Affald med omtanke

Affald medomtankeAffald medomtanke

Naturen har bearbejdet sit eget affald gennem millioner af år. Der er udvik-let et naturligt kredsløb, hvor døde dyr og planter bliver spist, nedbrudt oggenanvendt til at skabe nyt liv. Blade, døde dyr og døde planter får ikke lovtil at ligge længe, for det er dejlig mad for andre dyr, svampe og bakterier.

Vi mennesker har de sidste to-tre hundrede år opfundet mange nye ting,som ikke kan indgå i de naturlige kredsløb, og vi forbruger mere og hurti-gere end nogensinde før. Det skaber også mere affald. I 2005 produceredevi i alt 14.210.000.000 kilo affald i Danmark.

Vi har ansvaret for at nedsætte affaldsmængden og sørge for, at affaldetbliver behandlet på en måde, så det kan bruges igen og igen, uden at detforurener. Naturen kan med andre ord ikke tage sig af vores affald. Det skalvi selv klare, og vi skal producere og behandle affaldet med omtanke.

Bogen her er udgivet i for-bindelse med DanmarksNaturfredningsforeningsaffaldsindsamling i naturen2007. Bogen er udgivetmed støtte fra tips- oglottomidler til friluftslivetog Dansk Retursystem.

Omslag affaldsbog Ny scene 25/03/07 13:48 Side 1

Udgivet © Danmarks Naturfredningsforening Marts 2007

TitelAffald med omtanke

Redaktør og tekstOle Laursen

LayoutBerit Vedelsby

IllustrationerKnud Andersen

FotoScanpix: Martin Gallagher, Tracy Kahn, Preben Hupfeld,David Aubrey, John Cancalosi, Jean-Philippe Ksiazek, YuriCortez, Cheryl Ravelo, Janet Jarman, Viviane Moos, PeterTurnley, James L. Amos, Lars Møller, TH-Foto og Chris Hellier. Andre: Lars Aarø, Aage Skovbo, Flemming Jeppesen, LarsGejl, Tao Lützen, Zoologisk Museum, Ole Laursen og ThomasPetersen Lauenborg

ISBN 978-87-87030-03-8

Bogen er udgivet med støtte fra tips- og lottomidler til friluftslivet og Dansk Retursystem

Tryk: SALOPRINTTrykt på svanemærket papir

NORDIS

K MILJØMÆRK

NING

541 Tryksag 023

Omslag affaldsbog Ny scene 25/03/07 13:48 Side 2

3

Hvert forår deltager børn fra hele Danmark i Danmarks Naturfredningsforeningsaffaldsindsamling i naturen. Børnene er med til at fjerne mange tons affald. Samtidiglærer børn og voksne rundt omkring i skoler, fritidsordninger og børnehaver enmasse om affald, genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og naturen. Takket væreden store fælles indsats, får vi en renere og smukkere natur, der også bliver etsikrere levested for de vilde dyr.

I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være med til at sikre, at børn kan vokse opi et land, hvor vi passer på godt på vores naturressourcer, og hvor vi kan møde smuk,spændende og ren natur med masser af liv og oplevelser. Derfor inviterer vi hvertforår til affaldsindsamling i naturen.

Bogen her er udgivet både til jer, der deltager i indsamlingen og til alle andre, dergerne vil arbejde aktivt med affald, genbrug og natur.

Læs mere om indsamlingen og meld jer som indsamlere!På hjemmesiden www.vildfred.dk kan du læse meget mere omaffaldsindsamlingen. Følg med i, hvor meget der bliver samletind, og hvad børnene finder. Tilmeld dig næste års indsamling ogfind links til mange andre gode affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

Landsindsamling af affald

Gå på internettet...

Layout affaldsbog 3 25/03/07 13:56 Side 3

4


IndholdLandsindsamling af affald 3

Hvad er affald? 7

Affaldets historie 8

Dit affald – vores affald 10

Naturens eget affald 13

Rens et flot dyrekranium 14

Stinkende affald 17

De små skraldemænd i jorden 18

Dyrene og affaldet 21

Dødsfælder for dyr – nej tak! 22

Børn og affald i hele verden 24

Genbrug og genanvendelse 26

Loppemarked og byttedag 28

Skraldeskulpturer 31

Dåser og flasker 33

Byg en kompostbeholder 34

Lav en skål af genbrugspapir 35

Skraldelegetøj 36

El-skrot 38

Papir på din skole 41

På besøg på genbrugsstationen 42

Sortering 44

Links til mere affald 46

5


6


7

Naturen har bearbejdet sit egetaffald gennem millioner af år. Derer udviklet et naturligt kredsløb,hvor døde dyr og planter bliverspist, nedbrudt og genanvendt tilat skabe nyt liv.

Vi mennesker har de sidste to-tre hun-drede år opfundet mange nye ting, somikke kan indgå i de naturlige kredsløb.Derfor er det også os, der skal sørge for,at de ting bliver behandlet på en måde,så de kan bruges igen og igen, uden atde forurener. Naturen kan med andre ordikke tage sig af vores affald. Det skal viselv klare.

Naturens ogmenneskers affald

Så lang tid tager det at nedbryde affald i naturen

Appelsin og bananskræller 2-5 ugerAviser 3-12 månederCigaretskod 1-5 årTyggegummi 5 årMalet træ 13 årMateriale af nylon 30-40 årAluminiumsdåser 10-500 årPlastikposer 100-1000 årGlasflasker 4000-100.000.000 år

Ved affaldsindsamlingen i 2006 fandt børnene rigtig mangehundeposer med hundelorte smidt i naturen. Normalt vil enhundelort hurtigt blive nedbrudt. Den vil forsvinde i løbet af enuges tid, alt efter temperatur, vejrforhold, fugtighed, og hvor denligger. Men kommer lorten i en pose, ændrer det på tingene.Hvorfor putter nogen en lort i en pose og smider den fra sig inaturen?

Tænk over...

Her er en liste over en rækketing, der også blev fundet vedaffaldsindsamlingen. Tal om,hvilke ting, der først vil blivenedbrudt i naturen. Fortælogså historien om, hvordandet enkelte stykke affald erhavnet i naturen. I kan brugedet affald, I selv finder, ellertage udgangspunkt i noget pålisten.

· En hækkeklipper· To barnesæder· Et bilbatteri· Et meget stort badebassin· En halv motorbåd· En Madam Blå-tekande· Et dyrekranium fra en ræv· Fire sække med kattegrus· Et trådhegn· Et surfbræt· 18 tomme kodimagnylæsker· En cd med Michael Jackson· Et rollespilsvåben· Et strygejern· En marmorstatue· En gummiand· Et skibsror i træ· Et lille pengeskab· En to-øre-mønt fra 1927· Otte kilo glasskår

Tal om...

Læs mere om, hvad der blevfundet, på hjemmesidenwww.vildfred.dk



8

For cirka 4000 år siden smed jægereog samlere affaldet fra deres målti-der i en bunke ved deres bopladser.Senere har arkæologer fundetmange af den slags affaldsbunker.De kaldes for køkkenmøddinger,fordi de først og fremmest består afrester fra den mad, man spiste.Menneskene i stenalderen brugtekun materialer, de kunne finde inaturen. Det kan man godt se påaffaldet. Det er især østersskaller,men også skaller fra blåmuslinger,hjertemuslinger og strandsnegl.Skallerne har været med til at beva-re andre ting, der er blevet smidtvæk. I bunkerne har man fundetfiskeben, dyreknogler, trækul, potte-skår og flinteredskaber som knive,økser, pile og mejsler. Affaldet kanaltså være med til at fortælle os ommenneskets historie.

AffaldetshistorieHvad gjorde man med affaldet, før man opfandt genbrugsstationer,skraldespande og forbrændingsanlæg?

Fremtidens affaldHvordan tror du, affaldet serud om 50 år, og hvad skerder med det? Lav din egentegning og skriv en tekst.

Tænk over...

Forestil dig, at du står i en by med meget smalle gader i1700-tallet. Her var der ikke nogen affaldsspande.Gennem gaden løb en dyb og bred rende, hvor folk smeddet meste af deres affald. Man kaldte det for rendestenen.For 350 år siden var folk meget gode til at genbruge ting,men gaderne var alligevel meget ulækre. Det flød oftemed jord, aske, halm, døde dyr og afføring. Det må havelugtet fælt, og det hele blev først skyllet nogenlunde vækaf vandet, når det regnede. Affaldet var årsag til, at syg-domme som pest og kolera spredte sig hurtigt i byerne.Nogle byer fik en natmand. Han kørte menneskenes lortog tis ud af byen og vaskede de tønder, man brugte tiltoiletter.

Rendestenen

Køkkenmøddinger


9

Efter anden verdenskrig kunne vi igen få billige varer fra udlandet, og vi tjente flerepenge. Der var også masser af nye varer at bruge penge på. Det betød igen, at derblev smidt mange flere ting ud, og lossepladserne fik i 1950'erne og 1960'ernemange flere farver end tidligere. Nu så man masser af farvestrålende plastikbakker,plastikposer, tøj, papir, dåser, glas, legetøj, metal og andet affald. Næsten alting var pakket ind i emballage, og det begyndte at blive billigere at smide tingene væk, end at reparere dem.

Heldigvis er vi i dag blevet bedre til at sortere affaldet, ogvi genbruger og genanvender meget af det. Det mesteaffald, der er tilbage, brændes på forbrændingsanlæg ogbliver til varme. Desværre laver vi meget mere affald endtidligere, og det ser ikke ud som om, det vil ændre sig ligemed det samme

Prøv at spørge!Spørg dine forældre ogbedsteforældre, om de kanhuske, hvordan man kom afmed affaldet, da de var børn.Måske kan de fortælle, hvorder lå en losseplads, ogmåske kan I tage ud for at se,hvordan der ser ud i dag.

Tal om...

Senere i 1800-tallet fik natman-den også til opgave at fjernenoget af affaldet fra gaderne. Derkom flere og flere mennesker tilbyerne og de smed mere affald.Natmanden fik en vogn, som hantrak gennem byen. Han fik ogsåen skralde, som han gik og svin-gede med foran vognen. Larmenfortalte, at man nu kunne aflevereaffaldet i skraldemandens skralde-vogn. Man fik efterhånden ogsåskraldespande til affaldet i nogleaf baggårdene. Affaldet blev kørtud til en stor affaldsbunke udenfor byen. I affaldsbunken gik – udover en masser rotter – også griseog høns og spiste madresterne iaffaldet. Grisenes og hønsenes lortblev solgt som gødning til bønder-ne, og kødet og æggene spisteman selvfølgelig.

Skraldemanden

Lossepladsen

I dag

Der var ikke længere grise, der snusede rundt på lossepladsenog var med til at omdanne affaldet til jord. Nu kørte man bareet lag jord over, og så fik det meste lov til at blive liggendenedenunder. Desværre er det jo ikke alting, der kan blive til jord – og der var også noget farligt affald imellem. Gamle lossepladser har derfor været med til at forurene jord og drikkevand mange steder.


I 2005 skulle vi i alt

af med 14.210.000.000 kilo affald i Danmark.

Det er 851.000.000 kilo mere end i 2004 og

1.596.000.000 kilo mere end i 2003.

Det ser ud som om, affaldsmængden i Danmark vokser

og vokser.

10

I Danmark laver vi rigtig megetaffald. Hver gang, vi køber nogetnyt, bliver der også mere affald.Noget affald kommer fra huse oglejligheder. Det kalder vi for hus-holdningsaffald.

Der er også affald, der kommer fra andresteder end husholdningerne.

· Fabrikker, kontorer, butikker og skoler smider affald ud.

· Rensningsanlæg laver affald. Når du skyller ud i toilettet, ender det hele pået rensningsanlæg, som renser vandet.Det, der bliver tilbage, kaldes for slam.

· Elværker og affalds-forbrændingsanlæglaver affald. Når kul eller affald er brændt, er der stadig noget tilovers. Det kaldes for flyveaske og slagge.

· Byggepladser laver affald. Det er alt det, der bliver tilovers fra huse, broer og veje.

Dit affald – vores affald

67% af affaldet i Danmark blev i 2005genanvendt på den ene eller andenmåde. Det betyder, at 67 kilo af hver 100kilo affald genanvendes. Læs mere omgenbrug og genanvendelse på side 26.

25% af affaldet blev brændt af på etaffalds-forbrændingsanlæg. Læs mereom forbrændingsanlæg på side 27.

Resten blev puttet i affaldsdepoter. Deter det, vi i gamle dage kaldte for enlosseplads. Her ligger affald, der udgøren risiko for at forurene grundvand, søer,vandløb og luften. Der kan også liggeaffald, der ikke er så farligt, men somheller ikke kan brændes eller genan-vendes.

HusholdningsaffaldHvert menneske i Danmark smed i 2005i gennemsnit 617 kilo husholdningsaffaldud. Det er det samme, som en stor ko

vejer. Men affaldet fylder meget mereend en ko. Husholdningsaffald er bådedet affald, I smider i skraldespanden, ogdet affald, I sorterer til storskrald, have-affald og andre former for sortering vedjeres hus eller lejlighed.

DagrenovationDet affald, man kommer i skraldespandeog papirkurve, kaldes for dagrenovation.Nogle steder skal dagrenovationen sor-teres. Det kan være, at madaffald, papir,pap, farligt affald og glas indsamles forsig. Ud over dagrenovationen bestodhusholdningsaffaldet for hver dansker i2005 af 104 kilo haveaffald og 146 kilostorskrald.


11

Sorterer I jeres affaldderhjemme?

Tal om...Hvor meget affald smider Ihver især ud hver dag?

Tror I, at I smider mere ellermindre end 617 kilo ud omåret?

Tænk over...

Hvor meget affald laver Itilsammen hvert år?

Regn ud...


12


Organisk affald bliver altid genbrugt.Blade, døde dyr og døde planter får ikkelov til at ligge længe, for det er dejligmad for andre dyr, svampe og bakterier.Bænkebidere, regnorme, mider, spring-haler og mange andre smådyr elskerbladene. Døde dyr er guf for ådselsbiller,mider og maddiker.

Lidt mere om bladeUden bladene er træerne bedre rustetmod vinterens kulde, manglende lys ogudtørring. Træerne tømmer bladene forvigtige sukkerstoffer og næringsstoffer,

13

Naturens egetaffaldHvis I går ude i skoven om efter-året, er der stor risiko for, at I fårnaturens affald i hovedet. Mankan nemlig godt kalde bladene,der falder af træerne, for naturenseget affald. Man kalder affald fralevende ting for organisk affald.

Lav bladskeletterEt blad består af bladkød og led-ningsstrenge. Det er ledningsstren-gene, som er bladets ”blodårer”,som leder vand og næring rundt ibladene. Ledningsstrengene bærerogså selve bladet. Man kan sige, atde er bladets skelet.

Dyr og andre nedbrydere tagerbladkødet først, da det er lettest atfordøje, og der er flest næringsstof-fer i bladkødet. Det er ganske letog meget flot at rense et blad, såkun skelettet står tilbage som enforgrenet silhuet. Saml nogle for-skellige smukke og hele blade, somtræerne har ladet falde på jorden.

Blade skal simre i en gryde i entimes tid i kogende vand. Husk atfå en voksen til at hjælpe til. Her-efter lader I bladene ligge i vandeti en uges tid. Nu kan bladkødetforsigtigt fjernes med en pensel.Når alt bladkødet er væk, tørresbladskelettet under pres mellem etpar aviser. Læg en tung bog oven-på. Når I har presset bladskeletter-ne, kan I lime dem op på et stykkekarton, måske sammen med noglehele tørrede blade i flotte farver, såI får en flot collage.

og trækker stofferne ind i kviste, greneog nye knopper.

Nogle træer behøver ikke at trække såmange af stofferne væk. Det er fordi,træerne vokser på god jord eller sam-arbejder med bakterier, der kan skaffenæringsstoffer fra luften. Derfor er blade-ne fra for eksempel ask, hyld, hassel ogrød-el tit stadig grønne, når de falderned. Jo mindre næring træerne har truk-ket ind fra bladene – jo mere er der tilnedbryderne på jorden.

Bladaffald i mange farverI bladet er der fire slags farvestof medmærkelige navne: klorofyl (grønne far-ver), carotenoider (gule og gyldne farver),tanniner (garvestoffer, brune farver) ognogle gange anthocyaniner (røde ogorange farver). Bladene trækker først degrønne farver ind og til sidst garve-stofferne.


14

Rens et flot dyrekraniumHvis I får mulighed for at få fat på et hoved fra et dødt dyr, kanI rense det og få et smukt dyrekranium. I kan få naturens egnenedbrydere til at hjælpe jer. Her er tre forskellige forslag.

Det første er det hurtigste, og det sidstedet langsomste. Ingen af dem er særliglækre, men det er spændende, og I kanlære meget om dyrene ved at se påkraniets opbygning og dyrenes tænder.

Dyrehovederne kan I måske få fra enjæger eller en slagter. Nogen kendermåske en minkavler, der kan levereminkhoveder, eller måske finder I etdødt dyr, der er blevet kørt over.


Voksen melbille

Melormen

Puppe Æg lægges i havregryn

1. Kog og pilAt koge hovedet er den hurtigste meto-de, men det kræver fingerfærdighed at fåalt kødet af kraniet, og I kan komme tilat ødelægge det. Specielt, hvis det erkranier fra små dyr. Før I koger, skal Ifjerne så meget hud, hår, fjer og kødsom muligt. Brug en lille kniv og pas påfingrene. Hovedet koges udendørs i optil et par timer. Små dyr koges måskelidt kortere tid. Kraniet kan falde lidt frahinanden, så pas på ikke at koge det forlænge og sørg for at få alle stumpernemed op fra ”suppen”.

Læg det kogte dyrehoved på et under-lag, I let kan gøre rent bagefter. Fjernforsigtigt resten af kødet og øjnene. Påfugles næb sidder et hudlag, der kanskrabes af med kniven. Hjernen kanskrabes ud med et stykke bøjet ståltråd.Det er et pillearbejde, og hvis kødet sid-der fast, skal der måske koges lidt mere.Hvis I har tid, kan I også lade kranietligge i vand til dagen efter. Hvis det lig-ger for længe, rådner det. Det lugter ikkesærlig godt, men det gør det lettere atfjerne kødet. Vask kraniet grundigt oghusk at vaske fingrene.

Få til sidst en voksen til at hjælpe medat dyppe kraniet i brintoverilte og læggedet ned i en plastikpose. Læg en tot vatvædet med brintoverilte sammen medkraniet. Det skal ligge i posen nogle dage.Det bleger kraniet og giver det en smukhvid farve. Til sidst kan I lime løse tæn-der og andre dele fast med kontaktlim.

I skal bruge

· Et hoved fra et dyr

· En gryde

· Kogeplade eller gasblus

· Vand

· Renseværktøj som pincet, kniv, pibe-renser, ståltråd og gammel tandbørste

· Brintoverilte 3%

· Plastikpose

· Vat

· Lim

15

Husk, at der skal låg med små lufthullerover melormene. Det kan for eksempelvære et stykke fintmasket net eller stof.Melormene vil helst blive nede i glasset,når der er mad nok, men de voksne bil-ler kan flyve. Melormene og de voksnemelbiller kan godt finde på at spise afderes egne æg og larver. På den mådeholder de bestanden og konkurrencennede. Nedbrydningen går hurtigst vedcirka 25 grader, men det er nok ikke engod ide at have beholderen et sted, hvorlugten bliver et problem.

Husk at melbiller og melorme skalbehandles godt, selv om de kan tåle detmeste. Kig til dyrene jævnligt, fjern dødedyr, og skift avisstrimlerne ud med nye.Melormene kan også æde brusk, så holdøje med, hvornår I skal tage kraniet op.Derefter bruges samme metode til bleg-ning som ved den første metode.

I skal bruge


· En stor beholder med låg – et glas eller et terrarium

· En avis

· Nogle melorme (købes i en dyrehandel)


· Brintoverilte 3%

· Plastikpose

· Vat

2. Få hjælp fra melormeMed denne metode kan I følge nedbryd-ningen og de dygtige hjælperes liv. I fåret flot kranium, uden at I får for beskidtefingre. Det tager længere tid end kognin-gen, og det kan lugte grimt undervejs. Iskal starte med at købe nogle melormehos en dyrehandler. Melorme brugessom foder til både fugle, fisk, skildpad-der og andre krybdyr. Melormene er ivirkeligheden slet ikke orme, men larveraf et insekt med fuldstændig forvand-ling. Det betyder, at melormen, når denbliver stor, forvandles til et voksentinsekt, der ser helt anderledes ud endlarven.

Insektet hedder en melbille. Det er ikkealle mennesker, der er lige glade formelbiller, for de kan godt lide at leve ikorn, mel og gryn. Derfor skal melbiller-ne være i en lukket beholder og holdesude fra køkkenet.

Følg med i melormenes livscyklusMelbillerne gennemgår fire forskelligestadier i løbet af deres liv. Nogle af mel-ormene bliver hurtigt til små hvidgulepupper, der i løbet af to-tre uger blivertil voksne biller. Billerne lægger nyesmå æg, der igen udvikler sig til nyemelorme. I kan eventuelt flytte de voks-ne biller over i et andet glas, når de erkommet ud af puppen.

Sæt processen i gangFind et stort syltetøjsglas eller etterrarium med låg, hvor I kan studeredyrene og nedbrydningen. Riv nogleavissider i tynde strimler og læg det ibunden af beholderen. Maden er detkød, der sidder på kraniet, så I skal ikkefodre med andet. Melormene behøverkun det vand, de får fra deres mad. Dekan udnytte det vand, de selv danner,når de nedbryder maden. Det er megetsmart, hvis de for eksempel skal leve ien melsilo.


16

3. Få hjælp fra maddikerDenne metode kan med fordel bruges,hvis I finder et dødt dyr i naturen. Detkan være meget ulækket at koge hove-det af et halvråddent dyr. Metodenkræver kun få materialer, men tagerlang tid. Det er også en fordel, at I ikkeskal ud for at købe hjælperne. Fluerneskal nok komme af sig selv undtagenom vinteren.

Dyrehovedet lægges i en urtepotte medfugtigt sand og stilles udendørs. Lad lidtaf hovedet stikke op over sandet. Stildet et sted, hvor rotter, katten ellerandre større dyr ikke kan få fat på det.Det skal også være et sted, hvor detgodt må lugte lidt råddent. Fluerne vilkomme og lægge æg ved hovedet.Æggene bliver hurtigt til fluelarver(maddiker), og de vil guffe det rådne kødi sig, men ikke det hårde skelet. Kig tilhovedet efter nogle uger. Hvis det er pil-let rent, bruger I samme metode tilblegning som ved de to første metoder.Hvis det ikke er helt rent, får det barenogle flere uger i sandet.

I skal bruge


· En urtepotte, der passer til hovedet

· Fugtigt sand


· Brintoverilte 3%

· Plastikpose

· Vat

I kan også lægge et kranium på en myretue og lade myrerne hjælpe med at pille kødet af kraniet, men kraniet vil ofte blive taget af en ræv, krager, en kat eller en anden ådselsæder.


17

StinkendeaffaldNår affald rådner og blivernedbrudt af bakterier, lugter detikke særlig godt. Det er fordi, debakterier, der nedbryder affaldet,afgiver biogas, smørsyre og andrestærkt lugtende, kemiskeforbindelser. I kan lave etnedbrydningsforsøg, der pirrerlugtesanserne og viser, hvorfor Ibør vaske fingrene, når I harværet ude og rode i jorden.

I skal bruge nogle syltetøjsglas med låg,der er helt tætte. I gamle dage kom detmeste affald fra dyr eller planter.Affaldet blev smidt på lossepladsen, ogder lugtede ikke af roser. I kan medforsøget lave jeres egen losseplads-duftserie.

Tag syltetøjsglassene og put et lille stykke mad i hvert glas.

Det kan for eksempel være et stykkefisk, et æbleskrog, et stykke brød,lidt mælk, et æg og et stykke kød.Put en halv teskefuld jord nedsammen med maden. I jorden er derbakterier, mikrodyr og svampe, dertager fat på nedbrydningen.

Hæld en teskefuld vand ned tilde ting, der er tørre, og skru

låget på. Stil glassene et sted, hvorder er varmt, og hvor de ikke kom-mer i nærheden af andre madvarer.Det kan for eksempel være i enfyrkælder. Det går hurtigere mednedbrydningen, hvis der er varmt ogfugtigt. Bedst omkring 25 grader.

Kig til glassene hver dag iløbet af den næste uge.

Beskriv, hvordan de enkelte ting serud. I kan eventuelt tage billeder medet digitalkamera. Skru låget af glas-sene og lugt forsigtigt til indholdet,men rør ikke ved maden. Beskrivlugtene. Det er ikke alt, der lugterlige godt. Husk at vaske hænder, nårI har rørt ved glassene.

Man kan blive meget syg af atspise mad, der er fordærvet,

muggent eller fyldt med bakterier. Derfor må I ikke røre ved de ting, derer i glassene. I kan eventuelt ladeglassene stå i længere tid, og såkigge til dem igen efter to uger, enmåned og et halvt år. Hvad er der nusket?

1

2

3

4


Mød jordensarbejdsmænd

18

Livet i et spadestikI kan finde masser af dyr ved at grave enspadefuld jord op og fordele den i enhvid fotobakke. Brug fingrene til at fin-dele jorden og finde nogle af de forskel-lige dyr, der gemmer sig. Brug en lup tilat kigge nærmere på dyrene og opslags-bøger til at finde ud af, hvad det er fornogle.

I kan komme endnu tættere på med enstereolup. I stereoluppen kan I se detal-jer på de lidt større dyr og få øje pånogle af de dyr, I ikke kan se med detblotte øje. I kan prøve at opløse lidt afjorden i vand, inden I lægger det understereoluppen. Hvis I skal se bakterier ogde encellede dyr, skal I måske bruge etmikroskop, som kan forstørre endnumere end stereoluppen.

I en økologisk dyrket jord vil der væreflere organismer i jorden end i en jord,der ikke er dyrket økologisk. Hvorfor trorI, det er sådan? Prøv at tage et spadestikinde i skoven eller ved stranden og se,om det er andre dyr, der dukker op der. Hver gang, I træder på jorden, kan I sag-tens stå på over en million smådyr nedeunder jorden. Langt de fleste lever i deøverste 15 til 20 centimeter. Det er dedyr, der sørger for at nedbryde det orga-niske materiale, fordele det i jorden oggrave gange, så der kommer luft og vandned til planternes rødder. I en under-søgelse har man fundet ud af, at der ialmindelig muldjord under en sko str. 42i gennemsnit findes de dyr I kan se påfodsporet til venstre.

Hertil kommer milliarder af mikroorga-nismer i form af bakterier og svampe,som også er med til at nedbryde detnaturlige affald. På en hektar (1x1 kilo-meter) normal frugtbar jord findes dercirka 25 tons levende organismer i fuldgang med nedbrydningsarbejdet. Detsvarer til 250 stærke arbejdsmænd, derkun kræver noget at spise og drikke,samt at kunne trække vejret.

Der lever rigtig mange små dyr nede i jorden. Mange lever af nedfaldneblade, grene, svampe – eller af hinanden. Nogle spiser også de døde dyr.De små arbejdsmænd er hele tiden i gang med at omdanne naturensaffald til frugtbar jord.


19

Hold øje med ormeneI kan selv bygge og indrette et orme-bo. Boet er en kasse med gennemsig-tige sider. Her kan I udspionere reg-normene og holde øje med, hvordande arbejder under jorden. I kanblandt andet se, hvordan regnorme-ne graver, spiser og er med til atnedbryde blade til ny muldjord.

Ormeboet kan laves på forskelligemåder. Her bruger vi tre trælister ogto plexiglasplader. Listerne skal væremindst fire centimeter tykke.Pladerne skal være af tre millimetertykt plexiglas, der skæres i 30x30centimeter. I skal nok have hjælp afen voksen.

Sæt listerne sammen i et U, hvorhøjde og bredde er 30 centimeter.Sæt plexiglaspladerne fast på hverside med skruer. Bor små huller tilskruerne med tre–fire centimetersmellemrum. Hvis I bruger søm ellerikke borer huller, kan I komme til atflække pladen.

Læg skiftevis et lag fugtigt sand oget lag fugtigt muldjord ned i boet, sådet dækker de første 20 centimeter.Slut af med at lægge et fem centi-meter tykt lag af blade. Grav ti reg-norme op i haven og sæt dem ned iboet. Regnorme foretrækker, at deter mørkt, fugtigt og køligt. Lad boetstå et køligt sted. Sørg for, at jordener fugtig, men ikke gennemvåd, ogsæt en papkasse over boet eller lavet lille hylster af sort karton ellerplastik. Efter nogle dage skulle Ikunne se ormegange i jeres ormebo.

RegnormRegnormen lever i gange og hulrum nede i jorden. Om natten strækker den sinforende op af jorden og leder efter blade og andre plantedele, som den spiserog omdanner til jord. Bagenden bliver nede i hullet. Der er 19 forskellige slagsregnorme i Danmark, og de længste bliver op til 25 centimeter lange. Regn-ormenes gange er med til at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned ijorden til planternes rødder. I en god jord er der masser af regnorme. Enregnorm er delt op i en masse led. På hvert led sidder nogle bittesmå børster.Hvis I lægger en regnorm på et stykke karton og er helt stille, kan I høre enkradsende lyd. Det er regnormens børster, I kan høre.

Hvad sker der med jordlagene?Hvad sker der med bladene?

I kan også bruge et akvarium til jeres ormebo, hvis det er forsvært at lave et nyt. Ormeboet kan også bruges til at kigge påplanterødder. Sæt nogle planter i jorden og dæk siderne til medsort karton. Når I skal kigge nærmere på rødderne under jorden,tager I bare kartonen af.

Tal om...


20


21

Er jeres affaldfarligt for dyrene?På Taps skole i Sønderjylland harman en flot udstilling med ud-stoppede dyr. Den møder børn ogvoksne i en stor glasmontre vedskolens indgang. Her kan man seen række dyr i et smukt stykkedansk natur.

Men naturen har haft besøg af et tanke-løst og farligt skovsvin. Når man kiggernærmere efter, er mange af dyrene i farepå grund af affaldet.

Ølflasker, konservesdåser, madpapir ogandet affald flyder overalt. Skovsvineneer borte, og dyrene er kommet tilbage.Her er en duehøg, som har været såuheldig at få en plastik-dåseholder om-kring halsen. Den er ved at blive hængt,fordi et af de andre huller har fået fatomkring en gren.

En skovhornugle sidder og ser sultentned på en mus, der er på vej ind i endåse. Dåsen har et dødningehoved påetiketten, så indholdet har nok væretgiftigt. En grævling roder rundt igriseriet. Mon den også kommer galt afsted? Et rustent søm med spidsen opadanes i nærheden.

Et pindsvin har fået snuden klemt fast ien anden dåse. En af dens unger for-søger at kravle over et stykke papir hentil en lækker skarnbasse. En stor ræv harfået et glasskår fra en knust ølflaske op ipoten, og blodet sprøjter ud af såret.Dens ryg er krummet i smerte. Et stykkesejlgarn har tiltrukket sig et lille egernsopmærksomhed. Mon den snart bliverviklet ind i snoren?

En henslængt plastikboks har virket somen fælde for en skrubtudse. Den liggernu som en indtørret tudsemumie.


22

GlasskårDet er naturligvis farligt forbåde mennesker og dyr attræde på et glasskår ogandre skarpe ting. For dyrenekan det være svært at rensesåret, da de hele tiden gårudenfor. Der kan derfor letgå betændelse i sårene.

Flasker og plastikbeholdere Meget af det affald, der bliver smidt i naturen, indeholderrester af noget spiseligt. Det tiltrækker dyrene. Mus ogspidsmus kravler ned i flasker, dåser og glas og bliver fanget.Pindsvin sidder fast i plastbeholdere og dør af sult. Småstykker plastik kan give dyrene forstoppelse og ødelæggederes mave- og tarmsystem. Resultatet er i alle tilfælde det samme: En langsom og pinefuld død.

Fiskeliner, elastikker og snor Man finder tit fugle, der har fået ben, vingereller halsen viklet ind i fiskeliner, elastikkereller stumper af snor og fiskenet. Også plastik-holdere til dåser og net fra mejsebolde er farli-ge. Fuglene dør, når de ikke kan bevæge sig forat skaffe vand og føde. De kan også blive kvalt.

Lav jeres egenkampagne mod farligtaffald i naturen

I kan gøre flere ting for athjælpe dyrene, så de ikkekommer til skade. I kanselvfølgelig selv gå ud ogsamle affald i naturen ogsørge for, at I ikke selvkommer til at smide noget.I kan også lave en kampag-ne, hvor I fortæller andre, atdet er farligt og forkert atsmide affaldet.

Find nogle af de ting, der er beskrevet her og på denæste sider. Lav en ud-stilling på skolen medtingene og nogle plakater,der fortæller, hvordan detkan være farligt for dyrene.Det kan være, I kan spille et skuespil med nogle aftingene og nogle dyr franaturen. Lav en hjemmesideeller måske et brev til jeresforældre og kammerater.

I må gerne kopiere tegnin-gerne og teksterne fradenne bog til kampagnen.

Dødsfælder for dyr –


23

Undersøg det affald, I har samlet i naturen. Fandt I nogle af deting, der er beskrevet her? Hvis I gjorde, har I måske reddet nogledyr fra store lidelser.

Tjek jeres affald for dødsfælder!

Dåser og andet metal I Danmark kan man nu købe sodavand og ølpå metaldåser. Selv om der er pant på dåser-ne, smider mange dem i naturen. Hvis metal-dåserne lander på en græsmark, kan de bliveskåret i skarpe stykker af grønthøsteren, nårmarken bliver slået. Metalstykkerne kan endei maven på de køer, der spiser det høstedegræs. Køerne kan dø af indre blødninger imaven fra de skarpe metalstykker.

OlieMåske har du om sommeren prøvet at gå påstranden og så pludselig træde i noget sort,klistret stads. Det er små klumper af olie, dersikkert kommer fra skibe, der skyller olien ihavet. Olien er affald på skibene, og mangeskyller olien over bord, selv om det er ulovligt.Olien er livsfarlig for både fugle, fisk og andredyr.

CigaretskodHvis et cigaretskod smides i naturen, hvorder er tørt, kan det meget let starte en skov-brand. Rigtig mange brande starter på denmåde hvert år. Det er selvfølgeligt farligt forbåde dyr og mennesker. Cigaretskoddeneindeholder også en række giftstoffer.

Giftrester Man ser ofte flasker med farlige stoffer smidt i naturen.Det kan være klorin, terpentin, malingrester, rengørings-midler, medicinrester, batterier eller elektronikaffald. Gift-stofferne ender tit i vandmiljøet. Her kan de dræbe dyrenemed det samme eller ophobe sig gennem fødekæderne.

r – nej tak!


24

Børn og affald i hele vVi bliver flere og flere mennesker på jor-den, og vi vil alle sammen gerne have desamme muligheder for at kunne bruge ogkøbe de ting, vi ikke synes, vi kan undvære.Det skaber mere affald, og det skaber igennogle store udfordringer med at behandleaffaldet på den rigtige måde. Rundt om-kring i verden skaber affaldet problemer,der er meget anderledes og større end iDanmark. I fattige lande har børn et heltandet forhold til affaldet.

NicaraguaDrengen holder et kort hvil på kanten af sin kurv.Om lidt skal han igen rode i affaldet på lossepladsenfor at finde nok flasker, dåser og andre ting, der kangenanvendes og sælges. Det gør han hver dag for atskaffe mad.

FilipinernePigen samler affald på en losseplads i hovedstadenManila. Der er snart ikke mere plads til den kæmpe-mængde affald, der hver dag kommer fra byen. Foret par år siden væltede et bjerg af affald på losse-pladsen og dræbte over 200 affaldssamlere.

EgyptenDrengen her hører til ”Affaldsfolket”. De lever i Cairo i Egypten, hvor desamler affald i byen og sorterer det. Børnene kører det sorterede affaldvæk fra lossepladserne på æselkærrer. Affaldsfolket i Cairo kan genbrugeop til 85% af det affald, de samler.

Se på billederne og tal om,hvordan I tror børneneshverdag er.

Tal om...


25

ElfenbenskystenAlpha er fire år gammel. Han sidderdagen lang og banker dåser, som erfundet i affaldet flade. Dåserne kansælges for småpenge, og aluminium-met kan genanvendes.

e verden

MexicoPigen Marisol og hendes morsamler dåser på lossepladsen,hvor Marisol engang fandt endød kvinde. De håber at tjenenok penge til at kunne kommetil USA, hvor Marisols farallerede bor.

BrasilienI Brasilien lever tusindvis af børnpå gaden. Pigen her drikker mælkaf en mælkedunk, hun lige harfundet på lossepladsen.


Genbrug og genanvendelse

26

Selv om ordene ligner hinanden er der forskel på atgenbruge og genanvende ting.

Når noget genbruges, så bruger man det til det samme fleregange. Det sker for eksempel, når man indsamler og renser ensodavandsflaske for at fylde sodavand på den igen. Det er ogsågenbrug, hvis I bytter legetøj med en kammerat eller giver jeresaflagte jakke videre til jeres små søskende. Man kan også sige,at bibliotekerne er en slags gratis genbrugscentraler for bøger.

Når noget genanvendes bliver det først lavet om til en råvare,der så kan laves nye ting af. Det sker med meget af voresaffald. Glas fra glascontainere bliver smeltet og lavet til nyeting af glas. Indsamlet papir bliver lavet til papirmasse oglavet til nyt papir, æggebakker eller pap. Haveaffald bliverlavet til kompostjord, som kan bruges igen i haven. Alumini-umsdåser bliver smeltet om og ender måske som et fly elleren bil.

Kan I komme i tanke om andre ting, I gen-bruger? Er der ting, der ikke kan genbruges?Har I fundet ting i naturen, der kan genbruges?

Tal om...

Kan I komme i tanke om andre ting, der gen-anvendes? Er der ting, der ikke kan genanven-des? Har I fundet ting i naturen, der kan gen-anvendes?

Tal om...

En bulldozer flytter grønt glas på et lager. Glasset skal smeltes om og genanvendes.


27

Noget skal brændesDer er affald, der hverken kan genbrugeseller genanvendes. I Danmark brændervi meget af det affald i forbrændings-anlæg. Det er der flere gode grunde til.For det første fylder affaldet meget min-dre, når det er brændt. Affaldet brændesved meget høje temperaturer, så der erkun slagge og noget materiale fra denrensede røg tilbage. Slaggen kan gen-anvendes, når der bygges veje. På denmåde skal vi ikke have så meget affaldliggende på lossepladser. For det andetbruger man varmen fra ovnene til atlave fjernvarme og elektricitet.

Det affald, du putter i din skraldespand,ender på forbrændingsanlægget. Det gørcirka 25% af alt affald i Danmark.

Tag på besøg på jeres forbrændingsanlægUndersøg, hvor det nærmesteforbrændingsanlæg ligger.Ring eller mail og spørg, omI må komme på besøg oghøre mere om anlægget.Mange forbrændingsanlæghar en hjemmeside, hvor Ikan få kontaktoplysningerog flere informationer.

Kan I komme i tanke om ting, der ikke må ende i forbrændings-anlægget? Har I smidt ting i skraldespanden, som burde væreendt et andet sted? Er der også ulemper ved at brænde så megetaf affaldet i forbrændingsanlæg?

Tal om...

Tag på besøg


28

Det kan være en rigtig god ide at holdeet loppemarked eller en byttedag forbørn. Her kan I bytte og måske sælgedet legetøj, bøger, spil, musik og andet, I er blevet for store til eller ikke legermed mere. Sørg for at lave nogle reglerfor, hvordan der byttes og sælges, oghav altid nogle voksne med, der sørgerfor, at alting går retfærdigt til. Det ernaturligvis vigtigt, at ingen går hjem oger kede af det, og at ingen bliver snydt.

Fire godegenbrugs-ideerHvis I kigger i skabene, i kælderen eller på loftet derhjemme, finder I sikkert enmasse ting, I ikke har brugt i mange år. Her er fire ideer til, hvordan I kan genbrugenogle af alle de fine og gode ting, der ellers bliver smidt væk eller ligger et sted ogsamler støv.

Spørg jer selvHvad kan vi undvære? Hvadhar ligget ubrugt i over etår? Hvad får vi aldrig brugfor, men er for godt til atsmide ud?

Tal om...Det legetøj, der er tilbage, når dagen erslut, kan måske samles til en legekassei børnehaven eller fritidsordningen. I kanmåske også bare lave en indsamling afbrugt, men godt legetøj til børnehaven.

Måske kan I også invitere jeres forældre,og det kan endda være, de kan byttebørnetøj og andre ting, de ikke brugermere.

Loppemarked

og byttedag


29

Send en seddel med hjem til jeres for-ældre og lav måske en aftale med denlokale genbrugsstation om, at I kanhente gamle brædder, plader, barne-vognshjul og andet godt til en bygge-legeplads i jeres fritidsordning.

Her skal der være mulighed for athamre, save, skrue, male, konstruere ogsætte de gamle ting sammen til nyehytter, biler, opfindelser og andet sjovt. Iskal selvfølgelig også bruge noget værk-tøj og nogle søm og skruer. Det behøverI sikkert heller ikke købe. Der er mange,der har ekstra værktøj og gamle dimserliggende i skuret.

Det er selvfølgelig nogle ting, I skalaftale med de voksne. Det kan være lidtfarligt at arbejde med værktøjet, mendet er altså også sjovt, og så kan manlære en masse. Måske kan I arrangere etsæbekassevæddeløb eller lave en lille byaf hjemmelavede legehuse.

Byggelegeplads,

brædder og barnevogne

Det er smaddersjovt at klæde sig ud.Alle steder bør man derfor have en storsamling af udklædnings-tøj. Det behøverikke være nye og fine prinsessekjoler ogridderrustninger alt sammen. Lav en ind-samling af hatte, sko, jakker, parykker,gammelt fastelavnstøj og andre sjoveting fra jeres søskende, forældre ogbedsteforældre.

I kan måske lave en liste over ting, Isærligt gerne vil have fat på.

Røde Kors er verdens største hjælpeorga-nisation. De hjælper mennesker i nødover hele verden. Dansk Røde Kors skaf-fer blandt andet penge til hjælpearbej-det gennem indsamling af genbrugsting.På den måde kan gammelt tøj og andreting lette den daglige kamp for livet formange mennesker efter for eksempeljordskælv eller oversvømmelse. DanskRøde Kors har over 1100 containere tilgenbrugstøj og sko stillet op rundtomkring i Danmark. Genbrugstøjet sorte-res, og en del sælges i de cirka 190 RødeKors-butikker rundt omkring i landet.

Andet sendes direkte til børn og voksnei udviklingslandene eller til katastrofe-områderne.

Hvis tøjet er i stykker, sælges det tilnogle, der laver det om til gebrugsstofeller tvist – det, som mekanikere tørreroliefingre i.

I kan få mere at vide om Dansk RødeKors og finde en tøjcontainer eller engenbrugsbutik, hvor I bor på hjemme-siden www.drk.dk

Brugte ting kan

hjælpe mennesker i nød

Lav en udklædningskasse

Udklædningskassen kan bruges både tilteaterforestillinger, små dramastykker,leg og til fastelavn.

Skulle I få samlet for meget tøj sammen,kan det bare afleveres til genbrug.


30


31

Hver morgen cyklede dendanske kunstner, Henry Heerup,fra sin lejlighed og ud til sinhave, hvor han lavede kunst. Påcykelturen fandt han skrald, somfolk havde smidt i naturen. Detkunne være ølkapsler, cykelhjuleller en gammel dør. Heerup togskraldet med hjem. Han lavedeskulpturer, af de ting han fandt.Han kaldte skulpturerne”skraldemodeller”.

Heerup brugte sin fantasi, når hanlavede skraldemodeller. Han sattetingene sammen på en ny måde, så degamle brugte ting blev forvandlet tilnoget nyt. Skraldet kunne blive til sjovevæsner og figurer. Selvom Heerup gavtingene en ny mening, ville han ogsågerne have, at man kunne se, hvad dehavde været engang. En spand kunneblive til en hat og en kapsel til et øje.Heerup var god til at se på de brugtetings former og farver i stedet for attænke på det, de havde været, før deblev en del af en skraldemodel.

Heerup var god til at vise det smukke ibrugte ting. Heerup mente, at alle tinghavde en ”sjæl”, at de blev levende,når de blev brugt. Når man smidertingene ud, så glemmer man dem, ogdet er, som om de bliver slået ihjel.Når Heerup samlede det skrald op, somandre havde smidt fra sig, mente hanaltså, at han gav det nyt liv ved atbruge det til skraldemodeller. Nu vardet ikke bare en spand eller et hjul,men en del af et kunstværk.

I kan også lave jeres egen skralde-skulpturer af noget af affaldet, I harsamlet op i naturen. Det kan værebåde små og store figurer. På modsatteside kan I se en af Heerups skralde-modeller. Den kaldte han for ”Foto-grafen”, og den kan sammen medandre skraldemodeller ses på HeerupMuseum i Rødovre.

Fotoet til højre er en figur lavet af småmodstande og andre dele fra en com-puter, som er loddet sammen på enlille printplade.

Lav en skraldeskulptur

Børnene i indskolingen på Langebjergskolen i Humlebæk har set Heerups skraldemodeller og lavet deres egne skulpturer.


32


33

I over 100 år har man vasket og genbrugt tomme ølflasker i Danmark.Glasværket Holmegård begyndte i 1890 at lave ølflasker, som kunnefyldes op igen og igen. Retursystemet blev udbygget omkring 1930.

Flasker, som vaskes og fyldes igen, kalder vi i dag for returflasker. Der findes mangeforskellige typer af returflasker. Men det er ikke kun returflaskerne, der kan brugesigen. Dåser og engangsflasker af glas og plast kan også genanvendes. De kan smeltesom og blive til nye ting.

I Danmark har vi en lov, der siger at øl, sodavand, cider, alkoholsodavand m.m. skalindgå i det danske pant- og retursystem. Det betyder, at I betaler pant for flaskeneller dåsen, når I køber den. Panten får I så retur, når I igen afleverer flasken i butik-ken eller i flaskeautomaten. Det betyder meget for miljøet, at der er pant på flasker ogdåser. Når der er pant på dåser og flasker undgår vi, at de bare smides i naturen, påvejen eller i skraldespanden. I stedet for bliver de brugt igen eller smeltet om til nyeting. Og det sparer os både for en masse affald og for energi til at fremstille nyeflasker og dåser. I Danmark er der pantmærker på engangsflasker og dåser med øl ogsodavand. I kan se nogle af dem her:

I Danmark er det virksomheden Dansk Retursystem, der driver pant- og retursystemet.I kan læse meget mere om pant- og retursystemet på Dansk Retursystems hjemme-sider www.pantinfo.dk og www.dansk-retursystem.dkHer kan I også finde links til sjove spil og konkurrencer og måske vinde en præmie.

Det danske pant- og retursystem

Vidste I...

www.daasepatruljen.dkSpil Dansk Retursystems sjove indsamlingsspil, Dåse-patruljen. Kør ud og vær medtil at rydde byen for returdåser,og I har måske chancen for atvinde en af de flotte præmier.


Hvis I har samlet affald i naturen, kan I undersøge, hvor mangeflasker og dåser I har fundet. Sorter affaldet og tjek derefter, om derer pant på flaskerne og dåserne. I kan så indløse panten i returauto-maten i butikken og få et tilskud til klassekassen. I kan ikke få pantfor dåser og flasker, som er købt i udlandet. Der er også emballagerkøbt i Danmark, der er uden pant – f.eks. er der ikke pant på flaskermed juice eller iste. Det betyder ikke, at flaskerne og dåserne ikkekan genanvendes. Så sørg for at aflevere alle emballager i de rigtigecontainere på genbrugsstationen eller i flaskecontainerne, såmaterialerne bliver genanvendt. Mange butikker med returautomattager også imod flasker og dåser uden pant.

Fandt I flest flasker og dåser med pant eller uden?Hvem, tror I, smider pantflasker og dåser fra sig i naturen? Hvad synes I, man skulle få i pant for en tom flaske?Er der andre ting, man kunne putte pant på for at spare affald,energi og råstoffer?

Undersøg...

Bogstaverne A, B og C fortællerpantsatserne: Pant A er 1 kr.,Pant B er 1,5 kr. og Pant C er 3 kr.

www.daaserydderen.dkGennem spil og leg kan min-dre skolebørn lære om pant,genanvendelse af dåser ogflasker, affald og miljø. Læsogså om den årlige skole-konkurrence!


at det tager op til 500 år atnedbryde en aluminiumsdåsei naturen og op til 1 millionår at nedbryde en glasflaske?

at de tomme emballager fradrikkevarerne kan genbrugesog for eksempel ende somstegepander, bildele, vaser,bamser, flødebollebakker ogfleecetrøjer?

at 100 aluminiumsdåser kansmeltes om og blive til 88nye dåser? Aluminium kangenbruges utallige gange, ogdet nedsætter forbruget afråstoffer og energi. Ved gen-anvendelse af aluminiumsparer man op til 95% af denenergi, der skal til, for atfremstille nye aluminiums-dåser.


Der skal bruges

· 6 stolper (10x10 cm) a 130 cm

· 24 brædder, 14 cm brede, 100 cm lange og ca. 1,5 cm tykke

· søm og hammer

· spade til at grave stolperne ned med

1. StolperneFire stolper graves 30 cm ned i jorden iet kvadrat, der er 1 meter på hver led.De to sidste stolper graves ned på kom-postbeholderens forside med 2 centime-ters afstand til de forreste stolper.

2. SiderneBrædderne hamres fast med søm på detre af siderne. Husk at sætte bræddernetæt, så fugtigheden bevares.

3. ForsidenPå forsiden sættes brædderne ned mel-lem de to stolper. Så kan de let løftes opigen, når du skal vende komposten ellerfjerne den færdige kompostjord forneden.

4. KompostenFyld det grønne affald ned i kompost-beholderen og vand det med en vand-kande eller en haveslange. Affaldet måhverken blive for vådt eller for tørt. Iløbet af et års tid kan du hive det førstelæs kompostjord ud af beholderens bund.Det kan bruges som gødning i haven.

34

Hvis I har jeres egen kompostbeholder, sparer I forbrændings-anlæggene for en masse affald. Samtidig kan I følge med inedbrydningen af det organiske affald til god kompostjord tilskolehaven.

Kompostjord er værdifuldt til forbedring af jorden og som gødning til planter-ne. Affaldet omdannes hurtigst til kompostjord, hvis der er vand, ilt og varmei beholderen. Hold komposten fugtig, hvis den er ved at tørre ud, og anbringbeholderen i halvskygge. En gang imellem skal affaldet vendes med en spadeeller en greb. Når dyr, svampe og bakterier tager fat på at omdanne kompo-sten, udvikles der varme. Hvis komposten er kold inde i midten, er det på tideat vande og vende affaldet.

Kompostbeholdere kan bygges på mange måder. Det er vigtigt at huske på

· at beholderen helst ikke skal være mindre end den, der er beskrevet her.

· at det skal være let at fylde affald i beholderen.

· at det skal være let at tømme beholderen.

· at det skal være let at vende affaldet i beholderen.

· at beholderen skal være så tæt, at den holder på fugtigheden.

Hvad må jeg komme i komposten?Du må gerne bruge

· planteaffald fra køkkenet

· æggeskaller

· planteaffald fra haven

· kaffegrums og teblade

Byg en kompost-beholder

Du skal ikke bruge

· for meget vådt græs fra græsplænen

· syge planter

· for store grene

· kødrester og brød (det tiltrækker rotter)

· aske


Skåle afgenbrugspapir

35

Riv nogle gamle aviser eller andet papir i stykker, og lægdet i blød i en spand vand dagen før, I skal bruge det. Tag

rigeligt med papir. Dagen efter klemmer I det meste af vandetud af papiret.

Papiret er nu nogle fugtige klumper, som skal æltes godtsammen med tapetklisteret. Det tager lidt tid, men det er

god træning for fingermusklerne. Jo længere I ælter, jo finerebliver jeres papmachemasse, der også kaldes pulp. I kan brugeen røremaskine fra køkkenet, hvis I kan overtale de voksne til atlåne jer den. Massen skal til sidst ligne gråt ler.

Tag en skål med en facon, I synes er flot. Smør lidt madoliepå indersiden af skålen og læg plastfolie oven på olien.

Olien holder folien på plads og sørger for, at I kan lægge den fintog glat i skålen. Folien sørger for, at pulpen ikke hænger fast.Læg nu et lag pulp oven på plastfolien. Det skal være cirka encentimeter tykt. Sørg for, at massen hænger godt sammen og retkanterne til, så de bliver lige. Lad det hele tørre i en uges tid.

Papmacheskålen skrumper lidt ind, når den tørrer. Det erlet at løfte jeres nye skål op af den gamle. Måske skal den

tørre lidt længere, efter I har taget den op. Mal først skålen meden gang hvid grundmaling. Mal den så i farver og mønstre, Isynes er flotte. Til sidst kan I give den en gang klar lak. Så holderden længere og kan bedre tåle at blive lidt fugtig.

1

2

I naturen er der et dyr, der laver sit hus afpapmache. Hvepsene tygger små stykker træog blander det med spyt. Hvepsene byggerderes bo med den tyggede papirmasse.

Naturpapir

3

4

Hvis I har noget papir, der skal smides ud, kan I genbruge det til nogle flotte skåle.Ud over papiret skal I bruge tapetklister, plastfolie, lidt madolie, skåle i forskelligestørrelser og noget maling. Skålene skal laves af papmachemasse. Papmache betyderegentlig ”tygget papir” på fransk, men vi nøjes med at ælte massen sammen.


36

Hjemmelavetlegetøj Der er rigtig mange børn rundt omkring i verden,

som selv må lave deres legetøj. De bruger ting, somellers skulle smides væk. Det kan I også prøve.

Kigali (tøndebånd)I skal bruge: En gammel fælg fra en voksen-cykel. En lige og stærk gren på cirka en meter.

Kigali betyder tøndebånd. Det var det,piger og drenge løb op og ned ad vejenmed i gamle dage.

Sådan gør I: Fjern alle eger fra hjulet. Eger er destænger, der går fra fælgen til midten.Tril med hjulet ved at slå til det medgrenen. I kan lave konkurrencer påfodboldbanen eller i skolegården om,hvem der kommer først eller hvem, derkan holde sit hjul trillende i længst tid.

Mupira (sokkebold) I skal bruge: En gammel sok, små stykker plastik ogtøjstumper (totter af tørt græs og bladekan også bruges) og noget snor ellerstærk tråd.

Mupira betyder bold.

Sådan laver I en afrikansk bold:Vend sokken med vrangen udad. Bind entynd snor eller tråd om tåen. Vendretten udad igen. Fyld sokken op medfyldet. I skal gøre den rund som en bold. Bind snor eller tråd om toppen. Vend detsidste stykke af sokken ud omkringbolden.


Hvornår har I sidst lavetjeres eget legetøj?

Har I nogensinde lavetlegetøj af genbrugsting?

Tal om...

37

SnurreI skal bruge: Bomuldssnor (cirka 80 cm), en kapsel, hammer og et søm.

Læg kapslen på en flise. Slå den flad med en hammer. Læg den flade kapsel på et bræt. Brug sømmet og hammeren til at banke to småhuller i kapslen. Der skal være en centimeter mellem hullerne. Træk bomuldssnoren gennem hullerne. Bind enderne sammen. Tag fat i snorene.Bevæg den ene hånd, så snorene bliver snoet. Ved at bevæge hænderne fra hinandenog mod hinanden kan I få kapslen til at dreje rundt i en fantastisk fart. I kan malefarvede striber på kapslen. Det ser flot ud. I kan lave små snit i kapslen og bøjekanterne. Bøj dem skiftevis til den ene og den anden side og pas på fingrene. Sågiver det en hvislen eller en fløjtelyd, når den snurrer rundt.

I skal bruge: Paprør, flasker, glas, urtepotter, poser, dåser, kasser og meget mere.

I kan lave jeres eget genbrugs-orkester med ting, I ellers skulle smide ud. I skal selv opfinde alle instrumenterne. I kan for eksempel fylde ris eller ærter i tomme dåser. I kankomme vand i nogle ens glasflasker ogstille dem på række. Flaskerne giver for-skellige toner, når I slår på dem med engaffel eller puster forsigtigt hen overflaskehalsen.

Flaskerne kan stemmes ved at hældelidt vand i eller ud af flaskerne.

I kan tromme på oppustede plastikposerog trutte i rør eller slanger. Man kanlave en gulvbas af en balje eller en

Orkester

papkasse og en trompet af en gammelkaffekande.

Lad genbrugsorkesteret spille en koncertfor de andre børn eller jeres forældre.


38

De fleste børn har en mobiltelefon, en musik-afspiller, et ur, en computer, elektrisk legetøj ellerandre små og store elektroniske dimser. Vi brugerflere og flere elektriske og elektroniske ting. Altsåting, der enten har en ledning eller skal brugebatterier. Vi synes også, at ting som computere ogmobiltelefoner hurtigt bliver forældede – det giverbjerge af el-skrot.

El-skrot skal behandles med omtanke. I har måske hørt, at brugte batterier og andet el-skrot ikke måkomme i skraldespanden – men ved I hvorfor?

El-skrot og batterier indeholder nogle skadelige stoffer. Nogleaf stofferne kaldes tungmetaller. Det er for eksempel bly, cad-mium og kviksølv. Tungmetaller kan blive optaget i voreskrop, og hvis vi får meget tungmetal i kroppen, bliver vi syge. Tungmetallerne og andre giftstoffer kan også ende ude i natu-ren. Det kan ske, hvis affaldet smides i naturen, hvis stoffernesiver ned i jorden og vandet fra lossepladser eller, hvis el-skrottet bliver brændt. Der er giftstoffer, der kan spredes medrøgen og andre stoffer, der oplagres i slagge og aske.

Hvad gør vi med el-skrottet?Derfor skal alt el-skrot afleveres som farligt affald på gen-brugspladsen. Der bliver det sendt videre til steder, hvor mankan behandle det på den rigtige måde.

El-skrot

Meget el-skrot bliver omhyggeligt skilt ad. Mange af materia-lerne kan nemlig bruges igen. Det betyder også at vi sparer enmasse energi og råstoffer. Det kræver nemlig meget mindreenergi at udvinde stofferne fra el-skrottet end at skulle hentedem ude i naturen.

Hvad kan genanvendes?Glasset fra computeren eller fjernsynet kan bruges i nyeskærme eller til bilruder. Jern, aluminium og andre metaldelesmeltes om og bruges i nye råvarer på fabrikker. Fra printkort icomputere og fra ledninger kan man genbruge ædelmetallersom guld, sølv, platin og kobber. Fra gamle batterier kan mangenbruge metaller som nikkel og cadmium. Og så er der ogsånogle af delene fra skrot-computerne, der er så gode, at dedirekte kan genbruges i andre computere.

Men vi har desværre ikke fundet supergode metoder til at gen-bruge alle stofferne på en billig måde. Derfor ligger megetelektronik-affald på lagre og venter på, at vi finder nye måderat behandle det på.

Hvad med jeres eget el-skrot?Det er vigtigt, at I ved, hvor I kan aflevere el-skrot og batterieri den by, hvor I bor. Undersøg, om I kan aflevere en brugtmobiltelefon og batterier i supermarkedet, på apoteket, hosden forhandler, hvor du købte mobiltelefonen eller et heltfjerde sted. I kan også ringe til kommunen og spørge dem tilråds. Ved I hvor der er en genbrugsstation i jeres by?


Hvad kan I gøre forat skabe mindre el-skrot?· Brug genopladelige batterier i stedet

for almindelige batterier.

· Brug ting med solceller i stedet for batterier.

· Sluk for jeres elektroniske ting, når I ikke bruger dem. Så sparer I både strøm og batterier.

· Smid aldrig batterier og ting, der brugerstrøm, i skraldespanden. Aflever dempå genbrugspladsen eller giv den gamle mobiltelefon til et godt formål.

· Køb kun nogle elektroniske ting, I vil bruge i lang tid og kun det, I virkelig behøver. Overtal jeres forældre til at gøre det samme.

· Har I flere ideer?

39

Hvorfor tror I, vi smider flereog flere ting væk, selv om derer noget af det, der stadigvækkan bruges? Har I prøvet atkassere en mobiltelefon? Harjeres forældre?

Tal om...

Spil Magnus og Myggen MiljøspilPå hjemmesiden www.magnusogmyggen.emu.dk kan I spille etspændende miljøspil med Magnus og Myggen. Med spillet kan Ifå mere at vide om de mange elektroniske og elektriske produkter,som I selv bruger. I kan også høre, hvordan I kan passe bedre påmiljøet. Spillet er lavet til børn, der går i 5.-6. klasse.


At vi i Danmark skrotter cirka 100.000 tons elektronikhvert år, og at der liggermindst 10 millioner gamlemobiltelefoner i de danskehjem?

Vidste I...

Indsamling af brugte mobil-telefoner til et godt formålDansk Røde Kors indsamlerbrugte, men brugbare mobiltelefoner. De sælger så mobiltelefonerne videre til et firma, som genbrugerdem. Pengene bliver brugttil hjælpearbejde. 10 mobil-telefoner kan eksempelvisgive rent vand til 25 mennesker i en måned.

På Røde Kors’ hjemmesidewww.redcross.dk kan I findeud af, hvor I kan afleveremobiltelefonerne.

Mobiltelefonerne må gernevære gamle, men de skalkunne virke – ellers er det el-skrot, som har det bedst på genbrugspladsen.

Indsamling


40


41

På jeres skole er der hver dagogså masser af affald, der skal be-handles på en fornuftig måde. VilI være med til at undersøge affal-dets veje på skolen, skabe mindreaffald, sørge for, at mere blivergenanvendt, og at farligt affaldikke ender de forkerte steder?

Hvad sker der med skolens affald? Gå først en runde på skolen og skriv ned,hvor der er skraldespande, containere ogandre beholdere til indsamling og opbe-varing af skolens affald.

Er der særlige beholdere til affald, derkan genanvendes på skolen? Hvad gørman med batterier, malingsrester,rengøringsmidler, lysstofrør, printer-tonere og andet farligt affald?

Spørg pedellen og/eller skolelederen omskolen har en plan og følger nogle reglerfor indsamling og genanvendelse af affald.

Undersøg eventuelt sammen med pedel-len, hvor meget affald, der produceres på

skolen hver dag, og hvad der er mest af. Undersøg også, hvem der er bedst til ataflevere affaldet til genbrug og hvem,der har svært ved at ramme skralde-spandene.

Lav en planNår I har et overblik over affaldets vejepå jeres skole og eventuelle problemer,kan I lave forslag, der skaber mindreaffald, sørger for, at mere kommer tilgenbrug og genanvendelse, og at dethele foregår mere miljørigtigt. Husk attale med både skoleledelse, lærere,elever og pedellen, så I også kan samlederes gode ideer og sammen sørge for,at planerne bliver til noget.

Slut af med at lave nogle aftaler for heleskolen og sørg for, at alle kender tilbåde problemerne med affaldet og tilløsningerne, der kan gøre jeres skole tilen mere miljørigtig skole. Lad eventueltskolebestyrelsen se og godkende planer-ne. Undersøg efter et stykke tid, omplanerne har virket.

I kan starte med papir og papHvis I ikke har mod på at lave en storaffaldsplan, kan I måske starte med atkigge på papir og pap. En skole eller enbørnehave bruger masser af papir. Prøvat undersøge:

Hvordan kan vi bruge mindre papir og pap?Både hjemme og på skolen kan I foreksempel sige nej tak til reklamer oggratisaviser. I kan måske også lave reg-ler og aftaler om, hvornår og hvor meget,I kopierer og printer ud på printerne (detgælder også lærerne).

Bruger vi genbrugspapir? Når man lavernyt papir, bruger man en masse træ,vand, energi og kemikalier. Til genbrugs-papir bruger man mindre vand, kemika-lier og energi. Det betyder, at genbrugs-papiret belaster natur og miljø mindre.

Kan vi sortere mere papir og pap tilgenanvendelse? Hvordan samler I papirog pap ind? Sorterer I ordentligt, og harskolen en aftale om afhentning af papirog pap til genanvendelse?

Tjek på affaldetpå jeres skole

En søndagsavis kan genan-vendes til 35 æggebakkermed plads til 10 æg i hver!Produktion af genbrugspapirkræver cirka 10 gange mindreenergi end produktion af nytpapir!

På hverdage uddeles cirka1.800.000 gratisaviser iDanmark, og rigtig mangegenanvendes ikke!

Vidste I...


42

GenbrugspladsenAlle kommuner har en eller flere genbrugspladser.Nogle steder kaldes de for genbrugsstationer, containerpladser eller noget helt fjerde. Her kan I aflevere en masse forskelligt affald, der ikke skal i affaldsspanden.

Det er jeres kommune, der har ansvaretfor genbrugspladserne. Kommunen sør-ger for at sende affaldet videre til nogle,som genanvender affaldet.

Noget affald sendes til forbrænding, ogandet bliver deponeret på lossepladser.En del af det farlige affald sendes videretil behandling på virksomheder, der harspecialiseret sig i at arbejde med foreksempel kemikalieaffald eller batterier.

Find ud af, hvor der ligger genbrugs-pladser i jeres kommune. Ring og spørg,om I kan komme på besøg og måske få enrundvisning. I kan sikkert også læse mereom genbrugspladserne på jeres kommuneshjemmeside.

Hvis I har været ude for at samle affald,kan I jo tage det med på genbrugspladsenog sortere det, så det ender i de rigtigecontainere. I kan også spørge om, hvor deforskellige slags affald ender. Det ermeget forskelligt, om man må tage tingmed hjem fra genbrugspladserne. Find udaf, hvordan det er på jeres genbrugsplads.

Der er forskelDer er forskel på, hvor mange forskelligeslags affald genbrugspladsen tager imod,og hvordan man sorterer. På næste sidekan I se, hvordan man gør på en genbrugs-station i Odense. Kan I lave en liste overjeres genbrugsplads?

Tag på besøg

Jørgen arbejder på containerpladsen i Humlebæk. Hantager hvert år imod mange skoler, der gerne vil lærenoget om affald og sortering. Han var også med til atlave den allerførste containerplads i Danmark.


Cd'er og dvd'er + cover

Aviser, reklamer og ugeblade

Aviser, kopipapir, reklamer, ugeblade,

kataloger, kuverter og tryksager. Det

må ikke blandes med telefonbøger,

bøger eller pap og papirposer.

Bøger

Pga. limningen skærer vi ryggen af

bøgerne, og resten bruges til genbrugs-

papir.

Pap og papirposer

Papkasser, bølgepap, papirposer og

karton. Genbruges til nyt pap.

Planglas

Containeren er todelt til aflevering af

henholdsvis planglas med rammer og

planglas uden rammer.

Flasker og sylteglas

Containeren er beregnet til alminde-

lige glasflasker samt rengjorte rød-

bede- og syltetøjsglas. Glasset skal

være renskyllet – og propper, låg,

kapsler m.m. skal være fjernet.

Elektronikskrot

Fjernsyn og monitorer samt pc'er,

Hi-Fi-udstyr, kopi- og faxmaskiner

samt andre elektroniske og elektriske

produkter.

Metal

Metaller, stålmøbler, haveredskaber,

samt rengjorte aluminium-emballager.

Store husholdningsapparater

Komfurer, vaskemaskiner, køleskabe

og frysere skal tømmes for madvarer,

inden de afleveres. Vi sørger for, at

freon tappes af køle- og frysemøblerne,

før materialerne går til viderebehand-

ling.

Blød plast til genanvendelse

Plastfolie, plastikposer, transport-

emballage af plast.

Hård plast til genanvendelse

Trapez-tagplader, kloak-, vand- og

drænrør, tagrender og nedløbsrør,

havemøbler, parasolfødder, vasketøjs-

kurve, spande, baljer, urtepotter,

regnvandstønder, blomsterbakker,

elektrikerrør og kabelbakker, engangs-

plastflasker, dunke fra hårshampoo,

ketchup, remoulade, mælkeflasker,

skyllemiddel, opvaskemiddel, læske-

drik m.m.

Asbest og eternit

Mindre mængder af asbest- og eternit-

holdige tagplader samt asbestholdigt

isoleringsmateriale modtages. Ved

større mængder henvises til Odense

Nord Miljøcenter.

Haveaffald

Blade, græs, grenafklip fra haver. Vi

henstiller til, at store grene og træer er

neddelt i mindre stykker!

Gulvtæpper

Brændbart over 1 meter

Brændbare ting på over 1 meter kan

f.eks. være gamle møbler af træ, byg-

gematerialer, madrasser, trærødder

osv.

DækMed eller uden fælge.

Brændbart under 1 meter

Mindre træprodukter og flamingo.

Jord, sand og grus

Med eller uden natursten.

Deponi

Gipsplader, isoleringsmaterialer m.m.

Imprægneret træ

Imprægneret og trykimprægneret træ

kan indeholde farlige kemikalier, der

forurener ved forkert affaldsbort-

skaffelse.

Beton, murbrokker og tegl

Genbrugelige effekter

Møbler, diverse indbo, bøger/blade/-

legetøj. De indsamlede effekter aftages

af vores samarbejdspartnere fra de

humanitære organisationer. På denne

måde sikrer vi, at andre på en billig

måde får glæde af dine genbrugelige

effekter, og at de indsamlede værdier

går til nogle gode formål.

TøjHumanitære organisationer sørger for,

at de beklædningsgenstande, som

stadig er anvendelige, kommer til gavn

igen.

Bilbatterier

Batterier

Lysstofrør og energisparepærer

Kviksølvholdige lyskilder.

Farligt affald

Olie- og kemikalierester kan udgøre

en sundhedsfare i boligen og en

forureningsfare for omgivelserne.

43

Nærgenbrugsstation · Odense


44

SorteringHvis I kigger i jeres skraldespand eller på alle de ting, I har samletop i naturen, er der sikkert meget, der kunne have været genbrugteller genanvendt.

Prøv at se på tingene på den modsatte side og find ud af, hvilke af tingene derpasser i de forskellige containere nederst på siden. I kan sætte en streg fratingene til containerne eller måske sætte en ring om affaldet i den sammefarve som containeren.

Hvilke ting, tror I, fylder mest ijeres skraldespande?

Er der ting på tegningen, I aldrigville smide ud – hvorfor?

Er der ting på tegningen, I aldrigville smide i den almindeligeskraldespand – hvorfor?

Synes I, der mangler noglecontainere – hvilke?

Tal om...


45


46

www.affald.dkEn flot, sjov og meget lærerig hjemme-side om affald og miljø for børn og voks-ne. Her kan man arbejde med affaldspla-ner, klassens logbog, bruge billedarkivetog spørge affaldseksperten. I kan foreksempel arbejde med temaerne: Papir,kompost, metal, elektronik, farligt affald,indsamling af affald, behandling afaffald samt affald og energi. Hjemme-siden er et samarbejde mellem en rækkeaffaldsselskaber og kommuner.

www.renuge.dkMiljøministeriet har gennem en årrækkegennemført Ren Uge i efteråret. Her kon-kurrerer 5.-7. klasser fra hele landet omat producere den bedste affaldsavis pånettet. På hjemmesiden findes informati-on, quiz, elevaviser, lærervejledning oggrønne tips til børnene. Læs også børne-nes spændende aviser fra konkurrencen.

www.daaserydderen.dkGennem spil, film og leg med dåsen Tomkan mindre skolebørn lære om pant,genanvendelse af dåser og flasker, affaldog miljø. På hjemmesiden kan I ogsålæse om Dansk Retursystems årligeskolekonkurrence.

www.dansk-retursystem.dk ogwww.pantinfo.dkDansk Retursystem er en non-profit virk-somhed, der driver det danske pant- ogretursystem for dåser og flasker til øl ogvisse læskedrikke. På hjemmesidernekan I finde information om pant, pant-mærker og aflevering af tomme dåser ogflasker. I kan også læse om de forskelli-ge regler for returflasker og engangsem-ballager. Hvilke emballager er der pantpå? Skal der være dansk pantmærke påalle dåser og flasker? Hvad sker der medpant, som forbrugerne ikke indløser?Hvordan genanvendes dåser?

www.daasepatruljen.dkI 2007 kan I spille Dansk Retursystemssjove indsamlingsspil Dåsepatruljen.Vælg bil, kør ud og tøm byen hurtigt fordåser – så har I måske chancen for atvinde en præmie. Et spil og præmier forteenagere.

www.groentflag.dkHvis I arbejder med affald som tema iundervisningen, er der mulighed for, atskolen kan få ”Det grønne flag” til atvaje over skolen som et synligt tegn på,at I har gennemført et miljøundervis-ningsprojekt af høj kvalitet for heleskolen. Tilmelding sker hos Friluftsrådetpå hjemmesiden.

www.r98.dkPå hjemmesiden findes informations-materiale til elever og lærere, samt detsjove Trash-spil, hvor skraldemandenskal hjælpes med at sortere affaldet.

www.skraldelege.dkSkraldelege for børn mellem 5 og 8 år.Besøg den store Skraldeby med godeideer på hjemmesiden.

www.emu.dkEMU-portalen er startstedet på nettet foralt om undervisning og uddannelse.EMU er for elever og lærere i grund-skolen, de gymnasiale uddannelser,erhvervsuddannelserne og seminariernesamt andre undervisningsinteresserede.Her er også temaer om affald for forskel-lige aldersgrupper. Søg under affald

www.refa.dkI/S REFA er et affaldsselskab, derbehandler affald fra borgere og virksom-heder på Lolland-Falster. På hjemme-siden kan I prøve REFA's affaldsspil ogteste jeres viden om affald. Spillet er enmeget simpel model af REFA's kraft-varmeværk.

www.affaldsinfo.dkHer på hjemmesiden finder IVidencenter for Affald. Her er forskning,statistikker og rapporter, der går i dyb-den med viden om affald, politik ogaffaldshåndteringen i Danmark.

Links til andre affaldssider for børn, lærere og pædagoger


Documents

Affald med omtanke