Tidsskrift for amatør-radio 66. årgang. Marts 1994 Udgivet af experimenterende danske radioamatører

3/94

o

o w l: > z

o w l: > z

ICOMs nyeste HF-transceiver. Heldækkende modtager 0,5 - 30 MHz. Meget kompakt station med mål 24 x 9,5 x 24 cm og vægt på kun 4,1 kg. Stationen til hjemme og mobil!

IC OM IC -707 HF-ALLBANDTRANSCEIVER o w l: > z

o w l: > z

o w l: > z

o w l: > z

* Frontmonteret højttaler giver ekstra god lyd! * Stort tydeligt gult LCD display, der kan aflæses fra alle vinkler. Viser S-meter,

Mode, Hukommelse, VFO, RIT, Noise Blanker, Fortorstærke r m.m. * Alle amatørbånd USB, LSB, CW, AM, FM (med Ul-7) * Bandstacking-register, husker seneste frekvens på hvert bånd. * 100 W udgangseffekt, variabel til 1 o W (AM 4-40 W). Indbygget blæser. * 1 O dB tortorslærker og 20 dB attenuator. * 32 Hukommelser (incl. 5 split-memories). * Følsomhed O, 16 u V ved 1 O dB 1,6-30 M Hz. * Dobbelt VFO.

HUSK EDA-udstilling Agerskov Kro

26. marts kl. 10-16 * Leveres med HM36 mikrofon og strøm kabel. * Kraftigt og præcist VFO-hjul giver meget præcis indstilling. * Robust kabinet. * Udførlig manual med diagrammer m.m. * 2 års garanti.

Pris incl. moms kr. 8.950,-

Tilbehør

IC- 2KL PA-trin 500 W ud 22.500,-IC- ATISO automatisk antennetuner 100 W 5.500,IC-CT16 Satellit interiace 1.225,-

IC-EX627 Automatisk antenneomskifter 975,IC-FL52A Filter 455kHz, 500Hz 1.625.IC-FL53A Filter 455kHz. 250Hz 1.625,-

IC-MB23 Bærehåndtag 120,-

IC-PSSS strømforsyning 220 V 2.500,IC-SM6 Lille bordmikrofon 750,

IC-SMB Stor bordmikrofon 1.375,-

IC-SP20 de-luxe bordhøjttaler m . filtre 1.625,IC-UI9 FM-enhed 650,-

IC-UT 30 Toneeneoder 212, 00

NORA D TEAM SCANDINAVIA Sverige: Swcdist1 Radio Supply. Box 208,651 02 Karistad TELE· CENTER A/S

Frederikshavnsvej 7 4 - 9800 Hjørring Telefon 98 90 99 99 Telefax 98 90 99 88

T el. 054 · 85 03 40 Telefax 054 85 08 51

Norge· VHF Cornrnunicotion AIS, Postboks 43. BRYN. N-0611 Oslo 6 T el. 02 · 263 09 30 Telelox 02 · 263 11 11

Finland Suomen Radioamat06ritarvike OY, Kaupinmaenpolku 9 SF-00440 Helsinki T el. o. 562 5974 Telefax O· 552 3987

. Tidsskrift for amatør-radio 66. årgang. Marts 1994 Udgivet af experimenterende danske radioamatører

3/94

Redaktionelt.

Om dette nummer Velkommen til et nyt nummer af OZ, som forhåbentligt vil falde i læsernes smag. Bladet er i hvert tilfælde sprængfyldt med interessant stof.

Med dette nummer er der et velkommen til OZ3IR Henning, der har meldt sig til at genoplive SWL-spalten. Jeg er glad for, at vi igen kan bringe denne spalte. En baggrund som SWL' er - SWL står som bekendt for Short Wave Listener - er, udover at være en spændende gren af vor hobby, et godt udgangspunkt, den dag en licens til HF-båndene er i hus, og karrie

ren som kortbølgeamatør indledes. SWL-spalten finder du side 169.

På side 17 4 finder du en lille notits fra Telestyrelsen der meddeler, at vi kan sige velkommen til yderligere l O kHz af 160 meter båndet. På samme side er der en meddelelse om ændrede prøvegebyrer m. v. Det er naturligt nok ikke så velkomment, men må ses i lyset af, at vi som radioamatører fremover, således som det gælder for andre områder hos Tele

styrelsen, må betale for de faktiske omkostninger.

Jeg vil også gerne byde velkommen til et godt initiativ. Det drejer sig om oprettelse og drift af en amatørradiostation på et fyrskib, der er placeret

på Fregatten Jyllands museumsområde. Skal denne ide blive realiseret kræver det aktiv medvirken af mange amatører; men læs selv på side 175, om det var noget for dig.

Endelig kan jeg i denne måned byde læserne velkomne med mange tekniske artikler, der nok skulle kunne give nogle underholdende timer med loddekolben. Ikke at forglemme indeholder bladet selvfølgelig også i denne måned alt det øvrige stof, der er uundværligt for aktive radioamatører.

I næste måned håber jeg foråret for alvor er på vej, og redaktionen planlægger at fylde en stor del af bladet med forårsstof (antenneartikler) for radioamatøren. V i ses.

HR

PS. Skulle du få en ledig stund, var det måske en ide at kigge billedarkivet igennem. Jeg skal inden længe sende forsidebilleder til numrene 5 - 8 og kan godt bruge lidt flere at vælge imellem.

1 30 OZ MARTSi994

Hovedbestyrelse: Kreds 1: Volmer Hegvad, OZ1 BGP Chnstoffers Alle 75, 2800 Lyngby tlf. 44 98 98 65

Kreds 2: Hans Bonnesen, OZ5RB Birkebakken 25, 3460 Birkerød tlf. 42 81 23 69

Kreds 3: Hans Mortensen, OZ1 KWB Stangevej 12, 3760 Gudhjem tlf. 56 49 50 06

Kreds 4: !van Stauning, OZ718 Bartholinsstræde 20, 2630 Tåstrup tlf. 42 52 33 14

Kreds 5: Arne Hymøller, OZ1 LLC Nordmarksvej 20, 5270 Odense N tlf. 66 18 32 60

Kreds 6: Niels Krogh Hansen, OZ11KW Oyntvej 76, 6310 Broager tlf. 74 44 18 05

Kreds 7: Jens Peter Futtrup, OZSACX Ringvej 20 a, 8760 Spøttrup tlf. 97 56 83 07

Kreds 8: Kjeld Majland, OZ5KM Lindbjergvej 8, 8660 Skanderborg tlf. 86 57 92 42

Kreds 9: Bjarne Andersen, OZ9NT Tårsvej 251, Lendum, 9870 Sindal tlf. 98 47 35 05

landsforeningens udvalg m.v.: Forretningsudvalg: OZ1 OHO, OZ71S, OZ5KM og forretningsføreren

Teleudvalget: OZ1 OHO, OZ8CY, OZ50X og O Z? IS

Teknisk udvalg: OZ8CY, OZ5KM og OZ1GEH

HF-udvalg: OZ50X, OZ1 FTE, OZ1 LLC og OZ1 LO

VHF-udvalg: OZ7JS, OZ8SL, OZ1EYN, OZ1AHV, OZ2TG, OZ1000, OZ1 GEH og OZ2ABA

Antenne-udvalg: OZ1BGP, OZ1GPN, OZ5KH, OZ1FMN og OZ1JLZ

Museumsudvalg: OZ1 BBN, OZ1 LNZ og OZ90C

Budgetudvalg: OZ1 OHO, OZ1 LO og OZ8NO

Digitaludvalg: OZ9NT, OZ1KAH, OZ1FFR, OZ1ALI, OZ8CY, OZ1 OKE, OZ1 AHV og OZ2TG

Handicapudvalg: OZ1 L Tf, OZ1 ABA, OZ11KW og OZ9FZ Hjælpefondskonto. Giro nr. 5 42 21 16. EOR, Postbox 172, 5100 Odense C rnrk. Hjælpefondskonto Al henvendelse til OZ1 L TY, tlf. 75 36 08 93.

EDR' s Monitering System: OZ90C, OZ80, OZ5RM, OZ1BGP, OZ50X og OZ8ACN.

Repeaterudvalgets formand: OZ1 AHV Finn Madsen, Lindevej 5, 4140 Borup.

Foredrag: Teknisk udvalgs område: (Foredraget bestilles på kontoret)

Rævejagtsudvalgets formand: Arne H. Jensen, OZ9VA Gyvelbakken 25, 3460 Birkerød, tlf. 42 81 75 93

EDA-Bulletin: Første søndag i måneden. Frekvens: 3700 kHz(+/�) kl. 12.10 ONT. Frekvens: 145.600 MHz (VeJrhøj) kl. 13.00 ONT Adresse: Hestkøbgård, Hestkøb Vænge 4, 3460 Birkerød

EDR's kopitjeneste: Leif Olsen, OZSGF Birkevej 11, Systofte, 4800 Nykøbing F tlf. 53 86 80 70

OS L-central: EOR's OSL·Bureau, OZ7BW Solbjerghedevej 76, 8355 Solbjerg, tlf. 86 92 77 47

OZ MARTS 1 994

E�ER,�N� U.J � DIO ER

AFDELING AF INTERNATIONAl AMATEUR RADIO UNION

Protektor : C hr. F. Rovs ing, OZ1 CR Landsforeni ngen Experimenterende Danske Radioamatører EDA, stiftet 1 5. august 1 927 �dresse: Postboks 1 72 , 5 1 00 Odense C. Postgiro 5 42 21 1 6 Arskontingent til EDR udgør 425,00 kr. inc l . tilsendelse af "OZ". Ved indmeldelse betales et indskud på 50,00 kr. for tilsendelse af emblem m .v.

Landsforeningens kontor: EDR, Kronprinsensgade 46 st. , Postbox 1 72, 51 00 Odense C telefon 66 1 3 77 00 Kontortid: Mandag-fredag kl. 1 0.00- 1 4.00

Landsformand: Per Wel l in , OZ1 DHQ Fredericiavej 30, 7000 Fredericia, telefon 75 94 1 o 66

Næstforman d : OZ71S . Sekretær: OZ5KM

CW igen - men læs det nu alligevel.

EDR-medlemmer over det ganske land geråder her i skrivende stund i en forhåbentl i g l iv l ig og sag l ig d iskussion for og imod CW-prøvens bevarelse som adgang t i l H Fbåndene.

HB traf jo på sit jan uar-møde med et l i l l e f lertal beslutn ing om at lade foretage en vej ledende med lemsti l kendeg ivelse for e l le r i mod p røvens bevare lse.

Samt id ig besl uttede man at lægge op til en medlemsdebat om spø rgsmålet , b l .a. i forb i ndelse med vinterens kredsmøder.

Nu skal enhver diskussion jo have en ende - også blandt radioamatører!

Efter m in men ing bø r den nu s iddende HB, som besluttede at iværksætte afstemn ingen , også være den HB, der gennemfø rer den trufne bes lutn i ng.

Det v i l s ige, at afstemn ingen bø r gennemfø res , inden HB går af t i l efteråret, og meget passende kunne den så foretages sammen med H B/R M -valget her t i l sommer.

Det g iver yder l igere den forde l , at medlemmerne kan få mul ighed for at sti lle deres HB/RM-kandidater spø rgsmål om deres holdn i ng t i l sagen.

Og netop i en sag som denne , hvor det d rejer s ig om noget af radioamatø rbevægelsens arvegods, bø r enhver HB/RM-kandidat gø re s ig vi rkel ig alvor l ige overvejelser om, hvad der skal være EDR 's off ic ie lle holdn ing.

Her i kreds 6 søger jeg genopsti ll i ng t i l HB med den klare hensigt at søge CW-prøven bevaret f remover!

OZ11KW i 3 1

· ·· Nytfra Betafon� ..

2 meter 4.995,-

BEIAFDN

FT 1 1 2 meter håndstat ion 3.495,-

Husk du kan betale med:

FT840 HF

9.995,-Finax, Diners, Veko DK og Handelsfinans.

Telefax 31 31 1 4 98 V i opretter gerne e n konto medens d u venter.

ISTEDGADE 79 · 1650 KØBENHAVN V · TLF. 31 31 02 73 1 32 OZ MARTS 1 994

80 meter micro SSB/CW Transceiver 1. del Af OZ9Z I Steen Gru by, Høgevej 1, 3660 Stenløse

Fra tid ti anden kommer der, fra TR og enkelte af OZ' s læsere, opfordringer til at skrive konstruktionsartikler for begyndere.

Sjovt nok munder disse opfordringer altid ud i konstruktioner beregnet til 144 MHz; sagt på en anden måde er der en tendens til, at man ikke kan lave hjemmebyg på begynderniveau beregnet til HF båndene.

Derfor har jeg taget imod ufordringen til at bygge og beskrive en mocrotransceiver, der oprindeligt er sammenbygget af dele, der er sakset fra forskellige udenlandske tidsskrifter, tilsat en god del dansk logik.

At jeg har efterbygget konstruktionen, og nu beskriver den, skyldes grumme verbal pression fra konstruktionens fader.

Ide og layout til denne konstruktion stammer fra OZ1 UM, Bjarne, der gennem mange år har bygget QRP transceivere til 80 meter efter devisen: Hver sommerferie sin QRP transceiver.

Næsten alt, fra direct conversion til FM har været prøvet, til stor moro for nogle, og til irritation for andre.

Denne konstruktion er nr. fire i rækken, og årsagen til at det netop er denne konstruktion, der har fundet nåde for beskrivelsen er, at den kombinerer elektrisk enkelhed med god funktionalitet.

MF til og fra exciter

Transceiveren består af fem print, med hver sin funktionsenhed.

Funktionsenhederne er: Modtager indeholdende HF trin, blander, VFO, MF, AVC, produktdetector og LF forstærker. Senderexciter indeholdende mikrofonforstærker. Balanceret modulator og balanceret blander. Senderens effektforstærker (PA-trin): 1 O W udgangseffekt. DC skiftekredsløb og lavpasfilter. Frekvenstæller. Modtageren er den eneste funktionsenhed, der er

i stand til at fungere alene, evt sammen med frekvenstælleren.

Senderens exciter anvender både VFO og BFO for modtageren og er derfor funktionelt afhængig af denne.

Hver af enhederne, der her beskrives, kan naturligvis arbejde sammen, eller kan anvendes hver for sig i andre sammehænge.

Jeg vil i det følgende foruden at give en byggevejledning også forsøge at gennemgå·en funktionsforklaring til de enkelte kredsløb, om ikke for andet, så blot for at få et kig ind i den funktionsblok, som et integreret kredsløb er.

-----.---------------o B+

LF 1W.

Lokal SC. ud til exciter

Bærebølge OSC. ud til exciter

Micro transceiver "type 352" modtagerdel.

OZ MARTS 1 994 1 33

M odtageren Modtageren består af tre integrerede kredsløb og

tre transistorer. Transistorerne har for så vidt intet med modtage

ren at gøre, de er til stede for senderens skyld. Modtageren er opbygget på et dobbeltsidet print

105 x 60 mm2, hvor hele oversiden af printet danner stel plan.

Det er nødvendigt for at sikre modtagerens stabilitet, men indebærer desværre den fare, at komponenterne på oversiden, ved fejlagtig montering eller dårlig friboring af printet, kan komme til at kortslutte til stel. Så vær forsigtig, specielt under spoledåserne.

Kærnen i modtageren er det integrerede kredsløb TCA440, der faktisk indeholder alle komponenter til en komplet modtager, bestående af HF-trin, blander, mellemfrekvens og automatisk forstærkningsregulering (AVC), som det også kan ses i blokdiagrammet af kredsen.

HF-trinnet er en differentiel forstærke med variabel forstærkning og et reguleringsområde på 38 dB.

HF-trinnet kan AVC reguleres sammen med mellemfrekvensen, og der er faktisk ikke noget til hinder for at koble HF-trinnets regulering sammen med MF forstærkerens regulering, blot er der her valgt at arbejde med manuel regulering af HF-trinnet. Det er muligt at indføje en omskifter, der skifter mellem manuel og automatisk regulering af HF-trinnet.

Grunden til den manuelle regulering er, at et MF filter er en "delay line", der giver en vis forsinkelse af det behandlede signal, hvilket igen resulterer i en "underlig" AVC karakteristik. Delay line effekten er faktisk den hyppigste årsag til, at dobbelt og specielt tripelsuper modtagere har AVC problemer.

Antennesignalet tilføres HF-trinnet gennem et topkoblet spolefilter bestående af to kredse, L 1, L2 og L3, L4.

Kredsene kan være fabriksfremstillede, som de der er anvendt i mit eksempel, eller man kan vælge at vikle spolerne selv, efter data i spoletabellen.

Bemærk: Hjemmeviklede spoler kræver andre parallel kapaciteter! De fabriksfremstillede kredse er

1 34

(3) s

8kll

(1) 2

151 So--+--------+-�

l 21 3

(7)11 o--+------,��--t-----+---.

1,4kll 1,4kll

'--------+--t--+---4----

o N s: )> JJ -j (j) CD CD +>

--"

w (}1

!f DE MED STJERNE MÆRKEDE KONDENSATORER SKAL VÆRE AF TYPEN STYROFLEX.

større område, eller samme område med en mindre spænding.

Med BB909a er mindre end 6 volt tilstrækkeligt til at dække hele båndet, uden at stabiliteten lider skade.

Spændingen til afstemningen tages fra et tigangspotentiometer af en rimelig god kvalitet, hvis værdi passende kan ligge mellem 20 og 100 kohm.

Mindre værdier er så grove i tråden, at det lyder, som om der arbejdes med digital afstemning, samt at der med lavere værdier er fare for, at selvopvarmningen i potentiometeret som funktion af strømmen resulterer i ustabilitet.

Da VFO ·en skal dække 300 kHz, vil et ti gangspotentiometer give 30 kHz pr. omdrejning, hvilket er absolut passende.

Dækningsområdet kan evt. stilles ved at anbringe et trimmepotentiometer i hver side af tigangspotentiometeret, hvilket også er vist i diagrammet af kablingen.

VFO ·en har en ekstra kapacitetsdiode indbygget. Denne er beregnet til en digital AFC (Automatic

Frequency Control), men er ikke medtaget i denne beskrivelse.

Kredsløbet forstyrrer ikke, så efter devisen: hvad der ikke forstyrrer klaprer med, er det bibeholdt, også i håbet om, at den digitale AFC en dag vil blive færdiggjort og beskrevet.

Da VFO signalet også anvendes i senderen, tilføres en del af VFO signalet en buffer T 1 i form af en dual gate mosfet.

IO > � l N .r

Hvilket dual gate der anvendes, er ret ukritisk, men en type som f.eks. 40673 er anvendelig.

Udgangsspændingen fra bufferen skal med de her viste komponenter ligge omkring 35 m V, hvilket er ideelt for blanderen i senderen.

Skulle niveauerne ikke passe, kan udgangsspændingen justeres ved at ændre på T 1 's gate 2 forspænding, eller evt. at øge værdien af overføringskondensatoren fra VFO' en til bufferen.

l mit eksemplar er denne overføring 4, 7 p F. VFO'en er ligesom HF-trinnet internt i TCA440

koblet til blanderen; her er der ikke mange muligheder for at bryde ind, så blanderen har blot mulighed for at levere enten summen eller differencen af de signaler, vi tilbyder den at arbejde med.

Selve blanderkredsløbet inde i kredsen består af seks transistorer og er koblet akkurat som i den S042P, der anvendes som produktdetektor. Der er altså tale om en dobbelt balanceret blander. VFO frekvensen er i denne konstruktion valgt til at være overliggende, nemlig fra 3955 til 4255 kHz, idet vi dermed arbejder med differenssignalet, og det uønskede signal sumsignalet, eller spejlet, samt VFO frekvensen dermed ligger højere end vort 80 meter bånd og lader sig undertrykke noget med et simpelt lavpasfilter i antennekabl et.

Mellemfrekvensen er i denne konstruktion valgt til at være 455 kHz, hvilket er bestemt af tilgængeligheden af et billigt 455 kHz SSB filter, af fabrikat Murata type CFJ 455 K5. 3955 - 455 = 3500 kHz,

LF CD > � 1

� +

VFO OUT 78L09 e c �3 lssoRI 47 0+12V �OUT ri] Q�2R (IQE] rglt!J ANT 1 n p o f'a � + � [!El l::J [!le CJ 8K2 � l::J g.; DSB IN 10� +�

D �Wp = +9V �o [il.� �� � R @ill

136

� .METER I22KI 181 � +Q [@ � ,� ��[Qill �� QnW

hvilket er den lave båndgrænse, og 4255 - 455 = 3800 kHz, som repræsenterer den høje ditto.

Signalet føres ud af blanderen på pin 15, og derfra ind i L?, der er afstemt til 455 kHz.

Herfra føres signalet via en link, L8, til 455 kHz SSB filteret. Fra den anden side af filteret føres signalet tilbage til MF forstærkerdelen af TCA440 på pin 1 2.

Som det kan ses af diagrammet, er der en ekstra indgang/udgang til 455 kHz filteret, hvorfra senderen's DSB signal føres baglæns gennem filteret, og tilbage til senderen som SSB signal. Grunden til at signalet sendes baglæns er, at en indgang til et forstærkerkredsløb i reglen er højimpedant, hvorimod udgangen er lavimpedant.

Man anvender derfor udgangssiden til at terminere filteret på begge sider og sikrer med de højimpedante indgange på de efterfølgende forstærkere, at filteret ikke mistil passes.

Transistoren T2BC548 er ikke anbragt på printet, men er placeret på indersiden af den blikæske, der indeholder modtageren, som en flyvende opstilling.

Disse komponenter er naturligvis kun nødvendige, hvis modtageren skal anvendes sammen med en sender.

Selve MF forstærkeren består af en firetrins forstærkerkæde, hvoraf de tre førstes forstærkning kan reguleres.

OZ MARTS 1 994

E E

LO o ,.--

Det udnyttes til A VC reguleringen, der på den måde lader sig variere over et område på ca. 62 dB.

Udgangssignalet fra deri sidste forstærker føres ud på TCA440 pin 7, hvorfra signalet tilføres en afstemt kreds på 455 kHz, L9 og L 1 O, samt en diodedetektor med AA 1 1 8 l AA 1 1 9.

Kredsen er oprindelig beregnet til at modtage og behandle AM (amplitudedemodulation) signaler, og i en sådan opstilling benyttes diodedetektoren som AM demodulator.

l vort tilfælde, hvor modtageren anvendes til SSB, anvendes diodedetektoren kun som A VC detektor.

Det ville være muligt at tilføje en ekstra omskifter, således at LF signalet til udgangsforstærkeren kan omskiftes mellem produktdetektoren og diodedetektoren, hvoNed modtageren også vil kunne anvendes til AM.

Men hvem anvender AM på 80 meter i dag? Det ensrettede signal føres via et tidsforsinkelses

led bestående af 8,2 kohm og 4, 7 uF tilbage til TCA440s A VC forstærker på pin 9.

Ved at forøge de 4, 7 uF kan en længere hangtid indskydes, evt. som vist på diagrammet med en udvendig omskifter.

En anden glimrende kombination er 2,2 uF intern som hurtig A VC og 1 0 uF yderligere extern til den langsomme A VC.

o o o o

o o o o 0000

o o o o ao o o o o o 0 0 o

o o o

o o o o o

o o o 00 o

o o0 o o 00000 o o o 00 o

cg 00

o 11 o

o o o

0000 o o

00

o o

00 o Do o Doo J' oo J'

o

o o

o o o o o o o o o o o o o

J' o

Do o o J' Do 00 00 O O o o 00 o

o o o J'o 0000 o o 00 o o o o o o o o o o o o o o o

o o o o o o o 8 o 000

o

o o

o o s Do o J' o 11 o o o ,P Do Do ,P o o o

oo0 oori0Do o o o o 0oo OOoo 00 o o o

00 00 o

o o o o o

o o o

o

o o o

c c o e

o o o e

1 37

Ud fra AVC forstærkeren kommer et signal, der er beregnet for S-meter, hvor et instrument med 1 00 uA til 1 mA for fuldt udslag kan tilkobles.

Ved korrekt opbygning af modtageren til S-materet vise S9 ved et indgangssignal på ca. 1 00 u V.

S9 svarer i denne forbindelse til ca. 2/3 af fuld skala. På udgangen af kredsen sidder som nævnt også

et 455 kHz filter bestående af L9 og Iinken L 1 O. Til dette filter, og også til L7 og L8, knytter sig et

par kommentarer. Begge filtre er her hjemmeviklede, idet omsæt

ningsforholdet i de to transformere er ret væsentligt. Det har været forsøgt at anvende fabriksfremstil

lede filtre, f.eks. de i indgangen anvendte KANK 3333 med 2,2 nF parallelt, men modtageren mangler da 20 dB i følsomhed.

Det kan ikke afvises, at der findes fabriksfremstillede filtre, der vil kunne anvendes, men det er ingen herregård at vikle dem selv.

Som det kan ses, er printet lagt ud til at kunne indeholde både 7,5 og 10 mm spoledåser, så det skulle være muligt at finde nogle, der passer.

For yderligere spoledata, se spoletabellen. Fra spolefilteret L9 og L 1 O, føres 455 kHz MF sig

nalet videre til produktdetektoren, en S042P, der her anvendes som BFO (Beat Frequency Oscillator).

S042P indeholder en dobbelt balanceret blander og et kredsløb, der kan anvendes som buffer eller xtal oscillator.

Over X-tallet sidder tre kondensatorer, to på 1 n F, og en på 2,2 n F.

Disse kondensatorer skal være af en rimelig god kvalitet, evt. styreflexkondensatorer som de, der anvendes i VFO'en.

Betragtes udgangssignalet fra BFO 'en på et oscilloskop, ser det bestemt ikke kønt ud.

For at rette op på dette forhold er der lagt en 2,2 kohm modstand fra S042P pin 1 O og til stel.

l dette tilfælde anvendes det som x-tal ose., med et 453,5 kHz krystal, der ligger 1 ,5 kHz lavere end 455 kHz filteret.

Ja, men er det nu ikke det høje sidebånd, der modtages?

Jo, det ville det have været, hvis der havde været arbejdet direkte på 455 kHz, eller med underliggende lokaloscillator ( VFO}, men nu anvendes der overliggende VFO, så derfor vendes der op og ned på det modtagne signal.

Fra udgangen af produktdetektoren, S042P pin 3, føres signalet gennem et dobbelt RC lavpasfilter, med en afskæringsfrekvens på 1 O kHz, og videre til LF velurnekontrollen.

l forbindelse med produktdetektoren er der anbragt to transistorer, der anvendes sammen med senderen.

138

T3 er en J3 10, der blot tjener det formål at være buffer for BF O signalet, således at det står til rådighed for senderens balancerede blander.

T 4 er en BC548, der anvendes til at blokere LF signalet fra produktdetektoren til LF forstærkeren i senderstilling. Det bevirker, at LF delen vil kunne benyttes som CW medhør, hvis dette skulle være ønskeligt.

Selve LF-forstærkeren er modtagerens tredie integrerede kredsløb, en LM386.

Forstærkeren tilføres LF signalet fra produktdetektoren gennem et 47 kohm logaritmisk potentiometer, der tjener som volumekontrol.

LF forstærkeren er fuldstændig uproblematisk at arbejde med og leverer et 0,5 W udgangssignal på pin 5 til en 8 ohm belastning.

Pin 2 og 4 bør loddes til oversiden af printet for at give kredsen lidt køling. Den bliver rimelig varm, hvis den skal levere stort output i nogen tid.

Måledata på modtageren: AVC attack 1 ,5 u V - 86 dB dynamik imod AVC stop 3 1,5 m V- 62 dB opgivet på TCA440. LF variation- 35 m V til 125 m V= 1 O dB Spejldæmpning- 35 dB uden lowpass filter. Hvis HF trinnets manuelle regulering drejes helt

ned, sænkes modtagerens følsomhed med 38 dB, således at modtageren uden besvær behandler over 1 Volt på indgangen.

Vælges at koble HF trinnet sammen med mellemfrekvensens AVC, ser målingerne således ud:

AVC attack 1 ,5 u V ... AVC stop 500,0 m V - hvilket svarer til en AVC dynamik på 11 O dB.

Som det kan ses af målingerne, kan AVC reguleringen ikke udnytte det fulde reguleringsområde, der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig høj spænding ud af AVC detektoren. Derfor kan det betale sig qt arbejde med manuel regulering på HF trinnet.

Spejldæmpningen lader målernæssigt en del tilbage at ønske, men er i praksis ikke noget problem.

For at få spejldæmpningen i orden er der fremstillet et firekreds filter, der øger spejldæmpningen til 83 dB.

Filteret er nøjagtig 300 kHz bredt og har en gennemgangsdæmpning (indsatstab) på ca. 5 dB.

l sandhedens interesse skal det indrømmes, at filteret her hos mig kun var inde i måleopstillingen, idet jeg var interesseret i at undersøge, om den dårligere dæmpning ville ødelægge modtagerens funktionalitet. Det ser ikke ud til at være tilfældet.

Spændingsregulatoren 7809 er et kapitel for sig og bør under ingen omstændigheder være en 78L09, idet L-typerne har vist sig at være meget ustabile.

Jeg har prøvet opstillingen med en 7808, med lige så godt resultat.

OZ MARTS 1 994

Jeg har i mit eksempel bibeholdt 7808 og efterfulgt denne med en 7806, der blot tjener det formål at stabilisere spændingen til afstemningen.

Jo lavere spænding, der kan anvendes, des bedre til portabelt brug, idet den mest anvendte spænding til dette formål nok er 12 volt, og jo større afstand, der er fra batterispænd ingen og til stabiliseringen, jo mere er der at stabilisere på.

Modtageren er indbygget i en hvid blikæske af germansk oprindelse, der i sit hjemland kaldes for "HF-dichte Gehause".

Æskerne forhandles herhjemme af ILN-Service i Tune.

Målene på æskerne er 73 x 11 O x 28 mm3, hvilket passer i længden, men er ca. 1 O cm bredere end printet.

Det passer fint med, at der skal placeres en transistor i flyvende montage, så hvis printet monteres tæt til den side, hvor VFO spolen er placeret, er der rigelig plads til transistoren.

Ideen til modtageren stammer fra en artikel i Funkschau 5/1987, 1 0-m-Peilempfaenger.

Stykl iste M odtager 1-stk. 7808 1 stk. TCA440 1 stk. S042P 1 stk. LM386 1 stk. 40673 1 stk. J3 1 O 2 stk. BC548 2 stk. 1 N4148 1 stk. AA119 1 stk. BB909A 1 stk. X-tal 453,5 kHz 1 stk. CFJ455K5 2 stk. KANK3333R 2 stk. Spolesæt

1 stk. 4c6 ferritring 1 stk. 1 K pot. lin. 1 stk. 47 K potm. log. 1 stk. 22 K potm. ten-turn 2 stk. 4, 7 K trim pot.

1 stk. 100hm 1 stk. 22 Ohm 2 stk. 1 00 Ohm 1 stk. 330 Ohm 1 stk. 560 Ohm 3 stk. 1 K 5 stk. 2,2 K 1 stk. 5,6 K 4 stk. 8,2 K 4 stk. 10 K 2 stk. 33 K 1 stk. 150 K

OZ MARTS 1 994

Siernens Siernens Motorola

Siliconix

Dantronic Mutata TOKO Fogt se spoletabel Philips

Bums ikke med i diagram

2 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. 1 stk. 2 stk. 2 stk. 2 stk. 2 stk. 1 stk. 1 stk. 15 stk. 9 stk. 3 stk. 3 stk. 1 stk. i stk. 1 stk. 2 stk. 1 stk.

220 K2 stk. 1 M 4,7 pF (mærket 1,8 pF i diagram) 10 pF 33 pF 56 pF 100 pF 150 pF 1 nF 1,5 n F 2,2 nF 3,3 nF 10 nF 100 nF uF 4,7 uF 10 uF 47 uF 100 uF 220 uF instrument O, i - i mA

fortsættes

Vis du er E D Ramed lem: Emblem, slipsenål , manchetknapper

Rad ioamatø rernes Forlag

tlf. 66 1 3 77 00

o z repara tø ren er

SCANDICOM v/OZ9DT Udfører reparation af:

H F transceivere VHF transceivere UHF transceivere

Maritim radiotelefoner (speciale: SP-radio)

Reparationer udføres på eget værksted til humane priser.

Alle kalibreringer sker på Hewlett-Packard instrumenter.

c a d ie Som mervej 8, 6430 Nord borg

45 89 88 - 89 88

139

Instrument for spændingsovervågning Af OZ5PZ P. K. S. Rosenbeck, Mosbækvej 29, Skivu m , 9240 Nibe

I n d l ed n i n g Efter a t have læst notitsen i O Z feb. 93 , hvor det

oplystes at K I 6WX havde konstrueret et instrument med expanded skala , havde jeg lyst t i l at p røve at lave omtalte i nstrument . Det viser sig at i nstrumentet er formidabelt t i l mange andre t ing end l ige at overvåge et batteris ladeti lstand . Jeg havde brug for at lave en batteriteste r, der samtidig med at den målte batter ispænd ingen også belastede dette med en kendt strøm . Efter at have anskaffet omtalte art ike l , g i k jeg igang med a t arbejde med konstruktionen af en batteritester.

Diagrammet Diagrammet e r meget enkelt , idet det består af

nogle få modstande og trimmepotentiometre . Desuden er der anvendt en 78L05 spændingsregu lator, samt et 1 mA instrument. Jeg har anvendt et i nstrument af typen EM86. Ønsker man også at belaste batteriet, må man yderl igere anvende en spænd ingsregu lator af typen LM3 1 7 , der er kob let som strø mgenerator. Modstanden mel lem udgang og referenceben bestemmer den strøm kredsen leverer. Modstandsværdien udregnes af form len: 1 ,25: ø nskede strø m i A. Skal man f .eks . belaste med 500 mA, b l iver modstanden fø lgende værdi: 1 ,25 V : 0 , 5 A = 2 ,5 ohm. Husk a t indsætte i g rundværd i . Effekten modstanden skal holde til b l iver: 1 ,25 V x 0 ,5 A = 0 , 63 W.

8

Skal der belastes med så store strømme , er det nødvend igt med en kø leplade til LM3 1 7 , der bærer det meste af spændingsfaldet over s ig . Der vil altid være 1 ,25 V over referencemodstanden , uanset hvi l ken strø m der går i kredsen .

Pri nttegn i n g Konstrukt ionen i QST havde i ngen pr inttegn inger,

så jeg har lavet et l i l l e pr int , der passer bag på EM86 i nstrumentet.

Kredsen LM3 1 7 sidder i kke på printet, idet den jo i de fleste t i lfælde skal have en kø leplade og således monteres et andet sted.

Justering af i nstrumentet I nstrumentet justeres på fø lgende måde: Ti lslut

det t i l en spændingski lde og indsti l denne t i l laveste værd i , instrumentet skal vise . I ndst i l nu potentiometeret LOW ADJ til O V på instrumentets skala. I ndst i l så spændingski lden t i l den højeste værdi instrumentet skal vise og indsti l potentiometeret H IGH ADJ t i l fu ldt udslag på instrumentet. Gentag eventuelt for at være s ikker på at i nstrumentet sporer. Modstanden over regu latoren 78L05 , har jeg ti lføjet, ford i instrumentet ved meget lave spændinger kunne f inde på at vise + udslag efter at have vist negativt udslag . I nstrumentet begynder at vise negativt udslag når spændingen er nået under den laveste i ndst i l lede værd i . Dette betyder i praksis i kke noget, da man

L/K?

+ �4r--------------��----------��-l

t. X?

R * = 1. z s : f'lMP (lzso : m/7)

Batteritester med expanded meter.

1 40 OZ MARTS 1 994

VOLT a .l

EM-86 CLASS 2.5 o �-_/--."\ o

L______________ '--------------�

i kke ø n sker at måle noget i det pågældende område.

Nets pændi ngs kontrol Ved at udbygge kredsløbet med nogle få ekstra

komponenter kan man opbygge et i nstrument for netspændingskontro l , hvor aflæsningsområdet l igger indenfor f .eks. 200-250 volt .

D iagrammet over denne ind ikator består af samme p ri ntplade som t i l batteriteste r , dog med nogle få ændringer. Modstanden på 470 ohm over LOW ADJ. potent iometer e r udeladt. H IGH ADJ. potentiometer e r ændret t i l 1 O ko hm .

Batteriteste r. Printtegning 1: 1 .

2NØ '-11 uo 31? RE F-

SI 0,0,3/1

IV' 12:1

U. o V I.';/$Nff'!'.

IV '

{NI( Ø()? i kR,

w �t-· .rNS?'�tJMENr· �- lr�tiO$.t.Ø/3. !IO.f. Cl

tlfl.

Batteritester. Komponentplacering. Lysnetadapter. Modstande 1/2 W

VOLT a .l EM-86 CLASS 2.5 O.r-./·--� O

------- �--------------�

OZ M ARTS 1 994 1 4 1

f) @ ()

IV S k� g} " =

N -111--- -- .... � 1.N'føo? +11E'l'EA kR.eD.s'l.-/>,6. = • ® At:>.i. (j

Lysnetadapter. Komponentplacering.

Printtegning 1:1.

Den ekstra pr intplade for lysnet består af nogle 1 /2 W modstande, en d iode 1 N 4007 , samt en elektrolyt på 47 uF/40 V. Der må ikke t i ls luttes lysnet t i l dette pr int fø r meterkredslø bet er t i l koblet, da spændingen over e lektrolytten så vi l st ige t i l mere end dens arbejdsspænd ing .

Justering af kredsløbet foretages som ved batteritesteren . Hvis man i kke kan få det rigtige område, må modstandsværd ierne på lysnetpri ntet ændres l idt . Der skal være 1 6 volt DC over elektrolytten når der er 220 V på p ri ntet.

Pas iøvrigt på når du roder med opsti l l i ngen , idet der også er 220 volt på instrumentkredsløbet!

Slutbemærkn i n ge r Jeg har opbygget op t i l f lere batteritestere af det

pågældende kredslø b og de fungerer al le t i l m in fu l de t i lfredshed. Jeg har l ige ledes lavet en lysnetudgave som jeg anvender på mit arbejdsbord. Her kan jeg nu hele t iden se hvordan lysnetspænd ingen varierer indenfor få volt . Så jeg vi l s ige som N 6YM D Joe Lepine i O ST Maj 1 993: " l l i ke the meter" !

Litteraturhenvisn inger O ST December 1 992 s ide 52-54 Expanded-range

analog voltmeter. O ST May 1 993 s ide 77-78. Expanded DC and AC

voltmeters. O ST Feb. 993 s ide 78. Feedback ( rette lse).

1 42

Sidste D}llleder fra lilbum radio udstyr: DR-130E, VHF-50Watt FM-Mobil station.

Sidste nye mobilstation fra Alinco, med en modtagerfølsomhed pli 0,112 uV/12 dB slnad. lnlermodulatlon er bedre end 70 dB. DR-130E leveres med 50 kanals pilottone sende� • DR-130E har en 20 kanals hukommelse, der kan udviddes til100. DR-130E dækker området 144,0-146,0 MHzmed 50 Watt !il an t. ved 13,2 Volt • Århus bruger 123Hz. Kbh. bruger 82.5 Hz

Pris: 3.875.- md. moms.

Nu kommer den nye bærbare VHF station, Alinco -DJ-Gi indeholder en 7 ch. panorama modtager, der viser aktivitet på ønskede kanaler. DJ-Gl kan lytie i området 144-146/432-438 MHz. Tx dækker 144-146 MHz. DJ-Gl leveres med pilot tone sender. DTMF tx+rx, scanner, dual watch, 80 ch. mem. Pris: 3.475.-lnd.momo

Brocure ? ring III os. Paulsen Tlf. +43 965002

OZ MARTS 1 994

Test af Yaesu FT-736, Kenwood TS790 og ICOM IC-970H Af OZSNJ Niels R udberg Jørgensen, Safi rvej 2, 3960 Espergærde,

og OZ1 MY I b Chr istoffersen, Hammelvej 29, 26 1 O Rødovre .

Hvorfor test af tre transc:eivere? Det e r ofte svært at beslutte s ig for, hvi l ket udstyr

man skal satse på. Mange hensyn skal tages - i kke m indst ø konomiske , når det er privatø konomien , der skal ho lde for. Man kan spø rge folk , der har de transce ivere , man er i nteresserede i, og så håbe på ærl i ge svar - e l ler man kan foranstalte s in egen afprøvn ing .

Arti k len her fortæl ler l idt om, hvordan v i g reb det an på OZ1 KTE . Ideen ti l en sammenl ignende test opstod i amatø rrad ioklubben oppe på Københavns Tekn iku m , OZ1 KTE , fordi vi havde fået "mid ler" ti l at købe en station . Privatø konomien skul le i kke holde for denne gang. Der var altså en god grund t i l at tage det seriøst - vi skal leve med valget i mange år.

Mange b lev b landet ind i sagen : OZ8NJ, OZ71S , OZ2ABA og OZ1 MY.

På OZ1 KTE skal vi pr imært bruge transceiveren t i l satel l itforb indelser - derfor begrænsningen t i l tobåndstransceivere . OZ1 MY og OZ2ABA er jo blandet godt og grund igt ind i AMSAT-OZ. I nden vi g ik i gang, havde vi fået OZ1 KYM t i l at spø rge sig for på sate l l itterne for at have l idt forhåndsviden om, hvad der b l iver brugt.

Forbehold . En sammenl ignende test har, som det fremgår af

ordet , t i l formål at undersøge noget relativt . Når vi s iger det her i starten , er det for at gø re opmærksom på, at absolutte værd ier af mål ingerne godt kan afvige l idt fra andre tester og fabri ksspecifikationer -men at det vigtige er deres indbyrdes forhold .

Skemaer. Vi har valgt at vise måleresu ltaterne og transcei

vernes funktioner i to skemaer. Nærmere forklaringer og kommentarer er i teksten .

Målemetoder og resu ltater. Grænsefølsomhed er målt som det s ignal , der

g iver 3 d B mere s ignal ud end den hvide støj a lene. FM-følsomheden er målt ved 1 2 d B S I NAD ((Signal

+forvrængning+ støj) l (forvrængning+ støj ) ) . Reciprok blanding. Vi har brugt e t s ignal svarende

t i l grænsefø lsomheden + 1 00 dB. Dette signal kø res ind mod den frekvens , modtageren er indst i l let ti l . Afstanden mel lem i ndst i l let modtagerfrekvens og signalgeneratorfrekvens , når udgangsn iveauet steg 3 dB i forhold til den hvide støj , er reg istreret i tabellen . Bedst resu ltat er m i ndst afstand .

3 . ordens intermodulation p å modtagerne. Vi har brugt to s ignaler med 20 kHz afstand og indsti l let

OZ MARTS 1 994

IC-970H

modtagerne t i l den frekvens, som 3. ordens produ ktet falder på. Tabel len ang iver så, hvor store de to s ignaler skal være , for at udgangsn iveauet st iger med 3dB i forhold t i l den hvide støj . Jo stø rre s ignaler, de kan tåle, desto bedre.

På basis af mål ingerne er 3 . ordens input i nterceptpunktet beregnet af I IPs = P;, + '12 *(P;, - grænsefø lsomhed) . P;, er stø rrelsen af de to s ignaler. Al le stø rrelser i d B el ler d B m .

Spurious Free Dynamic Range tredie orden (SFDRs) ang iver, hvor stort dynamikområde modtageren har, når det antages, at tred ieordens intermodu lat ionen sætter begrænsningen . Den e r beregnet som P;,- grænsefø lsomheden . Jo stø rre jo bedre .

Fløjt. Vi har kø rt modtagerområderne igennem med en 50 ohm afs lutn ingsmodstand sat på i ndgangen og lyttet efte r "p ipfugle" . Når vi har h ø rt nogen , har vi målt hvi l ket i ndgangsniveau , det svarede t i l .

S-meter. Vi har checket S-metrene med vores signalgenerator. Modtagerne har været sti l let t i l USB .

Udgangseffekt og 3 . ordens intermodulation. l FM og CW har vi målt med effektmeter og d i rekte angivet resu ltaterne . l SSB ang ives n iveauet på de to toner og den sammenhørende 3. ordens i ntermodulationsafstand. Som udgangspunkt er de to toner sat

FT736

1 43

Måleskema for de tre transceivere

IC-970H IC970-H TS790 TS790 FT736 main modt. sub modt. main modt. sub modt.

Modtager:

2 meter g rænse- 0 , 064 uV 0 , 064 uV 0 ,064 uV 0 , 064 uV 0 , 064 uV følsomhed (SSB) EM K E M K EMK E M K EMK 70 cm grænse- 0 ,056 uV 0 , 056 uV 0 , 056 uV 0 ,056 uV 0 , 064 uV følsomhed (SSB) EM K E M K EM K E M K EMK 2 meter 12 dB 0,23 uV 0 ,23 uV 0 ,23 uV 0 ,23 uV 0 ,32 uV S I NAD (FM) EM K EM K E M K E M K EMK 70 cm 12 dB 0 , 23 uV 0 ,23 uV 0 ,23 uV 0 ,23 uV 0,26 uV S I NAD (FM) EM K EM K EM K E M K EMK 2 meter reciprok blanding 58 kHz 48 kHz 25 kHz 25 kHz 27 kHz

70 cm reciprok blanding 70 kHz 68 kHz 205 kHz 205 kHz 180 kHz

2 meter 3.orden I M D/ -48 dBm/ - 49 dBm/ -65 dBm/ -65 dBm/ -55 dBm/ I I Ps -3,5 dBm -5 ,0 dBm - 29 dBm - 29 dBm - 14 dBm S FORs 89 dB 88 dB 72 dB 72 dB 82 dB

70 cm 3. orden I M D/ -42 dBm*/ - 42 dBm*/ - 61 dBm/ -61d Bm/ - 62 dBm/ I I Ps + 6 , 0 dBm + 6,0 dBm - 22,5 dBm -22,5 dBm -24,5 dBm

2 meter 'fløjt' Et på I ngen 1 på g ræn- I ngen Flere, -136dBm sefø lsom- se tekst

heden

70 cm 'fløjt' Syntese , Syntese, I ngen I ngen 2 på græn-se tekst se tekst sefø lsom-

heden

Sender:

2 meter udgangsef- 43 W - 43 W - 1 1 W, fekt, FM se tekst

2 meter udgangsef- 43 W - 43 W - 1 1 W, fekt, CW se tekst

2 meter udgangsef- 2x8,75 W - 2x10 W@ - 2x2,5 W@ fekt, SSB (PEP) @ 22 dB 21 dB

24 dB I M R , I M R , I M R , 35 W 40 W 10 W

70 cm udgangsef-fekt, FM 34 W - 37 W - 1 1,5 w 70 cm udgangsef-fekt, CW 34 W - 37 W - 11,5 w 70 cm udgangsef- 2x7, 5 W@ - '2x7,5 W@ - 2x2 ,5 W@ fekt, SSB (PEP) 27 dB 23 dB 21 dB

I M R , I M R , I M R, 30 W 30 W 10 W

2 meter harmonisk udstrå l ing , CW -54 dBc - -50 dBc - -48 dBc

70 cm harmonisk udstrål ing , CW -57 dBc -

TS790

t i l en fjerdedel ( -6 dB) af den af fabrikken opgivne Peak Envelope Power. Vi har målt 3 . ordens intermodu lat ionsafstanden fra de to toner ned t i l 3 . ordens produ kternes n iveau .

Harmoniske. Senderne b lev sti l let i CW og målt på en spektrum analysator. Dens dynamikområde var desværre kun ci rka 60 d B .

Kommentarer til mål i ngerne. Grænsefølsomheden. Man kan bruge mål ingerne

t i l at f inde modtagerens støjtal (med l idt forsigt ig-hep},_fosctL rMigtl€ld�st"j�ff�l

sen . På 70 cm båndet havde vi problemer med den ene signalgenerator, der lavede støj, så mål ingerne på I C-970H et l idt us ikre på det bånd . Ved mål ingern e på de to andre transceivere var der i kke noget p rob lem, ford i de benyttede signaler var m indre .

Fløjt. På 2 meter fandt v i en på IC-970H og en på TS790 . FT736 har en, der er 4 dB og en , der er 1 2 d B over g rænsefø lsomheden . FT736 har desuden nogen synteserelalerede f løjt , der l igger med ci rka 20 kHz afstand. N iveauet for d isse l igger ci rka 4 d B over g rænsefø lsomheden.

S-metre. Vi konstaterede, at afstanden mel lem Sg raderne var ci rka 3 d B op t i l 89 . Over 8 9 passer det bedre med forholdet. Man kan dog rol ig s ige, at 8 9 e r forske l l ig fra d e n e n e station t i l d e n anden. Yderp u n kterne var 22 u V EMK for Yaesu FT736 og 6 uV EMK for Kenwood TS790 .

Yderligere o m FT736: OZ1 MY havde lej l ighed t i l at d iskutere FT736 med M ike Dorsett, G6GEJ, der for muTek har lavet f i re modif ikat ionsprint t i l denne. Han havde fået de samme måleværd ie r.

Den FT736, vi målte på, var lånt privat ford i Betafon i kke havde nogen hjemme. Dette er forklar ingen på de lave udgangseffekter. FT736R har stort set samme udgangseffekter som de to andre transceivere.

l praksis. Det var opr indel igt meningen , at vi vi l le have lavet

p rakt isk afprøvn ing . Det g ik l idt i vasken , dels ford i den FT736, vi havde t i l råd ighed, i kke havde t i l strækkel ig udgangseffekt, dels ford i t iden løb fra os.

Fun ktioner m.m. Nu er det jo langt fra mål inger, der alene afgø r,

hvad man synes , der er bedst. OZ8NJ har samlet en l iste over stat ionernes features, så der skul le være e n chance for at få overb l ik over det:

Priser. Når man ser priserne, skal man samtid ig lægge

mærke t i l , hvad der er med i pr ise n . F.eks. har FT736R både mu l ighed for 220 V og 1 2 V forsyning som standard .

D e n FT736R, som h a r indbygget muTek ændringerne , kan købes i Eng land for ci rka 20 .000 DKR.

Kon klusion. Det er stad ig i kke nemt at vælge, se lv efter denne

gennemgang. Der er en hæder l ig sammenhæng mel lem pris og egenskaber. Bor man i et sti l le om råde uden de helt store uø nskede s ignaler i nærheden , er der ingen speciel grund t i l at tage højde for storsignalegenskaberne for modtagerne. Bor man derimod i stærkt "foru renede" områder, er det en god ide . Den fysiske stø rrelse kan spi l le ind - skal man ofte have transceiveren med andre steder, v i l FT736 og TS790 nok være et bedre valg end I C-970 H . Kan

1 46

man i kke l ide meget små knapper, skal man holde sig Jra FT736 og så videre. l kan selv udvide l isten med hensyn .

Kenwood TS790 bruges iøvrigt af UoSAT kontrolstationen på Un iversily of Surrey - så de f inder den ok.

Afslutn i ng. Vi vi l gerne sige tak t i l de tre forhandlere , der har

været f l inke og sti l let eksemplarer t i l råd ighed. Betafon havde godt nok i kke nogen - men det er man jo i kke altid herre over selv. Også tak t i l a l le , der har været blandet ind i det her - specie l t t i l OZ71S, der tog det stø rste s læb med at sætte måleopst i l l inger op . Tak t i l OZ1 GEH for lån af FT736. [!I)

Sammenligning mellem halvleder- og rør-baserede modtagersystemer u nder anvendelse af CAD - Computer Aided Design

U l rich L. Rohde - kendt b landt andet for s ine mange fine arti kler om konstruktion af modtagere - havde sat sig som opgave at undersøge, hvorledes egenskaberne i modtagere, der benytter rø r er i forhold til modtagere med halvledere.

Er modtagerne med rø r vi rkel i g bedre, som mange påstår, e l ler er modtagerne med halvledere de bedste?

Mange radioamatø rer sti l lede de bedste apparater med rør t i l hans råd ighed - konstruktioner fra omkring 1 960, og derved blev det mu l igt at d rage interessante konklusioner.

Det svageste punkt i de mange konstruktioner fra den tid var forståelsen af at konstruere gode blandingstrin . Det var f .eks. mu l igt at bygge en H F/MF modtager med rø r med et 30-dBm input interceptpunkt; men eksemplerne er sjældne.

Fremkomsten af 4 1 7A-rø ret - modtagerne rned 6CW4-røret var knap så gode - betød , at der kunne opnås gode forstærkertrin rned lavt støjtal op t i l 1 50 MHz. Opnåelse af de samme egenskaber på m ikrobø lgeområder kræver i dag anvendelse af moderne GaAsFET'er.

l art iklen anføres i kke blot de værdier, der blev målt på de "aldrende" apparater, men måleresu ltaterne sammenl ignes også rned de værdier, som er resu ltaterne af de s imu lerede kalkulationer med de moderne metoder.

De var nu gode, de gamle modtagere for 30 år s iden! Ulrich L. Rohde, KA2 WEUIDJ2LRIHB9A WE, Computer Aided Design. A Comparison of Solid-Stale and Tube-Based Receiver Systems Using CAD, OST JUN 1 993 pp. 24-28.

OZ8T

Frekvenstæller med m ikrokontroller. Frekvenstæl lere behandles med mel lemrum i OZ, og da

DK7NT netop i en grundig beskrivelse på 9 sider har redegjort for sin konstruktion , skal denne da omtales her, da de krav, han har sti l let t i l den gør den interessant som efterbygningsobjekt

Hans 5 krav er: 1 : lave materialeomkostn inger, forbundet med små komponent- og printbehov og mindste d imensioner. 2: kun tæl lefunktion af frekvens. 3: høj opløsn ing ved korteste målet id og stø rste antal cifre . 4: mu l igst høj tæl lefrekvens ved høj følsomhed - med udvidelse mul ig t i l meget høje frekvenser (3 el ler 5 G Hz) . 5: M u l ighed for addit ion af mel lemfrekvens.

Beskrivelsen omfatter også printudlæggene og stykl iste - og så de mange byggevej ledninger.

Frekvenstæl leren kan også anvendes som d ig ital skala. Robert Tyrakowski, DK7NT, Frequenzzahler mit Mikrokontroller, CQ DL 1 2/93 pp. 836-844.

OZ8T

OZ MARTS1994

Udvidet teknisk prøve for rad ioamatører November 1 992

Opgave 1 En parallelsvingningskreds bestående af en spole

med selvinduktion 20 J.IH og en kondensator med kapaciteten C ønskes afstemt ti/ 14 M Hz. 1.

Beregn kapaciteten C. Kondensatoren regnes tabsfri. Spolens godhed Q

er ved måling konstateret at være 20 ved 14 M Hz. 2.

Beregn svingningskredsens 3 dB båndbredde. 3.

Beregn svingningskredsens impedans ved resonansfrekvensen

Opgave 2 1.

Tegn et blokdiagram af en dobbeltsupermodtage r, som kan bestryge de 3 kortbølgeamatørbånd omkring 7, 14, 2 1 MHz. (Blokdiagrammet skal indeholde en angivelse og benævnelse af de enkelte trin i modtageren). 2.

Angiv hensigtsmæssige værdier for de to mellemfrekvenser og begrund valget af disse. 3.

Angiv frekvenserne for de to oscillatorer, når modtageren er afstemt ti/ 1 4 M Hz.

Opgave 3 1 .

Tegn et principdiagram af en FM-modulator (frekvensmoduleret oscillator) samt et arrangement, der giver mulighed for justering af frekvenssvinge t.

l det følgende antages modulationsindexet at være lig med 4, og modu/ataren tænkes moduleret med et sinusformet signal med frekvensen 1200 Hz. 2.

Beregn det hertil svarende frekvenssving.

Opgave 4 1.

Tegn et principdiagram af et amplitudemoduleret senderudgangstrin med tilhørende drivertrin, h vor begge trin kollektormodu/eres. 2.

Angiv - gerne i stikordsform - hvilke forholdsregler man kan tage for at forhindre, at der opstår parasitsvingninger i udgangstrine t. 3.

Angiv hvorledes man ved hjælp af et oscilloskop kan kontrollere modulationen ved A M.

Opgave 5 l det viste LF forstærkertrin er forsyningsspændin-

OZ MARTS 1 994

gen 12 V, emitterstrømmen !E = 7 mA og emittermodstanden RE = 150 Q.

Spændingen på basis er O, 7 V højere end spændingen på emitteren, og spændingen mellem emitter og kailektor er 5 V.

Strømmen gennem R, = 0, 6 mA og der ses bort fra basisstrømmen la. 1.

Beregn modstandene R, og R2. 2.

Beregn kollektarmodstanden Re og den jævnstrømseffekt, der afsættes i Re.

Idet trinets indgangsimpedans H regnes at være rent ohmsk og lig med 2kQ beregn da: 3.

Kapaciteten af overføringskondensatoren c,, således at reaktansen af c, er lig med H ved 7 Hz.

Opgave 6 En fJerbånds kortbølgeamatørsender giver anled

ning til overstyring af indgangstrinet i naboens radiofoni modtager.

Angiv hvorledes man ved foranstaltninger hos naboen kan bekæmpe forstyrrelsen uden at gribe ind i selve radiofonimodtageren, når modtageren er: a)

en mellembølgemodtager b)

en FM modtager. Angiv kort hvilke forholdsregler man kan træffe

ved indretningen af amatørstationens sendeantenneinstallation for at nedsætte risikoen for overstyring af naboens radiofonimodtager.

Opgave ? a)

Beregn den omtrentlige længde af en simpel midtpunktsfødet halvbølgedipol afstemt ti/ 7 M Hz.

1 47

b) Antennen anbringes vandret i frit rum. Skitser

antennens udstrålingsdiagram i lodret plan. c)

Skitser strøm og spændingsfordelingen langs antennen, når en generator tilsluttes antennens midtpunkt. (Antennen antages at være en halvbølgeantenne J. d)

l det følgende antages at antennen har en impedans Za, der er rent ohmsk, og lig med 73 Q.

Beregn standbølgeforholdet når antennen fødes med et koaksialkabel med karakteristisk impedans Zo = 50 Q. e)

Hvorfor ønsker man at undgå stående bølger på transmissionslinien mellem sender og antenne ?

Opgave B 1.

Forklar kort - gerne i stikordsform - hvilken eller h vilke udbredelsesmekanismer og størrelsesorden af rækkevidde, der under normale omstændigheder er karakteristisk for udbredelse af radiobølger på HF og VHFIUHF 2.

Forklar hvad man forstår ved troposfærescatter, og forklar hvorledes dette opstår. 3.

Forklar hvilken indflydelse solpletminimum og solpletmaksimum har på udbredelsesen af radiobølger og dermed på valget af frekvensbånd for radioamatører.

Opgave 9 1.

Tegn et principdiagram af en Colpitts oscillator. 2.

Tegn en kurve, der viser kvartskrystallets impedans i forhold til frekvensen, og angiv på kurven h vor krystallet har sin serie- og parallelresonansfrekvens. 3.

Beregn frekvensen for en oscillator, hvor L = 9 pH og C = 50 pF

Besvarelse Opgave 1 1 .

Vi har formlen for sammenhængen mel lem resonansfrekvens f , kapacitet C og selvindukt ion L i en resonanskreds, formel (4 .7 . 1 ) i Vejen til Sendeti l lade lsen , (VTS) , 7 . udgave, 2 . oplag:

1 f =

2n: -{[:C

1 48

Heraf f inder vi kapaciteten:

1 C =

4n:2 . f2 . L

Med værdier indsat:

C = 6,46 pF

2. Hvis kondensatoren regnes tabsfri og spo len har

et Q på 20, b l iver resonanskredsens Q også 20; nu kan 3 dB båndbredden beregnes ved a t bruge formel (4 .7 .3) fra VTS:

1 4 . 1 06 �f = � = 700 . 1 os Hz = 700 kHz

3 . I m pedansen ved resonans R f i nder vi med formel

(4 .7 .4) fra VTS:

R R Q =

XL=

Xc

Vi får derfor brug for at kende enten spolens el ler kondensatorens reaktans ved resonans; her vælger vi at bruge spolen, idet den er ang ivet i opgaven:

XL = 2n: . f . L

XL = 2n: . 1 4 . 1 06 • 20 . 1 0·6 = 1 759 ohm

N u kan vi beregne R:

R = Q · XL

R = 20 · 1 759 = 35 , 1 9 · 1 os ohm = 35, 1 9 kohm

Opgave 2 1 og 2 .

Se f ig . 1 . Som det er sædvane i moderne modtagere, er den fø rste mel lemfrekvens valgt til at l igge ove r den højeste frekven s , der ø ns kes modtaget .

ANT

1 . LO 2 . LO

Fig. 1

OZ MARTS 1 994

Denne mel lemfrekvens er her valgt t i l 45 MHz , der mere e l ler mindre er en standard . Herved opnås, at spejlfrekvensfi lteret i pr incippet kun behøver at være et lavpasfi lter foran blandere n . En god spej lselektivitet opnås derved med den høje fø rste mel lemfrekvens . Derfra blandes ned til en lav 2. mel lemfrekvens , hvor den endel ige selektivitet og forstærkn ing introduceres, idet det er nemt at bygge f i ltre og forstærkere stabi l t og selektivt på denne frekvens.

3 . Ligegyldig hvi l ken frekvens der modtages, v i l 2 .

osci l lator sku l le b lande ned fra 45 MHz t i l 455 kHz, hvi l ket g iver mu l ighed for to osci l latorfrekvenser: 45 M Hz ± 455 kHz el ler 45 ,455 kHz e l ler 44,545 M Hz.

Den 1 . osci l lator skal l igge på 45 M Hz + 1 4 M Hz e l ler 59 MHz (e l ler på 45 - 1 4 = 31 MHz , men det er i kke så elegant) .

Opgave S 1 .

Se fig . 2 , der er fra VTS fig . 7 .4 .3 med en påbygget regu ler ing af modu lationssignalet , så frekvenssvinget kan reguleres.

.---------+-- +

MOD IN

2.

f- F M U D

Fig. 2

Sammenhængen mel lem frekvenssving �f, modu lat ionsfrekvens fm og modu lat ionsindex m har vi i formal (7 .4 . 1 ) i VTS :

�f m - -- fmod

Heraf f inder vi frekvenssvinget �f:

�f = m . f mod

Med tal lene fra opgaven fås :

�f = 4 · 1 200 = 4800 Hz .

Opgave 4 1 .

Se fig . 3 . Ampl i tudemodu lationen frembringes ved at modu lere forsyn ingsspændingen til de to tri n ; derved vil H F udgangsspændingen varie re i takt med modu lationssignalet.

OZ MARTS 1 994

Fig. 3

2.

l l l [ MOO

UD

Man skal bruge små d rosselspoler, afkoble effektivt for alle frekvenser, dæmpe basis-emitterkapacitetsvariationen med faste kondensatorer og eventuelt dæmpe basis-em itter med en modstand for at forh indre parasitsving .

3. Se fig . 4 , der e r f ra VTS f ig . 7 .2 .5 . Osci l loskopet

skal selvfø lgel ig være i stand t i l at geng ive det ø nskede frekvensområde. Når man kender de to spændinger Ema' og Em1n, kan man beregne modu lationsgraden med formel (7.2 . 1 ) fra VTS .

Opgave S 1 .

Fig. 4

Fø rst beregner vi emitterspændingen ved at bruge Oh ms lov, formel (3 .4 .4) fra VTS :

E = l - R

VE = l E . RE = 7 - 1 0-3 - 1 50 = 1 , 05 volt

Emitterspændingen er altså 1 ,05 volt , og basisspændingen er som ang ivet i opgaven 0,7 volt højere , altså 1 , 75 volt ; spændingen over R, er derfor 1 2 -1 ,75 = 1 0 ,25 volt , og vi bruger nu Ohms lov, formel (3 .4 .3) for at f inde R , , da vi kender strømmen gennem den:

ER I 1 0 ,25 R, = r;;- = 0 •6 _ 1 0

_3

1 7 , 08 - 1 03 ohm = 1 7 , 08 koh m

Da v i skal se b o rt fra basisstrømmen, løber der også 0 ,6 mA gennem R2. Spændingsfaldet over den er 1 , 75 volt - neml ig basisspændingen - og vi bruger igen Oh ms lov (3.4.3) for at f inde R2:

ER2 1 75 R2 = � = 0 , 6 . 1 0 3 = 29 1 7 ohm

1 49

E mitterspændingen er 1 ,05 volt, og kol lektar-em itterspændingen er S volt. Kollektorspændingen er derfor 1 ,05 + 5 = 6 ,05 volt; spændingsfaldet over Re er derfor 1 2 - 6 ,05 = 5 ,95 volt, strømmen gennem den er l i g med kol lektorstrømmen, igen l ig med emitterstrømmen (da vi skul le se bort fra basisst rø mmen) , altså 0,6 mA, og vi kan da igen bruge Ohms lov (3 .4 .3) for at f inde Re :

ERe 5 ,95 Re = k = 7 . 1 0_3 = 850 ohm

Vi kender både spændingen over Re og strø m men igennem den , så vi kan bruge formel (3 .5 . 1 ) f ra VTS t i l at beregne effekten , der afsættes i Re:

P = E · l = 5 , 95 · 7 · 1 0-3 = 42 · 1 0-3 W = 42 mW.

3. Vi skal altså med andre ord f inde den kondensa

torværd i , der ved en frekvens på 7 Hz har en reaktans på 2 kohm .

Formel (4 .3 .4) fra VTS g iver o s sammenhængen mel lem reaktans Xe, frekvens f og kapacitet C :

1 Xe = 2rc f · C

Heraf f inder vi C :

c - -1-- 2rc f · Xe

med værd ier indsat:

1 C = 2rc . 7 . 2 . 1 03 = 1 1 ,4 · 1 06 F = 1 1 ,4 u F

O pgave S 1 .

B l iver en mel lembølgemodtagers i ndgangstr in overstyret gælder det selvfø lge l ig om at undgå, at HF s ignalerne når frem t i l i ndgangstr innet , der i dag så godt som alt id vi l have en ferritantenne foran s ig , med en styrke , der skaber p roblemer. Og som sædvan l ig må man gå systematisk frem:

Kommer s ignalerne ind v ia netled n ingen , må der e t netfi lter t i l ; e r der lange udvendige højtta lerledn in ger, kan man forsøge med fi l tre i d isse ledn inger, og ende l ig er der måske mu l ighed for a t d reje ferritantennen e l ler flytte rad ioen t i l en m indre u dsat posit io n .

B l iver en FM modtager overstyret , kan m a n u d over det ovenstående prøve e t højpasfi lter i antennekablet, således at signaler i HF området dæmpes, medens FM området omkring 1 00 M Hz passerer t i l modtageren .

1 50

Opgave 7 1.

På 7 MHz, der også kaldes 40 meter båndet, er bølgelængden , idet vi benytter formel ( 1 0 . 1 . 1 ) fra VTS :

f . A · c

c 3 . 1 08 A = T = 7 _ 1 06 = 42 ,86 meter

En halvbø lgedipol har den halve længde heraf:

422_86 = 21 ,43 meter

Egentl ig burde den korrigeres l idt, idet den nødvendige fysiske længde kun er ca. 95 % heraf, men der er blot spurgt om den omtrent l ige længde .

2. Udstrå l ingsd iag rammet b l iver som f ig . 5 viser.

Den er sakset fra f ig . 1 0 . 1 .5 fra VTS . Udstrå l ingen er maximal på tværs af trådens længderetn ing og nu l i t rådens retn ing( er) .

Fig. 5

3 . Strøm- og spændingsforde l ingen langs antennen

er skitseret i f ig . 6 . Strø mmen er nu l i antennens endepunkter, hvor spændingen er stø rst.

4. Vi bruger formel ( 1 0 .2 .2) t i l at beregne standbø l

geforholdet, der jo er forholdet mel lem antennens impedans og kablets karakterist iske i mpedans.

Rs 73 SWR = Zo = 50 = 1 ,46

OZ MARTS 1 994

- - - - - - - - SPÆ:NOI N G -..;;.;.:. • ..;,;":",.:;. ::.:::..:.: .-:;.. s·rR-ØM - -

--..�...: - - --.;. � - -/ .... ..... ...... .... - , Fig. 6

5. Man kan ø nske sig et lavt standbø lgeforhold , altså

at undgå kraft ige stående bølger på transmissionsl i nje n , ford i ens sender i kke lader s ig belaste korrekt ved høje standbølgeforhold . Moderne sendere har indbygget et detektorkredsløb , der nedregu lerer udgangseffekten hvis standbø lgeforholdet bl iver for højt . E ndvidere kan det være ø nskel igt at u ndgå meget højt (f . eks . mere end 1 0 : 1 ) standbø lgeforhold på coaxled n inger, da det kan g ive anledn ing t i l ekstra tab af betydn ing .

Opgave S 1 .

Her e r mu l i ghed for en stø rre forklaring , men vi må nøjes med et par sti kord :

H F: Jordbølgeudbredelse: op t i l ca. 1 00 km, længst på de lave H F bånd , kortest på de høje H F bån d . lonosfærereflekt ion : udbredelse over hele jorden e r mu l i g , forholdene svinger meget.

V H F/U H F: ingen ionosfærereflekt ion , normalt kun jordbø lger, rækkevidde op t i l ca. 1 00 km .

2. Troposfærescatter: e r en tekn ik , hvor man med

høj effekt på VHF "skyder'' skråt op i troposfæren . S ignalet v i l d a bl ive "spredt" , o g en l i l l e del udbrede s ig mod jorden igen i den ø nskede retn ing ; l idt i sti l med at belyse en sky med en kraft ig p rojektø r: en ganske l i l le del af lyset v i l b l ive d iffust spredt mod jorden igen . Kaldes normalt kort for t roposeatter og kræver høj effekt, store antenner og fø lsomme modtage re for at lykkes .

3 . Solp letaktiviteten er af betydn ing for dannelsen af

de ion iserede lag , der reflekterer (e l ler rettere refrakterer) H F s ignaler som fø r beskrevet . Jo mere solp letaktivitet, jo stab i lere ion iserede lag, der vi rker ved højere frekvenser. l år med lav solp letaktivitet må rad ioamatø rer og andre tjenester, der benytter H F s igna ler t i l kommun ikation derfor søge mod lavere frekvenser.

Opgave 9 1 .

Se f ig . 7 , der er fra VTS, f ig . 6.3.2.

OZ MARTS 1 994

+ 1 2 V

1----)� UD

10 p H

Fig. 7

2. Se fig . 8 , der er fra VTS , f ig . 6.4.2. Krystal let har

en ser ie- og en para l le l resonans, hvor impedansen bl iver henholdsvis meget l i l l e og meget stor. Ser ieresonansen l igger lavest i f rekvens . i n pedans

+----+---t------+ frekvens

3.

fs fp Fig. B

Vi bruger resonansformlen (4 .7 . 1 ) fra VTS :

1 f = 2rt >fLC

1 f = 2rr; ,Jg . 1 Q·6 . 50 _ 1 0_ ,2 = 7 ,5 - 1 06 Hz = 7,5 M Hz

Kommentar : Kan man stoffet fra VTS , er man godt hju lpet; kun

enkelte delspø rgsmål må man f inde svar på andre steder.

Det ser ud t i l , at dette opgavesæt er forskånet for fej l og mangler, som har p laget opgaveløserne de sidste gange. Her er kun sket det, at opgave 6 og 7 har fået s ine underspø rgsmål markeret med A, B etc . i stedet for 1 . , 2., etc . som i de andre opgaver, men (;ieft1ar nok i kke været det store p roblem .

- · . TR mJ 1 5 1

Ek�e�ri ment��_ med uA723 regu lat�� Af LABAK Jan-Mart in Nødi ng

Til forskje f l ige eksperimenter bygget jeg i 1 971 en strømforsyn ing med M C 1 469. Denne er efterhvert bygget om mange ganger for å få et mere hens i ktsmessig resu ltat. S iden har jeg endret t i l uA723 ( 1 4 p ins) I C .

E n a v de d u mheter m a n gjerne kop ierer er 'foldback' kop l i ng . Noe s l ikt er b ra i teorien , men ful lstend ig ubruke l ig t i l de fleste p raktiske formål . Det er absolut ingen hens ikt å beskytte en kraftforsyn ing så lenge den i kke l ider overlast . Det e r dessuten en fordel å kunne s lå av og på spenn ingen h u rt ig under e ksperimenter, uten å bru ke nettbryter.

Logisk styring av uA723 Til å s lå av 723 kan vi kople i nn en negativ strø m

på ben 1 3 som er stø rre enn de 0 .2 mA, som strø mgenerator på utgangen af komparator g i r. For å unngå å legge inn spenn ing på ben 1 3 som kan i nnabære at IC b l i r ødelagt, e r det en bedre løsn ing å kop le ben 1 3 t i l ben 1 O , man b ru ker en BC238. Transistoren kan lett beskyttes med relativt høj impedanset basismotstand . Øverste del av dagrammet viser styri ng av 723.

Tid l igere p røvde jeg en f l ip-flop med CD40 1 1 , men kopl i ngen fusket, og den s impleste er fakt isk å bruke et re le . Releet e r normalt i kke opere rt , man opereres for å kutte ut spenn ingen fra regu latoren . Man må velge et re le som trekker relat ivt l ite strø m . Releet trekker ved ca 1 O V og fal le r ved ca 6 V. Re leet opereres ved å legge jord på en s ide, en arbejdskontakt g i r holdekrets . Releet brytes ved å legge i nn en kortsl utn i ng .

o c R3 22K

(13) TO �A723

(10)

Temperaturkontroll Som et alternativ t i l fold back, og for å ha en s ikker

hel mot overbelastning er det koplet utkopl i ng ved overtemperatu r. Som varmefø lsomt e lement brukes en BC238 som er presset fast i et hu l i i kjø le ribbe, i t i l legg er det anvendt thermal compound . For å beskytte mot EMC er det koplet 1 n F kondensator mel lom emitter og basis . Transistor Q2 forspennes sl ik at den normalt e r cutoff, basisspen n i n g 0 .4-0 .5 V. Det er nødvendig å kople i nn en schm ittrigger for å få kopl ingen t i l å operere s ikrest m u l i gt . For å forh indre falsk tr igg ing ved avst i l l i ng ( reset) var det nødvendig å kople inn en ekstra kondensator fra gate (Q4) t i l jord . LED3 vi l lyse når kopl ingen har opere rt p . g .a . for høj temperatu r.

l n nsti l l i ng : Rent skjønnsmessig (hvis man i kke kan måle temperaturen på utgangstransistor) kan man kople i nn en belastn ing på utgangen av strømforsyningen og vente t i l kjø ler ibben er så varm som man ø nsker skal være en g rense. Man sti l l e r potmeter R3, ti l releet trekker.

Det må påpekes, at det kan være andre tr in n som besastes relativt mere i forhold ti l hvad de tåler en n selve boostertransistor(-ene) . Man skal også passe på at belastn ingen på IC l igger godt in nenfor de 1 .2 W @ 25 ae, som er oppgitt. E n bø r også være oppmerksom på at IC og d rivertransistorer kan overbelastes og ødelegges uten at i nnst i l lt verdi for strømbegrensn ing er oppnået, dersom det er fei l i ulstyret e l ler det er forkert konstrueret. Ut ladn ing av elektrolytkondensatorer på utgangen av regu lator

1 N4148

.l' .l' L---�4---�--�--�----+-----r-� �æ

LOG IC CONTROL FOR J.LA723 1 52 OZ MARTS 1 994

må i kke forventes oppnådd med den belastn ing som g l ider koplet t i l posit iv s ide, det er e l lers i kke mu l ig å transistorer og I C g i r, i enkelte spesie l le krets løb kan oppnå l ineær spenn ingsvariasjon med i nnsti l l i ng .

- 5 rukav log1sk keritro l i g i problemer. iiiTABkraffior�· · - - Je�i fia:FsåVidfsettTiffpa 6eskYttelseskrets. mot vak: -syn inger e r det mest prakt isk med 22- 1 00 u F kon- kel i spenn ingspotmeter og v i l eksper imentere l itt densator på utgangen , men for å d rive SSB sendere med det. 11!11 kreves alski l l i g stø rre .

Ti l i nnsti l l i ng av utgangsspenn ing skal man kop le et l i neært potmeter som en variabel motstand, med

ICS FAX Il . Modtag Fax og RTTY med d in com puter Af OZ5RM, " R ic k" Mei lstrup, Geelskovparken 1 2, 2830 Virum

Det engelske f i rma ICS har lavet et forb løffende enkelt system beregnet på modtagning på H F-båndene af især vej rkort, vej rrapporter på RTTY og NAVTEX-meld inger. l porten COM 1 (evt . COM2) på d in PC anbri nges e t t i lsyneladende a lmindel igt D B-25 stik. l st i kket (der i kke lod s ig adski l le) er indbygget nogle få komponenter, der beskytter computerporten og lader LF gå t i l videre fi ltrer ing og s ignalbehandl ing på d ig italt n iveau inde i computeren . Er COM 1 i n drettet t i l de små sti k med 9 ben , benyttes den medfø lgende adapter. l den anden ende af kablet s idder et 3,5 mm jacksti k, der b lot sættes i modtagerens LF-udgang. Vi benyttede " l in ieudgangen" (båndoptagerudgangen) på en I C-765 , så man kan fø lge med på højtta leren .

P rogrammet , der udfører så at s ige hele arbejdet, leveres på både 5'/• og 3'/i' d isketter, der b lot skal i nsta l leres på harddisken ; og så er man klar.

Lad os begynde med noget, vi kender. Vi vælger RTTY i menuen. Skærmen skifter nu t i l et stort modtagefelt med to status l in ier forneden . Modtageren sti l les ind på et amatø rsignal på 1 4083 kHz, og der sker i ntet, se lv om 45 Baud er b levet valgt med F3-tasten . Her er jo ingen lysd ioder at sti l le p ræcist i nd efter - ends ige mu l ighed for a t sætte et osc i l loskop på. Hov, der står i den engelske manual , at et miniscape kan vælges med m-tasten på tastatu ret. N u fremkommer d e r e t flot skærmb i l lede med en slags l i neal , der skal to lkes som en t idsakse, og så gælder det om at tune stat ionen ind , så markispace p lacerer sig i l ige stor afstand u nder/over stregen . L inealens indde l inger skal nu gerne passe med længden af tegndelene, for så ved man , at den r igt ige hast ighed er valgt, men man kan da også i forvejen gætte og vælge fx 45 Bd. S ignalkval iteten viser s ig som en skarp el ler "rystet" fi rkantl i n ie . Man kan vælge en vi lkår l ig "m idtfrekvens" mel lem 1 1 00 og 2300 Hz e l ler lade systemet se lv ind rette s ig efter de toner, der kommer i nd . Vi fandt, at det var bedst at sætte den automatiske m idtfrekvens-funkt ion ud af sp i l let, vælge den tonehøjde, der bedst passer t i l I C-765's RTTY-fi lter, og så indst i l le modtageren korrekt. Og det går legende let med at f inde den rette i ndsti l l i ng .

O Z MARTS 1 994

Almindeligvis bruger vi et eller andet modem til modtagning af RTTY og FAX, der ser ud som et af de tre ovenfor viste. ICS FAX "bor" i et eneste stikl

Med et tryk på Esc-tasten vender textskærmb i l ledet t i lbage, og nu læser vi f int , hvad stat ionen sender. Det går endnu bedre, når der sti l les ind på det kraft ige s ignal fra MAP, det marokkanske pressebureau på 1 021 3 kHz. Modtagn ing af RTTY fungerer pænt - men ved svage og forstyrrede s ignaler savner man den skarpe LF-selektivitet, et a lmindel igt modem normalt har. Så må modtagerens skrappeste krystalfi lter sættes i nd .

Længere nede mod 1 4075 kHz høres en QSO mel lem to AMTOR-stat ioner. Med F2-tasten skiftes t i l FEC. I ntet sker - natu rl i gvis - for systemet er jo kun indrettet t i l modtagn ing af FEC, og kun når en AMTOR-stat ion sender i mode B, læses den af programmet. FE C-systemet e r især beregnet på modtagn ing af NAVTEX-stat ioner på 5 1 8 kHz, men også søfartspressen og trafik l isterne fra kyststat ioner som Lyng-

l Signal tuned correctly. Mini scope: Centre frequency = 1360 Hz. Baud rate = 50.

1 53

by Radio sendes med FEC. Med et par indtastn inger kan programmet br inges t i l kun at acceptere visse stat ioner e l le r visse typer meld inger i NAVTEX.

Nu er vi b levet fortro l ige med systemet og går over på fax. N ut i ldags sendes næsten ingen pressefotos på H F-fax, men masser af vej rkort , analyser over bølgehøjder, isbjerg-forekomster, retransmission af sate l l itb i l leder osv. B rackne l l Metea sender næsten konstant på 8038,4 kHz (USB) og Royal Navy sender på 1 2844,5 kHz; mere exotiske stat ioner kan f indes i K l ingenfuss: G u ide to Ut i l ity Stat ions. Med "skopet" går det legende let at indst i l le korrekt . Hvor har jeg t id l igere bøvlet med at få andre systemer ti l at modtage ordent l ige fax-b i l leder! Her skal man b lot sø rge for, at det meste af faxsignalet p laceres mellem to vandrette l i n ie r, der repræsenterer 1 400 og 2200 Hz. l løbet af en halv snes minutter står der et godt vej rkort på skærmen, og man kan så save det og kalde det frem senere ti l sammen l ign ing med et andre modtagne kort. Det er også mu l igt at forskyde b i l ledet og zoome i nd på detaljer. Man vælger selv, om man vi l have g rånuancer med. Men man kan i kke indfarve modtagne b i l leder, kun ændre på n uancerne i al le varianter af hvidt-g råt-sort. Rigt ige farver kan der imod vælges t i l menuer og RTTY/FEC modtagn ing . Om systemet egner sig t i l d i rekte modtagn ing af fax fra satel l itterne på 1 37 M Hz fx, vides i kke . Der var desværre i kke nogen amatø r-fax at hø re i den tid, vi havde t i l råd ighed.

Udpr intn ing af modtaget text og faxbi l leder er beregnet på 9- e l ler 24 nålspr intere samt H P Laserjet 1 50/300 . M i n Canan-printer v i l le i kke printe faxb i l leder ud, men det g i k udmærket med RTTY/FECtext.

Et andet småproblem viste sig ved , at man i kke kan gå frem og t i lbage mel lem Fax og RTTY/FEC i opstartmenuen , hvis computeren har en coprocessor i ndbygget - en åben lys programmeringsfej L l så fald må man stoppe fax-programmet og gå ti lbage t i l

Vejrsatellit billede

i 54

FAX l. llpm Carrigr

3. l'hauing '""" (5-111 sooconcls wmion)

4. Scale Tone.

-l 5 . l!ody Dne {Weat.her chart)

���1 5 . !lady Twa (Pi.ct.urn/Ret.ransaitt.d Sat.dlit..)

l l

de enkelte f i ler og vælge RTTY/FEC separat. Det er n u he l ler i kke nogen stor u lej l ighed.

Manualen er ganske god i s in vej ledn ing og forklarer også de grund læggende forhold ved RTTY, FEC og NAVTEX samt fax. Den har dog enkelte trykfej l : ICS kaldes f lere steder for ! C O M , o g i forklar ingen på, hvordan min iskopet anvendes, e r der byttet om på o rdene vertical og horisontal. Når man med F2-tasten vælger mel lem RTTY og FEC, er der et prog rampunkt , der hedder T-BUS . Det gik aldrig op for os, hvad det står for.

Hvis man har en l com R-72 modtager, kan prog rammet styre dens frekvens- indsti l l i ng , ja , man kan opbygge en serie forskel l ige ønsker og lade mod-

oz MARTS1 994

tagn ing af stof kan ske så at s ige fu ldautomatisk. Også e n Amstrad PC1 5 1 2 kan anvendes t i l ICS� FAX . l manualen står, at man i starten bø r lave s ig en s ikkerhedskopi ved at skrive diskcopy A: A:, men det g ik i kke her. Det g i k der imod OK med at skrive diskcopy.

Alt i alt e r I CS-FAX et udmærket og let anvendel igt system , især t i l modtagn ing af fax. RTTY og FEC går også udmærket, hvis man i kke e r særdeles kræsen . Pr isklasse : 1 500 kr.

Tak for lån til No rad . I!F)

Computerstyring af elektronisk måleudstyr. Hvis d u vi rkel i g vil sætte d in PC - uden at sætte d ig i udgift t i l

nye proceskort i den - på arbejde, så lad den styre dit måleudstyr ved b l . a . at anvende en Z ILOG Z8 m ikrocomputer. Det fortæl ler Ron Portugal nu om, og han lægger i den fø rste af s ine artik ler grundigt u d med n i s ider - b lokdiagrammerne og strømskemaerne fylder jo godt! Ran Portugal, Computer-Controlled Electranic Test Equipment, Part 1 , OST DEC 1993 pp. 42-50.

OZBT

Byggesæt l OZ SEP 1 993 omtaltes nogle leverandø rer af byggesæt, og

nu d ukker der en ny importø r op i DL, neml ig fi rmaet Bausatze fOr den Amateurfunk , B redefeld 1 5 , D-37671 Hoxter, Telefon/Fax 009 49 5277 1 488.

Det e r byggesæt fra KANGA Produets i England og fra A & A Enginesr ing i U .S .A . , der er på leveringsprogrammet U dfø rl ige oplysn inger sendes mod 3,- DM (svarportoen) , og der er f lere ORP-byggesæt imel lem - u nder mottoet: "Life is too boring with ORO . . . feel the thr i l l of ORP! " Al le er med tysk vej ledn ing .

l CO DL 1 /94 er der på side 25 i annoncerne en l iste over byggesættene. l U .S .A . har M FJ for nyl i g bragt en detektormodtager på markedet;anmeldelse i OST JAN 1 994 p . 76.

OZBT

" M i n i 'erne" på 20 m. l OZ november 1 993 omtaltes på side 667 Gunter G rund ! ,

DL9RM's modtager i m in iformat [ i ] , og senere er også hans min i ORP-sender [2 ] blevet omtalt.

Nu viser DL9RM også, hvi l ke ændringer, der skal t i l for at "M in i 'e rne" kan arbejde på 20 m i [3] og [4] . Endvidere beskriver han i [5] den s imple måde at udvælge krystal ler på t i l f i l teret i m in i -modtageren . 1 . Einfacher Empfanger in Miniformat, CO DL 9/93 pp. 6 1 0-613, 2. Mini-ORP-Sender, CO DL 1 1/93 pp. 757-76 1 , 3. Mini-RX empfangt das 20-m-Band, CO DL 1/94 p 27, 4. 20-m- TX zum Mini-RX, CO DL 1/94 p. 29, 5. Mini-RX und Ladderfilter, CO DL 1/94 p. 94.

OZBT

E rfaringer med CLOVER I l . Det spændende, nye transmissionssystem CLOVE R omtaltes i

OZ oktober 1 993 på siderne 587-588, og nu redegør en af brugerne, D K4ZC, der er ORV fra Kotka i Fin land som OH/DK4ZC, for sine indhøstede erfaringer.

En detai l leret gennemgang af den udtømmende redegø relse v i l fø re for vidt her; men CLOVER's mange, fine egenskaber er værd at stifte nærmere bekendtskab med!

Forment l ig (og forhåbentl ig) på grund af u kendskab t i l , hvorledes CLOVER's signaler lyder, er OSO'erne oftest udsatte for ORM- ing , idet C LOVER-stationerne antages for at være " intrude-

OZ MARTS 1 994

re", der skal jages væk! Det er beskæmmende. CLOVER-frekvenserne er altid hele kHz, og d isse er som t id l igere nævnt: LSB 1 0 . 1 36 , 1 4 .083, 18. 1 1 1 og 21 .083 kHz:

Tankevækkende er redegø relsen for, hvorledes den "gensidige" automatiske regu ler ing af nødvendig sendeeffekt hos modstationen vi rker i praksis: i mange kontakter med 13FWY har OH/DK4ZC iagttaget, hvorledes OSO'erne, der startede med 1 00 W i begge stationer, nedregu leredes t i l 3 W i 13FWY - en fø lge af lavt støj/ORM-niveau i F in land - medens 1 00 W i OH/DK4ZC var nødvendig p. g . a. højt støj/ORM-niveau i Ita l ien ! Dr. M. Salzwede/, OHIDK4ZC, Erfahrungen mit CLO VER 11, CO DL 1/94 pp. 22-25.

OZBT

Moder Naturs Radio På de meget lave frekvenser foregår der jo også meget, rent

rad iomæssigt; men det er de færreste, der g iver s ig af med at lytte på det, der foregår her. Det er vor jords natur l ige rad ioudsendelser på VLF - altså frekvensområdet 3-30 kHz = bølgelængder 1 00- 1 0 km - der er særl i g interessante .

Her kan hø res "Chorus" (da. kor) , lyde der varer ca. 1 /2 sekund og er stigende i frekvens. Det kan lyde som en f lok kvidrende fugle, og da man t id l igere mente, at fænomenet især optrådte morgen og formiddag, kaldte man det Dawn Chorus, altså dæmringskoret Endvidere "H iss", der lyder som hvis len, hvæsen og syden. Så er der "Tweeks" (dansk betegnelse savnes) , der lyder rene i tonen som fra et mus ikinstrument og endel ig "Whistlers" (da. fløjtere) , der stammer fra lynnedslag, hvor "signalet" forplanter s ig via jordens magnetiske kraft l in ier fra den ene halvkugle t i l det geomagnetisk modsatte område på den anden halvkugle - se f iguren, der er hentet fra [2] . De er stigende i frekvens og varer ca. 1 -2 sekunder.

På disse fænomener kommer AD4CC ind i en l i l le , overskuel ig artikel på tre sider [ 1 ] , der også viser sonogrammer af Whistlers, og i nteresserede rad ioamatører opford res t i l at henvende sig ti l ham , hvis de har lyst t i l at deltage i udforskn ingen af d isse.

l forbindelse med AD4CC's art ikel er det natur l igt at er indre om den interessante art ikel , E ig i l U ngsirup og Arne R . Pedersen "engang" skrev i OZ [2] bl. a . om disse VLF-fænomener. 1. David Schneider, AD4CC, Mother Nature's Radio, OST JAN 1994 pp. 49-5 1 .

2 . A rn e Ungstrup, OX3AG!/OZ1AA o g A rn e R . Pedersen, OX3/G Y/OZ7MA, Geofysiske målinger i Godhavn, OZ FEB 1 958 pp. 27-30

PS. Som grøn rad ioamatør f ik jeg fortalt, at man kunne høre de mange fænomener, hvis man satte en trådantenne på en lavfrekvensforstærker med en forstærkn ing på 1 00 dB = 1 00.000 gange! Men desværre har jeg aldr ig fået forsøgt mig . l Godhavn benyttedes en s løjfeantenne, men "kun" 86 dB = 20.000 gange forstærkning .

OZBT

Min imering af TVI fra Yaesu FT-757GX KB6FPW's FT-757GX transesiver gav TVI selv på kunstanten

ne - harmoniske lækkede ud af 12 V strømforsyn ingskablet - så noget måtte der gøres. De f i re trin til s l im in ier ing heraf - n r. 4 dog kun nødvendigt i hårdnakkede t i lfælde - beskriver han klart og tydel igt . 1 : territ 'er på visse ledninger. 2 : 1 O n F afkobl inger på visse steder. 3 : kontrol af, om der er mere TVI . Hvis ja: 4: afskærmning af strø mforsyn ingskablet

Metoden kan forment l ig bruges i l ignende t i lfælde på and re apparater. Mitchell Lee, KB6FPW, Minimizing TV/ from the Yaesu FT-757GX Transceiver, OST JAN 1994 p. 79.

OZBT

Computerstyring af elektronisk måleudstyr l 2 . del af Ron Portgal's serie fortsætter han med at beskrive

den enhed, der er grundstammen i hans konstrukt ion. Den bærer de nødvendige strømforsyninger og det fø rste t i ls luttede måleapparat, der er et L-C-meter - og f lere e r lovet! Ran Portugal, Computer-Controlled Electranic Test Equipment, Part 2, OST JAN 1994 pp. 35-4 1 .

OZBT

1 55

ved OZ5RM " Rick" Mel istrup � � � -� � � �- �selskovparken--12/1

2830 Virum Hist og pist SWR/power i n d i kator for 1 -1 OOW

OZ1 BWR har bygget f lere exemplarer af en t i l lokkende SWR/effekt i nd ikator, som han for et par år s iden fandt i de engelske amatø rers blad "Radio Comm1un ications" . Han har endda lavet en oversættelse af konstruktø rens beskrivelse, som bringes

' her : "Komponenterne inden for det afskærmede områ

de udgø r en konventionel SWR-bro , som frembr inger to spændinger, der er proport ionale med hhv. den fremadgående og den reflekterede strøm i transmissionskablet Med de viste værdier fungerer broen godt ved effekter fra 1 t i l 1 00 W.

Med S 1 i 'power'-st i l l i ngen fødes den ref lekterede spænding ti l LED-modu let IC3. En fast spænd ing fø res fra spænd ingsregu latoren I C2 t i l referenceindgangen på IC3 (ben 7) . l denne sti l l i ng giver LED-modu let en nytt ig ind ikation af udgangseffekten i området mel lem 1 og 1 00 W, men viser ydermere den øjebl i kkel ige spidseffekt

1 56

Pow .. r t- 1 1 to i 5 V SKI

.. - - - - - -

I C J BAR GRAPH M O DU LE 3914

. Dlrect·readlng VSWR/power bergreph Indleator developed by G3TXQ.

R .. t

R9 3 •3k

Med S 1 i 'SWR'-st i l l i ngen fødes R E F-spændingen t i l i ndgangen på IC3, men referenceindgangen er nu FWD (fremad)-spændingen. Således viser LED-modulet forholdet mel lem FWD- og R E Fspændingerne og kan kal ibreres t i l at v ise SWR uafhængigt af effektn iveauet Hermed har vi løst det kendte prob lem, hvor man indsti l le r et antenneafstemningsled til m in imum reflekteret effekt for derefter at f inde, at man i virkel igheden har indst i l l et t i l højt SWR, hvorefter senderens udgangstrin a utomatisk har reduceret sit n iveau !

R7, D3 og D4 lægger en l i l l e spænd ing på LED-modu let fo r a t s lukke a l le d ioder, når transesiveren er i modtagest i l l i ng .

For at man kan kal ibrere watt-meteret, bø r R9 udskiftes med et 4 ,7 kOhm tr impotmeter. S kal m eleret bruges til QRP effekter, kan det bri nges til at vise effekter fra 1 00 m W t i l 1 O W ved udskiftn ing af R5 og R6 t i l en højere værd i . Endel ig kan man om ø nsket ved en relativ s impel ændr ing benytte to LEDmodu ler t i l separat visn ing af SWR og effekt . "

OZ1 BWR oplyser, at Steve H unt sælger et k i t med p ri nt , komponenter og LED-modu l samt vej ledn ing for ca. E 1 8 . Hert i l kommer natu rl igvis forsendelse samt evt . told . Hans adresse er MALSOR KITS , 2 1 G reen Street, M i lton Malsor, Northampton N N ? 3AT, U . K. (Ak, disse engelske postnu m re l )

OZ1 BWR anvender især udstyret t i l j usteri ng af magnetiske antenner. Når han har justeret antennen ved QRP, er visn ingen alt id den samme, når han kø rer op på 1 00 W.

Så langt, så godt. Jeg forelagde p rojektet for OZ8NJ , der som bekendt har experimenteret meget med bygn ing af måleinstrumenter t i l samme formål , og hvis egen power/SWR-måler jeg har set i funkt ion på en f ield day. Han sti l le r s ig l idt tvivlende med hensyn t i l målenøjagt igheden i Malsor-instrumentet. Han påpeger, at strømtrafoen med s in tynde RG 1 74 coax og formentl ig l i l l e ferritkærne egentl ig kun egner s ig t i l små effekter. Endvidere ser det ud t i l , at modstandene R1 og R2 vi l b l ive udsat for adski l l ige watt , når effekten fra senderen er på 1 00 W. Retn ingskobleren l igner den gammelkendte Bruenekobler ; OZ8NJ anbefaler G rebenkempers system med 2 toraid-transformere (The Tandem Match) . Han peger også på, at belastn ingsmodstandene for detektordioderne, R3 og R4, R4 og R6, ser meget små ud .

Hvorom alt ing er, så fungerer MALSOR-instrumentet t i lfredsst i l lende hos OZ1 BWR . Læs selv art ik len i Rad io Commun icat ions, marts 1 989 s . 36

Hvis man er feinschmecker og vil kaste sig over bygn ingen af Tandem Match måleren i stedet (noget mere kompl iceret1 men også betydel igt nøjagtigere) ,

OZ MARTS 1 994

l1 l2

1 4t 4t

1 0t Balanced or 7t unbalanced output

C2 2 x 350pF _ _ _

C 1 -350 pF, .02' spacing. C2-two-section, 350 pF, .02' spacing. L 1 - 1 4 turns #1 2 enamel wire, 1 3/4• d iameter spaced to 33/4' long . Tap at '10 and 7 turns. L2-4 turns insulated # 1 4 hookup wire wound over "cold" end of L 1 .

Up-to-date Z-match ( 150 watts).

m å man have fat i OST fra januar 1 987, rette lser i OST januar 1 988 e l ler ARRL's Antenna Book, hvor den også e r beskrevet. l OST f ra j u l i 1 993 s . 50 har G rebenkemper anfø rt nog le rette lser og ændringsforslag ; endvidere f inder man der også anvisn ing på, hvor man kan få p rint og "stumper" t i l The Tandem M atch .

Sæt og m atch l New Zealand og Austra l ien anbefale r man t i l

afstemn ing af antenner ofte den såkaldte Z-match. N u e r man nået frem t i l en s imp l if iceret udgave af den , som sku l le kunne dække a l le bånd uden spoleskift , og som vel at mærke i kke har to udgange for de lave og de høje bånd som i den oprinde l ige udgave .

D u må have to sæt d rejekondensatorer; den ene skal være af den såkaldte spl i t-stator type . Med max 1 00 W kan man formodent l ig nøjes med en af de dobbeltkondensatorer, man ofte f inder i en gammel BC-modtager. Ca. 2 x 350 p F, og 1 x 350 p F t i l den anden kondensator. Spolen vik les på et 4 ,5 - 5 cm d iameter p lastrø r med 2 mm kobbertråd , 1 4 vind inger i alt fordelt over 1 O cm og med udtag ved 1 O og 7 vind inger fra bunden. Spolen , som overfø rer H F' en kan udfø res med 4 vind inger iso leret monteri ngstråd af samme tykkelse over den store spoles jordforbundne ende. Alternativt kan man bruge samme tråd som t i l den store spole og vik le den på et l idt tykkere p lastrø r, der l ige kan nå rundt om den store spo le . H e r forbindes en balanceret feeder; er det en coaxfeeder, ska l den ene ende af I i nken sættes t i l ste l . Det gælder også, hvis man vi l koble en Iong-wi re antenne t i l .

OZ MARTS 1 994

Total balance på Udgangsl i nken opnås dog næppe med den viste p lacering . Z-matchen vi rker som et båndpasfi lter og dæmper altså s ignaler uden for den frekvens, den e r afstemt t i l . Når 80-1 0 meter skal dækkes ved en d rejn ing af kondensatorerne, v i l det være en stor fordel at have en e l ler anden form tor udveks l ing på dem.

Hva'be'har? Vi l d u he l lere kø be en færd ig Z-match? Så må du have fat i det engelske fi rma S . E . M . , 8 Fort Wi l l ian , Douglas, ls le of Man , U K. De kalder deres for Tranzmatch aer ia l tun ing un it . Du må regne med en p ris i ncl . forsendelse på E200. Lægger d u E60 oven i p risen , får d u en støjbro t i l tyst afstemn ing med , og for endnu E1 1 i ndbygges en dummyload .

Men det er nu sjovere at bygge det selv! Læs selv mere i CQ, aug. 93 s. 50-53 og Amateur Radio, feb. 93 s. 1 3- 1 5 o