BARONIET GAAP'S

MALERISAMLING.

I. MALERIER AF BEKENDTE MESTERE OG

KUNSTSKOLER.

NÆSTVED.

BANGS BOGTRYKKERI.

1876.

KUNSTAKADEMIETS BIBLJOl ' ic(<

1 Foraaret 1876 opfordredes jeg af Besidderen af Baroniet Gaunø, Lensbaron T. R e e d t z - T h o t t , til at gjennemarbejde den derværende meget store Maleri­samling, som i det Hele er tilvejebragt i det for­rige Aarhundrede af den ogsaa som mangesidig Samler saa bekendte Minister, Grev Ot to T h o t t , og som nu er lagt som uafhændelig Ejendom til Baroniet. Samlingen frembyder navnlig Interesse i to Henseender: dels ved den store Mængde af danske h i s t o r i s k e P o r t r æ t t e r , som den indeholder, og af hvilke ogsaa enkelte have et større Kunstværd, dels i reent k u n s t n e r i s k Henseende ved adskillige Male­r i e r af f o r s k j e l l i g Ar t , som h i d r ø r e fra ud­m æ r k e d e M e s t e r e e l l e r Skoler . Det er Male­rierne af denne sidste Klasse, af hvilke jeg har gjort et Udvalg af de bedste, der ifølge Eierens Be­stemmelse nu ere ophængte i det lange Galleri mod "Vest i Gaardens øverste Stokværk. Det er selvfølgelig især den lyse, mod Vinduerne vendte Væg af dette Galleri, som er benyttet til Plads for de Billeder, der have det betydeligste kunstneriske Værd, medens selve Vinduesvæggen saa vel som de to Værelser, der fra Trappen føre ind til Galleriet, ere benyttede til saadanne Malerier, som vel ere seværdige og interes­sante, men i det Hele ikke kunne gjøre Krav paa en mere indtrængende Opmærksomhed. Ligesom Besø­geren ved det fortrinligere Lys opfordres til at dvæle

længere foran de bedste Billeder, saaledes ere disse ogsaa i nærværende Fortegnelse i det Hele lidt udfør­ligere behandlede. — Fortegnelsens Numer-Række føl­ger, med ganske enkelte Undtagelser, Anordningen i Lokalet.

Omendskjønt Samlingen paa Gaunø er mindre rig paa Stykker af betydeligt Kunstværd end den Moltkeske Samling, end sige det kongelige Galleri paa Christians­borg, byder den dog Lejlighed til at lære enkelte fremragende Mestere, som der ere repræsenterede, fyldigere at kende gjennem udmærkede Arbejder (saa­ledes Tintoretto, A. v. Everdingen, J. v. Goyen, J. v. Noort, Jakob Jordaens, navnlig ved hans store Maleri i Kapellet, og Roland Roghman ved Landskabet Nr. 56, der sikkert hører til de skjønneste, som denne Kunst­ner har præsteret). Ved adskillige meget smukke nederlandske Billeder, især enkelte Portrætter, og ved den tydske Altertavle (Nr. 45) beklager jeg, at jeg ikke har været istand til at bestemme Kunstnerne; men deres Anonymitet gjør dem ikke mindre seværdige. I Henseende til italiensk Kunst kan Gaunø-Samlingen fremvise et Par ægte Billeder af Guido Reni, som ikke findes repræsenteret i de kjøbenhavnske Samlin­ger (især fortjener Skizzen Nr. 53 Opmærksomhed); desuden et Par smukke venetianske Stykker, der ret vel kunne illustrere denne berømte Malerskoles Karak­ter for den, som ikke kender den gjennem Udlandets Gallerier.

Jul. Lange.

Billedernes Maal ere angivne i danske Tommer; H betyder Hujde; B Bredde. — Foran Angivelsen af Maalet er sat et Bog-«tav, som betegner det Stof, hvorpaa Billedet er malet: T (Træ) eller L (Lærred); L* betegner, at Billedet er sat paa nyt Lærred.

Forste Værelse fra Trappen.

1. Herrens Engel aabenbarer sig for Sam­sons Foraldre, Manoah og hans Hustru (Dom­mernes Bog, Cap. 13, v. 19). Hollandsk, af en Kunstner af Rembrandts Skole. — L* H æy„ B ooy2.

». En Teltby ved en hollandsk Strand. Et Rejseselskab er ifærd med at bryde op fra Kroen: Posthornet. — Et meget godt, men mangelfuldt bevaret hollandsk Maleri. — L*. H 38, B 50.

3. Parforce-Jagt i en Skovegn. Hollandsk. - L*. H 31V2, B 44.

4. M. Matthiesen. Fuglevildt, Frugter, Grøntsager o. s. v. paa et Kjøkkenbord. — Be­tegnet M. Matthiesen f.1648. - Et godt, men mangelfuldt bevaret Maleri af hollandsk Skole. - L. H 45y2, B m%.

6

5 . Landskab i sydlandsk Karakter; Morgen ved Solopgang. En Flod strømmer med smaa Fald ind fra den aabne Baggrund; til højre en Gruppe store Træer. — Af en af de nederland­ske Kunstnere, som i Italien dannede sig efter den store franske Landskabsmaler Claude Lor-rain (H. Swanefeld?). — L*. H 301/,, B 42.

6 . Ildebrand om Natten i et stort fyrsteligt Slot. (Sammenlign i det næste Værelse Nr. 16, 27) 38.) — Fra første Halvdel af det 18de Aarh. — L*. H U% B 46.

7. S. T i lman . Portræt, Knæstykke, af en ung Dame i den stiveste Pynt. — Mærket: 1632 S. Tilman. — Et særdeles godt hollandsk Maleri, som i Henseende til den ligelige Gjen-nemførelse af alle Enkeltheder baade i Figuren og Dragten, og overhovedet i hele Behandlingen meget ligner P. Miereveld's Portrætter. — L*. H 38, B 29 y2.

8 . Romeren Mucius Scævola brænder i den fjendtlige Konges Paasyn sin egen Haand for at vise ham, hvor lidet en Romer frygter Smerte. — Malet i den berømte franske Maler Nicolas Poussins Stil, formodentlig af H e n d r i k K r o g k (dansk Kunstner fra første Halvd. af det 18de Aarh.). Sign. Nr. 14, 28, 29, 99. - L. H 28, B 38.

7

9 . I et hollandsk Bondehus. Moderen koger Vælling til sig og de 2 Børn. Godt hollandsk Maleri fra det 17de Aarh. — L*. H 45, B 32%.

1 0 . Landskab med Kvæg. Hollandsk. — T. H 23, B 32.

11. Brystbillede af en ældre Mand, en lærd Mathematiker. Hollandsk. — L. H 28y2, B 24.

1 * . J. L o o t e n (Hollandsk). Landskab i en Bjergegn. — Mærket: IAN Looten 1861 (sign. Nr. 115). - L*. H 431/,, B 69%.

1 3 . En Scene af et gammelt Sagn. — Hol­landsk Maleri. — T. H 25, B 19.

1 4 . Den kananæiske Kvinde bønfalder Jesus for sin djævlebesatte Datter. Hunden ved Kvin­dens Side minder om deres Samtale. Jesus siger, med Hensyn til hendes Herkomst, at det ikke er smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde; Kvinden svarer: Jo, thi og smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler. — I Nicolas Poussins Stil, formodent-lig af H. Kr ogk (sign. Nr. 8). — L. H 28, B 38.

8

Andet Værelse fra Trappen.

15. En vild Rytterfægtning mellem Tyrker og Christne. I Jacques Courtois's (Bourguig-non's) Manér. (Sign. Nr. 26.) - L*. H 311/*, B 43.

16. Indre Perspektiv af en stor Kirkebyg­ning. (Sign. Nr. 6.) — L*. H 33, B 46.

17—IS. Billeder af Havne ved Middelhavet, idealt fremstillede med Ruiner og Bygninger i antik Stil. - L*. H 23%, B 36.

19. Prospekt udenfor Arsenalet i Venedig. L*. H 24, B 37.

a©. Markuspladsen i Venedig. L*. H 24, B 37.

» I . Den store Kanal i Venedig. — L*. H 23, B 37.

« a . Et andet Parti af den store Kanal i Venedig. Tilhøjre Fondaco de' Turchi. — L*. H 24, B 37.

(Nr. 17—22 ere malede af en Kunstner af den Skole af Arkitekturmalere i Venedig, til hvilken Bernardo Belotto („il Canaletto") hørte.)

9

8 3 . J o a c h i m U i t e w a e l (f. 1566,hollandsk): En Hyrde. — L*. H 40%, B 54.

8 4 . S a m m e K u n s t n e r : En Hyrdinde, Side­stykke til detforegaaende. — L*. H m%, B 50.

Uitewael hørte til de hollandske Kunstnere, hvis Virksomhed falder lige forud for den hol­landske Skoles nationale Blomstringstid i det 17de Aarhundrede. Han slutter sig nærmest til den ældre flanderske Skole (før Rubens).

* 5 . N. W i l l i n g e : Kallisto, en af Dianas Nymfer, besnæres af Jupiter, som har paataget sig Dianas egen Skikkelse; han ledsages af Amor. Mærket: X. Willinge. Denne Kunstner hører aabenbart til den hollandske Skoles Afblom-stringstid og synes nærmest at slutte sig til G. Schalcken. — L.* H 56, B 73.

3 6 . Vild Kamp mellem tyrkiske og christne Ryttere. Sidestykke til Nr. 15. — L*. H3iy'2T

B 45.

3 7 . Det Indre af en storartet Kirkebygning. (Sign. Nr. 6, 16 og 38). — L* H 33, B 46.

a § . Moses tager den midianitiske Præsts Døtre i Forsvar mod Hyrderne (2 Moseb. 2, 17.) — I Nic. Poussins Stil, formodentlig af H. Krogk. (Sign. Nr. 8). — L. H 23, B 38.

8 9 . Christa Indtog i Jerusalem. Mærket: P . 1629. Dette Mærke er falsk, men betegner

10

formodentlig, at Billedet er Kopi efter Nic. Pous-sin. Det er vistnok, ligesom Nr. 8, 14, 28 og 99, malet af H. Krogk . - L*. H 37, B 48.

3 0 . En syngende Bondeknøs. Brystbillede. T. H 21%, B 17.

3 1 . Car l van M a n d e r n d. Y n g s t e (d. 1672 i Kjøbenhavn). En Mand i præstelig Dragt (Aron?).— Maleriet er kun paabegyndt af C v . Mandern, fuldendt af en ringere Haand. — L. H 40, B 33.

3 a . Arkitekturbillede. - L. H 23, B 32.

3 3 — 3 4 . To Arkitekturbilleder. Antages at være af J. F ab r i s (Midten af det 18de Aarh., Theatermaler, født i Venedig). — L. H 17, B 22.

3 5 . Hollandske Skibe og Baade i rum Sø. — Af en hollandsk Maler, som har dannet sig efter den bekjendte Sømaler L. Backhuyzen. — L*. H 45, B 57.

3 6 . Frugtbillede med en Papegøje og et Egern. — Billede af hollandsk Skole, paa hvil­ket de saftige Frugter ere særdeles godt malede. — L. H 27, B 22.

3 6 a. En skudt Agerhøne. — T. H 21, B 16.

3 7 . Den ægyptiske Priudsesse linder den lille Moses i Nilen. — Maaskee af J u r i a n

11

Owens (f 1678. Sønderjydsk Maler, uddannet i Holland). — L*. H 41, B 63.

3 § . Et fyrsteligt Slot, som synes at være den samme Bygning, der er fremstillet fra den anden Side paa Nr. 6. (Sign. Nr. 6, 16 og 27.) - L*. H 35, B 46y2.

3 9 . Landskab. — En smuk flandersk Kom­position fra det 17de Aarh. — L*. H 23, B 32.

Det lange Galleri.

4 0 . Portræt, hel Figur, Legemsstørrelse, af en fyrstelig Dreng, som staaer ved Siden af en stor Mørser, og holder en Luntebøsse, idet han med højre Haand hilser med sin store graa Fjerhat. Ansigtstrækkene tyde umiskjendelig paa en Prinds af det Habsburgske Hus, og andre Ting lade formode, at han tilhører den kongelige spanske Linie af denne Fyrste­slægt. Saavel Dragten som selve Maleriet synes at være spansk; Drengens elegante og kavaleragtige, men lidt stive og alvorlige Holdning har ganske Karakteren af den ved det spanske Hof herskende Etikette. Sandsyn­ligvis forestiller Figuren den senere Konge

12

Philip den Fjerde af Spanien som Prinds. — Maleriet, som har en vis dekorativ Karakter, og ikke er meget gjennemført, vidner dog om meget Talent og Dygtighed hos sin Mester. — L. H 64%, B 41.

4 1 . Sidestykke til det oven nævnte Maleri (hænger i den modsatte Ende af Galleriet). En anden ung Prinds af samme Slægt. Han staaer ved en Kanon, bærer Rustning over sin Hof­dragt, holder med højre Haand om Skaftet af en lang Landse, og tager med venstre den bredskyggede graa Hat med rød Plumage af Hovedet. Maleriet er udført samtidig med og af samme Mester som det foregaaende og sva­rer i alle Henseender til dette. — L. H 64y'2, B 42.

4 a . J a k o b J o r d a e n s (flandersk Maler, 1593—1678). Den hellige Familie. Medens Joseph sidder i nogen Frastand og læser i en stor Bog, sees Maria midt i For­grunden med Barnet staaende paa sit Skjød. Hendes Moder, den hellige Anna, rækker Hæn­derne ud for at tage det til sig. Bag Maria staar en Engel, som rækker en tung Drueklase frem over Christusbarnet for at fornøje det, me­dens han lægger den anden Haaud fortrolig paa Rvggen af den hellige Joakim, Marias Fader, som staaer ved Siden af sin Hustru. Til ven-

13

stre staaer paa en stor Stenvase en Kurv med Frugter, en Papegøje sidder paa dens Rand. — Om dette Maleri er en Original af den berømte flanderske Mester, som uden at opgive sin Selv­stændighed paavirkedes saa stærkt af Rubens's Malemaade, kan være tvivlsomt. Det vilde i hvert Fald ikke høre til hans bedste Værker, men staaer dog paa den anden Side næppe til­bage for adskillige Malerier, der ere anerkjendte som Originaler af ham. (Sign. det store Billede i Kapellet, se sidst i Fortegnelsen). — L. H 35%, B 451/,.

4 3 . J a n de Ge lde r . Englenes Besøg hos Abraham (1. Moseb. 18. Cap.). Efter at Eng­lene have sat deres Vandringsstave til Siden, beværter Abraham dem, „og staaer selv foran dem under Træet", som der udtrykkelig be­mærkes (v. 8). Herrens Engel hæver sin Haand og lover, at naar han til næste Aar ved denne Tid vender tilbage, skal Sara have født en Søn. Abraham, der som god nederlandsk Vært staaer med en Flaske i den ene Haand og en Pokal i den anden, bliver saare forbauset; Sara lytter i Døren bagved. De to andre Engle lytte med Andagt og Ærefrygt til den Talendes Ord. — Dette Maleri, som kun er skizzeret, udmærker sig ved den skjønne, udtryksfulde Fortælling og en ualmindelig rig og glødende Farve, som i sin Helhed minder mest om Rembrandt, der stærkt

14

har paavirket Billedets Mester, men som for-øvrigt ogsaa vidner om Indtryk fra andre Kolo­rister (i Figuren af Herrens Engel ser man tydelig Studiet afBaroccio). Karakteristisk for den hollandske Skole og for den reformerte Kirke er Fremstillingens Troskab imod Bibel-textens Ord, og tillige Forsøget paa at give et orientalsk Kostume, som rigtignok atter er stran­det paa, at Kunstneren ikke kjender synderlig til andet Liv end det hollandske. — L. H 25, B 29.

4 4 . Christus i halv Figur, staaende, frem­visende de blodige Naglegab i sine Hænder og Landsemærket i sin Side som Tegn paa den fuldbragte Forsoningsdød. — Tempera-Maleri paa Træ, malet paa Guldgrund. I de øverste Hjør­ner 2 røde Medailloner, mærkede med de græske Begyndelsesbogstaver af Navnene: Je­sus Christus. Dette mærkelige og smukke Bil­lede — se navnlig Udtrykket i det bøjede Ho­ved — er det ældste i Samlingen og et Exem-pel paa rent middelalderlig Kunst, formodentlig fra det 14de Aarhundrede (ikke byzantinsk, snarere udført i det nordvestlige Europa). — H 20, B 13V2.

4 5 . Et Alterbillede (Triptychon) fra en ka-tholsk Kirke. Paa M i d t b i l l e d e t er M a r i a s B e b u d e l s e fremstillet. I Kammeret, hvor Maria ses knælende, nærmer Englen Gabriel sig

15

og udtaler Forkyndelsens Ord. Foroven den hellige Aand som en Due, omgiven af Straale-glands og en Kreds af Smaa-Engle. Gjennem Vinduerne i Marias Kammer ses et smukt Pro­spekt af en Stad ved en Flod.

Paa den i n d r e S ide af F l ø j e n t i l v e n s t r e ses Portrættet af den Mand, som har ladet Alter­billedet male; han er fremstillet knælende, og bag ham staar hans Skytsengel, der ved Øxen, som han holder i højre Haand, sandsynlig­vis er betegnet som Apostlen Simon. I et af Fløjens nederste Hjørner ses to Vaabenskjolde, det ene betegnet med tre hvide Stjerner paa en rød Skraabjælke paa blaa Grund, det andet med. tre grønne Christtorn(?)-Blade paa en hvid Skraabjælke paa rød Grund.

Paa I n d e r s i d e n af F l ø j e n t i l h ø j r e er den ovennævnte Mands "Hustru fremstillet knæ­lende (Vaabenskjolde forneden: En hvid Bjørn paa Guldgrund; tre Blomster paa sort Grund); bag Fruen staar hendes Skytshelgeninde, den hel­lige Katharina, Kongedatteren fra Alexandria, med Krone paa Hovedet, Sværdet, ved hvilket hun led Martyrdøden, i Haanden, og det af Eng­len splintrede Tandhjul, hvorpaa hun skulde være dræbt, ved Siden. — I Baggrunden af begge Fløjbillederne Landskaber med Bjerge i det Fjerne.

16

Paa den y d r e S ide af F l ø j e n t i l v e n s t r e er malet den hellige Kristoffer, vadende over Strømmen med Christusbarnet paa Ryggen. (Vaabenskjold: Tre hvide Stjerner paa rød Skraa­bjælke paa sort (?) Grund). — Paa Y d e r s i d e n af F l ø j e n t i l h ø j r e : Eneboeren, den hellige Antonius. (Vaabenskjold: To gyldne Vinger paa sort (?) Grund). Omendskjønt disse Helgen­figurer ikke ere ganske ensfarvede, ere de dog fremstillede mere som Statuer end som levende Skikkelser (se f. Ex. Glorierne).

Denne Altertavle hidrører fra en nordtydsk (rhinsk) Kunstskole, som væsentlig er paavir­ket af den udmærkede nederlandske Skole fra det 15 de Aarh. Maleriet er dog sikkert ikke ud­ført før henimod 1520; derpaa tyder med stor Bestemthed Renæssance-Motiverne i Dekoratio­nerne og Arkitekturen paa Midtbilledet. I kunstnerisk Henseende ere Malerierne paa Fløjenes indre Sider — Portrætfigurerne og Helgenerne — de bedste og høre til Skolens fortrinligste Frembringelser. At Helgenfigurerne, navnlig Katharina, ere klædte efter Datidens Mode, er et Træk af Tidsalderens og Skolens Kunst.

Paa Egetræ. Midtbilledet: II 46, B 301/,, Fløjene : H 46, B 14.

4 6 . Guido Ren i (1575—1642). David med Goliats Hoved og Sværd. Halv Figur i Legems-

17

størrelse. Det noget sentimentale Udtryk i det indtagende Ynglinge-Ansigt, som indfattes af fyldige sorte Lokker; den kolde, sølvagtige Farve, den kraftige maleriske Virkning, den brede Be­handling, som, selv hvor den er flygtig (Kroppen ogHændernej vidner om overlegent Mesterskab. ere betegnende Kendemærker paa den navn­kundige Maler fra Bologna (sign. Nr. 53.) — L. H 35, B 28.

4 7 . J. de W e t , Elev af Rembrandt. Pau­lus og Barnabas have prædiket Evangeliet blandt Hedningene i Lystra i Lykaonien. Paulus har ved et Under helbredet en lam Mand, hvilket har havt til Følge, at han og Barnabas af Folket anses for hedenske Guder, Barnabas for Jupiter. Paulus for Mercurius. Præsten ved Jupiters Tem­pel udenfor Staden bringer Offerdyr og Krandse og vil ofre tilligemed Folket. Men da Barna­bas og Paulus høre det, sønderrive de deres Klæder, og lære Folket, at de ikke ere Gu­der, men Mennesker (Apostl. Gjern. Cap. 14). — Paa Maleriet er Offerscenen fremstillet. Apost-lerne staa som Gjenstande for Folkets he­denske Ærefrygt paa det nederste af de Trin, som føre op til Alteret, Bag Offerdyret ses den helbredte Lamme, løftende Krykkerne. som han ikke længere bruger. — Mærket med 3t halvt udslettet Aarstal (1641?). Sign. Nr. 52 g 54. - T. H 23%, B 32%.

2

18

4 8 . Portræt, Brystbillede, i en oval malet Ramme, af en midaldrende, før Herre med kraf­tige Træk og livligt Udtryk. Han bærer Haaret langt og bølgende, som det især brugtes fra Midten af det 17de Aarhundrede. Om Skuldrene har han kastet en let Kappe med et stort Smykke for Brystet. — Hollandsk Skole. — L. H 25, B 22V2.

4 9 _ , 5 0 . K. M o l e n a e r . To Billeder, Side­stykker til hinanden, af hollandske Flodprospek­ter med høje Bygninger og Træer paa Bredden, Folkeliv paa Landet og paa Floden. Paa det ene Maleri vender Gavlen af en stor Kro ud mod Vandet, en tæt besat Bondevogn holder foran Døren. Paa det andet ser man langs Flodbredden Rester af en gammel Borgs Mur og Taaru i en meget malerisk Forbindelse med nyere og skrøbeligere Bygninger. — Begge Ma­lerierne ere (ligesom Nr. 83) mærkede K. Mole­naer, Nr. 50 desuden med Aarstallet 1670. Kunstneren, som tilhøreren bekjendt hollandsk Malerfamilie, er aabenbart stærkt paavirket a Isaak v. Ostade. — L. II 30, B 25 l/a.

51 . Efter F r a n c e s c o Mazzuo la , „ i l P a r m i g i a n i n o " (1503—1540). Amor er ifærd mei ilsomt at snitte sin Bue til. Han vender Ryg gen mod Beskueren, men ser frem over Skul deren, som om han havde faaet Øje paa et elle andet Offer for sin Pil. Forneden et Par kaad

19

Amoriner; den ene har prikket den anden med en af Pilene. — En særdeles god gammel Kopi efter Parmigianinos bekjendte Maleri, som nu findes i Dresden, og som hyppig er an­taget for et Værk af haus store Landsmand og Samtidige Correggio. — L. H 49, B 26%.

5 a . J. de Wet. Den ægyptiske Konge­datter, som er kommet med sine Piger for at bade i Nilen, har fundet Rørkisten, i hvilken den lille Moses er udsat. — Betegnet J . <1. Wet. — Dette Maleri, saa vel som de to til­svarende (ET. 47 og 54), udmærke sig ved den Rembrandtske Skeles Dybde og Klarhed i Far­ven, tillige ved er. smuk, lidt phantastisk, Kom­position, og ved megen Evne til at udtrykke Sjælens Bevægelser gjennem Physiognomiet (sign. Jan de Gelders Maleri Nr. 43) — T H 231/ B 32%.

5 3 . Guid o Re ni (sign. Nr. 46). Gaiatea flygter ilsomt over Havet af Angst for den vilde Cyklop Polyfemos, hvis Skinsyge hun har vakt. Polyfemos ses i Baggrunden paa sin Klippeø, han løfter en stor Fjeldblok, som han truer med at kaste efter Havgudinden. Hun ser sig ængstelig tilbage, idet hun kjører bort paa sin med Delfiner forspændte Karm, der føres af Amoriner; Amor flyver ved hendes Side. — Denne kostbare Skizze (malet paa Papir og senere sat paa Lærred) er uden Tvivl et Origi-

2*

20

nal-Arbeide af Guido Reni, og maa tillige hen­regnes til hans smukkeste Kompositioner. Den sjældne Skjønhedssands i Anordningen, den barn­lige Ynde i Amorinfigurerne, den vel flygtige, men livfulde og overlegne Behandling, give et Ind­tryk af Mesterens bedste kunstneriske Egen­skaber. — H 15, B 20.

5 4 . J. de Wet . Israeliterne ere komne over det røde Hav. Moses udstrækker sin Haand, Pharao og hans Hær drukne i Bølgerne. (Sign. Nr. 47 og 52). — T. H 23, B 32.

55. En ung Pige, fremstillet som Muse med Laurbærkrands om Haaret. Hun har en opslagen Bog liggende foran sig, men læser ikke i den; hun er falden hen i vaagne Drømme og støtter den ene Kind med Haanden. — Et tækkeligt og ta­lentfuldt Billede af en bolognesisk Maler (Guer-cino da Cento?) fra det 17de Aarhundrede. — L. H 31, B 24%,.

5 6 . R o l a n d R o g h m a n (1597—1687). Landskab. Vejen, som fra Forgrunden fører indad, deler sig, idet den til venstre fører mel­lem høje, enkelt staaende Træer hen til et Bonde­hus, til højre over en Træbro over en lille Flod, der krummer sig mellem lave Banker. Naar Øjet følger indad langs Floden, lukkes Udsigten i Baggrunden af tæt Skov. Egnen synes lidet dyrket og sparsomt beboet, skjønt der færdes

21

nogle Folk paa Vejene. Solen og det klare Vejr faa Magt over de tunge Skyer til højre; men ludtrykket af Landskabet er dog alvorligt og vemodigt. — Billedet, som er mærket R. Rogluuaii. hører til de skjønneste i Samlingen og til Mesterens bedste. Der er med faa og simple Midler givet et stort og poetisk Indtryk; Behandlingen, navnlig af de store Trækroner, som tegne sig mod Himlen, er storladen-og mesterlig. — Roghman indtager en anset Plads blandt de hollandske Landskabsmalere og Ra­derere. Den alvorlige og betydelige Aand, som ere hans bedste Værker ejendommelige, give dem et vist Frændskab med Rembrandts, under hvis Navn de undertiden opføres. — L. H 45 B 65.

5 7 . R o l a n d R o g h m a n . Landskab. Vejen fører gjennem et Højland, der er gjennemskaaret af flere temmelig bratte Indsænkniuger og af en lille Elv. Til venstre, paa den anden Side af Træbroen over Elven, hæver Terrænet sig stejlt i flere Afsæt, bevoxede med enkelte Træer, til en betydelig Højde. Fra en Fjeldvæg længst til venstre skummer et lille Vandfald ned. Ogsaa i Baggrunden til højre hæver der sig Bjerge, men mindre stejlt. — Maleriet, som er et Side­stykke til Nr. 56, har den for Roghman ejen­dommelige Storhed i Kompositionen, men lider, navnlig i Forgrunden, af en vis Raahed i Be-

22

handlingen, og kan ikke maale sig med det an­det i kunstnerisk Værd. — L. H 45, B 65.

5 § . Venus og Amor. Medens Gudinden med venstre Haaud ordner det udslagne blonde Haar, holder hun med den højre Haand sin kjælne Søn, den lille Elskovsgud, ind til sig. — Et ta­lentfuldt venetiansk Maleri fra det 16de Aarh., som staar Paolo Veronese temmelig nær. — L. II 46, B 33 V'2.

5 9 . B o e 1 e m a (hollandsk Maler fra det 17de Aarh., sign. Nr. 98 og 118). Et Frokostbord. En prægtig Rømer med Rhinskvin, en væltet Sølvpokal, Vindruer og Vinløv, et Sølvfad med en Ret Fisk, en Saltbøsse, et Porcellænsfad med Oliven, en Sølvtallerken med Ferskener osv. — T. H 22, B 31'/2 .

6 0 . Portræt, Brystbillede af en Herre i en prægtig med Guld indlagt Rustning, over hvilken den brede Kniplingskrave falder ud. Haaret er endnu tykt og brunt; men det opstrøgne Over­skæg og det korte Fipskæg begynde stærkt at graane. Mandens modige og kloge Udtryk passer godt til den krigerske Dragt og vidne om Hær­føreren. — Et fortrinligt Maleri af den hol­landske Skole, fra Midten af det 17de Aarh. — T. H 24'%, B 21%.

6 1 . J a n van Goyen (1596—1656). Pro­spekt af en hollandsk Flod eller Kanal. Paa

23

Bredden til højre, som hæver sig lidt, ligger en simpel lille Landsbykro, til hvilken der just er ankommen en med Passagerer fuldt pakket Rejse­vogn og en Rytter, der staar af Hesten, medens en lukket Vogn er ifærd med at kjøre bort; Lidt længere borte et Bondehus med en Kran udenfor. Vejret er endnu ret klart; men store Sky- og Taagemasser drive ind fra Havet. — Mærket VTU. 1646. (Sign. Nr. 63.) — Et ægte og vel bevaret Maleri ai den udmærkede hol­landske Kuustner, den Første, som i Modsætning til det ældre, brogede, hyppig fantastiske flander-ske Landskabsmaleri fremhævede Motivets og Far­vens Enhed og uforbeholdent hentede sine Mo­tiver fra den virkelige Natur uden at pynte det mindste paa den. Netop derved fik han stor Betydning for Landskabsmaleriets videre Udvik­ling. Tager v. Goyens Billeder sig end ved første Øjekast altfor farveløse eller altfor jævne og hverdagsagtige ud, saa følger dette vel dels af, at Kunstneren har frygtet for at hildes i den ældre Skoles Fejl, dels af at han stillede sig i det sandeste Forhold til den Natur, hvori h a n levede, det lave Holland med dets mange Flo­der og Kanaler, dets tykke disede Luft, som dæmper Farven, saa stærkt. Der er kun Faa, som have malet denne Luft saa karakteristisk, med saa let og frisk en Pensel. Paa dette Bil­lede ere ogsaa Figurerne, om end kun flygtig, saa dog fortrinlig malede. — T. H 14, B 22y3.

24

6 2 . En Hyrde eller en Skovmand med Faare-skind om Skuldren, Fløjte i Haanden, en Ved-bendkrands om det tykke Haar. — Brystbillede, mærket AB. — Dette flygtig, men aandrig ma­lede Billede, som ogsaa udmærker sig ved en klar, dyb og skjøn Farve, hidrører sikkert fra en hollandsk Mester, som er noget paavirket af Rembrandt, men forøvrigt tilhører en ældre Skole. — T. H 20, B 15%.

6 3 . J a n v a n Goyen (sign. Nr. 61). Pro­spekt ved en Flod eller Kanal i Holland. Til­højre et Vareskur med en lille Kran, enkelte Skibe og Baade færdes paa Vandet. I Bag­grunden bag Træerne hæver sig et lille Kirke-taarn. — Vistnok et ægte Billede af v. Goyen, men daarlig bevaret og tildels overmalet. — T. H 15, B 21.

6 4 . Portræt, Brystbillede, af en smuk, ældre Herre, hvis ualmindelig livfulde, kraftige og kloge Physiognomi vidner om en Mand af megen Be­tydning. — Dette fortrinlige Maleri, der ogsaa udmærker sig ved Farvens Klarhed, hidrører fra den hollandske Skole i første Halvdel af det 17de Aarh. og minder mest om M. J. Miere-veld. — T. II 24, B 19%.

6 5 . L. C r a e n (hollandsk). Levninger af Forfriskninger: Østers og flamsk Sild paa en Sølvtallerken, en skrællet Citron, Vindruer og

25

Blommer, Nødder, Glas med Rhinskvin og Cham­pagner — Altsammen i malerisk Uorden paa et grønt Tæppe. — Mærket med den pynteligste Skrift: Laurens Craen Feeit 1635. — En for­trinlig malerisk Totalvirkning og fuldendt Be­handling af flere Enkeltheder (Blommerne, Sil­den). — T. H 16%, B 22%.

6 6 . Portræt, Brystbillede, af en ung Herre i sort Rustning, som om Halsen i et blaatBaand bærer et Ordenstegn med den hellige Georgs Billede. — Hollandsk Skole omtr. fra Midten af det 17de Aarh. — T. II 24%, B 20ys.

6 7 — 7 0 . Fire Malerier, som handle om, hvor­ledes Folk i Almindelighed ere tilbøjelige til at betragte Lægekunsten, alt eftersom de selv have den behov eller ikke.

Paa det første af Billederne, Nr. 6 7, vises,. hvorledes Folk, saa længe som de ere sunde og raske og have deres Lemmer i Behold, møde Lægekunsten med Afsky, Mistillid, Uforskammet­hed, ja rent ud betragte den som den skinbar­lige F a n d e n . Dette er antydet ved Figuren midt i Forgrunden, som til Trods for sit skikke­lige Ansigt har faaet Horn i Panden, lange Æselsører, Flaggermus-Vinger og Kløer paa Fingre og Tæer. Forresten er han klædt som en Læge og ved hans Fødder ligge adskillige opslagne Bøger med anatomiske Tegninger og med latinske Sentenser, som antyde Meningen med

26

Billederne. Der læses: „Den Højeste har skabt Lægekunsten, og den forstandige Mand skal ikke have Afsky for den". — „Ær Lægen, fordi Du kan faa ham behov". — „Livet er kort, Kun­sten lang". — I Mellemgrunden til venstre ses en Række Standspersoner, af hvilke i alt Fald én gammel Herre tydelig nok gjør haan-lige og mistroiske Gebærder ad Lægen. Tilhøjre truer en Kavaler i Overmod med at trække sin Kaarde mod Doktorerne, som nødestil at sætte sig til Modværge med deres smaa Knive og Saxe.

Men Bladet vender sig, og Lægekunsten skal faa glimrende Oprejsning. Allerede paa det næste Billede, Nr. 68 , betragtes den som F r e l ­s e r e n selv med Glorie om Hovedet. Hau staar med Lægens Redskaber og undersøger Urin­glasset mod Lyset — som man saa tidt ser det paa Billeder fra hin Tid, som fremstille Læ­gerne. — Den gamle Herre, som paa det fore-gaaende Maleri talte saa spottende om Lægens Kunst, er snart kommet til at trænge til ham; han ligger dødelig syg i sin Himmelseng og modtager just Besøg af Doktoren, som føler hans Puls og synes at give ham og hans æng­stede Familie, der omgiver Sygelejet, det første Haab om Helbredelse. — Hin overmodige Kava­ler, som endog greb til Kaardeu, er det ikke gaaet bedre; hans Ben er brudt, og Lægerne ere ifærd med at sætte det sammen igjen. —

27

I Baggrunden ses en Operation af den aller farligste Art: Lægen trepanerer en Patients Hjerneskal.

I det farefuldeste Øjeblik er Lægen altsaa som en Frelser. Naar Bedringen rigtig er ind-traadt, naar Patienten føler som et fornyet Liv, er den som en mild E n g e l . Saaledes er den fremstillet paa det tredie Maleri, Mr. 6 9. Me­dens til venstre den gamle Herre sidder op i Sengen og rækker efter de Frugter, haus Datter byder ham, og den anden Datter varmer den kraftige Mad over Ilden; medens til højre Læ­gerne forbinde den yngre Herres Ben, og Alt tyder paa en snarlig Helbredelse; medens længst tilbage endog den ulykkelige trepanerede Pa­tient begynder at komme sig, gaar Englen med Lægemidlerne i Forgrunden som en ideal Skik­kelse med lette Skridt sin trøstende Gang gjen­nem Verden.

Endelig er Lægen paa det sidste Billede, Nr. 70, naaet op til at blive anset for, hvad han e r , et M e n n e s k e , en dygtig Mand, som gaar sin Gang i Livet med berettiget Stolthed, hædret og takket for sin Hjælp. Saaledes se vi ham i Forgrunden, omgivet af sine Bøger, kirurgiske Instrumenter og videnskabelige Apparater, des­uden med en Guldkjæde om Halsen. Men han har ogsaa havt Held med sine Kure. Den gamle

28

Patient er nu oppe af Sengen, nyder lækker Mad og Viu, medens Lægen sidder ved hans Side og giver ham de sidste Forskrifter for hans Diæt. Den unge Mand, som brækkede Benet, gaar paa Krykke og gjør sine fordums Modstan­dere en oprigtig Undskyldning for den tidligere Kaadhed. Manden med den syge Hjernekasse synes nu ogsaa rask nok til at forlade Sengen.

Hvorledes Spot og Satire mod Lægen og hans Kunst hørte til Dagens Ordeu i de tidligere Aar-hundreder, kan skjønnes af maugfoldige Vidnes­byrd fra Litteraturen. Naar man nu i disse fire Malerier finder et gjennemtænkt F o r s v a r mod slige Angreb, saa ligger det nær at formode, at Ideen til dem er udgaaet fra Lægestanden selv, fra en erfaren gammel Praktikus, som har været sig sin Dygtighed bevidst, og som selv har havt rig Lejlighed til at se, hvor vankelmodig den almindelige Mening om hans Kunst er, alt efter som man trænger til den eller ikke. Man har desuden mange Exempler paa, at Malerne i den ældre Tid anvendte deres Kunst til at udtrykke Ideer, som endog i alle Enkeltheder vare dem opgivne af Bestilleren, saaledes at Billederne nu kunne være meget vanskelige at forstaa, eftersom man ikke altid kan komme efter, hvil­ket individuelt Lune der har fremkaldt dem. Undertiden har den opgivne Ide endog virkelig været en Drøm. Omendskjønt Tankegangen i de

29

fire Malerier i det Hele er klar nok, indeholde de dog sandsynligvis Hentydninger til personlige Forhold, som vi ikke kjende. Enkelte temmelig utydelige Træk, som Stillingen af Hovedfiguren paa det første Billede (Fanden), synes ogsaa at vise, at Maleren, saa at sige, iiar malet efter Diktat. Om end Billedernes kunstneriske Værd derved forringes noget, tabe de dog ikke i kul­turhistorisk Interesse; overhovedet bør de, mer end de fleste andre Billeder i Samlingen, ses fra dette Synspunkt.

De fire Billeder hidrøre fra en dygtig Mester, sandsynligvis af flandersk Skole fra den tidligere Del af det 17de Aarh. (F rans F r a n c k e n ? ) . — T. H 37, B 37.

71 . J a c o p o R o b u s t i , kaldet „il T i n t o ­r e t t o "(Venetianer, 1512—1594). Portræt, Bryst­billede, af en Herre paa omtr. 40 Aar, i d e t 16de Aarhundredes sædvanlige sorte Dragt med Bræm­mer og Krave af Pelsværk. Det er et Hoved med et klogt, aabent og dygtigt Udtryk. — Faa af Samlingens Billeder have saa megen Betyd­ning som dette, der utvivlsomt er et Original-Arbejde af den berømte venetianske Kunstner, som tillige med Paolo Veronese repræsenterer det tredie og sidste Slægtled af den store vene­tianske Malerskole. — L. H 29, B 26V2.

7 2 . J a k o b R u i s d a e l (?), 1625—81. Ud­kanter, af en Skov af Eg og Bøg, som voxer

30

paa et knudret og gjennemskaaret Terrain. Træerne staa mere sparsomt, jo længere Øjet trænger ind i Dybden; endelig aabner Udsigten sig helt, og man ser fjernt bort over Baggrun­dens lave Bjerge. Fra Sletten kommer en lille Elv, som i Forgrunden uden om en lille krat-bevoxet Klippe-Ø danner et Par ganske lave Fald. Det er hen ad Efteraaret, Bladene be­gynde at gulne, Vejret er kjøligt med store, drivende Skyer. — Billedet er mærket: R. Men Udførelsen vidner om en ringere Haand end Ruisdaels, saa at Maleriet kun kan anses for en god gammel Kopi efter denne store hol­landske Landskabsmaler, fra hvem den skjønne Komposition med dens ejendommelige Poesi uden Tvivl hidrører. — L*. H 25%, B 29.

7 3 . J. V o n c k (hollandsk). Udbyttet af en Fuglejagt. Foran den lille Niche er ophængt en skudt Agerhøne; paa Stenbordet foran ligger en Brushane, en Dompap og en Lærke. — Mær­ket J . Vonck. — T. H 21%, B 18.

7 4 . A l d e r t van E v e r d ingen (1621—1675). En vildt skummende Fos, der dannes af en stor Elv, som styrter sig mellem Klippeblokke ned i Forgrunden til højre. Paa Bredden hinsides Vandet ses lave Bjælkehuse og et stort, af Efter­aaret gulnet Løvtræ. At Udsigten fuldstændig lukkes af tæt og mørk Skov, bidrager meget til

31

Billedets alvorlige og gribende Virkning. — Et ægte og fortrinligt, men desværre mangelfuldt bevaret, Maleri (eller inaaske Brudstykke af et større Maleri) af Everdingen, som hører til de største hollandske Landskabsmalere. — L*. H 23, B 21.

7 5 . Portræt, halv Figur, af en midaldrende hollandsk Herre, som bærer Præget af en fin og dannet Mand. Han er iført en sort Atlaskes Slobrok og læner sig med Albuen til et Ræk­værk, idet han holder et Blad Papir, om hvilket han synes at ville tale med den, som er tænkt lige over for ham. Det lange Haar falder uordnet ned over Skuldrene, om Halsen er et hvidt Tørklæde let knyttet. I Baggrunden et aabent Landskab. — Et meget godt hollandsk Maleri, fra Midten af det 17de Aarh. — L. H 28, B 24.

7 6 . Portræt, Brystbillede, i en oval malet Ramme, af en yngre Herre med smukke Ansigts­træk, stort udslaget brunt Haar, Mundskjæg og Fipskjæg; sort Dragt og Kappe. — Formodent­lig ligesom Nr. 84 af P. Ver e l s t. - T. H 28, B 23.

77—SO. De fire Elementer, fremstillede som Brystbilleder af Mænd i forskjellige Sysler:

77. Luften; en Jæger med Bøsse og Fuglevildt.

78. Vandet; en aldrende Fisker hælder Vand op af en Kasserolle paa Karret med Fisk.

32

79. Jorden; en Gartner med Spade over Skuldren, Rødder og Frugter i en Kurv.

80. Ilden; en ung Mand tænder en Fakkel ved en Glød.

Disse fire Billeder, som ere temmelig hurtig og skødesløst, men djærvt og dygtig malede, hidrøre fra en nederlandsk Kunstner, som har uddannet sig efter Italieneren Caravaggios na­turalistiske Retning og lært dens slaaende Lys-Effekt, dens skarpe Modsætning mellem Lys og Skygge, i hvilken Formerne træde frem med et mægtigt Relief — formodentlig fra den navn­kundige G e r a r d H o n t h o r s t (1592—c. 1670). — T. H 32, B 22.

S I . Apostlen Peter fornægter Herren (se navnlig Luk. Ev. Cap. 22, v. 55 ff). I Forhallen i Ypperstepræstens Hus, hvor Vagtmandskabet opholder sig, er der midt paa Gulvet tændt en Ild. Medens Christus (til højre i Billedet) føres bort efter at være forhaanet og bespottet, nær­mer en Tjenestepige sig til de sovende og hvi­lende Folk af Vagten, peger paa Apostlen, som staar lidt tilbage i Halvlyset, og angiver ham som En af dem, der fulgte med Christus. Den Mand, hun taler til, rejser sig forbauset op; Peter nægter i sin Angst, at hun har sagt Sand­hed. — Dette betydelige Maleri, som baade ud­mærker sig ved den klare Fortælling af Begiven­heden, det sandt følte Udtryk og den smukke

33

Gjennemførelse af den maleriske Lysvirkning af Ilden fra Gulvet (Tjenestepigens Arm, Bryst, Hoved), skyldes en af de dygtigste nederlandske Malere, som paavirkedes fra den naturalistiske Skole iltalien, snarest fra Hendrik Terbrug-gen (f. 1588). — L. H 50, B 67.

82 . Marked i en hollandsk Landsby. Spad­serende Folk og en Rytter, smaa Udsalg af Brændevin og Vafler; i Baggrunden en Charla­tan, som har forsamlet en større Mængde uden om sig. — Hollandsk Maleri omtr. fra Midten af det 17de Aarhundrede. — L*. H 21, B 32.

8 3 . K. Molenaer (sign. Nr. 49, 50). Ly­stighed i en hollandsk Landsby. Bønderne drikke, dandse og ryge udenfor Huse og Telte. — I dette Billede er Kunstneren paavirket af Adr. v. Ostade. Landskabet har i det Hele mere Værd end Figurerne. — T. H 227 B 32

84 . Pie ter Ver els t. Portræt, Brystbillede, i en oval malet Ramme, af en ung Herre i sort Rustning, med et brandgult Skærf om Armen — Mærket: P. Yerelst 1650. - T. H28,B23!

85 . J. T. Noort. Et Landskabsbillede, undermalet. Det er en Strækning med lave Bakker.og temmelig aaben Skov, mest Egetræer. Til venstre ser man hen ad den klare Flade af en stille Aa, ved dens Bred staar i Forgrunden en gammel Pilestamme, omgroet med Siv og

3

34

Slyngplanter. Et stort Egetræ i Mellemgrunden danner Billedets egentlige Midtpunkt; til højre, henimod Baggrunden, hæver Tærrænet sig. Skjønt Egnen ikke har nogen vild Karakter, har Kunstneren dog som Staffage anbragt en ræd­selsfuld Scene: En vejfarende Mand, som er kastet af sit Æsel og fortæres af en Løve. — Mærket: Jan v. Noort f. 1653. Det er paa-faldende, at et Maleri, som aabenbart ikke er gjort færdigt, er mærket med Kunstnernavn. Her er dog næppe Grund til at tvivle om Ægt­heden af Billedet, som er fortræffeligt og en stor Landskabsmaler værdigt. — L. H 44, B 59.

8 6 . C. v. V i t r i n g a . En sydlandsk Havn. Folk af forskjellige Nationer, deriblandt en Ne­ger og en Tyrk, ere forsamlede nedenfor et Monument med en Statue. Længere mod Bag­grunden ses Udkanten af Byen og Havet med store Skibe. — Mærket: C. v. Vitringa 1703; Kunstneren er aabenbart paavirket af den i hol­landsk Skole uddannede Tysker Joh. v. Lingel-bach. - L. H 21%, B 26%.

87__§§ . To Billeder af Sagnet om Semele. Den phøniciske Konge Kadmus's Datter elskes af Jupiter. Juno vil have Hævn over sin Ægte­fælles Troløshed, hun paatager sig en gammel Ammes Skikkelse (Nr. 87), og raader Semele til at tage sig i Agt: hendes Elsker er ikke Jupi-

35

ter, men en Bedrager; for at overbevise sig derom, skal hun blot forlange, at han skal vise sig for hende i sin Guddomsglans, som dengang han favnede Juno, saa vil han komme til at staa til Skamme. — Semele lader sig be­drage af hendes Tale, og da Jupiter har til­svoret hende at opfylde et Ønske af hende, nød­sages han til hendes Fordærv til at aabenbare sig for hende som Tordenguden. Han nærmer sig til hendes Leje med sine Tordenkiler; Semele, som er en dødelig Kvinde, udholder ikke Guddom­mens Glans (Nr. 88). — Af en nederlandsk Me­ster af den akademiske Retning, som fra Slut­ningen af det 17de-Aarh. fortrængte den ejen­dommelige og nationale Kunst i Nederlandene. — L * H 18%, B 22.

8 9 . De to Ældste i Babylon overraske Su­sanna, da hun vil bade sig i Haven, og søge at bevæge hende ved Bønner og Trusler. — Vene­tiansk Maleri af Paolo Veronese's Retning (hen-imod Slutningen af det 16de Aarh.). — L. H 50, B 44.

9 0 — 9 1 . To smukt malede Frugtklynger. — Hollandsk Skole fra det 17de Aarhundrede. — L*. H 17, B 12%,

9 a . L u k a s S u n d e r , kaldet C r a n a c h (tysk, 1472—1553). Herkules hos Omphale. Helten bliver pyntet med Kvindelin af en af

3*

36

Omphales Terner, medens hun selv staar ved Siden med sin Haandten. Istedenfor den væl­dige Kølle har Herkules faaet en ussel Kæp i Haanden. - Dette lille Maleri, som er udgaaet fra Cranachs Skole, vidner i de fleste Partier mere om underordnede Arbejderes end om en Mesters Haand. — T. H ©%, B 13.

9 3 . Vild Rytterfægtning. En god Efterlig­ning efter Salvator Rosa. — L*. H 36, B 49.

9 4 . Et Kjøkkenbord med en Mængde større og mindre Fuglevildt, Hummer, en Guldskaal med Druer, kinesisk Porcellæn osv. Foran paa Bor­det et Par Duer, som næbbes. — Nederlandsk (formodentlig flandersk) Skole i det 17de Aar-hundrede. — L. H 32, B 451/,.

9 5 . En kraftig Satyr med Vedbendkrans om Haaret, Pantherskind og Løv om Lænderne, spillende paa Fløjte inde i Skoven. Det øverste Parti af Figuren er fortræffelig malet. — Flan­dersk Kunst fra det 17de Aarhundrede (Rubens's Skole). — L*. H 46, B 36.

9 6 . Sidestykke til Nr. 95. — Bacchus, frem­stillet som en yderst fed og munter ung Mand, kranset med Vinløv og Druer, holder med den ene Haand en flad Pokal, med den anden et fyldt Rhinskvinsglas. En skælmsk Satyr bagved ham vil stjæle Vinen, medens Gudens Øjne hvile

37

paa Gedebukken, som nipper af Druerne i Pan-therskindet'om hans Lænder. — L*. II 46, B 36.

9 7 . Portræt, Knæstykke, af en ældre Dame, som sidder i en Lænestol. Holdningen og Ud­trykket i Hovedet vidner om Klogskab og en kraftig Karakter. — Et godt Maleri af fiandersk Skole (17de Aarh.), paavirket af Rubens og v. Dyck. — L. II 41, B 29.

9 8 . B o e l e m a (sign. Nr. 59 og 118). Lev­ninger af en splendid Frokost. Det svære, halv fyldte Rhinskvinsglas staar ved Siden af et Øl­glas, en smuk væltet Sølvpokal, Sølvtallerkener med Nødder, en skrællet Citron, Skinke osv. — T. H 23, B 31 ya,

9 9 . H e n d r i k K r o g k (sign. Nr. 8,. 14, 28 29). Allegori over Sentensen: Med Tiden kom­mer Dyden til sin Løn. Tiden, i Skikkelse af Saturnus, den gamle vingede Gud med Le i Haanden, fører Dyden, Visdommen, der er væb­net som Minerva med Hjælm og Lanse, paa et Skylag op til Olympen, Gudernes Bolig, hvor Apollo vinker den frem, medens Juno vælder Guldstykker ud for den af et Overflødigheds­horn. Rygtet (Fama) udbasuner Dydens Ros, og de skjønne Kunster, som have lejret sig paa Trinene til Ærens Tempel, ere rede til at for­kynde dens Pris. Til den anden Side ses Lad­heden og Lasterne sovende eller flygte'nde bort

38

i Angst ved Lyden af Famas Basun. — Et godt Exempel paa det forrige Aarhundredes Smag for Allegorier fra en Kunstner, som dengang spillede en Hovedrolle i Danmarks Kunst. — L. H 21, B 32.

. lOO. C. v. H u l l e g a r d e n , hollandsk. Paa et Kjøkkenbord staar en Kurv med en skudt Hare, Melon, Asparges, Artiskok, Ribs; paa Bordet ligger Grønærter. — Mærket: Carel van Hullegarden fet. 1647. — T. H 21, B 33.

101. En gammel tandløs Kjælling har bragt et Brev til en ung Pige, som sidder ved Toi­lettet, og bruger alle sine Overtalelses-Kunster for at fange hende. Den unge Pige er falden i Tanker og synes tvivlraadig. — Hollandsk Ma­leri, omtr. fra Midten af det 17de Aarhundrede. — T. II 29, B 39.

102. L e o n h a r d B r a m e r (hollandsk, 1596 —1660). Herodes's Gjæstebud. Bødlen over­rækker knælende Johannes den Døbers Hoved paa et Fad til Herodias's Datter. Lidt længere tilbage ses Herodes og hans Hofmænd forvent­ningsfulde. — Mærket: L. Bramer. — Kunst­neren, som har søgt at efterligne Rembrandt, er især gaaet ud paa at fremhæve den slaaende maleriske Effekt af det ovenfra nedstrømmende Lys i det store Rum. — T. H 30, B 41.

103. En Kjøkkenscene. Paa Bordet findes

33

Fisk og Fugle, Kjød og Grøntsager, Kjedler og Kar i Overflødighed. Kokkepigen staar ved En­den af Bordet og skraber Fisk. En mindre Pige viser hende, at Ølkruset er tømt, og ønsker det fyldt igjen. — Hollandsk Maleri fra det 17de Aarhundrede. — L*. H 34, B 57.

104. Portræt, Knæstykke, af en midaldrende Kone med et rundt, mildt Ansigt. — Maleriet har meget tilfælles med den berømte Th. de Keijser's Billeder, men er ikke godt nok til at være af ham. — T. H 15, B IL

105. I s a a k Mou ch er on (hollandsk Skole (f. 1670). Landskab. Motiv fra en schweizisk eller italiensk Bjergegn. — L*. H 35, B 44.

106. Portræt af en yngre Mand, halv Figur. — Maleri af nederlandsk Skole fra Begyndelsen .af det 17de Aarhundrede. — L*. H 17, B 13%,

107— lOS . C o r n e l l s C o r n e l i s s e n van H a a r l e m (hollandsk, 1562—1638). To halve Figurer med nøgen Overkrop, for øvrigt i en Slags antikt Kostume. — Begge Malerierne ere mærkede C. H. 1624. Kunstneren hørte til de dygtigste blandt de nederlandske Mestere, som gik nærmest forud for den nederlandske Kunsts store nationale Blomstring i det 17de Aarhun­drede, og som væsentlig havde uddannet sig ved Studium efter Italienerne. De nærværende to

40

Figurer vise den fra den italienske Skole arvede Interesse for den nøgne Form og Dygtighed i at fremstille den, omendskjønt den i Hollænderens Behandling faar en uskjøn Sværhed og Plump­hed. Den lyse og klare Farve har oprindelig sikkert gjort en meget natur sand Virkning, men har nu lidt betydelig i Skygge-Partierne. — L*. H 33, B 27.

1 0 9 . En god Kopi efter et Portræt af Rem­brandt, malet af ham selv. — L*. H 20V2, B 17%,

H O . En Feltherre, Portrætfigur, til Hest i en Bataille. Han sprænger frem i Galop i Spid­sen for en Afdeling Ryttere. — Hollandsk Skole fra det 17de Aarhundrede. — L. II 20%,, B 25%.

111. Portræthoved af en yngre Mand. — Fra det 18de Aarh. - L*. H 19%, B 14%.

112. v. Noordt. Maria, siddende paa Jor­den under et Træ, er i Færd med at give sit Barn Die. Der er vel intet Væsentligt, som be­tegner denne Bondekone med sit lille tykke Barn som Jomfru Maria; men Klædedragten, som baade i Farve og Snit afviger fra alminde­ligt nederlandsk Bondekostume, gjør det rime­ligt, at Maleren ikke har tænkt at give en Scene af det virkelige Liv. — Mærket: v. Noordt f. A. 1670 (Fornavnet er ganske utydeligt). Bille­det er udgaaet fra Rubens's Skole i Flandern

41

og har i fuldt Maal denne Skoles materielle Ka­rakter i Skildringen af Figurerne, men tillige dens overordentlige Kraft og Glans i Farven, som her tillige er forenet med en ikke alminde­lig Varme. — L*. H 33, B 46.

113. Portræt, halv Figur, af en ung Dame, siddende med Blomster i Skjødet. — Efterlig­ning efter Rubens. — L*. H 32, B 23.

114. Portræt, halv Figur, af en fornem ung engelsk Herre, i Rustning, som lægger sin højre Haand paa Hovedet af en stor Hund. Paa Hundens Halsbaand staar: Thomas Kilgri, for­modentlig dens Herres Navn. — Engelsk Maleri fra sidste Halvdel af det 17de Aarhundrede (Peter Lelys' Retning). — L. H 40%,, B 33.

115. J a n L o o t e n (sign. Nr. 12). Landskab. En nederlandsk Egn med høje Træer, i Mellem­grunden Bønder forsamlede til en Fest. — Mær­ket: JAN Looten 1664 (?). — L*. H 2 6 , B 3 1 .

116. Portræt af en venetiansk Dame, halv Figur. — Kopi efter et godt venetiansk Maleri fra det 16de Aarh. — L. H 37, B 271/,.

117. En tyk Dreng tømmer sit Tinkrus med 01. — Hollandsk Skole fra det 17de Aarh. — L. H 26, B 23.

118. Bo el em a (sign. Nr. 59 og 98). Et Bord med et svært Rhinskvinsglas, en væltet

42

Guld-Pokal, en stor Paafugle - Postej, Frugter, Brød osv. En Skaal med Kager sætter en lille Dreng i Fristelse. — L*. H 35, B 57.

119. Landskab med store Træer. — Flan-dersk Kunst fra det 17de Aarhundrede. En meget smuk Komposition, men daarlig bevaret. T. H 18, B 24.

120 . Italienere, som spille Kort paa den bare Jord udenfor store Ruiner. I Hollænderen P. v. Laars Manér. — T. H 18, B 22.

121. Jean Bapt i s te Oudry (fransk, 1686 —1755). Hoved af en Løve med aabent Gab. — En dygtig og talentfuldt malet Studie, mærket: Oudry. - L. H 30, B 24.

122. Brystbillede af en ung Pige. I den franske Kunstner J. B. Greuze's Manér (Slut­ningen af det 18de Aarh.). — L. H 24, B 18.

43

I Kapellet.

J a k o b J o r d a e n s (sign. Nr. 42). Christus tages til Fange i Gethsemane Have. I Mellem­grunden til højre nærmer Judas sig med Lygten i Haanden til Mesteren for at give ham For­ræder-Kysset. Christus's Blik hviler sorgfuldt og gjennemtrængende paa Forræderen; men dennes Øje møder ikke Mesterens Blik; han stikker det sødlig og falsk smilende Ansigt frem, som om han endnu troede at kunne spille den hengivne Discipels Rolle. Umiddelbart efter Judas følger Rodens Øverste med Harnisk og Hjælm; han ser med spændt Opmærksomhed efter Fuldbyrdelsen af det aftalte Tegn og løfter allerede Hænderne for strax at gribe den, som Judas kysser. Efter dem følger en Skare Mænd med Reb, Stænger, Hellebarder, Fakler og Blus: vilde kraftige Karle, unge og gamle. De fleste se med Spænding og Overraskelse op efter Op­trinet mellem Judas og Jesus. I Forgrunden til højre har Peter kastet Ypperstepræstens Tjener til Jorden og svinger Sværdet, hvormed han afhuggede hans Øre. Længere til højre ses et Par af Apostlerne, — de andre maa

44

tænkes udenfor Billedets Ramme. 1 dem, som komme til Syne, har Kunstneren stærkt frem­hævet Udtrykket af Angst; den bageste skjuler sig halvvejs bag en Træstamme.

Dette store Maleri, som ikke i alle Stykker kan gjælde for fuldendt (og f. Ex. i Gruppen af Peter og Malchus heller ikke for fuldkomment, mindst i Tegningen), er dog vistnok et ypper­ligere Værk af Jordaens end hans Malerier paa Christiansborg. Hovedfigurerne og hele Vagt­mandskabet ere malede med et overordentligt Liv og Udtryk, storartet og mesterlig, og lider kun paa enkelte Punkter af det Raa og Grima-cerede, som undertiden kan skæmme Jordaens's Billeder. — L. H 87, B 95.

Rettelser og Tilføjelser: Søstykkat Nr. 35 maa antages at hidrøre fra Hollænderen

A r n o l d S m i t (sign. Malerisamlingen paa Chri­stiansborg iSr. 338).

S. 15, Lin. 11 fra oven: „Apostlen Simon", l æ s : Apost len Matthæus.

45

ålfiietisl Fortegnelse.

B., A., Nr. 62. Belotto, Bernardo („il Canaletto"), Samtidig med, Nr,

17-22. Boelema, Nr. 59, 98, 118. Bramer, Leonhard, Nr. 102. Craen, Laurens, Nr. 65. Cranaoh, Lucas, Nr. 92. Engelsk Kunst, Nr. 114. Everdingen, Aldert van, Nr. 74. Fabris, J. (?), Nr. 33 -34. Francken, Frans (?), Nr. 67-70. Gel der, Jan de, Nr. 43. Goyen, Jan van, Nr. 61, 63. Guercino da Cento (?), Nr. 55. Haarlem, Cornelia van, Nr. 107-108. Honthorst, Gerard (?), Nr. 77-80. Hullegarden, Carel van, Nr. 100. Jordaens, Jakob, Nr. 42 (?), Maleriet i Kapellet. Krogk, Hendr., Nr. 8, 14, 28, 29, 99. Looten, Jan, Nr. 12, 115. Mandern, Carel van, Nr. 31. Matthiesen, M., Nr. 4.

46

Mazzuola, Francesco („il Parmigianino"), Kopi efter Nr. 51.

Middelalderlig Kunst, Nr. 44. Molenaer, K., Nr. 49, 50, 83. Moucheroh, Isaak, Nr. 105. Noordt, v., Nr 112. Noort, Jan van, Nr. 85. Oudry, Jean Baptiste, Nr. 121. Owens, Jurian (?), Nr. 37. Rembrandts Skole, Nr. 1, 43, 47, 52, 54. Rembrandt, Kopi efter, Nr. 109. Reni, Guido, Nr. 46, 53. Robusti, Jacopo („il Tintoretto"), Nr. 71. Roghman, Roland, Nr 56, 57. Rosa, Salvator, Efterligning efter, Nr. 93. Rubens's Skole, Nr. 95, 96, 97. Rubens, Kopi efter, Nr. 113. Ruisdael, Jakob, Efterligning efter, Nr, 72 Smit, Arnold, Nr. 35. Spansk Kunst, ftr. 40, 41. Terbriiggen, Hendrik (?), Nr. 81. Tilman, S., Nr. 7. Tydsk Kunst, Nr. 45, 92. Uitewael, Joachim, Nr. 23, 24. Venetiansk Skole, Nr. 58, 71, 89, 116. Verelst, Pieter, Nr. 76, 84. Vitringa, C. v., Nr. 86. ' Vonck, J., Nr. 73. Wet, J. de, Nr. 47, 52, 54. Willinge, N., Nr. 25.