v s tts vsöfk 61 dovvnlosclst Zlssglsfoksksfnss öibliotSk

5vk6I5^O^5Xkk^kIk5 6I6I,IO7kX

Llssgtstoi'sksl'ciss vlbllotsk clk'lvss Zf tor'scilcigs vscisks Llssgtstoi'sksi's. Vst 61° st sgsclsl- dldlistsk mscl vssi'ksi', clsi' Sl' 63 clsl 3t VOI'SS tssllss kcilwl'Ss'v, dlsciclt 3!icl6t omtsttscicls slssgts-, I0K3I- Og PSI'S033l>l1st0l'l6.

Llssgtstoi'sksmss vldliotsk: 1ittp://d1d1iotsk.cI1s-cl3>im3l'><.cI><

I^os6iii3g63 v33sks Llssgtstoi'sksi's: WWW.8i36gt0gcl3t3.cIK

Ssmss kt, Sk b/ü//c»ks/t6k ML/s/io/c/s I ss kts bsc/s msck 09 ucisz? opkrsxswk. kVs cksk ckw/s/ s/9 om M/c/w kri o opkrs swkks/rl/Lk/sbsk, ktsn cku knk L/own/osc/s 09 SNVSNL/S w ^ k / k s n .

cksk S/A om SS /tS , som Sf omkskksk sk spkisxswk, sktsk L/ll VÄSW opmss^som PS, Sk PO -k//sn ktll/r 6 k// w/rt ps/ so/rk/A k)MA.

Eli!« Hk,el.

liid' April 1868.

Thi el es Boqtrykkeri.

§ c rr mig, o Skov, at visne glad, S om seent i Host dit gule B la d ,E t bedre Foraar kommer;D e r gront m it T rcr f la l herligt staae, Og sine dybe Rodder flaae I Evighedens S om m er!

Lcrr mig, o lille Trcrkfugl, du,A t svinge mig med freidig H u T i l ubekjendte S tran de !N aar A lt er V in te r her og J is ,D a fla l et evigt P aradis M ig hisset aabent stände.

D u , som fra Skyen smiler hist,M in Herre, Frelser, Jesu Christ,L a r mig at tvinge S orgen !S v in g fo r mig Haabets grsnne F lag, Langfredag var en bitter D ag,M en fljon var Paaflemorgen!

^ e t er driftet i Doden det H je rtc , der bankede saa

varm t og omt fo r ZEgtefa'llen, med hvem G ud havde

forenet hende i wegen Kjcrrlighed, og fo r Sonnen, den

eneste, fo r hvem hun dagligt takkede Gud som fo r

wegen Naades bedste Gave, det H jerte, som saa v illig t

aabnede sig i Deeltagelse fo r alle, der fjernere og

ncrrmcre traadte i Forbindelse med hende. De ere

lukkede i Dodsmorke, de D ine , fra hvis milde GlandS

der kastedes Lys og Glcrde over det venligc stille Hjem,

og et G jen flin af cn m ild og kjccrlig S jc r l, der gjorde

godt fo r den Fremmede, der traadte over hendes Hufes

D ortcrrfle l. Skyggerne have leiret sig over bette Guds

H uus, hvor Sorgeflaren er forsamlet af Vennerne, der

havde hende kjcrr, og af de mange, der cere hendes

Huusbond og ville sidde hos Ham i Hans Smerte.

S n a r t ville bisse Skygger svinde, naar denne F o r-

samling adspredes og en anden trcrder ind fo r at vie

L ivet, der begyndes, eller heilige Livets G jerning og

Lyst, eller t i l at scrtte G uds O rds Lys paa Stagen

3

for at lyse i denne Verdens Dunkelhed. M en S kyg-

gerne oille ikke stunde fra det H jem , hvorfra hun er

baaren ud, og hvor det D ag fo r D ag v il foles med

dybere S avn , at den P lads er ladet tom, imod hvilken

man h id til vendte sig fo r at modtage et m ild t S in d s

Lysning over de Skygger, der ere uadskillelige fra dette

Jordeliv. Den er udost paa Jorden den S kaa l af

Lykke, som G ud i sin Naade rige lig t havde istjauiket

hende i Mandens trofaste Kjcrrlighed, i Sonnens inder-

lige Hengivelse, i et H jem , hvori en hcederlig V irk -

somhed var lonnet med Velsignelse og vexlede med

T im e r, hvori de, som havde Hinanden kjcrre, fade t i l -

sammen i taknemmelig Nydelse af de Goder, som vare

blevne dem forundte. M en den er ogsaa tom t in d til

Bunden den S kaa l af bittre S m erte r, som paa det

Sidste blev iskjcrnket fo r dette forkrauikelige Legeme.

Ak! vel have de, der clskede hende, taktet G ud , at

hendes Lidelser ere komne t i l Ende. M en de have

takket i S o rg og igjennem T aa re r; thi det var jo ikke

efter menneskelig Tanke, at hun allerede burde gaae

dort, og det var jo ikke menneskelig Naad, at hendes

Livstraad skulde vcrre udspundet og allerede overskaaren.

Menneskelig Raad og menneskelig Tanke havde jo endnu

saamegen G jern ing fo r hende at udrette i S tovet,

meente at der endnu var saamegen Kjcrrlighed at give

og at modtage i denne Forkrcrnkelighed. Menneskelig

4

Tanke har ikke v ille t, at det fkal vcrre saaledes, og

mennefkelig Tanke v i l have svart ved at vcrnne sig t i l ,

at det er saaledes. M an ds og S o n s D ine ville frem ­

deles vanke om paa de vanlige Steder fo r at söge

hende, og det v i l hver Gang falde dem underligt tungt

at sige sig, at hun ikke v i l findes mere. D og Guds

Tanke er ikke blot hoiere end vor Tanke og GudS

Raad hoiere end vort R aad, som H im len er over

Jorden. M e n som H im len er lyscre og venligere end

Jorden , saa er Guds Tanke naadigere end vor Tanke

og G uds Raad mere forbarmende end vore Raad.

V i have jo nok vidst det, ncrsten fra den T id v i

traadte ind i Livet, at denne Verden forgaaer og dens

Lyst. M e n saalcrnge denne Verden smiler t i l os, og

dens G jern ing bcrrer rigelig F rugt, og dens Lyst alle-

vegne omringer os, da er det os, endftjondt v i daglig

see det, ikke let at ncrmme, at der er sat saa kort et

Spand af T id fo r vort L iv , og at den Grcrndse er

saa noer, ved hvilken der er sagt: „h e rtil og ikke lcrn-

gere". M e n i Smerternes lange T ibe r lcrre v i at

bede derom, at M aa le t maa vcrre udmaalt, og Gromdsen

vcrre naaet, lcrre v i at bede derom, at de t maa vcrre

et forbigangent og et afskaffet, hvori Dodens B raad

sidder, der volder Sm erte. V i have jo nok lcrrt det,

at de, som elfte G u d , blive t i l evig T id , men forst i

Kämpen med Dodens S m erte , der er virksom i bette

forkrcrnkelige Legeme, faae v i ret at vide, hvad v i eie i

den T ro , der overvinder Verden; og efterhaanden, som

v i fole, hvorlunde denne jo rd ifle Hytte falber sammen,

og det morknes omkring bette dodelige O ie , faaer

Haabet L iv og Farve, naar det bebuder om den evige

B o lig hos G nd, hvor der ikke behoves S o l t i l at lyse

om Dagen og M aane t i l at skinne om N a tten , fo rd i

Herren selv der er Lyset, hvor Taaren er oftorret,

Synden er evig tilg ive t, Sorgen et Forbigangent og

Doden et Afskafset; og som det bliver koldt omkring

bette Hjerte og det fornemmes, at A lt, hvad v i elfkede

her i denne Forkrcrnkelighed, f la l forlades, fornemme vi

ogsaa, at der er den Kjcrrlighed, som ikke er antcrndt

af noget i denne Forkrcrnkelighed, og derfor ikke f la l

udslukkes med den, men at der er den Kjcrrlighed, som

G nd har udost i vore H jerter formedelst Jesum C h ri­

stum, og som har det Tegn og Mcrrke paa sig, at den

bliver. I bisse Hoitidsdage, som v i nys have feiret,

har Herren og Mesteren forklaret fo r os, sine Disciple,

at det burde Christum at lide bette og indgaae t i l sin

Herlighed. M en fo r hende, der i bisse Dage streb sin

Dodskamp, har Han forklaret det saaledes, at det ogsaa

burde hende at lide saaledes, og da at indgaae t i l Hans

Herlighed, som intet O ie har seet, og intet O re Hort, men

som G ud v il aabenbare fo r dem, Ham elfle. O g de, hun

efterlader sig paa Jorden , de vidste det jo vel t ilfo rn .

5

6

at de havde en G ud og Fader i H in ,len , og cn Frelser

og Forbarm er ved Hans hoire Haand. M en H im len

er saa langt borte fra Jorden , saalcrnge v i have alle

vore Skatte paa denne. N u har D n , vor G ud, taget

det Kjcereste og Dyrebareste hjem t i l D ig , at H im len

maatte komme noermere, at de evige B o lig e r maatte

blive hjemligere og fortroligere. S aa gjsre D n det

fremdeles, D u Kjoerlighedens Gud. V i bede D ig ikke,

at D u fkal tage S avnet udaf den trofaste M ands

H je rte , men v i bede D ig , at Savnet maa vcrkke alle

de kjcrrlige, fromme og gode E rin d rin ge r, og at E r-

indringen maa blive en M oder t i l bet a ltid voxende

Haab om den D ag, hvorcfter der ikke fkal komme nogen

N a t, om det G jensyn, der ikke fkal afloses af nogen

Skilsm isse. V i bede D ig , H erre, fo r den moderlose

S o n , at Han maa befccstes i den T ro , at Hans M oders

B onner ikke ere forstummede, men kun lvde med mere

paatrcrngende Rost noermere ved G uds Throne. M en

fo r os alle, hvem D u samlede omkring denne faldne

Leerhytte, gjore D u , som hvergang D u stiller det frem

fo r vore D in e , at denne Verden forgaaer, dine evige

B o lig e r hjemligere og fortroligere. Amen.

B. I. Fog.

Ä k d rig er jeg »den Vaade, A ld rig dog foruden Naade,A ltid har jeg S u k og Vee,A ltid kan jeg Jcsum see.

A ltid trykke mine S yndcr,A lt id Jesus H jcrlp forkynder, A lt id er jeg ud i T rang ,A ltid fu ld af B o n og Sang.

N u i S o rr ig , nu i Glcrde,N u i Fald og nu i Soede,Oste fu ld af stör U ro,A ltid fu ld af Jesu T ro !

S aa er S o rg t i l Glcrde lcrnket, S aa er Drikken mig iskjcrnket, Beefl og sod i Livets S k a a l; Saadant er m it Levnets M aa t.

M en , o Jesu, jeg v il grcrde, H jcrlp du t i l , at Troens Glcrde O ver S yn d og S o rr ig maa A ltid Overvcrgten faae!