12
Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / december 2009 kanal 3 B Nyhedsbrev til alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne, ansatte og samarbejdspartnere Tak for et spændende og udfordrende år af Villy Sørensen, formand for 3B Så er 2009 ved at rinde ud – og det er tid til at gøre status over et år, der mange måder er skelsættende og vil blive husket. 2009 var nemlig det år, den nye finansie- ringsreform trådte i kraft, og styringsre- formen blev vedtaget. Vi har endnu ikke set de endelige bekendtgørelser og vejledninger, men at basere vores arbejde på dialog og afta- ler i stedet for firkantede regler kan kun blive et plus i vores fremtidige arbejde. Krisen kradser Krisen har sat sine spor – også i vores verden. Mange mennesker har mistet deres arbejde, og flere og flere beboere kan ikke betale deres husleje. Regeringen har indført læn- gere frist til at betale det skyldige beløb – og vi har nu pligt til at indberette til kommunen, så den kan nå at hjælpe. Men det er bare ikke nok. Tallene for udsættel- ser stiger stadig. Og det kan ikke være rigtigt, at vi i »rige« Dan- mark ikke kan hjælpe de betrængte! 3B bygger stadig 3B har en masse nybyggeri på vej – også boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. Det gælder for eksempel de boliger, vi bygger på Amagerfælledvej på Ama- ger – og på Birkedommervej i nordvest- kvarteret. Bestyrelsen glæder sig over, det stadig kan lade sig gøre at bygge nyt – og ikke mindst, at en helt ny kommune har sagt ja til 3B-boliger, nemlig Høje-Taastrup. Energi- og miljøpris uddelt På repræsentantskabsmødet den 19. november havde jeg den glæde på bestyrelsesjuryens vegne at uddele energi- og miljøprisen på 50.000 kr. til Egedalsvænge, der som en all- round holdindsats er gået foran og har vist nye veje til at passe på miljøet. Til lykke til Egedals- vænge. Det er samtdig med stor glæde, jeg kan fortælle, at be- styrelsen har besluttet at indstifte energi- og miljøprisen som en fast årlig pris. Vi glæder os allerede til at høre om det næ- ste års mange gode indsatser! Fokus på det gode hverdagsliv Alle de nye love og bekendtgørelser skal nu implementeres i både de politiske or- ganer og i administrationen, så der bliver også i det kommende år masser af ud- fordringer. Spændende bliver det i hvert fald at se, hvordan vi med de nye rammer kan arbejde på at skabe det gode hverdags- liv i vores afdelinger. Tak for den store indsats Tak til afdelingsbestyrelserne for jeres utrættelige arbejde i boligområderne. Tak til alle ansatte, som møder vores beboere og servicerer dem i dagligdagen. Tak til vores samarbejdspartnere, som hver på deres felt hjælper os på vej. Med de ord vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Husk 3B holder lukket mellem jul og nytår

2009_12

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / december 2009 Tak for den store indsats Tak til afdelingsbestyrelserne for jeres utrættelige arbejde i boligområderne. Tak til alle ansatte, som møder vores beboere og servicerer dem i dagligdagen. Tak til vores samarbejdspartnere, som hver på deres felt hjælper os på vej. Med de ord vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. ♦ af afdelingsbestyrelserne, ansatte og samarbejdspartnere

Citation preview

Page 1: 2009_12

Nyhedsbrev fra Boligforeningen 3B / december 2009

kanal3B Nyhedsbrev til alle medlemmer

af afdelingsbestyrelserne, ansatte

og samarbejdspartnere

Tak for et spændende og udfordrende åraf Villy Sørensen, formand for 3B

Så er 2009 ved at rinde ud – og det er tid til at gøre status over et år, der på mange måder er skelsættende og vil blive husket.

2009 var nemlig det år, den nye finansie-ringsreform trådte i kraft, og styringsre-formen blev vedtaget.

Vi har endnu ikke set de endelige bekendtgørelser og vejledninger, men at basere vores arbejde på dialog og afta-ler i stedet for firkantede regler kan kun blive et plus i vores fremtidige arbejde.

Krisen kradserKrisen har sat sine spor – også i vores verden. Mange mennesker har mistet deres arbejde, og flere og flere beboere kan ikke betale deres husleje.

Regeringen har indført læn-gere frist til at betale det skyldige beløb – og vi har nu pligt til at indberette til kommunen, så den kan nå at hjælpe. Men det er bare ikke nok.

Tallene for udsættel-ser stiger stadig. Og det

kan ikke være rigtigt, at vi i »rige« Dan-mark ikke kan hjælpe de betrængte!

3B bygger stadig3B har en masse nybyggeri på vej – også boliger, der er til at betale for almindelige mennesker.

Det gælder for eksempel de boliger, vi bygger på Amagerfælledvej på Ama-ger – og på Birkedommervej i nordvest-kvarteret.

Bestyrelsen glæder sig over, det stadig kan lade sig gøre at bygge nyt – og ikke mindst, at en helt ny kommune har sagt ja til 3B-boliger, nemlig Høje-Taastrup.

Energi- og miljøpris uddeltPå repræsentantskabsmødet den 19. november havde jeg den glæde på bestyrelsesjuryens vegne at uddele

energi- og miljøprisen på 50.000 kr. til Egedalsvænge, der som en all-round holdindsats er gået foran og har vist nye veje til at passe på miljøet. Til lykke til Egedals-vænge.

Det er samtdig med stor glæde, jeg kan fortælle, at be-

styrelsen har besluttet at indstifte energi- og miljøprisen som en fast årlig pris. Vi glæder os allerede til at høre om det næ-ste års mange gode indsatser!

Fokus på det gode hverdagslivAlle de nye love og bekendtgørelser skal nu implementeres i både de politiske or-ganer og i administrationen, så der bliver også i det kommende år masser af ud-fordringer.

Spændende bliver det i hvert fald at se, hvordan vi med de nye rammer kan arbejde på at skabe det gode hverdags-liv i vores afdelinger.

Tak for den store indsatsTak til afdelingsbestyrelserne for jeres utrættelige arbejde i boligområderne.

Tak til alle ansatte, som møder vores beboere og servicerer dem i dagligdagen.

Tak til vores samarbejdspartnere, som hver på deres felt hjælper os på vej.

Med de ord vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. ♦

Husk 3B holder lukket

mellem jul og nytår

Page 2: 2009_12

2

Nyt fra bestyrelsen af Anette Hertz, kommunikationschef – [email protected]

Bestyrelsen har kun holdt et enkelt møde siden sidste udgave af Kanal 3B, nemlig et kort bestyrelsesmøde før repræsentantskabsmødet.

Møde den 19. november 2009På dagsordenen for bestyrelsesmødet var ud over budgetprognose og planlæg-ning af det efterfølgende repræsentant-skabsmøde blandt andet en evaluering

af Fælleskonferencen, som du i øvrigt kan læse mere

om på side 10 og 11.

Bestyrelsen besluttede, at der

igen til næste år skal holdes en konference, hvor afdelings-bestyrelserne kan mødes, udveksle er-faring og »netværke«. Samtidig giver konferencen bestyrelsen en god mulig-

hed for at drøfte boligpolitiske spørgsmål med afdelingsbestyrelserne. Næste års konference holdes i weekenden den 5. - 7. november 2010.

Konferencen 2009 var som helhed vellykket, og der er god basis for måske at arbejde videre med den fiktive afde-ling Carlsgården, som var nøglen i hele lørdagens program.

Energi- og miljøprisen – en årlig begivenhedBestyrelsen besluttede fremover at uddele 3B’s miljøpris på 50.000 kr. en gang om året, og at kriterierne for at vinde prisen vil blive skærpet.

Folderen om miljøprisen vil blive op-dateret på 3B’s hjemmeside, hvor an-søgningsfristen også vil fremgå.

Ekstra trækningsret bevilgetBestyrelsen har tidligere tildelt Vester-

gården 1 en trækningsret på 10.000 kr. pr. lejemål.

Men i forbindelse med kloakarbejder-ne har man opdaget, at der ligger nogle gamle olietanke, som skal fjernes. Sam-tidig skal jorden omkring dem køres bort. Sagen er ellers holdt inden for det bud-get, der oprindeligt er lagt, og bestyrel-sen bevilgede på den baggrund en eks-tra trækningsret på 2.500 kr. pr. lejemål, svarende til ca. 0,5 mio. kr. ♦

Repræsentantskabsmøde november 2009af Anette Hertz, kommunikationschef – [email protected]

95 repræsentanter fra i alt 35 afdelin-ger vedtog enstemmigt 3B’s budget for 2010. Det skete på repræsentant-skabsmødet den 19. november 2009, hvor også 3B’s energi- og miljøpris blev uddelt.

Anders Brøgger og Lars Emauel fra be-styrelsen ledte som dirigenter på profes-

sionel vis forsamlingen gennem dagsor-denen.

Formand Villy Sørensen aflagde til orientering bestyrelsens beretning for ar-bejdet siden juni-mødet. Det gjorde han under hovedoverskrifterne politik, BL og 3B’s egen verden.

Administrerende direktør Bent Fre-deriksen fremlagde herefter budgettet

til godkendelse – og så var det egentlig planen, at forsamlingen skulle starte en debat om administrationsbidraget, her-under hvor stor solidariteten skal være.

Direktør Peter Juul Andersen, der stod for oplæg til den del af mødet, lo-vede på grund af den fremskredne tid, at debatten vil blive tema på et møde i foråret. ♦

Alle repræsentanter får sammen med dette nyhedsbrev et fyldigt referat.

Andre interesserede kan læse re-feratet på 3B’s hjemmeside under menupunktet Beboerdemokrati.

Page 3: 2009_12

Det var en glad afdelingsbestyrelse og lokalinspektør, der modtog 3B’s energi- og miljøpris på repræsentant-skabsmødet den 19. november 2009.3B’s energi- og miljøpris blev stiftet i forbindelse med fælleskonferencen 2008, hvor klima, energi og miljø var på dagsordenen. Formålet med prisen var at motivere beboerdemokratiet, be-boere, ejendomsfunktionærer mv. til at gøre en ekstra indsats for miljøet. Men også at synliggøre miljøtiltag, som kan tjene til inspiration for andre afdelinger, og at bidrage til videndeling omkring de miljøprojekter/-aktiviteter, der foregår i 3B. Det ambitiøse mål var også at bidra-ge til at reducere 3B’s samlede energi- og miljøbelastning og bringe udviklingen i en mere bæredygtig retning.

Før selve prisoverrækkelsen præ-senterede energi- og miljøkonsulent Anette Hvidbjerg Velk de seks kandida-ter og fortalte om udviklingen i 3B’s sam-lede energiforbrug. Alt det kan du læse mere om på 3B’s hjemmeside under »Om 3B«, »Miljø«.

Energiforbruget falderDet var formanden for 3B, Villy Søren-sen, der overrakte energi- og miljøprisen til Egedalsvænge, og han startede med at knytte nogle ord til udviklingen i 3B’s energiforbrug:

- Det er dejligt at se, at kurven på el- og vandforbruget er knækket. Jeg vil derfor sige tak til alle de afdelingsbesty-relser, som har taget udfordringen fra fælleskonferencen 2008 op og målrettet har arbejdet på at nedbringe energifor-bruget.

Fortsæt den gode indsat i de kom-mende år. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en styrket indsats, sagde Villy Sørensen blandt andet.

Han understregede videre, at energi-besparelser ikke kun er et spørgsmål om at spare udgifter til el, vand og varme, men mere en forpligtigelse til at være med til at minimere vores negative effekt

Egedalsvænge vandt 3B’s energi- og miljøpris 2009af Anette Hertz, kommunikationschef – [email protected]

på klima og miljø, så vi kan sikre os selv, vores børn og børnebørn den bedst mu-lige fremtid.

Med disse ord ønskede formanden kæmpe tillykke til Egedalsvænge.

Til de fem kandidater, som ikke vandt prisen, understregede Villy Sørensen, at de alligevel skulle betragte dem selv som vindere:

- I har allerede gjort en forskel ved at sætte en række aktiviteter igang, og jeg håber, I systematisk vil fortsætte indsat-sen, sagde Villy Sørensen.

Juryens begrundelseOm vinderforslaget skrev juryen blandt andet:

»En velovervejet og nyskabende indsats inspireret af fælleskonferencen 2008. En allround holdindsats, der har inddraget afdelingsbestyrelse, mange ejendomsfunktionærer, beboere samt eksterne rådgivere. En afdeling, der har taget fat på en bred vifte af opgaver.

Afdelingen har som noget særligt i selve indstillingen søgt at dokumentere den forventede energibesparelse på ud-valgte initiativer. Denne dokumentation kunne godt have været mere fyldestgø-rende. Dokumentationen vidner dog om en afdeling, der erkender vigtigheden af at prioritere og undersøge, hvilke tek-niske tiltag det bedst kan betale sig at iværksætte.

Afdelingen har over en periode haft særligt fokus på affald. Juryen vil spe-cielt gerne fremhæve afdelingen for de kreative, nyskabende løsninger på to af-faldsproblemer: Jern- og aluminiumsdå-ser lå og flød. Ejendomsfunktionærerne har igangsat en indsamlingsordning for dåser, og afdelingen har uddelt informa-tionsmateriale til alle beboerne. Dåserne sorteres og presses, hvorefter de sen-des til genbrug.

I løbet af de sidste år havde en ræk-ke dæk med fælge hobet sig op, fordi in-gen genbrugsanlæg ville tage imod dem. Dette problem har afdelingen løst ved at købe en dækcentral til adskillelse af dæk og fælge.

Afdelingens indsats er først lige begyndt. Afdelingen forpligter sig ved modtagelse af prisen naturligvis til at gennemføre alle de i præsentationsma-terialet beskrevne tiltag. Juryen forventer derfor, at afdelingen kan dokumentere en yderligere reduktion af energiforbru-get i de kommende år.« ♦

Juryen bestod af Robert Nielsen, Bjarne Ejby, Iris Gausbo, Susanne Helmark og Susan Sagnsby, og for-slagene er bedømt ud fra kriterier om den gode historie, et ekstraordinært projekt med en nyhedsværdi, beboer-inddragelse og formidling samt reali-serede energibesparelser.

Page 4: 2009_12

Studietur til Madrid Af Iris Gausbo og Susanne Helmark fra 3B’s bestyrelse

Tre dage i oktober var 3B’s bestyrelse på studietur i Madrid for at se nogle af de mange almene boligområder, der skyder op i en ring omkring Madrid.Madrid er en storby, der med opland huser omkring 5,8 millioner menne-sker!

Spanien er, bortset fra Irland, det land i Europa, hvor der er færrest almene bo-liger. Der er stort set kun tradition for at eje sin bolig eller leje privat, så historien omkring den almene sektor er meget ubetydelig.

Eje frem for lejeDerudover er der også tradition for, at man lejer sin bolig i starten med henblik på at købe den på et senere tidspunkt. I de større spanske byer er det således kun ca. 20 %, der lejer sin bolig.

En konsekvens af det er, at beboerde-mokrati i den almene boligmasse overho-vedet ikke eksisterer, men for boligejere er der et velfungerende demokrati med ejerforeninger.

Vi aflagde besøg hos EMVS, som er et privat foretagende med 100 % offent-lig kapital. EMVS opfører og renoverer almene boliger.

NybyggeriI bestyrelsen for EMVS er der en repræ-sentant fra hvert parti i Madrids bystyre, så man kan sige, at bystyret har hvervet EMVS til at bygge alment.

Nye byggerier skal selv kunne dække varmeforbrug 100 % samt 60 % af strøm-forbruget med solfangere – og dem er der mange af rundt omkring på tagene.

Historien omkring leje-boliger begrænser sig til at omhandle sociale boliger, der er beregnet til at huse mindrebemidlede.

Med udviklingen af samfundet og ikke mindst i lyset af den finansielle krise, som har ramt Spa-nien hårdt, er der langsomt opstået behov for flere al-mene boliger, også til men-nesker, som ikke er socialt belastede.

Det ønsker EMVS at honorere, og de vil gerne ændre opfattelsen af de almene boliger ved at bygge og tilbyde det, de benæv-ner som ordentlige boliger: boliger med en højere standard end i de gamle so-ciale boligområder. Derfor er mange af byggerierne udbudt i arkitektkonkurren-cer for at få højnet standarden. En fordel for bygherrer af almene boliger er, at der er sat en øvre begrænsning på prisen for byggegrunde.

Boligerne tildeles efter kriterier, som for eksempel indkomst, behov og ven-tetider. Man kan få økonomisk hjælp i to år, og hvis man ikke har fået et arbejde

i løbet af de to år, ryger man ud. Så lever man »under jorden«.

RenoveringEn anden af aktivi-teterne i EMVS er boligrenovering.

Når en reno-veringssag går i gang, er hele om-rådet omkring bo-ligerne med.

Der ses på urban planlægning og infra-struktur. Man ønsker en levende by, og en forudsætning for det er, at de nuvæ-rende behov opfyldes.

Populært sagt kan man sige, at alle beboere flyttes til et andet sted i den pe-riode, der renoveres, og så flyttes de til-bage til det færdige område.

Denne model blev benyttet i et om-råde, hvor en stor del af de 70.000 sigøj-nere, der er i Madrid, havde slået sig ned i en skurby. Hele området blev jævnet med jorden, og sigøjnerne blev flyttet til-bage til området i et kæmpestort, nyt bo-ligområde. Sigøjnerne får stillet en bolig gratis til rådighed – for at hjælpe dem og for at have »styr« på, hvor de er.

Hvordan det fungerer, fik vi ikke rig-tig svar på. Men lidt undercover aktivitet oplyste, at det ikke er problemfrit. Faktisk sælger en del af familierne deres almene bolig og slår sig ned andre steder!

Jord gratisI nogle tilfælde giver byrådet jorden til disse totalrenoveringer gratis. I så fald forpligter man sig til at give de 10 % gra-tis til almene formål.

Der gives penge til renoveringer både

De store runde »tårne« fungerer både som skyggesteder, legepladser, grønne miljøer – og skaffer den nødvendige energi ved hjælp af store solfangere på taget.

Også i Spanien har man bygget for mange boliger. Op mod 1.000.000 boliger er bygget, og man hav-de et behov for 400.000. Derfor står mange boliger nu tomme.

Page 5: 2009_12

5

fra lokalt og centralt hold, og ellers finan-sieres renoveringerne med lån.

Det skal nævnes, at de store banker er en meget aktiv del i byfornyelser. Der købes grunde op, som så sælges tilbage til byen for en meget lille sum. Denne model kan nok ikke overføres til danske forhold.

Bæredygtighed og grønne områderEt af de imponerende boligområder, vi besøgte, var det bæredygtige område, der ligger i tilknytning til den såkaldte »øko-boulevard«. Området er anlagt med bæredygtighed og miljøbevidsthed som fællesnævner. Desuden har man her virkelig forsøgt at højne kvaliteten af

boligerne ved hjælp af fremsynede arkitekter.

Vi besøgte flere forskellige områder, og noget af det, der gjorde stort indtryk på os, ud-over den enorme byg-geaktivitet, var, at der er tænkt meget over at få parker og grønne om-råder placeret, så man ikke kun ser boliger.

Da spanierne lever meget udendørs, er deres pladser meget

store og grønne arealer. Man satser på, at beboerne vil opholde sig der. Derimod gøres der ikke meget ud af gårdmiljøer osv.

Meget byggeaktivitetUmiddelbart kan denne voldsomme byg-geaktivitet ikke overføres til Danmark. Vi har jo alt andet lige nogle andre konditio-ner at forholde os til.

Men den inspiration, der ligger i at se denne meget beslutsomme tilgang til byggeriet, er værd at reflektere over.

En måde der skaffes plads på er at placere parkeringspladser under jorden og på den måde skabe smukke pladser, der samler byens renoverede bydele med det eksisterende.

Ellers er de almene boliger, kommu-nen havde bygget, ofte triste betonklod-ser. Og overalt hænger der store »air condition« kasser smækket op tilfældigt og ofte skævt hængt op. ♦

Man har forsøgt sig med alternative materialer. Fx som her, hvor facaden er lavet som en stor klimaskærm – i bambus.

Miljørigtig koge-bog

af Mette Egemose Hansen, kommu-nikationsmedarbejder – [email protected]

Den nye kogebog hedder »Klima på bor-det« og er udgivet af fødevareministe-riet. Her finder du 12 lækre klimaretter fra kokke i hele Danmark. Du kan down-loade bogen helt gratis på www.fvm.dk/klima, hvor du også kan læse mere om fødevarer og klima.

Skulle du have lyst til at lave en af retterne og derefter anmelde den her i bladet, hører vi gerne fra dig ♦

Multimedieskat? Ja, men kunhvis du modtager løn eller honorar

af Anette Hertz, kommunikationschef – [email protected]

I 2010 skal alle, der får stillet compu-ter, mobiltelefon, telefon eller inter-netopkobling til rådighed af deres ar-bejdsgiver som udgangspunkt betale skat af 3.000 kr. – den såkaldte multi-medieskat.

Multimedieskatten gælder umiddelbart også de, der er valgt til bestyrelse eller afdelingsbestyrelse, og 3B har oplys-ningspligt til Skat. Men du skal kun beta-le multimedieskatten, hvis du modtager løn eller honorar for arbejdet. Og det gør ingen af 3B’s afdelingsbestyrelser.

De medlemmer af afdelingsbestyrel-sen, som bruger pc og internet på afde-lingsbestyrelsens kontor, skal heller ikke betale multimedieskatten, fordi man be-tragter kontoret som en arbejdsplads.

Kommer der nyt om multimedieskat-ten, der i skrivende stund er rykket frem til 1. marts 2010, vil vi orientere hurtigst muligt. ♦

Page 6: 2009_12

6

Bestyrelsen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 Energi- og miljøhand-lingsplan 2010 for driftsområdet.

Planen tager fat i nogle af de væsentlig-ste indsatsområder, som er beskrevet i 3B’s energi- og miljøpolitik: Kortlægning af energisparepotentiale samt mulighe-der for forbedret affaldssortering. Der er fokus på videndeling specielt mellem varmemestre, der er centrale personer i en styrket energispareindsats. Desuden er det vedtaget at sætte en beboerkam-pagne om el og vand i gang.

Nye forbedrede grønne regnskaber skal være med til at synliggøre afdelin-gernes konkrete energisparetiltag, samt hvor meget der spares. Tanken er at kun-ne motivere andre afdelinger til at sætte lignende tiltag i gang.

Afdelingerne opfordres til at sætte fokus på reduktion af afdelingernes elforbrug til fx belysning, pumper og ventilation. Der er positive erfaringer med CTS-styring (styring af varme og ventilation) i mange afdelinger. I planen opfordres de reste-rende afdelinger til at afsætte midler i budgettet til CTS-styring. Administratio-nen vil komme med mere konkrete op-læg til de berørte afdelinger.

Flere afdelinger har udtrykt ønske om at kunne købe billigere el på det frie marked. Med planen er det vedtaget, at der skal udarbejdes en strategi for fælles indkøb af el, helst grøn el.

Overblik Der er i planen lagt vægt på at skabe overblik og at sætte konkrete energibe-sparende tiltag i gang. Til gengæld er der ikke stillet konkrete mål for, hvor meget

el-, vand- og varmeforbruget skal ned-bringes i 3B. Baggrunden er, at det pt. er vanskeligt at overskue de økonomiske konsekvenser for 3B af sådanne mål. Bestyrelsen opfordrer dog de enkelte boligafdelinger til selv at opstille konkrete mål.

Planen er blevet til efter en række drøftelser i det administrative udvalg »Grøn drift« blandt driftschefer m.v. i løbet af året. Handlingsplanen er efter-følgende blevet diskuteret i forvaltnings-udvalget, inden den blev fremlagt for be-styrelsen.

Handlingsplanen skal ses i sammen-hæng mellem tilsvarende handlingspla-ner for administrationen og byggeri. Pla-nen skal revideres en gang årligt.

Energi- og miljøhandlingsplan 2010 – drift kan ses på www.3b.dk under »Om 3B«, »Energi og miljø«. ♦

Energi- og miljøhandlingsplan 2010 for driftsområdet Af Anette Hvidbjerg Velk, energi- og miljøkonsulent – [email protected]

28. maj vedtog 3B’s bestyrelse en bo-ligsocial politik. Den tager udgangs-punkt i 3B’s ledelsesgrundlags mål og værdier om, at boligforeningen på-tager sig et medansvar for at løfte de samfundsmæssige udfordringer i bo-ligområderne samtidig med, at vi ta-ger ansvar for trivslen og det sociale arbejde i vores afdelinger.

Politikken er lavet ud fra et ønske om, at 3B vil være en visionær og driftig orga-nisation med nogle tydelige pejlemærker på det boligsociale område.

Den boligsociale politik er en del af en proces, hvor beboerne og organisa-tionen kan nærme sig hinanden og der-med være mere sammen om at skabe gode boligområder.

SynlighedPolitikken er også med til at skabe syn-lighed omkring det boligsociale arbejde og fortælle, hvad der kendetegner 3B

på det område. Det boligsocia-le arbejde er en vigtig del af boligforeningen, som sammen med driften er med til at skabe det gode bomiljø. Hovedmålet er, at det skal være rart at bo i boligområderne.

Den boligsociale politik tegner dermed fremtiden for det boligsociale arbejde i 3B og skaber en bevidsthed om arbejdet for de øvrige an-satte i 3B.Politikken er fortrinsvis skre-vet til afdelingsbestyrelser-ne og beboerne, men også til ledelsen, bestyrelsen og medarbejdere i 3B.

Handleplan på vejPå baggrund af politikken er 3B i gang med at lave en boligsocial handleplan, der er mere konkret i forhold til, hvordan det boligsociale arbejde skal udfolde

Ny boligsocial politik for 3Baf Af Anna-Claudia Erichsen og Louise Hjulmand, boligsociale konsulenter– [email protected] og [email protected]

sig, og hvilke ydelser beboerne skal til-bydes. I handleplanen er der også en tidsplan for det boligsociale arbejde. De boligsociale konsulenter har haft møde med driftschefer og ERFA-netværket, og handleplanen er klar til vedtagelse i de-cember 2009. ♦

Page 7: 2009_12

7

Den 13. september mistede 30-40 børn deres børnehave Hørgården på Amager, da den gik op i flammer. Kommunen sendte børnene til andre institutioner i København, spredt for alle vinde. Nu er de atter samlet i Hørgården – i en pavil-lonby, der endda er større end deres gamle hus.

Det var et chok for mange beboere i Hørgården på Amager, da der søndag den 13. september stod flammer ud af børnehaven Hørgården, der ligger i gården mellem fire etageejendomme.

Pavillonby blev løsningenMandag morgen havde børnene derfor ikke noget sted at være, og Københavns Kommune, der lejer sig ind i bygningen, valg-te at sende børnene i børnehaver forskellige steder i Køben-havn.

3B med Lasse Asp, lokalinspektør i Hørgården, i spidsen men-te, der måtte være en anden løsning. Lasse Asp undersøgte

derfor mulighederne for at få sat en pavil-lonby op. Det kunne lade sig gøre ved at sætte to pavilloner sammen, og arealet på pavillonbyen udgør 175 m2, hvor de i den gamle bygning havde 163 m2. Københavns Kommune syntes om idéen og indvilligede i at leje sig ind i pavillonbyen, som endda er billigere end i den gamle bygning.Men det kostede blod, sved og tårer at få pro-jektet op at stå. Der var mange ting, der skulle på plads. Blandt andet var kloakken en udfor-dring, da blikkenslage-ren et sted kun havde 23 cm at komme ind på.

Tænker på miljøetNår de alligevel skulle sætte en pavillonby op, syntes Lasse Asp, at de ligeså godt kunne gøre den så grøn som muligt.

De fik derfor en såkaldt »grøn pavillon«, hvilket vil sige, at den blandt andet lever op til kravene om isolering. Derudover er vaskemaskine, tørretumbler, ovn og køleskab købt med henblik på at kunne tage det med tilbage i den gamle bygning. Køle-skabet er lavet specielt til institutioner, da det skal indeholde levnedsmidler (børnenes madpakker), og derfor skal det have en fast temperatur, der ikke må svinge ret meget.

Vandskade større end brandskadeDen gamle bygning havde jernkonstruktion under taget, og tak-

Pavillonby erstatter brændt institutionAf Camilla Gregers-Høegh, kommunikationsmedarbejder – [email protected]

Den sorte sod på fliserne vidner om, at taget er smeltet ned på grund af var-men fra ilden.

Den gamle bygning er under ombygning efter ilden, og arbejdet er godt i gang. Man regner dog med, at børn og pædagoger først kan flytte ind igen i marts 2010. I alt ko-ster ombygningen omkring 3 millioner kroner.

Hurtig handling gjorde det muligt for børnene at blive samlet igen i Hørgården.

Børnene er glade for deres nye sted, selv om de savner deres legeplads.

Page 8: 2009_12

8

Torsdag den 19. november 2009 kl.13.00 var der håndvær-kersammenkomst i perculaen ved Vindebyvej 10 til 20.

Det var afdelingsbestyrelsen for Vestergården 1, der havde valgt at takke håndværkerne for godt udført arbejde med lidt fast og flydende føde. ♦

Vestergården 1 takkede håndværkere for arbejdet

ket være den faldt der ikke store stykker træ ned fra loftet, som kunne have skadet endnu mere.

Faktisk er der sket større vandskade end brandskade, fordi brandvæsnet måtte bruge så meget vand på at slukke ilden.

Men genopbygningen er i fuld gang, og børnene kan forhå- bentlig flytte tilbage omkring 1. marts 2010. Indtil da hygger de sig i deres pavillonby – mens de spændt følger med i genop-bygningen af deres gamle hus. ♦De to pavilloner blev samlet til en og løftet på plads med en

stor kran. Pavillonbyen blev placeret på en fodboldbane, der alligevel ikke bruges til meget om vinteren.

3. december holdt Kokkedal på Vej julebanko i Holmegårdssko-lens kantine, og det blev båret flot igennem med frivillig hjælp fra beboere i By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge.

Skoleinspektør Jens Raahauge sørgede for nummeropråb, og juleglæden var reddet, da over 100 meget flotte præmier aftenen igennem blev uddelt blandt de 110 fremmødte spillere,

som imellem spillene guffede i sig af den fantastiske hjemme-bagte kage.

»Det er enormt hyggeligt det her – vi glæder os allerede til Påskebanko i Kokkedal i 2010!«, sagde Jens Raahauge, efter han havde rystet posen en sidste gang. ♦

/cgh

Der var gavehumør til julebanko i Kokkedal

Page 9: 2009_12

En mand i et badekar på altanen, en mand der går nøgen ud med skraldet, børn der flyver med drage og et ældre par der dans-er disko. Det er bare no-gle af de mennesker, vi møder i BL’s kampagne »Lidt mere af det hele« om Danmarks almene boliger.

Boligselskabernes Landsforening gik 28. september 2009 i luften med en reklamekampagne om Danmarks almene boliger. Kampagnen er ikke sat i værk, fordi boli-gorganisationerne har svært ved at leje boliger ud – men fordi Danmark har brug for at få et mere nuanceret billede af de almene boliger. Danmarks almene boliger tilhører

Der findes ca. 550.000 almene boliger i Dan-mark, som er fordelt på ca. 8.000 selvstæn-dige afdelinger, som er organiseret i ca. 700 lokale boligorgani- sationer.

os alle sammen, og det kan vi godt være lidt mere stolte af, mener BL.

Almen stolthedKampagnens formål er at fortælle om livet i de almene boliger i et enkelt billedsprog, der viser livet for mange forskellige mennesker, der lever med deres glæder og sorger i de almene boliger.

Kampagnen sigter mod at gøre danskerne stolte over Danmarks almene boliger, da BL mener, at det kun deri-gennem er muligt at skabe en langsigtet tilslutning til at sikre ordentlige rammer for det almene boligarbejde.

Kampagnen startede med tre ugers annoncering på TV2, TV3 og TV2 Charlie, som derefter blev afløst af annoncer i Politiken, Berlingske og Jyllandsposten. Derudover er der etableret en hjemmeside www.dan-marksalmeneboliger.dk, hvor du kan læse mere om kam-pagnen, se eller gense annoncer og reklamefilm eller følge fotografens rejse gennem Danmarks almene bo-liger. ♦ /cgh

BL informerer26. november 2009 – 5709Information om Kooperationen og BL 5609 – 19. november 2009 Moms og lønsumsafgift – renter af tilbagebetalte afgifter m.v.

19. november 2009 – 5509Elektronisk/digital tinglysning – desværre også problemer for den almene sektor

30. september 2009 – 5309Orientering om regelændringer i forbindelse med styringsreformen

Styringsreformen – ultra-kortaf Anette Hertz, kommunikationschef – [email protected]

26. marts 2009 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en ny boligaftale. Aftalen består blandt an-det af den almene sektors styring, som træder i kraft 1. januar 2010.

Med aftalen om den almene sektors styring ophæves en lang række af de »gamle« kommunale godkendelser. De afløses af en mål- og aftalestyringsmo-del, som indeholder tre hovedelementer:

1. Opstilling af styringsmålsætnin-ger for almen boligvirksomhed på centrale områder som økonomi og drift, beboerde-mokrati og ledelse, udlejning, områdernes udvikling, nybyggeri og renovering.

2. Etablering af en fremadrettet styringsdialog mellem kommunalbe-styrelse og boligorganisation, som del-vist afløser det eksisterende kommunale tilsyn og blandt andet indeholder aftaler om særlige indsatser.

3. En dokumentationspakke for bolig-organisationens virksomhed og resultater, som også giver kommunen bedre adgang til relevante data og analyser. Samtidig skal boligorganisationernes egenkontrol

styrkes, og der skal arbejdes med forvalt-ningsrevision og kvalitetsstyring.

UdlejningDer bliver mulighed for, at boligorganisa-tioner og kommuner kan lave specielle aftaler for problemramte områder, fx at:

et antal boliger udlejes gennem of-• fentlig annoncering og uden om ven-telisten kriterierne for at kunne anvende kom-• bineret udlejning lempes, så de kan bruges i flere boligområder, og der åbnes for at lade boliger stå tomme i maksimalt seks måneder, hvis bolig-organisationen samtidig gør en aktiv indsats for at tiltrække nye lejereboligorganisationen og kommunalbe- •

styrelsen aftaler finansieringen af den tabte husleje, så afdelingen ikke bliver belastet

den gældende overgrænse for fleksi-• bel udlejning på 90 procent af de ledi-ge boliger ophæves og erstattes af en mulighed for, at kommune og boligor-ganisation aftaler omfanget af fleksibel udlejning fuldt ud.

RåderetLøbetiden for kollektive forbedringsarbej-der forlænges fra 20 til 30 år, og maksi-mumbeløbet for individuel råderet kan efter aftale med kommunen øges med 50.000 kr. ♦

Page 10: 2009_12

10

Fælleskonferencen fik fin evaluering30. november til 1. oktober dannede LO-skolen i Helsingør ram-merne om årets fælleskonference i 3B, hvor i alt 122 deltog.

Afdeling Carlsgården blev diskuteret ivrigt i grupperne.

Peter Juul Andersen introducerede af-deling Carlsgården til gruppeopgaven.

»Det var fredag aften efter en lang dag – men de to herrer formåede at få mig til at fastholde koncentrationen«, skrev en deltager om aftenens oplæg.

Det var en god debat i en levende form med vigtige emner, og mange lyttede interesserede med.

51 ud af de 53, der havde afleveret evalueringsskemaet, var meget tilfredse eller tilfredse med udbyttet af workshoppen lørdag formiddag, der handlede om »Sund ejendom«.

I gennemsnit var 44 ud af de 53 meget tilfredse eller tilfredse med oplæggene til de to workshops om lørdagen.

53 af de 122 afleverede evalueringsskemaet.

Page 11: 2009_12

11

Nogle løb sig en tur... ... Andre spillede petangue.

Mens de sidste valgte en frisk gåtur.

»Der foregik en god diskussion og analyse af løsningsmulighederne for Carlsgården«, skrev en deltager om workshoppen lørdag formiddag, og mange tænkte koncentreret over de bedste løsninger.

I 49 ud af 53 var der kryds i meget tilfreds eller tilfreds med workshoppen lørdag eftermiddag, der handlede om »Sund økonomi«.

»Der skal gøres mange overvejelser«, skrev en deltager om workshoppen lørdag eftermiddag »Sund økonomi«.

Nogle havde mere sving i armen end andre – med dertilhø-rende forskellige resultater.

Page 12: 2009_12

12

Kanal 3B udgives af Boligforeningen 3B / Kronprinsessegade 14 / 1306 København KTelefon 70 20 76 00 / [email protected] / www.3b.dk Redaktion Bent Frederiksen, ansv. / Villy Sørensen / Steffen Morild / Robert Nielsen / Anette Hertz / Camilla Gregers-Høegh. Layout Mette Egemose HansenSendes til alle afdelingsbestyrelses medlemmer i 3B, alle ansatte samt samarbejds partnereOplag 800 - eget tryk / Næste nummer februar 2010NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg / Deadline er den 1. februar 2010

Kanal 3B

Nyt om personaletGoddag til:Johnny Stegmann, HjortegårdenMichael Koefoed, LønstrupgårdChristian Lenhard Abraham, ØkonomiDeniz Öcal, PartnerskabetStine Jonsbak Laudrup, Kokkedal på Vej

Farvel til:Helle Jeppesen, KundeserviceJamal Aztout, FolehavenViktor Stig Karlung, FolehavenFreya Koed Mogensen, Kokkedal på vejJohnni Pehrsson, Kundeservice

KalenderRepræsentantskabsmøde14. juni og 25. november 2010

Bestyrelsesmøder 15. december. 2010: 12. januar, 10. februar, 23. marts, 11. maj, 9. juni, 24. juni, 10.-11. september, 14. oktober, 25. november, Forretningsudvalg2010: 18. januar, 3. februar, 10. marts, 12. april, 31. maj, 24. august, 1. september, 20. september, 5. oktober, 10. november, 7. december

Fælleskonference5.-7. november 2010

En af de sidste dage i oktober, nærmere bestemt den 29. overrakte 3B sin gave til Herlev Kommune i anledning af kom-munens 100 års jubilæum.

Det skete med en »plantningshappe-ning« på Gl. Klausdalsbrovej 436 – nabo til kulturhuset Gammelgård. Gaven var nemlig et ca. 25 år gammelt valnødde-træ, der ifølge gartneren har båret nød-der de sidste fire år.

Som det sig hør og bør, var det give-ren ved formand Villy Sørensen, der først holdt lykønskningstale, hvorefter modta-geren borgmester Keld Hansen takkede.

Lang fælles historieVilly Sørensen startede med at fortæl-le, at Boligforeningen 3B med træet og bænken ønsker Herlev Kommune til lyk-ke med de 100 år – og samtidig takker for mange, mange års godt samarbejde om at skabe et godt hverdagsliv for be-boerne og dermed borgerne.

Villy Sørensen tog derefter udgangs-punkt i den lange fælles historie, boligor-ganisationen og Herlev Kommune har:

- Boligforeningen 3B er jo en fusion af fire boligorganisationer, hvoraf de to havde boliger i Herlev. Og med Herlev

har kommune og boligorganisationer gennem årene vist, hvordan man sam-men kan skabe en by, hvor de almene boliger er reelle alternativer til køb af par-celhus, fortalte Villy Sørensen.

- Med det sidste skud på stammen - Søagerpark, der stod færdig i 2004 med 68 boliger, har Boligforeningen 3B nu ca. 3.000 boliger (2.932) i 13 afdelinger i Herlev, og vi er glade for at kunne opfyl-de kommunens ønske om et valnødde-træ og en bænk, som kan være med til at gøre byen endnu mere attraktiv for vores beboere, kommunens borgerne, sagde Villy Sørensen, inden han sluttede med at causere lidt over temaet valnødder.

Borgmester på bænkenBorgmester Keld Hansen takkede for både ordene og for bænk og træ. Han var ikke i tvivl:

- Når jeg bliver gammel, vil jeg sidde på den bænk. Og ja – 3B er en stor del af Herlevs historie – og vel at mærke en god historie. Det har været vigtigt at vise, at en kommune med hele 60 % almene boliger kan være en af Danmarks stær-keste – og endda med lav skat, fortalte Keld Hansen med et smil på læben.

Til lykke til Herlev med de 100 år Han understregede, at træet kommer til at stå i evigheder og vil udgøre indgan-gen til den park, der skal ligge på Gam-melgårds jorder, og som også vil omfatte en skulpturpark.

Keld Hansen sluttede sin tak med at give to af træets valnødder til kommunens gartner, som skal dyrke dem, så de kan blive til endnu to nye træer til parken. Men det tager altså ca. 25 år, sluttede Keld Hansen, inden han på kommunens vegne bød på en forfriskning i kulturhuset. ♦