i mange tilfælde kører med midler, der primært har jordvirkning.

På nuværende tidspunkt har ukrudtet mange steder fået 2-3 løvblade i stedet for 0-2 løvblade, men vi har jordfugt til, at jordmidlerne virker optimalt.

Generelt har der i forsøg været en god effekt af Box-er, Stomp Pentagon, Flight X-tra og DFF, selv om det optimale sprøjtetidspunkt har været forpasset. En forøgelse af dosis med 25-50 % vil som udgangs-punkt kompensere for, at ukrudtet er blevet større.

Lidt om enkelte ukrudtsarter• Rajgræs med mere end 1½ blad: der bør væl-

ges en løsning med Atlantis OD eller Othello i kombination med Boxer

• Enårig rapgræs og vindaks med mere end 2-3 blade: der bør vælges en løsning med Atlantis OD eller Othello i kombination med Boxer

• Agerrævehale med mere end 2 blade: der bør anvendes fuld dosis Lexus dvs. 10 g pr. ha

• Tokimbladet ukrudt med mere end 2-3 løvblade: vil 0,05-0,07 l DFF pr. ha vil give sikker virkning mod arter som agerstedmoder, ærenpris og tvetand. Tilsætning af 0,2 l Briotril/Oxitril pr. ha vil give sikkerhed for god virkning mod kamille. Storkenæb med mere end de første løvblade er vanskelig at bekæmpe. Der kan blandes med enten 0,5 l Briotril pr. ha eller 6-7 gram Lexus pr. ha.

Risiko for afgrødesvidningerNattefrost er en af de faktorer, der giver risiko for svidninger, hvilket vi beskriver lidt mere udførligt nedenfor. Men vi har også gennem årene set svid-ninger af specielt en blanding af Boxer og DFF, hvor sprøjtningen ikke har været udført i forbindelse med nattefrost. Skaderne er primært set i vinterbyg og enkelte i rug, der er de mest følsomme af vintersæd-sarterne.

Boxer virker som en penetreringsolie for DFF’en. Der er to situationer, hvor vi har set, at dette giver afgrødesvidninger. For det første er det ved meget små vinterbyg eller rug planter, hvor det samtidig er koldt – ikke nødvendigvis frost. For det andet er det ved meget varme temperaturer for årstiden, hvor der sker en meget hurtig optagelse af midlerne. Dvs. varme, solrige dage med kolde nætter kan være en farlig kombination.

Sprøjtninger og nattefrostGenerelt kan nattefrost i forbindelse med sprøjtning kan være årsag til afgrødesvidning, mens effekten mod ukrudtet som regel ikke ændres. I praksis er der sjældent problemer ved 1-2 minusgrader, men sprøjtning med ukrudtsmidler bør generelt undlades ved udsigt til mere end 4-5 frostgrader. Det samme gælder udsprøjtning af mangansulfat.

Det vil være mere risikofyldt at behandle få dage før nattefrost end at behandle et par dage efter en periode med nattefrost. Det hænger sammen med,

at midlerne optages i afgrøden, som herefter skal “afgifte” aktivstoffet. Nedbrydningen i planterne stimuleres af god vækst, og derfor kan nattefrost, som bremser væksten, udløse en svidning eller lysfarvning.

Manganmangel kan formentlig - selv om den ikke er synlig - forstærke en evt. risiko for svidning af korn. Svidning ved sene sprøjtninger kan være kritiske, fordi afgrøden ikke kan nå at kompensere for skaderne, inden vinteren sætter ind.

Grasp 40 SC er afmeldtGræsukrudtsmidlet Grasp 40 SC, er afmeldt med virkning fra 31. december 2012. Dette betyder, at salg af midlet bliver forbudt pr. 30. juni 2013, og at anvendelse og opbevaring bliver forbudt pr. 30. juni 2014. Da midlet udelukkende anvendes om foråret, primært mod flyvehavre og rajgræs, betyder det, at

der er to vækstsæsoner til at få afviklet eksisterende lagre.

Distributøren DLA Agro oplyser, at der vil være en begrænset mængde Grasp 40 SC tilgængelig på markedet i 2013. Disponér ikke større mængder end der skal bruges i foråret 2013 og 2014.

Page 8: Afgrødenyt - nr 23 - 2012

-8 -

Damsbovej 115492 Vissenbjerg

Tlf nr. 70 15 99 00Fax nr 63 407 199

[email protected]

Vigtige datoer

• 1. september: arealer, der er anmeldt som udyrkede arealer, må nedvisnes, hvis der det følgende forår skal etableres en afgrøde

• 1. oktober: arealer, hvor der skal sås vårsæd må nedvisnes

• 14. oktober: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter til frøgræs

• 20. oktober: arealer med pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes

• 31. oktober: sidste frist for at rette kompensationskortet. Kun randzoner, der er indtegnet på kompensationskortet, er berettiget til kompensation

• 31. oktober: sidste frist for ansøgning om reduceret randzone bredde, hvis randzonerne udgør mere end 5 % af det matrikulære areal – altså bedriftens areal incl. skove, veje, bygninger, have mm

• 1. november: arealer med JB 5 og derover må jordbearbejdes, hvis der det følgende forår skal etableres en afgrøde

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 31. oktober 2012.

Med venlig hilsen

Planteavlskontoret