24
Nyhedsblad Kalundborg Museumsforening Januar 2020 www.vestmuseum.dk/Museumsforening-1.aspx

Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

Nyhedsblad

Kalundborg Museumsforening

Januar 2020

www.vestmuseum.dk/Museumsforening-1.aspx

Page 2: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

2

Kommende aktiviteter

29. januar: Biograffilmen ”Før Frosten” i Vig Bio

4. februar: Foredrag – ”Pest – Den Sorte Død”

23. februar: Fastelavn på museumsgårdspladsen

25. februar: Fyraftenskoncert i Vor Frue Kirke

3. marts: Foredrag – ”Lindegården – Byens ansigt mod vest”

5. marts: Koncert i Vor Frue Kirke

2. april: Byvandring i Højbyen

3. april: Udstillingsåbning – ”Broderet Design”

7. april: Foredrag – ”Kampteknik i vikingetid”

23. april: Generalforsamling

30. april: Byvandring i Højbyen

7. maj: Byvandring i Højbyen

7. maj: Foredrag – ”Sigrid Undset”

21. maj: Byvandring i Højbyen

For mere oplysning om aktiviteterne, se inde i bladet og følg med på

museets hjemmeside, www.vestmuseum.dk, og i pressen.

Kalundborg Museums åbningstider

Tirsdag til søndag kl. 10.30 til 16.00

Oplysninger om Museumsforeningen

Se bagsiden af nyhedsbladet og Museumsforeningens hjemmeside:

http://www.vestmuseum.dk/Museumsforening-1.aspx

Kontingent 2020

Kontingentet for 2020 bedes betalt inden udgangen af januar og se-

nest ved foredraget den 4. februar.

Page 3: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

3

Formandens orientering

I januarnummeret af nyhedsbladet præsenterer vi forårets aktiviteter

på museet. Bl.a. holder vi fire spændende foredrag om vidt forskellige

emner fra Vikingernes kampteknik over Den Sorte Død og Lindegår-

den til nobelprismodtageren Sigrid Undset. Forhåbentlig er der noget

af interesse for alle medlemmer. Museet byder på rundvisninger i Høj-

byen, og Vor Frue Kirke byder på to koncerter.

I april åbnes der en sær- og salgsudstilling af billedkunstner og kostu-

mier Lotte Dandanells farverige og fantasifulde kreationer i det nyligt

istandsatte rum 17.

Det er et stort plus for vore gæster, at rum 17 er genåbnet som udstil-

lingslokale, og at der igen er åbnet for adgang til tårnruinen i kælderen

i Vestlængen. Genåbning af rum 17 er muliggjort af en bevilling på kr.

100.000 fra Fonden til Støtte for Kalundborg Museum, hvor Muse-

umsforeningen er med i bestyrelsen, og undertegnede er formand.

Med hensyn til Vestlængens fremtid har Kommunen bevilget kr.

200.000 til udarbejdelse af et samlet projektforslag for Vestlængen og

de andre bevaringsværdige bygninger i Højbyen. Projektet skal danne

basis for fondsansøgninger til renovering, bevaring og forandring af

området. Der holdes en miniworkshop om projektet i februar. Selv om

renovering og genåbning af Vestlængen stadigvæk har lange udsigter,

er dette et vigtigt skridt i den rigtige retning. I sit foredrag om Linde-

gården den 3. marts vil Mads Findal Andreasen komme ind på museets

ønsker og visioner for Vestlængen.

Kontingentopkrævningen og 2020-årsmærkerne er afsendt med po-

sten. Kontingentet kan betales ved bankoverførsel, i museumsbutikken

eller senest kontant ved foredraget den 4. februar.

Bestyrelsen håber, at vores medlemmer vil deltage i de kommende ak-

tiviteter og generalforsamlingen og besøge Kalundborg Museum såvel

som de andre museer, der sammen udgør Museum Vestsjælland.

David Barry, formand

Page 4: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

4

Middelalderbyvandring i Kalundborg Torsdag den 2. og 30. april og den 7. og 21. maj kl. 14.00-15.30

Kom med på byvandring i middelalderbyen Kalundborg. Den guidede

tur går gennem Højbyens krogede gadeforløb med det gamle stenhus,

et af de bedst bevarede byhuse fra tidlig middelalder, og videre forbi

ruinerne af Esbern Snares borg Vestborgen, som dengang lå umiddel-

bart nord for havnen. Hør også fortællingen om Nordeuropas eneste

femtårnede kirke, Vor Frue Kirke.

Turen slutter på Kalundborg Museum, hvor det 7 m lange Korsridder-

tapet hænger. Få her historien om tæppet, der viser motiver fra korsto-

gene til egnene omkring Østersøen i 11-1200-tallet. Mødested: Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg

Praktiske informationer: Ikke egnet for gangbesværede. Pris: Voksne

50 kr. inkl. entré til Kalundborg Museum. Gratis for børn u. 18 år.

Tilmelding: Billetter kan købes via billetexpressen eller bestilles på

telefonnr. 5943 2353.

Page 5: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

5

Før Frosten Onsdag den 29. januar kl. 09.45-13.15 i Vig Bio

Odsherred Museumsforening inviterer til forevisning af filmen ”Før

Frosten” med Jesper Christensen i hovedrollen.

Den Franske Revolution i

1789 betød store ændringer i

Europa. Et par af målene var

”al magt og velstand til fol-

ket”.

Den fantastiske film ”Før

Frosten” foregår i 1850’erne,

og Odsherred Museumsfor-

ening viser den for at få sat

nutiden i perspektiv. Filmen

sætter fokus på landbefolk-

ningens (bønder, husmænd,

piger og karle) liv og daglig-

dag. Hvilke ændringer var

der sket fra 1789 og til

1850’erne? Og hvilke er sket

siden dengang? Er drømmen

om et bedre liv gået i opfyl-

delse?

Efter forevisningen skal der besvares en række spørgsmål, som efter-

følgende drøftes.

Arrangementet er for medlemmer af Odsherred, Holbæk og Kalund-

borg Museumsforeninger samt Odsherreds Kunstmuseums og Maler-

gårdens Venner.

Arrangementet er inkl. en let frokost + 1 valgfri øl/vand/glas vin. Del-

tagergebyret er 75 kr. pr. person for medlemmer af én af de fire for-

eninger. Gæster kan medtages, og prisen er 150 kr. for ikke-medlem-

mer.

Page 6: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

6

Dagens program:

09.45 Velkomst, introduktion + udlevering af spørgeskema.

10.00 Vi ser filmen ”Før Frosten”. Varighed 1 time og 45 minutter.

11.50 Introduktion til spørgeskema.

12.00 Let frokost i cafeen, herunder besvarelse af spørgeskema.

12.30 Drøftelse og diskussion vedr. film og spørgeskema.

13.15 Farvel.

NB: Bemærk, at forevisningen foregår i Vig Bio, og at man selv skal

sørge for transport dertil.

Tilmelding:

Tilmelding senest den 20. januar per e-mail til:

[email protected]

Husk at oplyse navn og forening. Samtidig skal du indbetale deltager-

gebyret til Odsherred Museumsforenings konto i Dragsholm Spare-

kasse: Reg.nr. 0537, kontonr. 0000743933. Husk ved betaling at op-

lyse navn + ”Film”.

Evt. spørgsmål til Kjeld Jensen, Odsherred Museumsforening på tlf.

5224 1999.

Page 7: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

7

Særudstilling

Broderet Design Skabt af billedkunstner og kostumier

Lotte Dandanell

Udstillingsåbning fredag den 3. april

Lotte Dandanell med nogle af sine kreationer. Foto: Morten Husted.

Snart kan museets gæster opleve nogle af billedkunstner og kostumier

Lotte Dandanells farverige og fantasifulde kreationer. Hendes sær- og

salgsudstilling åbner i rum 17 den 3. april. I februar og marts udstilles

der værker af Johan Thomas Lundbye.

Lotte Dandanell er født i Havnsø og har boet 1 år i Paris. Hun gik på

Danmarks Design Skole i 1961-65. I 1965 blev hun ansat på Nordisk

Page 8: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

8

Film som kostumier, hvor hun kreerede kostumer til mange film, bl.a.

”Olsen Banden” og ”Huset på Christianshavn”.

Siden 1977 har hun arbejdet freelance og skabt kostumer til en række

andre film som ”Peter von Scholten”, ”De nøgne træer” og ”Håkon og

piraterne”, en co-produktion med Filmkammeraterne og Walt Disney.

To af Lotte Dandanells kreationer. Fotos: tv.: Lotte Dandanell, th.: Morten Husted.

Hun har også skabt kostumerne til ”Hamsun”, en film af Jan Troell

med Ghita Nørby og Max von Sydow, og fik en ”Robert” af Danmarks

Filmakademi for bedste kostumer. Lotte tegnede kostumer til Glad-

saxe Teaters forestilling ”Becket eller Guds ære”, og til ”Buttadeo”, et

teaterstykke om Asger Jorn. I 1991 blev hun ”Årets kunstner” på Fre-

deriksberg.

I januar 2009 var hun kostumekonsulent for Dronning Margrethe på

filmen ”De vilde svaner”. Sideløbende med filmarbejdet har hun kre-

eret stofcollager, medvirket i TV-programmerne ”Togvognen” og

”Tips og ideer” og udgivet ”Lottes idébog” på Gyldendal.

For mere baggrundsinformation om udstillingen, læs Sonja Husteds

artikel ”Næste stop Kalundborg for fantasifulde kostumer” fra den 25.

oktober 2019 på tv-kalundborg.dk.

Page 9: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

9

Pest – Den Sorte Død Foredrag v/Nis Nørgaard

Tirsdag den 4. februar kl. 19.30

Den første store pestepidemi i middelalderen,

Den Sorte Død, kom til Europa i år 1346 i

Syditalien og bredte sig langsomt men sikkert

til hele kontinentet. Epidemien ramte Dan-

mark sent på året 1349, og smitten stammede

ifølge et sagn fra et norsk skib, der strandede

ved Vesterhavskysten. Hele besætningen var

død.

I løbet af det følgende år døde omkring halv-

delen af befolkningerne i Europa inkl. det nu-

værende Danmark. Det var en katastrofe, der

havde store konsekvenser på mange områder,

såsom religiøst, styrkelse af centralmagten,

mange ejerforhold, nye opfindelser etc.

Den Sorte Pest i Toggenburg-biblen.

Page 10: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

10

I foredraget vil læge Nis

Nørgaard fortælle om de

danske kilder til den første

pest, om pestens hærgen

gennem Europa og Danmark

og om påvirkningen på be-

folkningstallet. Han ser også

på datidens forklaringer på

pesten, befolkningernes re-

aktion på pesten og nutidens

medicinske syn på pesten.

Og på meget mere om Den

Sorte Død.

Pesten vendte jævnligt til-

bage i de næste 360 år, men

ikke med samme dødelig-

hed, og den var heller ikke

altid landsdækkende.

Den sidste pestepidemi i

Danmark hærgede i 1710-

1711. Efterhånden fandt man

på modforanstaltninger, der

begrænsede udbruddenes

omfang. Det var først i slut-

ningen af 1800-tallet, at man fandt årsagen til pest, og behandling blev

først tilgængelig i 1950`erne.

Den sidste store epidemi var i Marseilles i 1720, hvor 40.000

mennesker døde. Den skabte skræk og rædsel, men blev indkredset til

et mindre område.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Kalundborg Museum og hol-

des på museet. Porten åbnes kl. 19.00. Gratis entré for Museumsforenin-

gens medlemmer – ellers kr. 50.

Page 11: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

11

Lindegården – Byens ansigt mod vest Foredrag v/Mads Findal Andreasen

Tirsdag den 3. marts kl. 19.30

Kalundborg Museum har siden 1910 haft til huse i byens ældste, stør-

ste og mest historierige bygård, nemlig Lindegården. Mads Findal An-

dreasen vil i foredraget fortælle Lindegårdens 800 år lange historie.

”Partie af Kallundborg, 2. april 1831”. Akvarel af C. A. Ollendorff.

Ligger den nuværende Lindegård på samme sted, hvor Esbern Snare

og Ingeborg havde deres bygård placeret midt mellem Vestborgen og

Vor Frue Kirke? Vi ved det ikke, men med gårdens efterfølgende hi-

storie er det ikke utænkeligt. Gården har både været krongods og i

både danske og udenlandske adelsfolks eje, været præstegård og køb-

mandsgård og endelig også været købt til nedrivning i 1907.

Page 12: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

12

C. M. Smidts plantegning af Lindegården, bragt i Architekten i 1907. Man ser, at

Vestlængen i udgangspunktet har udgjort ét stort lagerlokale, dog med senere opsat

skillevæg.

Nedrivning af Lindegården bliver dog undgået, da Nationalmuseets arkitekt C. M. Smidt køber den på sit glatte ansigt og efterfølgende overtaler etatsråd Georg Bestle til at overtage den. Georg Bestle over-drager i 1911 gården til Nationalmuseet, som endelig sælger den til Kalundborg Kommune midt i 1990’erne. Redningen af Lindegården i

Page 13: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

13

1907 bliver faktisk den nyoprettede Foreningen til gamle Bygningers Bevarings første bevarings- og fredningssag og danner dermed skole for Danmarks første bygningsfredningslov i 1918.

”Lindegården set fra vænget fra nordvest”. Gouache af Andreas Pedersen fra 1830’erne.

Lindegården står nu som et sekslænget fredet gårdkompleks med byg-ningslænger fra perioden 1500-1800 e.Kr., og Mads Findal Andreasen vil fortælle om gårdens spændende og enestående bygningsmasse og de udfordringer og fantastiske potentialer, Lindegården giver og har, både for sig selv og i sammenhæng med Kalundborgs enestående mid-delalderlige Højby og kirke.

Fotomanipulation af Vestlængen, set fra vest med tagkviste i taget samt vand i vold-

graven.

Page 14: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

14

Visionstegninger af Vestlængens stueetage og 1. sal. Claus Muldstrup, 2019.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Kalundborg Museum og hol-

des på museet. Porten åbnes kl. 19.00. Gratis entré for Museumsforenin-

gens medlemmer – ellers kr. 50.

Page 15: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

15

Kampteknik i vikingetiden Foredrag v/ Rolf Warming

Tirsdag den 7. april kl. 19.30

Vikingetidens plyndringstogter, invasioner og krigere har i alle dage

givet anledning til stor fascination. Interessen for vikingetidens krigs-

førelse er større end nogensinde, især som følge af populære tv-serier

som Vikings og The Last Kingdom. Trods den udbredte fascination af

emnet har det faglige fokus på vikingetidens krigeriske praksisser væ-

ret overraskende mangelfuld. Tidsperiodens popularitet har samtidigt

resulteret i, at en stor del af den udbredte viden om vikingetidens krigs-

førelse og krigere er baseret på mytefortællinger og moderne fejltolk-

ninger.

Viking i kamp. Foto: Jacob Nyborg Andreassen/Society for Combat Archaeology.

I dette foredrag bliver der stillet skarpt på vikingetidens kampteknik,

når arkæolog Rolf Warming (cand.mag., MA) beretter om våben, vå-

benbrug og taktikker i vikingetiden både til lands og til søs. Med ud-

gangspunkt i arkæologiske kilder, skriftlige vidnesbyrd og eksperi-

mentalarkæologi vil man bl.a. kunne høre om våbnenes udvikling gen-

nem vikingetiden, og hvilken betydning det havde for måden, man

kæmpede på.

Page 16: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

16

Skjold fundet ved Trelleborg. Foto: Rolf Warming/Society for Combat Archaeology.

Ud af de mange våbentyper som man har benyttet sig af i vikingetiden,

giver skjoldet et særdeles godt indblik i, hvordan datidens krigsførelse

har været. I dette foredrag vil man kunne høre om den nyeste forskning

i skjoldteknologi, og hvordan den har forandret vores opfattelse af for-

mationer i vikingetid, herunder myten om skjoldmuren.

Sidst – men ikke mindst – vil foredraget også belyse nogle af de men-

nesker, der har udført disse kamphandlinger: de frie bønder, hirden,

bersærkerne og de kvindelige krigere. I det seneste årti har arkæolo-

gisk og historisk forskning kastet nyt lys over flere af disse krigere i

vikingetiden og tilvejebragt en mere nuanceret opfattelse af deres rolle

i datidens krigsførelse.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Kalundborg Museum og Fol-

keuniversitetet og holdes på museet. Porten åbnes kl. 19.00. Gratis entré

for Museumsforeningens medlemmer – ellers kr. 50.

Page 17: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

17

Sigrid Undset Foredrag v/ Doris Ottesen

Torsdag den 7. maj kl. 19.30

Navnet Sigrid Undset kender de fleste i Kalundborg grundet

specialskolen opkaldt efter hende. Internationalt set er Sigrid Undset

(1882-1949) nok Norges mest kendte kvindelige forfatter. Sigrid

Undset skrev om de store følelser! I 1928 blev hun tildelt Nobelprisen

i litteratur.

I foredraget vil forfatter og teolog Doris Ottesen fortælle om Sigrid

Undsets liv – et liv der fra fødsel til død var ét stort, bevægende drama.

Fra barndommens fadertab til ensomme ungdomsår og et vanskeligt

ægteskab, skilsmisse, sygdom og store økonomiske forpligtelser og

vanskeligheder frem til verdensberømmelse.

Sigrid Undset Skolen blev

opkaldt efter Sigrid Undset,

fordi hun er født i Kalund-

borg, og fordi hun, som selv

havde en psykisk udviklings-

hæmmet pige, for en del af

sine nobelprispenge havde

oprettet fonden ”Maren

Charlotte Undset Svarstads

legat" til støtte for dem, der

ville have deres handicap-

pede børn boende hjemme.

Specialskolen er kun en af

Sigrid Undsets forbindelser

til Kalundborg – hun boede

her de første to år af sit liv

hos sin morfar, kancelliråd

Peter Andreas Gyth på Tor-

vet 12, tæt ved museet. Han Statue af Sigrid Undset foran Special-

skolen i Kalundborg. Foto: David Barry.

Page 18: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

18

var fuldmægtig på Birkende-

gård godskontor, inden han

blev herredsfuldmægtig for

Arts og Skippinge Herreder

med kontor i Kalundborg.

Hendes mor, Charlotte,

Gyths ældste datter, giftede

sig med den norske arkæolog

Ingvar Undset i 1881, og Si-

grid blev født 10 måneder se-

nere på Torvet 12, hvor fami-

lien boede med morfaren.

I 1881 blev Ingvar Undsets

doktordisputats, ”Jernalde-

rens begyndelse i Nordeuro-

pa”, udgivet på tysk, og den

gjorde ham berømt i fagmil-

jøet i hele Europa. Familien

rejste til Rom, hvor Ingvar

forskede i romersk arkæo-

logi, men kom tilbage til Ka-

lundborg, hvor de boede ind-

til de flyttede til Norge i

1884. Desværre døde Ingvar

af sygdom i 1893, da Sigrid

kun var 11 år gammel, en død

hun skildrer gribende i bogen

”Elleve aar”.

I sit korte liv var Ingvar en meget aktiv videnskabelig forfatter, og hans

publikationsliste omfatter hele 154 titler. I sin barndom er Sigrid såle-

des vokset op i et forfattermiljø, som må have præget hendes opvækst

og inspireret hende.

Ligeledes er det nok ikke overraskende givet hendes fars metier, at hun

kom til at skrive middelalderromaner.

Billedhugger Hanne Varming finpudser ler-

modellen til hendes statue af Sigrid Undset.

Foto: Sven Petersen.

Page 19: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

19

Sigrid Undsets forfatterskab var stort – 33 bøger og flere hundrede

artikler er oversat til fremmede sprog over hele verden. Hun skrev ro-

maner, noveller, essays, helgenfortællinger, selvbiografiske tekster og

nogle få digte og skuespil.

Hendes hovedværk er middelalderromanen Kristin Lavransdatter, ud-

givet i årene 1920-22. Med dette værk fik hun sit internationale gen-

nembrud og modtog i 1928 Nobelprisen for det – og sine øvrige mid-

delalderromaner. Prispengene forærede hun bort, bl.a. til ovennævnte

fond.

Sigrid Undset deltog aktivt i den litterære kamp mod fascismen. For

sin indsats for Norge under Anden Verdenskrig blev hun dekoreret

bl.a. med det fornemme Storkors af Sct. Olav Ordenen.

Sigrid Undset på den norske 500 kr.-seddel.

To af hendes tre børn døde før hende selv, hendes handicappede datter

og en søn, der døde i kamp mod tyskerne i 1942. Sigrid døde, syg og

alene i Lillehammer 67 år gammel i 1949.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Kalundborg Museum og Fol-

keuniversitetet og holdes på museet. Porten åbnes kl. 19.00. Gratis entré

for Museumsforeningens medlemmer – ellers kr. 50.

Page 20: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

20

Opdag Danmark – med Trap Danmark

De fleste medlemmer af Museumsforeningen kender og bruger måske

Trap Danmark, eller i hvert fald bogudgaven.

Den første udgave af Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeri-

get Danmark, siden bedre kendt som Trap Danmark, var forfattet af

kabinetssekretær Jens Peter Trap (1810-1885) og udkom i perioden

1856 til 1860 i kommission hos boghandler G. E. C. Gad. Værket har

lige siden været hovedværket i dansk topografisk beskrivelse.

Den 5. udgave, der udkom fra 1953 til 1972, rummer den hidtil mest

komplette og præcise beskrivelse af Danmark og dets landskaber,

byer, sogne, historie, natur, kultur og institutioner.

For hvert eneste af Danmarks knap 2.000 sogne findes der en rigdom

af oplysninger om landets tilblivelse, nutidens landskab, kirker, lands-

byer og købstæder, herregårde, skove, oldtidsminder, monumenter, lo-

kalhistorie, markante personer og meget andet.

Page 21: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

21

Nu udkommer Trap Danmarks 6. udgave – og adgangen til online-

udgaven er gratis!

Beskrivelserne af de første 15 kommuner blev lanceret i november

2019. Resten af landets kommuner vil løbende blive tilføjet, så alle 98

kommuner skulle være online ved udgangen af 2021. Kalundborg,

Holbæk og Odsherred udgives i juni 2021.

Trap Danmarks 6. udgave er et omfattende univers af levende fortæl-

linger, tværfaglige beskrivelser og leksikale informationer om Dan-

mark. Her finder du den væsentligste viden om dansk geologi, geo-

grafi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt sam-

funds- og erhvervsliv.

Adgangen til online-udgaven af Trap Danmarks 6. udgave er blevet

gratis, da den er fondsfinansieret. Man kan finde de første 15 kommu-

ner på dette link: https://trap.lex.dk/

Det er dog stadigvæk muligt at købe bogudgaven, og man kan købe

adgang til online-udgaven af Trap Danmarks 5. udgave for et engangs-

beløb på kr. 1275 frem til 2021.

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Kalundborg Museumsforening

indkalder til ordinær generalforsamling

torsdag den 23. april 2020 kl. 19.00

i museets foredragssal.

Dagsorden if. vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal senest 14

dage før dennes afholdelse skriftligt tilstilles bestyrelsens formand.

Efter generalforsamlingen vil arkæolog Martin Pavón holde et kort fo-

redrag om sit arbejde med at skrive om borganlæggene i Kalundborg

Kommune til den 6. udgave af Trap Danmark.

Page 22: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

22

Aktiviteter i Vor Frue Kirke

Tirsdag d. 25. februar kl. 17.00-18.00: Fyraftenskoncert med

Yuzuru Hiranaka

En af Danmarks mest farverige og internationalt berømte organister

gæster Vor Frue Kirke med en musikalsk oplevelse af de helt store.

Den verdensberømte japanskfødte organist Yuzuru Hiranaka vil tryl-

lebinde os med sin fabelagtige orgelkunst.

Yuzuru Hiranaka underviser bl.a. på Musikkonservatoriet i Køben-

havn, når han da ikke turnerer verden rundt og høster hæder og inter-

national anerkendelse for sit ekvilibristiske orgelspil.

Han er uddannet i Tokyo, på Koninklijk Conservatorium i Haag og

Musikkonservatoriet i Arnhem i orgel og cembalo. Han fortsatte sine

studier i Paris, Freiburg og på Musikkonservatoriet i København, hvor

han debuterede fra solistklassen i 1997. Han har givet koncerter i

mange europæiske lande, Amerika og Japan og har indspillet cd'er i

Italien og Holland. Læs mere på www.hiranaka.dk

Der er gratis entré til koncerten.

Page 23: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

23

Torsdag d. 5. marts 2020 kl. 19.30-20.45: Koncert med Organic3

og Kira Martini

Svedig souljazz er nøgleordet, når Organic3 og Kira Martini sætter fra

land med enorm energi og spillelyst. Souljazz, jazz, latin og blues er

nogle af de stilarter, bandet kommer igennem.

ORGANIC3

Niels Ole Sørensen, Hammondorgel. Niels er omdrejningspunktet i

Organic3 og en af landets mest markante hammondorgelspillere.

Uffe Steen, guitar. Uffe får med sit virtuose og personlige spil den

ganske guitarverden (og os andre) til at lægge sig fladt ned i næsegrus

beundring

Esben Bach, trommer. Esben er en af Danmarks absolut bedste groo-

vemasters og er superswingende med både stikker og whiskers.

Kira Martini

Kira er fyldt med masser af energi og kendetegnet ved sin ærlige måde

at levere varen på. Hun synger hvert sekund på en måde, der virkelig

får dig til at føle noget!

Entré kr. 100 fra en halv time før koncerten.

Læs mere om disse aktiviteter i Vor Frue Kirkes månedsannonce eller

på hjemmesiden: www.vorfruesogn.dk

Page 24: Forside...Author: David Created Date: 1/20/2020 11:22:22 AM

24

Medlemskab af Kalundborg Museumsforening

Museumsforeningens formål er at støtte Kalundborg Museum. Man kan melde sig ind i foreningen ved at betale kontingentet i museumsbutikken el-ler ved at overføre kontingentet til Museumsforeningens bankkonto: Arbej-dernes Landsbank, Kalundborg, reg.nr. 5367, kontonr. 244907. Husk ved overførsel at skrive navn, adresse og e-mailadresse i feltet ”Besked til modtager”. Årskontingentet 2020:

• Enkelt: kr. 175. Enkelt-pensionist: kr. 150

• Par: kr. 225. Par-pensionister: kr. 175

Medlemskabet giver gratis adgang til alle museer/besøgssteder inden for Mu-seum Vestsjælland, 10% rabat i museets butikker (undtaget allerede nedsatte varer) og gratis adgang til alle foredrag arrangeret af Kalundborg Museums-forening (ca. otte per år).

Kontakt til Kalundborg Museumsforening Foreningen kontaktes helst per e-mail, ellers per telefon eller post:

• Kalundborg Museumsforening, Adelgade 23, 4400 Kalundborg

• Formand: David Barry, e-mail: [email protected], tlf. 5956 5660

• Kasserer: Kamma Rasmussen, e-mail: [email protected]

Bestyrelsen for Kalundborg Museumsforening David Barry, Raklev (formand) Majken Lusty, Kalundborg (næstformand) Kamma Rasmussen, Kalundborg (kasserer) Kirsten Jessen, Kåstrup (sekretær) Anne Christensen, Gørlev Erik Lund-Andersen, Dalby Peter Breinholt, Kalundborg Mariette Tellerup, Sorø (suppleant) Lene Diemer, Kalundborg (suppleant)

Kalundborg Museumsforening 700 medlemmer der støtter Kalundborg Museum