2020 - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · Bilag 1, bevillingsoversigt FL Budgetoverslagsår 2020 2021 2022 2023 Inatsisartuts Formandskab Mio.kr. -----97.458.000 97,1 97,1 97,1

FINANSLOV

for

2020

Grønlands Selvstyre

Finanslov for 2020 Udarbejdet af Grønlands Selvstyre

side

FL 2020 Konsolideret oversigt 4-5 Finanslov for 2020 6-132 Bilag 1: Bevillingsoversigt 6-20 Bilag 2: Tekstanmærkninger samt bemærkninger til tekstanmærkninger 21-132 Tværgående tabeller 133-172 FL 2020 Bevillingstyper fordelt på aktivitetsområde 133 FL 2020 Hovedkontooversigt 2014-2023 134-146 FL 2020 Personaleoversigt 147-150 FL 2020 Byfordelt anlægsoversigt 151-160 FL 2020 Fordeling på hovedkontoniveau af igangværende anlægsprojekter og anlægsprojekter som påbegyndes i 2020-2023 161-172 Budgetbidrag for aktivitetsområder 173-638 Inatsisartuts Formandskab: 01 173-186 Formanden for Naalakkersuisut: 10-12 187-204 Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde: 20-24 205-281 Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender: 27 282-292 Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet: 30 293-339 Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet: 34 340-371 Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender: 40 372-463 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug: 50-51 464-485 Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning: 62-64 486-529 Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked: 66-67 530-553 Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur: 70-72 554-576 Formanden for Naalakkersuisut: 73-77 577-591 Anlægsområdet: 80-89 592-638

lnatsisartutlov nr. 43 af 12. december 2019 om Finanslov for 2020

§ 1. Grønlands Selvstyres indtægter og udgifter for 2020 fastsættes i bilag 1,bevillingsoversigt.

§ 2. Tekstanmærkninger for 2020 fastsættes i bilag 2, tekstanmærkninger.

Grønlands Selvstyre, den 12. december 2019

�� Kim Kielsen

3

Reg

nsk

absm

æss

igt

kon

solid

eret

res

ult

ato

vers

igt,

201

4 -

2023

RR

RR

RF

LF

LB

OB

OB

OM

io.k

r., å

rets

pri

ser

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

DA

U-r

esu

ltat

154

,1-1

87,9

-210

,9-2

04,1

-114

,8-1

2,1

-59,

1 1

2,7

0,4

6,0

DA

-res

ult

at 2

22,0

-137

,1-5

0,8

-230

,3-1

32,7

-7,2

-49,

6 2

2,9

10,

4 1

6,0

Dri

ftsu

dg

ifte

rA

dmin

istr

atio

n 5

59,2

584

,4 6

12,1

641

,3 6

58,8

671

,0 6

81,3

669

,9 6

65,2

664

,4F

amili

e 6

1,4

64,

3 6

3,9

67,

3 4

6,6

48,

7 6

4,7

64,

7 6

4,7

64,

7S

undh

ed 1

.271

,4 1

.280

,5 1

.335

,4 1

.394

,3 1

.464

,7 1

.450

,9 1

.467

,5 1

.472

,8 1

.479

,7 1

.485

,5U

ddan

nels

e m

v. 5

40,3

541

,9 5

15,8

513

,6 5

27,2

540

,4 5

40,0

539

,3 5

39,5

539

,5N

etto

styr

ede

virk

som

hede

r-1

2,7

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Erh

verv

, Fis

keri,

Fan

gst o

g La

ndbr

ug60

,3 4

1,0

45,

0 6

3,3

78,

1 7

8,6

71,

8 6

9,7

68,

1 6

8,1

And

re d

rifts

udgi

fter

180,

6 1

50,1

201

,5 1

99,3

195

,0 2

32,7

218

,3 3

10,6

286

,9 2

88,1

Dri

ftsu

dg

ifte

r i a

lt 2

.660

,4 2

.662

,3 2

.773

,6 2

.879

,1 2

.970

,4 3

.022

,3 3

.043

,6 3

.127

,0 3

.104

,1 3

.110

,3

Lo

vbu

nd

ne

ud

gif

ter

Adm

inis

trat

ion

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Fam

ilie

647

,9 6

50,1

674

,2 6

05,4

628

,4 6

48,0

685

,5 6

19,1

550

,4 5

65,8

Sun

dhed

0,0

0,2

0,9

2,5

0,1

29,

6 3

2,5

32,

5 3

2,5

32,

5U

ddan

nels

e 3

51,8

354

,6 3

59,1

377

,7 3

70,2

363

,8 3

74,7

380

,3 3

84,2

386

,2B

olig

områ

det

1,7

1,7

1,9

1,9

1,9

2,0

2,0

2,0

2,0

2,0

And

re lo

vbun

dne

udgi

fter

16,

6 1

3,2

16,

5 1

8,2

19,

1 2

2,8

20,

7 2

0,7

20,

7 1

9,3

Lo

vbu

nd

ne

ud

gif

ter

i alt

1.0

17,9

1.0

19,8

1.0

52,8

1.0

05,8

1.0

19,7

1.0

66,1

1.1

15,5

1.0

54,6

989

,8 1

.005

,8

Tils

kud

Adm

inis

trat

ion

14,

7 1

3,9

13,

7 1

1,2

15,

2 1

5,3

15,

6 1

6,2

16,

5 1

5,6

Fam

ilie

og S

undh

ed 9

,6-0

,4 8

,1 1

4,1

15,

2 2

0,8

21,

6 2

1,6

21,

6 2

1,6

Kul

tur

og u

ddan

nels

e 3

17,1

314

,0 3

36,3

304

,8 3

10,1

312

,6 3

11,1

313

,2 3

15,5

315

,5E

rhve

rv, F

iske

ri, F

angs

t og

Land

brug

177

,1 1

96,1

199

,7 2

01,4

174

,9 1

39,7

189

,5 1

89,5

188

,5 1

90,1

Tils

kud

til k

omm

uner

ne 1

.289

,5 1

.295

,9 1

.327

,4 1

.327

,5 1

.518

,6 1

.490

,0 1

.499

,5 1

.582

,9 1

.647

,0 1

.658

,6S

ervi

ceko

ntra

kter

266

,9 2

36,8

232

,2 2

46,7

238

,4 2

39,0

243

,0 2

37,9

237

,9 2

37,9

And

re ti

lsku

d 1

35,0

81,

1 3

42,3

39,

1 2

91,6

204

,2 1

62,9

167

,6 1

63,7

159

,9T

ilsku

d i

alt

2.2

09,9

2.1

37,4

2.4

59,6

2.1

44,8

2.5

63,9

2.4

21,6

2.4

43,1

2.5

28,8

2.5

90,7

2.5

99,1

4

Reg

nsk

absm

æss

igt

kon

solid

eret

res

ult

ato

vers

igt,

201

4 -

2023

RR

RR

RF

LF

LB

OB

OB

OM

io.k

r., å

rets

pri

ser

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

An

læg

sud

gif

ter

Fam

ilie

og S

undh

ed

50,

3

27,

8

124,

4

101,

5

116,

1

137,

0

140,

1

128,

1

128,

1

128,

1U

ddan

nels

e m

v.

243,

5

252,

6

81,

9

99,

3

56,

8

56,

3

-3,

3

59,

7

59,

7

49,

7O

ffen

tlige

arb

ejde

r m

v.

186,

1

126,

4

3,9

28

7,4

11

1,9

11

0,2

11

4,6

11

7,7

11

7,7

9

7,7

Bol

igom

råde

t

365,

0

166,

2

193,

9

199,

1

190,

6

151,

5

135,

1

136,

5

136,

5

136,

5A

ndre

anl

ægs

udgi

fter

5

1,2

1

5,7

2

1,9

2

4,3

11

2,2

10

9,5

12

3,4

2

2,8

2

2,8

2

4,8

Eks

trao

rdin

ær

post

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

An

læg

sud

gif

ter

i alt

89

6,1

58

8,7

42

6,0

71

1,6

58

7,6

56

4,5

50

9,8

46

4,8

46

4,8

43

6,8

Ind

tæg

ter

Aft

alte

indt

ægt

er-3

.966

,9-4

.038

,7-4

.025

,0-4

.078

,9-4

.177

,0-4

.200

,1-4

.274

,2-4

.274

,2-4

.274

,2-4

.274

,2D

irekt

e sk

atte

r-1

.026

,9-1

.111

,9-1

.275

,3-1

.211

,0-1

.236

,8-1

.234

,0-1

.252

,5-1

.252

,5-1

.252

,5-1

.252

,5In

dire

kte

skat

ter/

Afg

ifter

-93

5,9

-90

6,9

-1.0

24,8

-1.0

40,1

-1.1

96,8

-1.1

40,8

-1.1

94,8

-1.1

89,6

-1.1

85,9

-1.1

87,2

For

rent

ning

af

inve

ster

et k

apita

l -

390,

0 -

305,

9 -

369,

3 -

322,

8 -

443,

0 -

342,

7 -

282,

5 -

277,

7 -

273,

5 -

269,

8A

fdra

g på

lån

-25

1,8

-15

3,2

-14

9,0

-17

8,2

-7

5,8

-7

8,9

-8

3,0

-8

3,2

-8

2,5

-8

2,0

And

re in

dtæ

gter

-5

8,7

-7

9,4

-7

9,5

-11

4,3

-12

7,0

-9

0,1

-8

4,0

-8

5,3

-8

0,3

-8

0,3

Ind

tæg

ter

i alt

-6.6

30,2

-6.5

96,0

-6.9

22,9

-6.9

45,3

-7.2

56,4

-7.0

86,6

-7.1

71,1

-7.1

62,5

-7.1

48,9

-7.1

45,9

Not

e:D

er k

an v

ære

min

dre

afvi

gels

er i

de a

ngiv

ne r

esul

tate

r i f

orho

ld ti

l de

offic

ielle

reg

nska

bsta

l for

de

enke

lte å

r.D

et e

r so

m f

ølg

e af

, at b

ereg

ning

sgru

ndla

get e

r æ

ndre

t for

hov

edko

nti h

vori

lån

indg

år.

5

Bilag 1, bevillingsoversigt FL Budgetoverslagsår2020 2021 2022 2023

Inatsisartuts Formandskab Mio.kr. --------

97.458.000 97,1 97,1 97,1

01 Inatsisartuts Formandskab 97.458.000 97,1 97,1 97,101 01 Fællesudgifter 29.938.000 29,9 29,9 29,901 01 01 D Inatsisartuts Bureau 29.938.000 29,9 29,9 29,901 06 Tilskud 14.853.000 14,9 14,9 14,901 06 11 T Politisk arbejde 14.853.000 14,9 14,9 14,901 10 Folkevalgte 39.162.000 39,2 39,2 39,201 10 10 D Inatsisartut 34.510.000 34,5 34,5 34,501 10 13 T Vestnordisk Råd 613.000 0,6 0,6 0,601 10 15 A Anlæg og vedligehold under Inatsisartut 0 0,0 0,0 0,001 10 16 D Medlemmernes indkvartering 4.039.000 4,0 4,0 4,001 11 Ombudsmandsinstitutionen 11.434.000 11,0 11,0 11,001 11 01 D Ombudsmanden for Inatsisartut 10.778.000 10,8 10,8 10,801 11 02 D Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger 656.000 0,3 0,3 0,301 20 Landsrevision 2.071.000 2,1 2,1 2,101 20 01 D Ekstern Revision 2.071.000 2,1 2,1 2,1

6


Formanden for Naalakkersuisut Mio.kr. --------

-64.221.000 -61,9 -59,3 -64,0

10 Formanden for Naalakkersuisut -77.898.000 -75,6 -73,1 -77,910 01 Fællesudgifter 20.494.000 20,5 20,5 20,510 01 01 D Formandens Departement, NSN, administration 20.494.000 20,5 20,5 20,510 03 Indenrigsanliggender 4.898.000 7,2 9,6 4,910 03 01 D Indenrigsafdelingen 4.275.000 4,3 4,3 4,310 03 02 D Tilsynsrådet 120.000 0,1 0,1 0,110 03 03 T Tilskud til partiernes valgkamp 0 1,7 3,9 0,010 03 04 T Borgerråd 403.000 0,4 0,4 0,410 03 05 T Udgifter til valg 100.000 0,7 1,0 0,110 06 Tilskud 983.000 1,0 1,0 1,010 06 27 T Pulje til støtte for uafhængige undersøgelser om rås 983.000 1,0 1,0 1,010 10 Naalakkersuisut 16.127.000 16,1 16,1 16,110 10 10 D Naalakkersuisut 16.127.000 16,1 16,1 16,110 13 Selvstyrets virksomheder -120.400.000 -120,4 -120,4 -120,410 13 10 I Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber -170.400.000 -170,4 -170,4 -170,410 13 11 T Kontante udgifter til aktieselskaber 50.000.000 50,0 50,0 50,0

12 Grønlands Repræsentation 13.677.000 13,7 13,8 13,912 01 Fællesudgifter 13.677.000 13,7 13,8 13,912 01 01 D Grønlands Repræsentation i København, Drift 8.277.000 8,3 8,3 8,312 01 10 D Grønlands Repræsentation i København, Husleje 4.790.000 4,9 4,9 5,012 01 11 D Grønlands Selvstyres Lejligheder i København 110.000 0,1 0,1 0,112 01 14 T Tilskud til Nordatlantens Brygge 500.000 0,5 0,5 0,5

7


Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Mio.kr. --------

-4.818.545.000 -4.639,2 -4.592,0 -4.581,5

20 Departementet for Finanser -2.445.001.000 -2.272,2 -2.228,7 -2.215,520 01 Fællesudgifter 48.610.000 45,3 43,0 43,020 01 01 D Departementet for Finanser 25.442.000 25,4 25,4 25,420 01 08 D Procesbevilling, retssager, Departementet for Finans 0 0,0 0,0 0,020 01 10 T ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands forundersøgelser 14.056.000 14,1 14,1 14,120 01 11 D Landsplanlægning 3.455.000 3,5 3,5 3,520 01 13 D Forfatningskommission og -sekretariat 5.657.000 2,3 0,0 0,020 05 Tilskud og bloktilskud -2.645.608.000 -2.562,2 -2.498,1 -2.486,520 05 20 T Bloktilskud til kommunerne 1.499.522.000 1.582,9 1.647,0 1.658,620 05 40 I Statens bloktilskud -3.911.300.000 -3.911,3 -3.911,3 -3.911,320 05 44 I Indtægter fra partnerskabsaftalen med EU -233.830.000 -233,8 -233,8 -233,820 10 Særlige formål -27.568.000 -27,3 -22,4 -22,620 10 11 I Nettorenter -2.568.000 -2,3 -2,4 -2,620 10 20 I Andel i Nationalbankens overskud -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,020 10 22 I Andre indtægter -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,020 10 25 I Indfrielser af boliglån -15.000.000 -15,0 -10,0 -10,020 10 32 D Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af natur 0 0,0 0,0 0,020 11 Reserver 8.250.000 103,3 79,2 80,220 11 50 T Driftsreserven 7.500.000 7,5 7,5 7,520 11 51 D Effekter af reformtiltag 0 87,9 62,9 62,920 11 56 D Budgetregulering, administration -11.750.000 -15,9 -17,3 -18,620 11 70 D Reserve til nye initiativer 12.500.000 23,8 26,1 28,420 16 Grønlands Statistik 11.250.000 11,0 11,0 11,020 16 01 D Grønlands Statistik 11.250.000 11,0 11,0 11,020 30 Økonomi og Personalestyrelsen 144.779.000 145,3 145,8 146,320 30 01 D Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA 54.825.000 54,8 54,8 54,820 30 02 D Kompetenceudviklingspulje 3.937.000 3,9 3,9 3,920 30 04 L Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykk 8.000.000 8,0 8,0 8,020 30 05 D Innovations- og projektopgaver 6.960.000 7,0 7,0 7,020 30 07 I Boligstøtte, renter og afdrag, netto -6.500.000 -6,0 -5,5 -5,020 30 09 D Midlertidig indkvartering 4.840.000 4,8 4,8 4,820 30 10 D Bygningsdrift og Vedligeholdelse 72.717.000 72,7 72,7 72,720 50 Fællesoffentlig enhed 15.286.000 12,6 12,9 13,220 50 01 D Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadm 15.286.000 12,6 12,9 13,2

8

24 Skattestyrelsen -2.373.544.000 -2.367,0 -2.363,3 -2.366,024 01 Fællesudgifter 66.353.000 69,0 69,0 69,024 01 01 D Skattestyrelsen, administration 81.153.000 83,8 83,8 83,824 01 15 I Indbetaling på tidligere afskrevne fordringer -10.000.000 -10,0 -10,0 -10,024 01 16 D Tab på indeholdelser hos arbejdsgivere 500.000 0,5 0,5 0,524 01 20 I Skattebøder -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,024 01 21 I Afgiftsbøder -300.000 -0,3 -0,3 -0,324 06 Tilskud 3.400.000 3,4 3,4 2,024 06 10 L Rentetilskud, opsparingsordninger 2.000.000 2,0 2,0 2,024 06 12 L Tilskud til pensioner 1.400.000 1,4 1,4 0,024 10 Direkte skatter -1.252.500.000 -1.252,5 -1.252,5 -1.252,524 10 10 I Landsskat -1.125.500.000 -1.125,5 -1.125,5 -1.125,524 10 11 I Særlig landsskat -75.000.000 -75,0 -75,0 -75,024 10 12 I Selskabsskat, Selvstyrets virksomheder -52.000.000 -52,0 -52,0 -52,024 11 Indirekte skatter -1.189.547.000 -1.184,3 -1.180,6 -1.181,924 11 10 I Indførselsafgifter -540.500.000 -535,5 -530,5 -530,524 11 11 I Motorafgift -79.600.000 -79,4 -80,7 -82,024 11 12 I Rejeafgift -278.600.000 -278,6 -278,6 -278,624 11 13 I Havneafgift -10.500.000 -10,5 -10,5 -10,524 11 14 I Stempelafgift -35.000.000 -35,0 -35,0 -35,024 11 15 I Lotteriafgift -4.000.000 -4,0 -4,0 -4,024 11 17 I Automatspilsafgift -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,024 11 20 I Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri -600.000 -0,6 -0,6 -0,624 11 21 I Afgifter tips og lotto -9.847.000 -9,8 -9,8 -9,824 11 22 I Arbejdsmarkedsafgift -94.000.000 -94,0 -94,0 -94,024 11 23 I Miljøafgift på produkter til energifremstilling -15.000.000 -15,0 -15,0 -15,024 11 24 I Afgifter fra råstof samt is og vand 0 0,0 0,0 0,024 11 25 I Afgift på hellefisk -74.300.000 -74,3 -74,3 -74,324 11 26 I Afgift på pelagiske fiskearter -40.600.000 -40,6 -40,6 -40,624 13 Reserver -1.250.000 -2,5 -2,5 -2,524 13 50 I Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområde -1.250.000 -2,5 -2,5 -2,5

9


Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke ogUdenrigsanliggender Mio.kr. --------

29.248.000 25,7 25,2 25,3

27 Departementet for Udenrigsanliggender 29.248.000 25,7 25,2 25,327 01 Internationale aktiviteter 29.248.000 25,7 25,2 25,327 01 01 D Departementet for Udenrigsanliggender 11.748.000 9,9 9,9 10,027 01 02 D Repræsentationen i Bruxelles 5.709.000 5,7 5,7 5,727 01 03 T Grønlands bidrag til Northern Periphery and Arctic 1.059.000 1,1 1,1 1,127 01 05 T Tilskud til internationale aktiviteter 349.000 0,3 0,3 0,327 01 07 T Inuit Circumpolar Council 3.000.000 1,5 1,0 1,027 01 09 D Grønlands Repræsentation i Washington D.C. 4.373.000 4,2 4,2 4,227 01 10 D Grønlands Repræsentation i Reykjavik 3.010.000 3,0 3,0 3,027 01 12 D Formandskabsprojektet 2020-2022 0 0,0 0,0 0,0

10


Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender ogJustitsområdet Mio.kr. --------

841.442.000 775,3 706,2 721,6

30 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområ 841.442.000 775,3 706,2 721,630 01 Fællesudgifter 72.345.000 72,7 72,2 72,230 01 01 D Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområ 22.103.000 22,5 22,0 22,030 01 02 D Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold 38.573.000 38,6 38,6 38,630 01 03 D Kurser og efteruddannelse om det sociale område 11.120.000 11,1 11,1 11,130 01 04 D Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieom 0 0,0 0,0 0,030 01 12 D Bistandsværger i Danmark 549.000 0,5 0,5 0,530 10 Børn og unge 127.676.000 127,2 126,8 126,130 10 32 L Børnetilskud 41.861.000 41,7 41,6 41,530 10 34 L Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand ti 4.913.000 4,9 4,9 4,830 10 36 L Barselsdagpenge 41.405.000 41,2 40,8 40,330 10 37 D Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge 6.782.000 6,8 6,8 6,830 10 45 D Særlig indsats på børn- og ungeområdet 11.003.000 10,1 10,1 10,130 10 48 D Social- og sundhedsfaglig forebyggelse 21.712.000 22,6 22,6 22,630 11 Bolig 55.500.000 55,5 55,5 55,530 11 10 L Boligsikring 55.500.000 55,5 55,5 55,530 12 Pensioner 541.861.000 475,8 407,6 423,730 12 08 L Offentlig pension til alderspensionister 406.767.000 399,3 392,8 408,930 12 09 L Førtidspension 120.294.000 61,7 0,0 0,030 12 11 L Førtidspensionister i Danmark 7.600.000 7,6 7,6 7,630 12 12 L Sikringsydelser, Nordisk Konvention om Social Sikrin 7.200.000 7,2 7,2 7,230 13 Handicappede 21.001.000 21,0 21,0 21,030 13 07 T Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland 7.500.000 7,5 7,5 7,530 13 41 D Handicapinstitutioner 0 0,0 0,0 0,030 13 43 D Pissassarfik 13.501.000 13,5 13,5 13,530 14 Forebyggelse af sociale vanskeligheder 18.748.000 18,7 18,7 18,730 14 29 D Indsatser med sociale formål 9.003.000 9,0 9,0 9,030 14 31 T Børnerettighedsinstitution 6.047.000 6,0 6,0 6,030 14 32 T Gældsrådgivning 3.698.000 3,7 3,7 3,730 30 Råd og talsmandsinstitutioner 4.311.000 4,3 4,3 4,330 30 04 T Handicaptalsmand 3.511.000 3,5 3,5 3,530 30 07 T Ældretalsmand 800.000 0,8 0,8 0,8

11



1.543.897.000 1.550,2 1.555,1 1.559,9

34 Departementet for Sundhed 1.543.897.000 1.550,2 1.555,1 1.559,934 01 Fællesudgifter 23.877.000 24,9 22,9 21,934 01 01 D Departementet for Sundhed 20.377.000 20,4 20,4 20,434 01 02 L Patienterstatninger 1.500.000 1,5 1,5 1,534 01 04 D Sundhedskommission 2.000.000 3,0 1,0 0,034 10 Sundhedsvæsenet 40.351.000 40,4 40,4 40,434 10 01 D Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse 19.692.000 19,7 19,7 19,734 10 02 D Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger 20.659.000 20,7 20,7 20,734 11 Specialiseret behandling 715.431.000 718,4 721,6 724,334 11 01 D Patientbehandling i udlandet, somatisk 141.808.000 142,5 143,2 143,834 11 02 D Patientbehandling i udlandet, psykiatriske 37.764.000 38,0 38,2 38,434 11 03 D Dronning Ingrids Hospital 430.678.000 433,0 435,2 437,034 11 04 D Det Grønlandske Patienthjem 33.523.000 33,7 33,9 34,034 11 07 D Kræftplan 5.300.000 5,3 5,4 5,434 11 08 D Misbrugsbehandlingsplan 35.358.000 34,8 34,8 34,834 11 09 L Institutionsanbringelse efter kriminalloven 31.000.000 31,0 31,0 31,034 12 Sundhedsregioner og fællesudgifter 682.754.000 684,7 687,9 690,734 12 01 D Sundhedsregioner, lægebetjening 462.923.000 463,8 466,1 468,034 12 02 D Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser 18.860.000 18,9 18,9 18,934 12 03 D Patientrejser og evakueringer mv 97.967.000 98,5 98,9 99,434 12 05 D Landsapotek 48.164.000 48,4 48,7 48,934 12 06 D Fællesomkostninger 54.840.000 55,1 55,4 55,634 13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 75.220.000 75,6 76,0 76,334 13 01 D Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 75.220.000 75,6 76,0 76,334 14 Landslægeembedet 4.457.000 4,5 4,5 4,534 14 01 D Landslægeembedet 4.457.000 4,5 4,5 4,534 29 Råd 1.807.000 1,8 1,8 1,834 29 01 T Ligestillingsråd 892.000 0,9 0,9 0,934 29 02 T Rådet for Menneskerettigheder 915.000 0,9 0,9 0,9

12



1.212.341.000 1.221,7 1.228,5 1.230,5

40 Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 1.212.341.000 1.221,7 1.228,5 1.230,540 01 Fællesudgifter 36.475.000 36,5 36,5 36,540 01 01 D Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 25.803.000 25,8 25,8 25,840 01 08 T Sektorprogram for Uddannelse 10.672.000 10,7 10,7 10,740 02 Kollegieadministrationens Fælleskonto 244.335.000 247,3 249,3 251,340 02 01 D Kollegieadministrationens Fælleskonto 14.235.000 14,2 14,2 14,240 02 03 L Udlån og indfrielser af banklån 19.200.000 19,2 19,2 19,240 02 05 I Afdrag på studielån -9.000.000 -9,0 -9,0 -9,040 02 06 L Stipendier og børnetillæg 167.900.000 169,9 171,9 173,940 02 07 T Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne 52.000.000 53,0 53,0 53,040 10 Grundskoler 45.810.000 45,8 45,8 45,840 10 06 T Tilskud til drift af efterskoler i Grønland 24.939.000 24,9 24,9 24,940 10 10 D Undervisningstilbud uden for Grønland 653.000 0,7 0,7 0,740 10 11 D Ado Lyngep Atuarfia 8.148.000 8,1 8,1 8,140 10 12 L Efterskole 12.070.000 12,1 12,1 12,140 12 Højere undervisning 77.703.000 77,7 77,7 77,740 12 35 D GUX Aasiaat 35.911.000 35,9 35,9 35,940 12 36 D GUX Nuuk 41.792.000 41,8 41,8 41,840 40 Uddannelsesstyrelse 51.295.000 50,8 50,8 50,840 40 01 D Uddannelsesstyrelsen 51.295.000 50,8 50,8 50,840 90 Fællesudgifter 67.590.000 67,6 67,6 67,640 90 02 T Tilskud til De Grønlandske Huse 19.568.000 19,6 19,6 19,640 90 07 D Innovation i uddannelse og information om internatio 1.659.000 1,7 1,7 1,740 90 08 D IKT i uddannelsessystemet 13.035.000 13,0 13,0 13,040 90 10 T CopyDan aftale 1.668.000 1,7 1,7 1,740 90 13 D Center for National Vejledning 18.085.000 18,1 18,1 18,140 90 15 D Leje af kollegiekapacitet 13.575.000 13,6 13,6 13,640 91 Erhvervsskoler 314.445.000 318,8 322,0 322,040 91 03 D Kursusvirksomhed 20.595.000 20,6 20,6 20,640 91 05 D Voksenuddannelser 3.858.000 3,9 3,9 3,940 91 06 D Efteruddannelse af faglærere 1.449.000 1,4 1,4 1,440 91 08 D Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik 2.973.000 2,8 3,0 3,040 91 09 T Center for Arktisk Teknologi 8.637.000 9,6 10,7 10,740 91 14 D Grønlands Maritime Skole 5.865.000 5,9 5,9 5,940 91 16 D Grønlands Handelsskole, Nuuk 7.773.000 7,8 7,8 7,840 91 20 D Socialpædagogisk Seminarium 30.531.000 30,5 30,5 30,540 91 21 D Levnedsmiddelskolen, INUILI 3.128.000 3,1 3,1 3,140 91 23 D Campus Kujalleq 16.834.000 16,8 16,8 16,840 91 25 D Brancheskolen for Sundhedsuddannelser 10.724.000 10,7 10,7 10,740 91 26 D Uddannelsesindsats indenfor det sociale område 16.202.000 16,2 16,2 16,240 91 27 D Tech College Greenland 37.651.000 37,7 37,7 37,740 91 31 L Aktivitetsafhængige tilskud 148.225.000 151,8 153,7 153,740 92 Højere undervisning 121.519.000 121,5 121,5 121,540 92 10 T Folkehøjskoler 17.706.000 17,7 17,7 17,740 92 11 D Kunstskolen 1.514.000 1,5 1,5 1,540 92 13 D Ilisimatusarfik 94.446.000 94,4 94,4 94,440 92 14 D Kateket- og organistuddannelse 1.899.000 1,9 1,9 1,940 92 18 D Sprogkurser 1.684.000 1,7 1,7 1,740 92 19 D Center for naturvidenskabelige uddannelser 4.270.000 4,3 4,3 4,3

13

40 94 Kultur 131.021.000 132,7 134,4 134,440 94 11 D Nunatta Atuagaateqarfia 15.680.000 15,7 15,7 15,740 94 12 D Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 13.072.000 13,1 13,1 13,140 94 13 T Tilskud til idræt 13.459.000 15,1 16,8 16,840 94 14 T Tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisat 1.494.000 1,5 1,5 1,540 94 15 T Aftalebundne tilskud til kultur området 1.014.000 1,0 1,0 1,040 94 16 T Tilskud til lokal Radio- og lokal TV virksomhed 1.897.000 1,9 1,9 1,940 94 17 T Grønlands Radio - KNR 68.043.000 68,0 68,0 68,040 94 18 T Katuaq 5.097.000 5,1 5,1 5,140 94 20 D Arctic Winter Games og Island Games 247.000 0,2 0,2 0,240 94 21 T Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske 36.653.000 36,7 36,7 36,740 94 22 I Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S -36.653.000 -36,7 -36,7 -36,740 94 23 D Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse 1.331.000 1,3 1,3 1,340 94 26 D Rettighedspenge til digitale programmer 2.935.000 2,9 2,9 2,940 94 27 D Oqaasileriffik 5.465.000 5,5 5,5 5,540 94 28 T Projekttilskud til skrevne medier i Grønland 527.000 0,5 0,5 0,540 94 29 T Driftstilskud til skrevne medier i Grønland 760.000 0,8 0,8 0,840 95 Kunst 20.716.000 20,7 20,7 20,740 95 01 T Andre tilskud til kunst og kultur 11.795.000 11,8 11,8 11,840 95 05 T Grønlands Nationalteater 8.921.000 8,9 8,9 8,940 97 Kirken 49.669.000 49,7 49,7 49,740 97 03 D Kirken i Grønland 49.669.000 49,7 49,7 49,740 98 Digitaliseringsstyrelsen 51.763.000 52,5 52,5 52,540 98 01 D Digitaliseringsstyrelsen 43.267.000 40,7 40,7 40,740 98 02 D Implementering af den nationale Digitaliseringsstrat 8.496.000 11,8 11,8 11,8

14


Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Mio.kr. --------

-940.000 -3,3 -4,3 -4,3

50 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 31.050.000 28,6 27,6 27,650 01 Fællesudgifter 15.050.000 14,6 13,6 13,650 01 01 D Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 32.682.000 32,3 32,3 32,350 01 09 T Kontingenter 2.470.000 2,5 2,5 2,550 01 17 I Fiskeriaftaler med EU -21.865.000 -21,9 -21,9 -21,950 01 20 T Fiskeri og fangst 1.763.000 1,8 0,8 0,850 06 Fiskeri 16.000.000 14,0 14,0 14,050 06 25 D Fiskerikommission 2.000.000 0,0 0,0 0,050 06 50 T Fiskeriudviklingspulje 14.000.000 14,0 14,0 14,0

51 -31.990.000 -32,0 -32,0 -32,051 01 Fællesudgifter 40.297.000 40,3 40,3 40,351 01 04 T Genetableringsstøtte 2.000.000 2,0 2,0 2,051 01 05 D Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning 36.084.000 36,1 36,1 36,151 01 07 T Konsulenttjeneste for fiskere og fangere 2.213.000 2,2 2,2 2,251 02 Fiskeri og fangst -102.185.000 -102,2 -102,2 -102,251 02 02 I Salg af fiskerirettigheder -102.185.000 -102,2 -102,2 -102,251 03 Landbrug 16.873.000 16,9 16,9 16,951 03 02 T Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet 13.753.000 13,8 13,8 13,851 03 03 T Udviklingsstøtte, landbrug 3.120.000 3,1 3,1 3,151 07 Erhvervsstøtte 13.025.000 13,0 13,0 13,051 07 40 T Rente- og afdragsfrie udlån 10.169.000 10,2 10,2 10,251 07 41 T Rentetilskud 76.000 0,1 0,1 0,151 07 42 T Rentebærende udlån 10.480.000 10,5 10,5 10,551 07 43 I Afdrag rentebærende udlån -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,051 07 44 I Renteindtægter -2.000.000 -2,0 -2,0 -2,051 07 50 T Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til 1.300.000 1,3 1,3 1,3

15


Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning Mio.kr. --------

70.779.000 64,7 69,1 74,7

62 Styrelse under Erhverv og Energi 9.067.000 9,1 9,1 9,162 30 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen 9.067.000 9,1 9,1 9,162 30 01 D Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration 9.067.000 9,1 9,1 9,162 30 03 T Procesbevilling, retssager Forbruger og Konkurrences 0 0,0 0,0 0,0

64 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning 61.712.000 55,6 60,0 65,664 01 Fællesudgifter 35.685.000 25,7 25,7 25,764 01 01 D Departementet for Erhverv, Energi og Forskning 29.795.000 29,8 29,8 29,864 01 05 D Erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter 5.890.000 5,9 5,9 5,964 01 07 D Budgetregulering 0 -10,0 -10,0 -10,064 10 Erhverv 90.252.000 90,3 90,2 91,864 10 06 L Indfrielse af garantier for lån 500.000 0,5 0,5 0,564 10 12 T Vare- og bankforsyning 22.682.000 22,7 22,7 22,764 10 25 T Strategiindsats -1.587.000 -1,6 -1,6 0,064 10 27 D Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter 3.400.000 3,4 3,4 3,464 10 30 T Sælskindsindhandling 26.336.000 26,3 26,3 26,364 10 31 T Besøgscentre og nationale seværdigheder 4.600.000 4,0 6,0 6,064 10 32 T Erhvervsfremme indsatser 11.580.000 11,6 10,2 10,264 10 33 T Udvikling af turisme og oplevelseserhverv 15.511.000 16,1 15,5 15,564 10 34 T Servicekontrakt lammeslagteri m.fl. 7.230.000 7,2 7,2 7,264 12 Energiområdet -72.681.000 -68,8 -64,3 -60,364 12 02 T Nukissiorfiit 66.659.000 66,7 66,7 66,764 12 03 D Nukissiorfiit, gadebelysning 8.401.000 8,4 8,4 8,464 12 04 I Nukissiorfiit, renter -78.580.000 -74,0 -69,7 -65,864 12 05 I Nukissiorfiit, afdrag -69.530.000 -70,2 -70,0 -70,064 12 07 T Energistatistik og emissionsopgørelser 369.000 0,4 0,4 0,464 16 Kulbrinter 2.288.000 2,3 2,2 2,264 16 02 D Indtægtsdækket myndighedsbehandling 0 0,0 0,0 0,064 16 03 D Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekt 0 0,0 0,0 0,064 16 04 D Kulbrinte- og markedsføringsprojekter 2.288.000 2,3 2,2 2,264 16 05 D Indtægtsdækket virksomhed - kulbrinteområdet 0 0,0 0,0 0,064 16 08 D Tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøbere 0 0,0 0,0 0,064 30 Forskning 6.168.000 6,2 6,2 6,264 30 01 D Forskning 1.204.000 1,2 1,2 1,264 30 02 D Grønlands Forskningsråd 953.000 1,0 1,0 1,064 30 03 D Ph.d.-studium Forskeruddannelse 3.261.000 3,3 3,3 3,364 30 04 T International Arktisk Hub 750.000 0,8 0,8 0,8

16


Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Mio.kr. --------

165.931.000 168,8 161,3 161,2

66 Råstofstyrelsen 6.048.000 6,0 6,0 6,066 01 Fællesudgifter 6.048.000 6,0 6,0 6,066 01 01 D Råstofstyrelsen, administration 6.048.000 6,0 6,0 6,066 01 03 D Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed 0 0,0 0,0 0,066 01 05 D Indtægtsdækket myndighedsbehandling 0 0,0 0,0 0,066 01 07 D Mineralrelaterede forskning- og udviklingsprojekter 0 0,0 0,0 0,0

67 Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked 159.883.000 162,8 155,2 155,267 01 Fællesudgifter 28.660.000 31,6 24,0 24,067 01 01 D Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked 10.517.000 10,5 10,5 10,567 01 02 D Afdelingen for Geologi 6.058.000 6,1 6,1 6,167 01 03 D Geologi- og markedsføringsprojekter 7.585.000 7,5 7,4 7,467 01 08 T Grønlands bidrag til fjeldskredsundersøgelser 3.000.000 6,0 0,0 0,067 01 09 D Råstofkommission 1.500.000 1,5 0,0 0,067 02 Arbejdsmarked 131.223.000 131,2 131,2 131,267 02 01 D Arbejdsmarkedsafdelingen 7.699.000 7,7 7,7 7,767 02 02 T Kompetenceudviklingskurser 21.958.000 22,0 22,0 22,067 02 03 T Mobilitetsfremmende ydelser 2.122.000 2,1 2,1 2,167 02 04 L Revalidering 10.781.000 10,8 10,8 10,867 02 05 T Majoriaq 60.434.000 60,4 60,4 60,467 02 06 D Landsdækkende jobportal 879.000 0,9 0,9 0,967 02 07 L Elevstøtte - Majoriaq 27.350.000 27,4 27,4 27,4

17


Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Mio.kr. --------

242.528.000 237,7 237,7 237,7

70 Departementet for Boliger og Infrastruktur 16.701.000 16,7 16,7 16,770 01 Fællesudgifter 15.501.000 15,5 15,5 15,570 01 01 D Departementet for Boliger og Infrastruktur 7.299.000 7,3 7,3 7,370 01 07 D Bygningsmyndigheden 8.202.000 8,2 8,2 8,270 10 Fællesudgifter 1.200.000 1,2 1,2 1,270 10 03 D Forsikringer 1.200.000 1,2 1,2 1,2

72 Boliger 225.827.000 221,0 221,0 221,072 02 Fællesudgifter 6.264.000 6,3 6,3 6,372 02 03 D Administrations- og projektudgifter vedrørende bolig 6.264.000 6,3 6,3 6,372 06 Boligstøtte -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,072 06 51 I Salg af boliger - nettoudbetaling -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,072 10 Boligudlejning -31.100.000 -31,1 -31,1 -31,172 10 16 I Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast -29.000.000 -29,0 -29,0 -29,072 10 17 I Betaling for bolignumre -2.100.000 -2,1 -2,1 -2,172 20 Infrastruktur 254.599.000 249,7 249,7 249,772 20 02 D TV og radiodistribution i Grønland 25.298.000 25,3 25,3 25,372 20 05 T Tilskud til passagerbefordring 157.800.000 152,7 152,7 152,772 20 07 D Udvikling og monitorering, trafikområdet 7.451.000 7,8 7,8 7,872 20 10 T Godstransport 62.550.000 62,6 62,6 62,672 20 11 D Telestyrelsen 0 0,0 0,0 0,072 20 12 T Isrekognoscering 1.500.000 1,5 1,5 1,572 22 Havne 5.167.000 5,2 5,2 5,272 22 01 T Havnemyndighed 5.167.000 5,2 5,2 5,272 24 Lufttrafik 6.400.000 6,4 6,4 6,472 24 02 T Mittarfeqarfiit, serviceydelser til staten 6.400.000 6,4 6,4 6,472 26 GLV-Mittarfeqarfiit -10.503.000 -10,5 -10,5 -10,572 26 02 T Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit -15.403.000 -15,4 -15,4 -15,472 26 03 T Mittarfeqarfiit, energi- og vandforsyning 4.900.000 4,9 4,9 4,9

18



111.179.000 111,2 111,2 111,2

73 Departementet for Natur og Miljø 19.547.000 19,5 19,5 19,573 01 Fællesudgifter 18.957.000 19,0 19,0 19,073 01 01 D Departementet for Natur og Miljø 18.957.000 19,0 19,0 19,073 95 Klima 590.000 0,6 0,6 0,673 95 04 T Udviklingsprojekter indenfor klima 590.000 0,6 0,6 0,6

77 Natur og Miljø 91.632.000 91,6 91,6 91,677 01 Fællesudgifter 8.434.000 8,4 8,4 8,477 01 02 D Miljøstyrelsen for Råstofområdet 7.205.000 7,2 7,2 7,277 01 05 D Eksplosivstoffer, brand og beredskab 1.229.000 1,2 1,2 1,277 05 Natur og Miljø 83.198.000 83,2 83,2 83,277 05 01 D Affaldsområdet, drift 2.188.000 2,2 2,2 2,277 05 02 D Grønlands Naturinstitut 63.879.000 63,9 63,9 63,977 05 03 T Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesudstyr 477.000 0,5 0,5 0,577 05 07 D Miljøbeskyttelse 1.654.000 1,7 1,7 1,777 05 08 T Miljøfonden 15.000.000 15,0 15,0 15,0

19


Anlægsområdet Mio.kr. --------

509.805.000 464,8 464,8 436,8

80-87 Anlægsområdet 318.239.000 271,8 271,8 243,880 00 Reserver 30.000.000 0,0 0,0 0,080 00 01 A Omrokeringsreserve 20.000.000 0,0 0,0 0,080 00 10 A Tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden 0 0,0 0,0 0,080 00 80 A Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer 10.000.000 0,0 0,0 0,082 20 IT-systemer 14.000.000 0,0 0,0 0,082 20 02 A Pisariillisaaneq-projektet, ERP 14.000.000 0,0 0,0 0,082 24 Skattestyrelsen 9.889.000 1,8 1,8 3,882 24 01 A Administrative systemer mv. i Skattestyrelsen 9.889.000 1,8 1,8 3,883 30 Sociale anliggender 36.600.000 36,6 36,6 36,683 30 12 A Ældreinstitutioner 15.800.000 15,8 15,8 15,883 30 13 A Landsdækkende institutioner 20.800.000 20,8 20,8 20,884 40 Kultur og Uddannelse -3.300.000 59,7 59,7 49,784 40 10 A Kommunale skoler -20.000.000 0,0 0,0 0,084 40 14 A Kultur- og idrætsbyggeri 3.500.000 3,5 3,5 3,584 40 15 A Kollegiebyggeri 31.200.000 56,2 56,2 46,284 40 17 A Institutioner for børn og unge -18.000.000 0,0 0,0 0,085 50 Erhverv, anlæg 9.500.000 9,5 9,5 9,585 50 20 A Turismeanlæg 9.500.000 9,5 9,5 9,586 60 Sundhedsvæsenet 103.500.000 91,5 91,5 91,586 60 01 A Sundhedsvæsenet 103.500.000 91,5 91,5 91,587 11 Særlige formål 13.000.000 11,5 11,5 11,587 11 06 A 5-års eftersyn 500.000 0,5 0,5 0,587 11 09 A Transportkommissionen - forundersøgelser 12.500.000 11,0 11,0 11,087 72 Boliger 3.500.000 3,5 3,5 3,587 72 10 A Personaleboliger i Nuuk 3.500.000 3,5 3,5 3,587 73 Infrastruktur og Trafik 54.550.000 57,7 57,7 37,787 73 12 A Reinvestering i havne og kajanlæg 41.550.000 47,7 47,7 27,787 73 20 A Udbygning af landingsbanestruktur 3.000.000 0,0 0,0 0,087 73 22 A GLV - landingspladser 10.000.000 10,0 10,0 10,087 75 Miljø 47.000.000 0,0 0,0 0,087 75 01 A Nyt skib til Pinngortitaleriffik 47.000.000 0,0 0,0 0,0

89 Anlægsudlån 191.566.000 193,0 193,0 193,089 71 Energi, vand- og fjernvarme 60.000.000 60,0 60,0 60,089 71 40 A Nukissiorfiit, anlægsudlån 60.000.000 60,0 60,0 60,089 72 Boliger 131.566.000 133,0 133,0 133,089 72 12 A Boligprojekter og Erstatningsbyggeri 131.566.000 133,0 133,0 133,0

20

Bilag 2, tekstanmærkninger samt bemærkninger til tekstanmærkninger

FL 2020 Inatsisartut - Aktivitetsområde 01 Nr. 1. Formandskabet bemyndiges til at foretage rokering af bevillinger og tekstanmærkninger mellem følgende hovedkonti: 01.01.01 Inatsisartuts Bureau, 01.10.10 Inatsisartut, 01.10.13 Vestnordisk Råd, 01.11.02 vedligeholdelse af Ombudsmandens bygninger og 01.20.01 Ekstern Revision. Nr. 2. Formandskabet bemyndiges til at foretage rokeringer fra hovedkonti hvor der afholdes administration og driftstilskud. Formandskabet bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 01.01.01 Inatsisartuts Bureau til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til Inatsisartut – aktivitetsområde 01 Nr. 1 Tekstanmærkningen medtages for at smidiggøre driften af aktiviteterne under Inatsisartuts Formandskab ved at have mulighed for at rokere bevillinger mellem de enkelte hovedkonti, der ikke er lovbunde. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen medtages for at smidiggøre driften af aktiviteterne under Inatsisartuts Formandskab ved at have mulighed for at rokere bevillinger mellem de enkelte hovedkonti, der ikke er lovbunde. Tekstanmærkningen giver mulighed for at sikre overførsel af huslejeindtægter til vedligeholdelse af huset på Jens Kreutzmanns Aqq. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk Råd Formandskabet bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 01.10.13 vestnordisk Råd til det efterfølgende finansår.

21


Bemærkninger til hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk Råd Tekstanmærkningen giver mulighed for bedre udnyttelse af bevillingen til Vestnordisk Råd, der afregnes på baggrund af fremsendte regninger til Inatsisartut fra Vestnordisk Råds sekretariat i Island. Tekstanmærkningen giver mulighed for bedre udnyttelse af den fulde bevilling i finansåret og giver mulighed for at overføre et mindreforbrug til næstkommende finanslovsår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 01.10.15 Anlæg og vedligehold under Inatsisartut Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå en aftale med Illuut A/S om opførelse og finansiering af indkvarteringsboliger til medlemmer af Inatsisartut. Inatsisartuts Formandskab indgår en uopsigelig 30-årig lejekontrakt med Illuut A/S. Nr. 2. Med henblik på projekteringen af ejendommen bemyndiges Naalakkersuisut til at yde et rente- og afdragsfrit lån til Illuut A/S med et beløb svarende til bevillingen på projekt 060.10.049, Indkvarteringsboliger til Inatsisartut på hovedkonto 01.10.15 Anlæg og vedligehold under Inatsisartut. Nr. 3. Endvidere bemyndiges Naalakkersuisut til at yde et rente- og afdragsfrie lån til Illuut A/S med et beløb svarende til udgiften til nedrivning af B-76 og B-237 Noorlernut samt B-586 og B-587 Saqqarlernut. Lånet kan ikke overstige 3,0 mio. kr., som udgør nedrivningsprojektets B-overslag. Bemærkninger til hovedkonto 01.10.15 Anlæg og vedligehold under Inatsisartut Nr. 1. Illuut A/S forestår dermed opførelsen af ejendommen med indkvarteringsboliger til Inatsisartutmedlemmer, ejer og driver bygningen, indgår lejeaftale med Inatsisartuts Formandskab, etablerer byggefinansiering, indhenter lånetilsagn fra Selvstyret, og indgår entreprisekontrakter og sikrer tilsyn af byggeriet under opførelse. Endvidere etablerer Illuut A/S endelig finansiering fra bank- og realkreditinstitut i det omfang, byggeriets omkostninger overstiger Selvstyrets rente- og afdragsfrie lån. Der forventes en samlet lånoptagelse til finansiering af de op til 25 boliger, hvortil kommer rente- og afdragsfrie lån fra Landskassen for et samlet bruttoetageareal på omkring 2.221 m2. Byggeriet følger de byggetekniske og administrative retningslinjer, som Selvstyrets Bygningsmyndighed foreskriver. I forbindelse med planlægning og udførelse af byggeriet etableres en styregruppe med deltagelse af Inatsisartut og Illuut A/S.

22


Huslejen, som Inatsisarut betaler til Illuut A/S, skal mindst kunne finansiere de renter og afdrag, som Illuut A/S skal afholde til projektet samt driftsudgifter. Inatsisartut afholder i dag lejeudgifter til indkvartering for Inatsisartuts medlemmer under samlingerne. Udgiften afholdes på hovedkonto 01.10.10 Inatsisartut og udgør årligt lidt over 3 mio. kr. i gennemsnit. Den nuværende ordning indebærer leje af indkvartering på den private marked, og medfører større administration for Inatsisartut, samtidig med en vis usikkerhed i forhold til lejen. Det er ikke muligt at indgå prisaftaler for længere tid ad gangen, og det medfører risiko for overskridelse af det årlige budget for lejeudgifter til indkvartering. Ordningen medfører ligeledes en del udfordringer vedrørende fleksibilitet i forbindelse med ekstraordinære samlinger, hvor det kan være vanskeligt at finde ledige lejemål til indkvartering, med større omkostninger til følge. Låneoptagelsen vil skulle respektere bestemmelser om optagelse af gæld jf. Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november om kommunernes og Grønlands Selvstyrets budgetter og regnskaber, og andre bestemmelser, som Inatsisartut måtte vedtage. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

Nr. 2. Tekstanmærkningens formål er at sikre at den resterende bevilling på projekt nr. 060.10.049, Indkvarteringsboliger til Inatsisartut på hovedkonto 01.10.15 Anlæg og vedligehold under Inatsisartut, overdrages til Iluut A/S med henblik på at Illuut A/S sikrer færdigprojektering af indkvarteringsboliger. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

Nr. 3. Tekstanmærkningens formål er at sikre at de i forvejen afsatte midler til nedrivning af B-76 og B-237 Noorlernut samt B-586 og B-587 Saqqarlernut, anvendes til formålet, og at arealet således kan benyttes til byggeri af indkvarteringsboliger. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

Til hovedkonto 01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger Ombudsmandsembedet bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger

23


Tekstanmærkningen giver mulighed for en mere langsigtet og systematisk udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med vedligeholdelsen af ombudsembedets fredede bygning B-7 er det vigtigt, at vedligeholdelsesindsatsen sker efter en langsigtet vedligeholdelsesplan. Drift og vedligeholdelse af huset på Jens Kreutzmannip Aqq. B-2049 overføres fra ombudsmandens institution til Bureauet for Inatsisartut Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 01.20.01 Ekstern Revision Formandskabet bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 01.20.01 Ekstern Revision til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 01.20.01 Ekstern Revision Ekstern Revisors arbejde med Landskassens årsregnskaber rækker fra maj til og med april det følgende år. Arbejdet og fakturering følger derfor ikke Finansåret. Idet Revisionsopgaven kan skifte karakter og omfang vil muligheden for at kunne overføre et mer- eller mindreforbrug smidiggøre aktiviteterne under nærværende hovedkonto. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Naalakkersuisut - Aktivitetsområde 10 - 89 Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til som følge af ressortændringer at foretage rokering af bevillinger og tekstanmærkninger mellem hovedkonti. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til med orientering til Finans- og Skatteudvalget, at foretage rokeringer, herunder også udmønte budgetreguleringer under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration fra hovedkonti, hvor der afholdes administration Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at afholde udgifter, der foranlediges af tyveri, brand eller anden skade m.v. på bygninger, anlæg og løsøre, som ejes af Selvstyret eller som Selvstyret bærer ansvaret for. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at afgøre sager om afhændelse af aktiver tilhørende Grønlands Selvstyre til en værdi under 5 mio. kr. For så vidt angår afhændelse af aktiver til en værdi mellem 1 og 5 mio. kr. skal Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg orienteres. Afhændelse af aktiver til en værdi af mere end 5 mio. kr. forelægges Finans- og Skatteudvalget til godkendelse.

24


Nr. 5. Naalakkersuisut bemyndiges til, inden for den i Finansloven angivne ramme, at afholde udgifter til forsikringspræmier ved tegning af forsikringer, gældende for finanslovsåret og budgetoverslagsårene, hos forsikringsselskaber, i stedet for selvforsikring. Naalakkersuisut bemyndiges endvidere til at fastsætte niveau for selvrisiko samt indgå flerårige aftaler om forsikringsdækning og -rådgivning. Nr. 6. Naalakkersuisut bemyndiges til uden indhentning af forudgående særskilt bevilling at afholde udgifter på op til 50 mio. kr. til nødforanstaltninger i forbindelse med og i umiddelbar forlængelse af katastrofer og ulykker såsom skibsforlis, flyulykker, terrorangreb, naturkatastrofer, eksplosioner og andre uforudsigelige hændelser af katastrofelignende karakter, hvor en hurtig indsats er nødvendig for at sikre menneskeliv og væsentlige værdier. Finans- og Skatteudvalget orienteres hurtigst muligt om udnyttelsen af bemyndigelsen i tekstanmærkningen. Nr. 7. Påføres borgere i Grønland væsentlige merudgifter forårsaget af en katastrofe eller ulykke, der ikke kan godtgøres i henhold til gældende regler eller i henhold til indgåede forsikringsaftaler er Naalakkersuisut bemyndiget til at afholde merudgifter op til 10 mio. kr. til iværksættelse af midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for de direkte berørte. Finans- og Skatteudvalget orienteres hurtigst muligt om udnyttelsen af bemyndigelsen i tekstanmærkningen. Nr. 8. Naalakkersuisut bemyndiges til at fakturere de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 Anlægs- og renoveringsområdet med et bidrag på op til 2,5 procent af projektets anlægssum til dækning af udgifter på hovedkonti 20.01.01 Departementet for Finanser, 20.30.01 Økonomi og Personalestyrelsen, ASA, 20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse, 24.01.01 Skattestyrelsen, 30.01.02 Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold, 34.11.03 Dronning Ingrids Hospital, 70.01.07 Bygningsmyndigheden og 72.20.07 Overvågning og monitorering, trafikområdet. Bemyndigelsen kan ikke overstige 750.000 kr. for de nævnte hovedkonti, bortset fra hovedkonti 20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse, 70.01.07 Bygningsmyndigheden og 72.20.07 Overvågning og monitorering, trafikområdet, hvor bemyndigelsen ikke kan overstige henholdsvis 1.250.000 kr., 1.520.000 kr. og 1.300.000 kr. Nr. 9. For tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i Tele Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S eller et dermed koncernforbundet selskab, tegner selskabet en privat pensionsforsikring som kompensation for tjenestemandspensionens bortfald. I det omfang, der ikke kan opnås dækning

25


svarende til tjenestemandspensionen, indestår Tele Greenland A/S eller KNI A/S for den del af pensionskravet, som ikke kan opnås ved den private pensionsordning. Selvstyret indestår, i forhold til den ansatte, for opfyldelsen af denne forpligtelse, og Selvstyret har fuld regres over for selskabet, hvis den yderligere pensionsdækningsforpligtelse udløses. Bemærkninger til Naalakkersuisut – aktivitetsområde 10-89 Nr. 1. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut, § 23. Her fastslås, at Formanden for Naalakkersuisut fordeler anliggender mellem medlemmerne af Naalakkersuisut. For at ressortændringer skal have praktisk betydning, kræver det, at bevillingerne kan flyttes, når der sker ressortændringer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen gør det muligt at foretage administrative rokeringer og dermed opnå en bedre fordeling af de administrative ressourcer. Rokeringerne vil primært udmøntes fra departementer, styrelser og andre enheder, hvor der afholdes udgifter til administration. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Tekstanmærkningen skal sikre, at uforudsete og uomgængelige udbedringer af skader m.v. kan igangsættes umiddelbart og uden at skulle afvente bevillingsmæssig hjemmel. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 4. Bestemmelsen smidiggør Naalakkersuisuts løbende administration. Indtægter fra salg af aktiver tilfalder som udgangspunkt Landskassen og indtægtsføres under hovedkonto 20.10.22 Andre indtægter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 5. Tekstanmærkningen er formuleret for at tydeliggøre Inatsisartuts beslutning om, at Selvstyret som udgangspunkt er selvforsikret, men at Naalakkersuisut bemyndiges til, ud fra en risikovurdering, at tegne forsikringer hos forsikringsselskaber. Det er nødvendigt med denne tekstanmærkning for at kunne indgå flerårige forsikringsaftaler. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

26


Nr. 6. Tekstanmærkningen medtages i Finansloven med henblik på at give Naalakkersuisut mulighed for at agere så hurtigt og smidigt som muligt i katastrofesituationer, hvor en hurtig indsats er nødvendig for at forhindre tab af menneskeliv eller væsentlige samfundsværdier. Tekstanmærkningen dækker eksempelvis udgifter til chartring af skibe eller helikoptere og anden nødhjælp i form af mad og indkvartering med henblik på f.eks. at undsætte nødstedte passagerer efter et skibsforlis. Midlertidig indkvartering omfatter udgifter såsom husleje, vand, varme og el for bygninger, der skal huse evakuerede borgere. Dette inkluderer ligeledes indkøb af senge, madrasser, dyner, puder og andre fornødenheder. Nødhjælp omfatter mad og drikke samt nødvendig beklædning til de ramte, herunder undertøj, tøj, overtøj, toiletartikler mv. Tekstanmærkningen dækker også udgifter til omgående udbedring af infrastruktur, når infrastrukturen er nødvendig for at yde nødhjælp til de ramte eller er nødvendig for at sikre imod tab eller yderligere tab af væsentlige værdier. Dette inkluderer eksempelvis rydning af sten fra veje m.v., sikring af el-nettet, opstilling af generatorer, inddæmning mv. Tekstanmærkningen omfatter perioden fra en katastrofe indtræder til den akutte katastrofesituation er overstået. Katastrofesituationen anses som overstået, når det er fastslået af de relevante myndigheder, at den overhængende fare for tab af menneskeliv og væsentlige samfundsværdier ikke længere er til stede. Tekstanmærkningen dækker ikke udgifter til f.eks. sygdom i husdyrbesætninger eller genopretning af skader på privat ejendom og løsøre. Tekstanmærkningen kan heller ikke danne grundlag for støtte til anskaffelse af nye ejerboliger, reetablering af nuværende boliger, af infrastruktur, af offentlig ejendom eller lignende. Tekstanmærkningen kan danne grundlag for afholdelse af udlæg, som efterfølgende refunderes af andre myndigheder, institutioner, forsikringsselskaber og lignende, når betalingsforpligtigelsen er afklaret. Tilsvarende kan tekstanmærkningen danne grundlag for refusion af udlæg, som andre myndigheder, private borgere, virksomheder m.v. har afholdt til nødforanstaltninger i forbindelse med katastrofen, når udgiften må anses som omfattet af tekstanmærkningens formål og ikke i øvrigt kan dækkes ad andre veje. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2019 Nr. 7. Tekstanmærkningen tager sigte på borgere med fast bopæl i Grønland, som er berørt af katastrofer og ulykker såsom skibsforlis, flyulykker, terrorangreb, naturkatastrofer, eksplosioner og andre uforudsigelige hændelser af katastrofelignende karakter.

27


Tekstanmærkningens formål er at give hjemmel til afholdelse af udgifter, der kan sikre de direkte berørte borgeres mulighed for at genanskaffe de mest basale private fornødenheder og nødvendige arbejdsredskaber. Tekstanmærkningen tager sigte på støtteforanstaltninger til de berørte borgere fra det tidspunkt en akut katastrofesituation ophører og indtil grundlaget for de direkte berørte borgere fremtidige blivende bolig og erhverv er fastlagt. Tekstanmærkningen vil ikke kunne danne grundlag for afholdelse af udgifter relateret til boligen, efter at en borger har fået tilbud om en blivende bolig. Der kan heller ikke afholdes udgifter relateret til genanskaffelse af arbejdsredskaber efter at en borger har genoptaget sit hidtidige erhverv, er optaget på en uddannelse, eller kommet i anden beskæftigelse af mere end 7 dages varighed. Tekstanmærkningen omfatter således alene ekstraordinære støtteforanstaltninger. Ved ekstraordinære forstås dels foranstaltninger, som ligger ud over de, som ydes i henhold til gældende regler eller indgåede forsikringsaftaler, dels foranstaltninger, som har til formål at afhjælpe en situation opstået som en direkte følge af katastrofen. Det falder uden for tekstanmærkningens formål at yde støtte til borgere, som fortsat har fri adgang til f.eks. egen bolig og nødvendige arbejdsredskaber. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til at yde hjælp og støtte til de direkte berørte borgere. Der vil eksempelvis kunne afholdes udgifter til de mest basale fornødenheder, herunder genanskaffelse af tøj og bohave, genhusning i midlertidig boliger med dertil hørende inventar, flytning af bohave i forbindelse med evakuering fra fast bopæl i katastroferamte områder, anskaffelse af briller og andre hjælpemidler. Til en midlertidige bolig kan der inden for tekstanmærkningen afholdes udgifter til genanskaffelse af diverse husgeråd, rengøringsmidler, møbler, dyner, puder, linned og lignende. Tekstanmærkningen omfatter basale private fornødenheder, såsom anskaffelse af mad og øvrige fornødenheder til mennesker og dyr i husstanden, anskaffelse af indbo til en normal husstand, anskaffelse af køkkenudstyr, anskaffelse af tøj, herunder overtøj til de forskellige årstider, fodtøj til de forskellige årstider, beklædning til arbejdsbrug, herunder arbejdsfodtøj, anskaffelse af udstyr til børn inklusiv legetøj, genanskaffelse af tv, radio, computer, printer o.lign, flyttehjælp, hjælp til transport af borgeren og familie, hjælp til faste udgifter. Udgifter til genanskaffelse af genstande, som ikke er sædvanlige eller nødvendige falder uden for rammerne. Som arbejdsredskab anses ethvert redskab, der udgør et væsentligt element i den pågældende borgers udførelse af sit erhverv. Der vil eksempelvis kunne ydes støtte til genanskaffelse af joller, fangstudstyr, computere, særlig arbejdsbeklædning, computer, mobiltelefon, skriveredskaber, lommeregnere og lignende. Der kan kun ydes støtte til genanskaffelse af

28


arbejdsredskaber af almindelig standard og kvalitet. Det falder uden for formålet at yde støtte til genanskaffelse af fast ejendom eller leje heraf. I forbindelse med støtte til genanskaffelse af arbejdsredskaber skal der tages hensyn til om de berørte borgere efter reglerne har været forpligtet til at forsikre de pågældende genstande. I givet fald vil der ikke kunne ydes støtte i henhold til denne tekstanmærkning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 8. Tekstanmærkningen beskriver hvorledes omkostninger til bygherreudgifter finansieres og lægges ud til enkelte anlægsprojekter, efter skønnet forbrug. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 9. Tekstanmærkningen har til hensigt at sikre, at tjenestemænd, som er omfattet af den nævnte omdannelse, ikke stilles ringere ved omdannelsen. Regelgrundlaget er Landstingsforordning nr. 11 af 28. oktober 1993, Landstingsforordning nr. 8 af 6. juni 1997 om omdannelse af Tele Attaveqaatit og Landstingsforordning nr. 14 af 30. oktober 1992. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Formanden for Naalakkersuisut - Aktivitetsområde 10-12 Til hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber Naalakkersuisut bemyndiges til, med godkendelse af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at indskyde indtægter på hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber, der overstiger 170,4 mio. kr. og tilbageførsler af mindre forbrug på anlægsprojekter på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden i Fonden for Langsigtede Investeringer. Bemærkninger til tekstanmærkning til hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber Naalakkersuisut bemyndiges ifølge tekstanmærkningen til, med godkendelse af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at indskyde indtægter på hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber, der overstiger 170,4 mio. kr., og tilbageførsler af mindre forbrug på anlægsprojekter på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden, i Fonden for Langsigtede Investeringer. De 170,4 mio. kr. er de forventede ordinære indtægter på hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber. Dermed betragtes

29


eventuelle yderligere indtægter på hovedkontoen som ekstraordinære indtægter, som kan indgå i Fonden for Langsigtede Investeringer. Tekstanmærkningen skal ses som et led i at støtte Grønlands Selvstyres investeringer i infrastruktur og andet, som kan fremme økonomisk holdbarhed, i de kommende år. Dette er formålet med Fonden for Langsigtede Investeringer, jævnfør § 18, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber. Denne tekstanmærkning sikrer Fonden for Langsigtede Investeringer nødvendige midler. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber Naalakkersuisut bemyndiges til at indskyde midler i Fonden for Langsigtede Investeringer ved kontant kapitalindskud i Kalaallit Airports Holding A/S, dog maksimalt 1 mia. kr. Bemærkninger til tekstanmærkning til hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber Naalakkersuisut bemyndiges ifølge tekstanmærkningen til, at indskyde midlerne i Fonden for Langsigtede Investeringer i Kalaallit Airports Holding A/S, dog maksimalt 1 mia. kr. Investeringen i Kalaallit Airports Holding A/S vurderes at opfylde Fonden for Langsigtede Investeringers formål, som er at sikre investeringer i tiltag, som underbygger landets langsigtede økonomiske holdbarhed. En investering i Kalaallit Airports Holding A/S er jf. økonomiske konsekvenser af Inatsisartutlov nr. 4 af 22. november 2018 om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq vurderet til at give betryggende sikkerhed og samfundsøkonomiske gevinster på langt sigt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde - Aktivitetsområde 20 – 24 Til Aktivitetsområde 20 – 24 Departementet for Finanser samt Skattestyrelsen Under hovedkonto 20.01.08 Procesbevilling, retssager Departementet for Finanser samt Skattestyrelsen afholdes alle udgifter til retssager, erstatninger m.v., samt udgifter til advokat m.v. forud for sagens eventuelle indbringelse for domstolen, fx advokatudgifter i forbindelse med inddrivelsessagsbehandling. Uanset bevillingen på hovedkontoen kan der for hver enkelt retssag disponeres midler op til 2.500.000 kr. Beløb over 2.500.000 kr. skal før disponering forelægges Finans- og Skatteudvalget.

30


Bemærkninger til Aktivitetsområde 20 – 24 Departementet for Finanser samt Skattestyrelsen Departementet for Finanser varetager ansvaret for bl.a. skatte- og inddrivelsesområdet, herunder retssager, konkursbegæringer, inddrivelse mv. Nærværende hovedkonto er oprettet for at sikre en finansiering af de procesudgifter mv., der opstår ved konkursbegæringer mv. samt ved prøvelse af Skatterådets afgørelser mv. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 20.01.01 Departementet for Finanser Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto på op til 1.500.000 kr. til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 20.01.01 Departementet for Finanser Tekstanmærkningen giver en bedre udnyttelse af bevillingen. Blandt andet kan større økonomiske analyser eller udredningsarbejder blive forsinkede og dermed ikke blive gennemført i finansåret som forudsat. Tekstanmærkningen sikrer, at dette ikke betyder en forsinkelse af arbejderne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.01.10 ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser) Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige resultatkontrakter med Asiaq. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Regnskabsmæssige afvigelser i forhold til driftsbevillingerne henlægges i Asiaq. Akkumulerede henlæggelser indgår i efterfølgende år i driften af Asiaq og kan anvendes til såvel drift, reinvestering og nyanlæg. Finans- og Skatteudvalget orienteres om anvendelsen af tekstanmærkningen. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at disponere over nettosalgsprovenuet til investeringsformål for Asiaq, ved eventuelle frasalg af bygninger, som Asiaq har brugsretten til. Bemærkninger til hovedkonto 20.01.10 ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser)

31


Nr. 1. Formålet med tekstanmærkningen er, at der i højere grad kan stilles krav til, at Asiaq leverer nærmere aftalte resultater i overensstemmelse med virksomhedens kernekompetencer omkring indsamling, opbevaring og formidling af data vedrørende det fysiske miljø i Grønland. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

Nr. 2. Formålet med tekstanmærkningen er at give Asiaq større frihed til generelt at foretage investeringer og tilpasse aktiviteten for at leve op til målsætningerne i resultatkontrakter indgået med selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Asiaq har på grund af et nedslidt depot og værksted behov for fleksibilitet i forhold til ændret anvendelse (ombygning) og evt. afhændelse af de bygninger, som Asiaq har brugsretten til. Øget fleksibilitet vil kunne gøre arbejdsplanlægningen mere hensigtsmæssig, blandt andet ved at kunne disponere over nettosalgsprovenu til ombygnings- og rationaliseringsprojekter. Frasalg af bygninger skal godkendes af Naalakkersuisut. Tekstanmærkningen sikrer, at Asiaq, der har driftsansvaret og vedligeholdelsesforpligtelsen for bygningen, også erhverver et evt. nettosalgsprovenu. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.01.11 Landsplanlægning Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 20.01.11 Landsplanlægning Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til det efterfølgende finansår med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Tekstanmærkningen optages i forbindelse med udmøntning af 2 mio. kr. til nærværende hovedkonto, hvor midlerne skal anvendes til en 3-årig projektansættelse til gennemførelse af en ny topografisk satellitkortlægning af Grønland. Med tekstanmærkningen kan midlerne til projektansættelsen overføres til det kommende finansår. Tekstanmærkningen er ny.

32


Til hovedkonto 20.01.13 Forfatningskommission og -sekretariat Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at udbetale vederlag i henhold til vederlagslovens § 18, stk. 2, til medlemmer af Forfatningskommissionen. Bemærkninger til hovedkonto 20.01.13 Forfatningskommission og -sekretariat Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til det efterfølgende finansår med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer hjemmel til, at medlemmer af Forfatningskommissionen kan modtage vederlag for deres hverv. Der vil ved fastsættelsen af vederlag blive taget hensyn til de pågældendes arbejdsbyrde. Med bemyndigelsen gives Naalakkersuisut mulighed for at styrke Forfatningskommissionens arbejde, så der sikres gode betingelser for, at kommissionen kan afslutte dens arbejde med udarbejdelse af et udkast til forfatning i 2021. Tekstanmærkningen er ny. Til formålskonto 20.10 Særlige formål Naalakkersuisut bemyndiges til at tilrettelægge Selvstyrets likviditets- og gældsporteføljer samt i tilknytning hertil at indgå aftaler om finansielle produkter, herunder rente- og valutaprodukter. Herudover bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå professionelle porteføljemanagementaftaler. Formålet med disse bemyndigelser er at forvalte Selvstyrets porteføljer, så Selvstyret opnår den bedst mulige forrentning af sine likviditets- og gældsporteføljer. Naalakkersuisut bemyndiges til, med løbende orienteringer til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at optage lån til imødegåelse af likviditetssvingninger m.v. i Selvstyret. I forbindelse med lånoptagelse kan Naalakkersuisut pantsætte aktiver under hensyntagen til de vilkår, der er aftalt i Selvstyrets låneaftaler. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om adgang til lånoptagelse.

33


Bemærkninger til formålskonto 20.10 Særlige formål For at sikre den daglige forvaltning af Selvstyrets likviditet er det hensigtsmæssigt at Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage en løbende forvaltning af formuen og gælden, herunder foretage nødvendige tilpasninger af betingelserne for de pågældende porteføljer som følge af den generelle markedsudvikling på de finansielle markeder. Da udviklingen på de finansielle markeder sker hurtigt og da der regelmæssigt kommer nye produkter, bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå aftaler med porteføljemanagere, dvs. firmaer, der lever af at forvalte andres porteføljer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.10.11 Nettorenter Naalakkersuisut bemyndiges til at give følgende trækningsrettigheder i Landskassen: Mittarfeqarfiit 100,00 mio. kr. Nukissiorfiit 70,00 mio. kr.

Anvendelse af trækningsretten forrentes med 3 % p.a. Indestående forrentes med 0 % p.a. Renten beregnes på basis af det faktiske antal forløbne dage divideret med et år på 360 dage. Rente af henholdsvis træk eller indestående beregnes dag til dag og tilskrives kvartalsvis. Bemærkninger til hovedkonto 20.10.11 Nettorenter På grund af likviditetsforskydninger i den daglige drift af Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit er der behov for en trækningsret i Landskassen, idet de nettostyrede virksomheder ikke har mulighed for at optage lån på kommercielle vilkår. Renten på indestående fra de nettostyrede virksomheder er på 0 % p.a. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.10.22 Indfrielser af boliglån Naalakkersuisut bemyndiges til at imødekomme ansøgninger om førtidig indfrielse af lån svarende til bestemmelserne i Inatsisartutlov nr. 39 af 23. november 2017 om boligfinansiering for boliglån ydet ved projektbevillinger i finansloven til Illuut A/S. Bemærkninger til hovedkonto 20.10.22 Indfrielser af boliglån

34


Naalakkersuisut har ved konkrete projektbevillinger ydet lån til Illuut A/S i henhold til lov om boligfinansiering til opførelse af boliger. En række af Illuut A/S’ boliger sælges ved ledighed og nye lån udstedes til køberne jf. bestemmelserne i projektbeskrivelserne. Disse lån svarer stort set til lån udstedt i medfør af lov om boligfinansiering. Nærværende tekstanmærkning giver de nye boligejere mulighed for at foretage førtidig indfrielse af lån. Bemyndigelsen giver dog ikke Illuut A/S selvstændig mulighed for at foretage førtidig indfrielse af lån ydet af Naalakkersuisut på tilsvarende vilkår. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 20.10.32 Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af naturkatastrofe i Uummannaq-distriktet Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at afholde merudgifter til ekstraordinære støtteforanstaltninger til borgere berørt af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet. Nr. 2. På baggrund af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet bemyndiges Naalakkersuisut til at oppebære og disponere indbetalinger til nødhjælp. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at afholde merudgifter til at indfri private boliglån ydet til borgere i Illorsuit og Nuugaatsiaq. Bemærkninger til hovedkonto 20.10.32 Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af naturkatastrofe i Uummannaq-distriktet Nr. 1. Oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet medfører behov for, at Landskassen kan yde støtte af ekstraordinær karakter til de berørte borgere. Som følge af katastrofen har mange mistet næsten alle deres ejendele og deres nuværende indtægtsgrundlag. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut hjemmel til at yde hjælp og støtte til de berørte borgere, myndigheder eller andre ud over den hjælp og støtte, de pågældende er berettiget til efter gældende regler eller i henhold til indgåede forsikringsaftaler. Der vil eksempelvis kunne afholdes udgifter til anskaffelse af tøj og bohave, genhusning i midlertidige lejeboliger, flytning af bohave i forbindelse med evakuering fra fast bopæl i Nuugaatsiaq og Illorsuit, anskaffelse af briller og andre hjælpemidler, anskaffelse af fangstudstyr m.v.

35


Tekstanmærkningen kan ikke danne grundlag for støtte til anskaffelse af nye ejerboliger, reetablering af nuværende boliger, reetablering af infrastruktur eller offentlig ejendom i Nuugaatsiaq eller lignende. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. I forbindelse med oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet er der bl.a. fra udlandet givet tilsagn om økonomisk støtte til indsatsen over for borgere, der er ramt af katastrofen. Naalakkersuisut har oprettet en bankkonto til modtagelse af indbetalinger. Samtidig bemyndiges Naalakkersuisut til at disponere de indbetalte midler til den brede indsats, der aktuelt og i den kommende tid ydes i forhold til borgerne. Midlerne forventes bl.a. at kunne medgå som tilskud til evakuering af og foderindkøb til hunde, anskaffelse af møbler og andet bohave, genanskaffelse af fangstudstyr, genhusning, herunder genhusning i blivende boliger, økonomisk sikring af berørte borgere m.v. Der vil være fokus på at indsamlede midler bringes i anvendelse i overensstemmelse med eventuelle tilkendegivelser fra donorerne. Der er fra flere sider, herunder Grønlandsbanken, Banknordik, TELE Greenland og Kalaallit Røde Korsiat iværksat private indsamlinger. Forbruget af midler fra nærværende hovedkonto vil søges koordineret med de tiltag, der gennemføres for privat indsamlede midler. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Med bemyndigelsen sikres det, at de modtagne indbetalinger til nødhjælp ikke blot tilgår Landskassen ved finansårets afslutning. I samarbejde med Landskassens eksterne revisor påregnes senere udarbejdet en samlet oversigt over hvorledes de indsamlede midler er anvendt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 4. Med optagelsen af nærværende tekstanmærkning bemyndiges Naalakkersuisut til at afholde merudgifter til at indfri private boliglån ydet til borgere i Illorsuit og Nuugaatsiaq. Baggrunden for optagelsen af nærværende tekstanmærkning er, at Selvstyret har fået en henvendelse fra en borger, som gør opmærksom på, at vedkommende har optaget private boliglån i et hus beliggende i en af de to bygder. Pantet i boligen er intet værd efter bygderne

36


blev erklæret for farezoner og dermed ikke beboelige. Men långiver kræver naturligvis fortsat renter og afdrag på lånet. Med tekstanmærkningen behandles disse boliglån dermed på tilsvarende vis som lån ydet af Selvstyret til byggeri af selvbyggerhuse og medbyggerhuse, jf. Finans- og Skatteudvalgets godkendelse af TB-sagsnr. 17-760. Tekstanmærkningen vil alene have virkning for borgere fra Illorsuit og Nuugaatsiaq, som er direkte berørt af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet i juni 2017. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at udmønte årligt op til en halv million kroner fra hovedkontoen som bidrag til internationale nødhjælps- eller velgørenhedsorganisationer eller i forbindelse med landsindsamlinger i forbindelse med natur- eller humanitære katastrofer eller almennyttig velgørenhed. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til med godkendelse af Finans- og Skatteudvalget at disponere op til 750.000 kroner fra hovedkontoen. Midlerne kan anvendes til en forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 64.01.01 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning(Driftsbevilling). De af hjemlen omfattede midler kan anvendes til at etablere en international forskningshub i Grønland. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at udmønte midler fra hovedkontoen med henblik på implementering af konkrete tiltag i forbindelse med en styrket indsats på det sociale område i Tasiilaq og resten af Grønland. Udmøntningen forudsætter, at der forinden er indgået en aftale med de danske myndigheder, som kræver grønlandsk medfinansiering, eller at der er udarbejdet en godkendt plan for indsatsen. Udmøntningen skal ske inden for de økonomiske rammer på hovedkontoen. Udmøntningen skal godkendes af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. Bemærkninger til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Nr. 1. Med bemyndigelsen gives Naalakkersuisut mulighed for at yde støtte eller nødhjælp i forbindelse med natur- eller humanitære katastrofer eller almennyttig velgørenhed. Støtten kan f.eks. ydes som et økonomisk bidrag til en anerkendt nødhjælpsorganisation, såsom Røde Kors. Der vil inden for rammerne af tekstanmærkningen f.eks. i forbindelse med en landsindsamling, også kunne gives tilsagn om supplering af indsamlede midler.

37


Finans- og Skatteudvalget orienteres om udnyttelse af bemyndigelsen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Med bemyndigelsen gives Naalakkersuisut mulighed for at etablere en international forskningshub i Grønland, som har til hensigt at skabe et samlingspunkt og sikre et tæt samarbejde på tværs af forskning, myndigheder, erhvervsliv, organisationer og befolkningen. Udmøntningen af midlerne afhænger af om staten med finansloven for 2019 eller 2020 afsætter midler til at etablere en international forskningshub i Grønland. Midlerne vil udgøre Grønlands bidrag til medfinansiering heraf. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 3. Naalakkersuisut har stort fokus på at iværksætte målrettede tiltag, der kan afbøde omsorgssvigt og mistrivsel blandt børn. Vigtigheden af dette understreges blandt andet aktuelt i forbindelse med situationen i Tasiilaq og henvendelsen til de danske myndigheder om hjælp til at styrke indsatsen på socialområdet i Tasiilaq og resten af Grønland. Tekstanmærkningen sikrer, at der er mulighed for at handle for at imødegå udfordringer med omsorgssvigt og mistrivsel. Indsatser skal, uanset om de iværksættes på baggrund af et samarbejde med de danske myndigheder eller iværksættes på baggrund af en handleplan, indeholde mål og indikatorer for indsatsen, så der kan fokuseres på effekten samt løbende afrapporteres på fremdriften. Handleplanen mod omsorgssvigt skal endvidere omfatte, hvordan visitationen til sociale indsatser kan forbedres og målrettes. Det kan i forbindelse med såvel henvendelsen til de danske myndigheder som i forbindelse med handleplanen blive relevant at afsætte yderligere midler til indsatsen på andre hovedkonti. I det omfang kommende planer og aftaler med den danske stat måtte godtgøre behov for midler ud over rådighedsbeløbet på hovedkontoen, vil disse skulle tilvejebringes som ændringsforslag til finanslovsforslagets 2. eller 3. behandling eller ved tillægsbevilling efter de regler og procedurer, der gælder herfor. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på op til 10 pct. af bevillingen på hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik til det efterfølgende finansår. Nr. 2.

38


Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre budgetneutrale rokeringer fra alle øvrige driftskonti til hovedkonto 20.16.01, Grønlands Statistik, i forbindelse med overdragelse af ansvaret for udarbejdelse af statistikker, hvor bevillingerne til statistikkerne i dag er afsat under andre hovedkonti. Bemærkninger til hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik Nr. 1. Formålet med tekstanmærkningen er at give Grønlands Statistik større frihed til generelt at foretage investeringer og tilpasse aktiviteten for at leve op til målsætningerne i resultatkontrakter indgået med selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen muliggør administrative lettelser ved at rokere bevillinger til statistik fra hovedkonti, som i dag allerede køber ydelser fra Grønlands Statistik. Desuden bliver det muligt at overføre ansvaret for og bevillinger til statistikområder, som i dag udarbejdes uden for Grønlands Statistik. Tekstanmærkningen har til formål at styrke Grønlands Statistiks rolle som central statistikmyndig jvf. Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik og dermed styrke det datamæssige grundlag for at vurdere resultaterne af den førte politik og planlægge nye tiltag, der involverer flere politikområder. Samtidig vil en øget samordning af statistikker forbedre datagrundlaget for forskning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre budgetneutrale rokeringer fra alle øvrige driftskonti til hovedkonto 20.30.01 Økonomi og Personalestyrelsen, ASA, administration, i forbindelse med overdragelse af administrative opgaver. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler vedr. køb af varer og tjenesteydelser. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer fra alle øvrige driftskonti i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler, hvor der sker en centralisering af omkostningen.

39


Bemærkninger til hovedkonto 20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA Nr. 1. Tekstanmærkningerne har til formål at smidiggøre administrationen, idet Naalakkersuisut viderefører en sammenlægning af en række af Selvstyrets administrative funktioner. Sammenlægningen påbegyndtes i 2010 og fortsættes i relevant omfang i årene fremover. Ud over Selvstyrets centraladministration kan sammenlægningen også komme til at omfatte Selvstyrets institutioner indenfor eksempelvis uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Tekstanmærkningerne er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af længerevarende kontrakter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at rokere midler mellem departementer og styrelser og derved opnå besparelser ved indkøb af varer og tjenester. Her kan eksempelvis nævnes rammeaftaler på stillingsopslag, serviceaftaler på f.eks. kopimaskiner, indkøb af kopimaskiner mm. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.30.05 Innovations- og projektopgaver Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 10 % af bevillingen i indeværende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 20.30.05 Innovations- og projektopgaver Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter med eksterne samarbejdspartnere om innovations- og projektopgaver. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

40


Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår, for at sikre en bedre udnyttelse af bevillingen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.30.07 Boligstøtte, renter og afdrag, netto Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at hensætte op til 100 mio. kr. til imødegåelse af tab og op til 100 mio. kr. til imødegåelse af afskrivninger. Disse beløb vil blive regnskabsført over status. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til, hvis en bolig tilbagegives efter § 33 i landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v., at fravige § 33, stk. 3, således at det økonomiske mellemværende i stedet opgøres med udgangspunkt i boligens markedsværdi på tidspunktet for tilbagegivelsen fratrukket Selvstyrets krav på forfaldne ydelser og restgæld samt eventuelle restancer. Bemærkninger til hovedkonto 20.30.07 Boligstøtte, renter og afdrag, netto Nr. 1. Når en person ikke betaler det aftalte og pålignede afdrag på sit BSU-lån, får landskassen ikke den indtægt, som der var forventet. I det år, hvor den manglende betaling konstateres, vil der være en mindre indtægt i landskassens regnskab. Det påvirker det pågældende års DAU-resultat. Hvis det efterfølgende må konstateres, at den pågældende ikke er i stand til at betale beløbet, skal beløbet enten hensættes til imødegåelse af tab eller afskrives. Afskrivningen skal ikke have nogen DAU-effekt. Disse poster, hensættelser og afskrivninger påvirker regnskabets statusdel, idet landskassens tilgodehavende skal nedskrives med de pågældende beløb i det år, hvor hensættelsen eller afskrivningen foretages. I landskassens trykte regnskab er hensættelserne og afskrivningerne specificeret i en note til status og fremgår af selve statussen. For at gøre regnskabet lettere at læse vil Naalakkersuisut undlade at vise hensættelser og afskrivninger i driftsregnskabet, men kun registrere disse bevægelser, så de klart fremgår af noten i status. Herved vil også behovet for tidligere indtægtshovedkonto 72.06.11 Boligstøtte, ekstraordinære afdrag og tilskudsbevillingen på tidligere hovedkontoen 70.06.16 Boligstøtte, ekstraordinære afskrivning af forfaldne ydelser og restgæld, bortfalde.

41


Der er en tilsvarende problematik, når det må konstateres, at også de fremtidige afdrag på lånenes hovedstol må hensættes eller afskrives, hvorfor tekstanmærkningen også omfatter disse hensættelser og afskrivninger. Sagen har været forelagt ekstern revision, der ingen bemærkninger har. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen finder anvendelse i de tilfælde, hvor en BSU-bolig har en markedsværdi, som ligger under boligens teknisk-økonomiske værdi. I en sådan situation ville en køber af boligen i visse tilfælde kunne opnå en utilsigtet spekulationsgevinst ved at udnytte sin ret til at tilbagegive den samme bolig til en højere teknisk-økonomisk værdi, hvorved Selvstyret bliver påført et i loven utilsigtet tab. Tekstanmærkningens indhold vil blive indarbejdet i kommende boliglovgivning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.30.09 Midlertidig indkvartering Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med offentlige eller private udlejere vedr. vakant og anden midlertidig indkvartering. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at opkræve delvis brugerbetaling til dækning af omkostninger ved vakant og anden midlertidig indkvartering. Bemærkninger til hovedkonto 20.30.09 Midlertidig indkvartering Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om vakant og anden midlertidig indkvartering samt driften af disse boliger. Indgåelse af flerårige kontrakter er med til at sikre en stabil boligmasse til brug for tidsbegrænset indkvartering. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Brugerbetalingen dækker delvist lejeudgifter, møbleringsudgifter samt forbrug på el, vand og varme. Herudover kan enheder, der ikke overholder fastsatte frister i forbindelse med vakant

42


eller midlertidig bolig, blive pålagt at betale et administrationsbeløb. Beløbet dækker den generelle merudgift til tomgangsleje og administration. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til, med Finans- og Skatteudvalgets godkendelse, at indgå flerårige aftaler om leje og drift af bygninger. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 50 % af bevillingen i finansåret. Bemærkninger til hovedkonto 20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om langtidslejemål. Aftalerne kan også dække driftsområder, som eksempelvis kantinedrift, teknisk assistance og rengøring. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver en bedre udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med vedligehold af bygninger er det vigtigt, at kunne planlægge mere fleksibelt henover finansåret. Dette er især vigtigt, da bygningsmassen har et vedligeholdelsesefterslæb, som betyder, at en stor del af aktiviteten har et omfang der kræver at opgaven skal i udbud, hvorfor det er vanskeligt at styre aktiviteten inden for et enkelt finanslovsår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 24.01.01 Skattestyrelsen, administration Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen. Bemærkninger til hovedkonto 24.01.01 Skattestyrelsen, administration Skattestyrelsens IT-systemer, herunder e-skat, udvikles og tilrettes løbende og primært som følge af ny eller ændret lovgivning. Udviklingsopgaverne kan i visse tilfælde strække sig over flere finansår, hvorfor en vis fleksibilitet er påkrævet.

43


Med udsigt til nyt ERP-system samt større reformer inden for de kommende år, må det forventes at der skal ske en større tilretning og udvikling af IT-systemerne. Opgaver af en størrelsesorden, som næppe vil kunne holdes inden for et enkelt finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til formålskonto 24.10 Direkte skatter Nr. 1. Udskrivningsprocenten for landsskat, jfr. Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006, § 61, stk. 2, fastsættes for 2020 til 10. Nr. 2. Udskrivningsprocenten for særlig landsskat, jfr. Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006, § 64, stk. 2, fastsættes for 2020 til 26. Nr. 3. Alle udenlandske virksomheder, der driver aktivitet i Grønland i henhold til tilladelser og koncessioner og lignende, samt virksomheder, der erhverver indkomst knyttet til sådanne tilladelser og koncessioner og lignende, skal være registreret i Centralt Virksomheds Register (CVR) med en grønlandsk eller dansk adresse. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at give et filmproduktionsselskaber tilsagn om refusion af indtil 10 mio. kr. per kalenderår af A-skatter, arbejdsmarkedsafgift og afgifter på indførsel af de i § 1, nr. 19-21 og 27, i landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgifter nævnte varer samt afgift af motorkøretøjer efter landstingslov nr. 3 af 16. juni 1987 om afgift af motorkøretøjer som filmproduktionsselskabet har indbetalt i forbindelse med optagelse, produktion m.v. af en eller flere film i Grønland. Det er en betingelse for udbetaling af refusion, at:

1. Et filmproduktionsselskabs indbetalte skatter og afgifter i et kalenderår overstiger 3 mio. kr.

2. Der indsendes en ansøgning til Skattestyrelsen senest 3 måneder efter kalenderårets udløb bilagt dokumentation for de i det forgående år betalte skatter og afgifter.

Nr. 5. Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende, at tillæg efter § 7, stk. 3, i Inatsisartutlov om obligatorisk pension anses som foreløbig skat i det indkomstår tillægget opkræves. Bemærkninger til formålskonto 24.10 Direkte skatter Nr. 1. Lov om indkomstskat er senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 22 af 28. november 2018.

44


Udskrivningsprocenten fastsættes hvert år i forbindelse med vedtagelse af finansloven, idet dette giver en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med en eventuel finansiering af de ændringsforslag der behandles under finanslovens 2. og 3. behandling. Ved den foreslåede udskrivningsprocent på 10 forventes landsskatten at indbringe i alt 1.125,5 mio. kr. i 2020. Under forudsætning af uændrede skatteregler forventes ét udskrivningsprocentpoint at tilvejebringe et provenu på ca. 101,3 mio. kr. årligt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Som for landsskattens vedkommende fastsættes udskrivningsprocenten for den særlige landsskat i forbindelse med vedtagelse af finansloven. Særlig landsskat betales af skattepligtige, for hvem Skattestyrelsen anses for skattekommune, dvs. for områderne uden for kommunal inddeling primært Pituffik. Ved den foreslåede udskrivningsprocent på 26 forventes den særlige landsskat at indbringe i alt 75 mio. kr. i 2020. Under forudsætning af uændrede skatteregler forventes ét udskrivningspro-centpoint at tilvejebringe et provenu på ca. 2,4 mio. kr. årligt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Med tekstanmærkningen sikres der hjemmel til registrering i CVR af ovennævnte udenlandske virksomheder med henblik på sikring af skattemæssige indtægter mv. efter § 2, stk. 2-5, og § 3, stk. 3, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat med efterfølgende ændringer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

Nr. 4. Mange lande søger at tiltrække filmproduktionsselskaber til at optage ikke mindst spillefilm i deres land i forventning om, at billederne m.v. vil understøtte markedsføringen af landet over for et bredt publikum i andre lande. Eksempelvis har Island og Norge indført refusionsordninger. Ordningerne er ikke ens, men begge lande synes at tage afsæt i skattemæssige forhold.

45


Tekstanmærkningen har til hensigt på samme måde at gøre det mere attraktivt at optage, producere m.v. film her i landet, for herved at styrke markedsføringen af Grønland i udlandet. En sådan ordning vil også gøre det mere attraktivt for udenlandske filmproduktionsselskaber at arbejde i Grønland, hvilket forhåbentligt både vil øge beskæftigelsesmulighederne for grønlandske skuespillere, teknikere m.v. og give grønlandske underleverandører mulighed for at byde ind på nye opgaver. Ved et filmproduktionsselskab forstås her en selvstændig juridisk person, som har til formål at optage, producere og markedsføre spillefilm eller dokumentarer med henblik på afspilning i biografer eller tv-spredningstjenester. Det er kun de A-skatter og afgifter, som produktionsselskabet selv har afholdt, som omfattes af refusionsordningen. A-skatter og afgifter som eksempelvis er afholdt af en underleverandør, er ikke omfattet. Ansøgninger om tilsagn kan løbende indgives til skatteforvaltningen. Inden skatteforvaltningen træffer afgørelse om refusion af skatter og afgifter skal der indhentes en udtalelse hos den, som er ansvarlig for behandlingen af sager om støtte til film og andre kulturprojekter, om, hvorvidt der er tale om et filmproduktionsselskab som nævnt ovenfor. Af administrative grunde foreslås, at der kun kan indgives en refusionsansøgning en gang om året, og at det skal ske inden 3 måneder efter kalenderårets udløb. Overskrides fristen bortfalder muligheden for at få refusion, selv om Naalakkersuisut tidligere har givet tilsagn. Det foreslås, at et selvstændigt filmproduktionsselskab kun kan få refunderet A-skatter og afgifter på op til 10 mio. kr. per kalenderår, og at der kun kan udbetales refusion for et kalenderår, såfremt beløbet overstiger 3 mio. kr. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 5. Bestemmelsen har til hensigt at mindske skatteforvaltningens opgaver med administration af Intsisartutlov om obligatoriske pension. Har en borger ikke indbetalt nok på sin pensionsordning i et indkomstår, anmoder skatteforvaltningen året efter borgeren om at indbetale differencen mellem det beløb, vedkommende har indbetalt og det, som vedkommende som minimum burde have indbetalt. Efterkommer borgeren ikke anmodningen, kan skatteforvaltningen udstede et nyt skattekort eller nye skattebilletter (B-skatte rater), hvor differencen opkræves som et tillæg til trækprocenten. Har skatteforvaltningen udstedt et skattekort med forhøjet trækprocent, vil arbejdsgiveren indeholde en højere A-skat i udbetalinger til borgeren. Arbejdsgiveren vil redegøre og indbetale

46


det indeholdte til skatteforvaltningen. Har skatteforvaltningen udstedt skattebilletter, vil borgeren selv indbetale raterne til skatteforvaltningen. Forslaget medfører, at hele det indbetalte beløb, uanset om det vedrører A- eller B-skat, anses for en foreløbig skat. Som følge heraf vil eventuelt for meget indbetalte skatter blive udbetalt efter reglerne i § 25 i landstingslov om forvaltning af skatter. Borgeren vil i denne situation eksempelvis have krav på en godtgørelse på 2 procent, jf. bestemmelsens stk. 2. Vurderer borgeren, at vedkommendes indkomstforhold vil afvige væsentligt fra det som blev lagt til grund ved udstedelsen af skattekort eller skattebilletter, kan borgeren anmode skatteforvaltningen om en ændring heraf, jf. landstingslovens § 14. Også bestemmelsen i landstingslovens § 15 kan vise sig relevant, såfremt en borger i løbet af året eller senest inden 1 måned efter at skatteforvaltningen har modtaget selvangivelsen mener at have indbetalt for meget i foreløbig skat. Forslaget vil mindske skatteforvaltningens arbejdsbyrde på dette område mærkbart. For borgeren vil forslaget bevirke, at vedkommende får færre penge til rådighed. Det gælder også for tiden efter, at borgeren har indbetalt tilstrækkeligt til at have opfyldt sine forpligtelser efter Inatsisartutlov om obligatorisk pensionsordning og frem til der udstedes et nyt skattekort eller nye skattebilletter. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 24.10.10 Landsskat I § 60, stk. 1-2, i landstingslov nr. 12 af 2 november 2006 om indkomstskat, fastsættes selskabsskattesatserne til 25 procent. Tekstanmærkningen har virkning for indkomståret 2020. Bemærkninger til hovedkonto 24.10.10 Landsskat Tekstanmærkningen er indsat som en følge af finanslovsaftalen for 2020. Tekstanmærkningen medfører, at selskabsskattesatserne i § 60, stk. 1-2 fastsættes til 25 procent. Tekstanmærkningen har virkning fra indkomståret 2020. Selskabsskatten for indkomståret 2020 forfalder til betaling i ligningsåret 2021. I Landstingslov om indkomstskat § 60, stk. 1, er fastsat at fuld- og begrænset skattepligtige selskaber skal betale en selskabskat på 30 procent af skalaindkomsten. I bestemmelsens stk. 2, fastsættes det at selskaber, der er meddelt tilladelse til efterforskning eller udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, eller meddelt en tilladelse til udnyttelse i henhold til landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport skal betale en

47


selskabsskat på 30 procent. Tekstanmærkningen medfører, at selskabsskatten sænkes med 5 procentpoint. Det er ønskeligt at selskabsskattesatsen fremgår af landstingslov om indkomstskat. Naalakkersuisut vil arbejde for, at der ved den førstkommende lejlighed fremsættes et lovforslag, der vil indarbejde ændringen i landstingslov om indkomstskat. Et lovforslag forventes tidligst at være klar til efterårssamlingen 2020. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 24.11.10 Indførselsafgifter Afgiftspligten i § 1, stk. 1, nr. 21, i landstingslov om indførselsafgifter omfatter indtil 1. januar 2021 ikke køretøjer, der alene anvender el eller brint som drivmiddel, samt plug-in-hybridbiler, som anvender genopladelige batterier til energilagring.” Bemærkninger til hovedkonto 24.11.10 Indførselsafgifter Tekstanmærkningen er en et-årig forlængelse af afgiftsfritagelsen i henhold til Inatsisartutlov nr. 8 af 29. november 2013 om midlertidig fritagelse for indførselsafgift, der anvender el og brint som drivmiddel, som ved tekstanmærkning til nærværende hovedkonto senest er forlænget frem til 31. december 2020. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 24.11.12 Rejeafgift Afgiftsprocenten efter § 6, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri for rejer fanget ved Svalbard og i Barentshavet fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige salgspris for rejer fanget ved Svalbard og i Barentshavet. Tekstanmærkningen har virkning for rejer fanget i kalenderåret 2020. ” Bemærkninger til hovedkonto 24.11.12 Rejeafgift Som led forhandlingerne om fiskerirettigheder har Grønland kvoter til fiskeri efter rejer ved Svalbard og i Barentshavet. Det har vist sig, at salgspriserne for disse rejer ligger noget lavere end for rejer fisket ved Grønland. Dette skyldes mindre størrelser på rejerne i disse områder samt at de trawlere som fisker i området ikke er udstyret til at forædle rejerne ombord. I dag kan rejefiskeriet ved Svalbard og i Barentshavet kun opnå beskedent overskud. Dette skyldes udover lavere priser også højere fangstudgifter fordi fangstområderne ligger langt væk fra Grønland. Ligeledes er rentabiliteten negativt påvirket af, at rederierne skal betale en ressourceafgift beregnet på grundlag af den gennemsnitlige salgspris for al rejefiskeri. Udfordringerne kan mindskes ved at beregne en særskilt afgiftsprocent for fiskeri efter rejer ved Svalbard og i Barentshavet på grundlag af salgspriserne for disse rejer. Det påvirker rentabiliteten i dette fiskeri at de trawlere, som hidtil har deltaget i rejefiskeriet ved Svalbard og i Barentshavet, ikke er de bedst egnede til dette fiskeri.

48


Tekstanmærkningen forventes at medføre en reduktion i afgiftsprocenten fra 17,9 pct. til 8 pct. for rejer fisket ved Svalbard og i Barentshavet. Ved en uændret pris på 19,50 kr. per kg og samme kvoter som i 2019 vil provenuet blive reduceret med ca. 2,9 mio. kr. Dette skal sammenholdes med risikoen for, at fiskeriet ikke gennemføres, hvilket kan medføre et yderligere provenutab på ca. 2,3 mio. kr. Behovet for tekstanmærkningen vil blive revurderet ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2021, idet behovet for nærværende tiltag forventes at være tidsbegrænset. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 24.11.14 Stempelafgift Fritagelse for stempelafgift Dokumenter, lånedokumenter, udskrifter og attester m.v., som udfærdiges i forbindelse med en udlodning af Royal Arctic Line A/S bygninger på havnen i Nuuk til selvstyret og efterfølgende overdragelse af bygningerne vederlagsfrit til en selvejende almennyttig institution, der etableres af Grønlands Selvstyre i medfør af Inatsisartutlov nr. 25 af 28. november 2016 om etablering og drift af besøgscentre og turistanlæg fritages for stempelafgifter til det offentlige. Bemærkninger til hovedkonto 24.11.14 Stempelafgift Tekstanmærkningen giver mulighed for, at Royal Arctic Line A/S kan udlodde de i tekstanmærkningen nævnte bygninger til en almennyttig institution, såsom f.eks. et visitorcenter. Tekstanmærkningen hjemler, at hverken Royal Arctic Line A/S eller den modtagende selvejende almennyttige institution skal betale stempelafgift i forbindelse med udlodningen af ejendommen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og –fiskeri. I henhold til Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt, § 7 vedrørende betalingsjagt og Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, § 8 stk. 3 og stk. 4 fastsættes følgende takster: Afgiften pr. licens fastsættes til: Moskusokser, pr. dyr. 2.000 kr. Rensdyr, pr. dyr. 1.000 kr. Tilladelse til jagt på mindre vildt, pr. dag. 200 kr. Tilladelse til jagt på mindre vildt, pr. uge. 1.000 kr.

49


Fisketegn, pr. dag. 75 kr. Fisketegn, pr. uge. 200 kr. Fisketegn, pr. måned. 500 kr.

Bemærkninger til hovedkonto 24.11.20 Afgifter betalingsjagt og -fiskeri Tekstanmærkningen er en konsekvens af Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt, § 7, vedrørende betalingsjagt og Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, § 8 stk. 3 og stk. 4, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Når Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt, § 7, vedrørende betalingsjagt eller Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, § 8, stk. 3 og stk. 4, revideres, vil fastsættelsen af taksterne blive fjernet fra finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender – Aktivitetsområde 27 Til hovedkonto 27.01.12 Formandskabsprojektet 2020-2022 Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 27.01.12 Formandskabsprojektet 2020-2022 Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til det efterfølgende finansår med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Tekstanmærkningen er ny. Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet – Aktivitetsområde 30 Til aktivitetsområde 30 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger mellem følgende hovedkonti: 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale område, 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet, 30.13.43 Pissassarfik, 30.14.29 Indsatser med sociale formål og 30.10.48 Social- og sundhedsfaglig forebyggelse. Bemærkninger til aktivitetsområde 30 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Tekstanmærkningen medtages for at smidiggøre driften af de sociale indsatser, således det er muligt for Naalakkersuisut at sikre en hurtig indsats på det sociale område ved at have mulighed for at rokere bevillinger mellem de enkelte hovedkonti. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

50


Til hovedkonto 30.01.01 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Naalakkersuisut bemyndiges til, at indgå en aftale med kommunerne, om at det faglige personale i departementet bistår kommunerne i varetagelsen af driftsopgaven med anbringelse, ophold og hjemtagelse fra ophold i Danmark af personer med vidtgående handicap i henhold til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994, som senest ændret ved Inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010. Driftsaftalen medfører, at Naalakkersuisut afholder udgifter til varetagelse af denne driftsopgave. Bemærkninger til hovedkonto 30.01.01 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut kan indgå en driftsaftale med kommunerne om anbringelse, ophold og hjemtagelse fra ophold i Danmark af personer med vidtgående handicap i henhold til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994, som senest ændret ved Inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010. Driftsaftalen medfører, at Naalakkersuisut afholder udgifter til varetagelse af denne driftsopgave. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 30.01.02 Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen. Bemærkninger til hovedkonto 30.01.02 Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterfølgende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser. Der kan dog ikke overføres midler, som i finansåret er rokeret til hovedkontoen fra andre hovedkonti, i det omfang der i øvrigt foreligger særskilte hjemmel til noget sådant. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale område Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 2.000.000 kr. af bevillingen. Bemærkninger til hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale område Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterfølgende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

51


Til hovedkonto 30.01.04 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieområdet Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 30.01.04 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieområdet til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 30.01.04 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieområdet Tekstanmærkningen giver bedre udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med vedligehold af bygninger er det vigtigt, at kunne planlægge fleksibelt henover finansårene. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud Plejefamilier, der modtager plejevederlag, aflastningsvederlag eller vederlag for akut familiepleje i forbindelse med pleje af børn anbragt uden for eget hjem, er berettigede til en nedsættelse af den aktuelle indkomst med et beløb svarende til det ligningsmæssige fradrag, de er berettiget til i forbindelse med plejeaftalen jf. de gældende skatteregler. Plejefamilien skal dokumentere berettigelsen af de ligningsmæssige fradrag. Bemærkninger til hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud Tekstanmærkningen sikrer, at plejefamilier ikke rammes utilsigtet af overgangen fra skattepligtig indkomst til aktuel indkomst som beregningsgrundlag for fastsættelsen af børnetilskuddet. Baggrunden er, at plejevederlag m.v. er B-indkomst, men samtidig ydes der et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, svarende til et normalbidrag pr. barn. Tekstanmærkningen er midlertidig, indtil der kan implementeres en egentlig lovændring for området, hvor også den fremtidige struktur for vederlæggelsen af plejefamilier vil indgå. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge I henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud som ændret ved Landstingsforordning nr. 3 af 12. juni 1995 fastsættes størrelsen af børnetilskud: Almindeligt løbende underholdsbidrag pr. barn pr. halvår 6.000 kr. Bidrag til moderens underhold 2 mdr. før og 1 mdr. efter fødsel pr. mdr. 605 kr. Bidrag til udgifter i forbindelse med fødslen, engangsbeløb. 573 kr. Bidrag til barnets dåb, engangsbeløb. 763 kr. Bidrag til barnets konfirmation eller anden tilsvarende anledning, engangsbeløb. 3.033 kr.

52


Bemærkninger til hovedkonto 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge Tekstanmærkningen er en konsekvens af Landstingsforordning nr. 3 af 12. juni 1995, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til, at foretage op- og nednormeringer og dermed ændre på fordelingen af bevillingen til de døgninstitutioner, der er omfattet af nærværende hovedkonto. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende køb af mindre bygninger til under 300.000 kr. i det omfang sådanne anskaffelser må anses som naturligt hørende sammen med den almindelige driftsaktivitet. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende køb af både egnet til transport af institutionernes anbragte i det omfang sådanne anskaffelser må anses som naturligt hørende sammen med den almindelige driftsaktivitet. Bemærkninger til hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Institutionerne inden for området drives af Socialstyrelsen, men finansieres af kommunerne. Aftalen indgår som en del af bloktilskudsaftalen mellem Selvstyret og kommunerne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Bemyndigelsen skal effektivisere og forenkle administration og drift af døgninstitutionerne, således at Naalakkersuisut i løbet af et finansår er i stand til at regulere institutionernes faglige aktiviteter samt omfanget af antal pladser på de enkelte institutioner. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

53


Nr. 3. Sædvanligvis kræver anskaffelse af fast ejendom, herunder mindre hytter til institutionerne, afsættelse af en egentlig anlægsbevilling. Bemyndigelsen giver mulighed for en forenklet proces for køb af mindre hytter til døgninstitutionerne, uden at der afsættes en særskilt anlægsbevilling. Hytter bliver benyttet som en del af det terapeutiske og pædagogiske behandlingsarbejde. Der er ofte behov for at tage en eller flere beboere ud fra gruppen af unge, dels for at skærme og dels for at arbejde med særlige pædagogiske tiltag for den enkelte. Desuden kan hytten også bruges til børnenes ferier. Under den aktuelle ressortfordeling ved forslagets fremsættelse har Departementet for Boliger og Infrastruktur ansvaret for den konkrete håndtering af de fornødne formalia knyttet til gennemførsel af køb. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 4. Bemyndigelsen giver mulighed for en forenklet proces for køb af både til døgninstitutionerne, uden at der afsættes en særskilt bevilling fra fælleskontoen. Både bliver benyttet som en del af det terapeutiske og pædagogiske behandlingsarbejde. Der er ofte behov for at tage en eller flere beboere ud fra gruppen af unge, dels for at skærme og dels for at arbejde med særlige pædagogiske tiltag for den enkelte. Desuden kan båden også bruges til børnenes ferier. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen. Bemærkninger til hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterfølgende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.10.48 Social- og Sundhedsfremmende forebyggelse Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen. Bemærkninger til hovedkonto 30.10.48 Social og Sundhedsfremmende forebyggelse Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterfølgende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser.

54


Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 30.11.10 Boligsikring Plejefamilier, der modtager plejevederlag, aflastningsvederlag eller vederlag for akut familiepleje i forbindelse med pleje af børn anbragt uden for eget hjem, er berettigede til en nedsættelse af den aktuelle indkomst med et beløb svarende til det ligningsmæssige fradrag, de er berettiget til i forbindelse med plejeaftalen, jf. de gældende skatteregler. Plejefamilien skal dokumentere berettigelsen af de ligningsmæssige fradrag. Bemærkninger til hovedkonto 30.11.10 Boligsikring Tekstanmærkningen sikrer, at plejefamilier ikke rammes utilsigtet af overgangen fra skattepligtig indkomst til aktuel indkomst som beregningsgrundlag for fastsættelsen af boligsikringsydelsen. Baggrunden er at plejevederlag m.v. er B-indkomst, men samtidig ydes der et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, svarende til et normalbidrag pr. barn. Tekstanmærkningen er midlertidig, indtil der kan implementeres en egentlig lovændring for området, hvor også den fremtidige struktur for vederlæggelsen af plejefamilier vil indgå. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister Nr. 1. Plejefamilier, der modtager plejevederlag, aflastningsvederlag eller vederlag for akut familiepleje i forbindelse med pleje af børn anbragt uden for eget hjem, er berettigede til en nedsættelse af den aktuelle indkomst med et beløb svarende til det ligningsmæssige fradrag, de er berettiget til i forbindelse med plejeaftalen, jf. de gældende skatteregler. Plejefamilien skal dokumentere berettigelsen af de ligningsmæssige fradrag. Nr. 2. I henhold til Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension med senere ændringer §§ 9 og 10 fastsættes takster for alderspension således: Grundbeløb til alderspensionister pr. år kr. 62.489 Pensionstillæg til alderspensionister med partner pr. år kr. 43.086 Pensionstillæg til enlige alderspensionister pr. år kr. 77.513 Alderspensionens grundbeløb nedsættes, såfremt alderspensionistens årlige samlede aktuelle indkomst bortset fra alderspension og pension efter Nordisk Konvention om social sikring overstiger kr. 377.466

55


Bemærkninger til hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at plejefamilier ikke rammes utilsigtet af overgangen fra skattepligtig indkomst til aktuel indkomst som beregningsgrundlag for fastsættelsen af alderspensionsydelsen. Baggrunden er at plejevederlag m.v. er B-indkomst, men samtidig ydes der et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, svarende til et normalbidrag pr. barn. Tekstanmærkningen er midlertidig, indtil der kan implementeres en egentlig lovændring for området, hvor også den fremtidige struktur for vederlæggelsen af plejefamilier vil indgå. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at grundbeløbet og pensionstillægget fortsat reguleres med satstilpasningsprocenten, og at aftrapning af grundbeløbet starter der, hvor aftrapning af tillægsbeløbet slutter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 30.12.09 Førtidspension Nr. 1. Plejefamilier, der modtager plejevederlag, aflastningsvederlag eller vederlag for akut familiepleje i forbindelse med pleje af børn anbragt uden for eget hjem, er berettigede til en nedsættelse af den aktuelle indkomst med et beløb svarende til det ligningsmæssige fradrag, de er berettiget til i forbindelse med plejeaftalen, jf. de gældende skatteregler. Plejefamilien skal dokumentere berettigelsen af de ligningsmæssige fradrag. Nr. 2. I henhold til § 17, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension fastsættes den højeste førtidspension efter § 17, stk. 1, i samme lov til 115.447 kr.pr. år.

Bemærkninger til hovedkonto 30.12.09 Førtidspension Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at plejefamilier ikke rammes utilsigtet af overgangen fra skattepligtig indkomst til aktuel indkomst som beregningsgrundlag for fastsættelsen af førtidspensionsydelsen. Baggrunden er at plejevederlag m.v. er B-indkomst, men samtidig ydes der et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, svarende til et normalbidrag pr. barn. Tekstanmærkningen er midlertidig, indtil der kan implementeres en egentlig lovændring for området, hvor også den fremtidige struktur for vederlæggelsen af plejefamilier vil indgå.

56


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Med vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 9 af 1. juni 2017 om satstilpasningsprocent og aktuel indkomst var det hensigten, at alle sociale kontantydelser fremover årligt skulle reguleres ensartet med satstilpasningsprocenten. Det var således hensigten, at førtidspension med virkning fra 1. januar 2019 skulle reguleres årligt med satstilpasningsprocenten. Pga. udskrivelsen af valget i 2018 og den som følge heraf aflyste FM2018, bortfaldt lovforslaget om ændring af en række love om skatter og afgifter samt overførselsindkomster som følge af indførelsen af satstilpasningsprocenten. Et nyt lovforslag blev fremsat på FM2019, men er udsat til EM2019. Tekstanmærkningen sikrer, at førtidspension med virkning fra 2019 reguleres med satstilpasningsprocenten. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at administrere midlerne i nærværende centrale pulje. Bevillingen finansieres af kommunerne gennem fradrag i kommunernes bloktilskud. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at regulere eventuelle forskelle mellem bevilling og forbrug, i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne, i det 2. finansår efter regnskabsåret. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til i samråd med kommunerne og efter behov, at overføre midler fra hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland, til hovedkonti 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge og 30.13.41 Handicapinstitutioner. Bemærkninger til hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland Nr. 1. Formålet med hovedkontoen er at etablere en fælles central pulje, hvorfra der i særligt definerede tilfælde kan ydes tilskud til personer der er anbragt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2.

57


Puljen kan støtte særlige indsatser samt støttepersontimer på alle døgninstitutioner. Der kan afsættes midler til at styrke døgninstitutioner og anbringelser på institutioner i Grønland og Danmark. Selvstyret har ikke indflydelse på størrelsen af udgiften til anbringelserne i Danmark, idet udgiften forbundet med denne type anbringelser reguleres efter den danske servicelov. Udgiften til fælles puljen finansieres af kommunerne og administreres af Grønlands Selvstyre. Kommunerne fastsætter i fællesskab reglerne for tilskud fra denne pulje. Midler fra puljen kan bl.a. udbetales til kommunerne efter følgende kriterier og retningslinjer: 1. Der kan kun ydes støtte til kommunerne i forbindelse med anbringelser af handicappede i Grønland og Danmark. 2. Der ydes en støtte på 50 % af takstbetalingen, der overstiger 2,0 mio. kr. per anbringelse pr. år. 3. Der ydes tilskud til særligt dyre besøgsrejser for klienter fra døgninstitutioner i Danmark og Grønland. 4. Støtten udbetales ved fremsendelse af refusionsanmodninger fra kommunerne til Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Formålet med denne overførselsadgang er at sikre, at specialinstitutioner i en afgrænset periode med en lav belægning kan fastholde eksisterende personale. Det er en forudsætning for, at der kan overføres midler, at der enighed imellem Naalakkersuisut og kommunerne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner til det efterfølgende finansår. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til, at foretage op- og nednormeringer og dermed ændre på fordelingen af bevillingen til de døgninstitutioner, der er omfattet af hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner. Nr. 3.

58


Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende køb af mindre bygninger til under 300.000 kr. i det omfang sådanne anskaffelser må anses som naturligt hørende sammen med den almindelige driftsaktivitet. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende køb af både egnet til transport af institutionernes anbragte i det omfang sådanne anskaffelser må anses som naturligt hørende sammen med den almindelige driftsaktivitet. Bemærkninger til hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår, for at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Institutionerne inden for området drives af Socialstyrelsen, men finansieres af kommunerne. Aftalen indgår som en del af bloktilskudsaftalen mellem Selvstyret og kommunerne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Bemyndigelsen skal effektivisere og forenkle administration og drift af døgninstitutionerne, således at Naalakkersuisut i løbet af et finansår er i stand til, at regulere institutionernes faglige aktiviteter samt antallet af pladser på de enkelte institutioner. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Sædvanligvis kræver anskaffelse af fast ejendom, herunder mindre hytter til institutionerne, afsættelse af en egentlig anlægsbevilling. Bemyndigelsen giver mulighed for en forenklet proces for køb af mindre hytter til døgninstitutionerne, uden at der afsættes en særskilt anlægsbevilling. Hytter bliver benyttet som en del af det terapeutiske og pædagogiske behandlingsarbejde. Der er ofte behov for at tage en eller flere beboere ud fra gruppen af unge, dels for at skærme og dels for at arbejde med særlige pædagogiske tiltag for den enkelte. Desuden kan hytten også bruges til børnenes ferier. Under den aktuelle ressortfordeling ved forslagets fremsættelse har Departementet for Boliger og Infrastruktur ansvaret for den konkrete håndtering af de fornødne formalia knyttet til gennemførsel af køb. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 4. Bemyndigelsen giver mulighed for en forenklet proces for køb af både til døgninstitutionerne, uden at der afsættes en særskilt bevilling fra fælleskontoen. Både bliver benyttet som en del af det terapeutiske og pædagogiske behandlingsarbejde. Der er ofte behov for at tage en eller flere

59


beboere ud fra gruppen af unge, dels for at skærme og dels for at arbejde med særlige pædagogiske tiltag for den enkelte. Desuden kan båden også bruges til børnenes ferier. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 30.14.29 Indsatser med sociale formål Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen. Bemærkninger til hovedkonto 30.14.29 Indsatser med sociale formål Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterfølgende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet – Aktivitetsområde 34 Til aktivitetsområde 34 Departementet for Sundhed Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med samarbejdspartnere inden for områder som patientbehandling, forskning, forebyggelse, apparatur, konsulentydelser, transport, varekøb og leje. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg og Inatsisartuts Familie- og sundhedsudvalg at indgå en aftale med Novo Nordisk Fonden med en løbetid på op til 10 år om etablering og drift af et Steno Diabetes Center i Grønland. Bemærkninger til aktivitetsområde 34 Departementet for Sundhed Nr. 1. Tekstanmærkningen er nødvendig, fordi Sundhedsvæsenet løbende har behov for at planlægge køb af varer og tjenesteydelser. Indgåelsen af langsigtede bindende samarbejdsaftaler sikrer dels, at Sundhedsvæsenet kan planlægge langsigtet og sikrer ydelsers tilstedeværelse og reducerer dels udgiften til de respektive ydelser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2.

60


Der er et igangværende projekt mellem Naalakkersuisut og Novo Nordisk Fonden vedrørende et samarbejde om etablering af et Steno Diabetes Center i Grønland (SDCG). Centeret vil være til gavn for borgere med diabetes og relaterede livsstilssygdomme i hele landet. Visionen for et fremtidigt center er at forbedre sundhed og livskvalitet for alle borgere med diabetes og relaterede livsstilsygdomme samt bidrage til en sammenhængende diabetes- og livstilsindsats tæt på borgerne. Dette skal opnås ved, at alle i Grønland tilbydes ambulant diabetes- og livsstilsbehandling samt rådgivning på højt fagligt niveau, bl.a. ved at tilbyde telemedicinsk konsultation og rådgivning af patienter i hele landet. Ydermere skal centeret være drivkraft for udvikling og konsolidering af forskning inden for diabetes og relaterede livsstilsygdomme samt rådgive fagprofessionelle, der varetager diabetes og livsstilsopgaver i hele Grønland. Etableringen af centeret er en investering, der formentlig på sigt kan mindske udgifterne til gruppe af patienter med diabetes eller relaterede livsstilssygdomme. Der sættes blandt andet fokus på en forbedret tidlig indsats, forebyggelse samt behandling. Dette kan bidrage til at reducere antallet af nye diabetikere samt frekvensen af behandlingskrævende følgesygdomme. Naalakkersuisut og Novo Nordisk Fonden forventes at finansiere centeret i fællesskab. Bevillingen til aktiviteter, som hidtil har været finansiereret inden for diabetes- og livsstilsrelateret behandling (standardbehandling), forebyggelse, uddannelse og forskning, samt videreudviklingen heraf, vil være uændret og fastsættes fortsat i finansloven. Såfremt standardbehandlingen ændres som følge af centerets aktiviteter, skal der søges bevilling til ændringerne, hvis disse ikke kan finansieres inden for den gældende bevilling. Novo Nordisk Fonden forventes at støtte etableringen af centeret med en bevilling til blandt andet opførelse af en bygning, der muliggør et betydeligt løft inden for behandling og forebyggelses af diabetes og relaterede livstilssygdomme. I forbindelse med opførelsen af bygningen forventes det, at Naalakkersuisut stiller en byggemodnet grund til rådighed og efterfølgende afholder udgifter til bygningsdrift. Novo Nordisk Fondens samlede bevilling til etableringen og driften af SDCG forventes at have en varighed på 10 år med en indfasning af bevillingen over en periode på tre til fem år. Denne tekstanmærkning optages, da den giver Naalakkersuisut bemyndigelse til på baggrund af den drejebog (implementeringsplan), der er under udarbejdelse, at indgå aftale om etablering af et Steno Diabetes Center i Grønland i de 10 år, Novo Nordisk Fondens bevilling forventes at løbe. Samarbejdsaftalen og drejebogen forventes endeligt godkendt af Naalakkersuisut og Novo Nordisk Fondens bestyrelse primo 2020. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

61


Til hovedkonto 34.10.02 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 50 % af bevillingen i finansåret. Bemærkninger til hovedkonto 34.10.02 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger Tekstanmærkningen giver bedre udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med vedligehold af bygninger er det vigtigt, at kunne planlægge fleksibelt henover finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til formålskonto 34.11 Specialiseret behandling Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonti under nærværende formålsområde til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 10 % af bevillingen på hver enkelt hovedkonto i finansåret. Bemærkninger til formålskonto 34.11 Specialiseret behandling Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår for at sikre en mere hensigtsmæssig af bevillingen. Det er ikke Naalakkersuisuts hensigt, at nærværende tekstanmærkning skal muliggøre overførsel af et betydeligt merforbrug til det efterfølgende finansår, såfremt der er mulighed for at undgå dette ved at gennemføre en bevillingsansøgning. Det er i den forbindelse værd at være opmærksom på, at sundhedsvæsenets udgifter ikke er fuldstændig konstante; men kan påvirkes af flere eksterne faktorer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i ændret form. Til formålskonti 34.11 Specialiseret behandling, 34.12 Sundhedsregioner og fællesudgifter, 34.13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger mellem de følgende hovedkonti: 34.11.01 Patientbehandling i udlandet, somatisk, 34.11.02 Patientbehandling i udlandet, psykiatriske, 34.11.03 Dronning Ingrids Hospital, 34.11.04 Det Grønlandske Patienthjem, 34.11.07 Kræftplan, 34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan, 34.12.01 Sundhedsregioner, lægebetjening, 34.12.02 Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser, 34.12.03 Patientrejser og evakueringer mv, 34.12.05 Landsapotek, 34.12.06 Fællesomkostninger, 34.13.01 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening. Bemærkninger til formålskonti 34.11 Specialiseret behandling, 34.12 Sundhedsregioner og fællesudgifter, 34.13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening Tekstanmærkningen medtages, da forbruget på de enkelte hovedkonti kan variere en del fra år til år, afhængigt af bemandingen og den generelle udvikling.

62


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå kontrakter om flerårig leje af lokaler til lokale misbrugscentre i Nuuk, Qaqortoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat med virkning fra 1. januar 2020. Lejekontrakterne skal kunne opsiges af Naalakkersuisut med højst ét års varsel. Bemærkninger til hovedkonto 34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at indgå langtidskontakter om leje af lokaler i Nuuk, Qaqortoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Oprettelsen af lokale misbrugscentre indgår i Naalakkersuisuts nationale plan for fremtidens misbrugsbehandling, samt i Plan for tilbud til børn og unge, der har problemer med rusmidler og pengespil, som udmøntes under nærværende hovedkonto i finansloven. Med nærværende tekstanmærkning har sundhedsvæsenet mulighed for at planlægge langsigtet og kunne reducere de årlige udgifter til leje af lokaler til formålet ved at indgå langtidskontrakter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender – Aktivitetsområde 40 Til hovedkonto 40.02.01 Kollegieadministrationens Fælleskonto I henhold til § 14 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier fastsættes følgende logiudgifter for beboere i Selvstyrets kollegier i finansåret: Enkeltværelse pr. beboer: 850,00 kr. pr. måned. 2 el. flerrumslejligheder pr. beboer: 850,00 kr. pr. måned. Børn af en studerende eller af dennes samlever medregnes ikke i opgørelsen af beboerantallet, før det fyldte 18. år. Bemærkninger til hovedkonto 40.02.01 Kollegieadministrationens Fælleskonto Tekstanmærkningen fastsætter satserne for logiudgifter for uddannelsessøgende indlogeret i kollegiemassen. Satserne har ikke været opjusteret siden slutningen af 1990’erne. Dette vil blive overvejet i forbindelse med implementering af satsreguleringsloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

63


Til hovedkonto 40.02.03 Udlån og indfrielser af banklån I henhold til § 14, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte og jf. § 51 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte fastsættes de maksimale studielånssatser således:

− I hvert støtteår kan der ydes studielån på 12.000 kr. pr. låntager. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli. Lånet ydes i to rater á 6.000 kr., fordelt på efter- og forårssemesteret.

− En uddannelsessøgende kan én gang optage et engangslån på maksimalt 10.000 kr. Der ydes kun yderligere engangslån efter dispensationsansøgning.

Det maksimale antal rykkere, der udsendes ved misligholdte lån, er fastsat til 3. Bemærkninger til hovedkonto 40.02.03 Udlån og indfrielser af banklån I henhold til gældende Inatsisartutlov fastsættes satser for studielån på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.02.06 Stipendier og børnetillæg I henhold til § 14, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte og § 12 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte fastsættes det månedlige stipendium således:

− 2.000 kr. til elever på folkehøjskoler. − 2.225 kr. til uddannelsessøgende på studieforberedende uddannelser, som er under 18

år eller kollegieelever på studieforberedende uddannelser. Uddannelsessøgende på studieforberedende uddannelser under 18 år på kollegier modtager fri kost og logi. I de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for eller kun delvis mulighed for bespisning på kollegiet, modtager kollegieelever kosttillæg på henholdsvis kr. 1.550 eller kr. 950 pr. mdr.

− 4.700 kr. til uddannelsessøgende på videregående uddannelser, samt til uddannelsessøgende, som er over 18 år, på studieforberedende uddannelser dog således, at der for uddannelsessøgende, der i tilknytning til uddannelsen modtager fri kost og logi, fratrækkes et beløb hertil.

For uddannelser uden for Grønland, gælder følgende satser: − 4.800 kr. til uddannelsessøgende i Danmark under 20 år på studieforberedende

uddannelse eller erhvervsuddannelse i Danmark. − 5.300 kr. til uddannelsessøgende på uddannelse uden for Grønland og Danmark.

I henhold til § 15, stk. 1, i Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte ydes som tilskud til arbejdsgivere følgende beløb i forbindelse med ansættelse af lærlinge: Til lærlinge på uddannelsens første år kr. 4.400 pr. måned.

64


Tilskuddet pr. måned pr. lærling på de efterfølgende uddannelsesår indenfor de forskellige uddannelser fastsættes således: Mediegrafiker kr. 492 Detailslagter Film-, TV- og videomedarbejder kr. 570 Ernæringsassistent kr. 701 Cykel- og motorcykelmekaniker Flyttearbejder Grafiker Grafisk Trykker Receptionist Bagværker Elektromekaniker kr. 815 Produktionsgartner Tjener Beklædningsoperatør Tandklinikassistent/Kigutigissaasoq Fotograf Reception- og turismeassistent Skibstømrer Kontormaskinemekaniker Beklædningshåndværker kr. 907 Datamekaniker Elektriker Smede- og maskinarbejder Maskinsnedker Lufthavnsterminalarbejder Automekaniker kr. 951 Landbrugsmaskinemekaniker Entreprenørmaskinemekaniker Karosserismed Industritekniker Affaldstekniker Lastvognsmekaniker Skibsmontør Marine- & snescootermekaniker

65


Konference- og selskabstjener kr. 1.059 Automatikmekaniker kr. 1.087 Bygningsmaler Elektronikmekaniker Teknisk design Fitness instruktør TNI/Revisorassistent Radiomekaniker Tømrer VVS-montør VVS-rørsmed Frisør Flymekaniker kr. 1.230 Ernæringshjælper Lager- og transportarbejder Murer Terminalarbejder IT-supporter Bager Kok Frontline TV-radio supporter kr. 1.607 HG/TNI Grønland TNI administration (kontor) TNI dagligvarehandel (butik) TNI/HG salgsassistent med profil TNI/HG salgsassistent uden profil TNI/HG handelsassistent Cater & kantineassistent Svejser kr. 1.715 Optometrist kr. 1.863 Bemærkninger til hovedkonto 40.02.06 Stipendier og børnetillæg I henhold til gældende Inatsisartutlov fastsættes stipendiesatser på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 40.02.07 Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne

66


I henhold til § 14, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte fastsættes det, at undervisningsafgift på United World College samt hertil obligatorisk studieophold uden for uddannelsesinstitutionen afholdes på nærværende hovedkonto. Det maksimale antal studerende, der kan modtage denne støtte, er fastsat til 3. Bemærkninger til hovedkonto 40.02.07 Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne I henhold til gældende Inatsisartutlov fastsættes det, at studerende på United World College kan modtage fuld dækning af undervisningsafgifter. United World Colleges er en International Baccalaureate (IB), der strækker sig over to skoleår (2. og 3.g.). Ophold på United World College tilbydes efter ansøgning 3 udvalgte gymnasiestuderende, der går i 1.g. på ansøgningstidspunktet. Ophold på United World College skal ses som led i Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi om, at flere unge får mulighed for at tage et uddannelsesophold i udlandet. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 40.10.06 Tilskud til drift af efterskoler i Grønland Nr. 1. I henhold til § 14, stk. 1 og 5 i landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler fastsættes følgende tilskudstakster: Der ydes følgende tilskud til efterskoleophold i Grønland: Årlig indkomst Tilskud pr. uge Gruppe I: 0 – 340.000 731 kr. Gruppe II: 340.001 – 400.000 381 kr. Gruppe III: 400.001 – 500.000 281 kr. Gruppe IV: 500.001 – opefter 0 kr.

Nr. 2. I henhold til § 13, stk. 1 og 5, i landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler i Grønland fastsættes følgende takster: Taxametertilskud pr. elev pr. uge 525 kr.

Bemærkninger til hovedkonto 40.10.06 Tilskud til drift af efterskoler i Grønland Nr. 1. Tekstanmærkningen er en konsekvens til § 14, stk. 1 og 5, i landstingslov nr. 13 af 5. december 2008, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 2.

67


Tekstanmærkningen er en konsekvens af § 13, stk. 1 og 5, i landstingslov nr. 13 af 5. december 2008, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.10.12 Efterskole Der ydes tilskud til reduktion af forældrebetaling til efterskoleophold i Danmark ud fra følgende satser: Der ydes følgende tilskud: Årlig indkomst Tilskud pr. uge

Der ydes tilskud, der reducerer forældrebetalingen til 0 kr. Dette tilskud beregnes i hvert enkelt sag, og vil blive fastsat efter, at det danske tilskud til efterskoleophold i Danmark har reduceret forældrebetalingen

Gruppe II: 340.001 – 500.000 600 kr. Gruppe III: 500.001 og opefter 200 kr. Der ydes tilskud til reduktion af deltagergebyret til udvekslingsophold ud fra følgende satser: Der ydes følgende tilskud: Årlig indkomst Tilskud pr. uge Gruppe I (lavindkomst): 0-340.000 Der ydes tilskud, der reducerer deltagergebyret til 0

kr. Dette tilskud vil variere alt efter, hvad udvekslingsopholdet koster. Der kan max ydes 60.000 kr. i alt til deltagergebyret.

Gruppe II: 340.001 – 500.000 600 kr. Gruppe III: 500.001 – opefter 200 kr. Bemærkninger til hovedkonto 40.10.12 Efterskole Tekstanmærkningen fastsætter støtte til at reducere forældrebetalingen for elever på efterskoler i Danmark og støtte til at reducere deltagergebyret til udvekslingsophold uden for Grønland og Danmark. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 40.12.35 GUX Aasiaat Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.500.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

68


Bemærkninger til hovedkonto 40.12.35 GUX Aasiaat Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidigt grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen sidestiller GUX Aasiaat med andre offentlige institutioner inden for uddannelsesområdet, herunder brancheskolerne og Ilisimatusarfik. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 40.12.36 GUX Nuuk Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.500.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.12.36 GUX Nuuk Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidigt grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen sidestiller GUX Nuuk med andre offentlige institutioner inden for uddannelsesområdet, herunder brancheskolerne og Ilisimatusarfik. Tekstanmærkningen er ny. Til formålskonto 40.91 Erhvervsskoler Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at indgå flerårige aftaler med offentlige eller private udlejere om leje af bygninger til uddannelses- og indkvarteringsformål. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige lejekontrakter med en fond, som arbejder på at opføre et uddannelsescenter i Nuuk, til afløsning af Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk og Center for Maritime uddannelser (Imarsiornermik Ilinniarfik). Bemærkninger til formålskonto 40.91 Erhvervsskoler Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af flerårige lejemål. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for Naalakkersuisut til at indgå flerårige lejekontrakter med en fond, som arbejder på at opføre et uddannelsescenter i Nuuk, til afløsning af

69


Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk og Center for Maritime uddannelser (Imarsiornermik Ilinniarfik). Tekstanmærkningen giver dermed mulighed for at leje relevante lokaler i det nærliggende område af et kommende uddannelsescenter i Nuuk. Lejen kan alene modsvare driftsudgifter ved et nyt bygningskompleks. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.91.03 Kursusvirksomhed Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår, dog maksimalt 5.000.000 kr. Bemærkninger til hovedkonto 40.91.03 Kursusvirksomhed Tekstanmærkningen giver mulighed for at der ved finansårets slutning kan henlægges til genopretning eller til anvendelse i det efterfølgende finansår. Det giver mulighed for en fleksibel afvikling af kursusaktiviteterne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.91.14 Grønlands Maritime Skole Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.000.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.91.14 Grønlands Maritime Skole I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.91.16 Grønlands Handelsskole, Nuuk Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 4.000.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.91.16 Grønlands Handelsskole, Nuuk I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

70


Til hovedkonto 40.91.20 Socialpædagogisk Seminarium Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.000.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.91.20 Socialpædagogisk Seminarium I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.91.21 Levnedsmiddelskolen, INUILI Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.500.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.91.21 Levnedsmiddelskolen, INUILI I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.91.23 Campus Kujalleq Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 3.500.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.91.23 Campus Kujalleq I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.91.25 Brancheskolen for Sundhedsuddannelser Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.500.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.91.25 Brancheskolen for Sundhedsuddannelser I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på

71


erhvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.91.27 Tech College Greenland Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 7.500.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.91.27 Tech College Greenland I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.91.31 Aktivitetsafhængige tilskud I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet fastsættes følgende taxametertakster: 20.000 kr. pr. holduge Skolepraktik (Tech College Greenland) Skolepraktik HT/Håndværk og Teknik (Tech College Greenland) Skolepraktik AM/Auto og Marine (Tech College Greenland) 22.500 kr. pr. holduge Skolepraktik El stærk (Tech College Greenland) 25.000 kr. pr. holduge Marinemekaniker (Tech College Greenland) Automekaniker (Tech College Greenland) Skibsmontør (Tech College Greenland) El svag Grundforløb (Tech College Greenland) Portør (PI) Tandpleje (PI) 27.500 kr. pr. holduge TNI-basis/Handelsskolernes Grunduddannelse (NI-Nuuk) TNI Flex (NI Nuuk) El stærk Grundforløb (Tech College Greenland)

72


Grundforløb Træ-Maler-VVS 30.000 kr. pr. holduge TNI/Handelsskolernes Grunduddannelse (NI-Nuuk) Terminalarbejder (Tech College Greenland) VVS (Tech College Greenland) Maler (Tech College Greenland) Træ (Tech College Greenland) Klejnsmed (Tech College Greenland) El stærk H (Tech College Greenland) TNI Specialer (NI-Nuuk) 32.500 kr. pr. holduge Arktisk guide (NI-Qaqortoq) TNI/Handelsskolernes Grunduddannelse (NI-Qaqortoq) Serviceøkonom (NI-Qaqortoq) 35.000 kr. pr. holduge TNI18 /Handelsskolernes Grunduddannelse (NI-Nuuk) NI2 IT/Informationsteknologi(NI-Nuuk) Sundhedsarbejder (PI) Sundhedsassistent (PI) Maskinentreprenør (Tech College Greenland) Minesvend (Tech College Greenland) Grunduddannelse (Grønlands Maritime Skole) Vodbinder (Grønlands Maritime Skole) Fanger- og Fiskeruddannelse (Grønlands Maritime Skole) Skipperuddannelserne (Grønlands Maritime Skole) Fåreholder (Inuili) Butik (Inuili) Brødbager (Inuili) Den Gymnasiale Uddannelse (NI-Qaqortoq) 37.500 kr. pr. holduge Grundforløb (Inuili) Gastronomi (Inuili) Ernæringsassistent (Inuili) Cafe/Kantine assistent (Inuili) Skolepraktik (Inuili) NI2 IHM/ International Handel og Markedsføring (NI Nuuk) NI2 Økonomi og Ressourcestyring (NI-Nuuk) Transport og Logistik (NI Nuuk)

73


Hotel/Turisme assistent (Inuili) Sundhedshjælper (PI) Den Gymnasiale Uddannelse (Tech College Greenland) 42.500 kr. pr. holduge Tekniker (Inuili) Administrationsøkonom (NI Nuuk) MerX (NI-Nuuk) Støtteperson (PI) 50.000 kr. pr. holduge Klinikassistent (PI) 52.500 kr. pr. holduge NI2 Finans (NI-Nuuk) 55.000 kr. pr holduge Juridisk Sagsbehandler (NI-Nuuk) 60.000 kr. pr. holduge Arctic Adventure Guide Bemærkninger til hovedkonto 40.91.31 Aktivitetsafhængige tilskud I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet fastsættes taxametertakster på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til formålskonto 40.92 Højere undervisning Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at foretage rokering af bevillinger mellem de enkelte hovedkonti. Hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler er undtaget denne bemyndigelse. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at indgå flerårige aftaler med offentlige eller private udlejere om leje af bygninger til uddannelses- og indkvarteringsformål. Hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler er undtaget denne bemyndigelse.

74


Bemærkninger til formålskonto 40.92 Højere undervisning Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at rokere bevillinger inden for højere undervisning. Baggrunden herfor er, at der efter budgetlægningen kan forekomme aktivitetsændringer, som medfører behov for rokering af bevillinger. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af flerårige lejemål. At hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler er undtaget bemyndigelsen skyldes højskolernes status som selvejende institutioner. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler I henhold til § 14 i Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 19 af 8. juni 2017, fastsættes taxametertilskud og driftstilskud således: Taxametertilskud: 2500 kr. pr. elevholduge. Ved en årselev forstås 1 elev i 36 uger inden for et år. Ved en elevholduge forstås undervisning af 1 elev i 1 uge. 36 elevholduger svarer således til 1 årselev. Driftstilskud: Undervisning af mindst 700 elevholduger. Bemærkninger til hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler Tekstanmærkningerne omhandler tilskuddet til folkehøjskolerne, som ydes både som et taxametertilskud og som et driftstilskud. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.92.13 Ilisimatusarfik Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 7.500.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.92.13 Ilisimatusarfik

75


Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen sidestiller Ilisimatusarfik med andre selvstændige offentlige institutioner inden for uddannelsesområdet, herunder brancheskolerne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.94.15 Aftalebundne tilskud til kultur området Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 40.94.15 Aftalebundne tilskud til kultur området Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, give tilskud til kulturprojekter og indgå samarbejdsaftaler med andre lande. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.94.17 Grønlands Radio - KNR Regnskabsmæssige afvigelser i forhold til driftsbevillingerne henlægges i KNR. Akkumulerede henlæggelser indgår i efterfølgende år i driften af KNR og kan anvendes til reinvesteringer og nyanlæg. Bemærkninger til hovedkonto 40.94.17 Grønlands Radio - KNR Formålet med tekstanmærkningen er, at KNR kan foretage opsparing af midler med henblik på reinvesteringer særligt i teknisk udstyr. Det forventes, at institutionen i sin disponering søger at henlægge midler i et omfang, der giver mulighed for en løbende udskiftning af forældet udstyr. Der skal redegøres for akkumulerede henlæggelser i KNR’s årsrapporter. Tekstanmærkningen er revideret fra FL 2019. Til hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S Naalakkersuisut bemyndiges til ved finansårets afslutning at henlægge forskellen mellem indtægter fra hovedkonto 40.94.22 Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S og udgifterne fra nærværende hovedkonto til enten genopretning eller til anvendelse i det følgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S

76


Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011 om fordeling af midler fra visse spil fastsætter, at midlerne kun må benyttes til de i loven nævnte formål. Konsekvensen af tekstanmærkningen er, at for meget forbrugte henholdsvis ikke forbrugte midler i året henlægges til genopretning eller forbrug i det følgende år, således at andelene i omsætningen og udgifterne balancerer over en årrække. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.94.23 Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.94.23 Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse Tekstanmærkningen giver bedre udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med aktiviteter, der er afhængig af vejrlig og andre udefrakommende påvirkninger, er det vigtigt, at kunne planlægge mere fleksibelt henover finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til formålskonto 40.95 Kunst Naalakkersuisut bemyndiges til at kunne overtage bygherrerollen for et fuldt finansieret anlægsprojekt for "Grønlands Nationalgalleri for Kunst" i Nuuk samt at kunne yde tilsagn om driftsstøtte hertil efter etablering. Tilsagn kan gives for en periode på op til 3 år at regne fra 1. januar 2020. Bemærkninger til formålskonto 40.95 Kunst Tekstanmærkningen giver mulighed for, at Naalakkersuisut kan overtage bygherrerollen for et fuldt finansieret anlægsprojekt for "Grønlands Nationalgalleri for Kunst" i Nuuk. Tekstanmærkningen giver ikke mulighed for herudover at bevillige midler til selve anlægsprojektet. Tekstanmærkningen medfører ikke økonomiske forpligtelser for Naalakkersuisut til at dække eventulle budgetoverskridelser i anlægsfasen. Tekstanmærkningen bemyndiger ligeledes Naalakkersuisut til at kunne give tilsagn om Selvstyrets andel af driftsstøtte, under forudsætning af et eventuelt nationalgalleri for kunst går i drift. Et tilsagn om driftsstøtte og overtagelse af bygherrerolle skal genvurderes med henblik på eventuel fornyelse efter 3 år, såfremt der ikke er sket fremgang i projektet. Såfremt anlæggelsen af Nationalgalleriet påbegyndes inden for denne 3-års periode vil et afgivet tilsagn være bindende også efter udløbet af perioden, og det vil i en sådan situation derfor ikke være nødvendigt at forny tilsagnet.

77


Tekstanmærkningen er videreført fra FL2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 40.95.01 Andre tilskud til kunst og kultur Naalakkersuisut bemyndiges med orientering af Finans- og Skatteudvalget til at indgå en resultatkontrakt med Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu / Organisationen for skabende og udøvende kunstnere (EPI) med henblik på administrationen af tilskudsmidlerne på nærværende hovedkonto. Resultatkontrakten kan omfatte selvstyrets almindelige kulturmidler, arbejdslegater, filmvirksomhed, udgivelse af grønlandsksprogede bøger og tilskud til musikproduktion. Naalakkersuisut bemyndiges endvidere til at overføre midler angående arbejdslegater på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger hovedkonto 40.95.01 Andre tilskud til kunst og kultur Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at Naalakkersuisut kan indgå en resultatkontrakt med Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu (EPI) om administration af dele af de tilskudsmidler, som er afsat på hovedkontoen. Resultatkontrakten må ikke gå ud over finansåret. Det skal af kontrakten fremgå, hvorledes det sikres, at midlerne anvendes i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne og hvorledes almindelige forvaltningsretlige bestemmelser, herunder om habilitet, skal iagttages i forvaltningen af midlerne. Det skal endvidere fremgå, at det ansvarlige Departement senest 1. juli i det efterfølgende år skal modtage en skriftlig beretning og et regnskab for det foregående år. Tekstanmærkningen giver endvidere hjemmel til, at Naalakkersuisut kan uddele arbejdslegater til kunstnere med henblik på at yde kulturelle arbejdslegater, som er givet for en periode, der går over et årsskifte. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 40.97.03 Kirken i Grønland Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 750.000 kr. i mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.97.03 Kirken i Grønland

78


Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge henholdsvis Præstekonvent samt Pastoralseminarium. Tekstanmærkningen sikrer, at det ikke betyder forsinkelser af enten præstekonkventer eller pastoralseminarium. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler vedr. køb af varer og tjenesteydelser. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på op til 10 pct. af bevillingen på hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen til det efterfølgende finansår. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre budgetneutrale rokeringer fra alle øvrige driftskonti til hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med overdragelse af administrative eller IT-driftsopgaver inden for Digitaliseringsstyrelsens virkeområde. Nr. 4. I det omfang nye administrative enheder overgår til at benytte Digitaliseringsstyrelsens ydelser, herunder udstyr og licenser, kan Digitaliseringsstyrelsen viderefakturere de heraf følgende øgede omkostninger grundet øgede antal licenser og brugere til de for omkostningen relevante enheder. Bemærkninger til hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen Nr. 1. Formålet med tekstanmærkningen er, at der kan indgås aftaler med eksterne samarbejdspartere om at løfte nærmere aftalte opgaver om bl.a. at understøttelse af effektiviseringsinitiativer og bedre It drift i selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Formålet med tekstanmærkningen er at give Digitaliseringsstyrelsen større frihed til generelt at foretage investeringer og tilpasse aktiviteten for at leve op til målsætningerne i den fælles IT-strategi i selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3.

79


Tekstanmærkningerne har til formål at smidiggøre administrationen, idet Naalakkersuisut kan videreføre en overdragelse af administrative eller IT-driftsopgaver opgaver inden for Digitaliseringsstyrelsens virkeområde. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 4. Tekstanmærkningen tilsikrer en bevillingsmæssig dækning for nye udgifter, som følge af, at nye enheder overgår til at benytte Digitaliseringsstyrelsens udstyr og tjenester, herunder licenser. Det er dog ikke hensigten, at der med udgangspunkt i tekstanmærkningen skal ske en permanent fakturering af nye enheder, som systemmæssigt tilknyttes Digitaliseringsstyrelsen. De af den systemmæssige overgang nødvendiggjorte bevillingsændringer skal i stedet søges indarbejdet på de relevante hovedkonti i førstkommende finanslov. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 40.98.02 Implementering af den nationale Digitaliseringsstrategi Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver som falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 40.98.02 Implementering af den nationale Digitaliserings-strategi Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter med eksterne samarbejdspartnere om digitaliseringsopgaver. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår for at sikre bedre udnyttelse af bevillingen. Det er nødvendigt med en omfattende rokeringsadgang, idet der inden for bevillingen afvikles store IT-projekter, såsom Ilanngaassivik og grunddataprogrammet, hvor bevillingsafløbet kan strække sig over flere år. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

80


Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug – Aktivitetsområde 50 - 51 Til hovedkonto 50.01.01 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 50.01.01 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til det efterfølgende finansår med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen til hundevaccinationsprogrammet, som blev igangsat i 2017, men anvendelsen af midlerne er blevet forsinket. Hundevaccinerne har en begrænset holdbarhed og det er derfor ikke fysisk muligt at opbevare vaccinerne forsvarligt over en lang periode. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 50.06.25 Fiskerikommission Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 50.06.25 Fiskerikommission Naalakkersuisut har nedsat en fiskerilovskommission, som skal udarbejde udkast til ajourført lovgivning på fiskeriområdet. Tekstanmærkningen giver bedre mulighed for at anvende de afsatte midler til dette. Dermed kan midlerne anvendes bedre såvel til frikøb af administrative ressourcer i relevante departementer m.v. samt til ekstern ekspertbistand. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til formålskonto 51.07 Erhvervsstøtte (ESU) Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indfri misligholdte garanterede lån og kreditter i overensstemmelse med vilkårene for de garantier, der er udstedt eller udstedes i medfør af Landstingsforordning nr. 11 af 20. november 2006 om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug og Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug, eller tidligere gældende erhvervsstøtteregler eller nye forordning af erhvervsfremme for landbrug. Naalakkersuisut kan konvertere indfriede garanterede lån til erhvervsstøttelån på de herfor gældende vilkår, dog således at den efter erhvervsstøtteforordningen / erhvervsfremmeforordningen gældende markedsrente kan fastsættes til maksimalt 5 procentpoint over Danmarks Nationalbanks diskonto. Nr. 2.

81


Naalakkersuisut bemyndiges til at bevilge erhvervsstøttelån under hovedkontiene 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån og 51.07.42 Rentebærende udlån, ud over de i Finansloven fastsatte bevillinger, når disse lån anvendes til indfrielse af allerede eksisterende lån, og således bidrager til en tilsvarende merindtægt på hovedkontiene 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån og 51.07.43 Afdrag rentebærende udlån. Nr. 3. Uanset ordlyden i § 5, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om Erhvervsfremme af fiskeri og fangst, bemyndiges Naalakkersuisut til at yde tilskud med 84 % af en erhvervsjolles anskaffelsessum, såfremt ansøgeren har fast bopæl i Qaanaaq distrikt, Ammassalik distrikt, Ittoqqortoormiit distrikt eller i Kommune Kujalleq. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at afgive en garantistillelse overfor kreditgivende pengeinstitut, som 90 % afdækker lån til etablering af mindre private vandkraftværker, vindkraft eller solenergi, som etableres af én eller flere fåreholdere i fællesskab. Der kan ydes garantier indenfor et samlet lånebeløb på 10 mio. kr.

• Garanti for lån kan stilles for personer og virksomheder, der har ret til at drive erhvervsmæssig fåreavl i Grønland på det tidspunkt, hvor lånet bliver udbetalt.

• Det er en betingelse for garantistillelse, at låntagningen efter en landbrugsfaglig- og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre.

• Ved garantistillelse udgør Landskassens hæftelse samme forholdsmæssige del af den til enhver tid værende restgæld, som det garanterede beløb udgjorde af det oprindelige lånebeløb, idet garantistillelsen ikke omfatter långivers pålignede renter og gebyrer.

Nr. 5. Naalakkersuisut bemyndiges til at udstede garantier for lån til fåreholdere for et samlet beløb på indtil 3,5 millioner kroner på nedenfor anførte vilkår:

• Garanti kan stilles som sikkerhed for lån opnået i bank, sparekasse, i Vestnordenfonden eller i en kombination af disse. Garantien skal have samme løbetid som det underliggende lån, som maksimalt kan være 1½ år.

• Lånet kan alene bruges til at finansiere grovvareindkøb af følgende: Kraftfoder til får, gødning og kalk samt såsæd til foder- og grøntsagsproduktion.

• Der kan maksimalt stilles garanti på op til 100 % af lånebeløbet. Lånet skal være ydet på markedsmæssige vilkår med en maksimal løbetid på 1½ år og med udløb i 2020.

• Garanti for lån kan stilles for personer og virksomheder, der har ret til at drive erhvervsmæssig fåreavl i Grønland på det tidspunkt, hvor lånet bliver udbetalt.

• Det er en betingelse for garantistillelse, at låntagningen efter en landbrugsfaglig- og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre.

82


Ved garantistillelse udgør Landskassens hæftelse samme forholdsmæssige del af den til enhver tid værende restgæld, som det garanterede beløb udgjorde af det oprindelige lånebeløb, idet garantistillelsen ikke omfatter långivers pålignede renter og gebyrer. Bemærkninger til formålskonto 51.07 Erhvervsstøtte (ESU) Nr. 1. Tekstanmærkningen har ingen økonomiske konsekvenser ud over den risiko, der er påtaget i forbindelse med afgivelsen af garantier. De maksimale garantiforpligtigelser fremgår af landskassens regnskaber. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. I forbindelse med refinansiering af eksisterende lån, samt generationsskiftesager, vil der ske fuldstændig indfrielse af eksisterende lån til erhvervsstøtten, som finansieres gennem optagelse af nye lån. Sådanne låneomlægninger er ofte omfattende i beløb, og forbruger derfor en betydelig del af udlånsmidlerne, og blokerer derfor for øvrige nye udlån. Da der i sådanne sager samtidig sker en ekstraordinær indfrielse af gamle lån, opnår landskassen en ikke budgetteret indtægt på hovedkonto 51.07.43 Afdrag på rentebærende udlån. Det er således formålet med denne tekstanmærkning, at Naalakkersuisut i ovennævnte situationer kan anvende denne ekstraordinære indtægt til et tilsvarende ekstraordinært udlån. Tekstanmærkningen er DAU-resultatmæssig neutral. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Det følger af § 5, stk. 3, i den gældende lov om Erhvervsfremme af fiskeri og fangst, at tilskud til erhvervsjoller ydes som tilskud på 75 % af erhvervsjollens anskaffelsessum. Af bestemmelsen fremgår dog også, at der for ansøgere med fast bopæl i Qaanaaq distrikt, Ammassalik distrikt eller Ittoqqortoormiit distrikt ydes tilskud med 84 % af erhvervsjollens anskaffelsessum. Nærværende tekstanmærkning gør det muligt for Naalakkersuisut at yde tilskud på 84 % for også ansøgere med fast bopæl i Kommune Kujalleq, hvor ansøgerens økonomiske forhold taler herfor. Tekstanmærkningen har baggrund i den aktuelle konjunktursituation inden for det kystnære fiskeri i Kommune Kujalleq. Tekstanmærkningen forventes derfor kun at være relevant i en overgangsperiode, indtil situationen i jollefiskeriet i Sydgrønland har bedret sig. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

83


Nr. 4. Det daværende Landsting vedtog under efterårssamlingen 2007 pkt. 108: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til at arbejde for at fremme mulighederne for at opnå offentlig garantistillelse i forbindelse med banklån til etablering af små vandkraftværker. Som konsekvens af denne beslutning foreslås det, at Naalakkersuisut indenfor en økonomisk ramme bemyndiges til at udstede garantier for lån, der optages med henblik på etablering af mindre, private vandkraftværker ved fåreholderstederne. Denne 90 % garantistillelse skal ses som inddækning af den risiko, som det kreditgivende pengeinstitut løber. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2019. Nr. 5. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til udstedelse af garantier og sætter samtidig en maksimal ramme for det samlede garantibeløb i finansåret. Der kan stilles garanti af Grønlands Selvstyre på 100 % af lånebeløbet for grovvarekøb finansieret i en bank, hvis banken vurdere dette som nødvendigt. Denne garanti finansieres ved et udlån finansieret låneudstedelse via hovedkonto 51.07.42 Rentebærende udlån. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2019. Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning- Aktivitetsområde 62-64 Til hovedkonto 62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration. Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 1.500.000 kr. til det efterfølgende finansår. Nr. 2. I henhold til § 83 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 fastsættes følgende takster: Gebyr til boligklagenævnet: 66 kr. pr. lejemål hos udlejere af offentlige udlejningsboliger.

Nr. 3.

84


Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 4. I henhold til §23 s, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) med senere ændringer fastsættes følgende gebyr: Administrationsgebyr: 0,5 mio. kr. årligt. Nr. 5. Telestyrelsen opkræver afgift på langdistancekommunikation jf. Inatsisartutlov nr. 31 af 23. november 2017 om telekommunikation og teletjenester § 26, stk. 2 hvoraf der overføres 0,5 mio. kr. til teleklagenævnets drift. (se bemærkninger til hovedkonto 72.20.11 Telestyrelsen). Bemærkninger til hovedkonto 62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration Nr. 1. Tekstanmærkningen indebærer, at eventuelt mer- eller mindreforbrug i forhold til bevillingen på hovedkontoen ved finansårets slutning bliver henlagt til genopretning eller til anvendelse i det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. For at styrke lejernes lejeretlige beskyttelse er der oprettet et boligklagenævn, der behandler tvister mellem lejere og udlejere i de offentlige udlejningsboliger. Klagenævnet er sektorfinansieret ved opkrævning af et bidrag pr. lejemål, dvs. udlejningsbolig. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå flerårige aftaler og dermed opnå besparelser ved indgåelse af langtidskontrakter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 4.

85


Forbruger- og Konkurrencestyrelsen opkræver et administrationsgebyr til finansiering af Konkurrencestyrelsens opgaver i forbindelse med sektorspecifik konkurrenceregulering af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Administrationsgebyret opkræves hos udbydere, der er pålagt en forpligtelse om netadgang og udgør for 2020 0,5 mio. kr. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen fordeler gebyret imellem udbydere, der er pålagt forpligtelse om udbud af netadgang. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 5. Telestyrelsen opkræver afgift på langdistancekommunikation hvoraf der overføres 0,5 mio. kr. til teleklagenævnets drift. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 62.30.03 Procesbevilling, retssager Forbruger- og Konkurrencestyrelsen På nærværende hovedkonto afholdes alle udgifter til retssager, erstatninger m.v. Beløb over 2.500.000 kr. skal før disponering forelægges Finans- og Skatteudvalget. Bemærkninger til hovedkonto 62.30.03 Procesbevilling, retssager Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Forbruger- og Konkurrencestyrelsen varetager budgetansvaret for Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Boligklagenævnet, Det Sociale Ankenævn, Forbrugerklagenævnet, Konkurrencenævnet, Miljøbeskyttelsesklageudvalget og Naturklageudvalget. Nærværende hovedkonto er oprettet for at sikre en finansiering af de procesudgifter mv., der opstår ved prøvelse af styrelsens eller de myndigheders afgørelser, der sekretariatsbetjenes af styrelsen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 64.01.05 Erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter Nr. 1 Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Det er en betingelse for at indgå aftalerne, at der foreligger et revideret regnskab eller en fyldestgørende forretningsplan. I begge tilfælde skal materialet indeholde alle tilgængelige oplysninger om bestyrelse og ejerkreds. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 64.01.05 Erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter Nr. 1

86


For så vidt angår servicekontrakter med indhandlingsanlæg er det en særlig betingelse for indgåelse af aftaler, at der til Naalakkersuisuts behandling af sagen foreligger et revideret regnskab, eller en fyldestgørende forretningsplan. Det skal således kunne vurderes, i hvilket omfang aftalen giver grundlag for fortsat drift også efter udløbet af servicekontraktperioden. I begge tilfælde skal materialet indeholde alle tilgængelige oplysninger om bestyrelse og ejerkreds. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.10.06 Indfrielse af garantier for lån Naalakkersuisut bemyndiges til at indfri misligholdte lån i overensstemmelse med vilkårene for lånene og den til enhver tid gældende landstingslov om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv, den tidligere landstingslov om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv eller den tidligere landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhvervet. Bemærkninger til hovedkonto 64.10.06 Indfrielse af garantier for lån I tilfælde af misligholdelse af de garanterede lån hæfter landskassen for det garanterede beløb over for det pengeinstitut, der har givet det underliggende lån. Hæftelsen er begrænset til en forholdsmæssig del af det skyldige beløb. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.10.12 Vare- og bankforsyning Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter mellem Naalakkersuisut og et eller flere selskaber om forsyning af flydende brændstoffer til en landsdækkende maksimalpris. Derudover bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå en tillægskontrakt til korrektion af en løbende flerårig servicekontrakt om forsyning af flydende brændstoffer med KNI eller et andet selskab. Naalakkersuisut bemyndiges ligeledes til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter mellem Naalakkersuisut og et eller flere selskaber om vareforsyning i bygder og yderdistrikter m.m. og at aftale prismodeller i den anledning, samt til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter med et eller flere selskaber for at sikre, at der drives et by-bygd-banksystem (BBB-system) Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå en servicekontrakt, der stiller 45 mio. kr. til rådighed for KNI A/S til at sikre en tilstrækkelig pengeforsyning i Grønland. Naalakkersuisut bemyndiges desuden til at opretholde en kautionserklæring for KNI A/S, der i forbindelse med varetagelse af pengeforsyningen i Grønland kan foretage overtræk i GrønlandsBanken A/S på indtil 7 mio. kr.

87


Bemærkninger til hovedkonto 64.10.12 Vare- og bankforsyning Nr. 1. Formålet med tekstanmærkningen er at sikre, at der foretages stabile flerårige forsyninger uden store udsving til en landsdækkende maksimalpris. Ud over at indgå flerårige servicekontrakter kan Naalakkersuisut indgå tillægskontrakter, hvis det kan være nødvendigt i situationer med væsentlige prisændringer på de internationale markeder, eller at forsyninger oprettes eller nedlægges. Formålet er at kunne indgå og/eller opretholde et- eller flerårige servicekontrakter mellem Naalakkersuisut og et eller flere selskaber om vareforsyning i bygder og yderdistrikter m.m. og at aftale prismodeller i den anledning. Der drives et by-bygd-banksystem (BBB-system) med henblik på at give borgerne mulighed for at foretage kontante ind- og udbetalinger samt kontooverførsler og kontooprettelser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. KNI A/S varetager på baggrund af servicekontrakt med Grønlands Selvstyre pengeforsyningen i de byer og bygder, hvor der ikke er kommerciel bankvirksomhed. Kangerlussuaq og Narsarsuaq har tidligere været undtaget. Pengeforsyningen blev her i stedet varetaget af Mittarfeqarfiit. Til dette formål har Grønlands Selvstyre indgået servicekontrakt, der stiller 45 mio. kr. til rådighed for KNI A/S i 2017. Det forventes, at der også indgås servicekontrakt med dette formål for 2020. I perioder kan det forekomme, at det disponible beløb ikke rækker til at sikre en tilstrækkelig pengeforsyning, og KNI A/S har derfor behov for at kunne foretage kortvarige overtræk. Grønlands Selvstyre kautionerer for overtræk på op til 7 mio. kr. der foretages med begrundelse i hensynet til pengeforsyningen. Behovet for nærværende tekstanmærkning forventes i de kommende år at blive mindre, i takt med at elektroniske alternativer til den nuværende traditionelle pengeforsyning vinder almindeligt indpas. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.10.25 Strategiindsats Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til efterfølgende finansår, dog således at uforbrugte midler senest pr. 31/12-2022 tilbageføres til landskassen. Nr. 2.

88


Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 64.10.25 Strategiindsats Nr. 1. Bevillingen på hovedkonto 64.10.25 Strategiindsats omfatter Selvstyrets udgifter til projektudvikling af aluminiumsprojektet, samt andre storskalaprojekter. Projekterne er nævnt i budgetbidraget. Den tidsmæssige fordeling af udgifterne kan forskydes, hvis f.eks. planlagte undersøgelser i feltsæsonen må udskydes. Tekstanmærkningen indeholder mulighed for at overføre et eventuelt merforbrug til efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og sikrer at de nødvendige opgaver løses i forbindelse med projektet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.10.27 Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på op til 800.000 kr. på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 64.10.27 Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og i forlængelse heraf opnå besparelser. Det kan bl.a. blive nødvendigt at indhente ekspertbistand til målrettede flerårige projekter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2.

89


Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår, for at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af bevillingen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.10.30 Sælskindsindhandling Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 64.10.30 Sælskindsindhandling Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet. Der kan bl.a. indgås kontrakter med samarbejdspartnere om følgende: rådgivning, informationsvirksomhed, bistand til regional og lokal erhvervsudvikling, analyser, handlingsplaner, den praktiske håndtering af informations- og formidlingsopgaver og rådgivning inden for bevillingsformålet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.10.31 Besøgscentre og turistanlæg Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter mellem Grønlands Selvstyre og et eller flere selskaber eller selvejende institutioner om drift og opførelse af visitorcentre og turistanlæg m.m. Nr.2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til de efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 64.10.31 Besøgscentre og turistanlæg Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet. Der kan bl.a. laves kontrakter med samarbejdspartnere om rådgivning, informationsvirksomhed, bistand til regional og lokal erhvervsudvikling, handlingsplaner, den praktiske håndtering af informations- og formidlingsopgaver og om rådgivning inden for bevillingsformålet. Formålet er at kunne indgå og/eller opretholde et- eller flerårige servicekontrakter mellem Naalakkersuisut og et eller flere selskaber eller selvejende institutioner f.eks. Greenland Visitor Center (GVC) om drift af visitorcentre og turistanlæg. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2.

90


Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut hjemmel til at overføre midler mellem finansår. Tekstanmærkningen gør det muligt at have en mere hensigtsmæssig etablering og drift af visitorcentre og turistanlæg. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.10.32 Erhvervsfremme indsatser Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og de må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg på hovedkonto 64.10.32 Erhvervsfremme indsatser, at indgå et- eller flerårige servicekontrakter med Greenland Venture A/S i relation til erhvervsfremmeindsatsen jf. planlagte erhvervssamarbejde mellem Greenland Venture og Vækstfonden på baggrund af aftalen af 10. september 2018 mellem regeringen og Naalakkersuisut om dansk engagement i lufthavnsprojektet i Grønland og styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark og Grønland. Der er i 2019 indskudt 100 mio. kr. i aktiekapitalforhøjelse i Greenland Venture, samt 10 mio. kr. i en overkursfond. Kapitalindskuddet på 100 mio. kr. i Greenland Venture kan anvendes til investeringer i form af lån, garantier, kautioner, kapitalindskud og lignende. Særligt virksomheder med vækstpotentiale, herunder små og mellemstore virksomheder. De 10 mio. kr. til erhvervspuljen anvendes til at modne perspektivrige erhvervsprojekter i Grønland, herunder til udgifter til forundersøgelser, konsulentydelser mv., samt i mindre omfang til at styrke samarbejdet mellem Greenland Venture og Vækstfonden. Naalakkersuisut fører tilsyn med Greenland Ventures ovenfornævnte erhvervsfremmeindsats. Greenland Venture skal aflægge separat regnskab herfor. Greenland Venture har pligt til at holde Naalakkersuisut orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige afvigelser fra den forventede udvikling i erhvervssamarbejdet. Bemærkninger til hovedkonto 64.10.32 Erhvervsfremme indsatser Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet. Der kan bl.a. laves kontrakter med samarbejdspartnere om følgende: rådgivning, informationsvirksomhed, bistand til regional og lokal erhvervsudvikling, handlingsplaner, den praktiske håndtering af informations- og formidlingsopgaver og rådgivning inden for bevillingsformålet.

91


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. I henhold til aftalen mellem regeringen og Naalakkersuisut om dansk engagement i lufthavnsprojektet i Grønland og styrket erhvervssamarbejde mellem Danmark og Grønland har selvstyret og staten finansieret henholdsvis 20 mio. kr. og 180 mio. kr. af et kapitalindskud således, at Greenland Venture og Vækstfonden hver fik tilført 100 mio. kr. Greenland Venture forbliver 100 pct. ejet af selvstyret. Selvstyret og staten etablerede herudover en erhvervspulje på 20 mio. kr. med henblik på, at Greenland Venture og Vækstfonden inden for denne ramme bl.a. kan styrke arbejdet med at modne perspektivrige erhvervsprojekter i Grønland. Selvstyret og staten finansierede henholdsvis 2 mio. kr. og 18 mio. kr. af puljen med henblik på, at Greenland Venture og Vækstfonden hver får tilført 10 mio. kr. Formålet med en servicekontakt med Greenland Venture A/S er at sætte rammerne for udmøntningen af ovennævnte aftale og varetagelsen af erhvervsfremme aktiviteterne som skal gennemføres for de 110 mio. kr. selvstyret indskyder i Greenland Venture. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 64.10.33 Udvikling af turisme og oplevelseserhverv Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 64.10.33 Udvikling af turisme og oplevelseserhverv Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet. Der kan bl.a. laves kontrakter med samarbejdspartnere om følgende: rådgivning, analyser, informationsvirksomhed, bistand til regional og lokal erhvervsudvikling, handlingsplaner, den praktiske håndtering af informations- og formidlingsopgaver og rådgivning inden for erhvervs- og turismeområdet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.10.34 Servicekontrakt lammeslagteri m.fl. Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at indgå flerårige servicekontrakter med slagteriet Neqi A/S. Kontrakterne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

92


Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Det er en betingelse for at indgå aftalerne, at der foreligger et revideret regnskab eller en fyldestgørende forretningsplan. I begge tilfælde skal materialet indeholde alle tilgængelige oplysninger om bestyrelse og ejerkreds. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 64.10.34 Servicekontrakt lammeslagteri m.fl. Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om varetagelse af indhandling og slagtning af lam og får, kartofler samt administration hertil. Nr. 2. For så vidt angår servicekontrakter med indhandlingsanlæg er det en særlig betingelse for indgåelse af aftaler, at der til Naalakkersuisuts behandling af sagen foreligger et revideret regnskab, eller en fyldestgørende forretningsplan. Det skal således kunne vurderes, i hvilket omfang aftalen giver grundlag for fortsat drift også efter udløbet af servicekontraktperioden. I begge tilfælde skal materialet indeholde alle tilgængelige oplysninger om bestyrelse og ejerkreds. Til hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit Nr. 1. I forbindelse med en eventuel overdragelse af varmecentraler fra A/S Boligselskabet INI eller fra andre tillades det Nukissiorfiit at afvige fra virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser i en overgangsperiode og anvende de (lavere) priser for varme fra centralen, der var gældende før overtagelsen. Nr. 2. Naalakkersuisut gives bemyndigelse til at disponere inden for bevillingsrammen, i forbindelse med fastsættelse af enspriser og rabatter på el, vand og varme som følge af implementeringen af Naalakkersuisuts Sektorplan for Energi- og vandforsyning. Ensprisreformen på el, vand og fjernvarme bygger på følgende grundlæggende model: - Private forbrugere og almindelige erhvervskunder (dvs. kunder ikke omfattet af

fiskeindustritakst) i byer og bygder betaler enspris for el og vand.

- Varmetariffer fastholdes som en landsdækkende enspris, der er relateret til olieprisen.

93


Fiskeindustritaksten fastsættes til 41,5 % af enhedsomkostningen på el og vand i hver enkel by og bygd med følgende modifikation:

- Fiskeindustrien skal højst betale sammen tarif for el og vand som andre forbrugere.

- Fiskeindustrien skal som minimum betale 41,5 % af minimumsprisen for andre forbrugere.

Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser for, hvordan enspriserne reguleres. Naalakkersuisut kan træffe beslutninger om den nærmere afgrænsning af, hvem der kan omfattes af fiskeindustritariffen. Nr. 3. Nukissiorfiit bemyndiges til at disponere over nettosalgsprovenuet til investeringsformål for Nukissiorfiit, ved eventuelle frasalg af bygninger, som indgår i Nukissiorfiits aktiver. Nr. 4. Nukissiorfiit bemyndiges til med Naalakkersuisuts godkendelse at indgå aftaler om salg af overskudskapacitet på el, vand og varme på særlige aftalevilkår. Aftaler kan indgås for en flerårig periode, dog ikke for en tidsperiode på længere end 10 år og på almindelige aftalevilkår med hensyn til opsigelse af aftaler. Det kan i aftalen fastsættes, hvordan priserne reguleres. I det omfang priserne reguleres efter en i aftalen fastsat reguleringsmekanisme, skal en prisregulering ikke godkendes af Naalakkersuisut i henhold til forordning om energiforsyning (landstingsforordning nr. 14 af 1997). Nukissiorfiit fastsætter særlige aftalevilkår og kan begrænse afsætningen afhængigt af tilgængeligheden m.v. Vilkår om dette skal fremgå af aftalen. Den indgåede aftale mellem Nukissiorfiit og kunden udgør aftalegrundlaget med de fravigelser fra Nukissiorfiits almindelige salgs- og leveringsbetingelser, som er fastsat i aftalen. Nukissiorfiit kan dog indgå længerevarende aftaler og på andre vilkår om salg af vand til eksport i forbindelse med udstedelse af udnyttelsestilladelser til eksport af is og vand, jf. Inatsisartutlov nr. 11 af 27. november 2018 om kommerciel udnyttelse af is og vand med senere ændringer. Nr. 5.

94


Regnskabsmæssige afvigelser i forhold til driftsbevillingerne henlægges i Nukissiorfiit. Akkumulerede henlæggelser kan, efter forelæggelse for Naalakkersuisut og Inatsisartuts Finansudvalg, anvendes til bl.a. investeringsformål. Bemærkninger til hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit Nr. 1. Tekstanmærkningen har betydning for varmeforbrugernes omkostninger og sikrer kundegrundlaget for virksomheden. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Naalakkersuisut har inden for rammerne af Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning bemyndigelse til at fastsætte tariffer for el, vand og varme.

Prissætningen på el, vand og fjernvarme bygger på følgende grundlæggende model:

Der blev med Finanslov for 2018 indført en ny prismodel der indførte enspriser på el og vand.

Nukissiorfiit skal hvert år udarbejde et nationalt fordelingsregnskab på hvert bosted opgjort på de to kundegrupper.

Varmepriserne er i princippet fastsat som nationale enspriser. Prisen for varme fastsættes på baggrund af olieprisen og udnyttelsesgraden i et oliefyr. Varmeprisen følger således olieprisudviklingen. Det betyder, at husholdninger med eget oliefyr og husholdninger som modtager offentlig varmeforsyning stilles lige. Dette princip gælder uanset om varmen leveres fra dieselværker eller som el-varme leveret på baggrund af el produktion fra vandkraftværker. Prisen for afbrydelig varme er lavere end prisen for fast varme. Den lavere pris for afbrydelig varme, skal ses i lyset af at kunder som modtager afbrydelig varme skal have egen backup varmeforsyning.

Naalakkersuisut fastsætter som hovedregel tarifferne en gang årligt, men kan ændre tarifferne løbende, såfremt der forventes at være et behov derfor.

Tekstanmærkningen er videreført i forhold til FL 2019. Nr. 3. Nukissiorfiit har på grund af udviklingen i energisektoren i dag behov for fleksibilitet i forhold til ændret anvendelse (ombygning) og evt. afhændelse af de bygninger, som indgår i Nukissiorfiits aktiver jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 24 af 22. december 2017 om regnskabsaflæggelse for Grønlands Selvstyres nettostyrede virksomheder. Øget fleksibilitet vil kunne gøre arbejdsplanlægningen mere hensigtsmæssig, blandt andet ved at kunne disponere over nettosalgsprovenu til ombygnings- og rationaliseringsprojekter.

95


Frasalg af bygninger skal godkendes af Naalakkersuisut i henhold til tekstanmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 10-89. Tekstanmærkningen sikrer, at Nukissiorfiit, der har driftsansvaret og vedligeholdelsesforpligtelsen for bygningen, også erhverver et evt. nettosalgsprovenu. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 4. Nukissiorfiit har på enkelte lokaliteter overskydende produktionskapacitet til el og vand. Der er både en samfunds- og en virksomhedsøkonomisk interesse i at optimere udnyttelsen af Nukissiorfiits produktionsapparat, hvor der er kapacitet og efterspørgsel. En sådan merafsætning kan bidrage til at dække Nukissiorfiits faste omkostninger, hvilket gavner forsyningsøkonomien. For at øge fleksibiliteten til at tilpasse den løbende udnyttelse af overskudskapaciteten bemyndiges Nukissiorfiit til at indgå aftaler om salg af el, vand og varme på særlige vilkår. Priser og vilkår kan tilpasses de aktuelle forsyningsmæssige forudsætninger og efterspørgselsforhold. Aftaler om salg af el, vand og varme kan kun indgås i det omfang, Nukissiorfiit vurderer, at der er tilstrækkelig overskydende el- og vandkapacitet. Nukissiorfiit har ikke pligt til at sælge el, vand og varme på særlige vilkår, men kan vælge at gøre dette baseret på en sag-til-sag forhandling med kunden, såfremt det kan bidrage til en forbedring af forsyningsøkonomien. Aftalevilkårene kan f.eks. være, at Nukissiorfiit kun kan sælge el, vand og varme i nogle bestemte perioder, eller at Nukissiorfiit kan frakoble kunden, når dette er forsyningsmæssigt begrundet. Kunden får derved en lavere pris, men accepterer en lavere grad af forsyningssikkerhed, da kunden opretholder egen backup, eksempelvis i form af oliefyr. Da en aftale om salg af el, vand og varme kan være afgrænset til en bestemt forretningsmæssig aktivitet i kundens virksomhed, kan Nukissiorfiit fastsætte aftalevilkår om opsætning af forbrugsmålere og tilsyn m.v., der sikrer, at el-, vand- og varmeafsætningen kun anvendes til de i aftalen specificerede aktiviteter. Nukissiorfiit kan indgå længerevarende aftaler og på andre vilkår om salg af vand til eksport i forbindelse med udstedelse af udnyttelsestilladelser til eksport af is og vand, jf. Inatsisartutlov nr. 11 af 27. november 2018 om kommerciel udnyttelse af is og vand med senere ændringer. Nukissiorfiit skal desuden i forbindelse med en aftaleindgåelse påse, at der ikke er en risiko for at aftalen udhuler Nukissiorfiits eksisterende kundegrundlag, hvilket ville bidrage til en forværring af forsyningsøkonomien. Det er derfor en betingelse at salg af el, vand og varme på særlige vilkår ikke må erstatte afsætning til almindelige priser og vilkår.

96


Tekstanmærkningen er videreført i forhold til FL 2019. Nr. 5. Tekstanmærkningens formål er at sikre dels, at ansvar og beslutningskompetence følges ad og dels, at de nettostyrede virksomheder har mulighed for at akkumulere kapital til sikring af den nettostyrede virksomheds overlevelse på sigt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.12.07 Energistatistik og Emissionsopgørelser Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 64.12.07 Energistatistik og Emissionsopgørelser Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter vedrørende udarbejdelse af energi- og klimastatistikker. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.16.02 Indtægtsdækket myndighedsbehandling Naalakkersuisut bemyndiges til som led i den indtægtsdækkede virksomhed vedr. kulbrinteområdet at henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår. Bemærkninger til hovedkonto 64.16.02 Indtægtsdækket myndighedsbehandling Tekstanmærkningens formål er at sikre, at afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter vedr. kulbrinteområdet, anvendes i henhold til de formål og efter de retningslinjer, der er fastlagt i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.16.03 Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekter Naalakkersuisut bemyndiges til som led i indgåelse af aftaler om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på kulbrinteområdet, at Departementet for Erhverv, Energi og Forskning kan modtage indbetaling af de projektmidler, som tilladelseshaverne er forpligtet til at gennemføre i relation til deres efterforskningsprogram, eksempelvis forsknings- og udviklingsformål. Departementet for Erhverv, Energi og Forskning kan henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra

97


tidligere finansår til anvendelse i senere finansår. Bemærkninger til hovedkonto 64.16.03 Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekter. Tekstanmærkningens formål er at sikre, at selskaber med efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på kulbrinteområdet kan indbetale projektmidler, som de har forpligtiget sig til som en del af tilladelsesbetingelserne. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelsen til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.16.04 Kulbrinte- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til de efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 64.16.04 Kulbrinte- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet og i forlængelse heraf opnå besparelser. Det er bl.a. nødvendigt at indhente ekspertbistand til målrettede projekter på kulbrinteområdet. Disse projekter indebærer ofte dataindsamling, også i flere sæsoner, og efterfølgende databearbejdning, hvorfor det er nødvendigt at indgå flerårige aftaler. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår for at sikre en optimal udnyttelse af bevillingen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.16.05 Indtægtsdækket virksomhed - Kulbrinteområdet Naalakkersuisut bemyndiges til som led i den indtægtsdækkede virksomhed vedr. kulbrinteområdet at henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår. Bemærkninger til hovedkonto 64.16.05 Indtægtsdækket virksomhed - Kulbrinteområdet

98


Tekstanmærkningens formål er at sikre, at afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter vedr. kulbrinteområdet, anvendes til de i Råstoflovens nævnte formål. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 64.16.08 Tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøberedskab i Grønland Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til som led i implementeringen af aftalen om tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøberedskab i Grønland at indgå en aftale med Forsvarskommandoen samt at modtage indbetaling af en rammeoverførsel fra Forsvarskommandoen. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå en aftale med Greenland Oil Spill Response A/S samt overføre midler fra hovedkontoen til Greenland Oil Spill Response A/S som led i implementeringen af aftalen om tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøberedskab i Grønland med Forsvarskommandoen. Bemærkninger til hovedkonto 64.16.08 Tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøberedskab i Grønland Nr. 1. Tekstanmærkningens formål er at sikre, at Naalakkersuisut kan modtage midler i henhold til aftalen om tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøberedskab i Grønland med Forsvarskommandoen. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 2. Tekstanmærkningens formål er at sikre, at Naalakkersuisut kan overføre midler fra hovedkontoen til Greenland Oil Spill Response A/S som led i implementeringen af aftalen om tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøberedskab i Grønland med Forsvarskommandoen. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 64.30.01 Forskning Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over overslagsårene.

99


Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 64.30.01 Forskning Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne tilrettelægge et smidigt samarbejde med relevante forskningsinstitutioner og planlægge langsigtet. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler det efterfølgende finansår for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 64.30.03 Ph.D.-studium Forskeruddannelse Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over overslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til de efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 64.30.03 Ph.D.-studium Forskeruddannelse Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne tilrettelægge et smidigt samarbejde med relevante forskningsinstitutioner og planlægge langsigtet. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler det efterfølgende finansår for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Tekstanmærkningen er ny.

100


Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked - Aktivitetsområde 66-67 Til hovedkonto 66.01.03 Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed Naalakkersuisut bemyndiges til som led i Råstofmyndighedens indtægtsdækkede virksomhed at henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår. Bemærkninger til hovedkonto 66.01.03 Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed Tekstanmærkningens formål er at sikre, at afgifter m.v. som betales til dækning af udgifter i Råstofmyndighedens regi, anvendes til de i Råstoflovens nævnte formål. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling Naalakkersuisut bemyndiges til som led i Råstofmyndighedens indtægtsdækkede virksomhed at henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår. Bemærkninger til hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling Tekstanmærkningens formål er at sikre, at afgifter m.v. som betales til dækning af udgifter i Råstofmyndighedens regi, anvendes i henhold til de formål og efter de retningslinjer der er fastlagt i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 66.01.07 Mineralrelaterede forskning- og udviklingsprojekter Naalakkersuisut bemyndiges til som led i indgåelse af aftaler vedrørende udnyttelsestilladelser på mineralområdet, at Råstofstyrelsen kan modtage forudbetalinger af de projektmidler, som tilladelseshaverne er forpligtet til at indbetale i relation til deres udnyttelsestilladelser. Råstofstyrelsen kan henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår. Bemærkninger til hovedkonto 66.01.07 Mineralrelaterede forskning- og udviklingsprojekter Tekstanmærkningens formål er at sikre, at selskaber med efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på mineralområdet kan indbetale projektmidler, som de har forpligtiget

101


sig til som en del af tilladelsesbetingelserne. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelsen til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til aktivitetsområde 67 Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked Naalakkersuisut bemyndiges til med orientering af Finans- og Skatteudvalget at foretage rokeringer af bevillinger mellem følgende hovedkonti: 67.02.02 Kompetenceudviklingskurser, 67.02.03 Mobilitetsfremmende ydelse, 67.02.04 Revalidering, 67.02.05 Majoriaq og 67.02.06 Landsdækkende jobportal. Bemærkninger til aktivitetskonto 67 Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked Tekstanmærkningen medtages for at smidiggøre driften af arbejdsmarkedsindsatsen, således det er muligt for Naalakkersuisut at sikre en hurtig indsats mod bekæmpelse af ledighed ved at have mulighed for at rokere bevillinger mellem de enkelte hovedkonti. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 10 % af bevillingen i finansåret. Bemærkninger til hovedkonto 67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og i forlængelse heraf opnå besparelser. Det er bl.a. nødvendigt at indhente ekspertbistand til målrettede projekter på geologiområdet. Disse projekter indebærer ofte dataindsamling, også i flere sæsoner, og efterfølgende databearbejdning, hvorfor det er nødvendigt at indgå flerårige aftaler. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår, for at sikre en optimal udnyttelse af bevillingen. Indtægter skal tilgå efterfølgende

102


tiltag/aktiviteter med samme formål som det oprindelige udgangspunkt for udgiften/bevillingen, hvilket er beskrevet i tekstbidraget til nærværende hovedkonto. Indtægter fra aftaler indgået i henhold til hovedkonto 67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter bliver hensat på hovedkonto 67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter. De kan efterfølgende genanvendes til nye råstofprojekter i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne for hovedkontoen. Budget- og Regnskabslovens bruttoprincip jf. § 10 kan fraviges for nærværende hovedkonto. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 67.02.02 Kompetenceudviklingskurser Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto på op til 5.000.000 kr. til det efterfølgende finansår. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 67.02.02 Kompetenceudviklingskurser Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem finansår, for at sikre en optimal udnyttelse af bevillingen. Midlerne kan anvendes til genopretning eller til anvendelse i de efterfølgende finansår. Overførselsadgangen omfatter ikke midler, som er rokeret til hovedkontoen fra andre hovedkonti jf. tekstanmærkning nr. 1 til aktivitetsområde 67. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut mulighed for, at kunne indgå flerårige aftaler med samarbejdspartenere såsom de enkelte brancheskoler, således det er muligt at planlægge langsigtet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 67.02.05 Majoriaq Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige resultatkontrakter med kommunerne og private aktører til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende

103


hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 67.02.05 Majoriaq Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut mulighed for, at kunne indgå flerårige resultatkontrakter med kommunerne og private aktører, således det er muligt at planlægge langsigtet. Bemyndigelsen omfatter ikke udelegeringer af egentlige myndighedsopgaver til private aktører. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur - Aktivitetsområde 70 - 72 Til aktivitetsområde 70 - 72 Departementet for Boliger og Infrastruktur Nr. 1. Illuut A/S’s eller en andelsboligforenings boliger, hvor Illuut A/S er eneandelshaver, er at betragte som Selvstyrets ejendomme, såfremt de udlejes til Selvstyret til vakant indkvartering, anden midlertidig indkvartering af personale eller personaleboliger. Huslejen i disse af Selvstyrets ejendomme sker i overensstemmelse med § 33 i landstingsforordning om leje af boliger. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at udstede en tabsgaranti for de boliger, som Selvstyret anvender til vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger, til Illuut A/S eller til andelsboligforeninger, hvor Illuut A/S er eneandelshaver. Enheden, der har rekvireret personaleboligen, pålægges at betale for det opgjorte tab. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at udstede en tabsgaranti for de boliger, som Selvstyret anvender til vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger. Enheden, der har rekvireret boligen, pålægges at betale for det opgjorte tab. Bemærkninger til aktivitetsområde 70 - 72 Departementet for Boliger og Infrastruktur Nr. 1. Udlejer Illuut A/S eller en andelsboligforening foreningens boliger til personer sker det på vilkår som almindelig privat udlejningsbolig. Ved udleje til Grønlands Selvstyre eller andre, til videre udlejning til beboelse, aftales vilkår i erhvervslejekontrakt. I forhold, hvor Illuut A/S udlejer boliger til Selvstyret eller Selvstyrets personale, er det underordnet, om der er tale om fremleje af andelsboliger, hvor Illuut A/S er eneandelshaveren, eller om der er tale om udleje af ejerboliger ejet af Illuut A/S. Helt generelt må det forventes, at huslejen i de enkelte ejerboliger vil ligge imellem 775 kr. og 1.100 kr. per m² per år, og beløbet er i væsentlig grad afhængigt af opførelses- og driftsomkostningerne for de enkelte bygninger. Det materielle

104


indhold af tekstanmærkningen vil blive indarbejdet i en kommende revision af lejelovgivningen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Såfremt Naalakkersuisut beslutter at anvise Illuut A/S’s boliger som vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger, er det den rekvirerende enhed i Selvstyret der pålægges at bære omkostningerne, såfremt der opstår huslejerestancer og tomgangstab. Tabsgarantien vil således omfatte afledte udgifter, såsom udgifter til udækkede udgifter til normalistandsættelse ved lejerskifte, udgifter til pakning og opbevaring af bohave og genhusning i forbindelse med tvangsudsættelser, såfremt fogeden begærer Illuut A/S at sørge for genhusning. Tabet skal være opgjort, før det rejses over for Selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Såfremt Naalakkersuisut beslutter at anvise Selvstyrets boliger som vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger, er det den rekvirerende enhed i Selvstyret der pålægges at bære omkostningerne, såfremt der opstår huslejerestancer og tomgangstab. Tabsgarantien vil således omfatte afledte udgifter, såsom udgifter til udækkede udgifter til normalistandsættelse ved lejerskifte, udgifter til pakning og opbevaring af bohave og genhusning i forbindelse med tvangsudsættelser, såfremt fogeden begærer genhusning. Tabet skal være opgjort, før det rejses over for enheden i Selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 70.10.03 Forsikringer Naalakkersuisut bemyndiges til at udgiftsføre selvrisikobeløb, skadesudgifter og erstatninger til reetablering efter forsikringsskader. Yderligere bemyndiges Naalakkersuisut til at opkræve interne præmieudgifter fra Selvstyrets enheder til områder, hvor Selvstyret er selvforsikrende og at afholde udgifter på nærværende hovedkonto til skadesadministration, skader og erstatninger på områder, hvor Selvstyret er selvforsikret. Udgifterne kan udgiftsføres direkte i Landskassen og uforbrugte midler på hovedkontoen kan overføres til næste regnskabsår. Bemærkninger til hovedkonto 70.10.03 Forsikringer Nærværende tekstanmærkning skal ses i sammenhæng med tekstanmærkning nr. 5 til Aktivitetsområde 10 - 89 samt tekstanmærkning nr. 5 til Aktivitetsområde 80 – 89.

105


Selvstyrets forsikringer skal i udbud efteråret 2019 for perioden 2020 til 2023. Der vil i foråret 2020 ske udbud af forsikringsmæglerydelsen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 72.06.51 Salg af boliger - nettoudbetaling Naalakkersuisut bemyndiges til, at afhænde nedrivningsmodne bygninger samt nedrivningsmodne flerfamiliehuse i offentligt udbud til højestbydende. Dette for at muliggøre erhvervsmæssig udvikling i byer hvor nedrivningsmodne bygninger kan have en attraktiv erhvervsmæssig placering. Indtægter fra salg skal overføres til hovedkonto 89.72.12 projektnr. 996.34.527 Diverse renoveringer og saneringer. Bemærkninger til hovedkonto 72.06.51 Salg af boliger - nettoudbetaling Tekstanmærkningen giver bemyndigelse til at nedrivningsmodne bygninger kan sælges til højestbydende efter offentligt udbud. Ved indtægtsføring af sådanne indtægter på hovedkonto 89.72.12 projektnr. 996.34.527 Diverse renoveringer og saneringer sikres der midler til andre nedrivningsopgaver eller renoveringer af Selvstyres boliger. Ved udbud kan der stilles krav om at bygherre skal dokumentere at det finansielle grundlag er tilvejebragt for renovering eller nedrivning samt efterfølgende nybyggeri, derudover kan der stilles krav om at gennemførelse skal ske indenfor 2 år. Dette vil sikre at ejendommen ikke henstår som enten rømmet eller ubenyttet i mange år frem. Tekstanmærkningen er videreført fra 2019 Til hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med Illuut A/S om at stille udlejningsboliger til rådighed for Selvstyret, ligesom Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige lejeaftaler med Illuut A/S om leje af boliger til personale. Nr. 2. Når en ejendom ejet af Grønlands Selvstyre eller en kommune er omdannet til ejerboliger og udstykket, fastsættes huslejen for de resterende lejere, der ved udstykningen ikke er blevet ejere, således:

• et administrationsbidrag på 5.000 kr. per år, • et kapitalafkast på 1,5 % af ejendommens overdragelsespris, samt

106


• et fast bidrag på 525 kr. per kvadratmeter per år til drift, vedligeholdelse og henlæggelser.

Disse lejemål samles i en landsdækkende boligafdeling, der omfatter alle resterende lejere, der ved udstykningen ikke er blevet ejere. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at udstede en tabsgaranti for de boliger, som Illuut A/S udlejer som almindelige udlejningsboliger. Tabet skal være opgjort, før det rejses over for Selvstyret. Nr. 4. Naalakkersuisut eller en kommunalbestyrelse bemyndiges til opkræve kapitalafkast på baggrund af en ejendoms eller en boligs markedsværdi, såfremt denne er lavere end ejendommens eller boligens teknisk- økonomiske værdi. Nr. 5. I henhold til § 32, stk. 8 i landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 fastsættes følgende gebyr: Gebyr til kvarterløft eller reinvesteringer: 6 kr. pr. m² boligareal Nr. 6. Naalakkersuisut bemyndiges til kommunevis at oprette en boligafdeling for Selvstyrets udlejningsboliger, hvor de ejendomme, som enten er fraflyttet, eller hvor ejendommen står til nedrivning inden for en periode på op til 3 år, medtages. Eventuelle lejere i disse boliger betaler den hidtidige husleje dog reduceret med kapitalafkast, bidrag til bekæmpelse af hærværk og foreskrevne bidrag og henlæggelser. Nr. 7. Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre forhandlinger og indgå aftaler med de enkelte kommuner om vederlagsfri overdragelse af Selvstyrets udlejningsboliger med henblik på en overdragelse pr. 1.1.2021 eller efter nærmere aftale. Nr. 8. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftale med INI A/S eller andre relevante selskaber om bygherrerådgivning i forbindelse med udførelse af renoverings-, vedligeholdelses- og nedrivningsopgaver i Selvstyrets boligmasse. Nr. 9. Naalakkersuisut, kommunerne, selskaber ejet af kommunerne og Selvstyret samt private udlejere, bemyndiges til af fravige § 38 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, således at sidste rettidige betalingsdag for huslejen sker forud for den kommende måned, på den sidste bankdag i måneden.

107


Bemærkninger til hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at indgå aftaler om at stille udlejningsboliger til rådighed for Selvstyret, samt at indgå flerårige lejeaftaler om leje af boliger til personale. Tekstanmærkningen er optaget i forbindelse med oprettelsen af Illuut A/S og Naalakkersuisut kan i forbindelse med udlån til Illuut A/S stille betingelser for at et vist antal boliger anvises til særlige formål; eksempelvis som almindelige lejeboliger, ønskeflytninger fra Selvstyrets boligmasse, som erstatningsboliger i forbindelse med nedrivning eller som personaleboliger. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningen beskriver hvordan huslejen beregnes for lejere, som ikke ønsker at overtage deres lejebolig som ejerbolig, men forbliver boende i boligen som lejer. Den nye husleje beregnes som et standardbeløb. Beregningsmetoden er fastsat til at sikre såvel en ensartet og nem huslejeberegning. Herved gøres det op med den såkaldte balanceleje. Bestemmelsen indebærer, at 22 restlejere – rent regnskabsteknisk – samles i en landsdækkende boligafdeling. Alternativet hertil er at oprette selvstændige boligafdelinger (en per ejendom med restlejere) og varsle en individuel husleje for netop den (nye) boligafdeling der bebos. Dette vil medføre en utilsigtet stigning i huslejen, idet det er forbundet med væsentlige administrative omkostninger, at drive en boligafdeling med mellem 2 og 4 lejere. Det skal bemærkes, at nærværende tekstanmærkning er en undtagelsesvis fravigelse af § 12 i Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016, idet hensynet til lejerne har vejet tungt. Det materielle indhold af tekstanmærkningen vil blive indarbejdet i en kommende revision af lejelovgivningen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Naalakkersuisut beslutter i stort omfang at anvise Illuut A/S’s boliger som vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger. Hovedparten af boliger, ejet af Illuut A/S, udlejes som personaleboliger. Det er således Naalakkersuisut som beslutter hvilke lejligheder der skal udlejes som personaleboliger og hvilke der skal udlejes som almindelige boliger. Det er således Naalakkersuisut, der beslutter i hvilket omfang Illuut A/S skal påtages sig en debitorrisiko. I disse ejendomme er det vanskeligt for Illuut A/S at afhænde enkelte lejligheder. Lejligheder, som ikke anvises som personaleboliger, udlejes derfor efter en almindelig venteliste, og dermed kan der opstå et potentielt tab for Illuut A/S. Tabsgarantien vil således omfatte afledte udgifter, såsom udgifter til udækkede udgifter til normalistandsættelse ved lejerskifte, udgifter til pakning og opbevaring af bohave og genhusning i forbindelse med

108


tvangsudsættelser, såfremt fogeden begærer Illuut A/S at sørge for genhusning. Det forventes, at der maksimalt vil kunne opgøres tab på 0,5 mio. kr. årligt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 4. Det fremgår af Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, § 31, at kapitalafkastet i en offentlig udlejningsbolig udgør 1,5 % af en ejendoms opførelsessum, dog minimum 7.000 kr. eller maksimum 15.000 kr. pr. m2. På flere lokaliteter, er en ejendoms eller en boligs markedsværdi ofte kun mellem 1.500 og 3.500 kr. pr. m². På denne baggrund findes det ikke rimeligt at fastholde en minimumspris på 7.000 kr. pr. m². For en ejendom eller en bolig på 85 m² med en markedsværdi på 2.250 kr. pr. m² vil det betyde en lettelse i den månedlige husleje på knapt 505 kr. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 5. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005, som revideret med Landstingsforordning nr. 14 af 20. november 2006, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 6. For at minimere udgifterne i boligafdelingerne, isoleres udgifter til tomme boliger og boliger, der skal rømmes inden for en kort årrække, i en særskilt boligafdeling. Der oprettes højest en boligafdeling pr. kommune. Eventuelle lejere betaler reduceret husleje, som netop afspejler at ejendommen skal nedrives. Nærværende bestemmelse vil blive indarbejdet i en kommende revision af Lejelovgivningen. Tekstanmærkningen er delvist videreført fra FL 2019. Nr. 7. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til konkret at forhandle overdragelsesvilkår med de enkelte kommuner for overdragelse af Selvstyrets boliger til kommunerne med virkning pr. 1.1.2021 eller senere, afhængigt af den enkelte kommunes ønske. Forhandlingerne sker med udgangspunkt i at imødekomme kommunernes ønsker om at overtage boligområdet. Særligt vil forhandlingerne ske med det udgangspunkt, at de enkelte kommuner skal have adgang til at have medindflydelse på, hvornår de ønsker at overtage boligerne, om kommunen selv ønsker at udføre de konkrete opgaver i Sektorplanerne, eller om kommunen ønsker at Selvstyret skal gennemføre nedrivninger og renoveringer forinden en overdragelse.

109


Som grundlag for forhandlingerne har Naalakkersuisut udarbejdet sektorplaner for Selvstyrets flerfamilieboliger. En samlet overdragelse af boligmassen vil kunne ske, når analysearbejdet i Programplan for Boliger er gennemført på et tilstrækkeligt niveau. En samlet overdragelse af boligmassen vil kunne ske, når analysearbejdet i Programplan for Boliger er gennemført på et tilstrækkeligt niveau. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 8. Tekstanmærkningen giver mulighed for, at Naalakkersuisut indgår aftale med INI A/S eller andre relevante aktører om løsning af bygherrerådgivningsydelser. Dette er som alternativ til, at opgaven udføres i departemental regi eller som alternativ til at udbyde opgaverne helt eller delvist. Dermed kan der i forbindelse med udførelse af de enkelte projekter sikres koordinering af opgaveløsningen i forhold til lejerne og drift af Selvstyrets boliger. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 9 Tekstanmærkningen bemyndiger udlejere til at indarbejde i nye lejekontakter, at betalingen skal ske den sidste bankdag i måneden. Forslaget har til hensigt at forbedre sammenhængen mellem tidspunktet for lønudbetalinger og tidspunktet for betaling af husleje m.v. Tillige vil tekstanmærkningen bemyndige udlejere til at varsle ændringer i betalingsdagen for allerede indgående lejekontrakter med 3 måneders varsel. Tekstanmærkningen er ny. Til formålskonto 72.20 Infrastruktur Naalakkersuisut bemyndiges til at yde indeståelse for de tjenestemænd, der er overgået til Royal Arctic Line A/S eller et dermed koncernforbundet selskab, hvorfor Selvstyret hæfter for opfyldelsen af de sejlende tjenestemænds rettigheder i henhold til deres ansættelseskontrakt på tjenestemandslignende vilkår i selskabet. Bemærkninger til formålskonto 72.20 Infrastruktur Naalakkersuisut bemyndiges til at yde indeståelse for de tjenestemænd, der er overgået til Royal Arctic Line A/S eller et dermed koncernforbundet selskab, hvorfor Selvstyret hæfter for opfyldelsen af de sejlende tjenestemænds rettigheder i henhold til deres ansættelseskontrakt på tjenestemandslignende vilkår i selskabet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

110


Til hovedkonto 72.20.02 TV og radiodistribution i Grønland Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå et- eller flerårige aftaler med Tele Greenland A/S om distribution af landsdækkende tv- og radiosignaler herunder KNR’s tv- og radiosignaler og overførsel af DR’s tv-signal til Nuuk. Aftale med Tele Greenland A/S om distribution af landsdækkende tv- og radiosignaler, herunder KNR’s tv- og radiosignaler og overførsel af DR’s tv-signal til Nuuk er undtaget offentligt udbud, jf. § 3, nr. 5, i Inatsisartutlov om udbud i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner. Bemærkninger til hovedkonto 72.20.02 TV og radiodistribution i Grønland Formålet med tekstanmærkningen er at sikre, at der kan indgås flerårige aftaler om distribution af landsdækkende tv- og radiosignaler, herunder KNR’s tv- og radiosignaler og overførsel af DR’s tv-signal til Nuuk. Hidtil er der indgået en ti-årig aftale med mulighed for forlængelse to gange, hvoraf den ene forlængelse er blevet anvendt. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå en forlængelse af aftalen og at indgå en ny aftale med Tele Greenland A/S til sikring af fortsat distribution af landsdækkende tv- og radiosignaler, herunder KNR’s tv- og radiosignaler og overførsel af DR’s tv-signal til Nuuk. Inasisartutlov nr. 6 af 12. juni 2019 om udbud i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner trådte i kraft den 1. juli 2019. Undtaget fra offentligt udbud er i henhold til § 3, nr. 5 ”Opgaver, hvor det er fastsat i finansloven, hvem der er tilskudsberettiget til at varetage opgaven”. Bestemmelsen i § 3, nr. 5, omfatter blandt andet landsdækkende servicefunktioner finansieret med offentlige tilskud og hvor det er naturligt at bruge allerede etablerede virksomheder og infrastruktur. I bemærkningerne til § 3, nr. 5, er til eksempel anført, at tilskud til KNI A/S til udførelse af basale bankforretninger og opretholdelse af vareforsyningen af bygder og yderdistrikter i hele Grønland kan undtages fra offentligt udbud. Det er endvidere anført, at tilskud til Royal Arctic Line A/S til udførelsen af godsmæssig betjening af de grønlandske bygder og ydredistrikter kan undtages fra offentligt udbud. Tekstanmærkningen undtager tilskud, der ydes til Tele Greenland A/S som led i aftale om distribution af landsdækkende tv- og radiosignaler, herunder KNR’s tv- og radiosignaler og overførsel af DR’s tv-signal til Nuuk. Der er herved lagt vægt på, at Tele Greenland A/S er den eneste operatør i Grønland, der har en landsdækkende infrastruktur til distribution af tv- og radiosignaler samt de tekniske og personalemæssige ressourcer til at varetage opgaven. Tekstanmærkningen er ny.

111


Til hovedkonto 72.20.05 Tilskud til passagerbefordring Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto for perioden 1. januar 2019 – 31. december 2021. Aftalerne kan herefter forlænges i op til 1 år og maksimalt til 31. december 2021. Forud for forhandlinger om aftaler, udsteder Naalakkersuisut et forhandlingsmandat, som godkendes af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. Forhandlingsmandatet indeholder den økonomiske ramme og frekvensniveau for de enkelte distrikter. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Tilskuddet til servicekontrakterne ydes efter 3 hovedprincipper til destinationer, hvor: - der ellers ikke vil være transportmulighed. - prisen ellers vil afholde mange fra at rejse. - frekvensen ellers vil være uacceptabel lav. Nr. 2. Inden for den samlede bevilling på hovedkontoen bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå tillægsaftaler eller optionsaftaler om tillægsydelser til indgåede aftaler og til i fornødent omfang at justere allerede indgåede aftaler i overensstemmelse hermed. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et eventuelt mindreforbrug på nærværende hovedkonto til efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 72.20.05 Tilskud til passagerbefordring Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå flerårige aftaler og dermed opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om udførelse af offentlig flytrafik og skibspassagersejlads. Forhandlingsmandatet udstikker rammerne for forhandlingerne mellem Naalakkersuisut og operatørerne. Disse rammer vil, ud over den økonomiske ramme i finansloven, indeholde elementer som leveringssikkerhed, kvalitet og CSR. Ved at lade Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg godkende forhandlingsmandatet, sikres Inatsisartut indflydelse tidligt i processen på udformningen af grundlaget for trafikkontrakterne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form.

112


Nr. 2. Tillægsaftaler, optionsaftaler og eller de pågældende justeringer i allerede indgåede aftaler sker med det formål at forbedre serviceaftalerne på følgende punkter: Kapacitet, sikkerhed for tabte billetter, indlogering og forplejning, billetprisreduktioner og portalløsning for billetbestilling samt ekstra forbindelser, hvor dette må anses som påkrævet. Tekstanmærkningen forventes særligt at være relevant for så vidt angår trafikbetjeningen af Nanortalik og Diskobugten. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Tekstanmærkningen giver mulighed for at eventuelt mindreforbrug kan overføres til efterfølgende finansår. Et sådant mindreforbrug kan eks. forekomme, hvis der eksempelvis på grund af mindre vejrbetinget irregularitet end forudsat ikke gøres brug af alle midler til sikkerhed for indlogering, forplejning og tabte billetter. Da irregularitet i høj grad er vejrafhængigt, kan hensættelse af eventuelt mindreforbug til efterfølgende finansår skabe højere sikkerhed for, at de samlede udgifter forbundet med irregularitet kan afholdes inden for den afsatte ramme. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 72.20.07 Udvikling og monitorering, trafikområdet Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 72.20.07 Udvikling og monitorering, trafikområdet Tekstanmærkningen giver mulighed for at planlægge langsigtet og undgå at anvende administrative ressourcer på at indgå aftaler og servicekontrakter årligt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 72.20.10 Godstransport Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå et- eller flerårige aftaler med Royal Arctic Line A/S om udførelse offentlig godsbefordring i Qaanaaq distrikt. Bemærkninger til hovedkonto 72.20.10 Godstransport Formålet med tekstanmærkningen er at sikre, at der kan indgås flerårige aftaler om forsyninger til Qaanaaq distrikt. Hidtil er aftalen blevet fornyet på årlig basis. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå og/eller opretholde et- eller flerårige aftaler mellem Naalakkersuisut og Royal Arctic Line A/S om udførelse af

113


offentlig godsbefordring i Qaanaaq distrikt og at aftale prismodeller i den anledning. Qaanaaq har status som by, og er således ikke indeholdt i den overordnede rammeaftale med Royal Arctic Line vedrørende bygdebesejling med gods fra 2011, der har en løbetid på 20 år. Derfor indgås der en særskilt aftale for Qaanaaq distrikt om udførelse af offentlig godsbefordring. Royal Arctic Line har koncession på godsbefordring i Grønland i henhold til koncessionsaftalen. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 72.20.11 Telestyrelsen På baggrund af Inatsisartutlov nr. 31 af 23. november 2017 om telekommunikation og teletjenester § 26 hvori det fremgår at telebranchen finansierer Telestyrelsen, Teleklagenævnet og eventuelle forsyningspligtunderskud og som følge af at der den 1. januar 2018 trådte en ændring af Konkurrenceloven i kraft hvorved følgende 4 bestemmelser i teleforordningen blev flyttet til konkurrenceloven og dermed Konkurrencestyrelsen:

• § 6 om samtrafik, • § 11, stk. 2, nr. 5, om behandling af kundeklager, • § 11, stk. 2, om behandling af sager vedrørende priser og vilkår for samtrafik og • § 15 om regnskabsforhold,

Til varetagelse af ovennævnte opgaver afholdes der op til 0,5 mio. kr. under hovedkonto 62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, midlerne hertil overføres fra nærværende hovedkonto. I henhold til § 26, stk. 2 i Inatsisartutlov nr. 31 af 23. november 2017 om telekommunikation og teletjenester fastsættes følgende afgift: Afgift på forbrug af langdistancekommunikation: 4,0 mio. kr. årligt.

Bemærkninger til hovedkonto 72.20.11 Telestyrelsen Telestyrelsen opkræver afgift til finansiering af Telestyrelsen og Teleklagenævnet, jf. § 26 i Inatsisartutlov nr. 31 af 23. november 2017 om telekommunikation og teletjenester. Afgiften på langdistancekommunikation opkræves hos teleoperatørerne, og udgør for 2020: Telestyrelsen: 3,0 mio. kr. Teleklagenævnet: 0,5 mio. kr. Samlet: 3,5 mio. kr. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form.

114


Til hovedkonto 72.22.01 Havnemyndighed Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå et- eller flerårige aftaler med Royal Arctic Line A/S, KNI A/S, Mitterfeqarfiit og Sikuki Nuuk Harbour A/S om varetagelse af den lokale funktionelle havnemyndighed, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 14. maj 2002 om udøvelse af havnemyndigheden. Bemærkninger til hovedkonto 72.22.01 Havnemyndighed Formålet med tekstanmærkningen er at sikre, at der kan indgås flerårige aftaler om varetagelse af den lokale funktionelle havnemyndighed, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 14. maj 2002 om udøvelse af havnemyndigheden. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå flerårige aftaler med Royal Arctic Line A/S, KNI A/S, Mitterfeqarfiit og Sikuki Nuuk Harbour A/S om varetagelse af den lokale funktionelle havnemyndighed. Inatsisartutlov nr. 6 af 12. juni 2019 om udbud i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner trådte i kraft den 1. juli 2019. Undtaget fra offentligt udbud er i henhold til § 3, nr. 5 ”Opgaver, hvor det er fastsat i finansloven, hvem der er tilskudsberettiget til at varetage opgaven”. Bestemmelsen i § 3, nr. 5, omfatter blandt andet landsdækkende servicefunktioner finansieret med offentlige tilskud og hvor det er naturligt at bruge allerede etablerede virksomheder og infrastruktur. I bemærkningerne til § 3, nr. 5, er til eksempel anført, at tilskud til KNI A/S til udførelse af basale bankforretninger og opretholdelse af vareforsyningen af bygder og yderdistrikter i hele Grønland kan undtages fra offentligt udbud. Det er endvidere anført, at tilskud til Royal Arctic Line A/S til udførelsen af godsmæssig betjening af de grønlandske bygder og ydredistrikter kan undtages fra offentligt udbud. Tekstanmærkningen undtager tilskud, der ydes til Royal Arctic Line A/S, KNI A/S, Mittarfeqarfiit og Sikuki Nuuk Harbour A/S, som led i aftale om varetagelse af den lokale funktionelle havnemyndighed, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 14. maj 2002 om udøvelse af havnemyndigheden, fra offentligt udbud. Der er lagt vægt på, at det offentlige tilskud til varetagelse af den lokale funktionelle havnemyndighed ikke giver grundlag for etablering af nye landsdækkende eller lokale organisationer med kendskab til havnedrift og udøvelse af havnemyndighed og med særskilt ansættelse af medarbejdere til varetagelse af den lokale funktionelle havnemyndighed på hver enkelt havn i Grønland. Tekstanmærkningen er ny.

115


Til hovedkonto 72.26.02 Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere vedr. Mittarfeqarfiits primære driftsområder. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Regnskabsmæssige afvigelser i forhold til driftsbevillingerne henlægges i Mittarfeqarfiit. Akkumulerede henlæggelser indgår i efterfølgende år i driften af Mittarfeqarfiit og kan anvendes til såvel drift, reinvestering og nyanlæg. Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg orienteres om anvendelsen af tekstanmærkningen. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at disponere over nettosalgsprovenuet til investeringsformål for Mittarfeqarfiit ved eventuelle frasalg af bygninger, som Mittarfeqarfiit har brugsretten til, inden for rammerne af tekstanmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 10-89. Bemærkninger til hovedkonto 72.26.02 Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, indgå længerevarende driftsaftaler og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Tekstanmærkningens formål er at sikre, at Mittarfeqarfiit har mulighed for at akkumulere kapital til sikring af reinvesteringer i Mittarfeqarfiits drift. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Mittarfeqarfiit har på grund af udviklingen i luftfartssektoren behov for fleksibilitet i forhold til ændret anvendelse (ombygning) og evt. afhændelse af de bygninger, som Mittarfeqarfiit har brugsretten til. Øget fleksibilitet vil kunne gøre arbejdsplanlægningen mere hensigtsmæssig, blandet andet ved at kunne disponere over nettosalgsprovenu til ombygnings- og rationaliseringsprojekter. Frasalg af bygninger skal godkendes af Naalakkersuisut i henhold til tekstanmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 10-89. Men tekstanmærkningen sikrer, at Mittarfeqarfiit, der har driftsansvaret og vedligeholdelsesforpligtigelsen for bygningen, også erhverver et evt. nettosalgsprovenu. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

116


Til hovedkonto 72.26.03 Mittarfeqarfiit, energi- og vandforsyning Naalakkersuisut gives bemyndigelse til at disponere inden for bevillingsrammen, i forbindelse med fastsættelse af enspriser og rabatter på el, vand og varme som følge af implementeringen af Naalakkersuisuts Sektorplan for Energi- og vandforsyning. Ensprisreformen på el, vand og fjernvarme bygger på følgende grundlæggende model:

− Private forbrugere og almindelige erhvervskunder (dvs. kunder ikke omfattet af fiskeindustritakst) i byer og bygder betaler enspris for el og vand.

− Varmetariffer fastholdes som en landsdækkende enspris, der er relateret til olieprisen. Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser for, hvordan enspriserne reguleres. Naalakkersuisut kan træffe beslutninger om den nærmere afgrænsning af, hvem der kan omfattes af fiskeindustritariffen. Bemærkninger til hovedkonto 72.26.03 Mittarfeqarfiit, energi- og vandforsyning Naalakkersuisut har inden for rammerne af Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning bemyndigelse til at fastsætte tariffer for el, vand og varme. Prissætningen på el, vand og fjernvarme bygger på følgende grundlæggende model: Der blev med Finanslov for 2018 indført en ny prismodel der indførte enspriser på el og vand, denne er gældende for Mittarfeqarfiits forsyningsområder fra 1. januar 2019. Mittarfeqarfiit skal hvert år udarbejde et nationalt fordelingsregnskab på hvert bosted opgjort på de to kundegrupper. Varmepriserne er i princippet fastsat som nationale enspriser. Prisen for varme fastsættes på baggrund af olieprisen og udnyttelsesgraden i et oliefyr. Varmeprisen følger således olieprisudviklingen. Det betyder, at husholdninger med eget oliefyr og husholdninger som modtager offentlig varmeforsyning stilles lige. Dette princip gælder uanset om varmen leveres fra dieselværker eller som el-varme leveret på baggrund af el produktion fra vandkraftværker. Prisen for afbrydelig varme er lavere end prisen for fast varme. Den lavere pris for afbrydelig varme, skal ses i lyset af at kunder som modtager afbrydelig varme skal have egen backup varmeforsyning. Naalakkersuisut fastsætter som hovedregel tarifferne en gang årligt, men kan ændre tarifferne løbende, såfremt der forventes at være et behov derfor. Tekstanmærkningen er ny.

117


Formanden for Naalakkersuisut – Aktivitetsområde 73-77 Til hovedkonto 73.01.01 Departementet for Natur og Miljø Naalakkersuisut bemyndiges til at stille økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. til dækning af operative dispositioner under kritiske hændelser, der involverer miljøberedskabet indenfor 3 sømilgrænsen, for at sikre at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold. Bemærkninger til hovedkonto 73.01.01 Departementet for Natur og Miljø Ved kritiske situationer, der involverer miljøberedskabet indenfor 3 sømilgrænsen, hvor det er nødvendigt med hurtig iværksættelse af operative dispositioner, eller hvor dispositionerne indebærer meget store udgifter, vil Naalakkersuisut kunne stille en økonomisk garanti for at sikre, at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold. Garantien indebærer ikke, at Naalakkersuisut accepterer at afholde den endelige udgift. Dette afregnes hos skadevolder på et senere tidspunkt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 73.95.04 Udviklingsprojekter inden for klima Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 73.95.04 Udviklingsprojekter inden for klima Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet. Det er nødvendigt at kunne indgå flerårige aftaler, da mange forsknings og udviklingsprojekter har behov for mere end 1 år for at kunne opnå tilstrækkelig kvalitet i resultaterne. Midlerne kan anvendes til resultatkontrakter med forskningsinstitutioner, private firmaer eller enkeltpersoner om at foretage udviklingsprojekter inden for klimaområdet. Desuden kan midlerne anvendes til kontrol og opfølgning på projekterne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 77.01.02 Miljøstyrelsen for Råstofområdet Naalakkersuisut bemyndiges til som led i Miljøstyrelsen for Råstofområdets indtægtsdækkede virksomhed at henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår. Bemærkninger til hovedkonto 77.01.02 Miljøstyrelsen for Råstofområdet Tekstanmærkningens formål er at sikre, at afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i Miljøstyrelsen for Råstofområdets regi, anvendes til de i Råstoflovens nævnte formål. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelsen til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår.

118


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 77.01.05 Eksplosivstoffer, brand og beredskab Nr. 1. I henhold til § 25 i Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 fastsættes følgende gebyrer:

Udstedelse eller fornyelse af tilladelse som sprængningsleder 750,00 kr. Udstedelse eller fornyelse af tilladelse til køb af eksplosivstoffer 2.500,00 kr.

Godkendelse af et sprængstofmagasin:

med kapacitet på op til 1 tons 5.000,00 kr. med kapacitet på mere end 1 tons og mindre end 5 tons 35.000,00 kr. med kapacitet på over 5 tons 50.000,00 kr.

For midlertidige sprængstofmagasiner beregnes gebyret ud fra kapacitet og antal år, som magasinet er i brug. For hvert år magasinet er i brug skal betales 1/10 af normalgebyret. F.eks. vil et magasin med kapacitet på 1 tons, som søges opstillet i 2 år koste 5.000,00 kr. X 2 X 0,1 = 1.000,00 kr. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at stille økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. til dækning af operative dispositioner ved større kritiske hændelser for at sikre at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold. Bemærkninger til hovedkonto 77.01.05 Eksplosivstoffer, brand og beredskab Nr. 1. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger med senere ændringer, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 2. Ved større kritiske situationer, hvor det er uklart, hvem der skal betale for de nødvendige operative dispositioner, eller hvor dispositionerne indebærer meget store udgifter vil Naalakkersuisut kunne stille en økonomisk garanti for at sikre, at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold.

119


Garantien indebærer ikke, at Naalakkersuisut accepterer at afholde den endelige udgift. Dette vil skulle afklares mellem relevante parter på et senere tidspunkt (eventuel skadevolder, kommuner, Selvstyremyndigheder, rigsmyndigheder m.fl.). Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til formålskonto 77.05 Natur og Miljø Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger mellem de følgende hovedkonti: 77.05.01 Affaldsområdet, drift, 77.05.07 Miljøbeskyttelse og 77.05.08 Miljøfonden. Bemærkninger til formålskonto 77.05 Natur og Miljø Tekstanmærkningen medtages for at sikre en effektiv udmøntning af miljøindsatsen, så der løbende kan prioriteres indsatser som kan gå på tværs af de enkelte hovedkonti. Tekstanmærkningen videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 77.05.02 Grønlands Naturinstitut Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftale med ekstern part om leje af forskningsfartøj. Aftalen må dække 2020 eller frem til en permanent afløsning for Grønlands Naturinstituts forskningsfartøj ”Paamiut” er fundet. Udgifterne til leje og drift af forskningsfartøjet afholdes inden for bevillingen for nærværende hovedkonto. Bemærkninger til hovedkonto 77.05.02 Grønlands Naturinstitut Overvågning af Grønlands væsentligste fiskeriressourcer blev til og med 2017 foretaget med Grønlands Naturinstituts fartøj ”Paamiut”. Fartøjet er fra 1971 og driften er indstillet i 2018. En lejeaftale med et kommercielt fartøj er en midlertidig løsning, indtil det nye fartøj er klar til brug. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 77.05.07 Miljøbeskyttelse Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på bevillingen på hovedkonto 77.05.07 Miljøbeskyttelse til det efterfølgende finansår. Bemærkninger til hovedkonto 77.05.07 Miljøbeskyttelse Formålet med tekstanmærkningen er at kunne overføre mindreforbrug. Baggrunden herfor er, at bygherre på VVM-området godtgør Naalakkersuisoq for Miljøs omkostninger til behandling og vurdering af en ansøgning om godkendelse til etablering, udvidelse eller ændring af et anlæg omfattet af VVM bekendtgørelsen, herunder omkostninger til ekstern rådgivning.

120


Naalakkersuisoq for Miljøs omkostninger på VVM-området dækkes i første omgang fra hovedkonto 77.05.07 Miljøbeskyttelse, hvorefter udgifterne refunderes af bygherre. Sagsbehandlingen af de enkelte projekter på VVM-området strækker sig ofte over flere år. Det er derfor hensigtsmæssigt at mindreforbrug knyttet til VVM-området kan overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 77.05.08 Miljøfonden Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på bevillingen på hovedkonto 77.05.08 Miljøfonden til det efterfølgende finansår. Nr. 2 Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Bemærkninger til hovedkonto 77.05.08 Miljøfonden Nr. 1. Formålet med tekstanmærkningen er at give større frihed til at foretage investeringer og tilpasse aktiviteter for at leve op til målsætningerne på området. I de kommende år skal der reserveres minimum 10 mio. kroner årligt til den planlagte etablering af den nationale affaldsløsning med blandt andet to landsdækkende forbrændingsanlæg i Sisimiut og Nuuk. Da aktiviteterne bl.a. omfatter tilskud til anlægsprojekter er det vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at have mulighed for at spare midler op til større investeringer. Ligesom det kan være hensigtsmæssigt med fleksibilitet på tværs af finansår ift. indførsel af nye pantordninger/incitamentsordninger hvor brugeren kan få (delvist) returneret afgiften, hvis brugeren varetager visse miljøhensyn, f.eks. aflevering af udtjente genstande på en modtagestation. Det er hensigten, at Miljøfonden på sigt kan tilføres yderligere midler via indførelse af 1) nye miljøafgifter m.v., der pålægges varer eller aktiviteter, der kan medføre en særlig miljøbelastning, 2) nye miljøafgifter, der har til formål at fremme en bestemt adfærd eller 3) bevillinger fra landskassen. Miljøfondens finansielle ressourcer og aktivitetsniveau vil således afhænge af fremtidig lovgivning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, give tilskud til miljøprojekter og indgå samarbejdsaftaler med andre parter.

121


Tekstanmærkningen er ny. Anlægsområdet - Aktivitetsområde 80 – 89 Til aktivitetsområde 80 - 89 Anlægs- og renoveringsområdet Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at igangsætte anlægs- eller renoveringsprojekter uden forelæggelse for Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, hvis de samlede udgifter til et projekt, efter afholdt licitation, overstiger det i Finansloven anslåede samlede B-overslag i begrænset omfang. Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur kan godkende igangsætning, når de samlede merudgifter i forhold til A-overslaget højst udgør 15 %, og er mindre end 3 mio. kr. end B-overslaget. Det forudsættes, at midlerne afholdes i budgetoverslagsårene, og at Naalakkersuisut medtager disse midler i finanslovsforslaget for det følgende år. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at undlade at søge bevillingsmæssige ændringer til anlægsprojekter, hvor der enten forventes eller er konstateret mindre udsving i forhold til projektbevillingen. Disse ændringer optages på Landskasseregnskabet, når de pågældende projekter afsluttes og udtages af anlægs- og renoveringsfonden. Naalakkersuisut bemyndiges til ikke at søge bevillingsændring, når:

Projektbevillingen er: Og merforbruget er mindre end:

Eller mindreforbruget er mindre end:

Under 250.000 kr. 100.000 kr. 50.000 kr. 250.001 kr. - 1.000.000 kr. 20 % 20 % 1.000.001 kr. – 2.000.000 kr. 250.000 kr. 500.000 kr. 2.000.001 kr. – 5.000.000 kr. 10 % 25 % 5.000.001 kr. – 12.500.000 kr. 300.000 kr. 1.000.000 kr. 12.500.001 kr. – 50.000.000 kr. 2 % 15 %

Der skal dog altid søges om bevillingsændring hvis merforbruget overstiger 1.000.000 kr. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til, med godkendelse af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at udmønte bevillingen i både finansåret og BO-årene på enkelte projekter, når der foreligger projektforslag med tilhørende B-overslag. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til, på baggrund af en anlægskontrakt mellem de enkelte kommuner og Selvstyret, at overføre konkrete projektbevillinger i finansåret og tilhørende

122


budgetoverslagsår til kommunen. Kommunen skal indsende kvartalsvise rapporter over forbruget af bevillingen. Nr.5. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde anlægstilskud til kommunerne på baggrund af et projektforslag med tilhørende B-overslag. Opgaven skal være påbegyndt i det år, projektet optages på finansloven. I modsat fald bortfalder tilskuddet uden yderlige varsel. Nr. 6. Naalakkersuisut bemyndiges til at oprette anlægs- eller renoveringsprojekter uden forelæggelse for Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, hvis der er tale om en forsikringssag. Naalakkersuisut bemyndiges til at regnskabsføre mindreforbrug uanset størrelse, når der er tale om en forsikringssag. Forsikringsprojekter oprettes med en bevilling på 0 kr. og selvrisikoen finansieres af hovedkonto 70.10.03 Forsikringer, den pågældende driftsenhed og Landskassen. Naalakkersuisoq for Finanser godkender oprettelsen af projekter. Nr. 7. Enheder i Selvstyret med bygherreansvar tilpligtes at følge de fælles retningslinjer om byggeri og bygherreadministration samt tekniske forskrifter for Selvstyrets anlægsaktiviteter, der udstedes af Naalakkersuisut. Nr. 8. Naalakkersuisut bemyndiges til at fakturere de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 Anlægs- og renoveringsområdet med et bidrag på op til 1,0 procent af projektets anlægssum til dækning af udgifter på hovedkonto 87.11.06 5 års-eftersyn. Bemærkninger til aktivitetsområde 80 - 89 Anlægs- og renoveringsområdet Nr. 1 og 2. Tekstanmærkningerne medvirker til en mere smidig administration af området. Anlægsprojekter, der er tilstrækkeligt beskrevet i Finansloven, og hvor eventuelle afledte virkninger på drifts- og anlægsområdet, er medtaget i Finansloven overføres til anlægs- og renoveringsfonden ved starten af året. Som følge heraf sker rokeringer i praksis i anlægs- og renoveringsfonden, som er en ren budgetteknisk konstruktion. Tekstanmærkning nr. 1 omhandler situationen, hvor de samlede projektudgifter, efter afholdt licitation, overstiger den i Finansloven anslåede samlede B-overslag i begrænset omfang. Tekstanmærkningerne indebærer, at Naalakkersuisoq for Finanser på vegne af Naalakkersuisut kan godkende rokeringer i finansåret og igangsætning af projekter, når de samlede projektudgifter er blevet større, inden for de grænser, der fremgår af de to tekstanmærkninger.

123


Tekstanmærkning nr. 2 præciserer hvornår der skal søges tillægsbevilling når et projekt forventes enten at blive billigere eller dyrere end bevillingen. Tekstanmærkningen er optaget for at undgå en række små tillægsbevillinger uden substantiel påvirkning af økonomien. I 2006 blev grænserne for at søge tillægsbevilling ændret, når der er tale om et mindreforbrug, således at grænsen nu udgør 10 %. Dette hænger sammen med, at der typisk afsættes 10 % af bevillingen til uforudsete omkostninger. Formålet er at nedbringe antallet af bevillingsansøgninger. Grænserne er revideret igen i forbindelse med FFL2020. Tekstanmærkningerne er videreført fra FL 2019. Nr. 3. Tekstanmærkning nr. 3 optages med henblik på at tilgodese Naalakkersuisuts intention om, at konkrete projekter ikke optages med bevilling på finansloven, før der foreligger projektforslag med tilhørende B-overslag, således at opgaven er korrekt belyst. Erfaringer fra tidligere har vist, at projekter optaget uden den fornødne projektering oftere løber ind i bevillingsmæssige problemer. Det har dog vist sig for nogle typer byggerier og for visse lokaliteter, at licitationsresultatet ligger væsentligt over B-overslaget. I disse tilfælde ønsker Naalakkersuisut, såfremt B-overslaget er acceptabelt; at lade projektet færdigprojektere og udbyde det under forbehold af de bevilgende myndigheders efterfølgende godkendelse. Tekstanmærkningen giver også mulighed for at indgå kontrakter om igangsættelse af projekter i budgetoverslagsårene, hvis det af bevillingsmæssige årsager er hensigtsmæssigt at udskyde igangsættelsen. Fremgangsmåden er især anvendelig, hvor der findes en sektorplan for området med tilhørende rammebevilling. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 4. Tekstanmærkningen muliggør, at Naalakkersuisut kan overdrage bevillingen til et givet projekt til en kommune. Strukturkommissionens anbefalinger er, at anlægsopgaver så vidt muligt lægges ud til de enkelte kommuner. Når en kommune ønsker at stå for en given anlægsopgave, er det mest hensigtsmæssigt, at midlerne til opgaven følger med, således at kommunen har den fulde indflydelse på og ansvar for opgavens løsning.

124


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 5. Tekstanmærkning nr. 5 optages med henblik på at tilgodese Naalakkersuisuts intention om, at konkrete projekter ikke optages med bevilling på finansloven, før der foreligger projektforslag med tilhørende B-overslag, således at opgaven er korrekt belyst. Erfaringer fra tidligere har vist, at projekter optaget uden den fornødne projektering, oftere løber ind i bevillingsmæssige problemer, med manglende og/eller forsinket udnyttelse af bevillingen som følge. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 6. Tekstanmærkningen optages for at smidiggøre administrationen i forbindelse med forsikringssager inden for anlægsområdet. Dette er nødvendigt for at have mulighed for at handle hurtigt efter en evt. ulykke som kan ligge til grund for en forsikringssag. Såfremt denne bemyndigelse anvendes af Naalakkersuisut skal Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg orienteres herom. Denne tekstanmærkning gør det ikke muligt at igangsætte forbedringer eller udvidelser af de forsikringsramte byggeri. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at regnskabsføre mindreforbrug uanset størrelse, når der er tale om en forsikringssag. Tekstanmærkningen skal ses i sammenhæng med tekstanmærkning til hovedkonto 70.10.03 Forsikringer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 7. Tekstanmærkningen optages i tilknytning til hovedkonto 70.01.07 Bygningsmyndigheden for at sikre effektiviteten af beslutnings- og byggeprocessen i Selvstyrets anlægsaktiviteter. Formålet er at tilsikre, at det færdige byggeri opfylder de til enhver tid gældende krav om kvalitet og totaløkonomi samt ensartethed på tværs af Selvstyrets bygherreadministration. Bygningsmyndigheden i Selvstyret er ansvarlig for udformning af fælles retningslinjer om byggeri og bygherreadministration, samt tekniske forskrifter for offentligt byggeri i alle byggeriets faser. Herunder f.eks. diverse beskrivelser og paradigmer for købt ydelse, Bygherrevejledning, tekniske forskrifter for materiale- og metodevalg samt tidsplaner mv. Dertil kan Bygningsmyndigheden til støtte for departementerne yde generel vejledende rådgivning herom. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Nr. 8.

125


Tekstanmærkningen beskriver hvorledes omkostninger frem til og med 5-års eftersyn på afsluttede anlægsprojekter finansieres og lægges ud til enkelte anlægsprojekter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019. Til hovedkonto 82.24.01 Administrative systemer mv. i Skattestyrelsen Naalakkersuisut bemyndiges til at give følgende trækningsrettighed i Landskassen til brug for udvikling og implementering af betalingssystemet Ilanngaassivik: Skattestyrelsen 26,00 mio. kr. Bemærkninger til hovedkonto 82.24.01 Administrative systemer mv. i Skattestyrelsen Tekstanmærkningen giver Skattestyrelsen en trækningsret i Landskassen til inden for den fastsatte beløbsramme at afholde alle udgifter forbundet med udvikling, og implementering og systemdrift af betalingssystemet Ilanngaassivik. Trækningsretten er uforrentet. Ved idriftsættelsen forventes de udgifter, der er afholdt under nærværende trækningsret, finansieret af et finansieringsbidrag, der betales af fordringshaverne, og som fastsættes med hjemmel i forslag til Inatsisartutlov om betalingssystemet Ilanngaassivik. Fordringshavere, der skal gøre brug af betalingssystemet, skal derved først bidrage til finansieringen ved systemets idriftsættelsen fremfor ved igangsættelsen af anlægsprojektet. Fordringshaverne vil ved idriftsættelsen opnå besparelser på udgifterne til opkrævning fra private betalingsserviceleverandører. Det forventes, at hovedparten af udgifterne vil være i udviklings- og implementeringsfasen, og indtægterne først vil indfinde sig når systemet idriftsættes. Det forventes, at likviditetstrækket under nærværende tekstanmærkning nedbringes over en periode efter systemets idriftsættelse. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftale med Illuut A/S eller andet relevant selskab om opførelse af op til 544 boliger i studiebyerne, som skal anvendes til kollegier. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde et rente- og afdragsfrit lån på 75 % af de samlede opførelsesomkostninger, dog maksimalt 13.500 kr. pr. m2. Naalakkersuisut v/Selvstyrets kollegieforvaltning (lejer) og Illuut A/S eller andet relevant selskab (udlejer) skal indgå en 30-årig uopsigelig lejekontrakt på de opførte ejendomme i deres helhed. Det kan indgå i lejekontrakten, at kollegierne efter kontraktens udløb overdrages vederlagsfrit til Grønlands Selvstyre.

126


Det kan indgå i lejekontrakten, at den daglige drift varetages af Selvstyrets kollegieforvaltning. Kollegieforvaltningen skal videreudleje de enkelte lejemål til beboerne ud fra de til enhver tid gældende regler for anvisning af offentlige kollegier. Såfremt behovet for kollegier falder, og der ikke længere er behov for anvendelse til studerende, bemyndiges Naalakkersuisut til at anvende boligerne til andre boligformål. Selskabet, der er indgået kontrakt med, skal som udgangspunkt optage byggefinansiering, indhente lånetilsagn fra Selvstyret, indgå entreprisekontrakter og foretage endelig finansiering fra bank- og realkreditinstitut i det omfang byggeriets omkostninger overstiger Selvstyrets rente- og afdragsfrie lån. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overdrage de bygninger, der er placeret på byggefelter der indgår i Naalakkersuisuts Sektorplan for Kollegier, til Illuut A/S. Sektorplanen indeholder behov for nedrivning af B-669/B-670 i Ilulissat, B-678, B-679, B-680 og B-681 i Aasiaat, B-618, B-619, B-720, B-721, B-739 og B-767 i Sisimiut. Nedrivningsopgaverne indgår i det samlede projekt, således udgifter forbundet hermed indgår i aftalen omkring opførelse af kollegier. Bemærkninger til hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri Nr. 1. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut mulighed for at øge kollegiebyggeriet væsentligt i forhold til de umiddelbare økonomiske anlægsrammer. På grund af den omfattende kollegiemangel i studiebyerne incl. Paamiut og Narsaq, har Naalakkersuisut således afholdt væsentlige beløb til leje af ekstern kollegiekapacitet igennem flere år. Da der forventes øget kollegiesøgning vil disse udgifter kun blive øget i de kommende år. Det giver derfor økonomisk mening, at anvende disse midler, der i 2020 afholdes som lejeudgifter over hovedkonto 40.90.15 Leje af kollegiekapacitet og tidligere over hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse, sammen med de anlægsmidler, som i øvrigt afsættes på hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri, som grundlag for betaling af leje til finansiering af byggeriet. Ved ibrugtagning af de enkelte ejendomme udsteder Illuut A/S eller det selskab som aftalen er indgået med et gældsbrev til Grønlands Selvstyre svarende til det konkrete lånebeløb. Gældsbrevet danner grundlaget for registrering af lånet i Selvstyrets regnskabssystem. Der opføres 2, 3 og 4 rums boliger, alle med adgang til køkken og bad. Boligerne skal være bæredygtige og miljøvenlige, blandt andet med individuel forbrugsafregning, og om muligt genanvendelse af varme samt solceller eller anden grøn energi. Boligerne opføres ud fra et koncept for standarder for kollegier, som sikrer en tilstrækkelig erfaringsopsamling og billiggør byggeriet, samt bidrager til hurtigere at kunne udbygge kollegiekapaciteten. Byggeriet følger de retningslinjer som Bygningsmyndigheden udarbejder. I forbindelse med planlægning og

127


udførelse af byggeriet, etableres en styregruppe med deltagelse af Bygningsmyndigheden og ressortdepartement. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 2. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at overdrage nødvendige bygninger til Illuut A/S, således byggeri af kollegier i forhold til Sektorplan for Kollegier kan igangsættes. Bygningerne er i så dårlig forfatning, at de ikke kan bebos. Bygningernes stand er derudover så ringe, at det heller ikke vil kunne svare sig at renovere bygningerne. Arealerne, hvor de nævnte ejendomme er beliggende, er derfor indarbejdet som fremtidige arealer for kollegier i sektorplanen. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til på hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg (Anlægsbevilling) at overdrage bygninger på havnen i Nuuk, der tidligere har været hovedkontor for Royal Arctic Line A/S, vederlagsfrit til en selvejende almennyttig institution, etableret af Naalakkersuisut i medfør af Inatsisartutlov nr. 25 af 28. november 2016 om etablering og drift af besøgscentre og turistanlæg. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til på hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg (Anlægsbevilling) at overdrage bygningerne B3 i Qaqortoq, som er Nukissiorfiits gamle elværk, vederlagsfrit til den selvejende institution Greenland Visitor Center, etableret af Naalakkersuisut i medfør af Inatsisartutlov nr. 25 af 28. november 2016 om etablering og drift af besøgscentre og turistanlæg. Bemærkninger til hovedkonto Til hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg Nr. 1. Nuuk Natur- og Geopark forventes at blive det andet besøgscenter, der bliver etableret som led i Naalakkersuisuts turismestrategi. Etableringen af Nuuk Natur- og Geopark vil blandt andet blive finansieret gennem bidrag fra nogle selskaber, herunder i form af udlodning af bygninger, der er egnede til formålet med hensyn til blandt andet udformning og beliggenhed. Det planlægges at etablere Nuuk Natur- og Geopark i de bygninger, der ligger på havnen i Nuuk og tidligere har været hovedkontor for Royal Arctic Line A/S. Bygningerne forventes udloddet/overdraget af Royal Arctic Line A/S til Selvstyret. Naalakkersuisut bemyndiges på hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg (Anlægsbevilling) at indskyde bygningerne ved en overdragelse til en selvejende almennyttig institution, der etableres af Naalakkersuisut i medfør af Inatsisartutlov nr. 25 af 28. november 2016 om etablering og drift af besøgscentre og

128


turistanlæg. Den selvejende institution skal blandt andet eje og drive Nuuk Natur- og Geopark og herunder de bygninger der forventes udloddet/overdraget af Royal Arctic Line A/S og efterfølgende overdrages den selvejende institution. Udlodning/overdragelse af bygninger som udbytte fra Royal Arctic Line A/S sker efter gældende regler i selskabslovgivningen. Den selvejende almennyttige institution er fritaget for beskatning i henhold til landstingslov om indkomstskat § 3, stk. 2, da den ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. Overførslen af bygningerne, beskattes derfor ikke som en skattepligtig indkomst efter § 13 i landstingslov om indkomstskat. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 2. Et besøgscenter i Qaqortoq er et besøgscenter, der planlægges etableret som led i Naalakkersuisuts turismestrategi. Etableringen af et besøgscenter i Qaqortoq, vil blandt andet blive finansieret gennem bidrag fra nogle selskaber, herunder i form af udlodning/overdragelse af bygninger, der er egnede til formålet med hensyn til blandt andet udformning og beliggenhed. Det planlægges at etablere det omtalte besøgscenter i bygningerne B3 i Qaqortoq, der er Nukissiorfiits gamle elværk. Bygningerne overdrages til en selvejende institution, der etableres af Naalakkersuisut i medfør af Inatsisartutlov nr. 25 af 28. november 2016 om etablering og drift af besøgscentre og turistanlæg. Den selvejende institution skal blandt andet eje og drive et besøgscenter i Qaqortoq. Den selvejende institution er fritaget for beskatning i henhold til landstingslov om indkomstskat § 3, stk. 2, da den ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. Overførslen af bygningerne, beskattes derfor ikke som en skattepligtig indkomst efter § 13 i landstingslov om indkomstskat. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 87.75.01 Nyt skib til Pinngortitaleriffik Naalakkersuisut bemyndiges inden for bevillingsrammen til at gennemføre forhandlinger og indgå foreløbige og endelige aftaler om anskaffelse af et nyt skib til naturinstituttet, herunder ved anvendelse af den såkaldte ”new spanish tax lease” ordning. Der kan inden for bevillingen afholdes op til 700.000 kr. til ekstern rådgivning forbundet med dette. Bemærkninger til hovedkonto 87.75.01 Nyt skib til Pinngortitaleriffik Der er efter et udbud indgået aftale om køb af et nyt forskningsskib til Naturinstituttet med hjemmel i den tilsvarende tekstanmærkning i Finansloven for 2019. Bemyndigelsen giver blandt andet Naalakkersuisut mulighed for at indgå de afsluttende aftaler m.v., som er en forudsætning for anvendelse af den såkaldte ”new spanish tax lease” ordning, såfremt dette viser sig at være såvel økonomisk som skibsteknisk fordelagtigt. Systemet er baseret på en incitamentsordning etableret af den spanske stat, som gør det muligt for en privat investor at afskrive på et skib, der er finansieret ved en finansiel leasing allerede fra det

129


tidspunkt, hvor produktionen af skibet påbegyndes. Hertil kommer, at der ikke sker beskatning af genvundne afskrivninger i Spanien ved efterfølgende afhændelse af skibet, såfremt nærmere betingelser er opfyldt. Der er ikke tale om en udnyttelse af et hul i spansk skattelovgivning, men derimod om en tilrettelæggelse af skattelovgivningen fra de spanske lovgivers side for at understøtte spansk værftsindustri. Herved kan der forventeligt opnås en besparelse på købsprisen i størrelsesordenen 15-20 procent. Skattestyrelsen i Grønland har ikke haft indsigelser over for anvendelsen af ordningen for så vidt angår grønlandske rederiers indkøb af skibe til brug her i landet. Ordningen benyttes derfor i forvejen af flere private og offentlige rederier her i landet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019.

Til hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån Naalakkersuisut bemyndiges til at udlåne bevillingen for nærværende hovedkonto i finansåret og henlæggelser i Anlægs- og Renoveringsfonden under formålskonto 89.71 Energi, vand og fjernvarme til Nukissiorfiit i 2020. Bevillingen skal sammen med henlæggelser fra Nukissiorfiits drift, anvendes i forbindelse med renovering og etablering af nye el, vand – og varmeforsyningsanlæg, byggemodning samt personaleboliger. Nukissiorfiit udarbejder en årlig anlægsredegørelse om udnyttelsen af de bemyndigede midler det efterfølgende kalenderår. Redegørelsen skal indarbejdes som bilag i Redegørelsen om Anlægs – og Renoveringsfonden, som omdeles til Inatsisartut hvert år. Bemærkninger til hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån Finansiering af nye anlæg og renoveringer af eksisterende anlæg sker til dels ved anlægsudlån samt anvendelse af akkumulerede henlæggelser i henhold til tekstanmærkning nr. 3 til hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit. Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg godkendte på møde d. 22. december 2018, at Nukissiorfiit bemyndiges til at købe og/eller leje lejligheder til brug som personale-boliger i Nuuk. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Til hovedkonto 89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri Nr. 1. I forbindelse med udmøntningen af bevillingen under projekt 340.39.041 Genhusning efter oversvømmelse, bemyndiges Naalakkersuisut til at yde lån til anskaffelse af bolig fortrinsvis i bygder og yderdistrikter svarende til Inatsisartutlov nr. 28 af 3. december 2018 om lån til medbyggerhuse, til evakuerede borgere fra Illorsuit og Nuugaatsiaq, uanset om huset er nyopført, købt til formålet eller et af Selvstyrets enfamiliehuse, uden at medbyggerne betaler egetindskud.

130


Naalakkersuisut bemyndiges endvidere til at overdrage boliger til kommunerne til anvendelse for de evakuerede borgere fra Illorsuit og Nuugaatsiaq til kommunen, uanset om huset er nyopført, købt til formålet eller et af Selvstyrets enfamiliehuse. Såfremt kommunen overdrager boligerne, skal kommunen yde lån til anskaffelse af bolig fortrinsvis i bygder og yderdistrikter svarende til Inatsisartutlov nr. 28 af 3. december 2018 om lån til medbyggerhuse, uden at medbyggeren betaler egetindskud. Lånet udgør enten den samlede opførelsessum ved et nyopført hus eller markedsmæssige værdi af det købte eller eksisterende enfamiliehus incl. eventuel renovering. Dermed bemyndiges Naalakkersuisut til at tilsidesætte krav om husejerens egenfinansiering. Nr. 2. Naalakkersuisut har overdraget B-1433; blok 1 til Kommuneqarfik Sermersooq, samt deponerer 10,0 mio. kr. fra hovedkonto 89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri, projekt nr. 060.31.033 Diverse nedrivning, Nuuk - til brug for sikkerhed for nedrivningen af blok 1. Når Kommuneqarfik Sermersooqs tilladelse til udvidelse af Nuuk Center foreligger skal bygherren afholde udgifter til nedrivning af B-1433; blok 1. De deponerede 10,0 mio. kr. tilbageføres i dette tilfælde til Selvstyret på projekt nr. 996.34.527 diverse renoveringer og saneringer så snart der foreligger en tilladelse fra Kommuneqarfik Sermersooq til udvidelse af Nuuk Center. Såfremt udvidelsen af Nuuk Center ikke realiseres overdrages de 10 mio.kr. til Kommuneqarfik Sermersooq til sikring af nedrivning af B-1433; blok 1. Bemærkninger til hovedkonto 89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri Nr. 1. Naalakkersuisut kan opføre, købe og renovere egne enfamiliehuse, som efterfølgende overdrages til borgerne, i det omfang de evakuerede borgere fra Illorsuit og Nuugaatsiaq ikke selv har mulighed for at købe eller leje deres egen fremtidige bolig i det sted de ønsker at bo. Ved overdragelsen ydes rente- og afdragsfrie lån svarende til Inatsisartutlov nr. 28 af 3. december 2018 om lån til medbyggerhuse. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde et samlet lån til den samlede opførelsesudgift eller markedsmæssige værdi af det købte eller eksisterende enfamiliehus. Således skal borgeren ikke betale egenindskud. Det samlede lån er i øvrigt omfattet af de eksisterende lånebetingelser i Inatsisartutlov nr. 28 af 3. december 2018 om lån til medbyggerhuse, dvs. lånet registreres som pant i huset, og afskrives lineært over 20 år. Ovenstående særordning vil alene have virkning for borgere fra Illorsuit og Nuugaatsiaq, som er direkte berørt af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet i juni 2017.

131


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form. Nr. 2. Tekstanmærkningens formål er at sikre at de i forvejen afsatte midler til nedrivning af B-1433; blok 1 anvendes til formålet. De 10 mio. kr. svarer til Selvstyrets B-overslag til nedrivning af B-1433; blok 1 i Nuuk samt tidligere aftale med Kommuneqarfik Sermersooq om etablering af parkeringsanlæg på grunden.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2019 i tilrettet form.

132

FL

202

0 B

evill

ing

styp

e p

å ak

tivi

tets

om

råd

e

Akt

ivit

etso

mrå

de

Dri

ftL

ovb

un

den

Tils

kud

An

læg

Ind

tæg

tI a

lt

01In

atsi

sart

uts

For

man

dska

b81

.992

.000

015

.466

.000

00

97.4

58.0

0010

-12

For

man

den

for

Naa

lakk

ersu

isut

54.1

93.0

000

51.9

86.0

000

-170

.40

0.00

0-6

4.22

1.00

020

-24

Naa

lakk

ersu

isoq

for

Fin

anse

r og

Nor

disk

Sam

arbe

jde

286.

772.

000

11.4

00.0

001.

521.

078.

000

0-6

.637

.795

.000

-4.8

18.5

45.0

0027

-27

Naa

lakk

ersu

isoq

for

Udd

anne

lse,

Kul

tur,

Kirk

e og

Ude

nrig

sanl

igge

nder

24.8

40.0

000

4.40

8.00

00

029

.248

.000

30-3

0N

aala

kker

suis

oq fo

r S

undh

ed, S

ocia

le A

nlig

gend

erog

Jus

titso

mrå

det

134.

346.

000

685.

540.

000

21.5

56.0

000

084

1.44

2.00

034

-34

Naa

lakk

ersu

isoq

for

Sun

dhed

, Soc

iale

Anl

igge

nder

og J

ustit

som

råde

t1.

509.

590.

000

32.5

00.0

001.

807.

000

00

1.54

3.89

7.00

040

-40

Naa

lakk

ersu

isoq

for

Udd

anne

lse,

Kul

tur,

Kirk

e og

Ude

nrig

sanl

igge

nder

625.

749.

000

347.

395.

000

284.

850.

000

0-4

5.65

3.00

01.

212.

341.

000

50-5

1N

aala

kker

suis

oq fo

r F

iske

ri, F

angs

t og

Land

brug

70.7

66.0

000

61.3

44.0

000

-133

.050

.000

-940

.000

62-6

4N

aala

kker

suis

oq fo

r E

rhve

rv, E

nerg

i og

For

skni

ng64

.259

.000

500.

000

154.

130.

000

0-1

48.1

10.0

0070

.779

.000

66-6

7N

aala

kker

suis

oq fo

r R

åsto

ffer

og A

rbej

dsm

arke

d40

.286

.000

38.1

31.0

0087

.514

.000

00

165.

931.

000

70-7

2N

aala

kker

suis

oq fo

r B

olig

er o

g In

fras

truk

tur

55.7

14.0

000

222

.914

.000

0-3

6.10

0.00

024

2.52

8.00

073

-77

For

man

den

for

Naa

lakk

ersu

isut

95.1

12.0

000

16.0

67.0

000

011

1.17

9.00

080

-89

Anl

ægs

områ

det

00

050

9.80

5.00

00

509.

805.

000

I alt

3.04

3.61

9.00

01.

115.

466.

000

2.44

3.12

0.00

050

9.80

5.00

0-7

.171

.108

.000

-59.

098.

000

133

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

01-0

1-01

DIn

atsi

sart

uts

Bur

eau

2

6,7

2

8,6

2

5,8

2

7,5

2

5,8

2

9,8

2

9,9

2

9,9

2

9,9

2

9,9

01-0

6-11

TP

oliti

sk a

rbej

de

10,

1

9,7

9

,9

9,8

1

3,8

1

4,6

1

4,9

1

4,9

1

4,9

1

4,9

01-1

0-10

DIn

atsi

sart

ut

35,

0

36,

1

35,

7

33,

7

36,

4

33,

7

34,

5

34,

5

34,

5

34,

5

01-1

0-13

TV

estn

ordi

sk R

åd

0,3

0

,3

0,0

0

,8

0,5

0

,6

0,6

0

,6

0,6

0

,6

01-1

0-14

AR

eser

ve ti

l ny

land

stin

gssa

l

0,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

01-1

0-15

AA

nlæ

g og

ved

ligeh

old

unde

r In

atsi

sart

ut

0,0

0

,0

0,0

3

,0

3,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

01-1

0-16

DM

edle

mm

erne

s in

dkva

rter

ing

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

4,0

4

,0

4,0

4

,0

4,0

01-1

1-01

DIn

atsi

sart

uts

Om

buds

man

d

9,2

8

,9

9,5

9

,3

9,0

1

0,4

1

0,8

1

0,8

1

0,8

1

0,8

01-1

1-02

DV

edlig

ehol

dels

e af

Om

buds

man

dsem

bede

ts b

0

,0

0,0

0

,1

0,4

0

,1

0,3

0

,7

0,3

0

,3

0,3

01-2

0-01

DE

kste

rn r

evis

ion

0

,0

1,4

2

,2

2,0

2

,0

2,1

2

,1

2,1

2

,1

2,1

10-0

1-01

DF

orm

ande

ns D

epar

tem

ent,

NS

N, a

dmin

istr

at

15,

0

26,

1

23,

7

18,

5

20,

8

20,

5

20,

5

20,

5

20,

5

20,

5

10-0

1-24

TJu

bilæ

umsa

rran

gem

ent

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

1,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-0

1-27

DF

orso

ning

skom

mis

sion

1

,3

2,4

2

,6

2,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-0

2-06

DR

egio

nal U

dvik

lings

stra

tegi

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-0

3-01

DIn

denr

igsa

fdel

inge

n

0,0

0

,0

0,0

3

,6

4,0

3

,7

4,3

4

,3

4,3

4

,3

10-0

3-02

DT

ilsyn

sråd

et

0,0

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

10-0

3-03

TT

ilsku

d til

par

tiern

es v

algk

amp

3

,6

0,0

0

,0

1,4

3

,4

0,0

0

,0

1,7

3

,9

0,0

10-0

3-04

TB

orge

rråd

0

,7

0,4

0

,4

0,4

0

,4

0,4

0

,4

0,4

0

,4

0,4

10-0

3-05

TU

dgift

er ti

l val

g

0,5

0

,1

0,1

0

,6

0,9

0

,1

0,1

0

,7

1,0

0

,1

10-0

6-18

TN

ødh

jælp

til u

lykk

es-

og k

atas

trof

eram

te

0,0

0

,0

0,0

0

,1

0,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

10-0

6-27

TU

afhæ

ngig

und

ersø

gels

stø

tte s

torin

dust

ri

0,0

1

,0

0,0

0

,0

-0,

2

1,0

1

,0

1,0

1

,0

1,0

10-1

0-10

DN

aala

kker

suis

ut

14,

9

13,

9

16,

4

16,

0

16,

2

17,

4

16,

1

16,

1

16,

1

16,

1

10-1

3-10

IU

dbyt

te,u

dlod

ning

og

salg

fra

A/S

-21

6,1

-14

6,0

-21

9,5

-18

9,6

-32

4,8

-21

7,4

-17

0,4

-17

0,4

-17

0,4

-17

0,4

10-1

3-11

TK

onta

nte

udgi

fter

til a

ktie

sels

kabe

r

54,

5

15,

0

294,

3

0,0

19

0,2

10

0,0

5

0,0

5

0,0

5

0,0

5

0,0

10-1

3-70

IR

oyal

Gre

enla

nd A

/S, r

ente

r

-2,

1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-1

3-71

IR

oyal

Gre

enla

nd A

/S, a

fdra

g -

100,

0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

12-0

1-01

DG

rønl

ands

Rep

ræse

ntat

ion

i Kbh

, drif

t

9,2

8

,7

9,1

8

,9

8,9

8

,8

8,3

8

,3

8,3

8

,3

12-0

1-10

DG

rønl

ands

Rep

ræse

ntat

ion,

hus

leje

4

,4

4,5

4

,5

4,5

4

,6

4,7

4

,8

4,9

4

,9

5,0

12-0

1-11

DS

elvs

tyre

ts le

jligh

eder

i K

øbe

nhav

n

0,2

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

12-0

1-14

TT

ilsku

d til

Nor

datla

nten

s B

rygg

e

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

134

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

20-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Fin

anse

r

27,

5

22,

5

23,

5

26,

9

23,

8

22,

9

25,

4

25,

4

25,

4

25,

4

20-0

1-08

DP

roce

sbev

illin

g, r

etss

ager

Fin

ansd

epar

te

0,0

0

,0

0,2

0

,1

0,8

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

20-0

1-10

TA

SIA

Q (

Mis

issu

eqqa

arne

rit/G

rønl

ands

foru

1

6,4

1

4,6

1

2,3

1

3,4

1

4,2

1

4,0

1

4,1

1

4,1

1

4,1

1

4,1

20-0

1-11

DLa

ndsp

lanl

ægn

ing

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

,9

3,4

3

,5

3,5

3

,5

3,5

20-0

1-12

DA

fdel

inge

n fo

r S

elvs

tænd

ighe

d

0,0

0

,0

0,0

0

,0

1,0

2

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

20-0

1-13

DF

orfa

tnin

gsko

mm

issi

on o

g -s

ekre

taria

t

0,0

0

,0

0,0

5

,5

5,5

5

,6

5,7

2

,3

0,0

0

,0

20-0

5-20

TB

lokt

ilsku

d til

kom

mun

erne

1.2

80,6

1.2

95,1

1.3

26,6

1.3

27,1

1.5

18,6

1.4

90,0

1.4

99,5

1.5

82,9

1.6

47,0

1.6

58,6

20-0

5-40

IS

tate

ns b

lokt

ilsku

d-3

.642

,2-3

.678

,6-3

.682

,3-3

.722

,4-3

.822

,9-3

.857

,3-3

.911

,3-3

.911

,3-3

.911

,3-3

.911

,3

20-0

5-44

IP

artn

ersk

absa

ftale

med

EU

-18

2,0

-21

7,2

-21

6,2

-22

2,7

-22

6,5

-21

4,2

-23

3,8

-23

3,8

-23

3,8

-23

3,8

20-0

5-45

TU

dbyg

ning

af i

nfra

stru

ktur

i K

ujal

leq

0

,4

0,4

0

,4

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

20-1

0-11

IN

etto

rent

er

-5,

5

-3,

9

-1,

7

2,7

3

,5

-3,

0

-2,

6

-2,

3

-2,

4

-2,

6

20-1

0-13

TE

fterg

ivel

se a

f KN

R's

træ

knin

gsre

t

3,8

3

,8

3,7

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

20-1

0-20

IA

ndel

i N

atio

nalb

anke

ns o

vers

kud

-1

4,0

-1

7,2

-

8,3

-

8,1

0

,0

-5,

0

-5,

0

-5,

0

-5,

0

-5,

0

20-1

0-22

IA

ndre

indt

ægt

er

-1,

9

-9,

1

-11,

6

-37,

5

-0,

7

-5,

0

-5,

0

-5,

0

-5,

0

-5,

0

20-1

0-25

IIn

dfrie

lser

af b

olig

lån

0

,0

0,0

0

,0

0,0

-6

2,9

-2

0,0

-1

5,0

-1

5,0

-1

0,0

-1

0,0

20-1

0-41

TU

dlån

til k

omm

uner

, udl

ån

7,8

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

20-1

0-42

IU

dlån

til k

omm

uner

, afd

rag

0

,0

-1,

8

-1,

9

-37,

1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

20-1

1-50

TD

rifts

rese

rven

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

7,5

7

,5

7,5

7

,5

7,5

20-1

1-51

DE

ffekt

er a

f ref

orm

tilta

g

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

4

,5

0,0

8

7,9

6

2,9

6

2,9

20-1

1-56

DB

udge

treg

uler

ing,

adm

inis

trat

ion

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

-1

1,8

-1

5,9

-1

7,3

-1

8,6

20-1

1-70

DR

eser

ve ti

l nye

initi

ativ

er

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

4,0

1

2,5

2

3,8

2

6,1

2

8,4

20-1

2-12

TB

ankf

orsy

ning

3

,3

2,9

2

,9

2,9

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

20-1

6-01

DG

rønl

ands

Sta

tistik

9

,2

9,2

9

,8

8,5

1

0,1

1

0,5

1

1,3

1

1,0

1

1,0

1

1,0

20-3

0-01

DØ

kono

mi o

g P

erso

nale

styr

else

n

55,

9

54,

0

55,

0

55,

5

57,

3

57,

1

54,

8

54,

8

54,

8

54,

8

20-3

0-02

DK

ompe

tenc

eudv

iklin

gspu

lje

2,0

2

,6

2,6

4

,0

3,9

3

,9

3,9

3

,9

3,9

3

,9

20-3

0-04

LLo

vpl.

arbe

jdss

kade

fors

ikr.

rej

se, u

lyk.

7

,1

7,2

7

,7

8,0

7

,9

7,6

8

,0

8,0

8

,0

8,0

20-3

0-05

DIn

nova

tions

- og

pro

jekt

opga

ver

9

,1

7,1

7

,6

5,8

6

,5

6,9

7

,0

7,0

7

,0

7,0

20-3

0-07

IB

olig

stø

tte, r

ente

r og

afd

rag,

net

to

-10,

0

-9,

7

-8,

0

-6,

6

-9,

2

-7,

0

-6,

5

-6,

0

-5,

5

-5,

0

20-3

0-09

DM

idle

rtid

ig in

dkva

rter

ing

4

,5

5,0

4

,2

4,8

4

,7

4,8

4

,8

4,8

4

,8

4,8

20-3

0-10

DB

ygni

ngsd

rift o

g V

edlig

ehol

dels

e

39,

3

35,

0

88

,4

74,

4

72,

3

72,

3

72,

7

72,

7

72,

7

72,

7

135

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

20-3

0-11

DV

edlig

ehol

d af

Sel

vsty

rets

byg

ning

er

9,9

6

,3

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

20-3

0-12

ILe

jein

dtæ

gter

fra

andr

e le

jem

ål

-0,

1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

20-5

0-01

DF

ælle

soff.

enh

ed fo

r ø

k. o

g pe

rs.a

dm IT

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

15,

3

12,

6

12,

9

13,

2

24-0

1-01

DS

katte

styr

else

n

70,

2

67,

4

70,

7

77,

1

83,

9

78,

3

81,

2

83,

8

83,

8

83,

8

24-0

1-15

IIn

dbet

. på

tidl.

afsk

revn

e fo

rdrin

ger

-1

2,3

-1

0,6

-1

1,4

-

9,6

-1

4,0

-1

0,0

-1

0,0

-1

0,0

-1

0,0

-1

0,0

24-0

1-16

DT

ab h

os a

rbej

dsgi

vere

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

24-0

1-20

IS

katte

bøde

r

-1,

4

-5,

7

-4,

1

-3,

7

-1,

3

-5,

0

-5,

0

-5,

0

-5,

0

-5,

0

24-0

1-21

IA

fgift

sbø

der

-

0,3

-

0,1

-

0,3

-

1,7

-

0,2

-

0,3

-

0,3

-

0,3

-

0,3

-

0,3

24-0

6-10

LR

ente

tilsk

ud, o

pspa

rings

ordn

inge

r

1,7

1

,7

1,9

1

,9

1,9

2

,0

2,0

2

,0

2,0

2

,0

24-0

6-12

LT

ilsku

d til

pen

sion

er

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,4

2

,4

1,4

1

,4

1,4

0

,0

24-1

0-10

ILa

ndss

kat

-87

6,0

-95

4,7

-1.0

49,8

-1.0

18,8

-1.0

77,8

-1.1

02,0

-1.1

25,5

-1.1

25,5

-1.1

25,5

-1.1

25,5

24-1

0-11

IS

ærli

g la

ndss

kat

-11

6,6

-11

4,9

-11

5,6

-7

8,6

-9

9,5

-7

5,0

-7

5,0

-7

5,0

-7

5,0

-7

5,0

24-1

0-12

IS

elsk

abss

kat,

Sel

vsty

rets

virk

s.

-34,

4

-42,

3 -

109,

9 -

113,

7

-59,

5

-57,

0

-52,

0

-52,

0

-52,

0

-52,

0

24-1

1-10

IIn

dfø

rsel

safg

ifter

-47

5,7

-46

6,9

-52

2,6

-51

5,4

-50

2,9

-50

0,0

-54

0,5

-53

5,5

-53

0,5

-53

0,5

24-1

1-11

IM

otor

afgi

ft

-70,

3

-72,

4

-74,

8

-77,

1

-79,

4

-77,

0

-79,

6

-79,

4

-80,

7

-82,

0

24-1

1-12

IR

ejea

fgift

-14

5,3

-15

2,6

-16

7,7

-17

5,4

-26

3,3

-27

4,4

-27

8,6

-27

8,6

-27

8,6

-27

8,6

24-1

1-13

IH

avne

afgi

ft

-15,

2

-6,

6

-7,

0

-9,

0

-10,

7

-9,

0

-10,

5

-10,

5

-10,

5

-10,

5

24-1

1-14

IS

tem

pela

fgift

-2

2,5

-2

5,4

-2

7,3

-3

5,5

-4

9,3

-3

5,0

-3

5,0

-3

5,0

-3

5,0

-3

5,0

24-1

1-15

ILo

tteria

fgift

-

6,0

-

5,2

-

4,3

-

4,5

-

4,6

-

4,0

-

4,0

-

4,0

-

4,0

-

4,0

24-1

1-17

IA

utom

atsp

ilsaf

gift

-

8,0

-

8,6

-

8,4

-

7,8

-

7,8

-

8,0

-

7,0

-

7,0

-

7,0

-

7,0

24-1

1-20

IA

fgift

er, b

etal

ings

jagt

og

-fis

keri

-

0,5

-

0,6

-

0,5

-

1,0

-

0,8

-

0,6

-

0,6

-

0,6

-

0,6

-

0,6

24-1

1-21

IA

fgift

er ti

ps o

g lo

tto

-9,

8

-9,

8

-9,

8

-9,

8

-9,

8

-9,

8

-9,

8

-9,

8

-9,

8

-9,

8

24-1

1-22

IA

rbej

dsm

arke

dsaf

gift

-7

4,5

-7

6,8

-8

2,1

-8

6,1

-9

1,4

-8

5,0

-9

4,0

-9

4,0

-9

4,0

-9

4,0

24-1

1-23

IM

iljø

afgi

ft på

pro

dukt

er ti

l ene

rgifr

ems

-1

3,3

-1

7,7

-1

4,7

-1

5,2

-1

2,8

-1

5,0

-1

5,0

-1

5,0

-1

5,0

-1

5,0

24-1

1-24

IA

fgift

er fr

a rå

stof

sam

t is

og v

and

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

24-1

1-25

IA

fgift

på

helle

fisk

-1

8,8

-2

9,8

-5

4,2

-4

7,8

-9

2,0

-7

4,3

-7

4,3

-7

4,3

-7

4,3

-7

4,3

24-1

1-26

IA

fgift

på

mak

relfi

sker

i

-74,

4

-28,

7

-47,

2

-49,

9

-70,

3

-43,

4

-40,

6

-40,

6

-40,

6

-40,

6

24-1

3-50

IR

eser

ve m

erin

dtæ

gter

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

-

1,3

-

2,5

-

2,5

-

2,5

25-0

1-02

DD

cR u

dlig

ning

skon

to

17,

3

23,

7

25,

1

20,

9

36,

7

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

27-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Ude

nrig

sanl

igge

nder

8

,9

12,

2

10,

2

16,

6

12,

8

11,

2

11,

7

9,9

9

,9

10,

0

136

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

27-0

1-02

DR

epræ

sent

atio

nen

i Bru

xelle

s

4,7

4

,5

4,5

5

,1

5,1

5

,1

5,7

5

,7

5,7

5

,7

27-0

1-03

TG

rønl

ands

bid

rag

til N

orth

ern

Per

iphe

ry

1

,1

1,0

1

,0

1,0

1

,0

1,1

1

,1

1,1

1

,1

1,1

27-0

1-05

TT

ilsku

d til

inte

rnat

iona

le a

ktiv

itete

r

0,4

0

,5

0,6

0

,4

0,4

0

,4

0,3

0

,3

0,3

0

,3

27-0

1-07

TIn

uit C

ircum

pola

r C

ounc

il

4,4

3

,4

3,0

3

,0

4,0

3

,5

3,0

1

,5

1,0

1

,0

27-0

1-09

DG

rønl

ands

Rep

ræse

ntat

ion

i Was

hing

ton

D.

2

,3

2,4

2

,5

4,0

4

,2

4,4

4

,4

4,2

4

,2

4,2

27-0

1-10

DG

rønl

ands

Rep

ræse

ntat

ion

i Rey

kjav

ik

0,0

0

,0

0,0

0

,0

2,1

2

,9

3,0

3

,0

3,0

3

,0

27-0

4-03

TR

ente

- og

afd

rags

frie

udl

ån

0,0

0

,0

0,0

6

,8

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

27-0

4-04

TR

ente

bære

nde

udlå

n

0,0

0

,0

0,0

6

,6

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

27-0

4-05

IA

fdra

g re

nteb

ære

nde

udlå

n

0,0

0

,0

0,0

-

3,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

27-0

4-06

IR

ente

indt

ægt

er

0,0

0

,0

0,0

-

1,3

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

30-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Soc

iale

Anl

.og

Just

its

21,

8

20,

0

25,

6

22,

4

22,

1

20,

7

22,

1

22,

5

22,

0

22,

0

30-0

1-02

DS

tyre

lsen

for

fore

bygg

else

og

soci

ale

fo

0,0

0

,0

0,0

1

8,4

3

2,2

3

1,3

3

8,6

3

8,6

3

8,6

3

8,6

30-0

1-03

DK

urse

r og

efte

rudd

. om

det

soc

ialo

mrå

d

11,

5

11,

8

11,

3

11,

2

9,8

1

1,1

1

1,1

1

1,1

1

1,1

1

1,1

30-0

1-04

DV

edlig

ehol

d af

byg

ning

er -

Fam

ilie

5

,9

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

30-0

1-12

DB

ista

ndsv

ærg

er i

Dan

mar

k

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,6

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

30-1

0-32

LB

ørn

etils

kud

3

9,2

3

8,6

3

8,1

3

4,8

4

3,0

4

5,0

4

1,9

4

1,7

4

1,6

4

1,5

30-1

0-34

LU

nder

hold

sbid

rag,

ado

ptio

n, b

isid

der

8

,8

6,6

6,3

5

,6

5,5

7

,0

4,9

4

,9

4,9

4

,8

30-1

0-36

LB

arse

lsda

gpen

ge

29,

3

31,

5

31,

0

34,

3

32,

6

33,

0

41,

4

41,

2

40,

8

40,

3

30-1

0-37

DLa

ndsd

ækk

ende

dø

gnin

st. f

or b

ørn

- u

nge

5

,0

5,1

5

,1

5,2

6

,8

6,7

6

,8

6,8

6

,8

6,8

30-1

0-45

DS

ærli

g in

dsat

s på

bø

rn-

og u

ngeo

mrå

det

2

0,7

1

8,2

1

8,1

2

2,4

1

8,3

1

8,9

1

1,0

1

0,1

1

0,1

1

0,1

30-1

0-46

DC

entr

al R

ådgi

vnin

gsen

hed

1

1,7

1

9,1

1

8,8

1

9,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

30-1

0-48

DS

ocia

l- og

sun

dhed

sfag

lig fo

reby

ggel

se

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

21,

7

22,

6

22,

6

22,

6

30-1

1-10

LB

olig

sikr

ing

6

6,9

6

3,8

6

0,6

5

3,0

5

8,9

6

3,0

5

5,5

5

5,5

5

5,5

5

5,5

30-1

2-08

LO

ffent

lig p

ensi

on ti

l ald

ersp

ensi

onis

ter

33

6,8

34

7,8

39

2,4

35

4,2

35

7,0

37

0,4

40

6,8

39

9,3

39

2,8

40

8,9

30-1

2-09

LF

ørt

idsp

ensi

on

153,

6

148,

2

132,

8

107,

6

118,

4

114,

8

120,

3

61,

7

0,0

0

,0

30-1

2-11

LF

ørt

idsp

ensi

onis

ter

i Dan

mar

k

7,4

7

,4

6,1

9

,0

5,7

7

,6

7,6

7

,6

7,6

7

,6

30-1

2-12

LY

dels

er, N

ordi

sk K

onve

ntio

n

5,9

6

,2

6,9

6

,9

7,1

7

,2

7,2

7

,2

7,2

7

,2

30-1

3-07

TC

entr

al p

ulje

til a

nbrin

gels

er i

Dan

mar

k

5,1

-

4,7

3

,6

7,6

6

,6

7,5

7

,5

7,5

7

,5

7,5

30-1

3-41

DH

andi

capi

nstit

utio

ner

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

30-1

3-43

DP

issa

ssar

fik

6,1

9

,7

10,

0

8,7

1

1,1

1

1,4

1

3,5

1

3,5

1

3,5

1

3,5

137

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

30-1

4-29

DIn

dsat

ser

med

soc

iale

form

ål

7,8

1

0,9

8

,9

12,

3

10,

9

10,

9

9,0

9

,0

9,0

9

,0

30-1

4-31

TB

ørn

eret

tighe

dsin

stitu

tion

4

,5

4,3

4

,5

6,5

6

,1

6,1

6

,0

6,0

6

,0

6,0

30-1

4-32

TG

æld

sråd

givn

ing

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

3,7

3

,7

3,7

3

,7

3,7

30-3

0-04

TH

andi

capt

alsm

and

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

,5

3,5

3

,5

3,5

3

,5

3,5

30-3

0-07

TÆ

ldre

tals

man

d

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,8

0

,8

0,8

0

,8

34-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Sun

dhed

2

3,1

2

0,1

1

9,7

1

9,8

2

1,4

2

1,6

2

0,4

2

0,4

2

0,4

2

0,4

34-0

1-02

LP

atie

nter

stat

ning

er

0,0

0

,2

0,9

2

,5

0,1

1

,5

1,5

1

,5

1,5

1

,5

34-0

1-04

DS

undh

edsk

omm

issi

on

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

2,0

3

,0

1,0

0

,0

34-1

0-01

DS

tyre

lsen

for

Sun

dhed

og

For

ebyg

gels

e

24,

0

19,

9

19,

6

19,

3

20,

7

19,

6

19,

7

19,

7

19,

7

19,

7

34-1

0-02

DV

edlig

ehol

dels

e af

Sel

vsty

rets

byg

n.

31,

7

19,

5

19,

8

20,

0

20,

2

20,

5

20,

7

20,

7

20,

7

20,

7

34-1

1-01

DP

atie

ntbe

hand

ling

i udl

ande

t, so

mat

isk

12

5,8

11

2,8

12

8,4

14

3,7

14

6,1

13

9,4

14

1,8

14

2,5

14

3,2

14

3,8

34-1

1-02

DP

atie

ntbe

hand

ling,

udl

and,

psy

kiat

risk

3

3,8

3

1,5

3

9,1

4

2,7

6

1,2

3

7,1

3

7,8

3

8,0

3

8,2

3

8,4

34-1

1-03

DD

ronn

ing

Ingr

ids

Hos

pita

l

358,

3

360,

9

379,

5

398,

6

425,

8

425,

1

430,

7

433,

0

435,

2

437,

0

34-1

1-04

DD

et G

rønl

ands

ke P

atie

nthj

em

30,

3

25,

7

29,

8

33,

7

34,

9

32,

9

33,

5

33,

7

33,

9

34,

0

34-1

1-05

DA

lkoh

olbe

hand

lings

cent

re

4,7

4

,2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

34-1

1-07

DK

ræftp

lan

2

,6

6,2

5

,7

5,0

4

,4

5,2

5

,3

5,3

5

,4

5,4

34-1

1-08

DM

isbr

ugsb

ehan

dlin

gsla

n

0,0

0

,0

14,

9

19,

1

26,

6

35,

6

35,

4

34,

8

34,

8

34,

8

34-1

1-09

LIn

stitu

tions

anbr

inge

lse

efte

r kr

imin

allo

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

28,

1

31,

0

31,

0

31,

0

31,

0

34-1

2-01

DS

undh

edsr

egio

ner,

læge

betje

ning

41

2,6

42

8,4

43

7,0

44

9,7

46

2,7

45

4,6

46

2,9

46

3,8

46

6,1

46

8,0

34-1

2-02

DN

atio

nale

Sun

dhed

s- o

g U

ddan

nels

esin

dsat

5

3,9

1

5,4

1

5,3

1

3,5

1

1,1

1

8,7

1

8,9

1

8,9

1

8,9

1

8,9

34-1

2-03

DP

atie

ntre

jser

og

evak

uerin

ger

mv

9

4,1

9

0,1

9

0,6

9

7,4

9

8,2

9

5,4

9

8,0

9

8,5

9

8,9

9

9,4

34-1

2-05

DLa

ndsa

pote

k

44,

8

49,

6

47,

2

43,

2

44,

0

47,

3

48,

2

48,

4

48,

7

48,

9

34-1

2-06

DF

ælle

som

kost

ning

er

0,0

5

6,5

4

2,4

4

7,3

5

0,8

5

3,6

5

4,8

5

5,1

5

5,4

5

5,6

34-1

3-01

DS

undh

edsd

istr

ikte

rne,

tand

læge

betj

6

8,4

6

9,2

7

4,7

6

8,7

6

7,9

7

3,9

7

5,2

7

5,6

7

6,0

7

6,3

34-1

4-01

DLa

ndsl

æge

embe

det

5

,0

5,0

4

,8

4,7

4

,7

5,0

4

,5

4,5

4

,5

4,5

34-1

5-01

DIn

uune

ritta

5

,3

5,5

6

,2

7,1

6

,2

6,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

34-2

9-01

TLi

gest

illin

gsrå

d

1,0

1

,0

1,0

0

,9

0,9

0

,9

0,9

0

,9

0,9

0

,9

34-2

9-02

TR

ådet

for

Men

nesk

eret

tighe

der

0

,9

0,8

0

,7

0,9

0

,8

0,9

0

,9

0,9

0

,9

0,9

40-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Udd

anne

lse,

Kul

tur

og

2

7,5

2

8,0

2

6,7

2

9,3

2

6,0

2

5,5

2

5,8

2

5,8

2

5,8

2

5,8

40-0

1-08

TS

ekto

rpro

gram

for

Udd

anne

lse

3

5,6

4

2,9

4

4,6

2

3,2

1

1,0

1

0,7

1

0,7

1

0,7

1

0,7

1

0,7

138

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

40-0

2-01

DK

olle

giea

dmin

istr

atio

nens

Fæ

llesk

onto

20,

0

15,

8

17,

9

13,

6

15,

7

14,

7

14,

2

14,

2

14,

2

14,

2

40-0

2-03

LU

dlån

og

indf

riels

er a

f ban

klån

1

1,9

1

3,9

1

4,5

1

6,8

1

8,7

1

1,2

1

9,2

1

9,2

1

9,2

1

9,2

40-0

2-05

IA

fdra

g på

stu

diel

ån

-5,

0

-8,

3

-8,

3

-8,

4

-8,

7

-9,

0

-9,

0

-9,

0

-9,

0

-9,

0

40-0

2-06

LS

tipen

dier

og

børn

etill

æg

19

7,2

19

4,5

19

2,5

16

8,3

16

8,5

16

4,9

16

7,9

16

9,9

17

1,9

17

3,9

40-0

2-07

TS

æry

dels

er, r

ejse

udgi

fter

mm

. ins

titut

io

62,

4

59,

9

60,

7

52,

5

51,

9

59,

0

52,

0

53,

0

53,

0

53,

0

40-1

0-06

TT

ilsku

d til

efte

rsko

ler

i GR

L

20,

1

21,

1

22,

1

24,

3

24,

2

24,

9

24,

9

24,

9

24,

9

24,

9

40-1

0-10

DU

nder

visn

ings

tilbu

d ud

en fo

r G

rønl

and

0

,6

0,5

0,5

0

,6

0,5

0

,7

0,7

0

,7

0,7

0

,7

40-1

0-11

DA

do L

ynge

p A

tuar

fia

8,7

8

,6

9,6

9

,7

8,9

8

,1

8,1

8

,1

8,1

8

,1

40-1

0-12

LE

fters

kole

1

0,3

9

,6

10,

0

11,

7

13,

2

12,

1

12,

1

12,

1

12,

1

12,

1

40-1

0-15

TS

kole

mad

3

,9

2,0

2

,0

1,3

2

,0

1,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

40-1

2-35

DG

UX

Aas

iaat

0

,0

38,

6

40,

2

38,

3

36,

2

37,

8

35,

9

35,

9

35,

9

35,

9

40-1

2-36

DG

UX

Nuu

k

76,

6

38,

5

40,

4

39,

6

39,

4

38,

4

41,

8

41,

8

41,

8

41,

8

40-4

0-01

DU

ddan

nels

esst

yrel

sen

0

,0

38,

7

45,

6

46,

9

46,

7

49,

4

51,

3

50,

8

50,

8

50,

8

40-9

0-02

TT

ilsku

d til

De

Grø

nlan

dske

Hus

e

19,

6

19,

6

19,

3

19,

6

19,

6

20,

5

19,

6

19,

6

19,

6

19,

6

40-9

0-03

DV

edlig

ehol

d af

Sel

vsty

rets

byg

ning

er

32,

3

33,

5

0,

0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

40-9

0-07

DIn

nova

tion

i udd

anne

lse

og in

form

atio

n o

0

,3

0,3

0

,0

1,6

1

,7

1,7

1

,7

1,7

1

,7

1,7

40-9

0-08

DIK

T i

udda

nnel

sess

yste

met

1

2,3

1

2,5

1

2,7

1

2,9

1

2,6

1

3,0

1

3,0

1

3,0

1

3,0

1

3,0

40-9

0-10

TC

opyD

an a

ftale

1

,0

1,3

1

,5

0,6

1

,3

1,7

1

,7

1,7

1

,7

1,7

40-9

0-13

DC

ente

r fo

r N

atio

nal V

ejle

dnin

g

13,

0

14,

0

15,

4

17,

9

17,

8

18,

0

18,

1

18,

1

18,

1

18,

1

40-9

0-15

DLe

je a

f kol

legi

ekap

acite

t

0,0

0

,0

0,0

1

4,8

1

6,3

1

3,5

1

3,6

1

3,6

1

3,6

1

3,6

40-9

1-03

DK

ursu

svirk

som

hed

2

4,9

2

5,3

2

2,4

2

0,5

2

0,6

2

0,5

2

0,6

2

0,6

2

0,6

2

0,6

40-9

1-05

DR

enov

erin

gsud

dann

else

r

4,9

5

,2

4,6

4

,0

4,9

3

,8

3,9

3

,9

3,9

3

,9

40-9

1-06

DE

fteru

ddan

nels

e af

fagl

ære

re

1,6

1

,5

1,4

1

,4

1,8

1

,4

1,4

1

,4

1,4

1

,4

40-9

1-07

DC

ente

r fo

r A

rktis

k T

ekno

logi

6

,8

5,9

5

,9

5,9

5

,9

7,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

40-9

1-08

DIn

stitu

tione

r un

der

erhv

ervs

udda

nnel

sern

3

,0

2,8

2

,9

3,0

3

,4

2,8

3

,0

2,8

3

,0

3,0

40-9

1-09

TC

ente

r fo

r A

rktis

k T

ekno

logi

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

8

,6

9,6

1

0,7

1

0,7

40-9

1-14

DG

rønl

ands

Mar

itim

e S

kole

6

,7

5,0

4

,5

5,6

5

,9

5,9

5

,9

5,9

5

,9

5,9

40-9

1-16

DG

rønl

ands

Han

dels

skol

e, N

uuk

6

,4

8,2

4

,9

7,9

6

,5

7,8

7

,8

7,8

7

,8

7,8

40-9

1-20

DS

ocia

lpæ

dago

gisk

Sem

inar

ium

0,0

3

0,6

2

9,6

3

1,2

3

0,7

3

0,5

3

0,5

3

0,5

3

0,5

3

0,5

40-9

1-21

DLe

vned

smid

dels

kole

n, IN

UIL

I

4,2

3

,5

3,2

3

,2

2,8

3

,2

3,1

3

,1

3,1

3

,1

139

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

40-9

1-23

DC

ampu

s K

ujal

leq

1

5,1

1

7,1

2

1,3

1

7,1

1

6,6

1

6,3

1

6,8

1

6,8

1

6,8

1

6,8

40-9

1-25

DB

ranc

hesk

olen

for

sund

heds

udda

nnel

ser

9

,4

10,

8

10,

8

10,

7

8,4

1

0,8

1

0,7

1

0,7

1

0,7

1

0,7

40-9

1-26

DU

ddan

nels

esin

dsat

s in

denf

or d

et s

ocia

le

0,0

0

,0

0,0

0

,0

10,

4

16,

2

16,

2

16,

2

16,

2

16,

2

40-9

1-27

DT

ech

Col

lege

Gre

enla

nd

34,

6

33,

2

33,

3

33,

8

33,

9

33,

5

37,

7

37,

7

37,

7

37,

7

40-9

1-31

LA

ktiv

itets

afhæ

ngig

e til

skud

13

2,5

13

6,5

14

2,1

15

1,4

14

5,9

14

6,2

14

8,2

15

1,8

15

3,7

15

3,7

40-9

2-10

TF

olke

højs

kole

r

12,

0

12,

1

12,

2

12,

2

17,

7

17,

7

17,

7

17,

7

17,

7

17,

7

40-9

2-11

DK

unst

skol

en

1,5

1

,5

1,5

1

,5

1,4

1

,5

1,5

1

,5

1,5

1

,5

40-9

2-13

DIli

sim

atus

arfik

12

5,6

8

2,5

8

4,0

8

6,8

9

4,1

9

3,5

9

4,4

9

4,4

9

4,4

9

4,4

40-9

2-14

DK

atek

et-

og o

rgan

istu

ddan

nels

e

1,8

1

,7

1,7

1

,6

1,8

1

,9

1,9

1

,9

1,9

1

,9

40-9

2-16

DS

ocia

lpæ

dago

gisk

Sem

inar

ium

og

Spr

ogce

nt

36,

1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

40-9

2-18

DS

prog

kurs

er

0,0

7

,2

4,6

3

,6

2,6

4

,3

1,7

1

,7

1,7

1

,7

40-9

2-19

DC

ente

r fo

r na

turv

iden

skab

elig

e ud

dann

els

0

,0

0,0

0

,0

3,2

3

,9

4,3

4

,3

4,3

4

,3

4,3

40-9

4-10

TT

ilsku

d til

ref

usio

n af

NC

B a

fgift

er o

g

0,4

0

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

40-9

4-11

DN

unat

ta A

tuag

aate

qarf

ia

15,

9

15,

7

15,

6

16,

3

16,

2

15,

6

15,

7

15,

7

15,

7

15,

7

40-9

4-12

DG

rønl

ands

Nat

iona

lmus

eum

og

Ark

iv

12,

4

12,

5

12,

4

12,

3

12,

7

13,

0

13,

1

13,

1

13,

1

13,

1

40-9

4-13

TT

ilsku

d til

idræ

t

7,8

7

,3

7,3

9

,4

8,4

8

,4

13,

5

15,

1

16,

8

16,

8

40-9

4-14

TT

ilsku

d til

land

sdæ

kken

de b

ørn

e- o

g un

gd

1,5

1

,0

1,5

1

,5

1,5

1

,3

1,5

1

,5

1,5

1

,5

40-9

4-15

TA

ftale

bund

ne ti

lsku

d til

kul

tur

områ

det

0

,8

0,7

0

,7

0,7

0

,9

1,0

1

,0

1,0

1

,0

1,0

40-9

4-16

TT

ilsku

d til

loka

l Rad

io-

og lo

kal T

V v

ir

1,9

1

,9

1,9

1

,9

1,9

1

,9

1,9

1

,9

1,9

1

,9

40-9

4-17

TG

rønl

ands

Rad

io -

KN

R

70,

8

68,

1

77,

1

68,

0

68,

3

67,

8

68,

0

68,

0

68,

0

68,

0

40-9

4-18

TK

atua

q

5,0

5

,0

5,1

5

,1

5,1

5

,1

5,1

5

,1

5,1

5

,1

40-9

4-20

DA

rctic

Win

ter

Gam

es o

g Is

land

Gam

es

4,5

7

,6

7,7

0

,2

0,2

0

,2

0,2

0

,2

0,2

0

,2

40-9

4-21

TT

ilsku

d fr

a G

rønl

ands

and

el a

f om

sætn

ing

2

8,2

2

8,2

3

1,2

3

4,2

3

5,1

3

7,0

3

6,7

3

6,7

3

6,7

3

6,7

40-9

4-22

IG

rønl

ands

and

el a

f om

sætn

inge

n i D

ansk

e

-28,

2

-28

,2

-33,

1

-34,

2

-35,

2

-37,

0

-36,

7

-36,

7

-36,

7

-36,

7

40-9

4-23

DF

redn

ing

og a

nden

kul

tura

rvsb

esky

ttels

e

1,3

1

,3

1,3

1

,3

1,3

1

,3

1,3

1

,3

1,3

1

,3

40-9

4-26

DR

ettig

heds

peng

e til

dig

itale

pro

gram

mer

2

,8

2,8

2

,8

2,8

2

,9

2,9

2

,9

2,9

2

,9

2,9

40-9

4-27

DO

qaas

ilerif

fik

4,3

4

,4

4,2

4

,3

5,3

5

,1

5,5

5

,5

5,5

5

,5

40-9

4-28

TP

roje

kttil

skud

til s

krev

ne m

edie

r i G

røn

0

,0

0,3

0

,0

0,0

0

,0

1,0

0

,5

0,5

0

,5

0,5

40-9

4-29

TD

rifts

tilsk

ud ti

l skr

evne

med

ier

i Grø

nl

0,0

0

,0

1,5

1

,5

2,5

1

,5

0,8

0

,8

0,8

0

,8

40-9

5-01

TA

ndre

tils

kud

til k

unst

og

kultu

r

7,8

6

,8

8,6

9

,7

15,

7

12,

1

11,

8

11,

8

11,

8

11,

8

140

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

40-9

5-05

TG

rønl

ands

Nat

iona

lteat

er

7,2

7

,3

7,3

7

,4

10,

4

9,9

8

,9

8,9

8

,9

8,9

40-9

7-03

DK

irken

i G

rønl

and

4

7,4

4

9,3

4

6,5

4

8,5

4

8,5

4

9,5

4

9,7

4

9,7

4

9,7

4

9,7

40-9

8-01

DD

igita

liser

ings

styr

else

n

26,

2

27,

1

34,

1

34,

1

34,

1

37,

2

43,

3

40,

7

40,

7

40,

7

40-9

8-02

DIm

plem

ente

ring

af d

en n

atio

nale

Dig

itali

8

,6

9,5

1

7,5

1

9,2

1

1,8

1

1,7

8

,5

11,

8

11,

8

11,

8

50-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Fis

keri,

Fan

gst o

g La

n

27,

3

25,

8

28,

9

32,

4

32,

0

31,

1

32,

7

32,

3

32,

3

32,

3

50-0

1-09

TK

ontin

gent

er

2,5

2

,5

2,8

2

,7

1,8

2

,5

2,5

2

,5

2,5

2

,5

50-0

1-17

IF

iske

riafta

ler

med

EU

-2

0,4

-2

0,4

-2

1,8

-2

1,8

-2

1,8

-2

1,9

-2

1,9

-2

1,9

-2

1,9

-2

1,9

50-0

1-18

TD

rifts

afta

ler,

pro

dukt

ions

anlæ

g

0,8

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

50-0

1-20

TF

iske

ri og

fang

st

1,4

1

,4

0,7

0

,7

0,6

0

,8

1,8

1

,8

0,8

0

,8

50-0

6-25

DF

iske

rikom

mis

sion

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

2,0

2

,0

0,0

0

,0

0,0

50-0

6-50

TF

iske

riudv

iklin

gspu

lje

20,

0

0,0

1

5,0

1

5,0

1

6,5

1

4,0

1

4,0

1

4,0

1

4,0

1

4,0

50-0

7-18

TØ

kono

mis

k hj

ælp

/erh

verv

sfan

gere

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

51-0

1-04

TG

enet

able

rings

stø

tte

1,5

2

,0

0,0

1

,1

1,8

2

,0

2,0

2

,0

2,0

2

,0

51-0

1-05

DG

rønl

ands

Fis

keril

icen

skon

trol

og

Jagt

be

17,

3

23

,7

25,

1

20,

9

36,

7

36,

0

36,

1

36,

1

36,

1

36,

1

51-0

1-07

TK

onsu

lent

tjene

ste

for

fiske

re o

g fa

nger

e

2,3

2

,3

0,0

1

,2

2,2

2

,2

2,2

2

,2

2,2

2

,2

51-0

2-02

IS

alg

af fi

sker

iretti

ghed

er -

108,

3 -

105,

3

-96,

4 -

103,

9 -

105,

9 -

101,

7 -

102,

2 -

102,

2 -

102,

2 -

102,

2

51-0

2-03

TIn

dhan

dlin

gstil

skud

, sæ

lski

nd

26,

7

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

51-0

3-02

TF

inan

serin

gsst

øtte

til l

andb

rug

1

3,0

1

2,8

1

3,6

1

3,5

1

3,7

1

3,7

1

3,8

1

3,8

1

3,8

1

3,8

51-0

3-03

TU

dvik

lings

stø

tte, l

andb

rug

3

,0

3,0

3

,1

3,1

3

,1

3,1

3

,1

3,1

3

,1

3,1

51-0

3-04

TS

ervi

ceko

ntra

kt m

ed s

lagt

erie

t Neq

i A/S

7

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

51-0

7-40

TR

ente

- og

afd

rags

frie

udl

ån

5,7

9

,8

10,

2

4,7

1

0,9

1

0,1

1

0,2

1

0,2

1

0,2

1

0,2

51-0

7-41

TR

ente

tilsk

ud

0,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

51-0

7-42

TR

ente

bære

nde

udlå

n

7,7

1

1,5

1

1,2

3

,4

8,5

1

0,6

1

0,5

1

0,5

1

0,5

1

0,5

51-0

7-43

IA

fdra

g re

nteb

ære

nde

udlå

n

-6,

1

-6,

3

-6,

3

-1,

7

-6,

1

-7,

0

-7,

0

-7,

0

-7,

0

-7,

0

51-0

7-44

IR

ente

indt

ægt

er

-2,

3

-2,

1

-2,

0

-0,

5

-2,

1

-2,

0

-2,

0

-2,

0

-2,

0

-2,

0

51-0

7-50

TIn

dfrie

lse

af g

aran

tier

- få

reav

l

0,2

0

,7

0,7

1

,1

1,3

1

,0

1,3

1

,3

1,3

1

,3

62-3

0-01

DF

orbr

uger

- og

Kon

kurr

ence

styr

else

n, a

dmi

8

,0

8,0

8

,5

10,

7

10,

7

10,

6

9,1

9

,1

9,1

9

,1

64-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Erh

verv

, Ene

rgi o

g F

or

25,

9

22,

6

22,

4

26,

1

27,

1

28,

6

29,

8

29,

8

29,

8

29,

8

64-0

1-05

DE

rhve

rvsu

dvik

ling

i byg

der

og y

derd

istr

i

14,

6

11

,2

7,6

7

,4

12,

5

13,

1

5,9

5

,9

5,9

5

,9

64-0

1-07

DB

udge

treg

uler

ing

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

-0,

8

0,0

-1

0,0

-1

0,0

-1

0,0

141

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

64-1

0-06

LIn

dfrie

lse

af g

aran

tier

for

lån

2

,1

0,5

0

,1

0,1

0

,0

2,0

0

,5

0,5

0

,5

0,5

64-1

0-12

TV

are-

og

bank

fors

ynin

g

36,

3

36,

4

36,

4

36,

0

22,

1

22,

7

22,

7

22,

7

22,

7

22,

7

64-1

0-17

TS

tøtte

land

base

rede

erh

verv

og

turis

me

3

1,2

6

7,9

6

5,7

6

2,7

5

6,6

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

64-1

0-22

TE

kspo

rt a

f van

d og

is fr

a G

rønl

and

0

,4

0,3

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

64-1

0-25

TS

trat

egiin

dsat

s

9,0

0

,7

0,0

0

,0

-3,

9

-49,

3

-1,

6

-1,

6

-1,

6

0,0

64-1

0-27

DE

rhve

rvsu

dvik

.- o

g m

arke

dfø

rings

proj

.

0,0

0

,0

8,0

8

,0

8,0

4

,0

3,4

3

,4

3,4

3

,4

64-1

0-30

TS

æls

kind

sind

hand

ling

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

26,

3

26,

3

26,

3

26,

3

26,

3

64-1

0-31

TB

esø

gsce

ntre

og

natio

nale

sev

ærd

ighe

der

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

4,2

4

,6

4,0

6

,0

6,0

64-1

0-32

TE

rhve

rvsf

rem

me

inds

atse

r

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

0,9

1

1,6

1

1,6

1

0,2

1

0,2

64-1

0-33

TU

dvik

ling

af tu

rism

e og

opl

evel

sese

rhve

r

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

5,5

1

5,5

1

6,1

1

5,5

1

5,5

64-1

0-34

TS

ervi

ceko

ntra

kt la

mm

esla

gter

i m.fl

.

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

7,2

7

,2

7,2

7

,2

64-1

2-02

TN

ukis

sior

fiit

4

5,5

3

4,4

2

4,0

1

3,7

7

2,7

6

5,0

6

6,7

6

6,7

6

6,7

6

6,7

64-1

2-03

DN

ukis

sior

fiit,

gade

bely

snin

g

8,2

8

,3

7,2

5

,6

4,3

8

,4

8,4

8

,4

8,4

8

,4

64-1

2-04

IN

ukis

sior

fiit,

rent

er -

116,

4 -

109,

5 -

100,

8

-93,

0

-85,

3

-83,

2

-78,

6

-74,

0

-69,

7

-65,

8

64-1

2-05

IN

ukis

sior

fiit,

afdr

ag -

135,

7 -

135,

4 -

132,

8 -

129,

8

-60,

5

-64,

9

-69,

5

-70,

2

-70,

0

-70,

0

64-1

2-06

TF

orun

ders

øge

lser

til f

rem

me

af v

edva

rend

1

,2

1,9

2

,0

2,0

2

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

64-1

2-07

TE

nerg

ista

tistik

og

emis

sion

sopg

øre

lser

1

,0

0,8

0

,8

0,8

0

,0

0,7

0

,4

0,4

0

,4

0,4

64-1

2-08

TU

dvik

lings

proj

inde

nfor

ved

vare

nde

ener

g

0,0

0

,0

0,0

0

,6

0,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

64-1

3-25

TE

kstr

aord

inæ

r in

dsat

s fo

r le

dige

24,

8

24,

9

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

64-1

6-04

DK

ulbr

inte

- og

mar

keds

førin

gspr

ojek

ter

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

,5

2,5

2

,3

2,3

2

,2

2,2

64-3

0-01

DF

orsk

ning

2

,6

2,6

2

,8

2,6

1

,3

0,0

1

,2

1,2

1

,2

1,2

64-3

0-02

DG

rønl

ands

For

skni

ngsr

åd

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,7

0

,0

1,0

1

,0

1,0

1

,0

64-3

0-03

DP

h.d.

-stu

dium

For

sker

udda

nnel

se

2,5

2

,6

3,6

3

,3

3,1

0

,0

3,3

3

,3

3,3

3

,3

64-3

0-04

TIn

tern

atio

nal A

rktis

k H

ub

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,8

0

,8

0,8

0

,8

66-0

1-01

DR

åsto

fsty

rels

en, a

dmin

istr

atio

n

14,

8

12,

1

12,

9

12,

5

11,

3

6,0

6

,0

6,0

6

,0

6,0

67-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Rås

toffe

r og

Arb

ejds

ma

0

,0

4,4

4

,6

5,0

6

,7

11,

2

10,

5

10,

5

10,

5

10,

5

67-0

1-02

DA

fdel

inge

n fo

r G

eolo

gi

8,7

9

,2

10,

3

10,

0

8,4

6

,1

6,1

6

,1

6,1

6

,1

67-0

1-03

DG

eolo

gi-

og m

arke

dsfø

rings

proj

ekte

r

11,

5

11,

1

10,

7

10,

7

8,1

8

,2

7,6

7

,5

7,4

7

,4

67-0

1-08

TG

rønl

ands

bid

rag

til fj

elds

kred

sund

ersø

g

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

3,0

6

,0

0,0

0

,0

67-0

1-09

DR

åsto

fkom

mis

sion

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

,5

1,5

0

,0

0,0

142

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

67-0

2-01

DA

rbej

dsm

arke

dsaf

delin

gen

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

,0

7,7

7

,7

7,7

7

,7

7,7

67-0

2-02

TK

ompe

tenc

eudv

iklin

gsku

rser

2

5,4

2

4,0

2

8,2

2

8,4

2

8,0

2

5,9

2

2,0

2

2,0

2

2,0

2

2,0

67-0

2-03

TM

obili

tets

frem

men

de y

dels

er

0,9

0

,8

1,6

1

,6

1,0

2

,1

2,1

2

,1

2,1

2

,1

67-0

2-04

LR

eval

ider

ing

7

,3

5,6

8

,8

10,

1

10,

7

10,

8

10,

8

10,

8

10,

8

10,

8

67-0

2-05

TM

ajor

iaq

4

3,6

4

9,5

7

0,2

7

2,1

5

8,1

6

7,5

6

0,4

6

0,4

6

0,4

6

0,4

67-0

2-06

DLa

ndsd

ækk

ende

jobp

orta

l

0,0

1

,2

1,2

0

,7

0,2

0

,9

0,9

0

,9

0,9

0

,9

67-0

2-07

LE

levs

tøtte

- M

ajor

iaq

0

,0

0,0

0

,0

29,

6

24,

0

29,

4

27,

4

27,

4

27,

4

27,

4

70-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Bol

iger

og

Infr

astr

ukt

5

,8

8,2

8

,1

7,0

7

,9

7,7

7

,3

7,3

7

,3

7,3

70-0

1-04

DA

dm, p

roje

ktud

g. p

å an

lægs

områ

det

0

,5

0,9

0

,6

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

70-0

1-07

DB

ygni

ngsm

yndi

ghed

en

1,5

1

,5

1,3

6

,6

6,7

6

,8

8,2

8

,2

8,2

8

,2

70-1

0-03

DF

orsi

krin

ger

7

,1

8,2

5

,7

1,2

-1

0,0

1

,2

1,2

1

,2

1,2

1

,2

72-0

2-03

DA

dm.-

og

proj

ektu

dgift

er /

bolig

bygg

eri

4

,7

4,6

3

,9

7,4

4

,9

7,3

6

,3

6,3

6

,3

6,3

72-0

6-50

DLå

nead

min

istr

atio

n

4,3

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

72-0

6-51

IS

alg

af b

olig

er -

net

toud

beta

ling

-

9,1

-2

1,0

-1

2,9

-2

2,5

-

4,4

-

7,0

-

5,0

-

5,0

-

5,0

-

5,0

72-1

0-13

DS

ærli

ge ti

lsku

d til

bol

igaf

delin

ger

3

,6

4,1

3

,8

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

72-1

0-16

ID

rift a

f udl

ejni

ngsb

olig

er, k

apita

lafk

.

-47,

6

-44,

4

-45,

3

-41,

2

-34,

3

-37,

0

-29,

0

-29,

0

-29,

0

-29,

0

72-1

0-17

IB

etal

ing

for

bolig

num

re

-2,

1

-2,

2

-2,

2

-2,

1

-1,

0

-2,

1

-2,

1

-2,

1

-2,

1

-2,

1

72-2

0-02

DT

V o

g ra

diod

istr

ibut

ion

i Grø

nlan

d

25,

8

25,

8

25,

9

25,

8

25,

9

25,

9

25,

3

25,

3

25,

3

25,

3

72-2

0-03

DT

elek

lage

nævn

0

,0

0,0

0

,0

-0,

5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

72-2

0-04

DB

yghe

rrem

yndi

ghed

- T

rafik

anlæ

g

0,8

1

,2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

72-2

0-05

TT

ilsku

d til

pas

sage

rbef

ordr

ing

13

5,3

15

0,6

14

6,5

15

4,2

15

3,7

15

3,8

15

7,8

15

2,7

15

2,7

15

2,7

72-2

0-06

TO

verg

angs

rese

rve

- T

rafik

stru

ktur

2

,0

1,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

72-2

0-07

DU

dvik

ling

og m

onito

rerin

g, tr

afik

områ

det

2

,4

2,5

1

0,4

9

,6

10,

7

11,

8

7,5

7

,8

7,8

7

,8

72-2

0-10

TG

odst

rans

port

6

2,5

4

5,9

4

6,5

5

3,5

6

2,5

6

2,6

6

2,6

6

2,6

6

2,6

6

2,6

72-2

0-12

TIs

reko

gnos

cerin

g

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

1,5

1

,5

1,5

1

,5

72-2

2-01

TH

avne

myn

digh

ed

5,0

6

,2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

5,2

5

,2

5,2

5

,2

72-2

2-02

DH

avne

vedl

igeh

old

1

9,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

72-2

4-02

TM

ittar

feqa

rfiit

, ser

vice

ydel

ser

til s

tat

6

,4

6,4

6

,4

6,4

6

,4

6,4

6

,4

6,4

6

,4

6,4

72-2

6-02

TG

rønl

ands

Luf

thav

ne, M

ittar

feqa

rfiit

-1

2,7

-1

2,8

-1

2,3

-1

2,9

-1

4,2

-

9,3

-1

5,4

-1

5,4

-1

5,4

-1

5,4

72-2

6-03

TM

ittar

feqa

rfiit

, ene

rgi-

og v

andf

orsy

nin

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

4

,9

4,9

4

,9

4,9

143

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

73-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Nat

ur o

g M

iljø

6

,8

19,

2

20,

7

18,

4

18,

3

21,

6

19,

0

19,

0

19,

0

19,

0

73-0

6-01

DF

orsk

ning

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

1,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

73-0

6-02

DG

rønl

ands

For

skni

ngsr

åd

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

73-0

6-03

DP

h.d.

-stu

dium

For

sker

udda

nnel

se

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

3

,3

0,0

0

,0

0,0

0

,0

73-9

5-04

TU

dvik

lings

proj

ekte

r in

denf

or k

lima

0

,7

1,1

0

,9

0,6

0

,6

0,6

0

,6

0,6

0

,6

0,6

73-9

5-05

TK

øb

af C

O2

kred

itter

4

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

73-9

5-06

DM

onito

rerin

g og

inds

ats,

Klim

a- o

g E

nerg

3

,1

0,0

0

,1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

77-0

1-02

DM

iljø

styr

else

n fo

r R

åsto

fom

råde

t

7,0

7

,2

7,3

7

,3

7,3

7

,2

7,2

7

,2

7,2

7

,2

77-0

1-03

DM

iljø

besk

ytte

lse

6

,4

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

77-0

1-04

DN

atur

forv

altn

ing

4

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

77-0

1-05

DE

kspl

osiv

stof

fer,

bra

nd o

g be

reds

kab

1

,1

0,9

1

,2

1,2

1

,6

1,2

1

,2

1,2

1

,2

1,2

77-0

3-03

TR

ange

rord

ning

en

0

,2

0,0

0

,4

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

77-0

5-01

DA

ffald

som

råde

t, dr

ift

2,4

0

,7

2,0

1

,9

2,0

2

,2

2,2

2

,2

2,2

2

,2

77-0

5-02

DG

rønl

ands

Nat

urin

stitu

t

54,

0

57,

5

56,

8

61,

6

65,

1

63,

9

63,

9

63,

9

63,

9

63,

9

77-0

5-03

TM

iljø

, tils

kud

til o

liebe

kæm

pels

esud

0

,5

0,6

0

,5

0,5

0

,6

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

77-0

5-07

DM

iljø

besk

ytte

lse

0

,0

0,8

2

,2

1,5

1

,4

1,6

1

,7

1,7

1

,7

1,7

77-0

5-08

TM

iljø

fond

en

0,9

1

4,4

1

4,3

1

4,3

1

4,2

1

5,0

1

5,0

1

5,0

1

5,0

1

5,0

80-0

0-01

AO

mro

kerin

gsre

serv

e

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

0,0

2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

80-0

0-10

AT

ilbag

efø

rsle

r fr

a A

nlæ

gsfo

nden

-1

8,0

-

4,9

-3

6,3

0

,0

-4,

6

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

80-0

0-80

AD

ispo

nerin

gsbe

løb

til p

åbeg

. pro

jekt

.

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

0,0

1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

81-1

0-02

AR

enov

erin

g og

om

bygn

ing

-

0,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

81-2

0-02

AIn

dret

ning

af s

erve

rrum

0,0

0

,0

-1,

1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

82-2

0-02

AP

isar

iillis

aane

q-pr

ojek

tet,

ER

P

2,5

1

3,0

1

2,0

1

2,0

0

,0

0,0

1

4,0

0

,0

0,0

0

,0

82-2

4-01

AA

dmin

istr

ativ

e sy

stem

er m

v. i

Ska

ttest

yr

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

9,9

1

,8

1,8

3

,8

82-2

4-02

AT

ekni

ske

anlæ

g m

v. u

nder

Ska

ttest

yrel

sen

0

,0

0,0

2

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

83-3

0-12

AÆ

ldre

inst

itutio

ner

2

4,4

6

,1

22,

6

20,

5

20,

8

15,

8

15,

8

15,

8

15,

8

15,

8

83-3

0-13

ALa

ndsd

ækk

ende

inst

itutio

ner

1

0,8

1

0,4

3

8,9

1

5,4

4

0,8

3

1,7

2

0,8

2

0,8

2

0,8

2

0,8

84-4

0-09

AE

rhve

rvsu

ddan

nels

esom

råde

t

-1,

0

0,0

0

,0

-1,

3

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

84-4

0-10

AK

omm

unal

e sk

oler

9

0,5

9

2,7

5

5,7

8

0,0

0

,0

0,0

-2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

84-4

0-12

AU

ddan

nels

esby

gger

i

102,

3

102,

5

15,

3

20,

9

6,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

144

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

84-4

0-14

AK

ultu

r- o

g id

ræts

bygg

eri

-

0,9

1

,0

0,0

5

,6

5,0

5

,0

3,5

3

,5

3,5

3

,5

84-4

0-15

AK

olle

gieb

ygge

ri

22,

9

23,

0

-5,

1

20,

0

52,

0

51,

3

31,

2

56,

2

56,

2

46,

2

84-4

0-16

AK

ultu

rbyg

geri

2

0,0

2

3,4

1

6,0

-4

3,9

-

0,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

84-4

0-17

AIn

stitu

tione

r fo

r bø

rn o

g un

ge

9,9

1

0,0

0

,0

18,

0

-6,

5

0,0

-1

8,0

0

,0

0,0

0

,0

84-4

5-01

AK

irken

-

0,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

85-5

0-01

AS

ervi

cehu

se, b

ygde

r

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

85-5

0-20

AT

uris

mea

nlæ

g

0,0

0

,0

7,5

9

,0

9,5

9

,5

9,5

9

,5

9,5

9

,5

86-6

0-01

AS

undh

edsv

æse

net

1

5,1

1

1,4

6

2,9

6

5,6

5

4,5

8

9,5

10

3,5

9

1,5

9

1,5

9

1,5

87-0

0-88

AA

nlæ

gsst

rate

gi fo

r by

gder

og

yder

dist

rik

17,

7

-3,

0

2,8

-

4,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-1

1-06

A5-

års

efte

rsyn

-

0,3

0

,5

0,2

0

,5

0,3

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

87-1

1-09

AT

rans

port

kom

mis

sion

en -

foru

nder

søge

lser

5

,0

10,

0

14,

7

11,

1

9,0

1

1,5

1

2,5

1

1,0

1

1,0

1

1,0

87-7

0-02

AK

øb

af a

dmin

istr

atio

nsby

gnin

g

0,0

0

,0

20,

1

7,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

2-08

AR

einv

est.

Sel

v. u

dlej

ning

sbol

iger

-

1,5

0

,0

-0,

2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

2-10

AP

erso

nale

bolig

er i

Nuu

k

-1,

6

0,0

0

,0

0,0

0

,0

3,5

3

,5

3,5

3

,5

3,5

87-7

2-11

A60

/40

bygg

eri

-

0,7

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

2-13

AS

ærli

g re

nove

ring

4

,2

0,0

-

1,6

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

2-21

AS

tøtte

t kom

mun

alt u

dlej

ning

sbyg

geri

0

,0

0,0

0

,0

-15,

1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

2-22

AB

olig

prog

ram

, byg

der

og y

derd

istr

ikte

r

25,

0

20,

0

29,

4

-33,

3

-0,

2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

2-23

AB

olig

stø

tte, i

stan

dsæ

ttels

estil

skud

5

,1

10,

0

8,7

9

,0

10,

0

10,

0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

2-24

AO

verd

r.sa

nerin

gsm

. udl

ejni

ngse

jend

. kom

m

0,0

0

,0

-3,

2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

2-25

AS

aner

ing

af u

dlej

ning

sbol

iger

mm

-

9,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

3-10

AH

avne

anlæ

g

8,9

2

,5

2,1

-

1,5

-

0,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

3-11

AH

avne

rela

tere

de a

nlæ

g

0,0

0

,0

-0,

2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

3-12

AR

einv

este

ring

i hav

ne o

g ka

janl

æg

0

,0

19,

0

26,

2

85,

8

27,

7

27,

7

41,

6

47,

7

47,

7

27,

7

87-7

3-19

AF

orun

ders

øge

lser

for

div.

traf

ikan

læg

0

,0

5,5

0

,0

-5,

4

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

3-20

AU

dbyg

ning

af l

andi

ngsb

anes

truk

tur

0

,0

0,0

-

1,1

0

,0

6,0

2

,5

3,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

3-22

AG

LV -

land

ings

plad

ser

1

7,2

1

2,9

2

,4

15,

3

0,0

2

0,0

1

0,0

1

0,0

1

0,0

1

0,0

87-7

5-01

AN

yt s

kib

til P

inng

ortit

aler

iffik

0

,0

0,0

0

,0

0,0

9

5,0

5

8,0

4

7,0

0

,0

0,0

0

,0

87-7

5-02

AM

iljø

afbø

dend

e fo

rans

taltn

inge

r på

Dun

da

0,0

0

,0

0,0

-1

3,7

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

5-03

AT

ilsku

d til

kom

mun

ale

milj

øan

læg

4

4,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

145

Ho

ved

kon

too

vers

igte

n, 2

014

- 20

23

FL

202

0

Ho

ved

-R

RR

RR

FL

FL

BO

BO

BO

kon

toK

on

ton

avn

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

89-7

1-40

AN

ukis

sior

fiit,

anlæ

gsud

lån

13

0,0

7

0,0

-5

2,0

17

9,6

7

8,4

6

0,0

6

0,0

6

0,0

6

0,0

6

0,0

89-7

1-41

AN

ukis

sior

fiit,

anlæ

gsud

lån,

byg

gem

odni

ng

30,

0

16

,5

26,

5

13,

5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

89-7

2-11

AS

tøtte

t priv

at b

olig

bygg

eri

2

7,0

3

4,7

2

8,5

3

5,5

-

0,3

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

89-7

2-12

AB

olig

proj

ekte

r og

Ers

tatn

ings

bygg

eri

31

6,3

10

1,5

1

32,3

20

3,1

18

1,1

13

8,0

13

1,6

13

3,0

13

3,0

13

3,0

146

Personaleoversigt R FL FL Budgetoverslagsår

2018 2019 2020 2021 2022 2023

Samlet antal ansatte 3.929 4.059 4.154 4.158 4.147 4.147

01 Inatsisartuts Formandskab 42 45 46 46 46 46

01 01 Fællesudgifter 32 34 34 34 34 34

01 01 01 D Inatsisartuts Bureau 32 34 34 34 34 34

01 11 Ombudsmandsinstitutionen 10 11 12 12 12 12

01 11 01 D Ombudsmanden for Inatsisartut 10 11 12 12 12 12

10 Formanden for Naalakkersuisut 32 38 39 39 39 39

10 01 Fællesudgifter 26 33 33 33 33 33

10 01 01 D Formandens Departement, NSN, administration 26 33 33 33 33 33

10 03 Indenrigsanliggender 6 5 6 6 6 6

10 03 01 D Indenrigsafdelingen 6 5 6 6 6 6

12 Grønlands Repræsentation 14 14 14 14 14 14

12 01 Fællesudgifter 14 14 14 14 14 14

12 01 01 D Grønlands Repræsentation i København, Drift 12 12 12 12 12 12

12 01 10 D Grønlands Repræsentation i København, Husleje 2 2 2 2 2 2

20 Departementet for Finanser 227 226 240 239 230 230

20 01 Fællesudgifter 38 36 44 44 35 35

20 01 01 D Departementet for Finanser 29 26 30 30 30 30

20 01 11 D Landsplanlægning 4 5 6 6 5 5

20 01 13 D Forfatningskommission og -sekretariat 5 5 8 8 0 0

20 16 Grønlands Statistik 16 17 17 16 16 16

20 16 01 D Grønlands Statistik 16 17 17 16 16 16

20 30 Økonomi og Personalestyrelsen 173 173 167 167 167 167

20 30 01 D Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA 140 140 134 134 134 134

20 30 02 D Kompetenceudviklingspulje 5 5 5 5 5 5

20 30 05 D Innovations- og projektopgaver 8 8 8 8 8 8

20 30 09 D Midlertidig indkvartering 4 4 4 4 4 4

20 30 10 D Bygningsdrift og Vedligeholdelse 16 16 16 16 16 16

20 50 Fællesoffentlig enhed 0 0 12 12 12 12

20 50 01 D Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadministrativ 0 0 12 12 12 12

24 Skattestyrelsen 133 133 137 141 141 141

24 01 Fællesudgifter 133 133 137 141 141 141

24 01 01 D Skattestyrelsen, administration 133 133 137 141 141 141

27 Departementet for Udenrigsanliggender 19 21 23 23 23 23

27 01 Internationale aktiviteter 19 21 23 23 23 23

27 01 01 D Departementet for Udenrigsanliggender 13 14 14 14 14 14

27 01 02 D Repræsentationen i Bruxelles 3 3 4 4 4 4

27 01 09 D Grønlands Repræsentation i Washington D.C. 2 3 3 3 3 3

27 01 10 D Grønlands Repræsentation i Reykjavik 1 1 2 2 2 2

30 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet 646 644 686 686 682 682

30 01 Fællesudgifter 79 80 92 92 92 92

30 01 01 D Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet 28 29 31 31 31 31

30 01 02 D Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold 49 49 59 59 59 59

30 01 03 D Kurser og efteruddannelse om det sociale område 2 2 2 2 2 2

147

30 10 Børn og unge 250 253 293 293 289 289

30 10 37 D Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge 238 241 275 275 271 271

30 10 45 D Særlig indsats på børn- og ungeområdet 12 12 8 8 8 8

30 10 48 D Social- og sundhedsfaglig forebyggelse 0 0 10 10 10 10

30 13 Handicappede 317 311 301 301 301 301

30 13 41 D Handicapinstitutioner 299 293 283 283 283 283

30 13 43 D Pissassarfik 18 18 18 18 18 18

34 Departementet for Sundhed 1.550 1.537 1.535 1.534 1.534 1.534

34 01 Fællesudgifter 22 26 20 20 20 20

34 01 01 D Departementet for Sundhed 22 26 20 20 20 20

34 10 Sundhedsvæsenet 28 32 32 32 32 32

34 10 01 D Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse 28 32 32 32 32 32

34 11 Specialiseret behandling 597 589 591 591 591 591

34 11 03 D Dronning Ingrids Hospital 523 515 511 511 511 511

34 11 04 D Det Grønlandske Patienthjem 43 42 43 43 43 43

34 11 07 D Kræftplan 6 6 6 6 6 6

34 11 08 D Misbrugsbehandlingsplan 25 26 31 31 31 31

34 12 Sundhedsregioner og fællesudgifter 769 750 753 752 752 752

34 12 01 D Sundhedsregioner, lægebetjening 710 701 701 700 700 700

34 12 02 D Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser 44 36 36 36 36 36

34 12 05 D Landsapotek 7 7 7 7 7 7

34 12 06 D Fællesomkostninger 8 6 9 9 9 9

34 13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 129 134 134 134 134 134

34 13 01 D Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 129 134 134 134 134 134

34 14 Landslægeembedet 5 6 5 5 5 5

34 14 01 D Landslægeembedet 5 6 5 5 5 5

40 Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 947 1.043 1.072 1.074 1.076 1.076

40 01 Fællesudgifter 39 40 41 40 40 40

40 01 01 D Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 39 40 41 40 40 40

40 02 Kollegieadministrationens Fælleskonto 18 18 21 21 21 21

40 02 01 D Kollegieadministrationens Fælleskonto 18 18 21 21 21 21

40 10 Grundskoler 22 22 20 20 20 20

40 10 10 D Undervisningstilbud uden for Grønland 1 1 1 1 1 1

40 10 11 D Ado Lyngep Atuarfia 21 21 19 19 19 19

40 12 Højere undervisning 123 115 134 134 134 134

40 12 35 D GUX Aasiaat 54 59 66 66 66 66

40 12 36 D GUX Nuuk 69 56 68 68 68 68

40 40 Uddannelsesstyrelse 48 48 48 48 48 48

40 40 01 D Uddannelsesstyrelsen 48 48 48 48 48 48

40 90 Fællesudgifter 17 20 20 20 20 20

40 90 08 D IKT i uddannelsessystemet 1 2 2 2 2 2

40 90 13 D Center for National Vejledning 16 18 18 18 18 18

40 91 Erhvervsskoler 374 457 462 465 467 467

40 91 03 D Kursusvirksomhed 1 1 1 1 1 1

40 91 05 D Voksenuddannelser 3 3 3 3 3 3

40 91 06 D Efteruddannelse af faglærere 1 1 1 1 1 1

40 91 08 D Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik 5 5 5 5 5 5

40 91 14 D Grønlands Maritime Skole 23 25 25 25 25 25

40 91 16 D Grønlands Handelsskole, Nuuk 37 37 40 43 45 45

40 91 20 D Socialpædagogisk Seminarium 61 61 61 61 61 61

40 91 21 D Levnedsmiddelskolen, INUILI 38 38 38 38 38 38

40 91 23 D Campus Kujalleq 95 95 95 95 95 95

40 91 25 D Brancheskolen for Sundhedsuddannelser 23 23 25 25 25 25

40 91 27 D Tech College Greenland 87 168 168 168 168 168

148

40 92 Højere undervisning 109 120 121 121 121 121

40 92 11 D Kunstskolen 1 1 1 1 1 1

40 92 13 D Ilisimatusarfik 103 115 115 115 115 115

40 92 18 D Sprogkurser 5 4 5 5 5 5

40 94 Kultur 53 53 53 53 53 53

40 94 11 D Nunatta Atuagaateqarfia 19 19 19 19 19 19

40 94 12 D Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 25 25 25 25 25 25

40 94 23 D Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse 1 1 1 1 1 1

40 94 27 D Oqaasileriffik 8 8 8 8 8 8

40 97 Kirken 118 123 123 123 123 123

40 97 03 D Kirken i Grønland 118 123 123 123 123 123

40 98 Digitaliseringsstyrelsen 26 27 29 29 29 29

40 98 01 D Digitaliseringsstyrelsen 26 27 29 29 29 29

50 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 47 51 52 52 52 52

50 01 Fællesudgifter 47 51 52 52 52 52

50 01 01 D Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 47 51 52 52 52 52

51 49 56 56 56 56 56

51 01 Fællesudgifter 49 56 56 56 56 56

51 01 05 D Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning 49 56 56 56 56 56

62 Styrelse under Erhverv og Energi 18 22 20 20 20 20

62 30 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen 18 22 20 20 20 20

62 30 01 D Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration 18 22 20 20 20 20

64 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning 36 39 40 40 40 40

64 01 Fællesudgifter 35 38 39 39 39 39

64 01 01 D Departementet for Erhverv, Energi og Forskning 35 38 39 39 39 39

64 30 Forskning 1 1 1 1 1 1

64 30 02 D Grønlands Forskningsråd 1 1 1 1 1 1

66 Råstofstyrelsen 16 11 11 11 11 11

66 01 Fællesudgifter 16 11 11 11 11 11

66 01 01 D Råstofstyrelsen, administration 16 11 11 11 11 11

67 Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked 23 33 35 35 35 35

67 01 Fællesudgifter 18 21 20 20 20 20

67 01 01 D Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked 11 15 14 14 14 14

67 01 02 D Afdelingen for Geologi 7 6 6 6 6 6

67 02 Arbejdsmarked 5 12 15 15 15 15

67 02 01 D Arbejdsmarkedsafdelingen 5 12 15 15 15 15

70 Departementet for Boliger og Infrastruktur 18 18 20 20 20 20

70 01 Fællesudgifter 16 16 18 18 18 18

70 01 01 D Departementet for Boliger og Infrastruktur 11 11 10 10 10 10

70 01 07 D Bygningsmyndigheden 5 5 8 8 8 8

70 10 Fællesudgifter 2 2 2 2 2 2

70 10 03 D Forsikringer 2 2 2 2 2 2

72 Boliger 14 26 27 27 27 27


72 02 03 D Administrations- og projektudgifter vedrørende boligbyggeri 3 5 5 5 5 5

72 20 Infrastruktur 11 21 22 22 22 22

72 20 02 D TV og radiodistribution i Grønland 1 1 0 0 0 0

72 20 07 D Udvikling og monitorering, trafikområdet 10 11 13 13 13 13

72 20 11 D Telestyrelsen 0 9 9 9 9 9

149

73 Departementet for Natur og Miljø 29 33 29 29 29 29

73 01 Fællesudgifter 29 33 29 29 29 29

73 01 01 D Departementet for Natur og Miljø 29 33 29 29 29 29

77 Natur og Miljø 69 69 72 72 72 72


77 01 02 D Miljøstyrelsen for Råstofområdet 5 5 5 5 5 5

77 01 05 D Eksplosivstoffer, brand og beredskab 2 2 2 2 2 2

77 05 Natur og Miljø 62 62 65 65 65 65

77 05 02 D Grønlands Naturinstitut 62 62 65 65 65 65

150

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

01-1

0-14

1005

3N

y by

gnin

g til

Inat

sisa

rtut

3.00

0.00

01.

489.

859

by

3.00

0.00

01.

489.

859

00

00

83-3

0-12

1044

044

Ren

over

ing

og ti

lbyg

n. a

lder

dom

shje

m, N

anor

talik

13.5

75.0

004.

074.

465

87-7

3-20

1025

200

Nan

orta

lik, l

andi

ngsb

ane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

0

89-7

2-12

1031

040

Div

erse

ned

rivni

ng3.

500.

000

3.31

8.78

5

84-4

0-10

1850

133

Byg

desk

ole,

Allu

itsup

Paa

35.6

50.0

007.

803.

952

Nan

ort

alik

by

53.7

25.0

0015

.197

.202

1.00

0.00

00

00

83-3

0-12

2044

033

Ple

jehj

em i

Qaq

orto

q21

.550

.000

150.

000

83-3

0-13

2040

064

Hus

til u

ngdo

msa

fdel

ing

i Inn

. Ina

at3.

300.

000

78.3

92

84-4

0-10

2050

069

Ren

/om

bygn

.udv

. sko

le Q

aqor

toq

115.

700.

000

935.

998

84-4

0-12

2052

087

Ers

tatn

ings

bygg

eri f

or N

I+G

U, Q

aqor

toq

104.

400.

000

524.

778

84-4

0-15

2052

115

100

seng

epla

dser

, Qaq

orto

q4.

700.

000

4.70

0.00

0

85-5

0-20

2072

012

Nor

dbop

orta

len,

Qaq

orto

q15

.000

.000

05.

500.

000

9.50

0.00

0

86-6

0-01

2046

026

Allo

rfik

, mis

brug

sbeh

andl

ings

cent

er2.

000.

000

143.

530

87-0

0-88

2029

107

Vej

i S

ydgr

ønl

and

29.8

25.0

001.

841.

266

89-7

2-12

2030

025

Bæ

redy

gtig

e bo

liger

201

9, Q

aqor

toq

3.00

0.00

03.

000

.000

89-7

2-12

2031

030

Div

erse

ned

rivni

ng13

.500

.000

77.7

663.

500.

000

2.00

0.0

00

89-7

2-12

2031

049

Ren

over

ing

af C

ente

rbeb

ygge

lsen

. Qaq

orto

q17

.000

.000

14.4

41.3

53

89-7

2-12

2031

058

Ski

mm

el r

enov

erin

g, Q

aqor

toq

6.50

0.00

00

2.00

0.00

01

.500

.000

1.50

0.00

01.

500.

000

Qaq

ort

oq

by

336.

475.

000

25.8

93.0

835.

500.

000

3.50

0.00

07.

000.

000

11.0

00.0

00

83-3

0-12

3044

051

Ren

over

ing/

nyby

gnin

g al

derd

omsh

jem

, Nar

saq

1.00

0.00

01.

000.

000

84-4

0-10

3050

110

Sko

le, N

arsa

q78

.650

.000

51.9

89

87-7

3-20

3025

199

Nar

saq,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

0

151

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

89-7

2-12

3031

031

Div

erse

ned

rivni

ng16

.000

.000

3.79

0.22

44.

000.

000

97-7

3-22

3325

026

Ban

eren

over

ing,

Nar

sars

uaq

-16.

300.

000

195.

208

84-4

0-15

3552

092

Eta

bler

ing/

reno

verin

g el

evhj

em Q

assi

arsu

k4.

000.

000

1.85

5.16

4

Nar

saq

by

84.3

50.0

006.

892.

585

5.00

0.00

00

00

Ivit

tuu

t b

y0

00

00

0

83-3

0-12

5044

047

Ald

erdo

msh

jem

i P

aam

iut

27.5

00.0

005.

436.

982

84-4

0-15

5052

091

Kol

legi

ebyg

geri

i Paa

miu

t, 20

1415

.820

.000

74.4

14

84-4

0-15

5052

117

Ren

over

ing

af k

olle

gier

, Paa

miu

t5.

000.

000

5.00

0.0

00

89-7

2-12

5031

032

Div

erse

ned

rivni

ng29

.500

.000

10.6

61.1

714.

500.

000

4.5

00.0

00

Paa

miu

t b

y77

.820

.000

21.1

72.5

684.

500.

000

4.50

0.00

00

0

01-1

0-15

6010

049

Indk

vart

erin

gsbo

liger

til I

nats

isar

tut

6.00

0.00

01

.949

.302

82-2

0-02

6090

022

Pis

ariil

lisaa

neq-

proj

ekte

t, E

RP

71.7

42.0

004.

820.

817

14.0

00.0

00

82-2

4-01

6090

024

Adm

inis

trat

ive

syst

emer

mv.

i S

katte

styr

else

9.00

0.00

00

3.60

0.00

01.

800.

000

1.80

0.00

01.

800.

000

83-3

0-13

6040

062

Udr

edni

ngsh

jem

18.4

00.0

0017

.260

.796

83-3

0-13

6040

066

Opd

elin

g af

Aaq

a i t

o in

stitu

tione

r2.

000.

000

2.00

0.00

0

83-3

0-13

6040

076

Kø

b af

hyt

te ti

l Rø

de K

ors

Bø

rneh

jem

met

300.

000

26.4

92

83-3

0-13

6040

079

Sik

ret i

nstit

utio

n6.

000.

000

6.00

0.00

0

84-4

0-15

6052

114

218

seng

epla

dser

, Nuu

k19

.500

.000

17.0

75.4

00

84-4

0-16

6055

022

Nat

iona

le te

gnin

gsar

kiv

4.20

0.00

031

.199

85-5

0-20

6072

010

Nuu

k N

atur

- og

geo

park

9.75

0.00

00

4.75

0.00

05.

000.

000

86-6

0-01

6046

020

Ned

rivni

ng a

f gam

mel

ope

ratio

nsby

gnin

g4.

500.

000

460

.045

86-6

0-01

6046

021

Psy

kiat

ribyg

ning

i N

uuk

15.0

00.0

003.

318.

693

7.00

0.00

0

86-6

0-01

6046

023

Ene

rgio

ptim

erin

g D

IH, N

uuk

7.00

0.00

03.

971.

844

152

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

86-6

0-01

6046

031

Pro

jekt

erin

g af

ny

seng

eflø

j og

patie

ntho

tel

12.0

00.0

000

12.0

00.0

00

86-6

0-01

6047

047

Bø

rnea

fdel

ing

på D

IH, N

uuk

500.

000

300.

460

86-6

0-01

6048

013

Cen

tral

tand

klin

ik i

Nuu

k5.

718.

000

3.51

4.07

3

87-7

2-10

6030

012

Naa

lakk

ersu

isut

bol

iger

30.5

00.0

007.

869.

366

3.50

0.00

03.

500.

000

3.50

0.00

03.

500.

000

87-7

2-13

6097

157

Bev

arin

gsvæ

rdig

e by

gnin

ger

i Nuu

k15

.400

.000

4.48

5.6

90

87-7

5-01

6061

003

Nyt

ski

b til

Pin

ngor

tital

eriff

ik22

0.00

0.00

012

7.4

59.5

8547

.000

.000

89-7

1-41

6028

029

Sæ

rlige

byg

gem

odni

ng i

Qin

ngor

put

114.

000.

000

75.6

00.0

00

89-7

2-12

6031

033

Div

erse

ned

rivni

ng12

.300

.000

3.13

3.93

67.

300.

000

89-7

2-12

6031

037

Ski

mm

el r

enov

erin

g69

.200

.000

17.8

44.1

499.

200.

000

10.

000.

000

10.0

00.0

00

89-7

2-12

6031

048

Ren

over

ing

af a

ltang

ange

og

alta

ner,

Nuu

k96

.100

.000

35.7

14.8

64

Nu

uk

by

749.

110.

000

332.

836.

713

108.

350.

000

20.3

00.0

0015

.300

.000

5.3

00.0

00

83-3

0-12

7044

055

Dem

ensa

fsni

t på

alde

rdom

shje

m, M

aniit

soq

2.20

0.00

00

2.20

0.00

0

83-3

0-13

7040

058

Han

dica

pins

titut

ion

Elis

iban

ngua

q, M

aniit

soq

7.60

0.00

068

2.20

1

89-7

2-12

7031

034

Div

erse

ned

rivni

ng16

.500

.000

4.17

7.08

3

89-7

2-12

7031

059

Ski

mm

el r

enov

erin

g, M

aniit

soq

6.50

0.00

00

2.00

0.00

01.

500.

000

1.50

0.00

01.

500.

000

84-4

0-17

7141

050

Dag

inst

itutio

n i A

tam

mik

, 201

52.

400.

000

186.

750

Man

iitso

q b

y35

.200

.000

5.04

6.03

44.

200.

000

1.50

0.00

01.

500.

000

1.50

0.0

00

83-3

0-12

8044

056

Dem

ensa

fsni

t på

alde

rdom

shje

m, S

isim

iut

2.20

0.00

00

2.20

0.00

0

83-3

0-13

8040

054

Land

sdæ

kken

de h

andi

cap

træ

ning

scen

ter,

Sis

imiu

t5

6.26

9.00

03.

412.

133

83-3

0-13

8040

075

Lukk

et g

årdm

iljø

til I

sikk

ivik

830.

000

819.

092

84-4

0-10

8050

128

Om

- og

tilb

ygni

ng a

f Nal

unng

. Atu

arfia

, Sis

imiu

t26

.000

.000

275.

221

84-4

0-15

8052

113

72 s

enge

plad

ser,

Sis

imiu

t4.

550.

000

4.55

0.00

0

86-6

0-01

8046

027

Allo

rfik

, mis

brug

sbeh

andl

ings

cent

er, S

isim

iut

2.5

00.0

0083

6.07

1

89-7

2-12

8030

017

Bæ

redy

gtig

e bo

liger

201

6, S

isim

iut

80.7

10.0

0023

.752

.782

16.2

00.0

00

89-7

2-12

8031

035

Div

erse

ned

rivni

ng10

.000

.000

6.29

1.33

5

89-7

2-12

8031

060

Ski

mm

el r

enov

erin

g, S

isim

iut

10.5

00.0

000

5.00

0.00

02.

500.

000

2.00

0.00

01.

000.

000

153

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

87-7

3-12

8224

129

Hav

n i K

ange

rluss

uaq

4.00

0.00

03.

987.

288

87-7

3-20

8225

201

Kan

gerlu

ssua

q, r

einv

este

ringe

r på

land

ings

bane

n1

.000

.000

1.00

0.00

0

87-7

3-22

8225

182

Udv

idel

se a

f ter

min

alby

gnin

g, K

ange

rluss

uaq

25.3

57.0

0042

5.75

3

84-4

0-10

8350

111

Ren

./om

bygn

./udv

. sko

le, S

arfa

nngu

it9.

500.

000

514

.330

Sis

imiu

t b

y23

3.41

6.00

045

.864

.005

23.4

00.0

002.

500.

000

2.00

0.00

01.

000

.000

84-4

0-10

9050

143

Kan

gaat

siaq

sko

le13

.950

.000

950.

000

87-7

3-20

9025

197

Kan

gaat

siaq

, lan

ding

sban

e1.

500.

000

1.50

0.00

0

Kan

gaa

tsia

q b

y15

.450

.000

2.45

0.00

00

00

0

83-3

0-12

100

4405

4U

dvid

else

af a

lder

dom

shje

m, A

asia

at16

.400

.000

8.90

0.00

07.

500.

000

84-4

0-15

100

5211

164

sen

gepl

adse

r, A

asia

at2.

500.

000

2.50

0.00

0

86-6

0-01

100

4602

8R

etab

lerin

g af

pat

ient

hote

l i A

asia

at21

.294

.000

5.67

3.37

3

86-6

0-01

100

4602

9A

llorf

ik, m

isbr

ugsb

ehan

dlin

gsce

nter

, Aas

iaat

2.5

00.0

002.

500.

000

89-7

2-12

100

3002

6F

unkt

ione

lle b

olig

er 2

019,

Aas

iaat

3.00

0.00

02.

875.

500

89-7

2-12

100

3103

6D

iver

se n

edriv

ning

5.79

4.00

01.

957.

060

500.

000

3.00

0.00

0

89-7

2-12

100

3104

6R

enov

erin

g af

bol

iger

, Aas

iaat

12.7

06.0

0081

.032

89-7

2-12

100

3106

2S

kim

mel

ren

over

ing,

Aas

iaat

6.00

0.00

00

1.50

0.00

01

.500

.000

1.50

0.00

01.

500.

000

Aas

iaat

by

70.1

94.0

0024

.486

.964

9.50

0.00

04.

500.

000

1.50

0.00

01.

500.

000

87-7

3-20

110

2519

8Q

asig

iann

guit,

land

ings

bane

1.50

0.00

01.

500.

000

89-7

2-12

110

3104

2D

iver

se n

edriv

ning

7.00

0.00

06.

214.

574

500.

000

Qas

igia

nn

gu

it b

y8.

500.

000

7.71

4.57

450

0.00

00

00

154

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

83-3

0-13

120

4007

7H

andi

capi

nstit

utio

n S

ungi

usar

fik Ik

inng

ut56

.420

.000

10.4

93.7

2420

.800

.000

20.8

00.0

00

84-4

0-10

120

5013

1N

y sk

ole

i Ilu

lissa

t20

3.15

5.00

010

.719

.915

84-4

0-15

120

5211

270

sen

gepl

adse

r, Il

ulis

sat

4.50

0.00

04.

500.

000

85-5

0-20

120

7200

3Is

-fjo

rdsc

entr

et, I

lulis

sat

15.0

00.0

005.

000.

000

86-6

0-01

120

4603

0A

llorf

ik, m

isbr

ugsb

ehan

dlin

gsce

nter

, Ilu

lissa

t3

.000

.000

983.

500

89-7

2-12

120

3001

9F

unkt

ione

lle b

olig

er 2

019,

Ilul

issa

t62

.200

.000

14.

559.

581

13.0

00.0

0020

.000

.000

14.2

00.0

00

89-7

2-12

120

3104

5D

iver

se n

edriv

ning

5.30

0.00

01.

500.

000

200.

000

1.20

0.00

01.

200.

000

1.20

0.00

0

89-7

2-12

120

3106

3S

kim

mel

ren

over

ing,

Ilul

issa

t6.

500.

000

02.

000.

000

1.50

0.00

01.

500.

000

1.50

0.00

0

89-7

2-12

120

3213

324

bol

iger

, Ilu

lissa

t 201

518

.000

.000

17.9

40.7

00

Ilulis

sat

by

374.

075.

000

65.6

97.4

2036

.000

.000

43.5

00.0

0016

.900

.000

2.70

0.00

0

87-7

3-20

140

2519

6Q

eqer

tars

uaq,

land

ings

bane

1.50

0.00

01.

500.

000

Qeq

erta

rsu

aq b

y1.

500.

000

1.50

0.00

00

00

0

87-7

3-12

150

2413

1H

avne

faci

litet

er i

Uum

man

naq

1.00

0.00

082

6.30

0

87-7

3-20

150

2520

4U

umm

anna

q, la

ndin

gsba

ne1.

000.

000

01.

000.

000

86-6

0-01

156

4903

5K

onsu

ltatio

n, Il

lors

uit

3.89

6.00

012

2.53

7

Uu

mm

ann

aq b

y5.

896.

000

948.

837

1.00

0.00

00

00

83-3

0-12

160

4405

3U

dvid

else

af a

lder

dom

shje

m, U

pern

avik

18.0

00.0

0018

.000

.000

84-4

0-10

161

5012

6U

dv./r

en./o

mby

g. a

f sko

le, U

pv. K

ujal

leq

13.7

00.0

002.

642.

375

84-4

0-10

163

5009

1S

kole

n A

appi

latto

q18

.150

.000

789.

984

84-4

0-10

166

5011

5R

en./o

mby

gn./u

dv. s

kole

, Nuu

ssua

q9.

800.

000

771.

610

87-7

2-22

167

3903

9A

ktiv

itets

hus

til K

ullo

rsua

q3.

500.

000

3.50

0.00

0

Up

ern

avik

by

63.1

50.0

0025

.703

.968

00

00

155

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

87-7

3-12

170

2413

0Læ

mol

e i Q

aana

aq33

.000

.000

3.93

6.32

8

87-7

3-22

170

2519

3V

ej ti

l luf

thav

n i Q

aana

aq4.

500.

000

1.20

5.58

2

89-7

2-12

170

3213

18

bolig

er, Q

aana

aq 2

014

11.7

50.0

0080

.185

89-7

2-12

170

3801

8F

orun

ders

øge

lser

i Q

aana

aq2.

600.

000

2.03

5.34

6

Qaa

naa

q b

y51

.850

.000

7.25

7.44

10

00

0

83-3

0-13

180

4006

8O

pret

tels

e af

fam

ilie/

kris

ecen

ter,

Tas

iilaq

2.50

0.00

027

7.71

6

87-7

3-20

180

2519

4T

asiil

aq, l

andi

ngsb

ane

1.50

0.00

01.

500.

000

89-7

2-12

180

3212

930

bol

iger

201

4, T

asiil

aq26

.700

.000

12.0

45.1

06

Tas

iilaq

by

30.7

00.0

0013

.822

.822

00

00

84-4

5-01

190

5804

1R

enov

erin

g af

kirk

e, It

toqq

orto

orm

iit1.

455.

000

913

.613

87-7

3-20

190

2519

5Itt

oqqo

rtoo

rmiit

, lan

ding

sban

e1.

500.

000

1.50

0.00

0

Itto

qq

ort

oo

rmiit

by

2.95

5.00

02.

413.

613

00

00

Qeq

qat

a K

om

mu

nia

by

00

00

00

Qaa

suit

sup

Ko

mm

un

ia0

00

00

0

82-2

4-01

996

9002

5B

eskæ

ftige

lses

frad

rag

3.00

0.00

00

3.00

0.00

0

156

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

82-2

4-01

996

9002

6Ila

nnga

assi

vik

3.28

9.00

00

3.28

9.00

0

82-2

4-01

996

9002

7K

rops

- og

nar

kosk

anne

re2.

000.

000

02.

000.

000

82-2

4-02

996

2519

2K

rops

- og

nar

kosk

anne

re2.

000.

000

25.5

00

83-3

0-12

996

4404

8P

ulje

til n

yanl

æg

og r

enov

erin

g66

.000

.000

14.7

00.0

003.

900.

000

15.8

00.0

0015

.800

.000

15.8

00.0

00

83-3

0-12

996

4404

9T

ilsta

ndsr

egis

trer

ing

af æ

ldre

områ

det

5.00

0.00

01

.527

.777

83-3

0-13

996

4006

7P

ulje

til n

yanl

æg

og r

enov

erin

g98

.820

.000

57.1

95.0

0020

.800

.000

20.8

00.0

00

84-4

0-10

996

5013

2D

iver

se s

kole

, nya

nlæ

g og

ren

over

ing

30.9

50.0

005

0.85

0.00

0-2

0.00

0.00

0

84-4

0-14

996

5400

7T

ilsku

d til

ren

over

ing

af id

ræts

halle

r29

.000

.00

08.

870.

671

3.50

0.00

03.

500.

000

3.50

0.00

03.

500.

000

84-4

0-14

996

5400

8P

roje

kter

ing

af k

unst

græ

sban

er, 2

017

600.

000

600.

000

84-4

0-15

996

5210

4D

iver

se k

olle

giep

roje

kter

.27

1.35

0.00

081

.550

.000

31.2

00.0

0056

.200

.000

56.2

00.0

0046

.200

.000

84-4

0-17

996

4104

8P

ulje

til e

tabl

erin

g af

dag

inst

itutio

ner.

018

.00

0.00

0-1

8.00

0.00

0

85-5

0-20

996

7200

4E

tabl

erin

g af

Vis

itorc

entr

e20

.500

.000

20.5

00.0

00

85-5

0-20

996

7201

1N

atio

nale

sev

ærd

ighe

der

13.2

50.0

000

4.75

0.00

04.

500.

000

4.00

0.00

0

86-6

0-01

996

4704

1Ilt

pro

dukt

ions

anl

æg

i syg

ehus

e6.

500.

000

2.89

7.14

6

86-6

0-01

996

4705

1A

ppar

atur

pulje

n13

0.10

0.00

033

.769

.396

13.5

00.0

001

3.50

0.00

013

.500

.000

13.5

00.0

00

86-6

0-01

996

4705

3V

edlig

ehol

dels

esef

ters

læb

188.

000.

000

24.1

57.1

193

2.00

0.00

032

.000

.000

32.0

00.0

0032

.000

.000

86-6

0-01

996

4705

5D

iver

se n

yanl

æg

og r

enov

erin

g.25

1.00

0.00

073

.927

.646

39.0

00.0

0046

.000

.000

46.0

00.0

0046

.000

.000

87-0

0-88

996

2910

5A

nlæ

gsst

rate

gi fo

r by

gder

og

yder

dist

rikt,

2009

9.

225.

000

99.3

61

87-1

1-06

996

7301

55-

års

efte

rsyn

, 202

050

0.00

00

500.

000

87-1

1-06

996

7301

65-

års

efte

rsyn

, 202

150

0.00

00

500.

000

87-1

1-06

996

7301

75-

års

efte

rsyn

, 202

250

0.00

00

500.

000

87-1

1-06

996

7301

85-

års

efte

rsyn

, 202

350

0.00

00

500.

000

87-1

1-09

996

2300

4T

rans

port

kom

mis

sion

en -

foru

nder

søge

lser

115.

153

.000

31.6

64.2

2111

.000

.000

11.0

00.0

0011

.000

.000

11.0

00.0

00

87-1

1-09

996

2413

7P

roje

kter

ing

af k

anal

er1.

500.

000

01.

500.

000

87-7

3-10

996

2411

1E

kstr

a re

nove

ring

og is

tand

sætte

lse

2014

8.70

0.0

002.

736.

578

87-7

3-10

996

2411

2S

ekto

rpla

n fo

r ha

vne,

201

52.

500.

000

2.04

3.26

2

87-7

3-10

996

2411

4S

ekto

rpla

n fo

r ha

vne,

201

71.

000.

000

1.00

0.00

0

87-7

3-12

996

2411

6R

einv

este

ring

i hav

ne o

g ka

janl

æg

220.

269.

000

8.1

25.9

3425

.200

.000

25.2

00.0

0025

.200

.000

25.2

00.0

00

87-7

3-12

996

2412

2S

ekto

rpla

ner

for

havn

e15

.000

.000

4.96

8.17

52.

500.

000

2.50

0.00

02.

500.

000

2.50

0.00

0

87-7

3-12

996

2412

8D

iver

se n

yanl

æg

74.6

22.0

0023

.597

.000

11.0

00.0

0020

.000

.000

20.0

00.0

00

87-7

3-12

996

2413

6E

tabl

erin

g af

anl

øbs

faci

litet

er5.

700.

000

05.

700.

000

87-7

3-22

996

2518

3La

ngsi

gted

e in

vest

erin

gsbe

hov

60.0

00.0

006.

911.

145

10.0

00.0

0010

.000

.000

10.0

00.0

0010

.000

.000

157

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

87-7

3-22

996

2519

1T

ilsta

ndsr

egis

trer

ing

af h

elip

ortb

ygni

nger

3.00

0.0

002.

899.

700

87-7

3-22

996

2520

3S

ikke

rhed

suds

tyr

til lu

fthav

ne10

.800

.000

614.

114

87-7

3-22

996

2520

6R

ulle

nde

Mat

erie

l11

.100

.000

11.1

00.0

00

87-7

3-22

996

2520

7H

elik

opte

rfly

vepl

adse

r5.

000.

000

5.00

0.00

0

87-7

3-22

996

2520

8V

ejro

bser

vatio

nstje

nest

e til

lufth

avne

3.90

0.00

03.

900.

000

87-7

5-03

996

7400

5T

ilsku

d til

kom

mun

ale

milj

øan

læg

44.5

00.0

004.

541

.910

89-7

1-40

996

1777

2V

andb

ehan

dlin

gsan

læg

12.6

00.0

0012

.600

.000

89-7

1-40

996

1777

3U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2016

76.0

00.0

0076

.000

.000

89-7

1-40

996

1777

4U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2017

110.

000.

000

50.0

00.0

00

89-7

1-40

996

1777

6U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2019

60.0

00.0

0060

.000

.000

89-7

1-40

996

1777

7U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2020

60.0

00.0

000

60.0

00.0

00

89-7

1-40

996

1777

8U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2021

60.0

00.0

000

60.0

00.0

00

89-7

1-40

996

1777

9U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2022

60.0

00.0

000

60.0

00.0

00

89-7

1-40

996

1778

0U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2023

60.0

00.0

000

60.0

00.0

00

89-7

1-41

996

2803

3A

nlæ

gsud

lån,

byg

gem

odni

ng, N

ukis

sior

fiit 2

016

15.0

00.0

0015

.000

.000

89-7

1-41

996

2803

4A

nlæ

gsud

lån,

byg

gem

odni

ng, N

ukis

sior

fiit 2

017

15.0

00.0

0015

.000

.000

89-7

2-11

996

3705

5S

tøtte

t priv

at b

olig

bygg

eri,

2007

64.3

34.6

3519

0.87

2.66

5

89-7

2-12

996

3102

9E

kstr

a re

nove

ring

og is

tand

sætte

lse

2014

40.0

00.0

004.

282.

522

89-7

2-12

996

3104

3La

ndsd

ækk

ende

ski

mm

elre

nove

ring

36.0

00.0

0021

.650

.267

1.00

0.00

01.

500.

000

2.00

0.00

03.

000.

000

89-7

2-12

996

3212

4B

olig

er10

8.14

0.00

0-7

.130

.578

4.30

0.00

018

.000

.000

23.3

00.0

0047

.500

.000

89-7

2-12

996

3213

44

mul

tifun

ktio

nshu

se i

bygd

er, Q

aasu

itsup

Kom

mu

nia

20.5

66.0

003.

434.

553

-3.4

34.0

00

89-7

2-12

996

3213

7P

roje

kter

ing

af æ

ldre

venl

ige

bolig

er0

3.00

0.00

0-3

.000

.000

89-7

2-12

996

3452

7D

iver

se r

enov

erin

g og

ned

rivni

ng46

4.65

5.00

029

.267

.099

61.3

00.0

0064

.300

.000

74.3

00.0

0074

.300

.000

89-7

2-12

996

3801

7U

dvik

ling

af Il

loq

Nut

aaq

2.00

0.00

01.

334.

690

Div

erse

ste

der

2.97

9.62

3.63

597

3.08

2.87

428

3.70

5.00

038

4.50

0.00

042

0.6

00.0

0041

3.80

0.00

0

87-7

2-22

998

3502

5B

olig

prg.

f/byg

der

og y

derd

. 201

510

.500

.000

2.14

4.3

34

87-7

2-22

998

3610

6U

dvik

ling

og a

fprø

vnin

g af

Illo

rput

210

02.

480.

000

64.2

05

Div

erse

byg

der

12.9

80.0

002.

208.

539

00

00

158

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

84-4

0-12

999

5102

1P

roje

ktpl

an fo

r ud

flytn

ing

af u

dd. i

nst.

2.50

0.0

0019

7.28

0

84-4

0-12

999

5209

5S

kole

prak

tikha

ller

og h

alle

r til

kon

kret

e fo

rmå

l36

.500

.000

17.9

96.7

74

84-4

0-15

999

5210

2P

roje

kter

ing

af s

tand

ardk

olle

gier

, 201

63.

000.

000

139.

336

84-4

0-15

999

5210

3P

roje

kter

ing

af s

tand

ardk

olle

gier

, 201

73.

000.

000

998.

833

87-7

2-23

999

3713

1B

olig

stø

tte, i

stan

ds,ti

lsku

d 20

1810

.000

.000

9.94

0.20

0

87-7

2-23

999

3713

3B

olig

stø

tte, i

stan

ds,ti

lsku

d 20

1910

.000

.000

10.0

00.0

00

87-7

3-22

999

2593

8R

adio

fyr,

ren

over

ing

9.30

0.00

02.

796.

138

89-7

1-40

999

1500

4U

dvid

else

Qor

lort

orsu

aq V

andk

raftv

ærk

144.

000.

000

144.

000.

000

89-7

2-12

999

3801

6U

dvik

ling

og a

fprø

vnin

g af

loka

le b

ygge

mat

eria

ler

100.

000

100.

000

90-0

0-80

999

9001

9D

isp.

pro

jekt

erin

gsm

idle

r, R

enov

erin

g0

4.16

0.07

0

Div

erse

bye

r21

8.40

0.00

019

0.32

8.63

10

00

0

To

tal

5.40

8.36

9.63

51.

772.

007.

733

482.

655.

000

464.

800.

000

464.

800.

000

436.

800.

000

159

FL

202

0 -

Byf

ord

elt

anlæ

gso

vers

igt

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

020

20.0

00.0

000

20.0

00.0

00

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

021

0

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

022

0

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

023

0

8000

01T

ota

lO

mro

keri

ng

sres

erve

20.0

00.0

000

20.0

00.0

000

00

Ikke

-dis

po

ner

ede

mid

ler

og

res

erve

r20

.000

.000

020

.000

.000

00

0

160

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

0110

140

1005

3N

y by

gnin

g til

Inat

sisa

rtut

3.00

0.00

01.

489.

859

0110

14T

ota

lR

eser

ve t

il n

y la

nd

stin

gss

al3.

000.

000

1.48

9.85

90

00

0

0110

1506

010

049

Indk

vart

erin

gsbo

liger

til I

nats

isar

tut

6.00

0.00

01.

949.

302

0110

15T

ota

lA

nlæ

g o

g v

edlig

eho

ld u

nd

er In

atsi

sart

ut

6.00

0.00

01.

949.

302

00

00

8220

0206

090

022

Pis

ariil

lisaa

neq-

proj

ekte

t, E

RP

71.7

42.0

004.

820.

817

14.0

00.0

00

8220

02T

ota

lP

isar

iillis

aan

eq-p

roje

ktet

, ER

P71

.742

.000

4.82

0.81

714

.000

.000

00

0

8224

0106

090

024

Adm

inis

trat

ive

syst

emer

mv.

i S

katte

styr

else

9.00

0.0

000

3.60

0.00

01.

800.

000

1.80

0.00

01.

800.

000

8224

0199

690

025

Bes

kæfti

gels

esfr

adra

g3.

000.

000

03.

000.

000

8224

0199

690

026

Ilann

gaas

sivi

k3.

289.

000

03.

289.

000

8224

0199

690

027

Kro

ps-

og n

arko

skan

nere

2.00

0.00

00

2.00

0.00

0

8224

01T

ota

lA

dm

inis

trat

ive

syst

emer

mv.

i S

katt

esty

rels

en17

.289

.000

09.

889.

000

1.80

0.00

01.

800.

000

3.80

0.00

0

8224

0299

625

192

Kro

ps-

og n

arko

skan

nere

2.00

0.00

025

.500

8224

02T

ota

lT

ekn

iske

an

læg

mv.

un

der

Ska

ttes

tyre

lsen

2.00

0.00

025

.500

00

00

161

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8330

1202

044

033

Ple

jehj

em i

Qaq

orto

q21

.550

.000

150.

000

8330

1201

044

044

Ren

over

ing

og ti

lbyg

n. a

lder

dom

shje

m, N

anor

talik

13.

575.

000

4.07

4.46

5

8330

1205

044

047

Ald

erdo

msh

jem

i P

aam

iut

27.5

00.0

005.

436.

982

8330

1299

644

048

Pul

je ti

l nya

nlæ

g og

ren

over

ing

66.0

00.0

0014

.700

.000

3.90

0.00

015

.800

.000

15.8

00.0

0015

.800

.000

8330

1299

644

049

Tils

tand

sreg

istr

erin

g af

æld

reom

råde

t5.

000.

000

1.5

27.7

77

8330

1203

044

051

Ren

over

ing/

nyby

gnin

g al

derd

omsh

jem

, Nar

saq

1.00

0.0

001.

000.

000

8330

1216

044

053

Udv

idel

se a

f ald

erdo

msh

jem

, Upe

rnav

ik18

.000

.000

18.0

00.0

00

8330

1210

044

054

Udv

idel

se a

f ald

erdo

msh

jem

, Aas

iaat

16.4

00.0

008.

900.

000

7.50

0.00

0

8330

1207

044

055

Dem

ensa

fsni

t på

alde

rdom

shje

m, M

aniit

soq

2.20

0.00

00

2.20

0.00

0

8330

1208

044

056

Dem

ensa

fsni

t på

alde

rdom

shje

m, S

isim

iut

2.20

0.00

00

2.20

0.00

0

8330

12T

ota

lÆ

ldre

inst

itu

tio

ner

173.

425.

000

53.7

89.2

2515

.800

.000

15.8

00.0

0015

.800

.000

15.8

00.0

00

8330

1308

040

054

Land

sdæ

kken

de h

andi

cap

træ

ning

scen

ter,

Sis

imiu

t56

.269

.000

3.41

2.13

3

8330

1307

040

058

Han

dica

pins

titut

ion

Elis

iban

ngua

q, M

aniit

soq

7.60

0.0

0068

2.20

1

8330

1306

040

062

Udr

edni

ngsh

jem

18.4

00.0

0017

.260

.796

8330

1302

040

064

Hus

til u

ngdo

msa

fdel

ing

i Inn

. Ina

at3.

300.

000

78.3

92

8330

1306

040

066

Opd

elin

g af

Aaq

a i t

o in

stitu

tione

r2.

000.

000

2.00

0.0

00

8330

1399

640

067

Pul

je ti

l nya

nlæ

g og

ren

over

ing

98.8

20.0

0057

.195

.000

20.8

00.0

0020

.800

.000

8330

1318

040

068

Opr

ette

lse

af fa

mili

e/kr

isec

ente

r, T

asiil

aq2.

500.

000

277.

716

8330

1308

040

075

Lukk

et g

årdm

iljø

til I

sikk

ivik

830.

000

819.

092

8330

1306

040

076

Kø

b af

hyt

te ti

l Rø

de K

ors

Bø

rneh

jem

met

300.

000

26.4

92

8330

1312

040

077

Han

dica

pins

titut

ion

Sun

gius

arfik

Ikin

ngut

56.4

20.0

0010

.493

.724

20.8

00.0

0020

.800

.000

8330

1306

040

079

Sik

ret i

nstit

utio

n6.

000.

000

6.00

0.00

0

8330

13T

ota

lL

and

sdæ

kken

de

inst

itu

tio

ner

252.

439.

000

98.2

45.5

4720

.800

.000

20.8

00.0

0020

.800

.000

20.8

00.0

00

162

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8440

1002

050

069

Ren

/om

bygn

.udv

. sko

le Q

aqor

toq

115.

700.

000

935.

998

8440

1016

350

091

Sko

len

Aap

pila

ttoq

18.1

50.0

0078

9.98

4

8440

1003

050

110

Sko

le, N

arsa

q78

.650

.000

51.9

89

8440

1008

350

111

Ren

./om

bygn

./udv

. sko

le, S

arfa

nngu

it9.

500.

000

514.

330

8440

1016

650

115

Ren

./om

bygn

./udv

. sko

le, N

uuss

uaq

9.80

0.00

077

1.61

0

8440

1016

150

126

Udv

./ren

./om

byg.

af s

kole

, Upv

. Kuj

alle

q13

.700

.00

02.

642.

375

8440

1008

050

128

Om

- og

tilb

ygni

ng a

f Nal

unng

. Atu

arfia

, Sis

imiu

t2

6.00

0.00

027

5.22

1

8440

1012

050

131

Ny

skol

e i I

lulis

sat

203.

155.

000

10.7

19.9

15

8440

1099

650

132

Div

erse

sko

le, n

yanl

æg

og r

enov

erin

g30

.950

.000

50.8

50.0

00-2

0.00

0.00

0

8440

1001

850

133

Byg

desk

ole,

Allu

itsup

Paa

35.6

50.0

007.

803.

952

8440

1009

050

143

Kan

gaat

siaq

sko

le13

.950

.000

950.

000

8440

10T

ota

lK

om

mu

nal

e sk

ole

r55

5.20

5.00

076

.305

.373

-20.

000.

000

00

0

8440

1299

951

021

Pro

jekt

plan

for

udfly

tnin

g af

udd

. ins

t.2.

500.

000

197.

280

8440

1202

052

087

Ers

tatn

ings

bygg

eri f

or N

I+G

U, Q

aqor

toq

104.

400.

000

524.

778

8440

1299

952

095

Sko

lepr

aktik

halle

r og

hal

ler

til k

onkr

ete

form

ål3

6.50

0.00

017

.996

.774

8440

12T

ota

lU

dd

ann

else

sbyg

ger

i 14

3.40

0.00

018

.718

.832

00

00

8440

1499

654

007

Tils

kud

til r

enov

erin

g af

idræ

tsha

ller

29.0

00.0

008

.870

.671

3.50

0.00

03.

500.

000

3.50

0.00

03.

500.

000

8440

1499

654

008

Pro

jekt

erin

g af

kun

stgr

æsb

aner

, 201

760

0.00

060

0.00

0

8440

14T

ota

lK

ult

ur-

og

idræ

tsb

ygg

eri

29.6

00.0

009.

470.

671

3.50

0.00

03.

500.

000

3.50

0.00

03.

500.

000

163

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8440

1505

052

091

Kol

legi

ebyg

geri

i Paa

miu

t, 20

1415

.820

.000

74.4

14

8440

1503

552

092

Eta

bler

ing/

reno

verin

g el

evhj

em Q

assi

arsu

k4.

000.

000

1.85

5.16

4

8440

1599

952

102

Pro

jekt

erin

g af

sta

ndar

dkol

legi

er, 2

016

3.00

0.00

01

39.3

36

8440

1599

952

103

Pro

jekt

erin

g af

sta

ndar

dkol

legi

er, 2

017

3.00

0.00

09

98.8

33

8440

1599

652

104

Div

erse

kol

legi

epro

jekt

er.

271.

350.

000

81.5

50.0

0031

.200

.000

56.2

00.0

0056

.200

.000

46.2

00.0

00

8440

1510

052

111

64 s

enge

plad

ser,

Aas

iaat

2.50

0.00

02.

500.

000

8440

1512

052

112

70 s

enge

plad

ser,

Ilul

issa

t4.

500.

000

4.50

0.00

0

8440

1508

052

113

72 s

enge

plad

ser,

Sis

imiu

t4.

550.

000

4.55

0.00

0

8440

1506

052

114

218

seng

epla

dser

, Nuu

k19

.500

.000

17.0

75.4

00

8440

1502

052

115

100

seng

epla

dser

, Qaq

orto

q4.

700.

000

4.70

0.00

0

8440

1505

052

117

Ren

over

ing

af k

olle

gier

, Paa

miu

t5.

000.

000

5.00

0.00

0

8440

15T

ota

lK

olle

gie

byg

ger

i33

7.92

0.00

012

2.94

3.14

731

.200

.000

56.2

00.

000

56.2

00.0

0046

.200

.000

8440

1606

055

022

Nat

iona

le te

gnin

gsar

kiv

4.20

0.00

031

.199

8440

16T

ota

lK

ult

urb

ygg

eri

4.20

0.00

031

.199

00

00

8440

1799

641

048

Pul

je ti

l eta

bler

ing

af d

agin

stitu

tione

r.0

18.0

00.0

00-1

8.00

0.00

0

8440

1707

141

050

Dag

inst

itutio

n i A

tam

mik

, 201

52.

400.

000

186.

750

8440

17T

ota

lIn

stit

uti

on

er f

or

bø

rn o

g u

ng

e2.

400.

000

18.1

86.7

50-1

8.00

0.00

00

00

8445

0119

058

041

Ren

over

ing

af k

irke,

Itto

qqor

toor

miit

1.45

5.00

091

3.6

13

8445

01T

ota

lK

irke

n1.

455.

000

913.

613

00

00

164

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8550

2012

072

003

Is-f

jord

scen

tret

, Ilu

lissa

t15

.000

.000

5.00

0.00

0

8550

2099

672

004

Eta

bler

ing

af V

isito

rcen

tre

20.5

00.0

0020

.500

.000

8550

2006

072

010

Nuu

k N

atur

- og

geo

park

9.75

0.00

00

4.75

0.00

05.

000.

000

8550

2099

672

011

Nat

iona

le s

evæ

rdig

hede

r13

.250

.000

04.

750.

000

4.50

0.00

04.

000.

000

8550

2002

072

012

Nor

dbop

orta

len,

Qaq

orto

q15

.000

.000

05.

500.

000

9.50

0.0

00

8550

20T

ota

lT

uri

smea

nlæ

g73

.500

.000

25.5

00.0

009.

500.

000

9.50

0.00

09.

500.

000

9.50

0.00

0

8660

0106

046

020

Ned

rivni

ng a

f gam

mel

ope

ratio

nsby

gnin

g4.

500.

000

460.

045

8660

0106

046

021

Psy

kiat

ribyg

ning

i N

uuk

15.0

00.0

003.

318.

693

7.00

0.0

00

8660

0106

046

023

Ene

rgio

ptim

erin

g D

IH, N

uuk

7.00

0.00

03.

971.

844

8660

0102

046

026

Allo

rfik

, mis

brug

sbeh

andl

ings

cent

er2.

000.

000

143.

530

8660

0108

046

027

Allo

rfik

, mis

brug

sbeh

andl

ings

cent

er, S

isim

iut

2.50

0.00

083

6.07

1

8660

0110

046

028

Ret

able

ring

af p

atie

ntho

tel i

Aas

iaat

21.2

94.0

005.

673.

373

8660

0110

046

029

Allo

rfik

, mis

brug

sbeh

andl

ings

cent

er, A

asia

at2.

500

.000

2.50

0.00

0

8660

0112

046

030

Allo

rfik

, mis

brug

sbeh

andl

ings

cent

er, I

lulis

sat

3.0

00.0

0098

3.50

0

8660

0106

046

031

Pro

jekt

erin

g af

ny

seng

eflø

j og

patie

ntho

tel

12.0

00.

000

012

.000

.000

8660

0199

647

041

Ilt p

rodu

ktio

ns a

nlæ

g i s

ygeh

use

6.50

0.00

02.

897.

146

8660

0106

047

047

Bø

rnea

fdel

ing

på D

IH, N

uuk

500.

000

300.

460

8660

0199

647

051

App

arat

urpu

ljen

130.

100.

000

33.7

69.3

9613

.500

.000

13.5

00.0

0013

.500

.000

13.5

00.0

00

8660

0199

647

053

Ved

ligeh

olde

lses

efte

rslæ

b18

8.00

0.00

024

.157

.119

32.0

00.0

0032

.000

.000

32.0

00.0

0032

.000

.000

8660

0199

647

055

Div

erse

nya

nlæ

g og

ren

over

ing.

251.

000.

000

73.9

27.6

4639

.000

.000

46.0

00.0

0046

.000

.000

46.0

00.0

00

8660

0106

048

013

Cen

tral

tand

klin

ik i

Nuu

k5.

718.

000

3.51

4.07

3

8660

0115

649

035

Kon

sulta

tion,

Illo

rsui

t3.

896.

000

122.

537

8660

01T

ota

lS

un

dh

edsv

æse

net

655.

508.

000

156.

575.

432

103.

500.

000

91.5

00.0

0091

.500

.000

91.5

00.0

00

8700

8899

629

105

Anl

ægs

stra

tegi

for

bygd

er o

g yd

erdi

strik

t, 20

09

9.2

25.0

0099

.361

8700

8802

029

107

Vej

i S

ydgr

ønl

and

29.8

25.0

001.

841.

266

8700

88T

ota

lA

nlæ

gss

trat

egi f

or

byg

der

og

yd

erd

istr

ikte

r39

.050

.000

1.94

0.62

70

00

0

165

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8711

0699

673

015

5-år

s ef

ters

yn, 2

020

500.

000

050

0.00

0

8711

0699

673

016

5-år

s ef

ters

yn, 2

021

500.

000

050

0.00

0

8711

0699

673

017

5-år

s ef

ters

yn, 2

022

500.

000

050

0.00

0

8711

0699

673

018

5-år

s ef

ters

yn, 2

023

500.

000

050

0.00

0

8711

06T

ota

l5-

års

efte

rsyn

2.00

0.00

00

500.

000

500.

000

500.

000

500.

000

8711

0999

623

004

Tra

nspo

rtko

mm

issi

onen

- fo

rund

ersø

gels

er11

5.15

3.0

0031

.664

.221

11.0

00.0

0011

.000

.000

11.0

00.0

0011

.000

.000

8711

0999

624

137

Pro

jekt

erin

g af

kan

aler

1.50

0.00

00

1.50

0.00

0

8711

09T

ota

lT

ran

spo

rtko

mm

issi

on

en -

fo

run

der

søg

else

r11

6.65

3.00

031

.664

.221

12.5

00.0

0011

.000

.000

11.0

00.0

0011

.000

.000

8772

1006

030

012

Naa

lakk

ersu

isut

bol

iger

30.5

00.0

007.

869.

366

3.50

0.0

003.

500.

000

3.50

0.00

03.

500.

000

8772

10T

ota

lP

erso

nal

ebo

liger

i N

uu

k30

.500

.000

7.86

9.36

63.

500.

000

3.5

00.0

003.

500.

000

3.50

0.00

0

8772

1306

097

157

Bev

arin

gsvæ

rdig

e by

gnin

ger

i Nuu

k15

.400

.000

4.48

5.69

0

8772

13T

ota

lS

ærl

ig r

eno

veri

ng

15.4

00.0

004.

485.

690

00

00

8772

2299

835

025

Bol

igpr

g.f/b

ygde

r og

yde

rd. 2

015

10.5

00.0

002.

144.

334

8772

2299

836

106

Udv

iklin

g og

afp

røvn

ing

af Il

lorp

ut 2

100

2.48

0.00

064

.205

8772

2216

739

039

Akt

ivite

tshu

s til

Kul

lors

uaq

3.50

0.00

03.

500.

000

8772

22T

ota

lB

olig

pro

gra

m f

or

byg

der

og

yd

erd

istr

ikte

r16

.480

.000

5.70

8.53

90

00

0

166

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8772

2399

937

131

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2018

10.0

00.0

009.

940.

200

8772

2399

937

133

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2019

10.0

00.0

0010

.000

.000

8772

23T

ota

lB

olig

stø

tte,

ista

nd

sætt

else

stils

kud

20.0

00.0

0019

.940

.200

00

00

8773

1099

624

111

Eks

tra

reno

verin

g og

ista

ndsæ

ttels

e 20

148.

700.

000

2.73

6.57

8

8773

1099

624

112

Sek

torp

lan

for

havn

e, 2

015

2.50

0.00

02.

043.

262

8773

1099

624

114

Sek

torp

lan

for

havn

e, 2

017

1.00

0.00

01.

000.

000

8773

10T

ota

lH

avn

ean

læg

12.2

00.0

005.

779.

841

00

00

8773

1299

624

116

Rei

nves

terin

g i h

avne

og

kaja

nlæ

g22

0.26

9.00

08.

125

.934

25.2

00.0

0025

.200

.000

25.2

00.0

0025

.200

.000

8773

1299

624

122

Sek

torp

lane

r fo

r ha

vne

15.0

00.0

004.

968.

175

2.50

0.00

02.

500.

000

2.50

0.00

02.

500.

000

8773

1299

624

128

Div

erse

nya

nlæ

g74

.622

.000

23.5

97.0

0011

.000

.000

20.0

00.0

0020

.000

.000

8773

1208

224

129

Hav

n i K

ange

rluss

uaq

4.00

0.00

03.

987.

288

8773

1217

024

130

Læm

ole

i Qaa

naaq

33.0

00.0

003.

936.

328

8773

1215

024

131

Hav

nefa

cilit

eter

i U

umm

anna

q1.

000.

000

826.

300

8773

1299

624

136

Eta

bler

ing

af a

nlø

bsfa

cilit

eter

5.70

0.00

00

5.70

0.00

0

8773

12T

ota

lR

ein

vest

erin

g i

hav

ne

og

kaj

anlæ

g35

3.59

1.00

045

.441

.024

44.4

00.0

0047

.700

.000

47.7

00.0

0027

.700

.000

167

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8773

2018

025

194

Tas

iilaq

, lan

ding

sban

e1.

500.

000

1.50

0.00

0

8773

2019

025

195

Ittoq

qort

oorm

iit, l

andi

ngsb

ane

1.50

0.00

01.

500.

000

8773

2014

025

196

Qeq

erta

rsua

q, la

ndin

gsba

ne1.

500.

000

1.50

0.00

0

8773

2009

025

197

Kan

gaat

siaq

, lan

ding

sban

e1.

500.

000

1.50

0.00

0

8773

2011

025

198

Qas

igia

nngu

it, la

ndin

gsba

ne1.

500.

000

1.50

0.00

0

8773

2003

025

199

Nar

saq,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

0

8773

2001

025

200

Nan

orta

lik, l

andi

ngsb

ane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

0

8773

2008

225

201

Kan

gerlu

ssua

q, r

einv

este

ringe

r på

land

ings

bane

n1.

000.

000

1.00

0.00

0

8773

2015

025

204

Uum

man

naq,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

0

8773

20T

ota

lU

db

ygn

ing

af

lan

din

gsb

anes

tru

ktu

r11

.500

.000

8.50

0.00

03.

000.

000

00

0

8773

2208

225

182

Udv

idel

se a

f ter

min

alby

gnin

g, K

ange

rluss

uaq

25.3

57.

000

425.

753

8773

2299

625

183

Lang

sigt

ede

inve

ster

ings

beho

v60

.000

.000

6.91

1.14

51

0.00

0.00

010

.000

.000

10.0

00.0

0010

.000

.000

8773

2299

625

191

Tils

tand

sreg

istr

erin

g af

hel

ipor

tbyg

ning

er3.

000.

000

2.89

9.70

0

8773

2217

025

193

Vej

til l

ufth

avn

i Qaa

naaq

4.50

0.00

01.

205.

582

8773

2299

625

203

Sik

kerh

edsu

dsty

r til

lufth

avne

10.8

00.0

0061

4.11

4

8773

2299

625

206

Rul

lend

e M

ater

iel

11.1

00.0

0011

.100

.000

8773

2299

625

207

Hel

ikop

terf

lyve

plad

ser

5.00

0.00

05.

000.

000

8773

2299

625

208

Vej

robs

erva

tions

tjene

ste

til lu

fthav

ne3.

900.

000

3.90

0.00

0

8773

2299

925

938

Rad

iofy

r, r

enov

erin

g9.

300.

000

2.79

6.13

8

8773

22T

ota

lG

LV

- la

nd

ing

spla

dse

r13

2.95

7.00

034

.852

.433

10.0

00.0

0010

.000

.000

10.0

00.0

0010

.000

.000

8775

0106

061

003

Nyt

ski

b til

Pin

ngor

tital

eriff

ik22

0.00

0.00

012

7.45

9.58

547

.000

.000

8775

01T

ota

lN

yt s

kib

til

Pin

ng

ort

ital

erif

fik

220.

000.

000

127.

459.

585

47.0

00.0

000

00

8775

0399

674

005

Tils

kud

til k

omm

unal

e m

iljø

anlæ

g44

.500

.000

4.54

1.9

10

8775

03T

ota

lT

ilsku

d t

il ko

mm

un

ale

milj

øan

læg

44.5

00.0

004.

541.

910

00

00

168

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8971

4099

915

004

Udv

idel

se Q

orlo

rtor

suaq

Van

dkra

ftvæ

rk14

4.00

0.00

01

44.0

00.0

00

8971

4099

617

772

Van

dbeh

andl

ings

anlæ

g12

.600

.000

12.6

00.0

00

8971

4099

617

773

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

1676

.000

.000

76.0

00.0

00

8971

4099

617

774

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

1711

0.00

0.00

050

.000

.00

0

8971

4099

617

776

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

1960

.000

.000

60.0

00.0

00

8971

4099

617

777

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

2060

.000

.000

060

.000

.00

0

8971

4099

617

778

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

2160

.000

.000

060

.000

.00

0

8971

4099

617

779

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

2260

.000

.000

060

.000

.00

0

8971

4099

617

780

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

2360

.000

.000

060

.000

.00

0

8971

40T

ota

lN

uki

ssio

rfiit

, an

læg

sud

lån

642.

600.

000

342.

600.

000

60.0

00.0

0060

.000

.000

60.0

00.0

0060

.000

.000

8971

4106

028

029

Sæ

rlige

byg

gem

odni

ng i

Qin

ngor

put

114.

000.

000

75.6

00.

000

8971

4199

628

033

Anl

ægs

udlå

n, b

ygge

mod

ning

, Nuk

issi

orfii

t 201

615

.000

.000

15.0

00.0

00

8971

4199

628

034

Anl

ægs

udlå

n, b

ygge

mod

ning

, Nuk

issi

orfii

t 201

715

.000

.000

15.0

00.0

00

8971

41T

ota

lN

uki

ssio

rfiit

, an

læg

sud

lån

, byg

gem

od

nin

g14

4.00

0.00

010

5.60

0.00

00

00

0

8972

1199

637

055

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

0764

.334

.635

190.

872.

665

8972

11T

ota

lS

tøtt

et p

riva

t b

olig

byg

ger

i64

.334

.635

190.

872.

665

00

00

8972

1208

030

017

Bæ

redy

gtig

e bo

liger

201

6, S

isim

iut

80.7

10.0

0023

.75

2.78

216

.200

.000

8972

1212

030

019

Fun

ktio

nelle

bol

iger

201

9, Il

ulis

sat

62.2

00.0

0014

.559

.581

13.0

00.0

0020

.000

.000

14.2

00.0

00

8972

1202

030

025

Bæ

redy

gtig

e bo

liger

201

9, Q

aqor

toq

3.00

0.00

03.

000.

000

8972

1210

030

026

Fun

ktio

nelle

bol

iger

201

9, A

asia

at3.

000.

000

2.87

5.50

0

8972

1299

631

029

Eks

tra

reno

verin

g og

ista

ndsæ

ttels

e 20

1440

.000

.00

04.

282.

522

8972

1202

031

030

Div

erse

ned

rivni

ng13

.500

.000

77.7

663.

500.

000

2.00

0.00

0

8972

1203

031

031

Div

erse

ned

rivni

ng16

.000

.000

3.79

0.22

44.

000.

000

8972

1205

031

032

Div

erse

ned

rivni

ng29

.500

.000

10.6

61.1

714.

500.

000

4.50

0.00

0

8972

1206

031

033

Div

erse

ned

rivni

ng12

.300

.000

3.13

3.93

67.

300.

000

8972

1207

031

034

Div

erse

ned

rivni

ng16

.500

.000

4.17

7.08

3

8972

1208

031

035

Div

erse

ned

rivni

ng10

.000

.000

6.29

1.33

5

169

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8972

1210

031

036

Div

erse

ned

rivni

ng5.

794.

000

1.95

7.06

050

0.00

03.

000.

000

8972

1206

031

037

Ski

mm

el r

enov

erin

g69

.200

.000

17.8

44.1

499.

200.

000

10.0

00.0

0010

.000

.000

8972

1201

031

040

Div

erse

ned

rivni

ng3.

500.

000

3.31

8.78

5

8972

1211

031

042

Div

erse

ned

rivni

ng7.

000.

000

6.21

4.57

450

0.00

0

8972

1299

631

043

Land

sdæ

kken

de s

kim

mel

reno

verin

g36

.000

.000

21.6

50.2

671.

000.

000

1.50

0.00

02.

000.

000

3.00

0.00

0

8972

1212

031

045

Div

erse

ned

rivni

ng5.

300.

000

1.50

0.00

020

0.00

01.

200.

000

1.20

0.00

01.

200.

000

8972

1210

031

046

Ren

over

ing

af b

olig

er, A

asia

at12

.706

.000

81.0

32

8972

1206

031

048

Ren

over

ing

af a

ltang

ange

og

alta

ner,

Nuu

k96

.100

.000

35.7

14.8

64

8972

1202

031

049

Ren

over

ing

af C

ente

rbeb

ygge

lsen

. Qaq

orto

q17

.000

.000

14.4

41.3

53

8972

1202

031

058

Ski

mm

el r

enov

erin

g, Q

aqor

toq

6.50

0.00

00

2.00

0.00

01.

500.

000

1.50

0.00

01.

500.

000

8972

1207

031

059

Ski

mm

el r

enov

erin

g, M

aniit

soq

6.50

0.00

00

2.00

0.00

01

.500

.000

1.50

0.00

01.

500.

000

8972

1208

031

060

Ski

mm

el r

enov

erin

g, S

isim

iut

10.5

00.0

000

5.00

0.00

02

.500

.000

2.00

0.00

01.

000.

000

8972

1210

031

062

Ski

mm

el r

enov

erin

g, A

asia

at6.

000.

000

01.

500.

000

1.5

00.0

001.

500.

000

1.50

0.00

0

8972

1212

031

063

Ski

mm

el r

enov

erin

g, Il

ulis

sat

6.50

0.00

00

2.00

0.00

01

.500

.000

1.50

0.00

01.

500.

000

8972

1299

632

124

Bol

iger

108.

140.

000

-7.1

30.5

784.

300.

000

18.0

00.0

0023

.300

.000

47.5

00.0

00

8972

1218

032

129

30 b

olig

er 2

014,

Tas

iilaq

26.7

00.0

0012

.045

.106

8972

1217

032

131

8 bo

liger

, Qaa

naaq

201

411

.750

.000

80.1

85

8972

1212

032

133

24 b

olig

er, I

lulis

sat 2

015

18.0

00.0

0017

.940

.700

8972

1299

632

134

4 m

ultif

unkt

ions

huse

i by

gder

, Qaa

suits

up K

omm

unia

20.5

66.0

003.

434.

553

-3.4

34.0

00

8972

1299

632

137

Pro

jekt

erin

g af

æld

reve

nlig

e bo

liger

03.

000.

000

-3.0

00.0

00

8972

1299

634

527

Div

erse

ren

over

ing

og n

edriv

ning

464.

655.

000

29.2

67.0

9961

.300

.000

64.3

00.0

0074

.300

.000

74.3

00.0

00

8972

1299

938

016

Udv

iklin

g og

afp

røvn

ing

af lo

kale

byg

gem

ater

iale

r10

0.00

010

0.00

0

8972

1299

638

017

Udv

iklin

g af

Illo

q N

utaa

q2.

000.

000

1.33

4.69

0

8972

1217

038

018

For

unde

rsø

gels

er i

Qaa

naaq

2.60

0.00

02.

035.

346

8972

12T

ota

lB

olig

pro

jekt

er o

g E

rsta

tnin

gsb

ygg

eri

1.22

9.82

1.00

024

1.43

1.08

413

1.56

6.00

013

3.00

0.00

013

3.00

0.00

013

3.00

0.00

0

9000

8099

990

019

Dis

p. p

roje

kter

ings

mid

ler,

Ren

over

ing

04.

160.

070

9000

80T

ota

lP

åbeg

ynd

else

af

pro

jekt

erin

ger

04.

160.

070

00

00

170

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

9773

2203

325

026

Ban

eren

over

ing,

Nar

sars

uaq

-16.

300.

000

195.

208

9773

22T

ota

lG

LV

- la

nd

ing

spla

dse

r-1

6.30

0.00

019

5.20

80

00

0

To

tal

3.55

9.31

4.63

51.

772.

007.

733

482.

655.

000

464.

800.

000

464.

800.

000

436.

800.

000

171

FL

202

0 Ig

ang

være

nd

e an

læg

spro

jekt

er, s

amt

anlæ

gsp

roje

kter

so

m p

åbeg

ynd

es i

2020

-202

3

Res

t if

t.

Ho

ved

-T

ota

l-d

isp

. bev

il.

kon

toS

ted

P.n

r.P

roje

ktti

tel

bev

illin

gu

lt o

kto

ber

FL

202

0B

O 2

021

BO

202

2B

O 2

023

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

020

20.0

00.0

000

20.0

00.0

00

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

021

0

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

022

0

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

023

0

8000

01T

ota

lO

mro

keri

ng

sres

erve

20.0

00.0

000

20.0

00.0

000

00

Ikke

-dis

po

ner

ede

mid

ler

og

res

erve

r20

.000

.000

020

.000

.000

00

0

172


Inatsisartuts Formandskab Mio.kr. --------

97.458.000 97,1 97,1 97,1

01 Inatsisartuts Formandskab 97.458.000 97,1 97,1 97,101 01 Fællesudgifter 29.938.000 29,9 29,9 29,901 01 01 D Inatsisartuts Bureau 29.938.000 29,9 29,9 29,901 06 Tilskud 14.853.000 14,9 14,9 14,901 06 11 T Politisk arbejde 14.853.000 14,9 14,9 14,901 10 Folkevalgte 39.162.000 39,2 39,2 39,201 10 10 D Inatsisartut 34.510.000 34,5 34,5 34,501 10 13 T Vestnordisk Råd 613.000 0,6 0,6 0,601 10 15 A Anlæg og vedligehold under Inatsisartut 0 0,0 0,0 0,001 10 16 D Medlemmernes indkvartering 4.039.000 4,0 4,0 4,001 11 Ombudsmandsinstitutionen 11.434.000 11,0 11,0 11,001 11 01 D Ombudsmanden for Inatsisartut 10.778.000 10,8 10,8 10,801 11 02 D Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger 656.000 0,3 0,3 0,301 20 Landsrevision 2.071.000 2,1 2,1 2,101 20 01 D Ekstern Revision 2.071.000 2,1 2,1 2,1

173

01.01.01 Inatsisartuts Bureau (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 25.839 29.751 29.938 29,9 29,9 29,9 Lønudgifter 20.888 24.152 24.804 24,8 24,8 24,8 Øvrige udgifter 4.954 5.599 5.234 5,2 5,2 5,2 Indtægter -2 0 -100 -0,1 -0,1 -0,1 Bureauet for Inatsisartut fungerer som sekretariat for formanden for Inatsisartut, formandskabet, medlemmerne af Inatsisartut, udvalgene samt administrationen omkring det parlamentariske arbejde. Opgaverne består først og fremmest i forberedelse og afvikling af samlingerne samt varetagelse af sekretariatsfunktioner for Formandskabet for Inatsisartut og udvalg samt faglig bistand til medlemmerne af Inatsisartut. Bureauet varetager endvidere forholdet til Folketingets Ledelsessekretariat og det kontaktudvalg, der er oprettet mellem Formandskabet for Inatsisartut og Folketingets Præsidium. Derudover opbygges og vedligeholdes kontakter til de nordiske og vestnordiske parlamenter samt andre selvstyrende områders lovgivende forsamlinger. Relationerne til Vestnordisk Råd og Nordisk Råd koordineres for parlamentarikernes vedkommende ligeledes af Bureauet for Inatsisartut. Bureauet varetager efter Formandskabets beslutning endvidere forskellige projekter, såsom gennemførelse af Ungdomsparlamentet. Bureauet er organisatorisk opdelt i en række afdelinger: Formandskabets sekretariat, som varetager betjeningen af Formandskabet, planlægningen af samlingerne, overordnet planlægning af Bureauets arbejde, personaleadministration, opdatering og vedligehold af hjemmesiden www.ina.gl, samt protokolmæssige opgaver under Inatsisartut. Udvalgssekretariaterne, som varetager betjeningen af udvalg og delegationer. Juridisk afdeling, som varetager Lovteknisk Funktion og juridisk rådgivning af bureauets øvrige enheder samt medlemmerne af Inatsisartut. Tolkeafdelingen, som varetager oversættelse af skriftligt materiale og forestår simultantolkning af møderne i Inatsisartut og udvalgsmøder. Informations- og projektafdelingen, som varetager informationsformidling af aktiviteterne i Inatsisartut og forestår det praktiske ansvar for konkrete projektopgaver.

174

Økonomiafdelingen, som varetager bogholderifunktioner og budgetlægning samt budgetopfølgning og den præliminære lønfunktion og håndteringen af vederlag og eftervederlag til medlemmer. Serviceafdelingen, som forestår bureauets journal- og arkivfunktion samt praktiske opgaver såsom kopiering og omdeling af materiale til medlemmerne af Inatsisartut samt bolig- og rejseadministration for medlemmerne under samlingerne og boligadministration for medarbejderne. Over hovedkontoen afholdes der indtægter i form af husleje fra ansatte, som bebor boliger, der er stillet til rådighed af Inatsisartut. Bureauet overtager pr. 1. januar 2020 fra ombudsmandsinstitutionen administrationen og vedligeholdelsen af bygningen B-2046 på Jens Kreutzmannip Aqq. 28. Bevillingen til administrationen fremgår af FL2019 under 01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger (Driftsbevilling) og overføres til nærværende hovedkonto. Bygningen blev oprindeligt opført med 2 adskilte lejligheder, hvoraf der var adgang til den øverste via en udvendig trappe. Ved en ombygning i 1985 blev de to lejligheder slået sammen til én bolig, og i denne forbindelse blev den udvendige trappe fjernet. Bygningen blev i 2010 ombygget igen, således at den atter blev opdelt i 2 adskilte lejligheder. Bygningen er tidligere indgået i personaleboligpuljen under Ombudsmanden og Bureau for Inatsisartut, men vil fremover anvendes som midlertidig indkvartering under Inatsisartut. Inatsisartut bærer fra og med FL2020 det fulde bevillingsmæssige ansvar for bygningens vedligeholdelse via nærværende hovedkonto. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 4 4 4 4 4 4 Øvrige 28 30 30 30 30 30 Personale forbrug i alt 32 34 34 34 34 34

175

01.06.11 Politisk arbejde (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 13.762 14.580 14.853 14,9 14,9 14,9 I henhold til Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk støtte til politisk arbejde ydes der tilskud til det politiske arbejde i Inatsisartut. Loven er senest ændret i 2017. Ifølge loven om støtte til politisk arbejde må Grønlands Selvstyre ikke yde direkte eller indirekte økonomisk støtte til partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater, hvor dette ikke har udtrykkelig hjemmel i loven om tilskud til politisk arbejde eller anden lovgivning. Tilskuddet ydes efter lovens § 1 til politiske partier og kandidatforbund, der er repræsenteret i Inatsisartut, og til medlemmer, der ikke tilhører førnævnte grupper. Tilskuddet udbetales i to halvårlige rater, som beregnes på baggrund af Inatsisartuts mandatfordeling henholdsvis den 1. januar og den 1. juli. Inatsisartut kan i medfør af loven om tilskud til politisk arbejde foretage eller foranledige modregning i partitilskud for udgifter, der er afholdt på vegne af partier, kandidatforbund eller enkelte medlemmer. Der aflægges regnskab til Formandskabet for Inatsisartut vedrørende tilskuddets anvendelse. Såfremt revideret regnskab ikke indsendes, kan Formandskabet bestemme, at kommende udbetalinger af tilskud skal udsættes eller bortfalde. Den 1. januar 2013 trådte Inatsisartutlov nr. 15 af 22. november 2011 om Offentliggørelse af politiske partiers regnskaber i kraft. I henhold til loven skal partier, der i Grønland har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Inatsisartut, for hvert kalenderår aflægge årsregnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter. Partiet skal senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en kopi af årsregnskaberne til Inatsisartut. Formandskabet for Inatsisartut offentliggør årsregnskaberne efter modtagelsen. Dette sker på Inatsisartuts hjemmeside. Grundtilskuddet udgør 873.000 kr. årligt, mens mandattilskuddet udgør 282.000 kr. årligt pr. mandat. Tilskuddet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse og første gang i 2019. Aktuelt er der 7 partier og 31 medlemmer repræsenteret i Inatsisartut.

176

01.10.10 Inatsisartut (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 36.377 33.706 34.510 34,5 34,5 34,5 Lønudgifter 25.336 23.407 22.005 22,0 22,0 22,0 Øvrige udgifter 11.154 10.299 12.709 12,7 12,7 12,7 Indtægter -112 0 -204 -0,2 -0,2 -0,2 Vederlag ydes i henhold til Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut, Naalakkersuisut m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsråd, Inatsisartut, Naalakkersuisut m.v. Loven er senest ændret i 2017. Inatsisartut består efter vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 30. oktober 1998 om ændring af Landstingslov om valg til Inatsisartut af 31 medlemmer og Grønland udgør én valgkreds. Inatsisartut vælges for en fireårig periode. Seneste valg til Inatsisartut fandt sted den 24. april 2018. I henhold til Inatsisartuts forretningsorden, vælges der blandt medlemmerne af Inatsisartut en formand og fire næstformænd, som tilsammen udgør Formandskabet for Inatsisartut. Formandskabet udarbejder forslag til budget for Inatsisartut, som godkendes af udvalget for Forretningsorden for Inatsisartut. Denne hovedkonto omfatter de udgifter, som Inatsisartut er forpligtet til at afholde til medlemmer af Inatsisartut som henholdsvis vederlag, eftervederlag og pension. Derudover dækkes omkostninger til drift, vedligeholdelse og opdateringer af Bureauet for Inatsisartut og medlemmernes IT faciliteter i selvstyrebygningen samt omkostninger til udvalgsrejser. Udgifter til rejser og ophold i forbindelse med samlingerne og ledsagerrejser og ophold i overensstemmelse med den gældende vederlagslov blev indtil FL2018 afholdt over denne konto og er flyttet til ny hovedkonto 01.10.11 Medlemmernes indkvartering. Omkostningerne til ekstern tolkning, samt udarbejdelse af fortryk fra samlinger i form af en DVD dækkes endvidere under denne hovedkonto. Oversættelser af ordførerindlæg og forslag fra partierne oversættes dog for partiernes egen regning jfr. Lov om tilskud til Politisk Arbejde. Som et uddannelsesmæssigt tiltag har der siden 2003 med regelmæssige mellemrum været afholdt et ungdomsparlament for repræsentanter fra skoler og uddannelsesinstitutioner. Udgifter til Ungdomsparlamentet, der sædvanligvis søges gennemført hvert 2. år, afholdes over hovedkontoen. Seneste Ungdomsparlament blev afholdt i februar 2017. Det planlagte ungdomsparlament der skulle afholdes i 2019 blev udsat til senere afholdelse pga. forsinkelserne i planlægningen og forberedelserne ifm. valgets afholdelse i 2018 til Inatsisartut. For medlemmer, der ikke søger eller opnår genvalg, vil der kunne ydes eftervederlag i medfør af bestemmelserne i Vederlagsloven. Ifølge de gældende bestemmelser ydes der 1½ måneds

177

eftervederlag for hver påbegyndt funktionsår, dog fraregnet orlovsperioder, det pågældende medlem af Inatsisartut har haft. Der kan højest ydes 12 måneders eftervederlag. Ligesom medlemmer der udtræder af Inatsisartut i indeværende valgperiode og suppleanter der indtræder under medlemmers orlov ydes eftervederlag og suppleantvederlag fra denne konto. Over hovedkontoen kan der i mindre omfang afholdes indtægter i form af boliggebyr fra medlemmer, som bebor boliger stillet til rådighed af Inatsisartut. Der kan alene stilles umøblerede boliger til rådighed for medlemmerne. Boliger stilles til rådighed på de betingelser og med de begrænsninger, som i øvrigt fremgår af Vederlagsloven. Inatsisartut udgiver en årlig årsberetning om sine aktiviteter. Forventede aktivitetstal Udvalg R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udvalg 13 12 12 12 12 12 Bemærkninger: Udvalgsstrukturen blev senest ændret på forårssamlingen i april 2017, hvor Råstofudvalget og Erhvervsudvalget blev lagt sammen til et udvalg og 1 nyt udvalg vedrørende forfatningskommissionen blev nedsat under lovudvalget. Formandskabet samt repræsentanter i Vestnordisk Råd, Nordisk Råd og FN indgår ikke i ovenstående tal.

178

01.10.13 Vestnordisk Råd (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 507 607 613 0,6 0,6 0,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen dækker Grønlands deltagelse i Vestnordisk Råds arbejde og gives som tilskud til Vestnordisk Råds sekretariat i Island og Vestnordisk råds Børne- og Ungdomslitteraturpris der uddeles hvert andet år og uddeles igen i 2020. Der kan af bevillingen også ydes tilskud til Vestnordisk Råds jubilæumsfond. Vestnordisk Råd er stiftet som et samarbejdsprogram mellem parlamentarikere fra Færøerne, Island og Grønland med det formål at fremme vestnordiske interesser. Rådet har særligt beskæftiget sig med kulturelle og miljømæssige forhold samt borgerrelaterede forhold, der ønskes reguleret ud fra fri-bevægelighedsprincipper på tværs af de tre lande. Vestnordisk Råd består af 18 medlemmer, seks fra hvert medlemsland. Medlemmerne vælges efter partiernes styrkeforhold i parlamenterne, efter de enkelte landes gældende regler. Vestnordisk Råds præsidium, som tilrettelægger Rådets arbejde, består af Rådsformanden og et medlem udpeget af hver af de øvrige landes delegationer. Formandsposten går på omgang mellem de deltagende lande. I henhold til Vestnordisk Råds charter afholder Island halvdelene af Rådets udgifter, mens Færøerne og Grønland hver bidrager med en fjerdedel. Vestnordisk Råds sekretariat er placeret i Islands Alting. Rådets sekretariat betjenes af en fuldtidsansat generalsekretær og sekretariatet blev udvidet med 1 medarbejder under generalsekretæren fra 2019. I takt med at Vestnordisk Råd aktivitetsniveau er steget gennem de senere år og Vestnordisk Råd er blevet optaget som observatør under Arktisk Råd fra maj 2017, så har Rådet fra og med FL 2017 fået forhøjet tilskuddet fra medlemslandene, til at styrke Rådssekretariatets arbejde fra 2017 ved at ansætte en projektmedarbejder, hvis opgave primært bliver at arbejde med Rådets arktiske dagsorden. Her er det vigtigt at understrege, at Rådet ønsker at bidrage med den vestnordiske dimension i Arktis, og denne opgave falder naturligt under Vestnordisk Råds målsætninger som er beskrevet i charteret. Vestnordisk Råds årsmøder og temamøder afholdes skiftevis i Grønland, Island og Færøerne. I følge fast praksis påtager det land, som har værtskabet, sig udgifterne ved afholdelsen af arrangementet. Dette kan bl.a. omfatte udgifter til kost, logi, honorarer til foredragsholdere, gæster, udflugter, underholdning m.v.

179

I 2019 afholder Vestnordisk Råd sit årsmøde i Grønland, hvor Inatsisartut er vært ved denne opgave. Udgifter til Inatsisartutmedlemmernes deltagelse i rådets møder m.v. og den administrative opbakning hertil afholdes under henholdsvis hovedkonto 01.10.10 Inatsisartut og 01.01.01 Bureauet for Inatsisartut. Udgifterne afholdt over disse nævnte to hovedkonti til aktiviteter tilknyttet Vestnordisk Råd har i de senere år gennemsnitligt ligget omkring 600.000 kr. årligt.

180

01.10.15 Anlæg og vedligehold under Inatsisartut (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.000 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Budgetbidraget til denne hovedkonto manglede ved en fejl i FL19 men fremgik som tekstan-mærkning i FL19. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----

Nuuk 060.10.049

Indkvarteringsboliger til Inatsisartut 3.000 3.000 0 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 3.000 3.000 0 0,0 0,0 0,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Nuuk 060.10.049 Indkvarteringsboliger til Inatsisartut Fra projekt 060.31.033 Diverse nedrivning i Nuuk, overføres 3,0 mio. kr. til nedrivning af B-76 og B-237 Noorler-nut, samt B-586 og B-587. Nedrivningen af ejendommene kan dermed udbydes samtidig og sammen med et nybyggeri på arealet. Godkendt af Finansudvalget d. 16-10-2018., sag nr. 18-00813. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021

181

01.10.16 Medlemmernes indkvartering (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 4.000 4.039 4,0 4,0 4,0 Øvrige udgifter 0 4.000 4.039 4,0 4,0 4,0 Vederlag ydes i henhold til Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut, Naalakkersuisut m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsråd, Inatsisartut, Naalakkersuisut m.v. Loven er senest ændret i 2017. Inatsisartut består efter vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 30. oktober 1998 om ændring af Landstingslov om valg til Inatsisartut af 31 medlemmer og Grønland udgør én valgkreds. Inatsisartut vælges for en fireårig periode. Seneste valg til Inatsisartut fandt sted den 24. april 2018. Denne hovedkonto omfatter de udgifter, som Inatsisartut er forpligtet til at afholde til medlemmer af Inatsisartut som rejser og ophold i forbindelse med samlingerne og ledsagerrejser og ophold i overensstemmelse med den gældende vederlagslov. Denne udgift blev indtil FL2018 afholdt under hovedkonto 01.10.10.

182

01.11.01 Ombudsmanden for Inatsisartut (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.019 10.378 10.778 10,8 10,8 10,8 Lønudgifter 6.777 8.119 8.662 8,7 8,7 8,7 Øvrige udgifter 2.331 2.364 2.116 2,1 2,1 2,1 Indtægter -89 -105 0 0,0 0,0 0,0 Efter Inatsisartutlov om Ombudsmanden for Inatsisartut omfatter ombudsmandens virksomhed som udgangspunkt alle dele af den offentlige forvaltning under selvstyret og kommunerne. Ombudsmandens virksomhed omfatter også frihedsberøvedes forhold på private institutioner m.v., hvor frihedsberøvelsen er sket enten i medfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, på opfordring af en offentlig myndighed eller med samtykke eller indvilligelse fra en offentlig myndighed. Endvidere omfatter ombudsmandens virksomhed børns forhold på private institutioner m.v., som varetager opgaver umiddelbart i forhold til børn. Såfremt selskaber, institutioner, foreninger m.v. ved lov eller administrativ beslutning helt eller delvist inddrages under de regler eller principper, der gælder for den offentlige forvaltning, kan ombudsmanden bestemme, at de pågældende organer i samme omfang skal være omfattet af ombudsmandens virksomhed. Ombudsmanden er i udførelsen af sit hverv uafhængig af Inatsisartut og Naalakkersuisut og udøver sit hverv på baggrund af klager over selvstyrets og kommunernes forvaltning, og kan endvidere af egen drift tage sager op til undersøgelse. Herudover kan ombudsmanden foretage inspektioner. Ombudsmanden kan over for forvaltningsmyndighederne fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag, ligesom ombudsmanden skal gøre Inatsisartut og Naalakkersuisut (/kommunalbestyrelsen) opmærksom på fejl og forsømmelser af større betydning begået af forvaltningsmyndighederne samt mangler ved gældende selvstyrelovgivning og administrative retsforskrifter. Endvidere varetager ombudsmanden opgaven som national forebyggende mekanisme i henhold til den valgfri tillægsprotokol til FN's torturkonvention. Ved skønnet over de forventede driftsudgifter i 2020 påregnes et øget aktivitetsniveau i forhold til budgettet for 2019. Dette skyldes, at ombudsmanden i løbet af 2019 har oplevet en kraftig og vedvarende stigning i antallet af indkomne klager og øvrige henvendelser fra borgerne. Ombudsmanden er i færd med at anskaffe et nyt elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, som forventes at blive taget i brug i 2020. Anskaffelsen kommer forventeligt til at koste ca. 600.000 kr. Heraf blev der i 2019 afholdt ca. 265.000 kr. til anskaffelse af server- og klient hardware, licenser m.v. Udgifterne til den samlede anskaffelse forventes at kunne afholdes inden for den almindelige driftsbevilling.

183

De hidtidige lejeindtægter fra personaleboligerne i bygningen B-2046 på Jens Kreutzmannip Aqqutaa 28 i Nuuk bortfalder, idet bygningen overgår til Bureau for Inatsisartut fra den 1. januar 2020. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 3 3 3 3 3 3 Øvrige 7 8 9 9 9 9 Personale forbrug i alt 10 11 12 12 12 12

184

01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 106 254 656 0,3 0,3 0,3 Øvrige udgifter 106 254 656 0,3 0,3 0,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Ombudsmanden for Inatsisartut er ansvarlig for vedligeholdelsen af bygninger i Nuuk, som ikke er omfattet af bevillingen på hovedkonto 20.30.10. Der er tale om fredede bygninger, og vedligeholdelse af disse skal derfor ske i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder med senere ændringer. I samarbejde med en bygningsrådgiver er der udarbejdet en flerårig vedligeholdelsesplan for de fredede bygninger. Hensigten med vedligeholdelsesplanen er at undgå forfald af bygningernes vitale dele og at holde bygningsdele med begrænset levetid, her særligt vejrpåvirkelige bygningsdele, intakte længst muligt. Planen skal endvidere sikre, at lovgivningen overholdes, samt at der sikres en rimelig standard for funktionalitet, sikkerhed og orden i bygningerne og deres umiddelbare omgivelser. Ombudsmanden indgik i 2018 aftale med en ny bygningsrådgiver. Ombudsmandens bygninger omfatter: B-7, "Herrnhuthuset" (Noorlernut 53) B-7A, "Gedestalden" Hernnhuthuset er opført i 1747-48 og er på ca. 600 kvadratmeter. Gedestalden ligger umiddelbart ved siden af Herrnhuthuset og anvendes aktuelt som depot og midlertidig personalebolig. Herrnhuthuset og Gedestalden blev senest malet udvendigt i 2013. På baggrund af den foreliggende vedligeholdelsesplan og en udvendig besigtigelse skønnes det nødvendigt at male begge bygninger udvendigt overalt. Ombudsmanden har i 2019 indhentet tre tilbud på disse malerarbejder. Tilbuddene indikerer, at udgifterne ikke vil kunne afholdes inden for den almindelige bevilling. Rammen søges derfor forhøjet med DKK 400.000 for 2020, hvor malerarbejderne ønskes gennemført. Vedligeholdelsesarbejderne skal planlægges, således at sommerperioden udnyttes mest muligt til fysisk udførelse af arbejderne. Bygningen på Jens Kreutzmannip Aqq. 28 (B-2046) overgår fra nærværende hovedkonto til bureauets driftskonto under hovedkonto 01.01.01.

185

01.20.01 Ekstern Revision (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.047 2.051 2.071 2,1 2,1 2,1 Øvrige udgifter 2.047 2.051 2.071 2,1 2,1 2,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Over nærværende hovedkonto afholdes udgifter til ekstern revision af Landskassens Regnskab. I forbindelse med behandlingen af Landskassens Regnskab sædvanligvis hvert år på efterårssamlingen udpeger Inatsisartut den revisor, som forestår revisionsopgaven for det kommende år.

186



-64.221.000 -61,9 -59,3 -64,0

10 Formanden for Naalakkersuisut -77.898.000 -75,6 -73,1 -77,910 01 Fællesudgifter 20.494.000 20,5 20,5 20,510 01 01 D Formandens Departement, NSN, administration 20.494.000 20,5 20,5 20,510 03 Indenrigsanliggender 4.898.000 7,2 9,6 4,910 03 01 D Indenrigsafdelingen 4.275.000 4,3 4,3 4,310 03 02 D Tilsynsrådet 120.000 0,1 0,1 0,110 03 03 T Tilskud til partiernes valgkamp 0 1,7 3,9 0,010 03 04 T Borgerråd 403.000 0,4 0,4 0,410 03 05 T Udgifter til valg 100.000 0,7 1,0 0,110 06 Tilskud 983.000 1,0 1,0 1,010 06 27 T Pulje til støtte for uafhængige undersøgelser om rås 983.000 1,0 1,0 1,010 10 Naalakkersuisut 16.127.000 16,1 16,1 16,110 10 10 D Naalakkersuisut 16.127.000 16,1 16,1 16,110 13 Selvstyrets virksomheder -120.400.000 -120,4 -120,4 -120,410 13 10 I Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber -170.400.000 -170,4 -170,4 -170,410 13 11 T Kontante udgifter til aktieselskaber 50.000.000 50,0 50,0 50,0

12 Grønlands Repræsentation 13.677.000 13,7 13,8 13,912 01 Fællesudgifter 13.677.000 13,7 13,8 13,912 01 01 D Grønlands Repræsentation i København, Drift 8.277.000 8,3 8,3 8,312 01 10 D Grønlands Repræsentation i København, Husleje 4.790.000 4,9 4,9 5,012 01 11 D Grønlands Selvstyres Lejligheder i København 110.000 0,1 0,1 0,112 01 14 T Tilskud til Nordatlantens Brygge 500.000 0,5 0,5 0,5

187

10.01.01 Formandens Departement, NSN, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 20.820 20.515 20.494 20,5 20,5 20,5 Lønudgifter 13.615 15.658 15.658 15,7 15,7 15,7 Øvrige udgifter 7.205 4.857 4.836 4,8 4,8 4,8 Departementet varetager sekretariatsfunktioner for Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisut. Formanden for Naalakkersuisut har den politiske ledelse af departementet. Departementet er organiseret i følgende hovedansvarsområder: Departementale opgaver: - Planlægning og afvikling af det samlede Naalakkersuisuts mødevirksomhed. - Koordination og styring af tværgående planlægning og konkrete udviklingsprojekter. - Organisatoriske forhold for centraladministrationen. Departementet skal bl.a. sikre en tværgående porteføljestyring og koordinering inden for Centraladministrationen, herunder koordinering af udviklingsprojekter, der involverer flere departementer. Sekretariatet: - Koordination af sager til Naalakkersuisut - Koordination af organisationsstrategiske tiltag - Varetagelse af økonomi- og personaleadministration - Varetagelse og koordinering af meddelelser og budskaber med politisk karakter Sekretariatet skal sikre koordinering af Naalakkersuisuts politik i oplæg til Naalakkersuisut, herunder kvalitetssikring af indhold. Endvidere sikre koordination af Naalakkersuisuts punkter og Inatsisartutmedlemmernes beslutningsforslag m.m. til Inatsisartut samlinger samt gennemførelse af projekter og udredninger som går på tværs af departementer, og opgaver vedtaget af departementschefgruppen. Sekretariatet har endvidere ansvaret for udarbejdelse af budgetbidrag, løbende budgetopfølgning samt personaleadministration internt i departementet. Tusagassiivik: - Formidling af overordnet information om Grønlands Selvstyre - Koordinering af pressekontakt - Rådgivning om ekstern kommunikation Tusagassiivik er Selvstyrets informationskontor, og servicerer Naalakkersuisut og hele centraladministrationen. Bestyrelsessekretariatet:

188

- Varetagelse af Selvstyrets aktionærrolle i helt eller delvist selvstyreejede selskaber - Analyse af selskabernes kapitalstruktur, udarbejdelse af tværgående selskabspolitikker m.m. Bestyrelsessekretariatet tilser, at Naalakkersuisuts politikker bliver implementeret af de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Sekretariatet fører tilsyn med selskabernes økonomiske udvikling samt rådgiver Naalakkersuisut i forbindelse med afholdelse af selskabernes generalforsamlinger. Yderligere varetager afdelingen opgaver i forbindelse med salg af aktier i, eller eventuel etablering af nye selvstyreejede selskaber. Lovafdelingen: - Juridisk bistand til Formanden for Naalakkersuisut og øvrige departementer i Grønlands Selvstyre - Lovtekniske opgaver - Koordination af sager til Inatsisartut Lovafdelingen er Grønlands Selvstyres centrale juridiske afdeling, og rådgiver Formanden for Naalakkersuisut, Naalakkersuisut samt øvrige departementer i Grønlands Selvstyre i juridiske spørgsmål. Endvidere forestår Lovafdelingen lovtekniske behandling af forslag til Inatsisartutlove samt Selvstyrets bekendtgørelser og bistår ved tilrettelse af lovgivningsinitiativer. Indenrigsafdelingen: - Varetagelse af tilsyn med kommunernes styrelsesforhold. - Ansvarlig for lovgivning omkring kommunerne, valglove samt tinglysning og ekspropriation. - Sekretariatsfunktion for en række råd, nævn, styregrupper m.m. Indenrigsafdelingens ansvarsområde fremgår nærmere af hovedkonto 10.03.01-10.03.05. Formandens Departement varetager desuden centraladministrationens betjentfunktion og telefonomstilling. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 5 6 6 6 6 6 Øvrige 21 27 27 27 27 27 Personale forbrug i alt 26 33 33 33 33 33

189

10.03.01 Indenrigsafdelingen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.000 3.666 4.275 4,3 4,3 4,3 Lønudgifter 2.820 3.007 3.449 3,4 3,4 3,4 Øvrige udgifter 1.180 659 826 0,8 0,8 0,8 Indenrigsafdelingen varetager tilsyn med kommunernes styrelsesforhold og rådgiver kommunerne omkring lovgivning. Desuden varetager afdelingen opgaver i forbindelse med lovgivning omkring kommunerne, valglove, landets administrative inddeling samt tinglysning og ekspropriation. Indenrigsafdelingen er sekretariat for en række råd, nævn, styregrupper m.m. Det gælder blandt andet: - Tilsynsrådet, Valgnævn og Valgbarhedsnævn. - Den Politiske Koordinationsgruppe. Naalakkersuisut samt borgmestre er medlemmer af Den Politiske Koordinationsgruppe, som afholder ca. 3 årlige møder. Ud fra målet om øget digitalisering af valg er der fra og med 2020 tilført 600.000 kr. til at sikre, at elektroniske valgsystemer, som bliver benyttet til valg, til enhver tid kan leve op til krav for området vedrørende blandt andet anonymitet, sikkerhed og transparens. Indenrigsafdelingen kan afholde udgifter særlige til aktiviteter vedrørende mindre bosteder, herunder nødvendige udgifter til møde- og rejseaktiviteter mv. for bygderepræsentanterne. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 4 3 4 4 4 4 Personale forbrug i alt 6 5 6 6 6 6

190

10.03.02 Tilsynsrådet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 74 120 120 0,1 0,1 0,1 Øvrige udgifter 74 120 120 0,1 0,1 0,1 Tilsynsrådet er nedsat i henhold til Inatsisartutlov nr. 29 af 17. november 2017 om den kommunale styrelse. Indenrigsafdelingen fungerer som sekretariat for Tilsynsrådet. Tilsynsrådet kan behandle sager inden for alle områder, hvor Grønlands Selvstyre fører tilsyn med kommunerne. Hovedkontoen dækker udgifter i relation til Tilsynsrådets og dets sekretariats virke. Dette omfatter blandt andet nødvendige anskaffelser, rejse- og opholdsudgifter og vederlag for medlemmer af Tilsynsrådet samt rejse- og opholdsudgifter for Tilsynsrådets sekretariat.

191

10.03.03 Tilskud til partiernes valgkamp (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.378 0 0 1,7 3,9 0,0 Økonomisk tilskud til dækning af udgifter ved deltagelse i politisk arbejde forud for et valg kan ydes på grundlag af Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde, med senere ændringer. Der kan kun udbetales tilskud efter ansøgning. Tilskud kan først udbetales efter udløbet af fristen for anmeldelse af kandidater og efter, at Valgnævnet for valg til Inatsisartut henholdsvis de enkelte kommuners valgbestyrelse for kommunalvalgene har godkendt de pågældende kandidater som opstillingsberettigede. For at kunne få udbetalt tilskud skal ansøgning være modtaget af sekretariatet for Valgnævnet senest en måned efter afholdelse af et valg. Valg til Inatsisartut: Der ydes et grundtilskud på 100.000 kr. til hvert parti, som er godkendt til at opstille til valg til Inatsisartut. Der ydes et grundtilskud på 10.000 kr. til hver person, der er godkendt til at opstille til valg til Inatsisartut som enkeltkandidat eller som kandidat i et kandidatforbund. Der ydes endvidere tilskud til de partier, enkeltkandidater og kandidatforbund, som på tidspunktet for udskrivelse af valg er repræsenteret i Inatsisartut. Tilskuddet ydes på grundlag af stemmefordelingen ved valget til Inatsisartut afholdt den 24. april 2018. Der ydes 100 kr. per stemme, som et parti, en enkeltkandidat og et kandidatforbund modtog ved valget den 24. april 2018. Såfremt en enkeltkandidat ved valget i april 2018 opnåede færre end 20 stemmer, udbetales der dog ikke tilskud til pågældende, medmindre kandidaten opstiller i et kandidatforbund, og kandidaterne i kandidatforbundet samlet opnåede mindst 20 stemmer ved valget i april 2018. Dermed udløses ikke enkeltstående tilskudsbeløb, som vil være mindre end 2.000 kr. Stemmefordelingen udgjorde ved valg til Inatsisartut den 24. april 2018 for de enkelte partier: Atassut 1.730 stemmer Demokraterne 5.712 stemmer Inuit Ataqatigiit 7.478 stemmer Nunatta Qitornai 1.002 stemmer Partii Naleraq 3.931 stemmer Siumut 7.957 stemmer Samarbejdspartiet 1.193 stemmer Kommunalvalg:

192

Der ydes et grundtilskud på 50.000 kr. til hvert parti, som er godkendt til at opstille til kommunalvalget og som opstiller i en eller flere kommuner. Der ydes et grundtilskud på 5.000 kr. til hver person, der er godkendt til at opstille til kommunalvalget som enkeltkandidat eller som kandidat i et kandidatforbund. Der ydes endvidere tilskud til de partier, enkeltkandidater og kandidatforbund, som er godkendt til at opstille til kommunalvalget. Tilskuddet ydes på grundlag af stemmefordelingen ved kommunevalget i 2017. Der ydes 50 kr. per stemme, som et parti, en enkeltkandidat og et kandidatforbund modtog i 2017. Såfremt en enkeltkandidat ved valget i 2017 opnåede færre end 20 stemmer, udbetales der ikke tilskud til pågældende, medmindre kandidaten opstiller i et kandidatforbund, og kandidaterne i kandidatforbundet samlet opnåede mindst 20 stemmer ved valget i 2017. Dermed udløses ikke enkeltstående tilskudsbeløb, som vil være mindre end 1.000 kr. Stemmefordelingen var for de partier, som opstillede til kommunalvalget den 4. april 2017: Atassut 2.949 stemmer Demokraterne 2.059 stemmer Inuit Ataqatigiit 8.117 stemmer Partii Naleraq 1.143 stemmer Siumut 10.407 stemmer Forventede aktivitetstal Forventet udgiftsfordeling R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Valg til Inatsisartut: Atassut 100.000 0 0 0 273.000 0 Demokraterne 446.900 0 0 0 671.200 0 Inuit Ataqatigiit 1.078.300 0 0 0 847.800 0 Nunatta Qitornai 100.000 0 0 0 200.200 0 Partii Naleraq 442.300 0 0 0 493.100 0 Siumut 1.110.800 0 0 0 895.700 0 Samarbejdspartiet 100.000 0 0 0 219.300 0 Eventuelle nye partier 0 0 0 0 200.000 0 Enkeltkandidater og personer i kandidatforbund 0 0 0 0 50.000 0 Kommunalvalg: Atassut 0 0 0 197.450 0 0 Demokraterne 0 0 0 152.950 0 0 Inuit Ataqatigiit 0 0 0 455.850 0 0 Nunatta Qitornai 0 0 0 50.000 0 0 Partii Naleraq 0 0 0 170.150 0 0 Siumut 0 0 0 570.350 0 0 Samarbejdspartiet 0 0 0 50.000 0 0 Enkeltkandidater og personer i kandidatforbund 0 0 0 100.000 0 0

193

10.03.04 Borgerråd (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 402 402 403 0,4 0,4 0,4 Ifølge Landstingslov nr. 13 af 20. oktober 1988 om borgerråd uden for den kommunale inddeling er der et borgerråd i Pituffik på 3-5 medlemmer. Hovedkontoen dækker tilskud til borgerrådet i Pituffik. Inatsisartut fastsætter på de årlige finanslove det beløb, der skal ydes som tilskud til borgerrådet til løsning af dets opgaver og til dets administration. Borgerrådet skal varetage opgaver, der vedrører sociale, kulturelle, undervisningsmæssige og andre forhold.

194

10.03.05 Udgifter til valg (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 947 100 100 0,7 1,0 0,1 Over hovedkontoen afholdes udgifter i forbindelse med kommunalvalg, valg til Inatsisartut og folketingsvalg. Kommunalvalg afholdes 6. april 2021. Valg til Inatsisartut afholdes senest i april 2022. Valg til Folketinget afholdes senest i juni 2023. Ved valg til Inatsisartut gælder, at udgifter til valget, som drifts- og udviklingsaftale om elektroniske valgsystemer, oplysninger om valget, tryksager, offentliggørelser og stemmesedler samt særlige udgifter vedrørende områder uden for den kommunale inddeling, afholdes over denne hovedkonto. De øvrige udgifter i forbindelse med gennemførelsen af valget afholdes af den enkelte kommune jf. § 56 i Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landsting. Ved valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer gælder, at udgifter til tryksager, offentliggørelser og stemmesedler mv. afholdes af den enkelte kommune, der tillige stiller sekretariatsbistand til rådighed for valgbestyrelsen, jf. § 81 i Inatsisartutlov nr. 27 af 28. november 2016 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer. Ved valg til Folketinget gælder, at udgifterne til oplysninger om valget, tryksager, offentliggørelser og stemmesedler afholdes af Grønlands landskasse, jf. § 82 i lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland. Omkostninger til udarbejdelse og forsendelse af brevstemmemateriale til brug her i landet samt valgbøger m.m. afholdes over denne hovedkonto. Forventede aktivitetstal Antal valg R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kommunal-, menigheds- og bygdevalg 0 0 0 1 0 0 Valg til Inatsisartut 1 0 0 0 1 0 Folketingsvalg 0 1 0 0 0 1

195

10.06.27 Pulje til støtte for uafhængige undersøgelser om råstof- og industriprojekter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -177 987 983 1,0 1,0 1,0 Med nærværende hovedkonto ønsker Naalakkersuisut at styrke borgernes muligheder for aktiv deltagelse i den offentlige høringsproces. Inden for bevillingen kan borgere, lokalsamfund og relevante organisationer i Grønland søge midler til at igangsætte undersøgelser og søge rådgivning til afdækning af særlige problemstillinger relateret til konkrete råstof- og industriprojekter samt at afholde møde om projektets påvirkning af samfundet og miljøet. Endvidere kan grønlandske medier søge midler til tilsvarende formål. Hensigten er, at midlerne i puljen skal kunne anvendes til ovennævnte formål inden for miljøområdet og bredere samfundsrelaterede områder. Puljen har til formål at sikre, at lokalsamfund og borgere, som bliver berørt af et konkret råstof- eller industriprojekt, kan ansøge om midler til gennemførelsen af undersøgelser eller til at indhente uvildig information om uafklarede problemstillinger eller bekymringer. Puljens midler kan ligeledes anvendes til formål, der skal sikre, at lokalsamfund og borgere, som bliver berørt af et konkret råstof- eller industriprojekt, kan indhente uvildig rådgivning. Ligeledes kan relevante registrerede grønlandske organisationer og grønlandske medier søge om midler til gennemførelse af undersøgelser eller indhentning af uvildig information til et konkret råstof- eller industriprojekt. Formålet med etableringen af puljen er således at styrke den kvalificerede uafhængige kritiske debat i relation til råstof- og industriprojekter. Midlerne i puljen administreres af Formandens Departement, således at administrationen af puljen adskilles fra direkte offentlig myndighedsbehandling på industri-, råstof- og miljøområdet.

196

10.10.10 Naalakkersuisut (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 16.174 17.390 16.127 16,1 16,1 16,1 Lønudgifter 11.379 10.716 9.716 9,7 9,7 9,7 Øvrige udgifter 4.795 6.674 6.411 6,4 6,4 6,4 Over kontoen afholdes de udgifter for Formanden for Naalakkersuisut og medlemmer af Naalakkersuisut, som Landskassen afholder i henhold til Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v., med senere ændringer. Udgifter til seminarer, medietræning og anden kursusvirksomhed for medlemmer af Naalakkersuisut kan afholdes over hovedkontoen. Der kan over hovedkontoen endvidere afholdes udgifter i forbindelse med drift af Naalakkersuisuts mødelokale og forplejning under eller i forbindelse med Naalakkersuisuts og enkelte medlemmer af Naalakkersuisuts brug af mødelokalet til tjenstlige formål. Udgifter til drift og eventuel anskaffelse af biler, som benyttes i forbindelse med besøg fra udlandet på ministerniveau eller højere niveau, kan ligeledes afholdes over hovedkontoen. Endvidere kan der i visse tilfælde afholdes udgifter til transport og indkvartering m.m. for andre end medlemmer af Naalakkersuisut og ansatte i Grønlands Selvstyre. Dette kan bl.a. være tilfældet i forbindelse med officielle besøg fra udlandet. Naalakkersuisut har i cirkulærer fastsat nærmere retningslinjer for anvendelsen af midler fra denne hovedkonto. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 1.320.000 kr. fra 2020. Med nedsættelsen af bevillingen er der afsat midler til vederlag og øvrige udgifter for 9 medlemmer af Naalakkersuisut, hvor der i bevillingen i FFL2020 var forudsat at være 10 medlemmer af Naalakkersuisut. Eftersom Naalakkersuisut for nærværende udgøres af 8 medlemmer, så er der med bevillingen i FL2020 mulighed for at udvide Naalakkersuisut med en ekstra Naalakkersuisoq.

197

10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -324.786 -217.400 -170.400 -170,4 -170,4 -170,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Over hovedkontoen indtægtsføres Landskassens indtægter fra udbytte, fra udlodning ved kapitalnedsættelse og ved salg af aktier og eventuelle andre indtægter, som fremkommer i kraft af Grønlands Selvstyres helt eller delvise ejerskab af aktieselskaber. Udbyttebetalingen fra de selvstyreejede aktieselskaber anslås med forbehold for den faktiske økonomiske udvikling i selskaberne og selskabernes beslutning om disponering af eventuelle overskud. Udmålingen af udbytte sker som hovedregel i en balance mellem på den ene side selskabernes behov for konsolidering og forventet behov for nyinvesteringer og på den anden side aktionærernes krav om forrentning af den indskudte kapital. Disponeringen af overskuddet i selskaberne knytter sig desuden generelt til arten af virksomhedernes aktiviteter og de krav og forventninger, der opstilles af aktionæren. Derfor er det ikke muligt at anlægge en overordnet ensartet udbyttestrategi for selskaberne, da bl.a. konsolideringskravene og behovene for nyinvesteringer er meget forskellige fra selskab til selskab.

198

10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 190.186 100.000 50.000 50,0 50,0 50,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Over nærværende hovedkonto afholdes kontante udgifter for Landskassen til aktieindskud eller aktiekøb. Der er afsat 50 mio. kr. i 2020 og i hvert af budgetoverslagsårene 2021-2023 under nærværende hovedkonto til indskud i Kalaallit Airport A/S. Indskuddet finansieres gennem ekstraordinære udbytter fra de selvstyrejede aktieselskaber.

199

12.01.01 Grønlands Repræsentation i København, Drift (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.870 8.786 8.277 8,3 8,3 8,3 Lønudgifter 7.118 6.900 6.915 6,9 6,9 6,9 Øvrige udgifter 3.030 3.031 2.554 2,6 2,6 2,6 Indtægter -1.278 -1.145 -1.192 -1,2 -1,2 -1,2 Grønlands Repræsentation i København er en enhed under Formandens Departement. Grønlands Repræsentation består af: · Et fællessekretariat der bl.a. yder praktisk service, 12 medarbejdere. · Et antal departementer/styrelsesområder der udfører faglige opgaver, for tiden 11 medarbejdere. Fællessekretariatet yder praktisk service for medlemmer af Naalakkersuisut, medlemmer af Inatsisartut, Centraladministrationen, Selvstyrets virksomheder og kommunerne under ophold i København, og står for Selvstyrets lejemål i Nordatlantens Brygge. Herudover varetages bl.a. kontakt til danske myndigheder og udenlandske ambassader, institutioner og civilsamfund, informationsopgaver samt Kursus for Nyansatte. Repræsentationen ledes af en repræsentationschef, der refererer til departementschefen i Formandens Departement og til Departementet for Udenrigsanliggender fsva. ambassade relationer. Repræsentationschefen varetager funktionen som Naalakkersuisuts kontaktperson og som Selvstyrets repræsentant i Danmark ved henvendelser udefra. Repræsentationschefen har kontakt til danske myndigheder og udenlandske ambassader og varetager en række informationsopgaver. Dertil udgives et nyhedsbrev, "Nap Bryggen". Repræsentationschefen har desuden særlige arbejdsopgaver efter nærmere aftale. Grønlands Repræsentation varetager Kursus for Nyansatte. På kurserne orienteres nyansatte fra Danmark, ansat i Selvstyrets administration, i virksomheder og i kommunerne om kultur- og samfundsforhold i Grønland, og får praktiske oplysninger ifm. flytningen til Grønland. Endvidere får de mulighed for at opbygge et personligt netværk i startfasen i Grønland. Repræsentationen varetager løn og personaleadministrative opgaver efter delegation fra Økonomi- og personalestyrelsen samt forhandling af overenskomster for Selvstyrets øvrige ansatte i Danmark. Sikkerhedsgodkendelser jvnf. cirkulære om sikkerhedsbeskyttelse i NATO, varetages ligeledes af Repræsentationen i København På vegne af Veterinær og Fødevaremyndigheden udstedes endvidere tilladelse til indførsel af dyr til Grønland.

200

Et antal medarbejdere udfører faglige opgaver for departementer og styrelser i Nuuk. Derudover bidrager de til informationsvirksomhed om Selvstyrets ansvarsområder. De pågældende er på departementernes/styrelsernes lønbudget og de refererer til den pågældende chef i Nuuk. Endelig ansættes der en studenter medhjælp, fortrinsvis en grønlandsk studerende, som bistår i arbejdet på repræsentationen. Følgende institutioner og virksomheder med tilknytning til Grønland eller Grønlands Selvstyre har lokaler i Selvstyrets lejemål i Nordatlantens Brygge: Visit Greenland, Grønlands Naturinstitut, Greenland Ruby samt Up Front Communication. Udgifter til Grønlands Repræsentations fællessekretariat, administrative fællesudgifter for de departementer/styrelser m.v., der har afdelinger i repræsentationen, samt de rent administrative udgifter i tilknytning til driften af Selvstyrets lejemål i Den Nordatlantiske Brygge og driften af Selvstyrets lejligheder i København budgetteres her. Udgifterne til de faglige departements/styrelsesområder, primært lønudgifter m.v., budgetteres under pågældende departement/styrelse, der har det fulde faglige og budgetmæssige ansvar for den pågældende funktion i Grønlands Repræsentation. Husleje og tekniske driftsudgifter vedrørende lejemålet i Nordatlantens Brygge budgetteres under hovedkonto 12.01.10 Grønlands Repræsentation i København, Husleje, og udgifterne vedrørende Selvstyrets lejlighed i København budgetteres under hovedkonto 12.01.11 Grønlands Selvstyres Lejligheder i København. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,5 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 11 11 11 11 11 11 Personale forbrug i alt 12 12 12 12 12 12

201

12.01.10 Grønlands Repræsentation i København, Husleje (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.604 4.744 4.790 4,9 4,9 5,0 Lønudgifter 616 620 640 0,6 0,6 0,6 Øvrige udgifter 5.246 5.184 5.240 5,3 5,4 5,5 Indtægter -1.258 -1.060 -1.090 -1,1 -1,1 -1,1 Selvstyrets lejemål i Nordatlantens Brygge sker i henhold til lejekontrakt af juni 2003. 2/3 af lejemålet er uopsigeligt indtil 1. januar 2023, og 1/3 af lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel. Udgifterne til drift af Selvstyrets lejemål afholdes over nærværende konto, dvs. husleje, varme, el, rengøring, vedligeholdelse m.v. Endvidere indgår fremlejeindtægter fra lejere på denne konto. Det ansøgte beløb er således et nettobeløb. Lejemålet udgør ca. 1.700 kvm. svarende til ca. 25 % af Nordatlantens Brygge. Endvidere lejes 85 kvm. af en privat udlejer i området til arkiv/lager. Udover Grønlands Repræsentations serviceenhed og medarbejdere fra departementer/styrelser i Nuuk, er andre virksomheder under Grønlands Selvstyre såsom Visit Greenland og Grønlands Naturinstitut samt andre Grønlands-relaterede virksomheder som Greenland Ruby og Up Front Communication placeret her. Endelig har udstationerede medarbejdere fra centraladministrationen arbejdsplads i Grønlands Repræsentation i kortere perioder. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 2 2 2 2 2 2 Personale forbrug i alt 2 2 2 2 2 2

202

12.01.11 Grønlands Selvstyres Lejligheder i København (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 109 110 110 0,1 0,1 0,1 Lønudgifter 20 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 89 110 110 0,1 0,1 0,1 Indtægter 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Selvstyrets har siden 1. april 2010 haft en lejlighed i Wildersgade, i nærheden af Grønlands Repræsentation på Nordatlantens Brygge. Lejligheden anvendes til brug for Formanden for Naalakkersuisut og medlemmer af Naalakkersuisut under midlertidige ophold i forbindelse med tjenesterejser til København. Endvidere kan formanden for Inatsisartut anvende lejligheden efter aftale og den anvendes også i enkelte tilfælde af departementschefer/direktører. De direkte udgifter til drift af lejligheden afholdes over nærværende konto, dvs. husleje, ejerforening, skatter, varme, el, rengøring, vedligeholdelse m.v. Selve administrationen budgetteres på hovedkonto 12.01.01 Grønlands Repræsentation i København. Den praktiske administration og tilsynet med lejlighederne varetages af Grønlands Repræsentation i København på grundlag af retningslinjer af 9. august 2013 fastsat af Formandens Departement. Forventede aktivitetstal Antal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Overnatninger 103 120 120 120 120 120

203

12.01.14 Tilskud til Nordatlantens Brygge (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 500 500 500 0,5 0,5 0,5 Siden 2004 er der bevilget et årligt tilskud på 500.000 kr. til fonden Nordatlantens Brygge i København, der huser Grønlands Repræsentation, Den Færøske Repræsentation og Islands Ambassade. Fonden afholder udstillingsvirksomhed og kulturelle arrangementer med særlig tilknytning til det nordatlantiske område. Bevillingen anvendes som tilskud til disse aktiviteter. Det er en forudsætning for bevillingen, at Nordatlantens Brygge modtager tilskud af mindst samme størrelsesorden fra hvert af de tre øvrige lande (Island, Færøerne og Danmark). Ved udbetalingen fastsættes betingelser om aflæggelse af beretning og regnskab for de gennemførte aktiviteter. Dette sker bl.a. gennem Nordatlantens Brygges beretning og regnskab.

204


Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Mio.kr. --------

-4.818.545.000 -4.639,2 -4.592,0 -4.581,5

20 Departementet for Finanser -2.445.001.000 -2.272,2 -2.228,7 -2.215,520 01 Fællesudgifter 48.610.000 45,3 43,0 43,020 01 01 D Departementet for Finanser 25.442.000 25,4 25,4 25,420 01 08 D Procesbevilling, retssager, Departementet for Finans 0 0,0 0,0 0,020 01 10 T ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands forundersøgelser 14.056.000 14,1 14,1 14,120 01 11 D Landsplanlægning 3.455.000 3,5 3,5 3,520 01 13 D Forfatningskommission og -sekretariat 5.657.000 2,3 0,0 0,020 05 Tilskud og bloktilskud -2.645.608.000 -2.562,2 -2.498,1 -2.486,520 05 20 T Bloktilskud til kommunerne 1.499.522.000 1.582,9 1.647,0 1.658,620 05 40 I Statens bloktilskud -3.911.300.000 -3.911,3 -3.911,3 -3.911,320 05 44 I Indtægter fra partnerskabsaftalen med EU -233.830.000 -233,8 -233,8 -233,820 10 Særlige formål -27.568.000 -27,3 -22,4 -22,620 10 11 I Nettorenter -2.568.000 -2,3 -2,4 -2,620 10 20 I Andel i Nationalbankens overskud -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,020 10 22 I Andre indtægter -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,020 10 25 I Indfrielser af boliglån -15.000.000 -15,0 -10,0 -10,020 10 32 D Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af natur 0 0,0 0,0 0,020 11 Reserver 8.250.000 103,3 79,2 80,220 11 50 T Driftsreserven 7.500.000 7,5 7,5 7,520 11 51 D Effekter af reformtiltag 0 87,9 62,9 62,920 11 56 D Budgetregulering, administration -11.750.000 -15,9 -17,3 -18,620 11 70 D Reserve til nye initiativer 12.500.000 23,8 26,1 28,420 16 Grønlands Statistik 11.250.000 11,0 11,0 11,020 16 01 D Grønlands Statistik 11.250.000 11,0 11,0 11,020 30 Økonomi og Personalestyrelsen 144.779.000 145,3 145,8 146,320 30 01 D Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA 54.825.000 54,8 54,8 54,820 30 02 D Kompetenceudviklingspulje 3.937.000 3,9 3,9 3,920 30 04 L Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykk 8.000.000 8,0 8,0 8,020 30 05 D Innovations- og projektopgaver 6.960.000 7,0 7,0 7,020 30 07 I Boligstøtte, renter og afdrag, netto -6.500.000 -6,0 -5,5 -5,020 30 09 D Midlertidig indkvartering 4.840.000 4,8 4,8 4,820 30 10 D Bygningsdrift og Vedligeholdelse 72.717.000 72,7 72,7 72,720 50 Fællesoffentlig enhed 15.286.000 12,6 12,9 13,220 50 01 D Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadm 15.286.000 12,6 12,9 13,2

205

24 Skattestyrelsen -2.373.544.000 -2.367,0 -2.363,3 -2.366,024 01 Fællesudgifter 66.353.000 69,0 69,0 69,024 01 01 D Skattestyrelsen, administration 81.153.000 83,8 83,8 83,824 01 15 I Indbetaling på tidligere afskrevne fordringer -10.000.000 -10,0 -10,0 -10,024 01 16 D Tab på indeholdelser hos arbejdsgivere 500.000 0,5 0,5 0,524 01 20 I Skattebøder -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,024 01 21 I Afgiftsbøder -300.000 -0,3 -0,3 -0,324 06 Tilskud 3.400.000 3,4 3,4 2,024 06 10 L Rentetilskud, opsparingsordninger 2.000.000 2,0 2,0 2,024 06 12 L Tilskud til pensioner 1.400.000 1,4 1,4 0,024 10 Direkte skatter -1.252.500.000 -1.252,5 -1.252,5 -1.252,524 10 10 I Landsskat -1.125.500.000 -1.125,5 -1.125,5 -1.125,524 10 11 I Særlig landsskat -75.000.000 -75,0 -75,0 -75,024 10 12 I Selskabsskat, Selvstyrets virksomheder -52.000.000 -52,0 -52,0 -52,024 11 Indirekte skatter -1.189.547.000 -1.184,3 -1.180,6 -1.181,924 11 10 I Indførselsafgifter -540.500.000 -535,5 -530,5 -530,524 11 11 I Motorafgift -79.600.000 -79,4 -80,7 -82,024 11 12 I Rejeafgift -278.600.000 -278,6 -278,6 -278,624 11 13 I Havneafgift -10.500.000 -10,5 -10,5 -10,524 11 14 I Stempelafgift -35.000.000 -35,0 -35,0 -35,024 11 15 I Lotteriafgift -4.000.000 -4,0 -4,0 -4,024 11 17 I Automatspilsafgift -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,024 11 20 I Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri -600.000 -0,6 -0,6 -0,624 11 21 I Afgifter tips og lotto -9.847.000 -9,8 -9,8 -9,824 11 22 I Arbejdsmarkedsafgift -94.000.000 -94,0 -94,0 -94,024 11 23 I Miljøafgift på produkter til energifremstilling -15.000.000 -15,0 -15,0 -15,024 11 24 I Afgifter fra råstof samt is og vand 0 0,0 0,0 0,024 11 25 I Afgift på hellefisk -74.300.000 -74,3 -74,3 -74,324 11 26 I Afgift på pelagiske fiskearter -40.600.000 -40,6 -40,6 -40,624 13 Reserver -1.250.000 -2,5 -2,5 -2,524 13 50 I Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområde -1.250.000 -2,5 -2,5 -2,5

206

20.01.01 Departementet for Finanser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 23.815 22.904 25.442 25,4 25,4 25,4 Lønudgifter 17.113 16.879 17.956 18,0 18,0 18,0 Øvrige udgifter 6.702 6.050 7.486 7,5 7,5 7,5 Indtægter 0 -25 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Finanser varetager de centrale funktioner i Grønlands Selvstyres økonomiske planlægning, herunder tilrettelæggelse af bevillingslove, bevillingskontrol, opgaver i tilknytning til den økonomiske politik og finanspolitikken, opgaver i forhold til de grønlandske kommuner, herunder særligt det økonomiske tilsyn med kommunerne, Selvstyrets økonomiske relationer til staten, opgaver i forbindelse med låneoptagelse og gældsovervågning, samt generelle økonomiske og strukturpolitiske vurderinger. Departementet er organiseret i følgende enheder: - Afdelingen for Økonomisk Planlægning - Juridisk Afdeling - Forfatningsafdelingen - Afdelingen for Landsplanlægning - Ledelsessekretariatet For Afdelingen for Landsplanlægning skal det dog bemærkes, at den er placeret på en selvstændig hovedkonto. Der henvises til hovedkonto 20.01.11 Landsplanlægning for en beskrivelse af opgaverne i Afdelingen for Landsplanlægning. Afdelingen for Økonomisk Planlægning forestår særligt det administrative arbejde med koordinering, implementering og strukturovervågning af reformer, der skal sikre den nationaløkonomiske langsigtede holdbarhed, blandt andet med afsæt i Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning fra 2011, Økonomisk Råds årlige rapporter og Holdbarheds- og Vækstplanen fra 2016. Herunder yder departementet projektsupport til departementerne omkring projekt- og programstyring i relation til reformarbejdet i Grønlands Selvstyre og i det fællesoffentlige samarbejde. Afdelingen forestår derudover departementets udarbejdelse af bevillingslovgivning, samt høringssvar på lovforslag, oplæg og andet med økonomisk betydning. Afdelingen er desuden ansvarlig for vedligeholdelsen og udviklingen af departementets økonomiske lovmodel. Endvidere gennemfører afdelingen udgiftsanalyser på de enkelte ressortdepartementers områder. Udgiftsanalyserne bidrager blandt andet til kortlægning af den økonomiske styring i departementerne samt til at identificere effektiviserings- og prioriteringspotentialer til brug for at understøtte en sund økonomisk politik. Udgiftsanalyserne gennemføres i relevant omfang med bistand fra eksterne konsulenter. Det forventes, at der er gennemført udgiftsanalyser på alle fagdepartementers område i løbet af den 4-årig periode 2018-2021.

207

Juridisk Afdeling er særligt ansvarlig for produktionen af al anden lovgivning end bevillingslove under departementets område. Herudover varetager enheden konkrete juridiske sagsbehandlingsopgaver og forestår sekretariatsbetjeningen af Skatterådet. Forfatningsafdelingen er den centrale myndighed i Selvstyret, som varetager opgaver af selvbårenhedskarakter og koordinerer og faciliterer Naalakkersuisut hvad angår selvbestemmelse, selvbårenhed og autonomi spørgsmål. Afdelingen er ansvarlig for at forberede og afholde borgermøder om øget selvbestemmelse og det medfølgende selvbårenhedssarbejde, der er en forudsætning for arbejdet hen imod et selvstændigt Grønland, og de hertil knyttede spørgsmål og problemstillinger samt at udvikle og bistå med kommunikationsmateriale på både forsknings- og borgerniveau, således at borgerne inddrages og har ejerskab og medansvar for udviklingen. Efter forudgående aftale med Departementets ledelse kan Afdelingen efter anmodning levere analyser eller inputs til Forfatningskommissionen. Afdelingen har som særligt fokusområde at bistå med at afdække barrierer og muligheder i fh.t. forberedelsen af overtagelse af relevante nye ansvarsområder fra staten, således at overtagelser af sådanne kan ske på et prioriteret og velforberedt grundlag. Afdelingen har også særligt fokus på, at bistå med at afdække barrierer og muligheder i fh.t. selvstændighed. Afdelingen kan indhente erfaringer udefra om udviklingen mod selvstændighed. Endelig består departementet af et ledelsessekretariat. Ledelsessekretariatet er stabsfunktion for departementet og varetager bl.a. betjening af Naalakkersuisoq og departementschef. Ledelsessekretariatet er endvidere ansvarligt for kvalitetssikring af materiale til Naalakkersuisoq, Naalakkersuisut og Inatsisartut, herunder sikring af overensstemmelse mellem grønlandske og danske tekster. Afdelingen varetager departementets personaleadministration og opgaver vedrørende bygning, indretning samt IT. På nærværende hovedkonto er der reserveret én mio. kr. årligt til Økonomisk Råd. Økonomisk Råd har til formål uafhængigt at vurdere konjunkturudviklingen og holdbarheden af den økonomiske politik. Rådet foretager endvidere faglige vurderinger af, om de konkrete fremskridt i henhold til en langsigtet plan for opnåelse af en selvbærende økonomi er tilstrækkelige. Rådet sekretariatsbetjenes af Departementet for Finanser, men er i øvrigt uafhængigt i sit fokus og virke. Økonomisk Råd er nedsat i henhold til Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber. Endvidere varetages opgaver for Budget- og Regnskabsrådet, der er nedsat i henhold til Inatsisartutlov nr. 22 af 22. november 2010 om den kommunale styrelse, hvor der i den forbindelse kan afholdes udgifter til rejse, ophold og dagpenge i forbindelse med afholdelse af møder i rådet. Der er indgået fast samarbejdsaftale med Grønlands Statistik om løsning af opgaver i relation til lovmodellerne og medvirken til analyser og konsekvensberegninger af ny lovgivning, opfølgning på mål i Holdbarheds- og Vækstplanen og andre økonomiske planer, demografiske beregninger m.v.

208

Departementet bemyndiges til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 2.479.000 kr. fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af Forfatningsafdelingen fremover indgår i departementets bevilling, hvor bevillingen i FL2019 var under hovedkonto 20.01.12 Afdelingen for Selvstændighed. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 4 4 5 5 5 5 Øvrige 25 22 25 25 25 25 Personale forbrug i alt 29 26 30 30 30 30

209

20.01.08 Procesbevilling, retssager, Departementet for Finanser samt Skattestyrelsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 844 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er til nærværende hovedkonto tilknyttet tekstanmærkning til aktivitetsområde 20-24 Departementet for Finanser samt Skattestyrelsen. Hovedkontoen og den til hovedkontoen tilknyttede tekstanmærkning giver mulighed for at afholde samtlige procesudgifter mv., der kan opstå ved prøvelse af Skatterådets afgørelser eller ved konkursbegæringer mv. fra Skattestyrelsen, herunder bl.a. udgifter til advokat, forberedelse af sagen, sagsomkostninger tilkendt modparten, godtgørelser for tort samt erstatningspligt. I tekstanmærkningen til hovedkontoen fastsættes en overordnet ramme for udgifter, der i hver enkelt sag kan afholdes uden forudgående forelæggelse for Finans- og Skatteudvalget i Inatsisartut.

210

20.01.10 ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands forundersøgelser) (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 14.241 14.037 14.056 14,1 14,1 14,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Lovgrundlaget for aktiviteterne ved Asiaq er Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser. Asiaq er en nettostyret virksomhed under Departementet for Finanser. Organisationen er projektorienteret med fokus på et højt fagligt niveau og formidling af relevante samfundsøkonomiske data, viden og rådgivning. Asiaqs kerneopgave er at indsamle, opbevare og formidle pålidelige data vedrørende det fysiske ikke-levende miljø i Grønland. Data stammer fra kortlægning af byer, bygder og dele af det åbne land, målinger af tilgængelige vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt undersøgelser i forbindelse med anlægsprojekter og udbygning af samfundets infrastruktur fx veje, lufthavne, vandkraftværker, miner og boliger. Asiaq vedligeholder det grønlandske referencenet af afmærkede punkter i landskabet med præcise koordinater. Nettet er grundlag for al kortlægning og anvendes til anlægsrelaterede undersøgelser, efterforskningsaktiviteter og ledningsregistrering m.v. Asiaq rådgiver offentlige institutioner samt bygge- og anlægsbranchen, fx i forbindelse med anlægsprojektering og naturforvaltning. Kort og opmåling suppleres med geotekniske undersøgelser fx for at sikre en stabil fundering. Asiaq opdaterer kort over byer og bygder samt områder, hvor udbygning planlægges. Kortene er afgørende for at bibeholde en opdateret beskrivelse af samfundets infrastruktur og er frit tilgængelige fra Asiaqs kortforsyning. Forsyningsselskaber anvender kortene til dokumentation af deres ledningsnet, Selvstyret og kommunerne til planlægning, naturbeskyttelse og forvaltning m.m. Kortene er grundstenen i Geografiske Informationssystemer, GIS, hvor de kobles med informationer fra andre kilder. Hermed gøres geodata let tilgængelige for analyser og forskning på internettet. Asiaq driver NunaGIS, der samler og formidler geodata fra det offentlige et sted og anvendes til forvaltningsformål i Selvstyre og kommuner. Der er i budgetoverslagsårene øremærket 0,5 mio. kr. til løbende vedligeholdelse af NunaGIS. Asiaq koordinerer arbejdet med GIS og kortlægning af Grønland med GEUS, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt Geodatastyrelsen i Danmark. Alt sammen i overensstemmelse med Naalakkersuisuts 'Nationale Strategi for Geodata'.

211

Asiaq driver et antal hydrologiske målestationer. Årelange datatidsserier udgør beslutningsgrundlag for udvidelse af drikkevandssøer eller for planlægning og udvidelse af vandkraftværker. Data kontrolleres efter internationale standarder og indgår i analysearbejde og grundforskning. Asiaqs samarbejdspartnere på dette område er Nukissiorfiit og relevante Departementer m.fl. Asiaq indsamler vejrdata fra vores egne klimastationer i Nordvestgrønland, de grønlandske lufthavne og fra forskningsstationer. Alle vejrdata indløber kontinuert til databasen og formidles fx via Asiaqs vejrside, som er en af de mest besøgte hjemmesider i Grønland. Vejrsiden formidler aktuelle vejrobservationer fra over 40 lokaliteter som nyttiggøres fx i forbindelse med forsikringssager, snerydning, varmebudgetter, kystnært fiskeri, jagt, fritid og turisme og i forbindelse med redningsaktioner. Asiaq deltager aktivt i internationale forskningsprojekter, fx vedr. klima og hydrologi, og styrker derved Grønlands interesser og position i en international sammenhæng. Forskningsaktiviteter skaber omsætning, kompetenceudvikling, netværk og arbejdsglæde. En vis egenfinansiering via bevillingen er en nødvendig og god investering. Asiaq har ansvaret for KlimaBasis - et af de fem basale forskningsområder i Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) - ved Zackenberg i Nordøstgrønland, Nuuk Basic ved Kobbefjorden og siden 2016 også ved Arktisk Station. De målte data leveres direkte til internationale forskere og til Asiaqs vejrside. For at leve op til internationale forpligtelser er der i Asiaqs bevilling og i budgetoverslagsårene øremærket 0,9 mio. kr. til KlimaBasis i Zackenberg. Samarbejdspartnerne er Grønlands Naturinstitut, Århus og Københavns Universiteter samt GEUS. Forskningsstation Zackenberg ejes af Grønlands Selvstyre. Grønlands natur er enestående og sårbar. Derfor bør forundersøgelser altid overvejes inden man beslutter sig for et indgreb. Asiaq er en kompetent og pålidelig virksomhed, der sikrer at borgere og professionelle brugerne kan have fuld tillid til forundersøgelsesresultaterne. Virksomheden arbejder kontinuerligt på at forbedre samfundets adgang til fagdata primært via udvikling af digitale online GIS løsninger. De data, som Asiaq er ansvarlige for består af: - Grønlands kortdatabase - med by og bygdekort samt kort over det åbne land og arkiv for tilgængelige historiske kort. - Hydrologi og klimadatabase - med informationer vedrørende drikkevand og vandkraftpotentialer, samt klimadata fra hele landet. - Database for landmåling og geoteknik - med anlægsdata for veje og byggerier, om jordbundsforhold og referencenettet. Asiaq opdaterer de nævnte databaser løbende i forbindelse med løsning af nye opgaver. Data kan formidles til andre digitale initiativer i Grønland som fx Grunddataprogrammet. Udvikling af sådanne løsninger er ikke dækket af tilskudsbevillingen.

212

Asiaq repræsenterer det grønlandske samfund. Det gælder bl.a. i udvalg og råd, til seminarer og konferencer, samt ved deltagelse i nationale og internationale møder indenfor forskning og faglig udvikling. Fælles for de repræsentative opgaver er, at det kræver et detaljeret og opdateret kendskab til de forskellige fagområder. Forventede aktivitetstal Dataindsamling/tilsyn R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Vandkraft - opmålinger 16 15 15 15 15 15 Klima - opmålinger 19 18 18 18 18 18 Kort - opmålinger, byer og bygder 15 18 18 18 18 18 Zackenberg og Nuuk Basic hydrologi- og klimamålinger 10 11 10 10 10 10 Fag-databaser & National Geodatastrategi 7 5 6 6 6 6

213

20.01.11 Landsplanlægning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.880 3.444 3.455 3,5 3,5 3,5 Lønudgifter 1.249 2.500 2.900 2,9 2,5 2,5 Øvrige udgifter 632 949 555 0,6 1,0 1,0 Indtægter 0 -5 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Det primære lovgrundlag er Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse med senere ændringer ved Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015, Inatsisartutlov nr. 17 af 27. november 2018 om adresser, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 31 af 30. oktober 1991 om varetagelse af bevaringshensyn i kommuneplanlægningen. Disse suppleres af landsplandirektiver og et antal vejledninger, der primært er rettet mod den kommunale areal- og planmyndighed. I henhold til planloven skal Naalakkersuisut drage omsorg for, at der udføres en sammenfattende fysisk planlægning ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, som beskytter naturen, som fremmer en erhvervsmæssig, social og miljømæssig gunstig udvikling og, som inddrager befolkningen i planlægningen af arealanvendelsen, idet der samtidig skal ske en samordning af den fysiske og økonomiske planlægning. Landsplanlægningen koordinerer Selvstyrets sektorplanlægning og danner rammerne for den kommunale planlægning og arealforvaltning. Regelsættet om planlægning og arealanvendelse er med planlovens ikrafttrædelse den 1. januar 2011 blevet moderniseret, forenklet og bragt i overensstemmelse med den nye kommunale struktur. En mindre ændring af planloven i 2015 har tillige bl.a. muliggjort en arealreservation til større projektansøgninger, så der ikke som tidligere skal trækkes lod blandt ansøgere. De seneste år er der generelt sket en omlægning og opprioritering omkring landsplanlægningen, der udnytter de nye teknologiske muligheder i en øget digitalisering. Der er nu igangsat et kontinuerligt landsplanarbejde som beskrevet i de udsendte Landsplanredegørelser fra 2015 og 2017, der konkret vil blive udmøntet i en videreudvikling af den nationale digitale geodataportal - NunaGIS. Tilvejebringelse af en landsplanlægning er en kontinuerlig proces, der forudsætter, at der sker en løbende indberetning af sektorplanlægning af enhver art. Landsplanarbejdet sigter på, at skabe synlighed omkring eksisterende og mulige, fremtidige arealdispositioner gennem udstrakt dialog med samtlige enheder i den offentlige forvaltning, som har med planlægning, regional udvikling eller projektering at gøre. Dette arbejde forventes fortsat i 2020. Den fortsatte strategiske udvikling af NunaGIS med nye planværktøjer herunder visning af statistiske nøgletal mv. er afgørende for, at sikre den nødvendige åbenhed og transparens omkring den fysiske planlægning og en forudsætning for, at kunne drive den fællesoffentlige proces omkring udarbejdelse af sektorplaner. NunaGIS spiller en nøglerolle som omdrejningspunkt for

214

hele den offentlige, fysiske planlægning i Grønland. Ny teknologi muliggør en øget involvering af borgerne i en samlet visning af arealdispositioner på NunaGIS, men forudsætter en løbende, samlet koordinering, opfølgning og ajourføring. Afdelingen for Landsplanlægning har som ressortmyndighed for kortlægning og geodata i 2018 udsendt en ny National Strategi for Geodata 2018 - 2021, der peger på en række nødvendige, konkrete initiativer på geodataområdet. Et nyt samlet topografisk kortværk i det åbne land som opfølgning på det afsluttede pilotprojekt støttet af A. P. Møllerfonden er et godt eksempel på en vigtig indsats, der har stor betydning for bl.a. beredskabet, miljøbeskyttelse, klimatilpasning, turismeudvikling, råstofområdet mv. Afdelingen for Landsplanlægning er endvidere ansvarlig for en række nye registre, der skal etableres i forbindelse med grunddataprogrammet: Adresseregister, arealregister, bygningsregister, kort- og geografi, m. fl. Afdelingens opgave er særligt at sikre indholdet i alle de nye registre herunder udarbejdelse af nyt lovgrundlag og regelsæt inden for området. Afdelingen er endelig ansvarlig for at koordinere arbejdet med overordnet bæredygtig udvikling og implementering af FN's 17 verdensmål - SDG 2030 agendaen. Denne koordinering vil ske som en integreret del af arbejdet med at sikre en helhed og sammenhæng mellem den nationale sektorplanlægning og kommunernes kommuneplanlægning. Inden for bevillingen på nærværende hovedkonto kan der afholdes udgifter til den videre udvikling af landsplanlægningen, regelgrundlaget og de dertil hørende planværktøjer. Herudover kan der igangsættes undersøgelser og udredninger med inddragelse af forskere og konsulenter, og der kan afholdes årlige samlinger for planlæggere. Hovedkontoen kan derudover dække udgifter til udgivelse af materiale i relation til landsplanlægning. Desuden kan hovedkontoen bruges til at sikre en kontinuerlig vedligeholdelse af Selvstyrets planfaglige og geodatamæssige kompetence gennem uddannelse, kurser, udveksling og lignende. I 2019 blev der godkendt en tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. til nærværende hovedkonto, jf. TB-sagsnr. 19-841. Desuden blev der optaget en tekstanmærkning, der giver bemyndigelse til at overføre et mindreforbrug for nærværende hovedkonto. Midlerne skal anvendes til en 3-årig projektansættelse, som skal arbejde med projekt om gennemførelse af en ny topografisk satellitkortlægning af Grønland, der er en udløber af pilotprojektet "Ny landkortlægning i Grønland 2014-2017". Den topografiske satellitkortlægning af Grønland udgør hovedprojektet, og udgør en totalkortlægning af det isfrie, åbne land i Grønland. Projektet beløber sig til 60 mio. kr. og er finansieret af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Forsvaret og med støtte A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Projektet løber indtil 2021. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 3 4 5 5 4 4 Personale forbrug i alt 4 5 6 6 5 5

215

20.01.13 Forfatningskommission og -sekretariat (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.526 5.639 5.657 2,3 0,0 0,0 Lønudgifter 3.045 3.230 5.180 4,8 0,0 0,0 Øvrige udgifter 2.481 2.409 477 -2,5 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto er der afsat bevilling til forfatningskommissionens aktiviteter og til et sekretariat, der kan betjene forfatningskommissionen. Forfatningssekretariatet skal yde sekretariatsbistand for forfatningskommissionen. Dette omfatter blandt andet udarbejdelse af selve forfatningsudkastet, rådgivning og servicering af kommissionen, mødeforberedelse og -opfølgning samt formidlingsopgaver. Bevillingen for nærværende hovedkonto blev optaget i finansloven for 2017 efter behandling af beslutningsforslag om etablering af en forfatningskommission på Inatsisartuts efterårssamling 2016. Imidlertid blev arbejdet med kommissionen forsinket i 2017 og 2018. Eftersom der er tilknyttet tekstanmærkning med bemyndigelse til overførsel af uforbrugte midler til nærværende hovedkonto, så medfører forsinkelsen og den deraf følgende manglende aktivitet, at de uforbrugte midler overført til finansår 2019 udgør 4.829.000 kr. På den baggrund anses det for nærværende ikke nødvendigt at tilføre hovedkontoen flere midler til at kommissionen kan afslutte deres arbejde, som omfatter at aflevere et forfatningsudkast samt en betænkning til forventet offentliggørelse den 21. juni 2021. I henhold til det reviderede kommissorium af 22. marts 2019 og set i lyset af, at en ny kommission først tiltrådte pr. 1. maj 2019 og at forfatningsarbejdet dermed er forsinket, kan det ikke udelukkes at kommissionen senere i forløbet vil ansøge om at få forlænget sin arbejdsperiode, hvis dette bliver nødvendigt. En forlængelse skal godkendes af Naalakkersuisut. Den nye forfatningskommission havde sit første konstituerende møde d. 28. maj 2019 og d. 7. juni 2019 havde kommissionen et internt seminar om det kommende arbejde frem til 2021. Kommissionens arbejdsprogram og resterende tidsplan for forfatningsarbejdet vil imidlertid først blive drøftet medio august 2019, men kan kort anskueliggøres i følgende hovedfaser: 2019: Året 2019 er indkørings- og etableringsår for den nye forfatningskommission, hvor den resterende del af året hovedsageligt skal bruges til at forklare befolkningen hvorfor Forfatningskommissionen er sat i verden, og hvorfor Grønland skal have en forfatning. Hvad er målet? Hvad er formålet? Året skal bruges til at forankre en folkelig forståelse af hvad en forfatning er for en størrelse. Med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for en tidlig og informeret inddragelse af den grønlandske befolkning, er kommissionens hjemmeside: www.tunngavik.gl samt kommissionens

216

facebook-side: Tunngavik-Forfatningskommissionen lanceret for offentligheden på Grønlands Nationaldag d. 21. juni 2019. Kommissionens hjemmeside har en indbygget debat- og høringsportal, hvor borgerne vil få mulighed for at give deres meninger til kende omkring spørgsmål af særlig relevans for forfatningsarbejdet. Af denne grund benævnes denne hovedfase som et "indkørings- og etableringsår samt et folkeoplysnings- og informationsår". Derudover forventes Forfatningskommissionen i løbet af august 2019, at nedsætte arbejdsgrupper som konkret skal arbejde med det første udkast til forfatningsteksten. Arbejdet hermed forventes at køre til udgangen af 2019. 2020: Året 2020 forventes at blive et højdepunkt i kommissionens virke. Året skal hovedsageligt bruges til at inddrage befolkningen, i en mere detaljeret, nuanceret og fyldestgørende arbejde med 2. og 3. udkast til forfatningstekst. I denne proces vil der løbende blive foretaget offentlige høringer samt borgermøder rundt på kysten. Med en bred pencil benævnes denne hovedfase som "Borgernes År". 2021: Året 2021 forventes, at blive afslutningsåret. Denne hovedfase kan kort siges at blive det år, hvor man høster resultatet af borgernes deltagelse i arbejdet. Det bliver halvåret, hvor kommissionen forventes at lægge sidste hånd på selve betænkningen som forfatningsudkastet. Det tilstræbes, at overdrage Forfatningskommissionens betænkning, indeholdende et forslag til Grønlands Forfatning på Grønlands Nationaldag d. 21. juni 2021. Året 2021 bliver dermed kort og godt et afslutningsår. Det fremgår af nedenstående, at det forventede personaleforbrug er forhøjet med tre årsværk i 2020. Det er på baggrund af at sekretariatets arbejde forudsættes styrket ved ansættelse af to akademiske medarbejdere, hvoraf mindst den ene forudsættes at være en jurist, som skal bidrage med juridisk ekspertise i forhold til udredning af komplekse problemstillinger, samt at levere solide og gangbare juridiske formuleringer til udkastet til forfatningstekst. Den anden medarbejder forudsættes bl.a. at arbejde med analysearbejde af borgernes input til forfatningsteksten og formidling af kommissionens arbejde til offentligheden. Endelig er der behov for at ansætte en tolk i sekretariatet. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 2,3 mio. kr. i 2021. Med forhøjelsen af bevillingen kan sekretariatet forsætte sit arbejde til udgangen af 2021. Desuden dækker midlerne at der kan udbetales vederlag til medlemmer af Forfatningskommissionen. I forhold til at udbetale vederlag henvises der til tilknyttet tekstanmærkning nr. 2 til nærværende hovedkonto. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 0 0 Øvrige 4 4 7 7 0 0 Personale forbrug i alt 5 5 8 8 0 0

217

20.05.20 Bloktilskud til kommunerne (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.518.552 1.490.022 1.499.522 1.582,9 1.647,0 1.658,6 Bloktilskuddet til kommunerne i 2020 som udmøntes under nærværende hovedkonto er Naalakkersuisuts forslag til bevilling. Der er således ikke underskrevet en aftale om kommunernes bloktilskud for 2020 mellem Naalakkersuisut og kommunerne forud for 3. behandlingen af FFL2020. Der er fremsendt et administrativt færdigforhandlet udkast til aftale til kommunerne, som afventer underskrift. I FL2020 udgør det kommunale bloktilskud 1.499,5 mio. kr. i 2020. Jf. indholdet i de almindlige bemærkninger til FFL2020, er bevillingen til det kommunale bloktilskud for 2020 blevet pris- og lønreguleret med 1/3-del af den beregnede sats på 1,93 %. Dermed er det kommunale bloktilskud blevet pris- og lønreguleret med 0,64 %, hvilket medfører en forhøjelse af bloktilskuddet med 8,8 mio. kr. i 2020. Endvidere gælder det, at der er udmøntet en besparelse på bloktilskuddet 11.157.000 kr. årligt. Bloktilskuddet nedsættes med 7,7 mio. kr. i 2020 som følge af udgifterne til boligsikring i 2018 har været væsentligt lavere end budgetteret. Som følge heraf, så afsættes der som et foreløbigt skøn 5,0 mio. kr. mindre til boligsikring fra 2020. Bloktilskuddet nedsættes med 3,8 mio. kr. i 2020 som følge af udgifterne til førtidspension i 2018 har været lavere end budgetteret. Bloktilskuddet forhøjes med 0,9 mio. kr. i 2020 som følge af udgifterne under hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland i finansloven var lavere end budgetteret i 2018. Bloktilskuddet forhøjes med 11,5 mio. kr. fra 2023 som led i en fortsat indfasning af den obligatoriske pensionsordning, der blev vedtaget under punkt 19 på Inatsisartuts efterårssamling 2016. Indfasningen af den obligatoriske pensionsordning fortsætter frem til 2024. Bloktilskuddet forhøjes med 25,5 mio. kr. i 2020-2021, 25 mio. kr. i 2022 og 24 mio. kr. fra 2023 som følge af Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap træder i kraft den 1. januar 2020. Loven medfører en række merudgifter til nye tiltag og udvidelse af aktiviteten for området i såvel kommunerne som Selvstyret. I kommunerne vedrører det merudgifter til følgende: - Aflastningsophold - Flyttehjælp - Bisidderordning - Besøgsrejser - Handicapråd, handicappolitik og kvalitetsstandarder - Styrket tilsyn

218

- Administration til varetagelse af loven Bloktilskuddet forhøjes med 10 mio. kr. fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen vedrører overførsel af bevillingen for hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud. De overførte midler skal kommunerne anvende til at yde tilskud til renovering og særlig vedligeholdelse af huse på baggrund af konkrete ansøgninger fra låntagere, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld. Regelgrundlaget for ydelsen af tilskuddet er Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Fordelingen af midlerne mellem kommunerne fremgår af nedenstående tabel under linjen 'Boligstøtte, istandsættelsestilskud'. Fordelingen er foretaget ved at 50 procent af midlerne er fordelt ligeligt med 1/5 til hver af kommunerne. De resterende 50 procent er fordelt mellem kommunerne ud fra et fordelingstal, som er beregnet ud fra bosteder med færre end 700 indbyggere i de enkelte kommuner. Midlerne fordeles dermed på tilsvarende vis som midlerne under linjen 'Boligprogram for bygder og yderdistrikter'. Bloktilskuddet nedsættes med 7.643.000 kr. i 2020, 6.308.000 kr. i 2021, 6.464.000 kr. i 2022 og 6.623.000 kr. i 2023. Nedsættelsen af bloktilskuddet vedrører kommunernes bidrag til halvdelen af bevillingen til hovedkonto 20.50.01 Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadministrative IT-systemer. På efterårssamlingen 2018 (EM18) vedtog Inatsisartut et af Naalakkersuisut fremsat lovforslag om ændring af Budget- og Regnskabsloven (EM18/192). Med den vedtagne lov er der skabt lovhjemmel til etableringen af Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadministrative IT-systemer. Det fremgår af loven, at denne organisation kan forestå Selvstyrets og kommunernes anskaffelse, drift og udvikling af fælles offentlige IT-systemer. I første omgang skal Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadministrative IT-systemer tilsikre den afsluttende implementering, drift og support af det fælles offentlige ERP-system. ERP-systemet ibrugtages i Selvstyret og Qeqqata Kommunia i 2019. I Kommuneqarfik Sermersooq blev systemet taget i brug i 2018. De resterende kommuner forventes at tage systemet i brug i 2020. Det kommunale bloktilskud nedsættes med 7 mio. kr. i 2020. Nedsættelsen af bevillingen vedrører kommunernes halvdel af finansieringen af merudgiften på i alt 14 mio. kr. til færdiggørelsen af Pisariillisaaneq-projektet, ERP. ERP-projektet havde et flerårigt langt tilløb med analyser og forberedelse af udbud. Derefter blev der efter udbud af projektet i sommeren 2016 indgået kontrakt med leverandør af opgaven. Efterfølgende er der arbejdet efter en stram tidsplan. Det har imidlertid været nødvendigt at ændre tidsplanen i flere omgange, da ERP-systemet havde opstartsvanskeligheder i Kommuneqarfik Sermersooq, som var den første enhed der tog systemet i anvendelse pr. 1. januar 2018. På den baggrund har det været nødvendigt at ændre i konceptet for implementeringen af ERP-systemet i de øvrige kommuner og Selvstyret. Desuden har den krævede funktionalitet ved Skattestyrelsens anvendelse af systemet vist sig at være mere omfattende end antaget ved udbuddet af ERP-systemet. Disse forhold medfører, at projektet ikke kan forventes afsluttet før udgangen af 2020. Bloktilskuddet nedsættes med 6,9 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen af bloktilskuddet er som følge af, at Naalakkersuisut under punkt 144 på Inatsisartuts Efterårssamling 2019 har fremsat lovforslag om ændring af Inatsisartutlov om alderspension. Formålet med lovforslaget er, at styrke

219

incitamentet til arbejdsmarkedspensioner, egenfinansierede pensionsordninger og en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet under pensionen. For at sikre et økonomisk incitament for alderspensionister til at forblive på arbejdsmarkedet, forhøjer forslaget fradraget for alderspensionens pensionstillæg med 100.000 kr. og sænker aftrapningsprocenten. Fradraget er den mængde af alderspensionen, der ikke nedsættes, selvom alderspensionisten har en bi-indtægt. Aftrapningsprocenten er den procentsats, som alderspensionen nedsættes med. Lovforslaget forventes at medføre en ekstraudgift på 21 mio. kr. årligt til alderspension for Selvstyret. Ekstraudgiften vil medføre kommunale merskatteindtægter på omkring 6,9 mio. kr. årligt, hvorfor bloktilskuddet nedsættes med dette beløb. Bloktilskuddet forhøjes med 600.000 kr. i 2020, 835.000 kr. i 2021 og 1.070.000 kr. fra 2022. Forhøjelsen af bloktilskuddet er som følge af, at Naalakkersuisut under punkt 145 på Inatsisartuts Efterårssamling 2019 har fremsat lovforslag om ændring af Inatsisartutlov om førtidspension. Formålet med lovforslaget er at nedbryde interne grænsehindringer i rigsfællesskabet for flyttende førtidspensionister og forbedre deres retsstilling. Med forslaget bliver grønlandske førtidspensionister sikret et forsørgelsesgrundlag ved flytning til en kommune i Danmark eller på Færøerne. Det omfatter bl.a. indførelse af en overgangsordning, hvor en førtidspensionist ved flytning til en anden rigsdel kan tage sin førtidspension med, indtil der er opnået et andet forsørgelsesgrundlag - dog maksimalt i 12 måneder. Desuden indebærer det, at førtidspensionister med ingen eller meget lille arbejdsevne, som er tilkendt førtidspension i Danmark eller højeste førtidspension på Færøerne eller i Grønland, automatisk tilkendes førtidspension i den rigsdel, de flytter til. I forhøjelsen af bloktilskuddet er der indeholdt en kompensation på 130.000 kr. årligt til forven-tede udgifter til tolkning som følge af tiltaget. På baggrund af et ønske om en øget udligning af velfærdsniveauet mellem kommunerne tog Naalakkersuisut med FFL2014 initiativ til en omfordeling af bloktilskuddet. Det indebar, at bloktilskuddet til Kommuneqarfik Sermersooq blev nedsat med 20 mio. kr. for 2014, mens det tilsvarende blev forhøjet med 12 mio. kr. for Qaasuitsup Kommunia og 8 mio. kr. for Kommune Kujalleq. I FFL2015 blev beløbene for omfordelingen øget, hvilket indebar bloktilskuddet til Kommuneqarfik Sermersooq blev nedsat med 45 mio. kr., mens det tilsvarende blev forhøjet med 27 mio. kr. for Qaasuitsup Kommunia og 18 mio. kr. for Kommune Kujalleq. Efterfølgende vedtog Naalakkersuisut, at der for perioden 2016-2018 skal gælde en midlertidig udligningsordning. Med den midlertidige udligningsordning nedsættes bloktilskuddet til Kommuneqarfik Sermersooq med 90 mio. kr. årligt i perioden, mens det forhøjes med 52 mio. kr. for Qaasuitsup Kommunia, 33 mio. kr. for Kommune Kujalleq og 5 mio. kr. for Qeqqata Kommunia. Den midlertidige udligningsordning vil fortsat finde anvendelse i 2019 og 2020. I nedenstående tabel fremgår omfordelingen indeholdt i den midlertidige udligningsordning af linjen 'Omfordeling i 2020'. Desuden gælder det med opdelingen af Qaasuitsup Kommunia i to nye kommuner pr. 1. januar 2018, at der skulle foretages en fordeling af de 52 mio. kr. til Qaasuitsup Kommunia i den midlertidige udligningsordning. Det fremgår af nedenstående tabel, at fordelingen er foretaget ved at tilføre 19 mio. kr. til Avannaata Kommunia og 33 mio. kr. til Kommune Qeqertalik.

220

Kommunal fordeling af bloktilskuddet i 2020 (i 1.000 kr.) Kommune Kommuneqarfik Qeqqata Avannaata Kommune

Kujalleq Sermersooq Kommunia Kommunia Qeqertalik I alt Kloakrenovering 5.170 9.276 3.595 1.970 2.431 22.442 Handicapområdet (ved overdragelse i 2011) 50.475 142.879 80.326 81.154 50.804 405.638 VSP og PPR 8.988 30.739 13.560 13.658 8.549 75.494 Skatteomlægning -1.520 -7.290 1.780 -2.552 -1.598 -11.180 Pensionsbeskatning - punkt 21 & 25 / FM2016 -2.209 -24.963 -3.512 -2.609 -1.633 -34.926 Fåreholderveje i Kujalleq 412 0 0 0 0 412 Rangerordning, Unesco 215 0 215 215 0 645 Boligprogram for bygder og yderdistrikter 4.021 5.105 4.728 8.236 4.834 26.924 Boligstøtte, istandsættelsestilskud 1.493 1.896 1.756 3.059 1.796 10.000 Tilskud til familiecentre og familiehøjskoler 1.959 4.196 1.999 2.874 2.340 13.368 Anlæg for førskoler og skoler 11.640 31.771 13.886 21.918 11.364 90.579 Energiprisreform -2.995 -4.936 -3.086 -7.765 -4.648 -23.430 Støttet privat boligbyggeri 4.059 14.458 5.928 6.630 4.150 35.225 Bidrag til Fællesoffentlig IT-enhed (20.50.01) -881 -3.137 -1.286 -1.438 -901 -7.643 Bloktilskudsmodel 114.710 331.014 155.542 176.623 118.085 895.974 Omfordeling i 2020 33.000 -90.000 5.000 19.000 33.000 0 I alt til kommunerne 228.537 441.008 280.431 320.972 228.574 1.499.522

221

20.05.40 Statens bloktilskud (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -3.822.900 -3.857.300 -3.911.300 -3.911,3 -3.911,3 -3.911,3 I henhold til folketingslov nr. 128 af 19. maj 2009, om Grønlands Selvstyre, udbetales der et årligt tilskud fra staten til Grønlands Selvstyre. Tilskuddet indtægtsføres på nærværende hovedkonto. Det angivne beløb for 2020 er reguleret med 1,4 procent i forhold til 2019, hvilket svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år. Tilskuddet udbetales forskudsvist i tolvtedele løbende over året.

222

20.05.44 Indtægter fra partnerskabsaftalen med EU (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -226.487 -214.209 -233.830 -233,8 -233,8 -233,8 Den 14. marts 2014 vedtog Rådet for den Europæiske Union afgørelse 2014/137/EU angående relationerne mellem EU på den ene side og Grønland og Danmark på den anden. Denne afgørelse fastlægger rammerne for partnerskabsaftalen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020. Bevillingen på nærværende hovedkonto vedrører denne partnerskabsaftale. I rådets afgørelse er der for perioden 2014-2020 afsat et indikativt beløb på 217,8 mio. Euro til partnerskabsaftalen. Støttebeløbet udbetales årligt i henholdsvis en fast udbetaling på 80 % af det årlige rammebeløb og en variabel udbetaling på maksimalt 20 %. Størrelsen af den variable udbetaling afhænger af opnåelsen af målsætninger for en række uddannelsespolitiske indikatorer. Målsætningerne er genstand for forhandling mellem EU og Grønlands Selvstyre. Udbetalingen af den faste del er betinget på overholdelsen af EU's kriterier for modtagelse af budgetstøtte. EU-kommissionens fire kriterier for udbetaling af budgetstøtte er kort beskrevet: 1. Der skal være beskrevet en sektorpolitik og en overordnet strategisk plan. I aftaleperioden skal fremdriften af sektorpolitikken være tilfredsstillende, og politikken skal være troværdig og relevant. 2. Der skal være stabile makroøkonomiske rammer samt en troværdig og relevant politik til at opretholde stabilitet. 3. Der skal være et troværdigt og relevant program for forbedring af offentlig økonomistyring samt tilfredsstillende fremskridt i aftaleperioden. 4. Der skal være gennemsigtighed i forhold til det offentlige budget, og informationer skal være tilgængelige, rettidige, omfattende og af god kvalitet. Efter aftale med EU anvendes budgetstøtten til sektorpolitikken på uddannelsesområdet. Grønlands Selvstyre skal opstille målsætninger for uddannelsespolitikken og årligt afrapportere skriftligt til EU om, hvorvidt de forventede mål er nået samt udformningen af den fremadrettede politik. Grønlands Selvstyre skal udover dette årligt afrapportere omkring makroøkonomisk stabilitet og offentlig økonomistyring. På denne måde vurderer EU, hvorvidt de ovenfor beskrevne kriterier opfyldes. Derudover afholdes to årlige dialogmøder med EU. Møderne har til formål at følge op på de skriftlige rapporter samt indgå i dialog omkring områder og emner, der er relevante for aftalen. Da midlerne udbetales i Euro afhænger beløbsstørrelsen af vekselkursen (der er budgetteret med en vekselkurs på 7,45).

223

20.10.11 Nettorenter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 3.491 -3.045 -2.568 -2,3 -2,4 -2,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto oppebæres indtægter fra Selvstyrets likviditetsbeholdning samt afholdes udgifter i forbindelse med Selvstyrets gæld. Der budgetteres med renteindtægter i forbindelse med forrentningen af Selvstyrets obligationer og øvrige likvide beholdning, samt kurstab/-gevinst i forbindelse med obligationsbeholdningen. Herudover budgetteres med udgifter til Selvstyrets gæld valutakurstab/-gevinst ved afvikling af Selvstyrets gæld samt til omkostninger ved forvaltningen af likviditeten og gælden. Budgetteringen foretages ud fra et forsigtigt skøn over udviklingen på de finansielle markeder, samt ud fra det seneste kendte renteniveau og Finanslovsforslagets forudsætninger om udvikling i overskud, gæld samt afløb fra Anlægs- og Renoveringsfonden. På nærværende hovedkonto indtægtsføres endvidere rentebetaling for træk på virksomhedernes trækningsret i landskassen.

224

20.10.20 Andel i Nationalbankens overskud (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 0 -5.000 -5.000 -5,0 -5,0 -5,0 Nationalbankens overskud fordeles mellem Grønland, Færøerne og Danmark. Grønlands andel af overskuddet indtægtsføres på nærværende hovedkonto. Grønlands andel af overskuddet er i henhold til § 12 i Folketingslov nr. 469 af 6. november 1985. I beregningen af Grønlands andel af overskuddet indgår forholdet mellem det grønlandske og det danske befolkningstal. Andelen beregnes af foregående års overskud, som afhænger af en række nationale og internationale økonomiske faktorer. Nationalbankens overskud udbetales i april/maj måned i året efter regnskabsåret.

225

20.10.22 Andre indtægter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -743 -5.000 -5.000 -5,0 -5,0 -5,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto anvendes til bogføring af diverse indtægter, primært indtægter fra salg af fysiske aktiver, samt indtægter fra visse bøder og konfiskationer og uforudsete indtægter i øvrigt. Over nærværende hovedkonto afholdes endvidere udgifter som er en direkte følge af indtægterne under nærværende hovedkonto. Såfremt disse udgifter overstiger indtægterne afholdes differencen af den ansvarlige enhed i Selvstyret.

226

20.10.25 Indfrielser af boliglån (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -62.881 -20.000 -15.000 -15,0 -10,0 -10,0 På nærværende hovedkontor budgetteres med indtægter fra salg af nyere lejeboliger i Nuuk på 5 mio. kr. årligt fra 2019. Det forventes, at der afhændes ca. 10 boliger årligt. Det vil fortrinsvis være boliger beliggende på Tuapannguit eller på Natsiaq. Indtægten udgør differencen mellem de ydede lån til Illuut A/S, som ejer boligerne, og ombytningslån til de nye ejere, svarende til 20/20/60-lån. På nærværende hovedkonto indtægtsføres endvidere nettoprovenuet ved konvertering af lån som tidligere er givet til andelsboliger ved deres omdannelse til ejerboliger. Desuden indtægtsføres indtægter ved låneindfrielser inden for privat boligfinansiering. Endvidere budgetteres der på nærværende hovedkonto med indtægter på 10 mio. kr. årligt i 2020-2021 og 5 mio. kr. årligt i 2022-2023. Indtægterne for dette følger af vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 39 af 23. november 2017 om boligfinansiering. Med Inatsisartutloven er der åbnet for førtidig indfrielse til nutidsværdi af lån til finansiering af nyopførelse af boliger. Muligheden for førtidig indfrielse skal medvirke til at den offentlige kapitalbinding kan reduceres. Indtægterne for førtidig indfrielse konteres under nærværende hovedkonto. Der er usikkerhed om i hvor stort omfang muligheden for førtidig indfrielse vil blive benyttet fremover, men omfanget forventes at være størst i de første år efter lovens vedtagelse, hvorfor der budgetteres med et faldende indtægtsskøn for dette i 2020-2023.

227

20.10.32 Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af naturkatastrofe i Uummannaq-distriktet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto blev oprettet i forbindelse med TB-sagsnr. 17-757 Tillægsbevillingsansøgning om bemyndigelse til ekstraordinære foranstaltninger i forbindelse med oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet, som blev godkendt af Finans- og Skatteudvalget den 30. juni 2017. De tilknyttede tekstanmærkninger bemyndiger Naalakkersuisut til at afholde merudgifter til ekstraordinære støtteforanstaltninger til borgere, myndigheder eller andre berørt af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet. Desuden bemyndiges Naalakkersuisut til at oppebære og disponere indbetalinger til nødhjælp. Oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet medfører behov for der kan ydes støtte af ekstraordinær karakter til de berørte borgere, myndigheder eller andre. Naalakkersuisut kan med nærværende hovedkonto yde hjælp og støtte til de berørte borgere, myndigheder eller andre ud over den hjælp og støtte, de pågældende er berettiget til efter gældende regler eller i henhold til indgåede forsikringsaftaler. Der vil eksempelvis kunne ydes støtte til evakuering af og foderindkøb til hunde, anskaffelse af møbler og andet bohave, genanskaffelse af fangstudstyr, genhusning, herunder genhusning i blivende boliger og tilknyttet flytning af bohave, økonomisk sikring af berørte borgere m.v. Desuden kan Naalakkersuisut med nærværende hovedkonto oppebære og disponere indbetalinger til nødhjælp. Således er der i forbindelse med oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet givet tilsagn fra bl.a. udlandet om økonomisk støtte til indsatsen overfor borgere, der er ramt af katastrofen. Modtaget økonomisk støtte, der ikke finder anvendelse til formålet i indeværende finansår, overføres til anvendelse til formålet i det efterfølgende finansår. I 2020 forventes genhusningsprogrammet afsluttet, hvorefter denne hovedkonto vil kunne nedlægges.

228

20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 7.500 7.500 7,5 7,5 7,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Der afsættes en reserve med henblik på at kunne finansiere uforudsete udgifter.

229

20.11.51 Effekter af reformtiltag (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 4.500 0 87,9 62,9 62,9 Under nærværende hovedkonto er effekterne af Naalakkersuisuts planlagte reformtiltag samlet. I det følgende fremgår det overordnede indhold af de forventede reformer og tiltag. Der skal gøres opmærksom på, at tidsplanen og indholdet af reformtiltagene kan forventes at blive revideret efterfølgende. De forventede økonomiske konsekvenser af de forventede reformer og tiltag fremgår af aktivitetstabellen. Det fremgår af tabellen, at der er afsat en reserve til tilpasninger af IT og administrative udgifter som følge af tiltagene. Skattetiltag: Der budgetteres med indtægter for tiltag for skatteområdet, hvor målet er en forenkling gennem en række opstramninger af A- og B-indkomstbegreberne og indførelse af værdipapirbeskatning. Beskæftigelsesfradrag: Med vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 41 af 2. december 2019 om ændring af Landstingslov om indkomstskat (EM2019/17) indføres der et beskæftigelsesfradrag med virkning for indkomståret 2020. Med tiltaget ønskes det at øge incitamentet til at være i vedvarende beskæftigelse for personer i lav- og mellemindkomstgrupperne. Ordningen forventes at kunne give personer i lav- og mellemindkomstgrupperne, som er i arbejde, en skattefri gevinst på op til 4.100 kr. årligt, alt efter hvad personens indkomst fra beskæftigelse er. Beskæftigelsesfradraget forventes i første omgang udbetalt bagudrettet, således det første gang kommer til udbetaling i 2021. Inatsisartutloven giver dog mulighed for at foretage løbende udbetalinger, når de tekniske forudsætninger herfor er på plads. Der er til formålet afsat 47 mio. kr. årligt fra 2021. Størstedelen af midlerne fra 2021 vil blive overført til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne som kompensation til kommunerne for mistet skatteprovenu ved indførslen af beskæftigelsesfradraget. Ilanngaassivik: Der forventes indtægter på 30 mio. kr. årligt ved en ibrugtagning af betalingssystemet Ilanngaassivik med virkning fra 1. juli 2021. Det følger af vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 30 af 28. november 2019 om betalingssystemet Ilanngaassivik (EM2019/19). Udgifter til udviklingen og drift af IT-systemet Ilanngaassivik afholdes under anlægsprojektet 'Ilanngaassivik' på hovedkonto 82.24.01 Administrative systemer mv. i Skattestyrelsen i finansloven for 2020. Endvidere er hovedkonto 24.01.01 Skattestyrelsen, administration tilført 2,0 mio. kr. i 2020 og 5,0 mio. kr. fra 2021 til det administrative forarbejde og efterfølgende drift af Ilanngaassivik. Selskabsskat: På baggrund af indgået aftale om finanslov for 2020 er selskabsskatten nedsat fra 30% til 25%. I nærværende finanslov for 2020 fremgår nedsættelsen af selskabsskatten i tilknyttet tekstanmærkning til hovedkonto 24.10.10 Landsskat. Nedsættelsen af selskabsskatten forventes at medføre et mistet provenu for Selvstyret og kommunerne på i alt 54 mio. kr. årligt fra 2021, da

230

https://naalakkersuisut.gl/%7E/media/Nanoq/Files/Kundgoerelser/DK/2019/Lov/Inalov%20nr%2041%20af%20021219%20DA.pdf

https://naalakkersuisut.gl/%7E/media/Nanoq/Files/Kundgoerelser/DK/2019/Lov/Inalov%20nr%2041%20af%20021219%20DA.pdf

selskabsskat for 2020 skattelignes i 2021. I finansloven for 2020 er der under nærværende hovedkonto afsat en reserve på 54 mio. kr. årligt til finansiering af det mistede provenu. Reserven vil blive udmøntet i FFL2021. Indførselsafgift for ATV'ere og snescootere: På baggrund af indgået aftale om finanslov for 2020 afsættes der 6,5 mio. kr. fra 2021 til finansiering af en fjernelse af indførselsafgift for ATV'ere og snescootere. Forventede aktivitetstal Effekter af reformtiltag (i mio. kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Skattetiltag - 0 0,0 -5,0 -15,0 -15,0 Ilanngaassivik - 0 0,0 -15,0 -30,0 -30,0 Beskæftigelsesfradrag - 0 0,0 47,0 47,0 47,0 Selskabsskat - 0 0,0 54,0 54,0 54,0 Indførselsafgift for ATV'ere og snescootere - 0 0,0 6,5 6,5 6,5 Reserve til afledte udgifter til IT og administration - 4,5 0,0 0,4 0,4 0,4 I alt - 4,5 0,0 87,9 62,9 62,9

231

20.11.56 Budgetregulering, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 0 -11.750 -15,9 -17,3 -18,6 Under nærværende hovedkonto budgetteres med budgetforbedringer opnået ved besparelser eller af effektiviseringer opnået gennem tværgående initiativer primært ved øget digitalisering, centralisering af administrative enheder og opgaver. I det følgende beskrives de konkrete initiativer i FL2020. Fællesoffentligt Løn- og HR-system: ASA (Økonomi- og Personalestyrelsen) søger i samarbejde med Den fællesoffentlige enhed for økonomiske og personaleadministrative IT-systemer at gennemføre køb og implementering af et nyt fællesoffentligt Løn- og HR-system i 2020. Systemet forudsættes at kunne anvendes af både Selvstyret og de 5 kommuner. De væsentligste fordele ved overgangen til et nyt system for området er, at det nye lønsystem giver mulighed for decentral indtastning af variable løndele, hvilket medfører en enklere og mere kvalitetssikret indberetningsproces. Endvidere vil HR-systemet være helt integreret med lønsystemet, hvilket forventes at medføre en mere hensigtsmæssig administration i ASA af rekrutterings- og ansættelsesprocessen. Det nye system forventes at medføre en budgetforbedring i den samlede finanslovsperiode 2020-2023, jf. nedenstående aktivitetstal. For 2020 vil midlerne søges udmøntet til hovedkonto 20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA, når der er indgået aftale om køb af det nye system. Besparelserne i de efterfølgende år forventes efterfølgende at blive indarbejdet i FFL2021. Offentlig digital post: Det offentliges kommunikation med borgere og virksomheder ved fremsendelse af breve er omkostningstung og træg. For at kunne øge effektiviseringen af den offentlige sektor ønskes det at overgå til anvendelse af digital post frem for breve. Initiativet er en del af Digitaliseringsstrategien. Besparelser på drifts- og tilskudsbevillinger: Der forudsættes besparelser i Selvstyret på 12,0 mio. kr. årligt fra 2020. Besparelserne vil søges udmøntet bredt over drift- og tilskudsbevillinger. Besparelserne forventes at søges udmøntet ved en tillægsbevilling i 1. kvartal 2020 og vil efterfølgende blive indarbejdet i FFL2021. Forventede aktivitetstal Beløb i 1.000 kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Fællesoffentlig løn og HR - 0 1.750 -920 -2.270 -3.620 Offentlig digital post - 0 -1.500 -3.000 -3.000 -3.000 Besparelser på drifts- og tilskudsbevillinger - 0 -12.000 -12.000 -12.000 -12.000 I alt - 0 -11.750 -15.920 -17.270 -18.620

232

20.11.70 Reserve til nye initiativer (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 23.960 12.500 23,8 26,1 28,4 På nærværende hovedkonto er der afsat midler til finansiering af nye initiativer. Lovforslag om samfundsansvar ved ansættelse af lærlinge og praktikanter: Der er afsat midler til udgifter ved implementering af lovforslag om samfundsansvar ved ansættelse af lærlinge og praktikanter, som forventes behandlet på FM2019. Nettoudgifterne til implementering af lovforslaget vil andrage 1,25 mio. kr. i 2020, 7,35 mio. kr. i 2021, 9,85 mio. kr. i 2022, 12,15 mio. kr. i 2023 og 14,45 mio. kr. i 2024, hvorefter udgifterne forventes at aftage. De afsatte midler skal bl.a. anvendes til øget lærlinge- og elevtilskud til arbejdsgivere og afledte merudgifter som følge af forventet meraktivitet for uddannelsesområdet. Servicekontrakter for passagerbefordring: Til forbedring af servicekontrakterne for passagerbefordring er der afsat 8,0 mio. kr. fra 2021. Fælles alarmcentral 1-1-2: Der er afsat 2,0 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. fra 2021 til driften af en fælles alarmcentral 1-1-2 for Grønland. I 2016 nedsatte Beredskabskommissionen en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et grundlag for et forslag til fælles alarmcentral 1-1-2 for Grønland. Kun Politiet har et kontaktnummer, hvorimod sundhedsvæsen og brandvæsen har et nummer for hver lokalitet. Etablering af et fælles alarmnummer 1-1-2 har til hensigt at forbedre borgernes mulighed for i akutte situationer hurtigt, på et og samme nummer 1-1-2 at komme i forbindelse med akutberedskaberne. Folk rejser meget og vil derfor ofte befinde sig uden for deres eget lokalområde, hvorved et og samme alarmnummer 1-1-2, vil gøre det betydelig lettere, både for vores egne borgere og besøgende, at få fat i den nødvendige hjælp. Personaleboliger til sundhedsvæsenet: Der er afsat 3,0 mio. kr. årligt fra 2022 til personaleboliger til sundhedsvæsenet. Særligt i Nuuk er der udfordringer med personaleboliger til sundhedsvæsenet, hvilket bl.a. påvirker rekrutteringen og fastholdelsen. Udfordringerne med personaleboligerne omfatter bl.a. en lang ventetid på at få tildelt en bolig. På nuværende tidspunkt er der indgået ca. 25 private lejemål på lejligheder for at dække boligbehovet i sundhedsvæsenet. Dette giver en månedlig omkostning på 300 t.kr., svarende til 3,6 mio. kr. årligt. Det er vurderingen, at ved at opsige de private lejemål, og med de sparede udgifter herved samt de afsatte 3 mio. kr. årligt fra 2022, vil det være muligt at opføre 60 personaleboliger, som dermed vil øge antallet af personaleboliger væsentligt. Personaleboligerne vil blive opført med realkreditfinansiering på tilsvarende vis som boliger under Illuut A/S. Midlerne vil blive udmøntet fra nærværende hovedkonto og tilført 34-området, når der ligger en plan for gennemførslen af projektet. Etableringsudgifter til arktisk maskinmesteruddannelse:

233

Der er afsat 2,55 mio. kr. i 2020 og 1,7 mio. kr. i 2021 til etableringsudgifter for en arktisk maskinmesteruddannelse under KTI i Sisimiut. I FFL2020 er der afsat 4,1 mio. kr. under hovedkonto 40.91.27 Tech College Greenland til drift af uddannelsen. Imidlertid er der behov for afholdelse af udgifter til etablering på i alt 5,1 mio. kr. i 2020 og 3,4 mio. kr. i 2021 til indkøb af maskiner mv. Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke vil tage kontakt til repræsentanter for virksomhederne i fiskerierhvervet med henblik på at undersøge mulighederne for medfinansiering i forhold til etableringsudgifterne. Dette vil endvidere skabe en dialog med virksomhederne, som gerne skal sikre, at de maskiner mv., der anvendes i undervisningen, er af samme standard som de maskiner, der anvendes i erhvervet. På baggrund heraf henstår midlerne til etablering under nærværende hovedkonto. Midlerne vil søges udmøntet til KTI under Tech College Greenland, når det endelige behov er afklaret. Barselsfond og forlængelse af graviditetsorloven: Der er afsat 4.025.000 kr. fra 2021 til en barselsfond og forlængelse af graviditetsorloven. Lovforslaget herom forventes fremlagt af Naalakkersuisut på FM2020. Midlerne skal dække over en forlængelse af graviditetsorloven på 2 uger samt udgifter forbundet ved oprettelsen og eventuel drift af barselsfonden. Overenskomstkommission: Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2020 og 2021. Midlerne skal anvendes til finansiering af en Overenskomstkommission. Kommissionen vil bl.a. have til opgave at fremkomme med anbefalinger til forsimpling af overenskomst- og aftalesystemet for det offentlige overenskomstområde i Grønland i form af kommunerne og Selvstyret. Midlerne til kommissionen vil søges udmøntet, når der foreligger et godkendt kommissorium for arbejdet. Halvdelen af udgifter til kommissionens virke forventes finansieret af kommunerne. Dette forhold forventes at indgå i de kommunale bloktilskudsforhandlinger for 2021. Litteratur: Der er afsat 200.000 kr. fra 2020 til litteratur. Midlerne skal forventes anvendt til oprettelse af et litteraturkontor, der skal fremme tiltag til forbedring af vilkår for forfattere. Forslaget er fremsat af forfatterforeningen Kalaallit Atuakkiortut. Udover de 200.000 kr. under nærværende hovedkonto skal der gøres opmærksom på, at bevillingen til hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S er forhøjet med 0,5 mio. kr. ved 3. behandlingen af FFL2020. Disse midler er øremærket til at finansiere dette tiltag. Det indgår i aftale om finanslov for 2020. Landbrug: Der afsættes en reserve på 5 mio. kr. i 2020 til øget selvforsyning med fødevarer under nærværende hovedkonto. Tiltaget vil søges udmøntet til relevante hovedkonti via tillægsbevilling gennem Finans- og Skatteudvalget, når der er udarbejdet en sektorplan for anvendelsen af midlerne.

234

20.16.01 Grønlands Statistik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.116 10.517 11.250 11,0 11,0 11,0 Lønudgifter 8.672 9.460 9.445 9,0 9,0 9,0 Øvrige udgifter 2.032 2.627 2.739 2,8 2,8 2,8 Indtægter -587 -1.570 -934 -0,9 -0,9 -0,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Formål, rammer og arbejdsgrundlag for GS er fastlagt i Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik. GS er den centrale myndighed for grønlandsk statistik, som har til formål at sikre det datamæssige grundlag for analyse af den samfundsmæssige udvikling, for politiske og administrative beslutninger, planlægning og samfundsvidenskabelig forskning. GS indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. GS skal forestå eller medvirke ved indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale registre, som kan bruges til statistiske formål. GS kan lave statistiske analyser og prognoser. Naalakkersuisut udpeger en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for GS. I en årlig arbejdsplan fastlægger bestyrelsen hvilke publikationer, der med de givne økonomiske rammer skal publiceres. Arbejdsplanen for basisstatistikken i 2019 omfatter publikationer indenfor: - Nationalregnskab, konjunkturer, regnskaber, offentlige finanser, udenrigshandel og forbrugerpriser - Befolkning, socialområdet, kriminalitet, økonomisk udsatte, uddannelse og unge der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse - Ledighed, indkomster, beskæftigelse, turisme, erhvervsstruktur og fiskeri Udover basisstatistikken, der finansieres af bevillingen, kan GS mod betaling påtage sig indsamling, bearbejdning, og offentliggørelse af statistiske oplysninger. Arbejdsplanen for større rekvirerede opgaver omfatter i 2019 opgaver indenfor: - Byggeomkostningsindeks - Befolkningsfremskrivninger - Lovmodel GS' hjemmeside www.stat.gl indeholder arbejdsplanen og alle GS' produktioner og giver adgang til en statistikbank, hvor brugere kan udtrække data.

235

GS udgiver Greenland i Figures. Udgivelsen indeholder informationer om det grønlandske samfund både fra GS egne statistikker og fra eksterne bidragsydere. Indenfor bevillingen afholdes der udgifter til tolkning. Bevillingen er i årene 2020-23 forhøjet med 400.000 kr. årligt. Bevillingen anvendes til udvikling og drift af en ny statistik om arbejdsmarkedstilknytning, hvor den samlede befolkning opdeles efter tilknytning til arbejdsmarkedet eksempelvis i kategorierne beskæftiget, studerende, midlertidig udenfor arbejdsmarkedet, førtidspensionist mv. Bevillingen er i 2020 forhøjet med 300.000 kr. Bevillingen anvendes til i tæt samarbejde med Landslægeembedet, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse samt Departementet for Sundhed at vurdere mulighederne for at anvende registreringer i den elektroniske patientjournal til kommende sundhedsstatistikker eksempelvis om sygehusbenyttelse. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 14 15 15 14 14 14 Personale forbrug i alt 16 17 17 16 16 16

236

20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 57.319 57.142 54.825 54,8 54,8 54,8 Lønudgifter 46.441 42.377 41.250 41,3 41,3 41,3 Øvrige udgifter 19.251 22.565 21.575 21,6 21,6 21,6 Indtægter -8.373 -7.800 -8.000 -8,0 -8,0 -8,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. ASA står for forhandling af overenskomster og aftaler på tjenestemandsområdet og det overenskomstdækkede område for Grønlands Selvstyres og kommunernes personale samt for Selvstyrets personale i Danmark. Herudover varetager ASA de centrale løn- og andre personalerelaterede opgaver. Der foretages forhandling på konkrete personalesager samt fortolkning af aftaler og overenskomster. I ASA findes løbende ca. 2.000 aktive personalesager på månedslønnet personale og et lignende antal sager for optjening af tjenestemandspension. I disse personalesager rådgiver og vejleder ASA samt varetager den bagvedliggende sagsbehandling for cheferne i CA. ASA varetager lovgivning og retningslinjer indenfor tjenestemandsområdet og ferielov. ASA varetager sekretariatsfunktionen for Forhandlings- og Aftaleudvalget samt Lønningsrådet. ASA anviser løn til ansatte i Selvstyret og efter aftale til ansatte i visse enheder i og uden for Selvstyret. På vegne af det danske Finansministeriums Moderniseringsstyrelse anvises pension til grønlandske tjenestemandspensionister. På vegne af Arbejdsskadestyrelsen anvises erstatninger til ansatte, som er kommet til skade i tjenesten. ASA kan bistå enhederne med særlig lønydelser udover standard, såfremt der indgås aftale herom mellem ASA og enhederne. ASA er ansvarlig for planlægning og afvikling af kurser og efteruddannelsesforløb med henblik på kompetenceudvikling. ASA varetager sekretariatsfunktionen for centraladministrationens Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) og Sikkerhedsudvalget. Desuden arrangeres Jobmesse for grønlandske studerende i Danmark i samarbejde med andre departementer og en lang række arbejdsgivere. ASA kan yderligere bistå underliggende enheder med organisationsudvikling samt afvikling af kurser og efteruddannelsesforløb, såfremt der indgås aftale herom mellem ASA og enhederne. ASA varetager opgaver omkring personalepolitikker, herunder udvikling grundlag for medarbejder- og lederudviklingssamtaler (MUS og LUS). ASA arbejder med leder- og organisationsudvikling samt initiativer for at underbygge rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. ASA kan yderligere bistå underliggende enheder med rekruttering og fastholdelsesinitiativer, såfremt der indgås aftale herom mellem ASA og enhederne. ASA har en koordinerende rolle omkring elever i centraladministrationen (CA) og alle elever ansættes i ASA med fælles finansiering fra alle enheder. Centraladministrationen ønsker, at der

237

skabes så mange elevpladser som muligt under hensyntagen til, at der kan sikres et godt uddannelsesforløb. ASA varetager skriftlige oversættelsesopgaver, kvalitetssikring samt simultantolkning for centraladministrationen. Alle modtagne opgaver - skriftlige såvel som mundtlige - prioriteres i henhold til fastlagte retningslinjer. ASA bidrager endvidere til den løbende digitalisering og udvikling af tolkeområdet i Grønland. ASA forestår udarbejdelsen af Landskassens Regnskab. Herudover deltager ASA i udviklingen, supporten af og undervisning i det fællesoffentlige økonomisystem. Ligeledes administreres Landskassens økonomiske mellemværender med de grønlandske kommuner og med de nettostyrede virksomheder. ASA varetager Selvstyrets centrale kassefunktion og bogføring for Selvstyrets departementer og institutioner, likviditetsstyring og porteføljepleje. ASA foretager revision af enheder i Selvstyret ved den Interne Revision i samarbejde med den eksterne revisor, der er valgt af Inatsisartut. ASA varetager sagsbehandlingen af støttet privat boligbyggeri, herunder 20/20/60 lån og andelsboliglån. Siden 2009 har ASA's målsætning været at overtage alle de bogholderimæssige og administrative opgaver fra departementer og institutioner, som der vil være en besparelse ved at centralisere. I forbindelse med denne centraliseringsproces vil der blive overført personale og økonomiske midler til ASA fra de departementer og enheder, som fremover får opgaver løst i ASA. Nærværende hovedkonto omfatter udgifter til varetagelse af ekspeditioner og sagsforberedende skridt i forbindelse med administration af nyudlån, låneopkrævning, eftergivelser, låneomlægning, inddrivelse og inkassovirksomhed. Der kan indgås kontrakter med A/S Boligselskabet INI, pengeinstitutter, kommuner, selskaber eller virksomheder om helt eller delvis løsning af disse opgaver på boligstøtteområdet. Over hovedkontoen afholdes desuden udgifter til implementering af den fremtidige boligstøtteadministration, herunder såvel de organisatoriske som de økonomiske rammer, dvs. såvel overordnet kredit og økonomistyring, planlægning og udvikling samt tilsynsrejser og revision af den opnåede effekt. Strategisk Indkøb er placeret i ASA. Strategisk Indkøb er organiseret til at drive og udvikle indkøb for hele Selvstyret. Hertil kommer, at Selvstyret i henhold til partnerskabsaftalen med EU har forpligtet sig til en fair, gennemsigtig og effektiv indkøbsvirksomhed, der sikrer lige adgang for virksomhederne. Strategisk Indkøb skal sikre, at Selvstyrets samlede indkøb foretages mere effektivt. For at opnå det mål, kan Strategisk Indkøb indgå tværgående bindende aftaler for Selvstyret og dermed udnytte Selvstyrets fulde volumen til at opnå attraktive indkøbsaftaler. ASA bemyndiges til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89.

238

Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 2,5 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører midler til personale, der i dag varetager arbejdet med ERP og supporteringen af det gamle økonomisystem, som fremover vil blive afholdt under hovedkonto 20.50.01 Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadministrative IT-systemer. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 14 14 14 14 14 14 Øvrige 126 126 120 120 120 120 Personale forbrug i alt 140 140 134 134 134 134

239

20.30.02 Kompetenceudviklingspulje (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.924 3.924 3.937 3,9 3,9 3,9 Lønudgifter 2.452 2.800 2.900 2,9 2,9 2,9 Øvrige udgifter 2.897 2.624 2.537 2,5 2,5 2,5 Indtægter -1.424 -1.500 -1.500 -1,5 -1,5 -1,5 Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Formålet med kompetenceudviklingspuljen er at sikre en strategisk og behovsstyret kompetenceudvikling i centraladministrationen. ASA, Økonomi- og Personalestyrelsen, er ansvarlig for planlægning og afvikling af kurser og efteruddannelsesforløb. Målet med puljen er at styrke kvalifikationer og kompetencer blandt de ansatte. Øgede krav til opgaveløsningen fra politisk hold og globalisering, stiller øgede krav til de ansattes personlige og faglige kompetencer. De øgede krav skaber behov for løbende læring og udvikling blandt de ansatte. Det er yderligere et mål, at midlerne i puljen skal styrke lokal rekruttering, øge fastholdelse og generel medarbejdertilfredshed. Øget lokal rekruttering og fastholdelse af ansatte vil være til gavn for både samfundet og det politiske system. En længere gennemsnitlig ansættelsesperiode for ansatte vil skabe forudsætningen for en stabil udvikling af organisationerne. Bevillingen kan endvidere bruges til målinger, der fremmer fastholdelsen og kvaliteten af kompetenceudviklingsindsatsen. Hovedkontoen omfatter en koordination af kursusudbud på ledelses- og medarbejderniveau, med det formål at fremme fastholdelse og trivsel i Selvstyret og kommunerne. Det forventes, at aktiviteterne vil give en økonomisk besparelse i den offentlige sektor i forhold til øget fastholdelse, og en mere effektiv kompetenceudvikling af leder og medarbejdere. For at sikre varetagelsen af de fællesoffentlige interesser oprettes et koordinerende udvalg bestående af repræsentanter fra Selvstyret og kommunerne. Der foretages en årlig afrapportering til det koordinerende udvalg for anvendelsen af midlerne for nærværende hovedkonto. ASA foretager årligt en behovsafdækning med henblik på revidering af kursusudbuddet for herigennem at sikre, at kursusudbuddet bedst muligt understøtter Selvstyrets og kommunernes behov for kompetenceudvikling. Der er stor variation i behovet for kompetenceudvikling i de forskellige dele af Selvstyret og kommunerne. Puljen benyttes til kurser og udvikling for den brede målgruppe. De enkelte myndigheder kan have brug for specielle kurser målrettet deres specifikke fagområde. Ansvaret og omkostningerne for afvikling af disse målrettede kurser ligger forsat i de enkelte myndigheder.

240

Kurserne gennemføres ved delvis brugerfinansiering, der viderefaktureres til de enkelte myndigheder for at optimere brugen af kursusmidler fra puljen. Det forventes, at et centralt udbud af kurser vil reducere de enkelte myndigheders omkostninger til rejser, dagpenge og ophold. Forventede aktivitetstal Udbudte kurser R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udbudte kurser 50 50 50 50 50 50 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 5 5 5 5 5 5 Personale forbrug i alt 5 5 5 5 5 5

241

20.30.04 Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykkesforsikring (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.922 7.600 8.000 8,0 8,0 8,0 Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Regelgrundlaget udgøres af Anordning om arbejdsskade og overenskomstmæssige forpligtelser til rejse- og ulykkesforsikring. Forsikringssummen forventes fordelt som følger: Kr. 5.800.000 Arbejdsskade Kr. 1.600.000 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Kr. 600.000 Rejse- og ulykkesforsikring Arbejdsskadeforsikringen afregnes med et fast beløb pr. medarbejder. Der betales præmie til arbejdsskadeforsikring for ca. 5.350 medarbejdere under Grønlands Selvstyre samt nettostyrede virksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afregnes med særskilte satser pr. medarbejder, afhængig af hvilken branche medarbejderen er ansat. Der betales præmie til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for ca. 4.350 medarbejdere under Grønlands Selvstyre. Rejse- og Ulykkesforsikring afregnes som en procentsats af årets samlede rejseomkostninger hos Selvstyret.

242

20.30.05 Innovations- og projektopgaver (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.515 6.938 6.960 7,0 7,0 7,0 Lønudgifter 3.684 3.000 3.500 3,5 3,5 3,5 Øvrige udgifter 3.278 3.938 3.460 3,5 3,5 3,5 Indtægter -447 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Bevillingen anvendes til innovative opgaver, som er forankret i ASA, Økonomi- og Personalestyrelsen. Herudover anvendes bevillingen til konkrete opgaver i departementerne og styrelserne. De innovative opgaver har til formål at forbedre og hjælpe til i opgaveløsningen for centraladministration, muliggøre langsigtede effektiviseringer, og som ikke finansieres via andre konti. Det kan eksempelvis vedrøre udvikling af fælles hjælpeværktøjer, udvikling af koncept om fælles servicefunktioner og andre lignende innovative udviklingsopgaver. Innovative opgaver der vedrører trivsel, fastholdelse og vidensdeling i Selvstyret vil i de kommende år blive gennemført, med henblik på at sætte Selvstyret i stand til at fastholde og dele viden, og dermed mindske organisationens sårbarhed i forbindelse med personalegennemstrømning. Der kan også inden for rammerne af bevillingen anvendes midler til fællesoffentlige initiativer, der både kan komme selvstyret og kommunerne til gode for at opnå en samlet set bedre og mere effektiv opgaveløsning i den offentlige sektor. Nærværende hovedkonto omfatter midler der skal anvendes til analyse- og planlægningsarbejde til effektivisering af den offentlige sektor. Dette omfatter målrettede effektmålinger på væsentlige udgiftsområder, udarbejdelse af relevante indikatorer samt evaluering af, om de skabte resultater står mål med udgifterne. Herigennem søges der identificeret besparelses- og effektiviseringspotentialer med henblik på at nedbringe udgifterne til administration, øge fokus på resultater og levering af kerneydelser og gennemføre besparelser på tilskuds- og driftsbevillinger, hvor anvendelsen af midlerne ikke har den ønskede effekt eller hvor der ikke længere vurderes at være samme påtrængende behov som tidligere. Gennemførslen af arbejdet vil blive ledet af Departementet for Finanser. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 8 8 8 8 8 8 Personale forbrug i alt 8 8 8 8 8 8

243

20.30.07 Boligstøtte, renter og afdrag, netto (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -9.223 -7.000 -6.500 -6,0 -5,5 -5,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Regelgrundlaget for bevillingen er Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Boligstøttelån ydet i henhold til landstingsforordningen tilbagebetales med en årlig ydelse på 7% af lånets oprindelige hovedstol. Heraf udgør renten 6%, medens resten er afdrag. Af terminsydelsen betaler låntager 70%, medens resten er tilskud fra selvstyret. Der er ikke ydet lån til nye huse siden begyndelsen af 1990'erne. Bl.a. derfor reduceres den samlede låneportefølje og derved også afdragene. Hertil kommer, at visse låntagere siden 2002 har haft lempeligere adgang til eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. Forventede aktivitetstal Boligstøttehuse R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Salg ved offentligt udbud 30 30 30 30 30 25 Forventede aktivitetstal Boligstøtteområdet R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Boligstøtte, netto -9,2 -7,0 -6,5 -5,9 -5,6 -5,3 Boligstøtte, terminsrenter -6,1 -6,1 -5,9 -5,8 -5,6 -5,4 Boligstøtte, rente- og afdragstilskud 5,4 5,4 5,3 5,2 5,2 5,2 Boligbørnetilskud i boligstøttehuse 0,7 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 I alt -9,2 -7,0 -6,5 -6,0 -5,5 -5,0 Bemærkninger: Selvstyret yder støtte til boligbyggeri og byggesæt i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Til boliger til personer med en husstandsindkomst over 180.000 kr. om året kan der ydes et afdragspligtigt lån. Hvis husstandsindkomsten falder til under 180.000 kr. om året kan forfaldne ydelser, restancer påkravsgebyrer konverteres til et rente- og afdragsfrit lån. Til medbyggerhuse kan gives et 33-årigt rente- og afdragsfrit lån.

244

20.30.09 Midlertidig indkvartering (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.714 4.824 4.840 4,8 4,8 4,8 Lønudgifter 2.194 1.500 1.800 1,8 1,8 1,8 Øvrige udgifter 3.492 4.124 3.840 3,8 3,8 3,8 Indtægter -972 -800 -800 -0,8 -0,8 -0,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Området er reguleret af cirkulære af 22. november 2018 om administration af boliger til vakant og anden midlertidig indkvartering af ansatte i Selvstyrets enheder og nettostyrede virksomheder i Nuuk, herunder Nukissiorfiit, Asiaq og Mittarfeqarfiit. Bevillingen anvendes til vakant og midlertidig indkvartering af medarbejdere i Grønlands Selvstyre for enheder i Nuuk under centraladministrationen, underliggende enheder og de nettostyrede virksomheder Nukissiorfiit, Asiaq og Mittarfeqarfiit i Nuuk. Sundhedsvæsenet er ikke omfattet. ASA varetager opgaven vedrørende anvisning af personaleboliger og rådgivning af enheder på området. Bevillingen dækker blandt andet afholdelse af udgifter til huslejer, møbleringer, vedligehold og istandsættelse samt tomgangsperioder. Der kan indenfor kontoen afholdes udgifter der vedrører kortvarig midlertidig indkvartering på vandrehjem, hotel el. lign. Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Husleje 2.312 2.400 2.400 2.400 2.400 2.400 Øvrig drift 2.402 2.424 2.440 2.440 2.440 2.440 I alt 4.714 4.824 4.840 4.840 4.840 4.840 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 4 4 4 4 4 4 Personale forbrug i alt 4 4 4 4 4 4

245

20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 72.286 72.253 72.717 72,7 72,7 72,7 Lønudgifter 7.079 7.000 7.000 7,0 7,0 7,0 Øvrige udgifter 67.370 66.753 68.217 68,2 68,2 68,2 Indtægter -2.163 -1.500 -2.500 -2,5 -2,5 -2,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkonto varetages af ASA og omfatter bevillinger til vedligeholdelse og reparation af Selvstyrets administrationsbygninger i Nuuk samt bygninger som hører under Naalakkersuisutområdet for Uddannelse, Kultur og Kirke. Herudover varetages for Selvstyrets administrationsbygninger facility management i form af kantinen, rengøring, snerydning, vagtværn m.v. samt lejeudgifter og forbrugsudgifter (el, vand og varme). På hovedkontoen afholdes udgifter i forbindelse med vedligeholdelse, forbrugsudgifter (el, vand og varme) samt fast inventar for friboliger for Formanden for Naalakkersuisut og Formanden for Inatsisartut samt Hans Egedes Hus. Der skelnes bogføringsmæssigt mellem anvendelsen af midlerne til vedligeholdelse på uddannelsesområdet, midler til drift af centraladministrationen og midler til vedligeholdelse af Selvstyrets administrationsbygninger. Vedligeholdelsesindsatsen prioriteres med henblik på at sikrer, at de essentielle bygningsdele vedligeholdes først. Hertil sigtes efter at indsatsen sker på en måde, så renoveringsbehov undgås. Dermed skal det sikres, at komfort, sikkerhed og standen af bygningerne opretholdes eller forbedres, således de fremstår præsentable og tidssvarende. Indsatsen på bygningerne indenfor Naalakkersuisutområdet for Uddannelse, Kultur og Kirke har fokus på større vedligeholdelsesopgaver, klimaskærm, større tekniske installationer og stikledninger. Fra nærværende hovedkonto kan der udover udmøntes midler til vedligehold af Grønlands Kulturhus (Katuaq). Udmøntning af midler til vedligehold af Grønlands Kulturhus kan kun finde sted, såfremt medejer af Grønlands Kulturhus (Kommuneqarfik Sermersooq) samtidigt bevilliger et beløb til vedligehold, der modsvarer bevilling udmøntet fra nærværende konto. Under nærværende hovedkonto oppebæres lejeindtægter fra Selvstyrets udlejning af administrationsbygninger i Nuuk, herunder udleje af lokaler. Fra nærværende hovedkonto er der bemyndigelse til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89.

246

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i m2 R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Nanortalik 625 625 625 625 625 625 Qaqortoq 17.915 17.915 19.380 19.380 19.380 19.380 Narsaq 8.035 8.035 8.035 8.035 8.035 8.035 Paamiut 4.700 4.700 4.700 4.700 4.700 4.700 Nuuk 109.711 109.711 109.711 109.711 109.711 109.711 Maniitsoq 3.668 3.668 3.668 3.668 3.668 3.668 Sisimiut 23.455 23.455 23.455 23.455 23.455 23.455 Kangaatsiaq 225 225 225 225 225 225 Aasiaat 20.835 20.835 20.835 20.835 20.835 20.835 Qasigiannguit 3.100 3.100 3.100 3.100 3.100 3.100 Ilulissat 12.793 12.793 12.793 12.793 12.793 12.793 Qeqertarsuaq 248 248 248 248 248 248 Uummannaq 1.927 1.927 1.927 1.927 1.927 1.927 Upernavik 939 939 939 939 939 939 Qaanaaq 461 461 461 461 461 461 Ittoqqoortoormiit 255 255 255 255 255 255 Tasiilaq 940 940 940 940 940 940 I alt 209.832 209.832 211.297 211.297 211.297 211.297 Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i m2 for Centraladministrationen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 B-2 154 154 154 154 154 154 B-29 236 236 236 236 236 236 B-37 425 425 425 425 425 425 B-57 5 5 5 5 5 5 B-860 275 275 275 275 275 275 B-1307 1.160 1.160 1.160 1.160 1.160 1.160 B-1351 73 73 73 73 73 73 B-1377 205 205 205 205 205 205 B-1415B 250 250 250 250 250 250 B-1565 492 492 492 492 492 492 B-1581 576 576 576 576 576 576 B-1582 1.070 1.070 1.070 1.070 1.070 1.070 B-1583 3.085 3.085 3.085 3.085 3.085 3.085 B-1590 1.190 1.190 1.190 1.190 1.190 1.190 B-1685 432 432 432 432 432 432 B-1706 1.190 1.190 1.190 1.190 1.190 1.190 B-1802 1.100 1.100 1.100 1.100 1.100 1.100 B-1871 1.084 1.084 1.084 1.084 1.084 1.084 B-1872 631 631 631 631 631 631 B-1873 320 320 320 320 320 320 B-2285 2.906 2.906 2.906 2.906 2.906 2.906 B-3000 142 142 142 142 142 142 B-3582 333 333 333 333 333 333 B-3878 7.056 7.056 7.056 7.056 7.056 7.056 B-3953 266 266 266 266 266 266 I alt 24.656 24.656 24.656 24.656 24.656 24.656

247

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Bygningsdrift - 0 0 0 0 0 0 Centraladministrationen 40.960 41.017 41.480 41.180 41.180 41.180 Vedligeholdelse - 0 0 0 0 0 0 Uddannelse, Kultur og Kirke 31.326 31.236 31.237 31.537 31.537 31.537 I alt 72.286 72.253 72.717 72.717 72.717 72.717 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 14 14 14 14 14 14 Personale forbrug i alt 16 16 16 16 16 16

248

20.50.01 Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadministrative IT-systemer (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 15.286 12,6 12,9 13,2 Lønudgifter 0 0 5.810 5,8 5,8 5,8 Øvrige udgifter 0 0 9.476 6,8 7,1 7,4 Nærværende hovedkonto er ny. På efterårssamlingen 2018 (EM18) vedtog Inatsisartut et af Naalakkersuisut fremsat lovforslag om ændring af Budget- og Regnskabsloven (EM18/192). Med den vedtagne lov er der skabt lovhjemmel til etableringen af Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadministrative IT-systemer. Det fremgår af loven, at denne organisation kan forestå Selvstyrets og kommunernes anskaffelse, drift og udvikling af fælles offentlige IT-systemer. I første omgang skal Fællesoffentlig enhed for økonomiske og personaleadministrative IT-systemer tilsikre den afsluttende implementering, drift og support af det fælles offentlige ERP-system. Det har herudover i høj grad formodningen for sig, at organisationen også med fordel fremadrettet vil kunne håndtere anskaffelse og drift af andre IT-systemer, som er fælles offentlige, såsom eksempelvis et nyt lønsystem. ERP-systemet ibrugtages i Selvstyret og Qeqqata Kommunia i 2019. I Kommuneqarfik Sermersooq blev systemet taget i brug i 2018. De resterende kommuner forventes at tage systemet i brug i 2020. Særligt for Selvstyret er der tale om en løbende proces for ibrugtagelsen, da der skal udvikles specielle moduler til særligt skatteområdet og bl.a. til udarbejdelsen af finanslov. Bevillingen for nærværende hovedkonto er finansieret ligeligt mellem Selvstyret og kommunerne, hvor kommunernes bidrag er finansieret ved en nedsættelse af bevillingen for hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne. Endvidere er der i FFL2020 overført 2,5 mio. kr. årligt fra hovedkonto 20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA til nærværende hovedkonto. Det vedrører lønudgifter til det personale, der i dag varetager arbejdet med ERP og supporteringen af det gamle økonomisystem i Selvstyret. I 2019 blev bevillingen for nærværende hovedkonto godkendt ved tillægsbevilling, hvor bevillingen blev placeret under hovedkonto 20.30.13, jf. TB-sagsnr. 19-843. I FFL2020 er bevillingen overført til nærværende hovedkonto, hvorved det klargøres at bevillingen henhører under egen formålskonto, fremfor under ASA på hovedkonto 20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 2.744.000 kr. i 2020 og 584.000 kr. fra 2021. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af et tilrettet udgiftsskøn for løn og køb af licenser. Halvdelen af forhøjelsen er finansieret ved en nedsættelse af bevillingen til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne.

249

Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 3 3 3 3 Øvrige 0 0 9 9 9 9 Personale forbrug i alt 0 0 12 12 12 12

250

24.01.01 Skattestyrelsen, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 83.899 78.349 81.153 83,8 83,8 83,8 Lønudgifter 55.254 58.800 61.650 64,1 64,1 64,1 Øvrige udgifter 28.654 19.599 19.508 19,7 19,7 19,7 Indtægter -8 -50 -5 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Skattestyrelsen varetager skatte- og afgiftsopgaven efter de regler, der er hjemlet i Grønlands Selvstyres skatte- og afgiftslove. Som skatte- og afgiftsmyndighed varetager Skattestyrelsen al påligning og opkrævning af skatter i kommuner og områder udenfor kommunal inddeling, f.eks. for baseområdet i Pituffik. Skatte- og afgiftsopgaven bliver løst via et hovedkontor i Nuuk samt 5 kontorer i henholdsvis Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat. Lokaliseringen er sket med baggrund i, at Skattestyrelsen mest effektivt er til stede i de byer, hvor der er den største befolkningskoncentration samt koncentration af erhvervsvirksomheder og selskaber, under hensyn til Skattestyrelsens borgervendte opgaver. Derudover har Skattestyrelsen 2 kontorer i Aalborg samt en medarbejder placeret på Grønlands Repræsentation i København. Skattestyrelsen forestår opkrævning af og kontrollen med hovedparten af afgifterne, ligesom styrelsen varetager kontrol med indførsel af varer, herunder narkotika. På skatte- og afgiftssiden sker der en løbende udvikling af lovgivningen. Udviklingen går i retning af at sikre, at skatte- og afgiftssystemet dels er konkurrencedygtigt i international sammenhæng, dels vedvarende så vidt muligt enkelt, fleksibel og overskueligt. Lovgivningen skal endvidere ajourføres af hensyn til de strukturpolitiske tiltag som gennemføres i disse år. De løbende lovgivningsmæssige tiltag medfører ofte væsentlige udviklinger i styrelsens IT-systemer. En udvikling, der bliver stadig mere kompliceret og udgiftstung. I 2020 forventer styrelsen at implementere et nye inddrivelsessystem, som må forventes at have en betydelig indvirkning på effektiviteten i inddrivelsesindsatsen. Som følge af et stadig øget fokus på det internationale område, herunder særligt medlemskaber af internationale organisationer, samt udveksling af kontroloplysninger med udlandet, skabes et øget behov for IT-understøttelse og udvikling.

251

Toldfunktionen er løbende blevet styrket med personale og hunde. Senest i 2018 hvor området blev styrket yderligere med tre toldere og narkohunde, henholdsvis i Kangerlussuaq og Ilulissat. Endvidere foretages der øget kontrol imod indførsel af ulovlige varer, i forbindelse med installationen af bodyscanneren ved udgangen af 2016 og som blev taget i brug i begyndelsen af 2017. Ligeledes er indsatsen mod indsmugling af narkotika løbende blevet udbygget i samarbejde med politiet. Samarbejde med de lokale toldmyndigheder (Post Greenland og Mittarfeqarfiit) evalueres løbende. I 2019 blev styrelsens toldstrategi "Inussuk 2018-2023" vedtaget og offentliggjort. Al inddrivelse af offentlige tilgodehavender varetages af Skattestyrelsen. Inddrivelsen er fysisk repræsenteret i 5 byer. De primære arbejdsopgaver relaterer sig til administration af restancer, lønindeholdelse, indgåelse af betalingsaftaler, udlæg, tvangsinddrivelse med videre. 2018 og 2019 har i meget høj grad været præget af udviklingen af nyt inddrivelsessystem. Inddrivelsesområdets opgaveportefølje omfattede ved årsskiftet 2018/19 ca. 310.000 sager med et samlet udestående på ca. 989 mio. kr., inkl. hensættelser på 240 mio. kr. Skattestyrelsen varetog ansvaret for Grønlands Erhvervsregister (GER) i perioden 2007-2017. Pr. 1. januar 2018 trådte Inatsisartutlov nr. 33 af 28. november 2016 om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister i kraft. Som følge heraf lukkede GE og virksomhedsregistrering overgik til CVR. Det fremgår af § 7, stk. 2, i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 23 af 22. november 2017 om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, at for registreringspligtige, der ikke har adgang til internet, vil Skattestyrelsen i en overgangsperiode til og med 31. december 2020 bistå med registrering af grunddata. Skattestyrelsen forventer at der i 2020 og de følgende år etableres endnu bedre digitale muligheder for særligt kommunikation til og fra borgerne. Styrelsen forventer øgede muligheder for digitale indberetninger gennem borgerportalen Sullissivik.gl. Der forventes et mindre fald i de øvrige udgifter i de kommende år, som følge af forventninger om større brug af digital post og digital kommunikation, eksempelvis via udsendelse af selvangivelser, slutopgørelser med videre, samt øgede muligheder for digitale indberetninger gennem borgerportalen Sullissivik.gl. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 2,0 mio. kr. fra 2020. Med vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 41 af 2. december 2019 om ændring af Landstingslov om indkomstskat (EM2019/17) indføres der et beskæftigelsesfradrag med virkning for indkomståret 2020. Forhøjelsen af bevillingen skal Skattestyrelsen anvende til administration af beskæftigelsesfradraget. Midlerne er overført fra hovedkonto 20.11.51 Effekter af reformtiltag. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 2,0 mio. kr. i 2020 og 5,0 mio. kr. fra 2021. Med vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 30 af 28. november

252

2019 om betalingssystemet Ilanngaassivik (EM2019/19), forventes Ilanngaassivik at være i brug fra 1. juli 2021. Udviklingen af Ilanngaassivik varetages under hovedkonto 82.24.01 Administrative systemer mv. i Skattestyrelsen. Forhøjelsen af bevillingen skal Skattestyrelsen anvende til det administrative forarbejde og efterfølgende personalemæssige drift af Ilanngaassivik. Midlerne er overført fra hovedkonto 20.11.51 Effekter af reformtiltag. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2020 og 0,6 mio. kr. fra 2021. Af midlerne skal Skattestyrelsen anvende 400.000 kr. i 2020 til systemudvikling som følge af vedtagelse af lovforslag om ændringer i indførselsafgifter, motorafgifter, drikkevarer samt selskabsskat. Endvidere skal der anvendes 600.000 kr. årligt til ét årsværk som følge af ændringerne i indførselsafgifter, herunder vedtagelsen af en afgift på plastikposer. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 14 14 14 14 14 14 Øvrige 119 119 123 127 127 127 Personale forbrug i alt 133 133 137 141 141 141

253

24.01.15 Indbetaling på tidligere afskrevne fordringer (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -14.050 -10.000 -10.000 -10,0 -10,0 -10,0 Der afsættes på de respektive driftskonti i de enkelte departementer og styrelser midler til afskrivning på uerholdelige fordringer. Vedtagelsen af Landstingslov nr. 12. af 15. november 2007 om ændringer til landstingslov om forvaltning af skatter betyder, at fremtidige tab på skatter overtages af Landskassen, samtidigt med at Landskassen kompenseres for den del af de tabte skatter som kommunerne tidligere bar via en reduktion i bloktilskuddet. Afskrivninger på arbejdsgiver- og restskatterestancer sker over hovedkonto 24.10.10 Landsskat, mens indbetalinger på tidligere afskrevne skatter indtægtsføres via nærværende hovedkonto. Forventede aktivitetstal Indbetalinger (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Indbetalinger på tidligere afskrevne fordringer -14.050 -10.000 -10.000 -10.000 -10.000 -10.000

254

24.01.16 Tab på indeholdelser hos arbejdsgivere (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 500 500 0,5 0,5 0,5 På nærværende hovedkonto udgiftsføres tab som følge af at arbejdsgiverne ikke indbetaler pålagt lønindeholdelse i henhold til § 625 i retsplejeloven, hos en eller flere af de ansatte. Når arbejdsgiver efter pålæg fra inddrivelsesområdet indeholder dele af en eller flere ansattes løn, frigøres den ansatte for det indeholdte beløb. I tilfælde af at arbejdsgiveren ikke indbetaler det indeholdte beløb, får inddrivelsesmyndigheden en fordring mod den pågældende arbejdsgiver. I visse tilfælde vil det ikke være muligt at inddrive de indeholdte beløb, for eksempel som følge af betalingsstandsning/konkurs. Sådanne tab udgiftsføres på nærværende hovedkonto. Forventede aktivitetstal Tab (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Tab på indeholdelser 0 500 500 500 500 500

255

24.01.20 Skattebøder (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -1.331 -5.000 -5.000 -5,0 -5,0 -5,0 Lovgrundlaget for idømmelse af skattebøder fremgår af kapitel 10 i Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat og kapitel 18 i Landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter. Der findes to hovedkategorier af overtrædelser. Dels overtrædelser, hvor skatteyder har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst m.v., dels overtrædelser hvor en indeholdelsespligtig arbejdsgiver enten undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat eller udbytteskat eller undlader at indbetale den indeholdte skat i rette tid. Antallet, graden og omfanget af lovovertrædelserne kan pr. definition ikke forudsiges, hvorfor den budgetterede indtægts størrelse er fastsat skønsmæssigt. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Skattebøder -1.626 -5.200 -5.200 -5.200 -5.200 -5.200 Tab på debitorer 295 200 200 200 200 200

256

24.01.21 Afgiftsbøder (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -174 -300 -300 -0,3 -0,3 -0,3 Der findes bestemmelser i samtlige afgiftslove, hvorefter der kan idømmes foranstaltninger for diverse overtrædelser. Der er hovedsageligt tale om bøder for ulovlig indførsel af vin, spiritus og cigaretter m.v. Antallet, graden og omfanget af lovovertrædelserne kan pr. definition ikke forudsiges, hvorfor den budgetterede indtægts størrelse er fastsat skønsmæssigt. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Afgiftsbøder -146 -400 -400 -400 -400 -400 Tab på debitorer -28 100 100 100 100 100

257

24.06.10 Rentetilskud, opsparingsordninger (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.910 2.000 2.000 2,0 2,0 2,0 I henhold til Landstingslov nr. 2 af 6. maj 1989 om skattebegunstiget opsparing som senest er ændret ved Landstingslov nr. 2 af 23. maj 2000 yder Landskassen et skattefrit rentetilskud til opsparing til bolig-, erhvervs- og uddannelsesformål. Formålet med rentetilskuddet er at øge opsparingen generelt og specielt at øge incitamentet til opsparing til bolig-, erhvervs- og uddannelsesformål. Rentetilskuddet, der udgør 4 % p.a., kommer til udbetaling i tilfælde, hvor kontohaveren hæver sit indestående på en skattebegunstiget opsparingsordning i et grønlandsk pengeinstitut til opførelse eller køb af egen bolig, indskud i lejebolig, ombygning af egen bolig, køb af aktier i forbindelse med overtagelse af virksomhed samt til uddannelsesformål. Størrelsen af rentetilskuddet afhænger af antallet af konti, der ophæves til et tilskudsberettiget formål. Der indestår ca. 119,1 mio. kr. fordelt på 5.250 konti på skattebegunstigede opsparingsordninger i de grønlandske pengeinstitutter ved udgangen af 2018. Forventede aktivitetstal Rentetilskud (1.000) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Boliger 793 900 900 900 900 900 Erhverv 0 100 100 100 100 100 Uddannelse 1.117 900 900 900 900 900 Køb af aktier 0 100 100 100 100 100

258

24.06.12 Tilskud til pensioner (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 413 2.400 1.400 1,4 1,4 0,0 I henhold til § 2 i Inatsisartutlov nr. 7 af 6. juni 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) ydes der, under visse forudsætninger, i en overgangsperiode et tilskud ved indbetalinger til pensioner. Tilskuddet udgør 5 procentpoint i indkomstårene 2018 og 2019, dog maksimalt 420 kr./md og 3 procentpoint i indkomstårene 2020 og 2021, dog maksimalt 250 kr./md. For offentlige ansatte (kommuner og selvstyre) indbetales tilskuddet løbende til pensionsordningen i forbindelse med pensionsindbetalinger. Privatansatte kan mod behørig dokumentation søge om et tilsvarende tilskud året efter, som udbetales direkte til den enkelte. Således kan der for indkomståret 2019 søges om tilskud i perioden 1. juli 2020 til 30. september 2020. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Tilskud til pensioner 413 2.400 1.400 1.400 1.400 0

259

24.10.10 Landsskat (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -1.077.764 -1.102.000 -1.125.500 -1.125,5 -1.125,5 -1.125,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat med senere ændringer påhviler det Inatsisartut, inden 15. november forud for det pågældende kalenderår, at fastsætte udskrivningsprocenten for landsskat. Landsskat svares af såvel personlige indkomster, selskabsindkomster som udbytter. Af de personlige indkomster betales skatten løbende, enten som A-skat eller B-skat med en endelig afregning ved slutopgørelsen. Selskabsskatter forfalder, som hovedregel, til betaling pr. 1. november i året efter indkomståret. Provenuet til Landskassen består, for et finansår, af løbende indbetalinger af årets foreløbige skat jf. de indsendte redegørelser over indeholdt A-skat fra de ansatte minus afskrivninger af de beløb, hvor arbejdsgiver har redegjort, men ikke indbetalt den indeholdte A-skat, samt provenuet af slutligningen for året før og reguleringer vedrørende tidligere indkomstår. Folketinget har med lov nr. 1227 af 18. december 2012, lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, besluttet, at personer bosiddende i Grønland med danske pensionsordninger, med virkning fra i januar 2013, ikke længere kan fritages for at betale pensionsafkastskat. Provenuet tilfalder landskassen og afregnes året efter. Provenuet fra pensionsafkastskat (PAL-skat) afhænger af det samlede afkast på de enkelte pensionsordninger i 2019 i Danmark, hvorfor der er en betydelig usikkerhed knyttet til det skønnede provenu fra PAL-skat. Under forudsætning af uændrede skatteregler forventes et udskrivningsprocentpoint at indbringe et provenu på ca. 101,3 mio. kr. i personskat. Budgetforslaget er udarbejdet under den forudsætning, at landsskatten udskrives med 10 %, hvorved det beregnede samlede provenu fra personskatter, selskabsskatter m.v. andrager 1.125,5 mio. kr. fra 2020. Forventede aktivitetstal Indkomstgrundlag m.v. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Indkomstgrundlag i mio. kr. 9.820 10.310 10.470 10.470 10.470 10.470 Personfradrag i kr. 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 Skattefri B-indkomst i kr. 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 Standardfradrag i kr. 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Landsskat i % 10 10 10 10 10 10

260

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Løbende afregninger indeværende år -938.167 -925.000 -971.500 -971.500 -971.500 -971.500 Rest løbende afregninger tidl. år 7.075 -10.000 -10.000 -10.000 -10.000 -10.000 Landsskat udenfor kom. inddeling -27.601 -25.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 Bruttoskat -3.269 -5.000 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 Personskatter, slutligning 3.149 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 Selskabsskat -51.837 -46.000 -51.000 -51.000 -51.000 -51.000 Udbytteskat (landskattens andel) -52.378 -45.000 -45.000 -45.000 -45.000 -45.000 Reguleringer tidligere år 6.495 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 Kompensationsaftale -2.616 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 PAL-skat -14.641 -48.500 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 Procenttillæg person/selskab -66.152 -80.000 -70.000 -70.000 -70.000 -70.000 Hensættelser til tab -1.372 40.000 30.000 30.000 30.000 30.000 Afskrivning skatterestancer 83.976 30.000 30.000 30.000 30.000 30.000 Afgift ophævede pensioner -20.440 0 -500 -500 -500 -500 Fonden for langsigtede investeringer 0 0 20.000 20.000 20.000 20.000 Bemærkninger: Det følger af § 18, stk. 3, nr. 2, i Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 med senere ændringer, at fra 1. januar 2019 overføres ekstraordinære bruttoskatteindtægter (landstingslov om indkomstskat § 72a og § 72b) til fonden for langsigtede investeringer efter nærmere fastlagte terminer og afregningsprincipper. Her kan der ske reguleringer i henhold til skattelovgivningen 5 år bagud, hvorfor der ved overførsel af bruttoskatterne til fonden for langsigtede investeringer, skal tages højde for dette lovkrav.

261

24.10.11 Særlig landsskat (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -99.517 -75.000 -75.000 -75,0 -75,0 -75,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat med senere ændringer svares særlig landsskat i områderne udenfor den kommunale inddeling. Særlig landsskat svares af såvel personlige indkomster, selskabsindkomster som udbytter. Af de personlige indkomster betales skatten løbende, enten som A-skat eller B-skat. Selskabsskatter forfalder som hovedregel til betaling pr. 1. november i året efter indkomståret. Den særlige landsskat består, for et finansår, af løbende indbetalinger af årets a´ conto skat henholdsvis A- og B-skat, provenuet af slutligningen for året før, samt reguleringer vedrørende tidligere år. Under forudsætning af uændrede skatteregler forventes ét udskrivningspoint at indbringe et provenu på ca. 2,4 mio. kr. i personskat. Budgetforslaget er udarbejdet under den forudsætning at særlig landsskat udskrives med 26 %, hvorved det beregnede samlede provenu fra personskatter, selskabsskatter m.v. andrage 75,0 mio. kr. Forventede aktivitetstal Indkomstgrundlag m.v. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Indkomstgrundlag i mio. kr. 208 208 208 208 208 208 Personfradrag i kr. 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 Skattefri B-indkomst i kr. 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 Standardfradrag i kr. 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Særlig landsskat i % 26 26 26 26 26 26 Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Løbende indbetalinger -70.936 -64.000 -64.000 -64.000 -64.000 -64.000 Reguleringer tidligere år -1.302 4.000 4.000 4.000 4.000 4.000 Selskabsskat -25.199 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000 Renter og gebyrer -414 0 0 0 0 0 Hensættelser til tab -1.661 0 0 0 0 0

262

24.10.12 Selskabsskat, Selvstyrets virksomheder (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -59.531 -57.000 -52.000 -52,0 -52,0 -52,0 I henhold til § 40, stk. 6 i Landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter tilfalder selskabsskat, herunder udbytteskat, fra selvstyreejede virksomheder, der er omdannet til aktie- eller anpartsselskaber, Landskassen. De største virksomheder der er omfattet af ovenstående, er følgende: A/S Boligselskabet INI KNI A/S (Pilersuisoq A/S) Pisiffik A/S Royal Arctic Line A/S Royal Greenland A/S Tele Greenland A/S Greenland Holding A/S Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Pisiffik A/S -2 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 KNI A/S -23.596 -23.000 -23.000 -23.000 -23.000 -23.000 Greenland Holding A/S -8.917 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 Royal Arctic Line A/S -417 -5.000 0 0 0 0 Royal Greenland A/S -25.984 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 Tele Greenland 0 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 Øvrige selskaber -615 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

263

24.11.10 Indførselsafgifter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -502.922 -500.000 -540.500 -535,5 -530,5 -530,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgift med senere ændringer svares afgift af en række varer, eks. sukker, kaffe/the, chokolade, alkoholholdige drikke, tobaksvarer, kødprodukter, automobiler og parfume m.m. Afgifterne opkræves både som styk- og værdiafgifter. Indførselsafgifterne på alkoholholdige drikkevarer, tobaksvarer, sukker og chokolade er senest forhøjet på efterårssamlingen i 2019, hvor lov om indførselsafgifter blev ændret. Endvidere blev der i den forbindelse pålagt indførselsafgift på plastikposer og husstandsomdelte reklametryksager. I nedenstående aktivitetstal er det forventede provenu på 1,0 mio. kr. for indførselsafgift på husstandsomdelte reklametryksager indarbejdet under 'Diverse'. I provenuet er ligeledes indregnet provenu fra sodavand og ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland. Herudover forudsættes der stort set uændret indførsel af øvrige afgiftsbelagte varer i finans- og budgetoverslagsårene. Endelig forudsættes der uændrede afgiftssatser. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sukker kaffe/the og chokolade -49.606 -50.000 -59.000 -59.000 -59.000 -59.000 Alkoholholdige drikkevarer -175.170 -190.000 -206.000 -206.000 -203.000 -203.000 Mineralvand og emballage -52.664 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000 Tobaksvarer -143.054 -137.000 -143.500 -138.500 -136.500 -136.500 Kødprodukter -17.609 -18.000 -18.000 -18.000 -18.000 -18.000 Motorkøretøjer -53.649 -45.000 -45.000 -45.000 -45.000 -45.000 Parfume -3.460 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 Fyrværkeri -2.479 -3.000 -3.000 -3.000 -3.000 -3.000 Plastikposer 0 0 -8.000 -8.000 -8.000 -8.000 Diverse -5.119 -4.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 Hensættelser til tab på debitorer -112 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000

264

24.11.11 Motorafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -79.364 -77.000 -79.600 -79,4 -80,7 -82,0 I henhold til Landstingslov nr. 3 af 16. juni 1987 om afgift på motorkøretøjer med senere ændringer svares afgift af alle indregistrerede motorkøretøjer bortset fra brand- og redningskøretøjer. Invalidevogne og busser kan fritages efter ansøgning. Motorafgifter opkræves efter en vægtdifferentieret skala. Afgiftssatserne er senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2019 om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer, og udgør herefter: Motorkøretøjer indtil 1.000 kg: 6.554 kr. pr. år Motorkøretøjer 1.001 til 1.200 kg: 10.049 kr. pr. år Motorkøretøjer 1.201 kg til 1.500 kg: 10.747 kr. pr. år Motorkøretøjer 1.501 kg. til 1.800 kg: 15.231 kr. pr. år Motorkøretøjer over 1.800 kg: 17.575 kr. pr. år Motorcykler 3.540 kr. pr. år Motorkøretøjer, der alene anvender el eller brint som drivmiddel, samt plug-in-hybridbiler, som anvender genopladelige batterier til energilagring: 6.554 kr. pr. år. Såfremt motorafgiften indbetales for sent, pålægges der endvidere en tillægsafgift på 500 kr. Betalingsfristerne for motorafgift er den 30. april og den 31. oktober. Med Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2019 om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer gælder der, at elbiler, brintbiler og plug-in hybridbiler svarer afgift på 6.554 kr. pr. år, hvor disse biler tidligere har været fritaget. Endvidere indeholder ændringen af Inatsisartutloven en reduktion af afgiften på ATV'er fra 6.554 kr. til 2.000 kr. pr. år. Reduktionen af afgiften på ATV'ere træder dog først i kraft den 1. januar 2021. Endelig indeholdte ændringen af Inatsisartutloven en mindre udsættelse af betalingsfristerne for motorafgift til udgangen af april og oktober måned, hvorved risikoen mindskes for der opstår restancer som følge af for sen betaling. Da størrelsen, antallet og sammensætningen af de afgiftspligtige motorkøretøjer varierer løbende, er der budgetteret med en indtægt baseret på en forventet omtrentlig fordeling af antallet af indregistrerede køretøjer. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Motorafgift -80.287 -78.000 -80.600 -80.400 -81.700 -83.000 Tillægsafgift -978 -500 -500 -500 -500 -500 Tab på debitorer 1.901 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500

265

24.11.12 Rejeafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -263.348 -274.400 -278.600 -278,6 -278,6 -278,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri, svarer personer og selskaber, der har licens til rejefiskeri med grønlandsk indregistrerede skibe i det havgående og kystnære rejefiskeri, afgift af fangsten uanset om der fiskes indenfor det grønlandske fiskeriområde, i andre landes fiskeriområde, eller internationalt fiskeriområde. Der skelnes mellem afgift på indhandling til landbaserede produktionsanlæg og afgift på fangst, der forædles til havs med henblik på direkte eksport. Produktionsprocenten i 2020 på de havgående rejetrawlere er fastsat til 75 pct. hvorimod produktionsprocenten for de kystnære rejetrawlere varierer mellem 0-75 pct. Indhandling, uanset om det vedrører den havgående eller kystnære flåde, er afgiftsbelagt med en ressourceafgift på 5 pct. af indhandlingsværdien, hvis den gennemsnitlige indhandlingspris overstiger en minimumspris på 8 kr. pr. kg. Udgør den gennemsnitlige indhandlingspris mindre end 8 kr. pr. kg betales i stedet en grundafgift på 5 øre pr. kg indhandlet mængde. Ressourceafgiften udgør ved direkte eksport fra de producerende trawlere 5 pct. af eksportværdien, hvis den gennemsnitlige eksportpris pr. kg ligger over en minimumspris på 12 kr. pr. kg, op til en eksportpris på 17 kr. pr. kg. Ligger den gennemsnitlige eksportpris på 12 kr. eller derunder svares en grundafgift på 20 øre pr. kg eksporteret mængde. Afgiftsprocenten stiger med et procentpoint for hver påbegyndt krone gennemsnitsprisen overstiger 17 kr. og indtil prisen når en gennemsnitlig pris på 29,01 kr. pr. kg svarende til et afgiftsloft på 17,9 pct. af eksportværdien. Stiger prisen udover de 29,01 kr. bliver afgiftsprocenten fast på de 17,9 pct. Overnationale eller nationale myndigheder, som har fået meddelt kvoter af Naalakkersuisut, svarer ikke afgift. Provenuets størrelse er udover procentstørrelse m.m. påvirket af kvotestørrelser, kvoteudnyttelse, produktmiks, landingsprocent, priser og valutakurser. Rejekvoten for 2020 forventes fastsat til 110.000 tons ved Vestgrønland, fordelt med ca. 60.135 tons til det havgående fiskeri, ca. 45.365 tons til det indenskærs fiskeri og ca. 4.500 tons til EU og Canada samt 4.000 tons ved Østgrønland, hvoraf Grønland forventes at råde over 250 tons. Der budgetteres med en gennemsnitlig afgift fra 2020 på 17,9 pct. af eksportværdi og på 5 pct., af indhandlingsværdi.

266

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Afgifter rejer -263.348 -274.400 -278.600 -278.600 -278.600 -278.600

267

24.11.13 Havneafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -10.745 -9.000 -10.500 -10,5 -10,5 -10,5 I medfør af Landstingslov nr. 20 af 30. oktober 1992 om havne- og krydstogtpassagerafgift med senere ændringer svares afgift til Landskassen ved skibes anløb af havne i Grønland. Afgiftssatserne, der senest er ændret ved landstingslov nr.1 af 20. maj 1998, udgør pr. bruttoton: Passagerskib............................................. kr. 0,70 pr. påbegyndt døgn. Fremmede fiskefartøjer............................ kr. 0,70 pr. påbegyndt døgn. Godstransportskibe samt andre skibe....... kr. 0,70 pr. påbegyndt uge. Inatsisartut har på forårssamlingen 2015, med virkning fra 1. juni 2015, ændret lovgivningen om havneafgift, således der ikke længere svares en afgift på kr. 525,00 pr. krydstogtpassager, men i stedet svares en afgift på 1,10 kr. pr. bruttoton pr. påbegyndt døgn. Krydstogtpassagerskibe............................. kr. 1,10 pr. påbegyndt døgn. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Fragt- og øvrige skibe -4.189 -4.500 -4.500 -4.500 -4.500 -4.500 Passagerafgift -6.556 -4.500 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 Diverse havneafgifter 0 0 0 0 0 0

268

24.11.14 Stempelafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -49.326 -35.000 -35.000 -35,0 -35,0 -35,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift med senere ændringer svares 1,5% i stempelafgift bl.a. ved overdragelse af fast ejendom og ved pantsætning af fast ejendom eller løsøre, herunder skibe og både, der er fritidsfartøjer. Indtægten på nærværende hovedkonto er især afhængig af udviklingen i det private byggeri, herunder etablering af andelsboliger, køb af egen bolig (lejer til ejer) mv. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Skøder fast ejendom -28.711 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000 Pantebreve fast ejendom -16.288 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000 Gældsbreve -389 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 Købekontrakter -129 -200 -200 -200 -200 -200 Løsørepantebreve o.l. -1.964 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 Gældsovertagelse -899 -1.900 -1.900 -1.900 -1.900 -1.900 Diverse -946 -400 -400 -400 -400 -400

269

24.11.15 Lotteriafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -4.593 -4.000 -4.000 -4,0 -4,0 -4,0 Lotteriafgift opkræves i medfør af Landstingslov nr. 7 af 31. oktober 1987 med senere ændringer i forbindelse med afholdelse af lotterier, bingospil m.v. I indtægten er endvidere indeholdt "gevinst-afgift" ved spil på "énarmede tyveknægte". I henhold til lovens § 1 svares 15 % i afgift af den del af præmierne, som overstiger 200 kr. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Lotteriafgift bingo m.v. -2.124 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 Lotteriafgift "enarmede tyveknægte" -2.697 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500 Tab på debitorer 228 500 500 500 500 500

270

24.11.17 Automatspilsafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -7.797 -8.000 -7.000 -7,0 -7,0 -7,0 I henhold til Landstingslov nr. 3 af 17. maj 1990 om afgift på automatspil med senere ændringer svares afgift af automatspil, som i henhold til loven kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. For gevinstgivende automatspil blev afgiftssatserne ændret fra og med 1. januar 2011 og udgør 64.000 kr. årligt for første opstillede automat, 70.000 kr. for den anden automat og 76.000 kr. for efterfølgende automater. For ikke gevinstgivende automatspil er afgiften fastsat til 5.460 kr. årligt for første opstillede automat, 6.540 kr. for anden automat og 7.630 kr. for efterfølgende automater. Indbetales afgiften ikke rettidigt, pålægges et gebyr på 400 kr. pr. automat. Der budgetteres med ca. 120 spilleautomater, der overvejende består af gevinstgivende automatspil. Ved deponering af tilladelsen, f.eks. under ombygning af automaten, skal der ikke betales afgift. Forventede aktivitetstal provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Gevinstgivende -7.800 -8.100 -7.100 -7.100 -7.100 -7.100 Morskabsautomater 0 0 0 0 0 0 Gebyrer 0 0 0 0 0 0 Tab på debitorer 3 100 100 100 100 100

271

24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -845 -600 -600 -0,6 -0,6 -0,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt med senere ændringer opkræves en afgift i forbindelse med udstedelse af tilladelse til at gå på betalingsjagt. Afgiften er for 2020 fastsat således: Moskusokser: 2.000 kr. pr. dyr. Rensdyr: 1.000 kr. pr. dyr. Småvildt: 1.000 kr. for ubegrænset småvildt i 7 døgn og 200 kr. pr. dag Betalingsfiskeri: 75 kr. for tilladelse til fiskeri i et døgn, 200 kr. for tilladelse til fiskeri i en uge og 500 kr. for tilladelse til fiskeri i en måned. Der budgetteres i 2020 med ca. 200 licenser til jagt på moskusokser, 150 licenser til jagt på rensdyr, 40 licenser til jagt på småvildt samt ca. 300 fisketegn. Betalingsjagt/-fiskeri er et nicheprodukt i forbindelse med turismeudviklingen. Forventede aktivitetstal provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Licenser jagt -845 -550 -550 -550 -550 -550 Licenser fiskeri 0 -50 -50 -50 -50 -50

272

24.11.21 Afgifter tips og lotto (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -9.847 -9.847 -9.847 -9,8 -9,8 -9,8 I forbindelse med ændring af tips- og lottoloven i 2004 udgik Grønland af tips- og lottolovens overskudsdeling. I stedet modtog Grønland dækningsbidraget på den grønlandske tips- og lottoomsætning, ligeledes blev den grønlandske spilleomsætning fritaget fra den danske statsafgift på 16%. Afgiften skulle i stedet tilfalde Grønland. Ved bloktilskudsforhandlingerne mellem Grønlands Selvstyre og Den Danske Stat for 2004 blev det aftalt, at bloktilskuddet i årene fremover, startende fra 2004, skulle nedsættes med et fast beløb svarende til første års statsafgift, svarende til 9,8 mio. kr. Loven fra 2004 er i 2011 erstattet af lov nr. 223: "Lov for Grønland om visse spil". I henhold til lovens § 35 modtager Grønland årligt et beløb fra den Danske Stat på baggrund af Danske Spil A/S' regnskab for 2010. Beløbet reguleres årligt med forbrugerindekset, og skal i henhold til § 35 stk. 4 fordeles af Grønlands Selvstyre til almennyttige formål. I henhold til § 35 stk. 5, kan et beløb svarende til den i 2004 bortfaldne statsafgift på ca. 9,8 mio. kr. og som blev modregnet i bloktilskuddet, anvendes af Grønlands Selvstyre til andre formål. Beløbet, svarende til den bortfaldne statsafgift, indtægtsføres på nærværende hovedkonto.

273

24.11.22 Arbejdsmarkedsafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -91.371 -85.000 -94.000 -94,0 -94,0 -94,0 Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift afløser den hidtidige Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, med henblik på at opprioritere uddannelses- og efteruddannelsesområdet samt kompetenceudvikling. Arbejdsmarkedsafgiften udgør 0,9 % af lønsummen og der forventes et provenu på ca. 94,0 mio. kr. i 2020 og budgetoverslagsårene. Arbejdsmarkedsafgiften medgår blandt andet til at finansiere selvstyrets udgifter til tilskud til arbejdsgivernes lønudgifter for lærlinge på de grundlæggende erhvervsuddannelser samt stipendier m.v. til elever på social- og sundhedsuddannelserne. Herudover stipendier til elever på fåreholder- uddannelsen, lærlinge i skolepraktik samt stipendier på skoleophold som midlertidigt står uden praktikplads. Desuden dækkes tilskud til erhvervsuddannelsens efter- og videreuddannelseskurser for faglært og ufaglært arbejdskraft samt administration af disse. Som følge af en forventning om højere indtægter på bruttoskatterne, samt afledte effekter af lufthavnsbyggeriet, er indtægterne på nærværende hovedkonto forhøjet med 4 mio. kr. årligt fra 2020. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Løbende afregning indeværende år -79.581 -76.500 -85.500 -85.500 -85.500 -85.500 Løbende afregning tidligere år -11.562 -9.000 -9.000 -9.000 -9.000 -9.000 Tab på debitorer -249 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 Renter og gebyrer 21 -500 -500 -500 -500 -500

274

24.11.23 Miljøafgift på produkter til energifremstilling (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -12.801 -15.000 -15.000 -15,0 -15,0 -15,0 Afgifter på produkter til energifremstilling opkræves på baggrund af Inatsisartutlov nr. 21 af 18. november 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling med senere ændringer. Provenuet er baseret på følgende afgiftssatser: 1) 0,10 kr. Per liter gas- og dieselolie af enhver art, herunder petroleum, Jet A1 med videre. 2) 113,80 kr. Per ton fuelolie. 3) 0,10 kr. Per liter motorbenzin af enhver art, herunder flyvebenzin og lignende. 4) 110,40 kr. Per Nm3 gas af enhver art, herunder naturgas, bygas med videre, men ikke flaskegas. 5) 73,40 kr. Per ton kul af enhver art, herunder stenkul, jordoliekoks, brunkul, trætjære med videre. Inatsisasrtutlov nr. 9 af 27. november 2018 om Miljøfonden trådte i kraft 1. januar 2019. Det fremgår af lovens almindelige bemærkninger, at Miljøfonden forventes at oppebære indtægter svarende til det budgetterede provenu under nærværende hovedkonto. Derfor udgør bevillingen 15 mio. kr. årligt under hovedkonto 77.05.08 Miljøfond i 2020 svarende til det budgetterede provenu under nærværende hovedkonto. En ændring af det budgetterede provenu under nærværende hovedkonto i kommende finanslove vil derfor medføre en tilsvarende ændring til hovedkonto 77.05.08 Miljøfonden. Desuden fremgår det af lovens almindelige bemærkninger, at etableringen af Miljøfonden ikke afskærer Inatsisartut fra på et senere tidspunkt at forhøje miljøafgiften uden at det opnåede provenu herved øremærkes til anvendelse via Miljøfonden. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Gas- og dieselolie mm. -10.248 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 Fuelolie 0 0 0 0 0 0 Motorbenzin mm. -2.553 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000

275

24.11.24 Afgifter fra råstof samt is og vand (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -21 0 0 0,0 0,0 0,0 Nærværende hovedkonto vedrører indtægter fra afgifter (royalty) fra henholdsvis is- og vandloven og råstofloven. I henhold til § 25 i Inatsisartutlov nr. 11 af 27. november 2008 om kommerciel udnyttelse af is og vand, kan der i tilladelser meddelt efter lovens §§ 4 eller 8 fastsættes vilkår om rettighedshaverens betaling af vederlag til Grønlands Selvstyre. Vilkår for betaling af vederlag fastsættes individuelt efter forhandling med rettighedshaverne. I henhold til § 17 i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), fastsættes der i tilladelser meddelt efter lovens § 16 vilkår om, hvilket vederlag rettighedshaveren skal betale til Grønlands Selvstyre. Der kan herunder fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer med videre (produktionsafgift) eller vilkår om betaling til Grønlands Selvstyre af en andel af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed (udbytteafgift). Vilkår for betaling af produktionsafgift og udbytteafgift fastsættes i udnyttelsestilladelsen. Der budgetteres ikke med indtægter under nærværende hovedkonto i 2020. Det følger af, at det er usikkert om, der vil realiseres indtægter under hovedkontoen. Men med nærværende hovedkonto er der bevilling til at oppebære indtægter for området.

276

24.11.25 Afgift på hellefisk (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -91.973 -74.300 -74.300 -74,3 -74,3 -74,3 I henhold til Landstingslov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri, svarer personer og selskaber, der har licens til hellefiskefiskeri med grønlandsk indregistrerede skibe i det havgående og kystnære hellefiskefiskeri, afgift af fangsten uanset om der fiskes i indenfor det grønlandske fiskeriområde, i andre landes fiskeriområde, eller internationalt fiskeområde. Der skelnes mellem afgift på indhandling til landbaserede produktionsanlæg og afgift på fangst der forædles til havs med henblik på direkte eksport. Produktionsprocenten i 2020 på de havgående hellefisketrawlere er fastsat til 75 pct. og 100 pct. i hhv. Vest- og Østgrønland hvorimod de kystnære hellefiskefartøjer har 100 pct. landingspligt. Indhandling, der vedrører den havgående flåde er afgiftsbelagt med en ressourceafgift på 5 pct. af indhandlingsværdien, hvis den gennemsnitlige indhandlingspris overstiger en minimumspris på 8 kr. pr. kg. Indhandling, der vedrører den kystnære flåde er afgiftsbelagt med en ressourceafgift på 4 pct. af indhandlingsværdien, hvis den gennemsnitlige indhandlingspris overstiger en minimumspris på 8 kr. pr. kg. Udgør den gennemsnitlige indhandlingspris mindre end 8 kr. pr. kg betales i stedet en lav grundafgift på 5 øre pr. kg indhandlet mængde uanset det vedrører den havgående eller kystnære flåde. Ressourceafgiften udgør ved direkte eksport fra de producerende trawlere 5 pct. af eksportværdien, hvis den gennemsnitlige eksportpris per kg ligger over en minimumspris på 12 kr. pr. kg, op til en eksportpris på 17 kr. pr. kg. Ligger den gennemsnitlige eksportpris på 12 kr. pr. kg eller derunder svares en grundafgift på 20 øre pr. kg eksporteret mængde. Afgiftsprocenten stiger med et procentpoint for hver påbegyndt krone gennemsnitsprisen overstiger 17 kr. og indtil prisen når en gennemsnitlig pris på 29,01 kr. pr. kg svarende til et afgiftsloft på 17,9 pct. af eksportværdien. Afgiftsprocenten kan ikke stige til mere end 17,9 pct. Overnationale eller nationale myndigheder, som har fået meddelt kvoter af Naalakkersuisut, svarer ikke afgift. Provenuets størrelse er udover procentstørrelse m.m. påvirket af kvotestørrelser, kvoteudnyttelse, produktmiks, landingsprocent, priser og valutakurser. Hellefiskekvoten for 2020 forventes fastsat til 15.764 tons til grønlandske fartøjer i det havgående hellefiskefiskeri og 26.137 tons til det kystnære fiskeri. Der budgetteres med en gennemsnitlig afgift i 2020 i det havgående fiskeri på 17,9 pct. af eksportværdi og på 5 pct. af indhandlingsværdi samt i det kystnære fiskeri på 4 pct. af indhandlingsværdi.

277

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Afgift hellefisk havgående -65.060 -58.200 -58.200 -58.200 -58.200 -58.200 Afgift hellefisk kystnært -29.288 -16.100 -16.100 -16.100 -16.100 -16.100 Reguleringer tidligere år -201 -200 -200 -200 -200 -200 Tab på debitorer 2.576 200 200 200 200 200

278

24.11.26 Afgift på pelagiske fiskearter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -70.336 -43.400 -40.600 -40,6 -40,6 -40,6 I henhold til Landstingslov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri, svares der afgift af de pelagiske arter: sild, lodde, makrel, blåhvilling, guldlaks samt andre arter: kammuslinger, torsk, kuller, rødfisk og sej. Ressourceafgiftsmodellen omfatter dog foreløbigt ikke det pelagiske fiskeri i Grønland, og i stedet svares en fast kiloafgift af det pelagiske fiskeri. I det havgående fiskeri efter andre arter end pelagiske arter skelnes der mellem afgift på indhandling til landbaserede produktionsanlæg og afgift på fangst der forædles til havs med henblik på direkte eksport. Produktionsprocenten i 2020 på det havgående fiskeri efter kammuslinger, kuller, rødfisk og sej er 100 pct. hvorimod produktionsprocenten på torsk fastsættes årligt. Indhandling fra det havgående fiskeri efter andre arter end pelagiske arter er afgiftsbelagt med en ressourceafgift på 5 pct. af indhandlingsværdien, hvis den gennemsnitlige indhandlingspris overstiger en minimumspris på 8 kr. pr. kg. Udgør den gennemsnitlige indhandlingspris mindre end 8 kr. pr. kg betales i stedet en grundafgift på 5 øre pr. kg indhandlet mængde. Ressourceafgiften på andre arter end pelagiske arter udgør ved direkte eksport fra de producerende trawlere 5 pct. af eksportværdien, hvis den gennemsnitlige eksportpris per kg ligger over en minimumspris på 12 kr. pr. kg, op til en eksportpris på 17 kr. pr. kg. Ligger den gennemsnitlige eksportpris på 12 kr. pr. kg eller derunder svares en grundafgift på 20 øre. pr. kg eksporteret mængde. Afgiftsprocenten stiger med et procentpoint for hver påbegyndt krone gennemsnitsprisen overstiger 17 kr. og indtil prisen når en gennemsnitlig pris på 29,01 kr. pr. kg svarende til et afgiftsloft på 17,9 pct. af eksportværdien. Afgiftsprocenten kan ikke stige til mere end 17,9 pct. Afgiften for havgående og kystnært fiskeri efter pelagiske arter opkræves som fast kiloafgift pr. kg fangst: Makrel: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 40 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 1 kr. 00 øre. Sild: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 25 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 0 kr. 80 øre. Lodde: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 15 øre.

279

Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 0 kr. 70 øre. Blåhvilling: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 15 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 0 kr. 70 øre. Guldlaks: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 15 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 0 kr. 70 øre. Provenuet fra andre arter end pelagiske arter i 2020 er baseret på forventet fangst af ca. 17.000 tons torsk, ca. 3.000 tons rødfisk, ca. 1.400 tons kuller, ca. 500 tons sej. Provenuet fra det pelagiske fiskeri i 2020 er baseret på en forventet fangst af ca. 4.000 tons sild fanget af grønlandske fartøjer, ca. 6.700 tons lodde fanget af grønlandske fartøjer, ca. 13.400 tons blåhvilling fanget af grønlandske fartøjer, ca. 30.000 tons makrel fanget af grønlandske fartøjer, og ca. 8.000 tons makrel fanget af udenlandske fartøjer. Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Afgift makrel -40.307 -27.000 -22.000 -22.000 -22.000 -22.000 Afgift sild -687 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 Afgift lodde -1.810 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 Afgift torsk -21.864 -10.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 Afgift rødfisk -714 -1.500 -500 -500 -500 -500 Afgift kuller -661 -500 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 Afgift sej -122 -100 -100 -100 -100 -100 Afgift blåhvilling -3.515 -2.300 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 Afgift stenbider 0 0 0 0 0 0 Afgift guldlaks -57 0 0 0 0 0 Afgift krabber 0 0 0 0 0 0 Afgift kammuslinger -427 0 0 0 0 0 Reguleringer tidl. år -565 0 0 0 0 0 Tab på debitorer 396 0 0 0 0 0

280

24.13.50 Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 0 0 -1.250 -2,5 -2,5 -2,5 Under nærværende hovedkonto afsættes en indtægtsreserve på 1,25 mio. kr. i 2020 og 2,5 mio. kr. fra 2021. Indtægterne forventes udmøntet på Inatsisartuts Forårssamling 2020, hvor Naalakkersuisut forventer at fremsætte lovforslag om indførelse af afgift på chips. Indførslen af afgift på chips indgår i aftale om finanslov for 2020. For 2020 vil midlerne søges udmøntet ved en tillægsbevilling, når lovforslaget som forudsat er vedtaget på Inatsisartuts Forårssamling 2020.

281



29.248.000 25,7 25,2 25,3

27 Departementet for Udenrigsanliggender 29.248.000 25,7 25,2 25,327 01 Internationale aktiviteter 29.248.000 25,7 25,2 25,327 01 01 D Departementet for Udenrigsanliggender 11.748.000 9,9 9,9 10,027 01 02 D Repræsentationen i Bruxelles 5.709.000 5,7 5,7 5,727 01 03 T Grønlands bidrag til Northern Periphery and Arctic 1.059.000 1,1 1,1 1,127 01 05 T Tilskud til internationale aktiviteter 349.000 0,3 0,3 0,327 01 07 T Inuit Circumpolar Council 3.000.000 1,5 1,0 1,027 01 09 D Grønlands Repræsentation i Washington D.C. 4.373.000 4,2 4,2 4,227 01 10 D Grønlands Repræsentation i Reykjavik 3.010.000 3,0 3,0 3,027 01 12 D Formandskabsprojektet 2020-2022 0 0,0 0,0 0,0

282

27.01.01 Departementet for Udenrigsanliggender (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.756 11.208 11.748 9,9 9,9 10,0 Lønudgifter 8.503 6.902 6.902 6,9 6,9 6,9 Øvrige udgifter 4.421 4.406 4.946 3,1 3,1 3,2 Indtægter -168 -100 -100 -0,1 -0,1 -0,1 Naalakkersuisut ønsker med koalitionsaftalen at skabe flere arbejdspladser og styrke investeringerne i Grønland. Departementet for Udenrigsanliggender har en central placering i at opnå disse målsætninger i koalitionsaftalen. I takt med at departementet får flere og flere opgaver, som afledt af at der i stigende grad føres en aktiv udenrigspolitik, og at der i stigende grad er kommet fokus på Grønland og Arktis i omverdenen er arbejdsbyrden væsentligt forøget. Departementet for Udenrigsanliggender, der sammen med repræsentationerne i Bruxelles, Washington D.C. og Reykjavik udgør én myndighed, har til opgave at være Selvstyrets centrale myndighed i forhold til varetagelse af opgaver og Grønlands interesser af international karakter samt koordinerer og faciliterer fagdepartementernes internationale aktiviteter. Selvstyret er aktiv i nordisk og arktisk samarbejde, herunder i Arktisk Råd, Arctic Circle Assembly samt i FN-aktiviteter såsom Menneskerettighedsrådet og FN's Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Selvstyret deltager også aktivt i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af relevans for Grønland. Samarbejde med USA finder først og fremmest sted i Permanent Committee og Joint Committee. I lyset af Brexit varetager og koordinere departementet Naalakkersuisuts prioriteringer og målsætninger for Grønlands fremtidige forhold til EU. Sammen med repræsentationen i Bruxelles koordinerer og deltager Departementet for Udenrigsanliggender i både udenrigsministeriets og selvstyrets Brexit Task-Force grupper. Desuden varetager departementet sammen med repræsentationerne i Bruxelles, Washington D.C. og Reykjavik, Grønlands interesser i forhold til EU, USA, Canada og Island. Departementet varetager ligeledes området for internationalt klima, herunder Grønlands interesser i de internationale klimaforhandlinger under FN's Klimakonvention, UNFCCC. Departementet for Udenrigsanliggender varetager ligeledes: - Koordinering af kontakt og rådgivning i forhold til Selvstyrets internationale relationer, herunder bilateralt samarbejde og kontakt - Koordinering og rådgivning i forhold til mellemfolkelige organisationer - Koordinering af udenrigshandelspolitiske spørgsmål - Protokol for udenlandske besøg Bevillingen er forhøjet med 1.250.000 kr. i 2019 og 2020. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af en videreførelse af arbejdet for at Grønland kan få mere ud af Thule Air Base (TAB) aftalen med USA. Der har hidtil været afsat en tilsvarende bevilling til formålet i 2017 og 2018, der blev bevilget på baggrund af beslutningsforslag i Inatsisartut herom. Forlængelsen i 2019 og 2020 er på

283

baggrund af, at arbejdet er omfattende og forventes at fortsætte, og der skal hentes ekstern konsulentbistand og indgår rejseaktivitet i forbindelse med møder med Danmark og USA om TAB. Repræsentationen i Washington deltager i møder og forhandlinger, hvorfor 150.000 kr. i 2020 er overført til 27.01.09 for at afspejle det faktiske ressourcetræk. Naalakkersuisut er pålagt, at gennemføre fælles dansk/grønlandske forhandlinger med USA for at sikre Grønland det størst mulige afkast og fordele af den amerikanske tilstedeværelse i Grønland. Bevillingen er forhøjet med 782.000 kr. i 2020 og 100.000 kr. i 2023. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af Grønlands aktive deltagelse i Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd i 2020. Naalakkersuisut har besluttet, at Grønland deltager aktivt med et Nordisk finansieret formandskabsprojekt, som tager udgangspunkt i "Bæredygtig udvikling af kystsamfund i Norden". Formandskabsprojektet er finansieret med 15 mio. kr. fordelt over 2020-2022. Dermed tilflyder der det grønlandske samfund midler til relevante projekter og samtidig sikres en nordisk positionering og synlighed. Der er oprettet en særskilt bevilling til projektet under hovedkonto 27.01.12 Formandskabsprojektet 2020-2022. Formandskabsåret 2020 indebærer en række møder og konferencer i Grønland, som ikke dækkes af ovennævnte projektfinansiering, hvorfor møderne skal finansieres af Grønland. Midlerne i 2023 skal anvendes til afslutning af projekterne, herunder afrapportering og nedlukning. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 4 4 4 4 4 4 Øvrige 9 10 10 10 10 10 Personale forbrug i alt 13 14 14 14 14 14

284

27.01.02 Repræsentationen i Bruxelles (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.097 5.093 5.709 5,7 5,7 5,7 Lønudgifter 3.003 2.665 3.480 3,5 3,5 3,5 Øvrige udgifter 2.093 2.428 2.229 2,2 2,2 2,2 I henhold til aftalen mellem Grønlands Selvstyre og det danske udenrigsministerium har Selvstyret placeret 2 medarbejdere med diplomatisk status og en lokal ansat sekretær samt en praktikant i tilknytning til den danske ambassade i Bruxelles. Selvstyret betaler til Udenrigsministeriet efter samme regler som de danske ministerier, der har udsendt specialmedarbejdere ved danske ambassader. Taksten er bl.a. afhængig af det lokale pris og lønniveau. Sagsbehandlertaksten fastsættes årligt efter aftale med Udenrigsministeriet. Repræsentationen varetager Grønlands interesser overfor EU, og er således involveret i arbejdet omkring Grønlands partnerskabsaftale med EU, fiskeripartnerskabsaftalen med EU, fælleserklæringen, samarbejdet med de andre oversøiske lande og territorier, EU-medlemsstater og andre samarbejdsflader som Grønland har med EU. Desuden varetager repræsentationen Grønlands interesser og opgaver relaterende til EU's arktiske politik, Brexit og Storbritannien, Inuit-undtagelsen for sælprodukter, samt andre ad hoc-opgaver i relation til den generelle interessevaretagelse for Grønland. Repræsentationens medarbejdere kan sendes til møder i Bruxelles og til særligt EU-relaterede møder i Europa, på vegne af Departementet for Udenrigsanliggender og andre departementer. Udgift til aflønning af medarbejderne samt udetillæg sker via Udenrigsministeriet, mens den resterende bevilling anvendes til drift af repræsentationen. Udgift til aflønning af medarbejderne samt udetillæg sker via Udenrigsministeriet, mens den resterende bevilling anvendes til drift af repræsentationen. Udenrigsministeriet har i 2019 reformeret udetillægget efter forhandling med Finansministeriet, hvilket har udløst stigende udetillæg. Bevillingen er forhøjet med 0,6 mio. kr. fra 2020. Midlerne skal anvendes til en fokuseret indsats på at skaffe nye EU puljemidler og eksisterende EU-programmidler til Grønland. Der ansættes en lokal medarbejder, der skal varetage ansøgningsprocessen og sikre opfølgning og afrapporteringen til kommissionen m.fl. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 2 2 3 3 3 3 Personale forbrug i alt 3 3 4 4 4 4

285

27.01.03 Grønlands bidrag til Northern Periphery and Arctic (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.045 1.059 1.059 1,1 1,1 1,1 Northern Periphery and Arctic (NPA) er et EU INTERREG Vb program for tyndt befolkede områder med fokus på udvikling indenfor innovation og konkurrencedygtighed i fjerne og perifere egne, og bæredygtig udvikling af naturlige og kulturelle ressourcer. Dette kan f.eks. være indenfor miljø, klima, turisme, erhvervsudvikling, sundhed og uddannelse. Fra 1. januar 2014 startede en ny programperiode (2014-2020), som erstattede Northern Periphery Programme (NPP) med Northern Periphery and Arctic (NPA). På denne måde har programmet forøget dens fokus på arktiske anliggender og samtidig understreges programmets centrale placering i EU's arktiske strategi. Der har indtil videre være to programperioder, med den nye periode som den tredje. I perioden 2000-2006, har 16 grønlandske partnere deltaget, mens Grønland i 2007-2013 var med i 16 projekter med 9 forskellige grønlandske organisationer som projektdeltagere, hvoraf nogle af disse deltog i flere projekter. Der er en klar tendens til at grønlandske partnere får en større og vigtigere placering i projekterne. Samtidig oplever flere projektdeltagere succes med deltagelsen og derved ønsker at deltage i flere projekter. Departementet for Udenrigsanliggender har en national repræsentant til at varetage de grønlandske interesser i programmets forskellige organer, mens Greenland Business A/S fungerer som Regional kontaktpunkt. En gruppe af fagfolk deltager frivilligt i anbefalingen af Grønlands prioriteter, via den såkaldte Regional Advisory Group. I EU anser man NPP for at være et af de mest velfungerende transnationale programmer. Det økonomiske og faglige udbytte af programmet skal forstås ud fra den akkumulerede viden, Grønland opnår gennem samarbejdet indenfor projekterne og ud fra Grønlands deltagelse i større internationale samarbejder.

286

27.01.05 Tilskud til internationale aktiviteter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 415 370 349 0,3 0,3 0,3 Det er vigtigt, at Grønland vedvarende arbejder for at fremme handels-, investerings- og forskningsmæssige interesser og internationale relationer. Det er et arbejde, der kræver langvarig indsats, hvor Naalakkersuisuts arbejde suppleres af forskellige enheder, organisationer og enkeltpersoner, der kan have varierende grad af mulighed for at finansiere internationalt arbejde selv. Naalakkersuisut støtter derfor internationale aktiviteter eller projekter, hvor deltagelse, organisering eller afholdelse af aktiviteter, bidrager til fremme af Grønlands handels-, investerings- eller forskningsmæssige interesser i betydelig omfang. Departementet for Udenrigsanliggender kan formidle støtte til forskellige Selvstyremyndigheder samt grønlandske organisationer, virksomheder, grupper og enkeltpersoner. Støtten kan således formidles til forskellige Selvstyremyndigheder samt grønlandske organisationer, virksomheder, grupper og enkeltpersoner, som har en betydningsfuld rolle ifm. aktiviteten eller projektet og som har afgørende betydning for fremadrettet grønlandsk deltagelse i aktiviteten eller projektets forløb. Aktiviteter eller projekter, der kan opnå støtte af midlerne for nærværende hovedkonto, kan for eksempel være: - Organisering eller aktiv deltagelse i handelsfremme og eksportfremstød - Aktiv deltagelse i forskningsrelaterede aktiviteter - Aktiv deltagelse i eller afholdelse af internationale konferencer, seminarer eller projekter og lignende

287

27.01.07 Inuit Circumpolar Council (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.000 3.500 3.000 1,5 1,0 1,0 Inuit Circumpolar Council (ICC) er den internationale samarbejdsorganisation for de ca. 160.000 inuit i Canada, Grønland, Rusland (Tjukotka) og USA (Alaska). ICC blev stiftet i 1977, og holdt den første generalforsamling i 1980. ICC har modtaget midler, via Departementet for Udenrigsanliggenders område i Finansloven, til deres drift siden 2007. ICC's formål er, at: - styrke samarbejdet blandt Inuit i den cirkumpolare region; - støtte inuits rettigheder og interesser nationalt, regionalt og internationalt; - fremme udviklingen af en fælles indsats til beskyttelse af det arktiske miljø; - sikre alle inuit en ligeværdig og aktiv deltagelse i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i deres hjemlande; - forstærke indsatsen for at sikre de oprindelige folks menneskerettigheder. Inatsisartut tiltrådte ICC`s charter i 1980. Inatsisartut udpeger repræsentanter til den grønlandske ICC-delegation. ICC medlemslandene har hver deres kontorer. ICC Grønland har et sekretariat i Nuuk og repræsentationskontor i Danmark. Inatsisartut og Folketinget tiltrådte Konvention nr. 169 af ILO (International Labour Organization) om rettigheder for de oprindelige folk i 1996, hvorefter de forpligtede sig til at "tilgodese kontakter og samarbejde mellem oprindelige folk og stammefolk på tværs af grænser, inklusive aktiviteter indenfor økonomiske, sociale, kulturelle, spirituelle og miljømæssige områder," (artikel 32). Ved 3. behandlingen af FFL2019 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,5 mio. kr. i 2019, 1,0 mio. kr. i 2020, 1,5 mio. kr. i 2021 og 2,0 mio. kr. i 2022. Nedsættelsen af bevillingen er sket som følge af besparelser med henblik på at opnå balance mellem udgifter og indtægter i finansloven. Med nedsættelsen af bevillingen er det hensigten, at ICC i større grad søger ekstern finansiering til udviklings og forskningsprojekter gennem samarbejder med andre INGO'er (international non-governmental organizations) og andre organisationer, gennem tildeling af projektmidler fra private, statslige og multilaterale donorer. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 1,0 mio. kr. fra 2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020.

288

27.01.09 Grønlands Repræsentation i Washington D.C. (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.160 4.359 4.373 4,2 4,2 4,2 Lønudgifter 1.917 2.200 2.200 2,2 2,2 2,2 Øvrige udgifter 2.243 2.159 2.173 2,0 2,0 2,0 I henhold til aftalen mellem Grønlands Selvstyre og det danske udenrigsministerium har Selvstyret placeret 2 medarbejdere med diplomatisk status, en praktikant og fra 2019 en lokal ansat sekretær i tilknytning til den danske ambassade i Washington D.C. Selvstyret betaler til Udenrigsministeriet efter samme regler som de danske ministerier, der har udsendte specialmedarbejdere ved danske ambassader. Taksten er bl.a. afhængig af det lokale pris og lønniveau. Sagsbehandlertaksten fastsættes årligt efter aftale med Udenrigsministeriet. Udgift til aflønning af medarbejderne samt udetillæg sker via Udenrigsministeriet, mens den resterende bevilling anvendes til drift af repræsentationen. Udenrigsministeriet har i 2019 reformeret udetillægget efter forhandling med Finansministeriet, hvilket har udløst stigende udetillæg. Repræsentationen har samme kapacitet og bemanding som er tilfældet på Grønlands Repræsentation i Bruxelles. Repræsentationschefen i Washington D.C. er ligeledes akkrediteret til Canada. Repræsentationen arbejder blandt andet for at styrke politiske, handelsmæssige og økonomiske relationer i mellem Grønland og USA, og Grønland og Canada, samt styrke samarbejdet indenfor forskning, uddannelse, oprindelige folk, kultur, industri, osv. Repræsentationen arbejder for at fremme grønlandske interesser i Nordamerika i henhold til Selvstyrelovens bestemmelser. Bevillingen er forhøjet med 150.000 kr. i 2020 til finansiering af den rejseaktivitet, der er forbundet med møder og forhandlinger omkring Thule Air Base. Forhøjelsen er finansieret ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen til hovedkonto 27.01.01 Departementet for Udenrigsanliggender. Bevillingen er nedsat med 150.000 kr. fra 2020. Midlerne er overført til hovedkonto 27.01.10 Grønlands Repræsentation i Reykjavik, hvor midlerne skal anvendes til finansiering af øgede personaleudgifter. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 1 2 2 2 2 2 Personale forbrug i alt 2 3 3 3 3 3

289

27.01.10 Grønlands Repræsentation i Reykjavik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.101 2.850 3.010 3,0 3,0 3,0 Lønudgifter 302 1.300 1.478 1,5 1,5 1,5 Øvrige udgifter 1.798 1.550 1.532 1,5 1,5 1,5 I henhold til aftalen mellem Grønlands Selvstyre og det danske udenrigsministerium har Selvstyret placeret 1 medarbejdere med diplomatisk status og fra 2019 en lokal ansat sekretær i egne lokaler i Reykjavik. Selvstyret betaler til Udenrigsministeriet efter samme regler som de danske ministerier, der har udsendte specialmedarbejdere ved danske ambassader. Taksten er bl.a. afhængig af det lokale pris og lønniveau samt de ydelser der indgår i aftalen. Sagsbehandlertaksten fastsættes årligt efter aftale med Udenrigsministeriet. Udgift til aflønning af udsendte medarbejdere samt udetillæg sker via Udenrigsministeriet, mens den resterende bevilling anvendes til lokal aflønning og drift af repræsentationen. Udenrigsministeriet har i 2019 reformeret udetillægget efter forhandling med Finansministeriet, hvilket har udløst stigende udetillæg. Repræsentationen blev åbnet i 2018. Grønlands tilstedeværelse skal bidrage til at realisere Naalakkersuisuts prioriteringer for udviklingen af Grønland, herunder vedligeholdelse af de eksisterende samarbejder med Island, videreudvikling og styrkelse af væsentlige politiske og handelsmæssige forbindelser til Island, hvilket forventes at give samfundsøkonomiske fordele for Grønland. Bevillingen er forhøjet med 150.000 kr. fra 2020 til finansiering af øgede personaleudgifter til lokal arbejdskraft. Forhøjelsen er finansieret ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen til hovedkonto 27.01.09 Grønlands Repræsentation i Washington D.C. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 0 0 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 1 2 2 2 2

290

27.01.12 Formandskabsprojektet 2020-2022 (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter - - 5.000 5,0 5,0 0,0 Indtægter - - -5.000 -5,0 -5,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto er ny. Danmark skal have formandskabet i Nordisk Ministerråd i 2020. Grønland deltager i Danmarks formandskab 2020 med et Nordisk finansieret formandskabsprojekt, som tager udgangspunkt i "Bæredygtig udvikling af kystsamfund i Norden". Projektet sætter fokus på en bæredygtig fremtidig udvikling af kystsamfund i Norden. Afhængigheden af havets ressourcer er et fælles historisk vilkår for Nordens kystsamfund. Med tiden er denne afhængighed dog markant ændret, og hænger sammen med at også kystsamfundenes økonomiske, politiske og sociokulturelle sammenhænge har ændret sig markant. Endvidere står de små og ofte perifere kystsamfund overfor en række demografiske udfordringer med en aldrende befolkning og unge der søger til større byer. Nordisk Ministerråd afsætter 45 mio. kr. til formandskabsprojekter under det danske formandskab fordelt ligeligt over årene 2020-2022. Der er planlagt tre formandskabsprojekter med en bevilling på hver ca. 15 mio. kr. Det grønlandsk ledede og koordinerede formandskabsprojekt modtager således 15 mio. kr. i alt over årene 2020-2022. Midlerne vil blive anvendt til tre delprojekter, som beskrevet i det følgende. Anvendelsen af midlerne under de tre delprojekter kan bl.a. omfatte indgåelse af aftale med en ekstern koordinator/projektleder og konkrete aktiviteter i projekterne, herunder projektansættelser og udviklingsaktiviteter. - Bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer for nordiske kystsamfund En række nordiske havforskningsinstitutter vil gennem projektet arbejde sammen på at sikre en bæredygtig og robust ressourceforvaltning af fiskeriet. Det etablerede videnskabelige nordiske netværk garanterer en fortsat fremtidig platform for planlægning af samfundsnyttige forskningsbehov for de nordiske lande. - Fiskeri, værdiskabelse og bæredygtig udvikling Det er dette projekts formål at opdatere og fremtidssikre en fælles erfaring og viden om den betydning havets ressourcer har for kystsamfundenes værdiskabelse og bæredygtige udvikling i nutidens Norden. - Søsikkerhed Målet er at nedsætte antallet af dødsulykker og ulykker til søs i Norden ved dels at udvikle en app til positionsbestemmelse for fritidssejlere og småbåde, dels ved at introducere grundlæggende

291

maritime kundskaber i de nordiske folkeskoler for elever fra 13 år og op. Dette ved hjælp af en læringsportal samt praktisk træning. I nedenstående aktivitetstal fremgår en forventet fordeling af udgifterne på de tre delprojekter. Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto, som bemyndiger Naalakkersuisut til at overføre et mer- eller mindreforbrug for nærværende hovedkonto. Der kan således forventes en variation i udgifterne mellem årene i programperioden 2020-2022. Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcer for nordiske kystsamfund - - 1.667 1.667 1.667 0 Fiskeri, værdiskabelse og bæredygtig udvikling - - 1.667 1.667 1.667 0 Søsikkerhed - - 1.667 1.667 1.667 0 Indtægter - - -5.000 -5.000 -5.000 0 Bemærkninger: I de tre delprojekter forventes der afholdt udgifter til fælles projektledelse på i alt 800.000 kr. i 2020 og 390.000 kr. i 2021-2022.

292



841.442.000 775,3 706,2 721,6

30 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområ 841.442.000 775,3 706,2 721,630 01 Fællesudgifter 72.345.000 72,7 72,2 72,230 01 01 D Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområ 22.103.000 22,5 22,0 22,030 01 02 D Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold 38.573.000 38,6 38,6 38,630 01 03 D Kurser og efteruddannelse om det sociale område 11.120.000 11,1 11,1 11,130 01 04 D Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieom 0 0,0 0,0 0,030 01 12 D Bistandsværger i Danmark 549.000 0,5 0,5 0,530 10 Børn og unge 127.676.000 127,2 126,8 126,130 10 32 L Børnetilskud 41.861.000 41,7 41,6 41,530 10 34 L Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand ti 4.913.000 4,9 4,9 4,830 10 36 L Barselsdagpenge 41.405.000 41,2 40,8 40,330 10 37 D Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge 6.782.000 6,8 6,8 6,830 10 45 D Særlig indsats på børn- og ungeområdet 11.003.000 10,1 10,1 10,130 10 48 D Social- og sundhedsfaglig forebyggelse 21.712.000 22,6 22,6 22,630 11 Bolig 55.500.000 55,5 55,5 55,530 11 10 L Boligsikring 55.500.000 55,5 55,5 55,530 12 Pensioner 541.861.000 475,8 407,6 423,730 12 08 L Offentlig pension til alderspensionister 406.767.000 399,3 392,8 408,930 12 09 L Førtidspension 120.294.000 61,7 0,0 0,030 12 11 L Førtidspensionister i Danmark 7.600.000 7,6 7,6 7,630 12 12 L Sikringsydelser, Nordisk Konvention om Social Sikrin 7.200.000 7,2 7,2 7,230 13 Handicappede 21.001.000 21,0 21,0 21,030 13 07 T Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland 7.500.000 7,5 7,5 7,530 13 41 D Handicapinstitutioner 0 0,0 0,0 0,030 13 43 D Pissassarfik 13.501.000 13,5 13,5 13,530 14 Forebyggelse af sociale vanskeligheder 18.748.000 18,7 18,7 18,730 14 29 D Indsatser med sociale formål 9.003.000 9,0 9,0 9,030 14 31 T Børnerettighedsinstitution 6.047.000 6,0 6,0 6,030 14 32 T Gældsrådgivning 3.698.000 3,7 3,7 3,730 30 Råd og talsmandsinstitutioner 4.311.000 4,3 4,3 4,330 30 04 T Handicaptalsmand 3.511.000 3,5 3,5 3,530 30 07 T Ældretalsmand 800.000 0,8 0,8 0,8

293

30.01.01 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 22.118 20.710 22.103 22,5 22,0 22,0 Lønudgifter 15.243 15.772 16.126 16,1 16,1 16,1 Øvrige udgifter 6.885 4.938 5.977 6,4 5,9 5,9 Indtægter -10 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet varetager de departementale opgaver for social og justitsområdet. På social- og familieområdet tilrettelægges og administreres det grønlandske socialvæsen i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation. Departementet varetager på socialområdet følgende områder: Sociallovgivning, sociale sikringsydelser og social forsorg, lovpligtige tilsyn med kommunernes administration af social lovgivning, lovpligtige tilsyn med sociale institutioner. Departementet er repræsenteret i styregruppen for Inuuneritta. Med virkning fra den 23. maj 2016 er justitsområdet overført til departementet. Justitsområdet består af følgende ansvarsområder: kriminallov og retsplejelov i samarbejde med Justitsministeriet samt lovgivning vedrørende familieret i samarbejde med Børne- og Socialministeriet. Pr. 1. januar 2016 blev der oprettet en særlig tilsynsenhed under departementet for at sikre et permanent og effektivt sektortilsyn med kommunernes forvaltning af reglerne i sociallovgivningen. Formålet med sektortilsynet er at sikre et systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent tilsyn samt opfølgning. Departementet varetager de departementale opgaver vedrørende Børnerettighedsinstitutionen og Handicaptalsmanden, der er politiske uafhængige institutioner. Disse institutioner er omfattet af budgetregulativet. Departementet varetager ydermere de departementale opgaver relateret til socialreformer inden for børne- og ungeområdet, handicapområdet og offentlig hjælp. I FFL2020 er bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 2,3 mio. kr. i 2020, 2,8 mio. kr. i 2021 og 2,3 mio. kr. fra 2022 og fremover. Den øgede bevilling skal gå til finansiering af den indledende implementering af Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap samt en løbende monitorering, evaluering og opfølgning på handicapområdet. Bevillingen skal derudover være med til at finansiere departementets arbejde med Grønlands forpligtigelser ift. FN's Handicapkonvention.

294

Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 125.000 kr. i 2020. Midlerne skal anvendes til at finansiere implementeringen af lovændringer i barselslovgivningen, som blev vedtaget under punkt 148 på Inatsisartuts efterårssamling 2019. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 5 5 5 5 5 5 Øvrige 23 24 26 26 26 26 Personale forbrug i alt 28 29 31 31 31 31

295

30.01.02 Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 32.224 31.307 38.573 38,6 38,6 38,6 Lønudgifter 23.289 22.921 27.747 27,7 24,8 24,8 Øvrige udgifter 14.816 14.106 16.677 16,7 16,7 16,7 Indtægter -5.882 -5.720 -5.851 -5,9 -2,9 -2,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold varetager socialområdet på følgende måder: Driften af de landsdækkende børn- og ungeinstitutioner samt handicapinstitutioner, udbygning af sociale institutioner i samarbejde med kommunerne, forebyggelse og behandling af sociale vanskeligheder, vejledning samt kursusvirksomhed for kommuner, institutioner m.fl. Styrelsen fungerer som socialforvaltning for personer bosat udenfor kommunal inddeling og afholder som følge heraf udgifter til sociale ydelser i henhold til relevant lovgivning. I forbindelse hermed kan der blandt andet afholdes udgifter til pensioner, offentlig hjælp, plejevederlag og barselsdagpenge. Pituffik er det eneste sted, som i dag defineres som beboet område udenfor kommunal inddeling. Styrelsen varetager ydermere driftsrelaterede og kommunalt understøttende opgaver relateret til socialreformer inden for børne- og ungeområdet og handicapområdet. Styrelsen driver 11 døgninstitutioner for børn og unge og 7 handicapinstitutioner med tilhørende satellitter. Satellitterne drives i forbindelse med børne- og ungeinstitutionerne og handicapinstitutionerne. Styrelsen har tillige det overordnede ansvar for driften af det landsdækkende handicapcenter "Pissassarfik" (jf. hovedkonto 30.13.43). Paarisa er en ny afdeling under styrelsen, der beskæftiger sig med primær forebyggelse med fokus på børn og unge. Indtægter forventes i form af betaling fra kommunerne (jf. hovedkonto 30.10.37 og 30.13.41). Styrelsen bemyndiges til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89. Endvidere anvendes bevillingen på at etablere en voldsofferrådgivning i henhold til Naalakkersuisuts strategi og handlingsplan mod overgreb. På hovedkontoen er der afsat midler til at styrke sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge samt på socialområdet generelt, ved at understøtte kommunernes virke indenfor området. Endvidere er der afsat midler til udviklings- og behandlingsindsatser på området for børn og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb.

296

Den Centrale Rådgivningsenhed er i forbindelse med etableringen af Styrelsen omdannet til en integreret enhed i Styrelsen. Den har til formål at rådgive og vejlede kommunerne på området for udsatte børn og unge med henblik på, at styrke den juridiske og socialfaglige viden og praksis på det samlede myndighedsområde. Den Centrale Rådgivningsenhed yder desuden telefonrådgivning og har et rejsehold med relevante fagpersoner m.m.. Den Centrale Rådgivningsenheds primære opgave er at implementere metoder og kompetencer i landets familiecentre i forbindelse med seksuelle overgreb mod børn med henblik på, at afhørings-, udrednings- og behandlingsindsatser fremadrettet kan varetages lokalt. Den Centrale Rådgivningsenhed omfatter et rejsehold, som i samarbejde med kommunerne skal understøtte lokale beredskaber og yde bistand lokalt, herunder i yderdistrikter. Metodeudvikling til familiecentrene opstartes er en del af det forebyggende arbejde på familieområdet. Familier med behov for behandling og støtte gives mulighed for at arbejde med deres problemer i samspil med andre familier og modtage professionel rådgivning. Der gives mulighed for udvikling af familiehøjskolekoncepter tilpasset de forskellige behov som familierne har. Inatsisartutlov om Støtte til børn blev vedtaget i 2017. I forbindelse med loven om støtte til børn ikrafttræden er det Styrelsens opgave at etablere et nationalt indberetningssystem der skal sikre, at de underretninger kommunerne modtager indberettes. Formålet er at sikre en mere systematisk viden på nationalt plan. Det Centrale Kriseberedskab: Kommunerne kan søge Selvstyret om akut krisehjælp, når dette ikke kan organiseres/etableres lokalt. På baggrund af aftale indgået mellem Selvstyret og kommunerne, er der etableret en forsøgsordning med 4 medarbejdere ansat under nærværende hovedkonto. Medarbejderne har til opgave at styrke døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet gennem rådgivning og vejledning. Forsøgsordningen løber fra 2018 til udgangen af 2021 med en evaluering ved udgangen af ordningens tredje år. Ordningen finansieres gennem den allerede eksisterende takstbetaling fra kommunerne via hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge. Ifm. ressortaftale med Departementet for Sundhed er en række sundhedsmæssige forebyggelsesaktiviteter overgået til socialområdet ifm. oprettelse af den nye forebyggelsesenhed. Bevillingen på nærværende hovedkonto er derfor hævet med 3,535 mio. kr. fra 2020 og frem. Forøgelsen af bevillingen modsvares af en tilsvarende nedsættelse af bevillingerne på hovedkonti 34.01.01 Departementet for Sundhed og 34.11.03 Dronning Ingrids Hospital. I forbindelse med udmøntningen fra 20.11.70 Reserve til nye initiativer er bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 2,65 mio. kr. til en Social Taskforce, der skal kunne bistå kommuner, der har akut brug for hjælp - f.eks. i større sager om seksuelle misbrug af børn.

297

I forbindelse med udmøntningen fra 20.11.70 Reserve til nye initiativer er bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 1,175 mio. kr. til indsats og målrettet Tusaannga herunder informationsindsatser, udvidelse af åbningstiden samt oprettelse af en østgrønlandsk Tusaannga. Ifm. 2. behandling af FFL2020 er aktiviteterne "Central Rådgivningsenhed", "Metodeudvikling til familiehøjskolerne", "Det Centrale Kriseberedskab", "Forsøgsordning til styrkelse af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet" lagt ind under aktiviteten "Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold". De forskellige aktiviteter bogføres i praksis ikke på forskellige konti og de relevante medarbejdere indgår i Styrelsens daglige opgaveløsning, hvilket derfor gør nedenstående opdeling upraktisk og administrativt tung at udarbejde. Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold 0 0 41.424 41.424 41.424 41.424 Administration, Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold 22.762 20.627 0 0 0 0 Central Rådgivningsenhed 12.344 12.204 0 0 0 0 Metodeudvikling til familiehøjskolerne 0 1.007 0 0 0 0 Det Centrale Kriseberedskab 0 359 0 0 0 0 Forsøgsordning til styrkelse af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet 3.000 3.041 3.000 3.000 0 0 Indtægter fra 30.10.37 og 30.13.41 - til finansiering af psykologbistand mm. samt forsøgsordning -5.882 -5.740 -5.851 -5.851 -2.851 -2.851 Overført mindreforbrug fra forrige år 0 0 0 0 0 0 Budgetregulering 0 -191 0 0 0 0 I alt 32.224 31.307 38.573 38.573 38.573 38.573 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 5 5 7 7 7 7 Øvrige 44 44 52 52 52 52 Personale forbrug i alt 49 49 59 59 59 59

298

30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale område (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.835 11.134 11.120 11,1 11,1 11,1 Lønudgifter 849 1.036 1.039 1,0 1,0 1,0 Øvrige udgifter 8.986 10.098 10.081 10,1 10,1 10,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af § 5 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation. Kurser om sociallovgivning. Styrelsen for Forebyggelse og Sociale forhold afholder kurser i ny lovgivning på det sociale område, samt øvrig social lovgivning, hvor målgruppen er personer, der arbejder med forvaltning af lovgivningen. Herunder aftale om socialfaglige bisiddere. Kurser for personale i den sociale sektor. Med henblik på styrkelse af indsatsen på det sociale område afholdes der kurser for personalet i den sociale sektor, som er ansatte i socialforvaltninger, døgninstitutioner, væresteder, krisecentre og familiecentre m.m. Blandt andet afholdes der kurser i metoden familierådslagning. Kurser for plejefamilier og konsulenter for plejefamilier. Der afholdes grundkurser og opfølgningskurser for plejefamilier samt kurser for plejefamiliekonsulenter. Kurserne skal medvirke til at højne indsatsen for plejeanbragte børn og unge. Kurser til ufaglærte i døgninstitutioner og ansatte i familiecentre. Som led i Naalakkersuisuts uddannelsesplan prioriteres opkvalificering af personale i den sociale sektor, hvor der er fokus på ufaglærte medarbejdere i døgninstitutioner samt medarbejder i familiecentrene. Der tilbydes et meritgivende modulopbygget kursus for ufaglærte i døgninstitutionerne, hvor hovedtemaet er specialpædagogik. Til medarbejdere i familiecentrene som f.eks. ungarbejdere/miljøarbejdere tilbydes der kursus i arbejdet med omsorgssvigtede børn. Socialpolitiske seminarer og konferencer. Der afholdes årligt seminarer/konferencer om socialpolitiske temaer efter behov. Der kan gennemføres ekstraordinær kursusaktivitet under nærværende hovedkonto ved finansiering gennem brugerfinansiering. Forventede aktivitetstal Antal kurser/moduler R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kurser i den sociale lovgivning samt om børns rettigheder 19 6 6 6 6 6

299

Uddannelse til personale i den sociale sektor 0 3 3 3 3 3 Kurser for plejefamilier og sagsbehandlere for plejefamilier 7 10 8 8 8 8 Kurser til ufaglærte i døgn og ansatte i familiecentre 6 5 3 3 3 3 Efteruddannelse for socialrådgivere 0 0 0 0 0 0 Konferencer, seminarer mv. 2 2 2 2 2 2 I alt 34 26 22 22 22 22 Forventede aktivitetstal Antal deltagere pr. kursus/modul R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kursus i den sociale lovgivning samt om børns rettigheder 500 140 140 140 140 140 Uddannelse til personale i den sociale sektor 0 52 52 52 52 52 Kurser for familieplejer og sagsbehandlere for plejefamilier 166 250 200 200 200 200 Kurser til ufaglærte i døgn og ansatte i familiecentre 165 60 50 50 50 50 Efteruddannelse for socialrådgivere 0 0 0 0 0 0 Konferencer, seminarer mv. 60 60 60 60 60 60 I alt 891 562 502 502 502 502 Forventede aktivitetstal Udgifter, i 1.000 kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kursus i den sociale lovgivning samt om børns rettigheder 4.380 2.315 2.703 2.703 2.703 2.703 Uddannelse til personale i den sociale sektor 1.610 2.240 2.466 2.466 2.466 2.466 Kurser for plejefamilier og sagsbehandlere for plejefamilier 1.378 2.330 1.977 1.977 1.977 1.977 Kurser til ufaglærte i døgn og ansatte i familiecentre 1.281 3.658 3.387 3.387 3.387 3.387 Efteruddannelse for socialrådgivere 0 0 0 0 0 0 Konferencer, seminarer mv. 1.185 591 587 587 587 587 I alt 9.834 11.134 11.120 11.120 11.120 11.120 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 2 2 2 2 2 2 Personale forbrug i alt 2 2 2 2 2 2

300

30.01.04 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 8.935 9.049 11.224 11,2 11,2 11,2 Indtægter -8.926 -9.049 -11.224 -11,2 -11,2 -11,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkontoen omfatter bevillinger til vedligeholdelse af samtlige bygninger, som hører under Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet. Kontoen disponeres af departementet i henhold til gældende bevillingsforudsætninger og vedligeholdelsesvejledningen. Der er løbende en vedligeholdelsesplan for bygningsmassen henhørende under Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet. Hensigten med vedligeholdelsesplanen er at undgå forfald af bygningernes vitale dele og at holde bygningsdele med begrænset levetid intakte længst muligt. Planen skal endvidere sikre, at lovgivningen overholdes, samt at der sikres en rimelig standard for komfort, sikkerhed og orden i bygningsmassen. Midlerne skal anvendes således at bevarende vedligehold prioriteres før ombygninger og tilbygninger. Denne bevillingsforudsætning skal ses i sammenhæng med det vedligeholdelsesefterslæb Selvstyret har på sine bygninger. Midlerne anvendes udelukkende til bygninger henhørende under hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge og hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner og kontoen friholdes fra administrative nedskæringer. Op til 13 procent af bevillingen kan bruges til køb af ekstern rådgivning i forbindelse med vedligeholdelsesopgaverne. På hovedkontoen indtægtsføres 6.845.000 kr. fra hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge og 4.379.000 kr. fra hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner. Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i m2 R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Ilulissat 2.519 2.792 2.792 2.792 2.792 2.792 Maniitsoq 1.695 1.695 1.695 1.695 1.695 1.695 Nuuk 7.001 7.959 7.959 7.959 7.959 7.959 Paamiut 640 640 640 640 640 640 Qaqortoq 2.802 2.802 2.802 2.802 2.802 2.802 Sisimiut 2.497 2.592 2.592 2.592 2.592 2.592 Tasiilaq 2.952 3.040 3.040 3.040 3.040 3.040 Uummannaq 1.679 2.130 2.130 2.130 2.130 2.130 Totalt 21.785 23.650 23.650 23.650 23.650 23.650

301

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i procent R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Planlagt bevarende vedligehold af udvendige bygningsdele (klimaskærm) 26,0% 30,0% 30,0% 30,0% 30,0% 30,0% Akut bevarende vedligehold 16,0% 15,0% 15,0% 15,0% 15,0% 15,0% Småreparationer og indvendigt vedligehold 6,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% Hovedistandsættelse 1,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% Mindre ombygninger, moderniseringer og udskiftning af fast inventar 16,0% 22,0% 22,0% 22,0% 22,0% 22,0% Ekstern rådgivning 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% Årets hensættelser 22,0% 0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i t.kr R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Planlagt bevarende vedligehold af udvendige bygningsdele (klimaskærme) 2.546 2.715 3.367 3.367 3.367 3.367 Akut bevarende vedligehold. 1.630 1.357 1.683 1.683 1.683 1.683 Småreparationer og indvendigt vedligehold 555 904 1.122 1.122 1.122 1.122 Hovedistandsættelse 75 904 1.122 1.122 1.122 1.122 Mindre ombygninger, moderniseringer og udskiftning af fast inventar 1.648 1.991 2.470 2.470 2.470 2.470 Ekstern rådgivning 1.323 1.178 1.460 1.460 1.460 1.460 Årets hensættelse 2.171 0 0 0 0 0 Forbrug 9.948 9.049 11.224 11.224 11.224 11.224 Bevilling 0 0 0 0 0 0 Indtægter -8.926 -9.049 -11.224 -11.224 -11.224 -11.224 Overført forbrug fra foregående år -1.022 0 0 0 0 0 Forbrug i % 100% 100% 100% 100% 100% 100% Bemærkninger: Det skal bemærkes, at årets hensættelse og anvendelsen af overført mindreforbrug ikke er budgetteret ud i FFL og budgetoverslagsår, idet den samlede endelige budgettering af kontoen først kan foretages ultimo 2019. I forbindelse med den endelige budgettering af kontoen vil forbruget af overført mindreforbrug indgå. En del af tidligere årets hensættelser forventes således at indgå i det samlede budget for vedligeholdelse af selvstyrets bygninger under Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet.

302

30.01.12 Bistandsværger i Danmark (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 551 548 549 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 551 548 549 0,5 0,5 0,5 Bevillingen har indtil 21. juni 2009 været hjemlet i lov nr. 580 af 29. november 1978 om arbejdsmarkeds- og sociale forhold for Grønland, efter hvilken det påhvilede hjemmestyret at gennemføre en særlig indsats for grønlændere i Danmark. Loven blev ophævet 21. juni 2009 i medfør af lov nr. 129 af 19. maj 2009 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre, § 7, stk. 1,2. Bevillingen dækker tilskud til Kalaallit Illuutaat, Det Grønlandske Hus i København, løn- og administrationsudgifter til samtlige funktioner i forbindelse med bistandsværgeordningen, herunder transport, tolkning og mødevirksomhed for grønlandsksprogede værger. Herudover dækkes udgifter til omsorgsværger vedrørende personkredsen: - Grønlændere, der er frihedsberøvet i Danmark efter dansk dom eller kendelse. - Grønlændere, der efter kendelse i grønlandsk ret indlægges til mentalobservation på dansk hospital. - Grønlændere, der tvangsindlægges efter Inatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Omsorgsværger bliver ikke beskikket men bliver udpeget af Det Grønlandske Hus i København, når der anses at være et behov, der ikke dækkes tilstrækkeligt af andre beskikkelser. Derudover har i alt 78 personer i medfør af grønlandsk dom været anbragt på psykiatrisk ledet anstalt eller på psykiatrisk hospital i Danmark. Honorarer, transport og omsorgsudgifter til bistandsværger for denne gruppe afholdes af Direktoratet for Kriminalforsorgen. I alt 16 dobbeltsprogede og 11 dansksprogede værger har i 2018 været tilknyttet ordningen. I Finanslov 2020 er opgørelse med antal domfældte i Danmark, mentalobservander og tvangsindlagte patienter værger ikke medtaget. Antallet af førnævnte er ikke drivende for udgifterne på denne finanslovskonto. Dette er gjort med henblik på at gøre udarbejdelsen af Finansloven mindre administrativt tungt.

303

30.10.32 Børnetilskud (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 42.998 45.000 41.861 41,7 41,6 41,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Børnetilskud ydes og reguleres efter Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009 om børnetilskud og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 14. december 2018 om børnetilskud. Børnetilskud ydes til børnefamilier som tilskud til børnenes forsørgelse. Børnetilskuddet beregnes på baggrund af antal børn og aftrappes ved aktuel indkomst. Børnetilskuddets størrelse og aftrapningsgrænse reguleres årligt og opgøres pr. 1. januar i Cirkulære om gældende sociale kontantydelser. Cirkulæret udsendes til kommunerne og kan findes på www.naalakkersuisut.gl Tilskuddet administreres og udbetales af bopælskommunen og udgiften afholdes af Landskassen. Forventede aktivitetstal Antal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal børn under 18 år 13.832 13.838 13.776 13.728 13.701 13.644 Modtagere af børnetilskud i december 3.880 3.882 3.864 3.851 3.843 3.827 Bemærkninger: Formålet med at vise antal modtagere i december er, at det bedst muligt repræsenterer antallet af helårsmodtagere. Kilde: Grønlands Statistik

304

30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.524 7.000 4.913 4,9 4,9 4,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Fra hovedkonto 30.10.34 ydes underholdsbidrag og adoptionstilskud i henhold til landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn samt adoptionstilskud, med senere ændringer. Endvidere ydes bisidderbistand til børn og unge i henhold til § 11 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge og §§ 1-3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge. Alle tilskud på denne hovedkonto administreres og udbetales af bopælskommunen. Udgiften refunderes af Grønlands Selvstyre. Der ydes underholdsbidrag fra hovedkonto 30.10.34 i de tilfælde, hvor kredsretten ikke har kunnet fastslå faderskabet til barnet, eller hvor den ene forælder er afgået ved døden. Ydelsen udbetales normalt halvårligt forud. I anledning af barnedåb, konfirmation m.v. kan der ydes særbidrag, som er engangsbidrag. Disse kan ydes efter ansøgning herom. Når den ene af forældrene er pålagt at betale underholdsbidrag, men ikke overholder sin betalingsforpligtelse til den forsørgende forældre, kan der ansøges om forskudsvist udbetalt underholdsbidrag. Det forskudsvist udbetalte underholdsbidrag finansieres af landskassen. Selvstyret har herefter ansvaret for og opgaven med at inddrive de skyldige bidrag fra den part, der er pålagt at betale bidrag. Underholdsbidraget udgør pr. 1. januar 2020 kr. 12.000 årligt. Tilskud i forbindelse med adoption, ydes til forældrepar, der opfylder kriterierne for tildeling, jf. §§ 15 og 16, samt til dækning af nødvendige rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med afhentning eller modtagelse af barnet. Det maksimale adoptionstilskud svarer til 3 gange det til enhver tid gældende normalbidrag til børn, hvilket vil sige kr. 36.000. Det forventes ikke, at der skal ydes tilskud til mere end 5 adoptioner pr. år.

305

Forventede aktivitetstal Antal helårsmodtagere af underholdsbidrag R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 0 - 5 år 35 46 42 42 42 42 6 - 11 år 114 116 113 112 112 111 12 - 17 år 282 282 274 272 273 271 18+ år 17 19 16 16 15 15 I alt 448 463 445 442 442 439 Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

306

30.10.36 Barselsdagpenge (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 32.647 33.000 41.405 41,2 40,8 40,3 Barselsdagpenge ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption samt Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2019 om ændring af Inatsisartutlov om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption (EM2019/148). Barselsdagpenge administreres og udbetales af bopælskommunen, og udgiften refunderes med 90 pct. af Grønlands Selvstyre. De resterende 10 pct. betales af bopælskommunen. Der kan ydes barselsdagpenge til gravide og mødre. Der ydes barselsdagpenge fra 2 uger før det forventede tidspunkt for fødsel og i 15 uger efter fødsel af et barn samt i 19 uger ved fødsel af to eller flere børn. Til fædre ydes der barselsdagpenge i 3 uger. Der kan ydes barselsdagpenge i forbindelse med forældreorlov, som er på 21 uger ved fødsel af et barn, henholdsvis 25 uger ved fødsel af to eller flere børn. Forældrene vælger selv, hvem der skal holde orlov, og de kan holde forældreorlov på skift. Udgifterne til barselsdagpenge afhænger af antal fødsler/adoptioner og udnyttelsesgraden af orloven. En del overenskomstansatte får fuld løn under hele orloven eller en del af orloven, mens andre ikke udnytter orlovsmuligheden fuldt ud. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 7,0 mio. kr. fra 2020. Forhøjelsen vedrører udmøntning af midler til velfærdsforbedringer på familieområdet afsat under hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer i FFL2020. Udmøntningen af midlerne følger af vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2019 om ændring af Inatsisartutlov om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption (EM2019/148). Med vedtagelsen af Inatsisartutloven forlænges forældreorloven med 4 uger med virkning fra 1. januar 2020. Forlængelsen med 4 uger er indarbejdet i teksten for dette budgetbidrag. Forventede aktivitetstal Antal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal fødsler 847 843 821 822 813 803 Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik Forventede aktivitetstal Antal modtagere af barselsdagpenge i december R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Mænd 183 203 205 203 201 198 Kvinder 831 881 875 869 860 847 I alt 1.014 1.084 1.080 1.072 1.061 1.045 Bemærkninger: Formålet med at vise antal modtagere i december er, at det bedst muligt repræsenterer antallet af helårsmodtagere. Kilde: Grønlands Statistik

307

30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.754 6.739 6.782 6,8 6,8 6,8 Lønudgifter 113.039 118.448 136.002 136,0 133,0 133,0 Øvrige udgifter 70.385 60.926 69.955 70,0 70,0 70,0 Indtægter -176.669 -172.635 -199.175 -199,2 -196,2 -196,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for etablering og drift af døgninstitutioner for børn og unge udgøres af Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 19 af 24. november 2017 om oprettelse og drift af døgninstitutioner for børn udgør lovhjemmel for bevillingen på hovedkonto 30.10.37. I §37 fastsættes finansieringen af hjælpeforanstaltninger for børn og unge. Kommunerne afholder omkostningerne til anbringelserne på døgninstitutionerne for børn og unge. Et eventuelt mer- eller mindreforbrug videreføres til 2. finansår efter regnskabsåret. Hovedkonto 30.10.37 er en samlet hovedkonto for alle Selvstyrets døgninstitutioner for børn og unge. De selvstyreejede døgninstitutioner omfatter Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq, Sarliaq i Ilulissat, Qasapermiut i Sisimiut, Pilutaq i Sisimiut, Angerlarsimaffik Isikkivik i Sisimiut, Meeqqat Illuat i Nuuk, Angerlarsimaffik Aja i Nuuk, Angerlarsimaffik Ivaneq i Nuuk, Kaassassuk i Nuuk, Inuusuttut Inaat i Qaqortoq, som også har en familieafdeling og Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq. På de 11 landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge er der 200 pladser. Døgninstitutionerne fastsætter med udgangspunkt i beboernes behov deres egen pædagogiske linje med henblik på at løse de opgaver, som de indskrivende myndigheder giver gennem handleplanerne. Institutionernes opgave er at skabe tillid og give trygge rammer, for derigennem at skabe grundlag for en socialpædagogisk indsats, der sigter på at give dem en hensigtsmæssig udvikling, herunder så vidt muligt selvstændiggøre de anbragte børn og unge i forhold til det omgivende samfund. De anbragte børn og unge er massivt omsorgssvigtede. De er ofte sent udviklede, kan have en stærkt udad reagerende adfærd og kan have misbrugsproblematikker. Inuusuttut Inaat, Qaqortoq Målgruppe: Omsorgssvigtede børn samt familier /mødre med brug for særlig støtte. Aldersgruppe: 0-18 år samt familier/mødre. Angerlarsimaffik Aja, Nuuk

308

Målgruppe: Unge med personlig- og psykiske forstyrrelser som har behov for særlig støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 14-20 år med mulighed for forlængelse. Kaassassuk, Nuuk Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende drenge der har særlig behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 14-18 år med mulighed for forlængelse. Meeqqat Illuat, Nuuk Målgruppe: Omsorgssvigtede, behandlingskrævende børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 4-14 år med mulighed for forlængelse. Angerlarsimaffik Ivaneq, Nuuk Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 2-18 år med mulighed for forlængelse. Qasapermiut, Sisimiut Målgruppe: Svært omsorgssvigtede drenge med behov for særlig støtte, omsorg og struktur. Aldersgruppe: 15-18 årige med mulighed for forlængelse. Pilutaq, Sisimiut Målgruppe: Piger med personlighedsforstyrrelser, som har særlige behov for støtte, omsorg og struktur. Aldersgruppe: 14-18 år med mulighed for forlængelse. Sarliaq, Ilulissat Målgruppe: Omsorgssvigtede børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg og struktur. Aldersgruppe: 0-18 år med mulighed for forlængelse. Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq Målgruppe: Omsorgssvigtede børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg og struktur. Aldersgruppe: 0-18 år med mulighed for forlængelse. Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq Målgruppe: Omsorgssvigtede børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg og struktur. Aldersgruppe: 0-18 år med mulighed for forlængelse. Angerlarsimaffik Isikkivik, Sisimiut Målgruppe sikrede afdeling: Surrogat tilbageholdte børn. Målgruppe ikke sikrede afdeling: Særligt udsatte børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg og struktur.

309

Aldersgruppe: 12-18 år med mulighed for forlængelse på den ikke sikrede afdeling. Af kontoen afholdes endvidere udgifter, der ikke er indbudgetteret i institutionernes individuelle bevillinger. Det drejer sig hovedsageligt om udgifter i forbindelse med til- og fratrædelse af personale, dødsfald, stillingsopslag, feriefrirejser for personale, vakantindkvartering, kurser og efteruddannelser samt uforudsete skader på institutionens bygninger og tekniske anlæg, der ikke er dækket af forsikring. Døgninstitutionerne drives af Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet og finansieres af kommunerne. Takstbetalingen for de enkelte pladser i 2020 kan ses i takstcirkulæret pr. 1/1-2020. Der er mulighed for graduering af takster i forhold til det individuelle barn eller den enkelte opgave. Gradueringen vil være en procentdel af en grundlæggende 100 procents takst. Udarbejdelsen af budgetterne for 2020 sker efter forhandling imellem Selvstyret og kommunerne, eller anden udpeget forhandlingspartner. Der forhandles bl.a. om antallet af pladser på de enkelte børne- og ungeinstitutioner samt belægningsgrundlaget for takstbetalingen. På FL2018 blev der overført 3 mio. kr. fra 'Fællesudgifter og projekter' under nærværende hovedkonto til 'Forsøgsordning til styrkelse af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet' under hovedkonto 30.01.02 Styrelsen for forebyggelse og sociale anliggender. Det sket med henblik på at finansiere en forsøgsordning med ansættelse af centralt placerede medarbejdere i Styrelsen til opkvalificering af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet. Forsøgsordningen løber fra 2018 til udgangen af 2021 med en evaluering ved udgangen af ordningens tredje år. Forventede aktivitetstal Fordelingen af bevillingen pr. institution R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Faglig bistand mm. - korresponderer med 30.01.02 1.960 1.969 2.007 2.007 2.007 2.007 Forsøgsordning til styrkelse af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet - overføres til 30.01.02 3.000 3.041 3.000 3.000 0 0 Vedligehold af bygninger korresponderer med 30.01.04 4.689 4.753 6.845 6.845 6.845 6.845 Fællesudgifter og projekter 12.318 9.806 7.876 7.876 7.876 7.876 Inuusuttut Inaat, Qaqortoq 13.733 15.031 17.778 17.778 17.778 17.778 Angerlarsimaffik Aja, Nuuk 11.803 10.580 10.648 10.648 10.648 10.648 Kaassassuk, Nuuk 7.516 7.795 7.844 7.844 7.844 7.844 Meeqqat Illuat, Nuuk 13.076 14.653 14.747 14.747 14.747 14.747 Angerlarsimaffik Ivaneq, Nuuk 26.509 23.981 24.134 24.134 24.134 24.134

310

Qasapermiut, Sisimiut 7.965 10.121 12.842 12.842 12.842 12.842 Pilutaq, Sisimiut 11.301 14.767 22.562 22.562 22.562 22.562 Sarliaq, Ilulissat 15.206 16.080 19.774 19.774 19.774 19.774 Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq 25.530 18.430 18.548 18.548 18.548 18.548 Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq 13.749 14.092 14.182 14.182 14.182 14.182 Angerlarsimaffik Isikkivik, Sisimiut 13.478 14.275 23.170 23.170 23.170 23.170 Kommunal finansiering -171.703 -163.093 -192.642 -197.842 -194.842 -194.842 Øvrige indtægter -1.316 -1.490 -1.333 -1.333 -1.333 -1.333 Overført mer (+) eller mindreforbrug (-) fra forrige år -2.060 -8.052 -5.200 0 0 0 Bevilling i alt 6.754 6.739 6.782 6.782 6.782 6.782 Bemærkninger: Ovenstående aktivitetstabel pris- og lønfremskrevet for FFL2020 og øvrige BO år. Derudover har Qasapermiut, Pilutaq og Angerlarsimaffik Isikkivik, Sisimiut som led i en forsøgsordning fået ens takster og ændret antallet af pladser med henblik på at imødegå økonomiske problemstillinger ved at flytte anbragte mellem de tre institutioner og bedre imødekomme pladsbehovet. Forventede aktivitetstal Antal pladser R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Inuusuttut Inaat, Qaqortoq 19 19 23 23 23 23 Angerlarsimaffik Aja, Nuuk 13 11 11 11 11 11 Kaassassuk, Nuuk 6 6 6 6 6 6 Meeqqat Illuat, Nuuk 18 18 18 18 18 18 Angerlarsimaffik Ivaneq, Nuuk 28 28 28 28 28 28 Qasapermiut, Sisimiut 7 8 12 12 12 12 Pilutaq, Sisimiut 11 11 21 21 21 21 Sarliaq, Ilulissat 20 20 26 26 26 26 Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq 21 21 21 21 21 21 Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq 18 18 18 18 18 18 Angerlarsimaffik Isikkivik, Sisimiut 8 8 16 16 16 16 I alt 169 168 200 200 200 200 Forventede aktivitetstal Udnyttelsesgrad R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Inuusuttut Inaat, Qaqortoq 101% 100% 100% 100% 100% 100% Angerlarsimaffik Aja, Nuuk 117% 100% 100% 100% 100% 100% Kaassassuk, Nuuk 119% 100% 100% 100% 100% 100% Meeqqat Illuat, Nuuk 92% 100% 100% 100% 100% 100% Angerlarsimaffik Ivaneq, Nuuk 111% 100% 100% 100% 100% 100% Qasapermiut, Sisimiut 76% 100% 100% 100% 100% 100% Pilutaq, Sisimiut 106% 100% 100% 100% 100% 100% Sarliaq, Ilulissat 89% 100% 100% 100% 100% 100% Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq 139% 100% 100% 100% 100% 100%

311

Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq 108% 100% 100% 100% 100% 100% Angerlarsimaffik Isikkivik, Sisimiut 94% 100% 100% 100% 100% 100% Forventede aktivitetstal Personaledækning pr. barn R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Inuusuttut Inaat, Qaqortoq 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Angerlarsimaffik Aja, Nuuk 2,4 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 Kaassassuk, Nuuk 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Meeqqat Illuat, Nuuk 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Angerlarsimaffik Ivaneq, Nuuk 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 Qasapermiut, Sisimiut 2 2 2 2 2 2 Pilutaq, Sisimiut 3 3 3 3 3 3 Sarliaq, Ilulissat 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 Angerlarsimaffik Isikkivik, Sisimiut 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Forventede aktivitetstal Belægningsdage R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Inuusuttut Inaat, Qaqortoq 6.970 6.935 8.418 8.395 8.395 8.395 Angerlarsimaffik Aja, Nuuk 4.696 4.015 4.015 4.015 4.015 4.015 Kaassassuk, Nuuk 2.174 2.190 2.190 2.190 2.190 2.190 Meeqqat Illuat, Nuuk 6.108 6.570 6.570 6.570 6.570 6.570 Angerlarsimaffik Ivaneq, Nuuk 11.377 10.220 10.220 10.220 10.220 10.220 Qasapermiut, Sisimiut 1.930 2.920 4.392 4.380 4.380 4.380 Pilutaq, Sisimiut 4.264 4.015 7.686 7.665 7.665 7.665 Sarliaq, Ilulissat 6.528 7.300 9.516 9.490 9.490 9.490 Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq 10.681 7.665 7.665 7.665 7.665 7.665 Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq 7.086 6.570 6.570 6.570 6.570 6.570 Angerlarsimaffik Isikkivik, Sisimiut 2.749 2.920 5.856 5.856 5.856 5.856 I alt 64.563 61.320 73.200 73.000 73.000 73.000 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 238 241 275 275 271 271 Personale forbrug i alt 238 241 275 275 271 271

312

30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 18.278 18.866 11.003 10,1 10,1 10,1 Lønudgifter 2.805 5.316 3.108 3,1 3,1 3,1 Øvrige udgifter 16.901 14.814 9.171 8,3 8,3 8,3 Indtægter -1.431 -1.264 -1.276 -1,3 -1,3 -1,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold fastsætter nærmere retningslinjer for særlige indsatser på børne- og ungeområdet. Der kan herudover ydes tilskud til: - familiebehandlende institutioner, som ikke arbejder i kommunalt regi, men som i samarbejde med kommunerne udfører familiebehandlende arbejde. - udviklingsarbejde, der skal styrke og udvikle familiecentrenes arbejde, - afholdelse af familiehøjskole og andre aktiviteter der er målrettet styrkelsen af forældrekompetencer Formålet med indsatserne er at styrke ressourcesvage familier og forebygge anbringelse af børn bl.a. gennem afholdelse af kurser. Familierne får mulighed for at behandle problemer i familien i dialog med andre samt modtage undervisning i eksempelvis børneopdragelse, familieøkonomi, samtale m.m. Der ydes tilskud med det formål at sikre, at borgere i hele landet får mulighed for at modtage tilbud om deltagelse. Tiltag for plejefamilier: Der er afsat midler på kontoen til at styrke plejefamilieområdet. Anvendelsen af midlerne er primært rettet mod en forbedring af sagsbehandlingen gennem fokus på handleplaner, godkendelse og tilsyn. Kommunerne kan søge om dækning af maksimalt 50 pct af driftsudgifterne til plejefamiliekonsulenter, hvis arbejde er rettet mod at sikre en forbedret sagsbehandling på familieplejeområdet. Herudover kan midlerne anvendes til udarbejdelse af pjecer, bøger mv. samt seminarer for at styrke plejefamilieområdet. Holdningsbearbejdende kampagne NAKUUSA: Der afsættes midler til programmer for holdningsbearbejdelse med henblik på at styrke det fælles sociale ansvar. Hensigten er at der etableres positive holdningsændringer, der er medvirkende til at forebygge omsorgssvigt. Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender og Justitsområdet har indgået en samarbejdsaftale med UNICEF om projektet "NAKUUSA", som løber i perioden 2015-2020, hvortil der vil blive anvendt midler fra nærværende hovedkonto, denne administreres af departementet. Landsdækkende krise- og behandlingscenter for voldsramte kvinder med børn:

313

På baggrund af et forsøgsprojekt, er der etableret et landsdækkende krisecenter for voldsramte kvinder med børn. Tilbuddet er målrettet kvinder med børn, som har behov for at komme væk fra lokalsamfundet i en periode, og dermed ikke hensigtsmæssigt kan gøre brug et eventuelt lokalt krisecenter. Målgruppen tilbydes ophold, behandling samt råd og vejledning på centeret. Centret finansieres af landskassen og kommunerne. Baseret på erfaringerne fra forsøgsprojektet vil der blive udviklet tiltag således, at der skabes mulighed for at etablere tilbud til familierne gennem familiecentrene i kommunerne. Tværfaglig indsats med fokus på børn og unges trivsel: Der gennemføres en overordnet tværfaglig indsats med fokus på børn og unges trivsel. Hensigten er at udvikle fælles socialfaglige indsatser samt koordinere og samordne disse indsatser med Uddannelsesstyrelsen, Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold samt Styrelsen for sundhed. Ansvaret for koordineringen af indsatserne varetages af Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold. Rejsehold: Rejseholdet er en landsdækkende terapeutisk behandlingsindsats for børn og voksne. Indsatsen omfatter et anonymt behandlingstilbud, herunder behandling af voksne med senfølger af overgreb, borgerinformation og opkvalificering af fagpersoner og frivillige på området i samarbejde med kommunerne. I FFL2020 er bevillingen på nærværende hovedkonto nedsat med 7,4 mio. kr. i 2020 og 8,3 mio. kr. fra 2021 og frem. Ændringen sker som følge af, at aktiviteten og bevillingen til Killiliisa, Monitorering af indsatser på børne- og ungeområdet samt Meeqqat 0-18 år er overgået til hovedkonto 30.10.48 Social- og sundhedsfaglig forebyggelse. Formålet er at samle de forebyggende initiativer i den nyoprettede forebyggelsesenhed. Forventede aktivitetstal Udgifter, i 1.000 kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Tilskud til familiecenter og familiehøjskoler 205 0 0 0 0 0 Det Centrale Kriseberedskab 71 0 0 0 0 0 Tiltag for plejefamilier 1.042 1.244 1.206 1.205 1.205 1.205 Holdningsbearbejdende kampagne NAKUUSA 896 903 903 0 0 0 Styrket indsat for sagsbehandling af børnesager 1.166 0 0 0 0 0 Killiliisa 1.563 3.881 0 0 0 0 'Meeqqat 0-18 år'/Familiekurser 1.367 3.254 0 0 0 0 Landsdækkende krise- og behandlingscenter for kvinder med børn 3.284 2.844 2.768 2.767 2.767 2.767 Rejsehold 8.629 7.604 7.402 7.399 7.399 7.399 Monitorering af indsatser på børne- og ungeområdet 1.482 400 0 0 0 0

314

Takstbetaling krise- og behandlingscenter -1.427 -1.264 -1.276 -1.276 -1.276 -1.276 I alt 18.278 18.866 11.003 10.095 10.095 10.095 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 12 12 8 8 8 8 Personale forbrug i alt 12 12 8 8 8 8

315

30.10.48 Social- og sundhedsfaglig forebyggelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 21.712 22,6 22,6 22,6 Lønudgifter 0 0 5.915 5,9 5,9 5,9 Øvrige udgifter 0 0 15.797 16,7 16,7 16,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto er ny. På nærværende hovedkonto afholdes projektrelaterede udgifter til Naalakkersuisuts forebyggende arbejde på social- og sundhedsområdet. Den daglige drift af projekterne varetages af Naalakkersuisuts forebyggelsesenhed, Paarisa, der er blevet oprettet i 2019. Forebyggelsesenheden er forankret under Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold med henblik på at sikre et effektivt og helhedsorienteret forebyggende arbejde med en stærk tværfaglig organisering. Den nye forebyggelsesenhed udvikler og implementerer en overordnet tværfaglig indsats med fokus på børn og unges trivsel. Under nærværende hovedkonto afholdes udgifter til følgende aktiviteter: Inuuneritta III Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta, der tidligere har været forankret i Departementet for Sundhed, indgår som en del af arbejdet i Paarisa. Programmet har til formål at forbedre folkesundheden og fremme livskvalitet med udgangspunkt i de politisk prioriterede indsatsområder. Fokusområder for forebyggelsesenhedens arbejde er bl.a. mental sundhed og trivsel, tidlig indsats, familierelateret forebyggelse, KRAM-faktorer, kompetenceudvikling, selvmordsforebyggelse, seksuelle overgreb, seksuel sundhed og uønskede graviditeter. Sundhedsoplysning Her afholdes udgifter til Landslægeembedets arbejde med udvikling af folkeoplysningsmaterialer/kampagner og udvikling af undervisningsmaterialer til relevant sundhedspersonale. Dukkeprojekt og MANU De to projekter retter sig mod en styrkelse af forældrerollen og forebyggelse af uønskede graviditeter. Dukkeprojektet har til hensigt at få de unge til aktivt at tage stilling til forældrerollen samt styrke deres viden om seksuel sundhed. MANU har bl.a. til formål at styrke målgruppens forældrekompetencer. Killiliisa Killiliisa er både en forebyggende indsats over for seksuelle overgreb på landsplan for hele befolkningen samt en målrettet indsats over for alle, der har behov for hjælp på den ene eller anden måde i forbindelse med seksuelle overgreb. Endvidere er der fokus på helhedsorienterede behandlingsprogrammer for seksuelle krænkere. Bevillingen kan benyttes til at yde tilskud til

316

aktiviteter, der har til formål at forebygge seksuelle overgreb og skabe muligheden for at etablere lokale behandlingstilbud til såvel ofre som krænkere. Meeqqat 0-18 år Det overordnede formål med programmet Meeqqat 0-18 år er, at alle børn og unge får et godt liv med trivsel og udvikling. Den primære målgruppe er alle børn og unge mellem 0 og 18 år, hvor tidlig indsats vurderes i forhold til hændelse. For at understøtte alle børn og unges trivsel, arbejdes der i programmet målrettet med koordinering af tværsektorielle samarbejder og etablering af tidlige indsatser. Monitorering af indsatser på børne- og ungeområdet I forbindelse med implementering af ny lovgivning på børne- og ungeområdet og de tilhørende familieindsatser er det nødvendigt at følge de langsigtede effekter heraf. Derudover er der i forbindelse med konkrete indsatser nødvendigt med en monitorering, herunder implementeringen af Killiliisa og det tidlige forebyggende arbejde ifm. Initiativer med arbejdstitlen, 'Meeqqat 0-18 år', er det helt nødvendigt, at der herfra afsættes midler til ekstern monitorering af området generelt og indsatserne specifikt. En sådan ekstern monitorering skal sikre at indsatserne følges og justeres når der er behov herfor. Forebyggende socialfaglige indsatser mod vold De forbyggende socialfaglige indsatser skal tage udgangspunkt i de vedtagne nationale strategier og handlingsplaner. Aktiviteterne kan eksempelvis være bedre støtte og rådgivning til voldsofre, fokus på voldsspiralen gennem behandlingstilbud til voldsudøvere, udvikling af tværfagligt samarbejde om sager om vold i nære relationer samt øget viden og information om vold. Derudover kan midlerne anvendes til behandling af voldsudøvere, etablering af mandegrupper samt krænkerbehandling. Tidlig indsats børn og unge Midlerne skal anvendes til fortsat styrkelse af tidlig indsats på børne- og ungeområdet. Formålet med Tidlig indsats er at styrke familiernes forældreevne og forebygge omsorgssvigt og de omfattende konsekvenser, omsorgssvigt medfører for det enkelte barn, familien og samfundet. Bevillingen på nærværende hovedkonto fra 2020 og frem er i FFL2020 blevet overført fra en række hovedkonto på social- og sundhedsområdet, der tidligere har finansieret en del af det forebyggende arbejde, der nu samles under nærværende hovedkonto. Til nærværende hovedkonto er der blevet tilført følgende bevillinger fra følgende hovedkonti: - 7,416 mio. kr. i 2020 og 8,324 mio. kr. i 2021 og øvrige BO fra 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet - 1,93 mio. kr. årligt fra 30.14.29 Indsatser med sociale formål - 4,5 mio. kr. årligt fra 34.11.03 Dronning Ingrids Hospital - 2,5 mio. kr. årligt fra 34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan - 0,3 mio. kr. årligt fra 34.14.01 Landslægeembedet - 4,821 mio. kr. årligt fra 34.15.01 Inuuneritta

317

Ved 2. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 250.000 kr. Midlerne skal anvendes til monitorering af den Sociale Taskforce samt Tusaannga. Midlerne er udmøntet fra hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer, hvor midlerne er udmøntet fra initiativet 'Velfærdsforbedringer på familieområdet' i FFL2020. Forventede aktivitetstal Udgifter, i 1.000 kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Inunneritta III 0 0 4.821 4.821 4.821 4.821 Sundhedsoplysning 0 0 300 300 300 300 Dukkeprojekt og MANU 0 0 4.500 4.500 4.500 4.500 Tidlig indsats 0 0 2.500 2.500 2.500 2.500 Killiliisa 0 0 3.814 3.916 3.916 3.916 Meeqqat 0-18 år 0 0 3.198 3.297 3.297 3.297 Monitorering af indsatser på børne- og ungeområdet 0 0 653 1.361 1.361 1.361 Forebyggende socialfaglige indsatser mod vold 0 0 1.926 1.926 1.926 1.926 I alt 0 0 21.712 22.621 22.621 22.621 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 0 0 10 10 10 10 Personale forbrug i alt 0 0 10 10 10 10

318

30.11.10 Boligsikring (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 58.908 63.000 55.500 55,5 55,5 55,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 23 af 7. december 2015 om boligsikring i lejeboliger og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 24. november 2017 om aftrapningsgrænser, grænsebeløb, egenandel, minimum- og maksimumbeløb for boligsikring. Boligsikring administreres og udbetales af bopælskommunen, og udgiften afholdes med 60 pct. af Landskassen og 40 pct. af kommunerne. Boligsikring ydes til husstande, der bebor en lejebolig omfattet af Landstingsforordning om leje af boliger. Boligsikring ydes kun til huslejen. Der kan ikke ydes boligsikring til dækning af udgifter til forbrug og forbrugsafgifter. Boligsikringsydelsen beregnes som forskellen mellem huslejen og egenandelen. Egenandelen fastsættes som en procentdel af huslejen ud fra husstandens aktuelle indkomst under hensynstagen til om der er børn i husstanden eller ej. Boligsikringens aftrapningsgrænser og grænsebeløb reguleres årligt og opgøres pr. 1. januar i Cirkulære om gældende sociale kontantydelser. Cirkulæret udsendes til kommunerne og kan findes på www.naalakkersuisut.gl I Finanslov 2020 er tabel med Selvstyrets andel af udbetalt boligsikringsbeløb fordelt på kommuner udgået. Dette er gjort med henblik på at gøre udarbejdelsen af tabellerne mindre administrativt tung og omkostningskrævende, idet Grønlands Statistik således fremover ikke skulle foretage særkørsler i forbindelse med udarbejdelse af finansloven. Forventede aktivitetstal Antal modtagere i december R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal 3.943 3.927 3.921 3.913 3.904 3.893

319

30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 357.022 370.388 406.767 399,3 392,8 408,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Alderspension ydes i henhold til nedenstående lovgivning: - Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension - Inatsisartutlov nr. 24 af 7. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension - Inatsisartutlov nr. 35 af 28. november 2019 om ændring af Inatsisartutlov om alderspension (EM2019/144) Pensionerne administreres og udbetales af bopælskommunen. Grønlands Selvstyre refunderer 90 pct. af udgiften til alderspension og børnetillæg. Kommunerne finansierer de resterende 10 pct. Udgifter til personlige tillæg er en kommunal udgift. Alderspensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet og aftrapningsgrænse er ens for både alderspensionister med og uden partner, mens pensionstillægget og aftrapningsgrænse fastsættes alt efter om alderspensionisten har partner eller ej. Grundbeløbet aftrappes af pensionistens egen aktuelle indkomst, mens pensionstillægget aftrappes af både pensionistens egen og eventuelle samlevers samlede aktuelle indkomst. Der kan udbetales børnetillæg til alderspensionister, der har forsørgerpligt over for børn under 18 år. Størrelsen af alderspensionens grundbeløb, pensionstillæg, børnetillæg, indkomstgrænser reguleres løbende og opgøres årligt pr. 1. januar i Cirkulære om gældende sociale kontantydelser. Cirkulæret udsendes til kommunerne og kan findes på www.naalakkersuisut.gl Udgiften til alderspension afhænger af antallet af personer, der opfylder lovens aldersgrænse for modtagelse af alderspension og størrelsen af den aktuelle indkomst udover alderspensionen. Inatsisartutlov om alderspension indebærer, at pensionsalderen hæves fra 66 år til 67 år med virkning fra 1. januar 2021. For borgere der har mindst 35 års beskæftigelse med fysisk eller psykisk hårdt arbejde vil der fortsat være mulighed for at oppebære alderspension et år tidligere end førnævnte pensionsalder. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler herfor. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 21,0 mio. kr. fra 2020. Forhøjelsen vedrører udmøntning af 13,5 mio. kr. til forbedring af alderspension afsat under hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer i FFL2020. Desuden er forhøjelsen af bevillingen finansieret ved en nedsættelse af bevillingen til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til

320

kommunerne med 6,9 mio. kr. årligt, svarende til de ekstra skatteindtægter til kommunerne ved forbedringen af alderspensionen. Udmøntningen af midlerne følger af vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 35 af 28. november 2019 om ændring af Inatsisartutlov om alderspension (EM2019/144). Med vedtagelsen af Inatsisartutloven forhøjes fradraget for alderspensionens grundbeløb og pensionstillæg mens aftrapningsprocenten sænkes. Fradraget er den mængde af alderspensionen, der ikke nedsættes, selvom alderspensionisten eller evt. partner har en bi-indtægt. Aftrapningsprocenten er den procentsats, som alderspensionen nedsættes med. Forventede aktivitetstal Antal personer i den pensionsberettigede alder R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal 4.181 4.297 4.436 4.112 4.262 4.443 Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik Forventede aktivitetstal Alderspension fordelt på antallet af modtagere i december (grundbeløb) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Under 70 år 1.168 1.228 1.332 950 1.002 1.072 70 - 74 år 1.219 1.218 1.157 1.157 1.284 1.337 75 - 79 819 857 928 928 949 931 80 - 84 år 362 352 356 412 426 464 85 - 90 år 163 178 175 131 170 185 90 år + 39 38 43 30 53 53 I alt 3.770 3.871 3.991 3.726 3.885 4.043 Bemærkninger: For år 2021 medtager tabelrækken ikke de 66 årige. Dette skyldes, at pensionsalderen hæves i 2021. Formålet med at vise antal modtagere i december er, at det bedst muligt repræsenterer antallet af helårsmodtagere. Kilde: Grønlands Statistik

321

30.12.09 Førtidspension (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 118.413 114.778 120.294 61,7 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension samt Inatsisartutlov nr. 28 af 28. november 2019 om ændring af Inatsisartutlov om førtidspension. Førtidspension administreres og udbetales af bopælskommunen. Grønlands Selvstyre refunderer 50 pct. af udgiften til førtidspension og børnetillæg i en 5-årig overgangsperiode frem til 1. juli 2021, mens kommunerne finansierer de resterende 50 pct. Efter overgangsperioden er førtidspension fuldt ud kommunalt finansieret, hvilket er årsagen til den lave bevilling i BO 2021. Nedgangen i bevillingen i 2021 modsvares af en tilsvarende forhøjelse af bevillingen for hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne. Fra 2022 overføres alle midlerne til 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne. Udgifter til personlige tillæg er en kommunal udgift. Inatsisartutlov om førtidspension indebærer, at alle nuværende og kommende førtidspensionister under 60 år skal have deres arbejdsevne vurderet. Vurderingen af arbejdsevnen er afgørende for om førtidspensionisten placeres på højeste, mellemste eller laveste førtidspension. Vurderingen af arbejdsevnen forventes at medføre, at et øget antal førtidspensionister vil overgå til at komme i revalideringsforløb eller i beskæftigelse. Derfor forventes en nedgang i udgifterne til førtidspension over de kommende år. Førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension eller har været igennem et revurderingsforløb siden Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension trådte i kraft, kan få tilkendt højeste, mellemste eller laveste førtidspension alt afhængig af førtidspensionistens arbejdsevne. Førtidspensionister, som blev tilkendt førtidspension før Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension og som endnu ikke har været igennem et revurderingsforløb vil fortsat være på en overgangsordning. Pensionsbeløbet samt indkomstgrænse fastsættes ud fra, hvilken ordning førtidspensionisten er tilkendt førtidspension ud fra. Pensionsbeløbet aftrappes derefter ved biindkomst udover indkomstgrænsen. Der udbetales børnetillæg til førtidspensionister, der har forsørgerpligt over for børn under 18 år. Pensionsbeløbet, børnetillæg, indkomstgrænser reguleres løbende og opgøres årligt pr. 1. januar i Cirkulære om gældende sociale kontantydelser. Cirkulæret udsendes til kommunerne og kan findes på www.naalakkersuisut.gl Udgifterne til førtidspension afhænger af antallet af førtidspensionister, samt af førtidspensionsmodtagernes aktuelle biindkomst.

322

Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 470.000 kr. i 2020 og 235.000 kr. i 2021. Forhøjelsen vedrører udmøntning af midler til fjernelse af grænsehindringer på førtidspensionsområdet afsat under hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer. Udmøntningen af midlerne følger af vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 28 af 28. november 2019 om ændring af Inatsisartutlov om førtidspension (EM2019/145). Den nye Inatsisartutlov indebærer fjernelse af grænsehindringer for førtidspensionister ved flytning mellem landene inden for Rigsfællesskabet. Det indebærer bl.a., at en førtidspensionist ved flytning til en anden rigsdel kan tage sin førtidspension med, indtil der er opnået et andet forsørgelsesgrundlag - dog maksimalt i 12 måneder. Forventede aktivitetstal Antal beløbsmodtagere i december R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal 2.386 2.292 2.285 2.316 0 0 Bemærkninger: Da førtidspensionen går til at være fuldt kommunalt finansieret i 2022 er tabelkolonnen for 2022 og frem sat til 0 Formålet med at vise antal modtagere i december er, at det bedst muligt repræsenterer antallet af helårsmodtagere. Kilde: Grønlands Statistik

323

30.12.11 Førtidspensionister i Danmark (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.737 7.600 7.600 7,6 7,6 7,6 I medfør af Lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 20. oktober 2014 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 20. november 2014 fastsætter socialministeren efter aftale med Grønlands Selvstyre, regler om afholdelse af udgiften til dansk social pension til personer, der på foranledning af de grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark. Forpligtigelserne fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 26. februar 2013 om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder. Bevillingen omfatter de personer, som er visiteret til ophold i Danmark af det grønlandske socialvæsen i henhold til Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, idet personer over 18 år modtager dansk social pension, hvoraf de selv afholder udgifter til husleje, kost m.v. Derudover omfatter bevillingen de personer, der er dømt til anbringelse i social foranstaltning i Danmark af det grønlandske retsvæsen. Under forhandlingerne om bloktilskud fra Staten for perioden 2002-2003 indgik Hjemmestyret 30. marts 2001 aftale om at overtage finansieringen fra og med 1. januar 1999. Udgiftens størrelse er afhængig af hvor mange personer, der visiteres til ophold og behandling i Danmark samt af niveauet for de af de danske myndigheder fastsatte satser. Forventede aktivitetstal Antal modtagere R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal modtagere 35 39 39 39 39 39

324

30.12.12 Sikringsydelser, Nordisk Konvention om Social Sikring (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.111 7.200 7.200 7,2 7,2 7,2 Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension med ændringer samt Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension. Nordisk Konvention om Social Sikring af 12. juni 2012 sikrer alle nordiske statsborgere ens rettigheder i forhold til nordisk lovgivning om førtids- og alderspension, familieydelser, sikring ved arbejdsløshed samt visse sundhedsydelser. Konventionen sikrer, at nordiske statsborgere med bopæl i et EU land eller EØS land under visse betingelser har ret til en pensionsandel fra Grønland, når de har boet i Grønland i minimum 1 år og inden for Rigsfællesskabet i minimum 3 år. Danske statsborgere i Danmark og Færøerne kan ikke modtage pension fra Grønland, men alene fra Danmark henholdsvis Færøerne. Forventede aktivitetstal Antal/beløb R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal modtagere 202 220 203 203 203 203 Gns. månedligt beløb (kr.) 2.934 2.727 2.650 2.650 2.650 2.650

325

30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.577 7.500 7.500 7,5 7,5 7,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Udlægningen af handicapområdet fra Selvstyret til kommunerne blev gennemført med virkning fra 1. januar 2011. Ved udlægningen blev det aftalt mellem Selvstyret og kommunerne, at der oprettes en central pulje til økonomisk støtte til kommunerne ved særligt dyre anbringelser af handicappede i Danmark og i Grønland. Denne centrale pulje finansieres af kommunerne og administreres af Selvstyret under hovedkonto 30.13.07. Bevillingen under hovedkonto 30.13.07 finansieres gennem fradrag i kommunernes bloktilskud. Afvigelser mellem forbrug og bevilling reguleres jf. bestemmelserne i tilknyttet tekstanmærkning for hovedkontoen. Udgifter til vejledning af synshandicappede børn og unge i Grønland afholdes tillige af hovedkonto 30.13.07. Aftalen om vejledning af synshandicappede børn og unge er indgået mellem Grønlands Selvstyre og kommunerne, eller anden udpeget forhandlingspartner. Midler fra puljen udmøntes blandt andet efter følgende kriterier og retningslinjer: 1. Der kan kun ydes støtte til kommunerne i forbindelse med anbringelser af handicappede i Danmark og i Grønland. 2. Der ydes støtte på 50 % af den del af takstbetalingen, der overstiger 2,0 mio. kr. per anbringelse pr. år. 3. Der ydes tilskud til særligt dyre besøgsrejser for klienter fra døgninstitutioner i Danmark og Grønland. 4. Støtten udbetales til kommunerne af Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet. På kontoen er der en pulje på 3 mio. kr. til særlige akutte indsatser, herunder støttetimer, på de enkelte døgninstitutioner. Herved undgås uhensigtsmæssigt lange sagsbehandlingstider ved hjemkommunerne. Der er i den forbindelse nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne, eller anden udpeget forhandlingspartner og Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, der varetager udmøntningen af midlerne til formålet. Der kan endvidere fra kontoen overføres midler til specialinstitutioner i en afgrænset periode, hvor institutionen har lav belægning med henblik på at sikre midler til fastholdelse af institutionens personale. Puljen finansieres ved en reduktion af kommunernes bloktilskud. I perioden 2018-2020 vil borgernes rejseudgifter til og fra handicapcenteret i Sisimiut blive finansieret under nærværende hovedkonto.

326

30.13.41 Handicapinstitutioner (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 15 0 0 0,0 0,0 0,0 Lønudgifter 114.531 134.068 131.544 131,5 131,5 131,5 Øvrige udgifter 40.763 30.597 29.980 30,0 30,0 30,0 Indtægter -155.279 -164.665 -161.524 -161,5 -161,5 -161,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget er landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap med efterfølgende ændringer. Landstingsforordning nr. 6 af 28. april 2008 om institutioner med særlige formål for voksne. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om Døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 1. april 1995 om særlige institutioner for voksne. Hovedkonto 30.13.41 er en samlet hovedkonto for alle handicapinstitutioner. Døgninstitutioner for handicappede børn og voksne er beliggende i: Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Maniitsoq, Ilulissat. Desuden er der satellitter placeret i Tasiilaq og Uummannaq. På de syv landsdækkende handicapinstitutioner inklusive satellitterne er der samlet 144 pladser. Generelt er alle dog omfattet af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Handicapinstitutionerne dækker et bredt spektrum af handicaptyper, herunder bl.a. personer med psykisk handicap, personlighedsforstyrrelser og personer med vidtgående fysiske handicaps/funktionsnedsættelser og psykiske lidelser samt børn og unge med multihandicap. Handicapinstitutionerne fastsætter med udgangspunkt i beboernes behov deres egen arbejdsmetode og pædagogiske linje. Institutionernes opgave er, at yde omsorg, skabe tillid, trygge rammer og skabe mulighed for et liv konstant inden for nærmeste udviklingszone for beboerne, for herigennem at styrke den enkelte beboers livskvalitet og selvhjulpenhed. En del af institutionerne er oprettet som satellitter til eksisterende handicapinstitutioner for at drage nytte af institutionens faglige ekspertise. Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Qaqortoq Målgruppe: Børn/voksne med vidtgående fysisk og psykisk handicap med behov for massiv hjælp og støtte. Dagsbeskæftigelse: Orpigaq. Aldersgruppe: 4-18 år og opefter Angerlarsimaffik Palleq, Paamiut Målgruppe: Voksne med fysisk og psykisk handicap med behov for tæt hjælp og støtte. Aldersgruppe: 18 år og opefter.

327

Sungiusarfik Aaqa, Nuuk Målgruppe: Voksne med psykiatriske lidelser, primært skizofreni med behov for hjælp og støtte. Dagsbeskæftigelse: Alloriafik. Aldersgruppe: 18 år og opefter. Najugaqarfik Elisibannguaq, Maniitsoq Målgruppe: Voksne med fysisk og psykisk handicap med behov for hjælp og støtte. Dagsbeskæftigelse: Inneruulat. Aldersgruppe: 18 år og opefter. Gertrud Rask Minde, Sisimiut Målgruppe: Børn og unge med fysiske og psykiske handicap med massivt behov for hjælp og støtte. Aldersgruppe: 6-18 år med mulighed for forlængelse. Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat Målgruppe: Mennesker med fysisk og psykisk handicap med behov for tæt hjælp og støtte. Dagsbeskæftigelse: Sannavik. Aldersgruppe: 18 år og opefter. Nasippi (Prinsesse Margrethes Børnehjems handicapafdeling), Tasiilaq Målgruppe: Voksne med fysisk og psykisk handicap med behov for tæt hjælp og støtte. Aldersgruppe: 18 år og opefter. Angerlarsimaffik Uulineq, Nuuk Målgruppe: Børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser med behov for tæt hjælp og støtte. Aldersgruppe: 6-18 år og opefter. Meeqqat Angerlarsimaffiat's handicapsatellit, Uummannaq Målgruppe: Børn og unge med psykisk handicap, der relaterer sig til omsorgssvigt fra barndommen. Aldersgruppe: 6 - 18 år med mulighed for forlængelse. Holbøllsvej (Angerlarsimaffik Ajas handicapsatellit), Nuuk Målgruppe: Personer med autisme spektrum forstyrrelser. Aldersgruppe: 18 år og opefter. De enkelte handicapinstitutioner/satellitter får dækket deres løn- og driftsudgifter via hovedkonto 30.13.41. Af kontoen afholdes endvidere uforudsete udgifter, der ikke er indbudgetteret i institutionernes individuelle bevillinger. Det drejer sig hovedsageligt om udgifter i forbindelse med til- og fratrædelse af personale, stillingsopslag, feriefrirejser for personale, vakantindkvartering, kurser samt uforudsete skader på institutionsbygninger og tekniske anlæg, der ikke er dækket af forsikringer.

328

Handicapinstitutionerne drives af Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold og finansieres af kommunerne. Takstbetalingen for de enkelte pladser i 2020 kan ses i takstcirkulæret pr. 1/1-2020. Derudover er der mulighed for graduering af taksten i forhold til den enkelte handicappede omsorgs-, pleje- og behandlingsbehov. Gradueringen vil være en procentdel af en grundlæggende takst. Udarbejdelsen af budgetterne for 2020 sker efter forhandlinger imellem Selvstyret og kommunerne, eller anden udpeget forhandlingspartner. Der forhandles bl.a. om antallet af pladser på de enkelte handicapinstitutioner, samt belægningsgrundlaget for takstbetalingen. Forventede aktivitetstal Fordelingen af bevillingen pr. institution (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Fællesudgifter og projekter 7.280 6.281 6.257 6.257 6.257 6.257 Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Qaqortoq 18.102 22.202 17.958 17.958 17.958 17.958 Angerlarsimaffik Palleq, Paamiut 8.561 10.355 10.422 10.422 10.422 10.422 Sungiusarfik Aaqa, Nuuk 34.589 32.754 32.964 32.964 32.964 32.964 Najugaqarfik Elisibannguaq, Maniitsoq 15.362 16.536 16.641 16.641 16.641 16.641 Gertrud Rask Minde, Sisimiut 20.362 20.888 21.021 21.021 21.021 21.021 Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat 16.379 19.928 20.055 20.055 20.055 20.055 Nasippi, Tasiilaq 4.398 5.450 5.485 5.485 5.485 5.485 Angerlarsimaffik Uulineq, Nuuk 18.973 18.386 18.505 18.505 18.505 18.505 Meeqqat Angerlarsimaffiat - Handicapsatellit, Uummannaq 4.372 4.935 4.967 4.967 4.967 4.967 Holbøllsvej, Angerlarsimaffik Aja - Handicapsatellit, Nuuk 1.958 1.923 2.125 2.125 2.125 2.125 Faglig bistand mm. - korresponderer med 30.01.02 721 731 745 745 745 745 Vedligehold af bygninger korresponderer med 30.01.04 4.237 4.296 4.379 4.379 4.379 4.379 Kommunal finansiering -155.279 -164.303 -159.424 -161.524 -161.524 -161.524 Overført mer (+) eller mindreforbrug (-) tidligere år 0 -362 -2.100 0 0 0 Bevilling i alt 15 0 0 0 0 0 Bemærkninger: Ovenstående aktivitetstal er pris- og lønfremskrevet for 2020 og BO-årene. Derudover er bevillingen til Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Qaqortoq nedjusteret som følge af en nedgang i antallet af institutionspladser.

329

Forventede aktivitetstal Antal pladser R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Qaqortoq 16 19 15 15 15 15 Angerlarsimaffik Palleq, Paamiut 8 10 10 10 10 10 Sungiusarfik Aaqa, Nuuk 31 31 31 31 31 31 Najugaqarfik Elisibannguaq, Maniitsoq 18 21 21 21 21 21 Gertrud Rask Minde, Sisimiut 18 18 18 18 18 18 Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat 19 21 21 21 21 21 Nasippi, Tasiilaq 5 6 6 6 6 6 Angerlarsimaffik Uulineq, Nuuk 6 14 14 14 14 14 Meeqqat Angerlarsimaffiat - Handicapsatellit, Uummannaq 5 6 6 6 6 6 Holbøllsvej, Angerlarsimaffik Aja, Handicapsatellit, Nuuk 2 2 2 2 2 2 I alt 128 148 144 144 144 144 Forventede aktivitetstal Udnyttelsesgrad R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Qaqortoq 82% 100% 100% 100% 100% 100% Angerlarsimaffik Palleq, Paamiut 83% 100% 100% 100% 100% 100% Sungiusarfik Aaqa, Nuuk 100% 100% 100% 100% 100% 100% Najugaqarfik Elisibannguaq, Maniitsoq 87% 100% 100% 100% 100% 100% Gertrud Rask Minde, Sisimiut 98% 100% 100% 100% 100% 100% Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat 88% 100% 100% 100% 100% 100% Nasippi, Tasiilaq 83% 100% 100% 100% 100% 100% Angerlarsimaffik Uulineq, Nuuk 100% 100% 100% 100% 100% 100% Meeqqat Angerlarsimaffiat - Handicapsatellit, Uummannaq 83% 100% 100% 100% 100% 100% Holbøllsvej, Angerlarsimaffik Aja - Handicapsatellit, Nuuk 100% 100% 100% 100% 100% 100%

330

Forventede aktivitetstal Personaledækning pr. barn R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Qaqortoq 3,1 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9 Angerlarsimaffik Palleq, Paamiut 3,0 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 Sungiusarfik Aaqa, Nuuk 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Najugaqarfik Elisibannguaq, Maniitsoq 2,5 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 Gertrud Rask Minde, Sisimiut 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1 Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat 2,8 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Nasippi, Tasiilaq 2,6 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 Angerlarsimaffik Uulineq, Nuuk 3,4 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Meeqqat Angerlarsimaffiat - Handicapsatellit, Uummannaq 2,0 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Holbøllsvej, Angerlarsimaffik Aja - Handicapsatellit, Nuuk 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Forventede aktivitetstal Belægningsdage R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Qaqortoq 5.688 6.935 5.490 5.475 5.475 5.475 Angerlarsimaffik Palleq, Paamiut 3.046 3.650 3.650 3.650 3.650 3.650 Sungiusarfik Aaqa, Nuuk 11.433 11.315 11.315 11.315 11.315 11.315 Najugaqarfik Elisibannguaq, Maniitsoq 6.675 7.665 7.665 7.665 7.665 7.665 Gertrud Rask Minde, Sisimiut 6.409 6.570 6.570 6.570 6.570 6.570 Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat 6.754 7.665 7.665 7.665 7.665 7.665 Nasippi, Tasiilaq 1.825 2.146 2.190 2.190 2.190 2.190 Angerlarsimaffik Uulineq, Nuuk 2.218 5.110 5.110 5.110 5.110 5.110 Meeqqat Angerlarsimaffiat - Handicapsatellit, Uummannaq 1.825 2.190 2.190 2.190 2.190 2.190 Holbøllsvej, Angerlarsimaffik Aja, Handicapsatellit, Nuuk 730 730 730 730 730 730 I alt 46.603 53.976 52.575 52.560 52.560 52.560 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 299 293 283 283 283 283 Personale forbrug i alt 299 293 283 283 283 283

331

30.13.43 Pissassarfik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 11.119 11.367 13.501 13,5 13,5 13,5 Lønudgifter 5.000 6.325 6.969 7,0 7,0 7,0 Øvrige udgifter 6.289 5.042 6.532 6,5 6,5 6,5 Indtægter -171 0 0 0,0 0,0 0,0 Pissassarfik, Det Landsdækkende Handicapcenter er en enhed under Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold (Styrelsen). Centret udbyder forløb for borgere med handicap, kommunerne, professionelle (faglærte og ufaglærte). Forløb på centeret sker på foranledning af kommunerne ved en visitering. Pissassarfiks opgaver er: 1. Træning, undervisning, og terapi af borgere med handicap, alene eller med deres familie samt tilknyttet fagpersonale, der er visiteret til en indsats til centeret eller ved lokale indsatser. 2. Rådgivning og vejledning af kommunerne, professionelle, borgere og pårørende inden for handicapområdet. 3. Indsamling, bearbejdning og formidling af viden om forskellige typer af handicap. 4. Afholdelse af kurser lokalt og på centeret. Rådgivning ydes skriftligt, telefonisk og i informationsmateriale fremstillet af Pissassarfik eller andre videnscentre. Centret udarbejder endvidere træning og træningsplaner samt materiale til borgere med handicap og personer, der arbejder med personer med handicap. På Pissassarfik kan henviste borgere få vedligeholdelsestræning af relevant personale. Formålet er at forbedre livskvaliteten og mulighederne for en tilværelse så nær det normale som muligt, herunder blive i eget hjem længst muligt, deltage i samfundslivet samt få forbedrede muligheder for en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Pissassarfik udfører ligeledes vedligeholdelsestræning lokalt i forbindelse med lokale indsatser. Desuden arbejder centret for, at der dannes netværk inden for handicapområdet, eksempelvis mellem fagfolk eller i interessegrupper, herunder handicapgrupper, forældregrupper m.fl. Der afholdes kurser for fagprofesionelle, der arbejder med borgere med handicap samt pårørende. Der afholdes årlige træf for særlige handicapgrupper, herunder døve og blinde, hvor der eksempelvis arbejdes med kommunikation, f.eks. tegnsprogskursus, alternativ kommunikation, nye teknologier, personlig udvikling m.v. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 2,1 mio. kr. fra 2020. Forhøjelsen følger ikrafttrædelsen af Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap. Pissassarfik skal anvende midlerne til udarbejdelse af vejledninger, generel implementering samt løbende støtte i kommunernes udøvelse af

332

lovgivningen. Til formålet tilføres Pissassarfik 3 årsværk. I FFL2020 var midlerne indarbejdet under hovedkonto 30.01.02 Styrelsen for Forebyggelse og sociale forhold. Forventede aktivitetstal Antal kurser / moduler R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kurser for støttepersoner 2 2 2 2 2 2 Kurser for pædagogisk personale m.fl. 2 2 2 2 2 2 Kommunevise kurser for pårørende, pædagogisk personale m.fl. 10 10 10 10 10 10 Træf for døve, blinde & personer med handicap 2 2 2 2 2 2 I alt 16 16 16 16 16 16 Forventede aktivitetstal Antal deltagere i alt R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kurser for støttepersoner 40 40 40 40 40 40 Kurser for pædagogisk personale m.fl. 40 40 40 40 40 40 Kommunevise kurser for pårørende, pædagogisk personale m.fl. 120 120 120 120 120 120 Træf for døve, blinde & personer med handicap 60 60 60 60 60 60 I alt 260 260 260 260 260 260 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 17 17 17 17 17 17 Personale forbrug i alt 18 18 18 18 18 18 Bemærkninger: Fra 2020 forventes der en nedgang i personaleforbruget. Nedgangen er korrigeret for, at nærværende hovedkonto blev tilført 3 årsværk fra 2020 ifm. forhøjelsen af bevillingen med 2,1 mio. kr. som beskrevet i budgetbidraget. Årsagen til nedgangen i personaleforbruget er, at Pissasarfik fremover vil benytte en højere grad af psykologer. Erfaring viser dog at disse kun kan ansættes som eksterne konsulenter og tæller således ikke med i opgørelsen af personaleforbruget.

333

30.14.29 Indsatser med sociale formål (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.921 10.903 9.003 9,0 9,0 9,0 Lønudgifter 45 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 10.876 10.903 9.003 9,0 9,0 9,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre og Landstingsforordning nr. 6 af 28. april 1988 om institutioner med særlig formål for voksne med senere ændringer. Der kan fra kontoen ydes tilskud. Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold fastlægger retningslinjerne for tildelingen af tilskud, herunder krav til regnskab, årsrapport, budget og aktivitetstal. Bevillingen anvendes til sociale indsatser, herunder eksempelvis projektstøtte inden for børne- og ungeområdet og til styrkelse af det frivillige arbejde indenfor socialområdet. Bevillingen kan endvidere anvendes til oplysningsvirksomhed om sociale vanskeligheder hos udsatte grupper, herunder eksempelvis børne- og ungeområdet, handicapområdet, ældreområdet og familieområdet. Socialpædagogiske tilbud, herunder væresteder: Der kan på denne konto ydes tilskud til særlige socialpædagogiske forsøgsordninger. Der kan derudover ydes tilskud til væresteder for børn og unge. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 50 pct. af de budgetterede driftsudgifter, samt til projektudgifter forbundet med udvikling og styrkelse af tilbuddet. Tilskuddets størrelse vurderes ud fra det samlede antal ansøgere det pågældende år. Landsdækkende frivillige organisationer: Der kan ydes tilskud til landsdækkende frivillige organisationer inden for socialområdet. Tilskuddet kan ydes til driftsudgifter samt oplysnings- og rådgivningsaktiviteter inde nfor de sociale områder organisationerne er opbygget omkring. Tilskud kan ikke ydes til honorarer eller lignende til bestyrelsesmedlemmer eller andre medlemmer af de landsdækkende frivillige organisationer. Krisecentre og andre indsatser i relation til krisecentre: Der kan ydes tilskud til drift af krisecentre. Tilskuddet fastsættes på baggrund af et af kommunalbestyrelsen godkendt driftsbudget for det enkelte krisecenter. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 50 pct. af et krisecenters driftsudgifter. Oplysningsvirksomhed:

334

Der kan ydes tilskud til oplysningsvirksomhed vedr. socialområdet, sociale problematikker mv., f.eks. oplysningsmaterialer og oplysende aktiviteter samt opfølgende aktiviteter på misbrug. I FFL2020 er bevillingen på nærværende hovedkonto nedsat med 1,9 mio. kr. fra 2020 og frem. Ændringen sker som følge af, at aktiviteten og bevillingen til Forebyggende socialfaglige indsatser mod vold er overgået til hovedkonto 30.10.48 Social- og sundhedsfaglig forebyggelse. Formålet er at samle de forebyggende initiativer i den nyoprettede forebyggelsesenhed. Forventede aktivitetstal Budgetterede tilskud, i 1.000 kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Socialpædagogiske tilbud herunder væresteder 6.105 3.917 3.925 3.925 3.925 3.925 Krisecentre 409 2.126 2.130 2.130 2.130 2.130 Landsdækkende organisationer 0 586 587 587 587 587 Aktiviteter målrettet børn -152 631 632 631 631 631 Oplysningsvirksomhed 2.641 1.735 1.729 1.729 1.729 1.729 Forebyggende socialfaglige indsatser mod vold 1.918 1.908 0 0 0 0 I alt 10.921 10.903 9.003 9.002 9.002 9.002

335

30.14.31 Børnerettighedsinstitution (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.128 6.078 6.047 6,0 6,0 6,0 Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd og Inatsisartutlov nr. 27 af 28. november 2019 om ændring af Inatsisartutlov om Børnetalsmand og Børneråd. Børnerettighedsinstitutionen består af et Børneråd, en Børnetalsmand samt et sekretariat. Børnetalsmanden skal med Børnerådet som rådgiver arbejde på at fremme børns rettigheder og varetage børns interesser samt rette fokus på og informere om børns vilkår i samfundet. Børnetalsmanden har herudover særlige opgaver, f.eks. råd og vejledning til børn om deres rettigheder, samt indsamling og formidling af viden om børn og unge. Børnerådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over Børnerådets virksomhed. Beretningen skal offentliggøres (offentliggøres på i MIO's årsrapport på MIO's hjemmeside og sendes til interessenter). MIO er underlagt bestemmelserne i budgetregulativet for Grønlands Selvstyre.

336

30.14.32 Gældsrådgivning (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 3.686 3.698 3,7 3,7 3,7 Det blev i 2017 som opfølgning på 'Redegørelse om gæld og gældsafvikling' besluttet at igangsætte et pilotprojekt i Kommune Kujalleq om økonomirådgivning primært for familier med hjemmeboende børn med økonomiske problemer, herunder huslejerestancer, der enten er i risiko for at blive udsat af egen bolig eller er blevet udsat. Gældsrådgivningen har i pilotprojektet været forankret i boligadministrationsselskabet Ini A/S, idet gældsrådgivning ikke skal ses som en myndighedsopgave, men aktiviteterne er gennemført i et tæt samarbejde med kommunen. Projektet har været en succes, og indsatsen er styrket i 2018 med flere fokusområder og flere samarbejdspartnere. Politisk Koordinationsgruppe aftalte på sit møde i september 2018 at søge at videreføre projektet og udvide det til at omfatte alle kommuner i 2019. Nærværende bevilling er en opfølgning herpå. En national indsats bør koncentrere sig om byer med en lejermasse i de almennyttige boliger, der retfærdiggør fastansættelse af rådgivere. Som i Kommune Kujalleq kan mindre byer betjenes fra nærmeste fysiske repræsentation, så der er finansiering til hyppig rejseaktivitet til de byer, der ikke har en stedligt, tilknyttet økonomirådgiver. Det er en forudsætning for indsatsen, at borgerne ikke føler sig myndighedsbehandlet, men at rådgiverne er neutrale, også i den boligsociale indsats. Fokus vil ikke alene være på rådgivning om boligrestancer, men en bred tilgang. Midlerne på hovedkontoen forventes primært anvendt til at indgå aftaler med INI A/S og Iserit A/S samt kommunerne om en konkret udvidelse af projektet om gældsrådgivning i Kommune Kujalleq til at omfatte gældsrådgivning med aktiviteter i alle kommuner. Der forventes i disse aftaler indarbejdet krav om årlig afrapportering af aktiviteter og resultater af gældsrådgivningen. Projektet blev igangsat i 2017 med Finans- og Skatteudvalgets godkendelse af TB-sagsnr. 17-750 Pilotprojekt om gældsrådgivning i Kommune Kujalleq. I 2017 og 2018 blev midlerne til pilotprojektet afholdt under hovedkonto 20.30.05 Innovations- og projektopgaver.

337

30.30.04 Handicaptalsmand (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.499 3.500 3.511 3,5 3,5 3,5 Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 1 af 29. maj 2017 om Handicaptalsmand. Med udgangspunkt i FN's Handicapkonvention skal Handicaptalsmanden være et centralt omdrejningspunkt og en aktiv fortaler for alle personer med handicap. Personer med handicap skal i videst muligt omfang inddrages i Handicaptalsmandens arbejde. Handicaptalsmanden skal yde råd og vejledning til personer med handicap og andre interessenter om rettigheder og klageadgang for personer med handicap. Handicaptalsmanden skal sikre personer med handicap ret til at klage og ret til at blive hørt. Handicaptalsmanden kan foreslå nye bestemmelser og tiltag, der kan styrke retssikkerhed og vilkår for personer med handicap eller løse eller forebygge konflikter mellem personer med handicap og samfund. Som fast høringsinstans og på eget initiativ kan Handicaptalsmanden vurdere og udtale sig om de følger, som lovgivningstiltag, udredninger og planer får for personer med handicap. Handicaptalsmanden skal have særligt fokus på vilkår for udsatte personer med handicap og for personer med handicap med særlige behov. Der er etableret et sekretariat for Handicaptalsmanden. Sekretariatet har til opgave at varetage administrationen for Handicaptalsmanden, samt medvirke til at udarbejde rapporter, årsberetninger, høringssvar m.v. og understøtte handicaptalsmandsmandens arbejde. Sekretariatet har endvidere i praksis til opgave at indsamle, udvikle og formidle viden om vilkår for personer med handicap, f.eks. familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold. Handicaptalsmanden er underlagt budgetregulativets bestemmelser.

338

30.30.07 Ældretalsmand (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 800 0,8 0,8 0,8 Nærværende hovedkonto er ny. Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 37 af 28. november 2019 om Ældretalsmand. Ældretalsmanden kan yde råd og vejledning til ældre og andre interessenter om vilkår for ældre. Ældretalsmanden kan foreslå nye tiltag, der kan styrke vilkår for ældre. Som fast høringsinstans og på eget initiativ kan Ældretalsmanden vurdere og udtale sig om de følger, som lovgivningstiltag, udredninger og planer kan få for ældre. Ældretalsmanden skal have særligt fokus på vilkår for udsatte ældre. Ældretalsmanden skal som led i dette arbejde formidle viden om vilkår for ældre til politikere, myndigheder, organisationer og borgere. Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold varetager sekretariatsfunktionen for Ældretalsmanden. Sekretariatet forestår administrationen og yder faglig bistand til Ældretalsmanden. Ældretalsmanden er underlagt bestemmelserne i budgetregulativet for Grønlands Selvstyre.

339



1.543.897.000 1.550,2 1.555,1 1.559,9

34 Departementet for Sundhed 1.543.897.000 1.550,2 1.555,1 1.559,934 01 Fællesudgifter 23.877.000 24,9 22,9 21,934 01 01 D Departementet for Sundhed 20.377.000 20,4 20,4 20,434 01 02 L Patienterstatninger 1.500.000 1,5 1,5 1,534 01 04 D Sundhedskommission 2.000.000 3,0 1,0 0,034 10 Sundhedsvæsenet 40.351.000 40,4 40,4 40,434 10 01 D Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse 19.692.000 19,7 19,7 19,734 10 02 D Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger 20.659.000 20,7 20,7 20,734 11 Specialiseret behandling 715.431.000 718,4 721,6 724,334 11 01 D Patientbehandling i udlandet, somatisk 141.808.000 142,5 143,2 143,834 11 02 D Patientbehandling i udlandet, psykiatriske 37.764.000 38,0 38,2 38,434 11 03 D Dronning Ingrids Hospital 430.678.000 433,0 435,2 437,034 11 04 D Det Grønlandske Patienthjem 33.523.000 33,7 33,9 34,034 11 07 D Kræftplan 5.300.000 5,3 5,4 5,434 11 08 D Misbrugsbehandlingsplan 35.358.000 34,8 34,8 34,834 11 09 L Institutionsanbringelse efter kriminalloven 31.000.000 31,0 31,0 31,034 12 Sundhedsregioner og fællesudgifter 682.754.000 684,7 687,9 690,734 12 01 D Sundhedsregioner, lægebetjening 462.923.000 463,8 466,1 468,034 12 02 D Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser 18.860.000 18,9 18,9 18,934 12 03 D Patientrejser og evakueringer mv 97.967.000 98,5 98,9 99,434 12 05 D Landsapotek 48.164.000 48,4 48,7 48,934 12 06 D Fællesomkostninger 54.840.000 55,1 55,4 55,634 13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 75.220.000 75,6 76,0 76,334 13 01 D Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 75.220.000 75,6 76,0 76,334 14 Landslægeembedet 4.457.000 4,5 4,5 4,534 14 01 D Landslægeembedet 4.457.000 4,5 4,5 4,534 29 Råd 1.807.000 1,8 1,8 1,834 29 01 T Ligestillingsråd 892.000 0,9 0,9 0,934 29 02 T Rådet for Menneskerettigheder 915.000 0,9 0,9 0,9

340

34.01.01 Departementet for Sundhed (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 21.406 21.631 20.377 20,4 20,4 20,4 Lønudgifter 13.369 14.425 11.490 11,5 11,5 11,5 Øvrige udgifter 8.045 7.206 8.887 8,9 8,9 8,9 Indtægter -8 0 0 0,0 0,0 0,0 Departementet for Sundhed varetager tilrettelæggelse og administration af det grønlandske sundhedsvæsen, i henhold til Inatsisartutlov nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer. Departementet varetager de departementale opgaver vedrørende forskning, Ligestillingsrådet og Rådet for Menneskerettigheder. På sundhedsområdet varetages følgende områder: Planlægning, udvikling, lovgivning, budgetlægning og kontrol, internationale relationer, forebyggelse og klagesagsbehandling. Der afholdes udgifter til lønrefusion svarende til 5 årsværk inklusiv uddannelses-, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med videre- og specialuddannelse af sundhedspersonale. Endelig afholdes udgifter til en myndighedsrådgivende person i Folkesundhed. Bevillingen på nærværende hovedkonto er reduceret med 3,055 mio. kr. i 2020 og overslagsårene som følge af ressortændringen på forebyggelsesområdet, hvor den familie- og børnerelaterede indsats samles under Socialstyrelsen, med det formål at koordinere og forbedre resultaterne af den mangesidede indsats, der i dag er delt op mellem forskellige styrelser og institutioner. Midlerne er rokeret til hovedkonto 30.10.48 Social- og sundhedsfaglig forebyggelse. Bevillingen på nærværende hovedkonto er forhøjet med 1,725 mio. kr. i 2020 og overslagsårene som følge af, at hovedkonto 34.15.01 Inuuneritta er nedlagt, og udgifterne til folkesundhedssamarbejde og befolkningsundersøgelsen fremover afholdes under nærværende hovedkonto. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 4 4 3 3 3 3 Øvrige 18 22 17 17 17 17 Personale forbrug i alt 22 26 20 20 20 20

341

34.01.02 Patienterstatninger (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 143 1.500 1.500 1,5 1,5 1,5 Regelgrundlaget for patienterstatninger udgøres af Inatsisartutlov nr. 27 af 18. november 2010 Sundhedsvæsenets Styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 2 af 29. maj 2012, jf. § 11 a samt Selvstyrebekendtgørelse nr. 14 af 24. september 2012 Klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Til regelgrundlaget for patienterstatninger hører Sammenskrevet Anordning nr. 796 af 1. oktober 1993 om Ikrafttræden af lov om erstatningsansvar i Grønland. Udgifter til patienterstatninger er budgetteret efter de gennemsnitlige udgifter til området over de senere år.

342

34.01.04 Sundhedskommission (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 2.000 3,0 1,0 0,0 Øvrige udgifter 0 0 2.000 3,0 1,0 0,0 Nærværende hovedkonto er ny. Der etableres en sundhedskommission i 2020. Det følger af vedtagelse af beslutningsforslag herom under punkt 98 på Inatsisatuts efterårssamling 2019. Kommissionen skal udarbejde anbefalinger til forbedringer af sundhedssystemet som helhed, herunder særligt om rekruttering, fastholdelse af personale samt samarbejde med Danmark og udlandet. Anbefalingerne fra kommissionen forventes at indgå i Inatsisartuts politiske grundlag for en kommende sundhedsreform. Der afsættes derfor midler til etablering og drift af en sundhedskommission ud fra disse overordnede mål og opgaver. De afsatte midler kan i den forbindelse anvendes såvel til frikøb af administrative ressourcer i relevante departementer m.v. samt til ekstern ekspertbistand. Medlemmer af kommissionen forventes udpeget når kommissoriet er vedtaget. Inatsisartuts Familie- og Sundhedsudvalg vil blive hørt om indholdet i kommissoriet. Medlemmerne vil bl.a. udgøre et bredt udsnit af de faglige organisationer i sundhedsvæsenet og andre interessenter med fagindsigt i sundhedsvæsenet. Naalakkersuisut udarbejder et særskilt kommissorium for kommissionens arbejde. Kommissoriet vil bl.a. fastlægge retningslinjer for udpegning af medlemmer af kommissionen, etablering af sekretariat samt tidsfrister for arbejdets udførelse.

343

34.10.01 Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 20.687 19.629 19.692 19,7 19,7 19,7 Lønudgifter 18.961 18.877 18.943 18,9 18,9 18,9 Øvrige udgifter 1.933 952 949 0,9 0,9 0,9 Indtægter -207 -200 -200 -0,2 -0,2 -0,2 Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse varetager den administrative drift af sundhedsvæsenet. Derudover har Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse det overordnede driftsansvar for sundhedsbetjeningen. Det øverste ansvar ligger hos Styrelseschefen. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse refererer direkte til Departementet for Sundhed. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse koordinerer indsatsen på tværs af sundhedsvæsenet. Styrelsen varetager personale og HR-funktionen, budgetlægning, ressourcestyring og økonomisk analyse samt IT-funktionen. IT-funktionen er en del af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, hvorfor løn til personalet afholdes på denne hovedkonto. Den øvrige drift af IT-afdelingen udgiftsføres på hovedkonto 34.12.06 Fællesomkostninger. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 7 8 8 8 8 8 Øvrige 21 24 24 24 24 24 Personale forbrug i alt 28 32 32 32 32 32

344

34.10.02 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 20.248 20.527 20.659 20,7 20,7 20,7 Øvrige udgifter 20.248 20.527 20.659 20,7 20,7 20,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto omfatter bevillinger til vedligeholdelse af samtlige bygninger som hører under sundhedsvæsenet, i alt 82.104 m2 bygningsarealer fra 2020, som disponeres af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i henhold til nærværende bevillingsforudsætninger og vedligeholdelsesvejledningen. Formålet med vedligeholdelse er at undgå forfald af bygningernes vitale dele og holde bygningsdele med begrænset levetid intakte længst muligt. Endvidere at opretholde komfort, sikkerhed og udstråling af orden. Minimum halvdelen af bevillingen skal anvendes til bevarende vedligeholdelse af bygningsdele, der nedbrydes af vejrliget, hvis overfladebehandlingen ikke er intakt. Bevarende vedligeholdelse skal tilrettelægges således, at perioden mellem 1. maj og 30. september udnyttes fuldt ud til den fysiske udførelse. Op til 10 procent af bevillingen kan bruges til køb af ekstern rådgivning i forbindelse med vedligeholdelsesopgaven. Bevillingen på nærværende hovedkonto skal anvendes til vedligehold af sundhedsvæsenets bygningsmasse, og friholdes fra administrative rokeringer og nedskæringer. Departementet for Boliger og Infrastruktur udarbejder vedligeholdelsesvejledning i samarbejde med Departementet for Finanser samt respektive departementer.

345

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i m2 R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Aasiaat 9.449 9.449 9.449 9.449 9.449 9.449 Østerbro (DgP) 3.420 3.420 3.420 3.420 3.420 3.420 Ilulissat 6.971 6.971 6.971 6.971 6.971 6.971 Ittoqqortoormiit 501 501 501 501 501 501 Kangaatsiaq 1.008 1.008 1.008 1.008 1.008 1.008 Maniitsoq 3.325 3.325 3.325 3.325 3.325 3.325 Nanortalik 2.537 2.537 2.537 2.537 2.537 2.537 Narsaq 1.911 1.911 1.911 1.911 1.911 1.911 Nuuk 29.188 29.188 29.188 29.188 29.188 29.188 Paamiut 1.987 1.987 1.987 1.987 1.987 1.987 Qaqortoq 3.505 3.505 3.505 3.505 3.505 3.505 Qasigiannguit 2.203 2.203 2.203 2.203 2.203 2.203 Qeqertarsuaq 802 802 802 802 802 802 Qaanaaq 1.427 1.427 1.427 1.427 1.427 1.427 Sisimiut 4.353 4.353 4.353 4.353 4.353 4.353 Tasiilaq 1.733 1.733 1.733 1.733 1.733 1.733 Upernavik 4.272 4.272 4.272 4.272 4.272 4.272 Uummannaq 3.512 3.512 3.512 3.512 3.512 3.512 Totalt 82.104 82.104 82.104 82.104 82.104 82.104 Bemærkninger: Oasen (1296 m2), personaleadministrationens bygning i Nuussuaq (200m2) er ikke medregnet i ovenstående ramme. Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 1) Planlagt bevarende vedligehold af udvendige bygningsdele (klimaskærme) 2.954 3.177 3.138 3.138 3.138 3.138 2) Akut bevarende vedligehold 1.916 3.842 3.816 3.816 3.816 3.816 3) Småreparationer og indvendigt vedligehold 2.369 2.245 2.288 2.288 2.288 2.288 4) Hovedistandsættelse 503 2.862 2.853 2.853 2.853 2.853 5) Mindre ombygninger, moderniseringer og udskiftning af fast inventar 5.242 5.958 6.073 6.073 6.073 6.073 Mindre og uopsætteligt vedligehold 1.764 415 423 423 423 423 Ekstern rådgivning 4.029 2.028 2.068 2.068 2.068 2.068 Overført til følgende år 1.471 0 0 0 0 0 I alt 20.248 20.527 20.659 20.659 20.659 20.659

346

34.11.01 Patientbehandling i udlandet, somatisk (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 146.064 139.419 141.808 142,5 143,2 143,8 Øvrige udgifter 146.064 139.419 141.808 142,5 143,2 143,8 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Bevillingen dækker udgifter i forbindelse med transport, ophold og behandling af somatiske patienter i udlandet. Omkring 85 % af behandlingsaktiviteten foregår på Rigshospitalet. Bevillingen dækker desuden udgifter til patologiaftale med Rigshospitalet, dialysevæske samt visse laboratorieudgifter mv., som udføres på hospitaler i udlandet. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, hvor der forventes et stigende antal ældre. Midlerne bliver anvendt til styrkelsen af somatisk behandling i udlandet. Ved 3. behandlingen af FFL2019 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 10 mio. kr. i 2019. Forhøjelsen af bevillingen var som følge af en stigning i antallet af patientbehandlinger på Rigshospitalet i Danmark. Der forventes ikke en nedgang i antallet af patientbehandlinger i de kommende år. Derfor er forhøjelsen af bevillingen gjort permanent i FFL2020 ved at tilføre hovedkontoen 10 mio. kr. årligt fra 2020. Forventede aktivitetstal Antal behandlede Rigshospitalet R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 DRG 210 210 210 210 210 210 Højt specialiseret 650 650 650 650 650 650 Total Unikke CPR 800 800 800 800 800 800 Bemærkninger: - Grundet implementeringen af sundhedsplatformen kan Rigshospitalet ikke levere fuldstændige data for 2018 på nuværende tidspunkt. Derfor er de realiserede aktivitetstal fra 2016 videreført til 2018. - DRG behandling dækker over diagnoserelaterede behandlingstakster, ved højt specialiseret behandling afregnes der pr. enkelt ydelse til patienten. Forventede aktivitetstal Udgifter, Rigshospitalet i mio. kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 DRG 13,0 17,2 16,3 16,4 16,5 16,6 Højt specialiseret 82,9 88,1 85,6 86,0 86,2 86,4 Øvrige udgifter 9,7 8,3 9,6 9,6 9,7 9,8 Total 105,6 113,6 111,5 112,0 112,4 112,8 Forventede aktivitetstal Patientrejser i mio. kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Patientrejser 24,3 15,6 17,2 17,3 17,5 17,6

347

Forventede aktivitetstal Udgifter, øvrige sygehuse i mio. kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udgifter 16,2 10,2 13,1 13,2 13,3 13,4

348

34.11.02 Patientbehandling i udlandet, psykiatriske (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 61.167 37.089 37.764 38,0 38,2 38,4 Øvrige udgifter 63.302 37.089 37.764 38,0 38,2 38,4 Indtægter -2.135 0 0 0,0 0,0 0,0 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Nærværende hovedkonto dækker udgifter i forbindelse med transport, ophold og voksenpsykiatrisk behandling på Psykiatrien i Region Midtjylland (Risskov). Bevillingen dækker desuden udgifter til resocialiseringsrejser. Der budgetteres med i gennemsnit 16 indlagte patienter i Risskov og 3 resocialiseringsrejser. Bevillingen kan anvendes til behandling på Børnepsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Der er ikke på forhånd afsat midler til formålet, da børnepsykiatriske indlæggelser i Danmark i de fleste år ikke finder sted. Bevillingen på nærværende hovedkonto blev fra 2019 nedsat med 19,35 mio. kr., således at mentalt retarderede personer, der er dømt efter kriminalloven til Institutionsophold fra 2019 ikke bogføres på nærværende hovedkonto. Midlerne er overført til hovedkonto 34.11.09 Institutionsanbringelse efter kriminalloven, der er en lovbunden bevilling. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling. Forventede aktivitetstal (Risskov) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sengedage 5.840 5.840 5.840 5.840 5.840 5.840 Antal pladser 16 16 16 16 16 16

349

34.11.03 Dronning Ingrids Hospital (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 425.791 425.065 430.678 433,0 435,2 437,0 Lønudgifter 294.138 303.646 312.249 314,0 315,3 316,9 Øvrige udgifter 163.346 142.863 140.502 141,2 142,2 142,5 Indtægter -31.693 -21.444 -22.073 -22,2 -22,3 -22,4 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Dronning Ingrids Hospital (DIH), er Grønlands landshospital og regionssygehus for Region Sermersooq. Der varetages rådgivning, samt akutte og planlagte patientbehandlingsopgaver på Speciallægeniveau for hele Grønland indenfor specialerne medicinske sygdomme inkl. visse onkologiske sygdomme, pædiatri, bløddelskirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, øre-næse-halssygdomme og psykiatri. DIH organiserer specialistrejser indenfor egne specialer samt bandagist, skomager, børnepsykiatri, odontologi, øjensygdomme inkl. øjenkirurgi, neurologi og hudsygdomme, hvortil specialisterne rekrutteres fra Danmark. Desuden varetages visitation til undersøgelser og behandling uden for Grønland. DIH har 178 sengepladser fordelt på 54 kirurgiske, 32 medicinske, 12 psykiatriske, 4 intensive, 6 på intermediær monitoringsafsnit (IMA) samt 70 sengepladser på Patienthotellet. Derudover har DIH sengekapacitet, der ikke regnes som sengepladser til indlæggelse, der er 4 opvågning, 3 dagkirurgiske, 4 dagmedicinske samt 4 siddepladser/hvilestole under dagskirurgisk. Bevillingen på nærværende hovedkonto er reduceret med 4,98 mio. kr. i 2020 og overslagsårene som følge af ressortændringen på forebyggelsesområdet, hvor den familie- og børnerelaterede indsats samles under Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold, med det formål at koordinere og forbedre resultaterne af den mangesidede indsats, der i dag er delt op mellem forskellige styrelser og institutioner. Midlerne vedrører MANU-projektet samt dukkeprojektet. Af midlerne er 4,5 mio. kr. rokeret til hovedkonto 30.10.48 Social- og sundhedsfaglig forebyggelse og 0,48 mio. kr. til hovedkonto 30.01.02 Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling. Fra nærværende hovedkonto er der bemyndigelse til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89.

350

Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udskrivninger, kirurgisk 3.704 4.575 4.575 4.575 4.575 4.575 Sengedage, kirurgisk 19.239 19.710 19.710 19.710 19.710 19.710 Udskrivninger, medicinsk 3.010 2.253 2.253 2.253 2.253 2.253 Sengedage, medicinsk 16.556 13.870 13.870 13.870 13.870 13.870 Udskrivninger, psykiatrisk 269 208 208 208 208 208 Sengedage, psykiatrisk 5.015 4.380 4.380 4.380 4.380 4.380 Udskrivninger, patienthotel 3.538 2.272 2.272 2.272 2.272 2.272 Sengedage, patienthotel 22.943 25.550 25.550 25.550 25.550 25.550 Udskrivninger i alt 10.521 9.308 9.308 9.308 9.308 9.308 Sengedage i alt 63.753 63.510 63.510 63.510 63.510 63.510 Bemærkninger: På grund af personaletildelingen og de øvrige ressourcer på Dr. Ingrids Hospital er det ikke muligt at udnytte sengekapaciteten fuldt ud. Forventede aktivitetstal Specialistbetjening af kysten - antal uger fordelt på specialer udsendt fra DIH R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Medicin 21 11 11 11 11 11 Bløddelskirurgi 22 20 20 20 20 20 Knoglekirurgi 27 15 15 15 15 15 Gynækologi 18 11 11 11 11 11 Psykiatri 12 15 15 15 15 15 Børnepsykiatri 7 4 4 4 4 4 Børnelæge (Pædiatri) 17 15 15 15 15 15 I alt 124 91 91 91 91 91 Forventede aktivitetstal Specialistbetjening af kysten - antal uger fordelt på speci-aler, udsendt fra Danmark R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Neurolog 0 3 3 3 3 3 Øjenlæge 32 30 30 30 30 30 Audiolog 5 4 4 4 4 4 Bandagist 7 9 9 9 9 9 Hud- og kønssygdomme 3 2 2 2 2 2 Børnepsykiatri 0 4 4 4 4 4 Hospitalstandlæge 0 5 5 5 5 5 Øre, næse, hals 14 15 15 15 15 15 I alt 61 72 72 72 72 72 Bemærkninger: Specialistbetjening af kysten vil fremover ske med færre uger, men med en mere koncentreret indsats hvert sted. Forventede aktivitetstal Ambulante behandlinger R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kirurgisk dagafsnit/ambulatorium.* 26.527 11.000 11.000 11.000 11.000 11.000 Medicinsk dagafsnit/ambulatorium. 11.578 11.346 11.346 11.346 11.346 11.346 Psykiatrisk 8.260 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000 Dagbehandlinger i alt 46.365 30.346 30.346 30.346 30.346 30.346 Bemærkninger: *: Her er medtaget ambulant aktivitet foretaget på sengeafsnit, grundet kapacitetsmangel på ambulatoriet.

351

Forventede aktivitetstal Antal operationer R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Operationer DIH: Gynækologisk/Obstetrisk 613 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 Almen Kirurgisk 854 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 Ortopædkirurgisk 940 850 850 850 850 850 Heraf knæ- og hoftealloplastik 156 65 65 65 65 65 Tandkirurgisk 28 20 20 20 20 20 Otologi (øre-næse-hals) 275 385 385 385 385 385 Øjenkirurgi 162 100 100 100 100 100 Plastkirurgi 68 15 15 15 15 15 Operationer Kysten: Bløddelskirurgi 443 100 100 100 100 100 Øreoperationer 148 50 50 50 50 50 Gynækologi/obst. 512 220 220 220 220 220 Øjenoperationer 244 300 300 300 300 300 Operationer i alt 4.443 4.605 4.605 4.605 4.605 4.605 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 9 8 8 8 8 8 Øvrige 514 507 503 503 503 503 Personale forbrug i alt 523 515 511 511 511 511

352

34.11.04 Det Grønlandske Patienthjem (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 34.856 32.924 33.523 33,7 33,9 34,0 Lønudgifter 19.585 17.600 18.132 18,2 18,3 18,4 Øvrige udgifter 15.945 16.424 16.491 16,6 16,6 16,8 Indtægter -674 -1.100 -1.100 -1,1 -1,1 -1,1 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Det grønlandske Patienthjems (DgP) formål er at tilbyde ophold for visiterede patienter i forbindelse med hospitalsbehandling i Danmark, herunder sikre at patienterne får den nødvendige observation og pleje, både fysisk, psykisk og socialt. Endelig tilrettelægger og gennemfører DgP aktivitetstilbud, som tager mest mulig hensyn til beboernes ønsker og behov, således at det familiemæssige og kulturelle afsavn mærkes mindst muligt. I det omfang kapaciteten er til stede, kan ikke-visiterede pårørende overnatte på patienthotellet mod betaling. Der er på nærværende hovedkonto afsat 0,4 mio. kr. årligt til indkøb af grønlandske madvarer til gavn for de patienter, som bor på DgP under deres behandling i Danmark. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, på denne hovedkonto reserves til de alvorligt syge patienter på Det Grønlandske Patienthjem. Forventede aktivitetstal Overnatninger R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Overnatning, DgP 29.912 22.000 22.000 22.000 22.000 22.000 Overnatninger, udenfor DgP 1.088 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500 Bemærkninger: Overnatninger udenfor DgP inkluderer Rigshospitalets patienthotel og øvrige hoteller. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 2 1 2 2 2 2 Øvrige 41 41 41 41 41 41 Personale forbrug i alt 43 42 43 43 43 43 Bemærkninger: Realiseret personaleforbrug er opgjort i antal årsværk.

353

34.11.07 Kræftplan (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.404 5.203 5.300 5,3 5,4 5,4 Lønudgifter 3.869 4.129 4.260 4,3 4,3 4,3 Øvrige udgifter 535 1.074 1.040 1,1 1,1 1,1 Nærværende hovedkonto dækker udgifter til implementering af kræftplanen. Bevillingen dækker blandt andet udgifter til lønninger, indkøb af apparatur herunder indkøb af mammografiapparat, udgifter til monitoringen af kræftdata og evaluering af kræftplanen samt rehabilitering, information mv. Kræftplanen (2013-2025) vil styrke forebyggelse, tidlig diagnostik, patientforløb, rehabilitering, den palliative indsats og samarbejdet med og omkring patienten, sikre kræftbehandling ud fra tilpassede internationale anbefalinger og sikre medicinsk kræftbehandling i Grønland, når det er muligt. I Kræftplanen foreslås specielt at styrke de områder, hvor vi har de bedste forudsætninger for at blive endnu bedre, det vil sige omkring de mere lavteknologiske indsatser, som forebyggelse, tidlig diagnostik, patientforløb, brugerinddragelse, rehabilitering og palliativ indsats, samt det tværsektorielle samarbejde omkring og med patienten og dennes familie. Samtidig tilpasses kræftbehandling til internationale anbefalinger. Det betyder, at der hvor det er muligt skal hjemtages nye medicinske kræftbehandlinger, og at kræftkirurgien i højere grad skal ske i samarbejde med udlandet. Herudover sikres uddannelse, bedre overvågning og opfølgning af området. Det budgetterede personaleforbrug afholdes kun delvist på nærværende hovedkonto, øvrige lønudgifter afholdes på andre hovedkonto i Sundhedsvæsenet, og der gives lønrefusion fra nærværende hovedkonto. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 5 5 5 5 5 5 Personale forbrug i alt 6 6 6 6 6 6

354

34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 26.562 35.626 35.358 34,8 34,8 34,8 Lønudgifter 10.627 10.400 14.300 14,3 14,3 14,3 Øvrige udgifter 15.935 25.226 21.058 20,5 20,5 20,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkontoen dækker udgifter til: National plan for fremtidens misbrugsbehandling, 2015 samt Plan for tilbud til børn og unge, der har problemer med rusmidler- og pengespil, 2019. Sidstnævnte er en udvidelse af den nuværende misbrugsbehandling. Der skal udarbejdes rådgivnings- og behandlingstilbud til børn og unge op til 25 år med rusmiddel- og pengespilproblemer. Tilbuddene gives ved opsøgende og trivselsfremmende indsatser samt forebyggende programmer. Udbygning af tilbuddene fra centrene sker gradvist fra 2019 og med forventet afslutning i 2021. Misbrugsbehandlingsplanen indeholder en sammenhængende tværgående indsats i Selvstyret og i forhold til kommunerne. Naalakkersuisuts misbrugsbehandlingsplan indebærer, at der afsættes midler til et mere differentieret behandlingssystem, der også er lokalt forankret. Aktiviteten forebygger og behandler afhængighed af alkohol, hash, andre euforiserende stoffer og ludomani. Videncenter om Afhængighed har den nationale faglige ledelse af behandling af afhængighed. Behandlingstilbuddene tilrettelægges på baggrund af en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger. Der er oprettet et lokalt Allorfik-behandlingscenter i hver kommune i perioden fra 2016 - 2018, som forestår behandlingerne. Herudover varetages lokalbehandling i øvrige byer og i Nuuk varetages det gennem udbydere. Som forsøg skal der etableres et lokalt behandlingscenter i Tasiilaq i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq til februar 2020. Bevillingen på nærværende hovedkonto er reduceret med 2,5 mio. kr. i 2020 og overslagsårene som følge af ressortændringen på forebyggelsesområdet, hvor den familie- og børnerelaterede indsats samles under Socialstyrelsen, med det formål at koordinere og forbedre resultaterne af den mangesidede indsats, der i dag er delt op mellem forskellige styrelser og institutioner. Midlerne er rokeret til hovedkonto 30.10.48 Social- og sundhedsfaglig forebyggelse.

355

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Videncenter om afhængighed 5.622 4.060 7.403 6.910 6.910 6.910 IT mv. 785 360 430 362 362 362 Lokale Misbrugscenter 10.721 14.565 15.651 15.651 15.651 15.651 Førhenvisning og forebyggelse 665 400 600 600 600 600 Behandlinger under udbud 5.847 14.711 8.000 8.000 8.000 8.000 Information 66 430 500 500 500 500 Uddannelse 2.669 1.100 2.274 2.274 2.274 2.274 Evaluering 187 0 500 500 500 500 I alt 26.562 35.626 35.358 34.797 34.797 34.797 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 2 2 2 2 Øvrige 24 25 29 29 29 29 Personale forbrug i alt 25 26 31 31 31 31

356

34.11.09 Institutionsanbringelse efter kriminalloven (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 28.093 31.000 31,0 31,0 31,0 Nærværende hovedkonto er oprettet i 2019. På hovedkontoen afholdes udgifter til mentalt retarderede personer, der er dømt jf. kriminalloven til institutionsophold i Danmark. Disse udgifter blev tidligere afholdt på Sundhedsvæsenets hovedkonto 34.11.02 Patientbehandling i udlandet, psykiatriske. I FL2019 er afholdelsen af udgifterne til formålet under nærværende hovedkonto blevet gjort til en lovbunden bevilling. Sundhedsvæsenet har ikke nogen styringsmulighed over disse udgifter, da patienterne bliver dømt til anbringelse. Regelgrundlaget for afholdelsen af udgifterne findes i Kriminallov for Grønland nr. 306 af 30. april 2008 med senere ændringer. Den særlige hjemmel findes i Kapitel 33 "Særlige foranstaltninger over for psykiske syge kriminelle" jf. § 240. Forventede aktivitetstal Antal patienter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Institutionsanbragte efter kriminalloven - 11 11 11 11 11

357

34.12.01 Sundhedsregioner, lægebetjening (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 462.672 454.621 462.923 463,8 466,1 468,0 Lønudgifter 337.045 331.582 341.700 342,6 344,3 345,8 Øvrige udgifter 144.418 138.297 136.903 137,0 137,7 138,2 Indtægter -18.792 -15.258 -15.680 -15,8 -15,9 -16,0 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Sundhedsregionernes ydelser omfatter akutberedskab, helbredsundersøgelser, sundhedspleje, hjemmesygepleje, vaccinationer, sygdomsbehandling, lægemiddelforsyning og forebyggende virksomhed. Sundhedsregionernes enheder kan håndtere diverse kirurgiske indgreb samt fødselshjælp. Behandlingstilbud gives dels på sygehus/sundhedscentrene/bygdekonsultationer i regionen, dels i forbindelse med bygdebesøg. På denne hovedkonto afholdes udgifter vedrørende vikarbureauer, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med ansættelser, udgifter til feriefrirejser samt udgifter til refusion af løn under barsel. På hovedkontoen er der endvidere afsat midler til livsstilsforebyggende arbejde. Midlerne anvendes til udvikling og implementering af landsdækkende forebyggende indsatser. Fra 2014 og fremefter er der til forannævnte afsat 4,5 mio. kr. Af disse midler anvendes 0,9 mio. kr. til regionale livsstilsværksteder. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, der reserveres til styrkelse af sundhedsbetjening i Sundhedsregionerne. Det stigende antal ældre i befolkningen vil betyde et øget ressourcebehov f.eks. relateret til den palliative behandling, senfølger af livsstilssygdomme, genoptræning efter slagtilfælde og tilbud i hjemmeplejen med henblik på at sikre, at borgeren kan forblive længst muligt i eget hjem. I FL2019 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,7 mio. kr. i 2019. Forhøjelsen af bevillingen var som følge af, at muligheden for at føde i Aasiaat i Region Disko i 2019 ville blive suspenderet på grund af mangel på relevant sundhedsfagligt personale. De fødende overføres til Ilulissat i Region Avannaa. I FFL2020 er tiltaget videreført i 2020 ved at forhøje bevillingen med 1,7 mio. kr. i 2020, da det ikke vurderes muligt at rekruttere og fastholde relevant sundhedsfagligt personale i det kommende år. Midlerne anvendes til en lægestilling yderligere i Ilulissat i Region Avannaa samt udgifter til transport, indkvartering og dagpenge til de gravide.

358

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Region Kujataa 80.127 76.500 77.878 77.608 77.904 78.260 Region Sermersooq 95.231 97.500 99.256 98.935 99.330 99.745 Region Qeqqa 83.420 83.000 84.494 84.125 84.520 84.901 Region Disko 84.505 69.900 71.174 71.387 71.782 72.177 Region Avannaa 110.263 107.800 109.673 111.376 111.969 112.413 Fællesudgifter 9.126 13.434 13.843 13.760 13.922 13.883 Budgetregulering 0 6.487 6.605 6.583 6.644 6.639 I alt 462.672 454.621 462.923 463.774 466.071 468.018 Bemærkninger: Livsstil og skadestuen i Nuuk er medtaget under Region Sermersooq. Forventede aktivitetstal Udskrivninger R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Region Kujataa 1.616 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 Region Sermersooq 1.053 1.450 1.450 1.450 1.450 1.450 Region Qeqqa 1.512 1.650 1.650 1.650 1.650 1.650 Region Disko 936 1.350 1.350 1.350 1.350 1.350 Region Avannaa 1.983 2.550 2.550 2.550 2.550 2.550 I alt 7.100 8.600 8.600 8.600 8.600 8.600 Forventede aktivitetstal Sengedage R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Region Kujataa 6.182 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000 Region Sermersooq 5.584 6.500 6.500 6.500 6.500 6.500 Region Qeqqa 7.303 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500 Region Disko 4.104 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500 Region Avannaa 8.280 8.500 8.500 8.500 8.500 8.500 I alt 31.453 33.000 33.000 33.000 33.000 33.000 Bemærkninger: 1) Det er pt. ikke muligt at frembringe data på ambulante behandlinger på kysten. 2) Den elektroniske patientjournal er under implementering, og der arbejdes på ensartet registreringspraksis. Derfor tages der forbehold for aktivitetstal for 2018. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 10 10 10 10 10 10 Øvrige 700 691 691 690 690 690 Personale forbrug i alt 710 701 701 700 700 700

359

34.12.02 Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 11.074 18.739 18.860 18,9 18,9 18,9 Lønudgifter 6.162 8.368 8.530 8,5 8,5 8,5 Øvrige udgifter 4.911 10.371 10.330 10,3 10,3 10,3 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. På nærværende hovedkonto afholdes fællesudgifter relateret til national sundheds- og uddannelsesindsats for Sundhedsvæsenet i Grønland. Der afsættes midler til efteruddannelse og kurser for sundhedsvæsenets personale, herunder udgifter til uddannelse under den ekstraordinære uddannelsesindsats. Driften af Sundhedsvæsenets kursus- og efteruddannelsesaktiviteter på Center for Sundhedsuddannelser er også en del af hovedkontoen, herunder lønudgiften til to medarbejdere i kursusafdelingen. Desuden afholdes udgifter til lægers efteruddannelse i henhold til overenskomsten. Det skal bemærkes, at lønrefusioner vedr. uddannelsesaktivitet i budgettet delvis indgår under øvrige udgifter. Forventede aktivitetstal Projekter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kursus- og efteruddannelsesafdeling 2.642 4.634 4.724 4.724 4.724 4.724 Særlig Kursuspulje 603 490 499 499 499 499 Specialiseringsmodul 408 820 836 836 836 836 Teamlederuddannelse 494 780 795 795 795 795 Portøruddannelse 0 1.200 1.223 1.223 1.223 1.223 Lægers pers. kursusfond 653 1.800 1.835 1.835 1.835 1.835 Lægernes uddan. kurser 342 100 102 102 102 102 Almindelige lægekurser 381 770 785 785 785 785 Sundhedsass. uddannelse 1.465 2.330 2.375 2.375 2.375 2.375 Diplomkurser for sygeplej. 587 1.810 1.845 1.845 1.845 1.845 Udviklingsmidler 457 880 897 897 897 897 Elever 2.774 2.565 2.615 2.615 2.615 2.615 Diverse 268 560 329 329 329 329 I alt 11.074 18.739 18.860 18.860 18.860 18.860 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 43 35 35 35 35 35 Personale forbrug i alt 44 36 36 36 36 36 Bemærkninger: Der har i 2018 været anvendt flere årsværk end forventet grundet større elevoptag.

360

34.12.03 Patientrejser og evakueringer mv (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 98.247 95.421 97.967 98,5 98,9 99,4 Øvrige udgifter 98.247 95.421 97.967 98,5 98,9 99,4 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til patienttransport mellem kystens sygehuse og Dronning Ingrids Hospital, samt udgifter til evakueringer af patienter internt i sundhedsregionerne, evakueringer til DIH og evakueringer til udlandet. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, hvor der forventes et stigende antal ældre. Dette vil medføre en øget rejseaktivitet, dels indenrigs i Grønland, dels i udlandet med henblik på sikring af de nødvendige behandlingstilbud. Bevillingen er forhøjet med 831.000 kr. fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af, at Mittarfeqarfiits nye takst- og betalingsregulativ træder i kraft den 1. januar 2020. I det nye takst- og betalingsregulativ er ambulanceoperationer ikke længere fritaget for betaling ved anvendelse af Mittarfeqarfiits anlæg, hvilket forventes at medføre en merudgift under nærværende hovedkonto svarende til forhøjelsen af bevillingen. Forventede aktivitetstal Antal evakueringer R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Til DIH 213 180 180 180 180 180 Danmark 36 35 35 35 35 35 Island 10 10 10 10 10 10 Internt i regionerne 159 170 170 170 170 170 Total 418 395 395 395 395 395 Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i 1000 kr R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Patientrejser 51.703 48.719 49.609 49.858 50.106 50.314 Evakueringer 46.544 46.702 48.358 48.599 48.835 49.036 I alt 98.247 95.421 97.967 98.457 98.941 99.350

361

34.12.05 Landsapotek (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 44.014 47.297 48.164 48,4 48,7 48,9 Lønudgifter 3.805 3.677 3.792 3,8 3,8 3,8 Øvrige udgifter 41.667 44.370 45.122 45,4 45,6 45,8 Indtægter -1.458 -750 -750 -0,8 -0,8 -0,8 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 12. maj 2005 om lægemidler. Landsapoteket servicerer afdelingerne på Dronning Ingrids Hospital, Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS) de veterinære enheder i Grønland og privat personer med hensyn til daglig lægemiddelforsyning og information. Sundhedsregionerne opretholder deres selvstændige lægemiddelforsyninger med landsapotekerens godkendelse og rekvirerer i særlige tilfælde lægemidler fra Landsapoteket. Landsapoteket skal registrere sygehusafdelingernes og DIS' medicinforbrug med henblik på at følge hvilke lægemidler der forbruges samt udgifterne hertil. Landsapoteket foretager en omkostningsneutral debitering af sygehusafdelingernes, DIS' og sundhedsregionernes medicinforbrug i henhold til forbrugsregistreringen. Landsapoteket skal endvidere medvirke til en gennemførelse af Lægemiddelkomiteens rekommandationer. Landsapotekeren er ansvarlig for, at: - Grønland til enhver tid sikres en pålidelig lægemiddelforsyning - valget af lægemidler tilgodeser patientsikkerhed, lægefaglige anbefalinger, faglige kvalitetskrav, forsyningssikkerhed og økonomi - der årligt udarbejdes og distribueres en af Lægemiddelkomiteen godkendt liste over rekommanderede lægemidler i Grønland Landsapotekeren har følgende særlige opgaver, at: - sikre en lægemiddelforbrugsstatistik for hele landet til brug for Naalakkersuisut og offentligheden - forestå valg af lægemiddelleverandører ved indkøb og indførsel af lægemidler - have opsyn med lægemiddelrekvirenter i sundhedsdistrikterne, bemyndiget til at kunne bestille lægemidler direkte fra godkendte leverandører - godkende og føre tilsyn med udsalgssteder for håndkøbsmedicin - godkende indlægssedler i håndkøbsmedicin efter høring af Lægemiddelkomiteen - rådgive Lægemiddelkomiteen vedr. håndkøbsmedicin - foretage det regelmæssige tilsyn med sundhedsdistrikternes lægemiddeldepoter Udgifter til influenzaberedskabet afholdes på nærværende hovedkonto. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, på denne hovedkonto

362

reserveres til at dække et øget medicinforbrug i den ældre del af befolkningen f.eks. til cancerbehandling. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 6 6 6 6 6 6 Personale forbrug i alt 7 7 7 7 7 7 Bemærkninger: Realiseret personaleforbrug er opgjort i antal årsværk.

363

34.12.06 Fællesomkostninger (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 50.756 53.570 54.840 55,1 55,4 55,6 Lønudgifter 11.366 14.235 14.677 14,7 14,8 14,9 Øvrige udgifter 39.390 39.335 40.163 40,4 40,6 40,7 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. På nærværende hovedkonto afholdes Sundhedsvæsenets udgifter til bl.a. telemedicin og IT. Der afholdes endvidere udgifter relateret til stillingsannoncering og diverse rekrutteringstiltag i Sundhedsvæsenet, samt udgifter til indkøb af motorkøretøjer. Der afholdes desuden udgifter på nærværende hovedkonto til Tidlig indsats. Disse midler skal anvendes til forsat styrkelse af tidlig indsats på børne- og ungeområdet. Indsatsområderne fremgår af aktivitetstabellerne nedenfor. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til forebyggelse og bekæmpelse af tuberkulose. Fordelingen af tuberkulosemidlerne følger den nationale TB-strategi for 2017-2021. Bevillingen er forhøjet med 2,2 mio. kr. i 2018 og 2,1 mio. fra 2019, som følge af TB-strategien. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere udgifter til dækning af lovpligtige hjælpemidler. Der foretages løntilskud og lønrefusion på aktiviteterne Tidlig indsats børn og unge samt Tuberkulose, hvilket bogføres som lønomkostninger. Bevillingen på nærværende hovedkonto er forhøjet med 300.000 kr. i 2020 og overslagsårene. Forhøjelsen sker som følge af en omorganisering af en sundhedsfaglig konsulent (deltid) på tuberkuloseområdet. Midlerne er overført fra hovedkonto 34.14.01 Landslægeembedet. Forventede aktivitetstal Projekter i 1.000 kr R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Telemedicin 7.544 8.715 8.882 8.925 8.974 9.007 Tuberkulose 7.161 8.530 8.991 9.033 9.081 9.113 IT sundhedsvæsenet 24.389 23.115 23.749 23.898 24.001 24.119 Motorkøretøjer 963 870 797 801 806 809 Rekruttering og annoncering 3.170 2.800 2.786 2.800 2.816 2.826 Tidlig indsats børn og unge 4.000 4.800 4.847 4.871 4.898 4.916 Hjælpemidler 3.529 4.740 4.788 4.807 4.830 4.846 I alt 50.756 53.570 54.840 55.135 55.406 55.636 Bemærkninger: Sundhedsvæsenets IT-afdeling og Telemedicin er fra 2018 omstruktureret i to afdelinger, som er Peqqik IT og Peqqik Data. Det er som følge af at EPJ-projektet er afsluttet og gået i almindelig drift.

364

Forventede aktivitetstal Tidlig indsat i 1.000 kr. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Styrket børnelæge i tidlig indsats og yderområder 611 620 640 642 645 649 Styrket jordmoder i tidlig indsats og yderområder 1.517 1.540 1.557 1.565 1.574 1.579 Styrket psykiatrisk udredning 815 830 855 860 864 867 Styrket sundhedsplejeske i tidlig indsats 1.057 1.810 1.795 1.804 1.815 1.821 I alt 4.000 4.800 4.847 4.871 4.898 4.916 Forventede aktivitetstal Tuberkulose, Quantiferonforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Region Kujataa 619 520 520 520 520 520 Region Sermersooq 1.506 1.410 1.410 1.410 1.410 1.410 Region Qeqqa 272 370 370 370 370 370 Region Disko 269 285 285 285 285 285 Region Avannaa 445 415 415 415 415 415 I alt 3.111 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000 Bemærkninger: Det forventede antal af Quantiferon-forbrug er baseret på et skøn. Det faktiske forbrug kan variere fra det forventede. Quantiferon-forbrug ved Dronning Ingrids Hospital er medregnet i Region Sermersooq. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 0 1 1 1 1 Øvrige 7 6 8 8 8 8 Personale forbrug i alt 8 6 9 9 9 9

365

34.13.01 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 67.942 73.865 75.220 75,6 76,0 76,3 Lønudgifter 51.287 55.180 57.507 57,8 58,1 58,3 Øvrige udgifter 17.367 19.360 18.511 18,6 18,7 18,8 Indtægter -712 -675 -798 -0,8 -0,8 -0,8 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Tandklinikkernes ydelser består af en fokuseret indsats for tandsundheden for børn og unge i henhold til gældende strategi for tandområdet. Derudover ydes nødbehandling, behandling af tandsygdomme, protesebehandling, samt sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger. Der er kun i meget begrænset omfang mulighed for tandregulering og videregående tandbehandling. Fællesudgifter dækker aktiviteter som barselsvikarer, udgifter i forbindelse med kurser og efteruddannelse af tandplejefagligt personale, driftsudgifter til dentaltekniker og tandteknikerkonsulent, udgifter til større apparaturanskaffelser, reparation og vedligehold af apparatur og tandplejedækning af særområder som Pituffik og Forsvarskommandoen. Endelig afholdes personalerelaterede udgifter som flytning af bohave, stillingsannoncer, billetudgifter ved til- og afgang, samt feriefrirejser. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, hvor der forventes et stigende antal ældre. På denne hovedkonto reserveres midler til styrkelse af tandlægebetjeningen i sundhedsdistrikterne. Forventede aktivitetstal Årligt optag R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Tandplejere (Kigutigissaasut) 0 10 0 0 0 10 Klinikassistenter 0 0 0 10 0 0 Bemærkninger: Aktiviteten er årligt optag på uddannelsen til tandplejer og klinikassistent.

366

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i 1000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Nanortalik 2.205 2.750 2.840 2.850 2.870 2.880 Qaqortoq 4.042 4.780 4.930 4.950 4.970 4.990 Narsaq 1.943 1.960 2.020 2.040 2.050 2.060 Paamiut 1.355 1.930 1.990 2.010 2.020 2.030 Nuuk 15.590 16.170 16.670 16.760 16.840 16.910 Maniitsoq 3.156 3.280 3.380 3.400 3.420 3.430 Sisimiut 7.130 7.480 7.710 7.750 7.790 7.820 Kangaatsiaq 916 740 760 770 770 770 Aasiaat 3.907 4.230 4.360 4.380 4.400 4.420 Qasigiannguit 1.572 2.070 2.130 2.150 2.170 2.180 Ilulissat 6.079 5.860 6.040 6.080 6.110 6.130 Qeqertarsuaq 2.145 2.080 2.140 2.160 2.180 2.190 Uummannaq 2.467 2.580 2.660 2.680 2.690 2.700 Upernavik 2.231 2.680 2.760 2.780 2.800 2.810 Qaanaaq 736 1.140 1.180 1.180 1.180 1.180 Tasiilaq + Ittoqqortormiit 3.682 2.930 3.020 3.040 3.060 3.070 Ortodonti 1.566 2.340 2.310 2.330 2.350 2.360 Fællesudgifter 7.220 8.865 8.320 8.330 8.344 8.402 I alt 67.942 73.865 75.220 75.640 76.014 76.332 Forventede aktivitetstal Antal konsultationer R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Nanortalik 1.313 2.540 2.540 2.540 2.540 2.540 Qaqortoq 5.183 3.427 3.427 3.427 3.427 3.427 Narsaq 1.634 2.130 2.130 2.130 2.130 2.130 Paamiut 1.467 1.650 1.650 1.650 1.650 1.650 Nuuk 21.124 17.533 17.533 17.533 17.533 17.533 Maniitsoq 2.757 4.248 4.248 4.248 4.248 4.248 Sisimiut 6.295 5.908 5.908 5.908 5.908 5.908 Kangaatsiaq 1.021 473 473 473 473 473 Aasiaat 3.685 3.540 3.540 3.540 3.540 3.540 Qasigiannguit 989 1.113 1.113 1.113 1.113 1.113 Ilulissat 7.272 7.364 7.364 7.364 7.364 7.364 Qeqertarsauq 1.414 1.654 1.654 1.654 1.654 1.654 Uummannaq 1.946 4.247 4.247 4.247 4.247 4.247 Upernavik 1.424 2.019 2.019 2.019 2.019 2.019 Qaanaaq 432 901 901 901 901 901 Tasiilaq + Ittoqqortoormiit 3.086 3.132 3.132 3.132 3.132 3.132 Ialt 61.042 61.879 61.879 61.879 61.879 61.879 Bemærkninger: - Antallet af konsultationer forventes ikke at stige i de kommende år på trods af et stigende antal ældre. Dette skyldes et fald i antallet af børn og unge. Til gengæld må det forventes, at de ældres konsultationer ofte kan være mere omkostningskrævende. - Der tages forbehold for aktivitetsstatistik, da den elektroniske patientjournal er under implementering og tilretning. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 16 17 17 17 17 17 Øvrige 113 117 117 117 117 117 Personale forbrug i alt 129 134 134 134 134 134

367

34.14.01 Landslægeembedet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.742 5.040 4.457 4,5 4,5 4,5 Lønudgifter 3.927 3.700 3.295 3,3 3,3 3,3 Øvrige udgifter 815 1.340 1.162 1,2 1,2 1,2 Landslægeembedet skal yde rådgivning og bistand til Selvstyret og andre myndigheder i sundhedsfaglige spørgsmål. Landslægeembedet skal overvåge sundhedstilstanden samt føre tilsyn med Sundhedsvæsenets institutioner samt den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af personer inden for Sundhedsvæsenet. Landslægeembedet varetager behandlingen af sundhedsfaglige klager i samarbejde med Patientombuddet i Danmark. Landslægeembedet er sekretariat for det Psykiatriske Patientklagenævn samt for udvalget til videnskabsetisk godkendelse af sundhedsfaglige forskningsprojekter. Landslægen skal orientere relevante myndigheder, når han bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, samt orientere offentligheden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør dette nødvendigt. For at sikre Landslægeembedet den nødvendige uafhængighed fra sundhedsvæsenet er institutionen placeret direkte under Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed. På tuberkulose-området varetager Landslægeembedet datarapportering til WHO, ECDC og ICS samt regelmæssig feedback til Sundhedsvæsenet på flere niveauer. Landslægeembedet deltager i internationalt samarbejde om tuberkulose-bekæmpelse og sikrer den nødvendige vidensopdatering. Bevillingen på nærværende hovedkonto er nedsat med 300.000 kr. i 2020 og overslagsårene som følge af ressortændringen på forebyggelsesområdet, hvor den familie- og børnerelaterede indsats samles under Socialstyrelsen, med det formål at koordinere og forbedre resultaterne af den mangesidede indsats, der i dag er delt op mellem forskellige styrelser og institutioner. Midlerne rokeres til hovedkonto 30.10.48 Social- og sundhedsfaglig forebyggelse. Bevillingen på nærværende hovedkonto er nedsat med 300.000 kr. i 2020 og overslagsårene. Nedsættelsen sker som følge af en omorganisering af en sundhedsfaglig konsulent (deltid) på tuberkuloseområdet, som fremover aflønnes under hovedkonto 34.12.06 Fællesomkostninger. Landslægeembedet varetager administrative opgaver, som er forbundet med Psykiatriloven. Forventede aktivitetstal Klagesager R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Afsluttede klagesager 120 120 120 120 120 120 Nyoprettede klagesager 94 100 100 100 100 100 Bemærkninger: Antallet af afsluttede klagesager er ikke blevet opgjort præcist for 2018. Tallet for R2018 er et skøn.

368

Forventede aktivitetstal Databehandling af R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Dødsattester* 491 450 450 450 450 450 Fødselsanmeldelser* 815 800 800 800 800 800 Aborter* 931 870 870 870 870 870 Smitsomme sygdomme 4.300 4.000 4.000 4.000 4.000 4.000 Børnevaccinationer** 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000 Canceranmeldelser* 250 200 200 200 200 200 Antal personer i tuberkulosebehandling 80 80 80 80 80 80 Bemærkninger: *: Grundet uregelmæssig indberetning fra distrikterne, er den reelle aktivitet større end her angivet. **: Antallet af børnevaccinationer er ikke blevet opgjort præcist for 2018. Tallet for R2018 er et skøn. Forventede aktivitetstal Andre aktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sygeplejerskeautorisationer 249 300 300 300 300 300 Forespørgsler og rådgivning 400 175 175 175 175 175 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 4 5 4 4 4 4 Personale forbrug i alt 5 6 5 5 5 5

369

34.29.01 Ligestillingsråd (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 889 889 892 0,9 0,9 0,9 Bevillingen skal sikre, at Ligestillingsrådet har mulighed for at udføre sit arbejde gennem driften af sekretariatet og øvrige ligestillingsaktiviteter. Det forventes, at Ligestillingsrådet blandt andet vil iværksætte kampagner og oplysningsvirksomhed samt deltage i møder og konferencer vedrørende ligestillingsspørgsmål. Udgifterne dækker sekretariatsfunktionen i Ligestillingsrådet, leje af lokaler, kontorhold, dagpenge, vederlag m.v., mødeaktivitet i kommunerne, deltagelse i konferencer, aktiviteter herunder eksempelvis oplysningsvirksomhed, kampagner samt publicering af årsberetninger. Ligestillingsrådet aflægger en årsberetning og er i øvrigt underlagt bestemmelserne i budgetregulativet for Grønlands Selvstyre.

370

34.29.02 Rådet for Menneskerettigheder (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 807 912 915 0,9 0,9 0,9 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 20 af 27. november 2018 Rådet for Menneskerettigheder. Inatsisartutloven etablerer et uafhængigt Råd for Menneskerettigheder, som har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland. Rådet for Menneskerettigheder varetager selv sekretariatsfunktionen - hvor der er ansat en sekretariatsleder. Sekretariatet forestår administrationen og yder faglig bistand til Rådet. Herudover sørger sekretariatet for regnskabet for Rådet og fremlægger budgetopfølgning ved Rådsmøderne. Bevillingen skal sikre, at Rådet for Menneskerettigheder har mulighed for at udføre sit arbejde med generel videns- og kompetenceopbygning om menneskerettighederne i Grønland. Bevillingen dækker udgifter til kursusvirksomhed og afholdelse af møder, herunder leje af lokaler, tolkning og oversættelser. Bevillingen dækker endvidere udgifter til en række aktiviteter, herunder eksempelvis oplysningsvirksomhed, kampagner, konferencer, udgivelse af undervisningsmateriale og rapporter mv. Bevillingen dækker endvidere eventuelle rejser, herunder rejser foretaget af Rådets medlem af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, samt ophold og dagpenge. Rådet aflægger rapport til Inatsisartut hvert andet år fra 2017, og er i øvrigt underlagt bestemmelserne i budgetregulativet for Grønlands Selvstyre.

371



1.212.341.000 1.221,7 1.228,5 1.230,5

40 Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 1.212.341.000 1.221,7 1.228,5 1.230,540 01 Fællesudgifter 36.475.000 36,5 36,5 36,540 01 01 D Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke 25.803.000 25,8 25,8 25,840 01 08 T Sektorprogram for Uddannelse 10.672.000 10,7 10,7 10,740 02 Kollegieadministrationens Fælleskonto 244.335.000 247,3 249,3 251,340 02 01 D Kollegieadministrationens Fælleskonto 14.235.000 14,2 14,2 14,240 02 03 L Udlån og indfrielser af banklån 19.200.000 19,2 19,2 19,240 02 05 I Afdrag på studielån -9.000.000 -9,0 -9,0 -9,040 02 06 L Stipendier og børnetillæg 167.900.000 169,9 171,9 173,940 02 07 T Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne 52.000.000 53,0 53,0 53,040 10 Grundskoler 45.810.000 45,8 45,8 45,840 10 06 T Tilskud til drift af efterskoler i Grønland 24.939.000 24,9 24,9 24,940 10 10 D Undervisningstilbud uden for Grønland 653.000 0,7 0,7 0,740 10 11 D Ado Lyngep Atuarfia 8.148.000 8,1 8,1 8,140 10 12 L Efterskole 12.070.000 12,1 12,1 12,140 12 Højere undervisning 77.703.000 77,7 77,7 77,740 12 35 D GUX Aasiaat 35.911.000 35,9 35,9 35,940 12 36 D GUX Nuuk 41.792.000 41,8 41,8 41,840 40 Uddannelsesstyrelse 51.295.000 50,8 50,8 50,840 40 01 D Uddannelsesstyrelsen 51.295.000 50,8 50,8 50,840 90 Fællesudgifter 67.590.000 67,6 67,6 67,640 90 02 T Tilskud til De Grønlandske Huse 19.568.000 19,6 19,6 19,640 90 07 D Innovation i uddannelse og information om internatio 1.659.000 1,7 1,7 1,740 90 08 D IKT i uddannelsessystemet 13.035.000 13,0 13,0 13,040 90 10 T CopyDan aftale 1.668.000 1,7 1,7 1,740 90 13 D Center for National Vejledning 18.085.000 18,1 18,1 18,140 90 15 D Leje af kollegiekapacitet 13.575.000 13,6 13,6 13,640 91 Erhvervsskoler 314.445.000 318,8 322,0 322,040 91 03 D Kursusvirksomhed 20.595.000 20,6 20,6 20,640 91 05 D Voksenuddannelser 3.858.000 3,9 3,9 3,940 91 06 D Efteruddannelse af faglærere 1.449.000 1,4 1,4 1,440 91 08 D Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik 2.973.000 2,8 3,0 3,040 91 09 T Center for Arktisk Teknologi 8.637.000 9,6 10,7 10,740 91 14 D Grønlands Maritime Skole 5.865.000 5,9 5,9 5,940 91 16 D Grønlands Handelsskole, Nuuk 7.773.000 7,8 7,8 7,840 91 20 D Socialpædagogisk Seminarium 30.531.000 30,5 30,5 30,540 91 21 D Levnedsmiddelskolen, INUILI 3.128.000 3,1 3,1 3,140 91 23 D Campus Kujalleq 16.834.000 16,8 16,8 16,840 91 25 D Brancheskolen for Sundhedsuddannelser 10.724.000 10,7 10,7 10,740 91 26 D Uddannelsesindsats indenfor det sociale område 16.202.000 16,2 16,2 16,240 91 27 D Tech College Greenland 37.651.000 37,7 37,7 37,740 91 31 L Aktivitetsafhængige tilskud 148.225.000 151,8 153,7 153,740 92 Højere undervisning 121.519.000 121,5 121,5 121,540 92 10 T Folkehøjskoler 17.706.000 17,7 17,7 17,740 92 11 D Kunstskolen 1.514.000 1,5 1,5 1,540 92 13 D Ilisimatusarfik 94.446.000 94,4 94,4 94,440 92 14 D Kateket- og organistuddannelse 1.899.000 1,9 1,9 1,940 92 18 D Sprogkurser 1.684.000 1,7 1,7 1,740 92 19 D Center for naturvidenskabelige uddannelser 4.270.000 4,3 4,3 4,3

372

40 94 Kultur 131.021.000 132,7 134,4 134,440 94 11 D Nunatta Atuagaateqarfia 15.680.000 15,7 15,7 15,740 94 12 D Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 13.072.000 13,1 13,1 13,140 94 13 T Tilskud til idræt 13.459.000 15,1 16,8 16,840 94 14 T Tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisat 1.494.000 1,5 1,5 1,540 94 15 T Aftalebundne tilskud til kultur området 1.014.000 1,0 1,0 1,040 94 16 T Tilskud til lokal Radio- og lokal TV virksomhed 1.897.000 1,9 1,9 1,940 94 17 T Grønlands Radio - KNR 68.043.000 68,0 68,0 68,040 94 18 T Katuaq 5.097.000 5,1 5,1 5,140 94 20 D Arctic Winter Games og Island Games 247.000 0,2 0,2 0,240 94 21 T Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske 36.653.000 36,7 36,7 36,740 94 22 I Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S -36.653.000 -36,7 -36,7 -36,740 94 23 D Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse 1.331.000 1,3 1,3 1,340 94 26 D Rettighedspenge til digitale programmer 2.935.000 2,9 2,9 2,940 94 27 D Oqaasileriffik 5.465.000 5,5 5,5 5,540 94 28 T Projekttilskud til skrevne medier i Grønland 527.000 0,5 0,5 0,540 94 29 T Driftstilskud til skrevne medier i Grønland 760.000 0,8 0,8 0,840 95 Kunst 20.716.000 20,7 20,7 20,740 95 01 T Andre tilskud til kunst og kultur 11.795.000 11,8 11,8 11,840 95 05 T Grønlands Nationalteater 8.921.000 8,9 8,9 8,940 97 Kirken 49.669.000 49,7 49,7 49,740 97 03 D Kirken i Grønland 49.669.000 49,7 49,7 49,740 98 Digitaliseringsstyrelsen 51.763.000 52,5 52,5 52,540 98 01 D Digitaliseringsstyrelsen 43.267.000 40,7 40,7 40,740 98 02 D Implementering af den nationale Digitaliseringsstrat 8.496.000 11,8 11,8 11,8

373

40.01.01 Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 26.009 25.471 25.803 25,8 25,8 25,8 Lønudgifter 21.799 19.989 21.373 21,4 21,4 21,4 Øvrige udgifter 4.210 5.482 4.430 4,5 4,5 4,5 Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke forestår departementale opgaver, herunder planlægning og regelfastsættelse vedrørende etablering, fastsættelse af indhold, dimensionering og styring af nye og eksisterende områder for førskole- og grundskoleområdet, efterskole- og folkehøjskoleområdet samt for de studieforberedende uddannelser, erhvervsuddannelser, de videregående uddannelser. Derudover forestås departementale opgaver inden for områderne kultur, kirke og digitalisering. Den økonomiske styring af folkeskolen og førskoleområdet ligger i kommunerne og opgaverne for Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke er begrænset til tilsyn og udvikling samt medvirken til at sikre kvalitet og effektivitet i aktiviteterne. Departementet skal sikre en valid statistikproduktion inden for departementets område til brug for Inatsisartut og Naalakkersuisut. Departementet varetager administrationen af EU-partnerskabsaftalen på uddannelsesområdet, herunder afrapportering til såvel Inatsisartut som EU. Departementet varetager alle opgaver i forbindelse med udbetaling af uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende på studieforberedende uddannelser, erhvervsmæssige grunduddannelser og videregående uddannelser. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 250.000 kr., da Naalakkersuisut af Inatsisartut ved Forårssamlingen 2019 er blevet pålagt at undersøge hvorledes landets sportsudøvere på landsholdsniveau kan få bedre muligheder for at træne sammen. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 5 5 5 5 5 5 Øvrige 34 35 36 35 35 35 Personale forbrug i alt 39 40 41 40 40 40

374

40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.976 10.711 10.672 10,7 10,7 10,7 Denne hovedkonto omfatter bevillinger til gymnasieområdet, til initiativer fra Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II, til implementering af Partnerskabsaftalen med EU, samt til uforudsete og akut opståede problemstillinger på uddannelsesområdet. Hovedkontoen sikrer løbende udvikling af uddannelsesområderne indenfor Naalakkersuisuts Uddannelsesplan II, både ift. akutte, men også mere langsigtede udviklingsplaner. Ud af bevillingen på 10,7 mio.kr, er 7,3 mio.kr. afsat til gymnasieområdets generelle administration og udvikling. Gymnasieområdet er det eneste af uddannelsesområderne, hvor administrationen og udviklingen ligger direkte under Departementet. Endvidere anvendes midlerne på nærværende hovedkonto til projektet "Kendskab til Rigsfællesskabet". Udmøntningen af midler på konkret basis besluttes af Naalakkersuisoq for Uddannelse.

375

40.02.01 Kollegieadministrationens Fælleskonto (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 15.666 14.717 14.235 14,2 14,2 14,2 Lønudgifter 7.026 5.312 7.126 7,1 7,1 7,1 Øvrige udgifter 16.489 20.605 15.109 15,1 15,1 15,1 Indtægter -7.848 -11.200 -8.000 -8,0 -8,0 -8,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Elevindkvarteringen i Nuuk: Regelgrundlag for tildeling af kollegieboligerne er Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier. Elevindkvarteringen i Nuuk, Kollegieadministrationens Fælleskontor (KAF), drives af Grønlands Selvstyre med det formål at stille indkvartering til rådighed for de uddannelsessøgende. KAF administrerer følgende kollegier i Nuuk: Jern og Metal, Ukiivik (tidligere Egmontgården) Maskinist kollegiet, Kujallerpaat 14, Kujallerpaat 12, Kujallerpaat 13, Kujallerpaat 15, Kujallerpaat 17A, Kujallerpaat, 17B, Qaamiut, Julemærkekollegiet, Nypige kollegiet, Lærlingkollegiet, Qattaaq, Hotel Nuuk, Unaaq, Studiobolig, Natsiaq, Quassunnguaq og Storsletten Blok 2-10 særlige lejemål ved Boligselskabets A/S INI. Bevillingen omfatter ikke GUX's kollegier i Nuuk. KAF varetager ligeledes visitation af kollegieværelser og lejligheder til uddannelsessøgende. Desuden indgår på nærværende hovedkonto de uddannelsessøgendes betalinger for logi ved de af KAF administrerede kollegier i Nuuk. Forventede aktivitetstal Kollegie enheder R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Enheder i Nuuk og Nuussuaq 736 655 736 736 736 736 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 3 3 3 3 3 3 Øvrige 15 15 18 18 18 18 Personale forbrug i alt 18 18 21 21 21 21

376

40.02.03 Udlån og indfrielser af banklån (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 18.742 11.200 19.200 19,2 19,2 19,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016 samt bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte. Bevillingen dækker studielån og tilskud til afvikling af studielån, indfrielse af misligholdte banklån samt lån til dækning af for meget udbetalt støtte. Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Engangslån 1.032 343 1.000 1.000 1.000 1.000 Semesterlån 955 1.652 1.000 1.000 1.000 1.000 Antal tilskud til afvikling af studielån 270 0 355 355 355 355 Antal eftergivelse af studielån 1 0 2 2 2 2 Antal FMU 1.092 0 0 0 0 0 Antal Pilotlån 46 0 46 46 46 46 Øvrige (FMU/Pilot) 0 148 0 0 0 0

377

40.02.05 Afdrag på studielån (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -8.730 -9.000 -9.000 -9,0 -9,0 -9,0 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016.

378

40.02.06 Stipendier og børnetillæg (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 168.500 164.900 167.900 169,9 171,9 173,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlag for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016 samt bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte. Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal Årselever 3.696 3.382 3.443 3.505 3.566 3.627 Antal aktive uddannelsessøgende pr. 1. oktober 4.284 3.748 3.816 3.885 3.953 4.038 Antal helårsbørnetillæg 1.031 1.456 1.483 1.509 1.536 1.563 Bemærkninger: Tallene i aktivitetstabellen afviger fra tallene i den tilsvarende aktivitetstabel under hovedkonto 40.02.07 Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne. Det er som følge af, at grønlandske studerende i Danmark modtager dansk uddannelsesstøtte.

379

40.02.07 Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 51.944 59.000 52.000 53,0 53,0 53,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016 samt bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte. Bevillingen omfatter alle særydelser, jf. lovens § 14, stk. 2, herunder kost og logi, frirejser, godstransport, bøger, transport og undervisningsafgifter mv. Alle udgifter afholdt på denne konto er lovbundne. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 350.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen modsvares af en tilsvarende forhøjelse af bevillingen til hovedkonto 40.94.27 Oqaasileriffik, hvor midlerne skal anvendes til dækning af udgifter til nye kontorlokaler for Oqaasileriffik. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 5.221.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020. Nedsættelsen af bevillingen er muligt som følge af, at udgifter til engangslån og semesterlån fremover afholdes under hovedkonto 40.02.03 Udlån og indfrielser af banklån. I FFL2020 blev bevillingen til hovedkonto 40.02.03 Udlån og indfrielser af banklån forhøjet med 8 mio. kr. årligt, hvilket bl.a. var til afholdelse af disse udgifter fremadrettet. Bevillingen til nærværende hovedkonto blev ikke nedsat tilsvarende, hvilket der med ændringen af bevillingen til 3. behandlingen af FFL2020 hermed tages hensyn til. Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal årselever 3.696 3.851 3.851 3.851 3.851 3.851 Antal aktive pr. 1. oktober 4.284 4.162 4.162 4.162 4.162 4.162 Bemærkninger: Tallene i aktivitetstabellen afviger fra tallene i den tilsvarende aktivitetstabel under hovedkonto 40.02.06 Stipendier og børnetillæg. Det er som følge af, at grønlandske studerende i Danmark modtager dansk uddannelsesstøtte.

380

40.10.06 Tilskud til drift af efterskoler i Grønland (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 24.163 24.859 24.939 24,9 24,9 24,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Tilskuddet afholdes i henhold til Landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler og tilskud til udvekslingsophold, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2012. Efterskole Villads Villadsen startede sin undervisning i efteråret 2009. Efterskole Villads Villadsen har plads til 80 efterskoleelever og er placeret i Qasigiannguit. Maniitsumi Efterskoli startede sin undervisning i efteråret 2011. Maniitsumi Efterskoli har plads til 72 efterskoleelever. Tilskud til elevernes ud- og hjemrejse afholdes over hovedkonto 40.10.12 Efterskole. Forventede aktivitetstal Tilskudstype / Villads Villadsen Efterskole R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grundtilskud i medfør af § 12 i efterskoleloven 8.723 8.723 8.703 8.703 8.703 8.703 Taxametertilskud i medfør af § 13 i efterskoleloven, 525 pr. elev pr. uge 1.895 1.764 1.838 1.838 1.838 1.838 Tilskud til nedsættelse af elevbetaling i medfør af § 14 i efterskoleloven 2.016 2.016 2.076 2.076 2.076 2.076 Tilskud i alt 12.634 12.503 12.617 12.617 12.617 12.617 Forventede aktivitetstal Tilskudstype / Efterskolen Maniitsoq R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grundtilskud i medfør § 12 i efterskoleloven 8.981 8.981 8.961 8.961 8.961 8.961 Taxametertilskud i medfør af § 13 i efterskoleloven 525 pr. elev pr. uge 760 1.588 1.514 1.514 1.514 1.514 Tilskud til nedsættelse af elevbetaling i medfør af § 14 i efterskoleloven 1.787 1.787 1.847 1.847 1.847 1.847 Tilskud i alt 11.528 12.356 12.322 12.322 12.322 12.322

381

40.10.10 Undervisningstilbud uden for Grønland (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 529 651 653 0,7 0,7 0,7 Lønudgifter 486 536 486 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 43 115 167 0,2 0,2 0,2 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen og Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur og fritidsvirksomhed. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til undervisning for grønlandske elever på danske sygehuse og institutioner samt undervisning på Herstedvester. Lønudgifter vedrører udgifter til 1 ansat samt aflønning af timelønnede. Forventede aktivitetstal Undervisninger R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal ugentlige lektioner Sygehusundervisning i Danmark 27 27 27 27 27 27 Antal ugentlige lektioner Undervisning for grønlandske anbragte i anstalten i Herstedvester 16 16 16 16 16 16 Forventede aktivitetstal Deltagere R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Gennemsnitligt antal deltagere Sygehusundervisning i Danmark 4 4 4 4 4 4 Gennemsnitligt antal deltagere Undervisning for grønlandske anbragte i anstalten i Herstedvester 2 2 2 2 2 2 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 1 1 1 1 1

382

40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.852 8.122 8.148 8,1 8,1 8,1 Lønudgifter 6.638 6.006 6.200 6,2 6,2 6,2 Øvrige udgifter 2.215 2.116 1.948 1,9 1,9 1,9 Bevillingen afholdes i medfør af Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 21 af 13. november 2017. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til drift af Ado Lyngep Atuarfia. Der optages 16 psykisk udviklingshæmmede børn og unge fra hele Grønland i alderen 14 - 20 år. Et ophold varer i gennemsnit ca. 4 år. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution. Forventede aktivitetstal Årselever R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Årselever 14 16 16 16 16 16 Omkostning pr. årselev 632.285 507.625 512.500 512.500 512.500 512.500 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 20 20 18 18 18 18 Personale forbrug i alt 21 21 19 19 19 19

383

40.10.12 Efterskole (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 13.162 12.070 12.070 12,1 12,1 12,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingslov nr. 13 af 15. december 2008 om efterskoler og tilskud til udvekslingsophold, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2012 om efterskoler samt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 3. september 2009 om tilskud til efterskoler og efterskoleophold i Grønland og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 20. januar 2017 om tilskud til efterskoleophold i Danmark. Fra nærværende hovedkonto kan der ydes et tilskud til udvekslingsophold. Der ydes tilskud til ud- og hjemrejse for elever, der er optaget på efterskoler i Danmark og Grønland. Der ydes tilskud til efterskoleophold i Danmark. Vejledning af efterskoleeleverne i Danmark udføres af De Grønlandske Huse i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Husenes udgifter til denne vejledning refunderes over nærværende hovedkonto med kr. 281,- pr. elev pr. måned. Tilskuddet til efterskoleophold i Danmark og Grønland er et af flere initiativer med henblik på at opfylde målsætningen angående styrkelse af uddannelsesniveauet generelt, herunder styrkelse af elevernes faglige og sproglige forudsætninger for at indgå i et videre uddannelsesforløb. Forventede aktivitetstal Antal elever R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grønland 140 140 140 140 140 140 Danmark 290 290 290 290 290 290

384

40.12.35 GUX Aasiaat (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 36.247 37.841 35.911 35,9 35,9 35,9 Lønudgifter 25.279 29.986 27.289 27,3 27,3 27,3 Øvrige udgifter 15.995 10.055 10.822 10,8 10,8 10,8 Indtægter -5.027 -2.200 -2.200 -2,2 -2,2 -2,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Gymnasierne drives på grundlag af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 31 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse, samt tilhørende bekendtgørelser. Nærværende hovedkonto omhandler gymnasieskolen i Aasiaat. Bevillingen nedsættes med 2.552.000 kr. på grund af et fald i aktivitet på 120 holduger fra 2019 til 2020. Skolen tilføres fra 2020 og frem 500.000 kr. til af drift af udvidede bygninger. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal GUX - Aasiaat R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal Lektioner 14.400 16.000 15.000 15.000 15.000 15.000 Lærertimeforbrug anvendt til undervisning i procent af samlet lærertimerforbrug 54,4 56,6 56,3 56,3 56,3 56,3 Lærerløntimer i alt 67.500 72.000 68.000 68.000 68.000 68.000 Fastansatte underviseres normtid 57.100 59.000 58.000 58.000 58.000 58.000 Lærerløntime pr. lektion 2,55 2,55 2,55 2,55 2,55 0,00 Klasseuger 660 760 640 640 640 640 Gennemsnitlig holdstørrelse 17 14 18 18 18 18 Antal årselever 306 266 324 324 324 324 Omkostning pr. årselev 118.928 142.259 110.836 110.836 110.836 110.836 Antal dimittender 72 75 65 65 65 65 Antal dimittender 2-årig uddannelse for voksne 0 14 16 16 16 16 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 53 58 65 65 65 65 Personale forbrug i alt 54 59 66 66 66 66

385

40.12.36 GUX Nuuk (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 39.400 38.383 41.792 41,8 41,8 41,8 Lønudgifter 26.830 28.168 30.399 30,4 30,4 30,4 Øvrige udgifter 14.623 12.515 13.893 13,9 13,9 13,9 Indtægter -2.053 -2.300 -2.500 -2,5 -2,5 -2,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Gymnasierne drives på grundlag af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som senest ændret ved Inatsisatutlov nr. 31 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasial uddannelse, samt tilhørende bekendtgørelser. Nærværende hovedkonto omhandler gymnasieskolen i Nuuk. Bevillingen forøges med 3.656.000 kr., da aktiviteten stiger med 80 holduger fra 2019 til 2020. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution. Forventede aktivitetstal GUX - Nuuk R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal lektioner 19.635 19.182 20.500 20.500 20.500 20.500 Lærertimeforbrug anvendt til undervisning i procent af samlet lærertimeforbrug 61,0 58,6 63,8 63,8 63,8 63,8 Antal lærerløntimer i alt 81.622 83.334 82.000 82.000 82.000 82.000 Fastansatte underviseres normtid 75.000 75.000 75.000 75.000 75.000 75.000 Lærerløntimer pr. lektion 2,55 2,55 2,55 2,55 2,55 2,55 Klasseuger 840 840 920 920 920 920 Gennemsnitlige holdstørrelse 20,5 20,5 21,0 21,0 21,0 21,0 Antal årselever 431 431 483 483 483 483 Omkostning pr. årselev 91.418 89.056 86.526 86.526 86.526 86.526 Antal dimittender 130 135 125 125 125 130 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 68 55 67 67 67 67 Personale forbrug i alt 69 56 68 68 68 68

386

40.40.01 Uddannelsesstyrelsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 46.654 49.430 51.295 50,8 50,8 50,8 Lønudgifter 22.600 25.829 25.148 25,1 25,1 25,1 Øvrige udgifter 24.763 24.100 26.635 26,1 26,1 26,1 Indtægter -709 -499 -488 -0,5 -0,5 -0,5 Uddannelsesstyrelsen skal i sit virke understøtte den enkelte elevs alsidige udvikling i henhold til folkeskolens formål, som beskrevet i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 21 af 13. november 2017. Ligeledes skal Uddannelsesstyrelsen understøtte førskoleområdet, som beskrevet i Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen. Uddannelsesstyrelsen understøtter, at uddannelsessystemet og den enkelte lærer og leder indfrier de krav, som samfundsudviklingen medfører. Dette i relation til lokale forhold og Selvstyrets målsætninger. Uddannelsesstyrelsen varetager udviklingen af redskaber til brug for den interne evaluering og for den eksterne trinevaluering på yngste- og mellemtrinnet i folkeskolen, samt prøver til folkeskolens afsluttende evalueringer som også gennemføres på Majoriaq samt til elever på grønlandske efterskoler og elever fra Grønland på danske efterskoler. Derudover indsamler Uddannelsesstyrelsen data fra før- og folkeskoler bl.a. til brug for Grønlands statistiks skole- og uddannelsesdatabase. Uddannelsesstyrelsen er et ressourcecenter for lærere, andre undervisere, andet pædagogisk personale samt elever. Uddannelsesstyrelsen servicerer disse med hensyn til vejledning om materialesøgning og -valg samt rådgivning om undervisning. Endvidere tilbyder styrelsen pædagogiske kursusforløb samt forskellige former for låne- eller købeservice: Udlån af alle former for UV-materialer og AV-udstyr samt salg, kopiering eller lån af film og tv- udsendelser. Undervisningsmiddelforlaget Ilinniusiorfik er også tilknyttet Uddannelsesstyrelsen. Forlaget udgiver undervisningsmaterialer, der er afstemt efter læreplanerne for folkeskolen. Undervisningsmaterialerne fra Ilinniusiorfik stilles gratis til rådighed for skolevæsenet. Uddannelsesstyrelsen varetager Selvstyrets tilsyn med kommunernes varetagelse af deres lovpligtige aktiviteter på før- og folkeskoleområdet. Derudover varetager styrelsen tilsyn med efterskoler, højskoler, hospitalsundervisning på Rigshospitallet og Ado Lyngep atuarfia. Uddannelsesstyrelsen varetager sagsbehandlingen af ansøgninger om tilskud til efterskoleophold i Danmark. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,3 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020.

387


388

40.90.02 Tilskud til De Grønlandske Huse (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 19.610 20.502 19.568 19,6 19,6 19,6 De Grønlandske Huse i Danmark (Aalborg, Aarhus, Odense og København) er selvejende institutioner, som reguleres af hver sin vedtægt, der er vedtaget af de enkelte huses bestyrelse og efterfølgende godkendt af Naalakkersuisut og byrådet i husenes hjemkommune. Husene har bl.a. til formål at varetage optagelse af grønlandske uddannelsessøgende på uddannelsesinstitutioner i Danmark samt vejlede de uddannelsessøgende om f.eks. boligsøgning og børnepasning i Danmark. Husene i Odense og Aarhus varetager udlejning af bolig i egen kollegieafdeling. Husene administrerer uddannelsesstøttereglerne i forhold til uddannelsessøgende udenfor Grønland samt udfører personlig og faggruppevis uddannelsesvejledning. Husene yder endvidere bistand og vejledning for elever på efterskoler, højskoler og for elever på korterevarende skoleophold på danske erhvervsskoler. Husenes opgaver på uddannelsesområdet er reguleret ved en aftale herom mellem husene og Selvstyret. Husene fungerer derudover som kontakt- og samlingssted for fritidsaktiviteter for grønlændere og grønlandsinteresserede i lokalområdet, samt forestår oplysningsvirksomhed om grønlandske kulturelle- og samfundsmæssige forhold. Dette foregår i skoler, foreninger, museer o.l. Dette sker bl.a. i form af udstillinger, foredrag, gæstelærervirksomhed samt besøg af danske skoleklasser i husene. Husene fungerer ligeledes som samlingssted for grønlænderforeningerne i Danmark, ligesom AVALAK, de studerendes forening i Danmark, har fået stillet kontorlokale til rådighed i husene. Husene har mange sociale arbejdsopgaver, hvor arbejdet består i f.eks. social rådighedstjeneste, i form af åben rådgivning for grønlændere i samarbejde med sociale myndigheder i Danmark. Desuden laves opsøgende gadearbejde og etablering af boprojekter. Der udføres løbende tolkningsopgaver for offentlige myndigheder, læger, sygehuse, politi m.fl. Husene finansieres dels ved tilskud fra Grønlands Selvstyre og dels ved tilskud fra husenes danske opholdskommuner samt fra den danske stat. Tilskuddet fordeles via fordelingsnøgle. I fordelingsnøglen vægter uddannelsesområdet 50 %, det sociale arbejde 40 % og kultur og information 10 %. Herunder gives faste tilskud til kollegiedrift samt til vejledning og sagsbehandling i forhold af uddannelsessøgende i forbindelse med uddannelser uden for Grønland og Danmark. Tilskuddet fordeles i forhold til opgørelser pr. 1. oktober i året før finansåret. Husene er i disponeringen af midlerne ikke bundet af vægtningen i fordelingsnøglen.

389

I budgetforslaget afsættes endvidere midler til administrative besøg fra Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke til husene vedrørende budget- og regnskabsforhold samt til departementets deltagelse i forstander-, vejleder- og bestyrelsesmøder. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 1,0 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020. Forventede aktivitetstal Samlet tilskud (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 København 6.191 7.184 6.876 6.876 6.876 6.876 Odense 4.467 4.438 4.233 4.233 4.233 4.233 Aarhus 5.266 5.250 5.012 5.012 5.012 5.012 Aalborg 3.424 3.412 3.248 3.248 3.248 3.248 Selvstyrets administration og vejlederrejsen 262 218 200 200 200 200 I alt 19.610 20.502 19.568 19.568 19.568 19.568 Forventede aktivitetstal Tilskud til socialt arbejde (1.000 kr) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 København 2.978 3.096 2.589 2.589 2.589 2.589 Odense 1.902 1.894 2.105 2.105 2.105 2.105 Aarhus 2.191 2.191 1.663 1.663 1.663 1.663 Aalborg 1.635 1.634 1.492 1.492 1.492 1.492 I alt 8.705 8.815 7.848 7.848 7.848 7.848 Forventede aktivitetstal Tilskud til vejledning af uddannelsessøgende (1.000 kr) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 København 2.382 2.454 2.671 2.671 2.671 2.671 Odense 1.522 1.502 1.060 1.060 1.060 1.060 Aarhus 1.753 1.737 2.047 2.047 2.047 2.047 Aalborg 1.308 1.296 1.286 1.286 1.286 1.286 I alt 6.964 6.989 7.064 7.064 7.064 7.064 Forventede aktivitetstal Tilskud til informationsvirksomhed (1.000 kr) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 København 596 619 597 597 597 597 Odense 380 379 407 407 407 407 Aarhus 438 438 418 418 418 418 Aalborg 327 327 322 322 322 322 I alt 1.741 1.763 1.744 1.744 1.744 1.744

390

Forventede aktivitetstal Tilskud til kollegier og udlandsstudier (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 København 236 1.015 1.019 1.019 1.019 1.019 Odense 663 663 661 661 661 661 Aarhus 884 884 884 884 884 884 Aalborg 155 155 148 148 148 148 I alt 1.938 2.717 2.712 2.712 2.712 2.712

391

40.90.07 Innovation i uddannelse og information om internationalt programsamarbejde (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.654 1.654 1.659 1,7 1,7 1,7 Øvrige udgifter 1.654 1.654 1.659 1,7 1,7 1,7 Formålet med bevillingen er at informere grønlandske interessenter om finansieringsmuligheder fra internationale programmer (f.eks. EU's eller nordiske kultur-, uddannelses- og forskningsprogrammer) samt fonde. Således er hovedformålet at facilitere, at grønlandske interessenter kan indsende ansøgninger om finansiering af deres projekter til internationale programmer eller fonde. "Grønlandske interessenter" omfatter offentlige og private institutioner og firmaer i Grønland eksempelvis folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, sundhedsinstitutioner, kulturinstitutioner, kommuner, private virksomheder, etc. Midlerne skal bl.a. anvendes som tilskud til at etablere og drive et regionalkontor i Grønland under Fonden for Entreprenørskab. Det regionale kontor skal i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab bidrage til, at innovation i højere grad integreres som tema i uddannelser i Grønland. Det regionale kontor skal bl.a. anvende tilskuddet til at tilpasse allerede udarbejdet materiale.

392

40.90.08 IKT i uddannelsessystemet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.553 12.994 13.035 13,0 13,0 13,0 Lønudgifter 547 950 950 1,0 1,0 1,0 Øvrige udgifter 16.306 16.344 16.385 16,4 16,4 16,4 Indtægter -4.300 -4.300 -4.300 -4,3 -4,3 -4,3 Kontoen administreres af Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke. Midlerne kan udmøntes til at udvikle eller driftsfinansiere aktiviteter, der fremmer brugen af IKT i undervisningssektoren. Departementet står for den daglige drift af uddannelsesnettet, ATTAT, samt support af de opkoblede brugere og servicerer som sådan hele uddannelsessystemet. Der er koblet 115 institutioner på ATTAT. På disse institutioner oprettes samtlige elever og undervisere som brugere. ATTAT fungerer både som mailsystem og videndelingssystem for brugerne. ATTAT stiller et antal servere til rådighed for brugerne, så som webhoteller, mailrelayservere, antispam, antivirus, webfiltre m.v. Endelig stiller ATTAT et antal undervisningsrelevante betalingstjenester til rådighed for brugerne, eksempelvis Office 365. De institutioner, der er koblet på ATTAT, betaler en brugerafgift beregnet på baggrund af skoletype og elevtal. Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Trafikafgift 13.849 12.671 12.671 12.671 12.671 12.671 Øvrige drift 3.004 4.623 4.664 4.664 4.664 4.664 Indtægter -4.300 -4.300 -4.300 -4.300 -4.300 -4.300 I alt 12.553 12.994 13.035 13.035 13.035 13.035 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 1 2 2 2 2 2 Personale forbrug i alt 1 2 2 2 2 2

393

40.90.10 CopyDan aftale (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.263 1.663 1.668 1,7 1,7 1,7 De kommunale folkeskoler er ifølge lovgivningen, anordning nr. 561 af 7. juni 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret, forpligtet til at betale for ophavsrettigheder i forbindelse med kopitagning i folkeskolen. Bevillingen dækker en aftale, som kommunerne, CopyDan (Tekst & Node) og Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke har indgået, hvor der betales et fast årligt beløb til CopyDan pr. elev, baseret på et skøn over antallet af kopier i folkeskolen og fritidsundervisningen. Det var et ønske fra de tre parter, at afgiften betales samlet i stedet for, at hver kommune afregner enkeltvis. Derudover er der indgået en aftale med CopyDan (Tekst & Node) vedrørende kopieringsrettigheder i forbindelse med undervisningen på de øvrige uddannelsessteder samt i forbindelse med konfirmandundervisningen. Udgifterne afholdes af institutionerne. Der er med virkning fra den 1. januar 2013 indgået aftale med Koda og Gramex vedrørende anvendelse af musik på gymnasier og videregående uddannelsesinstitutioner. Der betales et fast årligt beløb pr. årselev til Koda og Gramex.

394

40.90.13 Center for National Vejledning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 17.797 18.027 18.085 18,1 18,1 18,1 Lønudgifter 9.094 7.764 10.156 10,2 10,2 10,2 Øvrige udgifter 8.704 10.263 7.929 7,9 7,9 7,9 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning og bekendtgørelse nr. 3 af 9. marts 2015 om opgaver og forretningsorden for Grønlands vejledningsråd. Landsdækkende psykologisk- og social studenterrådgivning og centrale vejledningsopgaver varetages i henhold til Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning i et nationalt rådgivnings- og vejledningscenter. Dette omfatter evaluering og udvikling af vejledningsindsatsen, samordning af vejledningen, information og vejledning, udarbejdelse og distribution af vejledningsmateriale, uddannelse og efteruddannelse af vejledere, supervision i forhold til lokale vejledningscentre, erfarings- og vidensdeling og støtte til netværksdannelse. Centret varetager desuden sekretariatsfunktionen for Grønlands Vejledningsråd. Centret skal som led heri etablere og drive en virtuel vejledningsportal og etablere et nationalt dialogforum. I bestræbelserne på at styrke rådgivning og vejledning i uddannelsessystemet og i de kommunale Majoriaq-centre blev en vejledergrunduddannelse iværksat i 2000. Målgruppen for uddannelsen er vejledere i folkeskolen og i det øvrige etablerede uddannelsessystem, arbejdsmarkedskonsulenter, uddannelsesvejledere og undervisere ved de kommunale Majoriaq-centre samt vejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser. I bevillingen indgår udgifter til uddannelse af undervisere. Det tilstræbes at øge antallet af undervisere, og undervisningstilbud i form af efteruddannelse. Desuden afholdes der en række kortere kurser af vejledningsfaglig karakter i lokalområderne samt vejledningskonferencer i de større byer. Centret varetager en landsdækkende mulighed for psykologisk og social rådgivning og terapiforløb for studerende og borgere i Majoriaq-centreforløb. Til varetagelse af disse opgaver tilknyttes primært psykologer, socialrådgivere og tilsvarende kompetencer. Dette dels i form af fastansættelser, dels i form af freelanceansættelser. Der forventes fysisk tilstedeværelse i flere byer, herunder i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Med base i disse byer varetages samtidig rejseholdsaktiviteter for målgruppen i øvrige byer og bygder. Centret gennemfører sine aktiviteter i et tæt samarbejde med de enkelte uddannelsesinstitutioner samt kommunerne, herunder særligt Majoriaq-centrene.

395

Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Brugere i terapi/samtale forløb 637 1.250 1.250 1.250 1.250 1.250 Forventede aktivitetstal Kurser R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal moduler grunduddannelse 5 5 5 5 5 5 Antal moduler overbygning 6 6 6 6 5 5 Antal dimittender grunduddannelse 20 20 20 20 20 20 Antal dimittender overbygning 12 12 12 12 12 12 Antal kurser for undervisere 1 1 1 1 1 1 Lokale/landsdækkende vejlederkurser 5 5 5 5 5 5 Antal undervisere 4 4 4 4 4 4 Antal kursister 169 169 169 169 169 169 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 15 17 17 17 17 17 Personale forbrug i alt 16 18 18 18 18 18

396

40.90.15 Leje af kollegiekapacitet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 16.330 13.531 13.575 13,6 13,6 13,6 Øvrige udgifter 16.330 13.531 13.575 13,6 13,6 13,6 Fra nærværende hovedkonto afholdes omkostning til kollegieforvaltningers leje af ekstern kollegiekapacitet, og hermed forbundne forbrugsomkostninger Hovedkontoen varetages af Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, der giver tilladelse til de enkelte kollegieforvaltningers leje af kollegiekapacitet efter fremsendt dokumentation af behov. Forventede aktivitetstal Lejet kollegiekapacitet R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kapacitet til antal studerende 299 250 280 280 280 280

397

40.91.03 Kursusvirksomhed (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 20.578 20.529 20.595 20,6 20,6 20,6 Lønudgifter 398 511 520 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 20.180 20.018 20.075 20,1 20,1 20,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Tilskud ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Der ydes tilskud til kurser med erhvervsuddannelsesindhold samt grundlæggende lederuddannelser. Tilskud ydes primært til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med kurser samt dagpenge efter gældende regler, hvis der ikke er fuld forplejning. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 1 1 1 1 1

398

40.91.05 Voksenuddannelser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.862 3.846 3.858 3,9 3,9 3,9 Lønudgifter 2.786 2.065 2.199 2,2 2,2 2,2 Øvrige udgifter 2.098 1.849 1.727 1,7 1,7 1,7 Indtægter -22 -68 -68 -0,1 -0,1 -0,1 Tilskud ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 9. maj 2016 om voksenuddannelser. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til kursusgodtgørelse, rejser og ophold for kursister og instruktører i forbindelse med uddannelsesindsatsen. Desuden afholdes udgifter til drift af voksenuddannelserne samt til praktikvejledning. Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Voksenlærlinge 20 15 17 17 17 17 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 3 3 3 3 3 3 Personale forbrug i alt 3 3 3 3 3 3

399

40.91.06 Efteruddannelse af faglærere (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.752 1.444 1.449 1,4 1,4 1,4 Lønudgifter 46 232 242 0,2 0,2 0,2 Øvrige udgifter 1.706 1.212 1.207 1,2 1,2 1,2 Regelgrundlaget for efteruddannelse af faglærere er Selvstyrets bekendtgørelse nr. 6 af 5. juni 2013 om pædagogikum for faglærere ved branche- og erhvervsskolerne. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til den obligatoriske pædagogiske grunduddannelse "pædagogikum" samt øvrig pædagogisk efteruddannelse af erhvervsskolernes faglærere. Uddannelsen administreres af Campus Kujalleq. Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal PG kursister 82 60 70 70 70 70 Andre kursister 32 50 50 50 50 50 Holduger PG kursister 6 8 6 6 6 6 Holduger andre kursister 1 4 4 4 4 4 Dimittender (PG kursister) 11 10 15 15 15 15 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 1 1 1 1 1

400

40.91.08 Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.433 2.763 2.973 2,8 3,0 3,0 Lønudgifter 1.812 1.756 1.812 1,8 1,8 1,8 Øvrige udgifter 1.637 1.032 1.176 1,0 1,2 1,2 Indtægter -16 -25 -15 0,0 0,0 0,0 Kalaallisuuliornermik Ilinniarfiks uddannelse gennemføres i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik har henholdsvis 15 og 19 indskrevne elever hvert andet år. Der er oprettet skolepraktik i forbindelse med uddannelsen. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution. Forventede aktivitetstal Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Bevilling (1.000 kr.) 3.433 2.763 2.973 2.722 2.973 2.973 Klasseuger - UV 63 42 63 42 63 42 Klasseuger - IV 0 0 0 0 0 0 Antal årselever - UV 19 15 19 15 19 15 Antal årselever - IV 0 0 0 0 0 0 Dimittender 0 10 0 10 0 10 Beregnet lærerløntimeforbrug til undervisning 5.684 5.684 5.684 5.684 5.684 5.684 Fastansatte underviseres samlede normtid 5.684 5.684 5.684 5.684 5.684 5.684 Omkostning pr. årselev 180.684 184.200 156.474 184.800 156.474 198.200 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 4 4 4 4 4 4 Personale forbrug i alt 5 5 5 5 5 5

401

40.91.09 Center for Arktisk Teknologi (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.918 7.209 8.637 9,6 10,7 10,7 Nærværende hovedkonto er ny. I FL2020 er bevillingen for nærværende hovedkonto overført fra hovedkonto 40.91.07 Center for Arktisk Teknologi. Bevillingen er overført som følge af, at det er mere hensigtsmæssigt at varetage bevillingen under en tilskudsbevilling, da Center for Arktisk Teknologi drives af DTU i Danmark. Arctic DTU (ARTEK) drives i samarbejde mellem Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Bevillingen administreres af KTI. Bevillingen anvendes til ARTEKs drift af uddannelse, herunder primært Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi, fiskeriteknologi samt forsknings- og udviklingsarbejde inden for arktisk og cold climate teknologi. De to diplomingeniøruddannelser varer begge 4 år, heraf 1½ år i Sisimiut, 1 år i Lyngby/Ballerup, ½ års praktik i Arktis samt 1 år i Danmark/udlandet/Grønland. Bevillingen er fastsat på baggrund af meromkostningerne forbundet med, at universitets- og uddannelsesvirksomheden er placeret i Sisimiut i stedet for i Danmark. DTU bidrager til driften af ARTEK med et fast 3-årigt tilskud baseret på det taxameter, som genereres i Grønland på de første tre semestre af Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi, fiskeriteknologi og øvrige uddannelsestaxametre. Foruden taxametertilskuddet til ARTEK bidrager DTU med stillinger, lokaler, laboratorier og andre støttefaciliteter til uddannelses- og forskningsaktiviteter på ARTEK, svarende til gennemsnittet for DTU. Endvidere bidrager fondsmidler og donationer til centrets drift. I rammeaftale 17. august 2017 er sat mål for udvidelse af ARTEKs aktiviteter, efter de udviklingsmål, der er opstillet i Vision 125 for ARTEK. Det omfatter bl.a. diplomingeniøruddannelsen i fiskeriteknologi opstart i Sisimiut i 2019), udvikling af en masteruddannelse i Mineral Ressource Management (forventet opstart 2021) samt øget optag på internationale uddannelser fra bachelor- til PhD niveau. Der etableres et levende forskningsmiljø, i forbindelse med det allerede velfungerende teknologiske uddannelsesmiljø på KTI og ARTEK. Forventede aktivitetstal Fordeling R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne nye studerende 22 36 39 42 45 45 Antal indskrevne studerende 75 110 125 140 165 180 Antal færdiguddannede ingeniører 13 15 15 10 15 20 Antal undervisningstimer i Sisimiut (330 timer pr 5 ECTS point) 7.920 9.700 11.600 14.000 14.000 14.000

402

Antal undervisningsårsværk i Sisimiut á 1550 timer 5,1 6,0 7,5 9,0 9,0 9,0 Kursister i Sisimiut (efteruddannelseskurser, håndværkere, faglærte og ingeniører) 16 15 30 30 30 30 Forskningsårsværk á 1550 timer 14 14 14 16 22 22

403

40.91.14 Grønlands Maritime Skole (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.941 5.922 5.865 5,9 5,9 5,9 Lønudgifter 10.909 12.152 10.999 11,0 11,0 11,0 Øvrige udgifter 8.610 10.070 8.086 8,1 8,1 8,1 Indtægter -13.577 -16.300 -13.220 -13,2 -13,2 -13,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Grønlands Maritime Centers uddannelser udmøntes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Søfartsuddannelser gennemføres i henhold til Landstingsforordning nr. 7 af 11. november 2000 om søfartsuddannelser i Grønland, dog undtaget kapitel 2. Såfremt der udbydes videregående uddannelser reguleres dette ved Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser. Grønlands Maritime Center er en selvstændig offentlig institution med egen bestyrelse, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Grønlands Maritime Center har afdelinger i Nuuk og Paamiut. Grønlands Maritime Centers uddannelsesudbud er hovedsageligt rettet imod erhvervsuddannelser inden for søfart. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling, en til flere skolespecifikke bevillinger samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

404

Forventede aktivitetstal Maritime Skole R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grundbevilling, inkl. kollegium (tkr.) 5.941 5.922 5.865 5.865 5.865 5.865 Skolespecifik bev. (tkr.) 0 0 0 0 0 0 Driftsbevilling i alt 5.941 5.922 5.865 5.865 5.865 5.865 Aktivitetsafhængigt tilskud 9.515 10.780 10.220 10.220 10.220 10.220 Samlet bevilling + tilskud 15.456 16.702 16.085 16.085 16.085 16.085 Grunduddannelse holduger 122 110 88 88 88 88 Vodbinder holduger 42 22 44 44 44 44 Grund Erh. Fisk. Holduger 0 24 22 22 22 22 Fisker og Fanger holduger 0 0 0 0 0 0 Kystskipper holduger 0 0 0 0 0 0 Sætteskipper holduger 0 0 0 0 0 0 Fiskeskipper 1. grad holduger 0 0 0 0 0 0 Fiskeskipper 3. grad holduger 0 0 0 0 0 0 Sætter- og fiskeskipper 1.grad holduger 83 86 92 92 92 92 Kyst- og fiskeskipper 3.grad holduger 22 44 46 46 46 46 Skibsass. uden svendebrev holduger 0 0 0 0 0 0 Skibsass. med svendebrev holduger 0 22 0 0 0 0 Trawlbas holduger 0 0 0 0 0 0 Holduger i alt 269 308 292 292 292 292 Holduger - IV 60 42 45 45 45 45 Årselever - UV 62 69 65 65 65 65 Årselever - IV 15 20 15 15 15 15 Dimittender 54 90 79 79 79 79 Lærerløntimeforbrug - UV 26.105 14.568 14.568 14.568 14.568 14.568 Fastansatte underviseres samlede normtid 20.290 20.290 20.290 20.290 20.290 20.290 Omkostninger pr. årselev (kr.) 249.290 242.058 247.467 247.467 247.467 247.467 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 22 24 24 24 24 24 Personale forbrug i alt 23 25 25 25 25 25

405

40.91.16 Grønlands Handelsskole, Nuuk (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.528 7.823 7.773 7,8 7,8 7,8 Lønudgifter 17.006 19.613 21.157 23,4 24,4 24,4 Øvrige udgifter 19.744 17.090 14.261 15,5 16,3 16,3 Indtægter -30.221 -28.880 -27.645 -31,0 -32,9 -32,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Niuernermik Ilinniarfik er en selvstændig offentlig institution, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Niuernermik Ilinniarfik har fælles bestyrelse med Campus Kujalleq. Uddannelserne ved Niuernermik Ilinniarfik udbydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Såfremt der udbydes videregående uddannelser reguleres dette ved Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser. Uddannelsesudbuddet ved Niuernermik Ilinniarfik er hovedsageligt erhvervsuddannelser inden for handels- og kontorfagene. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. Niuernermik Ilinniarfik ydes et skolespecifikt tilskud til drift af Ledelsesakademiet. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution. Ved 2. behandlingen af FFL2020 blev bacheloruddannelserne Økonomi og Ressourcestyring (BA ØR) samt International Handel og Markedsføring (BA IHM) indarbejdet i aktivitetstallene med henblik på uddannelserne udbydes med studiestart pr. 1. februar 2020. Udgifterne til afholdelsen af uddannelserne udgør 2,0 mio. kr. i 2020, 4,2 mio. kr. i 2021 og 5,2 mio. kr. fra 2022, hvor uddannelsesholdene er helt implementerede i 2022. Midlerne til uddannelserne tilgår Niuernermik Ilinniarfik gennem det aktivitetsafhængige tilskud under hovedkonto 40.91.31 Aktivitetsafhængige tilskud.

406

Forventede aktivitetstal Handelsskolen Nuuk R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grundbevilling 7.371 7.096 7.046 7.046 7.046 7.046 Skolespecifik bev. (tkr.) 727 727 727 727 727 727 Driftsbevilling i alt 8.098 7.823 7.773 7.773 7.773 7.773 Aktivitetsafhængigt tilskud 25.785 22.285 22.377 24.587 25.636 25.636 Samlet bevilling + tilskud 33.883 30.108 30.150 32.360 33.409 33.409 TNI holduger 159 148 148 148 148 148 TNI BASIS holduger 60 40 40 40 40 40 TNI FLEX holduger 42 42 42 42 42 42 NI1 120 78 78 78 78 78 TNI 18 holduger 40 40 40 40 40 40 MerX I 0 0 57 57 57 57 MerX II 0 0 69 69 69 69 AU IHM holduger 38 38 38 38 38 38 AU ØR holduger 76 0 76 76 76 76 AU IT TEKNOLOG 88 88 88 88 88 88 AU FINANS holduger 8 3 3 3 3 3 AU TRAN/LOG holduger 38 38 38 38 38 38 AU Enkelt fag 0 0 4 4 4 4 AU ADM-ØKONOM holduger 34 30 30 30 30 30 BA ØR holduger 0 0 36 76 98 98 BA IHM holduger 0 0 36 76 98 98 JUSA holduger 12 8 8 8 8 8 TNI Speciale 8 3 3 3 3 3 Holduger i alt 723 621 693 773 817 817 Holduger - IV 0 0 0 0 0 0 Årselever - UV 240 175 187 199 211 211 Årselever - IV 0 3 3 3 3 3 Dimittender 167 159 159 159 171 171 Lærerløntimeforbrug - UV 59.253 52.733 55.333 57.933 60.533 60.533 Fastansatte underviseres samlede normtid 34.878 34.878 36.672 38.466 40.260 40.260 Omkostning pr. årselev (kr.) 141.182 172.046 161.230 162.613 158.337 158.337 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 36 36 39 42 44 44 Personale forbrug i alt 37 37 40 43 45 45

407

40.91.20 Socialpædagogisk Seminarium (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 30.710 30.508 30.531 30,5 30,5 30,5 Lønudgifter 17.134 19.691 21.221 21,2 21,2 21,2 Øvrige udgifter 16.595 13.817 12.310 12,3 12,3 12,3 Indtægter -3.019 -3.000 -3.000 -3,0 -3,0 -3,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Socialpædagogisk Seminariums-uddannelser gennemføres i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Såfremt der udbydes videregående uddannelser reguleres dette ved Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser. Socialpædagogisk Seminarium er en selvstændig offentlig institution, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Socialpædagogisk Seminarium har egen bestyrelse. Socialpædagogisk Seminarium udbyder følgende uddannelsesaktiviteter: - en videregående central socialpædagoguddannelse på professionsbachelorniveau - en videregående decentral socialpædagoguddannelse - en erhvervsfaglig socialassistentuddannelse - en erhvervsfaglig socialhjælperuddannelse på grunduddannelsesniveau - en erhvervsfaglig dagtilbudsmedhjælperuddannelse - diplomuddannelse for personalet på dagog døgninstitutioner - diplomuddannelse i Familierådgivning De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal SPS R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal lektioner 11.160 10.890 10.920 10.920 10.920 10.920 Lærertimeforbrug anvendt til undervisning i procent af samlet lærertimeforbrug 94,1 92,1 93,3 93,3 93,3 93,3 Lærerløntime pr. lektion 2,09 2,13 2,11 2,11 2,11 2,11 Klasseuger 386 384 409 409 409 409 Gennemsnitlig holdstørrelse 18 19 19 19 19 19 Antal årselever 245 219 253 253 253 253 Omkostning pr. årselev 132.749 139.306 121.451 121.451 121.451 121.451 Antal dimittender: Socialmedhjælpere 38 44 44 44 44 44 Socialpædagoger 39 32 18 60 40 40 Socialassistent 18 20 20 20 20 20 Dagtilbudsmedhjælpere 0 0 9 0 0 0

408


409

40.91.21 Levnedsmiddelskolen, INUILI (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.779 3.193 3.128 3,1 3,1 3,1 Lønudgifter 13.995 13.799 14.349 14,3 14,3 14,3 Øvrige udgifter 10.889 11.694 11.079 11,1 11,1 11,1 Indtægter -22.104 -22.300 -22.300 -22,3 -22,3 -22,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. INUILI er en selvstændig offentlig institution med egen bestyrelse, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Uddannelserne ved INUILI udbydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Såfremt der udbydes videregående uddannelser reguleres dette ved Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser. Uddannelsesudbuddet ved INUILI er hovedsageligt erhvervsuddannelser inden for levnedsmiddelområdet. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution. Forventede aktivitetstal Inuili R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grundbevilling, inkl. kollegium (tkr.) 3.203 3.193 3.128 3.128 3.128 3.128 Skolespecifik bev. (tkr.) 0 0 0 0 0 0 Driftsbevilling i alt 3.203 3.193 3.128 3.128 3.128 3.128 Aktivitetsafhængigt tilskud 16.373 15.900 16.260 16.260 16.260 16.260 Samlet bevilling + tilskud 19.576 19.093 19.388 19.388 19.388 19.388 Grundforløb holduger 124 120 120 120 120 120 Gastronomi holduger 12 12 12 12 12 12 Ernærings ass. holduger 60 60 60 60 60 60 Cafe/Kantine ass. holduger 26 16 16 16 16 16 Hotel/turisme ass. holduger 0 0 0 0 0 0 Butik holduger 0 0 0 0 0 0 Brødbager holduger 0 0 0 0 0 0 Tekniker holduger 80 80 80 80 80 80 SKP holduger 96 90 90 90 90 90

410

Fåreholder holduger 43 45 45 45 45 45 Holduger i alt 441 423 423 423 423 423 Holduger - IV 27 21 21 21 21 21 Årselever - UV 59 73 73 73 73 73 Årselever - IV 7 5 5 5 5 5 Dimittender 24 22 22 22 22 22 Lærertimeforbrug - UV 29.357 28.823 28.823 28.823 28.823 28.823 Fastansatte underviseres samlede normtid 17.106 17.106 17.106 17.106 17.106 17.106 Omkostning pr. årselev (kr.) 331.797 261.548 265.589 265.589 265.589 265.589 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 37 37 37 37 37 37 Personale forbrug i alt 38 38 38 38 38 38

411

40.91.23 Campus Kujalleq (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 16.559 16.257 16.834 16,8 16,8 16,8 Lønudgifter 34.084 37.386 35.000 35,0 35,0 35,0 Øvrige udgifter 18.798 17.478 17.852 17,9 17,9 17,9 Indtægter -36.323 -38.607 -36.018 -36,0 -36,0 -36,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Campus Kujalleq er en selvstændig offentlig institution, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Campus Kujalleq har fælles bestyrelse med Niuernermik Ilinniarfik. Uddannelserne ved Campus Kujalleq udbydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 samt Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 31 af 9. december 2015. Såfremt der udbydes videregående uddannelser reguleres dette ved Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser. Uddannelsesudbuddet ved Campus Kujalleq er erhvervsuddannelser inden for handels- og kontorfagene, samt den gymnasiale uddannelse. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. Grundbevillingen er hævet med 0,6 mio. kr., i forhold til FFL 2020. Årsagen til dette er, at GUX- bygningen B-1277 er øget fra 1.900 m2 til 3.900 m2, hvilket har medført øgede bygningsdriftsomkostninger på årligt 0,6 mio. kr. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

412

Forventede aktivitetstal Campus Kujalleq R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grundbevilling inkl. kollegium (t.kr.) 16.559 16.257 16.834 16.834 16.834 16.834 Skolespecifik bev. (t.kr.) 0 0 0 0 0 0 Driftsbevilling i alt 16.559 16.257 16.834 16.834 16.834 16.834 Aktivitetsafhængigt tilskud 31.718 34.192 30.763 30.763 30.763 30.763 Samlet bevilling + tilskud 48.277 50.449 47.597 47.597 47.597 47.597 TNI holduger 166 156 156 156 156 156 TNI Flex holduger 40 40 40 40 40 40 TNI Basis holduger 9 39 39 39 39 9 GUX holduger 522 582 504 504 504 504 SØK holduger 104 104 104 104 104 104 Arktisk Guide holduger 40 40 40 40 40 40 Arktisk Adventure Guide holduger 20 20 20 20 20 20 Serviceassistent 0 0 0 0 0 0 Holduger i alt 931 981 903 903 903 903 Holduger - IV 23 25 25 25 25 12 Årselever - UV 338 475 430 430 430 430 Årselever - IV 7 8 8 8 8 4 Dimittender 136 140 140 140 140 155 Lærertimeforbrug - UV 73.916 78.641 78.641 78.641 74.369 63.041 Fastansatte underviseres samlet normtid 55.970 56.670 56.670 56.670 56.670 56.670 Omkostning pr. årselever (kr,) 142.831 106.208 110.691 110.691 110.691 110.691 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 5 5 5 5 5 5 Øvrige 90 90 90 90 90 90 Personale forbrug i alt 95 95 95 95 95 95

413

40.91.25 Brancheskolen for Sundhedsuddannelser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.423 10.765 10.724 10,7 10,7 10,7 Lønudgifter 10.625 11.200 12.300 12,4 12,4 12,4 Øvrige udgifter 11.071 10.011 9.160 10,5 10,5 10,5 Indtægter -13.272 -10.446 -10.736 -12,2 -12,2 -12,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Peqqissaanermik Ilinniarfik er en selvstændig offentlig institution med egen bestyrelse, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Uddannelserne ved Peqqissaanermik Ilinniarfik udmøntes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Såfremt der udbydes videregående uddannelser reguleres dette ved Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser. Uddannelsesudbuddet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik er hovedsageligt rettet imod erhvervsuddannelser inden for sundhedsområdet. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling, en til flere skolespecifikke bevillinger samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. Peqqissaanermik Ilinniarfik ydes et skolespecifikt tilskud til afvikling af specialiseringsmoduler og opkvalificering af ufaglært personale for Sundhedsvæsenet på 3,377 mio. kr. samt et yderligere skolespecifikt tilskud på 1,393 mio. kr. til uddannelse af frontpersonale og småbørnskonsulentuddannelse, som følge af udmøntning af børne- og ungestrategien for sundhedsområdet. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution. Ved 2. behandlingen af FFL2020 blev opstarten af et ekstra hold på sundhedshjælperuddannelsen indarbejdet i aktivitetstallene. Udgifterne til afholdelsen af det ekstra hold udgør 1,65 mio. kr. i 2020 og 1,83 mio. kr. fra 2021. Midlerne til det ekstra hold tilgår Peqqissaanermik Ilinniarfik gennem det aktivitetsafhængige tilskud under hovedkonto 40.91.31 Aktivitetsafhængige tilskud.

414

Forventede aktivitetstal Brancheskolen for Sundhedsuddannelser R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grundbevilling 6.029 5.995 5.954 5.954 5.954 5.954 Skolespecifik bev. (tkr.) 4.770 4.770 4.770 4.770 4.770 4.770 Driftsbevilling i alt 10.799 10.765 10.724 10.724 10.724 10.724 Aktivitetsafhængigt tilskud 9.551 7.846 8.140 8.320 8.320 8.320 Samlet bevilling + tilskud 20.350 18.611 18.864 19.044 19.044 19.044 SH holduger 67 66 110 115 115 115 SA holduger 38 38 38 38 38 38 Portør holduger 0 10 10 10 10 10 Støtteperson 38 23 38 38 38 38 Tandplejer holduger 0 15 16 16 16 16 Sundhedsarbejder holduger 12 12 12 12 12 12 Ufaglært holduger 0 0 0 0 0 0 Klinikassistent holduger 31 4 0 0 0 0 Klin.a. Fj.undvs.holduger 0 11 0 0 0 0 Specialisering 0 10 20 20 20 20 Småbørnskonsulent 0 5 5 5 5 5 Merit 0 0 0 0 0 0 Frontpersonale 0 2 2 2 2 2 Sundhedshjælper RHV 18 0 0 0 0 0 Holduger i alt 204 196 251 256 256 256 Holduger - IV 14 7 11 11 11 11 Årselever - UV 71 78 98 98 98 98 Årselever - IV 7 4 6 6 6 6 Dimittender 135 126 115 115 135 135 Lærertimeforbrug - UV 15.454 14.092 16.884 16.884 16.884 16.884 Fastansatte underviseres samlede normtid 17.106 18.890 18.735 18.735 18.735 18.735 Omkostning pr. årselev (kr.) 286.620 238.602 192.490 194.327 194.327 194.327 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 21 21 23 23 23 23 Personale forbrug i alt 23 23 25 25 25 25

415

40.91.26 Uddannelsesindsats indenfor det sociale område (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.439 16.150 16.202 16,2 16,2 16,2 Lønudgifter 13 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 10.426 16.150 16.202 16,2 16,2 16,2 Med bevillingen på nærværende hovedkonto er der afsat midler til gennemførsel af uddannelsesinitiativer i form af hold for decentral uddannelse som rådgiver i socialt arbejde, efteruddannelse af socialrådgivere, rådgivningsassistentuddannelsen, decentral pædagog- uddannelse specialpædagogik, diplomuddannelse for pædagoger, psykoterapeutuddannelse og supervisionsuddannelse. Den forventede anvendelse af midlerne fremgår af nedenstående aktivitetstal. De ovennævnte uddannelsesinitiativer er oprettet som uddannelseshold under bl.a. Socialpædagogisk Seminarium og Ilisimatusarfik, hvor de finansieres fra nærværende hovedkonto som indtægtsdækket virksomhed for disse uddannelsesinstitutioner. Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke og Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet har nedsat en arbejdsgruppe, der afdækker, analyserer og udarbejder planer for eksisterende og nye uddannelser, efteruddannelser og kurser, samt koordinere og evaluere de individuelle tiltag. Til arbejdsgruppen er der tilknyttet en sekretariatsfunktion, der har til formål at udarbejde rapporter, baseret på relevant data og allerede foretagne undersøgelser samt anbefalinger fra arbejdsgruppen. Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Rådgiver i socialt arbejde 1.929 2.000 1.987 1.988 1.988 1.988 Efteruddannelse af socialrådgivere 0 1.900 1.887 1.888 1.888 1.888 Rådgivningsassistentuddannelse 2.239 2.000 1.987 1.988 1.988 1.988 Decentral pædagoguddannelse specialpædagogik 0 2.075 2.462 2.463 2.463 2.463 Diplomuddannelse for pædagoger 2.205 2.000 1.987 1.988 1.988 1.988 Psykoterapeutuddannelse 2.725 4.675 4.762 3.863 3.863 3.863 Supervisionsuddannelse 1.028 1.400 0 1.388 1.388 1.388 Uddannelsesevalueringer 0 0 987 488 488 488 Sekretariat for arbejdsgruppen 313 100 143 148 148 148 I alt 10.439 16.150 16.202 16.202 16.202 16.202

416

40.91.27 Tech College Greenland (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 33.873 33.497 37.651 37,7 37,7 37,7 Lønudgifter 61.360 60.500 61.500 61,5 61,5 61,5 Øvrige udgifter 39.006 40.312 42.301 42,3 42,3 42,3 Indtægter -66.493 -67.315 -66.150 -66,2 -66,2 -66,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Uddannelserne på Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik udbydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 samt Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 31 af 9. december 2015. Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik er en selvstændig offentlig institution med egen bestyrelse, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Uddannelsesudbuddet på Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik er hovedsageligt rettet imod erhvervsuddannelser inden for bygnings- og entreprenørfagene, råstofsektoren samt indenfor elektrikerfaget og smedefaget. Derudover udbydes den gymnasiale uddannelse. Endelig huser Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik den grønlandske afdeling af DTU's Center for Arktisk Teknologi, ARTEK. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. Der ydes et skolespecifikt tilskud til drift af Brandskolen på 2.460.000 kr. og til drift af Apisseq kollegiet på 1.240.000 kr. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution. Nærværende hovedkonto er forhøjet med 1.475.000 kr., som er overført fra hovedkonto 40.92.18 Sprogkurser, da Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik har overtaget driftsudgifterne til den gamle Sprogskole. Nærværende hovedkonto er forhøjet med en skolespecifik bevilling på 2.679.000 kr. til drift af Arktisk maskinmesteruddannelse, der opstartes i 2020.

417

Forventede aktivitetstal Tech College Greenland R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grundbevilling inkl. kollegium (tkr.) 30.278 29.797 31.272 31.272 31.272 31.272 Skolespecifik bev. (tkr.) 3.700 3.700 6.379 6.379 6.379 6.379 Driftsbevilling i alt 33.978 33.497 37.651 37.651 37.651 37.651 Aktivitetsafhængigt tilskud 54.385 56.590 59.395 59.395 59.395 59.395 Samlet bevilling + tilskud 88.363 90.087 97.046 97.046 97.046 97.046 B/A - holduger pr. uddannelse: Grundforløb holduger 78 78 84 84 84 84 SKP holduger 76 96 48 48 48 48 Træ holduger 85 82 82 82 82 82 VVS holduger 41 41 41 41 41 41 Maler holduger 41 41 41 41 41 41 Korte uddannelser 0 0 10 50 54 54 GUX holduger 624 606 546 546 546 546 eGSK/GUX holuger 0 32 42 42 42 42 eENK 0 0 42 42 42 42 E 2 årige 0 0 120 168 168 168 J/M holduger pr. uddannelse: 0 0 0 0 0 0 Kleinsmed holduger 55 0 55 55 55 55 Auto/marine GF 0 30 32 32 32 32 Auto GF holduger 0 30 28 28 28 28 Marine holduger 59 35 35 35 35 35 Auto holduger 65 35 35 35 35 35 Skibsmontør holduger 55 55 55 55 55 55 Sks/kl.smed GF1 holduger 0 0 0 0 0 0 Terminal holduger 95 63 58 58 58 58 Terminal GF holduger 0 32 32 32 32 32 El-stærk H holduger 45 40 40 40 40 40 El-stærk GF holduger 70 70 70 70 70 70 El-svag GF holduger 0 0 0 0 0 0 SKP HT holduger 45 0 0 0 0 0 SKP AM holduger 45 0 0 0 0 0 SKP SM holduger 0 44 0 0 0 0 SKP S.mon/k.smed holduger 0 46 46 46 46 46 SKP Kleinsmed holduger 0 0 0 0 0 0 SKP Marine holduger 0 0 46 46 46 46 SKP Skibsmontør holduge 0 0 0 0 0 0 Råstofskolen - holduger pr. uddannelse: Maskinentreprenør uddannelse 0 0 0 0 0 0 Maskinentreprenør holduger 88 92 88 88 88 88 Minesvend uddannelse 88 92 88 88 88 88 Holduger i alt 1.655 1.695 1.764 1.852 1.856 1.856 Holduger - IV 174 193 155 155 155 155 Årselever - UV 374 542 562 562 562 562 Årselever - IV 41 48 31 31 31 31 Dimittender 128 129 144 144 144 144

418

Lærerløntimeforbrug - UV 115.782 117.933 130.579 130.579 130.579 1.305.759 Fastansattes underviseres samlede normtid 142.900 141.150 141.150 141.150 141.150 141.150 Omkostning pr. årselev (kr.) 236.265 166.212 172.680 172.680 172.680 172.680 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 6 8 8 8 8 8 Øvrige 81 160 160 160 160 160 Personale forbrug i alt 87 168 168 168 168 168

419

40.91.31 Aktivitetsafhængige tilskud (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 145.861 146.233 148.225 151,8 153,7 153,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Der opereres med aktivitetsafhængige tilskud, der tildeles institutionerne ud fra objektive kriterier for skolernes aktivitet (aktivitet og takst) i form af lovbundne bevillinger. Det aktivitetsafhængige tilskud reguleres over nærværende hovedkonto efter skolernes aktivitet. Ved 2. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 4,7 mio. kr. i 2020, 8,3 mio. kr. i 2021 og 10,2 mio. kr. fra 2022. Forhøjelsen skyldes opstart af bacheloruddannelserne BA ØR og BA IHM på Niuernermik Ilinniarfik Nuuk samt et ekstra hold på sundhedshjælperuddannelsen på Peqqissaanermik Ilinniarfik. Forventede aktivitetstal Aktivitetsafhængigt tilskud (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grønlands Maritime Skole 9.415 10.780 10.220 10.220 10.220 10.220 Grønlands Handelsskole, Nuuk 23.970 22.285 23.448 26.848 28.718 28.718 Levnedsmiddelskolen INUILI 16.823 15.900 16.260 16.260 16.260 16.260 Campus Kujalleq 31.718 34.192 30.763 30.763 30.763 30.763 Brancheskolen for Sundhedsuddannelser 9.551 7.846 8.140 8.320 8.320 8.320 Tech College Greenland 54.385 55.230 59.395 59.395 59.395 59.395 Bevilling i alt 145.861 146.233 148.225 151.805 153.675 153.675

420

40.92.10 Folkehøjskoler (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 17.658 17.650 17.706 17,7 17,7 17,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto afholdes, som fastsat i Inatsisartutlov nr. 24 af 10. november 2010 om folkehøjskoler, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 19 af 8. juni 2017, tilskud til folkehøjskolernes almendannende undervisning. På nærværende hovedkonto afholdes Selvstyrets tilskud til Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut og til Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq. Formålet med Inatsisartutloven er, at animere folkehøjskolerne til at optage flere elever ved at have en tilskudsform, der udgøres af et grundtilskud samt taxametertilskud. Ved et mindre aktivitetsniveau reguleres tilskuddet til højskolen i det efterfølgende års finanslove. Begge højskoler vil udnytte hele deres kollegiekapacitet og optage 55 årselever. Inatsisartutloven fastsætter, at der for elever omfatter af lovens § 1, stk. 1 ydes der indenfor et på Finansloven fastsat beløb et driftstilskud, hvis der i kalenderåret gennemføres undervisning af mindst 700 elevholduger. Der ydes derudover et taxametertilskud ud fra en folkehøjskoles antal af elevholduger gange en takst, der fastsættes på de årlige finanslove pr. elevholduge. De forventede aktivitetstal for "Tilskud pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er at bevillingsforudsætningerne kan variere fra institution til institution. "Tilskud pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i tilskud pr. årselev, på den enkelte institution. Forventede aktivitetstal Tilskudstype/ Sulisartut Højskoliat R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Driftstilskud ved minimum 700 holduger (19,5 årselever*) 3.875 3.875 3.903 3.903 3.903 3.903 Taxameter tilskud ved 1980 holduger (55 årselever)** 4.950 4.950 4.950 4.950 4.950 4.950 Antal årselever 55 55 55 55 55 55 Tilskud i alt 8.825 8.825 8.853 8.853 8.853 8.853 Tilskud pr. årselev 160.455 160.455 160.964 160.964 160.964 160.964 Bemærkninger: *: 1 årselev = 1 elev i 36 uger **: 1 holduge = 2.500 kr.

421

Forventede aktivitetstal Tilskudstype/ Knud Rasmussenip Højskolia R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Driftstilskud ved minimum 700 holduger (19,5 årselever*) 3.875 3.875 3.903 3.903 3.903 3.903 Taxameter tilskud ved 1980 holduger (55 årselever)** 4.950 4.950 4.950 4.950 4.950 4.950 Antal årselever 55 55 55 55 55 55 Tilskud i alt 8.825 8.825 8.853 8.853 8.853 8.853 Tilskud pr. årselev 160.455 160.455 160.964 160.964 160.964 160.964 Bemærkninger: *: 1 årselev = 1 elev i 36 uger **: 1 holduge = 2.500 kr.

422

40.92.11 Kunstskolen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.427 1.509 1.514 1,5 1,5 1,5 Lønudgifter 669 534 549 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 760 975 965 1,0 1,0 1,0 Indtægter -2 0 0 0,0 0,0 0,0 Kunstskolen i Grønland - Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik drives i henhold til Landstingslov nr. 6 af 21. oktober 1980 om kunstskole i Grønland. Der kan optages 5 elever pr. studieår. Studieforløbet er normalt etårigt. I forbindelse med elevudstillinger og salg af elevarbejder opkræver skolen 15 % af salgsprisen til delvis dækning af materialer m.v. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution. Forventede aktivitetstal Aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal lektioner 1.080 1.080 1.080 1.080 1.080 1.080 Lærerløntimer anvendt til undervisning 1.620 1.620 1.620 1.620 1.620 1.620 Lærerløntimerforbrug til undervisning i procent af samlet lærertimeforbrug 100 100 100 100 100 100 Lærerløntime pr. lektion 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 Klasseuger 38 38 38 38 38 38 Gennemsnitlig holdstørrelse 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Antal årselever 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Dimittender 4 5 5 5 5 5 Omkostning pr. årselev 301.800 301.800 302.800 302.800 302.800 302.800 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 0 0 0 0 0 0 Personale forbrug i alt 1 1 1 1 1 1

423

40.92.13 Ilisimatusarfik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 94.103 93.545 94.446 94,4 94,4 94,4 Lønudgifter 53.287 59.628 53.287 53,3 53,3 53,3 Øvrige udgifter 43.241 36.937 43.240 43,3 43,3 43,3 Indtægter -2.425 -3.020 -2.081 -2,1 -2,1 -2,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingslov nr. 19 af 19. nov. 2007 om Ilisimatusarfik. Ilisimatusarfik består af følgende Institutter/uddannelser: Institut for Læring, består af følgende afdeling: - Ilinniarfissuaq - læreruddannelsen Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, består af følgende afdeling: - Sygeplejestudiet Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik, består af følgende afdelinger: - Samfundsvidenskabelige og Økonomiske Studier - Journalistik - Sociale Forhold Institut for Kultur, Sprog og Historie, består af følgende afdelinger: - Sprog, Litteratur og Medier - Kultur- og Samfundshistorie - Teologi - Oversættelse og Tolkning Ilisimatusarfik udbyder akademiske bachelor- og kandidatuddannelser og professionsrettede bacheloruddannelser. Desuden udbydes pædagogisk efter-/videreuddannelse på diplom-, master- og kandidatniveau af undervisere i folkeskolen. Foruden Ilisimatusarfik rummer Ilimmarfik/Universitetsparken følgende 2 selvstændige dokumentations-, forsknings- og formidlingsinstitutioner: 1) Nunatta Atuagaateqarfia (Groenlandica-samlingen) 2) Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (arkivdelen) Ovennævnte institutioner indgår fysisk i Ilimmarfik. Institutionerne indgår dog ikke i bevillingen for nærværende hovedkonto.

424

I opgørelsen af forskningsårsværk er kun medtaget fastansatte, der er forskningsbedømt og ansat med forskningstid. Desuden er medregnet nuværende ph.d.-studerende, der er indskrevet ved universitetet samt forskere, der er tilknyttet universitetet i forbindelse med konkrete forskningsprojekter. I opgørelsen af undervisningsårsværk er både medregnet den egentlige undervisning samt den vejledning og administration, der knytter sig hertil. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 2.000.000 kr. som følge af mindreforbrug på kursusmidler på den decentrale læreruddannelse. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 2,6 mio. kr. fra 2020. Forhøjelsen vedrører opstart af et ekstra hold på erhvervsøkonomiuddannelsen grundet et stort antal ansøgere over flere år. Forventede aktivitetstal Institut for læring - Ilinniarfissuaq- læreruddannelsen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 45 40 40 40 40 40 Antal indskrevne studerende 160 140 140 140 140 140 Antal lektioner 1.260 14.295 14.295 14.295 14.295 14.295 - antal færdiguddannede bachelorer 37 45 45 45 45 45 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 32,34 32,34 32,34 32,34 32,34 32,34 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 VIP'er (fastansatte) 31,84 31,84 31,84 31,84 31,84 31,84 - antal forskningsårsværk á 1780 timer 2,55 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 - antal undervisningsårsværk à 1780 timer 29,79 30,34 30,34 30,34 30,34 30,34 Antal publicerede peer reviewed artikler 7 4 4 4 4 4

425

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet Kultur- & samfundshistorie-uddannelsen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 19 20 20 20 20 20 Antal indskrevne studerende 85 70 70 70 70 70 Antal lektioner 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115 - antal færdiguddannede bachelorer 10 10 10 10 10 10 - antal færdiguddannede kandidater 2 5 5 5 5 5 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 7,40 7,40 7,40 7,40 7,40 7,40 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 VIP'er (fastansatte) 4,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 - antal forskningsårsværk á 1780 timer 4,25 4,25 4,25 4,25 4,25 4,25 - antal undervisningsårsværk á 1780 timer 3,15 3,15 3,15 3,15 3,15 3,15 Antal publicerede peer reviewed artikler 5 5 5 5 5 5 Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet Sprog, Littaratur & Medie-uddannelsen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 15 20 20 20 22 22 Antal indskrevne studerende 65 65 65 65 65 65 Antal lektioner 1.150 1.150 1.150 1.150 1.150 1.150 - antal færdiguddannede bachelorer 2 12 12 12 12 12 - antal færdiguddannede kandidater 2 5 5 5 5 5 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 5,40 5,40 5,40 5,40 5,40 5,40 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 VIP'er (fastansatte) 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 - antal forskningsårsværk à 1780 timer 2,25 2,25 2,25 2,25 2,25 2,25 - antal undervisningsårsværk à 1780 timer 3,15 3,15 3,15 3,15 3,15 3,15 Antal publicerede peer reviewed artikler 1 5 5 5 6 6

426

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet Socialrådgiveruddannelsen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 10 22 22 22 22 22 Antal indskrevne studerende 65 65 65 65 65 65 Antal lektioner 1.823 1.823 1.823 1.823 1.823 1.823 - antal færdiguddannede bachelorer 15 14 14 14 14 14 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 VIP'er (fastansatte) 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 - antal forskningsårsværk à 1780 timer 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 - antal undervisningsårsværk à 1780 timer 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 Antal publicerede peer reviewed artikler 10 4 4 4 4 4 Forventede aktivitetstal Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab - Sygeplejerskeuddannelsen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 13 14 14 14 14 14 Antal indskrevne studerende 56 56 56 56 56 56 Antal lektioner 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 - antal færdiguddannede bachelorer 8 12 12 12 12 12 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 9,07 9,07 9,07 9,07 9,07 9,07 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,39 0,39 0,39 0,39 0,39 0,39 VIP'er (fastansatte) 8,68 8,68 8,68 8,68 8,68 8,68 - antal forskningsårsværk à 1780 timer 1,67 1,67 1,67 1,67 1,67 1,67 - antal undervisningsårsværk à 1780 timer 7,40 7,40 7,40 7,40 7,40 7,40 Antal publicerede peer erviewed artikler 5 4 4 4 4 4

427

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet - Journalistuddannelsen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 8 10 10 1 10 10 Antal indskrevne studerende 21 24 24 24 24 24 Antal lektioner 2.395 1.208 1.208 1.208 1.208 1.208 - antal færdiguddannede bachelorer 1 6 6 6 6 6 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 3,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 VIP'er (fastansatte) 3 4 4 4 4 4 - antal forskningsårsværk à 1780 timer 0,2 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - antal undervisningsårsværk à 1780 timer 3,6 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 Antal publicerede peer reviewed artikler 2 2 2 2 2 2 Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet - Teologiuddannelsen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 6 5 5 5 5 5 Antal indskrevne studerende 15 15 15 15 15 15 Antal lektioner 500 500 500 500 500 500 - antal færdiguddannede bachelorer 0 3 3 3 3 3 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 2,40 2,40 2,40 2,40 2,40 2,40 - Undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 VIP'er (fastansatte) 2 2 2 2 2 2 - antal forskningsårsværk à 1780 timer 0,90 0,90 0,90 0,90 0,90 0,90 - antal undervisningsårsværk à 1780 timer 1,50 1,50 1,50 1,50 1,50 1,50 Antal publicerede peer reviewed artikler 1 2 2 2 2 2

428

Forventede aktivitetstal Ilinniarfissuaq - Overbygningsuddannelser R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Antal indskrevne studerende 46,0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0 Antal lektioner 900 420 420 420 420 420 Antal dimittender i alt på grundbevilling fordelt på: - antal masteruddannede 20 20 20 20 20 20 - andet (AD-diplom) 0 25 25 25 5 5 - andet Meeqqerivitsialak-hold 0 0 0 0 0 0 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 4 4 4 4 4 4 - Undervisningsassistenter og eksterne lektorer 1,0 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 - VIP'er (fastansatte) 3,0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 - antal forskningsårsværk a 1780 timer 0 1 1 1 1 1 - antal undervisningsårsværk a 1780 timer 4,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Antal publicerede peer reviewed artikler 0 0 0 0 0 0 Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet - Professionsrettet bacheloruddannelse i Oversættelse og Tolkning R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 17 16 16 16 16 16 Antal indskrevne studerende 58 58 58 58 58 58 Antal lektioner 1.246 1.246 1.246 1.246 1.246 1.246 Antal dimittender i alt på grundbevilling fordelt på: - antal færdiguddannede bachelor 6 3 3 3 3 3 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 VIP'er (fastansatte) 3 3 3 3 3 3 antal forskningsårsværk a 1780 timer 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 antal undervisningsårsværk a 1780 timer 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 Antal publicerede peer reviewed artikler 0 1 1 1 1 0

429

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet - Samfundsvidenskabsuddannelsen R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 15 25 30 30 30 30 Antal indskrevne studerende 100 100 100 100 100 100 Antal lektioner 2.207 2.207 2.207 2.207 2.207 2.207 Antal dimittender i alt på grundbevilling fordelt på: - antal færdiguddannede bachelorer 4 10 10 10 10 10 - antal færdiguddannede kandidater 4 5 5 5 5 5 - antal masteruddannede 0 5 5 5 5 5 - andet (HD 2.del) 0 0 0 0 0 0 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 8,60 8,60 8,60 8,60 8,60 8,60 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 - VIP'er (fastansatte) 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 - antal forskningsårsværk á 1780 timer 5,25 5,25 5,25 5,25 5,25 5,25 - antal undervisningsårsværk á 1780 timer 3,35 3,35 3,35 3,35 3,35 3,35 Antal publicerede peer reviewed artikler 17 5 5 5 5 5 Forventede aktivitetstal Ilimmarfik - Instituttet Afdeling for Jura R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 23 24 24 24 24 24 Antal indskrevne studerende 21 48 48 48 48 48 Antal lektioner 1.250 3.120 3.700 3.700 3.700 3.700 - antal færdiguddannede bachelorer 0 0 0 16 18 18 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 1 3 3 3 3 3

430

Forventede aktivitetstal Økonomi og Ledelse R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal optagne studerende 20 20 40 40 40 40 Antal indskrevne studerende 56 60 80 80 80 80 Antal lektioner 3.575 1.871 1.871 1.871 1.871 1.871 Antal dimittender i alt på grundbevilling fordelt på: - antal færdiguddannede bachelorer 0 12 12 12 12 12 HD 2. del 6 0 0 0 0 0 Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5 - undervisningsassistenter og eksterne lektorer 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 - VIP'er (fastansatte) 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 - antal forskningsårsværk á 1780 timer 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 - antal undervisningsårsværk á 1780 timer 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Antal publicerede peer reviewed artikler 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Institut for læring Ilinniarfissuaq 19.778 23.535 23.535 23.535 23.535 23.535 Korte lærerkurser 2.071 3.385 3.385 3.385 3.385 3.385 AD og Masteruddannelse 4.538 10.953 8.953 8.953 8.953 8.953 Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab 10.657 6.939 6.939 6.939 6.939 6.939 Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik 13.122 13.655 16.255 16.255 16.255 16.255 Institut for Kultur, Sprog og Historie 12.071 13.855 13.855 13.855 13.855 13.855 Fælles administration 14.809 9.465 9.465 9.465 9.465 9.465 Bygning 17.057 12.297 12.059 12.059 12.059 12.059 Budgetregulering 0 -539 0 0 0 0 Bevilling totalt 94.103 93.545 94.446 94.446 94.446 94.446 Forventede aktivitetstal Ilisimatusarfik (alle institutter) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal indskrevne studerende 720 791 811 811 811 811 Omkostning pr. årselev 130.854 118.262 116.456 116.456 116.456 116.456 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 6 9 9 9 9 9 Øvrige 97 106 106 106 106 106 Personale forbrug i alt 103 115 115 115 115 115

431

40.92.14 Kateket- og organistuddannelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.842 1.893 1.899 1,9 1,9 1,9 Lønudgifter 62 31 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 1.781 1.862 1.899 1,9 1,9 1,9 Bevillingen afholdes i henhold til Bekendtgørelse nr. 15 af 26. april 1985 om den grønlandske kateketuddannelse og bekendtgørelse nr. 26 af 1. december 1987 om den grønlandske organistuddannelse. Bispekontoret varetager administrationen af nærværende hovedkonto. Målsætningen med bevillingen er, at alle byer og bygder i Grønland som minimum kan betjenes af en uddannet kateket ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Bevillingen sikrer, at der hvert år er et hold kateketelever under uddannelse. Fra 2017 er organistuddannelsen forandret. Den tidligere organistuddannelse benævnes i dag "Kirkemusikeruddannelsen", idet uddannelsen dog er moderniseret og udvidet en smule. Forsøgsprojektet med et årligt grundkursus, som forstadie og leverandør til den egentlige Kirkemusikeruddannelse er midlertidigt stillet i bero, indtil en faglig og organisatorisk forbindelse er etableret. Der begynder et nyt hold på kateketuddannelsen i 2020, der dimitterer i 2022. Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kateketer, deltagere 7 20 20 20 20 20 Organister, antal deltagere 7 15 12 15 15 15

432

40.92.18 Sprogkurser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.639 4.349 1.684 1,7 1,7 1,7 Lønudgifter 597 1.728 1.188 1,2 1,2 1,2 Øvrige udgifter 2.678 3.521 1.132 1,1 1,1 1,1 Indtægter -636 -900 -636 -0,6 -0,6 -0,6 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 4. juni 2016. Nærværende hovedkonto administreres af Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik. Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik har som en del af sin grundbevilling midler til at varetage kursusadministration samt økonomi og regnskab for sprogkurser, hvorfor dette ikke er indeholdt i nærværende bevilling. Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik har ligeledes det ledelsesmæssige ansvar for sprogkurser afvikling og udvikling. Fra nærværende hovedkonto afvikles sprogkurser inden for grønlandsk, dansk og engelsk. Bevillingen benyttes primært til eksterne undervisere, udvikling af materialer samt øvrige omkostninger forbundet med afvikling af sprogskurser. Der kan fra bevillingen indeholdes løn til fastansat undervisningspersonale. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution. Nærværende hovedkonto er nedsat med 1.475.000 kr., som er overført til hovedkonto 40.91.27 Tech College Greenland, der har overtaget driftsudgifterne til den gamle Sprogskole. Forventede aktivitetstal Sprogcentret R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal lektioner 1.759 1.575 1.575 1.575 1.575 1.575 Lærertimeforbrug anvendt til undervisning i procent af samlet lærerforbrug 59,8 47,0 47,0 47,0 47,0 47,0 Lærerløntime pr. lektion 1,70 3,90 3,40 3,40 3,40 3,40 Klasseuger 27 45 45 45 45 45 Gennemsnitlig holdstørrelse 7 8 8 8 8 8 Antal årselever 5 9 9 9 9 9 Omkostning pr. årselev 549.000 483.222 187.111 187.111 187.111 187.111

433


434

40.92.19 Center for naturvidenskabelige uddannelser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.866 4.256 4.270 4,3 4,3 4,3 Øvrige udgifter 3.866 4.256 4.270 4,3 4,3 4,3 Bevillingen dækker bygningsdrift, laboratoriedrift og afvikling af naturvidenskabelig uddannelse på masterniveau. Center for naturvidenskabelig uddannelse er placeret som en del af Ilimmarfik- området i tilknytning til Naturinstituttet og Ilisimatusarfik. Centret skal via et samarbejde mellem Naturinstituttet og Ilisimatusarfik styrke naturvidenskabelig forskning og uddannelse i Grønland og vil omfatte tiltrækning af international kompetence inden for uddannelse og forskning til Grønland. Centret skal være omdrejningspunkt for arktisk forskning og uddannelse. Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke har videregivet ansvaret for bevillingen og administrationen af de forskellige aktiviteter til Naturinstituttet. Af bevillingen skal 250.000 kr. årligt benyttes til at sikre en yderligere servicering af sundhedsforskningen i Grønland i tilknytning til Center for naturvidenskabelige uddannelser. Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Laboratorie og teknisk assistance 1.031 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 Drift og administration 1.843 1.536 1.550 1.550 1.550 1.550 Masteruddannelse 992 1.720 1.720 1.720 1.720 1.720

435

40.94.11 Nunatta Atuagaateqarfia (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 16.203 15.630 15.680 15,7 15,7 15,7 Lønudgifter 7.637 8.683 7.400 7,4 7,4 7,4 Øvrige udgifter 9.015 7.347 8.730 8,7 8,7 8,7 Indtægter -449 -400 -450 -0,5 -0,5 -0,5 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 5. oktober 1999 om biblioteksvederlag. Nunatta Atuagaateqarfia og Groenlandica er fra 2008 fysisk delt i to således, at Groenlandica fysisk er beliggende i Ilimmarfik. Det økonomiske og administrative ansvar for Groenlandica- samlingen varetages fortsat af Nunatta Atuagaateqarfia. Som centralbibliotek varetager Nunatta Atuagaateqarfia biblioteksfunktioner på landsplan og yder biblioteksteknisk bistand i nødvendigt omfang. Nunatta Atuagaateqarfia varetager administration af biblioteksvederlagsordningen med hjemmel i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 5. oktober 1999. Bevillingen til biblioteksvederlaget er kr. 1.170.000. Nunatta Atuagaateqarfias Groenlandica-samling: Som nationalbibliotek og videnskabeligt bibliotek har Nunatta Atuagaateqarfia som opgave at opbygge en Groenlandica-samling, som omfatter en nationalsamling og en udenlandsk samling. Nationalsamlingen indeholder bøger, aviser, blade og andet trykt materiale, samt audiovisuelle materialer, som er udgivet i Grønland til belysning af den materielle og åndelige udvikling i Grønland. Nationalsamlingen opbygges primært af materiale udgivet i Grønland. Manuskriptsamlingen - der omfatter grønlandske forfatteres manuskripter og andre manuskripter, opbygges udelukkende ved donation. Groenlandicas udenlandske samling opbygges primært ved køb af et udvalg af bøger om arktiske forhold og om emner, som har betydning for det grønlandske samfund. Forventede aktivitetstal Nunatta Atuagaateqarfia R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udlån 38.230 38.250 30.050 30.050 30.050 30.050 Materialebestand i alt 58.272 58.300 56.096 56.096 56.096 56.096 Elektroniske materialer 1.684 1.700 2.550 2.550 2.550 2.550 Forventede aktivitetstal Groenlandica R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udlån 3.000 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500 Materialebestand 96.600 99.450 101.850 101.850 101.850 101.850

436


437

40.94.12 Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.697 13.030 13.072 13,1 13,1 13,1 Lønudgifter 8.826 11.313 11.350 11,4 11,4 11,4 Øvrige udgifter 5.144 2.617 2.622 2,6 2,6 2,6 Indtægter -1.273 -900 -900 -0,9 -0,9 -0,9 Nærværende bevilling afholdes med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 8 af 3. juni 2015 om Museumsvæsen og Inatsisartutlov nr. 5 af 3. juni 2015 om Arkivvæsen. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, herunder tegningsarkiv, er fra 2008 fysisk adskilt, idet dele af arkivet fysisk er flyttet til Ilimmarfik med udgangen af 2007. Organisatorisk er museum og arkiv stadig en fælles enhed med en fælles direktør. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu har på landsplan til opgave gennem registrering, indsamling, bevaring, udvikling, forskning og formidling: 1) at virke for sikring af Grønlands kulturarv, 2) at belyse den grønlandske kultur- og naturhistorie, 3) at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og 4) at stille samlingerne til rådighed for forskningen og udbrede kendskabet til forskningens resultater. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu er lovmæssigt forpligtet til og ansvarlig for indsamling, ordning, bevaring, registrering og kassation af alle arkivalier for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner, herunder rådgivningsopgaver for offentlige instanser i arkivanliggender. Arkivet fører tilsyn med behandling og opbevaring af arkivalier, ved offentlige institutioner. Forventede aktivitetstal Udstillingsbesøg R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udstillingsbesøgende 16.803 18.200 18.300 18.400 18.500 18.600 Forventede aktivitetstal Udstillinger og åbningsdage R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Faste udstillinger 7 7 7 7 7 7 Særudstillinger 2 2 2 2 2 2 Åbningsdage 322 322 322 322 322 322 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 24 24 24 24 24 24 Personale forbrug i alt 25 25 25 25 25 25

438

40.94.13 Tilskud til idræt (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.392 8.392 13.459 15,1 16,8 16,8 Regelgrundlag for tilskud til idrætten er Inatsisartutlov nr. 15 af 6. juni 2016 om idræt og motion. Tilskuddet til Grønlands Idrætsforbund (GIF) ydes som et rammetilskud til afholdelse af administrationsudgifter, uddannelse af medarbejdere, ledere og instruktører, konsulentlønninger og rejser, til specialforbundene samt deltagelse i internationale stævner og samarbejde, herunder Arctic Winter Games vedrørende såvel den kulturelle som den idrætslige del. Naalakkersuisut og GIF har for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2021 indgået en resultatkontrakt, hvori formålet er at fastlægge det nærmere omfang og indhold af parternes forventninger til aktiviteter. Af resultatkontrakten beskrives der, at GIF forestår udbetaling af tilskud til specialforbund og klubber, i overensstemmelse med beslutninger på repræsentantskabsmøde. Naalakkersuisut indgår en resultatkontrakt med GIF, der fastlægger GIFs forventede aktiviteter samt krav til afrapportering og regnskabsaflæggelse. Nærværende hovedkonto blev ved tillægsbevilling i 2019 forhøjet med 3,96 mio. kr. og som blev udmøntet fra hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer. I FFL 2020 er nærværende hovedkonto forhøjet med 5,04 mio. kr. i 2020, 6,72 mio. kr. i 2021 og 8,4 mio. kr. i 2022 til forbedring af folkesundhed gennem en øget idrætsaktivitet. Grønlands Idrætsforbund forpligtes til at øremærke midlerne til indsatser der har tidlige forebyggende indsatser via idræt. Forhøjelsen af bevillingen, følger af indholdet i aftale om finansloven for 2019. Til Elite Sport Greenland budgetteres med tilskud til afholdelse af administrationsopgaver til Elite Sports Greenland lovbestemte virksomhed. Af bevillingen er kr. 1.250.000 øremærket til internationale aktiviteter, hvoraf kr. 550.000 er øremærket til at imødekomme ansøgninger om tilskud til aflønning af landsholdstrænere, landsholdsholdledere samt lønudgifter til sundhedspersonale. Der kan ydes tilskud op til 50 % af lønudgiften. Der kan ansøges 2 gange årligt 1. januar samt 1. juli. De resterende kr. 700.000 er øremærket til at imødekomme ansøgninger om dækning af atleters tabte arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse på Grønlands vegne i A-landsholdsaktiviteter. Forventede aktivitetstal Fordeling af idrætstilskud (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grønlands IdrætsForbund 6.586 6.586 11.653 13.333 15.013 15.013 Elite Sport Greenland 556 556 556 556 556 556 Tabt arbejdsfortjeneste 1.250 1.250 1.250 1.250 1.250 1.250

439

Forventede aktivitetstal Samlet antal medlemmer R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Grønlands Ski Forbund 1.008 2.179 2.179 2.179 2.179 2.179 Grønlands Boldspils Union 1.430 5.823 5.823 5.823 5.823 5.823 Grønlands Badminton Forbund 865 1.351 1.351 1.351 1.351 1.351 Grønlands Håndbold Forbund 1.006 1.555 1.555 1.555 1.555 1.555 Grønlands Taekwon-do Forbund 266 638 638 638 638 638 Grønlands Bordtennis Union 595 665 665 665 665 665 Grønlands Volleyball Forbund 128 430 430 430 430 430 Grønlands Kajak Forbund 245 592 592 592 592 592 Arctic Sport 235 530 530 530 530 530 Klubber uden for Spec. forbund 326 656 656 656 656 656 Ældreidrætten 70 792 792 792 792 792 I alt 6.174 15.211 15.211 15.211 15.211 15.211

440

40.94.14 Tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.490 1.286 1.494 1,5 1,5 1,5 Regelgrundlaget for tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer er Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Støtte gives til driften af de landsdækkende organisationers virksomhed indenfor børne- og ungdomsområdet samt organisationer for grønlandske studerende. Til Sukorseq (sammenslutningen af fritidsklubber) budgetteres alene med tilskud til sammenslutningens administrationsudgifter, idet tilskud til lokale og regionale aktiviteter er kommunale opgaver, hvortil der ydes tilskud gennem bloktilskuddet. Der ydes således heller ikke tilskud til aktiviteter for medlemmer og ansatte. Til Sorlak (Grønlands Ungdoms Fællesråd) budgetteres med tilskud til administrationsomkostninger samt nordisk arbejde. Kr. 150.000 af Sorlaks bevillinger er øremærket til Sorlaks ungdomshøjskole. Til Ili Ili og Avalak ydes grundtilskud til foreningernes drift med henblik på at støtte studenterorganisationernes arbejde for deres studerende. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 204.000 kr. fra 2020. Med forhøjelsen tilføres Avalak de midler organisationen mistede i FL2019. Forhøjelsen af bevillingen følger af indholdet i aftale om finanslov for 2020.

Forventede aktivitetstal Tilskuddet fordeles således (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sukorseq 262 262 264 264 264 264 Sorlak 692 692 694 694 694 694 Avalak 404 200 404 404 404 404 Ili Ili 132 132 132 132 132 132 I alt 1.490 1.286 1.494 1.494 1.494 1.494 Forventede aktivitetstal Antal medlemmer R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sorlak medlemsorganisationer 4 7 7 7 7 7 Sorlak medlemsforeninger 13 11 11 11 11 11 Sorlak enkeltmedlemmer i alt 5.000 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900 Sukorseq 3.000 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 Avalak 141 141 141 141 141 141 Ili Ili 116 116 116 116 116 116

441

40.94.15 Aftalebundne tilskud til kultur området (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 929 1.011 1.014 1,0 1,0 1,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Tilskud fra nærværende hovedkonto ydes efter særligt indgåede aftaler. Til Nordens Institut, NAPA (Nuuk), budgetteres med tilskud i henhold til aftale af 11. december 1985 samt tillægsaftale af 8. februar 2002 mellem Nordisk Ministerråd og Grønlands Selvstyre. Ifølge aftalerne er Selvstyret forpligtet til at yde tilskud svarende til udgifterne til regnskabsassistance, kontorlokaler og kontorhold, herunder inventar, kontormaskiner, telefon og anden kommunikation. Til kultursamarbejdet mellem Grønland, Island og Færøerne budgetteres med midler til samarbejdsprojekter i henhold til aftale, samt implementering af Vestnordisk Råds rekommandationer indenfor kultur. Bevillingen dækker desuden udgifter til oversættelse af bøger i forbindelse med Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Prisen uddeles hvert andet år. Der kan endvidere afholdes udgifter til aktiviteter indenfor det nordiske samarbejde. Forventede aktivitetstal Fordeling (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 NAPA 704 704 705 705 705 705 Vestnordisk samarbejde 225 200 202 202 202 202 Vestnordisk børnebogspris og andet vestnordisk/nordisk samarbejde 0 107 107 107 107 107 I alt 929 1.011 1.014 1.014 1.014 1.014

442

40.94.16 Tilskud til lokal Radio- og lokal TV virksomhed (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.897 1.891 1.897 1,9 1,9 1,9 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og tv- virksomhed. Fordeling af tilskuddet fremgår af § 3 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 29 af 13. december 2016 om tilskud til lokale radio- og tv-stationer mv. Der er indgået aftale om forvaltning af dele af tilskuddet på vegne af departementet. Tilskuddet fordeles således: - 200.000 kr. afsættes forlods som tilskud til efter- og videreuddannelse af de lokale radio- og tv- stationers medarbejdere. - 2/3 af den resterende bevilling anvendes til grundtilskud til lokale stationers drift, og 1/3 til produktionstilskud til lokale tv- stationers egenproduktioner. Tilskuddet er bl.a. betinget af at stationen har tilladelse til lokal radio- eller tv- virksomhed i henhold til nævnte Inatsisartutlov, og at stationen har egenproduktion. Regnskab for de bevilgede tilskud for nærværende hovedkonto skal aflægges i henhold til de af departementet nærmere fastlagte retningslinjer.

443

40.94.17 Grønlands Radio - KNR (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 68.284 67.824 68.043 68,0 68,0 68,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen afholdes i medfør af Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og tv-virksomhed. KNR har til formål via tv, radio og internet eller lignende at sikre hele den grønlandske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning i henhold til public service-forpligtelserne. Der indgås en resultatkontrakt mellem KNR og Naalakkersuisut om KNR's public service-forpligtelser (public service kontrakt). Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 KNR radioudsendelser fra andre producenter i Grl. 129 70 75 75 75 75 KNR tv-udsendelser fra andre producenter i Grl. 305 105 100 100 100 100 Forventede aktivitetstal KNR's egenproducerede radioudsendelser (i timer) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Børne og Ungdomsuds 374 155 155 155 155 275 Kunst & kulturuds. 1.685 1.050 1.050 1.050 1.050 1.200 Idræt 142 110 110 110 110 110 Nyheds & aktualitetuds. 1.264 975 975 975 975 975 Undervisningprogrammer 21 20 20 20 20 20 Sundhed 11 10 10 10 10 10 Heraf danske udsendelser 384 310 310 310 310 320 KNR egenproduktioner i alt 3.496 2.630 2.630 2.630 2.630 2.910 Forventede aktivitetstal KNR's egenproducerede tv-udsendelse (i timer) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Børne og ungdomsuds. 51 235 235 235 235 50 Idræt 218 115 115 115 115 200 Kunst & Kulturuds. 273 115 115 115 115 180 Nyheds & aktualitetuds 234 230 230 230 230 230 Undervisningsprogrammer 31 20 20 20 20 20 Sundhedsprogrammer 24 9 9 9 9 10 Dansksprogede udsendelser 5 17 17 17 17 15 Versioneret til dansk 97 80 80 80 80 80 KNR egenproduktion i alt 1.136 821 821 821 821 785

444

40.94.18 Katuaq (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.109 5.081 5.097 5,1 5,1 5,1 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Bevillingen gives til den selvejende institution Katuaq. Bevillingens størrelse aftales mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Selvstyre med 50 % til hver. Vedrørende formålet nævnes det i § 2 i fundats af april 2009 for "Den selvejende institution Katuaq": "Fonden skal med udgangspunkt i Grønlands Kulturhus fremvise, stimulere og udvikle kulturelle oplevelser under udøvelsen af et alsidigt, frit og uafhængigt kunstnerisk skøn i samarbejde med institutioner, organisationer, personer og selskaber. Fonden skal medvirke til at eksponere grønlandsk kultur i Grønland og internationalt, ligesom fonden skal formidle kulturelt samarbejde mellem Grønland og resten af verden." Grønlands Selvstyre ved Naalakkersuisut udpeger 1 repræsentant og 1 suppleant til bestyrelsen for Katuaq. Selve bygningen, Grønlands Kulturhus, ejes af et interessentskab bestående af Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Selvstyre. Grønlands Kulturhus I/S skal via huslejeindtægter sørge for løbende vedligehold af bygningen Grønlands Kulturhus. Den selvejende institution Katuaq er en af tre lejere i Grønlands Kulturhus I/S. Den selvejende institution Katuaqs ansvar vedr. vedligehold er begrænset til mindre indvendig vedligehold, jf. lejeaftalens indhold. Al øvrigt vedligehold og renovering af bygningen indvendigt som udvendigt varetages af Grønlands Kulturhus I/S. Forventede aktivitetstal Arrangementer R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Musik, teater, dans 93 32 35 35 35 35 Udstillinger 6 7 7 7 7 7 Filmforestillinger 1.000 990 983 983 983 983 Konferencer, møder 380 275 410 410 410 420 Forventede aktivitetstal Gæster R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Musik, teater, dans 22.884 15.000 15.000 15.000 15.000 15.500 Udstillinger 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500 Film 54.116 51.000 51.000 51.000 51.000 49.500 Konferencer, møder 15.120 15.000 16.000 17.000 18.000 16.500

445

40.94.20 Arctic Winter Games og Island Games (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 203 247 247 0,2 0,2 0,2 Øvrige udgifter 203 247 247 0,2 0,2 0,2 Regelgrundlaget for afholdelse af udgifter i forbindelse med Arctic Winter Games er Inatsisartutlov nr. 15 af 6. juni 2016 om idræt og motion. Bevillingen skal dække Selvstyrets medlemskab af Arctic Winter Games i henhold til aftale af 3. september 1993 mellem den Internationale Komité og Selvstyret samt til rejseaktiviteter i forbindelse med Selvstyrets deltagelse i Arctic Winter Games.

446

40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 35.149 37.000 36.653 36,7 36,7 36,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen uddeles i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011 om fordeling af midler fra visse spil, og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 26. januar 2015 om tilskudsformer og tilskudsbetingelser m.v. vedrørende fordeling af midler fra visse spil. Nærværende hovedkonto modsvares af hovedkonto 40.94.22 Grønlands andel af tips- og lotto- omsætningen i Danske Spil A/S. Overskuddet fra omsætningen af tips- og lottomidlerne udloddes til nedenstående almennyttige formål, jf. § 1 i Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011 om fordeling af midler fra visse spil. Der er desuden indgået aftale med Lokale og Anlægsfonden. På baggrund heraf yder Selvstyret et årligt indskud til fonden, som giver kommunerne mulighed for at søge Lokale og Anlægsfonden om tilskud og/eller lån til opførelse af anlæg indenfor idræt, friluftsliv og kultur. Forventede aktivitetstal Fordeling (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Overskud til fordeling 35.149 37.000 36.653 36.653 36.653 36.653 Henlæggelser 604 0 0 0 0 0 Lokale og Anlægsfonden 1.250 1.443 1.250 1.250 1.250 1.250 Pulje A - Grønlands Idrætsforbund 17.375 17.760 17.452 17.452 17.452 17.452 Pulje A - Elitesport Greenland 3.162 3.256 3.141 3.141 3.141 3.141 Pulje B - Børn og Ungeorganisationer 3.576 4.810 4.700 4.700 4.700 4.700 Pulje C - Andre almennyttige formål 9.182 9.731 10.110 10.110 10.110 10.110

447

40.94.22 Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -35.153 -37.000 -36.653 -36,7 -36,7 -36,7 På nærværende hovedkonto budgetteres med indtægterne fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S. I henhold § 35 i lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil, som senest ændret ved lov nr. 1574 af 15. december 2015 § 35 overføres årligt et beløb fra den danske stat til Grønlands Selvstyre svarende til det beløb, der blev overført i 2011 på baggrund af regnskabsåret 2010. Det årlige beløb overføres i 2 rater, henholdsvis den 15. januar og 1. juni. Indtægterne er fratrukket udligningen af reduktion i bloktilskuddet svarende til den danske statsafgift i 2004, kr. 9.847.000. Udligningen indtægtsføres på hovedkonto 24.11.21 Afgift tips og lotto. Nærværende hovedkonto modsvares af hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S.

448

40.94.23 Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.334 1.322 1.331 1,3 1,3 1,3 Lønudgifter 451 511 520 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 883 811 811 0,8 0,8 0,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Bevillingen dækker arkæologiske undersøgelser, vedligeholdelsesarbejde vedr. væsentlige fredede jordfaste fortidsminder og kulturhistoriske områder, der er fredet eller omfattet af anden kulturarvsbeskyttelse. Bevillingen omfatter desuden udgifter til vedligeholdelsesarbejder eller bygningsarbejder ved en fredet bygning i de tilfælde, hvor Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu efter ansøgning herom har bestemt, at sådanne udgifter helt eller delvis afholdes inden for bevillingen. Hovedkontoen administreres af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. På grund af vejrlig og behovet for bistand fra specialister fra andre lande vil der, afhængig af konkrete aftaler, være et ujævnt forbrug til disse aktiviteter. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 1 1 1 1 1

449

40.94.26 Rettighedspenge til digitale programmer (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.861 2.926 2.935 2,9 2,9 2,9 Øvrige udgifter 2.861 2.926 2.935 2,9 2,9 2,9 Regelgrundlaget for bevillingen er Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Rettighedsudgifterne til indhold på digitale kanaler afholdes i henhold til Anordning nr. 561 af 7. juni 2006 om ophavsret og efter aftale med rettighedsorganisationen CopyDan TV. Udgifterne gælder pt. retten til landsdækkende at kunne se DR1, DR2 & DR Ultra, men indholdet på de tre kanaler kan evt. forhandles ændret, indenfor den afsatte økonomiske ramme. Aftalen med CopyDan varetages af departementet. Departementet kan ved aftale videregive varetagelsen af de tre landsdækkende kanaler til tredjepart.

450

40.94.27 Oqaasileriffik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.251 5.099 5.465 5,5 5,5 5,5 Lønudgifter 4.175 4.154 4.032 4,0 4,0 4,0 Øvrige udgifter 1.081 945 1.433 1,4 1,4 1,4 Indtægter -5 0 0 0,0 0,0 0,0 Regelgrundlaget for bevillingen er Inatsisartutlov nr. 5 af 1. juni 2017 om Grønlands Sprognævn samt Inatsisartutlov nr. 4 af 1. juni 2017 om Grønlands Stednavnnævn. Oqaasileriffik varetager sekretariatsfunktionerne for Grønlands Sprognævn og Grønlands Stednavnenævn Opgaverne på personnavneområdet er fra 2014 placeret i Grønlands sprognævn. Oqaasileriffiks vigtigste opgaver er blandt andre forskning og dokumentation samt vejledning og oplysning i brugen af grønlandsk og evt. andre inuitsprog, at følge dynamikken i den grønlandske sprognorm, samarbejde med tilsvarende organer i andre lande samt at udvikle sprogteknologiske værktøjer. I forbindelse med udførelsen af Grønlands Sprognævns opgaver skal Oqaasileriffik offentliggøre og udgive retskrivningsordbogen, efter Grønlands Sprognævnets fastlæggelse af den officielle grønlandske retskrivning. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 350.000 kr. fra 2020. Forhøjelsen skyldes dækning af udgifter til nye kontorlokaler da en omstrukturering i et af departementerne i centraladministrationen har medført, at Oqaasileriffik må flytte ud af centraladministrationens kontorer i Nuuk Center. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 7 7 7 7 7 7 Personale forbrug i alt 8 8 8 8 8 8

451

40.94.28 Projekttilskud til skrevne medier i Grønland (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7 1.024 527 0,5 0,5 0,5 Bevillingen afholdes med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 20 af 28. november 2016 om mediestøtte. Hovedkontoen har til formål at give projektstøtte til uafhængige, samfundsaktuelle aktører på det grønlandske mediemarked, der fremmer samfundsmæssig oplysning og demokratisk debat. Derudover er formålet at opretholde og fremme alsidighed og mangfoldighed i de grønlandske skrevne medier. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,5 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020. Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal ansøgere 1 1 1 1 1 1 Antal imødekommet 0 1 1 1 1 1

452

40.94.29 Driftstilskud til skrevne medier i Grønland (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.510 1.505 760 0,8 0,8 0,8 Bevillingen afholdes med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 20 af 28. november 2016 om mediestøtte. Hovedkontoen har til formål at give driftsstøtte til landsdækkende, uafhængige, samfundsaktuelle skrevne medier i Grønland, der fremmer samfundsmæssig oplysning og demokratisk debat. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 750.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020. Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal ansøgere 2 2 2 2 2 2 Antal imødekommet 1 1 1 1 1 1

453

40.95.01 Andre tilskud til kunst og kultur (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 15.718 12.057 11.795 11,8 11,8 11,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for tilskud er Inatsisartutlov nr. 11 af 6. juni 2016 om kunstnerisk virksomhed og Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Der afsættes fra denne hovedkonto midler til uddeling af den årlige Kulturpris og eventuel tildeling af opmuntringspris. Efter ansøgning ydes tilskud til kulturtidsskrifter, Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu (E.P.I.), Fællesforeningen Inuit og særligt prioriterede kulturprojekter. Selvstyrets Kulturmidler: Selvstyrets Kulturmidler kan efter ansøgning ydes som tilskud til kulturelle aktiviteter. Midlerne kan søges af enkeltpersoner, organisationer m.v. og ydes fortrinsvis til professionelle udøvende og skabende kunstneres aktiviteter og projekter, og til andre projekter med et højt kunstnerisk niveau. Kulturelle arbejdslegater: Der afsættes beløb til legatportioner, der efter ansøgning kan uddeles til professionelle udøvende og skabende kunstnere med fast bopæl i Grønland. Legaterne, der normalt kan tildeles i op til 1 år, uddeles som månedlige legatportioner på kr. 22.000. Filmvirksomhed: Der ydes efter ansøgning tilskud til grønlandske filmprojekter, fortrinsvis inden for fiktion og dokumentarfilm. Tilskud kan uddeles til ansøgere med fast bopæl i Grønland, eventuelt i samproduktion med samarbejdspartner i Danmark eller et andet land. Derudover ydes der tilskud til filmværksted efter ansøgning. Tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger: Der ydes efter ansøgning tilskud til grønlandsksprogede bøger. Der kan desuden ydes tilskud til bøger, der er oversat til grønlandsk. Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at ansøger har bopæl i Grønland. Midlerne kan desuden anvendes til relaterede aktiviteter som udgivelse af lydbøger, forfatterkurser mv. Tilskud til musikproduktion: Efter ansøgning ydes tilskud til musikproduktion til herboende musikere med særlig vægt på nye kompositioner. Der kan desuden ydes tilskud til udgivelser, der er udgivet i kvartalet forud, enten via digital distribution, eller som CD'er med minimum 400 trykte eksemplarer. Det skal dokumenteres, at udgivelsen er til salg via rettighedshaveres godkendte distributionskanaler.

454

Derudover ydes der tilskud til dækning af de grønlandske pladeproducenters udgifter til NCB- afgifter (Nordisk Copyright Bureau) ud fra selskabernes dokumenterede og afholdte udgifter af produktion af CD'er og DVD'er. Tilskud betales i form af refusion og betragtes som væsentligt for at sikre den grønlandske musikproduktion, idet tilskuddet er med til at sikre en alsidig produktion og samtidigt støtter opretshaverne gennem afregning til NCB. Tilskud til rejseudgifter til idrætsarrangementer for kunstnere: Der kan, efter ansøgning, ydes tilskud til idrætsklubber, som er medlem af Grønlands Idrætsforbund, til dækning rejseudgifter for kunstnere, som optræder i forbindelse med åbningsceremonier og tilsvarende ved idrætsarrangementer. Hundeslædevæddeløb: Der er øremærket 250.000 kr. til støtte af hundeslædevæddeløb i form af refusioner til faktisk afholdte udgifter. Der kan f.eks. være tale om refusion af udgifter til flytransport af slæder og hunde i forbindelse med eventen Avannaata Qimussersua. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,3 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020. Besparelsen på 0,3 mio. kr. påtænkes udmøntet under aktiviteten 'Tilskud til rejseudgifter til idrætsarrangementer for kunstnere', som der blev afsat 1,0 mio. kr. årligt til i FL2019. Forventede aktivitetstal Fordeling (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Tilskud til kulturtidsskrifter, E.P.I., Fællesforeningen Inuit og andre kulturprojekter 1.567 1.635 2.004 2.004 2.004 2.004 Selvstyrets kulturmidler 3.586 1.803 1.822 1.822 1.822 1.822 Kulturelle arbejdslegater 1.199 1.200 1.200 1.200 1.200 1.200 Filmvirksomhed 3.947 3.905 3.905 3.905 3.905 3.905 Tilskud til musikproduktion 565 564 564 564 564 564 Tilskud til rejseudgifter til idrætsarrangementer for kunstnere 100 1.000 700 700 700 700 Grønlandsk sprogede bøger 2.155 1.350 1.350 1.350 1.350 1.350 Hundeslædeløb 250 250 250 250 250 250 Grønlands Nationalgalleri for Kunst 2.000 0 0 0 0 0 Resultatkontrakt med E.P.I. 350 350 0 0 0 0 I alt 15.718 12.057 11.795 11.795 11.795 11.795

455

40.95.05 Grønlands Nationalteater (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.416 9.890 8.921 8,9 8,9 8,9 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 23 af 18. november 2010 om teater. Nunatta Isiginnaartitsisarfia er en selvstændig offentlig institution. Nunatta Isiginnaartitsisarfia har til formål uden ensidighed at producere et repertoire af høj kunstnerisk kvalitet inden for scenekunst. Nunatta Isiginnaartitsisarfias virksomhed skal som udgangspunkt være baseret på den grønlandske kultur og traditioner og samtidig tilgodese alsidige udtryksformer for alle aldersgrupper. Nunatta Isiginnaartitsisarfia har til opgave at uddanne skuespillere gennem en skuespilleruddannelse. Nunatta Isiginnaartitsisarfia vejleder amatørteatre og andre lokale teatre om drift og produktion af teater. Nunatta Isiginnaartitsisarfia kan efter anmodning herom vejlede skoler og uddannelsesinstitutioner om teatervirksomhed. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 1,0 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i FFL2020. Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Skuespil 7 4 5 5 5 5 Forestillinger 79 34 45 45 50 50 Publikum 7.255 3.320 7.000 4.000 3.500 3.500 Workshops 3 1 2 2 2 2 Antal studerende 5 5 5 5 5 5 Antal dimittender 4 0 1 4 0 5

456

40.97.03 Kirken i Grønland (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 48.491 49.510 49.669 49,7 49,7 49,7 Lønudgifter 33.640 38.818 37.350 37,4 37,4 37,4 Øvrige udgifter 15.447 11.392 12.919 12,9 12,9 12,9 Indtægter -596 -700 -600 -0,6 -0,6 -0,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken som ændret ved Inatsisartutlov nr. 2 af 29. november 2013 samt Inatsisartutlov nr. 13 af 6. juni 2016 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, begravelse og kirkegårde. Biskoppen varetager den centrale styrelse af den grønlandske folkekirke herunder det almindelige tilsyn med stiftets provster, præster, kateketer og menighedsrepræsentationer rundt om i landet. Endvidere er det en væsentlig opgave for biskoppen at have kontakt med de øvrige biskopper i folkekirken. Over nærværende hovedkonto afholdes desuden præstekonventet og pastoralseminarium. Udgiften til drift og vedligeholdelse af den grønlandske afdeling på Vestre kirkegård afholdes over bevillingen til Provsteqarfik Qeqqa Tunulu. Forventede aktivitetstal Antal døbte R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Provsteqarfik Kujataa 71 115 85 80 75 70 Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 382 300 360 365 380 400 Provsteqarfik Avannaa 206 275 225 225 215 200 I alt 659 690 670 670 670 670 Forventede aktivitetstal Antal konfirmerede R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Provsteqarfik Kujataa 108 130 110 110 100 100 Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 308 370 320 320 335 335 Provsteqarfik Avannaa 247 260 250 250 245 245 I alt 663 760 680 680 680 680 Forventede aktivitetstal Antal ægteviede par R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Provsteqarfik Kujataa 34 30 30 30 30 30 Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 93 85 90 90 90 90 Provsteqarfik Avannaa 59 70 60 60 60 60 I alt 186 185 180 180 180 180

457

Forventede aktivitetstal Antal begravelser R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Provsteqarfik Kujataa 103 100 100 100 100 100 Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 247 230 250 250 250 250 Provsteqarfik Avannaa 168 130 150 150 150 150 I alt 518 460 500 500 500 500 Forventede aktivitetstal Bevilling fordelt pr. "kontor" R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Bispkopeqarfik 6.591 5.870 5.879 5.879 5.879 5.879 Provsteqarfik Kujataa 8.366 8.562 8.612 8.612 8.612 8.612 Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 14.452 14.888 14.938 14.938 14.938 14.938 Provsteqarfik Avannaa 17.514 18.188 18.238 18.238 18.238 18.238 Diakoni 53 91 91 91 91 91 Efterudd.kat.og org. 461 319 319 319 319 319 Efterudd. præster 294 470 470 470 470 470 Difference - husleje 761 1.616 1.616 1.616 1.616 1.616 Budgetregulering 0 -494 -494 -494 -494 -494 I alt 48.491 49.510 49.669 49.669 49.669 49.669 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 5 5 5 5 5 5 Øvrige 113 118 118 118 118 118 Personale forbrug i alt 118 123 123 123 123 123 Forventet personaleforbrug Fordelt pr. "kontor" R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Biskopeqarfik 5 5 5 5 5 5 Provsteqarfik Avannaa 55 60 60 60 60 60 Provsteqarfik Kujalleq 22 23 23 23 23 23 Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 36 35 35 35 35 35

458

40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 34.095 37.243 43.267 40,7 40,7 40,7 Lønudgifter 13.083 14.180 14.302 14,3 14,3 14,3 Øvrige udgifter 26.723 27.563 33.465 30,9 30,9 30,9 Indtægter -5.711 -4.500 -4.500 -4,5 -4,5 -4,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Inden for bevillingens ramme har Digitaliseringsstyrelsen ansvar for følgende 9 hovedområder: 1. Centraladministrationens IT med alle tilhørende aktiviteter; anskaffelser, drift/brugersupport/udvikling, fælles arkitektur og design af services. Ligesom der bidrages til IT og e-lovgivning, politikker og retningslinjer. Styrelsen varetager ligeledes IT- sikkerhedsfunktionen. 2. Rådgivning og bistand til Selvstyrets enheder. 3. Tele- og datainfrastruktur samt ansvar for internet og telefoni, herunder driften af telefoncentral (hovednummer 34 50 00). 4. Centraladministrationens kontrakt- og licensstyring samt forhandling og kontraktindgåelse på IT, tele og digitaliseringsområde. Der kan ikke indkøbes eller igangsættes IT og digitaliseringsinitiativer uden inddragelse af styrelsen. 5. Centraladministrationens digitaliseringsinitiativer samt udvikling og implementering af Naalakkersuisuts nationale digitaliseringsstrategi. 6. Drift, support og understøttelse af uddannelsesstyrelsens IT-platform, herunder serverdrift. 7. Udvikling og implementering af Selvstyrets og fælles offentlige IT, sikkerheds- og digitaliseringsstrategier. 8. Udvikling af nationale standarder, metoder, modeller inden for IT og digitalisering. 9. Systemejer på fælles systemer, herunder ESDH, Mail, Videokommunikation, Projekt- og porteføljestyringssystem, Kontraktportal mv. herunder ansvar for implementering af en systemejerorganisation og drift af et ejernetværk Naalakkersuisut arbejder i 2020 videre på en konsolidering af Selvstyrets IT, digitalisering og informationssikkerhed i et administrativt servicefællesskab, som kan udbredes til resten af den offentlige sektor. Fokus er på fælles processer, effektiviseringer, bedre indkøb, kontrakt-, licens samt leverandørstyring og fælles arkitektur. Styrelsen varetager to sekretærfunktioner, henholdsvis til FOIS (Fælles Offentlig IT Styregruppe) og til porteføljeledelsen af Digitaliseringsstrategien. I 2020 vil FOIS (Fælles Offentlig IT Styregruppe) fortsat fokusere på at sikre gevinstrealisering af de allerede gennemførte initiativer samt sikre at igangværende initiativer i Digitaliseringsstrategierne sikrer sammenhænge i den offentlige sektor, hvor dette måtte være muligt. Det er fortsat afgørende at udviklingen sker i tæt samarbejde med kommunerne.

459

I 2019 startede ibrugtagningen af flere af de nye grunddatasystemer, dette ventes at øge serviceniveauet og mulighederne for et øget samarbejde myndighederne iblandt. Denne udvikling fortsætter i 2020. Derudover har styrelsen fortsat ansvar for og indtager en koordinerende og styrende rolle i forbindelse med modernisering af de resterende grunddata. Implementering af Persondataloven i den offentlige administration er i gang og fortsætter i 2020. Bureauet for Inatsisartut foretager deres egen drift og indkøb af it-udstyr og netværk, og er ikke dækket af nærværende bevilling. Digitaliseringsstyrelsen varetager, at: - Den fælles offentlige administration anvender samme nationale standarder, værktøjer og modeller i forbindelse med digitalisering og effektivisering af den offentlige sektor. - Der udvikles moderne grunddata som forudsætning for den nationale digitaliseringsindsats. - Der udvikles en national digitaliseringsstrategi med fokus på de tværorganisatoriske indsatser. - Grønlands Selvstyre får forretningsmæssig styring af sin it-understøttelse, drift, support og vedligehold. - Grønlands Selvstyres kontakt på it-området til eksterne parter - eksempelvis leverandører, institutioner samt private aktører mv. - Grønlands Selvstyres enheder kan få assistance til beslutning om udvikling og anskaffelse af forretningsunderstøttende it-løsninger, og assistance i anskaffelsesforløbet. - Grønlands Selvstyre får udført tiltag om strategiske forhold i forbindelse med borgervendt it- service og implementering af digitale løsninger på tværs af organisatoriske enheder. - Grønlands Selvstyre har en økonomisk tilfredsstillende licensstyring. - Sikkerhedsprocedurer og adgang til informationer er i overensstemmelse med gældende lovgivning og god praksis. - Implementering af strategi og politik for informationssikkerhed. - Sikre at netværk, servere, applikationer og leverandører mv. lever op til Selvstyrets sikkerhedskrav for it-området. - Sikre at der sker en løbende effektivisering og governance af større fællesoffentlige hjemmesider der er etableret på selvstyrets platform. Styrelsen har ansvar for udvikling og løbende vedligeholdelse af et idekatalog af effektiviseringsinitiativer ved brug af IT og digitalisering til implementering i kommuner og Selvstyre. Bevillingen er forhøjet med 1.230.000 kr. årligt fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen dækker Digitaliseringsstyrelsens udgifter i forbindelse med registrering i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Udgifterne til CVR omfatter et bidrag til Erhvervsstyrelsen for grønlandske juridiske enheder i CVR og betaling til Nets i henhold til kontrakt, der fastsætter, at de første tre virksomheds-NemID til medarbejdere er gratis. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 4.675.000 kr. 2020 og 2.142.000 kr. fra 2021. Forhøjelsen af bevillingen skal anvendes til fuld

460

drift af grunddataprogrammet, datafordeleren og Pitu i 2020. Dette er grundforudsætninger i virkeliggørelsen af den nationale digitaliseringsstrategi 2018-2021. Med bevillingen afsættes midler til at centrale forudsætninger for en fællesoffentlig digital arkitektur, sikker udveksling af digitale data og brug af fundamentale datasæt for myndighedernes sagsbehandling kan overgå fra at være udviklingsprojekter til at gå i drift. Dette giver mulighed for efterfølgende at effektivisere en lang række arbejdsgange og optimere processer. Fra 2021 forudsættes brugerbetaling fra enheder, som opnår besparelser og gevinster ved brugen af disse. Naalakkersuisut forudsættes at sikre, at denne medfinansiering af driften sker på passende vis i forhold til egne institutioner og kommunerne mv. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Licensaftaler PC 1.100 1.400 1.400 1.400 1.400 1.400 IP-telefoni (IP-telefoner) 1.100 1.100 1.100 1.100 1.100 1.100 Datatrafik (Gb) 65.000 70.000 80.000 90.000 100.000 110.000 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 4 3 4 4 4 4 Øvrige 22 24 25 25 25 25 Personale forbrug i alt 26 27 29 29 29 29

461

40.98.02 Implementering af den nationale Digitaliseringsstrategi (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 11.785 11.748 8.496 11,8 11,8 11,8 Lønudgifter 5 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 11.780 11.748 8.496 11,8 11,8 11,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto er der afsat midler til implementering af Naalakkersuisuts nationale Digitaliseringsstrategi. Hovedfokus er opfyldelse af de flest mulige strategiske mål indenfor de økonomiske rammer, som bevillingen giver. Strategiens seks temaer indeholder en række initiativer, som fortsat skal bidrage til den nødvendige udvikling, der kan udvikle landet i en fortsat øget digitaliset hverdag. Derudover har strategien til formål at skabe mere samarbejde og derigennem effektivisere landets offentlige sektor. Endelig skal en øget fokus på hhv. den digitale borger og uddannelsen, give mærkbare resultater som igennem borgere, som er bedre rustet til at imødekomme internettets mange muligheder og udfordringer. Strategien indeholder en række nye tiltag, som kan bidrage til den nødvendige udvikling, der kan binde landet sammen og bidrage til en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd til alle. Strategiens initiativer er inddelt i følgende seks temaer: - Den digitalt parate borger - Digitale standarder samt it-sikkerhed - Den digitale skole - Nye markeder og muligheder - Fællesskab og fællesoffentligt samarbejde - Fokus på sundhed og digitale hjælpemidler Initiativerne skal give mærkbare resultater og være selvfinansierende på sigt. Arbejdet med at implementere og prioritere strategiens initiativer sker blandt andet i samarbejde med den fællesoffentlige IT styregruppe (FOIS) og departementschefgruppen. Der rapporteres årligt om fremdriften til Naalakkersuisut og Finans- og Skatteudvalget. Beslutningsstrukturen er fastlagt i strategien, ligesom der er fastsat en række formelle krav f.eks. anvendelse af den fælles offentlige projektmodel som betingelse for modtagelse af midler samt en sund businesscase med dokumentation for en forventet tilbagebetalingstid på højest 4 år. Digitaliseringsstyrelsen har sekretariatsfunktion for porteføljeledelsen og har bl.a. ansvar for implementering af strategien. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen nedsat med 3.289.000 kr. i 2020. Nedsættelsen vedrører de uforbrugte midler af bevillingen til udviklingen af 'Ilanngassivik'. Midlerne overføres til hovedkonto 82.24.01 Administrative systemer mv. i Skattestyrelsen, hvor færdigudviklingen af

462

Ilanngaassivik-projektet vil blive varetaget efter vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 30 af 28. november 2019 om betalingssystemet Ilanngaassivik (EM2019/19).

463


Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Mio.kr. --------

-940.000 -3,3 -4,3 -4,3

50 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 31.050.000 28,6 27,6 27,650 01 Fællesudgifter 15.050.000 14,6 13,6 13,650 01 01 D Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 32.682.000 32,3 32,3 32,350 01 09 T Kontingenter 2.470.000 2,5 2,5 2,550 01 17 I Fiskeriaftaler med EU -21.865.000 -21,9 -21,9 -21,950 01 20 T Fiskeri og fangst 1.763.000 1,8 0,8 0,850 06 Fiskeri 16.000.000 14,0 14,0 14,050 06 25 D Fiskerikommission 2.000.000 0,0 0,0 0,050 06 50 T Fiskeriudviklingspulje 14.000.000 14,0 14,0 14,0

51 -31.990.000 -32,0 -32,0 -32,051 01 Fællesudgifter 40.297.000 40,3 40,3 40,351 01 04 T Genetableringsstøtte 2.000.000 2,0 2,0 2,051 01 05 D Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning 36.084.000 36,1 36,1 36,151 01 07 T Konsulenttjeneste for fiskere og fangere 2.213.000 2,2 2,2 2,251 02 Fiskeri og fangst -102.185.000 -102,2 -102,2 -102,251 02 02 I Salg af fiskerirettigheder -102.185.000 -102,2 -102,2 -102,251 03 Landbrug 16.873.000 16,9 16,9 16,951 03 02 T Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet 13.753.000 13,8 13,8 13,851 03 03 T Udviklingsstøtte, landbrug 3.120.000 3,1 3,1 3,151 07 Erhvervsstøtte 13.025.000 13,0 13,0 13,051 07 40 T Rente- og afdragsfrie udlån 10.169.000 10,2 10,2 10,251 07 41 T Rentetilskud 76.000 0,1 0,1 0,151 07 42 T Rentebærende udlån 10.480.000 10,5 10,5 10,551 07 43 I Afdrag rentebærende udlån -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,051 07 44 I Renteindtægter -2.000.000 -2,0 -2,0 -2,051 07 50 T Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til 1.300.000 1,3 1,3 1,3

464

50.01.01 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 32.014 31.076 32.682 32,3 32,3 32,3 Lønudgifter 23.508 25.004 25.645 25,6 25,6 25,6 Øvrige udgifter 11.386 9.031 9.996 9,6 9,6 9,6 Indtægter -2.880 -2.959 -2.959 -3,0 -3,0 -3,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) varetager den overordnede planlægning, udvikling og gennemførelsen af en række konkrete initiativer på fiskeri-, fangst-, landbrugs- og veterinærområdet på grundlag af Naalakkersuisuts og Inatsisartuts generelle politiske målsætninger og konkrete beslutninger. Departementet står for den overordnede analyse og udvikling af fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervene, samt administration og ændringer af love, forordninger og bekendtgørelser, herunder stadfæstelse af kommunale vedtægter vedrørende førnævnte områder og hertil knyttede tilskud og støtteordninger. APNN har endvidere overtaget varetagelsen af administration og ændring af våbenloven og tilhørende bekendtgørelser. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrugs (APNNs) primære opgaver er udformning, udvikling af og opfølgning af de overordnede beslutninger i Naalakkersuisut og Inatsisartut omkring de nationale, regionale, bilaterale og internationale områder. Departementet varetager administration og forvaltning af kvoterede delte og ikke-delte arter og øvrige levende ressourcer. Departementet har desuden det overordnede ansvar for indgåelse af aftaler med internationale og regionale organisationer vedrørende beskyttelse, forvaltning og regulering af fiskeri- og fangstressourcer. Endvidere deltager Departementet i det nordiske, vestnordiske og nordatlantiske samarbejder. Under Departementet hører endvidere erhvervsfremmeordningen for fiskeri, fangst og landbrug, fiskerilicenskontrollen, jagt og fiskeribetjentordningen samt administration af forskellige tilskudsordninger til erhvervsformål, herunder fiskeriudviklingspuljen. Departementet varetager desuden administration og forvaltning af fritids-, erhvervs- og betalingsjagt samt betalingsfiskeri. Derudover forvalter Departementet den landbaserede fiskeproduktion samt hav- og landpattedyr, småvildt, fugle samt administration af ansøgninger om høst og dyrkning af tang. Veterinær- og fødevare myndigheden i Grønland (VFMG) varetager de driftsmæssige og departementale opgaver på veterinær- og fødevareområdet. Dette omfatter forvaltning og administration af lovgivning i tilknytning til Selvstyrets regelsæt vedrørende levnedsmidler, zoonoser, dyreværn, hunde- og kattehold samt konsulentbistand vedrørende slædehunde og landbrugerenes besætninger. Myndigheden koordinerer endvidere de veterinære grænseflader mellem Grønland og Danmark i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet og dets relevante styrelser. Derudover overser VFMG et landsdækkende hundevaccinationsprogram, der er

465

implementeret fra 2017. Af den samlede bevilling udgør midler til hundevaccinationsprogrammet 2,3 mio. kr. i 2020, og 1,9 mio. kr. i 2021 og fremover. Endelig varetager Departementet sekretariatsfunktionen for diverse råd, inden for Departementets ressortområde. Bevillingen er forhøjet med 800.000 kr. fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen følger af vedtagelsen på FM2019 af Inatsisartutlov nr. 17 af 12. juni 2019 om ændring af landstingslov om dyreværn. Midlerne skal anvendes til ansættelse af en ekstra dyrlæge. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 5 6 6 6 6 6 Øvrige 42 45 46 46 46 46 Personale forbrug i alt 47 51 52 52 52 52

466

50.01.09 Kontingenter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.848 2.462 2.470 2,5 2,5 2,5 Bevillingen til nærværende hovedkonto anvendes til at finansiere Grønlands deltagelse i det internationale samarbejde på fiskeri- fangst- og landbrugsområdet,via medlemsskab af en række regionale og internationale organisationer. Herunder følger en kort beskrivelse af de organisationer hvoraf Grønland er medlem: Den nordatlantiske fiskeriorganisation (NAFO) konventionen omfatter de nationer, der fisker i området mellem Canada og Grønland, og ud for USA's østkyst. I bevillingen indgår også et bidrag til ICES, der laver rådgivningen for fiskebestandene i Nordvestatlanten. Grønland er tilsluttet den Nordøstatlantiske fiskerikommission (NEAFC). Organisationens udgifter fordeles dels efter medlemstal, dels efter medlemslandenes fangster i NEAFC-området. Medlemskontingentet til NAFO og NEAFC deles imellem Færøerne og Grønland. Grønland er derudover medlem af den nordatlantiske laksebevaringsorganisation (NASCO), der arbejder på at bevare laksebestanden i Nordatlanten. Organisationens udgifter fordeles dels efter medlemstal, dels efter medlemslandenes laksefangster i tidligere år. Endvidere er Grønland med til at finansiere den Internationale Havundersøgelseskommission (ICES), som forestår hav og fiskeriundersøgelser i Nordatlanten. Grønland er medlem af North Atlantic Marine Mammal Commission (NAMMCO). Medlemsbidraget til NAMMCO dækker sekretariatsomkostninger, information og videnskabeligt arbejde omkring forvaltningen af sæler, hvalros og hvaler i Nordatlanten. Grønland betaler 12,5 % af det samlede kontingent. Indigenous Survival International (ISI) er en organisation for de oprindelige befolkningsgrupper i Alaska, Canada og Grønland. Midlerne kan imidlertid også anvendes til generel information om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, såfremt organisationen ikke afholder de ordinære møder. European Bureau of Conservation and Development (EBCD) er en lobbyorganisation under IUCN, der løbende formidler information om forholdene i EU, såvel politisk som administrativt, især i forhold til fiskeri og fangstforhold i EU-regi. Endelig bidrager Grønland via nærværende hovedkonto til kyststatssamarbejdet vedr. isbjørne i det arktiske område "Polar Bear Range States" (PBRS), og specifikt driften af sekretariatet.

467

Forventede aktivitetstal (i 1000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 NAFO 754 1.100 1.103 1.103 1.103 1.103 NASCO 211 243 248 248 248 248 ICES 84 85 83 83 83 83 NEAFC 139 221 228 228 228 228 NAMMCO 439 440 441 441 441 441 ISI 147 145 143 143 143 143 EBCD 75 78 76 76 76 76 PBRS 0 150 148 148 148 148

468

50.01.17 Fiskeriaftaler med EU (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -21.784 -21.865 -21.865 -21,9 -21,9 -21,9 Indtægten til nærværende hovedkonto fremkommer i henhold til aftalekomplekset i forbindelse med Grønlands udtræden af EF - nu EU - pr. 1. januar 1985 og fiskeriprotokollen hertil, fra 2016 er der aftalt den VII fiskeriprotokol for perioden 2016-2020. Aftalekompleks indeholder følgende hovedpunkter: 1. Traktat om ændringen af EF-traktaterne. Traktatændringen indebærer, at Grønland udtræder af de tre europæiske fællesskaber, og at EØF-traktaterne del IV om OLT bliver fuldt anvendelig for Grønland. 2. Protokol til ændringskontrakten. Denne indebærer, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til fællesskabet, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale og protokol. 3. Fiskerirammeaftale. Denne indebærer, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til fællesskabet, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale og protokol. 4. Protokol til aftalen. Den VI protokol, der var gældende i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015, blev erstattet af den VII protokol gældende i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2020. Denne indebærer budgetstøtte indenfor fiskeriområdet: Betalingen foregår i euro og er dermed afhængig af valutakursen. Betalingen forventes at udgøre 2.931.000 EUR hvert år. Grønlands Selvstyre indgår med EU aftale om hvilke områder indenfor fiskeriet, der forventes finansieret med budgetstøttemidler. Grønlands Selvstyre er forpligtet til at rapportere til EU om resultaterne af denne støtte. Udover den nævnte budgetstøtte modtager Grønland en årlig betaling for de kvoter, som Grønland stiller til rådighed for EU indenfor den grønlandske økonomiske zone. EU's årlige betaling for kvoter fremgår af hovedkonto 51.02.02 Salg af fiskerirettigheder.

469

50.01.20 Fiskeri og fangst (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 645 762 1.763 1,8 0,8 0,8 I medfør af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer og Landstingslov nr. 12, af 29. oktober 1999 om fangst og jagt med senere ændringer, anvendes bevillingen til tilskud til udviklingsprojekter, kurser og information om bæredygtig anvendelse af levende ressourcer. Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug kan af de afsatte midler bevilge tilskud til konkrete aktiviteter efter indstilling fra Departementet. Hovedkontoen omfatter bevillinger til undersøgelses- udviklings- og informationsprojekter samt relevante kurser indenfor fiskeri og fangst. Herunder med henblik på at fremme den biologiske forskning efter nye kommercielle arter, samt understøttelse af andre biologiske undersøgelser. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,0 mio. kr. i 2020-2021. Forhøjelsen af bevillingen er især med henblik på at sikre udvikling af fiskeriet i Østgrønland, Qaanaaq og Melvillebugten. Forhøjelsen af bevillingen følger af indholdet i aftale om finanslov for 2020. Forventede aktivitetstal (i 1.000.kr) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Harpungranat 116 297 292 292 292 292 Fiskeriprojekter 161 161 1.165 1.165 165 165 Fangstprojekter 368 304 306 306 306 306

470

50.06.25 Fiskerikommission (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 2.000 2.000 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 0 2.000 2.000 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I 2019 blev der etableret en fiskerikommission med repræsentanter fra blandt andet erhvervet og dets organisationer. Kommissionen skal komme med anbefalinger til en fiskerilov og til andre relevante tiltag, der påvirker fiskerisektorens udviklingsmuligheder og kan være med til at sikre, at samfundet får mest mulig gavn af fiskerierhvervet og ressourcen. Under nærværende hovedkonto er der afsat midler til drift af en fiskerikommission ud fra disse overordnede mål og opgaver. Kommissionen forventes med afsæt heri blandt andet at udarbejde udkast til ajourført lovgivning på fiskeriområdet. De afsatte midler kan anvendes såvel til frikøb af administrative ressourcer i relevante departementer m.v. samt til ekstern ekspertbistand. Fiskerikommissionen ventes at aflevere sin betænkning til Naalakkersuisut i løbet af 2020. Til formålet er bevillingen i FFL2020 tilført 2 mio. kr. i 2020.

471

50.06.50 Fiskeriudviklingspulje (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 16.500 14.000 14.000 14,0 14,0 14,0 I medfør af Landstingslov nr. 15 af 20. november 2006 om fiskerifinansieringspuljen, og senere ændringer, anvendes nærværende bevilling. Bevillingen anvendes blandt andet til at yde tilskud til løbende udskiftning og modernisering af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri og til nyskabende pilotprojekter, forsøgsfiskeri eller lignende, der skønnes til gavn for udvikling af Grønlands fiskeriressourcer og udnyttelse heraf. De afsatte midler kan benyttes til ophugningsstøtte af forældede fartøjer i det kystnære fiskeri. Ophugningsstøtten er bestemt til fartøjer i det kystnære fiskeri der har en alder over 25 år, således at fartøjer der har høje udgifter til vedligeholdelse og er relative arbejdskraftintensive kan blive udtaget af fiskeriet. Naalakkersuisut kan bestemme de nærmere regler herunder om ansøgninger, betingelse for tilskud, beregning af størrelse og udbetaling af tilskud. Naalakkersuisut har nedsat et udvalg, der skal træffe administrative afgørelser i sager, der vedrører ophugningsstøtten. Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i 1000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Ophugning 6.792 9.132 4.450 4.450 4.450 4.450 Fiskeri 8.853 19.597 9.550 9.550 9.550 9.550 Hensættelser 855 -14.729 0 0 0 0 I alt 16.500 14.000 14.000 14.000 14.000 14.000 Forventede aktivitetstal Hensættelser R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Saldo 14.729 0 0 0 0 0

472

51.01.04 Genetableringsstøtte (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.819 2.000 2.000 2,0 2,0 2,0 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Bevillingen ydes til erhvervsdrivende inden for fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervene, der rammes af sygdom, klimatisk betingede vanskeligheder eller andre erhvervsmæssige vanskeligheder, der har en sådan karakter, at de er truende for den pågældendes økonomiske muligheder for fortsat at drive erhvervet. Tilskud fra nærværende bevilling skal i disse tilfælde medvirke til, at de pågældende kan fortsætte deres erhverv. Genetableringsstøtte udbetales som en engangsydelse på mindst kr. 2.000 og højst kr. 25.000 pr. ansøgning. Ansøgningen skal udarbejdes individuelt på særskilt ansøgningsskema. Støtteordningen skal ikke erstatte normale forsikringsordninger, hvor sådanne forhold med rimelighed kan etableres.

473

51.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 36.664 35.968 36.084 36,1 36,1 36,1 Lønudgifter 18.745 23.027 23.250 23,3 23,3 23,3 Øvrige udgifter 15.315 12.941 12.834 12,8 12,8 12,8 Indtægter 2.604 0 0 0,0 0,0 0,0 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer og tilhørende bekendtgørelser samt internationale- og bilaterale fiskeriaftaler samt Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt med efterfølgende ændringer, samt de hertil hørende bekendtgørelser om jagt- og fiskeribetjentens opgaver og beføjelser. GFLK varetager administration og driften af fiskeriobservatørordningen og jagtbetjentordningen, herunder kontrol af fiskefartøjer i havnene. Der foretages løbende registreringer og kontrol af grønlandske og udenlandske fangster og indhandlinger, samt løbende tilpasninger af IT-systemerne i takt med ændringer i lovgivningen og ændrede behov. GFLK deltager i internationalt kontrolsamarbejde sammen med lande som Grønland har fiskeriaftaler med, blandt andet i form af daglig dataudveksling. Desuden leveres data til Grønlands Naturinstitut, Grønlands Statistik og andre relevante institution er under Selvstyret samt løbende information til erhvervet vedrørende kvoteoptag samt udstedelse af EU-fangstcertifikater til eksportørerne. Fiskeri- og jagtkontrollen udøves på flere niveauer fra elektronisk fiskeriovervågning til fysisk kontrol i det åbne land, ombord på de enkelte fiskefartøjer og havne hvortil der sker landing eller opkøb af jagt- og fiskeriprodukter. GFLK arbejder aktivt på at opkvalificere omlægge og effektivisere kontrolkorpset, der skal stå for kystnær fiskerikontrol, landingskontrol, hygiejnekontrol og jagtkontrol. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 47 54 54 54 54 54 Personale forbrug i alt 49 56 56 56 56 56

474

51.01.07 Konsulenttjeneste for fiskere og fangere (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.206 2.206 2.213 2,2 2,2 2,2 Konsulenttjenesten for fiskere og fangere behandler henvendelser fra fiskere og fangere frem for, at henvendelser skal ske til centraladministrationen i såvel tekniske som administrative spørgsmål i forbindelse med erhvervets udøvelse. Bevillingen benyttes til en generel kompetenceudvikling indenfor fiskeri- og fangsterhvervet. Rådgivningen retter sig primært mod administrative opgaver i forhold til det at drive selvstændig virksomhed, samt mod tekniske opgaver i forhold til anskaffelse og løbende vedligeholdelse af aktiver, som medgår til erhvervsudøvelsen. En betydende del af denne rådgivning finder sted gennem løbende kursusaktiviteter. Bevillingen administreres gennem en resultatkontrakt mellem fiskernes og fangernes organisation KNAPK og Naalakkersuisut-området for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Naalakkersuisut ønsker, at konsulenttjenesten (KONFIFA) stadig skal udvikles. Bevillingen er udmøntet på betingelse af, at der i overslagsårene er indført delvis brugerbetaling. Projekt brugerbetaling er konsolideret i samarbejde med KNAPK og KONFIFA.

475

51.02.02 Salg af fiskerirettigheder (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -105.860 -101.685 -102.185 -102,2 -102,2 -102,2 Indtægten fremkommer i henhold til aftalekomplekset i forbindelse med Grønlands udtræden af EF- nu EU - pr. 1. januar 1985 og den seneste indgåede aftale - den VII fiskeriprotokol. Det nævnte aftalekompleks indeholder følgende hovedpunkter: 1. Traktat om ændringen af EF-traktaterne. Traktatændringen indebærer, at Grønland udtræder af de tre europæiske fællesskaber, og at EØF-traktaterne del IV om OLT bliver fuldt anvendelig for Grønland. 2. Protokol til ændringskontrakten. Denne indebærer, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til fællesskabet, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale og protokol. 3. Fiskerirammeaftale. Denne indebærer, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til fællesskabet, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale og protokol. 4. Protokol til aftalen. Den VII protokol er gældende i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2020. Denne protokol indebærer en betaling for fiskerirettigheder, som EU får stillet til rådighed indenfor den grønlandske økonomiske zone, samt en betaling fra rederierne der modtager licens til fiskerikvoter: I følge protokollen forventes følgende betaling: I 2016 - 2020: Betaling fra EU 13.168.978 EUR eller 98.207.653 kr. Licensbetalinger fra medlemsstaternes rederier er estimeret til 1.896.840 EUR eller 14.145.684 kr. Betalingen foretages i euro og indtægten er dermed afhængig af valutakursen. Betalingen for fiskerirettighederne afspejler såvel de mængder, som EU stilles til rådighed, som værdien af den fisk, der indgår i aftalen.

476

Mængder kan variere fra år til år afhængig af den biologiske rådgivning fra ICES. Rådgivning kan variere på de forskellige arter fra år til år. Rådgivningen har en betydning for TAC fastsættelsen og den kvote som Grønland har mulighed for at kunne tilbyde EU. I den VII fiskeriprotokol er der også aftalt, at der skal være en finansiel reserve. Det kan dog ikke med sikkerhed forventes at EU kan tilbydes de fiskerimængder som vil kunne udløse betalingen fra den finansielle reserve. Udover betaling for fiskerirettigheder modtager Grønland en årlig budgetstøtte fra EU, som det fremgår af hovedkonto 50.01.17 Fiskeriaftaler med EU.

477

51.03.02 Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 13.672 13.709 13.753 13,8 13,8 13,8 I medfør af Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug anvendes nærværende bevilling til indhandlingstilskud til lam, får og kvæg. Derudover indeholder hovedkontoen moderfårs-, gimmerlams-, etablerings-, grøntsags- og uldtilskud. Indhandlingstilskuddet er målrettet til dyrehold, leveret til slagtning hos slagteriet i Narsaq eller til andre veterinærgodkendte slagterier til videreforarbejdning. En mindre del af bevillingen kan anvendes til indhandlingstilskud til kvæg på maksimum 130.000 kr. pr. år. Indhandlingstilskuddet har til hensigt at sikre forarbejdningsvirksomheden (Neqi A/S) de størst mulige mængder af lam og får til slagtning. På længere sigt er det dog målet, at der sikres tilnærmelsesvis kostægte priser inden for landbrugsområdet. Risikoen forbundet med udsving i forhold til denne prognose påhviler ikke landskassen, men henholdsvis slagteriet og bedrifterne. Det samlede indhandlingstilskud ydes som et tilskud pr. kg. indhandlet lam, får, kvæg og kød. For at sikre at midlerne fra indhandlingstilskuddet og moderfårs/gimmerlamstilskuddet går til dækning af eventuelle forfaldne restancer til offentlige myndigheder, kan tilskuddene udbetales på en sådan måde, at der foretages modregning i fåreholdernes eventuelle restancer til Landskassen. Moderfårs- og gimmerlamstilskud, ydes som et tilskud til at opretholde eller forøge besætningens størrelse. Den endelige prioritering af bevillingerne mellem de forskellige formål, herunder specielt anvendelsen af midlerne til andre tilskud, sker ud fra en målsætning om at understøtte den overordnede landbrugspolitik, herunder med fokus på øget selvforsyning og forøgning af besætningernes størrelse og bestemmes af Naalakkersuisut. "Andre tilskud" kan dække forsøg med kornsorter, grøntsagsdyrkning, nye dyrehold eller avlstilskud. Landbrugsrådet og Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS) kan høres såfremt prioritering af midlerne ændres under nærværende hovedkonto.

Forventede aktivitetstal (i 1000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Indhandlingstilskud 7.763 7.167 7.200 7.200 7.200 7.200 Tilskud etablering 100 120 121 121 121 121 Tilskud udviklingsprojekt 102 345 345 345 345 345 Moderfårs/gimmerlamtilskud 4.817 5.420 5.420 5.420 5.420 5.420 Andre tilskud 890 664 667 667 667 667

478

51.03.03 Udviklingsstøtte, landbrug (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.110 3.110 3.120 3,1 3,1 3,1 I medfør af landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug med senere ændringer anvendes nærværende bevilling til landbrugssektoren. Bevillingen anvendes til erhvervsfremmeaktiviteter på landbrugsområdet og gives som udviklingsstøtte til forbedring af rammebetingelserne for erhvervet. Af nærværende bevilling, er der midler afsat til forskellige institutioner inden for landbruget, herunder landbrugsrådet og dets underliggende institutioner, inkl. gartneriet i Upernaviarsuk, til drift af fåreholdernes administrationskontor, hvori Konsulenttjenesten for Landbrug, der administreres via en resultatkontrakt mellem Naalakkersuisutområdet og fåreholderforeningen Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (herefter SPS). Resultatkontrakt mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og SPS vedrørende Konsulent tjenesten for Landbrug, er udarbejdet med henblik på at opstille mål og forventninger til landbrugets udvikling med afsæt i landbrugspolitiske mål. Desuden ydes der et tilskud til SPS via resultatkontrakten. Naalakkersuisut ønsker, at resultatkontrakten skal bidrage til at konsulenttjenesten, kan yde den mest optimale rådgivning og støtte til udviklingen af landbruget. Ordningen følges tæt, idet Konsulenttjenesten er forpligtiget til at udarbejde årsregnskab og evalueringsrapporter til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Landbrugsrådet er af Naalakkersuisut blevet bemyndiget til at varetage den overordnede ledelse af konsulenttjenesten, herunder prioritere og koordinere tiltag indenfor rådgivning, forskning og forsøg som har relation til landbruget. Herudover fungerer Landbrugsrådet som rådgivende organ til Naalakkersuisut omkring landbrugspolitiske spørgsmål. Såfremt der viser sig behov for at ændre fordelingen mellem tilskuddet, bemyndiges Naalakkersuisoq for Landbrug til at ændre fordelingen efter samråd med Landbrugsrådet. Forventede aktivitetstal Fordeling af tilskuddet (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Fåreavlens administration 417 417 419 419 419 419 Konsulenttjenesten for Landbrug 2.693 2.693 2.701 2.701 2.701 2.701

479

51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.888 10.136 10.169 10,2 10,2 10,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen anvendes i henhold til Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, og Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug. Tilskud til anskaffelse af erhvervsjoller udgør på nuværende tidspunkt 84 % af anskaffelsessummen i distrikterne Qaanaaq, Ammassalik og Ittoqqortoormiit samt i Kommune Kujalleq - og 75 % for resten af landet. Rente- og afdragsfrie udlån kan yder til landbrugserhvervet til opførelse eller overtagelse af erhvervsbygninger samt jordforbedringsarbejde. I medfør af erhvervsstøttereglerne nedskrives rente- og afdragsfrie lån, der ikke er ydet som tilskud til afdrag, i samme takt som de samtidig ydede rentebærende erhvervsstøttelån. Der henvises i øvrigt til tekstanmærkninger og bemærkninger til formålskonto 51.07 Erhvervsstøtte (ESU). Den forventede fordeling i nedenstående aktivitetstal af de rente- og afdragsfrie udlån er vejledende for de tre områder landbrug, fiskeri og jolle tilskud. Forventede aktivitetstal Fordeling af lån (1000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Fiskeri 0 1.914 1.867 1.867 1.867 1.867 Jolle Tilskud 5.395 2.853 2.881 2.881 2.881 2.881 Landbrug 5.493 5.369 5.421 5.421 5.421 5.421

480

51.07.41 Rentetilskud (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 18 75 76 0,1 0,1 0,1 Bevillingen anvendes i henhold til Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst. Midlerne på nærværende hovedkonto udbetales som rentetilskud. Budgetteringen af rentetilskud bygger på følgende forudsætninger: 1) Der ydes ikke nye garantier med rentetilskud. 2) Der ydes rentetilskud til tidligere ydede garanterede lån, hvortil der hidtil har været bevilget rentetilskud. Rentetilskuddet udgør som hovedregel 4% p.a. af den samlede restgæld, svarende til en gennemsnitlig rente på 8% p.a., hvoraf låntagerne selv skal afholde mindst 4% p.a.

481

51.07.42 Rentebærende udlån (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.508 10.632 10.480 10,5 10,5 10,5 I medfør af Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, samt Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug anvendes bevillingen. Hovedkontoen omfatter udbetalinger af rentebærende udlån og tilskud til rettidig betaling. Hovedkontoen omfatter udbetalinger af rentebærende udlån og tilskud til rettidig betaling. Rentebærende udlån ydes til fiskeri og fangst til ombygning og reparationer af fartøjer, udskiftning af motorer, anskaffelse af sikkerhedsudstyr, tekniske installationer, fiskeredskaber og lignede driftsmateriel. Lån til landbruget til makiner, redskaber, vandingsanlæg, andet driftsmateriel, avlsdyr og reparationer. Tilskud til afdrag på rentebærende lån gives ved rettidig betaling af terminen, hvorfor størrelsen af de samlede tilskud til afdrag vil afhænge af antallet af rettidige betalte afdrag og antallet af berostillede lån. Tilskudsprocenten er på nuværende tidspunkt 35 %. Der henvises i øvrigt til tekstanmærkninger og bemærkninger til tekstanmærkninger til formålskonti 51.07 Erhvervsstøtte (ESU).

482

51.07.43 Afdrag rentebærende udlån (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -6.082 -7.000 -7.000 -7,0 -7,0 -7,0 Bevillingen anvendes i henhold til Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, og Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug. Hovedkontoen omfatter indbetalinger af afdrag og restancer på rentebærende udlån. Det år, hvor en manglende betaling fra en debitor konstateres, vil der være en mindre indtægt i landskassens regnskab. Det påvirker det pågældende års DAU-resultat. Hvis det efterfølgende må konstateres, at den pågældende ikke er i stand til at betale beløbet, skal beløbet overgives til inkasso gennem Skattestyrelsen og afskrives i erhvervsstøttelåneporteføljen.

483

51.07.44 Renteindtægter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -2.111 -2.000 -2.000 -2,0 -2,0 -2,0 I medfør af Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, og senere ændringer, samt Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug, anvendes bevillingen. Hovedkontoen omfatter renteindtægter af langfristede lån og ordinære renter samt renter af restancer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om forrentning af erhvervsstøttelån i tekstanmærkninger og bemærkninger til tekstanmærkninger til formålskonto 51.07.

484

51.07.50 Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlen (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.340 1.027 1.300 1,3 1,3 1,3 I medfør af Landstingsforordning nr. 11 af 20. november 2006 om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug og senere ændringer, samt Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug, kan der ske indfrielse af garantier for optaget lån. Ordningen skal gøre låntagning i forbindelse med grovvarekøb til bedrifter mere markedsorienteret og mindre belastende for landskassens udlån. Sådanne lån vil typisk blive givet af en bank, og må forventes at banken i udgangspunktet vil kræve transport i den pågældende bedrifts indhandlingsindtægter fra slagteriet. Der kan derudover afholdes udgifter til indfrielser af garantier for lån til etablering af mindre private vandkraftværker, som etableres af én eller flere bedrifter i fællesskab, jævnfør tekstanmærkning og bemærkninger til formålskonto 51.07 nr. 3.

485


Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning Mio.kr. --------

70.779.000 64,7 69,1 74,7

62 Styrelse under Erhverv og Energi 9.067.000 9,1 9,1 9,162 30 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen 9.067.000 9,1 9,1 9,162 30 01 D Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration 9.067.000 9,1 9,1 9,162 30 03 T Procesbevilling, retssager Forbruger og Konkurrences 0 0,0 0,0 0,0

64 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning 61.712.000 55,6 60,0 65,664 01 Fællesudgifter 35.685.000 25,7 25,7 25,764 01 01 D Departementet for Erhverv, Energi og Forskning 29.795.000 29,8 29,8 29,864 01 05 D Erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter 5.890.000 5,9 5,9 5,964 01 07 D Budgetregulering 0 -10,0 -10,0 -10,064 10 Erhverv 90.252.000 90,3 90,2 91,864 10 06 L Indfrielse af garantier for lån 500.000 0,5 0,5 0,564 10 12 T Vare- og bankforsyning 22.682.000 22,7 22,7 22,764 10 25 T Strategiindsats -1.587.000 -1,6 -1,6 0,064 10 27 D Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter 3.400.000 3,4 3,4 3,464 10 30 T Sælskindsindhandling 26.336.000 26,3 26,3 26,364 10 31 T Besøgscentre og nationale seværdigheder 4.600.000 4,0 6,0 6,064 10 32 T Erhvervsfremme indsatser 11.580.000 11,6 10,2 10,264 10 33 T Udvikling af turisme og oplevelseserhverv 15.511.000 16,1 15,5 15,564 10 34 T Servicekontrakt lammeslagteri m.fl. 7.230.000 7,2 7,2 7,264 12 Energiområdet -72.681.000 -68,8 -64,3 -60,364 12 02 T Nukissiorfiit 66.659.000 66,7 66,7 66,764 12 03 D Nukissiorfiit, gadebelysning 8.401.000 8,4 8,4 8,464 12 04 I Nukissiorfiit, renter -78.580.000 -74,0 -69,7 -65,864 12 05 I Nukissiorfiit, afdrag -69.530.000 -70,2 -70,0 -70,064 12 07 T Energistatistik og emissionsopgørelser 369.000 0,4 0,4 0,464 16 Kulbrinter 2.288.000 2,3 2,2 2,264 16 02 D Indtægtsdækket myndighedsbehandling 0 0,0 0,0 0,064 16 03 D Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekt 0 0,0 0,0 0,064 16 04 D Kulbrinte- og markedsføringsprojekter 2.288.000 2,3 2,2 2,264 16 05 D Indtægtsdækket virksomhed - kulbrinteområdet 0 0,0 0,0 0,064 16 08 D Tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøbere 0 0,0 0,0 0,064 30 Forskning 6.168.000 6,2 6,2 6,264 30 01 D Forskning 1.204.000 1,2 1,2 1,264 30 02 D Grønlands Forskningsråd 953.000 1,0 1,0 1,064 30 03 D Ph.d.-studium Forskeruddannelse 3.261.000 3,3 3,3 3,364 30 04 T International Arktisk Hub 750.000 0,8 0,8 0,8

486

62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.726 10.615 9.067 9,1 9,1 9,1 Lønudgifter 10.526 10.250 9.250 9,3 9,3 9,3 Øvrige udgifter 7.456 3.005 1.576 1,6 1,6 1,6 Indtægter -7.256 -2.640 -1.700 -1,7 -1,7 -1,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen arbejder for velfungerende markeder, der bl.a. er kendetegnet ved en effektiv ressourceudnyttelse og et godt samspil mellem forbrugere og virksomheder. Forbruger- og Konkurrencestyrelsens arbejdsområde omfatter bl.a. hel eller delvis administration af: - Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension - Inatsisartutlov nr. 39 af 9. december 2015 om markedsføring og mærkning (markedsføringsloven) - Inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) - Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger - Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse - Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet - Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation På forbrugerområdet håndhæver styrelsen markedsføringsloven og er sekretariat for Forbrugerklagenævnet, der behandler klager over køb af varer og tjenesteydelser. Styrelsen er også ansvarlig for www.atuisoq.gl, der er portal for offentlig forbrugerinformation. På konkurrenceområdet godkender styrelsen større fusioner, efterforsker og griber ind overfor overtrædelser af konkurrenceloven, og vejleder virksomheder og myndigheder om konkurrencereglerne. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 70.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af udmøntning af besparelser på 0,8 mio. kr. indarbejdet i FL2019 under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering.

487

Forventede aktivitetstal Klagebehandling R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Bolig (indkomne) 83 40 60 60 60 60 Bolig (afsluttede) 56 30 30 40 40 40 Forbruger (indkomne) 34 25 30 30 30 30 Forbruger (afsluttede) 24 15 25 25 25 25 Miljø (afsluttede) 0 1 1 1 1 1 Miljø (indkomne) 0 1 1 1 1 1 Natur (indkomne) 0 1 1 1 1 1 Natur (afsluttede) 0 1 1 1 1 1 Social (indkomne) 588 550 630 630 630 630 Social (afsluttede) 587 600 600 600 600 600 Førtidspensionsklager (indkomne) 9 50 20 20 20 20 Førtidspensionsklager (afsluttede) 2 50 50 50 50 50 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 3 3 3 3 3 3 Øvrige 15 19 17 17 17 17 Personale forbrug i alt 18 22 20 20 20 20

488

62.30.03 Procesbevilling, retssager Forbruger og Konkurrencestyrelsen (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkontoen benyttes til samtlige udgifter i forbindelse med retssager i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, herunder bl.a. udgifter til advokat, forberedelse af sagen, sagsomkostninger tilkendt modparten, godtgørelser for tort samt erstatningspligt.

489

64.01.01 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 27.144 28.584 29.795 29,8 29,8 29,8 Lønudgifter 16.427 18.823 20.449 20,4 20,4 20,4 Øvrige udgifter 10.709 9.861 9.446 9,4 9,4 9,4 Indtægter 8 -100 -100 -0,1 -0,1 -0,1 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning varetager den overordnede planlægning og en række konkrete initiativer på erhvervs-, forsknings- og energiområdet herunder kulbrinteområdet på grundlag af Naalakkersuisuts og Inatsisartuts generelle politiske målsætninger og konkrete beslutninger. Endvidere administrerer departementet love, bekendtgørelser og forordninger vedrørende Erhvervs-, handels-, energi-, forskning-, kulbrinte- og forsyningsområdet. Desuden varetages analysearbejde vedrørende rammebetingelserne for erhvervene, herunder turisme, is- og vand, energiområdet herunder kulbrinteområdet samt handels- og forsyningsområdet. Indsatsen omfatter endvidere udarbejdelse af forslag til forbedring af disse og medvirke til at sikre afstemning af sektorpolitikkerne. Departementet varetager myndighedsbehandling vedrørende en række selskaber inden for Naalakkersuisutområdets ressort, på nærværende hovedkonto kan der oppebæres indtægter fra myndighedsbehandling indenfor Naalakkersuisutområdets ressort, samt indtægter ved ekstern finansiering af projekter på f.eks. kulbrinteområdet m.m. Departementet har det ressortmæssige ansvar for håndteringen af industriprojekter og storskalaprojekter, herunder koordination i forhold til andre aktører. Ligesom departementet varetager international markedsføring af grønlandske eksport- og valutaindtjenende erhverv. Departementet varetager de driftsmæssige og departementale opgaver vedrørende udarbejdelse af regler inden for erhvervs- og næringslovgivningen, inden for turismeerhvervet, forskningsområdet samt handel og produktion. Departementet har opgaver i forhold til erhvervsfremmeindsatsen af konkret og overordnet karakter. Herunder forestås analysearbejde vedrørende rammebetingelserne for erhvervene og udarbejdelse af forslag til at forbedre disse. Departementet varetager ligeledes handelsområdet, herunder forsyning inden for varer og brændsel m.m. Departementet varetager energiområdet i forhold til bl.a. Nukissiorfiit. Det indbefatter varetagelsen af det overordnede strategiarbejde på energiområdet, herunder udvikling og implementering af vedvarende energi i Grønland. Desuden varetager departementet arbejdet med fastlæggelse af tarifstrukturer på el, vand og varme, samt godkendelse af Nukissiorfiits anlægsplaner.

490

Endvidere varetager departementet myndighedsbehandling inden for kulbrinteområdet i forbindelse med ansøgninger om forundersøgelses-, efterforsknings-, og udnyttelsestilladelser. Departementet koordinerer desuden undersøgelsesprogrammer inden for kulbrinteområdet og varetager markedsføringen af kulbrinteområdet til investorer og relevante interessenter med henblik på at øge industriens interesse for Grønland som efterforsknings- og udnyttelsesområde. Over nærværende hovedkonto afholdes omkostninger til lagerføring af borekerner på kulbrinteområdet samt driftsomkostninger til data herunder databaser m.v. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 2.138.000 kr. fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af ressortændring af forskning. Midlerne er overført fra hovedkonto 73.01.01 Departementet for Natur og Miljø. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 219.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af udmøntning af besparelser på 0,8 mio. kr. indarbejdet i FL2019 under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 800.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af ressortændring af varetagelsen af IBA- og VSB-aftaler for mineralområdet. Midlerne er overført til hovedkonto 67.01.01 Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 4 4 4 4 4 4 Øvrige 31 34 35 35 35 35 Personale forbrug i alt 35 38 39 39 39 39

491

64.01.05 Erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.506 13.120 5.890 5,9 5,9 5,9 Øvrige udgifter 12.506 13.120 5.890 5,9 5,9 5,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Kontoen vedrører gennemførelse af konkrete projekter i bygder og yderdistrikter. Projekterne foreslås altid af de enkelte kommuner. Under nærværende hovedkonto varetages arbejdet med erhvervsudvikling i bygder- og yderdistrikter. Opgaven er forankret i Departementet for Erhverv, Energi og Forskning, der er ansvarlig for koordinationen af arbejdet med KANUNUPE og Kommunerne. Det er i den forbindelse Naalakkersuisuts forventning, at der prioriteres midler til formålet i de kommunale budgetter. De foreslåede initiativer inden for denne hovedkonto falder primært inden for følgende områder: Erhvervsudviklingsprojekter inden for fiskeri, fangst, landbrug og fødevarer, turisme, driftsaftaler og produktionsanlæg samt råstoffer m.m. Fiskeri og fangst er i dag de vigtigste erhverv i bygder og yderdistrikter. Det er imidlertid vigtigt, at der skabes en mere differentieret erhvervsstruktur. Der kan afholdes seminarer med fokus på erhvervsudvikling. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, analyser og projektering. Turisme: Nærværende hovedkonto anvendes til at styrke turismen i bygder og yderdistrikter. Der afholdes udgifter til istandsættelse af forsamlingshuse, servicehuse o.l. med henblik på at skabe bedre rammer for turisterne og for at opnå en positiv effekt på beskæftigelsen. Ligeledes kan der laves lokale turismeprojekter med henblik på at skabe aktiviteter for turister, herunder f.eks. lokale festivaler. Dette vil desuden gavne de lokale indbyggere. Fiskeri, fangst og landbrug samt forædling af fødevarer: Nærværende hovedkonto kan bruges til opgradering af det lokale Bræt - for at øge muligheden for afsætning af råvarer til offentlige institutioner, supermarkeder i de større byer samt hoteller. Kurser med sigte på hygiejnestandarder og kvalitetssikring. Opstart af mikroproduktioner. Husflid og andre erhvervspotentialer: For at skabe en mere differentieret erhvervsstruktur kan nærværende hovedkonto anvendes på at skabe bedre rammer for andre erhvervsmuligheder, herunder f.eks. skindforarbejdning, husflid og stenslibning.

492

Bevillingen på nærværende hovedkonto er nedsat med 7,23 mio. kr. årligt, som er rokeret til hovedkonto 64.10.34 Servicekontrakt lammeslagteri m.fl. Forventede aktivitetstal Erhvervsudviklingsprojekter i bygder og yderdistrikter (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Kommune Kujalleq 2.457 1.178 1.157 1.157 1.157 1.157 Kommuneqarfik Sermersooq 1.450 1.178 841 841 841 841 Qeqqata Kommunia 1.272 1.178 631 631 631 631 Kommune Qeqertalik 1.427 1.178 737 737 737 737 Avannaata Kommunia 1.444 1.178 2.524 2.524 2.524 2.524 Driftsaftaler m.m. 187 2.232 0 0 0 0 Servicekontrakt Neqi A/S 3.000 5.000 0 0 0 0 Øvrig erhvervsudvikling 1.269 0 0 0 0 0 Bemærkninger: I FL2020 er midlerne i aktivitetstabellen fordelt mellem kommunerne efter antallet af bygder.

493

64.01.07 Budgetregulering (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 -800 0 -10,0 -10,0 -10,0 Under nærværende hovedkonto er der afsat en besparelse på 10 mio. kr. fra 2021. Besparelsen forventes opnået ved fornyelsen af servicekontrakten med KNI A/S under hovedkonto 64.10.12 Vare- og bankforsyning. Ved fornyelsen af kontrakten undersøges det at give KNI A/S mulighed for at foretage vareforsyning af byerne, hvorved virksomheden vil udbyde deres ydelser i konkurrence med andre aktører. Etablering af butikker i nye byer vil forudsætte omfattende planlægning og nyinvesteringer, hvorfor der vil være usikkerhed knyttet til den økonomiske effekt og timingen heraf. Udmøntningen af budgetreguleringen kan således helt eller delvist også opnås ved øget udbyttebetaling.

494

64.10.06 Indfrielse af garantier for lån (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 19 2.000 500 0,5 0,5 0,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til den tidligere Landstingslov nr. 20 af 30. oktober 1998 om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv med senere ændringer, den tidligere Landstingslov nr. 15 af 31. oktober 1996 om finansieringsstøtte til turisterhvervet med senere ændringer samt Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv, budgetteres under nærværende hovedkonto udgifterne til indfrielse af misligholdte garanterede lån givet i henhold til de tre love. For de landbaserede erhverv trådte ordningen i kraft pr. 1. januar 1999. Fra 1. januar 2012 stiller Naalakkersuisut ikke længere garanti til rådighed, hvorfor bevillingen på nærværende hovedkonto udelukkende anvendes til indfrielse af eksisterende garantistillelser. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Indfrielser 1 3 3 3 3 3

495

64.10.12 Vare- og bankforsyning (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 22.109 22.657 22.682 22,7 22,7 22,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen ydes til dækning af udgifter til betaling for opretholdelse af vareforsyningen af bygder og yderdistrikter på baggrund af henholdsvis en rammeaftale og en serviceaftale mellem Grønlands Selvstyre og KNI A/S herom. Indgåelse af servicekontrakt om vareforsyning sker som udgangspunkt med KNI A/S idet selskabet historisk har varetaget denne opgave. Der kan indgås servicekontrakt med KNI A/S i henhold til "Landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 om KNI A/S" samt i henhold til "Landstingsforordning nr. 7 af 14. november 2004 om ændring af landstingsforordning om KNI A/S" (Udvidelse af KNI koncernens virksomhed). Der er indgået en rammeaftale med KNI A/S med virkning fra år 2017. Servicekontrakten om vareforsyning med KNI A/S udløber ved udgangen af 2021. I servicekontrakten fastlægges omfanget og karakteren af serviceydelserne, herunder betalingen for opretholdelse af et fastlagt basissortiment, et prisniveau og rapporteringspligt. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til bankforsyning og pengeforsyning mv. via servicekontrakter med Grønlands Banken samt KNI. Servicekontrakterne skal sikre, at der drives et by-bygd-banksystem (BBB-system) der giver borgerne mulighed for at foretage kontante ind- og udbetalinger samt kontooverførsler og kontooprettelser. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger, til udarbejdelse af informationsmateriale, analyser, forberedelse, omkostninger til ekstern bistand, udvikling af forsyningsområdet, herunder vareforsyning, brændstofforsyning samt bankforsyning.

496

64.10.25 Strategiindsats (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -3.850 -49.250 -1.587 -1,6 -1,6 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hensættelsen på nærværende hovedkonto andrager primo 2019 ca. 54 mio. kr. I 2019 forudsættes hensættelsen nedsat med 49,25 mio. kr. med henblik på rokering til andre formål, hvorefter der tilbagestår 4,767 mio. kr. ultimo 2019, jf. aktivitetstallene. Nedsættelsen af bevillingen er på baggrund af indholdet i aftale om finansloven for 2019. I 2008-2010 har Selvstyret og Alcoa afholdt udgifter til den fælles projektudvikling. Selvstyrets andel beløb sig til kr. 43,0 mio. i 2008 og var i 2009 ca. kr. 40,8 mio. Alcoa har afholdt et tilsvarende beløb. Naalakkersuisut og Alcoa har indgået en omkostningsfordelingsaftale, der fastlægger rammerne for, hvordan udgifterne skal fordeles i henhold til forskellige ejerskabsmodeller. Naalakkersuisut og Alcoa indgik i oktober 2016 et tillæg (addendum) til den eksisterende samarbejdsaftale (MoU) om udvikling af et aluminiumsprojekt. Det pågældende addendum giver mulighed for, at de til alcoa-projektet hidtil reserverede vandkraftpotentialer kan markedsføres til anden side. Departementet for Erhverv, Energi og Forskning har iværksat forberedelsen af en sådan bred markedsføring overfor potentielle investorer. I tilfælde af at der indgås en aftale om anvendelse af de pågældende vandkraftpotentialer med tredjemand bortfalder MoU'en med Alcoa herefter automatisk. Indtil videre er der ikke indgået aftaler med tredjemand om udnyttelse af vandkraftpotentialerne og samarbejdsaftalen om udvikling af aluminiumsprojektet er derfor formelt set stadig i kraft. Som følge af MoU'en afholdes der ikke længere udgifter til aluminiumsprojektet med Alcoa. Forventede aktivitetstal Saldo, hensættelser (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Saldo, hensættelser, primo 58.008 54.017 4.767 3.180 1.593 0 Bevilling -3.850 -49.250 -1.587 -1.587 -1.587 0 Afholdte udgifter 0 0 0 0 6 0 Saldo, hensættelser, ultimo 54.017 4.767 3.180 1.593 0 0

497

64.10.27 Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.000 4.000 3.400 3,4 3,4 3,4 Lønudgifter 10 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 7.990 10.000 3.400 3,4 3,4 3,4 Indtægter 0 -6.000 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Naalakkersuisuts målsætning er at arbejde for udvikling af flere erhvervspotentialer. Målet er, at disse fremover skal bidrage positivt til den økonomiske udvikling og til skabelse af nye arbejdspladser i Grønland. I den nuværende økonomiske situation er det væsentligt at udvikle flere spor for en positiv fremtidig erhvervsudvikling. Hovedkontoen anvendes til at finansiere og gennemføre projekter, som er med til at skabe ny viden om potentialet inden for udviklingsorienterede erhvervssektorer. Som eksempler på aktiviteter finansieret af nærværende hovedkonto kan nævnes analyser om udviklingen af turisme, herunder samspillet mellem ydre rammebetingelser og turist- og oplevelseserhvervets tilbud. Helt konkret vil hovedkontoen finansiere udarbejdelse af prospekter for kommende visitorcentre i alle landets regioner. Prospekterne er forudsætningen for at opnå den nødvendige eksterne finansiering. Ligeledes kan nævnes udvikling af og markedsføring af prospektmateriale omkring mulighederne for industriel udnyttelse af de store grønlandske vandkraftpotentialer. Materialet rettes mod internationale industrielle og institutionelle investorer. Markedsføring og branding af visitorcentre og andre oplevelseserhverv vil ligeledes ske over nærværende hovedkonto. Lovgivningen om turistkoncessioner skal yderligere fremmes gennem udarbejdelse af prospektmateriale rettet mod potentielle investorer. Arbejdet med at fremme udviklingsorienterende erhvervssektorer samt markedsføring heraf omfatter blandt andet områderne for energi, energiintensive erhverv, eksport af is og vand, biologiske ressourcer samt turisme. Indsatsen varetages på nærværende hovedkonto og indsatsen omfatter blandt andet: - International markedsovervågning. - One door sagsbehandling på licensansøgninger. - Løbende produktion af publikationer, udstillinger og informationsmateriale. - Markedsføring af investeringspotentialet i erhvervene "eksport af is og vand" samt energi og "energiintensive erhverv", herunder elektronisk markedsføring.

498

Ligeledes gennemføres der konkrete og realistiske lønsomhedsstudier af udviklingsalternativer for at fremme salg og eksport af f.eks. fjerkræ, sælprodukter, herunder skin og andre grønlandske fødevarer m.m. Resultaterne af disse projekter, forarbejdes til investeringsprospekter, som skal markedsføres direkte overfor internationale investorer og fonde samt målrettet markedsføres ved internationale fagmesser og internationale erhvervsfremstød. Hovedkontoens formål er således at understøtte en langsigtet indsats for at fremme erhvervsudvikling og vækst samt tiltrække udefrakommende investeringer gennem målrettede markedsføringstiltag. På nærværende hovedkonto finansieres også udvikling af og markedsføring af storskalaprojekter (undtaget aluminiumsprojektet). Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning kan ændre i fordelingen mellem og inden for de forskellige aktivitetsområder. På nærværende hovedkonto kan der oppebæres indtægter fra salg af data, herunder investeringsprospekter, lønsomhedsstudier m.m. Desuden indtægtsføres refusion fra industrien af erhvervs- og socioøkonomiske projekter i henhold til aftaler herom, eksempelvis henhold til licensaftaler, i det omfang refusionsbeløbene skal udmøntes til projekter omfattet af denne konto. Refusion fra industrien af erhvervs- og socioøkonomiske projekter i henhold til aftaler herom, eksempelvis i henhold til licensaftaler, kan ligeledes anvendes til eksterne finansieringsbidrag i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne for hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg, i det omfang refusionsbeløbene skal udmøntes til projekter omfattet af hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg. Endvidere forventes indtægter i forbindelse med markedsføringstiltag. Eventuelle indtægter vil blive anvendt til yderligere aktiviteter dækket af bevillingsforudsætningerne for nærværende hovedkonto. Aktivitetstabellen til nærværende hovedkonto er tilpasset med henblik på fremadrettet at skabe en mere ensartet afrapportering af forbruget over hovedkontoen for hele budgetperioden. Endvidere vil aktivitetstabellen skabe en mere direkte forbindelse mellem budgettering, forbrug og afrapportering i aktivitetstabellen. Bevillingen er nedsat med 600.000 kr. årligt som en del af de udgiftsreducerende tiltag i FFL2020.

Forventede aktivitetstal Projekter (i 1.000 kr. ) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Feltundersøgelser og videnskabelige konsulentydelser 4.909 1.800 1.800 1.800 1.800 1.800 Økonomiske og juridiske konsulentydelser 1.315 600 600 600 600 600 Markedsførings- og erhvervsudviklingsprojekter 1.009 600 600 600 600 600 Øvrige tjenesteydelser 1.248 400 400 400 400 400 Overførsler der har driftsvirkning -481 0 0 0 0 0 I alt 8.000 3.400 3.400 3.400 3.400 3.400

499

64.10.30 Sælskindsindhandling (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 26.336 26.336 26,3 26,3 26,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Formålet med bevillingen er at kunne opfylde Naalakkersuisuts overordnede erhvervspolitiske strategier i relation til udvikling af landbaserede erhverv herunder understøttelse af fangererhvervet inden for sælfangst samt bearbejdning af skindprodukter herfra. Naalakkersuisut ønsker, at der er indtægtsmuligheder i yderdistrikter og bygder. Nærværende bevilling er helt central i forhold til opretholdelse af et indtægtsgrundlag for sælfangst. Nærværende hovedkonto omfatter også tilskud vedrørende indhandling af sælskind og servicekontrakter vedrørende samme. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter med et eller flere rådgivnings- og administrationsselskaber vedrørende de under nærværende bevilling nævnte aktiviteter i relation til udvikling af landbaserede erhverv og turisme. Der er ligeledes knyttet tekstanmærkning til hovedkontoens anvendelse i forbindelse med indhandlingstilskud og servicekontrakt vedrørende sælskind. Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning kan ændre i fordelingen af bevillingen mellem og inden for de forskellige aktivitetsområder. Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning fastsætter størrelsen af indhandlingstilskud vedrørende sælskind. Herudover dækker bevillingen udgifter i forbindelse med indhandling, herunder administration af skindindhandlingen, foranstaltninger til forbedring af skindkvaliteten, opbevaring, analyser, indhandlingsvederlag og fragt m.m. af skindene. I den forbindelse kan der indgås servicekontrakt med bl.a. Great Greenland A/S. Forventede aktivitetstal Tilskudsordninger (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Servicekontrakt og indhandlingstilskud 0 26.336 26.336 26.336 26.336 26.336 Bemærkninger: Frem til og med 2018 blev aktiviteten afholdt under hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme, som nu er nedlagt.

500

64.10.31 Besøgscentre og nationale seværdigheder (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 4.221 4.600 4,0 6,0 6,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Formålet med bevillingen er at kunne opfylde Naalakkersuisuts overordnede erhvervspolitiske strategier i relation til udvikling af turismeerhvervet herunder særligt besøgscentre og nationale seværdigheder og attraktioner. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter med et eller flere rådgivnings- og administrationsselskaber vedrørende de under nærværende bevilling nævnte aktiviteter i relation til udvikling af landbaserede erhverv og turisme. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, overvågning, analyser, evaluering og udvikling af hovedkontoens område. Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning kan ændre i fordelingen af bevillingen mellem og Inden for de forskellige aktivitetsområder. Driftsaftaler, Visitorcentre - Oplevelseserhverv. En central flerårig indsats i turismestrategien er etableringen af Visitorcentre i landets regioner. Etableringen af Isfjordscenteret i Ilulissat er det første store center, der etableres. Forud for åbningen af dette etableres mindre besøgscentre i landet. Der kan på denne hovedkonto indgås servicekontraktaftaler med henblik på drift af sådanne centre. Den første servicekontrakt blev i 2016 indgået med Great Greenland om drift af et center med fokus på sælskind. Endvidere forventes i Nuuk etableres Nuuk Natur- og Geopark. Det vil være i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq. En del af turismeindsatsen er at etablere turistanlæg for nationale seværdigheder og attraktioner. Turistanlæg og dets aktiviteter kan blandt andet omfatte oplysning, formidling og udstilling vedrørende en seværdighed. Et turistanlæg kan også omfatte en bygning, et anlæg, faciliteter eller infrastruktur til brug for turister. Fra 2023 forventes der indtægter fra turistanlæg og nationale seværdigheder og attraktioner på mellem 5-10 mio. kr. afhængig af færdiggørelsestempoet for de respektive attraktioner.

501

Forventede aktivitetstal Projekter (i1.000 kr,) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Servicekontrakt visitorcenter Great Greenland 0 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 Servicekontrakt visitorcenter Ilulissat Isfjordscenter 0 1.000 2.000 2.000 2.000 2.000 Servicekontrakt Nuuk Natur- og Geopark 0 0 0 0 2.000 2.000 Servicekontrakt visitorcenter Kommune Kujalleq 0 0 0 0 0 0 Servicekontrakt visitorcenter Qeqqata Kommunia 0 0 0 0 0 0 Servicekontrakt visitorcenter Kommune Qeqertalik 0 0 0 0 0 0 Servicekontrakt visitorcenter Tasiilaq 0 0 0 0 0 0 Turistanlæg/nationale attraktioner og seværdigheder 0 1.221 600 0 0 0 I alt 0 4.221 4.600 4.000 6.000 6.000 Bemærkninger: - Servicekontrakt for visitorcenter Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia, Kommune Qeqertalik, Tasiilaq vil først udløse konkrete beløb, når de enkelte centre går i drift efter 2023. - Frem til og med 2018 blev aktiviteten afholdt under hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme, som nu er nedlagt.

502

64.10.32 Erhvervsfremme indsatser (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 10.921 11.580 11,6 10,2 10,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Formålet med bevillingen er at kunne opfylde Naalakkersuisuts overordnede erhvervspolitiske strategier i relation til udvikling af landbaserede erhverv herunder erhvervsfremmeordninger. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter med et eller flere rådgivnings- og administrationsselskaber bl.a. Greenland Business A/S vedrørende de under nærværende bevilling nævnte aktiviteter i relation til udvikling af landbaserede erhverv. Der har i de seneste år været en stigende efterspørgsel for erhvervsfremmeordningerne, og dette forventes at fortsætte i de kommende år. Samtidig har ordninger bidraget til, at der generelt i samfundet er kommet større fokus på innovation og på at starte nye virksomheder eller udvikle de allerede eksisterende. Derfor arbejdes der løbende på at udvikle nye koncepter og modeller for støtte til udvikling af virksomheder. Som led i erhvervsfremmestrukturen har Naalakkersuisut indgået servicekontrakter om løsning af opgaver målrettet ydelse og rådgivning til landbaserede erhverv. Servicekontrakten vedrørende almindelig rådgivning til landbaserede erhverv omfatter endvidere administration af Naalakkersuisuts særlige erhvervsstøtte ordninger i henhold til Inatsisartutlov om erhvervsstøtte nr. 20 af 3. december 2012 med senere ændringer. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, overvågning, analyser, evaluering og udvikling af hovedkontoens område. Finansieringsstøtten omfatter en række erhvervsfremmepuljer, der har til formål at understøtte den pågående erhvervsudvikling lokalt, regionalt og nationalt jvf. Inatsisartutlov om erhvervsstøtte nr. 20 af 3. december 2012. Finansieringsstøtten omfatter en række erhvervsfremmepuljer, der har til formål at understøtte den pågående erhvervsudvikling lokalt, regionalt og nationalt jvf. Inatsisartutlov om erhvervsstøtte nr. 20 af 3. december 2012 med senere ændringer. Efter aftale med Island, Færøerne og Norge fortsættes der med national støtte til det nordatlantiske samarbejde, NORA, under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske sektor. Fra Grønlands side ydes kr. 250.000 ud af de aftalte nationale bidrag på i alt kr. 1.700.000. Sammen med bevillingen fra Nordisk Ministerråd vil denne bevilling give mulighed for fortsat styrkelse af NORAs projektvirksomhed i Nordatlanten og mod nabolande i vest og syd.

503

Forventede aktivitetstal Erhvervsfremme aktiviteter (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Erhvervsfremmemidler administreret af Greenland Business 0 0 9.149 9.149 9.149 9.149 Mikrolån 0 500 500 500 500 500 Produktudvikling 0 3.500 0 0 0 0 Sektorspecifik erhvervsstøtte 0 1.700 0 0 0 0 Klippekort 0 1.500 0 0 0 0 Erhvervsrådgivning 0 2.449 0 0 0 0 Nora 0 278 250 250 250 250 Øvrige erhvervsfremme initiativer 0 994 1.681 1.681 277 277 I alt 0 10.921 11.580 11.580 10.176 10.176 Bemærkninger: Frem til og med 2018 blev aktiviteten afholdt under hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme, som nu er nedlagt. I FL2020 er en række erhvervsfremme aktiviteter samlet under puljen af erhvervsfremmemidler, som administreres af Greenland Business.

504

64.10.33 Udvikling af turisme og oplevelseserhverv (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 15.511 15.511 16,1 15,5 15,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Formålet med bevillingen er at kunne opfylde Naalakkersuisuts overordnede erhvervspolitiske strategier i relation til udvikling af turismeerhvervet herunder servicekontrakt med Visit Greenland A/S og bevillinger til oplevelseserhverv. Som led i erhvervsfremmestrukturen har Naalakkersuisut indgået servicekontrakter om løsning af opgaver målrettet turisme- og oplevelseserhvervet. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, overvågning, evaluering, analyser og udvikling af hovedkontoens område. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter med et eller flere rådgivnings- og administrationsselskaber vedrørende de under nærværende bevilling nævnte aktiviteter i relation til udvikling af turisme. 1. januar 2011 blev der indgået en samarbejdsaftale med Island og Færøerne om turismesamarbejde i Vestnorden, NATA. Det nationale bidrag til NATA er kr. 500.000 som betales via servicekontrakten med Visit Greenland. Forventede aktivitetstal Tilskudsordninger under Visit Greenland (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Servicekontrakt 0 13.911 13.911 13.911 13.911 13.911 Værtsskab for Vestnorden Travel Mart 0 0 0 600 0 0 Bemærkninger: Frem til og med 2018 blev aktiviteten afholdt under hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme, som nu er nedlagt. Forventede aktivitetstal Øvrige tilskudsordninger (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Tilskud til oplevelseserhverv og kunsthåndværk 0 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 Bemærkninger: Frem til og med 2018 blev aktiviteten afholdt under hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme, som nu er nedlagt.

505

64.10.34 Servicekontrakt lammeslagteri m.fl. (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 7.230 7,2 7,2 7,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto er ny. Midlerne er overført fra hovedkonto 64.01.05 Erhvervsudvikling i bygder og yderdistrikter. Nærværende hovedkonto omfatter en servicekontrakt til opretholdelse af et lammeslagteri i Narsaq (Neqi A/S). Bevillingen på nærværende hovedkonto omfatter tillige servicekontrakter vedrørende drift af indhandlingsanlæg. Servicekontrakt betalingen vedrører tilskud, for herved at fremme og sikre erhvervs-, beskæftigelses- og aktivitetsniveau, inden for fiskeri og fangst, samt produktion på indhandlingsanlæg. Tilskuddet ydes på baggrund af en eller flere servicekontrakter, som indgås af Naalakkersuisut for en varighed af et år ad gangen. De specifikke bygder og mindre byer vil være bestemt i servicekontrakterne. Inatsisartuts udvalg for hhv. Erhverv og Råstoffer samt Finans- og Skatteudvalget orienteres om indgåelse af nye servicekontrakter inden for produktionsanlæg. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, analyser og projektering m.m. Forventede aktivitetstal Erhvervsudviklingsprojekter i bygder og yderdistrikter (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Driftsaftaler m.m. 0 0 2.230 2.230 2.230 2.230 Servicekontrakt Neqi A/S 0 0 5.000 5.000 5.000 5.000

506

64.12.02 Nukissiorfiit (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 72.730 64.955 66.659 66,7 66,7 66,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen ydes til dækning af udgifter til opretholdelse af energi- og vandforsyning i byer og bygder, der er omfattet af Nukissiorfiits forsyningspligt. Der er indgået en servicekontrakt herom mellem Grønlands Selvstyre og Nukissiorfiit. Bevillingen anvendes desuden til forundersøgelser, udarbejdelse af beslutningsgrundlag for fremtidige grønne investeringer, opstilling af testanlæg m.v. til understøttelse af målsætningen i Sektorplan for energi- og vandforsyning om overgang til vedvarende energikilder. Bevillingen på nærværende konto blev forhøjet med ca. 69 mio. kr. i 2018 og budgetoverslagsårene som følge af ensprismodellen i Sektorplanen for Energi- og Vandforsyning, samtidig blev bevillingen nedsat med ca. 10 mio. kr. som følge af et rationaliseringskrav til virksomhedens drift. Regelgrundlaget udgøres af følgende: - Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. - Landstingslov nr. 13 af 6. november 1997 om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning. - Landstingsforordning nr. 2 af 31. oktober 1991 om tilslutningspligt til elektrokedler. - Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. - Landstingsforordning nr. 10 af 19. november 2007 om vandforsyning. - Inatsisartutlov nr. 10 af 3. juni 2015 om gasanlæg, gasmateriel og krav om autorisation. - Selvstyrets bekendtgørelse nr. 24 af 22. december 2017 om regnskabsaflæggelse for Grønlands Selvstyres nettostyrede virksomheder. - En række øvrige bekendtgørelser samt Nukissiorfiits salgs- og leveringsbetingelser. Over kontoen registreres nettoresultatet af de samlede indtægter og udgifter ved el-, vand- og varmeproduktion i byer og bygder. Endvidere registreres nettoresultatet af alle udgifter og indtægter vedrørende Nukissiorfiits samlede aktiviteter, herunder installations- og entreprenørvirksomhed m.v. i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 311.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af udmøntning af besparelser på 0,8 mio. kr. indarbejdet i FL2019 under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering.

507

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 El salg (mio. kWh) 356 312 312 312 312 312 Varmesalg (mio. kWh) 244 219 219 219 219 219 Vandsalg (mio. kbm) 5 4 4 4 4 4

508

64.12.03 Nukissiorfiit, gadebelysning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.258 8.374 8.401 8,4 8,4 8,4 Øvrige udgifter 4.258 8.374 8.401 8,4 8,4 8,4 Grundlaget for Nukissiorfiits aktiviteter med hensyn til gadebelysning er et af Grønlandsministeriet godkendt regelgrundlag fra 1956. Dette regelgrundlag er udarbejdet på baggrund af Landsrådets drøftelse i 1955 af punkt 49 "Fordeling af udgifter til gadebelysning". Nukissiorfiit driver gadebelysningen på vegne af Grønlands Selvstyre og kommunerne. De samlede udgifter hertil i byerne betales med 1/3 af kommunerne og med 2/3 af Grønlands Selvstyre. For bygderne gælder det, at elforbruget betales af kommunerne, mens udgifter til vedligehold betales af Grønlands Selvstyre. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Gadebelysning 4.258 8.374 8.401 8.401 8.401 8.401

509

64.12.04 Nukissiorfiit, renter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -85.308 -83.220 -78.580 -74,0 -69,7 -65,8 På nærværende hovedkonto betaler Nukissiorfiit renter på anlægsgæld i henhold til låneaftale. Som et element i den nye prismodel for el og vand, der blev indført i forbindelse med Finansloven for 2018, blev renteberegningsgrundlaget for nærværende hovedkonto ændret. Løbetiden for lån optaget fra 2018 vil være 20 år med en nominel rente på 3 % p.a. De eksisterende lån blev samlet i et lån, afdragene blev nedsat med 70 mio. kr. om året, og afdragsprofilen blev tilsvarende forlænget. For at kompensere for den forlængede afdragsprofil blev der fastsat en aftagende rentesats for de allerede optagne lån. Rentesatsen blev fastsat, således den balancerer renteeffekten af en længere afdragsprofil og renteeffekten af en lavere rentesats. Rentesatsen for de allerede optagne lån er oprindeligt fastsat til en nominel rente på 6 % p.a. I det nye konsoliderede lån aftrappes renten årligt med 0,22 %-point, indtil den årlige nominelle rente udgør 3 % p.a., hvorefter den fastholdes på dette niveau. Nedenstående tre aktivitetstabeller indeholder en oversigt over a) Nukissiorfiits konsoliderede lån fra før 2016, b) Nukissiorfiits nye lån optaget efter 2016 og c) en samlet oversigt over Nukissiorfiits anlægslån. Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits konsoliderede lån fra for 2016 R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Saldo primo 1.466,92 1.409,44 1.351,48 1.291,87 1.234,59 1.180,51 Afdrag 57,48 57,96 59,61 57,28 54,08 51,08 Bruttoudlån 0 0 0,00 0,00 0,00 0,00 Nettoudlån -57,48 -57,96 -59,61 -57,28 -54,08 -51,08 Renter 84,79 78,36 72,17 66,14 60,49 55,25 Saldo ultimo 1.409,44 1.351,48 1.291,87 1.234,59 1.180,51 1.129,43 Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits nye lån optaget efter 2016 R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Saldo primo 60,00 135,40 188,48 238,56 285,64 329,72 Afdrag 3,00 6,92 9,92 12,92 15,92 18,92 Bruttoudlån 78,40 60,00 60,00 60,00 60,00 60,00 Nettolån 75,40 53,08 50,08 47,08 44,08 41,08 Renter 0,52 4,86 6,41 7,86 9,23 10,51 Saldo ultimo 135,40 188,48 238,56 285,64 329,72 370,80

510

Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits samlede anlægslån R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Saldo primo 1.526,92 1.544,84 1.539,96 1.530,43 1.520,23 1.510,23 Afdrag 60,48 64,88 69,53 70,20 70,00 70,00 Bruttoudlån 78,40 60,00 60,00 60,00 60,00 60,00 Nettolån 17,92 -4,88 -9,53 -10,20 -10,00 -10,00 Renter 85,31 83,22 78,58 74,01 69,72 65,76 Saldo ultimo 1.544,84 1.539,96 1.530,43 1.520,23 1.510,23 1.500,23

511

64.12.05 Nukissiorfiit, afdrag (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -60.479 -64.880 -69.530 -70,2 -70,0 -70,0 På nærværende hovedkonto betaler Nukissiorfiit afdrag på anlægsgæld i henhold til låneaftale. Som et element i den nye prismodel for el og vand, der blev indført i forbindelse med Finansloven for 2018, blev afdragsprofilen for nærværende hovedkonto ændret. Løbetiden for lån optaget fra 2018 vil være 20 år med en nominel rente på 3 % p.a. De eksisterende lån blev samlet i et lån, afdragene blev nedsat med 70 mio. kr. om året og afdragsprofilen er tilsvarende blevet forlænget. For at kompensere for den forlængede afdragsprofil blev der fastsat en aftagende rentesats for de allerede optagede lån. Rentesatsen blev fastsat, således den balancerer renteeffekten af en længere afdragsprofil og renteeffekten af en lavere rentesats. Rentesatsen for de allerede optagede lån er oprindeligt fastsat til en nominel rente på 6 % p.a. I det nye konsoliderede lån aftrappes renten årligt med 0,22 %-point, indtil den årlige nominelle rente udgør 3 % p.a., hvorefter den fastholdes på dette niveau. Nedenstående tre aktivitetstabeller indeholder en oversigt over a) Nukissiorfiits konsoliderede lån fra før 2016, b) Nukissiorfiits nye lån optaget efter 2016 og c) en samlet oversigt over Nukissiorfiits anlægslån. Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits konsoliderede lån fra for 2016 R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Saldo primo 1.466,92 1.409,44 1.351,48 1.291,87 1.234,59 1.180,51 Afdrag 57,48 57,96 59,61 57,28 54,08 51,08 Bruttoudlån 0 0 0,00 0,00 0,00 0,00 Nettoudlån -57,48 -57,96 -59,61 -57,28 -54,08 -51,08 Renter 84,79 78,36 72,17 66,14 60,49 55,25 Saldo ultimo 1.409,44 1.351,48 1.291,87 1.234,59 1.180,51 1.129,43 Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits nye lån optaget efter 2016 R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Saldo primo 60,00 135,40 188,48 238,56 285,64 329,72 Afdrag 3,00 6,92 9,92 12,92 15,92 18,92 Bruttoudlån 78,40 60,00 60,00 60,00 60,00 60,00 Nettoudlån 75,40 53,08 50,08 47,08 44,08 41,08 Renter 0,52 4,86 6,41 7,86 9,23 10,51 Saldo ultimo 135,40 188,48 238,56 285,64 329,72 370,80

512

Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits samlede anlægsudlån R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Saldo primo 1.526,92 1.544,84 1.539,96 1.530,43 1.520,23 1.510,23 Afdrag 60,48 64,88 69,53 70,20 70,00 70,00 Bruttoudlån 78,40 60,00 60,00 60,00 60,00 60,00 Nettoudlån 17,92 -4,88 -9,53 -10,20 -10,00 -10,00 Renter 85,31 83,22 78,58 74,01 69,72 65,76 Saldo ultimo 1.544,84 1.539,96 1.530,43 1.520,23 1.510,23 1.500,23

513

64.12.07 Energistatistik og emissionsopgørelser (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 668 369 0,4 0,4 0,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Udarbejdelsen af energistatistikken danner statistisk grundlag for hele energi- og klimasektoren og er et vigtigt redskab, der bidrager til identificering af indsats områder i forbindelse med de politiske og økonomiske prioriteringer på energi- og klimaområdet. Energistatistikken synliggør det samlede energiforbrug herunder forholdet mellem olieforbruget og vedvarende energikilder, hovedsagelig vandkraft. Statistikken omfatter elektricitets- og fjernvarmeforbruget og understøtter derved politisk og økonomiskstyring. Energistatikken indgår i evalueringer og udviklingen af målsætning og virkemidler i forbindelse med renovering og anlægsplanlægning. Energistatistikken opgør energiforbruget på brancheniveau, hvorved potentielle energibesparelser kan identificeres. Energistatistikken danner således grundlag for vurdering af iværksatte initiativer, f.eks. energispareplaner og investeringer inden for områder i erhvervslivet, der berører energiforsyning og prissætning. Energistatistikken offentliggøres og er et centralt element i generel borgerinformationsamt tiltag til energisparende tiltag både i private hjem og i offentlige og private virksomheder. Grønland er under FN's klimakonvention forpligtet til årlige emissions indberetninger. Disse baseres i høj grad på energistatistikken, og tilvejebringelsen af indberetningerne finansierers ligeledes under nærværende hovedkonto. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 200.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af udmøntning af besparelser på 0,8 mio. kr. indarbejdet i FL2019 under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering.

514

64.16.02 Indtægtsdækket myndighedsbehandling (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto, afholdes udgifter til indtægtsdækket myndighedsbehandling samt oppebæres indtægter til dækning af udgifter til myndighedsbehandling på kulbrinteområdet. I overensstemmelse med international praksis modtages brugerbetaling fra den internationale olieindustri til dækning af myndighedsbehandling. Lovhjemmelen forefindes i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor. Myndighedsbehandling, der er lovpligtig, er opdelt på ordinær administration (hovedkonto 64.01.01 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning) der er bevillingsdækket, samt den del af myndighedsbehandlingen (nærværende hovedkonto 64.16.02 Indtægtsdækket myndighedsbehandling), der er finansieret ved brugerbetaling. Det omfatter refusionsbeløb, gebyrer og afgifter m.v. til dækning af udgifter vedr. kulbrinteområdet i forbindelse med miljø- og andre baggrundsundersøgelser, myndighedsbehandling (godkendelsesprocedurer, tilsyn, rapportering m.m.) og oplysningsvirksomhed m.v. Udgifterne hertil skal være i forbindelse med de konkrete tilladelser, som beløbene opkræves i henhold til. Dette kræves dog ikke med hensyn til udgifter til oplysningsvirksomhed. Den indtægtsdækkede myndighedsbehandling er af en sådan karakter, at behandlingen ikke naturligt vil indgå i den ordinære administration under Departementet for Erhverv, Energi og Forskning. Den ekstraordinære myndighedsbehandling omfatter bl.a. brugen af højt specialiserede internationale rådgivningsfirmaer, eksterne myndigheder i både Grønland og Danmark, samt tilsyn med virksomhed, der er omfattet af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, samt efterfølgende ændringer. Ligeledes refunderes rejse- og opholdsudgifter samt tidsforbrug i forbindelse med den ekstraordinære myndighedsbehandling via nærværende hovedkonto. De årlige indtægter i henhold til indtægtsdefinitionen, hensættes til brug for særlige indsatsområder, så som tab på debitorer, oplysningskampagner, specialiseret rådgivning og oprydning i tilfælde af at en licenshaver ikke har viljen eller evnen til at betale herfor. Indtægter fra betaling for myndighedsbehandling m.v. vedrørende bestemte tilladelser modtages ofte ikke i det finansår, hvor udgifterne vedrørende de pågældende tilladelser afholdes. Desuden afhænger indtægterne bl.a. af størrelsen af de fastsatte afgifter og gebyrer, som i vidt omfang fastlægges på grundlag af objektive kriterier som f.eks. den gennemsnitlige udgift forbundet med

515

behandlingen af en sag om udstedelse, overdragelse eller forlængelse af en tilladelse eller godkendelse af en bestemt aktivitet eller et produktionsanlæg. Den ekstraordinære myndighedsbehandling afhænger dels af mængden af tilladelser og dels af karakteren af rettighedshavernes virksomhed. Der afholdes udgifter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m., indstilling af udnyttelsesvirksomhed, tilsyn, udgifter i tilknytning til opgivne tilladelser, oprydning samt anden myndighedsbehandling. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udgifter 0 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 Indtægter 0 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 Hensættelser 0 0 0 0 0 0 Saldo, hensættelser 0 19.635 19.635 19.635 19.635 19.635 Bemærkninger: Saldoen går automatisk i nul, da et eventuelt mer- eller mindreforbrug udlignes via hensatte reserver. Hovedkontoen er ny hvorfor dele af tabellen ikke er udfyldt. Hovedparten af hensættelsen er overført fra hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling, der blev opdelt i forbindelse med en ressortændring i 2018.

516

64.16.03 Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto, afholdes udgifter til diverse forsknings- og udviklingsprojekter på kulbrinteområdet samt oppebæres indtægter i form af forudbetaling af projektmidler eller refusion af allerede afholdte udgifter. Lovhjemmelen forefindes i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, samt efterfølgende ændringer. Ved godkendelser af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på kulbrinteområdet, forpligtiger selskaberne sig til at betale en specifik sum til et eller flere forsknings-, udviklings-, eller kompetenceopbygningsprojekter. Det er ofte miljørelaterede og geologiske projekter, men kan f.eks. også omfatte projekter til etablering og udbygning af databaser med geologisk og seismiske data eller socioøkonomiske projekter. Alle projekter skal være relateret til råstofefterforskning/udvinding og eventuelle afledte områder. Nogle selskaber ønsker at forudbetale projektmidlerne for hele den periode deres efterforskningsprogram omfatter, mens andre selskaber foretrækker, at der løbende sendes fakturaer med anmodning om refusion af de afholdte udgifter. Der vil derfor ikke altid være overensstemmelse mellem det finansår, hvor der modtages indtægter, og det/de finansår, hvor udgifterne afholdes. Størrelsen af de projektmidler, der skal betales for den enkelte licens fremgår af licensbetingelserne. Hvilke projekter, der skal finansieres via de afsatte midler, aftales direkte med det/de enkelte selskaber. For de selskaber, der foretager forudbetaling af projektmidler, udarbejdes der årligt en redegørelse til selskabet over, hvorledes projektmidlerne er anvendt.

517

64.16.04 Kulbrinte- og markedsføringsprojekter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.526 2.465 2.288 2,3 2,2 2,2 Øvrige udgifter 2.526 2.465 2.288 2,3 2,2 2,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Naalakkersuisuts målsætning er at arbejde for at udvikle kulbrinteområdet til at være et bærende erhverv. Målet er, at kulbrinteområdet fremover skal bidrage positivt til den økonomiske udvikling og til skabelse af nye arbejdspladser i Grønland. Over nærværende hovedkonto kan der afholdes udgifter til gennemførelse af højkvalitets geovidenskabelige undersøgelser med det formål, at øge forståelsen af olieressourcerne. Sådanne undersøgelser er vigtige for at kunne generere ny efterforskningsinteresse og investeringer i Grønland. Dette gælder specielt områder, hvor der tidligere kun har været foretaget begrænset efterforskning. Over nærværende hovedkonto kan der ligeledes afholdes udgifter til internationale markedsføringstiltag til fremme af efterforskningsinvesteringer, analyser, projekter m.m. Projekterne kan eksempelvis inkludere geovidenskabelige databaser, som er tilgængelige på internettet; geologiske kortlægning, estimering af olie- og gaspotentialer såvel onshore som offshore. og geovidenskabelige publikationer til offentligheden, forskningsboringer og opbevaring af borekerner m.v. Over nærværende hovedkonto kan der endvidere afholdes udgifter til udvikling og levering af højkvalitets geovidenskabelig data og databaser f.eks. Grønlands Nationale Petroleum Database (www.greenpetrodata.gl) På nærværende hovedkonto kan der oppebæres indtægter fra salg af data, herunder fra seismiske undersøgelser betalt via hovedkontoen. Desuden kan der oppebæres indtægter i forbindelse med ekstern finansiering af kulbrinterelaterede markedsføringstiltag og projekter. Eventuelle indtægter vil blive anvendt til yderligere aktiviteter dækket af bevillingsforudsætningerne for nærværende hovedkonto. Bevillingen er nedsat med 201.000 kr. i 2020, 226.000 kr. i 2021, 251.000 kr. i 2022 og 263.000 kr. i 2023 som en del af de udgiftsreducerende tiltag i FFL2020.

518

Forventede aktivitetstal Projekter (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Projekter vedr. det oliegeologiske potentiale 0 0 1.000 1.000 1.000 1.000 Markedsføringsaktiviteter 0 0 788 763 763 751 Databaseaktiviteter, herunder borekernelager 0 0 500 500 475 475 I alt 0 0 2.288 2.263 2.238 2.226 Bemærkninger: Aktivitetstabellen er ny.

519

64.16.05 Indtægtsdækket virksomhed - kulbrinteområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I overensstemmelse med international praksis modtages brugerbetaling fra den internationale olieindustri til dækning af ekstraordinær myndighedsbehandling. Lovhjemmelen forefindes i råstoflovens §6, §7 og §8 (Miljø- og energiministeriets lov bekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998). Endvidere har rettighedshaveren betalt udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling efter §§ 10, 19, 20 og 25, jf. råstoflovens § 25, stk. 5. I forbindelse med at Grønlands Selvstyre pr. 1. januar 2010 har hjemtaget råstofområdet, vil der ikke længere blive bogført indtægter på hovedkontoen. De oparbejdede hensættelser fra tidligere år vil i overensstemmelse med lovgrundlaget for opkrævningen af midlerne løbende blive udmøntet til ekstraordinær myndighedsbehandling i relation til forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsesaftaler udstedt før den 1. januar 2010. Herefter nedlægges hovedkontoen. Der er fra 2019 i stedet oprettet en ny hovedkonto 64.16.02 Indtægtsdækket myndighedsbehandling, hvor der opkræves gebyrer, afgifter og refusion i henhold til Inatsisartutslov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, med tilhørende bekendtgørelser og i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Myndighedsbehandling, der er lovpligtig, er opdelt på ordinær administration (hovedkonto 64.01.01 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning) der er bevillingsdækket, samt ekstraordinær myndighedsbehandling, der er finansieret ved brugerbetaling. Den ekstraordinære myndighedsbehandling er af en sådan karakter, at behandlingen ikke naturligt vil indgå i den ordinære administration under Departementet for Erhverv, Energi og Forskning. Den ekstraordinære myndighedsbehandling omfatter bl.a. brugen af højt specialiserede internationale rådgivningsfirmaer, eksterne myndigheder i både Grønland og Danmark, samt tilsyn med virksomhed, der er omfattet af råstofloven. Den ekstraordinære myndighedsbehandling afhænger dels af mængden af tilladelser og dels af karakteren af rettighedshavernes virksomhed. Der kan ligeledes på nærværende hovedkonto afholdes udgifter til ekstraordinær råstofmyndighedsbehandling i Miljøstyrelsen for Råstofområdet og 64.01.01 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning.

520

Der afholdes udgifter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m., indstilling af udnyttelsesvirksomhed, tilsyn, udgifter i tilknytning til opgivne tilladelser, oprydning samt anden myndighedsbehandling. Indtægterne fremkommer på baggrund af objektive fastsatte kriterier, bl.a. koncessionens type, arealstørrelse, tidspunktet for tildelingen og ikke-opfyldte efterforskningsforpligtigelser. Som udgangspunkt er det således ikke muligt at sikre, at indtægter og udgifter er sammenfaldende inden for et finansår. Forventede aktivitetstal Forbrugstal (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udgifter 0 0 0 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 0 0 Hensættelser 0 0 0 0 0 0 Saldo, hensættelser 0 0 0 0 0 0 Bemærkninger: Saldoen går automatisk i nul, da et eventuelt mer- eller mindreforbrug udlignes via hensatte reserver. Aktivitetstabellen er ny.

521

64.16.08 Tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøberedskab i Grønland (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter - - 2.700 2,7 2,7 2,7 Indtægter - - -2.700 -2,7 -2,7 -2,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Erhverv, Energi og Forskning og Forsvarskommandoen har indledt et tværoffentligt samarbejde om et styrket havmiljøberedskab i Grønland gennem anvendelse af fælles ressourcer på baggrund af en samarbejdsaftale. Aftalen ændrer ikke ved de fastlagte ansvarsområder for at imødegå havmiljøforurening, herunder principaftalen af 24. marts 2017, hvorefter Grønlands Selvstyre i tilfælde af omfattende forurening med olie og kemikalier i farvande ved Grønland kan anmode den danske stat om at bekæmpe forureningen, og den danske stat har pligt til at imødekomme en sådan anmodning og afholde udgifterne til bekæmpelsen af forureningen. Omfattende forurening er en sådan forurening, som grønlandske myndigheder ikke kan bekæmpe med eget beredskab. Greenland Oil Spill Response A/S (GOSR A/S), der er oprettet i medfør af Inatsisartutlov nr. 4 af 4. juni 2012 om Greenland Oil Spill Response A/S, besidder et omfattende beredskabsudstyr, der blev overdraget til selskabet i henhold til en socioøkonomisk aftale, en såkaldt Impact Benefit Agreement (IBA-aftale), med Cairn Energy, der i 2010-11, gennemførte et meget omfattende offshore boreprogram med otte efterforskningsboringer i Vestgrønland. Formålet med overdragelsen af udstyret har været at skabe et fundament for at kunne opbygge et nationalt oliespildsberedskabsselskab i Grønland. Samarbejdsaftalen omfatter bl.a. følgende elementer: - Adgang til anvendelse af GOSR A/S' havmiljøforureningsbekæmpelsesmateriel. - Adgang til rådgivning af og indsatsledelse ved oliespildshændelser i Grønland. - Retten til at inkorporere GOSR A/S' udstyr i Forsvarets havmiljøberedskabsplan i Grønland. Rådgivning omkring oliespildsberedskab i Grønland (op til 80 timer om året). - Opbevaring af Forsvarets havmiljøforureningsbekæmpelsesmateriel på GOSR A/S' lagre i Nuuk og Aasiaat. Forsvarskommandoen indbetaler en årlig rammeoverførsel fra Forsvarsministeriet til Departementet for Erhverv, Energi og Forskning. Størrelsen på rammeoverførelsen forhandles hvert andet år. Departementet for Erhverv, Energi og Forskning har indgået en samarbejdsaftale med GOSR A/S om bidrag og betaling for bidrag til implementering af samarbejdsaftale mellem Departement for

522

Erhverv, Energi og Forskning og Forsvarskommandoen om et styrket havmiljøberedskab i Grønland.

523

64.30.01 Forskning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.335 1.200 1.204 1,2 1,2 1,2 Øvrige udgifter 1.335 1.200 1.204 1,2 1,2 1,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er overført fra hovedkonto 73.06.01 Forskning som følge af ressortændring. Under nærværende hovedkonto afholdes bevillingen til puljen til forskningsfremme. Uddeling af midlerne i puljen forestås af Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit - Grønlands Forskningsråd. Forventede aktivitetstal Puljen til forskningsfremme: R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Ansøgt beløb (1.000 kr.) 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 Uddelt beløb (1.000 kr.) 1.200 1.200 1.200 1.200 1.200 1.200 Antal ansøgninger 50 50 50 50 50 50 Imødekommet 45 45 45 45 45 45

524

64.30.02 Grønlands Forskningsråd (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 686 950 953 1,0 1,0 1,0 Lønudgifter 438 430 445 0,4 0,4 0,4 Øvrige udgifter 248 520 514 0,5 0,5 0,5 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er overført fra hovedkonto 73.06.02 Grønlands Forskningsråd som følge af ressortændring. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013 om forskningsrådgivning og bevilling af forskningsmidler. Forslag til budget og revideret regnskab forelægges for Naalakkersuisoq hvert år. Regnskabsåret er finansåret. Grønlands Forskningsråd forestår uddelingen af puljemidler til forskningsfremme på vegne af Naalakkersuisoq for Erhverv, Energi og Forskning. Puljemidler til forskningsfremme er bevilget under hovedkonto 64.30.01 Forskning. Udgifter til driften af sekretariatet for Rådet afholdes under bevillingen. Sekretariatet forestår administrationen og yder faglig bistand til Rådet. Herudover fører sekretariatet regnskab for Rådet og fremlægger budgetopfølgning ved Rådsmøderne. Bevillingen skal sikre, at Forskningsrådet har mulighed for at udføre sit arbejde med generel videns- og kompetenceopbygning med udgangspunkt i forskning i Grønland. Bevillingen dækker udgifter til afholdelse af møder, rejseudgifter for medlemmer boende udenfor Rådets hjemsted, herunder overhead for sekretariatsbistand, aflønning af sekretær. Bevillingen dækker endvidere udgifter til en række aktiviteter, herunder eksempelvis undersøgelser, oplysningsvirksomhed, kampagner, konferencer, udgivelse af undervisningsmateriale og rapporter, eventuelle rejser, samt ophold og dagpenge. Forventede aktivitetstal NIS Aktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Videns- og kompetence opbygning 4 4 4 4 4 4 Studierejse 1 1 1 1 1 1 Oplysningsvirksomhed 12 12 12 12 12 12 Kampagner 4 4 4 4 4 4 Konferencer 10 10 10 10 10 10 Udgivelser af rapporter 1 1 1 1 1 1

525

Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer - - 0 0 0 0 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 1 1 1 1 1

526

64.30.03 Ph.d.-studium Forskeruddannelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.120 3.251 3.261 3,3 3,3 3,3 Øvrige udgifter 3.120 3.251 3.261 3,3 3,3 3,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er overført fra hovedkonto 73.06.03 Ph.d.-studium Forskeruddannelse som følge af ressortændring. Aftalegrundlaget for nærværende bevilling udgøres af 2 aftaler. "Aftale om oprettelse af samfinansierede forskeruddannelsesstipendier" indgået mellem Grønlands Selvstyre, Videnskabsministeriet og Forskningsstyrelsen i 2001 (fornyet i 2005) omhandler samfinansierede ph.d.-stipendier uddelt af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG). Med nedlæggelsen af KVUG ved udgangen af 2012 er denne aftale ikke længere relevant. Midlerne vil herefter dække allerede igangværende KVUG ph.d.-forløb igangsat inden 2012. Efterhånden som KVUG ph.d.-forløbene kommer til afslutning, vil midlerne blive anvendt til ph.d.-stipendier uddelt af Grønlands Forskningsråd (Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit) med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013 om forskningsråd og bevilling af forskningsmidler. "Aftale mellem Grønlands Selvstyre og Grønlandsbankens Erhvervsfond om samfinansierede Erhvervs-Ph.d. stipendier" indgået i 2008 indebærer p.t. to stipendier, hvor hver part betaler 1/3 af 600.000 kr. årligt, og deltagende virksomhed betaler 1/3 af 600.000 kr. årligt samt udgifter derudover. Aftalen lægger op til, at andre virksomheder, organisationer eller andre kan bidrage med 1/3 af 600.000 kr. til et stipendium, eller at den deltagende virksomhed betaler 2/3 af 600.000 kr. Grønlandsbankens Erhvervsfond har opsagt aftalen den 13. juni 2018. Midlerne videreføres til to igangværende studerende har afsluttet deres projekter. Formålet med bevillingerne under begge aftaler er at tillade etablering af grønlandske forskningsprojekter af højeste internationale kvalitet til at adressere aktuelle problemstillinger indenfor alle videnskabelige områder (naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora). Endvidere er formålet at tillade grønlandske forskere at erhverve ph.d-graden og således sikre fortsat udvikling af grønlandske forskningsinstitutioner og -miljø Ifølge aftalen om samfinansierede forskeruddannelsesstipendier er finansieringsdelen fra nærværende hovedkonto pr. forskerstuderende pr. år ca. 260.000 kr., udspecificeret på følgende poster: Ph.d.-stipendiat 120.000 kr. Driftsmidler 60.000 kr. Overhead 63.000 kr.

527

Øvrige driftsudgifter 17.000 kr. Ifølge aftalen om samfinansierede Erhvervs-ph.d.-stipendier er Selvstyrets finansieringsdel pr. forskerstuderende pr. år 200.000 kr. Forventede aktivitetstal Fordeling R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Optagne 2 2 2 2 2 2 Studerende 6 6 6 6 6 6 Dimittender 2 2 2 2 2 2

528

64.30.04 International Arktisk Hub (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 750 0,8 0,8 0,8 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen dækker driften af den Internationale Arktisk Hub, lønomkostninger samt netværksmidler m.m. Grønlands Naturinstitut vil fungere som værtsinstitutionen for den Internationale Arktisk Hubs sekretariat. Den Internationale Arktisk Hub skal samle et platform i Grønland for grønlandske, danske og internationale polarforskere samt arktiske interessenter. Sekretariatet vil fysisk være placeret i Grønlands Naturinstitut, som skal facilitere og koordinere lokalt og internationalt forskningssamarbejde. Grønlands Naturinstitut modtager desuden bidrag fra staten på 3 mio. kr. årligt til drift af Den Internationale Arktisk Hub. Departementet for Erhverv, Energi og Forskning har indgået aftale med Grønlands Naturinstitut om administration af bevillingen og de forskellige aktiviteter.

529


Naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked Mio.kr. --------

165.931.000 168,8 161,3 161,2

66 Råstofstyrelsen 6.048.000 6,0 6,0 6,066 01 Fællesudgifter 6.048.000 6,0 6,0 6,066 01 01 D Råstofstyrelsen, administration 6.048.000 6,0 6,0 6,066 01 03 D Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed 0 0,0 0,0 0,066 01 05 D Indtægtsdækket myndighedsbehandling 0 0,0 0,0 0,066 01 07 D Mineralrelaterede forskning- og udviklingsprojekter 0 0,0 0,0 0,0

67 Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked 159.883.000 162,8 155,2 155,267 01 Fællesudgifter 28.660.000 31,6 24,0 24,067 01 01 D Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked 10.517.000 10,5 10,5 10,567 01 02 D Afdelingen for Geologi 6.058.000 6,1 6,1 6,167 01 03 D Geologi- og markedsføringsprojekter 7.585.000 7,5 7,4 7,467 01 08 T Grønlands bidrag til fjeldskredsundersøgelser 3.000.000 6,0 0,0 0,067 01 09 D Råstofkommission 1.500.000 1,5 0,0 0,067 02 Arbejdsmarked 131.223.000 131,2 131,2 131,267 02 01 D Arbejdsmarkedsafdelingen 7.699.000 7,7 7,7 7,767 02 02 T Kompetenceudviklingskurser 21.958.000 22,0 22,0 22,067 02 03 T Mobilitetsfremmende ydelser 2.122.000 2,1 2,1 2,167 02 04 L Revalidering 10.781.000 10,8 10,8 10,867 02 05 T Majoriaq 60.434.000 60,4 60,4 60,467 02 06 D Landsdækkende jobportal 879.000 0,9 0,9 0,967 02 07 L Elevstøtte - Majoriaq 27.350.000 27,4 27,4 27,4

530

66.01.01 Råstofstyrelsen, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 11.340 6.046 6.048 6,0 6,0 6,0 Lønudgifter 8.825 4.820 4.820 4,8 4,8 4,8 Øvrige udgifter 4.074 2.826 2.828 2,8 2,8 2,8 Indtægter -1.558 -1.600 -1.600 -1,6 -1,6 -1,6 Råstofmyndigheden udgøres af Råstofstyrelsen (en del af det tidligere Råstofdirektorat) og Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Den generelle myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen. Grønlands Selvstyre har pr. 1. januar 2010 hjemtaget forvaltningen af råstofområdet. Råstofstyrelsens forvaltningsansvar er fastlagt i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, med efterfølgende ændringer og bekendtgørelser og i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Råstofstyrelsen varetager forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland, herunder administrationen af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser udstedt i henhold til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer, samt forhandlinger med den internationale råstofindustri om kommende tilladelser. I samarbejde med Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked og Afdelingen for Geologi, deltager Råstofstyrelsen i markedsføring af Grønlands mineralske råstofpotentiale på messer og konferencer. Råstofstyrelsen er den generelle myndighed på råstofområdet, og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet. I forbindelse med myndighedsbehandlingen arbejder Råstofstyrelsen tæt sammen med Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, og herunder Afdelingen for Geologi og Asiaq, Departementet for Erhverv og Energi, og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Råstofstyrelsen skal medvirke til at udarbejde et samlet grundlag for de politiske drøftelser vedrørende råstofaktiviteter samt medvirke ved implementeringen af beslutninger på råstofområdet. En del af finansieringen af Råstofstyrelsen vil fortsat ske ved opkrævning af gebyrer og afgifter via hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling.

531

Forventede aktivitetstal Mineraler R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Forundersøgelsestilladelser 7 10 10 10 10 10 Nye forundersøgelsestilladelser 3 3 3 3 3 3 Efterforskningstilladelser 56 60 60 60 60 60 Nye efterforskningstilladelser 7 5 5 5 5 5 Efterforskningstilladelser på særlige vilkår 5 0 6 7 7 7 Udnyttelsestilladelser 6 6 7 8 9 10 Nye udnyttelsestilladelser 0 1 1 1 1 0 Små-skala tilladelser (med og uden eneret) 53 60 60 60 60 60 Eksporttilladelser 264 110 200 200 200 200 Tilsynsbesøg 11 19 20 20 20 20 Bemærkninger: Antallet af udstedte tilladelser stiger ikke med antallet af nyudstedte tilladelser, da der løbende tilbageleveres tilladelser. En del af udgifterne til ovennævnte aktiviteter, er fra 2010 dækket via indtægter opkrævet i henhold til retningslinierne beskrevet i bevillingsforudsætningerne på hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling. Forventede aktivitetstal Andet R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Promoveringsopgaver 4 5 5 5 5 5 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 3 3 3 3 3 3 Øvrige 13 8 8 8 8 8 Personale forbrug i alt 16 11 11 11 11 11

532

66.01.03 Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I overensstemmelse med international praksis modtages brugerbetaling fra den internationale mine- og olieindustri til dækning af ekstraordinær myndighedsbehandling. Lovhjemmelen forefindes i råstoflovens §6, §7 og §8 (Miljø- og energiministeriets lov bekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998). Endvidere har rettighedshaveren betalt udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling efter §§ 10, 19, 20 og 25, jf. råstoflovens § 25, stk. 5. I forbindelse med at Grønlands Selvstyre pr. 1. januar 2010 har hjemtaget råstofområdet, vil der ikke længere blive bogført indtægter på hovedkontoen. De oparbejdede hensættelser fra tidligere år vil i overensstemmelse med lovgrundlaget for opkrævningen af midlerne løbende blive udmøntet til ekstraordinær myndighedsbehandling i relation til forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsesaftaler udstedt før den 1. januar 2010. Herefter nedlægges hovedkontoen. Der er fra 2010 i stedet oprettet en ny hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling, hvor der opkræves gebyrer, afgifter og refusion i henhold til Inatsisartutslov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, med tilhørende bekendtgørelser og i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Råstofstyrelsens myndighedsbehandling, der er lovpligtig, er opdelt på ordinær administration (hovedkonto 66.01.01 Råstofstyrelsen, Administration) der er bevillingsdækket, samt ekstraordinær myndighedsbehandling, der er finansieret ved brugerbetaling. Den ekstraordinære myndighedsbehandling er af en sådan karakter, at behandlingen ikke naturligt vil indgå i Råstofstyrelsens ordinære administration. Den ekstraordinære myndighedsbehandling omfatter bl.a. brugen af højt specialiserede internationale rådgivningsfirmaer, eksterne myndigheder i både Grønland og Danmark, samt tilsyn med virksomhed, der er omfattet af råstofloven. Den ekstraordinære myndighedsbehandling afhænger dels af mængden af tilladelser og dels af karakteren af rettighedshavernes virksomhed. Det er således i højere grad konjunkturerne og aktiviteterne frem for Råstofstyrelsen, der bestemmer omfang og tempo af den ekstraordinære myndighedsbehandling. Der kan ligeledes på nærværende hovedkonto afholdes udgifter til ekstraordinær råstofmyndighedsbehandling i Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Afdelingen for Geologi.

533

Der afholdes udgifter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m., indstilling af udnyttelsesvirksomhed, tilsyn, udgifter i tilknytning til opgivne tilladelser, oprydning samt anden myndighedsbehandling. Indtægterne fremkommer på baggrund af objektive fastsatte kriterier, bl.a. koncessionens type, arealstørrelse, tidspunktet for tildelingen og ikke-opfyldte efterforskningsforpligtigelser. Som udgangspunkt er det således ikke muligt at sikre, at indtægter og udgifter er sammenfaldende indenfor et finansår. Forventede aktivitetstal Forbrugstal (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udgifter 1.080 1.000 538 0 0 0 Indtægter 0 0 0 0 0 0 Hensættelser 0 0 0 0 0 0 Saldo, hensættelser 1.538 538 0 0 0 0 Bemærkninger: Saldoen går automatisk i nul, da et eventuelt mer- eller mindreforbrug udlignes via hensatte reserver.

534

66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto, afholdes udgifter til indtægtsdækket myndighedsbehandling samt oppebæres indtægter til dækning af udgifter til myndighedsbehandling på råstofområdet. I overensstemmelse med international praksis modtages brugerbetaling fra den internationale mine- og olieindustri til dækning af myndighedsbehandling. Lovhjemmelen forefindes i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor. Indtil den 1. januar 2013 var det kun det daværende Råstofdirektorat og de tilknyttede medarbejdere, der havde mulighed for at få dækket udgifter til myndighedsbehandling. Efter ændringen af råstofloven der trådte i kraft den 1. januar 2013, samt ressortændring i maj 2018, varetages myndighedsbehandlingen på mineralområdet af 4 enheder. Det er Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked, Råstofstyrelsen, Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Afdelingen for Geologi. Disse enheder har ligeledes mulighed for refusion af udgifter til myndighedsbehandling på mineralområdet. Råstofmyndighedens myndighedsbehandling, der er lovpligtig, er opdelt på ordinær administration på de enkelte administrationskonti, der er bevillingsdækket, samt den del af myndighedsbehandlingen (nærværende hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling), der er finansieret ved brugerbetaling. Det omfatter refusionsbeløb, gebyrer og afgifter m.v. til dækning af udgifter i Råstofmyndighedens regi i forbindelse med miljø- og andre baggrundsundersøgelser, myndighedsbehandling (godkendelsesprocedurer, tilsyn, rapportering m.m.) og oplysningsvirksomhed m.v. Udgifterne hertil skal være i forbindelse med de konkrete tilladelser, som beløbene opkræves i henhold til. Dette kræves dog ikke med hensyn til udgifter til oplysningsvirksomhed. Den indtægtsdækkede myndighedsbehandling er af en sådan karakter, at behandlingen ikke naturligt vil indgå i Råstofmyndighedens ordinære administration. Den ekstraordinære myndighedsbehandling omfatter bl.a. brugen af højt specialiserede internationale rådgivningsfirmaer, eksterne myndigheder i både Grønland og Danmark, samt tilsyn med virksomhed, der er omfattet af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, samt efterfølgende ændringer. Ligeledes refunderes Råstofmyndighedens rejse- og opholdsudgifter samt tidsforbrug i forbindelse med den ekstraordinære myndighedsbehandling via nærværende hovedkonto.

535

Grønlands Selvstyre udarbejder en redegørelse for hvert finansår over beløb modtaget i forbindelse med tilladelser til dækning af udgifter i Råstofmyndighedens regi, samt hvilke udgifter disse er gået til dækning af, jf. Selvstyrelovens § 7, stk. 2, nr. 1. Indtægter fra råstofaktiviteter er omfattet af en aftale med staten om fordeling af disse. Indtægter opkrævet til dækning af myndighedsbehandling, er ikke omfattet af denne aftale, og skal derfor opgøres separat. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om det samlede beløb, som Råstofmyndigheden har modtaget i form af gebyrer og formålsbestemte afgifter samt ved refusion, jf. Selvstyrelovens § 7, stk. 2, nr. 1, 2. led, modtaget dels i det sidst afsluttede finansår, dels i en periode omfattende de sidste tre finansår. Desuden skal redegørelsen indeholde oplysninger om det samlede udgiftsbeløb afholdt til dækning af udgifter i Råstofmyndighedens regi dels i det sidst afsluttede finansår, dels i en periode omfattende de sidste tre finansår. Redegørelsen revideres af den revisor, der reviderer Landskassens regnskab. De årlige indtægter i henhold til indtægtsdefinitionen, hensættes til brug for særlige indsatsområder, så som tab på debitorer, oplysningskampagner, specialiseret rådgivning og oprydning i tilfælde af at en licenshaver ikke har viljen eller evnen til at betale herfor. Såfremt hensættelserne overstiger hvad der forventeligt er behov for til ovennævnte indsatsområder, kan det overskydende beløb overføres til Landskassen. Råstofmyndighedens indtægter fra betaling for myndighedsbehandling m.v. vedrørende bestemte tilladelser modtages ofte ikke i det finansår, hvor Råstofmyndigheden afholder udgifterne vedrørende de pågældende tilladelser. Desuden afhænger indtægterne bl.a. af størrelsen af de fastsatte afgifter og gebyrer, som i vidt omfang fastlægges på grundlag af objektive kriterier som f.eks. den gennemsnitlige udgift forbundet med behandlingen af en sag om udstedelse, overdragelse eller forlængelse af en tilladelse eller godkendelse af en bestemt aktivitet eller et produktionsanlæg. Den ekstraordinære myndighedsbehandling afhænger dels af mængden af tilladelser og dels af karakteren af rettighedshavernes virksomhed. Det er således i højere grad konjunkturerne og aktiviteterne frem for Råstofmyndigheden, der bestemmer omfang og tempo af den ekstraordinære myndighedsbehandling. Der afholdes udgifter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m., indstilling af udnyttelsesvirksomhed, tilsyn, udgifter i tilknytning til opgivne tilladelser, oprydning samt anden myndighedsbehandling. Forventede aktivitetstal Forbrugstal (i 1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udgifter 5.440 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 Indtægter 6.795 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 Hensættelser 1.354 0 0 0 0 0 Overførsler til Landskassen 0 0 0 0 0 0 Saldo, hensættelser 28.000 3.608 3.608 3.608 3.608 3.608 Bemærkninger: Saldoen går automatisk i nul, da et eventuelt mer- eller mindreforbrug udlignes via hensatte reserver. Hovedparten af hensættelserne fra 2019 er overført til hovedkonto 64.16.02 Indtægtsdækket myndighedsbehandling, hvilket er som følge af ressortændring i 2018.

536

66.01.07 Mineralrelaterede forskning- og udviklingsprojekter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til diverse forsknings- og udviklingsprojekter på mineralområdet samt oppebæres indtægter i form af forudbetaling af projektmidler eller refusion af allerede afholdte udgifter. Lovhjemmelen forefindes i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, samt efterfølgende ændringer. I forbindelse med mineral udnyttelsestilladelser, kan mineralselskaber blive pålagt, at indbetale projektmidler til et eller flere forsknings-, udviklings-, eller kompetenceopbygningsprojekter. Det er ofte geologiske projekter, men kan f.eks. også omfatte miljørelaterede- og socioøkonomiske projekter samt projekter vedrørende markedsføring af Grønlands mineralpotentiale. Alle projekter skal være relateret til mineralefterforskning/udvinding og eventuelle afledte områder. Nogle selskaber ønsker at forudbetale projektmidlerne for hele den periode deres efterforskningsprogram omfatter, mens andre selskaber foretrækker, at der løbende sendes fakturaer med anmodning om refusion af de afholdte udgifter. Der vil derfor ikke altid være overensstemmelse mellem det finansår, hvor der modtages indtægter, og det/de finansår, hvor udgifterne afholdes. Størrelsen af projektmidlerne, der skal betales for den enkelte licens, fremgår af betingelserne i mineral udnyttelsestilladelserne eller andre aftaler herom. Såfremt en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse opgives, og der fortsat mangler, at blive udmøntet projektmidler, vil restbeløbet skulle indbetales og bogføres på hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling og behandles som en råstofindtægt i henhold til indtægtsdefinitionen.

537

67.01.01 Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.729 11.192 10.517 10,5 10,5 10,5 Lønudgifter 4.647 7.295 7.000 7,0 7,0 7,0 Øvrige udgifter 2.453 4.197 3.817 3,8 3,8 3,8 Indtægter -370 -300 -300 -0,3 -0,3 -0,3 Grønlands Selvstyre har pr. 1. januar 2010 hjemtaget forvaltningen af råstofområdet. Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked forvaltningsansvar er fastlagt i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, med efterfølgende ændringer og bekendtgørelser og i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked varetager den overordnede planlægning på råstofområdet, herunder medvirker til at udarbejde grundlaget for de politiske drøftelser vedrørende råstofaktiviteter samt varetage implementeringen af beslutninger på råstofområdet. Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked har det lovgivningsmæssige ansvar indenfor råstofområdet, ligesom departementet er ansvarlig for analysearbejde vedrørende rammebetingelserne på råstofområdet. I samarbejde med Afdelingen for Geologi og Råstofstyrelsen, deltager Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked i markedsføring af Grønlands råstofpotentiale på messer og konferencer. Sammen med Afdelingen for Geologi varetages driften af smykkestensenheden, der er ansvarlig for kontrol og vurdering af rubiner fra Greenland Ruby A/S' mine ved Aappaluttoq, og sikre at de afregnes korrekt. Herudover skal smykkestensenheden varetage diverse myndighedsopgaver i relation til smykkesten, herunder de mange småskalatilladelser der findes i områder med kendte forekomster af rubiner. I forbindelse med forvaltningen af ressortområdet, arbejder Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked tæt sammen med Afdelingen for Geologi, Råstofstyrelsen, Asiaq, Miljøstyrelsen for Råstofområdet, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). En del af finansieringen af Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked vil ske ved refusion af udgifter til myndighedsbehandling opkrævet via gebyrer og afgifter på hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 800.000 kr. fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af ressortændring af varetagelsen af IBA- og VSB-aftaler for mineralområdet. Midlerne er overført fra hovedkonto 64.01.01 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning.

538

Under nærværende hovedkonto blev der i FL2018 afsat 1,5 mio. kr. til oprettelse af et råstofråd med virkning fra 1. januar 2018. Råstofrådet er imidlertid ikke blevet oprettet. I FFL2020 er tiltaget blevet annulleret og bevillingen for nærværende hovedkonto er derfor nedsat med 1,5 mio. kr. årligt. I stedet for et råstofråd afsættes der midler i 2020-2021 til en råstofkommission under hovedkonto 67.01.09 Råstofkommission. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 2 2 2 2 2 Øvrige 10 13 12 12 12 12 Personale forbrug i alt 11 15 14 14 14 14

539

67.01.02 Afdelingen for Geologi (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.353 6.065 6.058 6,1 6,1 6,1 Lønudgifter 4.749 3.580 3.858 3,9 3,9 3,9 Øvrige udgifter 4.032 3.085 2.800 2,8 2,8 2,8 Indtægter -427 -600 -600 -0,6 -0,6 -0,6 Afdeling for Geologi under Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked rådgiver Naalakkersuisut i geologiske spørgsmål relateret til efterforsknings- og udnyttelsestilladelser af mineraler, herunder nye ansøgninger til efterforskning og udnyttelse, standardvilkår og mineralstrategi. Afdelingen gennemfører højkvalitets geovidenskabelige undersøgelser med det formål, at øge forståelsen for geologien og mineralressourcerne. Sådanne undersøgelser er vigtige for at kunne generere ny efterforskningsinteresse og investeringer i Grønland. Dette gælder specielt områder, hvor der tidligere kun har været foretaget begrænset efterforskning. Internationale markedsføringstiltag til fremme af efterforskningsinvesteringer varetages ligeledes af Afdeling for Geologi. Afdelingen fokuserer på at servicere råstofindustrien med lettilgængelige geologiske data, bl.a. via en webportal. Afdelingen for Geologi koordinerer de geologiske undersøgelsesprogrammer der afdækker råstofpotentialet og aktiviteter indenfor smykkestensenheden samt varetagelse af markedsføring på messer og konferencer, og via udgivelserne Minex, Geology & Ore, Fact Sheets og andre markedsføringsmaterialer for at øge industriens interesse for Grønland som efterforskningsområde. Afdelingen for Geologi varetager ligeledes driften af borekernelagre i Kangerlussuaq og Narsarsuaq samt al øvrige relateret data, herunder databaser mv. Udover Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked og Råstofstyrelsen, vil arbejdet foregå i tæt samarbejde med eksterne forskningspartnere for eksempel fra GEUS og universiteter. På længere sigt arbejdes der for at Afdelingen for Geologi bliver en selvstændig forskningsbaseret enhed, som skal varetage de opgaver som en national geologisk undersøgelse skal varetage i et land med et geologisk potentiale. Det drejer sig bl.a. om at varetage forvaltningsmæssige opgaver vedrørende mineralske råstoffer i Grønland, samt at sikre den bedst mulige og bredeste anvendelse af data for at opnå de overordnede samfundsmæssige mål på området. En del af finansieringen af Afdelingen for Geologi vil ske via refusion fra tilladelseshaverne for tidsforbrug i forbindelse med myndighedsbehandling, ligesom der kan oppebæres indtægter ved ekstern finansiering af geologiske projekter.

540

Forventede aktivitetstal Ujarassiorit R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Indsamlede prøver 938 900 900 900 900 900 Analyserede prøver (på laboratorium) 166 200 200 200 200 200 Præmierede prøver 8 8 8 8 8 8 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 6 5 5 5 5 5 Personale forbrug i alt 7 6 6 6 6 6

541

67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.124 8.200 7.585 7,5 7,4 7,4 Øvrige udgifter 8.252 8.200 7.585 7,5 7,4 7,4 Indtægter -128 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Naalakkersuisuts målsætning er at arbejde for at udvikle råstofsektoren til at være et bærende erhverv. Målet er, at råstofsektoren fremover skal bidrage positivt til den økonomiske udvikling og til skabelse af nye arbejdspladser i Grønland. Afdeling for Geologi under Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked rådgiver Naalakkersuisut i geologiske spørgsmål relateret til efterforsknings- og udnyttelsestilladelser af mineraler, herunder nye ansøgninger til efterforskning og udnyttelse, standardvilkår og mineralstrategi. Afdelingen gennemfører højkvalitets geovidenskabelige undersøgelser med det formål, at øge forståelsen for geologien og mineralressourcerne. Sådanne undersøgelser er vigtige for at kunne generere ny efterforskningsinteresse og investeringer i Grønland. Dette gælder specielt områder, hvor der tidligere kun har været foretaget begrænset efterforskning. Internationale markedsføringstiltag til fremme af efterforskningsinvesteringer varetages ligeledes af Afdeling for Geologi. Projekterne i 2020 inkluderer geovidenskabelige databaser, som er tilgængelige på internettet; geologisk kortlægning; hyperspektral undersøgelse i Sydgrønland; estimering af mineralressourcer; geovidenskabelige publikationer til offentligheden. Der er også stor fokus på udvikling og levering af højkvalitets geovidenskabelig data og databaser, som er gratis til rådighed på internettet via Grønlandsportalen (www.greenmin.gl). Portalen indeholder bl.a. geologiske kort, geofysiske undersøgelser, geokemiske og geokronologiske data, en borehulsdatabase, smykkestensdata, geovidenskabelige rapporter, information om mineralforekomster, tilladelser og meget mere. Endelig afholdes der på hovedkontoen udgifter til f.eks.: - Årlig landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer (Ujarassiorit). - Afholdelse af udgifter til borekernelagre vedrørende mineraler i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Nuuk samt al øvrige relateret data, herunder databaser mv. - Markedsføring af råstofområdet på messer og konferencer. - Afholdelse af udgifter til opbevaring af udstyr. På nærværende hovedkonto kan der oppebæres indtægter fra salg af data betalt via hovedkontoen. Desuden forventes der indtægter i forbindelse med ekstern finansiering af markedsføringstiltag, Ujarassiorit eller geologiske projekter. Eventuelle indtægter vil blive anvendt til yderligere aktiviteter dækket af bevillingsforudsætningerne for nærværende hovedkonto.

542

Bevillingen er nedsat med 668.000 kr. i 2020, 750.000 kr. i 2021, 832.000 kr. i 2022 og 873.000 kr. i 2023 som en del af de udgiftsreducerende tiltag i FFL2020. Forventede aktivitetstal Projekter (tkr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Projekter vedr. det mineralgeologiske potentiale 4.905 6.765 6.150 6.068 5.986 5.945 Øvrige projekter 1.108 450 450 450 450 450 Borekernelager 440 335 335 335 335 335 Markedsføring 1.489 650 650 650 650 650 Overført til senere år 182 0 0 0 0 0 I alt 8.124 8.200 7.585 7.503 7.421 7.380

543

67.01.08 Grønlands bidrag til fjeldskredsundersøgelser (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 3.000 6,0 0,0 0,0 Nærværende hovedkonto er ny. På baggrund af naturkatastrofen den 17. juni 2017 i Karratfjord har der været en screeningsundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland, som de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har stået for. GEUS har undersøgt ca. 250 tidligere skred, og fundet frem til at der er 200 potentielt aktive områder. Hvor 18 ud af de 200 identificeres som kritiske lokaliteter. Konklusionen på GEUS's rapport fra den 11. december 2018, "Afrapportering af screeningsundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland" er, at de 18 kritiske lokaliteter for alvorlig fjeldskred kræver yderligere undersøgelser, hvis risikoen skal fastlægges nærmere. Grønlands bidrag til finansiering af undersøgelserne udgør i alt 9 mio. kr. i 2020-2021, og er afsat under nærværende hovedkonto.

544

67.01.09 Råstofkommission (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 1.500 1,5 0,0 0,0 Øvrige udgifter - - 1.500 1,5 0,0 0,0 Nærværende hovedkonto er ny. Der afsættes midler til etablering og drift af en råstofkommission. Råstofkommissionen nedsættes med repræsentanter fra blandt andet erhvervet og relevante organisationer. Kommissionen skal komme med anbefalinger til råstoflovgivning og forvaltningen heraf med henblik på at øge og fremme aktiviteten inden for området. Kommissionens anbefalinger forventes særligt at tage udgangspunkt i en generel cost-benefit tilgang, der tager højde for de økonomiske og administrative forudsætninger her i landet. De afsatte midler kan anvendes såvel til frikøb af administrative ressources i relevante departementer m.v. samt til ekstern ekspertbistand. Naalakkersuisut fastlægger et kommissorium for kommissionens arbejde og udpeger medlemmerne.

545

67.02.01 Arbejdsmarkedsafdelingen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.021 7.674 7.699 7,7 7,7 7,7 Lønudgifter 1.692 4.494 6.000 6,0 6,0 6,0 Øvrige udgifter 329 3.180 1.699 1,7 1,7 1,7 Arbejdsmarkedsafdelingen varetager den overordnede planlægning og en række konkrete initiativer på arbejdsmarkedsområdet på grundlag af Naalakkersuisuts og Inatsisartuts generelle politiske målsætninger og konkrete beslutninger. Arbejdsmarkedsafdelingen varetager bl.a. sekretariatsfunktionen for det nationale Arbejdsmarkedsråd. Arbejdsmarkedsafdelingen har det lovgivningsmæssige ansvar indenfor arbejdsmarkedsområdet, hvor der varetages opgaver med en aktiv arbejdsmarkedsindsats indenfor administrationen af Majoriaq-centrene i samarbejde med kommunerne, mobilitetsfremmetiltag samt revalidering. Dertil varetages en lang række driftsopgaver i forbindelse med en række hovedkonti på finansloven. Arbejdsmarkedsafdelingen foretager tilsyn med ansættelse af udefrakommende arbejdskraft i henhold til Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland samt senere ændringer. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Virksomhedsbesøg 60 25 40 40 40 40 Vejledende tilsynshenvendelser 7 7 7 7 7 7 Oplysende besøg og kurser 4 6 6 6 6 6 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0,4 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Øvrige 5,0 11,0 14,0 14,0 14,0 14,0 Personale forbrug i alt 5,4 12,0 15,0 15,0 15,0 15,0 Bemærkninger: Tal for 2018 er angivet fra 1. august.

546

67.02.02 Kompetenceudviklingskurser (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 28.044 25.874 21.958 22,0 22,0 22,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto omfatter "Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte" (PKU). Bevillingen afholdes i medfør af Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Formålet med PKU er at sikre muligheden for, at personer i udsatte erhverv kan indgå i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Hovedmålgruppen for PKU-puljen er således ufaglærte, der er ledige eller er beskæftigede i truede erhverv, samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Kompetenceudviklingen sker gennem en vifte af PKU-kurser, der generelt er kendetegnede ved, at det er en brancheskole, der udvikler og gennemfører kurserne. Kurser kan dog også afvikles af andre udbydere. Kursusforløb vil typisk bestå af moduler. Alle udgifter afholdes af Landskassen, herunder også kursusgodtgørelse til kursisterne. Der gennemføres ligeledes forløb målrettet til særlige jobtræningsforløb. På nærværende hovedkonto afholdes alle udgifter til undervisning og materialer, udvikling og administration, rejse- og opholdsudgifter for kursisterne samt løn/kursusgodtgørelse til kursisterne. Endvidere afholdes udgifter til drift og udvikling af et registreringssystem til dataindsamling til brug for den samlede efteruddannelsesvirksomhed i landet, herunder også realkompetenceafklaring, omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand samt evaluering af området Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 4,0 mio. kr. årligt i FFL2020. Nedsættelsen er en del af de udgiftsreducerende tiltag i FFL2020, og er foretaget for nærværende hovedkonto som følge af den gode konjunkturudvikling og lave ledighed, som nedsætter behovet for tiltaget. Forventede aktivitetstal Kursusaktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal kursusuger 142 142 120 120 120 120 Antal kursistuger 2.018 1.629 1.350 1.350 1.350 1.350

547

67.02.03 Mobilitetsfremmende ydelser (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 972 2.116 2.122 2,1 2,1 2,1 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 24 af 25. august 2008 om mobilitetsfremmende ydelser, samt de budgetforudsætninger, der fremgår af nærværende budgetbidrag. Særegne struktur- og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i den samfundsøkonomiske udvikling har medført, at nogle lokaliteter oplever mangel på arbejdskraft, mens andre lokaliteter modsat har problemer med faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed. På den baggrund har det en stor samfundsøkonomisk nytteværdi at støtte den arbejdskraft, der ønsker at påtage sig permanent arbejde i en anden lokalitet i Grønland ved at yde en mobilitetsfremmende ydelse. Ydelsen kan formuleres som et tilskud til flytning, betinget af at man har et sted at bo på det sted, der flyttes til. Udbetaling af ydelse forudsætter: - At flytning omfatter personalegrupper, der ikke i forvejen har adgang til at få flytningen betalt - At ansøger har underskrevet tilsagn om bolig fra boligselskabet. Eller har egen bolig i destinationen. - At flytningen indebærer et accepteret tilbud om permanent beskæftigelse i destinationen. - At der er tale om dokumenteret efterspurgt arbejdskraft, samt - At der forekommer mangel på arbejdskraft i destinationen med de efterspurgte kvalifikationer og kompetencer. Der kan ydes tilskud til tur og returrejser for sæsonarbejdere til f.eks. fiskeindustrien og lignende. Ved sæsonflytninger vil der ikke kunne ydes tilskud til flytning af indbo, eller andet udover rejseomkostninger, hvorfor kravet om tilknyttet bolig ej heller gælder. Af bevillingen afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, evaluering og udvikling af området. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Tildelinger 95 150 200 200 200 200

548

67.02.04 Revalidering (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.709 10.781 10.781 10,8 10,8 10,8 Bevillingen på nærværende hovedkonto anvendes til finansiering af 50 % af revalideringsudgifterne i kommunerne, dog maksimalt bevillingen på nærværende hovedkonto, samt til finansiering af udbetaling af arbejdsmarkedsydelse for beboere udenfor kommunal inddeling men med en registreret folkeregisteradresse i Grønland. Over bevillingen afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, evaluering og udvikling af området. Regelgrundlaget for finansiering af revalideringsudgifterne på nærværende hovedkonto er Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 10 af 1. juni 2017 om ændring af landstingsforordning om revalidering. Formålet med revalidering er at bidrage til, at personer i den erhvervsaktive alder med begrænsninger i erhvervsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, i omskoling eller i uddannelse. Selvstyret har i samarbejde med kommunerne behov for at tage initiativer, der gør, at personer i arbejdsstyrken gennem revalideringsindsats bliver bedre i stand til at forsørge sig selv i fremtiden. En revalidend har ret til revalideringsydelse eller løn i forbindelse med virksomhedsrevalidering uden hensyn til ægtefælles indtægts- og formueforhold. En person ansat i fleksjob får løn svarende til overenskomst på det aktuelle område. Arbejdsgiver betaler mindst 50 % af lønnen, resten deles af kommunen og Selvstyret. En person ansat i fleksjob får fuld løn uanset arbejdstid. Regelgrundlaget for finansiering af udbetaling af arbejdsmarkedsydelse for beboere udenfor kommunal inddeling, men med en registreret folkeregisteradresse i Grønland, sker efter reglerne fastsat efter Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse. Indenfor kommunal inddeling sker udbetalingen igennem kommunerne, men uden for kommunal inddeling finansieres udbetaling af arbejdsmarkedsydelse således fra nærværende hovedkonto. Udbetaling af arbejdsmarkedsydelsen sker for at sikre registrerede hjemsendte, ledige og syge, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i uforskyldte ledighedsperioder og sygdomsperioder. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal revalidender 293 400 350 350 350 350 Antal udbetalinger af arbejdsmarkedsydelser* 2 5 5 5 5 5 Bemærkninger: *: udenfor kommunal inddeling

549

67.02.05 Majoriaq (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 58.142 67.477 60.434 60,4 60,4 60,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december 2015 om Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre. Opgaverne for Majoriaq-centrene er, at vejlede og opkvalificere den enkelte borger i den arbejdsdygtige alder til enten uddannelsesparathed og/eller arbejdsparathed, for at sikre stabil, motiveret, kvalificeret og fleksibel arbejdskraft til det nuværende og fremtidige erhvervsliv. Loven udspecificerer en række opgaver Majoriaq-centrene skal løse: 1) yde en landsomfattende vederlagsfri service til fremme af udviklingen af arbejdsmarkedet, herunder styrkelse af arbejdskraftens faglige kompetencer og geografiske mobilitet. 2) Lave en opsøgende arbejdsmarkedsindsats til erhvervslivet lokalt, regionalt og nationalt. De skal desuden formidle kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere med henblik på etablering af konkrete ansættelsesforhold. 3) Anvise arbejde til arbejdssøgende og arbejdskraft til arbejdsgivere fra alle erhverv og alle typer af stillinger. 4) Varetage vejledning og administration af ansøgere til uddannelsesområdet. 5) Samarbejde med folkeskolen om vejledning af folkeskolens ældste klassetrin. 6) Tilbyde karrierevejledning og udarbejde individuelle handlingsplaner i samarbejde med de arbejdssøgende med sigte på permanent beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 7) Formidle faglige kurser til opkvalificering af arbejdssøgende. Majoriaq-centrene kan afvikle opkvalificerende forløb til uddannelses- eller arbejdsparathed. 8) Foretage matchgruppering af ledige borgere. 9) Registrere de ledige i en jobportal og andre relevante databaser. Naalakkersuisut yder et årligt tilskud direkte til driften af Majoriaq-centrene. Tilskuddet fastsættes i årlige resultatkontrakter, der indgås med hver enkelt kommune. Ydermere får kommunerne gennem bloktilskuddet fra Selvstyret, midler til driften af Majoriaq-centrene.

550

Deltagerne i opkvalificeringsforløb under Majoriaq-centrene tildeles elevstøtte efter gældende regler. Hver kommune tildeles en årlig elevkvote på det antal elever, der kan modtage elevstøtte i Majoriaq-centrene. Med henblik på at gøre driften mere hensigtsmæssig er der optaget en tekstanmærkning, som giver mulighed for at indgå flerårige aftaler med kommunerne. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 8,5 mio. kr. årligt i FFL2020. Nedsættelsen er en del af de udgiftsreducerende tiltag i FFL2020, og en forventning om lavere fremtidig aktivitet på Majoriaq i den nuværende gode konjunktursituation. Forventede aktivitetstal Antal bevilgede elevkvoter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 10 måneders forløb 615 950 850 850 850 850 Prøveforberedende undervisning 450 660 622 622 622 622 Ikke-boglig opkvalificering 165 290 228 228 228 228 Bemærkninger: En elevkvote svarer til støtte i et 10 måneders forløb. De angivne aktivitetstal er udtryk for antallet af personer, der i aktivitetsåret fra 1. august til og med udgangen af juni det efterfølgende år har gennemført ét eller flere af ovenstående forløb, jf. Inatsisartutlov nr. 45 af 23. november 2017 om elevstøtte. AEU blev nedlagt med virkning fra sommer 2017, og derfor går alle elever i Majoriaqs boglige opkvalificering op til folkeskolens afgangsprøve som prøveforberedende undervisning fra 2018. Omstillingen har bl.a. medført et lavere aktivitetsniveau for 2017. Prøveforberedende Undervisning. Jf. Landstingsforordning Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Elever i de boglige opkvalificeringsforløb i Majoriaq undervises i enkeltfag, hvis bestået med tilfredsstillende resultat kan optages på bl.a. erhvervsuddannelser, og uddannelser generelt. Ikke-boglig opkvalificering kan bl.a. være kurser i personlig udvikling, værkstedstræning, jobtræning m.m. jf. Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. samt Landstingsforordning nr. 14 af 12. november 2003 om aktivering af ledige.

551

67.02.06 Landsdækkende jobportal (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 228 903 879 0,9 0,9 0,9 Regelgrundlaget for arbejdet med udvikling af jobportalen hviler på Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland, Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling, med senere ændringer, og Landtingsforordning nr. 10 af 18. december 2003. Formålet er at understøtte brugen af hjemmehørende arbejdskraft på tværs af landets regioner. På nærværende hovedkonto afholdes der midler til at drive og udvikle den landsdækkende jobportal www.suli.gl, som formidler jobopslag, information og CV'er. Endvidere kan der på nærværende hovedkonto afholdes omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand og evaluering af Jobportalen, samt afholde udgifter til aflønning af en supportfunktion, der skal servicere brugere og departementet i forbindelse med arbejdsprocesser, dataudtræk, opfølgning på arbejdsgivere og support af systemet, både via online- og callcenter-service på grønlandsk og dansk samt evt. engelsk. Jobportalen er gratis at anvende for brugerne. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Opslåede jobannoncer 2.515 500 2.000 2.000 2.000 2.000

552

67.02.07 Elevstøtte - Majoriaq (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 23.959 29.350 27.350 27,4 27,4 27,4 Regelgrundlag for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 45 af 23. november 2017 om Elevstøtte, samt regler udstedt i medfør heraf. Bevillingen er fastsat på baggrund af forventede antal elever i 2020, som er berettiget til elevstøtte og ydelsernes størrelse. De forventede aktivitetstal udgør de boglige forløb på hovedkonto 67.02.05 Majoriaq. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal bevilgede elevkvoter 450 500 475 475 475 475 Bemærkninger: En elevkvote svarer til støtte i et 10 måneders forløb. De angivne aktivitetstal er udtryk for antallet af personer, der i aktivitetsåret fra 1. august til og med udgangen af juni det efterfølgende år har gennemført eller forventes at gennemføre et eller flere forløb.

553


Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Mio.kr. --------

242.528.000 237,7 237,7 237,7

70 Departementet for Boliger og Infrastruktur 16.701.000 16,7 16,7 16,770 01 Fællesudgifter 15.501.000 15,5 15,5 15,570 01 01 D Departementet for Boliger og Infrastruktur 7.299.000 7,3 7,3 7,370 01 07 D Bygningsmyndigheden 8.202.000 8,2 8,2 8,270 10 Fællesudgifter 1.200.000 1,2 1,2 1,270 10 03 D Forsikringer 1.200.000 1,2 1,2 1,2

72 Boliger 225.827.000 221,0 221,0 221,072 02 Fællesudgifter 6.264.000 6,3 6,3 6,372 02 03 D Administrations- og projektudgifter vedrørende bolig 6.264.000 6,3 6,3 6,372 06 Boligstøtte -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,072 06 51 I Salg af boliger - nettoudbetaling -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,072 10 Boligudlejning -31.100.000 -31,1 -31,1 -31,172 10 16 I Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast -29.000.000 -29,0 -29,0 -29,072 10 17 I Betaling for bolignumre -2.100.000 -2,1 -2,1 -2,172 20 Infrastruktur 254.599.000 249,7 249,7 249,772 20 02 D TV og radiodistribution i Grønland 25.298.000 25,3 25,3 25,372 20 05 T Tilskud til passagerbefordring 157.800.000 152,7 152,7 152,772 20 07 D Udvikling og monitorering, trafikområdet 7.451.000 7,8 7,8 7,872 20 10 T Godstransport 62.550.000 62,6 62,6 62,672 20 11 D Telestyrelsen 0 0,0 0,0 0,072 20 12 T Isrekognoscering 1.500.000 1,5 1,5 1,572 22 Havne 5.167.000 5,2 5,2 5,272 22 01 T Havnemyndighed 5.167.000 5,2 5,2 5,272 24 Lufttrafik 6.400.000 6,4 6,4 6,472 24 02 T Mittarfeqarfiit, serviceydelser til staten 6.400.000 6,4 6,4 6,472 26 GLV-Mittarfeqarfiit -10.503.000 -10,5 -10,5 -10,572 26 02 T Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit -15.403.000 -15,4 -15,4 -15,472 26 03 T Mittarfeqarfiit, energi- og vandforsyning 4.900.000 4,9 4,9 4,9

554

70.01.01 Departementet for Boliger og Infrastruktur (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.877 7.669 7.299 7,3 7,3 7,3 Lønudgifter 5.164 5.911 5.590 5,6 5,6 5,6 Øvrige udgifter 2.715 1.758 1.709 1,7 1,7 1,7 Indtægter -2 0 0 0,0 0,0 0,0 Departementet varetager den overordnede administration, planlægning og styring af områderne: Bolig, bygningsmyndighed og infrastruktur, jf. nedenstående. Organisatorisk er Departementet opbygget således: Ledelsessekretariatet er en serviceenhed og stabsfunktion for hele departementet og forestår bl.a. betjening af medlem af Naalakkersuisut og departementschef. Bolig- og Ejendomsafdelingen varetager det overordnede strategiarbejde på boligområdet, forsikring samt køb og salg af Selvstyrets ejendomme. Bygningsmyndigheden varetager en række overordnede målsætninger med hensyn til innovation og udvikling, samt forvalter og ajourfører på vegne af Naalakkersuisut bestemmelser om opførelse, konstruktion og indretning af bygningsværker og andre anlæg. Infrastrukturafdelingen har ansvar for myndigheds- og udviklingsopgaver inden for sø- og luftfartsområdet, landtransport, post- og teleområdet samt den centrale havnemyndighed. På grund af organisationsændring indenfor departementet overføres bevilling fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 70.01.07 Bygningsmyndigheden. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 3 3 3 3 3 3 Øvrige 8 8 7 7 7 7 Personale forbrug i alt 11 11 10 10 10 10

555

70.01.07 Bygningsmyndigheden (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.662 6.801 8.202 8,2 8,2 8,2 Lønudgifter 2.083 2.480 4.363 4,3 4,3 4,3 Øvrige udgifter 6.520 5.848 5.366 5,4 5,4 5,4 Indtægter -25 -1.527 -1.527 -1,5 -1,5 -1,5 Der er til nærværende hovedkonto tilknyttet tekstanmærkning til aktivitetsområde 10 - 89 Naalakkersuisut, nr. 8. Lovgrundlaget er Inatsisartutlov om byggeri (byggeloven), Inatsisartutlov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) samt Inatsisartutlov om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje (byggemodningsloven). Den centrale bygningsmyndighed forvalter og ajourfører på vegne af Naalakkersuisut bestemmelser om opførelse, konstruktion og indretning af bygningsværker og andre anlæg. De overordnede formål er at sikre, - at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, og - at bebyggelse og tilhørende ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt. Herudover varetages en række overordnede målsætninger med hensyn til innovation og udvikling samt billiggørelse og effektivisering af byggeriet, herunder at fremme foranstaltninger, der har til formål, - at øge byggeriets produktivitet, - at øge byggeriets lokale forankring, - at modvirke unødvendigt ressource- og råstofforbrug i bebyggelser, og - at udvikle egnede byggetekniske løsninger til boligprogrammet for bygder og yderdistrikter, og - at udvikle egnede byggetekniske løsninger til boligtyper der kan anvendes til andelsboligbyggeri for bygder og yderdistrikter, samt bistå med overordnet rådgivning til nye andelsforeninger Desuden varetager Bygningsmyndigheden bygherrerollen for Selvstyrets boligbyggeri. Afdelingen omfatter ligeledes afdelingen for Økonomi og HR, som er en stabsfunktion for departementet og varetager tværgående opgaver relateret til bogholderi, økonomisk planlægning, finanslov og personaleområdet. Kommunalbestyrelserne varetager på vegne af Naalakkersuisut bygningsmyndighedens opgaver i kommunerne. I områder uden for den kommunale inddeling varetages bygningsmyndighedens opgaver af den centrale bygningsmyndighed.

556

På kloak- og vejområdet varetages den centrale myndighed, og derudover behandles klager over de lokale kloak- og vejmyndigheder. Over bevillingen afholdes omkostninger til ajourføring af regelgrundlaget, erfaringsopsamling og -formidling, udvikling, forsøg, evaluering, herunder udgifter til personlige værnemidler, arbejdsbeklædning, værktøj, registrerings- og dokumentationsudstyr, IT-systemer, kursusaktivitet samt deltagelse i internationalt samarbejde om udvikling indenfor byggeri og anlæg. Over bevillingen afholdes desuden udgifter til overordnet styring, planlægning og udvikling af anlægs- og renoveringskonceptet, registrerings- og dokumentationsudstyr, IT-systemetilsyns- og planlægningsrejser samt deltagelse i internationalt samarbejde om udvikling inden for byggeri og anlæg, f.eks. i relation til undersøgelser der kan afklare faktorer der påvirker en bygnings levetid eller indsatser der kan bidrage til bedre indeklima samt forebyggelse af skimmelsvamp. Endvidere kan udgifter til ekstern forskningsbaseret rådgivning og bistand - f.eks. i forbindelse med innovations- og udviklingsprojekter - afholdes over kontoen. Tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10 - 89 Naalakkersuisut indebærer, at Bygningsmyndigheden tillige varetager den overordnede rådgivning i forhold til øvrige departementer, samt udstikker regler og retningslinjer for at sikre effektiviteten og kvaliteten af beslutnings- og byggeprocessen Selvstyrets anlægsaktiviteter. På grund af organisationsændring indenfor departementet overføres bevilling fra hovedkonto 70.01.01 Departementet for Boliger og Infrastruktur og fra hovedkonto 72.02.03 Administrations- og projekteringsudgifter vedrørende boligbyggeri til nærværende hovedkonto. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 2 2 3 3 3 3 Øvrige 3 3 5 5 5 5 Personale forbrug i alt 5 5 8 8 8 8

557

70.10.03 Forsikringer (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -9.997 1.200 1.200 1,2 1,2 1,2 Lønudgifter 720 1.200 1.200 1,2 1,2 1,2 Øvrige udgifter -10.717 27.079 27.079 27,1 27,1 27,1 Indtægter 0 -27.074 -27.079 -27,1 -27,1 -27,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingens størrelse reguleres i takt med de kontraktlige udgifter til forsikring, så bevillingen opskrives ved stigende udgifter og nedskrives ved faldende udgifter på området. Hovedkontoen omfatter udgifter til følgende områder: Administration og styring af området: · mæglerhonorar og øvrig ekstern rådgivning inden for området, · afvikling af kurser/undervisning i forsikringsforhold for de forsikringsansvarlige i Selvstyret, · vidensopbygning, deltagelse i eksterne kurser, ajourføring af forsikrings- og skadesmanual, · besigtigelse og registrering af aktiver samt tilsynsrejser, · skadesforebyggende foranstaltninger, der på sigt kan reducere antallet og størrelsen af skader, herunder også på boligområdet. Over bevillingen afholdes desuden udgifter til overordnet styring, planlægning og udvikling af Selvstyrets risiko- og forsikringspolitik samt udvikling, forsøg, rejser, udgifter til værktøj, udstyr, arbejdstøj, personlige værnemidler, registrerings- og dokumentationsudstyr. Bygnings- og løsøreforsikring samt entrepriseforsikringer: Bygnings- og løsøreforsikring samt entrepriseforsikringer skal i udbud i foråret 2020 og de nye policer træder i kraft d. 1.7.2020 for en 3-årig periode. I forbindelse med forberedelserne af udbuddet, er der foretaget grundige besigtigelser med henblik på at nedbringe omkostningerne på policerne, med baggrund i besigtigelserne er der yderligere opstartet et Risk Management program der skal sikre, at der sker en løbende kontrol og opfølgning medbaggrund i anbefalingerne fra besigtigelserne. Der sker løbende en konkret vurdering af niveauet for selvrisiko på forsikringerne. Der kan dog være behov for øgede anlægsudgifter til dækning af øget selvrisikobeløb, hvorfor der er tilknyttet en tekstanmærkning, som giver mulighed for at finansiere selvrisiko ved direkte træk på Landskassen. Nærværende hovedkonto omfatter udgifter til: · dækning af forsikringspræmier til forsikring af bygninger, anlæg, løsøre (All Risks forsikring) og bygninger under opførelse (Entrepriseforsikring), · dækning af selvrisikobeløb på forsikringssager.

558

Siden 2014 har de nettostyrede virksomheder afholdt en del af All Risks forsikringen og mæglerhonorar, beregnet på grundlag af virksomhedernes andel af den samlede aktivmasse og risikoprofil. Der arbejdes løbende med skadesforebyggende foranstaltninger i form af udarbejdelse af interne nød- og beredskabsplaner for Selvstyrets enheder samt nettostyrede virksomheder. Selvstyrets boliger: Udgifter til forsikringspræmie, mægler og selvrisikobeløb for Selvstyrets udlejningsboliger, afholdes over boligafdelingernes drift. Med henblik på at mindske udgifterne til området akkumuleres bidrag til selvrisikobeløb i en pulje, administreret af Selvstyrets forsikringsmæglere. Selvforsikrede områder: Følgende områder er selvforsikrede: Arbejdsskade, Auto, Erhvervs- og produktansvar, Professionelt ansvar, Ulykke og Transportforsikringer. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 2 2 2 2 2 2

559

72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedrørende boligbyggeri (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.946 7.269 6.264 6,3 6,3 6,3 Lønudgifter 2.117 2.375 2.417 2,4 2,4 2,4 Øvrige udgifter 2.829 4.894 3.847 3,8 3,8 3,8 Over bevillingen afholdes udgifter til det overordnede strategiarbejde på hele boligområdet, forsikring samt køb og salg af Selvstyrets ejendomme. Opgaven omfatter tillige Selvstyrets ejerandele i ejerforeninger, andelsboliger mv. og varetagelse af Selvstyrets tilsyn med offentlige udlejningsboliger, herunder Selvstyrets ejerinteresser i forhold til Selvstyrets udlejningsboliger. Opgaven omfatter ligeledes dialogen med INI A/S omkring driften af Selvstyrets udlejningsboliger, indsatsen omkring vedligehold samt renovering. Der kan over bevillingen foretages uanmeldt revisionsbesøg, der omfatter såvel økonomisk som teknisk revision. Bevillingen dækker ligeledes over generel boligplanlægning og udvikling, analyse og udvikling af konkrete boligpolitiske tiltag, samt deltagelse i internationalt samarbejde, koncept omkring boligafdelinger og huslejefastsættelse, udvikling af teknisk-økonomiske vurderingsmodeller samt panthavertilsyn, hvor Landskassen har ydet lån. I forbindelse med overdragelse af sagsbehandling på boligområdet til kommunerne, afholdes der over bevillingen løbende vidensopbygning, workhops og kurser for de kommunale sagsbehandlere. Der afholdes ligeledes omkostninger der er målrettet udarbejdelse af informationsmateriale til borgerne indenfor boligområdet. Over bevillingen afholdes desuden udgifter til udstyr, personlige værnemidler samt kurser. Endvidere kan udgifter til ekstern rådgivning og bistand afholdes over hovedkontoen. Over bevillingen afholdes yderligere udgifter til udfærdigelse, ajourføring og implementering af en handlingsplan for den fremtidige boligadministration, herunder såvel de organisatoriske som de økonomiske rammer. Der forestår fortsat en del reformarbejde på boligområdet, og udgifter forbundet hermed afholdes over bevillingen. På grund af en organisationsændring inden for departementet overføres der 1,0 mio. kr. fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 70.01.07 Bygningsmyndigheden. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 2 2 2 2 2 Øvrige 2 3 3 3 3 3 Personale forbrug i alt 3 5 5 5 5 5

560

72.06.51 Salg af boliger - nettoudbetaling (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -4.438 -7.000 -5.000 -5,0 -5,0 -5,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkontoen omfatter nettoindtægten ved salg af boliger tilhørende Grønlands Selvstyre. Der vil typisk være sket et fradrag for samtlige udgifter i forbindelse med salget, herunder udgifter til landinspektør, ejendomsmægler, teknisk og økonomisk rådgivning, advokat, finansiel rådgiver og stempelafgifter samt registrering, besigtigelse mv. Hovedkontoen omfatter tillige omkostninger ved forgæves forsøg på afhændelser. På nærværende hovedkonto konteres endvidere såvel etableringsudgifter som løbende udgifter til indgåelse og vedligeholdelse af en påtegningsaftale med et eller flere pengeinstitutter, advokatvirksomheder eller boligadministrative virksomheder samt udgifter til opfyldelse og implementering af påtegningsfuldmagt og opbevaring af pantebreve. Forventede aktivitetstal Salg af udlejningsboliger efter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Lejer til ejer 1 15 15 15 15 15 Øvrige afhændelser 10 15 15 15 15 15

561

72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -34.314 -37.000 -29.000 -29,0 -29,0 -29,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 17 af 8. juni 2017 om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger. Selvstyrets udlejningsboliger i flerfamiliehuse, dobbelthuse og enfamiliehuse administreres af INI A/S. Udlejningsmassen er på ca. 6.000 udlejningsboliger. Hertil kommer et antal særlige lejemål. På nærværende hovedkonto afholdes de omkostninger ved tilstandsregistrering mv. af ejendomme i forbindelse med omdannelse til ejer- eller andelsboliger, der ikke afholdes af de enkelte omdannelsesprojekter. Hovedkontoen omfatter endvidere differenceomkostningen henholdsvis differenceindtægten ved, at Selvstyret fortsat driver udlejningsboliger i de ejendomme, der er omdannet til ejer- eller andelsboliger. Hovedkontoen omfatter dermed også de omkostninger, der er forbundet med drift af lejeboliger, der ikke omdannes ved salg af udlejningsejendomme til lejere i Selvstyrets udlejningsboliger samt ydelse af driftstilskud eller tilskud samt underskudsdækning af boligafdelinger, der enten er nødlidende eller illikvide. Nærværende hovedkonto omfatter endvidere omkostninger til nedrivning af de udlejningsboliger, der hverken kan afsættes, overdrages eller anvendes som udlejningsboliger. Nærværende hovedkonto omfatter desuden udgiftskrav opstået som følge af, at en boligafdeling nedlukkes, er underfinansieret eller har mistet sin kapital. Desuden kan der være behov for at yde tilskud til driften af ejendomme, der enten lider af særdeles mangelfuld vedligeholdelse, tomgang af boliger, eller står over for snarlig nedrivning. Over bevillingen kan endvidere afholdes udgifter til boliger hvis forsyningsledninger skal udskilles fra boligafdelinger i forbindelse med sanering eller omdannelse til ejer- eller andelsboliger. Nærværende hovedkonto omfatter endvidere omkostninger til installation af individuelle varmemålere i Selvstyrets boliger. Forventede aktivitetstal Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Øvrige udgifter 14,0 3,0 11,0 11,0 11,0 11,0 Indtægter -48,0 -40,0 -40,0 -40,0 -40,0 -40,0 Nettoindtægt -34,0 -37,0 -29,0 -29,0 -29,0 -29,0

562

72.10.17 Betaling for bolignumre (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -972 -2.100 -2.100 -2,1 -2,1 -2,1 Naalakkersuisut besluttede i november 1993 at indføre betaling for Selvstyre ejede aktieselskabers anvendelse af personaleboliger. Ordningen trådte i kraft pr. 1.1.1994. Naalakkersuisut besluttede i 2000, at virksomhedernes brug af personalebolignumre i Nuuk afvikles over en 10-årig periode. Herfra undtages INI A/S, der er et administrationsselskab, hvis formål ikke er at generere et overskud på bekostning af lejerne samt Katuaq. I 2020 betaler aktieselskaberne 25.000 kr. pr. disponibelt bolignummer i byer udenfor Nuuk. Betalingen pris- og lønfremskrives. INI A/S og Kulturinstitutionen Katuaq betaler også denne pris for bolignumre i Nuuk. Betalingen opkræves ultimo finansåret. Nærværende hovedkonto omfatter desuden udgifter til ekstern administration af bolignummersystemer. Forventede aktivitetstal Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Øvrige udgifter 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 Indtægter -1,5 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 -2,6 Nettoindtægt -1,0 -2,1 -2,1 -2,1 -2,1 -2,1

563

72.20.02 TV og radiodistribution i Grønland (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 25.882 25.855 25.298 25,3 25,3 25,3 Lønudgifter 595 595 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 25.287 25.260 25.298 25,3 25,3 25,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen afholdes i henhold til Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv virksomhed som ændret ved Landstingsforordning nr. 4 af 1. juni 2006, samt aftale mellem TELE Greenland A/S og Grønlands Selvstyre. På nærværende hovedkonto afholdes transmissionsudgifter til fremføring af landsdækkende digitale tv-kanaler, herunder KNR's tv- og radiosignal, samt udgifter til drift af rundspredende DVBT-tv-sendere. I takt med den teknologiske udvikling kan yderligere kanaler distribueres. Herudover dækkes udgifterne til overførsel af DR's tv-signal til Nuuk. På nærværende hovedkonto budgetteres desuden udgifter i forbindelse med distribution af KNR's FM-radiosignal. Rundspredningen af FM-signalet kan modtages af ca. 99 % af befolkningen. Bevillingen er nedsat med 557.000 kr., som flyttes til hovedkonto 72.20.07 Udvikling og monitorering, trafikområdet. Udgifter til følgende aktiviteter afholdes således fremover på hovedkonto 72.20.07: - udgifter til sikring af, at Selvstyrets viden om udviklingen inden for telekommunikation samt tv- og radiodistribution bevares og udvikles - udgifter til udarbejdelse og formidling af information. Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Tv-signal i forhold til befolkningen 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 1 1 0 0 0 0 Personale forbrug i alt 1 1 0 0 0 0

564

72.20.05 Tilskud til passagerbefordring (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 153.750 153.750 157.800 152,7 152,7 152,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen ydes til dækning af udgifter til betaling for opretholdelse af passagerbefordring i bygder og yderdistrikter på baggrund af servicekontrakter mellem Grønlands Selvstyre og operatører. Udgifter forbundet med analysearbejde i forbindelse med og opfølgning på servicekontrakter på området samt eventuelle omkostninger ved et kommende udbud afholdes over nærværende hovedkonto. Der er i september 2016 indgået nye servicekontrakter for befordring af passagerer, post og fragt for perioden 2017-2020/2021, med ikrafttrædelse fra 1. januar 2017. Med behandlingen af Finansloven for 2017 blev der truffet beslutning om indgåelse af tillægsaftaler til forbedring af servicekontrakterne i Disko-regionen og Sydgrønland. Bl.a. blev der indført en ordning for sikkerhed for de rejsende for tabte billetter, indlogering og forplejning ved irregularitet i snitfladen mellem servicekontraktnettet og det kommercielle rutenet. Over nærværende hovedkonto afholdes udgifterne til denne ordning samt udgifter til indførelse, administration og evaluering heraf. Der er i 2017 indgået aftale med Arctic Umiaq Line om en videreførelse af selskabets aktiviteter under en 4-årig servicekontrakt. I forbindelse med reform af Mittarfeqarfiits takst- og betalingsregulativ er nærværende hovedkonto forhøjet med 0,4 mio. kr. fra 2020. Bevillingen er i 2020 nedsat med 1,5 mio. kr. som er overført til en ny hovedkonto 72.20.12 Isrekognoscering, da det vurderedes hensigtsmæssigt at adskille denne udgift fra tilskudsbevillingen til passagerbefordring. Ved 3. behandlingen af FFL2020 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 5.150.000 kr. i 2020. Forhøjelsen vedrører udmøntning af midler til forbedring af servicekontrakter for passagerbefordring afsat under hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer. De tilførte midler anvendes til nedenstående tiltag: - Til restriktive billetter til sikkerhed for dækning af erstatningsbilletter hele året. - Til indsættelse af én ekstra helikopter i Diskobugten i januar-februar 2020. - Til indsættelse af én ekstra helikopter i Sydgrønland i november-december 2020. - Til Arctic Umiaq Line til finansiering af pensionistrabat i sommerperioden i form af 25% rabat på liggepladser.

565

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (mio. kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Qaanaaq 15,8 15,8 15,8 15,8 15,8 15,8 Upernavik 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7 Uummannaq 16,2 16,2 16,2 16,2 16,2 16,2 Nordgrønland, fastvinget 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 Disko-regionen 24,2 24,2 24,2 24,2 24,2 24,2 Midtgrønland 6,0 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 Sydgrønland 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2 Tasiilaq 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 Ittoqqortoormiit 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5 Østgrønland, fastvinget 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 Arctic Umiaq Line 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 Arctic Umiaq Line, Qeqertarsuaq 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Isrekognosering 1,5 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Irregularitet 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 Til nye initiativer 0 0 5,2 0,0 0,0 0,0 I alt 153,8 153,8 157,8 152,7 152,7 152,7

566

72.20.07 Udvikling og monitorering, trafikområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.690 11.754 7.451 7,8 7,8 7,8 Lønudgifter 4.813 6.322 7.179 7,5 7,5 7,5 Øvrige udgifter 7.181 7.334 2.174 2,2 2,2 2,2 Indtægter 0 -1.902 -1.902 -1,9 -1,9 -1,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Der er til nærværende hovedkonto tilknyttet tekstanmærkning på aktivitetsområde 10 - 89 Naalakkersuisut, nr. 8. Bevillingen har til formål at understøtte, udvikle og sikre Grønlands samlede infrastruktur, hvormed Selvstyret kan varetage projektledelse, styring og koordinering på tværs af infrastrukturområder og opnå synergi mellem disse. Formålet er at sikre en optimal udnyttelse af Selvstyrets midler samt at udvikle en bedre sammenhængende struktur på transportområdet ved at sikre en fortsat tilpasning og udvikling af trafikstrukturen i hele landet. Derudover tjener bevillingen det formål, at der afholdes udgifter til formidling, regulering og implementering på infrastrukturområderne. Bevillingen dækker udgifter på luftfarts-, landtransport-, søfarts- og havneområderne. Over bevillingen afholdes udgifter til: - udgifter vedrørende projekter, udredningsopgaver og forundersøgelser - udgifter til konsulentbistand i forbindelse med projekter på infrastrukturområdet - udgifter til generel trafikplanlægning og udvikling af konkrete trafikpolitiske tiltag - udgifter til tilsyn, monitorering og overvågning af infrastruktur- og trafikområderne - analyser af muligheder for samordning af transportformer og dermed bedre kapacitetsudnyttelse - udgifter i forbindelse med omkostningsanalyser af dele af trafiksektoren, herunder udarbejdelse af og tilsyn med resultatkontrakter og/eller servicekontrakter - udvikling af samfundsøkonomiske trafikvurderingsmodeller - udgifter til udarbejdelse og formidling af trafikviden i forbindelse med større ændringer af trafikmønstret og i forbindelse med trafikinfrastrukturprojekter såvel nationalt som internationalt - udgifter til afholdelse af udvidet revision af udvalgte trafikområder og selskaber - tilsyns- og planlægningsrejser - værktøj, udstyr, arbejdstøj, personlige værnemidler samt kurser - udgifter til opfølgning og påvirkning af søfartslovgivningen for at tilgodese Grønlands interesser - udgifter til deltagelse i udvalg, råd og nævn under søfartsstyrelsen og andre organisationer med maritim relevans - udgifter til sikring af, at Selvstyrets viden om søfartsforhold og -administration bevares og udvikles

567

- udgifter til sikring af, at Selvstyrets viden om udviklingen inden for telekommunikation samt tv- og radiodistribution bevares og udvikles - udgifter til udarbejdelse og formidling af information. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 5.167.000 kr. årligt. Midlerne er overført til hovedkonto 72.22.01 Havnemyndighed, hvor midlerne skal anvendes til udøvelse af havnemyndighed i 50 byer og bygder. Afledte driftsopgaver, samt konsulentydelser og udgifter til udlicitering af visse dele af opgave porteføljen under havnemyndigheden afholdes fortsat på nærværende hovedkonto. Under bevillingen afholdes udgifter til styrkelse af søfartsområdet generelt, herunder til at varetage sekretariatsbetjeningen af Nautisk Udvalg, igangsætte kampagner og andre tiltag til forbedring af sejladssikkerheden samt fremme udviklingen af den grønlandske skibstransport på såvel passager- som fragtområdet i samarbejde med Søfartsstyrelsen for at fremme Grønlandske interesser. Med henvisning til tekstanmærkning nr. 8 på aktivitetsområde 10-89 Naalakkersuisut er der afsat midler til en projektleder til anlægsprojekter i forbindelse med visse nye lufthavne samt til arbejde omkring omlægning af lufthavnsstrukturen og omstilling af lufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Indtægten finansieres ved postering af bidrag på de enkelte anlægssager efter skønnet forbrug. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet 0,3 mio. kr. i 2020 og 0,6 mio. kr. fra 2021 til ansættelse af en medarbejder, som skal arbejde med veje, herunder projektopgaver og forundersøgelser i forhold til anlæggelse af veje mellem bosteder, hvilket følger på baggrund af indholdet i koalitionsaftalen. Bevillingen er forhøjet med 557.000 kr., som er overført fra hovedkonto 72.20.02 TV og radiodistribution i Grønland. Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (1.000 kr.) R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Havnemyndighedsaftaler 5.017 5.167 0 0 0 0 Lønudgifter 4.813 6.322 7.179 7.479 7.479 7.479 Indtægter -1.302 -1.902 -1.902 -1.902 -1.902 -1.902 Øvrige udgifter 1.544 2.167 2.174 2.174 2.174 2.174 I alt 10.690 11.754 7.451 7.751 7.751 7.751 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 2 2 3 3 3 3 Øvrige 8 9 10 10 10 10 Personale forbrug i alt 10 11 13 13 13 13

568

72.20.10 Godstransport (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 62.545 62.550 62.550 62,6 62,6 62,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Landstingsforordning nr. 5 af 6. juni 1997 om Royal Arctic Line A/S. De grønlandske bygder og yderdistrikter samt Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq skal sikres regelmæssig godsmæssig betjening. Betjeningen udføres af Royal Arctic Line A/S. Betjening af Qaanaaq distrikt udføres ligeledes af Royal Arctic Line A/S. Royal Arctic Line A/S drives på et forretningsmæssigt grundlag. Grønlands Selvstyre betaler derfor for de samfundsmæssige opgaver, som selskabet udfører, herunder godsbefordring til landets bygder og yderdistrikter. De serviceopgaver, som Royal Arctic Line A/S udfører i deres roller som operatører for Grønlands Selvstyre, beskrives i servicekontrakterne mellem Royal Arctic Line A/S og Selvstyret.

569

72.20.11 Telestyrelsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Lønudgifter 0 3.800 3.800 3,8 3,8 3,8 Øvrige udgifter 0 2.700 2.700 2,7 2,7 2,7 Indtægter 0 -6.500 -6.500 -6,5 -6,5 -6,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for Telestyrelsens arbejde udgøres af Inatsisartutlov nr. 31 af 23. november 2017 om telekommunikation og teletjenester. Telestyrelsens opgave på telekommunikationsområdet er at overvåge udviklingen på telekommunikationsområdet. Telestyrelsen fører tilsyn med koncessioner, forsyningspligten og andre tjenesteudbydere. Telestyrelsen varetager relationerne mellem Danmark og Grønland i telefaglige spørgsmål i samarbejde med Naalakkersuisut. Telestyrelsen varetager endvidere relationerne til internationale organisationer i samarbejde med Naalakkersuisut. Det er endvidere Telestyrelsens opgave at indsamle statistisk materiale. Telestyrelsen skal endvidere varetage forvaltningen af radiokommunikationsområdet. Regelgrundlaget for radiokommunikationsområdet er Anordning nr. 38 af 23. januar 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser samt bekendtgørelse om gebyrer i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i Grønland. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 2 2 2 2 2 Øvrige 0 7 7 7 7 7 Personale forbrug i alt 0 9 9 9 9 9

570

72.20.12 Isrekognoscering (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 1.500 1,5 1,5 1,5 Nærværende hovedkonto er ny. Danmarks Meteorologiske Institut leverer daglig produktion af standardiserede is-oplysninger, samt oplysninger og ekspertise til myndigheder. Sejlads i Grønland præges af: - Flerårig havis langs Østkysten og i Sydgrønland - Et-årig havis langs Vestkysten - Fastis/vinteris langs kysten - Isbjerge og skosser Information om isens udbredelse, koncentration og type bruges taktisk af rederier og myndigheder ved sejlads, løsning af forskellige opgaver og planlægning. Informationer om havisen bruges også ved inspektionsopgaver, suverænitetshåndhævelse og redningsaktioner. Information om isforholdene tilvejebringes primært via satellitbilleder samt via observationer foretaget af skibsfarten. Is-oplysningerne er internationalt standardiserede, og de understøtter både sejladssikkerheden og effektiv afvikling af sejladsen. Datagrundlaget er satellitbaseret radar, som er uafhængigt af mørke, skyer og tåge. Istjenesten er således en del af grundlaget for en sikker og rettidig transport af gods og passagerer. Grønlands Selvstyre medfinansierer istjenesten.

571

72.22.01 Havnemyndighed (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 5.167 5,2 5,2 5,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen for nærværende hovedkonto er overført fra hovedkonto 72.20.07 Udvikling og monitorering, trafikområdet i FL2020. Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne samt til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2000 om havnereglement (havnereglementet). Bevillingen dækker udgifterne til udøvelse af havnemyndighed. Den centrale havnemyndighed henhører under Departementet for Boliger og Infrastruktur. Den lokale drift af selvstyrets havneanlæg samt den funktionelle havnemyndighed varetages af KNI A/S og Royal Arctic Line A/S, i henhold til indgåede kontrakter med virksomhederne for den enkelte lokalitet. Havnemyndigheden i Narsarsuaq og Kangerlussuaq varetages af Mittarfeqarfiit. Varetagelsen sker i henhold til aftale om drift af Selvstyrets havneanlæg, opkrævning af havneafgifter og funktionel udøvelse af havnemyndighed med de respektive virksomheder.

572

72.24.02 Mittarfeqarfiit, serviceydelser til staten (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.400 6.400 6.400 6,4 6,4 6,4 Servicekontrakt indgået mellem Grønlands Selvstyre og Forsvarsministeriet. Grønlands Selvstyre opretholder flyvekontroltjenesten i Kangerlussuaq med flyveleder i stedet for med AFIS, bibeholder radarfunktionen samt åbner Kangerlussuaq Lufthavn uden for normal åbningstid, herunder opretholder brand- og redningsberedskab i forbindelse dermed. Det er desuden aftalt, at Forsvarsministeriet lejer bygning B-660 til reduceret husleje. Efter en reduktion på 516.000 kr. i den årlige husleje betaler Forsvarsministeriet årligt 300.000 kr. for leje af B-660. Bevillingen anvendes til at refundere Mittarfeqarfiits udgifter som følge af denne serviceaftale.

573

72.26.02 Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -14.172 -9.272 -15.403 -15,4 -15,4 -15,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Mittarfeqarfiit driver Selvstyrets lufthavne og helikopterflyvepladser. Derudover hører energiforsyningen og hotellerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq indtil videre under Mittarfeqarfiit. Driften af lufthavne og helikopterflyvepladser skal ske i takt med udviklingen og lovgivningskravene. Driften skal foregå så sikkerhedsmæssigt forsvarligt og kosteffektivt som muligt. Mittarfeqarfiit skal sikre en neutral og lige behandling af alle operatører i luftfartssystemet. Passagerafgifter, startafgifter mv. betales ved starter fra lufthavne og helikopterflyvepladser. Dette sker jf. "Takster og betalinger ved benyttelse af helikopterflyvepladser og lufthavne i Grønland", seneste udgave. I henhold til § 8 stk. 2 af Landstingslov nr. 12 af 5. december 2008 om flyvepladser kan taksten årligt reguleres efter det grønlandske forbrugerprisindeks uden forelæggelse for Landsstyret. Omkostninger ved tilstandsregistrering mv. i forbindelse med afhændelse af ejendomme og bygninger, som Mittarfeqarfiit har brugsretten over, afholdes indenfor Mittarfeqarfiits egen drift. Ligeledes afholdes omkostninger til sanering af de ejendomme og bygninger, som hverken kan afsættes eller overdrages indenfor Mittarfeqarfiits egen drift. Der udføres kontinuerligt et arbejde med at identificere områder, der kan bidrage til en omkostningsreduktion i Mittarfeqarfiit. Dette kan bl.a. ske ved at overdrage underskudsgivende områder så som boligadministration, energiforsyningsaktiviteter, uddannelse og andre aktiviteter til enheder, der har det pågældende område som kerneaktivitet. Der blev i 2018 og 2019 foretaget en større gennemgang af Mittarfeqarfiits økonomi, hvorigennem det er konstateret, at virksomheden drives med et strukturelt underskud. Som følge af det strukturelle underskud, har Mittarfeqarfiit ikke haft mulighed for igennem egen drift at opretholde et tilstrækkeligt reinvesteringsniveau. Mittarfeqarfiits træk på trækningsretten i Landskassen er derfor stigende. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (luftfartsmyndigheden) har over for Grønlands Selvstyre tilkendegivet, at de påtænker at skærpe deres tilsyn af Mittarfeqarfiit, såfremt der ikke tages initiativ til at sikre et tilstrækkeligt reinvesteringsniveau. I de kommende år kan der derfor forventes yderligere påbud, såfremt Mittarfeqarfiits anlæg og materiel ikke bringes op til den

574

nødvendige standard. Mittarfeqarfiit er i dialog med luftfartsmyndigheden om reinvesteringsbehovet og hvad der skal til, så eventuelle nedbrud hurtigt kan håndteres. I FL2019 blev der på hovedkonto 87.73.22 GLV - landingspladser afsat 20 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. fra 2020 til anvendelse af Mittarfeqarfiit til reinvestering. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige standard for området. Derfor vil der i forlængelse af Mittarfeqarfiits dialog med luftfartsmyndigheden skulle tages beslutning om finansiering af dette, så Mittarfeqarfiits anlæg ikke udgør en drifts- og sikkerhedsmæssig risiko for lufttrafikken i Grønland. Mittarfeqarfiit har derudover behov for et tilstrækkeligt økonomisk råderum, så eventuelle nedbrud hurtigt kan håndteres. I FL 2019 blev Mittarfeqarfiit kompenseret med 4,9 mio. kr. som følge af at energisektorens prismodel fra 2019 også skulle omfatte Kangerlussuaq, Narsarsuaq og delvist Kulusuk, hvorved alle byer og bygder i Grønland vil have enspriser på el og vand. Af hensyn til gennemsigtighed, er kompensationen for ensprissystemet på 4,9 mio. kr. overført til den nye hovedkonto 72.26.03 Mittarfeqarfiit, energi- og vandforsyning. Ved at udskille kompensationen for Mittarfeqarfiits forsyningsvirksomhed bliver Mittarfeqarfiits bidrag til landskassen mere synligt. I forbindelse med reform af Mittarfeqarfiits takst- og betalingsregulativ er den negative tilskudsbevilling på nærværende hovedkonto forhøjet med 0,4 mio. kr. fra 2020 som overføres til hovedkonto 72.20.05 Tilskud til passagerbefordring, og med 0,831 mio. kr. fra 2020 som overføres til hovedkonto 34.12.03 Patientrejser og evakueringer. Forventede aktivitetstal Antal startende fly/helikoptere R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Fra helistops 5.288 7.200 5.300 5.300 5.300 5.300 Fra heliporte 2.873 3.200 2.900 2.900 2.900 2.900 Fra lufthavne 24.421 26.600 24.500 24.500 24.500 24.500 Forventede aktivitetstal Antal afrejsende passagerer R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Fra helistops 19.958 32.800 20.600 20.600 20.600 20.600 Fra heliporte 12.082 10.300 12.500 12.500 12.500 12.500 Fra lufthavne 411.495 404.000 424.000 424.000 424.000 424.000

575

72.26.03 Mittarfeqarfiit, energi- og vandforsyning (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 4.900 4,9 4,9 4,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto er ny. I FL2020 er bevillingen for nærværende hovedkonto overført fra hovedkonto 72.26.02 Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit. Bevillingen er overført som følge af det ønskes at skabe gennemsigtighed i forhold til Mittarfeqarfiits kompensation for ensprissystemet. I FL2019 blev Mittarfeqarfiit kompenseret med 4,9 mio. kr. som følge af at energisektorens prismodel fra 2019 også skulle omfatte Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Kulusuk, hvorved alle byer og bygder i Grønland vil have enspriser på el og vand. Mittarfeqarfiit driver den offentlige energi- og vandforsyning i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og delvist Kulusuk. Bevillingen ydes til dækning af udgifter til opretholdelse af energi- og vandforsyning i bygder, der er omfattet af Mittarfeqarfiits forsyningspligt. Der er indgået en servicekontrakt herom mellem Grønlands Selvstyre og Mittarfeqarfiit. Regelgrundlaget udgøres af følgende: - Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. - Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. - Landstingsforordning nr. 10 af 19. november 2007 om vandforsyning. - Inatsisartutlov nr. 10 af 3. juni 2015 om gasanlæg, gasmateriel og krav om autorisation. - Selvstyrets bekendtgørelse nr. 24 af 22. december 2017 om regnskabsaflæggelse for Grønlands Selvstyres nettostyrede virksomheder. - En række øvrige bekendtgørelser samt Mittarfeqarfiits salgs- og leveringsbetingelser. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 El salg (GWh) 6,9 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 Varmesalg (GWh) 8,8 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0 Vandsalg (m3) 85.666 86.000 86.000 86.000 86.000 86.000

576



111.179.000 111,2 111,2 111,2

73 Departementet for Natur og Miljø 19.547.000 19,5 19,5 19,573 01 Fællesudgifter 18.957.000 19,0 19,0 19,073 01 01 D Departementet for Natur og Miljø 18.957.000 19,0 19,0 19,073 95 Klima 590.000 0,6 0,6 0,673 95 04 T Udviklingsprojekter indenfor klima 590.000 0,6 0,6 0,6

77 Natur og Miljø 91.632.000 91,6 91,6 91,677 01 Fællesudgifter 8.434.000 8,4 8,4 8,477 01 02 D Miljøstyrelsen for Råstofområdet 7.205.000 7,2 7,2 7,277 01 05 D Eksplosivstoffer, brand og beredskab 1.229.000 1,2 1,2 1,277 05 Natur og Miljø 83.198.000 83,2 83,2 83,277 05 01 D Affaldsområdet, drift 2.188.000 2,2 2,2 2,277 05 02 D Grønlands Naturinstitut 63.879.000 63,9 63,9 63,977 05 03 T Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesudstyr 477.000 0,5 0,5 0,577 05 07 D Miljøbeskyttelse 1.654.000 1,7 1,7 1,777 05 08 T Miljøfonden 15.000.000 15,0 15,0 15,0

577

73.01.01 Departementet for Natur og Miljø (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 18.340 21.646 18.957 19,0 19,0 19,0 Lønudgifter 14.888 17.757 15.940 15,9 15,9 15,9 Øvrige udgifter 3.926 4.289 3.417 3,4 3,4 3,4 Indtægter -474 -400 -400 -0,4 -0,4 -0,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Natur og Miljø forestår departementale opgaver indenfor områderne: natur, miljø, national klimatilpasning samt brandmyndighed, beredskab og sprængstofområdet. Endvidere er Departementet departemental myndighed for Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Grønlands Naturinstitut. Lovgrundlaget for miljø- og beredskabsområdet er Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet, Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet og Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand og eksplosionsforebyggende foranstaltninger. Lovene er med efterfølgende ændringer og tilhørende bekendtgørelser. På miljøområdet er det Naalakkersuisuts mål at sikre en tidssvarende beskyttelse af miljøet mod forurening. Det er et mål, at samfundsudviklingen og den tiltagende industrialisering ledsages af en effektiv miljøbeskyttelse, således at ressourceanvendelsen i Grønlands produktion og forbrug sker på den miljømæssigt bedst mulige måde, samt at forureningen af miljøet som følge af menneskelig aktivitet nedbringes til et minimum. Miljøbeskyttelse i og omkring byer og bygder sker i vidt omfang i samarbejde med kommunerne. På miljøområdet varetages en række sagsområder, herunder affaldsplanlægning, håndtering af spildevand, miljøgodkendelse af forurenende virksomheder, tilsyn og godkendelse af forsyningsanlæg til drikkevand, dispensation til aktiviteter indenfor spærrezoner til drikkevandsressourcer, emballage, jordforurening samt havmiljø - herunder også miljøberedskab og internationalt samarbejde. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at stille en økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. til dækning af en indsats i forbindelse med det kystnære miljøberedskab inden for 3 sømil grænsen. I tilfælde af omfattende forurening med olie og kemikalier i farvande ved Grønland kan Grønlands Selvstyre anmode den danske stat om at bekæmpe forureningen, og den danske stat har pligt til at imødekomme en sådan anmodning og afholde udgifterne til bekæmpelse af forureningen. Omfattende forurening er en sådan forurening, som grønlandske myndigheder ikke kan bekæmpe med eget beredskab. Den myndighed som har betalt udgifter, kan søge disse inddrevet hos forurenerne.

578

Beredskabsområdet omfatter lovgivning, udarbejdelse af forskrifter, tilsyn, uddannelse og formidling af oplysning inden for brand- og eksplosivstofområdet. På naturområdet varetages naturbeskyttelse i Grønland samt en række forpligtelser i henhold til internationale konventioner, aftaler og samarbejdsfora om naturforvaltning og naturbeskyttelse. Herunder interessevaretagelse sagsbehandling i Nordisk Ministerråd regi, Biodiversitetskonventionen, Ramsarkonventionen, Washingtonkonventionen samt, godkendelse af ekspeditions- og feltvirksomhed i nationalparken, udarbejdelse af planer for nationalparken, sagsbehandling og information i forbindelse med CITES (eksport af truede dyrearter), fredning samt forvaltning af verdensnaturarvsområdet ved Ilulissat Isfjord. Over bevillingen afholdes bl.a. udgifter til: -styrkelse af samarbejde med interessenter på naturområdet, herunder at fremme formidling og samarbejde om naturforskning -den årlige Miljø- og Naturpris -generel planlægning, vidensopbygning og udvikling af naturforvaltningsmæssige tiltag. På klimaområdet varetager departementet den nationale klimatilpasningsindsats, herunder udarbejdelse af klimatilpasningsredegørelser. Redegørelserne kortlægger nye muligheder og udfordringer i samfundets vigtigste sektorer som følge af klimaforandringerne. Departementet formidler desuden viden om klimaforandringer, herunder gennem hjemmesiden Climate Greenland. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 2.138.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af ressortændring af forskning. Midlerne er overført til hovedkonto 64.01.01 Departementet for Erhverv, Energi og Forskning. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 625.000 kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af, at der efter regeringsomdannelsen i april 2019 ikke er behov for at aflønne en ministersekretær i departementet. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 4 5 4 4 4 4 Øvrige 25 28 25 25 25 25 Personale forbrug i alt 29 33 29 29 29 29

579

73.95.04 Udviklingsprojekter indenfor klima (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 554 587 590 0,6 0,6 0,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende konto har til formål at afholde udgifter til: -At øge viden om klimaændringernes effekt på naturen og på samfundet. -At udvikle strategier for tilpasning til klimaforandringer. -At igangsætte pilotprojekter indenfor tilpasning til klimaforandringer. -At udarbejde og formidle information samt vidensdele med relevante parter. Forventede aktivitetstal Forventede aktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Eksterne og interne projekter og formidlingstiltag 4 5 5 5 5 5

580

77.01.02 Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.263 7.198 7.205 7,2 7,2 7,2 Lønudgifter 2.065 2.525 2.573 2,6 2,6 2,6 Øvrige udgifter 5.566 4.773 4.732 4,7 4,7 4,7 Indtægter -368 -100 -100 -0,1 -0,1 -0,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), med senere ændringer. Miljøstyrelsen for Råstofområdet varetager den daglige administration og sagsbehandling vedrørende sager om miljøforhold på råstofområdet, som tidligere blev varetaget af Råstofdirektoratet. Råstofmyndigheden udgøres af Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Departementet for Råstoffer og Arbejdsmarked (herunder Råstofstyrelsen) og Departementet for Erhverv, Energi og Forskning. Ud over de øvrige dele af råstofmyndigheden, vil arbejdet foregå i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) i henhold til råstofloven. Råstofmyndighedens vurderinger og afgørelser vedrørende miljøforhold skal baseres på vurderinger og udkast til afgørelser fra en eller flere videnskabelige og uafhængige miljøinstitutioner jf. § 3 a, stk. 4. i råstofloven. En del af finansieringen af Miljøstyrelsen for Råstofområdet vil ske via refusion fra råstofselskaberne for tidsforbrug i forbindelse med myndighedsbehandling. Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Offentlige høringer 4 4 4 4 4 4 Videnskabelige projekter 5 5 5 5 5 5 Tilsyn 4 4 4 4 4 4 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 4 4 4 4 4 4 Personale forbrug i alt 5 5 5 5 5 5

581

77.01.05 Eksplosivstoffer, brand og beredskab (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.647 1.225 1.229 1,2 1,2 1,2 Lønudgifter 744 839 845 0,8 0,8 0,8 Øvrige udgifter 949 436 434 0,4 0,4 0,4 Indtægter -47 -50 -50 -0,1 -0,1 -0,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Lovgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger med senere ændringer og tilhørende bekendtgørelser. Området omfatter lovgivning, udarbejdelse af forskrifter, tilsyn, uddannelse og formidling af oplysning inden for brand- og eksplosivstofområdet. Eksplosivområdet: Tragiske hændelser i forbindelse med uheld og med terrorvirksomhed understreger behovet for styring og kontrol med indførelse, opbevaring, distribution og anvendelse af eksplosiver. Dette sikres gennem en enekoncession på indførelse, opbevaring og distribution samt en kontrolleret udstedelse af tilladelse til anvendelse. Desuden deltager Selvstyret i oplysningsvirksomhed over for brugerne med henblik på forståelse af reglerne på området samt forøgelse af sikkerheden. De fleste af de eksisterende sprængstofmagasiner ligger på grund af byudvikling og skærpede sikkerhedskrav alt for tæt på bebyggede områder. Selvstyret har indledt et samarbejde med ejerne og kommunerne om flytning af magasinerne til en sikker position. Der foretages i samarbejde med politiet anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg på sprængstofmagasiner og på byggepladser, hvor der anvendes eksplosivstoffer. Ved sprængstofulykker fortages der en vurdering af firmaer og sprængningsleders kvalifikationer. Ulovligheder påtales og anmeldes eventuelt til politiet. Det skønnes, at indtægter i form af gebyrer ved udstedelse af tilladelser til køb og anvendelse af eksplosive stoffer, tilladelser til at fungere som sprængningsleder, godkendelser af sprængstofmagasiner samt tilladelse til indførelse af eksplosivstoffer vil udgøre 50.000 kr. årligt. Brandmyndighed: Selvstyret fører tilsyn med de kommunale brandvæsener ved uanmeldte kontrolbesøg og prøvealarmeringer. Selvstyret deltager også i Fagudvalget for Branduddannelsen og fører tilsyn med at uddannelsesniveauet i de kommunale redningsberedskaber svarer til risikobilledet.

582

Beredskab: Iht. Inatsisartutlov om beredskab er der nedsat en Beredskabskommission, hvortil der skal bruges midler til en sekretariatsfunktion samt faciliteter, herunder it udstyr. Derudover afholdes udgifter til den administrative implementering af det lovfæstede sektoransvarsprincip, hvilket omfatter øvelser og udvikling i samarbejde med Beredskabskommissionen samt andre afledte aktiviteter. Det grønlandske samfund har i mange år løst beredskabsopgaver, når kritiske situationer er opstået. I Grønland er der sektoransvar, det betyder, at den myndighed, der har ansvaret for den daglige drift under normale forhold også har ansvaret for, at sektoren kan fungere under ulykker og katastrofer som terror, brande, stormvejr, oversvømmelser, epidemier, strejker osv. De kommunale beredskaber, kan hjælpe de enkelte sektormyndigheder med at udøve deres ansvar. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at stille økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. til dækning af operative dispositioner ved større kritiske hændelser for at sikre at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold. Forventede aktivitetstal Tilsyn R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Det Kommunale brandvæsen 6 6 6 6 6 6 Eksplosive stoffer 6 8 8 8 8 8 Bemærkninger: Tilsyn gennemføres med en cyklus således, at samtlige byer i løbet af 4-6 årig periode modtager kontrolbesøg. Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 2 2 2 2 2 2 Personale forbrug i alt 2 2 2 2 2 2

583

77.05.01 Affaldsområdet, drift (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.957 2.180 2.188 2,2 2,2 2,2 Lønudgifter 1 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 1.956 2.180 2.188 2,2 2,2 2,2 Formålet med bevillingen er at sikre, at Departementet for Natur og Miljø har de nødvendige ressourcer til at følge op på og aktivt videreudvikle affaldsområdet. Naalakkersuisut skal i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer udarbejde en affaldshandlingsplan hvert 4. år, der vedrører de næste 12 års affaldshåndtering. I affaldshandlingsplanen indgår den 10-årige affaldsanlægssektorplan. Affaldshandlingsplanen er grundstenen i myndighedernes fremtidige arbejde på affaldsområdet og sætter de overordnede rammer for kommunernes lokale affaldshåndtering. Departementet for Natur og Miljø skal som den centrale myndighed følge op på og aktivt videreudvikle affaldsområdet. Affaldshandlingsplanen beskriver bl.a. de aktiviteter, der ligger hos den centrale myndighed. Der skal som følge heraf anvendes midler til forskellige udredningsprojekter inden for affaldsområdet samt midler til landsdækkende affaldskampagner. Udviklingsarbejdet i form af udredningsprojekter og forureningsundersøgelser skal bl.a. være med til, at Departementet for Natur og Miljø kan opstille klare retningslinjer for håndtering af enkelte affaldstyper og affaldsfraktioner og herved være med til at sikre, at affald håndteres miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Herunder skal bevillingen anvendes til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger med mere. Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udredningsprojekter 4 4 4 4 4 4 Informationskampagner og lignende 2 2 2 2 2 2

584

77.05.02 Grønlands Naturinstitut (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 65.056 63.944 63.879 63,9 63,9 63,9 Lønudgifter 29.759 31.070 33.405 33,4 33,4 33,4 Øvrige udgifter 59.336 51.174 50.774 50,8 50,8 50,8 Indtægter -24.039 -18.300 -20.300 -20,3 -20,3 -20,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Lovgrundlaget er Landstingslov nr. 6 af 8. juni 1994 om Grønlands Naturinstitut og Landstingslov nr. 6 af 29. oktober 1999 om Grønlands Naturinstituts organisation og virksomhed. Naturinstituttet er Grønlands Selvstyres center for naturforskning. Instituttet har til formål at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. Naturinstituttet skal yde rådgivning til Grønlands Selvstyre inden for instituttets arbejdsområde, og instituttet er forpligtet til at offentliggøre resultaterne af sin forskning. Naturinstituttets virke hviler på fire søjler: Forskning, overvågning, rådgivning og formidling. Fokus er rettet mod: - Bæredygtighed for levende ressourcer. - Internationale forpligtelser. - Samfundsmæssige forpligtelser. - Formidling. - Langsigtet vidensopbygning. - Højt fagligt niveau. - Effektivitet. Forskningen rettes først og fremmest mod levende ressourcer af samfundsøkonomisk og/eller kulturel betydning, hvor væsentlige nationale eller internationale problemstillinger og akutte såvel som langsigtede spørgsmål i relation til forvaltning på et bæredygtigt grundlag søges løst. Af hensyn til internationale forpligtigelser, bl.a. med sigte på fælles forvaltning af bestande delt med nabolande, indgår instituttet i et omfattende internationalt forskningsmæssigt samarbejde. Instituttet udfører undersøgelser og præsenterer rådgivning i en samfundsmæssig sammenhæng i dialog med brugergrupper og gennem omfattende formidling. Herunder søges forskningsresultater formidlet således, at de gøres tilgængelige for et bredt udsnit af offentligheden, og kan indgå i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Instituttet søger at opnå og fastholde et fagligt højt niveau for at sikre den bedst mulige kvalitet og robusthed i rådgivningen og for at sikre Grønland en god position i international sammenhæng. Instituttet satser derfor på forskeruddannelse og etablering af forskningsnetværk. Gennem højt fagligt niveau er det endvidere muligt at tiltrække ekstern finansiering til forskningsprojekter.

585

Den løbende prioritering af aktiviteter indenfor Pinngortitaleriffiks finanslovsramme fastlægges af Pinngortitaleriffiks bestyrelse, som nøje fordeler indsatsen på forskellige arter. Ifølge Landstingslov nr. 6 af 8. juni 1994 om Grønlands Naturinstitut er det bestyrelsen for Pinngortitaleriffik, der godkender Pinngortitaleriffiks langsigtede planlægning for indsatsområder og årlige arbejdsplaner. Prioriteringen er beskrevet i Pinngortitaleriffiks Handlingsplan 2018-22, som ligeledes er godkendt af bestyrelsen. I handlingsplanen beskrives indsatsen for de forskellige arter. Overvågningen af bestande udgør den tungeste udgiftspost. Gennem overvågningen fastlægges årligt bestandsindeks for følgende bestande: Rejer i Vestgrønland, hellefisk i Davidstrædet, hellefisk i Danmarksstrædet, hellefisk indenskærs i Vestgrønland, torsk udenskærs i Vest- og Østgrønland og torsk indenskærs i det midtlige Vestgrønland samt pelagiske ressourcer af makrel og lodde i Østgrønland. Endvidere gennemføres et overvågningsprogram med fastlagt flerårig frekvens for følgende bestande: Vågehval, finhval, pukkelhval, hvidhval, narhval og hvalros i Vestgrønland, edderfugl fra Diskobugten til Upernavik og lomvie i hele Grønland. I tillæg hertil gennemføres sporadiske tællinger af andre bestande. Som basis for de samlede aktiviteter forestår instituttet driften af ca. 4.100 m2 kontor- og laboratoriefaciliteter, bådhus/lager samt kantine og gæsteboliger. Hertil kommer driften af undersøgelsesskibet "Sanna" samt en række småbåde. Undersøgelsesskibet "Paamiut" er taget ud af drift i 2018 og der er indgået kontrakt med et spansk værft om bygning af et nyt forskningsfartøj, der bliver leveret til togtsæsonen 2021. De udenskærs fiskeriundersøgelser vil i et vist omfang blive dækket af et chartret fartøj, indtil det nye forskningsfartøj bliver leveret. Skibenes driftsudgifter fordeles forholdsmæssigt på de udførte aktiviteter (interne og eksterne) efter antallet af sejldage, hvor omkostningerne anføres som en udgift for aktiviteten og en indtægt for skibet. For interne aktiviteter er der således tale om en bevillingsneutral teknisk postering, hvor udgifter modsvares af interne indtægter. Instituttet har eksterne indtægter ved udchartring af "Sanna" samt gennem brugerbetaling fra kantinesalg, tekniske faciliteter, gæsteboliger og gæstekontorer. I tillæg til finansloven disponerer instituttet over eksterne bevillinger fra forskningsråd, fonde etc. Grønlands Klimaforskningscenter er oprettet under Naturinstituttet med ekstern bevilling. Dette har medført en betydelig stigning i de videnskabelige aktivitetstal. Kapacitetsopbygning af Grønlands Naturinstitut til varetagelse af videnskabelig rådgivning om miljø - , natur - og klimaforhold ved råstofaktiviteter blev iværksat i 2010. Grønlands Naturinstitut har nu hjemtaget en del af den videnskabelige, uafhængige rådgivning, som er lovpligtig jf. råstoflovens § 3a, stk. 4. Midlertidige bevillinger til basisrådgivningen har udgjort 3,5 mio.kr. årligt, men disse er opbrugt med udgangen af 2019. Nærværende hovedkonto er forhøjet med 1,5 mio.kr i 2020 og BO-årene til basisrådgivningen fra Afdeling for Miljø og Råstoffer ved

586

Grønlands Naturinstitut. Dette indebærer en reduktion af basisrådgivningen i forhold til tidligere år. I tillæg til basisrådgivning udfører afdelingen indtægtsdækket virksomhed. Forventede aktivitetstal Internationale møder mm. R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Antal internationale møder 104 60 60 60 60 60 Mødedokumenter, ikke publicerede 64 35 35 35 35 35 Videnskabelige artikler, publicerede 75 50 50 50 50 50 Rapporter 25 25 25 25 25 25 Forventet personaleforbrug R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Chefer 5 5 6 6 6 6 Øvrige 57 57 59 59 59 59 Personale forbrug i alt 62 62 65 65 65 65

587

77.05.03 Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesudstyr (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 583 475 477 0,5 0,5 0,5 Tilskudsbevillingen gives i henhold til Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet. Formålet med bevillingen er at sikre etableringen og opretholdelsen af et kystnært olieberedskab i Grønland. Bevillingen anvendes til vedligeholdelse af det kystnære olieberedskab samt til opkvalificering, kurser og efteruddannelse af beredskaberne. Beredskabet er dimensioneret til primært at håndtere olieforureninger i havneområder og helt kystnære farvande. Olieberedskabet er baseret på mandskab og udstyr placeret ved brandstationerne i 12 byer: Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq. Udstyret består af cirka 200 meter flydespærring samt forskelligt opsamlingsudstyr i hver af de 12 byer. Olieskimmerne er beregnet til lette olier (gasolie etc.), og de kan ikke klare heavy fuel. Det er Naalakkersuisut, der ejer oliebekæmpelsesudstyret, der anvendes af de kommunale brandvæsener. Udenfor 3-sømilgrænsen vil bekæmpelse af olieforurening o. lign. som hidtil blive varetaget af Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Skulle der opstå en forureningssituation af større omfang inden for 3-sømilgrænsen, vil dette fortsat være en statslig opgave. Naalakkersuisoq for Miljø og Forsvarsministeren underskrev d. 24. marts 2017 en principaftale, der slår fast, at Grønlands Selvstyre i tilfælde af omfattende forurening med olie og kemikalier i farvande ved Grønland kan anmode den danske stat om at bekæmpe forureningen, og at staten har pligt til at imødekomme Selvstyrets anmodning og afholde udgifterne til bekæmpelsen af forureningen. Omfattende forurening er en sådan forurening, som grønlandske myndigheder ikke kan bekæmpe med eget beredskab.

588

77.05.07 Miljøbeskyttelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.393 1.649 1.654 1,7 1,7 1,7 Øvrige udgifter 1.393 1.649 1.654 1,7 1,7 1,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Lovgrundlaget er Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet og Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet. Lovene er med efterfølgende ændringer og tilhørende bekendtgørelser. Formålet med bevillingen er at gennemføre eller yde tilskud til initiativer, projekter og tiltag, der medvirker til forebyggelse og bekæmpelse af forurening af luft, vand, is, fjeld og jord således, at de miljømæssige, sundhedsmæssige og rekreative levevilkår forbedres. Fokus er især indenfor områderne særligt forurenende virksomhed, affald, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, VVM og emballage, herunder internationalt samarbejde indenfor miljøområdet. Departementet for Natur og Miljø kan således gennemføre projekter eller yde tilskud til projekter indenfor miljøområdet, der eksempelvis omhandler: - Information og holdningsbearbejdning - Opkvalificering, kurser og efteruddannelse - Kommuneteknikermøder og lignende - Indsamling og registrering af specifikke miljødata, herunder miljøregnskaber - Udrednings- og forureningsundersøgelser - Kortlægninger og handlingsplaner - Miljøfaglige projekter - herunder pilotprojekter Det forudsættes, at ansøgere medvirker til finansiering af projekterne. Der kan ydes tilskud til periodeafgrænsede lønudgifter til kommunalt ansatte miljøkonsulenter, der er knyttet til gennemførelsen af et projekt, som igangsættes i samarbejde mellem en kommune og Departementet for Natur og Miljø. Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Udredningsprojekter på miljøområdet 4 4 4 4 4 4 Pilotprojekter 1 1 1 1 1 1 Informationstiltag og lignende 1 1 1 1 1 1 Teknikermøder mm 2 2 2 2 2 2

589

77.05.08 Miljøfonden (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 14.219 15.000 15.000 15,0 15,0 15,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Lovgrundlaget for Miljøfonden er: Inatsisartutlov nr. 9 af 27. november 2018 om Miljøfonden. Miljøfonden er en regnskabsteknisk fond og administrationen af fonden varetages af Naalakkersuisut. Det fremgår af Inatsisartutlovens almindelige bemærkninger, at Miljøfonden fra dens etablering den 1. januar 2019 oppebærer indtægter svarende til det budgetterede provenu under hovedkonto 24.11.23 Miljøafgift på produkter til energifremstilling. Aktiviteter eller initiativer i regi af Miljøfonden kan både ske i form af generelle miljøforbedringer eller i form af indførsel af nye pantordninger/incitamentsordninger, hvor brugeren kan få (delvist) returneret en miljøafgift, hvis brugeren varetager visse miljøhensyn, f.eks. aflevering af udtjente genstande på en modtagestation. Miljøfondens midler skal anvendes til støtte af miljøforbedrende tiltag og aktiviteter inden for fondens formål. Støtte kan ske i form af: - Støtte til generelle miljøforbedringer inden for et område eller en aktivitet, som er blevet pålagt en miljøafgift. - Støtte til fremme af en adfærd hos brugere, der er pålagt en miljøafgift, for at sikre en mindre miljøbelastning. Miljøfondens indtægter kan anvendes til støtte af miljøforbedrende tiltag og aktiviteter i form af: 1) Etablering eller opgradering af forbrændingsanlæg og affaldsløsninger. 2) Etablering eller opgradering af natrenovationsanlæg. 3) Etablering af kontrollerede deponier. 4) Håndtering herunder skrotning eller genbrug af udtjente køretøjer. 5) Håndtering af affald omkring virksomheder, institutioner, boliger eller i det åbne land. 6) Håndtering af efterladte skibe. 7) Håndtering af dumpede fiskegarn og andet affald i havet. 8) Renholdelse af fiske- og fangstpladser. 9) Projekter, der skal muliggøre eller lette en ressourcebevidst adfærd hos borgere og virksomheder. På affaldsområdet ydes tilskud i henhold til affaldsanlægssektorplanens og affaldshandlingsplans målsætninger og indsatsområder. På Politisk Koordinationsgruppe møde den 25. september 2018 blev fælles national affaldsløsning vedtaget. Selvstyrets tilskud til finansiering af den nationale affaldsløsning reserveres via Miljøfonden med minimum 10 mio. kroner årligt. De reserverede midler kan overføres til det efterfølgende finansår, således at Selvstyrets tilskud til finansieringen kan tilføres over en periode på eksempelvis 3-5 år i takt med den forventede anlægsfase.

590

Det er vigtigt, at etableringen af Miljøfonden ikke medfører, at kommunerne nedprioriterer deres økonomiske engagement i at sikre et godt og sundt miljø. Miljøfondens støtte skal derfor særligt omfatte nye initiativer og det vil være en forudsætning, at kommunerne medvirker til finansiering af kommunale miljøanlæg. Der kan ydes tilskud til periodeafgrænsede lønudgifter til kommunalt ansatte miljøkonsulenter, der er knyttet til gennemførelsen af et pilotprojekt, som igangsættes i samarbejde mellem en kommune og Departementet for Natur og Miljø. Naalakkersuisut offentliggør hvert år en beretning om Miljøfondens virksomhed. Det er hensigten at Miljøfonden på sigt kan tilføres yderligere midler via indførelse af: 1) en række nye miljøafgifter m.v., der pålægges varer eller aktiviteter, der kan medføre en særlig miljøbelastning, 2) nye miljøafgifter, der har til formål at fremme en bestemt adfærd 3) bevillinger fra landskassen. Miljøfondens fremtidige finansielle ressourcer og aktivitetsniveau vil således afhænge af fremtidig lovgivning.

591


Anlægsområdet Mio.kr. --------

509.805.000 464,8 464,8 436,8

80-87 Anlægsområdet 318.239.000 271,8 271,8 243,880 00 Reserver 30.000.000 0,0 0,0 0,080 00 01 A Omrokeringsreserve 20.000.000 0,0 0,0 0,080 00 10 A Tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden 0 0,0 0,0 0,080 00 80 A Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer 10.000.000 0,0 0,0 0,082 20 IT-systemer 14.000.000 0,0 0,0 0,082 20 02 A Pisariillisaaneq-projektet, ERP 14.000.000 0,0 0,0 0,082 24 Skattestyrelsen 9.889.000 1,8 1,8 3,882 24 01 A Administrative systemer mv. i Skattestyrelsen 9.889.000 1,8 1,8 3,883 30 Sociale anliggender 36.600.000 36,6 36,6 36,683 30 12 A Ældreinstitutioner 15.800.000 15,8 15,8 15,883 30 13 A Landsdækkende institutioner 20.800.000 20,8 20,8 20,884 40 Kultur og Uddannelse -3.300.000 59,7 59,7 49,784 40 10 A Kommunale skoler -20.000.000 0,0 0,0 0,084 40 14 A Kultur- og idrætsbyggeri 3.500.000 3,5 3,5 3,584 40 15 A Kollegiebyggeri 31.200.000 56,2 56,2 46,284 40 17 A Institutioner for børn og unge -18.000.000 0,0 0,0 0,085 50 Erhverv, anlæg 9.500.000 9,5 9,5 9,585 50 20 A Turismeanlæg 9.500.000 9,5 9,5 9,586 60 Sundhedsvæsenet 103.500.000 91,5 91,5 91,586 60 01 A Sundhedsvæsenet 103.500.000 91,5 91,5 91,587 11 Særlige formål 13.000.000 11,5 11,5 11,587 11 06 A 5-års eftersyn 500.000 0,5 0,5 0,587 11 09 A Transportkommissionen - forundersøgelser 12.500.000 11,0 11,0 11,087 72 Boliger 3.500.000 3,5 3,5 3,587 72 10 A Personaleboliger i Nuuk 3.500.000 3,5 3,5 3,587 73 Infrastruktur og Trafik 54.550.000 57,7 57,7 37,787 73 12 A Reinvestering i havne og kajanlæg 41.550.000 47,7 47,7 27,787 73 20 A Udbygning af landingsbanestruktur 3.000.000 0,0 0,0 0,087 73 22 A GLV - landingspladser 10.000.000 10,0 10,0 10,087 75 Miljø 47.000.000 0,0 0,0 0,087 75 01 A Nyt skib til Pinngortitaleriffik 47.000.000 0,0 0,0 0,0

89 Anlægsudlån 191.566.000 193,0 193,0 193,089 71 Energi, vand- og fjernvarme 60.000.000 60,0 60,0 60,089 71 40 A Nukissiorfiit, anlægsudlån 60.000.000 60,0 60,0 60,089 72 Boliger 131.566.000 133,0 133,0 133,089 72 12 A Boligprojekter og Erstatningsbyggeri 131.566.000 133,0 133,0 133,0

592

80.00.01 Omrokeringsreserve (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 10.000 20.000 0,0 0,0 0,0 Anlægsopgaver optages først på Finansloven, når der foreligger et projektforslag med tilhørende B-overslag. Dette bevirker, at bevillingerne bliver afsat mere realistisk. Når projektet har været i licitation, udarbejdes et A-overslag, der viser projektets faktiske pris. I A-overslaget afsættes et beløb til uforudsete udgifter. Når et projekt er færdigt, kan der være et mindreforbrug ud over de tilladte grænser. Dette min-dreforbrug rokeres til nærværende hovedkonto. Selv om bevillingen i Finansloven er optaget på baggrund af et B-overslag, kan det forekomme, at licitationen viser, at projektet bliver dyrere end forventet. Endvidere kan der opstå fordyrelser undervejs i byggeriet, der overstiger det i A-overslaget afsatte beløb til uforudsete udgifter. I disse tilfælde kan der også rokeres midler fra nærværende hovedkonto. Der kan endvidere rokeres midler til påbegyndelse af nye projekter. Såfremt der er behov herfor, kan reserven desuden anvendes til finansiering af merudgifter under drifts- og tilskudsbevillinger. Uforbrugte midler i finansåret under nærværende hovedkonto tilgår Landskassen. Af bevillingen i 2020 er 5 mio. kr. reserveret som muligt tilskud til projektering af en vej i mel-lem Sisimiut og Kangerlussuaq. Det er en forudsætning for ydelsen af et sådant tilskud, at Qe-qqeta Kommunia yder et tilsvarende tilskud, og at der forinden er færdiggjort en eksternt udar-bejdet analyse af projektets forudsætninger. Af bevillingen i 2020 er 15 mio. kr. afsat som en reserve til udmøntning til anlægsprojekter i bygder og yderdistrikter samt akutte renoveringsprojekter i mindre byer.

593

80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -4.648 0 0 0,0 0,0 0,0 Når et anlægsprojekt afsluttes med et mindreforbrug, tilbageføres mindreforbruget som en ind-tægt på nærværende hovedkonto. Ligeledes tilbageføres merforbrug til nærværende hovedkonto som en udgift, når et anlægspro-jekt afsluttes med et merforbrug. Derudover bliver tidligere års tilsagn som opgives eller annulleres, og tidligere års tilsagn som nedskrives som følge af: at det realiserede antal boliger er færre end oprindeligt planlagt, at kva-dratmeterprisen er mindre end oprindeligt planlagt eller byggeriets samlede areal er mindre end det der er givet tilsagn til, overføres fra anlægsfonden til nærværende hovedkonto.

594

80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 20.000 10.000 0,0 0,0 0,0 Nærværende hovedkonto anvendes til at udmønte bevillinger til indledende projektering af poli-tisk prioriterede anlægs- og renoveringsopgaver med henblik på at tilvejebringe et reelt beslut-ningsgrundlag. De nettostyrede virksomheders projekteringsomkostninger afholdes som hovedregel ikke under denne hovedkonto. Af hensyn til forsyningssikkerheden og en rullende planlægning afholdes Nukissiorfiit's omkost-ninger til projektering dels over diverse opgaver under Nukissiorfiit's hovedkonti i Finansloven og dels i forbindelse med driften. På baggrund af projektforslaget med dertil hørende B-overslag og en foreløbig drifts- og vedli-geholdelsesplan samt en udtømmende beskrivelse af følgeomkostninger og følgeinvesteringer enten indarbejdes projekterne i de kommende finanslovsforslag eller forkastes. Ved at følge denne procedure opnås, at der først træffes endelig politisk beslutning om et an-lægsprojekts gennemførelse, når de fulde konsekvenser er afdækket. Endvidere kan hovedkontoen anvendes til at dække udgifter i forbindelse med afholdelse af an-lægsseminarer, samt til ekstern rådgivning og bistand.

595

82.20.02 Pisariillisaaneq-projektet, ERP (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 14.000 0,0 0,0 0,0 På nærværende hovedkonto er der afsat midler til anskaffelse og implementering af et nyt øko-nomistyrings- og ledelsesinformationssystem i form af Pisariillisaaneq-projektet (ERP-projektet). Projektet er et samarbejde mellem kommunerne og Grønlands Selvstyre, og er således fællesof-fentligt. Den offentlige økonomi bliver i disse år mødt af en lang række udfordringer, der kræver en an-derledes og strammere styring. Gode rammer for prioritering kræver overblik over effekterne af de investeringer, som foretages. Fokus på øget omkostningsbevidsthed og effektmåling i den samlede offentlige sektor stiller krav til enhedernes overblik over igangværende initiativer og gennemførte aktiviteter. God registreringspraksis kombineret med brugervenlige systemer er nødvendige forudsætninger for at skabe dette overblik. I finanslovene har der frem til 2017 været bevilget i alt 57,742 mio. kr. til ERP-projektet. Desu-den har kommunerne afsat i alt 25 mio. kr. til projektet i perioden 2017-2019. ERP-projektet havde et flerårigt langt tilløb med analyser og forberedelse af udbud. Derefter blev der efter udbud af projektet i sommeren 2016 indgået kontrakt med leverandør af opgaven. Efterfølgende er der arbejdet efter en stram tidsplan. Det har imidlertid været nødvendigt at æn-dre tidsplanen i flere omgange, da ERP-systemet havde opstartsvanskeligheder i Kommuneqarfik Sermersooq, som var den første enhed der tog systemet i anvendelse pr. 1. januar 2018. På den baggrund har det været nødvendigt at ændre i konceptet for implementeringen af ERP-systemet i de øvrige kommuner og Selvstyret. Desuden har den krævede funktionalitet ved Skattestyrelsens anvendelse af systemet vist sig at være mere omfattende end antaget ved udbuddet af ERP-systemet. Ovenstående forhold medfører, at projektet ikke kan forventes afsluttet før udgangen af 2020. Merudgiften til færdiggørelsen af projektet forventes at andrage 14 mio. kr., som er bevilget i 2020 under nærværende hovedkonto. Halvdelen af merudgiften finansieres af kommunerne ved en nedsættelse af bevillingen til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne med 7 mio. kr. i 2020.

596

Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----

Nuuk 060.90.022

Pisariillisaaneq-projektet, ERP 71.742 57.742 14.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 71.742 57.742 14.000 0,0 0,0 0,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Nuuk 060.90.022 Pisariillisaaneq-projektet, ERP På nærværende projekt er der afsat midler til anskaffelse og implementering af et nyt økonomistyrings- og ledelses-informationssystem i form af Pisariillisaaneq-projektet (ERP-projektet). Projektet er et samarbejde mellem kom-munerne og Grønlands Selvstyre, og er således fællesoffentligt. Projektet forventes afsluttet og fuldt ibrugtaget i alle kommuner og Selvstyret ved udgangen af 2020. Fysisk igangsætning: 2011 Ibrugtagning: 2020

597

82.24.01 Administrative systemer mv. i Skattestyrelsen (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 9.889 1,8 1,8 3,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Skattestyrelsen forventer i de kommende år nye tiltag, som fordrer til, at der skal udvikles løben-de på Skattestyrelsens eksisterende IT-løsninger, for at kunne løfte opgaverne. Dertil søges der om, at der oprettes projektbevilling/-er under anlægsområdet, med de på nuvæ-rende tidspunkt skønnede udviklingsudgifter på IT-området. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----

Nuuk 060.90.024

Administrative syste-mer mv. i Skattesty-relse 9.000 - 3.600 1,8 1,8 1,8

Diverse steder 996.90.025

Beskæftigelsesfradrag 3.000 - 3.000 0,0 0,0 0,0


Ilanngaassivik 3.289 - 3.289 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 15.289 0 9.889 1,8 1,8 1,8 Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Krops- og narkoskan-nere 2.000 - - - - 2,0

Påbegyndelse i 2023 i alt 2.000 0 0 0,0 0,0 2,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Nuuk 060.90.024 Administrative systemer mv. i Skattestyrelse Skattestyrelsen forventer i de kommende år nye tiltag, som fordrer til, at der skal udvikles løbende på Skattestyrel-sens eksisterende IT-løsninger, for at kunne løfte opgaverne. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2024 Diverse steder 996.90.025 Beskæftigelsesfradrag Indførelsen af et nyt årligt beskæftigelsesfradrag forudsætter tilpasninger og nyudvikling i Skattestyrelsen. Projek-tet forventes at berøre de fleste af skattesystemets stadier fra indberetning til selve behandlingen af det indberettede og beregningen af fradraget og slutligt til den endelige snitflade til borgeren.

598

Det forventes, at udbetalingen af beskæftigelsesfradraget senere i processen skal kunne ske løbende, hvorfor der forventes tilført yderligere midler senere til nærværende projekt. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2021 Diverse steder 996.90.026 Ilanngaassivik Vedtagelsen af Inatsisartutlov om betalingssystemet Ilanngaassivik (EM2019/19) betyder, at arbejdet med Ilannga-assivik går ind i en ny fase, hvor de systemmæssige og organisatoriske rammer, som er nødvendige for at varetage de funktioner og opgaver, der er følger af loven, skal udvikles, afprøves og implementeres. Ilanngaassivik skal håndtere ind- og udbetalingen af pengebeløb fra de indbetalingspligtige til personer, der er over 17 år og som er bosat i Grønland. Der skal desuden etableres funktioner, der kan understøtte, at der kan træffes afgørelse om personer, som på grund af restancer til det offentlige m.v., obligatorisk skal omfattes af regningsopkrævning. Ligesom der skal etableres mulighed for frivillig tilmelding til regningsopkrævning. Borgerne skal i en borgerportal have adgang til oversigter over indkomster, regninger og betalinger. Der skal desu-den udvikles brugerflader for medarbejdere i Skattestyrelsen og kommunerne, der skal kunne benytte sig af for-skellige funktionaliteter i forhold til at servicere brugerne. Udgifterne til udvikling, etablering og systemmæssig drift af systemet afholdes under nærværende hovedkonto. Systemet vil blive varetaget under Skattestyrelsens aktivitetsområde, når det er gået i drift. Bevillingen på 3.289.000 kr. i 2020 vedrører uforbrugte midler tidligere bevilget til udviklingen af Ilanngassivik under hovedkon-to 40.98.02 Implementering af den nationale Digitaliseringsstrategi. Herudover finansieres udgifterne til formålet gennem tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto med en trækningsret i Landskassen. Da størstedelen af udgifterne tidsmæssigt forventes afholdt i udviklings- og implementeringsfasen, forventes det, at tage flere år før udgifterne til udvikling, er fuldt finansieret via finansieringsbidraget. Finansieringsbidraget skal ses i sammenhæng med at fordringshaverne til sin tid vil opnå besparelser på udgifterne til brug af private betalings-serviceleverandører. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2021 TIL BEGYNDELSE I 2023 Diverse steder 996.90.027 Krops- og narkoskannere På nærværende anlægsprojekt er der afsat midler til indkøb af en krops- og narkoskanner til placering i den nye internationale lufthavn i Nuuk, der forventes at åbne i 2023. For god ordens skyld skal bemærkes, at skanneren ikke kan vise bløddele, men udelukkende skelet og eventuelle fremmedlegemer i kroppen. Fysisk igangsætning: 2023 Ibrugtagning: 2023

599

83.30.12 Ældreinstitutioner (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 20.800 15.800 15.800 15,8 15,8 15,8 Grønlands Selvstyre yder anlægstilskud til kommunerne i henhold til cirkulære nr. 213 om social udbygning. Der kan ydes et tilskud på op til 50 % til etablering og aktivitetsudvidelse med det formål at øge dækningsgraden på ældreinstitutionsområdet. Merudgifter i forhold til det på fi-nansloven anførte beløb afholdes af kommunen. Prioriteringsgrundlaget er bl.a. kommunernes dækningsgrader på områderne. Fremadrettet vil prioriteringsgrundlaget være kommunernes sek-torplaner på området. De udisponerede midler forventes udmøntet til projektering frem til et B-overslag eller på kon-krete projekter på baggrund af projektforslag med dertil hørende B-overslag. Udmøntningen på socialområdet vil ske i samarbejde mellem Departementet for Finanser og Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet. Udbygningsplan for Familieområdet (mio. kr.).

Projekt nr.

AR-fonden, før 2020*

2020** 2021** 2022** 2023** I alt

Udvidelse af alderdomshjem i Upernavik 160.44.053 18,0 18,0

Udvidelse af alderdomshjem i Aasiaat 100.44.054 8,9 7,5 16,4

Renovering/nybygning af al-derdomshjem i Narsaq 030.44.051 1,0 1,0

Demensafsnit i tilknytning til alderdomshjem i Sisimiut 080.44.056 2,2 2,2

Demensafsnit i tilknytning til alderdomshjem i Maniitsoq 070.44.055 2,2 2,2

Pulje til nyanlæg og renovering 996.44.048 14,7 3,9 15,8 15,8 15,8 66,0

I alt hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner

42,6 15,8 15,8 15,8 15,8 105,8

*Tal under AR-fonden (Anlægs-og Renoveringsfonden) er projekternes totalbevilling, som er bundet til pro-jektet **Tal under de enkelte år, viser bevillingstilførsel på projektet. Hvis skriftet er fed, er bevillingen udmøntet til projektet og dermed lagt ind i AR-fonden Oversigten omfatter kun igangværende projekter og fremtidige projekter der fremgår af udbyg-nings-/ nybygningsplanerne.

600



Pulje til nyanlæg og renovering 66.000 14.700 3.900 15,8 15,8 15,8

Narsaq 030.44.051

Renove-ring/nybygning alder-domshjem, Narsaq 1.000 1.000 0 0,0 0,0 0,0

Upernavik 160.44.053

Udvidelse af alder-domshjem, Upernavik 18.000 18.000 0 0,0 0,0 0,0

Aasiaat 100.44.054

Udvidelse af alder-domshjem, Aasiaat 16.400 8.900 7.500 0,0 0,0 0,0

Maniitsoq 070.44.055

Demensafsnit på al-derdomshjem, Maniit-soq 2.200 0 2.200 0,0 0,0 0,0

Sisimiut 080.44.056

Demensafsnit på al-derdomshjem, Sisimi-ut 2.200 0 2.200 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 105.800 42.600 15.800 15,8 15,8 15,8 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.44.048 Pulje til nyanlæg og renovering Der henstår udisponerede midler til projektering og udførelse af ældreinstitutioner. I henhold til den 2-delte bevil-lingsmodel, afsættes en projekteringsbevilling i overslagsårene. Når der foreligger et B-overslag på baggrund af projektforslag eller senere i projekteringsfasen, kan der gives tilsagn til udmøntning af midler til det konkrete pro-jekt. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2023 Narsaq 030.44.051 Renovering/nybygning alderdomshjem, Narsaq Den gamle del af alderdomshjemmet (16 værelser) er meget nedslidt, bl.a. med skimmelsvamp i klimaskærmen. Den gamle del ønskes nedrevet, og der opføres 10 værelser med eget toilet og bad. Desuden vil der i det nye byg-geri blive etableret storkøkken og lager. Der er afsat 50 % medfinansiering af projektering, som Selvstyrets tilskud. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2021 Upernavik 160.44.053 Udvidelse af alderdomshjem, Upernavik Det nuværende alderdomshjem fungerer ikke tilfredsstillende, og der er brug for flere værelser samt aktivitetsrum og større køkken. Alderdomshjemmet udvides med 20 nye pladser og udvidelsen foretages, hvor der i dag ligger en svært skimmelvækst angrebet fløj af det eksisterende alderdomshjem. Avannaata Kommunia har afsat 50% af anlægssummen.

601

Der er afsat 50 % medfinansiering til udførsel på baggrund af b-overslag, som Selvstyrets tilskud. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2022 Aasiaat 100.44.054 Udvidelse af alderdomshjem, Aasiaat Dele af alderdomshjemmet er nedslidt, vandskadet og er nu ubenyttet, da det er sundhedsfarligt for beboerne at bo der. Alderdomshjemmet skal udbygges, hvor det eksisterende ligger. Aldersdomshjemmet udvides med 15 pladser. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2021 Maniitsoq 070.44.055 Demensafsnit på alderdomshjem, Maniitsoq Da der opleves samme udfordringer i Maniitsoq som i Sisimiut med hensyn til manglende kapacitet ønskes projek-tet til et demenscenter genanvendt i Maniitsoq. Ligeledes med 20 pladser. Projekterne er tænkt udbudt i forlængel-se af hinanden. Således at projektet i Maniitsoq opføres umiddelbart efter projektet i Sisimiut. Der er afsat 50 % medfinansiering af projektering, som Selvstyrets tilskud. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2021 Sisimiut 080.44.056 Demensafsnit på alderdomshjem, Sisimiut I takt med middellevealderen er stigende, opleves der også en stigning i antallet af demente. I Sisimiut er kapacite-ten på alderdomshjemmene langt fra tilstrækkelig, og der er behov for at lave særskilte afdelinger til beboere med demens, således de bliver skærmet fra ældre og personer med handicap. Der ønskes opført i alt 20 pladser i forbin-delse med eksisterende alderdomshjem. Da der opleves de samme udfordringer i Maniitsoq projekteres ét projekt, der kan udbydes begge steder. Der er afsat 50 % medfinansiering af projektering, som Selvstyrets tilskud. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2021

602

83.30.13 Landsdækkende institutioner (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 40.830 31.700 20.800 20,8 20,8 20,8 De udisponerede midler forventes udmøntet på konkrete projekter på baggrund af projektforslag med dertil hørende B-overslag. Udmøntningen på familieområdet vil ske i samarbejde mellem Departementet for Finanser og Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet. Udbygningsplan for Familieområdet (mio. kr.).

Projekt nr.

AR-fonden, før 2020*

2020** 2021** 2022** 2023** I alt

Opdeling af Aaqa i to institutioner 060.40.066 2,0

2,0

Handicapinstitution Elisibanngu-aq, Maniitsoq 070.40.058 7,6

7,6

Handicapinstitution Ikinngut, Ilu-lissat 120.40.077 14,8 20,8 20,8

56,4

Pulje til nyanlæg og renovering 996.40.067 57,2 20,8 20,8 98,8

I alt hovedkonto 83.30.13 Lands-dækkende institutioner

81,6 20,8 20,8 20,8 20,8 164,8

*Tal under AR-fonden (Anlægs-og Renoveringsfonden) er projekternes totalbevilling, som er bundet til projektet **Tal under de enkelte år, viser bevillingstilførsel på projektet. Hvis skriftet er fed, er bevillingen udmøn-tet til projektet og dermed lagt ind i AR-fonden

Oversigten omfatter kun igangværende projekter og fremtidige projekter der fremgår af udbyg-nings-/ nybygningsplanerne. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Handicapinstitution Elisibannguaq, Mani-itsoq 7.600 7.600 0 0,0 0,0 0,0


Pulje til nyanlæg og renovering 98.820 57.220 0 0,0 20,8 20,8

Nuuk 060.40.066

Opdeling af Aaqa i to institutioner 2.000 2.000 0 0,0 0,0 0,0

Ilulissat 120.40.077

Handicapinstitution Sungiusarfik Ikinngut 56.420 14.820 20.800 20,8 0,0 0,0

Igangværende i alt 164.840 81.640 20.800 20,8 20,8 20,8 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

603

IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Maniitsoq 070.40.058 Handicapinstitution Elisibannguaq, Maniitsoq Den landsdækkende handicapinstitution Elisibannguaq, der har plads til 21 handicappede har et meget påtrængende behov for fornyelse af de fysiske rammer. Elisibannguaq har en fuldstændigt utidssvarende hovedbygning og satel-litter, at man har vurderet at det ikke kan svare sig at forbedre på dem længere. Værelserne er små, der er mange trapper og alt er utidssvarende og ikke handicapvenligt. Der er derfor behov for at etablere helt nye og mere ældre/handicapvenlige rammer for institutionen. Najugaqarfik Elisibannguaq er den første specialdøgninstitution, der har kunnet hjemtage anbragte fra Danmark. Midlerne er afsat til projektering. Efter afholdt licitation udmøntes midler til opførelsen fra projekt nr. 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering. Et evt. salg af den nuværende institution vil indgå som medfinansiering af anlægs-projektet. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021 Diverse steder 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering Der henstår udisponerede midler til landsdækkende institutioner. Disse midler søges udmøntet løbende i takt med projekterne færdiggøres. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2023 Nuuk 060.40.066 Opdeling af Aaqa i to institutioner På det nuværende Aaqa er målgruppen bl.a. personer med skizofreni, Prader-Willi Syndrom samt personer med behandlingsdomme. Normeringen er på 30 pladser. Institutionen er blevet for stor til den udfordrende målgruppe, samt for stor til at kunne indrettes som det hjem det er for beboerne. Tanken er derfor, at opdele Aaqa i to instituti-oner, for fortsat at kunne tilbyde beboerne en målrettet indsats. Midlerne er afsat til projektering. Efter afholdt licitation udmøntes midler til opførelsen fra projekt nr. 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2021 Ilulissat 120.40.077 Handicapinstitution Sungiusarfik Ikinngut Sungiusarfik Ikinngut er en institution for voksne med fysiske og/eller psykiske handicap. Institutionen er slidt og bygningen er ikke hensigtsmæssigt indrettet, ligesom den ikke lever op til FN's handicapkonvention om, at perso-ner med handicap skal bo i rammer, der er så lig de rammer, der tilbydes voksne uden et handicap. Der bor pt. 9 beboere i hovedbygningerne og herudover 6 beboere i en lejet satellitbygning og 5 beboere i to selv-styreejede satellitbygninger. Den nye institution skal huse de 20 beboere i mindre enheder med 4-6 beboere i hvert bofælleskab. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2021

604

84.40.10 Kommunale skoler (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 -20.000 0,0 0,0 0,0 Nærværende hovedkonto er optaget i FL2020 ved 3. behandlingen af FFL2020. Hensigten med nærværende hovedkonto er at tilbageføre forventede uforbrugte midler på 20 mio. kr. i 2020, jf. nedenstående projektspecifikation. Med nedsættelsen af bevillingen henstår der 30,95 mio. kr. til byggeri af skole og elevhjem i Qassiarsuk. Udmøntning af midler til dette formål vil ske når licitationen er afholdt. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Diverse skole, nyan-læg og renovering 30.950 50.950 -20.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 30.950 50.950 -20.000 0,0 0,0 0,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.50.132 Diverse skole, nyanlæg og renovering Jf. ovenstående henstår der 30,95 mio. kr. til byggeri af skole og elevhjem i Qassiarsuk. Udmøntning af midler til dette formål vil ske når licitationen er afholdt. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2019

605

84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.000 5.000 3.500 3,5 3,5 3,5 Regelgrundlag for bevillingen er Inatsisartutlov nr. 15 af 6. juni 2016 om idræt og motion. Efter ansøgning ydes tilskud til kommunale eller selvejende idrætshaller. Tilstandsregistrering er udarbejdet, som skal danne grundlag for et eventuelt tilskud til renove-ring af idrætshaller. Der kan ydes et tilskud til renoveringen på op til 50 %. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Tilskud til renovering af idrætshaller 29.000 15.000 3.500 3,5 3,5 3,5

Igangværende i alt 29.000 15.000 3.500 3,5 3,5 3,5 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.54.007 Tilskud til renovering af idrætshaller Tilskud til renovering af idrætshaller. Der kan ydes et tilskud på op til 50 %, på baggrund af et projektforslag med dertil B-overslag. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2023

606

84.40.15 Kollegiebyggeri (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 51.954 51.300 31.200 56,2 56,2 46,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto bliver der løbende tilført midler til nyanlæg, renovering og ombyg-ning af kollegiemassen. Udmøntninger på nærværende hovedkonto sker i samarbejde mellem Departementet for Uddan-nelse, Kultur og Kirke og Departementet for Finanser. For at sikre en tilstrækkelig erfaringsopsamling og billiggøre byggeriet er der udviklet standard-kollegier i forhold til dimensionering, materialevalg og funktionalitet. De enkelte standardprojek-ter kan tilpasses de stedlige krav til fundering, installationer og evt. facadeudtryk. På nærværende hovedkonto er der desuden afsat midler til nyanlæg af kollegier. Midlerne an-vendes til opførelse af boliger, der anvendes til kollegieformål i studiebyerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat, som beskrevet i tekstanmærkning nr. 9 til aktivitetsområde 80-89. Projektering af de første kollegiebyggerier for Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat er påbegyndt. Boligerne vil potentielt kunne anvendes til øvrige boligformål, såfremt der i fremtiden ikke læn-gere er behov for at anvende dem til studerende. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Diverse kollegiepro-jekter. 271.350 81.550 31.200 56,2 56,2 46,2

Aasiaat 100.52.111

64 sengepladser, Aa-siaat 2.500 2.500 0 0,0 0,0 0,0


70 sengepladser, Ilu-lissat 4.500 4.500 0 0,0 0,0 0,0

Sisimiut 080.52.113

72 sengepladser, Sisi-miut 4.550 4.550 0 0,0 0,0 0,0

Nuuk 060.52.114

218 sengepladser, Nuuk 19.500 19.500 0 0,0 0,0 0,0

Qaqortoq 020.52.115

100 sengepladser, Qaqortoq 4.700 4.700 0 0,0 0,0 0,0

Paamiut 050.52.117

Renovering af kollegi-er, Paamiut 5.000 5.000 0 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 312.100 122.300 31.200 56,2 56,2 46,2

607

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.52.104 Diverse kollegieprojekter. Der henstår udisponerede midler til nyanlæg af kollegier. Disse midler vil blive søgt udmøntet løbende i takt med at projekterne færdigprojekteres. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2023 Aasiaat 100.52.111 64 sengepladser, Aasiaat Den afsatte bevilling er til projektering og afholdelse af udgifter i kollegiesektorplanens etape 1 indtil licitation er afholdt for kollegiebyggeri med 64 sengepladser. Herefter tages der stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved Finans- og Skatteudvalgets godkendelse. Mængderne er angivet i antallet af sengepladser og ikke boliger. Dette skyldes, at der i en kollegiebolig enten være 2 eller 10 sengepladser, hvorfor det ikke vil være retvisende at angive mængden i boliger eller værelser. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2021 Ilulissat 120.52.112 70 sengepladser, Ilulissat Den afsatte bevilling er til projektering og afholdelse af udgifter i kollegiesektorplanens etape 1 indtil licitation er afholdt for kollegiebyggeri med 70 sengepladser. Herefter tages der stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved Finans- og Skatteudvalgets godkendelse. Mængderne er angivet i antallet af sengepladser og ikke boliger. Dette skyldes, at der i en kollegiebolig enten være 2 eller 10 sengepladser, hvorfor det ikke vil være retvisende at angive mængden i boliger eller værelser. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2021 Sisimiut 080.52.113 72 sengepladser, Sisimiut Den afsatte bevilling er til projektering og afholdelse af udgifter i kollegiesektorplanens etape 1 indtil licitation er afholdt for kollegiebyggeri med 72 sengepladser. Herefter tages der stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved Finans- og Skatteudvalgets godkendelse. Mængderne er angivet i antallet af sengepladser og ikke boliger. Dette skyldes, at der i en kollegiebolig enten være 2 eller 10 sengepladser, hvorfor det ikke vil være retvisende at angive mængden i boliger eller værelser. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2021

608

Nuuk 060.52.114 218 sengepladser, Nuuk Den afsatte bevilling er til projektering og afholdelse af udgifter i kollegiesektorplanens etape 1 indtil licitation er afholdt for kollegiebyggeri med 218 sengepladser. Herefter tages der stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved Finans- og Skatteudvalgets godkendelse. Mængderne er angivet i antallet af sengepladser og ikke boliger. Dette skyldes, at der i en kollegiebolig enten være 2 eller 10 sengepladser, hvorfor det ikke vil være retvisende at angive mængden i boliger eller værelser. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2022 Qaqortoq 020.52.115 100 sengepladser, Qaqortoq Den afsatte bevilling er til projektering og afholdelse af udgifter i kollegiesektorplanens etape 1 indtil licitation er afholdt for kollegiebyggeri med 100 sengepladser. Herefter tages der stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved Finans- og Skatteudvalgets godkendelse. Mængderne er angivet i antallet af sengepladser og ikke boliger. Dette skyldes, at der i en kollegiebolig enten være 2 eller 10 sengepladser, hvorfor det ikke vil være retvisende at angive mængden i boliger eller værelser. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2022 Paamiut 050.52.117 Renovering af kollegier, Paamiut Bevillingen kan anvendes til projektering både af anlæg af nye kollegier og af renovering af de eksisterende, hvis det måtte være muligt. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2021

609

84.40.17 Institutioner for børn og unge (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 -18.000 0,0 0,0 0,0 Nærværende hovedkonto er optaget i FL2020 ved 3. behandlingen af FFL2020. Hensigten med nærværende hovedkonto er at tilbageføre uforbrugte midler på 18 mio. kr. i 2020, jf. nedenståen-de projektspecifikation. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Pulje til etablering af daginstitutioner. 0 18.000 -18.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 0 18.000 -18.000 0,0 0,0 0,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.41.048 Pulje til etablering af daginstitutioner. Uforbrugte midler på 18 mio. kr. tilbageføres til Landkassen i 2020. Herefter lukkes anlægsprojektet. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2020

610

85.50.20 Turismeanlæg (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.500 9.500 9.500 9,5 9,5 9,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Anlægsområdet for turistudvikling er knyttet til projekter, hvor Selvstyret i samarbejde med en eller flere kommuner og eksterne bidragsydere tilvejebringer anlægsfinansieringen af større tu-rismetiltag. Etablering af regionale visitorcentre: Naalakkersuisut fremlagde i foråret 2016 en ny strategi for turismeindsatsen i de kommende år. Etablering af regionale visitorcentre ses som en afgørende indsats for at realisere det fulde vækstpotentiale i turismen, og har derfor en central placering i turismestrategien. Det første regionale visitorcenter vil være Isfjordscentret i Ilulissat, som beskrives nærmere ne-denfor. Finansieringen af dette center hviler på en deltagelse af Realdania, der finansierer 75 mio. kr., og eventuel deltagelse af en anden ekstern part. Selvstyret og Avannaata Kommunia finansierer de resterende 23 mio. kr., som fordeles med 15 mio. kr. til Selvstyret og 8 mio. kr. til Avannaata Kommunia. Der etableres ud over Isfjordscentret i Ilulissat regionale visitorcentre i alle landets regioner. Samarbejdsaftale med Kommuneqarfik Sermersooq om etablering af Nuuk Natur og Geopark er underskrevet. Selvstyret finansierer 15 mio. kr. og Kommuneqarfik Sermersooq 8 mio. kr., resten af finansieringen dækkes af eksterne sponsorater. Planlægningen af projektet startes i 2019 og anlægsarbejdet forventes startet i 2020. For de øvrige visitorcentre kan finansieringsmodellen med eksterne bidrag som for Isfjordscentret finde anvendelse, herunder refusion fra industrien af erhvervs- og socioøkonomiske projekter i henhold til aftaler herom, eksempelvis i henhold til licensaftaler, i det omfang refusionsbeløbene skal udmøntes til projekter omfattet af denne ho-vedkonto. Der forudsættes ligeledes mulighed for kommunal medfinansiering. Etablering af nationale seværdigheder: Det er forventningen, at mængden af turister de kommende år vil stige. Med hensigten om at sikre landets seværdigheders fremtidige eksistens samt forbedre lokalsamfundenes indtjenings-muligheder fra turistbesøg vil der derfor blive etableret turistanlæg ved en række nationale se-værdigheder. De nationale seværdigheder vil identificeres i samarbejde med kommunerne og vil være placeret i alle dele af landet. Finansieringen af faciliteter og infrastruktur i forbindelse med de nationale seværdigheder afholdes inden for rammerne af nærværende hovedkonto. Departementet for Erhverv, Energi og Forskning foretager i samarbejde med kommunerne og de eksterne bidragsydere den konkrete prioritering af projekter under nærværende hovedkonto, og fordelingen af finansieringen under nærværende hovedkonto. Der afsættes årligt et samlet beløb til etablering af visitorcentre, dette beløb kan allokeres til ét igangværende anlægsprojekt eller

611

deles op til flere projekter i henhold til fremdriften af de aftaler der indgås mellem eksterne bi-dragsydere, kommunerne og Selvstyret. Beløbene til de enkelte centre fastsættes i de partner-skabsaftaler der indgås herfor, og som vil blive forelagt Naalakkersuisut til godkendelse. På nærværende hovedkonto vil der kunne afholdes udgifter til projektering, udarbejdelse af in-formationsmateriale, ekstern bistand, overvågning, evaluering og udvikling af projekterne. I forbindelse med åbning af det første visitorcenter - Isfjordscentret i Ilulissat vil der være behov for en tilskudsbevilling til drift og vedligeholdelse på 2 mio. kr. årligt. Til formålet er der afsat 1,0 mio. kr. i 2019 og 2,0 mio. kr. fra 2020 over hovedkonto 64.10.31 Besøgscentre og nationale seværdigheder. I projektspecifikationen i det følgende fremgår det hvilke turismeanlæg, som der er afsat midler til opførelse af i finanslovsperioden 2020-2023. Der planlægges imidlertid også opførelse af tu-rismeanlæg i perioden 2024-2028 i form af visitorcentre i byer og kommuner, som angivet i ne-denstående investeringsoversigt. Udbygningsplan for turismeanlæg i perioden 2024-2028 (mio. kr.) 2024 2025 2026 2027 2028 Visitorcenter i Qeqertalik 9,5 5,5

Visitorcenter i Qeqqata

4,0 5,5 5,5 Visitorcenter i Tasiilaq

4,0 4,0 7,0

Reserve til nationale seværdigheder

2,5 I alt 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5



Is-fjordscentret, Ilulis-sat 15.000 15.000 0 0,0 0,0 0,0


Etablering af Visitor-centre 20.500 20.500 0 0,0 0,0 0,0

Nuuk 060.72.010

Nuuk Natur- og geo-park 9.750 - 4.750 5,0 0,0 0,0


Nationale seværdighe-der 13.250 - 4.750 4,5 4,0 0,0

Igangværende i alt 58.500 35.500 9.500 9,5 4,0 0,0 Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----

Qaqortoq 020.72.012

Nordboportalen, Qa-qortoq 15.000 - - - 5,5 9,5

Påbegyndelse i 2022 i alt 15.000 0 0 0,0 5,5 9,5

612

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Ilulissat 120.72.003 Is-fjordscentret, Ilulissat Etablering af et Isfjordscenter i Ilulissat har et stort potentiale blandt andet som grundlag for fortsat udvikling af isfjorden som turistdestination til gavn for hele regionen. Centret placeres i den sydøstlige ende af den tidligere heliport midt mellem Ilulissat by og Isfjorden. Projektet om-fatter et bygningsareal på 800 m2. Selve byggeriet af Isfjordscentret finansieres via eksterne midler inkl. en pulje på 10 mio. kr. til bygherrereserve, samt halvdelen af omkostningerne til projektudvikling og anlægsfasen. Udstillings- og formidlingskonceptet finan-sieres også via fondsmidler. Byggeriet af Isfjordcentret er allerede påbegyndt og forventes færdigåbnet med udstillinger i juni 2021. Centret forventes at kunne modtage 17.000 entrébetalende gæster årligt det første driftsår og et stigende antal de efterfølgende. De samlede forventede driftsindtægter ved åbningen skønnes forsigtigt at andrage 2.250.000 kr., som sammen med et offentligt tilskud på 2.000.000 kr. årligt til drift og vedligeholdelse vil finansiere de forvente-de årlige driftsomkostninger på 4.250.000 kr. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021 Diverse steder 996.72.004 Etablering af Visitorcentre Der afsættes en projektpulje til etablering af Visitorcentre. Visitorcentrene tænkes drevet som et fælles brand. Der vil sandsynligvis i en kort periode efter ibrugtagning af et visitorcenter være et begrænset behov for en servicekon-trakt over hovedkonto 64.10.31 Besøgscentre og nationale seværdigheder. Etablering af visitorcentre vil være et væsentligt element i udbygningen af den turistmæssige infrastruktur og i interaktion med udbygningen af den fysiske infrastruktur at medvirke til at løfte udviklingen i turismen. Det for-ventes, at etableringen af visitorcentrene som en del af Naalakkersuisuts strategi for turimen vil medvirke til et væsentligt forøget antal turister, der vil skabe en betydelig meromsætning og merbeskæftigelse i Grønland. Isfjordscentret i Ilulissat er det første visitorcenter. Der planlægges oprettet yderligere fem visitorcentre i Grønland, der samlet vil dække landets fremmeste turistattraktioner. Disse centre vil blive realiseret trinvist. Planlægnings-grundlaget er, at der løbende iværksættes arbejde med nye centre. Nærværende projekt videreføres fremadrettet i projekterne 060.72.010 Nuuk Natur- og Geopark samt 996.72.011 Nationale seværdigheder. Hensættelser i Anlægs- og renoveringsfonden til nærværende projekt, vil blive anvendt til projekterne 060.72.010 Nuuk Natur- og Geopark samt 996.72.011 Nationale seværdigheder. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2025

613

Nuuk 060.72.010 Nuuk Natur- og geopark Over nærværende hovedkonto forventes anvendt 15 mio. kr. til visitorcenter Nuuk Natur- og Geopark. Kommu-neqarfik Sermersooq bidrager med 8 mio. kr. til projektet. I lighed med fremgangsmåden for Ilulissat Isfjordscenter er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq om etablering af Visitorcenter Nuuk Natur- og Geopark under den selvejende institution Greenland Visitor Center. Centret skal bidrage til at gøre Nuuk til en turistdestination hvor flere attraktioner kan skabe en samlet oplevelse. Regionens naturvidenskabelige og enestående geologiske udvikling vil være grundtemaet i centret. Det fremgår af projektspecifikationen, at der er afsat 9,75 mio. kr. til projektet i 2020-2021. Der forventes fra hen-lagte midler i Anlægs- og Renoveringsfonden under projekt 996.72.004 Etablering af Visitorcentre at søges tilført 5,25 mio. kr. til projektet, således der samlet set afholdes 15 mio. kr. til projektet. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2022 Diverse steder 996.72.011 Nationale seværdigheder Det er forventningen, at mængden af turister de kommende år vil stige. Med hensigten om at sikre landets sevær-digheders fremtidige eksistens samt forbedre lokalsamfundenes indtjeningsmuligheder fra turistbesøg vil der blive etableret turistanlæg ved en række nationale seværdigheder. De nationale seværdigheder vil identificeres i samar-bejde med kommunerne og vil være placeret i alle dele af landet. Finansieringen af faciliteter og infrastruktur i forbindelse med de nationale seværdigheder afholdes inden for rammerne af nærværende hovedkonto. Samlet set er der afsat 13,25 mio. til nationale seværdigheder over nærværende hovedkonto, jf. projektspecifikatio-nen. Desuden kan der forventes at søges tilført 15,25 mio. kr. til projektet fra henlagte midler i Anlægs- og Renove-ringsfonden fra projekt 996.72.004 Etablering af Visitor-centre, hvorved der samlet set vil være 28,5 mio. kr. til rådighed for nærværende projekt til anvendelse i 2020-2023. Der forventes at blive udvalgt ca. 5 attraktioner for hver af regionerne, i alt ca. 25 lokaliteter. Seværdighederne vil være tilknyttet den selvejende institution Greenland Visitor Center (GVC), som skal formidle, vedligeholde og overvåge stederne. Der vil i de kommende år projekteres og etableres faciliteter og formidling regionsvis. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2023 TIL BEGYNDELSE I 2022 Qaqortoq 020.72.012 Nordboportalen, Qaqortoq Over nærværende hovedkonto er der afsat 15 mio. kr. 2022-2023 til Visitorcentret med arbejdstitlen Nordboporten. Der vil søges indgået en samarbejdsaftale mellem Selvstyret og Kommune Kujalleq. Visitorcentret Nordboporten skal bidrage til områdets turismeudvikling. Centret skal fungere som en indgang til Nordboruinerne i regionen, hvoraf 5 Norrøne kulturlandskaber er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Fysisk igangsætning: 2022 Ibrugtagning: 2024

614

86.60.01 Sundhedsvæsenet (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 54.500 89.500 103.500 91,5 91,5 91,5 Udmøntninger på nærværende hovedkonto sker i samarbejde mellem Departementet for Sundhed og Departementet for Finanser. Bevillingen i nærværende finanslov udgøres af følgende projekter for perioden 2020-2023:

Projekt titel Projekt nr.

AR-fon-den, før 2020*

2020** 2021** 2022** 2023** I alt

Psykiatribygning i Nuuk 060.46.021 8,0 7,0 15,0 Apparaturpuljen 996.47.051 76,1 13,5 13,5 13,5 13,5 130,1 Vedligeholdelsesefterslæb 996.47.053 60,0 32,0 32,0 32,0 32,0 188,0 Projektering af ny sengefløj og patienthotel 060.46.031 12,0 12,0 Diverse nyanlæg og renovering 996.47.055 74,0 39,0 46,0 46,0 46,0 251,0 I alt på hovedkonto 86.60.01 218,1 103,5 91,5 91,5 91,5 596,1 *Tal under AR-fonden (Anlægs-og Renoveringsfonden) er projekternes totalbevilling, som er bundet til pro-jektet **Tal under de enkelte år, viser bevillingstilførsel på projektet. Hvis skriftet er fed, er bevillingen udmøntet til projektet og dermed lagt ind i AR-fonden Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----

Nuuk 060.46.021

Psykiatribygning i Nuuk 15.000 8.000 7.000 0,0 0,0 0,0


Apparaturpuljen 130.100 76.100 13.500 13,5 13,5 13,5


Vedligeholdelsesefter-slæb 188.000 60.000 32.000 32,0 32,0 32,0


Diverse nyanlæg og renovering. 251.000 74.000 39.000 46,0 46,0 46,0

Nuuk 060.46.031

Projektering af ny sengefløj og patient-hotel 12.000 - 12.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 596.100 218.100 103.500 91,5 91,5 91,5

615

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Nuuk 060.46.021 Psykiatribygning i Nuuk Der afsættes midler til projektering af ny psykiatribygning ved Dronning Ingrids Hospital. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2021 Diverse steder 996.47.051 Apparaturpuljen Apparaturmidlerne er ikke direkte bundet til forudbestemt indkøb af apparatur. Formålet med puljen er at sikre, at sundhedsvæsenets udstyr følger den teknologiske udvikling og at nedbrudt udstyr erstattes. Puljen dækker alle anskaffelser over 20 t.kr., der er klinisk relateret f.eks. også senge. Undtagelse til 20 t.kr. kravet er pumper. Indkøb af apparatur administreres af sundhedsvæsenet, og det dertil nedsatte apparaturudvalg. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2023 Diverse steder 996.47.053 Vedligeholdelsesefterslæb Den nuværende bygningsmasse kræver ekstraordinær vedligeholdelse for at der kan opretholdes et acceptabelt indeklima og hygiejne i bygningerne samt for at bevare bygningernes værdi. Bevillingen blev i FL 2017 forhøjet til 20,0 mio. kr. i 2017-2019 og til 32,0 mio. kr. fra 2020. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2023 Diverse steder 996.47.055 Diverse nyanlæg og renovering. I forbindelse med det 2 delte bevillingsmodel, afsættes en bevilling til sundhedsbyggeri under konkrete projekter. I løbet af 2020 og overslagsår vil der blive udarbejdet projekt og afholdt licitation på disse projekter. Efter licitation tages stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved finansudvalgets godkendelse. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2023 Nuuk 060.46.031 Projektering af ny sengefløj og patienthotel Sundhedsvæsenets hospitaler og sundhedscentre er af ældre dato. Særligt Dronning Ingrids Hospital er udfordret på kapacitet og bygningens stand, som ikke lever op til nutidige standarder for hospitaler. På kapaciteten er der pri-mært tale om manglende pladser på patienthotellet og daghospitalspladser. Med nærværende anlægsprojektet er der afsat midler til udbud og opstart af en ny sengefløj og patienthotel for DIH. Et byggeprojekt af denne størrelse er et langsigtet projekt, hvor projekteringen tæller alt lige fra rumprogram og byggeprogram, selve projekteringen og udførelse. Projektet vil have indflydelse på finansloven over en længere årrække. Det er vigtigt at igangsætte projektet i 2020, da projektering, herunder byggeprogram mv. kan strække sig over flere år.

616

Der afsættes midler til opstart af processen for projektering, herunder byggeprogram mv. til en ny sengefløj og patienthotel. Samtidig afsættes der midler til projektering af et midlertidigt interimshospital, som er nødvendigt oprettes for at realisere den nye sengefløj. Finansieringsmæssigt skønnes der være tale om et projekt til ½ mia. kr. Derfor er det vigtigt at overveje, hvilke muligheder der er for fondsfinansiering til dele af projektet. Samtidig med udarbejdelsen af byggeprogrammet afdækkes muligheden for at opnå fondsfinansiering til dele af hospitalsbyggeriet. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2030

617

87.11.06 5-års eftersyn (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 330 500 500 0,5 0,5 0,5 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byg-geregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponerede midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


5-års eftersyn, 2020 500 - 500 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 500 0 500 0,0 0,0 0,0 Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


5-års eftersyn, 2021 500 - - 0,5 0,0 0,0

Påbegyndelse i 2021 i alt 500 0 0 0,5 0,0 0,0 Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


5-års eftersyn, 2022 500 - - - 0,5 0,0

Påbegyndelse i 2022 i alt 500 0 0 0,0 0,5 0,0 Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


5-års eftersyn, 2023 500 - - - - 0,5

Påbegyndelse i 2023 i alt 500 0 0 0,0 0,0 0,5

618

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.73.015 5-års eftersyn, 2020 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byggeregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponere-de midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2021 TIL BEGYNDELSE I 2021 Diverse steder 996.73.016 5-års eftersyn, 2021 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byggeregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponere-de midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen. Fysisk igangsætning: 2021 Ibrugtagning: 2022 TIL BEGYNDELSE I 2022 Diverse steder 996.73.017 5-års eftersyn, 2022 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byggeregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponere-de midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen. Fysisk igangsætning: 2022 Ibrugtagning: 2023 TIL BEGYNDELSE I 2023 Diverse steder 996.73.018 5-års eftersyn, 2023 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byggeregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponere-de midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen. Fysisk igangsætning: 2023 Ibrugtagning: 2024

619

87.11.09 Transportkommissionen - forundersøgelser (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.030 11.500 12.500 11,0 11,0 11,0 Hovedkontoen er en reserve, hvorfra der kan udmøntes midler til opfølgning på og projektring af konkrete projekter, der er behandlet indgående i Transportkommissionens betænkning. Der er primært tale om projekter med et samlet positivt bidrag til samfundsøkonomien, hvor Transport-kommissionen anbefalede at gå videre med projektet, samt projekter, hvor der skal yderligere analyser til, før det kan vurderes om projektet skal gå videre. Over kontoen afholdes endvidere analyser, forundersøgelser og projektering af øvrige infrastruk-turprojekter, herunder undersøgelser af udgravning/-sprængning af kanaler, som forbedrer sik-kerhed, transportøkonomi, fleksibilitet, frekvens og eller sammenhæng, lokalt, regionalt eller nationalt. Der er overført 1,0 mio. kr. i 2020 til hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur til afsluttende projektering af de enkelte landingsbaneprojekter. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Transportkommissio-nen - forundersøgelser 115.153 71.153 11.000 11,0 11,0 11,0


Projektering af kanaler 1.500 - 1.500 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 116.653 71.153 12.500 11,0 11,0 11,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.23.004 Transportkommissionen - forundersøgelser Bevillingen dækker forundersøgelser, forarbejder, udarbejdelse af projektforslag og hovedprojekt, udarbejdelse af kortmateriale, vindtunnelforsøg og etablering af vejrstationer vedrørende projekter der er behandlet i Transport-kommissionens betænkning. Bevillingen dækker i 2020 analyser, forundersøgelser og projektering af lufthavnsprojekterne. Undtaget herfra er lufthavnsprojekterne i Qaqortoq, Ilulissat og Nuuk, som i 2017 er udlagt til Kalaallit Airports A/S. Bevillingen dækker i 2020 endvidere gennemførelse af analyser og forundersøgelser, herunder rekognosceringsrej-ser, som opfølgning på sektorplaneren på såvel havne- som luftfartsområdet.

620

Over kontoen afholdes endvidere analyser, forundersøgelser og projektering af øvrige infrastrukturprojekter, her-under undersøgelser af udgravning/-sprængning af kanaler, som forbedrer sikkerhed, transportøkonomi, fleksibili-tet, frekvens og eller sammenhæng, lokalt, regionalt eller nationalt. Fysisk igangsætning: 2012 Ibrugtagning: 2023 Diverse steder 996.24.137 Projektering af kanaler Over bevillingen afholdes udgifter til opfølgning på Redegørelse om behovet for kanaler til brug for søfarten i Grønland, herunder ligeledes projektering. Redegørelsen omhandler forslag til kanalerne Nivaaq, Ikerasannguaq og Nuup Qeqertaa i Kommune Qeqertalik, Itillinnguaq, Inussuttusoq og Kangerluarsunnguaq i Qeqqata Kommunia, Itillannguaq i Sermersooq Kommunia og Nyboep ikerasaa, Nunartalik samt Itillarsuk i Kommune Kujalleq. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2024

621

87.72.10 Personaleboliger i Nuuk (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 3.500 3.500 3,5 3,5 3,5 Nærværende hovedkonto er oprettet med henblik på opførelse af personaleboliger i Nuuk til er-statning for tidligere personaleboliger for Naalakkersuisut, som er afhændet eller nedrivet grun-det skimmelsvamp. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----

Nuuk 060.30.012

Naalakkersuisut boli-ger 30.500 16.500 3.500 3,5 3,5 3,5

Igangværende i alt 30.500 16.500 3.500 3,5 3,5 3,5 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Nuuk 060.30.012 Naalakkersuisut boliger Det forventes at der indkøbes en række nye boliger, renoveres nogle boliger og at nogle boliger saneres og genop-bygges. Det nøjagtige antal boliger der skal nødrenoveres kan først siges efter der er foretaget destruktive undersø-gelser. Fysisk igangsætning: 2011 Ibrugtagning: 2023

622

87.73.12 Reinvestering i havne og kajanlæg (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 27.700 27.700 41.550 47,7 47,7 27,7 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne samt til Hjemme-styrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2000 om havnereglement (havnereglementet). Videre afholdes over bevillingen midler til udvikling og udvidelse af eksisterende anlæg samt anlæggelse af nye havneanlæg i overensstemmelse med de prioriteringer, som oplistes i Sektor-plan for Havne. Der findes ca. 260 anlæg, såsom kajanlæg, anløbsbroer, læmoler, pontonanlæg, bøjer og fortøj-ningsanlæg, is-wirer, fyrafmærkninger m.m. Der vil med Sektorplan for Havne ske en prioritering af en række af disse havneanlæg, hvori der i de kommende år gøres reinvesteringer med henblik på at det enkelte anlæg udvikles til at un-derstøtte flere behov samt løftes til en tidssvarende standard og stand. Hvor udvikling eller udvi-delse af det enkelte anlæg ikke imødekommer multipurposefunktionen, kan udvikling tillige ske med tilføjelse af yderligere kapacitet i overensstemmelse med prioriteringerne i Sektorplan for Havne. Der anvises i Sektorplan for Havne en regionaliseret reinvesteringsstrategi, der anviser prioriteringerne samt principperne for reinvesteringsstrategien. Sektorplan for Havne udgør således den samlede plan for reinvesteringer i eksisterende havne- og kajanlæg, samt prioritering af anlæggelse af nye havneanlæg. Departementet for Boliger og Infrastruktur har til støtte for prioriteringerne samarbejdet med Departementet for Erhverv, Ener-gi og Forskning samt kommunerne m.fl., således at den generelle erhvervsudvikling og de i Sek-torplan for Turisme beskrevne indsatsområder tillige tilgodeses med de foretagne prioriteringer i budgetoverslagsårene. Uden for bevillingens formål er: - kajanlægget ved Polaroil/Færingehavn - kajanlæg, fyr- og ankermærker ved tankanlæg (KNI A/S) - kraner på kajanlæg (tilhører virksomhederne) - vandforsyning ved kajanlæg (Nukissiorfiit) - anlæg til jollefiskere og fritidsformål - udgifter til drift af anlæggenes projektør- og arbejdsbelysning (havnemyndigheden) - fyrafmærkninger på ruterne uden for byzonerne (hører under den danske stat)

623



Reinvestering i havne og kajanlæg 220.069 119.269 25.200 25,2 25,2 25,2

Kangerlussuaq 082.24.129

Havn i Kangerlussuaq 4.000 4.000 0 0,0 0,0 0,0


Diverse nyanlæg 74.622 23.622 11.000 20,0 20,0 0,0


Sektorplaner for havne 15.000 5.000 2.500 2,5 2,5 2,5


Etablering af anløbs-faciliteter 5.700 - 5.700 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 319.391 151.891 44.400 47,7 47,7 27,7 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.24.116 Reinvestering i havne og kajanlæg Bevillingen anvendes til at dække udgifterne til reinvestering af Selvstyrets havne- og kajanlæg, som defineret i havneloven. Endvidere varetages sø- og landsætning af pontonanlæg for passager- og forsyningstrafikken, korrosions- beskyt-telse, eftersyn og udskiftning af fortøjningsarrangementer samt systematisk istandsættelse af fyr- og båkeafmærk-ninger inden for byzonen. Bevillingen anvendes til sikring af havne og kajanlæg, herunder også til hævning/flytning/sikring af sunkne og synkefærdige fartøjer på havnemyndighedens områder for reder eller ejers risiko og regning som defineret i havne-reglementet. Sikring af anlæg består dels i løbende udbedring af skader forårsaget af bølger, is- eller skibsstød, dels i planlagt systematisk reinvestering med henblik på at opretholde anlæggene i den bedst mulige stand. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2023 Kangerlussuaq 082.24.129 Havn i Kangerlussuaq Projektering af Havn til Kangerlussuaq. Der er endnu ikke taget endelig beslutning om kajlængde mv. Men der vil være tale om 60-90 m lang kaj med an-lægs ø i begge ender med fortøjningsmulighed, hvorved den samlede kajlængde forøges. Projekteringen vil ligele-des indebære undersøgelse af muligheder for medfinansiering af det nye anlæg fra Qeqqata Kommunia. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2019

624

Diverse steder 996.24.128 Diverse nyanlæg Det forhøjede bevillingsniveau i FL2020 sikrer at der afsættes de nødvendige midler til nyanlæg, efterhånden som projekter under nærværende hovedkonto bliver projekteret færdigt. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2023 Diverse steder 996.24.122 Sektorplaner for havne De afsatte midler skal understøtte realisering af projekter, der indgår i sektorplanen for havne. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2023 Diverse steder 996.24.136 Etablering af anløbsfaciliteter Over projektet afholdes udgifter til forbedringer og opdatering af landgangsfaciliteter visse steder i Sydgrønland og Diskobugten. Konkret vil der de berørte steder blive anlagt tidevandstrapper eller pontonbroer, hvormed forholdene for de rejsende forbedres. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2021

625

87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.000 2.500 3.000 0,0 0,0 0,0 Over kontoen afholdes midler til realisering af Inatsisartuts beslutning om udbygning og udvik-ling af landets lufthavnsinfrastruktur i henhold til punkterne 18 og 167 på Inatsisartuts efterårs-samling i 2015. Prioritering af de enkelte anlægsprojekter sker over nærværende hovedkonto i takt med at forun-dersøgelser og projektering er fundet sted. Det overordnede mål med lufthavnsbyggerierne at opnå en trafikstruktur, der kan lede til mere konkurrence, reduktioner af de totale omkostninger ved transporten og sænkning af billetpriser til gavn for både lokalbefolkningen, erhvervslivet og udvikling af turismen, som i dag er begræn-set af de høje transportomkostninger og besværlig tilgængelighed. Derudover skal en ny struktur i lufttransporten føre til besparelser i den offentlige sektor i form af lavere udgifter til subsidie-ring af transport til og fra tyndt beboede områder samt lavere billetpriser ved det offentliges køb af flybilletter. Over nærværende hovedkonto afholdes endvidere udgifter til rådgiverydelser, ekstern bistand, teknisk understøttelse og -udstyr, dagpenge, vederlag, anlægsseminarer, herunder med kommu-nerne, samt rejse- og mødeomkostninger. Indledende analyser, forundersøgelser og projektering i forbindelse med projekter i henhold til nærværende hovedkonto afholdes over 87.11.09 - Transportkommissionen forundersøgelser. I takt med at projekteringen af de enkelte projekter afsluttes, afholdes udgifterne til afsluttende projektering samt udgifter under anlægsprocessen over nærværende hovedkonto. Forundersøgelserne nyder fremdrift, og der vil som led i udarbejdelsen af en samlet tidsplan for de kommende anlægsaktiviteter indgå en nærmere analyse af potentialet for reduktion af lands-kassesubsidier i form af servicekontrakter ved udviklingen af et net af regionale landingsbaner. Dette vil indgå sammen med en analyse af udgifterne ved at omlægge PAPI-lys (indflyvningslys) på de eksisterende 799 meter baner, således at banerne indrettes til beflyvning af Dash 8 i stedet for Dash 7. Der vil derudover foretages en tilstandsregistrering i forbindelse med at den tekniske levetid på 20 år på de eksisterende 799 meter baner er tæt på udløb. Desuden skal lufthavnsstruk-turen ses i sammenhæng med ønsket om en øget frekvens og bedre kapacitetsudnyttelse af mate-riel, med potentiel reduktion af billetpriserne til følge. Det har afgørende betydning for den endelige tidsplan for de respektive lufthavne, om og i hvil-ken udstrækning der skal udarbejdes vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) eller andre konsekvensanalyser af påvirkning af natur og miljø. VVM redegørelser kan vise sig påkrævet for såvel lufthavnene som følgeinfrastruktur i form af vejføring mv.

626


Narsaq 030.25.199

Narsaq, landingsbane 1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0

Nanortalik 010.25.200

Nanortalik, landings-bane 1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0

Uummannaq 150.25.204

Uummannaq, lan-dingsbane 1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 3.000 0 3.000 0,0 0,0 0,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Narsaq 030.25.199 Narsaq, landingsbane Der projekteres en regional landingsbane ved Narsaq. Lufthavnen vil indgå i et system af regionale baner, med det formål at udfase transport med helikopter. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2023 Nanortalik 010.25.200 Nanortalik, landingsbane Der projekteres en regional landingsbane ved Nanortalik. Lufthavnen vil indgå i et system af regionale baner, med det formål at udfase transport med helikopter. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2023 Uummannaq 150.25.204 Uummannaq, landingsbane Der projekteres en regional landingsbane ved Uummannaq. Lufthavnen vil indgå i et system af regionale baner, med det formål at udfase transport med helikopter. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2022

627

87.73.22 GLV - landingspladser (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 20.000 10.000 10,0 10,0 10,0 Under nærværende hovedkonto er der afsat midler til anlæg under Mittarfeqarfiit i henhold til nedenstående projektspecifikation. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Langsigtede investe-ringsbehov 60.000 20.000 10.000 10,0 10,0 10,0

Igangværende i alt 60.000 20.000 10.000 10,0 10,0 10,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.25.183 Langsigtede investeringsbehov Midlerne under nærværende anlægsprojekt kan finde anvendelse af Mittarfeqarfiit til reinvestering i deres luft-havnsanlæg og tilhørende materiel, herunder bygninger, landingsbaner og -pladser samt sikkerhedsudstyr i form af rullende materiel. Der eksisterer i dag et vedligeholdelsesefterslæb på området. Desuden er kravene til sikkerhedsudstyr blevet skær-pet efter ikrafttrædelsen den 1. september 2016 af bekendtgørelse 1126 vedr. luftfartens sikkerhed (security) i Grønland udstedt af Trafik- og Byggestyrelsen. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2024

628

87.75.01 Nyt skib til Pinngortitaleriffik (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 95.000 58.000 47.000 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Under nærværende hovedkonto er der afsat midler til et nyt havgående undersøgelsesfartøj til Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut). Undersøgelsesfartøjet skal erstatte undersøgelses-fartøjet M/TR Paamiut, der blev taget ud af drift i marts 2018. Naalakkersuisut indgik i februar 2019 kontrakt med det spanske værft Balenciaga om bygning af et havgående undersøgelsesfartøj til Pinngortitaleriffik. Det nye undersøgelsesfartøj vil blive leveret til togtsæsonen 2021. Prisen for det nye undersøgelsesfartøj er 235 mio. kr., hvoraf Aage V. Jensens Fond betaler 15 mio. kr. Den samlede udgift for Landskassen forventes derfor at blive 220 mio. kr. Naalakkersuisut indgik kontrakten med bemyndigelse i tekstanmærkning godkendt af Finans- og Skatteudvalget den 21. februar 2019, jf. TB-sagsnr. 19-833. I FL2019 udgør den samlede projektbevilling 200 mio. kr. til det nye undersøgelsesskib i perio-den 2018-2020. Den 13. september 2019 godkendte Finans- og Skatteudvalget en tillægsbevil-ling på 20 mio. kr. yderligere til projektet, jf. TB-sagsnr. 19-851. Dermed udgør den samlede projektbevilling 220 mio. kr. svarende til den forventede udgift for Landskassen. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----

Nuuk 060.61.003

Nyt skib til Pinngorti-taleriffik 220.000 173.000 47.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 220.000 173.000 47.000 0,0 0,0 0,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Nuuk 060.61.003 Nyt skib til Pinngortitaleriffik Der er afsat midler til et nyt skib til Pinngortitaleriffik, som skal erstatte det gamle skib "Paamiut", der blev taget ud af drift i marts 2018. Midlerne skal anvendes til igangsætning af projektering, udbud og kontraktindgåelse for nybygning af havgående fiskeriundersøgelsesfartøj. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2022

629

89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 78.400 60.000 60.000 60,0 60,0 60,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nukissiorfiits anlægsudlån anvendes til finansiering af nye anlæg, herunder vedvarende energi-anlæg samt måleanlæg til vedvarende energianlæg, samt renovering af el-, varme-, og vandfor-syning i henhold til gældende lovgivning, forordninger m.v. Der lægges særlig fokus på opfyl-delse af målsætningerne, der er beskrevet i Sektorplan for energi- og vandforsyning (november 2017), således at energiforsyningen gradvist bliver baseret mere på vedvarende energi samtidig med, at der sker en modernisering og optimering af eksisterende anlæg. Anlægsudlånet omfatter tillige kommunernes ansøgninger til byggemodning. Ansøgninger om finansiering af nye byggemodningsprojekter behandles og prioriteres i samarbejde mellem Nu-kissiorfiit og kommunerne. Ansøgninger behandles løbende, men disse skal dog være Nukissior-fiit i hænde senest 1. februar i det år, hvor byggemodningsprojektet skal startes op og/eller gen-nemføres. Ansøgninger til byggemodning af selvstyrefinansierede offentlige etableringer vil have fortrins-ret. Ligeledes vil byggemodning i forbindelse med især boligudbygning, men også institutions- og erhvervsudbygning blive prioriteret. Ansøgninger til byggemodning på projekter, som ikke er godkendt i relevante instanser eller fremgår af finanslov, kommunale budgetter m.v., vil ikke blive prioriteret. I forbindelse med planlægning og udførelse af anlægsopgaver kan Nukissiorfiit disponere og indgå kontrakter, hvor midler fordeles over flere år. Nukissiorfiits anlægsudlån omdannes til gæld. Afdrag på denne gæld konteres som indtægt på hovedkonto 64.12.05 Nukissiorfiit, afdrag. Renter konteres som indtægt på hovedkonto 64.12.04 Nukissiorfiit, renter. Nukissiorfiit redegør for anvendelsen af bevillingen én gang årligt. Redegørelsen fremlægges for Inatsisartut, idet den indgår i Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for det pågæl-dende år.

630



Udlån til Nukissiorfiit, 2020 60.000 - 60.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 60.000 0 60.000 0,0 0,0 0,0 Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Udlån til Nukissiorfiit, 2021 60.000 - - 60,0 0,0 0,0

Påbegyndelse i 2021 i alt 60.000 0 0 60,0 0,0 0,0 Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Udlån til Nukissiorfiit, 2022 60.000 - - - 60,0 0,0

Påbegyndelse i 2022 i alt 60.000 0 0 0,0 60,0 0,0 Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Udlån til Nukissiorfiit, 2023 60.000 - - - - 60,0

Påbegyndelse i 2023 i alt 60.000 0 0 0,0 0,0 60,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.17.777 Udlån til Nukissiorfiit, 2020 Udbygning af elværkskapaciteten, nyanlæg og renoveringer af elforsyninger (elværker og elnet), vandforsyninger (råvandsanlæg, vandværker, vandledninger og taphuse) samt varmeforsyning. Desuden kan bevillingen anvendes til byggemodning samt målingsanlæg til vedvarende energikilder. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2021 TIL BEGYNDELSE I 2021 Diverse steder 996.17.778 Udlån til Nukissiorfiit, 2021 Udbygning af elværkskapaciteten, nyanlæg og renoveringer af elforsyninger (elværker og elnet), vandforsyninger (råvandsanlæg, vandværker, vandledninger og taphuse) samt varmeforsyning. Desuden kan bevillingen anvendes til byggemodning samt målingsanlæg til vedvarende energikilder. Fysisk igangsætning: 2021 Ibrugtagning: 2022

631

TIL BEGYNDELSE I 2022 Diverse steder 996.17.779 Udlån til Nukissiorfiit, 2022 Udbygning af elværkskapaciteten, nyanlæg og renoveringer af elforsyninger (elværker og elnet), vandforsyninger (råvandsanlæg, vandværker, vandledninger og taphuse) samt varmeforsyning. Desuden kan bevillingen anvendes til byggemodning samt målingsanlæg til vedvarende energikilder. Fysisk igangsætning: 2022 Ibrugtagning: 2023 TIL BEGYNDELSE I 2023 Diverse steder 996.17.780 Udlån til Nukissiorfiit, 2023 Udbygning af elværkskapaciteten, nyanlæg og renoveringer af elforsyninger (elværker og elnet), vandforsyninger (råvandsanlæg, vandværker, vandledninger og taphuse) samt varmeforsyning. Desuden kan bevillingen anvendes til byggemodning samt målingsanlæg til vedvarende energikilder. Fysisk igangsætning: 2023 Ibrugtagning: 2024

632

89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2018 FL 2019 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 181.100 138.000 131.566 133,0 133,0 133,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Grønlands Selvstyre står overfor store politiske udfordringer. En stor del af Selvstyrets bolig-masse er stærkt nedslidt. Der er udarbejdet sektorplaner for Selvstyrets flerfamilieboliger, der skal lægges til grund for den fremtidige indsats. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2020 FL 2020 BO 2021 BO 2022 BO 2023 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Diverse renovering og nedrivning 464.655 190.455 61.300 64,3 74,3 74,3


Boliger 108.140 15.040 4.300 18,0 23,3 47,5


4 multifunktionshuse i bygder, Qaasuitsup Kommunia 20.566 24.000 -3.434 0,0 0,0 0,0

Sisimiut 080.30.017

Bæredygtige boliger 2016, Sisimiut 80.710 64.510 16.200 0,0 0,0 0,0


Projektering af ældre-venlige boliger 0 3.000 -3.000 0,0 0,0 0,0

Qaqortoq 020.31.030

Diverse nedrivning 13.500 8.000 3.500 2,0 0,0 0,0

Narsaq 030.31.031


Paamiut 050.31.032


Nuuk 060.31.033


Aasiaat 100.31.036

Diverse nedrivning 5.794 2.294 500 3,0 0,0 0,0


Funktionelle boliger 2019, Ilulissat 62.200 15.000 13.000 20,0 14,2 0,0

Nuuk 060.31.037

Skimmel renovering 69.200 40.000 9.200 10,0 10,0 0,0

Qasigiannguit 110.31.042



Landsdækkende skimmelrenovering 36.000 28.500 1.000 1,5 2,0 3,0



Qaqortoq 020.30.025

Bæredygtige boliger 2019, Qaqortoq 3.000 3.000 0 0,0 0,0 0,0

Aasiaat 100.30.026

Funktionelle boliger 2019, Aasiaat 3.000 3.000 0 0,0 0,0 0,0

Qaqortoq 020.31.058

Skimmel renovering, Qaqortoq 6.500 - 2.000 1,5 1,5 1,5


Skimmel renovering, Maniitsoq 6.500 - 2.000 1,5 1,5 1,5

Sisimiut 080.31.060

Skimmel renovering, Sisimiut 10.500 - 5.000 2,5 2,0 1,0

Aasiaat 100.31.062

Skimmel renovering, Aasiaat 6.000 - 1.500 1,5 1,5 1,5

633


Skimmel renovering, Ilulissat 6.500 - 2.000 1,5 1,5 1,5

Igangværende i alt 972.865 442.299 131.566 133,0 133,0 133,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.34.527 Diverse renovering og nedrivning Projektet omfatter primært renovering og istandsættelse, jf. anbefalinger i byvise sektorplaner for Selvstyrets bo-ligmasse, med henblik på levetidsforlængelse. Desuden afholdes der udgifter til udarbejdelse af koncepter og udvikling af såvel standardiserede renoverings- som nedrivningskoncepter. I renoveringsprojekterne er der fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, indendørs klima og materialevalg (bæredygtighedsbetragtning), ligesom der i særdeleshed vil blive særligt fokus på skimmelfore-byggelse og skimmelsanering. Herudover foretages der totaløkonomiske betragtninger, hvori der blandt andet indgår en vægtning mellem investe-ringens nutidsværdi og de fremtidige drift- og vedligeholdelsesomkostninger, idet disse kan have en afgørende betydning for huslejeniveauet og huslejens udvikling over tid. Licitationerne sker løbende og opgavernes igangsætning tilpasses bevillingens størrelse. Over bevillingen afholdes der desuden udgifter i forbindelse med kvalitetssikring af de udarbejdede sektorplaner, herunder en løbende prioritering af de opgaver, der igangsættes. Tillige afholdes der udgifter til vurdering og projektering af de nødvendige altanrenoveringer i flere forskellige byer. Den samlede afdækning af området indgår i forberedelserne overdragelse af Selvstyrets boliger til kommunerne. Fysisk igangsætning: 2011 Diverse steder 996.32.124 Boliger Der henstår udisponerede midler til projektering og udførelse af boligbyggeri. Desuden afholdes der udgifter til udarbejdelse af koncepter og udvikling af standardiserede boligprojekter, hvor der fokuseres på byggeriets total-økonomi, bæredygtighed, materialevalg, miljø- og energivenlighed samt brugerens behov. I henhold til det 2-delte bevillingsmodel, afsættes en projekteringsbevilling i overslagsårene til boligbyggeri under konkrete projekter. Efter licitation tages stilling til en budgetneutral udmøntning, hvor midlerne søges udmøntet ved finansudvalgets godkendelse. Fysisk igangsætning: 2013 Diverse steder 996.32.134 4 multifunktionshuse i bygder, Qaasuitsup Kommunia

634

Uforbrugte midler på 3,434 mio. kr. tilbageføres til Landkassen i 2020. Herefter lukkes anlægsprojektet. Fysisk igangsætning: 2014 Ibrugtagning: 2019 Sisimiut 080.30.017 Bæredygtige boliger 2016, Sisimiut Departementet opfører for tiden projekt nr. 080.30.017 Bæredygtige boliger 2016, Sisimiut. Bevillingen er til fi-nansiering af Selvstyrets byggeri af 36 boliger i Sisimiut. I boligernes udformning og størrelse er der 36 boliger fordelt på tre blokke (etape 1, 2 og 3), hvor der er særligt lagt vægt på at boligerne er små og funktionelle med øje for at holde den fremtidige husleje stabil og bæredygtig. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2021 Diverse steder 996.32.137 Projektering af ældrevenlige boliger Uforbrugte midler på 3,0 mio. kr. tilbageføres til Landkassen i 2020. Herefter lukkes anlægsprojektet. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2020 Qaqortoq 020.31.030 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Qaqortoq. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendomme: B-918, Blok J B-910, Blok K Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2022 Narsaq 030.31.031 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Narsaq. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendomme: B-1013, Kong Frederik IX Aqq. B-1014, Kong Frederik IX Aqq. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021 Paamiut 050.31.032 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Paamiut. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendomme: B-646, Blok S B-647, Blok T B-648, Blok U Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021

635

Nuuk 060.31.033 Diverse nedrivning Projektet omfatter sanering af nedslidte udlejningsejendomme i Nuuk. Bevillingen anvendes til deponering i forbindelse med overdragelse af Blok 1 til Kommuneqarfik Sermersooq, jf. tekstanmærkning nr. 2 til hovedkonto 89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021 Aasiaat 100.31.036 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Aasiaat. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendomme: B-689 Juuliaannap Aqq. B-139 Ikerasannguaq Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2022 Ilulissat 120.30.019 Funktionelle boliger 2019, Ilulissat Projektet er udviklet som standard boligprojekt, hvor Selvstyret bygger 24 boliger, fordelt på 3 og 4 rums, i alt 2.500 m2. Selvstyret har i samarbejde med Avannaata Kommunia udviklet en ny boligbebyggelse til lokalområde A32 i Ilulissat. Når det står færdigt vil 10 bygninger byde på 48 boliger med enten 2, 3 eller 4 værelser. Selvstyret opfører 24 af dem (3 og 4 rums) og Avannaata Kommunia de resterende 24 (2 og 3 rums). Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2023 Nuuk 060.31.037 Skimmel renovering Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2017 Qasigiannguit 110.31.042 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Qasigiannguit. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendom: B-491, Ny kirkevej B-471, Ny Kirkevej B-475, Karl Olsvigsvej B-474, Karl Olsvigsvej Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2021

636

Diverse steder 996.31.043 Landsdækkende skimmelrenovering Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Udmøntning af bevillingen sker i samarbejde med INI A/S, som ligeledes har mulighed for og søge midler til skimmelrenoveringer på kysten. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2018 Ilulissat 120.31.045 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Ilulissat. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendomme: B-125, Edvard Sivertsenip Aqq. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2023 Qaqortoq 020.30.025 Bæredygtige boliger 2019, Qaqortoq Bevillingerne anvendes til projektering af nye boliger. Begrundelsen hertil er at der kan konstateres et boligbehov, som opstår primært i forbindelse med nedrivning af eksisterende Selvstyrets flerfamiliehuse. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2022 Aasiaat 100.30.026 Funktionelle boliger 2019, Aasiaat Bevillingerne anvendes til projektering af nye boliger. Begrundelsen hertil er at der kan konstateres et boligbehov, som opstår primært i forbindelse med nedrivning af eksisterende Selvstyrets flerfamiliehuse. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2022 Qaqortoq 020.31.058 Skimmel renovering, Qaqortoq Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Udmøntning af bevillingen sker i samarbejde med INI A/S, som ligeledes har mulighed for og søge midler til skimmelrenoveringer på kysten. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2020

637

Maniitsoq 070.31.059 Skimmel renovering, Maniitsoq Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Udmøntning af bevillingen sker i samarbejde med INI A/S, som ligeledes har mulighed for og søge midler til skimmelrenoveringer på kysten. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2020 Sisimiut 080.31.060 Skimmel renovering, Sisimiut Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Udmøntning af bevillingen sker i samarbejde med INI A/S, som ligeledes har mulighed for og søge midler til skimmelrenoveringer på kysten. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2020 Aasiaat 100.31.062 Skimmel renovering, Aasiaat Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Udmøntning af bevillingen sker i samarbejde med INI A/S, som ligeledes har mulighed for og søge midler til skimmelrenoveringer på kysten. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2020 Ilulissat 120.31.063 Skimmel renovering, Ilulissat Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Udmøntning af bevillingen sker i samarbejde med INI A/S, som ligeledes har mulighed for og søge midler til skimmelrenoveringer på kysten. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2020

638

Documents

2020 - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · Bilag 1, bevillingsoversigt FL Budgetoverslagsår 2020 2021 2022 2023 Inatsisartuts Formandskab Mio.kr. -----97.458.000 97,1 97,1 97,1