Kanal 3B - august 2003

Kanal3BNyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. / Januar 2005

Indhold

Programbestyrelse

Ledige boliger

Nye beløbsgrænser

Hvad mener beboerne?

Byggesager i 3B

Elevkursus på Haraldskær

Nyt om miljø

Nordisk modernisme, når det er

bedst

Grønt glas, stål og stof i flotte far-

ver

Repræsentantskabsmøde

3B’s kerneværdier

Nyt om personale

Kalender

Bør vi bygge flere nyefamilieboliger?Den almene bolig har økonomisk svært ved at konkurrere med ejerboligen. Sam-

tidig har staten lagt hånd på en stor del af de penge, beboerne indbetaler til

Landsbyggefonden. Penge, som ellers skulle sikre, at også ældre almene boliger

opfylder moderne menneskers krav til deres bolig.

Vi bor godt på Ama-ger!Ny stor beboerundersøgelse afdækker

image, holdninger og ønsker til frem-

tiden på Amager.

Et af de områder, der får glæde af til-

skud fra Landsbyggefonden, er Ama-

ger. Og her er der netop gennemført

en beboerundersøgelse i et område,

der omfatter FB’s afdelinger Remise-

vænget Øst, Vest, Nord og Dyveke-

vænget samt KSB’s afdeling Hørgården

I og Hørgården II. I alt 2.386 husstande

med over 5.000 beboere.

Undersøgelsen viser ikke overra-

skende, at der både er gode og dårlige

sider ved at bo og færdes i partner-

skabsområdet. Men dejligt er det, at

beboerne har lettest ved at trække de

positive sider frem.

Beboerne fremhæver fx gode grøn-

ne områder og gode offentlige insti-

tutioner. De fremhæver, at boligerne

er godt indrettet, og at de har en god

beliggenhed. Mange er tæt på deres

familie og venner, og der er en god

stemning og atmosfære. Området

fremhæves af nogle afdelinger som et

særligt godt sted for børnefamilier.

Læs - også om de knap så positive

sider - i artiklen på side 3.

Et af hovedformålene for en almen bo-

ligorganisation er at bygge sunde og

gode boliger til alle. Det burde derfor

lyde som sød musik, når det nu er be-

sluttet, at der skal gøres noget ved den

store boligmangel i hovedstadsområ-

det. Men det gør det ikke helt.

I de sidste 20 år er renteniveauet på

obligationer faldet fra ca. 20 til 5%.

Men der er også kommet nye låne-

former til ejerboliger. Det indebærer,

at ejerboliger kan få rentetilpasnings-

lån eller pauselån, hvor renteniveauet

er under 3%.

Endelig ydes der fortsat rentefradrag

for lån i ejerboliger, så den reelle ydelse

er faktisk endnu mindre.

Det skal sammenlignes med, at al-

mene boliger finansieres med indeks-

lån, hvor ydelsen er 3,6% af den infla-

tionsregulerede restgæld. Og ydelsen

på lån til almene boliger er ikke blevet

reguleret i perioden.

Konsekvensen af udviklingen er, at

det i store dele af landet er billigere at

bo i ejerboliger end i almene boliger.

I hovedstadsområdet er det dog fort-

sat billigere at bo alment, fordi bolig-

priserne er presset i vejret på grund af

den meget store boligmangel.

Brug for reform og langsigtet politik

Der er ingen tvivl om, at der skal en fi-

nansieringsreform til, hvis formålet

med den almene boligform skal fast-

holdes.

Der er også brug for en langsigtet

politik omkring brugen af midlerne i

Landsbyggefonden og i boligorgani-

sationernes dispositionsfonde. Pen-

gene i de to fonde kommer fra beboer-

nes husleje. I en almen boligafdeling

slipper man nemlig aldrig for at betale

ydelsen på de oprindelige lån. Heller

ikke når kreditinstituttet har fået sine

penge. Så bliver ydelsen i stedet ind-

betalt til fondene, og det fortsætter,

indtil bygningerne bliver revet ned.

De penge, der oprindelig var tænkt

som den finansielle baggrund for at

sikre tidssvarende moderne boliger,

bliver nu oven i købet delvist brugt til

at finansiere skattestoppet med.

Ud over at landsbyggefonden er på-

lagt at betale ydelsen på en større del

af lånene i nybyggeri, fastholder rege-

ringen, at selv om renteudgiften for

staten er faldet til 2,5%, så opkræves

der 5,5% i Landsbyggefonden.

Det er simpelthen urimeligt. Og

svært at forstå, at regeringen uden at

blinke bruger 4 milliarder af beboer-

nes opsparing, uden at BL’s protester

overhovedet interesserer offentlighe-

den.

Tør vi bygge?

Der er ingen tvivl om, at der i og om-

kring hovedstaden er behov for mange

boliger. Spørgsmålet er, om vi tør bygge

under de betingelser, der er

Usikkerheden omkring fremtiden og

risikoen for, at det næste gang er lejer-

nes opsparede midler i boligorgani-

sationens fond, der skal bruges til at

fastholde skattestoppet, kombineret

med den nedsatte konkurrenceevne,

medfører, at vi nødvendigvis skal tæn-

ke os godt om, inden vi beslutter os til

at sætte nyt byggeri i gang.

Benny Flindt, adm. dir. i 3B

Kanal 3B - Januar 2005

2

Oplag750 - tryk DTKommunikation A/S

Næste nummerMarts 2005

NB:Alle læsere er velkomne til at kommemed indlæg. Deadline er 8. marts 2005

RedaktionBenny Flindt, ansv.Hanne BolvigAnette Hertz (DJ)

Sendes tilAlle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i FB,KSB og H44, alle ansatte samtsamarbejdspartnere

Kanal 3B udgives afFællesadministrationen 3B a.m.b.a.Kronprinsessegade 141306 København KTelefon 70 20 76 00Fax 33 18 62 64Fax kundeafdelingen 33 18 62 14Mail 3b@3b.dkwww.3b.dk

Nyt fra Boligselskabernes Landsforening

Nye "BL-informerer" siden sidst:2004

Nr. 42 Rapport fra Rambøll Management omBL’s fremtidige profil og opgaver

Nr. 43 Debatoplæg „Almene boliger under pres“Nr. 44 Forsøg med salg af almene familieboliger – yderligere materialeNr. 45 Regninger til og fra det offentlige – nye regler fra 1. februar 2005Nr. 46 Statistik 2005Nr. 47 Medlemskontingent 2005Nr. 48 Maksimumbeløb for støttet boligbyggeri pr. 1.1.2005Nr. 49 Forsøg med udbud af rammeaftaler i alment nybyggeri2005

Nr. 1 Oversigt over de udsendte BL-informerer i 2004Nr. 2 Vedrørende Ejendomsfunktionærer og alkoholpolitikNr. 3 Vejledning om salg af almene boliger m.v.Du finder BL-informerer på BL's hjemmeside www.bl.dk.

BLnyheder

Nye beløbsgrænser

Satserne for beregning af godt-gørelse for individuelle forbed-ringer er blevet reguleret, somfølger:Bundfradraget reguleres op til

6.367 kr. Godtgørelsen vil højst

kunne udgøre 44.564 kr. Mini-

mumsgodtgørelsen (bagatel-

grænsen) er 2.545 kr.

Beløbene gælder fra 1. januar2005.Påkravsgebyret, efter lov om lejeaf almene boliger §90, stk. 2,der skyldes for sen betaling afleje og anden pligtig penge-ydelse i lejeforholdet, er i hele2005 forhøjet med 1 kr. til116 kr. + som sædvanlig 2% afdet skyldige beløb ud over1.000 kr.Beboerklagenævnsgebyr forindgivelse af sager for beboer-klagenævn, jf. § 102 i lov omleje af almene boliger, forhøjes i2005 med 1 kr. til 116 kr.

Programbestyrelse8. december 2004 lanceredes den be-

styrelse, der skal være hjørnesten i re-

geringens strategi mod ghettoisering.

Dagen bød på forskellige taler og work-shop, og socialminister Eva Kjer Han-sen sagde blandt andet:

- Da det almene byggeri blev flyttettil Socialministeriet, mente nogle, at detvar tegn på, at almene boliger i højeregrad skal løse sociale problemer. Mensådan er det ikke. Jeg mener, den al-mene sektor skal være bred og for allegrupper i samfundet, sagde Eva KjerHansen.

Eva Kjer Hansen sluttede sit indlægmed at fortælle, at hun til januar villefremsætte et lovforslag om, at godt-gørelsen for individuelle forbedringerskal sættes op til 100.000 kr. ogafskrivningstiden ændres fra de nuvæ-rende 10 år til 20 år.Programbestyrelsen består af:Formand Jørgen Nue MøllerDirektør Gert Nielsen, BLDirektør Birthe Flæng Møller, Helsin-gør BoligselskabAdm. dir. Leif Hansen, Kultur og So-cialforvaltningen i Odense KommuneIntegrationskoordinator Anne MarieLarsen, Borgmesterens afdeling i År-hus KommunePlanchef Holger Bisgaard, KøbenhavnsKommuneKontorchef Eva Kartholm, Dansk Byg-geri.

Ledige boligerHer var de ledige boliger 1. oktober

2004 ifølge BL’s rapport Almene boli-

ger under pres.

Læs hele rapporten på BL’s hjemme-side, hvor den både findes i en kort ogen lang version.

Nyt fra Fællesadministrationen 3B

Byggesager i 3B

KSB-sager på vej:

Bogfinkevej, hvor ønsker om æn-

dring af projektet er årsag til, at

skema-B-tilsagn fortsat afventes.

Byggetilladelse er givet, mens un-

derskrift af kontrakt afventer ske-

ma-B-tilsagnet.

KSB-byggesager i gang:

Dannebrogsgade nr. 12, hvor før-

ste spadestik blev taget i juni 2004.

Ved udgravningen til fundamen-

tet fandt man vand fra en gammel

å, der har løbet gennem området.

Det har givet komplikationer på

byggepladsen, og arbejdet følger

derfor ikke tidsplanen. Ejendom-

men i nr. 14 har slået revner, som

er meldt til forsikringsselskabet.

FB og KSB skal bygge i Ørestaden

FB og KSB skal sammen med KAB/

SAB opføre ca. 240 almene boli-

ger i Ørestaden. De to vinder-

forslag er fundet, og licitation for-

ventes færdig lige efter påske.

Stor analyse gennemført af beboernes

opfattelse af deres boligområde.

Partnerskabet på Amager har fået gen-

nemført en omfattende beboer-

undersøgelse i efteråret 2004. Under-

søgelsen falder i tre dele: Første del

består af 215 telefoninterview. Anden

del består af en spørgeskemaunder-

søgelse. 655 husstande eller 27,45%

af samtlige husstande har svaret på un-

dersøgelsen, hvilket er langt flere end

forventet i forhold til tilsvarende un-

dersøgelser i almene boligområder.

Tredje del består af gruppeinterview

med fire fokusgrupper.

Basis i undersøgelsen er den omfat-

tende spørgeskemaundersøgelse, som

kan læses i sin helhed på Partner-

skabets hjemmeside (www.partner-

skabet.dk), hvor man også kan finde

en tværgående analyse.

Stærk identitet - dårligt omdømme

I partnerskabsområdet er der en stærk

identitet. Det viser alle tre undersøgel-

ser.

Generelt er der især en stærk Ama-

ger-identitet. Beboerne flytter til om-

rådet på grund af livslange forbindel-

ser, herunder familie og venner og er

stærkt følelsesmæssigt knyttet til om-

rådet.

Området har ikke en fælles beteg-

nelse blandt beboerne. Det tætteste

man kommer er ’Urbanplanen’, an-

vendt af mange af beboerne i FB’s af-

delinger.

De unge bruger hele kvarteret, er

mobile og har venskaber på tværs.

Blandt de voksne beboere er der ikke

så meget interaktion. Tværtimod er der

en tendens til, at ’ovre hos de andre’ er

der utrygt at færdes. Der er en stærk

afdelingsbaseret identitet - især hos

beboerne i Nord og Vest.

Samtidig med at beboerne har en

stærk intern identitet, mener de, at

samme identitet bliver opfattet nega-

tivt hos omverdenen. Det kommer til

udtryk ved, at mange bruger gade- og

afdelingsnavn, når de fortæller om,

hvor de bor. Over halvdelen af alle

dem, der har svaret, fremhæver et dår-

ligt omdømme som et af områdets

mindre positive sider.

Hvad mener beboerne ?Godt naboskab - mere integration

Generelt mener beboerne, at man har

et godt naboskab i området, men der

er samtidig en kraftig opbakning til at

arbejde videre med integration og na-

boskab.

Der er en række konkrete forslag, der

får klar prioritet. Mest markant står et

ønske om at arbejde med afdelinger-

nes fælles leveregler. Men beboerne

ønsker også massivt mere integration

både i aktiviteterne og beslutningerne

i boligområdet.

Kulturarrangementer og markeds-

dage er gode anledninger, der skaber

integration.

Det er både gode og dårlige sider

ved at bo og færdes i partnerskabsom-

rådet. De gode sider er boligerne og

de grønne udearealer.

På negativlisten er det udover om-

dømmet især de dårlige indkøbsmulig-

hed i FB’s afdelinger, der springer i øj-

nene.

Sammensætningen af beboerne bli-

ver også fremhævet som negativt i

undersøgelsen, ligesom mange mener,

at der er dårlige eller kedelige udearea-

ler. I telefoninterviewundersøgelsen

nævnes især grimme bygninger, gader

og torve.

Tryghedens geografi

Tryghed fylder meget i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at de væsentlig-

ste parametre for utryghed er hen-

holdsvis alder og områdets geografi.

Jo ældre beboerne er, jo mere utrygge

er de også. Samtidig er der en klar ten-

dens til, at man er mest tryg i egen blok

og afdeling, og mindre tryg når man

begiver sig ud i området. Især hærværk,

grupper af unge, tyveri, indbrud og

vold skaber utryghed.

Utrygheden er dog også baseret på

særlige forhold ved boligområdet.

Mest markant står tunnelen under Pe-

der Lykkes Vej, Solvangcentret, Remise-

parken og stierne gennem området.

Der er for øde, for lidt liv, for tæt be-

voksning og for dårlig belysning i park-

området. Der er et massivt ønske om

bedre belysning.

Ønsket om flere aktiviteter for 16-

19-årige er også et stærkt.

Glade for området

Den positive konklusion er, at mange

af beboerne er glade for at bo i områ-

det.

Over 73% af dem, der svarer, er til-

fredse eller meget tilfredse. Der er re-

lativt få, der ønsker at flytte fra områ-

det, men nogle ønsker at flytte til en

mere passende størrelse bolig.

Den lokale ejendomsservice får man-

ge positive signaler fra beboerne. Om-

rådet er velholdt og områderne skrald,

storskrald og renholdelse af udearealer

får høje karakterer. Men der er fx be-

hov for at se på ejendomskontorernes

træffetider.

Lignende analyse andre steder?

Beboerundersøgelsen på Amager kan

rettes til, så den kan gennemføres i

andre større områder.

Fordelen er, at man ikke skal gætte

sig til, hvad beboerne mener - men i

stedet kan tilrettelægge arbejdet i af-

delingen ud fra facts.

Det er boligsocial konsulent Mikkel

Pedersen fra 3B, der står bag analysen. 3

Kanal 3B - Januar 2005

4

Kanal 3B - Januar 2005

Nyt fra Fællesadministrationen 3B

Nyt om miljøBettina Fellov har ordet

Mandag den 6. december

Vi startede dagen kl. 10, hvor vi i ste-

det for at præsentere os selv skulle præ-

sentere hinanden to og to. Derefter gav

vores kursusleder Gitte nogle informa-

tioner om stedet, og hvad vi kunne se

frem til de næste par dage.

Efter en pause fik vi en introduktion

til den almene sektor. Vi fik svar på,

hvad den almene boligsektor er, hvil-

ken rolle den spiller i samfundet, og

hvilken historie den har.

Sidst på eftermiddagen fik vi besøg

af to fra HK. De fortalte om vores ret-

tigheder som elever, og om hvordan vi

skal forholde os, når vi er udlærte. De

gav sig også tid til at svare på spørgs-

mål om, hvad en fagforening kan gøre

for os.

Efter aftensmaden var det tid til kom-

munikation og samarbejde med kon-

sulent Erik Kjærgaard. Vi startede ti-

men med en kommunikationsøvelse.

Den går ud på, at man sidder to sam-

men med ryggen mod hinanden. Den

ene har et stykke papir med en figur

på, og den anden skal så tegne figuren

ud fra, hvad den anden fortæller, man

skal gøre.

Sent på aftenen blev vi lokket med

udenfor. Der var det tid til en sam-

arbejdsøvelse. På græsset var der lavet

et kvadrat med 60 felter, som vi skulle

gå igennem uden at ramme de felter,

hvor der lå miner. Vi måtte ikke kom-

munikere med hinanden eller med den,

som var inde på banen. Det var ikke så

let, som vi troede, men vi gav kulden

og mørket skylden.

Da vi endelig kom igennem, var det

eneste, vi kunne komme i tanke om,

vores senge. Vi var meget trætte, og

det havde også været en meget lang

dag for nogle af os.

Tirsdag den 7. december

Dagen startede vi med en rigtig lækker

morgenmadsbuffet.

Erik Kjærgaard, som vi havde haft i

kommunikation og samarbejde dagen

før, skulle fortælle os, hvordan vi yder

en god service over for vores lejere. Det

er vigtigt, at man er god til at lytte, har

øjenkontakt og virker interesseret .

Elevkursus på HaraldskærEfter frokost skulle vi have beboer-

demokrati i teori og praksis.

Vi fik besøg af en medarbejder fra

Brabrand Boligforening, som fortalte

om praksis i samarbejdet mellem ad-

ministrationen og de folkevalgte. In-

den han gik, nåede han også at for-

tælle lidt om de ting, der er sket i hans

boligforening - nemlig om de familier,

der er blevet smidt ud af deres lejlig-

hed på grund af vold og tyveri.

Efter aftensmaden skulle vi lave grup-

peøvelse om den almene sektor. Op-

gaven lød på, at vi skulle fortælle en 9.

klasse om, hvordan det er at bo i den

almene sektor, og hvordan det er at

være elev i et boligselskab.

Onsdag den 8. december

Efter morgenmaden skulle vi frem-

lægge vores gruppeøvelse, og det

havde vi det rigtigt sjovt med.

Resten af dagen blev brugt på infor-

mationer om, hvad der skal ske næste

gang, vi mødes. Efter frokost var kun

tilbage at sige farvel og på gensyn.

Louise Nielsen er elev i 3B.

I forbindelse med uddannelsen fortæller

hun om sit første kursus på Haraldskær.

Ja, nu er jeg gået

At byde jer farvel fik jeg ikke nået

Jeg sluttede mine ting og gak

Og fik ikke sagt jer ordentlig tak

Det gør jeg nu: Tusind tak for alt I gav

både til mig og til vor fælles sag

Det er nu ikke mere en skrøne

At der lokalt tænkes på det grønne

Der er løftet, og der er båret

Flere med diplom er kåret

For alle det dog gælder

At den lokale indsats tæller

Sortering skal ske ved kilde

Kemikalier skal være milde

På vandet skal der spares

Ukrudt skal med hænder klares

Elforbrug skal være lave

Mange ønsker sig en have

Og indkøb skal have en svane

Og børnene en basketbane

Jo mange fik en god idé

Og værktøjerne ligger stadig i 3B

På mail de kan skaffes på skrift

Herefter skal de bare i drift

Diplom: I driftafdelingen ligger nu mål

for næsten alle boligafdelinger, så øn-

sker I at ansøge om diplom, skal må-

lene blot hentes for 2005, og I skal rap-

portere miljøarbejde for 2004. Miljø-

arbejde for 2004 er beskrevet for de

fleste afdelinger.

Kemikaliestyring: Hvis I vil have styr på

jeres kemi, skal der ske en årlig kort-

lægning, som det gamle kemikalie-

regnskab. Hvis ikke, bliver det svært at

overskue fremskridt eller tilbageskridt.

Grønne besøg: Der har været grønne

besøg i Hørgården og på Høffdingsvej

og affaldsbesøg på Grønrisvej. Mange

miljøfolk mener, at grønne besøg er

vejen til formidling til beboerne. Øn-

sker I at bruge den mulighed, er der

udviklet nye metoder, som hentes hos

fx KE.

Indeklima: Der er ingen tvivl om, at det

er vigtigt at sikre et godt indeklima. En

måde er at sikre, at beboerne får klar

besked om, hvad de selv skal gøre. Men

det er også nødvendigt at tænke an-

derledes end tidligere: Vasketøjet skal

ud af boligen, og kan det ikke hænge

andre steder end på altanen, så må det

der ud. Også husordenen skal nemlig

medvirke til at sikre det gode indeklima.

Ukrudt: Det kan politisk besluttes,

hvordan boligområdet skal se ud i for-

hold til ukrudtsbekæmpelse. Det er let-

test efter en plan, som er afprøvet. Skov

og Landskab har lavet en sådan en plan,

så det er bare om at hente den. At af-

tale hvordan boligområderne skal se

ud i forhold til ukrudt, er en forvent-

ningsaftale. At have klare aftaler med-

fører også, at man ikke skuffes, og at

man kan henholde sig til den, hvis der

opstår uklarhed eller utilfredshed. Af-

talen kan også formidles til beboerne,

så de præcis ved, hvad de kan forvente.

Der er flere værktøjer i driftafdelingen,

I må spørge jer frem.

Kærlig hilsen Bettina

5

Kanal 3B - Januar 2005

Nyt fra FB - Fagforeningernes Boligforening

FB bygger ny afdeling i Ørestad City med 62 almene familieboliger. 15 af dem skal indgå i et seniorbofællesskab.

Vinderteamet bag FB’s nye afdeling

3072 - Ørestad City hedder 3xNielsen

i samarbejde med ingeniørfirmaet

Wissenberg. Byggefeltet hedder 1B og

ligger lige ved Fields - op mod Bella

Center.

Det første skridt til en ny afdeling tog

FB mandag den 20. september 2004,

da man kårede vinderprojektet. Den-

gang sagde formand for FB, Hanne

Bolvig, blandt andet:

- Det er lykkedes dommerne på fem

intense møder at finde frem til vin-

derne. Det har været en meget hurtigt

proces. Af og til har vi været ved at få

åndenød, og stressen lurede lige om

hjørnet. Men vi nåede det, afgørelserne

var enstemmige, og vi er klar til skema

A til tiden, fortalte Hanne Bolvig.

Siden er farten ikke ligefrem blevet

sat ned - og skema A-godkendelsen er

på plads.

Puslespil skal gå op

- Det har været et utroligt spændende,

men også hårdt puslespil, fortæller

byggechef Erik D. Præstegaard.

Nordisk modernisme, når det er bedst

- Vi er gået sammen med SAB/KAB om

projektet og har fordelt opgaverne

mellem os. KAB er således bygge-

forretningsfører, og 3B tovholder på

fire udviklingsprojekter, nemlig udlej-

ningsstrategi, servicetjenester, senior-

bofællesskab og fremskudt råderet, si-

ger Erik D. Præstegaard.

Byggestart forventes maj 2006 - ind-

flytning marts 2008.

Bygningen

Bygningen er i otte etager, højden bli-

ver ca. 27 m - og bredden bliver ca. 12

m. Huset bygges op af S-formede lag,

der spejles i forhold til hinanden, så

første og øverste etage orienterer sig

ens, mens de mellemliggende etager

vender modsat. På den måde opstår to

store åbninger, der giver udsyn mod

omgivelserne. Gårdrummet deles også

op i to.

Boligen

Boligerne bliver mellem 68 og 110 m2

store og er enten øst/vest-vendt eller

nord/syd-vendt, alt efter hvor de lig-

ger i bygningen. Boligerne ligger tre

ad gangen omkring en trappe og ele-

vator. Boligerne har trægulve i lyst træ

og klinker i bad/toilet.

Huslejen kommer til at ligge på ca.

975 kr. pr. m2 pr. år - eller ca. 7.900 kr.

for en bolig på 97 m2 eksklusive for-

brug.

Byggefelt 1B:

62 boliger, 6.067 m2.

Anskaffelsessum 103.097.000 kr.

6

Kanal 3B - Januar 2005

Nyt fra Boligselskabet KSB

Grønt glas, stål ogstof i flotte farver

KSB bygger ny afdeling i Ørestad City med 54 almene familieboliger. 15 af de 54 boliger skal indgå i et seniorbofællesskab.

Grønt glas, stålriste og stof i flotte far-

ver er de få, men meget udtryksfulde

materialer, der først falder i øjenene,

når man ser Tegnestuen Vandkunstens

vinderforslag til byggeriet af KSBs nye

afdeling 6099 i Ørestad City.

Det er Tegnestuen Vandkunsten, der i

samarbejde med ingeniørfirmaet Lem-

ming & Eriksson har udformet KSB’s

nye byggeri, der ligger ved Edvard

Thomsens Vej og har facade direkte ud

til den bypark, der allerede er anlagt.

Bygningen

Bebyggelsen, der også skal indeholde

64 SAB-boliger, er placeret i en U-for-

met bygning, der varierer i antal eta-

ger fra 8 etager med tagterrasse/have

til 12 etager med tagterrasse/have. U’et

åbner sig mod Edvard Thomsens Vej

og vender „ryggen“ til parken i nord.

I stueplan indrettes der børneinsti-

tution i den vest- og nordvestlige side,

og mod nordøst og øst placeres fæl-

lesrum og servicehus.

Bygningen består af syv opgange,

der deler huset i otte dele adskilt af

gennemlyste opgange.

Facaderne er lette glaspartier, hvor

der foran er en altanzone med lodrette

og vandrette værn i galvaniseret stål.

Altanzonen har flere funktioner, blandt

andet til at fastholde båndene af altan-

værn i grønligt glas, væksthuse med

skydepartier i klart glas, solafskærm-

ning med vandrette lameller og som

bæring af etagehøje flytbare skærme

med farvede „sejl“. Sejlene deles op,

så de kan parkeres og giver mulighed

for lysindfald.

Boligen

„Boligerne er veldisponerede, gen-

nemlyste og med altaner til begge si-

der.“ Sådan skriver dommerkomiteen i

deres vurdering af boligerne.

Fra taghaverne bliver der smuk ud-

sigt til kystlinjerne og byens profil.

Udgangspunktet for boligerne er et

åbent plan, hvor der er ganske få givne

forudsætninger.

Basisboligerne indrettes med toilet/

bad og køkken, og der kan eventuelt

opsættes lette vægge efter ønske fra

de kommende beboere. Boligerne bli-

ver på ca. 76 - 98 m2. En af boligtyperne

er i to etager med dobbelthøjde i en

del af opholdsrummet.

Forventet byggestart er december

2005 - indflytning sommeren 2007.

Samarbejde med SAB/KAB

Byggeriet gennemføres i samarbejde

med SAB/KAB, hvor KAB er forretnings-

fører og 3B tovholder på de udviklings-

projekter, der er planlagt.

Byggefelt 1E: 54 boliger, 4.952 m2.

Anskaffelsessum 84.175.000 kr.

Der er fælles byggeudvalg med repræ-

sentanter fra de tre organisationer, li-

gesom der er nedsat fire „udvalg“ med

deltagere fra KAB og 3B. Alle er i fuld

gang med at finde fælles fodslag om-

kring udlejning og markedsføring, ser-

vicetjenester, seniorbofællesskab og

fremskudt råderet.

Ørestad City

Selve bydelen Ørestad City, der altså

ligger mellem Fields og Bella Centeret,

kommer til at bestå af ca. 1.500 boli-

ger. De fleste bliver ejerboliger, men

der er også private lejeboliger - og al-

mene boliger.

Ørestadsselskabet har snart en hjem-

meside www.orestadcity.dk, der skal

markedsføre bydelen Ørestad City.

7

Kanal 3B - Januar 2005

Nyt fra Boligselskabet af 1944 i Herlev

Sidst i november 2004 sagde også

H44’s repræsentantskab pænt nej tak

til at deltage i forsøgsordningen om at

sælge almene boliger.

18 stemmeberettigede deltog i H44’s

repræsentantskabsmøde den 30. no-

vember 2004.

Formand for H44 Jan Christiansen

bød velkommen til repræsentanterne

og til formand for FB/3B Hanne Bolvig

og formand for KSB Hanne Larsen.

Jan Christiansen supplerede heref-

ter den skriftlige beretning. Han star-

tede med at fortælle, at salg har fyldt

meget i det forgangne år, og sektoren

er under pres fra flere fronter.

Regeringen er kommet med et op-

læg til diskussion af, hvad man kan

gøre for at forebygge ghettodannelse.

Jan Christiansen fortalte, at man ef-

ter hans mening hellere skulle rive bo-

liger ned i de mest udsatte boligområ-

der eller en positiv tvangsflytning - og

styre indflytningen i de resterende af-

delinger bedre.

Det almene boligområde har holdt

flyttedag fra Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet til Socialministeriet. Og so-

cialminister Eva Kjer Hansen har alle-

rede været i medierne.

Formanden pointerede, at huslejen

ikke skal stige for meget de kommende

år, og at man må holde omkostnin-

gerne i afdelingerne nede ved at spare.

Den nye afdeling Søagerpark er ta-

get i brug, og bestyrelsen glæder sig til

det kommende samarbejde med med-

lemmerne af afdelingsbestyrelsen der.

Jan Christiansen fortalte herefter, at

H44 gør en stor indsats på miljøområ-

det. Bestyrelsen havde netop bevilget

250.000 kr. til at starte et projekt med

undervisning om, hvordan man hol-

der sin bolig sund, sparer på vand og

el - og sorterer affaldet korrekt.

Formanden rundede sin beretning af

med at fortælle, at der arbejdes på en

evt. fusion af de tre boligorganisationer

og opfordrede repræsentanterne til at

diskutere det hjemme i afdelingerne.

Til sidst takkede formanden de af-

gående bestyrelsesmedlemmer Jørgen

Petersen og Keld Petersen for deres

arbejde.

Repræsentantskabsmøde H44’s nye bestyrelsePå det ekstraordinære repræsentant-

skabsmøde den 11. januar 2005 ved-

tog repræsentantskabet det forslag om

vedtægtsændringer, som var fremsat til

det ordinære repræsentantskabsmøde.

Samtidig blev der valgt ny bestyrelse

til H44, idet Toftegård og Søagerpark

nu havde deres afdelingsbestyrelser på

plads.

Den nye bestyrelse i H44 består af

følgende medlemmer:

Jan Christiansen, 1018 - Hjortegården,

formand

Bjarne Kaspersen Hansen, Arbejderbe-

vægelsens Byggefond-Herlev, næst-

formand

Svend Nordbo, 1011 - Toftegård

Peter Laustsen, 1012 - Herlevgårds-

vej/1013 Herlev Torv

Preben Larsen, 1014 - Martins Gård

Kim Kristensen, 1015 - Egeløvparken

Lise Damm, 1018 - Hjortegården

Maria Troelsen, 1023 - Herlev Skole

Erik Poul Fuglsang, 1027 - Søagerpark

Lars Mann Pedersen, Herlev Kommu-

nalbestyrelse

Jesper Holm, Arbejderbevægelsens

Byggefond-Herlev

Jørgen Petersen fra Toftegård blev

også ønsket til lykke med sit 25 års

jubilæum som afdelingsbestyrelses-medlem. Jørgen kvitterede ved at

fortælle lidt om den store udvikling,

der er sket i beboerdemokratiet i dentid.

Vedtægtsændring

Efter godkendelse af årsregnskab og

forelæggelse af budget var to ind-

komne forslag på dagsordenen. Det

ene var en ændring af vedtægterne,

hvor teksten i Kapitel 3, §12. stk. 3

andet afsnit blev ændret til:

Afdelingsmødet træffer i sådanne til-

fælde tillige beslutning om, på hvilket

af de to ordinære afdelingsmøder valg

af afdelingsbestyrelse og repræsen-

tantskabsmedlem(mer) skal finde sted

(valgmødet). Fremlæggelse af årsbe-

retning sker på regnskabsmødet. Men

da der ikke var nok fremmødte, måtte

der indkaldes til ekstraordinært repræ-

sentantskabsmøde, hvor ændringen

blev besluttet.

Ikke salg af H44’s almene boliger

Det andet forslag kom fra H44’s be-

styrelse. Bestyrelsen havde stillet for-

slag om, at boligorganisationen skulle

beslutte IKKE AT VILLE MEDVIRKE TIL

SALG af boliger.

Som baggrund for beslutningen ori-

enterede Benny Flindt om den forsøgs-

lov om salg af almene boliger, Folke-

tinget vedtog den 4. juni 2004. Benny

Flindt understregede til slut, at BL fort-

sat mener, det er ekspropriation.

Forslaget om IKKE at sælge blev en-

stemmigt vedtaget, og det blev beslut-

tet, at alle beboere skulle orienteres om

beslutningen.

Ny afdelingsbestyrelse i Toftegård

I Toftegård blev der den 4. januar

2005 på ekstraordinært afdelings-

møde valgt ny afdelingsbestyrelse.

Den „gamle“ bestyrelse trak sig,

da den på sidste afdelingsmøde

fik et mistillidsvotum i forbindelse

med indførelse af fi-bernet i afde-

linger.

Ny afdelingsbestyrelse består af:

Svend Nordbo, formand

Jørgen Risager

Ernst Würtz

Nadja Kondrup

Birthe Starup

Rita Nielsen

Preben Andersen

Suppleant blev Bettina Johansen

8

Kanal 3B - Januar 2005Løst og fast

Kalender

Goddag ogvelkommen tilJanuar 2005Maria Holzendorff, 3B’s sekretariat

Per Christensen, Vestergården 1 og 3

Dudu Öteyaka, Remisevænget Øst

Ole Andresen, Sangergården 1 og 2

Anders Olsen, Egeløvparken

Farvel tilJanuar 2005Teddy Larsen, 3B’s IT-afdeling

Bettina Fellov, 3B’s grønne guide

Villy Jakobsen, Sangergården 1 og 2

3BFormandskabsmøde 14. marts,

24. maj, 9. juni, 27. september,

15. december

Virksomhedskonference for 3B’s-

medarbejdere 4.-5. marts

Repræsentantskabsmøde 9. juni

FBDelegeretmøde 30. marts

Foreningsmøde 15. juni og

9. november

Bestyrelsesmøde 2. marts,

30. maj, 22. september og 13. de-

cember

KSBBestyrelsesmøde 31. januar,

16. marts, 3. maj, 14. juni,

19. september, 6. december

Formandsmøde 7. april og

24. oktober

Repræsentantskabsmøde 14. juni

Orienteringsmøde 28. november

H44Bestyrelsesmøde 5. april

Kurser3B-kursus Hvem bestemmer hvad

2. og 9. februar

Konferencer2. kredskonference 28., 29. og 30.

januar

1. kredskonference 26. og 27. fe-

bruar

9. kredskonference 4., 5. og 6.

marts

Bestyrelseskonference for sel-

skabsbestyrelser (BL) 4.-5. juni

BL repræsentanskabsmøde7. juniAlmene boligdage 9.-10. septem-

ber

3B Fælleskonference 18., 19. og

20. november 2005

Ønsker du en rund fødselsdag eller

et jubilæum nævnt i Kanal 3B, så send

en mail til 3b@3b.dk.

3B er en værdibaseret almen bolig-

administration, der skaber Rum til alle.

Sammen har alle medarbejdere - fra

leder til „menig“ - været med til at på-

pege på de tre kerneværdier, som dan-

ner basis i arbejdet. De tre kernevær-

dier er Kunder, Samarbejde og Udvik-

ling. Fællesnævneren er kvalitet.Inden for hvert af de tre områder er

defineret et fælles grundlag for kerne-

værdien samt et fælles sæt regler for,

hvordan kerneværdien kommer til ud-

tryk gennem den enkelte medarbejders

adfærd og virksomhedens adfærd.

Kunder: I 3B respekterer vi vores kun-

der, og vi står for en kompetent, venlig

og individuel service og drift. Vi er be-

vidste om vores boligsociale og miljø-

mæssige ansvar. Som medarbejder sæt-

ter jeg mig ind i kundens behov, og jeg

overholder tidsfrister. Som virksomhed

produktudvikler 3B efter kundernes

nuværende og kommende behov. 3B

skaber rammer for at yde forskellig ser-

vice tilpasset modtageren.

Kerneværdierne er placeret i de tre

boligorganisationers firkanter. Den store

cirkel, hvor de tre kerneværdier er

indlejret som små cirkler, symboliserer

den fortsatte proces.

3B’s kerneværdierSamarbejde: I 3B arbejder vi sammen

om at skabe en unik arbejdsplads og

være den foretrukne samarbejdspart-

ner. Samarbejdet er baseret på at dele

viden, på fælles værdier, tillid, dialog,

fleksibilitet og ansvarlighed. Som med-

arbejder tager jeg ansvar og bidrager

med resurser. Jeg giver og modtager

konstruktiv kritik, og jeg deler min vi-

den. Som virksomhed sikrer 3B sam-

menhæng mellem resurser og arbejds-

opgaver. Vi fremmer engagement gen-

nem dialog.

Udvikling: 3B ønsker fortsat at være

en skabende, dynamisk og visionær

organisation og vil styrke vores frem-

tidige position gennem løbende kom-

petenceudvikling. Som medarbejder

kender og arbejder jeg aktivt for 3B’s

mål, og jeg går positivt ind i forandrin-

ger. Som virksomhed er 3B aktiv via

deltagelse i projektarbejde, erfa-grup-

per, netværker, foredrag og kursus. I

3B forstår vi værdien af forskellige kom-

petencer.

Stor til lykke til

Nyt om personalet

Anders Olsen er uddannet som Ejen-

domsservicetekniker i H44 den 15. ja-

nuar 2005. Vi ønsker Anders til lykke

og held og lykke fremover.

Jubilæer25 års jubilæum

Den 1. oktober 2005

Mette Dannemann, sekretariatet 3B

10 års jubilæum23. januar 2005

Leila Rubin, Kundeafdelingen 3B

10 års jubilæum fortsat13. marts 2005

Annette Rasmussen, Folehaven

1. april 2005

Bendt O. Pedersen, Tranehavegård

3. april 2005

Susan S. Nielsen, Folehaven

12. juni 2005

Peer Vigsø, Vestergården 2