26
OPGAVER OG OVERSÆTTELSER Virksomhedsprojekt 2014F Underviser: Lisa Rosén Rasmussen ([email protected]) 3. SEMINAR

3.seminar2014 f

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 3.seminar2014 f

OPGAVER OG OVERSÆTTELSER

Virksomhedsprojekt 2014F

Underviser: Lisa Rosén Rasmussen ([email protected])

3. SEMINAR

Page 2: 3.seminar2014 f

Dagens program

DEL 1: Opgaven• Fra praktik til opgave• Opgavens delelementer

DEL 2: Oplæg• Studenteroplæg + feedback

DEL 3: Oversættelser• Fra opgave til praktik• Fagligheder på spil

DEL 4: Evaluering

Page 3: 3.seminar2014 f

3

Virksomhedsprojektet

Akademia

Den studerende Virksomheden

Page 4: 3.seminar2014 f

DEL 1

Opgaven

Page 5: 3.seminar2014 f

Læringsmål

Hensigten med virksomhedsprojekt er at give de studerende mulighed for at øve sig på at omsætte deres faglige indsigt og færdigheder i en praksissammenhæng. Der kan være tale om arbejde i en privat virksomhed eller offentlig institution (pædagogisk institution, museum, kommunal forvaltning e.a.).

Page 6: 3.seminar2014 f

Læringsmål - eksamenskrav

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

• analysere og diskutere centrale problemstillinger af faglig, praktisk og etisk karakter sådan som disse aktualiseres i mødet mellem universitet og samfund og i mødet mellem teori og praksis

• analysere og vurdere praksis og funktion i en virksomhed organisationsteoretisk på baggrund af samspillet imellem på den ene side de samfundsmæssige rammer, betingelser, fordringer og forventninger, som den er underlagt, og på den anden side dens egne organisatoriske strukturer, relationer, processer og kultur.

Page 7: 3.seminar2014 f

Eksamensformen

• Skriftlig opgave• Antal normalsider: 1. stud: 20-25 ekskl. bilag og litteraturliste (2.

stud: 25-30; 3. stud: 30-25)• Pensum: ca. 2000 sider

• 30 min. mundtligt forsvar• Ikke for mange gentagelser fra opgaven, rids kort op• Intention og metode• Perspektiver (men stringent)

• Der er ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen.

Page 8: 3.seminar2014 f

Fra praktik til opgave

• Problemstilling… aktualiseres i mødet mellem universitet og samfund og i mødet mellem teori og praksis

• Opgaven som et fagligt refleksionsrum: at omsætte og præsentere sin undren til / som en faglig problematik (inden for ens egne faglige tradition)

• At gøre private erfaringer ’offentlige’ (offentlig er i denne sammenhæng en oplyst/videnskabelig/akademisk offentlighed)

→ akademisering af praktikerfaringerne

• Træk i akademiseringen• Etik (man kan ikke gøre, hvad som helst i den offentlighed)• Validitet (erfaringen skal være pålidelig belæg i form af teori og metode)• ’Generalitet’ (erfaringen skal være mere en privat og mindre end almen)• Kritik (erfaringen skal være oplysende og/eller anderledes)

• Systematisk, transparent, argumenteret, teoretisk og nuanceret

Page 9: 3.seminar2014 f

Problemformuleringen

• En afgrænsning • i forhold til emne og perspektiv, metode og teori

• Retningsgivende • for opgaven. Den skal kunne vejlede ens opgave hele vejen frem til

konklusionen, hvor man så konkluderer på netop de svar, man fandt på sin problemstilling.

Problemformuleringens indhold:1. Hvad der undersøges: problemfeltet

2. Hvorledes man undersøger problemfelt: metode og analysestrategi.

3. Hvordan man diskuterer, analyserer og fortolker problemfeltet, og hvordan det opstår: teorien.

4. (Evt. hvad formålet med projektet er.)

Page 10: 3.seminar2014 f

Problemstilling // problemformulering

praktik undren praktik ↓

problemstilling*↓

problemformulering↕

besvarelse

*problemstillingen faglig relevant – og for andre – ikke alene en privat sag

Er jeres problemstilling faglig relevant – også for andre og for hvem?

Page 11: 3.seminar2014 f

Litteratur - emnespecifik

• Hvilken litteratur føder problemstillingen ind i?

• Hvad er der skrevet om emnet? Og hvad karakteriserer litteraturen? Hvordan placerer de enkelte tekster sig i forhold til hinanden?

• Hvilke faglige tematikker og forskningsfelter skriver problemstillingen sig ind i?

Hvad karakteriserer jeres litteratur? Hvordan bruger i den? Hvordan positionerer I jer i forhold til den?

Page 12: 3.seminar2014 f

Empiri

• ”Virksomhedsprojektet som konstruktionen af én case”

• Deltagerobservationen• Det kontinuerlige, opholdet, deltagelsen, inddragelsen, bidraget etc. (tilstedeværelsen, uformelle samtaler, ens egne

oplevelser etc.)• Tilstedeværelsen og deltagelsen bliver afgørende for, hvordan man bruger de øvrige strukturerede datakilder.

• Strukturerede metoder:• Fokuserede observationer; kvalitative interview; fokusgrupper etc.

• Dokumenter• Lovtekster; skiftende regeringers hensigtserklæringer og planer; virksomhedsplaner, strategiplaner, virksomhedens

værdipolitik; resultatkontrakter, forretningsordner; personale politik, lokalaftaler etc.

• 1000 siders spørgsmålet!?!

• Empiriens forskellige potentialer: forskellige vinkler, niveauer (mikro – meso – makro) etc.

• Reflekter over hvordan empiriens form og indhold – og måden den er blevet til på – samt hvordan dette alt sammen har betydning for analyse og konklusioner!

Page 13: 3.seminar2014 f

Analysestrategi(er)

• Analysestrategier som: den praksis, der består I at skabe det videnskabelige blik, så det sociales emergens bliver iagttagelig (Esmark et al, 2005)

• Både teori og metode!!

• Analysestrategiske valg mht. fokus, teori og metode• Farvet af faglig baggrund• Valg man tager har konsekvenser• Valgene kunne være anderledes

Page 14: 3.seminar2014 f

Teori

• Teorien hjælper til at: • løfte, perspektivere, oplyse og nuancere erfaringerne

• se og forstå sider af virksomheden, der ikke umiddelbart eller intuitivt lader sig gribe

• kritisk at genbeskrive erfaringerne i en ny, anderledes og faglig sammenhæng

• Anvendelse, operationalisering og refleksion som:• en forklarende og uddybende diskussion af en eller flere teoretiske positioner, der

kan hjælpe med at forstå og fortolke empirien (i sin omsatte og fokuserede form)

• valg af begreber hos en given teoretiker (eller flere), der kan nuancere og udlægge

den problemstilling, som empirien rejser, og de effekter som problemstillingen har.

• Husk: selektion af begreber og/eller teorier sker i samspil med empiri og

problemstilling. Få (og udvalgte) begreber er som regel bedre end mange

Page 15: 3.seminar2014 f

15

Kritik

Kritik kan forstås på flere måder:

• Videnskabelig kritik• Videnskabsteoretisk og analysestrategisk

• Systematisk, empirisk og teoretisk funderet

• Kritik, kritik, kritik• Videnspolitik (Postrukturalismen)

&• Dialektik (Frankfurterskolen og kritisk teori)

Page 16: 3.seminar2014 f

16

Videnskabsteoretiske og analysestrategiske kritikker

(Videnskabsteoretisk)• Metode:

a) Hvad giver metodens systematiske & generaliserende eller særlige, unikke & eksemplariske perspektiv en indsigt i?

b) Hvad er denne (ens) metode særlige potentiale og begrænsninger?

(Analysestrategisk)

a) Man må gøre sine valg (fokus, teori, metode) strategiske:

b) De valg, man tager, har konsekvenser (for fænomenet og ens forståelse af fænomenet)

c) Valgene kunne være anderledes

• Et strategisk valg er altid et blandt andre mulige!

Page 17: 3.seminar2014 f

17

Kritisk, kritisk, kritisk!!!!

Videnspolitik:

• Andres vidensproduktion:• Hvor kommer den viden fra man benytter?• Hvilke politiske, økonomiske, moralske etc. strategier har formet denne viden?

• Din vidensproduktion:• Hvilke strategiske interesser har man selv i den viden, som man producerer?• Hvordan kan andre bruge eller misbruge din viden?

Dialektik:• Det burde være anderledes og andre muligheder

• Uretfærdighed, tradition, fremmedgørelse• I lyset af en bestemt gruppe, en bestemt praksis etc,

Page 18: 3.seminar2014 f

Etik

• Etiske dilemmaer: vælge ml. hensyn, loyaliteter og ansvar – yderligere kompliceret af den dobbelte positionering i virksomhedsprojektet: medarbejder, konsulent eller forsker?

• Etiske aspekter: alle led af forskningsprocessen (valg af problemstilling – empirigenerering – analyse – formidling)

• Etikkens implikationer: betydning for vidensproduktion, analyse, repræsentation og videnskabelig

Page 19: 3.seminar2014 f

Etiske overvejelser

• Fyldestgørende orientering: Er undersøgelsesfelt (’virksomhed’) og informanter fyldestgørende orienteret om projektet? Om formål, metoder, produkt?Er felt/informanter orienteret om ændringer af problemstillinger og valg af metoder?

• Venskab og ’forsker-rolle’ – folk kan glemme at de er informanter. Er der klarhed over din rolle i virksomhedens aktiviteter (må du bruge information fra interne møder mv)

• Sensitivitet og hensyntagen til enkeltpersoner og grupper der berøres af undersøgelsen og dens resultater (sensitive og følsomme emner, unødig miskredit og krænkende)

• Løbende dialog om udsagn – du har magten til at tolke og repræsentere i det skriftlige produkt. Informanter kan evt. efterfølgende validere udsagn i det skriftlige produkt.

• Brug af ikke-offentliggjort materiale fra institutionen – har institutionen accepteret?

• Produktets karakter: Er der indgået aftale om produktets karakter og tilgængelighed?

Af andre mere praktiske tips kan være at altid spørge om man må vende tilbage og gøre opmærksom på, hvordan det er muligt at kontakte én, hvis der er betænkeligheder, spørgsmål eller bekymringer.

Page 20: 3.seminar2014 f

20

Mulig strukturering af virksomhedsprojektet (i 6 dele)Husk: opgaven er et stykke selvstændigt arbejde, som nødvendigvis varierer alt efter det konkrete projekt, projektets problemstilling og ens arbejdsstil, skrivestil, kunnen og ambition i øvrigt. Denne vejledning er derfor netop vejledende rækkefølge, indhold etc. skal man i sidste ende selv afgøre.

1. Setting og problemstilling (Indledning)• Hvad skal undersøges med virksomhedsprojektet?• Hvad er formål, relevans og motivation?• Det særlige forhold mellem én selv, virksomheden og akademia• Problemformulering og skitsering af besvarelse

2. Perspektiv, metode og analysestrategi• Hvordan skal det undersøges?• Hvordan begribe samspillet mellem virksomhedens selvforståelse (diskurs, meso) og aktørernes selvforståelser (praksis, mikro) ?• Med hvilket perspektiv (som kan være anderledes) og perspektivets begrænsninger?

3. Etik

4. Analyse • Eksempel: Del 1: Virksomhedens selvforståelse, institution (meso-niveauet): fx dokumentanalyse

Del 2: Aktørernes selvforståelser, hverdagslivet (mikroniveauet): fx analyse af empiri fra deltagelse og de strukturerede metodiske tilgange.

5. Sammenfatning af analyse• Samspillet med praksis og institutionel struktur, mikro og meso, aktørernes selvforståelse og virksomhedens selvforståelse etc.• Vurdering og fortolkning• Kritik (Videnspolitik og evt.dialektik)

6. Afslutning, konklusion og rekapitulering af formålet (akademiseringen af erfaringerne fra praktikken)

Page 21: 3.seminar2014 f

DEL 2

Oplæg

Page 22: 3.seminar2014 f

DEL 3

Oversættelser

Page 23: 3.seminar2014 f

Opsamling – og oversættelser

• Hvad det er for et fænomen, der konstrueres i et virksomhedsprojekt?

- Særlig vidensproduktion?- Forholdet studerende – virksomhed – akademia- Forholdene teori – praksis; universitet – samfund?- Dobbelte positioneringer?- Flere offentligheder?- M.m…

• Hvilke oversættelser finder sted?

• Opgavens bidrag?

Page 24: 3.seminar2014 f

Opgavens bidrag

• Formålet med ‘akademiseringen’?

• Den akademiske viden som produceres i opgaven (dvs. den omsatte, reflekterede og transparente (praktik)erfaring) kan benyttes af:

1) Én selv i sit videre karriereforløb

2) Virksomheden (som et stykke (akademisk) konsulentarbejde)

3) Medarbejderne på virksomheden i forhold til deres selvforståelse, forståelse af

hinanden og udvikling generelt (socialt, samarbejde, fagligt, produktivt etc.)

4) I forhold til den faglige tematik og faglige proces

Et lille eller stort afsnit om dette!

Page 25: 3.seminar2014 f

Oversættelser

Praktik(sted)

Faglighed

Opgave

Page 26: 3.seminar2014 f

DEL 4

Evaluering