2016 - AAU · fornianus) in Aalborg Zoo, with focus on stereotypic behaviour. It will be established to which degree the sea lions display stereotypic behaviour, and then discussed,

1

2016

BIO5DE16, 5. SEMESTER, 21/12-2016 JEPPE STORGAARD KNUDSEN, LYKKE ANDERSEN, MADS KJÆR, MIKKEL L. JEPPESEN

AALBORG UNIVSERISTET| Biologi

2

Aalborg Universitet

Institut for Kemi og Biovidenskab

Fredrik Bajers Vej 7H

9220 Aalborg Øst

Gruppe: bio5de16, 5. semester, biologi

Titel: Adfærdsstudie af Californiske søløver (Zalophus californianus) i Aalborg Zoo: Adfærdsmønstre

og indflydelsen af publikums tilstedeværelse derpå

Semestertema: Eksperimentel fysiologi

Forfattere:

____________________________________

Jeppe Storgaard Knudsen

____________________________________

Lykke Andersen

____________________________________

Mads Kjær

____________________________________

Mikkel Lerbech Jeppesen

Vejledere: Cino Pertoldi & Trine Hammer Jensen

Projektperiode: 2/9 2016 - 21/12 2016

Sideantal: 58

Antal bilag: 4

3

ABSTRACT

This study aims to determine behavioural patterns in a group of California sea lions (Zalophus cali-

fornianus) in Aalborg Zoo, with focus on stereotypic behaviour. It will be established to which degree

the sea lions display stereotypic behaviour, and then discussed, if the number of visitors have an

effect on the animals’ behaviour. This was done by observing the animals during two different time

periods of five days each with a high and low number of visitors, respectively. The observations were

noted in an ethogram. Results shows a clear difference in how and how often the animals displayed

stereotypic behaviour with two of the sea lions displaying the highest amount of stereotyped be-

haviour. This can be remedied through environmental enrichment and for the greatest effect, both

intrinsic and extrinsic enrichment must be utilized. Furthermore the animals show a distinct area

preference, also regarding where their stereotypic behaviour is displayed. In conclusion the study

shows a slight difference in behaviour between the two time periods, and the higher number of

visitors indicate to have had a neutral or slight stimulating effect on the behaviour of the sea lions.

FORORD

Denne rapport er udarbejdet af Jeppe Storgaard Knudsen, Lykke Andersen, Mads Kjær og Mikkel

Lerbech Jeppesen på biologistudiet Aalborg Universitet på 5. semester. Forfatterne af dette projekt

vil gerne takke vejlederne Cino Pertoldi og Trine Hammer Jensen for samarbejdet og vejledningen.

Samtidig takkes Aalborg Zoos personale for hjælp i forbindelse med adgang og viden i projektet.

4

INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract ............................................................................................................................................................. 3

Forord ................................................................................................................................................................ 3

Indledning .......................................................................................................................................................... 5

Formål ................................................................................................................................................................ 6

Teori ................................................................................................................................................................... 7

Generelt om søløver ...................................................................................................................................... 7

Stereotyp adfærd .......................................................................................................................................... 8

Stereotyp adfærd som indikator for dårligt miljø ................................................................................... 10

Stereotyp adfærd hos sæler og søløver .................................................................................................. 12

Miljøberigelse .............................................................................................................................................. 14

Miljøberigelse blandt Pinnipedia ............................................................................................................. 14

Kognitiv berigelse .................................................................................................................................... 16

Metode ............................................................................................................................................................ 18

Populationen ............................................................................................................................................... 18

Indhegningen ............................................................................................................................................... 18

Etogram som værktøj til adfærdsobservationer ......................................................................................... 20

Etogrammet anvendt i projektet ................................................................................................................. 20

Observationsperiode ................................................................................................................................... 23

Chi-square test............................................................................................................................................. 26

Resultater ........................................................................................................................................................ 27

Adfærdsobservationer ................................................................................................................................. 27

Områdeobservationer ................................................................................................................................. 37

Indflydelse af fodring på adfærd ................................................................................................................. 42

Diskussion ........................................................................................................................................................ 46

Potentielle tiltag mod stereotyp adfærd i Aalborg Zoo .............................................................................. 46

Har besøgstal indflydelse på adfærd? ......................................................................................................... 47

Områdepræferencer.................................................................................................................................... 50

Ændring af adfærd i perioden op til fodring ................................................................................................ 51

Konklusion ....................................................................................................................................................... 54

Bibliografi ......................................................................................................................................................... 55

5

INDLEDNING

I zoologiske haver bliver dyrene plejet af en lille gruppe familiære mennesker, men samtidig ekspo-

neres de dagligt for en masse fremmede mennesker, hvis opmærksomhed er rettet direkte mod

dem. Dette skaber en intens interaktion mellem dyr og mennesker (1). Nogle studier indikerer, at

interaktionen mellem dyr og besøgende kan være berigende eller ligegyldig (2), mens især studier

af primater har vist, at denne kontakt med mennesker også kan være stressende (1). Besøgendes

effekt på dyr i zoologiske indhegninger er artsafhængig (3). Studier af besøgendes indflydelse på dyr

i zoologiske haver er væsentlige i forsøget på at forbedre deres velfærd og muligvis hindre, at dyrene

udsættes for eksponering af negative interaktioner (1).

Det er ikke tidligere blevet undersøgt, om antallet af besøgende i zoologiske haver har en effekt på

søløver af arten Zapholus californianus i indhegninger. Søløver er normalt meget sociale dyr, der

udviser stor nysgerrighed overfor deres omgivelser (4). På grund af deres kognitive evnerer det al-

mindelig praksis at træne dem i forbindelse med fodring, hvilket vænner dem til menneskelig kon-

takt (4). Alligevel er det vigtigt at konstatere, om besøgende har en stressende effekt på søløverne,

da søløver hører til en af de familier, der oftest udviser stereotyp adfærd (5). Stereotyp adfærd

defineres som repetitiv adfærd uden nogen tydelig funktion (6). Det er den generelle betragtning,

at man ønsker at bryde stereotyp adfærd, fordi det typisk er betragtet som en indikator for sub-

optimale forhold (7). Der er et etisk perspektiv i at sikre dyrene så gode leveforhold som muligt (8),

og hvis søløvernes adfærd påvirkes negativt, kan denne viden bruges til at udarbejde tiltag, der for-

mindsker besøgendes stressende påvirkning.

Der kan være en lang række faktorer, der kan føre til stress hos dyr i zoologiske haver; ikke kun

besøgende. Kedsomhed og mangel på plads er også eksempler på stressinducerende elementer (9).

Stereotyp adfærd er en hyppigt observeret konsekvens af fangenskab, og i dag er det alment accep-

teret, at miljømæssig berigelse er den mest effektive måde at afhjælpe problemet (9). Der findes

mange eksempler på miljømæssig berigelse, der har haft en positiv effekt på dyrs velfærd (8), og

både legetøj og fødeobjekter er blevet anvendt med varierende succes (10).

6

FORMÅL

Formålet med dette projekt er at undersøge adfærdsmønstre, med fokus på stereotyp adfærd, i en

flok californiske søløver (Zalophus californianus) i Aalborg Zoo. Et etogram udarbejdet af projekt-

gruppen anvendes til at notere søløvernes adfærd samt færden i anlægget. Herefter konstateres,

hvorvidt søløverne udviser stereotyp adfærd, og der diskuteres om antallet af besøgende i zoologisk

have har en effekt på dyrenes adfærd. Dette undersøges ved at sammenligne adfærden hos sølø-

verne i to forskellige perioder, som repræsenterer henholdsvis en periode med mange besøgende

og en periode med få besøgende. Desuden vil der diskuteres, ud fra et empirisk grundlag, hvordan

stereotype adfærdsmønstre hos søløver kan afhjælpes.

7

TEORI

Generelt om søløver

Californiske søløver tilhører familien Otariidae.

Denne familie hører under underordnen Cani-

formia, som indeholder Phocidae (ægte sæler),

Otariidae (øresæler) og Odobenidae (hvalrosser)

(4). Gennem det 19. og 20. århundrede blev po-

pulationen af californiske søløver reduceret,

men ikke i samme grad som andre søløvearter.

Populationen er siden steget, og i dag er der fem

geografiske populationer, som er blevet identifi-

ceret gennem mitokondrielt DNA. De er blevet

observeret langs vestkysten fra Canada og ned til

Mexico, se figur 1 (11).

Californiske søløver er en seksuel dimorfisk art; der er stor for-

skel mellem hannen og hunnen (12). Hannen vejer tre til fire

gange mere end hunnen og er op til 20% længere. Pelsen på ca-

liforniske søløver kan være mørkegrå, brun eller sort (4). Sølø-

ven er et meget socialt pattedyr, og ofte hviler de tætpakket i

større grupper. Hanner er meget dominerende og danner et ha-

rem på op til 30 hunner. Hanners aggressivitet mod andre han-

ner forøges op til parringsperioden (13). Blandt sæler og søløver

findes der både dominante og submissive individer, hvilket i fan-

genskab kan hindre submissive individers adgang til legetøj og

føde (14) Californiske søløver kan leve op til 17 år i naturen og

op til 30 år i fangenskab. En søløve er en unge indtil den bliver

ét år, derefter bliver den en årsunge fra alderen ét til to år. Fra

to- til fireårsalderen er den juvenil. Herefter bliver de subadulte fra 4 til 8 år og er adulte derefter

(15). Hunsøløver bliver kønsmodne når de er mellem 4 og 5 år gamle (16) og vilde hunners sociale

evner er først færdigudviklede i alderen 6-8 år (12).

Figur 1: Kort over Nord- og Sydamerika. Ud-

bredelsen af Z. californianus er markeret med

orange (11).

Billede 1: Foto af søløven Kaja, af arten Z. californianus, taget i

indhegningen i Aalborg Zoologiske have (Privatfoto, Jeppe Stor-

gaard).

8

Californiske søløvers fødevaner er sæsonafhængige, og i sommerperioden udviser de individuelt

stor varians i fourageringsstrategi og fødevalg (17). Deres føde inkluderer således en række af fiske-

arter, heriblandt f.eks. ansjos, hvilling og sild. Udover fisk kan de også spise blæksprutter (4).

Man prøver at replikere naturen så vidt muligt i fangenskab, da dette hjælper til at dyret trives.

Dette har medført, at en bred fordeling af aldre er foretrukket, da søløver antager en eller flere

roller baseret på især deres alder (4). Søløver ude i naturen oplever mange udfordringer, som kræ-

ver en udviklet kognition for at blive løst. Denne færdighed bliver ikke udfordret i samme grad for

dyr i fangenskab, da de lever i et meget forudsigeligt og struktureret miljø. At have disse kognitive

udfordringer gør at dyret trives, hvilket har medført igangsættelse af kognitive udfordringsprogram-

mer til dyr i fangenskab (18). Indenfor Pinnipedia er søløven mest hyppigt brugt til kognitiv forsk-

ning. Søløven, ligesom delfinen, har en stor intelligens og er let at træne (19).

Stereotyp adfærd Normal adfærd hos et dyr antages at være adfærd, som dyret har udviklet evolutionært, hvilket i

naturen hjælper på dyrets overlevelse, helbred og reproduktion (20). Der er stor variation af adfærd

blandt dyr, men der er også aspekter af dyrs adfærd, som kan ligge udenfor normen af, hvad der

oftest bliver observeret hos et dyr af den art. Den afvigende adfærd vil oftest blive beskrevet som

unormal adfærd (20).

Stereotyp adfærd hører under unormale adfærdsmønstre, og bliver defineret som et repetitivt, kon-

stant adfærdsmønster, der ikke har tydelig funktion eller mål (6). Typen af stereotyp adfærd varierer

fra art til art, som det ses i figur 2, men også mellem individer af samme art. Den kan ligeledes

variere i frekvens og vedholdenhed (6). Generelt ser det ud til, at græssere og omnivorer tit får orale

stereotypier, mens rovdyr, som tilbringer meget til på at bevæge sig og jage, mest udvikler motori-

ske stereotypier, som at gå frem og tilbage (20).

9

Figur 2: Mest almindelige former for unormal adfærd for henholdsvis rovdyr, gnavere, hovdyr og primater. 'Pacing and similar' inde-

bærer al gang, løb i indhegning. 'Oral' indebærer 'sham-chewing', når individet tygger på luft, tremmer etc., og 'Other' indebærer

andet, som f.eks. rokken frem og tilbage (21).

Fangenskab har længe været beskyldt for at resultere i dyrs adfærds- og psykologiske problemer.

Eksempelvis er der blandt gibbonaber observeret adfærdsmønstre, som ikke ses i naturen (22). Ste-

reotyp adfærd er et udbredt problem, og mange dyr i fangenskab er ramt af det. Det er ofte meget

tidskrævende for individet, og understimulation, stress eller frygt er hyppigt en af årsagerne til, at

stereotyp adfærd forekommer. Eksempler på stereotyp adfærd kan være når rovdyr går frem og

tilbage i deres indhegning; denne adfærd øgedes f.eks. hos ørkenræve, når besøgstallet i zooen steg

(9). Stereotyp adfærd kan også udvikles af frustration over noget, som dyrene ikke kan opnå eller

slippe væk fra; isbjørne er set trampe med deres forpoter, i et forsøg på at fange potentiel føde som

de kan lugte, men ikke nå, og ozelotter blev observeret plukke deres pels, indtil de fik et naturligt

bytte at plukke i stedet (9).

Der kan være flere grunde til at stereotyp adfærd opstår. Et miljø der ikke er tilpasset dyrets behov

kan fremprovokere adfærden hos individet (9). Hvis kvaliteten af miljøet ikke forbedres, kan det

forårsage en tilstand af vedvarende stress for individet, hvilket gør at den stereotype adfærd fort-

sætter. Desuden kan forekomsten af stereotyp adfærd tidligt i individets levetid, grundet sub-opti-

male leveforhold eller andre former for stress, påvirke centralnervesystemets udvikling og forårsage

vedvarende stereotyp adfærd (9).

10

Dyr kan ændre adfærd som respons på tilstedeværelsen af iagttagende mennesker (3). Højere be-

søgstal kan medføre høje lydniveauer, og ved populære indhegninger er lydniveauer på over 70 dB

blevet målt; en overskridelse af det anbefalede lydniveau for mennesker (3). Der er opsat tre hypo-

teser om besøgendes påvirkning af dyr i zoologiske haver; enten er tilskuere stressende, berigende

eller uden betydning for dyrene (23). Der er fundet beviser, der understøtter alle tre hypoteser (1).

Det er relevant at undersøge, hvordan dyr reagerer på besøgende, da stress forårsaget af besøgende

i nogle tilfælde har ført til aggressiv og stereotyp adfærd (1).

Der er studier som beviser, at hvis dyrepassere bruger tid på aktiviteter, f.eks. træning, kan det have

en stimulerende effekt på dyrenes velfærd, hvilket fremmer deres syn på mennesker, fremmede

som bekendte (1). Dette kan dog være artsafhængigt. Der er ikke lavet meget forskning indenfor

emnet, og især ikke for eksotiske dyr (24).

Stereotyp adfærd som indikator for dårligt miljø Stereotyp adfærd kan i starten udløses som respons på én specifik stressfaktor. Adfærden vil siden-

hen blive fremprovokeret af flere elementer i miljøet, indtil den er en fuldt etableret del af dyrets

adfærd. Når dette punkt nås, kan den stereotype adfærd forblive, selv om miljøet forbedres og

stressfaktorerne forsvinder (20). Stereotyp adfærd er altså i sig selv ikke et konkret bevis for, at

dyret ikke trives på nuværende tidspunkt, da det kan være et levn fra et tidligere, utilstrækkeligt

miljø (9). Adfærdsmønstret kan dog stadig være en indikator for, at miljøet ikke tilbyder tilstrække-

lige midler og muligheder til, at dyret kan udføre sin naturlige adfærd. Antallet af dyr som udviser

stereotyp adfærd i et givent miljø, og hvor meget tid de bruger på at udføre adfærden, kan ligeledes

afspejle miljøets kvalitet (20).

At observere unormal, repetitiv adfærd i tilfangetagne dyr er vigtigt af 3 grunde (9).

1. Det indikerer manglende velfærd eller stress hos dyrene, hvilket kan være et etisk problem, da

man helst ser at dyrene trives.

2. Stereotyp adfærd viser en afvigelse fra adfærdsfænotyperne hos vilde dyr, og dette kan påvirke

dyrets mulighed for genudsættelse i naturen, samt deres rolle i undervisningen af offentligheden.

11

3. Mangfoldigheden af arter og opdræt- og leveforholdene, der er repræsenteret i zoologiske haver,

er unikke, og disse institutioner udgør dermed et ”naturligt eksperiment”, som giver os muligheden

for at oprette og teste hypoteser omkring, hvordan fangenskab påvirker dyr.

Repetition er bevist at have en beroligende og lindrende effekt, eksempelvis et mantra, som ofte

udøves for beroligelse. Hvis en adfærd repeteres nok, bliver det til sidst en automatisk bearbejdning

eller ’central control’ (7). Det gør at individer kan udføre regelmæssige og hurtige bevægelser med

minimale kognitive bearbejdninger. Adfærden udløses oftere og ved mindre påvirkning en før. Ste-

reotyp adfærd, som er blevet en så integreret del af adfærdsmønstret, er svær at afbryde eller mo-

derere ved selv positive ændringer i miljøet. Alder er således en relevant faktor at have in mente,

da ældre individer er sværere at afvænne fra deres stereotype adfærd. Der er dog stadig forskel fra

dyr til dyr, da der kan være forskelle i individers tendenser til at have rutiner (9). ’Central control’

kan dermed bevise, at selvom det ikke lykkes at stoppe eller nedtrappe den stereotype adfærd,

behøver det ikke betyde, at der ikke er sket en forbedring i miljøet. Stereotyp adfærd bør dermed

ikke være den eneste indikator, når man vurderer, om et individ potentielt lever under sub-optimale

forhold (7).

12

Stereotyp adfærd hos sæler og søløver Individer tilhørende underordenen Pinnipedia oplever potentielt flere negative påvirkninger af fan-

genskab end andre pattedyr, med op til 50% af deres daglige aktivitet tilhørende stereotyp adfærd

(5). Dette blev konkluderet af Swaisgood & Shepherdson (2005), da de analyserede flere studier

foretaget af zoologiske haver. Den høje

andel af stereotyp adfærd, sammen med

deres kognitive evner, har skabt debat

om, hvorvidt de bør holdes i fangenskab

(25) (18).

Eksempler på unormal adfærd hos sæler

og søløver viser sig typisk i faste svøm-

memønstre. Dette viser sig ved, at dyret

udelukkende svømmer den samme rute

over en længere periode, og hvis en ro-

tation af kroppen forekommer i løbet af

ruten, vil det ske i samme punkt for hver

gennemsvømning. Vejrtrækning vil lige-

ledes ske i de samme positioner, hver

gang ruten svømmes (25). Stereotype svømmemønstre kan eksempelvis manifestere sig i et trekan-

tet mønster (egne observationer) eller i en cirkel, som det ses i figur 3 (25). Smith & Litchfield ob-

serverede også en søløve, som svømmede stereotypt i en cirkel i én ende af bassinet om morgenen

og skiftede til den anden ende af bassinet om eftermiddagen, hvor den igen svømmede i cirkler.

Figur 3: De to stereotype svømmemønstre for den australske hansøløve Birri

gennem hele studiet udført af Smith & Litchfield. Til venstres ses hans faste

svømmerute om aftenen, og til højre ses hans faste svømmerute om morge-

nen. Svømmeretningen varierede ikke. Med en stjerne er noteret det faste

punkt på svømmeruten, hvor han lavede en rotation af kroppen (25).

13

Billede 2: Luna som bider sig i luffen (venstre) og Pina som bider i vandet (højre) fra Aalborg Zoo (Privat foto, Mads Kjær)

Andre former for stereotyp adfærd kan inkludere at søløven bider sig selv i luffen, som ses på billede

2, eller i overdreven grad groomer eller klør sig selv. Det kan også være repetitive bevægelser i

vandet såsom kropsrulninger ved vandoverfladen eller polydipsi, overdreven indtagelse af poolvand

(billede 2) (25).

14

Miljøberigelse Miljøberigelse, på engelsk kendt under termet ”environmental enrichment”, er typisk defineret som

en forbedring af biologisk funktion og velfærd hos dyr i fangenskab som resultat af ændringer i deres

miljø (26). Oprindelsen af termet har betydet, at det i dag er anerkendt, at ikke kun fødevalg og

forvaltning af dyret har en betydning for dens trivsel, men at det fysiske og sociale miljø ligeledes

udgør en relevant faktor (27).

De specifikke påvirkninger, som brugen af miljøberigelse har, kan være svære at definere, fordi den

generelle betragtning ”forbedring af biologisk funktion og velfærd” kan være influeret af mange

faktorer (28). Imidlertid har man gennem eksperimenter observeret, at nogle generelle betragtnin-

ger er gennemgående; miljøberigelse kan forøge et dyrs adfærdsmæssige diversitet, skabe en mere

hensigtsmæssig og vedvarende interaktion med miljøet i indhegningen og gøre individet bedre i

stand til at håndtere miljømæssige forandringer (8). Desuden har man, i forsøget på at mindske

stereotyp adfærd hos dyr i fangenskab, fundet, at miljøberigelse er den bedste metode til at forhin-

dre stereotyp adfærd, da det formår at stimulere ønsket adfærd og samtidig have en positiv effekt

på dyrenes trivsel (9). Swaisgood og Shepherdson (2005) konkluderede i deres gennemgang af eksi-

sterende litteratur om miljøberigelse på stereotyp adfærd, at der i 53% af dokumenterede tilfælde

skete en formindskelse af stereotyp adfærd hos dyr i fangenskab, når miljøberigelse blev anvendt

til at afhjælpe problemet (5).

Miljøberigelse opdeles traditionelt i 5 overordnede kategorier; social, fysisk, sensorisk, beskæfti-

gelse og fødesøgende (29). Social berigelse kan både ske ved interaktion med mennesker eller arts-

fæller, fysisk berigelse fordrer en ændring i det fysiske miljø, sensorisk berigelse påvirker sanserne,

f.eks. en auditiv ændring. Berigelse ved beskæftigelse inkluderer små opgaver, der kræver kognitiv

funktion, f.eks. puslespil eller mindre opgaver, og fødesøgende berigelse imiterer fourageringsmu-

ligheder eller giver på anden måde adgang til føde (29) (26).

Miljøberigelse blandt Pinnipedia Fordi medlemmer af underordenen Pinnipedia er rovdyr, er de i fangenskab i risiko for stress eller

kedsomhed, der manifesterer sig som stereotyp adfærd (30). Man har i mange tilfælde forsøgt at

forbedre deres velfærd ved brug af forskellige metoder. Overordnet set kan disse metoder deles op

i to kategorier; intrinsisk og ekstrinsisk (10). Intrinsisk berigelse er en form for stimuli, der betyder

at en handling i sig selv har en positiv effekt på dyrets velfærd, f.eks. udforskning af en ændring i det

15

fysiske miljø eller leg med andre artsfæller. Ekstrinsisk

berigelse derimod implicerer en belønning (typisk mad)

for en given adfærd, f.eks. en foderbold med fisk i, bil-

lede 3 (25).

Tilførslen af legetøj til en indhegning er et eksempel på

intrinsisk berigelse. Legetøj kan antage mange former,

og eksempelvis anvendte bl.a. Hunter et al. (2002) en

luftkompressor til at lave bobler i vandet, en platform fly-

dende i bassinet, som dyrene kunne ligge på, samt imite-

rede undervandsplanter i plastik fastsat til et stykke plexiglas (14). Corson et al. (2004) havde fris-

bees og bolde liggende i overfladen, samt sensorisk stimulans ved rindende vand på søløvernes

landområde (31). Samuelson anvendte kridt med duft til at afmærke områder af indhegningen og

aktivere deres udforskningslyst ved ol-

faktorisk stimulering, se billede 4 (32), og

Smith & Litchfield monterede en gummi-

bold med gummipigge på indersiden af

indhegningens bassin (25). I et forsøg på

at stimulere delfiner, har man endog

nedsunket aktive brandhaner i bassinet,

så den, når den blev aktiveret, bevægede

sig uforudsigeligt, hvilket periodevist for-

årsagede jagtlignende adfærd for hele

gruppen (18).

Ekstrinsisk berigelse fungerer som tidli-

gere nævnt ved, at en given adfærd bliver

belønnet. Belønningen bevirker, at dyret har større sandsynlighed for at blive ved med at fremvise

den ønskede adfærd. Studier har bevist, at ekstrinsisk berigelse har en større effekt på afhjælpnin-

gen af stereotyp adfærd end intrinsisk berigelse, især hvis belønningen er føde (25) (31) (33) (14).

Hunter et al., anvendte fem forskellige berigelsesobjekter både intrinsisk og ekstrinsisk; der blev

Billede 3: ”Seal Tucker Ball” anvendt til ekstrinsisk be-

rigelse. Bolden kan fyldes med mad, som kan rystes

og trækkes ud af en lille åbning (Smith & Litchfield,

2010).

Billede 4: Hunsøløven Maya lugter til en duftmarkør med sardinolie. Farven

er holdt i grå toner, så der ikke skete en visuel tiltrækning (Samuelson, 2015).

16

foretaget observationer, hvor der henholdsvis var gemt føde i og omkring objekterne, og hvor der

ikke var gemt føde. Her blev det observeret, at sælerne brugte op til seks gange så meget tid på

objekterne, når der var mad til stede sammen med dem (14). Corson et al. sammenlignede effekten

af henholdsvis legetøj (en bold eller en frisbee), sensorisk stimulation ved løbende vand og fisk fros-

set ned i blokke af is, og konkluderede at både sæler og søløver brugte mere tid på at undersøge og

interagere med fødeobjektet (31). Det bør noteres, at ikke alle ekstrinsiske berigelsesstrategier fun-

gerer lige effektivt (33).

Der er observeret en tendens til, at berigelsesobjekter, som påvirker dyrenes adfærd intrinsisk, skal

udskiftes med jævnere mellemrum end ekstrinsiske berigelsesobjekter, da der hurtigere sker en til-

vænning til dem, hvorefter interessen for interaktion med objekterne falder (10). Begge typer af

berigelse har desuden størst effekt, hvis den er uforudsigelig. Man kan med andre ord med fordel

variere på hvilket tidspunkt af døgnet, og hvor ofte, berigelsesobjekterne udskiftes (10).

Kognitiv berigelse Grundet søløvers høje intelligens og fremtrædende kognitive evner, er kognitiv berigelse blevet fo-

reslået som et alternativ til almen miljøberigelse (18). Det er blevet observeret, at søløver har en

stor forståelse for symboler, samt at deres langtidshukommelse tillader dem at huske træning in-

denfor dette område i op til 10 år (34).

Et eksempel på kognitiv berigelse kunne bygge på, at udnytte deres evne til symbollære, og gennem

længerevarende træning forbinde et bestemt symbol med belønning, ved at give dem muligheden

for at vælge mellem to symboler, hvoraf kun det ene valg belønnes med mad. Hvis denne trænings-

session konsekvent begynder ved at give søløverne et visuelt eller auditivt signal, vil de lære at for-

binde disse med træningen (18). Når det valgte signal gives, vil søløverne genkende dette, og begive

sig hen til træningsstationen. To symboler kan herefter præsenteres, eksempelvis på tv-skærme el-

ler simple træplader, og søløverne udfordres ved at skulle vælge det symbol, der medfører beløn-

ning (18). Andre kognitive udfordringer kan også optrænes, da søløver f.eks. har en imponerende

evne til at svare på ja/nej spørgsmål, samt forstå ikke bare symboler, men også syntaks (35).

17

“The ability of dolphins and sea lions to correctly answer ‘yes/no’ questions (e.g. is the ball in the

pool?) is particularly impressive, and is achieved by the subject pressing one paddle for ‘yes’ and

another for ‘no’”.

- Schusterman et al.’s teori formuleret af (18).

Træningsmetoder, der tillader dyr

at forstå sammenhængen mellem

en bestemt adfærd og en bestemt

hændelse efterfølgende (f.eks.

mad eller straf), bygger på ”ope-

rant conditioning”. Disse trænings-

metoder har vist sig at være mest

effektive til at træne dyr. Eksem-

pler på fordele ved adfærdstræ-

ning er, at det udfordrer dyrene til

at arbejde for føde som i naturen,

at dyrene vænner sig til deres ind-

hegning, at dyrene bliver trygge

ved menneskelig kontakt, og at unødig stress bliver elimineret. Desuden udvides deres adfærdsre-

petoire (4). En af disse træningsmetoder bygger på ”positive reinforcement”, der indebærer en po-

sitiv stimulans som respons på en ønsket adfærd; i søløvers tilfælde kan det være en fisk som be-

lønning (4). Denne træningsmetode kan ses på billede 5. ”Positive reinforcement” har vist sig at

være den bedste træningsmetode, da den typisk resulterer i hurtig læring af signaler fra dyrepas-

serne, uden uønskede adfærdsændringer som følge deraf. Andre træningsmetoder, der ligeledes er

baseret på ”operant conditioning”, arbejder med princippet om straf i stedet for belønning som

respons på en given adfærd. ”Negative reinforcement” giver således en negativ stimulans (f.eks. en

høj lyd), når søløven udøver uønsket adfærd. Dog er disse typer for negativ association ofte forbun-

det med angst, aggressivitet, frustration samt generel undertrykkelse af adfærdsudtryk (4).

Billede 5: Et billede af en fodringssession i Aalborg Zoo. Fodringen anvendes til sam-

tidig at træne søløverne ved positiv forstærkning, hvor føde anvendes som belønning

(Privatfoto, Mads Kjær).

18

METODE

Populationen Bestanden af Zalophus californianus i Aalborg Zoo består af 4 hunsøløver; Holly på 6 år, Luna på 4

år, Pina på 3 år og Kaja på 1 år. Alle søløverne kommer fra Wuppertal Zoo i Tyskland. Søløverne blev

også født i Wuppertal Zoo, med undtagelse af Holly, som er født i München.

Holly og Luna ankom til Aalborg Zoo d. 17. marts 2015. Luna udviste stereotyp adfærd ved at bide

sig selv i luffen fra ankomst. I et forsøg på at bryde denne adfærd, blev Pina og Kaja føjet til søløve-

flokken d. 28. juli 2016.

Det var muligt at kende forskel på søløverne, ved at lægge mærke til karakteristika for søløverne.

Kaja er den mindste søløve i flokken og har mørkere hud end resten af populationen. Holly er den

største søløve i flokken og bruger størstedelen af sin tid på at svømme i bassinet. Pina har en mere

lysegrå tone i huden end de andre, og Luna er en smule mindre end Holly, og bidder sig ofte i luffen.

Søløverne bliver fodret kl. 08:30, 11.30 og 14.30 hver dag; dette bliver gjort samtidig med at sølø-

verne trænes gennem positive forstærkning.

Indhegningen Søløverne opholder sig i et udeareal på ca. 280 m2, hvoraf bassinet udgør ca. 150 m2 og landarealet

udgør ca. 130 m2 (målt på arealinfo.dk). Derudover har de adgang til et indendørsareal, der består

af et gulvområde og to mindre bassiner. Udearealet kan ses på billede 6. Søløverne kan observeres

af publikum fra tre sider, den østlige og vestlige side med en længde på ca. 10 m og den sydlige side

med en bredde på ca. 14 m. Under den sydlige og østlige side af indhegningen, er der konstrueret

en tunnel, hvor man kan observere søløverne i bassinet, som ses på billede 7.

Billede 6: Søløveanlægget i Aalborg Zoo (Privat foto, Mads Kjær)

19

Billede 7: Tunnelen som løber langs den sydlige og østlige del af bassinet (Privat foto, Mads Kjær)

Landarealet i indhegningen indeholder flere klippestrukturer, der bl.a. benyttes som aktiveringsred-

skaber under træning. Klippestrukturerne kan ses på billede 8. Der findes også en klippestruktur i

bassinet mod den vestlige side. Fra den vestlige side af indhegningen er der fastsat en wire, som

forbinder den østlige side. Denne wire hænger lige over midten af bassinet og bruges til tilkobling

af forskellige berigelsesobjekter, som f.eks. tømmerflåde og bolde, som ligeledes ses på billede 8.

Billede 8: Til venstre ses berigelsesobjekterne i bassinet: Tømmerflåden, en bold og "blæksprutten". Til højre ses

klippestrukturerne på indhegningens landareal (Privat foto, Mads Kjær).

20

Etogram som værktøj til adfærdsobservationer Et etogram er et skema, hvorpå der noteres, hvilken adfærd et individ udviser over en periode, og

et nødvendigt værktøj ved undersøgelse af dyreadfærd (36). Det er en måde, hvorpå det er muligt

at objektivt notere og kvantificere dyreadfærd. For at udarbejde et præcist etogram, er der brug for

at have kendskab til hvilken adfærdstyper, det pågældende individ udviser. Det kan være nødven-

digt at observere, og notere, samtlige forskellige typer for opførsel, for at lave et passende etogram

(36). Etogrammer udarbejdes typisk på en sådan måde, at de kan bruges på flere måder. Ved én

metode observeres individet i intervaller, og der noteres én adfærdstype, hvorimod der ved en an-

den metode noteres samtlige adfærdstyper, som der udvises idet dyret observeres (36). En tredje

metode er at observere dyrene kontinuerligt, og blot notere samtlige aktiviteter, som dyrene fore-

tager sig. Denne egner sig dog bedst til interaktioner mellem individerne (37). Der findes endnu flere

metoder at observere på, som dog ikke nævnes her.

Det er vigtigt, at have en grundig definition af de forskellige adfærdstyper, så de kan identificeres

præcist, og med så få fejl så muligt (38). Derudover er det også muligt at inddele dyrenes opførsel i

kategorier, så som aktiv eller inaktiv (25).

Etogrammet anvendt i projektet For at udvikle et etogram til dette projekt blev observationer foretaget i Aalborg Zoo. Samtlige ad-

færdstyper observeret hos søløverne blev noteret. Der blev herefter udarbejdet et etogram i hen-

hold til de observationer, der blev foretaget på lokationen samt med inspiration fra Smith og Litch-

field (2010). Det færdige etogram ses nedenfor i tabel 1.

21

Tabel 1: Etogrammet som blev anvendt under observationerne. Første kolonne indeholder kategorierne, som adfærdstyperne (kolonne

2) blev inddelt i. I kolonne 3 ses en definition af de forskellige typer adfærd. ”Ude af syne” er ikke medregnet som en adfærdstype,

men blev noteret i etogrammet på lige fod med adfærdstyperne.

Kategori Adfærdstype Beskrivelse

Aktiv adfærd Svømme tilfældigt Når søløven ikke svømmer i et fast mønster, og ikke

interagerer med andre søløver.

Interaktion med artsfæller Fysisk kontakt mellem søløver eller gestusser, der er

rettet mod andre søløver. Inkluderer at svømme ef-

ter hinanden, lege aktivt ved at svømme hurtigt

rundt om hinanden og hoppe over hinanden, røre et

andet individ med næsen samt åbne munden og

nappe i hinandens munde samtidig.

Interaktion med berigelsesobjekt Lege med bolde i bassinet, røre ved eller sidde på

tømmerflåden eller generel fysisk kontakt med beri-

gelsesobjekter i bassinet.

Aktiv på land Løbe eller gå på land. Inkluderer også at kravle på

klipperne eller gnubbe sig imod dem. Interaktion

med improviseret legetøj, som f.eks. nedfaldne

blade, snefnug eller pinde.

Inaktiv adfærd Hvile i vand Når søløven flyder i vandet enten med bugen eller

ryggen opad, sidder på bunden af bassinet eller sid-

der på klippen i bassinet.

Inaktiv på land Når søløven sover, ligger stille eller sidder stille og

kigger rundt.

Stereotyp adfærd Bide i luffe Når søløven tager sin luffe i munden og bide i den.

Bide i vand Når søløven sidder på land med hovedet bøjet og

napper i vandet periodevist.

Svømme i fast mønster Når søløven svømmer i et fast mønster mindst 2 om-

gange i træk, f.eks. cirkulært med eller imod uret, el-

ler frem og tilbage langs bassinets ene side.

Andet Ude af syne Når søløven ikke kan ses af publikum, enten fordi

den har gemt sig bag klipperne eller er gået ned i de-

res indendørsareal.

22

Søløvernes adfærd blev noteret én gang i minuttet. Observationsperioderne foregik i intervaller af

15 minutter af gangen.

Adfærdstyperne inddeltes i tre kategorier, henholdsvis aktiv, inaktiv og stereotyp. Den aktive kate-

gori omfatter adfærdstyperne ’tilfældig svømning’, ’interaktion med andre søløver’, ’interaktion

med berigelsesobjekt’ og ’aktiv på land’. Den inaktive kategori omfatter ’hvile i vand’ og ’inaktiv på

land’. Adfærdstyperne ’bide i luffe’, ’bide i vand’ og ’svømme i fast mønster’ kategoriseredes som

stereotyp. Dette blev gjort for yderligere at definere hvilken slags adfærd, der blev observeret, samt

til øvrig analyse i resultatafsnittet. Observationen ”Ude af syne” er ikke medtaget i nogle overord-

nede kategorier eller medregnet som en adfærdstype, da denne observation indikerer, at søløvens

adfærd ikke kunne observeres.

Søløveindhegningen blev inddelt i 7 områder, da der sideløbende med adfærdstyperne blev obser-

veret, hvor i indhegningen søløverne befandt sig. Bassinet blev inddelt i 4 områder; A, B, C og D,

mens landområdet blev inddelt i 2 områder; E og F. Rampen der forbinder bassinet og land er om-

råde G. Når en søløves adfærd blev noteret én gang i minuttet, blev søløvens placering i indhegnin-

gen ligeledes noteret. Når en søløve var ude af syne, blev placeringen ikke noteret.

Grænsen mellem område A og C, samt område B og D, blev naturligt opdelt af en wire, som går midt

gennem bassinet; den wire som berigelsesobjekterne er fæstnet til. Yderligere opdeling af bassinet

blev udgjort af en lige linje fra midten af den sydlige side, som opdeler hele anlægget i to i midten,

hvilket kan ses på billede 9.

Billede 9a: Inddelingen af indhegningen i 7 zoner set forfra. De fire zoner i bassinet var lige store. (Privat foto, Mads Kjær).

Billede 9b: Inddelingen af indhegningen i 7 zoner set fra oven. (Luftfoto, arealinfo.dk)

23

Observationsperiode Observationsperioden strakte sig fra d. 18/10-2016 – 10/11-2016. I løbet af denne periode blev søløverne

observeret i ti dage; fem dage gennem uge 42 (efterårsferien), og henholdsvis to dage i uge 44 og tre dage i

uge 45, som det kan ses i oversigterne i tabel 3 og tabel 4.

Da et af formålene med projektet var at undersøge, om en væ-

sentlig forskel i besøgstal i zoo forårsager en ændring i adfærd

hos søløverne, kunne observationsdagene kategoriseres som

værende foretaget i løbet af dage med høje besøgstal (ferie-

dage) og lave besøgstal (hverdage), se tabel 2.

I efterårsferien var der, udover et højt besøgstal, et dagligt sce-

neshow ikke langt fra søløveindhegningen, som kunne høres. Desuden blev fodringen og træningen kom-

menteret af en dyrepasser over højtaleranlægget, da fodringen bliver kommenteret i skoleferier og weeken-

der. Søløveindhegningen lå ved siden af pingvinindhegningen, hvor fodringen også blev kommenteret over

samme højtaleranlæg et kvarter inden søløverne blev fodret.

For at øge sammenligningsgrundlaget mellem de to kategoriseringer, er tidsrummene for observationsda-

gene, samt den samlede tid anvendt per dag, tilnærmelsesvist det samme i begge tilfælde.

Tabel 3: Oversigt over datoer for alle observationer i uge 42, samt tidsrummet de blev foretaget i, og den tid der blev brugt. Der blev

samlet brugt 450 minutter på observationer i efterårsferien.

Tabel 4: Oversigt over datoer for alle observationer i henholdsvis uge 44 og 4, samt tidsrummet de blev foretaget i, og den tid der blev

brugt. Der blev samlet brugt 420 minutter på observationer i efterårsferien.

Uge Besøgstal

42 (feriedage) 9189

44 (hverdage) 1913

45 (hverdage) 1850

Tabel 2: Oversigt over besøgstallene

for henholdsvis uge 42, 44 og 45 (Aalborg Zoo).

Dato Tidsrum Samlet tid brugt Uge

18. okt 13:30-14:30 60 min 42

19. okt 11:10-11:25, 12:05-12:50 60 min 42

21. okt 11:45-13:15, 13:45-14:30 120 min 42

22. okt 11:45-13:15 90 min 42

23. okt 13:30-14:30, 14:40-15:40 120 min 42

Dato Tidsrum Samlet tid brugt Uge

02. nov 11:45-13:15 90 min 44

03. nov 11:10-11:25, 12:05-12:50 60 min 44

07. nov 13:45-14:30, 14:40-15:25 90 min 45

09. nov 11:45-12:45, 13:45-14:30 105 min 45

10. nov 13:00-13:30, 13:45-14:30 75 min 45

24

Observationerne blev udført af 2-4 gruppemedlemmer per dag. Inden hver observationsperiode

blev de fire individer af søløveflokken fordelt på de tilstedeværende gruppemedlemmer, således at

man var ansvarlig for den/de samme søløver hele dagen. Årsagen til denne fremgangsmetode var

delvist, at det øgede kendskab til den søløve man var ansvarlig for (det blev eksempelvis nemmere

at genkende stereotype svømmemønstre), og delvist at det mindskede risikoen for, at søløverne

blev forvekslet med hinanden. Hvis en observatør var ansvarlig for søløven Holly i løbet af en hel

dag, kunne denne notere sig Hollys kendetegn og holde øje med Holly mellem observationerne. For

at holde overblik over tiden blev et stopur anvendt, så det på sekundet kunne noteres, når et minut

var gået.

Under observationsperioderne blev to forskellige lokationer anvendt; det udvendige område, hvor-

fra man kunne overskue hele indhegningen og kigge ned i bassinet, som ses på billede 6, og det

indvendige område nedenfor i en tunnel, hvorfra man gennem store glasruder kunne se bassinet

fra siden, så det var nemmere at observere, hvad der foregik under vandoverfladen, som ses på

billede 7. I tunnelen var der ligeledes overblik over landområdet i indhegningen. I størstedelen af

observationsperioderne var tunnelen den foretrukne lokation til at foretage observationer, da gen-

skin fra solen flere dage gjorde det problematisk at følge søløverne under vandet, når bassinet blev

observeret oppefra. Når bassinet blev observeret oppefra forøgede det risikoen for forveksling af

søløverne, og i flere tilfælde var det ikke muligt med sikkerhed at notere deres position eller adfærd

til det ønskede tidspunkt.

Temperaturerne for observationsperioden ses i figur 4 og figur 5. De sorte markeringer i figurerne

viser temperaturerne for uge 42, mens de blå markeringer viser for uge 44, og de røde er for uge

45. Det bør noteres at i uge 45 begyndte det at sne i observationsperioden. Den 18. og 19. oktober

var gennemsnitstemperaturen ca. 10°C, og denne faldt til henholdsvis 8°C den 21. oktober og 5°C

den 22. og 23. oktober, se figur 4.

Gennemsnitstemperaturen for observationer i hverdage var 4°C den 2. november og 2°C den 3.

november. Temperaturen faldt yderligere til -2°C den 7. november, hvorefter den steg igen til 0°C

både den 9. og 10. november, se figur 5.

25

Figur 4: Oversigt over temperaturen for oktober. Datoerne er hen ad x-aksen og temperaturerne i grader celsius op ad y-aksen. Den

røde graf beskriver døgnets højeste temperatur, den grå graf beskriver døgnets middeltemperatur og den blå graf beskriver døgnets

laveste. De markerede områder viser temperaturerne for observationerne i uge 42. Middeltemperaturen for oktober var 8.2 °C (39).

Figur 5: Oversigt over temperaturen for november. Datoerne er hen ad x-aksen og temperaturerne i grader celsius op ad y-aksen. Den

røde graf beskriver døgnets højeste temperatur, den grå graf beskriver døgnets middeltemperatur og den blå graf beskriver døgnets

laveste. De markerede områder viser temperaturerne for observationerne i henholdsvis uge 44 (blå) og 45 (rød). Middeltemperaturen

for november var 3.7 °C (39).

26

Chi-square test Når der udføres statistiske tests, er det vigtigt at definere en nulhypotese og alternativ hypotese, i

så fald at nulhypotesen forkastes (40). For chi-square testen vedrørende dyrenes adfærd i anlægget

fremsættes disse hypoteser:

• 𝐻0 for dyrets adfærd: Individet udviser alle former for adfærd ligeligt.

• 𝐻1 for dyrets adfærd: Individet udviser én eller flere adfærdstyper mere end andre.

For chi-square testen vedrørende dyrenes ophold og færden i anlægget fremsættes disse hypoteser:

• 𝐻0 for dyrenes ophold i anlægget: Individet opholder sig lige meget i alle dele af dets anlæg.

• 𝐻1 for dyrenes ophold i anlægget: Individet har en præference mht. hvor det opholder sig.

Det er nødvendigt, at fastsætte et signifikansniveau, for at være i stand til at bekræfte eller forkaste

sine hypoteser (40). Til disse tests arbejdes der med et signifikansniveau på 0,05. Ydermere fastsæt-

tes yderligere 0,01 og 0,001 som værende henholdsvis meget og ekstremt signifikant forskellige.

Til at beregne statistisk signifikans i den indsamlede data anvendes chi-square test til at teste ho-

mogenitet (41). Formlen for denne test er:

𝜒2 = Σ(𝑂 − 𝐸)2

𝐸

hvor 𝜒2 er chi-square værdien, 𝑂 er den observerede værdi og 𝐸 er den forventede værdi (41).

Fordi det forventes, at dyrene ikke har præferencer mht. hvor i anlægget de opholder sig, er

𝐸 =Σ𝑂

𝑛

hvor 𝑛 er antal kategorier. For at bruge chi-square værdien kræves det, at man determinerer antal-

let af frihedsgrader. Dette er givet ved:

𝑑𝑓 = (𝑟 − 1) · (𝑐 − 1)

Her er henholdsvis 𝑟 antal populationer og 𝑐 antal kategorier (40). Ved at slå op i en tabel over kri-

tiske værdier for chi-square tests kan det konstateres, om den givne 𝜒2-værdi er over eller under

den kritiske værdi, der korresponderer til det fastsatte signifikansniveau og antallet af frihedsgrader.

Er 𝜒2 højere end den kritiske værdi, kan nulhypotesen ikke forkastes ved det givne signifikansni-

veau.

27

RESULTATER

Adfærdsobservationer

Figur 6: På figuren ses den procentvise fordeling af de adfærdstyper, som de fire søløver, Kaja (blå), Holly (orange), Pina (grå) og Luna

(gul), udviste under observationsperioden i efterårsferien. X-aksen viser adfærdstyperne fra etogrammet og y-aksen viser den pro-

centmæssige fordeling for den enkelte søløve.

På figur 6 ses den procentvise fordeling af de observerede adfærdstyper i efterårsferien, for alle

søløver. For Kajas vedkommende var adfærdstypen ”Svømme tilfældigt” repræsenteret mest

(37,5%). Herefter var det, rangeret i aftagende rækkefølge, ”Interaktion med artsfæller” (21,7%),

”Hvile i vand” (15,0%), ”Interaktion med berigelsesobjekt” (12,4%), ”Aktiv på land” (7,3%) og ”Inak-

tiv på land” (6,1%).

Hollys adfærd afspejler en større præference for at ”Svømme tilfældigt” (75,4%) end Kaja. Resten

af hendes adfærd er fordelt over ”Interaktion med artsfæller” (17,6%), ”Svømme i fast mønster”

(3,7%), ”Inaktiv på land” (2,0%), ”Aktiv på land” (0,8%) og ”interaktion med berigelsesobjekt” (0,5%).

Pinas adfærd var fordelt over syv adfærdstyper. Den hyppigst forekommende var ”Svømme i fast

mønster” (26,9%), efterfulgt af ”Interaktion med artsfæller” (19,7%), ”Bide i vand” (17,4%) og ”In-

aktiv på land” (15,0%). Herefter var de sidste 19% af tiden fordelt på adfærdstyperne ”Aktiv på land”

(9,3%), ”Svømme tilfældigt” (8,3%) og ”Hvile i vand” (3,4%).

Luna brugte under observationerne i efterårsferien størstedelen af sin tid på ”Bide i luffe” (77,5%)

og ”Interaktion med artsfæller” (15,8%). De sidste 6,7% var fordelt på ”Hvile i vand” (2,2%),

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pro

cen

t

Procentvis fordeling af adfærdstyper observeret i feriedage

Kaja Holly Pina Luna

28

”Svømme tilfældigt” (1,5%), ”Inaktiv på land” (1,5%), ”Aktiv på land” (1,3%) og ”Interaktion med

berigelsesobjekt” (0,2%).

Figur 7: Den procentvise fordeling af adfærdstyperne efter inddeling i de tre overordnede adfærdskategorier ”Aktiv”, ”Inaktiv” og

”Stereotyp” for Kaja (blå), Holly (orange), Pina (grå) og Luna (gul) for observationer foretaget i efterårsferien. X-aksen viser adfærds-

typerne inddelt i kategori fra etogrammet og y-aksen viser den procentmæssige fordeling.

På figur 7 ses data fra figur 6 inddelt i de tre overordnede adfærdskategorier, ”Aktiv”, ”Inaktiv” og

”Stereotyp”. Holly og Kaja udviste en større procentvis andel af ”Aktiv” adfærd (Holly: 94,3% og Kaja:

79,0%) end henholdsvis Pina (37,2%) og Luna (18,8%). Alligevel udviste Kaja også den højeste

mængde ”Inaktiv” adfærd af de 4 søløver (21,0%). Pina var den søløve i efterårsferien der var næst-

mest ”Inaktiv” (18,4%), og både Luna (3,7%) og Holly (2,0%) viste kun lidt adfærd i denne kategori.

Luna og Pina udviste den størst procentvise andel af ”Stereotyp” adfærd (Luna: 77,5% og Pina:

44,4%). Hollys adfærd kunne kun kategoriseres som ”Stereotyp” i få tilfælde (3,7%), og Kaja udviste

på intet tidspunkt ”Stereotyp” adfærd.

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

Aktiv adfærd Inaktiv adfærd Stereotyp adfærd

Pro

cen

t

Adfærdstyper inddelt i kategori observeret i feriedage


29

Figur 8: På figuren ses den procentvise fordeling af de adfærdstyper, som de fire søløver, Kaja (blå), Holly (orange), Pina (grå) og Luna

(gul), udviste under observationsperioden i hverdagene. X-aksen viser adfærdstyperne fra etogrammet og y-aksen viser den procent-

mæssige fordeling.

På figur 8 ses den procentvise fordeling af adfærdstyperne observeret i hverdagsperioden for samt-

lige søløver. Kaja udviste tre typer adfærd i tilnærmelsesvist samme omfang; ”Svømme tilfældigt”

(27,9%), ”Hvile i vand” (27,6%) og ”Interaktion med artsfæller” (23,5%). Den resterende tid var for-

delt på ”Interaktion med berigelsesobjekt” (14,2%), ”Inaktiv på land” (5,9%) og ”Aktiv på land”

(0,9%).

I efterårsferien beskæftigede Holly sig primært ved ”Svømme tilfældigt” (72,3%). Resten af tiden

blev brugt ved ”Interaktion med artsfæller” (13,2%), ”Svømme i fast mønster” (6,9%), ”Inaktiv på

land” (4,4%), ”Aktiv på land” (2,2%), ”Hvile i vand” (0,5%) og ”Interaktion med berigelsesobjekt”

(0,5%).

Pinas hyppigst observerede adfærd var ”Svømme i fast mønster” (41,9%). Den anden svømmekate-

gori, ”Svømme tilfældigt” (20,2%), blev observeret næstmest, og resten af hendes adfærd var for-

delt på ”Aktiv på land” (13,3%), ”Interaktion med artsfæller” (10,7%), ”Bide i vand” (7,5%), ”Inaktiv

på land” (4,3%) og ”Hvile i vand” (2,0%).

For Luna udgjorde ”Bide i luffe” (81,3%), ligesom i efterårsferien, størstedelen af periodens obser-

vationer. Resten af observationerne var fordelt over adfærdstyperne ”Interaktion med artsfæller”

0102030405060708090

Pro

cen

t

Procentvis fordeling af adfærdstyper observeret i hverdage


30

(12,5%), ”Hvile i vand” (2,2%), ”Aktiv på land” (1,8%), ”Svømme tilfældigt” (0,9%), ”Inaktiv på land”

(0,9%) og ”Interaktion med berigelsesobjekt” (0,4%).

Figur 9: Den procentvise fordeling af adfærdstyperne efter inddeling i de tre adfærdskategorier ”Aktiv”, ”Inaktiv” og ”Stereotyp” for

Kaja (blå), Holly (orange), Pina (grå) og Luna (gul) for observationer foretaget i hverdagene. X-aksen viser adfærdstyperne inddelt i

kategori fra etogrammet og y-aksen viser den procentmæssige fordeling.

På figur 9 ses data fra figur 8 inddelt i de tre overordnede adfærdskategorier, ”Aktiv”, ”Inaktiv” og

”Stereotyp”. I hverdagene var de mest aktive søløver igen Holly (88,2%) og Kaja (70,9%), efterfulgt

af henholdsvis Pina (43,2%) og Luna (15,3%). I kategorien inaktiv kan det observeres, at Kajas adfærd

(29,1%) fylder mere end både Pina (7,9%), Holly (4,9%) og Lunas (3,1%). For stereotyp adfærd udvi-

ste både Luna (81,6%) og Pina (48,9%) mere end Holly (6,9%). Kaja udviste ingen stereotyp adfærd.

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

Aktiv adfærd Inaktiv adfærd Stereotyp adfærd

Pro

cen

t

Adfærdstyper inddelt i kategori observeret i hverdage


31

Figur 10 illustrerer data for ”Ude af syne”, der blev frasorteret som adfærdstype. Alligevel er det

medregnet som et resultat, da der i nogle tilfælde blev observeret en stor varians i, hvor ofte sølø-

verne kunne observeres i indhegningen.

I Kaja og Lunas tilfælde, er der en stor forskel mellem observationsperioderne. I feriedage var de

kun i sjældne tilfælde ude af syne (Kaja: 0,9% og Pina: 0,4%), hvorimod både Holly (12,7%) og Pina

(16,8%) ikke var til at se i løbet af flere observationsgange. I hverdage derimod var Kaja (22,2%) og

Luna (46,0%) ude af syne oftere end både Holly (12,3%) og Pina (16,6%).

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00

30,00

35,00

40,00

45,00

50,00


Pro

cen

t

Procentdel af "Ude af syne"-observationer

Feriedage Hverdage

Figur 10: Figuren viser, hvor stor en procentdel ”Ude af syne” udgjorde af alle observationer for begge observationsperioder; hverdage

og feriedage. Hen ad x-aksen er de fire søløver angivet, og op ad y-aksen er procentdelen angivet. Den blå søjle viser data for feriedage

og den orange søjle viser data for hverdage.

32

Adfærdstype Kaja Holly Pina Luna

Svømme tilfældigt 0,236 0,829 * 0,690

Svømme i fast mønster N/A 0,329 0,070 N/A

Hvile i vand 0,053 0,459 0,565 0,972

Interaktion med artsfæl-ler

0,779 0,437 0,104 0,539

Interaktion med berigel-sesobjekt

0,712 0,956 N/A 0,777

Bide i luffe N/A N/A N/A 0,768

Bide i vand N/A N/A * N/A

Aktiv på land * 0,395 0,401 0,780

Inaktiv på land 0,959 0,126 * 0,690

Ude af syne *** 0,936 0,980 ***

Tabel 5: Denne tabel viser, om der var signifikant forskel mellem data indsamlet for en given adfærdstype over de to perioder, efter-

årsferie og hverdage. Der blev udført en chi-square test, der sammenlignede data indsamlet i efterårsferien med data indsamlet i

hverdagene. P-værdierne viser således, om hyppigheden af en given adfærdstype, hos en given søløve, er forandret grundet en æn-

dring i observationsperiode. Data for ”ude af syne” er ikke inkluderet i udregningerne af chi-square testene for de øvrige adfærdska-

tegorier, da det ikke vides, hvad søløverne foretager sig i denne periode. Det er beregnet, om der er signifikant forskel på den tid

søløverne befinder sig ”ude af syne”, selv om ”ude af syne” ikke er betragtet som en adfærdstype. For felterne med ”N/A” kunne chi-

square testen ikke udføres, da der ikke været nogen observationer af den givne adfærdstype hos den tilsvarende søløve. Alle p-værdier

under signifikans niveau er markeret med en til tre stjerner. P-værdier i intervallet [0,01; 0,05] er markeret med *, p-værdier i inter-

vallet [0,001; 0,01] er markeret med ** og p-værdier i intervallet [0; 0,001] er markeret med ***.

I tabel 5 ses p-værdierne for chi-square tests udført på de data, der er opnået gennem de to obser-

vationsperioder. Her testes data, antal tællinger af en given adfærdstype fra efterårsferien, mod

data fra observationerne foretaget i hverdagene. Der arbejdes ud fra et signifikansniveau på 0,05.

For adfærdstypen ”Svømme tilfældigt” er det kun hos Pina, hvor en signifikant forskel (*) mellem

observationsperioderne kan observeres. For adfærdstypen ”Svømme i fast mønster” var det ikke

muligt at udregne en p-værdi for Kaja og Luna, da adfærdstypen ikke blev observeret for nogen af

de to søløver, hverken i feriedage eller hverdage. Der er desuden ingen signifikant forskel mellem

Hollys (p = 0,33) og Pinas (p = 0,07) udvisning af denne adfærdstype. Der er ingen signifikant forskel

hos nogen af individerne mht. både ”Hvile i vand” og ”Interaktion med artsfæller”. For ”Interaktion

med berigelsesobjekt” var der ingen data for Pina, og ingen signifikant forskel for de tre resterende

søløver. For adfærdstypen ”Bide i luffe” var der for Luna ingen signifikant forskel (p = 0,768), og

ingen data hos de resterende tre søløver. ”Bide i vand” var kun blevet observeret hos Pina, der

udviste signifikant forskel mellem de to observationsperioder (*). ”Aktiv på land” viste en signifikant

forskel hos Kaja (*), og ingen forskel hos hverken Holly, Pina og Luna. Pina udviste som den eneste i

populationen signifikant forskel ved ”Inaktiv på land” (*). Der var ingen signifikant forskel på ”Ude

33

af syne”-kategorien for hverken Holly eller Pina. Denne var dog ekstremt signifikant forskellig for

Kaja (***) og Luna (***).

Adfærdskategori Kaja Holly Pina Luna

Aktiv 0,509 0,650 0,505 0,544

Inaktiv 0,253 0,258 * 0,838

Stereotyp N/A 0,329 0,647 0,747

Tabel 6: Der blev udført en chi-square test, der sammenlignede de indskrevne data for efterårsferie og hverdage, efter inddeling i de

tre overordnede adfærdskategorier ”Aktiv”, ”Inaktiv” og ”Stereotyp”. P-værdierne fra disse tests er anført i skemaet for den givne

adfærdskategori og den dertilhørende søløve. For felterne med ”N/A” kunne chi-square testen ikke udføres, da der ikke været nogen

observationer af i den givne kategori hos den tilsvarende søløve. Alle p-værdier under signifikans niveau er markeret med en til tre

stjerner. P-værdier i intervallet [0,01; 0,05] er markeret med *, p-værdier i intervallet [0,001; 0,01] er markeret med ** og p-værdier i

intervallet [0; 0,001] er markeret med ***.

I tabel 6 er adfærdstyperne inddelt i de tre kategorier ”Aktiv”, ”Inaktiv” og ”Stereotyp”, hvorefter

chi-square testen er blevet udført.

Det kan ses i tabellen, at der ikke er nogen signifikant forskel på hyppigheden af aktiv adfærd hos

nogen af søløverne. For kategorien inaktiv viser Pina en signifikant forskel, som den eneste af de fire

søløver i flokken. Heller ikke i kategorien stereotyp er der nogen signifikant forskel hos de tre sølø-

ver, der udviste denne type adfærd. Kaja viste ingen stereotyp adfærd i nogen af observationsperi-

oderne.

34

Figur 11: I denne figur ses, i procent, hvor Kaja opholdte sig under observationerne for feriedage (blå) og hverdage (orange). De syv

områder i indhegningen er angivet hen ad x-aksen og den procentvise fordeling af observationerne er angivet op af y-aksen. Områder

A, B, C og D er bassinområder, og E, F og G er landområder.

Som det ses i figur 11 for Kaja devierer hverdage og feriedage ikke meget fra hinanden; for begge

observationsperiode opholdte Kaja sig mest i område D, dernæst B, A og C. Områderne i bassinet

blev for begge observationsperioder anvendt oftere end landområderne. Område D var tilsynela-

dende hendes foretrukne område at opholde sig i, da der både i hverdage (41,2%) og feriedage

(33,2%) blev foretaget cirka 15% flere observationer i dette område, end det hun opholdt sig næst-

mest i, område B (hverdage: 26,0% og feriedage: 21,3%).

0

10

20

30

40

50

A B C D E F G

Pro

cen

t

Område

Ophold i anlægget - Kaja

Feriedage Hverdage

35

Figur 12: I denne figur ses, i procent, hvor Holly opholdte sig under observationerne for feriedage (blå) og hverdage (orange). De syv



Holly opholdte sig mest i område D i både hverdage (33,8%) og feriedage (29,1%), som det ses i figur

12. Område B er næstmest anvendt i hverdage (24,5%), hvorimod område A er næstmest anvendt i

feriedage (24,1%). Holly anvender kun landområderne i få tilfælde; hendes mest anvendte landom-

råde i hverdage, område E (4,1%), er mindre end hendes mindst anvendt bassinområde i hverdage,

område C (17,6%), med en faktor på 4,3.

Figur 13: I denne figur ses, i procent, hvor Pina opholdte sig under observationerne for feriedage (blå) og hverdage (orange). De syv



0

10

20

30

40

A B C D E F G

Pro

cen

t

Område

Ophold i anlægget - Holly

Feriedage Hverdage

0

10

20

30

40

A B C D E F G

Pro

cen

t

Område

Ophold i anlægget - Pina

Feriedage Hverdage

36

For hverdage opholdte Pina sig mest i område D (32,7%), hvorimod hun befandt sig mest i område

A i feriedage (25,6%), som det bliver vist i figur 13. Område A i hverdage (24,9%) og feriedage har

været anvendt af Pina næsten lige hyppigt i begge observationsperioder. At Område A er blevet det

foretrukne område i feriedage betyder, at meget af den tid, som er blevet brugt i område D i hver-

dage er blevet fordelt på andre områder. Det betyder, at for landområderne F og G varierer antallet

af observationer væsentligt mellem hverdage og feriedage; I F er der sket et fald fra 12,1% i ferie-

dage til 7,2% i hverdage, og i G er dette fald på 11,4%, nemlig fra 21,2% i feriedage til 9,8% i hver-

dage. Pina er den søløve, som har opholdt sig mest på landområderne i alt i forhold til de andre

søløver.

Figur 14: I denne figur ses, i procent, hvor Luna opholdte sig under observationerne for feriedage (blå) og hverdage (orange). De syv



Luna opholdte sig mest i område A og D for både hverdage (område A: 41,1% og område D: 37,9%)

og feriedage (område A: 43,8% og område D: 34,8%), som det ses ud fra figur 14. Af bassinområ-

derne er C det område, hvor Luna har opholdt sig mindst i både hverdage (2,7%) og feriedage (6,5%).

Luna er den søløve, der har opholdt sig mindst på landområderne; hun blev kun observeret på land-

områderne 2,6% af tiden i hverdage og 2,7% af tiden i feriedage.

0

10

20

30

40

50

A B C D E F G

Pro

cen

t

Område

Ophold i anlægget - Luna

Feriedage Hverdage

37

Områdeobservationer

Kaja Alle områder Bassinområder

Feriedage *** ***

Hverdage *** ***

Feriedage vs. Hverdage 0,440

Holly

Feriedage *** 0,096

Hverdage *** ***


Pina

Feriedage *** ***

Hverdage *** ***


Luna

Feriedage *** ***

Hverdage *** ***


Tabel 7: Der blev udført en chi-square test på områdedata for de enkelte søløver i både feriedage og hverdage. Her blev der udregnet,

om de enkelte søløver blev observeret lige ofte i henholdsvis alle syv områder af indhegningen (Alle områder), og de fire områder i

bassinet (Bassinområder), i feriedage og hverdage. ”Feriedage vs. Hverdage” fortæller, om områdeobservationerne for den enkelte

søløve er signifikant forskellig de to observationsperioder imellem. Alle p-værdier under signifikans niveau er markeret med en til tre

stjerner. P-værdier i intervallet [0,01; 0,05] er markeret med *, p-værdier i intervallet [0,001; 0,01] er markeret med ** og p-værdier i

intervallet [0; 0,001] er markeret med ***.

Der er udregnet p-værdier for ”Alle områder”, ”Bassinområder” og ”Feriedage vs. Hverdage” for alle

søløver. Disse kan ses i tabel 7.

For Kaja kan det ses, at der er en ekstremt signifikant forskel på, hvor ofte hun er blevet observeret

i de forskellige områder; Både på tværs af alle indhegningens syv områder (”Alle områder”) og bas-

sinets fire områder (”Bassinområder”). Dette gør sig gældende for både observationsperioden fe-

riedage og hverdage. ”Ferie vs. Hverdag” har en værdi over det valgte signifikansniveau (p = 0,440),

hvilket betyder, at der ikke er signifikant forskel på Kajas områdepræferencer på tværs af de to ob-

servationsperioder.

Holly udviser en ekstremt signifikant forskel på, hvor ofte hun er blevet observeret i ”Alle områder”.

Dette gælder både for feriedage og hverdage (***). Til gengæld er der ikke nogen signifikant forskel

38

på ”Bassinområder” i feriedage (p = 0,096). Dette påviser, at Holly bruger cirka lige lang tid i hvert

af de fire bassinområder (A, B, C, D), men signifikant mindre tid i mindst ét af landområderne (E, F,

G). Ved at krydstjekke dette med figur 12, kan man se at dette stemmer godt overens med obser-

vationerne. Holly udviste ikke nogen signifikant forskel i kategorien ”Feriedage vs. Hverdage” (p =

0,672).

For Pina er der en signifikant forskel mellem ”Alle områder” og ”Bassinområder” for både hverdage

og feriedage. Der blev, som for de andre søløver, ikke fundet en signifikant forskel i kategorien ”Fe-

riedage vs. Hverdage” (p = 0,077), men Pina udviser den mindste, statistiske sikkerhed for de fire

søløver i denne kategori.

For Luna er der ligeledes en signifikant forskel for ”Alle områder” og ”Bassinområder” til begge pe-

rioder. For observationsperioden feriedage udviser hun lave p-værdier i tabellen for både ”Alle om-

råder” (***) og ”Bassinområder” (***). Der er ikke nogen signifikant forskel på ”Feriedage vs. Hver-

dage” (0,699).

39

Kaja A B C D E F G

A 0,299 0,056 *** *** *** ***

B ** ** *** *** *** ***

C 0,919 ** *** *** 0,097 **

D *** ** *** *** *** ***

E *** *** *** *** *** *

F *** *** *** *** 0,796 ***

G *** *** *** *** 1,000 0,796

Holly A B C D E F G

A 0,560 0,419 0,154 *** *** ***

B * 0,822 * *** *** ***

C 0,929 * * *** *** **

D *** * *** *** *** ***

E *** *** *** *** 0,366 0,180

F *** *** *** *** 0,144 *

G *** *** *** *** ** 0,058

Pina A B C D E F G

A *** *** * *** *** 0,206

B *** 0,904 *** 0,109 0,149 ***

C *** ** ** 0,085 0,185 ***

D 0,056 *** *** *** 0,050 0,253

E *** 0,112 0,307 *** ** ***

F *** 0,063 0,456 *** 0,782 **

G *** 0,485 0,057 *** 0,370 0,241

Luna A B C D E F G

A *** *** * *** *** ***

B *** ** *** *** *** ***

C *** *** *** *** *** ***

D 0,653 *** *** *** *** ***

E *** *** 0,527 *** 0,083 0,317

F *** *** 0,059 *** 0,180 *

G *** *** 0,059 *** 0,180 1,000

Tabel 8: Tabellen viser p-værdierne for chi-square tests, der har undersøgt, om der var signifikant forskel mellem hvor ofte søløverne

blev observeret i to områder. Der er udregnet p-værdier for data skaffet i feriedage (blå) og hverdage (orange). De syv områder, A-G,

findes hen af begge akser, og i det felt to områder mødes findes den givne p-værdi for, om der har været signifikant forskel på søløvens

brug af området. Alle p-værdier under signifikans niveau er markeret med en til tre stjerner. P-værdier i intervallet [0,01; 0,05] er

markeret med *, p-værdier i intervallet [0,001; 0,01] er markeret med ** og p-værdier i intervallet [0; 0,001] er markeret med ***.

40

For Kaja er næsten alle områder signifikant forskellige i forhold til hinanden for feriedage, med und-

tagelse af bassinområderne AB (p = 0,299) og AC (p = 0,056), samt bassinområdet og landområdet

CF (p = 0,097). Kigger man tilbage på figur 11, vil man se at område C og F netop er henholdsvis det

mindst besøgte bassinområde, og det mest besøge landområde i denne observationsperiode.

For hverdage er områderne AC (p = 0,919) ikke signifikant forskellige. I modsætning til feriedage er

alle landområderne ikke signifikant forskellige, med høje p-værdier for både EF (p = 0,796), FG (p =

0,796) og i særdeleshed EG (p = 1).

For Holly er der ikke nogen signifikant forskel mellem områderne AB (p = 0,560), AC (p = 0,419), AD

(p = 0,154) og BC (p = 0,822) i feriedage. Der er en signifikant forskel mellem bassinområderne BD

(*) og CD (*), men p-værdierne falder kun lige under det valgte signifikansniveau på 0,05. Chi-square

testen, der undersøgte, om Holly havde en præference for et bassinområde i feriedage, afviste

denne hypotese (se tabel 7), og derfor kan det ikke med sikkerhed konkluderes, at der er en forskel

mellem bassinområderne. Alle bassinområderne, A, B, C og D, er signifikant forskellige i forhold til

landområderne E, F og G, hvilket stemmer godt overens med observationerne gjort i figur 12. Land-

områderne EF og EG er ikke signifikant forskellige, men FG (*) er.

For hverdage er kun to områder ikke signifikant forskellige fra hinanden, AC (p = 0,929). Resten af

bassinområderne er signifikant forskellige. For hverdage er alle bassinområderne igen signifikant

forskellige fra alle landområderne. I denne observationsperiode er det landområderne EG (**) der

er signifikant forskellige, mens EF (p = 0,144) og FG (p = 0,056) ikke er.

For Pina er område A i feriedage signifikant forskellig i forhold til alle områder andre, undtagen om-

råde G (p = 0,206). På figur 13 kan det observeres, at område A var det hyppigst observerede i denne

periode. Både E, F og G er signifikant forskellige i forhold til hinanden for feriedagene. Blandt bas-

sinområderne er kun BC (0,904) ikke signifikant forskellige fra hinanden. Til gengæld er flere bassin-

områder ikke signifikant forskellige fra landområderne; i denne periode drejer det sig om BE, BF, CE,

CF, DF. Alle landområder var forskellige fra hinanden. I hverdage er AD (p = 0,056) de eneste bassin-

områder, der ikke er signifikant forskellige. I figur 13 kan det ses, at område A og D har en større

procentmæssig andel af observationer end de andre; alle andre områder har værdier indenfor et

snævert interval, hvorfor områderne BE, BF, BG, CE, CF, CG, EF, EG, FG ikke er signifikant forskellige

fra hinanden.

41

For Luna er næsten alle områder signifikant forskellige i feriedage, kun områderne EF (p = 0,083) og

EG (p = 0,317) var ikke. Ved at kigge i figur 14 kan det ses, at Luna blev observeret i bassinområderne

A og D hyppigere end i nogle andre områder. Dog er der stadigvæk signifikant forskel på AD (*).

I hverdage var områderne AD (p = 0,653) ikke længere signifikant forskellige. Områderne CE, CF og

CG var heller ikke signifikant forskellige længere. Ingen af landområderne EF, EG og FG var signifikant

forskellige i forhold til hinanden.

Svømme i fast mønster Svømme i fast mønster

Pina Feriedage Hverdage Holly Feriedage Hverdage

A 50,94% 43,84% A 40,00% 32,00%

B 4,72% 4,79% B 6,67% 16,00%

C 14,15% 4,11% C 13,33% 20,00%

D 30,19% 47,26% D 40,00% 32,00%

E 0% 0% E 0% 0%

F 0% 0% F 0% 0%

G 0% 0% G 0% 0%

Bide i vand Bide i luffe

Pina Feriedage Hverdage Luna Feriedage Hverdage

A 0% 0% A 48,89% 42,31%

B 0% 0% B 7,22% 12,09%

C 0% 0% C 3,33% 1,65%

D 0% 0% D 40,56% 43,96%

E 0% 0% E 0% 0%

F 0% 0% F 0% 0%

G 100% 100% G 0% 0%

Tabel 9: Tabellen viser, hvor de enkelte søløvers stereotype adfærd blev observeret henne. I hver kvadrant viser kolonnen til venstre

søløvens navn og de syv områder. Den øverste række viser, hvilken stereotyp adfærd der blev observeret, den blå kolonne viser ad-

færdens fordeling i feriedage, og den orange kolonne viser adfærdens fordeling i hverdage.

Kvadranten øverst til venstre viser, hvor Pina er blevet observeret ”Svømme i fast mønster”. I ferie-

dage blev hun observeret mest i område A (50,94%), herefter D (30,19%), C (14,15%) og B (4,72%).

I hverdage ændrede fordelingen sig, og hun blev set mest i område D (47,26%), efterfulgt af A

(43,84%), B (4,79%) og C (4,11%).

42

Kvadranten øverst til højre viser, hvor Holly blev observeret ”Svømme i fast mønster”. Områdepræ-

ferencerne ændrede sig ikke mellem feriedage og hverdage, og i begge tilfælde var A og D ens

(40,00% i feriedage og 32,00% i hverdage), efterfulgt af C (13,33% i feriedage og 20,00% i hverdage)

og B (6,67% i feriedage og 16,00% i hverdage).

Kvadranten nederst til venstre viser, hvor Pina blev observeret ”Bide i vand”. I begge observations-

perioder, blev denne adfærd kun observeret i område G (100% for både feriedage og hverdage).

Kvadranten nederst til højre viser, hvor Luna blev observeret ”Bide i luffe”. Som ved Pina blev om-

råde A og D brugt mest i både feriedage og hverdage, men hyppigheden varierede. I feriedage blev

henholdsvis A (48,89%) og D (40,56%) brugt mest, efterfulgt af B (7,22%) og C (3,33%). I hverdage

var D (43,96%) brugt lidt mere end A (42,31%), og de sidste procenter var fordelt i B (12,09%) og C

(1,65%).

Indflydelse af fodring på adfærd

Figur 15: Frekvensen af adfærdstyperne i procent for feriedagene, vist for observationer foretaget med mindre end 30 minutter til

fodring (blå) og udenfor fodringstid (orange). Y-aksen viser den procentvise fordeling af adfærd, mens x-aksen viser adfærdstyperne.

Observationer af ”Ude af syne” er blevet fraregnet, så adfærdstyperne i figuren tilsammen udgør 100%.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Pro

cen

t

Indflydelsen af fodring på adfærdstyper i feriedage

30 minutter før fodring Udenfor fodringstid

43

Figur 15 viser forskellen i adfærden hos søløverne, når der er under 30 minutter til fodring, i mod-

sætning til observationer udenfor dette interval, for feriedagene. ”Svømme tilfældigt” udgør 16,2%

af observationerne inden fodring, i modsætning til udenfor fodringstiden, hvor den udgør 35,4% af

søløvernes adfærd. ”Svømme i fast mønster” ligger på henholdsvis 6,8% inden fodring og 7,5% for

andre tidspunkter. ”Hvile i vand” foregik kun 0,3% af tiden inden fodring, og søløverne brugte 6,3%

af tiden på adfærden på andre tidspunkter. Det kan ses at ”Interaktion med artsfæller” fylder 68,2%

af søløvernes samlede adfærd inden fodring, og kun 3,6% for andre tidspunkter af døgnet. ”Interak-

tion med berigelsesobjekter” sker 1,3% af tiden for søløverne inden fodringen, mens 4,4% af tiden

bliver brugt på adfærden ellers. ”Bide i luffe” og ”Bide i vand” er ligeledes reduceret fra henholdsvis

24% og 4,6% til 0% og 0,3% i den halve time inden fodring. Søløverne er aktive på land 0,9% af tiden

inden fodring, mens denne ligger på 5,4% ellers. 5,8% af tiden inden fodring var søløverne ”Inaktive

på land”, hvilket er næsten identisk med tiden brugt på adfærden udenfor fodringstiden, 5,9%.

Figur 16: Frekvensen af adfærdskategorierne i procent for feriedagene, vist for observationer foretaget med mindre end 30 minutter

til fodring (blå) og udenfor fodringstid (orange). Y-aksen viser den procentvise fordeling af adfærd, mens x-aksen viser adfærdskate-

gorierne. ”Ude af syne” er ikke medregnet som en adfærdskategori, der tilsammen udgør 100% af søløveadfærden. ”Ude af syne”

viser således blot frekvensen af de observationer i de to tidsperioder, hvor søløverne ikke kunne ses.

Figur 16 viser frekvenserne af adfærdskategorierne og ”Ude af syne”- kategorien i procent, i perio-

den inden fordring og perioden udenfor fodringstid. Søløverne brugte 86,7% af deres tid på de aktive

adfærdstyper inden fodring, og de brugte 48,8% af deres tid på aktive adfærdstyper udenfor fod-

ringstiden. ”Inaktiv” adfærd fyldte 6,2% af tiden inden fodring, og 12,2% af tiden efter fodring. Der

0

20

40

60

80

100

Aktiv Inaktiv Stereotyp Ude af syne

Pro

cen

t

Indflydelsen af fodring på adfærdskategorier i feriedage


44

var markant forskel på hyppigheden hvormed ”Stereotyp” adfærd blev observeret; 7,1% inden fod-

ring og 39% efter fodring. Søløverne var ”Ude af syne” i 2,5% af tiden inden fodring, og 9,2% af tiden

udenfor fodringstid.

Figur 17: Frekvensen af adfærdstyperne i procent for hverdagene, vist for observationer foretaget med mindre end 30 minutter til

fodring (blå) og udenfor fodringstid (orange). Y-aksen viser den procentvise fordeling af adfærd, mens x-aksen viser adfærdstyperne.

Observationer af ”Ude af syne” er blevet fraregnet, så adfærdstyperne i figuren tilsammen udgør 100%.

Figur 17 viser forskellen i adfærden hos søløverne inden fodring og udenfor fodringstid. ”Svømme

tilfældigt” udgør 21,5% af observationer inden fodring og 36,1% efter. ”Svømme i fast mønster” steg

fra 8,4% inden fodringen til 14,6% bagefter, og adfærdstypen ”Hvile i vand” steg fra henholdsvis

4,4% inden fodring til 8,9% efter fodring. I hverdagene udgør ”Interaktion med artsfæller” 45,8%

inden fodring og kun 8,7% efter. For de næste fire adfærdstyper gælder det, at der skete en stigning

i procent fra perioden inden fodring til efter fodring; ”Interaktion med berigelsesobjekt” gik fra 0,6%

til 4,8%, ”Bide i luffe” gik fra 4,0% til 17,1%, ”Bide i vand” gik fra 1,2% til 2,2% og ”Aktiv på land” steg

fra 3,4% til 5,1%. For ”Inaktiv på land” skete der et fald fra 10,6% til 2,4%.

0

10

20

30

40

50

Pro

cen

t

Indflydelsen af fodring på adfærdstyper i hverdage


45

Figur 18: Frekvensen af adfærdskategorierne i procent for hverdagene, vist for observationer foretaget med mindre end 30 minutter

til fodring (blå) og udenfor fodringstid (orange). Y-aksen viser den procentvise fordeling af adfærd, mens x-aksen viser adfærdskate-

gorierne. ”Ude af syne” er ikke medregnet som en adfærdskategori, der tilsammen udgør 100% af søløveadfærden. ”Ude af syne”

viser således blot frekvensen af de observationer i de to tidsperioder, hvor søløverne ikke kunne ses.

Figur 18 viser frekvenserne af adfærdskategorierne og ”Ude af syne”- kategorien i procent, i perio-

den inden fordring og perioden udenfor fodringstid. Søløverne var ”Aktive” 71,3% af tiden umiddel-

bart inden fodring, og 54,7% af tiden udenfor fodringstid. Den ”Inaktive” adfærd faldt fra 15,0% til

11,4%, og ”Stereotyp” adfærd steg fra 13,7% inden fodringen til 34,0% udenfor fodringstid. Sølø-

verne var ude af syne i 19,5% af tiden inden fodring og 21,7% af tiden udenfor fodringstid.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Aktiv Inaktiv Stereotyp Ude af syne

Pro

cen

t

Indflydelsen af fodring på adfærdskategorier i hverdage


46

DISKUSSION

Potentielle tiltag mod stereotyp adfærd i Aalborg Zoo Det blev observeret en tydelig forskel i, hvor ofte de fire søløver udviste stereotyp adfærd. Lunas

stereotype adfærd blev kun observeret i form af “Bide i luffe”, hvilket hun også gjorde 77,5% af tiden

i feriedage og 81,6% af tiden i hverdage. Pinas stereotype adfærd har manifesteret sig i to adfærds-

mønstre; “Bide i vand”, hvilket kan være et symptom på polydipsi, og “Svømme i fast mønster”.

Hendes stereotyp adfærd blev observeret 44,4% af tiden i feriedage, og 48,9% af tiden i hverdage.

Holly svømmede i fast mønster 3,7% af tiden i feriedage og 6,9% af tiden i hverdage. Kaja udviste

ikke nogen form for stereotyp adfærd. Opsummeringen af de forskellige adfærdskategorier kan ses

i figur 7 og figur 9.

Formålet med at bryde stereotyp adfærd bør først og fremmest være, at optimere dyrenes levefor-

hold og velfærd (8), men stereotyp adfærd kan have en indflydelse på gæsters oplevelse. Flere gæ-

ster lagde mærke til, og udtrykte bekymring for, at Lunas adfærd var ensbetydende med stress eller

fysisk ubehag (Personlige observationer), selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet (8) (7). Aalborg

Zoo har gjort flere tiltag for at bryde stereotyp adfærd. Som nævnt i metoden, blev Pina og Kaja

introduceret til anlægget, men dette havde ikke den ønskede effekt (Aalborg Zoo). Der er af og til

blevet foretaget ekstrinsisk berigelse i form af sild indfrosset i en isblok (Aalborg Zoo), men ekstrin-

sisk berigelse har kun en effekt så længe belønningen, i dette tilfælde fisken, er til stede (10). Intrin-

sisk berigelse er til stede i form af tre objekter; en bold, en tømmerflåde og en “blæksprutte”, som

er lavet af gamle brandslanger. Berigelsesobjekterne i anlægget bliver periodevis udskiftet (Aalborg

Zoo), og inden forsøgets start blev en bold udskiftet med den førnævnte “blæksprutte”. Smith &

Litchfield (2010) observerede, at søløver hurtigt mistede interessen for intrinsiske objekter, der for-

blev i indhegningen i tre fulde dage. De konkluderede, at mens intrinsiske objekter havde en positiv

effekt på søløvernes adfærd, bør zoologiske haver have mange genstande, som kan roteres og an-

vendes i korte perioder, for at undgå tilvænning (25).

Kaja var den eneste søløve, der brugte nogen nævneværdig tid på berigelsesobjekterne. I feriedage

brugte hun 12,4%, og i hverdage 14,2%. Holly og Luna brugte under 1% af deres tid på berigelses-

objekterne, og Pina rørte dem aldrig.

Da Kaja er ét år, og derfor stadig en unge, kan hendes alder medføre et højere niveau af legende

adfærd og nysgerrighed overfor berigelsesobjekter, end hos de ældre søløver (31). Der er også en

tendens til, at yngre individer ikke vænner sig til objekter brugt til intrinsisk berigelse med samme

47

hastighed som ældre (10). Dette gælder selv objekter flydende i vandoverfladen, som søløver hurtigt

stopper med at anvende (18), hvilket kan forklare Kajas fortsatte interesse under hverdagsobserva-

tionerne.

Stereotyp adfærd, der er blevet udviklet tidligt i individets levetid, eller som har stået på over lang

tid, kan være svær at bryde (7). At en type miljøberigelse ikke formindsker omfanget eller hyppig-

heden af adfærden, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at dyrets velfærd ikke er forbedret

(9). Dyrets leveforhold kan godt være forbedret, uden at det er lykkedes at påvirke dét element,

som er skyld i, eller fremprovokerer, den stereotype adfærd (9). Med det in mente, kan man an-

vende forskellige berigelsesmetoder, og observere om det afhjælper den uønskede adfærd, altså

bruge en given adfærd som indikator for succes.

I et forsøg på at bryde stereotyp adfærd i Aalborg Zoo kan det anbefales, at bruge en blanding af

intrinsisk og ekstrinsisk berigelse; en rotation af legetøj som foreslået i Smith og Litchfield (2010),

som kan anvendes af søløverne, når belønningsobjektet i den ekstrinsiske berigelsesmetode løber

ud. Som udgangspunkt har ekstrinsisk større effekt på formindskelsen af stereotyp adfærd hos sø-

løver end intrinsisk (31), og det er ligeledes værd at notere sig, at forskellige strategier for ekstrinsisk

berigelse kan have forskellig effekt (33). Hocking et al. (2015) fandt ud af, at en mobil bold med fisk

i, og en kasse fastsat til en væg (ligeledes med fisk i) blev interageret med oftere end føde fordelt

på bunden af bassinet. Man bør dog ikke kun anvende den strategi, der umiddelbart har den største

effekt, men ligesom med intrinsiske objekter rotere fødeobjekter, så søløverne ikke vænner sig til

dem (33) (10). Når der anvendes berigelsesobjekter, er det vigtigt, at der er nok; hvis der anvendes

for få objekter, især i forbindelse med ekstrinsisk berigelse, kan det føre til kamp om disse. Dermed

får submissive individer ikke adgang til berigelsesobjekterne i samme omfang som de dominante,

hvilket medfører, at objekterne ikke har den ønskede effekt på alle individer, og således ikke afhjæl-

per den stereotype adfærd (25) (14).

Har besøgstal indflydelse på adfærd? I dette forsøg er observationer fra uge 42 (9189 besøgende) blevet sammenlignet med observatio-

ner fra uge 44 og 45 (henholdsvis 1913 og 1850 besøgende). Et af formålene med dette eksperiment

var at determinere, om et øget besøgstal påvirkede søløvernes adfærd, og om den ændrede adfærd

48

manifesterede sig ved at stereotyp adfærd kunne observeres oftere. I litteraturen findes flere ek-

sempler på, at besøgende gæster i zoologiske haver forøger dyrenes stressniveauer (1), men der har

også været tilfælde, hvor tilskuerne ikke havde en indflydelse på dyrenes adfærd (2).

Ved at kigge i tabel 5 kan man observere, at der kun er få signifikante forskelle mellem adfærdstyper

i feriedage og hverdage. Hverken Holly eller Luna udviste nogen signifikante forskelle, hvilket bliver

bekræftet ved at kigge på adfærdskategorierne i tabel 6, der heller ikke fandt nogen signifikant for-

skel på mængden af aktiv, inaktiv og stereotyp adfærd mellem de to perioder. Kaja udviste kun sig-

nifikant forskel i én type adfærd, “Aktiv på land”. Kaja var aktiv på land 7,3% i feriedagene, men kun

0,9% af tiden i feriedage. Denne forskel er sandsynligvis ikke fremprovokeret af antallet af besø-

gende, men snarere det faktum at mange blade faldt af træerne i feriedagene, og det blev observe-

ret at Kaja ofte legede med dem, både på land og i vand. Pina udviste en signifikant forskel i

“Svømme tilfældigt”, “Bide i vand” og “Inaktiv på land”. Pina svømmede tilfældigt 8,3% af tiden i

feriedage og 20,2% i hverdage. Hun bed i vandet 17,4% af tiden i efterårsferien og 7,5% af tiden i

hverdage, og der blev ligeledes fundet en markant forskel i tiden brugt inaktiv på land i henholdsvis

feriedage (15,0%) og hverdage (4,3%). For generel stereotyp adfærd er der ikke fundet en signifikant

forskel mellem de to observationsperioder hos Pina (p = 0,647), fordi “Svømme i fast mønster” op-

lever næsten samme numeriske forskel mellem feriedage (26,9%) og hverdage (41,9%). Denne for-

skel var dog ikke signifikant (p = 0,070), men p-værdien ligger relativt tæt på det valgte signifikans-

niveau. Det er interessant, at Pina i hverdage vælger at bruge størstedelen af den tid, hun brugte på

at bide i vand i feriedagene, på at svømme stereotypt i hverdage. Det kan spekuleres, at det øgede

antal gæster kan udløse den stereotype adfærd at bide i vand, da stereotyp adfærd kan være knyttet

til ganske specifikke faktorer (7). Det kan ikke konstateres, at flere besøgende har en stressende

effekt på Pina, da stereotyp adfærd kan betragtes som en indikator for sub-optimale forhold (8), og

Pina faktisk udviste en smule mere stereotyp adfærd i hverdage (48,9%) end feriedage (44,4%) (se

figur 7 og figur 9). For både Pina og Holly blev der ligeledes observeret en tendens til, at stereotyp

adfærd blev observeret hyppigere i hverdage end feriedage, men som ved Pina var denne forskel

ikke signifikant.

Der er belæg for, at omgang med mennesker kan mindske den stressende effekt de kan have på dyr

(23). Vedvarende træning foretaget af dyrepassere kan endog fremme velfærd og forstærke positive

associationer med mennesker (1). Det er anbefalet at søløver bliver trænet flere gange om dagen

49

ved positiv forstærkning, da det stimulerer søløverne og vænner dem til menneskelig håndtering

(4). Man har også opdaget, at undervandsvinduer, hvorfra søløver kan kigge ud på besøgende, kan

fremme deres velfærd, grundet deres naturlige nysgerrighed (4). Der kan således argumentere for,

at besøgende har en neutral eller let stimulerende effekt på søløverne i Aalborg Zoo.

I figur 10 kan man se, hvor ofte søløverne var “Ude af syne” i feriedage og hverdage. Hos Holly og

Pina var der ikke nogen signifikant forskel, men for Kaja og Luna var de oftere ude af syne i hverda-

gene efter ferien, og den signifikante forskel mellem de to perioder betragtes som ekstrem. Sølø-

verne havde som tidligere nævnt et indendørs areal, de havde adgang til. Ifølge dyrepasserne i Aal-

borg Zoo, er det ikke ualmindeligt at søløverne bruger en større andel af deres tid indendørs, når

temperaturen falder til omkring frysepunktet. Som beskrevet i metodeafsnittet, figur 5, var der i tre

af hverdagene temperaturer under frysepunktet, hvor det også sneede under observationerne.

Vilde californiske søløver er blevet observeret så langt mod syd som den mexicanske østkyst, men

de er også observeret i det sydlige Alaska (11), hvilket betyder, at naturligt habitat ikke umiddelbart

kan bruges til at argumentere for en karakteristisk reaktion på kulde. Imidlertid kan det ikke udeluk-

kes, at der mellem individerne kan være en forskel i temperaturpræferencer. Dette kan afspejle

individers tendens til at have forskellige rutiner og tilpasningsmønstre (7). Det forventes ikke, at

besøgstal har nogle indflydelse på, om de befinder sig i ude- eller indeområdet, da deres adfærd,

når de har været til stede, ikke er blevet påvirket signifikant af antallet af gæster.

50

Områdepræferencer I figur 11 kan det observeres, at Kaja brugte mest tid i område D i både hverdage og feriedage, og

p-værdierne i tabel 7 viser, at der er en meget signifikant forskel mellem område D og de andre

områder. Årsagen til, at Kaja havde en præference for område D, er sandsynligvis, at hun også var

den søløve, som brugte berigelsesobjekterne mest, 11,1% i hverdagene og 12,3% i feriedagene (fi-

gur 6 og figur 8). Hendes interesse for berigelsesobjekterne var som tidligere nævnt sandsynligvis

forårsaget af hendes unge alder (31). Alle tre berigelsesobjekter flød i, eller på grænsen til, område

D.

Figur 14 viser, at Luna opholdt sig også mest i område A og D; tabel 9 viser ydermere, at størstedelen

af hendes adfærd med at bide sig i luffen foregik i disse to områder. Det ses også i tabellen, at Luna

ikke er observeret til at bide sig i luffen i nogen af landområderne, men at dette udelukkende foregår

i bassinet, hvilket passer overens med dyrs tendenser til at repetere faste adfærdsmønstre (7). Ved

at drage en parallel til Smith & Litchfields (2010) illustration med søløven Birris adfærd (figur 3), der

viser, at stereotyp adfærd hos søløver kan forekomme som meget specifikke svømmemønstre (25),

kan det spekuleres, at Lunas tendens til at bide sig i luffen er knyttet til område A og D i bassinet.

For Pinas vedkommende, blev der observeret et fast svømmemønster; Pina svømmede fra midten

af område D til det fjerneste hjørne i område A med bugen opad, roterede kroppen 180° og svøm-

mede i retning af rampen i område G, mens hun tog en vejrtrækning, inden hun drejede til højre og

afsluttede sin svømmerute (Personlige observationer af alle forfattere). Denne adfærd minder me-

get om Smith & Litchfields (2010) observationer, og lignende faste svømmemønstre er bl.a. også

blevet observeret af Hocking et al. (2015) og Hunter et al. (2002). For alle eksperimenterne blev det

observeret, at faste svømmemønstre ikke varierer i rute. Som det kan ses i figur 13 brugte Pina mest

tid i område A og D, og de gange hun blev observeret svømme i fast mønster var mellem 40-50% af

tiden i både område A og D (tabel 9).

Pina opholdt sig i område G i op til 21,2% af tiden i feriedage. Tabel 9 viser, at Pinas adfærd med at

bide i vandet kun er observeret i område G; en observation der kan forklare, at Pinas formindskede

tid brugt i område G i hverdage (9,8%) hænger sammen med frekvensen af, hvor ofte hun bed i

vandet (14,4% i feriedage og 6,3% i hverdage). Pina bed ikke i vandet hverken fra klippen i bassinet

i område C, eller fra tømmerflåden flydende i område D. Hun bed heller ikke i vandet fra venstre

side af rampen, men kun i højre side. Denne observation, sammen med Lunas tendens til at bide i

sin luffe i område A og D kan betyde, at stereotyp adfærd kan blive ritualiseret (7). Selve adfærden

51

(at bide i vand eller luffe) er ikke nok i sig selv, det skal også foregå i bestemte omgivelser. Da for-

målet med miljøberigelse er at give dyr i fangenskab et alternativ til stereotyp adfærd (27), kan

berigelsen fokuseres i de områder, hvor den stereotype adfærd finder sted, i forsøget på at associ-

ere disse områder med andet end stereotyp adfærd.

Søløver er marine dyr, der generelt bruger størstedelen af deres tid i vand (31) (25). Dette forklarer,

at landområderne bliver brugt i mindre grad end bassinområderne.

Det er værd at notere, at alle søløver på tværs af observationsperioder har brugt mindst tid i område

C af bassinområderne. For Pina og Luna kan en forklaring være, at deres stereotype adfærd primært

foregår i område A og D, men i så fald burde område B være anvendt i lige så få tilfælde som C.

Dette er imidlertid ikke tilfældet. Selv under optimale forhold i alle indhegningens områder, er det

sandsynligt at dyr har præferencer (8). Undervandsvinduer kan eksempelvis være stimulerende for

søløver, da det tillader dem at kigge ud på publikum (4); en adfærd der naturligt vil bevirke, at om-

råderne A, B og D foretrækkes, da område C som det eneste område ikke har et vindue. Et område

er dog ikke nødvendigvis overflødigt eller dårligt indrettet, fordi det bruges mindre end de andre;

forskellige områder kan simpelthen tjene forskellige formål, hvilket kan påvirke tiden brugt på dem

(8). Vilde californiske søløverne udviser præferencer ift. fourageringslokationer og yngleområder. I

forsøget på at undgå varmestress, der kan forekomme når temperaturen overstiger 30 °C, udvælges

yngleområder med en sammensætning af skygge, mulighed for hurtig adgang til vand samt lyst sand

og lyse klipper (42). Desuden vælges yngleområder på baggrund af faktorer såsom fourageringsmu-

ligheder, beskyttelse mod rovdyr samt muligheder for beskyttelse af unger (42). Fordi søløver i na-

turen udviser områdepræferencer baseret på deres behov, f.eks. deres behov for at beskytte yngel

bedst muligt, kan det antages at lignende valg bliver truffet i indhegningen, blot hvor andre rele-

vante faktorer tages i betragtning. Det kan eksempelvis være deres behov for at overskue omgivel-

serne gennem undervandsvinduer, eller interagere med berigelsesobjekter.

Ændring af adfærd i perioden op til fodring

I perioderne op til fodringstidspunkterne kunne der observeres en forandring i søløvernes adfærd.

En af de mest iøjefaldende forandringer var forskellen i frekvensen, hvormed der blev observeret

interaktioner mellem søløverne. Det kan ses i figur 6 og figur 8, at andelen af interaktioner med

52

artsfæller steg fra 8,7% til 45,8% i hverdage og fra 3,6% til 68,2% i feriedage. Dette skyldes at sølø-

verne i meget højere grad opsøgte, og svømmede med, hinanden op til fodring. Dette ville ofte

resultere i, at alle søløverne svømmede rundt som en gruppe i bassinet, og af og til hoppede sam-

men op på land. Denne adfærd afspejler muligvis californiske søløvers gruppefouragering i naturen

(16). Når de hoppede op på land, var det som regel i område F. For Luna ses det, at der under begge

observationsperioder var en stor forskel på observationsfrekvensen for ”Bide i luffe”-kategorien

mellem den halve time inden fodring og udenfor fodringstid. For observationsperioden i hverdage,

er der registreret mindre end en fjerdedel “Bide i luffe”-observationer 30 minutter op til fodring

relativt til udenfor fodringstid. For observationsperioden i efterårsferien er denne adfærd helt ude-

ladt op til fodringstid, hvorimod den udenfor fodringstid er registreret i 26,4% af tilfældene. For Pina

er der ikke tilsyneladende nogen ændring mht. ”Bide i vand”-kategorien, når der kigges på figur 17.

Med dette in mente bør det noteres, at der kun blev observeret 0,3% ”Bide i vand” 30 minutter før

fodring i efterårsferien, hvorimod tallet udenfor fodringstid er på 5,1%. Dette kunne indikere, at

flokadfærden og udsigten til fodring er med til at adsprede Luna og Pina, således at de stimuleres

og derfor ikke udviser stereotyp adfærd. Dette stemmer overens med EAZA (2008), som skriver at

fodring kan være med til at berige dyrene.

Ses der på figur 16 og figur 18 er der på begge figurer et fald i stereotyp adfærd og en stigning i aktiv

adfærd. I feriedagene faldt omfanget af den stereotype adfærd med 31,9% og den aktive adfærd

steg med 37,9%. I hverdagene faldt den stereotype adfærd med 20,3% og den aktive adfærd steg

med 16,6%. For både ferieperioden og hverdagsperioden er faldet i stereotyp adfærd og stigningen

i aktiv adfærd iøjefaldende, da de numeriske værdier tilnærmelsesvis er lig med hinanden. Det

kunne således se ud som om, at den stereotype adfærd erstattes af aktiv adfærd. Laboratorieforsøg

og forsøg i zoologiske haver har påvist en sammenhæng mellem faste fodringstider og Food Antici-

patory Activity, et dyrs tendens til både at bevæge sig mere og udvise øget udforskningsadfærd

inden fodring (43). Dette vil forklare søløvernes øgede aktivitetsniveau, og deres tendens til at søge

op i område F, da dyrepasserne går tæt forbi indhegningen, når pingvinerne fodres et kvarter inden

søløverne.

Dyrs og menneskers døgnrytme påvirkes af mange forskellige faktorer, heriblandt dagens længde,

temperatur og input fra det omkringliggende miljø (43). Det er som tidligere nævnt forventeligt, at

faste fodringstider bliver kendt af dyr i indhegninger, hvilket forklarer deres øgede aktive adfærd

53

inden for en halv time inden fodringen. Fordi input fra det omkringliggende miljø kan fungere som

en tidsbestemmende faktor, er det plausibelt, at søløverne har lært at forbinde dyrepassernes gang

til pingvinindhegningen, samt tale over højtaleranlægget, med deres snarlige fodring. Det kan også

være med til at forklare, hvorfor feriedage så en højere samlet mængde aktiv adfærd (86,7%) end

hverdage (71,3%).

54

KONKLUSION

For de fire søløver var der en tydelig forskel i, hvordan og hvor ofte de udviste stereotyp adfærd.

Luna og Pina var de to søløver, som udviste mest stereotyp adfærd, som var i form af "bide i luffe"

for Luna og "svømme i fast mønster" og "bide i vand" for Pina. Det er muligt at afhjælpe stereotyp

adfærd ved miljømæssig berigelse, og for størst effekt skal både intrinsiske og ekstrinsiske berigel-

sesmetoder anvendes. Zoologiske haver skal være opmærksomme på, at det kan blive en langvarig

proces, og at stereotyp adfærd i nogle tilfælde ikke stoppes fuldstændigt.

Det blev undersøgt, om der var en signifikant forskel i søløvernes adfærd mellem feriedage og hver-

dage, og der blev generelt observeret en større andel af stereotyp adfærd i hverdage, men ikke nok

til at det var signifikant. Således kan det konkluderes, at et højere besøgstal havde en neutral eller

let stimulerende effekt på søløvernes adfærd.

Hvad angår søløvernes ophold og færden i anlægget, kunne det observeres, at individerne havde

præferencer omkring, hvilke områder de opholdte sig i. Det blev observeret, at Luna og Pina hyp-

pigst udviste stereotyp adfærd i to ud af indhegningens syv områder. Der var altså en tendens til, at

en given stereotyp adfærd var knyttet til et eller flere områder, men ikke alle områder. For at af-

hjælpe denne adfærd, kan det være gavnligt at koncentrere berigelse i disse områder.

Under observationerne blev der ligeledes noteret en tendens til, at søløvernes adfærd ændrede sig

umiddelbart inden fodring. Denne adfærdsændring blev afspejlet gennem mere aktiv adfærd, i sær-

deleshed som interaktion med artsfæller, og en markant reduktion i mængden af stereotyp adfærd.

Udsigten til føde medfører et øget aktivitetsniveau og flokadfærd, der fungerer som adspredelse fra

stereotyp adfærd.

55

BIBLIOGRAFI

1. Hosey, Geoff and Melfi, Vicky. Are we Ignoring Neutral and Negative Human-Animal Relationships in Zoos?

ZooBiology. 34, 2015, pp. 1-8.

2. Margulis, Susan W., Hoyos, Catalina and Anderson, Meegan. Effect of Felid Acitivity on Zoo Visitor

Interest. Zoo Biology. 22, 2003, pp. 587-599.

3. Quadros, Sandra, et al. Zoo visitor effect on mammal behaviour: Does noise matter? Applied Animal

Behaviour Science. 156, 2014, pp. 78-84.

4. EAZA. Husbandry guidelines for eared seals (Otariidae). Holland : EAZA Marine Mammal TAG, 2008.

5. Scientific approaches to enrichment and stereotypies in zoo animals: What's been done and where should

we go next? Swaisgood, R. R. and Shepherdson, D. 2005, Zoo Biology, pp. 499-518.

6. Mason, Georgia. Stereotypies - A critical review. Animal Behaviour. 41, 1991, pp. 1015-1037.

7. Mason, Georgia J. and Latham, N. R. Can't stop, won't stop - is stereotypy a reliable animal welfare

indicator? Hertfordshire : Universities Federation for Animal Welfare, 2004.

8. Young, Robert J. Environmental Enrichment for Captive Animals. s.l. : Blackwell Science Ltd., 2003.

9. Mason, G., et al. Why and how should we use environmental enrichment to tackle stereotypic behaviour?

Guelph : Elsevier, 2007.

10. Tarou, L. R. and Bashaw, M. J. Maximising the effectiveness of environmental enrichment: Suggestions

from the experimental analysis of behaviour. Applied Animal Behaviour Science. 102, 2007, pp. 189-204.

11. Aurioles-Gamboa, D. and Hernández-Camacho, J. . Zalophus californianus. The IUCN Red List of

Threatened Species. s.l. : International Union for Conservation of Nature and Natural Resources, 2015.

12. Kastelein, R. A., et al. Food consumption and Growth of California Sea lion (Zalophus californianus

californianus). Zoo Biology. 19, 2000, pp. 143-159.

13. BioExpedition. sealion-world.com. [Online] 2016. [Cited: November 26., 2016.] http://www.sealion-

world.com/sea-lion-social-structure/.

14. Hunter, S., et al. Behavioral effects of environmental enrichment on harbor seals (Phoca Vitulina

concolor) and gray seals (Halichoerus grypus). Zoo Biology. 21, 2002, pp. 375-387.

15. The Marine Mammal Center. marinemammalcenter.org. [Online] 2016. [Cited: November 29., 2016.]

http://www.marinemammalcenter.org/education/marine-mammal-information/pinnipeds/california-sea-

lion/.

16. Reidman, Marianne. The Pinnipeds: Seals, Sea Lions, and Walruses. Oxford : University of California Press,

1990.

17. Latitudinal Range Influences the Seasonal Variation in the Foraging Behavior of Marine Top Predators.

Villegas-Amtmann, Stella, et al. 8, 2011, PloS One, Vol. 6, p. e23166.

18. Clark, E. Fay. Marine mammal cognition and captive care: A proposal for cognitive enrichment in zoos

and aquariums. Journal of Zoo and Aquarium Research. Juli 24, 2013.

56

19. BioExpedition. sealion-world.com. [Online] 2016. [Cited: November 29., 2016.] http://www.sealion-

world.com/facts-about-sea-lions/.

20. Jensen, Per and Keeling, L. The Ethology of Domestic Animals. Linköping : CABI, 2009. pp. 85-87.

21. Mason, Georgia and Rushen, Jeffrey. Stereotypic Animal Behaviour, Fundamentals and Applications to

Welfare. Cambridge : CABI, 2006.

22. Cheyne, Susan M. Unusual behaviour of captive-raised gibbons: implications for welfare. s.l. : Japan

Monkey Centre and Springer-Verlag, 2006.

23. Hosey, Geoff. Zoo Animals and Their Human Audiences: What is the Visitor Effect? Animal wefare. 9,

2000, pp. 343-357.

24. —. A preliminary model of human-animal relationships in the zoo. Applied Animal Behaviour Science. 109,

2008, pp. 105-127.

25. Smith, Bradley P. and Litchfield, Carla A. An Empirical Case Study Examining Effectiveness of

Environmental Enrichment in Two Captive Australian Sea Lions (Neophoca cinerea). Magill : Routledge, 2010.

26. Environmental enrichment: Increasing the biological relevance of captive environments. Newberry, R. C.

1995, Applied Animal Behavious Science, Vol. 44, pp. 229-243.

27. Hansen, Sofie L. H. Optimizing the captive welfare of zoo housed animals - A review. Århus : Århus

Universitet, 2003.

28. Clark, F. and King, A. J. A critical Review of Zoo-based Olfactory Enrichtment. Chemical Signals in

Vertebrates 11. s.l. : Springer, 2008, 37, pp. 391-398.

29. Bloomsmith, M. A., Brent, L. and Schapiro, S. Guidelines for developing and managing an environmental

enrichment program for nonhuman primates. Lab. Animal Science. 41, 1991, pp. 372-377.

30. Mason, Georgia. Why do polar bears and other captive carnivores perform stereotypic behaviour?

Ontario : University of Guelph, 2013.

31. Corson, C., Michel, L. V. and Zaks, D. Enrichment effectiveness in a captive pinniped population. Alverno

College. Milwaukee : Department of Biology, 2004.

32. Samuelson, M. Mystera. Olfactory enrichment in California sea lions (Zalophus californianus). s.l. : The

University of Southern Mississippi, 2015.

33. Hocking, Salverson and Evans. Foraging-Based Enrichment Promotes More Varied Behaviour in Captive

Australian Fur Seal (Arctocephalus pusillus doriferus). New York : PLOS one, 2015.

34. Schusterman, R. J. and Kastak, Reichmuth C. Long-term memory for concepts in a Califonia sea lion

(Zalophus californianus). Animal Cognition. 2002, pp. 225-232.

35. Schusterman, R. J. and Kastak, D. . Problem solving and Memory. [book auth.] R. Hoelzel. Marine

Mammal Biology: An Evolutionary Approach. Oxford : Blackwell, 2004, pp. 371-378.

36. Stanford School of Medicine. Stanford Medicine. [Online] 2016. [Cited: November 28, 2016.]

http://web.stanford.edu/~jeromeg/cgi-bin/About%20Ethograms.php.

37. University of Maryland. Division of Information Technology. [Online] 1996. [Cited: November 28, 2016.]

http://terpconnect.umd.edu/~wrstrick/secu/ansc455/lab1pt2.htm.

57

38. Kenyon College. The Ethogram: quantifying behavior and testing hypotheses. [Online] 2016. [Cited:

November 28, 2016.] http://biology.kenyon.edu/courses/biol261/Ethogram/EthoBody.htm.

39. DMI. DMI - Vejr, Klima og Hav. [Online] 2016. [Cited: December 4, 2016.]

http://www.dmi.dk/vejr/arkiver/vejrarkiv/.

40. Stat Trek. Stat Trek. [Online] 2016. [Cited: December 5, 2016.] http://stattrek.com/chi-square-

test/homogeneity.aspx?tutorial=ap.

41. Mann, Prem S. Chi-Square Tests. Introductory Statistics. s.l. : Wiley, 2013, pp. 540-542.

42. González-Suárez, Manuela and Gerber, R. Leah. Habitat preferences of California sea lions: Implications

for conservation. Journal of Mammalogy. 89(6), 2008, pp. 1521-1528.

43. Bishop, Joanna Kelly. Predictable Feeding in Zoos: Research Methods and Behavioural effects. Plymouth :

Plymouth University, 2012.

44. Institute for Marine Mammal Studies. Sea lion brochure. s.l. : Institute for Marine Mammal Studies,

2016.

Documents

2016 - AAU · fornianus) in Aalborg Zoo, with focus on stereotypic behaviour. It will be established to which degree the sea lions display stereotypic behaviour, and then discussed,