10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række

Plantekongres 20006

Lars Stoumann JensenLektor og studieleder Institut for JordbrugsvidenskabKVL – LandbohøjskolenKø[email protected]

10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne

til at række

© 10 bud – Lars Stoumann Jensen

2

INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB

Plantekongres 20006

Er der en kur for ”kvælstofnarkomaner”?

Marginal-værdien af N øges når kvælstof-normerne ”strammer” – man føler sig afhængig…Behov for afvænningskur!Der er princippielt 4 delstrategier:

Udnyt handelsgødningen bedreUdnyt husdyrgødningen endnu bedreUdnyt jordens organiske N bedre Skaf ekstra N via grøngødning

Vinterhvede efter kløvergræs til slæt

(Johnston et al. 1994, cf. Eriksen 2005) Gødning til vinterhvede (kg N pr. ha)

100

1. års2. års3. års4. års5. års

Græsmarkens alder:

0 50 100 150 200 250

Udb

ytte

vin

terh

vede

hkg

pr.

ha

0

50

60

70

80

90

Intet nyt under solen….men her er10 bud for ”kvælstofnarkomaner”!


3


Plantekongres 20006

1. Pas godt på gyllens ammonium-N

Birkmose 2005

Net

tom

erud

bytt

e kr

/ha

Nettomerudbytte

for nedfældning

Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning!Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre


4


Plantekongres 20006


(Hansen & Birkmose 2005 GVM311)

Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning!Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedreOgså vigtigt for fast husdyrgødning

Kvæg dybstrøelse


5


Plantekongres 20006


0

5

10

15

20

25

0 1 2 3 4

Tid, dage

NH

3-N

ford

amp.

i %

af t

ildel

t NH

4+-N

Stevens et al. 1989

Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning!Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre

Fokuser på tab fra stald og lager, f.eks. gennem forsuring af gyllen i stalden - det virker også i marken!

pH 7,0

pH 6,0 pH 5,5


6


Plantekongres 20006

2. Drop efterårsudbringning af husdyrgødning

De sidste knap 10% af husdyrgødning der udbringes om sommeren eller i efteråret udnyttes ret dårligt, uanset gødningstype eller dyreart Forårsudbringning er at foretrække, hvis man ønsker høj kvælstofudnyttelse – men husk på risiko for jordpakning!

Thomsen (2002)

1. års optagelse af 15N i mærket fjerkræ gødning

+Halm 50N 100N

Vinter

N o

pta

gels

e (

% a

f tilf

ørt

15 N

)

0

10

20

30

40

50

Forår Handels

KerneHalmEfterafgr.

+Savsm

– Strø

+Halm

+Savsm

– Strø


7


Plantekongres 20006

3. Pas på - kvælstof kan også tabes fra handelsgødninger og N-koncentrater!

Ammoniak kan også tabes fra handelsgødning – primært urea, i varmt og fugtigt vejrN-koncentrater med højt pH fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg har meget højt potentiale for ammoniak tab

Nedfældning er ikke altid nok til at begrænse tabNye resultater tyder på øget risiko for emission af lattergas (drivhusgas) ved nedfældning.

(Nyord et al 2005 Gr.V.M. 307)

Gødningsdyse Slæbesl. Dyb Øverlig nedfældning

Ammoniaktab over 5d fra GFE N-konc. tilført i vinterbyg


8


Plantekongres 20006

4. Kend din mark – tag temperaturen på den gamle strøm i jorden

Kender du jordens ”gamle strøm” er der mulighed for

At ’flytte’ rundt på N-kvoten på bedriften Bedre dækningsbidrag Mindre miljøbelastning ved overgødskning med kvælstof.

Hvordan estimere økonomisk optimal N for marken?

Stribe gennem marken med reduceret N mængde (f.eks. –50 kg/ha) og efterfølgende GPS-udbyttemålingAnalyse af jordens total N indhold og regressionsmodel (r2=0,57) – kan stort set erstatte kendskab til dyrkningshistorien forud for forfrugten

Økonomisk tab ved gødskning efter norm210 forsøg i vinterhvede 1993-98

Optimal N ud fra jordens total-N

Observeret

Pl.A.orient.07-546

Ber

egn

et

(184 forsøg m. vår- og vinterkorn)

Under- Overgødskning


9


Plantekongres 20006

5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering

På husdyrintensive brug har jorden ofte langt større N mineraliseringsevne, men den kommer ikke fra sidste års gylletilførsel.Allerede i 2. og 3. år er eftervirkningen lille og forholdsvis uafhængig af 1. årsvirkning

(Sørensen and Amato, 2002)

Svinegylle, 15N mærket, leret sandjord

1. års Virkn.100%85%

70%

35%

Eftervirkning1-3% per år

Overflade

Nedmuld.

Inj.

Handelsg.


10


Plantekongres 20006

5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering

På husdyrintensive brug har jorden ofte langt større N mineraliseringsevne , men den kommer ikke fra sidste års gylletilførsel. Allerede i 2. og 3. år er eftervirkningen lille og forholdsvis uafhængig af 1. årsvirkningTil gengæld varer efter-virkningen ved i mange år Dermed er det først ved mange års tilførsel der skabes stor eftervirkning

0

5

10

15

20

25

30

1 år 2 år 10 år 20 årAntal år med husdyrgødningstilførsel

N e

fter

virk

nin

g(%

af

årlig

tilf

ørt

tilg

. N

)

KvæggylleSvine gylleFast staldgødning

Eftervirkning i afgrøder med Kort vækstsæson(e.g. spring cereals)


11


Plantekongres 20006

0 100

Ker

neud

bytte

(hk

g/ha

)vå

rbyg

20

30

40

50

60

0 100

SlætAfgr. lav N

Afgr. høj N

Tilført tilgængeligt N(kg N/ha)

Eftervirkning 1. år (i vårbyg)KløvergræsForfrugt: Korn

(Eriksen, 2001)

6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning

Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha

0

40

80

120

160

200

1. års 2. års 8. års

kg N

/ha

Kløver N

Græs N

Kvælstof i stub, udløbere og

rødder

+ Kvælstof frigivet til jorden

(Vinther, 2005)


12


Plantekongres 20006

0 100

Ker

neud

bytt

e (h

kg/h

a)vå

rhve

de

20

25

30

35

40

45

0 100

Eftervirkning 2. år (i vårhvede)

SlætAfgr. lav N

Afgr. høj N


KløvergræsForfrugt: Korn


Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha2. års eftervirkning op til 50 kg N/ha

(Eriksen, 2001)


13


Plantekongres 20006

0 100

TS

-udb

ytte

(t/

ha)

byg-

hels

æd

3

4

5

6

7

8

9

0 100

SlætAfgr. lav N

Afgr. høj N


Eftervirkning 3. år (i byghelsæd)KløvergræsForfrugt: Korn


Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha2. års eftervirkning op til 50 kg N/ha 3. års eftervirkning ganske lille, men langsigtetEftervirkningen stiger ikke med kløvergræsmarkens alder over 1 år, selvom der akkumuleres mere N i grønsværden – C/N stiger samtidig og nedbrydelighed falder (Eriksen, 2001)


14


Plantekongres 20006

7. Efterafgrøder med omtanke - undgå chikane

Efterafgrøder – nytte eller "chikaneafgrøder”?Eftervirkning af efterafgrøder skal nu modregnes i N-kvoten med 25 kg N/ha for bedrifter med mere end 0,8 DE/ha, så det bliver dyrt ikke at udnytte dem ordentligt!Brug redskabet med fornuft:

Giver ikke ekstra N, men tilbageholder kun mineraliseret N, der ellers ville tabes ved udvaskning – hvis efterafgrøder anvendes i kvælstoffattige situationer vil de ofte give negativ virkningVælg art og nedmuldningstid ift. nedbør, jordtype og næste afgrøde

Vinter-nedbør

<500 mm

>500 mm

Næste afgrøde er:

Roer, vårraps eller kål

Andre afgrøder

Roer, vårraps eller kål

Andre afgrøder

Jordtype

LerSandLerSand

LerSandLerSand

Nedmuld-ningstid

EfterårEfterårEfterårForår

EfterårForårForårForår


15


Plantekongres 20006

8. Ikke kun økologer kan bruge grøngødninger

Økologiske landmænd uden adgang til husdyr gødning er afhængige af grøngødning (kløver eller andre bælgplanter) som kvælstof-forsyningDet er indlysende at konventionelle landmænd med en stram N-kvote kunne lære noget her!

(Müller and Thorup-Kristensen, 2001)

Eftersået grøngødn. i aug., N-fixering indtil nov.

0

50

100

150

200

250

Vinter-vikke

Foder-vikke

Blod-kløver

Egyptiskkløver

Perser-kløver

Pers. kl. +rajgr.

N-f

ixa

tio

n [

kg

N /

ha

]


16


Plantekongres 20006

9. Tro ikke at kold jord holder på kvælstoffet

Traditionelt: N mineralisering går i stå ved lave temperaturer

Ny forskning: Afgrøderester og andet frisk plantemateriale frigiver betydelig mængde kvælstof gennem vinteren, selv ved 0°C.Nedmuldning af efterafgrøder ved lav temperatur i efteråret er derfor ingen garanti mod tab ved udvaskning!

Tid efter nedmuldning (dage)

0 10 20 30 40

Fors

kel i

net

to N

min

eral

iser

ing

mel

lem

Ital

iens

k ra

jgræ

s og

kon

trol

(mg

N k

g-1

soi

l)

-40

-30

-20

-10

0

10

20

3° C9° C15° C

(Andersen og Jensen, 2000)


17


Plantekongres 20006

Placering af N til vårbyg (48 forsøg 1980-84)

0

5

10

15

20

25

0 20 40 60 80 100 120

Tilført kvælstof (kg N/ha)M

erud

bytt

e (h

kg/h

a)

PlaceretUdstrøet

(Skriver 1985)

10. Placér din gødning der hvor den virker bedst

Landsforsøgene i 1980erne:Placering af N til vårkorn giver en væsentligt bedre udnyttelse, typisk mere end de 10% normerne i dag ligger under økon. optimum I dag med større andel af vintersæd er det ikke muligt, men den gamle viden bør anvendes i vårafgrøder hvor man kan!


18


Plantekongres 20006

10 bud for ”kvælstofnarkomaner”

1. Pas godt på gyllens ammonium-N 2. Drop sommer og efterårsudbringning af husdyrgødning3. Pas på - kvælstof kan også tabes fra handelsgødninger og N-

koncentrater!4. Kend din mark – tag temperaturen på den gamle strøm i

jorden5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering6. Græsmarkerne giver et hurtigt eftervirkningsafkast7. Undgå chikane – brug efterafgrøder med omtanke8. Det er ikke kun økologer der kan have glæde af

grøngødninger9. Tro ikke at kold jord holder på kvælstoffet10.Placér din gødning der hvor den virker bedst

Documents

10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række