7. Semester speciale_JW [MASTER]

Indeklimaforhold & APVi undervisningsinstitutioner

Jesper Weisbjerg

7. Semester

Bygningskonstruktør uddannelsen

University College Nordjylland

Den 4. November 2016

2

Bygningskonstruktør UddannelsenUniversity College NordjyllandSofiendalsvej 609200 Aalborg SVTelefon: 72 69 80 00Fax : 72 69 80 01http://www.ucn.dk

Titel: Indeklima og APVTema: Indeklimakomfort i institutionerProjektperiode: efterårssemesteret 2016

Jesper Larsen Weisbjerg

Vejleder: Meinhardt T. haarh

Oplagstal: 5Sidetal: 87Bilagsantal: 17 (Uploaded på Wiseflow)Afsluttet den: 04.11.2016

Synopsis:

I dette speciale behandles problemstillin-gen vedrørende dårligt indeklima i under-visningsinstitutioner med henblik på udar-bejdelse af anbefalede løsningsforslag, gen-nem analyse af de eksisterende indeklima-forhold i udskolingen på Nibe -og VesterMariendal skole, samt Tandklinikken påNibe skole. Begge undervisningsinstitutio-ner er placeret i Aalborg Kommune.Med fokus på forbedring af luftkvalitetog reducering af overtemperaturer i 7.- 9. klassernes undervisningslokaler, samtkontor -og administrationsafsnit analyse-res indsamlede empiriske og metadatafor berørte lokaliteter. Alle data herun-der besvarelser fra spørgeskemaer, Pre-dicted Mean Vote voteringer (PMV) oginterview med respektive Arbejdsmiljø-repræsentanter (AMR) medarbejdere be-handles ift. specialets problemformulering.Ifølge DR.dk omfatter problemstillingen pålandsplan seks ud af ti undervisningslo-kaler. Problemstillingen omfatter mangeaspekter og er kompleks ift. udarbejdelseaf én løsningsmodel, der kan implemente-res på landsplan. På baggrund af denne be-tragtning anbefales installation af behovs-styret decentral mekanisk balanceret venti-lation (DCV), idet egenskaberne for dennetype ventilation yder større fleksibilitet endstørre centrale anlæg og ligeledes bedre in-deklimakvalitet.

Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatteren.

3

4

ForordFormålet med dette speciale er at undersøge, hvordan de eksisterende indeklimaforhold opleves afbrugerne i undervisningsinstitutioner. Med fokus på forbedring af indeklimakomforten undersøges oganalyseres mulighederne for optimering af arbejdes -og undervisningsmiljøet ift. overtemperaturer ogluftkvalitet.

Ligeledes indsamles empiriske data for at danne et overblik over de faktiske forhold, samt undersøgesammenhængen mellem empiri og teori. Disse undersøgelser har til formål at, afdække mulighedernefor en evt. optimering af luftkvalitet og komforttemperatur. Empiriske data indsamles ved interview afarbejdsmiljørepræsentanter på Nibe og Vester Mariendal skole, samt Tandklinikken på Nibe skole. End-videre udsendes der spørgeskemaer vedrørende det oplevede indeklima til de tre førnævnte institutioner.

Nærværende speciale er udarbejdet på individuelt niveau ved Bygningskonstruktør uddannelsen-UniversityCollege Nordjylland, UCN med henblik på at opfylde formålene i studieordningen, samt egne lærings-mål. Specialet udarbejdes i øvrigt iht. kvalitetskriterierne for speciale udarbejdelse på Bygningskon-struktør uddannelsen, UCN. Dette speciale henvender sig primært til vejledere -og studerende ved UCNindenfor byggeri -og anlæg. Forståelse af indholdet i dette speciale er primært betinget af kendskab tilbyggeriets faser, hygrotermisk bygningsfysik og byggetekniske fagtermer.

Der rettes tak til specialevejleder Meinhardt T. Haarh for god og konstruktiv kritik under udarbejdelsenaf rapporten. En stor tak rettes til afdelingsleder Marianne I. V. Uhrenholt, Nibe skole og lærer StineH. Gert, Vester Mariendal skole for koordinering. Der skal ligeledes rettes en særlig tak for interview-og besvarelse af spørgeskemaer til følgende:

AMR og pædagog Allan Thomsen - Nibe skoleLærer -og elever i overbygningen på Nibe skoleAMR og klinikassistent Jannie F. RasmussenPersonale i Tandklinikken Nibe skoleAMR og lærer Søren Mikkelsen - Vester Mariendal skoleLærer -og elever i overbygningen på Vester Mariendal skole

LæsevejledningKildehenvisning i denne rapport er udført efter Havard metoden. Bagerst i rapporten er en samletlitteraturliste angivet. Dette gælder følgende litteratur: Bøger, hjemmesider, tidsskrifter, artikler m.v.Figurer og tabeller er nummerrede fortløbende. Såfremt figurer -og tabeller ikke er nummererede, erdisse af egenproduktion. Kapitler og afsnit kan læses uafhængigt, men det tilrådes at læse specialet iden opstillede rækkefølge for at, få den fulde forståelse og sammenhæng.

5

6

Indholdsfortegnelse

1 Indledning 91.1 Struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101.2 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111.3 Problemstillingens afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121.4 Forudsætninger og antagelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

2 Anvendt teori 142.1 Varmetransport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152.2 Bioinfluenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152.3 Ventilation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162.4 Varmebalancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172.5 Termisk komfort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182.6 Luftens fugtindhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

3 Metode redegørelse 24

4 Foranalyse 264.1 Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264.2 APV Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334.3 Tandklinikken Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 344.4 Vester Mariendal skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 384.5 APV Vester Mariendal skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

5 Analyser 455.1 Eksisterende indeklima Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475.2 Eksisterende indeklima Vester Mariendal skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 605.3 Økonomisk betragtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

6 Anbefalede tiltag 676.1 Undervisningslokaler og kontorarbejdspladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 696.2 Overbygningen - Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 706.3 Optimering Tandklinikken Nibe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 726.4 Overbygningen - Vester Mariendal skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

7 Diskussion 747.1 Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 757.2 Tandklinikken Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 767.3 Vester Mariendal skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

8 Konklusion 79

7

8.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 798.2 Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 798.3 Tandklinikken Nibe skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 808.4 Vester Mariendal skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

9 Perspektivering 82

A Symboler og enheder

B Formler

8

Kapitel 1Indledning

Nærværende speciale tager udgangspunkt i det dårlige indeklima der opleves i mange institutions-bygninger i Danmark. Specialet basers på indsamling af empiriske data, samt analysering af reelle ogvirkelighedsnære problemstillinger i forbindelse med det oplevede indeklima på Vester Mariendal skolei Aalborg, Nibe skole i Nibe og Tandklinikken på Nibe skole.

I denne sammenhæng introduceres Arbejdsmiljøloven [Retsinformation, 2010], der er udarbejdet afBeskæftigelsesministeriet og er en rammelov der skal sikre et sundt arbejdsmiljø ift. bl.a. luftkvali-teten, lys -og akustiske forhold. På baggrund af Arbejdsmiljøloven er der udarbejdet fag-specifikkeArbejdstilsyns-vejledninger, AT-vejledninger for arbejdspladser -og steder.

I førnævnte sammenhæng understøttes dette speciales genstandsfelt af en række artikler på DR.dk, sombl.a. beskriver indlæringsproblematikker grundet dårligt indeklima [Siggaard, 2014]. Ifølge en andenartikel på DR.dk af Jensen [2014] er dårligt indeklima i undervisningsinstitutionerne en landsdækkendeproblemstilling i seks ud af ti skoleklasser, hvor CO2 niveauerne overskrider de anbefalede grænseværdi-er. Problemstillingen er ikke ukendt ifølge artiklen [Pedersen, 2014], hvor flere eksperter på indeklimaområdet udtaler, at det dårlige indeklima har en negativ påvirkning på bl.a. indlæring, præstation,koncentration m.m. I denne sammenhæng ses også en stigende tendens i sygefraværet.

På baggrund af målinger udført af bl.a. Teknologisk institut og DTU, har det ifølge Professor Geo Clau-sen [for sundt indeklima, 2014] ikke haft den forventede effekt ved introduktion af Sundhedsstyrelsensforebyggelsespakke for indeklima [Sundhedsstyrelsen, 2012]. Udvalgte resultater i forebyggelsespakkensundersøgelser viser at, i en population af 3.100 skoleelever i alderen 11-15 år svarer 49% at, det er forvarmt i undervisningslokalerne flere dage om ugen.

Det skal bemærkes at, I forbindelse med PMV-votering er der udelukkende afholdt votering i 8. A og8. C på Nibe skole, samt Tandklinikken på Nibe skole. Resterende klassetrin på Nibe skole har grundetefterårsferie, terminsprøver og andet ikke voteret. For overbygningen på Vester Mariendal skole haringen klassetrin voteret, grundet efterårsferie, terminsprøver og andet.

9

Problemfelt

Her introduceres læseren for kompleksiteten af dette speciales problemstilling i forbindelse med bl.a.den politiske indflydelse, der er forbundet med optimering af dårligt indeklima i undervisningslokalerog på arbejdspladser. Emnefeltets problemstilling indskrænkes forud for problemformuleringen -ogafgrænsningen af specialets styrende spørgsmål. Det er hensigten at læseren gennem dette kapitel, fårindsigt i følgende tanker, emner og områder.

1. Hvad gør netop denne problemstilling interessant

2. Hvad er specialets styrende spørgsmål

3. Hvad er specialets genstandsfelt

4. Hvad afgrænses specialet til at behandle

Den aktuelle problemstilling gør sig udfordrende og spændene grundet de mange aspekter, der berører-og involverer aktører og interessenter i flere forskellige brancher. I denne sammenhæng lægger problem-stillingen op til tværfagligt samarbejde på flere niveauer samtidigt. Herunder de politiske, teknologiskeog praktiske niveauer. Her bliver det meget interessant qua tværfaglighedens omfang, hvilket viser atproblemstillingen ikke umiddelbart kan løses alene ved klimatekniske beregninger og teknologi.

I forlængelse af førnævnte, har den landsdækkende problemstilling vedrørende dårligt indeklima i un-dervisningsinstitutioner mange facetter i forbindelse med en effektiv løsningsmodel, f.eks. den stigendetilgang i studerende på de videregående uddannelser, skolelukninger, inklusion i Folkeskolerne, m.m.Denne tendens antages at være politisk styret, hvilket betyder at indeklimaet forringes markant quaflere studerende i undervisningslokalerne uden at, der fra politisk side afsættes midler til optimering-og udvidelse af de fysiske rammer.

Specialets genstandsfelt er indeklima med fokus på forbedring af det atmosfæriske -og termiske inde-klima ved reducering af overtemperaturer og CO2 niveauerne, som led i optimering af arbejdes -ogundervisningsmiljøet i undervisningsinstitutioner. Dette skal ses ift. en forbedret luftkvalitet, indlæ-ring og heraf en forventet reducering af sygefravær for både underviserne og elever/studerende. Såledesafgrænses specialet til reducering af overtemperatur -og luftkvalitet.

1.1 Struktur

Dette speciale er struktureret ved kapitel og afsnitsangivelse som, følger en logisk rækkefølge ift. behand-ling af problemstillingen. I tabel tabel 1.1 (s. 11) ses en oversigt over specialtes struktur. Efterfølgendekapitler og afsnit er opstillet som det ses i specialets indholdsfortegnelse. I kapitel 1-4 introduceres demetadata der både danner grundlaget for specialets primære arbejdsfelt kapitel 5 (s. 45).

Analysearbejderne har rod i problemstillingen vedrørende dårligt indeklima i undervisningsinstitutio-ner. Resultaterne af analysearbejderne gøres til genstand for mulige optimeringer, som behandles i

10

1.2. Problemformulering

kapitel 6 (s. 67). Efterfølgende konkluderes og perspektiveres de anbefalede tiltag iht. specialets pro-blemstilling, der beskrives i følgende afsnit.

Specialets opbygning og indholdHoveddele Enkeltafsnit og kapitler

Formalia - formelle krav

ForsideTitlebladForordLæservejledningSynopsisIndledning

Casestudie

ProblemformuleringAnvendt teoriMetoderedegørelse (Tilgang)Foranalyse (empiri og historiske data)AnalyserAnbefalede tiltag

EvalueringDiskussionKonklusionPerspektivering

Tabel 1.1: Strukturoversigt for dette speciales kapitler og afsnit

1.2 Problemformulering

Dårligt indeklima i uddannelsesinstitutioner er en landsdækkende problemstilling, der påvirker ansatteog brugere negativt i forbindelse med for høje CO2 niveauer, sygefraværsdage, utilstrækkelig ventilationog for mange timer med overtemperaturer. Ved CO2 koncentrationer der overskrider Arbejdstilsynets(AT) anbefalede grænseværdier i længere perioder oplever brugerne gener som hovedpine, træthed,koncentrationsbesvær og irritation af slimhinderne. Dette er en problemstilling der iflg. [Jensen, 2014]omfatter seks ud af ti skoleklasser.

I uddannelsesinstitutioner giver det dårlige indeklima vanskeligheder ift. indlæring, koncentration ogpræstation. I denne sammenhæng vurderes det at, den politiske vilje til en løsning på problemetudgør hovedparten af problemstillingen. På de kommunale budgetter bør investeringsomkostningernetil et godt indeklima sammenholdes med besparelserne på f.eks. sygefraværsdage. En delmængde afproblemstillingen kunne være at, undervisningslokalerne ikke betragtes som arbejdsplads for elever,hvor arbejdsmiljøet skal være iht. gældende krav og normer.

Ifølge Retsinformation [2010] Kap. 4, § 15a skal en Arbejdspladsvurdering (APV) revideres, når dersker ændringer i arbejdsprocesserne og disse har betydning for sundheden på arbejdspladsen. Revide-ringen skal dog ske senest, hvert tredje år. I denne sammenhæng besværliggøres opfølgning på APV, ift.et stigende pres på især Folkeskolernes facilitetskapaciteter som følge af bl.a. Folkeskolereformen, hvor

Kapitel 1. Indledning 11

1.3. Problemstillingens afgrænsning

specialklasseelever tilgår den eksisterende population i normalklasserne. Denne betragtning antages at,være i direkte forbindelse med lukninger af specialskolerne grundet nedskæringer på kommunalbudget-terne.

De økonomiske -og planlægningsmæssige udfordringer der er forbundet med at løse indeklimaproble-merne i uddannelsesinstitutionerne, kan være årsagen til at, de nødvendige tiltag ikke udføres i til-strækkeligt omfang. I denne sammenhæng kan der være en politisk agenda med økonomiske bindingerder besværliggører processen.

På baggrund af aktuelle problemformulering opstilles dette speciales styrende spørgsmål, der skal dan-ne rammerne for specialets områdefelt. Efterfølgende afgrænses specialets styrende spørgsmål som,konkretiseres indenfor områdefeltet.

Initierende spørgsmål

A: Hvad og hvordan kan brugerne bidrage til at luftkvaliteten forbedres i undervisningslokalerne

B: Hvordan er mulighederne for reducering af overtemperaturer i undervisningslokalerne og hvordankan brugerne bidrage

1.3 Problemstillingens afgrænsning

Indsnævres til følgende punkter, hvor punkt A og B under initierende spørgsmål analyseres på bag-grund af indsamlede empiriske data og teorier vedrørende indeklimakomfort med fokus på specialetsgenstandsfelter, som er optimering af atmosfærisk -og termisk indeklima.

Ad. A: Reducering af CO2 niveauerne i undervisningslokalerne og arbejdsafsnit

Ad. B: Optimering af komforttemperatur i undervisningslokalerne og arbejdsafsnit

1.4 Forudsætninger og antagelser

Det bemærkes at, der i dette speciales kapitler og afsnit henvises til forudsætninger -og antagelser, hvordet er hensigtsmæssigt. Ligeledes skal det bemærkes, at disse forudsætninger -og antagelser udelukkendeer gældende for nærværende 7. Semester speciale.

Forudsætninger

• Udeluftens forureningskoncentration 380 [ppm]

• Der er én lærer/pædagog i undervisningslokalet sammen med eleverne

12 Kapitel 1. Indledning

1.4. Forudsætninger og antagelser

• Lofthøjde i niveau 00 - kælderplan på Vester Mariendal skole er 2,5 m

• Lofthøjde i niveau 01 - stueplan på Vester Mariendal skole er 3,3 m

• Beklædning 0,5 clo og aktivitetsniveau 1,2 met

• Temperatur beregnes under periodestationære forhold

• Lufthastighed ≤ 0,15 m/s ved en trykforskel ude/inde ≤ 10 Pa

• PMV-votering kun afholdt i 8. A og 8. C Nibe skole (grundet efterårsferie og terminsprøver)

• PMV-votering ej afholdt for hele Vester Mariendal skole (grundet efterårsferie og terminsprøver)

• PMV-votering ej afholdt for Tandklinikken Nibe skole (grundet efterårsferie)

Antagelser

• Operativ temperatur 23◦C - 26◦C

• 90 % af eleverne i alle klasser bruger 15 minutter af hver pause inde i undervisningslokalet

• Der ventileres/luftes ud i 15 minutter efter, hvert undervisningsmodul

• Hvert undervisningsmodul varer 45 minutter

• Pris pr. kWh 2,00 kr.

Betydende faktorer for personers opfattelse af termisk indeklima

• Beklædningens varmeisolering [clo]

• Aktivitetsniveauet [met]

• Lufttemperaturen [◦C]

• Middelstrålingstemperaturen [◦C]

• Lufthastigheden [m/s]

Betydende faktorer for personers opfattelse af atmosfærisk indeklima

• Lugte - Olfactus [Olf]

• Støv og fibre - parts per million [ppm]

• Gasser og dampe - parts per million [ppm]

• Relativ fugtighed - RF [%]

Kapitel 1. Indledning 13

Kapitel 2Anvendt teori

Introduceres i følgende afsnit, primært for de faktorer der vurderes at have direkte indflydelse på detoplevede indeklima. Ændringer i indeklimaet, som f.eks. forhøjede CO2 koncentrationer antages atvære proportional med den teknologiske udvikling ift. nyanskaffelser af elektronisk udstyr, simultananvendelse af flere stykker elektronisk udstyr osv. Sammenholdes denne betragtning med det faktumat, personer opholder sig indendørs 90% af tiden stiller denne tendens stigende krav til indeluftenskvalitet.

I forbindelse med specialets fokusfelt, som er optimering af det atmosfæriske -og termiske indeklima ift.luftkvalitet og overtemperaturer er det primært teorierne vedrørende ventilation og komforttemperaturder anvendes i efterfølgende kapitler og afsnit.

I dette speciale har den anvendte teori rod i følgende krav, normer og Sbi-anvisninger:

• DS 474 1-1995 norm for specifikation af termisk indeklima

• DS 447 norm (mekanisk ventilation)

• EN 15251 kat. II B2

• Bygningsreglementet 2015 (BR15)

• Sbi-anvisning 196 (Indeklimahåndbogen)

• Ventilation Ståbi (2001 2. udgave)

I Arbejdstilsynets APV-tjekliste er der specifikke punkter under indeklima, som skal bidrage til atafdække evt. problemstillinger ift. indeklimaet. Herunder det termiske, atmosfæriske og akustiske in-deklima, samt dagslysfaktoren. AT-vejledningerne skal understøtte krav og normer ift. specialets pro-blemstillinger vedrørende overtemperaturer, samt oplevelsen af dårlig luftkvalitet.

Anvendte AT-vejledninger i dette speciale:

• Arbejdspladsens indretning og inventar (AT-1.1.15)

• Ventilation på faste arbejdssteder (AT-1.1.1)

• Temperatur arbejdsrum og på faste arbejdssteder (AT-1.12)

14

2.1. Varmetransport

2.1 Varmetransport

I omgivelserne sker ved mange forskellige processer i bygningen i forbindelse med varmetransport bl.a.ved konvektion, ledning og stråling. Under stationære forhold er summen af alle tilførte varmestrømmelig nul, hvilket betyder at tilført varme er lig afgivet varme. Definitionen på en varmestrøm, Φ værdiener givet ved formel 2.1 (s. 15).

Φ = λ ·A · (t1 − t2)

d(2.1)

Hvor:Φ er varmestrømmen [W]λ er varmeledningsevnen [W/mK]d er materialelagets tykkelse [m]A er fladens areal [m2]

Varmetransporten har betydning for indeklimaet i forbindelse med opretholdelse af komforttemperatu-ren. Hvis klimaskærmen har en høj transmissionskoefficient betyder det at varmestrømmen, Φ vandrerlettere gennem materialet i klimaskærmen, hvilket resulterer i et transmissionstab der er givet vedformel 2.2 (s. 15). Da varme luftstrømme søger mod de koldeste steder i konstruktionen betyder det ipraksis at, temperaturen i rummet falder hurtigere end ved en konstruktion med en lav transmissions-koefficient.

ΦT = Σ · U ·A · ∆t (2.2)

= Bt · ∆t (2.3)

Hvor:ΦT er transmissionstabetU er U-værdien [Wm2

◦C ]A er arealet [m2]∆t er temperaturændringen [◦C]

2.2 Bioinfluenter

Er de lugte der opleves ved emission fra brugere, bygningen og har enhedsbetegnelsen Olfactus (olf),hvilket beskriver den rate en given lugt tilført indeluften og er baseret på menneskets opfattelse aflugte. 1 olf er raten for, hvad et voksent menneske der bruger deodorant ikke parfume, tager 0,7 bad

Kapitel 2. Anvendt teori 15

2.3. Ventilation

om dagen, skifter undertøj hver dag og sover ved komforttemperatur, udleder af bioinfluenter ellerkropslugt. Hertil kommer de lugte der udledes fra ikke-levende kilder i bygningen og summen af dissebetegnes almindeligvis som olf/m2. Enheden blev introduceret i 1988 af Povl Ole Fanger (1934 - 2006)som også introducerede komfortligningen.

I forlængelse af dette beskriver enheden decipol den rate forurenet indeluft opblandes med udeluft. 1decipol kan defineres ved at, indeluft der forurenes med en rate på 1 olf og fortyndes med 10 liter udeluftmed en forureningskoncentration på (380 ppm) pr. sekund. Denne enhed blev ligeledes introduceret afPovl Ole Fanger i 1988. I tabel 2.1 (s. 16) ses en række typiske eksempler på lugtgener. 1 decipol ergivet ved formel 2.4 (s. 16).

Person (hvilende) 1 olf12-årigt barn 2 olfRyger 25 olfAtlet efter træning 30 olfMarmor 0,01 olf pr. m2

PVC / linoleum 0,2 olf pr. m2

Gulvtæppe - uld 0,2 olf pr. m2

Syntetisk tæppe 0,4 olf pr. m2

Gummitætning 0,6 olf pr. m2

Tabel 2.1: Eksempler på typiske lugtgener

1dp =1olf

10 ls(2.4)

2.3 Ventilation

Mekanisk balanceret ventilation bidrager positivt til forbedring af indeluftens kvalitet ved udsugningaf forurenet indeluft og indblæsning af udeluft. Både i boliger og på arbejdspladser tilføres indeluftenforurening fra flere forskellige kilder herunder elektronisk udstyr, ved respiration, møbler (støv partik-ler), o. lign. Den største forureningskilde er bioinfluenter fra mennesker. Da det af praktiske grundeikke er muligt helt at, fjerne forureningskilderne fjernes forureningen ved mekanisk og/eller naturligventilation.

Under stationære forhold gælder det at, tilført forurening er lig fjernet forurening f.eks. ved naturlig ogmekanisk balanceret ventilation. Under dynamiske forhold kan fortyndingsligningen introduceres, somses i formel 2.5 (s. 17).

16 Kapitel 2. Anvendt teori

2.4. Varmebalancer

c =q

nV(1 − e−nτ ) + (co − ci)e

−nτ + ci (2.5)

(2.6)

Hvor:c er forureningskoncentrationen i rummet [m3/m3]q er Forureningskilden [m3/h]n er Luftskifte [h−1]τ er tid [h]co er Begyndelseskoncentration i rummet [m3/m3]ci er forureningskoncentration indblæsningsluft [m3/m3]

Det anbefales at, der ventileres/luftes ud i 10-15 minutter med en rate på 5 l/s pr. person + 0,35 l/s pr.etageareal og med en frekvens på 0,5−1 for undervisningslokaler, der betegnes som normalklasserumiht. Bygningsreglementet [2015a].

Reduceres fortyndingsligningen til de to første led fra højre mod venstre kan den reducerede fortyn-dingsligning formel B.5 (s. 88) anvendes til at, bestemme CO2 koncentrationen i et vilkårligt rum overtid forudsat forureningskilde, luftskifte og rumvolumen er kendt.

Crum =q

nV(1 − e−nτ ) (2.7)

Hvor:Crum er forureningskoncentrationen i rummet [m3/m3]q er Forureningskilden [m3/h]n er Luftskifte [h−1]τ er tid [h]

2.4 Varmebalancer

For et vilkårligt rum under stationære forhold er summen af alle tilførte varmestrømme til et systemlig summen af de varmestrømme der fjernes. Nogle varmestrømme kan bestå af fri varme, der overføresved temperaturforskelle, samt den varme der er bundet i vanddamp. Denne varme betegnes som, latentbundet varme. Den latente/bundende varme er f.eks. varmeafgivelse fra personer, udåndingsluft frapersoner og fra fordampning af sved. Den totale varmeafgivelse til omgivelserne gennem førnævnte,samt konvektion og stråling er givet ved formel 2.8 (s. 18).


2.5. Termisk komfort

ΦM , tot = ΦM , lat+ ΦM , fri (2.8)

Hvor:ΦM , tot er total varmeΦM , lat er Latent/bunden varmeΦM , fri er fri varme (konvektion og stråling)

2.5 Termisk komfort

For kroppens varmebalance gælder at, den varme kroppens kerne producerer ved et givent aktivitetsni-veau, Met (Metabolic rate) i kombination med hudens overfladetemperatur, skal føles termisk neutraleller i ligevægt. Aktivitetsniveauet måles, som det ses i formel 2.9 (s. 18). En normal voksen person haret overfladeareal på 1,7 m2 og i figur 2.1 (s. 18) ses eksempler på, hvor meget energi en voksen personproducerer ved forskellige aktiviteter.

1Met = 58,15W/m2 (2.9)

Figur 2.1: Eksempler på aktivitetsniveauer

I denne sammenhæng har beklædningens isolationsværdi også indflydelse på den termiske komfort.



Beklædningens isolationsværdi måles i enheden Clo figur 2.10 (s. 19). I figur 2.2 (s. 19) ses en rækkegængse beklædningsdele og deres Clo-værdi.

1Clo = 0,155m2◦C/W (2.10)

Figur 2.2: Oversigt for beklædningsisolanser - Clo

Ved måling af det termiske indeklima er det vigtigt at, huske på at mennesket ikke føler rumtemperatu-ren, men varmetabet fra kroppen. I denne sammenhæng skal følgende parametre der påvirker kroppensvarmetab måles.

ta Luftens temperatur [◦C]tms Middelstrålingstemperaturen [◦C]Va Lufthastighed [m/s]Pa Luftens fugtindhold [Pa]

I sammenhæng med termisk komfort har den operative temperatur betydning, idet den operativetemperatur vægtes med middelstrålingstemperaturen, hvilket er givet ved formel 2.11 (s. 19).

top =1

2· (tL + tms) (2.11)



Hvor:top Operativ temperatur [◦C]tL Luftens temperatur [◦C]tms Middelstrålingstemperaturen [◦C]

Middelstrålignstemperaturen er ift. en person den ensartede temperatur af absolut sorte omgivelser,der giver samme strålingsvarmeafgivelse fra en person, som de aktuelle (evt. uensartede) omgivelserder betragtes. I figur 2.3 (s. 20) ses en grafisk visualisering af middelstrålingstemperatur ved aktuelleoverfladetemperaturer på uensartede overflader. Ved indførelse af absolut sorte omgivelser, markeretmed rød stiplet linje, bestemmes en ensartet overfladetemperatur, hvor de to situationer giver sammetermiske strålingsvarmeafgivelse fra personen.

Figur 2.3: Grafisk forklaring på middelstrålingstemperatur

Middelstrålingstemperaturen er givet ved formel 2.12 (s. 20). I figur 2.4 (s. 21) ses, vinkelsforholdet forén person, varmestråling til og fra omgivelserne, temperaturforskelle mellem overflader og personen.Vinkelforholdet aflæses i figur 2.5 (s. 21).

tms = Ψp − vtv + Ψp − 1t1 + Ψp − 2t2 + Ψp − 3t3 + Ψp − 3t3 (2.12)

Hvor:tms Middelstrålingstemperatur [◦C]Ψp − v Vinkelforhold mellem vindue og person [-]tv Overfladetemperatur vindue [◦C]Ψp − 1t1 Vinkelforhold overflade 1 multipliceret med overfladetemperatur 1 [◦C]Ψp − 2t2 Vinkelforhold overflade 2 multipliceret med overfladetemperatur 2 [◦C]Ψp − 3t3 Vinkelforhold overflade 3 multipliceret med overfladetemperatur 3 [◦C]Ψp − 4t4 Vinkelforhold overflade 4 multipliceret med overfladetemperatur 4 [◦C]



Figur 2.4: Vinkelforhold ved én placering i rummet

Figur 2.5: Tabel for aflæsning af vineklforhold


2.6. Luftens fugtindhold

2.6 Luftens fugtindhold

En betydelig faktor der også påvirker indeklimaet er de personer der opholder sig i bygningen. Herhenledes opmærksomheden på den fugtmængde der tilføres ved respiration. Da damptrykket driverfugten er det essentielt, at have en korrekt varmebalance således, at luften har et tilpas fugtindhold.Den relative luftfugtighed, RF angives i % og er i vinterperioden typisk 90% RF og sjældent ≤ 80%RF. I sommerperioden har udeluft 70-80% RF.

I forbindelse med bestemmelse af luftens vandampindhold anvendes ix-diagrammet figur 2.6 (s. 22). Ix-diagrammet kan også anvendes til aflæsning af bl.a. temperatur, fugtindhold, mættet damptryk, m.m.I denne sammenhæng har temperaturen en betydelig rolle, idet kold luft ikke kan indeholde sammemængde vanddamp som varm luft.

Figur 2.6: ix-diagrammet - Richard Mollier

Iuftens entalpi fortæller, hvor meget energi luften indeholder e.g varme = energi, der har enheden Joule.Dette har bl.a. betydning for komfort temperaturen, vanddamptryk o. lign. Det specifikke varmeindholdil og iD kan udtrykkes ved formel 2.14 (s. 23) og formel 2.15 (s. 23).

i = f(x,t) = il + x · iD (2.13)


2.6. Luftens fugtindhold

Hvor:i er luftens entalpi [J/kg] = [J/kg tør luft]x er vandindhold [kg/kg] = [kg vand/kg tør luft]Cpl er varmefylde for luften [J/kg◦C]ro er vands fordampningsvarme [J/kg]Cpd er varmefylde for vanddamp [J/kg◦C]

il = Cpl · t (2.14)

iD = ro + Cpd · t (2.15)

Hvor:Cpl og Cpd er middelværdien af luftens og vanddampens specifikke varmefylde ved konstant tryk i detaktuelle temperaturområdero er vands fordampningsvarme ved 0◦C

t er blandingens temperatur i ◦C


Kapitel 3Metode redegørelse

For en praksisnær omsætning af anvendt teori i behandlingen af problemstillingen beskrevet i afsnit1.2 (s. 11), er anbefalede tiltag beskrevet på baggrund af indsamlede data, der sammenholdes med kravog normer for genstandsfeltet. Efterfølgende analyseres resultater af udsendte spørgeskemaer.

Resultaterne af analyserne behandles og det eftervises ved beregning om de eksisterende forhold imøde-kommer gældende krav -og normer for indeklima i undervisnings -og arbejdsmiljøet. I de tilfælde, hvordet eksisterende indeklima ikke honorerer gældende krav -og normer beskrives, beregnes og eftervisesanbefalede tiltag med det formål at, optimere indeklimaet i undervisnings -og arbejdsmiljøet iht. tilgældende krav -og normer for indeklima.

For synliggørelse af sammenhængen mellem problemformulering og anvendt teori udarbejdes anbefalin-ger til forbedrende tiltag principielt som, en arbejdsbeskrivelse af de tiltag der bidrager til et forbedretindeklima og dermed også en forbedring af arbejdsmiljøet. I figur 3.2 (s. 25) ses et forklaringseksempelpå, hvorledes et anbefalet tiltag for en vilkårlig problemstilling tænkes udarbejdet i dette speciale.

Fremgangsmetoden ses simpelt opstillet i figur 3.1 (s. 24). Principielt gør denne fremgangsmetode siggældende for udarbejdelsen af dette speciale.

Figur 3.1: Simpel grafisk fremstilling af arbejdsmetoden

24

Figur 3.2: Grafisk fremstilling af arbejdsmetode for omsætning af teori til praksis

I figur 3.2 (s. 25) ses tre stiplede relationslinjer. Den grønne viser at problemstillingen understøttes afindsamlede besvarelser, den blå relationslinje viser sammenhængen mellem et forhøjet CO2 niveau ogtræthed, nedsat indlæring, o. lign. De lilla relationslinjer viser, at det anbefalede tiltag er udarbejdetpå baggrund af problemstillingen som, understøttes af de indsamlede empiriske data.

Principielt kunne der udarbejdes et konkret løsningsforslag til problemstillingen uden at, indsamleempiriske data ved udelukkende at anvende statistiske data. Denne metode vurderes ikke at give et etretvisende resultat, idet der i denne metode ikke tages hensyn til til -og afgang af lærer og elever, datakan være forældede.

Kapitel 3. Metode redegørelse 25

Kapitel 4Foranalyse

Det eksisterende indeklima undersøges i dette kapitel, som led i den endelige behandling af dette specia-les problemstilling. Omhandlede bygninger præsenteres på kort form ift. bygningernes historik. Yderligeinformationer om de bygninger, der har relevans for problemstillingen præsenteres i efterfølgende afsnitog kapitler for Nibe -og Vester Mariendal skole, samt Tandklinikken Nibe.

Brugeradfærd er en af de betydende faktorer i forbindelse med det oplevede indeklima. Herunder kanbl.a. nævnes uhensigtsmæssig åbning af vinduer og døre i forbindelse med opvarmning i vinterperioden,sammenholdt med beklædning og aktivitetsniveau. Ligeledes kan anvendelsen af elektronisk udstyrbidrage til overtemperaturer, samt CO2 emission. Endvidere tilføres indeluften vanddamp -og CO2

emission ved respiration. Det anbefales, at indeluft har en relativ fugtighed på ≤ 45% for, at imødegåirritation af slimhinderne. Samtidig ved førnævnte luftfugtighed udtørrer husstøvmider og dør.

I henhold til BR15 Kap. 3.4.2, stk. 1 og stk. 2 [Bygningsreglementet, 2015b], der omhandler arbejds-rum skal der i et normalklasserum være mindst 6 m3 luftvolumen pr. elev og 12 m3 luftvolumen pr.lærer/pædagog til rådighed. I de følgende afsnit vises oversigter over Nibe -og Vester Mariendal skoleselevtal for overbygningen, samt aktuelle klasserums voluminer, aktivitetsniveau og beklædning. Eftersamme princip gør det samme sig gældende for Tandklinikken på Nibe skole.

På baggrund af førnævnte BR15 krav, har Dansk Center For Undervisningsmiljø (DCUM) [Under-visningsmiljø, 2016] stillet en klasserumsberegner til rådighed på deres web site Undervisningsmiljø[2014], hvor der ved en simpel indtastning af areal og antal elever gives en indikation på om der er ettilstrækkeligt luftvolumen til rådighed pr. person.

I følgende afsnit præsenteres indsamlede empiriske data, samt de metadata der har relevans for pro-blemformuleringens fokusfeltet. Indholdet i dette kapitel viderebehandles efterfølgende i kapitel 5 (s.45) med henblik på undersøgelse af optimeringsmuligheder, samt præsentation af vejledende økonomiskbetragtning.

4.1 Nibe skole

Er opført i 1952 og har indtil 2005 gennemgået istandsættelser, udbygning og totalrenovering. Senest erder i skolernes sommerferie 2016 installeret nyt mekanisk balanceret ventilationsanlæg i dele af skolensadministration, samt K-klassens (specialeklassen) undervisningslokaler.

Situationsplan over Nibe skole ses i figur figur 5.1 (s. 46), hvor overbygningen (7.-9. klasse) inkl.specialklassen er markeret med rød rektangel. Det bemærkes at, specialklassen er lokaliseret i niveau

26

4.1. Nibe skole

01. Lærerarbejdspladser er markeret med grøn rektangel og er lokaliseret i niveau 00. Tandklinikken ermarkeret med blå rektangel.

Figur 4.1: Situationsplan / byggepladsplan tegning 1 - Nibe skole [CPT, 2015]

Det samlede elevtal for 7. -9. klasse ses markeret med rød rektangel figur 4.18 (s. 40), hvilket giver enklassekvotient i udskolingen (7. - 9. klasse inkl. K-klassen) på 21,3 elever pr. klasse. K-klassen har fornærværende 5 elever i et undervisningslokale med samme areal, som øvrige normalklasser i udskolingen.På trods af et markant lavere elevtal opleves der dårlig luftkvalitet, samt overtemperaturer i K-klassen.Ved besøg i K-klassen bemærkes det at, der er monteret persienner i vinduerne.

Kapitel 4. Foranalyse 27

4.1. Nibe skole

Figur 4.2: Elevtal for overbygningen på Nibe skole [skole, 2016a]

I forhold til det gennemsnitlige areal -og volumen i overbygningens undervisningslokaler sammenholdtmed en relativ lille klassekvotient burde der være en tilstrækkelig luftmængde til rådighed iht. BR15Kap. 3.4.2, stk. 1 og stk. 2 [Bygningsreglementet, 2015b]. I vejledende beregning udført på DanskCenter For Undervisningsmiljø (DCUM) ses det i figur 4.3 (s. 29) at, der gennemsnitligt er 3,5 m3

luftvolumen til rådighed pr. elev.

28 Kapitel 4. Foranalyse

4.1. Nibe skole

Figur 4.3: Vejledende beregning af luftvolumen pr. elev i overbygningen på Nibe skole [Undervisnings-miljø, 2014]

Det skal bemærkes at, resultatet af beregningen på dcum klasserumsberegner udelukkende giver en vej-ledende indikation af det luftvolumen der er til rådighed. Loftshøjder skal være minimum 2,5 meter forat, beregneren kan give et resultat. Ligeledes bemærkes det at beregneren kun kan beregne kvadratiskeog rektangulære geometrier.

I dette tilfælde betyder det at, i 7. klassernes undervisningslokaler er rådighedsvolument ikke tilstræk-keligt, på trods af lofternes udformning og højde som det ses i figur 4.4 (s. 29) og figur 4.5 (s. 29). I7. A er der 25 elever og 1 lærer, hvilket betyder at, undervisningslokalets fysiske ramme skal have etrådighedsvolumen på 156 m3 pr. person.

Figur 4.4: 7. klasse undervisningslokale Nibeskole

Figur 4.5: 7. klasse undervisningslokale Nibeskole


4.1. Nibe skole

Figur 4.6: 7. Klassernes undervisningslokaler Nibe skole

Udskolingens 7. Klasser er lokaliseret i skolens nyere del af bygningen, som det ses i figur 4.6 (s. 30)markeret med rød rektangel. Det bemærkes at, aktuelle tegningsudsnit er fra en af flere ombygningeraf Nibe skole. I figur 4.7 (s. 31) ses 8. Klassernes undervisningslokaler markeret med rød rektangel ogén 9. Klasse markeret med lilla rektangel.

Resterende 9. Klasser ses i figur 4.8 (s. 31) markeret med rød rektangel. Det antages at, en stor del afundervisningstiden bruges i tilstødende fællesarealer og grupperum.


4.1. Nibe skole

Figur 4.7: 8. Klassernes undervisningslokaler og del af 9. Klasserne - niveau 01 Nibe skole

Figur 4.8: Resterende 9. Klassers undervisningslokaler - niveau 00 Nibe skole


4.1. Nibe skole

Ifølge AMR pædagog Allan Thomsen er luftkvaliteten i indskolingsfløjen acceptabel, dog bemærkesdet at ventilationen buldrer og der en problemstilling ift. styring af det kunstige lys, idet sensorerpåvirkes af reflektans fra gulv -og vægoverflader. Ligeledes nævnes en problemstilling i forbindelsemed regulering af temperaturen, da alle rumtemperaturfølere er placeret i gangarealerne og ikke iundervisningslokalerne. Indskolingsfløjen er totalrenoveret i 2004.

Ventilationen er mekanisk balanceret og er monteret med udsugningsventiler i loft. Udblæsningen skergennem troldtektlofterne og det antages at, udblæsningen er udført som det ses i figur 4.9 (s. 32).Installationsmetoden for udblæsning antages at, være en delmængde af årsagen til støj fra ventilatio-nen. Ligeledes antages det, at generelle støjgener fra ventilationen kunne skyldes indreguleringsfejl,starthastighed fra aggregatet, defekte eller slidte motorspjæld.

Figur 4.9: Principskitse af antaget montering af ventilation i indskolingsfløjen

Allan Thomsen forklarer at, der er installeret flere større centrale ventilationsanlæg på skolen og dissehar over det seneste årti gennemgået delvise renoveringer. Dette gælder bl.a. 9. klassernes undervis-ningslokaler, der er lokaliseret i den gamle gymnastiksal figur 4.7 (s. 31), hvor der ifølge Allan Thomsenopleves problematikker ift. overtemperaturer i forbindelse med manglende solafskærmning.

Seneste og pågående renovering af ventilation sker i fagfløjen figur 4.10 (s. 33), der omfatter bl.a fysik-og biologilokaler, hjemmekundskab, formning o. lign. I denne fløj stilles der øvrige krav ift. mekaniskudsugning i forbindelse med førnævnte undervisningsaktiviteter.


4.2. APV Nibe skole

Figur 4.10: Undervisningslokaler i fagfløjen - Nibe skole

I forbindelse med overtemperaturer forklarer Allan Thomsen at, problemstillingen er delvist løst medmontering af ekstern solafskærmning i enkelte undervisningslokaler.

4.2 APV Nibe skole

Den aktuelle APV for Nibe skole, der udarbejdet i 2014 skal ses i sammenhæng med rundering udførti juli 2012. For 7. og 8. klasseområdet ses det i APV af 2014 at, fløjen er totalrenoveret i 2013, derhar dog været anmærkning vedrørende solafskærmning. Kontor fløjen er totalrenoveret efter vandskadei foråret 2013. For lærerarbejdspladser i 64ér fløjen-niveau 0 opleves der overtemperaturer og dårligluftkvalitet. Ligeledes i 64ér fløjen-niveau 1 opleves overtemperaturer i klasselokalerne.

I figur 4.11 (s. 34) ses handlingsplanen for undervisningslokalerne i 64ér fløjen, hvor de to gule priorite-ringer omhandler for høj temperatur og dårlig luftkvalitet der forringes over tid. Her skal det bemærkes,at undervisningslokalerne i 64ér fløjen-niveau 1 har gennemgået en renovering af ventilationssystemeti skolernes sommerferie 2016.


4.3. Tandklinikken Nibe skole

Figur 4.11: Uddrag af APV Nibe skole for psykisk -og fysisk arbejdsmiljøvurdering 2014

4.3 Tandklinikken Nibe skole

Er placeret i direkte forbindelse med biblioteksbygningen på Nibe skole, dog er der ikke direkte adgangtil Tandklinikken internt fra Nibe skole. Den del af biblioteksbygningen der omfatter Tandklinikken,indeholder følgende rum -og lokaler som, det ses i figur 4.12 (s. 35), idet planen er et udklip er rumfor-delingen tydeliggjort på punktform. På en vilkårlig arbejdsdag er der 9-10 personaler i klinikken.



Figur 4.12: Udklip fra tegning 1 af Tandklinikken - [CPT, 2015]

• venteværelse med reception/kontor, toilet, profylakse og depot

• 5 individuelle og adskilte klinikker

• Røntgen lokale

• Køkkenområde med div. hårde hvidevarer

• Personaleopholdsrum med div. hvidevarer

Fløjen der huser Tandklinikken er opført i forbindelse med udbygning af Nibe skole i slutningen af1970érne. Der er efterfølgende installeret mekanisk balanceret ventilation, samt monteret alumini-umsvinduer -og facadedøre med 2-lags rudeglas. Ifølge Tandklinikkens handleplan for AMG figur 4.13(s. 36) fremhæves de, markeret med rød rektangel, punkter der vurderes at have størst øjeblikkeligindflydelse på indeklimakomforten.



Figur 4.13: Handleplan for Tandklinikken Nibe skole

Ifølge personalet i Tandklinikken er den umiddelbare oplevelse af indeklimaet god. I forbindelse meddet øverste markerede punkt i figur 4.13 (s. 36) forklarer klinikassistent Jannie F. Rasmussen at,temperaturen på 23◦C er målt i marts måned. En temperatur som den målte må antages at, være enacceptabel komfort temperatur under det arbejde der udføres i klinikken. I denne sammenhæng nævnerklinikassistent Pernille V. Jensen at, der bliver varmt under arbejdet i klinikken.

Ligeledes forklarer Jannie F. Rasmussen at, de eksisterende varmekilder (radiatorer) fungerer somforventet ift. termostat og at, der ingen problematikker er forbundet med opretholdelse af komforttem-peratur om vinteren, idet personalet arbejder i faste makkerpar til daglig. Dog skal det bemærkes at,der i vinterperioden er koldt i personaleopholdsrummet.

I to af vinduerne i klinikkens reception bemærkes to stykker 20 mm polystyren, der er sat op i vinduernesblændstykker i bunden af vinduerne. Dette kunne indikere at der er for stort kuldenedfald, træk ellerkuldebro i forbindelse med blændstykkerne. Der kommenteres ikke på klinikkens øvrige vinduer -ogfacadedøre, hvorfor det antages at, der ikke er problemer mht. førnævnte.

Alle klinikker, røntgenlokalet og et arbejdsområde i køkkenet er udstyret med mekanisk udsugning. iklinikkerne skal der iht. Arbejdstilsynet [2007] være installeret procesventilation i forbindelse med ar-bejder der omfatter anvendelsen af Dinitrogenoxid,N2O og ved arbejder der udvikler sundhedsskadeligegas -og luftarter.

Klinikkens personale har af hygiejnemæssige årsager korte ærmer hele året, hvilket har indflydelse påden samlede beklædnings-isolans som giver 0,57 clo og ses markeret med røde ellipser i figur 4.14 (s.37). Det bemærkes at, denne beklædnings-isolans (clo) svarer til en gennemsnitlig sommerbeklædning,



hvilket stiller yderlige krav ift. komforttemperaturen i vinterperioden.

Figur 4.14: Oversigt for beklædnings-isolans [clo]

Under interviewet i Tandklinikken opleves en tilfredsstillende indeklimakomfort og personalet forkla-rer at, der i sommerperioden anvendes naturlig krydsventilation i den normale arbejdstid. I dennesammenhæng udtaler personalet at, krydsventilation er nødvendig i sommerperioden for at imødegåovertemperaturer i klinikken. Ved PMV-votering voterede 4 af de adspurgte neutral (0) og 2 voterede letvarmt (+1). I figur 4.15 (s. 38) ses indsamlede data vedrørende det oplevede indeklima i Tandklinikken.


4.4. Vester Mariendal skole

Figur 4.15: Besvarelser vedrørende eksisterende indeklimaforhold - Tandklinikken Nibe skole

4.4 Vester Mariendal skole

Skole blev indviet i 1968 og har gennemgået til -og udbygning over flere gange. Skolen består af fleresammenhængende fløje med undervisningslokaler, kontor -og administrationsafsnit, o. lign. Udskolingen(7. - 9. klasse) omfatter 187 elever fordelt på skolens østfløj. I kælderniveau 00, er der lokaliseret flereundervisningslokaler der bruges af udskolingen i forbindelse med andre undervisningsfag. I samme fløj,niveau 01, har udskolingen undervisningslokaler, som det ses i figur 4.19 (s. 41) markeret med rødrektangel.



Figur 4.16: Faglokaler for overbygningen og undervisningslokaler for 9. Klasse

I niveau 00 er fagundervisningslokaler, samt dele af udskolingens klasser lokaliseret som det ses i figur4.16 (s. 39) markeret med røde rektangeler. Udskolingens 7- og 8. klasser er lokaliseret i niveau 01 somdet ses i figur 4.17 (s. 39) ligeledes markeret med rød rektangeler.

Figur 4.17: Undervisningslokaler for 7. og 8. Klasse



Figur 4.18: Elevtal for overbygningen på Vester Mariendal skole skole [skole, 2016b]



Figur 4.19: Oversigt over udskolingsfløjen på Vester Mariendal skole

Skolens elevtal i udskolingen ses i figur 4.18 (s. 40) og klassekvotienten er 15,58 elever pr. klasse.Der forventes en tilgang af op til 50 elever fra Løvvangskolen, Nørresundby og i denne forbindelsevirker det hensigtsmæssigt at, denne forventede tilgang tages i regning i forbindelse med planlagterenovering og den fremtidige indeklimakomfort. Den planlagte renovering af Vester Mariendal skolehar et anlægsbudget på 60 mio. kr. ifølge AMR -og skolelærer Søren Mikkelsen.

Søren Mikkelsen og serviceafdelingen forklarer at, der i skolens bygninger kun er installeret mekaniskbalanceret ventilation i østfløjens kælder, DUS, gårdklasser og svømmeafsnit. De resterende fløje iskolens bygninger har udelukkende installeret mekanisk udsugning. Dette gælder skolens østfløj -ogadministrationsafsnit der er genstand for dette speciales fokusfelt.

I forbindelse med luftkvaliteten i undervisningslokalerne forklarer Søren Mikkelsen at, specielt i under-visningslokalerne i østfløjens kælder (niveau 00) der opleves dårlig luftkvalitet og overtemperaturer, nårder undervises i disse lokaler. Ligeledes nævner Søren Mikkelsen at, undervisningslokalerne i Østfløjensstueplan (niveau 01) opleves der store overtemperaturer grundet in-funktionelle vinduer og utilstræk-kelig solafskæmning. Dørene kan åbnes men, da undervisningslokalerne er orienteret mod banelegemetgiver dette uacceptable støjgener.


4.5. APV Vester Mariendal skole

4.5 APV Vester Mariendal skole

Seneste APV for overbygningen figur 4.20 (s. 42) på VM-skole viser at, den oplevede luftkvalitet ioverbygningen ikke er acceptabel. Det fremgår af aktuelle APV at, den umiddelbare løsning vil værekrydsventilation. Søren Mikkelsen forklarer at, det oplevede indeklima ift. operativ temperatur -ogluftkvalitet, i østfløjens kælder var genstand for installation af mekanisk balanceret ventilation i 2013.

Figur 4.20: Seneste APV for overbygningen Vester Mariendal skole

For niveau 01, hvor bl.a. specialklassen er lokaliseret ses problemstillingen ifølge APV figur 4.21 (s. 43)primært at være overtemperaturer i både vinter -og sommerperioden. Dette kan skyldes interne var-metilskud i form af en relativ stor mængde elektronisk udstyr. Det kan også skyldes at, der periodevister et større antal elever i ét undervisningslokale i forbindelse med fællesaktiviteter o. lign.



Figur 4.21: Seneste APV for specialklassen Vester Mariendal skole

I skolens kontor -og administration fremgår det af APV figur 4.22 (s. 43) at, der opleves lugt -ogstøjgener. Lugtgenerne antages at, komme fra bl.a. infiltration i udsugning fra køkkenfaciliterne påmodsat side af gangen. Lugtgenerne i -og omkring køkkenafsnit kunne være hygiejnemæssig betinget.Det skal bemærkes at, der i køkkenafsnittet findes mange bioinfluenter.

Figur 4.22: Seneste APV for kontor og TAP Vester Mariendal skole

Folkeskolelærer og AMR Søren Mikkelsen forklarer ved interview at, det har været nødvendigt atinstallere mekanisk balanceret ventilation i forbindelse med undervisningslokalerne i kælderen, der erlokaliseret under udskolingen i øst-fløjen figur 5.18 (s. 60), grundet overtemperaturer i forbindelse medundervisningen.



Figur 4.23: Kælderplan i øst-fløjen under udskolingen

Ifølge AMR Søren Mikkelsen er der afsat en anlægssum på 60 mio. kr. til renovering af Vester Mariendalskole. Renoveringen omfatter optimering af dagslys-indfald, indvendige overflader og udskiftning afkunstig belysning til LED. I denne sammenhæng virker det uhensigtsmæssigt at, renoveringen ikkeomfatter installering af mekanisk balanceret ventilation.

Søren Mikkelsen forklarer at, der opleves uacceptable overtemperaturer, samt et uacceptabelt højtCO2 niveau i undervisningslokalerne, der er lokaliseret i Østfløjens niveau 01. Østfløjen har facademod banelegemet, hvilket giver uacceptable støjgener såfremt vinduer åbnes for naturlig ventilation. Idenne sammenhæng skal det bemærkes at, det kun er dørene der er delvist funktionelle.

Figur 4.24: Kælderplan i øst-fløjen under udskolingen


Kapitel 5Analyser

I dette kapitel analyseres indsamlede empiriske data for Nibe skole, Tandklinikken Nibe og VesterMariendal skole. Besvarelserne fra udsendte spørgeskemaer danner grundlaget for undersøgelsen afde eksisterende indeklimaforholdend i undervisningsningslokalerne, samt kontor -og administrationsar-bejdspladser i på førnævnte lokaliteter.

Det bemærkes at, specialets overordnede tema er indeklima og APV, hvor fokusfelterne er atmos-færisk -og termisk indeklima. Der fokuseres på optimeringsanalyse på baggrund af problemstillingenvedrørende overtemperaturer og dårlig luftkvalitet. I denne sammenhæng undersøges APVér, samthandlingsplaner for førnævnte lokaliteter med henblik på om der følges op på handlingsplanerne. Lige-ledes undersøges mulighederne for optimering af det atmosfæriske -og termiske indeklima.

Det skal nævnes at, Nibe skole har fået renoveret ventilationssystemet i de undervisningslokaler dertilhører specialeklassen (K-klassen), samt dele af administrationsafsnittet, der ses markeret med orangerektangler i figur 5.1 (s. 46) , i sommerferien 2016. Det vides ikke på nuværende tidspunkt om der afsæt-tes yderlige midler i kommunalbudgetterne til optimering af arbejdsmiljøet på Nibe skole. I forbindelsemed spøgeskemaer vedrørende indeklimaet bemærkes det at, på Nibe skole er spørgeskemaerne udfyldti omfattede udskolingsklasser.

For undervisningsinstitutioner kan kravet til installering af mekanisk balanceret ventilation fraviges,på bekostning af større bygningsmæssige tiltag som, f.eks. udvidelse af eksisterende bygningsfysiskerammer og etablering af gode muligheder for naturlig ventilation. Fraviges kravet betyder det at, deneksisterende bygningsfysiske ramme iht. BR15 skal udvides til 6 m3 luftvolumen til rådighed pr. personog 12 m3 pr. lærer/pædagog.

I forbindelse med forringet eller dårlig oplevet luftkvalitet er det nødvendigt at det hygiejnemæssigeniveau er af høj kvalitet, da det er bioinfluenter fra bl.a. bygningen, mennesker og processer der forurenerindeluften og giver en oplevelse af dårlig luftkvalitet. I denne sammenhæng er der flere simple tiltagbrugerne kan iværksætte. Herunder bl.a. udluftning af rummet, bortskaffelse af affald, m.m.

45

Figur 5.1: Oversigt for lokaler med renoveret ventillationssystem - sommerferien 2016

Ligeledes nævnes det at, Vester Mariendal skole skal renoveres for 60 mio. kr. Primært skal skolens Øst-fløj, der ses i figur 5.2 (s. 47) markeret med rød rektangel, renoveres med henblik på energibesparendetiltag, skabe øget dagslys i kælder - niveau 00, overflader osv. Indledende undersøgelser er pågående ogrenoveringsarbejderne forventes iværksat i 2017.

I denne forbindelse skal det nævnes at, sikringsrummet i Østfløjens kælder på Vester Mariendal skolevar projektgenstand ved De Digitale Dage 2016 (DDD 2016). Under DDD 2016 blev der udarbejdetfem projektforslag, hvor bygherre -og brugergruppers prioritet var at, få skabt funktionelle undervis-ningslokaler med større dagslysindfald og komfortabelt indeklima.

46 Kapitel 5. Analyser

5.1. Eksisterende indeklima Nibe skole

Figur 5.2: Lokalisering af Vester Mariendal skoles Østfløj

5.1 Eksisterende indeklima Nibe skole

Primært undersøges årsagerne til overtemperaturer og dårlig luftkvalitet med henblik på udarbejdelse afanbefalede tiltag, som behandles i efterfølgende kapitel. Analyserne i dette kapitel udføres på baggrundaf og i forlængelse af foregående kapitel kapitel 4 (s. 26). I denne sammenhæng tages der udgangspunkti teorien vedrørende indeklimakomfort, besvarelser af spørgeskemaer og interview med AMR pædagogAllan Thomsen.

Bygningerne der danner de fysiske rammer for undervisningslokalerne nr. 33, 34 og specialklassen, derer lokaliseret i 64ér fløjen og markeret med rød rektangel i figur 5.3 (s. 48), er opført i teglsten somhulmur konstruktion, trævinduer med 2-lags rudeglas, betondæk og gitterspær. Solafskærmningen eralm. stofgardiner og der er ikke yderlig solafskærmning.

Kapitel 5. Analyser 47


Figur 5.3: Plan over 64ér fløjen

Bygningerne placeres i kategori II (lavt forurenende bygninger) figur 5.4 (s. 48), idet skolens samledebygningsmasse har undergået løbende renovering over flere årtier antages det at, byggevarer anvendtunder tidligere renoveringer er afgasset. I denne sammenhæng virker det komplekst at kategorisereskolens bygninger, grundet løbende sektions -og delvise renoveringer.

Figur 5.4: Uddrag af Table A.2 - Examples of recommended design values of the indoor temperaturefor design of buildings and HVAC systems - EN 15251:2007 (E)

Indledningsvis introduceres P. O Fangers Wikipedia [2014] komfortligning for det termiske komfortin-deks, PMV-indekset (Predicted mean vote) figur 5.5 (s. 49), som er et mål for graden af termisk velvære.På baggrund af de adspurgtes voteringer, samt kendskabet til de kombinationer af alle seks parametreopstilles et matematisk udtryk til beregning af, hvor på skalaen de adspurgtes middelvotering ligger,når de alle seks parametre er kendte indsættes disse i udtrykket. Efterfølgende aflæses den aktuellePMV-værdi på syvpunktsskalaen figur 5.6 (s. 50).



Figur 5.5: Sammenhæng mellem middel votering og %-vise utilfredse

Komfortbegrebet gøres lettere forståeligt, ved opstilling af Fangers supplerende indeks, PPDindekset(Predicted percentage of dissatisfied) der angiver, hvor mange procent af de adspurgte med et givetaktivitetsniveau, Met og en given beklædning (clo) der forventes at, være utilfredse ved længere tidsophold i givne termiske omgivelser.

Med utilfredse menes de adspurgte, som på PMV-skalaen har voteret -3, -2, +2 eller +3. I figur5.5 (s. 49) ses sammenhængen mellem PMV skalaen og PPD indekset. Af figur 5.7 (s. 50) fremgårat, der forventes 5% utilfredse i en vilkårlig population af adspurgte med samme aktivitetsniveau ogbeklædning. Der vil altså i f.eks. et kontorlandskab eller undervisningslokale altid være enkelte, somsynes omgivelserne for varme eller for kolde.

Den mest hensigtsmæssige metode til at, bestemme komforttemperaturen i undervisningslokalernevurderes at være ved ny votering blandt brugerene efter at, eventuelle forbedrende tiltag er udførtog taget i drift. Herved kan både temperaturen og ventilationen indreguleres direkte på baggrund afbrugernes votering og ikke alene på baggrund af værdier af de i normerne fastsatte værdier.



Figur 5.6: Skala for PMV-værdi

Figur 5.7: Skala for procentvise utilfredse - PPD

Alternativt kunne komforttemperaturen -og ventilationen bestemmes ved at lade alle adspurgte eleverog lærer i udskolingen med veldefineret beklædning og aktivitet votere iht. figur 5.6 (s. 50), hvordande opfatter de termiske omgivelser. Før og under voteringen skulle adspurgte forsøgspersoner opholdesig i et klimakammer, hvor alle klimaparametre er kendte og konstante. Resultaterne af et sådan forsøgville kunne anvendes som reference for fremtidige indeklima renoveringer af undervisningsinstitutioner.

Ved gennemførte votering i 8. A og 8. B ses aktuelle votering på dagen i figur 5.8 (s. 51) og i figur figur5.9 (s. 51). I denne forbindelse bemærkes det at, begge 8. klasseres undervisningslokaler er identiskeog antallet af elever er henholdsvis 26 i 8. A og 25 i 8. C. Af voteringen ses det at eleverne i 8. Aoplever temperaturen som markant højere. Af de 24 adspurgte elever i 8. A er 83,3 % utilfredse medtemperaturen. I 8. C er 79 % utilfredse med temperaturen.

I sammenhæng med indsamlede data, interview og observationer vurderes det at, der kan være flereårsager til utilfredsheden med temperaturerne i undervisningslokalerne. Herunder bl.a. beklædning,adfærd, solafskærmning, aktivitetsniveau, o. lign. Ligeledes bør det også tages i regning at her er taleom unge i puberteten, hvor det antages at hormonelle forandringer kan påvirke Met-niveauet.



Figur 5.8: Votering efter PMV-skalaen fredag eftermiddag i uge 40

Figur 5.9: Votering efter PMV-skalaen fredag eftermiddag i uge 40

I figur 5.10 (s. 52) ses anbefalede PPD intervaller iht. DS/EN 15251. I PMV-PPD indekset tagesder højde for alle seks termiske parametre, der har indflydelse på den oplevede temperatur herunderbeklædning, aktivitet, luft -og middelstrålingstemperatur, lufthastighed og fugt, og kan umiddelbart



anvendes som kriterie.

I figur 5.11 (s. 52) ses beregnede designværdier for ventilation baseret på personer og bygningsdele.Den beregnede ventilationsrate er baseret på ventilering af forurening fra bygningskomponenter ogbio-influenter. Ventilationen for, hver kategori er summen af førnævnte som beregnes vha. figur 5.1 (s.52). Det bemærkes at, ventilationsraten for brugere (qp) aflæses i figur 5.11 (s. 52).

qtot = n · qp +A · qB (5.1)

qtot,8.A = 26 · 7 + 31,66 · 0,7 (5.2)

= 204,16l/s (5.3)

Hvor:qtot er total ventilationsrate for rummet [l/s]n er antallet af personer i rummet [-]qp er ventilationsraten pr. person [l/s]A er gulvarealet i rummet [m2]qB er ventilationsraten for emissioner fra bygningen [ l/s

m2 ]

Som det ses i formel 5.3 (s. 52) vil qtot for 8. A være 204,16 l/s svarende til 0,204162 m3/s.

Figur 5.10: Table A.1 — Examples ofrecommended categories for design of me-chanical heated and cooled buildings

Figur 5.11: Table B.1 — Basic required ventilation rates fordiluting emissions (bio effluents) from people

I sommerperioden har eleverne i førnævnte klasser et gennemsnitligt met-niveau (Metabolic Rate),eller stofskifte niveau mellem 0,8 og 1,2 met, samt en gennemsnitlig påklædning (clo) på 0,5. På dennebaggrund bør komforttemperaturen i undervisningslokalet være 24,5◦C som det ses i figur 5.12 (s. 53),hvilket er i tråd med den anbefalede operative temperatur mellem 23◦C og 26◦C, der ses i figur 5.4 (s.



48).

Figur 5.12: Oversigt for sammenhæng mellem aktivitetsniveau, beklædning og komforttemperatur

I forhold til interne varmetilskud i undervisningslokalerne kan bl.a. nævnes projektor, computere ogiPads. Som det ses i figur 5.13 (s. 53) er det ikke uvæsentligt ift. at, opretholde komforttemperatur ogCO2 koncentrationen. Sammenholdt med førnævnte Met-niveau bidrager, hver elev således med 80 W+ anslået 45 W fra projektor og 10 W pr. lap top, hvilket betyder et samlet internt varmetillskud på135 W pr. elev. Hertil kommer CO2 emissioner fra det elektroniske udstyr.

Figur 5.13: Tabel over interne varmetilskud fra elektronisk udstyr



I tabel 5.1 (s. 55) ses det beregnede volumen i udskolingens undervisningslokaler, samt BR15 krav tildet luftvolumen der skal være til rådighed pr. elev og én lærer i samme lokale. Kravet iht. Bygnings-reglementet [2015b] Kap. 3.2.4, stk. 2 er 6 m3 luft pr. elev og 12m3 luft pr. lærer/ansat.

I følgende beregningseksempel formel 5.4 (s. 54) for 8. A, ses det krævende luftvolumen iht. gældendekrav for de personer der opholder sig i pågældende undervisningslokale. Det skal bemærkes at, BR15kravet som ses i tabel 5.1 (s. 55) gælder rådighedsluftvolumen for 25 elever og én lærer/pædagog. I dennesammenhæng regnes elever for voksne personer ift. Met-niveau og hermed beregnede emissionsniveau.

(26elever · 6m3luft) + 12m3luft = 168m3luft (5.4)

83,17(Beregnetvolumen]) ≥ 168m3(BR15krav) (5.5)

Uligheden viser tydeligt at, det luftvolumen der skal være til rådighed i 8. A, iht. BR15 kravet ermarkant lavere end de aktuelle fysiske rammer kan yde. Denne observation understøttes af besvarelsernei indsamlede spørgeskemaer figur 5.14 (s. 55), hvor 54 ud af 65 adspurgte elever svarer nej til spørgsmålA Føler du dig frisk og veloplagt efter 45 min. undervisning og 3 ved ikke.

Besvarelserne i spørgsmål A Føler du dig frisk og veloplagt efter 45 min. undervisning understøttesligeledes af den tilførte forurening fra respiration -og konvektion fra personer. Alene ved respirationudlededes der 530,40 l/h i 8. A, hvilket svarer til 0,534 m3/h formel 5.6 (s. 54). Hertil kommer emissionfra elektronisk udstyr, samt emissioner fra bygningen.

qv,CO2 = 17 ·M (5.6)

= 17 · 1,2· (5.7)

= 530,40l/h (5.8)

Hvor:qv,CO2 er CO2 produktion pr. person [l/h] M er Aktivitetsniveauet [Met]



Figur 5.14: Grafisk fremstilling af besvarelser af udsendte spørgeskemaer

Klasse Antal elever Beregnet klasserumsvolumen [m3] BR15 krav [m3]7. A 25 118,93 1627. B 24 87,33 1567. C 24 118,93 1567. D 23 87,33 1508. A 26 147,98 1688. B 25 83,17 1628. C 26 147,98 1689. A 17 89,45 1149. B 17 109,78 1149. C 24 142,31 156

Tabel 5.1: Beregnet luftmængde pr. elev inkl. én lærer ift. krav



Sammenholdes besvarelsen i spørgsmål A med spørgsmål 6 figur 5.14 (s. 55) Der bliver luftet ud ipassende intervaller i klasselokalet og spørgsmål C Bliver der luftet ud i klasselokalet efter, hver timevurderes det at, denne problemstilling kunne være brugeradfærdsbetinget, taget i betragtning at herer tale om teenagere.

Betragtes et antal elever i et vilkårligt undervisningslokale i tabel 5.1 (s. 55) er der ingen af disseder overholder BR15 kravet for den luftvolumen der skal være til rådighed pr. person. Det faktum at,der ikke er et tilstrækkeligt luftvolumen pr. elev betyder en forhøjet CO2 koncentration, som vist iberegningseksemplet formel 5.24 (s. 57), hvor undervisningen har været pågående ≥ 45 minutter ogCO2 koncentrationen overstiger AT´s anbefalede 1000 ppm.

Stofbalancen under stationære forhold er givet ved beregningseksemplet i formel 5.14 (s. 57) og erudelukkende beregnet for CO2 emission fra personer, hertil kommer emission fra elektronisk udstyr.Tilført forurening fra personer ved respiration og konvektion er givet ved formel 5.9 (s. 56), hvoraktivitetsniveauet fastsættes til 1,2 Met.

qv,co2 = 17 ·M (5.9)

=17 · 1,2 · 26

1000(5.10)

= 0,55m3/h (5.11)

Hvor:qv,co2 er CO2 produktion pr. pers. [l/h]M er aktivitetsniveauet [Met]

Af formel 5.9 (s. 56) ses det at, tilført forurening for en vilkårlig klasse med 25 elever og én læ-rer/pædagog er 0,55m3/h. Luftstrømmen er i dette tilfælde givet iht. BR15 [Bygningsreglementet,2015a], vedrørende ventilation i andre bygninger end beboelse, hvor indblæsning af udeluft, samt udsug-ning af indeluft i et normalklasserum skal være mindst 5 l/s pr. person og 0,35 l/s pr. m2 etageareal,hvilket i dette tilfælde giver følgende volumenluftstrøm formel 5.12 (s. 56).

VL = 0,005 · 26 + 0,00035m3/s · 31,66 (5.12)

= 0,14108m3/s (5.13)



C =q

n · Vr+ ci (5.14)

(5.15)

=0,55/m3/h

0,001186 · 118,93m3+ 380ppm (5.16)

(5.17)

= 383,899m3/m3 (5.18)

Hvor:C er koncentrationen af forureningen i volumen eller vægtenhed pr. m3 luft [m3]q er tilført forurening fra personer [m3/h]n er luftskifte [n = VL

VR]

Vr er rumvolumen [m3]ci er forureningskoncentrationen i udeluft [ppm]

Resultatet af beregningseksemplet i formel 5.14 (s. 57) multipliceres med rumvolumen, da koncentratio-nen af forureningen beregnes i volumen pr.m3 luft, hvilket betyder at der i aktuelle undervisningslokalevil være en forureningskoncentration på 45657 m3 efter 3600 s, som det ses i formel 5.19 (s. 57).

383,899m3/m3 · 118,93m3 = 45657,1436 ≈ 45657m3 (5.19)

I forlængelse af beregningseksemplet introduceres fortyndingsligningen således at, CO2 koncentrationeni undervisningslokalet kan bestemmes ved en ventilations-/udluftningsrate på 0,5−1/h i undervisnings-lokalet. I denne sammenhæng er ændringen af en given CO2 koncentration givet ved formel 5.24 (s.57).

I beregningseksemplet formel B.3 (s. 87) ses reduceringen af forureningskoncentrationen i undervis-ningslokalet efter 15 minutters ventilation/udluftning.

c =q

nV(1 − e−nτ ) + (co − ci)e

−nτ + ci (5.20)

(5.21)

=0,01875

0,5−1·118,93 (1 − e0,5−1·0,25) + (1100,99 − 380)e0,5

−1·0,25 + 380 (5.22)

(5.23)

= 817,74ppm ≈ 818ppm (5.24)



Hvor:c er forureningskoncentrationen i rummet [m3/m3]q er Forureningskilden [m3/h]n er Luftskifte [h−1]τ er tid [h]co er Begyndelseskoncentration i rummet [m3/m3]ci er forureningskoncentration indblæsningsluft [m3/m3]

På baggrund af indsamlede data, samt beregningseksempelerne formel 5.14 (s. 57) og formel B.3 (s. 87)viser følgende grafiske visualisering figur 5.15 (s. 58) af CO2 koncentrationerne over en normal skoledagi 7. A på Nibe skole at, der er seks tidsintervaller i løbet af dagen, hvor CO2 niveauet overskrider denanbefalede grænseværdi på 1000 ppm, svarende til 0,1 % CO2 Bygningsreglementet [2015a].

Figur 5.15: CO2 belastningsprofil for 7. A over en normal skoledag

Såfremt der ventileres/udluftes i undervisningslokalerne iht. DS 447 og BR15 antages det at, evt.overtemperaturer reduceres samtidig med en fortynding af CO2 koncentrationen. I forbindelse medovertemperaturer ses det af besvarelser i figur 5.14 (s. 55) vedrørende spørgsmål 2, 3 og J at deropleves overtemperaturer, hvilket også fremgår af interview med AMR Allan Thomsen og forklaringerfra adspurgte elever.

Ved besøg i 8. A og 8. C bemærkes det at, flere vinduer stod på klem for at kunne opretholde en tilpaskomforttemperatur. Ligeledes bemærkes det at, der er monteret persienner i alle vinduer. Endviderebemærkes det at, pågældende undervisningslokaler er lokaliseret i den gamle gymnastiksal figur 5.16 (s.59). Her skal det bemærkes at, det kun er vinduerne tættest på terræn der er monteret med persienner.



Figur 5.16: Vestfacade den gamle gymnastiksal

I figur 5.17 (s. 59) ses de eksisterende vinduer, markeret med rød rektangel, i den gamle gymnastiksal,hvor 8. A og 8. C nu har undervisningslokaler. Som tidligere nævnt er der ikke monteret solafskærmningi førnævnte vinduer, hvilket repræsenterer en problemstilling ift. overtemperaturer.

Figur 5.17: Snittegning af 8. A undervisningslokale


5.2. Eksisterende indeklima Vester Mariendal skole

5.2 Eksisterende indeklima Vester Mariendal skole

I dette kapitel analyseres indeklimaforholdene i skolens østfløj, hvor udskolingens undervisningslokaler(7. Klasse-9. Klasse) er lokaliseret. Udskolingens undervisningslokaler er fordelt på østfløjens niveau 00figur 5.18 (s. 60) og niveau 01 figur 5.19 (s. 60) som, henholdsvis er stueplan og kælderplan. I beggeniveauer er udskolingens undervisningslokaler markeret med rød rektangel.

Figur 5.18: Kælderplan - niveau 00 udskolingens undervisningslokaler

Figur 5.19: Stueplan - niveau 01 udskolingens undervisningslokaler

I tabel 5.2 (s. 61) ses det beregnede luftvolumen til rådighed pr. elev, her tillægges yderligt 12m3

luftvolumen til underviser/pædagog iht. [Bygningsreglementet, 2015a]. Den beregnede luftvolumenpr. elev formel 5.25 (s. 61) viser en tydelig indikation på at, der opholder sig for mange personer iundervisningslokalerne. Dette understøttes af tidligere nævnte artikel [Jensen, 2014], hvor det fremgårat seks ud af ti skoleklasser har dårligt indeklima.



(27elever · 6m3luft) + 12m3luft = 174m3luft (5.25)

Beregningseksemplet for 8. A er inklusive én lærer/pædagog i undervisningslokalet. Som det tydeligtfremgår af 5.26 er der i dette tilfælde et samlet overskydende luftvolumen på 10,77 m3

skulle der iht. BR15 kravet have været mere end det dobbelte luftvolumen til rådighed. I dette tilfældeer der iht. BR15 kravet kun plads til 12,53 personer, hvoraf der er én lærer/pædagog.

184,77m3(Beregnetvolumen) ≥ 174m3(BR15krav) (5.26)

Klasse Antal elever Klasserumsvolumen [m3] BR15 [6 m3/elev]7. A 19 139,33 1147. B 21 184,77 1267. C 20 140,24 1147. J 2 137,89 1148. A 27 184,77 1628. B 20 184,77 1208. C 23 184,77 1388. J 6 184,77 369. A 15 184,77 909. B 14 184,77 849. C 15 184,77 909. J 5 184,77 30

Tabel 5.2: Beregnet luftmængde pr. elev i forhold til BR15 krav

Følgende CO2 belastningsprofil figur 5.20 (s. 62) er udarbejdet for 8. A´s undervisningslokale på VesterMariendal skole, da dette er den hårdest belastede ift. antal elever. Her ses at der er syv tidsintervallerover en normal skoledag, hvor CO2 koncentrationen overstiger den anbefalede grænseværdi på 1000ppm, svarende til 0,1 % iht. [Bygningsreglementet, 2015a].



Figur 5.20: CO2 belastningsprofil over normal skoledag i 8. A på Vester Mariendal skole

Besvarelserne i figur 5.21 (s. 62) vedrørende det oplevede indeklima er i tråd med det der oplevesi praksis. Ifølge AMR Søren Mikkelsen, oplever hovedparten af eleverne overtemperaturer og dårligluftkvalitet i undervisningslokalerne. Problemerne er størst i undervisningslokalerne i østfløjens niveau01, da det er problematisk med naturlig ventilation grundet støjgener fra banelegemet. Ligeledes nævnerAMR Søren Mikkelsen at, der også er udfordringer ift. vinduer og døres vedligeholdelsestilstand.

Figur 5.21: Besvarelser for det oplevede indeklima



Figur 5.22: Besvarelser for indeklimaets fysiske påvirkning på brugere

Dette understøttes af indsamlede spørgeskemaer, hvor 98 ud af 158 adspurgte elever svarer nej tilspørgsmål A og 118 svarer ja til spørgsmål B som det ses i figur 5.23 (s. 63).

Figur 5.23: Besvarelser for indeklimaets fysiske påvirkning på brugere

I forhold til overtemperaturer i Østfløjens undervisningslokaler, der ifølge AMR Søren Mikkelsen vur-deres at være den største udfordring ift. indeklimaet, bemærkes det i denne sammenhæng at 57 af deadspurgte elever i overbygningen har rated spørgsmål 2 Temperaturen i klasselokalet om sommeren erlige tilpas til 2 og 52 har rated samme spørgsmål til 3.

Betragtes besvarelserne i figur 5.24 (s. 64), hvor 3 på skalaen er middel-votering, ses det tydeligt atder opleves utilfredshed med den operative temperatur i undervisningslokalerne i sommerperioden.I spørgsmål 2 voterer 52 af de 163 adspurgte elever middel (3), hvilket betyder at 2/3 dele af den


5.3. Økonomisk betragtning

adspurgte population er utilfredse.

Figur 5.24: Besvarelser for det oplevede indeklima - Vester Mariendal skole

Ved votering i samme spørgsmål i vinterperioden, voterer 56 af de adspurgte elever middel (3). Her sesen markant forskel på sommerperioden og vinterperioden mht. den dårligste -og bedste temperatur.Dette kunne skyldes at, varmekilden er centralt styret og rumtemperaturfølere/termostater er placeretuhensigtsmæssigt ift. direkte sollys, konstant skygge, eller lign.

5.3 Økonomisk betragtning

Sættes den estimerede anlægsudgift, på 45.000,00 kr. pr. undervisningslokale,i forhold til omkostninger-ne i forbindelse med sygefravær for lærer/pædagoger vil der umiddelbart være en besparelse forbundetmed et forbedret indeklima. En folkeskolelærer med 8-12 års erfaring oppebærer iflg. Landsforening[2016] en månedlig brt. indtægt på 31.782,83 kr. En lærervikar med mere end 8 års erfaring oppebæreriflg. Forsikringsforbundet [2014] en timelønssats på 252,00 kr.

Ifølge en artikel i fagbladet for undervisere [Winther, 2015] fremgår det at, Folkeskolelærerne havde14,8 sygefraværsdage på et kalenderår, mens pædagogerne havde 17,7 sygefraværsdage. Det antages påbaggrund af undersøgelser udført bl.a. af Teknologisk Institut og udtalelser fra Professor ved DTU GeoClausen at, dårligt indeklima er hovedårsagen til det stigende antal fraværsdage og kun i mindre gradgrundet seneste Folkeskole reform.

Ved udførelse af en komplet optimering af indeklimaforholdene kan de konkrete besparelser i forbindelsemed sygefravær anskueliggøres, som det fremgår af følgende beregningseksempler.

V ikar = timesats · n(timer) (5.27)

= 252 · 8,4 (5.28)

= 2116,80kr. (5.29)

Af formel 5.27 (s. 64) ses det at, omkostningerne til én vikar i 8,4 timer andrager 2.116,80 kr. sættesdenne udgift i forhold til anlægsomkostningerne til installation af behovsstyret decentral ventilation iét normalklasserum ses det af formel 5.30 (s. 65) at, 21,3 vikartimer ville kunne finansiere ét decentraltventilationsanlæg.



45.000,00kr.

2.116,80kr.= 21,2585 ≈ 21,3timer (5.30)

Ved udførelse af forbedrende foranstaltninger forventes sygefraværet at, kunne reduceres markant ogsamtidig reducere omkostningerne til vikartimer. Med andre ord betyder det at der er en besparelse på2.116,80 kr. pr. sygefraværsdag, hvilket giver en besparelse på 31.328,64 kr. for, hver 14,8 sygefraværs-dage der ikke afholdes. Udover de forventede besparelser i form af reduceret sygefravær vil der være enforventet energibesparelse i forbindelse med etablering af nye decentrale ventilationsanlæg med (VGV),samt etablering af solcelleanlæg til dækning af energiforbruget i driften af ventilationsaggregatet.

I figur 5.25 (s. 65) er oversigten over investeringen grafisk fremstillet. Beregningseksemplet er udførtpå baggrund af forudsætningerne i figur 5.26 (s. 66). Det skal bemærkes at, beregningen er vejledendeog skal betragtes som en indikator på den forventede besparelse.

Figur 5.25: Oversigt over investering i energibesparende foranstaltninger

Den årlige elbesparelse i kr. sættes i dette tilfælde til 0,00 kr. idet her er tale om nyetablering afforanstaltningen. Fjernvarmebesparelsen vurderes til 10.000,00 kr. og gasbesparelse til 0,00 kr. Dentekniske levetid fastsættes til 20 år iht. Bilag 6 i Bygningsreglementet [2015c].



Figur 5.26: Forudsætninger for rentabilitetsberegningen


Kapitel 6Anbefalede tiltag

I dette kapitel beskrives de tiltag der kunne bidrage til en optimering af luftkvaliteten, samt en redu-cering af overtemperaturer i undervisningslokalerne og kontor -og administrationsafsnit på Nibe skole,Tandklinikken Nibe, samt Vester Mariendal skole. Tiltagene udarbejdes på baggrund af foregåendeanalysearbejder og indsamlede metadata. Det skal bemærkes at, de anbefalede tiltag der præsenteresi nærværende kapitel kun er vejledende og udelukkende er udarbejdet i forbindelse med dette specialeunder de forudsætninger -og antagelser der fremgår af afsnit 1.4 (s. 12).

Nærværende kapitel består af to separate afsnit, der henholdsvis omhandler undervisningslokaler, samtkontor -og administrationsarbejdspladser. Ligeledes vi følgende separate afsnit være opdelt således at,anbefalede tiltag behandles separat for undervisningslokalerne på henholdsvis Nibe -og Vester Ma-riendal skole, grundet forskelle i elevantal, m.m. Tandklinikken Nibe behandles separat, idet her eranderledes forhold der gør sig gældende ift. arbejdsmiljøet.

For kontor -og administrationsarbejdspladserne præsenteres et samlet anbefalet tiltag, da denne kate-gori er identisk på begge skoler. Det anbefales at, der i undervisningslokalerne og på kontorarbejdsplad-serne på begge skoler installeres mekanisk balanceret ventilation med varmegenindvinding i form af,decentrale ventilationsanlæg med behovsstyring, hvor det på baggrund af analysearbejderne vurderesat kunne have en positiv effekt. I denne sammenhæng anbefales det at, der installeres solcelle anlægtil dækning af driften på ventilationsanlæggene.

Da kompleksiteten af store centrale ventilationsanlæg gør anlægget sårbart ift. svigt motorspjæld o. lignanbefales det at, der installeres decentrale anlæg i det individuelle undervisningslokale. Ved anvendelseaf behovsstyret ventilation, hvor indeluftens CO koncentration er en egnet indikator for luftens indholdaf bioinfluenter, hvilket danner grundlag for ventilationsaggregatets styringsprincip. I figur 6.1 (s. 68)ses energiforbruget ved konstant, variabel og behovsstyrede luftmængder. Af oversigten ses en markantdifference på energiforbruget på ventilationsaggregater med konstant luftmængde og behovsstyredeaggregater.

67

Figur 6.1: Grafisk oversigt over energiforbruget for hver enkelt styringsprincip (el og varme) [Exhausto,2016a]

På Nibe skole forklarerAMR Allan Thomsen at der er installeret ét centralt ventilationsanlæg for, hver fløj på skolen. Ligeledesforklarer Allan Thomsen at, der pt. installeres ventilation i skolens fagfløj. Indledende anbefales detat, eksisterende centrale ventilationsanlæg på Nibe skole opdateres og ombygges til at, dække fælles-og gangarealer.

For undervisningslokalerne og kontorarbejdspladserne anbefales det at, der installeres decentrale be-hovsstyrede ventilationsanlæg med CO2 styring og -/eller tilstedeværelsesfølere. Som supplerende foran-staltning anbefales det at, der monteres behovsstyret komfortventilation i vinduer der evt. kan monteresmed tidsstyret og -/eller regnsensor lukkeanordning.

Ved interview på Vester Mariendal skoleforklarer AMR Søren Mikkelsen at, der udelukkende er installeret mekanisk udsugning i størstedelenaf skolens undervisningslokaler. Dette gælder også for skolens lærerværelse, hvor der under interviewetopleves overtemperatur på trods af åbne -og solafskærmede vinduer. Søren Mikkelsen forklarer at deropleves store overtemperaturer i skolens østfløj. I denne forbindelse anbefales det at, der installeresdecentrale behovsstyrede ventilationsanlæg i berørte undervisningslokaler.

Søren Mikkelsen forklarer at, der i forbindelse med lukning af Løvvangskolen, Nørresundby forventestilgang af ca. 50 elever. I sådanne sammenhænge anbefales det at, Folkeskolens fremtidige organiseringog struktur granskes for at, kunne danne et overblik over forventet elevantal i klasserne, lektionernesvarighed, arbejdets karakter m.m. Her henledes opmærksomheden bl.a. også på tilgangen af special-klasseelever i normalklasserne ved bl.a. inklusion.

68 Kapitel 6. Anbefalede tiltag

6.1. Undervisningslokaler og kontorarbejdspladser

6.1 Undervisningslokaler og kontorarbejdspladser

I dette kapitel gives en samlet anbefaling for optimering af indeklimaforholdende i undervisningsloka-lerne, samt kontor -og administrationsarbejdspladserne for henholdsvis Nibe skole og Vester Mariendalskole. Der gives en separat anbefaling for indeklimaforholdende for Tandklinikken, idet denne sortererunder anden anvendelseskategori.

Nibe skoleBetragtes indsamlede data for udskolingen, samt kontor -og administrationsarbejdspladserne på Nibeskole, sammenholdt med renoveringen af eksisterende ventilation i 64ér fløjens niveau 01 og dele afadministrationsafsnittet vurderes det at, udførte tiltag ikke har haft en optimal effekt ift. den ønskede.Det skal bemærkes at, der jf. APV forventes projektering af yderlig renovering med henblik på reduce-ring af overtemperaturer, samt forbedring af luftkvalitet og etablering af CTS-styring af varmekilder.Projektering af renoveringen forventes iværksat medio 2017.

Ifølge AMR Allan Thomsen er der over tid udført flere forskellige tiltag på baggrund af skolens APV.Det ses dog ved inspektion og interview at, de udførte tiltag ikke har haft den ønskede effekt. Dettekunne bl.a. skyldes at tiltagene er udført over en relativ lang periode eller at, tiltagene er udført efterproblemets indtræden.

Vester Mariendal skolePå baggrund af forudgående indsamling af empiriske data, for udskolingen på Vester Mariendal skole,samt analysearbejde gives der i dette kapitel en anbefaling for, hvilke tiltag der kunne være mesteffektive og hensigtsmæssige i forbindelse med reducering af CO2 koncentrationerne, samt en reduceringaf overtemperaturer der jf. skolens APV er de primære problemstillinger.

Ifølge AMR Søren Mikkelsen har Vester Mariendal skole et anlægsbudget til renovering på 60 mio.kr. Søren Mikkelsen forklarer at, planlagte renovering omfatter bl.a. udskiftning af kunstig belysningtil LED, forøgelse af dagslysindfald, overflader, m.m. I forbindelse med planlagte renovering anbefalesdet at, der afsættes midler til optimering af eksisterende ventilationssystemer der er af ældre dato.Ligeledes bør der afsættes midler til installation af decentrale anlæg i de undervisningslokaler, hvor derikke er installeret mekanisk balanceret ventilation.

Da der kun er installeret mekanisk udsugning i store dele af undervisningslokalerne anbefales det at,afsætte midler til installation af decentrale behovsstyrede anlæg i undervisningslokalerne som, NilanComfort CT 150 der vurderes at være tilstrækkelige for både undervisningslokalerne, kontorarbejds-pladserne og de mindre fællesarealer, som grupperum i østfløjens kælderetage, niveau 00. Førnævnteventilationsanlæg vurderes at, have en anlægsomkostning på ca. 45.000,00 kr. pr. anlæg.

I forhold til problemstillingen vedrørende naturlig/komfortventilation i forbindelse med in-funktionelledøre -og vinduer i østfløjens stueplan, niveau 01 anbefales en udskiftning af disse i forbindelse medplanlagte renovering. I denne sammenhæng anbefales det at, der monteres intern solafskærmning afgod kvalitet med refleksive egenskaber. Rudeglas i vinduer -og døre skal have høj lystransmittans (LT-værdi) og lav solvarmetransmittans (g-værdi). Det vurderes at, de interne varmetilskud er tilstrækkelige

Kapitel 6. Anbefalede tiltag 69

6.2. Overbygningen - Nibe skole

ift. at, solvarmetransmittansen reduceres for at imødegå overtemperaturer.

6.2 Overbygningen - Nibe skole

Reducering af overtemperaturerVed besøg på Nibe skole forklarer AMR Allan Thomsen at, der installeres CTS til regulering af var-mekilderne, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt ift. at, kunne levere en komforttemperatur der kanaccepteres af flest mulige brugere. Det anbefales at, der i forbindelse med planlagte renovering mon-teres separate rumtemperaturfølere i de individuelle undervisningslokaler således at, brugerne i detindividuelle undervisningslokale har mulighed for regulering af temperaturen.

Individuel varmeregulering på undervisningslokale niveau sammenholdt med montering af solafskærm-ning, med evt. refleksive egenskaber som f.eks. energispare folie Tegner [2007], anbefales i forbindelsemed reducering af overtemperaturer. Tiltagene vurderes simple i udførelse og implementering. Denforventede effekt af førnævnte tiltag er en acceptabel komforttemperatur i de undervisningslokaler, derhar vinduesrealer mod syd og syd-vest.

Det skal bemærkes at, det i ekstremt varme sommerperioder er nødvendigt med naturlig ventilationog kan blive nødvendigt at krydsventilere undervisningslokalerne, som det er vist i figur 6.3 (s. 70)

Figur 6.2: Naturlig 1-siddet ventilation af rum Figur 6.3: Naturlig 2-siddet ventilation af rum

Af andre tiltag anbefales en udskiftning af eksisterende kilder for kunstig belysning til LED-belysningskilder,projektere og andet elektronisk udstyr der anvendes i undervisningslokalerne, samt kopi maskiner i kon-tor -og administrationsafsnit. Solafskærmning anbefales monteret internt og bør udføres af et materialemed gode refleksive egenskaber ift. reducering af solvarmetransmittans og herved overtemperaturer.Ligeledes bør materialet besidde gode egenskaber ift. lystransmittans (LT-værdi).

Mekanisk balanceret ventilationDet anbefales at der installeres decentrale ventilationsanlæg i undervisnings -og kontorlokaler, da det viløge muligheden for at opnå den ønskede luftkvalitet og komforttemperatur, idet her er tale om mindrebrugergrupper og hermed større sandsynlighed for at tilfredsstille flest mulige brugere. I forbindelsemed optimering af det oplevede indeklima ift. problemstillingerne anbefales det at, afholde løbendePMV-voteringer over skoleåret for at kunne danne et reelt billede af de faktiske forhold, idet denbedste indikator er det menneskelige legeme.


6.2. Overbygningen - Nibe skole

Det vurderes at, anlægsbudgettet for installering af decentrale ventilationsanlæg i undervisningsloka-lerne vil være 45.000,00 kr. pr. undervisningslokale såfremt der installeres et anlæg som, Nilan ComfortCT 150 [Nilan, 2016]. Anlægget kan monteres på steder med begrænset plads, hvilket gør anlæggetvelegnet i forbindelse med renovering. Det individuelle anlæg imødekommer et ventilationsbehov optil 175 m3/h, hvilket er mere end tilstrækkeligt for at, kunne opretholde indeklimakomforten i både etnormalt undervisningslokale og i forbindelse med kontorarbejdspladser.

Central ventilation, hvor anlægget skifter en fastlagt luftmængde over en fastlagt brugstid, anvendestypisk hvor der er et ensartet behov for ventilation og lavt udsvig i person -og varmebelastning f.eks.i undervisningslokaler, større kontorfaciliteter o. lign. Denne type ventilation vurderes ikke hensigts-mæssigt ift. brugeradfærden blandt folkeskoleelever. I denne sammenhæng understøttes denne tese afbl.a. besvarelser, PMV-voteringer og kommentarer fra adspurgte elever og lærer.

På denne baggrund anbefales at, der installeres decentral ventilation i forbindelse med planlagte renove-ringsarbejder i de lokaler der benyttes af eleverne i overbygningen for at, bringe eksisterende indeklima-forhold på niveau med kravene i BR15 og AT-vejledningen vedrørende indeklima -og arbejdsmiljø. Vedinstallation af decentrale anlæg figur 6.4 (s. 71) giver det en mindre gruppe brugere større mulighedfor at, tilpasse indeklimaet til de individuelle behov.

Figur 6.4: Grafisk visualisering af decentral ventilation i undervisningslokaler [Exhausto, 2016b]

På baggrund af folkeskoleelevers brugeradfærd anbefales styringen af ventilationssystemet at være VAVfigur 6.5 (s. 72) eller DCV figur 6.5 (s. 72), idet disse to styringsprincipper antages at, kunne imødegåproblematikken vedrørende uhensigtsmæssig åbning af døre og vinduer i f.eks. undervisningssituationer,hvor belastningen forventes at være betydelig ift. interne varmetilskud fra elektronisk udstyr. Det eren forudsætning at, brugerne instrueres grundigt i ventilationsanlæggets funktion på bruger basis for


6.3. Optimering Tandklinikken Nibe

at opnå den ønskede effekt ift. de konkrete problemstillinger.

Figur 6.5: Styringsprincipper for mekanisk ventilation [Exhausto, 2016c]

Det ville være hensigtsmæssigt at, lade CO2 koncentrationen i indeluften, styre ventilationssystemetsforceringsintervaller samtidig med tilstedeværelsesfølere. Ved at lade førnævnte parametre styre force-ringen ville det kunne øge indeluftkvaliteten markant, specielt i efterårs -og vinterperioden, da naturligventilation ikke vurderes at ske i det omfang der er nødvendigt for at afhjælpe problemstillingen ift.CO2 niveauet. I vinterperioden antages det at, udluftning sker i markant mindre grad end i sommer-perioden.

6.3 Optimering Tandklinikken Nibe

For nærværende og på baggrund af indsamlede data vurderes arbejdsmiljøforholdene ift. det fysiskeindeklima at, være acceptabelt både ift. gældende krav og normer og iflg. personalets kommentarer. Idenne forbindelse vurderes det ikke hensigtsmæssigt at, udarbejde optimeringsforslag for Tandklinikkensom arbejdsplads.

Eneste anmærkning er kommentar vedrørende at, der er koldt i personaleopholdsrummet. Dette kunneskyldes at, varmekilden er centralt styret efter samme princip som, de øvrige af skolens bygninger. Idenne forbindelse anbefales det at, der monteres rumtemperaturfølere i berørte rum således at, rum-temperaturen kan reguleres individuelt.

6.4 Overbygningen - Vester Mariendal skole

Den anslåede anlægssum for installation af CO2 styret decentral ventilation, som Nilan Comfort CT150, i berørte undervisningslokaler vil være på 45.000,00 kr. pr. undervisningslokale. For kontor -ogadministrationsarbejdspladser vil det i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt med samme type aggregatog ligeledes i fællesarealer med et rumvolumen ≤ 175 m3. I større fællesområder antages det i dettetilfælde at, være tilstrækkeligt med et aggregat med en kapacitet på 450 m3/h.

Reducering af overtemperaturerI forhold til Nibe skole opleves der i større grad overtemperaturer i overbygningens Østfløj i niveau 01grundet in-funktionelle vinduer. Ligeledes er det ikke muligt at anvende døre ift. naturlig ventilation,da banelegemet giver et uacceptabelt støjniveau. I dette tilfælde anbefales det at, vinduer -og døreudskiftes.

Vinduer -og døre anbefales at, have lav solvarmetransmittans (g-værdi) og høj lystransmittans (LT-værdi) ift. reducering af overtemperaturer og øget dagslysindfald. Solafskærmningen anbefales at, være


6.4. Overbygningen - Vester Mariendal skole

af god og holdbar kvalitet og besidde refleksive egenskaber således at solvarmetransmittans -og akku-mulering reduceres. Solafskærmningen bør udføres i et materiale som, energispare folie [Tegner, 2007].

Det bemærkes at, der tidligere er installeret ventilation i Østfløjens niveau 00. Det anbefales at, tidligereinstallerede ventilation optimeres eller evt. udskiftes til decentrale anlæg på baggrund af de data,der er indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale, samt tidligere kommentarer frabrugergrupperne under De Digitale Dage 2016.

Mekanisk balanceret ventilationDet anbefales at, der installeres behovsstyret mekanisk balanceret ventilation (DCV) giver det mulighedfor at, lade CO2 koncentrationen være den styrende faktor for luftskiftet. I denne sammenhæng vil detvære muligt at, fastsætte en øvre grænseværdi for CO2 niveauet i undervisningslokalet, hvilket vil væreden af Arbejdstilsynet anbefalede CO2 grænseværdi på 1000 ppm.

Herved vil CO2 koncentrationen i undervisningslokalet, på et vilkårligt tidspunkt i brugstiden, være ≤1000 ppm og hermed imødekommes kravet til indeluftens kvalitet ift. at, fjerne forurening forårsagetaf respiration og konvektion fra brugerene. Det antages at et aggregat som, Nilan Comfort CT 150er tilstrækkeligt til at fjerne førnævnte forureningskilder samtidig med forurening fra bygningen ogelektronisk udstyr fjernes.


Kapitel 7Diskussion

Formålet med dette kapitel er at anskueliggøre øvrige betragtninger i forbindelse med udarbejdelsenaf dette speciale. Analysearbejderne og anbefalede tiltag, der er beskrevet i kapitel 5 (s. 45) og kapitel6 (s. 67) danner grundlaget for nærværende diskussion ift. gældende krav og normer, der sættes iforhold til indsamlede empiriske data. Betragtes gældende krav og normer for komforttemperaturer -ogluftkvalitet er det ikke i alle tilfælde opfyldelse af disse krav har den forventede effekt i praksis.

På baggrund af analysearbejderne synliggøres problemstillingen ift. rådighedsvolumen pr. person. Detutilstrækkelige rådighedsvolumen bidrager bl.a. til forhøjede CO2 niveauer i undervisningslokalerne.Problemstillingen er iflg. [Jensen, 2014] landsdækkende og omfatter seks ud af ti skoleklasser. Dadet ikke umiddelbart er fysisk muligt at løse indeklimaproblemerne ved udvidelse af de eksisterendebygningsfysiske rammer skal der iht. BR15 kap. 6 installeres mekanisk eller hybrid ventilation.

Ifølge BR15 kap. 6 er kravet at, der skal være 6 m3 luftvolumen til rådighed pr. person + 12 m3 pr.lærer/pædagog i et normalklasserum. Generelt er eksisterende bygningsfysiske rammer ikke tilstrække-lige, hvilket betyder at der iht. BR15 kap. 6 skal installeres hybrid eller mekanisk balanceret ventilation.I skoler og institutioner er der typisk installeret central ventilation med konstant luftmængde (CAV),hvilket ikke er hensigtsmæssigt ift. brugergruppen og brugeradfærden.

Betragtes gældende krav og normer for komforttemperaturer -og luftkvalitet er det ikke i alle tilfældeopfyldelse af disse krav har den forventede effekt i praksis. I denne sammenhæng kan det diskutteres ombl.a. luftskiftet burde øges, idet en CO2 koncentration under den anbefalede grænseværdi på 1000 ppmi praksis ofte opleves som dårlig luftkvalitet. I denne sammenhæng understøttes dette af besvarelsernevedrørende indeklimaforholdene.

Ved central ventilation tages der ikke hensyn til ændringer i personbelastning, CO2 koncentrationeneller persontilstedeværelse, hvilket ikke er i tråd med nutidens undervisningsformer. I dag er en ty-pisk skoledag ikke forbundet med traditionel klasserumsundervisning, hvor et bestemt antal personeropholder sig i undervisningslokalet i en fastlagt tidsperiode. Herfor ville den mest hensigtsmæssigeløsning være decentrale anlæg med DCV styring, da en brugergruppe på f.eks. 28 personer lettere kanfinde en fællesnævner ift. både komforttemperatur -og luftskifte, når der er mulighed for justering afluftmængden i det individuelle undervisningslokale.

En anden parameter der også har indflydelse på indeklimaforholdene i undevisningsinstitutionerneer den pædagogiske udvikling, ændrede -og nye undervisningsformer. Ved granskning af førnævnteparametre vurderes det muligt at, kunne udarbejde en strategi der kan sikre fleksible undervisnings -ogfællesarealer til foranderlige undervisningsformer i fremtiden, hvor indeklimaet kan tilpasses aktiviteten

74

7.1. Nibe skole

og en specifik brugergruppes behov.

I forlængelse af førnævnte betragtning kan det nævnes at, decentral ventilation med behovsstyring harflere fordele end central ventilation. Da det ikke er i alle situationer i et normalt undervisningslokaleat, det beregnede luftskifte og udelufttilførelse er tilstrækkeligt for opretholdelse af et acceptabeltindeklima, vil det være hensigtsmæssigt at anvende supplerende styringer på anlægget.

I forbindelse med styring kunne manuel styring f.eks. anvendes med urstyring. Denne form for styringkræver at, de voksne brugere instrueres i brugen. Antages det at, der i et normalklasserum er stortpersonudsving og ujævn belastning ift. undervisningsformerne i dag ville det være hensigtsmæssigt at,supplere rummet med CO2-følere. På denne måde sikres det at, luftmængden tilpasses det antal perso-ner der opholder sig i rummet. Ligeledes ville det være hensigtsmæssigt at placere tilstedeværelsesfølerei gangarealerne således at, det sikres at, aggregatet forcerer efter perioder, hvor anlægget har væretstoppet eller, hvor det har kørt på et lavere niveau end basisventilationen.

7.1 Nibe skole

Ved installation af decentrale anlæg med DCV i det individuelle undervisningslokale løses det ene afproblemstillingens udfordringer ift. forbedring af luftkvaliteten og samtidig løses udfordringen delvistift. at, reducere overtemperaturer. Betragtes problemstillingen vedrørende den dårlige luftkvalitet iundervisningslokalerne ville luftkvaliteten uden tvivl kunne forbedres ved installation af CO2 styretventilation.

Løsningen synes at, være den mest optimale og hensigtsmæssige ift. klagepunkterne jf. seneste APV, dervedrører dårlig luftkvalitet. Det er muligt at der er et politisk økonomisk incitament i at vælge en centralventilationsløsning, da denne antages at være økonomisk fordelagtig ift. anlægsudgift og vedligehold.Alternativt kunne hybrid ventilation anvendes således at, der i sommerperioden anvendes naturligventilation styret af brugerene i undervisningslokalerne. I vinterperioden vil den mekanisk balanceredeventilation med varmegenindvinding (VGV) sørge for tilførelse af udeluft, samt et luftskifte på 0,5−1/h

iht. gældende krav og normer. Samtidig vil energiforbruget kunne reduceres.

I det økonomiske perspektiv bør renoveringsomkostningerne til de gamle anlæg sættes ift. de omkost-ninger, der er forbundet med sygefravær betinget af dårlig luftkvalitet. Ved at, investere i optimalluftkvalitet og komforttemperatur antages det at, sygefraværet ville kunne reduceres sammen medde omkostninger der er forbundet med sygefravær. På baggrund af disse betragtninger må det fast-holdes at, behovsstyret decentral ventilation vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning påproblemstillingen, da central ventilation med konstant luftstrøm ikke tager hensyn til antal personereller aktivitet.

Ifølge AMR Allan Thomsen er der over en periode på ca. 10 år udført delvise renoveringer og tiltag forreducering af overtemperaturer, samt opdateringer af eksisterende centrale ventilationsanlæg. Tiltageneburde være udført på baggrund APV -og handleplan, indenfor en acceptabel tidshorisont og ikkevære afhængig af det Aalborg Kommunes budgettering på området. I forhold til Aalborg Kommunesbudgettering på området bør der udarbejdes et specifikt renoveringsbudget målrettet på at, bringe

Kapitel 7. Diskussion 75


indeklimaforholdene på et acceptabelt niveau indenfor en tidsperiode på 5 år. I forholdet mellem enkomplet investering i indeklimaforholdene og driftsomkostningerne forventes energibesparelsen, vedenkelttiltaget, efterfølgende at kunne bidrage til investeringen.

Betragtes de eksisterende indeklimaforhold i undervisningsinstitutionerne på landsplan sammenholdtmed mulighederne for optimering, synes nødvendigheden af optimerede indeklimaforhold, at overskyggede forbundene anlægsomkostninger. Hvis en estimeret anlægsudgift på 45.000,00 kr. sættes ift. omkost-ningerne ved én sygemeldt lærer/pædagog plus udgifter til én lærervikar burde der med rimelig lethedkunne træffes beslutning om iværksættelse af optimering af indeklimaforholdene.

I økonomisk optik virker det uhensigtsmæssigt at, der på baggrund af adskillige klager over for højetemperaturer i to identiske undervisningslokaler, kun monteres solafskærmning i ét af undervisningslo-kalerne. Ifølge AMR Allan Thomsen er der på baggrund af klagerne monteret ekstern solafskærmning,i vinduerne markeret med rød rektangel, i berørte undervisningslokaler i niveau 01 figur 7.2 (s. 76),men ikke i niveau 01 figur 7.2 (s. 76).

Figur 7.1: Undervisningslokaler i niveau00 med ekstern solafskærmning

Figur 7.2: Undervisningslokaler i niveau01 uden solafskærmning

I øvrigt forklarer AMR Allan Thomsen at, etablering af førnævnte solafskærmning var forbundet meden betragtelig udgift, hvilket gjorde det økonomisk mere besværligt at, få udført andre indeklimafor-bedrende tiltag. Herfor ville det være hensigtsmæssigt at, Aalborg Kommune i samarbejde med Nibeskole udarbejdede en helhedsplan på baggrund af en helstøbt brugerundersøgelse. På denne måde kunnebekostelige enkeltforanstaltninger undgås og omkostningerne kunne målrettes.


Umiddelbart er der på baggrund af analysearbejdet ikke nødvendigt at, optimere indeklimaforholdenefor nærværende. Som tidligere nævnt er pesonalets samlede oplevelse af indeklimaforholdene i Tand-klinikken pt. tilfredsstillende. Det ville dog være hensigtsmæssigt at forbedre solafskærmningen, idetder krydsventileres i arbejdstiden i sommerperioden for at kunne opretholde komforttemperatur.

Temperaturen i personaleopholdsrummet kunne rimeligt let forbedres ved installering af supplerendevarmekilde. Alternativt ville temperauren kunne hæves ved at, lade døren stå åben i brugstiden således

76 Kapitel 7. Diskussion


at, varmen fra de øvrige rum i klinikken udnyttes i de rum, hvor der opleves køligere temperaturer.

I forhold til gældende krav og normer for arbejdsmiljø er indeklimaforholdene i dette tilfælde accep-table og det antages at, være grundet et relativt lavt udsving i personbelastning i kortere perioder ≤20-30 minutter. Hertil skal det bemærkes at, luftvolumen pr. person er markant højere end i et nor-malklasserum. I denne sammenhæng skal det ligeledes bemærkes at brugerne ikke er folkeskoleelever,men medarbejdere på en arbejdsplads.


I forbindelse med planlagte renovering med et anlægsbudget på 60 mio. kr. ville det være hensigts-mæssigt hvis, budgettet også omfatter installering af decentrale behovsstyrede ventilationsanlæg, dadette forventes at løse problematikkerne vedrørende overtemperaturer -og dårlig luftkvalitet jf. skolensseneste APV og handleplan.

I forhold til omkostninger forbundet med udførelse af de anbefalede tiltag, beskrevet i kapitel afsnit?? (s. ??), ville der udover et forbedret indeklima kunne argumenteres for udførelse af tiltagene, ift.en forventet energibesparelse ved installering af nye decentrale anlæg, i modsætning til opdatering,renovering eller udbygning af eksisterende anlæg. I dette tilfælde ville det ikke være muligt at, udvidede bygningsfysiske rammer for at, skabe større luftvolumen pr. person.

I forbindelse med de primære problemstillinger, vedrørende overtemperaturer og dårlig luftkvalitet, iskolens Østfløj kan disse løses ved montering af solafskærmning, samt installering af mekanisk balanceretventilation. I dette tilfælde er bemærkes det at, der tidligere er installeret mekanisk udsugning i deleaf Østfløjen, hvilket ikke har haft den ønskede effekt ift. forbedring af luftkvaliteten, samt reduceringaf overtemperaturer.

Alternativt kunne hybrid ventilation anvendes, men i dette tilfælde ville det ikke være muligt grun-det undervisningslokalernes orientering mod banelegemet. AMR Søren Mikkelsen forklarer at, det ernødvendigt i sommerperioderne at åbne dørene og i denne forbindelse kan støjgenerne fra banelegemetlettere kan accepteres end overtemperaturerne. I følgende eksempel, der er et uddrag af Sbi-anvisning2012:17 Vejledning om behovsstyret ventilation - Boliger, børneinstitutioner og skoler [Sbi, 2012]. Afeksemplet ses det tydeligt at, de eksisterende forhold og funktionskravet i praksis ikke er tilstrækkelige.

Eksempel [Sbi, 2012]Et typisk normalklasserum med et gulvareal på 60 m2 og en rumhøjde på 3 m, som er den almindeligtanbefalede rumhøjde, vil have et rumvolumen på 180m3. Voluminet vil netop dække bygningsreglemen-tets volumenkrav på 6 m3 pr. person med det maksimale elevtal på 28 og 2 lærere. En udelufttilførseli det nævnte klasserum i henhold til bygningsreglementets minimum på 174 l/s ((5 l/s pr. pers. · 30pers.) + (0,35 l/s pr.m2 · (60m2 · 1,151))) vil medføre en CO2-koncentration under stationære forhold,dvs. konstant udelufttilførsel og konstant CO2-afgivelse, som vist den røde kurve figur 7.3 (s. 78).

Kapitel 7. Diskussion 77


Figur 7.3: Klasserum 180 m3, 28 elever og 2 lærere, CO2-emission 20 l/h pr. person, CO2 ude 350ppm. Rød kurve: Udelufttilførsel 174 l/s. Blå kurve: Udelufttilførsel 174 l/s og udluftning 348 l/s i 5min hver 45 min.; elever og lærere til stede under udluftning. Grøn kurve: Samme udluftning; eleverog lærere ikke til stede under udluftning.

Antages det, at udelufttilførslen efter hver lektion på 45 minutter forøges til det dobbelte i 5 minutter,og antages det, at elever og lærere ikke forlader klasserummet under den forcerede ventilation, vilCO2-koncentrationen forløbe som vist ved den blå kurve figur 7.3 (s. 78). Antages det, at elever oglærere forlader klasserummet under den forcerede ventilation fås den grønne kurve figur 7.3 (s. 78).Som det fremgår, overstiger CO2-koncentrationen 0,1 pct. i mere end korte perioder. For at leve op tilBR-kravet under stationære forhold skal ventilationen forøges med ca. 50 pct. til ca. 260 l/s.

Sammenholdes eksemplet fra Sbi [2012] med indsamlede data og registrerede bygningsfysiske forholdpå Vester Mariendal skole ses det at, den registrerede loftshøjde er 3,35 m og hovedparten af undervis-ningslokalerne har et volumen på mere end 180 m3. Dette betyder at, indeklimaet i princippet burdevære acceptabelt.

78 Kapitel 7. Diskussion

Kapitel 8Konklusion

Nærværende konklusion er inddelt i tre separate afsnit der omhandler Nibe skole, Tandklinikken Nibeog Vester Mariendal skole i Aalborg. I holistisk optik kan det konkluderes at, den konkrete problem-stilling umiddelbart kan løses ved udførelse af anbefalede tiltag, hvorved overtemperatur og luftkvalitetkunne bringes på tilfredsstillende niveau i undervisningslokalerne. Problemstillingen er som, tidligerenævnt kompleks ift. at det konkluderes at, hvis den politiske vilje ikke er tilstede vil det besværliggøreudførelsen af de nødvendige tiltag.

8.1 Generelt

Alle benævnte brugergrupper i dette speciale er omfattet i dette afsnit. Det konkluderes at, brugereneaf undervisningslokalerne på Nibe -og Vester Mariendal skoler kan bidrage til et forbedret indeklimaved selv at, sørge for at der luftes ud/ventileres ved naturlig ventilation efter behov. Den naturligeventilation vil i dette tilfælde have to hovedformål, som er fortynding af CO2 koncentrationen ogkomfortventilation ift. overtemperaturer.

I forbindelse med forbedring af den oplevede luftkvalitet skal både organisk -og ikke organisk affald bort-skaffes i hyppige intervaller, idet olf faktoren forstærkes af bioinfluenter fra affald og brugere. Ligeledesskal de hygiejnemæssige forhold være af høj standard, fugtigt overtøj, vanter, handsker og hovedbe-klædninger m.m. skal placeres i garderobe. Ved at opretholde en høj hygiejne standard sammenholdtmed gode vaner vil den oplevede luftkvalitet forbedres.

8.2 Nibe skole

Det konkluderes at, de løbende renoveringer ikke er udført på mest hensigtsmæssige måde ift. at, opnåde ønskede indeklimaforhold i forbindelse med reducering af overtemperaturer og forbedring af luftkva-liteten. I denne sammenhæng må det konkluderes at, planlægning og proces under udførte renoveringerer direkte afhængige af politiske beslutningsgrundlag, hvor det udelukkende er det økonomiske aspektder har været styrende for kvaliteten -og effekten af udførte renoveringer.

Ved planlagte renoveringer i 2017 konkluderes det at, anbefalede tiltag vil kunne sikre et acceptabeltarbejdsmiljø i berørte undervisningslokaler og kontorarbejdspladser på fremtidig basis. I denne sam-menhæng konkluderes det at, ved udførelse af anbefalede tiltag vil drift -og vedligehold lettere kunneholdes indenfor den økonomiske ramme, da decentrale ventilationsanlæg kan serviceres uafhængigt afhinanden og uden det har indflydelse på den samlede drift -og vedligeholdelse.

79


For nærværende udtaler AMR Allan Thomsen at, indeklimaforholdene generelt er tålelige i dele af sko-lens bygninger. I denne sammenhæng bemærkes det at serviceafdelingen løbende gør en ihærdig indsatsift. optimering af driften, men det må konkluderes at de eksisterende muligheder for optimering har enøvre grænse ift. systemernes fysiske egenskaber. serviceafdelingen er yderligt udfordret ift. uhensigts-mæssig placering af bl.a. rumtemperaturfølere, styring af kunstig belysning m.m. Denne betragtningkonkluderes at, understøtte et reelt behov for udførelse af de i dette speciales anbefalede tiltag.


På baggrund af interview og besøg i Tandklinikken kan det konkluderes at, der følges op på arbejdsplad-sens handleplan for arbejdsmiljø. Ligeledes kan det på baggrund af personalets udtalelser konkluderesat, indeklimaforholdene er acceptable ift. temperatur, luftkvalitet, dagslys og akustik.

I personaleopholdsrum konkluderes det at, der opleves lave temperaturer og der føles koldt i vinter-perioden. Såfremt problemet er vedvarende skal eksisterende varmekilde serviceres og/eller udskiftes,alternativt installeres supplerende varmekilde. Denne konklusion træffes på baggrund af AT-VejledningA.1.12, kap. 1 Mindste temperatur.

Den samlede konklusion for indeklimaforholdene på arbejdspladen er at, de få enkelt tiltag der kanudføres ikke vil kunne optimere den oplevede indeklimakomfort så markant at, det ville være hensigts-mæssigt.


I forbindelse med skolens Østfløj konkluderes det på baggrund af specialets analysearbejder vedrø-rende indeklimaforholdene i berørte undervisnings -og kontorlokaler at, der bør installeres decentralbehovsstyret mekanisk balanceret ventilation. Ligeledes kan det konkluderes at, udskiftning af døre ogvinduer i Østfløjens stueetage - niveau 01 er nødvendig. I denne sammenhæng er det ikke være muligtat reducere overtemperaturer eller skabe komforttemperatur ved naturlig ventilation, grundet støjgenerfra banelegemet.

I Østfløjens kælderetage - niveau 00 konkluderes det at, planlagte forøgelse af dagslysinfald, i forbindelsemed planlagte renovering i 2017, vil bidrage til en optimering af indeklimaforholdene forudsat at,fremtidige rudeglas besidder høj lystransmittans (LT-værdi) og solvarmetransmittans (lav g-værdi).Ligeledes bør der monteres solafskærmning for, at kunne opretholde en acceptabel rumtemperatur isæri sommerperioden.

Det bemærkes at, der tidligere er installeret mekanisk udsugning i Østfløjens niveau 00 grundet klagerover dårlig luftkvalitet, samt overtemperaturer. I denne sammenhæng konkluderes det på baggrund afforudgående analysearbejder at, tiltaget ikke har været tilstrækkelig ift. at skabe et acceptabelt niveaui indeklimaet.

For at kunne løse problemstillingen vedrørende overtemperaturer og dårlig luftkvalitet må det konklu-deres at, installering af mekanisk balanceret ventilation, samt optimering af varmesystemet vil kunne

80 Kapitel 8. Konklusion


forbedre indeklimakomforten og hermed arbejdsmiljøet. Grundet Østfløjens orientering mod banelege-met konkluderes det at, det ikke vil være hensigtsmæssigt at anvende hybrid ventilation, da der ikkevil være mulighed for naturlig ventilation i sommerperioderne.

Kapitel 8. Konklusion 81

Kapitel 9Perspektivering

Som tidligere nævnt er dette speciales problemstilling kompleks taget i betragtning at, undervisningsin-stitutioner er politisk ledede organisationer, hvor den politiske opfattelse af virkeligheden er anderledesfra den oplevede virkelighed. Det virker paradoksalt at, de generelle besparelser på kommunalbudettetvægtes højere end et acceptabelt indeklima, da den virkelige besparelse effektueres ved investering ioptimering af indeklimaforholdene.

I denne sammenhæng henledes opmærksomheden på de økonomiske incitamenter i forbindelse medbevilling af midler til optimering af indeklimaet i undervisningsinstitutioner. Generelt er der være størrevilje fra politisk side til at, bevillige midler f.eks. før kommunalvalg. Det virker uhensigtsmæssigt ogi øvrigt urealistisk at, forsøge at spare sig ud af sygefraværsdage ved at negligere den landsdækkendeproblemstilling vedrørende dårligt indeklima.

I følgende artikel på Branche Miljø Rådenes web site [et al. Arbejdsmiljørådets Service Center 2001,2016] beskrives nogle af de betragtninger, der er genstand for dette speciales perspektivering.

Indeklima genereltDårligt indeklima er et problem mange steder. Det går udover helbredet, arbejdsevnen og kan giveøget sygefravær, der er dyrt for både arbejdspladsen og samfundet. De fleste danskere opholder signæsten alt deres tid inden døre og en stor del af tiden tilbringes på arbejdet. Det er derfor afgørende,at bygningerne vi opholder os i har et godt indeklima, der ikke skaber ubehagelige gener og påvirkerhelbredet og arbejdsevnen.

Den syge bygningWHO omtaler problemer med indeklimaet som de ’syge bygningers syndrom’. Det sker i tilfælde, hvorforekomsten af for eksempel hovedpine, træthed, irritation af øjne, næse eller luftveje er hyppigere blandtansatte på en arbejdsplads end blandt befolkningen generelt.

På trods af at så meget af vores tid bruges på indendørs aktivitet, giver indeklimaet alligevel problemermange steder. WHO anslår, at op mod 30% af alle nye eller nyrenoverede bygninger har problemermed indeklimaet. En undersøgelse blandt ansatte i en større kontorbygning viste, at en tredjedel havdeproblemer med dårlig luftkvalitet og oplevede, at det mindskede deres arbejdsevne.

En anden lignende undersøgelse af bygningers indflydelse på brugernes velbefindende påviste også entydelig sammenhæng mellem antallet af indeklimasymptomer og sygefravær.

Bygningen og social adfærdKvaliteten af indeklimaet hænger sammen med de fysiske omgivelser og af børn og voksnes adfærd

82

i bygningerne. I skoler, fritidsordninger og daginstitutioner er for eksempel larm fra børn og ungeet generende problem for mange pædagoger. I en undersøgelse fra pædagoger og klubfolkenes forbund(BUPL) vurderer mere end 80% af pædagogerne, at støj- og indeklimaforholdene i institutionerne erså dårlige, at det giver anledning til problemer.

Prioriteres højtNår indeklimaet halter kan det let gå ud over lysten og motivationen til at arbejde. Tal fra 2001 fraArbejdstilsynet viser da også, at indeklimaet vægtes højt og inddrages i arbejdspladsvurderingerne (apv),når det samlede arbejdsmiljø skal undersøges. Inden for brancherne offentlig kontor/administration,undervisning/forskning, daginstitutioner samt sygehuse indgår en undersøgelse af indeklimaet i 80%til 90% af alle arbejdspladsvurderingerne. På institutioner for voksne prioriteres indeklimaet en smulelavere og inddrages i 60% af apv’erne.

Det koster pengeEt dårligt indeklima, der kan gå udover arbejdsevnen og øge sygefraværet, har også økonomiske konse-kvenser – både for den enkelte arbejdsplads og for samfundet som helhed. Engelske beregninger anslår,at dårligt indeklima alene i England koster omkring 350-360 millioner pund om året som følge af blandtandet produktionstab.

Kilde: Rapporten ’Indeklimasymptomer og oplevelse af indeklimaet på hospitaler og kontorer.’ Christen-sen M. et al. Arbejdsmiljørådets Service Center 2001.

Senest revideret den 12. februar 2016. Ansvarlig for siden: Rasmus Monnerup Jensen

Kapitel 9. Perspektivering 83

LitteraturArbejdstilsynet (2007). Ventilation på faste arbejdssteder. URL: https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/v/a-1-1-ventilation-paa-faste-arbejdssteder. Downloadet: 27-09-2016.

Bygningsreglementet (2015a). Andre bygninger end beboelsesbygninger. URL: http://

bygningsreglementet.dk/br10_04_id146/0/42. Downloadet: 26-09-2016.

Bygningsreglementet (2015b). Arbejdsrum. URL: http://bygningsreglementet.dk/br15_01_id62/0/42. Downloadet: 11-09-2016.

Bygningsreglementet (2015c). Bygningers energiforbrug. URL: http://bygningsreglementet.dk/br15_01_id5175/0/42. Downloadet: 30-09-2016.

CPT, T. (2015). Chr.Pedersen. URL: http://www.cp-t.dk/. Downloadet: 13-09-2016.

et al. Arbejdsmiljørådets Service Center 2001, C. M. (2016). Indeklima generelt. URL: http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/indeklima_generelt. Downloadet: 31-10-2016.

Exhausto (2016a). CAV, VAV, DCV. URL: http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip?q=vav. Downloadet: 02-10-2016.

Exhausto (2016b). Decentral ventilation. URL: http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Decentral%20ventilation. Downloadet: 02-10-2016.

Exhausto (2016c). Styringsprincipper. URL: http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%

20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip. Downloadet: 02-10-2016.

for sundt indeklima, R. R. (2014). Geo Clausen. URL: http://www.raadetforsundtindeklima.dk/geo-clausen.html. Downloadet: 03-09-2016.

Forsikringsforbundet (2014). Overenskomst for Lærervikarer 2014 — 2017 mellem Dansk erhvervarbejdsgiver og lærernes centralorganisation (LC). URL: http://www.dlf.org/media/1064342/

overenskomst-for-laerervikarer-2014-2017-ml-de-lc.pdf. Downloadet: 29-10-2016.

Jensen, T. K. (2014). Seks ud af ti skoleklasser har dårligt indeklima. URL: https://www.dr.dk/nyheder/indland/seks-ud-af-ti-skoleklasser-har-daarligt-indeklima. Downloadet: 19-09-2016.

Landsforening, K. (2016). Lønsatser for Folkeskolelærer. URL: http://www.klfnet.dk/fileadmin/6._Loen_og_ansaettelse/Loentabeller/2016_lonpj_1._januar_reg._1_317798_folkeskoler.

pdf. Downloadet: 29-10-2016.

84

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/v/a-1-1-ventilation-paa-faste-arbejdssteder

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/v/a-1-1-ventilation-paa-faste-arbejdssteder

http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id146/0/42






http://www.cp-t.dk/

http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/indeklima_generelt

http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/indeklima_generelt

http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip?q=vav

http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip?q=vav

http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Decentral%20ventilation

http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Decentral%20ventilation

http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip

http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip

http://www.raadetforsundtindeklima.dk/geo-clausen.html

http://www.raadetforsundtindeklima.dk/geo-clausen.html

http://www.dlf.org/media/1064342/overenskomst-for-laerervikarer-2014-2017-ml-de-lc.pdf

http://www.dlf.org/media/1064342/overenskomst-for-laerervikarer-2014-2017-ml-de-lc.pdf

https://www.dr.dk/nyheder/indland/seks-ud-af-ti-skoleklasser-har-daarligt-indeklima

https://www.dr.dk/nyheder/indland/seks-ud-af-ti-skoleklasser-har-daarligt-indeklima

http://www.klfnet.dk/fileadmin/6._Loen_og_ansaettelse/Loentabeller/2016_lonpj_1._januar_reg._1_317798_folkeskoler.pdf



Nilan (2016). Comfort CT150 decentral. URL: http://www.nilan.dk/da-dk/forside/loesninger/boligloesninger/ventilation/comfort-serien/comfort-ct150. Downloadet: 02-10-2016.

Pedersen, M. S. (2014). Danmarks Lærerforening kalder skolers in-deklima ’uforsvarligt’. URL: http://www.dr.dk/nyheder/indland/

danmarks-laererforening-kalder-skolers-indeklima-uforsvarligt. Downloadet: 03-09-2016.

Retsinformation (2010). LBK nr 1072 af 07/09/2010 Gældende (Arbejdsmiljøloven). URL: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133159#Kap4. Downloadet: 03-09-2016.

Sbi (2012). Vejledning om behovsstyret ventilation. URL: http://www.

sbi.dk/indeklima/ventilation/vejledning-om-behovsstyret-ventilation/

vejledning-om-behovsstyret-ventilation-1. Downloadet: 29-09-2016.

Siggaard, P. F. (2014). Skidt indeklima på skoler giver ringere resultater. URL: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/skidt-indeklima-paa-skoler-giver-ringere-resultater.Downloadet: 03-09-2016.

skole, N. (2016a). Skolens elevtal. URL: http://nibe-bislevskole.skoleporten.dk/sp/134700/school/pupilnumbers. Downloadet: 09-09-2016.

skole, V. M. (2016b). Skolens elevtal. URL: http://vmarieskole.skoleporten.dk/sp/198594/

school/pupilnumbers. Downloadet: 30-09-2016.

Sundhedsstyrelsen (2012). Forebyggelsespakker - Indeklima i skoler. URL: http://

sundhedsstyrelsen.dk/~/media/B4494BD0199E4850AA28172D1BA137ED.ashx. Downloadet: 12-09-2016.

Tegner, H. (2007). Energispare folie - CE mærket. URL: http://www.isoler.news/. Downloadet:14-10-2016.

Undervisningsmiljø, D. C. F. (2014). Klasserumsberegner. URL: http://dcum.dk/

undervisningsmiljoe/klasserumsberegner. Downloadet: 13-09-2016.

Undervisningsmiljø, D. C. F. (2016). Web site. URL: http://dcum.dk/. Downloadet: 21-09-2016.

Wikipedia (2014). Povl Ole Fanger. URL: https://da.wikipedia.org/wiki/Povl_Ole_Fanger.Downloadet: 29-09-2016.

Winther, M. B. (2015). Nye tal: Lærernes sygefravær er stegetmed 13 procent i 2014. URL: http://www.folkeskolen.dk/564750/

nye-tal-laerernes-sygefravaer-er-steget-med-13-procent-i-2014. Downloadet: 29-10-2016.

[toc,page]appendix

http://www.nilan.dk/da-dk/forside/loesninger/boligloesninger/ventilation/comfort-serien/comfort-ct150

http://www.nilan.dk/da-dk/forside/loesninger/boligloesninger/ventilation/comfort-serien/comfort-ct150

http://www.dr.dk/nyheder/indland/danmarks-laererforening-kalder-skolers-indeklima-uforsvarligt

http://www.dr.dk/nyheder/indland/danmarks-laererforening-kalder-skolers-indeklima-uforsvarligt

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133159#Kap4

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133159#Kap4

http://www.sbi.dk/indeklima/ventilation/vejledning-om-behovsstyret-ventilation/vejledning-om-behovsstyret-ventilation-1



http://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/skidt-indeklima-paa-skoler-giver-ringere-resultater

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/skidt-indeklima-paa-skoler-giver-ringere-resultater

http://nibe-bislevskole.skoleporten.dk/sp/134700/school/pupilnumbers

http://nibe-bislevskole.skoleporten.dk/sp/134700/school/pupilnumbers

http://vmarieskole.skoleporten.dk/sp/198594/school/pupilnumbers

http://vmarieskole.skoleporten.dk/sp/198594/school/pupilnumbers

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/B4494BD0199E4850AA28172D1BA137ED.ashx

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/B4494BD0199E4850AA28172D1BA137ED.ashx

http://www.isoler.news/

http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/klasserumsberegner

http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/klasserumsberegner

http://dcum.dk/

https://da.wikipedia.org/wiki/Povl_Ole_Fanger

http://www.folkeskolen.dk/564750/nye-tal-laerernes-sygefravaer-er-steget-med-13-procent-i-2014

http://www.folkeskolen.dk/564750/nye-tal-laerernes-sygefravaer-er-steget-med-13-procent-i-2014

Appendiks ASymboler og enheder

Benævnelse Symbol Enhed EnhedsnavnRelativ luftfugtighed RF % procent pr. volumenLuftskifte n h−1, s−1 Gange pr. time eller sekundCO2 koncentration i rummet Crum ppm 106 Parts per millionVarmekonvektion ved respiration Cres W/m2K

Fordampningsvarme fra huden E W/m2K

Begyndelseskoncentration i indeluften c0 ppm 106 Parts per millionForureningskoncentrationen i indblæsningsluften ci ppm 106 Parts per millionAktivitetsniveau (Metabolic rate) Met W/m2 W pr. m2

Transmissionskoefficient Φ W/m2K W pr. m2K

Oplevet lugt Olf [-] OlfactusOpblandingsrate for indeluft med en forurening på 1 Olf dp 1Olf

10 1s

decipol

Tabel A.1: Oversigt over symboler og enheder anvendt i nærværende speciale

86

Appendiks BFormler

Varmebalance for kroppen:

M −W = H + E + Cres + Eres

Komfortligningen:

M −W = H + Ec + Cres + Eres

PMV ligningen (Predicted mean vote):

PMV = (0,303 · ε−0,036·M + 0,028) · [(M −W ) −H + Ec + Cres + Eres]

PPD ligningen (Predicted percentage dissatisfied):

PPD = 100 − 95ε−(0,03353·PMV 4+0,2179·PMV 2)

CO2 produktion pr. person [l/h]:

qv,CO2 = 17 ·M

Total ventilation af rummet for tilført forurening fra personer og fra bygningen [l/s]:

qtot = n · qp +A · qB (B.1)

(B.2)

Fortyndingsligningen (ændring af en given koncentration ved udluftning/ventilation) [m3/m3]:

c =q

nV(1 − e−nτ ) + (co − ci)e

−nτ + ci (B.3)

(B.4)

Fortyndingsligningen reduceret til bestemmelse af CO2 koncentrationen over tid i et vilkårligt rum

87

[m3/h]

Crum =q

nV(1 − e−nτ ) (B.5)

Documents

7. Semester speciale_JW [MASTER]