AAB-Inspirationsmøde1 Bilag 1 - Aalborg Universitetprojekter.aau.dk/projekter/files/225401753/160106_Kandidatspeciale... · Sted: AAB i Aarhus Resume af inspirationsmøde 05 Leif

BI-CST10 – Bygningsinformatik Astrid Skriver Jørgensen

Dato 6. januar 2016

AAB-Inspirationsmøde1 Bilag 1

Inspirationsmøde 02 med Arbejdernes Andels Boligforening Dato: 21. september 2015, Arbejdernes Andels boligforening i Aarhus

Til stede: Leif Kruse – inspektør(LK), Arne Tollaksen – Projektdirektør(AT), Anders Müller –

Projektmedarbejder(AM), Artur og Laura fra Byggeledelse og Astrid Skriver Jørgensen(ASJ).

Resume af inspirationsmøde med AAB

Leif forklare at de vil føre en præsentation og så kan vi stille spørgsmål på mail senere.

Arbejdernes Andels Boligforening

AT fortæller om AAB ud fra præsentationen: Digitalisering af byggeriet – Objektstyret tilstandsstyring(Arbejdernes

Andels Boligforening, 2015)

AAB gør meget for at tilfredsstille deres lejere i forbindelse med drift og vedligehold(D&V). At forbedre AAB’s

områder, forbedrer beboers livskvalitet; fx bedre legepladser og køkkener, selvom de ikke er slidte.

AT forklarer at der et hul i forståelsen af digitalisering. Mange i branchen vil have Excel og ikke tegninger i en virtual

bygning. AT henviser til Sims. branchen skal bruge billeder ligesom i Sims og arbejde direkte i den virtuelle bygning.

AABs bibel – forvaltningsklassifikationsmappen

AAB brugte SfB, indtil de i 2009 gik over til forvaltningsklassifikation, der også anvendes i Mdoc FM.

AAB rapporterer årligt, samme med andre organisationer, til Landsbyggefonden omkring deres renoveringer. Disse

rapporter bidrager til, at erfaringerne samles og måles. Det statistiske materiale bruges til at rette fokus. AT fortæller

at de næste år skal fokusere på de udvendige arealers.

AT fortæller at det er vigtigt at AAB bruger penge på vedligeholdelse, men at det er ligeså vigtigt at vide hvordan og

hvor pengene skal bruges. Det hjælper klassifikationssystemet med, at styre hvorfor AAB gør som de gør.

AT fortæller om en oplevelse, hvor AAB blev spurgt om hvor mange boliger de kunne bygge på en grund. En

medarbejder placerede nogle andre huse på grunden i en model, og en halv time senere kunne AAB svare.

Opgaver AAB plejede at betale en arkitekt for, klare de nu selv i højere grad.

AAB tillægger en tidligere ansat økonom, en stor del af deres succes. I de tidlige dage lagde han en plan, der i dag gør

at AAB har stor økonomisk kapital og er deres egen bank. AAB kan selv investere og behøver ikke at låne. Det er en

balance at investere og vedligeholde, man er nødt til at være både teknisk og økonomisk fokuseret.

EDB system

AAB startede med at anvende EDB i 1976 og siden da, har de løbende opgraderet når der er kommet ny teknologi.

Inden for samme periode er de samtidig groet dobbelt så stor, hvorimod personalet ikke er steget, grundet

effektiviseringen.

AAB bruger nu flere penge på kommunikation, men det betaler sig. AAB kan nemlig vedligeholde, ændre og arbejde i

modellen, fremfor altid at skulle mødes.

AT fortæller at 96 % af alle lejligheder i Aarhus deler udlejnings EDB, Aarhus modellen.

LK beskriver AAB’s plancher.


Dato 6. januar 2016

Datahåndtering

De røde tandhjul repræsenterer steder, hvor der arbejdes med

informationer. De blå bobler repræsenterer servere.

Serverne er forbundet via en netpart, hvor alle AABs applikationer

og programmer ligger.

Udfører fx varmemesteren observationer og ændring, føres denne

tilbage til serverne. AAB har fx oplysninger om i hvilke lejligheder de

forskellige radiatorer er tændt.

Objektstyret vedligeholdelse

Den røde tråd: – den konkrete sagsgang.

Starter ude i verdenen, AAB har tegninger og budget af bygningen.

Derefter kommer reglerne og et nyt budget. AAB bruger DotAB og

NTI byggesyns app, når ændringerne er udført, ændre AAB også i

FM bygningskortet, og så er de tilbage til virkeligheden.

Den grønne tråd: – Drift

Er folk i ’marken’. Varmemestre etc. der ændrer informationer over

årrækker, gennem DotAB.

Den blå tråd: – Drømme-råderet-modernisering

Nye tiltag der tilføres et FM bygningskort, databasen og så

budgettet.

Manden i bunden:

EDB manden, Henrik.

Server

AAB opbevarer deres server i huset, da dette giver en god

arbejdshastighed. Den består af to ensartede, hvor der arbejdes på

den ene. Yderligere opbevarer AAB back-ups flere steder.

AAB opbevarer deres billede uden for Mdoc FM, da dette ville få

systemet til at kører for langsomt.

AT fortæller om en oplevelse med en Revit model der var så stor, at

den skulle flyttes fysisk, fordi den ikke kunne sendes. Han tilføjer at

det er nødvendigt at splitte informationerne og lære at arbejde

med delmængder.

AT mener der er mange penge at spare, når man forstår at arbejde i

et virtuelt miljø.

Figur 1 – AAB’s datahåndtering (AAB-

Inspirationsmøde1)

Figur 2 – AAB’s Objektstyret vedligeholdelse (AAB-

Inspirationsmøde1)


Dato 6. januar 2016

FM systemet

Systemet består primært af Mdoc FM, DotAB og NTI byggesyns app. I Revit modeller opbevares objekter og families,

hvor der i Mdoc FM opbevares ’live’ informationer, herunder; hvad og hvordan der skal driftes og vedligeholdes det

enkelte objekt. I Mdoc FM ligger de livsforsikrende informationer.

Mdoc FM

Indeholder objektinformationer, budgetter, link til billeder – alt der er tilføjet objektet. Disse informationer sendes

gennem en webpart. Mdoc FM gør det lettere at dele informationer. Fra systemet kan der sendes præcis

information til en eventuel entreprenør.

DotAB og NTI byggesyns app

Programmer til registrering af informationer. AAB’s lejligheder er udstyret med QR koder, så der ved scanning af

disse, kan lokaliseres de rette informationer.

Et andet registreringssystem

Der fortælles om et andet system, hvor applikationen selv lokalisere i systemet, hvor ændringen skal udføres. Når en

telefon åbnes, ved systemet hvor den er, inden for 5 meter. Så i stedet for at scanne en QR kode, kan der blot

indtastes og sendes information – intet opkald eller lokalisering gør det lettere.

Model vedligehold

AT fortæller at AAB har personale ansat til at vedligeholde modellerne. Han mener at det er en fordel selv at

varetage dette, for at mindske fejl. AT forklare; er der nu fejl i det gamle materiale, og det sendes til fx Bangladesh

for at blive 3D modelleret og digitaliseret, så er der jo også fejl når det kommer tilbage.

Det at opsætte alle informationerne tager tid. I AAB bliver de registreret løbende, som de opdages eller opdateres.

AT lægger stor vægt på, at man skal lære at arbejde i modellerne og tage beslutninger i dem.

AAB’s modelafdeling har ikke tilladelse til, at udføre konstruktioner, eftersom disse ikke kan forsikres. AAB’s

modelarbejde består i, at holde modellen flydende(balanceret) og up-to-date. Der anvendes arkitekt og ingeniør

arbejde til at opdatere modellen ud fra.

Ved projektering, sender AAB deres modeller til rådgiverne, så de kan arbejde i dem. Når AAB igen modtager

modellerne med ændringer, tegner de dem selv ind. Hvis AAB uploadede ændringerne direkte, ville andre udførte

ændringer blive slettet.

Informationsniveauer

AAB anvender op til niveau 6.

I fremtiden vil AAB gerne, at nye informationer i forbindelse med projektering, udføres i modellerne og FM systemet,

så AAB ikke behøver manuelt at indtaste informationerne senere. De ønsker at producenterne kunne udfører de

præcise informationer i deres system, fra starten.

System samarbejde

AAB har efterhånden skabt et stort netværk af del-automatiske informationsdelinger, ved ændringer eller

almindelige vedligehold. Dog er der stadig processer, der udføres mere eller mindre manuelt og differentielt fra gang

til gang.

AAB ville gerne vide mere om beregninger af elektroniske systemer.

Fx hvilke informationer leverandøren har brug for, til at beregne varmeanlæg. Hvis AAB kunne levere disse

informationer og i rette format, skulle de ikke indtastet manuelt og processen ville gå meget hurtigere.


Dato 6. januar 2016

AT beskriver, at alle leverandører også har et faktureringssystem. Så når AAB sender en ordre gennem DotAB, hvor

der kan ses det eksakte, så er leverandøren stadig nødt til at åbne det i deres eget system, for at kunne sende en

regning.

Kunne der laves et system, eller kunne nogen fortælle bygningsejerne, hvilke informationer de skal forsyne

modellerne med, for at forkorte behandlingstiden. Det samme gælder for de ministerier der skal sendes materiale

til, ved nybyggeri.

Generelt vil AAB gerne have systemer, der kan udveksle informationer fra deres system, til kalkuleringssystemerne

etc., så arbejds- og bestillingsprocesser ville gå hurtigere.

AAB’s arbejde

Det er igennem den daglige D&V, at FM systemet opdateres. Ved opdateringer eller registreringer, tager

varmemesteren et billede af fx kassen med vasken, hvorefter dette opdateres i systemet. Også ved lejlighedsskift,

tilføjes de informationer der mangler i modellen.

Nye tiltag for enkelte lejere

Når en lejer ønsker nye tiltag, udfører AAB et budget inde i systemet. Dette trækker alle tidligere informationer,

omhandlende om lejer har ubetalte regninger for tidligere istandsættelser etc.

Ved ombygninger, viser AAB billeder fra modellen. På den måde får køberen en bedre forståelse, i beslutningsfasen.

Endvidere har AAB et max budget, for hvad forandringer må koste, i forhold til huslejestigninger.

Så snart AAB har en aftale med en lejer om at de, fx vil have en balkon, tegnes denne i modellen og markeres som ’as

decided’. På den måde er ’as decided’ et vigtigt punkt i processen og der undgås at der efterfølgende opstår tvivl.


Dato 6. januar 2016

AAB-Inspirationsmøde2 Bilag 2

Inspirationsmøde 05 Dato: 23. november 2015

Til stede: ASJ, Leif Kruse og Michael Sivebæk Nielsen

Sted: AAB i Aarhus

Resume af inspirationsmøde 05

Leif og Micheal fortæller om nogle af de projekter AAB har gang i fortiden, samt svarer på ASJ’s generelle spørgsmål

til organisationsstrukturen, projekterne og AAB’s datahåndtering.

Udleveret materiale:

En IKT-aftale

Udkast af AAB’s server system

Manualer til DOtAB

- Registrering af bygningsdele

- Opret sag

Intro

AAB har gang i mange projekter.

Fortiden er de ved at videreudvikle, implementere og teste DOtAB, DriftsOptimering til Almene Boliger. De har gang i

en overgang fra Mdoc FM klient til webbaseret. Og yderligere samarbejder de med Landsbyggefonden og

Byggeskadefonden om et Benchmarking projekt og system, der understøtter eftersyn i byggefasen.

Udover disse projekter, blev der fortalt og beskrevet generelt om AAB.

Generelt om AAB

AAB’s modelarbejde

AAB arbejder i Revit, og har en tegningsmanual, der sikre at informationerne i deres Revit-modeller, kan anvendes i

Mdoc og Mdoc FM.

AAB stiller deres modeller til rådighed ved nye projekter. De har ingen indflydelse på hvilke platforme og formater

deres samarbejdspartner arbejder i. AAB stiller krav i deres IKT-aftaler, om at modeller skal kunne konverteres til IFC,

så AAB kan få de nødvendige informationer.

IFC i AAB

Kravet om IFC omhandler at, alle nødvendige informationer om bygningsdele, AAB skal varetage vedligeholdelse på,

skal kunne læses i en IFC.

LK: ”Man skal lærer at arbejde med, at IFC bliver sådan en ordbog for og imellem dem du arbejder sammen med.”

AAB har oplevet eksempler hvor dette ikke var tilfældet. Fx da C.F. Møller skulle tegne det nye drivhus til Botanisk

Have. Kørte de tegningerne fra det gamle drivhus ud i IFC, hvor kun to spær kom med.

Når AAB modtager modeller, tegner deres egen modelafdeling de nye konstruktioner ind, eftersom originalerne har

kunnet ændre sig, og at der derved ville gå data tabt. AAB har optegnet 60 % af deres afdelinger.

AAB’s system

AAB har et struktureret system over de informationer, dé har brug for. Alle deres servere og applikationer er

sammenholdt over en Webpart.


Dato 6. januar 2016

AAB anvender Revit, Mdoc FM, DOtAB, KTP som økonomisystem og flere. De anvender Mdoc FM Dashboarded til at

tilgå lejlighedsinformationer.

AAB er generelt langt fremme i deres digitalisering og underviser nye brugere i Mdoc FM. Både Brabrand

boligforening og Dokk1 har købt Mdoc FM, som AAB skal undervise i at arbejde med. AAB råder at starte med en

bygning ad gangen, og så lære det.

Praktikanter

LK fortæller om AAB’s arbejde med praktikanter. De er glade for studerende fordi de kommer med den nyeste viden.

AAB har praktikanter to gange om året fra bygningskonstruktøruddannelsen. Det er nyt for dem med 3 fra Aalborg

Universitet(ASJ, Laura og Arthur) og AAB har kun en gang før haft en klasse fra Arkitektskolen.

Der fik de af vide om torsdagen af der kom 22 om mandagen, og så fik AAB travlt med at lave materiale. Dem havde

de et halvt år, og ansatte bagefter tre af dem.

Den ene er Inge der er ved Årstiderne nu, en sidder og tegner hoteller i Dubai og den tredje er blevet byggechef ved

3B i København.

En anden tidligere bygningskonstruktørpraktikant, Anders er blevet ansat ved Mariager kommune og skal hjælpe

med at starte Mdoc FM. I den forbindelse var kommunen også på besøg ved AAB.

Organisation og arbejde

I forbindelse med arbejdet i DOtAB spørges ind til varmemesterorganisationen.

Placering og ansvar

Inspektørerne er lokaliseret på hovedkontoret og står for planlagt og periodisk vedligeholdelse som er opdelt i

forhold til konti på forvaltningsklassifikation. Inspektørerne har ansvaret for regn-skærmen, tekniske installationer i

jorden og i bygningen.

Inspektørerne har kontakt til 8(7 midlertidigt) lokalinspektører. Lokalinspektører har ansvar for budget, haveanlæg,

maskinindkøb af traktorer og resten inde i blokken.

Lokalinspektørerne har fordelt kontakt, til 20 varmemestre og hver varmemester har et hold af mænd, der kan bestå

af; gårdmænd, gartnere og ejendomsservicetekniker. Endvidere kan varmemesteren have en 1. mand, der sammen

med varmemesteren har det økonomiske ansvar og står for den økonomiske fordeling.

AAB arbejde, budgettet

Fra hovedkontoret afsættes budget til små reparationer i det daglige og første januar, flyttes der fx 150.000 kr. over

til lokalinspektøren. Han og varmemesteren har sammen ansvaret for, at de 150.000 bliver overholdt.

Ved budgetlægning er der en vis udveksling med varmemestre og lokalinspektører. Varmemestrene sidder med

erfaringerne fra deres afdelinger, og lokalinspektørerne sidder med for de afdelinger de hver råder over. LK: ”Man er

afhængig af lokalkendskab når der laves budgetter.”

De teoretisk afsat 150.000, håndteres i DOtAB.


Dato 6. januar 2016

Arbejde i DOtAB

Det er varmemesteren og 1. manden der har det økonomiske ansvar og disse to den kan sende rekvisitioner.

Ejendomsfunktionærer kan registrere sager, med informationer om fx beboer, vaskeri og vaskemaskine nr., men har

ingen tilladelse til at sende rekvisitionen.

Varmemesteren vurderer registreringer på hans computer. Er det en opgave de selv kan varetage, flyttes opgaven

over i en kalender. Ellers kan han selv tilføje og sende opgaven til en entreprenør.

DOtAB

Udvikling og samarbejde

DriftsOptimering til Almene Boliger DOtAB er udviklet af AAB i samarbejde med NTI. Projektet blev støttet af Den

Almene Forsøgspulje – der styres af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet – hvor der en gang årligt

udloddes puljer, hvor der kan søges midler til at videreudvikle edb-programmer.

I forbindelse med at programmet er støttet, er DOtAB uploadet på Ministeriets og Almennets hjemmeside til fri

afbenyttelse.

Endvidere har Bytømreren A/S og Nordbyens Energi og VVS, bidraget til DOtAB udviklingen, samt er deltaende

håndværkere i testen.

Sammen med DOtAB, har AAB udarbejdet en standardaftale, der skal understøtte den nye arbejdsform. Aftalen skal

ligger til grund for AAB’s leverandører og er sendt ud til alle AAB’s tilknyttede leverandører. Nogle har underskrevet

og andre ikke.

DOtAB system

DOtAB er udviklet til at registrere bygningsdele og oprette sager.

Der er tre måder at registrere på i DOtAB, der kan tages billeder, optages lydfiler og skrives, bl.a. i drop-down

menuer.

DOtAB fungere offline da der registreres på steder uden dækning, fx i kældre. Når enheden kommer i nærheden af

varmemesterkontoret og netværk, kan der opdateres og synkroniseres ændringer med Mdoc FM, der herefter

synkroniserer med Revit. Endvidere bliver ikke rekvireret sager overført til varmemesterens computer.

DOtAB manual

Micheal og en der hedder Mikkel Olesen, har udarbejdet de to manualer til DOtAB.

Michael beskriver manualerne:

Ved opretning af sag, vælges en håndværker fra listen. Ved valg af håndværker skiftes imellem de tilknyttede, bl.a.

for at holde styr på priser. De enkelte felter udfyldes og ved tvivl kontaktes gårdmand eller varmemester og

bemærkninger om samtale skrives.

Der tilføres; dato og estimeret tid, samt beboerens navn og adresse.

På nuværende stadie bruger medarbejderne i AAB DOtAB til at tage billeder med, så de kan lære den og kende.

Senere skal der sendes rekvisitioner fra den.

DOtAB test

DOtAB skal testes i forbindelse med, afsending af rekvisitioner og modtagelse af faktureringer.

Testen finder sted sidst på ugen ved AAB, i samarbejde med NTI og håndværkerfirmaerne Bytømreren A/S og

Nordbyens Energi og VVS.


Dato 6. januar 2016

Testen kommer til at foregå efter manualer, og der skal udarbejdes en tredje manual til håndværkerne.

Testens trin er som følgende:

AAB opretter og afsender rekvisitioner til håndværkerne.

Opgaverne sendes pr e-mail til den valgte entreprenør. I mailen er der vedhæftet lyd- og billede-filer. Samt der er

tilføjet rekvisitionsnummer, om hvordan det skal faktureres til AAB.

Testen skal vise hvordan informationerne ser ud i mailen, når entreprenøren modtager den. LK: ”Hvis ikke de kan

læse den, så har vi et problem.”

Kan håndværkerne læse mailen, skal disse dokumentere arbejdet af de fiktive opgaver i DOtAB og tilbagesende med

fakturering.

AAB har en skabelon over hvilke informationer det er nødvendigt at indtaste. Håndværkerne skal ligeledes

tagebilleder og skrive informationer i DOtAB.

Tilbagemeldingen skal vise, hvordan det ser ud når det kommer tilbage igen, og se om det kan genindlæses.

Testen skal også undersøge hvad håndværkerne forstår ved det fremsendt fra AAB. Samt hvilket arbejde de har med

at lægge informationer i DOtAB.

DOtAB teknologi

DOtAB er udviklet til forskellige organisationer. Derfor skal DOtAB tilpasses organisationen og have af vide hvor den

kan finde, fx håndværkerlister og andre informationer.

I systemsammensætningen, har der været bøvl med nogle af informationerne.

I AAB’s økonomisystem KTP, er håndværkerregistreringerne opbygget i SOAP, en kode NTI skal knække, så

håndværkerlisten kan læses ind i Mdoc systemet og derfra bruges i DOtAB.

AAB skal de finde ud af, hvordan de får de tilbagesendte informationer fra fakturaen over i økonomisystemet. De

tilbagesendte informationer skal skilles, fakturaen skal i økonomi og bygningsdels informationerne skal i Mdoc FM.

Endvidere skal det opsættes, så det registreres i økonomisystemet når en rekvisition sendes.

Når bestillinger øjeblikkelig ses i budgetterne, bliver de udsendte opgørelser over varmemestrenes resterende

penge, opgjort med modregnede udsendte rekvisitioner, selvom fakturaen ikke er kommet.

Andre projekter

AAB systemskifte – fra Mdoc FM Klient til webbaseret

AAB er ved at skifte til webbaseret Mdoc FM og i den forbindelse skal de på kursus ved NTI.

Kurset omhandler arbejdet med økonomi:

Hvordan der laves økonomi på bygningsdelskort, hvordan de gemmes i budgetterne, hvordan budgetterne

gemmes og udtrækkes i excel og word. Hvordan budgetterne trækkes fra Mdoc FM til økonomisystemet, samt

hvordan de ser ud i KTP.

AAB Lejlighedstegninger

NTI er yderligere i gang med et kursus, om hvordan data trækkes fra Mdoc FM til Revit tegningerne.

I den forbindelse er AAB ved at udarbejde et skemaforslag, der på lejlighedstegningerne i Revit, skal vise

informationer om de bygningsdele AAB har registreret og skal udføre vedligehold på.


Dato 6. januar 2016

AAB har lavet nogle tabel eksempler, de har sendt til NTI. Tabellen skal trække informationerne fra Mdoc FM, så

”informationerne ligger et sted” og vises ens over det hele.

Når AAB indlæser lejlighedstegningerne i Mdoc FM, og der efterfølgende søges på lejlighedsnummer igennem

Dashboard eller Google kort, skal lejlighedstegningerne være forsynet med de informationer, der beskriver det

registrerede i Mdoc FM.

LK beskriver, at AAB’s tegnestue ved hvad ’new-construction’ og ’families’ er, men at det ikke er sikkert at Mdoc FM

ved det. Der skal undersøges om informationerne er ens i de to systemer.

Nyt EDB udbud

AAB er ved at lave et nyt EDB udbud, til en database der viser en forside. I den forbindelse er AAB ved at lave et

diagram over hvor deres informationer ligger og hvordan de kan tilgås. Diagrammet viser de forskellige servere og

AAB mangler stadig et par stykker.

I tilfælde hvor AAB spørger serverleverandøren fx ESDH, om hvor deres informationer ligger, er der ingen klare svar,

og AAB’s EDB mand må prøve om han kan finde ud af det.

Projekt benchmarking

LK sidder med et udkast til et projekt med svarfrist i morgen, d. 24. november. Projektet – BIM-understøttet standard for tilstandsvurdering af alment boligbyggeri.

LK beskriver AAB’s medønske om at arbejde på samme måde, ”når der nu er 550.000 almene boliger i Danmark”.

Prisen på et vindue på 10. etage er ikke den sammen som på 1. AAB mener det er godt med noget ensartet at udføre

benchmarking på, så der ikke sammenlignes æbler og pærer, når forskellige boligforeninger sammenholdes.

AAB har i forbindelse med projektet brainstormet på en idé til et program, der ville understøtte samarbejdet imellem

de projektteams og eftersynsfirmaer.

LK beskriver, at Byggeskadefonden udmelder hvilket firma der skal udføre 1 og 5 års eftersyn på forhånd. I den

forbindelse kunne firmaet kobles på en del af projektmaterialet og følge med i konstruktionsløsninger og

materialevalg.

Firmaet skulle kunne bemærke krav om tilsyn og vedligehold på de valgte løsninger, og på den måde bidrage med

mere viden og opmærksomhed omkring de vigtige løsninger.


Dato 6. januar 2016

Planche 1, AABs datahåndtering Bilag 3


Dato 6. januar 2016

Planche 2, Objektstyret tilstandsstyring Bilag 4


Dato 6. januar 2016

DOtAB Manual, Registrering af bygningsdele Bilag 5


Dato 6. januar 2016


Dato 6. januar 2016

DOtAB Manual, Opret sag Bilag 6


Dato 6. januar 2016


Dato 6. januar 2016

Characteristics of different evaluation paradigms(Jennifer Preece, 2002) Bilag 7


Dato 6. januar 2016

The relationship between evaluation paradigms and techniques

(Jennifer Preece, 2002) Bilag 8


Dato 6. januar 2016

DOtAB-L evaluering, briefingsdokument Bilag 9

Usability testing af DOtAB-lejer(DOtAB-L) en APP til alle boliglejere.

Denne test skal undersøge brugervenligheden og funktionaliteten i DOtAB-L.

DOtAB-L er en app udvidelse af DOtAB(DriftsOptimering til Almene Boliger), der anvendes af Arbejdernes Andels

Boligforening Aarhus(AAB).

App’en giver AAB’s lejere nem adgang til alle oplysninger vedr. lejemålet. I app’en kan lejer og AAB oprette beskeder

og vedhæftebåde billeder og lydfiler. Endvidere har AAB mulighed for at sende dokumenter og materiale, som lejer

kan se eller downloade.

Med DOtAB-L kan lejer få adgang til alle oplysninger om lejers eget lejemål og i den fælles boligafdeling. Samt giver

en hurtig og nem kontakt til AAB, ved sager, spørgsmål og i akutte tilfælde.

Test struktur

De deltagene er typiske brugere af app’en – i dette tilfælde, lejeboliglejere.

Deltagerne stilles en række typiske arbejdsopgaver, de skal løse i app’en, under observation.

Deltagerne testes enkeltvis.

Under testen kan de deltagende tænke højt og observanden kan stille spørgsmål.

Hele forløbet video- og lyd-optages.

Test indhold

De deltagende informeres om denne briefing, hvorefter videoen tændes og testen starter.

Først vises de deltagende en model af DOtAB-L’s struktur, så de kan danne sig et overblik og kommenterer på

funktionerne.

Herefter tændes app’en og de deltagende får udleveret fire spørgsmål, et ad gangen.


Dato 6. januar 2016

DOtAB-L evaluering, UED Bilag 10

Documents

AAB-Inspirationsmøde1 Bilag 1 - Aalborg Universitetprojekter.aau.dk/projekter/files/225401753/160106_Kandidatspeciale... · Sted: AAB i Aarhus Resume af inspirationsmøde 05 Leif