10xxx Retten Rundt nr16 04 - domstol.dk...lysen reelt set kun kender domstolene af navn. Med andre ord er der alt for mange, der ikke ved andet om os, end at vi er her. Og det er et

# 16

FEB

2014

TEMA I mediernes spotlight

Denne gang vender Retten Rundt blikket mod tre retter, som alle har åbnet dørene for journalister og kamera hold, så de kunne følge domstolsmedarbejderne i retssalen og i arbejdet som foged. Vi har også spurgt et par rets-reportere, hvordan de mener, domstolene kan lette journalisternes opgave med at dække retssager i medierne.

7 Det skulle være et ordentligt program 9 TV-portræt af en moderne fogedret 11 Dialog og tillid er

nødvendigt for samarbejdet 14 En god tur gennem mediemøllen 16 TV kan mindske misforståelser

20 Domstolene set med retsreporterens øjne

Magasin for Danmarks Domstole

2 RETTEN RUNDT # 16

som i vores øvrige kommunikation, om at

sikre, at danskerne føler sig velinforme-

rede om domstolenes arbejde.

I denne udgave af Retten Rundt

vender vi blikket mod tre retter, der alle

har åbnet dørene for pressen og deltaget

i dokumentarudsendelser til TV. Du kan

læse, at det har krævet en stor indsats

fra de involverede. Men alle er de enige

om, at det har været det hele værd, fordi

resultatet er med til at øge kendskabet til

retternes arbejde og præsentere domstol-

ene som en moderne arbejdsplads, der

har fokus på brugernes ønsker og behov.

Heldigvis viser brugerundersøgelsen

2013, at de professionelle og almindelige

brugere, som faktisk har været i kontakt

med Danmarks Domstole, generelt er til-

fredse med retternes kvalitet, effektivitet

og service, og at tilfredsheden er steget på

stort set alle parametre, siden vi gennem-

førte en tilsvarende undersøgelse i 2009.

Bordkort mindsker skel mellem faggrupper ................................... 3-5

Det skulle være et ordentligt program .............................................. 7-8

TV-portræt af en moderne fogedret ....................................................... 9

Dialog og tillid er nødvendigt for samarbejdet ................................. 11

Vanskeligt brud med tabuer gav gevinst .............................................. 12-13

En god tur gennem mediemøllen ................................................... 14-15

TV kan mindske misforståelser ....................................................... 16-19

Domstolene set med retsreporterens øjne ................................. 20-21

Flere brugere er tilfredse med domstolene ................................ 22-23

Digitalisering var en del af bruddet med Sovjet ........................ 24-25

Digitale domstole i Estland ............................................................... 26-28

JFS-siden ........................................................................................................29

Kort Nyt .................................................................................................... 30-31

INDHOLDNæste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i juni 2014.

Forsiden: Asma Asidah foran Københavns Byret

Foto: Kristian Brasen, Thomas Tolstrup, Claus Boesen, Sune Falther, Finn Frandsen

og Magnus Christian Bjerg Mortensen

Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet

og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.

Udgivet af:

Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Ansvarlig ifl g.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter

Redaktør: Marie Clemmesen

Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i

Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret

Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk

Oplag 3.150

I sidste nummer af Retten Rundt bragte vi

historien om, at Danmarks Domstole har

et fremragende omdømme i befolkning-

en. Men artiklen kundgjorde også, at en

fjerdedel af de adspurgte i omdømmeana-

lysen reelt set kun kender domstolene af

navn. Med andre ord er der alt for mange,

der ikke ved andet om os, end at vi er her.

Og det er et problem.

En af forudsætningerne for, at bor-

gerne kan have tillid til domstolene og

det danske retssystem, er, at de kender

os, ved hvilke opgaver vi løser, og hvordan

vi arbejder. Derfor er et af vores fi re

vigtigste mål at møde vores brugere med

tidssvarende kommunikation, og et af

de få steder, vi kan kommunikere med

almindelige danskere uden forudgående

kendskab til retterne, er medierne.

Når Danmarks Domstole optræder i

medierne, er det ikke for at kommentere

konkrete domme. I stedet handler det her,

KENDSKAB ER FORUDSÆTNINGEN FOR TILLID

Samtidig viser den seneste trivsels-

måling, at arbejdsglæden blandt medar-

bejderne ved retterne er steget i samme

periode. Det ser jeg som et godt tegn på,

at det kan lade sig gøre at øge effektivi-

teten og forbedre vores service, samtidig

med at vi bevarer et godt arbejdsmiljø.

I artiklerne ’Bordkort mindsker skel

mellem faggrupper’ og ’Vanskeligt brud

med tabuer gav gevinst’ kan du læse,

hvordan henholdsvis Københavns Byret

og Retten i Kolding helt konkret har

arbejdet med at øge effektiviteten og

samtidig skabt et bedre arbejdsmiljø for

medarbejderne.

Charlotte Münter, direktør

RETTEN RUNDT # 16 3

BORDKORT MINDSKER SKEL MELLEM FAGGRUPPERKøbenhavns Byret har gennemført et projekt om social kapital. Det har gavnet effektiviteten, kommu-nikationen og omgangstonen i retten. Desuden har det udlignet skellet mellem de forskellige faggrup-per og øget arbejdsglæden hos medarbejderne.

Af journalist Birgit Bruun Christensen, Videncenter for Arbejdsmiljø

Dørhåndtaget på den massive dør ind til Københavns Byret er

placeret så højt, at personer uden modelben må strække armen

godt ud for at komme ind. Bygningen har ligget der siden starten

af 1800-tallet, hvor den fungerede som hovedstadens rådhus, og

tanken var at gøre den indtrædende ydmyg og andægtig. Den fø-

lelse sniger sig da også unægtelig ind på én, jo fl ere trapper man

bestiger. Gangarealerne er lange og øde, og kontorerne emmer af

autoritet og magt.

Fysisk afstand og fordomme

Og hvad har det så med social kapital at gøre? Ifølge sekretari-

atschef Stig Nørskov-Jensen en hel del. Byrettens medarbejder-

stab på knap 230 medarbejdere bestående af jurister og kontor-

funktionærer er nemlig placeret på fi re forskellige lokaliteter på i

alt 16.500 kvadratmeter.

”Vi fandt ud af, at de fi re sektioner fungerer vidt forskelligt

blandt andet i forhold til omgangstone, sygefravær og effek-

tivitet. Den fysiske afstand spiller ind, men der er også en vis

afstand og fordomme mellem de forskellige faggrupper, som de

pompøse lokaler på sin vis kan være med til at fastholde,” siger

sekretariatschef Stig Nørskov-Jensen, der også er formand for

byrettens Arbejdsmiljøudvalg.

Det var udgangspunktet for et projekt om social kapital,

som blev søsat ved et fælles arrangement i 2012. Efterfølgende

foregik det videre arbejde i de enkelte sektioner med støtte og

vejledning fra konsulentfi rmaet Alectia. På forhånd var der lavet

en undersøgelse, som kortlagde mulige indsatsområder, men

hver sektion besluttede selv, hvad der skulle arbejdes med.

I begyndelsen var der ifølge Stig Nørskov-Jensen en del

undren over, hvordan samarbejdsevne, tillid og retfærdighed,

som er de tre nøglebegreber i social kapital, relaterer sig til de

konkrete og daglige arbejdsopgaver.

”Vi har ikke tradition for at tale om de her ting. En dommer

er måske utilfreds med et retsreferat og fravælger referenten

til næste retsmøde, men han undlader at fortælle den pågæl-

dende hvorfor. På den måde opstår der mistillid, trivslen for den

pågældende medarbejder forringes, og det kan være vanskeligt

for de to at skulle samarbejde en anden gang. Det er et eksempel

på, hvordan samarbejdet kan være med til at sænke den sociale

kapital,” siger Stig Nørskov-Jensen.

”Tidligere sad dommerne i den ene ende af bordet og kontorpersonalet i den anden. Alle var enige om, at det ikke gavnede samarbejdet, og derfor valgte vi at indføre bordkort. Det har vist sig at være et godt valg.”

Betina Christoffersen, afdelingschef

4 RETTEN RUNDT # 16

Konstruktiv feedback og bordkort

Betina Christoffersen er afdelingsleder for sektion 2, som består

af 15 medarbejdere. Hun var én af tovholderne på projektet, og

hendes sektion valgte at arbejde med konstruktiv feedback som

et middel til at højne den sociale kapital.

”Vi ville gerne blive bedre til at give hinanden feedback på

de forskellige arbejdsopgaver. Kritikken skal være positiv og

konstruktiv, og vi skal ikke kun henvende os, hvis der er begået en

fejl,” siger Betina Christoffersen.

Et af resultaterne af projektet er, at sektionen har indført

bordkort til det ugentlige morgenbord om fredagen og ved den

fælles frokost, som holdes en gang om måneden.

”Tidligere sad dommerne i den ene af bordet og kontorperso-

nalet i den anden. Alle var enige om, at det ikke gavnede samar-

bejdet, og derfor valgte vi at indføre bordkort. Det har vist sig at

være et godt valg. Det smitter positivt af på arbejdet, fordi det er

lettere at sige fra og til, når man kender hinanden. Melodien med

”dem og os” er også forsvundet,” fortæller Betina Christoffersen.

Et andet praktisk tiltag er, at der hver morgen bliver udsendt

en mail med dagens program og nyttige informationer som følge

af sygdom, ferie eller afspadsering.

”Tidligere foregik den kommunikation via en fysisk tavle,

men dommerne kom sjældent forbi, så de er især glade for den

Betina Christoffersen er afdelingsleder for sektion 2 i Københavns Byret, som valgte at arbejde med konstruktivt feedback i projektet om social kapital.

RETTEN RUNDT # 16 5

ændring, hvor de bliver holdt ajour med, om de eventuelt får en

ny protokolfører med i retslokalet,” siger hun.

Behov for at fastholde fokus

Generelt vurderer Betina Christoffersen, at social kapital er kom-

met lidt mere ind under huden. Det er blevet en del af den faglige

bagage, og selv vil hun gøre sit til at fastholde fokus på emnet.

”Vi har indset, at social kapital er en ressource, der løbende

skal plejes og udvikles, for at vi alle sammen kan løse kerneop-

gaven bedst muligt,” siger hun og tilføjer, at sektion 2 har beslut-

tet at sætte fokus på feedback en til to gange om året.

Også Stig Nørskov-Jensen ønsker at følge op på resultaterne

af projektet om social kapital, selv om der ikke er tal, der doku-

menterer effekten i forhold til sygefravær og effektivitet.

”Der er sket noget. Vi har fået en bedre omgangstone, der er

fokus på at få en feedback-kultur, og der er åbnet op for et tæt-

tere samarbejde på tværs af sektionerne. Nu taler vi om, hvad der

ligger i ord som tillid og retfærdighed, og hvordan det påvirker ar-

bejdsgangen og løsningen af vores fælles arbejdsopgaver. Det har

vi ikke gjort tidligere, og det er helt bestemt med til at højne den

sociale kapital og dermed øge trivsel og arbejdsglæde. Projektet

skal ikke ende i et støvet ringbind,” siger Stig Nørskov-Jensen.

Stig Nørskov-Jensen er sekretariatschef og formand for Arbejdsmiljøudvalget i Københavns Byret, hvor knap 230 jurister og kontorfunktionærer arbejder på fi re forskellige lokaliteter.

TEMA I MEDIERNES SPOTLIGHT

RETTEN RUNDT # 16 7

DET SKULLE VÆRE ET ORDENTLIGT PROGRAMEt interessant og lærerigt TV-program kommer ikke af sig selv. Der er meget forarbejde, og derefter skal samarbejdet fungere på alle fronter. Det oplevede souschef Asma Asidah fra Fogedretten i Køben-havn, da hun medvirkede i optagelserne til ’Aktionen’, som vises på TV3 her i foråret.

Af Lene Vind, freelancejournalist, DJ

Asma Asidah fra Københavs Byret smiler en anelse genert, da

hun indrømmer, at det egentlig har været meget sjovt at med-

virke i optagelserne til ’Aktionen’. Samarbejdet med produktions-

selskabet Freeport Media fungerede rigtig godt, og kommunika-

tionen fejlede ikke på et eneste punkt.

”Freeport har været nemme at arbejde med, og jeg synes vir-

kelig, at vi har haft et godt samarbejde. Vi har altid kunnet ringe

til deres redaktionschef, hvis der var et eller andet. Vi har også

måttet sige, at det her må I gøre, og så har de gjort præcis, hvad

vi bad dem om. Måske har man forestillingen om, at journalister

bare er ude på at få en god historie, men sådan var de ikke. De

var heller ikke interesserede i at lave et program blot for at lave

noget. Det skulle være et ordentligt program, som man også var

glad for at medvirke i,” forklarer souschef Asma Asidah.

Alle skulle indvillige

Oprindeligt var planen, at holdet skulle med Asma Asidah på

arbejde i forbindelse med forskellige typer udkørende foged-

sager. Det krævede et stort forarbejde, fordi alle rekvirenter og

skyldnere skulle indvillige i at medvirke.

”I fogedretten var alt clearet på forhånd. Som regel sagde en

rekvirent ja, men på de udkørende sager var det meget sværere

at fi nde både rekvirenter og skyldnere, som gerne ville medvirke.

Det var især svært at fi nde skyldnere, og det skete, at jeg tænkte

for mig selv: ”Åh, sig nu ja. Det er jo bare en historie, og der er

også et formål for jer i at deltage.”

Der var dage, hvor Asma Asidah måtte ringe til TV-holdet og

sige, at kun en enkelt rekvirent havde sagt ja. På disse dage blev

der ikke optaget noget.

”Vi måtte faktisk droppe fl ere af sagerne, selvom vi havde

nogle rigtig gode historier. Det kunne være, fordi et advokatfi r-

mas klienter ikke ønskede, at de medvirkede, eller det kunne

være skyldnere, der ikke kunne deltage, fordi advokatfi rmaet

sagde fra,” fortæller Asma Asidah.

”Måske har man forestillingen om, at journalister bare er ude på at få en god historie, men sådan var de ikke. Det skulle være et ordentligt pro-gram, som man også var glad for at medvirke i.”

Asma Asidah, souschef

8 RETTEN RUNDT # 16

En fortælling om fogedretten

På spørgsmålet, om hun måske ville stille op til TV-optagelser

igen, tøver hun noget med sit svar.

”Det ville vi måske gerne, hvis vi havde tiden, og vi kunne få

rekvirenterne til at deltage. Det ville være godt, hvis vi på forhånd

kunne være sikre på, at rekvirenterne også var interesserede i at

medvirke i programmet.”

Efter lidt betænkningstid tilføjer hun, at hun gerne vil anbe-

fale andre retter at medvirke i TV-programmer, fordi det er en

lærerig proces.

Asma Asidah startede et helt andet sted selv. Da hendes

chef, afdelingsleder Lars Eckart Hansen, spurgte, om der var

nogen, som ville medvirke i TV-programmet, var der tavshed,

indtil Asma Asidah sagde ja.

”Jeg gjorde det, fordi jeg brænder for at komme ud med en

historie. Jeg vil gerne fortælle, at det ikke er så farligt at komme

i fogedretten,” forklarer Asma Asidah.

Det er Asma Asidahs og hendes kollegaers oplevelse, at

mange har et billede af fogedretten, som slet ikke stemmer

overens med virkeligheden. Derfor er der behov for at stå frem

og vise, hvordan en moderne foged arbejder.

”Jeg vil gerne fortælle, at folk roligt kan møde op i retten, for

det kun tager fem minutter, og så er vi færdige,” siger hun, mens

hun gestikulerer med sine hænder.

Det har også været hendes formål at berolige folk.

”De skal vide, at fogeder også er menneskelige. Vi varetager

begge parter, og vi prøver at fi nde en løsning,” tilføjer hun.

Nu venter vi

I Fogedretten i København ved de endnu ikke, om de får en positiv

reaktion på Asmas Asidahs medvirken på TV3, fordi de endnu

ikke havde set og godkendt udsendelsen, mens interviewet

foregik. Derfor er Asmas umiddelbare fokus lige nu at berolige

sig selv, indtil resultatet af optagelserne er klar.

”Jeg synes helt sikkert, at det har været en sjov og lærerig

proces. Jeg har også lært noget om mig selv og mit arbejde, men

lige nu har jeg mest ondt i maven over, hvordan programmet

bliver,” siger hun med et bekymret smil.

”Jeg gjorde det, fordi jeg brænder for at komme ud med en historie. Jeg vil gerne fortælle, at det ikke er så farligt at komme i fogedretten.”

Asma Asidah, souschef

Ficia ui asped ma volut hitatPudam con nullignam fugiasi tatqui conse dolum int adit hari debitiu ntibernatis audae ipicimo luptasim ex evelest re modita

AKTIONEN

Produktionsselskabet Freeport Media producerer programmet ’Aktionen’ for TV3, og til foråret følger de foged Asma Asidah fra Københavns Byret på arbejde. Filmholdet er med på udlægs-sager og udsættelsessager.

’Aktionen’ er et reportageprogram om forskellige offentligt ansattes arbejde i forbindelse med aktioner.

Filmholdene har blandt andet været med under politiets største trafi kkontrol nogensinde, hvor 120 betjente gennemgik samtlige køretøjer for ulovligheder. ’Aktionen’ har også fulgt myndighedernes jagt på lyssky handel med kopivarer.

Programmet bliver sendt i den bedste sendetid på TV3. Når tidspun-ket ligger fast, bliver der lagt en nyhed herom på domstolenes intranet.

Opgaverne løser ikke sig selv, og heldigvis var det ikke hver dag, Asma Asidah havde kameraholdet med på arbejde.

PROGRAMMET

RETTEN RUNDT # 16 9

TV-PORTRÆT AF EN MODERNE FOGEDRETLedelsen i Københavns Byret sagde ja til TV3 under forudsætning af, at fogedretten ville blive frem-stillet som en moderne arbejdsplads og ikke et sted, man skal være bange for. Det udgangspunkt var starten på et konstruktivt samarbejde med produktionsselskabet.


Det er ikke hver dag, at der kommer en

forespørgsel fra et produktionsselskab

om TV-medvirken i indbakken hos Lars

Eckart Hansen, der er afdelingsleder for

Fogedretten i København. Derfor svarede

han først efter at have talt med admi-

nistrerende dommer Kirsten Schmidt.

Umiddelbart var de begge meget åbne

overfor forespørgslen om at følge en

foged på arbejde.

”Jeg har altid haft den holdning,

at det ville være godt med et program

om det her job, fordi jeg gennem årene

har oplevet, at mange har en forældet

opfattelse af, hvad det vil sige at møde i

fogedretten. Der er stadig nogle, som tror,

at de kommer i fængsel,” forklarer Lars

Eckart Hansen.

Han inviterede produktionsselskabet

til møde, og tre personer mødte op for

at fortælle, hvad det hele handlede om.

Mødet gik godt, og fogedretten forklarede,

at de havde nogle retningslinjer, som var

vigtige at forstå, inden de gik i gang med

optagelserne.

”Det gjorde de selvfølgelig, og derfor

begyndte vores samarbejde meget posi-

tivt,” tilføjer Lars Eckart Hansen.

Frie tøjler

Da først souschef Asma Asidah sagde ja til

at medvirke, gik arbejdet i gang, og det var

mere omfattende, end Lars Eckart Hansen

havde forestillet sig.

Han kontaktede alle rekvirenterne på

de udvalgte kørehold og forespurgte, om

det var i orden, at han gav deres telefon-

nummer til produktionsselskabet. Det var

vigtigt for ham, at han ikke bare videregav

telefonnumrene.

”Jeg synes generelt, at produktions-

selskabet har været meget forstående.

Der har slet ikke været diskussion eller

uenighed om noget, og vi satte ikke noget

på skrift. Det har været et godt samar-

bejde. Nogle enkelte gange skulle jeg tage

stilling til noget undervejs, men det var

ikke særligt krævende.”

TE

MA

”Jeg tror, at man skal overveje vigtigheden af programmet for domstolene eller fogedretten, når man siger ja eller nej.”

Lars Eckart Hansen, afdelingsleder

Lars Eckart Hansen følte desuden, at

han havde rimeligt frie tøjler til at løse pro-

blemer uden indblanding fra sin ledelse.

”Den administrerende dommer havde

været med inde over projektet for at sikre,

at det juridiske aspekt var i orden. Des-

uden havde vi vendt sagen med retspræ-

sidenten og administrationschefen, som

sagde ja til, at programmet blev produce-

ret,” forklarer Lars Eckart Hansen.

Vigtigt for domstolene

Så de eneste krav til produktionsselska-

bet, ud over budskabet om at skabe en

mere moderne opfattelse af fogedretten,

har været at få lov til at gennemse pro-

grammet, inden det bliver sendt på TV.

”Det er meget vigtigt for os, at

programmet ikke skader nogen. Vi vil jo

netop det modsatte, og vi er derfor også

spændte på at se, om det er lykkedes.”

Lars Eckart Hansen vil heller ikke

afvise, at fogedretten kan deltage i en an-

den TV-produktion. Næste gang ved han

mere om, hvor meget tid den slags tager.

”Jeg tror, at man skal overveje vig-

tigheden af programmet for domstolene

eller fogedretten, når man siger ja eller

nej til at deltage,” slutter han.

10 RETTEN RUNDT # 16

Asma Asidah sagde ja til at stille op i Aktionen, fordi hun synes, det er vigtigt at fortælle om fogedens arbejde.

TEMA

RETTEN RUNDT # 16 11


Vinduer i en boligblok, nærbilleder af en blå sofa og en dør på

klem. Den slags anonymiserede billeder er med til at sikre,

at de borgere, som indvilliger i at medvirke i Freeport Medias

produktioner, ikke føler sig udstillet. Og det er den type midler

produktionsselskabet benytter, når de for eksempel producerer

TV3-programmet ’Aktionen’, som souschef Asma Asidah fra

Fogedretten i Københavns Byret medvirker i.

Redaktionschef Tina Enggård oplever ofte, at de offentlige

instanser er lidt tilbageholdende og usikre på, om de vil medvirke

i TV-produktionerne, fordi de vil være sikre på, at deres samar-

bejdspartnere bliver behandlet ordentligt.

”Det er en situation, vi møder overalt i rigtig mange offentlige

instanser i forbindelse med, at vi har lavet 12 udsendelser af

programmet ’Aktionen’. Den udfordring er der hver eneste gang,

og jeg tror, at det handler om at aftale forinden, hvordan tingene

skal gøres,” mener Tina Enggård.

Da Freeport Media kontaktede Fogedretten i Københavns

Byret var det fordi, de gerne ville vise fogedens arbejde, og især

hvordan fogeden hjælper folk. Efter at de i enighed fandt ud af,

hvad programmet skulle handle om, tog produktionsselskabet

kontakt til de mange samarbejdspartnere.

Moralske overvejelser

”Vi gør os altid en hel masse overvejelser, når vi kommer ud til

en svær opgave. På Freeport er vi vant til at lave reportager fra

fængsler og med politiet, så vi har fokus på, om vi rent juridisk

DIALOG OG TILLID ER NØDVENDIGT FOR SAMARBEJDETFreeport Media har produceret mange programmer om offentlige instanser, og erfaringen er, at en god dialog og en forståelse for, hvordan de medvirkende sikres anonymitet, er en god basis for samarbejdet

må fi lme, og hvem der har lyst at medvirke. Men vi er også vant

til at tage de meget moralske og etiske overvejelser.”

Under optagelserne havde Freeport Media et tæt samarbejde

med Asma Asidah, som hele tiden selv kunne vurdere, om det

var hensigtsmæssigt at fi lme på en bestemt adresse.

”Vi har fulgt Asmas holdning til hvad, der skulle fi lmes, og vi

har oplevet fogeden som en superprofessionel samarbejdspart-

ner og meget rimelig omkring, hvad de havde lyst til at deltage i.

Samtidig har Asma taget sin egen person med på arbejde, og

det betyder, at man også ser det menneskelige aspekt i jobbet

som foged, hvor hun kommer ud i meget følsomme situationer,”

fortæller Tina Enggård.

Dialog og tillid

Hun tilføjer, at samarbejdet har fungeret rigtig godt, fordi der har

været en meget åben dialog om, hvilke udfordringer der er, og

hvordan de bedst kunne løses. Hun er overbevist om, at den gode

og åbne dialog, Asma Asidah har haft med videojournalisten, er

grundlæggende for et produkt, som alle kan være tilfredse med.

”Vi har lavet rigtig mange af disse programmer, og vi har

altid kunnet komme igen hos for eksempel politi og skat, fordi vi

holder, hvad vi lover, og vi giver dem mulighed for at se tingene

igennem. Det handler om at have en tillid til hinanden, når man

laver den slags ting,” slutter Tina Enggård.

Hun er ikke i tvivl om, at seerne, når de ser programmet, vil

tænke, at fogeden faktisk også kommer ud for at hjælpe folk.

Det er en udfordring hver eneste gang, og jeg tror, at det handler om at aftale forinden, hvordan tingene skal gøres.

... når seerne ser program-met, vil de tænke, at foge-den faktisk også kommer ud for at hjælpe folk.


VANSKELIGT BRUD MED TABUER GAV GEVINSTDa Retten i Kolding fl yttede til nye lokaler i 2012, var det med en mindre bevilling og øgede krav. Men trods de vanskelige vilkår er resultatet blevet øget effektivitet, en dygtigere ledelse og gladere medarbejdere.

Af journalist Sune Falther

Der hviler en alvor over det gamle dom-

hus på bakken i Domhusgade, som med

sine tykke, nougatfarvede mure dannede

ramme om 75 medarbejdere i Retten i

Kolding – men måske også en ramme,

som var med til at fi ksere nogle arbejds-

gange og måder at gøre tingene på. I 2012

fi k retten nye lokaler ved Åparken med

den lokale kajakklub som nærmeste nabo.

Herfra er der en fi n udsigt til det gamle

domhus et par kilometer væk – men af-

standen synes på mange måder længere,

både i tid og sted.

En ny kultur

”Der er rigtig mange ting, der er forandret

på vores arbejdsplads i dag. Det var ikke

kun de fysiske rammer i det gamle dom-

hus, der dikterede en bestemt måde at ar-

bejde på – det var også en holdning, som

i dag er ændret. Vi tog for eksempel ikke

ordet ”plejer” med,” siger Pernille Stær-

mose van Aken, som er kontorfuldmægtig

og tillidsrepræsentant for de 40 HK’ere,

som for halvandet år siden fl yttede til

Åparken sammen med ti dommere, ti

fuldmægtige og femten øvrige medarbej-

dere i kontor- og servicefunktioner.

Den opfattelse deler administrations-

chef Birgitte Andersen, som var meget

bevidst om, at reformens sparekrav

sammen med fl ytningen til nye omgivel-

ser også kunne blive anledningen til at

intensivere arbejdet med en ny kultur.

”Flytningen var en god anledning til

at se på, hvordan vi dels ville indrette os

på ny og navnlig på, hvordan vi ville sam-

arbejde i den nye organisation. Der var

mange emner, vi tog fat på, og vi fi k givet

den nye kultur et ordentligt skub,” siger

Birgitte Andersen.

Krævende forandring

En nedsat bevilling betød, at kolleger

svarende til seks årsværk ikke skulle med

til den nye adresse, og samtidig var der en

forventning om, at Retten i Kolding kunne

effektivisere sagsgangene og øge tempoet.

”Vi var en af de første retter, som

skulle gennem den rationalisering. Og da

vi ikke har tradition for den slags, blev vi

nødt til at bryde med et par tabuer,” siger

Birgitte Andersen:

”Vi tog blandt andet måltal ind, så vi

kunne holde øje med, hvordan vi præste-

rede. Vi tog også fat på at arbejde mere på

tværs af afdelingerne og på at løfte i fl ok

efter behov. Vi så i det hele taget mere

helhedsorienteret på opgaverne, og så

begyndte vi at sætte ord på den adfærd, vi

fra ledelsens side satte pris på hos medar-

bejderne,” siger Birgitte Andersen.

Ledelsen fi k formuleret fem værdier,

som blev fremhævet som det, man værd-

satte og ønskede i den nye organisation:

Stabilitet, samarbejdsevne, fl eksibilitet,

effektivitet og kvalitet. Værdierne blev

ledsaget af klare mål, og den forandrede

tilgang til arbejdet var en krævende

proces:

”Der er aldrig tidligere nogen, der har

sagt, at ’på det her felt er vi for langsom-

me’, eller ’vi skal blive bedre til den her

opgave’. Det har krævet mod at tage de

redskaber i brug,” siger Birgitte Andersen.

Ændringerne har da også haft

potentiale til faglige møder og ’hælene i’

hos medarbejderne. Men tillidsrepræsen-

tanten har ikke mærket et behov for at

tromme kollegerne sammen.

”Der var fra begyndelsen enighed om,

at vi skulle undgå at bruge måltal til at

slå hinanden oven i hovedet med. I stedet

har vi været gode til at bruge dem til at

fejre succeserne. Og så har det været

rigtig godt for os alle sammen at få sat

fl ere ord på, hvad ledelsen ønsker af os,”

siger Pernille Stærmose van Aken.

Styrket ledelse og mere fællesskab

Hun fremhæver, at de klare udmeldinger

har bevirket, at ledelsen er tydeligere og

stærkere, og det er faktisk rart at arbejde i.

”Jeg synes bestemt, vores ledelse er

bedre i dag end før, og min oplevelse er, at

vores fem afdelingsledere alle er blevet

endnu dygtigere til deres arbejde. De har

arbejdet med sig selv, og det har givet

forbedringer, som smitter af på vores ar-

bejde,” siger Pernille Stærmose van Aken,

Selv om ledelsen er styrket og blevet

tydeligere, har det ikke medført, at med-

”Der var fra begyndelsen enig-hed om, at vi skulle undgå at bruge måltal til at slå hinanden oven i hovedet med. I stedet har vi været gode til at bruge dem til at fejre succeserne.”

Pernille Stærmose van Aken, kontorfuldmægtig


arbejdernes indfl ydelse på eget arbejde

er reduceret. Tværtimod er muligheden

for selv at præge sin hverdag blevet

endnu bedre af, at der er sat fl ere ord på

den opgave, der skal løses.

”Fællesskabet er styrket i dag. Hvor

det måske tidligere kunne være svært at

få folk til at bevæge sig, så er der i dag en

kultur, hvor vi tilpasser os de opgaver, der

er. Er der spidsbelastninger på grund af

barsel i en afdeling og sygdom i en anden,

så er vi blevet bedre til at se på helheder

og på de opgaver, vi sammen skal nå,”

siger Pernille Stærmose van Aken.

Birgitte Andersen er enig og giver et

andet eksempel:

”Har informationen en sygemelding,

så behøver jeg ikke se på de forskellige af-

delingers aktuelle bemanding for at fi nde

den, ’hvis tur det er’, eller udpege den, der

i min optik har bedst tid til at vikariere. Af-

delingslederne byder selv ind med det, de

kan. Den fællesskabsånd er anderledes

og et resultat af, at vi har arbejdet med

den proces siden reformen,” siger hun.

Bedre trivsel

Resultaterne er ikke udeblevet. Retten i

Kolding er, på alle væsentlige parametre,

blevet skarpere på service og kundetil-

fredshed og bedre på medarbejdertrivsel.

Trivslen er steget med næsten ti pro-

cent. På en skala fra 0-7 scorede Retten i

Kolding i 2010 5,5, hvilket svarer til lands-

gennemsnittet. En tilsvarende måling i

2013 viste 5,9. Fraværet er meget lavt,

og Birgitte Andersen kan ikke huske en

opsigelse, der var begrundet i andet end

pensionering.

Effekten er slået igennem til brug-

erne. Målt på oplevelsen af kvalitet no-

terer brugerne Retten i Kolding som over

gennemsnittet på parametre som blandt

andet professionalisme, effektivitet, tryg

atmosfære, sagsbehandling og sagsbe-

handlingstid, service og hjælpsomhed.

GODT DU KOM!Er der noget, der kan give sværdslag mellem ledelse og medar-

bejdere, så er det at pille ved retten til at lægge sig syg. Alligevel

gav det positiv respons, da Retten i Kolding indførte sygefravær

– eller stabilitet, som man kalder det - som parameter til måling

af medarbejderne.

”Det er ganske grænseoverskridende at sige til folk, at vi

gerne vil have, de har færre sygedage,” siger Birgitte Andersen,

administrationschef i Retten i Kolding:

”Nogle medarbejdere kunne vende det indad: ’Tror de da ikke

på, at vi er syge?’ Derfor har det været en stor overvejelse at

gribe det an, så folk ikke følte sig under mistanke, men forstod

at det var noget, vi fokuserede på, fordi vi gerne ville værdsætte

dem, der møder op og viser stabilitet. At vi siger højt: ’Det er dej-

ligt, du er så mødestabil’, gør folk glade. Vi vil som ledelse gerne

vise, at vi værdsætter, at de møder op,” siger hun.

Tillidsrepræsentant Pernille Stærmose van Aken har det fi nt

med at blive målt på den måde:

”Vi har haft en god og åben dialog i SU-regi om, hvad sygefra-

værssamtaler skal bidrage med. Blandt andet at det skal være

med til at forhindre, at vi er syge af noget på arbejdet, og at de,

der møder op, ikke skal knokle ekstra. Det har været rigtig godt

for alle parter at tage fraværskulturen op til debat,” siger hun.

Tillidsrepræsentant Pernille Stærmose van Aken (til venstre) og administrationschef

Birgitte Andersen fi k både en anden arbejdsplads og en ny arbejdskultur, da Retten i

Kolding fl yttede i nye lokaler.

Glade medarbejdere og tilfredse

kunder er ikke de eneste gevinster. Retten

er også blevet mere effektiv, og medar-

bejdernes timeforbrug per sag er faldet

væsentligt.

”Vi løber stærkere i dag, og det er en

af forklaringerne. Men vi er også blevet

langt mere effektive. Vi er bedre til at

komme af med bunkerne, og vi har fået

bedste praksis bredt ud i hele organisa-

tionen,” siger Pernille Stærmose van Aken:

”En del af effektiviteten kommer af,

at medarbejderne er bedre til brede egne

ideer ud hurtigere,” siger Birgitte Ander-

sen, og hun tilføjer:

”De har mere ejerskab i dag, fordi de

kan være med til at præge processen. Det

betyder en masse. Og så er der bare over-

ordnet en bedre stemning. Medarbejderne

er positive, optimistiske, imødekommende

og meget omstillingsparate. De er ganske

enkelt i fl ow, og det er forklaringen på, at

det er lykkedes for os.”


EN GOD TUR GENNEM MEDIEMØLLEN

Det gav omtale i medierne og god respons, da afdelingsleder Else Skyum fra Fogedretten i Glostrup medvirkede i dokumentaren ’Kongens Foged’.


Det er nu godt et år siden, at Else Skyum medvirkede i fi lmin-

struktør Phie Ambos prisbelønnede dokumentar ’Kongens Foged’,

og hun havde egentlig arkiveret alle detaljerne omkring forløbet

bagest i hukommelsen, selv om hun kun havde gode oplevelser

med at medvirke i programmet.

Hun husker, at hun syntes, det var lidt mærkeligt, da doku-

mentaren skulle udsendes, fordi TV-stationen havde reklameret

heftigt for programmet, og alle derfor pludselig var interesserede

i at tale med hende.

”Jeg var i ’Go’ aften Danmark’ ugen forinden for at fortælle

om min oplevelse med at medvirke,” forklarer Else Skyum.

Samme morgen, som fi lmen skulle vises, var Else Skyum

ligeledes inviteret i ’Go’ morgen Danmark’.

”Vi havde talt om det på jobbet, inden jeg skulle af sted, for

jeg ville gerne være en god repræsentant for Danmarks Dom-

stole,” siger Else Skyum.

Det var en oplevelse, der styrkede hende, og som samtidig

lærte hende at være helt klar i mælet.

God respons

”Vi har haft et rigtigt godt samarbejde hele vejen igennem - også

internt. Jeg har hele tiden orienteret den ene vej og den anden

vej og fået lov til at styre det selv. Da dokumentaren jo er vores

ansigt udadtil, har jeg været meget påpasselig, fordi der ikke skal

noget forkert ud om organisationen, og hvis jeg har været i tvivl,

har jeg kunnet søge råd hos mine chefer,” fortæller Else Skyum.

Hun synes generelt, at det er rigtig godt, at der bliver produ-

ceret den slags programmer, fordi det giver folk en forståelse for,

hvad de ansatte i fogedretten arbejder med. Hun kan anbefale

andre at medvirke i TV-programmer.

”Det, der er interessant ved udsendelsen, er, at den viser job-

bet fra vores side. Vi hører jo altid om arbejdet fra andres sider.

Det er mit arbejde, instruktøren fokuserer på. Det er mennesket

bagved, som bare gør sit arbejde,” fortæller Else Skyum.

”Jeg har efterfølgende fået positiv respons, og de fl este si-

ger: ”Nå, det er det, du laver”. De ved jo ikke rigtigt, hvad der sker

”Det, der er interessant ved udsendelsen, er, at den viser jobbet fra vores side. Vi hører jo altid om arbejdet fra andres side. Det er mit arbejde, instruktøren fokuserer på. Det er mennesket bag-ved, som bare gør sit arbejde.”

Else Skyum, afdelingsleder


Else Skyum fra Fogedretten i Glostrup anbefaler andre at deltage i programmer som dokumentarudsendelsen ’Kongens Foged’, fordi det giver folk en forståelse af fogedretternes opgaver.

TEMA

her, og jeg synes, at det er godt at kunne fortælle, hvad vores

arbejde går ud på.”

Afstem forventningerne

Da arbejdet med fi lmen startede, blev der udfærdiget en kon-

trakt, som Else Skyums chef skrev sammen med producenten.

Her fremgik det klart hvilke regler, der var for samarbejdet.

”Det var for eksempel helt klart fra starten, at vi ikke bare

masede på for at komme ind hos lejerne i de huslejesager, vi

kørte på. Alle skulle samtykke, hvis de skulle være med i fi lmen,”

fortæller Else Skyum.

Hun oplevede, at fi lminstruktør Phie Ambo insisterede så

meget på, at dokumentaren skulle handle om fogedens arbejde,

at hun skiftede TV-station undervejs under optagelserne.

”Der har virkelig ikke været nogen problemer undervejs. Jeg

var inde og se fi lmen, da de havde lavet en grovklipning, og de

viste den også til min chef og retspræsidenten,” forklarer Else

Skyum.

Hun vil gerne anbefale andre, som eventuelt overvejer at

medvirke i TV-programmer, at de ligesom Fogedretten i Glostrup

sørger for at lægge nogle klare retningslinjer og forretnings-

gange for samarbejdet.

KONGENS FOGEDFilminstruktør Phie Ambo står bag dokumentaren ’Kongens Foged’, som følger afdelingsleder Else Skyum fra Fogedretten i Glostrup.

TV-seeren kommer indenfor hos forskellige danskere i lejligheder rundt omkring i Storkøben-havn. Der er elektrikerlærlingen Jon, Lars med gæld til Scientology og den unge mor Sara med et spædbarn i favnen, som får at vide, at hun bliver nødt til at fl ytte her og nu.

Udsendelsen blev udsendt på TV2 og vandt ef-terfølgende en Robert-pris som den bedste korte dokumentarfi lm.

”Det er vigtigt at afstemme forventningerne og få talt om,

hvad man forventer af hinanden, og hvilke begrænsninger og

muligheder, der er,” understreger Else Skyum.

PROGRAMMET


TV KAN MINDSKE MISFORSTÅELSERTV fra danske retssale kan både øge interessen og forståelsen for arbejdet ved domstolene og være medvirkende til, at fl ere siger ja til at deltage.


Dokumentaren ’Med Døden Til Følge’

er et godt eksempel på, hvordan en TV-

udsendelse nøgternt og sobert fortæl-

ler om, hvordan en retssag kan foregå i

dagens Danmark. Dokumentaren var så

overbevisende, at fl ere af de vidner, som

Retten i Roskilde havde fået nej fra til at

deltage, efterfølgende ærgrede sig over,

at de havde været så skeptiske.

Hvis sekretariatschef Anja Olsen

skulle gentage projektet, ville hun derfor

ændre lidt på processen og kommunikere

endnu mere med de involverede, end hun

havde gjort i dette tilfælde.

”Der var nogle vidner, som ikke ville

afgive forklaring, mens der blev optaget,

og det blev de heller ikke presset til. I

fi lmen fremgik det bare med en tekst, at

der blev afgivet forklaring af for eksempel

en retsmediciner. Efterfølgende sagde

vidnerne, at det var ærgerligt, at de ikke

på et tidligere tidspunkt var blevet ori-

enteret om, at det var et særligt projekt,

hvor vidneforklaringen blev fi lmet. For så

kunne en anden kollega, der også havde

behandlet sagen, og som ikke havde no-

get imod at blive fi lmet, have optrådt som

vidne i stedet for,” forklarer Anja Olsen.

Alle fi k vetoret

Det kan måske opfattes som en detalje i

et projekt, der var så omfattende, at det

tog fl ere år at gennemføre.

På en måde er det overraskende, at

dokumentaren overhovedet blev til noget.

Filminstruktør Eva Mulvad gennemgik

anklageskrifter fra fl ere retter i to år, før

TEMA

hun fandt sagen om Ronnie i Retten i Ros-

kilde. Her havde instruktøren fået særlig

tilladelse af daværende retspræsident

Niels Waage til at gennemgå sagerne,

og det var en betingelse, at alle aktører i

sagen frivilligt skulle sige ja til projektet.

Hvis der blot var en, der sagde nej, kunne

sagen ikke bruges.

”Det var meget langvarigt. Der var

meget arbejde med det, og der blev holdt

mange møder med alle aktørerne. De

skulle underskrive erklæringer om, at de

var indforståede, og de fi k alle vetoret,

så de på et hvilket som helst tidspunkt

kunne sige nej. Hvis man så ikke kunne

klippe dem ud, ville hele projektet falde til

jorden. Og da domsmænd ifølge reglerne

ikke må deltage i fi lmoptagelser, blev

deres ansigter sløret i den færdige fi lm,”

forklarer Anja Olsen.

En anden helt grundlæggende

forudsætning for, at projektet kunne gen-

nemføres, var, at dommer Tove Horsager

”Omkring 95 procent af befolk-ningen tror, at en retssag fore-går som i amerikanske fi lm, og det er jo langt fra virkeligheden i de danske retssale.”

Anja Olsen, sekretariatschef



PRESSEKONTAKTDOMMERE HJÆLPER JOURNALISTERNE

Medierne er en væsentlig kilde til borgernes viden om dom-stolene og deres arbejde. Derfor har Danmarks Domstole i de senere år sat ind for at styrke samarbejdet med pressen. Siden 2007 har hver domstol haft en kommunikationsansvarlig, og siden den 1. april 2009 har domstolene desuden haft en ordning med pressekontaktdommere ved de enkelte retter.

En pressekontaktdommer er en dommer, som står til rådighed for journalisterne, og som kan hjælpe med at forklare indholdet af en dom, forklare reglerne på et område og give oplysninger om retspraksis.

Tanken er, at pressekontaktdommerne på den måde i højere grad kan forklare – i første omgang journalisterne – hvorfor domstolene dømmer, som de gør. Det kan forhåbentlig være med til at sikre en mere korrekt og fyldestgørende mediedæk-ning af domstolenes afgørelser – og dermed en større forstå-else for domstolenes afgørelser blandt borgerne.

Journalisterne kan også kontakte kommunikationsenheden i Domstolsstyrelsen, hvis de har behov for information om eller kommentarer til domstolenes generelle udvikling, statistik, administration, IT m.m.

Retten i Roskilde er vant til at have et godt samar-

bejde med pressen gennem de ugentlige presse-

møder. Her kan pressen møde frem, og næste uges

kommende straffesager bliver gennemgået.

”Vi er det eneste embede på landsplan, der

holder ugentlige pressemøder, og vi oplever, at jour-

nalisterne er meget glade for denne ordning, som

Niels Waage fi k gennemført, da han var retspræsi-

dent,” fortæller sekretariatschef Anja Olsen.

Hun mener i det hele taget, at det handler om

at være så åbne som muligt overfor henvendelser

fra pressen til forskellige projekter.

”Tag som eksempel udsendelsen ’Kongens

Foged’. Den er jo super, for den viser de facto, hvor-

dan vi arbejder, hvor svære sager vi har, og hvilke

menneskelige omkostninger der også er ved vores

arbejde.

Mit råd er, at vi skal være åbne for dialog, og

så er det en god idé at få at vide, hvad producenten

egentlig vil, for man skal selvfølgelig synes, at det

er et godt projekt.”

Retten i Roskilde har efterfølgende fået en

henvendelse om at være med i en radioudsendelse

om retssager, og måske bliver det til noget inden

for overskuelig fremtid.

”Vi er i hvert fald positivt indstillet overfor et

samarbejde med pressen, fordi de netop hjælper os

med at informere om alt det, vi laver ved de danske

domstole,” slutter Anja Olsen.

RETTEN I ROSKILDE MØDES MED PRESSEN HVER UGE


gik ind i samarbejdet og tillod, at der blev

fi lmet under retssagen. Beslutningen blev

truffet som kendelse af den samlede ret.

Det er guld værd

Selv om dokumentaren betød et stort

arbejde for Retten i Roskilde, tøver Anja

Olsen ikke et sekund med at svare på, om

det var indsatsen værd.

”Absolut. Det er jo guld værd at åbne

op, så en bredere kreds i befolkningen får

et indblik i, hvordan en retssag foregår.

Omkring 95 procent af befolkningen tror,

at en retssag foregår som i amerikanske

fi lm, og det er jo langt fra virkeligheden

i de danske retssale. Jo mere vi kan

informere, jo mere vi fortæller om, hvad

det er vi laver ved de danske domstole,

jo bedre er det. Jeg synes også, at det er

spændende at være med til sådan noget,”

siger Anja Olsen med entusiasme i stem-

men. Det har virkelig været en meget

positiv oplevelse for de ansatte i Retten i

Roskilde.

”Selvom vi har åbne retsmøder, er

det de færreste, der møder frem for at

overvære en sag. På denne måde øger

vi interessen for Danmarks Domstole og

MED DØDEN TIL FØLGE

TV-dokumentaren ’Med Døden Til Følge’ er eneståen-de, fordi det var første gang et fi lmhold optog en rets-sag ved en dansk domstol. Eva Mulvad var instruktør på fi lmen, som blev vist i primetime på DR1.

Dokumentaren handler om Ronnie, som en nat i februar 2009 har stukket et samuraisværd i halsen på sin ven Dan under et skænderi. Inden det endte så katastrofalt, havde de drukket tæt.

Billeddækningen starter et år efter hændelsen med retssagen i Roskilde Ret, og dokumentaren følger

de opgaver, vi løfter. Det er selvfølgelig

en balancegang hele tiden, for det skulle

nødigt blive som i USA, hvor de har faste

formiddagsudsendelser fra forskellige

retssager. Det er på ingen måde intentio-

nen. Der er så mange misforståelser og

så mange forkerte opfattelser af, hvordan

domstolene arbejder. Så for os var det en

vigtig pointe i samarbejdet.”

TEMA

sagsgangen i retten. Dokumentaren skildrer følel-sesladede situationer fra retssagen, hvor anklagede bryder ud i tårer.

Udsendelsen følger også forsvarer Thorkild Høyers samtaler med sin klient og Andreas Schrøders overvejelser i forhold til sit job som anklager.

De sidste billeder, man ser, viser Ronnie tilbage i sit job efter udstået straf. Retssagen blev fi lmet i sin fulde længde, men udsendelsen blev klippet, så den varer omkring en time.

...fortsat fra side 16

PROGRAMMET


DOMSTOLENE SET MED RETSREPORTERENS ØJNEHvad er det vigtigste for en retsreporter? Og hvad kan domstolene gøre bedre i samarbejdet med retsreporterne? De spørgsmål har Retten Rundt stillet to af landets retsreportere og givet dem frit spil til at komme med deres højeste ønsker og uforbeholdne mening.

Af freelancejournalist Louise Hagemann

Domstolene har de seneste år haft særligt fokus på samarbejdet

med pressen og den gode formidling af retternes arbejde. Det er

blandt andet resulteret i et stigende antal pressemeddelelser, en

række TV-klip af domsafsigelser i større sager og ikke mindst det

såkaldte ’journalisternes ekstranet’ på domstol.dk, hvor medier

kan få digital adgang til uanonymiserede retslister i straffesager.

Et godt samarbejde mellem pressen og domstolene giver det

bedste produkt for begge parter, men det siger sig selv, at ikke

alle kan få deres ønsker opfyldt, når to så forskellige verdener

mødes. Af og til er det dog blot små justeringer i rutiner og prak-

sis, der kan lette den anden parts hverdag.

Hurtige skyldkendelser og udskrifter

Hurtig adgang til informationer, en kyndig person til at besvare

praktiske og juridiske spørgsmål og respekt om den ret, pressen

har til at ytre sig om dørlukninger og andet. Det er de ting, de to

journalister, Jan Lauridtsen fra TV2 og Bo Maltesen fra Politiken,

hver især fremhæver som de vigtigste ting for en retsreporter.

Den hurtige adgang til informationer dækker blandt andet

over et ønske om hurtigt at få en kopi af skyldkendelser i sager

med stor interesse fra pressen, typisk nævningesager.

”Kunne man få skyldkendelsen tilsendt via sikker mail med

det samme eller få den stukket i hånden i retten, hvis man er til

stede, ville det betyde, at vi kan beskrive de ofte komplicerede

afgørelser på den mest mulige korrekte måde. Og så er tid i

øvrigt en helt afgørende faktor med de arbejdsvilkår, pressen har

i dag,” forklarer Jan Lauridtsen, som tager sig af en stor del af de

domstolsrelaterede sager på TV2.

Et andet eksempel på hurtig information kommer fra både

Jan Lauridtsen og Bo Maltesen. De forklarer, at det er problema-

tisk, at en række retskredse opkræver betaling for domsudskrif-

ter, før de sender dokumenterne.

”Det sinker vores arbejde unødigt, og en uge gammel udskrift

har mistet sin nyhedsværdi for længst. En mere smidig løsning

på dette ville være i både retternes og pressens interesse,” siger

Jan Lauridtsen.

”Det er ikke et ønske om skjult mediestøtte, men om noget

praktik, så journalisterne kan få dommen i en fart. Alternativt bør

man indføre i alle retter, at man kan få tilsendt dommen på mail

sammen med en faktura, som så betales efterfølgende,” tilføjer

Bo Maltesen.

De fysiske betingelser i retten

På Bo Maltesens ønskeliste står også fl ere punkter, som handler

om de fysiske betingelser i retten.

Han fremhæver, at der mange steder kunne ske forbedringer

i forhold til de sager, der har mediernes interesse. Der er simpelt-

hen for dårlig mulighed for retsreporterne for at følge med i det

fremlagte materiale.

”Nogle retter har tænkt fremad og har for eksempel sat et

ekstra lærred eller fl ere skærme op, men det er langt fra alle.

På samme måde kan uforudset medieinteresse betyde plads- og

åndenød i et for lille lokale for journalisterne,” forklarer Politikens

Bo Maltesen, der har været i faget i mange år. Men han under-

streger, at der også fi ndes gode eksempler.

Politiets sikkerhedstjek er ligeledes et område, hvor Bo

Maltesen ser et potentiale for forbedringer. Han oplever politiets

opførsel over for journalister som helt vilkårlig og håber, at

retterne kan være med til at fi nde en standard, så hensynet til

sikkerhedstjek afpasses med journalisternes arbejdsvilkår.

”Principielt mener jeg, at journalister, såvel som advokater,

dommere og nævninge, bør gå lige igennem. Men vil man tjekke

os, så bør det være med det udgangspunkt, at vi medbringer

nødvendige arbejdsredskaber som computere og telefoner og

ikke noget farligt eller til gene for retten.”

Styr på aktindsigt

Endelig er en fællesnævner blandt ønskerne fra de to retsre-

portere forhold, der relaterer sig til journalistens ret. For Jan

Lauridtsen handler det om aktindsigtsreglerne, som han ikke alle

steder oplever lige godt kendskab til.

TEMA


”Det betyder blandt andet, at nogle retskredse anonymiserer

navne, f.eks. på vidner og adresser i dombøger på fl ere hundrede

sider. Et arbejde, der kan tage fl ere dage, men som i langt de

fl este sagstyper er unødvendigt ifølge kapitel 3 a i retsplejeloven.

Enkelte retter sletter også navne på retslisterne i sager med

navneforbud, hvilket ifølge retslistebekendtgørelsen er forkert.”

Samtidig fi nder Bo Maltesen, at journalisternes ret til at

argumentere mod navneforbud og dørlukninger i retten bliver

opfattet som et unødigt fremmedelement til gene for retten.

”Af og til er det kun nødtvungent og under høje suk, at retten

lægger øre til vores argumentation,” konstaterer Bo Maltesen.

De gode eksempler

Der er også gode ting at fremhæve ifølge de to journalister. Bo

Maltesen er glad for systemet med dommere eller andre med-

arbejdere i retten, som journalister kan henvende sig til i både

praktiske og juridiske anledninger.

Han oplever også et større omfang af hurtige og forståelige

pressemeddelelser i spektakulære sager, men har i den forbin-

delse en bøn:

”Måske kunne man også gøre opmærksom på domme,

der ikke er så spektakulære, men som har principiel karakter.

Det er en svær øvelse, og måske er det i virkeligheden snarere

Domstolsstyrelsen, der i et nyhedsbrev til journalister kunne

fremhæve netop den slags domme?”

På spørgsmålet om et eksempel på et godt samarbejde tager

Bo Maltesen fat i den proaktive ret:

”En ret ringede op og spurgte, om jeg ville hjælpe med at

vurdere medieinteressen i en bestemt sag, så de kunne tage

højde for ”tilstrømningen”. Det førte til, at der var god plads,

endda med navneskilte, under retssagen, hvor vi i øvrigt kunne

følge fi nt med i fremlæggelsen på storskærme.”

Jan Lauridtsen sætter ligeledes gerne navn på et eksempel

til efterfølgelse:

”Jeg vil gerne fremhæve Retten på Frederiksberg. Det er et

rigtig godt eksempel på en moderne ret, der i det store og hele

gør det, jeg har nævnt. Både i retten og på nettet.”

Journalist Bo Maltesen fra Politiken synes, at ordningen med pressekontaktdommere ved

fungerer godt, men han mener, at retterne kan gøre mere for at lette journalisternes arbejde.

TV2s journalist Jan Lauridtsen fremhæver Retten på Frederiksberg som et godt eksempel

på en moderne ret, der gør meget for at imødekomme pressens særlige arbejdsvilkår.


9 ud af 10 personer, der har været i berø-

ring med Danmarks Domstole, er tilfredse

med den oplevelse, de har haft. Det er et

af resultaterne af brugerundersøgelse

2013, som blev offentliggjort umiddelbart

efter nytår.

Undersøgelsen blev gennemført af

Oxford Research i maj-juni 2013 og følger

op på en tilsvarende brugerundersøgelse

fra 2009. Siden har retterne og Dom-

stolsstyrelsen arbejdet på at forbedre

resultatet, og den nye undersøgelse viser

stor fremgang på stort set alle parame-

tre. Det positive resultat glæder direktør i

Domstolsstyrelsen, Charlotte Münter.

”Vi er både glade for og meget stolte

af resultatet af undersøgelsen, som viser,

at brugernes tilfredshed i mødet med

domstolene er steget på stort set alle

områder siden 2009. Men vi er også yd-

myge, for undersøgelsen peger ligeledes

på områder, hvor vi skal gøre det endnu

bedre, hvis vi fortsat skal gøres os fortjent

til brugernes tillid og respekt,” siger Char-

lotte Münter.

Kortere sagsbehandlingstider

Brugerundersøgelsen 2013 viser, at

FLERE BRUGERE ER TILFREDSE MED DOMSTOLENEBrugernes tilfredshed med retterne er steget markant og på stort set alle områder siden 2009. Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor over 8.000 almindelige brugere, vidner, advokater, anklagere og domsmænd har svaret på spørgsmål om blandt andet rettens effektivitet og service.

brugerne generelt er mere tilfredse med

sagsbehandlingstiderne ved retterne

end for fi re år siden. Der er tale om en

fremgang på 14 procentpoint i sam-

menligning med 2009. Til trods for dette,

er det fortsat det område, hvor der er

færrest tilfredse brugere, idet alene 54

procent af respondenterne har svaret, at

de er tilfredse.

Både retterne og Domstolsstyrelsen

er opmærksomme på, at der nogle steder

stadig er for lange sagsbehandlingstider.

”Sager, der trækker ud, kan være

frustrerende for alle parter, og kortere

sagsbehandlingstider er derfor også et af

vores vigtigste mål. De seneste 2-3 år er

vi nået langt, og på nogle områder er vi

ved at nå dertil, at vi har realiseret vores

mål. På andre områder skal vi stadig fi nde

veje og indsatser til en tilfredsstillende

sagsbehandlingstid,” siger Charlotte

Münter.

Større ensartethed

I brugerundersøgelsen er der meget stor

forskel på brugernes tilfredshed med

service og effektivitet fra den ene byret til

den anden, og både retterne og Dom-

Af Marie Clemmesen, kommunikationsmedarbejder i Domstolsstyrelsen

stolsstyrelsen har længe haft fokus på,

hvordan vi kan skabe større ensartethed

på tværs af retterne til gavn for brugerne.

”Der er meget stor vilje til og

opmærksomhed på at dele og udveksle

gode arbejdsgange og effektiviseringstil-

tag samt sikre, at retterne fremtræder

ensartet i vejledninger og andre mate-

rialer, der er målrettet brugerne,” siger

Charlotte Münter.

Grundlag for handling

På grundlag af brugerundersøgelsen

og andre data drøftede ledelsesforum

i november fem fokusområder for de

kommende år, som skal bidrage til at

understøtte og realisere de overordnede

mål om korte sagsbehandlingstider, tids-

svarende kommunikation, ensartethed i

opgaveløsningen og en attraktiv offentlig

arbejdsplads. Bestyrelsen har efterføl-

gende tiltrådt disse fokusområder som

led i behandlingen af Danmarks Domsto-

les handlingsplan for 2014.

Fokusområderne bliver nu omsat til

konkrete indsatser og mål i retternes

handlingsplaner og Domstolsstyrelsens

arbejdsprogrammer.


TILFREDSH

EDSU

ND

ERSØGELSE

Vi er både glade for og meget stolte af resultatet af undersøgelsen, som viser, at brugernes tilfredshed i mødet med domstolene er steget på stort set alle områder siden 2009.

Men vi er også ydmyge, for undersøgelsen peger ligeledes på områder, hvor vi skal gøre det endnu bedre, hvis vi fortsat skal gøres os fortjent til brugernes tillid og respekt.

AF ALLE BRUGERE ERAF ALLE BRUGERE ERTILFREDSE MED RETTENS TILFREDSE MED RETTENS SAGSBEHANDLINGSAGSBEHANDLING


DIGITALISERING VAR EN DEL AF BRUDDET MED SOVJET

Af Peter Kyhn, journalist og forfatter til en lang række artikler samt fl ere bøger om Estland

Det er ikke meget mere end en snes år siden, at Estland i 1991

atter blev en selvstændig stat, men historien om digitaliseringen

af de estiske domstole er allerede en gammel historie. Digitalise-

ringen begyndte kort efter årtusindskiftet, men retssalene i det

lille baltiske land var langt fra det første, der blev sat på nuller

og ettaller.

Intet land i det tidligere Sovjet har som Estland brudt så

effektivt med sin sovjetiske arv. Landet var den første tidligere

sovjetrepublik, der fi k en konvertibel valuta, kroon, i juni 1992.

Samme år blev det første frie valg vundet af en purung genera-

tion af politikere, der var enige om to ting: Sovjet var noget møg,

og det gjaldt om at være først, skarpest og bedst, hvis deres

kolde, fl ade og fattige land skulle have en fremtid.

Liberalisering og farvel til østblokken

Derfor gennemførte den da 30-årige premierminister Mart Laar

sammen med sit hold af fl ere endnu yngre ministre de mest

drastiske privatiseringer af virksomheder og ejendom, som man

har set i Øst- og Centraleuropa, indførte fl ad skat og afskaffede

senere virksomhedsskatten.

For at sikre selvstændigheden ønskede esterne optagelse i

alle mulige internationale organisationer - fra NATO til det inter-

nationale fi latelistforbund. For at opnå det, sørgede Estland altid

for at være den pæne elev i klassen, velforberedt og med rene

negle. Det gav pote. I 1997 var Estland den første af de forhenvæ-

rende sovjetrepublikker, der blev indbudt til optagelsesforhandlin-

ger med EU, og i 2004 blev landet både medlem af EU og NATO.

At landet knap et år efter selvstændigheden fi k sin egen

valuta - med sikkerhed i statsskovene og guldreserven fra mel-

lemkrigstiden - var ikke kun et spørgsmål om at sikre den økono-

miske uafhængighed af Rusland. Den nye valuta førte til, at der i

Estland hurtigt opstod et moderne bankvæsen, som på ganske få

år først blev dominerende i Baltikum og siden opkøbt af nordiske

banker - Swedbank, SEB og Danske Bank.

Grundlag: et borgerkort med chip

Bankerne var Estlands stolthed i 1990’erne og legeplads dels for

unge fi nansgenier, men også for unge dataloger, som etable-

rede internetbankløsninger, der var langt forud for deres tid

sammenlignet med Norden, som ellers opfattede sig selv som

verdens førende. Estland var i top med internetbankanvendelse,

havde fl ere internetbrugere per capita end Tyskland og Frankrig

og opfandt nye løsninger som mobilbetaling for parkering. Det

var estiske programmører, der lavede fi ldelingstjenesten Kazaa

i slutningen af 1990’erne for at sælge den til danskeren Janus

Digitaliseringen er stormet frem i Estland siden selvstændigheden fra Sovjet i 1991.

UDSYN

”Samme år blev det første frie valg vundet af en purung generation af politikere, der var enige om to ting: Sovjet var noget møg, og det gjaldt om at være først, skarpest og bedst, hvis deres kolde, fl ade og fattige land skulle have en fremtid.”

Peter Kyhn, journalist


• Medlem af NATO og EU siden 2004• Estlands grundlov blev godkendt den 28. juni

1992 i henhold til § 1 i Estlands grundlov af 1938.

• Estland betragter al lovgivning vedtaget under den sovjetiske besættelse af landet som væ-rende ugyldig og betragter sig som fortsættel-sen af den estiske republik af 24. februar 1918.

• Den lovgivende magt i Estland ligger hos et folkevalgt parlament med bestående af 101 medlemmer. Der afholdes valg hvert 4. år, og beslutninger, herunder vedtagelse af love, sker ved almindeligt fl ertal.

• Landets øverste leder er præsidenten, som vælges af parlamentet ved 2/3 fl ertal.

• Den udøvende magt i Estland ligger hos regerin-gen, der består af statsministeren og de øvrige ministre.

• Den dømmende magt ligger hos domstolene.

REPUBLIKKEN ESTLANDFriis og svenskeren Niklas Zennström. Da den dansk-svenske duo

i 2003 lancerede Skype, var det de samme estiske programmør-

er, der stod bag.

Politisk tog Estland endnu et kvantespring, da 90’ernes unge

politikergeneration vendte tilbage til magten i 1999. De mente,

at indførelse af radikale IT-løsninger var endnu en måde at mar-

kedsføre Estland på. Nærmest som en gimmick blev ministermø-

derne digitaliseret.

I 2002 indførte Estland grundstenen for landets videre vej

mod digitaliseringen med ID-kortet, et nationalt chipkort for alle

statsborgere og permanent bosatte over 15 år. Kortet kan med

en scanner bruges som elektronisk signatur.

ApS på 18 minutter

”Borgerkortet” har ført til en række nye landvindinger inden for

digitalisering: Digitalt skole-hjemsystem indført fra 2003 og

elektronisk stemmeafgivelse første gang ved kommunalvalget

i 2005. Ved det seneste parlamentsvalg i 2011 var 140.000 af i

alt 580.000 stemmer afgivet elektronisk. 94 procent af esterne

indsendte i 2012 deres selvangivelse ad elektronisk vej. Fra

januar 2010 har esterne indført digitale recepter og medicinske

journaler. Så at sige ingen i Estland tænker i dag på at oprette et

fi rma på anden måde end ad elektronisk vej. Rekorden for opret-

telsen af et anpartsselskab er på 18 minutter.

HOVEDSTAD: TallinnBEFOLKNING: 1,340 millionerSPROG: EstiskVALUTA: Euro


DIGITALE DOMSTOLE I ESTLAND De estiske domstole begyndte så småt med digitalisering fra 2001, men dobbelt-arbejdet med it og papir har betydet, at arbejdsbelastningen ved retterne er lige så stor nu som før. Der er dog andre fordele ved digitaliseringen.

Af journalist Peter Kyhn

Digitaliseringen af de estiske domstole begyndte i 2001 med

et system, der publicerede domme i PDF-format. Tre år efter

begyndte justitsministeriet i Tallinn at udvikle KIS, de estiske

domstoles informationssystem. Fra 1. januar 2006 blev KIS

implementeret i de to første instanser i de estiske domstole -

amtsretterne/administrative domstole samt appelretterne, mens

Højesteret indtil videre står udenfor.

Formålet med indførelsen af KIS var at forkorte sagsbehand-

lingstiden og forenkle arbejdsgangene for dommerne og rettens

øvrige ansatte.

Alle retssager i Estland skal registreres i KIS for at få et

sagsnummer, med mindre de omfatter statshemmeligheder. KIS

omfatter også referater af retsmøder, stævninger og dokumen-

ter, der indleveres af sagens parter. KIS gør brugeren i stand

til at følge, hvordan sagen bevæger sig i forhold til forskellige

proceduremæssige faser og se, hvilke proceduremæssige skridt

der er foretaget.

KIS er opdelt i to dele: en offentlig uden password og en for

autoriserede brugere (retternes ansatte og dommere). Dom-

merne er ikke forpligtet til at anvende KIS. Ansatte andre steder

i det offentlige kan have adgang til KIS som observatører og kan

kun se oplysninger, der er indført, men kan ikke ændre, tilføje

eller slette.

Estisk retspleje opdeler sagerne i tre typer: mindre sager,

hvor den retlige behandling kan foregå i et andet forum end ret-

ten, straffesager og civile sager. Afgørelser i alle tre sagstyper

offentliggøres i KIS.

UDSYN

Hvad kan KIS?

Som systemet er nu, kan dommeren enkelt få et overblik over

sine sager, undersøge andre sager og planlægge retsmøder.

Rettens funktionærer kan udarbejde stævninger, fi nde kontakt-

oplysninger til parter, sørge for at domme effektueres og gøre

dem tilgængelige for offentligheden eller for sagens parter via

det offentlige system for overførsel af elektroniske fi ler, E-fi le. I

sager, hvor der er nedlagt navneforbud, eller som på anden vis

er omfattet af restriktioner, er det kun den konkrete dommer, der

har sagen, og retsfunktionærer, der har med sagen at gøre, som

kan få adgang til information.

I forhold til retsmøder opretter KIS automatisk stævninger.

Hvis modtageren har en e-mailadresse, vil stævningen automa-

tisk blive sendt til denne. Den regnes for forkyndt, når modtage-

ren logger på i E-fi le for at se den.

KIS kan også fordele sager automatisk til dommerne - KIS

har muligheden for at anvende et kompliceret system, som sikrer

en ligelig og tilfældig fordeling af sager. Fordelingen af sager kan

også ske udenom systemet.

E-fi le kan også bruges til overførsel af dokumenter fra

anklagemyndighedens og politiets informationssystem samt fra

strafferegistret og kriminalforsorgen.

Inden E-fi le kom til i 2009, eksisterede alle disse informa-

tionssystemer hver for sig og kunne ikke arbejde sammen på

samme tid. Politiet kunne kun sende data til anklagemyndighe-

den, mens anklagemyndigheden kun kunne fremsende procedu-

rebeslutninger til politiet og domstolene.


Domstolene er inddelt i tre niveauer: retter i første instans (regions-/byretter samt de administrative retter), appelret-terne og Højesteret, der ligeledes fungerer som forfat-ningsdomstol.

Retssystemet er primært opbygget efter den tyske model – særligt på det civilretlige område er der en stærk historisk tilknytning.

Retterne er uafhængige, og dommere udnævnes på livstid. Dommere må ikke samtidig bestride andre offent-lige embeder, hvortil man vælges eller udnævnes.

Det estiske retssystem respekterer folkeretten og EU-lovgivning. Af den grund udgør de grundlæggende folke-retlige regler og normer samt regulativer, direktiver mv. fra EU en integreret del af det estiske, nationale retssystem.

DOMSTOLE I ESTLAND

POLITI

DOMSTOLE

ANKLAGEMYNDIGHED

KRIMINALFORSORG

REGISTERAFDELINGER: Ejendomsregister, adkomstregister, fogedretter

ADMINISTRATIVE DOMSTOLE

(Tallinn og Tartu)AMTSRETTER

(Harju, Tartu, Pärnu og Viru)

HØJESTERET

(Tartu)

APPELRETTER

(Tallinn og Tartu)

MIS ProxIS

KIS VangIS

E-File

Eksempel på udveksling af information via E-fi le mellem KIS og andre informationssystemer i estisk retspleje.

Kilde: Estlands justitsministerium


KIS i praksis

Silver Paur er analytiker ved Amtsretten i Pärnu og er en af

de funktionærer, som har førstehåndserfaring med KIS siden

indførelsen i 2006. Ud over det er retten i Pärnu, der omfatter

seks retsbygninger og tre registerafdelinger, også udvalgt som

testsite for den nye database KIS2, der skal få Højesteret med på

det samme digitale system som de andre retsinstanser.

Paur peger på, at der stadig skal føres protokol på papir ved

siden af KIS, og det betyder, at effekten af KIS i forhold til at ned-

bringe ventetider og sagsbehandlingstider har været begrænset.

Antallet af ansatte i justitsvæsenet er heller ikke blevet reduce-

ret, snarere tvært imod, eftersom ministeriet skal opretholde en

stor IT-afdeling.

Der er dog mange fordele ved KIS, mener Paur.

”Parternes synspunkter er tilgængelige digitalt, hvilket

hjælper både dommere og funktionærer, når der skal udarbejdes

afgørelser. Det handler helt enkelt om indtastningsarbejde, der

er blevet overfl ødigt.”

Der spares også meget tid ved forkyndelser og andre overle-

veringer af dokumenter til parterne.

”Eftersom KIS har været i brug i en årrække allerede, har vi

fået opbygget en omfattende database med kontaktoplysninger

om parter i retssager - adresser, telefonnumre, e-mail. Der er

mange problematiske personer, skyldnere, overfor hvem der

hele tiden rejses krav. Ofte er det et stort problem at fremsende

forskellige dokumenter til denne type personer. De fl ytter oftere,

og de ønsker ikke at modtage dokumenter fra retten. Nu kan vi se

i KIS, hvor man i tidligere sager har fået kontakt med personen,”

forklarer Silver Paur.

”KIS har også gjort, at man kan holde øje med, hvorvidt en

sag skrider frem. Hvis behandlingen har stået i stampe i et par

måneder, kan vi henlede dommerens opmærksomhed på dette.

Sagsbehandlingen bliver også mere ensartet. Hvis en dommer

har begrænset erfaring med en type sager, kan dommeren skele

til andre dommeres sager.”

Dommerne er som nævnt ikke forpligtet til at bruge KIS,

men kan vælge at få rettens funktionærer til at klare indførslen

af data. Silver Paur mener, at godt og vel halvdelen af dom-

merne bruger KIS direkte, og der er en klar tendens til, at jo mere

omfattende en sag er, desto større er sandsynligheden for, at

dommeren selv bruger KIS.

Dommeren er positiv

Meelis Eerik er formand for Estlands dommerforening og dom-

mer ved Harju Amtsret, der dækker hovedstaden Tallinn og

omegn. Han er også leder af dommerne i en af de store rets-

bygninger, der hører under amtsretten. Han peger på en række

fordele med brugen af KIS.

”Dokumenter er ligeligt tilgængelige for sagens parter. Som

dommer kan jeg arbejde hjemmefra med afgørelser og have ad-

gang til alle dokumenter - uden at være bundet til mit kontor. Det

er blevet nemmere at forelægge dokumenter for sagens parter,

da det kan ske ad elektronisk vej. Selv om vi stadig er forpligtet

til at føre protokoller i papirform - det vil sige at printe ud fra KIS

og arkivere - så har KIS også betydet forbedringer for rettens

funktionærer i form af mindre tastearbejde,” siger Eerik.

Ifølge Eerik har man ikke oplevet store generelle nedbrud i

KIS, men der har været en del eksempler på, at dokumenter ikke

har kunnet registreres og andre småfejl.

”Der har vi haft et princip om, at dokumenterede fejl i syste-

met ikke skal have betydning for en sags udfald, så det har vi løst

rent praktisk,” siger Eerik.

”Det er klart, at vi befi nder os i en overgangsfase, hvor vi

nu også skal tage en ny udgave af KIS i brug, som skal fungere

parallelt med det gamle KIS og med papirprotokollerne. På trods

af det er jeg ikke i tvivl om, at KIS har betydet store lettelser i

retternes arbejde. Desuden bevæger hele samfundet sig mod

mere digitalisering, og så må vi bevæge os med,” siger Eerik.

Papiret bliver

Formanden for dommerforeningen kan ikke give noget svar på,

hvornår papirprotokollerne kan udfases.

”Der er både retssikkerhedsmæssige, men især praktiske

overvejelser til hinder for det. Det vil formodentlig altid være mu-

ligt at henvende sig på papir til en domstol i Estland, men det vil

så være op til domstolen at få digitaliseret papirerne. Problemet

er især, at man for eksempel ikke med rimelighed kan forvente,

at ældre mennesker på landet har adgang og evner til at bruge

computerteknologien, og at man omvendt heller ikke afskære

dem fra at kunne benytte retsvæsenet.”

Der har fra advokatside været rejst kritik af KIS, som giver

mulighed for at afsende svar på krav lige op til en given tidsfrist.

Det fratager modparten mulighed for at tage til genmæle, fordi

der er indbygget den forsinkelse i KIS, at indsendte dokumenter

skal registreres af retten. Det kan der spekuleres i.

”Ja, det er sandt, men det kunne man også med det gamle

system, så alt andet lige mener jeg, at KIS faktisk har begrænset

mulighederne for den slags krumspring i forhold til før digitalise-

ringen,” siger Eerik.

Hos Silver Paur i Pärnu går implementeringen af KIS2 så

småt fremad. For øjeblikket er implementeringen af KIS2 i

alle estiske domstole udsat til juli 2014. Årsagen er, at nogle

udviklinger af systemet, der skal gøre det muligt at se visse typer

af dokumenter fra kriminalsager og mindre sager, ikke er klar

endnu. Der er ikke endnu sat en dato på, hvornår det gamle KIS

skal udfases.

”Parternes synspunkter er tilgængelige digitalt, hvilket hjælper både dommere og funktionærer, når der skal udarbejdes afgørelser. Det handler helt enkelt om indtastningsarbejde, der er blevet overfl ødigt.”

Silver Paur, analytiker

UDSYN...fortsat fra side 26


xxx | RETTEN RUNDT # 15 29

Selv om det er krævende at udvikle og

implementere nye IT-systemer, er det

først efter, at systemet er på plads, at det

virkelige arbejde begynder, og den nye

teknologi skal stå sin prøve i hverdagen.

For uanset hvor mange smarte funktioner,

et system har, og alt det gode det i teorien

kan bidrage med, bliver det aldrig bedre

end det indhold, brugerne putter i, og det

bliver aldrig mere effektivt, end de men-

nesker, der benytter det.

”Når man står midt i implementerings-

fasen af ny teknologi eller nye retningslin-

jer, kan det virke lidt tungt. Det tager tid at

lære noget nyt at kende, og i starten kan

hverdagsopgaver virke besværlige, fordi

de skal løses på en anden måde, end man

plejer. Meningen er selvfølgelig, at de nye

systemer skal hjælpe os, så vi når vores

fælles mål om korte sagsbehandlingsti-

der, tidssvarende kommunikation og større

ensartethed til gavn for både medarbej-

dere og vores eksterne samarbejdspart-

nere. Derfor er det også vigtigt, at vi følger

projekterne helt til dørs, så vi er sikre på,

at vi opnår de fordele, som vi har ønsket

os,” siger IT-direktør i Domstolsstyrelsen,

Jannie Hilsbo.

Ifølge Jannie Hilsbo handler det om

at fi nde de bedste metoder til at høste

udbyttet af de mange nye tiltag og det

store arbejde, der blev gjort i 2013.

”Opgaven i 2014 bliver at lære af

hinanden og sikre, at vi til fulde får

udnyttet de muligheder, som de nye

systemer giver os. På den måde bliver

vores arbejde lettere, samtidig med at

vi kan tilbyde vores brugere en endnu

bedre service end hidtil. Vi skal udforske

de nye muligheder, se på deres fordele

og ulemper, evaluere, følge op, forbedre

På projektfronten har 2013 været præget af implementering af JFS Berammelse – søg og re-server og de nye retningslinjer for brug af e-mail. I 2014 handler det om, at vi sammen skal blive bedre til at udnytte potentialet i de nye løsninger.

JFS-SIDEN

og fastholde. Og i den forbindelse skal

vi have lavet nogle handlingsplaner for,

hvordan dette skal foregå i praksis. I

2014 fortsætter projekterne derfor ind

i det, vi kalder ’realiseringsfasen’, med

fortsat tilknytning af projektleder og pro-

jektdeltagere, ligesom vi vil mødes i de

respektive projektstyregrupper og drøfte

status på udbyttet af de nye løsninger,”

siger projektchef Sandra K. Bauer.

Domstolsstyrelsen arbejder nu på

forskellige initiativer, som skal være med

til at sikre en optimal udnyttelse af de

muligheder, som digitaliseringen og den

nye teknologi bærer i sig.

For eksempel arbejdes der med

indsamling og deling af retternes viden

om hvad, der fungerer bedst i forhold

til fremsøgning af og reservation af

ledig tid i forbindelse med berammelse

af retsmøder. Og i forhold til de nye

e-mailretningslinjer er der fokus på at

sikre den ensartede praksis på tværs af

retterne overfor samarbejdspartnere. I

forlængelse heraf ser man også nær-

mere på brugen af digitale retsmøder,

selvom dette projekt ikke er helt så langt

fremme som de øvrige to.

FOKUS PÅ AT FÅ FULD VALUTA I 2014

”Når man står midt i imple-mentering af nye systemer eller nye retningslinjer, kan det virke lidt tungt. Det tager tid at lære noget nyt at kende, og i star-ten kan hverdagsopgaver virke besværlige, fordi de skal løses på en anden måde, end man plejer.”

Jannie Hilsbo, IT-direktør


KORT NYTRedaktionen modtager gerne forslag til ’Kort Nyt’ eller

andre artikler til kommende udgaver af Retten Rundt.

Alle ideer – både store og små – er velkomne.

Send dit forslag eller udkast til en artikel til Marie

Clemmesen på [email protected].

Deadline for ideer og tekster til næste nummer af Retten

Rundt er 21. marts 2014.

De fl este skiftesager skal i fremtiden kunne klares

på nettet, og de mest effektive arbejdsmetoder skal

udbredes til alle retter. Sådan lyder anbefalingerne

fra et udvalg under Justitsministeriet, der har gen-

nemgået skifteområdet for at undersøge, hvordan man

kan få mest mulig kvalitet og effektivitet for pengene i

behandlingen af skiftesager.

Udvalget blev nedsat i 2012 og skulle blandt andet

undersøge, om man vil kunne effektivisere og optimere

skiftesagsområdet ved at centralisere opgaverne.

Udvalget kunne imidlertid ikke pege på forhold, der

på nuværende tidspunkt taler for en centralisering af

skifteretternes arbejde.

I stedet anbefaler udvalget, at der lægges vægt

på potentialet i en mere omfattende digital sagsbe-

handling i skifteretterne. I forlængelse heraf anbefaler

udvalget, at der gennemføres en teknisk og økonomisk

foranalyse, som skal sikre det rette grundlag for en

digitalisering af skiftesagerne.

Justitsministeriet har haft udvalgets redegørelse

i høring, og i løbet af 2014 skal der følges op på de

anbefalinger, som udvalget er kommet med.

SKIFTESAGER

SKAL PÅ NETTET

VEJLEDNING OM

BEHANDLING AF

ALMINDELIGE

FOGEDSAGERFogedretterne har lavet en ny vejledning, som skal skabe

større klarhed og ensartethed i behandling af almindelige

fogedsager.

I 2013 afholdt fogedretterne i hele landet en række

meget velbesøgte dialogmøder om, hvad fogedretterne

og de professionelle brugere hver især har behov for og

selv kan gøre for at forbedre behandlingen af fogedsager.

Dialogmøderne gjorde det klart, at brugerne efterspurgte

større klarhed og mere ensartethed i behandlingen af sa-

ger og krav i de forskellige fogedretter, og den nye vejled-

ning er resultat af de forslag, der fremkom til møderne.

Vejledningen skal bidrage til at skabe klarhed og

ensartethed, så sagerne kommer enkelt og godt gennem

fogedretterne, og til at sikre, at sagsbehandlingen er af

højeste kvalitet.

Vejledningen er udtryk for, hvordan borgerne og advo-

katerne kan forvente, at retterne behandler de alminde-

lige fogedsager, og hvordan retten forventer, at parterne

handler. Retten kan dog konkret beslutte en anden frem-

gangsmåde end den, der er beskrevet i vejledningen.

Vejledningen henvender sig til advokater og inkas-

sobureauer. Du fi nder den under advokatindgangen på

www.domstol.dk.


Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager

ved domstolene har afsluttet sit arbejde og afl everede før jul

en afsluttende rapport til justitsministeren med en lang række

forslag til, hvordan udvalget mener, at man kan optimere og

effektivisere processen og dermed sikre en samlet set bedre og

mere effektiv behandling af de civile sager i alle instanser.

Justitsministeriet sendte rapporten i bred høring den 20. de-

cember 2013. Når høringssvarene foreligger efter høringsfristen

den 31. januar 2014, vil regeringen have et godt grundlag for at

tage stilling til de forslag, som udvalget er fremkommet med.

FORSLAG OM BEHANDLING AF CIVILE

SAGER SENDT I HØRING

Regeringen har afsat 20 millioner kroner til nedbringelse af

sagsbunker ved de grønlandske domstole.

Der er gennem mange år sket en ophobning af sager ved

kredsretterne i Grønland, så det nuværende antal verserende

sager er på omkring 8.000, heraf omkring 1.700 kriminalsager.

Til sammenligning vurderes normalniveauet at være på ca.

5.000 sager.

Domstolsstyrelsen og dommeren ved Retten i Grønland har

længe haft fokus på og forsøgt at nedbringe de store sagsbun-

ker ved kredsretterne, og i august 2013 deltog begge parter i et

møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen, hvor de redegjorde for

problemerne og fremlagde en række forskellige løsningsforslag.

”Vi nåede frem til, at der er behov for to typer indsatser. For

det første skal vi have nedbragt antallet af verserende sager

til et rimeligt niveau, og for det andet skal vi have stabiliseret

sagsbehandlingen, så kredsretterne kan behandle de sager, der

20 MILLIONER KRONER TIL

BUNKEBEKÆMPELSE I GRØNLAND

Kort før jul godkendte Domstolsstyrelsen en test, der skal danne

grundlag for en beslutning om fremtiden for domstolenes IT-

platform, JFS.

Testforløbet handlede om at afprøve JFS i praksis på et

begrænset brugsområde ved retterne for at få større klarhed

over, om løsningen egner sig som grundlag for videreudvikling af

digitale sagsgange i retsvæsenet.

Domstolsstyrelsens bestyrelse beslutter i februar, hvad der

skal ske efter pilotafprøvningen, herunder om JFS-platformen

kan og skal være det fundament, som resten af den digitale

sagsunderstøttelse ved domstolene skal bygge videre på.

TEST AF JFS AFSLUTTET

kommer ind, og der ikke opstår nye bunker,” udtaler Domstols-

styrelsens direktør, Charlotte Münter.

De 20 millioner kroner, som regeringen har afsat, skal først

og fremmest bruges til at nedbringe bunken af ophobede sager

til et normalt niveau i løbet af tre år.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse nedsat en arbejds-

gruppe med repræsentanter for retterne, Kriminalforsorgen og

Rigsadvokaten, som sammen skal tilrettelægge indsatsen.

Arbejdsgruppen skal blandt andet planlægge etableringen

af en taskforce med udstationering af danske domstolsjurister,

kontorfuldmægtige og anklagere, som tager til Grønland for at

behandle de ophobede sager.

Taskforcen skal især tage sig af kriminalsager, men der kan

også være behov for at gøre noget ved civile sager og skiftesager,

hvor der i dag også er lange sagsbehandlingstider.


Domstolsstyrelsen

Store Kongensgade 1-3

1264 København K

Telefon 70 10 33 22

Telefax 70 10 44 55

Documents

10xxx Retten Rundt nr16 04 - domstol.dk...lysen reelt set kun kender domstolene af navn. Med andre ord er der alt for mange, der ikke ved andet om os, end at vi er her. Og det er et