295

1:1

296

Alene efterladt tilbage på banegården i Salzburg stod Zaq

nu med kuffert i sin hånd. Han ventede på toget som

skulle bringe ham over Budapest til Brasov i Rumænien.

Herfra skulle han videre nordpå mod Gheorgheni - den

nærmeste by inden Lacul Rosu. Hvordan han kom videre

når han stod af toget i Brasov, vidste han ikke. Han ville

hente Xenia hjem. Han var heldig at få plads på Venice

Simplon Orient-Expressen som går til Istanbul igennem

Rumænien og gør holdt i større byer. I Rumænien er

jernbanens 11.000 km skinner arrangeret i cirkler som

muliggør rundture til og fra hvor som helst når som

helst; det såkaldte ’mosmodule module’ som han fik

forklaret. På mobilen fandt Zaq de rumænske statsbaners

hjemmeside med et detaljeret kort over alle stationer. Der

er forskellige togtyper. De hurtigste er Accelerat og

Rapid, mens typen Persoane er ’slow train to hell’.

Sidstnævnte kører med åbne døre og stopper i selv den

mindste flække man kommer forbi. ’Man skal møde på

stationen senest en time før afgang for at købe billet.

Man skal altid huske at reservere plads, og man kan lige

så godt købe første klasse da det er meget billigt, ’ læste

Zaq på hjemmesiden. Det skulle nok kunne lade sig gøre

at komme til Gheorgheni konstaterede han tilfreds. Zaq

indløste billet til første klasse.

På banegården i Salzburg med rejsetasken i sin hånd besteg Zaq Venice Simplon Orient-Expressen. Så snart han kom ind i den magelige vogn, fløj de afsted! Zaq vågnede af sin behagelige slummer da toget holdt i Budapest.

297

-Er det toget til Bukarest? sagde en ung pige stakåndet og holdt plasticposen i hånd ind mod kroppen. Den anden hånd holdt under posen fordi hendes skødehund sad deri. -Dét er det, svarede en uniformeret kvinde smilende. Pludselig var freden forbi og passagerer bevægede sig langsomt gennem togstammen med al mulig skrammel og tingeltangel. Den unge pige trak benene til sig, da en kraftig mand masede sig forbi. Med gyngende mave næsten dansede han med små trippende skridt ind i kupeen. Den fyldige herre med kikkertbriller havde bemægtiget sig sædet over for Zaq. Han var for tyk til at lægge bagagen op i nettet så hans taske stod på gulvet med noget der lignede et maleri svøbt i klæde og brunt papir. Det stod ubelejligt lige dér hvor Zaq skulle have sine ben og tændte hans nysgerrighed. Om end toget var fornemt og spektakulært, forvandlede det sig nu til at være et rigtig bumletog. Udenfor sås storke spankulerende på markerne og ved en jernbaneoverskæring viftede en ledvogterdame med sit gule flag mens en række biler og trækvogne ventede. Den unge pige beholdt plasticposen og hunden nede mellem sine fødder. Da billetkontrollen kom, manglede hun billetten – det vil sige, hun kunne ikke finde den. Sikke et postyr hvor den

298

tykke mand med kikkertbrillerne hidsede sig gevaldig op og adskillige togpersonaler stak hovedet indenfor. Heldigvis fandt hun den sluttelig efter lidt søgen, og alt åndede igen ro og fred. Så snart den korpulente herre atter havde fået vejret og roen på sig, tog han ordet og begyndte at underholde kupéen: -Det handler om griskhed – griskhed fra ende til anden. Indrømmet, min egen griskhed først og fremmest – når jeg foretrak en mægler eller mellemmand – om man vil - og ikke selv handlede, var det fordi jeg frygtede den virkning, det ville have på prissættelsen, hvis det blev kendt, at jeg som velhaver samlede på bestemte kunstnere – i det øjeblik den meddelelse var nået ud, ville prisen mindst fordobles – derfor griskhed – derfor gik jeg til en mægler – og nu har han taget røven på mig og bag min ryg fordoblet … mindst! Vi taler samlet om merpris på mange millioner euro. -Hvad taler vi om? Er det noget med malerier? Er det et maleri du har dér i tasken? spurgte Zaq. -Nej, ikke et maleri – en forfalskning! Min rådgiver er ekspert i kunst og rådgivning til folk som betragter kunst som en investering – han er ’art consultant’. Arbejdet ligger mellem investorer, kunsthandlere og museer. Museerne er en nødvendig del. Uden deres accept, ville værkerne ikke kunne opnå de priser der sidenhen ses på auktioner og som rådgiveren tager sig rigeligt betalt af. Museernes medvirken til at private kunstværker medtages i de løbende udstillinger er uvurderlig. Derfor opfordres kunstsamlerne ofte til at optræde som mæcener: deres kunstnere skal ikke bare hænge hjemme på væggen, men skal ud på museerne og ses – helst de store steder i Paris,

299

NY, London og Berlin – de dyrt indkøbte kunstværker skal ses så det kan ses at de virkelig er noget værd. Hele dette sammenspil får pengene til at flyde via kunstrådgiveren og alle tjener noget på det. -Men hvad er det da, du er så ophidset over? Alle tjener noget på det? -Men jeg er blevet snydt – han har ændret priserne – og alt sammen kun med mundtlige aftaler – intet på papir. De tal og kontrakter jeg så, var alle sammen kopier af andre aftaler – det har været ganske nemt at rette i disse. Han har ført dobbelt bogholderi og ikke vist mig de reelle priser han solgte og købte for – for mine penge. Han har ændret alle handler til eget favør. Og nu opdager jeg ovenikøbet at han har handlet falske malerier. Bag på et af mine malerier fandt jeg en falsk mærkat ’Sammlung Flechtheim’ som nu viser sig at være et sikkert tegn på at maleriet er en forfalskning! Kunstværker er aktiver man hænger på væggen … og medaljer hænger man som sagt på … art consultants! Men hvis det er forfalskninger, er de ikke en skid værd – tværtimod – det ødelægger ikke kun investeringen i det falske maleri, men gør hele samlingen suspekt. -Hvad hed din rådgiver – hvis jeg må spørge? sagde Zaq. -Drakan Vlad! Det er ham jeg nu skal have fat i nakken på. Han har på belejlig vis ikke svaret på mine henvendelser siden balladen om mærkaten ’Sammlung Flechtheim’ … han skulle gemme sig på sit slot i Rumænien … i nærheden af Brasov. Den unge pige forblev forelsket i sit eget spejlbillede i togruden.

300

-Wo reisen Sie? henvendte Zaq sig til pigen med hunden i plastikposen. -Sighisoara. Ich muss das Modell eines Malers sein – er nannte Wölfli! -Og hvor rejser kunstsamleren hen? fortsatte Zaq. -Brasov! Og De selv? -Sighisoara, røg det ud af Zaq. »Nu var det bestemt. Wölfli, Drakan? Én og samme mand eller to forskellige? Og hvor skulle han begynde at lede efter Xenia? Det måtte blive Sighisoara. Pigen havde man i det mindste indtryk af vidste hvor hun skulle hen, mens kunstsamleren … måske, måske ikke? Under alle omstændigheder havde Zaq besluttet sig … og så var hun jo alt andet lige også noget mere interessant at følge i fodsporet på end tyksakken med det falske maleri … eller hvad? Nu var det bestemt. Sighisoara here I come! « -Et godt råd er at se værelset før man vælger. Personlig foretrækker jeg at bo på Diakonissestiftelsen. I udkanten af byerne kan man se vilde bjørne. De kommer ned hver aften for at spise fra skraldespandene. For 10 Euro kan man blive kørt derhen i bil og opleve det på tæt hold. Det er livsfarligt, hvis man ikke sidder inde i en bil. Så kommer der hunbjørne med unger helt tæt på som man kan studere. Man glor lige ind i bjørnens gab og kan næsten ikke få nok! sagde pigen med hund – nu på engelsk! -Navra, sagde kunstsamleren og kløede sig ugenert i skridtet mens toget standsede.

301

Sighisoara here we are! Pigen og hunden i plasticposen røg ud af toget så såre det holdt stille. Zaq fulgte lige i hælene: -Fuck! Do you follow me? Beat it! sagde pigen surt mens hun i skarpt trav forlod Zaq. Slukøret sjokkede han snart mismodig rundt i byen alene med sin håndvenlige bagage indtil han langt om længe fandt logi på en diakonissestiftelse. De næste par dage forsøgte Zaq at finde fodfæste, sig selv og en mening med livet: Kort fortalt fordrev han tiden som turist: De befæstede kirker beskyttede i middelalderen mod den onde tyrk. Og i ringmuren om Sighisoara er der ikke mindre end fjorten tårne hvoraf de ni stadig står strunkt og prægtigt. Engang hed byen Castrum Sex - den sjette af saksernes syv borge. Vlakkerne, som nogen mener er de ægte rumænerne, blev behandlet som tredjerangsborgere. De havde forbud mod at bo i huse med skorsten, måtte ikke have vinduer ud mod gaden og de måtte ikke have offentlige embeder eller gå klædt i pels, sko og støvler. Sådan blev den ged barberet! Byen er meget lille og rundtosset på sin helt egen charmerende måde. Således kan man hurtigt gå byen rundt. Kirken med det høje tårn var i gamle dage

302

hovedindgangen til den befæstede by. Østrigske soldaters satte ild på kirken fordi de frøs. Kirken blev brændt helt sort og siden da har den heddet Den Sorte Kirke. Men kedeligt er her i hvert fald ikke. Hver ugedag dukker en ny træfigur frem på kirketårnet når klokken slår tolv midnat. Det historiske museum fremviser effekter fra byen gennem århundrede. Det er stort set uden undtagelse torturinstrumenter der på alskens underholdende måder udstilles i forskellige blodige tableauer. Hyggeonklen Vlad Tepes blev født i byen år 1430 og det glemmer man ikke bare sådan når man er vlakker. Museets vægge prydes af malerier med pælespidning. Kald du bare det charmerende på sin egen rundtossede måde! Omkring kirken bruser orglet smukt for foden af Karpaterne og på byens torv står fra tidlig morgen til sen aften sælgere der faldbyder træfigurer, flettede kurve og lokalt øl tappet på colaflasker. Når Zaq er færdig med at gå en byrunde plejer han at vende hjem til krøluldsmadrassen i diakonissestiftelsen og tage sig en lur! En morgen efter et par dage: bare sidde og observere!

303

Zaq havde fundet en café på den nærmeste plads for at spise morgenmad. -Du skal ikke tænke så meget på fortiden! Man får ondt i nakken af at se sig selv for meget i spejlet! sagde Zaq højt til sig selv. Mobilen var død. Rumænien er meget andet end Ceausescu, kommunisme og blodtørstige vampyrer. Landet er fyldt til bristepunktet med velbevarede middelalderbyer, befæstede kirker og murmassive borge. Desuden har landet en obskøn natur i Transsylvaniens frodige højland omkranset af Karpaternes vilde skove med bjørne og fallosulve. Og det romerske islæt er aftegnet i sproget, vinen og maden. Hyp hyp lille Lotte! Der køres stadig med hestevogn, pløjes med hestetrukken plov og høstes i hånden mens muntre træfigurer træder frem under uret på kirketårnet. Og det gør de! Men selv om bonden pløjer jorden med hestekraft og slår græs med en le, holder han mobiltelefon i hånd og har parabolantenne på sit tag side om side med storkereden. Efter morgenmaden kom Zaq forbi den plads hvor

offentlige henrettelser under Nicolae Ceaușescu havde fundet sted. Der var en mindeplade på muren. På den modsatte side var en gitterport ind til det tidligere fængsel. Et par drenge spillede fodbold op ad den høje mur. Bag murene fandtes torturkamrene. Det var som om alle rumænere havde en rem af Vlad Tepes hud.

304

Zaq gik hen til gitteret og kiggede ind – nu blev rædslernes bygning brugt til opbevaring af gamle møbler fra offentlige institutioner; her stod tavler, pulte, stole, stativer og habengut … omstændighederne havde fuldkommen uddrevet dæmonerne. Glemslens slør havde lagt sig hen over blodet, varmeovnen med de glødende tænger … og de frygtelige stole hvor ofrene blev fastspændt, udspændt og ødelagt. Zaq blev afbrudt af én af fodboldenglene som på sit bedste engelsk sagde: -Undskyld Mister, men der er en dame som vil tale med Dem … en ung dame! -En poulard? Hvor? Fodbolddrengen pegede i retning af en beværtning som

på Ceaușescus tid indtog første række til henrettelserne. Da Zaq ankom til beværtningen og kiggede indenfor, var der ingen som ventede ham. Han stod lidt og ventede, opgav og gik udenfor igen. Så hørte han hende kalde. Stemmen kom fra cypresalléen som udgik fra pladsen mod nord. Zaq gik hurtigt ind mellem træerne. Halvejs henne ad alleen ved et kapel så han noget bevæge sig. Hun stod små ti meter væk mellem de største træer så man ikke kunne se hende nede fra pladsen. Hun var iført en mørkblå cowboyjakke som stod åben. Der var noget genkendeligt ved den måde hun stod og ventede på –

305

hun kiggede frem som om hun betragtede noget i det uendeligt fjerne. Zaq gik nærmere og genkendte pigen med hund i plasticpose fra toget. Han vidste ikke mere om pigen end da han første gang så hende i toget … noget fik ham til at tøve og gå langsommere. -Fuck you! Beat it! sagde Zaq. -Det er ingen forbrydelse at blive forelsket under falske forudsætninger. Jeg har mødt Xenia, din kone. Hun siger hun har en uægte tvillingsøster som hedder Maria! Jeg er kun kommet for at advare dig, det er det hele. Jeg hører for meget på det atelier … svarede pigen med hund i plasticpose: nu uden hund og plasticpose! Der var små afslørende pauser mellem sætningerne som om hun ville have Zaq til råt at sluge hvert et ord. I skyggen havde hun en flimrende lighed med Xenia … eller var det Maria … eller havde Zaq allerede været væk fra dem så længe at han ikke mere kunne se forskel. -Hun har virkelig narret dig – hva’? sagde pigen. -Hvem? -Xenia? -Måske. Langt mere end du har! Men hvem er du og hvorfor kommer du her for at advare mig? Hvor er Xenia? -I dette øjeblik formodentligt i sin seng hos Wölfli hvor hun passer min hund!

306

-Maleren, sagde Zaq og tog en dyb indånding for at sluge den foruroligende nyhed. -Den mand som du kender som Wölfli er Drakans et og alt, hans højre hånd, og de repræsenterer på skift hinanden når det gælder business. Salg af malerier! Det ene øjeblik er det Drakan og det næste Wölfli – man ved snart ikke hvem man har med at gøre! -Du er virkelig nødt til at komme med noget bedre, noget mere overbevisende. Ellers er denne samtale slut! -Du behøver naturligvis ikke tro på mig – det er op til dig. Jeg kom fordi jeg har et meget mere presserende ærinde. Jeg ved ikke hvor jeg skal sove i nat! Jeg vil ikke tilbage til atelieret og sove på en sofa på det beskidte loft – dér hvor Wölfli og Xenia sover, vil de ikke have mig ind! De siger at de hærder mig inden jeg skal ned og bo hos den agtværdige moder med tvillingerne! -Prøv et hotel, sagde Zaq med et fornærmet og såret tonefald. -De leder sikket efter mig i morgen og finder mig straks -Drakan kender alle og alle adlyder ham – hvis jeg skal beskyttes vil jeg gerne have dig ved min side. Bare for at bakke mig op – ikke andet. Jeg vil ikke ned i stuen og bo hos den malede kælling med de to smukke rødhårede tvillinger og dværgen! Kom nu bare – tag mig med til dit hotel. Jeg vil ikke tænke på noget – for jeg eksisterer ikke! -For dem? -Ja, jeg eksisterer ikke for dem – kun for dig! [Den gravide glemte enke gemte på sex, løgne og sydens skønhed]

307

Han afviste hende ikke. -Hvad er det egentlig der foregår i det atelier hos Wölfli? sagde Zaq. -Han maler og jeg sidder model! -Nøgen! spurgte Zaq med et tonefald som kun en mand kan frembringe i den slags spørgsmål. -Ja, da, men vi har et kodeord! -Hvad for noget kodeord? -Kodeord i nødstilfælde: Stop eksperimentet! -Hvad for noget nødstilfælde? røg det ud af Zaq og han mærkede hvordan jalousien allerede havde meldt sin ankomst. -Hvis situationen udarter … f.eks. når han maler mig nøgen sammen med dværgen! -Udarter – nøgen sammen med dværgen – hvordan? -Du lyder meget fordomsfuldt nu – hvad er det som generer dig – jeg har jo lige fortalt at vi har et kodeord – ikke! -Om forladelse, det er bare hele situationen: Wölfli maler nøgenbilleder og min kone befinder sig i dét atelier! Eller gør hun? -Ja da! Hun og dværgen er de foretrukne modeller! Wölfli er helt besat af at kopiere optrin fra historiske malerier, så han er meget heldig at have dværgen som model. Og så er dværgen altid parat til at sidde ind, for hun bor lige nedenunder hos den agtværdige moder med tvillingerne. Der har været dværge i familien lige siden en professor fra kredsen omkring Freud i Wien ankom for meget længe siden. -Ak ja … hvad er nu det for snak?

308

-Der snakkes meget når vi sidder model i timevis! Kommer du? Hun vendte sig om og fulgte Zaqs blik, så tog hun hans hånd og trak i den. Hendes overbevisende beslutsomhed … eller var det ungdom … gik af med sejren og de begyndte at gå. Hun gav hånden et klem. De sagde ikke noget de næste mange skridt. Med et sidste opmuntrende klem opgav hun at holde hånd og sagde: -Du viser vej! Jalousi og mistænksomhed havde ramt Zaq. Han vidste, at han ikke længere kunne stole på pigerne – det var skruen blevet strammet en gang for meget til. Han mærkede at en snigende forandring ubemærket havde indfundet sig i den kærlighed han hidtil havde følt. Xenia havde lige før hun blev kidnappet endnu engang hentydet til den svaghed han havde for Maria. Det var i tilbageblik den værste mislyd af dem alle. Hvis han ikke havde været så besnæret af Maria, burde han have opfattet det med det samme. Det så ud til at stå klart, at alle stadig gjorde hvad Drakan ville have; hvilket måtte betyde at de fra begyndelsen havde vidst hvad der lå bag det hele. Men selv om det var en fornuftig antagelse, måtte han tilføje endnu en ting: både Xenia og Maria nærede sande følelser for ham. Når disse ting blev lagt sammen, måtte det betyde at pigerne på en uigennemskuelig måde spillede med på begge sider … de narrede ham for Drakans skyld, men de narrede også Drakan for hans skyld. Det måtte betyde, at Xenia vidste, at han ikke ville fornægte hende til slut: bedraget ville en

309

dag holde op. Han var ked af han ikke seriøst havde fortalt Xenia hvor meget han elskede hende og på en klar måde havde gjort sine følelser for Maria på det rene mens han havde muligheden. Det ville have bragt skuespillet mellem dem til ophør. Han håbede inderligt at bare den mindste smule anstændighed for den kærlighed de havde følt for hinanden stadig levede i hende! Tvivlen burde komme Xenia til gode: hun kendte ikke fra begyndelsen sandheden og havde måske derfor forsat legen – måske endda for hans skyld? Men hvordan? Den sorte bil han havde set hende stige ind i efter skænderiet i København? Det nagede stadig som en uløst gåde! »Hvorfor havde han aldrig spurgt hende om det? « En lang tid blev der ikke sagt et ord. Da de kom til diakonissestiftelsen tog pigen igen Zaqs hånd og han førte hende op af den kolde trappe. Ved døren til det værelse hvor Zaq logerede sendte pigen ham et blik der var svagt selvironisk, men samtidig uskrømtet genert. Inde på værelset satte de sig til rette på krøluldsmadrassen. Situationen indbød til at Zaq fandt sin nødpakke frem fra tasken: må kun åbnes i tilfælde af uventet lykke! Han åbnede en flaske champagne og en lille dåse kaviar. Pigen havde noget ristet brød og en citron i sin håndtaske. Som forventet udartede det hurtigt om end pigen på bunden var noget knibsk. Skæbnen ville at intermezzoet

310

fik en brat ende, da en gammel tilsynsnonne uden at banke på låste sig ind i rummet! -Kærlighedens matematik er vanskelig! sagde nonnen. ??? lyste ud af deres ansigter. -Dette er Guds hus, her må man respektere Guds love … og matematikkens! -Nonne eller ej, dette er utilbørligt! Jeg har betalt for værelset, kom Zaq endelig til orde. -Jeg vil have et stikord! forsøgte pigen. -Kærlighedens matematik! sagde nonnen. -Der er et spillekort i tarok som hedder troldmanden – tryllekunstneren – hans symboler er liljen og rosen, fortsatte pigen mere henvendt til Zaq end til nonnens absurde tilstedeværelse. -Jeg må bede om identifikation og pas, så finder jeg en plads til pigen hos priorinden! sagde tilsynsnonnen. -Jeg kan fortælle dig én hemmelighed til. Xenia var ikke særlig glad for kidnapningen. Wölfli var ikke sikker på hun ville forstå det … ikke før hun altså så fik det forklaret: det var tilsyneladende aftalt spil med Maria, men så stak Maria af og de ændrede planer! Jeg er bange for at Xenia ikke aner hvad hun skal tro! Zaq tænkte tilbage på Xenias modvilje mod Maria da trekantsdramaet først var sat igang. Hendes snak om en konkubine, en maîtresse, en førsteelskerinde og hvad hun nu kaldte det.

311

-Du skulle have hørt hvad hun har sagt om jeres forhold og enhver ung kvindes drømme. Nu håber jeg ikke du opfatter det jeg siger som noget jeg siger for at være ondskabsfuld! Xenia er en højt begavet, smuk kvinde. Men det ved du. Og måske biseksuel … her tvivler hun selv. I hvert fald meget følsom. Hun har brug for én der leder hende. Hun siger at hun ikke har fundet ham: En mand … Wölfli eller var det Drakan … blev rasende da hun sagde det. -Hvem var den Xenia der havde giftet sig med ham? tænkte Zaq. -Du har lige så megen fortid som jeg har fremtid, sagde Zaq for at samtalen skulle fortsætte. -Wölfli er utvivlsomt rasende nu! Han nægter at tage ansvaret for Xenias ufødte børn! -Hvorfor? -Det din veninde gjorde er utilgiveligt i deres optik! -Hvem er han? Hvad gjorde Xenia? Hvad vil han? Pigen tøvede – så opgav hun hemmelighedskræmmeriet. »Der var en mislyd som nærede hans værste anelser. Alle disse bestræbelser for at føre ham på vildspor, lede ham videre til næste post, lukke ham ude og igen udlægge et spor … det var ikke forbi endnu, det var han sikker på, men samtidig var det som om det var fuldstændig ligegyldigt hvad han gjorde eller hvordan han responderede: om han blot satte sig ned og ventede var han sikker på de nok skulle få ham i mål! «

312

[Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det] Pigens blik var meget direkte, så direkte at Zaq tog øjnene væk. Zaqs nik var også meget direkte, så direkte at pigen tog øjnene væk. -Jeg er næsten løbet tør for tålmodighed, sagde han. -Jeg ved godt at det er grænseoverskridende – alt for meget, men Xenia venter dig! Zaq lagde mærke til at nonnen skelede på det ene øje da hun vendte tilbage til rummet med sæbevand i en metalspand og gulvskrubbe uden skaft. -De sidste skal blive de første, sagde nonnen. I har plettet på gulvet! Nonnen lagde sig nu ned på knæ og albuer for at skrubbe det klosterklinkebelagte gulv rent. Hun lagde så meget iver i arbejdet at hendes højeste punkt – et imponerende nonnesæde – svingede i takt med anstrengelserne. -Lad mig sidde på dit skød, sagde pigen. Hun satte sig forsigtigt hen på Zaq og puttede sig ind til ham. Hun fandt hans hånd og flettede fingre: -Fortæl mig om din veninde! Hvad var det der egentlig skete mellem jer … og dengang I blev gift over hals og hoved?

http://www.sk.ku.dk/citater.asp#EE1.s32bhttp://www.sk.ku.dk/citater.asp#EE1.s32b

313

-Det var helt impulsivt – let som en leg – forelskelse i hinanden, livet og os selv. Vi ejede hele verdenen og tilværelsen forekom ulidelig let. -Men så kom Maria? -Hvad ved du om Maria? -De taler om hende. De ved ikke hvor hun er! -Har Xenia sagt noget om Maria – om mig? -Kun at I var sammen alle tre i Saint-Marie-sur-Mer indtil de kom og ’hentede’ Xenia! -Stakkels Xenia. Det må have været et chok. Jeg kan i hvert fald forestille mig hvordan hun må have følt sig sådan pludselig at bliver revet ud af én virkelighed og kastet ind i en ny ubehagelig verden. -Hun hader Drakan for det … og til dels Wölfli, men jeg tror hun har gjort en dyd af nødvendigheden og har affundet sig med Wölfli. -Det lyder som hende. Hun tager ikke noget alvorligt – i hvert fald ikke hvis det er hankøn. -Men hun må have taget dig alvorligt – nu måske mere end nogen sinde. Hun venter på dig – det er jeg helt overbevist om! Fugten fra nonnens gulvvask skabte en atmosfære som når man åbner klosterskodder i tordenregn. [I kvæld bankes der på Helvedes port] -Åaah, hold mund dit gale molekyle! svarede Zaq mere henvendt til nonnen end til pigen. -Hvem, hvad, hvor? -Xenia venter på mig – hvorfor?

314

-Du skal hjælpe hende med at komme ud af kløerne på Drakan og Wölfli. Hun hjalp mig med at smutte væk for at møde dig og jeg vil hjælpe dig med at få Xenia fri. Xenia lokkede Wölfli væk så jeg kunne smutte – men nu har han jo nok opdaget det og er utvivlsomt rasende på os begge! -Bliver I holdt som fanger? -Nej, men da vi ikke taler rumænsk nogen af os, så er det bare svært at forlade dem. Og vi bor jo hos Wölfli! Desuden kender Drakan alle, så han finder én hurtigt! -Men har du dit pas? -Ja, og penge her på maven! -Men hvad er så problemet? Har Xenia også sit pas? -Jeg ved ikke med Xenia. Hun venter på dig – at du skal komme og tage hende med! -Måske! Jeg forstår bare ikke hvorfor du ikke rejser – hvad skulle forhindre dig i det? -Ingenting, men det er ikke det! Det er den mærkelige usynlige mystik som tryllebinder os til stedet og til dem. Det er som om man på én gang er draget og på den anden side fanget af deres opsyn og tilstedeværelse. Jeg kan ikke forklare det bedre! -Så hvad er det egentlig du vil – hvad er det du vil have jeg skal hjælpe dig med? Nonnen var stadig nærværende på knæ og albuer – fugtig – fugtig var luften i rummet. -Du skal tage derhen og hente Xenia hjem – uden dig kan hun ikke bryde forbandelsen som lænker hende til stedet!

315

-Måske! Jeg forstår ikke et muk af det hele! Hvorfor rejser I ikke bare – ring til hende, jeg venter her! -Rigtigt, du forstår ikke at hun er tryllebundet! Hvor godt kender du Xenia? Hvad ved du om hendes fortid? -Nu bliver du nærgående, unge dame! lød det fra nonnen på gulvet. For én gangs skyld var Zaq enig med nonnen. Han spurgte om hun ville have hjælp med gulvvasken: -Din dejlige uparrede elektron! tilføjede han jovialt. Nonnen afslog: -Forstyr ikke min kontemplation, min kære magnetiske monopol! -Xenia har fortalt mig alt … næsten alt! Hun siger du ikke ved ret meget om hende. Du blev forelsket og kastede dig hovedkulds ind i forholdet! Hvad ved du om hendes forældre og hendes opvækst? -Nærgående, unge dame! vedblev nonnen. -Jeg ved hun er fra landet … det mørke Jylland! Og hun opvoksede i et indremissionsk hjem, sagde Zaq. -Xenia fortalte at I blev gift på Rådhuset uden familiens velsignelse … uden gæster og uden du overhovedet reflekterede over alvoren i at blive gift: dele alt til døden jer skille! -Min fætter kom da forbi efter ceremonien på rådhuset med en blomst, sagde Zaq. -Pjat! -Hør nu her Frøken Nærgående – vi er voksne mennesker og bestemmer selv om vi vil gifte os, hvordan

316

vi gifter os og hvem vi vil have med! Sådan er det i Danmark … bøsser og lesbiske kan også blive gift uanset hvad familie, præster og indre mission mener om det … -Blasfemi, råbte nonnen og korsede sig adskillige gange inde hun højlydt brød ud i bøn. -Ikke så nærtagende – Zaq! Læg dig nu bare ned og luk øjnene, så skal jeg kysse dig på navlen! sagde pigen. -Det var dråben, råbte nonnen og forlod den fugtige celle. -Ja, hvorfor ikke, sagde Zaq og lagde sig ned på halmmadrassen. Han iagttog sig selv som var han et lig der lå på et dissektionsbord. Hurtigt kom der godt gang i transpirationen og pigen spurgte: -Hvordan mødte du første gang Xenia? -Til en punk-koncert! Hun var fuldstændig outreret at se på med hullet tøj, metalpigge og stramt sort læder. Hendes hanekam var farvet orange og sort. Og hun havde meget venstreorienterede anarkistiske synspunkter. Den eneste musik hun ville høre … og høre tale om … var punkmusik. Dengang levede hun i undergrundsmiljøet og var selvfølgelig uden arbejde. Hun hadede politiet og gik ikke af vejen for slagsmål. Hendes bibel var bogen Junkie af William Burroughs. I det hele taget var hun anti-autoritær, anti-social og opførte sig som et fejlcastet arbejderklassefænomen. Hendes slagord var ’No future! ’ Det har hun stadig tatoveret på venstre balle. -Sikke du kan, sagde pigen. -Tak i lige måde, sagde Zaq i et forsøg på at være morsom. -Fortæl videre … hvad skete der så?

http://en.wikipedia.org/wiki/William_Burroughs

317

-I virkeligheden var hun en forskræmt lille pige som var flygtet fra sine indremissionske forældre i Jylland. Men det fandt jeg først ud af senere. Dengang vi mødtes til punkkoncerten udvekslede vi ikke engang navne. Vi stod bare tæt pakket i et overfyldt spillelokale med øredøvende larm og råbte til hinanden, og alle andre, om alt og intet. Ti år senere mødtes vi på en café og vi genkendte gensidigt hinanden fra punkkoncerten ved første øjekast. Xenia havde fuldstændig forandret sig, i det mindste af ydre, hun var nu en pæn pige … nej, en smuk ung pige med lyst hår i smart tøj og så naturligvis disse mørke mandelformede øjne. Jeg vendte tilbage til caféen og dér var hun igen … hun arbejdede som servitrice; det de kaldte gulvkanon. Det var et studenterjob … hun læser teologi. Så gik det slag i slag og vi blev gift. Kort tid efter tog vi til Frankrig … og nu er vi her! -Ja, nu er vi her – kom tættere ind til mig, sagde pigen. -Hvem er Maria? -Drakans brud! -Ja, det ved jeg, men hvad siger de om hende? -Wölfli siger at hun er stukket af! -Men kan jeg stole på det? Var hun ikke en del af planen? Hun skulle hjælpe med at kidnappe Xenia! -Både ja og nej! Hun skulle hjælpe med at lokke dig i fælden, men i stedet stak hun af. Hun har gennemskuet Drakan – mørkets fyrste, troldmanden, mystikeren! Det er meningen at du skal arbejde sammen med Wölfli og hjælpe ham med at forfalske gamle malerier. De tjener en formue på kunstsvindel. De henter malerierne fra en saltmine i en by uden for Brasov hvor der efter sigende

318

er et skatkammer af stjålen kunst fra nazitiden. Wölfli ændrer malerierne lidt midt på lærredet, mens han bevarer signaturen og alt ud mod kanten af maleriet hvor kuratorer og eksperter altid tager en lille prøve af pigmenterne for at verificere maleriets ægthed. Men da Maria gik over til fjenden ændrede de taktik og tog i stedet Xenia for at lokke dig i fælden. -Og nu er du her for at fuldføre den plan? For at lokke mig i fælden! -Nej, jeg er på din og Xenias side. -Hvordan kan jeg stole på det? Flygter vi måske sammen nu? -Nej, vi tager sammen hen på atelieret og lader som om jeg hjælper dem med at lokke dig ind i løvens gab, mens vi i virkeligheden benytter dette skjul til at befri Xenia. Hun er tryllebundet til stedet af Drakan. Hun kan ikke flygte uden dig! -Høg over høg. Og du vil have at jeg skal tro på det. Du tror at jeg tror at de tror at du hjælper dem samtidig med at du tror at jeg tror at vi narrer dem, mens jeg tror at du tror at du narrer mig! Hvordan skulle jeg kunne tro andet? Hvad grund skulle du have til pludselig at dukke op af ingenting og ville hjælpe mig med at hente Xenia hjem? Til Finland – er det ikke sådan du tror? -Jeg ved godt I bor i Danmark, jeg har jo snakket med Xenia i timevis. -Giv mig én eneste grund til at du vil hjælpe os? -Jeg kom for eventyr og for at tjene penge undervejs til ferien – derfor er jeg model og I er eventyret. Det er da spændende – ikke?

319

-Måske, men ikke godt nok! Giv mig én eneste god grund til at du vil hjælpe os! -Altruisme! Ind trådte postulantpriorinden sammen med præfektinden og to føregrebsnonner. I den ydmyge celle fandt inkvisitionen to unge mennesker af modsat køn klamrende sig til hver sit halmstrå på en krøluldsmadras. -Vi kommer lige fra refektoriet efter stundesamtale om renovation af hostiegemmet, ak ja, hellig være den kalk, og hvad erfarer jeg: uregelmæssig brug af cellerne og stråmadrasserne! Hendes skuffelse var skarp som en kniv. -None is a nun, fastslog pigen. -Du taler, du går, ja du tænker måske som en nonne, men nonne bliver du aldrig! sagde præfektinden fra præfektoriet med ret til samme. [Nonnen har fået nye hofter og hun har karamelhud. Hun er blevet intelligent og har haft ydmygheden til at indhente det tabte Guds rige i kærlighed. Ifølge mystikkerne udgør kvinden universets fundament og grundlaget for al menneskelig eksistens. I før-islam-kulturen var tre af de store guder kvindeskikkelser. Kvinden er kærlighedens og frihedens gudinde] -Der findes ej nag i vore hjerter, kun hævn når vi dypper vor pen i den lille martyrs blod! sagde præfektinden.

320

Nu læste nonnerne højt fra et officium. Pigen kunne mærke de magnetiske øjne i nakken der brændte som en monopol. Begæret steg da nonnernes hænder rørte ved folderne på det slidte sengetæppes bomuld. »Der er mere end mange års bøn foldet ind i de tråde; der er også kamp og smerte! Velærværdige Satan; hvad bærer postulanterne under skapularet? « -Nu går vi til messen! Postulantpriorinden åbnede hurtigt sin taske og fremdrog en lille altersten, en messebog, et krucifiks og rigeligt med kandelabre. En nyankommen djævleuddrivernonne tog messeklæder af det tyndeste silke frem. Hun måtte være højtstående i det homoerotiske hierarki når hun havde tilladelse til at læse messe uden for kirkens hellige mure. Flagellanterne lod silkesnore med indflettet metaltråd hagle ned over egne og postulanternes syndige rygstykker: -Fri os fra slaphed over for lydighedsreglerne, uafhængighed, selvtilfredsstillelse maskeret som åndelig foretagsomhed og manglen på at åbne hjertet til straf, hån og ydmygelse. Den værste synd af alle: at tilgive fjenden! Fjenden skal hånes, hades og udsættes for hævn og hærværk! -Verden er en smal brolagt gyde med en smule morgensol skråt nedover, kommanderede postulantpriorinden.

321

To føregrebsnonner overmandede pigen og ekspederede hende til selvransagende fordybelse i en stencelle hvor hun kunne meditere over værdighed kontra værdiløshed. -None is a nun, var det sidste Zaq hørte pigen sige. Alene tilbage på krøluldsmadrassen lå Zaq endnu engang og tænkte over livet. »Hvad mente pigen med sine sidste ord? Var dette slet ikke en diakonissestiftelse og nonnerne slet ikke nonner? Måske var nonnerne med i konspirationen og endnu et redskab i ondskabens imperium. Således lutret kom Zaq til den konklusion at det hele var ét stort sammenhængende komplot ledet af Drakan mod ham og Xenia. Inden daggry ville han i ubemærkethed forlade diakonissestiftelsen og tage til Brasov for at opsøge den forsmåede kunstsamler med hinkestenbriller. «

322

Da Zaq steg af toget ved stationen i Brasov gik ejeren af Hostel Gia hvileløst rundt. Han kontaktede Zaq med den lidet konstruktive meddelelse at der ikke var plads på Hostel Gia. Men hans fætter havde heldigvis et overnatningssted! -Ja, hvorfor ikke, sagde Zaq og tænkte at nu skulle der spænderes. Han blev snart samlet op på banegården af en mand tilkaldt over mobiltelefon. Manden blev kaldt Golfkrøllen på grund af sit krøllede hår og fordi han under balkankrigen havde hjulpet serberne med etniske udrensninger. Ofrene blev nedgravet i jord kun med hovedet frit og herefter henrettet med golfkølleslag mod kraniet. Zaq blev indlogeret i en lejlighed hos et ældre ægtepar der udmærket kendte til dekaders etnisk udrenselse. Bad og toilet delte Zaq med ægteparret og deres hund, to katte samt en kanariefugl. Værtsparret og dyrene kunne absolut kun tale rumænsk! Sådan var det og det skulle der ikke laves om på! Stedet var centralt og billigt. Det ældre ægtepar fulgte meget opmærksomt med i alt hvad Zaq foretog sig. Så gik tiden med det og ikke med golf! Ægteparret tog Zaq med hen på et etnografisk museum som udstiller folkedragter. Der var mange løjerlige og spraglede hovedbeklædninger.

323

Museet havde en voldsom energisk guide, som var yderst indladende over for det modsatte køn. Noget ægtemanden fra værtsparret tog ilde op, mens hans kone strålede over opmærksomheden. Pludselig dukkede midt blandt de fantasifulde hovedbeklædninger og folkedragter et par hinkestenbriller op. Lige manden Zaq skulle have fat i! Da Zaq endelig kom inden for hinkestenbrillernes snævre fokus lyste kunstsamleren op i en imødekommende gestus. Sammen forlod de straks museet og søgte hen til en bar. Her stod en kilometersten med inskriptionen nul. Det skulle symbolisere at hér begyndte Rumæniens lange vej til demokrati. Kunstsamleren gik direkte til emnet: -Der ligger en imponerende saltmine i Turda hvor der siden romernes tid har været aktiv saltudvinding. Minen blev genåbnet i 1992 og siden har den været et særdeles populært sted hvor tilbydes helsebringende haloterapi. Minen er derfor fyldt med lungelidende invalider der bærer Røde Kors armbind med ret til samme. -Har du fundet Drakan? gik Zaq lige så direkte til det emne der lå ham mest på sinde. -Ja, ser De min nydelige unge ven - det er derfor jeg fortæller Dem om saltminen i Turda. Temperaturen i

324

minen er 11 grader året rundt, og således ideel til opbevaring af lungelidende patienter og gamle malerier. -Jeg ser hvor du vil hen – har Drakan noget med minen at gøre? -Netop, just præcis! Mens de talte susede en kørenonne rundt om nul-stenen. Kørenonnen var sur, forkælet og kedede sig rædsomt som chauffør for priorinden. Hinkestenen fortsatte: -Her gik jeg med en forestilling om at bese saltminen iført gummistøvler, hjelm med pandelampe og duknakket gangart rundt i smalle, lavloftede minegange. Men det blev en helt anderledes oplevelse. Kun tyve meter under jorden er en stor grotte indrettet for astmatikere der lindres ved at opholde sig fire timer daglig i de sunde saltdampe. Og hvordan har man dog skabt disse enorme rum? Gravet sig ned gennem generationer! Næste rum er kapellet fra midt i det nittende århundrede. Her er træværket fuldstændigt konserveret af saltdampe. En elevator fører publikum til minens bund. Endelig er man i Rudolfminen som er hundrede af meter dyb, lang og bred. Yes! Der sejler man robåde på en dyb saltsø omkranset af bowlingbaner, minigolf, en golfbane og et pariserhjul i fuld størrelse! Kort sagt en forlystelsespark for folk med luftvejsproblemer. KOL! Fra minens loft hænger seks meter lange saltstalaktitter og danner et flot mønster, men der er ingen stalagmitter. Når minen er lukket for offentlig adgang holder Drakan Satan-orgie i saltminen!

325

-Hvordan ved du alt det? Har du mødt Drakan? -Nej, jeg har det meste fra portieren på hotellet. Jeg troede Drakan boede i Brasov, men det gør han tilsyneladende ikke. Og Turda ligger over to hundrede kilometer herfra – men jeg har, som De kan forstå, besøgt saltminen! Kørenonnen susede igen forbi nul-stenen og Zaqs paranoia fik ham til at føle sig forfulgt. Var det mon nonnerne fra diakonissestiftelsen eller selve ægte nonner fra Brasov? Zaq indlogerede sig den efterfølgende dag på samme hotel som Hinkestenen. Ægteparret, han boede privat hos, blev rasende og forlangte dobbelt betaling ellers skulle Zaq få sin lektion i golf! Der gik en kamel forbi på vejen. -Kom Zachariazzen, nu går vi op på mit værelse og får os et godt glas whisky – jeg har en god trediveårig single malt på hylden og en altan med aftensol! sagde Hinkestenen. Godt siddende på Hinkestenens balkon med udsigt over byen og whisky i glas kom der igen gang i humøret og samtalen. -I morgen tager vi til Turda, min finurlige unge ven! sagde Hinkestenen venligt. -Roger over, lige min ord, svarede Zaq.

326

-Næh, se hvad jeg har her … og her … nå her var det! Nu skal vi smage en udsøgt cognac. Fra Førerens eget lager af fin cognac og champagne. Og se så hvad jeg har her: -Nazitrusser! -Manden er ikke kun skør, han er også pervers, tænkte Zaq, mens Hinkestenen var returneret til klædeskabet og nu fremdrog noget laksefarvet lingeri som han påstod havde tilhørte Adolf Hitlers elskerinde, Eva Braun. -Nazitrusserne blev fundet af amerikanske tropper i kasser og kufferter fulde af Adolf Hitlers og Eva Brauns ejendele, da de indtog Berghof, Hitlers hus i De Tyske Alper i Bayern. Det laksefarvet lingeri med de højtaljede trusser er af første klasses; fabrikationen, broderierne, monogrammet og knapperne! Og det er jo trods alt ikke alle, der har Eva Brauns undertøj, tilføjede Hinkestenen ikke uden en vis stolthed. -Som om det skulle være noget, sagde Zaq. Jeg er i talende stund iført Pavens underbukser! -Visse vasse! Jeg har faktisk købt Eva Brauns trusser hos den fineste antikvitetsbutik i Brasov for ikke mindre end 7.500 dollars. De var udstillet i en montre bag pansret glas som hovedattraktion hos Mantiques & Antiques. -Og den tror du selv på? -Jeg er eksperten og det er ganske vist! -Yes, and you don’t mean maybe! sagde Zaq. Og cognacen, den har Hitler så drukket af? -Yes, and I don’t mean maybe! sagde Hinkestenen. Direkte fra Førerens eget lager af fin cognac og champagne. Det er endnu et fund fra nazitiden.

327

Restauratøren på slottet Wasserschloss Moritzburg har fundet Hitlers private samling af cognac og champagne i nogle underjordiske rum under parken. Han har nyligen købt slottet Wasserschloss Moritzburg til restaurant. Under Anden Verdenskrig i slutningen af 1944 bad Adolf den saksiske prins Ernst Heinrich om at opbevare hans vinkælder på slottet, hvor man for øvrigt også på Hitlers anmodning husede den kendte kunstner Käthe Kollwitz efter at hendes bolig i Berlin var blevet ødelagt under et bombardement. -Hmmm, meget interessant … meget interessant! sagde Zaq og nikkede jovialt. -Det er igen den dygtige antikvitetshandler i Brasov med forståelse for Østeuropæernes trang til memorabilier fra nazitiden der hjalp med at skaffe cognacen. Da jeg først havde købt nazitrusserne, trak antikvitetshandleren mig i ærmet og hviskede at han i kælderen gemte mere som utvivlsomt ville falde i min smag. Det viste sig så at være cognac fra Hitlers vinkælder som var blevet videresolgt fra Wasserschloss Moritzburg af Alexander Schalk-Golodkowski, en god bekendt og ven af antikvitetshandleren. Der blev drukket og samtalen blev mere og mere højrøstet efterhånden som de tyllede den gamle sprut lige lukt ned i løgnhalsen. Nogen kalder sprut for højtalervand fordi man taler højt af det. Efterhånden som aftenen skred frem udartede det til det rene bakkanal og tabernakel. Hinkestenen væltede omkuld på sin seng med alt tøjet på og Zaq faldt i dyb søvn i en lænestol ved siden af.

328

Næste morgen drog de af til Turda. Hunter Price Dracula & Body Hotel er det bedste hotel i Turda. Der var ingen i receptionen da Zaq og Hinkestenen ankom, men snart indfandt en lad og lapset receptionist sig til arnestedet. -Saltminen havde mere end én million besøgende sidste år, fortalte receptionisten med stolthed og knejsede som en hanekylling. -Skal vi ikke mødes hernede om en time når vi har pakket ud og så tage til saltminen? -Det er en aftale, sagde Zaq. En time senere som sagt så gjort! -Min gode mand, tilkald os to droscher! kommanderede Hinkestenen højlydt op til receptionisten der sad ved fjernsynet ovenpå i restauranten. -Droscher eller taxa, Sir? spurgte receptionisten. -Motortrukne tak! -To ??? -Ja, to taxa – nok er vi sammen, men vi følges ikke ad! Således ankom de i to taxi til saltminen hvor en lang kø ventede ved indgangen. Italienske pizzaer, caféliv, udendørs servering og lyden af klukkende fontæner modtog dem.

329

Dette er overraskede når man tænker på det traditionelle rumænske liv der leves i landlige træhuse med vind- og vandmøller fra Maramures i nord til Transsylvanien i syd hvor tyrken og tysken satte sit præg. Hjemme udfolder rumæneren sin daglige autentiske idiosynkrasi mod fattigdom og undertrykkelse. En enlig fugl titter ind gennem den revnede rude til arnen hvor arme morlil griber sin vaskekæp gemt bag skabet. Tavs og hård gennemprygler hun sin mand. Han giver ikke et kny fra sig, han vrider bare sin korte krop så hun rammer de mest kødfulde steder. Endelig lægger hun kæppen og tørrer forpustet snavs og pløre af sig. Han sidder med ro i sind. Nu føler han sig udløst, ja helt uskyldsren; nu er det hans tur til at finde kæppen frem. Det kniber blot med at rejse sig fra stolen fordi det smerter! [The spirit indeed is willing, but the flesh is weak] -Det var bare for at sætte receptionisten på plads, sagde Hinkestenen forklarende om valget af to taxi. Han skal vide hvem der bestemmer og hvis vi vil køre i hver sin taxa skal han ikke blande sig – sådan en skide fattigrøv! -Enig, men hvad enten svaret er ja eller nej, så er de glade ved at blive spurgt, sagde Zaq og ærgrede sig over dette pengespild. Han havde trods alt kun de kontanter han havde delt med Maria i Salzburg. En skide fattigrøv! Han måtte snart kontakte galleristen og Maria! -Hvorfor tøver jeg i grunden med at bruge mobilen og kontakte Maria? spurgte han sig selv.

330

-Gider vi se saltminen, sagde Hinkestenen lækkermundet og satte sig ved en udendørs café. -Måske, sagde Zaq og fulgte vægelsindet med. Fra den udendørs café kunne de iagttage indgangen til saltminen. I den klamme, fugtige stenkorridor ned til minen samledes en flok nævenyttige nonner omkring postulantforstanderinden. -Det er den måde man serverer tingene på som er afgørende! sagde Hinkestenen og bestilte en masse forskellige retter fra menukortet uden at forstå hvad det var han bestilte! Snart modtog de et glas i hver hånd og fik instruktion om at sluge æggeblommerne som var det østers og bagefter skylle grundig efter med koldt øl som blev bragt i en isspand. Herefter spiste de sardiner nedskyllet med to store glas muskatvin. Zaq kunne ikke lade være med at betragte den muskelmand som stod bag saltminens indgang og tjekkede billetter foran en butik med store dyre ravsmykker. »Fattigrøv! Muskelmanden havde sammenvoksede øjenbryn og lav pande med en hårgrænse der næsten nåede til øjenbrynene. Og lavt siddende øren – naturligvis! Lad de små børn komme til, grådige som de er … som der står i biblen skrevet, men dette var for ordrig en sætning at indgravere i denne fladpande. Zaq besluttede at besøge minen – det kunne nås endnu! «

331

-Jeg venter her, sagde Hinkestenen. Zaq gav dørmanden store drikkepenge sammen med den fremviste billet da han passerede ham. Dørmanden fnøs som et rovdyr – eneste reaktion – så stak han den alt for store seddel i lommen og nikkede mod minen som tegn til at Zaq skulle gå videre. Turen gennem minen med guide bød ikke på nogen oplevelser som ikke allerede var beskrevet i detaljer af Hinkestenen. Igen var der tale om en rumænsk guide der var endda meget indladende over for det modsatte køn. Under alle omstændigheder var det forbløffende at være i Rudolfminens mega store rum som summede af sportsaktiviteter og anden foretagsomhed for KOL patienter. Minen rummede dybt under jorden et mindre atletikstadion. Her trænede man til (K)OL. Der blev løbet og hoppet til den store guldmedalje. Der er altid et håb i sport! Zaq brugte tiden til at observere opmærksomt. Minen var alle steder bevogtet af mænd i ens uniformer: sort Nike træningstøj og hvide Nike-løbesko. -Hvordan opnår jeg fortrolighed med dørmanden, overvejede Zaq. Et trutkys midt på munden er nok ikke det rette, og desuden lider sådan en fattigrøv utvivlsomt af homofobi. Det eneste Zaq kunne finde på var at blive ved med at bestikke den samme dørmand med store euro-sedler indtil denne viste en åbning.

332

Zaq brød ud af det guidede selskab og tog elevatoren op. Her gik han hen til dørmanden og stak ham endnu en halvtreds-euro mens han bad om vej til toilettet. Denne gang observerede Zaq en svag pupilkontraktion som tak da dørmanden stak sedlen i lommen. Og et nik, nu i retning af toiletterne! Det var dyrt og ressourcerne begrænsede, men man måtte vælge den skål hvori man lagde sit pund kød med omhu når man ville satse! Endnu en halvtredser forlod Zaqs lomme til dørmanden da han forlod saltminen. Dørmanden fortrak ikke en salt mine, men tog blot automatisk sedlen fra Zaq og puttede den i lommen. Ingen reaktion? Nu blev det Zaq for meget! Han valgte at spille stort og satse lommens absolut sidste halvtredseuroseddel. Med tøvende skridt vendte Zaq tilbage til dørmanden og standsede foran ham lige nøjagtig uden for rækkevidde. Her fremdrog han med venstre hånd den sidste halvtredseuroseddel og med højre en lighter. I øjenhøjde lige foran næsen på dørmanden satte Zaq nu ild til pengesedlen. Endelig en reaktion! Døren blev ligbleg i ansigtet. Bleg, men fattig! Han trådte resolut et skridt frem og snuppede den brændende pengeseddel ud af hånden på Zaq … og for at slukke

333

ilden puttede han hele den flammende herlighed lige ind i kyssetøjet. Det var probat. Ilden slukkedes. Efterfølgende hostede og hakkede dørmanden de reddede stumper af pengesedlen ned i sine pengegriske hænder. Nu var der kontakt! -Du kan sikkert få den byttet til en ny intakt seddel i banken, sagde Zaq.

-Det håber jeg mulțumesc! Mest for din egen skyld, ellers vanker der, sagde Døren og knyttede truende den hånd som ikke holdt på pengestumperne. -Vi ses i morgen, sagde Zaq og vendte tilbage til Hinkestenen som trofast sad på caféen. -Den sidste halvtredser gjorde en forskel og nu er der kontakt til dørmanden som denne gang så absolut forundret ud bag sin machomaske, fortalte Zaq. -Nå! sagde Hinkestenen til Zaq som ikke satte sig. -Yes, and I don’t mean maybe! Skal vi gå hjem? opfordrede Zaq. De slentrede hjem til Hunter Price Dracula & Body Hotel og bestilte Hunters platte til to til aftensmad. -Hvad er et liv? mumlede Hinkestenen. -En tilfældig konsekutiv blanding af uheldige ydre tilfældigheder spærret ind i et biologisk forløb fra vugge til grav! Nogen er mere uheldige end andre! -Det tænkte jeg nok, sagde Hinkestenen.

334

-Så du noget til Drakan Vlad ved minen i dag mens du mistænkeligt observerede enhver detalje fra dit skjul på fortovscaféen? ville Zaq vide. -Måske. Der kom en sort Audi med tonede ruder og ud steg to muskelmænd med lav pande og sammenvoksede øjenbryn sammen med en bred og skallet mand helt uden øjenbryn! De henvendte sig til den samme dørmand som du talte med. Den lette vind, der blæste nordfra, drev en tynd sky op ad den solbeskinnede skråning som rejste sig bag indgangen til saltminen. Da Drakan og håndlangerne trådte ud af bilen kunne deres skygger klart ses aftegnet på den lette tynde sky. Således så man på skyen skyggen af deres hoveder omgivet af et stærkt lys der i tilfældet Drakan oplystes i en kraftig glans - som en glorie eller lysende ring omkring hans skallede isse. Det gjorde et vist indtryk fordi jeg allerede tidligere i mit liv har hørt om dette optiske fænomen. Man mener at netop denne glans eller lyseffekt har været forbilledet for de gamle malere når de omgav hellige personers hoved med en glorie. Men før som nu - med undtagelse af netop denne dag i dag - har det altid været karakteristisk at man kun kan se denne glorie omkring skyggen af sit eget hoved! Men jeg så ganske tydeligt en lysende blankpoleret glorie omkring skyggen af den skallede mands hoved. Mærkeligt – ikke? -Vist så. Havde det blot været en sort glorie af mørkt antistof, kunne jeg forstå det, men så er det vel ingen glorie … blot en skygge omkring skyggen? Hør var der ikke én som lo? Så du hvem der kørte? -En kørenonne. Der synes at være rigelig af dem her i Rumænien!

335

Hinkestenen fortsatte: - Sig mig engang, unge mand, jeg har siddet og spekuleret: hvorfor denne overdrevne interesse for Drakan Vlad fra Deres side? Har det noget med business at gøre? -Måske! På en måde! Jeg er fortabt i kunstens tårnhøje helvede. Kunstmaler af profession! -Og nu vil De prøve at sælge nogle af Deres malerier til ham? Sig mig engang, hvad arbejder De med lige for tiden – altså som kunstner? -Eksplosionskunst! -Det lyder sprængfarligt. Hvad betyder det? Har De nogle billeder på mobilen af værkerne? -Der mangler strøm på min mobil, jeg kan ikke finde opladeren. Og værket som udgør mit nye eksplosionskunstprojekt er konceptuel art der skabes i nuet gennem en happening! Nogle skuespillere er ved at forberede lokaler og rekvisitter til denne happening som skal løbe af stablen nu til efteråret. Så aktuelt er det hele kun et kompleks af ideer og en stor tom lejet lagerhal i København. Der er ikke meget at vise frem på billeder! -Nuvel ja, konceptuel kunst er ikke lige mit område – nej, olie på lærred er det jeg samler på, men det er vel ikke noget De beskæftiger Dem med som kunstmaler? -Faktisk har jeg netop denne sommer taget det op igen mens min kone, Xenia, og jeg opholdt os i Provence. Jeg malede hver dag og fremstillede en masse lærreder som blev sendt hjem til min gallerist Bengts Borgerlige Billedhandel i København – det var mest landskaber, beplantninger og blomster!

336

-Så De har altså nogle billeder, måske også foto af malerierne … De må se at få den telefon opladet, jeg vil meget gerne se hvad De malede i Provence! -Yes Sir and I don’t mean maybe! -Pis mig på patterne! -Undskyld – hva’ for noget? -Hvorfor dette hemmelighedskræmmeri? Hvad er nu det for snak om Deres mobil som ikke duer? Og hvad er Deres interesse i Drakan? Hvad er Deres ærinde her? De rejser åbenbart alene – hvorfor er Deres kone ikke med? [Questions, questions, questions] -Min kone er her. Det er hende jeg leder efter! Jeg har grund til at tro at hun opholder sig hos Drakan – måske mod sin vilje, måske ikke! Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro? -Det lyder sprængfarligt. Måske ser De stadig kun tingene i sort og hvid? -Kan du huske pigen fra toget med hunden i en plastikpose som sad i vores kupé? Hun opsøgte mig i Sighisoara og fortalte at min kone, Xenia, skulle opholde sig hos en kunstmaler og kunstforfalsker ved navn Wölfli i Sighisoara hvor pigen sidder model! Det er uden tvivl denne Wölfli som har forfalsket det maleri der har bragt dig hertil i jagten på Drakan! Wölfli og Drakan arbejder sammen. -Ja, pigen med hunden i plastikpose som ikke kunne finde sin togbillet husker jeg tydeligt! Pinlig affære og uforskammet togpersonale! Godt jeg trådte i karakter og viste mig som en helt! Ud med sproget!

337

-Bare fordi du er rig og ovenpå er der vel ingen grund til at være oversmart og ubehagelig! Der er ikke meget mere at fortælle: Xenia, min kone, er hos Drakan og jeg agter at finde hende og bringe hende hjem til Danmark … alt sammen med din hjælp! -Alt sammen med min hjælp! Hvordan? -Du leder efter Drakan og det gør jeg også. Men der er den forskel at du gør det åbent og jeg gør det skjult. -De gør det skjult – er Deres hustru holdt tilbage af Drakan? -Ja, det tror jeg, men der foreligger en mikroskopisk chance for at hun har fulgt ham frivilligt … jeg ved ikke hundrede procent hvad jeg skal tro! Men jeg har valgt at tro, hun venter på at jeg skal frelse hende ud af kløerne på Drakan og tage hende hjem til Danmark. Når jeg har valgt at tro sådan foreligger også den mulighed at Drakan netop har kidnappet min kone for lokke mig i en fælde; så det egentligt er mig, de ønsker at kidnappe og spærre inde sammen med denne Wölfli for at jeg skal hjælpe ham med at male falske malerier! Eller er det for langt ude? Jeg har været meget alene og spekuleret som en gal … derfor valgte jeg at flygte fra pigen med hund som opsøgte mig og måske kunne føre mig til Wölfli og min kone … jeg var bange for at hun samarbejdede med Drakan og blot lagde endnu en fælde … så jeg forlod Sighisoara og tog til Brasov for at opsøge dig … for gennem dig at finde Drakan og befri Xenia! -Sikke en mundfuld! Det lyder som om De har en livlig fantasi! Hvis manden har kidnappet Deres kone, hvorfor melder De det så ikke bare til politiet og lader dem finde hende?

338

-Hendes forsvinden er skam meldt til det danske politi … men til det rumænske … hvorfor melder du ikke bare malerisvindlen til det rumænske politi og lader dem ordne det i stedet for at tosse rundt her på egen hånd? -Ok, point is taken! Nu er vi altså to der vil have fat på Drakan og stille ham til regnskab! Vi må lægge en plan! -Forstod du hvad jeg sagde til dig tidligere på caféen om at den sidste halvtredser gjorde en forskel og nu er der kontakt til dørmanden? -Næh, sagde De det? -Jeg har bestukket en dørmand med rigelige drikkepenge. Det er mit håb og min plan at jeg via ham kan komme ind i minen uden for lukketid og i bedste fald overvære orgierne i den satan-kult som rygterne siger afholdes i minen under Drakans ledelse. Igen er min fantasi måske livlig, men jeg frygter at Drakan vil trække min kone med ind i denne kult … måske kan jeg få hende at se hvis jeg overvåger deres orgier! -Ja, vi må ind og spionere i den saltmine. Lagde De mærke til at de solgte ravsmykker fra en butik ved saltminen – store dyre ravsmykker – det skulle ikke undre mig hvis de i minen gemmer panelerne fra ravkammeret på Schloss Charlottenburg i Berlin. Hvis det er meningen at De skal arbejde sammen med Wölfli og hjælpe ham med at forfalske gamle malerier, så er det ikke umuligt at Drakan også har fundet malerierne i saltminen hvor der måske er et skatkammer af stjålen kunst fra nazitiden. Jeg har hele tiden troet Drakan ledte efter nazi-kunst i minen! Det er her De kommer ind i billedet, Zachariazzen!

339

-Måske? Det vigtigste for mig er at finde Xenia, min kone! Hvis Drakan har adgang til nazisternes stjålne malerier i saltminen – hvad mener du så med at det er her jeg kommer ind som kunstmaler? Hvad skulle der males? spurgte Zaq. -Jeg vil nødig smøre for tykt på med farve eller gå i den anden grøft og kun skitse det op i sort/hvid, men man kan jo forestille sig at de billeder fra saltminen som allerede er efterlyst på The Art Loss Register kan ændres til andre kostbare billeder fra samme tid. Rammen, træet, lærredet, pigmenterne og patineringen er tidstypisk og ægte når det tjekkes af eksperterne! Der skal blot tilføjes og ændres hist og pist på malerierne! Den russiske kunstmafia havde på danske auktioner tilbage i nullerne opkøbt flere hundrede malerier af Janus la Cour, Peder Mønsted og Frederik Winther. Disse blev nu malet om til kendte russiske kunstnere som Kiseljov, Krysjitskij, Orlovskij og Savrasov. Med dygtighed blev danske kendetegn i motivet overmalet: En mælkejunge blev erstattet af en ortodoks russisk kirke med gylden løgkuppel. Således forvandledes la Cours ’Bondehus ved en landevej’ til Kiseljovs ’Sommerdag’. De skal utvivlsomt hjælpe Drakan med at opbygge en samling og give den proveniens! -Hjælpe Drakan ?!?!?!?!? -Rolig nu, unge mand! Jeg mener hvis og hvis og hvis … min røv er spids! Altså hvis Drakan har fundet en kunstskat i saltminen, og hvis De skal fanges for at male sammen med billedforfalskeren De omtalte … Wölfli!

340

-Det lyder som om du er meget opsat på at jeg skal tages til fange af Drakan og sættes i arbejdslejr hos Wölfli – hvad er du ude på? -Strålende min gode mand, aldeles strålende unge mand! De har skaffet Dem adgang til minen. Godt! Jeg er med Dem hele vejen! De må skaffe Dem adgang allerede i morgen så vi kan finde ud af hvor de malerier befinder sig! Jeg er nu ganske overbevist om at Drakan opbevarer hele skatten og måske endnu flere malerier gemt i minen så godt som den ser ud til at være bevogtet. Men det finder De forhåbentlig ud af i morgen når De er kommet ind … jeg venter uden for klar ved mobilen til at hjælpe hvis noget sker … ja, vi må anskaffe en ny mobil eller oplader staks! -Hvorfor så opsat på disse malerier i minen … det er jo underordnet … det drejer sig om at finde min kone, Xenia! -Både og … både og … min finurlige ven! Naturligvis skal De finde Deres kone og bringe hende med hjem, men jeg har fået en strålende idé! Aldeles fremragende … glimrende … -Hvad? -Jo ser De min bedsteborgerlige boheme! Jeg vil gerne have at De i minen stjæler et godt billede … et af impressionisterne … og bringer mig det i erstatning for det falske maleri Drakan solgte mig. Jeg har fået den geniale idé at De måske kan ombytte en original fra minen med en kopi De har malet – så behøver jeg ikke at konfrontere Drakan med det uægte billede! -Hvad?!?!?!?

341

[Når man lukker døren for djævlen kommer han ind gennem skorstenen] Da Zaq dagen efter atter besøger saltminen er det den samme dørmand – nu ikke længere så stiv og afvisende som en lukket dør. Snarere som en åben e-bog i blød plasma. Han næsten smiler som om han kommer lige fra banken. Og det er nøjagtig hvad han gør – nu med ny intakt halvtredseuroseddel. Hurra! -Hvad kan jeg være til tjeneste med? siger Døren tjenstvillig. Zaq trækker ham til side og forhører sig om aktiviteter uden for lukketid i minen. Tøvende, men bestukket, fortælles om den hemmelige loge og ritualerne. Dørmanden betales til sidst for at lukke Zaq ind i minen så han kan iagttage Satan-kultens rituelle messe og orgie. Nu i aften på slaget midnat – ’du ved, når den latterlige træfigur med leen kommer frem under kirkeuret’ – skal Zaq ankomme til saltminen og møde dørmanden foran en hemmelig indgang. Her vil Døren føre Zaq til peberkværnen – således kaldes personaleelevatoren blandt dørmænd – og videre til et udsigtspunkt i saltminen hvorfra han kan iagttage kultens riter. [Et samfund er altid mest grusom over for dem som afslører dets hemmeligheder]

342

Satan foreskriver ritualer, orgier og frugtbarhedsindvielse! Når man er indviet og har aflagt ed på at tie, er man bundet for livet af eden … og dersom man bryder den, henter Satan ens sjæl lige lodret ned i helvede! Zaq befandt sig om aftenen stående uden for en lille uanseelig, men hemmelighedsfuld dør – eventyrets dør. Han rørte ved Døren og den gav efter. I mørket bag Døren kunne Zaq i et glimt se lampens ånder komme frem: Hornbesatte djævle med blodsprængte øjne så store som møllehjul bragte tre aflåste kister af kobber, sølv og guld. Hver kiste indeholdt kun én nøgle af enten kobber, sølv eller guld. -I hvilken kiste ligger guldnøglen? spurgte djævlene i kor. »Lykkelig være den som finder sin nøgle! I en ideel verden ville guldnøglen vel være i guldkisten, sølvnøglen i sølvkisten og kobbernøglen i kobberkisten? Men befinder vi os i en ideel verden nu? Og hvis vi skal bruge guldnøglen for at åbne guldkisten er det vel heller ikke særlig ideelt at den ligger i guldkisten? « -I hvilken kiste ligger guldnøglen? Du får kun ét gæt – gætter du rigtig springer kisten op, men gætter du forkert ryger du lige lukt i den brændende kakkelovn, råbte djævlene i kor. -Så hellere en tur i peberkværnen, svarede Zaq dumdristigt, men man skal være varsom med hvad man ønsker for måske opfyldes det alt for hurtigt på en dumsmart og ubehagelig måde!

343

-Har du virkelig mod til at gå med mig ned i saltminen? spurgte Døren. Har du tænkt på hvor stor den er og at vi måske aldrig mere kan komme tilbage hertil? -Det har jeg, sagde Zaq. Og Døren så ganske stift på ham og sagde så: -Min vej går gennem peberkværnen! Har du virkelig mod til at krybe med mig både igennem skakten, røret og kværnen? Og så førte han Zaq hen til elevatordøren. -Det hele er mig noget pebret, sagde Zaq. Men han gik alligevel med Døren ind i elevatoren; både gennem skakten og gennem røret hvor der var bælgmørk nat lige indtil de kom til kværnen. Her slap modet op! -De sidste skal blive de første, sagde Døren og bad Zaq gå gennem kværnen hvor man måtte springe behændigt frem og tilbage over krumkniven hvis man ikke ville hakkes til pølsekød og ende i en blodpølse. -Hak ikke for dybt! Jeg er her inde! skreg Zaq og vægrede sig for at passere peberkværnens smalhals hvor knive så små og skarpe som barberblade arbejdede nidkært. Dog sprang han behændigt for krumkniven så at han ingen skade kom til, men slippe bort kunne han ikke! -Hjælp, hjælp mig! peb Zaq til Døren som stod i tromlen og tilså Zaqs færd gennem kværnen. -Brug din guldnøgle, råbte Døren; den standser knivene og åbner døren gennem smalhalsen.

344

-Jeg har ingen guldnøgle - jeg turde ikke vælge kiste af angst for at ende i kakkelovnen og nu er jeg endt i peberkværnen! -Ja sådan er det frie valg, min fine ven – men hvis du har nogen penge på dig – kan jeg give dig en hånd og trække dig tilbage til endnu et forsøg – se jeg har fyrtøjet her! -Hvor meget forlanger du? -En halvtredseuroseddel! -Nej, det er for dyrt … lad mig se hvor meget jeg har, lød det stakåndet fra Zaq mens han sprang og dansede for knivene … og tog sig til lommerne. Uheldet ville at knivene greb fat i Zaqs bukseben og snart trak bukserne af ham. Med bukserne røg pengene i lommerne lige lukt ned i kværnen og forsvandt. -Hjælp, hjælp jeg er fuldstændig nøgen ligesom Jørgen Leth … jeg har ingen penge! Kan jeg ikke skylde dig til senere – skal vi sige 30 euro – nåde, giv mig kredit? -Husk, selv i døden skal man have penge med – færgemanden, den pengepuger, giver ikke kredit! -Hjælp, hjælp … nåde? Har du ikke en ekstra guldnøgle du kan kaste ind til mig? -Det frie valg har også sine konsekvenser – og piben har fået en anden lyd nu du danser efter den pibe du selv har valgt: ’så hellere en tur i peberkværnen’ … ha, god tur gennem kværnen! -Hjælp, hjælp … nåde, hvad skal der ske med mig? -Gennem kværnen forvandles du til Lindormen som er en fortryllet kongesøn!

345

-Hvad er nu det for snak … hjælp mig ud herfra! Hvad er det for en indvoldsorm du snakker om? -Lindormens forbandelse ophæves når en kærlig almuepige gennem list aflægger ham hans mange hamme på bryllupsnatten. Først må Lindormen adlyde og trække det ene skind af efter det andet. For hvert skind kaster bondepigen da et af sine klæder indtil der ligger seks hvide særke på gulvet … den syvende trusse beholder hun på. Din forvandling til Lindormen går gennem kværnen! -Hvordan gennem kværnen? -Afført sine mange hamme står lindormen foran sin bondebrud som en uformelig, blodig og slimet kødmasse ganske som du vil fremtræde når du har været en tur gennem kværnen. -Hjælp, hjælp mig … nåde, hvad er dette for vanvid? -Ikke vanvid. Nej, din skæbne! Du tror naivt på det frie valg? Men det er kun i ungdommelig kådhed at tilfældet synes identisk med det frie valg. Vores livsbane er allerede bestemt. Selv om der på vor vej forekommer valgmuligheder, så fører skæbnen os altid i mål. -Hjælp, hjælp mig … skynd dig, jeg er træt af dine historier og af at danse for knivens skarpe skær! -Gå du kun gennem peberkværnen og kom ud i saltminen som en uformelig, blodig og slimet kødmasse! Her vil du møde din skæbnes mål. Det blev afgjort af din allerførste tanke dengang djævlene bad dig gætte den kiste hvori guldnøglen lå! Gættede du rigtigt bliver det den første af følgende to skæbner; gættede du forkert bliver det den sidste: Enten vil Xenia, der som novice bringes til ritual i saltminens Satan-krypt, overvældes af

346

medlidenhed og af al kraft skrubbe dig ren for blodig, slimet masse med klud og ris. Heraf vil den smukkeste yngling i verden komme frem og du kan sige: Jeg er kongens søn og skal arve riget. Vil du gifte dig med mig? Eller du vil blive fundet af den anden novice, pigen med hund, og hun vil bære dig ud i køkkenet hvor hun af kærlighed til hunden vil komme dig i en blodpølse. Kærligt vil hun undgå at du bliver hugget i stykker når du kommes i pølsekødet og siden hænges op i skorstenens røg til vinteren hvor dygtige stykker af pølsen juleaften gives hunden i gave. Da vil din bopæl blive skåret op og kniven vil ramme dit underliv. Når dette sprækker vil indvoldene falde ud. Derved skånes din mund for den skam at blive udgang for Djævlen; thi det er ikke sømmeligt at nogen mund som i læbeoffer har sagt Herrens navn bliver forurenet på denne skændige måde. Men det er ret og rimeligt at dine indvolde, hvori det feje og grådige forræderi mod pigen med hund var opstået, brister og falder ned i den beskidte aske fra bålstedet; og at struben din, hin dadelværdige hvorfra forræderiets ord var udgået, snøres sammen i græmmelse over denne skæbne. Derfor skal du dø i luften som hængt ved en pølsepind; thi du har givet sorg til både engle i himmelen og mennesker på jord. Derfor må du skilles fra begge parter og hjemfalde til djævlene i luften. -Lad mig få luft, lad mig få luft, skreg Zaq pludselig højt. -Hvad for noget luft, vær stille! tyssede Døren.

347

Zaq var vågnet som af et mareridt inde i en drøm og fandt sig selv gelejdet på plads af dørmanden på et diskret repos ud fra elevatortårnet med udsigt over hele Rudolfminens prægtige rum. To nye unge novicer skulle forberedes til vestalindeværdighed iført sakrale klædningsstykker før de kunne optages i den sataniske orden. Klædningerne var gjort i hvid atlask og den tyndeste fine bliant. Gevandterne var løse og skjulte helt skikkelsen. De skulle bæres over den nøgne krop kun smykket med hvide silkestrømper bundet af røde hosebånd. Om taljen var fæstnet en metallænke behængt med et omvendt krucifix. Hovedtøjet var magen til det en ceremoninonne bærer og den øverste del af ansigtet skjultes af en hvid silkemaske. Under hovedtøjet skulle håret være skrabet tilbage så det ikke røbede personen på gestalt eller farve. Over denne rituelle dragt havde de kastet en cinnoberrød fløjlskappe med dyb hætte. Ind på scenen blev jomfruerne kørt i karet trukket af fire hvide heste som stod sig godt i den hvide saltmine. Hestene blev ført ved mulen af maskerede mænd klædt i samme røde fløjlskapper hvorunder kunne skimtes en groftvævet munkekutte gjort i grå stapelfibre. Det emmede uhæmmet under den dygtige kunstige fibervævning. En oversatandiscipel fremdrog to skarlagenrøde tørklæder og bandt dem på skrømt for øjnene af

348

novicerne hen over de yndige hvide silkemasker. Således var deres banemand de kvindelige ministranter forborgen. Man sænkede nu en papmåne ned fra loftet og tændte en gul projektør som illuminerede halvmåneskin og skabte funklende stemning. En gysen gennemrystede pigernes skuldre alt dette sindbillede på selve ondskabens golde måneskin i nattetimen langsomt dalede ned over deres hoveder. Ud af en lav, mørk og hvælvet gang kun oplyst af vægbrudne kærter kom et optog af hætteklædte Satandyrkere hvis metalbeslåede støvler gav genlyd langs de rå bjergsider inde i tunnellen. I baggrunden hørtes rislende vand ramme den lille bjergsø i minens dyb. Indhugget over den bue hvorfra optoget kom ud, var et billede af djævlen [intet billedforbud her] glubende med åbent gab og skarpe hjørnetænder illumineret af høje kærter stukket ned i dødningehoveder der var anbragt på begge sider af udgangen fra tunnelen. Når man så rundt i minen var den pyntet med et utal af dødningehoveder hvori skæret fra små brændende lys flakkede ud gennem øjenhulerne. Igen havde alle dødningehovederne karakteristiske lange sylespidse hjørnetænder der i ritualets anledning var smykket med sølverne futteraler. Ære være Vlad Tepes den III! Optoget entrede den store hal i minens dyb og bevægede sig mod midten, hvor et kæmpe stort gildebord med

349

plads til de første hundrede mennesker var opstillet. På en forhøjning for enden af glidebordet var der dækket til tretten med tintallerkener og pokaler af hovedskaller. Et særligt raffinement var, at der ved højbordet altid stod en tom fjortende stol – forgyldt – det var Solkongens pottestol man havde erhvervet illegalt! Novicerne skulle aftvinges et løfte inden indvielsen kunne begynde. Deres løfte bandt lige så meget som læderarmbåndene og kæderne. Men var det kun troskabsløftet som bandt dem? Der var en egen sødme ved alene at blive vurderet efter sin lydighed til at åbne sig! Karetens grå og gule silke føltes glat mod deres nøgne ungpigeinderlår. De spinkle novicestruber snørede sig sammen ved tanken om at Satan snart ville lægge sine hænder på dem. Novicerne opdagede da, at denne Satans stedfortræder var iført en kofte - en streng, simple kofte af grå vadmel. Hænderne var lange og tynde – og neglene var klippet meget korte så det hvide under dem trådte frem. De selv samme hænder som om lidt ville ydmyge novicernes attributter … noget novicerne både frygtede og begærede! -Løft din særk over hovedet, novice, og blot dine bryster! Leg lidt med brystvorterne, kærtegn dem! Fingerspidserne kælede for brystvorterne og novicerne mærkede hvordan de blev hårde og rejste sig. Deres bryster pegede let udad og var tunge i forhold til den tynde ungpigekrop.

350

Koreografen fik novicerne til at læne nakken tilbage og holde hænderne ved hofterne. Hvorfor rakte den maskerede djævel ikke hånden frem mod de spidser han så gerne ville se rejse sig – måske var der noget andet som ikke kunne rejse sig? Nej, det var ikke sandt, novicerne så at djævlene var spændt ud til bristepunktet under den kradse vadmels grå gevandter. Novicerne afskyede djævlens disciple på grund af det herredømme de havde over kultens slaver. Og novicerne hadede sig selv på grund af det begær som bandt dem. Tøven, venten og usikkerhed gjorde dem utålmodige efter at blive kærtegnet … efter at djævelen skulle trænge ind i deres krop og gøre voldtægten til det instrument hvorigennem kærligheden blev sat fri. Hele dette transcenderende spil hvor djævelens hænder efter andres ordre - høfligt og glat som en sten i en sæk - åbnede vejene til de brutale dyriske drifter der udbyttede novicerne uden nogen som helst form for menneskelig medfølelse. Det var novicerne ligegyldigt! At de blev udnyttet af ukendte maskerede djævle der trængte sig ind var underordnet, blot den fysiske kobling - selv i al sin absurde obskønitet - var instrumentet for kærlighedens symbiose. Herigennem blev novicernes grænseløse kærlighed overført til den de i virkeligheden elskede - om denne så blot iagttog kærlighedsexcesserne eller i tankerne var sig misbruget bevidst. Nogen tror sig forlovet med Jesus, andre med Djævlen! [Fanden i Vold i Røven – efter en Indvoldsorm]

http://www.sk.ku.dk/citater.asp#NB-87

351

Novicerne blev nu ført fra kareten til bordet i centrum af ritualet. I djævleskikkelse anviste førermunke retningen mod glidebordet. En gysen gennemrystede de sarte sjæle thi hele tableauet inkarnerede satanisk ondskab. -Den som sår sæd skal høste djævleyngel, messede munkene. Pigerne blev anvist det ophøjede gildebord i midten oplyst af kærter og olielamper udi de mest besynderlige former for fallos; der var statuer af nøgne nymfer og afroditer som igen var kranset af dansende satyrer. Sølvtallerkener var anbragt i hvidpolerede knogler fra jomfrubækkener og drikkepokalerne var hovedskaller fra pygmæer. Novicerne blev ført til højbords af fem Sataner klædt i kradse kartoffelsække og maskeret med sortsvedne djævlehorn. For enden af bordet blev novicerne og fire udvalgte modne nonner modtaget af bredskuldrede lakajer. Disse løftede novicerne såvel som de modne nonner op på bordet hvor kødet skulle anrettes til munkene. Inden novicerne blev anbragt i dekorative stillinger midt på bordet med æble i mund, fjernede lakajerne helt de røde kapper fra syndighedernes skuldre. Først blev alle blottede dele af novicekroppen marineret med vin hældt fra et hovedskalskar der meget vel kunne stamme fra en elefant - størrelsen taget i betragtning. -Hørt, hørt, brølede brødre og søstre af Satans yngel mens de løftede deres hovedskaller.

352

Novicerne stirrede med angst på scenariet og mærkede gåsehuden trække sig sammen på de blottede legemsdele. Det var sin sag således at være hovedattraktionen i et festmåltid! En oversatan for bordenden annoncerede retterne: -Mellem lamseben og nonneinderlår i et frodigt væld af frugter, blomster og grøntsager kan broderskabet og djævleynglen forsøde ganen med helligåndspostej, venusbryster, apostelruller, tyretestikler, vampyrblodpølse, grisetæer og meget andet – skål! Der blev ustandselig råbt skål og hele det pokulerende selskab blev hurtigt ebrieret. En maskeret djævel ved hovedbordet rejste sig og krævede med satanisk røst at alle svor ed på aldrig at ville røbe den hemmelige orden i djævlens tjeneste. -Den som bryder Djævlens ed, skal strax blive hentet lige lux ned i skærsilden og dér ristes over sagte ild til evighed! Højtideligheden af dette edsvorne ritual kronedes med en fanfare på signalhorn og ind bragte lakajer nu helstegte pattegrise som langsomt blev roteret over glødende trækul. Lugten af branket flæskesvær og synet illustrerede glimrende hvordan det ville gå enhver der brød tavshedsløftet. Sagens alvor var dog ikke nok til at lægge en dæmper på det opløftede selskab. Inden længe nåede man til det

353

punkt på dagsordenen hvor hele djævleordenen ved at banke i bordet og slå på servicet forlangte at høre Satans ord. Endnu en oversatan rejste sig og forkyndte at nattens ord var hentet direkte fra det ypperste blandt djævleyngel, nemlig fra selve Sigmund Freuds mund: -Hvad angår offerorgiets valg af naturalier, så møder vi alt fra kopulerende røde bøffer og altædende grøntsagshoveder til uhyggeligt livagtige novicer med blottede buster og marionetdukker forklædt i munkekutter med fallosser i menneskestørrelse. Foran os er jomfrukinden en fersken, hagen en pære, næsen en agurk, og øjet et kirsebær, mens halsen har form af det stearinlys som oplyser den … og håret formes af det flammende bål der brænder i det indre helvede. I sjette bodskreds går frådseriets magre skeletter rundt uden at kunne nå frugten på livets træ der er formet som et omvendt grantræ for at man ikke skal kunne klatre i det. Hertil siger Freud: Den mest uhyggelige fantasi er angsten for kastration! Moderen savner en penis og faderens penis forsvinder regelmæssigt. En ukendt skæbne venter penisser. Samtidig vækkes den intensive længsel efter at være faderen nær og passivt modtage hans kærlighed. Men forudsætningen for dette, sådan som dilemmaet udfolder sig, er at drengebarnet må blive ligesom sin moder: altså penisløs! Og hvor skal drengebarnet modtage faderens med længsel og frygt imødesete gave: kropsåbningen nærmest moderens: endetarmen bliver det kropslige centrum for alle mænds fantasier om at være kvinde. Livet igennem lider manden

354

i drengebarnet af hysterisk betinget forstoppelse! Velbekomme! råbte overdjævlen. Til sine nærmeste tilføjede han: -Jeg skal lige på lokum – er der nogen som skal have noget med? -Slik, øl, ædeflip, kager, konfekt, gaver, bananasplit, mærketøj, chips, videoaften, dessert, chokolade, suppe, steg, is, narkotika, spil, flødeskum, cocktail, fest, andesteg, rødkål, solbad, pomfritter, cola, mayorejer, skumfidus … messede den samlede hob af djævlens yngel mens maskerede banemænd priste og spiste af elskovens modne og mere ungdommelige frugter direkte fra højbordets glædespiger. Det var under stor tiljublen at den gemene hob, langs de billige langborde, påskønnede novicernes indvielse så artigt demonstreret af de modne nonners eskapader. Snart smittede den løsslupne stemning af på menigdjævel som med al fortrøden højtidelighed nikkede udfordrende til nonnen ved sin højre eller venstre side. Derpå hjalp hver djævlemunk sin Kristusbrud op på bordet og slog hende kjortlen op for ansigtet inden han i alles påsyn demonstrerede sine elskovsfærdigheder i tro kopi af inspirationen fra højbordet. Efter novicerne var blevet åbnet til fuldbyrdet indvielse blev de ført ind i en lav, hvælvet gang der fortsatte i en tunnel udhugget i kold klippe og saltformationer der som

355

pulversne prydede dekorativt med tydelige mærker efter skovl og hakke. De nøgne novicefødder trådte forsigtigt mod den kolde sten strøet med groft kridhvidt flagesalt. Til tider vaklede deres sind og fødder, men førermunkene holdt novicerne på rette kurs: fremad mod nye ydmygelser og ofringer til Satankulten. -Kom mine ungskønjomfruer, her er intet at frygte før det er for sent! grinede en ældre overvægtig munk og nev de unge piger i enden gennem den bløde røde fløjl. -Jeg nægter at tage ansvar for Jesu ufødte børn, gnækkede en tandløs gamling med dårlig ånde. Det var novicerne kun en ringe trøst at jo dybere de gik ind i mineskaktens mørke, jo mere uhyggeligt blev det alt som de passerede små mørke alkover, udhugget i siderne af tunellen, hvorfra der hørtes rå mandelatter og sangvinske hvin fra kåde kvinder. Spredt hist og pist trådte novicerne på løsrevne intime klædningsstykker. Sine steder var der så mange kamre og alkover at mineskakten mest af alt lignede en bikube hvor skyggeagtige dronninger og potente arbejderbier aftegnede deres blege konturer mens de opfyldte rummet med en evindelig surren, snurren og summen: ’Sur, sur, sur, lille bi omkring! ’

356

Fra sit udsigtspunkt kunne Zaq følge hvorledes novicerne … -Mon det er Xenia og pigen med hunden? tænkte han. Da Satan-orgiets messe forsvandt ind i bikuben, rejste Zaq sig for ubemærket at sætte efter novicerne … men den går ikke, Granberg … dørmanden og to gorillaer stod bag Zaq og ventede. -Du troede måske ikke at Drakan ville få noget at vide bare fordi du gav drikkepenge, sagde den lavpandede dørmand og forekom pludselig mere intelligent end Zaq havde håbet.

357

Wölfli tager Zaq og pigen med i atelieret, mens Drakan tager Xenia til Draculas slot. Zaq får fodlænke og bliver sat til at kopiere billeder. Stående under det glohede tegltag i Wölflis atelier finder Zaq sig selv med pensel i hånd, lærred på staffeli, samt pigen med hund og dværgen indplaceret nøgne i det tableau som Zaq skal overføre til et gammelt lærred så det bliver til De Tre Gratier af Hans Baldung Grien. Det var varmt – meget varmt – så varmt som det kunne blive om sommeren slut august i Rumænien … især lige under et varmt bliktag eller var det tegl? Zaq var ikke nøgen, endnu, han bar et par løst siddende shorts og en hvid T-shirt som trængte til at blive vasket. De bare fødder hvilede i et par solblegede lilla espadrillos og om anklen en svær sort smedejernsmanchet med hængemås og tung lænke lænket til en stor sortmalet blykugle. Yes! Man skulle tro det var løgn eller en vittighed: Zaq var blevet fanget og lænket med en stor metalkugle om benet sådan som man ser det i vittighedstegninger! Ind trådte Wölfli med et smørret grin og en fjoget grimasse. Han skænkede sig straks en whisky og tændte sin røgbefængte pibe som forgiftede luften i hele atelieret. I en slurk tømte han whiskyen og sendte pigerne et spørgende blik fra øjne der lignede druknede violer. Han gik tæt hen til lærredet og stirrede på det, så på de levende modeller og så tilbage på lærredet. Under denne nærlæsning opløstes portrættet og blev til et konglomerat af malede pletter og fine strøg.

358

-For en malers blik er ansigtet altid fuldt af grønne og lilla pletter, kommenterede Wölfli. -Jeg vil have en elektronisk fodlænke, det her er simpelthen for meget. Fastspændt forstener jeg fuldstændig! sagde Zaq syrligt. -Hvorledes at forstene? -Som en grønlandshaj - langsomt, ganske langsomt til man bliver hård som en diamant og ligger helt stille til glæde for evigheden på havets bund, svarede Zaq. -Hvad læser I piger? fortsatte Wölfli oplagt. -Makkabæerbøgerne 1&2! Wölfli beordrer Zaq at tage del i opstillingen og overtager selv maleriet. Zaq lægger sig nøgen mod pigen med hund og de begynder at samtale. -Hvorfor svigtede du mig i diakonissestiftelsen, du burde hænges op på en pølsepind så du bliver lige så røget som du er speget og til jul serveres som pølseskind … -Nonnerne havde overmagten, jeg kunne ikke hjælpe dig på diakonissestiftelsen! I stedet opsøgte jeg manden med maleriet i toget – du husker nok den tykke mand med hinkestenbrillerne – og bad ham om hjælp. Vi tog til Turda for at finde frem til jer gennem Drakan som vi søgte i saltminen. Det er en lang historie, men her er jeg! Hvor er Xenia? -Wölfli tog mig med, mens Drakan tog Xenia … så hun er nok hos ham på hans slot! -Hvorledes slap du væk fra nonnerne på diakonissestiftelsen. Kom Drakan eller Wölfli og hentede dig? spurgte Zaq.

359

-None is a nun! Nonnerne spærrede mig inde i en kold, klam celle til kontemplation i kælderen uden mad og drikke. Jeg var blevet mere og mere svag og omtumlet, da en hvid nonne trådte ind i cellen uden at åbne døren. Hun svævede hen over gulvet og knælede ned i det ene hjørne. Her løftede hun uden besvær en stor gulvflise op og lagde den til side. Nedenunder åbnede sig en labyrint af gange, rum og kældre. Her forsvandt hun ned og jeg fulgte efter. Der var ganske mørkt og ingen vinduer, men omkring nonnen stod et klart lys som viste vej. Vejen var lang og trang. Jeg vandrede i angst! Efter en rum tid, der føltes som en evighed, steg hun op gennem en brønd. Jeg fulgte lige i hælene på nonnen, men hele tiden to skridt bagud! Oppe af brønden kom jeg til et stort højloftet rum hvor kraftige søjler understøttede loftshvælvingerne. I centrum var en cirkel af stenstøtter omkransende et alter sølet til med størknet blod. Det var en slags fængsel … for langs væggene var kileformede celler dækket af jerngitre. Cellerne var tomme, men en frygtelig lugt og jamrende lyd trængte sig på. Her var et svagt lys som når nattesynet kommer til én i gravens afklarende mørkestund, men ingen oplysende nonne. No nun! -Hvorfra vidste du at nonnen var en kvinde? -?!?!?!? -Sorry! Men hvor befandt du dig? Her? -Et sted i rummet rejste sig en vældig stentrappe som førte op til en stensal oplyst af højtsiddende sprækkelignende vinduer. I denne stensal sad i midten … på en tonstung kæmpe kubisk marmorblok … en glubende grublende stenstatue med den venstre hånd under hagen og den højre hånd strakt frem til et

360

håndtryk. Blok og statue var i ét – samme gråhvide skær i denne sælsomme, dovne, støvede belysning som stod ned i striber. Jeg nærmede mig stenstatuen og netop som jeg er kun to skridt bagud … eller rettere to skridt foran statuen snubler jeg og griber i faldet stenstatuens fremstrakte hånd. Sikke et chok! Hånden bliver levende og griber mig i faldet … men fastholder samtidig min hånd og ganske person i et jerngreb: ’We have been expecting you! ’ siger Drakan og fører mig til sit slots gemakker. Herfra ekspederes jeg videre til Wölfli … tilbage til start fordi du ikke reddede mig! Mens Wölfli er travlt optaget af sit maleri hvisker Zaq i øret på pigen: -Hvordan kommer jeg væk herfra? -Virkelig godt – som to turtelduer – den ene med tungen i øret på den anden – virkelig godt – det giver det rette udtryk i øjnene – bliv blot ved sådan indtil jeg har foreviget det … opmuntrer Wölfli. -Jeg kan ikke bevæge mig særlig godt med dette monstrum om benet – jeg vil have en elektronisk fodlænke eller sættes helt fri – ja, tak helst det sidste! -Humor