- Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres ... · I følgende er ørets anatomi og fysiologi beskrevet. I forhold til mit fag og hovedområde i denne opgave er det

Bachelorprojekt Audiologi Syddansk Universitet Vejleder: Carsten Daugaard

- Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres arbejdsmiljø

Af Pernille Hyldeqvist

Bachelorprojekt- --Pernille-Hyldeqvist- Afleveringsfrist:-13=05=13-Pæd.-Audiologi-- -Syddansk-Universitet-6.-semester- Side------

!

!

1/49!

Resumé Denne opgave har til formål at belyse den aktuelle situation omkring støjforholdene i de

danske daginstitutioner. Den tager udgangspunkt i pædagogernes egen opfattelse støjen,

samt deres vurdering af andre støjrelaterede faktorer.

Den vil derudover være med til, at belyse hvorvidt pædagoger tillader eventuel støj, om de

beskytter sig mod den og om der bliver gjort andre pædagogiske tiltag for at reducere

støjende forhold.

Min opgave indeholder en teoretisk del, der ligger til grund for diskussionen omkring min

problemformulering. Her har jeg valgt at beskrive ørets anatomi og fysiologi, den

anatomiske lydopfattelse, støj og de konsekvenser støjpåvirkning kan medføre.

Under afsnittet ”Eksisterende Undersøgelser” vil jeg belyse forholdene ud fra rapporter om

støj i daginstitutioner fra det sidste årti.

For at kunne vurdere, hvorvidt støj er et problem i de danske daginstitutioner, har det

været nødvendigt at oprette et spørgeskema bestående af 14 spørgsmål, der spørger

indtil pædagogernes opfattelse af støj i forhold til deres arbejdsplads, og 3 spørgsmål om

henholdsvis køn, alder og stilling (se appendiks 5, side 1-2).

Min spørgeskemaundersøgelser er blevet besvaret af i alt 110 pædagoger (hvilket her

dækker over pædagoger, medarbejdere, vikarer, ledere og andet relateret personale).

Undersøgelserne viser at 81% af de adspurgte mener, at støj er en belastende faktor i

deres arbejde, hvilket er en stor del taget i betragtning af at de reelle støjforhold er

forbedret siden 2006. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at knap ¼ kunne finde på

at benytte personlig støjbeskyttelse, også selvom langt de fleste mener, at det er OK at

bærer høreværn, hvis man føler sig udsat.

Et interessant punkt i min opgave er dog, at mine spørgeskemaundersøgelser viser, at kun

24% af de adspurgte mener, at de har viden nok på arbejdspladsen, til at forebygge gener

fra støj. Disse tal bør tages alvorligt, i og med at ”viden” kan være et nøgleord til bedre

støjforhold på pædagogernes arbejdsplads, og det må derfor konkluderes at selvom

størstedelen af pædagogerne mener, at de oplever en støjbelastning i deres arbejde, er

det ikke ensbetydende med, at støjforholdene er blevet værre gennem de sidste år, men

at der muligvis bare ikke er blevet taget hånd nok om det.


!

!

2/49!

Abstract This assignment aims to illuminate the current situation about noise conditions in Danish

daycare centres. It is based on teachers' own perception of noise, as well as their

assessment of other noise-related factors such as design, planning of the educational

work, knowledge and resources!It will also help to illuminate whether educators protect themselves against noise, and if

other educational initiatives is being done to reduce noisy conditions.!

The first part of the assignment will be theoretical, with the aim of providing sufficient

background information that will be used in my practicing part.

In order to assess whether noise in the Danish day care centres is a current problem or

not, I have chosen to set up a questionnaire. The responses from the questionnaire are

discussed in relation to three other existing studies.

The survey contains fourteen questions about the day care teachers’ perception of noise,

and three questions about gender, age and profession (referring to appendix 5, page 1-2).

The survey was answered by 110 day care teachers (this includes teachers, assistants,

students, temporary workers etc.).

The studies show that 81% believe that there is noise in such a level that it is of nuisance

character, which is a high number taken into account that the real noise ratio has improved

since 2006.

The survey also shows that barely ¼ would use personal hearing protection at their

workplace, even though the vast majority believe that it is OK to wear hearing protection if

you feel exposed.

However, as an interesting point, my survey shows that only 24% of the respondents

believe they have sufficient knowledge in the workplace, and only 30% believes that there

is enough ressources to prevent nuisance noise. These figures should be taken seriously,

as "knowledge" can be a keyword for better noise ratio at teachers' workplaces, yet it must

be concluded, that although the majority of teachers believe that they experience an

excessive noise level at work, it does not mean that the noise level has gotten worse over

the last years, but may just not have been dealt with properly.


!

!

3/49!

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING 4

1.1 PROBLEMFORMULERING 5

2. ØRETS ANATOMI OG FYSIOLOGI 6

2.1 DET YDRE ØRE 6 2.2 MELLEMØRET 7 2.3 DET INDRE ØRE 7

2.3.1 COCHLEA OG DET CORTISKE ORGAN 7 2.4 HØRENERVEN OG AUDITIV CORTEX 9

3. DEN ANATOMISKE LYDOPFATTELSE 9

3.1 KROPPENS BEARBEJDNING AF LYD 10

4. NÅR LYD BLIVER TIL STØJ 11

4.1 GENEREL LYD 11 4.2 STØJ 12

4.2.1 LOVGIVNING 13

5. KONSEKVENSER SOM FØLGE AF STØJPÅVIRKNING 14

5.1 TINNITUS 14 5.2 HØRETAB 15 5.3 STRESS 15

6. EKSISTERENDE UNDERSØGELSER 17

6.1 RAPPORT FRA 2006 17 6.2 ARTIKEL FRA 2008 18 6.3 ARTIKEL FRA 2013 19 6.4 DISKUSSION AF EMPIRI 20

7. METODE 20

7.1 SPØRGESKEMA OG DELTAGERE 20

8. RESULTATER 22

9. DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING 35

10. METODEKRITIK 39

12. KONKLUSION 40

13. LITTERATURLISTE 42

13.1 MONOGRAFI 42 13.2 ELEKTRONISKE KILDER 43

14. BILAG (1-5) 44


!

!

4/49!

1. Indledning Mennesker burde ikke være bekymrede for deres helbred, når de går på arbejde og slet

ikke, når den danske lov tydeligt beskriver, hvilke retningslinjer en arbejdsplads bør og

skal følge.

Der har i flere dekader været stor debat om, hvorvidt støj i de danske

småbørnsdaginstitutioner (fra 0-6 år) er et problem eller ej. Mange mennesker har en

mening om dette emne, og især pædagogerne har i lang tid følt, at de har måtte tale for

døve øre, når de har taget problematikken op. Dog kan det have alvorlige konsekvenser at

udsætte sig selv for støjende miljøer i længere tid.

I 2006 blev der udført støjmålinger i udvalgte institutioner i Danmark, hvilket skulle vise sig

at blive et startskud for støjreduktionen på national plan.

Pædagogerne og de institutionsansvarlige gjorde for alvor noget ved problematikken da

de kort tid efter undersøgelserne, begyndte at evaluere akustikken og gøre nødvendige

tiltag for at reducere støjen i børnehaverne/vuggestuerne.

Pædagogerne valgte samtidig at evaluere deres eget helbred, og det blev mere og mere

populært at drøfte brugen af høreværn i institutionerne. Høreværn står trods alt til rådighed

i næsten alle andre støjende brancher.

I 2008 vagte spørgsmålet ”Skal det være tilladt at bære høreværn i de danske børnehaver

og vuggestuer?” stor debat i medierne. Mange mente, at det selvfølgelig ikke var

forsvarligt at lade pædagogerne bærer høreværn, når de på en hel arbejdsdag stod til

ansvar for børnenes velbefindende, og mente at det ville påvirke pædagogernes

arbejdsindsats at skærme deres hørelse i det støjbelastende miljø, og hvad med børnenes

velbefindende?

Men selvom mange mente (og muligvis stadig mener) at høreværn i daginstitutioner bør

forbydes, har vi i Danmark en lov, der angiver det modsatte.

Siden artiklens publicering har snakken om høreværn i institutionerne været tabu for

mange, og ideen om at de danske pædagoger skulle bære høreværn, er blevet henkastet.

Når man studerer audiologi, som jeg, kan man ikke undgå at tage et emne som dette

alvorligt, og jeg finder det interessant at undersøge, om forholdene stadig er, som de var i


!

!

5/49!

2008, eller om pædagogerne har en anden holdning, som af forskellige grunde kan være

svær at bringe til torvs.

Denne opgave tager til dels udgangspunkt i artiklerne ”Forbud mod høreværn i

institutioner” og ”Støjgener værst på sygehuse og slagterier”, samt rapporten ”Støj fra den

menneskelige aktivitet – Et udredningsarbejde”.

For at understøtte/forkaste teorierne om støj på pædagogernes arbejdsplads, har jeg valgt

at oprette et spørgeskema, der spørger ind til pædagogernes egen opfattelse af deres

arbejdsmiljø. Svarene herfra sætter jeg i relation til ovenstående eksisterende

undersøgelser for at afklare, hvordan udviklingen har forløbet.

1.1 Problemformulering Min opgave vil belyse, hvordan pædagoger i dagens Danmark opfatter støjen på deres

arbejdspladser. Den vil vise, om der er sket reelle ændringer af det støjende miljø siden

2006, og om pædagogerne har valgt at følge mediernes kritik fra 2008, eller den danske

lovgivning.

Tillader pædagogerne støj på arbejdspladsen? Er støjen en belastende faktor i

pædagogernes hverdag - og hvis ja, trodser de da den danske lovgivning, og fortsætter

arbejdet i det støjende miljø, eller prøver de diskret at reducere støjen? Hvilke

konsekvenser har det for de ansatte i sidste ende? Og synes de egentlig selv det er

forsvarligt, at bære høreværn på arbejdspladsen?

Alle disse spørgsmål vil jeg i denne opgave forsøge at besvare.

!


!

!

6/49!

2. Ørets anatomi og fysiologi I følgende er ørets anatomi og fysiologi beskrevet. I forhold til mit fag og hovedområde i

denne opgave er det vigtigt at forstå hvordan øret er opbygget, samt hvordan de

forskellige elementer i øret virker. Disse spiller nemlig en vigtig rolle af hensyn til, hvordan

vi mennesker opfatter lydstyrke, frekvens, tidsopløsning og måske endda vigtigst af alt –

hvordan vi mennesker opfatter støj, og hvordan dette kan påvirke hørelsen.

Øret er opbygget af 3 hovedsektioner: Auris externa (Ydre øre), auris media (mellemøret)

og det auris interna (indre øre) (se appendiks 1). Der vil være en kort beskrivelse af det

ydre øre og mellemøret, mens det indre øre vil blive grundigere beskrevet i og med, at det

er den del af øret der er mest udsat, og i største grad pådrager sig støjskader (Gelfand,

2009, side 184).

Derudover vil der i følgende blive henvist til bilag.

2.1 Det ydre øre Det ydre øre består overordnet set af pinna (auriklen) og meatus acusticus externus (ydre

øregang). Auriklen er den eneste del af øret der er synlig og dens tragtform er vigtig for

lokalisering af lydkilden.

Øregangen består af en bruskdel (meatus acusticus externus cartilagenius), beklædt med

hud, hvori der både er hår og kirtler, der producerer ørevoks og holder øregangen ren.

Den inderste del af øregangen er benet (meatus acusticus externus osseus) og kun

beklædt med et tyndt lag hud (Zemlin, 1998, side 437-438).

Øregangen er bevægelig og bevæger sig blandt andet efter kæbemuskulaturen når der

tygges, hvilket dermed ændrer dens form i udførelsesøjeblikket.

Øregangens primære funktion mht. hørelse er, at den danner en resonator, der udgør 10-

15 dB af forstærkningen af lyden, og leder lyden mod membrana tympani (trommehinden)

(Widex, 2007, side 38-40).


!

!

7/49!

2.2 Mellemøret Mellemøret er et hulrum, der findes i os temporale (tindingebenet). Trommehinden

afgrænser det ydre øre fra mellemøret og det er her man finder de 3 mellemøreknogler.

Stapes, incus og malleus (Stigebøjlen, ambolten og hammeren) der alle hæfter sammen.

Hammeren fæstner til trommehinden, og hæftet sammen med ambolten, der er hæftet på

stigebøjlen, som fæstner til det fenestra vestibuli (ovale vindue) i det indre øre. Her ses

altså et direkte bindeled mellem ydre øre, mellemøret og det indre øre.

Lydbølger vil ramme trommehinden og føres ind til det indre øre via knoglekæden.

I mellemøret finder vi også 2 muskler: Stapedius og tensor tympani. Disse fæstner begge

til knoglekæden. De 2 muskler danner en beskyttelse af det indre øre. Hvis øret bliver

udsat for kraftige lydtryk, bliver en refleks udløst og musklerne trækker sig sammen,

hvilket begrænser knoglekædens bevægelse og transmissionen til det indre øre reduceres

(Widex, 2007, side 41-42). Dertil skal det siges, at reflekserne har en latenstid og en

begrænset varighed af sammentrækninger i en eventuel støjeksponeringstid, der

begrænser beskyttelsen af øret. Reflekserne er derfor ikke en hundredeprocentsløsning af

støjreduktion (Gelfand, 2009, side 44).

2.3 Det indre øre I det indre øre omsættes mekaniske vibrationer fra lydbølgerne til nerveimpulser, som

derefter bliver sendt videre til hjernen. Det indre øre er placeret i tindingebenet, ligesom

mellemøret, og består af høreorganet og balanceorganet.

2.3.1 Cochlea og det cortiske organ Cochlea (Øresneglen), er opbygget som en kanal inde i en kanal: Den ydre kanal, også

kaldet ”den benede”, og den indre kanal kaldet ”den membranøse” (se appendiks 2).

Disse er med til at afgrænse 3 væskefyldte rum: Scala vestibuli, scala media og scala

tympani, der snoer sig ca. 2¾ gang om modiolus og giver cochlea dets spiralformede

sneglehusstruktur (Elberling & Worsoe, 2006, side 13).


!

!

8/49!

Scala vestibuli og scala tympani er fyldt med perilymfe, der er en væske med højt indhold

af natrium (Na+). De 2 væskefyldte hulrum mødes ved en åbning kaldet helicotrema ved

cochleas apikale del, og munder ud i henholdsvis fenestra vestibuli (det ovale vindue) og

fenestra cochleae (det runde vindue). Scala media er derimod fyldt med endolymfe, som

har højt indhold af kalium (K+) (Gelfand, 2009, side 51-55). Denne væske er dannet af en

gruppe celler, der sidder på scala medias ydervæg. Disse celler kaldes stria vascularis og

opretholder en positiv elektrisk spænding. Tilsammen danner de 2 væsker en slags batteri,

der er med til at forsyne hårcellerne med den energi, som de skal bruge for at danne

nerveimpulser (Widex, 2007, side 47). Scala media afgrænses fra den øvrige del af

cochlea ved de 2 membraner: Reissners membran og basilarmembranen (Gelfand, 2009,

side 51-55).

Det er også i scala media, at det cortiske organ er at finde. Det cortiske organ hviler på

basilarmembranen, og indeholder de sensoriske celler, der er forbundet med de små

nervefibre. De sensoriske celler indeholder én række á ca. 4000 IHC (indre hårceller), og

tre rækker med i alt ca. 12.000 OHC (ydre hårceller).

Begge hårcelletyper er altafgørende for det totale lydbillede, men de indre hårceller, hvis

opgave er at transmittere lydsignal til hørenerven, er særlig vigtige. De indre hårceller

indeholder nemlig ca. 28.000 nervefibre, hvorimod de ydre ”kun” indeholder 1.500

(Elberling & Worsoe, 2006, side 14).

Fælles for begge typer hårceller er, at de er belagt med en geleagtig struktur kaldet

tektorialmembran, og at de på toppen har små sansehår kaldet stereocilia. Stereocilia, på

de ydre hårceller, er forbundet direkte med tektorialmembranen (Zemlin, 1998, side 474-

476).

De ydre hårceller stimuleres ved at svage lydniveauer, øger basilarmembranens udsving.

De ydre hårceller udfører i den forbindelse en slags sammentrækninger/udvidelser, som

stimulerer de indre hårceller. Uden de ydre hårceller havde stimulationen af de indre

hårceller været meget svag. Så man kan sige, at de ydre hårceller er en form for

forstærkere (Elberling & Worsoe, 2006, side 15).


!

!

9/49!

2.4 Hørenerven og auditiv cortex I midten af cochlea bliver de afferente nervefibre ”vævet” sammen til N. cochlearis

(hørenerven). Derefter løber hørenerven ud gennem et lille hul i tindingebenet, samles

med N. vestibulo (balancenerven), og løber derefter videre til pons (hjernestammen).

I hjernestammen passerer hørenerven 4 relæstationer, som alle består af neuroner. Efter

1 station krydser hørenerven over til modsatte hjernehalvdel (Elberling & Worsoe, 2006,

side 14-15). Derfra går hørenerven videre til mesencephalon (midthjernen), hvor den til

sidst munder ud i auditive cortex, som er lokaliseret i temporallappens overflade (i

hjernebarken).

I auditive cortex systematiseres de forskellige frekvenser. De højfrekvente toner aktiverer

nervecellerne bagerst, og de lavfrekvente toner aktiveres længst fremme (Elberling &

Worsoe, 2006, side 17).

Denne proces fortsætter i og med, at de efferente nervefibre løber den modsatte retning af

de afferente nervefibre. De efferente baner har udspring i auditive cortex. Derefter løber

de modsat de afferente nervefibre og udmunder i cochlea, hvor de fleste af nervefibrene

fæstner til de ydre hårceller.

Man har endnu ikke fundet endeligt evidens, men man har teorier om, at de efferente

nervefibre er med til at kontrollere den aktive mekanisme i de ydre hårceller (Widex, 2007,

side 51).

3. Den anatomiske lydopfattelse De ovenstående, beskrevne elementer i hørelsens bearbejdning er alle med til, at vi

mennesker kan høre og forstå de lyde vi får præsenteret.

Følgende afsnit vil beskrive, hvordan lyden rent faktisk bearbejdes.


!

!

10/49!

3.1 Kroppens bearbejdning af lyd For at vi skal kunne opfatte lyd, skal der ske en proces. Denne proces består i, at energi

fra lydbølger skal omdannes til elektriske impulser i hørenerven, som viderefører det til

auditiv cortex i hjernen (Widex, 2007, side 46).

Det ydre øre opfanger trykbølger fra en lydkilde. Trykbølgerne når indtil trommehinden og

øreknoglekæden, der videresender trykbølgerne som mekaniske vibrationer.

Stigebøjlens fodplade er den del, der transmitterer de mekaniske vibrationer via

stempellignende bevægelser ind og ud af det ovale vindue. Der udbredes derved

trykbølger i cochlea, som sætter perilymfen i svingninger (Jepsen & Thomsen, 2011, side

17-19). Det runde vindue er i denne forbindelse med til, at udligne det øgede tryk, da dets

membran bevæger sig modsat, men i samme takt (Zemlin, 1998, side 467). Disse

bevægelser fra stapes sætter basilarmembranen i bevægelse, så der dannes

bølgelignende bevægelser, der bevæger sig mod cochleas apex. Denne bevægelse

kaldes en passivt vandrene bølge (Widex, 2007, side 48).

Lydens frekvens er altafgørende for bølgens udsving.

Høje frekvenser bliver repræsenteret ved cochleas base, og vil dermed give det største

udsving på den nederste del af basilarmembranen, hvorimod de lave frekvenser er

repræsenteret ved cochleas apex, og der vil dermed være størst udsving ved

basilarmembranen øverste del, hvilket også er det sted hvor basilarmembranen er mest

stiv. Jo lavere frekvenser desto tættere apex.

Det er derfor muligt for bestemte grupper af hårceller at opfange forskellige information om

lyds frekvensmæssige sammenhænge (Widex, 2007, side 48).

Frekvensanalysen bestemmes af hvilke hårceller, der påvirkes mest. Den måde vi

opfanger lydstyrken på afhænger af, hvor mange hårceller der stimuleres og i hvilket

omfang. De ydre hårceller har en lav tærskel, og er ansvarlige for hørelsen af svag stimuli,

hvorimod de indre hårceller, der har den største kontakt med nervefibrene, har højere

tærskel, og er i stand til at skelne mindre intensitetsvariationer (Jepsen & Thomsen, 2011,

side 18).


!

!

11/49!

Perilymfen og endolymfen i cochlea forsyner hårcellerne med energien, der skal til for at

danne nerveimpulser (Widex, 2007, side 47). Den mekaniske energi er altså nu blevet

omdannet til elektrisk energi. Disse nerveimpulser bliver sendt videre, via hørenerven i de

afferente nervebaner, til auditive cortex, hvor de bearbejdes og omsættes til lyde, som

hjernen fortolker og præsenterer på en mere ”forståelig” måde (Gelfand, 2009, side 75).

4. Når lyd bliver til støj I forrige afsnit blev det beskrevet, hvordan vi mennesker opfatter lyd. Men hvad er lyden

egentlig? Hvornår bliver lyd til støj? Og hvordan kan støjen påvirke os mennesker?

Der er mange opfattelser af hvad støj egentlig er, og det er derfor ikke altid lige let at

beskrive med målinger og tal. Lyd er derimod et fysisk fænomen, og derfor mere

håndgribeligt.

4.1 Generel lyd Lydkilder kan være mange ting. Fælles for lydkilder er at de sætter luftpartikler i

svingninger ved at ”skubbe” til hinanden. Disse svingninger udgør trykforskelle over og

under barometerstanden, og kaldes lydtryk og angives i pascal (Pa).

Lydtrykket beskriver antallet af svingninger pr. sekund, hvilket kaldes frekvens og angives i

hertz (Hz).

Vi mennesker opfatter normalt lyd i frekvensområdet fra ca. 20 Hz til ca. 20.000 Hz, men

det varierer fra person til person, eftersom vi mennesker er opbygget forskelligt. Især

evnen til at opfatte de høje frekvenser afhænger meget af personens alder og af den form

for lyd/støj hørelsen har været udsat for livet igennem. Dog er der områder inden for dette

område, hvor vi mennesker opfatter lyden bedre end andre. Ved frekvenser under 50 Hz

skal der meget kraftig lyd til, for at det bliver opfattet af øret. Frekvenser højere end 15.000

er derimod sjældent hørbare, uafhængigt af lydstyrken (Bendtsen et. al., 1998, side 6-7).


!

!

12/49!

De lavfrekvente lyde defineres, som ”lave” eller ”mørke” toner og ligger fra 100 til 250 Hz.

De højfrekvente defineres, som de ”lyse” toner og ligger fra 2000 Hz og opefter. Tonerne

derimellem kaldes mellemtonerne (Mirz & Pedersen, 2002, side 15).

Selve lydstyrken beskrives ved hjælp af den såkaldte decibel-skala (se appendiks 3).

Denne skala er logaritmisk, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at når lydstyrket stiger

med 3 dB, så fordobles den lydenergi, som når øret. Dette vil samtidig sige, at hvis

lydstyrken falder med 3 dB, så halveres lydenergien.

En ung person, med normal hørelse, kan typisk høre, hvad der defineres, som et

lydtrykniveau på 0 dB. Dette tal vil også ændre sig alt efter alder og hvor meget lyd/støj

man igennem livet har været udsat for.

Almindelig samtale foregår ca. med en styrke på 60 dB, hvorimod hvisken ligger på 30 dB

(Arbejdstilsynet, 2002, side 26).

4.2 Støj Støj er, som tidligere fortalt, beskrevet som en subjektiv opfattelse af lyd. Lyd som er

uønsket. Disse lyde kan sommetider virke generende på personer, og i andre tilfælde kan

det opfattes, som værende smertefuldt og ulideligt (se appendiks 4).

Nogle mennesker opfatter et lydtrykniveau på 60 dB, som værende støj, hvis det er

vedvarende og uden variationer, hvorimod andre opfatter lydtrykniveauer ved samme dB,

som ”normalt”, og som beskrevet i forrige afsnit foregår en almindelig samtale også på ca.

60 dB, hvilket mange ikke opfatter som ubehageligt (Hougaard & Lund, 2004, side 13).

Nogle lyde kan blive så kraftige, at de ikke kun er ubehagelige for øret, men også

deciderede skadelige. Når lydene bliver kraftigere end 85-90 dB begynder hørelsen at

tage skade (Mirz & Pedersen, 2002, side 15).

Ikke kun kraftige impulslydtryk er skadelige for hørelsen. Vedvarende støj, og støj ved

bestemte frekvenser er også skadeligt for hørelsen (Hougaard & Lund, 2004, side 13).

Det der sker, når øret bliver udsat for for meget støj er, at hårcellerne i det indre øre

deformeres og nedslides. Når hårcellerne på denne måde ødelægges, er det permanent.


!

!

13/49!

Hårcellerne vil ikke gro ud igen, og høreskaden er dermed også permanent.

En støjskade opstår som regel ved frekvensområdet omkring 4000 Hz, men hvis en

person forsætter med at udsætte sin hørelse for støj, kan høreskaden sprede sig over et

større frekvensområde.

Summa summarum vil støjens varighed og styrke udgøre en væsentlig risiko for

høreskaden og høreskadens omfang (Arbejdstilsynet, 2002, side 28).

Selvom støj er af subjektiv karakter, har Branchearbejdsmiljørådet opstillet en

tommelfingerregel for, hvordan de ansatte i daginstitutionerne selv kan holde øje med,

hvornår lydniveauet overtræder det lovligt fastsatte.

Sådan fornemmes støjen

Sådan opfattes støjen

Støjniveauet er ca.

Generende Man opfatter ikke alm. tale på 1 m afstand 80-85 dB

Kraftig Man opfatter ikke kraftig tale på 1 m afstand 85-90 dB

Meget kraftig Man opfatter ikke råb på 0,5 m afstand 90-95 dB

Voldsomt kraftig Man opfatter ikke råb på 0,25 m afstand 95-100 dB

(Branchearbejdsmiljørådet, 2000, side 9)

4.2.1 Lovgivning På de danske arbejdspladser er det givet ved lov, hvor meget støj en ansat må udsættes

for. Denne støjgrænse angives ved det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på

arbejdspladsen ved en 8 timers arbejdsdag i dB (LAeq), som er et udtryk for

middelværdien af den varierende lyd, en person udsættes for over et bestemt tidsrum.

En gennemsnitlig støjbelastning på 85 dB(A) i løbet af 8 timer svarer til:

• 88 dB(A) i 4 timer

• 91 dB(A) i 2 timer

• 94 dB(A) i 1 time

• 97 dB(A) i 30 min.

• 100 dB(A) i 15 min.

Dog er det, ifølge Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 801 af 4. okt. 1993 §3, sådan at

ingen person må udsættes for en støjbelastning over 85 dB(A) under arbejdet, og ifølge §7


!

!

14/49!

at hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre

såfremt der stilles høreværn til rådighed. §7, stk. 2 angiver dertil at hvis støjbelastningen i

øvrigt er skadelig eller stærkt generende, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre,

såfremt der stilles høreværn til rådighed (Bausgaard et. al., 2004, side 14).

5. Konsekvenser som følge af støjpåvirkning Der kan forekomme mange eftervirkninger, som følge af støjpåvirkning. I dette afsnit vil

nogle af de hyppigste fænomener beskrives. Tinnitus, høretab og stress er 3 typiske

ledsagesymptomer når man udsætter sin hørelse for støj. Foruden disse findes der også

bivirkninger som hyperacusis (lydoverfølsomhed), søvnproblemer, koncentrationsbesvær,

hovedsmerter og mange flere. Det skal dog siges at alle ovenstående fænomener ikke

nødvendigvis stammer fra støjpåvirkning, men kan forekomme som følge af mange andre

påvirkninger.

5.1 Tinnitus Tinnitus er en subjektiv opfattelse af lyd, som ikke stammer fra en lydkilde udenfor

kroppen. Tinnitus kan opleves som ringen, susen, piben, brusen m.fl. og kan veksle i

styrke (Mirz & Pedersen, 2002, side 62).

Tinnitus opstår, som følge af en fejlfunktion i høresystemet, men kan dog også opstå som

følge af forstyrrelse i andre systemer (Mirz & Pedersen, 2002, side 78). Det kan være

svært at lokalisere, hvor tinitussen egentlig kommer fra. Tinnitus forekommer oftest i

forbindelse med høretab, men kan også være en følgevirkning af andre diagnoser såsom

stress (Mirz & Pedersen, 2002, side 83).

Når man befinder sig i støjende miljøer, såsom daginstitutioner, kan man opleve tinnitus,

hvilket enten kan fremstå som forbigående eller permanent.

Forbigående tinnitus opstår ofte i nogle minutter eller timer, og forsvinder herefter.

Permanent tinnitus kan derimod vare uger, måneder og helt op til år (Mirz & Pedersen,

2002, side 59).


!

!

15/49!

Tinnitus kan kun høres af personen der har det selv, og kan af mange mennesker opfattes

som følelsesmæssigt belastende.

Tinnitus, som årsag af daglig støjpåvirkning, kan især være belastene, da man om dagen

er omgivet af et støjende miljø, og når man kommer hjem om aftenen, i stille omgivelser,

forsætter støjen ”indefra” (Jensens & Nielsen, 1999, side 109-110).

5.2 Høretab Et høretab kan både opstå ved udsættelse for en kortvarig kraftig lyd, såsom en

eksplosion eller skud, men også ved vedvarende støj, som ørene har været eksponeret for

over flere år, såsom pædagogisk arbejde (Mirz & Pedersen, 2002, side 77).

Hårcellerne i cochlea bliver beskadiget og jo mere skade de har taget gennem årene,

desto større vil høretabet være. Høretabet opstår oftest i frekvensområdet fra 4 kHz – 6

kHz, men ved svære støjskader bliver også nabofrekvenserne skadet (Mirz & Pedersen,

2002, side 32).

Høreskaden akkumuleres over flere år og faseinddeles.

I første fase nedbrydes de ydre hårceller i cochlea. Faktisk kan op til halvdelen af de ydre

hårceller tage skade, uden at det påvirker hørelsen. Den første fase er således ikke af stor

betydning for selve hørelsen. I næste fase vil en så stor del af de ydre hårceller være

beskadiget, at høretabet langsomt vil indtræffe. Ved sidste fase vil flere og flere af de indre

hårceller blive skadet, og siden de indre hårceller er ørets reelle mikrofoner, vil

høreskaden for alvor indtræffe (Hougaard og Lund, 2004, side 26-27).

Som regel rammer en støjskade begge øre og som før benævnt, er skaderne permanente,

og kan ikke repareres (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, 2005, side 1) .

5.3 Stress Stress er, i modsætning til høreskader, en indirekte påvirkning af støj.

Stress er kroppens egen måde at fortælle, at den oplever belastning, og prøver at ruste

kroppen til at komme igennem det. Dette værende hvis påvirkningen er kortvarig. Ved


!

!

16/49!

længerevarende påvirkning kan stress lede til organismeskader og eksempelvis ulyst og

anspændthed (Hougaard og Lund, 2004, side 23).

En teoretiker ved navn Babisch foreslog i 2002 en sammenhæng mellem støjpåvirkning og

helbredseffekter. Babisch udtalte følgende:

Lydpåvirkning – genevirkning ! psykofysiologisk reaktion (stress) ! ændringer i

biologiske risikofaktorer ! sygelighed ! dødelighed (Hougaard og Lund, 2004, side 19).

Endvidere forudsætter dette, at lydpåvirkningen er af så stor gene, at det reelt set kan føre

til stress symptomer.

Stress, som følge af støjgener, kan altså have fatale konsekvenser, hvis udsættelsen er

langvarig (Hougaard og Lund, 2004, side 19+22).


!

!

17/49!

6. Eksisterende undersøgelser

6.1 Rapport fra 2006 I 2006 udarbejdede Arbejdstilsynet en rapport, der omhandler støj, kaldet ”Støj fra den

menneskelige aktivitet – Et udredningsarbejde”.

Formålet med rapporten var at belyse støjforholdene i forskellige danske brancher.

Der blev udført en række målinger til dels i børnehaver af BUPL (Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund), og i Århus Amt.

BUPL’s undersøgelse viste, at der i gennemsnit er en støjbelastning på 80 dB(A) i de

danske børnehaver og vuggestuer. Derudover viste undersøgelserne, at der i henholdsvis

7% og 5% af børnehaverne og vuggestuerne, var en støjbelastning der overskred 85

dB(A).

I Århus blev samme undersøgelser foretaget, dog lå tallene lidt anderledes. I Århus var

den gennemsnitlige støjbelastning på 83 dB(A), og ca. 20% af institutionerne overskred 85

dB(A).

Som rapporten beskriver, er der mange forskellige faktorer, der kan være årsag til et

støjende arbejdsmiljø. Nogle af de faktorer, der har størst indvirkning, er bl.a. akustik,

indretning, lydkilder, pædagogiske forhold og antallet af børn pr. m2.

(Arbejdsmiljøinstituttet, 2006, side 5)

Arbejdstilsynets akustiske målinger er de nyeste, der indtil 2013 har været offentliggjort.

Resultaterne af målingerne fra 2013 vil blive gennemgået senere i dette kapitel.

Siden Arbejdstilsynets målinger har været foretaget, har der været stor diskussion i

medierne omkring, hvorvidt det er forsvarligt at lade pædagogerne i daginstitutionerne

beskytte deres hørelse.

Det er dokumenteret, at der i 2006 viste sig at være en gennemsnitlig støjbelastning på

henholdsvis 80 dB(A) og 83 dB(A).

I afsnittet ”Lovgivning” har jeg beskrevet hvordan loven lyder. Især én bestemt paragraf vil

jeg i denne sammenhæng fremhæve: §7 Hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), må

arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre såfremt der stilles høreværn til rådighed

(Bausgaard et. al., 2004, side 14).


!

!

18/49!

Dette leder mig til én ud af mange omdiskuterede artikler, der blev skrevet 2 år efter disse

undersøgelser

6.2 Artikel fra 2008 ”Forbud mod høreværn i institutioner”. Dette er navnet på en artikel, der i 2008 blev

publiceret af Politikken.

Artiklen oplyser, at kommunen i Aalborg forbød pædagogerne at bære høreværn på

arbejdspladsen.

Ansvarlig for børneområdet Mai-Britt Iversen udtalte til pædagogernes fagblad Børn &

unge at ”Det er uacceptabelt at bruge høreværn i daginstitutionerne, for så skulle børnene

også begynde at bruge dem. Institutionerne må organiserer sig ud af støjen” (Politikken,

2008).

Som beskrevet tidligere er faktorer, som akustik og indretning, vigtige for dæmpning af støj

i institutionerne, dog er disse tiltag i Aalborgs børnehaver allerede taget i betragtning.

Pædagogerne mener, at støjen skyldes for mange børn på for lidt plads, hvilket vi førhen

har anslået, også er et vigtigt kriterium for støjreduktion. Men hvis det ikke er en løsning at

skære ned på antallet af børn i institutionerne, hvorfor kan høreværn så ikke være et

alternativ? – hvilket det ifølge loven også burde.

Aalborg kommune beder principielt pædagogerne og de institutionsansvarlige trodse loven

pga. hvad de mener, er et etisk problem.

Ifølge artiklen findes der også børnehaver i Aalborg, hvor alle pædagogerne har fået lavet

specielle formstøbte høreværn, hvis formål er at dæmpe den skadelige støj, men stadig

tillade taleinformation. Disse høreværn er nu uden funktion, da de ikke er tilladte.

Jeg finder denne artikel relevant i forhold til mit emne, og vil i afsnittet ”9. Diskussion og

perspektivering” diskutere den i forhold til svarene fra spørgeskemaundersøgelsen.

Denne artikel skal være med til at belyse, hvorvidt pædagogerne fra

spørgeskemaundersøgelsen er af samme opfattelse, som den ansvarlige for

børneområdet Mai-Britt Iversen mht. brugen af høreværn. Derudover skal artiklen være

med til at belyse om der, siden publiceringen i 2008, er gjort aktive tiltag for at reducere


!

!

19/49!

støjen i institutionerne, som Mai-Britt Iversen hævdede ville være muligt, eller om

pædagogerne mener, at støjen stadig er et stort problem.

6.3 Artikel fra 2013 Den nyeste artikel, der er blevet skrevet i forbindelse med støjundersøgelser på

arbejdspladsen blev publiceret den 21/03/13. Artiklen ”Støjgener værst på sygehuse og

slagterier” er skrevet af UgebladetA4, der oplyser at arbejdstilsynet har lavet støjmålinger

på nationalt plan i forskellige brancher for at finde ud af hvilke arbejdspladser, der er udsat

for mest støj.

Arbejdstilsynet har besøgt 2407 daginstitutioner og foretaget akustiske målinger

(målingerne blev udført i 2012). Af de 2407 institutioner fandt man brud på støjreglerne i

104 af dem.

Ifølge undersøgelserne er der altså 4,2% af daginstitutionerne i Danmark, der overskrider

det tilladte lydniveau, hvilket giver institutionerne en 9. plads for mest støjende

arbejdsplads på national plan, overhalet af bl.a. slagterier og hospitaler. Undersøgelserne

viser også at metal- maskinarbejde er mindre støjende end arbejde i daginstitutioner

(UgebrevetA4, 2013).

(UgebladetA4, 2013).


!

!

20/49!

6.4 Diskussion af empiri Jeg har i forbindelse med min opgave udvalgt forskellige rapporter og artikler for at

underbygge teorierne om støj i daginstitutionerne.

Min opgave forsøger, som beskrevet, at belyse en aktuel problemstilling, og da mit emne

omhandler pædagogernes egen opfattelse af støjen på arbejdspladsen, findes der i denne

sammenhæng ikke meget ”peer reviewed” litteratur, der kan kobles til.

Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i aktuelle danske undersøgelser/artikler, som

jeg mener har den rette relevans.

Havde jeg valgt at benytte den ”peer reviewed” litteratur, der handler om støj på

arbejdspladsen, havde jeg udelukkende kunne diskutere reelle støjmålinger i andre

brancher, fordi der i Danmark ikke er lavet nogle tilsvarende undersøgelser i

daginstitutionerne – og slet ikke om pædagogernes egen opfattelse af støjen.

7. Metode Jeg har, i forbindelse med min opgave, valgt at oprette et spørgeskema. Denne

spørgeskemaundersøgelse bygger på kvantitativ data, for at få et overblik over

pædagogernes egen opfattelse af støjproblematikken i de danske daginstitutioner.

7.1 Spørgeskema og deltagere Spørgsmålene er henvendt til både mandlige og kvindelige

pædagoger/pædagogmedhjælpere og andre relaterede personer i alle aldre.

Spørgsmålene fokuserer, foruden pædagogernes egen opfattelse af støjproblematikken,

på deres mening omkring brugen af høreværn på arbejdspladsen, og deres egen indsats

for at forebygge støjen.

Svarene på spørgsmålene skal være med til at belyse den aktuelle situation omkring støj i

daginstitutionerne, og hvilke ændringer der er sket siden arbejdstilsynets støjundersøgelse

fra 2006.


!

!

21/49!

145 personer har deltaget i undersøgelsen. Ud af de 145 måtte jeg sortere 35 fra, da disse

deltagere ikke havde besvaret alle spørgsmålene, hvilket var en forudsætning for at jeg

ville bruge svarene i min opgave (dog med undtagelse af 3 deltagere, der kun har undladt

at svare på spørgsmål omkring personlig information).

Spørgeskemaet jeg har udarbejdet, i henhold til mit projekt, består af i alt 14 ja/nej/ved

ikke- spørgsmål, foruden ét spørgsmål om køn, ét spørgsmål omkring alder, og ét

spørgsmål omkring profession. Disse 3 spørgsmål finder jeg interessante, da der kunne

være en mulig sammenhæng mellem de svar der blev givet og hhv. køn, alder og stilling

på arbejdspladsen.

Spørgeskemaet blev først og fremmest lagt ud på internettet ved firmaet ”Enalyzer Survey

Solution” (http://www.enalyzer.com), hvor pædagoger, pædagogmedarbejdere mfl. kunne

gå ind og give deres mening til kende. Spørgeskemaet er anonymt, og der er bevidst ikke

spurgt ind til, hvor deltagerne bor/kommer fra. Det er mig derfor ikke muligt at præcisere

lokationen af svarene fra spørgeskemaundersøgelsen. Svarene kommer altså fra

pædagoger fra hele landet.

Udover internetbesvarelserne, har jeg været på besøg i 2 kombinerede

børnehave/vuggestuer og 3 børnehaver i Odense omegn. Jeg valgte at tage fysisk ud i

børnehaverne for at gøre mine svar endnu mere valide, og jeg var dermed også sikker på

at de institutioner jeg valgte at tage ud til, havde pædagoger/pædagogmedhjælper eller

andet relateret personale ansat.

Diverse fejlkilder vil blive diskuteret nærmere i afsnittet ”10. Metodekritik”.

Grunden til at det blev de 5 daginstitutioner var fordi, det var dem der tillod mig at besøge

dem, og at det grundet travlhed og ferie ikke var muligt at besøge flere.

Samtidig er det også, grundet mit valg af emneområde, relevant for min opgave at besøge

børnehaver/vuggestuer, da min opgaver beskæftiger sig med pædagoger i

småbørnsområdet (fra 0-6 år).

Min opgaver bygger derfor på 110 fuldstændig besvarede spørgeskemaer (inkl.

internetbesvarelserne).

Spørgeskemaet er vedlagt som bilag (se appendiks 5, side 1-2).


!

!

22/49!

8. Resultater Spørgeskemaundersøgelsen bygger på 110 besvarelser fra 23 mænd og 85 kvinder. Af

ukendte årsager har 2 personer valgt ikke at svare på spørgsmålet omkring køn. For nogle

har det muligvis været grænseoverskridende at tilkendegive bare denne del af deres

identitet. Jeg har dog valgt at inddrage besvarelserne fra resten af spørgeskemaet fra de 2

personer i min opgave.

!!!!Af de 110 besvarelser er 59 af deltagerne pædagoger, 26 er medarbejdere og 23 personer

er ”andet” (hvilket i denne forbindelse skal dække over elever/praktikanter, vikarer,

ledere/ansvarlige m.fl.). De 2 samme personer, der i spørgsmålet omkring køn har undladt

at svare, har også undladt at svare på dette spørgsmål af ukendte årsager.

!!

!!

0!20!40!60!80!100!

Køn$

Mand!Kvinde!

0!

20!

40!

60!

80!

Pædagog! Medarbejder! Andet!

Profession$


!

!

23/49!

Ved spørgsmålet omkring alder, mangler i alt 3 besvarelser ud af 110. De samme 2

personer, der har undladt at svare på spørgsmålet omkring køn og stilling, har også

undladt at svare på dette, og en 3. person hvis eneste manglende svar er dette.

7 af deltagerne er under 20 år, 47 er mellem 20-29, hvilket dermed er den aldersgruppe

med flest deltagere. 19 er mellem 30-39, 20 er mellem 40-49, hvilket gør denne gruppe til

den med næst flest deltagere trods antallet er under halvdelen af gruppen med 20-29

årige.

12 deltagere er 50-59 og 2 er 60 eller ældre.

!!!

0!5!10!15!20!25!30!35!40!45!50!

Under!20! 20!?!29! 30!?!39! 40!?!49! 50!?!59! 60!eller!ældre!

Alder$


!

!

24/49!

1. Når vi ser nærmere på pædagogernes egen opfattelse af støj, kan vi se, at over 4/5

(81%) af besvarelserne indikerer, at pædagogerne (dækker, i dette tilfælde, over både

pædagoger, medhjælpere og andet) mener, at støj er en belastende faktor i deres

arbejde.

!!!!!!!!!!!!!

2. Spørgsmålet omkring konsekvenserne giver et klart overblik over, at et flertal af

besvarelserne rent faktisk har oplevet bivirkninger, som følge af støj i arbejdsmiljøet.

Hele 72% procent har oplevet enten høretab, tinnitus, hovedpine, stress mm. og det er

trods over halvdelen af dem, som har svaret ”Ja”, er 39 og derunder. 47 ud af 73

personer under 39 år svarede altså ”Ja” til dette spørgsmål.!

!!!!!!

81%!

14%!

5%!

1.$Oplever$du,$at$støj$er$en$belastende$faktor$i$dit$arbejde?$

Ja!Nej!Ved!ikke!

72%!24%!

4%!

2.$Har$du$nogensinde$oplevet$bivirkninger,$som$følge$af$støj$i$dit$arbejdsmiljø$(høretab,$tinnitus,$

hovedpine,$stress$mm.)?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

25/49!

3. Selvom 81% af de adspurgte mener, at støj er en belastende faktor i deres arbejde, og

72% har oplevet konsekvenser, som følge af støjen, er det stadig kun 30%, der føler at

støj belaster dem i så stor grad, at de er nødt til at beskytte sig mod den. 55% mener, at

det ikke er nødvendigt at beskytte sig mod støjen. Altså er der mindst 17% af de

adspurgte, der har oplevet bivirkningerne af et støjende miljø, men stadig ikke føler at

det er nødvendigt at beskytte sig.!

!!

30%!

55%!

15%!

3.$Belaster$støj$dig$i$så$stor$grad,$at$du$føler,$du$er$nødt$til$at$beskytte$dig$mod$

den?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

26/49!

4. Svarene bliver næsten ligeligt fordelt mellem ”Ja” og ”Nej” ved spørgsmål 4. 45% af de

adspurgte føler ikke, at de har haft behov for at tage støjproblematikken op på

arbejdspladsen, mens 52% mener, at de har. 29 af de deltagere, der har svaret ”Nej” til

dette spørgsmål, er de samme, der har svaret ”Ja” til, at de har oplevet bivirkninger,

som følge af støj – altså over halvdelen.!

!

52%!45%!

3%!

4.$Har$du$haft$behov$for$at$tage$støjproblematikken$op$på$din$

arbejdsplads?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

27/49!

5. Spørgsmål 5 viser at 63% af deltagerne, har fornemmelsen af, at deres arbejdsplads

tager støjproblematikken alvorligt. Så selvom 52% har haft behov for at tage

støjproblematikken op på arbejdspladsen, er der stadig 63%, der mener, at deres

arbejdsplads rent faktisk tager støjen alvorligt. 41 ud af 57 har svaret ”Ja” til både

spørgsmål 4 og 5, hvilket indikerer, at ud af de 52% der mener, at de har haft behov for

at tage støjproblematikken op, er der stadig over 70% af dem der mener, at deres

arbejdsplads tager problematikken alvorligt.

Deltagerne, der har svaret ”Nej” til spørgsmål 5. er i denne sammenhæng en

minoritetsgruppe, da disse svar kun udgør 14% af de samlede besvarelser.

!!!

63%!14%!

23%!

5.$Føler$du,$at$din$arbejdsplads$tager$støjproblematikken$alvorligt$?$

Ja!Nej!!Ved!ikke!


!

!

28/49!

6. Præcis halvdelen af de adspurgte mener, at der på arbejdspladsen ikke er ressourcer

nok til, at adressere problemer med for meget støj. 20% ved ikke om der er ressourcer

nok, og de resterende 30% mener, at der er ressourcer nok. Ud af de 26 pædagog-

medarbejdere, som har svaret på spørgsmålet, har halvdelen af dem svaret ”Ja” til

spørgsmål 6, og de resterende 13 besvarelser er fordelt mellem svarene ”Nej” og ”Ved

ikke”. Flertallet af medarbejderne mener altså, at der ikke er ressourcer nok på

arbejdspladsen til at adressere støjproblemer. Ud af 59 adspurgte pædagoger var kun

15 enige om at svaret på spørgsmål 6 skulle være ”Ja”, og modsat medarbejderne er

det altså kun en minoritet af pædagogerne, der mener at der er ressourcer nok på

arbejdspladsen til at adressere støjen!.!!!

!!

30%!

50%!

20%!

6.$Føler$du,$at$der$er$ressourcer$nok$på$arbejdspladsen$til$at$adressere$problemer$med$for$meget$støj?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

29/49!

7. Det viser sig ved dette spørgsmål, at 20% er sikre på, at der er blevet foretaget

professionelle støjmålinger eller efterklangsmålinger indenfor de sidste 5 år. 36% ved

ikke, om der er blevet foretaget disse målinger, og 44% er sikre på, at der ikke er blevet

foretaget nogle målinger.

!!

20%!

44%!

36%!

7.$Er$der$på$din$arbejdsplads$blevet$foretaget$professionelle$støjmålinger/efterklangsmålinger$indenfor$de$sidste$5$

år?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

30/49!

8. Spørgsmålet ”Er der på din arbejdsplads lavet ændringer i rumakustikken for at sænke

støjniveauet?” viser, at selvom kun 20% mener, at der indenfor de sidste 5 år er

foretaget professionelle målinger af støjen, så er der ifølge deltagerne blevet foretaget

ændringer af det akustiske miljø. Faktisk svarer 43%, at der har været foretaget

ændringer.

Selvom 43% har svaret ”Ja” til, at der har været foretaget ændringer, kan jeg ikke lade

være at henvise til spørgsmål 6, hvor 50% mener at der ikke er ressourcer nok til at

adressere støjen, og det til trods, mener knap halvdelen alligevel, at der er foretaget

ændringer for at sænke støjniveauet.

! !!

43%!

30%!

27%!

8.$Er$der$på$din$arbejdsplads$lavet$ændringer$i$rumakustikken$for$at$sænke$støjniveauet,$indenfor$de$seneste$5$år?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

31/49!

9. Næsten 60% af deltagerne føler, at der bliver taget hensyn til støj når det pædagogiske

arbejde bliver planlagt. I kontrast af dette mener næsten 1/3 af deltagerne, at dette ikke

er tilfældet på deres arbejdsplads og 10% ”Ved ikke”.!!

!!

10. Når deltagerne skal besvare spørgsmålet omkring indretning, mener 50%, at der bliver

taget hensyn til støj, når lokalerne skal indrettes. Svarene fra spørgsmål 10 stemmer

fint overens med svarene fra spørgsmål 9. Flertallet af deltagerne mener altså, at når

de selv er med til at planlægge/indrette, bliver der taget hensyn. 40 ud af de 55

deltagere, der i dette spørgsmål har svaret ”Ja”, er de samme der i spørgsmål 9 også

har svaret ”Ja”, hvilket giver os en opfattelse af, at når der det ene sted bliver taget

hensyn til én ting, bliver der også taget hensyn samme sted til andre ting.!

!

58%!32%!

10%!

9.$Bliver$der$taget$hensyn$til$støj,$når$det$pædagogiske$arbejde$bliver$planlagt$(lege,$ture,$gruppearbejde$mm.)?$

Ja!Nej!Ved!ikke!

50%!29%!

21%!

10.$Bliver$der$tager$hensyn$til$støj,$når$I$indretter$jeres$lokaler?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

32/49!

11. Et flertal mener ikke, at de selv kunne finde på at bære personlig støjbeskyttelse, mens

næsten ¼ angiver, at de godt kunne. Taget i betragtning af at 72% har oplevet

bivirkninger som følge af støj, er det tankevækkende at kun 23% kunne finde på at

bære eksempelvis høreværn. Samtidig mener 30%, at støj er så stor en belastning i hverdagen, at de føler sig

nødsaget til at beskytte sig mod den (se spørgsmål 3), hvilket procentvis stemmer

rimeligt overens med antallet af deltagere, der rent faktisk ville gøre det (23%).!!!

!!

23%!

66%!

11%!

11.$Kunne$du$Tinde$på$at$bære$personlig$støjbeskyttelse$(høreværn)?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

33/49!

12. Selvom kun 23% selv kunne finde på at bære personlig støjbeskyttelse, mener hele

71% at det ville være OK at beskytte sin hørelse, hvis man føler sig udsat. 15% mener

ikke at det er i orden, og 14% ved ikke om de mener det er ok.

!

13. Næsten ¾ (74%) af deltagerne kender ikke til nogle, der benytter høreværn. 24%

kender til nogle der benytter høreværn, og disse tal viser en overensstemmelse med

antallet af personer, der kender pædagoger der bærer høreværn, og antallet af de

personer, der rent faktisk også kunne finde på at bære det (23%).

22 af de 25 deltagere, der har svaret “Ja” til at de selv kunne finde på at bære

støjbeskyttelse, er de samme 22 ud af 26 der har svaret “Ja” til at de kender

pædagoger, der bærer høreværn.

!

71%!15%!

14%!

12.$Ville$det$være$OK$at$beskytte$sin$egen$hørelse,$hvis$man$føler$sig$meget$

udsat?$

Ja!Nej!Ved!ikke!

24%!

74%!

2%!

13.$Kender$du$til$nogle$pædagoger,$der$benytter$høreværn?$

Ja!Nej!!Ved!ikke!


!

!

34/49!

14. Statistikken viser, at dette spørgsmål er det eneste, hvor antal deltagere der har svaret

”Ved ikke”, har den største procentdel. 41% ved ikke, om der på deres arbejdsplads er

nok viden til at forebygge støj. Den næststørste procentdel mener, at de ikke har nok

viden (35%), og den mindste procentdel mener, at de har nok viden (24%).

Halvdelen af de deltagere der har valgt at svare ”Ja” til, at der er nok viden (17

personer ud af 33), har svaret ”Nej” til, at de har haft behov for, at tage

støjproblematikken op på arbejdspladsen.

Omvendt har lidt under halvdelen af de deltagere (21 personer ud af 55), der har

svaret ”Nej” til, at de har taget problematikken op på arbejdspladsen svaret ”Ja” til, at

der er nok viden på arbejdspladsen til at forebygge gener fra støj.

!

!

24%!

35%!

41%!

14.$Har$I$på$din$arbejdsplads$nok$viden$til$at$forebygge$gener$fra$støj?$

Ja!Nej!Ved!ikke!


!

!

35/49!

9. Diskussion og perspektivering Allerede fra 1. spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen bliver det fastslået, at

pædagogerne mener, at støj er en belastende faktor på deres arbejdsplads. Et

overvældende flertal på 81% mener, at støj belaster dem.

Som tidligere beskrevet er støj af subjektiv karakter, og dét at pædagogerne mener at støj

belaster dem, er ikke ensbetydende med at lydniveauet er højere end, hvad loven tillader.

Lovgivningen beretter, at ingen person må udsættes for en støjbelastning over 85 dB(A)

under arbejdet og ifølge Arbejdstilsynets rapport ”Støj fra den menneskelige aktivitet – Et

udredningsarbejde” fra 2006 er dette tilfældet på mange arbejdspladser. BUPL målte en

støjbelastning på 85 dB(A) i 7% af de besøgte børnehaver, og 5% af de besøgte

vuggestuer. En tilsvarende undersøgelse fra samme rapport blev foretaget i Århus, og her

var tallene ikke bedre. Ca. 20% af institutionerne (inkl. SFO’er) havde et lydniveau på over

85 dB(A).

Det tyder indtil videre ikke på, at støjforholdende er blevet bedre siden 2006. Ikke hvis

man spørger pædagogerne selv.

Udover svarene fra denne opgaves spørgeskemaundersøgelser har bl.a. BUPL og lokale

arbejdspladsvurderinger (APV’er) foretaget undersøgelser i 2012, der viser at 8 ud af 10

pædagoger mener, at der er støj på arbejdspladsen (Støjweb, 2012). Det melder en artikel

fra ”Støjwebs” hjemmeside (se litteraturliste). Disse tal stemmer overens med de 81%

pædagoger, der i mine undersøgelser har svaret at de føler at støj er en belastning på

deres arbejdsplads.

Sammenligner vi disse tal med nyere målinger publiceret i 2013, vil støjforholdene da se

anderledes ud?

”Støjgener værst på sygehuse og slagterier” beretter, som beskrevet, om top 10 over de

mest støjende brancher/arbejdspladser. Disse målinger viser, at der er fundet brud på

støjreglerne i 4,2% af institutionerne. Dette tal er dog væsentligt lavere end tallene fra

2006. Havde tallene fra i dag været uændret siden 2006 havde institutionerne min. ligget

på en 6. plads (i forhold til den 9. plads de holder i dag), og havde målingerne fra Århus

været gældende havde institutionerne indtaget en klar 1. plads. De reelle målinger viser


!

!

36/49!

altså en forbedring af det akustiske miljø i daginstitutionerne, og selvom 81% af

pædagogerne oplever støj, som værende en belastende faktor, kan det være at tallene

havde været endnu højere, hvis samme undersøgelser som denne opgaves havde været

foretaget i 2006.

Èn ting er, om pædagogerne opfatter støjen som værende en belastende faktor, en anden

er, om de har oplevet de bivirkninger et støjende miljø kan medføre. 72% af de adspurgte

mener, at de har oplevet tinnitus, høretab, stress mm. hvilket jeg finder foruroligende, idet

over halvdelen af besvarelserne ”Ja” kommer fra personer der er 39 år og derunder.

Allerede i så ung en alder har støjen sat et præg på pædagogernes helbred. Tinnitus er for

nogle et fænomen, der aldrig går væk, når man først har fået det. Jo mere man udsætter

sin hørelse for støj og stress, desto større er risikoen for at få tinnitus.

Det bør dog undersøges nærmere om det er støjen, der er skyld i at pædagogerne oplever

tinnitus. Som beskrevet kan tinnitus opstå som følge af stress, og stress kan opstå som

følge af at befinde sig i et støjende miljø. Stress kan dog også opstå i forbindelse med

andre dagligdagsgener, og for at man kan fastslå at stress pga. støj er årsagen til tinnitus,

bør nærmere undersøgelser foretages. Høretab kan også være et fænomen, der aldrig går

væk. Har man først været eksponeret for støj i en sådan grad at de indre hårceller har

taget skade, vil høreskaden være permanent og siden 81% oplever støjen som

belastende, er det ikke usandsynligt, at mange forsat må leve med bivirkningerne.

Men nu hvor pædagogerne oplever denne støj som værende belastende, og har oplevet

bivirkninger som følge af støj, hvad gør de så?

Artiklen ”Forbud mod høreværn i institutioner” beskriver, hvordan bestemte institutioner i

Aalborg kommune 2008 fik lavet specielle formstøbte høreværn for at beskytte

pædagogernes hørelse, ved at tage toppen af støjen ned til et mere behageligt niveau,

hvilket indikerer at pædagogerne også selv har været opmærksomme på det støjende

miljø de har opholdt sig i, og at de har følt at der måtte mere drastiske alternativer i brug.

Pædagogerne havde nemlig allerede forsøgt at ændre det akustiske miljø i institutionerne

for at dæmpe støjen. Ansvarlig for børneområdet Mai-Britt Iversen mener, at høreværn i

institutionerne er uacceptabelt, og mener at pædagogerne må organiserer sig ud af støjen,

hvilket ifølge institutionen der også var gjort meget ud af.


!

!

37/49!

Svarene fra min undersøgelse viser dog, at ikke flere end 58% tager hensyn til støj, når

det pædagogiske arbejde planlægges og kun 50% af pædagogerne tager hensyn til støj

når lokalerne skal indrettes. Disse tal viser, at der dermed er rig mulighed for at

pædagogerne tager andre tiltag op til evaluering, før de behøver overveje brugen af

høreværn.

For mange af pædagogerne er det dog ikke sikkert at omorganisering af de pædagogiske

tiltag, er nok til at reducere den støj der opleves. Lovmæssigt er pædagogerne i deres ret

til, at benytte høreværn uanset om lydniveauet overskrider det tilladte eller ej.

Loven siger, at hvis støjbelastningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, må

arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed, men

efter kritikken af brugen af høreværn i 2008, er de ansatte så overhovedet interesseret i at

bære høreværn på arbejdspladsen?

Mine undersøgelser angiver, at kun 23% kunne finde på at bære høreværn, og at 24% af

deltagerne kender nogle der bærer høreværn, og det er selvom 71% mener, at det er OK

at beskytte sin hørelse, hvis man føler sig udsat.

Der er mulighed for, at emnet om høreværn i daginstitutionerne er blevet så tabubelagt

efter mediekritikken i 2008, at selvom mange mener at det er OK at beskytte sin hørelse,

hvis man føler sig udsat, kunne de ikke selv finde på det, af bekymring for andre folks

reaktioner. Det er også muligt at artiklen fra 2008 (samt andre mulige relaterede faktorer)

har haft en indvirkning på folks mening, og at de føler det er OK for folk, der føler at deres

hørelse er udsat, at bære høreværn, men at de ikke kan få sig selv til at gøre det af etiske

årsager. Det har i det danske samfund altid været sådan, at børnene kommer først, og det

er derfor måske heller ikke uden grund, at pædagogerne vælger at sætte børnenes

velbefindende før deres eget.

Hvad har pædagogerne så gjort for at beskytte deres hørelse?

I spørgsmålet omkring hvorvidt pædagogerne mener de har haft behov for at tage

støjproblematikken op på deres arbejdsplads, mener ikke nær så mange, som man kunne

have forestillet sig, at de har haft behov for det (52%). Bemærkelsesværdigt når nu 81%

mener, at de føler støj er en belastende faktor i deres arbejde. Jeg vælger i denne


!

!

38/49!

forbindelse at sammenligne disse svar med mit spørgsmål omkring om arbejdspladsen

tager støjen alvorligt, men heller ikke her bliver jeg klogere. Kun 14% af de adspurgte har

svaret ”Nej” til, at arbejdspladsen tager problematikken alvorligt. Men hvis arbejdspladsen

tager støjen alvorligt, og de selv mener det er en belastende faktor, hvorfor er der så kun

52%, der mener de har haft behov for at tage støjproblematikken op?

Vi må tage udgangspunkt i ideen om at emnet om støj i institutionerne er så tabubelagt, at

det kan være svært at bringe det frem, også kan være gældende her.

Ifølge artiklen fra 2008, mener mange af pædagogerne jo også at der er blevet gjort

pædagogiske tiltag for at reducere støjen, og i denne forbindelse kan det muligvis

afskrække mange at skulle tilkendegive, at tiltagende ikke har været effektive nok.

I al diskussionen omkring de støjende forhold i daginstitutionerne viser min opgaves 6. og

14. spørgsmål noget interessant. Kun henholdsvis 30% og 24% mener at de har

ressourcer og viden nok på arbejdspladsen til at adressere/forebygge støjgener. Dette

kunne antyde, at pædagogerne muligvis ville kunne efterkomme støjniveauet bedre, hvis

de havde den rette viden omkring den, eller fik stillet de rette ressourcer til rådighed. Hvis

man ikke ved, hvordan man dæmper støjen og ikke har nok ressourcer, har man ingen

forudsætninger for at kunne forbedre forholdene.

I og med at halvdelen af pædagogerne angiver, at der bliver tænkt over, hvordan

indretningen skal være og hvordan det pædagogiske arbejde skal planlægges, men at der

stadigvæk er 81% der oplever støj, kunne dette også antyde at pædagogerne ikke har den

rette viden til at finde ud af, hvordan tingene reelt set skal organiseres.

!


!

!

39/49!

10. Metodekritik Jeg har, i mit projekt, valgt at gøre brug af den kvantitative metode i form af en

spørgeskemaundersøgelse, da jeg mener at det i denne sammenhæng er en god metode

til at danne sig et samlet overblik over den aktuelle situation.

Jeg finder metoden velegnet, da jeg har en idé om, at mere dybdegående og kvalitative

undersøgelser ikke ville have medført mange besvarelser, pga. opgavens mulige

tabuomfang, og i opgaven havde jeg behov for en del besvarelser for at kunne drage en

overordnet konklusion.

Man kan diskutere valget af et spørgeskema til at indhente data. Et spørgeskema giver

ikke deltagerne mulighed for at knytte yderligere kommentarer til deres besvarelser, hvilket

ville imødekomme risikoen for tvetydige besvarelser af spørgsmålene.!!Jeg har dog fravalgt en mere dybdegående metode. Dels da jeg vurderer at opgavens

omfang dermed vil blive for omfattende, men også fordi jeg kun vil få enkelte personers

mening, hvilket statistisk set ikke er nok at basere et projekt på, og heller ikke er nok til at

drage en konklusion på de danske pædagogers vegne.

Jeg valgte at lægge mit spørgeskema på internettet, for at nå ud til så mange pædagoger

som muligt. Jeg fik god respons, men i og med at spørgeskemaet var tilgængelig for alle,

der besøgte hjemmesiden, var det dermed også muligt for enhver, uanset branche at

tilkendegive sin mening. Derfor kan det ikke udelukkes, at der i mine besvarelser også kan

være svar fra andre fagfolk end pædagoger, og svarene er dermed ikke repræsentative.

En anden mulighed er, at det ikke kan udelukkes at nogle personer har besvaret

spørgeskemaet mere end én gang, da internetundersøgelsen ikke sætter sådanne

begrænsninger. Dette er også grunden til at jeg valgte fysisk at tage ud i udvalgte

daginstitutioner. Jo flere pædagoger, medarbejdere m.fl. jeg vidste havde besvaret

spørgeskemaundersøgelsen, desto mere valid ville min konklusion være.

Jeg kunne med fordel have valgt at tage fysisk ud i mange flere institutioner, og undlade at

lægge spørgerskemaet på internettet. Jeg kunne dermed være sikker på at det

udelukkende var pædagoger, medarbejdere m.fl. der havde besvaret spørgeskemaet, og

at de hver især kun havde besvaret skemaet én gang, men igen har jeg været nødsaget til


!

!

40/49!

at begrænse mig grundet projektets omfang (mestendels det tidsmæssige- og

ressourcemæssige omfang).

Jeg vurderer dog, at projektets karakter eller spørgeskemaets emne ikke motiverer til

falske besvarelser, i en sådan grad, at der er grund til at tvivle på undersøgelsens validitet.

Selvom der bevidst ikke blev spurgt ind til pædagogernes geografiske placering, kunne det

i visse tilfælde have været interessant at se, om der var geografiske sammenhænge. De

fleste spørgeskemabesvarelser viser, at de som selv kunne finde på at bære personlig

støjbeskyttelse, også kender nogle der bærer det. Det kan ikke udelukkes, at der kan være

en geografisk sammenhæng, i og med at der i opgaven også bliver forklaret, hvordan

Aalborg kommune har forbudt høreværn. Det er måske derfor ikke urealistisk at andre

kommuner har gjort det samme, og det er heller ikke urealistisk at nogle kommuner har

gjort det helt modsatte – anbefalet det.

12. Konklusion Der er grund til bekymring, når vi ser på støjniveauet i de danske småbørnsinstitutioner.

Efter så mange år med diskussion af støj i institutionerne, tyder intet på at det stopper her.

Som tidligere undersøgelser har vist, er støjniveauet alarmerende i en betydelig del af

institutionerne, og selvom forekomsten af overskridelser af arbejdsmiljøloven er lavere,

end de var for 5 år siden, mener en alt for stor del af pædagogerne stadig, at støj er en

belastende faktor. Samtidig er institutionerne stadig blandt de 10 arbejdspladser med mest

støjeksponering (UgebrevetA4, 2013).

De fleste af pædagogerne mener også, at de har oplevet en eller flere af de bivirkninger

støjeksponering kan medføre. Men bivirkninger eller ej, så er det de færreste i

daginstitutionerne, der kunne finde på at benytte personlig støjbeskyttelse, hvilket

formegentlig bunder i etiske overvejelser omkring dét at sætte børnenes velbefindende før

sit eget.

Medierne kan også have meget at sige, og kan ændre vores holdning mere end hvad vi

nogle gange selv forventer. Selvom vi har en lovgivning, der angiver at de pædagoger der


!

!

41/49!

føler at støjen er en gene har lov at bære høreværn på arbejdspladsen uanset om

lydniveauet overskrider det tilladte eller ej, så vil pædagogerne hellere pådrage sig de

skader det kan medføre at befinde sig i et støjende miljø, end at beskytte deres hørelse

med eksempelvis høreværn.

På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet må det konkluderes, at incitamentet til at

bruge høreværn er faldet i forhold til debatten i 2008. Dette kunne skyldes den

problematik, der ligger i arbejdsopgaven, at opdrage og beskytte andre.

Derudover har undersøgelserne i min opgave vist, at kun henholdsvis 58% og 50% mener,

at der bliver taget hensyn til støj når det pædagogiske arbejde planlægges og der bliver

taget hensyn til støj når lokalerne skal indrettes (se hhv. spørgsmål 9 og 10), hvilket giver

en oplagt anledning til at forvente at pædagogerne mangler information, viden og

ressourcer til at reducere støjen, hvilket de også selv angiver at de mangler. Viden kan i

mange sammenhænge være en kilde til løsning af et problem, hvilket jeg ud fra mine svar

kan se, sagtens kunne være årsagen i pædagogernes tilfælde. Selvom kun 30% af

pædagogerne svarer, at de har ressourcer nok på arbejdspladsen, skal der viden til for at

kunne bruge disse ressourcer.

Har man ikke ressourcer nok, kan det være svært at bruge den viden man har, og har man

ingen viden, kan man næsten umuligt benytte de ressourcer man har.

Størstedelen af besvarelserne viser at arbejdspladserne tager problematikken alvorligt, og

det kan derfor heller ikke være i orden at pædagogerne skal gå på kompromis med deres

helbred, for at udføre deres arbejde, når der nu er så mange arbejdspladser, der gerne vil

tage hånd om problemerne, men formentlig bare mangler viden, til at udføre de rette

pædagogiske tiltag.

Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om problemerne, så ikke pædagogerne forsat skal

forbinde deres arbejdspladser med noget negativt og skadende.

Når pædagogerne selv fonemmer roen, forplanter den sig også til børnene, og først dér vil

arbejdspladsen fremstå, som et harmonisk sted at være.

!


!

!

42/49!

13. Litteraturliste I alfabetisk rækkefølge

13.1 Monografi Arbejdsmiljøinstituttet (2006): Støj fra menneskelig aktivitet – Et udredningsarbejde.

Arbejdstilsynet (2002): Et støjsvagt Arbejdsmiljø – En vejledning om måling af støj på

arbejdspladsen, indkøb af maskiner og indretning af lokaler, 4. Oplag.

Baunsgaard, P., Christiansen, A. B., Hansen, N. B., Larsen, V. B., Sørensen, H., Voss, P.

(2004): Indeklima, trivsel og sikkerhed. Hæfte 3, Kroghs Forlag A/S, Vejle.

Bendtsen, H., Michelsen, L., Reif, K. & Reiff L. (1998): Vejtrafik og støj – En grundbog.

Rapport nr. 146. Vejdirektoratet.

Branchemiljørådet (2000): Om natten er der stille, men om dagen… - Branchevejledning

om støj i dagtilbud og SFO, 1. Udgave, BAR Social og Sundhed.

Elberling, E. & Worsoe, K. (2006): Fading Sounds. The Oticon Foundation, Herlev.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (2005): FACTS – Konsekvenser af støj på

arbejdspladsen, Belgien.

Gelfand, S. A. (2009): Essentials of Audiology. 3. udgave, Theime Medical Publishers, Inc.

New York.

Hougaard, K. S. & Lund, S. P. (2004): Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet. AMI

Dokumentation 13, Arbejdsmiljøinstituttet, København.

Jensen, J. G. & Nielsen, P. M. (1999): Grundbog i støjbekæmpelse. Arbejdsmiljørådets

Service Center, København.


!

!

43/49!

Jepsen, O. & Thomsen, K. A. (2011): Øre- næse- halssygdomme, hoved- & halskirurgi. 11.

udgave, 5. oplag, Munksgaard Danmark, København.

Mirz, F. & Pedersen, C. B. (2002): Tinnitus bogen, 1 udgave, Munksgaard Danmark,

København.

Netter, F. H. (2008): Atlas der Anatomie - Deutsche Übersetzung van Roland Mühlbauer,

4 udgave, Urban & Fischer, München. (Heri er alle de latinske betegnelser fra afsnittet

”Ørets anatomi og fysiologi” fundet)

Widex (2007): Lyd og hørelse. 3. udgave, Widex A/S.

Zemlin, W. R. (1998): Speech and hearing science, Anatomy and physiology, 4. udgave,

Allyn And Bacon, Massachusetts.

13.2 Elektroniske kilder http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Stoej-fra-el-og-gasanlaeg/Sider/default.aspx

(Appendiks 3)

http://www.hoerelse.info/Forbud-mod-hoerevaern-i-institutioner fra 21/02/08

http://www.medicalook.com/Ear_infections/ (Appendiks 1)

http://www.stojweb.dk/gode_eksempler/artikler/stoejen__der_blev_vaek/boern_larmer/

fra 04/06/12

http://www.ugebreveta4.dk/2013/201312/Torsdag/Stoejgener_vaerst_paa_sygehuse_og_s

lagterier.aspx fra 21/03/13


!

!

44/49!

14. Bilag (1-5)


!

!

45/49!

!


!

!

46/49!

!


!

!

47/49!

!


!

!

48/49!

!


!

!

49/49!

!

Documents

- Et projekt om pædagogernes opfattelse af støjen i deres ... · I følgende er ørets anatomi og fysiologi beskrevet. I forhold til mit fag og hovedområde i denne opgave er det