Undervisnings-materiale:

Osc

ar M

atth

iese

n: O

ffice

rer v

ed d

et s

kåns

ke D

rago

nreg

imen

t i Y

stad

(Ys

tad

Mili

tärm

useu

m)

Undervisnings-materiale

7.-10. klasse

LivslystSUndhed - Skønhed - StyrkeLivslyst

LivslystSundhed - skønhed - styrkeLivslystSundhed - skønhed - styrke

Livslyst En stor gruppe kunstnere går rundt på Refsnæs i Vestsjælland. De er halvnøgne - bærer kun et løst filtklæde. De

dyrker naturen, løb, svømning, gymnastik og solbadning. Og de dyrker deres kunst - bl.a. udendørs modelstudier.

De er vilde med kraft, lys, liv, sundhed, ungdom og kroppens muligheder. Gruppen kalder sig Hellenerne og er

aktive fra 1895 til 1901. De er nogle af de første vitalister i Danmark.

Hellenerne levede måske nok et specielt liv, men lysten til et nyt aktivt liv i pagt med naturen delte de med mange

andre. I løbet at 1800-tallet havde en hel del ændret sig. I massevis var befolkningen flyttet ind i byerne, hvor de

blev stuvet sammen i små lejligheder. I byen fandt de stillestående arbejde bag en række nye maskiner. Mange følte

behov for en renselse, en frisk start og en ny og positiv tilgang til livet. De troede på en sund livsstil i pagt med

naturen. DET måtte være vejen til en bedre fremtid.

Massevis af sportsklubber og idrætsforeninger blev stiftet. Kroppen skulle bruges - det var naturligt! Samtidig

ændrede forholdet til seksualiteten sig. I 1800-tallet havde sex været et tabu, men nu fik man en friere indstilling til

krop og seksualitet. Billedkunstnere, musikere og forfattere hyldede den nye livsstil. Det kan du se på udstillingen

”LIVSLYST. Skønhed - Sundhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940”. Og det kan du læse om her.

1

Livslyst

Gun

nar

Sado

lin: H

elle

nern

e på

Ref

snæ

s, 1

895

(Pri

vat e

je)

2

Gun

nar

Sado

lin: H

elle

nern

e på

Ref

snæ

s, 1

895

(Pri

vate

je)

2

VIDSTE Du,

aT DE føRSTE

SKønHEDSKOnKuRREncER

VaR fOR MænD?

Helleneren Gunnar Sadolins

billede fra Refsnæs er model-

studier af drenge. Her poserer

de, så vi får set kroppen i

mange forskellige stillinger

og vinkler. Og det er sunde,

veltrænede kroppe. Det er

skønheder. Selvom man ikke

kan se det på dette billede,

kan vi forestille os, hvordan

de har dyrket gymnastik og

idræt.

Billedkunsten var ikke alene

om at være optaget af den

aktive kropsudfoldelse. Også

forfattere og digtere hyldede

naturen, kroppen og kampen.

3

VIDSTE Du,

aT DE føRSTE

SKønHEDSKOnKuRREncER

VaR fOR MænD?

Frem på det rullende hjul

højt over støvet og stik gennem regnen og blæsten

haardeligt spæge sit sul, aldrig for byger i skjul,

ride for æren og kappes om prisen med ”hesten”!

hesten er stålsat og rytteren med;

Plads for cyklisten! han ruller af sted.

holger drachmann: Cycle-Sang (1890)

4

Zu müllernSPort, idræt og kroPSkUltUr

foto: Scanpix

Sport og idræt fylder i dag rigtig meget: i skolen er der idræt på skemaet, i

fritiden kan man blive medlem i massevis af klubber eller gå i et at de mange

motionscentre. Man kan gå ud og se elitesport i en lang række sportsgrene. I

fjernsynet sendes timevis af sport på en lang række kanaler, og i aviser, blade

og på Internettet diskuteres de aktuelle kampe og konkurrencer. Har det altid

været sådan?

Jørgen Peter Müller (1866-1938) var måske datidens danske David Beckham.

Müller var sportsstjerne. Han dyrkede boksning, kapgang og roning, og han

satte en lang række danmarksrekorder i bl.a. løb, diskos kast og hammerkast.

Han var samtidig blandt de smukkeste mænd i Danmark og vandt i 1903 atlet-

unionens konkurrence for smuk legemsbygning. Müller blev også verdensbe-

rømt, men ikke så meget på sine idrætspræstationer. Beckham

Zu müllernSPort, idræt og kroPSkUltUr

5

Müller[Se dele af Müllers system

på ww

w.fuglsangkunstm

useum.dk.]

SPORTSManDEn, SKønHEDEn, aGITaTOREn, IDOLET

I 1904 udgav han bogen Mit

system - Müllers helt eget

hjemmegymnastikprogram.

Gennem et 15 minutters

dagligt træningsprogram ville

han ændre befolkningens

forhold til deres krop. Målet

var at anvise veje til sund-

hed og styrke. Det blev en

kæmpesucces. Bogen blev

oversat til 26 sprog og solgt

i 1,5 millioner eksemplarer.

Müller blev symbol på en ny

aktiv livsstil med vandreture,

lys- og luftbadeanstalter. I

Tyskland fik gymnastikaktivite-

terne endda deres eget navn:

Zu müllern.

5

Müller[Se dele af Müllers system

på ww

w.fuglsangkunstm

useum.dk.]

SPORTSManDEn, SKønHEDEn, aGITaTOREn, IDOLET

6

Det var, som om befolkningen havde ventet på Müller. Sportsklubber og

idrætsforeninger skød op omkring århundredeskiftet, f.eks. boldklubberne

frem, B93, B1901, B1909, B1913 og brydeklubben Thor. Begejstringen for sport

og motion var som en bølge, der væltede ind over landet.

I midten af 1800-tallet kom fodboldspillet til Danmark fra England sammen

med roning, tennis, kricket, brydning, boksning, atletik, cykling og tennis.

arbejderne havde fået mere fritid, bl.a. fri om søndagen. Den fritid kunne de

nu bruge på sport og idræt. Også borgerskabet var glade for arbejdernes nye

sunde interesser - væk fra pubben og hen på græsmarkerne. Her kunne de

opdrages gennem sportens regler og disciplin.1

adam fischer: Fodboldspiller

Den ene flyver gennem luften, tvinger sig frem, hovedet er sænket, armene

svinger om modstanderen, tvinger sig forbi. Den anden på vej i knæ, over-

rumplet. Et afgørende øjeblik. Eller er det? Der er jo kun én krop. Skulpturen

kunne måske også forestille

samme spiller på forskellige

tidspunkter?

Kunstnerne var ligesom alle an-

dre også begejstrede for idræt,

sport og kropsudfoldelse. De

dyrkede som Hellenerne selv

idræt, men brugte også deres

kunst til at reklamere for en ak-

tiv livsstil. En række kunstnere

kastede sig over fodboldspillet

som motiv. Hos fischer er det

ikke den perfekte sportskrop,

der er i fokus, men farten,

duellen, dramaet, kampen i

kampen.

6

Adam Fischer:

Fodboldspiller, 1915

(Fuglsang kunstmuseum)

• hvordan illustrerer man

bevægelse, fart og dyna-

mik? Prøv f.eks. at tegne

tre stadier af en bevægelse

oven i hinanden. eller prøv

at fotografere en bevægel-

se. er det et dynamisk foto?

• Var der forskel på arbej-

dernes sport og borger-

skabets sport? hvilken

forskel er der i dag på sport

på landet og sport i byen?

hvilken forskel er der på

fattiges og velhavendes

sport?

7

adam fischer: Fodboldspiller, 1915 (fuglsang Kunstmuseum)

Har

ald

Gie

rsin

g: D

anse

rinde

, 192

0 (

fyns

Kun

stm

useu

m)

8

Har

ald

Gie

rsin

g va

r lig

esom

ada

m f

isch

er o

ptag

et a

f fod

bold

spil-

lern

es k

rops

udfo

ldel

se, o

g ha

n ha

r m

alet

en

rækk

e fo

dbol

dbill

eder

.

Men

den

eks

trem

e kr

opsu

dfol

dels

e så

han

ogs

å i d

en m

oder

ne

russ

iske

bal

let.

Den

rus

sisk

e ba

llet s

tod

for

frem

skri

dt o

g de

t nye

:

krop

og

bevæ

gels

e m

ed k

raft

og

dyna

mik

. Det

er

sam

me

værd

ier,

som

vita

liste

rne

ville

byg

ge e

t nyt

og

sund

t liv

på.

2

I 191

8 va

r G

iers

ing

til b

alle

t med

den

russ

iske

dan

seri

nde

Vera

fok

ina,

men

Dan

serin

de e

r ik

ke m

alet

eft

er s

kits

er

fra

teat

ret.

I 191

9 br

agte

mag

asin

et

Vore

Dam

er e

t ops

tille

t fot

ogra

fi af

foki

na, o

g de

t er

uden

tviv

l det

foto

,

som

Gie

rsin

g ha

r m

alet

eft

er. P

ositu

ren

man

gler

mås

ke b

evæ

gels

e, m

en g

en-

nem

spe

ciel

t far

veva

lget

uds

trål

er d

en

allig

evel

kra

ft o

g dy

nam

ik.

• h

vad

er d

er b

leve

t af d

e pe

rson

lige

kend

eteg

n so

m a

nsig

t og

øjne

i D

anse

rinde

(og

i Fi

sche

rs F

odbo

ldsp

iller

)? h

vorf

or e

r de

ikke

inte

ress

ante

?

• h

vilk

e æ

ndri

nger

har

gie

r sin

g fo

reta

get f

ra fo

togr

afi ti

l mal

eri?

hvi

lken

eff

ekt h

ar d

isse

ænd

ring

er?

9

10

Det uudslukkeligeSekSUAlitet og liVSkrAFt

Sigmund Freud var med til at ændre

dette. freud var læge og psykiater

og er kendt for af have opfundet

psykoanalysen. Psykoanalyse er en

terapeutisk metode til at arbejde

med det ubevidste som f.eks.

undertrykte ønsker, tanker og drifter.

I det ubevidste finder vi bl.a. den

seksuelle drift: libidoen.

Et sundt forhold til drifter og sek-

sualitet gik nu ud på at vedkende

sig dem. Også Müller gik ind for et

friere kærlighedsliv, fri prævention

og sex før ægteskabet.3 Men kærlig-

hedslivet blev nu også samfundets

interesse - med den rette indstilling

ville vi få en sund og velfungerende

befolkning.4

Müllers gymnastikøvelser skulle gerne foretages i nøgen figur. allerhelst skulle

det foregå ude i naturen, men man kunne også stille sig op i et åbent vindue,

så kroppen blev badet i luft og lys. I begyndelsen af 1900-tallet fik man et friere

forhold til sin krop, men Müllers stil blev alligevel for meget. flere af Müllers

elever blev meldt til politiet for blotteri.

Vitalismen handlede om sundhed og renhed - også når det kommer til sex.

I 1800-tallet havde sex været et tabu. Sex var ikke noget, man snakkede om,

men noget der foregik i soveværelset, når konen skulle befrugtes. Kroppen

blev også spærret inde: kvindernes i et stramt korset og dækket af utallige lag

stof - mændenes i både skjorte, vest og jakke.

Se lysternes Farvefanfare i eng.

der lokkes og gantes og parres i Flæng

i Sommerens grønne og solhede Seng.

Forførelse driver med dugg over Straa,

Forførelse slæber insekterne paa,

og se om den knægt lader Pigerne gaa.

Thøger Larsen: Jorden (strofe 14-15), 1907

Freud

11

12

Rudolph Tegners skulptur

Mod lyset er enorm - 8,5

meter i højden. På hjørnet af

Blegdamsvej og Tagensvej

i København skyder den i

vejret. Tre personer rejser sig,

strækker sig og stræber mod

solen og lyset. De vokser

næsten ud af den massive

granitblok men er stadig bun-

det til klippen og jorden.

Mod lyset er en hyldest til

finsens opdagelser. De tre

figurer er stærke og sunde.

De frodige kvinder og den

muskuløse mand har lukkede

Der var skjulte energier og kræfter i mennesket, og der var energi og sund-

hed i solens lys. I 1903 blev niels finsen Danmarks første nobelprismodta-

ger for sine opdagelser af lysets helbredende virkning. finsens opdagelser

var med til at bekræfte vitalisterne i deres tro på en sund livsstil i pagt med

naturen.

Komponisten Carl Nielsen var også vitalist. Han ville lave musik, der skulle

udtrykke livskraft. Livskraften er ”alt hvad der rører sig, hvad der vil Liv, hvad

der ikke kan kaldes hverken ondt eller godt, højt eller lavt, stort eller smaat,

men blot: ’Det der er Liv’ eller: ’Det der vil Liv’ ”.

Det var nielsens 4. symfoni, der skulle udtrykke livs-

kraft. Hans musik skulle ikke efterligne noget bestemt

som f.eks. naturens lyde. Musikken skulle være ren

energi.

[hør musikken på www.fuglsangkunstmuseum.dk]

Carl Nielsen

13

øjne. De ser ikke, de sanser. Er Teg-

ners skulptur også erotisk? under alle

omstændigheder fik Mod lyset en hel

del kritik. Mange mente, at skulptu-

rens figurer lå alt for langt fra finsens

liv som læge blandt syge patienter.

• hvilken forskel er der på fremstillin-

gen af manden og kvinderne i Mod

lyset? har mænd og kvinder i dag

forskellige forhold til deres krop?

• er Mod lyset religiøs? hvilke lig-

heder og forskelle er der mellem

vitalisme og religion?

13

Rud

olph

Teg

ner:

Mod

lyse

t, 1

905

(Køb

enha

vn)

13

14

fritz

Syb

erg:

Bad

ende

bør

n, 1

908

(faa

borg

Mus

eum

)

Strandvalmue,

Blomsterlue, Blomsterlue

ved Bedning blaa!

Bondemands Datter

med hvippende Patter

ser du forsigtig i Badet gaa.

flyndren glider,

Krabben bider,

Krabben bider i Pigens Taa

Thøger Larsen: Strandvalmue (strofe 4), 1905 6

Ikke al vitalisme er så dramatisk som tegners. det natur-

nære, sansede liv fandtes for en række fynske malere lige

uden for døren. her kunne sol- og luftbades, soppes og

svømmes. naturen kunne indtages.

Fritz Sybergs Badende børn indeholder mange af vitalis-

mens elementer: de nøgne kroppe i fri udfoldelse, solen,

som reflekteres i hud og hår, havet, hvor livet oprindeligt

opstod. Børnenes leg er også ofte afbildet. Børnene er den

nye generation og håbet om en bedre fremtid.

• hvordan maler Syberg? Prøv at se hvordan malingen er

sat på lærredet. hvordan hænger den frie male stil sam-

men med temaet i Badende børn?

• Syberg og tegner var begge vitalistiske.

hvad er de fælles om? en særlig stil?

Særlige motiver? ens budskaber?

15

I 1896 genopstod de Olympiske Lege i athen. Det var ikke bare

i Danmark, at man var sportsbegejstret. 40 år senere havde de

Olympiske Lege og kropskulturen taget en uhyggelig drejning. I

1936 blev OL afholdt i Berlin. alt var iscenesat til en nazistisk pa-

radeopvisning. Sportsmanden og det sunde menneske var blevet

forbilleder i den nazistiske propaganda. nazisterne ville dyrke den

sunde ariske krop, og sportsmanden var et politisk og race-hygiej-

nisk redskab.

”Næste hold er østrigernes,

og der er atter politik i luften,

tilmed storpolitik. Pludselig

bliver der over hele stadion

dødsstilhed. Forventningen

formelig dirrer i luften. Det

østrigske hold marcherer ind.

Det er stort, over 200 mand

16

Den ariske krop

16

klædt i rødt og hvidt. Der er 100 meter hen til Førertribunen. Alle øjne hænger ved østrigerne, medens

de tilbagelægger denne strækning med hænderne strakt ned langs buksesømmen. Musikken spiller

Saar-hymnen ”Deutsch ist die Saar”, den agitatoriske sang, der lød overalt i Saar-afstemningens dage.

Filmfotograferne, der har arbejdet uden ophør med snese af kameraer, er nær ved at holde op med at

dreje. Leni Riefenstahl, der skal skabe den store Olympia-film, og hvis elegante skikkelse har været at

se i uafbrudt aktivitet i æreslogen, står pludselig ubevægelig. Hvad vil der ske? Det sker! Alle hænder

ryger i vejret, og da de gør det, flænges luften af et Heil-råb, hvis lidenskab næsten kan sprænge trom-

mehinderne”. (Berlingske Tidende d. 2. august 1936)

17

18

Leni Riefenstahl: Stills fra Olympia

Leni Riefenstahl fik til opgave at

filme olympiaden. Hendes film

Olympia blev et teknisk og kunst-

nerisk mesterværk. Billederne af

sportsmænd og kropsudfoldelse

kan på mange punkter minde om

vitalisternes kropsbilleder, men

nazisterne satte kropskulturen i en

fascistisk ramme. Den nazistiske

brug af vitalistiske elementer har i

mange år kastet en skygge over hele

vitalismen og har gjort det suspekt

at beskæftige sig med vitalismens

kropskultur. nu tør vi endelig disku-

tere emnet igen.

Leni Riefenstahl: Still fra O

lympia, 1938

• hvilke ligheder og

forskelle er der mel-

lem riefenstahls bil-

leder af sportsmænd

og vitalisternes

skildringer af kroppe?

• hvor går grænsen

mellem sund og sy-

gelig kropsdyrkelse?

• hvad er forskellen på

propaganda og kunst

med et budskab?

19

Leni Riefenstahl: Still fra O

lympia, 1938

20

litterAtUrliSte

Bonde, hans: ”den vitalistiske sport” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.

dam, Anders ehler: ”Musik er liv. Carl nielsens vitalistiske musikfilosofi” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.

grønkjær, Allan og david holt olsen: Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie, Århus 2007.

halse, Sven: ”Vitalisme - fænomen og begreb” i Stjernfelt og holm (red.): Kritik nr. 171, 2004.

hvidberg-hansen, gertrud og gertrud oelsner (red.): Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.

linell ipsen, Malene (red.): Du danske sommer. Fynbomalerne og de jyske forfattere i samklang, Johannes larsen Museet, kerteminde 2007.

nørlyng, ole: ”At danse selve livet” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.

Sylow, Mia: Kroppen - mellem kultur og natur, Skoletjenesten Bymuseet 2002.

thyrring Andersen, lotte: ”Viden og væren, digter og dyr. thøger larsen og vitalismen” i Stjernfelt og holm (red.): Kritik nr. 171, 2004.

Wivel, henrik: Ny Dansk Kunsthistorie, bd. 5, københavn 1994.

noter

1 Grønkjær og Olsen, s. 16, 2 nørlyng, s. 266-68, 3 Bonde, s. 93, 4 Sylow, s. 11, 5 Se andersen, s. 44, 6 fra Ipsen (red.), s. 93

21

LIVSLYST. Sundhed - Skønhed - Styrke 12.9. 2008 – 11.1. 2009

fyns KunstmuseumJernbanegade 135000 Odense c+45 65 51 46 01www.museum.odense.dk

ÅbningstiderÅbent tirsdag – søndag kl. 10-16aftenåbent 2. oktober og 6. november 2008 kl. 19-21

Entré Voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år gratis

OmvisningerOmvisninger kan bestilles hos Odense Bys Museers servicesekretariat på tlf. 65 51 46 01.En omvisning for en klasse (max. 25 personer) varer ca. 45 min. og koster 450 kr. + entre. Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Voksne har gratis adgang til museet i forbindelse med for-beredelse eller gennemførelse af undervisning. Der er mulighed for at låne siddepuder, tegneunderlag, papir og blyant ved museums-værterne. Der må kun tegnes

med blyant i udstillings-lokalerne.Har I helt konkrete ønsker til omvisningens indhold, kan I bestille en omvisning ved en museumsinspektør.

Undervisningsmaterialeundervisningsmaterialet til 4. – 6. klasse, 7. – 10. klasse og Gymnasiet, Vuc og Hf findes på www.museum.odense.dk. Her er der også en lærervej-ledning med supplerende oplysninger og perspektivering til en række fag.

Oplag: Gym., Vuc, Hf: 10007.-10. kl.: 10004.-6. kl.: 1000

Tekst: Jan ulrik chrintz Juhl

Redaktion: Gertrud Oelsner ogJan ulrik chrintz Juhl,fuglsang Kunstmuseum

Layout: Sysser Bengtsson/Skoletjenesten

Copyright ©: fuglsang Kunstmuseum Odense Bys MuseerScanpix

© adam fischer/billedkunst.dk© Rudolph Tegner/billedkunst.dk© fritz Syberg/billedkunst.dk

Tryk: Grafisk Rådgivning

Materialet er oprindeligt produceret af Skoletjenesten og fuglsang Kunstmuseum.