4400 kV HØJSPÆNDINGSLEDNING AALBORG - ÅRHUSnst.dk/media/nst/Attachments/RPT034VVMdel1.pdf · Gert S. Laursen - Gerth Hansen Morten Rasmussen ISBN-nr: 87-7906-077-3 ... gennem Vesthimmerland,

4444400 kV HØJSPÆNDINGSLEDNINGAALBORG - ÅRHUS

Vendsysselsværket - Vesthimmerland - Katbjerg - Trige

Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVMVVMVVMVVMVVM

Maj 2000

Titel: 400 kV-højspændingsledning

Aalborg - Århus.

Vurdering af Virkningerne på

Miljøet (VVM).

Udgiver: Nordjyllands Amt

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

tlf. 96 35 10 00

og

Århus Amt

Lyseng Allé 1

8270 Højbjerg

tlf. 89 44 66 66

Udarbejdet af: Nordjyllands Amt og Århus Amt

i samarbejde med Eltra, COWI

Rådgivende Ingeniører AS og

Møller & Grønborg Arkitekter og

Planlæggere AS

Emneord: VVM-redegørelse, højspændings-

anlæg, miljøpåvirkninger

Layout: COWI

Rådgivende Ingeniører AS

og Møller & Grønborg

Arkitekter og Planlæggere AS

Grundkort: © Kort og Matrikelstyrelsen

Tryk: Nybroe

Oplag: 2900 stk.

Foto: COWI: Martin Vestergaard -

Ole Geertz-Hansen

Møller & Grønborg

Eltra

2. maj: Lars Bahl

BIOFOTO: Benny Gensbøl

Klavs Nielsen - Erik Thomsen

Knud Garmann - John Nielsen

Gert S. Laursen - Gerth Hansen

Morten Rasmussen

ISBN-nr: 87-7906-077-3

Udgivelsesår: 2000

Henvendelse vedrørende rapporten:

Ring direkte til Århus Amt, Natur- & Miljø på

tlf. 89 44 66 00 eller Nordjyllands Amt, Teknik og

Miljø på tlf. 96 35 10 00

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

○

4444400 kV HØJSPÆNDINGSLEDNINGAALBORG - ÅRHUS

Vendsysselsværket - Vesthimmerland - Katbjerg - Trige

Vurdering af Virkninger på Miljøet - VVMVVMVVMVVMVVM

Maj 2000

2

FORORDEltra ønsker at udbygge sit transmissionsnet med en 400 kV-forbindelse mellem Aalborgog Århus. Baggrunden herfor er såvel hensyn til forsyningssikkerhed og overbelastningaf det eksisterende net som behov for at kunne udveksle overskudsproduktion med udlandet.

El-transmissionsanlæg større end 100 kV kan kun realiseres, når der foreligger etregionplantillæg, som har baggrund i en undersøgelse af miljøkonsekvenserne for omgi-velserne. Nordjyllands og Århus Amter har derfor udarbejdet en VVM-redegørelse for400 kV- forbindelsen mellem Vendsysselværket ved Aalborg og Trige ved Århus. Udoverden tekniske redegørelse foreligger “Forslag til tillæg nr. 7 til Regionplan 1997” for ÅrhusAmt og “Forslag til tillæg nr. 34 til Regionplan 1997” for Nordjyllands Amt, som bl.a.indeholder et ikke-teknisk resumé af VVM-redegørelsen og en sammenfattende vurderingmed begrundelse for valget af løsning.

Århus Amtsråd besluttede den 14. december 1999 at offentliggøre sit forslag tilregionplantillæg og VVM-redegørelse for en linieføring, som fra Vendsysselsværket gårgennem Vesthimmerland, krydser Mariager Fjord ved Katbjerg og derfra går vest omRanders til Trige - kaldet Alternativ D.

Imidlertid besluttede Nordjyllands Amtsråd den 11. januar 2000 at supplere den fore-liggende VVM-redegørelse med en ligeværdig beskrivelse af en alternativ linieføringgennem Rold Skov - kaldet Alternativ C.

Nærværende rapport indeholder beskrivelsen og vurderingen af Alternativ D. Derudoverbeskriver den de generelle miljøkonsekvenser, som er fælles for Alternativ D og AlternativC samt de fravalgte alternativer.

Nordjyllands Amt har derudover udarbejdet en supplerende rapport, som indeholder dentilsvarende beskrivelse og vurdering af den del af Alternativ C, som afviger fra AlternativD, hvilket gælder strækningen mellem Station Ferslev og Mariager Fjord. Denne rapportindeholder grundlaget for at sammenligne de to linieføringer gennem Nordjyllands Amt.

Århus AmtNordjyllands Amt

3

1 Indledning 7

1.1 Projektet

1.2 VVM-redegørelsen

1.3 Anvendt metode

1.4 Manglende viden

2 Sammenfatning 11

2.1 Projektet og VVM-redegørelsen

2.2 Teknisk beskrivelse

2.3 Anlæggets virkninger på landskabet

2.4 Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger

2.5 Undersøgte alternativer

2.6 Afværgeforanstaltninger

3 Baggrund 23

3.1 Lovgrundlag

3.2 Højspændingsnettet

3.3 Behovet for ledningen

3.4 Arealdispositioner i region- og kommuneplaner

4 Teknisk beskrivelse af anlægget 43

4.1 Overordnet beskrivelse

4.2 Stationer

4.3 Luftledninger

4.4 Jordkabler

4.5 Anlægs-, drifts- og skrotningsfase

5 Anlæggets virkning på landskabet 59

Beskrivelse af landskabet

Linien i landskabet

5.1 Limfjorden til Ferslev

5.2 Østbenet mod Århus Ferslev via Støvring til Haverslev

5.3 Vestbenet mod Viborg Ferslev via Øster Hornum til Haverslev

5.4 Haverslev til amtsgrænsen

5.5 Amtsgrænsen til Randers

5.6 Randers til Trige

6 Anlæggets øvrige miljøpåvirkninger 187

6.1 Plante- og dyreliv

6.2 Støj

6.3 Luftforurening og klima

6.4 Jordforurening og affaldsdepoter

6.5 Forurening af overfladevand

6.6 Forurening af grundvand

6.7 Elektromagnetiske felter

6.8 Socioøkonomiske forhold

7 Undersøgte alternativer 245

7.1 Undersøgte linieføringer

7.2 Andre løsningsforslag

7.3 Valg af linieføring

8 Afværgeforanstaltninger 269

9 Litteraturliste 272

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL 1INDLEDNING

6

77

400 kV HØJSPÆNDINGSLEDNING AALBORG-ÅRHUS

INDLEDNING1.1 Projektet

Dette hæfte beskriver en ca. 117 kmlang 400 kV-højspændingsledningmellem Vendsysselværket ved Aalborgog Trige ved Århus.

Forbindelsen indgår i Eltra’s plan forudbygning af et overordnet transmis-sionsnet med planlagt idriftsættelse iår 2003. Eltra er ansvarlig for høj-spændingsnettet i det jysk-fynskeområde og ønsker at etablere forbin-delsen af hensyn til forsyningssikker-heden og udnyttelse af produktions-apparatet.

Ledningen udføres overvejende somluftledning. Syd om Aalborg samtved passage af Mariager Fjord ogGudenådalen overvejes kabellægningover kortere stræk af hensyn til naturenog landskabet.

Med det formål at begrænse generne- herunder den landskabelige belast-ning - fra luftledninger mest muligttilstræbes en reduktion af det samledeluftledningsnet. Et af midlerne hertiler at samle flest mulige ledningssy-stemer på samme masterække. Afdenne grund udføres forbindelsenVendsysselværket-Trige som enkombiledning med ét 400 kV-systemsammen med ét eller to 150 kV-systemer. Den eksisterende 150 kV-ledning mellem Aalborg og Århuskan dermed demonteres.

1.2 VVM-redegørelsen

Den nye højspændingsforbindelse eroptaget som arealreservation i region-planerne for Nordjyllands Amt ogÅrhus Amt. Før projektet kan realise-res, skal der imidlertid udarbejdessupplerende regionplanlægning led-saget af en redegørelse, der indehol-der en særlig vurdering af anlæggetsvirkninger på miljøet (VVM).

Dette hæfte indeholder en sådan vur-dering af virkningerne på miljøet af400 kV-højspændingsledningenVendsysselværket-Trige. For Nord-jyllands Amt suppleres hæftet med ettillæg om en ligeværdig vurdering af

virkning på miljøet ved alternativlinieføring C af 400 kV-forbindelsen,jf. bemærkningerne herom i forordet.Til VVM-redegørelsen hører ogsåhæfterne „Tillæg nr. 7 til Regionplan1997 for Århus Amt“ og „Tillæg nr.34 til Regionplan 1997 for Nordjyl-lands Amt“, som bl.a. indeholder etikke-teknisk resumé og en sammenfat-tende vurdering.

1.3 Anvendt metode

Undersøgelsesarbejdet har været til-rettelagt i 2 faser, hvor fase 1 har be-stået i en sammenlignende vurderingaf alle foreliggende forslag til liniefø-ringer. Fase 2 har bestået i en tilbunds-gående redegørelse for den valgte li-nieførings virkninger på omgivelserne.

Formålet med faseopdelingen er atforetage undersøgelserne i en række-følge, så de forhold, der vurderessom afgørende for det overordnedevalg af linieføring, undersøges først.

I fase 1 er alle foreliggende forslagtil alternative linieføringer - herunderforslag fra den første offentlighedsfase- blevet bearbejdet, idet nogle kunhar været beskrevet idé- eller skitse-mæssigt. Forslagene er blevet opti-meret på baggrund af oplysningerom landskabelige forhold mv. samt,hvad der er teknisk mulighed for.

Alle alternativerne er derefter blevetunderkastet en overordnet vurderingaf alle de forhold, der indgår i VVM-undersøgelsen, herunder

• Teknisk vurdering af systemsik-kerhed, muligheder for kombineretfremføring af flere ledningssystemermv.

• Overordnet vurdering af landskabog kulturhistorie.

• Overordnet vurdering af natur- ogmiljømæssige forhold.

• Planlægningsmæssige forhold.

• Overslag over anlægsøkonomi.

Alle forhold er ikke behandlet ligegrundigt for alle alternativer. Såfremtder er åbenlyse forhold, som betyder,at et alternativ må forkastes, er deøvrige forhold kun beskrevet kortfattet.

Resultaterne af fase 1 er gengivet irapportens kapitel 7.

På baggrund af fase 1 har Nordjyl-lands Amt og Århus Amt valgt Alter-nativ D, Vesthimmerland-Katbjerg,som den linieføring, der skal behand-les tilbundsgående med henblik på atkunne offentliggøres som Amtsråd-enes forslag.

I fase 2 er der foretaget en nærmerepræcisering af ledningens placeringog udformning. På kortere delstræk-ninger er udarbejdet alternative løs-ningsmodeller.

Der er endvidere udført en mere de-taljeret og tilbundsgående undersø-gelse og beskrivelse af den valgte li-nieførings virkninger på omgivelserne.

Metoden til vurdering af de forskelligelandskabs- og miljøforhold er be-skrevet under de enkelte afsnit i ka-pitlerne 5 og 6.

Projektet er beskrevet i tekst og påkort. Der er dog fortsat tale om etledningstracé, som justeres på bag-grund af den offentlige debat. Denendelige fastlæggelse af ledningsfø-ringen i detaljer sker først ved denefterfølgende detailprojektering, somforegår inden for en korridor på i altca. 200 m (100 m på hver side aflinien). Endelig kan der forekommesmåjusteringer i forbindelse medeventuelle ekspropriationer.

1.4 Manglende viden

Af de forskellige afsnit i VVM-rede-gørelsen fremgår hvilke metoder oghvilket datagrundlag, der er anvendt ivurdering af virkninger på miljøet.

I den forbindelse kan manglende videnog afgrænsningen af vurderingen ud-drages.

KAPITEL 2SAMMENFATNING

10

1111

2.1 PROJEKTET OG VVM-REDEGØRELSEN


Mellem Limfjorden ved Aalborg ogTrige ved Århus planlægges en ny400 kV-højspændingsledning på ca.117 km. Forbindelsen indgår i Eltrasplan for udbygning af det overordnedeeltransmissionsnet. Desuden er led-ningen optaget som arealreservation iregionplanerne for Nordjyllands- ogÅrhus Amter.

Eltra er ansvarlig for højspændings-nettet i det jysk-fynske område.Formålet med at anlægge den nyeledning er at sikre en stabil elforsyningog give adgang til produktionsappa-ratet og udlandsforbindelserne.

Inden den endelige beslutning skalder udarbejdes en redegørelse, derindeholder Vurdering af Virkningerpå Miljøet (VVM). Samtidig med atVVM-redegørelsen offentliggøres,fremlægger Nordjyllands og ÅrhusAmter hver deres forslag til region-plantillæg, som behandler det nyeanlæg (Tillæg nr. 34 til Regionplan1997 for Nordjyllands Amt og Tillægnr. 7 til Regionplan 1997 for ÅrhusAmt).

Lovgrundlag

Lov om planlægning udstikker ret-ningslinierne for udarbejdelsen af enVVM-redegørelse for et større tekniskanlæg som en ny højspændingsledning.

VVM-kravet har baggrund i et EU-direktiv. I Danmark er direktivet ind-arbejdet i lovgivningen via bekendt-gørelse nr. 428 af 2. juni 1999 omsupplerende regler i medfør af lov omplanlægning (samlebekendtgørelse).

Formålet med VVM-processen er:

• at vurdere virkninger på miljø, be-folkning, biologi, klima, landskabsamt arkitektonisk og arkæologiskkulturarv, inden beslutningen omet projekt træffes

• at beskrive disse virkninger, så derer mulighed for at undgå, mindskeeller kompensere virkninger påmiljøet at offentligheden inddrages

i beslutningsprocessen. Materialetskal derfor være offentligt tilgæn-geligt.

Udover lov om planlægning og samle-bekendtgørelsen om VVM skal detnye højspændingsanlæg godkendesefter naturbeskyttelsesloven og lovom elforsyning.

Højspændingsnettet

I 1995 godkendte Boligministeren ogMiljø- og Energiministeren et notatom landsdækkende principper forhøjspændingsanlæg. Dette notat pegerblandt andet på, at 400 kV-lednings-anlæg normalt anlægges som luftled-ninger, men at der i særlige tilfælde,f.eks. ved større byer eller nationalenaturområder kan overvejes kabel-lægning.De landsdækkende principper er ind-arbejdet i Nordjyllands Amts Region-plan 1997, i Århus Amts Regionplan1997 og i Eltra’s Kabelhandlingsplan1995, Eltra’s Netplan 1999 og i Ener-gistyrelsens Strukturrapport 1999.

I Eltras netudviklingsplaner forud-sættes et sammenhængende 400 kV-ringnet i Jylland. Desuden omfatterplanen skrotning af visse gamle 150kV-ledninger, samt at 400 kV, og 150kV-luftledninger kan i nogle tilfældehænges op på samme masterække.

Behovet for ledningen

Energistyrelsen har vurderet, om derer behov for den ansøgte ledning.Vurderingen af behovet fremgår afStyrelsens udtalelse af 21. september1999.

Ifølge Energistyrelsens vurdering erder allerede fra 1999 behov for net-forstærkninger i Nordjyllandsområ-det. Energistyrelsen vurderer, at en400 kV-forbindelse vil være nødvendigfor at tilgodese forsyningssikkerheden,problemerne med overbelastningernesamt udvekslingen af overskudspro-duktion eller eloverløb - fra kraftvarmeog vindmøller - med udlandet.

Arealdispositioner i region-og kommuneplanerVed den endelige fastlæggelse aflinieføringen Aalborg-Århus er det såvidt muligt søgt at friholde områder,der i Nordjyllands og Århus Amtersregionplaner 1997 er udpeget for atsikre landskabs-, natur-, jordbrugs-og andre interesser samt internationalenaturbeskyttelsesinteresser og frededeområder. Det kan dog ikke helt und-gås, at det nye anlæg berører områderudpeget i regionplanerne.

I Nordjyllands Amt går linieføringenhovedsageligt gennem jordbrugsom-råder samt få naturområder og egen-tlige regionale natur-, jordbrugs- ogråstofområder. På dele af strækningenfindes der allerede eksisterende høj-spændingsledninger, som er optaget iregionplanen. Det nye anlæg vilovervejende blive placeret i det eksi-sterende tracé.

I Nordjyllands Amt krydses det re-kreative cykelstinet samt, afhængigaf om der vælges en linieføring nordeller syd om Lundby Bakker, byud-viklingsinteresser ved Gug og Visse.Endelig er planlagte vindmølleområ-der i Arden og Nørager Kommune ikonflikt med linieføringen.

I Århus Amt går linieføringen ogsåovervejende gennem jordbrugsom-råder. Enkelte naturområder og etskovrejsningsområde bliver berørt aflinieføringen foruden områder afsærlig landskabelig interesse. Derud-over berøres et erhvervsområde ogmulige fremtidige byvækstområderved Over Hornbæk samt et muligtbyvækstområde øst for Hadsten. Pådet meste af strækningen i ÅrhusAmt findes der allerede eksisterendehøjspændingsledninger, og det nyeanlæg vil overvejende blive placeret idet eksisterende tracé.

12

2.2 TEKNISKBESKRIVELSE


I dag findes der allerede 150 kV-høj-spændingsledninger mellem Aalborgog Århus. Det nye 400 kV-højspæn-dingsanlæg vil for en stor del af denca. 117 km lange strækning bliveplaceret dér, hvor den eksisterendeledning allerede findes. Det eksiste-rende 150 kV-system vil så blivehængt op på de nye master.

Syd for Rold Skov mellem Haverslevog Tinghøj vil der blive etableret høj-spændingsanlæg i et område, hvor deri dag ikke findes større tekniske anlæg.Dette gælder også Aalborg-løsningensyd om Lundby Bakker. På stræknin-gen er der dog i forvejen en arealre-servation for en 150 kV-ledningmellem Haverslev og Tinghøj iNordjyllands Amts regionplan 1997.

Ved Aalborg, Mariager Fjord ogGudenådalen overvejes løsningermed jordog søkabler i stedet forluftledninger. Vælges dette, skal deranlægges overgangsstationer vedhver overgang mellem luftledning ogkabel. En overgangsstation optager etareal på 5000 m². Ved MariagerFjord vil en kabellægning betyde enbortsanering af den eksisterende 150kV-ledning over fjorden. Det sammevil ske med 150 kV-ledningerne iGudenådalen.

Der skal ikke anlægges nye transfor-merstationer i forbindelse med anlæg-get, men det nye 400 kV-anlæg vilforbinde et antal eksisterende stationer.

Luftledninger, master ogjordkablerDen nye 400 kV-forbindelse anlæg-ges som et luftledningsanlæg påDonaumaster. I gennemsnit placeresder ca. 3 master pr. km.

Luftledningerne består af aluminiumog stål, mens Donaumasterne, beståraf zinkgalvaniseret konstruktionsstål.Masten står på et fundament af jern-beton. Der anlægges tre slags master

13


- bære-master og to typer knækma-ster, som højst er mellem 42 og 44 mhøje. Afstanden fra jorden til nederstetværkonstruktion er højst ca. 29 m.Knækmasterne er større end bære-masterne og udført i kraftigere stål.

Jordkablerne er syntetiske PEX-kab-ler, som er højspændingsledningerisoleret med plastmaterialet poly-ethylen. Kablerne er ca. 15 cm i dia-meter.

Anlægsfase, driftsfase ogskrotningsfaseAnlægsarbejdet forventes at vare i altca. 24 måneder med igangsættelseca. 1. maj 2001.

Ved anlæg af hver mast samt ophængaf ledninger er der behov for et antalskurvogns-, materiel- og oplags-

pladser, der efter aftale med lodsejerenføres tilbage til den oprindelige standefter brug. Det samlede arealbehovfor anlægsarbejdet pr. mast er ca.2000 m², mens det permanentearealbehov for mastelokaliteter er25 m2 for bæremaster, ca. 100 m2 for60° knækmaster og 35 m2 for 20°

knækmaster.

Ved valg af en kabelløsning vedMariager Fjord forventes de ca. 2,5 kmlange kabler at blive spulet ca. 0,5-1,0 m ned i havbunden, eller at bliveanlagt ved underboring. Vælges kabel-lægning i Gudenådalen vil de ca. 4,5km lange kabler blive gravet ned i enrende. Ved krydsning af selve åløbetforventes anvendt underboring/gen-nempresning. I Gudenådalen gørsærlige geotekniske forhold sig gæl-dende, og derfor kræver valg af an-lægsteknik mere grundige undersø-gelser af jordbunden.

Drift af luftledninger foregår normaltved en central kontrol og overvåg-ning foretaget af Eltra i Skærbæk.Ledningsnettet tilses én gang årligtfra helikopter, og hvert tredie år gen-nemgås nettet til fods. Vedligeholdbestår bla. i beskæring af beplantningunder luftledninger efter behov.

Anlæggets levetid er ca. 40 år. Stør-stedelen af de materialer, som anlæg-get består af, er genanvendelige.Stål og aluminium kan omsmeltes oggenanvendes, og beton fra maste-fundamenter kan deponeres på losse-plads, eller vil eventuelt kunne leverestil virksomheder, der nedknuserbetonen for genanvendelse.

14

2.3 ANLÆGGETS VIRKNINGER PÅ LANDSKABET


400 kV-linien løber gennem et megetvarieret landskab fra Limfjorden tilstation Trige.

Placeringen af anlægget i landskabeter søgt optimeret ud fra følgendekriterier:

• På strækningen er det prioriteret atlinien får så lange lige stræk i såjævnt terræn som muligt.

• Kabelstationer er placeret såledesat eksisterende skov giver naturligsløring.

• På hele strækningen er der mangefritliggende ejendomme og grav-høje som er søgt undgået, ligesomhensynet til vådområder er ønskettilgodeset.

• Endvidere er masternes visuellepåvirkning søgt minimeret vedplacering af linierne i forhold tillandskabets naturlige sløringer, såsom lavereliggende områder ogskov.

Af hensyn til naturinteresser, motor-vej og beboelse vil linien dog knækkemange steder.

Strækningen fra Aalborg til Århus eropdelt i seks delstrækninger:

Strækning 1, Limfjordentil FerslevOmkring Aalborg er landskabet prægetaf de store dale: Romdrup Ådal, Ind-kildedalen og Østerådalen. På detbølgende moræneplateau mellemdalene findes de to store rekreativeområder Lundby Bakker og DallHede. Indkildedalen er omgivet afboligområder, mod nord Gug ogSønder Tranders, mod syd Klarup ogVisse, mellem Lundby Bakker ogFerslev ligger småbyerne Lundby,Sæderup og Nøvling samt en delspredt bebyggelse. Motorvejen løberi Øster-ådalen.

Der er tre forslag til linieføring: Tonordlige løsninger, der løber gennemRomdrup Ådal, Indkildedalen ogØsterådalen til Ferslev på en eller tomasterækker. En sydlig linieføring,der følger Romdrup Ådal, går rundtom Lundby Bakker, og derefterkrydser den over moræneplateauet tilFerslev. Konklusionen på de mangemuligheder er, at en sydlig løsningmed to linieføringer på én masterækkeanbefales. Den eksisterende 400 kV-linie fra Indkildedalen flyttes såledesned på den sydlige masterække. Det

vil skabe mulighed for at udnytteIndkildedalen som et stort rekreativtlandskabselement i nær tilknytningtil byen. Endvidere vil Østerådalenslippe for mange masterækker, ogVisse og Gistrup vil få en visuel sam-menhæng med resten af byen.

Strækning 2, østbenetmod Århus, Ferslev overStøvring til HaverslevAlternativ linieføring C i NordjyllandsAmt er behandlet i et supplerendetillæg til VVM-rapporten.Landskabet på strækningen er delt afmotorvejen og den eksisterende 400kV-ledning parallelt med denne. Påvestsiden findes mange fritliggendegårde, gravhøje, heder, skov og plan-tager, som det er for kompliceret atføre masterækker igennem.

Ved Haverslev erstattes den eksiste-rende 400 kV-forbindelse til Viborgaf forbindelsen til Århus. Masternevil på denne strækning blive ombyggetmed en ekstra etage, så de kan bærebåde 150 kV- og 400 kV-ledninger.Masterækken følger på størstedelenaf strækningen motorvejen, hvorterrænet er mindst kompliceret.

15


Strækning 3, vestbenetmod Viborg, Ferslev viaØster Hornum til Haver-slev

Alternativ linieføring C i Nordjyl-lands Amt er behandlet i et supple-rende tillæg til VVM-rapporten.På den nordligste del af strækningensnor Guldbækken sig gennem etmosaiklandskab i lille skala. Længeremod syd ligger et rekreativt områdemed Hornum Sø og området omkringHjeds Sø, der er karakteriseret vedåløb, moser og enge. Længere modvest er landskabet mere roligt, menligger i et højere terræn.

Den eksisterende 400 kV-forbindelsemellem Ferslev og Tjele flyttes modvest, hvor der i dag er en 2 x 150 kV-forbindelse mellem Ferslev og Mos-bæk. Hermed vil der komme størremaster på strækningen, og de land-skabeligt følsomme områder vedGuldbækken, Hornum Sø og HjedsSø vil blive berørt. Derfor er derarbejdet med en alternativ løsninglængere mod vest.

Strækning 4, Haverslev tilamtsgrænsenAlternativ linieføring C i Nordjyl-lands Amt er behandlet i et supple-rende tillæg til VVM-rapporten.Landskabet mellem Haverslev ogMariager Fjord ligger på et stortmoræneplateau med agerland. FraLindenborg Å til fjorden er der mangedødishuller, som giver landskabet enlille skala. Der er ingen retning pålandskabet, og terrænet er uroligt ogsmåkuperet. Simested Ådal snor siggennem landskabet. Mariager Fjordskærer sig dramatisk gennem land-skabet med høje stejle skovklædtesider. På strækningen er mange små-byer og fritliggende ejendomme samtgravhøje.

400 kV-forbindelsen løber i et nytspor frem til Mariager Fjord, somkrydses lidt østligere end det nuværendested. Linien går i fladt terræn vest

om Haverslev, øst om Mejlby ogkrydser motorvejen syd for Mejlby.Herefter fortsætter den mod øst gen-nem Simested Ådal, som krydses vedet større råstofområde. Herfra tilValsgård er der 2 løsninger, hvor dennordlige har få knæk, men går overBrændmosen og 1 km fra Vebbestrupog Øster Doense. Den sydlige har tostore knæk mere end den nordlige,men ligger længere væk fra samledebebyggelser. Fra Valsgård fortsætterlinien frem til Mariager Fjord. Fjordenpasseres enten som kabel eller i luft-ledning lidt øst for den nuværendekrydsning. Kun kabelløsningen kananbefales ud fra et landskabeligt hen-syn.

Strækning 5, amtsgræn-sen til RandersLandskabet syd for Mariager Fjord eret fladt til svagt kuperet landbrugs-land. Tunneldalen med Glenstrup Søog Østerkær Bæk løber parallelt medMariager Fjord.

Syd for Mariager Fjord følger dennye forbindelse i store træk den eksi-sterende 150 kV-lednings tracé fremtil station Hornbæk ved Randers. VedØsterkær Bæk er linien justeret, sådalsiden passeres lave steder. Kryds-ningen sker, hvor dalen er smal.

Strækning 6, Randers tilTrigeOmkring og syd for Randers er land-skabet gennemskåret af mange ådalemed Nørreåen, Gudenåen, VissingBæk og Lilleåen som de største.Landskabet er roligt med lange blødebakker og store lavtliggende områder.

På strækningen følges den eksisterendelednings tracé i store træk, da dengenerelt ligger pænt i landskabet.Der er tre løsninger for passagen afGudenådalen. Enten som luftledningi en vestligere linieføring end dennuværende, eller som kabel i dennuværende eller den nye linie.Herfra følger linien den eksisterendelinies tracé over Vissing Bæk frem

til Spørring ådal, som krydses tæt påmotorvejens krydsning af dalen. Her-efter går den parallelt med motorvejenover et åbent højtliggende plateaufrem til Station Trige, hvor den føresind på stationen parallelt med 400kV forbindelsen fra syd. Herved kon-centreres motorvejskrydsningen på etsted, og hvor det virker „naturligt“tæt på stationen.

16

2.4 ANLÆGGETS ØVRIGE MILJØPÅVIRKNINGER


Plante- og dyreliv

Påvirkninger af plante- og dyrelivkan ske dels i anlægsfasen, dels veddet blivende anlæg og være af forbi-gående eller blivende karakter.Følgende generelle påvirkninger kannævnes:

• Fjernelse og indskrænkning aflevesteder for vilde dyr og planter -placeringen af masterne kan fin-justeres i detailprojekteringen, så demest værdifulde områder undgås.

• Midlertidig eller permanent dræning,som kan true vådområder.

• Gravearbejder og kørsel i anlægs-fasen, der kan ændre vækstbetingelserne for specielle plan-tearter.

• Gennemføres naturgenopretnings-projekter på lavbundsarealer, hvorder etableres master og luftledninger,kan der være øget risiko for kolli-sioner med fugle. Desuden kræverdet særlig opbygning af masternesfundament. Der er planlagt adskil-lige naturgenopretningsprojekterunder Vandmiljøplan II langs detnye anlæg.

• Risiko for kollisioner mellemfugle og luftledninger - især store,tunge, nataktive fugle som storke,hejrer, ænder og gæs, vandfugle ogrovfugle er udsatte.

De væsentligste naturområder, derberøres af 400 kV højspændingsled-ning Aalborg-Århus, er:

1 Romdrup Ådal - fuglelivet kan blivepåvirket ved øget risiko for kolli-sioner.

2 Lundby Krat og Lundby Mose -Lundby Bakker påvirkes ikkedirekte, men tørvemosen LundbyMose vil blive berørt i den sydligedel både ved gravearbejdet ianlægsfasen og ved beskæring afbuske og træer i driftsfasen.

3 Øster Ådal - beskyttede kulturenge,som afgræsses, vil blive påvirket.Desuden er der planer om etgenopretningsprojekt underVandmiljøplan II.

4 Hov Hede - Det store varieredenaturområde vil blive påvirketaf anlægsarbejder, gravning,forstyrrelser samt beskæring afbuske og træer i driftsfasen.Der går dog allerede et høj-spændingsanlæg her.

5 Guldbækken - anlægsarbejdetkan true den værdifulde flora ioverdrev og moser langs vand-løbet.

6 Hornum Sø - ved valg af denvestlige løsning undgås negativepåvirkninger af den meget rent-vandede og værdifulde HornumSø. Til gengæld berøres mindrenaturområder.

7 Hjeds Sø - midlertidige vand-standssænkninger i anlægsfasentruer ikke væsentlige naturværdier.Til gengæld er Hjeds Sø-områdetet muligt genopretningsprojektunder Vandmiljøplan II.

8 Sønderup Ådal - i anlægsfasenvil vegetation på ådalsskrænter-ne blive forstyrret, og odderen,som lever her, kan også bliveforstyrret. Der skal tages særligehensyn til vandløbet i anlægsfasen.

17

9 Bradstrup Hede m.m. - Fleremindre moser i dette område vilblive påvirket ved gravning,vandstandssænkning m.v. Risikofor kollisioner med fugle.

10 Simested Å - gravning og kørselvil kunne skade floraen i ådalen.Evt. midlertidig dræning kan truevældpartier. Områder omkringSimested Å er muligt genopret-ningsprojekt under Vandmiljø-plan II.

11 Mariager Fjord - en kabellæg-ning vil berøre meget værdiful-de og følsomme naturområderpå skrænterne ned mod fjorden.Ved anlæg af luftledninger ned-sættes denne påvirkning. Anlæggeskablet ved nedspuling, kan dettepåvirke havmiljøet ved dannelseaf sedimentfaner, øget iltforbrug,nedsat vækst hos blåmuslingersamt særlige kraftige påvirkningeraf flora og fauna i arbejdskorri-doren. Havmiljøet vurderes atregenerere inden for højst 2 år.

12 Østerkær Bæk og True Sø - vedomhyggelig placering af masternei detailprojekteringen kan de mestværdifulde områder undgås.

13 Kåtbæk - her er der planer omet genopretningsprojekt underVandmiljøplan II. Anlægsfasenkan påvirke værdifulde kærområ-der.

14 Gudenådalen med TebbestrupBakker - store dele af Gudenådalener et muligt genopretningsprojektunder Vandmiljøplan II. Ved enkabelløsning vil gravearbejdetvære omfattende og vil påvirkenaturområder langs dalen. Tilgengæld friholdes dalen for luft-ledninger, som ellers giver risikofor fuglekollisioner.

15 Haslund Skov - den fredede skovvil ikke blive direkte berørt, menen lille skovplantning op afHaslund Skov gennemskæres.

16 Vissing Bæk - her kan der værerisiko for fuglekollisioner.

17 Astrup Bæk og Spørring Ådal -her er der ingen væsentlige påvirkninger for plante- og dyreliv.

Støj

Støjen fra højspændingsanlæggetsluftledninger forekommer i fugtigtvejr og under rimfrost, mens støjen itørt vejr vil være svag eller slet ikkehørbar.

Støjen aftager med afstanden: 50 mfra ledningerne er støjniveauet påmaksimalt 43,0 dB i fugtigt vejr, 85m fra ledningerne maksimalt 40,1 dBog 200 m derfra maksimalt 33,9 dB.Placeringen af ledningsanlæggetmellem Aalborg og Århus er justeret,så antallet af boliger tæt på anlæggeter så lavt som muligt. Langs den nyeledning vil der maksimalt blive belastet69-112 boliger med støjniveauerover 40 dB, under de nævnte vejrfor-hold.

Luftforurening og klima

Under drift af anlægget vil der dannesmeget små mængder af ozon. Dissemængder vil næppe kunne skelnesfra den ozon, som normalt findes iluften.

Klimaet kan påvirkes af udslip af så-kaldte drivhusgasser, hvoraf kuldioxid(CO

2) og metan er nogle af de vigtige.

Højspændingsnettet vil ikke i sig selvmedføre udslip af CO

2 og vil derfor

næppe medføre klimamæssige effekterunder forudsætning af, at anlæggetikke medfører øget energiforbrug el-ler omlægning til andre energiformer.

Energistyrelsen vurderer, at brænd-selsbesparelsen ved det nye anlæg vilresultere i en betydelig CO

2-reduktion.

Jordforurening og affaldsdepoter

Nedbrydning af zink fra masternesamt aluminium fra luftledningernevil foregå i hele anlæggets levetid.Udvaskning af disse metaller vurde-res at være begrænset og derfor uden

betydning for sundhedstilstanden iafgrøder, husdyr eller mennesker.

Alle registrerede affaldsdepoter hosamterne er udpeget inden for en zonepå 250 m fra linieføringen. Ved denendelige placering af masterne i de-tailprojekteringen skal disse områdertages i betragtning.

Forurening af overfladevand

Vand, der strømmer fra master, stati-oner og luftledninger i form af nedbør,kan indeholde forskellige metallersom zink og aluminium, der vaskesud fra anlægget gennem hele anlæg-gets levetid. Metallerne kan føres viaoverfladeafstrømning og afvandingtil vandløb og søer. Det vurderes ikkeat kunne påvirke vandløb og størresøer væsentligt.

I Nordjyllands Amt findes der mangelavbundsarealer, hvoraf de 13,6% erokkerpotentielle - dvs. at jernforbin-delser i jorden ved midlertidig ellerpermanent grundvandssænkning ianlægsfasen kan omdannes til okker.Det kan give okkerudfældning ivandløb og vandhuller, og der kanske en forringelse af vandkvalitetenog dermed af vandløbets værdi somlevested for vilde planter og dyr.

Ved anlæg af master vil der foregåjordarbejde, som bl.a. omfatter op-lagring af jord. Der kan ske udvask-ning til nærliggende søer og vandløbaf silt og ler fra det oplagrede jord.Jord i vandløb kan aflejres sombelægninger på planter og dyr ellerlægge sig som et slamlag på bundenog forstyrre fiskenes gydebanker.Denne påvirkning kan dog undgåsved en grundig miljøledelse i anlægs-fasen.


18

Forurening af grundvand

Risikofaktoren for grundvandsforhol-dene set i relation til højspændings-master knytter sig til forurening afgrundvand med zink og eventuelletungmetaller, som udvaskes framasterne. Der vurderes kun at væreen meget begrænset risiko for lokalpåvirkning af grundvandskvalitetenmed hensyn til zink.

For ledernes vedkommende er denprimære risikofaktor udvaskning afaluminium fra lederne og videre ned-sivning til grundvandsspejlet. Risikoenfor en påvirkning af grundvands-kvaliteten vurderes dog som megetbegrænset.

Elektomagnetiske felter

Magnetfelter forekommer ved allehøjspændingsanlæg og dannes i for-bindelse med strømførende ledere(f.eks. elledninger). Styrken af mag-netfeltet vokser med strømstyrken.Styrken af magnetfeltet aftager medafstanden fra ledningen, men svæk-kes ikke væsentlig af bygninger oglignende.

Den mulige sundhedsrisiko vedudsættelse for magnetfelter fra høj-spændingsanlæg har givet anledningtil en del usikkerhed i de senere år.Især har risikoen for kræft hos børnværet i fokus. Der er bl.a. i Danmarkog Sverige udført undersøgelser afdenne risiko.

På baggrund af dette arbejde vurde-rede Sundhedsstyrelsen i 1993, atden mulige øgede risiko var lille,baseret på et skøn over kræfttilfældeforårsaget af højspændingsanlæg,

sammenlignet med andre livstidsrisici.Sundhedsstyrelsen konkluderede, atder ikke er videnskabeligt grundlagfor at fastsætte grænseværdier foreksponeringen af magnetfelter frahøjspændingsanlæg, eller at forandreregler for de eksisterende højspæn-dingsanlæg. For nye anlæg anbefalerSundhedsstyrelsen, at man, ud fra etforsigtighedsprincip, tilstræber atundgå linieføringer af vekselstrøms-højspændingsanlæg tæt på bebyggelser.

Nyere undersøgelser har hverkenkunne be- eller afkræfte antagelsenom sundhedsmæssige risici vedelektromagnetiske felter.

Socioøkonomiske forhold

De socioøkonomiske effekter, derkan peges på ud fra anlæggets miljø-påvirkning, knytter sig til naboskabetmellem boliger og luftledninger.Boliger nær luftledningsanlæg vil, altandet lige, få en forringet handels-værdi - dels som følge af visuelleeffekter og støj og dels som følge afbevidstheden om magnetfeltet ogdermed frygt for mulige helbredsrisici.Der findes særlige regler for økono-misk kompensation for nærhed tilnye elanlæg.

Bebyggelserne i nærheden af luftled-ninger og jordkabler er optalt i hen-holdsvis 50, 85 og 200 meters af-stand fra anlægget.

I alt berøres mellem 23 og 48 ejen-domme af anlægget inden for 50 m‘szonen. Mellem 69 og 112 ejendommeberøres inden for 85 m zonen, ogmellem 276 og 350 ejendomme liggerinden for 200 m‘s zonen.


19

Et vigtigt formål med en VVM-rede-gørelse er at pege på foranstaltninger,der kan mindske eller kompensere deskadelige virkninger, som miljøet ud-sættes for.

Bortsanering af andre eksisterendeældre ledningsanlæg er med til at af-balancere de negative virkninger vedden nye linieføring.

Ved selve placeringen og finjusterin-gen af den valgte linieføringer væsent-lige negative virkninger på miljøetundgået. Linieføringen er forsøgt til-passet landskabet mellem Aalborg ogÅrhus, og på særligt følsomme land-skabsstrøg er bl.a. niveauforskelle

2.5 UNDERSØGTE ALTERNATIVER

anvendt til at skjule anlægget. Noglesteder er kabellægning på tale somen landskabelig afværgeforanstaltning.

Ved den efterfølgende detailprojekte-ring kan skadelige miljøpåvirkningerbegrænses yderligere ved i størstmuligt udstrækning at følge VVM-redegørelsens forslag til konkrete af-værgeforanstaltninger.

Inden anlægsfasen kan forskelligeafværgeforanstaltninger sættes i værk,herunder arkæologiske forundersøg-elser, yderligere undersøgelser afregistrerede affaldsdepoter samtgeotekniske undersøgelser, bl.a. iGudenådalen.

I anlægsfasen kan der udarbejdes enmiljøledelsesplan til entreprenøren,som løbende udpeger konkrete miljø-hensyn. Desuden kan alle genanven-delige materialer udnyttes, drænvandopsamles, støj- og luftforurening be-grænses, og der stilles krav, herundertil støj, for det anvendte materiel.Arbejdsbæltets bredde kan desudenreduceres så vidt muligt ved følsom-me passager.

I driftsfasen kan kompenserende for-anstaltninger bestå i plantning af skovet andet sted på mindst samme areal,som det der fældes. Desuden kan deranlægges strategisk beplantning til atafværge visuelle gener. Endelig kander med fordel placeres redekasserfor tårnfalke i visse af masterne.

En VVM-redegørelse indeholder devæsentligste alternativer til projektet,som har været undersøgt.

I VVM-processen har der væretundersøgt forskellige alternative linie-føringer for et 400 kV-højspændings-anlæg (Alternativ A, B, C, E, F og G,en ændret linieføring ved Trige samten vestjysk forbindelse) mellem Aal-borg og Århus. Der er udarbejdetsupplerende tillæg til VVM-redegø-relsen for alternativ C i NordjyllandsAmt, se dette.

Desuden har forskellige løsningsfor-slag været undersøgt, herunder kabel-lægning af hele strækningen, søkablerog 150 kV løsninger. Formålet meddenne vurdering er at se på løsninger,der kunne være mere skånsomme formiljøet og samtidig etablere en robustløsning både til den daglige drift ogtil fremtidens behov for transport afel. Ingen af de nævnte løsningsfor-slag vurderes som brugbare af Ener-gistyrelsen

Valg af linieføring

På baggrund af en sammenlignendevurdering af de forskellige liniefø-ringsforslag blev alternativ D, Vest-himmerland - Katbjerg valgt ud af deto amter til videre bearbejdning. For-slagene vurderes samlet for bedst attilgodese:

• eltekniske interesser

• landskabelige interesser

• miljømæssige interesser

Der er herunder specielt fokuseret på:

• mulighed for genbrug af eksiste-rende lednings tracéer

• regionale og nationale/internationalebeskyttelses interesser

• muligheder for saneringer af eksi-sterende ledninger

Alternativerne A og B er blevet fra-valgt bl.a. på grund af nærhed til by-område samt forløb gennem uberørtlandskab.

Motorvejs-alternativerne (AlternativE og F) er fravalgt bl.a. på grund afmanglende genbrug af eksisterendetraceér samt parallelføring medmotorvej, hvilket er landskabeligtuheldigt.

Viborg-alternativerne (Alternativ G)er fravalgt bl.a. på grund af manglendegeografisk adskillelse af 400 kV-for-bindelserne, landskabelige problemerved ådale, forløb gennem uberørtlandskab og opretholdelsen af eksi-sterende ledning gennem Rold Skov,som ellers ville blive saneret væk.

De undersøgte alternativer A, B, E, Fog G er beskrevet i rapportens kapitel 7.

For alternativ C i Nordjyllands Amtforeligger supplerende tillæg tilVVM-redegørelse.

2.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER


20

21

KAPITEL 3BAGGRUND

22

23


Lov om planlægning

I henhold til lov om planlægning skalregionplanen indeholde retningslinierfor beliggenheden og udformningenaf større enkeltanlæg, der må antagesat påvirke miljøet i væsentlig grad.

Samlebekendtgørelsens reglerom VVM

Ifølge bekendtgørelse nr. 428 af 2.juni 1999 om supplerende regler imedfør af lov om planlægning(samlebekendtgørelse) skal forslag tilregionplanretningslinier for stærk-strømsluftledninger på mindst 2 kmbygget til spændinger over 100 kV,ledsages af en redegørelse, der inde-holder en særlig vurdering af anlæg-gets virkning på miljøet.

For nye ledningsstrækninger skal derudarbejdes en særlig redegørelse forledningernes indvirkning på omgiv-elserne, en VVM-redegørelse.Denne redegørelse beskriver projek-tet med særligt vægt på anlæggetspåvirkning af landskabet, men også:

• Virkninger på befolkning - herundereventuel sundhedsfare

• Påvirkning af plante- og dyreliv

• Kulturarv, herunder fortidsminder

• Øvrige påvirkninger af miljøet påkort og lang sigt.

Endelig skal der redegøres for devæsentligste undersøgte alternativer.

Naturbeskyttelsesloven

Skov- og Naturstyrelsen skal godkende400 kV-luftledninger i henhold tilNaturbeskyttelseslovens §20. Vedgodkendelsen vurderer styrelsen høj-spændingsanlæggets nærmere ud-formning og dets forhold til bl.a.landskabs- og naturinteresser.

Da disse spørgsmål også behandles iregionplantillægget, vil den efterføl-gende behandling efter naturbeskyt-telsesloven i de fleste tilfælde kunneindskrænkes til en formalitet.

Endelig skal der søges dispensation,hvis master placeres i konflikt medbeskyttede naturtyper (søer, vandløb,heder, moser, strandenge, ferskeenge, overdrev), beskyttede sten- ogjorddiger, fortidsminder eller bygge-og beskyttelseslinier.

Lov om elforsyning

Projekter til ledningsanlæg på 100 kVog derover skal godkendes af Energi-styrelsen i henhold til lov om elforsy-ning. Ved godkendelsen af de enkelteprojekter vurderer Energistyrelsenderes sammenhæng med det øvrigeelsystem, og herunder deres betydningfor forsyningssikkerhed og økonomi.

Godkendelsen vil normalt forudsætte,at projektet forinden er belyst i enplan. Energistyrelsen kan dog afgiveen forhåndsudtalelse. Styrelsen har10. september 1996 udtalt sig om 400kV- forbindelsen Vendsysselværket-Trige. Denne udtalelse er i 1999revurderet på baggrund af væsentligtændrede forudsætninger (findes i af-snit 3.3).

Elselskabet kan med hjemmel i lovom elforsyning erhverve rettighederover fast ejendom ved aftale med deberørte lodsejere eller om nødvendigtved ekspropriation.

Stærkstrømsbekendtgørelsen

Stærkstrømsbekendtgørelsen inde-holder bestemmelser om de sikker-hedsmæssige forhold i forbindelsemed højspændingsledninger.

Erstatninger

I 1994 er der indgået aftale mellemDansk Familielandbrug, De DanskeLandboforeninger, Dansk Erhvervs-jordbrug og Danske Elværkers For-ening om standardiserede principperog takster for erstatninger for elanlæg,der anbringes på eller i landbrugs-jord. Af aftalen fremgår bl.a., at derydes erstatning i forbindelse medetablering af luftledninger, skader påjordens struktur og afgrøder samtmidlertidige skader og øvrige ulemper.

Placeres en 400 kV-luftledning nær-mere end 50 m til et stuehus, tilbyderelselskabet at købe hele ejendommen.

Ønsker ejeren ikke at sælge, ydes istedet en erstatning på 30% af boligenshandelsværdi. Placeres ledningenmellem 50 og 80 m fra stuehuset,ydes en erstatning på mellem 24% og6% af ejendommens handelsværdi.Tilsvarende princip og afstandskriteriergør sig gældende ved placering nærdriftsbygninger. For 400 kV-ledningerydes i 1999 mellem 21.904 og109.522 kr., alt efter afstand fra luft-ledningsanlæggets midte til drifts-bygning. Alle beløb er engangsbeløbi 1999-priser og bliver årligt reguleret.

Ved opstilling af master ydes erstat-ning afhængigt af mastetype. Derydes også erstatning for et deklarati-onsareal under luftledninger med etbeløb svarende til 50% af jordensgrundværdi ved sidste offentligevurdering. For ét-benede 400 kV-stålmaster gives en engangserstatningpå:

• Bæremast med knækvinkelindtil 5°: 21.904 kr.

• Knækmast op til 20°:27.381 kr.

• Knækmast mere end 20°:38.333 kr.

Endelig udbetales erstatning for skaderpå jordens struktur ved anlægs-, repa-rations- eller tilsynsopgaver, ligesomder ydes erstatning for skadede af-grøder.

For uddybende beskrivelse og taksterhenvises til pjecen „Elanlæg på land-brugsjord“, udgivet i 1999 af DanskFamilielandbrug, De Danske Land-boforeninger og Danske ElværkersForening.

3.1 LOVGRUNDLAG

24


Landsdækkendeprincipper forhøjspændingsledninger

I 1995 godkendte Boligministeren ogMiljø- og Energiministeren et notatom principperne, som Danske Elvær-kers Forening, Boligministeriet ogAmtsrådsforeningen har tiltrådt.Principperne forudsættes lagt tilgrund for amternes regionplanlægning.

De landsdækkende principper skal ihvert amt udmøntes i en samlet,langsigtet plan for højspændingsnettet,der udarbejdes i et samarbejde mel-lem elselskaberne og amtsrådet.

Helhedsplanlægning

Der er givet udtryk for enighed om,at elselskaberne i samarbejde med deregionale myndigheder bør tilrette-lægge en samlet langsigtet planlæg-ning med en nærmere prioritering afændringerne i det eksisterende net ogaf den kommende udbygning medhenblik på at nedbringe generne fraluftledningerne mest muligt.

Følgende principper bør dannegrundlag for denne prioritering:

Reduktion af luftledninger: Der skaltilstræbes en reduktion af det samledeluftledningsnet over 100 kV. Nye400- og 150/132 kV-anlæg planlæggesunder hensyn hertil.

400 kV: 400 kV-ledningsanlæg kannormalt fremføres som luftledninger.Det bør dog i særlige tilfælde overvejesat kabellægge 400 kV-ledninger overkortere stræk, f.eks. i forbindelsemed indfødning til større byer, ellerhvor en luftledning vil få væsentligekonsekvenser for nationale naturinte-resser, og der ikke findes acceptablealternative ledningsføringer.

150 kV: 150/132 kV-ledningsanlægkan etableres som luftledninger, hvordet kan ske uden væsentlige konse-kvenser i forhold til bymæssigbebyggelse eller væsentlige naturin-teresser, eksempelvis som kombineret400/150 kV-luftledning.

I forbindelse med reduktion af luft-ledningsnettet tilstræbes det at fjerneeller kabellægge eksisterende 150/132 kV-luftledninger, hvor ledningerneer uhensigtsmæssige i forhold til by-mæssig bebyggelse eller væsentligenaturinteresser.

60 kV: Nye ledningsanlæg under 100kV kabellægges.

Eksisterende 60/50 kV-anlæg kabel-lægges, når ledningerne er uheldigei forhold til bymæssige bebyggelseeller væsentlige naturinteresser.

Ved større saneringsarbejder behandleseksisterende ledningsanlæg på ligefod med nyanlæg. Dermed menes, ateksisterende ledningsanlæg ikke skalkunne få forlænget deres levetid i detuendelige men betragtes som nyanlægved større renoveringsarbejder.

Jævnstrøm: Jævnstrøms-forbindelsersøges (både ved større renovering ognyanlæg) altid lagt i jorden.

Miljøhensyn ved placering afluftledninger

Ved placering af luftledninger må derforetages en konkret vurdering, hvorider indgår dels en afvejning af for-syningssikkerhed og økonomi ogdels en sammenvejning af de forskel-lige miljøinteresser m.v. i forhold tilalternative muligheder og de dermedforbundne udgifter. Princippernefremgår af den statslige udmelding tilregionplanrevision 2001.

Luftledninger bør først og fremmestundgås

• i tættere bebyggede områder

• i fredede områder

• i særligt værdifulde landskaber

• i områder omfattet af naturbeskyt-telseslovens strandbeskyttelseslinie

• omkring fortidsminder og kirker

• i de internationale beskyttelsesom-råder (EF-fuglebeskyttelsesområder,EF-habitatområder og Ramsar-områder)

Herudover bør luftledninger så vidtmuligt undgås

• i værdifulde landskaber

• i skove

• i potentielle naturgenopretnings-områder

• i områder omfattet af naturbeskyt-telseslovens generelle beskyttelses-bestemmelser

• i landskaber, der er uberørte aftekniske anlæg

Indarbejdelse af principperne

Principperne er indarbejdet i: Eltra’sKabelhandlingsplan 1995, Eltra’sNetplan 1999. Energistyrelsensstrukturrapport 1999.

3.2 HØJSPÆNDINGSNETTET

25


Højspændingsforbindel-ser i Nordjyllands AmtsRegionplan 1997I regionplanen for Nordjyllands Amter der reservationer til ledningsanlægpå 150 kV og derover.Heri indgår alternative linieføringerfor 400 kV-forbindelsen mellemAalborg og Århus.

Siden 1980 har regionplanen reserveretlinien fra Østhavnen i Aalborg, gennemådalen mod syd, forbi Vårst og Tern-drup, med krydsning af MariagerFjord ved Assens. Ligeledes er derreserveret en linie mellem Tinghøj-stationen nord for Valsgaard ogMosbækstationen vest for Haverslev.

Ved vedtagelse af regionplanen i 1997blev de øvrige behandlede alternativer

Højspændingsnettet i NordjyllandsAmts regionplan ’97.

optaget i regionplanen som „400 kV-linieføringer, der undersøges“.

På nuværende tidspunkt forventesreservationen mellem Hjørring ogFrederikshavn ikke udnyttet og der-for eventuelt ophævet ved næsterevision eller i forbindelse med denforestående saneringsplanlægning.

26


Retningslinier

Ifølge planens retningslinie 1.11.4,gælder følgende:

• Højspændingsforbindelser på 60 kVog derunder skal normalt udføressom jordkabler.

• Højspændingsforbindelser på150 kV skal så vidt muligt udformessom jordkabler. For disse højspæn-dingsforbindelser skal der dogforetages en afvejning af økono-miske konsekvenser af projektetsom helhed i forhold til gevinsterfor landskab og beboelse, før dertræffes af gørelse om luftledningeller jordkabler.

• Højspændingsforbindelser på400 kV skal normalt udføres somluftledninger.

• Højspændingsforbindelser, deretableres til jævnstrøm, skal udføressom jordkabler.

Saneringsplanlægning

Nordjyllands Amt har endnu ikkelavet en plan for sanering af høj-spændingsnettet, idet dette i betydeliggrad afhænger af løsningen omkring400 kV-forbindelsen. Der kan doghenvises til notatet ”400 kV-høj-spændingsanlæg. Saneringer om-kring Aalborg.

Vurdering af forslag til linieføring”fra juli 1999, som vurderer de land-skabelige, miljømæssige og eltekniskeaspekter ved forskellige alternativerved Aalborg.

Det væsentligste enkeltståendesaneringspotentiale ligger syd forLimfjorden omkring Aalborg. Derud-over forventes det bl.a., at forbindel-serne gennem regionale naturområderi Himmerland og ved Vejlerne kommertil at indgå i denne planlægning, lige-som Sverigesforbindelsen over Læsø.

27


Højspændingsnettet iRegionplan 1997 forÅrhus AmtI regionplanen for Århus Amt er derreservationer til ledningsanlæg på150 kV og derover. Heri indgår alter-native linieføringer for 400 kV-for-bindelsen mellem Aalborg og Århus.

Siden 1980 har regionplanen reserveretlinien fra Assens over Hornbæk vedRanders til Trige. Derudover gælderet forslag til regionplantillæg fra1992, som reserverer en linieføring,

der krydser Mariager Fjord ved Kat-bjerg i stedet for ved Assens.

Retningslinier

Ifølge retningslinie 6.4, stk. 2, gælderfølgende:„Der reserveres areal tilen 400 kV-højspændingsledning,

Vendsysselværket-Trige,- en 400 kV-højspændingsledning,

Vejen-Tjele, ogen 400 kV-højspændingsledning,

Trige-Tjelefor så vidt angår de dele af stræknin-gerne, som ligger i Århus Amt.

Det forudsættes, at de nye ledninger iprincippet udnytter samme tracé somde eksisterende ledninger på de trestrækninger, og at de eksisterendemaster fjernes“.

Arealreservationerne er foreløbige.Før anlæggene kan realiseres, skalder udarbejdes tillæg til regionplanenog VVM-redegørelser, herunder medundersøgelse af alternativer.

Højspændingsnettet i Århus Amtsregionplan ’97.

28


Saneringsplanlægning

Amtsrådet har i 1997 med elselskaberneaftalt en principplan for sanering afdet eksisterende luftledningsnet.Ledningsstrækningerne fremgår afkortet. Planen er en opfølgning ogkonkretisering af principper, som el-selskaberne på landsplan har aftaltmed Miljø- og Energiministeriet.

Planen indebærer- at der etableres nye 150 kV-lednin-

ger med en samlet længde påca. 34 km,

- at der demonteres 150 kV-ledningermed en samlet længde på ca.62 km,

- at der demonteres 60 kV-ledningermed en samlet længde på ca.307 km.

Regionplanen indeholder derudoverde ovenfor nævnte foreløbige arealreservationer til 3 nye 400 kV-ledninger,som alle forudsættes gennemført vedombygning af eksisterende 150 kV-eller 400 kV-ledninger, så der til sintid demonteres ledninger (masterækker)af en tilsvarende længde.

EltrasnetudviklingsplanerMed oprettelsen af Eltra pr 1. januar1998 blev produktion og transmissionadskilt. Den tilsvarende opdelings-proces er på vej i de regionale selskaber,hvorefter samarbejdet mellem Eltraog 150 kV-netselskaberne er reguleretaf samarbejdsaftaler.

I følge „Retningslinier for systeman-svaret i det jysk-fynske område“ ud-arbejder Eltra årligt en netplan, derforelægges Energistyrelsen. Netplan2000 behandler en række emner, derhar betydning for system- og forsy-ningssikkerheden, åbning af elmar-kedet og implementeringen af EU’smarkedsdirektiv senest 1999.

Formålet med Eltras Netplan er fort-sat at sikre et fleksibelt 400 kV- og150 kV-transmissionsnet under hen-syntagen til langsigtede mål, så stra-tegiske og geografiske forudsætninger

udnyttes bedst muligt. Det betyder, atudbygningen af 400 kV-nettet fort-sættes, så der opnås den nødvendigedriftsikkerhed og en økonomisk opti-mal udbygning.

Rammerne for Eltras systemansvarligevirksomhed er lov om elforsyning,Lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli1996, der fastlægger et overordnetneutralt systemansvar placeret hosEltra for den vestlige del af Danmark.150 kV-nettene stilles ifølge loven tilrådighed for den systemansvarligevirksomhed.

I 1995 blev der udarbejdet en „Hand-lingsplan for kabel/luftledning“ (EL-SAM 1995). Planen er baseret påMiljø- og Energiministeriets „Prin-cipper for etablering og sanering afhøjspændingsanlæg“ og medfører enplanlægning, hvor 400 kV-nettet for-ventes færdigbygget i år 2010-2015.

Et sammenhængende 400 kV-ringneter en af forudsætningerne i Hand-lingsplanen for de omfattende sane-ringer, herunder skrotninger af visse,gamle 150 kV-ledninger. En overord-net netstruktur er nødvendig for atsikre, at der bygges færrest muligeledninger

Den overordnede struktur er revidereti 1995 og 1998. Senest har Energi-styrelsen udgivet “Analyser af denlangsigtede netstruktur for eltrans-missionsnettet” fra januar 1999.

Handlingsplanen medfører, at 400kV- og 150 kV-transmissionsnettetbygges som kombinerede luftledningermed 400 kV og 150 kV ophængt påde samme masterækker.

Bygningen af 400 kV-højspændings-ledningen mellem Vendsysselværketog Trige skaber dette 400 kV ringnetog er et led i en modernisering, hvortransporterne flyttes fra 150kV til400 kV.

Det samlede 400 kV- og 150 kV-transmissionsnet forbliver et monopol,som ejes af elforbrugerne, selv om

elmarkedet åbnes, og der bliver kon-kurrence på produktionssiden.

En vigtig rolle for transmissionsnet-tet er at medvirke til opfyldelse afdansk miljø- og energipolitik. Nettetsmiljørolle har allerede i en årrækkeværet central for indpasning af destore mængder decentral kraftvarmeog vind, der allerede er i elsystemet.

Transmissionsnettet i Jylland-Fynbestår af et samkørende 400 kV- og150 kV-vekselsstrømsnet med tilhø-rende forbindelser til naboområderne.Netstrukturen er overvejende baseretpå luftledninger og har været underopbygning siden 1950‘erne.

Som en overordnet strategi blev det inetudvidelsesplan 1992 lagt fast, atder skal ske en optimal udnyttelse afde eksisterende tracéer til flersystems-ledninger ved ombygning og restruk-turering. Der vælges altid den maksi-male overføringskapacitet på luftled-ninger, 772 mm2 duplex for 400 kVog 772 mm2 simplex for 150 kV.Dette skal ses som en fleksibilitet ogen rimelig fremtidssikring.

Et fleksibelt net giver mulighed forsaneringer, en bedre lastfordeling afproduktionen og dermed også enmulighed for at reducere CO

2-udled-

ningen. Også en reduktion af nettabvil i miljømæssig sammenhæng væreinteressant. Her har både 400 kV-ud-bygningen og den øgede decentraleproduktion betydning.

Ved bygning af netanlæg, som jo harlang levetid, er fleksibilitet, effektivi-tet og fremtidssikring vigtige ele-menter. Den langsigtede netstrukturskal være robust og kunne tilfredsstil-le meget forskellige transportbehov.Der er således en række forhold, derhar betydning for den langsigtedenetstruktur, herunder hensyn til bundenelproduktion, integration af storemængder uforudsigelig havmølle-effekt, behov for kortslutningseffekt,behov for renovering m.v.

29


Eltras netplan 2000.

30


Belastningscentrene/knudepunkternepå den manglende del af den østjyskeringforbindelse er 400/150 kV- trans-formerstationerne ved Vendsyssel-værket, Ferslev og Trige samt deunderliggende 150/60 kV-transfor-merstationer i Aalborg-området ogved Tinghøj, Hornbæk og Mosbæk.

Der kan gennemføres en række re-struktureringer af 400 kV- og 150 kV-

nettet ved anvendelse af de kombine-rede luftledninger. Det sker i taktmed færdiggørelsen af 400 kV-nettet,så det restrukturerede net også er detfærdigbyggede vekselsstrømsbasisnet.(se figuren med Eltras Netplan på for-rige side).

Når fleksibiliteten er sikret ved luft-ledningerne, kan udbygningsbehovetpå det lange sigt enten fastholdes

som kombineret fremføring, ellerman kan vælge at „lade systemetvokse“ og dermed øge overførings-evnen ved at anvende begge systemerpå 400 kV-tosystemsmasterne til 400kV. Dette må så ske ved, at 150 kV-systemer kabellægges.

Netdimensioneringskriterierne vilblive videreudviklet, så de tager hen-syn til markedets ændrede behov.

31


Amterne har anmodet Energistyrelsenredegøre for, om der er behov for denansøgte ledning. Det følgende erEnergistyrelsens vurdering af dettebehov fra september 1999. Energi-styrelsen har desuden vurderet enrække alternativer til den ansøgteledning, der findes i afsnit 7.2.

Ændrede forudsætninger siden Energi-styrelsens udtalelse fra 1996Der er siden Energistyrelsens udtalelsefra 1996 om behovet for 400 kV for-bindelsen Vendsysselværket-Trigesket en ændring af væsentlige forud-sætninger. Energistyrelsen foretagerløbende justeringer af prognoser ogforventninger, således at beslutnings-grundlaget indeholder de nyeste for-udsætninger omkring blandt andetforbrug og produktion. Energistyrel-sens prognoser udarbejdes dog kunfor hele Danmark, og derfor anvendesEltras relative stationsfordelinger tilat bestemme belastninger på de en-kelte stationer.

Elforbruget

Med den nationale energihandlings-plan Energi 2000 og Energi 21 fra1996 blev der igangsat en række be-sparelsesinitiativer. Prognoserne forelforbruget er løbende blevet justeret- dels for at afspejle de seneste ten-denser i elforbrugets udvikling, delsfor at følge de beregnede effekter afbesparelsesinitiativerne fra energi-handlingsplanerne.

I 1996 forventede Energistyrelsen så-ledes et samlet elforbrug i Danmarkpå 33,9 TWh i år 2005, mens der idag forventes et elforbrug på 34,9 TWhi år 2005.

Eltra´s prognose er ligeledes blevetrevideret, og Eltra forventer nu etlavere elforbrug end antaget i 1996 -således er det forventede forbrug iknudepunkterne i Nordjylland for år2005 blevet reduceret med ca. 20 MW.

Havvindmøller

Den første fase af havmøller på 150MW ved Læsø er nu medtaget i deberegningsforudsætninger, der liggertil grund for vurderingen af behovetfor forbindelsen. Den første havvind-møllepark ved Læsø forventes i driftår 2003. Den første havvindmølleparkved Læsø forventes tilsluttettransmissionsnettet i Vester Hassing.

I „Havmølle-handlingsplan for dedanske farvande“ fra 1997 er detsamlede realiserbare potentiale sydfor Læsø ved dybder på 0-15 m op-gjort til 2700 MW. Dertil kommersupplerende områder i det nordligeKattegat, som samlet er opgjort til3800 MW ved dybder på op til 15 m.

Energistyrelsen understreger dog, atder er tale om teoretiske betragtnin-ger, og at det realiserbare potentialesyd for Læsø tidligst kan vurderes,når der foreligger erfaringer fra etab-leringen af det første demonstrations-projekt.

Kraftværker i Nordjylland

For de centrale kraftværksenhederindgår Aalborgværket på 269 MWikke længere i forudsætningerne, daværket udgår af driftsdisponeringenpr. 1. juli 1999.

Kraftværksenhederne på Vendsyssel-værkets blok 2 og 3 forventes at havesidste driftsår i henholdsvis år 2006og år 2023. Sidste driftsår er dog kunvejledende, og det forventes, at mar-kedsforholdene og CO

2- kvoter vil få

stor indflydelse på Vendsysselværketblok 2´s fremtid. Blokken, der har eneffekt på 300 MW, er i dag sat i lang-tidsreserve, og blokkens fremtid eruvis. Der kan således blive tale omen fremskyndet skrotning eller leve-tidsforlængelse af blokken. En eventuelskrotning af blokken skal godkendesaf Energistyrelsen.

Vendsysselværkets blok 2 indgår der-med ikke i nærværende beregningeraf behovet for ledningen.

Landbaserede vindmøller

Tilgangen af vindmøller i Danmarkhar oversteget de oprindelige for-ventninger i forhold til Energi 21,hvor der forventedes en landbaseretvindmøllekapacitet på ca. 772 MW i1998. Med udgangen af 1998 var deropstillet i alt 1443 MW i hele Danmark.

Eltra forventede i 1996 en vindmøl-lekapacitet i Nordjylland på 174 MWi år 2000, hvor Eltra i det nyesteplangrundlag forventer 280 MW i år2000.

Kraftvarme

Tilgangen af kraftvarme i Danmarkhar ligeledes oversteget forventningernefra behovsvurderingen i 1996. Eltraforventede dengang en decentralkraftvarmekapacitet i Nordjylland på146 MW i år 2000, hvor Eltra i detnyeste plangrundlag forventer 341MW i år 2000.

Udlandsforbindelser

Med liberaliseringen af elmarkedetog den store udbygning med kraft-varmebunden elkapacitet samt vind-kraft, har tilgængeligheden og rådig-heden af udlandsforbindelserne fåetstørre vægt for det samlede behov iforhold til 1996.

Konti-Skan-jævnstrømsforbindelser-ne fra Vester Hassing til Sverigebestår af en pol fra 1965 med en ka-pacitet på 270 MW, som er tilsluttet150 kV nettet, samt en pol fra 1988med en kapacitet på 360 MW, som ertilsluttet 400 kV nettet.

3.3 BEHOVET FOR LEDNINGEN

32


Udlandsforbindelserne indgår medreduceret effekt som en del af grund-balancen. Grundbalancen anvendessom udgangspunkt for beregningerneaf hensyn til forsyningssikkerheden,kriterium C (forklaring af kriterier, seneden for).

Tilgængeligheden af udlandsforbind-elserne undersøges i forbindelse medberegningerne i henhold til kriteriumA, som beskriver rådigheden af pro-duktionskapaciteten (forklaring afkriterier, se neden for).

Dimensionering afhøjspændingsnettetDet overordnede transmissionsnetskal sikre en ensartet og høj forsynings-sikkerhed i Danmark. Endvidere skaltransmissionsnettet sikre en effektivadgang til produktionsapparatet samtgive mulighed for at kunne håndtereeloverløbssituationer - situationerhvor der på kraftvarme og vindkraft-anlæggene produceres for meget el -på en hensigtsmæssig måde.

Denne nødvendige forsyningssikker-hed sikres af Eltra og transmissions-selskaberne ved at dimensioneretransmissionsnettet efter et sæt kriterier.

Kriterierne skal således sikre, attransmissionsnettet gøres robust ogfleksibelt over for mulige uheld ogfejlsituationer.

I forbindelse med behovsvurderingenfor 400 kV-forbindelsen anvendes tonetdimensioneringskriterier for hen-holdsvis tilgængelighed af produktions-apparatet og forsyningssikkerhed.

Kriterium C forforsyningssikkerhed

Til belysning af nettets styrke overfor fejlsituationer har hhv. Eltra ogEnergi-styrelsen udført analyser og be-regninger af en række driftssituationeri henhold til Eltra´s dimensionerings-kriterie C. Ifølge kriteriet skal forsy-ningen til elforbrugerne kunne opret-holdes blandt andet ved mangel af enledning og to kraftværksblokke.

Kriterium C er udbygningsbestem-mende og fastslår behov af hensyn tilforsyningssikkerheden.

Kriterium A fortilgængelighed af produktionen

Under rimeligt tænkelige driftsforholdskal produktionsapparat og udlands-forbindelser kunne udnyttes medmangel af en netkomponent. Til be-lysning af disse forhold har hhv.Eltra og Energistyrelsen udført ana-lyser og beregninger af en rækkedriftsituationer i henhold til Eltra´sdimensioneringskriterie A.

Kriteriet er i de fleste situationerudbygningsbestemmende og givermulighed for at vurdere, i hvilkenudstrækning elnettet er en barrierefor udnyttelsen af produktionsapparatet.Hermed er det muligt ud fra en øko-nomisk og miljømæssig betragtningat vurdere, om de eventuelle be-grænsninger er acceptable for detsamlede system.

Ved kriterium A beregningerne op-stilles en række forskellige produkti-ons-alternativer for en region, hvoref-ter der gennemføres beregningsrækker,hvor alle netkomponenter bliver tagetud en ad gangen.

Decentral produktioni beregningerne

Decentral produktion håndteres sær-skilt i beregningerne på grund afværkernes varmebundne produktionsamt egenskaber i fejlsituationer. Så-ledes skal forsyningen i kriteriesitua-tionerne kunne opretholdes vedmangler og reduceret produktion påde decentrale kraftvarmeværker.

På baggrund af en række driftsstati-stikker, har Eltra fastsat en generelberegningsteknisk rådighed for de-centrale værker. Rådigheden fastsættestil 50% i sommerperioden og 75% ivinterperioden.

Tabellen opsummerer udviklingen i for-udsætningerne for elsystemet i Nordjyl-land. Oplysningerne stammer fra data-grundlaget for Eltras netplaner fra1994, 1996 og 1997 (NUP), hvor prog-noserne til den kommende Netplan2000 desuden er gengivet.

1) Inklusive levetidsforlængede anlæg,men eksklusive anlæg i langtidsreserve.

33


0-alternativet - ellerbehovet for ledningenVurderingen af behovet for en høj-spændingsforbindelse bygger på enrække beregninger efter kriterium Cog kriterium A, som begge er beskre-vet i foregående afsnit om dimensio-neringskriterier.

Energistyrelsen har udvalgt tre bereg-ningseksempler af en større bereg-ningsserie, som vurderes at værerepræsentative for behovsvurderingen.Beregningerne er uden produktion påÅlborgværket og Vendsysselværketsblok 2.

Forudsætningerne med hensyn tilproduktion og forbrug for disse treberegningseksempler, fremgår afovenstående tabel.

Forsyningssikkerhed

Beregningerne, der foretages i hen-hold til kriterium C, er alle foretageti sommerperioden. Sommerperiodenanvendes som dimensionerende periodei transmissionsnettet, da planlagterevisioner og vedligehold foretages idenne periode.

Beregningerne - der anvendes til atklarlægge forsyningssikkerhedsmæs-sige forhold i transmissionsnettet -viser en række kraftige overbelast-ninger i 150 kV-nettet samt 400/150kV-transformatorer. Overbelastnin-gerne forekommer hyppigst i 150kV-nettet, specifikt i området mellemVendsysselværket og Ferslev, mellem

Vendsysselværket og Hvorupgårdsamt Ådalen og Mosbæk. Overbelast-ningernes placering og omfang gørdem kritiske i forhold til forsynings-sikkerheden. Det er ikke muligt påforhånd at udpege de områder, der ien driftsituation med overbelastningerville blive berørt med udkobling afforbrugere til følge.

Energistyrelsen og Eltra har udvalgten kriterium C situation, som vurderesat være repræsentativ for en udfalds-situation. Beregningen er foretagetfor år 2005, og den bygger på elfor-brugsprognosen i det oprindeligeEnergi 21 planforløb. Beregningenviser belastninger på op til 131% afeksisterende netkomponenter, hvilketer uacceptabelt, da dette vil udløseudkoblinger af et større antal forbru-gere i regionen.

Energistyrelsen har derudover gen-nemført vurderinger på basis af sene-ste elprognose, og disse vurderingerændrer kun ubetydeligt på overbe-last-ningerne.

400 kV forbindelsen vil effektivtfjerne alle overbelastninger i kriterie-situationerne og dermed sikre enacceptabel forsyningssikkerhed i re-gionen.

Begrænsninger i tilgængelighedenaf produktionen

Der er ligeledes i forbindelse medvurderingen foretaget en række be-regninger i henhold til kriterium A.Disse beregninger dækker ialt syv

Tabellen indeholder forudsætningernemed hensyn til produktion og forbrugfor tre beregningseksempler.

mulige driftskombinationer i Nord-jylland, hvor hver driftskombinationer gennemregnet med serier af en-keltvise mangler i transmissionsnettet.

Begrænsninger i tilgangen til pro-duktionsapparatet er i de fleste situa-tioner udbygningsbestemmende vedat være retningsgivende for, hvornåren forstærkning af nettet er nødvendig.Kriterium A kan enten stå alene ellersupplere et forsyningssikkerheds-mæssigt behov. Undersøgelser afdriftsøkonomi og miljøforhold vedbegrænsningen bidrager til at klar-lægge behovstidspunktet for for-stærkningen.

Beregningerne - der anvendes til atvise nettets begrænsninger i tilgæn-geligheden af produktionsapparatet -viser en række kraftige overbelast-ninger i 150 kV-nettet samt 400/150kV-transformatorer. Overbelastnin-gerne forekommer hyppigst i 150 kV-nettet, specifikt i området mellemVendsysselværket og Ferslev, mellemVendsysselværket og Hvorupgårdsamt Ådalen og Mosbæk. Driftsitua-tionerne og omfanget af overbelast-ningerne gør netbegrænsningerneuacceptable i forhold til tilgangen tilproduktionen i Nordjylland, herunderudlandsforbindelserne til Sverige.

34


Hovedforslaget for 400 kV-forbindelsen mellem Vendsysselværket og Trige medførerdels bygning af en 400 kV-luftledning med eventuel kabelkrydsning af MariagerFjord og Gudenådalen, dels en række tilknyttede om- og nybygninger.

Der skal bygges ca. 117 km 400 kV-luftledning, hvor der både er plads til 400 kV og150 kV. Prisoverslaget for 400 kV-luftledningen indeholder ombygning af eksisterende150 kV-forbindelser Smorup-Ferslev til 400 kV, hvorved den eksisterende 400 kV-ledning mellem Smorup og Ferslev kan indgå i 400 kV-forbindelsen mellem Vend-sysselværket og Trige.

Prisoverslaget for en ren 400 kV-luftledning er ca. 459 millioner kr. Hertil skaleventuelt lægges merudgifter på 87 millioner kr. for kabelløsning ved krydsning afMariager Fjord og 159 millioner kr. ved krydsning af Gudenådalen.

Priserne indeholder ikke omkostninger til felter m.v. i stationer.

Energistyrelsen og Eltra har udvalgtto mulige driftsituationer med en til-hørende fejludkobling. Beregningerneer foretaget for år 2005 og bygger påelforbrugsprognosen i det oprindeligeEnergi 21 planforløb. Beregningenviser belastninger på op til henholds-vis 188% og 135% af eksisterendenetkomponenter, hvilket indikereruacceptable begrænsninger i tilgangentil produktionen i Nordjylland.

Med etableringen af 400 kV-forbin-delsen mellem Vendsysselværket ogTrige samles de eksisterende 400 kV-forbindelser i en jysk ringforbindel-se. En ringforbindelse vil afhjælpe denetmæssige begrænsninger, der erkonstateret i henhold til kriterium A,da enhver delforbindelse i ringendels kan afbrydes for vedligeholdelse,dels undværes ved fejludkoblinger.

Konsekvensberegning af dennedsatte rådighed

Eltra har udført en række såkaldteprobabilistiske beregninger til belys-ning af driftsøkonomiske besparelserved etablering af 400 kV forbindel-sen Vendsysselværket-Trige. Beregnin-gerne består af en sandsynlighedsmo-dellering for driften af transmissions-nettet, hvor sandsynligheden for ud-fald af net og produktionsapparat erdefineret på grundlag af Eltras og El-sams rådighedsstatistikker. Den pro-babilistiske beregningsmetode giveret godt billede af nettets robusthed ogfleksibilitet ud fra en driftsøkonomiskbetragtning samt reduceret nettab.

Beregningerne er foretaget med oguden forbindelsen for hvert af årene1995-2005 og viser, at der kan opnåsdriftsbesparelser på gennemsnitligt27 mio. kr. pr. år ved etablering af400 kV-forbindelsen Vendsysselværket-Trige. Hovedparten af disse besparelseropnås i forbindelse med brændsels-besparelser i kraft af reduceret ad-gang til produktionsapparatet samtreduceret nettab.

På baggrund af disse driftsbesparelserkan forbindelsens miljøgevinst i for-hold til tidligere produktionsbe-

grænsninger opgøres. Ved etableringaf 400 kV forbindelsen Vendsyssel-værket-Trige kan der opnås en CO

2-

reduktion af størrelsesordenen60.000-70.000 tons pr. år efter 1998,hvor Vendsysselværket blok 3 er gåeti drift.

Sammenfatning

Ifølge Energistyrelsens og Eltras be-regninger er der allerede fra 1999behov for netforstærkninger i Nord-jyllands-området. Energistyrelsen harvurderet, at en 400 kV-forbindelse vilvære nødvendig for at tilgodese for-syningssikkerheden, problemernemed overbelastningerne samt ud-vekslingen af overskudsproduktioneller eloverløb - fra kraftvarme ogvindmøller - med udlandet.

Prisoverslag for det nye højspændingsanlæg400 kV Vendsysselværket-Trige

35


lokal indregulering kan indpasses iden samlede planlægning ud fra sam-fundsøkonomiske og miljømæssigekriterier. Teknologier som geotermiog varmepumper indgår allerede iEnergi 21.

Selvom visionen skulle vise sig atvære realistisk, er det et langsigtetprojekt, som vil tage år og mangeressourcer at gennemføre. Visionenløser således ikke de forsyningssik-kerhedsmæssige behov, der er her ognu for blandt andet 400 kV-forbindelsenVendsysselværket-Trige.

Energistyrelsens foreløbigevurdering af projektet

Eltra har gennem en række beregningerog analyser dokumenteret et behovfor en 400 kV-forbindelse fra Vend-sysselværket til Trige. Energistyrel-sen har ligeledes foretaget en rækkeberegninger i henhold til gældendenetdimensioneringskriterier.

På baggrund af Eltras og Energisty-relsens beregninger er det Energisty-relsens foreløbige vurdering, at deteksisterende net dels ikke er tilstræk-keligt til at sikre forsyningssikkerhedenomkring Aalborg, dels udgør en be-grænsning for udnyttelsen af Vend-sysselværkets blok 3 og samarbejds-forbindelserne til Sverige.

På det foreliggende grundlag vurderesdet, at etablering af en 400 kV- for-bindelse på strækningen fra Vendsys-selværket til Trige effektivt vil sikreforsyningssikkerheden ved at aflaste150 kV-nettet på den pågældendestrækning samt sikre bedre adgang tilKonti-Skan-forbindelsen og tilproduktionskapaciteten i Nordjyl-land, herunder de planlagte havvind-møller ved Læsø.

Ud fra en økonomisk betragtningvurderes det endvidere, at etableringaf 400 kV-forbindelsen vil medføre,at der kan opnås betydelige brænd-selsbesparelser. Brændselsbesparelsenvil endvidere medføre en betydeligCO

2-reduktion.

Undersøgelser afalternative produktions-strukturer

Analyser af den langsigtedenetstruktur fortransmissionsnettet

Senest er der i forbindelse med under-søgelserne af den langsigtede net-struktur arbejdet med tre alternativerfor udviklingen i elbelastningen ogproduktionsapparatet. Arbejdet erudført af en afbejdsgruppe underEnergistyrelsen, hvor der var delta-gelse af blandt andet elselskaberneog amtsrådsforeningen

Der er i alle tre alternativer beregnetet behov for 400 kV forbindelsen, ihenhold til gældende dimensione-ringskriterier. Behovet opstår senest iår 2005

En decentralproduktionsstruktur

Organisationen for Vedvarende Energi(OVE) og Samvirkende Energi- ogMiljøkontorer (SEK) har i publikati-onen ”Vi har energien” fra december1998, præsenteret en vision om enalternativ produktionsstruktur. OVEog SEK vurderer, at visionen sand-synligvis vil kunne realiseres uden400 kV-forbindelser. Visionensgrundidé er ønsket om at producerelokalt med blandt andet kraftvarmeog vind, samtidig med at al indregu-lering og balancering af denne energiogså foregår lokalt.

Der er flere forhold i visionen, derumiddelbart kan være problematisk iforhold til det nuværende energisy-stem og regeringens energihandlings-plan Energi 21. Dels kan det i etsystem, som visionen skitserer, væresvært at indregulere de 4000 MWhavvindmøller, som Energi 21 forud-sætter. Dels kan en markedsåbningog en elliberalisering forekommevanskelig med et system, der udeluk-kende har lokale net.

Energistyrelsen vurderer løbende,hvordan elementer som blandt andet

Der er undersøgt en række alternativertil udbygning med 400 kV-forbindelsen,se kapitel 7. Energistyrelsen vurdererpå det foreliggende grundlag, at ingenaf de undersøgte alternativer harhverken elmæssige eller driftsøkono-miske fordele, der står i rimeligt for-hold til de fordele, der kan opnåsmed etablering af 400 kV Vendsys-selværket-Trige. Energistyrelsenvurderer ligeledes på det foreliggendegrundlag, at ingen af de undersøgtealternativer kan sikre hverken dekort- eller langsigtede udvekslings-behov i transmissionsnettet. Dissebehov opstår af hensyn til udvekslin-gen af eloverløb fra kraftvarmepro-duktionen samt de planlagte hav-vindmøller i det samlede jysk/fynskeelsystem.

Energistyrelsen vurderer derforsamlet - på det foreliggende grund-lag - at der er behov for en 400 kVforbindelse mellem Vendsysselvær-ket og Trige.

36


En del af de reserverede arealer tilledninger og vindmøller ligger ilavbundsområder for at få disse til atligge lavt i terrænnet (se detailkort iafsnit 6.1 for de væsenligste natur-områder, hvor mulige VMP II-områ-derer er indtegnet).

Fredninger og beskyttede natur- ogkulturspor skal respekteres, og kul-turhistoriske interesseområder skalsøges bevaret.

Kystnærhedszonen skal som hoved-regel friholdes for bl.a. større tekniskeanlæg. Placering kræver i alle tilfældeen planlægningsmæssig eller funk-tionel begrundelse.

Selv om højspændingsledninger iskovrejsningsområder er uhensigts-mæssige, indeholder regionplanenikke retningslinier, der hindrer etab-lering af ledninger i disse.

Planlægningen og løsningsforslageneDe undersøgte løsningsmulighedergår i Nordjyllands Amt primært gen-nem jordbrugsområder, og berørerdermed kun i ringe grad naturområderog de egentlige regionale områder(natur-, jordbrugs- og råstofområder).

De udpegede naturområder berøresdog ved Lundby, Østerådalen, Guld-bæk-Svenstrup og Simested Ådal.Desuden ligger dele af motorvejs-strækningen mellem Støvring ogHaverslev i et sådant område.

De egentlige regionale interesserberøres også. Dette gælder et regionaltjordbrugsområde ved Aalborg. Der-udover berøres regionale naturom-råder omkring Lundby Mose, HjedsSø, Sønderup Ådal og dalsiderne vedMariager Fjord, samt et regionaltråstofområde ved True.

Løsningerne krydser det rekreativecykelstinet omkring Gistrup, Visse,Ferslev, Guldbæk, Suldrup, Vebbe-strup og Mariager Fjord. Desudenberøres skovrejsningsområder om-

I projektet er det så vidt muligt søgtat friholde områder, der i regionpla-nen er udpeget med henblik på atsikre landskabs-, natur-, jordbrugs-og andre interesser. Det kan dog ikkeundgås, at højspændingsanlægget vilberøre sådanne områder, som er ud-peget i Nordjyllands Amts region-plan 1997 og Århus Amts regionplan1997.

Regionplan for Nordjyllands Amt

I Nordjyllands Amt er det åbne landopdelt i regionale natur-, råstof- ogjordbrugsområder og andre natur- ogjordbrugsområder.

De regionale områder skal først ogfremmest anvendes til sikring af denhovedinteresse, der er angivet forområdet. Det betyder, at der indenfor disse områder ikke må inddragesarealer til byudvikling og tekniskeanlæg. Ved etablering af tekniskeanlæg i overensstemmelse med regi-onplanen skal de berørte interesser ividest muligt omfang respekteres.Amtsrådet vurderer, om ønsker tilplacering af tekniske anlæg bør føretil nedprioritering af den målsatteinteresse.

Inden for de regionale jordbrugs-om-råder, må der ikke planlægges for,eller etableres anlæg, der begrænsermulighederne for landbrugsdrift.Indenfor de regionale naturområder,skal naturbeskyttelse, flora og faunasamt landskaber og geologiske inte-resser sikres. I de regionale råstof-områder må der ikke etableres anlæg,der hindrer beskyttelse og udnyttelseaf råstofforekomsterne.

I de andre jordbrugs- og naturområdermed flersidig anvendelse skal andreinteresser som f.eks. byudvikling ogtekniske anlæg afvejes mod jord-brugs- og naturhensynet.

Lavbundsarealer, som rummermulighed for genskabelse af områderaf stor værdi for naturen, skal så vidtmuligt friholdes for byggeri og anlæg.

kring Visse (Kongshøj) og mellemSvenstrup, Støvring og Guldbæk.

Den nordlige løsning omkring Aal-borg berører byudviklingsinteressermellem Gug og Visse, mens den syd-lige løsning berører byudviklingsin-teresser i Ferslev som angivet i kom-muneplanen for Aalborg Kommune.Desuden berøres industriområderne iRomdrup Ådal.

Den nordlige løsning berører kom-muneplanlagte rekreative stier mellemVisse og Svenstrup og ved Gistrup.Iøvrigt berøres stier ved Ferslev,mellem Aars og Mosbæk og i ArdenKommune.

I Arden Kommune berører løsningerne2 planlagte vindmølleområder og er iNørager Kommune i konflikt med etområde i kommuneplanforslaget tilvindmølleplan.

3.4 AREALDISPOSITIONER I REGION- OGKOMMUNEPLANER

37


Udvalgte temaer fra Nordjyllands Amtsregionplan 1997.

38


Regionplan for Århus Amt

I Århus Amt er det åbne land opdelt ijordbrugsområder (herunder skove)og naturområder. Jordbrugsområdernekan kun inddrages til ikke-jordbrugs-mæssige formål, som har begrænsetbetydning for jordbruget, eller somefter en samlet vurdering af forelig-gende placeringsmuligheder, findesmest hensigtsmæssigt placeret i etjordbrugsområde.

Det skal så vidt muligt undgås at ind-drage naturområder til formål, derkan forringe naturindholdet. Lav-bundsområder, som rummer mulig-hed for at udvikle sig til områder afstor værdi for naturen, bør så vidtmuligt friholdes for byggeri og anlægherunder elledninger. Eventuelle an-læg på lavbundsarealer bør udformesunder hensyn til mulighederne for enfremtidig anden naturmæssig anven-delse af arealerne.

Til varetagelse af landskabelige hen-syn er der udpeget områder af særliglandskabelig interesse, hvor byggeriog anlægsarbejder skal placeres ogudformes under særlig hensyntagentil landskabet. Større tekniske anlægskal som udgangspunkt undgås i om-råder af særlig landskabelig interesse.

Kulturhistoriske mindesmærker ogbygninger samt andre karakteristiskekulturspor skal søges bevaret og be-skyttet.

Inden for områder af særlig geologiskinteresse skal byggeri og anlægsar-bejder, som kan sløre landskabetsdannelsesformer, så vidt muligt und-gås.

Planlægning og løsningsforslagene:Linieføringen går hovedsageligtigennem jordbrugsområder. Områdetimellem Østerkær Bæk og Kåtbæk erdesuden udpeget til skovrejsning.Naturområder gennemskæres vedkrydsning af ådale ved ØsterkærBæk, Kåtbæk, Kousted Å, SvejstrupBæk, Gudenåen, Vissing Bæk,Astrup Bæk og Spørring Å.

Linieføringen for 400 kV-ledningengår igennem områder af særlig land-skabelig interesse ved krydsning afådalene Østerkær Bæk, Gudenåen,Vissing Bæk, Astrup Bæk og SpørringÅ. Områder af særlig geologisk inte-resse berøres i Gudenådalen og om-kring Vissing Bæk.

Linieføringen går igennem muligefremtidige byvækstområder vedOver Hornbæk og Øst for Hadsten.Ved Hornbæk gennemskæres et om-råde, der i kommuneplanen er udlagttil erhvervsformål, men hvor der erdisponeret efter, at den nye 400 kV-ledning skal kunne passere.

39


Udvalgte temaer fra Århus Amts regi-onplan 1997.

40

41

KAPITEL 4TEKNISK BESKRIVELSE AF

ANLÆGGET

42

43

Et 400 kV-transmissionsanlæg brugestil transport af elektrisk energi mellemkraftværker og stationer, der kan be-stå af transformerstationer, koblings-stationer og kabelstationer. Transmis-sionsanlæg består overvejende afluftledninger ophængt på master,men kan også anlægges som jord-kabler.

I dette kapitel er der en teknisk be-skrivelse af højspændingsanlæggetAalborg - Århus, herunder anlæg,drift og skrotning, arealbehov ogressourceforbrug. Alle tekniske op-lysninger stammer fra Eltra.

4.1 OVERORDNET BESKRIVELSEDet nye højspændingsanlæg følgerpå store stræk linieføringerne foreksisterende luftledninger. Fleresteder er der dog undersøgt mindrejusteringer af linieføringen, og derovervejes kabelstrækninger syd forAalborg under Mariager Fjord ogved Gudenåen ved Randers.

Station Trige set mod sydøst framotorvejen.

Højspændingsanlægget idagI dag findes der et antal højspændings-ledninger på strækningen Aalborg -Århus, hvis drift og vedligeholdkoordineres af Eltra som det system-ansvarlige transmissionsselskab forJylland og Fyn. De eksisterendeanlæg består af 150 kV og enkelte400 kV-ledninger, se beskrivelse ogfigur på næste side.


44


Eksisterende højspændingsnet mellemAalborg og Århus, 2000.

Eksisterende anlæg

Strækning 1:Limfjorden til FerslevVed Aalborg findes der i dag 400 kV-og 150 kV- luftledninger, som går fraLimfjorden ned gennem RomdrupÅdal øst, nord om Lundby Bakker ogmod station Ferslev. I alt 14 km led-ningsanlæg.

Strækning 2:Østbenet mod Tjele: Ferslev viaStøvring til HaverslevHer står der én Donau-masterækkemed 1 x 400 kV mod Tjele. I alt 30 kmledningsanlæg.

Strækning 3:Vestbenet: Ferslev via Mosbæk tilHaverslevHer består højspændingsanlægget af2 x 150 kV-ledninger på en enkeltrække master. I alt 30 km lednings-anlæg.

Strækning 4:Haverslev til amtsgrænsenI dag er der ikke noget højspæn-dings-anlæg på denne strækning. Tilgengæld går 150 kV-højspændingsled-ninger på en enkelt masterække østfor Haverslev gennem Rold Skov ogmod Station Tinghøj. Krydsningen afMariager Fjord består i et 150 kV-anlæg på 70 m høje master. I alt 42 kmledningsanlæg.

Strækning 5:Amtsgrænsen til Hornbæk vedRandersHer er en enkelt masterække med 1 xl50 kV-system. I alt 18 km lednings-anlæg.

Strækning 6:Hornbæk til TrigeHer er en enkelt masterække med 2 x150 kV system, ialt 24 km lednings-anlæg. Over Gudenådalen vedRanders er der i dag luftledninger. Ialt 27 km ledningsanlæg.

45


Den viste mastetype (S7) har næsten samme dimension som de master, der i dag står på strækning 3 mellem Ferslev ogMosbæk, samt på strækning 5 og 6 i Århus Amt (mastetypen S6 har ikke den lille øverste travers som vist her på billedet).Masterne er til 150 kV og derfor mindre end de nye 400 kV-master.

46


Det nye anlæg

For hele strækningen Aalborg - Århusanlægges den nye 400 kV-forbindelsesom et luftledningsanlæg med ensmastetyper. Etableringen af den nyeledning foregår ved at anvende deleaf den nuværende forbindelse mellemViborg og Aalborg til Århus-forbin-delsen og erstatte/flytte Viborg-for-bindelsen i stedet. Derfor hænger deviste strækninger ikke sammen.

Beskrivelsen af forslaget er delt op i6 delstrækninger.

Strækning 1:Limfjorden til FerslevMellem Limfjorden og Ferslev arbejdesmed et antal varianter, som foruden400 kV-linien vedrører sanering af150 kV-nettet i Aalborgområdet,samt den eksisterende 400 kV-linie.Der er tale om i alt 18 km lednings-anlæg.

• Løsning 1: De to 400 kV-anlægføres på hver sin række af Donaumaster gennem Indkildedalen, om-trent som det nuværende tracé.Også 150 kV-ledningerne ophængespå masterne (kombimaster)

• Løsning 2: De to 400 kV-anlægføres sammen på én masterækkegennem Indkildedalen. De eksiste-rende 150 kV-ledninger gennemIndkildedalen og Romdrup Ådalbortsaneres.

• Løsning 4: På sigt føres de to 400 kV-anlæg sammen på én maste - rækkesyd om Lundby Bakker. Dog beva-res den nuværende 400 kV-liniegennem Indkildedalen, indtil den erudtjent. De eksisterende150 kV-ledninger gennemIndkildedalen ogRomdrup Ådal bortsaneres på sigt,men i førsteomgang ophænges de påden nye masterække syd om Lund-by Bakker.

En løsning med dobbelt masterækkesyd om Lundby Bakker (Løsning 3)har været overvejet, men er opgivet.

Strækning 2:Østbenet mod Århus: Ferslev viaStøvring til HaverslevDet nye højspændingsanlæg på 24 kmvil bestå i, at der på de eksisterendeenkeltrækkede Donaumaster ophængesdet 150 kV-system, som nedtagesgennem Rold Skov, sammen med enny 400 kV. Dette kræver en ekstratravers på masterne, som dermedbliver ca. 9 m højere, end de er i dag.

Strækning 3:Vestbenet mod Viborg: Ferslev viaØster Hornum til HaverslevMellem Ferslev og Haverslev erstrækningen på i alt 27 km. Den eksi-sterende 2 x 150-kV ledning fjernes.Den nye strækning kan fremføres på2 måder:

• 3A-vestlig linie: Den eksisterendelinieføring for 2 x 150 kV ledningenfølges med en cirka lige sålang forlægning ved Hornum Sø.

• 3B-østlig linie: En ny 400 kV-Tje-leforbindelse etableres i korridorenfor det eksisterende 2 x 150 kV-anlæg mellem Ferslev og Mosbækvia Øster Hornum, som en erstat-ning for den afbrudte forbindelseved Haverslev. Der opsættes enenkelt række Donaukombimastermed 1 x 400 kV og 2 x 150 kV.

Strækning 4:Haverslev til amtsgrænsenForslaget omfatter en 400 kV + 150 kV-luftledning i et nyt tracé fra Haverslevtil Mariager Fjord på en enkeltmasterække – i alt 22 km ledningsan-læg. Mellem Nørre True og Valsgårder der to muligheder af cirka sammelængde:

• 4A: Nordligt forslag, som går sydfor Nørre True og Stokholm.

• 4B: Sydligt forslag, som går fragrusgravsområdet ved Simestedådal mod syd og derefter mod øst.

Ved krydsningen af Mariager Fjorder der to forslag:

• Kabelløsning: En ny 400 kV-led-ning anlægges sammen med deneksisterende 150 kV-ledning somet 2,4 km langt søkabel i fjorden.Det etableres en kabelstation påhver side af fjorden. Denne løsningskal ses som en landskabeligafværgeforanstaltning.

• Luftledningsløsning: Der etableresluftledninger henover fjorden påca. 90 m høje master.

Efter krydsningen ved MariagerFjord følges eksisterende tracé tilamtsgrænsen. Den eksisterende 150kV-ledning syd for fjorden fjernes.

Strækning 5:Amtsgrænsen til RandersPå denne strækning på i alt 20 kmopstilles nye master, der bærer ét 400kV-system og ét 150 kV-system, ogde eksisterende 150 kV-master fjernes.

Linieføringen følger i store træk deneksisterende 150 kV-lednings tracé,idet der dog sker mindre justeringerpå dele af strækningen.

47


Det fremtidige højspændingsnet mellemAalborg og Århus.

Strækning 6:Randers til TrigePå denne strækning på i alt 25 kmopstilles nye kombimaster, der bærerét 400 kV-system og ét 150 kV-sy-stem. De eksisterende 150 kV-masterfjernes. På de sydligste ca. 4 km op-hænges yderligere ét 150 kV-system(Trige-Moselund) på de sammemaster.

Ved Gudenådalen er der 3 muligeløsninger:

• Forslag 1: Luftledning over ådaleni det vestlige tracé vest om Tebbe-strup Bakker.

• Forslag 2: Kabellægning af dennye 400 kV-ledning sammen medden eksisterende 150 kV-ledning idet vestlige tracé vest om Tebbe-strup Bakker. Strækningen på ca.4,5 km går fra Station Hornbæk ogtil en kabelstation vest for Tebbe-strup Bakker i skovbrynet.

• Forslag 3: Kabellægning af dennye 400 kV-ledning sammen medden eksisterende 150 kV-ledning idet eksisterende 150 kV-tracé østom Tebbestrup Bakker. Strækningenpå ca. 4,5 km går fra StationHornbæk og til en kabelstation sydfor skoven ved Tebbestrup Bakker.

Fra nord for Haslund Skov følgesden eksisterende 150 kV-ledningstracé bortset fra de sidste godt 3 kmfør indføring til Station Trige.

48


Indsløjfningen/udsløjfningen til Sta-tion Tinghøj kan foregå ved hjælp af2x150 kV-luftledning

Kabelstationer

Ved krydsningen af Mariager Fjordved hjælp af et søkabel vil der værebehov for etablering af en kabelstationpå hver side af Mariager Fjord. Stati-onen nord for fjorden ligger mellemto gårde, og kablet går derfor nedmod fjorden gennem agerland samtskovområder. Den sydlige kabelstationligger bag ved et skovområde.

Transformerstationer og værkerDet nye anlæg forbinder eksisterendetransformerstationer:

• Station Vendsysselværket - 400/150 kV-transformerstation nordfor Nordjyllandsværket.

• Ferslev - 400/150/60/20 kV-transformerstation syd for Aalborgtæt ved motorvejen. Stationensamler linieføringerne fra Aalborgog videre ned mod Tjele og Trige.

• Mosbæk - 150/60/20 kV-transfor-merstation vest for Haverslev.Indgår i det vestlige ben af liniefø-ringen mellem Ferslev og Tjele.

• Tinghøj - 150/60/20 kV-transfor-merstation nord for MariagerFjord.

• Hornbæk – 150/60/10 kV-stationved Randers.

• Trige - 400/150/60 kV transfor -merstation nordvest for Århus tætved motorvejen.

Der er ikke behov for udvidelse afeksisterende transformerstationereller for nyanlæg af stationer i for-bindelse med etablering af det nye400 kV-højspændingsanlæg mellemAalborg og Århus.

Vælges desuden kabellægning iGudenådalen ved Randers, skal derogså placeres to kabelstationer her.Nord for åen vil stationen ligge indenfor arealet af den eksisterende StationHornbæk. Syd for Gudenåen vil sta-tionen blive placeret lige ved skovenvest for Tebbestrup, hvis den østligelinieføring vælges. Hvis den vestligelinieføring vælges, vil kabelstationensyd for Gudenåen blive placeret vedliniens knækpunkt ved skoven vestfor Tebbestrup.

Kabelstation, principskitse. En kabel-station optager et areal på ca. 5000 m².I en kabelstation forbindes kablet til enluftledning eller til en transformerstation.Kabelstationen består af kabelendeaf-slutninger, luftledningsendetræk,adskillere, overspændingsledere ogkompensationsanlæg - nogle af disseelementer vil syne som to større mastersamt et antal transformatorer inden forstationsarealet. Ved kabelstationen erder desuden en mindre stationsbygning,som indeholder forskelligt udstyr tilovervågning af kablets tilstand. For atsikre adgang i forbindelse med drift,vedligeholdelse og reparation anlæggesen kørevej til kabelstationen.

4.2 STATIONER

49

Trådlængden er dermed: 117 km x 6x 1,05 = 740 km for 400kV og 188km x 3 x 1,05 = 600 km for 150 kV.(Værdien 1,05 betegner ekstra tråd,som er nedhæng).

Afstanden fra jorden til nederstetværkonstruktion (travers) er max.29 m. Der skal sikres en afstand fraledningerne til jorden på 8,3 m overterræn. Ledningerne kan spændeover 330-340 m – ved maksimalmastehøjde udnyttes dette ved f.eks.krydsninger af veje, jernbaner, vand-løb, vådområder, andre sårbare arealereller andre landskabselementer.

Master, ledere og forbrugaf materialerI anlægget indgår flere forskelligemastearter, alle af Donau-mastetypen:

• Bæremaster - findes i 4 standard-udgaver med forskellig afstand fraterrænfundamentet til nederstetravers: 20 m, 23 m, 26 m og 29 m.Den maksimale mastehøjde er ca.42 m, og masten vejer højst 18 tinkl. galvanisering.

I dette afsnit beskrives den teknik,som anvendes ved anlæg af luftled-ninger samt behovet for materialer,herunder råstoffer.

Ledningsnettet på den ca. 117 kmlange strækning fra Aalborg til Århusudføres hovedsageligt som luftled-ninger, der er ophængt på indtil 42 mhøje Donaumaster af galvaniseret stålved hjælp af ca. 4 m lange isolator-kæder med isolation af hærdet glas.

400 kV-luftledningerne, som gårover 117 km, ophænges som duplex(2x3=6 tråde), mens 150 kV-luftled-ningerne, som går over 188 km, op-hænges som simplex (1x3=3 tråde).

Masten står på et fundament afbeton armeret med stål.

Til en bæremast skal der anvendes,alt afhængig af fundamentstype:• Beton til fundament 23-60 m3

• Jern og stål til armering 2-8 t

• Konstruktionsstål ca. 18 t

• Zink til galvanisering ca. 150 kg

• Hærdet glas ca. 30 kg

• Cement (isolatorer) 1-2 kg

Luftledninger består af ledere, der eropbygget af aluminium og stål. Påstrækningen Aalborg - Århus skal deranvendes:

• ca. 740 km tråd til 400 kV-ledere

• ca. 600 km tråd til 150 kV-ledere

Dette medfører et materialeforbrug afstørrelsesordenen ca. 2600 taluminium og ca. 1000 t stål tillederne.

Materialeforbrug til masterog ledninger

• Knækmaster - er højere og bredereend bæremasten. Mastetypenanvendes der, hvor linien slår etknæk. En 20o knækmast er omkring 44 m høj og vejer 30 t. En60o knækmast er omkring 42 m højog vejer 46 t.

I gennemsnit placeres der 3 masterpr. km ledningsanlæg. Dette giver etomtrentligt masteantal for hovedfor-slaget på 350 master i alt. Ved valg afde forskellige varianter af luftled-ningsstrækninger ændres der ikkevæsentligt på masteantallet og længdenaf ledere.

Undtagelsen er ved kabellægning afudvalgte strækninger. Ved MariagerFjord spares i alt ca. 2,5 km luftled-ning, herunder en fjordkrydsning.Ved Gudenådalen spares en luftled-ningsstrækning på ca. 4,5 km.

Den endelige placering af masternekendes først ved detailprojekteringen.

Ved svæveflyvepladsen ved Aalborgog ved flyvepladsen ved Randers vilder blive sat flyafmærkning op påluftledningerne.

4.3 LUFTLEDNINGER

Trækning af luftledninger i anlægsfasen.


50


Mastetyper

Donaumasten bruges i dag af Eltrapå alle nye 400 kV-ledninger. Mastener designet af arkitekt Johan Richter,der ved designet har lagt vægt på atskabe en enkel og udramatisk mastmed hovedvægten lagt på lodrette ogvandrette linier.

Mastens totalhøjde er fra 33 m op til42 m til det øverste punkt. Højdenbestemmes i sidste ende af behovetfor at sikre ledningernes sikkerheds-afstand på 8,3 m over terræn. Pågrund af vægten og temperatursving-ninger vil ledningerne hænge i en buemellem masterne. Det nederste punkti buen skal overholde sikkerhedsaf-standen, således at landbrugsmaskineruhindret kan passere.

På lige strækninger kaldes masten enbæremast. Den er den mest alminde-lige og er forsynet med to tværarmekaldet traverser. Gittermønsteret imasten er gjort enkelt og letopfatteligt.Isolatorerne, der bærer ledningerne,hænger lodret ned og understregersåledes linierne i mastedesignet.

Mastens overflade er galvaniseret, såden som ny fremtræder med en lys,grå farve. Med tiden vil luftens ilt-ning gøre masten mørkere.

Hvor en linie knækker, anvendes dersærlige forstærkede master, knæk-master, der findes i to typer. En tilknæk på mellem 5o og 20o, og en tilknæk på mere end 20o.

20o knækmasten har to traverser sombæremasten med forstærket ophængtil isolatorerne. 60o knækmastener væsentlig kraftigere og har tretraverser og har et lidt andet design itraverser og tårn.

25,84

41,6

2

33,10

44,0

07,00

33,90

41,5

0

Donau bæremast

Donau 20° knækmast

Donau 60° knækmast

5,00

10,00

51


Nyere teknologiske fremskridt hargjort det muligt at fremstille kablernesom syntetiske PEX-kabler i stedetfor de oliefyldte kabler, der indtil forfå år siden blev anvendt. PEX-kablerer højspændingskabler, der er isoleretmed polyethylen, se figur.

To typer af 400 kV-PEX-kabler, etlandkabel og et søkabel, er relevantefor dette projekt.

Begge kabeltyper er knap 15 cm idiameter, og består i grove træk af en

rund profiltrådsopbygget kobberled-ning med aluminiumskerne (ca. 5 cmi diameter) og varierende lag af isola-tions- og beskyttelseslag på yderlige-re ca. 10 cm, som består af plastmate-rialet polyethylen.

Søkablet, som vil blive anvendt vedkrydsning med Mariager Fjord, erforstærket med aluminiumstråde forat opnå en større mekanisk styrke ogmodstandsdygtighed overfor forfiskeredskaber og mindre ankre.

Tværsnit af et landkabel og et søkabelaf typen PEX-kabler.

*Kvældpulver er et pulver, der svulmerop ved kontakt med vand. I tilfælde af,at der sker skader på kablet, vil det op-svulmende kvældpulver forhindre ind-trængning af vand.**Ekstruderet materiale betegner etplastmateriale, der påføres ved højt

4.4 JORDKABLERVed enderne af kablerne etableresZnO-overspændingsafledere til af-ledning af lynnedslag.

52


AnlægsfaseAnlæg af master og luftledninger

I anlægsfasen vil der ved hver maste-lokalitet samt på linien være behovfor et antal skurvogns-, materiel ogoplagspladser, der efter aftale medden enkelte lodsejer føres tilbage tiloprindelig tilstand efter anlægsfasen.Dette vil typisk optage et areal på ca.2000 - 3000 m². Den opgravede jordfyldes til, og overskudsjord køres bort.

Ved trådtrækningen etableres spil ogkabeltromlepladser på linien med ca.6 km afstand. Arealbehovet er i stør-relsesorden 3000 m² ekskl. køreveje.

Det permanente arealbehov for maste-lokaliteter ligger på 100 m² for 60°knækmaster, 35 m² for 20° knæk-master og 25 m² for bæremaster.

Den endelige retablering af arealerneved hver enkelt mastlokalitet udføresom muligt først efter anlægsfasen ogdermed, når al færdsel på arealerneer ophørt.

4.5 ANLÆGS-, DRIFTS- OG SKROTNINGSFASE

Placering af en Donaumast i det åbneland.

53


Anlægsperiode

Anlægsperioden forventes for heleanlægget at vare ca. 24 mdr. Anlægs-arbejdet forventes igangsat ca. 1. maj2001.

Anlæg af jordog søkabler

Ved lægning af kablerne ønskes såstore længder som muligt udlagt adgangen, da samlingen af to kabel-længder er både meget vanskelig ogkostbar. Samlingen foregår med præ-fabrikerede muffer, der er 4-5 m langeog ca. 70 cm i diameter. Mufferneskal monteres under helt rene og sterileforhold, hvilket kan være vanskeligtflere steder, f.eks. langs åbredder ogstrandkanter. Samlingen med mufferforegår i specielle containere, derhver optager et areal svarende til enalmindelig container (én til hver afde tre kabler).

Den maksimale kabellængde, somkan transporteres på land, er ca. 900 m.

Kablerne graves på land ned i ca. 2meter dybe kabelgrave og med enindbyrdes afstand på 35 cm. Alle trekabler til hver sit system kommerdermed til at fylde 1 m i bredden.

Ved kabellægning i den aktuelle situ-ation bliver kabelgravens samledebredde 14-16 m og 34-36 m underanlægsfasen (se figur).

Rundt om kablerne i kabelgravenfyldes op med sorteret sand med va-rierende kornstørrelse eventuelt tilsatlidt cement, der kan holde på fugten

og sikre en god køling af kablet.Sandet fylder ca. 0,5 m rundt omhvert kabel, og ovenpå sandet vil etadvarselsbånd af meget kraftig plastblive udlagt over hvert kabel. Denneplast advarer mod at grave videre,hvis man ved en fejl begynder at grave inærheden af kablerne. Plastikbændleter ca. 0,5-1 cm tyk og ca. 20 cm bredt.

I områder med blød bund og på stejleskrænter kan det være nødvendigt atstøbe en betonplade i bunden af ka-belgraven for at opnå et stabilt under-lag.

Ovenover jorden markeres kabelgravenmed tydelige advarselsmarkeringer,dvs. røde pæle.

Anlæg af kabel ved MariagerFjord

Kablet gennem Mariager Fjord for-ventes at blive spulet ned i bunden.Kablet tænkes placeret ca. 0,5-1,0 munder havbunden. Dette skønnes atvære tilstrækkeligt for at sikre kabletmod ankre fra mindre lystfartøjer.

Kablet etableres i hele sin udstræk-ning som et søkabel. Et søkabel erstærkere end et almindeligt landkabel,og dette er nødvendigt, da de dele afkablet, der kommer til at ligge påland, vil blive udsat for et kraftigttræk under anlægsarbejdet på grundaf den store niveauforskel. Fra kabel-stationerne skal kablet føres ca. 60 mi niveauforskel ned til fjorden ogyderligere ca. 15 m ned til de dybestesteder af fjordkrydsningen.

Der er mulighed for at etablere helekablet i ét stykke (uden muffer), dadet ved Mariager Fjord vil kunnelade sig gøre at transportere kabletmed skib. Skibe kan rumme væsent-ligt større kabellængder, end mankan transportere over land. Et skibvil kunne laste det ca. 2,5 km langekabel til fjorden, hvorfra enderne føresi land i begge sider og trækkes op tilkabelstationerne.

Et alternativ til nedspulingsteknikkenkunne være en retningsstyret under-boring af kablet gennem søbunden,hvilket skåner miljøet i højere grad.Denne teknik er undersøgt ved enanden VVM-redegørelse i forbindel-se med krydsning af Mariager Fjordved Assens med en naturgasfordeler-ledning. Her kom røret med ledningentil at ligge 10-15 m nede i fjordbunden.Ledningen trækkes med tilbage gen-nem det borede hul. Underboringkræver anlæg af arbejdspladser påbegge sider af fjorden med et areal-behov på ca. 1000-3000 m².

Ved anvendelse af retningsstyret un-derboring er man tvunget til at arbejdefra landsiden, og dermed bliver muffe-samlinger nødvendige. Disse samlin-ger kan ikke trækkes gennem deborede foringsrør. Endvidere krævesder 3 stk. underboringer pr. kabelsy-stem (50% overføringsevne), dvs. hér6 stk. for 400 kV alene.

Anlæg af jordkabel med 2 x 400 kV + 2x 150 kV-systemer. Den anlagte kabel-grav er i alt på ca. 14 m, bl. a. pågrund af kølingsforholdene.

54


Anlæg af kabel ved Gudenåen

Der kan vælges en variant med kabel-lægning ved krydsning af Gudenåenpå en 4,5 km lang strækning. Kabletetableres som et landkabel hele vejen.Under transporten til bestemmelses-stedet transporteres kablet på storetromler på lastbiler. De største tromler,det er muligt at køre med, kan maksi-malt rumme ca. 800 m kabel. Der vilderfor blive behov for, at kabellæng-derne samles med muffer.

Der er ikke p.t. udført egentlige geo-tekniske boringer i ledningens tracé –dette gøres først i en efterfølgendedetailprojektering, hvis der vælges atkabellægge ved Gudenåen. Den føl-gende geotekniske beskrivelse afanlægsteknik og bundforhold baserersig derfor på geotekniske boringerudført ved Gudenåbroen i forbindelsemed anlæg af denne. Broen ligger ca.250 m øst for ledningstracéet. Disseboringer har vist, at der underGudenåen findes op til 10 m tørv/gytje af marin, postglacial oprindelseog herunder mere end 20 m fin-mel-lemkornet sand, ligeledes af marin,postglacial oprindelse. Vandspejletskønnes at stå i terræn, dvs. kote 0,0 +0,5 m, eventuelt op til kote +1,0 mved højvande i Gudenåen. Vandspejleti områderne op til Gudenåen holdesnormalt kunstigt nede med dræn.

På grund af de bløde bundforhold iområdet omkring Gudenåen kan tometoder anvendes - enten underboring/gennempresning eller nedlægning afkablet i gravet rende.

Hvis 400 kV kablet anlægges vedunderboring/gennempresning, kandette gennemføres over en strækningpå ca. 150 á 200 m, således at Gu-denåen og digerne omkring den ikkeberøres. Samtidig undgås, at entre-prenørmaskiner skal køre i de mestbløde områder lige op til Gudenåen.

Underboringen/gennempresningenkan gennemføres ved anvendelse afretningsstyret underboring, hvor dertrækkes et rør igennem i tracéet meden passende diameter i forhold til400 kV-kablet. Når røret er placeret,trækkes 400 kV-kablet igennem røret,hvorefter mellemrummet mellemkablet og røret udfyldes med lerartenbentonit for at sikre varmeafgivelsenfra kablet til omgivelserne.

Uden for underboringen/gennempres-ningen nedlægges kablet i en gravetrende. Det er nødvendigt med tungtransport af kabeltromler. Så vidtmuligt bør der anvendes lette entre-prenørmaskiner evt. på larvebånd, dajordbunden kan være blød. Dele afområdet er dog opdyrket og er derformere robust.

Det vil være nødvendigt med midler-tidig grundvandssænkning i forbin-delse med gravearbejdet.

Efter udgravningen lægges der ca.0,5 m sand i udgravningen, hvorpå400 kV-kablet placeres og dækkesmed endnu ca. 0,5 m sand. Det kanevt. blive nødvendigt at støbe enbæreplade af jernbeton for at bærekablet. Det vil nærmere geotekniskeundersøgelser vise. Fra oversiden afsandet til terræn tilbagefyldes denopgravede tørv. Overskydende tørvkan evt. lægges ovenpå, da det for-ventes, at der kommer sætninger pågrund af gravearbejdet til ledningen.

For at forhindre for stort træk i kab-lerne på grund af sætninger, hvilketvil kræve en større kabellængde, børder for enden af underboringen/gennempresningen lægges lidt ekstrakabel evt. i form af en mindre sløjfe(lyre) eller ved at kablet, som læggesi den gravede rende, ikke lægges i enlige linie, men i en mere snoet linie.

Anlægsperioden skønnes til at vareca. 4 - 6 uger for kabellægningen un-der selve Gudenådalens vådområder.Anlægsperioden kan i relation til degeotekniske forhold placeres i en tørperiode, det vil sige indenfor tids-rummet maj - september.

55


Driftsfase

Elforsyningsanlæg skal drives ogvedligeholdes, så de opfylder bestem-melser i Stærkstrømsbekendtgørelsen.

Driften af luftledningerne foregår ien normal driftssituation ved centralnetkontrol og tilstandsovervågninghos Eltra i Skærbæk ved Fredericia.Fejl ved anlægget kan opstå ved særligevejrforhold, f.eks. lynnedslag ellerved isbelægning på lederne. I langt defleste tilfælde udkobles ledningen viarelæudstyret, før der sker overbelast-ning. Der sker yderst sjældent fejl,som kræver undersøgelse og eventuelreparation eller udskiftning, f.eks.ved nedfald af luftledninger.

Særligt ved isslag kan der opståsituationer, hvor is kan falde ned framasterne. Rammes bygningerel.lign., kan der blive tale om en er-statningssag overfor ledningsejeren.

Der foretages vedligeholdelse af an-lægget efter behov. Vedligehold kanbestå i beskæring af eventuel be-plantning under luftledningerne. Éngang om året overvåges ledningsnet-tet fra helikopter, og hvert tredje årgennemgås linieføringen til fods.Vedligeholdelses- og reparationsar-bejder på luftledninger sker i nogletilfælde under afbrydelse af strømmen.

Der skal også føres tilsyn med kabel-strækninger. For at sikre let adgangtil jordkabler samt for at undgå skaderfra buske og træers rødder holdeseventuel bevoksning under mands-højde. Det er ikke nødvendigt medkørevej til kabler, hvis disse anlæggesi Gudenådalen. Man kan klare drift,vedligehold og evt. reparationer medanlæg af en midlertidig vej ned tilkablet.

Skrotningsfase

Anlæggets levetid er ca. 40 år. Stør-stedelen af de materialer, som anlæggetbestår af, kan genanvendes. Stål ogaluminium fra master og ledningerafhændes af Eltra som skrot for senereomsmeltning og genanvendelse. Be-ton fra mastefundamenter kan depo-neres på losseplads, men der findesogså virksomheder, der knuser betonenfor genanvendelse. I dag er der ingenmetode for genanvendelse af isolato-rer, og derfor sendes det hærdedeglas til affaldsdeponering.

I forbindelse med skrotning af jord-kablerne vil der foregå anlægsarbej-der af samme omfang som i anlægs-fasen. Kablerne kan genbruges i miljø-godkendte anlæg i Danmark. Blyetafsmeltes, samtidig med de øvrigemetaller frigøres med henblik pågenbrug. Plastisolationen fjernes frametaller ved afskæring. Plasten kanfindeles (granuleres) og genbrugesligesom metallerne.

56

57

KAPITEL 5ANLÆGGETS VIRKNING PÅ

LANDSKABET

58

59


LandskabsanalyseHøjspændingsanlæg er markante ilandskabet. De er svære at skjule, ogderfor arbejdes der nøje med at placeredem, så de generer landskabet mindstmuligt.

De landskaber, der kan blive berørtaf ombyggede eller nye højspæn-dingsanlæg er først besigtiget vedgennemkørsel i bil. Grundlaget forbesigtigelsen er kort i mål 1:25.000.På kortet er indtegnet foreløbige li-nieføringer efter oplæg fra Eltra ogamterne.

Ved besigtigelsen registreres de væ-sentlige elementer i landskabet:Rumdannende elementer som skov-bryn, læhegn, skrænter og bebyggelser;orienteringspunkter som kirketårne,vindmøller og radiomaster; og tekni-ske anlæg som veje, elledninger ogjernbaner. Herefter fastlægges land-skabets hovedstrukturer.

Det åbne landskabsrum har få ele-menter, et mønster af markfelter ogfå bevoksninger, et affladet terræn oget vidt udsyn. Det lukkede land-

METODE

Landskab med liniær (ovenfor til venstre) eller med punkt-struktur (ovenfor til højre).Linieføringen skal så vidt muligt følge landskabets linier.Det er vanskeligt at føre linien gennem et landskab medpunktstruktur, da ledningernes lige linier bryder med land-skabets struktur.

skabsrum har begrænset udsyn pågrund af mange hegn, skove, lundeog gårde. Terrænet kan være fladt ellerbakket.

Under besigtigelserne tages fotografiersom støtte for hukommelsen. Regi-streringen suppleres med læsning afegnsbeskrivelser, topografiske, kul-turgeografiske og historiske værkersamt regionplaner.

På baggrund af den første gennem-gang af den samlede linieføring ud-peges delområder, der er særlig vær-difulde. Delområderne er besigtigetigen, og på det grundlag er der laveten mere detaljeret analyse.

Til slut vælges, hvilke forslag tillinieføring, der arbejdes videre med.

Placering afhøjspændingsanlægOpsætning af stationer og maste-rækker til 150 og 400 kV ledninger ilandskabet giver normalt store æste-tiske problemer. For at minimeredisse placeres og justeres anlæggeneefter følgende principper:

• Linierne søges ført i så lange ligestræk som muligt, så der forekom-mer færrest mulige knæk over 5o.Ved større knæk anvendes knæk-master, som er større og meredominerende end bæremasterne.Det tilstræbes at placere knæk-master i skel eller delvist skjult ieller ved bevoksning, hvor udsynettil dem er begrænset.

• Det er vigtigt, at masterne ikke pla-ceres, så de blokerer for oplevelsenaf vigtige landskabstræk, oriente-ringspunkter og bygværker.

• Linieføringen skal respektere kul-turhistoriske værdier som gravhøje,ruiner, kirker med videre. Moser,søer og særligt bevaringsværdigeområder og §3-områder respekteresi størst mulig omfang.

• Endelig skal der tages hensyn tilfritliggende ejendomme og by-mæssige bebyggelser. Dette hen-syn har været afgørende ved fin-justeringen af linieføringsforslageneog kan af og til være i konflikt medhensynene til landskabet.

60


FotovisualiseringFotovisualisering er en metode til atillustrere en fremtidig situation på enoptimal måde, men metoden kanikke erstatte den virkelige oplevelse.

Et fotografi kan fx ikke som detmenneskelige øje fokusere på et ob-jekt, samtidig med at det omgivendelandskab opleves. Vejret spiller lige-ledes en stor rolle for forskellen på etkonstrueret foto og virkeligheden.Med god sigtbarhed kan man på selvstore afstande se objekter, der for-svinder på et fotografi. Ved dårligsigtbarhed kan man med øjet se denærmeste elmaster, som på et foto-grafi helt forsvinder. Ved visualise-ring vil man søge, at vise det øjet serog ikke det, et fotografi vil vise.Resultatet vil give en realistisk mu-lighed for at vurdere dimensionernei et planlagt anlæg i forhold til om-givelserne.

De anvendte fotografier tages fra stederi landskabet, hvor mange menneskerfærdes, og hvorfra man oftest vil op-leve det analyserede anlæg.

Fotografierne optages med normal-objektiv svarende til den vinkel, detmenneskelige øje anvender. Fotografietindscannes på computer, og eventuelleeksisterende el-anlæg, som over-flødiggøres af det nye anlæg, fjernesfra fotoet.

På computer manipuleres konstruk-tionstegninger af de planlagte stationerog master i et CAD-tegneprogram,så de tre-dimensionale figurer fritkan vendes og drejes.

Ud fra en kortlagt linieføring og an-læggets placering i landskabet kande tegnede elementer gengives i etperspektiv, der nøje svarer til foto-grafiets. Desuden kan de tegnedeelementer skyggelægges under sammevinkel som fotografiet.

I storbakkede landskaber tilstræbes det at føre linien uden om de højest liggendesteder og ikke i og parallelt med dalsænkninger.

Ådale og vandløb krydses mest skånsomst ved at gå vinkelret over, og helst på etsmalt sted. Det gør krydsningen kortere og reducerer således de visuelle gener.Veje bør ligeledes skæres vinkelret og i god afstand fra vejkryds eller tilslutning-sanlæg/rastepladser.

Når linier passerer en skrænt, sker det bedst på det laveste sted, fx i en sidedal, ellerhvor skrænten er mindst markant. Skove og plantager bør ikke gennemskæres,men masterækken sløres betydeligt, hvis den føres gennem deres yderområder.

61


Master og stationer farves grå svarendetil farven på lidt ældre anlæg.

Til sidst færdiggøres visualiseringenved at lægge tegningen af det under-søgte anlægs forskellige elementerovenpå fotografiet.

Størrelsesforholdenes korrekthedkontrolleres til slut. Usikkerheden imetoden ligger normalt indenfor 2%til hver side og stammer typisk frausikkerhed i angivelse af fotostand-punkter, koter og kortmateriale.

De viste masteplaceringer har denkorrekte indbyrdes afstand, hvori-mod selve mastens placering er entænkt mulighed. Dvs at masternesplacering kan forskydes i linieføringensretning.

Fotografiet uden bearbejdning

El-anlæg er fjernet

Det planlagte anlæg set fra kameravinklen

Anlægget kopieret over fotografiet

62


BESKRIVELSE AF LANDSKABETLandskabets dannelseLandskabet mellem Limfjorden ogÅrhus har sit hovedpræg fra isensbevægelser og afsmeltning i sidste is-tid. Senere landhævninger har iNordjylland ændret landskabet, hvorstore tidligere lavvandede områderomkring Limfjorden og på østkystenlangs Kattegat, idag fremstår somsletter.

Omkring Aalborg er landskabet i storskala præget af sletter brudt af tidligereøer med markante overgange mellem‘øerne’ og sletten.

Syd og vest for sletterne ligger etstort moræneplateau, der er gennem-skåret af smeltevandet og nogle stederpræget af dødis. Smeltevandet harløbet mod øst og nordøst. Nord forMariager Fjord løber dalene primærtnord-syd, mens Mariager Fjord ogdalene syd for denne primært løberøst-vest. Fra Hobro løber en stortunneldal mod nordøst til Aalborg,hvor den møder Østerådalen ogLindenborg Å. Syd for denne findesden meget markante Mariager Fjord,der løber mod øst-nordøst paralleltmed den lidt mindre markante tun-neldal med Glenstrup Sø og ØsterkærBæk.

Omkring og syd for Randers er pla-teauet gennemskåret af mange ådalemed Nørreåen, Gudenåen, VissingBæk og Lilleåen som de største.Moræneplateauet mellem LindenborgÅdal (Rold Skov) og Mariager Fjorder præget af mange dødishuller, somgiver landskabet en lille skala. Der eringen retning på landskabet og terræ-net er uroligt og småkuperet.

Vest for dette moræneplateau liggeret mere roligt plateau med store mo-seområder og jævne bakker, dernordøstligst er mere uroligt med død-ishuller.

Syd for Østerkær Bæk er moræne-plateauet roligt med lange bløde bak-ker og store lavtliggende områder.Det samme gælder moræneplateauetsyd for Vissing Bæk, som sydligst erpræget af dødishuller ned mod Egå-dalen på nordsiden af Århus by.

Landskabet i dag

Landskabets dannelse præger nutidenslandskab. Ikke kun terrænet menogså bevoksning og byer er i højgrad lokaliseret ud fra istidens på-virkninger.Isen efterlod et furet land med sandog ler og andre materialer. Hvor desandede jorder var dominerende, findervi idag mange plantager, skove ogmange hegn, mens de fede lerjordehar ført til et mere åbent og kultiveretagerbrugslandskab. De sandede jorderer dominerende fra Aalborg til ca 20km nord for Randers. Syd for Ran-ders er der overvejende lerjord. Demest markante udtryk for de sandedejorder findes i Rold Skov ogområderne øst og sydøst herfor. Demest åbne landskaber findes på delerede jorder omkring Randers.

De lavtliggende sletter er uden by-mæssig bebyggelse og er ofte prægetaf mange levende hegn. De storeådale på den nordlige del af stræk-ningen har sparsom bevoksning i sel-ve dalen.

Dødislandskaberne er præget af megetsmåskov, moser, hegn samt mindrebebyggelser i en broget mosaik. Idisse landskaber er der som regel etmeget stort antal gravhøje, der gørbilledet endnu mere varieret.

De store byer Aalborg, Hobro, Randersog Århus er opstået, hvor vandet gavadgang til landet, mens mange senerebyer er vokset op i forbindelse medanlæg af jernbanen og hovedvejsnettet.

Hedeslette (sandur) Prikrækker erskematiske højdekiurver.

Marint forland dannet sidenstenalderen (6000 f.K.)

Morænelandskab fra sidste istid,overvejende lerbund.

Morænelandskab fra sidste istid,overvejende sandbund.

Randmorænelandskab

Landskab med dødisrelief

Ekstramarginalsmeltevandsfloddal

Tunneldal

Lavtliggende issø (isdæmmetsø), eller lignende søbassin.

Ledningskorridor

På hele strækningen er motorvejen,jernbanen og højspændingsledningerde største tekniske anlæg.

I nogle områder ses mange vindmøller,specielt omkring Randers, Valsgård,Haverslev og syd for Aalborg.

63


Landskabskort, mål 1:400.000

64


LINIEN I LANDSKABETEksisterende forholdDen eksisterende 150 kV-forbindelsemellem Aalborg og Århus går fraAalborg mod syd gennem Østerå-dalen til Ferslev, hvorefter den drejermod sydøst over moræneplateauet.Her løber den højt i terrænet og megetsynligt frem til den skovklædte nord-side af Lindenborg Ådal, som passeresvinkelret. Frem til Rold Skov går denherefter i jævnt bølget terræn.

Ledningen skærer gennem Rold Skovved Madum Sø, passerer tæt på Blå-kilde, hvorefter den fortsætter overStation Tinghøj til Valsgård frem tilMariager Fjord.

Mariager Fjord krydses på luftled-ninger øst for Bramslev Bakker,hvorefter den fortsætter til ØsterkærBæk, som krydses vinkelret i denvestlige mindre markante del.

Herefter fortsætter den gennem etroligt storbakket terræn, hvor den lig-ger lavt i terrænet frem til Randers.Gennem Gudenådalen løber den for-holdsvis tæt på motorvejen frem tilTebbestrup Bakker. Her fra ned overdalen med Værum Bæk, tæt forbiHaslund Skov og videre mod syd i etroligt åbent terræn frem til dalen medVissing Bæk. Dalen passeres vest omet fabriksanlæg. På dalens sydsidegår linien over et markant højdepunkt,hvor der står vindmøller.

Herefter fortsætter den gennem etroligt jævnt bølget terræn øst omHadsten til Spørring Ådal, over motor-vejen frem til Station Trige.

Den eksisterende linieføring er mestproblematisk ved og nord for MariagerFjord og ved krydsningen af RoldSkov og Lindenborg Ådal. Den liggeri store træk pænt i terrænet syd forMariager Fjord. Kun ved ØsterkærBæk, Gudenåen og Spørring Ådal erder behov for at justere linien i for-hold til landskabet og nærtliggendebebyggelse.

Ny 400 kV-ledningVed etablering af 400 kV-forbindelsenvil den eksisterende 150 kV-forbin-delse blive fjernet.

På strækning 1 mellem Limfjordenog Ferslev starter linien ved Østhavnengennem Romdrup Ådal. Herfra vilden enten blive ført nord eller sydom Lundby Bakker til Station Ferslev.Her vil den ligge i lavt terræn påstørstedelen af strækningen.

På strækning 2, østbenet mod Århus,fra Ferslev over Støvring til Haversleverstattes den eksisterende 400 kV-forbindelse til Tjele ved Viborg afforbindelsen til Århus. Masterne vilpå denne strækning blive ombyggetmed en ekstra etage, så de kan bærebåde 150 kV og 400 kV-ledninger.Masterækken følger på størstedelenaf strækningen motorvejen, hvor ter-rænet er mindst kompliceret.

På strækning 3, vestbenet mod Viborg,fra Ferslev via Øster Hornum tilHaverslev flyttes den eksisterende400 kV-forbindelse mellem Ferslevog Tjele mod vest, hvor der idag eren 2x150 kV-forbindelse mellemFerslev og Mosbæk. Hermed vil derkomme større master på strækningenog de landskabeligt følsomme områ-der ved Guldbækken, Hornum Sø ogHjeds Sø vil blive berørt. Derfor erder arbejdet med 2 forskellige løsningerpå strækningen.

På strækning 4, Haverslev til amts-grænsen vil 400 kV-forbindelsen tilTrige løbe i et nyt spor frem tilMariager Fjord. Linien går i fladt ter-ræn vest om Haverslev, gennem storejævne bakker øst om Mejlby ogkrydser motorvejen syd for Mejlby.Herefter fortsætter den mod øst gen-nem jævnt terræn til Simested Ådal,som krydses ved et større råstofom-råde. Herfra er der 2 løsninger, hvorden ene fortsætter mod øst indtil denknækker mod sydøst over Brændmo-se og gennem bakket terræn frem til

Valsgård. Den anden løsning gårmod syd fra Simested Ådal og knæk-ker nord for Finderup mod sydøstfrem mod Valsgård. Valsgård passeresi en afstand på godt 1 km, hvorefterlinien fortsætter frem til MariagerFjord.

På den sidste del af strækning 4 skal150 kV-ledningen indsløjfes til stationTinghøj. Dette vil ske nordøst forValsgård i et åbent småbakket områdeeller alternativt som en kabellægningfra en kabelstation nord for MariagerFjord.

Mariager Fjord passeres enten somkabel eller i luftledning lidt øst forden nuværende krydsning.

På strækning 5 fra amtsgrænsen tilRanders går linien syd for MariagerFjord gennem et fladt til svagt kuperetagerbrugsland til tunneldalen medØsterkær Bæk. Dalen passeres ensmule østligere end nuværende linie.Derefter følger den nye linie i storetræk den nuværende linie frem tilstation Hornbæk ved Randers.

På strækning 6 fra Randers til Trigeer der tre løsninger for passagen afGudenådalen. Enten som luftledningi en vestligere linieføring end dennuværende eller som kabel i den nu-værende eller den nye linie.

Ved Spørring ådal føres linien stiksyd nærmest motorvejen og derfragennem et åbent højtliggende plateaufrem til Station Trige, hvor den føresind på stationen parallelt med 400kV-forbindelsen fra syd.

Den nye 400 kV-linie berører land-skabeligt følsomme områder om-kring Ålborg og ved Haverslev,Guldbækken, Hornum Sø, Hjeds Sø,Mosbæk, Mejlby, Simested Ådal,Brændmose, Mariager Fjord, Øster-kær Bæk, Gudenåen, Vissing Bæk ogSpørring Ådal. Endvidere krydsesmotorvejen fem gange.

65


Linieføring, mål 1:400.000

Delområder

Eksisterende 150 kV

0 5 10 15 20 KM

Linieføringsforslag

66


55

5.1 LIMFJORDEN TIL FERSLEVLandskabetLandskabet omkring Aalborg er prægetaf højtliggende bølgende morænepla-teauer omgivet af marint forland dan-net siden istiden. Syd for Aalborg byses dette som store, brede ådale, hvorde største løber fra syd mod nord. Ivest ligger Østerådalen og i øst Rom-drup Ådal. På den nordligste del afdet marine forland, der breder siglangs Limfjorden, ligger Aalborg bypå to bakker, der ligger som øer påfladen.

Mellem de to dale ligger et højt bølg-ende moræneplateau, der afgrænsesmod nord af marint forland i Indkilde-dalen op mod Aalborg by. Indkilde-dalen går fra øst mod vest. I dalenløber Landbækken og Indkildestrøm-men. Indkildestrømmen har sit ud-spring i bakkerne syd for dalen, hvor-fra den løber mod nord ned i dalen.Den følger denne mod vest, og løberud i Østeråen.

På moræneplateauet syd for Indkilde-dalen er landskabet meget kuperet.Der er mange hegn og skov og hedeved Lundby Bakker, Dall Hede ogKongshøj, der ligger på tre højde-punkter. Nord for Nøvling er et retåbent landskab, der bølger sig nedmod dalen.

Syd for Lundby Bakker og Dall Hedeer et jordbrugsområde præget af enstor grusgrav. Længere mod syd fort-sætter moræneplateauet med mindreskove mellem store kalkbrud, grus-grave, jordbrug og vindmøller. Land-skabet er meget åbent ned mod de tostore omgivende dale, men præget afskov på de mellemliggende arealer.

Romdrup Ådal er på den del, der liggersyd for Gistrup, et storladent land-skab uberørt af tekniske anlæg. Nordfor Gistrup er dalen præget af indu-strikvarterer, højspændingsmaster oghavneanlæg. Specielt nord for lande-vejen til Egense/Hals er landskabetmeget teknisk præget. I hele dalen

markerer en gruppe vindmøller syd-øst for Lundby Bakker sig som etfikspunkt.

Romdrup ådal afgrænses mod øst afkridtøen, hvor Klarup ligger længstmod nord og småbyerne Romdrup,Lillevorde og Guddum langs bakkeø-ens vestside.

Østerådalen går gennem Aalborg by.I den nordlige del nærmest byen brederbyen sig ned i dalen og gør dennesmal. Længere mod syd er dalenbred. Dens sider er bløde. Nogle stederer siderne bebyggede og andre steder,specielt på østsiden, er der jordbrug-sområder. Motorvejen går gennemdalen og giver sammen med mangeelmaster et teknisk præg af dalen.

Det åbne landskab omkring Aalborghar stor rekreativ værdi for byen.Specielt Østerådalen og landskabetomkring Dall Hede og Lundby Bakkerer af stor interesse. Øst for Ferslev erlandskabet først og fremmest etproduktionslandskab for råstoffer,landbrug og vindenergi.

På strækningen er det prioteret, atlinien får så lange lige stræk i jævntterræn som muligt. De nordlige løs-ninger følger eksisterende linieføringer,der løber lavt gennem ådalene.De sydlige løsninger er placeret, såde løber så jævnt i terrænet sommuligt. På strækningen findes noglemarkante bakkeforløb fra LundbyBakker til Ferslev. Med så få knæksom muligt er linien placeret i rimeligafstand til de rekreative områder vedLundby Bakker og Dall Hede, vind-møller nordøst for Lundby og svæve-flyvebane beliggende midtvejs mellemFerslev og Essendrup.Linien ligger irimelig afstand fra de rekreative om-råder ved Lundby Bakker og DallHede. Der er på strækningen en delfritliggende ejendomme samt små-byerne Lundby og Sæderup hvorfralinien er lagt i størst mulig afstand.Hensyn til fredninger, herunder grav-høje, har også haft indflydelse påliniens placering.

67


55

Landskabets hovedelementer, mål 1:100.000

Romdrup ÅdalGistrup

Lundby Bakker

Indkildedalen

Kongshøj

Visse

Østerådalen

Ferslev

Motorvej E45

Byområder

Skov

Lavområder

Vindmøller

Gravhøje

Linieføringsforslag, østben

Linieføringsforslag, vestben

0 1 2 3 4 KM

68


55

Eksisterende struktur, mål 1:100.000

Linieføringer

Eksisterende forholdAalborgs elforbrug bliver i dag primærtleveret fra 150 kV-stationen i Øster-ådalen. Industriområderne i AalborgØst forsynes via stationen ved Øst-havnen.

Idag løber 400 kV-linien fra Limfjor-den til Gistrup i den østlige del afRomdrup Ådal tæt på Klarup, hvor-fra den knækker mod vest gennemIndkildedalen, videre over Kongshøj,hvor den knækker mod syd og derfrafølger Østerådalens østlige side tilFerslev.

På strækningen fra Limfjorden til 2 kmnord for Ferslev er 400 kV ophængtpå Y-master og syd for dette punkt påDonaumaster. Gennem Romdrup

Ådal og Indkildedalen er to 150 kV-systemer ophængt på én række masterparallelt med Y-masterne, som kunkan bære ét system i modsætning tilDonaumasten. De eksisterende masteri Romdrup Ådal giver hele dalen etteknisk præg ved at krydse dalen togange og lægge linien i stor afstandfra industrikvarteret syd for havnen.

Gennem Indkildedalen giver masterneen stor visuel belastning specielt iden vestlige del, hvor de går gennemkanten af Visse og op over Kongshøj,hvorfra de ses i hele Østerådalen ogIndkildedalen.

Linien gennem Østerådalen er knapså visuelt belastende. Den løber retjævnt og lavt på den østlige dalside,men giver et yderligere tekniskelement i dalen.

Den eksisterende 150 kV-ledning fraTrige har en indsløjfning til StationFerslev og fortsætter derefter tilStation Ådalen, som ligger i dalensnordlige del i et industrikvarter.

Linier for 400 kV400 kV ophænges sammen med 2 stk150 kV-forbindelser på Donaumasterfra havnen mod sydøst over RomdrupÅ, hvorefter linien knækker og løbermod sydvest parallelt med industri-kvarteret og jernbanen frem til deneksisterende 400 kV ved Indkildedalen.

Her dannes et krydspunkt, hvorefterledningen enten som forslag 1 og 2fortsætter parallelt med den eksiste-rende 400 kV gennem Indkildedalen,over Kongshøj og mod syd gennemØsterådalen frem til Ferslev.

Eller den går som forslag 4 mod syd-øst til Lundby Bakker, hvor linienknækker mod vest op over mo-ræneplateauet til Ferslev.

På længere sigt kan den eksisterendeY-masterække bortsaneres, og i denforbindelse kan 150 kV kabellægges,samtidig med at de to 400 kV-forbind-elser kan ophænges på Donaumasternesyd om (forslag 4) eller nord om(forslag 2). Dette er behandlet i etsærskilt saneringsnotat, hvoraf essen-sen er angivet på det næste opslag.

På strækning 1 fra Limfjorden tilFerslev er følgende landskabeligt føl-somme områder behandlet nærmere:

• Romdrup Ådal

• Indkildedalen

• Kongshøj

• Østerådalen

• Lundby Bakker

• Ferslev400 kV150 kV2x150 kV

69


55

Linieføring fra Limfjorden til Ferslev, mål 1:100.000

Eksisterende 400 kV

400 kV Aalborg-TrigeForslag

400 kV Aalborg-TjeleForslag

Forslag 1+2 nord

Forslag 3+4 syd

0 1 2 3 4 KM

70


55

Løsningsmuligheder for 400 kV-linieføring

Forslag 1 nordForslaget har luftledningsløsningerpå både 150 og 400 kV-niveau.

De to 400 kV-systemer fra Limfjordentil Ferslev føres på to seperate maste-rækker. I Romdrup Ådal går masterneparallelt med industrikvarteret i øst-siden af dalen, og de eksisterende Y-master erstattes på sigt af nye master.Fra Romdrup Ådal til syd for Kongs-høj benyttes de eksisterende Y-mastertil det ene 400 kV-system, hvilketmedfører at de to eksisterende 150 kV-systemer begge ophænges på den nyeDonaumast. Syd for Kongshøj erbegge masterækker Donaumaster. To150 kV-systemer på en seperat maste-række fra Aalborg Øst hænges på denanden masterække frem til StationFerslev.

Der føres et 150 kV-system fra Hånd-værkervej til Aalborg Øst i kabel ifølgesaneringsplanen.

Forslaget muliggør de foreslåedegenerelle saneringer.

AfværgeforanstaltningerFor at nedbringe belastningen i Ind-kildedalen, kan alle forbindelserkabellægges fra Gistrup til Visse ogop over Kongshøj. (løsning 1a)

Forslag 2 nordI forslaget føres de to 400 kV-systemermellem Limfjorden og Ferslev somluftledninger samlet på én masterække.For at føre to systemer på én maste-række, må de eksisterende Y-mastererstattes af Donaumaster.

Der føres to 150 kV-kabelsystemer ien sammenmasket struktur mellemAalborg Øst og Hånd- værkervej,hvilket betyder at der ikke føres nogle150 kV-ledninger syd om byen. Derføres to 150 kV-systemer i kabel fraÅdalen til Ferslev. Alle de nødvendige150 kV-forbindelser føres således ikabel.

Udover de foreslåede generelle sane-ringer muliggør dette forslag saneringaf en 150 kV-ledning mellem Ådalenog station Ferslev.

AfværgeforanstaltningerFor at nedsætte belastningen i Ind-kildedalen, kan alle forbindelserkabellægges fra Gistrup til Visse ogop over Kongshøj.(2a)

Forslag 4Forslag 2Forslag 1

Forslag 3 sydForslaget har luftledningsløsningerpå både 150 kV og 400 kV-niveau.De to 400 kV-systemer fra Ferslev tilAalborg Øst er ophængt på seperatemasterækker, med et 150 kV-systemophængt på hver.

Fra Station Ådalen til Ferslev er deto 150 kV-systemer luftledningersamlet på én masterække i den eksi-sterende linie. 150 kV-systemet fraHåndværkervej til Aalborg Øst er kabel.

Det er vurderet at være for problema-tisk at føre to parallelle masterækkergennem landskabet syd for LundbyBakker, at der ikke er arbejdet videremed forslaget.

Forslag 4 syd

Mellem Limfjorden og Ferslev vil deto 400 kV-systemer på lang sigt bliveført som luftledninger, samlet på énmasterække.

Der føres to 150 kV-kabelsystemer ien sammenmasket struktur mellemAalborg Øst og Haandværkervej,hvilket betyder at der ikke føres 150kV-ledninger syd om byen. Der føresto 150 kV-systemer i kabel fra Ferslevtil Ådalen. Alle de nødvendige 150kV-forbindelser føres således i kabel.

71


55

Udover de foreslåede generelle sane-ringer vil dette forslag medføre sa-nering af en 150 kV-ledning mellemÅdalen og station Ferslev.

Generelle saneringer

Ved alle løsninger vil den eksisterende150 kV-forbindelse fra Station Ferslevog Station Ådalen til Station Mosbækvest for Haverslev blive flyttet overpå Donaumaster sammen med 400 kV-forbindelsen til Tjele. Den går idaggennem den sydlige del af Svenstrup,tværs over Østerådalen og op gennemdennes østside til Station Ådalen.

Endvidere bortsaneres den eksisterende150 kV-masterække til Trige i forbin-delse med etableringen af 400 kV-forbindelsen mellem Ferslev og Trige.

Endelig vil masterækken med 2x150kV-forbindelser gennem Indkildedalenblive fjernet, kabellagt eller ophængtpå nye Donaumaster ved alle løsninger.

Landskabsæstetisk vurderingaf løsningerne

Nordlige løsninger

Forslag 1 er landskabeligt problematiskpga. de parallelle linieføringer overstore strækninger, og forslag 2 berø-rer (som forslag 1) områder i Indkil-dedalen, Kongshøj og byområder vedbla. Gug og Visse, hvor det er pro-blematisk at placere en linieføring.

Af de nordlige løsninger fremstårforslag 2 med afværgeforanstaltningersom den bedste løsning. Mulighedenfor omfattende saneringer samt kabel-lægning af store strækninger betyder,at områder som Indkildedalen og denindre del af Østerådalen kan friholdesfor master. Desuden vil en enkeltmasterække langs motorvejen oglangs industriområderne i AalborgØst kunne placeres uden at være tilstørre visuel gene, set fra omgivelserne.

Masterækkernes placering begrænsestil områder som i forvejen er prægetaf tekniske elementer.

Sydlige løsninger

Forslag 3 vil med sine parallellelinieføringer syd om Lundby Bakkervære landskabeligt problematisk.Forslag 4 vil på kort sigt have linie-føringer gennem både Indkildedalenog syd om Lundby Bakker. Storeområder vil blive berørt i overgangs-perioden, hvoraf nogle (især Ind-kildedalen, Kongshøj og byom-råderne ved bla. Gug og Visse) ersærligt sårbare overfor linieføringer.

Af de sydlige løsninger vil forslag 4være det mest skånsomme overforlandskabet. En enkelt linieføring vilkunne indpasses forholdsvist harmo-nisk i landskabet mellem LundbyBakker og Dall Hede. Forslaget kankombineres med omfattende sanerin-ger og friholder de grønne og rekrea-tive områder i Indkildedalen og Øste-rådalen.

Foruden forbedringerne for lokal-områderne betyder det, at ankomstenfra syd til Ålborg vil være mindrepræget af tekniske anlæg end i dag,hvor det første indtryk af byen erdomineret af motorvejen, industrienog højspændingsmasterne.

Samlet vurdering

Forslag 2 med afværgeforanstaltningerog forslag 4 skiller sig ud somlandskabligt acceptable løsninger.Ud fra en samlet landskabelig ogæstetisk vurdering mellem disse toforslag, fremstår forslag 2 med kabel-lægning, som den bedste løsning, daden ikke, som forslag 4, føres gen-nem hidtil teknisk uberørt landskab.

72


55

Romdrup ÅdalForslag 2 og 4

LandskabetLandskabet fremstår meget stort,åbent og fladt med lange kig i dalen.Længere mod syd rejser LundbyBakker sig markant over dalen. Deflade marker med enkelte træer,tværgående markskel og kanalerpræger dalen, og fortsætter forbiLindenborg Ådal. Selve åen er knapsynlig i det store landskab. Man kanover lange stræk se Ålborg by påbakkerne mod nord.

Sletten afgrænses af bakker med by-mæssig bebyggelse. Mod vest Aal-borg by og Gistrup. Mod øst af Sejl-flod Kridtø, der er nationalt geologiskinteresseområde, hvor Klarup liggeri nord og småbyerne Romdrup, Lille-vorde og Gudum langs vestsiden.

På strækningen fra Limfjorden tilGistrup er Romdrup ådal præget afindustrikvarterer, højspændings-master og havneanlæg. IndustrikvarterAalborg Øst grænser op til dalen.Her ligger også godsbanen, der løberfra industrihavnen ind i Indkildedalen.Der foreligger planer om at udvidedenne med endnu et spor og en gods-terminal i dalens nordligste ende.Sydøst for Lundby Bakker markererfem vindmøller sig som et fikspunkti hele dalen. En mindre ledning føresi dalens længderetning, ellers er densydlige del af dalen uberørt af tekniskeanlæg.

Linie for 400 kV

I den nordligste del af Romdrup Ådalløber den nye 400 kV-linie ved alleforslag langs industrikvarteret i dal-ens vestside. Den eksisterende 400kV-forbindelse vil ved en renoveringblive flyttet fra dalens østside over påenten samme masterække eller enparallel masterække.

Principskitse set mod nord.

Indkildedalen Lundby Bakker Romdrup KlarupGistrup Ålborg Industri Øst

Romdrup Ådal

Ved Indkildedalen vil linien enten gåmod vest gennem Indkildedalen (for-slag 1 og 2 nord) eller knække ogfortsætte i dalens retning mod sydøst(forslag 4 syd). Der kan på længeresigt være behov for endnu en 400 kV-masterække.

Fordele forslag 2 og 4 på sigt

• de tekniske anlæg koncentreres idalens vestlige side, hvorved øst-siden mod Klarup by friholdes.Eksisterende 400 kV bortsaneres.

• Linien giver afstand til de bynæreområder ved Klarup.

Ulemper på kort sigt

• der vil være masterækker i beggesider af dalen med et forskelligtudseende. Der vil blive en kryds-ning mellem de to 400 kV-forbindelser ved forslag 4 ud forIndkildedalen.

73


55

Linieføringer ved Romdrup Ådal, mål 1:25.000

Eksisterende 400 kV


Forslag 1 og 2 nord

Forslag 4 syd

0 0,5 1 KM

Gravhøj/Kirke,beskyttelsesområde

74


55

Foto 1 Romdrup Ådal set mod nord fraHadsundvej ved Kochs Vase. I midten sesindustrikvarteret nord for Egensevej.Henover billedet og mod højre ses deeksisterende 150 kV og 400 kV-forbindelser,der løber gennem Romdrup Ådal og indgennem Indkildedalen.

Romdrup Ådal. Eksisterende forhold og Forslag 1

75


55

Foto 1 Masterækken flyttes over i dalensvestlige side og løber parallelt medindustriområdet gennem Romdrup Ådal.Linien bliver kortere da den ikkekrydser dalen.

76


55

Foto 1 Forslag 4. På lang sigt kan alle150 kV-forbindelser kabellægges ogbegge 400 kV-forbindelser ophængespå én masterække fra Østhavnen mod

syd i dalens vestlige side langs indu-strikvarteret. Linien knækker ved Ind-kildedalen og følger Romdrup Ådalsretning til syd for Lundby Bakker.

Romdrup Ådal. Forslag 4

77


55

Foto 1 På længere sigt kan der blivebehov for en tredje 400 kV-forbindelsemellem Limfjorden og Ferslev. I det til-fælde kan der eventuelt opsættes torækker Donaumaster parallelt i dalensvestlige side.

78


55

IndkildedalenForslag 1 og 2 nord

LandskabetDet åbne landskab omkring Aalborger et stort aktiv for de omkringlig-gende bebyggelser. Indkildedalenmod syd er et landskab i stor skala iumiddelbar nærhed til byen. Dalenvirker som en naturlig afgrænsningmellem byen, det åbne land og for-stæderne.

Mod syd er dalen afgrænset afmoræneplateauets tre bakkedrag medskov og hede ved Lundby Bakker iøst og ved Visse og Kongshøj i vest.

Kongshøj markerer overgangen mel-lem Indkildedalen og Østerådalen.Den skovklædte bakke markerer sigtydeligt mod begge dalstrøg og byen.Kongshøj er et fixpunkt for hele om-rådet.

Linieføringer ved Indkildedalen, mål 1:25.000

En del store boligområder grænserop til dalen. Mod nord er Gug, SønderTranders og et mellemliggende byud-viklingsområde. Mod syd er Gistrupog Visse.

En 400 kV- og en 150 kV-masterækkeløber gennem Indkildedalen og giverden et teknisk præg. masterne udgøren visuel barriere mellem Visse ogAalborg by.

Linie for 400 kVI forslag 2 går linien i samme sporsom den eksisterende 400 kV-forbin-delse. I forslag 1 er der en række Do-naumaster parallelt med og syd fordenne.

Fordele begge forslag

• Det åbne landskab syd for LundbyBakker bliver friholdt

Eksisterende 150 kV-ledning

Forslag 1 og 2 nord

Skovrejsningsområde

0 0,5 1 KM

Ulemper forslag 1• En parallel linieføring vil i forhold

til Indkildedalens skala væreteknisk dominerende i landskabet.

• Indkildedalens og Kongshøjsrekreative værdier forringes

• Masterne vil få forskellig rytme ogde parallelle rækker dermed eturoligt udseende.

• Masterne vil være meget domine-rende i den vestlige del af dalen ogpå Kongshøj, og virke som envisuel barriere tæt på Gug ogbyudviklingsområder.

Ulemper forslag 2• De eksisterende gener fastholdes.

• De nye master er kraftigere og der-med mere dominerende.

79


55

Foto 1 Indkildedalen set mod øst, medGug mod nord og Kongshøj i centrum.De eksisterende master på Kongshøjses tydeligt i hele området. Den brededal strækker sig helt til Romdrup Ådal.

Gug Visse Gistrup Indkildedalen Kongshøj

AfværgeforanstaltningerKabellægning af alle forbindelsergennem Indkildedalen og overKongshøj vil medføre at områdetfremstår som en grøn eng udentekniske elementer på byens grænse.

80


55

Foto 2 Eksisterende forhold Indkilde-dalen set mod øst fra Visse. Gug ses tilvenstre i billedet. Masterne står mar-kant gennem Indkildedalen.

Indkildedalen. Forslag 1 og 2 nord

Foto 2 Ved forslag 1 vil Indkildedalenblive berørt af eksisterende Y-masterog en ny række af Donaumaster. Dendobbelte masterække, der vil dominerelandskabet.

Da Donaumasten ikke spænder sålangt som Y-masterne vil masternesindbyrdes rytme blive forskellig og giveet uroligt indtryk

81


55

Foto 2 Ved fjernelse af masterækkernekan Indkildedalen på lang sigt blivehelt fritaget for master, hvorved land-skabet vil fremstå som åbent engområdeuden forstyrrende tekniske elementer.

Foto 2 Ved forslag 2 vil der blive énmasterække med to 400 kV-forbindelsergennem Indkildedalen. Dalen vil værepræget af det tekniske anlæg, der delerden på midten og virker som en barrieremellem Gug og Visse-Gistrup.

82


55

Foto 3 Indkildedalen set mod vest frajernbanen i dalens nordside. Visse ogKongshøj ses til venstre. De eksisterendemaster løber gennem Visse og op overtoppen af Kongshøj, hvor de er megetmarkante i området.

Indkildedalen. Forslag 1 og 2 nord

Foto 3 Forslag 1En række Donaumaster parallelt medden eksisterende række Y-master vil giveproblemer ved passage af Visse og væredominerende i dalen og op over Kongs-høj. Masterne vil være ude af takt med

hinanden og give et uroligt indtryk.Det tekniske anlæg vil være domine-rende i den smalle del af dalen ogvirke som en visuel barriere mellemGug og Visse.

83


55

Foto 3 Hvis masterne i Indkildedalenfjernes vil landskabet igen få et natur-præg og Kongshøj vil igen markere sigsom et højdepunkt, uden dominerendehøjspændingsmaster.

Foto 3 Forslag 2En række Donaumaster vil være meredominerende end den eksisterendemasterække, da masterne er kraftigere.Den visuelle forstyrelse omkring Visseog på Kongshøj vil blive fastholdt.

84


55

ØsterådalenForslag 1 og 2 nord

LandskabetØsterådalens vidtstrakte dalstrøgknytter sig til Limfjordsområdet oghar forgreninger mod bla Rold Skov.

Dalen udgør en grøn kile helt ind tilmidtbyen, hvor den nordligste del eret naturgenopretningsområde. Kom-munen har endvidere et naturgenop-retningsprojekt under planlægningfor området syd for Indkildevej og tilFerslev. Den sydlige del af dalen erenge og agerbrug med punktvis be-voksning.

Et omfattende skovrejsningsprojekter af Aalborg kommune påbegyndtmellem Visse og Ferslev til beskyt-telse af drikkevandet.

Østerådalen afgrænses mod vest afjernbanen og mod øst af motorvejenfrem til Ferslev, hvorefter den krydserover dalen og løber i dens vestlige side.

En 400 kV-forbindelse følger motor-vejen. På de første km er forbindelsenophængt på Y master, men ca 2 kmnord for Ferslev og frem til Ferslever den ophængt på Donaumaster.

Udover 400 kV-forbindelse er adskil-lige 150 kV- og 60 kV-forbindelserført gennem dalen fra Ferslev. Motor-vejen og de mange elledninger giverdalen et teknisk præg, specielt om-kring Station Ferslev og i den nordligedel, hvor 400 kV-masterne på Kongs-høj er synlige i hele den sydlige delaf Aalborg by.

Linie for 400 kVI forslag 2 går linien i samme sporsom den eksisterende 400 kV-forbin-delse. I forslag 1 vil der være en rækkeDonaumaster parallelt med og øst fordenne. Den eksisterende dobbelte150 kV-forbindelse vil blive fjernetog istedet ophængt på de nye masterfrem til Dall Villaby, herefter føresde frem til Station Ådalen.

Linien berører ikke skovrejsnings-områderne.

Fordele begge forslag• Det åbne landskab syd for Lundby

Bakker bliver friholdt

Fordele forslag 1• Frem til Kongshøj genanvendes

den eksisterende linie.

• Elforbindelserne samles i én korri-dor, og der indrages ikke arealersom hidtil er uberørt af tekniskeanlæg.

• Der bortsaneres en del linieføringersyd for Aalborg. Især i den indredel af Østerådalen vil dette mindskeliniernes nuværende dominans iområdet, og forbedre dalens re-kreative værdi.

Ulemper forslag 1• De parallelle linieføringer vil være

markante og visuelt forstyrrende,især set fra motorvejen. Knæk-masterne langs denne strækning villigeledes være meget synlige.

• Parallelle linieføringer kræver rela-tivt stor afstand mellem masteræk-kerne og er meget arealkrævende.

Fordele forslag 2• Genanvendelse af store dele af

eksisterende tracé, hvilket med-fører at der ikke inddrages arealersom hidtil er uberørt af tekniskeanlæg.

• Med kun 400 kV-ledningerne somluftledninger vil oplevelsen aflinieføringen være mere rolig end idag, især set fra motorvejen.

• Der kan bortsaneres en del liniefø-ringer syd for Aalborg. Den totaleoprydning i den indre del af Øster-ådalen vil forbedre områdets re-kreative værdi væsentligt.

• Samtlige 150 kV-luftledningerfjernes.

Ulemper forslag 2• De nye Donaumaster er kraftigere

end de eksisterende Y-master ogdermed mere dominerende.Desuden vil der blive fremført fleresystemer end i dag, hvilket lige-ledes betyder at linieføringenbliver mere synlig.

• Masterne på Kongshøj vil værevisuelt dominerende set fra stor af-stand i hele området, ligesom deeksisterende master er i dag.

• Især langs motorvejen vil flere aflinieføringens knækmaster væresynlige.

Afværgeforanstaltninger• Kabellægning af 400 kV-forbind-

elserne op over Kongshøj. Kabel-stationen placeres syd for Kongs-høj. Herved bliver bakken og ikkemasterne det dominerende elementved overgangen mellem Østerå-dalen og Indkildedalen.

85


55

Linieføringer ved Østerådal, mål 1:25.000

Eksisterende150 kV-ledning

Forslag 1 og 2 nord


Fredskov

0 0,5 1 KM

Gravhøj,beskyttelsesområde

86


55

Østerådalen . Forslag 1 og 2 nord

Foto 1 Kongshøj set mod øst fraIndkildevej. Indfletningen til motor-vejen midt i billedet krydser over Øster-ådalen. De eksisterende master påKongshøj er synlige fra den sydlige delaf Aalborg.

Foto 1 Ved en kabellægning af 400 kVover Kongshøj fjernes højspændings-masterne. Højspændingsmasterne sydfor højen ses fra dette sted næsten ikkemod baggrunden.

En evt. kabelstationkunne placeres her

87


55

Foto 2 Motorvejen set mod syd nordøstfor Dall Villaby. Det eksisterende400 kV-system følger vejen mod syd.På dette sted er knækket på linienmarkant.

Foto 2 Forslag 1. Ved etablering af 2parallelle master i Østerådalen bliverindtrykket af anlægget endnu meredominerende set fra motorvejen.

88


55

Romdrup ÅdalForslag 4 syd

LandskabetDen sydlige del af Romdrup Ådal erbred, åben og flad. Mod øst stigerlandskabet svagt 50 m op og modvest markerer bakken med LundbyKrat sig i dalen.

Dalen er intensivt dyrket ligesombakkerne mod øst og mod vest sydfor Lundby Krat og Bakker. Syd forLundby Krat ses 5 vindmøller påtoppen af dalsiden og lige syd for demen mindre kløft i moræneplateauet.Nord for møllerne er en lavning i dal-siden. Møllerne kan komme i visuelkonflikt med højspændingstracéet,da de to tekniske anlæg klæder hin-anden dårligt.

Bebyggelsen omkring den sydlige delaf Romdrup Ådal er små landsbyerog strengbebyggelse langs de vejeder afgrænser dalen samt enkelte frit-liggende gårde.

I området findes to 60 kV- masterækker.

Linie for 400 kV

I forslag 4 syd fortsætter 400 kV-linienfra Gistrup i dalens retning mod syd-øst til syd for Lundby Krat. Herknækker den mod sydvest gennemlavningen i dalsiden ca 100 m nordfor de 5 vindmøller.

Linieføringer ved Romdrup Ådal, mål 1:25.000

Forslag 4 syd

Fredning

0 0,5 1 KM

Gravhøj ,beskyttelsesområde

Fordele• Masterækken kommer op over

dalsiden, hvor den er lav.

Ulemper• Afstanden til vindmøllerne er kun

100 m

• Et område uberørt af højspændings-master ændrer præg og får en mereteknisk karakter, end de 5 vindmøl-ler giver.

AfværgeforanstaltningerDa masterækken løber midt i detåbne land, er linien lagt så lavt sommuligt i terrænet og med god afstandtil bebyggelse og veje, så den frem-træder mindre dominerende.

89


55

Foto 1 Lundby Bakker set mod vestfra østsiden af Romdrup Ådal. De 5vindmøller syd for ses til venstre

Foto 1 Forslag 4. Med skoven i bag-grunden udviskes konturen af masterne,mens masterne står tydeligt mod hori-sonten på bakken. Helhedsindtrykketbliver rodet når masterne kommer tætpå vindmøllerne.

90


55

Lundby til FerslevForslag 4 syd

LandskabetSyd for Lundby Bakker fortsætter ethøjtliggende landskab i stor skala.Det er gennemfuret af mange mindredale, og bølger sig ned mod de om-givende dale. Ned mod disse er detåbent, men præget af skov på de mel-lemliggende arealer. Skovrejsnings-områder er planlagt af Aalborg kom-mune mod nordøst i et meget kuperetområde, for at sikre drikkevandet.

Lundby Mose er omgivet af nåletræerog vandspejlet er ikke synligt fra deomkringliggende veje. Området errig på gravhøje. Særligt skal fremhæ-ves Kongehøj, hvorfra der er en stor-slået udsigt.

Foruden landsbyerne Lundby, Nøvlingog Ferslev ligger der en del gårdespredt i området.

Linieføringer fra Lundby til Ferslev, mål 1:25.000

Ved Nøvling er en stor grusgrav.Længere mod syd er der i bakkernemindre skove mellem store kalkbrud,grusgrave og jordbrug. I det åbneagerland syd for Lundby Bakker findesen del vindmøller samt områder ud-lagt til nye vindmøller.

Linie for 400 kV

I forslag 4 syd ophænges på kort sigten 400 kV- og to 150 kV-systemer påen mast. På længere sigt kabellæggesde to 150 kV, og den eksisterende400 kV flyttes over på masterækken.

Ved Lundby Mose opstilles en gennem-løbsknækmast for at skabe afstand tilSæderup. Linien fortsætter herfra i etlangt lige løb ned mod svæveflyve-banen ved Ferslev. Nord for denneknækker den mod Ferslev, krydserJammerdalen og løber ud i Østeråd-alen gennem Skovdal.

Eksisterende 400 kV

Linieføringsforslag - øst ben

Linieføringsforslag - vest ben

Forslag 1 og 2 nord

Forslag 4 syd



0 0,5 1 KM

Linien berører ikke skovrejsnings-områderne. Der er ved linieføringentaget hensyn til svæveflyvebanen.

Fordele• På lang sigt vil Østerådalen og

Indkildedalen blive helt fritaget formaster.

Ulemper• Linien går tæt på de rekreative

områder ved Lundby Bakker ogDall Hede. Der er dog ikke direkteudsigt til masterne fra udsigtsstederi de to områder.

• Den sydlige linieføring går tæt påFerslev, Lundby, Lundby Mose ogSæderup.

• Landskabet langs den sydlige linieer i dag uberørt af tekniske anlæg,bortset fra vindmøllerne, og vil fået teknisk præg.

91


55

Principskitse set mod nordøst

Linieføringer fra Lundby til Ferslev, mål 1:25.000

Lundby Bakker Kongehøj Svæveflyvebane Ferslev Lundby Mose Lundby

Farbjerg

Grusgrav

92


55

Foto 2 Eksisterende forhold ved Skov-dal set mod øst fra Ferslev. Deneksisterende 150 kV fra Trige passererog indsløjfes til station Ferslev.

Foto 1 Strækningen mellem RomdrupÅdal og Lundby Mose set fra Kongehøjsyd for Lundby. Herfra er en vid udsigtover landskabet fra Limfjorden medAalborg by til Lundby Bakker og Mose.

Forslag 4 syd om Lundby Bakker

93


55

Foto 2 400 kV-forbindelsen løber tætforbi Ferslev by. Linien føres ud iØsterådalen via Skovdal. På længeresigt vil der være 2x400 kV på masterne.

Fra Kongshøj vil 400 kV masterækkenkunne følges gennem Romdrup Ådal ogsyd om Lundby Krat mod Ferslev

94


55

Ferslev. Forslag 4 syd

LandskabetFerslev by ligger på kanten af detbølgende moræneplateau ud til Øste-rådalen. Station Ferslev ligger i detflade, lave dalstrøg, tæt på motorvejen.

I byen er en kirke, hvor der skal tageshensyn til kirkebyggelinien på 300 m.Nordøst for byen er et stort skovrejs-ningsområde, som den eksisterende150 kV passerer.

Vest for Ferslev er dalen præget aftekniske anlæg. Motorvejen ligger1 km vest for byen og højspændings-ledninger kommer ind til stationenfra alle sider. Øst for Ferslev passererden eksisterende 150 kV-forbindelsetil Århus som fjernes. Syd for byenhar den en afgrening, som også fjernes,gennem Østerådalen til Station Ferslev.Afgreningen har en knækmast midt idalen.

Linieføringer, mål 1:25.000

Linie for 400 kV400 kV-ledningen kommer syd forFerslev i en afstand på 300 m til byen.Den fortsætter ud i Østerådalen, hvorden godt 300 m fra byen knækkermod nordvest op til Station Ferslev.

Den eksisterende 400 kV-ledning franord ind til stationen nedlægges pålang sigt og ophænges istedet på densydlige masterække. Fra stationen lø-ber de to linier på separate, parallellemasterækker mod sydvest og krydsermotorvejen.

Linien berører ikke skovrejsning-sområdet eller kirkebyggelinien.

Eksisterende 400 kV



Forslag 2 nord

Forslag 4 syd


Gravhøj/Kirke,beskyttelseslinie

0 0,5 1 KM

Fordele• Østerådalen vil på lang sigt blive

friholdt for masterækker.

• Den sydlige masterække ligger lavti terrænet og midt i dalen.

Ulemper• Der bliver en knækmast lige ud for

byen midt i Østerådalen.

• Forbindelsen passerer Ferslev i enafstand på 300 m.

Afværgeforanstaltninger• Ved detailprojektering skal den en-

kelte masteplacering overvejes,så den kommer så lavt som muligti terrænet.

• Skærmende beplantning bør over-vejes ved byen og vejen lige sydfor byen.

95


55

Foto 1 Østerådalen set mod vest sydfor Ferslev by, med byen til højre. Deneksisterende 150 kV-ledning fra Trigeknækker ude i Østerådalen og løberover til stationen bag byen. I baggrun-den ses den eksisterende 400 kV-for-bindelse. Foto 1 Forslag 4 syd. Ved den sydlige

løsning vil linien knække i Østerå-dalen. På længere sigt kan begge400 kV-forbindelser føres på én maste-række syd om Lundby Bakker.

96


5.2 ØSTBENET MOD ÅRHUSFERSLEV VIA STØVRING TIL HAVERSLEVLandskabetLandskabet fra Ferslev via Støvringtil Haverslev er delt af motorvejen.

På motorvejens østside ligger fremtil Støvring den vestlige side afØsterådalen. Terrænet er uroligthøjtliggende moræne, der skifter tilmose og engområder nede i dalen.

Syd for Støvring er der et bredt om-råde med et jævnt bølget plateaumellem motorvejen og Rold Skovmed enkelte mindre og markantebakker. Her ligger gårdene spredt ogi stor afstand fra vejen.

Ud for Årestrup ligger motorvejentæt på Rold Skov. Mellem skoven ogvejen er et lavtliggende område medkarakter af herregårdslandskab og enmarkant høj i skovbrynet.

Vest for motorvejen er landskabetbakket med mange større skove ogplantager på sandet jord. Mellemdisse er der hedepartier og agerlandfrem til Støvring og Sørup Mose, derligger som et stort fladt tilgroet om-råde. Efter mosen skifter landskabettil mindre skala med mange gårdelangs vejene, flere mindre skove ogmange gravhøje.

Der er flere lavtliggende områder,men ingen lange ensartede områder.Ud for Årestrup skifter landskabet tilet stort, åbent og fladt område delvissom mose omkring Sønderup Å. Pådet sidste stykke frem mod Haverslever der bakkede partier op mod byen.

Bebyggelsen er koncentreret i destørre byer Svenstrup, Godthåb,Støvring, Suldrup og Haverslev. Derer mange fritliggende gårde, somomkring Sørup og Støvring liggersom bånd langs vejene.

På strækningen er motorvejen og deneksisterende 400 kV parallelt meddenne de dominerende tekniske ele-menter. Nord for Støvring ses mangekridtgrave og vindmøller på plateauetsyd for Dall Hede.

Endvidere ses vindmøller omkringHaverslev.

På strækningen er det prioriteret atlinierne får så lange lige stræk i jævntterræn som muligt.

En tæt linieføring langs motorvejener søgt undgået, eftersom de to linie-føringer ikke vil harmonere visuelt.Hvor linien følger motorvejen, fordilinieføring i de omliggende områderer for vanskelige, er afstanden tilmotorvejen søgt maksimeret.

Linien er placeret så byerne Sørup ogStøvring samt mindre bebyggelser,rekreative områder og fredninger errespekteret i videst mulig omfang.Endvidere er masternes visuellepåvirkning søgt minimeret ved place-ring af linierne i forhold til landskabetsnaturlige sløringer, så som laverelig-gende områder og skov.


55


97

55


Hjeds

Byområder

Skov

Lavområder

Vindmøller

Gravhøje

0 1 2 3 4 KM

Linieføringsforslag, østbenLinieføringsforslag, vestben

Binderup Å

Hasseris Å

Hornum Trant

Byrstedhede

HornumSø

Guldbækken

Østerå

Lindenborg ÅMotorvejE45

Hjeds Sø

Sønder Å

Sønderup Å

Møgelhøj

Sønderup Å

Guldbæk


98

55

Linieføring for 400 kV

Eksisterende forholdDen eksisterende 400 kV fra Ferslevtil Tjele fremføres i dag på Donau-master, med ét travers, fra Ferslevmod vest over motorvejen. I Vesterhedeknækker linien mod syd gennem ogtæt på skov- og plantageområderfrem til Støvring Hede.

Ved Sørup knækker linien mod sydog passerer motorvejen. Herefterløber den mod sydvest og følgermotorvejen frem til Årestrup, hvorden drejer ind over moseområdernenord for Haverslev. Den fortsættermod sydvest parallelt med hoved-landevej 13 mod Viborg.

Linie for 400 kV

400 kV forbindelsen til Trige vedÅrhus ophænges sammen med en150 kV-forbindelse på de eksisterendeDonaumaster på strækningen fra Fer-slev til nord for Haverslev. Masterneombygges med en ekstra travers, såde kan bære mere end et system.

Den eksisterende 400 kV til Tjeleforlægges til en ny masterække ikorridoren for den eksisterende 2x150kV forbindelsen mellem Ferslev ogMosbæk vest for Haverslev.

De to masterækker føres tæt paralleltover motorvejen nord for StationFerslev, således, at den eksisterendemasterække flyttes mod nord. Her-ved berøres motorvejen og Østeråd-alen mindst muligt. Hvis den nye400 kV-forbindelse istedet føres overmotorvejen syd for Station Ferslev,parallelt med den eksisterende 400 kV,vil det medføre at:

• den nye 400 kV vil passere hen overtilslutningsanlæg for landevejenmellem Støvring og Svenstrup

• der vil blive en dobbelt masterækkeind mod stationen og en enkelt-masterække ud fra stationen, somvil optage størstedelen af dalen.

Linien går efter krydsningen syd forSvenstrup vest for motorvejen fremtil Sørup, hvor den krydser over påøstsiden og fortsætter parallelt medvejen til den har passeret Suldrup,hvorefter den drejer ind over det flademoseområde nord for Haverslev.

Syd for Braulstrup forlader linienden eksisterende og drejer mod syd-vest udenom Haverslev i ca 1 km´safstand. Fra knækpunktet fjernes ca3 km eksisterende master frem modstation Mosbæk.

De to krydsninger af motorvejen erproblematiske, ligesom den lange pa-rallelføring, hvor masterne står relativthøjt i landskabet og passerer henover et par markante små bakker.En linieføring på den vestlige side afvejen er dog ikke mulig uden at etab-lere mange knækmaster for at kom-me fri af gravhøje og gårde.

På strækningen er følgende følsommeområder behandlet særskilt:• Passage vest for Ferslev

• Motorvejskrydsning syd for Støvring

• Linieføring omkring Haverslev.

VurderingPå delstrækningen er der ingen alter-native linieføringer. Den eksisterendelinieføring frem til Haverslev anvendes,når der ses bort fra krydsningen afmotorvejen ved Ferslev og den sidstestrækning vest om Haverslev syd forBraulstrup.

Fordele• De urolige landskaber med skov,

plantage, fritliggende gårde og hede-partier friholdes for masterækken.

• Den eksisterende række Donau-master genbruges og ingen nyeområder berøres.

• Parallelføringen med motorvejensker på en strækning, hvor vejen ernæsten ret, hvorved masternes rettelinie ikke bryder med vejens linie.

Ulemper• Motorvejen krydses tre gange.

Hver krydsning giver en visuelforstyrrelse af oplevelsen af vejen.

• Linien går et par steder op over enmarkant mindre bakke på motor-vejens østside, hvor masternebliver særligt fremtrædende.

• Ved Haverslev passeres byen i enafstand på ca 1 km.

• De nye master bliver højere ogdermed mere dominerende end deeksisterende master.

Ved flytning af eksisterende 400 kV-masterække mod nord kompliceres400 kV-tilslutningerne på StationFerslev med 2-3 knæk på linieføringenlige uden for stationen til følge.

AfværgeforanstaltningerIndtrykket af masterne kan på stræk-ningen langs motorvejen og vedkrydsning af motorvejen evt afhjælpesgennem plantning af træer, som af-skærmning af masterækken.


99

55

Linieføringer fra Ferslev via Støvring til Haverslev, mål 1:100.000

Eksisterende 400 kV

400 kV Aalborg-TrigeForslag

0 1 2 3 4 KM

400 kV Aalborg-TjeleForslag


100

55

Passage vest for Ferslev

LandskabetLandskabet syd for Svenstrup er megetteknisk præget af station Ferslev ogmotorvejen. Vest for stationen findesen mindre bakke med bevoksning ogen samling af gravhøje. Gravhøjeneer dog skjult i bevoksningen. Syd forbakken er der vejudfletning på beggesider af motorvejen dels til Ferslevog Svenstrup og dels til den gamlehovedlandevej 180.

På vestsiden af motorvejen ligger enplanteskole samt flere gårde og boligerlangs vejen mod Svenstrup. Syd forfindes marker der stiger jævnt op framotorvejen mod et bølget områdeafsluttet ved Hovhede, hvor Bussen-bjerg ligger som det højeste punkt ikote 89.

Gennem den sydlige del af Svenstruppasserer en 150 kV-forbindelse tilStation Mosbæk.


Linie for 400 kVFor at mindske den visuelle påvirkningi området følges de to forbindelser advæk fra stationen og over motorvejen.

Krydsningen af motorvejen sker nordfor den nuværende krydsning. Detmedfører at den eksisterende linieomlægges. En parallelføring syd forstationen vil medføre at linien vil gåhen over flere ejendomme samt til-slutningsanlægget for motorvejen.Endvidere vil en sydlig indføring vedforslag 4 omkring Aalborg medføre, atØsterådalen vil blive særligt påvirketaf masterækker syd for Ferslev.

Fra stationen mod vest passerer beggeforbindelser derfor nord om bakkenmed gravhøje og syd om Mølhøjgårdfrem til Vesterhede, hvor forbindelsentil Trige knækker mod syd, mens for-bindelsen til Tjele fortsætter mod vest.

Fordele• Linieføringen bliver så kort som

mulig i Østerådalen.

Eksisterende 400 kV



Forslag 2 nord

Forslag 4 syd


Gravhøj/Kirkebeskyttelseszone

0 0,5 1 KM

Motorvej

• Motorvejen krydses samlet, hvorder er tilslutningsanlæg.

• Ved videreføring af 400 kV i Øster-ådalen bliver antallet af maste-rækker minimeret, hvad enten linienfortsætter mod syd eller nord.

• Eksisterende 150 kV-forbindelsegennem Svenstrup fjernes.

Ulemper• Der bliver 2-3 ekstra markante

knækmaster tæt på stationen

• Flere ejendomme omkring stationenkan blive berørt.

(Se Ulemper på foregående opslag)

AfværgeforanstaltningerVed detailprojekteringen bør maste-placeringerne nøje overvejes, og detmå undersøges, om der med fordelkan anvendes lavere master på vest-siden af motorvejen.


101

55

Foto 1 Station Ferslev set mod øst,400 kV-linien løber tæt forbi byen.

Principskitse set mod øst

Station Ferslev Dall Hede Ferslev Motorvej


102

55

Foto 2 Motorvejen set mod syd. Deneksisterende 150 kV-linie krydser overmotorvejen til station Ferslev. Bagersti billedet ses den eksisterende 400 kV-linieføring fra Tjele.

Passage vest for Ferslev

Foto 2 De to 400 kV-linieføringer fraStation Ferslev krydser motorvejenparallelt. Den eksisterende 150 kV-linie fra stationen ophænges på dennye 400 kV masterække.Motorvejskrydsningen sker nærmereAalborg end i dag.


103

55

Foto 3 Motorvejen set mod nord.Den eksisterende 400 kV-linieføringtil Tjele krydser over motorvejen fraStation Ferslev.

Foto 3 De to 400 kV-forbindelser følgesad over motorvejen. Kun fra ganske fåvinkler vil masterne stå bag hinanden.Masterne står højt mod himlen, og derbør arbejdes med evt lavere master veddetailprojekteringen.


104

55

Motorvejskrydsningsyd for Støvring

LandskabetLandskabet vest for Støvring er fladttæt på byen, hvorefter det stiger moddet bakkede moræneplateau ved Sørup.

Motorvejen passerer vest om byen ogden eksisterende 400 kV-forbindelsekommer fra bakkerne øst for Sørup ogkrydser motorvejen nedenfor bakkerne.

Linie for 400 kV

400 kV-forbindelsen til Århus op-hænges på vestsiden af de ombyggedemaster, og 150 kV forbindelsen tilÅrhus ophænges på østsiden

Linieføring ved motorvejskrydset syd for Støvring, mål 1:25.000


0 0,5 1 KM

Fordele• De to højspændingslinier Ferslev-

Tinghøj og ny 400 kV samles påen masterække

• Den eksisterende linie følges.

Ulemper• De ombyggede master er mere

dominerende i landskabet.


105

55

Foto 1 Motorvejen set mod syd fraStøvring. Den eksisterende 400 kV-li-nieføring til Tjele krydser over motor-vejen for at komme udenom bebyggelsesyd for Sørup og plantager ved AlbækMark.

Foto 1 De eksisterende master ombyg-ges så de kan bære et ekstra system.


106

55

Passage ved Haverslev

LandskabetNord for Haverslev er dalbundenomkring Sønderup Å et bredt, fladtmoseområde. Nordvest for Haverslevforgrener Sønderrup Å sig, så byennæsten omkranses af dale. HaverslevBæk løber ind gennem byens sydligedel. Landskabet syd for Haverslev erpræget af bølget agerland med spredtegårde.

Nord for Haverslev løber den eksi-sterende 400 kV-forbindelse gennemdalens flade moseområde. Øst forHaverslev løber motorvejen. Syd forbyen findes en del vindmøller.

Linieføring ved Haverslev, mål 1:25.000

Linie for 400 kVDen eksisterende 400 kV-forbindelsegenbruges og ombygges til at bæreflere systemer.

Ved første mast vest for vejen tilBraulstrup knækker linien mod syd,væk fra den eksisterende linie, hvor-efter den krydser Sønderup Å, gårtæt på Bratbjerg og krydser HaverslevBæk. Linien løber i en afstand på ca1 km til Haverslev, men ligger bagBratbjerg, hvorved udsigten tilmasterne set fra byen bliver dæmpet.Sydvest for byen er en del hegn ogbakker, som ligeledes vil dæmpe ind-trykket af masterne.

Omlægningen af linien betyder, atden eksisterende 400 kV-forbindelsenedtages fra Smorup til det flademoseområde ved Gammelholm.

Omfartsvej

0 0,5 1 KM


Gravhøj,beskyttelseszone

Fordele• Linien ligger lavt i terrænet i et

roligt, næsten fladt område frem tilBratbjerg.

• Masterækken fra Smorup tilGammelholm fjernes.

Ulemper• Linien kommer tættere på Haverslev,

som passeres i en afstand på ca1 km.

AfværgeforanstaltningerVed detailprojekteringen bør detovervejes, om det er nødvendigt medbeplantning nær byen for at skærmefor udsigten til ledningen.


107

55

Foto 1 Eksisterende forhold vest forHaverslev set fra den gamle hovedvejved rensningsanlægget mod sydvest

Foto 1 Set fra den gamle hovedvej vedrensningsanlægget passerer 400 kVforbindelsen op over bakkerne mod syd


108

55

5.3 VESTBENET MOD VIBORGFERSLEV VIA ØSTER HORNUM TIL HAVERSLEVLandskabetLandskabet mellem station Ferslevog station Mosbæk er i den nordligedel karakteriseret ved Østerådalen.Mod vest grænser dalen op til et stortmoræneplateau med sandet jord, somfølge deraf findes store områder medskove, plantager og hede. Plateauethar lange bløde bakker ned mod Øster-ådalen. Skovområdet er kraftigt kupe-ret med højdepunkter op til kote 85.

Skovområdet er gennemskåret afGuldbækken, som danner en dyb ogdramatisk dal nord for Guldbæk by.Syd herfor snor bækken sig gennemet kuperet landskab med en del be-voksning i bækkens nærhed. På denøstlige side er landskabet uroligt bøl-get, mens det på sydvestsiden er jævntbølget og ligger lavt langs bækken.

Længere mod vest omkring ØsterHornum er landskabet mere roligt ogi større skala. Store udstrakte moræne-flader præger området. Landskabeter åbent, kun brudt af små lokale be-voksninger. Dette landskab fortsættermod syd med højdedrag øst forBradsted. Højdedraget er her prægetaf mange levende hegn i øst-vest gå-ende retning. Vest for Hornum Tranter et større eng- og vådområde.

Vest for det vidtstrakte område ogGuldbækken ligger Hornum Sø i enfordybning med sparsom bevoks-ning. Søen er et rekreativt område.

Ved Hjeds falder terrænet atter modet område karakteriseret ved åløb,moser og enge. Nordligst ligger Søn-der Å, der mod nordvest er forbundetmed Binderup Å. Mod syd og vestligger Sønderup Ådal, der er Dan-marks mest markante erosionsdal ogfredet på en ca 15 km lang strækning.Vest for Hjeds og Hjedsbæk liggerHjedsbæk og Sekshøje Plantager påovervejende sydskrånende terræn.

Ved Suldrup og Sønderup er terrænetroligt og ligger lavt i kote 20 - 30.

Syd for Suldrup ligger Station Mosbæktæt på Sønderup Å. Syd for stationener agerland med mange hegn og led-ninger fra stationen.

Bebyggelsen på delstrækningen be-står af små byer som Øster Hornum,Suldrup og østligst Støvring. Endvi-dere er der en række små landsby-samfund samt spredt bebyggelse idet åbne land, hvoraf størstedelenknytter sig til lokalvejene. Der er fleresteder opstået næsten sammenhæng-ende bebyggelser, der dog ikke op-fattes som bydannelser i traditionelforstand.

Interessant er sammenbindingen afde små landsbysamfund - Byrsted,Bradsted, Hjeds og Kirketerp. Alle erfint placeret i overensstemmelse medtopografien, og de virker koblet sam-men i en fælles struktur.

Der er kun få enkeltstående bygnings-værker på delstrækningen.

Egnen er rig på fortidsminder og spe-cielt de mange gravhøje har afgørendebetydning for fastlæggelse af enlinieføring. Særligt skal fremhævesTinghøj der stor og markant liggeråbent i landskabet umiddelbart østfor Øster Hornum. Ved højdepartietved Byrsted Hede ligger der adskilligegravhøje. Nord for Hjedsbæk Plantageligger Hjeds Sekshøje højt, åbent ogsamlet. Endelig skal nævnes Kornhøjved Hjeds.

Der er kun få tekniske anlæg ud over150 kV forbindelsen. Omkring linienstår dog en del vindmøller syd forØster Hornum og øst for Haverslev.

På strækningen findes meget kuperetmosaiklandskab som ikke kan rummemasternes store skala. Mest udtalt erområdet omkring Guldbækken. Dettilstræbes at masterne løber jævnt iterræn for at få et roligt udtryk.


Passagen af Guldbækken er placerethvor linien kan opnå et optimaltjævnt forløb i forhold til terræn ogmed god afstand til byen Guldbæk.Linien er placeret så bebyggelser,rekreative områder og fredninger errespekteret i videst mulig omfang.Endvidere er masternes visuelle på-virkninger søgt minimeret ved place-ring af linierne i forhold til landskabetsnaturlige sløringer, så som laverelig-gende områder og skov.


109

55


Guldbækken

Guldbæk

HornumSø

Byrsted hede

Hjeds

Østerå

MotorvejE45Sønderup Å

Møgelhøj

Hjeds Sø

Sønder Å

Sønderup Å

Lindenborg Å

Hasseris ÅBinderup Å

Hornum Trant

Byområder

Skov

Lavområder

Vindmøller

Gravhøje

Linieføringsforslag, østbenLinieføringsforslag, vestben

0 1 2 3 4 KM


110

55

Eksisterende forholdDen eksisterende 150 kV-ledning gårfra Station Ferslev mod nordvestparallelt med jernbanen, og efter ca1,5 km tilsluttes 150 kV-ledningenfra Ådalen. Herfra fortsætter denmod sydvest gennem industriområdeog boligområde i Svenstrup frem tilvestsiden af Guldbækdalen, hvorlinien svinger mod syd.

Den fortsætter over jævnt og små-bakket terræn tæt forbi Hornum Søfrem til Hjeds Sø. Her føres linienover på det højeste sted ved gravhøjenKornhøj, hvorefter den på sydsidengår gennem jævnt til fladt agerlandtil station Mosbæk. Linien ligger re-gulært i landskabet, kun er afstandentil Trængstrup kirke for kort, under300 m.

Linie for 400 kV

Den eksisterende 2x150 kV-ledningophænges på strækningen på Donau-master sammen med 400 kV til Tjele.På denne delstrækning er der pågrund af landskabets kompleksitetundersøgt to varianter.

Linien er i begge tilfælde fastlagt forat undgå at forstyrre de skalamæssigtsmå landskaber, de højest liggendeområder og skov- og hedeområder,ligesom fredningslinier for historiskespor skal respekteres.

Løsning 3a - vestlig linieForslaget prioriterer at undgå føl-somme landskabsområder og skabeså regulære strækninger som muligt.Linieføringen er derfor trukket ud påstørre landskaber.

Fra station Ferslev følges de to 400 kV-ledninger over motorvejen til Vester-hede. Herfra trækkes linien mod vestgennem det smalleste sted i skovenog over Guldbækken nord for Guld-bæk by. Herefter går den op gennemden vestlige dalside i et tæt bevoksetområde, og støder til den eksisterende

150 kV-ledning fra Svenstrup somfjernes. Mod sydvest trækkes linienlængere mod Øster Hornum, end deneksisterende 150 kV-linie, hvorvedder skabes stor afstand til ådalen medGuldbækken og Hornum Sø.

Landskabet ved Øster Hornum haren større skala, og der kan etablereset lige stræk mod Byrsted Hede. Her-fra går linien mod syd mellem Hjedsog Lille Hjeds til den eksisterende150 kV-linie syd for Hjeds Sø. Deneksisterende linie følges herfra fremtil Station Mosbæk. Dog flyttes linienlidt mod øst således, at der bliver enafstand på 300 m til Trængstrup kirke.

Ved Station Mosbæk passerer linienden fredede Sønderup Å. Der er un-dersøgt to forskellige muligheder forpassage, for at gøre indgrebet i land-skabet omkring åen mindst muligt.

Fordele• Store regulære strækninger med få

knækmaster.

• Minimale konsekvenser for Guldbækken.

• Bebyggelsesstrukturerne langslandevejene og ved Lille Hjedsberøres mindst muligt.

Ulemper• Dele af linien ligger højt i landskabet.

Løsning 3b - østlig linie

Udgangspunktet for forslaget er atfølge linien for den eksisterende 150kV-forbindelse mest muligt.

Den nordligste strækning går modvest nord om Guldbæk som på forslag3a. I forhold til den eksisterende linietrækkes lidt længere mod vest for atskabe større afstand til Guldbækken,ådalen og Hornum Sø. Syd for HjedsSø møder linien forslag 3a, somfølges på resten af strækningen.

Fordele• Genanvendelse af store dele af

eksisterende linie.

• Linien får større afstand til Guld-bækdalen og Hornum Sø end i dag.

• Masterækken er kun kidt synlig fraHornum Sø

• Linien ligger lavt i terrænet fraGuldbæk frem til Hjeds Sø

Ulemper• Guldbækken friholdes ikke helt fra

anlægget, hvilket er uheldigt, idetdet nye anlæg bliver større og meresynligt end det gamle.

• Ved passage af landevejen ØsterHornum–Suldrup og Lille Hjedsbliver afstanden fra bebyggelsernetil anlægget kort og bebyggelses-miljøet forringes.

• Ved Hjeds Sø går linien meget tætpå Kornhøj

På strækningen er følgende land-skabeligt følsomme områder nærmereundersøgt:• Guldbæk nord

• Guldbæk og Hornum Sø

• Hjeds Sø

• Passage ved Station Mosbæk

VurderingRent landskabeligt kan forslag 3avestlig løsning anbefales, da det for-styrrer mindst i det følsomme land-skab langs Guldbækken og holder engod afstand til Kornhøj ved HjedsSø. Endvidere ligger linien genereltlængere væk fra boliger på strækningen.

Ved Station Mosbæk kan forslag 1 dergår direkte på stationen anbefales, dadet giver den enkleste linieføring idalen og undgår knækmaster.


111

55

Linieføringsforslag fra Ferslev via Øster Hornum til Haverslev, mål 1:100.000

Eksisterende 400 kV400 kV Aalborg-TrigeForslag400 kV Aalborg-TjeleForslagForslag 3a / 1 MosbækForslag 3b / 2 Mosbæk

0 1 2 3 4 KM


112

55

Guldbæk nord

LandskabetGuldbækken snor sig gennem en dra-matisk dal mellem Godthåb og Guld-bæk. De østlige skovklædte skråningerfalder jævnt over 1 km, mens devestlige er stejle og mere åbne.

Linie for 400 kVLinien går i et lige stræk fra Flødalfrem til Klingerhøj på vestsiden afGuldbækdalen. Vest for Flødal passererden dalsiden i en sidedal nord forBussenbjerg og fortsætter i den sammelavning ned til bækken. I Hov Hedeområdet ved Bussenbjerg findes ethistorisk hulvejsspor. Hulvejssporeter kun omfattet af naturbeskyttelses-lovens §12z, hvis ejeren har fåetmeddelelse om dets tilstedeværelse.For denne type fredede fortidsmindergælder en 100 m beskyttelseslinie.

Linieføringer ved Guldbæk Nord, mål 1:25.000

På vestsiden af dalen passerer linienskrænten i en mindre kløft tæt på enskov, som visuelt vil dæmpe indtrykketaf masterne.

Fra Guldbæk by passerer linien godt1 km nord for byen, og vil visueltvære dæmpet af bevoksningen påskrænterne. Ovenfor dalsiden ligger2 gravhøje, som linien passerer sydom. Det er vanskeligt at overholdebeskyttelseslinien til alle tre gravhøje.Med det skitserede forslag vil denmidterste linie blive overtrådt. Veddetailprojekteringen kan en finjusteringaf masteplaceringerne evt afhjælpeproblemet.

Fordele• Linien ligger lavt i terrænet i en

sidedal nord for Bussenbjerg.

• Bevoksningerne på begge dalsiderafskærmer linien.


Forslag 3a

Forslag 3b


0 0,5 1 KM

Ulemper• Masten nede i dalen vil blive domi-

nerende lige nord for Guldbæk.• Beskyttelseslinierne for 3 gravhøje

på dalens vestside kan blive over-trådt.

• Forslaget er i konflikt med hulvejs-sporet.

Afværgeforanstaltninger• Ved detailprojekteringen skal der

arbejdes med placeringen afmasten nord for byen, så denrykkes væk fra dalens midte ogmod øst til den anden side af vejen.

• Ved detailprojekteringen skal linienjusteres ved de tre gravhøje pådalens vestside.

• Ved mindre justeringer af linie-føringen i detailprojekteringen vildet kunne lade sig gøre at friholdehulvejssporet.


113

55

Foto 1 Ådalen omkring Guldbækken setmod nord fra Guldbæk by. Byen strækkersig mod nord til højre i billedet. Tilvenstre rejser den kuperede dalside sig.

Foto 1 400 kV-linien krydser overdalen nord for Guldbæk by. En mast erplaceret helt åbent midt i dalen, idetailprojekteringen kan masten evtrykkes mod øst på den anden side afvejen.


114

55

Guldbæk og Hornum SøForslag 3b

LandskabetSyd for Guldbæk by snor Guldbækkensig gennem et landskab i lille skalamed bevoksning omkring åen. Fraøstsiden af dalen ses den eksisterende150 kV-linie tydeligt på de højere-liggende marker på vestsiden af dalen.

Syd for Guldbækken ligger HornumSø. Et rekreativt område af stor værdi.Folk kommer hertil fra et stort op-land for at bade, fiske og sejle. Søenligger i en fordybning med sparsombevoksning. Det omkringliggendeområde er jævnt kuperet, med spredtegårde.

Linieføringer ved Guldbæk og Hornbæk Sø, mål 1:25.000

Tre vindmøller står sydøst for søen.Den eksisterende 150 kV-ledningpasserer tæt forbi søen, og ses tydeligtfra søen.

Linie for 400 kV

I forslag 3b flyttes linien ca 150 mlængere mod vest for at give afstandtil Hornum Sø og Guldbækken, da denye master bliver betydeligt højereend de eksisterende.

Flytningen betyder, at 400 kV-masternekun ses svagt fra Hornum Sø, da debliver skjult bag et levende hegn.Masterne vil dog være forstyrrendei mosaiklandskabet omkring Guld-bækken, ligesom flytningen betyder,at mange ejendomme får masternetæt på.

Forslag 3a

Forslag 3b


0 0,5 1 KM

Fordele• Linien ligger lavt og jævnt i land-

skabet

• Linien ses kun svagt fra HornumSø

Ulemper• Masterne vil være forstyrrende i

mosaiklandskabet omkring Guld-bækken.

• Mange ejendomme får masternetæt på.


115

55

Foto 1 Hornum Sø set mod syd. Deneksisterende 150 kV-linie ses til højreog til venstre tre vindmøller.

Foto 1 Forslag 3b. Den nye 400 kV-ledning flyttes ca 150 m mod vest iforhold til den eksisterende 150 kVfor at give afstand til Hornum Sø.Et eksisterende hegn bevirker atmasterne ikke ses fra søen.

=Master skjult bag hegnet


116

55

Hjeds SøForslag 3a og 3b

LandskabetI det jævnt bakkede terræn mellemHjeds og Suldrup kiler en engfyldtlavning sig ind. Her var der tidligere,frem til 1960érne flere søer, bl.a.Hjeds Sø. Den tørlagte sø henliggersom landbrugsområde og afvandes afBusted Bæk. Mod øst snævrer lav-ningen ind med markerede, smukkeskovklædte sider. Ådalen ved Hjeds-bæk bro er et yndet udflugtsmål.Mod vest åbner landskabet sig ogskalaen bliver større end mosaik-landskabet i bunden af dalen. Derforeligger planer for naturgenopret-ning af våde enge i området.

En eksisterende 150 kV-linie krydsertværs gennem området, tæt forbigravhøjen, Kornhøj. Masterne er mest

Linieføringer ved Hjeds Sø, mål 1:25.000

synlige fra vest, mens de fra øst erdelvist skjult af skovene. Fra vest vilindtrykket af linien ofte være be-grænset af skoven bagved.

Linie for 400 kV

Linien i forslag 3a er en justering afden eksisterende 150 kV-linie, og lig-ger bedre i terrænet og kommer bedreforbi Kornhøj.

Forslag 3b følger den eksisterendelinie tæt på Kornhøj og tværs overdalen.

Forslag 3a

Forslag 3b


0 0,5 1 KM

VurderingVed selve krydsningen af dalen erder ikke markant forskel på de to for-slag. Den væsentligste forskel ernærheden til Kornhøj. Begge 400 kV-linier bliver dominerende og markantegennem Hjeds Sø. Specielt i forbin-delse med de foreliggende planer fornaturgenopretning kan masterne væreproblematiske.

AfværgeforanstaltningerVed detailprojekteringen bør der ar-bejdes med beplantning i dalen elleri nærheden af linien for at dæmpeindtrykket af masterne.


117

55

Foto 1 Hjeds Sø set mod sydøst

Principskitse af Hjeds Sø

Busted Plantage Lillesø Sønderå Hyllested Østergård Suldrup


118

55

Foto 2 Hjeds Sø set mod syd. Til venstreses Kornhøj. Den eksisterende 150 kV -linie løber tæt forbi gravhøjen.

Foto 2 Visualisering af forslag 3b. Dennye 400 kV-linie løber tæt på Kornhøj.Ved forslag 3a vil masterne få større af-stand til Kornhøj.

Hjeds Sø. Forslag 3b


119

55

Foto 3 Dalbunden af Hjeds Sø set modsyd fra Bustedgård.

Foto 3 400 kV-masterne vil blive domi-nerende i dalen. Her er vist forslag 3b.Forslag 3a vil ikke opleves væsentliganderledes.


120

55

Passage ved St. Mosbæk

LandskabetSønderup Å og de omkringliggendeenge er et regionalt naturområde.Åen bugter sig gennem det kuperedemorænelandskab i en bred dal.Sønderup Ådal er Danmarks mestmarkante erosionsdal og er fredet påen ca. 15 km lang strækning, umid-delbart nord for Station Mosbæk.Landskabet syd for stationen er præ-get af lige linier med mange læhegn,der løber parallelt i sydøstlig-nord-vestlig retning.

Der findes et stort antal sammenhæn-gende gravhøje i området syd forSønderup Å. Mest markant erSkjoldhøje, en række med 8 høje pålinie, der ligger parallelt med lande-vejen til Viborg.

Området er præget af spredt bebyg-gelse. Mindre ejendomme ligger for-holdsvis tæt langs vejene syd forSønderup Å.

Højspændingsledninger er ført fremtil Station Mosbæk fra alle retninger.

Linie for 400 kV

Der er undersøgt to løsninger for linie-føring ved Station Mosbæk og sydfor denne. Begge forslag giver mulig-hed for at ophænge de to eksisterende150 kV-forbindelser syd for StationMosbæk på de nye Donaumaster.

Forslag Mosbæk 1

400 kV-linien følger den eksisterende150 kV-linie helt frem til stationenog fortsætter mod syd langs deneksisterende 150 kV-linie og tilsluttesden eksisterende 400 kV-linie tilTjele.

Fordele• Der bliver kun en masterække i

nær tilknytning til Sønderup Å

• Linieføringen følger eksisterendelinieføringer

Ulemper• Linien går tæt på beboelse

Forslag Mosbæk 2

400 kV-linien følger den eksisterende150 kV-linie frem til vestsiden afSønderup Å. Herfra føres 150 kV-systemet direkte på stationen og 400kV-systemet knækker mod sydøst.Linien krydser hovedlandevej 13 påvestsiden af et mindre vejkryds tætpå en gravhøj. Herfter fortsætter dengennem agerland knap 1 km, hvorefterden knækker mod sydvest og efter400 m tilsluttes den eksisterende 400kV linie mod Tjele.

Fordele

• Linien berører færre boliger endforslag 1.

Ulemper• Linien knækker i ådalen

• Linien går tæt på en gravhøj ogbeboelse

• 150 kV tilslutninger til stationMosbæk vil dominere området vestfor stationen.

VurderingLandskabeligt er forslag Mosbæk 1bedst da linien følger den eksisterende150 kV-linie hele vejen og giver denmindste påvirkning af landskabetomkring stationen og Sønderup Å.

Eksisterende 400 kV



150 kV tilslutninger

Forslag Mosbæk 1

Forslag Mosbæk 2

Fredning

Gravhøj/Kirke,beskyttelseszone

0 0,5 1 KM


121

55

Linieføringer ved Mosbæk, mål 1:25.000


122

55

Foto 1 Eksisterende forhold ved StationMosbæk set mod vest. Til højre sesSønderup Å der er fredet nord forstationen. Den eksisterende 150 kV-linie løber tæt forbi fredningen. Foto 1 Forslag 1 kan komme til at se

således ud. 400 kV-linien følger deneksisterende 150 kV-linie frem til - ogsyd for stationen. Herved samles beggelinier på én masterække hele vejen.Detailprojekteringen kan ændre lidt påhelhedsindtrykket.

Passage ved St. Mosbæk


123

55

Foto 1 Forslag 2 kan komme til at sesåledes ud. 400 kV-linien drejer afumiddelbart syd for Sønderup Å. Enknækmast tæt på åen vil give en størrepåvirkning af området.

Anvendte mastetyper ved forslag 1 Anvendte mastetyper ved forslag 2

150 kV


55

124

5.4 HAVERSLEV TIL AMTSGRÆNSENLandskabetLandskabet mellem Haverslev ogamtsgrænsen syd for Mariager Fjordligger på et stort moræneplateau.Syd for Haverslev og Mejlby samtvest for motorvejen er landskabetåbent og storbakket agerland.

Øst for motorvejen ligger et størrefladt område med Skårup Hede ogBradstrup Hede, der er tilgroet.Umiddelbart syd for hederne er ter-rænet jævnt og ligger lavt, mens detlængere mod syd skifter til sammelandskabstype som vest for motorvejen.

Det åbne landskab fortsætter frem tilSimested Ådal, der på dette sted løbersyd-nord. Ådalen er på det nordligstestykke bred med markante sider,mens den bliver smallere mod syd.Syd for True og øst for ådalen erlandskabet mere kuperet med veje,der slynger sig gennem bakkerne oggårde placeret på toppen af bakkerne.

Øst og nord for True frem til Had-sund og Rold Skov er et mosaik-landskab med mange mindre søer,moser, skove og spredte gårde. Sydog vest for Finderup danner DøstrupBæk et bånd af vådområder.

Nord for Valsgård er landskabet lidtmere roligt og åbent med bølgedebakker. Syd for Valsgård dannerValsgård Bæk en snoet kile omgivetaf skov ned mod Mariager Fjord.

Mariager Fjord skærer sig dramatiskgennem landskabet med høje stejleskovklædte sider. Syd for fjordenbliver landskabet på det sidste stykkeåbent, jævnt bølget agerland.

På strækningen er en del fritliggendegårde og landsbyer. De største erMejlby, Vebbestrup, Øster Doenseog Valsgård. Gårdene ligger spredt idet åbne land uden indbyrdes sam-menhæng.

Der er mange gravhøje på strækningen,specielt omkring Mariager Fjordligger der flere klynger af gravhøje.

Større tekniske anlæg er motorvejenog den eksisterende 150 kV-linie fraRold Skov ved Madum Sø til MariagerFjord.

Landskabet er meget præget af vind-møller og store siloer omkring Mejlby,Vebbestrup og Valsgård.

En linieføring af 400 kV vil ideelt gåi et langt stræk fra Haverslev til Ma-riager Fjord. Endvidere skal linienhelst ligge lavt i terrænet, gå vinkelretog hurtigt over ådalemotorvejen ogfriholde boliger, kirker og gravhøje.En lige linie er ikke mulig uden at gåtværs gennem byer, boliger, krydseskråt henover dale m.v.

Linien skal føres udenom Mejlby.Det kan kun lade sig gøre mod øst,da en vestlig passage vil give mangesmå knæk for at undgå gårde og våd-områder.

Ved Simested Å vil en sydlig kryds-ning medføre at nogle meget mar-kante, kuperede områder, med gårdeplaceret på bakketoppene blivergennemskåret. Endvidere vil linienfortsætte gennem åer, enge og moser.Længst mod nord vil en krydsninggenere landsbyerne Ravnkilde ogNysum. Det bedste sted findes pågod afstand af landsbyerne, hvordalen i forvejen forstyrres af storeråstofgrave.

Øst for Simested Ådal er terrænetbakket, med mange mindre moser,fritliggende gårde, vindmøller oglandsbyer, som en 400 kV-linie skalføres udenom. Her vil linien enten fåflere knæk eller passere landsbyernei en afstand på ca 1 km.

På strækningen er det prioriteret atlinierne får så lange lige stræk ijævnt terræn som muligt.

På hele strækningen er der mangefritliggende ejendomme og gravhøjesom er søgt undgået, ligesom hensynettil vådområder er ønsket tilgodeset.

Linien er placeret med afstand til så-vel Mejlby som motorvej i nogenlundejævnt terræn, for at mindske de visu-elle gener for begge parter.

Det har været et overordnet mål atføre linierne gennem Simested Ådal,hvor denne er smallest og givermindst mulige visuelle påvirkninger.

Linien passerer Mariager Fjord i godafstand til fredede områder og hvorskovområder giver naturlige sløringerfor såvel kabelstationen som master.


55

125Landskabets hovedelementer, mål 1:100.000

Byområder

Skov

Lavområder

Vindmøller

Gravhøje

Linieføringsforslag østbenLinieføringsforslag, vestben

0 1 2 3 4 KM

Sønderup Å

Rold

Lindenborg Å Arden

Skårup ogBradstrupHede

NysumHede

Simested Å

MotorvejE45

ValsgårdBæk

Onsild Å

Mariager Fjord

Glenstrup Sø


55

126

Linieføring for 400 kV

Eksisterende forholdDen eksisterende 150 kV-linie somfjernes mellem Ferslev og Trige pas-serer delstrækningen i øst gennemRold Skov ved Madum Sø og viderevia station Tinghøj til MariagerFjord, hvor passagen sker på luftled-ninger ca 500 m øst for BramslevBakker.

Linie for 400 kVLinieføringen er på strækningen megetvanskelig pga det urolige mosaik-landskab. Der er derfor arbejdet medto forslag, som hver især tager for-skellige hensyn. De to forslag er ud-arbejdet for strækningen SimestedÅdal til Valsgård, hvor der er etnordligt forslag 4a og et sydligt for-slag 4b. Forslag 4b følger i storestræk regionplanens reservation foren 150 kV-ledning fra Station Mosbæktil Station Tinghøj.

Fra Haverslev går linien mod sydøstog krydser over bakkerne mod Mejlby,som passeres på østsiden. Den fort-sætter i samme retning og knækker400 m vest for motorvejen. Hereftergår den vinkelret over motorvejen iet langt lige løb i fladt lavtliggendeterræn syd om Bradstrup Hede fremtil Simested Ådal, og passerer etråstofområde på østsiden.

Linien ligger i lavt og roligt terrænfra motorvejen frem til SimestedÅdal. Motorvejen passeres hurtigt ogfra nord i delvis skjul bag mindreskove.

Simested Ådal passeres hvor land-skabet på østsiden i forvejen er for-styrret af råstofgrave, og hvor land-skabet på begge sider er forholdsvisroligt.

Forslag 4aFra Simested Ådal fortsætter forslag4a frem til knap 1 km vest for Vebbe-strup, hvor den knækker mod sydøstog løber i et langt lige stræk frem tiløst for Valsgård. På vejen passererlinien gennem det småkuperede land-skab over Brændmose, men uden atgå gennem vådområder.

Nordøst for Valsgård indsløjfes 150kV-forbindelsen til station Tinghøj iet åbent bølget agerbrugsområde.

Fra Valsgård går linien i roligt terrænfrem til vejen mod Krogen, hvorefterden løber ned ad dalsiden til Mari-ager Fjord. Fjorden krydses med luft-ledning, men som afværgeforanstalt-ning er en krydsning anbefalet i ka-bel. Kabelkrydsningen vil ske øst forluftledningskrydsningen. Kabelstati-onerne vil blive placeret nord forfjorden ved vejen ud mod Krogen ogsyd for fjorden ovenfor dalen tæt påskoven. Herfra følges linien for deneksisterende 150 kV parallelt frem tilamtsgrænsen.

Fordele• Linien har få knæk.

Ulemper

• Linien passerer hen over Brænd-mose.

• Linien passerer Vebbestrup og

Øster Doense i en afstand på hhv 800og 500 m.

Forslag 4bForslag 4b skiller sig ud øst for Sime-sted Ådal. Herfra løber linien modsydøst på dalens østside gennem etroligt højtliggende agerbrugsområde.Den knækker nord for Finderup ogligger i lavt roligt terræn frem tilValsgård Mark, hvor den møder for-slag 4a.

Fordele• På strækningen fra Finderup til

Valsgård mark ligger linien lavt iterrænet.

• Brændmose og de omgivendeurolige landskaber friholdes formasterne.

• Linien har afstand til større bebyg-gede områder.

Ulemper• Linieføringen fra Simested Ådal til

Finderup ligger højt i terrænet ogvil være synlig langs ådalen.

• Der fremkommer skarpe knækumiddelbart øst for Simested Ådalog nord for Finderup. Det første vildog være dæmpet af lokal bevoks-ning og bygninger.

• Linien har to kraftige og et mindreknæk mere end forslag 4a.

På strækningen er følgende land-skabeligt følsomme områder nærmerebehandlet:• Passage ved Mejlby og motorvej

• Simested Ådal

• Brændmose

• 150 kV til Station Tinghøj

• Mariager Fjord

Vurdering

Den væsentligste landskabelige forskelmellem forslag 4a og 4b er, at 4a gårnærmere samlede bebyggelser og tætpå Brændmose, mens 4b går ude idet åbne land, men har to kraftigeknækmaster mere end 4a.Det bør overvejes at kabellægge 150kV-forbindelsen til Station Tinghøj, datilslutningen til 400 kV masterækkenved Valsgård er et tungt teknisk anlæg.

Ved Mariager Fjord er en krydsning iluftledning uacceptabel i landskabet,hvorfor forbindelsen bør kabellægges.


55

127Linieføringer fra Haverslev til Amtsgrænsen, mål 1:100.000

0 1 2 3 4 KM

Eksisterende 400 kV

400 kV Aalborg-TrigeForslagForslag 4aForslag 4bKabel

Tinghøj

150 kV

150 kV


55

128

Mejlby til øst for motorvej

LandskabetOmrådet er et karakteristisk produk-tionslandskab med jævnt bølgendemarker og spredte gårde, hvor Mejlbyligger lavt i terrænet mellem bakkerne.De mange levende hegn giver land-skabet et lineært præg. Endviderepræger de omkringliggende tekniskeanlæg omgivelserne. Fra byen ses 18vindmøller, flere høje gylletanke, etfoderstofanlæg med en silo i Mejlbyog mod vest den eksisterende 400kV-forbindelse til Tjele. Øst forMejlby løber motorvejen, der ikkeses fra byen.

Linie for 400 kVLinien løber forbi Mejlby i en afstandpå 3-400 m. Syd for byen løber liniennæsten parallelt med en række ældrevindmøller, der står syd for Elleshøj.

Linien krydser motorvejen nord foren rasteplads. Her ligger motorvejenover terrænet.

Fordele• Linien har et langt lige løb.

• Knækket vest for motorvejensløres af et levende hegn

• Krydsningen af motorvejen erdelvist skjult fra vejen af raste-pladsen mod syd og skove modnord.

Ulemper• Linien passerer 3-400 m fra Mejlby

• Linien giver endnu et tekniskelement i landskabet.

AfværgeforanstaltningerVed detailprojekteringen bør det vur-deres, om der kan opsættes laveremaster i det bakkede terræn nordøstfor Mejlby. Lavere master spænderkortere og vil derfor medføre et for-øget antal master.


55

129Linieføringer, mål 1:25.000


Gravhøj/Kirke,beskyttelseslinie

0 0,5 1 KM


55

130

Mejlby til øst for motorvej

Foto 1 Eksisterende forhold vedMejlby set mod nord.

Foto 1 Fra bakkerne syd for Mejlbymarkerer masterne sig tydeligt på denanden side af byen ligesom vind-møllerne og foderstofanlægget.


55

131

Foto 2 400 kV- forbindelsen passerermotorvej E45 relativt lavt i terrænetvisuelt afdæmpet af mindre skove nordfor linien

Foto 2 Motorvej E45 set mod nord frarasteplads sydøst for Mejlby


55

132

Simested Ådal

LandskabetSimested Ådal er på denne strækningbred og fladbundet med markeredeopdyrkede dalsider med flere gravhøje.

På strækningen mellem Nysum ogTrue er terrænet langs den østligedalside skæmmet af flere tidligere ognuværende grusgrave. Syd for disseer et mosaiklandskab med små kupledebakker. Ådalen er bred og åben medrolige linier og små sidedale. Denvestlige dalside er ikke særlig markant.Den østlige er ret stejl og fremhævesyderligere af småskove. Der er en delbevoksning i dalbunden.

Linieføringer ved Simested Ådal, mål 1:25.000

Linie for 400 kVLinien krydser ådalen ved eksisterendegrusgrav. Herefter er arbejdet med toforslag:

Forslag 4a

Linien krydser Simested Ådal gennemgrusgraven nord for Nørre True ogfortsætter lige frem til Vebbestrup.

Fordele• Linien fortsætter sit lange lige løb

øst for dalen.

Ulemper• Linien krydser senere Brændmosen

Forslag 4bLinien knækker øst for grusgravenmod syd gennem et planlagt råstof-område. Masterne kan placeres i til-knytning til de eksisterende veje, ogbliver dermed ikke til større gene forgravearbejdet. Linien løber over højt-liggende roligt bølget terræn modFinderup, hvor den knækker modsydøst.

Fordele• Linien løber roligt mod syd med en

voksende afstand til dalsiden.

Ulemper• Linien har to kraftige knækmaster.

LinieføringsforslagForslag 4aForslag 4bGravhøj/Kirke,beskyttelseslinie

0 0,5 1 KM


55

133

Foto 1 Simested ådal set mod nordøst

Principskitse set mod nordøst.

Landskabssnit af skalaforhold mellemSimested Ådal og mastehøjden.

Simested Å Grusgrav


55

134

Foto 2 Simested Ådal med grusgravenset mod nordvest fra vejen mod True.I baggrunden midt i billedet ses Ravn-kilde by på ådalens vestside.

Simested Ådal

Foto 2 Forslag 4a. 400 kV-linien krydserdalen gennem råstofområdet.


55

135

Foto 3 Nord for Finderup er en delhegn i det bakkede terræn. For at kunnefotografere mod nordvest er det nød-vendigt at passere et hegn langs vejen.

Foto 3 Forslag 4b står tydeligt påmarkerne, men de mange hegnskærmer for indtrykket af masterne.


55

136

BrændmoseForslag 4a

LandskabetBrændmosen ligger sydvest for Vebbe-strup i et mosaiklandskab med mangevandhuller og moser. Brændmosen eren mindre mose der ikke har synligtvandspejl fra de omkringliggende veje.

Området er jævnt kuperet agerlandmed spredte gårde og er uberørt aftekniske anlæg. Der er flere gravhøjei området og en del fritliggende gårde.

Linie for 400 kV

Linien løber i et langt lige stræk tilValsgård. For at opnå dette uden atgå hen over gravhøje eller gårde villinien passere hen over Brændmosen,men udenfor mosens våde dele. Forat forstyrre mosen mindst muligt pla-ceres masterne udenfor selve mosen,så kun ledningerne går over.

Linieføringer ved Brændemose, mål 1:25.000

Fordele

• Linien har et langt lige forløb udenknækmaster

• Linien ligger lavt i terrænet på enstor del af strækningen.

Ulemper• Linien passerer hen over Brænd-

mose• Linien løber hhv 800m og 500 m

fra Vebbestrup og Øster Doense• Linien løber på tværs af et bakke-

drag omkring Vester Doense, hvorden ligger højt i terrænet.

AfværgeforanstaltningerMasteplaceringerne bør finjusteresved detailplanlægningen omkringBrændmose.

Forslag 4aForslag 4b

Gravhøj, beskyttelseslinie

0 0,5 1 KM


55

137

Foto 1 Brændmosen set mod sydvestfra Vebbestrup.

Foto 1 Forslag 4a passerer hen overBrændmose og videre mod syd overbakkerne ved Vester Doense.


55

138

150 kV til station Tinghøj

LandskabetLandskabet op mod Station Tinghøjer uroligt, meget kuperet og domineretaf mange vindmøller spredt i land-skabet. Nord for Redsø ses 17 mølleruden tydelig sammenhæng fra ètpunkt og de eksisterende 150 kV-master varierer højdemæssigt uheldigti det kuperede terræn.

Den planlagte 400 kV- linie løbermeget tæt på vindmøllerne syd forHøjlund, hvilket der bør tages hensyntil ved detailprojekteringen.

Linie for 150 kV

150 kV-masterne går vinkelret fra400 kV-linien ved Bredhøj nordøstfor Valsgård, og gennem det kuperedelandskab i en lige linie frem til StationTinghøj.


Fordele• Linien er kortere end den eksiste-

rende 150 kV-linie.

• Der er kun en knækmast i forholdtil den eksisterende.

• Gårdene ved Redsø friholdes formaster. I dag løber linien tæt forbiden lille landsby.

• Syd for stationen vil linien liggelængere væk fra landevejen modRostrup, i et lavere terræn og der-med være mindre synlig end deneksisterende 150 kV.

Linieføringsforslag 400 kVLinieføringsforslag 150 kV luftledningLinieføringsforslag 150 kV kabelEksisterende 150 kV


0 0,5 1 KM

Ulemper• Masterne står højdemæssigt uroligt

i det kuperede terræn.

• Tilslutningen til 400 kV-masternesker ved placering af to sætafspændingsmaster, der giveruharmonisk og øget teknisk udtrykpå stedet.

Afværgeforanstaltninger150 kV-ledningen til Tinghøj børovervejes at blive kabellagt.

Fordele• En kabellægning af 150 kV-linien

til station Tinghøj vil give et roligtlandskab.

• 400 kV-linien vil få et langt ligeforløb uden forstyrrelser.


55

139

Foto 1 Tinghøj set mod Nordøst fraValsgård. Landskabet er bølget åbentagerland med mange vindmøller.

Foto 1 Tilslutningen til 400 kV-masterne sker gennem placering af2 sæt afspændingsmaster, der giveret uharmonisk og øget teknisk udtrykpå stedet.


55

140

Mariager Fjord

LandskabetLandskabet nord for Mariager Fjorder præget af bølgende marker medmange læhegn og gravhøje. Dalenmed Mariager Fjord er et af de størrenationale naturområder. De stejleBramslev Bakker på nordsiden harhedekarakter og er bevokset medenebær og enkelte fritstående løvtræer.Bakkerne er et yndet udflugtsmål oghele fjordområdet har stor rekreativværdi.

Strækningen over Mariager Fjord eret enestående naturområde. Fjordener dramatisk nedskåret i moræne-plateauet og danner et afvekslendeog smukt fjordlandskab. Kanterne afplateauet rejser sig stejlt fra fjordenog er dækket af skræntskove. Kunmod øst er skrænterne så flade at deopdyrkes. Fjorden er lang og smalmed mange bugter, vige og odder.



Linieføringsforslag, luftledning

Linieføringsforslag, kabel


0 0,5 1 KM

Syd for fjorden fortsætter det bølgendemorænelandskab med spredte gårde.

Linie for 400 kV

Luftledningen over Mariager Fjordkrydser fjorden øst for den eksisterende150 kV-ledning, der fjernes. Kryds-ningen sker hvor fjorden er smal.For at nå over fjorden i et stræk skalmasterne være 90 m høje. Linienfortsætter på sydsiden af fjorden opover dalsiden, hvor den krydser deneksisterende linie og fortsætter modsydøst parallelt med denne.

Fordele• Krydsningen af fjorden sker på

større afstand af Bramslev Bakkerend den nuværende krydsning.

Ulemper• 400 kV-ledningerne ophænges på

90 m høje master.

• Masterne vil blive en stor visuelbelastning for området og nedsætteden rekreative værdi for BramslevBakker og det øvrige landskab.

Afværgeforanstaltninger400 kV- og 150 kV-forbindelsernebør kabellægges gennem MariagerFjord, således at landskabets natur-mæssige og landskabelige værdierbevares.

Den nordlige kabelstation placeressyd for sognevejen til Krogen, mellemto gårde. Kablet lægges langs mark-vejen til fjorden. Den sydlige kabel-station placeres i læ af et skovområde,så masterne ikke er synlige fra Bram-slev Bakker.


55

141

Foto 1 Mariager Fjord set mod øst.400 kV-linie er markeret


55

142

Mariager Fjord - luftledning

Foto 3 Mariager Fjord set mod sydøstfra Bramslev Bakker . Den eksisterende150 kV- ledning krydser fjorden ca500 m øst for bakkerne. Masterne erplaceret helt ude ved vandlinien påfremspring for at gøre spændet mindstmuligt, og dermed gøre masterne sålave som muligt.


55

143

Foto 3 En luftledning over fjordenkræver 90 m høje master, der vil væremeget markante og forstyrrende ifjordlandskabet.


55

144

Mariager Fjord - kabellægning

Foto 2 Nord for Mariager Fjord erlandskabet åbent svagt bølget agerjordmed mange gravhøje. Til højre sesTinghøj med radiomasten.


55

145

Foto 3 Mariager Fjord set mod sydøstfra restauranten på Bramslev Bakker .Ved en kabellægning bliver fjordensimponerende landskab uforstyrret aftekniske elementer.

Foto 2 Kabelstationen nord for fjordenligger åbent. En afskærmende beplant-ning bør etableres omkring stationen.


55

146

5.5 AMTSGRÆNSEN TIL RANDERSLandskabetLandskabet fra amtsgrænsen syd forMariager Fjord til Randers er på etmoræneplateau gennemskåret af dalemed Østerkær Bæk, Kåtbæk, KoustedÅ og Skals Å. Landskabet er opdelt iområder med lange, bløde bakker, ogstore næsten flade partier omkringåerne. Mellem Kousted Å og Kåtbækfindes en større ret flad sænkning iplateauet med tidligere mose.

I den nordlige del løber Østerkær Bæki den tunneldal som længere mod østrummer Kastbjerg Å. Tunneldalenfortsætter mod vest helt til Tjele.På det første stykke fra Havndal tilHobro løber den parallelt medMariager Fjord ca 8 km syd herfor.

I den sydøstlige del omkring Bjergbyog Kondrup er landskabet storladentmed en markant bakke uden bevoks-ning.

På den nordlige del er jorden sandetmed mange skove og plantager. Imoseområdet omkring Kåtbæk er endel hegn, mens de høje bakker gennem-gående er uden bevoksning.

Fra bakkerne er der vid udsyn overde lavtliggende områder og de om-kringliggende bakker.

Byerne ligger jævnt spredt ud overbakkerne på den tørre grund og på defede jorde i syd.

I den nordlige del er der en del grav-høje, mange koncentreret i skovene,hvor oppløjning ikke har fundet sted.

Områdets sydvestlige del er afgrænsetaf motorvejen, der løber paralleltmed Skals Å og Svejstrup Bæk.

I den nordlige del af området er derveteranjernbane, der går fra Handesttil Mariager over Østerkær Bæk.

Der er to vindmølleparker med hver4 vindmøller, der begge står i en rækkefra øst til vest. Den ene står vest forGassum i dalen med Kåtbæk og denanden står markant på bakkekammentæt på motorvejen nord for Kondrup.

Den eksisterende 150 kV-ledningpasserer øst om Alshøj og Brødløsgennem det lavtliggende moseområdefrem til Kousted Å, hvor den løberop over bakkerne frem til Hornbæk.150 kV-ledningen ligger gennemgå-ende lavt i terrænet. Dog løber denop over den markante bakke nord forKondrup, hvor den passerer de 4vindmøller i en afstand på 175 m.


Linien følger eksisterende 150 kV-linie, men er korrigeret i forhold tildenne, så bebygggelser, vindmøllerog fredninger er respekteret i videstmuligt omfang.

Kabelstation ved Mariager fjord erplaceret således at eksisterende skovgiver naturlig sløring.

Endvidere er masternes visuelle på-virkninger søgt minimeret ved place-ring af linien i forhold til landskabetsnaturlige sløringer, såsom laverelig-gende områder.


55

147

Glenstrup Sø

Fussing Sø

Mariager Fjord

Byområder

Skov

Lavområder

Vindmøller

Gravhøje

LinieføringsforslagLinieføringsforslag

0 1 2 3 4 KM

Bavnehøj

Svejstrup Bæk

Skals Å

Brødløs

Østerkær Bæk

Tinghøj

Buchtrups Plantage

KåthedeKåtbæk

BakkerneMotorvej E45

Hornbæk



55

148

Linieføring for 400 kVVed etablering af en 400 kV forbindelsevil den eksisterende 150 kV-maste-række blive fjernet. 150 kV-lednin-gerne ophænges på de nye mastermed 400 kV.

400 kV-linien vil så vidt muligt følgeden eksisterende 150 kV på dels-trækningen, da denne ligger lavt iterrænet og undgår de markantebakketoppe og gravhøje.

På strækningen er der følgende føl-somme områder, der har medført, atden eksisterende linie er justeret:

Nord for Østerkær Bæk ved SkalborgHuse går den eksisterende ledningtæt på en del gravhøje og boliger.Derefter fortsætter den ned over denhøje del af skrænten, hvorved den ersærligt fremtrædende i landskabet.

For at øge afstanden til både gravhøjeog boliger er linien flyttet mod øst,og derefter er den ført ned i dalengennem en mindre sidedal. Herveddæmpes indtrykket af masterne.

Dalen ved Østerkær Bæk er bredmed en del kratbevoksning i bundenøst for Broløs. Umiddelbart øst her-for deler den sig omkring en mindrebakke og løber videre mod vest tilGlenstrup Sø. Passagen af dalen børske med få master på det smallestested og uden niveauspring. Passagener nærmere beskrevet på de følgendesider.

Syd for Østerkær Bæk går den eksi-sterende masterække tæt på en rækkeejendomme. Det er vurderet, om deter muligt at vælge en østligere liniefor at berøre færre ejendomme. Ensådan linie vil dog medføre to meget

store knækmaster, den vil passerebakketoppene dårligere og kun fåejendomme vil blive skånet for maste-rækken. Istedet er linien justeret enanelse, så der bliver større afstand tilboligerne. Der er tilføjet to mindreknæk, der ikke kræver større master.

Ved vindmølleparken nord for Kondrupog ved selve Kondrup ligger deneksisterende linie knap 200 m østherfor. Den eksisterende masterækkeer spinkel og giver ikke visuelleproblemer i forhold til vindmøllerne,men den højere og kraftigere Donau-mast kan blive problematisk i sam-menhæng med møllerne.

Linien er af hensyn til Kondrup ogden visuelle sammenhæng med vind-møllerne flyttet 100 m mod øst, såafstanden til vindmøllerne bliver 275 m.Det er ønskeligt med en endnu størreafstand, men det er ikke muligt, dader længere mod øst ligger en mindresø og mere bebyggelse. Den visuellesammenhæng vurderes ikke at kunnebrydes gennem beplantning, idetbegge elementer er høje og står højt iterrænet. Samtidig er landskabet påstedet netop karakteriseret af denmarkante bakke uden bevoksning.Placering af en mast i forlængelse afvindmøllerækken vil give et æstetiskuharmonisk indtryk. Der bør såledesarbejdes med placering af masterneved detailplanlægningen.

Fra motorvejen til Hornbæk går deneksisterende linie tæt på flere boliger.For at skabe større afstand er 400 kV-linien trukket lidt mod vest.

På delstrækningen fra amtsgrænsentil Randers er følgende følsommedelstrækninger behandlet nærmere:• Østerkær Bæk

VurderingPå delstrækningen er der ingen alter-native linieføringer. Med de oven-stående justeringer i forhold til linie-føringen for 150 kV vil linien givemindst mulige gener omkring Øster-kær Bæk. Linien vil ligge pænt iterrænet, hvor den på størstedelen afstrækningen ligger lavt. Den vil passereet markant bakkedrag nord forKondrup, hvor den passerer en vind-møllepark i en afstand på 275 m.Den visuelle gene herved kan ikkeafhjælpes ved at rykke linien yderligereuden store gener for beboelse. Veddetailplanlægningen bør der arbejdesmed placeringen af de enkelte masterset i forhold til vindmøllerækken ogbakken.


55

149

0 1 2 3 4 KM

400 kV Aalborg-TrigeLinieføringsforslag

Forslag 1luftledningForslag 2 kabelForslag 3 kabel

Linieføring fra Amtsgrænsen til Randers, mål 1:100.000


55

150

Østerkær Bæk

LandskabetDalen omkring Østerkær Bæk er bredog fladbundet, afgrænset af rundebløde bakker. Mod vest deler dalensig ca 1 km øst for Vester Tørslev,hvor Østerkær Bæk fortsætter nordom landsbyen og en mindre armfortsætter mod syd gennem Sønder-kær til Glenstrup Sø. Niveaufor-skellene ved dalen er op til 24 m.

Bevoksningen omkring dalen vekslermellem skove og agre. Der findes endel gravhøje nord og syd for dalen.

I dalen ligger landsbyen Vester Tørslev.Veteranjernbanen løber fra nordsidenaf dalen tværs over den, hvor dendeler sig og fortsætter i den sydligedalbund mod sydvest. Den eksiste-rende 150 kV-forbindelse, som fjernes,løber gennem dalen.

Linieføring ved Østerkær Bæk, mål 1:25.000



0 0,5 1 KM

Linie for 400 kVLinien passerer, som omtalt på fore-gående sider, den nordlige dalside ien sidedal. Krydsningen af selveådalen sker, hvor dalen er delt i de tomindre dale, for at undgå den brededalbund.

Krydsningen af Østerkær Bæk bliveromtrent vinkelret. Ved at krydse,hvor dalen deler sig kan masterneplaceres i omtrent samme niveauudenfor dalbunden, således at hop-pende master afværges.

Fordele:• De to dalstrøg nord og syd for

Vester Tørslev krydses omtrentvinkelret og i nogenlunde sammekote. Afstand til bebyggelse oggravhøje bliver større end vedeksisterende ledning.

Ulemper:• Donaumasterne er markante og vil

dominere dalen.

Afværgeforanstaltninger:Ved detailprojekteringen bør der arbej-des yderligere med masteplaceringerne,så forløbet bliver jævnt og der ikkeplaceres master tæt på åbne vandløb.


55

151

Foto 1 Dalen med Østerkær Bæk setmod øst fra Glenstrup Sø.

Principskitse af dalen med Østerkær Bæk

Brødløs Østerkær Bæk VesterTørslev


55

152

Foto 2 Eksisterende forhold ved Øster-kær Bæk set mod nordøst fra bakkernesyd for dalen

Foto 2 Set fra bakkerne syd for dalenvil masterækken træde tydeligt fremmod himlen, da deres højde overstigerniveauforskellene i dalen. Masterækkenvil have et jævnt forløb over dalen.

Østerkær Bæk


55

153

Foto 3 Eksisterende forhold ved Øster-kær Bæk set mod sydvest fra jernbanenvest for Svenstrup

Foto 3 Set fra den nordlige dalside vilmasterækkens forløb mod syd trædetydeligt frem, og toppen af masterne vilmarkere sig mod himlen.

154


55

5.6 RANDERS TIL TRIGELandskabetLandskabet mellem Randers og Trigeer et moræneplateau gennemskåretaf smeltevandsdale. Mest markant erGudenådalen. Vissing Bæk, AstrupBæk og Spørring Å løber sammenved Hadsten og derfra videre modvest til Gudenåen. Ådalene er bredemed høje sider ved både Gudenå,Lilleå og Vissing Bæk. Gudenåen erdog særlig markant med en megetbred dalbund omgivet af høje sider,specielt mod syd.

Moræneplateauet er højt med særligthøje bakker omkring Hallendrupnord for Hadsten. Omkring SpørringÅ og Astrup Bæk er dalsiderne langemed en jævn stigning, der giver land-skabet en kuplet form. Terrænet ergenerelt meget kuperet. Der er enkeltestørre, og rolige flader nord forHadsten og syd for Spørring Å.

I den vestlige del er landskabet megetlevende med en del skov og enkeltesteder en del hegn. Enkelte steder erlandskabet liniært præget af nord-sydgående hegn, særligt omkringBrusgård Møllebæk. Den østlige deler generelt meget åben med få hegnog mindre bevoksninger ved lavtlig-gende områder og stejle skråninger.

Udover byerne Randers og Hadstener der beboelse i spredte landsbyerog en del spredte fritliggende ejen-domme. Der er kun få gravhøje.

Landskabet er præget af den eksiste-rende 150 kV-forbindelse fra Horn-bæk via fabrikken ved Vissing Bækøst om Hadsten til Trige.

Et andet markant teknisk anlæg ermotorvejen som på delstrækningenstarter samme sted som 150 kV-led-ningen ved Hornbæk for derefter atdreje mod øst, hvor den nord forSpørring Å atter møder 150 kV-led-ningen.

Der er en del vindmøller på højde-dragene syd for Gudenåen, øst forVissing Bæk og nord-øst for SpørringÅ.

Nord for Vissing Bæk og Alling Åligger to store råstofvirksomheder,som forarbejder plastisk ler udvundetpå stedet.

De mest sårbare landskaber overforhøje elementer er ådalene og herspecielt Gudenådalen, samt de megethøje bakkepartier omkring fabrikkerneved Ølst Bakker.

På strækningen er det prioriteret atlinien får så lange lige stræk i jævntterræn som muligt.

Ved passagen af Gudenådalen er an-givet to linieføringer, der i forskelliggrad respekterer afstand til bebyggelseog motorvej samt liniens visuelle på-virkning af naturområdet.

Kabelstationer er placeret således ateksisterende skov giver naturlig sløring.

Linien følger eksisterende 150 kV-linie, men er korrigeret i forhold til pas-sage af ådale og afstand til motorvej.

155


55

Landskabets hovedelementer

Byområder

Skov

Lavområder

Vindmøller

Gravhøje

LinieføringsforslagLinieføringsforslag

0 1 2 3 4 KM

Motorvej

Lilleå

Spørring Å

Gudenå

BrusgårdMøllebæk

Alling Å

Fabrik

Vissing Bæk

156


55

Linieføring for 400 kVVed etablering af en 400 kV-forbindelsevil den eksisterende 150 kV-maste-række blive fjernet og ledningerneophængt på masterne med 400 kV.

400 kV-ledningen følger i store trækden eksisterende linie for 150 kV, derer karakteriseret ved at ligge lavt iterrænet med lange lige stræk.På strækningen er der følgende føl-somme områder, der har medført, atden eksisterende linie er justeret ellerflyttet:

Ved Gudenådalen løber den eksiste-rende 150 kV ret tæt på motorvejenog går op over den sydlige dalsideved Tebbestrup Bakker. En 400 kV-luftledning på denne strækning vilvære meget markant i dalen og på densydlige dalside. Der er derfor arbej-det med 3 forslag;

Forslag 1; en luftledning der gårdirekte mod syd fra Hornbæk ogknækker mod sydøst i dalbunden vedskov- og kratbevoksning.

Forslag 2; en kabelløsning med ennordlig kabelstation ved StationHornbæk og derfra mod syd, i densamme linie som 1 med en kabelstationved knækket på sydsiden af dalen.

Forslag 3; en kabelløsning i den ek-sisterende linie med en kabelstationovenfor den sydlige dalside. Ved alle3 forslag bliver de to tekniske anlæg,motorvejen og 400 kV-ledningen ad-skilt og passagen af Tebbestrup Bak-ker bliver mindre belastende.

Ved Værum Bæk er der som følge afde tre forslag ved Gudenådalen toforskellige forslag. Luftledningen vilenten komme fra nordvest over dal-siden frem til Værum Bæk, hvor denmøder den eksisterende linie, ellerden vil følge den eksisterende liniefra en kabelstation vest for Tebbestrup.

Ved Vissing Bæk går den eksisterendelinie over en bakketop på sydsiden afdalen, hvorved masterne bliver megetmarkante mod horisonten. Yderligere

står der to vindmøller lige øst for 150kV-ledningen. Længere mod syd pas-serer linien Galten mølle i få metersafstand og ved Astrup Bæk går linientæt på en møllegård og passerer midtmellem Selling og motorvejen, sompå dette sted ligger i en afgravning.

En mulighed var at forskyde linienmod øst for derved at komme i lavereterræn ved Vissing Bæk, få større af-stand til Galten Mølle og til Selling.Dette vil dog medføre yderligere knæk-master ved Hinge og Astrup Bæksamt større nærhed til motorvejen ogHadbjerg. Samlet er det vurderet, atdet er mest fordelagtigt at beholdedet eksisterende lange lige løb.

Ved selve passagen af Vissing Bækforeslås masternes placering justeret,for at komme længere ned i terrænet.

Fra Spørring Ådal til station Trigekrydser den eksisterende 150 kV-led-ning motorvejen lige syd for åen.Herefter passerer den tæt på flereboliger inden den tilsluttes stationen.Ved station Trige krydser flere led-ninger motorvejen, dels en 400-kVledning mod syd, dels flere 60- og150-kV ledninger fra vest.

For at få færrest mulige krydsningeraf motorvejen og berøre færre ejen-domme løber 400 kV-linien fra Spør-ring Ådal mod syd forbi Haraldsmarkog over en højtliggende mark modsyd til den er ud for stationen. Herkrydser den motorvejen omtrent paral-lelt med 400 kV-forbindelsen mod syd.

På strækningen er følgende landska-beligt følsomme områder nærmerebehandlet:• Gudenåen

• Værum Bæk

• Vissing Bæk

• Astrup Bæk

• Spørring Å

• Station Trige

VurderingVed krydsningen af Gudenådalenmed en luftledning vil den vestligelinieføring begrænse ledningernesdominans i landskabet og afværgedet uharmoniske samspil med motor-vejen. Den høje masterække vil doggive dalen et teknisk præg.

Linien fra knækmasten og op overdalsiden vil blive synlig mod hori-sonten. Linien ned over dalsiden tilVærum Bæk går på tværs og dalenslinier med et langt forløb gennemdalen og en knækmast lige nord forbækken. Forløbet op over dalsidenog til Værum Bæk er fælles for for-slag 1 og 2.

Ved en kabelløsning forsvinder maste-rækken fra Gudenådalen. Det storslåedelandskab kan opleves uforstyrret aftekniske elementer. Kabelstationenvil være næsten skjult i dalbundenved forslag 2. Ved forslag 3 bliverkrydsningen af dalen med Værum Bækkortest mulig og uden knækmaster.

Landskabeligt vil forslag 3 være atforetrække, fordi dalbunden og deskovklædte skrænter friholdes forledninger, og fordi fortsættelsen somluftledning mod syd over Værum Bæker kortest mulig og uden knækmast.

På resten af strækningen er der kunet forslag til linieføring, som med deforeslåede justeringer vil give mindstmulige gener frem til station Trige.Ved stationen bør antallet af masterså vidt muligt reduceres ved kabel-lægning på lavere spændningsniveau.Ved detailprojekteringen bør derarbejdes yderligere med slørendebeplantning af stationen og de mangeledninger ind til denne. Ved VissingBæk og Spørring Å bør masteplace-ringerne nøje vurderes ved detailpro-jekteringen.

157


55

Linieføringer fra Randers til Trige, mål 1:100.000

0 1 2 3 4 KM

400 kV Aalborg-TrigeLinieføringsforslag

Forslag 1 luftledningForslag 2 kabelForslag 3 kabel

158


55

Gudenådalen fra Hornbæk til syd for Tebbestrup, 1:25.000

0 0,5 1 KM


Forslag 1 luftledningForslag 2 kabelForslag 3 kabel

Gravhøj,beskyttelsesområde

Station Hornbæk

159


55

Gudenådalen

LandskabetGudenådalen er et storskala landskabder løber helt ind til Randers by.Ådalen er her meget bred med højeskovklædte sider mod sydvest og by-mæssig bebyggelse på nordsiden.Mod øst ligger Randers by. Motor-vejen gennemskærer dalen vest forbyen.

Dalbunden er flad og bred med enge.Mod sydvest er enkelte gårde. Byerne,motorvejen, banen og industri vedStevnstrup sætter et teknisk præg påådalen.

To eksisterende 60 kV-ledninger, derkrydser dalen, vil blive fjernet senesti 2005 som led i en plan for saneringaf luftledningsnettet, som indgår iden gældende regionplan. De eksi-sterende 150 kV-master fjernes.

Linien for 400 kV

Ved passage af Gudenådalen er der 3løsninger:

Forslag 1 luftledningFra Hornbæk knækker linien væk framotorvejen og løber mod syd over

Foto 1 Gudenådalen set mod nordøstmed Randers i baggrunden.Fotovinklen ligger udenfor kortet.

åen, banen og op til et eksisterendeskovområde, hvor den knækker modsydøst op over dalsiden. Da dalen harstor skala på dette sted vurderes det,at 400 kV-anlægget kan indpassesuden at bryde landskabets skala.

Fordele• Linien kommer udenom Tebbe-

strup Bakker.

• Luftledningerne kommer på størreafstand af motorvejen end deneksisterende ledning.

Ulemper• Linien får et længere forløb over

ådalen, da den ikke krydser vinkelret.

• 400 kV-masterækken vil væremere dominerende end den eksiste-rende 150 kV-ledning.

• Skovbryn på den østlige dalsidebliver gennembrudt.

Forslag 2 og 3 kabellægning

Den nordlige kabelstation placeres itilknytning til den eksisterende stationved Hornbæk ved begge løsninger.Ved forslag 2 føres 400 kV som kabelfra Station Hornbæk mod syd i samme

St. Hornbæk Randers

Stevnstrup stationsby

Tebbestrup Bakker

linie som Forslag 1. Kabelstationenplaceres i knækket i dalbunden. Her-efter fortsætter forbindelsen somluftledning.

Ved forslag 3 følges linien for deneksisterende 150 kV. Kabelstationenplaceres ovenfor sydskråningen ikanten af et skovområde vest forTebbestrup.

Fordele• Gudenådalen friholdes helt for

masterækker.

Ulemper• Der skal etableres en kabelstation

syd for dalen.

• Videreførsel som luftledning vilved forslag 2 medføre gennem-brydning af skovbryn.

AfværgeforanstaltningerVed forslag 3 bør kabelstationen vestfor Tebbestrup sløres med beplantning.

160


55

Foto 2 Gudenådalen set mod syd fraNeder Hornbæk med eksisterende 150 kV-linier til station Hornbæk. De to mindreledninger vil blive taget ned indenfor enkortere årrække.

Foto 2 Forslag 1. De to 60 kV-forbin-delser kan i en kort periodekomme til atstå sammen med 400 kV- forbindelsen.

Gudenådalen

161


55

Foto 4 Forslag 1. Gudenådalen setmod syd fra Over Hornbæk. 400 kV-linien, træerne i baggrunden.

Foto 2 Forslag 1. På lidt længere sigtvil kun 400 kV-forbindelsen være idalen. Den vil løbe ned mod sydvest iretning væk fra motorvejen.

162


55

Foto 3 Forslag 2 og 3. Gudenådalen setmod syd fra Neder Hornbæk. Ved kabel-lægning af 400 kv kan der i en kortperiode stadig stå to 60 kV- forbindelserpå strækningen.

Gudenådalen

Foto 3 På længere sigt vil 60 kV -for-bindelserne også blive kabellagt ogGudenådalen friholdt helt for ledninger.

163


55

Foto 5 Visualisering af kabelstationved forslag 2. Stationen er placeret iskovbrynet ved Gudenådalen, og vilvære vanskelig at se for eksisterendebevoksning.

Foto 6 Forslag 3. Visualisering af kabel-station vest for Tebbestrup. Kabelstationenligger omgivet af bevoksning, men kan sesfra syd. Den kan evt sløres yderligeregennem beplantning.

164


55

Værum Bæk

LandskabetVærum Bæk løber i en smal markantsidedal til Gudenådalen. Bunden afdalen er ca 400 m bred nord for Værumog spidser derefter til mod Haslund.Dalsiderne er stejle på de første 300m, hvorefter de stiger jævnt. Højde-variationen er 60 m mod nord og 45 mmod syd. Værum by ligger i en side-kløft, hvori vejen snor sig over dalenog op til Nørslevhus. På nordsiden erdalsiden åben frem til mødet medGudenådalens skovklædte sider.Mod nordvest har landskabet mosaik-karakter.

Den eksisterende 150 kV-ledning, somfjernes, løber over Gudenåens skrænteri et skovbælte og passerer derfra nedmod Værum Bæk i et roligt forløb.

800 m øst for linien står 3 nye 600kW vindmøller i en række.

Linie for 400 kV

Der er to forslag til linieføring mellemGudenåen og Værum Bæk:

Forslag 1 fra nordvest

Forslag 1 er bundet til forslag 1 og 2i Gudenådalen. Fra knæk eller kabel-station i dalen passerer 400 kV-led-ningen på langs af dalen med VærumBæk midt mellem Møllegård ogMelagergård frem til den eksisterende150 kV, hvor linien knækker modsyd og følger eksisterende 150 kV-ledning.

Linieføringen giver en stor afstand tilde 3 vindmøller.

Linieføringen er på dette sted proble-matisk, idet den går på langs af dalen,hvor masterne vil være meget markante.Specielt knækmasten på nordsiden afdalen vil være dominerende i land-skabet.

Fordele• Masterækken giver en god afstand

til de 3 vindmøller

Ulemper• Masterækken går på tværs af dalen

• Knækmasten lige nord for VærumBæk er dominerende i landskabet

• Linien kommer i konflikt med engravhøj syd for skoven, det vilkunne afværges ved detailprojekte-ringen.

• Linien forstyrrer visuelt det megetkuperede landskab omkringMelagergård.

Forslag 2 fra nord

Forslag 2 er bundet til forslag 3 iGudenådalen. Luftledningen går udfra kabelstationen vest for Tebbestrup.Herfra følger masterækken den eksi-sterende 150 kV-linie ned over dal-siden i et langt lige stræk.

Linien ligger tættere på vindmøllerneend forslag 1, og kan give en visuelkonflikt mellem vindmøllerne ogmasterne. Det vil dog være modificeretved at møllerne står næsten paralleltmed 400 kV-masterne.

Fordele• Linien får et kort forløb gennem

dalen og følger bakkens forløb

• Der er ingen knækmaster i dalen

Ulemper• Linien løber ca 800 m fra de 3

vindmøller

165


55

Linieføringer ved Værum Bæk, mål 1:25.000

0 0,5 1 KM


Forslag 1 fra nordvest

Forslag 2 fra nord

Gravhøj / Kirke,beskyttelsesområde

166


55

Foto 1 Visualisering af løsning 1, hvorluftledningen knækker på nordsiden afåen og følger dalen mod nordvest.

Foto 1 Værum Bæk set mod nord medMøllegård midt i billedet. Den eksiste-rende 150 kV-forbindelse løber frabækken op mod Tebbestrup bakker.Til venstre ses Lundbjerggård Skov ogvejen langs dennes østside.

Værum Bæk

167


55

Foto 2 Eksisterende 150 kV-ledningfra Værum Bæk set mod nord. Til højreses de tre 600 kW vindmøller.

Foto 2 Visualisering af forslag 2.Masterækken erstatter den eksisterende150 kV-lednings forløb med en afstandpå ca 800 m til vindmøllerne. Maste-rækken passerer dalen i et kort strækuden knækmaster.

168


55

Vissing Bæk

LandskabetØlst Bakker og ådalene er de altdomi-nerende landskabselementer i området,- med en topografi der varierer frakote 20 til kote 80. Vissing Bæk løberi bunden af dalen, der strækker sigfra Ølst i øst og til Lilleådalen nærHadsten mod sydvest. Den brede,flade dalbund med mindre sidedaleog de markante dalsider er udnyttettil landbrug.

Det smukke dalstrøg er præget aftekniske anlæg. De nordlige dalsiderbliver intensivt udnyttet til råstofud-vinding. I bunden af dalen liggerHingeværket, et moderne produktions-anlæg for Leca. Der er udarbejdet enlandskabsplan for området, som bl.a.omdanner de udgravede områder tilkunstige søer.

Losseplads

Ølst Bakker

Linieføring ved Vissing Bæk, mål 1:25.000

På højdedraget syd for dalen står firemøller, hvoraf de to kommer i visuelkonflikt med højspændingsmasterne.Syd for møllerne er en kommunallosseplads.

Linien for 400 kVLinien følger den eksisterende 150 kV-ledning, som fjernes. Ledningenkrydser dalen vinkelret hvor den erca 500 m bred og løber op over ethøjdepunkt på den sydlige dalside.Her løber linien forbi 2 vindmøller ien afstand på 100 m.

Fordele• Vinkelret passage af ådalen.

• De tekniske anlæg (vindmøller og400 kV linien) er samlet i en korridor.


0 0,5 1 KM

Gravhøj/Kirke,beskyttelseszone

Ulemper• Linien går op over et højdepunkt,

hvor den er særlig synlig

• Der er en visuel konflikt med vind-møllerne

AfværgeforanstaltningerVed detailprojekteringen bør maste-placeringerne på sydsiden af dalenjusteres, så de ikke står på det højestepunkt.

Masteplacering i dalbunden bør lige-ledes iagttages ved detailprojekteringen.

169


55

Foto 1 Vissing Bæk set mod øst fraVissing med byen i forgrunden ogHingeværket i baggrunden mod nordøst.

Principskitse set mod øst.

Hingeværket Vissing Vissing Bæk Hinge

170


55

Vissing Bæk

Foto 2 Vissing Bæk set mod sydvest fralandevej 511. Til højre ses Vissing byog til venstre to vindmøller på toppenaf dalsiden. Den eksisterende 150 kV-linie løber i en afstand på ca 100 mfra møllerne.

Foto 2 Den nye 400 kV-linie løber isamme linie som den eksisterende150 kV, der fjernes. Masterne er rykketi forhold til bakketoppen, så de blivermindre markante på toppen af dalsiden.

171


55

Foto 3 Dalen med Vissing Bæk set modsydøst. Søen i forgrunden er en udnyttetproduktionsgrav, der er omdannet tilen kunstig sø, som et led i en størrelandskabsplan.

Foto 3 400 kV-linien løber tæt ved dekunstige søer. På sydsiden af dalen børdet overvejes om linien kan trækkes lidtmod vest og dermed ned i lavere terræn.

172


55

Spørring Ådal

LandskabetSpørring Å har sit udspring øst forSpørring, herefter snor den sig gennemet mosaiklandskab med højtliggendebølgende marker for til sidst at løbeud i Lilleåen. Den smalle dal bredersig ud sydøst for Selling hvor AstrupBæk løber til fra nord. Dalen bliverigen smallere længere mod vest. Sydfor dalen er flere mindre skove. Om-rådet er præget af agerbrug.

Selling ligger på dalens nordside medet stort boligområde ud mod dalen.I øvrigt er bebyggelses strukturen ka-rakteriseret ved mindre landsbyer, ogfritliggende gårde.

Motorvejen krydser over Spørring Åpå en dæmning, der sætter en visuelstopper for dalstrøget.


Linien for 400 kVLinien følger den eksisterende 150 kV-linie, som fjernes. Den krydserAstrup Bæk ved Tobæk Mølle ogknækker ved Spørring Å væk fra deneksisterende linie tæt ved motorvejen.Linien fortsætter mod syd lige øst foren ny driftsbygning ved Haraldsmark.

Ved Ågård vest for motorvejen op-hænges 150 kV-ledningen, der kom-mer fra nordøst fra Station Mose-lund, på 400 kV-Donaumasten. Derer således to 150 kV-forbindelser påmasterne på det sidste stykke frem tilStation Trige.

Fordele• Ledningen løber i et langt lige

stræk frem til Spørring Ådal.

• Knækmasten står lavt i ådalen.

• Masterækken står i en god afstandfra motorvejen.


0 0,5 1 KM

• Den eksisterende 150 kV maste-række tæt på motorvejen ud forSpørring fjernes.

• De store tekniske anlæg samles ien korridor, idet ledningen krydserådalen tæt på det sted hvor den iforvejen er overskåret af motorvejen.

Ulemper• Astrup Bæk krydses skråt, hvilket

giver en lang passage, som er tætpå Tobæk Mølle og Ågård.

• Linien ligger ca 500 m fra et villa-kvarter i Selling.

• Masterne har et ujævnt forløb iterrænet.

AfværgeforanstaltningerVed detailprojekteringen bør den en-kelte masteplacering nøje overvejes.

173


55

Foto 1 Spørring Ådal , med Selling byi forgrunden og motorvejen, der løbertværs over ådalen.

Prncipskitse set mod øst.

Faunapassage

Selling Motorvej E45 Spørring Å Spørring Haraldsmark

174


55

Foto 2 Fra villakvarteret i Sellingses 400 kV-masterækken tydeligt påbakkerne mod øst.

Foto 2 Spørring Ådal set mod øst fraSelling. I baggrunden løber motorvejenog den eksisterende 150 kV-forbindelsetil Station Trige.

Spørring Ådal

175


55

Foto 3 De to eksisterende 150 kV- for-bindelser set mod syd fra motorvejen iudkanten af Ødum. Masterækkerneløber parallelt med hinanden tæt påmotorvejen og knækker på en bakketop.

Foto 3 Ved etablering af 400 kV-forbin-delsen, vil de eksisterende masterækkerbliver fjernet. 400 kV-masterækkenbære alle forbindelser. Den knækkerlavt i Spørring Ådal og løber væk framotorvejen på østsiden af Haraldsmark.

176


55

Station Trige

LandskabetLandskabet omkring station Trige ersvagt bølget. Ved Trige i syd ogSpørring i nord hæver terrænet sig optil 70-80 m og bliver mere kuperet.Stationen ligger på åben mark mellemRandersvej og motorvejen. Langslandevejen og langs kommunevejenfra Thomasminde mod Hinnerup lig-ger en del fritliggende ejendommemed bevoksning omkring. Stationener omgivet af bevoksning, som dogikke kan dække for de mange højemasterækker ind mod stationen.

Landskabet er i høj grad præget aftekniske anlæg. Motorvejen løbervest for stationen. Nord for stationenfindes en del vindmøller og et bio-gasanlæg for Århus kommune.

Et virvar af master løber ind til sta-tionen. Der kommer en 400 kV frasydøst fra Studstrupværket og énlangs motorvejen fra syd. Der løber60 og 150 kV-ledninger ind til sta-tionen fra Studstrupværket, Tjele ogDjursland.

Som led i en saneringsplan, der erindarbejdet i regionplanen, er en 150kV-forbindelse mod syd gennem Trigefjernet.

Det åbne landskab giver gode udsigts-muligheder. Fra motorvejen, somligger højt i forhold til stationen, sesdenne tydeligt og eksisterende be-voksning tæt på stationen har ikketilstrækkelig afskærmende virkning.Set fra Randersvej ligger stationenikke i udsigtsretningen, da den liggeren anelse højere i terrænet. Til gen-gæld fremstår stationens master ogledninger tydeligt mod himlen.

Linien for 400 kV400 kV-forbindelsen fra Aalborgkommer fra nord og føres over 150 kV-forbindelsen Trige-Tjele. Herefterknækker den mod øst og føres ind tilstationen næsten parallelt med deneksisterende 400 kV-forbindelse fra syd.

På kort sigt vil dette ikke ændre sig,men på længere sigt er der planer omkabellægning af 60 kV og fjernelseaf 150 kV-masterne i forbindelse medetablering af en 400 kV kombiledningtil Tjele. Den vil kunne føres ind tilstationen mellem ledningen fraAalborg og den sydlige ledning. Derbliver herefter ikke ledninger somkrydser hinanden.

Fordele• Alle krydsninger af motorvejen

samles i et bredt bånd lige ud forStation Trige, hvor der er en for-ståelig sammenhæng mellemstationen og de mange ledninger.

• Motorvejen krydses vinkelret, sådet kun er på en kort strækning,trafikanterne vil have udsigt tilkrydsningen.

Ulemper• De mange ledninger giver et stort

og massivt anlæg, der virker forvir-rende og dominerer landskabet.Denne situation forværres yderligeved indføring af endnu en 400 kV-ledning.

• Der etableres en dominerendeknækmast på åben mark vest formotorvejen.

• I overgangsperioden vil 150 kV-forbindelsen mod Tjele og 60 kV-forbindelsen mod Hadsten skullekrydse under den nye 400 kV-ledning.

Afværgeforanstaltninger• Anlægget kan gøres enklere og

mindre forvirrende, hvis de lednin-ger, der udgår fra stationen pålængere sigt begrænses til dem, derkan hænge på 400 kV-masterne.Det kan opnås ved at demonterefølgende 150 kV- og 60 kV-maste-rækker i nærheden af stationen:

• 150 kV Trige-Hornbæk og desydligste ca 4 km 150 kV Trige-Moselund demonteres og ledning-erne flyttes til de nye 400 kV-master.

• 150 kV Trige-Mesballe 1 (nord-ligste) demonteres fra stationen tilvest for Hårup, ca 4 km.

• 150 kV Trige-Mesballe2 (sydligste)demonteres fra stationen til øst forRandersvej, ca 1 km.

• 150 kV Trige-Mollerup demonteresfra stationen til et knækpunkt nord-øst for Trige ca 2,2 km.

• 150 kV Trige Studstrupværket for-udsættes demonteret senest nårværkets blok 2 tages ud af normaldrift.

• 150 kV Trige-Tange forudsættesdemonteret senest i forbindelsemed en etablering af 400 kV-for-bindelse på strækningen.

• 60 kV Trige-Norring demonteresfra stationen til Søften Dal, ca 4,5 km.

• 60 kV Trige-Hadsten Syd demon-teres fra stationen til knækpunktetnord for Hinnerup, ca 5 km.Udgiften til ovennævnte demonte-ringer/kabellægninger excl. 150 kV-ledningerne mod Hornbæk,Moselund, Studstrupværket ogTange anslås af Eltra til 37 mio. kr.Ved beplantning langs hovedvejenekan indsynet til stationen og demange ledninger dæmpes.

Mulighederne for slørende beplant-ning er nærmere behandlet i et selv-stændigt notat.

177


55

Fremtidige linieføringer ved StationTrige med saneringsmuligheder for60 kV mod vest, 150 kV mod øst ogmod syd.

60 kV Trige-Noring

150 kV Trige-Mesballe2

400 kV + 2x150kVTrige-Malling

2x150 kVTrige-Mollerup

150 kV Trige-Mesballe1

60 kV Trige-Hadsten

Ny 400 kV Aalborg-Århus150 kV Trige-Hornbæk og150 kV Trige-Moselund

400 kV Trige-Studstrup og2x150 kV Trige-Studstrup

2x150 kV Trige-Tange

2x150 kV Trige-Studstrup

0 1 2 3 KM

178


55

Linieføringer ved Station Trige, mål 1:25.000

150 kV fjernes

150 kV er fjernet

Eksisterende 400 kV



0 0,5 1 KM

179


55

Foto 2 Eksisterende forhold. StationTrige set mod sydøst fra motorvejen.Til højre ses de 2 eksisterende maste-rækker med 150 kV som fjernes vedetableringen af 400 kV-forbindelsenfra Aalborg

Foto 1 Eksisterende forhold StationTrige set fra Randersvej mod nordvest.Fra Studstrup og Mollerup kommer3 masterækker med 150- og 400 kV.

180


55

Station Trige

Foto 2 Station Trige set fra Randersvejmod nordvest efter 400 kV er kommetind fra Aalborg. Fra Studstrupværketog Mollerup kommer 3 masterækkermed 150 og 400 kV. Foto 2 Station Trige set fra Randersvej

efter indføring af den nye 400kV-led-ning. Alle luftledninger, som ikke kanhænge på 400 kV-masterne, er fjernet.De færre master og ledninger gør ind-trykket af stationen enklere og lettereopfatteligt.

181


55

Foto 2 Station Trige set fra Randersvejefter indføring af den nye 400 kV-led-ning. En slørende beplantning langsRandersvej vil dæmpe indtrykket afmasterne betydeligt.

Foto 2 Station Trige set fra Randersvejefter indføring af den nye 400 kV-led-ning. Alle luftledninger, som ikke kanhænge på 400 kV-masterne, er fjernet,og der er suppleret med slørendebeplantning. Med både færre ledningerog slørende beplantning bliver indtrykketaf stationen væsentligt enklere og roligere.

182


55

Station Trige

Foto 3 Station Trige set fra motorvejenmod sydøst efter indføring af den nye400 kV-ledning. Indføringen af den nye400 kV-ledning fra vest betyder, at deto 150kV-ledninger, der krydser motor-vejen nord for stationen, kan fjernes(se eksisterende forhold side 179).

Foto 3 Station Trige set fra motorvejenefter indføring af den nye 400 kV-led-ning. Alle luftledninger, som ikke kanhænge på 400 kV-masterne, er fjernet.De færre master og ledninger gør ind-trykket af stationen enklere og lettereopfatteligt.

183


55

Foto 3 Station Trige set fra motorvejenefter indføring af den nye 400 kV-led-ning. Ved beplantning tæt på motorvejenvil indtrykket af stationen og de mangeledninger ind til denne blive dæmpetbetydeligt.

Foto 3 Station Trige set fra motorvejenefter indføring af den nye 400 kV-led-ning. Alle luftledninger, som ikke kanhænge på 400 kV-masterne, er fjernet,og der er suppleret med slørende be-plantning. Med både færre ledningerog slørende beplantning bliver indtrykketaf stationen væsentligt enklere og roligere.

KAPITEL 6ANLÆGGETS ØVRIGEMILJØPÅVIRKNINGER

186


187


Dette kapitel beskriver højspændings-anlæggets påvirkning af plante- ogdyrelivet. Først i kapitlet beskrivesde metoder, der er anvendt til under-søgelserne af naturinteresserne. Der-efter omtales væsentlige påvirkningeraf naturen ved placering af højspæn-dingsanlægget.

Kapitlet er bygget op omkring engennemgang af de væsentligstenaturområder, som vil blive berørt afAalborg-Århus linieføringen.

For hvert af de væsentlige naturom-råder beskrives eksisterende forhold,og de miljøpåvirkninger, der er rele-vante for netop dette naturområde,henholdsvis i anlægsfasen og drifts-fasen. Endelig udpeges relevante af-værgeforanstaltninger kortfattet. Enmere detaljeret diskussion af afværge-foranstaltninger findes i kapitel 8.

Udvælgelsen af de væsentlige natur-områder er sket på baggrund af felt-undersøgelser, der er afrapporteret ien række baggrundsrapporter (se lit-teraturlisten bagest i denne publikation),samt supplerende oplysninger.

Metode

Naturområder, plante- og dyreliv samtøkologiske sammenhænge på stræk-ningen Aalborg - Århus er beskrevetpå grundlag af feltundersøgelser ogtilgængelige kilder, herunder:

• 4 cm-kort, ældre målebordsblade

• Flyfotos

• Botaniske lokalitetsregistre

• Naturskovsregistreringer

• Nordjyllands og Århus Amterskortlægning af lokaliteter, der eromfattet af naturbeskyttelseslovens§3 samt naturkvalitetsplaner

• Skov- og Naturstyrelsens beskri-velse af internationale og nationalenaturbeskyttelsesområder

• Registreringer af fuglelokaliteter

• Nordjyllands og Århus Amtersregionplaner

• Diverse faglige rapporter ogvidenskabelige publikationer

Undervejs i fastlæggelse af liniefø-ringen er de biologisk mest værdifuldeområder søgt undgået. Da der skal tagesmange hensyn ved placeringen af an-lægget, er det ikke altid mulig helt atfriholde alle naturområder.

6.1 PLANTE- OG DYRELIV

Tårnfalkekasse opsættes nogle steder ihøjspændingsmaster, og som her i enantennemast.

188


Kollision med luftledninger (altså ikkekun højspændingsledninger) er et bety-deligt problem for en række større fugle,især for arter, der er store, tunge, nat-aktive, flyver lavt, flyver i tætte flokkeeller er dårlige flyvere.

Det er særligt storke, hejrer, ænder oggæs, svaner, vandfugle og rovfugle,der er udsatte. For nogle af disse arterudgør kollision med luftledninger fra 5til 40 % af den samlede dødelighed.Men selv mindre spurvefugle kollidererogså med luftledninger. Luftledningernesbetydning skal ses i sammenhængmed det store antal luftledninger, derfindes i det åbne land.

Kollisionerne sker især i områder medstor tæthed af fugle, f.eks. lavvandedefjorde og vådområder, samt hvor led-ningerne går på tværs af trækruter.Passage af ådale skal derfor foretagesså hensynsfuldt som muligt, f.eks. vedat gå vinkelret på, så luftledningen hur-tigt kommer over området.

Nogle undersøgelser tyder på, atmærkning af ledningerne, som vedflyvepladser, kan nedsætte antallet afkollisioner. Til gengæld er dette endårlig løsning set ud fra et landskabs-æstetisk synspunkt.

Der er udarbejdet en særskilt litteratur-undersøgelse af højspændingsanlægsmulige effekter på dyrelivet, herunderisær fugle. (Eltra, 1999).

Generelle påvirkninger afplante- og dyrelivLuftledninger har en række påvirk-ninger af plante- og dyrelivet. På-virkningernes konkrete betydning forplanter og dyr langs de planlagte høj-spændingsledninger er beskrevet vedgennemgang af de enkelte lokaliteter.

• Fjernelse og indskrænkning aflevesteder - Inddragede arealer vilpermanent være uegnede somlevested for dyr og planter. Mindrejusteringer i detailprojekteringenaf master mv. kan friholde de bio-logisk mest værdifulde lokaliteter.På den positive side skal nævnes,at der er gode erfaringer medopsætning af tårnfalkekasser ihøjspændingsmasterne.

• Fragmentering - sammenhængendenaturområder som skove og ådalesplittes op, og vilde dyr og plantersleverum og sprednings mulighederbegrænses, dog slet ikke i sammeomfang som f.eks. ved nye motor-veje. Når højspændingsledningerkrydser skove, er det nødvendigt atbeskære buske og træer underledningerne, og der skabes åbnebælter med en meget anderledesartsammensætningen.Den karakteristiske skovbundsfloraog insekter m.m. knyttet hertilforsvinder.

• Risiko for kollisioner mellem fugleog luftledninger - især de storefugle er udsat, se faktaboks.

FaktaboksRisiko for kollisioner mellemfugle og luftledninger

• Midlertidig eller permanentdræning - især i anlægsfasen kandet blive nødvendig med dræning.Vådområder trues af dræning, ogkarakteristiske dyr og planter gårtilbage eller forsvinder helt veddræning - især i sommerperioden.

• Gravearbejder kan have langvarigeffekt på plantevæksten - især inæringsfattige naturtyper somheder, overdrev, visse søer, højmoserog fattigkær. Genindvandring af dekarakteriske planter og dyr efteranlægsfasen kan i værste fald tageflere hundrede år. Kørsel kan værealvorlig for planterne, da rodnettetofte er mindre veludviklet på dennæringsfattige og ofte sandede jord.

• Sværere at gennemføre naturgen-opretning i områder med masterog ledninger - når højspændings-ledninger krydser lavbundsarealer,vil det forringe muligheden fornaturgenopretning. Dette skyldesbl.a., at nye vådområder vil tiltrækkemange større vandfugle, der netoper særligt udsatte for kollisioner,(se faktaboks). Desuden kræves enkraftigere fundering af masterne,som placeres i vådområder.I den følgende gennemgang af devæsentlige naturområder omtalesdet, hvis disse er udpeget sompotentielle vådområder underVandmiljøplan II (VMPII). I deudpegede VMPII-områder skalbyggeri og anlæg undgås, da dettekan forhindre genopretning af våd-områderne.

• Elektromagnetiske felters effekt pådyr - der er udført en række under-søgelser af mulige virkninger afelektriske og magnetiske felter pådyr, især på fugle og husdyr, menresultaterne tyder ikke på nogenbetydningsfulde påvirkninger, se iøvrigt afsnit 6.7.

Store fugle som storke er særlig udsattefor kollisioner med luftledninger.

189


Placering af højspændingsanlæg pålavbundsarealer bør så vidt mulig undgås.

190


Påvirkning af devæsentligste områdersplante- og dyreliv

De væsentligste naturområder, derberøres af forslaget, skønnes at være:

1 Romdrup Ådal

2 Lundby Krat og Lundby Mose

3 Øster Ådal

4 Hov Hede

5 Guldbækken

6 Hornum Sø

7 Hjeds Sø

8 Sønderup Ådal

9 Bradstrup Hede mm.

10 Simested Å

11 Mariager Fjord

12 Østerkær Bæk og True Sø

13 Kåtbæk

14 Gudenådalen med TebbestrupBakker

15 Haslund Skov

16 Vissing Bæk

17 Astrup Bæk og SpørringÅdal

De væsentligste naturområder, somberøres af forslaget.

191


Romdrup Ådal

Eksisterende forholdRomdrup Ådal rummer store vidt-strakte lavbundsområder, hvoraf kunmindre spredte arealer er omfattet afnaturbeskyttelseslovens §3, idet defleste områder er intensivt dyrkede.Dog har store dele af ådalen problemermed vandlidende jord, hvilket sand-synliggør, at den del af dalen på sigtvil ende som naturområder.

Ledningerne vil forløbe over en 5-8km strækning af ådalen. Den del afådalen, der vil blive berørt af høj-spændingsanlægget, rummer dogallerede andre tekniske anlæg.

Påvirkninger i anlægsfasenForstyrrelser og grundvandssænkningi anlægsfasen vurderes at være udenmiljømæssig betydning, fordi det mesteaf dalen er dyrket, og engparcellerneer af begrænset naturmæssig værdi.

Påvirkninger i driftsfasenFor Romdrup Ådal er det især luft-ledningernes påvirkning af fuglelivet,der er i fokus. Ledningerne vil krydseLimfjorden til Vendsysselværket påeksisterende fjordkrydsmaster. Mangestørre vandfugle flyver langs medLimfjorden og kan derfor risikere atkollidere med ledningerne. Samletset sker der imidlertid ikke en for-øgelse af mængden af luftledningeri ådalen. Kollisionsrisikoen vurderessom uændret i forhold til eksisterendeforhold samt ens, hvad enten den eneeller anden linieføring vælges vedAalborg, da påvirkningen gennemRomdrup Ådal er ens med hensyn tilfuglenes trækruter.

I Romdrup Ådal er der store lavbunds-arealer, hvoraf få er omfattet af natur-beskyttelseslovens §3.

192


Ådalen vurderes at være potentielsom naturgenopretningsområde pågrund af dårlige afvandingsforhold.Området er dog ikke udpeget underVandmiljøplan II. Iværksættes etvådområdeprojekt i Romdrup Ådalpå et senere tidspunkt, vil kollisions-risikoen for vandfugle blive stærktforøget, og det vil samtidig værenødvendigt at forstærke funderingenaf masterne.

AfværgeforanstaltningerRisikoen for fuglekollisioner kanreduceres ved at markere ledningerne;dette har til gengæld nogle alvorligevisuelle konsekvenser, se faktaboks istarten af afsnittet.

Romdrup Å.

Lundby Mose.

193


Lundby Krat og Lundby Mose

Sydøst for Aalborg ligger naturområ-det Lundby Krat, som udgør den øst-lige del af Lundby Bakker. LundbyKrat består af blandet løvskov og krat,som er domineret af eg. Der er desudenenge og overdrev i tilknytning til sko-ven. Lundby Krat ligger på kuperetterræn i kontakt med Romdrup ådal.

Lundby Krat er fredet og har storerekreative interesser og publikums-faciliteter med skiltning, rasteplads,stianlæg og primitiv lejrplads.

Lidt syd for Lundby Krat liggerLundby Mose, der dækker et areal påca. 11 hektar. Lundby Mose er en til-groet tørvemose, som er udpeget somregionalt naturområde i NordjyllandsAmts regionplan. I mosen findes endel gamle tørvegrave med åbne vand-flader. Mosen er dækket af pilebuskeog birketræer, og blandt urterne findesenkelte arter, der trives under nærings-fattige kår, f.eks. blåbær. Størstepartenaf plantearterne er almindelige nærings-elskende planter. Mosen, undtaget denlille lund i det sydøstlige hjørne, eromfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

Påvirkninger i anlægsfasenLundby Bakker påvirkes ikke direktei anlægsfasen. Til gengæld vil denlinieføring, som går syd om LundbyBakker, gå gennem den sydlige delaf Lundby Mose. Selvom LundbyMose allerede er påvirket af dræningog tilgroning, vil gravearbejder i mosenyderligere forringe mosens natur-kvalitet. Det gælder både i forbindel-se med adgangsveje og etablering afmastefundamenter.

Vælges en af de nordlige løsningerfor delstrækning 1: Aalborg-Ferslevundgås påvirkninger af naturområderne.

Påvirkninger i driftsfasenLedningerne passerer gennem Rom-drup Ådal neden for Lundby Bakkeri en afstand af ca. 150 m fra LundbyKrats skovbryn og hermed inden forskovbyggelinien, som er på 300 m.Selvom de fredede Lundby Bakkeraltså ikke rammes direkte, bliver

overgangen mellem de skovklædtebakker og den åbne ådal forstyrret.Det påvirker dermed den naturmæssigeog rekreative værdi af området.

I Lundby Mose vil det være nødvendigtat beskære den højtvoksende vegetationinklusive træer og buske under led-ningerne. Dette vil muligvis have enpositiv indflydelse på vegetationenssammensætning, da mange af detypiske moseplanter ikke trives iskyggen under de eksisterende pile-træer. Disse arter vil måske blomstreop igen, hvis der ryddes buske ogtræer i et 30-40 m bredt bælte underledningerne.

Lundby Krat er et stort fredet skovom-råde. Lundby Mose er en større moseunder tilgroning.

AfværgeforanstaltningerForstyrrelsen af områdernes natur-mæssige værdi kan reduceres vedjustering af linieføringen. Mulighedenfor justering uden nye konflikter erdog begrænset

Mastefundamenter og adgangsvejebør undgås i selve Lundby Mose -dette håndteres ved detailprojekteringen.

194


Øster Ådal

Eksisterende forholdDet meste af ådalen er omfattet afnaturbeskyttelseslovens §3 og beståraf græssede ferske enge. Området erdesuden af Nordjyllands Amt udpegetsom interesseområde for etableringaf våde enge under Vandmiljøplan II.

Øster Ådal ligger tæt på beboelses-områder i Ferslev, og samtidig tæt påAalborg og Svenstrup. Strækningenrummer ikke nogen lokaliteter af størrebotanisk interesse, men Øster Ådalhar et stort naturgenopretningspoten-tiale.

Påvirkninger i anlægsfasenI anlægsfasen vil gravearbejder ogkørsel forstyrre plantevæksten. På-virkningerne i anlægsfasen forventesat forsvinde efter kort tid, da der herer tale om allerede forstyrrede natur-områder.

Påvirkninger i driftsfasenHøjspændingsanlægget er i konfliktmed områdets potentiale for natur-genopretning. Hvis dele af områdetudvikles som vådområde, kræves stær-kere fundering af masterne. Desudentiltrækker vådområder vandfugle,som har en betydelig kollisionsrisikomed ledningerne. Desuden er denbynære beliggenhed et særligt problemi forhold til fritidsinteresser.

AfværgeforanstaltningerMasterne bør funderes, så der kanforetages vandstandshævninger iforbindelse med eventuel naturgen-opretning.

Ved Øster Å er der allerede mangetekniske anlæg, men en del vil kunnesaneres væk, afhængig af hvilkenløsning, der vælges. En stor del af deferske enge langs åen er §3-beskyttet.

195


Udsigt mod vest over Øster Ådal, medden lille Jammerdal i forgrunden.Billedet er taget langs linieføringen sydom Ferslev, der er vist med irgrønsignatur på kortet på modstående side.

196


med hede, som er omfattet af natur-beskyttelseslovens §3 - ingen af disseberøres dog direkte af de foreslåedelinieføringer. Ved Bussenbjerg i detnordlige del er et gammelt hedearealsprunget i skov, og her er skoven megetvarieret med en skovbundsvegetation,der kun trives under næringsfattigekår. I det varierede naturområde leverden mindre almindelige rovfugl due-høg.

Hov Hede

Eksisterende forholdOmkring den kuperede Hov Hede erder store naturområder på flere hun-drede hektarer. Dette skyldes blandtandet, at de bakkede arealer består afsandede jorder, som det ikke har væretattraktivt at opdyrke. Hov Hedeom-rådet består af en mosaik af især nåle-skove, heder, brakmarker og agerjord.Inden for området ligger mindre arealer

Hov Hede er en mosaik af nåleskov,heder, brakmarker og agerjord.Vest for Hov Hede ligger Guldbækken.

197


Det vestlige ben (delstrækning 3) gårgennem Hov Hede-området vedBussenbjerg i den nordlige del. Detøstlige ben (delstrækning 2) bevægersig i eksisterende tracé parallelt medHov Hedområdet og berører ikke dette.

Ved forlægningen af linien fra deteksisterende tracé til forslag 3B und-gås et foreslået VMP II-område, somligger sydvest for den sydlige bebyg-gelse i Guldbæk (Skodshøj). VMP II-området er udpeget langs Guldbæk.

Påvirkninger i anlægsfasenVed Bussenbjerg er floraen typisk fornæringsfattige områder, hvorfor grave-arbejder og kørsel vil være alvorligefor naturværdierne. Det fører til ennæringsstofberigelse som vil have ennegativ indflydelse på de biotops-typiske arter. Desuden vil anlæg afadgangsveje i løvskovsområdet øst

for Bussenbjerg have en uheldig ind-flydelse på vegetationen. Dyrelivetvil generelt blive forstyrret, herunderkan det især gå ud over duehøgen,der ynder at leve skjult.

Påvirkninger i driftsfasenUnder ledningerne vil det være nød-vendigt at holde vegetationen i lavhøjde. Krydsningen med delstrækning3 påvirker skovområderne vedBussenbjerg inden for Hov Hede-området over nogle hundrede meter -dette vil betyde en indskrænkning iudbredelse af den naturprægede skovi den østlige del. Højspændingsan-læggets spor gennem skoven vil virkesom en spredningsbarriere for mindredyr i skovområderne. Risikoen for, atduehøgen skal kollidere med ledning-erne, vurderes som lille, da artenmest jager i lav højde.

Hov Hede

AfværgeforanstaltningerGravearbejder og kørsel bør begrænsesmest muligt ved Bussenbjerg. Afhensyn til især duehøgen, men ogsådet øvrige dyreliv, bør anlægsarbejderneså vidt mulig lægges uden for yngle-tiden, der for duehøgen kan strækkesig fra medio marts til medio juli.

198


Guldbækken

Eksisterende forholdGuldbækken er et vandløb, som kryd-ses af ledningerne (vestbenet, stræk-ning 3) nord for byen af samme navn.Arealerne langs med Guldbækken eromfattet af naturbeskyttelseslovens§3 i et bælte på ca. 150 m omkringvandløbet. Der er overdrev langs medsiderne af ådalen, og i bunden er dermosepartier med en meget værdifuldog artsrig flora med orkidéer (maj-gøgeurt) og repræsentanter for flereforskellige typer af kær (bukkeblad,trævlekrone og krognæb-star). Mose-områderne består af en mosaik afforskellige kærtyper og er usædvanligtartsrige. På skrænterne vest for Guld-bækken er der plantet et par nåletræ-sparceller.

Påvirkninger i anlægsfasenGravearbejde og kørsel i overdreveneog især i mosepartierne vil have enødelæggende effekt på floraen medirreversible resultater. Noget af floraenvil kun meget langsomt genindvandre,mens andre arter forsvinder helt.

Langs Guldbæk findes værdifuldemoser og overdrev.

Påvirkninger i driftsfasenUdover de landskabelige hensyn, derer behandlet i kapitel 5, vil der ikkevære specielle naturmæssige påvirk-ninger i driftsfasen. Der kan dogvære en mindre risiko for udvaskningaf metaller fra master til kærområderne,se afsnit 6.5.

AfværgeforanstaltningerDet bør undgås at placere master ioverdrevene og navnlig i kærområderneaf hensyn til arealbeslaglæggelse,skader ved anlægsarbejdet, samt forkærområdet, risikoen for udvaskningaf metaller.

199


Hornum Sø

Eksisterende forholdHornum Sø er en såkaldt lobeliesø,der er karakteriseret ved at være megetnæringsfattig. Navnet „lobelie“ hen-tyder til, at der i søer af denne typekan vokse den sjældne planteartlobelie, der kræver meget rent vand.I Hornum Sø vokser flere vandplanter,der er ualmindelige, sjældne ellertruede i Danmark, bl.a. brasenfødeog strandbo. I dag er det kun få søer iDanmark, der er rene nok til, at disseplanter kan overleve. Søen tiltrækkerogså en del vandfugle, dog relativtfærre end tilsvarende næringsrige søer.Hornum Sø samt tilknyttede småsøerog engarealer er omfattet af naturbe-skyttelseslovens §3, i alt ca. 26 hektar.

Den eksisterende 150 kV-linie mellemFerslev og Station Mosbæk passerer idag tæt forbi Hornum Sø i ca. 50 m’safstand. For delstrækning 3 er derved Hornum Sø to mulige forslag:

3A) Et vestligt forslag, som liggerover 1 km vest for Hornum Sø. Tilgengæld ligger dette forslag tætterepå en større næringsfattig mose, derligger i forbindelse med et stortlavbundsareal. Den næringsfattigemose er biologisk værdifuld. Det harengang været en højmose, hvor manhar gravet tørv. Der er stadig mangefattigkærsarter som pors, revling,lyng, kæruld med flere, men mosen erpå grund af tørvegravning og dræningved at gro til. Den næringsfattigemose og de små vandhuller samt nogleengarealer omkring mosen er omfattetaf §3.

3B) Et østligt forslag, som ligger ca.200 m fra søen, og dermed længerevæk end den eksisterende 150 kV, ogen vestlig variant, der helt friholdersøen og dens omgivelser.

Påvirkninger i anlægsfasenIngen af forslagene indebærer anlægs-arbejder i særligt følsomme naturom-råder.

Påvirkninger i driftsfasenLuftledningerne vest for søen vil fordet østlige forslag udgøre en kollisions-risiko for de fugle, der tiltrækkes, afsøen, men den større afstand mellemlinien og søen betyder, at risikoen ermindre end i dag. Med valg af detvestlige forslag vil kollisionsrisikoenkunne nedsættes.

AfværgeforanstaltningerLuftledningerne vest for søen kanmarkeres for at undgå fuglekollisioner;dette har dog andre konsekvenser, sefaktaboks i starten af afsnit 6.1. Denendelige placering af masterne børrettes ind, så eksisterende §3-områderundgås i størst muligt omfang.

Ved valg af 3A ved Hornum Sø friholdessøen og dens omgivelser fuldstændig.3B er søgt justeret i forhold til søen,men den ligger dog stadig tæt på.

200


Hjeds Sø

Eksisterende forholdHjeds Sø er i dag en del af et størrelavbundsområde i sammenhæng meddet store Hjeds Kær. Hjeds Sø er ikkelængere en sø, men består af gødskedeenge uden større naturværdier. Tilgengæld er et naturgenopretnings-projekt her en oplagt fremtidig mulig-hed, og området er da også udpegetsom et stort sammenhængendeinteresseområde for etablering af vådeenge i Vandmiljøplan II i NordjyllandsAmt. Hjeds Sø er svær at afgrænsei forhold til Hjeds Kær, men er på ca.100 hektarer, hvoraf det meste erbeskyttet efter §3 som fersk eng.

Den tidligere nævnte eksisterendehøjspændingsledning går på tværs afområdet.

Det nye anlæg vil gå næsten vinkelretpå området - de to mulige forslag påstrækning 3 ligger her med enindbyrdes afstand på max. 100 m.Der er derfor ikke de store forskelle ide to forslags påvirkning af naturinte-resserne i Hjeds Sø.

Påvirkninger i anlægsfasenI anlægsfasen vil der formodentligtblive behov for midlertidige vand-standssænkninger og gravearbejder.Forstyrrelserne vurderes ikke sombetydningsfulde, da området i dag ikkeindeholder væsentlige naturværdier.

Påvirkninger i driftsfasenI driftsfasen vil højspændingsledningerover Hjeds Sø navnlig have betydning,hvis der laves naturgenopretning ifremtiden. Især vil fugle, der har enhøj risiko for kollisioner, blive tiltruk-ket af større vådområder. Hertil kom-mer problemet, at der kræves stærkeremastefundamenter i vådområder.

Hjeds Sø er ikke længere en sø, menstore kulturpåvirkede engområder.

AfværgeforanstaltningerPlaceringen af de enkelte mastefun-damenter er vigtige i forbindelsemed et eventuelt naturgenopretnings-projekt. De kan eventuelt funderessåledes, at en genopretning er mulig.Kollisionsrisikoen for fugle kanmindskes ved mærkning af ledningerne,men dette er ikke ønskeligt af visuelleårsager.

201


Sønderup Ådal

Eksisterende forholdSønderup Ådal er fredet af flere om-gange, hvor den sydlige del kom medi fredningen i 1972. I alt 840 ha erfredet. Det er Danmarks største ero-sionsdal, og ådalen er derfor udpegetsom et nationalt geologisk interesse-område. Enge, overdrev, moser og selveSønderup Å er omfattet af naturbe-skyttelseslovens §3. Endvidere indgårSønderup Ådal som en del af et størreEF-habitatområde nr. 15 „Nibe Bred-ning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal“på i alt 18.858 ha. Habitatområdetligger meget tæt på den eksisterendelinieføring umiddelbart nord forMosbæk Transformerstation.

Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet er forekomster af :

• større lavvandede bugter og vige

• enårig vegetation på strandvolde

• vegetation af planten kveller(Salicornia) og andre enårigeplanter, der koloniserer mudderog sand

• Atlanterhavs-strandeng(Glauco Puccinellitalia maritimae)

• Odder

Det er kun det sidste punkt, odder,der er relevant for den øvre del afSønderup Å, da de nævnte naturtyperkun findes i Nibe, Gjøl og HalkærBredninger mere end 20 kilometernedstrøms Mosbæk. Odderen findesifølge Danmarks Miljøundersøgelseri Sønderup Å-systemet samt ved detilgrænsende vandløb både indenforog uden for habitatområdet (Madsen1999). Der anlægges ikke master ihabitatområdet, og udpegningsgrund-laget vurderes ikke at blive påvirketaf højspændingsanlægget.

I den østlige kant af Sønderup Ådalligger Hyldal, som er en sidedal til

Sønderup Ådal er beskyttet af §3,fredet og del af et stort EF-habitat-område. Kun §3-områderne berøresdirekte af linieføringen.

Sønderup Ådal vest for Suldrup.Hyldal rummer overdrev og rester afhede, mens der i bunden er moser,enge og kildevæld. Dog er vegetationeni tracéet påvirket af jævnlig gødskningog derfor mindre typisk for overdrev.Den berørte del af Hyldal er ikkeomfattet af fredningen og EF-habit-atområdet.

Nord for Station Mosbæk kommerhøjspændingsanlægget til at forløbei udkanten af Sønderup Ådal ogkrydser Sønderup Å én gang. Desudenkrydser denne del af strækningenHyldal.

De nuværende ledninger hen overSønderup Ådal vil blive nedtaget.

De to linieføringer fra Station Mosbækog videre sydover berører ikke natur-områder i Sønderup Ådal. Det østligeforslag vil dog betyde placering af enknækmast i kanten af ådalen og §3-områderne. Ved den efterfølgendedetailprojektering kan placeringenfinjusteres af hensyn til disse områder.

202


Påvirkninger i anlægsfasenGravearbejder i anlægsfasen vil for-styrre vegetationen på skrænterne afådalen, mens anlæg af master i bundenaf dalen ikke forventes, hvorfor derikke er behov for dræning. Da odder,som forekommer i Sønderup Ådal, eropført på habitatdirektivets bilag II,skal der tages særlige hensyn til arten.Odder kan være følsom for øget færselog støj, men anlægsarbejdet i forbin-delse med etablering af højspændings-anlægget vurderes ikke at have negativepåvirkninger af arten (Madsen 1999).For de fisk, som findes i Sønderup Å,kan gydebanker være følsomme fortilslamning med fint suspenderetmateriale.

Bradstrup Hede

Da anlægsarbejdet ikke forventes atforegå i eller nær selve åen, må effektenforventes at være lille for fisk samtde hvirvelløse vandløbsdyr, som ogsåfindes i åen.

Påvirkninger i driftsfasenSåfremt mastefundamenterne anbringesi landbrugsjord på siderne af ådalen,bliver der ikke tale om nogen størrepåvirkning af flora og fauna, og odde-ren forventes ikke at lade sig påvirkeaf højspændingledninger i drift.Naturoplevelsen af denne internationaltbetydningsfulde naturlokalitet vilderimod blive påvirket uheldigt af høj-spændingsledningerne, og EF-habit-atområdets og fredningens integritetkan skades.

AfværgeforanstaltningerMasterne bør placeres udenfor denaturprægede områder ved Hyldal,det vil sige på markerne ovenfor dal-siderne samt naturområderne vedSønderup Ådal.

203


Bradstrup Hede m.m.

Eksisterende forholdI området mellem Haverslev og Vals-gårde ligger adskillige naturområderi et varieret dødislandskab. SimestedÅ krydses også på denne del af stræk-ningen, men er beskrevet neden for.De øvrige lokaliteter ved BradstrupHede er moser og hedelignende arealer.Bradstrup Hede er den største af loka-liteterne, ca. 60 hektar. Vest forBradstrup Hede ligger et andet størremoseområde på ca. 21 hektar, mensde øvrige moser er væsentligt mindre.Alle naturområderne er omfattet afnaturbeskyttelseslovens §3, se figur.

På Bradstrup Hede vokser karakteri-stiske plantearter, der ikke tålernæringsbelastning. Nogle af disse ersjældne, f.eks. rosmarinpil og halv-græsset hvid næbfrø. Også ved detstore moseområde vest for Bradstruper der meget store partier med sårbarog værdifuld vegetation, inklusivesjældne arter, mens de øvrige lokaliteterer småmoser, der er påvirket aftørvegravning og tilgroning.

Påvirkninger i anlægsfasenGravearbejder og tilledning af dræn-

vand vil have en meget negativ effektpå floraen og dermed også på de man-ge specielle insekter, der er tilknyttetde næringsfattige moser. Midlertidigsænkning af vandstanden vil, hvisdet foregår om sommeren, kunne på-virke moseområderne især på Brad-strup Hede negativt, idet andre merealmindelige plantetyper vil indvandre.

Der er ikke den store forskel i på-virkningen af naturinteresserne vedvalg af enten løsning 4a eller 4b. Dogforekommer den sydlige løsning somden bedste, da den berører færre natur-områder. Til gengæld har NordjyllandsAmt udpeget lavbundsarealer hersom VMP II-områder, som 4b berører.

Påvirkninger i driftsfasenSkader i anlægsfasen i næringsfattigeområder kan bevirke, at floraen lokalttager varig skade; dette gælder navn-lig på Bradstrup Hede.

Der yngler både vand- og rovfugle iområdet. Disse fugletyper er særligudsatte for kollisioner med luftled-ninger. Der findes ikke store åbnevandflader i området, hvilket betyder,at der ikke forekommer større mængder

vandfugle. Det er vigtigt at bemærke,at der ikke forekommer luftledningeri området i dag, og der derfor er taleom en større påvirkning af naturenog dermed større risiko for kollisionermed fugle. Ved gennemførelse afmulige VMP II-projekter forøges dennerisiko.

AfværgeforanstaltningerHvis der kræves midlertidig vand-standssænkning i anlægsfasen, børdenne ikke finde sted i sommerhalv-året (f.eks. fra april til oktober), hvorpåvirkningen af floraen i moserne vilvære størst. Det bør undgås at udlededrænvand til moserne.

Moseområderne bør friholdes forgravearbejder og kørsel.

Ligeledes skal masterne placeres, såudvindingen af råstoffer i det regionaleråstofområde ved True ikke begrænsesunødigt.

I det varierede dødislandskab syd forRold Skov ligger mange naturområderherunder Bradstrup Hede og Simested Å.

204


Simested Å

Eksisterende forholdLinieføringen krydser Simested Å ca.2 km syd for dens udspring, hvor åener både bred og dyb, da store vand-mængder vælder frem fra kilder iskrænterne langs med ådalen. SimestedÅdal er bred med enge i bunden ogoverdrev på siderne. Dele af den østligeside er dog meget påvirket af råstof-gravning. Området som helhed erpåvirket af intensivt landbrug medgødskning af lavbundsområderne.Nogle af kildevældene har tilsyne-ladende været pløjet eller harvet. Derer desuden beplantninger af nåletræerpå skrænterne.

Ådalen omkring Simested Å er ud-peget som interesseområde underVandmiljøplan II. Engene og visse af

overdrevene langs med et ca. 2-300 mbredt bælte af åen er omfattet af natur-beskyttelseslovens §3.

Simested Å benyttes i dag af mangefugle som ledelinie under især forårs-træk. Dette er blandt andet rovfugle,stork og trane, der benytter denne liniegennem hele Himmerland. Det eruvist, om f.eks. nattrækkende fuglesom ænder også benytter ruten.

Påvirkninger i anlægsfasenGravearbejder og kørsel vil kunnebeskadige floraen på siderne af ådalen.Dræning i vældområderne vil desudenvirke ødelæggende. Tilledning af dræn-vand til kærområderne og SimestedÅ vil ikke påvirke disse, da de i for-vejen får deres vand fra vældene påskrænterne.

Påvirkninger i driftsfasenSelve vådområderne samt overdrevenei ådalen kan friholdes ved detailpro-jektering af masterne.

Hvis der etableres våde enge i ådalenunder Vandmiljøplan II, vil det betydeen konflikt mellem ledningerne ogde mange vandfugle, der tiltrækkestil større vådområder, samt behov forforstærkning af mastefundamenter.

AfværgeforanstaltningerDe vigtigste naturinteresser i dette om-råde kan friholdes ved detailprojekteringaf linieføringen mod syd eller nord.Placering af master og adgangsvejebør helt undgås i vældområderne.Mastefundamenter i lavbundsom-råderne kan forstærkes, så de er for-enelige med vanddækning ved natur-genopretning.

Simested Å.

205


Mariager Fjord

Eksisterende forholdMariager Fjord ved Katbjerg Oddeligger i en tunneldal med stejle delvisskovklædte skrænter, der rummer envarieret natur med sjældne arter af bådefugle og planter. Der går allerede enhøjspændingsledning over MariagerFjord på det sted, hvor den nye kryds-ning vil blive placeret. Der liggerfredede områder nær linieføringen påbegge sider af fjorden, dog uden atvære direkte berørt af den nye linie-føring. Mariager Fjord er af interna-tional betydning som fuglelokalitet,fordi den huser en stor del af verdens-bestanden af lysbugede knortegæs.Bestanden er dog koncentreret i denøstlige del af fjorden uden for influ-enszonen for det nye anlæg.

Både overdrevspartier på skrænterneog to værdifulde kalkenge for fodenaf skrænterne rummer en meget sårbarflora og fauna, se detailkort. Især en-gene er sårbare, fordi de har en ringeudstrækning, og samtidig indeholderflere sjældne arter, bl.a. orkideer. Påengene findes sjældne arter som nyre-

bladet ranunkel, vandarve, kambregneog orkidéerne maj-gøgeurt og sump-hullæbe. Både enge og overdrev erbeskyttet i henhold til naturbeskyttel-seslovens §3.

Selve Mariager Fjord er kendt forproblemer med iltsvind. MariagerFjord er en tærskelfjord med næstenpermanent iltfrie forhold ved dybderstørre end ca. 15 m. Om sommerenligger grænsen mellem iltholdigt over-fladevand og iltfattigt bundvand oftestomkring 10 m, men grænsen kanlejlighedsvis komme højere op. Ilt-manglen fremmes af en høj tilførselaf næringssaltene kvælstof og fosfor.

Påvirkninger i anlægsfasenEn kabellægning gennem MariagerFjord risikerer at berøre de botaniskmeget følsomme lokaliteter på land.Den specielle overdrevsflora, der findesflere steder på skrænterne ned til fjor-den, vil blive ødelagt i arbejdstracéet,og vil ikke kunne genetablere sig, dader i fremtiden vil blive brug for ved-ligeholdelse. Våde kalkenge i tracéetvil muligvis kunne forsvinde helt.

For luftledninger vil anlægsarbejdetblive af noget mindre omfang, og detvil sandsynligvis være muligt at undgåat grave i de følsomme lokaliteter iforbindelse med anlæg af mastefun-damenter.

Hvis krydsningen af Mariager Fjordudføres som luftledninger, eller hvisen kabellægning udføres ved under-boring, påvirkes havmiljøet i fjordenikke. Ved kabellægning på bunden affjorden, hvor kablet enten graves ellerspules ned, vil der ske en ophvirvlingaf bundmateriale (sediment), hvorvedder frigives en vis mængde nærings-salte og iltforbrugende stoffer. Disseeffekter er vurderet ud fra overslagover mængder samt erfaringer fra størreanlægsarbejder til søs.

Oversigtskort for naturen omkringMariager Fjord, hvor der både erfredede og §3-beskyttede overdrev ogenge på kalkbund.

206


Detaljeret kortlægning af vegetations-typer langs med Mariager Fjord, hvorenten en luftledning eller et kabel vilblive placeret.

207


Vurderingen kan sammenfattes sådan:

• Et bælte med en samlet bredde påca. 200 m må betragtes somarbejdskorridor, og flora og faunapå bunden vil være intenst påvirketi anlægsperioden.

• Nedspulingen vil give synligesedimentfaner i vandet i anlægs-perioden. Afhængigt af aktuellevind- og strømforhold kan dette sesop til nogle kilometer i beggeretninger.

• Udvaskningen af næringssalte vilvære uden praktisk betydning. Derregnes højst med et engangsbidragpå 600 kg N og 300 kg P. Mæng-den vurderes at være lille i forholdtil den samlede tilførsel til fjordenog i praksis uden betydning.

• Afhængigt af bundens beskaffen-hed vil der blive spredt en vismængde iltforbrugende stof, hvilketkan give et øget iltforbrug på op til6000 kg ilt. Hvis dette sker i enperiode med iltmangel i bundlaget,vil det give en lokal forstærkning afmiljøproblemerne.

• Skygning på grund af sediment-spredningen vurderes ikke at havetilstrækkelig intensitet og varighedtil at få større betydning for vand-planter.

• Blåmuslinger kan blive påvirketinden for et bælte på ca. 500 m tilbegge sider af linien, med nedsatvækst eller i værste fald udryddelseaf den øjeblikkelige bestand.

• Blødbundsfauna bliver ofteststimuleret ved sedimentspredning,men kan blive dræbt ved højbelastning nærmest arbejdsområdet.

• For alle de nævnte påvirkningergælder, at miljøet vil være regene-reret inden for højst 2 år efterarbejdets afslutning.

Overdrevsområde nord for MariagerFjord, med spredt opvækst af løvtræerog fugtige områder i lavningerne.Billedet er taget mod vest, på tværs aflinieføringen.

208


Påvirkninger i driftsfasenDen naturlige flora på enge og over-drev vil som nævnt ikke kunne gen-etablere sig i tracéet over et kabel.

Luftledninger vil udgøre en kollisi-onsrisiko for fugle, dog ikke megetforskellig fra de allerede eksisterendeledninger.

Ved kabellægning i forbindelse medpassage af Mariager Fjord rejserspørgsmålet sig om de elektromagne-tiske felters effekt på vandlevendeorganismer. Det er her vigtigt at skelnemellem elektriske og magnetiske felter.Især ferskvandsfisk er kendt for deresevne til at registrere elektriske felter,en egenskab der bl.a. udnyttes vedelektrofiskning. Der er derimod intet,der tyder på, at fisk eller andre vand-levende dyr er i stand til at registrereeller reagere på magnetfelter.

Omkring et nedgravet kabel er detelektriske felt ubetydeligt, da kableter skærmet af en blykappe. Det mag-netiske felt ved kabellægning har enlignende feltstyrke som ved luftled-ninger, men er af mindre udstrækning.

Der findes ikke videnskabelige un-dersøgelser om elektromagnetiskeeffekter på andre vandlevende orga-

nismer, og det må antages ikke at ud-gøre noget problem. Dette bekræftesaf Danmarks Fiskeriundersøgelsesafdeling for Ferskvandsfiskeribiologi.

AfværgeforanstaltningerFinjusteringer af tracéet for både enkabel- og en luftledningsløsning vilkunne friholde nogle af de vigtigstevoksesteder for sjældne planter. Derer også en del granbeplantninger påsiderne, hvor et jordkabel med fordelvil kunne placeres, og engområdernepå begge sider er under alle omstæn-digheder så små, at de helt vil kunneundgås i anlægsfasen. Ved etableringaf arbejdspladser i forbindelse medkabellægning eller støbning af maste-fundamenter skal der tages særligehensyn til den sårbare vegetation påfjordskrænterne.

Af hensyn til de mange ynglendefugle i området bør anlægsfasen læggesudenfor disses yngletid (fra marts tilmedio juli). Kanterne af MariagerFjord er undersøgt meget detaljeret,og grundlaget for finjusteringer aflinieføringen i detailprojekteringen erderfor etableret.

Mariager Fjord set fra nordsiden.

209


Østerkær Bæk og True Sø

Eksisterende forholdØsterkær Bæk med True Sø er et megetvidtstrakt og artsrigt vådområde medplantearter, der er typiske for kalkenge,heriblandt flere orkidéarter. Der hartidligere været gravet efter tørv. Fraældre litteratur kendes særdeles sjældneplantearter fra området, bl.a. rustskæne.Desuden findes her et righoldigtfugleliv med sjældne arter som rør-høg og vandrikse. Store dele af om-rådet er omfattet af naturbeskyttelses-lovens §3.

Umiddelbart vest for området liggerGlenstrup Sø, der sammen medSkals Ådal, Lovns Bredning og Hjar-bæk Fjord er udpeget som EF-habit-atom-råde nr. 30. Af relevans forGlenstrup Sø er den del af udpegnings-grundlaget, der omfatter:

• bæklampret

• damflagermus

• odder

Østerkær Bæk og True Sø er et stortnaturområde øst for Glenstrup Sø.

Der bliver ikke anlagt master i EF-habitatområdet. Ifølge oplysningerfra Danmarks Miljøundersøgelser erder registreret odder i området vedØsterkær Bæk og Brødløs (Madsen,1999). Odderen anvender hele våd-området som levested, og der skalderfor tages særlige hensyn til denneart, som er opført på habitatdirektivetsbilag II.

Den eksisterende 150 kV-linie, somfjernes, passerer nu Østerkær Bæk ogTrue Sø med enkelte master indenfor det §-3 beskyttede område.Østerkær Bæk

210


Påvirkninger i anlægsfasenPlacering af master i områder medmose eller engvegetation kan næppeundgås på grund af områdets udstræk-ning. Det giver forstyrrelse af vegeta-tionen, som kun langsomt regenereres.Dræning, især i sommerhalvåret, vildesuden kunne påvirke vegetationeni uheldig retning.

EF-habitatområdet trues ikke. Odder,som er en del af udpegningsgrundlagetog som vides at leve i området Øster-kær Bæk/True Sø, kan blive påvirketved anlæg af den nye ledning. Påvirk-ningen er dog af mindre betydning,da den er relativ kortvarig. Påvirk-ninger i anlægsfasen ved f.eks. ud-vaskning af oplagret jord til ØsterkærBæk vil indirekte kunne påvirke bæk-lampret, som er en del af udpegnings-grundlaget. Påvirkningen er dog kort-varig, og tilstræbes en anlægsperiodeuden for ynglesæson kan de negativepåvirkninger mindskes.

Der vil ikke være nogen direkte ellerindirekte påvirkning af damflagermus,som også er en del af udpegnings-grundlaget.

Påvirkninger i driftsfasenMasternes arealbeslaglæggelse er kunen beskeden reduktion i lokalitets-arealet, og kompenseres delvis vednedtagning af det eksisterende anlæg.Tilsvarende forventes kollisionsrisi-koen for fugle kun at blive ændret imindre omfang, da der allerede erluftledninger, som går næsten vinkel-ret gennem naturområdet.

AfværgeforanstaltningerDrænvand skal ledes ud i bækken ogikke ind over vådområderne. Anlægaf adgangsveje bør undgås i vådom-råderne. I muligt omfang bør maste-fundamenter i disse områder ligeledesundgås. Af hensyn til de mangeynglende fugle bør anlægsfasen læg-ges udenfor disses yngletid, somstrækker sig fra marts til medio juli.

Desuden bør der tages særlig hensyntil odder, som findes i området, samtbæklampret og damflagermus.

211


Kåtbæk

Eksisterende forholdKåtbækken løber igennem et mose-område kaldet Skravkær. Skravkær eret værdifuldt naturområde, som inde-holder vegetationstyper, der er typiskefor både næringsfattig og næringsrigjordbund, og området er temmeligtartsrigt. Der lever odder i området,og der vokser orkidéer. Der findes engravet andedam i området.

Dele af vådområdet er omfattet afnaturbeskyttelseslovens §3. Områdeter på ca. 22 hektar. Arealerne om-kring Kåtbæk er udpeget af ÅrhusAmt som interesseområde underVandmiljøplan II, med henblik på atgenoprette arealet som eng.

Påvirkninger i anlægsfasenGravearbejder, oppumpning af dræn-vand og dræning i områder med kær-vegetation vil have en negativ ind-virkning på flora og fauna, især i dennæringsfattige del. Da linieføringenforløber i udkanten af Skravkær, erdet muligt, at gravearbejder helt kanundgås i §3-området. Odderen kanogså blive forstyrret af anlægsarbejdet.

Vandløbet Kåtbæk skal der ogsåtages hensyn til i anlægsfasen, se iøvrigt afsnit 6.5.

Påvirkninger i driftsfasenAf hensyn til et eventuelt senere Vand-miljøplan II-projekt på arealerne om-kring Kåtbæk skal der tages særligehensyn ved placering og fundering afmasterne. Luftledninger over et gen-oprettet vådområde kan give problemermed kollisionsrisiko for fuglene.

Vandløbet Kåtbæk løber gennem mose-området Skravkær. Store dele af områ-det er udpeget til genopretning someng.

AfværgeforanstaltningerAnlæg af adgangsveje skal undgås iområder med kærvegetation, ogmidlertidig dræning i disse områderbør undgås, navnlig i sommerhalvåret.Drænvand skal ledes direkte til vand-løbet. Også af hensyn til fugle ogodderen bør forstyrrelser undgås iforår og sommer. Af hensyn tilpotentialet for naturgenopretning børmastefundamenter være forstærkede.

212


Gudenådalen med TebbestrupBakker

Eksisterende forholdGudenådalen er en af de største ådale ilandet. Her vest for Randers er ådalenskanter markante bakker med skov ogoverdrev. De udstrakte lavbundsom-råder er afvandede af hensyn til dyrk-ningen, dog har visse af de centraleområder måttet opgives som følge af

Gudenådalen indeholder mangekulturenge samt agerjord.

sætninger i jorden. I ådalen findespilekrat og højurteenge. I ådalen findesdesuden fugtige ugødskede enge. Etaf Århus Amts meget store udpegedeområder under Vandmiljøplan II liggeri denne del af Gudenådalen. Et muligttiltag vil her være at skabe delvistvanddækkede områder i hele ådalensbredde fra lige syd for Over Hornbæktil Tebbestrup Bakker.

Syd for Gudenådalen ligger Tebbe-strup Bakker, som er et kuperet areal

213


En luftledning over ådalen vil skabekonflikt med et muligt naturgenopret-ningsprojekt, dels på grund af fuglekol-lisioner, dels fordi mastefundamenternei givet fald må forstærkes.

Omkring et kabel vil der i driftsfasenpermanent ske dræning i mindre om-fang, hvilket vil være uheldigt for dennaturlige vegetations genindvandring.Desuden kan den drænende virkningfra kabelgraven komme i konfliktmed planerne om at etablere et Vand-miljøplan II område her, da de hydro-logiske forhold kan påvirkes. Hvisder er en kraftig hydrologisk gradientog dermed vandbevægelse ned modGudenåen, kan det betyde en nedsatkvælstofnedbrydning, som ellers erformålet med at etablere nye vådom-råder efter Vandmiljøplan II. De detal-jerede hydrologiske forhold, herundervandbevægelse, er ikke undersøgt tilbunds i Gudenådalen. En metode tilat undgå den drænende effekt er anlægaf 1 m brede og ca. 2 m høje lerbarri-erer på tværs af kabelgraven i hele bred-den med 50 m‘s mellemrum. Dette ned-sætter den drænende effekt betydeligt.

Derudover synes der ikke at værestørre problemer i driftsfasen, daman ved kabellægning undgår pro-blemer med kollisionsrisiko medvandfugle i forbindelse med de muligenaturgenopretningsprojekter.

Gudenådalen kan krydses på tre for-skellige måder:

• Vest om Tebbestrup Bakker somluftledning

• Vest om Tebbestrup Bakker medjordkabel i ådalen

• Det eksisterende 150 kV-tracé medjordkabel i ådalen op til vest forTebbestrup

Påvirkninger i anlægsfasenDer kræves meget omfattende grave-arbejder for at kunne kabellæggegennem Gudenådalen både for detøstlige og det vestlige forslag, se tek-nisk beskrivelse i kapitel 4. Da der iselve ådalen er tale om ret kulturpå-virkede naturtyper, vurderes detteikke at skade naturkvaliteten. Derimoder der nogle partier med overdrevs-vegetation på ådalens sider, der vilblive ødelagt i forbindelse med grave-arbejder. Her er krydsningen i detøstlige tracé, hvor Tebbestrup Bakkerer højest, særlig problematisk. Detvil dog være muligt at begrænse ind-grebet, da kablet ikke nødvendigvisskal følge en ret linie.

For den luftledningsstrækning, somgår sydpå i det vestlige tracé vedVærum Ø, fra enten knækmast ellerkabelstation, berøres et værdifuldtskovbryn på morbund med gamlebøge og ege. Dette undgås ved kabel-lægning i det østlige tracé. Den ende-lige placering af den vestlige knæk-mast eller kabelstation bør tage hensyntil det gamle skovbryn, men det videresydlige forløb af ledning vil underalle omstændigheder gennembrydeskoven.

Påvirkninger i driftsfasenVed krydsning af ådalen med luftled-ninger er der en forøget risiko forkollision med fugle, der trækker langsmed ådalen. Dette skal dog ses iforhold til det eksisterende anlæg,som nedtages. Ved kabellægningundgås problemet med kollisioner.

Der skal føres tilsyn med kablet viaadgangsveje, som ikke er nødvendigeat etablere permanent. Disse etableresefter behov som midlertidige køreveje.

Med hensyn til kablets evt. magnet-feltpåvirkning af vandlevende dyr,herunder fisk, henvises til vurderingunder Mariager Fjord.

AfværgeforanstaltningerVed den detaljerede placering af knæk-mast eller kabelstation, navnlig påsydsiden af Gudenådalen, skal dertages størst mulige hensyn i forholdtil naturinteresserne i området. Det erdog ikke muligt helt at friholde detgamle skovbryn, som bliver gennem-brudt. Ved kabellægning bør tracéetgenerelt justeres, så lokaliteter medhøj naturværdi ved Tebbestrup friholdesi muligt omfang.

Ved krydsning af dalen med luftledningbør mastefundamenterne forstærkesmed henblik på fremtidig vanddækning.Afmærkning mod fuglekollision børovervejes.

Etableres der et Vandmiljøplan II-område i ådalen, skal det søges at af-værge den drænende effekt ved hjælpaf lerbarrierer i kabelgraven.

214


Haslund Skov

Eksisterende forholdHaslund Skov er fredet på grund af enusædvanlig artsrig flora med arter, derer typiske for en kalkpræget nærings-rig jordbund. Flere af plantearterne ersjældne, og nogle lokalt meget sjæld-ne. Der er mange hulrugende fugle iskoven, som lever i de mange gamleløvtræer. I skoven vokser bl.a. flad-kravet kodriver, der er meget sjældeni denne del af landet, aksrapunsel,lådden perikon og forskelligblom-stret viol. Arealet af Haslund Skov er35 ha.

Påvirkninger i anlægsfasenDen yderste vestlige del af HaslundSkov, som ligger uden for det frededeområde, vil blive gennemskåret aflinieføringen i eksisterende tracé. Endel af det er nåleskov. Ved brug af detnuværende tracé mindskes yderligerepåvirkninger mest muligt. Anlægsar-bejdet vil forstyrre stedets mange yng-le-fugle og dyrelivet i det hele taget.

Den fredede Haslund Skov tangeres afdet nye anlæg i det eksisterende tracé.Påvirkninger i driftsfasen

I driftsfasen forventes ingen yderligerepåvirkning af skovens flora og fauna.

AfværgeforanstaltningerAf hensyn til de mange ynglende fuglebør anlægsfasen lægges uden for dissesyngletid, der strækker sig fra marts

Haslund Skov, central del.

til medio juli. Der må desuden ikkeoplagres materiel m.v. tæt på eller iskovbrynet.

215


Vissing Bæk

Eksisterende forholdOmkring Vissing Bæk er der dyrkedeagre i bunden af ådalen. Skrænternened mod ådalen har en forholdsvisinteressant flora, der dog visse stederbærer præg af gødskning. Nord forådalen ligger et antal søer i de gamlelergrave ved Leca-fabrikken. Under-grunden består af plastisk ler, derbyder på artsrig flora. Der ynglermange vandfugle og rovfugle i om-rådet. Søerne samt skrænterne sydfor Vissing Bæk er omfattet af natur-beskyttelseslovens §3

Påvirkninger i anlægsfasenGravearbejder og kørsel vil ikke fåvæsentlig betydning for floraen, menplacering af masterne i eller ved degamle lergrave vil betyde en væsentligforstyrrelse af fuglelivet.

Påvirkninger i driftsfasenDer er både med det nuværende ogfremtidige anlæg en væsentlig risikofor kollisioner for områdets ynglendevand- og rovfugle.

AfværgeforanstaltningerAf hensyn til de mange ynglende fugle,bør anlægsfasen lægges uden for dissesyngletid (der strækker sig fra martstil medio juli).

Ved Vissing Bæk ligger store råstofgrave.

216


Astrup Bæk og Spørring Ådal

Eksisterende forholdØst for Selling løber to vandløb AstrupBæk og Spørrings Å sammen. Spør-ring Ådal er i høj grad præget af deneksisterende motorvejskrydsning påen 20 m høj dæmning. Åen snor siggennem dalen og engene, og påskrænterne er der flere løvkrat ogsmåskove. Langs motorvejen er derdesuden etableret regnvandsbassiner.Langs Astrup Bæk er der gødnings-påvirkede overdrev.

Påvirkninger i anlægsfasenGravearbejder vil have en uheldigbetydning for floraen ved AstrupBæk, mens effekten vil være beskedenved Spørring Å. Der vil dog være enrisiko for tilsiltning af åen.

Påvirkninger i driftsfasenI driftsfasen forventes ingen væsentligeyderligere påvirkninger af området iforhold til den, som motorvejen alle-rede har betydet.

AfværgeforanstaltningerMasterne bør placeres så langt sommuligt fra vandløbet og hvis muligtogså fra de overdrevsprægede partieromkring Astrup Bæk.

217


Der udvikles støj fra højspændings-anlægget - både i anlægsfasen vedanvendelse af entreprenørmaskinerm.v. og i driftsfasen, hvor ledningerudsender akustisk støj. Støjen i drifts-fasen er ikke konstant, men afhængerbl.a. af spænding. Desuden påvirkesisær ledningsstøjen af luftfugtigheden.

MetodeHøjspændingsanlæg i drift

Støj fra ledninger i drift er beregnetvha. en støjberegningsmodel (EPRI1982), og støj fra de eksisterendestationer er beskrevet ud fra direktemålinger (COWI 1994).

Udbredelsen af støjen fra det nye 400kV højspændingsanlæg er derefterberegnet ved hjælp af den nordiskeberegningsmodel for virksomhedsstøjog sammenlignet med de vejledendegrænseværdier (Miljøstyrelsens vej-ledning nr. 5/1993). Beregningerne erkontrolleret ved efterfølgende målingeromkring transformere og luftledninger.

Antallet af støjbelastede ejendommelangs linieføringen inklusive varianterer opgjort ved optælling i en 85 m’szone set fra højspændingsanlæggetscenterlinie - se afsnit 6.8.

Højspændingsanlæg underanlæg og skrotning

For støjpåvirkninger i anlægs- ogskrotningsfasen er medtaget meregenerelle betragtninger og erfaringerom støjudvikling fra forskellige en-treprenørmateriel m.v.

Støj ved anlæg og skrotning

I anlægsfasen skal der etableres maste-fundamenter, trækkes luftledninger,graves kabler ned og anlægges kabel-stationer. Dette vil betyde en del ar-bejde med entreprenørmaskiner, somudvikler støj. En typisk entreprenør-maskine vil give støjpåvirkning meden kildestyrke på ca. 105 dB underdrift. Dette svarer til et støjniveau på50 dB(A) i afstanden 110 m og40 dB(A) i afstanden 300 m ved ud-bredelse over blødt plant terræn.

Desuden vil der være en del kørselmed lastvogne og terrængående ma-teriel på tilkørselsvejene til arbejds-pladserne i anlægsfasen, som ogsågiver anledning til støjpåvirkning.

Ved skrotning af anlægget vil dervære støjgener af samme omfangsom ved nyanlæg.

For støj dannet ved anlægsarbejdegælder der i følge lovgivningen støj-grænser, som er noget højere end idriftsfasen. Dette skyldes, at entre-prenørarbejdet flytter sig, efterhåndensom arbejdet skrider frem, og derderfor kun vil være påvirkninger afenkeltejendomme i et begrænsettidsrum. Støjgrænser for natperiodenlempes dog ofte ikke.

6.2 STØJ

Højspændingsledninger støjer mest ifugtigt vejr, f.eks. ved let regn ellertåge.

218


Støj i driftsfasen

Ledningsstøj

Støj fra luftledninger kaldes corona-støj og stammer fra små elektriskeudladninger omkring den enkelteleder. Støjen aftager med 3-4 dB, forhver gang afstanden til luftledningenfordobles.

Udbredelse og omfang af støj langshøjspændingsledningen er beregnetfor fugtigt vejr (let regn eller tåge),hvor støjen fra anlægget høres bedst.I tørt vejr er støjen meget lav og ipraksis ikke hørbar.

Målingerne i tabellen gælder for en1-2 år gammel luftledning. Det skalunderstreges, at støjen fra luftledningerlangt fra er konstant, og afstandene itabellen er beregnede gennemsnitsaf-stande.

Da støjkilden (= luftledningen) erhøjt placeret, påvirkes støjudbredelsenikke særligt meget af terrænforholdene.I meget kraftig regn vil støjniveauetvære højere end angivet, med 40dB(A) i en afstand af ca. 250 m. Tilgengæld vil der i kraftigt regnvejrvære så høj baggrundsstøj, at støjenikke bemærkes. Der vil desuden næppeopholde sig personer udendørs.

I henhold til miljøstyrelsens vejledning(nr. 5/1985) er der ingen generellegrænseværdier for denne type anlægi det åbne land. Der bør foretages enkonkret vurdering i hvert enkelt til-fælde. Det er dog almindelig praksisat fastsætte støjgrænser i landzone,som svarer til de vejledende grænserfor blandet bolig- og erhvervsbyggeri.For virksomheder, der kører i døgn-drift, vil grænseværdien på 40 dB(A)i natperioden være den kritiske. Støj-kurven for 40 dB(A) ligger i afstanden85 m fra mastefoden, som det kanses af tabellen.

Antallet af boliger, som i fugtigt vejrer belastet med støjniveauer over 40dB(A) fra ledningsnettet (dvs. indenfor 85 m zonen), er optalt for hverdelstrækning for alle varianter ogangivet i afsnit 6.8.

Stationsstøj

Der anlægges ikke nye transformer-stationer i forbindelse med den nye400 kV-forbindelse mellem Aalborgog Århus. Men der indgår som be-skrevet i kap. 4 et antal eksisterendetransformerstationer i anlægget. Støjfra stationer er således ikke en nyop-stået miljøpåvirkning, men bidragertil de eksisterende støjforhold langsmed højspændingsanlægget.

Støj ved stationerne stammer fra trans-formere og reaktorer. Denne støj fore-kommer i al slags vejr. Under typiskdrift i perioden sidst på eftermiddagener målt et lydeffektniveau fra en 400/150 kV transformer uden blæsere på85 dB, med blæsere 93 dB og for enreaktor 91 dB. I en afstand på ca. 120m fra reaktor og transformer medblæsere vil støjniveauet være ca. 40dB(A) under udbredelse over plantblødt terræn uden afskærmning.

MuligeafværgeforanstaltningerMulighederne for yderligere dæmp-ning af støjen fra ledningerne erbegrænsede. Omkring isolatorer op-sættes allerede støjdæmpede (corona-dæmpende) bøjler, som lokalt redu-cerer støjen.

Det væsentligste redskab til at redu-cere generne er at placere anlæggetså langt væk fra boliger som muligt.

Støjniveau fra en transmissionsledning(1 x 400 kV (duplex)+ 1 x 150 kV(simplex)) på en Donaumast. Der ermålt i fugtigt vejr - afstanden er regnetfra mastefoden.

219


I forbindelse med anlæg, drift ogskrotning af ledningsanlægget vil derske udslip af luftforurenende stoffer,bl.a. fra nogle af de entreprenørma-skiner, som anvendes. Til gengældvil opførelsen af anlægget give en visreduktion af CO

2-udledningen, da

energitransporten bliver mere effektivpå grund af mindsket energitab i led-ningsnettet og dermed en mindre el-produktion.

Metode

Omfanget af luftforurening fra detnye højspændingsanlæg er vurderetud fra erfaringstal for de relevanteaktiviteter under anlæg, drift ogskrotning for kulbrinter (HC), kulilte(CO), kuldioxid (CO

2), kvælstofoxi-

der (NOX) og svovldioxid (SO

2).

For driftsfasen er desuden udslip afozon og svovlhexaflourid (SF

6) vurderet.

Betydningen for klimaet ved udslipaf drivhusgasser fra anlægget er vur-deret på baggrund af de ovennævnteberegninger af drivhusgasser.

LuftforureningAnlæg og skrotning

De væsentligste udslip af luftforure-nende stoffer i forbindelse med etab-lering og skrotning af dele af anlæggetvil komme fra entreprenørmaterielog lignende. Dette består først ogfremmest i udslip fra dieselkøretøjersamt evt. ophvirvling af støv på deenkelte arbejdspladser.

Det samlede aktivitetsniveau for an-lægs- og skrotningsfasen er vanskeligtat estimere. Hvis der arbejder 1 - 2maskiner med en motorstørrelse på100-200 kW, fås et dagligt udslip afde luftforurenende stoffer på 4 kgkulbrinte (HC), 11 kg kulilte (CO),1400 kg kuldioxid (CO

2), 27 kg

kvælstofilter (NOX) og 2 kg svovldi-

oxid (SO2). Udslippet af disse driv-

husgasser er ikke af betydning og vili øvrigt blive fortyndet. Udslippet

kan give lokale effekter men er set iet nationalt perspektiv forsvindendesmå mængder.

Udover udslip af drivhusgasser kananlægsaktiviteterne give anledning tilophvirvling af støv. Dette vil skøns-mæssigt kunne give størst virkningpå tør jordbund i en afstand på op tilca. 100 m under normale vejrforhold.

For både drivhusgasserne og ophvirvletstøv er det vigtigt at bemærke, atarbejdspladserne etableres for en kortperiode.

6.3 LUFTFORURENING OG KLIMA

Det skal for god ordens skyld tilføjes,at der ud over de direkte aktivitetermed anlæg og skrotning af højspæn-dingsanlægget også vil forekomme enrække afledte udslip af luftforurenendestoffer ved bl.a. fremstilling og ned-brydning af materialer, som indgår ihøjspændingsanlægget.

Der kan dannes små mængder ozon fraledningsanlægget.

220


Anlæggets drift

Når højspændingsanlægget er i drift,vil der dannes luftforurenende stoffer.Ved coronaeffekten, hvor luftens ilt-molekyler ioniseres på grund af detelektriske felt tæt ved spændingsførendedele, dannes ozon (O

3) i meget ringe

mængder. EPRI (1982) anfører, at dedannede koncentrationer vanskeligtkan skelnes fra baggrundskoncentra-tionerne af ozon. Det må derfor skøn-nes, at ozondannelsen ikke vil væreproblematisk. Dannelsen af NO

x er

mindre end for ozon EPRI (1982).

KlimaDrivhusgasser

Klimaet påvirkes af emissioner fra desåkaldte drivhusgasser, blandt andetCO

2, som f.eks. dannes ved afbrænding

af fossilt brændsel.

De elektriske tab i højspændingsanlæger indirekte årsag til udledning aff.eks. drivhusgasser, idet en del aftabene dækkes med elproduktion påanlæg, der afbrænder fossilt brændsel.Forstærkninger af højspændingsnettetvil alt andet lige mindske energitabeti nettet, f.eks. ved anvendelse af højerespænding eller ledere med mindreelektrisk modstand. Et mindre ener-gitab giver dermed også mindre CO

2-

udledning. Ved etablering af 400 kV-forbindelsen Aalborg - Århus kan deropnås en CO

2-reduktion af størrelses-

orden 60.000-70.000 tons pr. år efter1998, hvor Vendsysselværkets blok 3er gået i drift.

Kabellægning medfører øgede tab påca. 700.000 kWh/år/km for et 400 kV-system. For et 150 kV-system er dertale om øgede tab på ca. 50.000kWh/år/km. 1 kWh medførte i 1988udslip af ca. 400 g CO

2 pr. kWh.

Forstærkninger af højspændingsnettethar ofte til formål at afhjælpe „flaske-halse“ i nettet, der er begrænsende fortransporterne. Forstærkninger vil der-for give bedre forsyningsmulighederog bedre adgang til produktionsenhederog udlandsforbindelser. Dermed ermulighederne til stede for øget ud-nyttelse af miljøvenlige produktions-anlæg og store miljøfordele som f.eks.mindre udledning af drivhusgasser.Afhængig af det ændrede produktions-mønster kan nettabene øges, men fordet samlede elsystem vil der værestore miljøgevinster.

Svovlhexaflourid, SF6

SF6 er en elektrisk isolerende gas, der

bruges i højspændingsanlæg, blandtandet i afbrydere. SF

6 er en af de

stærkeste drivhusgasser, der kendes,men den udledes i meget beskednemængder og har derfor en marginalbetydning sammenlignet med eksem-pelvis den generelle udledning afCO

2, metan og CFC-gasser.

Fra et afbryderfelt, der indeholder SF6-

afbrydere, vil der som et led i rutine-mæssige afprøvninger forekomme ud-slip af SF

6 i størrelsesordenen 600 g

hvert tredje år. 400 kV-ledningen haret afbryderfelt i Trige og et påVendsysselværket. I forbindelse medhavari, hvor højspændingsapparatermed SF

6 sprænges, kan der ske emis-

sioner af SF6 og reaktionsprodukter

heraf. I normal drift vil filtre på appa-raterne tilbageholde reaktionsprodukter.

221


Master, luftledninger og jordkabler idet åbne land giver udledning af vissestoffer til jordbunden. I anlægsfasenkan der ske afdækning og udledningaf forurenende stoffer ved gravning iaffaldsdepoter, fyldpladser eller andreområder med jordforurening. I drifts-fasen drejer det sig især om udvaskningaf forvitrede materialer fra højspæn-dingsmaster, luftledninger og jord-kabler. Det gælder zink, bly og cad-mium fra master, aluminium fra luft-ledninger samt bly fra jordkabler.

Metode

Forekomsten af affaldsdepoter m.v. ien 500 m bred korridor omkring linie-føringen er undersøgt ved hjælp afNordjyllands og Århus Amters regi-strering af affaldsdepoter.

Udledninger i driftsfase især erbehandlet ud fra undersøgelser afmastekorrosion (Elsam, 1993).

Forurening af jorden ianlægsfasen

Affaldsdepoter

Der er registreret et antal affaldsde-poter, fyldpladser og andre lokalitetermed risiko for jordog grundvands-forurening, som ligger nærmere end250 m fra linieføringen. Disse børtages i betragtning ved den endeligeplacering af masterne, så forurening ianlægsfasen undgås.

• Nedlagt losseplads, ved Aalborg,tæt ved krydsningen af Limfjorden.

• Slaggedepot, I/S Nordkraft, vestfor Klarup. Aktuel ved den østligelinieføring gennem Romdrup Ådal.

• Nedlagt losseplads, Reds Å, nord-øst for Valsgård.

Ud over disse depoter findes en rækkenuværende og tidligere benzinstationer,små industrigrunde og lign. inden forkorridoren.

Der er ikke registreret affaldsdepoternær linieføringen i Århus Amt. Ibakkerne øst for Vissing ligger en losse-plads med lettere forurenet jord nærlinieføringen, dog uden at berøredenne direkte.

Højspændingsanlægget giver kun risikofor forurening, hvis der placeres maste-fundamenter i umiddelbar tilknytningtil en forurenet grund, altså på et de-taljeringsniveau, der først fastlæggesunder detailprojekteringen. Der kandels ske spredning af forurenet jorddirekte ved jordarbejdet. Dels kanforureningen spredes ved midlertidiggrundvandssænkning.

Risikoen kan imødegås ved så vidtmuligt at undgå master på og vedforurenede grunde, og ved passendeforanstaltninger, herunder at forurenetjord udpeges og deponeres forsvarligt.

Forurening af jorden idriftsfasen

Master

Højspændingsmasterne er lavet afkonstruktionsstål, der som korrosions-beskyttelse er varmeforzinket. Zink-laget vil med tiden nedbrydes (forvitre)til zinksalte, der ved nedvaskningkan give et forhøjet niveau af zink ijorden og jordvandet omkring masten

ZinkEn zinkgalvaniseret elmast af Donau-typen afgiver ca. 3 kg zink per år,svarende til ca. 60 kg Zn over en20-års periode. (Elsam, 1993).

Elsam har foretaget en række under-søgelser af zink under 400 kV master.Undersøgelserne viste, at der undermasten er betydelige overkoncentra-tioner af zink i forhold til baggrunds-niveauet i jord. Baggrundsniveauetvil antageligt nås i en afstand af 15 -20 m fra mastens periferi.

Zink er livsnødvendigt i moderatedoser for både planter, dyr og men-nesker, men kan i store doser giveskadevirkninger. Planteskader somfølge af zink er ikke observeret iDanmark, og der er ikke rapporteretom planteskader i forbindelse medzinkudvaskning fra elmaster. Det erdog sandsynligt, at planter, der vokserumiddelbart omkring højspændings-master, har forhøjet indhold af zink.Da dette kun gælder på et meget be-grænset areal, vil afgrøden herfra bliveopblandet med en større mængdeupåvirket materiale ved almindeliglandbrugspraksis

Med de mængder af zink der frigivesfra højspændingsmaster vurderes detsom usandsynligt, at nogen menneskerudsættes for mere end den anbefalededaglige indtagelse (ADI), med mindreman udelukkende lever af grøntsagerog kornprodukter, der er dyrket ligeunder masteanlæg. Skadevirkninger iform af mavekramper, kvalme ogopkastninger, kan først forventes vedindtagelse af store mængder (10-15gange ADI).

6.4 JORDFORURENING OG AFFALDSDEPOTER

222


Registrerede affaldsdepoter eller fyldpladser langs med linieføringenfor 400 kV Aalborg - Århus i Nordjyllands Amt.

223


223

Registrerede affaldsdepoter eller fyldpladser langs medlinieføringen for 400 kV Aalborg - Århus i Århus Amt.

224


Andre metallerZinkproduktet indeholder små koncen-trationer af en række andre metaller.Størrelsesordenen er angivet i tabellen,hvor også den årlige udvaskning erberegnet, idet det antages at den for-holdsmæssigt svarer til udvaskningenaf zink.

Det er ikke sandsynligt, at disse mæng-der vil resultere i påviseligt forhøjedekoncentrationer af metallerne i jordog planter under masterne.

Aluminium fra luftledereLuftledere er fremstillet af aluminiummed en kerne af stål. Der kan ske enudvaskning af aluminium i form afaluminiumhydroxider og -oxider. Deter ikke muligt at beregne udvaskningenaf aluminium på baggrund af eksiste-rende viden.

Næst efter ilt og kisel er aluminiumdet mest almindelige grundstof ijord, som indeholder i størrelsesorde-nen 5 - 10 % aluminium. Udvasketaluminium vil i jorden blive omdannettil de kemiske former, som i forvejener fremherskende, afhængigt af dejordkemiske forhold, herunder pH-forholdene.

Aluminium har en vis opløselighed imeget sure jorde, hvor der derfor kanforekomme planteskader, mens det harringe opløselighed omkring neutraltpH. Disse ændringer vil imidlertidfinde sted, uanset om der er sket enyderligere tilførsel fra højspændings-anlægget.

Det vurderes dermed som usandsyn-ligt, at udvaskning af aluminium fraluftledninger vil føre til målbare ef-fekter.

Jordkabler

BlyAfhængig af den valgte kabeltype,kan kablerne indeholder en blykappesvarende til ca. 10 kg bly pr. løbendemeter - eller 10 tons pr. km. Der fore-ligger ikke undersøgelser over om-

fanget af en eventuel frigivelse af blyfra kablerne til jordmiljøet. Da kabletsblykappe er dækket af stål og PEX(polyethylen), vil frigivelsen af blysandsynligvis være særdeles lav oguden betydning for det omgivendemiljø.

OlieNyere kabler (PEX-kabler) indeholderikke olie, i modsætning til ældre kabel-typer, og en væsentlig potentiel for-ureningskilde er hermed elimineret.

Forurening af jorden iskrotningsfasenNår anlægget er udtjent, nedtagesmaster og luftledninger til skrotningeller genanvendelse af metallerne ogfrembyder dermed ikke yderligerebelastning af jordmiljøet. Betonfunda-menterne enten fjernes og deponereseller nedknuses for genanvendelse.De kan evt. blive stående efter aftalemed lodsejeren. I ingen af tilfældenefrembyder fundamenterne yderligerebelastning af jordmiljøet.

Søkabler og jordkabler forventes atblive taget op, når de er udtjente, ogoptagningen må forventes at give miljø-effekter af samme størrelse som vednedlægningen. Praksis for jordkablerhar hidtil været at lade dem ligge, nårde var udtjent, hvis ikke de var tilgene. Genbrugsværdien i 400 kV-kablerne vil dog formentlig gøre detattraktivt at optage dem, når de erudtjente. Kablerne kan skrottes iDanmark på godkendte anlæg, og me-taller og plast udvindes og genbruges.

225


Placering af højspændingsmaster, luft-ledninger og jordledninger i det åbneland kan påvirke overfladevand (vand-løb og søer). Det drejer sig især omudvaskning af korrosionsprodukterfra anlægget. I anlægsfasen kan derdesuden ske udledning af forøgedemængder opløst materiale samt siltog ler på grund af gravearbejde ogkørsel. Overfladevandet bliver påvirketmidlertidigt eller permanent gennemdræning, der også kan resultere iokkerbelastning.

Metode

Art og muligt omfang af forureningaf overfladevand er belyst ud fra op-lysninger om dræningsforhold, emis-sioner fra ledningsanlæg i etablerings-,drifts- og skrotningsfaserne samt op-lysninger om afstrømningsforhold.

Virkningerne af tilførsel af forurenendestoffer fra anlægget er bedømt i for-hold til de enkelte recipienters økolo-giske følsomhed og eventuelle kvalitets-målsætninger.

Anlæggets påvirkningerMiljøfremmede stoffer

Stoffer, der udvaskes fra master ogledninger, kan blive ført til småvand-løb og søer, enten direkte gennemoverfladeafstrømning, gennem dræneller afvandingsgrøfter, eller gennemjorden til grundvandsmagasinerne ogderfra videre til overfladevandet.

Zink fra masterDe væsentligste forureningskompo-nenter i vandet, der strømmer fraledninger og master, er tungmetaller,hovedsagelig zink, som nævnt i forrigeafsnit. Zink opløst i vand er giftigtfor fisk, men giftigheden afhænger afvandets hårdhed.

Der er fastsat en kvalitetsgrænseværdifor zink i ferskvand på 0,11 mg/l.Baggrundskoncentrationen i ferskvander ca. 0,01 mg Zn/l.

På grund af fortyndingen får den givnebelastning fra masterne kun betydningi de mindste vandløb med meget lav

vandføring. Hvis man antager, at enmast er placeret så tæt på et vandløb,at hele den afgivne zink-mængde til-føres vandmiljøet, vil en middel-vandføring på 1 l/sek. i vandløbetgive en gennemsnitlig koncentrations-forøgelse på ca. 0,1 mg Zn/l.

I praksis vil hovedparten af zinkenimidlertid blive tilbageholdt i jord-bunden, og derved reduceres udled-ningen, blot masten er placeret fåmeter fra overfladevandet.

Øvrige metaller fra masterUd fra opgørelsen i forrige afsnitvurderes de øvrige metaller, som ud-vaskes i spormængder ved forvitring,at være uden miljømæssig betydningfor overfladevand.

Aluminium i luftledningerSom nævnt ovenfor er effekter afaluminium fra luftledninger lidetsandsynlige, selvom der endnu ikkefindes undersøgelser af mængderog hastighed af nedbrydningen afkabelmaterialet.

Dræning

Ved anlæggelse af mastefundamenterkan der blive behov for dræning affugtigbundsområder som f.eks. ferskeenge og moser. Afvandingen vil oftestvære af midlertidig karakter i anlægs-fasen, som for hver enkelt mastefun-dament drejer sig om 1,5 uge. Derdrænes til 2 m under terræn. Vedanlæggelse af et mastefundament vileventuelle organiske aflejringer blivegravet væk, og der etableres en sand-banke som fundament. Når mastenførst er etableret, lader man grund-vandet stige igen til det normale niveau.Hvis området, hvor masten skaletableres, er meget vådt, forkorteslængden af anlægsfasen mest muligt.

Ændringen i drænforholdene kan dogvære af permanent karakter i drifts-fasen, f.eks. ved omlægning af alleredeeksisterende dræn.

6.5 FORURENING AF OVERFLADEVAND

Højspændingsanlæg bør ikke stå fortæt på vandløb og småsøer.

226


JordkablerVed lægning af jordkabel graves enrende med en bredde på ca. 1 m og 2 mdyb pr. kabelsystem, som kablerneskal ligge i. Renden fyldes bl.a. medsand og kan derfor virke som drænved en kraftig hydrologisk gradient.Ved anlæg i Gudenådalen bliver denanlagte kabelgrav med begge systemerca. 14 m bred. Dette kan alt efter dehydrologiske forhold give en væsentligændring i vandbalancen i området ogkan påvirke eksempelvis naturområdersom ferske enge og småsøer m.v.Hvis der forekommer okkerpotentiellejorde, kan øget dræning give problemermed okkerudvaskning.

Dannelse af okkerDræning og afvanding kan give pro-blemer for overfladevandkvaliteten,hvis jordbunden indeholder pyrit ellerandre reducerede jernmineraler. Når

grundvandsspejlet sænkes, blivermineralerne iltet, og der dannes svovl-syre og opløst jern, der kan trængeud i vandløbet. Her iltes det opløstejern, og der dannes okker. Okkerhæmmer det naturlige plante- og dy-reliv i vandmiljøet, når det udfælderpå overfladen af dyr og planter. Des-uden bidrager okkerudvaskningen tilat forsure vandløbet.

Okkerpotentielle jorderAf de 213.000 ha vådbundsarealer,der findes i Nordjyllands Amt, er13,6% okkerpotentielle (Miljøstyrelsen1984). Der kan udpeges følgendeokkerpotentielle områder i Nordjyl-lands Amt, der er relevante for denaktuelle linieføring:

• Nord for Mariager Fjord, ValsgårdBæk og Kielstrup Sø - over ca.50% af prøverne er stærkt forsurede.

• Ved Sønderup Å og HaverslevBæk - mellem 20-50% af prøverneer stærkt forsurede.

• Langs Guldbæk mellem Støvringog Svenstrup - ikke over 20% erforsurede.

Der er ikke foretaget en tilsvarendekortlægning af Århus Amt.

Dræning af ferske vådområderUd over problemer med okkerdannelsevil dræning ændre på vandbalancen ide naturområder, som berøres. Er dertale om ferske enge og moser, kan deøkologiske forhold ændres så meget,at disse naturtyper helt ødelægges,og det karakteristiske plante- og dyre-liv forsvinder og erstattes med meretørketålende arter.

Anlægsfasen

Jordarbejderne i anlægsfasen med bl.a.midlertidig oplagring af jord kan,hvis der forekommer store mængdernedbør i anlægsfasen, betyde enuhensigtsmæssig høj udledning afsuspenderet stof (silt, ler). Dette kanaflejres som belægninger på planterog dyr og kan føre til tilslamning affiskenes gydebanker. På grund af arbej-dets begrænsede omfang har dette dogkun betydning i de mindste vandløb.

AfværgeforanstaltningerMiljøfremmende stoffer

Af hensyn til zinkudvaskningen børmaster ikke placeres umiddelbart opad vandløb med ringe vandføring,hvis disse er målsat med generel ellerskærpet målsætning. Masterne børgenerelt ikke placeres nærmere end20 m fra vandløb eller småsøer medringe vandudskiftning.

Dræning og okker

Inden anlægsarbejdet sættes i gang,er det vigtigt at analysere pyritind-holdet i jordbunden, hvis en midlertidigeller permanent dræning er nødvendig.Der bør tilstræbes, at anlæg i okker-potentielle områder placeres inden forarealer med mindst muligt drænings-behov. Desuden bør evt. dræning skeuden for fiskens gydeperiode.

Kabelgravens eventuelle drænendeeffekt kan afværges ved placering af1 m brede lerbarrierer på tværs afkabelgraven for hver 50 m.

Anlægsfasen

Midlertidig oplag af jord m.v. i anlægs-fasen bør ske så langt væk fra over-fladevand som muligt.

Okkerbelastet vandløb.

227


Placering af højspændingsmaster ogluftledninger i det åbne land kan giverisiko for nedsivning af metaller tilgrundvandet. Det drejer sig om desamme metaller beskrevet for jord ogoverfladevand.

Metode

Risiko for forurening af grundvand erbelyst ud fra oplysninger om forureningfra ledningsanlæg i etablerings-, drifts-og skrotningsfaserne samt oplysningerom jordbunds- og grundvandsforholdmellem Aalborg og Århus.

Påvirkning af grundvandskvalitetenved eventuel tilførsel af forureningfra anlægget er bedømt i forhold tileksisterende og mulige fremtidigevandindvindingsoplande.

Virkninger på grundvand

Højspændingsmasterne langs linie-føringen vil stå få meter (< 5-7 m)over grundvandsspejlet. De mest sårbarestrækninger mellem Aalborg og Århusi forhold til grundvandsinteressernefindes især ved drikkevandsboringerog i sårbare indvindingsoplande.

De metaller, der frigives fra anlæggetved forvitring, er zink og aluminium.Om metallerne når grundvandsmaga-sinet, vil afhænge af de fysiske ogkemiske forhold i jorden - herundernedsivningshastighed, jordens tilbage-holdelsesevne og dybden til grund-vandsspejlet.

Zink

Tilbageholdelsen af zink i jorden erprimært afhængig af pH, og omfangetaf tilbageholdelsen eller adsorptionenkan vurderes ud fra den såkaldteadsorptionskoefficient, som beskriverfordelingen af et stof mellem vand-og jordfasen.

For de mest zinkbelastede partieromkring mastefundamenterne er detberegnet, at zink-koncentrationen inedsivende jordvand kan overskridegrænseværdien for drikkevand vedlav pH.

Jordbundsforholdene langs traceéthar dog overvejende en sammensæt-ning, der gør, at eventuel sur Zn-holdigjordvand vil pH-reguleres således, atZn fælder ud igen. På enkelte lokalestrækninger med kalkfrie sandede jordekan der være begrænset risiko forpunktvis belastning af overfladenærtgrundvand.

Zinknedsivning fra mastefundamentervurderes ikke på strækningen Århus-Aalborg at udgøre nogen risiko fordrikkevandskvaliteten.

Metaller fra luftledninger

Luftledninger består af aluminiums-ledere med stålkerne. Det kan ikkeudelukkes, at der i forbindelse med

sur nedbør kan ske en forvitring ogopløsning af aluminium og afstrøm-ning til jordoverfladen. En eventuelpåvirkning af grundvandet forudsætterimidlertid, at aluminiummet forbliveropløst under nedsivning til grund-vandsspejlet. Da aluminium kun eropløseligt ved meget lave (pH < 5,5)eller høje pH værdier, er det alene udfra denne betragtning ikke sandsynligt,at aluminium fra luftledninger kan på-virke kvaliteten af overfladenærtgrundvand.

Afværgeforanstaltninger

Der er ikke peget på konkrete afværge-foranstaltninger, da påvirkningenvurderes at være ubetydelig.

6.6 FORURENING AF GRUNDVAND

Mindre drikkevandsboringer ersårbare over for anlægsarbejde.

228


Højspændingsanlæg skaber både etelektrisk felt og et magnetfelt i deumiddelbare omgivelser. Der er rejsttvivl om magnetfeltets påvirkning afmennesker og dyr, og dette er derfordiskuteret som et muligt miljøproblem.

Elektromagnetiske felterfra højspændingsanlægElektrisk felt

Elektriske felter findes omkring enhverelektrisk ladet genstand, dvs. omkringalle objekter, der har en elektriskspændingsforskel til omgivelserne.Styrken afhænger direkte af spændings-forskellen.

Derimod er det elektriske felt praktisktaget uafhængigt af den øjeblikkeligeenergitransport i anlægget.

Elektriske feltstyrker aftager hurtigtmed afstanden til en spændingsførendeledning, og afskærmes ofte af lokaleforhold som terræn og bygninger ellerandre konstruktioner.

Der er ikke fundet tegn på, at detelektriske felt giver sundheds- ellermiljørisici uden for sikkerhedszonenumiddelbart omkring lederen.

Magnetfelt

Magnetfelter forekommer omkringalle ledere, der fører strøm, og felt-styrken vokser proportionalt med strøm-styrken. Det vil sige, at magnetfelteter afhængigt af den øjeblikkeligeenergitransport (strømbelastningen)og dermed varierer betydeligt i tid ogmellem forskellige anlæg af sammetype, afhængigt af driftsforholdene.

Magnetfeltet aftager med afstanden frade strømførende installationer. For ettrefaset højspændingsanlæg afhængerudbredelsen stærkt af udformningen.

I modsætning til det elektriske feltpåvirkes magnetfeltet kun i ringe gradaf omgivelserne og trænger derfornæsten upåvirket ind i f.eks. bygninger.

For jordkabler, hvor de strømførendeledere er placeret meget tæt ved hin-

anden, aftager magnetfelterne i højeregrad med afstanden, bl.a. fordi felternefra de tre faseledere i større afstand ihøjere grad ophæver hinanden. Magnet-feltets størrelse afhænger kraftigt afafstanden mellem de enkeltefaseledere og til en vis grad af ned-gravningsdybden.

Magnetfeltet kan beskrives ved denmagnetiske induktion, som måles ienheden Tesla (T).

Ekstremt lavfrekvente felter

De felter, der dannes omkring veksel-strømsanlæg, har samme frekvens somstrømmen. I Europa er frekvensen50 Hz. Felterne hører dermed til i detområde, der kaldes ekstremt lavfre-kvente felter (ELF).

Til forskel fra disse kan nævnes høj-frekvente felter fra f.eks. radiosendere,mikrobølgeovne og visse andre appa-rater. Endelig findes der konstantefelter i miljøet, hvoraf jordens naturligemagnetfelt er det mest kendte.

Virkningen på omgivelserne er afmeget forskellig karakter for de for-skellige frekvensområder.

Felter i boliger og miljøeti øvrigtElektrisk felt i boliger

I boliger vil der være et elektrisk feltfra elektriske installationer og apparater.Elektriske felter afskærmes af elek-trisk ledende materialer. Almindeligebygningskonstruktioner vil svækkedet elektriske felt kraftigt. Huse angivesat skærme udefra kommende elektriskefelter med ca. 90 % (SEIIS 1993a).Boligens indre vil således blive delvisafskærmet af murværket mod elektriskefelter fra ydre højspændingsledninger.

Magnetfelt i boliger

Der vil ligeledes være et magnetfeltfra boligens elektriske installationerog apparater (SEIIS, 1993a). Pågrund af små strømstyrker i boligerne,vil magnetfeltet være meget lavt fåmeter fra objektet. Til gengæld kom-mer brugeren ofte tæt på kilden.

Magnetfeltet i boliger med en net-spænding på 220 volt (Danmark) liggersåledes omkring 0,04 µT (SEIIS,1993a) - 0,07 µT (Skotte 1994). Dettegælder for boliger uden højspændings-ledninger i nærheden.

I hjem tæt ved højspændingsledningerhar en undersøgelse vist, at feltet igennemsnit var 0,29 µT med betydeligspredning i målingerne. Gennemsnits-afstanden til tracéet var 23 m, og gen-nemsnitsbelastningen på ledningernevar 290 A (Skotte 1994).

Jordens magnetfelt udgør en betydeligbaggrundspåvirkning, af størrelses-orden 70 mT. Da det er et konstantfelt, kan man imidlertid ikke antage,at det påvirker på samme måde som50 Hz-felter.

De største påvirkninger af menneskermed elektromagnetiske felter skergenerelt i arbejdsmiljøsammenhæng.

Anlæggets muligevirkninger på menneskerDer har i de sidste 20 - 30 år væretpubliceret adskillige rapporter ombiologiske effekter af elektriske ogmagnetiske felter. Det til trods er derstadig en usikkerhed om sundheds-risikoen ved ophold i nærheden afanlæg og apparater, der udsenderelektromagnetiske felter.

En række epidemiologiske undersø-gelser har vist et statistisk sammen-fald mellem elektromagnetiske felterog visse sygdomsformer. En af de mestomtalte er sammenhængen mellemhøjspændingsanlæg og forekomstenaf leukæmi hos børn. Det er ikke alleundersøgelser, der bekræfter en sådansammenhæng, hvorfor der stadig eren vis usikkerhed om resultaterne.

Der findes også en række dyreforsøg,der påviser forskellige effekter afelektromagnetiske felter, bl.a. hyper-sensitivitet, neurologiske reaktionerog effekter på reproduktionsapparatet.Resultaterne er dog ikke entydige.

6.7 ELEKTROMAGNETISKE FELTER

229


Sundhedsministeriets ekspertgruppevedrørende ikke-ioniserende strålingudgav i 1993 en udredning af tilgæn-gelig viden om sundhedseffekter(SEIIS 1993a). Resultaterne herfra ersammenfattet nedenfor og opdateretmed nyere undersøgelser fra deninternationale litteratur. Desudengennemgås andre sundhedseffekterud over kræft.

Sygdomme

Det største indsatsområde i forskningenomkring sundhedseffekter af elektro-magnetiske felter er risikoen for kræft.

Sundhedsministeriets ekspertgruppevurderede i 1993, at de foreliggendeepidemiologiske undersøgelser støtterantagelsen om, at der en øget risikofor kræft hos børn med bolig nærhøjspændingsanlæg, men at datausik-kerheden ikke kan udelukke, at destatistiske sammenfald skyldes tilfæl-digheder.

Resultaterne fra senere studier ændrerikke ved ekspertgruppens vurderingaf risikoen for kræft hos børn. Forvoksne tyder bopælsstudierne ikke påen øget risiko for kræft.

Desuden undersøgte ekspertgruppeni 1993 risikoen for kræft ved udsættelsefor ekstremt lavfrekvente magnetiskefelter i arbejdsmiljøet. Gruppen fandt,at mistanken om sammenhæng mellemleukæmi og magnetiske felter varstyrket, men at der i de nyeste under-søgelser ikke var overensstemmelsemellem resultaterne.

Resultaterne fra erhvervsrelateredeundersøgelser efter 1993 er hellerikke entydige. En del undersøgelsertyder på forhøjet risiko for visse kræft-former, bl.a. leukæmi hos mennesker,som i deres arbejde er udsat for højeelektromagnetiske felter. Andre under-søgelser viser ikke en sådan risiko.De epidemiologiske studier efter 1993ændrer således ikke ved ekspertgrup-pens vurdering af risikoen.

Der er imidlertid en række forholdved alle undersøgelserne, der gør, atresultaterne ikke tillader endelige

konklusioner om årsagssammenhængenmellem kræft og elektromagnetiskefelter. Det skyldes ofte vanskelighedenved at fastslå eksponeringen, og imange tilfælde også, at datamaterialethar været lille.

Andre sundhedseffekter

Der er rapporteret om risiko for re-produktionsskader ved udsættelse forelektromagnetiske felter, herunderspontan abort og fosterskader. Resul-taterne kan hverken be- eller afkræftemistanken om sammenhæng mellemforældres eksponering før og undergraviditeten og skader på fostre ellerbørn, men de seneste års resultatersvækker mistanken om denne sam-menhæng.

Endelig er der foretaget undersøgelseraf formodede psykiske og neurologiskeeffekter, herunder el-overfølsomhed,nedsat hjertefrekvens, hovedpine ogdepressioner. Undersøgelserne giverikke noget samstemmende billede, ogder kan ikke drages entydige konklu-sioner. Dog synes der at være en klarsammenhæng mellem eksponering forhøjspændingsanlæg og forekomsten afen meget sjælden hjernesygdom:amyotrof lateral sclerose. Det videsdog endnu ikke, om dette skyldeselektromagnetiske felter eller udsæt-telse for strømstød.

Status for eksisterendevidengrundlag

På basis af ekspertgruppens to rede-gørelser vurderede Sundhedsstyrelseni 1993, at der ikke var tilstrækkeligtdokumentation for, at magnetfelterneomkring højspændingsanlæg kanbetegnes som kræftfremkaldende hosbørn. Desuden vurderede Sundheds-styrelsen, at den mulige øgede risikokun var lille, baseret på et skøn overkræfttilfælde forårsaget af højspæn-dingsanlæg, sammenlignet med livs-tidsrisici som trafikulykker, radon iboliger og passiv rygning.

På grundlag af dette og det videnska-belige grundlag i almindelighed kon-kluderede Sundhedsstyrelsen, at derikke er videnskabeligt grundlag for atfastsætte grænseværdier for magnet-

felteksponering fra højspændingsan-læg, eller at forandre regler for deeksisterende højspændingsanlæg.

For nyanlæg har Sundhedsstyrelsenanbefalet, at man, ud fra et forsigtig-hedsprincip, tilstræber at undgå linie-føringer af vekselstrøms - højspæn-dingsanlæg tæt på bebyggelser. Be-grebet “tæt på” forudsættes at beropå en pragmatisk sammenligningmed påvirkningen i hjem med almin-delige elektriske installationer.

Nyere undersøgelserUndersøgelser publiceret siden 1993har hverken be- eller afkræftet anta-gelserne om sundhedsrisici endeligt,men har bidraget til at indkredse deresmulige omfang.

Hypotesen om en sammenhæng mel-lem eksponering for elektromagnetiskefelter og forekomsten af kræft ersvækket, - særlig inden for områdetleukæmi hos børn. Samtidig vurderesdet, at visse neurologiske sygdommemuligvis er sammenhængende medenten elektromagnetiske felter ellerstrømstød.

Undersøgelser af erhvervsmæssigudsættelse for elektromagnetiske felteri det lavfrekvente område viser ikkeen klar øget risiko for kræft, selvomder er blevet observeret tendens tiløget risiko for leukæmi og til øget ri-siko for hjernekræft. En dansk under-søgelse har dog ikke fundet øget risi-ko for disse kræftformer blandt mereend 30.000 danske ansatte i elindustrien.

Den epidemiologiske viden kan ikkestå alene, og afklaringen af de muligesundhedseffekter vanskeliggøres af,at der mangler en veldokumenteretbiologisk teori, der kan forklare,hvordan de meget energisvage felterkan fremkalde kræftforandringer ihumane celler.

Med den nuværende samlede videner det fortsat ikke muligt at karakteri-sere elektromagnetiske felter i det lav-frekvente område som kræftfremkald-ende, hverken for børn eller voksne.

230


Feltpåvirkningen fra detaktuelle anlægDa det elektriske felt ikke har praktiskbetydning for miljøet (bortset fra af-ledte støjeffekter, se afsnit 6.2), er detteafsnit koncentreret om magnetfeltet.

Luftledninger

Magnetfeltet omkring ledningsanlæger veldefineret og kan vurderes ud fraberegninger for de respektive ud-formninger. Det aktuelle felt er propor-tionalt med strømstyrken, og feltpå-virkningen over et tidsrum afhængerderfor af de konkrete driftsforhold.

Udformning

For udformningen gælder, at jo mindreafstanden er mellem faserne, jo mindrebliver feltet, fordi fasernes feltermodvirker hinanden. Spændingensætter imidlertid en grænse for, hvortæt man kan placere faserne. Hervedbliver placering i trekant særlig for-delagtig, når det gælder begrænsningaf magnetfeltet.

Driftsforhold

Driftsforholdene omfatter de skiftendesituationer med forskellige kraftværks-enheder i drift, og et forbrug, dervarierer gennem døgnet, ugen og året.

Højspændingsanlæg designes til envæsentlig højere kapacitet end deresnormale transport. Det gælder ikkemindst for 400 kV-nettet. Det skyldesdels de varierende behov og dels, atsystemet altid opbygges med reser-vekapacitet af hensyn til forsynings-sikkerheden. Der kan således optrædehøjere magnetfelter i perioder, menogså lavere, når transporten er ringe.

Hyppigheden af forskellige driftssitua-tioner kan ikke forudsiges, da den af-hænger af udviklingen i forbrug ogproduktionsforhold samt fremtidigeleveringsaftaler.

Af andre driftsforhold kan nævnes, atmagnetfeltet øges, når strømstyrkenikke er ensartet for de tre faser, og atstrøm i jordtrådene kan øge feltet i etbegrænset omfang. Under normale

Nuværende magnetfelter mellemFerslev og Mosbæk for 2 x 150 kV.

Fremtidige magnetfelter mellemFerslev og Mosbæk efter ombygningaf 150 kV-tracéet til 400 kV, hvor derpå kombimasten hænger 1 x 400 kVsystem + 2 x 150 kV system.

forhold kan der ses bort fra disse på-virkninger. For højspændingsliniermed mere end et system har forholdet

mellem belastning og strømretning isystemerne samt fasernes indbyrdesplacering betydning. Sammenhængen

231


mellem det aktuelle felt og driftssitu-ationen bliver dermed kompleks ogmå vurderes ud fra modelberegningaf feltet i karakteristiske situationer.

Feltberegning

Til denne vurdering er der beregnetfelter for det planlagte anlæg i for-skellige driftssituationer. Magnetfelt-beregningen er foretaget i karakteri-stiske situationer med høj belastning.Den største del af tiden vil magnet-feltet være mindre, da strømmen er re-duceret.

De viste værdier gælder i 1 m højdeover jorden. Beregningen er foretagetmidt mellem 2 master, hvor ledernevil være tættest på jorden. Afstandener sat til 9,3 m, hvilket svarer til denmindste afstand til jord, som luftled-ningen bygges efter. Normalt vil le-derne hænge højere, hvilket betyder,at magnetfelterne i praksis vil værelavere end de viste.

Til sammenligning er vist feltet om-kring det eksisterende 2 x 150 kVanlæg mellem Ferslev og Mosbæk.For 150 kV-luftledningerne er afstandenmellem jord og lavere faseleder sattil 7,5 m.

En middelværdi for længere tidsrumvil være noget lavere end de visteværdier. Til gengæld kan der værestørre effekt på ledningen i mangel-situationer, f.eks. når kraftværksenhedereller højspændingslinier andetstedser ude af drift.

Magnetfelterne omkring den nuværende150 kV-ledning Hornbæk-Tinghøj-Ferslev er tilsyneladende højere endde fremtidige forhold. Dette skyldes,at faselederne er placeret asymme-trisk i flad profil, at afstanden til jorder mindre end ved 400 kV-masten,og endelig at strømmene ved sammeoverførte effekt alt andet lige er knap2,5 gange større på 150 kV end på400 kV. Belastningssituationerne erikke direkte sammenlignelige.

Fremtidige magnetfelter for 2x400 kVmellem Ferslev og Tinghøj efter etable-ring af Vendsysselværket-Trige.

Nuværende magnetfelter for 1x150 kVmellem Ferslev og Tinghøj før etable-ring af Vendsysselværket-Trige.

232


Uanset de varierende driftsforholdkan man hæfte sig ved feltets mar-kante aftagen med afstanden fra linien,som fremgår af figuren. Ud fra denneaftagen kan man, inden for et bredtspektrum af driftssituationer, karak-terisere magnetfeltet således:

• 0 - 50 m: Højspændingslinien giveret magnetfelt, som oftest er højereend magnetfeltet nær hus installa-tioner, dog sjældent højere end 5-10 mT.

• 50 - 100 m: Magnetfeltet er forhøjet,men oftest af samme størrelses-orden som magnetfeltet fra hus-installationer.

• 100 - 150 m: Forhøjelser af sammestørrelsesorden som magnet feltetfra husinstallationer kan forekomme.

I afstande større end 150 m er feltpå-virkningen ringe og aftager hurtigtmed stigende afstand.

MuligeafværgeforanstaltningerKabellægning

Ved kabellægning reduceres magnet-feltets udbredelse væsentligt. Reduk-tionen af magnetfeltet skyldes, at mankan placere de tre faser meget tætved hinanden. Til gengæld er en per-son, der står umiddelbart over kablet,betydeligt tættere på kilden end den,der står under et sæt luftledninger.Det bevirker, at feltet i linieføringener af samme størrelsesorden som foren luftledning, men aftager betydelighurtigere med afstanden fra linieføringen.

Udformning af master

Som påpeget ovenfor er det muligt atmindske magnetfeltet væsentligt gen-nem placeringen af faserne, både forenkelte systemer og for kombinationer.

Et andet væsentligt middel er at samleflest mulige systemer på én linie, såfærrest mulige områder berøres. Detteprincip er indarbejdet i strategien forsanering af højspændingsnettet.

Donaumasten udgør en afvejning afdisse to hensyn, idet den kombinereren rimelig placering af faserne meden stor kapacitet og fleksibilitet forkombination af systemer. Der findesmaste-udformninger, der reducererfeltet yderligere, men ikke med sammemulighed for at samle flere systemer.

Elektromagnetiske felterseffekt på dyrDer er udført en række undersøgelseraf mulige virkninger af elektriske ogmagnetiske felter på dyr, især på fugleog husdyr, men resultaterne tyderikke på nogen betydningsfulde påvirk-ninger.

Nuværende magnetfelter mellem Hornbæk og Tinghøj før etablering af Vendsys-selsværket-Trige.

Fremtidige magnetfelter mellem Hornbæk og Trige (Aagaard) efter etablering afVendsysselsværket-Trige. For magnetfelt på linieføringen mellem Aagaard og Trigehenvises til figuren nederst s. 230, da anlægget her har samme konfiguration.

233


Nogle undersøgelser viser, at bl.a. træk-fugle og honningbier kan navigere iforhold til magnetfelter. Denne evneknytter sig imidlertid til konstante felter(specielt jordfeltet) fremfor de lavfre-kvente felter, der dannes fra høj-spændingsanlæg. Felter af højspæn-dingsanlæg vurderes ikke at være enøkologisk risikofaktor for fugle oghonningbier.

Der er lavet flere undersøgelser af deelektromagnetiske felters påvirkningaf husdyrs frugtbarhed, produktivitetog vækst. En sammenlignende under-søgelse fra 1990 af to flokke af kød-kvæg, som henholdsvis gik på græsmed eller uden 500 kV-højspændings-ledninger viste, at begge flokke havdesamme produktivitet og sundhedstil-stand. Dette resultat gjaldt også kalv-ene. Konklusionen på undersøgelsener, at kødkvæg, der græsser underhøjspændingsledninger ikke er mindrefrugtbare, ikke får færre kalve, ikkehar nedsat vækst eller kortere levealder.

Der er desuden lavet en undersøgelsei 1992 af lam, som græsser under500 kV-højspændingsledninger. Enteori om hæmning af melatonin, somderved skulle føre til en forsinkelse ilammenes kønsmodning blev afvistved undersøgelsen.

Ved kabellægning i forbindelse medpassage af en ådal eller fjord rejserspørgsmålet sig om de elektromagne-tiske felters effekt på vandlevendeorganismer. Det er her vigtigt at skelnemellem elektriske og magnetiske felter.Især ferskvandsfisk er kendt for deresevne til at registrere elektriske felter,en egenskab der bl.a. udnyttes vedelektrofiskning. Der er derimod intet,der tyder på, at fisk eller andre vand-levende dyr er istand til at registrereeller reagere på magnetfelter.

Omkring et nedgravet kabel er detelektriske felt ubetydeligt, da kableter skærmet af en blykappe. Det mag-netiske felt ved kabellægning har enlignende feltstyrke som ved luftled-ninger, men er af mindre udstrækning.

Der findes ikke videnskabelige under-søgelser om elektromagnetiske effekterpå andre vandlevende organismer, ogdet må antages ikke at udgøre nogetproblem. Dette bekræftes af DanmarksFiskeriundersøgelses afdeling forFerskvandsfiskeribiologi.

Magnetfelter omkring en 400/150 kV luftledning (kombifremføring). Magnetfelteter kraftigere 2 m over jorden end ved jordoverfladen pga. nærhed til lederne.

Magnetfelter omkring et jordkabel med maksimal overføringsevne med2x400 + 2x150 kV-systemer. De to høje toppe på den mørkegrønne linie erover hver af 400 kV systemerne, mens den lave top på den mørkegrønne linie erover de 2x150 kV systemerne. Magnetfeltet er kraftigst lige over jordoverfladenmen aftager hurtigt opad og til siderne.

234


I VVM-redegørelsen skal der gøres redefor socioøkonomiske konsekvenser,som skyldes miljømæssige effekteraf anlægget - f.eks. den visuelle på-virkning, øget forurening og støj ellerændringer i arealernes anvendelses-muligheder. I dette afsnit tages derudgangspunkt i begrebet „nærhed tilledningen“, som er et mål for, hvormange beboelsesejendomme, derligger i nærheden af det nye høj-spændingsanlæg i forskellige zoner.

Senere i dette afsnit gennemgås densocioøkonomiske analyse af miljøpå-virkningerne. Påvirkninger i form afudledninger af forurenende stoffer tilluft, vand eller jord er beskedne oguden nævneværdige effekter. For detnye højspændingsanlæg opfattesmiljøpåvirkningerne derfor bredt, ogde vil primært være forbundet medændringer af den mulige arealdispo-sition og de visuelle, lydmæssige ogeventuelt sundhedsmæssige virkningerfra det nye højspændingsanlæg mellemAalborg og Århus.

Nærhed til ledningenMetode

For at kunne beregne „nærhed til led-ningen“ er antallet af ejendomme indenfor projektområdet optalt digitalt udfra Kort & Matrikelstyrelsens skannede4 cm kort. Formålet er at opgøreantallet af ejendomme i forskellige af-stande til højspændingsanlægget.

Kortmaterialet er overvejende fra 1991og 1992, men der er enkelte kort aflidt ældre dato (fra 1990). Optællingenaf ejendomme tager derfor ikke hensyntil, om der i løbet af de sidste 7-9 årer nyopførte ejendomme inden forundersøgelsesområdet. Desuden gælder,at en ejendom i denne optællingdækker al bebyggelse. Det vil sige, atdet ikke kan udelukkes, at nogle afejendommene inden for undersøgelses-området ikke anvendes til beboelse.Større ejendomme, der ud fra kort ogandet materiale med sikkerhed kanfastslås ikke at være benyttet til be-boelse, er udeladt af optællingen. Derer regnet med én bolig pr. ejendom.

Der arbejdes i denne undersøgelsemed tre nærhedszoner:

• 50 m zonen - Eltra tilbyder indenfor denne afstand fra et 400 kV-højspændingsanlæg opkøb af ejen-dommen. Opkøb sker under for-udsætning af, at den del, der erbeliggende inden for 50 m’s afstand, er et stuehus. Salg af ejen-dommen er dog ejerens eget valg.Ejeren har således også mulighedfor at gøre krav på en nærførings-erstatning, se kapitel 3.

• 85 m zonen - svarer til den beregnedegennemsnitlige afstand til 40 dBstøjgrænsen i det åbne land frahøjspændingsanlægget (mastefoden),se i øvrigt afsnit 6.2.

• 200 m - er en “æstetisk” afstand tilhøjspændingsanlægget. Den erarbitrær og først og fremmestberegnet til sammenligning mellemforskellige liniealternativer.

Er der tale om kabellægning, entenved hjælp af jord- eller søkabler, ud-føres der kun en optælling af antalejendomme inden for 50 m’s zonen.De to andre zoner har ikke relevans iforbindelse med kabellægning.

6.8 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD

Nærhed til ledningen inden for en af-stand af henholdsvis 50 m, 85 m og200 m fra anlægget. Antallet af ejen-domme indenfor 200 m zonen angiversamtidig et total antal.

235


Samlet optælling

Optællingen af nærhed til ledning erforetaget inden for de 6 delstrækningermellem Aalborg-Århus, som er gen-nemgående i denne VVM-redegørelse.

En samlet opgørelse af antallet afejendomme for hver af de 6 strækningersamt totalt langs linieføringen er visti tabellen. Den største procentvisevariation mellem strækningerne ses ioptællinger inden for 50 m nærheds-zonen, hvor der er optalt fra 0 og optil 13 ejendomme.

Optælling langs delstrækninger

På de enkelte delstrækninger er derundersøgt et antal varianter for at kunneafveje lokale landskabs- og miljø-hensyn. Optællingen af berørte ejen-domme gennemgås herunder for deenkelte varianter langs de seks del-strækninger.

De 6 delstrækninger mellem Aalborgog Århus, som optællingen er foregåetlangs med.

236


Strækning 2,Østbenet: Ferslev - HaverslevStrækning 2, som går parallelt medmotorvejen i eksisterende tracé,påvirker i alt 46 ejendomme op til200 m’s afstand.

Strækning 3,Vestbenet: Ferslev - HaverslevFor overskuelighedens skyld er del-strækning 3 delt i to ved StationMosbæk, da der er 4 forskelligekombinationer mellem de forskelligegrønne og turkis linier.

Det fremgår umiddelbart af figuren,at alternativet, hvor linieføringen føresumiddelbart vest for Hornum Sø,berører flere ejendomme for alle zonerend ved valg af Øster Hornum-alter-nativet. Inden for opkøbszonen (50 m)er der tale om dobbelt så mangeejendomme for det østlige som for-det vestlige (8 ejendomme mod 4).

Ved valg af en af de parallelle linie-føringer syd for Station Mosbæk erder kun forskel i 50 m‘s zonen.

Strækning 1:Limfjorden - FerslevAlternativ 1 og 2, der løber nord omLundby Bakker, berører flest ejen-domme og hermed det største antalmennesker ved sin nærhed. Alternativmed kun én masterække (alternativ2 og 4) giver en mere begrænset på-virkning end alternativerne med 2masterækker (alternativ 1 og 3).

237


Strækning 5:Amtsgrænsen - RandersDelstrækning 5, som mere eller mindrefølger et eksisterende højspændings-tracé, påvirker i alt 41 boliger for allezoner. De fleste boliger ligger langtfra anlægget.

Strækning 4:Haverslev - amtsgrænsenLinieføringen med det nordlige alter-nativ (4a) frem til Mariager Fjordberører flere ejendomme i alle 3 zonerend det sydlige alternativ (4b) - detteer især markant ved 50 m’s zonen,hvor der ligger næsten tre gange såmange ejendomme ved 4a som ved 4b.

Ved krydsning af Mariager Fjord erder to mulige krydsninger: Krydsningmed kabel eller med luftledning.Nærhed til ledningen har – ud fra dekriterier for zoner beskrevet i indled-ning til dette afsnit - kun relevans foren kabelløsning for så vidt angår 50 mzonen. Der er taget højde for dettei opgørelsen af nærhed til anlæg, sefiguren.

238


Strækning 6:Randers - TrigeI figur 6 er opgjort nærhed til ledningenfor strækning 6 mellem Hornbæk ogTrige. Nærhed til ledningen har – udfra de kriterier for zoner beskrevet iindledning til dette afsnit - kun relevansfor en kabelløsning for så vidt angår50 m zonen. Der er taget højde fordette i opgørelsen for de forskelligløsninger i Gudenådalen. Størst forskelses inden for 50 m zonen, hvor valgaf kabellægning øst om/gennem Teb-bestrup Bakker resulterer i 10 berørteboliger mod 7 for de andre løsninger.

Sociale konsekvenser af “tvungen flytning”

Boligen kan i modsætning til andre investerings- og forbrugsgoder ikke betragtessom en standardvare, da boligen har individuel betydning for den enkelte hus-stand. Boligen danner rammen for tryghed og socialt liv, og den indebærerogså tilknytning til lokalområdet, både til det sociale netværk i lokalområdet ogtil de naturgivne ressourcer. I det åbne land og i mindre bysamfund ligger boligenofte i tilknytning til husstandens erhvervsaktiviteter, f.eks. landbrug og mindrehåndværksvirksomheder. Her vil tab af bolig ofte samtidig betyde begrænsning ierhvervsmuligheder.

Omfanget af de sociale konsekvenser afhænger typisk af, hvilken fase i livetden pågældende familie befinder sig i. Generelt har boligen mindst betydningfor unge, som endnu ikke har stiftet familie. For etablerede familier med børnhar boligen til gengæld relativ stor betydning, såfremt den opfylder de funda-mentale behov for husstanden. Boligens beliggenhed er også afgørende, daden ofte er valgt ud fra familiens fritidsinteresser, nærhed til skole og daginsti-tutioner. Det største tilhørsforhold til boligen findes oftest hos ældre, der tilbringernæsten al deres tid i boligen. Ofte har de boet i boligen i en lang årrække, ogde vil have meget store vanskeligheder ved at tilpasse sig til en ny bolig, etab-lering af nye sociale netværk mv.

239


Socioøkonomisk analyseMetode

Den socioøkonomiske analyse omfatterde forhold, der er afledt af miljøpå-virkningerne, der er beskrevet i kapitel5 og 6 i denne rapport. Analysen om-fatter konsekvenserne af placeringenaf de overjordiske anlæg, og udeluk-kende konsekvenserne i driftsfasenog på kort sigt, dvs. op til 10 år. Even-tuelle konsekvenser i planlægnings-og anlægsfasen er ikke inddraget ianalysen. Konsekvenserne for dekommuner, som direkte berøres afanlægget, er belyst, men konsekvenserfor regionen eller landet som helhed erikke vurderet. Analysen er mere de-taljeret beskrevet i et baggrundsnotat,se litteraturlisten (Eltra, 1999).

Analysen baserer sig på beregningenaf nærhed til ledningen samt på ind-hentning af oplysninger fra de berørtekommuner, som er Aalborg, Støvring,Aars, Nørager, Arden, Hobro,Mariager, Purhus, Randers, Langå,Hadsten, Hinnerup og Århus.

Virkninger på husstandene

Analysen viser, at de største socio-økonomiske virkninger af anlæggeter knyttet til de enkelte husstande.

Det skyldes for det første, at deeksisterende erstatningskriterier fornærhedskompensation ikke i tilstræk-kelig grad tager hensyn til anlæggetsvirkninger på ejendomspriserne.Kompensationen ydes udelukkendeud fra et afstandskriterium, mens om-fanget af visuelle gener også har enmarkant betydning, afhængig af ihvor høj grad anlægget påvirker ud-synet fra boligen. Da anlægget fleresteder vil kunne ses på flere hundredemeters afstand, resulterer det i, at etstørre antal boliger i anlæggets nær-område ikke vil blive kompenseretfor eventuelle tab i forbindelse medsalg af ejendommen. Til gengæld blivereksisterende ledningsanlæg saneretvæk, samtidig med at der nogle stederovervejes kabellægning. Dette kanbetyde, at boligejeren kan opnå ge-vinster ved salg af boligen.

For det andet vil de færreste hushold-ninger, som tilbydes salg af ejen-dommen, opleve tilbuddet om overta-gelse af ejendommen til handelsvær-di som en rimelig kompensation, dermodsvarer tabet af boligen. Alt af-hængig af familietypen vil der ogsåvære en række sociale konsekvenserforbundet med ufrivilligt at skulle sæl-ge sin bolig (se faktaboksen).

Anlæggets indvirkning på huspriserneafspejler anlæggets visuelle og lyd-mæssige virkninger og mistanken omsundhedsskadelige virkninger.

Omfanget af anlæggets lydmæssigeog visuelle konsekvenser er betingetaf den subjektive opfattelse af dissegener og er derfor individuelt. Hvisder f.eks. er tale om en familie, somlægger stor vægt på det rekreativeved boligen, må det forventes, at an-lægget vil betyde et større tab for denfamilie sammenlignet med en familie,som lægger større vægt på boligensfunktionalitet.

Der er ikke påvist sundhedsskadeligevirkninger for mennesker af højspæn-dingsanlæg, men formodningerneherom kan imidlertid heller ikkefuldstændigt afkræftes. Derfor vil dervære en del familier, som er skeptiskeover for at være bosat tæt ved høj-spændingsanlæg.

Socioøkonomiske konsekvenser forhusstande inden for 50 m zonenInden for en afstand på 50 m fraanlægget vil Eltra tilbyde opkøb afalle beboelsesejendomme til markeds-pris. Alternativt kan lodsejeren gørekrav på nærføringserstatning på 30%af ejendommens handelsværdi. Til-bud om opkøb af ejendommen kansåledes ikke helt sidestilles med eks-propriation. Men købstilbudet kanomtrent sidestilles med reglerne forekspropriation, hvor lodsejerne godt-gøres efter ejendommens handels-værdi.

Der er en række sociale konsekvenserudover de rent økonomiske forbundetmed „tvungen“ fraflytning af sin bolig

(se boks), og derfor vil ikke alle lods-ejere tage imod købstilbuddet, men istedet gøre krav på nærføringserstatning.

De berørte lodsejere har således mu-lighed for at fraflytte ejendommenmed en kompensation, der svarer tilejendommens handelsværdi, men dergives som nævnt ikke kompensationfor de sociale effekter, som lodsejerenpåføres ved fraflytningen. Alternativtkan de gøre krav på nærføringserstat-ning på 30% af ejendommens handels-værdi. Hvorvidt nærføringserstatningensvarer til det økonomiske tab, somden enkelte lodsejer realiserer vedsalg af ejendommen, kan ikke vurderespå det foreliggende grundlag om ejen-dommene.

På basis af interview med ejendoms-mæglere i området anslås det, atanlægget kan betyde et fald i handels-priserne på op til 30% for nogleejendomme afhængig af anlæggetsplacering i forhold til ejendommenog ejendommens omgivelser i øvrigt,herunder om der i forvejen liggerstørre infrastrukturanlæg som f.eks.veje, jernbaner eller eksisterende høj-spændingsanlæg tæt ved ejendommen.

Socioøkonomiske konsekvenser forhusstande inden for 85 m zonen85 m zonen er defineret ud fra støj-belastningen fra anlægget, se afsnit 6.2.For boliger beliggende i en afstandmellem 50 og 80 m fra anlægget ydesder en nærhedskompensation påmellem 24 og 6% af boligens handels-værdi: For de ejendomme, som liggermellem 50 og 57,5 m fra anlægget,kan ejeren kræve nærhedskompensationpå 24%, inden for de næste 7,5 mkan kræves 18% og så fremdeles,indtil 6% for en afstand mellem 72,5og 80 m fra anlægget. Lodsejere i enafstand fra 80 m og derover ydes ingenkompensation.

Der kan derfor være lodsejere i 85 mzonen, der muligvis vil blive belastetaf støj og som ikke kompenseres, så-fremt deres ejendom ligger mellem80 og 85 m fra anlægget.

240


Hvorvidt kompensationen modsvarerdet økonomiske tab, som lodsejerenvil opleve ved salg af ejendommen,er ikke muligt at vurdere på det fore-liggende grundlag. Det er ikke kunafstanden til anlægget, som vil væreafgørende her, men også støjpåvirk-ningen, og i hvilket omfang anlæggetpåvirker udsynet fra ejendommen mv.

Socioøkonomiske konsekvenser forejendomme inden for 200 m zonen200 m zonen er fastsat som en æstetiskafstand til højspændingsanlægget. Tildisse boliger ydes ingen kompensationfor anlæggets påvirkning, selv omder for en del af boligerne vil væretale om en kraftig visuel påvirkning.

Uden for 200 m zonen vil der givetogså være et antal boliger, som visueltpåvirkes af anlægget. Antallet af på-virkede boliger længere væk end 200 mer ikke opgjort.

Det skal samtidig nævnes, at der for-mentlig vil være positive gevinsterfor de lodsejere, som har deres ejendomplaceret, hvor der sker nedtagning afde eksisterende ledningsføringer ogsamtidig kabellægning. Dette gælderfor såvel boliger i denne zone somboliger i de øvrige zoner.

Virkninger på erhvervslivet

Anlægget vurderes ikke at have væ-sentlige beskæftigelsesmæssige ellerøkonomiske virkninger for erhvervs-livet, herunder landbrug og turister-hvervet, ved miljøpåvirkninger idriftsfasen.

For landbruget gælder, at der for sto-re dele af strækningens vedkommen-de er tale om etablering af anlægget iet eksisterende tracé eller tæt vedeksisterende tracé. Det er desudenforholdsvis små arealer, som der blivertale om at ekspropriere eller at udstedebeplantningsrestriktioner eller dekla-rationsbælte på. For landbrugsarealeri Nordjyllands Amt vil der dog noglesteder være tale om helt nye anlæg,og derved påvirkes erhvervet i disseegne af anlæggets beslaglæggelse afjord.

For anlægget som helhed vurderes det,at det ikke vil have mærkbare virk-ninger for turisterhvervet i dag, hverkeni beskæftigelsesmæssig eller økono-misk henseende. Det kan dog ikkeudelukkes, at anlægget kan have enpositiv virkning for den fremtidigeudnyttelse af turistmæssige potentialeri de enkelte kommuner. Således vilder alt andet lige være bedre mulig-heder for Randers, Arden og HobroKommuner, såfremt ledningen kabel-lægges under Mariager Fjord og vedGudenådalen. Også sanering og om-strukturering af det eksisterende led-ningsnet kan i visse områder have engunstig effekt.

KAPITEL 7UNDERSØGTE ALTERNATIVER

245


Der er undersøgt en række alternativertil den valgte løsning, herunder 6konkrete alternative linieføringer foren luftledning. De alternative linie-føringsforslag omfatter forslag fradebatten om forbindelsen helt tilbagei 1992, fra idéfasen i 1995 og fra detefterfølgende arbejde med VVM-redegørelsen.

Alternativerne benævnes A, B, C, D,E, F og G og er gennemgået i detteafsnit, bortset fra hovedforslagene D,som er gennemgået i de foregåendekapitler, og C som er behandlet i ettillæg til VVM-rapporten. De alter-native linieføringer er vist på hvertsit kort med angivelse af de konflikt-områder, der omtales i teksten.

7.1 UNDERSØGTE LINIEFØRINGER

246


Nordjyllands Amt - alle fravalgte alternativer.

247


Århus Amt - alle fravalgte alternativer.

248


Alternativ A:Over Assens

Linieføringen

Linieføring A følger den hidtidigearealreservation i regionplanerne langsådalene omkring Skibsted, Lindenborgog Romdrup Åer øst om Terndrup forat krydse Mariager Fjord ved Assens.Fra Assens fortsætter linien øst omSpentrup og over Randers til Trige.

Linieføring A er sammenfaldende medhovedforslaget mellem Limfjorden ogGistrup øst om Aalborg samt mellemRanders og Trige.

Elteknisk vurdering

Linjeføringen kommer ikke forbistationerne Ferslev og Tinghøj, menpasserer station Hornbæk. Det med-fører, at der skal etableres 150 kV-indsløjfninger (stikledning) til hen-holdsvis station Ferslev og til stationTinghøj. Begge indsløjfninger er påca. 10 km.

Linieføringen giver en forholdsviskort 400 kV-ledning (ca. 100 km) ogdermed forholdsvis mindre risiko forfejl og færre elektriske tab.

Forholdene for den eksisterende400 kV-ledning mellem Tjele ogFerslev ændres ikke.

Landskab og miljøforhold

Linie A løber fra Limfjorden modsyd gennem Romdrup og LindenborgÅdal, og dernæst gennem den smallereSkibsted Ådal til Terndrup nordøstfor Rold Skov.

Skibsted Lindenborg og RomdrupÅdale danner sammen med skråning-erne og sidedalene en landskabsgeo-logisk helhed og er upåvirket af størretekniske installationer. Geologisk setrepræsenterer de overgangen mellemistidslandskabet og landskaber, der erpræget af stenalderhavet og dets af-lejringer. I Romdrup Ådal liggerSejlflod Kridtø, som er udpeget somnationalt geologisk interesseområde.

249


Efter de store ådale løber linien østom Rold Skov mod syd til Assensved Mariager Fjord. På denne stræk-ning er landskabet meget varieret be-stående af sandede morænebakkerpræget af randmoræner og dødisreli-effer. Landskabet er en mosaik afskove og lunde og mindre agre.

Terrænet er småbakket og gennem-skåret af flere mindre dale. Mod sydslutter strækningen med bløde bakkerned mod Mariager Fjord. Krydsningmed luftledning på dette sted kræver170 m høje bæremaster på grund affjordens bredde. Alternativt kanledningen kabellægges under fjorden.

Mariager Fjord er af international be-tydning som fuglelokalitet, fordi denhuser en stor del af verdensbestandenaf lysbugede knortegæs udenfor yng-lesæsonen. Hertil kommer konfliktenmed de botanisk og geologisk særligtinteressante arealer på det tidligerefabriksområde ved Dania.

Dele af Mariager Fjord er „EF-fugle-beskyttelsesområde“, „Ramsarområde“og udpeget som „EF-habitat-område“og „nationalt biologisk interesseom-

råde“. Det gælder dog ikke den fore-slåede krydsning.

Syd for Mariager Fjord passerer linienmellem erhvervsområdet ved Daniaog fabrikken Dansk Salt. Kridtgravenved Dania er i dag udpeget som nati-onalt geologisk interesseområde, oghar på få år udviklet en artsrig floramed rødlistede arter og andre sjæl-denheder. Hertil kommer, at derknytter sig lokale miljøinteresser tilområdet.

Umiddelbart syd herfor passerer liniengennem den vestlige del af Assensby, og fortsætter herefter gennem etsandet, storbakket morænelandskabmed megen skov frem til landsbyenSkrødstrup, der ligger smukt i en lillemarkant dal.

Der er en meget stor koncentration affortidsminder, både nord og syd forMariager Fjord. Ved Assens findesmere end 20 indenfor en kvadratkilo-meter, hvor koncentrationen er størst.

Herfra fortsætter linien ned i KastbjergÅdal. Kastbjerg Ådal er en megetmarkant tunneldal fra sidste istid, der

Alternativ A og B.Billedet viser Skibsted Ådal set fra denøstlige dalside ved Dollerup set modnordvest. Afstanden til den nærmestemast er ca. 1200 m. Masterækkentegner sig tydeligt i det flade landskab.

fortsætter ca. 80 km mod sydvest.Ved linien er ådalen bred og fladbun-det omgivet af høje markante bakker,som på nordsiden er skovklædte. Denordlige bakker hæver sig 50 m overdalen, de sydlige 20-30 m.

Fra Kastbjerg Ådal løber liniendirekte mod syd til den er på højdemed Spentrup. Landskabet på dennestrækning er et storbakket ret åbentmorænelandskab med en varieretbeplantning og en del skov- og plantage.

Herefter fortsætter linien mod syd-vest til Randers gennem et roligtlandskab med lange bløde bakker ogmeget lidt bevoksning. Landskabet eragerland med få gårde. Det er megetåbent og med stort udsyn.

250


Vurdering af fordele og ulemper

FordeleLinie A friholder Rold Skov vedMadum Sø for masterækken, ligesomden friholder følsomme områder vedLindenborg Å og Volsted samt demarkante bakker omkring Ferslev.

Linie A lægger masterækken gennemde store ådale, hvorved den blivermindre synlig i det omgivende terræn.

UlemperLiniens passage gennem de store ådaleændrer landskabets storslåede karakteruden tekniske anlæg til en landskabdomineret af et teknisk anlæg.

Linien går på en lang strækning nordog syd for Mariager Fjord gennem etvarieret dødislandskab med mangeskove og plantager.

Krydsningen af Mariager fjord vilkræve 170 m høje bæremaster. Hvisdisse ikke er acceptable skal der i stedetanlægges en meget lang og relativkostbar kabellægning.

Linien kommer meget tæt på Assensby, og linien passerer KastbjergÅdal, hvor ådalen er meget markant.

Linien medfører, at der skal føres en150 kV-linie på tværs mellem de storeådale og Ferslev, umiddelbart syd fornaturområderne Lundby Bakker ogkrat og Dall Hede.

Der er tale om et nyt tracé over etlangt stræk.

251


Alternativ B:Østhimmerland - Katbjerg

Linieføringen

Linieføring B løber gennem ådaleneomkring Skibsted, Lindenborg ogRomdrup Åer gennem Østhimmer-land vest om Dollerup og Terndrupover transformerstationen ved Ting-høj og krydser Mariager Fjord vedKatbjerg Odde, hvor der allerede eren mindre højspændingslinie. Bådeluftledningsføring og kabellægninger undersøgt ved Mariager Fjord.Herfra fortsætter linien vest omRanders til Trige.

Linieføring B er sammenfaldendemed hovedforslaget øst om Aalborgog fra Valsgård nord for MariagerFjord til Trige. Desuden er den sam-menfaldende med Linieføring A fraRomdrup Ådal til Store Brøndum.

Elteknisk vurdering

Linjeføringen kommer ikke forbi sta-tion Ferslev, men passerer stationerneTinghøj og Hornbæk. Linjeføringenmedfører, at der skal etableres en150 kV-indsløjfning (stikledning) tilstation Ferslev på ca. 10 km.

Linieføringen giver en forholdsviskort 400 kV-ledning (ca. 100 km) ogdermed forholdsvis mindre risiko forfejl og færre elektriske tab.

Forholdene for den eksisterende400 kV-ledning mellem Tjele ogFerslev ændres ikke.


Fra Terndrup følger linien østsiden afRold Skov og fortsætter derefter modsydvest forbi Astrup og Rostrup, hvorden krydser Villestrup Å. Linienpasserer her syd om både Astrup ogRostrup, dels af hensyn til disse tobyer, dels af hensynet til den lille byBrøndbjerg, som ligger i en megetmarkant lille dal.

På denne strækning er landskabetpræget af sandede morænebakker ogdødislandskaber med mange vand-

252



FordeleLinie B friholder Rold Skov vedMadum Sø for masterækken, ligesomden friholder følsomme områder vedLindenborg Å og Volsted samt demarkante bakker omkring Ferslev.

Linie B placerer masterækken gennemde store ådale, hvorved den blivermindre synlig i det omgivende terræn.

huller og mindre søer. Landskabet ermeget varieret. Det er tæt bevoksetmed skove og plantager, samt gennem-skåret af bække og åer.

Dødislandskabet ved Astrup er enudløber af det samme område, somberøres af linieføring A. Ved Astrupligger flere større fattigkær. To af demest betydningsfulde fortidsminderpå nogle af linieføringerne liggermellem Astrup og Terndrup og børfriholdes.

Linien går gennem en mindre plantage,lige før den passerer Villestrup Å, hvor-efter den løber videre parallelt medStubberup Bæk på dyrkede dalsider.

Herefter fortsætter den mod syd fraStenstrup forbi Station Tinghøj tilMariager Fjord øst for Bramslev Bakker.Denne strækning er præget af land-brug blandet med reliefrigt dødis-landskab. Hvor linien løber, er deråbent agerland med levende hegn, ogterrænet er bølget med mindre niveau-forskelle. På den sydligste strækningfindes en del gravhøje.

UlemperLiniens passage gennem de store ådaleændrer landskabets storslåede karakteruden tekniske anlæg til et landskabdomineret af et teknisk anlæg.

Linien går på en lang strækning sydfor Astrup og Rostrup gennem etmeget varieret og smukt landskabmed skove og plantager.

Linien krydser Mariager Fjord tæt påBramslev Bakker, der har stor natur-mæssig og rekreativ værdi, hvorforden bør kabellægges på dette sted.

Linien medfører, at der skal føres en150 kV-linie på tværs mellem de storeådale og Ferslev, umiddelbart syd fornaturområderne Lundby Bakker ogKrat og Dall Hede.

Der er tale om et nyt tracé over etlangt stræk.

253


Alternativ C:Rold Skov - Katbjerg

Der foreligger suplerende tillæg tilVVM-redegørelsen for alternativlinieføring C i Nordjyllands Amt. Sedette.

Alternativ D:Vesthimmerland -Katbjerg

Se hovedforslaget, der er behandlet ide foregående kapitler.

254


Alternativ E:Vest om Hobro

Linieføringen

Linieføring E følger hovedforslagetfra Aalborg til Haverslev og løber der-efter nær motorvejen vest om Hobroover Onsild til Hornbæk. Denne linie-føring betyder de samme udbygningermellem Aalborg og Mosbæk somved hovedforslaget. Fra Hornbæk tilTrige er linien sammenfaldende medhovedforslaget.

Elteknisk vurdering

Linjeføringen kommer ikke forbi stationTinghøj, men passerer stationerne Ferslevog Hornbæk. Der er derfor behov foren forholdsvis lang 150 kV-indsløjfning(stikledning) til Tinghøj på ca. 12 km.

Med linieføringen vest om Hobro erder fundet en alternativ linieføring tilkrydsning af Mariager Fjord. Dervedkan en fjordkrydsning med luftledningeller kabel undgås.

Linieføringen giver en forholdsvislængere 400 kV-ledning (ca. 118 km)og dermed forholdsvis øget risiko forfejl og øgede elektriske tab.

Drift af nettet og anlægsarbejde van-skeliggøres forholdsvis lidt, idet kunca. 30% af ledningen bygges i eksi-sterende spor.


Fra Haverslev løber linien mod syd.Landskabet mellem Haverslev ogStenild har jævne terrænformer, derisær i den nordlige del stedvist hæversig med opragende sandknolde.Området omkring Grynderup er etjævnt, højtliggende plateau, med småkærstrækninger og vandhuller. Østfor Stenild bliver terrænet stadigmere bakket med slugter, der skærersig ned mod Simested Å. Området erpræget af udstrakte landbrugsområdermed spredtliggende gårde.

Simested Å og landevej nr. 29 passeres,hvor ådalen udvider sig med fladeengarealer.

255


Landskabet vest for Hobro er et små-skalalandskab med dødispræg, tunnel-dale og randmoræner. Det er kuperetmed mange hegn og gravhøje. Områdeter rigt på små og større naturlokaliteter.Syd for Brøndum findes flere dødis-huller, her iblandt Danmarks størstedødishul - Øls Skæppe.

Ved Brøndum føres linien vest omlandsbyen, gennem et område medmarkante bakker, hvor landsbyen liggeri bunden af en mindre markant dal.

Fra Brøndum fortsætter linien gennemet varieret landskab og skærer gen-nem skovene vest for Lokes Hede.Herefter føres den tæt på motorvejen.

Fra Ferslev til lidt syd for Hobro erder en meget stor koncentration afgravhøje. Enkelte steder er disse ikonflikt med linieføringen, men fin-justeringer kan minimere antallet afkonflikter.

Området mellem Lokes Hede ogKondrup umiddelbart nord for Randerser meget varieret. Skals Ådal, somligger syd for, er et nationalt geologiskinteresseområde, der rummer væsent-lige naturværdier. Flere mindre side-dale skærer linieføringen, herunderKousted Å. Skals Ådal er udpegetsom EF-habitatområde.

Mellem de mange små ådale, dergennemskærer morænelandskabet,veksler småskove med dyrkede markerog markante læhegn i et småbakketterræn. De små byer ligger tæt, ogstore gårde ligger spredt i det åbneland. Skals Ådal danner en vestliggrænse af landskabet, der passeres aflandevejen mellem Hobro og Randers(Landevej 505) og motorvej E45.Der er ikke meget plads til nye tekniskeanlæg, der ikke kan undgå at kommei konflikt med bebyggelse og land-skab. Masterækken vil virke visueltdominerende særligt fra motorvejen.


FordeleLinie E friholder de væsentlige land-skaber omkring Volsted, LindenborgÅ, Madum Sø og Mariager Fjord formasterækker.

Linien udnytter 2/3 af strækningereksisterende ledninger, således at densamlede belastning af landskabet vilreduceres.

UlemperOmbygningen af den eksisterende liniemellem Ferslev og Mosbæk fra 150kV til 400 kV vil virke forstyrrendeved Hjeds Sø.

Mellem Stenild og Lokes Hede vilmasterækken være meget forstyrrendei et småskalalandskab med mangegravhøje, dødishuller, bakker og dale.

Mellem Lokes Hede og Kondrup erledningen meget problematisk. Denvil opleves dominerende set fra motor-vejen, og den vil flere steder kommei konflikt med bebyggelse og natur-interesser.

Ved ønske om bortsanering af deneksisterende 150 kV-forbindelse gen-nem Rold Skov vil den krævede nye150 kV-indsløjfning belaste landskabetmellem 400 kV-forbindelsen og stationTrige.

256


Alternativ F:Langs motorvejen

Linieføringen

Linieføringen for alternativ F er givetved motorvejen. På strækningen mellemLimfjorden og Ferslev er linien sam-menfaldende med hovedforslaget, ogden forudsætter, at den eksisterendemasterække mellem Ferslev ogMosbæk udbygges til 400 kV. Linienvil således komme til at bestå af enudbygning af den eksisterende og ennyopførelse på samme masterække,der følger motorvejen.

Elteknisk vurdering

Linjeføringen kommer ikke forbi sta-tion Tinghøj, men passerer stationerneFerslev og Hornbæk. Der er derforbehov for en forholdsvis lang 150 kV-indsløjfning (stikledning) til Tinghøjpå ca. 12 km.

Med linieføringen vest om Hobro erder fundet en alternativ linieføring tilkrydsning af Mariager Fjord. Dervedkan en fjordkrydsning med luftledningeller kabel undgås.

Linieføringen giver en forholdsvislængere 400 kV-ledning (ca. 116 km)og dermed forholdsvis øget risiko forfejl og øgede elektriske tab.

Drift af nettet og anlægsarbejde van-skeliggøres forholdsvis lidt, idet kunca. 30% af ledningen bygges ieksisterende spor.

De mange knækmaster, der er nød-vendige for at kunne følge motorvejen,medvirker til en dyrere og dårligereløsning. Der skal bruges flere master,og trådtrækningen vanskeliggøres afde mange sektioner ledningen der-med opdeles i.


På strækningen mellem Ferslev ogStøvring vil linien passere gennem etstorbakket landskab, der mod øst af-grænses af tunneldalen, der afvandesaf Østerå. På dalens sider, har vandetflere steder gravet slugter ned mod åen.

257


Især vest for motorvejen er der storeskov- og plantageområder, mens dermod øst fortrinsvis er landbrugsom-råder.

Mellem Støvring og Årestrup er liniensammenfaldende med hovedforslaget.

Syd for motorvejsfrakørslen til Viborg,Rute 13, gennemskæres det storbak-kede landskab af en lavning, der af-vandes af Torsted Bæk og syd herfor,af en lavning, der afvandes af Sønde-rup Å (Tolvad Bæk).

Syd for Ladelund flader terrænet nogetud og er småbakket og højtliggende.Der er kun få og små skovområder idet udbredte agerland. Der er mangespredtliggende gårde og enkeltliggendehuse, der hovedsageligt er lokaliseretlangs vejene.

Omkring Bradstrup Hede og i denneligger flere moser. Litteraturen siger,at der findes en artsrig og interessantflora med arter, der er typiske fornæringsfattige moser.

Ved Store Rørbæk passeres SimestedÅ, der her løber i en dybt nedskårettunneldal. Syd for Store Rørbæk ud-vider dalen sig til en bred lavning.Der er tilløb fra øst af et par kraftigtudformede erosionsdale med smukkeskræntbevoksede dalsider. Terræneter ujævnt og stærkt kuperet.

Omkring Hørby passeres en markanterosionskløft, Grandal, et par småsøerumiddelbart syd for Hørby, samtHørby Plantage.

Øst for Øls findes Øls Krat og ØlsSkæppe, som menes at være landetsstørste dødishul. Tæt på motorvejenligger det særdeles bevaringsværdigeoverdrev ved Øls Skæppe og Fædal.Syd herfor passerer linien Onsild Å.Dalsiden har smukke bevoksningeraf lyng og krat.

Omkring Lokes Hede og i HørbyPlantage ligger klynger af gravhøjemeget tæt på motorvejen.

Mellem Sdr. Onsild og Fårup er liniensammenfaldende med linie E. FraFårup løber linien til Randers og følgermotorvejen over Gudenådalen.

Syd for Randers ved Ølst vil maste-rækken skæmme det storbakkedevarierede landskab. Motorvejen pas-serer her på en bro/dæmning, hvorimod masterække skal føres helt nedi dalen.

Generelle problemer vedparallelføring med motorvej

Parallelføring med motorveje givergenerelt flere visuelle problemer.Motorveje føres gennem landskabet ilange bløde kurver, mens masteræk-ker føres i lange lige stræk for at fåfærrest mulige knækmaster. Parallel-føring med motorveje vil kræve mangeknækmaster.

Motorveje føres skiftevis i afgravningeller på bro/dæmning. Masterækkervil derimod følge terrænkurverne ogvil oftest være meget synlige i etbredt bælte. Motorveje vil derimodofte „forsvinde“, hvis man bevægersig parallelt med dem. De to linie-føringer bliver ikke harmoniske.

Ved at føre de to anlæg parallelt i ensnæver korridor vil landskabet blivelangt mere visuelt domineret af detekniske anlæg set fra såvel vej somomgivelser.


FordeleDe store og meget værdifulde land-skaber ved blandt andet Volsted,Lindenborg Å, Rold Skov, MariagerFjord og Simested Å bliver friholdtfor masterækken.

Generne for landskabet bliver kon-centreret i en korridor sammen medmotorvejen.

UlemperMasterækken vil være ude af taktmed motorvejen, og den tekniskekorridor vil derfor være visuelt bela-stende i en langt bredere område.

Der skal være langt flere knækmaster,som er både højere og bredere endbæremasterne.

Ombygningen af den eksisterende liniemellem Ferslev og Mosbæk fra 150 kVtil 400 kV vil virke forstyrrende vedHjeds Sø.

Ved ønske om bortsanering af deneksisterende 150 kV-forbindelsegennem Rold Skov vil den krævedenye 150 kV-indsløjfning belaste land-skabet mellem 400 kV-forbindelsenog station Tinghøj.

Alternativ F.Eksisterende 400 kV-masterække vest forKolding. Masterækken er her bevidst lagttæt på motorvejen. Billedet viser, at derskal etableres mange knækmaster, for atde to anlæg kan beskrive samme bane.

258


Alternativ G:Over Tjele

Linieføringen

Dette alternativs linieføring er førtgennem Viborg Amt. Linien går frahovedforslaget ved Haverslev umid-delbart vest om Nørager stik syd,vest for Vammen og over Tjele Å.Herfra er der to løsninger:

• G1: Fra Tjele føres linien østnord-øst nord om Ørum, Kvorning ogHammershøj til Rejstrup Plantageog videre nord om Sønderhede ogØster Bjerregrav til Randers. FraHornbæk frem til Trige er liniensammenfaldende med linie D.

• G2: Linien føres videre stik sydover Vejrupbro til Tange. Hereftergår linien stik øst mod Sønderbroog derefter østsydøst over Skjødog Hinnerup til Trige.

Alternativ G er alene behandlet udfra en vurdering af de eltekniske ogde landskabelige forhold.

Elteknisk vurdering

De to linieføringer kommer ikke forbistation Tinghøj, men passerer station-erne Ferslev og Hornbæk. Der er der-for behov for en forholdsvis lang150 kV-indsløjfning (stikledning) tilTinghøj på ca. 17 km.

Med linieføringen via Tjele er derfundet en alternativ linieføring tilkrydsning af Mariager Fjord. Derimodkrydses Skals Ådal, der er nationaltnaturområde, og jf. principperne forhøjspændingsanlæg kan der kabel-lægges i stedet for.

Linieføringen giver den forholdsvislængste 400 kV-ledning (ca. 125 km)og dermed forholdsvis øget risiko forfejl og elektriske tab. Samtidig erparallelføring med eksisterende led-ninger i samme geografiske områdeikke hensigtsmæssig til at forhindre,at flere ledninger rammes af f.eks. vejr-betingede fejl, som f.eks. saltstormeeller piskninger i forbindelse med isslag.

259


Landskab

Vest for Haverslev drejer linien modsyd og løber herfra frem til stationenved Tjele parallelt med de to eksiste-rende tracéer med hhv. 400 kV og togange 150 kV, som løber i nord-/sydligretning mellem Mosbæk og stationenved Tange.

Linien føres vest om Nørager og kryd-ser kort herefter den brede SimestedÅdal. Nord for Hvilsom knækkerlinien en smule mod vest og føres tætforbi Hvilsom Plantages østlige ud-kant. Linien krydser Skals Å, føresvest om Vammen og krydser Tjele Å.

Ved Tjele station føres G1 - linienmod øst, nord om Ørum og tæt forbiSønderhede Plantages sydlige udkant.

Linien føres nord om Hammershøjog knækker nordvest for Sønderbækmod sydøst til station Hornbæk vedRanders. Landskabet er uberørt afstørre tekniske anlæg. Kort før Randerspasseres Skals Ådal, som er et nationaltnaturområde og udpeget som EF-habitatområde.

Linieføringen passerer på strækningenen del store og mindre ådale, hvorSkals Ådal er den betydeligste. Linie-føringen med 400 kV- og 150 kV-ledninger på Donaumaster, føres pa-rallelt med to eksisterende tracéer påhenholdsvis 400 kV og 150 kV påstore dele af strækningen fra Haver-slev til station Tjele, øst for Viborg.

G2-linien føres som én 400 kV-led-ning fra Trige via Tange til Tjele ogFerslev.

Den eksisterende 150 kV-ledning fraTrige til Ferslev via Mariager Fjordbliver stående.

På strækningen Trige via Tjele tilFerslev bliver landskabet således be-lastet af en 400 kV-ledning på Donau-

master, der er 10 m højere og meremassive end de eksisterende 150 kV-master. Masterækken fra Tange tilFerslev vil gå parallelt med den eksi-sterende 400 kV-ledning, der er op-hængt på en lavere gammel tobenetmasterække.

Vurdering af fordele og ulemperved G1 og G2

Fordele ved G1Linieføringen føres parallelt med toeksisterende linieføringer på storedele af strækningen fra Haverslev tilTjele og friholder derved andre værdi-fulde områder for anlæg. Linieføringenfriholder således de værdifuldelandskaber omkring Rold Skov ogMariager Fjord.

Ulemper ved G1Den nordlige løsning passerer væsent-lige naturområder og landskabermellem Tjele og Randers, der i dager uberørt af større tekniske anlæg.Den nordlige løsning krydser SkalsÅdal to gange, mens løsningen overTange krydser Skals Å og Nørreå.Skals Å er udpeget som nationaltnaturområde og EF-habitatområde.

Parallelføringen af to eksisterendetracéer er meget problematisk. Detsamlede tracé bliver relativt bredt,således at flere ejendomme og kultur-værdier som gravhøje bliver berørt.Passager af ådale besværliggør og vilblive domineret af de mange masterved siden af hinanden. Dette giver etuharmonisk linieforløb, der i væsentliggrad påvirker landskabet. Fordelenved at samle de tekniske anlæg i énkorridor er ikke åbenlys.

Ved ønske om bortsanering af deneksisterende 150 kV-forbindelse gen-nem Rold Skov, vil den krævede nye150 kV-indsløjfning belaste landska-bet mellem 400 kV-forbindelsen ogstation Tinghøj.

Fordele ved G2Det østjyske landskab fra Trige viaGudenådalen til Mariager Fjord ogRold Skov bliver friholdt for 400 kV-forbindelsen. Kun strækningen fraTjele til Ferslev bliver mere belastetend i basisplanen, hvor den ene af toparallelle masterækker bliver erstattetaf en 10 m højere og massiv maste-række.

Ulemper ved G2150 kV-forbindelsen mellem Trige,Randers og Ferslev fjernes ikke.Landskabet fra Trige via Tange tilFerslev belastes mere end i dag, vedat en eksisterende 150 kV-ledningerstattes med en 400 kV-ledning.

En oprydning på strækningen Tjele -Mosbæk, hvor de to nuværendemasterækker erstattes af én Donau-masterække, vil dog blive umulig,da én masterække ikke kan bære to400 kV-systemer samtidig med eteller flere 150 kV-systemer.

260


Anden indføring tilStation TrigeDet har været foreslået at føre ledningenind til Station Trige fra nord ved atlade den krydse motorvejen ved Ødumog fortsætte mellem motorvejen ogRandersvej frem til stationen.

Transformerstationen giver i dag etmeget forvirrende indtryk med demange ledninger i forskellige retningerog på master af forskellig størrelseog udformning. Ved valg af linieføringfor den nye kombinerede 400/150kV-ledning er der lagt vægt på at for-enkle det visuelle indtryk mest muligt.Det er vurderet, at det bedste resultatopnås ved, at 400 kV-ledningerne frasyd, nord og en eventuel fremtidigforbindelse fra vest (Tange) føressamlet over motorvejen og til stationenfra vest, hvor stationens 400 kV-delfindes.

En vestjyskringforbindelseDer er blevet foreslået, at der etableresen Vestjysk ringforbindelse i stedetfor den længe planlagte Østjyske.

Ved ringforbindelser opnås mulighedfor to uafhængige forbindelser til nabo-stationerne, hvilket giver den ønskedesikkerhed for transmission og forsyning.I dag sker udbygningen af det over-ordnede højspændingsnet i størst muligudstrækning ved hjælp af kombineretfremføring. Det vil sige, at et 400 kV-og et eller to 150 kV-systemer førespå samme masterække. Dette giver detilsigtede muligheder for sanering ogrestrukturering af nettet.

Lægges kombimaste-traceet som densidste del af den Østjyske ringforbin-delse, kan der på den nye forbindelseske en direkte indsløjfning af de 150/60 kV-transformerstationer, der afgode grunde er placeret på strækningen,hvor befolkningstætheden, og dermedelforbruget er størst. Løsningernegenanvender i meget høj grad eksiste-rende ledningstracéer. Dette gøres forat optimere de ovennævnte sanerings-og restruktureringsplaner.

261


Til belysningerne af konsekvenserne,hvis der ikke etableres en 400 kV-luftledningsforbindelse, er der under-søgt en række alternativer. Energisty-relsens vurdering af disse alternativerfindes i det følgende, og der er en delaf styrelsens udtalelse fra september1999 om behovet for ledningen, derer behandlet i afsnit 3.3.

Undersøgte alternativer

Der er i forbindelse med projekteringenog planlægningen af 400 kV-forbin-delsen Vendsysselværket – Trigeblevet undersøgt en række alternativeløsningsmodeller.

Undersøgelsen af alternativer harhaft baggrund i et ønske om at se påløsninger, der kunne være billigereeller mere skånsomme for miljøet ogsamtidig give en robust løsning bådetil den daglige drift og til fremtidensbehov for transport af el. Vurderingerneer foretaget ud fra de sammeforudsætninger som for den ansøgteløsning.

Hvert enkelt foreslået alternativbeskrives, og alternativets rummelighedvurderes i forhold til forsyningssik-kerhed, tilgængelighed af produktionen,saneringsmuligheder samt alternati-vernes muligheder for at sikre lang-sigtede forhold.

Alternativer undersøgt afEltraEnergistyrelsen har i forbindelse medsagsbehandlingen af forbindelsen bedtEltra om at vurdere en række alterna-tiver til etablering af 400 kV Vend-sysselværket-Trige. Prisoverslageneindeholder ikke omkostninger tilkrydsning af Mariager Fjord ogGudenådalen, felter, kabelafslutningerog kabelkompenseringsanlæg.Løsning I: Dublering af 150 kV-led-ningen Vendsysselværket-Ferslev ogerstatning af den eksisterende 150kV-ledning Ferslev-Tinghøj-Hornbækmed en ny stærkere 150 kV-forbindelse

på samme strækning. Dublering af400 kV-transformator i Vendsyssel-værketAlternativet kan ikke løse de forsynings-sikkerhedmæssige problemer i Nord-jylland, og der vil fortsat være væsent-lige begrænsninger i udnyttelsen afproduktionsapparatet i Nordjylland.

Alternativet anvender 150 kV-nettetsom primær transportvej til effekterne.Dette forhold gør, at alternativet ikkevil give mulighed for saneringer i150 kV-nettet.

Alternativet giver derudover vanske-ligheder ved en fremtidig udbygningmed havvindmøller ved Læsø, og be-grænser muligheden for udvekslingenaf eloverløb med udlandet.

Det vurderes af Eltra at koste 191 mio.kr. udført som luftledninger.

Løsning II: En ny 400 kV-forbindelsepå strækningen Vendsysselværket-Ferslev og erstatning af den eksisterende150 kV-ledning Ferslev-Tinghøj-Hornbæk med en ny stærkere 150 kV-forbindelse på samme strækningAlternativet løser hovedparten af deforsyningssikkerhedmæssige problemeri Nordjylland; der vil dog stadigvære enkelte kritiske overbelastnings-situationer. Alternativet vil ligeledesløse de fleste begrænsninger i udnyt-telsen af produktionsapparatet iNordjylland på kort sigt, men stadiggive store vanskeligheder i forhold tiludvekslingen af varmebunden el somskitseret i Energi 21 og handel medel til udlandet.

Alternativet anvender i højere grad,end den ansøgte 400 kV-forbindelse,150 kV-nettet som transportvej tileffekterne. Dette forhold gør, at alter-nativet ikke vil give mulighed for atgennemføre omfattende saneringer i150 kV-nettet generelt. Lokale sane-ringer i Aalborgområdet vil væreafhængig af mulighederne for kom-bineret fremføring af 400 og 150 kVpå samme masterække.

Alternativet giver derudover vanske-ligheder ved en fremtidig udbygningmed havvindmøller ved Læsø, og be-grænser muligheden for udvekslin-gen af eloverløb med udlandet.

Alternativet vurderes af Eltra at koste197 mio. kr. udført som luftledninger.

Løsning III: Dublering af 150 kVVendsysselværket-TinghøjogLøsning IV: Dublering af 150 kVVendsysselværket-Tinghøj-HornbækAlternativerne indeholder beggedublering af 400kV-transformatorer iVendsysselværket. Alternativerne kanikke løse de forsyningssikkerhedsmæs-sige problemer i Nordjylland, og dervil fortsat være væsentlige begræns-ninger i udnyttelsen af produktions-apparatet i Nordjylland.

Alternativerne anvender 150 kV-nettetsom primær transportvej til effekterne.Dette forhold gør, at alternativerneikke vil give tilstrækkelig frihedsgradi transmissionsnettet til at gennemføresaneringer i 150 kV-nettet.

Alternativerne giver derudover van-skeligheder ved en fremtidig udbyg-ning med havvindmøller ved Læsø,og begrænser muligheden for udveks-lingen af eloverløb med udlandet.

Alternativet vurderes af Eltra til atkoste henholdsvis 134 og 191 mio.kr. udført som luftledninger.

Løsning V: Udbygning af strækningenVendsysselværket-Ferslev-Tinghøj-Hornbæk med en 400 kV-forbindelsedrevet ved 150 kV - der er dermedingen visuelle forskelle i forhold tilden ansøgte løsning.Dublering af 400 kV-transformator iVendsysselværketAlternativet løser hovedparten af deforsyningssikkerhedmæssige problemeri henhold til kriterium C, dog vil derstadig være enkelte overbelastnings-situationer efter etableringen.

7.2 ANDRE LØSNINGSFORSLAG

262


Løsning 2: 2 x 150 kV kabel mellemVendsysselværket og TrigeAnlægsinvesteringerne anslås af Eltratil mellem 600 mio. kr. og 1,3 mia.kr. afhængig af overføringsevnen, forto parallelle 150 kV-kabler. Dertilkommer en udgift på ca. 24 mio. kr.til etablering af 400 kV-transformator.

Alternativet anvender 150 kV-nettetsom primær transportvej til effekterne.Dette forhold gør, at alternativt ikkevil give tilstrækkelig frihedsgrad itransmissionsnettet til at gennemføresaneringer i 150 kV-nettet.


Alternativet vurderes ikke at væreøkonomisk hensigtsmæssigt i forholdtil de bindinger, det påfører transmis-sionsnettet.

Løsning 3: Nordkraft og Vendsyssel-værkets blok 2 i mølposeMulighederne for at reducere pro-duktionsoverskuddet har også væretovervejet. Især skrotning af centralekraftværksblokke som Aalborgværketog Vendsysselværkets blok 2 har væretforeslået og undersøgt.

Hvis Aalborgværket og Vendsyssel-værkets blok 2 tages ud af driftsdis-poneringen, vil der stadig være kraftigeoverbelastninger. Beregningseksemplerfor kriterium A og C situationer udenblokkene kan ses i Energistyrelsensudtalelse fra 1999.

Elsam har besluttet at tage Aalborg-værket ud af driftsdisponeringen pr.1. juli 1999. Nordjyllandsværket harsamtidigt sat Vendsysselværkets blok2 i langtidsreserve.

Nordjyllandsværket har med brev af7. maj 1999 ansøgt Energistyrelsenom tilladelse til at skrotte Aalborg-værkets sektion 3.

Alternativet vil ligeledes løse defleste begrænsninger i udnyttelsen afproduktionsapparatet i Nordjylland.

Alternativet anvender 150 kV-nettetsom primær transportvej til effekterne.Dette forhold gør, at alternativet ikkevil give mulighed for saneringer i150 kV-nettet.


Alternativet vurderes af Eltra til atkoste 302 mio. kr. udført som luftled-ninger.

400 kV-kabelforbindelse mellemVendsysselværket og TrigePrisen for 400 kV Vendsysselværket- Trige som kabelforbindelse vil påbaggrund af et meget svingendekabelmarked - afhænge af en konkretprojektering og en efterfølgende ud-budsrunde. Eltra har dog udarbejdetet prisoverslag på baggrund af Eltraslistepriser for kabler. Overslagsmæssigtvil et 400 kV-kabel mellem Vendsyssel-værket og Trige efter Eltras vurde-ring koste knap 3 milliarder kroner.Overføringsevnen for denne kabel-løsning er på 1600 MW, til sammen-ligning er overføringsevnen på 400 kV-luftledningen 2000 MW.

En total kabellægning af forbindelsenvurderes at være mere vidtgåendeend ”Principper for etablering ogsanering af højspændingsanlæg” fra1995 og dermed den statslige ud-meldning til regionplanrevision 2001.

Alternativer fremsat af Høj-spændingsinitiativet i Ådalene

I Højspændingsinitiativets rapportfremlægges 4 alternativer til udbygningmed 400 kV-forbindelsen Vendsys-selværket-Trige:

Løsning 1: Jævnstrømskabel mellemVendsysselværket og TrigePrisen for en 600 MW-jævnstrøms-forbindelse er ca. 1,2 mia. kr. Enjævnstrømsforbindelse vil blive udførtmed kabler og er dermed en gevinstfor landskabet. Imidlertid er der ikkeindbygget saneringsmuligheder, såeksisterende 150 kV-luftledningermå bevares.

En jævnstrømsforbindelse kræver etstærkt vekselstrømsnet for at kunneomdanne jævnstrømmen til veksel-strøm. Uden et stift net, hvor spænding,frekvens og forstyrrelser fra f.eks.fejl holdes inden for små tolerancer,vil en jævnstrømsforbindelse bliveudsat for såkaldte kommuteringsfejl,så omdannelsen til vekselstrøm mis-lykkes, og forbindelsen lukkes ned.Dette gør, at forbindelsen ikke - isamme grad som en vekselstrømsfor-bindelse - kan fungere under kritiskefejlsituationer i nettet, hvorfor tekno-logien er uegnet til at løse de forsy-ningssikkerhedsmæssige problemer iNordjylland.

Overføringsevnen for en jævnstrøms-forbindelse er typisk 600 MW. En så-dan forbindelse indeholder dermedikke den samme fremtidssikring somet 400 kV-luftledningssystem, som haren overføringsevne på ca. 2.000 MW.

Teknologier til højspændt jævnstrømer under fortsat udvikling. En ny teknik- her kan HVDC Light nævnes someksempel - anvender spændingsstyretkonvertering mellem jævn- og veksel-spænding. Teknikken er dog endnuikke udviklet og afprøvet i tilstrækkeliggrad til at kunne finde anvendelse iforbindelse med 400 kV-forbindelsenVendsysselværket-Trige. Hvis tabenei konverteringen kan nedbringes, ogteknologien kan udvikles til at håndterestørre overføringer, vil de fremtidigemuligheder være interessante fordenne teknologi.

Spændingsstyret konvertering mellemjævn- og vekselspænding afprøves afEltra i forbindelse med nettilslutningenaf en vindmøllepark.

263


Løsning 4: Udskiftning af ledningerpå følgende 150 kV-strækninger:Mosbæk-Ådalen, Ådalen-Aalborg Ø,Aalborg Ø-Vendsysselværket, Mos-bæk-Ferslev, Ferslev-Ådalen, Ting-høj-Ferslev, Hornbæk-Tinghøj ogTjele-MosbækAlternativet kan ikke løse de forsynings-sikkerhedmæssige problemer i hen-hold til kriterium C, endvidere vilnettet stadig give væsentlige begræns-ninger i udnyttelsen af produktionsap-paratet i Nordjylland.

Alternativet anvender 150 kV-nettetsom primær transportvej til effekterne.Dette forhold gør, at alternativet ikkevil give tilstrækkelig frihedsgrader itransmissionsnettet til at gennemføresaneringer i 150 kV-nettet.


Alternativet vurderes af Eltra til atkoste 408 mio. kr. udført som luftled-ninger.

Søkabel mellemAalborg og Århus

Søkabler vurderes ikke at indebærenogen økonomiske eller tekniskefordele i forhold til undersøgte alter-nativer med landførte veksel- ellerjævnstrømskabler. Der henvises der-for til undersøgte alternativer omkringdels en 400 kV-kabelforbindelseVendsysselværket og Trige, dels etjævnstrømskabel mellem Vendsyssel-værket og Trige.

Opsummering

Det er undersøgt, i hvilken grad for-stærkninger af 150 kV-ledninger vedAalborg og i Himmerland givermulighed for at løse problemernemed forsyningssikkerhed og overbe-lastning.

En forstærkning af de eksisterende150 kV-forbindelser vil ikke kunneløse problemerne med forsyningssik-kerhed og overbelastning.

Det er dog muligt med en megetkraftig udbygning i 150 kV-nettet atetablere en tilstrækkelig styrke til atløse problemerne på kort sigt. Menfordi 150 kV-forbindelser ikke harden samme overføringsevne og elek-triske egenskaber som et 400 kV-system, vil dette give anledning tiluhensigtsmæssigt mange forstærk-ninger på 150 kV-niveau, begræns-ninger i mulighederne for at sikre enfremtidig udbygning med havvind-møller ved Læsø, samt vanskeliggøreudvekslingen af varmebunden effektog handel med el til udlandet.

Mulighederne for sanering af 150 kV-nettet i blandt andet Aalborg vil meden 150 kV-forstærkning endviderevære meget begrænsede, idet deeksisterende 150 kV-ledninger vil bliveuundværlige og dermed ikke givemuligheder for sanering.

En tilstrækkelig forstærkning med150 kV-forbindelser er desudenvæsentlig dyrere end den planlagte400 kV-forbindelse, idet en 150 kV-løsning, der ville skulle kunne løsede elforsyningsmæssige problemerville være væsentlig mere omfattendeend de undersøgte 150 kV-alternativer.

En 150 kV-kabelløsning med toparallelle kabler vil koste ca. 600 -1.300 mio. kr. med de nyeste priser.Denne vil i et begrænset omfang løseproblemerne med overbelastninger,men giver trods den meget store an-lægspris vanskeligheder ved en frem-tidig udbygning med havvindmøllerved Læsø og begrænser mulighedenfor en udveksling af eloverløb medudlandet.

Det er ligeledes vurderet, om etapevisudbygning med 400 kV-forbindelserhenholdsvis 150 kV-forbindelser vilkunne løse de overbelastnings- og for-syningssikkerhedsmæssige problemer.

En sådan etapevis udbygning vilkunne løse nogle af de beregnedeoverbelastninger ved Aalborg og iHimmerland. Imidlertid lukker dennetype forbindelser ikke 400 kV-ringeni Jylland og giver derved en rækkeuhensigtsmæssige begrænsninger påudlandsforbindelserne og den frem-tidige udbygning med blandt andetkraftvarme og vindmøller.

264


På baggrund af en sammenlignendevurdering af de foreliggende alternativelinieføringsforslag er Alternativ D,Vesthimmerland-Katbjerg af de to amterblevet valgt til videre bearbejdning.

Udvælgelsen har reelt været et fravalgaf de øvrige linieføringer, så denvalgte løsning er den, der samlet setvurderes bedst at tilgodese eltekniske,miljømæssige, landskabelige ogøkonomiske interesser, samtidig medat den overholder de overordnedeprincipper for højspændingsoplæg.

Nordjyllands Amtsråd har i sit mødeden 11. januar 2000 besluttet, at derskal udarbejdes en ligeværdig vurde-ring af virkninger på miljøet for linie-føring C, som kun forløber gennemNordjyllands Amt. Der henvises tilsupplerende tillæg til VVM-redegø-relsen.

Genbrug af eksisterende linier ogsanering

I valg af løsning er der fokuseret påmulighederne for at genbruge eksi-sterende ledningstracéer og dermedbegrænse længden af linier gennemuberørte landskaber. Således er detforsøgt at undgå at forøge længden afdet samlede luftledningsnet. Det ersket ved at sikre, at flere eksisterendeledninger flyttes over på de nye master.Dette gælder hele den eksisterende150 kV-ledning mellem Aalborg ogÅrhus samt Viborg-ledningen mellemMosbæk og Ferslev.

På steder, hvor den eksisterende led-ning har været i strid med væsentligeinteresser, er linieføringen foreslåetændret. Det gælder hovedsaligt iNordjylland, hvor ledningsforslag Di stor udstrækning er ændret i forholdtil eksisterende ledninger. Dog hardet her været et afgørende princip, atde to ledningskorridorer langs motor-vejen og mellem Mosbæk og Aalborggenbruges mest muligt.

Boliger i nærheden af ledningen

Der er foretaget en optælling af boligerlangs linieføringerne. Opmærksom-heden henledes på, at der er tale omen meget grov opgørelse på et fore-løbigt grundlag, da de fravalgtelinieføringer ikke er bearbejdet detal-jeret (se tabel nederst på siden).

Alternativer der berørerMariager Fjord

Flere af de undersøgte linieføringerkrydser Mariager Fjord på det eneeller det andet sted med det formål atudnytte dele af eksistrende areal-reservationer eller eksisterende led-ningstracéer.

Alternativ A, Over Assens, der siden1980 har været arealreserveret i region-planerne, er valgt fra. Den ene væsent-lige grund har været, at ledningen villekomme meget tæt på byområdet iAssens, og at krydsning af fjorden pådette sted ville kræve enten megethøje og skæmmende bæremaster elleren meget lang og kostbar kabellægning.

Den anden afgørende begrundelsehar været, at den oprindelige placeringpå meget store dele af strækningenskulle gå gennem uberørt landskab.Dette gælder hele vejen fra Aalborgtil Randers.

Alternativ B, Østhimmerland-Katbjerg vedrører kun NordjyllandsAmt. Alternativet er valgt fra, idet detvil forudsætte betydelig inddragelse afuberørt landskab.

Motorvejs-alternativerne

Alternativ E, Vest om Hobro, derplacerer ledningen i nærheden afmotorvejen fra Aalborg til Randershar været i strid med ønsket om gen-brug af eksisterende ledningstracéer,og konsekvenserne for beboelse erikke skønnet mindre end i andre løs-ninger.

Alternativ F, Langs motorvejen, hvormasterne på hele strækningen placeresdirekte op ad motorvejen er også istrid med ønsket om genbrug af eksi-sterende ledningstracéer. Derudoverer der tale om to meget forskelligeanlægstyper, som ikke egner sig tilparallelføring.

Viborg-alternativerne

Alternativ G, Over Tjele har væretundersøgt i to udgaver henholdsvisover Randers og Tange. Viborg-løs-ningerne skiller sig ud fra de øvrigeløsninger ved generelt at være i stridmed Eltras ønske om en geografiskadskillelse af 400 kV-forbindelser.

7.3 VALG AF LINIEFØRING

265


Begge linieføringer vurderes somlandskabeligt problematiske medskæring af store ådale især i ViborgAmt og Århus Amt. Linieføringenover Randers vil være i strid medønsket om genbrug af eksisterendeledningstracéer. Linieføringen overTange kan på længere sigt betyde, atder bliver to parallelle 400 kV-maste-rækker på strækningen Tange-Trige.

Begge Viborg-løsninger ville desudenenten forudsætte, at ledningen gen-nem Rold Skov bliver stående, ellerat der etableres en ny 150 kV-forbin-delse mellem Tinghøj og Viborg-led-ningen omtrent, hvor den valgte løs-ning går gennem landskaber i Him-merland, der er uberørt af ledninger.

Sammenfatning af el-tekniskevurderinger

Alternativerne A-F muliggør alle, atder kan etableres en hensigtsmæssignetstruktur. Således kan 400 kV-ringeni Jylland lukkes med et 400 kV-systemmellem Trige og Vendsysselværket.Samtidig er det muligt at sanere eksi-sterende ledninger, så længden af detsamlede net reduceres.

Alternativ G, der medfører parallel-føring med eksisterende ledninger isamme geografiske område, er dogikke hensigtsmæssig til at forhindre,at flere ledninger samtidig rammes afeksempelvis vejrbetingede fejl somsaltstorme og piskninger i forbindelsemed isslag.

Længden af 400 kV-ledningen variererfra ca. 96 km (alternativerne A og B)til ca. 125 km (alternativ G). Dertilkommer forskellige behov for at sup-plere med 150 kV-indsløjfninger tilFerslev og Tinghøj.

Alternativ D, føres tæt forbi de eksi-sterende stationer Hornbæk, Tinghøjog Ferslev, hvorfor behovet for ind-sløjfninger er begrænset til ca. 4 kmved station Tinghøj.

Med alternativ D bliver ledningen ca.10 km længere end den mere direktelinieføring med alternativerne A, Bog C. Dermed øges de fremtidigeomkostninger til vedligeholdelse ogtab. Samtidig øges sandsynlighedenfor, at ledningen rammes af fejl.

Brug af kabler introducerer en eltekniskkomplikation i luftledningsnettet.Alle alternativerne indebærer mulig-hed for kabelløsninger ved krydsningaf Mariager Fjord (A-D), Gudenådalen(A-G) og/eller Skals Ådal (G).

Alternativ D medfører, at 68 km afledningen bygges, hvor der står led-ninger i dag. Dette medfører, at der ibyggeperioden vil forekomme redu-ceret systemsikkerhed på grund af af-brydelserne, hvilket også er gældendefor de øvrige alternativer.

Alternativ C medfører mest genbrugaf eksisterende linieføring, nemligca. 81 km, og alternativ A medførermindst genbrug med ca. 30 km.

Prisoverslag for de alternativelinieføringer A-GPrisen for ledningen har ikke haftafgørende indflydelse på valg af linie-føring. På baggrund af opmålinger erder udarbejdet prisoverslag på 400 kV-luftledninger inkl. indsløjfningermen uden merudgifter til eventuellekabelløsninger på delstrækninger,eventuelle kompenseringsanlæg tilkabler og kabelafslutninger, nye feltereller omkostninger til saneringer ellerandre tilknyttede aftaler. Overslagenefor de rene luftledningsløsningervarierer imellem 402 mio. kr. foralternativ C og 514 mio. kr. for alter-nativ G. Hertil skal eventuelt læggesmerudgifter på 87 mio. kr. for kabel-løsning ved krydsning af MariagerFjord (Alternativ A-D), 159 mio. kr.ved krydsning af Gudenådalen(Alternativ A-G), samt yderligeremerudgifter på 215 mio. kr. tilkabelløsninger ved Voldsted ogLindenborg Ådal og 203 mio. kr. vedMadum Sø (Alternativ C).

Tabellen indeholder de totale omkostninger i mill. kr. ved at anlægge de for-skellige alternativer som rene luftledningsløsninger, samt hvor store omkost-ninger er ved at vælge kabellægning på delstrækninger.Pris for luftledningsanlæg med maksimal kabellægning = luftledningspris -(prisen for strækninger som kabellægges) + merprisen for kabelstrækninger.Vælges der kun kabellægning på nogle af de angivne delstrækninger, vil total-prisen ligge imellem prisen for en ren luftledningsløsning og prisen for luft-ledningsanlæg med maksimal kabellægning.

KAPITEL 8AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

268


269


Et vigtigt formål med en VVM-rede-gørelse er at pege på foranstaltninger,til at undgå, nedbringe og om muligtneutralisere de skadelige virkningerpå miljøet. Disse foranstaltningerbetegnes som afværgeforanstaltninger,der anvendes både før og under anlægsamt i driftsfasen for det påtænkteanlæg. Mange afværgeforanstaltningeretableres under anlægsfasen, selvomde skal afværge problemer, der førstopstår, når anlægget tages i brug. Deter kun vedligeholdelse samt eventueltfejlretning, der udføres i driftsfasen.

I kapitel 5 og 6 er der diskuteret af-værgeforanstaltninger for de enkeltemiljøpåvirkninger. I dette afsnit sam-menfattes de væsentligste afværge-foranstaltninger generelt for projektet.

Virkninger, som er undgåetMange skadelige virkninger på miljøeter undgået ved selve placeringen afdet nye højspændingsanlæg. Underudarbejdelsen af de forskellige linie-føringsforslag er der brugt viden fraden miljøregistrering og -kortlægning,som blev foretaget i forbindelse medVVM-undersøgelserne, hvor særligtfølsomme områder er blevet udpeget.

Virkninger, der ikke er undgåetSelvom linieføringen er blevet opti-meret, og mange følsomme områderdermed er undgået, resterer der stadigkonfliktområder. Desuden kræves enafvejning af forskellige interesser, daløsning af én konflikt kan udvirke, atandre konflikter opstår. Når der eksem-pelvis kabellægges af landskabeligehensyn, kan det medføre forøget grave-arbejde i de biologiske følsommeområder. Disse konflikter kan i nogletilfælde afværges i forbindelse meddetailprojekteringen eller ved tilrette-lægning af anlægsarbejdet.

Saneringer

Saneringer af eksisterende højspæn-dingsanlæg (150 kV-system) er envæsentlig afværgeforanstaltning i fht.

• landskabelige værdier

• naturområder

• fuglekollisioner

• lavbundsarealer og mulig naturgenopretning

• andre miljømæssige påvirkningersom støj, påvirkning af jord, over-fladevand mv

Desuden mindskes antallet af berørteboliger, som ligger nær ved anlægget,når eksisterende 150 kV-system flyt-tes over på kombimaster, og gamle150 kV- master fjernes.

Magnetfelter reduceres væsentligtved anvendelsen af 400 kV-systemsamt kombisystem (400 + 150 kV).

Afværgeforanstaltningerinden anlægInden anlæg bør følgende undersøgel-ser og overvejelser gennemføres:

• Ved alle større anlægsprojekter iDanmark er det lovfæstet, at derskal laves arkæologiske forunder-søgelser (Museumslovens kap. 6,§26). Det er for dette højspændings-anlæg især af betydning for destrækninger, der kabellægges.Derfor skal der både før og underanlægsfasen afsættes tid til arkæo-logiske undersøgelser udført aflokale muséer m.v.

• Ved affaldsdepoterne Aalborg,I/S Nordkraft og Redsø undersøges,om anlægsarbejdet øger risiko enfor udsivning af forurenetgrundvand.

• For at mindske æstetiske gener,støj og feltpåvirkning lægges linie-føringen med størst mulig afstandtil beboelse.

• Placering af master i VMP II ellerlavbundsområder bør så vidt muligundgås af hensyn til det muligenaturgenopretningspotentiale.

• Af hensyn til forurening medmetaller bør master ikke placeresnær mere end 20 m fra mindre(median-minimum under 5 l/s)vandløb eller damme med ringevandudskiftning, og ikke nærmereend 50 m fra private vandboringer.

8 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

270


Afværgeforanstaltninger ianlægsfasenMiljøproblemer i anlægsfasen kan ividt omfang minimeres ved passendekrav og foranstaltninger, som bør ind-arbejdes i aftalegrundlaget for entrepre-nørkontrakterne, hvor det er relevant.

Generelt bør følgende miljøhensyntages:

• Der udarbejdes en miljøledelsesplanfor anlægget, der inddrager hensyntil både mennesker og naturværdier.

• Genanvendelige materialer udnyttesog deponeres ikke på affaldsdeponi.Dette gælder især opgravet sand/grus og afrømmet muld.

• Større mængder drænvand bør op-samles i bassiner for at bundfældejordpartikler, inden vandet ledes tilsø eller vandløb.

• Der opstilles informationsskilteom projektet ved større anlægsar-bejder, f.eks. ved krydsningen afMariager Fjord og Gudenåen.

• Arbejdet tilrettelægges, så gener frastøj- og luftforurening begrænses.

• Der stilles krav til materiellet, sombør overholde gældende støjkrav,krav til energiforbrug m.m.

Hertil kommer specielle foranstaltningerved arbejde i og ved naturlokaliteterog andre følsomme områder.

• Midlertidigt oplag af jord bør skeså langt væk fra overfladevandsom muligt.

• Kørsel eller oplagring af jord ogmateriel skal undgås på lokaliteter,hvor det medfører sammentrykningaf jorden, idet dette forringerlevevilkårene for planter og jord-bundsdyr.

• Før gravning i okkerpotentiellejorder undersøges jorden for atminimere risikoen for okkerud-vaskning. I områder, der kræverpermanent dræning, er dette særligtvigtigt.

• Ved tracering gennem skov oglevende hegn retableres med f.eks.bærbærende buske og mindretræer (oprindelige danske arter) afhensyn til de vilde dyr og fugle.

• Skov, der ryddes i anlægsfasen,erstattes ved at plante skov et andetsted på minimum samme areal ogmed samme træsammensætning.

I de særlige konfliktområder, i våd-områder, tæt på vandløb, på heder ogoverdrev eller nær beboede områder,bør tages særlige forholdsregler.

• Arbejdspladser bør ikke etableres idisse områder.

• Midlertidige køreveje bør så vidtmuligt undgås i disse områder.

• Gravearbejder og kørsel i forbindelsemed anlæg, bør af hensyn til dyre-og plantelivet undgås.

• Arbejdet bør så vidt muligt foregåuden for yngle- og vækstsæsonen.Det gælder ikke mindst arbejder,der kræver midlertidig grund-vandssænkning.

• Arbejdsbæltets bredde begrænsesmest muligt.

• Ved beplantning kan visuelle genermindskes.

• Ved jordregulering og landskabs-tilpasning kan visuelle genermindskes, eksempel ved kabelsta-tionen.

Afværgeforanstaltninger idriftsfasenFølgende afværgeforanstaltningerindarbejdes i driftsfasen:

• Ved tilsyn og vedligeholdelsesar-bejder langs ledningsanlæggetlaves en miljøledelsesplan.

• Eftersyn og vedligehold udføresefter samme krav og anbefalingermht. til kørsel, brug af maskinerog udførselstidspunkter som vedanlæg.

• Mærkning af ledningerne kan ned-sætte antallet af fuglekollisioner.

• Det anbefales at sætte redekasserop til tårnfalke i visse af højspæn-dingsmasterne.

271


LITTERATURLISTE


Arden Kommune. Kommuneplan 1991-2001.

Bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 omafgrænsning og administration af internationalebeskyttelsesområder (EF-fuglebeskyttelsesområder,EF-habitatområder og Ramsarområder).

Chinery, M., 1987. Vesteuropas insekter. Gads forlag.

COWI, 1994. Direkte målinger af støj fra ledningeri drift samt stationer.

Dahl, K., 1995. Fredede områder i Danmark. Dan-marks Naturfredningsforening, Skarv, Høst & Søn.

Elsam, 1995. Miljøundersøgelse af 400 kV høj-spændingsanlæg Århus - Aalborg. Teknisk rapport.Rapport udarbejdet af COWIconsult december 1995.

Elsam, 1996. 400 kV højspændingsanlæg fra Århustil Aalborg via Viborg Amt. Landskabelige konse-kvenser. Notat udarbejdet af Møller & Grønborg imarts 1996.

Elsam, 1997. Effekter af højspændingsanlæg påfaunaen. Udarbejdet af COWI.

Eltra, 1998. 400 kV-højspændingsanlæg Aalborg -Århus. Linieføringsforslag D og G. Landskabs-æstetisk vurdering og visualisering. Tillæg udar-bejdet af Møller & Grønborg i august 1998.

Eltra, 1999. 400 kV-højspændingsanlæg. Saneringeromkring af Aalborg. Vurdering af forslag til linie-føring. Udarbejdet af Møller & Grønborg.

Eltra, 2000. Beplantning omkring stationer. Udar-bejdet af Møller & Grønborg.

Eltra, 2000. Ekstremt lavfrekvente elektromagnetiskefelter - sammenstilling af tilgængelig viden omvirkning på mennesker. Udarbejdet af COWI oglæge Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse.

EPRI, 1982. Transmission Line Reference Book345-kV and above. Electric Power Research Institute.

Fog, K. et al., 1997. Nordens padder og krybdyr.GAD.

Fog, K., 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Dan-marks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Skov-og Naturstyrelsen, 1993.

Grell, M. B., 1998. Fuglene Danmark, DanskOrnitologisk Forening, Gads Forlag.

Hadsten Kommune. Kommuneplan 1996-2008.

Hallingbäck, T. et al., 1981. Mossor, en fälthandbok.Interpublishing Stockholm.

Hobro Kommune. Kommuneplan 1996-2008.

Jessen, B. & E. Buchwald, 1997. Særligt beskyttetnaturskov - lokaliteter i statsskovene. Bind 2. Jylland.

Madsen, A.B., 1999. Kommentar om forekomst afodder i Sønderup Ådal og Østerkær Bæk fra AkselBo Madsen, Danmarks Miljøundersøgelse.

Mariager Kommune. Kommuneplan 1991-2002.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,1993. Vejledning til naturbeskyttelsesloven.

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen,1995. Principper for etablering og sanering af høj-spændingsanlæg.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,1995. EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarom-råder.

Miljø- og Energiministeriet, 1996. Vejledning omplanloven.

Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøunder-søgelser og Skov- og Naturstyrelsen, 1998.Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark.

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen,1998. Statslig udmelding til regionplanrevision 2001.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,1996. Foreløbig vejledning til bekendtgørelse omafgræsning og administration af EF-fuglebeskyt-telsesområder og Ramsarområder.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,1999. Fortolkningsmanual til danske naturtyperom fattet af EF-habitatdirektivets bilag I.

Miljøstyrelsen, 1984. Okkerredegørelse om dentreårige forsøgsordning til nedbringelse af okker ivandløb.

Møldrup Kommune. Kommuneplan 1996-2008.Hovedstruktur 1.

Møller, P. F. & H. Staun, 1998. Danmarks Skove, 2.udgave, Politikens Forlag og Danmarks Naturfred-ningsforening.

Møller, P. F. 1990. Naturskove i Danmark. En fore-løbig opgørelse over danske naturskove udenforstatsskovene. Miljøministeriet. Udarbejdet af Dan-marks Geologiske Undersøgelse. Intern rapport fraSkov- og Naturstyrelsen.

Nielsen, M., 1998. Fuglelokaliteter i NordjyllandsAmt. Bind 1, 2 og 3. Dansk Ornitologisk Forening.

Nordjyllands Amt, 1997. Regionplan marts 1998.

Nørager Kommune. Kommuneplan 1998.

Purhus Kommune. Kommuneplan 1993-2005.

Randers Kommune. Forslag til Kommuneplan1993. Hovedstruktur.

Rådets direktiv 92/43/EØF 1992. Om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter.Secher-Jensen, Th., 1993. Mus, rotter og spidsmus,Natur & Museum, nr. 3.

SEIISrapport no. 1, 1993. Rapport om risiko forkræft hos børn med bopæl eksponeret for 50 Hzmagnetfelter fra højspændingsanlæg. Sundheds-styrelsen.

Skotte, J. 1993. Eksponering for elektromagnetiske50 Hz felter, Arbejdsmiljøinstituttet, AMIrapportnr. 40.

Støvring Kommune. Kommuneplan 1997-2004.

Tjele Kommune. Kommuneplan 1997-2008.

Wind, P., 1990. Oversigt over botaniske lokaliteter.Bd. 7. Århus Amt. Miljøministeriet, Skov- og Natur-styrelsen.

Wind, P., 1991. Oversigt over Botaniske lokaliteter.Bind 8. Viborg Amt. Miljøministeriet, Skov- ogNaturstyrelsen.

Wind, P., 1992. Oversigt over botaniske lokaliteteri Nordjyllands Amt. Bind 9. Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsen.

Aalborg Kommune, 1986. Kommuneplan, hoved-strukturplan. Kommunetillæg nr. 4. 11. december1998.

Aalestrup Kommune. Kommuneplan 1997-2009.

Århus Amt, 1997. Regionplan 1997.

Århus Kommune. Kommuneplan 1988-1996.Hovedstruktur.

Århus Kommune. Kommuneplan 1988-1996. TrigeSpørring.

Documents

4400 kV HØJSPÆNDINGSLEDNING AALBORG - ÅRHUSnst.dk/media/nst/Attachments/RPT034VVMdel1.pdf · Gert S. Laursen - Gerth Hansen Morten Rasmussen ISBN-nr: 87-7906-077-3 ... gennem Vesthimmerland,