8
? Det første beboerblad for Greve Boligselskabs afdeling i Gersagerparken er nu på gaden - men hvad skal det hedde? Kom med dit bud og vind en lækker æske chokolade! Læs blandt andet: Reportage: Indvielsen af Klub 49 Fast indlæg: Nyt fra Calle på ejendomskontoret Beboergalleriet: Coban familien sætter fællesskabet højt

1. beboerblad Gersagerparken, GB

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Første beboerblad til beboerne i Greve Boligselskabs del af Gersagerparken. November 2012

Citation preview

Page 1: 1. beboerblad Gersagerparken, GB

?Det første beboerblad for Greve Boligselskabs afdeling i Gersagerparken er nu på gaden - men hvad skal det hedde? Kom med dit bud og vind en lækker æske chokolade!

Læs blandt andet:Reportage:

Indvielsen af Klub 49

Fast indlæg:Nyt fra Calle på ejendomskontoret

Beboergalleriet: Coban familien sætter fællesskabet højt

Page 2: 1. beboerblad Gersagerparken, GB

Dette blad er et samarbejde mellem Greve Boligselskab og Greve Nord projektet. Bladet skal informere om de mange aktiviteter og muligheder i afdelingen og området.

Har du et godt forslag til bladets navn? Så hører vi meget gerne fra dig! Navnet skal gerne afspe-jle eller have tilknytning til afdelingen eller Greve Nord - men kun fantasien sætter grænser! Send dit forslag til [email protected] og vær med i konkurrencen om en lækker æske chokolade.

Vil du være med? Vi vil meget gerne have flere beboere med i redaktionen - eller til at bidrage med tekst, billeder, læserbreve, forslag og meget andet! Alle bidrag er meget velkomne. Er du interesseret? Kontakt Marie på tlf. 60354665 eller [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansvarshavende redaktør Karsten Øbro

RedaktionCalle Inselmann Marie Skjelbo Justesen Anne BaumgartnerKarsten Øbro

LayoutHanne Sanderhoff Degn

Kære beboer Du sidder nu med det første nummer af vores nye beboerblad, der er produceret i samarbejde med Greve Nord Projektet. Vi har i de sidste år fået mange henvendelser om at udsende mere information om, hvad der sker i Gersagerparken hos os, hos Bestyrelsen, samt praktiske informationer fra Ejendomskontoret, Administrationen og Greve Nord Projektet. Nu har vi chancen! Greve Nord Projektet hjælper os med de første numre, hvor vi regner med et blad hver 3. måned - men vi skal have hjælp til at lave det. Hvis vi vil have et beboerblad tilbage som dette, så skal vi bruge nogle, der vil lave et par historier, tage nogle billeder, og måske hjælpe med til at sætte bladet op og have indflydelse på, hvad der skal skrives om. Vi har alle muligheder – skal der være brevkasser, læserbreve, flere interviews eller noget helt andet? Vi bestemmer næsten selv..! Jeg håber på, at der er grobund for sådan et beboerblad hos os, men det kan ikke lave sig selv, så vi håber alle, at der er nogle af jer beboere, der vil tage udfordringen op. Bestyrelsen og Greve Nord Projektet har mange ideer til historier og rubrikker der måske kan inspirere. Jeg håber, at I tager godt imod dette nye initiativ, og at I vil med-virke til, at det kan fortsætte. Med venlig hilsen og god læsning, Karsten Øbro

“Vi har alle muligheder – skal der være brevkasser, læserbreve, flere interviews eller noget helt andet? Vi bestemmer næsten selv..!”

Page 3: 1. beboerblad Gersagerparken, GB

Det sker i afdelingen:

Julehygge i Pensionist-klubbenDen 12. december kl. 14.00 er der endnu engang julehygge på programmet, når funktionærerne inviterer pensionisterne på varm gløgg og æbleskiver i nr. 24. Der kommer et opslag på tav-len, når vi nærmer os.

Varmeproblemer?Hvis der er problemer med varmen i jeres lejligheder, kan I hen-vende jer på inspektørkontoret i åbningstiden mellem kl. 7.00 – 7.30 og 11.00 – 12.00. Så kommer Calle forbi med en varmetjek-liste og finder ud af, om der er noget galt - og i så fald hvad, så det kan blive lavet.

Ny carport ved nr. 93Den nye carport ved nr. 93 er færdig, og det er muligt at leje den inden vinteren bider sig fast. Dette foregår efter først-til-mølle og ved henvendelse til Calle.

Rensede kloakledningerKloakledningen fra nr. 75 – 93 er nu blevet renset, så alle proble-mer med tilstoppede rør burde nu være i orden.

Ny klub 49Den nye Klub 49 i den gamle Børneklubs lokaler er nu parat til at åbne op. Der bliver mulighed for at foreninger og klubber kan booke sig ind, til enkelte møder eller fast aktiviteter. Kig forbi og få vejledning om forskellige aktiviteter, kommunale tilbud, book et tryghedsbesøg - og meget andet. Klubben holder åbent hver tirsdag mellem kl. 12.00 – 16.00, hvor Suzanne Magelund fra Greve Nord Projektet vil være til stede.Læs mere om klubben i dette blad.

KontaktEjendomskontoret ligger i Gersagerparken 63. Åbningstider for personlig henvendelse samt på telefon nr. 43 90 42 95 mandag – fredag mellem kl. 7.00 – 7.30 og igen mellem kl. 11.00 – 12.00. Derudover er der åbent i containergården mandag – torsdag mellem kl. 7.00 – 15.00 og fredag mellem kl. 7.00 – 12.00. Lørdag og den første søndag i måneden er der åbent mel-lem kl. 9.00 – 12.00.

Nyt fra Calle

Varmeproblemer? Aktivitetslokaler? Julehygge? Fremover kan du læse nyt fra ejendomskontoret i hvert blad, hvor Calle skriver om, hvad der rører sig i afdelingen.

Page 4: 1. beboerblad Gersagerparken, GB

Nu er døren åben til den nye Klub 49 i Gersagerparken, og klubben byder på et væld af forskellige aktiviteter. Med en blanding af faste tilbud – som blandt andet stavgang, dansk-undervisning og vejledning -og muligheden for, at Gersager-parkens klubber kan booke lokalet til enkeltstående aktiv-iteter, spænder Klub 49 bredt. Det er nemlig meningen, at beboerne selv skal være med til at sørge for, at lige de aktiviteter, som de søger, kan blive en del af klubben. Der blev holdt åbnings-reception tirsdag den 13. novem-ber, hvor flere beboere kiggede forbi for at se lokalet og til en lille forfriskning.

”Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at vi har fået en klub med så mange muligheder, og jeg håber, at brugerne af den bliver en god blanding af forskellige men-nesker. Her tænker jeg ikke kun på etniske baggrunde, men også på beboere i forskellige aldre, så klubben kan blive brugt af så mange som muligt. Klubben følger naturligvis de gældende retningslinjer for klubber i Ger-sagerparken, så alle ansvarsper-soner skal være over 18 år”, siger René Kloe, der er næstformand i Gersagerparkens aktivitetsud-valg og medlem af Greve Bolig-selskabs afdelingsbestyrelse.

Klub 49 er klar med masser af mulighederAf: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Et samarbejde på tværsKlub 49 er et samarbejde mellem Greve Boligselskabs afdelings-bestyrelse og Greve Nord Pro-jektet, og flere af projektets faste aktiviteter i Gersagerparken er flyttet ind i det nye lokale. Derud-over får aktivitets- og trygheds-medarbejder Suzanne Magelund også fast træffetid hver tirsdag mellem kl. 12-16, hvor alle er velkomne til at kigge forbi.

”Vi er glade for at kunne udnytte vores lokaler bedre, så de ikke bare står tomme og ubenyttede hen. Vi betaler jo allerede til disse lokaler over huslejen, så alle vores beboere kan frit benytte sig af klubben. Det er skønt, at vi som bestyrelse sammen med Greve Nord Projektet kan tilbyde denne mulighed for, at beboerne kan danne deres egen “fritids-klub”. Det underbygger hele vores arbejde med at gøre Ger-sagerparken til et dejligere sted at bo og dermed også attraktivt for nye beboere, der ønsker at flytte ind”, siger formand for Greve Boligselskabs afdelings-bestyrelse Karsten Øbro.

Både Karsten Øbro og René Kloe slår fast, at samspillet med de an-dre klubber i Gersagerparken og Greve Kommunes tilbud er rigtig vigtigt. Denne klub er et supple-ment til det allerede blom-

strende klubliv i bebyggelsen, der forhåbentligt kan inspirere flere beboere til at engagere sig i foreninger og klubber.

Lidt af hvertDer er god opbakning blandt beboerne og stor ros til Suzanne Magelund, der har sørget for, at lokalet i den nye klub er flot og hyggeligt.

”Jeg synes, at det er dejligt med denne mulighed, og her er rigtig hyggeligt. Det er et stor og godt lokale, hvor der kan laves mange forskellige aktiviteter. Jeg er medlem af sy- og strikkeklubben Klub 18, og jeg tror, at systemet med, at man kan booke sig ind og bruge lokalerne løbende kommer til at fungere rigtig godt”, siger Sonja Collin, der er beboer i Greve Boligselskabs del af Gersagerparken. Klubben har otte computere, der er et lille køkken og masser af både gulv- og siddeplads. Der bliver mulighed for at modtage rådgivning og vejledning inden for blandt andet kost og motion, og Greve Kommunes familie-vejleder vil også få træffetid i klubben.

Klub 49 får også et fast samar-bejde med Greve Kommunes Center for Sundhed og Pleje, (fortsættes på næste side)

Page 5: 1. beboerblad Gersagerparken, GB

Sidder du/I alene juleaften?Er familien på ferie juleaften, er du den sidste tilbage ”på pinden”, bor familien i udlandet, eller har du ikke børnene i år? Så giver aktivitetsudvalget dig mulighed for at fejre juleaften sammen med andre beboere i Gersagerparken, som er i samme situation.

Aktivitetsudvalgets formand Trine Guldberg vil sammen med andre frivillige stå for arrangemen-tet juleaften, som foregår i Mælkebøtten. Der vil blive serveret traditionel julemad bestående af: flæskesteg, and og risalamande med mandelgave, juleknas samt kaffe og kage.Der vil desuden være dans om juletræet for dem der kan og har lyst.Skulle du behøve hjælp til transporten, klarer vi også dette.

Alt dette samt gedigen julehygge koster kun 75 kr. pr. person og inkluderer desuden drikkevarer til maden.

Skulle du ønske at deltage eller har spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte:Trine Guldberg, tlf. 25 47 90 40 eller René Kloé, tlf. 60 10 19 72

(fortsat)hvor der med tre måneder mel-lemrum vil blive holdt forskellige temaaftener. Til disse arrange-menter bliver det også muligt for andre beboere i Greve Nord at deltage.

Se også listen over Klub 49s ak-tiviteter på bagsiden af bladet.

Café Ask byder velkommen Hold pause fra den daglige madlavning! Café Ask tilbyder både frokost og aftensmad til rimelige priser og i godt selskab med andre beboere fra området.

Café Ask’s køkken serverer mandag - torsdag følgende:

• Kl. 9.00 - 10.30: Morgenmad med hjemmelavede boller med smør og diverse pålæg.• Kl. 12.00 - 13.00: Frokost med bl.a. buffet, dagens suppe/lune ret og dagens dessert. Tirsdag og torsdag serveres desuden aftensmad fra kl. 17.30 - 19.00. Maden kan nydes i caféen eller tages med hjem. Menuen kan ses på hjemmesiden www.askeroed.dk eller hentes i Caféen. Café

Page 6: 1. beboerblad Gersagerparken, GB

Nye lokalerDer er snart gået et år, fra vi kom noget akut ud i en flytning af vores bogstue. Der var mange søde unge mennesker, som tørrede alle bøger af, og pakkede dem ned – men at sætte det hele på plads igen, blev en noget stor mundfuld. Bøgerne var pakket vilkårligt, så vores sortering-sarbejde gik i gang den første

onsdag i januar måned. Vi valgte at holde åben som altid – og der kom da også nogle og kiggede indenfor, så de ved selvsyn kunne se, vi virkelig var flyttet.Det tog tid, men efter at have sorteret og desværre også smidt en masse væk, så lykkedes det næsten at få alle bøger på plads. Vi kunne godt se, at der mang-lede reoler, så vi har været på ”tiggergang” hos beboerne i hele Gersagerparken, og har da også været heldige at modtage et par reoler. Aktivitetsudvalget har desuden imødekommet en ansøgning om penge, så der kan blive bygget en større reol til os, lige som vi gerne vil have den - og det ser vi frem til.

VHS, DVD og computerspilVi fik en ide. Rigtig mange smider deres videobånd væk, fordi de har anskaffet sig en DVD-afspiller. Vi var enige om, at det var

Klubliv: Masser af nyt fra BogstuenAf: Eva Hansen & Ellen Brandt

ærgeligt, for der sidder mange rundt omkring, som stadig har deres VHS video afspillere. Vi har derfor modtaget en masse skønne film, som man kan kom-me og bytte sig til.Der er mange store film imellem, mange danske film, og en masse skønne børnefilm, som måske kan glæde eventuelle børnebørn som kommer på besøg.

Børnehjørnet I Børnehjørnet er der en masse dejlige børnebøger, men der er også mulighed for ungerne kan sidde og farve, lege med legetøjet og kigge sig lidt om-kring. Så er det lidt nemmere for forældrene at kigge bøger.

Vi har henover sommeren fået mange nye dejlige bøger. No-gle er kommet fra beboere som skulle flytte, men også kollegaer til beboere her i GP, har leveret en masse bøger.Vi er altid meget glade og taknemlige for jeres gaver, og de skal nok komme til at glæde andre i mange timer.

Hyggelige kræmmermarkeder Der har været afholdt 4 Kræm-mermarkeder i Bogklubben. Be-søgstallene har været forskellige, men det vigtigste er, at de som deltog, havde det dejligt og

hyggeligt sammen. Ved vores kræmmermarkeder har der været kaffe og hjemmebagte boller, også til vores gæster.

Nyhed: Julemarked Der sidder mange rundt om-kring her i Gersagerparken, og laver en masse søde, smukke og sjove Juleting. Vi har derfor besluttet, at vi vil holde et jule-marked. Det bliver lørdag den 1. december fra kl. 10 – 15. Denne dag kan der kun købes juleting. Det meste vil være håndarbejde, men der er også nogen som opkøber julepynt og de vil også være med denne dag og sælge til gode priser. Derudover skal der også være mulighed for at købe kaffe eller et glas gløgg - og selvfølgelig æbleskiver.Vi glæder os meget til at se jer i Bogstuen både til julemarked, men også på vores åbningsdage som er onsdage fra 18-20.Vi er dog fleksible, og er der no-gen som kun kan komme andre dage, eller som gerne vil aflevere bøger til os på andre tidspunkter - jamen så kommer vi da gerne.

Mange hilsner og på gensyn

Eva Hansen og Ellen Brandt

Fakta om Bogstuen:Bogstuen har base i Gersagerparken 34.

Bogstuen har åbent hver onsdag fra 18-20.

I Bogstuen kan du bytte bøger, blade og nu også videobånd, DVD’er og computerspil.

Page 7: 1. beboerblad Gersagerparken, GB

En særlig familieI Gersagerparken bor der en særlig familie, som på rigtig mange måder er helt sin egen. Coban-familien består nemlig af 15 familier, der er fordelt på omkring 20 lejligheder, der alle ligger i Greve Boligselskabs afde-ling. Sammenlagt tæller klanen over 50 personer, der alle holder meget af at bo i Gersagerparken, hvor de er med til at holde orden. For uro og ballade vil de ikke finde sig i, der hvor de bor.

”Vi er rigtig glade for at bo her, og rigtig mange af os har slet ikke boet andre steder. Det er helt bevidst, at vi næsten alle sammen bor her, for det er de-jligt at have familien tæt på. Vi holder sammen”, fortæller Koray Coban.

Han tilhører en af de yngre gen-erationer, og vil sammen med sin fars onkel Ziya Kart – som han også selv kalder onkel, og Mehmet Coban, der er hans fars bror, gerne fortælle om, hvad de synes, der gør til Gersagerparken til sådan et dejligt sted at bo.

En stor Hundige-familie”De første familiemedlemmer flyttede ind i Gersagerparken i midten af 1980’erne, og næsten alle de yngre generationer er op-vokset her og har efterfølgende selv fået en lejlighed sammen med deres familier her også. Det var min søster – der også er Mehmets mor – der først flyttede sammen med sin familie hertil fra Tyrkiet. Vi har altid været glade for at bo her. Her er stille, og det er nogle gode lejligheder”, siger Ziya Kart.

Coban-familien er kendt i hele

Portræt: Storfamilie sætter fællesskabet højtAf: Marie Skjelbo Justesen, Greve Nord Projektet

Gersagerparken, både fordi det er en stor familie, men også fordi de alle går meget op i, at det skal være et rart sted at være. Derfor ved de ofte altid, hvad der sker, og de deltager i mange af aktiv-iteterne i bebyggelsen.

”Vi har mere familie uden for Gersagerparken også. Min søster bor i Askerød, og Ziyas datter bor i Hegnshusene. Og vi har også familie i Ishøj, Ballerup, Herlev og Farum”, fortæller Koray Coban, og Ziya Kart supplerer: ”Mange af dem vil også gerne flytte til Gersagerparken, fordi det er sådan nogle fine lejligheder. Men vi er glade for, at vi er så tæt på hinanden”.

Aktiviteter og fællesskabFamilien går meget op i, at børnene får en god uddannelse, og rigtig mange af de unge er i gang med en uddannelse. Ger-sagerparken ligger heldigvis tæt på deres skoler og uddannelses-institutioner. De ses ofte i famil-ien, og derfor er fællesskabet og fælles aktiviteter også vigtigt for dem.

”Jeg synes, at der er mange gode aktiviteter, og jeg er meget ude sammen med mine venner. Vi bruger fodboldbanen rigtig meget. Det ville være rigtig godt,

hvis vi kunne få et aktivitetshus, hvor folk opfører sig ordentligt, og hvor alle kan være sammen”, siger Koray Coban.

Coban-familien støtter meget op omkring idéen med at lave et

fælles aktivitetshus for beboerne i Gersagerparken, da de er sikre på, at det vil styrke sammenhol-det blandt beboerne.

”Vi vil gerne være med til at skabe sådan et sted, hvor man kan mødes, se fjernsyn og drikke en kop the, og hvor børnene kan komme og lave lektier. Et sted der er fælles for alle”, forklarer Mehmet Coban, og Koray Coban supplerer: ”Og med computere og playstation til børnene”.

Om Coban-familien:

Familien er kurdere fra Tyrkiet.

De kommer fra en lille by 120 km fra Konya.

Hvert år rejser mange af dem sammen på ferie til Tyrkiet.

Page 8: 1. beboerblad Gersagerparken, GB

GREVE NORD PROJEKTET

HVEMSekretariatslederBo Bjerre [email protected], 60 35 46 61

Projektkoordinator & souschefStine Juul [email protected], 60 35 46 63

ProjektkoordinatorKira Gilling [email protected], 60 35 46 62

ProjektkoordinatorHanne Sanderhoff [email protected], 60 35 46 64

KommunikationsmedarbejderMarie Skjelbo [email protected], 60 35 46 65

JobvejlederKhadija Al [email protected], 60 35 46 69

Trygheds- og aktivitetsmedarbejderSuzanne [email protected], 60 35 46 67

Børn- og ungemedarbejderJanne Jø[email protected], 60 35 27 24

HVORStamhusetDigehuset 9, Askerød, Greve

LokalkontorThors Kvarter 62, Gudekvar-tererne, 2670 Greve

Lokalkontor Gersagerparken 492670 Greve

Job & SundhedsbutikkenKildehuset 6, st.tv., Askerød, 2670 Greve

Greve Nord Projektet er et boligsocialt projekt, der har til formål at skabe levende, attraktive og trygge boligområder med en markant positiv lokal identitet og tradition for fællesskab og samarbejde. Projektet finansieres af Landsbyggefonden, Greve Kommune og de involverede boligafdelinger, som er:

• Gersagerparken, Greve Boligselskabs afdeling • Askerød (Vridsløselille Andelsboligforening) • Gudekvartererne & Klyngen (Sydkystens Boligselskab)

Der arbejdes helt overordnet med 5 indsatsområder:• Beboernetværk & tryghed• Beskæftigelse, uddannelse & erhverv• Sundhed• Børn, unge og familier• Image & kultur

Læs meget mere om Greve Nord Projektet og de mange muligheder og aktiviteter i området på www.grevenord.dk, hvor du også kan tilmelde dig det digitale nyhedsbrev.

www.grevenord.dk- eller find os på facebook

Om Greve Nord Projektet:

Aktiviteter:Faste aktiviteter i Klub 49:• Stavgang, hver onsdag kl. 10-12. Vi mødes foran Klub 49 kl. 10. • Danskundervisning, hver tirsdag kl. 10-12. • Pigeklub, hver tirsdag kl. 18-21. For piger mellem 16 og 25 år.

Der er derudover åbent i Klub 49 hver tirsdag kl. 12-16, hvor Su-zanne har træffetid. I åbningstiden kan du f.eks. få overblik over dine muligheder i området, booke en tryghedssamtale eller bare kigge forbi til en kop kaffe og en hyggesnak.

Fremover vil der desuden blive etableret kostvejledning og fami-lie-rådgivning.

Som klub eller forening kan I booke en fast tid i lokalerne, som indeholder mødefaciliteter, computere og et lille køkken.

Øvrige aktiviteter & arrangementer:Beboerne vil løbende blive inviteret til arrangementer for hele bydelen - lige fra temaaftener for forældre til Sundhedsdag og lop-pemarkeder. Hold øje med postkassen!