08 DMJX CAMPUS KATRINEBJERG XX 109901 årsrapport2016 · Skyen symboliserer en sky af viden over et læringslandskab. Højskolens bestyrelse og daglige ledelse arbejder fortsat med

08 DMJX CAMPUS KATRINEBJERG XX 109901

årsrapport2016

XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE · ÅRSRAPPORT 2016 1 / 33

forside

Ny højskole i en medieskyArkitema Architects har tegnet højskolens nye bygning på Campus Katrinebjerg i Aarhus. Oven på en base udformet som et robust læringslandskab ligger de øverste etager med let og luftigt arkitektonisk udtryk – ‘medieskyen’. Højskolen flytter ind i det tidlige efterår 2019. De gamle bygninger på Olof Palmes Allé er solgtog fraflyttes i 2019.Illustration: Arkitema Architects.


Ledelsesberetning Institutionsoplysninger 3 Præsentation af institutionen 4 Årets faglige resultat 5 9 noter 6 Årets økonomiske resultat 7 Hoved og nøgletal 8

Målrapportering 10

Regnskab Anvendt regnskabspraksis 16 Resultatopgørelse 1. januar – 31. december 23 Balance pr. 31. december 21 Pengestrømsopgørelse 1. januar – 31. december 23 Note 24 Særlige specifikationer 28

Påtegninger Ledelsespåtegning 31 Den uafhængige revisors revisonspåtegning 32

Indhold


Ledelsesberetning

Institutionsoplysninger

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N www.dmjx.dk [email protected] Telefon: 89 440 440 CVR-nr.: 31111048 Regnskabsår: 1. januar–31. december Hjemstedskommune: Aarhus

Bestyrelsen Lisbeth Knudsen, formand Thomas Torp Christian Kierkegaard Tine Johansen Tine Aurvig-Huggenberger Simon Tøgern Roger Buch Peter Østergaard Sørensen Morten OkkelsCecilie Hedeboe Børch Jensen

Daglig ledelse Jens Otto Kjær Hansen, rektor Lars Poulsen, prorektor

Institutionens formål Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har til opgave inden for journalistik, kommunikation, graf-isk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Ligeledes skal højskolen udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenter-funktioner. Højskolen bidrager gennem bl.a. nationalt og internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod.

Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Jylland Øst

Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1, 8000 Aarhus C


Præsentation af institutionen

Danmarks Medie- og Jornalisthøjskoles bestyrelse fastlagde i 2015 den strategi, der sætter retningen for højskolen i perioden 2016-2019. Strategien har fået titlen »Bedre kommunikation – til gavn for hele samfundet«, og i strategien er en række klassiske strategitermer som vision og mission erstattet med de store spørgsmål: Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Strategien kan ses på http://www.dmjx.dk/om-os/organisation/maalsaetning-og-strategi og ne-den for er der udtrukket hovedelementer fra svarene på de tre spørgsmål.

Hvorfor?Bedre kommunikation er med til at skabe et bedre og mere velfungerende samfund. Dimittenderne fra alle vores uddannelser er med deres engagement og kunnen med til at drive samfundet videre. Jo bedre, vi uddanner dem, jo mere bidrager vi som højskole til øget værdi og positiv udvikling i relationer mellem mennesker, organisationer og virksomheder. Det samme gælder, når vi efteruddanner og bidrager med viden og udvikling til de virksomheder og organisationer, der er aktive inden for medier og kommunikation.

Hvordan?Som Danmarks eneste professionshøjskole, der på videregående niveau har alle de uddannelser, medie- og kommunikationsverdenen har brug for, løfter vi vores samfundsopgave ved, at vi:

◆◆ Uddanner talentfulde unge til – selvstændigt og i samarbejde med andre – at udøve og udvikle kommunikation, der skaber værdi for andre og derigennem samfundet.

◆◆ Efter- og videreuddanner dem, der allerede arbejder med kommunikation eller gerne vil have kommunikationsfaglige kompetencer, og dermed sikrer og udbygger relevante kompetencer.

◆◆ Udvikler ny viden i samarbejde med relevante aktører i og uden for medieverdenen og dermed bidrager til vækst, udvikling og resultater for samarbejdspartnerne og medieverdenen.

◆◆ Bidrager til, at medieverdenen udfylder sin væsentlige rolle i udviklingen af samfundet og her-under arbejder for et velfungerende demokrati med ytrings- og informationsfrihed samt øget samfundsmæssig forståelse af god kommunikation.

◆◆ Samarbejder med nationale og internationale partnere for at sikre uddannelse og udvikling på et internationalt fagligt niveau og med globalt udsyn.

Hvorhen?Som medie- og kommunikationsverdenens professionshøjskole er Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole i 2019 den foretrukne indgang til medieverdenen for talenterne, den foretrukne udviklingspart-ner for de erfarne og den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder og organisationer, der har ideer, tanker og behov inden for kommunikation. Det skyldes, at vi – i en verden, hvor antallet af budskaber og platforme er eksploderet, og hvor medieverdenen er i opbrud – omfavner relevante uddannelser inden for hele medie- og kommunika-tionsverdenen og skaber sammenhæng:

◆◆ Mellem unge og arbejdsmarkedet. ◆◆ I livslange uddannelsesforløb. ◆◆ Mellem de mange, der vil og kan udvikle medieverdenen. ◆◆ Mellem de mange forskellige fagligheder og discipliner, der smelter sammen og påvirker hinanden.

Højskolen forbinder med andre ord talenter, studerende, virksomheder, organisationer, andre uddan-nelsesinstitutioner, globale partnere og andre på tværs af erfaring og kompetencer – og på tværs af eksempelvis reklame og journalistik, foto og interaktivitet samt ledelse og kreativitet – så der sam- og nyskabes. Vi uddanner og udvikler ikke til medieverdenen, men i og med den.

Interne forholdDanmarks Medie- og Journalisthøjskole er som andre danske uddannelsesinstitutioner påvirket af mindskede bevillinger grundet blandt andet omstillingsbidrag, dimensionering af uddannelser og – særligt for højskolen – en beskæring af basisbidraget i forbindelse med Finanslov 2017. Højskolen har ønsket at imødekomme de udfordringer, som dette med stigende effekt medfører frem mod 2020, ved i 2016 at gennemføre besparelser i et sådant omfang, at det gav økonomisk luft til initiativer, der kan skabe øget indtjening i de kommende år, samtidig med at det gav mental luft til ikke at tænke i besparelser samtidig med, at der skulle tænkes i vækst. Derfor er der i 2016 taget forskellige initiativer til besparelser, herunder en nedlæggelse af stillin-ger i efteråret 2016, der betød, at i alt 20 personer enten tog mod tilbuddet om en frivillig fratræden eller blev opsagt. I en beklagelig situation, hvor det var nødvendigt at tage afsked med gode kolle-ger, var det glædeligt at mange tog mod tilbuddet om at bruge det som et afsæt til at prøve noget

http://www.dmjx.dk/om-os/organisation/maalsaetning-og-strategi


andet, men det ændrer ikke på, at det var – og er – trist at tage afsked med gode kolleger, og at de tilbageværende kolleger i mange tilfælde har måttet løbe stærkere efterfølgende. Dette har naturligt præget stemningen på skolen, men der er fra alles side ydet en stor og god indsats. Endvidere er der i 2016 – som angivet nedenfor – gennemført en organisationsændring og ansat en ny direktør for Uddannelse og Viden.

Nyt campus i Aarhus Højskolen har truffet en række afgørende valg for at sikre moderne og fremtidssikre rammer for høj-skolens uddannelser og øvrige aktiviteter i Aarhus. »Bunkeren« på Olof Palmes Allé er solgt, og en ny uddannelsesbygning er ved at blive realiseret på Katrinebjerg i Aarhus. Den nye højskole, som bliver opført på en gammel industrigrund på Katrinebjergs campusområde, forventes klar til indflytning i september 2019, hvor Olof Palmes Allé fraflyttes. Katrinebjerg er området, hvor blandt andet medievidenskab og datalogi fra Aarhus Universitet allerede er placeret. Og de får selskab af et imposant og gennemtænkt domicil, som både i arkitektur, indretning og tanke byder på de bedste rammer for læring og viden for højskolens studerende, kursi-ster og samarbejdspartnere. Højskolen har i samarbejde med Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS) udpeget en vinder blandt de fem konsortier, som havde budt ind på opgaven. FEAS, som er er datterselskab af Aarhus Universitets Forskningsfond, bliver ejere af bygningen, mens højskolen lejer sig ind. Det bliver arkitekterne Arkitema, som sammen med totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen A/S og ingeni-ørfirmaet Midtconsult skal stå for gennemførelsen af projektet. Byggeriet bliver på cirka 8.600 m² og har en økonomisk ramme på 130 mio. kr. og vil bestå af tre hovedelementer, fordelt på syv niveauer:

‘Landskabet’ består af en parkeringskælder under jorden og et niveau 0 med blandt andet indgangs-parti, et stort, samlende atriumtorv og adgang til en fælles udendørs taghave. Landskabet, den robuste base, er delvist beklædt med gule teglsten for at signalere et tilhørsforhold til den gule tegl, som kendetegner Aarhus Universitet.

‘Mellemrummet’ samler på niveau 1 alt det, der skal være synligt og tilgængeligt for alle; auditorier, et mediecenter, kantine, studiefaciliteter og underviserkontorer. Mellemrummets facade er skabt i transparent glas, der får bygningskroppens øverste del ”skyen” til at svæve over den øvrige del.

‘Skyen’ er de øverste niveauer, som rummer hovedparten af studiefaciliteterne, administration samt en tagterrasse, der er fælles for alle. Skyens facade består af hvide, perforerede metalkasser, som henleder tankerne til netop en sky. Skyen symboliserer en sky af viden over et læringslandskab.

Højskolens bestyrelse og daglige ledelse arbejder fortsat med at skabe alternative rammer for aktivi-teterne i København, som i dag er samlet i en 70 år gammel og utidssvarende ejendom i Emdrup.

Årets faglige resultat

STYRKET UDVIKLINGS- OG EVIDENSBASERING Til kamp mod radikalisering med PET og ministerium»Giv os jeres bedste ideer til tiltag, der kan styrke unges modstandskraft over for ekstremistisk propaganda«. Nogenlunde sådan lød opdraget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som i slutningen af året finansierede et stort antiradikaliserings-projekt i et samarbejde med DMJX, PET, Medierådet for børn og unge og Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Projektets omdrejningspunkt var en hackathon, hvor studerende fra uddannelsesretningerne Kreativ Kommunikation og Interaktivt Design – sammen med et par håndfulde samfundsengagere-de unge med forskellig baggrund – arbejdede i 48 timer med løsninger til nye måder at bekæmpe online-radikalisering. De bedste ideer blev i et uddannelsesforløb bearbejdet, og i den proces barberet ned til to ideer, som blev præsenteret for et aftagerpanel. Den ene idé er app’en Scout, som har til hensigt at fore-bygge had og isolering blandt børn gennem leg og relationsdannelse. Den anden idé er skabelsen af en netværksorganisation – Radicals – som giver unge i målgruppen for radikalisering alternative muligheder for fællesskaber.

Rapport om udlandsdækning / Mediernes verdensbillederHvordan dækker danske medier tærskellande som Indien, Brasilien, Rusland, Indonesien og Kina; store, befolkningsrige lande, der er ved at ændre verden politisk og økonomisk? Det har forskningsprojektet »Mediernes (nye) verdensbilleder« undersøgt i 2015-16. Projektet var støttet økonomisk af Aarhus Stiftstidendes Fond og Axel Muusfeldts Fond med det formål at give kendskab til redaktionelle prioriteringer og udfordringer i dækningen af udenrigsstof-fet. Desuden viser forskningen, hvilket billede den almindelige dansker får af landene. Rapporten er udført af en bred gruppe af forskere og undervisere fra Danmarks Medie- og Jour-


nalisthøjskole. Den består af fire kvantitative og kvalitative undersøgelser, metodisk tekstlæsning, diskursanalyser og interview med 17 danske og udenlandske redaktører og udenrigsjournalister. En af de mange findings fra rapporten afslører, at Rusland løber med næsten halvdelen af spalteplad-sen i de danske mediers dækning af de ti største tærskellande. I forlængelse af udgivelsen støttede Nordisk Ministerråd en forskningsrapport, som udelukkende fokuserede på ’Danske mediers dækning af Rusland’. Denne rapport udkom ligeledes i 2016.

300 studerende lavede social innovation med seks virksomheder Innovativ tankegang og evner til at arbejde på tværs af fagligheder er nogle af de egenskaber, vores aftagerbrancher efterspørger hos fremtidens kandidater. I det mest gennemgribende tiltag for at udstyre vores studerende med begge dele har vi udviklet forløbet Innovation X, som blev udbudt første gang i efteråret 2016. Her arbejdede 300 studerende, på tværs af vores ni uddannelsesretninger, sammen i tre uger om at løse udfordringer fra seks virksomheder. Udfordringerne kom blandt andet fra Sex & Samfund, som kæmper for at få de helt unge til at dyrke sikker sex og fra Aarhus Stiftstidende, som ønsker et større socialt tilhørsforhold til byens ny-tilflyttere. Undervejs i forløbet deltog alle studerende i en række nyudviklede X-Talks, som underviserne har tilrettelagt med særligt henblik på at give studerende specialviden fra fagområder, de ikke beskæfti-ger sig med til daglig. Innovation X-forløbet kører fremover to gange årligt.

9 noter

Ny direktør + ny organiseringHøjskolen ansatte i sommeren 2016 Trine Nielsen i en nyoprettet stilling som direktør for Uddannelse og Viden. Ansættelsen skete i forbindelse med en organisationsændring, hvor skolens ni uddannel-sesretninger blev organiseret under tre områdechefer og samtidig forenet med Forskning og Viden under en fælles direktør. Trine Nielsen har bred erfaring inden for innovation, forretningsudvikling, kultur, design, mar-kedsføring og medier. Og det er alle de kompetencer, hun skal sætte i spil i en vekselvirkning mellem uddannelse og forskning, til glæde for både studerende og mediebranchen.

Højskolen vandt mest ved verdens største fotokonkurrenceFotojournalistuddannelsen markerede sig i 2016 endnu en gang i danske og internationale konkur-rencer. Ved CPOY, som er verden største fotokonkurrence for studerende, løb det helt løbsk. 600 studerende fra 130 uddannelsesinstitutioner skulle fordele guld, sølv, bronze og en Award of Excellence imellem sig i 14 kategorier. Og her snuppede 15 forskellige studerende fra højskolen ikke færre end 24 priser. Rekord blandt alle deltagende uddannelsesinstitutioner.

Ph.D. i multimediefortællingerKate Kartveit forsvarede i sommeren 2016 sin Ph.D.-afhandling ‘Multimedia Journalism and narrativ flow’, som er lavet i samarbejde med Aalborg Universitet. Afhandlingen giver ny viden om, hvordan medierne arbejder strategisk, strukturelt og journali-stisk med fortællingerne samt om brugernes måde at navigere i dem på. Konklusionen er, at selve indholdet generelt er godt, men at medierne har meget at lære i forhold til struktur, sammensætning og formidling.

Sprogforskning hittede som quiz 20.000 danskere har i efteråret hjulpet et forskningsprojekt med viden om, hvordan det står til med danskernes mangfoldige sprogforståelse. Højskolens viden om sprog og interaktivt design blev sat i samspil i udviklingen af et interaktivt danmarkskort, hvor danskerne kunne quizze og battle om deres evner til at placere dialekter på land-kortet. Ud over at underholde danskerne med forskningsformidling i øjenhøjde skal de indsamlede svar bruges til mere forskning i sprog og mediesprog.

Ny, international fotodiplom med stærke partnereHøjskolen indgik i 2016 et samarbejde med the World Press Photo Foundation og Noor Images om at lave en international diplomuddannelse i ‘Documentary Photography’ for fotografer og fotojourna-lister fra hele verden. Uddannelsen skal blandt andet imødekomme et behov for nye værktøjer og et større netværk i et medielandskab, som forandrer sig drastisk. Det første kursus, som udbydes i maj 2017, var udsolgt på mindre end et døgn.

Kæmpebevilling sikrer fremtiden for international journalistuddannelseDen succesrige Erasmus Mundus Masters-journalistuddannelse fortsætter i 2017–2021 med 2.879.000 euro i ryggen.


Den toårige kandidatuddannelse i journalism, media and globalisation, som udbydes i samarbejde med Aarhus Universitet og en række internationale samarbejdspartnere, optager hver år 70 studeren-de blandt flere end 400 ansøgere fra hele verden. Uddannelsen startede i 2005 og har siden udklæk-ket over 600 kandidater fra flere end 100 lande.

Positiv akkreditering til JournalistuddannelsenJournalistuddannelsen fik i 2016 papir på, at den opfylder Danmarks Akkrediteringsinstitutions krav om samfundsmæssig gavn og relevans. Af akkrediteringspanelets evaluering fremgår det blandt andet, at de studerende i undervisnin-gen møder opdateret viden fra både profession, udvikling og forskning samt at de uddannede dimit-tender finder relevant beskæftigelse, primært som journalist i forskellige brancher og funktioner. I slutningen af 2016 blev en toårig proces om en samlet institutionsakkreditering igangsat.

Livshistorier fra plejehjem – samarbejde med Aarhus KommuneMan tager 44 journaliststuderende, lige så mange plejehjemsbeboere, en kommune, der tænker ud af boksen og et stort skvæt vilje til samarbejde. Resultat: 44 små livshistorier og én stor succeshistorie. Sådan kan et samarbejdsprojekt mellem Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og højskolen kort koges ind. De 44 livshistorier er blevet udgivet i et magasin. Her kan man blandt andet læse om Grethe, der voksede op i Shanghai, 100-årige Arne, som stadig er nysgerrig på livet, Vagn, der fortæller om sit sårbare sind og Aage, som savner sin afdøde kone. Og det har rigtig mange gjort. Både ældre og pårørende samt ansatte og borgere i Aarhus Kommune. Projektet er et af mange eksempler på studerende, som samarbejder med eksterne partnere og skaber værdi, mens de selv dygtiggør sig med rigtige projekter og cases.

Højskolen leverer kreative verdensklassetalenter på samlebåndCream-konkurrencen betragtes af de fleste som reklametalenternes Champions League. 50 kreative direktører fra verdens førende bureauer mødes en gang årligt og udpeger toppen af den kreative fremtid. Ikke på baggrund af én reklame eller et enkelt konkurrencebidrag. Men på baggrund af portfolio – det samlede kreative cv. Studerende fra Kreativ Kommunikations stolte traditioner for at være blandt de 20 udvalgte teams i konkurrencen, som har deltagelse af verdens bedste uddannelsesinstitutioner. I 2016 blev det dog ikke ved et enkelt team, men hele 4 ud af 20. Og at kunne bryste sig af at levere en femtedel af verdens største talentmasse lige nu er ikke så ringe endda.

Årets økonomiske resultat

Årets økonomiske resultat blev 3,5 mio. kr., hvilket er 1,5 mio. kr. mindre en budgetteret. Året er præ-get af engangsomkostninger i forbindelse med omstruktureringer af organisationen. Derudover er der engangsomkostninger i forbindelse med byggeriet af nyt domicil i Aarhus. Budgettet for 2017 forventes at udvise et positivt resultat på 7,5 mio. DKK. Budgettet er lagt for at kunne imødekomme de fremtidige kendte udfordringer i årene 2018 og frem med dimensioneringen på uddannelser samt omprioriteringsbidraget.

Anvendelse af midler til forskning (Frascati Manualen)Højskolen har i 2016 modtaget 2.256 TDKK efter Frascati manualen. Midlerne er anvendt i overens-stemmelse med formålet om forskning og udvikling. Af store projekter kan nævnes Mediernes udvik-ling, News Across Media og Mediernes (nye) Verdensbilleder. Forbrug af Frascati-midlerne udbetalt af styrelsen, mio. kr.

Ekstraordinært effektiviseringstilskudI december 2015 fik højskolen udbetalt 312 TDKK til effektiviseringer via UC effektiviseringsprogram-met. Effektiviseringsmidlerne er blevet anvendt til indførelse og udbredelsen af det studieadmini-strative system Wiseflow. For måling af effektiviseringen af indførelsen af Wiseflow henvises til de centralt udarbejdede gevinstrealiseringsmålinger.

2013 2014 2015 2016

Modtaget tilskud fra UFM 2,4 2,1 2,2 2,3

Forbrug af tilskud fra UFM 2,4 2,1 2,2 2,3

Akkumuleret resultat 0 0 0 0


Hoved og nøgletal

2016 2015 2014 2013 2012

Resultatopgørelsen mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr.

Omsætning 191,2 185,9 200,1 198,9 188,7

Omkostninger -187,2 -178,9 -194,5 -189,3 -178,2

Resultat før end finansielle poster 4,0 7,0 5,6 9,6 10,5

Finansielle poster -0,5 -0,7 -0,7 -0,7 -0,9

Årets resultat 3,5 6,3 4,9 8,9 9,6

Balance

Anlægsaktiver 67,1 71,4 75,4 56,4 52,5

– heraf materielle anlægsaktiver 61,6 66,0 70,1 50,8 46,5

Omsætningsaktiver 68,5 58,1 53,7 69,8 66,3

Aktiver i alt 135,5 129,5 129,1 126,1 118,9

Egenkapital 34,6 34,2 30,6 29,9 22,7

Langfristede gælsposter 39,9 39,7 39,9 38,5 39,7

Kortfristede gældsposter 61,0 55,6 58,6 57,7 56,5

Passiver i alt 135,5 129,5 129,1 126,1 118,9

Pengestrømsopgørelse

Driftsaktivitet 13,9 13,0 17,4 14,1 24,5

Investeringsaktivitet -3,1 -4,1 -27,6 -11,1 -6,6

Pengestrømme, Netto 10,8 8,9 -10,2 3,0 17,9

Nøgletal % % % % %

Overskudsgrad 1,8 3,4 2,4 4,5 5,1

Likviditetsgrad* 144,4 139,6 121,1 160,3 156,4

Soliditetsgrad 25,5 26,4 23,7 23,7 19,1

Finansieringsgrad 64,8 60,1 56,9 75,9 85,4

*) likviditetsgrad: Beregningen af likviditetsgraden er ændret i 2016 til ikke at omfatte feriepengeforpligtigelsen. Sammenligningstallene er tilpasset.


2016 2015 2014 2013 2012

Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ Antal STÅ

Studieaktivitet ordinære videregående uddannelser

Journalistuddannelsen 634,5 648,6 645,0 628,9 652,1

Kommunikationsuddannelsen 216,5 197,0 139,0 99,0 46,0

Visuel Kommunikation 221,1 212,3 207,9 202,3 182,2

Medieproduktion og Ledelse 127,3 136,1 125,4 125,7 111,7

TV- og Medietilrettelæggelse 92,9 92,0 90,0 96,5 98,0

Ressourceudløsende grunduddannelse, teori i alt

1.292,2 1.286,0 1.207,3 1.152,4 1.090,0

Ressourceudløsende grunduddannelse, teori i alt – udlagt undervisning

142,3 135,8 156,2 155,1 79,4






Ressourceudløsende grunduddannelse, praktik i alt

576,8 531,2 535,2 464,0 447,1






Udlagt undervisning 142,3 135,8 156,2 155,1 79,4

Ressourceudløsende ordinære videregående uddannelser i alt

2.011,2 1.953,0 1.898,7 1.771,5 1.616,5

Studieaktivitet – åben uddannelse

Ressourceudløsende årselever for åben uddannelse i alt

138,2 137,6 150,0 142,8 194,6

Studieaktivitet – øvrige oplysninger

Antal ressourceudløsende dimittender i alt 487,0 464,0 380,0 363,0 340,0

Antal ressourceudløsende udvekslings- studerende (ind- og udgående) i alt

314,0 300,0 286,0 288,0 260,0

Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.)

34,9 49,8 31,2 39,9 37,1

Ikke ressourceudløsende årselever for udenlandske studerende i alt

3,2 3,0 4,5 2,3 1,2

Ikke ressourceudløsende STÅ kursusaktivitet m.v.

2,3 2,2 46,1 80,7 114,8

Hoved og nøgletal


Målrapportering

Målopfyldelse 2016Sammenfatning af målopfyldelse for 2016: Ud af de i alt 22 mål er 15 helt opfyldt, 5 er delvist opfyldt og 2 er ikke opfyldt. Efter ønske fra uddannelses- og forskningsministeren er målepunkterne under 5. Øget social mo-bilitet – flere talenter i spil udgået og der er i stedet indgået en tillægskontrakt med punkterne under 10. Øget regionalt videnssamarbejde.

1. Bedre kvalitet i uddannelserne

Målepunkt og baseline Måltal Målopfyldelse Bemærkninger

1.1 Øget studieintensitet i form af måling af det antal timer, de studerende anvender på deres studie.

I 2015 svarede 74% af de stude-rende gennem studiemiljøunder-søgelsen, at de brugte 35 timer eller mere på deres studie.

2016: De studerende anvender 2 % flere timer på deres studie i forhold til 2015.

Delvist opfyldt De ordinære studiemiljøun-dersøgelser finder sted hvert tredje år. I 2017 gennemføres en midtvejsmåling på spørgsmålet om studieintensitet. I 2016 er gennemført to nye aktivitetstyper med flerdages, sammenhængende projektaktiviteter, der øger inten-siteten, Innovation X 300 med 300 studerende og et Hackaton, med deltagelse af ca. 50 studerende. Begge aktivitetstyper videreføres i 2017.

1.2 Digitalisering af undervisningen med det sigte at øge studieinten-siteten ved at skærpe bevidst-he-den om, hvornår læring bedst opnås ved konfrontationstimer og vejledning, samt hvornår den styr-kes gennem selvstudier, herunder studier baseret på e-læring.

2016: Alle BA-uddannelser inde-holder digitale del-forløb, og 10% af alle efter- og videreuddannel-sesforløb har digitale elementer. Derudover skal evalueringerne af de digitale forløb vise mindst den samme tilfredshed med undervis-ningen, som tidligere målinger af de tilsvarende traditionelle forløb.

Helt opfyldt På alle BA-uddannelser og væsentlig over 10 procent af efter-og videreuddannelsesfor-løbene er der forløb med digitale elementer. Enkelte forløb er ren online-læring, men de fleste er blendede forløb, hvor de digitale elementer tænkes sammen med andre undervisningsformer, f.eks. klasseundervisning. De digitale elementer har form af video-fore-læsning - (både synkront og asynkront), webinarer, Skype-vej-ledning, quiz osv.

Indførelsen af de digitale ele-menter har ikke medført lavere studentertilfredshed.

1.3 Mulighed for ekstra ECTS for at sikre implementering af talent-loven. Højskolen vil i samarbejde med relevante samarbejdspartne-re årligt udbyde ekstra 5-10 ECTS point.

2016: Demoforløb, som evalueres og videreudvikles.

Ikke opfyldt Samarbejdet om med innovations Summer Camp hos B&O blev vide-reført i 2016, men med faldende studenterinteresse. På grund af uvarslet, ekstraordinær reduktion af højskolens tilskud i FL 17 og en deraf følgende personalere-duktion med ca. 10 % der blev gennemført i 2016, er yderligere arbejde med udbud af ekstra, ufinansierede undervisnings- udbud indstillet.


2. Større relevans og øget gennemsigtighed


2.1 Dimittendernes beskæftigelses-mønster og karriereforløb kortlagt gennem alumnesystem.

2016: Første opgørelse af det foregående års dimittender foretages. Baseline for antallet af selvstændige udarbejdes.

Helt opfyldt

Selvstændige/freelancere 18%. Yderligere 7% havde en kombina-tion af fastansættelse, projekt og selvstændig/freelancer.

Dimittendundersøgelsen blev gennemført i 2015 uden brug af et alumnesystem og baseline er angivet på baggrund af denne.

Højskolen vil i 2017 følge udvik-lingen, men i højere grad rette fokus mod den samlede beskæfti-gelsesgrad (relevans), hvor blandt andet initiativer som Innovation X16 (pkt. 2.3) og Media Maker Space (pkt. 10.1) er med til at skabe endnu stærkere relationer til aftagerne. Derudover vil der i 2017 blive igangsat et strategisk projekt, hvis formål er: at hjælpe de studerende med at bringe dem selv og deres kompetencer i spil for at skabe egne karrierer og bidrage til »bedre kommunikation – til gavn for hele samfundet«.

I forhold til alumnesystemet er der arbejdet med de grundlæg-gende principper for systemet, men det videre arbejde er udsat på grund af uvarslet, ekstraordi-nær reduktion af højskolens til-skud i FL 17 og en deraf følgende personalereduktion med ca. 10 % der blev gennemført i 2016

2.2 Aftagervurdering af kvalitet og relevans af efteruddannelse, målrettet aftagerbrancherne.

Måltal for 2015: Tilfredshed med tilrettelæggelse og gennemførelse: 4,1

Tilfredshed med forløbenes udbytte: 4,1

Opnåelse af relevante kompeten-cer: 4,0 Tilfredshed med service – kursus-faciliteter og catering: 3,4

2016: Der spores fremgang på alle spørgsmål 2017: Tilfredshed med tilrettelæggelse og gennemførelse: 4,0

Tilfredshed med forløbenes udbytte: 4,0

Opnåelse af relevante kompeten-cer: 4,2 Tilfredshed med service – kursus-faciliteter og catering: 3,7

Delvist opfyldt

Tilfredshed med tilrettelæggelse og gennemførsel: 4,1

Tilfredshed med forløbenes udbytte: 4,1Opnåelse af relevante kompeten-cer: 4,0

Tilfredshed med forplejning: 3,8

På tre ud af fire spørgsmål har højskolen allerede opnået målet for 2017. I 2017 vil vi derfor foku-sere på at fastholde eller forbedre disse tre samt at sikre, at målet på 4,2 for »Opnåelse af relevante kompetencer« bliver nået.

2.3 Studerendes deltagelse i praksis-forankrede innovationsprojekter, eksperimenter og lignende sam-men med sektorens aftagervirk-somheder og organisationer mv.

2016: Alle obligatoriske tværfagli-ge forløb afvikles som innovati-onsprojekter og alle studerende, på de semestre, hvor forløbene udbydes, deltager

Helt opfyldt Højskolen gennemførte i efteråret 2016 et obligatorisk tværfagligt forløb, kaldet Innovation X16, hvor studerende på tværs af uddan-nelser og årgange arbejdede med social innovation ved at udarbejde løsninger på problemstillinger, som en række virksomheder stille-de til rådighed. Tilsvarende forløb vil blive gennemført i 2017.


3. Bedre sammenhæng og samarbejde


3.1 Styrkelse af det faglige miljø gen-nem samarbejder med de øvrige uddannelsesinstitutioner.

2016: Etablere tre nye samarbej-der med andre uddannelsesin-stitutioner, der har til hensigt at styrke det faglige miljø.

Helt opfyldt Højskolen har i løbet af 2016 for-ladt den hidtidige vej til styrkelse af det faglige miljø. Hensigten var oprindeligt, at vores studerende skulle kunne tilbydes adgang til andre uddannelsesinstitutioner og/eller samarbejde med disse i forhold til undervisningsforløb mv. Disse samarbejder har vist sig at være væsentlig sværere at etablere end forudset, primært på grund af manglende interesse fra de øvrige uddannelsesinsti-tutioner.

I stedet har højskolen i 2016 etableret »Media Maker Space«, jf. punkt 10.1, der med højskolen som omdrejningspunkt skal samle studerende, folk fra mediever-denen samt inden- og udenland-ske uddannelsesinstitutioner i samarbejder om at udvikle og teste nye og innovative løsninger til medieverdenen.

I etableringsfasen har højskolen været i kontakt med en håndfuld udenlandske uddannelsesinsti-tutioner, der alle har givet tilsagn om at medvirke i de kommende projekter under »Media Maker Space«. (Media Maker Space åbne-de officielt den 1. februar 2017)

4. Styrket internationalisering


4.1. Andel af studerende, der gennem-fører et undervisnings- og/eller praktikophold i udlandet.

Måltal 2016: 38 %

Delvist opfyldt

147 ud af 486 dimittender svaren-de til 30,2 %

Studerende målsættes som an-delen af et givent års færdig-ud-dannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet af mindst to ugers varighed. Tallene kommer fra højskolens egne systemer, da ministeriet på nuværende tids-punkt kun kan levere tal fra 2015.

Afvigelsen fra måltallet skyldes primært, at muligheden for at tage et semesterforløb i udlandet på to af vores uddannelser er flyttet fra efterårs- til forårssemesteret. Højskolen forventer at være tilba-ge på samme niveau og udvikling som de tidligere år, således at måltallet i 2017 kan indfries.

4.2 Al generel studieservice, som skønnes at være relevant for skolens internationale studerende og undervisere, skal foregå på engelsk.

2016: Nuværende indsatser fastholdes.

Helt opfyldt De nuværende indsatser er fastholdt i 2016 og der er på nu-værende tidspunkt ikke noget der tyder på, at yderligere indsatser er nødvendige.

4.3 Opkvalificering af engelskkund-skaberne hos det frontpersonale (ca. 50 personer), som har den direkte kommunikation med internationale studerende enten administrativt eller i forbindelse med undervisningen.

2016: 55% af front-personalet har gennemgået engelskkursus på C1 niveau.

Delvist opfyldt

I alt 28 medarbejdere svarende til 51 %

På grund af ændringerne i de økonomiske rammevilkår, har det været nødvendigt for højskolen at skære ned på aktiviteter, der ikke direkte understøtter kerneopga-verne. Antallet af licenser til disse kurser er derfor ikke forøget og samarbejdsaftalen med Rosetta Stone er opsagt.

5. Øget social mobilitet – flere talenter i spil

Målepunkterne er ikke opgjort, jf. ministerens udmelding om at erstatte disse med tillægskontrakten.


6. Styrket forsknings- og udviklingsbasering


6.1 Antal FoU aktive medarbejdere med ph.d.-grad (jf. spørgsmål 2b i spørgeskema fra DST).

2016: 9 (5%)

Helt opfyldt

11 medarbejdere, svarende til 6 % af medarbejderne.

6.2 Antal ph.d.-studerende. 2016: 5 (3%)

Delvist opfyldt

4 medarbejdere, svarende til 2 % af medarbejderne.

Antallet af ph.d-studerende forventes at stige i fremtiden i forbindelse med at projekterne under Media Maker Space, jf. punkt 10.1 igangsættes. Der er på nuværende tidspunkt allerede indgået aftale om et ph.d-foløb, der igangsættes i løbet af 2017.

6.3 Antal publikationer i publikations-kanaler (tidsskrifter eller forlag) opdelt på artikler i tidskrifter, bidrag til bøger/antologier og bøger/monografier.

Måltal for 2015-17Monografier og rapporter: 10Artikler i antologier (bidrag til bøger), bidrag til rapporter og proceedings: 18Artikler i tidsskrifter eller proceeding: 6

Helt opfyldt

Monografier og rapporter: 10Artikler i antologier (bidrag til bøger), bidrag til rapporter og proceedings: 17Artikler i tidsskrifter eller proceeding: 23

6.4 Medieomtale.

2016: 3.800 indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web.

Helt opfyldt

Institutionen: 549Uddannelserne: 121Projekter og priser: 1257Udgivelser og anmeldelser: 71Fagligt indhold/faglige diskussi-oner: 398Sprog: 92Valg: 163Det offentlige: 986Mediejura: 874Øvrige: 0

I alt: 4.511

7. Innovation


7.1 Oprettelse af en incubator, hvor talenter inden for entrepreneurs-hip på tværs af uddannelser kan opnå coaching og hjælp fra både interne og eksterne ressource-personer til udvikling af deres projekter.

2016: De første talenter arbejder med deres projekter. I alt optages 15 studerende.

Helt opfyldt I løbet af foråret 2016 har højsko-len gennemført et pilotprojekt på Stibo acceleratoren i Aarhus med 15 studerende fra forløbet »Jour-nalistisk Entrepeneurship«

Højskolen er tillige involveret i udvikling af et fælles incubator- og acceleratormiljø for det krea-tive vækstlag i samarbejde med Aarhus Universitet, Kaospiloterne, VIA, Arkitektskolen og virksom-hederne i Filmby Aarhus. I 2016 har højskolen været medansøger på en ansøgning til fonden for entrepreneurskab, som har imø-dekommet os med 100.000 kr., som bl.a. skal bruges til udvikling af et curriculum for undervisning i et inkubatormiljø. Endvidere har Filmby Aarhus fået midler , som har gjort det muligt at ansætte en projektleder fra 1. januar 2017, som skal forsøge at skabe en forretningsmodel for aktiviteten. Tillige er der brugt midler på at gennemføre en undersøgelse om behov hos det kreativevækstlag. I 2017 vil der være fokus på ud-vikling af curriculum i samarbejde med især Aarhus Universitet.

7.2 Involvering af undervisere i institutionens innovations-, forsk-nings- og udviklingsaktiviteter.

2015: 40 % af højskolens under-visere er involvereret i institutio-nens innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Helt opfyldt

42 ud af højskolen 89 vidensmed-arbejdere, svarende til 47 %

I optællingen er både stillings-kategorierne »undervisere« og »fagmedarbejdere«, dvs. viden-skabsmedarbejdere, medtaget, da begge er medarbejdere, der bør og skal deltage i både undervis-ning og forsknings- og udviklings-kategorier. En indsats i forhold til »undervisere« alene vil således ikke give mening i forhold til en styrkelse af forsknings- og udvik-lingsbaseret undervisning.


8. Trivsel


8.1 Attraktive studiemiljøer for høj-skolens studerende, der fremmer trivsel med henblik på at skabe øget læring.

2016: Indsatser og måltal fastlæg-ges på baggrund af undersøgelsen i 2015.

Helt opfyldt Studiemiljøundersøgelsen, der blev gennemført i oktober 2015 pegede på, at ledelse og organise-ring af uddannelsen var et punkt, der skulle have ekstra fokus, da det var et af de områder, de påvir-kede de studerendes studieglæde i negativ retning. Drøftelser med de studerendeviste, at det blandt andet dækkede over, at de ofte ikke fik besked i tide, når under-visningen blev flyttet eller på an-den måde afveg fra det planlagte. Dette skyldtes, at underviserne brugte forskellige systemet til at advisere de studerende herom. Efterfølgende er der rettet op på dette, således at alle nu anvender samme system.

De to andre områder, der havde størst betydning for de studeren-des studieglæde, var undervisning og socialt miljø. Begge områder var der generelt stor tilfredshed med.

Derudover er tværfaglige og læringsfremmende studiemiljøer blevet udpeget som et strate-gisk indsatsområde, som i løbet af 2017 vil blive udmøntet i et konkret projekt.

8.2 Bedre samarbejde blandt med-arbejderne om kerneopgaven – gennem øget fokus på social –apital – med henblik på at fremme og udvikle undervisningen og skabe større tværfaglighed blandt uddannelserne.

2016: Oplevelsen af øget tillid, retfærdighed og et bedre samarbejde, både horisontalt og vertikalt, kan aflæses i Trivselsmå-lingen. Scoren under kategorien »Mening i arbejdet« på 6,2 fastholdes. På 18 udvalgte spørgs-mål, der retter sig direkte mod begreberne – tillid, retfærdighed og samarbejde spores fremgang

Ikke opfyldt Højskolen har valgt at udsætte Trivselsmålingen til 2017 grundet en større organisationsændring i efteråret 2016. Der har fortsat været arbejdet med social kapital i 2016, men dette er fra medio året overskygget af effekten af en uvarslet, ekstraordinær redukti-on af højskolens tilskud i FL 17 og en deraf følgende persona-lereduktion med ca. 10 % der blev gennemført i 2016. Var en trivselsmåling blevet gennemført ultimo 2016, ville den efter alt at dømme vise fald i scoren på alle målepunkter.

9. Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift


9.1 Ledelsessystem med tilstrække-lige ledelseskompetencer på alle niveauer.

2016: Højskolen har etableret et formelt og obligatorisk ledelses-udviklingsforløb.

Helt opfyldt Højskolen har med udgangspunkt i de etablerede ledelsesværdier understøttet dette med et formelt uddannelsesforløb bestående af 2 kurser:Arbinger (ledelsesstil og -adfærd)Situationsbestemt ledelse SLII (ledelsesværktøj ift. kompetence-udvikling og delegering)Alle i ledelsessystemet skal in-denfor deres første ansættelsesår deltage på begge kurser. Herud-over er det integreret i ledelsessy-stemet og -værktøjer såsom MUS, lederevaluering m.v.


10. Øget regionalt vidensamarbejde


10.1 Learning Labs

Baseline: Højskolen har en lang tradition for tæt samarbejde med aftagere. Dette udvides med mere eksperimenterende former.

2016: Etablere model for gen-nemførelse af learning labs (åbne værksteder) og gennemførelse af et pilot-forløb inden for disse ram-mer med erfaringsopsamling og relevant efterfølgende justering af konceptet.

Helt opfyldt Højskolen har i 2016 etableret projektet »Media Maker Space«, der med højskolen som omdrej-ningspunkt skal samle studerende, repræsentanter fra medieverde-nen samt inden- og udenland-ske uddannelsesinstitutioner i samarbejder om at udvikle og teste nye og innovative løsninger til medieverdenen.

En del af projektets arbejdsmeto-der, vil være forskellige hackatons. I november/december 2016 afholdt højskolen sit første hacka-ton, hvor en række studerende fra højskolen sammen med en håndfuld samfundsengagerede unge arbejdede på forskellige digitale løsninger til forebyggelse af online-radikalisering. Denne hackaton blev efterfølgende evalueret, og erfaringer herfra er indarbejdet i en model for sådan-ne arrangementer.

10.2 Målrettet og proaktiv overførelse af viden til branchen Baseline: Højskolens efterud-dannelsesaktiviteter – fra mest at udbyde kurser, som vi anså for relevante i forhold til aftagerne, til i langt højere grad at blive udviklet og skræddersyet til den enkelte aftager.

2016: 200 mediemedarbejdere har været igennem forløb, der er udviklet og skræddersyet til den enkelte aftager

Helt opfyldt

310 medarbejdere fra i alt 4 virksomheder har gennemført 7 sådanne forløb. Alle indenfor sociale medier.

10.3 Bedre kommunikation til gavn for hele samfundet

Baseline: Højskolens kompetence-oversføring har mest rettet sig til aftagere i de brancher, vi primært uddanner til. Andre områder med behov for de kompetence-typer, vi mestrer, skal udvides.

2016: 20 virksomheder/institutio-ner i for os nye brancher har været igennem forløb, hvor relevante medarbejdere opkvalificeres inden for skriftlighed, kommuni-kation og sociale medier.

Helt opfyldt

30 for os nye virksomheder, har fået opkvalificeret deres med-arbejdere indenfor skriftlighed, kommunikation og sociale medier. I alt er der gennemført 41 forløb.


Regnskab

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (www.oav.dk). Årsrapporten for 2016 er aflagt i danske kroner. Ved aflæggelse af årsrapporten for 2016 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev an-vendt i 2015. Den anvendte regnskabspraksis er således uændret i forhold til sidste år. Pr. 1. januar 2013 bortfaldt dispensation vedrørende periodisering af taxametertilskud vedrøren-de Mediehøjskolen. Periodiseret taxametertilskuddet pr. 1. januar 2013 nedtrappes med 25% årligt, hvorefter de normale regler om periodisering af taxametertilskud anvendes fra regnskabsåret 2017.

Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forplig-telsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser, som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrap-porten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.

Leasing Alle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen, og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note.

Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørel-sen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transakti-onsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning.


Resultatopgørelse 1. januar – 1. december

Omsætning

Statstilskud Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres ikke, men indtægtsføres på udbetalings-tidspunktet, idet Uddannelses- og Forskningsministeriet generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter. Kvartalvis forudbetalinger vedrørende det kommende finansår som sker umiddelbart før årsskiftet optages som en periodeafgrænsningspost under passiverne ved modtagelse og indtægts-føres i det finansår tilskuddene vedrører i henhold til bestemmelserne for statsfinansierede selvejen-de institutioner.

Deltagerbetalinger og andre indtægter Deltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der erhverves endelig ret hertil. I det omfang indtægterne vedrører kurser m.v., som starter op i en efterfølgende regnskabsperiode, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld.

Afgørelsen af, hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier:

◆◆ der foreligger en forpligtende salgsaftale, ◆◆ salgsprisen er fastlagt, ◆◆ levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og ◆◆ indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

Omkostninger Alle driftsomkostninger i resultatopgørelsen: Personalelønninger, afskrivninger samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således:

◆◆ Undervisningens gennemførelse ◆◆ Markedsføring ◆◆ Ledelse og administration ◆◆ Bygningsdrift ◆◆ Aktiviteter med særlige tilskud ◆◆ Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursreguleringer på værdipapirer samt amortisering af realkre-ditlån.

Balance pr. 31. december

Immaterielle anlægsaktiver

Udviklingsprojekter Omkostninger til udviklingsprojekter under opførelse omfatter gager, afskrivninger og andre omkost-ninger, der direkte og indirekte kan henføres til udvikling af aktivet. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare – hvor den tekniske udnyttelses-grad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i insti-tutionen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet – indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgs-og administrationsomkostninger samt selve udviklingsomkostningerne. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som


omkostninger i resultatopgørelsen i takt med, at omkostningerne afholdes. Aktiverede udviklings-omkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvin-dingsværdi, hvis denne er lavere. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives fra tidspunktet for færdiggørelsen. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således:

◆◆ Færdiggjorte udviklingsprojekter: 3-5 år

Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kost-pris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tids-punkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris, reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således:

◆◆ Bygninger, ekskl. grundværdi: 50 år ◆◆ Indretning af lejede lokaler: 2-5 år ◆◆ Udstyr og inventar: 3-5 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. ekskl. moms føres som omkostning i anskaffel-sesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper.

Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien.

Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives.

Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdiggørelsesomkostninger. Netto-realisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivnin-ger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning, baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år.

Igangværende tilskudsfinansierede projekter Igangværende projekter måles til salgs-/tilskudsværdien af det udførte arbejde, opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forvente-de tab i resultatopgørelsen. Når salgs-/tilskudsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-/tilskudsværdien til medgåe-de omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi. Acontotilskud fragår i salgs-/tilskudsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodeha-vender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når acontotilskud overstiger salgs-/ til-skudsværdien. Omkostninger i forbindelse med opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.


Periodeafgrænsningsposter – aktiverPeriodeafgrænsningsposter, opført som aktiver, omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte omkostninger udgør løn og pensionsbidrag til forudlønnede medarbejdere, husleje og abonnementer mv.

Likvide beholdninger Likvide beholdninger består af indestående i banker.

Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder må-les lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter – passiver Periodeafgrænsningsposter, opført som forpligtelser, udgøres af forudbetalte indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte indtægter udgør taxametertilskud, renoveringsmidler og kursusgebyrer mv.

Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad = årets resultat før ekstraordinære poster/Omsætning i alt × 100 Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver i alt/Kortfristede gældsforpligtelser minus feriepengeforpligtigelsen × 100 Soliditetsgrad = Egenkapital i alt/Aktiver i alt × 100 Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser i alt/Materielle anlægsaktiver i alt × 100

PengestrømsopgørelsenPengestrømsanalysen viser institutionens pengestrømme for året, opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrøm fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for ændring i driftskapitalen og ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser.

Likvide midler Likvide midler består af »Likvide beholdninger« under omsætningsaktiver samt kortfristet gæld til pengeinstitutter.


2016 2015

Note DKK TDKK

Omsætning

Statstilskud 1 147.863.031 146.727

Deltagerbetalinger og andre indbetalinger

2 43.334.859 39.140

Omsætning i alt 191.197.890 185.867

Omkostninger

Undervisningens gennemførelse 3 119.309.891 117.749

Markedsføring 4 4.665.387 5.408

Ledelse og administration 5 32.421.443 30.187

Bygningsdrift 6 24.782.986 21.238

Aktiviteter med særligt tilskud 7 3.995.721 2.666

Forskning og udviklingsaktiviteter 8 1.985.149 1.620

Omkostninger i alt 187.160.577 178.868

Driftsresultat før finansielle poster 4.037.313 6.999

Finansielle poster

Finansielle indtægter 9 97.183 13

Finansielle omkostninger 10 600.554 675

Finansielle poster i alt 503.371 661

Årets resultat 3.533.941 6.337

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER


Aktiver Note 2016 2015

DKK TDKK

Anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter 1.418.364 1.488

Imm. og materielle anlægsaktiver primo 11 1.418.364 1.488

Indretning af lejede lokaler 1.214.792 2.774

Grunde og bygninger 53.904.382 54.360

Udstyr og Inventar 6.461.024 8.866

Imm. og materielle anlægsaktiver i alt 12 61.580.198 66.000

Deposita 4.077.742 3.949

Finansielle anlægsaktiver i alt 4.077.742 3.949

Anlægsaktiver i alt 67.076.304 71.437

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger 1.147.737 1.321

Tilgodehavender fra salg af vare og tjenesteydelser

1.083.014 2.520

Andre tilgodehavender 13 4.041.710 6.737

Periodeafgrænsningsposter 5.486.521 1.621

Likvide beholdninger 56.712.071 45.887

Omsætningsaktiver i alt 68.471.053 58.086

Aktiver i alt 135.547.357 129.524

BALANCE PR 31. DECEMBER


Passiver 2016 2015

DKK TDKK

Egenkapital

Særlig indskudskapital 4.502.432 4.502

Dagsværdig af finansielle instrumenter -2.468.012 -2.262

Overført resultat 32.592.364 31.966

Egenkapital i alt 14 34.626.784 34.206

Gæld

Kreditforeningsgæld 37.692.751 37.685

Anden langfristet gæld 2.210.245 2.005

Langfristet gæld i alt 15 39.902.996 39.691

Kortfristet gæld

Gæld til pengeinstitutter 16 64.692 64

Skyldig Løn og lønrelaterede poster 9.233.347 3.206

Feriepengeforpligtelser 13.528.208 13.969

Mellemregning med Styrelsen for Videregå-ende uddannelser

3.873.005 3826

Leverandører oaf varer og tjenesteydelser 3.802.855 5707

Igangværende tilskudsfinansierede projekter 17 11.473.986 4.654

Anden gæld 2.017.406 4.347

Øvrige periodiseringsposter 18 17.024.078 19.852

Kortfristet gæld i alt 61.017.577 55.627

Passiver i alt 135.547.357 129.524

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 19

Andre forpligtigelser 20

BALANCE PR. 31. DECEMBER


2016 2015

DKK TDKK

Årets Resultat 3.533.941 6.337

Reguleringer vedr. ikke kontante poster

Af-/nedskrivninger på anlægsaktiver 7.459.659 8.014

Tab/gevinst ved salg af anlægsaktiver 0 57

Amotisering af låneomkostninger 7.310 7

Ænringer i varebeholdninger 173.457 53

Ændring i tilgodehavender mv. 266.478 4.461

Heraf nedskrivning af Taxametertilskud over egenkapitalen -2.907.308 -2.907

Ændring i kortfristet gæld 5.390.341 -3.020

Pengestrøm fra driftsaktivitet 13.923.879 13.002

Køb af Materielle og Immaterielle anlægsaktiver -2.970.795 -4.038

Ændring i finansielle anlægsaktiver -128.252 -62

Pengestrøm fra investeringsaktivitet -3.099.047 -4.100

Årets likviditetspåvirkning i alt 10.824.831 8.903

Likvider midler 1. januar 45.822.548 36.920

Årets likviditetspåvirkning fra drift og investeringer 10.824.831 8.903

Likvider ultimo 56.647.379 45.823

Som specificeres således:

Likvide beholdninger 56.712.072 45.887

Kassekredit -64.692 -64

Likvide midler pr. 31. december i alt 56.647.379 45.823

PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER


2016 2015

DKK TDKK

Note 1 Statstilskud

Undervisningstaxameter 83.603.876 83.460

Færdiggørelsestaxameter 7.456.700 7.242

Bygningstaxameter 6.873.252 6.752

Faglig basisbevilling 11.778.951 11.936

Åben Uddannelse / Diplomuddannelse 2.520.198 2.574

Kapital- og grundbevilling 16.905.073 16.950

Udlagt undervisning 7.697.970 7.807

Videnskab.dk 6.340.793 5.439

Særlige tilskud 4.077.536 4.567

I alt 147.863.031 146.727

Antal årselever 2.011,2 1.953,0

Åben uddannelse 138,2 137,6

Antal STÅ i alt 2.149,4 2.090,6

Note 2 Deltagerbetaling og andre indtægter

Deltagerbetaling uddanelse 25.936.444 27.197

Diverse tilskud 5.231.406 1.649

Nettoindtægter fra projekter 5.089.813 2.614

Andre Indtægter 7.077.196 7.680

I alt 43.334.859 39.140

Heraf Videnskab.dk 6.340.793

Note 3 Undervisningens gennemførelse

Lønomk 93.499.974 90.879

Direkte omkostninger 23.562.261 24.546

Afskrivninger 2.247.656 2.323

I alt 119.309.891 117.748

Heraf Videnskab.dk 13.290.288 8.026

Note 4 Markedsføring

Lønomk. 2.685.966 3.003


Afskrivninger - 255

I alt 4.665.387 5.406

Note 5 Ledelse og administration

Lønomk 18.871.168 15.674



I alt 32.421.443 30.186

NOTER


2016 2015

DKK TDKK

Note 6 Bygningsdrift

Lønomk 5.412.726 3.033



I alt 24.782.986 21.238

Note 7 Aktiviteter med særlige tilskud

Lønomk 1.309.993 786


Afskrivninger -

I alt 3.995.721 2.666

Note 8 Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Lønomk 1.334.734 1.402

Direkte omkostninger 650.415 218

Afskrivninger -

I alt 1.985.149 1.620

Note 9. Finansielle indtægter

Renteindtægter 97.183 13

I alt 97.183 13

Note 10. Finansielle udgifter

Renteudgifter, obligationer og likvide beholdninger

25.173 30

Prioritetsrenter 310.304 380

Præmie for renteswap 257.767 257

Amortisering af låneomkostninger 7.310 7

I alt 600.554 674

Note 11. Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

DKK

Anskaffelsessum 1. januar 4.737.267

Årets tilgange til kostpris 612.827

Årets afgange til kostpris -

Anskaffelsessum 31. december 5.350.091

Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar 3.249.444

Årets af- og nedskrivninger 682.286

Afskrivninger på afhændet udstyr

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december 3.931.730

Bogført værdi 31. december 1.418.364

NOTER


NOTER

Note 12. Materielle anlægsaktiver

Grunde og Bygninger

Indretning af lejede lokaler

Udstyr og inventar

DKK DKK DKK

Anskaffelsessum 1. januar 58.464.382 6.319.909 30.758.858

Årets tilgange til kostpris - 2.357.555

Årets afgange til kostpris –

Anskaffelsessum 31. december 58.464.382 6.319.909 33.116.413

Akkumulerede af- og nedskrivninger 1.januar 4.104.000 3.546.196 21.892.933

Årets af- og nedskrivninger 456.000 1.558.921 4.762.456

Afskrivninger på afhændet udstyr –

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december 4.560.000 5.105.117 26.655.389

Bogført værdi 31. december 53.904.382 1.214.794 6.461.024

Værdien af grunde og bygninger beliggende Olof Palmes Alle 11, 8200 Århus N, udgjorde ifølge den seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2013 63.000 t.kr., hvoraf grundværdien udgør 21.236 t.kr.

Note 13. Andre tilgodehavender

Kompensationsmoms 1.456.456 1.326

Taxametertilskud nye medieuddannelser 0 2.907

Andre tilgodehavender 2.585.254 2.504

Andre tilgodehavender i alt 4.041.710 6.737

Note 14. Egenkapital

Særlig indskudskapital*

Renteswap reservation Overført resultat Egenkapital i alt

DKK DKK DKK DKK

Saldo pr. 1. januar 4.502.432 -2.262.216 31.965.730 34.205.946

Regulering renteswap i 2016

-205.796 -205.796

Nedskrivning af taxa-meter-tilskud, nye medieuddannelser i 2016

-2.907.307 -2.907.307

Årets resultat i 2016 3.533.941 3.533.941

Saldo pr. 31. december 4.502.432 -2.468.012 32.592.364 34.626.784

*) Særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr. 31. december 1990 vedrørende den tidligere selvejende institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990. Egenkapitalen er båndlagt og skal jf. institutionens vedtægter §21 anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af, at institutionen indstiller sin drift.


Note 15. Langfristet gæld

Gæld i alt Afdrag næste år Langfristet andel Restgæld efter 5 år

DKK DKK DKK DKK

Realkreditgæld i ejendom 37.842.000 - 37.842.000 -

Låneomkostninger til amortisering -156.559 7.310 -149.249 -

Anden langfristet gæld 2.468.012 -257.767 2.210.245 -

Saldo pr. 31. december 40.153.453 -250.457 39.902.996 -

Realkreditlånet i ejendommen er et 30-årigt lån optaget i maj 2008 med variabel halvårlig rentetilpasning

Til sikring mod eventuelle renteforhøjelser er der indgået en 30 årig renteswap med et renteloft på maksimalt 5,5 % p.a

Værdien af renteswappen er indarbejdet i balancen og udgør pr. 31. december 2016 -2.468.012 kr. Afdrag næsteår er lig med forventet nettopræmiebetaling.

Realkreditlånet henstår afdragsfrit indtil 2018.

Ejendommen på Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N er solgt betinget i 2014. Realkreditlånet (med tilhørende renteswap) i ejendommen forventes indfriet i 2019.

NOTER

2016 2015

DKK TDKK

Note 16. Gæld til pengeinstitutter

Udnyttet kreditfacilitet 64.692 64

Gæld til pengeinstitutter i alt 64.692 64

Den maksimale kreditfacilitet i pengeinstitut udgør 10.000.000 kr.

Note 17. Igangværende tilskudsfinansierede projekter

Udbetalte tilskud 21.925.397 11.428

Afholdte omkostninger -10.451.411 -6.774

Igangværende tilskudsfinansierede projekter i alt 11.473.986 4.654

Note 18. Periodeafgrænsningsposter – gæld

Taxametertilskud 12.974.324 14.276

Forudbetalt deltagergebyr kurser 843.383 1.305

Renoveringstilskud bygninger 747.775 907

Renteswap 250.457 250

Andre periodeafgræsningsposter 2.208.139 3.114

Periodeafgrænsningsposter i alt 17.024.078 19.852

Note 19. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for realkreditlån på 37.842.000 kr. er der tinglyst pantebrev i ejendommen Olof Palmes Allè 11, 8200 Århus N.

Til skkerhed for kreditfacilitet i pengeinstitut på maksimalt 10.000.000 kr. er der afgivet håndpant i likvide konti med samlet værdi pr. 31. december på 2. mio.kr.


Note 20

2016 2015

DKK TDKK

Andre Forpligtelser

Leasingkontrakter (Operationelle)

De samlede fremtidige leasingydelser fra de indgåede leasingkontrakter udgør

Inden for 1 år 233.789 395

Mellem 1 og 5 år 309.568 585

Efter 5 år - 0

I alt 543.357 980

De indgåede leasingkontrakter udløber senest d. 31. juli 2020

Lejekontrakter

Skolen har indgået 7 lejemål med en opsigelsesvarsel på mellem 1 og 12 måneder. Den samlede forpligtelse udgør maksimalt 162.988 kr.

NOTER

SÆRLIGE SPECIFIKATIONER

2016 2015

DKK TDKK

Udlagte aktiviteter

Modtagne tilskud mv. vedrørende aktiviteter gennenført for andre

7.697.970 7.807

Udlagte aktiviteter, i alt 7.697.970 7.807

Personaleomkostninger

Lønninger 107.497.478 99.051

Pensioner 14.404.380 14.447

Andre omkostninger til social sikring 1.212.704 1.280

Personaleomkostninger i alt 123.114.562 114.778

Medarbejdere lønomkostning fordelt på

Undervisningens gennemførelse 93.499.974 90.879

Ledelse og øvrig administration 29.614.588 23.899

Medarbejdere lønomkostning i alt 123.114.562 114.778

Personaleårsværk 2016 2015

Antal årsværk Antal årsværk

Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår 215 217,9

Andel i procent ansat på særlige vilkår 2,45% 3,14%



2016 2015

DKK TDKK

Revision

Honorar for lovpligtig revision 275.000 275

Andre ydelser end revision 76.972 99

Revision i alt 351.972 374

Omkostninger i alt

Lønomkostninger 123.114.562 114.778

Øvrige omkostninger 64.046.016 64.090

Omkostninger i alt 187.160.578 178.868

Selvforsikringsudgifter

Udgifter vedrørende bygninger og løsøre 159.612 182

Afholdte selvforsikringsudgifter, i alt 159.612 182

Beløb for ikke genanskaffede genstande

Bygninger og løsøre - -

Ikke genanskaffede genstande i alt -

Institutionens selvrisiko i regnskabsåret 159.612 182

2016 2015 2014 2013

DKK TDKK TDKK TDKK

Indtægtsdækket virksomhed – IDV

Indtægter 14.530.009 15.379 26.399 26.477

Direkte og indirekte lønomkostninger 7.443.577 5.859 6.784 5.524

Andre direkte og indirekte omkostninger* 4.273.735 7.004 12.619 13.454

Efter- og videreuddannelsen, refusion andel af fællesomkostninger

2.260.356 2.281 3.795 3.795

Campus Øst, refusion IDV lønandel - - 600

Resultat i alt 552.341 233 3.201 3.104

Akkumuleret egenkapital IDV 15.860.685 15.308 15.075 11.874

*) Under direkte og indirekte lønomkostninger er der fra 2014 tillagt løn til kursusadministration.


Fripladser og stipendier

Uddannelse Antal indskrevne studerende på

hele eller delvise fripladser

Antal modtagere af stipendier

Forbrug af fripladser

Forbrug af stipendier

BA – Phto Journalism I

9 4 285.750 160.000

BA – Photo Journalism II

4 127.000 0

År Beholdning primo Overført fra Styrelsen for

Videregående Uddannelser

Overført overskud vedr. udenlandske

betalings- studerende

Forbrug i regnskabsåret

Beholdning ultimo

2013 985.210 403.434 - 668.100 720.544

2014 720.544 471.325 - 788.800 403.069

2015 403.069 537.523 - 627.300 313.292

2016 313.292 484.943 - 572.750 225.485



Påtegninger

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2016 for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgø-relse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til § 39, stk. 4 i regnskabsbe-kendtgørelsen tilkendegives det hermed:

◆◆ At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.

◆◆ At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med med-delte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

◆◆ At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten

Aarhus, den 28. marts 2017

Daglig ledelse:

Jens Otto Kjær Hansen rektor

Lars Poulsen prorektor

Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love at opfylde habilitetskravene i Lov om medie- og journalisthøjskolen.


Bestyrelse:

Lisbeth Knudsen Thomas Torp Christian Kierkegaard formand næstformand

Simon Tøgern Tine Johansen Tine Aurvig-Huggenberger

Peter Østergaard Sørensen Roger Buch

Morten Okkels Cecilie Hedeboe Børch Jensen


Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2016, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, penge-strømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen, Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen (i det følgende kaldet »statens regnskabsregler«). Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler.

Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit »Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet«. Vi er uafhængige af Danmarks Medie- og Journalisthøjsko-le i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrække-ligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Ledelsens ansvar for årsregnskabetLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabetVores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlin-formation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderli-gere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik jf. bekendtgørel-se nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

◆◆ Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigel-ser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.


◆◆ Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole interne kontrol.

◆◆ Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

◆◆ Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væ-sentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Dan-marks Medie- og Journalisthøjskole ikke længere kan fortsætte driften.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæs-sige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringenLedelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen og målrapporteringen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen og målrapporte- ringen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og målrapporteringen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen og målrapporteringen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen og målrapporteringen indeholder krævede oplysninger i henhold til statens regnskabsregler. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen og målrapporte-ringen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i statens regnskabsregler. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen og målrapporteringen.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevisionLedelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i over-ensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvalt-ningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer el-ler dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.


PricewaterhouseCoopersStatsautoriseret RevisionspartnerselskabCVR-nr. 33 77 12 31

Claus Lindholm Jacobsen Lars Østergaardstatsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

Documents

08 DMJX CAMPUS KATRINEBJERG XX 109901 årsrapport2016 · Skyen symboliserer en sky af viden over et læringslandskab. Højskolens bestyrelse og daglige ledelse arbejder fortsat med