7
LOVE OG VEDTÆGTER FOR SABRO RIDEKLUB

2014 vedtægter sabr final

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Vedtægter som bestyrelsen fremlægger til godkendelse på ekstraordinær generalforsamling den 27. november 2014. Vedtægterne er godkendt af DRF og Sport og Fritid, Aarhus Kommune. I forhold til tidligere forslag har Sport og Fritid ændret §7 og §24. For udprint klik på ikon nederst til højre m to pile og derefter download dokument ved klik på ikon m pil ud af boks.

Citation preview

LOVE OG VEDTÆGTER

FOR SABRO RIDEKLUB

§1

Klubbens navn er Sabro Rideklub Forkortelse SABR Klubbens hjemsted er Århus Kommune Klubbens stiftelsesdato 1976

§2 Klubbens formål er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmerne til udøvelse af denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i hestens brug og pleje. Klubben har derudover til formål på ansvarlig vis at lede og drive rideetablissementet ”Sabro Rideklub”.

§3 Rideklubben er medlem af Dansk Rideforbund under Danmarks Idrætsforbund, hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds reglementer og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

§4 I rideklubben kan optages senior- og juniormedlemmer. Unge under 18 kan kun optages som juniormedlemmer til og med det år, de fylder 18 år. Juniormedlemmer er ikke valgbare til bestyrelsen og har først stemmeret fra det tidspunkt, de er fyldt 18 år.

§5 Indmeldelse i Sabro Rideklub skal ske ved henvendelse til henholdsvis kassereren og/eller undervisningskoordinatoren. Medlemskabet er gældende fra den dato, hvor anmodning herom er modtaget af kassereren. Udmeldelse af klubben kan kun ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med 1 måneds varsel til 1. januar eller 1. juli. Afmelding af undervisningen og etablissement-kontingent (ETB) skal ske skriftlig til kassereren med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

§6 Æresmedlemmer kan optages i klubben, når bestyrelsen fremsætter forslag derom på en generalforsamling. Forslaget kan på begæring underkastes skriftlig afstemning. For vedtagelse kræves en majoritet på 2/3 af de givne stemmer. Æresmedlemmer er kontingentfri og har stemmeret på generalforsamlingen.

§7 Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven. For de forpligtigelser, der påhviler foreningen i øvrigt, hæftes alene med den til enhver tid eksisterende formue.

Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller

undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven.

For de forpligtigelser, der påhviler foreningen i øvrigt, hæftes alene med den til enhver tid eksisterende formue.

Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtelser.

§8 Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på 11 medlemmer, der alle skal være fyldt 18 år. Valgbare til bestyrelsen er alle seniormedlemmer og forældre eller værge til juniormedlemmer i klubben.

§9 På generalforsamlingen vælges en formand for hvert af nedenstående udvalg, som sidder i bestyrelsen. På generalforsamlingen vælges formand, kasserer og sekretær direkte til forretningsudvalget. Forretningsudvalgsmedlemmer samt formænd for hvert af udvalgene vælges for 2 år ad gangen. Ungdomsudvalget indstiller deres egne kandidater, der stiller op til bestyrelsen. Vedkommende skal være fyldt 18 år og repræsenterer de unges interesser i bestyrelsen. Generalforsamlingen kan til enhver tid ændre på antallet af udvalg. Genvalg kan finde sted.

Udvalg/koordinator Valgår Formand (forretningsudvalg) lige år Kasserer (forretningsudvalg) ulige år Sekretær (forretningsudvalg) ulige år Undervisningskoordinator lige år Stævne- og sportsudvalg lige år Materiale- og anlægsudvalg (handy) ulige år Hestevelfærdsudvalg lige år Støtteudvalg (Tutten m.m.) ulige år Breddeudvalg ulige år Ungdomsudvalg lige år PR-udvalg ulige år

§10

Forretningsudvalget forestår den daglige drift og ledelse af klubbens anliggender og disponerer i enhver henseende på klubbens vegne. Herunder alle økonomiske anliggender, budget og forbrug af klubbens midler og aktiver samt udvalgsaktiviteter der kræver midler fra klubben. Beslutninger i forretningsudvalget træffes ved almindelig stemmeflertal.

§11 Klubben tegnes af formanden, kassereren og sekretæren for bestyrelsen i forening eller ved en af disses forfald, af formanden, kassereren eller sekretæren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.

§12 Bestyrelsesmøder afholdes efter behov eller i øvrigt på forlangende af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Indkaldelse og afholdelse af bestyrelsesmøder følger Sabro Rideklubs gældende forretningsorden.

§13 Alle beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt stemmeflertal, dog således at formandens stemme gør udslaget, når stemmerne i øvrigt står lige. Ingen beslutning er gyldig, hvis ikke mindst 2/3 af bestyrelsesmedlemmer har været til stede.

§14 I tilfælde af orlov eller udtrædelse af et bestyrelsesmedlem (udvalgsformand), supplerer det pågældende udvalg sig selv og vælger ny formand, som indtræder i bestyrelsen i fraværsperioden. Den konstituerede udvalgsformand er på valg til næstkommende ordinære generalforsamling og følger derefter valgår beskrevet i §8. I tilfælde af udtrædelse i forretningsudvalget (formand, kasserer, sekretær) afholdes ekstraordinær generalforsamling.

§15 Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned, og dato varsles mindst 4 uger før generalforsamlingen. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. januar. Tidspunkt og sted for generalforsamlingen skal, tillige med dagsorden og de af bestyrelsen fremsatte forslag og indkomne forslag, meddeles klubbens medlemmer med mindst 14 dages varsel.

§16 Generalforsamlingen er altid beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. På generalforsamlingen vælges personer ved almindeligt flertal. Alle forslag afgøres ved almindelig stemmeflertal, undtaget §23. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet. Afstemninger foregår skriftligt, hvis bestyrelsen eller mindst 2 medlemmer ønsker det. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

§17 Medlemskontingent fastsættes af bestyrelsen og skal godkendes af hvert års generalforsamling. Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar over for generalforsamlingen.

§18 Klubbens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse. Regnskabet skal inden fremlæggelse gennemgå revision af 2 revisorer. På den ordinære generalforsamling vælges 2 revisorer, som vælges for 1 år ad gangen. Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse og kan

rekvireres af klubbens medlemmer tillige med forslag til budget for det kommende år.

§19 Dagsorden til den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsen aflægger beretning. 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse og budget for det kommende

år fremlægges. 4. Fastsættelse af medlemskontingent og godkendelse af andre kontingenter. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg af forretningsudvalg 7. Valg af øvrige udvalg 8. Hvervning af medlemmer til diverse udvalg 9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant 10. Eventuelt

§20

Ekstraordinær generalforsamling varsles med minimum 14 dage, og har samme myndighed som den ordinære generalforsamling. Tidspunkt og sted for generalforsamlingen skal tillige med dagsorden meddeles klubbens medlemmer med mindst 14 dages varsel. Der kan indkaldes på bestyrelsens foranledning, eller når mindst 20 % stemmeberettigede medlemmer skriftligt henvender sig til formanden, med angivelse af dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 30 dage efter, at der er fremsat anmodning herom.

§21 Stemmeret ved ordinær eller ekstraordinær generalforsamling har alle medlemmer af klubben, som er mødt frem ved generalforsamlingen, har betalt kontingent og været medlem af klubben i mindst 3 måneder.

Juniorer, som ikke på generalforsamlingen er fyldt 18 år, kan kun benytte deres stemmeret, såfremt de er ledsaget af forældre eller værge. Såfremt juniormedlemmet ikke selv er til stede, kan stemmeretten udøves af medlemmets forældre eller værge.

§22A Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen. Medlemmet skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemningen finder sted. Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.

§22B

I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelse kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne). Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Rideforbunds Disciplinærudvalg inden 4 uger.

§22C I det af §22B omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Rideforbunds Disciplinærudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idrætsforbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (eksklusion).

§23 Vedtagelse af vedtægtsændringer kræver en majoritet på 2/3 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer. Enhver ændring af vedtægter skal indberettes til Dansk Ride Forbund og Århus Kommune, Sport og Fritid til godkendelse.

§24 Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutningen herom vedtages på 2 efter hinanden, med mindst 14 dages mellemrum, afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutning om opløsning vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Ved den næste generalforsamling skal forslaget om opløsning vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Dersom klubben opløses, anvendes muligt overskud efter bestyrelsens bestemmelse til ridesportslige formål. Sabro, februar 1988.

Revideret --------- Revideret 22/2 2012

Revideret 1/3 2011 Revideret 26/2 2009

Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven. For de forpligtigelser, der påhviler foreningen i øvrigt, hæftes alene med den til enhver tid eksisterende formue.

Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven.

For de forpligtigelser, der påhviler foreningen i øvrigt, hæftes alene med den til enhver tid eksisterende formue

I paragraf 24 (opløsning) står der, at ved den første GF skal mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer være til stede – og ved den næste mindst 2/3 af klubbens samlede antal stemmeberettigede. Vi mener at det bør være de fremmødte der afgør de næste skridt. Ved ophør af en forening er det typisk kun bestyrelsen der møder op – og så kan det være svært at få lukket foreningen ned.