Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 0 5 17

XXX

K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T

Universitetsavisen27 0514 10 www.ku.dk/univers i tetsav i sen

Handicappethospital

F O T O : L I Z E T T E K A B R É

Marianne Maibøll er en af de 4.000 nye studerende på det gamle Kommunehospital.Men hendes oplevelse af den nye campus eralt andet end positiv. Det nyrenoverede hospital er slet ikke indrettet til folk i kørestolLÆS SIDE 4-5

Vågn op af jer dvaleHum-rådet havde inviteret studerendefra alle fakulteter til stormøde om dekommende besparelser. Resultatetblev en halvtam debat om aktionsfor-mer. LÆS SIDE 2

MurstensmagtUniversitetet bliver fra årsskiftet bolig-ejer med friværdi og tårnhøje kvadrat-meterpriser. LÆS SIDE 3

Helten er lektorKlaus Kjøller har netop udgivet sinfemte roman. Som lektor i dansk serhan ingen modsætning mellem fiktionog forskning. LÆS SIDE 7

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5

Find dit job på www.career.edu J O B L I V – Danmark er netop blevet medlem af en ny international nonprofit job-bank der henvender sig specifikt til den akademiske verden. På www.career.edukan man både finde ph.d.-stillinger, post docs og andre universitetsstillinger fraover 40 forskellige universiteter i verden. Det gælder fx National Institutes of He-alth (NIH-US), University of California at San Francisco, UCLA og Rutgers Univer-sity, men også Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har lagt stillinger derskal besættes, ind på det nye site.

Humaniora i særklasse R A N K I NG – Det Humanistiske Fakultet på KU scorer i en ny ranking udarbejdetaf det engelske magasin THES en sjette plads på den europæiske rangliste og en18. plads blandt verdens 100 bedste universiteter, skriver magasinet Forskerfo-rum. Dermed er Humaniora på KU det danske fakultet med den højeste score. Også Samfundsvidenskab på KU er med blandt de 100 bedste universiteter. Det får en 50. plads mens Aarhus Universitet ikke er på listen. Derimod placererdet midtjyske universitet sig lige foran København når det gælder Naturviden-skab. Aarhus Universitet kommer ind som nummer 47 efterfulgt af Københavnsom nummer 49.

Af Simon James Pettitt

Sig mig, skal vi kun disku-tere økonomi i dag? Jegtroede det var et protest-

møde. Vi når ikke noget vedblot at snakke om penge, deter på tide vi gør noget.«

En ældre kvinde i farverigttøj har rejst sig op bag i salenog stirrer trodsigt på HenrikFriis, studenterrepræsentan-ten i rektors Økonomi- og Byg-ningsudvalg. Han har den sid-ste times tid forklaret de frem-mødte om Københavns Univer-sitets komplicerede økonomis-ke situation.

Vi er inviteret til stormødeaf Hum-rådet. Målet er findeud af hvordan de studerende ifællesskab kan reagere på dekommende besparelser. IfølgeHenrik Friis er det endnu ikketil at sige hvor meget og hvorder vil blive sparet fordi detendelige budget endnu ikke erfærdigt.

»Universitetet er blevet be-skåret med tre procent hvertår de sidste mange år, og detligger fast at det også sker iår,« afslutter Henrik Friis.

Men hvordan skal de stude-rende reagere? En studerendepræsenterer sig som tidligereformand for Hum-rådet i År-hus.

»Vi var også udsat for bespa-relser, men fravalgte protesterog demonstrationer, og gik istedet ind i forhandlinger meduniversitetet på deres vilkår.Det gav absolut intet resultat.Skal der ske noget, må vihandle.«

Den forsamlede flok klapperivrigt, om end det klinger lidt

hult i den halvtomme sal. Selvom over 50 er mødt frem, fyl-der de ikke meget i det storeauditorium i Rosenborggade.Hvilket en studerende også bi-der mærke i.

»Hvis vi ikke kan at få fleretil at møde op til en demon-stration, så tror jeg at Rådhus-pladsen vil virke endnu mereøde end der er her nu. Og såhar en demonstration absolutingen effekt.«

En enig mumlen lyder fra demere skeptiske rækker i flok-ken. Demonstrationsfortaler-ne må vente med et forsvar tildet bliver deres tur, talelistenskal følges. En jurastuderenderejser sig op og fremsiger sitsynspunkt.

»Jeg synes vi skal overvejeandre aktionsformer. Flere afos fra Jura er højt placeret iVenstres ungdom. Jeg tror atder også findes KU-studerendei DSU og de andre politiskeungdomsorganisationer. Jegsynes vi skal bruge lobbyisme.Hvis vi kan få nogle af toppoli-tikerne med på vores side, vildet have langt mere effekt enden demonstration.«

En lille gruppe jurastude-rende klapper begejstret. Dennæste i talelisten er en ungkvinde fra Spansk.

»Vi kunne også iværksætteen læserbrevskampagne. Dethar mere gennemslagskraftend man umiddelbart tror.«

Skær tre procent af kantinenAndre aktionsformer bliver og-så foreslået. Midt under debat-ten dukker en mere vittig afslagsen op.

»Universitetet er blevet be-skåret tre procent om året desidste syv år. Kunne vi ikke la-ve lidt sjov med det for at få deandre studerendes opmærk-somhed? Vi kunne lave nogleT-shirts som mangler tre pro-cent, afspærre tre procent afkantinen eller kun bruge 97procent af et klasselokale. Det,tror jeg, vil fange de studeren-des interesse.«

Dermed rammer taleren detcentrale problem som fleregange er dukket op i diskussio-nen. Hvordan man kan aktive-re resten af KU’s studerende.Flere mener at man skal laveen intern kampagne indenman kan begynde på en eks-tern.

Det mest konkrete forslag eren kombination af det hele.Der er bred enighed om atman kan lave en kampagne-gruppe som skal koordinereslagets gang. Og til sidst er defleste med på at man både skalarbejde eksternt og interntmed de tre forslag: lobbyisme,demonstration og læserbreve.Men før man kan begynde atnedsætte en arbejdsgruppe, erder lige nogle flere der skalhave ordet, og lige så stille gli-der den ide ud i sandet.

Det hele slutter med at mankan skrive sig på en mailinglis-te, og så vil Hum-rådet ellerForenede Studenterråd skrivehvis der sker noget. Jesper Jo-hansen, formanden for FSR,afslutter seancen med en op-fordring til at folk kan begyn-de at føre deres egne ideer ud ilivet allerede nu.

sjp@adm.ku.dk

PROTESTMØDE

Studerende hjælper PakistanN Ø D H J Æ L P – Medicinstuderende fra hele Danmark har indsamlet et halv tonmedicinsk udstyr som de har sendt til ofrene i jordskælvsramte Pakistan. De stu-derende har indsamlet bandager, kirurgiske instrumenter, intravenøse infu-sionssæt, nakkestøtter og andet til nødhjælp fra forskellige medicinalfirmaer oghospitaler i Danmark, heriblandt Roskilde Amtssygehus. Indsamlingen er fore-taget af medicinstuderende i gruppen EQUIP der indsamler hospitalsudstyr iDanmark og sender det til værdigt trængende, fortrinsvis i udviklingslandene.EQUIP er repræsenteret i Århus, Odense og København og er en undergruppe aforganisationen International Medical Cooperation Committee, IMCC, det dan-ske medlem af International Federation of Medical Students’ Associations, IFM-SA.

Urimelige prisstigninger på tidsskrifterT I D S S K R I F T E R – Flere store forlag har ladet priserne på videnskabelige tids-skrifter stige voldsomt. For eksempel er det anerkendte kernefysiktidsskrift Nu-clear Physics B steget til over 100.000 kroner om året i abonnement, skriver Po-litiken. Det er en meget stor mundfuld for forskningsbibliotekerne, og det skyl-des at nogle få forlag gennem opkøb og fusioner efterhånden har fået monopolpå videnskabelige tidsskrifter, forklarer Erland Kolding Jørgensen, direktør forDet Kongelige Bibliotek der fungerer som forskningsbibliotek for KøbenhavnsUniversitet. Ifølge Erland Kolding Jørgensen er der også problemer med at for-lagene presser forskerne til at overgive rettighederne til artiklerne til forlagene.»Det betyder at hvis en forsker fra Københavns Universitet får brug for at se nær-mere på en kollega fra universitets arbejde, så skal det offentlige betale igen viaabonnement på det tidsskrift han har publiceret sine resultater i,« siger ErlandKolding Jørgensen. Han har derfor underskrevet den såkaldte Berlin Deklara-tion der søger at udbrede gratis adgang til forskningsresultater.

KU blev årets iværksætteruniversitetP R I S – Københavns Uni-versitet har fået endnu enfjer i hatten. Videnskabsmi-nister Helge Sander tildeltefor nylig KU prisen somÅrets Iværksætteruniver-sitet 2005. KøbenhavnsUniversitet er det danskeuniversitet der i 2005 harskabt flest nye konkreteundervisningstilbud forstuderende inden foriværksættelse. KU har sam-tidig formået at informereog inspirere til innovationog nytænkning. Viden-skabsministerens kåring sker på baggrund af rapporten Universiteternes Iværk-sætterbarometer 2005 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Den tager temperaturen på iværksætterkulturen blandt studerende på landets12 universiteter.

Videnskabsminister Helge Sander sagde i forbindelse med kåringen: »Landetsældste universitet har det seneste år gjort en særlig stor indsats på iværksætter-området med udgangspunkt i en generel strategiplan. Københavns Universitethar introduceret adskillige nye fag og kurser i iværksætteri der alle er populæreblandt de studerende. Det er et godt eksempel på at universiteternes indsats harstor betydning for at styrke iværksætterinteressen blandt de studerende.

Prorektor Jørgen Olsen der modtog prisen på vegne af Københavns Universi-tet, sendte i sin takketale et hjerteligt tillykke og tak til alle medarbejdere derhar medvirket til at KU har øget sine aktiviteter og skabt resultater i innovationog iværksætteri. Han fremhævede blandt andet den indsats prodekan Ulla Wever fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har ydet både som initiativta-ger til universitetets Tech Trans-enhed og i sit forskningssamarbejde med denamerikanske virksomhed Perkin Elmer Inc.Læs mere på www.ku.dk/innovation.

»

DEBAT – Hvor-

dan påvirker man

de politiske vinde

til at blæse i ens

favør? Det blev

ivrigt diskuteret til

Hum-rådets stor-

møde.

Vågn op af jer dvaleHum-rådet havde inviteret studerende fra alle fakulteter til stormøde om de kommende besparelser. Resultatet blev en halvtam debat om protestformen

FO

TO

:L

IZE

TT

EK

AB

RÉ

Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5 3

KU-professor sikrer britisk forskningK VA L I T E T – Professor på Institut på Folkesundhedsvidenskab Niels Keiding ersom eneste danske forsker blevet inviteret til at vurdere kvaliteten af britisk univer-sitetsforskning frem til 2008. Niels Keiding skal deltage i den såkaldte Research Assessment Exercise hvor han sammen med 49 andre videnskabsfolk der især kom-mer fra USA, skal sidde i et af de 15 overodnede britiske paneler som bedømmer deninternationale standard af forskningen i de kommende år. Niels Keiding,der er ek-spert i biostatistik, skal være med til at vurdere om britisk forskning i matematik, anvendt matematik og statistik er i verdensklasse.

Nyt forskerkollegium på KUAFO R S K N I NG – Fra og med 1. august 2006 starter Det Humanistiske Fakultetet Forskerkollegium der vil tilbyde »et eksperimenterende, dynamisk tværfag-ligt forskningsmiljø med et højt niveau af infrastrukturel support og forsknings-sparring tilpasset efter de pågældende Research Fellows ønsker.« I efterårs-semestret 2006 vil der blive opslået 12 Research Fellowships for fastansatte for-skere ved alle Københavns Universitets fakulteter. Kontakt Kasper Lippert-Rasmussen, e-mail: lippert@hum.ku.dk el.tlf. 3532 8883.

MurstensmagtUniversitetet bliver fra årsskiftet boligejer med friværdi og tårnhøje kvadratmeterpriser, men staten holder godt fast i størstedelen af de dyrebare kvadratmeter hvor universitetet har haft til huse siden middelalderen

helt uacceptabelt, mener Steen Rønsholdt der også erjurist for rektoratet.

»Det er efter min mening enretsvildfarelse at drage slut-ninger om KU på grundlag afsagen om Københavns Havn.Der er ingen sammenhæng.Det afgørende spørgsmål i sa-gen om Københavns Havn varom havnen havde karakter afen statslig selvejende institu-tion – hvilket havnen nægtede.KU har imidlertid aldrig be-stridt at være en statslig insti-tution. Derfor har der heller

har en værdi af 600 millionerkroner.

Københavns HavnMen så satte Videnskabsminis-teriet hælene i. Med henvis-ning til retssagen KøbenhavnsHavn mod Staten var det mi-nisteriets argument at kun pri-vate donationer kan tilhøreuniversitetet.

Derfor er KU på nuværendetidspunkt kun blevet godskre-vet som ejer af bygninger til enværdi af 225 millioner ellergodt 20.000 kvm2. Og det er

Af Lise K. Lauridsen

Fire år har det taget at findeud af hvem universitetetsmere end 600.000 kvm2

egentlig tilhører. Gavebreve erblevet gransket, tingbøger oghistoriske annaler er blevetstuderet.

»Det har været et kolossaltarbejde at gennemgå hvereneste opgang og lokale på600.000 kvadratmeter spredtover virkelig mange adresser,«siger professor i forvaltnings-ret Steen Rønsholdt der varmed i den arbejdsgruppe somhar kortlagt KU’s ejendomme.

Langt de fleste af universite-tets kvadratmeter ejes af sta-ten. Men fra årsskiftet bliverKøbenhavns Universitet selv-ejende, og det betyder at ejer-skabet til universitetets mur-sten er blevet til et spørgsmålom millioner. Siden 2003 harKU nemlig været underlagtden såkaldte SEA-ordning derbetyder at KU skal betale hus-leje til staten. Derfor er det ikke længere lige meget hvemuniversitetets mange tusindekvadratmeter egentlig tilhører.

Bygningerne er universite-tets største aktiv ifølge KU’s re-visionsfirma, Price Waterhou-se Coopers. Spørgsmålet er såbare hvor stort et aktiv. En ar-bejdsgruppe bestående af folkfra både universitet og stat harderfor brugt fire år på at gravesig tilbage i historien for atfinde ud af hvis der er hvis.Konklusionen faldt for to år si-den: Godt 14 procent af uni-versitetets kontorer, auditorierog laboratorier er doneret tileller købt af universitetet. De80.000 kvm2 det drejer sig om,

De bygninger universitetet selvejer, kan give universitetet ethidtil uset økonomisk råde-rum.

I princippet kan KU nemliggøre som de danske boligejereog belåne bygningers friværdiog frigøre egenkapital nu ogher.

»Ministeren har selvfølgeliget stort ord at skulle have sagt,men i universitetsloven er deråbnet mulighed for at belånevores ejendomme hvis vi vel atmærke kan tjene pengene indigen,« siger økonomichef påKU, Lars Øbing.

Det betyder at universitetet iprincippet kan belåne Festsa-len og investere pengene i bed-re studenterfaciliteter.

Men lige nu er det kun poli-tikerne der kan belåne univer-sitetets bygninger. Og det er enstor fordel for statskassen. Ieksemplet med KøbenhavnsHavn trak staten således 1,75milliarder ud af KøbenhavnsHavn til at bygge motorvejefor, forklarer Steen Rønsholdt.

likl@adm.ku.dk

KU og kvadratmeterne

SELVEJE

HVIS ER DET? – Konsistorie-

huset som ligger inde i universi-

tetets gård ved Frue Plads, er et

af de få middelalderhuse som

har overlevet i København.

2000 – Landets universiteter

skal betale husleje. Ordningen

blev kaldt SEA efter Statens Ejen-

doms Administration. En arbejds-

gruppe begynder at undersøge

ejerskabet til universitetets byg-

ninger.

2001 – SEA-ordningen træder

i kraft. Den betyder at universite-

ternes husleje bliver beregnet ef-

ter markedsprisen på kvadratme-

ter.

2002 – Forhandlingerne om

SEA genoptages for KU’s ved-

kommende fordi huslejeordning-

en giver universitetet et under-

skud på 100-200 millioner kroner

om året.

2003 – Forhandlinger afslut-

tes. Resultatet er et årligt under-

skud på ‘kun’ 55 millioner kroner

om året fra 2011.

2004 – Arbejdsgruppe konklu-

derer at KU selv ejer cirka 80.000

kvadratmeter svarende til byg-

ninger for en værdi af 600 millio-

ner kroner.

2005 – Videnskabsministeriet

sløjfer arbejdsgruppens konklu-

sion. KU står nu kun som ejer af

cirka 20.000 kvadratmeter sva-

rende til en værdi af 225 millio-

ner kroner.

bygninger,« siger Steen Røns-holdt der mener at ejendoms-retten til bygningerne handlerom langt mere end økonomi.

»Mange af de ejendomme vitaler om, har været en del afuniversitetet siden middelal-deren. De gamle bygninger eren stor del af vores historie,vores selvforståelse og selveuniversitetets sjæl. Hvis statenfår ejerskab til de bygninger,vil vi jo i princippet kunne bli-ve nødt til at fraflytte dem selvom universitetet har boet i fle-re af bygningerne siden 1700-tallet,« forudser Steen Røns-holdt.

KU står alene med proble-met omkring ejerskabet daingen af de øvrige danske ud-dannelsesinstitutioner har såmange år på bagen.

Boligejer in speKampen om kvadrat-

meterne handler dog om andet end sjæl.

aldrig været nogen konfliktmellem staten og KU om dettespørgsmål,« siger Steen Røns-holdt.

Universitetets sjælI 525 år har universitetet bebo-et en del adresser omkringRundetårn og Frue Plads.Mange af bygningerne har uni-versitetet selv købt eller fåetforæret som gaver i en tid hvoruniversitetet faktisk reelt varselvejende.

»Ministeriet overser at uni-versitetet til langt op i 1800-tallet var selvforsynende.

Universitetet havde sine egne gårde og

tjente penge på at købe og sælge

FO

TO

: P

OL

FO

TO

4 Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5

HANDICAP

Af Simon James Pettitt

Det er et ejendommeligtsyn når Marianne Mai-bøll skal ud af edb-loka-

let på Kommunehospitalet.Pludselig åbner den ene afdobbeltdørene sig med et ryk.Så griber en hånd fat i den an-den, og med alle sine kræfterhiver Marianne Maibøll dørenop. Hun kigger bagud og kal-der på sin servicehund Fellow.Pligtopfyldende samler densin snor op og trasker forbihende ud i gangen. Så kom-mer den svære del. Mens hunmed albuen holder den tungedør åben, skal hun med beggehænder vippe sin kørestol opover et dørtrin i jern og køreud i gangen. Det lykkes. Lidtforpustet kigger hun op.

»Tja, det kan lade sig gøre,men det er ikke let,« smilerhun.

Siden Marianne Maibøllflyttede ud på Kommune-hospitalet sammen med restenaf Folkesundhedsvidenskab,har hun fået en del rutine i atnavigere sig gennem hospita-lets tunge branddøre. Men dethar ikke været let.

»Vi kommer jo ude fra Pa-num hvor der var nogle småproblemer, men intet i forholdtil dette. Hvordan kan man

kalde en bygning studieklarnår der er så dårlige forholdfor studerende og andre medhandicap?«

Marianne Maibøll har ind-villiget i at vise Universitets-avisen og Lotte Pehrsson fraHSK, Foreningen af Handicap-pede Studerende og Kandida-ter, rundt på Kommunehospi-talet så vi med egne øjne kanse forholdene.

Vi bevæger os væk fra edb-lokalerne og hen imod et afMariannes Maibølls undervis-ningslokaler.

»I modsætning til andre stu-derende kan jeg ikke bare ligesmutte op og ned ad trappereller tage en genvej udenfor.For at komme rundt til mineundervisningslokaler, er jegnødt til at køre igennem insti-tutternes kontorgange. Det erbåde en omvej for mig og tilgene for de ansatte som sidderog arbejder der. Nå ja, og så erder dem her.«

Marianne Maibøll stopperog peger på en stor grå brand-dør foran os. Den er så tung atselv en oprejst person harsvært ved at holde den hvilketgør det til en reel udfordringnår man sidder i kørestol. Igenvelsigner Marianne sine stær-ke arme og tvinger dørenåben. Halvt igennem kommen-

terer Lotte Pehrsson døren:»Hvis man sidder i elektrisk

kørestol, som jeg gør, eller blothar lidt færre kræfter i armeneend Marianne, så ville man ik-ke kunne komme igennem dendør uden hjælp.«

Håbløse elevatorerEfter at have passeret en ræk-ke lignende døre, kommer vitil en elevator som er Marian-ne Maibølls eneste adgang tilhendes undervisningslokalepå 3. sal.

»Som I kan se, er der toelevatorer, men kun den enevirker. Den er meget lille, så erjeg nødt til at bakke ind for atkunne komme ud igen.«

Grunden bliver tydelig på 3.sal idet elevatoren stopper etpar centimeter for tidligt. Ikkenoget problem for os på gå-ben, men en gene for folk i kø-restol. Igen er Marianne Mai-bøll nødt til at holde dørenåben mens hun skal brugebegge hænder til at vippe sigover kanten. Fra elevatoren erder direkte adgang til et fore-læsningslokale. Det er bare ik-ke det Marianne Maibøll skalhen til.

»Så derfor er jeg nødt til atkøre igennem det midt i deresundervisning, og som handi-cappet kommer man ikke ube-

mærket. Først maser man sigigennem døren, og så kommerman trillende med både køre-stol og servicehund.«

Og da Marianne Maibøllsjældent kan nå fra et klasselo-kale til et andet i løbet af detkvarters pause de har, afbry-der hun ikke kun sin egen,men også et andet holdsundervisning.

»Som sagt er det ikke let,men det kan lade sig gøre,« si-ger hun, og denne gang er smi-let lidt mere træt.

På vej til en anden elevatorsom Marianne Maibøll gernevil vise os, kommer vi forbi fle-re store glaselevatorer, meningen af dem fungerer, så demkan hun ikke bruge. Efter end-nu par branddøre når vi til denomtalte elevator. Den har imodsætning til de andre enautomatisk dør, men det er og-så det eneste gode man kan si-ge om den. Døren lukker kunlidt hurtigere end kontinent-pladerne bevæger sig, og lige-som alle de andre elevatorer erden alt for langsom. Endnu engrund til at hun må stresse sigigennem pauserne.

»Men det mest interessanteved denne elevator er at denhar en tendens til at sende migned i en kælder og sætte sigfast der. Så er jeg nødt til at

ringe til vagten og få ham til attjekke om alle dørene er lukketrigtigt. I sådanne situationerer det specielt rart at have enhund med, så har man i detmindste selskab.«

Men heldigvis har MarianneMaibøll fået vagtens direktenummer, og han har lovet athan aldrig er mere end 20 mi-nutter væk. Så hver gang hunender i kælderen, er hjælpenikke langt væk.

»Generelt er alle, studeren-de, ansatte og driftsafdelingenmeget villige til at hjælpe, ogdet er jeg meget glad for. Menjeg vil helst selv. Hvordan villedu have det hvis du skulle be-de om hjælp hver gang duskulle ind ad en dør eller op aden trappe?« spørger MarianneMaibøll på vej op igen

Uhandy handicaptoiletPå vej tilbage til hovedind-gangen passerer vi et handi-captoilet. Ved første glimt seralt godt ud. Der er masser afplads og armlæn ved wc’et.Men spejlet sidder så højt at enperson i kørestol overhovedetikke kan se sig selv. Og Mari-anne Maibøll skal strække sigfor at få hænderne undervandhanen. Vasken siddernemlig også for højt. Betænk-somt nok er der installeret en

brusekabine på toilettet, meningen kørestolsbruger vil kun-ne komme ind i det.

Vi ved godt at det ikke erondt ment. Men det er denslags mangel på omtanke dergør det hele så frustrerendefor os,« fortæller hun mens viforlader handicaptoilettet ogbevæger os videre.

Liften fra helvedeVed hovedindgangen er der tohandicaplifte, en til hver side,og så skulle det være i orden –bortset fra at man skal brugeen nøgle for at starte dem, atde knap nok kan bære en elek-trisk kørestol, og at hverkenMarianne Maibøll eller LottePehrsson tør bruge dem.Ved slutningen af vores tur harLotte Pehrsson bemærket engenerel mangel.

»Der er ingen blindespor, demetalstriber man kender frabanegårde som kan vise deblinde vej. Der er heller ikkeblindskriftskilte. Det er engeneral misforståelse på Kø-benhavns Universitet at ordet‘handicappede’ betyder folk ikørestol og desuden kun erstuderende og ikke ansatte.«

Alt for ofte bliver døve,blinde eller bevægelseshandi-cappede ansatte ikke tænktind i de nye KU-bygninger, me-

Utilgængeligt hospitalI september flyttede 4.000 studerende ind på det nyrenoverede Kommunehospital. Blandt dem er Marianne Maibøll der er kørestolsbruger.Hendes oplevelser med det nye studiested er alt andet end positive

GENNEM NÅLEØJET – Det er ikke let at komme ud og ind ad Kommune-

hospitalets edb-lokaler – i hvert fald ikke hvis man sidder i en kørestol.

STRÆKØVELSER – Det er let nok når man står op, men prøv du at nå den

elevatorknap fra en stol.

FO

TO

S:

LIZ

ET

TE

KA

BR

É

Handicapvenlige bomme på KUAVed KUA´s parkering i nord samt syd for det Nye KUA er der ved at blive etableret bomsystemer. Bilister

med handicap vil kunne betjene bommene med en sender der kan lejes for cirka 200 kroner ved henven-

delse til Humanioras Bygningsdrift. På den måde er det ikke nødvendigt at aktivere magnetstanderen

med studie- eller medarbejderkort. Bommene vil blive etableret sådan at et let tryk på senderen får bom-

men til at åbne. Senderen kan også bruges til at kontakte betjentstuen hvis der skulle opstå problemer

ved ind- og udstigning.

Information fra HSK

Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5 5

Af Simon James Pettitt

Tunge branddøre, upålidelige elevatorer og en han-dicaplift som ikke virker. Det er den dagligdag køre-stolsbrugere og andre handicappede møder på

Kommunehospitalet.Teknisk Administration på Københavns Universitet er

dog opmærksom på de handicappedes problemer, oganerkender at der skal gøres noget ved dem.

Derfor har Teknisk Administration haft et møde meden arkitekt der er specialist i tilgængelighedsforhold. Herblev det aftalt at alle små fejl der hurtigt kunne klares,skal udbedres, fx spejle og håndtag der sidder for højt.

Udover det har Teknisk Administration også planlagtet opfølgningsmøde hvor der vil blive udarbejdet enhandlingsplan for de større tekniske ting som lifte, ele-vatorer og branddøre.

»Når handlingsplanen er færdig tidligt i november, vilvi sende den til høring hos Foreningen af HandicappedeStuderende og Kandidater, HSK,« fortæller Johan Croneder er projektleder for byggerier på KU.

Med hensyn til branddørene skal der laves en plan ogprioritering for hvilke døre der skal have motor på. Og iforhold til elevatorerne lover Johan Crone at de vil kom-me i orden.

Handicapliftene finder Johan Crone uacceptable. Nårde laver handlingsplanen, vil det også blive undersøgtom der overhovedet er behov for dem. Hvis der ikke er,vil de højst sandsynligt blive kasseret.

Teknisk Administration er blevet kritiseret af blandtandet HSK for ikke at lære af de fejl der er begået ved tid-ligere byggerier som fx det ny KUA. Men den kritik er Jo-han Crone uenig i.

»Jeg mener at erfaringerne fra KUA har hjulpet. Der ermeget opmærksomhed på at få løst alle problemer opti-malt. Det er et stort projekt, vi arbejder jo trods alt med50.000 kvadratmeter, men det kommer. Man skal huskeat det er et vanskeligt logistisk projekt, specielt efter at4.000 studerende flyttede ind. Men selv om det til tiderkan virke kaotisk og ukontrolleret når man kommer ude-fra og ser byggerodet, så er det styr på det. Vi har ikkenedprioriteret noget.«

E-post/E-mail. Du modtager. Du dobbeltklikker. Du downloader.Du videre-sender! Men har du altid helt styr på konsekvenserne af dine handlinger? Og ved du, hvad der er tilladt – og ikke tilladt?

Størstedelen af computer-virus og andre ondsindede programmer kommer ind på din computer via E-post! Husk, at IT-sikkerheden er afhængig af dig og din adfærd.

Læs vores gode råd og retningslinier om E-post på:

www.ku.dk/it-sikkerhed

I T- S I K K E R– a lminde l ig sund fo r nuf t

UBRUGELIG – Den udskældte handicaplift. Selv om kørestolsbrugerne ønskede at

bruge den, hvilket de ikke gør, ville de få meget svært ved det. Det kræver en nøgle

som ingen ved hvor er, overhovedet at starte den. Og det er nærmest umuligt for en

kørestolsbruger at nå kontrolpanelet.

Styr på handicapTeknisk Administration er opmærksompå de dårlige handicapforhold påKommunehospitalet. Forbedringer er på vej

ner HSK, og det er tilsynela-dende også tilfældet på Kom-munehospitalet.

»Det undrer mig hvorfor KUikke lærer af sine fejl. Vi varigennem mange af de sammeproblemer da det nye KUAblev bygget. Det er frustreren-de at vi skal opfinde den dybetallerken gang på gang KUbygger nyt. Desuden er detdyrt for KU først at ombyggeen hel bygning og så først ba-gefter opdage at der er enmasse der skal laves om forpersoner med handicap. Detville være meget billigere hvisdet blev ordnet under selveombygningsprocessen. Proble-merne på det nye KUA er dogpebernødder i forhold til Kom-munehospitalets,« mener Lot-te Pehrsson.

Marianne Maibøll ser opti-mistisk på fremtiden, dog ikkesin egen.

»Hvis jeg har overskud til atkæmpe kampen, så skal detnok komme på plads, men dognæppe i min studietid. Men såer det til gavn for kommendestuderende,« fortæller hunmens hun skubber sig igen-nem dagens sidste branddør.

sjp@adm.ku.dk

Super wc til handicappedeI bygning 24 på KUA er der bygget et toilet som skal kunne bruges af flest muligt med

bevægelseshandicap. Toilettet er udstyret med rumdækkende loftlift, bænk til at ligge

på, bruser, elektrisk justerbar toilet med automatisk brus og tørrefunktion samt elever-

bar håndvask. Toilettet er låst for at sikre renligheden og hindre hærværk. Studie- eller

medarbejderkort kan programmeres til at give adgang til toilettet ved henvendelse til

Handicappede Studerende & Kandidater på hsk@hum.ku.dk

Information fra HSK

6 Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5

MIT SPECIALE

Af Helene Ratner

Erkendelse gennem man-traer messet i lotusstil-ling. Asanas (fysiske

øvelser) og pranayamas (ån-dedrætsøvelser) i timevis forat lære at tale nervesystemetssprog. Dette er ikke nogenklassisk overbygning på filoso-fistudiet, men ikke desto min-dre var det pensum for SimonKrohn der afleverede sit speci-ale i fri vilje inden for klassiskyogafilosofi i foråret.

Jeg møder den storsmilendekandidat på en bænk ved søer-ne i en pause fra den medita-

tionsworkshop han netop af-holder.

»Da jeg startede på universi-tetet, havde jeg en forestillingom at systemet ville yde mod-stand over for det jeg gerneville. Den holdning fik jegændret hen ad vejen. Jeg hav-de en opfattelse af universite-

tet som et stort bureaukratimed rigide rammer, og jeg varnok intimideret af den alvorli-ge fremtoning med dets korri-dorer, kontorer og udvalg.Men så opdagede jeg at dersad almindelige menneskerbag skrivebordene med lyst tilat hjælpe og engagere sig – ogdet var fedt.«

Under alle omstændighederlykkedes det Simon at få en filosofigrad til at indeholdebåde et praktikophold på enyogaskole i Australien og et årsudveksling i Indien.

Ensom blandt filosofferI Simon Krohns barndoms-hjem i Sorø stod aftensmadenpå indiske curries i stedet forfrikadeller, så vejen var på enmåde banet for asiatisk filo-sofi.

»Det var især mit tilvalg påBenares Hindi University i Var-anasi i Indien der gav mit stu-die sin endelige retning. Detvar helt fantastisk at studeretankerne og religionen derhvor den praktiseres – og såmidt i en af de Indiens hellig-ste byer. Jeg var den eneste fraVesten, og på mit hold var derudelukkende buddhistiskemunke og nonner fra andreasiatiske lande,« fortæller Si-mon Krohn.

I dag underviser han på for-skellige yoga- og fitnesscentre,og selv om det næppe er denkarriere filosofiuddannelsener rettet imod, mener Simon atdet har været den perfekte ud-dannelse for ham.

»Nu er jeg en yogalærer derteoretisk ved hvad jeg snakkerom med udgangspunkt i yoga-traditionen, og samtidig harjeg opnået en unik ekspertiseinden for indisk filosofi fordijeg har den praktiske side af fi-losofien med.«

»Men det har ikke været ligenemt hele vejen. Jeg har fåeten masse afslag undervejs.Dem har jeg håndteret ved atspørge hvad der skulle til forat ændre afslaget til en god-kendelse. Og i den forbindelseer jeg så blevet positivt over-rasket over at så godt som allehar ydet en enorm indsats forat hjælpe mig. Jeg tror at folkinteresserede sig for mine pro-jekter netop fordi de adskiltesig så meget fra normen.«

»Jeg har også skullet lære atmanøvrere i et bureaukrati –det kan jo nærmest være etstudie i sig selv,« mener SimonKrohn.

Selv om de mange besøg pådiverse universitetskontorerog de talløse timer brugt påpapirarbejde resulterede i bå-de prodekanens hjælp til ind-skrivningen på det indiske uni-versitet og modtagelsen af nilegater, har det ikke været lut-ter succesoplevelser at formesit studie så langt fra stereoty-pen.

»Jeg følte mig tit fremmedpå Filosofi. Hele tredje år afstudiet tilbragte jeg i Indien,og på overbygningen var stortset alle mine fag selvstudere-de. Jeg var meget alene. Jeglæste en masse som ingen an-dre læste, jeg havde eksternevejledere som ingen kendte,og jeg havde derfor ingenmedstuderende at diskuteremine erfaringer med. Mit til-hørsforhold til filosofi var næs-ten ikke-eksisterende, og jegtroede tit at jeg aldrig ville bli-ve færdig,« husker SimonKrohn.

Kroppens laboratoriumDet var praktikopholdet i By-ron Bay i Australien med dag-lig yogaundervisning, fordy-belse i klassiske tekster og me-

ditation der gav Simon den en-delige inspiration til at skrivespeciale inden for fri vilje iklassisk yogafilosofi.

»Jeg oplevede i min yoga-træning et utroligt provoke-rende forhold mellem teori ogpraksis. De klassiske teksterafviser den filosofiske ide omfri vilje mens yogaen samtidigfordrer stor selvdisciplin ogstræben. I meditation syntesder for eksempel at være etparadoks mellem det hårdestykke intense arbejde manlægger i sin stræben efter enindifferent, passiv vidnetil-stand. Målet er at komme ind iet flow hvor kroppen bare op-leves uden fri vilje.«

Netop den personlige ind-gangsvinkel er særlig både forSimons oplevelse af den klas-siske yogafilosofi og selveyogasystemets praksis. At haner dybt involveret i yoga hardog ikke modvirket en akade-misk distance.

»Jeg gjorde i specialet megetud af at undgå at forsvare yo-ga. Det var ikke meningen atjeg skulle sælge yoga, menderimod undersøge hvad tek-sterne siger på godt og ondt.Samtidig har det for mig væretfantastisk at læse nogle teksterog kunne afprøve dem påkroppen med praktiskeøvelser.

Det er fordi yoga er sådan etunikt filosofisk system at dethar tilhørende praktiskeøvelser så man kan opleve filo-sofien. De fleste andre filoso-fiske systemer er teoretiske, også kan man ellers gå hjem ef-ter at have studeret dem ogholde fri om aftenen. Det måvære lidt det samme når fysi-kere og kemikere studerer enteori og derefter går i labora-toriet og laver forsøget og serkabalen gå op. Det er jo fan-

tastisk når det sker på et eksi-stentielt plan som i filosofien.«

Sindet stilnerDet var ikke kun erkendelses-paradokser, isolation eller bu-reaukratiske forviklinger Si-mon måtte forholde sig til forat realisere sit drømmestudi-um.

»Jeg har brændt fingreneflere gange på opgaver hvorjeg har undersøgt den traditio-nelle indiske filosofi ud framoderne vestlig filosofi ogkognitionsvidenskab og ikkeslap så godt fra det. Og jegmødte også skepsis undervejsmed specialet. Flere af mineundervisere fandt det for ek-sempel utroligt morsomt atmin vejleder skulle vejlede etså langhåret speciale. Det ersom om de færreste inden foruniversitetsverdenen forventersig store filosofiske og akade-miske dybder af indisk filosofi.Yoga anses for at være en mys-tisk, religiøs og lidt poppet be-skæftigelse, men jeg tog denindiske filosofi seriøst.«

Trods den akademiske skep-sis beskriver Simon sin specia-leproces som vældig positiv,om end nervepirrende. Der ek-sisterer ingen videnskabeligekspertise på KU der både ken-der til klassisk indisk filosofiog den moderne vestlige dis-kussion af den fri vilje, og spe-cialet krævede således to vejle-dere.

»Det var ekstra betænkeligtat jeg i min specialeproces ikkehavde en vejleder der kunnesige god for projektet i sin hel-hed, men to bedømmere medhver sit vidensområde. Det gavmig nogle søvnløse nætter,«husker Simon, der dog kunneånde lettet op efter ti månedermed usikkerhed. En viljeløsstræben efter Frelse udløstenemlig et tital ved bedøm-melsen.

Simon Krohn holder en pau-se og spørger hvad klokken erblevet. Han bærer hverken ureller mobiltelefon. Hans speci-ale skal nu omsættes i praksis,og Simon skal tilbage til sinworkshop og undervise i hvor-dan ‘man stilner sindet’.

Helene Ratner er BA i antropo-logi og vært på programmetSkabsviden i Universitets-radioen.

Ny serieUniversitetsavisen og Universitetsradioen sætter i en ny serie fokus på studerendes specialer og

på hvordan emnerne går i spænd med det der rører sig uden for universitetsverdenen. Du kan

lytte til programmerne i Universitetsradioen onsdage kl. 10.30-11.30. Stil ind på Universitetsra-

dioen 95.5 MHz, 95.2 hybrid. Alle hverdage 8.30-11.30, 22.30-2.00.

Send en mail på aj@universitetsradioen.dk hvis du ønsker at deltage.

Simon Krohn læste filosofimed meditation som sidefag og munke sommedstuderende

Cand.mag. i yoga

FO

TO

:M

OM

OF

RII

S

EKA PADA RAJAKAPO-TASANA – Simon Krohn un-

derviser i yoga og yogafilosofi.

Man kan møde ham på

www.teachingyoga.dk

Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5 7

FORSKNINGSFORMIDL ING

Af Lise K. Lauridsen

»Jeg er nok mere kon-troversiel end jeg selvforestiller mig,« lyder

det fra lektor Klaus Kjøller.Hans nyeste bog ‘Lingos lov’har bragt et par anmeldersindi kog hist og her. Den satiriskeroman foregår om to år i dage-ne op til afstemningen om dennye EU-traktat. Lektor IvarOlavson bliver via sinforskning hvirvlet ind i et dys-tert politisk magtspil medskandaler, mord og dobbelt-gængere.

»Min formidlingsteknik haraltid været offensiv. For atkomme ud over rampen, så erdet efter min mening nødven-digt at sætte tingene meget påspidsen. Jeg provokerer nokind imellem på en måde somnogen altså synes er for me-get,« siger Klaus Kjøller der eransat på Institut for NordiskeStudier og Sprogvidenskab.

Men lektoren fra Dansk ervant til at være kontroversiel.Med håndbøger som ‘Netværkpå godt og ondt’, ‘Manipula-tion’ og ‘Snyd ikke dig selv tileksamen’ er han op igennem90’erne nået ud til en bred læ-serskare, men har også fået endel anmelderhug undervejs.

»I mine bøger giver jeg folkhjælp til nogle ting som andrenok synes man bør bekæmpe,fx manipulation eller at brugesit netværk til at gøre karriere.

Men for mig at se handler detom at gøre den viden jeg harsom forsker brugbar for en-hver,« siger Klaus Kjøller.

Blandt sine kolleger på uni-versitetet oplever han ikke densamme indignation som i nog-le af anmeldelserne af hansbøger. Men hvorfor skrivehåndbøger, romaner og satire istedet for videnskabelige artik-ler?

»Jeg forestiller mig ikke atalmindelige mennesker inter-esserer sig for mit fag som så-dan. Derfor fokuserer jeg me-get på hvad læserne konkretkan få ud af min viden. Det er100 procent på brugernes be-tingelser. Og reaktionen fraden almindelige dansker, somjeg blandt andet møder vedforedrag, er ofte at her er derendelig en som laver noget vikan bruge til noget,« sigerKlaus Kjøller.

Klaus Kjøllers mere populæ-re forfatterskab startede i1992 med bogen ‘Manipula-tion’ og siden da er der kom-met en lind strøm af fag- ogskønlitterære bøger fra lekto-rens hånd.

Eksperiment med virkelighedenKlaus Kjøller underviser tildaglig på Sproglig Rådgivningder er en særlig, praktisk stu-dieretning på Dansk. Igennemsin undervisning og forskningi blandt andet manipulation,

politisk argumentation og spinsidder han inde med masser afviden som han også synes skalkomme den almindelige dan-sker til gode.

»Mit forskningsobjekt erhvordan man bærer sig admed at konstruere en hensigts-mæssig virkelighed for de for-skellige politiske interesser,medier og organisationer. Der-for er det nærliggende også atgå ind selv og lave en historiesom handler om at skabe envirkelighed,« fortæller KlausKjøller.

For ham er romanen også enmåde at holde sig selv i live påefter mange år ved tasterne. Attvinge sig selv ud i noget nytog satse sig selv.

»Risikoen ved at skrive sati-re om noget der foregår i vir-keligheden, er at jeg måskerammer nogle mennesker derbliver onde i sulet på mig. Dajeg som institutleder skrev ensatirisk nøgleroman om uni-versitetslivet (‘Kong KlaksSten’ fra 1998, red.), kunnemine kolleger og dekanen bli-ve småsure over at se sig gen-brugt i romanen. Med min nyebog risikerer jeg også at bræn-de nogle broer. Jeg har fx brugfor at have gode forbindelsertil medierne for at få gode an-meldelser af mine bøger og fålæserbreve i avisen. Det er me-re sikkert at blive inde i foldenog lave de ting man nu skal la-ve som forsker. Det er ikke for-

di jeg opfatter mig selv somsindssygt modig. Jeg er bareindrettet sådan at jeg har be-hov for at eksperimentere ogarbejde med forskellige gen-rer.«

En af fordelene ved både atskrive fiktion og fakta er iKlaus Kjøllers øjne at han fåren profil som en lidt skæv ogutraditionel forsker. Og detkommer også universitetet tilgode.

»Jeg kan godt mærke at me-dierne elsker folk der ikke erhelt strømlinede. Omvendt erdet selvfølgelig uheldigt hvisfolk synes mine bøger er såelendige at det bliver et pro-blem at jeg underviser folk i atskrive og tænke rationelt nårjeg åbenbart ikke selv evnernogen af delene. Men sådan erdet når man fører sig frem. Så-dan er det også når jeg er på tveller bliver interviewet af dig.Alternativt kunne jeg så isole-re mig trygt og godt i elfen-benstårnet som de fleste for-skere gør,« siger Klaus Kjøller.

Åbenhedsombudsmænd‘Lingos lov’ går tæt på forske-rens dilemma i forhold til me-dier og politikere. Hvordanvære uafhængig forsker ogsamtidig tage aktivt del i detman forsker i?

Da magtens korridorer fårnys om at Olavsons forskningkan skade et ja til EU-trakta-ten, hyrer de ham som åben-

hedsombudsmand for rege-ringen. Forskerens politiskerolle bliver på den måde sat påspidsen.

»Jeg har sat forskerens di-lemma ud i en ekstrem posi-tion fordi jeg gerne vil lave enhistorie som engagerer. Forhå-bentligt er det komisk og af-klarer nogle af virkelighedensdilemmaer for en forsker,« si-ger Klaus Kjøller der aldrig harfået tilbudt et job som åben-hedsombudsmand.

»Men jeg tror jeg ville sige jatak,« griner han og fortsætter:»I virkeligheden bliver vi jo og-så udnyttet af journalister, po-litikere og andre. Så min mo-rale er nok at vi forskere skalpasse på ikke at være alt fornaive.«

Men forskerne udnytter og-så andre for at pleje deresinteresser. I Ivar Olavsons til-fælde handler det om at derskal afsløringer af kendte poli-tikeres fortid på bordet tilgavn for hans karriere. Og herdukker der en pikant lille sagop om den forsvundne justits-minister.

»En forsker skal nådesløstengagere sig i sit forsknings-område. Spørgsmålet i Olav-sons tilfælde er bare hvor an-vendelig hans forskning egent-lig er,« mener Kjøller der dogforsvarer sin helt med at Olav-son får afdækket et beskidt po-litisk spil.

Medierne, spindoktorerne

og politikerne sidder efterKlaus Kjøllers mening dog sta-dig med det lange strå både ibogen og i virkeligheden.

»Forskere er ikke først ogfremmest interesseret i magtog penge, for så havde de valgten anden karrierevej. Forskereer grundlæggende nørder. Deer gift med deres forsknings-felt. Derfor kan de selvfølgeliggodt være magtmennesker el-ler imperiebyggere, men deholder sig som regel tilforskningsverdenen,« sigerhan.

Forskeren vil derfor aldrigfå samme magtfulde rolle sompolitikere og medier har, me-ner Klaus Kjøller. Men ved atforskerne bliver bedre til atformidle får de nemmere vedat manipulere med medier,politikere og menigmand.

»Folk opfatter forskeren somen der er forpligtet overfor sitfag, en der er objektiv, menselvfølgelig er der forskere deroverskrider den grænse og bli-ver en slags politikere,« sigerhan og understreger det storeansvar som hviler på den for-midlende forsker. Ligegyldigtom man er politisk kommenta-tor eller skriver kriminalroma-ner, så risikerer forskeren atmiste troværdighed.

»På den måde er vi alle velansat som åbenhedsombuds-mænd for universitetet,« slut-ter Klaus Kjøller.

likl@adm.ku.dk

Tåkrummende»Til gengæld er det ganske uforståeligt at det fortsat kan more nogen at degradere

kvinder med magt til talende og tikkende kavalergange på den lyshårede måde. (...)

Spændende bliver denne østrogenkabale aldrig, og sjov bliver den helt sikkert kun i for-

fatterens hoved. Fyldt som den er, med tåkrummende endimensionale karikaturer af

magtens mænd og kvinder.«

Fra anmeldelse af Klaus Kjøllers bog ‘Lingos lov’ i Politiken, 8. oktober 2005.

FOLKETINGSFORFATTER – Lektor Klaus Kjøller har begået en

satirisk spændingsroman om forholdet mellem politikere, medier og

eksperter. Til daglig underviser han i sproglig rådgivning på danskstu-

diet med speciale i manipulation, spin og politisk argumentation.Helten er lektor

Fiktion ogforskning er tosider af sammesag for lektorKlaus Kjøller.Lektoren påDansk der net-op har udgivetsin femte skøn-litterære bog,satser gerne sigselv i formid-lingens navn

FO

TO

:S

CA

NP

IX

VIDENSKABETSPROG

Skriv til VidenskabetVidenskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for

at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens læsere.

Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 12.000 enheder med

mellemrum. Manuskript sendes til uni-avis@adm.ku.dk.

8 Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5

Af Jørn Lund

Det kommer snigende inden for alle områ-der af samfundet, man studser måske indi mellem over det, men sjældent standser

man op og gør status. Men status er, kort oggodt, at der i de seneste 10-15 år i stigende tem-po er sket en kommercialisering af tænkning ogsprog.

Hver for sig er eksemplerne måske uskyldigenok. Herre Gud, hvad gør det at superligaenblev til Coca Cola-ligaen, Faxe-kondi-ligaen el-ler SAS-ligaen? Og betyder det noget at SeppPionteks træningsdragt er erstattet af MortenOlsens forretningsmandshabit, når de følgerlandskampene? Er det ikke bare udmærket atbørsstof fylder mere end kulturstof i nyhedsfor-midlingen? Og skal jeg hæfte mig ved at minforespørgsel til kordegnen om hvorvidt en vi-else kunne finde sted en bestemt lørdag, blevbesvaret med et venligt ‘Desværre hr., kirken erbooket, ja booket i hele dén måned, alt er ud-solgt’?

Og hører det ikke bare til betingelserne i glo-baliseringens tidsalder at konkurrence-tænkning og elitedyrkelse præger forskning oguddannelse?

Menneskehandel i sportenLad os se på et par af de skred der er sket, ogbegynde med sporten der jo inkarnerer alt detder er oppe i tiden: konkurrence, underhold-ning og penge. Lad mig straks bemærke at jegfor så vidt er på udebane, bortset fra at sportenjo også er gået i sproget: Vi sparker bolden tilhjørne hvis vi udskyder en beslutning, vi går ef-ter bolden, ikke efter manden, vi kan væreholdspillere eller solospillere eller sidde på ud-skiftningsbænke, vi giver folk det røde eller detgule kort, vi kører med klatten eller begår fod-fejl, vi ser på tingene ude fra sidelinjen, vi kom-mer med indspil til medspillere og modspillere,eller vi dømmer hinanden ude. Og sådan kunneman blive ved. Og det gør man så, bevidstløst

dag efter dag. Billedsproget spejler udvikling-en.

Sportens arena er i stigende grad styret aføkonomiske interesser, og pengeomsætningenfår ikke sjældent større fokus end sportsudø-velsen. Der er jo ofte tale om regulær mennes-kehandel. For nogle millioner køber én klub enspiller fra en anden, og så er det jo spændendeom investeringen tjener sig ind. Ejerne og træ-nerne udtaler sig med alvorlige miner i tv derhar mere end rigelig sendetid til den slags, ex-centriske rigmænd redder deres hjembys klub-ber med kæmpesummer – og man må spørgesig selv: Hvad er det de redder? Er det lokal-samfundets græsrødder de tænker på, eller erdet branding det gælder.

Er det bare tre bogstaver, fx A, G og F? Erspillerne gutter fra byen der skal have en hånd?Næ, for der er langt mellem de lokale, og natio-nerne blander sig lystigt på banen hvor integra-tionen (her på business class) ser ud til at gå be-dre end andre steder.

Eller se på Tour de France. Rytterne repræ-senterer ikke nationer, men private virksomhe-der som Tiscali, Telecom eller Rabobank. Nav-nene omtales hundredvis af gange i hver repor-tage, og rytterne placerer sig der hvor pengeneer; andet tilhørsforhold er der ikke tale om. Også lader de sig tilplastre som levende reklame-søjler. Sporten er blevet investorernes lege-plads.

Konkurrence om uddannelseKonkurrencetænkning og branding sniger sigogså ind i uddannelsesområdet. Lad os først li-ge ryste hovedet og overveje hvad vi har et ud-dannelsesvæsen til: at give rum for børn ogunges udvikling og uddannelse med henblik påderes personlige vækst og deres muligheder forat bidrage til samfundsudvikling og arbejdsliv.

Det tør kaldes en samfundsopgave af dimen-sioner, og vi har et par hundrede års traditionfor at det netop er et samfundsanliggende, etfælles ansvar. Men nu skal der konkurreres.

Man ser det først på året når gymnasier og an-dre ungdomsuddannelser skal rekruttere elevertil det kommende skoleår. Mange skoler laverregulære kampagner, rektor skal sælge skolen,og den store dag med åbent hus-arrangementeter kulminationen hvor de muntreste og mest til-trækkende lærere trækkes frem, hvor glade ele-ver fortæller om de herlige rejser og fede fester,og rektor en passant fortæller at kvalitet er detman satser på. Sådan foregår det selvfølgelig ik-ke alle steder, men tendensen er vidt udbredt.

En nødlidende gymnasieskole i Gentofte villelokke eleverne til med et tilbud om en compu-ter; det er nu nok ti år for sent, og fascinationenaf computere som klassesæt er nok til at overse;også det kan Farum Kommune tale med om.

Endvidere lancerede man en sejlerklasse –næppe af hensyn til rekruttering af søens folk;skolens hjemmeside viste en sejlbåd i noget derkunne ligne et eksklusivt Middelhavsmiljø. Jegskal ikke afvise at det kan have sin berettigelseat en af landets gymnasieskoler har en sejler-klasse, men den er næppe opstået af et egentligtsamfundsmæssigt behov, men ud fra rationalet:Vi må finde på noget at profilere os med, så vibliver konkurrencedygtige.

På de højere niveauer har man i mange år taltom kandidatproduktion, studietrinstilvæksterog tilskud efter taxameterprincippet, og skadenved det var til at overse, hvis det kun var ordeneman skulle vænne sig til. Menøkonomistyringen har i nogengrad dehumaniseret universi-tetslivet, gennemløbshastighedprioriteres ofte højere end for-dybelse, og lærerne må, ogsåfor deres egen ansættelsesskyld, se at få produceret såmange kandidater som muligtsamtidig med at de for at meri-tere sig må bejle til de prestige-givende, ofte engelsksprogede tidsskrifter så instituttet og universitetet kan hævde sig i deninternationale konkurrence. Universiteterne erblandt andet kastet ud i en skærpet konkurren-ce på grund af de internationale og oppefrakommende ønsker om benchmarking.

I universitetspolitiske sammenhænge har jegbemærket at udtrykket ‘internationalt samar-bejde’ næsten er forsvundet til fordel for ‘inter-national konkurrence’. Og Videnskabsministeri-et slår tonen an. Samtidig bejles der til stadig-hed til erhvervslivet. Ministeriet har ifølge sinegen selvforståelse ‘til formål at sikre samspilletmellem erhvervslivet, forsknings- og uddannel-sesmiljøerne samt at styrke koordination i for-hold til erhvervs- og innovationspolitikken’;først erhvervsliv, så forskning, så uddannelse.

Det er sikkert også et fingeraftryk fra Viden-skabsministeriet, når der i Københavns Univer-

sitets resultatkontrakt står ‘Der er brug for atder uddannes flere ph.d.er. For at sikre er-hvervslivets efterspørgsel og for at sikre detnødvendige antal forskere til at varetage uni-versiteternes udvidede opgaveporteføljer...’

Videnskabsministeriet – eller scienceministeriet?Og så er der ved at udvikle sig en ny traditionfor at tilgodese salgbar naturvidenskab ogteknik på bekostning af andre hovedområder,igen ud fra et kortsigtet lønsomhedsrationale.

I en situation med høje optagelseskrav til fle-re humanistiske studier og lave optagelseskravtil mange på de ‘våde’ institutter, må det natur-nødvendigt føre til at man skal være megetfremmelig for at opnå et stipendium på de ‘tør-re’ fag, men knap så original på de ‘våde’. Det erærlig talt samfundsmæssigt uheldigt – og modde ministerielle ambitioner om at nå elitenive-au på det science-felt man opdyrker overalt iverden i disse år, og som præger tænkningen ide ministerielle korridorer. Gennembrud indenfor forskningen kan imidlertid ikke styres fraministerielle kontorer eller gennem PR-rådgive-re.

Der synes at være tale om en vidt udbredt tropå at man kan skrige sig til kvalitet og nærmesig ved at sætte sig store mål. Den såkaldte Lis-sabonproces går blandt andet ud på at EU i år

2010 skal være verdens mest konkurrencekraf-tige økonomi; man vil satse på blandt andet så-kaldt videnøkonomi. Lad os håbe at man vedhvad man taler om, men man ved åbenlyst ikkehvad der kan lade sig gøre. Og de melodier derspilles fra de højeste politisk niveauer, smitteraf gennem hele systemet. Hvis det kunne føretil målet, var det jo ideelt, men hvis man tror atkonkurrence og elitedyrkelse er den vigtigstedynamo, tager man fejl. Der skal mere til!

Og det er ingen garanti for kvalitet at en så-kaldt World University Ranking for nylig harrangordnet de humanistiske fakulteter og pla-ceret Københavns Universitet som nummer seksi Europa og nummer 23 i verden. Men den poli-tiske offentlighed ligger under for den slags, ogvi kan da også glæde os over at KøbenhavnsUniversitets rektor har fået en finere bordplace-ring ved internationale konferencer. Men vali-

Sprog til salgSelvbevidste og succesrige erhvervs- og finans-folk er vor tids helte og talsmænd. Vi tænker i markeder, konkurrencekraft og branding mere endnogensinde – og mere end godt er! Jørn Lund sætter fokus på kommercialiseringen af sprog ogtanke i uddannelsessystemet

»Så er vi igen ude i at gøre menneskelige grund-følelser til noget man handler med. Men menne-sker er ikke produkter eller objekter selv om man med et provokerende udtryk er begyndt atudfase medarbejdere.«

Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5 9

diteten af sådanne internationale sonderingerer værd at gå efter i sømmene.

MedierneAt også tv-stationerne opfatter sig som konkur-rerende aktører i mediemarkedet, behøverknap nok at eksemplificeres; vi læser jo ikke omandet. Oplysning er blevet til public service somman efterhånden har afstået fra at definere,selv om det burde være uhyre let.

Kanalerne og programmerne konkurrerer,medarbejderne efterhånden også, nogle af demfor at overleve. For et par årtier siden var folk iDanmarks Radio stolte af at være ansat lige dér.Nu er mange af dem frygtsomme og piskesrundt i manegen af chefer, uddannet til at tæn-ke i markedsandele, segmenter, koncepter og såvidere. Og kommercialiseringen kan jo godtpræge tænkningen uden at manifestere sig i re-klamer.

Også i DR lyder fx programannonceringen,især i tv, ofte som reklamerne i TV 2. Sammestemmeføring, samme monotoni i den profes-sionelle begejstring for de dramatiske højde-punkter der vises glimtvis.

Indholdet i nyhedsmedierne bidrager i sti-gende grad til kommercialiseringen aftænkningen, erhvervsstof bliver mere og mereomfattende, bagatelgrænsen er lav, og de stak-kels topledere som hele tiden er i fokus, be-handles som orakler; vi skal tilmed høre hvadder ligger på deres natbord.

Mål og middelDer er altså generelt en tendens til at glemmeforholdet mellem mål og middel. Lønsomhed ergodt, konkurrence kan være sundt, men ingenaf delene kan være mål i sig selv.

Vi skal have et stærkt erhvervsliv der lever ivekselvirkning med samfundet og dets uddan-nelsessystem, men lad os også holde tingeneadskilt og huske at tilværelsen rummer immate-rielle værdier, og at samspillet mellem mennes-ker rummer balancer som det kommercialisere-

de eller maskinelle billedsprog ikke kan udtryk-ke og ikke skal forgribe sig på.

Vi har vænnet os til at tale om hvordan ægte-fæller fungerer sammen, jeg har hørt om folkder evaluerer hjemmesituationen og lavercost/benefit-analyser (hvad giver jeg, og hvadfår jeg?) og drøfter deres konflikthåndtering ogden gensidige sparring.

Jeg skal ikke afvise at der kan komme nogetpositivt ud af det. Men når kærlighed, ansvar ogengagement bliver til ejerskab og medejerskab,ringer alarmklokkerne. ‘Du må føle medejer-skab til børnenes opdragelse’, ‘de unge skal føleejerskab til samfundet’, hedder det.

Så er vi igen ude i at gøre menneskeligegrundfølelser til noget man handler med. Menmennesker er ikke produkter eller objekter selvom man med et provokerende udtryk er be-gyndt at udfase medarbejdere.

Nogle hævder at vi bliver hvad vi siger. Så en-kelt er det heldigvis ikke. Men de aktuelle ten-denser i sprog og tænkning kan godt forflygtigevæsentlige dele af menneskelivet, dem, der lidthånligt i tidens sprog kaldes de bløde værdier. Etuheldigt udtryk. De er benhårde. Det er jo demvi lever for. Vi har kun ét liv, og meget få villevære tilfredse hvis deres liv kun var at opererepå markedet, at udvikle eller sælge produkterog flytte markedsandele.

Hvorfor så tale om det som om det var tilfæl-det – og indrette sprog og tænkning derefter?Så er vi jo egentlig tilbage i en rent materialis-tisk tankegang som den der styrer samfundsfor-mer vi i øvrigt tager afstand fra.

Kronikken bygger på et afsnitfra Jørn Lunds nye bog Sprog tilsalg, Gads Forlag, 2005.

Jørn Lund er direktør for DetDanske Sprog- og Litteratursel-skab og medlem af bestyrelsenfor Københavns Universitet.

Smør i øjet»Den sproglige dagsorden burde nu være sat. Og så er bogen altså en

fornøjelse at læse. Jørn Lunds sprog er smør i øjnene.«

Jens Raahauge, Danmarks Radios P1.

KUMMENTAR

Uddannelsernes forkrøbling

10 Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5

SF i København går til valgpå et ønske om et Køben-havn til gavn for Køben-

havnerne og til inspiration forverden. Det stiller store kravog udfordringer. Hvis vi skalopnå vores ønsker, skal vipræstere en helhjertet indsatsfor at udnytte de ressourcer vii byen har til rådighed. Som lo-kalpolitikere i København er viså heldige at have en af de væ-sentligste ressourcer for atkunne opnå vores mål vedhånden: Danmarks størsteuniversitet.

For skal ønsket om at væretil inspiration for verden opfyl-des, kræver det en væsentligprioritering af viden og viden-deling. Det kræver at vi somkommune for det første stillerdet fornødne til rådighed foret frugtbart universitetsmiljø.For det andet kræver det at vi ilangt højere grad udnytter denressource universitetet er i detdaglige arbejde. Altså ikke nokmed at vi skal være fokuseretpå at sikre de studerende godestudiemuligheder i byen, etkulturelt liv og en social sik-kerhed. Vi skal også i langthøjere grad inddrage og sam-arbejde med de faglige miljøerpå universitetet.

Den ultimative studiebyOm kort tid vil de studerendesorganisation – Forenede Stu-denterråd (FSR) – lancere de-res ønsker for den ultimativestudieby. Nogle af kerneområ-derne i deres oplæg er bolig-politikken, inddragelse af destuderende igennem studie-pladser i kommunen og et kul-turelt liv i byen til gavn for destuderende.

Jeg kan fuldt ud tilsluttemig at boligsituationen i Kø-benhavn ikke bærer i en ret-ning der er gunstig for en goduniversitetsby. Derfor har jegog SF også en boligpolitiskplan der rummer flere nye kol-legieboliger i en høj standard.Men problemet er ikke barenye boliger her og nu, men ihøj grad også et spørgsmål omskellet mellem prisen på enkollegiebolig og boligmarke-det i øvrigt. Vi har derfor i vo-res udspil også været fokuseretpå at boligmassen i det hele ta-get skal udbygges for at be-grænse stigningen i boligpri-serne.

StudiepladserI forhold til studiepladser ikommunen er det klart at viskal være opmærksomme på atudnytte den viden og de kund-skaber de studerende bærersamt at vi tager aktiv del i de-res uddannelse og kan bidragetil de studerendes faglighed ipraksis. Men ikke bare i for-hold til de studerende skal vivære opmærksomme. Vi skal iden daglige forvaltning udnyt-te universitetets ressourcer ilangt højere grad. Det gælderfx specielt på it-området, forhumanisterne og på det sund-hedsfaglige og sociale område.

Jeg vil gerne være med til atbidrage til at vi kan få en uni-versitetsby i verdensklasse. Kø-benhavn skal simpelthen væreuniversitetsby nummer et. Tilgavn for københavnerne og tilinspiration for verden.

Claus Staal, stud.scient.pol.,KU, kandidat for SF til Køben-havns Borgerrepræsentation.

Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til uni-avis@adm.ku.dk.

Deadline: se kolofonen. DEBAT

KOMMUNALVALG

København universitetsby nummer et

Af Jesper Johansen,

Forenede Studenterråd

Krystalgade 16, 1. sal1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: uni-avis@adm.ku.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00Fredag kl. 9.00-11.30

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ;Lise K. Lauridsen, journalist, DJ; Simon JamesPettitt, journalistpraktikant, DJH; Gry Gaihede,informationsmedarbejder og Morten EmmerikWøldike, studentermedhjælp.

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængig ogredigeres efter gængse journalistiske kriterier.

Avisen kan altså ikke tages som udtryk forledelsens synspunkter og prioriteringer.

Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7,1455 København K, tlf. 70 27 11 55,www.dgmedia.dk.

Layout: Rumfang

Tryk: Dansk Avistryk

Oplag: 27.500

Medlem af Dansk Fagpresse.

Avisen udgives af Københavns Universitet 17gange årligt og står i standere på alle institut-ter. Ansatte får avisen leveret med internpost.

Abonnement: 150 kr. årligt. For udlandet 250 kr. årligt.

Udebliver avisen så henvend dig til dinlokale postmodtagelse. Ved længere tidsudeblivelse send en mail til uni-avis@adm.ku.dk

Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Debat Meddelelser15 10/11 2/11 31/1016 24/11 16/11 14/1117 8/12 30/11 28/11

Universitetsavisen

FSR skriver KummentarI vagtskiftet mellem den afgående og tiltrædende rektor

har Forenede Studenterråd fået chancen for at skrive

en kommentar på rektors plads.

Danmark satser massivt på forskning og uddan-nelse, universitetets to lige lange ben, som vi-denskabsministeren kalder det. Og politikerne

gør en ihærdig indsats for at overbevise alverden omat det også er hvad der sker.

Hvorfor passer det så ikke med den virkelighed somvi har oplevet igennem de seneste år? Fra alle dele afuniversitetet hører vi om færre undervisningstimer,større hold, mindre vejledning og mindre forsknings-basering, og alligevel står regeringspolitikerne klarmed tabeller og tal som skulle vise at bevillingerne tilforskning og undervisning er steget. Til tider fornem-mer man at politikerne næsten er desperate over atuniversitetsfolket dog ikke kan forstå at de jo faktiskfår flere penge, og det bliver hurtigt vendt til en an-klage om klynk og forkælelse. Vi frygter at politikernefaktisk ikke helt forstår hvad det er der sker.

Forklaringen er ellers ikke så kompliceret. Da uni-versitetsloven blev vedtaget, var målsætningen at

give universitetet en stærk og uafhængig ledelse derskulle stå godt rustet til at lave en samlet strategi foruniversitetet og dets to lige lange ben. Virkelighedener dog at ministeriet til stadighed arbejder for en stør-re detailstyring. Hvert eneste år trækkes penge ud afbasisbevillingerne til forsknings- og uddannelsestaxa-metre. De flyttes til puljer som uddeles til øremærket,ønsket, anvendelig, fremtidssikret forskning – men al-drig til uddannelse.

Resultatet er at universitetets råderum bliver sta-digt mindre, og mens forskningsbenet nogenlundeholder længden, bliver uddannelsesbenet kortere ogkortere – man kunne også sige forkrøblet. Og nårkrøblingen tillader sig at gøre opmærksom på smer-terne i sit ene ben, står selveste landets statsministerklar til at kalde det klynk.

Det hele er dog ikke bare ministeriets skyld. Uni-versitetet har selv hjulpet til med at kopiere tan-

kegangen ved at flytte penge fra fakulteterne ind icentrale puljer hvor de f.eks. er blevet brugt på sats-ningsområder der ikke har udmøntet sig i organiseretundervisning. Og når den årlige nedskæringsrundegår i gang, står uddannelserne også for skud. Ikke afond vilje, men simpelthen fordi uddannelser er letteat spare på. Og det er ikke just fordi man har de storevalgmuligheder.

Når et finanslovsforslag indeholder nedskæringer ibasis- og taxameterbevillingerne, må en ansvarlig le-delse straks begynde at implementere besparelserne.Besparelser i den størrelsesorden som mange fakulte-ter nu er tvunget til at gennemføre, kan kun realiseresved afskedigelser der allerede er begyndt for at kunnefå en effekt i 2006.

Men hvad hvis det så lykkes at trække nogle af be-sparelserne tilbage? Tja, fyringssedlerne er jo sendtud, og hvem har lyst til at blive genansat i 11. time oggå rundt med bevidstheden om at sidde på yderstemandat i lærerkollegiet? Så meget for at tilføre under-visning prestige og fremme incitamentet til at gøregod undervisning til en respektabel levevej når karri-ereperspektivet rækker frem til næste års finanslovs-forslag med tilhørende rituelt ansættelsesstop, spare-runder og fyresedler.

Bestyrelsen har annonceret at den næste år vil over-veje fremtiden for den aktuelle hovedområdebud-

gettering og begynde den strategiske planlægning.Det ser vi frem til. Det er på høje tid at tage fat på enreform af universitetets budgetlægning. Vi forventerat man i budgettet for 2007 kan mærke bestyrelsensfingeraftryk. Og vi forventer at strategisk planlæg-ning ikke blot handler om fordeling mellem enhederog forskellige former for forskningssatsninger, menogså vil synliggøre at budgetlægning indebærer enprioritering af forskning og uddannelse.

Og mens vi venter, har vi lov at forvente at le-delserne rundt om på fakulteter og institutter – hvormidlertidige de end er – vil vise fremsyn nok til at ind-drage både studerende og ansatte i udmøntningen afbesparelserne. Det nedslående kortsigtede mål måvære strategiske besparelser der sikrer at fag og fakul-teter forbliver fagligt sammenhængende – mens viventer på bedre tider.

En fremtid som etbenet krøbling er dog ikke Stu-denterrådets vision om bedre tider. Vi må få gjort re-gering og politikere klart hvad deres politik rent fak-tisk betyder (hvis de ikke ved det), eller få dem til atændre kurs (hvis de godt ved det). Detailstyringenmå stoppe, og reelle investeringer i uddannelse måbegynde. Så kan vi arbejde på at gøre universitetetmed de lige lange ben til virkelighed uden for ministe-rens forestillingsverden.

Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5 11

Hvis jeg fik en sådan kæmpe udfor-dring, ville jeg med det sammesætte mig i spidsen for en debat.

Under mottoet »Universitetets kvalitet ersummen af alles kvaliteter« ville jeg stillespørgsmålet: På hvilke områder er vi alle-rede førende – og hvor har vi potentialetil blive det? For på den måde at finde desærlige satsningsområder.

Jeg ville også slå alle antenner ud.Hvilke universiteter kan vi med fordelsamarbejde/konkurrere med? Hvem kanvi danne konsortium med? Hvem kan visamarbejde med nationalt og internatio-nalt? Hvordan øger vi vores andel af deeksterne forskningsmidler?

Samtidig ville jeg have blikket åbentfor de særlige muligheder for synergimellem fagene som netop København harmed mange fakulteter og landets størstefagdiversitet.

Inden for de satsningsområder som ef-ter diskussionen bliver valgt, ville jeg op-rette ‘rektors pulje’ så der er nogle økono-miske incitamenter til at fastholde og ud-fordre talenterne.

Opprioritering af undervisning Undervisningen ville jeg opprioritere ik-ke bare med pæne ord. Jeg ville indføre‘peer observation’ som en løbende gensi-dig feedback til evaluering af lærerkvali-fikationerne. Jeg ville sørge for at udvik-ling af nye effektive undervisningsmeto-der blev noget der virkelig tæller i et cv.

Jeg ville starte en diskussion om hvor-for det er kommet dertil at mødepligtoverhovedet diskuteres. Hvorfor møderde studerende ikke op? Hvorfor er det ik-ke et must at man går til undervisning?Måske er fraværet ikke kun de studeren-des skyld? Et bedre studiemiljø er måskeden allervigtigste faktor hvis vi skal leveop til min ambition om hurtigere gen-nemførelser?

Jeg ville få indført en ‘kontrakt’ medønsker og målsætninger fra studerende,undervisere og aftagere. Den studerendeforpligter sig til at gennemføre studietover en vis årrække – og universitetet for-pligter sig til vejledning blandt andet vedhjælp af en tutorordning – og til råd omudlandsophold, praktikmuligheder, job-muligheder, videnspilotordninger ogiværksætteri.

Jeg ville arbejde for at tiltrække inter-nationale studerende ved at gøre Køben-havn bedre kendt i udlandet som et spyd-spidsuniversitet, og ved at sikre at en delaf undervisningen foregår på engelsk.

Jeg ville have gang i mange udvik-lingsaftaler med førende universitetermed den målsætning at alle studerendehar mulighed for at tage dele af deresstudier i udlandet.

Jeg ville sørge for at der bliver en øgetkontakt mellem de studerende og deresaftagere så både de studerende og om-verdenen får blik for hvilke kompetenceruniversitetet udvikler.

Belønning af opfindsomhedJeg ville belønne ‘talentspejdere’ som op-søger private aktører med henblik på in-vestering i konkrete forskningsprojekterog udvikling af nye produkter. Det er sta-dig vigtigt at blive vidt citeret i førendetidsskrifter. Men at bidrage til innovationi samspil med omverdenen skal være ettilsvarende vigtigt succesmål.

Jeg ville belønne de opfindsommemedarbejdere der er med til at skaffe be-rømmelse og eksterne penge. Jeg villefremme udviklingen af universitetets da-tabase af viden så den kan blive brugt bedre af virksomheder og borgere.

Jeg ville sørge for at det blev let at ind-hente oplysninger for kommende stude-rende om optag, gennemførelsestid, al-der pr. afsluttet uddannelse og beskæfti-gelse, og jeg ville gå sammen med minerektorkolleger om sammen at oprette enhjemmeside så man udefra let og enkeltkan få fat i de mest centrale oplysningerblandt andet om evalueringer.

Samfundet bruger milliarder på uni-versiteterne. Jeg ville se det som en vigtigopgave at forklare politikerne at undervi-sere og studerende varetager håndtering-en af disse mange penge på ansvarlig ogtidssvarende vis og dermed øge forståel-sen i samfundet for at der er tale om envigtig investering til gavn for alle borge-re.

Hvor 68-ernes ‘forskning for folket’havde en tendens til at udvikle sig til‘forskning for forskerne’, så ville jeg i glo-baliseringens tidsalder arbejde for ‘videnfor fremtiden’

Hvis jeg var rektor

Af Hanne Severinsen,

Venstre, formand for

Udvalget for Videnskab

og Teknologi.

SYNSPUNKT

Det bliver sin sag for Ralf Hemmingsen at

skifte rolle fra valgt dekan til udpeget

rektor. Derfor har vi bedt fem af Folketin-

gets forskningspolitiske ordførere om at

give hver deres bud på hvordan rektorjob-

bet bør forvaltes. Enhedslistens Per Clausen

lagde ud i sidste nummer.

NY SERIE : RÅD T IL RALF

DET SKER

Dyrevelfærd og dyreetik: samme sag eller forskellige boldgader?Minisymposium med Niels Holtug, Knud-Erik Heller og Thyge Jensen

Tid: 27/10 kl. 17.00

Sted: Biologisk Institut, Aud. B

Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening, www.aki.ku.dk/dnf/

Hvis din nabo var en bilGæsteforelæsning af sociolog, forfatter og mediemand Henrik Dahl i forbindelse med udgivelsen af

den nye udgave af bogen Hvis din nabo var en bil

Tid: 31/10 kl. 13.00-15.00

Sted: Det ny KUA, lok. 23.0.49

Arr.: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og Akademisk Boghandel

AllehelgensugeI Allehelgensugen sættes fokus på det at miste og at savne nogen man holder af. Se programmet på

www.sund.ku.dk/praest

Tid: 31/10-4/11

Arr.: Studenterpræsten på Natur og Sund og Sankt Johannes Kirke

Er frihed et godt middel mod terror?Gæsteforelæsning af lektor, ph.d. Peter Kurrild-Klitgaard, Syddansk Universitet

Tid: 1/11 kl. 10.00-12.00

Sted: Institut for Statskundskab, CSS, Øster Farimagsgade 5, lok. 2.2.42

Arr.: Institut for Statskundskab, aw@ifs.ku.dk

The Silence of the Camps; Exploring the Soundscapes of Pentecostalism in GhanaGæsteforelæsning af dr. Rijk van Dijk, African Studies Centre, University of Leiden, Holland

Tid: 1/11 kl. 13.00-15.00

Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4 sal.

Arr.: Center for Afrikastudier, tba@teol.ku.dk

SCANDAT – et dansk-svensk forskningsprojekt vedrørende bloddonorers og transfusionsrecipienters helbred og deres muligesammenhængForedrag af Henrik Hjalgrim, Afdeling for Epidemiologisk Forskning, SSI

Tid: 1/11 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien, lay@ssi.dk

Hvad laver en fængselspræst?Foredrag af fængselspræst Peter Walin, Vestre fængsel

Tid: 1/11 kl. 16.30

Sted: St. Kannikestræde 8, 1, studenterlokalet

Arr.: Studentermenigheden ved Trinitatis, www.indreby.org

En synd for Gud eller velsignet kærlighedDebataften med forskellige blikke på homoseksualitet med prof. Kurt Christensen,

Menighedsfakultetet i Århus og prof. Troels Engberg-Pedersen, Det Teologiske Fakultet, KU

Tid: 1/11 kl. 19.30

Sted: Hans Tausens kirke, Halfdansgade 6

Arr.: Studentermenigheden på Amager, www.hum.ku.dk/sma

The EU as an international actor in trade and agricultureJean Monnet lecture by Carsten Daugbjerg, associate prof., Department of Political Science,

University of Aarhus

Tid: 2/11 kl. 10.15-12.00

Sted: Department of Political Science, CSS, Øster Farimagsgade 5, lecture room 5.1.22

Arr.: Jean Monnet Guest Lectures, hl@ifs.ku.dk

Transatlantisk splittelse: De europæiske ikke-pol magter mellem USA og EuropaGæsteforelæsning af Hans Mouritzen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Tid: 2/11 kl. 14.00-16.00

Sted: Institut for Statskundskab, CSS, Øster Farimagsgade 5, lok. 7.0.34

Arr.: Institut for Statskundskab, aw@ifs.ku.dk

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET

12 Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5

BOLIGER

Bolig søges

København

Periode: Fra 1/1 til 30/9-06.

Størrelse: Lejlighed, 1-2 vær.

med køkken og bad.

Udstyr: Helst møbleret.

Lejer: Svensk M post doc, ikke-

ryger.

Husleje: 3-4.000 kr. pr. md.

Kontakt: Tlf. 3532 2078 el.

e-mail: tjo@apk.molbio.ku.dk.

59 kvm., 2 altaner.

Udstyr: Møbleret, adgang til

vaskerum og internet.

Husleje: 6.500 kr. pr. md.

Depositum: 19.500 kr.

Kontakt: Tlf. 5194 0048, e-mail:

linnm@webspeed.dk.

Amager

Period: From 1/12-05 to 1/9-06.

Size: Apartment, 3 rooms,

85 sqm.

Equipment: Fully furnished, TV,

washing machine.

Rent: 5.000 kr. per month excl.

utilities.

Deposit. 15.000 kr.

Tenant: Non-smokers.

Contact: E-mail:

steensen.hjortsoe@get2net.dk

or tel. 6060 8904.

Østerbro

Period: From 1/1 to 31/12-06.

Size: Apartment in 2 floors,

115 sqm.

Equipment: (Dish-)washer and

dryer, broadband, cable TV.

Tenants: Mature, preferably

non-smokers, no animals.

Rent: 9.000 kr. per month, excl.

utilities. Furniture can be

included at a reasonable

charge.

Contact: Tel. 3918 2097.

Vesterbro

Period: From 1/2 to 31/7-06.

Size: Flat, 2 rooms, 59 sqm.

Equipment: Furnished, washing

machine.

Tenant: Non-smoker, university

lecturer or older student.

Rent: 5.500 kr. per month incl.

utilities.

Deposit: 16.500 kr.

Contact: Tel. 2341 7667 or

e-mail:

rikke.determig@gmail.com.

Gentofte/Jægersborg

Period: From 1 Nov. 2006 for

6 months.

Size: Flat.

Equipment: Fully furnished with

cable TV.

Rent: 7.000 kr. per month excl.

utilities.

Contact: Eva, tel. 4029 9289.

Østerbro

Period: From 1 Dec. 2005 to

31 Aug. 2006.

Size: Apartment, 4 rooms,

91 sqm.

Equipment: Furnished, balcony,

elevator.

Tenants: Guest reseacher/family,

non smokers.

Rent: 10.000 kr. per month excl.

utilities.

Contact: E-mail:

annettepia@gmail.com or tel.

6171 6014.

København

Periode: Fra primo jan. 2006 og

året ud.

Størrelse: Lejlighed, 1-2 vær.

Udstyr: Gerne møbleret.

Lejer: Norsk K gæsteforsker.

Kontakt: E-mail:

lise.bender@vm.ntnu.no.

Copenhagen

Period: From 2/1 to 31/12-06.

Size: Apartment, 2 rooms,

50-65 sqm.

Equipment: Fully furnished.

Tenant: Guest researcher, wife

and child from India.

Contact: E-mail: pgeorge@

bi.ku.dk, tel. 3114 2929.

København

Periode: From 1/12-05 and for at

least 6 months.

Size: Apartment, access to

laundry.

Tenant: French researcher.

Rent: Max 7.000 kr. per month.

Contact: E-mail:

IdaPiedade@bi.ku.dk.

København

Periode: Fra 1/11 el. 1/12-05 til

30/6-06.

Størrelse: Lille lejlighed.

Beboer: Brasiliansk gæstefor-

skerpar.

Kontakt: Søren Kierkegaard

Forskningscenteret,

tlf. 3376 6900 el. e-mail:

sec@sk.ku.dk.

Bolig udlejes

Amager

Period: From 15/12-05 for

1-5 year(s).

Size: Flat, 3 rooms, 99 sqm.,

2 balconies.

Rent: 11.000 kr. per month excl.

heating, electricity and cable

TV.

Deposit: 33.000 kr.

Contact: E-mail:

annamj@mail.dk.

Amager

Periode: Fra 1/1 til 1/8-06 m. mu-

lighed for forlængelse.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.,

60 kvm.

Udstyr: Møbleret.

Husleje: Ca. 3.000 kr. pr. md.

Depositum: 10.000 kr.

Kontakt: E-mail:

trineberiksen@yahoo.com.

Frederiksberg

Periode: Pr. 15/11-05.

Størrelse: Værelse, ca. 19 kvm. i

delelejlighed.

Udstyr: Fællesstue, køkken og

bad.

Beboer: K min. 24 år, ikkeryger.

Husleje: 2.900 kr. pr. md. inkl.

varme og el.

Depositum: 5.800 kr.

Kontakt: Tlf. 2721 1201 el.

e-mail: bb2005@ofir.dk.

Østerbro

Periode: Indtil 1/1-06.

Størrelse: Lejlighed, 21⁄2 vær.,

Kunst i mode: Moden i en global kulturTid: 2/11 kl. 19.00

Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lok. 1.1.18

Arr.: Sociologisk Udsyn, www.sociologiskudsyn.dk

Erik Hansen-Hansen fra Danmarks Designskole vil i forlængelse af temarækken ‘Nye Frihedspotentialer’

sætte fokus på mode forstået som globale processer, modekorporationer og kommercialiseringen af

menneskelige relationer hvor kunsten i mode forstås som en kunst i kulturøkonomi eller æsteticering

gennem kunstens virkemidler sagt med Mike Featherstone og kunst som simulationer hvis man følger

Jean Baudrillard. Mode kan betragtes som en kompleks arena hvor forskellige funktioner og aktører

mødes. Mode er en kulturel industri med en økonomisk funktion som har en signifikant økonomisk be-

tydning for national og global handel og er del af en kapitalistisk værdiskabelse. På samme tid har mo-

de en social betydning. Mode er et vigtigt medie for mening og kommunikation mellem mennesker, og

mode er ligeledes medie for identitetspositioner. Ydermere har mode sin egen æstetiske dimension, en

form for visuel kunst og billedkreation frembragt på menneskers kroppe. Mode skal forstås som et net-

værk af relationer som forandres gennem tid og rum.

SalmestudiekredsStudiekreds om salmedigteren og forfatteren Jakob Knudsen ved Stefan Lamhauge Hansen

Tid: 2/11 kl. 17.00

Sted: Trinitatis kirke

Arr.: Studentermenigheden ved Trinitatis, www.indreby.org

Paul RicoeurInternationalt seminar og paneldebat om Paul Ricoeur med bl.a. Peter Kemp

Tid: 2/11 kl. 19.00-22.00

Sted: Københavns Universitet, Hovedbygningen, Frue Plads, HO6

Arr.: Filosofisk Forum, www.filosofisk-forum.dk

Reformationshistorie i interdisciplinær og international belysningTemaeftermiddag om reformationshistorien

Tid: 3/11 kl. 14.15-17.00

Sted: Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1. sal, Aud. 7

Arr.: Det Teologiske fakultet, Afdeling for Kirkehistorie, Anna Vind, av@teol.ku.dk

Citizenship and State Recovery: the Asian Question in Uganda from Idi Amin to Yoweri MuseveniGæsteforelæsning af dr. Godfrey B. Asiimwe, Head of Development Studies, Makerere University,

Uganda

Tid: 4/11 kl. 11.00-13.00

Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4 sal.

Arr.: Center for Afrikastudier, tba@teol.ku.dk

Vold i et kønsperspektivForedrag af speciallæge Karin Helweg-Larsen; ph.d.-stipendiat Vanita Sundaram, SIF og lektor Kenneth

Reinicke, CELI

Tid: 4/11 kl. 12.00-13.00

Sted: Koordinationen for Kønsforskning, CSS, Øster Farimagsgade 5a, mødelok. 7.0.18

Arr.: Koordinationen for Kønsforskning, kkf@Sociology.ku.dk

BoligerBoligannoncer er begrænset til fremlejemarkedet med formidling

af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for minimum tre

måneder. Boligannoncer kan sendes på e-mail: uni-avis@adm.ku.dk

og bringes kun én gang.

Deadline 31/10 for avis 15 der udkommer 10/11 og

deadline 14/11 for avis 16 der udkommer 24/11.

NAVNE

Tiltrædelser

Karen

Borgnakke

Den 1. septem-

ber blev

dr.pæd. Karen

Borgnakke ud-

nævnt til pro-

fessor i pædagogik ved Institut

for Medier, Erkendelse og For-

midling. Karen Borgnakke var

fra 2001 ansat som professor i

almenpædagogik ved Syddansk

Universitet, og i perioden forud

lektor og leder af forskeruddan-

nelsen ved Danmarks Lærerhøj-

skole/DPU. Karen Borgnakke har

mange års erfaringer med empi-

risk forskning og etnografiske

studier i læreprocesser og pæ-

dagogiske forandringsstrategi-

er, sammenfattet i disputatsen

fra 1996 om pædagogisk felt-

forskning og procesanalytisk

metodologi. Der er tiltrædelses-

forelæsning den 25. november

kl. 15 på Det ny KUA i audito-

rium 22.0.11.

Priser

Linda Bardram

Overlæge,

dr.med. Linda

Bardram, Kirur-

gisk sektion,

Gastroenhe-

den, Hvidovre

Hospital, har modtaget Olym-

pus’ Rejselegat som anerken-

delse for sin mangeårige værdi-

fulde indsats på det laparosko-

piske område. Siden teknikken i

1991 blev indført i Danmark,

har Bardram blandt andet i en

række videnskabelige arbejder

medvirket ved beskrivelse af

metode og resultater efter la-

paroskopisk cholecystektomi,

vagotomi, fundoplication og

colonresektion ligesom hun har

været primus motor ved uddan-

nelsen af kirurger i denne form

for kirurgi.

F O T O : P O L F O T O

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET

Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5 13

STILLINGER

VIP-stillinger

Jura

Eksterne undervisereSted: Det Juridiske Fakultet.

Indhold: Forelæsninger i fagene

Int. Energy Law and the Envi-

ronmental Impact, Int. Krimi-

nalitetsbekæmpelse, Intellec-

tual Property Law in an Inter-

national Context, Konflikt-

mægling (mediation), Privat

Generationsskifte, Immaterial-

ret, Procesret, Forfatningsret,

Ejendomsret.

Ansøgningsfrist: 10/11-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Se

www.jur.ku.dk/stillinger/.

Samfundsvidenskab

Lektorat i kognitionspsykologiSted: Institut for Psykologi.

Indhold: Undervisning, vejled-

ning og eksamensarbejde ved

psykologistudiets bachelor-

og kandidatuddannelse, ved

ph.d.-studiet i Psykologi og

evt. nye uddannelsesområder.

Til besættelse: Fra 1/5-06 el. sna-

rest derefter.

Ansøgningsfrist: 2/12-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se på

www.ku.dk/stillinger.

Yderligere oplysninger:

Institutleder Arne Prahl,

tlf. 3532 4822 el. e-mail:

Arne.Prahl@psy.ku.dk.

Sundhedsvidenskab

Klinisk professorat i kardial arytmiSted: Klinisk Institut for Intern

Medicin.

Indhold: Et 5-årigt eksternt fi-

nansieret klinisk professorat i

Kardial arytmi med tilhørende

overlægestilling i H:S/Amager

Hospital med tjeneste ved

Rigshospitalet, Hjertecenter,

kardiologisk Klinik B.

Til besættelse: Snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 25/11-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag. Dette uddrag kan

ikke danne grundlag for an-

søgning. Se www.ku.dk/stil-

linger el. kontakt fakultetet,

tlf. 3532 7118. Overlægeop-

slaget kan ses på www.laege-

job.dk el. kontakt Personale-

funktionen, Rigshospitalets

Hjertecenter, tlf. 3545 2847.

TAP-stillinger

Leder til dyreforsøgsfaciliteterSted: Afdeling for Eksperimen-

tel Medicin.

Indhold: Daglig driftsledelse af

serviceenheden, løbende per-

sonaleudvikling, optimering

Hundahl, tlf. 3532 0607 el.

e-mail: hhu@gfy.ku.dk.

Sekretær Sted: Det Juridiske Fakultet,

Forskningsafdeling I.

Indhold: Sekretæropgaver for

de videnskabelige medarbej-

dere og administration i for-

bindelse med undervisning.

Omfang: 32 timer/uge.

Til besættelse: 1/12-05 el. sna-

rest derefter.

Ansøgningsfrist: 10/11-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se

www.jur.ku.dk/stillinger/.

Post docs

Eksperimentel fysisk kemiSted: Kemisk Institut.

Indhold: Molecular Engineering

Group søger en postdoktoral

medarbejder i eksperimentel

fysisk kemi, specielt spektro-

skopi og elektrokemi.

Kvalifikationer: Ph.d.-grad.

Omfang: Fra 1/1 til 31/12-06.

Ansøgningsfrist: 1/11-05.

Fuldt opslag. Se www.kiku.dk.

Bio-nanoteknologiSted: Farmakologisk Institut, det

bio-nanoteknologiske labora-

torium ved det Nanoteknolo-

giske Center på H.C. Ørsted

Institutet.

Indhold: Forskning og undervis-

ning i bio-nanoteknologi.

Kvalifikationer: Ph.d. el. tilsva-

rende med bred bio-nano-

teknologisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 30/11-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se www.ku.dk/

stillinger.

og effektivisering af service-

enheden.

Kvalifikationer: Relevant akade-

misk uddannelse og ledererfa-

ring.

Til besættelse: Snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 7/11-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag kan

ikke danne grundlag for an-

søgning. Se www.ku.dk/stil-

linger.

Akademisk medarbejderSted: Institut for Idræt, Afdeling

for Human Fysiologi.

Indhold: Bl.a. konkrete labora-

torieopgaver med selvstændig

forberedelse og gennemfø-

relse af forsøg og analysefor-

løb.

Kvalifikationer: Praktisk erfaring

med laboratoriearbejde og

selvstændig udvikling af ana-

lytiske metoder.

Omfang: Mulighed for deltid

med besættelse 1/1-06.

Ansøgningsfrist: 14/11-05.

Fuldt opslag: Se www.ku.dk/

stillinger el. www.ifi.ku.dk.

ØkonomimedarbejderSted: Niels Bohr Institutet.

Indhold: Administration af

driftsbevillinger og eksternt

finansierede projekter, her-

under EU-projekter.

Ansøgningsfrist: 7/11-05, kl.

12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se www.ku.dk/

stillinger.

Yderligere oplysninger:

Administrationschef Bine

Winther, tlf. 3532 5393 el. e-

mail: bwinther@nbi.dk.

Tekniker/laborantSted: Det Sundhedsvidenskabe-

lige Fakultet.

Indhold: En laborant/bioanalyti-

ker/staldtekniker til enheden

Core facilitet for transgene

mus.

Ansøgningsfrist: 7/11-05.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se www.ku.dk/

stillinger.

ElektronikteknikerSted: Niels Bohr Institutet.

Indhold: Udvikling, konstruk-

tion, service og vedligehol-

delse af analog/digital elek-

tronik til brug i højteknolo-

gisk forskning og undervis-

ning inden for fagene fysik

og kemi.

Til besættelse: 1/1-06 el. snarest

derefter.

Ansøgningsfrist: 8/11-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se www.ku.dk/

stillinger.

Yderligere oplysninger:

Teknisk koordinator Henning

Humanisme og religionAndet foredrag af tre under overskriften Mennesket i centrum.

Humanisme og antihumanisme i den aktuelle værdidebat. Her med religionshistorikeren Tim Jensen

Tid: 7/11 kl. 16.30-18.00

Sted: Studiegården, Studiestræde 6

Arr.: Georg Brandes Selskabet, www.brandes-selskabet.dk

Kunst og kristendom i GeorgienForedrag af ekstern lektor Markus Bogisch

Tid: 7/11 kl. 20.00

Sted: Kældercafeen, Købmagergade 44, over gården

Arr.: Selskab for kunst og kristendom, sfkk@sol.dk

Comparing Cross-border Communities: The Agotimes of the Ghana-Togo and the Mandinkas/Jolas of the Senegal-Gambia Borderlands in Historical PerspectiveGæstefoelæsning af Poul Nugent, Director of the Centre of African Studies, University of Edinburgh,

Skotland

Tid: 8/11 kl. 13.00-15.00

Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4 sal.

Arr.: Center for Afrikastudier, tba@teol.ku.dk

Dissektion af molekylære abnormiteter ved Alzheimers sygdomForedrag af Justyna M. Czarna, Autoimmunafdelingen, SSI

Tid: 8/11 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien, lay@ssi.dk

Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejdeForedrag af lektor, cand.mag. Søren Juul, RUC

Tid: 8/11 kl. 19.30

Sted: Teologicaféen, Købmagergade 44

Arr.: Filosofisk Forum, www.filosofisk-forum.dk

The EU and human rightsJean Monnet lecture by Morten Kjærum, Executive Director, Danish Institute for Human Rights

Tid: 9/11 kl. 10.15-12.00

Sted: Department of Political Science, CSS, Øster Farimagsgade 5, lecture room 5.1.22

Arr.: Jean Monnet Guest Lectures, hl@ifs.ku.dk

Når Halloween bliver til fastelavn: Oversættelse af kulturbundne tegneseriestriber

Tid: 9/11 kl. 15.15-16.30

Sted: Det ny KUA, lok. 24.0.57

Arr.: Oversættelseskredsen, www.engerom.ku.dk/oversaettelse/oversaettelseskredsen

Foredrag af Maria Grun. I oversættelse af humoristiske tegneseriestriber er oversætteren bundet af teg-

ningerne, den begrænsede plads til teksten og ikke mindst kravet om humor. Foredraget ser på tegne-

serieoversættelse fra en teknisk, lingvistisk og kulturel vinkel. Der hentes eksempler fra den amerikan-

ske tegneserie Calvin & Hobbes og dens danske oversættelse Steen & Stoffer.

F O T O : S C A N P I X

F O T O : A B O L FA Z L A A L I

Mumier – nu også fra IranTid: 10/11 kl. 18.30

Sted: Det ny KUA, lok. 27.0.09

Arr.: Centralasiatisk Selskab, www.centralasien.dk,

Foredrag af lektor, ph.d. Niels Lynnerup, leder af Antropologisk Laboratorium. Nye medicinske og na-

turvidenskabelige teknikker har givet mumieforskningen nye perspektiver. Især muligheden for at fore-

tage ‘virtuelle’ dissektioner af mumierne er blevet meget omtalt, fx i forbindelse med en stor udstilling

på British Museum. Vi benytter også disse teknikker på Antropologisk Laboratorium på Københavns

Universitet og forventer at kunne applicere dem på et helt nyt mumiefund fra Chehr Abad-bjergene i

Iran som vil blive nærmere omtalt.

14 Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5

STØTTE

Stipendier

Det Danske Institut i DamaskusStøtte: Se www.damaskus.dk. Et

antal rejsestipendier på 15-

30.000 kr. Da midlerne til dis-

se stipendier stammer fra fon-

de med særlige fundatser,

skal ansøgningerne falde

inden for 1 af følgende 2 om-

råder: mellemøstlig arkæologi

og historie el. islamisk kunst

og arkitektur. Stipendierne

kan søges af forskere, ph.d.-

stud. og specialestud. I tillæg

hertil vil et mindre antal rejse-

stipendier til projekter der

vedrører moderne mellemøst-

lige forhold, kunne uddeles til

specialestuderende. Desuden

et antal rejsestipendier for

kunstnere, specielt billed-

kunstnere.

Ansøgning: Vedlæg projektbe-

skrivelse og cv samt budget.

Studerende bedes ligeledes

vedlægge en vejlederudta-

lelse.

Sendes til: Stiles til Bestyrelsen

og sendes til dens formand,

Dekan John Kuhlmann

Madsen, Njalsgade 80,

2300 Kbh. S, el. e-mail:

dekan@hum.ku.dk.

Ansøgningsfrist: 5/12-05,

kl. 12.00.

Uddeling: Svar gives primo

feb. 2006.

Det Arnamagnæanske StipendiumMålgruppe: Studerende og kan-

didater med islandsk statsbor-

gerskab der har godtgjort en

sådan indsigt i norrønt el. is-

landsk sprog, historie el. litte-

ratur at det kan forventes at

de vil præstere noget mere

end almindeligt i disse fag el.

et af dem.

Støtte: Studier ved Den Arna-

magnæanske Håndskriftsam-

ling el. andre tilsvarende sam-

linger i København. Stipen-

diet uddeles som en samlet

portion el. i flere mindre por-

tioner.

Ansøgning: Vedlæg cv, en kort-

fattet projektredegørelse og

evt. anbefalinger, samt oplys-

ninger om aflønningsforhold

under opholdet i København.

Ønsker en ansøger også at

komme i betragtning til Sti-

pendium til håndskriftstudier

i København, bedes dette an-

ført i ansøgningen.

Sendes til: Stiles til Den Arna-

magnæanske Kommission,

v/sekretæren, prof., dr.phil.

Jonna Louis-Jensen. Overassi-

stent John Tietze, Den Arna-

magnæanske Kommission,

KU, Njalsgade 136,

2300 Kbh. S.

Ansøgningsfrist: 21/11-05,

kl. 12.00.

Ansøgning: Se www.forsk.dk.

Ansøgningsfrist: 15/11-05,

kl. 15.00.

Prisopgaver

ArbejderhistorieprisenStøtte: Prisens formål er at inspi-

rere til og fremme studiet af

arbejderklassens og arbejder-

bevægelsens historie og kul-

tur. Prisen tildeles den bi-

dragsyder som siden sidste

indleveringsfrist har leveret

bedste opgave, speciale el.

ph.d.-afhandling om et tema

inden for dansk el. internatio-

nal arbejderhistorie. Indleve-

rede opgaver skal være skre-

vet inden for de seneste 2 år

og skal være bedømt. Prisen

er på 15.000 kr.

Ansøgning: I 2 eks.

Sendes til: Arbejdermuseet,

Rømersgade 22, 1362 Kbh. K.

Mrk. kuverten ‘Arbejder-

historiepris’.

Ansøgningsfrist: 1/11-05.

Uddeling: Ult. januar 2006.

Stipendium til håndskrift-studier i KøbenhavnMålgruppe: Islandske statsbor-

gere. Forskere, både akade-

misk og ikke-akademisk ud-

dannede.

Støtte: Til håndskriftstudier ved

Den Arnamagnæanske Sam-

ling i København. Stipendiet

udgør foruden rejseomkost-

ninger ca. 20.500 kr. pr. md.

Støtte kan ydes i op til 12 md.,

normalt dog kun i 1-3 md.

Ansøgning: Vedlæg cv, en kort-

fattet projektredegørelse og

evt. anbefalinger, samt oplys-

ninger om aflønningsforhold

under opholdet i København.

Ønsker en ansøger også at

komme i betragtning til det

Arnamagnæanske Stipendi-

um, bedes dette anført i an-

søgningen. Stiles til Den Arna-

magnæanske Kommission,

v/sekretæren, prof., dr.phil.

Jonna Louis-Jensen.

Sendes til: Overassistent John

Tietze, Den Arnamagnæanske

Kommission, KU, Njalsgade

136, 2300 Kbh. S.

Ansøgningsfrist: 21/11-05,

kl. 12.00.

Legater

Professor, dr.phil. ViggoBrøndal og hustrus legatMålgruppe: Unge sprogviden-

skabsfolk fortrinsvis med

fransk som hovedfag el. med

almen lingvistik som interesse.

Støtte: Til forskningsrejser og

-ophold, publicering el. andre

tilsvarende formål til fremme

af forskningen.

Ansøgning: Vedlæg oplysninger

om navn, adresse, person-

nummer, uddannelse og

forskningsbaggrund samt en

præcis, men kortfattet pro-

jektbeskrivelse og et budget.

Sendes til: Viggo Brøndal og

hustrus legat c/o Hanna

Laulund, Institut for Engelsk,

Germansk og Romansk,

KUA, Njalsgade 128, Bygn. 24,

2300 Kbh. S.

Ansøgningsfrist: 21/11-05.

Forskningsstøtte

Instrumentcenter for neu-tronstrålebaseret forskningStøtte: Forskningsrådet for

Natur og Univers (FNU) ind-

kalder hermed ansøgninger

om et Instrumentcenter for

neutronstrålebaseret forsk-

ning. Centrets opgave skal

være at støtte dansk forsk-

ning der anvender neutron-

stråling ved udenlandske faci-

liteter. Der kan ansøges om

op til 5 mio. kr. der omfatter

udgifter i forbindelse med ek-

sperimenter ved Paul Scherrer

Institut (PSI) og andre neu-

tronstrålelaboratorier.

Periode: 2 år med start 1/1-06

Retsforfølgelse af torturbødler i Danmark – Realitet eller illusion?Konference og paneldebat

Tid: 9/11 kl. 14.00-17.00

Sted: Politikens Foredragssal, Vestergade 28

Arr.: Dansk Retspolitisk Forening og International Rehabilitation Council for Torture Victims,

www.retspolitik.dk

Da Vinci mysterietLitteraturstudiekreds om Da Vinci mysteriet

Tid: 9/11 kl. 15.15-17.00

Sted: St. Kannikestræde 8, 1, studenterlokalet

Arr.: Studentermenigheden ved Trinitatis, www.indreby.org

Stress på godt og ondt – hos mennesker og dyrForedrag af prof. Jan Ladewig, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Tid: 9/11 kl. 19.30

Sted: Zoologisk Laboratorium, Universitetsparken 15, Aud. B

Arr.: Dansk Human-etologisk Forening, rsr@nepa.ku.dk

Aktivering og potentiale i socialt arbejdeForedrag af ph.d. Dorthe Caswell, RUC og AKF

Tid: 9/11 kl. 19.30

Sted: Sociologisk Institut, CSS, Øster Farimagsgade 5a, lok. 1.1.18

Arr.: Dansk Sociologforening i samarbejde med DJØF, www.sociologi.dk

Moder, ser du englen ved min side? Memento mori-dyrkelse og barne-post mortem-fotografiet efter 1800Foredrag af Janni Uhre Mogensen, ph.d.-stipendiat, Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse,

Syddansk Universitet

Tid: 10/11 kl. 14.30-16.00

Sted: Medicinsk Museion, Fredericiagade 18, 1., mødelokalet

Arr.: Forum for tværvidenskabelig medicinhistorie, www.museion.ku.dk/sker/forum.aspx

Health by Association? Social capital and public healthForedrag af Simon Szreter, History Faculty at University of Cambridge, England

Tid: 10/11 kl. 15.15-17.00

Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lok. 2.1.12

Arr.: Afdeling for Sundhedstjenesteforskning og Forskerskolen i Folkesundhedsvidenskab

Akro-spring og caporiera i USGUSG – Universitetets Studenter-Gymnastik har stadig masser af

ledige pladser. Fra 1. november åbnes for ekstra pladser på de fleste

hold, fx badminton, akro-spring, caporiera, yoga og kickboksning.

Tilmeld dig på www.usg.dk.

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET

Un i v e r s i t e t s av i s e n 14 . 2 0 0 5 15

FORSVAR

Disputatsforsvar

Humaniora

Private Academies of Chinese

Learning in Meiji Japan. The

Decline and Transformation of

the Kangaku Juku

Kandidat: Dr. Margaret Mehl.

Tid: 2/12-05, kl. 13.00.

Sted: Det ny KUA, Aud. 22.0.11

Officielle opponenter: Prof., dr.

Klaus Antoni, Universitetet i

Tübingen og prof., dr.phil.

Esther Fihl, KU.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til dekanen el. for-

svarslederen.

Afhandlingen: Er trykt på Nias

Press og kan købes der samt i

boghandlen. Indstillingen kan

rekvireres ved henvendelse til

Kompendieudsalget Huma-

niora, tlf. 3532 9161 kl. 10-14

og 17-19 (dog ikke fredage).

Ph.d.-forsvar

Samfundsvidenskab

Conceptual Analysis of the

Human Rights and Democracy

Nexus in the Polish Late- and

Post-Communist Contexts

Kandidat: M.A. Magdalena

Zolkos.

Tid: 11/11-05, kl. 14.00.

Sted: Institut for Statskundskab,

CSS, Øster Farimagsgade 5,

lok. 4.2.26, frokoststuen.

Afhandlingen: Kan købes i Aka-

demisk Boghandel for 150 kr.

Sundhedsvidenskab

Combined effects of allergens

and irritants

Kandidat: Line Kynemund

Pedersen.

Tid: 4/11-05, kl. 14.00.

Sted: Amtssygehuset i Gentofte,

Store Auditorium.

Afhandlingen: Fås ved henven-

delse til forfatteren, e-mail:

lkyne@dadlnet.dk. Se www.

Humaniora

Re-staging the hoplite. Arms,

armour and phalanx fighting in

Archaic and Classical Greek

Kandidat: Adam Schwartz.

Tid: 11/11-05, kl. 10.00.

Sted: Det ny KUA, lok. 23.0.50.

Afhandlingen: Ligger til gen-

nemsyn og hjemlån i Det Kgl.

Biblioteks information på

KUA og på Det Kgl. Biblioteks

læsesal Øst, Diamanten samt

på Institut for Historie.

Naturvidenskab

Metal-Clad Waveguide Sensors

Kandidat: Nina Skivesen.

Tid: 1/11-05, kl. 13.00.

Sted: H.C. Ørsted Institutet,

Universitetsparken 5, Aud. 5.

Afhandlingen: Fås på www.

nbi.ku.dk/page67754.htm.

Soil and Water Conservation

in Agroforestry Systems: Soil

erodibility and runoff under

improved fallows and no-tillage

in Western Kenya

Kandidat: Cand.scient. Anja G.

Boye.

Tid: 4/11-05, kl. 13.15.

Sted: Geografisk Institut, Øster

Voldgade 10, 2., Aud. 1.

An inherently mass-conserva-

tive semi-implicit semi-Lagran

gian model

Kandidat: Peter H. Lauritzen.

Tid: 4/11-05, kl. 14.15.

Sted: Juliane Maries Vej 30,

Auditoriet.

The Potential Of Pancreatic Duct

Cells to Develop Functional Beta

Cells For Treatment of Diabetes

Kandidat: Tino Klein.

Tid: 7/11-05, kl. 14.15.

Sted: Botanisk Auditorium,

Gothersgade 140.

sund.ku.dk/ph.d.-forsvar/resu-

meLineKynemund.htm

Maternal separation. An animal

model for depression and

anxiety disorders

Kandidat: Mia Hee Greisen

Søndergaard.

Tid: 4/11-05, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Afdeling

O’s auditorium.

Afhandlingen: Fås ved hen-

vendelse til forfatteren,

e-mail: mia@soendergaard.

org. Se www.sund.ku.dk/

ph.d.-forsvar/resumeMiaSøn-

dergaard.htm.

The Prognostic Significance

of Ambulatory Blood Pressure

Monitoring in a General

Population

Kandidat: Tine Willim Hansen.

Tid: 4/11-05, kl. 14.00.

Sted: Amtssygehuset i Glostrup,

Aud. C.

Afhandlingen: Fås ved hen-

vendelse til forfatteren,

e-mail: tw@heart.dk. Se

www.sund.ku.dk/ph.d.-for-

svar/resumeTineHansen.htm.

Proteolysis in prostate cancer

and prostate involution

Kandidat: Pernille Autzen Usher.

Tid: 7/11-05, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Teilumbyg-

ningen, Aud. B.

Afhandlingen: Fås ved hen-

vendelse til forfatteren,

e-mail: peu@kvl.dk. Se www.

sund.ku.dk/ph.d.-forsvar/resu-

mePernilleAutzenUsher.htm.

The function of the placental

GH and IGH-I axis in the regula-

tion of normal fetal and early

postnatal growth

Kandidat: Marla Chellakooty.

Tid: 9/11-05, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Teilumbyg-

ningen, Aud. B.

Afhandlingen: Fås ved henven-

delse til forfatteren, e-mail:

marla@stofanet.dk.

Stil i København – om at undersøge sproglig variation i storbyenForedrag af Pia Quist, Afd. for Dansk Dialektforskning

Tid: 10/11 kl. 19.30

Sted: Det ny KUA, lok. 27.0.17

Arr.: Selskab for Nordisk Filologi, lerche@hum.ku.dk

Syn hos cubomeduser – vandmænd med mange øjneForedrdag af Anders Garm, Lunds Universitet

Tid: 10/11 kl. 19.30

Sted: Biologisk Institut, Aud. B

Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening, www.aki.ku.dk/dnf/

Hvad er antik mytologi?Foredrag af lektor Chr. Gorm Tortsen, SAXO-Instituttet, KU

Tid: 10/11 kl. 20.00

Sted: Afdeling for Religionshistorie, 2.sal, lok. 2.34

Arr.: Religionshistorisk Forening, www.staff.hum.ku.dk/pluchau/rhf/

PolarforskerdagenInternational konference om arktisk forskning. Se mere på www.dpc.dk/polarforskerdagen

Tid: 11/11 kl. 13.00-22.00

Sted: Falkonercentret, Falkoner Allé 9

Arr.: Dansk Polarcenter, www.dpc.dk

Bøsse eller ikke bøsseForedrag af psykoanalytiker Martin Lotz. Entré: 80 kr., 50 kr. for studerende

Tid: 11/11 kl. 15.30-17.00

Sted: Københavns Universitet, Hovedbygningen, Vor Frue Plads, HO3

Arr.: Psykoanalytisk Debat, ebt@mail.dk

Dansk Samling – og 1930’ernes søgen efter det nationale fællesskabForedrag af Henrik Lundbak, museumsinspektør, Frilandsmuseet

Tid: 15/11 kl. 15.00-17.00

Sted: KUA, lok. 15.1.30A

Arr.: Foreningen De HistorieStuderende, DHS, foreningendhs@hotmail.com

Pædagogikkens identitetTiltrædelsesforelæsning af prof. Karen Borgnakke

Tid: 25/11 kl. 15.00

Sted: Det ny KUA, lok. 22.0.11

Arr.: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Den danske adel i middelalder og renæssanceSeminar i anledning af prof., dr.theol. Troels Dahlerups 80 års fødselsdag

Tid: 2/12 kl. 10.00-16.00

Sted: Mødesal 1, Konferencecentret, Aarhus Universitet

Arr.: Afdeling for Kirkehistorie

Årsfest for studerendeKøbenhavns Universitets årsfest fejres med en festforestilling i Det Kongelige Teater i

Operaen på Holmen. Studenterforeningen afholder den traditionelle fest for de studerende

efter forestillingen. Derfor indbyder vi medlemmer og alle andre studerende ved Københavns

Universitet til fest.

Festen indledes med en sen middag efterfulgt af fest til den lyse morgen.

Billetter til Operaen

Om køb af billetter se nærmere på www.studenterforeningen.dk eller på

www.ku.dk/aarsfest/aarsfest_adgang.htm Billetten til teateret skal købes særskilt, og kan

bestilles via nettet. Dette skal gøres i dagene 19. oktober til 21. oktober. Uafhentede billetter

frigives til salg tirsdag den 25. oktober.

Festforestilling i Operaen på Holmen kl. 19.30 til ca. 22.30. Der opføres operaen “Stormen”.

Påklædning: Smoking/mørkt tøj.

Tid:17/11 kl. 19:30

Sted: Munkekælderen, Konsistorialgården, Frue Plads

Tilmelding: tilmeld@studenterforening.dk senest 4/11

Arr.: Studenterforeningen, www.studenterforeningen.dk

Familiebilleder. Fortiden som ideal og forklaring i familielivetTemadag med foredrag af seniorforsker Else Marie Kofod, forskningsassistent Britta B. Mortensen,

lektor Tine Tjørnhøj Thomsen, lektor Karin Lützen og projektseniorforsker Bjarne Kildegaard

Tid: 12/11 kl. 13.00-17.30

Sted: Den sorte Diamant, Blixensalen

Arr.: Dansk Folkemindesamling, www.dafos.dk

F O T O : P O L F O T O

FORSKNINGSFRIT OMRÅDE

Københavns Universitet

Universitetsavisen

Krystalgade 16

1172 København K

ID 11021

A

Sabelkatten, gejrfuglen og detuldhårede næsehorn. Alle er deuddøde, men kan nydes på Zoologisk Museum der viser sinemest værdifulde sjældenhederfrem på særudstillingen Uddød

Borte tog dem

Af Gry Gaihede

»Kom nu, morfar!«August er utålmo-dig; han synes at

morfar tager sig for god tidforan montren med dronten.Kraniet af den uddøde fugl eren af Zoologisk Museums mestværdifulde genstande der tildaglig er gemt væk bag lås ogslå. I den aktuelle særudstil-ling Uddød vises det frem foroffentligheden sammen medandre sjældne sager fra maga-sinernes samlinger.

Når dronten virker så dra-gende på morfar, er det nokfordi historien om dens ende-ligt er bevægende. På Mauriti-us levede fuglen indtil søfarer-ne kom og satte hunde, katteog geder ud på øen. Fuglenstillidsfulde natur, dens mang-lende flyveevne og sømænde-nes hunger efter fersk kød ud-ryddede den store fugl meddet løjerlige næb i 1600-tallet.

Også dværgflodhesten fraMadagaskar, HippopotamusMadagascariensis, har men-nesket at takke for sin udryd-delse. Dens levesteder blevødelagt, og nu står det pony-store skelet og skuer ud overalle de bedsteforældre og bør-nebørn der lægger vejen forbi

her i efterårsferien. Den stårpå en piedestal med den efter-trykkelige sentens extinctionmeans forever.

99,9 procent af alle de arterder nogensinde har levet påjorden, er uddøde. De flestedog af naturlige årsager såsomklimaforandringer og heltuden menneskelig indblan-ding.

Menneskelig dårskabPå udstillingen kan man ogsåmøde forsvundne danskere.Hvis der uddør arter i Dan-mark i dag, forsvinder de kunlokalt, ikke globalt, fordi alledanske dyrearter findes imindst et andet land.

Ulven for eksempel. Dendanske ulv blev udryddet medfuldt overlæg, den sidste blevfældet i 1813. I dag er ulvenfredet i de fleste lande, og sy-nes man at Zoologisk Mu-seums udstoppede eksemplarer lidt stiv, kan man træffe enlevende en i Norge eller Sveri-ge.

Vandreduen støder man tilgengæld ikke på i naturenlængere selv om den var ver-dens mest talrige fugleart no-gensinde. Beretninger fortæl-ler om hvordan flokkene kun-ne formørke himlen i dagevis

og at det blev en sport at ud-rydde den. Man brugte tilmeddynamit, så der blev sat punk-tum for duerne med det rust-røde bryst i år 1900 – det årFreud udgav sit værk Drøm-metydning.

Zoologisk Museum manertil selvransagelse på udstilling-en fordi museet selv har spilleten pinlig hovedrolle i udryd-delsen af alkeearten gejrfug-len. De to sidste gejrfugle i ver-den blev slået ihjel i 1844 påden islandske ø Eldoy, og mu-seet købte resterne. Nu kanmuseet fremvise fuglens blød-dele på glas. Som det eneste iverden.

Også historien om den tas-

manske pungulv der uddøde i1936, er speciel. I slutningenaf 1800-tallet udlovede dentasmanske regering dusør forhver nedlagt pungulv fordibønderne mente at ulven ådderes høns og får. Hundrede årsenere, i 1999, meddelte etaustralsk museum at man hav-de iværksat et projekt der skul-le bringe pungulven tilbage viakloning. Forsøget med at ud-vinde dna fra et 150 år gam-melt foster i sprit var verdensførste. Desværre viste de gene-tiske koder sig at være for frag-menterede.

Der er nok at se på og un-dres over. Man kan også henteet godt gys. Søkoens kranium

ligner for eksempel et forstu-die til masken Phantom of theOpera.

Sabelkattens kranium er og-så fabelagtigt med sine dolk-formede hjørnetænder. Den eruddød ad nogle omgange,men er flere gange genopståetuafhængigt af hinanden. Vedistidens afslutning bukkededen endeligt under sammenmed mange andre store patte-dyr.

Vitalt værkstedI anledning af udstillingen harmuseet flyttet sit konservator-værksted midlertidigt op i sel-ve udstillingsområdet.

Her arbejder blandt andet

Mikkel Høgh Post på sit speci-aleprojekt, rekonstruktionenaf et kæmpedovendyr. Dennette planteæder var fem me-ter lang og vejede fire tons. Nubliver den skabt på ny mellemMikkels hænder.

Selv med en tand eller enknogle som udgangspunkt kanforskere komme med et budpå hvordan uddøde arter harset ud. I dag har man 3D com-putermodeller til hjælp i re-konstruktionen, men princip-perne er de samme som altid:en blanding af kunstnerisk in-tuition, anatomiske studier,sammenligning med beslægte-de arter og viden om fortidigog nutidig fauna.

I værkstedet står også Caro-line Simonsen der er ansatsom kustode og er halvvejsigennem uddannelsen til bio-log. Hun peger og fortæller ogviser dinosaurtænder frem foren flok videbegærlige børn ogopfordrer dem til at sammen-ligne rovdyrenes tænder medplanteædernes. Hun fatter og-så en klo fra et dovendyr oganimerer bevægelsen hvormeddyret river blade ned fra træer-ne. Hendes entusiasme ersmittende, og formidlingen eri top. Udstillingen kan besøgesindtil 5. december.

gbg@adm.ku.dk

GENOPSTÅET – Sabel-

katten er mere end mærkelig.

Den er uddød ad flere om-

gange og genopstået både

hos kattedyrene og pung-

dyrene.

FO

TO

: Z

OO

LO

GIS

K M

US

EU

M