3B’s beboerblad3B’s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli 2009

BeboerdemokratiBjarne ønsker at gøre en forskel og er derfor med i afdelingsbesty-relsen i Rådmandsbo.Side 4-6

Fødselsdag i GrønhøjRikke var med til at fejre Grøn-højs fødselsdag med snobrød og kagemand. Side 14-15

Urbanplanens drenge rapper sig gennem hverdagen.Side 8-11

3B’s beboerblad3B’s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 4 - oktober 2009

Petanque i VestergårdenBeboerne i Vestergården 1 hygger sig med både petanque og mad.Side 11

Passer du på miljøet?Få inspiration fra Kaysergården og Egedalsvænge til, hvordan du kan passe på miljøet.Side 4-6

Ingen panik i Cirkus Høje GladsaxeSide 8-9

2

Leder

Her kort før klimatopmødet i København…Lige før sommerferien – nærmere bestemt den 24. juni 2009 – var der repræsentantskabsmøde i 3B. I alt 102 afdelingsbestyrelsesmed-lemmer fra i alt 37 afdelinger mødte frem for at sætte deres præg på boligforeningen.

På mødet fik 3B ny 2. næstformand, nemlig Robert Nielsen fra Re-misevænget Nord.

Samtidig blev den samlede bestyrelse reduceret til den størrelse, den skal have fremover, nemlig 15.

Se den nye bestyrelse på bagsiden. Vil du vide, hvem der sidder i de enkelte udvalg, kan du gå ind på www.3b.dk under beboerdemo-krati. Her kan du også læse mere om de enkelte udvalgs arbejde.

Miljøet i fokusTiden nærmer sig for den store klimakonference. Mange af vores be-boere – og mange afdelingsbestyrelser – har helt naturligt allerede fokus på at spare på det dyre forbrug og i det hele taget at opføre sig miljømæssigt ansvarligt.

Jeg er i den forbindelse glad for at se, at flere på deres afdelings-møder har valgt at sætte penge af i budgettet til at gøre en aktiv miljøindsats. I både Kaysergården og Egedalsvænge har de på hver sin måde sat fokus på miljøet. Det kan du læse mere på om side 6 og 7.

Også i bestyrelsen er vi optaget af, hvordan vi kan passe på mil-jøet. Det er blandt andet baggrunden for, at vi har en miljøgruppe i 3B, som har til opgave i samarbejde med afdelingsbestyrelserne og jer beboere at føre vores ambitiøse miljøpolitik ud i livet.

Det kommer både os – og vores efterkommere til gavn.

Også fokus på det sociale miljøMålet med vores boligsociale arbejde er godt naboskab og social ba-lance i vores afdelinger.

At der bliver taget hånd om sårbare beboere og grupper af bebo-ere, og at vi er vågne over for problemer, så vi er klar til at gøre en indsats, inden det bliver for sent.

Afdelingsbestyrelserne gør allerede et stort arbejde, og mange af-delinger har gode, tilbagevendende fælles aktiviteter. Læs fx denne gang om Cirkus Panik i Høje Gladsaxe. Det kan man kun komme i godt humør af.

Men nogle steder er der bare brug for mere end det. Det har be-styrelsen sat ekstra fokus på og har blandt andet vedtaget en politik for indsatsen. Den vil jeg fortælle meget mere om i næste udgave af bladet.

Med de ord ønsker jeg alle en rigtig god læselyst.

Villy SørensenFormand for Boligforeningen 3B

LederKolofonAnsvarshavende redaktørBent Frederiksen, adm. direktør

Redaktion3B’s kommunikationsudvalgSusanne HelmarkAnni GregersenAnders BrøggerFinn Hansson

KommunikationschefAnette Hertz (DJ), 3Bahz@3b.dk

KommunikationsmedarbejderCamilla Gregers-Høegh, 3Bcgh@3b.dk

KommunikationsmedarbejderMette Egemose Hansen, 3Bmeh@3b.dk

Fotos: 3B’s fotoarkiv, medmindre andet er angivet

Tryk og produktion Formula A/S

Oplag 12.000

Bladet udgives afBoligforeningen 3BKronprinsessegade 141306 København Kbeboerblad@3b.dkwww.3b.dk

Næste nummerApril 2010Deadline den 18. januar 2010

3B’s beboerblad – til alle, der bor i Boligforeningen 3B

nr. 4 – oktober 2009

Villy SørensenFormand for 3B

3

05 Miljøtema. I Kaysergården og Egedalsvænge gør de lidt ekstra for miljøet. Hvad kan du gøre som beboer..?

12EfterårsaktiviteterPå med huer, frakker og halstørklæder, for nu skal vi bygge drage.

Indhold Okt ’09 ForsidenBilledet er fra Høje Gladsaxe, hvor pigerne har det rigtig sjovt på hop-pepuden.

Bagsiden3B’s bestyrelse 2009

02… Leder

04... Miljøtema:

Klimakonference 2009

Hvad kan du som beboer gøre?

05... Spar på både strøm og vand

– hvordan?

06… Kaysergården sparer på strømmen

07... Egedalsvænge: Dåser kan og

skal genbruges

08... Cirkus Panik - ingen grund til panik

11... Petanque i Vestergården 1

12... Efteråret er kommet - tid til

at hygge både ude og inde

14... Lejlighedssammenlægning på

Australiensvej

16... Ny legeplads eller flere parkerings-

pladser?

Højstensgård fik ny legeplads

17... Søg 3B bolig online

18... Bogen, du bare må læse:

Jordens Søjler

19... På vej hjemmefra

20… Overrask din gode nabo

»Beboerdemokrati« gav pote

21… Hyggehjørnet

22… Spørg 3B – beboernes brevkasse

14LejlighedssammenlægningEt anderledes projekt tager form på Østerbro, hvor afdelingen Australi-ensvej laver sammenlægninger af lejligheder.

20Sidste nummers krydsordsvinderBodil løste krydsorden og sendte sit svar ind til 3B. Hun vandt et gavekort til BilletNet – nu skal hun ind og se Paul Potts med sin mand.

4

I december 2009 holdes årets klimakonference i Køben-havn. Helt præcist varer den to uger fra den 7. til den 18. december i Bella Center.

Navnet på klimakonferencen er COP15. COP står for Confe-rence of the Parties, dvs. partskonference. Det er det øverste organ for FN’s Klimakonvention og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte klimakonventionens ud-vikling. COP15 er den 15. i rækken af konferencer, og alle lande, der har underskrevet FN’s Klimakonvention, er repræ-senteret. Ministre og embedsmænd fra 192 lande deltager i

konferencen, og herudover deltager også forskellige organi-sationer.

Det overordnede mål for det danske værtskab for FN’s kli-makonference i 2009 (COP15) er at indgå en ambitiøs og glo-bal klimaaftale for perioden efter 2012.

Læs mere om klimakonferencen på COP15’s danske hjem-meside: http://da.cop15.dk.

Som boligforening har vi også et ansvar for miljøet, og vi sætter her fokus på, hvad der foregår i afdelingerne på miljø-området. Derudover giver vi forslag til, hvad du som beboer kan gøre for miljøet. ◄ /cgh

på miljøet – klimakonferencen Fokus

PAS På MILjøET – Hvad kan du som beboer gøre?

Der er mange måder, du som beboer kan være med til at passe på miljøet – og endda spare penge. Her kan du læse nogle enkelte råd, men du kan læse meget mere på www.miljøogsund-hed.dk, www.elsparefonden.dk og www.1tonmindre.dk.

Spar CO2

Plastik er meget belastende for miljøet. Ved at vælge et indkøbsnet i stedet for plastikposer, når du handler, er du med til at beskytte miljøet. Hvis du plejer at købe fx fire plastikposer om ugen, kan du reducere CO2-udslippet med 16 kg pr. år og sparer samtidig 400 kr., bare ved at genbruge i stedet.

Når du vasker, kan du med fordel hænge tøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumble-ren. Hvis du tre gange om ugen hænger tøj op i stedet for at bruge tørretumbler, reducerer du CO2-udslippet med 210 kg pr. år og sparer 710 kr.

Hvis du slukker helt for tv, stereoanlæg og DVD frem for at lade dem stå på standby, reducerer du CO2-udslippet med 110 kg pr. år og sparer 405 kr.

Vask tøjet med omtankeMange vasker fx sengetøj ved 95 °C for at dræbe hus-støvmiderne. Men faktisk bliver husstøvmiderne allere-

de dræbt ved en temperatur på 60 °C, og tøjet kan faktisk blive rent i koldt vand, hvis vi bruger det

rette vaskemiddel. Hvordan du vasker, kan gøre en stor forskel for klimabelastningen. Hvis du fx halverer vasketemperaturen fra 40 °C til 20 °C, sparer du 55 % af el-forbruget.

Det er en god idé at fylde maskinen op, hver gang du vasker, da to gange én vask

med halvfyldt maskine bruger væsentligt mere vand og energi end en enkelt vask

med fyldt maskine. Korte programmer kan også være dyre i drift, da vandet skal være varmere for at

give det samme vaskeresultat. Det er især opvarmningen af vandet, der bruger energi i maskinen. ◄ /cgh

På DONGs hjemmeside kan du finde mange gode råd om, hvordan du sparer på energien. Her er et udpluk af gode råd om, hvordan du sparer i køkkenet:

• Kog æg i en halv deciliter koldt vand: Du behøver ikke at fylde gryden med vand, når du skal koge æg. Det er nok med en halv deciliter vand. Du skal bare huske låget. Læg æg-gene i gryden med vand og skru helt op for blusset. Skru ned på laveste blus, når det damper kraftigt under låget. Herfra skal du tage tid: 6 minutter for blødkogte æg og 12 minutter for hårdkogte æg. Hvis du gør sådan, sparer du 50 % af den strøm, du ellers ville bruge.

• Sæt kagen i en kold ovn: Det er ikke nødvendigt at varme ovnen op, før du sætter brød eller kager til bagning i ovnen (medmindre du har småkager eller indbagt is på menuen).

Du kan med fordel udnytte både før- og eftervarme, hvis du skal lave noget, der skal have mere end en halv time i ovnen. Sæt brødet eller kagen i en kold ovn og sluk 5-10 minutter før, den skal ud. På den måde kan du spare helt op til 25 % af den strøm, du ellers ville bruge.

• Brug ikke altid elkogeren: Det er en myte, at det betaler sig at »forkoge« vandet til pasta i elkogeren. Koger du vandet for derefter at hælde det i en kold gryde, bruger du faktisk mere energi, fordi du både skal varme elkoger og gryde op. Hvis du bare skal koge vand til fx te, kaffe eller andet, er elkogeren dog det energirigtige valg.

Se mange flere gode råd på: www.donenergy.dk. Klik på »Ener-giforum« under punktet »Privat« og derefter på »Spar energi« og »Klimatips«. ◄ /cgh

ELAFGIFTERNE STIGER – SPAR På STRøMMEN

Mange gør en stor indsats for at spare på el, vand og var-me, både af hensyn til miljøet og økonomien. Nu kan fol-deren »Spar vand – spar penge« printes på hele 10 frem-medsprog.

Folderen kan printes ud direkte via 3B’s hjemmeside. Den lig-ger under »Beboere« og »Råd til vand«. Folderen findes på dansk, arabisk, engelsk, farsi, kurdisk, russisk, somali, spansk, tyrkisk, tysk og urdu. Giv den gerne videre til familier, der ikke læser dansk. På den måde kan alle hjælpe med at spare penge og få styr på vandforbruget.

4 gode råd fra folderen:• Hold øje med, om toilettet løber: et toilet der løber, også

selvom det er så lidt, at det næsten ikke kan ses, kan bruge næsten 300 liter vand i døgnet. Det bliver til cirka 110 m3 om året og koster over 4.500 kroner! Kontakt derfor ejendoms-kontoret, hvis toilettet løber.

• Sørg for, at vandhanen ikke drypper. En vandhane, der drypper, kan bruge 20 liter vand i døgnet. Det koster 300 kroner om året. Kontakt derfor ejendomskontoret, hvis vandhanen drypper.

• Kog grøntsager i mindst muligt vand – du sparer både vand og strøm, og så er det faktisk sundere!

• Anskaf en sparebruser, så bruger du cirka halvt så meget vand. ◄ /cgh

VANDSPARERåD På 10 FORSKELLIGE SPROG

5

Foto: nvh

6

Et fald i det fælles elforbrug på 10 %, svarende til 4.800 kWh, er resultatet af en række handlinger, som varmeme-ster Jan Eggertsen sammen med afdelingsbestyrelsen har gennemført i Kaysergården i København.

- Vi har blandt andet installeret lydsensorer i parkeringskælde-ren. Lydsensorerne reagerer både ved bevægelse og lyd, og lyset tændes derfor, når der kommer en bil kørende eller en person gående. Så længe der er lyd eller bevægelse i parke-ringskælderen, vil lyset være tændt. Når lyden eller bevægel-sen stopper, slukker lyset automatisk. På den måde er lyset kun tændt, når der er behov for det, og det giver en tryghed for be-boerne, fortæller Jan Eggertsen. Han har været varmemester i Kaysergården i seks år, og på den tid er der sket meget.

Fra tanke til handlingDet er omkring halvandet år siden, Jan Eggertsen begyndte at overveje, hvordan de kunne spare på energien i Kaysergården. Han synes, det er et spændende område, og derfor er han også personligt engageret i projektet med at gøre afdelingen mere miljøvenlig. Der er blandt andet sat en batterikasse op, og bebo-erne sorterer affaldet i brændbart og jern. Derudover har de fået installeret et miljøskab, hvor beboerne kan aflevere rengørings-midler, kemikalier og maling, så det ikke bliver blandet sammen med det almindelige husholdningsaffald. Meget er altså allerede sat i værk for at hjælpe miljøet, men lige nu har Jan specielt fokus på strømmen.

Fokus på miljøet- Når noget går i stykker og skal skiftes, kan jeg ligeså godt

finde et billigere og mere miljørigtigt alternativ med det samme, fortæller Jan Eggertsen og henviser blandt andet til udskiftnin-gen af pærer i afdelingen. Ved opgangene og i kældrene er pæ-rerne fx skiftet ud med 7 watts pærer, hvor det før var 60 watts pærer.

Jan går meget op i, at beboerne er med til at passe på miljøet. Når der fx flytter nye beboere ind, fortæller Jan dem lidt om, hvad man kan gøre. Han sørger altid for at få en god dialog. De skal ikke føle sig pressede, men i stedet få lyst til selv at tænke miljørigtigt.

- Beboerne kan også altid komme ned til en snak og få råd om, hvordan de kan spare fx på strømmen. De kan altid spørge, og hvis jeg ikke selv kan svare, prøver jeg at finde et svar, for-tæller han.

Mange planerMed sine blot 79 lejemål er Kaysergården en mindre afdeling, men de prøver at spare, hvor de kan. Jan har fx fået justeret pumpeindstillingen og har flere planer for fremtiden.

- Varmecentralen kører nu på en ny pumpe, der kører op og ned i tryk, afhængig af behov. De nye pumper kører på 230 volt i stedet for de tidligere 400 volt, men har samme kapacitet. Vi vil også gerne skifte vores varmtvandsbehol-dere ud. Lige nu har vi to 3.000 liters beholdere, der altid er varmet op til 56 grader. Vi vil gerne have en mindre behol-der, der varmer vandet op efter behov, så der altid er en lille kapital af varmt vand, og så sørger varmeveksleren for at varme mere efter behov. Jeg fortsætter med at finde steder at spare – det gør hverdagen lidt sjovere, slutter Jan Eggert-sen. ◄ /cgh

Kaysergården SPARER på strømmen

Jan Eggertsen, varmemester i Kaysergården, fortæller om, hvordan Kaysergården gør en indsats for miljøet.

7

1 ton dåser bliver til 8 ton CO2. Sådan lød et af budskaberne ved 3B’s fælles-konference om miljø i november 2008. Det fik lokalinspektør Michael Larsen og afdelingsbestyrelsen i Egedals-vænge i Kokkedal til at sætte fokus på miljøet.

- Vi var allerede i gang med at gøre en indsats for miljøet, men at et ton dåser bliver til otte ton CO2, satte processen op i et højere gear, fortæller Michael Larsen. Han har været lokalinspektør i Egedals-vænge i tre år og synes, det er et fanta-stisk sted at arbejde. Det irriterede dog både ham og hans medarbejdere, at der lå dåser og flød alle vegne.

Let informationHele miljøarbejdet sker i tæt og aktivt samarbejde med medlemmerne af afde-lingsbestyrelsen. De stod fx bag en infor-mationsseddel, som blev delt ud til alle beboere. Her forklarede de, hvordan då-ser belaster miljøet – og hvad man som beboer selv kan gøre. Blandt andet infor-merede de om, at 10 tomme aluminiums-dåser kan blive til otte nye dåser, hvis de bliver indsamlet og genbrugt. Derimod er dåser, der bliver smidt ud sammen med husholdningsaffaldet, med til at belaste miljøet. Helt konkret udvikler de farlige røggasser i forbrændingens ovne og ef-terlader store mængder slagger – fak-tisk kommer der 90 kg slagger fra 100 kg dåser. Derudover kræver det 95 % mindre energiforbrug at lave en dåse af genbrugt aluminium, end det gør at lave en helt ny.

I Egedalsvænge kan beboerne derfor nu aflevere alle de tomme øl- og soda-vandsdåser på ejendomskontoret i åb-ningstiden. Uden for åbningstiden kan

de aflevere dåserne i materielgården ved kontoret. Så sørger medarbejderne for, at de bliver bortskaffet på den rigtige måde.

Startede med et tilbudTanken om, at vi skal passe på miljøet har egentlig altid været der, men proces-sen i Egedalsvænge startede for alvor for to år siden, da Fredensborg Kommune spurgte, om Egedalsvænge ville teste et sorteringssystem for farligt affald.

- Vi opfyldte alle krav om plads og bure til at sortere – nu skulle det bare sorteres rigtigt. Det er jo let at sortere, det kræ-ver bare en anden tankegang, fortæller Michael Larsen. Han fremhæver dog, at selv om man sparer penge ved at gen-bruge tingene, så koster det også penge. Når hans medarbejdere bruger ekstra tid på at passe på miljøet, kan det ikke und-gås, at der går arbejdstid fra fx at holde de grønne områder. Men resultatet af miljøtankegangen er til gengæld let at få øje på.

Mange dåserPå bare 10 uger har de i Egedalsvænge samlet 13 sække med dåser, og i hver sæk er der ca. 350 maste dåser. Det er ca. 455 dåser – om ugen! Varmemester Tommy Hansen møder hver dag lidt før for at mase dåserne sammen i en smart anordning, der er skruet fast på en af pæ-lene på affaldspladsen. Dåser af jern bli-

ver sorteret fra og kommer i en container til jern, men alle dåser af aluminium bliver mast og puttet i skraldesække. I løbet af ganske få minutter har Tommy mast 20-25 dåser.

Beboernes velvillighed til at aflevere dåserne er i første omgang den vigtigste faktor – og den velvillighed har de i Ege-dalsvænge.

- Vores afdelingsbestyrelse er meget engageret og er meget aktive omkring miljøarbejdet. De kommer endda med dåser fra deres naboer. Men det er vig-tigt hele tiden at gøre opmærksom på det for at holde genbrugstanken ved lige. Vi mangler meget endnu i forbindelse med miljøarbejdet, og vi har gang i mange til-tag, men vores første fokus var skrald, heriblandt dåser, slutter lokalinspektør Michael Larsen. ◄ /cgh

Dåser KAN og SKAL genbrugesEgedalsvænge:

Tommy Hansen, varmemester i Egedalsvænge, demonstrerer, hvordan de presser dåserne sammen, så der kan være flere i en affaldssæk.

8

Solskin, ethjulede cykler, linedan-sere, grin og snak – og selvfølgelig cirkusmusik. Cirkus Panik er kom-met til Høje Gladsaxe. I en uge er et almindeligt boligområde forvandlet til fest, cirkus og fællesskab.

Den 27. juni starter cirkusugen med fest, markedsplads og boder, og fra mandag til torsdag er der fuld fart på cirkussko-len. Torsdag aften bliver det hårde ar-bejde afsluttet med en stor forestilling, udført af de 80 børn, der er med i cir-kusskolen. En af mødrene fortæller:

- Det er fantastisk. Børnene er helt vilde med det. Jeg har lyst til at støtte projektet, og jeg synes også, jeg er nødt

til det for at støtte det sociale fællesskab her. Projek-

tet betyder sam-

menhold, og vi lærer hinan-

den bedre at kende. Der kommer også større

forståelse mellem forskellige na-tionaliteter. Det er rart at se, at det kan lade sig gøre, og der kommer så man-ge, fortæller Annemette B. Kaas, som er mor til Amalie.

Lad festen begyndeEn duft af eksotisk mad, en knaldoran-ge hoppeborg og en scene med musik og dans. Det er lørdag aften, og cir-kusugen begynder traditionen tro med en festaften, der er åben for alle. Bo-der med mad, slik og neglelakering er bare nogle af de ting, man kan finde i Høje Gladsaxe denne eftermiddag. Råb fra flere drenge afslører en oppustelig fodboldbane, og lyden af en bold mod et bat fortæller, at man også kan øve sig i cricket. Her er noget for alle – og vigtigst af alt: her er plads til alle. Mange børnefamilier er dukket op for at være med til at hygge, men også mange æl-dre er kommet.

Solen skinner fra en skyfri himmel, og fornemmelsen af at være på ferie kom-mer snigende.

Rundt omkring har folk slået sig ned på tæpper eller ved de opstillede borde og bænke. Der er mange hyggekroge, og efterhånden som eftermiddagen går på hæld, kommer flere beboere og naboer til.

På scenen viser en gruppe børn fra den lokale fritidsklub danse fra forskellige kulturer, blandt andet mavedans. Der bli-ver grinet og klappet, og alle hygger sig.

- Jeg håber, det udvikler sig, så der kan komme flere boder næste år, fortæller Jannie Møgelgaard fra Beboerrådgiv-ningen. Hun står for arrangementet og var den, der oprindeligt fik Cirkus Panik til Høje Gladsaxe.

Fjerde år med cirkusCirkus Panik i Høje Gladsaxe startede for fire år siden. Det første år betalte Dansk Røde Kors for, at Cirkus Panik kom til Høje Gladsaxe og lavede cirkus-skole med børnene. De efterfølgende år har Jannie Møgelgaard søgt penge til projektet, og i år har de to medvirkende SFO’er og klubben også bidraget øko-nomisk.

CIRKuS PANIK– INGEN GRuND TIL PANIK

Amalie, 9 år»Det er sjovt at være med, fordi man lærer ting, man ikke har kunnet før. Og så er de søde hernede og tager godt imod os og hjælper os med at lære det. Jeg var også med sidste år, og der prøvede jeg både trapez, akrobatik og et-hjulet cykel. I år skal jeg lave trapez og akrobatik, for det med den et-hjulede gik ikke så godt.«

► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dk

9

Det startede med at være et lille projekt, hvor der kun var cirkusskole og grillhyg-ge. I år har det udviklet sig til også at inkludere markedsplads, ældredans og aktiviteter for unge om eftermiddagen.

Forældrene er meget begejstrede for projektet, som skaber sammenhold både blandt børnene og blandt de voks-ne i området. Tina Lund, der er mor til Malte på 8 år, fortæller:

- Det er fantastisk. Børnene elsker dette frie gøglerliv, hvor de får lov til fri leg og at prøve sig frem med forskellige ting. Paul og Tatiana (ejerne af Cirkus Panik) er fantastiske til at få alle til at

være med. Cirkus Panik betyder rigtig me-

get. Det er sam-

lende for hele lokalområdet, for

der kommer mange udefra og ser forestillingen.

Tina og Malte bor ikke i Høje Gladsaxe, men kan være med, fordi Malte går i klubben.

CirkusskolenFra mandag til torsdag er der fuld fart på cirkusskolen, hvor 80 børn fra to SFO’er og en klub deltager.

Mandag formiddag starter ejerne af Cirkus Panik, Paul Steen og Tatiana Thomsen med at forklare børnene reg-lerne for ugen. Derefter opfører de sam-men med deres hjælpere en cirkusfore-stilling med ild, linedansere, jonglering og ethjulede cykler. Den lokale børne-have er inviteret til at se på, og flere af børnene sidder med åben mund og er

dybt optagede af forestillingen. Specielt et nummer med ild skaber en blanding af forbavselse og grin fra til-skuerne: Paul sluger ild.

- Vil I smage?, spørger han, mens han går rundt til børnene.

- Neeej!, råber flere af børnene og rykker væk, når han nærmer sig.De tilmeldte børn ser forventningsfulde på forestillingen – om blot tre dage er det deres tur til at stå i manegen og vise deres talenter.

Afsluttes med et bragCirkusskolen afsluttes nemlig torsdag aften med et brag af en forestilling. Tel-tet er fyldt med smilende familier og na-boer. Det er tid til cirkus, og alle 80 børn stråler, da de syngende kommer ind i manegen. Sangen er skrevet specielt til formålet. Lidt hop og spjæt vidner om, at børnene er meget spændte og enga-gerede i forestillingen.

- Og nu er det tid til aaaakrobaterne!, råber Tatjana med et smil efter indmar-chen.

I manegen dukker et virvar af kolbøt-ter og vejrmøller op i form af 19 velop-lagte børn, der både kan gå i spagat og bro – og lave flotte opstillinger ved at stå på hinanden. I kanten af manegen spiller musikerne festlig cirkusrock, og Tatjana rocker engageret med.

Derefter følger et farvestrålende show med vimpler, en fascinerende opvisning på miniaturecykler og dygtige dansere. Som i ethvert cirkus er der selvfølgelig også klovne, der blandt andet udfører

Noah, 7 år (th)»Det er første gang, jeg er med, og jeg har prøvet næ-sten alt, fx at gå på line. Jeg skal også prøve de små cykler, og jeg vil gerne prøve at gå på stylter. Det er sjovt at være med, fordi man møder andre børn, og

man lærer at køre på de små cykler.«

Malte, 8 år (tv)»Det er tredje gang, jeg er med. Det er sjovt, fordi

man kan prøve en masse ting, og man er sam-men med andre. Jeg har både prøvet at gå på line og køre på et-hjulet cykel og de små cykler. Jeg vil

også gerne prøve at gå på stylter.«

Louise, 7 år»Det er dejligt at være med, fordi mine venner er tæt på. Og så er det sjovt, fordi man prøver alt muligt. Det er anden gang, jeg er med, og sidste gang dansede jeg. I år vil jeg gerne lave trapez, det er sjovest. Jeg har prøvet det før til gymnastik.«

10

det klassiske lagkageshow.Efter ethjulede cykler og djævel-

sticks er det tid til en tur til Kina: 8-10 børn stiller op med snurren-de tallerkener på pinde.

- I må hjem og lege med det musselmalede – I må gerne for mig, griner Tatjana i mikrofonen.

Der bliver både jongleret og gået på line. Og naturligvis har Cirkus Panik også deres egne trapezkunstnere.

- Åhh, udbryder publikum, da en dreng pludselig hænger i én arm og drejer rundt. Et kort øjeblik ser det ud til, han falder ned, men det er bare en del af showet, og tilsku-erne klapper begejstret.

Cirkus HG i panikPå medhjælpernes trøjer står »Cir-kus HG i panik«. HG står for Høje Gladsaxe – men her er ingen grund til panik. En fantastisk uge og en vellykket forestilling er slut, og tilbage står et cirkustelt fyldt med legende børn. Ved bordene har forældre og naboer taget plads: fore-stillingen afsluttes med fælles spis-ning med medbragt mad. Grillen er tændt, og der er kø for at lægge mad på. Stemningen er afslappet og god, og forældrene er meget tilfredse med hele projektet.

- Det er meget spændende. Det er en god aktivitet i stedet for at spille computer. Og det er en god sommerfe-rieaktivitet for børn, hvis forældre ikke har råd til at rejse. Jeg synes, det skal blive ved med at være der, for det er også den bedste måde for udlændinge at tale med danskere på. Børn samler forældrene, og der opstår mere venskab. Mine børn er meget glade for cirkusset, og når børnene har det godt, har jeg det også godt, fortæller Iraj Nabavi, som er far til Niko.

Solen er ved at gå ned, og Cir-kus Panik gør klar til at pakke sammen for i år. De skal ud til en masse andre arrangementer, men mon ikke, de vender tilbage til Høje Gladsaxe til næste år? ◄

Lina, 12 år»Jeg er med til som medhjælper, hvor jeg fx skal dele is ud og hjælpe ved øvelserne. Men jeg var selv med forrige år, hvor jeg lavede hulahop. Det sjove ved Cir-kus Panik er, at man får lov til at prøve alle mulige ting, man ikke får lov til at prøve hjemme. Og så får man nye venner.«

Niko, 6 år»Det er første gang, jeg er med. Det er sjovt, for i cirkus laver man alle mulige ting. Jeg vil gerne gå på line og lege med vimpler.«

Kasper, 9 år»Det er anden gang, jeg er med, og det er sjovt, fordi vi prøver alle mulige ting. Jeg vil gerne køre på små cykler og prøve diablo, djævlespil.«

Viktor, 8 år»Her er rart at være, og det er sjovt at lave cirkus. Jeg skal prøve lidt af det hele, især de små cykler.«

Saynab, 7 år»Det er første gang, jeg er med. Det sjoveste er at skul-le optræde, og jeg vil gerne prøve lidt af det hele.«

Merva, 12 år»Jeg har været med i Cirkus Panik alle år, så i år er mit fjerde år her. Alle er søde mod hinanden, og her er rart at være. Jeg har før prøvet lidt af hvert, fx trapez og akrobatik. Trapez er sjovest. Men i år er jeg med som medhjælper.«

11

Det er mandag aften i Vestergården 1. Et par enkelte regn-dråber falder, og skyerne truer med mere, men grin og snak vidner om, at et muligt regnvejr vil blive trodset. Der er lagt op til petanque, og det vil de 12 fremmødte beboere helst ikke gå glip af.

- Skub lige lidt til min, bliver der råbt fra den ene ende af ba-nen.

- Nej!, er svaret fra den anden ende.Spillet er i fuld gang, og der bliver råbt og grinet. Nogle snak-

ker om fødselsdage og krydderurter, mens de forskellige hold spiller på skift mod hinanden. Vel går snakken lystigt, men alle har alligevel styr på, hvornår det er deres tur. Lise står ved en rød skraldespand og holder styr på pointene, så den rigtige vinder i sidste ende bliver fundet.

Startede med cyklingGruppen startede egentlig med at cykle sammen. Det var Hen-rik Christiansen og hans kone, der i maj 2008 tog initiativ til at starte Team Udsyn, der har til formål at lave arrangementer for beboerne i Vestergården 1 – og alle andre, der er interessere-de i at være med. De startede med at cykle en til to gange om ugen i sommerperioden. Det blev hurtigt populært. I vinteren

2008 startede de anden del af Team Udsyn: udflugter til forskellige udstillinger, museer og lignende en gang om måneden.

– Vi går altid et par kilometer til udstillingen på spændende ruter, så turen i sig selv bliver en oplevelse, fortæller Henrik Christiansen.

I foråret 2009 foreslog Lilian Rasmus-sen, at petanque skulle være endnu en aktivitet, og det blev en realitet 4.

maj 2009. Hver mandag kl. 19 mø-der 10-12 beboere op ved petanquebanen både for hyg-gens og spillets skyld. De fleste af petanquespillerne er også med på cykelturene – simpelthen, fordi det er så hyggeligt, som flere af beboerne udtrykker det.

Plads til både seriøst spil og hyggeDenne mandag er første runde afsluttet, og det er tid til en

pause. Alle medbringer kaffe, øl, kager eller hvad man har lyst til, som de hygger sig med i pergolaen mellem spil-lene. Solen er efterhånden begyndt at bryde igennem skyerne samtidig med, at tusmørket stille kommer sni-

gende. Snakken går livligt om strikkeopskrifter og andre hver-dagsting.

- Ja, vi får diskuteret lidt af hvert på sådan en mandag aften, fortæller Lilian Rasmussen. Hun har boet i Vestergården 1 i tre år, og hun nyder fællesskabet:

- Vi elsker at komme herned, her er bare så hyggeligt.Evy på 51 har kun boet i Vestergården 1 i 1½ år, men hun

er enig:- Det er det bedste sted, og det er superskønt at være med

til petanque. Det betyder rigtig meget, specielt fællesskabet, men spillet er også sjovt. Hvis jeg blev spurgt om, hvor jeg ville bo, hvis penge ikke var et spørgsmål, så ville jeg stadig bo her, fortæller hun.

Efter kort tid har Kurt drukket sin kaf-fe og er gået tilbage til banen for at træne et par kast, mens de andre snakker videre. Lidt efter følger endnu en spiller, og efter en halv ti-mes tid er alle på banen igen – klar til at give den alt, hvad armen kan kaste.

- Ej, Dorthe, det var flot. Nu har vi nemlig to foran, udbryder en af spillerne begejstret til sin hold-kammerat.

Beboerne er på petanqueba-nen resten af aftenen, hvor de hygger, griner og snakker, til det bliver mørkt. Og der ses de igen de næste mange mandage, lige indtil ef-teråret for alvor sætter ind. ◄

/cgh

PETANquE i Vestergården 1

EFTERåRET ER KOMMET – TID TIL

Efterårsferien står for døren, og så er det tid til at hygge både ude og inde. Efteråret byder på både sol, regn og blæst – og alle vejrformer kan udnyttes til hygge. Sæt jer til rette og kig på regnen udenfor, mens I nyder en kop varm te og ristede kastanjer. Eller byg en drage og tag ud og flyv en dag, hvor det rigtig blæser.

Byg din egen drage – Bueslæde Slædedragen findes i utallige variationer. Det er den simpleste af alle drager og derfor nem at bygge. Den består blot af et sejl med to pinde til afstivning af sejlet i højden. Slæden spændes ud af vind-presset, og hvis vinden forsvinder, klap-per den sammen og falder til jorden.Slædedragen er en taknemmelig flyver, der er effektiv i selv ret svag vind. Dens bedste flyveområde er fra let til frisk vind.

Inden du går i gang, så læs teksten omhyggeligt og studér tegningerne, så går bygningen af din drage nemt.

Materialer• 1 stykke plastik (fx en plastikpose)• 2 pinde (2-3 mm bambusrullegardin- pinde eller lignende)• Line til styresnor (som flyvesnoren)• 30-100 meter flyveline (brudstyrke ca. 4-5 kg. I let vind kan en kraftig sytråd bruges)• 1 rulle almindelig tape, gerne 19 mm bred, men almindelig tape kan også bruges• 2-10 meter 3-5 cm brede plaststrimler til halen

Byggevejledning1. Tegn dragen op på plastikken efter tegningen »Måltegning«. Alle målene er i cm. Klip eller skær den til. Den skal være helt symmetrisk omkring en lodret midterakse (markeret med en punkteret streg).

2. Anbring dragen på et bord med bag-siden opad. Klæb et stykke tape fast på forsiden som vist på tegning A, punkt 1. Tape den ene af pindene fast med klæbestrimlen, se punkt 2. Tape pinden fast på samme måde i den anden ende. Pinden skal spænde sejlet ud, men må ikke bøje. Gentag det samme med den anden pind, så resultatet bliver som på tegning B, punkt 3. Undlad at klippe el-ler skære »ørerne« på tapen, da de skal holde pinden og spænde sejlet (plastik-ken).

3. Til slut skal der monteres en sytråd. Styresnorens længde skal være mindst tre gange dragens højde. I dette tilfælde skal styresnoren altså være mindst 120 cm. Materialet kan være stærk sytråd til denne lille størrelse.

4. Tape først en lille tynd pind, eventuelt en halv tændstik, fast lige ud for dragens sidespidser, se tegning C. Pinden skal

AT HyGGE BåDE uDE OG INDE

12

A

B

Måltegning

hindre, at snoren skærer sig ud gennem plastikken. Prik derefter hul i plastikken og tapen, se tegning D.

5. Bind den ene ende af styresnoren fast om pinden gennem hullet med et rå-båndsknob, se tegning E, punkt 4. Gen-tag det samme i den anden side.

6. Find trækpunktet til styresnoren ved at folde dragen på midten, så de to spidser ligger oven på hinanden. Træk i snoren og bind en lille løkke midt på tegning E, punkt 5. Dette er trækpunktet, hvor fly-velinen skal fastgøres.

7. Forsyn slæden med en lang hale (2-5 m), der laves af plastrester klip-pet i strimler på 3-5 cm i bredden. Tape strimlerne sammen og fastgør dem midt på dragens bagkant. Der kan placeres en eller flere haler på bagkanten, men placér dem symmetrisk. Se tegning E, punkt h1 for fastgørelse af en hale.

Eller se tegning E, punkt h2 for fastgø-relse af to haler.

8. Denne lille drage kan flyves med stærk sytråd i let vind og med 4-10 kg line i friskere vind. Hvis dragen er tilbø-jelig til at trække til den ene side, flyttes trækpunktet lidt til den modsatte side.

Tegninger fra Dennis StochholmKilde: Dennis Stochholm, http://dennisstochholm.dk

Sådan gør du:Skær et kryds i skallen i den spidse ende af hver

kastanje med en skarp kniv. Fordel et godt lag groft

salt i en bradepande eller et ildfast fad. Stil kastan-

jerne i saltet med krydset opad. Bag dem midt i

ovnen ved 225 grader i ca. 30 minutter.

Server dem varme med rørt smør og salt. Tilsæt

eventuelt lidt hvid balsamicoeddike og salt i det

rørte smør.

Ristede kastanjerIngredienser:(Forret eller snack til 4 personer)500 g spisekastanjer SaltSmør

13

C

D

E

14

På Australiensvej i København har beboerne godkendt et anderledes renoveringsprojekt. Her skal flere mindre lej-ligheder lægges sammen, så både de nuværende og de kommende beboere får flere størrelser at vælge imellem.

På et afdelingsmøde den 26. maj 2009 besluttede beboerne på Australiensvej enstemmigt at gå videre med et projekt om at lægge flere mindre boliger sammen, så afdelingen kan til-byde en bredere vifte af boliger. Projektet er næste etape af en samlet fremtidssikring, hvor der allerede er efterisoleret samt gennemført renoveringer af el-installationer, varmeanlæg og gårdanlæg.

Bredere udbud af boliger- Det er vigtigt at understrege, at ingen beboere bliver sagt op i denne forbindelse, fortæller Henrik Borre fra 3B’s byg-geafdeling. Han fortæller, at der i dag er 40 mindre boliger, og at planen er at lægge boliger sammen, indtil der er i alt ca. 30 boliger.

- Lige nu er byggeafdelingen ved at undersøge, hvor mange af beboerne, der er interesserede i en af Australiensvejs nye og større sammenlagte boliger, en anden bolig i afdelingen, eller en bolig i en af 3B’s andre afdelinger. Når resultatet af den undersøgelse er klar, skal kommunen ansøges om at god-kende projektet, fortæller Henrik Borre.

Del af større planEn af dem, der har været initiativtager til projektet, er forman-den for afdelingsbestyrelsen, Steffen Morild. Han fortæller:

- Projektet er en del af en større helhedsplan, hvor målet er at sikre, at vores boliger også fremover er attraktive for de kommende lejere. Samtidig vil vi gerne, at de nuværende be-boere skal kunne skifte bolig efter behov, og sammenlægnin-gen af lejligheder kommer også til at betyde, at vi har boliger til både enlige og til familier, fortæller Steffen Morild.

Vandrette lejligheder førstHenrik Borre fra byggeafdelingen fortæller, at der er planer om både vandrette og lodrette sammenlægninger. Man starter dog med de vandrette lejligheder. De er nemlig billige at bygge om og måske også lettere at få godkendt i kommunen, da det rent praktisk let gøres ved at nedlægge den ene lejlighed og så lægge den sammen med lejligheden ved siden af. De lod-rette sammenlægninger tager længere tid og er dyrere at gen-nemføre. Det kræver nemlig, at bagtrappen nedlægges, og at hovedtrappen brandsikres.

Steffen Morild glæder sig til at se projektet tage form:- Vi håber på, at arbejdet med de vandrette lejligheder kan gå i gang allerede i foråret 2010, og der vil vi så forsøge at lægge så mange lejligheder sammen som muligt for at holde omkost-ningerne nede, fortæller Steffen Morild. ◄ /cgh

LEjLIGHEDSSAMMENLæGNING På AuSTRALIENSVEj

15

Gårdanlægget på Australiensvej er allerede renoveret.Nu følger sammenlægning af lejligheder,

så der bliver et mere varieret udbud.

16

? ??

Det er dig, der som almen beboer sammen med de andre beboere træf-fer alle vigtige beslutninger om afde-lingen.

Den almene boligform, som vi har den i Danmark, er helt unik. Det er kun her, be-boerne suverænt bestemmer. Hvordan det skal foregå, er fastlagt i love og be-kendtgørelser, vedtaget af Folketinget.

Det er dig, der sammen med de andre beboere vedtager budgettet for afdelin-gen – og dermed huslejens størrelse.

Det er på afdelingsmødet, I bestem-mer, hvordan afdelingen skal vedlige-holdes, fornys eller forbedres.

Det er også jer, der sammen aftaler de regler, der skal gælde for de fælles områder: Vaskeri, legepladser, grønne områder, gårdanlæg, boldbaner, grill-pladser og så videre.

Afdelingsbestyrelsen – til for digFor at sikre beboerdemokratiet, skal der holdes mindst et årligt afdelingsmøde. Her vælger de beboere, der møder op, hvem der skal sidde i afdelingsbestyrel-sen. Man vælges for to år ad gangen. Det betyder, at alle medlemmer i løbet af to år har været på valg. Ingen kan derfor »tvinge« sig til magten. Man væl-ges på fuld demokratisk vis.

På mødet fremlægger afdelingsbe-styrelsen budgettet for det kommende år, og beboerne stemmer om det. Regnskabet viser, hvordan det gik sid-ste år, og det fremlægges derfor bare til orientering.

Idéer til næste års afdelingsmødeHvis beboerdemokratiet skal være an-det og mere end flotte ord, kræver det, at du som beboer er aktiv. At du møder

velforberedt op til afdelingsmødet, kom-mer med gode forslag til afdelingsbe-styrelsen og på den måde er med til at lægge rammerne for deres arbejde.

Selv om afdelingsmødet lige er ble-vet holdt, er det ikke spor for tidligt at overveje, hvad du gerne vil have ander-ledes i afdelingen – og hvad du synes, der skal sættes fokus på fremover.

Måske er der noget, du gerne vil have afdelingsbestyrelsen til at under-søge inden næste møde? Måske skal de – gennem administrationen – nå at indhente nogle tilbud? Måske skal nogle af de lokale klubber indgå i et nyt samarbejde?

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan beboerne fik en ny legeplads i Højstensgård. Husk, du kan altid kon-takte din afdelingsbestyrelse, hvis du har nogle gode idéer eller tanker. ◄

Ny legeplads eller flere parkeringspladser?Lektiecafé eller værested til de unge?► af Anette Hertz, ahz@3b.dk

Det behøver ikke være afdelingsbestyrelsen, der står for det hele. Den kan med stor fordel vælge at lade en gruppe beboere stå for særlige projekter. Det gjorde Højstens-gård, da deres legeplads skulle renoveres.

I Herlev ligger en dejlig afdeling med 380 lejemål, der fordeler sig mellem rækkehuse og altangangshuse. Afdelingen er byg-get i 1958 og har i 2002 afsluttet en større facaderenovering og vinduesudskiftning.

Sidste skud på fornyelsen er en helt ny legeplads, som er blevet til i tæt samarbejde med den lokale klub.

- Ja, den er vi stolte af, fortæller formanden Susanne Hel-mark, som også er medlem af 3B’s bestyrelse. Det startede med, at det medlem af afdelingsbestyrelsen, der har ansvaret for legepladserne, satte sig sammen med en gruppe beboere for at finde ud af, hvordan vi kunne få opfyldt vores ønske om en ny legeplads. Og meget hurtigt blev det klart, at det ville være en fordel at inddrage vores lokale fritids- og ungdoms-klub, Tvedvangklubben, så vi var sikre på, at den kommende legeplads opfyldte børnenes reelle behov, forklarer Susanne Helmark.

- Normalt ville det måske være afdelingsbestyrelsen, der kørte et sådan forløb, men vi valgte altså at give den opgave videre til de beboere, der var interesserede. Afdelingsbestyrelsen har naturligvis været repræsenteret undervejs, men æren er fuldt og helt de beboere, der gik aktivt ind i udvalget, understreger Susanne Helmark.

Der var indvielse af den nye legeplads i starten af septem-ber 2009. ◄

Højstensgård fik ny legeplads

Foto: Susanne Helmark

17

3B’s hjemmeside udvikler sig hele tiden. Sidste nye skud på stammen er webansøger.

Nu er det muligt online at blive medlem af foreningen, skrive sig på venteliste og bagefter se, hvad nummer man står på ventelisten. Men har du som beboer i 3B lyst til at flytte til en af 3B’s andre boliger, kan du også bruge online-delen.

Sparer tidFor at søge bolig i 3B skal man være medlem af foreningen. Det koster 200 kr. i medlemsandel, og før i tiden var det lidt omstændeligt at blive medlem. Nu klikker man sig ind og be-taler med sit dankort direkte på 3B’s hjemmeside.

Bagefter kan man skrive sig op til en bolig og betale for det. Og senere igen se, hvad nummer man står på ventelisten.

- Det vil altid give spørgsmål lige i starten, fortæller kunde-chef Solvejg von Barm. Men hun understreger også, at målet på sigt er at spare tid. Både for ansøger og for udlejningsmed-arbejderne i kundeservice:

- Vi har naturligvis tænkt service over for ansøgerne, da vi gik ind i projektet. Som ansøger bestemmer man selv, hvornår på døgnet, man skriver sig op og tjekker ventelistenummer. Men samtidig sparer det på sigt også telefontid hos udlej-ningsmedarbejderne, der så kan tage sig af at svare på andre spørgsmål – og ikke mindst få papirarbejdet i forbindelse med udlejningerne på plads.

Kræver kodeordSikkerheden er i top, når man søger bolig via 3B’s hjemmesi-de, og man kan ikke tjekke sine personlige oplysninger, med- mindre man er logget ind.

- Det er korrekt, fortæller Solvejg von Barm, men det er let at få et personligt kodeord. Er man i forvejen medlem, skal man blot kontakte kunderservice – enten på mail 3b@3b.dk – eller ved at ringe 70 20 87 00.

Er man ikke allerede medlem, skal man blot følge vejlednin-gen på hjemmesiden www.3b.dk, så får man automatisk sit eget personlige login og kodeord.◄ /ahz

SøG 3B BOLIG ONLINE

18

En bog som man bliver betaget af og som er svær at slippe, når man først får begyndt.

Til gengæld er bogen ikke sådan lige at sidde med. Den er på 957 sider og altså ikke lige en bog til godnatlæsning, rent vægtmæssigt.

Bogens historie er bygget op af afsnit, hvor vi som læsere får lov til at følge et England med menneskers brutalitet over for hinanden og livet blandt munke og familier, adelige som ikke adelige.

En tyv begynder historienHistorien starter med hængning af en tyv. En ridder, en munk og en præst er til stede ved hængningen.

Disse tre personer bliver forbandet af »tyvens« 15-årige kone, Ellen.

Man begynder at følge en af histo-riens hovedpersoner, Tom, og hans familie. Tom er katedralbygger. Det er hvert fald, hvad han kalder sig selv, og gennem hele bogen følger man ham og hans familie. Toms hustru dør i for-bindelse med fødsel af et drengebarn. Drengebarnet efterlades, men findes af en munk. Munken bringer barnet til et nærliggende kloster, hvor barnet vokser op og bliver munk.

Tom støder senere på Ellen, som har søgt tilflugt med sin søn i skovene nær et kloster, hvor Toms fundne søn også opholder sig.

Tom, hans to ældste børn, Ellen og hen-des søn drager videre sammen. Han for at finde arbejde som katedralbygger, hun for at være sammen med Tom og hans familie.

Voldsom tidTiderne er urolige, og soldater myrder for et godt ord. Det går blandt andet ud over en lille familie, hvor faderen og mo-deren bliver brutalt dræbt for øjnene af deres to små drenge.

Disse to drenge, Philip og Francis, bli-ver reddet af en abbed, som tager dren-gene med til klostret i nærheden. Det samme kloster, hvor Toms lille fundne søn vokser op. Drengene vokser op og bliver selv munke.

Historien fortsætter med sammenflet-ning af Toms og familiens oplevelser og livet i klostret, hvorfra Philip senere sø-ger og får stilling som prior i et større kloster, og Francis får stilling som sekre-tær blandt andet for en dronning. Vi føl-ger med andre ord livet, som det former sig hos ridderen, munken og præsten.

Et liv, der starter som nærmest lutter lagkage, men ender barsk for alle tre.

Livet følges også hos en adelig, Ale-ina, og hendes bror, Richard, der går så grueligt meget igennem. Man følger deres livshistorie i sammenfletning med Toms, hans børns samt Ellens og hen-des søns historie.

Det, der gør bogen så spændende, er den sammenfletning af de forskellige personers oplevelser.

Lever sig med i historienMan lærer familierne at kende på en måde, så det er svært ikke at tage stil-ling til dem.

Man lærer, hvor svært det var at få arbejde som katedralbygger (for hvor mange katedraler skal der være?). Tom har det svært, da der allerede er ansat bygmestre og andre, der forstår at byg-ge, de steder, Tom kommer hen, dog ikke så dygtige som ham.

Man lever med familiernes tilvæ-relse på godt og ondt, med manglende penge til mad, med ikke at kunne leve sammen, uden man er gift. Man ople-ver, hvordan livet former sig i klostrene. Er med hos familier med sønner, der ikke regner menneskeliv for noget. I det hele taget lærer man om, hvordan livet i England formede sig fra år 1100 til år 1155.

Selv om bogen er på mange sider, er der tale om en bog, der i den grad be-skriver detaljer og livet som menneske i en barsk tid.

Den ville sagtens kunne egne sig til godnatlæsning, hvis altså ikke den var så tyk og tung. ◄

Bogen, du bare må læse:Jordens Søjler af Kenn Follett

Vi har bedt Anni Gregersen skrive en boganmeldelse. Anni er medlem af kommunika-

tionsudvalget og bor i Bryggergården.

Har du også læst en god bog, du vil anbefale andre? Så skriv til beboerblad@3b.dk.

1919

På vej hjemmefra► af Cecilie Svane Olesen, 19 år, bor i Vestergården 2

Min dag starter med, at vækkeuret, forhåbentlig, ringer kl. 6.30, og herved er endnu en dag på økonomistudiet indledt. jeg trækker mig stille ud af sengen og op for at gå i bad og gøre mig præsentabel til offentlig visning. Efter at have tilbragt alt for meget tid på badeværelset

går jeg ned i køkkenet og møder her mine kære forældre, som jeg deler et rækkehus med i forstaden Herlev.

Det er nogle gange som om, min mor venter på det helt rigtige tidspunkt, hvor jeg endnu ikke har fået hverken min morgenmad eller den tiltrængte koffein, før hun starter en lang talestrøm omhandlende mine manglende evner til at låse døren, tørre op på badeværelset, stille strygejernet på plads og rydde op i køkkenet.

Det er morgener som denne, hvor man ville ønske, at man var flyttet hjemmefra, eller bare havde prøvet at komme hjemmefra noget før.

Mit studie er hårdt og fylder meget i min hverdag, og da jeg gik direkte videre til universitetet fra gymnasiet, har der aldrig rigtig været tid eller råd til at flytte hjemmefra med det samme.

Heldigvis overvejede mine forældre allerede, da jeg var to år gammel, hvordan de skulle få mig hjemmefra, når jeg blev ældre, og de skrev mig op i det, der dengang hed FB, og som i dag er en del af 3B. Det betyder, at jeg i dag er rigtig godt stillet i jagten på en bolig og ikke behøver hverken at gældsætte mig i en andelsbolig eller nøjes med et værelse til overpris, hvor det trækker fra vinduerne.

Min far sagde, da jeg gik i gymnasiet og for første gang overvejede at flytte hjem-mefra, at han synes, jeg burde blive hjemme, bare til jeg har gjort min bachelor færdig. På denne måde kan man undgå alle udfordringerne ved at flytte hjemmefra

anno 2009: Man skal have penge til sin husleje, det obligatoriske telefonabonnement og kabel-tv. Derudover er man lige pludselig den eneste

garant for, at regninger bliver betalt til tiden, og at der er mad i køleskabet.

På trods af alt dette bliver alle jo nødt til at flyve fra reden, og så snart jeg får en bolig, er jeg også på vej hjemmefra.

Vi har bedt Cecilie Svane Olesen om at skrive en lille historie til 3B’s beboerblad. Cecilie er 19 år gammel og bor i Vestergården 2 og læser økonomi.

Har du også lyst til at skrive en historie eller novelle til 3B’s beboerblad? Så skriv til

beboerblad@3b.dk. ◄

20

Har du en dejlig nabo? Mennesker som er søde og hjælpsomme, og som du bliver i godt humør af at møde og snakke med? Så har du igen chancen for at give din gode nabo et skulderklap. Din nabo kan vinde konkur-rencen, hvor vi kårer »årets bedste 3B-nabo 2010«. Du skal bare skrive til os og fortælle hvorfor.

Prisen er en flot buket blomster og et 3B-diplom, som din nabo får som tak for det gode naboskab.Skriv lidt til os om, hvorfor netop din nabo fortje-

ner at blive »Årets 3B-nabo 2010« og send en mail med dit forslag til beboerblad@3b.dk. Husk at skrive både dit og din nabos navn, adresse og telefonnummer. Du kan også sende et brev til 3B’s beboerblad, Postboks 2232, 1019 Køben-havn K, att. Kommunikationsafdelingen.

Vi skal have dit forslag senest den 8. januar 2010 kl.12.

Alle indsendte forslag bedømmes af en dom-merkomité, som består af kommunikationsudval-get i 3B. ◄

/cgh

OVERRASK DIN GODE NABO!

Der blev meget stille i røret, da 3B kontaktede 59-årige Bodil Blach Andersen fra Danalund og fortalte, at hun havde vundet krydsordskon-kurrencen i 3B’s beboerblad i juli og dermed et gavekort til BilletNET på 800 kr.

- Jeg er helt overvældet, lykkes det til sidst Bodil at få frem.

Bodil har boet i Danalund i omkring 23 år, de sidste 8-10 år i den lejlighed, hun har nu. Her bor hun sammen med sin mand, Freddy. Bodil er rigtig glad for at bo i Danalund, fordi det er ligesom at

bo på en villavej, og der er meget sam-menhold. Hendes børn og børnebørn bor langt væk, men de kommer tit på besøg. Så laver Freddy mad, og Bodil kan hygge sig sammen med børnene.

For nogle år siden fik Bodil en hjerne-blødning, som gør, at hun blandt andet har svært ved at huske. Hun tænkte, at den bedste måde at træne hjernen op igen var ved at løse krydsord, men hun har aldrig vundet noget før, fortæl-

ler hun. Allerede inden hun fik overrakt gavekortet, vidste Bodil, hvad præmien skulle bruges til:

- Min mand og jeg skal ind og se Paul Potts i september. Jeg har bestilt billet-terne, jeg skal bare hente dem. Vi skal ud at spise først, og vi har allerede lagt penge til side til det. Jeg glæder mig rig-tig meget, smiler Bodil.

Tillykke til Bodil. ◄ /cgh

»BEBOERDEMOKRATI« GAV POTE

» Jeg skal ind og se Paul Potts, med min mand. «

21

HyggeHjørnet - send ind og vind Løs krydsorden og vær med i konkurrencen om et gavekort til IKEA på 800 kr. Løsningen er ordet i de blå felter. OBS: Begge ord er en del af løsningen. Send dit svar med den rigtige løsning til 3B’s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København K, eller på mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 15. februar 2010. Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder. Ansatte i 3B og deres ægtefæller kan ikke deltage i konkurrencen.

Vær med i konkurrencen om et gavekort til Fætter BR på 100 kr. Send dit svar på børneopgaven med den rigtige løsning til 3B’s be-boerblad, Postboks 2232, 1019 København K, eller på mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 15. februar 2010. Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder.

22

Spørg 3B – beboernes brevkasseHer svarer 3B’s medarbejdere på dine spørgsmål om alt, hvad der er en del af livet som beboer i en af vores afdelinger. Skriv til 3B’s beboerblad, Boligforeningen 3B, postboks 2232, 1019 København K eller mail dit spørgsmål til beboerblad@3b.dk.

AdministrationsbidragetPå afdelingsmødet blev der talt om et administrationsbidrag, som er en del af vores husleje.Hvad er det egentlig?

Svar:Administrationsbidraget dækker de udgifter, der er nødvendige for at kunne drive en boligforening. Administra-tionsbidragets størrelse påvirkes af lovkrav og boligforeningens politiske krav. Man kan dele administrationsbi-draget op i forhold til de funktioner, der varetager den daglige administration. Det kan give en god fornemmelse af, hvad pengene bliver brugt til.

Ca. 28 procent af administrationsbidraget går til kundeopgaver, herunder administration af husleje, ind- og fraflytning, venteliste, forhandling og administration af anvisningsaftaler samt kundehenvendelser generelt.

Ca. 25 procent går til administration af driftsområdet, som fx overordnet tilsyn med afdelingerne, sekretari-atsbetjening, opgaver i forbindelse med energi og miljø (fx rådgivning om, hvordan boligafdelingerne kan bruge mindre energi ved at udskifte varmepumper), koordinering af den boligsociale indsats (fx at skaffe penge til sociale aktiviteter for de unge i udsatte områder) og juridisk rådgivning, fx i sager om nabostrid.

Ca. 27 procent går til økonomiopgaver, som fx udarbejdelse af budgetter, regnskab og bogholderi for hen-holdsvis boligforeningen og dens afdelinger m.m.

Godt og vel 13 procent af administrationsbidraget går til opgaver vedrørende administration af personale, fx afregning af løn, medarbejderudvikling, kursusplanlægning, sikkerhedsarbejde samt rekruttering af nye med-arbejdere.

Lidt over 5 procent går til kommunikationsopgaver som fx at lave oplysningsmateriale til beboere, redigere 3B’s hjemmeside, producere nyhedsbreve til folkevalgte, beboere og medarbejdere og bistå ledelsen med pres-sehåndtering.

Byggeafdelingens rådgivning i forbindelse med nybyggeri og renoveringsarbejder m.v. bliver dækket af byg-gesagshonorarer og er derfor ikke med i administrationsbidraget.

Der er også opgaver, der skal løses på tværs af organisationen. Budgetfolderen, der bliver udarbejdet til afdelingsmøderne, er en af disse opgaver. Heri ligger en økonomiopgave i at forberede budgettet, mens en kommunikationsopgave består i at få materialet sat op, så det ser ordentligt ud. En driftsopgave er at få hele processen til at køre samt få bragt materialet ud til beboerne.

Med venlig hilsen

Peter Juul Andersen, direktør

23

BoligbytteJeg er blevet kontaktet af en, der gerne vil bytte bolig med mig – må vi det – og hvordan gør man?

Svar:Bytning af bolig kan være en rigtig god mulighed for at få en bolig, der passer til dit nuværende behov, og måske samtidig få den lidt hurtigere end via en venteliste.

Du må gerne bytte, men der er nogle regler, du skal overholde. Disse regler kan du læse mere om på 3B’s hjemmeside, hvor der både er en vejledning for bytninger samt en side med selve reglerne og et ansøgnings-skema om bytning, som du skal udfylde og sende til 3B. Hvis du ikke har mulighed for at læse det på hjem-mesiden, kan du få materialet tilsendt ved at henvende dig til kundeservice i 3B.

Du kan også benytte dig af et bytteregister hos Boligselskabernes Landsforening (www.bl.dk) eller i Bolig-butikken (www.boligbutikken-for-ht.dk), hvor du kan søge en byttebolig.

Begge boligorganisationer skal godkende bytningen, som ikke må finde sted, før godkendelserne er sket, og de økonomiske forhold er afklaret.

Du skal være opmærksom på, at den nødvendige istandsættelse af boligen først kan finde sted, når I har byttet.

Her er der forskellige muligheder for, at du selv kan udføre istandsættelsen, eller at afdelingen udfører den.

Rigtig god fornøjelse med en eventuelt forestående bytning.

Med venlig hilsen

Bjarne Andersen, driftschef

24

Her er Boligforeningen 3B’s bestyrelseRepræsentantskabet vælger på junimødet, hvem der skal udgøre bestyrelsen. Det er så bestyrelsen, der lægger rammerne for administrationens arbejde. Det er her, politikker fastlægges, her kursen sættes.

På billedet, bagerst fra venstre: Hans Peter Nielsen (Måløv Park), Anders Brøgger (Slotsherrenshus), formand Villy Sørensen (Folehaven), Lars Emanuel (Remisevæn-get Vest), Henrik Borre (medarbejderrepræsentant), Susan Sagnsby (Hørgården), Monia Stolz (Egedalsvænge).I forreste række fra venstre: 1. næstformand Steffen Morild (Australiensvej), Su-sanne Helmark (Højstensgård), Bjarne Ejby (Rådmandsbo), Ellen Vedelsby (Da-nalund), Iris Gausbo (Hjortegården), 2. næstformand Robert Nielsen (Remisevæn-get Nord), Jan Kjello Andersen (Remisevænget Øst). Fraværende denne dag var Finn Hansson, der også er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

Boligforeningen har fået nye vedtægter På repræsentantskabsmødet blev 3B’s vedtægter revideret. Der er mest tale om ændringer som følge af, at fusionen nu er gennemført, men du kan se de nye vedtægter på 3B’s hjemmeside www.3b.dk under beboerdemokrati.