Embed Size (px)
Citation preview
4.-6. klasse
Lærervejledning til besøg på Formidlingscenter Garderhøj4.– 6. klasse, et tværfagligt undervisningsforløb
Dansk, historie, natur/teknik, matematik og idræt
2
VÆR FORTBEREDT
Denne lærervejledning henvender sig til lærere, der underviser elever på mellemtrinnet, 4.- 6. klasse.
I kan arbejde med undervisningsforløbet Vær Fort-beredt som et tværfagligt forløb mellem fagene dansk, historie, natur/teknik, idræt og matematik.
Begreber der arbejdes med: • Kortlæsning• Kodning• Statistik• Kondition• Koordinater
Før besøget kan du blandt andet oplæse historien ”Det bankede på døren om natten” af Ida Toldbod.
På side 15 finder du en soldaterbog med aktivite-ter, der kan printes ud og foldes til eleverne. Sol-daterbogen skal udfyldes derhjemme før og efter besøget.
Under besøget skal eleverne skrive og læse mor-setegn. Udfyld derfor personlige oplysninger og arbejd med morseaktiviteten inden besøget. Det er side 2 og 3 i soldaterbogen.
Eleverne skal arbejde i fire grupper under besøget med jeres hjælp. Lav grupperne før besøget. I skal være mindst 2 lærere med ved besøget.
Når I kommer hjem, kan I udfylde resten af solda-terbogen. Du kan som elevernes sergent sætte din signatur, når eleverne har udfyldt en side.
På side 7 finder du en beskrivelse af alle aktivite-terne og forløbet på fortet. På næste side finder du praktiske informationer om at booke et besøg og finde vej til fortet etc.
Vær Fortberedt 4.-6. klasse
© Experimentarium 2013
Redaktion: Anette Vestergaard Nielsen
Tekst: Anette Vestergaard Nielsen og
Ane Nina Ethelberg
Pædagogisk konsulent: Allan Ohlsen
Layout: Lise Rasted, PUNKT og PRIKKE a:s
ISBN: 978-87-91400-81-0
INDHOLDSFORTEGNELSE
Vær Fortberedt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Planlæg besøget på Garderhøjfortet . . . . . . . . . . 3
Læs fortælling og lær at morse før besøget . . . . 4
Soldaterbogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Besøget på Formidlingscenter Garderhøj . . . . . . 7
Aktiviteter der kan laves efter besøget . . . . . . . . 8
Det bankede på døren om natten . . . . . . . . . . . . 10
Bilag: Morsekoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Bilag: Ram søerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Print Soldaterbogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
Afsæt 2–4 lektioner før besøget, 1 dag til besøget og 2–4 lektioner efter besøget til forløbet.
Ideen med forløbet er, at eleverne skal få en for-nemmelse af soldaterlivet på Garderhøjfortet anno 1914 og arbejde med træningsopgaver, der minder om dem som soldaterne arbejdede med. Eleverne skal selv være soldater på fortet, og som lærer bli-ver du deres sergent.
3
Book besøgetBesøget på Formidlingscenter Garderhøj bookes på befaestningen.dk/skoletjenesten. Et for-løb tager ca. 1 time og 15 minutter. Læs mere på garderhoejfort.dk
Besøget kan evt. kombineres med Skoletjenestens forløb ”Soldat for en dag”, som foregår i den an-den ende af Formidlingscenter Garderhøj. Det kan også bookes på ovenstående hjemmeside.
Få desuden gode råd om planlægning af klassebe-søg i planlægningsguiden ”På tur med skolen” på experimentarium.dk
TransportKommer I med S-toget eller Nærumbanen, skal I stå af på Jægersborg Station, derfra er der ca. 10-15 min. gåtur til fortet. Bus nr. 169 eller 179 stopper også tæt på fortet. Når I har fundet vejen ”Garder-højfort”, skal I ligeud og derefter til højre og så til venstre.
PLANLÆG BESØGET PÅ GARDERHØJFORTET
Rutevejledning til gaRdeRhøjfoRtet
Mødested: Garderhøjfort 1, Jægersborg, Gentofte
Tog: jægersborg Station: linie B eller nærumbanen
Bus: 169 eller 179 fra lyngby Station eller 179 fra gentofte Station. Stå af på jægersborgvej
Rutevejledning fra Jægersborg Station: (10 minutter)gå fra stationen og kryds motorvejen ved at gå over gangbroen. drej ikke ned til venstre af stien, der løber langs motorvejen. fortsæt i stedet for lige ud, til i kommer til lysreguleringen ved jægersborgvej. gå over vejen og drej til venstre. følg jærgersborgvej op mod motorvejen. lige inden motorvejen drejer i til højre ned af en blind vej. der er et skilt, der viser ned til garder-højfortet. følg vejen. for enden af vejen mødes i med Skoletjenestens underviser.
JægersborgStation
Jægersborg Alle
Jæg
erv
an
ge
n
Erm
elu
nd
sve
jS
au
nte
svej
Smakkegårdsvej
Mo
torr
ing
3
Ibstru
pvænget
Sch
äfe
rgår
dsve
j
Øregårdsv
ej
Søndersøvej
GARDERHØJFORTET
Lille Ermelund
Ibstrupvej
Gard
erh
øjfort
He
lsin
gø
rmo
torv
eje
n
Jægersborgvej
Sm
akkegårdsvej
MødestedKlassen skal være klar ved indgangen til formid-lingscentret 10 min. før undervisningsforløbet be-gynder.
ToiletterDer er kun toiletter ved kommandantboligen ca. 100 m fra fortets indgang, og det anbefales derfor at benytte toiletterne, inden skoleforløbet begyn-der.
MadpakkerDer er mulighed for at spise medbragte madpak-ker indenfor i madpakkelokalet eller på området omkring fortet. Der er mulighed for at købe drik-kevarer og is i butikken, men der kan ikke købes mad.
Pas påPå fortet er der meget stejle skrænter, som er glat-te, når det regner. De kan være farlige at klatre på!
Formidlingscenter GarderhøjGarderhøjfort 42820 Gentofte
Om GarderhøjfortetGarderhøjfortet blev bygget mellem 1886 – 1892 og skulle fungere som en del af Københavns Landbefæstning. Fortet er betalt med private midler, men udformet og designet i samarbejde med krigsmini-steriet. Den formodede fjende, tyskerne, kom dog aldrig, og efter Garderhøjfortet i 1920 blev nedlagt, er det blevet brugt som øvelsesplads for forsvaret og politiet samt som ammunitionsdepot.I dag er Formidlingscenter Garderhøj åb-net for offentligheden og fortæller histo-rien om dengang i 1914, hvor man ventede tyskernes invasion.
4
LÆS FORTÆLLING OG LÆR AT MORSE FØR BESØGET
Begynd med at printe soldaterbogen ud og kopier den til alle elever. Se side 15.
Fortællingen: ”Det bankede på døren om natten” af Ida Toldbod starter på side 10. Fortællingen handler om, hvordan det var at blive indkaldt som soldat for 100 år siden. Den lægger op til, at ele-verne skal forstå, hvordan soldaterne må have følt, når de havde forladt familien derhjemme og blev soldater på Garderhøjfortet.
Eleverne kan evt. tegne en soldat fra 1914, mens du læser fortællingen højt for eleverne.
+ Det var godt
– Det var ikke godt
? Spørgsmål til teksten
! Det kom jeg
til at tænke på
- Det var sørgeligt, han savnede moderen og faderen
- Han blev slået - Hvornår foregik den?
- Den minder lidt om en krigsfilm
- Det var godt, der var nogle, der beskyttede Danmark
- Han kunne ikke hjælpe derhjemme
- Skulle drengen i krig?
- Jeg vil aldrig være soldat!
Osv.
Aktivitet til fortællingen: ”Det mener jeg!”Tal om teksten. Brug evt. ”Det mener jeg!”-øvelsen.
Hver elev siger en god ting om fortællingen. Hvis flere mener det samme, sættes en streg. Sådan fortsætter I med at skrive på tavlen, hvad eleverne synes var dårligt, hvad de har af spørgsmål til tek-sten, og hvad eleverne kom til at tænke på i forhold til teksten. Dette kan også laves i mindre grupper.
Bagefter har I et overblik over, hvad teksten drejer sig om og kan diskutere det element i teksten, som har optaget de fleste elever (de udsagn med flest streger). Diskuter i klassen eller i grupper.
Målet med aktiviteten er, at eleverne diskuterer fortællingen og bliver bevidste om deres eget ud-bytte og forståelse af teksten.
Gå herefter i gang med at udfylde elevernes soldaterbog. Start med at udfylde personlige oplysninger og arbejde med morseaktiviteten på side 2 og 3.
”DET MENER JEG!”-SKEMA– del tavlen i fire dele
5
De sidste 2 sider i dette lærermateriale kan prin-tes, klippes og foldes til en soldaterbog.
Print soldaterbogen, så der er print på begge sider af papiret. Del siden og fold bogen i A6 format, så der bliver i alt 8 sider i bogen. Bogen kan evt. hæf-tes i ryggen.
Om SoldaterbøgerSoldaterbøger findes stadig i dag. De er en slags journal eller logbog over hver soldat og deres bedrifter i militæret.
Soldaterbog side 2
PERSONLIGE OPLYSNINGER Det er vigtigt for en sergent og andre overordnede på fortet at kunne finde oplysninger om soldatens baggrund i soldaterbogen. Derfor fremgår det af en soldaterbog, hvem forældrene er, og hvor sol-daten er fra.
Eleverne skal udfylde de personlige oplysninger i soldaterbogen.
SOLDATERBOGEN
18
45
72
63
op opForside A4 ark
Bu
kkes
her
Bu
kkes
her
Færdig bog
Bagside A4 ark
18 6 3
17
35
1
✁
Hver elev får deres egen soldaterbog.Soldaterbogen skal ikke udfyldes under besøget men på skolen før og efter besøget. Du kan sætte din signatur på siden, når eleven har gennemført en aktivitet.
PRINT- OG FOLDEINSTRUKTIONHøjde: cm
Navn:
Alder: år(gennemsnitshøjden for soldater var 169 cm i 1914)
6
Soldaterbog side 3
MORSEØVELSER Soldaterne på Garderhøjfortet skulle være i stand til at kommunikere med soldater på forter og sol-dater rundt om København, så hovedstaden kunne forsvares effektivt. Telefonen var opfundet, men var endnu ikke særlig udbredt i Danmark, og te-lefonnettet var heller ikke udbygget. Morse-kom-munikation var den hurtigste måde at kommuni-kere over store afstande og var grundlæggende for soldaterne.
Det er en god ide at øve sig på at morse, inden I besøger Garderhøjfortet.Opgaven for eleverne er at oversætte beskeder, der skal sendes fra fortet til soldater på øvelse ude i terrænet. Eleverne skal oversætte bogstaver og ord til prikker og streger i soldaterbogen. Tilføj evt. flere sætninger.
Vis morsealfabetet på tavlen eller kopier og del ud til eleverne (Bilag side 13). Forklar, hvordan morse-alfabetet kan bruges.
Om morsealfabetetMorsealfabetet blev opfundet af Samuel Morse i 1837. Herefter blev det muligt at sende kodede signaler over længere af-stande via den elektriske telegraf. Signal-systemet kan ligeledes sendes med lys og lyd. Helt op til 1999 blev morsealfabetet brugt som kommunikation indenfor in-ternational søfart. Da den franske flåde i 1997 gik bort fra morse, var den sidste transmission: ”Calling all. This is our last cry before our eternal silence.”
Hvert bogstav eller tal sammensættes af prikker og vandrette streger. Mellem hver bogstav-kode er der lidt afstand, og mellem hver ord-kode er der lang afstand. Ved signalering erstattes ”prik” af en kort tone, et kort lysglimt eller en kort elektrisk impuls, mens ”streg” erstattes af længerevarende toner, lysglimt eller elektriske impulser. Signalerer man flere ord, er der korte pauser mellem hvert bogstav i de enkelte ord og lange pauser mellem ordene.
MORSEALFABETET
7
Når I ankommer til fortet, skal I melde jeres an-komst ved indgangen. I skal være mindst to lærere med klassen.
En sergent vil byde jer velkommen. Fortæl sergen-ten, hvad I har arbejdet med i klassen.
Sergenten gør eleverne til menige soldater på for-tet ved at udlevere soldaterkasketter og lære dem at stå i geled. Sergenten vil fortælle, at eleverne er soldater på et af flere forter rundt om København, og at alle soldater skal være klar til at forsvare fortet, hvis fjenden angriber, og krigen kommer til Danmark.
Soldaterne skal holde sig i form, så de kan løbe hurtigt og bære tunge kanonkugler. De skal kunne morse, for det er måden, de kommunikerer med de andre forter, så de kan hjælpe hinanden og holde ringen sluttet hele vejen udenom København. De skal kunne affyre den store kanon og ramme rig-tigt. Og de skal forstå topografiske kort, fordi de bruges til at planlægge en oversvømmelse som en gigantisk voldgrav udenom København for at be-skytte Hovedstaden.Alle disse aktiviteter skal eleverne øve sig på i de fire aktivitetsrum til Vær Fortberedt-forløbet inde på fortet.
Som lærere vil I også blive sergenter og blive bedt om at være ansvarlige for klassen, mens de arbej-der i de fire aktivitetsrum. I har ca. 45 minutter til at arbejde i rummene. Del eleverne i fire grup-per, og fordel jer selv i hver sit rum, så I kan hjælpe grupperne. Signal-kontoret og Ingeniørens Kvar-ter er de to aktivitetsrum, hvor eleverne har mest brug for hjælp.
I må gerne gå forsigtigt på opdagelse på resten af fortet, men hold afstand, hvis I møder andre klas-ser i gang med andre forløb.
Når I er færdige i aktivitetsrummene, er besøget slut. Sergenten, der tog imod jer, vil samle jer og sige tak for god indsats.
BESØGET PÅ FORMIDLINGSCENTER GARDERHØJ
Ingeniørens Kvarter. Her kan eleverne stifte bekendtskab med be-fæstningens plan om at oversvømme arealer rundt om København. Eleverne kan farve-lægge et kort over, hvor dybt vandet ville være forskellige steder, hvis
oversvømmelsen kom. Hjælp eleverne med at overveje, hvor godt et forsvar oversvømmelsen er rundt om København.
Signalkontoret. Her kan eleverne være telegra-fister og øve sig i at morse. De kan morse til hin- anden en og en eller to og to overfor hinanden ved otte borde. Hjælp eleverne med at bruge morse-alfabetet.
8
To-kanonen. Her skal eleverne samarbejde på to etager for at ramme et af de mål, der blev anvendt, når kanonen skulle testes. Eleverne i bunden af ka-nonen kan dreje kanonen, så de sigter i den rigtige retning. Eleverne øverst i kanonen kan vippe ka-nonen, så kuglen kommer ud i den rigtige vinkel. Hjælp eleverne med at overveje, at vinklen op og ned på kanonrøret er vigtig for kanonkuglens bane.
Gymnastiklokalet. I Gymnastiklokalet skal sol-daterne træne ved at følge en rute, der starter ved indgangen. De skal bevæge sig, så de træner hele kroppen. Husk et ur, hvis I vil lave turen rundt i rummet til en konkurrence. Vis eleverne, hvordan man skal bevæge sig på ruten.
AKTIVITETER DER KAN LAVES EFTER BESØGET
Soldaterbog side 4
MANDSKABSSTATISTIK Det var vigtigt, at soldaterne, der skulle yde deres optimale, havde udstyret i orden. De skulle for ek-sempel have uniformer i de rette størrelser.
Elevernes opgave er at bestille uniformer, der pas-ser til klassen. Eleverne skal lave statistik over de-res klasses højde. Du kan sige, de skal rapportere fordelingen i form af et diagram.
Mål elevernes højde. Inddel i grupper efter stør-relse. For eksempel:• Mindre end 117 cm • 117 – 128 cm• 129 – 140 cm • 141 – 152 cm• 153 – 164 cm
Lad eleverne lave et søjle diagram, der viser hvor mange uniformer, der skal bestilles i hver størrel-se. Eleverne tegner i soldaterbogen.
Fortsæt evt. med typetal, gennemsnithøjde mm.
I kan supplere ved at lave øvelsen med hovedstør-relse også. Eleverne har soldaterkasketter på un-der forløbet på Formidlingscenter Garderhøj.
A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
B C D E F G H I J
A
1
2
3
4
5
B C D E
4
Tegn størrelsesfordelingen af dig selv og dine soldaterkammerater ind som et søjle-diagram.Dato: Navn:
UNIFORMSBESTILLING
9
Soldaterbog side 5
FYSISK FORMDet var vigtigt, at soldaterne holdt sig i form, så de var klar, hvis krigen skulle bryde ud. Soldaterne skulle kunne løbe hurtigt og kunne løfte rundt på tungt udstyr for eksempel kanonkugler til kano-nen. Soldaterne på Garderhøjfortet konkurrerede indbyrdes om at løbe hurtigst og være stærkest.
Opgaven for eleverne er at løbe 100 meter på tid, lave så mange mavebøjninger som muligt på 30 sekunder, lave så mange englehop som muligt på 30 sekunder og gennemføre en forhindringsbane på fem forskellige dage. Forhindringsbanen be-stemmer du selv, hvor svær skal være. Du kan for eksempel få eleverne til at mave sig hen ad jorden, som om de holder sig i skjul for fjenden, og lade dem bære noget med sig, som om de havde op-pakning på.
Eleverne udfylder skemaet i deres soldaterbog.
Soldaterbog side 6
KORT-TEGNING For soldaterne var det meget vigtigt, at de hav-de detaljerede kort over de områder, de var i. De skulle vide, hvor de kunne gemme sig i tilfælde af, at fjenden angreb, og de skulle vide, hvor der var marker, skov, vandløb osv. Det var militæret, der startede med at udarbejde detaljerede kort over landområder. I lang tid var det kun grøfter og bak-ker så høje, at de kunne skjule soldater med fuld oppakning, der kom med på topografiske kort.
Elevernes opgave er at tegne et kort over området ved Garderhøjfortet.
Vis eleverne et luftfoto over området ved Garder-højfortet, du kan evt. tage et satellitbillede fra www.maps.google.dk. Lad eleverne tegne i solda-terbogen.
Soldaterbog side 7
RAM SØERNE Det var vigtigt, at soldaterne på Garderhøjfortet kunne skyde og ramme præcise mål. Den evne skulle de bruge, når de bemandede To-kanonen.
Soldaterne øvede sig på at sigte med To-kanonen uden at skyde. To-kanonen blev affyret en gang, hvor man sigtede efter Furesøen. På den måde undgik man at ramme mennesker og bygninger.
Opgaven for eleverne er at ramme modstanderens søer så præcist som muligt. Eleverne træner bru-gen af koordinatsystemer i denne opgave.
Eleverne skal 2 og 2 spille en tilpasset udgave af ’Sænke Slagsskibe’. Du kan printe A4-arket (Bilag side 14) med de ternede spilleplader til hver elev. Der er to spil på et A4-ark, så hvert elevpar kan spille to gange.
Hver elev har et koordinatsystem, som den anden ikke må se. Sæt evt. noget op mellem eleverne. Hver elev indtegner nu et antal søer i koordinat-systemet. Eleverne indtegner f.eks. tre små søer, derfylder et tern hver og tre større søer, der fylder tre tern hver. Eleverne skyder ved at sige et tal og et bogstav.Eksempelvis siger Elev 1 ”Jeg skyder mod A3”, og Elev 2 svarer ”Du ramte ikke søen” eller ”Du har ramt” og derpå er det Elev 2 til at skyde og Elev 1 til at svare. Eleverne kan indtegne om de ramte eller ej på skemaet, hvor der står ”Mine skud mod modstander”.
Den, der rammer alle søer først, har vundet. Ele-verne skriver i soldaterbogen, om de vinder eller taber.
A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
B C D E F G H I J
A
1
2
3
4
5
B C D E
A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
B C D E F G H I J
A
1
2
3
4
5
B C D E
10
Månen lyste ind gennem det lille tagvindue. Det var varmt, og dynen var tung. Vi havde kørt korn ind i laden hele dagen. For det gjaldt om at nå så meget som muligt –... hvis nu tyskerne gik ind i Danmark. Mine tanker begyndte at svirre om kap med en irriterende flue lige over mit hoved. Zzzzzz. Mon der kom krig i Danmark? Zzzzzz. Hvor alvorligt ville det blive? Jeg må være faldet i søvn. For jeg vågnede med et sæt, ved at det bankede hårdt og bestemt på døren – netop som uret nede i stuen slog halv fire. Månelyset var væk, og solen var endnu ikke stået op. Der kunne kun være én grund til, at der blev banket på døren midt om natten. Nogen skulle indkaldes til hæren. Og nogen var mig. Mit hjerte begyndte at slå, som om der galopere-de en hest rundt inde bag mit brystben. Så hørte jeg far åbne døren. Der blev ikke sagt mange ord, og snart lød der fødder på vej op ad trappen til loftet, hvor jeg sov. Så var det nu. Min fars ansigt var alvorligt, da han gik hen mod mig og tog fat om mine skuldre.– Det var Jespersen. Han kom med ordren om, at du skal møde ved hæren.Jeg nikkede. Hver eneste aften hele sommeren havde mine tanker kredset om denne ene ting. Mon der kom krig – i Danmark? Jeg var næsten lige kommet hjem fra min uddannelse som sol-dat på Garderhøjfortet. Nu skulle jeg af sted igen – for at forsvare Danmark, hvis tyskerne angreb.– Pas nu på dig selv min dreng. Du skal vide, at mor og jeg er stolte af dig.Jeg kæmpede med tårerne og en klump i halsen på størrelse med en kartoffel. Det var sjældent, at far holdt sådan om mig. Det var alvor. Jeg vidste, hvad jeg skulle have med: To skjorter, to par underbukser, to uldtrøjer, pudsegrej til vå-ben, barbergrej, et par seler, et par støvler, et par sko, et par strømper .... og mit billede! Vi havde været hos fotografen for tre uger siden, far, mor
DET BANKEDE PÅ DØREN OM NATTEN
og mig. Jeg var deres eneste søn. Det var et fint billede. I køkkenet stod mor allerede og smurte en mad-pakke. Hendes ryg sitrede let. Jeg skulle ikke se hende græde. Med ét blev mine hænder så tunge. De hænder, som ellers havde så let ved at stryge hende over kinden, føltes pludselig, som om de blev holdt nede med lodder af bly. Hun vendte sig og rakte madpakken frem. Et nervøst og bekymret smil blafrede over hendes mund. Med en kraftanstrengelse fik jeg løftet hånden til hendes kind.– Du skal ikke være bekymret, mor.Hun rystede bare på hovedet til svar. Vi vidste begge to godt, at det var løgn. Der var al mulig grund til bekymring. Der var ikke mange meter hen til stationen – al-ligevel føltes turen uendeligt lang.Da jeg nåede frem, var der allerede mange andre unge mænd, som stod og ventede på toget i det sarte morgenlys. Jeg kendte godt de to – Mogens og Jørgen. Jeg hilste og stillede mig ved siden af dem. Det var en meget tavs flok. Unaturligt tavs. Der var noget på færde. Noget som var stort nok til at lukke munden på en stor flok unge mand-folk. Netop som toget rullede ind på stationen, kom smedens søn springende op ad trappen til per-ronen. Ejnar! Mit hjerte sank i livet på mig. Ejnar, som jeg altid havde været bange for, da jeg var yngre. Han var kun et år ældre end mig. Men han var stor. Kæmpestor. En rigtig smede-søn med svulmende overarme. Og rygtet gik, at han var lidt af en slagsbror. Det var jeg ikke. Nærmere tværtimod. Jeg var hverken særlig stor eller sær-lig stærk. Og jeg havde altid haft følelsen af at være en tøsedreng i Ejnars øjne. Nu stod vi dér og ventede på samme tog. Ejnar kom først op i toget. Hvis jeg bare kunne finde en plads så langt væk fra ham som muligt – og hvis jeg så bare kunne undgå, at vi skulle
En historie om en soldat i 1914.Fortælling til oplæsning for 4.–6. klasser.
11
det samme sted hen i København. Det blev min tur til at stige på. Toget var tæt pakket, og jeg måtte følge strømmen af kroppe, der prøvede at finde en siddeplads. Og få sekunder efter sad jeg i samme togkupé som Ejnar. Jeg slog blikket ned og forsøgte at gøre mig usynlig. Mine tanker begyndte at kredse om dem der-hjemme. Vi havde snakket meget om krig den sidste tid. Hver dag skrev aviserne om uroen i Europa. Farbror Jørgen fra København havde været på besøg. Han syntes, det var en god idé, at det var København, man forsvarede. Et lands hovedstad er jo det vigtigste – havde han sagt. Hvis man først mister sin hovedstad, så er slaget tabt. Men far havde ikke være enig. Det vidste jeg – selv om han ikke sagde så meget. Det føltes bare ikke retfærdigt, at man skulle sende sine store sønner af sted til hovedstaden, mens det sted man selv boede, ikke blev forsvaret. Toget fløjtede og satte i gang. Nogle begyndte at snakke lavmælt. Andre sad helt stille. En ung mand med røde øjne bed sig hele tiden i læben. En anden kiggede bare ud over markerne, mens vi rullede af sted. Alle tænkte på én ting – på hver deres måde. Vi vidste jo godt, at krigen ra-sede ude i Europa. Ville Danmark være stærk nok mod Tysken, hvis de gik ind i landet? Ville vores forældre klare den derhjemme, nu hvor der ikke var unge hænder til at hjælpe med jorden og dyrene, tømrerværk-stedet eller købmandsbutikken? Uden for vinduet kunne jeg se, at vi var nået til de sidste huse i byen. Om lidt ville vi passere forbi Alberts hus. Han lå nok og sov sødt under sin dyne. Albert var altid forkølet, og han døjede med hørelsen. Han var næsten døv på det ene øre. Så han var blevet kasseret som soldat. Det havde han været rigtig ked af. Jeg husker det tydeligt, for vi var på session sammen. Albert ville gerne have være soldat. Det ville jeg også – dengang. Og jeg husker følelsen af stolthed over at blive valgt ud – selv om jeg kun lige akkurat målte de nødvendige 169 cm i højden. Men lige i dette sekund, ville jeg nu alligevel godt bytte med Albert. Solen begyndte at stå op over markkanten, og himlens dunkle mørke blev afløst af en varm rød farve.
Ejnar begyndte at tale til sin sidemand – tilpas højt til at alle kunne høre det:– Jeg håber, de har et godt signalkontor, dér hvor jeg skal hen.– Er du da telegrafist, spurgte den anden.– Ja, det kan du bide spids på.– Du ligner ellers ikke en telegrafist...– Næh, måske ikke. Men jeg var den hurtigste til at telegrafere på mit hold.– Det må jeg nok sige. Jeg hørte engang om en telegrafist, der lige nåede at sende et nødsignal, før han blev taget af fjenden. Han vidste vist temmelig meget, som fjenden var interesseret i. Ejnar blev pludselig stille. Han havde vist aldrig før tænkt over, at det også kunne blive livsfarligt at være en heltemodig signalmand med lidt for megen viden. Togets skrumlen var stoppet. Vi var ved færgen, der skulle sejle os over Storebælt.Da vi gik om bord, hørte jeg Ejnars stemme lidt længere fremme:– Nu må vi ikke håbe, at tyskerne allerede ligger derude og venter på at tage kampen op. Så når vi aldrig frem til København.Der var vist ikke nogen, der svarede. Men vi mødte ingen forhindringer, og snart kun-ne vi gå i land på Sjælland, hvor lange rækker af tomme tog stod parat til, at vi kunne stige på. Morgenen var umærkeligt gledet over i højlys dag og videre over i skumring, og inden dagen var omme, var vi fremme ved vores mødested – Frederiksholms Kanals Kaserne. En travl befalingsmand bad os om at aflevere alt vores tøj og vores personlige ejendele. Det blev puttet ned i en papirsæk og sat på depo-tet. Væk. Så fik vi i stedet udleveret et sæt lær-redstøj, en tyk og tung ulduniform, et gevær, en patrontaske, en spade, en pigtrådssaks og en forbindingspakke. Og et nummer. Fra nu af hed jeg ikke Niels – men 892. Et nummer i rækken. Et lille bitte tandhjul i en kæmpestor maskine. 892. Det var en sær fornemmelse. Som om lidt af ens person blev efterladt i en helt anden verden. Den gode gamle trygge verden. Det var her, at det gik op for mig, at Ejnar også skulle til Garderhøjfortet. Han kom og dunkede mig i ryggen, så jeg kom til at hoste af det.
12
– Nå, Niels læsehest – så kom vi sg’u samme sted hen. Jeg delte ikke hans glæde og mærkede en ubeha-gelig nervøsitet brede sig i min mave. Man kunne slet ikke se fortet på afstand, som det lå gemt og beskyttet bag en stor græsklædt jordvold. Jeg huskede tydeligt overraskelsen, før-ste gang jeg var der. Man kunne heller ikke se kanonerne udefra. Og der var særlige tårne, hvor man kunne holde øje med fjenden uden selv at blive set. Garderhøjfortet var det stærkeste af alle forterne i Københavns Befæstning. Det lig-nede heller ikke noget, man bare lige kunne løbe over ende. På en eller anden måde virkede det beroligende, selv om jeg skulle være der med Ej-nar. Og der var jo heldigvis også så mange an-dre mænd end lige Ejnar. Jeg kunne vel holde mig lidt fra ham. Desuden var det jo lige præcis Garderhøjfortet, der havde den store To-kanon, som kunne skyde en kugle næsten seks kilome-ter væk fra fortet. Det var egentlig slet ikke til at fatte. Der skulle også temmelig mange soldater til at betjene den. Seks kilometer! Engang havde jeg drømt om at være med til at fyre den af. Ind-til videre var det kun blevet til øvelser. Nu blev det måske alvor. Mine dagdrømme blev brat flænset af et horn-signal, som betød, at vi havde få minutter til at sætte vores ting ind på den belægningsstue, hvor vi skulle sove. Herefter skulle vi stille op på række uden for fortet. Et ualmindeligt hidsigt brøl fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig:– ALLE RET! Jeg genkendte stemmen, fra dengang jeg blev uddannet som soldat. Det var befalingsmanden, som kunne få store stærke mænd til at ligne små drenge med seler. Fra min plads yderst i rækken kunne jeg ud af øjenkrogen se, at Ejnar kom lø-bende og stillede sig ved siden af mig, lige netop som alle vi andre havde indtaget vores pladser og fået fuldstændig ro på kroppen. Dér stod Ej-nar nu og prustede en anelse for højt. Befalingsmanden hævede blikket og begyndte overdrevent langsomt at bevæge sig hen mod Ejnar.
– Og hvilken ret tror De så, at De har til at kom-me for sent 547!? Jeg kunne mærke spyttet fra hans hidsige mund sprøjte helt over på min kind. Det var tydeligt, at her kom man altså ikke bare få sekunder over tid. Jeg stirrede stift lige ud. Mærkede en sved-dråbe glide ned fra min pande og fornemmede, at Ejnar sænkede hovedet en anelse.– Vær venlig at se på mig, når jeg taler til Dem! I et kort øjeblik kunne jeg ikke lade være med at fryde mig over, at Ejnar pludselig ikke var så kæphøj. Men dét, der skete i de næste sekunder, fik mig på andre tanker, og jeg fik helt ondt af ham.– Kan De ikke klokken 547? Befalingsmanden brølede endnu højere end før.– Jo.– Og hvordan kan det så være, at De kommer for sent? Manden var nu helt unaturligt blårød i hovedet.– Jeg skulle lige..., stammede Ejnar. Mere nåede Ejnar ikke at sige. Den rasende befa-lingsmand havde allerede svinget sin hånd, som ramte Ejnars kind med et klask så hårdt, at han væltede omkuld. Jeg burde måske have tænkt først – men det nå-ede jeg slet ikke. Før jeg vidste af det, begyndte min mund bare at tale:– Undskyld Hr., men De burde da om nogen vide, at man ikke må slå i militæret!
Der gik mindre end et sekund, før jeg også fik en lussing, så det sang for mine ører længe efter.– Sådan to bondeknolde, hvæsede han af os.– Og 892! De skal passe på med at blande Dem i andres sager. De kunne meget let få en tur i mør-kearresten. Det sved i kinden. Men det viste sig mærkeligt nok at være det hele værd. For fra den dag holdt Ejnar op med at betragte mig som en tøsedreng. Og befalingsmanden – ja han slog ikke mere, mens jeg var på Garderhøjfortet. For det var jo ganske rigtigt forbudt.
13
MORSEALFABETET
BILAG: MORSEKODER
14
A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
B C D E F G H I J
A
1
2
3
4
5
B C D E
A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
B C D E F G H I J
A
1
2
3
4
5
B C D E
A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
B C D E F G H I J
A
1
2
3
4
5
B C D E
A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
B C D E F G H I J
A
1
2
3
4
5
B C D E
Mine søer
Mine søer
Mine skud mod modstander
Mine skud mod modstander
BILAG: RAM SØERNE
Spil nr.
Spil nr.
8 1
FORMIDLINGSCENTER GARDERHØJ
– Et brag af en oplevelse!
Oplev hvordan det var at være soldat på fortet. Prøv udstillingerne lavet af
Experimentarium.
garderhoejfort.dk
5
HOLD DIG I FORM SOM SOLDAT
A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
BCDEFGHIJ
A
1
2
3
4
5
BCDE
4
Tegn størrelsesfordelingen af dig selv og dine soldaterkammerater ind som et søjle-diagram.
Dato: Navn:
UNIFORMSBESTILLING
Højde: cm
Navn:
Alder: år(gennemsnitshøjden for soldater var 169 cm i 1914)
Præsenteret af
Sergent signatur Sergent signatur
Skriv tid og a
ntal
dag 1dag 2
dag 3dag 4
dag 5
100
m lø
b p
å tid
Ma
ve
bø
j på
30
sek
.
En
gle
ho
p p
å
30 se
k.
Fo
rhin
drin
gs-
ba
ne
på
tid
Navn:
Forældres navn:
Fødselsår og sted:
Vægt:
Øjenfarve:
Spil med dine klassekammerater.
Sæt en streg hver gang du har vundet eller tabt.
Vundet:
Tabt:
2 7
PERSONLIGE OPLYSNINGER RAM SØERNE
3
Besked: Krigen er brudt ud
Morsekode:
Besked: Meld jer på Garderhøjfortet
Morsekode:
Besked: Signaler til næste fort
Morsekode:
OVERSÆT BOGSTAVER OG ORD TIL MORSEKODE
6
TEGN ET KORT OVER OMRÅDET VED GARDERHØJFORTET
Sergent signatur Sergent signaturSergent signatur Sergent signatur
