BETÆNKNING

afgivet af

LANDBOKOMMISSIONENAF 1960

Anden del

OM GRUNDFORBEDRING

BETÆNKNING NR. 354

1964

INDHOLDSFORTEGNELSE

Kap. I. Indledende bemærkninger 5

A. Kommissionens sammensætning 5

B. Kommissionens forhandlinger om strukturspørgsmål 5

C. Kommissionens forhandlinger om økonomiske og finansielle

spørgsmål 6

D. Landbrugets afsætningsforhold og forhold til andre lande iøvrigt 7

Kap. II. Kommissionens undersøgelse af grundforbedringslovgivningen . . . . 8

Kommissionens forhandlinger 9

Kommissionens forslag . 10

Bilag: Redegørelse angående grundforbedringslovgivningen 15

Kapitel I.

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Første del af landbokommissionens betænk-ning blev afgivet 15. februar 1962 og inde-holdt kommissionens forslag om brugsstør-relser i relation til landbrugslovens bestem-melser om nedlægning og sammenlægningaf landbrugsejendomme. Ligeledes omfatte-de betænkningen et forslag om overgang tilanvendelse af de af jordboniteringskommis-sionen ansatte prøvetakster og fastsættelseaf nye grænser for hovedparcellers mind-stestørrelser.

I denne anden del af kommissionens be-tænkning er behandlet spørgsmål om grund-forbedring og fremsat forslag til en ændretgrundforbedringslov. Indledningsvis skal doggøres nogle bemærkninger om kornmissio-nens arbejde iøvrigt.

A. Kommissionens sammensætning.

Siden afgivelsen af betænkningens 1. del erhofjægermester, godsejer cand. polit. Th.Junker afgået ved døden, og i hans sted ertil medlem af kommissionen under 1. juni1962 udnævnt godsejer A. U. Juhl. Forstan-der Johs. Larsen er under 30. januar 1964afløst af forpagter Arne Pilegaard Larsenog kammerherre, hofjægermester, godsejerG. Garth-Grüner er under 6. februar 1964afløst af godsejer Erik Mourier. Som efterføl-ger for gårdejer N. C. Nielsen-Man, der pr.1. november 1963 fratrådte som formandfor Statens Jordlovsudvalg, er til medlem afkommissionen udnævnt jordlovsudvalgetsfungerende formand, afdelingschef i land-brugsministeriet H. Kaare.

B. Kommissionens forhandlinger omstrukturspørgsmål.

I efteråret 1962 havde kommissionen nogleindledende drøftelser af oplægget til de jord-love, der senere af regeringen blev fremsatsom forslag for folketinget og vedtaget idette, men som bortfaldt ved folkeafstem-ningen i juni 1963, alene med undtagelse aflov nr. 243 af 7. juni 1963 om ændring i lovom landbrugsejendomme, hvorved samdriftaf landbrugsejendomme inden for visse nær-mere angivne rammer er blevet tilladt. Kom-missionens forhandlinger om landbrugetsstrukturforhold har herefter været samletom spørgsmål om den mulige hensigtsmæs-sighed i en decentralisering af dele af jord-lovsadmin istrationen.

Udgangspunktet for kommissionens for-handlinger, som har fundet sted i kommis-sionens udvalg 1, har været De samvirken-de danske landboforeningers principskitseaf 7. november 1962, De samvirkende dan-ske husmandsforeningers i redegørelse af 12.november 1962 fremsatte principielle syns-punkter på den fremtidige jordpolitik samtde af medlem af kommissionen, professorK. Skovgaard, i et notat til kommissionentidligere fremførte betragtninger om opret-telse af landbrugsnævn.

En gruppe på 15 medlemmer af kommis-sionen samt sekretærerne aflagde i oktober1963 under formandens ledelse et besøg iSverige, hvor man i jordbrugsdepartemen-tet og landbrugsstyrelsen i Stockholm samti Uppsala Len havde lejlighed til at erfareom svensk jordlovgivning og om den i Sve-

5

rige gennemførte decentralisering af jordad-ministrationen. Der er af kommissionens se-kretariat om besøget udarbejdet en udførligberetning.

Under de fortsatte drøftelser har væretovervejet en af sekretariatet udarbejdet skit-se til etablering af et system med oprettelseaf landbrugsnævn. Denne skitse forudsætteren opdeling af landet i et antal områder,inden for hvilke nævn med tilknyttede se-kretariater selvstændigt varetager en rækkeaf de administrative opgaver, der i dag ersamlet i statens jordlovsudvalg og landbrugs-ministeriet. Der har under forhandlingerneværet noget afvigende meninger om, hvor-vidt en så vidt gennemført decentraliseringer hensigtsmæssig. Man har imidlertid kun-net samle sig om, at de opgaver, der i førsterække er påtrængende at få løst, er opgaver,der vedrører landbrugets strukturelle udvik-ling, og særlig spørgsmålene om tilpasningaf bedriftsstørrelserne til den stedfindendetekniske, økonomiske og arbejdskraftsmæs-sige udvikling, og under de foreløbige for-handlinger har man derfor været inde på, ateventuelle lokale organers opgaver måskefortrinsvis skulle være at bidrage til løsnin-gen af sådanne strukturprægede spørgsmål.Om etablering af sådanne lokale organereventuelt kan ske gennem en udbygning afden virksomhed, der i dag finder sted vedstatens jordlovsudvalgs medlemmer, hus-mandsbrugskommissionerne og jordforde-lingskommissionerne m. v., har man ønsketnærmere undersøgt og overvejet.

Til at foretage disse undersøgelser er ned-sat et snævert udvalg med repræsentanterfor landboforeningerne, husmandsforenin-gerne og administrationen, og de videre for-handlinger afventer foreløbig dette udvalgsberetning og indstilling.

C. Kommissionens forhandlinger omøkonomiske og finansielle spørgsmål.

Fællesstalde. Som redegjort for i kommis-sionens første betænkning har der i kom-missionens udvalg 2 fundet drøftelser sted

6

om hensigtsmæssigheden af etablering affællesstalde. De videre undersøgelser herafblev henvist til landbrugsorganisationernesudvalg for teknisk-økonomiske undersøgel-ser, der med landbokommissionens anbefa-ling af landbrugsministeriet har modtaget enbevilling på 25.000 kr. som støtte ved un-dersøgelsernes gennemførelse.

Det nævnte udvalg har i rapport nr. 1 afnovember 1963 bragt resultaterne af denstedfundne undersøgelse. Undersøgelsen til-sigtede i første omgang kun en belysning afforholdene i forbindelse med oprettelse ogdrift af fællesstalde, men da man fandt, atdette spørgsmål ikke med udbytte kunnebehandles isoleret, men måtte ses i sam-menhæng med andre muligheder for løs-ning af malkekvægholdets problemer, blevundersøgelserne tilrettelagt med henblik påen mere generel behandling, og rapportenfremtræder herefter som en almindelig un-dersøgelse af de arbejdsmæssige og økono-miske problemer i forbindelse med malke-koholdet.

Landbrugets finansieringsbehov ogfinansieringsmuligheder.

Forhandlinger om landbrugets finansieringhar fundet sted i kommissionens udvalg 2.Det er her besluttet at anmode en særligarbejdsgruppe om at undersøge og overvejeproblemerne og fremkomme med indstillingtil kommissionen. Arbejdsgruppen består afrepræsentanter for landboforeningerne, hus-mandsforeningerne og tolvmandsforeninger-ne samt landbrugsvidenskaben og admini-strationen.

Til brug ved gruppens arbejde er ind-hentet redegørelser for landbrugets finansi-eringsforhold i Sverige og Norge, og gruppenhar iøvrigt i første række koncentreret sigom finansieringsproblemerne i en række si-tuationer, hvor behovet er skønnet mest på-trængende. Nævnes kan således finansieringaf ejendomserhvervelse, særlig førstegangs-etablering, finansiering og sammenlægningaf landbrug og jordsupplering iøvrigt, finan-

siering af nybyggeri og modernisering af be-stående driftsbygninger og finansiering aflandbrugets mekanisering.

Landboforeningerne og husmandsforenin-gerne, som selvstændigt har arbejdet med deomhandlede problemer, har bebudet at villefremkomme med forslag til gruppens videreovervejelse, og forhandlingernes fortsættelseberor foreløbig herpå.

D. Landbrugets afsætningsforhold ogforhold til andre lande iøvrigt.

Som meddelt i kommissionens første be-tænkning blev det besluttet at udarbejdeoversigtsmateriale med et beskrivende til-bageblik omfattende dansk landbrug i mel-lemkrigsår og efterkrigsår, produktionsud-vikling og selvforsyningsgrad i lande af be-tydning for dansk eksport og forholdet mel-lem produktion og verdenshandel. Oversigts-materialet skulle tillige omfatte en analyseog vurdering af afsætningsforholdene. Detnævnte oversigtsmateriale er udarbejdet aflandbrugsministeriets 2. afdeling og tilsendtkommissionens medlemmer.

En af lektor ved Århus universitet, J.Vibe-Pedersen, på kommissionens foranled-ning udarbejdet afhandling om hjemmeniar-kedspriser for landbrugsprodukter er lige-ledes tilsendt kommissionens medlemmer.

Landbrugets afsætningsproblemer i de sid-ste år har været præget af Danmarks for-hold til de europæiske markedsdannelser ogi særlig grad af spørgsmålet om Danmarksoptagelse som medlem af Det europæiskeøkonomiske fællesskab. Disse problemer ogde afsætnlngsspørgsmål, der er afledet heraf,har næppe været egnet til behandling i land-bokommissionen, og der har da heller ikkesiden statskonsulenterne i Storbritannien,Vesttyskland, Frankrig, Beneluxlandene,Italien, Schweiz, USA og Sydamerika i 1962overfor kommissionen redegjorde for mar-kedsforholdene i de pågældende lande, væ-ret afholdt møder i kommissionen om dissespørgsmål.

Med hensyn til landbrugets stilling i for-holdet ti] andre lande iøvrigt kan nævnes,at der i forbindelse med forhandlingerneom jordlovsforslagene fra statskonsulenter-ne i Storbritannien, Frankrig, Nederlandeneog Belgien, Vesttyskland, Italien og Østrigsamt fra Sverige og Norge blev indhentetog bearbejdet et ret omfattende materialeom jordlovgivning i de pågældende lande.

Nævnes kan ligeledes, at der, når mate-rialet er bearbejdet, vil blive afgivet en rap-port til underretning og overvejelse i kom-missionen om den i OECD iværksatte un-dersøgelse af lavindkomster i landbruget ien række lande.

7

Kapitel II.

KOMMISSIONENS UNDERSØGELSER AF GRUNDFORBED-RINGSLOVGIVNINGEN. KOMMISSIONENS FORSLAG

Efter en forudgående drøftelse i arbejdsud-valg 2 blev der ved kommissionens skrivelseaf 9. juli 1962 nedsat et udvalg beståendeaf kommissionsmedlemmer og andre særligsagkyndige til at foretage en undersøgelseog almindelig vurdering af afvandingsarbej-der (grundforbedring og landvinding). Før-ste del af dette særlige udvalgs redegørelseer vedføjet nærværende betænkning som bi-lag. Redegørelsen angår grundforbedrings-lovgivningen, idet udvalget fortsætter sit ar-bejde med landvindingslovgivningen og bl.a. har iværksat en undersøgelse af de land-økonomiske resultater i 20 gennemførtelandvindingssager ved henvendelse til ca.600 lodsejere.

På grundlag af det i redegørelsen anførteer der i det særlige udvalg opnået enighedom:

1. at de anførte rentabilitetsberegninger fordræning og vanding på fyldestgørendemåde angiver, at der er et sådant spille-rum mellem udgifterne ved grundforbed-ringsarbejder og de hermed frembragteudbytter, at disse arbejder på en hen-sigtsmæssig måde kan anvendes til athidføre en gunstig virkning på landbrugs-produktionen, dels gennem en produk-tionsforøgelse og dels ved at hidføre ensænkning af produktionsomkostningerne,

2. at lovgivningsmagten fortsat bør med-virke til, at finansieringen af grundfor-bedringsarbejder kan gennemføres inden-for faste rammer,

3. at der ikke i den nuværende beskæftigel-sessituation er grund til at betinge en

eventuel tilskudsydelse af, at der ved ar-bejdet anvendes henvist arbejdskraft påbekostning af arbejdets rationaliseringgennem maskinanvendelse, og

4. at en låneformidling fortrinsvis bør skepå anden måde end gennem statslån, deralene bør gives til fælles arbejder.

Derimod har der ikke været enighed omfinansieringsformen. Et flertal lægger vægtpå, at en bevarelse af den gældende for-trinspanteretordning for grundforbedringslångør det muligt fortsat at finansiere grundfor-bedrings arbejder gennem realkreditinstitut-terne, herunder særlig kreditforeningerne,der har tilsagt deres medvirken ved en fort-sat långivning på disse vilkår. Mindretallethenviser til Realkreditkommissionens hen-stilling om ophævelse af fortrinspanterettig-heder i videst muligt omfang under henvis-ning til, at en sådan panteret kan virke be-grænsende for den almindelige låneudmå-ling. Mindretallet foreslår derfor, at finan-sieringen sikres ved statsgaranti for grund-forbedringslån med prioritet efter de væ-rende lån, men indenfor 120 pct. af ejen-domsværdien.

Med hensyn til ydelse af tilskud er me-ningerne ligeledes delt. Flertallets argumen-ter for en fortsat tilskudsydelse er følgende:

a. andre lande, særligt fællesmarkedslande,yder tilskud til tilsvarende arbejder,

b. det er nødvendigt at overvinde den træg-hed, som den enkelte ejers beslutning omiværksættelse af et grundforbedringsar-bejde er belastet med, og

c. det offentlige bevarer sit indseende medarbejdernes projektering og udførelse.

Efter de beregninger, der er foretaget, viltilskudet efter de gældende regler være om-kring 40 pct. af samtlige udgifter, når etdræningsarbejde udføres med håndkraft,d. v. s. med anvendelse af henviste arbejdere(arbejdsløse). Et sådant arbejde vil kunneudføres ca. 25 pct. billigere ved anvendelseaf maskine til de grovere dele af arbejdet,og tilskudet til et sådant arbejde vil normaltandrage omkring 22 pct. af samtlige udgif-ter. Flertallet foreslår, at tilskudet fastsættestil 20 pct. af de samlede udgifter uden be-grænsning med hensyn til arten af den an-vendte fremmede arbejdskraft, idet der dogikke kan ydes tilskud til arbejdsydelsen afden pågældende ejer eller hans faste folk.Der skal dog være mulighed for i forbin-delse med et forhøjet tilskud til henvist ar-bejdskraft at søge at formå landmanden tilat anvende arbejdsløse, hvis det på et ellerandet tidspunkt senere påny skulle blivenødvendigt med beskæftigelsesfremmendeforanstaltninger.

Et mindretal kan ikke gå ind for en fort-sat tilskudsydelse. Det anfører, at der ikkeer nationaløkonomiske grunde herfor, samtat der ikke længere kan henvises til, atgrundforbedringsloven har et beskæftigel-sesmæssigt sigte.

Forsåvidt angår de enkelte foranstaltnin-ger under grundforbedringsloven har udval-get særlig drøftet vanding. Et flertal mener,

at vanding bør udgå, medens mindretallethenviser til, at vanding er en lige så god for-anstaltning som andre grundforbedringsar-bejder.

Det særlige udvalg går ind for, at der fort-sat bør være kontrol med grundforbedrings-arbejder, at grundforbedringsudvalgene op-retholdes, men dog som henstillet af Kredit-foreningernes stående Fællesudvalg supple-res med en repræsentant for realkreditten,således som det var tilfældet i årene 1937-51, og at afvandingskommissionernes be-handling af grundforbedringssager bortfal-der.

Der er fremlagt to lovforslag, nemlig

a) et forslag fra flertallet, i store træk medsammt område som hidtil og med op-retholdelse af fortrinspanteret i forbin-delse med privat lånefinansiering bort-set fra statslån til fællesarbejder, samt20 pct. tilskud til de samlede omkost-ninger og med mulighed for yderligeretilskud, hvis der anvendes henvist ar-bejdskraft, og

b) et forslag fra mindretallet med finansi-ering gennem garanterede private lånmed normal prioritetsstilling, eventueltsuppleret med tilskud som anført i detførste forslag.

' I begge lovforslag er der indsat en ny be-stemmelse om tilbagebetaling af tilskud, så-fremt arealet inden 10 år overgår til anven-delse udenfor jordbruget.

KOMMISSIONENS FORHANDLINGER

Der er i kommissionen enighed om, at derbør opretholdes en grundforbedringslovgiv-ning, der kan anvendes af det modernelandbrug og som kan forventes at bestå i enlængere årrække under skiftende forhold,idet der fortsat vil være behov for kultive-ring - herunder også gennem omdræning -af væsentlige dele af landbrugsarealet.

Overvejelserne har særlig berørt følgendeemner:

1. Begrundelsen for en fortsat tilskudsydel-se til grundforbedringsarbejder.

2. Størrelsen af grundforbedrings tilskud.3. Omfanget af arbejdsydelser, der kan ind-

drages under tilskudsberegning.

9

4. Lånefinansieringens form.5. Omfanget af foranstaltninger, der kan

behandles efter grundforbedringslovgiv-ningen.

1. Begrundelsen for en fortsat tilskudsydel-se til grundforbedringsarbejder.

Medens et flertal af kommissionen kan til-træde de foran anførte begrundelser for enfortsat tilskudsydelse til grundforbedrings-arbejder, bemærker et mindretal (P. NyboeAndersen, Kurt Hansen og Fl. Tolstrup), atdet af de af mindretallet i det særlige udvalgangivne grunde ikke kan anbefale, at der afstatskassen ydes tilskud til udgifter til grund-forbedringsarbejder.

Et medlem (H. C. Toft) har givet udtrykfor, at han principielt finder statstilskud tilerhvervslivet betænkelige, men under hen-syn til de herskende dårlige økonomiske vil-kår i landbruget og på baggrund af de ringebeskæftigelsesmuligheder, som mange land-kommuner frembyder, kan dette medlemdog tiltræde det vedføjede forslag I til grund-forbedring. Når vilkårene for landbruget ervæsentlig bedre og beskæftigelsen i landdi-strikterne rettet op, bør de foreslåede stats-tilskud afvikles.

Et andet mindretal (Carl Petersen) mener,at en tilskudsydelse til grundforbedringsar-bejder alene kan finde sin begrundelse i be-skæftigelsesmæssige interesser. Da sådanneforhold, som betingede indførelsen af grund-forbedringslovgivningens tilskudsbestemmel-ser i 1933 ikke længere er til stede, bør den-ne tilskudsform nu ophøre og landbrugetsorganisationer henvises til at anvende mid-ler hertil af en eventuel almindelig land-brugsstøtte fra statskassen.

Et tredie mindretal (V. Heegaard) ønskertilskudsydelse til grundforbedringsarbejderbegrænset til arbejder, hvor der i videstmuligt omfang anvendes arbejdskraft, derhenvises til det pågældende arbejde af ar-bejdsanvisningsmyndighederne.

Et fjerde mindretal (Thomas Christensen)foreslår, at grundforbedring og vandingsan-

læg i henhold til det foreliggende lovforslagfremmes ved at give adgang til statslån tilen rimelig rente. Derimod bør statstilskudikke ydes.

Det bemærkes endelig, at finansministe-riets repræsentant har taget forbehold medhensyn til ydelse af tilskud og endvidere øn-sker, at finansministeren inddrages i de vedfastsættelse af det særlige tilskud efter lov-forslagets § 9, stk. 2, forudsatte forhandlin-ger mellem landbrugsministeren og arbejds-ministeren.

2. Størrelsen af grundforbedringsdlskud.

Det er under kommissionens forhandlingerfremhævet, at der næppe som forudsat i detaf det særlige udvalg fremlagte beregningervil opnås nogen større besparelse i de sam-lede udgifter for et drænings arbejde vedmaskinanvendelse fremfor ved håndkraft,når henses til, at arbejdet skal udføres på ensådan måde, at det kan godkendes af de til-synsførende myndigheder.

Under henvisning hertil mener det fler-tal af kommissionen, der efter det under 1anførte kan gå ind for en fortsat tilskuds-ydelse, at tilskud til grundforbedringsarbej-der fremtidig bør fastsættes til 25 pct. af desamlede udgifter. Eet medlem (H. Nor-mann) mener dog at burde godkende detsærlige udvalgs indstilling om 20 pct. til-skud.

Medlemmerne Anders Andersen, NielsEriksen, Albert Hansen, A. U. Juhl, PeterLarsen, A. Pilegaard Larsen, Kr. Nielsen,E. Mourier og H. C. Toft har ønsket tilføjeten bestemmelse om, at der for større vand-løbsreguleringer kan ydes et højere tilskudtil samtlige udgifter under henvisning til, atsådanne reguleringer ofte vil være en forud-sætning for en senere detaildræning af dei reguleringen interesserede arealer.

3. Omfanget af arbejdsydelser, der kan ind-drages under tilskudsberegning.

Kommissionen har særlig drøftet det i dennævnte beretning anførte om, at de anlægs-

10

udgifter, hvoraf tilskud beregnes, ikke børomfatte arbejdsydelse fra den pågældendeejer eller hans faste folk. Til støtte for dettestandpunkt kan henvises til, at der med denforeslåede grundforbedringslov tilsigtes envidere anvendelse af maskiner særlig til dengrovere del af jordarbejdet, at en indregningaf egen arbejdsydelse vil kræve omfattendekontrolforanstaltninger med hensyn til be-regning af arbejdsløn afhængig af jordbunds-forhold o. s. v. samt at en tilstrækkelig godudførelse af et grundforbedringsarbejde måkræve, at der anvendes øvet mandskab tilalle dele af arbejdet. For den modsatte op-fattelse kan anføres, at en indregning vil til-stræbe den størst mulige udnyttelse af den tillandbrugserhvervet knyttede arbejdskraft, aten beregning af eget arbejde må være muligpå tilstrækkeligt sikkert grundlag efter over-slagets overenskomstmæssige priser, der god-kendes af grundforbedringsudvalg og at entilsvarende mulighed er gennemført i ad-skillige andre lande.

Herefter har følgende medlemmer afkommissionen: Sv. Aistrup, P. Nyboe An-dersen, V. Brorson, Thomas Christensen,Kurt Hansen, Viggo Heegaard, Fr. Heick,V. Hornslet, H. Normann, V. E. Pedersen,Carl Petersen, Karl Skytte, Mads Sig Stef-fensen, Fr. Teichert og N. Wermuth tiltrådtberetningens standpunkt om, at der ikke børydes statstilskud til eget arbejde.

Følgende medlemmer: Anders Andersen,Johs. Dons Christensen, Niels Eriksen, PeterJørgensen, A. U. Juhl, N. Kjærgaard, PeterLarsen, A. Pilegaard Larsen, E. Mourier, Kr.Nielsen, Kr. Skovgaard, Chr. Speggers, H. C.Toft, Fl. Tolstrup og Emanuel Vestbo, fin-der derimod, at eget arbejde bør indregnessom en tilskudsberettiget udgift. H. C. Tofthar herved givet udtryk for som sin opfat-telse, at tilskudsbeløb til eget arbejde skalindregnes i den pågældendes skattepligtigeindkomst på linie med andre arbejdsskabtefortjenester.

Medlemmerne Albert Hansen og AxelSørensen har givet udtryk for, at anvendelseaf maskiner fortrinsvis vil finde sted ved

de større grundforbedringsarbejder, og atde mindre grundforbedringsarbejder ofte vilhave vanskelighed ved at få arbejdet udførtmaskinelt; disse medlemmer finder derfor,at der alene bør være mulighed for at ladestatstilskud omfatte ejerens eget arbejde forde mindre gmndforbedringsarbejders ved-kommende og under betryggende kontrol.

4. Lånefinansieringens form.

Under forhandlingerne i arbejdsudvalget ogkommissionen har man indgående drøftetspørgsmålet om formen for lånefinansieringaf udgifterne til grundforbedringsarbejder.

Det er i kommissionen den overvejendeopfattelse, at der fortsat i lovgivningen børvære særlige regler for lettelse af finansierin-gen af gmndforbedringsarbejder, medensder med hensyn til finansieringsformen lige-som i det særlige udvalg har gjort sig for-skellige opfattelser gældende.

Et flertal af kommissionens medlemmerkan gå ind for, at almindelige grundforbed-ringsarbejder fortsat finansieres ved fortrins-prioriterede lån ydet af private kreditinsti-tutter. Der er iøvrigt afgivet forskellige idé-indstillinger vedrørende de fremlagte lovfor-slag og om andre muligheder for en passen-de finansiering, således som det fremgår afkommissionens forslag nedenfor.

5. Omfanget af foranstaltninger, der kanbehandles efter grundforbedringslov giv -ningen

Der er i kommissionen enighed om, at detsærlige udvalgs forslag til en afgrænsning afgrundforbedring indenfor jordbruget kan til-trædes.

Et flertal indenfor kommissionen mener,at udførelse af vandingsanlæg fortsat bør be-handles efter grundforbedringslovgivningen,dog kun for de faste deles vedkommende,således som hidtil praktiseret, medens etmindretal (Sv. Aistrup, P. Nyboe Andersen,Kurt Hansen, V. Hornslet, V. E. Pedersen,

11

Kr. Skovgaard og Fl. Tolstrup) mener, atvanding bør udgå som en foranstaltning ef-ter grundforbedringsloven.

Kommissionens forslag.

På grundlag af de stedfundne forhandlin-ger og med henvisning til foranstående be-mærkninger anbefaler et flertal af kommis-sionens medlemmer (samtlige medlemmermed undtagelse af P. Nyboe Andersen, Ths.Christensen, Kurt Hansen, V. Heegaard,Carl Petersen, Kr. Skovgaard og Fl. Tol-strup) det vedføjede forslag I til lov omgrundforbedring, men således at dette fler-tal, dog med undtagelse af H. Normann,indstiller, at tilskudssatsen efter lovforsla-gets § 9, stk. 1, fastsættes til 25 pct.

Et mindretal (Kurt Hansen og Carl Pe-tersen) kan give tilslutning til forslag I, mensåledes at forslagets bestemmelser om ydel-se af statstilskud udgår.

Et mindretal (V. Heegaard) kan give til-slutning til forslag I, men således at stats-tilskud kun ydes, når der til grundforbed-ringsarbejderne benyttes anvist eller henvistarbejdskraft.

Et mindretal (P. Nyboe Andersen, Kr.Skovgaard og Fl. Tolstrup) går ind for det

vedføjede forslag II. For P. Nyboe Ander-sens og Fl. Tolstrups vedkommende dog så-ledes, at forslagets bestemmelser om ydelseaf statstilskud udgår.

Et mindretal (Ths. Christensen) foreslår,at grundforbedring og vandingsanlæg i hen-hold til det foreliggende lovforslag fremmesved at give adgang til statslån til rimeligrente. Derimod bør statstilskud ikke ydes.

Finansministeriets repræsentant har tagetforbehold med hensyn til ydelse af tilskudog ønsker endvidere indføjet, at finansmini-steren inddrages i de ved fastsættelse af detsærlige tilskud efter lovforslagets § 9, stk. 2,forudsatte forhandlinger mellem landbrugs-ministeren og arbejdsministeren.

Medlemmerne Sv. Aistrup, V. Hornslet,Kurt Hansen, V. E. Pedersen, Kr. Skov-gaard, Fr. Teichert og Fl. Tolstrup ønskerikke vanding medtaget under grundforbed-ringslovens bestemmelser.

Erhvervsrådet for Gartneri og Frugtavl(A. Stauning), der har deltaget i forhand-lingerne, tiltræder flertallets indstilling, her-under at vanding medtages under grundfor-bedringslovens bestemmelser.

Idet henvises til det i det foranståendeanførte afgiver kommissionen hermed dennebetænkning til landbrugsministeriet.

København, den 12. marts 1964.

Sv. Aistrup

V. Brorson

Niels Eriksen

Viggo Heegaard

A. U.Juhl

A. Pilegaard Larsen

Kr. Nielsen

Carl Petersen

Chr. Speggers

Fr. V. Teichert

Emanuel Vestbo

Anders Andersen

Johs. Dons Christensen

Albert Hansen

Fr. Heick

Peter Jørgensen

Peter Larsen

H. Normann

Kr. Skovgaard

M. Sig Steffensen

H. C. Toft

N. Wermuth

P. Nyboe Andersen

Ths. Christensen

Kurt Hansen

Vald. Hornslet

N. Kjærgaard

E. Mourier

V. E. Pedersen

Karl Skytte(formand)

Axel SørensenFl. Tolstrup

V. S. Begtorp Sv. Lorenzen

12

BILAG

REDEGØRELSEFOR

GRUNDFORBEDRINGSLOVGIVNINGEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

Oversigt over det i redegørelsen optagne tabelmateriale 18Kap. I: Indledning. Udvalgets beretning 19Kap. II: Oversigt over udviklingen 21

a. Grundforbedringslovgivningens formål 21b. Grundforbedringsarbejdets omfang 22

Kap. III: Lovgivningens særregler 25a. Fortrinspanteretten 25b. Statslån 27c. Andre lån 30d. Tilskudsreglerne 31e. Afdragsfrihed 33f. Grundforbedringsudvalg, tilsyn m. v 34g. Afvandingskommissionerne 37h. Maskinanvendelse ved grundforbedringsarbejder 39i. Statens medvirken ved grundforbedringsarbejder i andre lande 44

Kap. IV: Rentabilitetskravet 46a. Dræningsarbejder 47b. Vanding 51c. Mergling og kalkning 55d. Kultiveringsarbejder 55

Kap. V: Grundforbedringsarbejdernes beskæftigelsesmæssige betydning 58Kap. VI: Den samfundsøkonomiske vurdering af grundforbedringsarbejder 65Kap. VII: Resumé. Udvalgets overvejelser og indstilling. Ændringsforslag til grundfor-

bedringsloven 70Bilag 1: Oversigt over grundforbedringslove 85Bilag 2: Vejledende retningslinier for udarbejdelse af planer med beskrivelse og over-

slag m. v. for dræningsarbejder under grundforbedringsloven 86Bilag 3: Vejledende retningslinier for udarbejdelse af planer med beskrivelse og over-

slag m. v. for mekaniske vandingsanlæg under grundforbedringsloven 88

Tabel 1:Fig. 1:Fig. 2:Tabel 2:Tabel 3:Tabel 4:Tabel 5:Tabel 6:Tabel 7:

Tabel 8:

Oversigt over det i redegørelsen optagne tabelmateriale m. v.

Grundforbedring i tiden 1937-1962 22Samlet drænet areal 1850-1960 23Den årsvise dræningsvirksomhed 1920-1962 23Afvandingstilstanden i forskellige europæiske lande 24Oversigt over vilkårene for statslån og tilskud til grundforbedringsarbejder . . 28Grundforbedringslån - og tilskud af statskassen i årene 1933/34-1940/41 . . . 29Grundforbedringslån - og tilskud af statskassen i årene 1941/42-1962/63 . . . 29Afviklingen af statslån til grundforbedring 30Udlån på grundlag af Danske Landkreditforeningers fælles kasseobligationertil berigtigelse af grundforbedringslån 31Beregning af statstilskud i forbindelse med statslån til grundforbedring (bort-set fra kalkning) 33Omkostninger, tilskud og lodsejerandel pr. ha for dræningsarbejde 45Omkostninger i gennemsnit pr. ha ved dræning udført af hedeselskabet 47Oversigt over udenlandske rentabilitetsundersøgelser 49Udbytte i hollandsk forsøg med konstant vandstand 50Udbytte i hollandsk forsøg ved forskellig vandstand 50Årlige afskrivningsbeløb over varierende åremål med forskellig anlægsudgift.Udgift omregnet til kornmængde efter varierende priser 52Vanding i sædskifteforsøg ved St. Jyndevad 1950-59. Vandtilførsel og mer-udbytte i gennemsnit pr. år 54Vandingsforsøg ved St. Jyndevad 1950-55. Merudbytte for den tilførte gød-ning, 100 f. e. pr. ha og år 54Oversigt over de efter grundforbedringsloven udførte vandingsanlæg 54Merudbytte, omkostninger og nettoudbytte ved vanding 56Oversigt over udgifter, herunder til arbejdsløn, samt statstilskud og antal ar-bejdstimer ved grundforbedring 1931-42/1962 59Arbejdsmændenes beskæftigelsesforhold samt beskæftigelsen ved grundfor-bedring 60Antal ledige arbejdsmænd og beskæftigede ved grundforbedring 61Sommer- og vintergennemsnit af beskæftigelse ved grundforbedring 62Sommer- og vinterbeskæftigelse ved grundforbedring 63Landbrugets bruttoinvesteringer i årets priser 1947-61 66Foderforbrugets fordeling på udenlandsk og dansk foder 68

Kapitel I.

INDLEDNING. UDVALGETS BERETNING

Til

Landbokommissionen af 1960.

Ved skrivelse af 9. juli 1962 nedsatte land-bokommissionen nærværende udvalg medden opgave at foretage en undersøgelse ogalmindelig vurdering af afvandingsarbejdersrentabilitet og til kommissionen at afgiveberetning og indstilling, og hvis opgaver iøv-rigt skulle være

1. at fremskaffe en samlet oversigt over ud-førte arbejder under grundforbedringslo-ven og landvindingsloven fra disse lovesvedtagelse og indtil udgangen af sidstefinansår,

2. at fremkomme med en vurdering af denøkonomiske betydning under vekslendeerhvervsøkonomiske vilkår af de foran-staltninger, der sammenfattes under be-tegnelsen grundforbedring og landvin-ding, d. v. s. afvanding (ved dræning ogvandløbsregulering samt pumpning), van-ding, rydning, kultivering, mergling oggødskning og endelig tørlægning af vand-arealer (ferskvandssøer eller arealer afsøterritoriet).I forbindelse med vurderingen bør derfremlægges såvel landøkonomiske somnationaløkonomiske rentabilitetsberegmin-ger for enkelte karakteristiske landvin-dings- og grundforbedringsopgaver,

3. at foretage en vurdering af begrundelsenfor en fortsat lovgivning om tilskud oglåneydelse på dette område fra det of-fentlige samt af en sådan lovgivnings ind-pasning i det danske erhvervslivs pro-duktionsvilkår både landbrugsmæssigt setog som led i landets samlede investe-

ringsprogram, sådan som det kan tæn-kes, at vilkårene vil forme sig i de kom-mende år, når der tages hensyn til dansktilslutning til fællesmarkedet,

4. at fremkomme med forslag til retnings-linier for en revision af grundforbedrings-loven og landvindingsloven.

Udvalget har haft følgende sammensæt-ning:Departementschef V. Hornslet, Landbrugs-

ministeriet, formand,direktør Fr. Heick, Det danske Hedeselskab,professor, dr. agro. H. C. Aslyng, Den kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole,professor K. Skovgaard, Den kgl. Veterinær-

og Landbohøjskole,forstander Johs. Ridder, Det landøkonomi-

ske Driftsbureau,professor., cand. polit. Poul Milhøj, Han-

delshøjskolen i København,ekspeditionssekretær C. Flensborg, Fiskeri-

ministeriet,kontorchef Chr. Lund, Arbejdsministeriet,

ogprofessor, dr. phil. R. Spärck, Naturfred-

ningsrådet.

I udvalgets møder har desuden deltagetkontorchef Chr. Gulmann, Landbrugsmini-steriet, og civilingeniør B. S. Andersen, Sta-tens Landvindlngsudvalgs Ingeniørkontor.

Fuldmægtig Sv. Lorenzen, Landbrugsmi-nisteriet, har fungeret som sekretær for ud-valget.

Udvalgets drøftelser har fundet sted i 8møder, nemlig den 18. juli 1962, hvor mandrøftede tilrettelæggelsen af det af Landbo-kommissionen ønskede undersøgelsesarbej-de, samt den 20. august 1963, den 3. sep-

19

tember 1963, den 3. oktober 1963, den 13.november 1963, den 18. december 1963,samt den 15. og 22. januar 1964, hvor manforuden en fortsættelse af arbejdet med hen-syn til de af landvindingsloven omfattedeafvandingsarbejder m. v., der vil blive be-handlet i anden del af udvalgets redegørel-se, har drøftet forholdene omkring grund-forbedringslovgivningen.

Udvalget har udarbejdet den i de følgendekapitler II-VII anførte redegørelse, hvorafkapitel II omfatter en oversigt over udvik-lingen i grundforbedringslovgivningens for-mål og af grundforbedringsarbejdets om-fang, kapitel III en gennemgang af grund-

forbedringslovens særregler, kapitel IV enundersøgelse af den landøkonomiske renta-bilitet, særlig for dræning og vanding, kapi-tel V en gennemgang af de beskæftigelses-mæssige interesser i grundforbedringsarbej-der og kapitel VI en oversigt over de mo-menter, der må indgå i en samfundsøkono-misk vurdering af grundforbedringsarbejder.Endelig gives der i kapitel VII et resuméover lovgivningens nuværende stilling og enredegørelse for udvalgets overvejelser ogindstilling til de særlig fremdragne proble-mer og i forbindelse hermed forslag til æn-dringer i grundforbedringsloven.

20

Kapitel II.

OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN

Afledning af overfladevand fra dyrket jordhar formentlig i nogen udstrækning fundetsted sålænge, der har været drevet ordnetagerbrug. Oprindelig og gennem lange tidervar dette et frivilligt arbejde, men senerefinder man forpligtende bestemmelser her-om i de gamle byvedtægter. Fra 1777 sø-ger Det kgl. danske Landhusholdningssel-skab at fremme interessen for vandafled-ning ved i en længere årrække at uddelepræmier for udgrøftning af vandlidendearealer, men en egentlig omend i alminde-lighed utilstrækkelig afvanding af de dyr-kede arealer fandt dog først sted, da dernavnlig i årene 1830-50 anlagdes fastlig-gende systemer af åbne grøfter.

En mere rationel form for detailafvandingblev muliggjort ved anvendelse af drænrør,der efter engelsk forbillede tog sin begyn-delse omkring 1850. I de følgende årtiergennemføres dræning i vidt omfang, især ikornegnene på Øerne og i Sydøstjylland,men interessen taber sig igen efter land-brugsproduktionens omlægning i 1870-80,hvorefter husdyrbruget træder i forgrundenog delvis opbygges på import af fodermidler.Især efter 1910 udføres der dog påny dræ-ningsarbejder i stort omfang.

a. Grundforbedringslovgivningens formål.

En statslig medvirken ved tilskyndelse tilgrundforbedringsarbejder bestod før 1920dels i en bestemmelse i vandløbslov 1859§ 13, hvorefter indenrigsministeriet for-skudsvis kunne udrede projekteringsomkost-ninger for dræningsplaner, og dels i en fi-nanslovhjemmel til ydelse af lån til hede-kommuner til videre udlån til landmænd;denne angik indtil 1896 kun opdyrkning af

heder, men derefter tillige afvanding og kul-tivering af moselodder. I den første egent-lige grund forbedringslov af 1921 blev grund-forbedring af ager og eng forstået som af-vanding, vanding, mergling, inddæmning,inddigning og tillige nykultur af heder ogmoser. Fra 1926 udgår inddæmning af lo-vens formålsbestemmelse, der i 1933 udvi-des med kalkning, i 1940 med grundfor-bedring af skovarealer, i 1941 med andreudyrkede arealer end heder og moser,d. v. s. istandsættelse og udjævning af grus-grave, lergrave o. lign., samt i 1949 medplanering af tørvegrave.

I 1937 blev der i grundforbedringslovenindsat en bestemmelse om tilskud til anlægog hovedistandsættelse af private veje, nårarbejdet er et naturligt led i grundforbed-ringen og vejen optages som offentlig, mendenne regel bortfaldt i 1951.

Før 1933 angik grundforbedringslovenalene enkeltmandsarbejder, men ved lov nr.106 af 31. marts 1933 blev der givet ad-gang til ydelse af statslån til afvanding, van-ding, mergling og kalkning, der udføres afflere lodsejere i forening, samtidig med, atder i sådanne sager kunne ydes tilskud tilarbejdslønnen til arbejdsløse og fra 1935også til rørudgiften for så vidt arbejdet be-stod i rørlægning af mindre vandløb. Fra1941 indføres tillige lån til fællesarbejdervedrørende kultivering af heder, moser ogandre udyrkede arealer, der f. eks. er ind-vundet ved landvindingsarbejder.

Som en almindelig karakteristik kan an-føres, at grundforbedringslovgivningen såle-des i begynd elsen angik støtte i form afstatslån på lempelige vilkår til særlige for-mål. Fra 1921 ydes statslån til særligt van-

21

skeligt stillede landmænd, som ikke kunneopnå lån andetsteds, til nærmere angivne,mere almindelige grundforbedringsopgaver.

Ved lov nr. 106 af 31. marts 1933 træ-der særlig beskæftigelsesmæssige momenterind og der gennemføres en generel tilskuds-ordning samtidig med, at der tillægges grund-forbedringslånene fortrinsret og gennemfø-res kontrolordninger gennem grundforbed-ringsudvalg samt særlige vandløbsretlige be-stemmelser ved nedsættelse af afvandings-kommissioner.

I 1935 opnås der mellem vedkommendefolketingsudvalg og landbrugsministeren bl. a.enighed om, at der måtte fremsættes for-slag til en varig grundforbedringslov, hvorså vidt muligt fortrinsretten bevaredes; pådette grundlag gennemføres lov nr. 33 af26. februar 1937, hvorefter grundforbed-ringsarbejder finansieres med lån af privatepengeinstitutter i forbindelse med statstil-skud. På grund af de særlige forhold i 1940—45 genindføres muligheden for statslån vedsiden af de nævnte andre lånemuligheder.

På baggrund af ønsket om at afdæmpearbejdsløshedens omfang under besættelsenindførtes i 1941 en let adgang til at få til-skud til mindre grundforbedringsarbejder,dog ikke dræningsarbejder. Bestemmelserneherom opretholdtes under de ændrede for-hold i efterkrigsårene, indtil der i 1951 sketeen neddæmpning af grundforbedrings aktivi-teten med statsstøtte gennem nedsættelse aftilskudssatsen, strengere administration afreglerne om anvendelse af arbejdskraft ogbeskæring af midlerne til ydelse af statslån.Denne stramning opretholdtes efter at deri 1957 - væsentlig af landøkonomiske år-sager - påny blev gennemført en forhøjelseaf tilskudssatsen ved den gældende lov (lov-bekendtgørelse nr. 104 af 3. april 1957).

b. Grundjorbedringsarbejdets omfang.

Ifølge Statistisk Tabelværk blev der i perio-den 1850-1881 drænet ca. 500.000 ha.Ifølge en i 1929 på grundlag af produk-tionsstatistikken for drænrør foretagen op-gørelse udgjorde det drænede areal i Dan-

mark på dette tidspunkt 804.790 ha; påsamme grundlag antages det, at der i perio-den 1930-1937 er drænet ca. 100.000 ha.Fra 1937-1963 er der drænet ialt ca.490.000 ha efter grundforbedringsloven,jfr. den i tabel 1 givne oversigt.

Tabel 1. Egentlige grundforbedringsarbejder,der indtil 31. december 1962 er udført i hen-hold til lov af 26. februar 1937 med tillægsamt i henhold til lov nr. 240 af 25. april

1949 med tillæg.Dræning 489.829,43 haVanding 14.720,77 haMergling 4.888,50 haKalkning 21.122,51 haNykultur af heder og moser . . . 6.071,01 haInddigning 1.589,40 haAntal arbejdstimer 103.492.523Udgifter til arbejdsløn 279.400.127 kr.Udgifter til rør 191.149.134 kr.Samlede udgifter 555.990.477 kr.Statstilskudets størrelse 206.913.712 kr.

1 Arbejdsløshedsrådets betænkning fra1936 anføres, at 1/10 af landets samledelandbrugsareal eller omkring 300.000 haanses for meget vandlidende.

I 1939 skønnedes det, at over 600.000ha af landbrugsarealet var mere eller min-dre vandlidende. Ved en i 1950 foretagenopgørelse på grundlag af tidligere foretagnesystematiske undersøgelser af et udsnit afDanmarks landbrugsareal og en opgørelseover de i mellemtiden grundforbedrede area-ler kom man til, at der stadig skulle væremere eller mindre vandlidende arealer istørrelsesordenen 350-400.000 ha eller no-genlunde svarende til de arealer, der ergrundforbedret i tidsrummet 1930—1950. Ifig. 1 er givet en grafisk fremstilling af ud-viklingen af det drænede areal i perioden1850-1960.

Ved en bedømmelse af grundforbedrings-arbejdets omfang må erindres, at en betyde-lig del af de tidligere drænede arealer nutrænger til omdræning, idet den tidligeregennemførte afvanding ikke opfylder kra-vene til dyrkningssikkerhed og maskin an-vendelse m. v. Det er ikke muligt at give et

22

besternt skøn over størrelsen af omlægnings-arbejder, men det antages at dreje sig omet betydeligt behov, jfr. at det drænede arealallerede i 1881 var ca. 500.000 ha.

De svingninger i grundforbedringslovensanvendelse fra år til år, der desuden vilfremgå af oversigterne i tabellerne 4, 5, 14og 16, fremtræder med større tydelighed iden i figur 2 givne grafiske fremstilling afen årsvis opgørelse af Det danske Hedesel-skabs dræningsvirksomhed. Fremstillingenviser såvel antallet af grundforbedringssa-ger som de grundforbedrede arealer i hafor hvert af årene i perioden 1922-1962.Der iagttages en stærk stigning fra grund-forbedr ingsloven af 1933 op til 1938, et be-tydeligt fald omkring krigsudbruddet 1939-40, en stigning under krigens første år ogderefter nogen aftagen på grund af den

høje samlede beskæftigelsesgrad, indtil enfornyet stærk stigning satte ind i 1948 itakt med den tiltagende ledighed blandt ar-bejdsmændene. Derefter falder virksomhe-den på grund af finansieringsvanskelighe-der, lave priser på landbrugets produkterm. v.

Til tabe;! 1 kan iøvrigt oplyses, at van-dingsanlæg efter grundforbedringsloven (jfr.iøvrigt kapitel IV, afsnit b) særlig er udførtefter 195:5, samt at der i de senere år ikkeer udført væsentlige arbejder med merglingog kalkning efter grundforbedringsloven.

I tabel 2 (s. 24) er givet en oversigt overafvandings- og dræningstilstanden i forskel-lige europæiske lande.

23

Kapitel III.

LOVGIVNINGENS SÆRREGLER

I såvel den almindelige vandløbslovgivningsom de i tilslutning hertil givne særlove(grundforbedringsloven, landvindingsloven,lov om fremme af visse arbejder med rens-ning af vandløb m. m., lov om Tøndermar-sken, lov om Kolindsund m. fl.) har det væ-ret en forudsætning, at initiativet til foran-staltningens gennemførelse må tages af deinteresserede lodsejere.

Der er i tidens løb og af forskellige hen-syn indenfor grundforbedringslovgivningenudformet en del regler, der indebærer af-vigelser dels fra den almindelige vandløbs-lovgivnings øvrige bestemmelser og dels fraalmindelige principper indenfor de priori-tetsmæssige (tinglysningsmæssige) ejendoms-forhold. Disse regler er samlet og gennem-gået nedenfor under a-h, idet der tillige itabel 8 er givet en samlet oversigt overlånevilkårene siden 1953/54 sammenholdtmed de vilkår, der i de enkelte år underhensyntagen til det almindelige renteniveauville være gældende for almindelige 1. prio-ritets-lån i det normale lånemarked.

Under punkt i er der endelig givet ensummarisk redegørelse for statens medvir-ken i andre lande ved gennemførelse af af-vandingsforanstaltninger, idet en mere ind-gående fremstilling vil blive givet i andendel.

a. Fortrinspanteretten.

Den ved lov nr. 150 af 1. juli 1927 omtillæg til lov om vands afledning og afbe-nyttelse af 28. maj 1880 for pengebidraghjemlede fortrinsret (nemlig svarende til densom tilkommer de på faste ejendomme hvi-lende skatter) angik for reguleringsarbejderkun offentlige vandløb og kunne derfor nor-

malt ikke få betydning for grundforbedrings-arbejder. Dette er ændret ved vandløbslov1949 § 97, stk. 2, 2. pkt., hvorefter vand-løbsretten kan bestemme, at der til frem-skaffelse af fastsatte anlægsbidrag skal kun-ne gives pant i den afgiftspligtige ejendomforud for andre hæftelser af privatretlig op-rindelse på de af vandløbsretten fastsattevilkår; denne regel har dog ikke større be-tydning for grundforbedringsarbejder, idetdisse normalt kan udføres uden vandløbs-rettens mellemkomst.

Allerede ved behandlingen af lov nr. 279af 1921 om grundforbedringslån gik min-dretallet i folketingsudvalget med udgangs-punkt i betænkningen fra Landbokommis-sionen af 14. marts 1911 stærkt ind for, atder gives grundforbedringslån »en Fortrins-stilling forud for andre Pantehæftelser paavedkommende Ejendom, i Lighed med, hvadder er bestemt i Lov af 28. Maj 1880 omVands Afledning og i Digelovene af 10.April 1894 § 12 og 30. April 1909 § 4.«

Fortrinsret for grundforbedringslån afstatskassen blev imidlertid først indført vedlov nr. 106 af 31. marts 1933. På sammemåde som for ydelser til dige- og pumpe-lag samt mergelselskaber fik grundforbed-ringslåneru fortrinsret som for kommunaleskatter, idet man efter arbejdets karakter ogformål »må gå ud fra, at kreditorernes panti den pågældende ejendom væsentligt for-bedres ved det pågældende arbejde«. Detfremgår dog af bemærkningerne til lovfor-slaget, at det også skyldtes hensynet til kom-munernes vanskelige stilling, at man erstat-tede kommunegarantien for grundforbed-ringslån (jfr. afsnit b) med fortrinspante-retten.

25

Ved grundforbedringsloven af 1937 blevder i grundforbedringsudvalgene optaget etmedlem repræsenterende kreditforeninger,hypotekforeninger, banker og sparekasserm. v. og udnævnt efter forhandling med in-denrigsministeren og handelsministeren.

Denne repræsentation udgik ved grund-forbedringsloven af 1951 og der er hereftertil sikring af efterpanthavernes interesser ud-viklet følgende praksis i forbindelse medgodkendelse af fortrinspanteret for grund-forbedringslån:

1. Landbrugsministeriet indhenter en udta-lelse fra kredit- og hypotekforeninger, så-fremt nettogrundforbedringslånet i for-bindelse med restgælden på kredit- oghypotekforeningslånet overstiger den gæl-dende ejendomsværdi.

2. Landbrugsministeriet indhenter tillige enudtalelse fra de andre panthavere, dogbortset fra kreditorer efter sælgerpante-breve og aftægtsnydere, hvis pantesikker-hed for restgælden ved fortrinslånets ting-lysning vil være placeret udover 150 pct.af ejendomsværdien.

Såfremt efterpanthaverne ikke kan god-kende fortrinslånets optagelse, gives der nor-malt afslag fra landbrugsministeriet, også ide tilfælde, hvor grundforbedringslånet ag-tes optaget i kreditforening eller andet privatpengeinstitut.

Det bemærkes, at ovennævnte praksis iperioder, hvor det af bevillingsmæssige grun-de har været usikkert, om tilskud til grund-forbedringsarbejdet kan opnås, har væretbaseret på grundforbedringslånenes brutto-beløb.

I Realkreditkommissionens betænkning af1956 er fortrinspant for grundforbedrings-lån grupperet under viljesbestemte pante-retsprivilegier med pant i fast ejendom ogtilbehør, sammen med lån til mergling,staldhygiejne og landvinding, hvilke privi-legier er begrundet i versio in remprincippet,idet udgifterne tilfører eller tilsigter at til-føre ejendommen tilsvarende forbedringer.

Realkreditkommissionen anførte, at veler den samlede udlånskapital af viljesbe-stemte fortrinsprioriteter et forsvindende be-løb, selv om det blot sættes i forhold tilkreditforeningernes samlede udlån i land-brugsejendomme på godt 2 1/2 milliard kr.,men da det er en kendsgerning, at fortrins-prioriteterne har indflydelse på kreditinsti-tutionernes låneudmåling, idet realkredittenved enhver låneudmåling må regne med mu-ligheden af en senere forringelse af pante-sikkerheden gennem indskydelse af forud-prioriterede panterettigheder og derfor gene-relt må sænke låneudmålingen, gik et fler-tal indenfor kommissionen, først og frem-mest repræsenterende realkreditinstitutioner-ne, ind for, at den bestående ordning ændressåledes, at grundforbedringslån ydes udenfortrinsprioritet.

Realkreditkommissionen fremsatte tilligefølgende forslag under forudsætning af, atfortrinspanteretten bevares:

1. Nedsættelse af den afdragsfri periode fra3 til 1 år.

2. Nedsættelse af afdragstiden for kalk-ningslån fra 7 til 5 år.

3. Landbrugsministeriet og ikke grundfor-bedringsudvalget skal godkende en even-tuel 20 års afdragstid for lån til regule-ring af offentlige vandløb.

4. Offentliggørelse i statstidende af pante-breve for grundforbedringslån under etsærligt rubrum.

5. Genindførelse af realkreditinstitutioner-nes repræsentation i grundforbedringsud-valgene og således, at repræsentanten al-tid skal være berettiget til at kræve sagenforelagt de i vedkommende ejendom in-teresserede realkreditinstitutioner til ud-talelse.

Et flertal indenfor kommissionen gik til-lige - fortrinsrettens bevarelse ligeledes for-udsat - ind for, at

6. realkreditinstitutionerne skal kunne mod-sætte sig fortrinsprioritering med grund-forbedringslån.

26

Vedrørende ovennævnte forslag bemær-kes:

ad 1. Ved behandlingen af grundforbed-ringsloven af 1957 var under henvisning tilrealkreditkommissionens betænkning fore-slået, at den afdragsfri periode nedsættesfra 3 til 1 år.

Folketingsudvalget fandt imidlertid, atdette var for vidtgående, idet arbejdernesnyttevirkning næppe vil indtræde så hurtigt,hvorfor man foretrak en afdragsfri periodepå 2 år. Samtidig forhøjedes rentesatsen fraforslagets 5 1/2 pct. til 6 pct.

ad 2 og 3. Realkreditkommissionens for-slag er gennemført ved grundforbedringslo-ven af 1957.

ad 4. Kommissionens forslag er gennem-ført ved justitsministeriets anordning af 30.august 1958, jfr. tinglysningsanordning §13, stk. 1, 2. pkt., hvorefter pantebreve forgrundforbedringslån i tinglysningslisten ogtingbladet anføres i særskilte afsnit efter deøvrige grupper af dokumenter.

ad 5. Folketingsudvalget fandt ved be-handlingen af grundforbedringsloven af1957 ikke anledning til påny at indsætterepræsentanter for realkreditinstitutionernesom medlemmer af grundforbedringsudval-gene.

ad 6. Forslaget er ikke foreslået gennem-ført. Det bemærkes, at landbrugsministerietikke efter ændringen af tinglysningsanoird-ningen, jfr. ad 4, har modtaget henvendel-ser fra realkreditinstitutioner angående for-svarligheden af ydelse af konkrete grund-forbedringslån.

b. Statslån.

De tidligste lån til grundforbedringsarbejder,nemlig lån til hedekommuner til videre ud-lån til opdyrkere af hede- og moselodder,blev forrentet med 4 pct. p. a. og efter 5års afdragsfrihed amortiseret med en årligydelse på 4 1/2 pct. i 10 år, hvorefter ydel-sen androg 6 pct. p. a. Sådanne lån er ydeti henhold til finanslovene for 1875/76,1894/95, 1896/97 og 1919/20. Disse låns

samlede restgæld androg pr. 31. marts 1963ca. 9.000 kr.

Ved lov nr. 279 af 6. maj 1921 blev dergivet hjemmel til at yde egentlige grundfor-bedringslån af statskassen. Ifølge bemærk-ningerne til lovforslaget havde der gennemen længere årrække fra forskellige sider væ-ret fremsat ønsker og forslag om, at der ibetydeligt omfang skulle ydes lån af stats-kassen til grundforbedring af jord. Lovenskulle først og fremmest tage sigte på atskaffe midler til sådanne jordbrugere, somikke ad de sædvanlige kreditveje kunneskaffe sig midler på overkommelige vilkår.

Uden for lovens område blev der i hen-hold til hjemmel på de årlige finanslove ogtillægsbevillingslove ydet grundforbedrings-lån til sammenslutninger, og den foran om-talte hjemmel til at yde lån til hedekommu-ner til videre udlån til opdyrkere af hede-og moselodder blev gentaget på senere fi-nanslove og tillægsbevillingslove.

Efter 1921 er der indført forskellige æn-dringer i vilkårene for statslån, således somdet fremgår af tabel 3 (s. 28).

Efter at A rbejdsløshedsrådet i sin betænk-ning af 21. januar 1935 havde udtalt sigfor en väsentlig lempelse af vilkårene forog en betydelig udvidelse af grundforbed-ringsarbejclerne, idet disse arbejder måtteantages dels at være af stor betydning forgennemførelse af en intensiv og formålstjen-lig udnyttelse af landbruget over hele lan-det, hvoraf en meget betydelig del endnuer vandlidende og kalktrængende, dels i sær-lig grad at kunne afhjælpe arbejdsløsheden,gennemførtes ved lov nr. 106 af 31. marts1933 mer,; generelle regler om statslån ogtilskud til grundforbedringsarbejder, jfr. ta-bel 3, hvori er angivet de siden gennem-førte ændringer i denne lovgivning.

Af de samlede bevillinger indtil 1. april1933 er anvendt 6.835.105 kr. til lån og532 kr. til tilskud.

I tabel 4 er angivet størrelsen af de i fi-nansårene 1933/34-1940/41 udbetalte låne-og tilskudsbeløb. Det bemærkes, at belø-bene efter 1937, hvor statslån bortfaldt, re-

27

præsenterer udbetalinger i henhold til tid-ligere givne tilsagn.

Efter at adgangen til at opnå statslån tilgrundforbedringsarbejder var bortfaldet vedlov nr. 33 af 26. februar 1937, som bemyn-digede kreditforeningerne foruden andrepengeinstitutter og private, jfr. afsnit c, tilat yde lån mod fortrinspanteret til de om-handlede formål, blev der ved lov nr. 596af 14. november 1940 påny tilvejebragt ensådan hjemmel, der siden stadig er fornyet- senest ved lov nr. 55 af 18. marts 1957,jfr. bekendtgørelse nr. 104 af 3. april 1957.

De senere ændringer i låne- og tilskuds-vilkår fremgår af tabel 3. I perioden 1940-47 afholdtes lånebeløbene af grundforbed-ringsfonden.

I tabel 5 (s. 29) er givet en oversigt overde siden 1940 ydede statslån og tilskud tilgrundforbedring, medens afviklingen af disselån siden 1939 er angivet i tabel 6.

Tabel 6. Afviklingen af statslån til grund-forbedring.

Restgæld pr. 31. marts.

Ai-Restgældmill. kr.

1939 23,21945 16,61948 11,31951 11,11954 25,61957 46,31959 53,91960 54,51961 53,31962 52,41963 52,8

c. Andre lån.

I regeringsforslaget til lov nr. 33 af 26. fe-bruar 1937, der som foran nævnt skullefremtræde som en permanent grundforbed-ringslovgivning, anførtes intet om, hvem derfremtidig kunne yde grundforbedringslån,men af motiverne fremgår, at der var tænktpå lån af såvel banker, sparekasser som pri-

vate. Under forslagets behandling fremsatteKreditforeningernes stående Fællesudvalgimidlertid ønske om, at der ved en ny be-stemmelse i forslaget hjemles kreditforenin-gerne adgang til at yde grundforbedringslånved serielån med statusmæssigt ansvar ogsådanne afdrag, som tilfredsstiller lovensfordringer. Dette krævede, at kreditfor-eningslovens forbud (jfr. § 24, stk. 3, i lov-bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1957)mod lån på under 30 år blev lempet. Kredit-foreningerne kunne herefter yde grundfor-bedringslån ved serielån med statusmæssigtansvar og således, at lånene i de første 3 årskulle afdrages med de for vedkommendekreditforening sædvanlige afdrag og dereftermed så store ekstraordinære afdrag, at til-bagebetalingen tilendebringes indenfor denfastsatte af dragstid på 10 år, dog at lån tilkalkning skal tilbagebetales ved ekstraordi-nære afdrag indenfor 5 år fra stiftelsen.

Med benyttelse af hjemmelen i kredit-foreningslovens § 3, stk. 1, hvorefter kre-ditforeninger med (indenrigs-) boligministe-riets samtykke kan samarbejde om obliga-tionsudstedelse m. v., besluttede landkredit-foreningerne (Kreditforeningen af jydskeLandejendomsbesiddere, Østifternes Kredit-forening, Kreditforeningen af Grundejere iFyens Stift, Den vest- og sønderjydske Kre-ditforening, Creditkassen for Landejendom-me i Østifterne, Kreditforeningen af Ejereaf mindre Ejendomme på landet i Jylland,Kreditforeningen for mindre ejendomme iØstifterne og Sønderjyllands Kreditforening)hver indenfor sit låneområde at yde grund-forbedringslån i kasseobligationer, der ud-stedes af et fælleskontor, jfr. de af inden-rigsministeriet den 11. oktober 1937 og 25.februar 1939 med senere ændringer stad-fæstede vedtægter. Kasseobligationerne af-tages til en forud for et vist tidsrum aftaltkurs.

I 1. grundforbedringsserie var den årligerente 4 3/4 pct., i 2. serie, 1. afd., der åbne-des i juni termin 1939, var renten 4 1/4 pct.p. a. i 2. serie, 3. afd. fra 1941 4 pct. p. a.,i 2. serie, 4. afd. fra 1945 3 1/2 pct. p. a.,

30

i 3. serie, 1. afd. fra 1949 4 1/2 pet. p. a.,i 3. serie, 2. afd. fra 1951 5 pct. p. a., i 3.serie, 3. afd. fra 1955 5 pct. p. a. og i 3.serie, 4. afd. fra 1960 5 1/2 pct. Ifølge ved-tægterne er det en betingelse for åbning afen ny serie, at mindst 4 kreditforeningerdeltager; Den vest- og sønderjydske Kre-ditforening har ikke deltaget i formidlingenaf grundforbedringslån efter åbningen af 2.serie, 4. afd., og Kreditforeningen af Ejereaf mindre Ejendomme på Landet i Jyllandefter åbningen af 3. serie.

Tabel 7. Udlån på grundlag af Danske Land-kreditforeningers fælles kasseobligationer til

berigtigelse af grundforbedringslån.

År

1937/38 . . .1938/39 . . .1939/40 . . .1940/41 . .1941/42 ..1942/43 . . .1943/44 ..1944/45 . . .1945/46 ..1946/47 . . .1947/48 . .1948/49 ..1949/50 ..1950/51 ..1951/52 ..1952/53 . .1953/54 . . .1954/55 ..1955/56 ..1956/57 . .1957/58 ..1958/59 . . .1959/60 ..1960/61 ..1961/62 ..

Antal lånunder

afvikling

158194030663816411440584021371434003166301731473278278522531920181817401768181818941894187718111699

Hovedstolkr.

233.2503.326.7005.633.5507.075.0007.819.1507.912.6508.373.7508.024.9507.451.1506.901.6006.785.9507.783.9008.885.1508.534.9008.609.8009.282.650

10.401.05011.266.65012.785.15014.625.00016.772.50017.563.60018.415.70019.038.65020.169.700

Restgældkr.

_

3.296.782,025.582.313,397.005.893,907.572.209,357.268.482,557.203.015,706.439.241,295.474.437,304.579.515,554.088.493,924.645.794,435.309.826,515.252.800,646.074.945,777.223.306,428.221.856,189.017.128,46

10.260.097,2111.628.758,4113.147.468,0713.216.032,0113.268.656,8112.854.282,4813.640.178,73

I tabel 7 er angivet de af det nævnte fæl-leskontor ved hvert regnskabsårs afslutning(31. marts) administrerede udlån. Udlånenehar udgjort ca. 3 mill, kroner årligt.

Pr. 31. marts 1953 anslog Realkreditkom-

missionen det samlede udlån af fortrins-prioriterede grundforbedringslån til knap 41mill, kr, der fordeler sig således:

Statskassen ca. 18,5 mill, kronerSparekasserne - 13,5 — -Kreditforeningerne - 6.0 -Bankerne - 3,0 - -

I alt . . ca. 41,0 mill, kroner

d. Tilskudsreglerne.

Udover det tilskudselement, der indeholdesi en for grundforbedringslån indrømmet af-dragsfrihed (fra 1921-33: indtil 5 år, fra1933: i 5 år, fra 1937: i 3 år og fra 1957:i 2 år, regnet fra lånets stiftelse), jfr. heromnedenfor i afsnit e, anvendelse af ustempletpapir (ligeledes fra 1921), en eventuel rente-fri periode (i årene 1933-1937) og even-tuel forrentning under markedsrente, kander om de egentlige tilskudsregler, idet deriøvrigt henvises til den skematiske oversigti tabel 3, oplyses følgende:

Allerede i 1926 fremsatte regeringen for-slag om tilskud »da de pågældende grund-forbedringsarbejder er i høj grad formåls-tjenlige, idet de forøger landbrugets produk-tionsevne og derved tjener det hele sam-funds tarv, og da disse arbejder derhos ibetydelig: omfang vil bidrage til at mildneden herskende arbejdsløshed.« Forslaget,hvorefter 4/5 af det til de enkelte arbejderbevilgede beløb (indenfor et maksimum på5.000 kr.) skulle ydes som lån, resten somtilskud, blev imidlertid ikke gennemført, ogførst ved lov nr. 281 af 2. november 1932gennemføres der regler om tilskud, nemligmed halvdelen af arbejdsløn til antagne ar-bejdsløse, som oppebærer understøttelse afarbejdsløshedskasser eller af det offentlige,idet der ved antagelsen til arbejdet fortrins-vis skulle komme i betragtning familiefor-sørgere og sådanne, som har forsikret sigmod arbejdsløshed. Af bemærkningerne tillovforslaget fremgår, at tilskud til arbejds-løn ikke kunne ydes, såfremt andragerenafskedige r sine egne arbejdere for at ladearbejdet udføre af arbejdsløse.

Ved lov nr. 106 af 31. marts 1933 fast-

31

sattes tilskudet til 1/3 af arbejdsløn bestemtsom foran anført, men endvidere kunnesom tilskud ydes 1/3 af udgifterne til ind-køb af drænrør og andre rør, såfremt dersamtidig ydes statslån. Ved forelæggelsen aflovforslaget i folketinget bemærkede land-brugsministeren, at der ved ændringen aftilskudssatsen fra halvdelen til trediedelenfor arbejdsløn må tages hensyn til den sam-tidig foreslåede rentefrihed i 2 år, idet »for-delen for den pågældende landmand ved atfå denne og et tilskud på 1/3 af arbejds-lønnen sikkert vil blive lige så stor som,når vedkommende fik halvdelen af arbejds-lønnen, som efter den gældende lov, menikke den her foreslåede rentefrihed i 2 år«.Det kan i denne forbindelse tilføjes, at detaf lovens motiver fremgår, at Arbejdsløs-hedsrådet havde udregnet, at 1/3 tilskud tilarbejdsløn svarer bedre til den besparelsei understøttelse, som det offentlige opnårved anvendelse af arbejdsløse til grundfor-bedringsarbejder. Forslaget om tilskud på1/3 til rørudgiften støttede sig ligeledes påindstilling fra arbejdsløshedsrådet.

Ved lov nr. 345 af 22. december 1934bortfaldt betingelsen om, at der skal hjem-tages statslån for at opnå tilskudsydelse,medens der indføres den stadig gældendebestemmelse om, at arbejdere, som vedovertagelsen var beskæftiget ved andre afgrundforbedringsloven omfattede arbejder,stilles lige med arbejdsløse, samt følgendeligeledes stadig gældende bestemmelse omarbejdsbetaling:

»Arbejdet vil være at vederlægge medden betaling, der i henhold til overenskomstmellem arbejdsgivere og arbejdere måttevære fastsat for tilsvarende arbejde, eller,hvor sådan overenskomst ikke foreligger, daefter overenskomst mellem de pågældendearbejdsgivere og arbejdere.«

De nævnte tilskud til arbejdsløn og rørvar fortsat gældende efter, at låneformid-lingen ved lov nr. 33 af 26. februar 1937var overtaget af kreditforeninger, banker,sparekasser o. a., men blev ved lov nr. 176af 13. april 1940 forhøjet til 50 pct., idet

det i bemærkningerne anførtes, at den sted-fundne stigning i udgifterne truede med atbringe standsning i grundforbedringsarbejder-ne. Denne tilskudssats gælder indtil lov nr.130 af 28. marts 1951, hvor den påny ned-sættes til 1/3, men ved lov nr. 164 af 24. maj1955 forhøjes til 50 pct. tilskud til arbejder iarbejdsløshedsøerne og ved lov nr. 55 af18. marts 1957 påny til 50 pct. for allearbejder. Der blev dog gennemført følgendeændringer i beregningsgrundlaget:

Tilskud til rør, der oprindelig var betin-get af, at der ikke herfor var betalt enhøjere pris end den, der på grundlag af af-taler mellem landbrugsministeriet, teglvær-kerne og andre rørfabrikker er fastsat forpågældende egn og kvalitet, blev i 1940ændret således, at prisen ikke måtte over-stige, hvad der er beregnet i det af grund-forbedringsudvalget godkendte overslag.Låntageren opfordredes desuden til underden stedfindende stærke stigning i produk-tionsudgifterne for drænrør at sikre sig le-veringen af de nødvendige rør og træffebindende aftale om prisen straks efter god-kendelsen.

Ved lov nr. 596 af 14. april 1940 ind-førtes hjemmel til udbetaling af forskud påtilskud, for hvilke der fra 1949 fastsættesen minimumsgrænse på 100 kr.

Ved lov nr. 356 af 26. august 1941 blevder af hensyn til den arbejdsløshed, somindtræder ved tørvesæsonernes afslutning,åbnet mulighed for tilskud til grundforbed-ringsarbejder, dog ikke dræningsarbejder,når overslagssummen ikke oversteg 800 kr.Til sådanne småarbejder, der ikke kunnebære udgifterne til projektering og tilsyn,nemlig simple jordarbejder som udjævningaf overflødige diger og grøfter, opfyldningaf grusgrave, lergrave o. lign. er udbetaltvæsentlig af de i tabel 5 for disse år anførtetilskudsbeløb, idet bemærkes, at bestemmel-sen først bortfaldt ved lov nr. 130 af 28.marts 1951.

I 1949 indføres der en bestemmelse om,at de anvendte rør skal opfylde de af land-brugsministeriet stillede kvalitetskrav, hvor-

32

hos der kan gives tilskud til pakningsrna-terialer.

Om de særlige tilskudsregler for udgifterved maskinanvendelse henvises til afsnit h.

Fra 1957 har tilskud over 50.000 kr.krævet finansudvalgets samtykke.

e. Afdragsfrihed.

Af oversigten i tabel 3 nr. 4 fremgår, atgrundforbedringslån af statskassen oprinde-lig kunne ydes med indtil 5 års afdragsfri-hed. I betænkning over grundforbedrings-loven af 1932 fandt folketingsudvalget an-ledning til at henstille til landbrugsministe-ren, at afdragsfrihed ydes i større omfang,hvorefter en generel 5 års afdragsfrihed ind-føres i 1933, der i 1937 afløses af en 3-årig

periode for lån af kreditforeninger m. v. ogoverføres til de i 1940 indførte statslån.

Det tilskudselement, der repræsenteres afafdragsfriheden, indgår i beregningerne i ta-bel 8, hvor det samlede tilskud er søgt be-regnet på grundlag af en kapitalisations-rente, der er resultatet af en gennemgangaf den effektive rente af en række stats-obligationer og enkelte kreditforeningsobli-gationer i de anførte perioder, idet der her-ved er taget hensyn til, at et annuitetslån(typisk kreditforeningslån) svarer til et se-rielån (typisk statslån) med en noget læn-gere løbetid. BLentesatserne er afrundet i for-hold til den nøjagtighed, der almindeligvisarbejdes med ved renteberegninger, og måderfor betragtes som tilnærmelse til den nøj-agtige markedsrente for lån med den an-givne løbetid.

Tabel 8. Beregning af statstilskud i forbindelse med statslån til grundforbedrings-arbejder (bortset fra kalkning).

f. Grundjorbedringsudvalg, tilsyn m. v.

I det på grundlag af indstilling fra Landbo-kommissionen af 1911 udarbejdede, menikke gennemførte, lovforslag om grundfor-bedringslån, var foreslået en bestemmelseom, at andragendet skulle være påtegnet afden stedlige landboforening eller husmands-forening, medens det ikke som af kommis-sionen foreslået direkte var fastsat, at planog overslag skulle være udarbejdet af debestående landbrugsorganisationer, idet manfandt, at man ikke ret vel kunne pålæggedisse organisationer denne opgave. Efterforslaget skulle der af landbrugsministerietudnævnes en tilsynsmand for hver amtsråds-kreds til at afgive erklæring og føre tilsynmed arbejdets behørige udførelse; endeligindstilling om låneydelsen, der skulle skefra en lånekasse for grundforbedringslån un-der bestyrelse af direktionen for KongerigetDanmarks Hypotekbank skulle afgives af etlandsudvalg for grundforbedringslån bestå-ende af en af landbrugsministeren udnævntformand og 2 andre medlemmer valgt afhenholdsvis landboforeningerne og hus-mandsforeningerne.

Efter grundforbedringslånslovene af 1921og indtil 1933, hvor der, som anført, ikkeblev ydet lån med fortrinsret, medens ved-kommende kommune skulle garantere forhalvdelen af lånesummen, forlangtes, at an-dragendet skulle indsendes gennem kom-munalbestyrelsen, der skulle attestere sik-kerheden for statslånet, samt ytre sig omejendommen, anlæggets rentabilitet og lån-tagerens personlige forhold. Kommunalbe-styrelsen foranstaltede selv det nødvendigetilsyn med arbejdets udførelse og med an-læggets vedligeholdelse indtil lånet er til-bagebetalt; dette tilsyn var ulønnet, menstatskassen afholdt befordringsgodtgørelseog dagpenge.

Ved grundforbedringsloven af 31. marts1933 indførtes efter forslag af arbejdsløs-hedsrådet grundforbedringsudvalg i hveramtsrådskreds (fra 1937 tillige for Samsø),bestående af 5 medlemmer, hvoraf land-

brugsministeren udnævnte formanden og 2medlemmer, hvoraf det ene skulle være sag-kyndigt - og eventuelt udnævnes efter ind-stilling af Det danske Hedeselskab - detandet skulle repræsentere arbejdernes inter-esser, medens amtsrådskredsens landbofor-eninger og husmandsforeninger valgte hveret medlem.

Grundjorbedringsudvalgene, hvis udgifterafholdes af statskassen, havde efter 1933-loven følgende opgaver:

A. 1. at modtage andragender om statslån ogvideresende dette til kommunalbesty-relsen med en erklæring om planernefor anlægget og dettes forsvarlighedsamt rentabilitet,

2. at sikre tilsyn med arbejdets udførelseog afgive erklæring herom,

3. efter ønske af kommunalbestyrelsen af-give erklæring om de nedenfor underB. 5 angivne forhold, og

4. virke for igangsættelse af grundforbed-ringsarbejder og yde jordbrugerne vej-ledning i så henseende samt eventueltvære jordbrugerne behjælpelig med til-vejebringelsen af planer og overslagfor slige arbejder og henvendelse tilvandløbsmyndigheder om udførelse afstørre arbejder, der berører flere lods-ejere.

Kommunalbestyrelsernes opgaver var efter1933-loven følgende:

B. 1. at indsende andragende om statslån tillandbrugsministeriet med erklæring omejendommens jordværdi og om densikkerhed, som ejendommen selv oglåntagerens personlige forhold yder,

2. fastsætte et tilsyn med anlæggets ved-ligeholdelse indtil lånet er tilbagebetalt,

3. forinden udbetaling af låne- og til-skudsbeløb at attestere, at tilskudet eranvendt til arbejdsløse og derved haraflastet stat og kommuner for ar-bejdsløshedsunderstøttelse eller offent-lig hjælp,

4. forinden udbetaling af låne- og til-

34

skudsbeløb at afgive erklæring omstørrelsen af den udbetalte arbejdslønog betaling for rør samt om, at pri-serne for rør ikke ligger over de fast-satte, og

5. overfor landbrugsministeriet afgive er-klæring - eventuelt efter udtalelse fragrundforbedringsudvalget - om, at detplanlagte arbejde er at anse som etgrundforbedringsarbejde som angivet iloven og om vedkommende jordbru-gers mulighed for at beskæftige ar-bejdsløse ved det pågældende arbejde.

Det under B. 2. anførte tilsyn er siden1934 fastsat af landbrugsministeriet underhenvisning til, at kommunalbestyrelserne ikkelængere skal påtage sig garantiforpligtelse forde med grundforbedringslånene eventuelt for-bundne tab.

Efter at der ved lov nr. 33 af 26. februar1937 var gennemført finansiering af grund-forbedringsarbejder uden statslån, blev derpålagt grimdforbedringsudvalgene yderligere

A. 5. at afgive erklæring om, at arbejdetskønnes at ville medføre en værdifor-øgelse, der væsentlig overstiger de medgrundforbedringen forbundne udgifter,og en afkastningsevne, som muliggørde foreskrevne afdrags rettidige erlæg-gelse,

6. ved formanden at forsyne pantebrevefor grundforbedringslån med en somforudsætning for tinglysning nødvendigerklæring om, at det arbejde, hvortillånet ydes, omfattes af grundforbed-ringsloven samt opfylder de under A.5. anførte betingelser.

Ved samme lovændring ophørte grund-forbedringsudvalgets opgaver efter det for-an under A. 1. anførte, og det under A. 4.anførte er ikke gentaget i denne eller se-nere grundforbedringslove. For kommunal-bestyrelserne ophørte tillige opgaven underB. 1, medens der for B. 4. sker en ændringaf formuleringen derhen, at kommunalbe-

styrelsen skal attestere — efter foretagen un-dersøgelse og eventuel besigtigelse - at denaf den tilsynsførende, jfr. nedenfor, udar-bejdede opgørelse over de tilskudsberetti-gede udgifter er rigtig.

Ved 1937-loven blev grundforbedrings-udvalget udvidet til 6 medlemmer, idet land-brugsministeren udnævner formanden og etmedlem, der skal vælges blandt personer,som af mriisteren anerkendes som sagkyn-dige på det pågældende område. Af de an-dre medlemmer skulle to repræsentere land-brugerne efter indstilling af kredsens land-bo- og husmandsforeninger, eet kreditfor-eninger, hypotekforeninger, banker og spa-rekasser m. v. efter forhandling med inden-rigsministeren og ministeren for handel, in-dustri og søfart og eet arbejdernes inter-esser.

Samtidig blev tilsynsbestemmelserne ud-formet således:

Tilsyn med, at grundforbedringsarbejdetudføres forsvarligt i overensstemmelse medden godkendte plan, føres på låntagerensbekostning af en af grundforbedringsudval-get udnævnt: sagkyndig, der er ansvarlig overfor låntageren, dennes pantekreditorer iejendommen, grundforbedringsudvalget oglandbrugsministeriet. De tilsynsførende oggrundforbed ringsudvalgenes medlemmer måikke være økonomisk interesserede i arbej-dets udførelse eller materialeleverance ellerstå i tjenesteforhold til entreprenøren ellerleverandøren af materialer; det er herefterpraksis i dræningssager at udnævne entenden projekterende eller den tilforordnedesagkyndige som tilsynsførende, medens deri vandingssager normalt ikke vil være grund-lag for at udnævne den projekterende somtilsynsførende.

Når arbejdet er afsluttet, udarbejder dentilsynsførende endelig regnskabsopgørelseog tilstiller låntageren denne. Bekræftet af-skrift af opgørelsen tillige med erklæring omarbejdets forsvarlige udførelse i overens-stemmelse med planen tilstilles vedkom-mende grundforbedringsudvalg, der, even-tuelt efter besigtigelse, påtegner afskriften

35

erklæring om arbejdets forsvarlige udførelseog godkendelse af udgifterne. Den såledespåtegnede afskrift tilstilles långiveren, hvor-efter lånet eller dets rest kan udbetales tildækning af de godkendte udgifter. Såfremthele lånesummen ikke er medgået til arbej-dets udførelse, forsyner kreditor pantebre-vet med nedskrivningspåtegning, der ting-lyses.

Den tilsynsførende fik endelig til opgaveat godkende en passende forskudsudbeta-ling på indtil 2/3 af lånesummen.

Grundforbedringsudvalgenes sammensæt-ning og disses samt den tilsynsførendes op-gaver er uændret, indtil der ved lov nr. 240af 25. april 1949 indføres den regel, at detsagkyndige medlem af udvalget skal med-underskrive påtegninger på pantebreve, idetdisse påtegninger herefter iøvrigt ikke måmeddeles før landbrugsministeriets godken-delse af projektet foreligger, at grundfor-bedringsudvalgenes medlemmer fremtidigudnævnes for perioder af 5 år, og at ingenmedlemmer må fungere efter sit fyldte 74.år.

Den ved lov nr. 356 af 26. august 1941i tiden indtil 1951 indførte hjemmel for til-skud til grundforbedringsarbejder, men ikkedræningsarbejder, med en overslagssum påunder 800 kr., blev administreret efter ind-stilling af de kommunale arbejdsanvisnings-udvalg.

Medens der efter de ældre grundforbed-ringslove var en mulighed for landbrugs-ministeriet for at forelægge de indsendteplaner for afvandingskommissionen, blev detved lov nr. 33 af 26. februar 1937 bestemt,at planer og overslag m. v. skulle være ud-arbejdet af personer, som er autoriseret ihenhold til § 31 i lov af 28. maj 1880 omvands afledning og afbenyttelse (jfr. nu §92 i vandløbsloven) eller som af landbrugs-ministeriet anerkendes som sagkyndige pådet pågældende område. Denne regel erfortsat gældende, og medens det om autori-sationer efter vandløbslovens § 92 kan an-føres, at disse for så vidt angår vandløbsar-bejder særligt er givet til civilingeniører samt

landbrugskandidater, landinspektører og tek-nikumingeniører, der gennem en særlig ud-dannelse og i praksis har vist deres evne tilat projektere og lede sådanne arbejder, kander for så vidt angår praksis vedrørendeanerkendelse som sagkyndig i udførelse afgrundforbedringsarbejder oplyses følgende:

Efter landbrugsministeriets hidtidige prak-sis anses landinspektøruddannelsen i almin-delighed for — uden særskilt anerkendelse ihenhold til grundforbedringslovens § 9 —at være tilstrækkelig til at projektere arbej-der under grundforbedringsloven, ligesomkalknings- og mergelplaner i almindelighedvil blive godkendt af ministeriet, når så-danne planer er udarbejdet af planteavls-konsulenter, uanset om den pågældende ersærskilt anerkendt som sagkyndig i henholdtil grundforbedringslovens § 9.

En direkte anerkendelse er gældende forprojekteringsvirksomhed i hele landet, menkan være begrænset til en eller flere formerfor grundforbedringsarbejder, herunder sær-lig til projektering af mekaniske vandings-anlæg.

Det bemærkes, at en anerkendelse i hen-hold til grundforbedringslovens § 9 forud-sætter, at den pågældende har nogen teore-tisk uddannelse og under alle omstændig-heder en indgående praktisk erfaring.

Det bemærkes endvidere, at landstingsud-valget ved behandlingen af 1949-loven an-førte, at det forudsættes, at der kun givesautorisation efter grundforbedringsloven tilpersoner, der fuldtud er i stand til at godt-gøre, at de magter opgaverne. På den andenside påpegede udvalget, at det er ønskeligt,at der autoriseres så mange, at der intet-steds kan blive tale om et faktisk monopol.

Indenfor samme landstingsudvalg blevrejst spørgsmålet om det sagkyndige med-lem af grundforbedringsudvalgene samtidigbør kunne optræde som projekterende ogtilsynsførende. Udvalget anså noget sådantfor uheldigt. I forbindelse hermed rejstesspørgsmålet, om det samme gælder, hvor eninstitution optræder som projekterende ogtilsynsførende gennem forskellige funktionæ-

36

rer. Omend udvalget erkendte, at det kanvære betænkeligt fuldstændigt at udelukkedette forhold, mente man dog, at der inden-for samme institution eller firma er så nærforbindelse mellem de optrædende personer,at det ikke anbefaler sig, at den ene funk-tionær på statens, låntagerens og kredito-rernes vegne fører tilsyn med den anden.Udvalget anførte, at det ville være at fore-trække, at det sagkyndige medlem i det om-fang, det praktisk kan lade sig gøre, ikke -hverken direkte eller gennem medfunktio-nærer - kan projektere eller udøve tilsynmed et arbejde, han som medlem af grund-forbedringsudvalget skal godkende.

Ved lov nr. 130 af 28. marts 1951, dersærlig tilsigtede at medføre en væsentlig be-sparelse i statens udgifter til grundforbed-ring, blev antallet af medlemmer af grurid-forbedringsudvalgene nedsat fra 6 til de nu-gældende 3, idet bl. a. det sagkyndige med-lem udtræder som medlem af udvalget ogbliver tilforordnet udvalget. Efter en over-gangsperiode repræsenterer 2 af udvalgetsmedlemmer landbrugerne efter indstilling afkredsens landbo- og husmandsforeninger og1 arbejdernes interesser, idet formanden ud-nævnes af landbrugsministeren blandt ud-valgets medlemmer.

Ved lovændringen i 1957 foreslog land-brugsministeren i overensstemmelse med enhenstilling fra Realkreditkommissionen, atgrundforbedringsudvalgene udvides med enrepræsentant for kreditforeninger, hypotek-foreninger, banker og sparekasser, men detpågældende folketingsudvalg fandt ikke an-ledning til påny at indsætte repræsentanterfor realkreditinstitutionerne som medlemmeraf grundforbedringsudvalgene.

Udover den indflydelse på grundforbed-ringsarbejders projektering, udførelse og ved-ligeholdelse, som de foran anførte regler in-debærer, kan anføres, at landbrugsministe-riet gennem deltagelse i forskellige udvalghar indflydelse på udformningen af normerfor betonvarer og lerrør m. v.; ved gennem-førelse af arbejder efter grundforbedrings-loven forlanges, at de anvendte rør opfylder

de fastsatte normer (særlig D. S. 400 forbetonvarer og D. S. 403 for lerrør m. v.).

g. Ajvandingskommissionerne.

I den den 21. januar 1933 til socialmini-steren afgivne betænkning udtalte arbejds-løshedsrådet sig for, at der med hensyn tiludvidelse af området for den dagældendegrundforbtdringslovgivning gennemførtes, atder til hurtig behandling af sager, der afhensyn til arbejdsløsheden ønskes påbegyndtsnarest, nedsættes særlige afvandingskom-missioner, hvis afgørelser skulle være ende-lige.

I bemærkninger til grundforbedringslov1933 vedrørende § 7, stk. 3 anførtes:

»Efter den nugældende lovgivning skalde forskellige arter og klasser af foranstalt-ninger — såsom ved private vandløb, min-dre offentlige vandløb og hovedvandløbm. v. — behandles ved forskellige instanserog efter væsentligt forskellige regler, såledesat områder, der teknisk og økonomisk ersamhørende, må behandles hver for sig,hvilket forsinker sagernes fremme og gørdet vanskeligt at fremme dem på bedst mu-lig måde.

For alle sager er der adgang til appel tilhøjere instans med en appelfrist fra vand-syn til landva^senskommission på 4 uger,fra landvæsenskommission til overlandvæ-senskommission på 8 uger, hvorved en sagvil blive forsinket, selvom den ikke appel-leres, idet appelfristens udløb må afventes,såfremt ikke alle interesserede vides at havefrafaldet appel ved forlig eller på andenmåde. Herunder må det endvidere erin-dres, at en vandsynssag, der er appellerettil en landvæsenskommission og derved erindgået som led i en sag, hvori landvæsens-kommissionen er 1ste instans, ikke sammenmed sidstnævnte sag kan appelleres til over-landvæsenskommissionen til en efter forhol-dene afpasset samlet afgørelse.

Såfremt man til arbejdsløshedens imøde-gåelse ønsker sagerne fremmet mest muligtog på deri teknisk set mest ensartede måde,

37

må man kræve sagerne henlagt til een myn-dighed, hvis afgørelser må være endelige.«

Til opnåelse af dette formål foreslog manlandbrugsministeren bemyndiget til at ned-sætte afvandingskommissioner, til hvis be-handling og påkendelse landbrugsministerenhenviser de enkelte sager. Kommissioner-nes medlemmer vælges af ministeren og be-står af en landsdommer eller en underdom-mer samt 4 andre medlemmer, hvoraf halv-delen skal være landbrugere og halvdelenhave landbrugstekniske eller vandbygnings-tekniske kundskaber.

Til kommissionernes behandling kan hen-vises såvel nye sager som sager, der er del-vis behandlede af de ordinære vandløbs-retter.

Angående fremgangsmåden ved kommis-sionsbehandlingen henvistes oprindeligt tillov nr. 53 af 10. april 1874 om diger (forså vidt angår afvandings- og inddæmnings-arbejder), lov af 28. maj 1880 om VandsAfledning og Afbenyttelse med tillægslove,og lov nr. 136 af 1. juni 1929 om begun-stigelser for mergelselskaber med tillægslovnr. 74 af 23. marts 1932, samt til de i lovom landvæsenskommissioner og overland-væsenskommissioners sammensætning ogforretningsgang m. m. af 30. december 1858fastsatte regler, idet vilkårene for midlernestilvejebringelse, ydelse af tilskud og betalingfor planers tilvejebringelse, skal foreligge op-lyst før en sags endelige afgørelse.

I forbindelse med den afvandingskom-missionerne tillagte ekspropriationsbeføjelse,der vil blive nærmere omtalt i redegøreisensanden del, blev disse kommissioners mulig-heder for behandling af vandløbsspørgsmåli 1940 udvidet til at angå sager efter lov nr.235 af 12. juni 1922 om kystsikringsanlæg,bestemmelserne i lov nr. 146 af 7. maj1937 om inddragelse af dele af søterritorietunder de for ferske vande gældende rets-regler, idet afvandingskommissionen da træ-der i stedet for landvæsenskommission ogoverlandvæsenskommission, samt lov nr. 93af 31. marts 1931 om saltvandsfiskeri (jfr.nu lov nr. 500 af 19. december 1951) og

lov nr. 94 af 31. marts 1931 om fersk-vandsfiskeri (jfr. nu lov nr. 501 af 19. de-cember 1951).

Af bemærkningerne i anledning af denneudvidelse kan anføres:

»Bygge- og landvindingsudvalget har forat fremskynde afvandingskommissionernesarbejde ment at kunne foreslå forskelligeudvidelser af disse kommissioners kompe-tence. Udvalget har så meget bedre kunnettiltræde dette, som der over hele landet harhersket almindelig tilfredshed med og tillidtil disse kommissioners arbejde. Man har så-ledes åbnet adgang til at få spørgsmål omanlæg af diger til beskyttelse mod havet oganlæg af kystsikrings værk er påkendt af af-vandingskommissionerne i stedet for land-væsens- og overlandvæsenskommissionerne.

Det har i enkelte tilfælde vist sig, at af-vandingen til en å har krævet arbejder påsøterritoriet, som kommissionerne ikke harhaft bemyndigelse til at udarbejde planertil. Arbejdet har måttet standse, for at enefter lov nr. 146 af 7. maj 1937 nedsatlandvæsenskommission først kunne tagestandpunkt til spørgsmålet om en lav ellertilgroet del af søterritoriet kunne inddragesunder de ferske vande. Udvalget har ikkenæret betænkelighed ved at en sådan afgø-relse betroes afvandingskommissionen i for-bindelse med dens øvrige arbejde underiagttagelse af nævnte lov og fiskeriloven.«

Ved samme lovændring blev dels indførtden nedenfor i afsnit h omtalte bestemmelseom afvandingskommissionernes fastsættelseaf tilskud ved maskinanvendelse, ligesomdet blev bestemt, at mindre sager, d. v. s.sager, hvis gennemførelse ikke vil udkræveet beløb af over 10.000 kr. og ikke pådrageden enkelte lodsejer en større udgift end2.000 kr., samt når sagen ikke angår eks-propriation eller søterritoriet, kan behand-les af formanden og 2 medlemmer. Disseregler er fortsat gældende.

Vandløbsspørgsmåls behandling af en af-vandingskommission har udenfor grundfor-bedringsloven fundet anvendelse i landvin-dingssager, jfr. lovbekendtgørelse nr. 153 af

38

30. april 1953, § 5, og i sager om fremmeaf visse arbejder med rensning af vandløbm. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 513 af 13.oktober 1945 §§ 2-5.

Det var i grundforbedringsloven oprinde-ligt bestemt, at udgifterne ved afvandings-kommissionens virksomhed afholdes af stats-kassen, men denne bestemmelse er bortfal-det ved lov nr. 240 af 25. april 1949 underhensyn til, at de tilsvarende udgifter efterlandvindingsloven henregnes under anlægs-udgifterne, ligesom staten ej heller afholderudgifterne ved tilsvarende spørgsmåls be-handling ved de almindelige vandløbsretter.

Af det foregående vil fremgå, at afvan-dingskommissionerne i sin tid blev oprettet,fordi en vandløbssags behandling for land-væsenskommissionen og vandløbskommis-sionen var noget langsom, men det har imid-lertid vist sig, at forretningsgangen ved sa-gernes behandling for afvandingskommis-sionerne på ingen måde er blevet hurtigereog årsagen hertil er sikkert, at afvandings-kommissionerne arbejder meget forsigtigt,fordi ansvaret for deres kendelser er særligtstort, da kendelserne ikke kan appelleres.

Afvandingskommissionerne blev dog op-retholdt ved § 50, stk. 5, i lov nr. 213 af31. marts 1949 om landvæsensretter, ogspørgsmålet er ikke gjort til genstand fordrøftelse ved de senere ændringer af grund-forbedringsloven og under behandlingen aflandvindingsloven.

Den 25. maj 1960 har landbrugsministe-ren ved besvarelse af en forespørgsel i folke-tinget om, hvorvidt der ville blive overvejeten ajourføring og forenkling af vandløbslov-givningen, således at alle sager vedrørendevandløb m. v. behandles af de ordinærevandløbsretter, bl. a. udtalt, at spørgsmåletom en afvikling af afvandingskommissioner-ne ved førstkommende lejlighed vil blivetaget op til overvejelse, således at de ordi-nære vandløbsretter træder i deres sted.

Ved skrivelse af 22. juni 1960 anførteFolketingets ombudsmand overfor land-brugsministeriet følgende:

»Da bestemmelsen i landvindingslovens

§ 5, jfr. grundforbedringslovens § 15, stk.4, hvorefter afvandingskommissionernes af-gørelser er endelige, er i strid med den al-mindelige appelordning inden for domsto-lene, har jeg fundet - i medfør af ombuds-mandslovens § 11 - at burde optage spørgs-målet til undersøgelse.

Da dernæst de hensyn, der var afgørendefor, at man i 1933 ønskede at afskære an-keadgang,, i dag har betydeligt mindre vægt,skal jeg anmode landbrugsministeriet om attage stilling til, om der ikke måtte være an-ledning til på nuværende tidspunkt at tagespørgsmålet om en ændring af landvindings-loven og grundforbedringsloven op til un-dersøgelse med henblik på tilvejebringelseaf sædvanlige ankeregler.«

Landbrugsministeriet har herefter over-vejet en ændring af reglerne for kommis-sionsbehandling af vandløbssager efter denævnte 3 udlåns- og tilskudslove, men her-om henvises til redegøreisens anden del. Af-vandingskommissioner, særlig efter at udgif-terne ved kommissionernes virksomhed hen-regnes til sagens udgifter, benyttes megetlidt (under 10 sager om året) ved grundfor-bedringssagers vandløbsretlige behandling,hvor man i stedet i de i forvejen forholds-vis få gru ndforbedringssager, hvor vandløbs-retsbehandling er nødvendig, benytter desædvanlige landvæsensretter, der med færremedlemmer betyder en billigere ekspedition,selvom ankemulighed må tages i betragt-ning.

h. Maskinanvendelse ved grundforbedrings-arbejder.

Medens grundforbedringslovens karakter afbeskæftigelseslov forudsætter, at der ikkekunne ydes tilskud til den del af arbejdet,der udføres ved maskinkraft, blev der i 1940i forbindelse med bestræbelserne på en ud-videlse af grundforbedringslovens virke tilogså at omfatte større arbejder, givet en be-myndigelse til at yde et efter afvandings-kommissionens skøn passende tilskud til til-fælde, hvor det ved vandløbsarbejde ellerandre større grundforbedringsarbejder er

39

teknisk nødvendigt at bruge gravemaskineog dette er en absolut nødvendig forudsæt-ning for at skaffe mulighed for at iværk-sætte større grundforbedringsarbejder. Detpågældende tilskud, der efter de nugælden-de regler ikke kan overstige 50 pct, kanydes såvel til rør m. m. som til udgiften vedanvendelse af gravemaskinen.

De foran nævnte bestemmelser har sær-lig tænkt på anvendelse af sædvanlige grave-maskiner, men i 1947 opstår spørgsmåletom anvendelse af egentlige dræningsmaski-ner, d. v. s. maskiner til gravning af ren-derne for drænrør og til eventuel nedlæg-ning af disse rør og foretagelse af den efter-følgende jævning af grøften.

På dette tidspunkt konstateredes der enstærk stigning i udgiften til såvel arbejds-lønninger som materialer, og der var derforfra landmænd og projekterende stærke øn-sker om at finde vej frem til en nedsættelseaf dræningsudgiften, bl. a. ved indførelse afandre og billigere fremgangsmåder ved ar-bejdets udførelse. Man havde herved sær-lig rettet opmærksomheden på, at anven-delse af maskingravning ved dræningsarbej-der i stort omfang var taget i anvendelse iudlandet. Et forslag om et forsøgsarbejdepå dette område her i landet blev dog ikkegennemført, men i 1950 forelå en udførligberetning over de undersøgelser, der i Sve-rige var udført af »Kommittén för maski-nell täckdikning«. Resultatet af de svenskeundersøgelser var:

Der findes ikke en enkelt maskintype,som ud fra både et praktisk og økono-misk synspunkt er velegnet i al slags jord.Man kan ikke med nogen gravemaskinefremstille en ligeså jævn grøftebund sommed håndkraft. Ved samvittighedsfuldtarbejde med en gravehjulsmaskine (f. eks.en Buckeye) opnås dog så jævn en bund,at yderligere justering af grøftebunden ialmindelighed ikke er nødvendig, når fal-det er større end 5 %P. For de øvrige ma-skintyper er tilretning af bunden altidnødvendig.

Hvor jordarterne egner sig for maskin-gravning er det menneskelige arbejdsbe-hov ca. det halve af behovet ved hånd-gravning.

Udgiften ved maskingravning bliver ialmindelighed ikke nævneværdig lavereend udgiften ved håndgravning. Fordelenved anvendelse af maskiner ligger alenei, at man lettere kan få dræningsarbejdetudført i tider, hvor der er mangel på ar-bejdskraft.

Da dansk jord i almindelighed er merestenfyldt end den svenske, og da der dræ-nes mindre arealer pr. ejendom end i Sve-rige, hvorved udgiften til flytning af ma-teriel bliver større, måtte man på dette tids-punkt nærmest vente, at det økonomiske re-sultat ved maskingravning her i landet vilblive ringere end i Sverige, og da endvideremangel på arbejdskraft endnu ikke var såudtalt som i f. eks. Sverige og England,fandtes tidspunktet for almindelig overgangtil maskinel udførelse af dræningsarbejdetendnu ikke nået her i landet.

Landbrugsministeriet fandt derfor ikke pådette tidspunkt anledning til at tage spørgs-målet om tilskud til dræningsarbejder, hvorder anvendes maskine, op til lovmæssigstadfæstelse. Denne praksis fastholdes i deefterfølgende år, dog således, at der efter1956 kunne optages grundforbedringslån,dog ikke statslån, til dækning af udgifterneved sådanne arbejder, forudsat at grundfor-bedringslovens regler, særlig om rentabilite-ten, er opfyldt, og på samme tidspunkt ind-føres den stadig gældende praksis, at ydetilskud til rørindkøb under forudsætning af,at det samlede grundforbedringsudvalg an-befaler maskinanvendelsen, samt enten atjordbundens beskaffenhed gør maskinanven-delse nødvendig, eller at der ikke kan an-vises tilstrækkelig tilskudsberettiget arbejds-kraft til arbejdets gennemførelse indenforen rimelig tid. Udover tilskud til rørindkøbkan der under de samme betingelser tilligeydes tilskud til delvis anvendelse af henvist

40

arbejdskraft (til spidsgravning og rørlæg-ning), men ikke til maskinanvendelsen.

Anvendelse af dræningsmaskiner (dræn-grøftegravemaskiner) vil i dag i teknisk hen-seende kunne ske i ubegrænset omfang, menhar de g hidtil kun været brugt i følgendeudstrækning:

1961 1962

Sjælland ca. 200 ha ca. 769 haLolland-Falster - 310 - - 556 -Fyn - 140 - - 302 -Jylland - 40 - - 63 -

De i praksis anvendte typer af drænings-maskiner har kunnet yde en gravning af fra150-400 (for enkelte større maskiners ved-

kommende: dog indtil 1000) meter pr. dag.De allerfleste af de anførte maskiner ud-

fører et tilfredsstillende arbejde, dog må deri almindelighed regnes med, at grøftebun-den skal afrettes med håndkraft.

Til belysning af omkostningerne ved ud-førelse af et grundforbedringsarbejde medhenholdsvis håndkraft og maskiner kan hen-vises til følgende eksempler 1-8, hvorafeksemplerne 1-6 angår dræningsarbejde forforskellige arealstørrelser, medens eksemp-lerne 7 og 8 angår vandløbsarbejder (rør-lægning) under forskellige betingelser. Pri-serne er de i 1962 gældende, og det be-mærkes, at der i udgifterne ikke er indreg-net rentebeløb i anlægsperioden.

41

Eks. 3. Arbejdet omfattede en dræningsplan for ca. 7 ha god lermuld på sandblandet undergrund. Af-stand mellem drænledningerne 18 m. Drændybde ca. 1,10 m for sideledninger og ca. 1,20 mfor hovedledninger. Arbejdet er udført med pakning af drænledninger med tørvestrøelse. Derer desuden udført 150 m afløbsledning.

Eks. 5. Arbejdet omfattede en dræningsplan for 27 ha bestående af 15 til 25 cm lermuld på sandblandetler og lerblandet sand. I arealerne fandtes nogle gamle drænsystemer delvis ude af funktion.Det nye arbejde er udført i vinteren 1961/62 med 20-24 m drænafstand og drændybde100-120 cm.

Eks. 6. Arbejdet omfattede en drææningsplan for et samlet areal på ca. 40 ha, hvoraf ca. 24 ha beståraf sandblandet lermuld på let sandblandet ler eller ler, og ca. 16 ha af vekslende beskaffenhedfra sandblandet lermuld på sandblandet ler til lerblandet sandmuld på sand eller lerblandet sand,i lavninger tørvemuld. I arealerne fandtes nogle gamle drønsystemer fra forrige århundrede,helt eller delvis ude af funktion. Det nye arbejde er udført i vinteren 1961/62 med 14-22 mdrænafstand. Drændybde 100-120 cm.

I tabel 9 (s. 45) er eksemplerne 1-6 sam-menregnet til en hovedoversigt over brutto-omkostninger pr. ha for dræningsarbejdesuppleret med en angivelse af tilskudsbeløbog lodsejerandel efter den gældende grund-forbedringslov samt disses procentvise an-del af bruttoudgifterne. Med henblik påovervejelser om en ændret tilskudsberegninger tabellen desuden forsynet med udregnin-ger af de tilsvarende beløb efter forskelligeforslag til ændrede beregninger.

i. Statens medvirken ved grundforbedrings-arbejder i andre europæiske lande.

Planering, dræning og mergling er de vig-tigste former for kultiveringsarbejder, derudføres i Nordeuropa i nær forbindelse medjordpolitiske foranstaltninger. I flere lande(f. eks. Sverige som i Danmark) lægges dervægt på, at ejerne selv må tage initiativet,som så bliver støttet ved lån og tilskud.

I tabel 2 er i kolonne 11 summarisk an-givet tilskudsregler m. v. i de anførte lan-de. En nærmere gennemgang af støttelov-givning for grundforbedring og afvandingvil blive givet i anden del, men der kangives følgende foreløbige oplysninger:

I Sverige yder regeringen lånegaranti ogtilskud, i almindelighed 20 pct., til ethvertarbejde med planering, stenrydning, dræ-ning og grøftegravning, såfremt arbejdetalene går ud på en forøgelse af ejendom-mens dyrkbare areal uanset ejendomsstør-relsen og hvad enten det anvendes til ager-brug eller skovbrug. For mindre ejendom-mes vedkommende, d. v. s. med mindre end20 ha agerland, kan tilskud ydes med ind-til 40 pct. af udgiften til dræning og sten-rydning, såfremt foranstaltningen udføres påden enkelte ejendom; ved fælles arbejder forflere ejendomme kan tilskudet overstige dennævnte procentsats, alt forudsat at tilskuds-ydelse skønnes nødvendigt.

I Holland gennemføres grundforbedrings-arbejder som statsarbejder i forbindelse med

de store inddæmnings- og udtørringsarbej-der, f. eks. i den 200.000 ha store Zuidersø-polder og i forbindelse med jordfordeling.

Sådanne arbejder gennemføres også iVest-Tyskland indenfor den såkaldte »Grøn-ne Plan« inden for marskområder o. lign.i Nordtyskland. For enkeltmandsarbejderydes iøvrigt for tiden 25-50 pct. tilskud tildræningsarbejder.

I Sydeuropa er jordforbedring i kombina-tion med jordreformer sædvanligvis et vig-tigt led i jordpolitikken. I Spanien ydes dertilskud på 40 pct. af dræningsudgifterne ogder er som resultat heraf f. eks. i 1957 an-lagt nye drænsystemer for et areal af mereend 100.000 ha. Både i Italien og Spanien,hvor landbruget i visse egne har været ydersttilbagestående, anses grundforbedring for afstor betydning, men her er ofte tilsluttendearbejder af anden art nødvendig. Landbrugs-programmet i Italien omfatter f. eks. såle-des en bedre tilpasning af sædskiftet, og iSyditalien beplantning af eroderede arealer.

Udførelsen af afvandingsprojekter foregåri andre lande efter vidt forskellige regler,der dog kan sammenfattes i følgende ho-vedsynspunkter:

1. Afvandingsmyndighederne fungerer somretslig instans for hele proceduren, her-under også fremskaffelse af planer ogprojekt, og sørger for udførelsen af ar-bejdet i nær kontakt med de interessere-de grundejere.

2. Initiativet tages af en lodsejerkreds (lods-ejerudvalg), der er ansvarlig for projek-tets udformning m. v. Lodsejerudvalgetkan enten alene være valgt af lodsejerneeller udpeget af myndighederne, og vare-tager deltagernes almindelige interesser.

I de europæiske lande benyttes begge ad-ministrationsformer i forskellige variationer.De anses hver for sig at virke effektivt, så-fremt samspillet mellem vandløbsmyndighe-der, deltagerne og den tekniske bistand eri orden.

44

Kapitel IV.

RENTABILITETSKRAVET

Det har stedse været et krav i grundforbed-ringslovgivningen, at et låne andragende skalfølges af en rentabilitetsberegning (-over-slag). Efter lovgivningen indtil 1933 harkommunalbestyrelsen skullet afgive erklæ-ring om anlæggets rentabilitet, men efterlov nr. 106 af 31. marts 1933, hvor fortrins-panteret for grundforbedringslånene indfø-res, afgives erklæringen af grundforbedrings-udvalget.

Ved udarbejdelsen af forslaget til lov nr.33 af 26. februar 1937, hvorved tilskuds-ydelse skulle bortfalde, formuleredes ren-tabilitetskravet nærmere således:

»Lånene kan kun ydes til grundforbed-ringsarbejder, som det pågældende grund-forbedringsudvalg skønner vil medføre enværdiforøgelse, der væsentligt overstiger demed grundforbedringen forbundne udgifter.«

I bemærkningerne til lovforslaget motive-redes forslaget således:

»Da der ved denne lov åbnes adgang tilat erholde private grundforbedringslån, udenat der ydes statstilskud, må der af hensyntil de efterstående panthavere lægges størrevægt på, at der sikres en værdiforøgelse,som væsentlig overstiger fortrinsretten.«

I forbindelse med den i kapitel III, af-snit c, omhandlede henvendelse fra kredit-foreningerne om hjemmel til for disse atyde grundforbedringslån, fremsatte kredit-foreningernes stående fællesudvalg tilligeforslag om, at den foran citerede bestem-melse suppleredes med ordene: »og en af-kastningsevne, som muliggør de foreskrevneafdrags rettidige erlæggelse.«

Med denne tilføjelse er formuleringenfastholdt i de senere grundforbedringslove- også ved de senere foretagne ændringer itilskudsreglerne - jfr. nu § 4 i lovbekendt-gørelse nr. 104 af 3. april 1957.

Reglen i § 4 medfører, at der ved lån-givningen må tilstræbes sikkerhed for, atde panthavere, der skal rykke for grundfor-bedringslånet, ikke får forringet deres pan-tesikkerhed.

Rentabilitetskravet er ved administratio-nen af låne- og tilskudslovgivningen søgt op-fyldt på den måde, at den projekterendegiver oplysning om arealets tilstand og ud-bytte samt afgiver et skøn over, hvilket mer-udbytte, der efter foranstaltningens udfø-relse kan forventes af det afvandede arealunder hensyn til bonitet og ejendommensøvrige driftsforhold.

Forinden et pantebrev for grundforbed-ringslån tinglyses, skal det forsynes med er-klæring af grundforbedringsudvalget om, atdet pågældende arbejde opfylder de i grund-forbedringslovens § 4 fastsatte betingelser.

Det bemærkes, at det efter landbrugsmi-nisteriets opfattelse ikke er tilstrækkeligt forydelse af grundforbedringslån og -tilskud, atder foreligger kendelse af en vandløbsretom det pågældende arbejdes udførelse og iforbindelse hermed godkendelse om opta-gelse af fortrinslån efter vandløbsloven, idetder herudover må forbeholdes mulighed foret selvstændigt skøn over det pågældendearbejdes nyttevirkning og landbrugsmæssigebetydning i andre henseender.

46

I en undersøgelse af et grundforbedrings-arbejdes rentabilitet i landøkonomisk hen-seende må indgå følgende:

1. De samlede omkostninger, d. v. s. udgif-ter til arbejdsløn og materialer samt pro-jektering m. v., tilsyn og låneoptagelseo. lign.

2. Det forventede merudbytte og muligedriftsfordele indenfor den foreskrevne af-skrivningstid for det etablerede anlæg.

3. En på kalkulationsmæssigt grundlag fore-taget sammenligning mellem de anslåedeudgifter og indtægter.

a. Dræningsarbejder.

Denne del af undersøgelsen omfatter de af-vandingsarbejder, der udføres på en enkeltejendom, hvor afløbsforholdene i hovedvand-løbet er i orden, d. v. s. typisk dræning afmindre arealer ved hjælp af rørledningereller mindre åbne vandløb med afløb tilbestående vandløb, jfr. de foran i kapitelIII, afsnit h, anførte eksempler og udgifts-oversigten i tabel 9.

ad 1. I 1933 lå den gennemsnitlige dræ-ningsudgift på omkring 350 kr. pr. ha, menderefter har udgiften vist en ganske over-ordentlig stigning. Udgiften var i 1937 vok-set til omkring 500 kr. pr. ha og var bag-grunden for den forhøjelse af statstilskud,der blev gennemført ved lov nr. 176 af 13.april 1940, jfr. kapitel III, afsnit d. I 1946skønnedes gennemsnitsudgiften at ligge om-kring 1100 kr. pr. ha for markjorder, min-dre for engjorder og mere for vaildfyldtearealer. Ifølge en i november 1962 gennem-ført undersøgelse må disse udgifter nu på-regnes at andrage følgende beløb:

For svær mineraljord 1500-3000 kr. pr. ha- let mineraljord 1500-2000 - - -- mosejord 1500-2000 - - -

I hosstående figur er vist gennemsnits-udgiften pr. ha for de af hedeselskabet si-den 1910 gennemførte dræninger, jfr. iøv-rigt de i tabel 16 givne oplysninger.

Fig. 3. Omkostninger i gennemsnit pr. haved dræning udført af hedeselskabet.

Ved en bedømmelse af dræningsudgiftenmå erindres, at den fremadskridende meka-nisering af landbrugets markarbejde ledsa-ges af overgang til tungere og tungere ma-skiner, stiller krav om store skifter, der ikkegennemskæres af grøfter og som tørrer opjævnt og bekvemt, og med en god bære-kraft for maskinerne. Anvendelse af meje-tærsker forudsætter desuden, at afgrødenmodnes ensartet. Sådanne forhold for jord-bund og plantevækst opnås ved dræning,der således fremtræder som en forudsætningfor andre foranstaltninger, der gennemføresmed henblik på en formindskelse af dyrk-nings- og høstomkostningerne. I denne for-bindelse kan anføres, at den stadig højerekapitalindsats, jfr. det i kap. Ill under af-snit 2 i Landbokommissionens 1. betænk-ning anførte vedrørende landbrugets for-mue, den I mange tilfælde ensidige brug afspecialafgrøder og den større anvendelse afkunstgødning, har skudt risikofaktoren medhensyn til vejrligets indflydelse på dyrknings-resultatet yderligere i forgrunden, således atvirkningerne af uheldige nedbørsforhold sø-ges imødegået i størst mulig udstrækning.

I samme retning går det forhold, at grund-

47

forbedringsforanstaltninger for den enkelteejendom kan medvirke til at fremskaffe til-lægsjord, hvor en udvidelse af ejendommensareal med henblik på en effektiv udnyttelseaf det eksisterende produktionsapparat påanden måde ikke er mulig. Også for enlandbrugsbedrift, som har en passende stør-relse i forhold til det faktiske eller praktiskmulige produktionsapparat, kan det være afafgørende betydning, at der rådes over area-ler, hvor en speciel produktion, f. eks. afgræs eller andre proteinrige fodermidler, kandyrkes sikkert under skiftende vejrlig. Sær-lig for sandjordsejendomme vil det være afstor betydning, at der rådes over engarealermed en høj og sikker produktion.

ad 2. Af det materiale, der foreligger, tilbelysning af dræningens rentabilitet kannævnes følgende:

I »Meddelelser om Dræning«, indsendttil Det kgl. danske Landhusholdningsselskabog udkommet i 1867 som besvarelse afspørgsmål rettet til et stort antal danskelandbrugere og dræningsteknikere, udtalerflere, at udgifterne til dræningen forrentesalene ved lettelse af markarbejdet. Af noglei 1915 af distriktsbestyrer, lektor Aage Feil-berg, foretagne undersøgelser af dræningensøkonomi på arealer af jævn god jord for-skellige steder på Sjælland og under for-hold, hvor jorden vel var vandlidende, mendog ikke i højere grad end at den anvendtesi almindeligt sædskifte, fremgår som mid-deltal for 8 ejendomme, at såtiden frem-skyndtes med 2—3 uger, afgrøden forøgesmed 40-50 pct., og at arbejdet med jord-behandlingen formindskes med 25-30 pct.,hvorfor dræningen forventes betalt ved mer-udbytte i 2-4 år. (Jfr. J. M. Jacobsen: Vej-ledning i dræning. Det kgl. danske Land-husholdningsselskab, København 1946). Inævnte værk hedder det efter omtalen afFeilbergs materiale:

»Der er særlig grund til at mærke sig for-mindskelsen i arbejdet med jordbehandlin-gen, som på svær jord kan være af væsent-lig betydning. Der kendes flere eksemplerpå, at folk med stiv jord har ladet denne

dræne alene af dette hensyn. De har førstdrænet et mindre areal for at se virkningen,og resultatet af deres iagttagelser heraf var,at udbyttet ikke blev mærkbart forøget, menbesparelsen ved jordbearbejdningen var såstor, at den kunne betale dræningen.«

Af egentlige dræningsforsøg på agerjordher i landet haves kun hedeselskabets for-søg i Kvorning. Af resultaterne herfra kanmeddeles følgende om udbyttet af drænedeog udrænede arealer:

Hkg kærne og hkg roer og hø

Udræ- Dræ- Merud- „*£„_net net bytte b y U e

1927 Havre . . . . 22,9 26,1 3,2 141928 Kålroer . . . 537,0 663,0 126,0 231929 Byg 16,1 23,5 7,4 461930 Hvede 19,45 28,11 8,56 44,51931 Runkelroer. 279,9 595,3 317,4 1141932 Havre . . . . 22,9 26,1 3,2 141933 Hø 95,90 128,49 33,29 351934 Hø 98,34 108,29 9,95 10

Merudbyttet for drænet jord har været ty-deligt i alle årene, om end noget svingende.Særligt stort har udslaget været i 1931 tilrunkelroer, hvor drænet jord gav mere enddobbelt så stort udbytte som udrænet.

Det foran anførte merudbytte kan for be-retningsperioden 1927-34 opgøres til 1246f. e. pr. ha årligt.

En gennemgang af et tilfældigt udsnit afde i 1961 til landbrugsministeriet indgåedegrundforbedringssager omfattende dræningmed 5 sager fra hvert amt har vist, at derved projekteringen er regnet med en ud-bytteforøgelse på gennemsnitlig 961 f. e. pr.ha årligt, varierende fra mindst 450 f. e.for en sag i Ribe amt til højst 2200 f. e. foren sag i Præstø amt.

I Tyskland er gennemført en del under-søgelser af merudbytte af dræning; resulta-terne heraf er skematisk angivet i tabel 10(s. 49).

Ifølge G. Lohr (Wasser und Boden nr.10 - 1959) regner man i nyeste tid i Vest-tyskland på grundlag af et omfattende er-faringsmateriale med en nettoudbyttetil-vækst på gennemsnitlig 160 D. M. årlig for

4<S

Tabel 10. Oversigt over udenlandske rentabilitetsundersøgelser for dræning.

dræning med en bruttobekostning på om-kring 2300 D. M. pr. ha (de tilsvarende taler for planering- og kultiveringsarbejder:180 D. M. og 2400 D. M. (som gennemsnitmellem 1000 og 4000 D. M. pr. ha). I til-slutning hertil kan anføres følgende regne-eksempel fra Gerhard Schroeder: Landwirt-schaftlicher Wasserbau: Der regnes med enanlægsudgift på 1100 D.M. pr. ha, 30 årsafskrivning, 2 pct. vedligeholdelse og 5 hen-holdsvis 9 pct. årlig rente. Den årlige udgiftbliver herefter 94 D. M. henholdsvis 129

D. M. pr. ha, hvoraf 1/4 allerede bliverdækket på anden måde end gennem ud-bytteforøgelsen, nemlig f. eks. ved bortfaldaf åbne grøfter., lettere drift og ukrudtsbe-kæmpelse o. lign., medens resten kan dæk-kes gennem et merudbytte på 2 til 2 1/2hkg korn, idet de højere såsæds- og gød-ningsomkostninger påregnes dækket delsgennem halmudbyttet og særlig gennem enbedre udnyttelse af gødningsmængden.

Ved Nieuw-Beerta i Holland er der pålerrig jord siden 1942 gennemført forsøg til

49

belysning af den fordelagtigste grundvand-stand under forhold, hvor vandstanden forde enkelte parceller kan holdes i ønsket ni-veau. Jorden indeholder 45-50 pct. ler, ogparcellerne er 2000 m2 store.

Forskellige afgrøder har været dyrket,men hyppigst korn. I den hosstående figurer forsøgsresultaterne angivet ved kærneud-byttet af 14 kornafgrøder i årene 1946-55,når vandspejlet er holdt konstant i 40, 60,90, 120 og 150 cm dybde.

Afgrøderne var hvede, byg og havre, menudbyttekurverne er i alle tilfælde ens i for-løb. I forsøgene har den største afvandings-dybde været 150 cm. Som det ses af kurvener udbyttet ved denne dybde endnu stigende.Forsøget blev anlagt på velafvandet jord igod kultur, men i årene, der er gået, er jord-strukturen væsentlig forringet, hvor grund-vandstanden er høj, og driftsomkostningerneer større end ved dybere afvanding.

I de senere år er vist, at et ekstra tilskudpå 600-800 kg kalksalpeter til parcellermed vandstand i 40 cm dybde giver nærsamme udbytte som normal gødskning ogvandstand i 150 cm dybde. Det viser af-

vandingens betydning i forbindelse med af-grødernes ernæring.

Fra andre hollandske undersøgelser er ivedføjede figur vist udbyttet af kartofler påsandblandet lerjord ved forskellige afvan-dingsdybder. I a er vist, at der ved kon-stant grundvandstand er nået størst udbytteved grundvandstand i 115-120 cm dybde.I b er vist udbyttet, når grundvandstandenvarierer omkring den optimale dybde 115-120 cm. Jo større årsvariation i grundvand-stand, desto lavere udbytte. Variationer ivandstand indenfor planternes rodområdebør derfor begrænses ved afvanding.

Fig. 5. Udbytte i hollandsk forsøg vedforskellig vandstand.

For lerjord vil det i reglen være fordel-agtigst, at grundvandspejlet altid er væsent-ligt under normal roddybde. Under sådanneforhold skal tilstræbes god jordstruktur tilstor dybde, så afgrøderne kan opnå en dybrodudvikling. Vandforsyningen må baserespå jordens vandindhold og på nedbøren ivækstperioden. Grundvand kan ikke udnyt-tes, da der må være stor afstand mellemplanterødder og vand for at opnå fornødentluftskifte ved rødderne.

For jord med lille lerindhold kan denstørste produktion opnås, når grundvandetkan fastholdes i passende dybde hele åretog i vækstperioden bidrage til planternesvandforsyning. Når vandstanden kan hol-des i konstant dybde, kan denne alt andetlige være mindre end den drændybde, dermå anvendes, når vandstanden er faldendei sommertiden.

50

Høj vandstand om vinteren og lav omsommeren forringer jordbundsforholdene ogroddybden og medfører vandmangel i vækst-perioden. Under sådanne forhold drænesfor at holde fornøden lav vandstand ogsåom vinteren.

Under danske forhold kan grundvand-standen i reglen ikke fikseres i ønsket dybde.Derfor anbefales dræning af jorder med højvintervandstand for at forbedre afgrødernesvandforsyning om sommeren.

ad. 3. I tabel 11 (s. 52) er givet en over-sigt over de årlige afskrivningsbeløb overet varierende åremål med forskellig anlægs-udgift med angivelse af, hvor stor en korn-mængde, der efter forskellig prisansættelseheraf, modsvarer denne udgift.

Tabellens anvendelse ved en landøkono-misk bedømmelse forudsætter, at den fak-tiske anlægssum reduceres med et skønnetbeløb for de fordele, som foranstaltningenhidfører for den pågældende ejendoms drift(jfr. foran under 1). Bliver den reduceredeanlægsudgift herefter f. eks. 2.000 kr. pr.ha og denne udgift forlanges afskrevet over10 år med 5 pct. forrentning og 2 pct.ydelse til vedligeholdelse, vil en afskrivningaf denne investering forudsætte et merud-bytte på f. eks. 9,5 hkg korn å 30 kr., hen-holdsvis 4,7 hkg korn å 60 kr.

b. Vanding.

Allerede i den første lov om grundforbed-ring, lov nr. 279 af 6. maj 1921 om grund-forbedringslån, fandtes bestemmelser omvanding, men lovens motiver indeholder In-tet bidrag til den nærmere forståelse af,hvilke foranstaltninger der omfattes af or-det »vanding«. Som tidligere nævnt byggerloven på et udkast, som er udarbejdet afden ved lov nr. 51 af 14. marts 1911 ned-satte landbokommission, og i udkastets be-stemmelser anvendes ikke udtrykket »van-ding«, men derimod »vandingsanlæg«. Ikommissionsbetænkningen anføres blot, atnår man har begrænset de grundforbedrings-arbejder, til hvilke lån kan gives, til kun at

omfatte de i forslaget opregnede anlæg m. v.,er det af hensyn til faren for lånets fore-slåede fortrinsstilling, idet de af forslagetomfattede grundforbedringer er de mest sta-bile og næst utvivlsomme, da de er mestuafhængige af individuelle og personlige for-hold og forholdsvis lette at kontrollere.

Selvom der i 1916 og 1921 fandtes anlægtil egentlig kunstig vanding ved hjælp afmekaniske vandingsanlæg, jfr. den nedenforunder 2 omtalte forsøgsrække fra 1918-22,er der nasppe tvivl om, at de første grund-forbedring slove særlig tænkte på den pådette tidspunkt almindelig anvendte teknikved opstemning i forbindelse med et systemaf vandingsgrøfter, jfr. de i vandløbslovenaf 1880 §§ 60 ff. omtalte anlæg.

Interessen for udførelse af mekaniskevandingsanlæg har særlig vist sig efter 1945,men i 1948 bestemte landbrugsministeriet,at der indtil videre ikke kunne ydes hverkenlån eller tilskud til kunstig vanding af land-brugsarealer »idet der endnu ikke foreliggertilstrækkelige danske forsøgsresultater til atgive sikre oplysninger om rentabiliteten afsådanne anlæg«. For lån og tilskud til gart-nerier og havebrug fastsattes samtidig sær-lige regler, herunder bl. a. at samtlige prio-ritetshavere i den pågældende ejendom gi-ver samtykke til lånets optagelse væsentligstbegrundet i at udelukke muligheder for, atdet under en retssag gøres gældende, at derikke er tale om grundforbedring af ager ogeng, jfr. grundforbedringslovens § 1.

Forud for vedtagelsen af lov nr. 240 af25. april 1949 foregik der i folketinget enindgående debat om disse problemer.

En forespørgsel blev besvaret således, atdet ikke var udelukket at anse selve detkunstige vandingsanlæg, men derimod ikkede løse rør og øvrigt flytbart tilbehør foromfattet af loven. Debatten gav anledningtil, at spørgsmålet blev forhandlet videre idet af landstinget nedsatte udvalg, og vedforslagets 2. behandling i landstinget anførteordføreren for udvalget, at man endnu havdeså lidt kendskab til, hvorledes rentabilitets-forholdene ville være ved sådanne arbejder,

51

at de i alt fald måtte undersøges noget nær-mere, inden man kunne gå med til at ydetilskud til mekaniske vandingsantøg.

Efter at de nedenfor under 2) omtaltevandingsforsøg var afsluttet i 1956, er derydet lån og tilskud til mekaniske vandings-anlæg til alle arter af landbrugs- og gartneri-ejendomme.

Som bilag 3 er optaget de af landbrugs-ministeriet udsendte vejledende retningsli-nier for administrationen af grundforbed-ringslån til vandingsanlæg. Det bemærkes,at det herefter sikres, at de flytbare deleaf et vandingsanlæg er fri for ejendomsfor-behold, løvrigt er det fast praksis, at udgif-ten til de dele af vandingsanlæg, som ikkenedgraves i jorden eller på anden mådebringes i varig fast forbindelse med ejen-dommen, ikke kan medtages under grund-forbedringssagens anlægsudgifter og såledesheller ikke under et fortrinsberettiget grund-forbedringslån. Det er endelig fastsat, atgrundforbedringsudvalget udover den renta-bilitetsberegning, som den projekterende ud-arbejder, kan forlange en sådan beregningfra en landøkonomisk sagkyndig. Den måud fra en 10-årig afskrivningsperiode inde-holde oversigt over de årlige udgifter vedanlæggets amortisering, drift og vedligehol-delse. Der kræves oplysning om det antalfoderenheder, vandingen forventes at med-føre i merudbytte pr. ha, værdien i kroneraf det forventede merudbytte tillige med dehidtidige og påtænkte afgrøders art: og areal-mæssige fordeling.

Det er for såvel tilskud som lån til van-dingsanlæg en forudsætning, at vandindtag-ningstilladelse efter vandløbsloven ikke måvære tidsbegrænset til mindre end 10 år.

Det er iøvrigt fast praksis, at der forgrundforbedringslån til mekaniske vandings-anlæg kræves samtykke fra private pant-havere i den pågældende ejendom.

Idet der henvises til de foran s. 47 anførtekrav, kan følgende anføres om vandingsrentabilitet:

ad 1. Af en undersøgelse af de indtil1. januar 1963 til landbrugsministeriet ind-

gåede vandingssager fremgår, at et kompletvandingsanlæg kan udføres for ca. 1200-2000 kr./ha. For de helt store anlæg er ud-giften lidt mindre end genne msnitsudgiften,medens den for de mindste anlæg ofte vilkunne stige til det dobbelte af gennemsnits-udgiften. Den anførte gennemsnitspris ervæsentligst beregnet på grundlag af anven-delse af eternitrør, medens den ved anven-delse af plasticrør må antages at blive ca.20 pct. mindre.

ad. 2. De i perioden 1918-22 udførte for-søg med kunstig vanding er udført med etanlæg af en sådan konstruktion, at de op-nåede resultater af afgrødeforsøgene næppehar interesse for en bedømmelse af arbejds-udgifternE: nu, hvor anvendelse af letmetal-rør og plasticrør med hurtigkoblingsmufferog af sprinklere til afløsning af store og be-sværlige spredesystemer har medført en væ-sentlig reduktion både af anlægsomkostnin-ger og driftsudgifter.

Det samme gælder for de af statens for-søgsvirksomhed i plantekultur gennemførteforsøg på Blangstedgaard i årene 1919-24,men da disse i modsætning til den senereundersøgelse er foretaget på lerjord anføresdog følgejnde årlige gennemsnit for den an-førte årrække:

Forsøgsmæssig vanding af forskelligelandbrugsafgrøder er senest udført på sand-jord ved St. Jyndevad forsøgsstation. Fraberetningen fra Statens Forsøgsvirksomhedi Plantekultur er anført de i tabel 12 og 13viste resultater for udbytte og merudbyttefor vanding ved god gødskning.

53

ningen på lerjord, og på grund af jordernesstørre kapacitet for vand kan der vandesfærre gange med større mængder pr. van-ding, hvilket nedsætter driftsudgifterne. Dehidtidige almene iagttagelser på Sjælland ogLolland har understøttet formodningerne omrentabilitet af vanding også på bedre jord-bund.

ad 3. Der foreligger ikke på nuværendetidspunkt tilstrækkelige erfaringer med hen-syn til mekaniske vandingsanlægs levetid ogdriftsomkostninger.

Afskrivning kan for faste ledninger an-sættes til 3 pct., for flytbare ledninger til6 pct., for pumpeanlæg til 10 pct. og forspredermateriel 15 pct. Under hensyn tilden tekniske udvikling findes det rigtigstikke at ansætte et anlægs levetid til højereend 10 år.

I tabel 15 (s. 56) er de i tabel 12 angivnevandingsmængder og merudbytter (supple-ret med tilsvarende oplysninger om kålroerfra en tidligere forsøgsrække) sammenstilletmed merudbyttets afgrødeværdi anslået pågrundlag af Landøkonomisk Driftsbureausundersøgelse af regnskabsresultater fra dan-ske landbrug.

c. Mergling og kalkning.Grundforbedringsarbejder med mergling ogkalkning har været af et forholdsvis mindreomfang og særlig i de senere år er der kungennemført få arbejder af denne art. Detteskyldes dels, at der ved siden af grundfor-bedringsloven for dette område findes densærlige mergellovgivning (nu lovbek. nr. 151af 6. april 1940) med en tilsvarende fortrins-panteret og dels, at der efter reglerne igrundforbedringsloven kun er mulighed foren begrænset tilskudsydelse, da merglings-og kalkningsarbejder ikke omfatter tilskuds-berettigede arbejds- og rørudgifter i væsent-ligt omfang. Oplysningerne i tabel 1 om-fatter således overvejende merglings- ogkalkningssager, hvori der er sket ydelse aflån, men ikke tilskud.

Der vil derfor ikke i denne sammenhæng

blive opstillet særlige rentabilitetsbetragtnin-ger for merglingsarbejder, men der skal blothenvises til, at en del af de anlægsudgifterog tilsvarende merudbytter, der er anført inærværende kapitels afsnit a om dræningvil forudsætte en førstegangsmergling eller-kalkning, hvor en sådan er tiltrængt.

d. Kultiver ingsarbejder.

Kultiveringsarbejder omfatter vidt forskelli-ge arbejder, hvoraf kan nævnes dybde-behandling (dybpløjning), grundgødskning,rydning og planering.

For andragender om lån til disse foran-staltninger er fastsat følgende retningslinier:

1. Ved ny kultur af heder, moser og andreudyrkede arealer samt ved dybpløjningog grubning af tidligere dyrkede arealer,der efter et sagkyndigt skøn forventes atkunne opnå en væsentlig produktivitets-forøgelse ved de nævnte foranstaltnin-ger, kan der foruden til jordbearbejdelse,mergel og kalk ydes lån til indkøb afindtil 1,000 kg superfosfat og 40 kg kob-bersulfat pr. ha nykultiveret dybpløjeteller gmbbet areal.

2. De omhandlede lån er betinget af, atde indkøbte mængder mergel, kalk, su-perfosfat og kobbersulfat er absolut nød-vendige og faktisk tilføres de behandledearealer før tilsåning.

3. For lån til dybpløjning og grubning m. v.af tidligere dyrkede arealer er det tilligeen betingelse, at eventuelt efterståendepanthav ere har givet deres samtykke der-til, ligesom en begrundet erklæring fraen sagkyndig konsulent om foranstalt-ningernes tekniske og økonomiske nød-vendighed må medsendes andragendet.

4. Udgifter til indkøb af kali- og kvælstof-gødning samt til såsæd må betragtes somalmindelige årlige driftsudgifter og kanderfor ikke dækkes gennem grundforbed-ringslån. Eventuelle andragere gøres be-kendt med de gældende regler om »høst-pantebreve«, jfr. lov nr. 50 af 14. fe-bruar 1951 om fortrinsret i høsten.

55

Det bemærkes, at de i tabel 1 anførte Der er udført en del kultiveringsforan-arbejder med nykultur af heder og moser i stakninger med tilskud efter landvindings-alt væsentlig repræsenterer drænings ar bej- loven, og disse omtales derfor i anden del.der, idet indsatsen ved eventuelle kultive- For dybdebehandling (dybpløjning) gæl-ringsforanstaltninger ikke vil være tilskuds- der, at der for tiden er flere forsøg underberettiget efter grundforbedringsloven. udførelse

57

Kapitel V.

GRUNDFORBEDRINGSARBEJDERNESBESKÆFTIGELSESMÆSSIGE BETYDNING

Der har gennem årene været lagt vekslendevægt på grundforbedringsarbejdernes be-skæftigelsesmæssige betydning og på deresproduktionsmæssige betydning.

Som det fremgår af gennemgangen for-an, især i kapitel II og III, var det således i1932/33 navnlig de beskæftigelsesmæssigehensyn, der motiverede, at man denganggennemførte en ændring af de hidtil gæl-dende regler, således at det fremtidig blevmuligt at yde tilskud til grundforbedrings-arbejderne. Reglerne herom var nemlig ho-vedsagelig begrundet med, at den gennemydelse af tilskud skabte forstærkede inter-esse i udførelsen af grundforbedringsarbej-der kunne medvirke til at formindske detmeget betydelige antal arbejdsløse, der den-gang fandtes såvel på landet som i byerne.Da 1937-loven, der efter henstilling fra fol-ketinget var forelagt som en permanent lov,var til behandling, var det derimod grund-forbedringsarbejdernes produktionsmæssigebetydning, der blev lagt overvejende vægtpå, idet man dog opretholdt tilskudsbestem-melserne specielt med henvisning til bekæm-pelse af arbejdsløshed. Under 2. verdens-krig og i årene derefter medførte ønsket omat fastholde beskæftigelse her i landet og atnedbringe ledigheden, at der påny blev til-lagt de beskæftigelsesmæssige virkninger afgennemførelsen af grundforbedring en sær-lig betydning.

De gældende bestemmelser om den ar-bejdskraft, som skal anvendes ved udførel-sen af grundforbedringsarbejder og forskel-

lige bestemmelser, som har til formål at til-passe udførelsen af grundforbedringsarbej-derne til beskæftigelsesforholdene, viser ty-deligt, at grundforbedringsarbejderne er ble-vet anvendt som et led i de arbejdsmarkeds-politiske foranstaltninger, som har arbejds-løshedens bekæmpelse til formål.

Således fastsætter tilskudsbestemmelserne,at der under forudsætning af fornøden fi-nanslovbevilling kan ydes et tilskud af stats-kassen på 50 pct. af den arbejdsløn, derudbetales til de ved grundforbedringsarbej-det beskæftigede arbejdere, som ved anta-gelsen var arbejdsløse — eventuelt var be-skæftiget ved andet grundforbedringsarbejde- og anmeldt som ledige. Endvidere gæl-der, at familieforsørgere og arbejdsløsheds-forsikrede fortrinsvis skal komme i betragt-ning, og at der bortset fra det til arbejdetsledelse antagne personale (formænd, trak-torførere, tromleførere, jernbindere m. fl.)alene må beskæftiges arbejdsløse, som an-vises til arbejdet af den offentlige arbejds-anvisning.

Også reglerne om arbejdernes iværksæt-telse er i en årrække udformet ud fra ar-bejdsmarkedspolitiske synspunkter, idet deter bestemt, at grundforbedringsarbejder,hvortil der ydes tilskud, kun må iværksætteseller - hvis de har været standset i 6 ugereller mere - genoptages efter forudgåendetilladelse fra det offentlige arbejdsanvis-ningskontor, og at de sædvanligvis ikke måbringes til udførelse i »sommerstopperio-den« (15. maj-15. september), med mindre

58

det offentlige arbejdsanvisningskontor und-tagelsesvis tillader dette. Herudover er detpålagt grundforbedringsudvalgene at give ar-bejdsanvisningskontoret meddelelse nogen tidfør et grundforbedringsarbejde agtes påbe-gyndt og nogen tid før et sådant arbejde af-sluttes.

Grundforbedringsarbejdernes udførelse hari beskæftigelsesmæssig henseende særlig be-tydning for den ikke-faglærte arbejdskraftpå landet. Af tabel 9 fremgår således, atfor jordarbejdets vedkommende udgør ud-giften til arbejdsløn omkring 60 pct. af desamlede udgifter ved arbejdets udførelsemed håndkraft, medens arbejdslønudgiftenved jordarbejdets udførelse med maskinerudgør omkring 24 pct. af de samlede udgif-ter. Hertil kommer dog, at en del af denydelse på omkring 40 pct., som udbetalestil entreprenøren ved arbejdets udførelsemed maskiner, medgår til arbejdslønninger,således at den anførte procent på 24 måforhøjes noget ved en direkte sammenlig-

ning mellem arbejdernes udførelse ved hånd-kraft og ved maskinanvendelse.

Af betydning for arbejdsmandsbeskæfti-gelsen på landet er det desuden, at de vedgrundforbedrimgsarbejder anvendte materia-ler i vidt omfang er af indenlandsk produk-tion og fremstillet i landdistrikterne.

Af tabel 9 fremgår, at omkr. 20-25 pct.af udgiften til et dræningsarbejde repræsen-terer indkøbspris for rør, pakningsmateria-ler m. v.

Efter indhentede oplysninger fra Kaik-og Teglværksforeningen af 1893 skønnes det,at drænrørsfabrikationeh i de senere år be-skæftiger omkring 400 arbejdere, der opnåren samlet: løn på 5 mill, kroner årlig. Afproduktionen eksporteres omkring 20 pct.beregnet efter salgsværdi, medens det inden-landske salg fordeler sig med 85-90 pct.til landvin dings- og grundforbedringsarbej-der, medens resten anvendes i bygge- oganden anlægsvirksomhed.

Den samlede direkte beskæftigelse ved

Tabel 16. Samlede udgifter, arbejdsløn, statstilskud samt anvendte arbejdstimerved grundforbedring.

grundforbedrings arbejderne fremgår i øvrigtaf tabel 16 og 17.

I tabel 16 (s. 59) er angivet den årsviseinvestering i grundforbedringsarbejder siden1937 sammenholdt med de heri indgåendeudgifter til arbejdsløn, statstilskud og - fra1946 tillige - med angivelse af det anvendteantal arbejdstimer. I tabel 17 (s. 60) sam-menholdes årsgennemsnittet af beskæftigel-sen ved grundforbedringsarbejderne medgennemsnittet af den samlede arbejdsløshedblandt arbejdsmænd i landkommuner angi-vet landsdelsvis for 5-årene 1953/57 og1958/62.

Det fremgår heraf bl. a., at der i de se-nere år gennemsnitlig har været udbetaltomkring 10 mill, kroner i løn til arbejdere,som har udført grundforbedringsarbejder;men i øvrigt er den gennemsnitlige årsbe-skæftigelse ved grundforbedringsarbejderfaldet betydeligt i de pågældende perioder,nemlig fra gennemsnitlig 1818 mand i denførstnævnte 5-års periode til gennemsnitlig1133 mand i den sidstnævnte 5-års periode.(Til sammenligning kan anføres, at den til-svarende beskæftigelse i de forudgående 10år var på gennemsnitlig omkring 3.000mand om året). - Endvidere fremgår, at der,når man betragter året under eet, har væ-ret beskæftiget omkring 14 pct. af de ledigearbejdsmænd i landkommunerne ved grund-forbedringsarbejder i begge de anførte 5 årsperioder. For landet som helhed er der enlidt faldende tendens fra første til anden5 års periode; denne tendens dækker overen forskel mellem landsdelene, idet der påØerne har været beskæftiget forholdsmæs-sigt færre arbejdsløse ved grundforbedrings-arbejder i den sidste 5 års periode sammen-holdt med den første, medens der i Jyllandomvendt har været beskæftiget forholdsmæs-sigt lidt flere arbejdsledige ved grundforbed-ringsarbejderne i den sidste periode sam-menholdt med den første periode. I øvrigtgør der sig ret betydelige forskelle gældendefor de forskellige egne inden for de enkeltelandsdele, jfr. herved den opstilling, somer givet i tabel 18.

Tabel 18. Antal ledige arbejdsmænd i land-kommunerne og antal beskæftigede ved

grundforbedringsarbejder fordelt procentvispå landsdele.

Tabellen giver udtryk for, hvorledes hen-holdsvis ledigheden blandt arbejdsmænd pålandet og beskæftigede ved grundforbed-ringsarbejder var fordelt i årene 1953/57og 1958/62 på forskellige landsdele. Såveldet totale (gennemsnitlige) antal ledige ar-bejdsmænd, i samtlige landsdele som det to-tale (gennemsnitlige) antal arbejdsmænd, dervar anvist til grundforbedringsarbejde, er itabellen sat lig 100.

Det særlige beskæftigelsesproblem, derknytter sig til de stærke sæsonsvingninger ibeskæftigelsen ikke mindst inden for land-bruget, har haft indflydelse på de regler,som gælder vedrørende grundforbedringsar-bejdernes udførelse. Der kan i denne for-bindelse henvises til, at Arbejdsmarkedskom-missionen i sin betænkning af marts 1953om beskadigelsens sæsonsvingninger bl. a.anførte, al sæsonvariationerne i landbrugetsbehov for arbejdskraft rejste særlige proble-mer om, hvorledes der kan skabes beskæf-tigelsesmuligheder for de arbejdere, deralene inddrages i landbrugets beskæftigelsei højsæsonen i sommermånederne. På bag-grund af denne problemstilling henstillede

61

kommissionen til de enkelte ministerier, atder blev udstedt påbud om, at anlægsarbej-der såvidt muligt skulle udføres i de perio-der af året, hvor ledigheden er størst, altsåuden for den egentlige sommertid. For såvidt angår grundforbedrings- og landvin-dingsarbejder bemærkede kommissionendog, at beskæftigelsen ved disse arter afarbejder allerede i et vist omfang havdeden faktiske virkning, at arbejdernes udfø-relse virkede som en modsæson over forlandbrugets højbeskæftigelse i sommerperio-den.

Ved den af arbejdsministeriet på dennebaggrund gennemførte regulering af beskæf-tigelsen ved anlægsarbejderne i sommerti-den til sikring af arbejdskraft i landbrugetog det private erhvervsliv i øvrigt, blevgrundforbedringsarbejderne derfor ved destandsninger, som gennemførtes i midten af1950'erne, ikke medtaget blandt de grupperaf arbejder, som skulle standses i sommer-perioden. Under indtryk af den stadigt sti-gende beskæftigelse blev en sommerstands-ning dog gennemført også for grundforbed-ringsarbejdernes vedkommende i 1959, hvor

det bestemtes, at grundforbedringsarbejder-ne såvel som forskellige andre grupper afanlægsarbejder måtte standses i perioden 15.maj-15. september, for så vidt der ikke und-tagelsesvis var blevet givet særlig tilladelseaf vedkommende offentlige arbejdsanvis-ningskontor til arbejdernes udførelse indenfor denne periode. Som følge af den fortsathøje beskæftigelse er tilsvarende standsnin-ger siden blevet gennemført for det sammetidsrum i efterfølgende somre og senest isommeren 1963.

I tabel 19 er angivet sommer- og vin-terbeskæftigelsen ved grundforbedrings ar-bejder i årene 1953/54-1962/63 beregnetsom et gennemsnit af beskæftigelsen hen-holdsvis i månederne maj-oktober og i må-nederne november-april. Med henblik påen sammenligning er der i tabellen samti-dig anført den ledighedsprocent for arbejds-mænd, som var beregnet for de tilsvarendeperioder. En yderligere anskueliggørelse afvariationerne mellem sommer- og vinterbe-skæftigelsen ved grundforbedringsarbejdernefremgår i øvrigt af hosstående søjlediagram,hvor vinterbeskæftigelsen er angivet med

Tabel 19. Sommer- og vintergennemsnit af antal beskæftigede ved grundforbed-ringsarbejde og af ledighedsprocent for arbejdsmænd i landkommuner

(reducerede tal).

62

sorte og sommerbeskæftigelsen med hvidesøjler. Det fremgår, at der - bortset fraåret 1962/63, hvor vejrforholdene i særliggrad vanskeliggjorde udførelse af anla^gs-arbejder i vintertiden - stedse har vårretlangt større grundforbedringsaktivitet i må-nederne: november-april end i månederne:maj-oktober.

Også den særligt store arbejdsløshed ivisse egne af landet har i perioder influeretpå bestemmelserne om vilkårene for grund-forbedringsarbejdernes udførelse. Da til-skudsprocenten blev nedsat fra 50 til 33 1/3ved lov nr. 130 af 28. marts 1951, blev dersåledes gennemført en undtagelsesbestem-melse, hvorefter der fortsat kunne ydes til-skud med 50 pct. af udgiften til arbejdslønog rør m. v., såfremt der blev afgivet ind-stilling herom fra vedkommende grundfor-bedringsudvalg, og der derudover efter op-lysning fra arbejdsanvisningskontoret varsærlig stor arbejdsløshed på egnen, som ikkekunne afhjælpes ved andre foranstaltninger.

Der foreligger ikke en særskilt statistikover sager af denne art, men knap halv-delen af ca. 340 andragender om det højeretilskud blev imødekommet, medens resten

blev bevilget med det normale tilskud på33 1/3 pct:., idet de i loven fastsatte særligebetingelser for ydelse af 50 pct. tilskud ikkeskønnede:; at foreligge. Det overvejende an-tal afslag på andragender om 50 pct. til-skud blev givet imod de pågældende grund-forbedringsudvalgs indstillinger.

En lignende særordning blev gennemførtved lov nr. 164 af 24. maj 1955, der inde-holdt bemyndigelse til at yde et tilskud på50 pct. til grandforbedringsarbejder, såfremtder ved disse beskæftigedes arbejdere fraområder med varig høj ledighed (arbejds-løshedsøer). De pågældende områder blevudpeget £if arbejdsministeriet, men i øvrigtskulle der som grundlag for afgørelsen fore-ligge tilslutning fra grundforbedringsudvalgetog en udtalelse fra arbejdsanvisningskonto-ret.

Efter lovens ikrafttræden 7. juni 1955behandledes lait ca. 400 andragender om50 pct. tilskud til grundforbedringsarbejderi arbejdslztøhedsøerne, men i øvrigt bortfaldtden særlige ordning med forhøjet tilskud tilgrundforbedringsarbejder i disse områderved gennemførelsen af lov nr. 55 af 18.marts 1957, idet denne lov påny fastsatte

63

tilskudssatsen til 50 pet. for alle grundfor-bedringsarbejder uanset beliggenheden.

Spørgsmålet om de beskæftigelsesmæssigevirkninger af en ændret grundforbedringslov-givning må ses i lys af, at den samlede be-skæftigelse på arbejdsmarkedet som helheder vokset stærkt indenfor de sidste 5-6 år,samtidig med at afgangen fra landbruget erfortsat i øget tempo.

Indenfor landbrug m. v. er den samledeledighed mere end halveret i tiden fra 1958til 1962; den udgjorde i 1962 gennemsnit-lig 3.300 mand.

Den arbejdskraftreserve, som endnu fin-des i form af ledig arbejdskraft, er i over-vejende grad arbejdsmænd, som søger dereshovedbeskæftigelse ved anlægsvirksomhedog landbrugsarbejde, og som er hjemmehø-rende i landkommunerne, herunder navnlig

i de jydske og de lolland-falsterske kommu-ner samt i enkelte af byerne.

Denne ledighed er ofte af relativ lang-varig karakter for den enkelte. Den er des-uden fortsat temmelig sæsonpræget, idet derer en udpræget forskel på ledighedens stør-relse i sommertiden og i vintertiden; udsvin-gene er for arbejdsmændenes vedkommendekraftigst i landkommunerne, nemlig fra 2.554ledige i maj-oktober 1962 til 19.661 ledige iårets øvrige måneder.

Forsåvidt grundforbedringsarbejder an-vendes beskæftigelsespolitisk, kan anføres,at dræningsarbejder kan udføres størstedelenaf året. Arbejdet bør dog såvidt muligt ud-føres således, at ingen afgrøde lider skade,ligesom det i særlige tilfælde kan blive nød-vendigt at vælge et for udførelsen gunstigttidspunkt.

64

Kapitel VI.

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VURDERING AFGRUNDFORBEDRINGSARBEJDER

I kapitel IV er der foretaget en vurderingaf grundforbedringsarbejdernes rentabilitetud fra et landøkonomisk (driftsøkonomisk)synspunkt under hensyntagen også til devirkninger, som grundforbedring m. v. hari form af sparede omkostninger, lettere ar-bejdsgang samt bedre mulighed for at an-vende moderne, tunge landbrugsmaskinerog -redskaber.

Under hensyn til, at lovgivningsmagtfmsmedvirken til gennemførelse af grundforbed-ringsarbejder gennem finansiering ved lånog tilskud foruden i produktivitetsmæssigehensyn også som hovedregel har søgt støttei beskæftigelsesmæssige hensyn, er der des-uden i kapitel V givet en redegørelse fordisse arbejders muligheder for en indvirkenpå ledighedsforholdene, særlig i landkom-munerne, og en kort oversigt over de nu-værende beskæftigelses- og ledighedsforhold.

Tilbage som baggrund for udvalgets over-vejelser og indstillinger i kapitel VII står envurdering af, om grundforbedringsarbejderhar videre samfundsøkonomiske virkningerend dem, der kommer til udtryk udover ar-bejdernes eventuelle driftsøkonomiske ren-tabilitet.

De samlede nyinvesteringer her i landetudgjorde i slutningen af 1950'erne 5-8 mil-liarder kroner pr. år. Sammenlignet medslutningen af 1940'erne er de årlige nyin-vesteringer målt i faste priser godt og velfordoblede. Den samtidige vækst i national-produktet var noget mindre, således at desamlede investeringers andel af bruttona-tionalproduktet er gået ikke ubetydeligt op.

Under hele denne udbygning af erhvervs-livets produktionsapparat, som især var kraf-tig op mod 1953 og i årene efter 1957, harinvesteringer i maskiner og transportmidlerværet førende, mens bygningernes og an-læggenes andel af den voksende investe-ringsaktivitet er gået ned.

Landbrugets nyinvesteringer (incl. inve-steringer i mejerier og slagterier samt stue-huse) udgjorde i årene op mod 1950 ca.15 pct. af de samlede nyinvesteringer, menvar i slutaingen af 1950'erne gået ned tilca. 10 pct. som udtryk for den stærke in-dustrielle vækst i slutningen af tiåret.

Blandt landbrugsinvesteringerne, såledessom angivet i tabel 20 (s. 66), udgør grund-forbedrings- og landvindingsarbejder kunca. 5 pct.,, hvilket vil sige, at grundforbed-rings- og landvindingsarbejder alt i alt kunudgør mindre end 1 pct. af de samlede år-lige nyinvesteringer. Ligesom tilfældet er forden samlede investeringsaktivitet, er ma-skininvesteringernes andel af landbrugetsinvesteringer steget stærkt siden de førsteefterkrigsår. Under denne mekaniseringspro-ces i landbruget er også grundforbedrings-og landvindingsarbejdernes andel af land-brugsinvesteringerne gået ned fra omkring10 pct. til de nævnte ca. 5 pct. Det kan her-til oplyses, at grundforbedringsarbejder ud-gør ca. 3/5 af de i tabel 20 under III an-førte arbejder.

Ethvert investeringsarbejde har videre-rækkende virkninger ved at påvirke beskæf-tigelse, nationalindkomst og valutastillingm. v. Afgørende for en bedømmelse af de

65

samfundsøkonomiske virkninger, der knyttersig til grundforbedringsarbejder, er derforom investering i grundforbedringsarbejderhar visse særegne videregående samfunds-mæssige virkninger, d. v. s. følger, som en-ten ikke knytter sig til enhver anden inve-stering med tilsvarende driftsøkonomisk ren-tabilitet, eller som foreligger i særlig frem-trædende grad. Nedenstående vurdering afdisse problemer må læses i lys af det nysnævnte, at grundforbedring tegner sig formindre end 1 pct. af de samlede, faste in-vesteringer her i landet.

Med hensyn til grundjorbedringsarbejdersvirkning på beskæftigelse og nationalind-komst kan i denne henseende anføres føl-gende:

Grundforbedringsarbejder kan som be-rørt i kapitel V direkte anvendes som enmodforanstaltning mod tendensen til højereledighed blandt arbejdsmænd end blandtfaglærte og til bekæmpelse af sæsonledig-hed. Endvidere kan disse arbejder udenforlandbrugsarbejdets sæson medvirke til atfastholde arbejdskraft i landdistrikterne. En-delig er materialeudgiften sandsynligvis i no-get højere grad umiddelbart indkomst- ogbeskæftigelsesskabende indenfor landetsgrænser, end tilfældet er for mange andreinvesteringsudgifters vedkommende.

Da udgifter til grundforbedringsarbejderfor en stor del tilfalder lønmodtagere somindkomst og blandt disse igen relativt mangemed temmelig lave årsindkomster., er dersandsynlighed for, at den afledede beskæf-tigelse er forholdsvis stor ved investering igrundforbedring, hvortil kommer, at den op-rindelige investering stiller krav til vedlige-holdelse og videreudvikling af projektet.

Hvorvidt det i en samlet beskæftigelses-politik er hensigtsmæssigt at sætte ind medspecielle foranstaltninger mod arbejdsledig-hed, sæsonledighed og lokal ledighed skalikke diskuteres. Ovenstående bemærkningertilsigter alene at pege på grundforbedrings-arbejdernes særlige effekt overfor specielleformer for ledighed samt på deres genereltret store beskæftigelseseffekt.

Med alment stigende beskæftigelse isamfundet svinder interessen for grundfor-bedringsar be jdernes beskæftigelsesskabendevirkning. Tilbage står så spørgsmålet, omgrundforbedringsarbejderne har andre sær-lige virkninger, i hvilken forbindelse dernavnlig er grund til at undersøge deres ind-virkning på betalingsbalancen.

Sammenlignet med andre arbejder ergrundforbedringsarbejder umiddelbart lidetvalutakræ vende. Materialeudgiften er beske-den og den vaisentligste del af materialerneer indenlandsk producerede. Der er derforret få umiddelbare betalingsbalancebetæn-keligheder knyttet til iværksættelsen af dissearbejder, hvorimod naturligvis de aflededevirkninger i form af leverende erhvervs og debeskæftigede arbejderes valutaforbrug pålængere sigt kan påvirke efterspørgslen efterfremmed valuta.

Det er ikke muligt at angive grundfor-bedringsvii ksomhedens direkte virkning påbesparelse eller udbud af fremmed valuta.Såfremt importen, herunder særlig af foder-midler, faktisk går ned, kan dette ikke i sigselv forlene grundforbedringsarbejder medsærlige samfundsøkonomiske fortrin udoverdem, der knytter sig til alle andre investe-ringsarbejder med tilsvarende driftsøkono-misk rentabilitet.

Nogen fyldestgørende analyse af den dan-ske korn- og anden foderdyrknings konkur-renceevne overfor udenlandsk korn kan iøv-rigt heller ikke foretages, da prisdannelsenkun lejlighedsvis har været fri.

Siden man fik normal adgang til uden-landske forsyninger efter krigstidens og deførste efterkrigsårs underforsyning, har net-toimporten af korn her til landet (til dels ikraft af kornlovene) været residual, såledesat den i omfang har varieret omvendt medhøstens størrelse.

Samtidig må det dog erindres, at dennuværende animalske landbrugsproduktionikke kan gøre sig fuldstændig uafhængig affoderimport. Tabel 21 (s. 68) viser, at im-portens andel af foderforbruget sjældent ergået under ca. 10 pct. af foderenhedsfor-

67

bruget og 25-30 pet. af kraftfoderforbru-get, når der har været adgang til udenland-ske forsyninger, og at importen tiivejebr in-ger ca. 20 pet. af det samlede proteinind-hold og mellem halvdelen og to trediedeleaf kraftfoderets proteinindhold. Selv med enstærk intensivering af grundforbedringsarbej-der vil man ikke med den animalske land-brugsproduktions nuværende størrelse ogstruktur kunne nedbringe disse importan-dele.

Grundforbedringsarbejdernes indvirkningpå landbrugseksporten lader sig lige så lidtberegne som deres virkning på importen.Den direkte virkning må anses for at væreyderst beskeden, men der er grund til atanføre, at en kontrol af jordens vandhus-holdning kan medvirke til en mere stabilproduktion fra år til år og en deraf følgendestørre sikkerhed i afsætningsplanlajgningen.

Yderligere åbner grundforbedring mulighedfor udjasv.ning af sæsonprissvingninger forvisse af landbrugets salgsprodukter.

Af andre forhold, der i større eller min-dre grad bør tages i betragtning ved en sam-fundsøkonomisk vurdering af grundforbed-ringsarbejders virkning, kan nævnes:

Tilvejebringelse af forudsætningerne forændring af driftsformer, evt. i forbindelsemed en jordfordeling,

muligheden for at indvirke på prisdan-nelsen for såvel landbrugsjord som jord tilanden anvendelse, og

muligheden for skade på fiskeri og natur-fredningsmæssige hensyn.

En del af disse forhold vil blive behandletaf arbejdsudvalg under Landbokommissio-nen, og andre vil blive taget op til behand-ling i anden del af nærværende udvalgs re-degørelse.

69

Kapitel VII.

RESUMÉ

UDVALGETS OVERVEJELSER OG INDSTILLING

ÆNDRINGSFORSLAG TIL GRUNDFORBEDRINGSLOVEN

Som det fremgår af foranstående har ud-valgets drøftelser særlig angået spørgsmå-lene om grundforbedringslovens formål ogomfang, rentabilitetsberegninger for grund-forbedringsarbejder, finansieringen af dissearbejder, herunder den grundforbedringslåntillagte fortrinspanteret, forholdet til beskæf-tigelsesmæssige interesser og forudsætninger-ne for ydelse af statstilskud samt forholdettil fiskeri- og naturfredningsinteresser.

Grundforbedringsloven, således som densenest er ændret ved lov nr. 55 af 18. marts1957, jfr. lovbekendtgørelse nr. 104 af 3.april 1957, angår grundforbedring af ager,eng og skov. Som foranstaltninger til grund-forbedring angives afvanding, vanding,mergling, kalkning, inddigning og nykulturaf heder, moser og andre udyrkede arealer.

De pågældende arbejder kan udføres afden enkelte ejer på sin lod, men kan ogsågennemføres som fællesarbejder i henholdtil forlig eller kendelse fra en vandløbsret.

Efter grundforbedringsloven finansieresgrundforbedringsarbejder ved lån af stats-kassen, kreditforeninger, banker og spare-kasser m. v., idet sådanne lån efter nær-mere angivne regler sikres med fortrinspant.Der kræves ikke nogen egenydelse fra eje-ren, men lån med fortrinspant kan kunydes, såfremt det pågældende grundforbed-ringsudvalg skønner, at arbejdet vil med-føre en værdiforøgelse for ejendommen, der

væsentlig overstiger udgifterne, og en af-kastningsevne, som muliggør de foreskrevneafdrags betaling indenfor den i loven fast-satte af dragstid, nemlig 10 år efter en 2-årigafdragsfri periode.

Til støtte for finansieringen af disse ar-bejder ydes der desuden et kontant stats-tilskud til ejeren af ejendommen. Tilskudetberegnes som 50 pct. af arbejdslønnen tilanviste arbejdere, der enten er arbejdsløseog anmeldt som ledige, eller ved antagelsentil det pågældende arbejde var beskæftigetved andet grundforbedringsarbejde. Endvi-dere ydes der et tilskud på 50 pct. af ud-giften til indkøb af drænrør, andre rør ellerfaskiner samt pakningsmaterialer til rørlæg-ningen. Endelig kan der ved større grund-forbedringsarbejder ydes indtil 50 pct. til-skud af udgifterne ved anvendelse af grave-maskine. Statstilskud skal anvendes somekstraordinært afdrag på et eventuelt tilsamme arbejde ydet fortrinsberettiget grund-forbedringslån.

Planer og overslag m. v. for arbejder ef-ter grundforbedringsloven kan kun udarbej-des af autoriserede personer.

Ved grundforbedringslovens administra-tion bistås landbrugsministeriet af et grund-forbedringsudvalg for hvert amt samt Samsø.Grundforbedringsudvalgene afgiver indstil-ling om ydelse af statstilskud og statslån,meddeler godkendelse af fortrinspant forandre lån, samt drager omsorg for, at et

70

grundforbedringsarbejde udføres under be-hørigt tilsyn.

I grundforbedringsloven findes hjemmelfor nedsættelse af afvandingskommissioner,der kan behandle vandløbsretlige spørgs-mål uanset kommunal eller klassemæssiginddeling. Kommissionerne træder i stedetfor landvæsenskommissionen og overlandvæ-senskommissionen, således at deres kendel-ser, f. eks. også om en ejendoms tvangsmæs-sige deltagelse i en afvandingssags udgifter,er endelige.

Det skønnes, at der fra 1930-1963 erforetaget dræningsforanstaltninger på ca. 20pct. af det samlede landbrugsareal og at derfortsat ud fra en teknisk vurdering er behovfor dræning af et tilsvarende areal, idet derkan blive tale om såvel dræning af nyearealer som omdræning af tidligere dræ ae-de arealer, særlig under hensyn til, at dentidligere gennemførte afvanding ikke opfyl-der kravene til dyrkningssikkerhed og ma-skinanvendelse m. v.

Den samlede investering i grundforbed-ring og landvinding er i de senere år opgjorttil omkring 50-60 mill, kroner årlig. Dettesvarer til ca. 5 pct. af landbrugets samledeinvesteringer eller ca. 0,5 pct. af den sam-lede årlige nyinvestering i landet.

Grundforbedringsarbejders andel af for-annævnte tal udgør ca. 2/3, hvoraf statstil-skud hidtil har dækket omkring 10 mill,kroner. Der blev tidligere desuden ydet væ-sentlige beløb som statslån, men disse ernu reduceret til et minimum, nemlig om-kring 2 mill, kroner til dækning af lånebe-hovet for dels små ejendomme, væsentligsthusmandsbrug, og dels fællesarbejder. Rest-beløbet dækkes gennem lån af private pen-geinstitutter og for en mindre dels vedkom-mende gennem selvfinansiering.

Udvalget har gennemgået det foreliggen-de materiale over undersøgelser af merud-byttet ved dræning. Forsøgsmaterialet er gen-nemgående af ældre dato og på grund af

tekniske vanskeligheder ved forsøgenes gen-nemførelse behæftet med en forholdsvis storusikkerhed. Man kan imidlertid særlig hen-vise til de1 i beretningen omtalte hollandskeforsøg, hvor den nævnte usikkerhed ikkeforeligger: hovedresultatet af disse forsøgkan anføres således:

Disse forsøg er udført således, at grund-vandstanden har været fikseret i den an-givne dybde. Resultaterne kan derfor ikkeumiddelbart overføres til danske forhold,hvor vandstanden også på drænet jord ervarierende. Når vandstanden er varierende,er det endnu mere påkrævet at undgå vand-lidende jord, end når vandstanden er kon-stant.

Udvalget ønsker at bemærke, at de an-førte forsøgsresultater ikke i sig selv kanvære tilstrøkkelige til, at der herpå kan ud-føres en rentabilitetsberegning for dræning,men det praktiske landbrugs skønsmæssigeiagttagelser bekræfter normalt fuldt ud for-søgsresultaterne.

I beretningen (s. 52) er fremlagt bereg-ninger over, hvilket merudbytte, der skalopnås for forrentning og afskrivning af engiven anla;gssum for et dræningsarbejde. Tileksempel kan anføres, at et beløb på 2.500kr. pr. ha i det alt overvejende antal til-fælde kan dække samtlige udgifter ved etdræningsarbejdes udførelse; dette beløb kræ-ver med cif skrivning over 10 år og 5 pct.'sforrentning med tillæg af 2 pct. for vedlige-holdelse en årlig ydelse på 355 kr. pr. hasvarende dl f. eks. 8,9 hkg korn pr. ha å40 kr.

Selvom et merudbytte, der er tilstrække-

71

ligt til at forrente og afskrive investeringen,i det enkelte tilfælde ikke fuldt ud nås, kangrundforbedringsarbejder meget vel væreøkonomisk forsvarlige som følge af, at ar-bejdet udover en forøgelse af høstudbytteti stadig stigende grad er en forudsætning formekanisering og rationelt jordbrug; såledesrørlægges mange grøfter, og små arealer,lavninger m. v. afvandes med stor bekost-ning af hensyn til, at markarbejdet kan fore-gå uhindret og samtidig på hele arealet. Afandre hensyn kan nævnes forbedring af af-grødernes kvalitet og lettere ukrudts- ogsygdomsbekæmpelse.

Desuden kan anføres, at den af drænin-gen muliggjorte forøgelse af roddybde giverafgrøderne en bedre vandforsyning, og der-med mere stabil produktion fra år til år,samt en bedre kvalitet og mere ensartet ud-vikling, der er af stor betydning, bl. a. vedmejetærskning af korn.

Der er derfor indenfor udvalget enighedom, at de anførte rentabilitetsb er egningerfor dræning og vanding på fyldestgørendemåde angiver, at der er et sådant spillerummellem udgifterne ved grundforbedringsar-bejder og de hermed frembragte udbytter,at disse arbejder på en hensigtsmæssig mådekan anvendes til at hidføre en gunstig virk-ning på landbrugsproduktionen, dels gen-nem en produktionsforøgelse og dels ved athidføre en sænkning af produktionsomkost-ningerne.

Lovgivningsmagtens medvirken til grund-forbedringsarbejders udførelse er hidtil be-grundet med dels en henvisning til produk-tionsmæssige formål og dels til det formålat skabe beskæftigelse for arbejdsledige.Disse hensyn er særlig tilgodeset dels veden lettelse af arbejdernes finansiering gen-nem statslån og private lån med fortrinsret,dels gennem statstilskud.

Sådanne hensyn ligger også til grund fortilsvarende ordninger i andre lande. IfølgeRomtraktatens art. 39 skal fællesmarkedetslandbrugspolitik have som hovedformålbl. a. at forøge landbrugets produktivitet

ved tekniske fremskridt, ved rationaliseringaf produktionen og bedst mulig udnyttelseaf produktionsfaktorerne, især arbejdskraf-ten. På dette grundlag og med yderligerehjemmel i traktatens særlige afsnit om for-mer for statsstøtte, der skal være foreneligmed fællesmarkedet, har medlemsstaternefastholdt og udbygget støtteforanstaltningertil grundforbedring og andre afvandingsfor-anstaltninger bl. a. gennem direkte statstil-skud. Sådanne tilskudsformer findes des-uden i de andre europæiske lande, i de fle-ste lande desuden i forbindelse med finan-siering af lodsejerandelen gennem statslåneller lavtforrentede, statsgaranterede lån.

Til gennemførelse af et grundforbedrings-arbejde kræves normalt en så stor investe-ring, at ejeren af den pågældende ejendommå søge udgifterne dækket ved optagelse aflån. Selvom et grundforbedringsarbejde, og-så efter en beregning inden for så snævrerammer med hensyn til afdragstid og rente-fordring som foran anført, måtte være ren-tabelt, vanskeliggøres låneoptagelsen imid-lertid af det forhold, at merudbyttet førstfremkommer efter forløbet af et åremål, va-rierende fra et til flere år, indenfor hvilketdet pågældende grundforbedrede areal, even-tuelt også gennem yderligere kultiveringsfor-anstaltninger ved ejerens egen indsats, ind-stiller sig på de forbedrede forhold. Dennødvendige låneydelse hæmmes desuden af,at kreditor ikke har mulighed for at kon-trollere det udførte arbejde, forinden låne-summen udbetales.

Under henvisning til det foranstående fin-der udvalget, at lovgivningsmagten fortsatbør medvirke til, at finansieringen af grund-forbedringsarbejder kan gennemføres inden-for faste rammer.

Med hensyn til formen for en sådan fi-nansiering bemærkes følgende:

Udvalget mener at burde tage sit ud-gangspunkt i den opfattelse, at låneformid-lingen fortrinsvis bør ske på anden mådeend gennem statslån. Lånene vil hervedblive ydet med hensyntagen til markeds-rente og på normale vilkår med hensyn til

72

afdrag m. v. Udvalget indstiller dog, at derbibeholdes hjemmel for lån af statskassen tilanvendelse i de særlige tilfælde, hvor det vedfællesarbejder, herunder vandløbsregulerin-ger, er vanskeligt at opnå en passende fi-nansiering gennem private lån.

Udvalget har indgående gennemgået for-udsætningerne for den grundforbedringslå-nene siden 1933 tillagte jortrinspanteret,d. v. s. panteret som for kommunale skatterforud for de tidligere stiftede panterettig-heder i den grundforbedrede ejendom, så-ledes som også bestemmes andet steds i lov-givningen f. eks. om lån til vandløbsforan-staltninger, til digeanlæg m. v. Der er des-uden forhandlet med Kreditforeningernesstående Fællesudvalg, der har erklæret, atkreditforeningerne, selvom de principielt måfastholde modstanden imod fortrinspriorite-ring, fortsat vil kunne deltage i en grund-forbedringslångivning med fortrinspant forlånene som for kommunale skatter. For-eningerne tillægger det dog væsentlig betyd-ning, at de (realkreditten) påny bliver re-præsenteret i grundforbedringsudvalgene, li-gesom de måtte finde det ønskeligt, om lå-nene kan nedbringes ved ydelse af tilskudtil udgifterne ved arbejdets udførelse. Kre-ditforeningerne vil derimod ikke kunne del-tage i finansiering af sådanne arbejder gen-nem efterprioriterede lån, selvom der givesstatsgaranti for sådanne lån.

Et flertal indenfor udvalget (samtlige med-lemmer bortset fra Milhøj og Skovgaard)lægger vægt på, at en bevarelse af fortrins-panteretordningen gør det muligt fortsat atfinansiere grundforbedrings arbejderne gen-nem låneoptagelse i realkreditinstitutterne,herunder især kreditforeningerne, således aten ellers fornøden støtte fra staten, f. eks. iform af statslån eller statsgaranti bliver ufor-nøden. Flertallet anbefaler derfor, at for-trinspanteretordningen opretholdes.

Et mindretal (Milhøj og Skovgaard) hen-viser til de af Realkreditkommissionen i be-tænkning nr. 153/1956 anførte grunde forbortfald af fortrinspanterettigheder i videstmuligt omfang, og mener, at fortrinspante-

ret for grundforbedringslån bør ophæves,idet dette kan virke begrænsende for denalmindelige låneudmåling. Mindretallet eropmærksom på, at en ordning, hvor for-trinspanteretten for grundforbedringslån op-gives, vil kunne skabe vanskeligheder forarbejdernes udførelse, idet realkreditinsti-tutterne næppe umiddelbart vil deltage i fi-nansieringen gennem lån med prioritet efterde gældende lån i den pågældende ejen-dom. Det mener dog, at en passende finan-sieringsform kan skabes ved, at der ydesstatsgaranti for efterprioriterede grundfor-bedringslån.

På grundlag af foranstående beretningsredegørelse om grundforbedringslovens be-skæftigelsesmæssige betydning kan anføres,at den samlede beskæftigelse ved grundfor-bedringsarbejder vel har været meget svin-gende, men næppe på noget tidspunkt harværet over 3000 mand.

Udvalget skønner, at der med det nuvæ-rende beskæftigelsesniveau taget i betragt-ning ikke er basis for gennem almindeligebestemmelser om tilskud gennem en lovgiv-ning at søge at varetage beskæftigelsesmæs-sige hensyn på bekostning af en mulig ra-tionalisering af grundforbedringsarbejdetstekniske udførelse. Da grundforbedringsar-bejder imidlertid kan være særligt velegnedesom led i en generel arbejdsløshedsbekæm-pende politik, henstiller udvalget, at land-brugsministeren efter samråd med arbejds-ministeren får bemyndigelse til at yde ettilskud, eventuelt et ekstra tilskud, der kanopmuntre jordbrugeren til anvendelse af ar-bejdsledige, når dette må anses for hen-sigtsmæssigt.

Da den enkelte ejers beslutning om iværk-sættelse af et grundforbedringsarbejde erfa-ringsmæssigt ofte er belastet med en vistræghed, og da det må være ønskeligt over-for udlandet at bevare et konkurrencedyg-tigt landbrug samt af interesse, at det of-fentlige fortsat bevarer sit indseende medgrundforbedringsarbejders udformning ogudførelse, anbefaler et flertal af udvalget(det samlede udvalg med undtagelse af Mil-

73

høj), at der fortsat ydes tilskud til udgif-terne ved sådanne arbejders gennemførelse.

Under forudsætning af, at der anvendesarbejdsledige, ydes der efter de gældenderegler til grundforbedringsarbejder, bortsetfra arbejder med planering, dybdebehand-ling og grundgødskning, tilskud påenten:

a) 50 pct. af udgifterne til indkøb af dræn-rør og andre rør eller faskiner samt isærlige tilfælde pakningsmaterialer, medtillæg af

b) 50 pct. af arbejdslønnen til arbejdere,der enten ved antagelsen er anmeldtsom arbejdsledige eller overgået fra an-det arbejde efter grundforbedringsloven,

eller:

c) et af afvandingskommissionen fastsat be-regningsgrundlag i tilfælde, hvor det erteknisk nødvendigt at bruge gravemaski-ne og dette er en absolut nødvendig for-udsætning for at skaffe mulighed for ativærksætte større grundforbedringsarbej-der (vandløbsarbejder).

Efter de anførte tilskudsregler vil tilsku-det til et dræningsarbejde, der udføres medanvist arbejdskraft, men uden anvendelseaf maskiner, normalt andrage omkring 40pct. af de samlede udgifter. Udføres det til-svarende arbejde hovedsagelig ved anven-delse af maskiner, må de samlede udgifterskønnes at blive omkring en fjerdedel min-dre, og tilskudet til et sådant arbejde vilnormalt andrage omkring 22 pct. af de sam-lede udgifter.

Ved mindre vandløbsarbejder, udført medgravemaskine, har tilskudet efter de gæl-dende regler udgjort omkring 35 pct. af desamlede udgifter.

Ved et vandingsanlæg anses alene om-kostningerne ved udførelsen af de dele, somnedgraves i jorden eller på anden mådebringes i fast, varig forbindelse med ejen-dommen som anlægsudgift. Der kan heref-ter foruden til arbejdsløn ydes tilskud til ud-gifterne til rør til fast nedgravet hovedled-

ning (herunder hydranter og fittings) samtrør til brønde og boringer. Efter disse reglerhar tilskud udgjort mellem 25-35 pct. afanlægsudgiften.

Udvalget har drøftet forskellige mulig-heder for beregning og fastsættelse af etfremtidigt statstilskud. Udvalget kan gå indfor, at et grundforbedringstilskud fremtidigberegnes på grundlag af de samlede anlægs-udgifter, idet der herved åbnes mulighed foren fortsat rationalisering, særlig gennem me-kanisering og eventuelt anvendelse af nyematerialer, af arbejdets udførelse. Det erdesuden udvalgets opfattelse, at en sådanregel er anvendelig også hvor et drænings-arbejde kombineres med udførelsen af nød-vendige afløbsledninger fra drænsystemetsamt ved mindre vandløbsarbejder, idet enensartet behandling af tilskudsydelsen eftergrundforbedringsloven vil indebære væsent-lige administrative fordele. Under henvis-ning til de foran og for dræningsarbejdersærlig i beretningen anførte beregninger pågrundlag af arbejdets udførelse henholdsvismed håndkraft og maskinel anvendelse me-ner udvalget, at tilskudsydelsen bør fastsæt-tes til 20 pct. af de samlede anlægsudgifter.Der er desuden i udvalget enighed om, atde anlægsudgifter, hvoraf tilskud beregnes,ikke må omfatte arbejdsydelse fra den på-gældende ejer eller hans faste folk.

For så vidt angår vandindvinding og un-derjordisk fremføring af vand til mekaniskevandingsanlæg kan anføres, at ydelse afstatstilskud på en formålstjenlig måde harbidraget til indførelse af vanding i landbru-get. Et flertal af udvalget (samtlige med-lemmer med undtagelse af Aslyng, Flens-borg, Heick og Lund) mener dog, at an-skaffelsen af et mekanisk vandingsanlæg imodsætning til andre grundforbedringsarbej-der altid forudsætter anskaffelse af maski-ner o. lign., hvorfor flertallet mener, at derikke fremtidig bør ydes tilskud hertil. Min-dretallet mener, at vanding kan være en ligeså væsentlig forudsætning for rationelt ogsikkert jordbrug som afvanding og andregrundforbedringsforanstaltninger, og kan der-

74

for gå ind for, at grundforbedringslovensregler fortsat bliver gældende også for denneforanstaltning for så vidt angår anlægsudgif-ter til omkostninger i forbindelse med vand-indvinding til jordbrugsformål og vandetsunderjordiske fremføring til arealet, såledesat transportabelt materiel holdes udenfor.

Et mindretal indenfor udvalget (Milhøj)kan ikke gå ind for, at der fortsat ydesstatstilskud til grundforbedringsarbejder, ideten sådan tilskudsydelse må forudsætte, atdisse arbejder har videre samfundsøkono-miske fordele end dem, der kommer til ud-tryk i den driftsøkonomiske rentabilitet,hvilket ikke ses at være tilfældet i den nu-værende beskæftigelsessituation. Den af fler-tallet givne henvisning til, at der i andrelande i vidt omfang ydes statstilskud til så-danne arbejder, må i sin yderste konsekvenstværtimod motivere, at man i den nuvæ-rende situation med høj økonomisk aktivi-tet og et bredt felt af investeringsopgaverundlader statsstøtte til investering på områ-der, hvor produktionen gennem en sådanstøtte søges gjort ekstra billig i andre lande.Også når der bortses fra denne tankegang,knytter der sig betænkeligheder til at ydestatstilskud til grundforbedringsarbejder ale-ne med henvisning til tilsvarende statstil-skud i andre lande. Dels er den erhvervs-strukturelle baggrund og målsætning for så-danne tilskud ikke ens fra land til land.Dels vil meget betydelige kredse af danskerhvervsliv kunne henvise til, at der også påderes erhvervsområde ydes statstilskud tilinvestering i et eller flere andre lande ogheri finde argumentation for ligeledes at op-nå offentlige investeringstilskud. Endeligfinder mindretallet det principielt betænke-ligt at opretholde en tilskudsordning, deroprindelig havde klart beskæftigelsesmæs-sigt sigte, når beskæftigelsessituationen ikkelængere kan motivere sådanne tilskud.

Udover det anførte vedrørende finansie-ring af grundforbedringsarbejder gennemlån og tilskud har udvalget overvejet, om

andre ændringer i grundforbedringsloven erpåkrævet.

Der er i udvalget enighed om, at fiskeri-og naturfredningsinteresser ikke gør sig sær-lig stærkt gældende med hensyn til grund-forbedring: (arbejder og at en nærmere gen-nemgang af disse forhold derfor kan hen-vises til den beretning om landvindingsar-bejder, som udvalget senere vil afgive.

For så vidt angår grundforbedringslovensområde har der i udvalget været enighedom, at afgrænsningen bør ske på en sådanmåde, at lovens regler kan anvendes på en-hver engangsforanstaltning med det formålat forbedre: det naturlige grundlag for jord-brug og således, at den omfatter alle de fordet enkelte; areal nødvendige foranstaltnin-ger. Det bemærkes, at det anførte særstand-punkt vedrørende vandingsanlæg gælder så-vel anvendelse af tilskud som grundforbed-ringslovens. øvrige regler, f. eks. om for-trinspanteret. Udvalget har desuden drøftetmedtagelse af læplantning, men har dog af-stået fra at stille forslag herom, da en re-organisation af læplantningsarbejdet søgesgennemfør: på anden måde. Udvalget harendelig overvejet spørgsmålet om at udtagemergling og kalkning under henvisning tilden særligt mergellovgivning, men ikke fun-det anledning hertil.

Udvalget må anføre, at grundforbedrings-arbejder efter sin art og udførelsesmåde fort-sat i videst muligt omfang bør underkastesfuld kontrol af en af den pågældende lods-ejer uafhængig myndighed.

I denne; forbindelse bemærkes, at udval-get kan gå ind for, at grundforbedringsud-valgene fortsat afgiver indstilling om tilskudog støtte til låneoptagelse til hel eller delvisdækning al: omkostningerne. Udvalget skaldog indstille, at grundforbedringsudvalgeneved behandlingen af sådanne spørgsmål sup-pleres med en repræsentant for realkredit-ten, således som det var tilfældet i årene1937-51.

Der er i udvalget enighed om, at der ikkefortsat bør være anvendelse for afvandings-

75

kommissionerne indenfor grundforbedrings-lovens område, men da disse kommissionerfinder anvendelse indenfor andre loves om-råde med henvisning til grundforbedrings-loven, kan hjemmelen for nedsættelse afafvandingskommissionerne først udgå, efterat hjemmel hertil måtte være optaget i depågældende andre love.

Som et led i bestræbelserne for at skabeen mere permanent grundforbedringslovgiv-ning har udvalget endelig ment, at en delaf de hidtil i grundforbedringsloven optagnedetailregier om projektering og udførelse afgrundforbedringsarbejder samt for grundfor-bedringsudvalgs og de tilsynsførendes vare-tagelse af deres hverv, bør udgå af lovenog optages i en bekendtgørelse. Det bemær-kes, at udvalget har drøftet spørgsmålet omi større omfang end hidtil at henlægge af-gørelsen om statens medvirken til gennem-førelse af grundforbedringsarbejder til delokale udvalgs endelige afgørelse. Man harherved særlig haft opmærksomheden hen-vendt på den gældende regel om, at land-brugsministeriets godkendelse af projektetskal foreligge, forinden grundforbedringsud-valget kan give et pantebrev den for ting-lysningen nødvendige påtegning. Man harendvidere drøftet muligheden for at gennem-føre en ordning, hvorefter grundforbedrings-udvalgene kan meddele forudgående tilsagnom tilskud. Udvalget mener imidlertid ikkepå nuværende tidspunkt at burde fremsætte

forslag til ændringer i grundforbedringslov-givningens administrative system, men så-danne detailreglers optagelse i en bekendt-gørelse vil lette eventuelle fremtidige æn-dringer.

På grundlag af de stedfundne forhandlin-ger og det foran fremførte fremsætter et fler-tal indenfor udvalget (det samlede udvalgmed undtagelse af Milhøj og Skovgaard)det vedføjede

Forslag I til grundforbedringslov

idet man med hensyn til de enkelte be-stemmelser henviser til de hertil knyttedebemærkninger. Det bemærkes dog, at alenefire medlemmer (Aslyng, Flensborg, Heickog Lund) kan gå ind for, at vandingsforan-staltninger medtages under grundforbed-ringsloven, jfr. forslagets § 2.

To medlemmer (Milhøj og Skovgaard)må af de foran angivne grunde foretrækkede i det vedføjede

Forslag II til grundforbedringslov

anførte regler for finansiering af grundfor-bedringsarbejder ved lån med statsgaranti,idet man henviser til bemærkningerne til debestemmelser i dette forslag, som ikke eridentiske med forslag I. Det bemærkes dog,at et medlem (Milhøj) ikke kan tiltræde dei kapitel III i dette forslag anførte tilskuds-bestemmelser.

København, den 22. januar 1964.

H. C. Aslyng. C. Flensborg. Fr. Heick.

V. Hornslet,formand.

Johs. Ridder.

Chr. Lund.

K. Skovgaard.

P. Milhøj.

R. Spärck.

Sv. Lorenzen.

76

FORSLAG ITIL

LOV OM GRUNDFORBEDRING

Kapitel I.

Lovens område. Grundjorbedringsudvalg,

I overensstemmelse med reglerne i dennelov kan landbrugsministeren medvirke tilfinansiering af grundforbedring indenforjordbruget for så vidt angår arealer, der ereller vil blive anvendt til jordbrugsmæssigdrift.

§ 2.Ved grundforbedring indenfor jordbruget

forstås inddigning, afvanding, dybdebehand-ling (og vanding) og for udyrkede egnedearealer tillige rydning, planering, kultive-ring, kalkning eller mergling, tilførsel af gibssamt grundgødskning med fosfor og kobber.

Der nedsættes af landbrugsministeren ihver amtsrådskreds samt for Samsø etgrundforbedringsudvalg bestående af 4 med-lemmer, hvoraf 2 medlemmer skal repra;-sentere landbrugerne efter indstilling afkredsens landbo- og husmandsforeninger, 1arbejdernes interesser og 1 kreditforeninger,hypotekforeninger, banker og sparekasserm. v. Sidstnævnte medlem udnævnes efterforhandling med boligministeren og mini-steren for handel, industri og søfart. Land-brugsministeren udnævner blandt medlem-merne udvalgets formand.

Stk. 2. Grundforbedringsudvalgenes med-lemmer udnævnes for perioder af indtil 5 år.Ingen kan fungere som medlem af et grund-forbedringsudvalg efter sit fyldte 74. år.

Kapitel II.

Grundjorbedringslån.

§ 4.Et grundforbedringslån skal ifølge pante-

brevets bestemmelser være afdragsfri i 4halvårsterminer og derefter afdrages vedkontant betaling med 1/20 pr. termin i 5.og følgende terminer efter stiftelsen, såledesat lånene er afviklet senest 12 år efter stif-telsen. Lån til kalkning med pulveriseretkalk skal dog afdrages med 1/10 halvårligi 5 år regnet fra lånets stiftelse.

Stk. 2. Kreditforeningerne kan yde de iloven omhandlede grundforbedringslån vedserielån med statutmæssigt ansvar og såle-des, at lånene afdrages og afvikles i over-ensstemmelse med reglerne i denne lov.

Stk. 3. Lånesummerne må kun udbetalestil dækning af de med grundforbedringenforbundne omkostninger og er undtaget fraandre kreditorers retsforfølgning.

Stk. 4.. Forfaldne renter og afdrag afgrundforbedringslån kan inddrives ved ud-pantning.

Stk. 5. Der kan ikke noteres ejerpant ef-ter tinglysningslovens § 40 ved hel eller del-vis indfrielse af grundforbedringslån.

§ 5.Et pantebrev for lån til grundforbedring

kan tinglyses med pant i den grundforbed-rede ejendom forud for andre hæftelser afprivatretlig oprindelse, såfremt grundforbed-ringsudvalget ved påtegning på pantebrevetmeddeler godkendelse hertil. Det er en be-tingelse for en sådan godkendelse,

77

at grundforbedringsudvalget skønner, at gen-nemførelsen af det pågældende arbejde vilmedføre en værdiforøgelse, der væsentligoverstiger de med grundforbedringen for-bundne udgifter og en afkastningsevne, sommuliggør de foreskrevne afdrags rettidige er-læggelse, samt

at ejendommens ejer forpligter sig til undertilsyn af en af grundforbedringsudvalget ud-nævnt sagkyndig at lade arbejdet udføre påen sådan måde i overensstemmelse med pro-jektet, at der senere kan meddeles endeliggodkendelse af arbejdets udførelse.

§ 6.På samme betingelser som anført i §§ 4

og 5 kan der ydes lån til grundforbedring,når denne udføres af flere lodsejere i for-ening i henhold til kendelse af landvæsens-nævn, landvæsenskommissioner og overland-væsenskommissioner eller i henhold til for-lig indgået for de nævnte myndigheder, jfr.lov nr. 53 af 10. april 1874 om diger, lovnr. 235 af 12. juni 1922 om kystsikrings-anlæg og lov nr. 211 af 11. april 1949,vandløbsloven.

Der kan ydes lån af statskassen til gen-nemførelse af den i § 6 omhandlede grund-forbedring. Statslånene kan ikke uden sam-tykke af finansudvalget overstige 100.000kr. til det enkelte arbejde.

Stk. 2. Statslån til grundforbedring for-rentes med en af landbrugsministeren efterforhandling med finansministeren fastsatrentesats. Sådanne lån indestar i den på-gældende ejendom uopsigeligt uanset ejer-skifte.

§ 8.Pantebreve, gældsbreve og transporter for

grundforbedringslån er stempelfri. Tinglys-ning og aflysning af pantebreve m. v. skeruden gebyr til statskassen.

Kapitel III.

Grundjorbedringstilskud.

§ 9.Til grundforbedring efter denne lov kander efter indstilling af grundforbedringsud-valget ydes et tilskud af statskassen på 20pct. af samtlige med planens udarbejdelseog gennemførelse forbundne omkostninger.

Stk. 2. Såfremt særlige beskæftigelsesmæs-sige forhold måtte begrunde ydelse af høj-ere tilskud, kan der efter regler, som fast-sættes af landbrugsministeren efter forhand-ling med arbejdsministeren, ydes et særligttilskud, hvis størrelse bestemmes af det om-fang i hvilket, der ved arbejdet anvendesarbejdsløse, der er tilmeldt som ledige ogsom anvises til arbejdet af det offentligearbejdsanvisningskontor.

Stk. 3. Tilskudsbeløb anvendes som eks-traordinært afdrag på et eventuelt til sammearbejde optaget grundforbedringslån.

Stk. 4. Tilskudsbeløbene medregnes ikketil den pågældende grundejers skattepligtigeindkomst.

§ 10.Landbrugsministeren kan kræve, at til-

skud efter denne lov tilbagebetales, såfremtdet grundforbedrede areal inden 10 år eftertilskudsudbetalingen overgår til anvendelseudenfor jordbruget.

Kapitel IV.

A fvandingskommissioner.

§ 11. - Som § 15 i den gældende grund-forbedringslov.

Kapitel V.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelserm. v.

§ 12.Landbrugsministeren fastsætter bestem-

melser for projektering af grundforbedring,

78

grundforbedringsudvalgenes virksomhed, til-synet med grundforbedrings arbejders udfø-relse samt udbetaling af låne- og tilskuds-beløb.

§ 13.Denne lov gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

§ 14.Denne lov træder i kraft denStk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 240 af

25. april 1949 om grundforbedring, såledessom den er ændret ved lov nr. 130 af 28.marts 1951 samt lov nr. 164 af 24. maj1955 og lov nr. 55 af 18. marts 1957.

Stk. 3. Landbrugsministeren bemyndigestil ved bekendtgørelse i lovtidende at op-hæve nærværende lovs § 1 1 .

Bemærkninger til lovforslag I.

Til § 1.I den foreslåede bestemmelse, der ikke tid-ligere har været optaget i grundforbedrings-lovgivningen, er rammen for denne lovgiv-ning angivet som medvirken til finansieringaf foranstaltninger til fremme af jorders af-vandings- og dyrkningsforhold gennemgrundforbedring, således som dette nærmereer angivet i § 2.

Det er som en ny regel — jfr. også § 2 —tilføjet, at lovens bestemmelser kun er an-vendelige på foranstaltninger indenfor jord-bruget (landbrug, gartneri og skovbrug).Dette er i overensstemmelse med hidtidigpraksis, men forslaget må desuden ses isammenhæng med den i § 10 foreslåedebestemmelse om tilskudstilbagebetaling.

Til § 2.

Den nærmere angivelse af grundforbedringefter arbejdernes art er hidtil sket efter tohovedlinier, nemlig:

a) arbejder vedrørende jorder, som er un-der dyrkning (i drift), og

b) arbejder vedrørende udyrkede arealer(nykultur).

Til de under a) nævnte arbejder henreg-nes afvanding, vanding, inddigning, merg-ling og kalkning, medens det under b) an-førte, f. eks. for hede- og mosearealer, for-uden de nævnte foranstaltninger kan om-fatte kratrydning, planering, dybdepløjning,grubning og grundgødskning med superfos-fat og kobbersulfat.

Denne afgrænsning af grundforbedring fo-reslås opretholdt og uddybet i nærværendebestemmelse, således at der bliver mulighedfor tilbund:; at gøre egnede arealer dyrk-bare. I forhold til det foran under a) og b)anførte medtages herefter dybdebehandlingsom en hensigtsmæssig engangsforanstalt-ning for dyrkede arealer, medens merglingog kalkning alene angår udyrkede arealer.(Det er forudsat, at mekaniske vandingsan-læg fremtidig ikke falder ind under grund-forbedringslovgivningen, idet det ikke læn-gere anses for nødvendigt med et incitamenttil iværksættelse af disse formålstjenlige for-anstaltninger, som nærmere har karakter afen løsøreinvestering).

Til § 3.

Bestemmelserne om grundforbedringsudval-genes sammensætning m. v. er i overens-stemmelse med de hidtil gældende, dog erdet foreslåe:, at udvalgene suppleres med etmedlem, der skal repræsentere realkredit-ten.

Til § 4.De i § 1, stk. 2 og 3, § 7 og § 12 i lov-bekendtgørelse nr. 104 af 3. april 1957om grundforbedring indeholdte bestemmel-ser om vilkår for lån til grundforbedringforeslås opretholdt uændret.

Det er anset for nødvendigt i grundfor-bedringsloven at optage en bestemmelse om,at der ved hel eller delvis indfrielse af etgrundforbed ringslån ikke kan noteres ejer-pant med grundforbedringslånets prioritets-stilling.

Til § 5.De i § 5, stk. 2, og § 10 i den gældendegrundforbed ringslov optagne betingelser for

79

tinglysning med fortrinspant af grundforbed-ringslån foreslås opretholdt uændret, såledesat den nødvendige påtegning på pantebrevefor andre end statskasselån meddeles afgrundforbedringsudvalget. Det forudsættesdog, at det som hidtil om fornødent kankræves, at påtegning ikke må meddeles førlandbrugsministeriets godkendelse af projek-tet foreligger.

Grundlaget for og omfanget af grundfor-bedringsudvalgets skøn om rentabiliteten afgrundforbedringsarbejdet svarer således tildet i tidligere grundforbedringslove fastsatte.De nærmere regler for den tilsynsførendesudøvelse af sit hverv og dennes ansvar over-for låntageren, dennes pantekreditorer iejendommen, grundforbedringsudvalget oglandbrugsministeriet forudsættes optaget iden i forslagets § 12 omhandlede bekendt-gørelse.

Til § 6.

Forslaget angår de nugældende regler omfællesarbejder, forsåvidt de kan underkastesbehandling af en landvæsensret efter dennævnte lovgivning, men hvor der ikke aflandvæsensretten træffes bestemmelse om, atder til fremskaffelse af fastsatte anlægsbi-drag skal kunne gives pant i den afgifts-pligtige ejendom forud for andre hæftelseraf privatretlig karakter, jfr. vandløbslovens§ 97, stk. 2, 2. pkt.

Det bemærkes, at forslaget ikke gentagerden hidtil i grundforbedringslovens § 2, stk.3, anførte regel, hvorefter projekter til fæl-les kultiveringsarbejder behandles af land-væsenskommissionen efter regler, der svarertil vandløbslovens bestemmelser om regule-ring af private vandløb, idet det ikke læn-gere kan anses for nødvendigt at give hjem-mel til en tvangsmæssig deltagelse i sådanneplaners gennemførelse.

Til § 7.

Den hidtidige hjemmel for ydelse af stats-lån til alle former for grundforbedring fore-slås ophævet, således at lånefinansieringengennem statslån herefter alene angår fæl-

lesarbejder som anført i forslagets § 6, hvordet kan være vanskeligt at opnå lån på detprivate lånemarked.

Efter de gældende regler kan sådannelån til fællesarbejder ikke uden samtykkefra finansudvalget overstige 70.000 kr. tildet enkelte arbejde; dette beløb er foreslåetforhøjet til 100.000 kr., hvorved forudsættes,at større hovedafvandingsopgaver normaltikke vil blive gennemført efter grundforbed-ringsloven.

Renten for disse statslån foreslås fastsataf landbrugsministeren efter forhandlingmed finansministeren.

Da lån af denne karakter udelukkende erknyttet til den pågældende ejendom uaf-hængigt af det til enhver tid værende ejer-forhold, foreslås det anført, at lånene inde-star i ejendommen uanset ejerskifte.

Til § 8.

I den foreslåede bestemmelse er samlet dehidtil gældende regler for fritagelse for stem-pelpligt og for betaling af tinglysningsgeby-rer.

Til § 9.

Med henblik på fortsat at tilskynde til ud-førelse af produktiv grundforbedring og sam-tidig uden for perioder med større arbejds-løshed at animere en udvidelse af den i desenere år påbegyndte anvendelse af maski-ner (drængrøftemaskiner) til den grovere delaf jordarbejdet, foreslås det, at der fortsatgives hjemmel til ydelse af statstilskud tilgrundforbedring, således at tilskud efter ind-stilling af grundforbedringsudvalget kan fast-sættes til 20 pct. af udgifterne.

Ved større fællesarbejder, særlig bestå-ende i regulering og rørlægning af vandløb,har der efter de hidtidige regler været mu-lighed for at yde indtil 50 pct. tilskud tiludgifterne ved anvendelse af gravemaskine.Det samlede tilskud har ved sådanne ar-bejder herefter normalt andraget 35-40 pct.af de samlede udgifter. Til sådanne arbej-der vil der ikke på samme måde som vedet dræningsarbejde være mulighed for yder-

cSO

ligere maskinanvendelse, men af administra-tive grunde foreslås det, at tilskudssatsenogså til disse arbejder fastsættes til 20 pet.af samtlige omkostninger ved arbejdets ud-førelse.

For at give mulighed for at anvendegrundforbedringsloven som et led i beskæf-tigelsespolitiske foranstaltninger foreslås detsamtidig, at der gives landbrugsministerenbemyndigelse til udover det faste tilskud atyde et særligt tilskud i det omfang, der vedarbejdet beskæftiges arbejdere, der ved an-tagelsen er arbejdsløse og anmeldt som le-dige. Dette særlige tilskud foreslås fastsatefter forhandling med arbejdsministeren,idet der herved bliver mulighed for at ind-passe grundforbedringsarbejder i den til en-hver tid besluttede beskæftigelsespolitik.

Bestemmelserne i forslagets stk. 3 og 4svarer til de hidtil gældende.

Til § 10.

Med henblik på at skabe en mulighed forkrav om tilbagebetaling af statstilskud i til-fælde, hvor det grundforbedrede areal over-går til anden anvendelse end fonidsat igrundforbedringsloven, foreslås det som enny regel fastsat, at landbrugsministeren kanfremsætte et sådant krav i indtil 10 år eftertilskudsudbetalingen.

Til § 11.

Da reglerne om afvandingskommissionernessammensætning og beføjelser anvendes ilandvinding s loven (lovbekendtgørelse nr.153 af 30. april 1953) og lov om fremmeaf visse arbejder med rensning af vandløb(lovbekendtgørelse nr. 513 af 13. oktober1945) er disse gentaget uændret her, selvomder efter forslaget ikke fremtidig vil væreanvendelse for disse kommissioner indenforgrundforbedringslovens område, men i slut-ningsbestemmelsen foreslås det at give hjem-mel for ophævelse af denne bestemmelseved bekendtgørelse i lovtidende, når spørgs-målet om kommissionernes anvendelse in-denfor de nævnte love er afgjort.

Til § 12.

Medens der i den gældende grundforbed-ringslov er fastsat ret udførlige regler omprojektering af grundforbedring og udførel-se af grundforbedringsarbejder samt forgrundforbedringsudvalgenes og de tilsynsfø-rendes varetagelse af deres hverv, har mananset det for mere hensigtsmæssigt, at denærmere forskrifter af denne art fastsættesadministrativt af landbrugsministeren i enbekendtgørelse.

81

FORSLAG IITIL

LOV OM GRUNDFORBEDRING

Kapitel I.

Lovens område. Grundjorbedringsudvalg.

§§ 1-3. - Som kapitel I i forslag I.

Kapitel II.

Statsgaranti i or lån.

§ 4.I hvert finansår kan der af landbrugsmi-

nisteren på statskassens vegne inden for enpå de årlige bevillingslove fastsat beløbs-ramme ydes garanti for lån til finansieringaf udgifter ved grundforbedring.

§ 5.Statsgarantien kan omfatte lån for samt-

lige de med grundforbedringen forbundneudgifter til planens udarbejdelse og gennem-førelse. Lånene skal sikres ved bedst mu-lig, oprykkende panteret i den pågældendeejendom indenfor en lånegrænse på 120 pct.af ejendomsværdien.

Stk. 2. Statsgaranti ydes efter indstillingaf grundforbedringsudvalget på indtil 13 år.Begyndelsestidspunktet for en garantis or-dinære nedbringelse kan udskydes i 3 årfra garantiens ikrafttræden. Det garanteredelån skal være tilbagebetalt fuldt ud indenforgarantiperioden.

§ 6.Det er en betingelse for garanti, at grund-

forbedringsudvalget skønner, at det pågæl-

dende arbejde vil medføre en værdiforøgel-se, der væsentlig overstiger de hermed for-bundne udgifter og en afkastningsevne, sommuliggør de foreskrevne afdrags rettidige er-læggelse.

§ 7.Et statsgaranteret grundforbedringslån

skal indestå i den pågældende ejendom uop-sigeligt uanset ejerskifte.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsættenærmere vilkår for ejerskifte af ejendom-me, hvortil der er ydet lån med statsgaranti,herunder at der skal erlægges et ekstraor-dinært afdrag på lånet.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan bemyn-dige banker og sparekasser samt DanskLandbrugs Realkreditfond og lignende pen-geinstitutter til uden særlig indhentet tilsagni det enkelte tilfælde at meddele pantebre-vet for et statsgaranteret grundforbedrings-lån påtegning om moderation for nye lånydet alene mod pant i ejendommen af oven-nævnte pengeinstitutter samt kredit- og hy-potekforeninger, for så vidt grundforbed-ringslånet fortsat er pantsikret indenfor 120pct. af ejendomsværdien,

ö.

På samme betingelser som anført i §§4-7 kan der ydes statsgaranti for lån tilgrundforbedringsarbejder, når disse udføresaf flere lodsejere i forening i henhold tilkendelse af landvæsensnævn, landvæsens-kommissioner og overlandvæsenskommissio-ner eller i henhold til forlig indgået for de

82

nævnte myndigheder, jfr. lov nr„ 53 af 10.april 1874 om diger, lov nr. 235 af 12. juni1922 om kystsikringsanlæg og lov nr. 211 af11. april 1949, vandløbsloven.

Kapitel III.

Grundforbedringstilskud.

§§ 9_io. - Som kapitel III i forslag I.Det bemærkes, at der ikke i dette forslag

er medtaget hjemmel for ydelse af statslån,idet det forudsættes, at også fælles arbejd erom fornødent vil kunne finansieres gennemefterprioriterede private lån med statsga-ranti i forbindelse med den foreslåede til-skudsydelse.

Kapitel IV.

A jvandingskommissioner.

§ 11. - Som |forbedringslov.

15 i den gældende grund-

Kapitel V.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelserm. v.

§ 12 . -Som § 12 i udkast I.§ 13 . -Som § 8 i udkast I.§ 14 . -Som § 13 i udkast I.§ 15 . -Som § 14 i udkast I.

Bemærkninger til lovforslag II.

Til §§ 1-3.Der henvises til det til de tilsvarende be-stemmelser i forslag I anførte.

Til § 4.For at opnå den fordelagtigst mulige priori-tering af ejendommene foreslås det, atgrundforbedringslån fremtidig ydes medprioritet efter de i den pågældende ejendomindestående lån, men mod en statsgaranti

(kaution) af statskassen til sikring af penge-institutterne mod tab på denne långivning.

Det forudsættes bl. a., at finansieringen ide tilfælde, hvor den væsentligste del af ar-bejdet, f. eks. ved regulering af offentligevandløb, kan udføres efter reglerne i vand-løbsloven, sker ved fortrinsprioriterede lånefter disse regler, således at statsgaranti idisse tilfælde er ufornøden, jfr. iøvrigt be-mærkningerne til § 8.

Til § 5.

Efter gruridforbedringsloven af 1933 udsat-tes begyndelsestidspunktet for amortisationaf grundforbedringslån i 3 år fra lånets stif-telse. Ved behandlingen af grundforbed-ringsloven af 1957 foresloges den afdrags-fri periode i overensstemmelse med indstil-ling af et flertal, især bestående af repræ-sentanter for kredit- og hypotekforeninger,indenfor Realkreditkommissionen nedsat til 1år, men perioden blev ved folketingsbehand-lingen endelig fastsat til 2 år. Da spørgsmå-let om en nedsættelse af den afdragsfri pe-riode således har hængt sammen med grund-forbedringslånenes fortrinsprioritering, fin-des det rettest, når denne særlige prioriteringophæves, at vende tilbage til en 3-årig af-dragsfri periode. Efter udløbet af denne pe-riode vil det i de fleste tilfælde være muligtat udnytte den frembragte forbedring. Medden siden 1937 gældende amortisationspe-riode på 10 år for flertallet af grundfor-bedringslån, bliver den samlede garantipe-riode herefter 13 år, idet dog reglens fakul-tative karakter betinger, at der vil værehjemmel for en nedsættelse af garantiperio-den, medens der ikke findes anledning tilat hjemle en 20-årig løbetid for garanti forlån til regulering af offentlige vandløb, idetsådanne lån forudsættes ydet med fortrins-pant efter vandløbslovens § 97, jfr. be-mærkningerne til forslagets § 4.

Det foreslås fastsat, at lånet skal væretilbagebetalt fuldt ud indenfor garantiperio-den, der ligger til grund for det i forslagets§ 6 omhandlede skøn over grundforbed-ringsarbejdets rentabilitet.

83

Til § 6.

Grundlaget for og omfanget af grundforbed-ringsudvalgets skøn om rentabiliteten afgrundforbedringen svarer til det i tidligeregrundforbedringslove fastsatte.

Til § 7.

Det foreslås fastsat, at de lån, for hvilkeder ydes statsgaranti, efter vilkårene skalindestå i ejendommen fra ejer til ejer, menat det overlades til landbrugsministeren atfastsætte nærmere vilkår også for lånene iforbindelse med ejerskifte.

For at gennemføre en så lempelig admi-nistration som muligt af statsgarantien fore-slås det, at offentlige pengeinstitutter somkreditor for et grundforbedringslån på egenhånd kan give tilladelse til optagelse af nyelån i ejendommen forud for grundforbed-ringslånet under forudsætning af, at dettelån fortsat er pantsikret inden for 120 pct.af ejendomsværdien.

Det er derimod ikke muligt at gennem-føre en lignende ordning i tilfælde, hvor dersker afståelse af en del af den pantsatteejendom, idet der her må foretages en un-dersøgelse af, om det afståede areal angården grundforbedrede del med henblik påen deling af lånet.

Til § 8.

Forslaget angår de tilsvarende, nugældenderegler om fællesarbejder, forsåvidt de kanunderkastes behandling af en landvæsensretefter den nævnte lovgivning, men hvor derikke af landvæsensretten træffes bestemmel-se om, at der til fremskaffelse af fastsatteanlægsbidrag skal kunne gives pant i denafgiftspligtige ejendom forud for andre hæf-telser af privatretlig karakter, jfr. vandløbs-lovens § 97, stk. 2, 2. pkt.

Til §§9-15.

Der henvises til det til de tilsvarende be-stemmelser i udkast I anførte.

cS4

BILAG NR. 1

SAMTLIGE GRUNDFORBEDRINGSLOVE

85

BILAG NR. 2

VEJLEDENDE RETNINGSLINIERfor udarbejdelse af planer med beskrivelse og overslag m. v. for dræningsarbejder under

grundforbedringsloven.

Med hvert andragende om lån og/eller til-skud i henhold til grundforbedringsloven skalfølge:

1. Beskrivelse med overslag og rentabilitets-beregning.

2. Dræningsplan med profil for særligt dybehovedledningersamt, såfremt der er planlagt nye fælles-ledninger og/eller nye afløbsledningerover naboejendom og iøvrigt ved fælles-arbejder:

3. Udskrift af den pågældende vandløbsretsafgørelse i sagen.Alt i 2 eksemplarer.

ad 1. Beskrivelse med overslag og rentabili-tetsberegning bør indeholde:

a. Arealets matrikulære betegnelse.Andragerens navn, postadresse og tlf. nr.Arealets beliggenhed og størrelse (i ha).

b. En redegørelse for arealets nuværende til-stand med beskrivelse af jordbundsfor-holdene såvel angående bonitet som un-dergrundens beskaffenhed, med bemærk-ning om eventuel forekomst af okker,flydesand, blåler m. v., samt om der kanvære fare for kemisk påvirkning af dræn-rørene. Endvidere oplysning om årsagentil arealets nuværende tilstand, om dertidligere er udført dræningsarbejder påarealet, samt om der er ydet lån og/ellertilskud i henhold til grundforbedrings-loven dertil.

c. Dimensioneringsgrundlaget (opland ogafstrømning).

En redegørelse for, om den tilstræbtedrændybde kan opnås overalt også i op-landet udenfor det planlagte område.Oplysning om hvilke foranstaltninger, derforeslås truffet:

for at sikre udløbene,for at fremme gennemtrængeligheden(f. eks. gruskastning over drænrørene),for at hindre tilsanding,for at hindre planterødders indtrængeni ledningerne.

Oplysning om forhold, der vil være atiagttage i særlige tilfælde f. eks. ved fore-komst af trykvand, væld, flydesand, ok-ker samt ved tilslutning af gamle lednin-ger og endvidere ved tilstedeværelse afdambrug indenfor en afstand af 6 km*).Redegørelse for, hvorvidt afvandingssy-stemet foruden drænvand tillige skal bort-lede kloak-, spilde- eller vejvand elleroverfladevand fra gårdsplads, bygninger,større tagflader ved gartnerier m. v. til-lige med oplysning om opførelse af driv-huse, særligt store dybder hidrørende frafyrkældre eller andet i projektet, hvortilder ikke kan ydes lån og/eller tilskud ihenhold til grundforbedringsloven.Overslag udarbejdet på grundlag af denarbejdsløn, der i henhold til overens-komst mellem arbejdsgivere og arbejderemåtte være fastsat for tilsvarende arbejde,eller, hvor sådan overenskomst ikke fore-ligger, da efter overenskomst mellem de

*) Jfr. bestemmelsen i vandløbslovens § 49, stk. 3.

86

pågældende arbejdsgivere og arbejdere,samt på grundlag af gældende materiale-priser med fradrag af den til enhver tidgældende rabat.Rørene skal svare til de af Dansk Stan-dardiseringsråd godkendte normer (DS400, 402, 403). Alle betonvarer skal til-lige være trekantmærkede.Merudgifter ved de under litra g nævnteforhold anføres i overslaget og fradragesfuldtud i den samlede overslagssum, lige-som det må angives, hvor stor en del affradraget, der vedrører de tilskudsberet-tigede udgifter, som i overslaget må redu-ceres i overensstemmelse hermed.Der gøres bemærkninger om, hvorvidt ogi hvilket omfang der ydes bidrag til ellermodtages bidrag fra naboer, samt hvorstor en del af eventuel naboanpart dervedrører de tilskudsberettigede udgifterved arbejdet.Bekostning pr. ha - dels uden og delsmed tilskud - anføres.Rentabilitetsberegning vedlægges somsærligt bilag eller anføres i beskrivelsenefter bekostningsoverslaget.

ad 2. Dræningsplanen.

a. Kortet må som regel tegnes i målestoks-forhold 1:2000 og angive fornødne ter-rængenstande: Veje, huse, hegn, grøfter,mergelgrave, affaldskuler, trægrupper og

Landbrugsministeriet, november 1960.

lignende, ligesom de pågældende matr.(art.) nre. må være påført arealerne.Kortet må være påført et omhyggeligtudført fladenivellement med højdetal icm - i forhold til et fast og nærmere be-skrevet fixpunkt vist på planen - somregel med tilknytning til Dansk NormalNul, hvis et fixpunkt i henhold dertil fin-des i nærheden, og som regel med indlag-te højdekurver med 25 til 50 cm højde-forskel rettende sig efter terrænets størreeller mindre hældning. Eventuelt vedlæg-ges et målebordsblad, hvorpå anlægget erskitseret.

b. Dræningsplanen må give oplysning omafløbsforholdene og forhold til andrelodsejere, der berøres af planen, her-under:1) om nyt afløb eller ændring i beståen-

de afløb berører fremmed ejendom.2) om drænsystemet skal optage vand

fra tilgrænsende ejendom og i be-kræftende fald, hvor stort oplandet er.

c. Samledrænenes bundkoter, fald, dybdeog rørstørrelser må fremgå af planen,ligesom oplandet på passende steder måopgives i ha ved ledninger af 10 cm stør-relse og derover.

d. Drænafstanden, den tilstræbte drændyb-de, sideledningernes størrelse og mindstefald samt fornødne rense- og kontrol-brønde samt nedløbsbrønde for overfla-devand må fremgå af planen.

P. M. V.

Vald. Hornslet.

Chr. G ulmann.

87

BILAG NR. 3

VEJLEDENDE RETNINGSLINIERfor udarbejdelse af planer med beskrivelse og overslag m. v. for mekaniske vandings-

anlæg under grund]orbedringsloven.

Med hvert andragende om lån og/eller til-skud i henhold til grundforbedringsloven skalfølge:

1. Beskrivelse med overslag.2. Plan.3. Rentabilitetsberegning.4. Oplysning om fornøden vandindvindings-

tilladelse, eventuelt oplysning om til hvil-ken myndighed ansøgning herom er ind-givet, og om hvad der hidtil er passeret isagen.

5. Tilladelse til fremføring af ledninger overfremmed grund.Alt i 2 eksemplarer.Endvidere skal der i lånesager medfølge:

6. Erklæringer fra panthaverne i ejendom-men om samtykke til tinglysning af detansøgte lån med fortrinspant i eet eksem-plar, jfr. landbrugsministeriets cirkulæreaf 23. marts 1948.

ad 1. Beskrivelse med overslagbør indeholde oplysning om:

a. Arealets matrikulære betegnelse.Andragerens navn, postadresse og tlf. nr.Arealets beliggenhed og størrelse (i ha).

b. Jordbundsforhold:Beskrivelse af jordbundsforholdene pådet areal, der ønskes vandet, med oplys-ning om, hvor mange mm vand pr. sæson,der agtes tilført.

c. Vandindtagning.Det angives, hvilken årlig vandmængde im3 anlæggets rette brug skønne at villekræve, og hvorfra vandet agtes taget:

1) åbne vandløb2) brønd eller boring

k.

med begrundelse for, at den fornødnevandmængde skønnes at være til stede.Pumpeanlægget, herunder redegørelse forkraftkildens art og styrke, ved el-anlægoplysning om tilslutning til eksisterendeledningsnet.Dimensioneringsgrundlag.Vandingsintensitet i m3 pr. ha pr. time.Pumpeanlæggets vandforbrug i m3/t. Be-stemmelse af pumpe anlæggets løftehøjdemed angivelse af sugehøjde, arealets stør-ste og mindste højde over pumpeanlæg-get, arbejdstryk ved spredere (dysetryk),tryktab i de faste ledninger, tryktab i deflyttelige ledninger m. v. Beregning afmotoreffekt.Faste ledningers art og dimensioner medangivelse af mindste jorddækning, antalaftapningssteder og hydranter samt even-tuel sikring mod overtryk.Det oplyses, hvorledes de forskellige af-delinger af arbejdet skal udføres og af-leveres.Transportable ledningers art og dimen-sioner.Spredersystemets art.Spredernes opstilling, vandet nettoarealpr. opstilling samt dosering af vand i mmpr. time.Arbejdets udførelse, herunder beskrivelseog koordinering af de forskellige leveran-cer og entrepriser.Overslag udarbejdet på grundlag af gæl-dende priser med fradrag af al rabat.Overslaget skal være nøje specificeret ogomfatte samtlige udgifter til etablering afvandingsanlægget, d. v. s. også udgifter,der ikke er låne- eller tilskudsberettigede.

88

Udgifter, der både er låne- og tilskuds-berettigede, og udgifter, der alene er låne-berettigede, opføres hver for sig.

ad 2. Plan.

Kortet fremstilles efter matrikelkopikoi t i1:2000 eller 1:4000 og skal angive matr.(art.) nre., ejerlav og sogn.På planen må vises fornødne terrøngensi an-de: veje, huse, vandløb og lignende.Planen må indeholde en nøjagtig begræns-ning af det areal, som agtes vandet, ligesomdet klart må fremgå, om anlægget, herunderel-ledninger, berører fremmed grund.Planen må angive pumpestationens be Liggen-hed, el-tilslutning, de faste underjordiske led-ninger, hydranter etc. samt dimensioner forledninger og brønde.Spredersystemet med radier vises på planenmed anden signatur end for faste ledninger.Til belysning af højdeforskelle i terræn m. m.vedlægges et målebordsblad, hvorpå anlæggeter skitseret, men der kan i særlige tilfældederudover forlanges indlagt højdekurver påplanen til angivelse af terrænets hældningsamt linienivellement af faste ledninger.

ad 3. Rentabilitetsberegningen.

Grundforbedringsudvalget kan udover denprojekterendes rentabilitetsberegning forlan-ge en sådan fra en landøkonomisk sagkyndig.Den må ud fra en 10-årig afskrivningsperio-de indeholde oversigt over de årlige udgifterved anlæggets amortisering, drift og vedlige-holdelse.Der oplyses det antal f. e., vandingen forven-tes at medføre i merudbytte pr. ha, værdieni kr. af det forventede merudbytte tilligemed hidtidige og påtænkte afgrøders art ogarealmæssige fordeling.

ad 4. Vandindvindingstilladelse.

Ved vandtagning fra boring eller brønd skaltilladelsen til vandindvindingen være givetved landvæsenskommissionskendelse. - Vedvandtagning fra vandløb skal enten amts-

vandinspektørens godkendelse (jfr. vandløbs-lovens § 48) foreligge eller afgørelse herforfra en vandløbsret. Tidsbegrænsningen forvandindvindingsretten må ikke være mindreend 10 år, hvis lån eller tilskud skal ydes.

ad 5. Fremføring af ledninger over fremmedgrund.

Overenskomster til etablering af ledninger ogandre dele af vandingsanlægget over frem-med grund skal være udfærdiget således, atde kan tinglyses, og skal indeholde bestem-melser, som sikrer ejeren af anlægget mod,at der foretages noget, der kan hindre anlæg-genes beståen og effektivitet eller være tilgene ved tilsyn og vedligeholdelsesarbejdersudførelse.

Den projekterende gøres endvidere opmærk-som på følgende særlige betingelser, der vilvære at iagttage for opnåelse af lån og/ellertilskud elter grundforbedringsloven:

1. Udgiften til de dele af vandingsanlæg,som ikke nedgraves i jorden eller på an-den måde bringes i varig fast forbindelsemed ejendommen, kan ikke medtagesunder grundforbedringslån med fortrins-pant.

2. Tilskud til arbejdet ydes normalt efterfølgende retningslinier:

a. Tilskud svarende til halvdelen af den ar-bejdsløn, som udbetales til arbejdere, derved antagelsen til arbejdet var arbejds-løse og anmeldt som ledige til den offent-lige arbejdsanvisning, og som derfra erhenvist til arbejdet.Det er en betingelse, at arbejdet veder-lægges med den betaling, der i henhold tiloverenskomst mellem arbejdsgivere ogarbejdere måtte være fastsat for tilsva-rende arbejde, eller — hvor sådan over-enskomst ikke foreligger - da efter over-enskomst mellem de pågældende arbejds-givere og arbejdere.

b. Såfremt tilskudsberettiget arbejdskraftanvendes som betingelse i bevillingen,ydes endvidere tilskud svarende til halv-

89

delen af udgifterne til indkøb af rør tilfast nedgravet hovedledning (herunderhydranter og fittings) samt rør til sådan-ne brønde, som i det hele udføres afhenvist arbejdskraft. Tilskud beregnespå grundlag af gældende priser med fra-drag af den til enhver tid gældende rabat.Anvendes betonvarer, skal disse være tre-kantmærkede og fremstillet efter DS 400,og alle øvrige materialer skal være 1. kl.sfabrikat. Forsåvidt angår eternit- og pla-sticrør til jordledninger, skal disse for atvære tilskudsberettigede være af danskfabrikat. Plasticrør skal opfylde betingel-serne i gældende Dansk Standard - for

Landbrugsministeriet, december 1960.

tiden DS-F 972 - og være mærkede medDansk Standardiseringsråds indregistre-rede bomærke EzDSEE

c. Tilsagn og tilskud (og lån) forudsætter idet hele, at arbejdet udføres af henvistarbejdskraft i det omfang, det er tekniskmuligt og forsvarligt.

3. Udgifter til brønde og boringer, der erpåbegyndt uden forudgående forhandlingmed det stedlige grundforbedringsudvalgeller landbrugsministeriet, kan ikke for-ventes anerkendt som låne- eller til-skudsberettigede, jfr. landbrugsministeri-ets cirkulære af 19. april 1958.

P. m. v.Vakl. Hornslet.

Chr. Gulmann.

90