OBLIGATORISK FORSIDEPrescribed front page

HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGTFORSVAR

Home Assignments, Project Reports, Synopseswithout oral defence

INSTITUT FOR SPROG OG ERHVERVSKOMMUNIKATIONDepartment of Language and Business Communication

EKSAMENSNR. (PÅ STUDERENDE):Student Exam No.:

(6 digits at the top left corner of you Student ID-card)

301850301569

HOLD NR.:Class No.Ex.: U02

U01

FAGETS NAVN:Course/Exam Title

Fællespropdeutikum

VEJLEDER:Name of Supervisor

Richard Madsen

Ved skriftlige gruppeopgaver skal den enkelte deltagers bidrag tydeligt fremgå.

In written group exams, your individual contribution must be clearly identifiable.

IndholdIndledning (alle)..................................................3

”The English Disease” (Pernille Kristiansen).......................41960’erne........................................................4

70’erne og 80’erne...............................................5Hillsborough og Heysel katastroferne.............................5

90’erne..........................................................6Konsekvenser for England.........................................6

Hvad er en hooligan (Pernille Kristiansen).........................6Den nye hooligantype.............................................8

Ultras...........................................................8Casuals..........................................................9

John H. Kerr.....................................................9Hooliganismens ritualer og symboler (Simon Juel)................10

Efterkrigstiden...................................................10Fremtrædende ungdomssubkulturer i 50’erne og 60’erne............11

Den økonomiske situation i 60’erne og 70’erne...................1370’ernes punkerkultur...........................................14

80’ernes økonomiske vækst.......................................1490’ernes øgede fokus på fodbold.................................15

90’ernes kulturskifte til internettet...........................15Anthony Giddens (Biljana Celebija)................................16

Adskillelse af tid og rum.......................................16

Udlejring af sociale funktioner.................................17

Øget refleksivitet..............................................19Ulrich Becks teori (Emil Sørensen)................................20

Thomas Ziehes teori...............................................21Geert Hofstedes...................................................23

Perspektivering (Biljana Celebija)................................26Konklusion (alle).................................................27

Litteraturliste...................................................28

Indledning (alle)

Det kan være svært at forstå hooliganernes trang til vold og

ødelæggelse. Hvorfor omhandler hele deres liv weekenderne,

hvor der bliver spillet fodbold?

Vold i forbindelse med sport har altid været til stede og er

blevet døbt ”The English Disease”, da det er i England

hooliganismen fandt sin grobund og i England det har stået

værst til i løbet af årene. Hooliganismen har fundet sted i

mange år, men tog specielt fart i løbet af 1960’erne tog til i

70’erne og kulminerede i 80’erne.

60’erne var en tid præget af ungdomskulturer i oprør mod

samfundet, især kendt er Skinheads, der efterhånden tog sit

indpas på de engelske tribuner bag målene. Skinheads kom fra

det ufaglærte del af arbejdsklassen og følte de skulle

forsvare sig selv.

Samtidig var 60’erne præget af højkonjunktur, efter en periode

med lavkonjunktur efter 2. verdenskrig.

Dette betød flere penge til englænderne og også

arbejderklassen. Det have betydning for arbejderklassen, der

fik råd til at købe bedre tøj og andre goder. Det førte også

til de forskellige ungdomskulturer brugte deres penge på tøj,

så de kunne fravige fra den ældre generation.

Ziehe, Beck og Giddens er alle teoretikere, der har arbejdet

og stillet teorier op for individerne i det senmorderne

samfund, som hooliganismen udspiller sig i. Det findes i

nedenstående opgave derfor yderst relevant at se på disse

teorier. Dog skal det påpeges at ingen af de ovenstående

teoretikere har arbejdet direkte med hooliganisme, men blot

nogle tendenser inden for samfundet, som dermed kan kobles på

hooliganismen.

Hooligans kæmpede oftest inde på stadion i forbindelse med

fodboldkampe og slagsmålene var meget primitive og spontane. I

takt med teknologien og de forstærkede

sikkerhedsforanstaltninger er hooligans blevet mere

organiseret og deres slagsmål er planlagt.

Men hvorfor vælger nogle at indgå i sådan en subkultur, der er

præget af vold og ødelæggelse?

Der er flere aspekter til dette spørgsmål.

Sammen med Gert Hofstedes’ kulturanalyse, lande imellem, ses

der på faktorer der kan spille en rolle for, at folk i England

går ud i ekstremerne ved at søge den hooliganistiske kultur.

”The English Disease” (Pernille Kristiansen)

I midt 1800 tallet blev der for alvor gjort et forsøg på, at

sætte nogle faste regler inden for fodbold. Fodbold blev

spillet af de højeste klasser, bl.a. var sporten en stort hit

på de engelske kostskoler. Det var også i dette årstal the

Football Association (The FA) blev stiftet. Sporten udviklede

sig senere i 1800 tallet til en sport for alle personer uanset

klasse, køn og alder. Dog blev det især i 1880’erne populært

blandt arbejdende mænd. Denne tendens blev i 1890 ændret, da

den spæde udgave af professionalitet kom til. Ikke mindst

blev der en sammenhæng mellem alkohol, arbejderklassen og

fodbold, men samtidig blev der også taget forbehold for

voldelige fodboldfans og de blev set ned på fra andre fans.1

I 1898 bliver ordet hooligan brugt som en betegnelse for unge

mennesker der larmer. Indtil starten af det 20. århundrede

havde vold i sammenhæng med fodbold betydet fulde mennesker,

overfald på dommere og spillere og vandalisme. Men i starten

af det 20. århundrede blev de første uroligheder mellem fans

registreret. Et eksempel er kampen mellem Derby og Aston Villa

1 http://www.docshare.com/doc/105513/Football-Hooliganism-in-Great-Britain-A-Histo

i 1902 hvor en Derby fan blev dræbt2. Men de omstændigheder kan

ikke sammenlignes med i dag.

1960’erne

I takt med at folk fik muligheden for at rejse frem og

tilbage og i takt med at medierne dækkede optøjerne, tog

hooliganismen om sig og begyndte for alvor at blive et

problem.

Der blev i sammenhæng med de bedre muligheder for at rejse,

lavet specielle tog til hooligans fra 50’erne helt frem til

80’erne. Dette var et forsøg på at skille hooligans fra resten

af befolkningen. Samtidig med den stigende vold, begyndte man

i 60’erne også at sende fodbold i fjernsynet, så selv helt

unge mennesker kunne følge med i kampene og urolighederne. Der

blev også en stigende tendens til at de unge tog til

fodboldkampe sammen i grupper, i stedet for at tage med deres

fædre.

En begivenhed, der især førte til en stor udbredelse af

hooliganisme var, at England var vært for Verdensmesterskabet

i 1966 i fodbold og tilmed vandt, det bragte stor interesse

for fodbold og starten på hooliganisme som det er kendt i dag

blev skudt i gang. Hooligans var dengang unge mennesker, i

arbejderklassen, ofte den ufaglærte del, der blev tiltrukket

af slåskampene i forbindelse med vold. Den fremherskende

hooliganisme betød at myndigheder skærpede sikkerheden, ved

2 http://www.docshare.com/doc/105513/Football-Hooliganism-in-Great-Britain-A-Histo

bl.a. at sætte hegn op til adskillelse af fansene. I takt med

at fodbold spillet udviklede sig til at være mere

professionelt, følte spillerne sig ikke længere ”i kontakt”

med klubben og det var denne udvikling hooliganerne reagerede

på.

70’erne og 80’erne

I 70’erne og 80’erne nåede hooliganismen for alvor sit

højdepunkt. Ungdomskulturer som The Teds, Mods og Rocks

prægede ståpladserne bag ved målene der blev indtaget af

hooligans. I slutningen af 70’erne og starten af 80’erne,

begyndte hooliganerne at organisere sig i ’Firms’, med

hierarkiske opbygning. Der blev i 80’erne målt en stigende

intensivitet af volden omkring fodbold og stigende antal

voldelige episoder. Samtidig med, at hooliganismen tog til i

England, bredte den sig også til resten af Europa.

I perioden fra 1971-78 blev der i England gjort mange forsøg

på at stoppe hooliganismen. Politiet tegnede på hooligans med

maling der ikke kunne komme af, fratog pas fra dem der tog til

andre lande for at rasere, og politiet prøvede så vidt muligt

at hæmme hooligans indtag af alkohol inden en kamp.

Hillsborough og Heysel katastroferne

En kamp der aldrig vil blive glemt er kampen mellem Liverpool

(England) og Juventus (Italien) der blev spillet i på Heysel

Stadium i Bruxelles i 1985. Her kollapsede en betonmur under

pres fra Liverpool fans og dræbte 39 personer, det medførte et

forbud mod at alle engelske hold kunne deltage i europæiske

turneringer i fem år . En senere hændelse var ved Hillsborough

hvor 96 personer omkom i forbindelse med en fodbold kamp.

Efter disse hændelser blev der for alvor taget stilling til

hooliganisme. I Poppelwell rapporten, der blev lige efter

Heysel katastrofen, blandt andet forslag om at mindske alkohol

i forbindelse med fodbold og lave skemaer over fans, så de

kunne udelukkes fra kampe, hvis de havde en voldelig adfærd.

90’erne

I 1992 blev der rokeret om på holdene i England. Hvad der før

havde været 1. division blev nu til ”Premier Leauge” og 2.

division rykkede op til 1. division osv. Indførelsen af

Premier Leauge medførte at klubberne fik betalt store

sponsorater og dermed havde råd til at lave ændringer, så de

kunne leve op til ”The Taylor Report”. Samtidig blev Premier

Leauge et sted for hele Englands befolkning, der ellers før

havde været drevet bort af hooligans. England havde i en

periode været afvist fra Europa, men fik igen adgang, dog med

stor overvågning fra politiet. I 1996 afholdte England Europa

mesterskaberne. Som 90’erne lakker mod enden starter der en ny

periode inden for hooliganisme. Den er langt mere organiseret

og gennemtænkt. Fansene mødes uden for banen på et aftalt

sted, for at slås. De laver aftaler over internettet og ved

hjælp af mobiltelefoner osv.

Konsekvenser for England

Der ses tydeligt i gennemgangen af historien af hooliganisme

at den altid har plaget en England og givet engelsk fodbold et

dårligt ry. Derfor har man også valgt at kalde den the English

Disease. Også taget i betragtning at det var i England

hooliganismen opstod. Den har så gennem året taget sit tag på

resten af en Europa og hooliganismen har også fået nye grene i

andre lande. Nogle er mere ekstreme og politiske end dem man

kender fra England.

Hvad er en hooligan (Pernille Kristiansen)

Dette spørgsmål kan være meget svært at besvare, dels fordi

der er forskellige meninger, men også fordi det, at være en

hooligan har ændret sig op gennem historien.

Sociologen Ian R. Taylor har givet sit bud på denne

udvikling. Han mener at grunden skal findes i den ændrende

kultur, både i samfundet, men også i fodboldkulturen.

Fodboldkulturen er blevet mere kommerciel og fodboldklubberne

har ikke længere en lokal tilknytning. De første oprør var

altså et forsøg på at bringe den lokale fodboldglæde tilbage

og de traditioner bundet dertil, bl.a. at far og søn gik til

kamp sammen.

Den opfattelse af en hooligan der herskede inden 1960’erne

var, at de var larmende og voldelig.

”A noisy rough person, who causes trouble by fighting, breaking things etc.”

“One of a gang of disorderly persons making disturbances in the street or other

public places.”

Disse betegnelser er langt fra dækkende i dag. Hooliganisme

har udviklet sig igennem 60’erne til en subkultur og gør

derfor definitionen af en hooligan meget mere kompleks.

I løbet af 60’erne opstod der som sagt, et større skel i

mellem de faglærte arbejdere og de ufaglærte. De ufaglærte

blev især en del af hooliganismen og subkulturen. Skinheads,

der primært kom fra arbejderklassen, blev et synonym med

hooligans, og de skabte stor solidaritet på pladserne bag ved

målene. Skinheads opførsel kan ses som et forsvar for

arbejderklassen og en applaus til traditionerne i

arbejderklassen. Skinheads havde et råt look, med

kortbarberede hoveder og Doc-Martens støvler. De ville gerne

symbolisere hårdhed, styrke, brutalitet og voldelig

maskulinitet. Skinheads ville forsvare arbejderklassen, men

det var hverken en politisk eller racistisk gruppering.

Forgængerne til skinheads var teddyboys, mods og rockere.

Disse subkulturer var unge voldelige mennesker i konflikt med

den ældre del af samfundet, men ligesom skinheads fandt de

også fodbold som et fristed til at slås.

Denne definition af hooligans stemmer overens med, hvad tre

teoretikere fra leicesterskolen, Eric Dunning, John Williams

og Patrick Murphy, opstillede en teori om. Inspirationen

fandt de i en forestillingen om ”the civilization process” som

sociolog Norbert Elias stillede op. Som den nederste del af

samfundet havde arbejderklassen ikke oplevet den civilisation,

som resten af klasserne i samfundet. Derfor mener de tre

teoretikere at det er grunden til, at der stadig hersker

voldelighed i grupperne og at de maskuline værdier er meget

værdsat. De mener også at de, som er en del af hooliganismen

opfatter den som en del af deres livsstil. En anden vigtig del

de pointerer, er, at alkohol ikke er en vigtig del, af det at

være hooligan. De mener yderligere at den aggressive adfærd

stammer af økonomisk usikkerhed og at hooliganisme er vejen

til at få status og omdømme. Samtidig giver slåskampene, i

forbindelse med fodbold, et adrenalin-rus i deres egen kamp

for status. Status gør sig gældende inden for deres grupper,

der er stærkt præget af stort sammenhold og ”fremmedhad” i

forhold til modstanderen. Det er dem imod os.

Liecestersskolens største kritikpunkt er deres karakterisering

af hooligans som værende fra de lave klasser i samfundet.

Empiriske undersøgelser, lavet af primært Gary Armstrong og

Richard Giulianotti, beviser at hooliganer og hooligangrupper

er langt mere adspredte og komplekse end kun de lave klasser,

hvilket også vil kunne ses i det næste afsnit. Desuden

bemærkede Armstrong intelligens og humor hos de hooliganer han

undersøgte. Giullianotti kan supplere med observationer af

såkaldte ”Casuals”(se senere). I deres grupper handler det om

at skabe sig et omdømme i forhold til de andre grupper.

Desuden er det ilde set på hvis man angriber ”almindelige”

fans.

Den nye hooligantype

I 1970’erne kom der en ny tendens inden for hooliganerne. De

delte sig op i 2 grupperinger, henholdsvis, Ultras og Casuals.

Samtidig med disse to nye grupperinger inden for

hooliganismen, begyndte der at herske hierarki inden for

hooligangrupper med ledere der blev kaldt topboys. Grupperne

blev kaldt Firms. De lod sig bemærke ved at banke de andre

Firms sønder sammen.

Ultras

Ultras stammer ikke fra England, men er opstået i Italien,

derfor er den rendyrkede form af Ultras også meget forskellig

fra den tidligere hooligan. Ultras kom til verden i slutningen

af 60’erne. De er højtråbende og forsøger at distraherer

modstanderne på banen, samtidig med at de støtter deres eget

hold. Ultras kom til fodboldkampene som et resultat af, at

klubberne prøvede at tiltrække flere tilskuere ved at sænke

billetprisen, på pladserne bag målene. Den største forskel der

er fra Ultras til tidligere hooligans er, at Ultras også kan

have en politiks dimension. Så når de slås, kan det ligeså vel

være af politiske årsager. De fleste Ultras var socialistiske

orienterede i starten af 70’erne. Det skal dog siges at langt

fra alle Ultras er politiske orienterede i dag og at der

findes mange variationer af Ultras. Fælles for dem er deres

udstråling, de har bannere og diverse flag og er anført af en

’Capo’ der starter slagsange osv.

Ultras er meget isoleret; de må helst ikke henvende sig til

deres respektive klubber, de bærer blandt andet heller ikke

klubtrøjer til kampe, men andet tøj der signalere de er en del

af en subkultur. De må ikke tage i mod hjælp fra politiet og

de skal selv sørge for deres transport til og fra kampe. I

bund og grund vil de ikke lytte til autoriteterne.

Casuals

Casuals startede i slutningen af 70’erne i klubben Liverpool.

Mærke tøj fik stor betydning for Casuals. Dette skete som et

resultat af et Liverpool var Englands bedste hold og derfor

måtte fansene ud over de engelske grænser for at støtte deres

hold. I Rom så de mærke tøj og blev fanget af det. Da

sikkerheden i butikkerne ikke var optimal, tog englænderne det

med hjem uden at betale. Det blev en helt marked for fansene

at rejse rundt i Europa og stjæle tøj og derefter sælge det

videre. I starten var Casuals en ungdomskultur, men den har nu

bredt sig til de ældre generationer også. Kendetegnene ved

Casuals er, at de har været fan af klubben lige siden de var

teenagere og har også været med i klubbens egen fanklub, men

har ikke følt det var nok. De er villige til at komme i meget

seriøse slåskampe med politiet. Casuals ser dem selv som

elitefans, selvom nogen påstår at Casuals ikke har nogen

forbindelse med klubberne.

John H. Kerr

De mennesker der nu er del af hooligan grupperinger er ikke

som dem, man kender fra 1960, hvor grupperne i høj grad var

præget af arbejderklassen.

John H. Kerr, en engelsk teoretiker, har fulgt med i retssager

mod hooligans og har opserveret følgende generelle ting om

hooliganerne:

De er i 20’erne, de har været fan af deres klub siden

teenageårene, de er ikke arbejdsløse, men har i stigende grad

høje stillinger eller er universitetsstuderende, mange har

familie med børn, de er tidligere straffet, de er ofte ædru

inden de skal ting kamp, så de er i topform når de skal slås.

Denne definition passer både sammen med Liecesterskolen, der

fastsætter at alkohol ikke er en central del, af det at være

hooligan og at det ikke spiller nogen rolle. Den passer også

samen med de empiriske undersøgelser af Armstrong og

Guillianotti, der beviser at hooligankulturen er langt mere

kompleks end først antaget.

Hooliganismens ritualer og symboler (Simon Juel)

Som tidligere nævnt tog engelske hooligans på en slags

plyndringstogter når de fulgte deres hold i europæiske opgør.

På disse togter stjal de tøj, som de solgte videre, og selv

iførte sig til fodboldkampe. Mange af disse tøjmærker blev

derfor sat i forbindelse med hooliganisme, og mange af

tøjmærkerne bliver også båret af hooligans den dag i dag.

Tøjmærker som Burberry, Stone Island, Fred Perry osv. tilhører

i høj grad casual kulturen. De tøjmærker hooligans går i har

de ting tilfælles, at de er eksklusive og at der ikke er mange

ikke hooliganere, der går i netop dette tøj. Det er meget

vigtigt for hooligankulturen at skille sig ud fra mængden, og

derfor skifter de, i takt med at tøjmærkerne bliver mainstream

for den almindelige befolkning, tøjstil 3.

Hooligans har også nogle ritualer i forbindelse med

fodboldkampe. De mødes oftest på lokale pubs inden en kamp,

hvor de drikker øl og synger slagsange for at gejle hinanden

op. Her planlægges ofte slagsmål med rivaliserende hooligan

fraktioner, som aftales via telefon eller internettet.

Efterkrigstiden

Winston Churchill og den engelske regering var meget

succesfulde med at få sat skub i økonomien efter anden

verdenskrigs afslutning. Allerede i starten af 50’erne kunne

“The Conservatives” bruge sloganet “You’ve never had it so

good”. På mindre end et år formåede man at vende et stort

underskud på betalingsbalancen til et overskud4. I midten af

50’erne var økonomien så at sige vendt og højkonjunkturen

3 Redox - researchkollektiv http://www.redox.dk/spip.php?article14 5/1 - 2011

4 Brittania - history of England http://www.britannia.com/history/nar20hist5.html 28/12 - 2010

gjorde, at den britiske industri kørte på fuld styrke. Der var

stor efterspørgsel efter arbejdskraft, så arbejdsløsheden var

lav. Dette medførte en stigning i lønninger, og gjorde den

britiske borgers købekraft større. Arbejderklassen kunne

endelig gå ud og bruge penge på mere luksuriøse varer end

tidligere, og klasseskellene blev mindre tydelige5.

Befolkningen synes dog stadig at mangle et fælles

samlingspunkt, og dette fandt man i en nyopfunden glæde ved

fodbolden. I 50’erne så man overfyldte stadions over hele

landet, og de patriotiske englændere bakkede især op om deres

landshold.

Fremtrædende ungdomssubkulturer i 50’erne og 60’erne.

I 50’erne havde unge fra arbejderklassen for første gang i

historien råd til at købe dyrt tøj, underholdning osv. Dette

resulterede i en ny ungdomsbevægelse der kaldte sig selv for

“The Teddyboys“. Det karakteristiske ved denne bevægelse var

uden tvivl deres tøjstil, som var skræddersyet til at chokere

deres forældres generation. De ville bryde med klasseskellet i

England, og derfor gik de klædt i løse jakker med indvendige

lommer der blev brugt til at skjule våben og alkohol. Sammen

med jakken iførte de sig stramme bukser, smart skjorte og

slips. Med denne påklædning lignede The Teddyboys ikke en

normal ung fra arbejderklassen, og påklædningen skabte på

denne måde deres identitet. The Teddyboys dannede bander, og

5 Retrowow - cultural history overwiev http://www.retrowow.co.uk/50s.html 2/1 - 2011

lavede noget småkriminalitet, mens de for det meste af tiden

hang ud på diverse barer og diskoteker. Der fandtes dog

fascistiske fraktioner i bevægelsen. Disse fraktioner var især

kendt for at være involveret i angreb på emigrerede indere i

midten af 50’erne. På denne tid beskyldte man The Teddyboys

for at stå bag enhver forbrydelse der blev begået, og derfor

blev The Teddyboys meget ildeset af resten af befolkningen. En

anden vigtig del af The Teddyboys var musikken, hvor de næsten

udelukkende lyttede til amerikansk rock and roll6.

I starten af 60’erne så 2 nye ungdomssubkulturer dagens lys i

England, nemlig “The Mods” og “The Rockers”. The Rockers

minder meget om nutidens rockere, som vi kender dem i Danmark.

De kørte på store motorcykler, og havde læderveste med

rygmærker. Det eneste punkt der adskiller dem fra nutidens

rockere, var at de dedikerede sig fuldt ud til rock and roll.

The Teddyboys, og The Rockers kom godt ud af det med hinanden,

hvilket man bestemt ikke kan sige om The Rockers og The Mods.

The Mods mindede mere om The Teddyboys på det punkt, at de

også gik meget op i udseende, tøjstil, og var en del af det

pop-boom man så i starten af 60’erne. The Rockers brød sig

ikke om The Mods fordi de synes, at de var for feminine og

snobbede. Omvendt synes The Mods at The Rockers var gammeldags

og usoignerede. Dette førte til en lang række store sammenstød

mellem de 2 grupper, selvom de primært prøvede at holde sig

6 Rockability - Online forum http://www.rockabilly.nl/general/teddyboys.htm 28/10-2010

fra hinanden. Dog blev det alligevel til nogle uundgåelige

sammenstød, hvert år fra 1964 og frem, på “August Bank

Holiday”, som er en slags helligdag i Storbritannien, hvor

folk strømmer til kysterne på den sidste mandag i august7.

En helt tredje ungdomssubkultur der opstod i 60’erne i England

var de såkaldte “Skinheads” . Skinheads er mest kendt for

deres kronragede frisurer, deraf også navnet skinheads. I

starten var det ikke de værdier, som skinheads har tilegnet

sig i dag, der gjorde sig gældende. Da subkulturen startede

byggede den på mange af de samme værdier som The Mods i form

af musik og tøjstil, og havde ingen politisk- eller racistisk

tilknytning. Skinheads var en slags udbrydergruppe fra The

Mods, og blev i starten også anset for at være en del af dem.

Dog blev det rimeligt klart, at de adskilte sig på væsentlige

punkter fra The Mods. Frisuren, og den store tilbøjelighed til

gadeslagsmål var ikke før set blandt The Mods, så derfor blev

skinheads anset for at være en selvstændig subkultur. Først i

70’erne begyndte skinheads at ændre sig mod, at blive den

subkultur som vi kender den som i dag. Man begyndte at gå med

tatoveringer, og havde stærkt yderligtgående politiske

holdninger8.

7 Retrowow - Cultural history overwiev http://www.retrowow.co.uk/retro_style/60s/mods_and_rockers.html 2/1-2011

8 Engelsk wikipedia - skinheads http://en.wikipedia.org/wiki/Skinhead 16/12 - 2010

Skinheads var de første af de omtalte subkulturer til at bruge

fodbold som et samlingspunkt og som en undskyldning for at

komme i slagsmål. Dermed blev flere af ungdomssubkulturerne i

60’erne en del af hooliganismen9. Det besynderlige ved dette

er dog, at man så folk fra de forskellige subkulturer kæmpe

side om side mod folk fra ligesindede subkulturer. Der fandtes

ingen normer for hvilket fodboldhold de forskellige

subkulturer holdt med, det var i højere grad et spørgsmål om

lokal oprindelse hvilket hold man støttede. Dermed kan man jo

sige, at mange unge fra arbejderklassen i slutningen af

60’erne var en del af 2 subkulturer. Hooliganismen må derfor

have været en naturlig samling af de mange forskellige

subkulturer. Dette kan især ses ud fra det faktum, at

skinheads er de eneste vi kender til i dag. De tre andre

subkulturer der var fremherskende i 60’erne, “døde” så at sige

også i 60’erne. Dog oplevede man en eskalering i vold ved

fodboldkampe i slutningen af 60’erne forårsaget af hooligans.

Den økonomiske situation i 60’erne og 70’erne

Inflation, lav produktivitet, strejker, lav økonomisk vækst og

forhøjede levestandarder var nogle af de ting, der

kendetegnede 60’erne og 70’ernes England. Resten af Europa var9 Docshare - skrivelse om hooliganisme http://www.docshare.com/doc/105513/Football-Hooliganism-in-Great-Britain-A-Histo 3/1 - 2010

i stor økonomisk vækst i modsætning til England, som haltede

stærkt bagefter. I denne tid blev England betegnet som “sick

man of Europe”, hvilket er en ret spøjs parallel til “the

English disease” som hooliganismen blev betegnet som. Derfor

faldt Englands konkurrenceevne og mistede store markedsandele.

England blev beskyldt for at være det svage led i den

internationale liberalkapitalistiske økonomi, og der blev især

sat fokus på de engelske regeringer.

- “It seemed that the UK was ungovernable and that no government had

an answer to inflation10”

De forskellige regeringer fra begge fløje, forsøgte sig alle

med at føre indkomstpolitik for at mindske inflationen. I

samarbejde med fagforeningerne forsøgte man, at aftale en norm

for de årlige stigninger i lønningerne. Samtidig med disse

forhandlinger, formåede man i en kort periode at holde

priserne nede, med det ændrede sig da store magtfulde

selskaber begyndte at bryde normerne. Dette gik hårdt ud over

den engelske økonomi, både under Edward Heath i 1973-1974 og

under Labour regeringen i 1979. Andre metoder man forsøgte

sig med, for at løfte økonomien, resulterede i øget import,

som forværrede betalings- og handelsbalancen, som endnu engang

førte til øget inflation. 11 10 BBC - history http://www.bbc.co.uk/history/british/modern/thatcherism_01.shtml 12/12 - 201011 BBC - history http://www.bbc.co.uk/history/british/modern/thatcherism_01.shtml 12/12 - 2010

70’ernes punkerkultur

I midten af 70’erne udsprang Punk subkulturen ud fra

hippiekulturen. Punkerkulturen havde en hidtil uset ekstrem

måde at få opmærksom via påklædning og udseende. Piercinger,

tatoveringer, tøj med ekstreme slogans og hanekamme i

alverdens farver var nogle af kendetegnene for punkerne.

Punkerne mindede på mange måder om hippierne, og havde mange

af de samme værdier. Punkerne koncentrerede i høj grad deres

værdier om tolerance, og var især imod racisme, homofobi,

sexisme og beskyttelse af miljøet. Trods deres relativt barske

udseende, var punkerne på ingen måde voldelige. Punkerkulturen

var især et udtryk for den negative holdning overfor den

dårlige økonomiske udvikling i England. De blev især kendt for

at være stærke tilhængere af deres “what’s the point”-attitude

til tilværelsen. Punkerkulturen afledte i 1979 en ny subkultur

kaldet Goth, som i høj grad også eksisterer den dag i dag.

Goth kulturens kendetegn er især deres sorte tøj, hår, negle

osv12.

80’ernes økonomiske vækst

Ved valget i 1979 kom Margaret Thatcher til magten i England,

og hun medførte en helt ny økonomisk politik. Hun benyttede

sig i høj grad af en “laissez faire” politik på det økonomiske

område. Dette medførte privatiseringer af tidligere

12 Caught of guard - Punk history http://www.caughtoffguard.co.uk/punk_culture.html 12/12 - 2010

statskontrollerede firmaer. I starten af 80’erne var England

dog i en dyb kritisk recession, der medførte en masse fyringer

og en forøget arbejdsløshed13.

Margaret Thatcher modtog megen hæder, for at have bragt den

engelske økonomi tilbage på fode, selvom det er svært at sige,

om hun og hendes økonomiske politik kan tage hele æren for

det. Dog er det værd at bemærke, at mange af de økonomiske

tiltag hun gjorde sig i sin tid, stadig hænger ved i dag.

Dermed må man jo sige at hun har haft en ganske betydelig

indflydelse på den engelske økonomi.

90’ernes øgede fokus på fodbold

Premier League blev indført i 1992, og medførte et kolossalt

sponsorat fra firmaet Carling og BBC der opkøbte tv-

rettighederne. Dette betød at der kom meget mere fokus på

fodbolden, og mange flere penge i fodbold. Derfor blev der

også afsat ekstra midler til bekæmpelse af hooliganisme, og

dette er lykkedes, eftersom at der er blevet rapporteret om

langt færre episoder i slut 90’erne og i det nye årtusinde.

Dog menes hooliganismen at have startet en ny æra i England,

efter afholdelsen af europamesterskaberne på engelsk jord,

hvor England blev sendt ud af Tyskland i semi-finale, hvor der

opstod store konfrontationer efter kampen14.

13 Engelsk wikipedia - Englands økonomiske historie http://en.wikipedia.org/wiki/Economic_history_of_the_United_Kingdom#1979.E2.80.931990:_the_Thatcher_era 8/12 - 2010

90’ernes kulturskifte til internettet

I 90’erne tog internettet for alvor sit greb om den vestlige

verden, og med internettet døde også flere af subkulturerne. I

stedet opstod nu en lang række online subkulturer på diverse

chatfora og online communities. Dermed har de nye sociale

medier været med til at skabe en hel masse nye subkulturer.

Internettet har gjort det langt nemmere for subkulturer at

organisere sig og kommunikere med hinanden. Internettet har

medvirket mange subkulturers død, samtidig med at mange

subkulturer lige så stille er blevet mindre og mindre.

Internettet har udviklet sig kolossalt over de seneste par

årtier, og gør det stadigvæk den dag i dag. Internettet har

overtaget mange af de sociale netværk man så før i tiden.

Derfor må man bestemt antage, at mange af fremtidens

subkulturer vil have store relationer til internettet og de

fremherskende sociale medier15.

Anthony Giddens (Biljana Celebija)

14 Docshare - skrivelse om hooliganisme http://www.docshare.com/doc/105513/Football-Hooliganism-in-Great-Britain-A-Histo 3/1 - 201015 Zambo - artikler http://zabbo.dk/artikler/vis/562 3/1 - 2010

Anthony Giddens teorier om det senmoderne samfund stammer fra

de tidlige 90’ere. Giddens teorier er blevet brugt som

udgangspunkt til senere teorier om det senmoderne samfund,

hvilket vi vil beskæftige os med senere i opgaven. I

forbindelse med strukturationsteorien, fremlægger han tre

forhold, som han mener, har betydning i det senmoderne

samfund, og som er karakteristisk for den nye modernitet.

Disse tre forhold er: adskillelse af tid og rum, udlejring af

sociale funktioner og dermed en afhængighed af abstrakte

systemer, samt en øget refleksivitet.

Ved at finde eksempler på disse tre forhold inden for

hooliganismens verden, kan vi få en bedre forståelse af

hooliganismen som subkultur, samt hvorfor mange vælger at

blive en del af denne. Det er desuden vigtigt at påpege, at vi

her både ser på relationerne mellem de enkelte individer i

”firms’ene”, men også mellem individ og samfund. I denne del

af opgaven er der desuden lagt meget fokus på det faktum at

samfundet er under konstant forandring, og at dette har stor

betydning for individets ”valg” af identitet.

Adskillelse af tid og rum

Adskillelsen af tid og rum, skal forstås således, at tid og

afstande ikke længere betyder noget. Handlinger behøver ikke

længere foregå på et bestemt tidspunkt, eller en bestemt tid.

Opfindelser som mobiltelefonen og internettet har netop

betydet at man ikke længere er afhængig af et bestemt sted og

tid, hvori ens kommunikation og handlinger skal foregå.

I hooliganismens verden kommer dette til udtryk i den

organisatoriske metode, som bliver taget i brug, når der fx

skal arrangeres slåskampe. Tidligere var hooliganerne nødt til

at være fysisk til stede, for at aftale tidspunkt for deres

kampe. Dette foregik typisk på de lokale pubs, hvor

”firms’ene” kunne mødes. Førhen var det også almindeligt at

kampene mellem ”firmsene” foregik inde på stadion, men som

tidligere nævnt, blev der i starten af 90’erne brugt flere

midler på at bekæmpe hooliganismen, hvilket satte en stopper

for denne adfærd. Den skærpede sikkerhed, især på stadionerne,

betød derfor at hooliganerne var nødt til at tage alternative

metoder i brug, for at kunne arrangere og organisere deres

møder.16 Fra 90’erne og frem blev det derfor mere og mere

almindeligt at bruge moderne kommunikationsapparater, som fx

mobilen eller internettet, til at aftale tid og sted for

slåskampene. En af tidens mest berygtede hooligans, Paul Dodd,

oprettede endda sin egen hjemmeside, hvor medlemmer af diverse

”firms”, på forsiden, blandt andet kunne provokere hinanden,

aftale møder og udveksle historier om vilde møder mellem

hooligan-firmaerne.17 18

16 Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007 – side 2417 http://www.millwall-history.co.uk/Press_Coverage4.htm (18. Dec) 18 http://www.docshare.com/doc/105513/Football-Hooliganism-in-Great-Britain-A-Histo (19. Dec)

Udlejring af sociale funktioner

I forlængelse af adskillelsen af tid og rum, er der, ifølge

Anthony Giddens, også sket en udlejring af sociale relationer.

Udlejringsmekanismer har betydet, at forankringen til det

traditionelle og lokale, så småt er ved at blive nedbrudt. Vi

er blevet afhængige af ekspertsystemer19, som hjælper os med at

træffe valg i hverdagen. Disse ekspertsystemer, betyder at

vores bevægelsesfrihed på mange måder er blevet forøget. Vi

har muligheden for at rejse langt på meget kort tid, mens

hverdagens svære valg til en vis grad bliver truffet for os.

Denne udvikling kan forstås på den måde, at de problemer, der

før blev klaret af lokalsamfundet og familien, nu er blevet

overtaget af staten. Dette er en del af denne

aftraditionalisering20, som er fundet sted i takt med

udviklingen af det moderne og dermed også senmorderne samfund.

Aftraditionaliseringen har for hooligans, såvel som alle andre

individer, betydet at sociale relationer og institutioner er

derfor ikke længere bundet af det lokale, men fungerer på

tværs af store afstande.

På grund af denne aftraditionalisering, er det blevet sværere

for individet at finde en fast identitet. Selvom vores liv til

en vis grad bliver styret af ekspertsystemer, er det stadig op

19 Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007- side 24 20 http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_mod_samf.pdf - side 53 (5 . jan)

til os selv, at finde vores egen identitet. Imidlertid er det,

på grund af samfundets konstante udvikling, og vores

afhængighed og behov for at tilpasse os denne udvikling,

blevet sværere at finde frem til en ”længerevarende”

identitet.

Vi bliver konstant påvirket af ny viden, som vi skal tage

stilling til os tilpasse os efter. Det er også gennem disse

valgmuligheder, at vi skaber vores identitet. Kommunikationen

mellem individer men også mellem individ og samfund, er altså

med til at hjælpe os med at skabe vores identitet. 21

Denne samfundsudvikling har også påvirket hooligan-kulturen.

Som samfundet forandres, er hooliganerne også nødt til at

tilpasse dem selv. Dette sker både i form af at den enkelt

hooligan tilpasser dennes identitet, men også i form af at

hele hooligan-kulturen som helhed bliver forandret. Som

tidligere nævnt, førte den skærpede sikkerhed mod hooligans

til, at de blev nødt til at tilpasse deres rutiner og

opførsel. Når der skulle aftales møder, blev direkte kontakt

derfor erstattet med ”indirekte” kontakt der foregik, og

stadig i høj grad foregår, over mobiltelefonen eller

internettet.

Hvis man indenfor hooliganismen skal se et eksempel på brugen

af ekspertsystemer, er man nødt til at se på både

hooliganismen som en del af det ydre samfund, men også som et

samfund for sig selv. Ses de i forhold til det ydre samfund, 21 http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=92685 (19. Dec)

har hooliganerne de samme ekspertsystemer til rådighed som

alle andre i samfundet. De bliver dermed påvirket på samme

måde som det ydre samfund. Men da man kan betegne

hooliganismen som en subkultur, er det også vigtigt at se på

de specielle ekspertsystemer inden for deres egen kultur og

samfund. Som før nævnt, bliver mange af dagligdagens

beslutninger taget for os, via disse ekspertsystemer. I den

”virkelige” verden, kan et ekspertsystem fx være læger. Uden

at have noget forhold til en læge, stoler vi på at han træffer

de rette beslutninger, til en vis grad, for os, da det i

befolkningen er den generelle tendens, at man skal stole på

sin læge. På samme måde kan man finde ekspertsystemer i

hooliganismens verden, dog i noget nuanceret udgave. Man kan

umiddelbart stille lægen fra vores samfund, op med topboy’sene

i firmsene. I firmsene er Topboys de, der tager beslutningerne

for de andre. De er øverst på ranglisten, og er i høj grad

respekteret af de andre i firmet. Som ny i et firm, følger man

stadig topboyens kommandoer, uden at have noget personligt

forhold til ham. Man stoler på at han er den med mest

erfaring, og derfor er i stand til at træffe de rette valg.

Selvom hooliganismen er en moderne kultur, der i høj grad er

blevet påvirket af det senmoderne samfund, kan man inden for

hooliganismen finde eksempler fra det traditionelle samfund.

Dette ses fx i forbindelse med den hierarkiske opbygning, som

”firms’ene” har i form af Topboys og young lads, der

repræsenterer henholdsvis hver deres ende af hierarkiet.22 Ud

fra denne hierarkiske opbygning, kan man se en tendens til at

hooligans søger tilbage til en mere traditionel tid, hvor man

havde en fast rolle og identitet i samfundet.

Øget refleksivitet

Sidst men ikke mindst, mener Anthony Giddens at der i det

senmoderne samfund er sket en øget refleksivitet af individet.

Normer og værdier, der før var forudbestemt og skulle følges,

er ikke længere noget der er givet på forhånd. Det er derimod

op til det enkelte individ at tage stilling til hvilke normer

og værdier denne vil følge. Vi ændrer vores væremåde på

baggrund af ny viden og alt efter hvordan andre opfører sig.

Vi ændrer os derfor i forhold til samfundet og ydre

omgivelser, som fx andre individer.23

Som før nævnt, er man nødt til både at betragte hooliganerne

som en del af den engelske kultur og det engelske samfund, men

også som en kultur og samfund for sig selv. Hooliganerne er i

forhold til det ydre samfund, nødt til at tage stilling til

hvilke normer og værdier de vil følge. På samme tid, er de

også nødt til at ændre dem selv i takt med at deres egen

”indre” samfund forandres. Man kan se på hooligans som en

gruppe individer, der samlet danner en enhed – ét individ. 22 http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_mod_samf.pdf - side 53 (5. Jan)23 Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007– side 24

Inden for deres indre samfund er der nogle regler, der gerne

skal følges.

Et eksempel på nogle regler, der kun gælder for hooligans, er

den indbyrdes ”aftale” om, at man ikke må bruge våben under

slåskampe.24 Dette er en uskreven regel, men almen kendt blandt

alle hooligans. Det er op til den enkelte hooligan om han/hun

vil følge disse regler, men et brud med reglerne vil have

voldsomme konsekvenser for personen.

Endnu en ting der er karakteristisk for hooliganerne, er deres

specielle tøjstil – eller ”dresscode”. Hooligans har siden

60’erne klædt sig på en bestemt måde, for på denne måde at

kunne skille sig ud fra mængden. Den generelle tendens er at

klæde sig i mærket Burberry, da det ikke er mainstream, og

medfører en vis prestige at bære.

Vi må konkludere at hooligans, såvel som alle andre individer,

er blevet påvirket af adskillelsen af tid og rum, udlejringen

af sociale relationer og en øget refleksivitet i samfundet.

Det er blevet sværere for dem at finde en fast identitet, da

de hele tiden skal forholde sig til forandringerne i

samfundet. Noget kunne derfor tyde på, at grunden til at

hooligans finder sammen i ”firms”, er for at være en del af et

samfund og kultur, hvor man kan have en fast rolle og

identitet. Selvom individerne i hooligan-grupperne, stadig

bliver påvirket af det ydre samfund, er det vigtigt også at

tage hensyn til, at de også samlet fungerer som en enhed, der

24 http://www.urbandictionary.com/define.php?term=hooligan – punkt 7

er hierarkisk opbygget. Ved hjælp af dette hierarki kan de

føle, at de har en fast plads både i det ”reelle” samfund og

kultur, men også indenfor deres egen subkultur.

Ulrich Becks teori (Emil Sørensen)

Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligeledes beskæftiget sig i at

beskrive det senmoderne samfund. Becks teori er dog væsentlig

mere pessimistisk end Giddens. Beck mener, at vores samfund i

det senmoderne samfund har udviklet sig til at være et

risikosamfund25 Denne opfattelse forklarer, hvorfor individer

føler sig utrygge, da de ikke længere kæmper for bedre kår,

men for at undgå ydre farer. Denne ændring kombineret med

vores viden omkring det senmoderne samfunds opløsning af

tidligere traditionelle fællesskaber26 betragtes i denne opgave

som en årsagsforklaring til, hvorfor individer i det

senmoderne samfund søger andre fællesskaber (som f.eks.

hooligankulturen). Man kan altså ikke længere finde tryghed i

tidligere solidariske fællesskaber som familien eller

religionen. Men hvorfor søger mange individer lige netop til

hooligankulturen?

- ”Jeg tror, der kommer flere og flere, fordi mange finder en form for identitet i

grupperne. De oplever et fællesskab, hvor de står sammen om at udradere fjenden”

25 Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007, kapitel 2, side 25-2626 Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007, kapitel 2, side 22-23

27

Det skyldes i høj grad, at der en så stærkt et sammenhold i

disse grupper. De holder sammen og hjælper hinanden, synger de

samme sange, holder med den samme klub, har samme

emblematisering, og har alle fælles passioner: fodbold,

klubben og slåskampene, hvori de altid står bag hinandens ryg.

Det er alt sammen med til at gøre det til et ideelt fællesskab

for unge, der har behov for fællesskabsfølelse og

tryghedsfornemmelse.

Det umiddelbare paradoks i førnævnte er dog, at man normal

ikke forbinder tryghed med slåskampe og voldelige handlinger.

Som tidligere nævnt har mange mennesker mistet livet i

forbindelse med hooliganisme. Derfor vil nogen påpege, at

søgen efter tryghed ikke er et gyldigt argument for, at folk

søger hooligankulturen. Ikke desto mindre kan man argumenterer

for at, selvom hooligans måske ikke er i trygge rammer, så

oplever de en fornemmelse af tryghed, hvilket nedenstående

citat blot underbygger.

-“ I've never lived closer to danger, but I've never felt safer. I've never felt more

confident, and people could spot it from a mile away. And as for this, the violence? I

gotta be honest - it grew on me. Once you've taken a few punches and realize you're

not made of glass, you don't feel alive unless you're pushing yourself as far as you

can go” – Matt Buckner (Elijah Wood) 28

27 http://www.berlingske.dk/danmark/taesk-giver-livet-vaerdi Tæsk giver livet værdi, Chritian Kjær, Berlinske, 2006. (4. dec 2010) 28 Green Street Hooligan, citater: http://www.imdb.com/title/tt0385002/quotes (4. Dec 2010)

Selvom dette er en et citat fra en fiktiv person, er det taget

ud fra en film, der er bygget på virkelighed og tegner et

særdeles realistisk billede af hooliganismen i England. Trygge

rammer i sig selv betyder nødvendigvis ikke, at man føler sig

tryg. Den fællesskabsfølelse og selvtillid som mange oplever i

hooligankulturen gør, at individerne ikke længere oplever den

samme frygt i ’risikosamfundet’.

Ifølge Beck har den fornævnte individualisering gjort, at man

kan tale om en ’ego-kultur’, hvor mennesket i høj grad er

præget af at skulle træffe beslutninger selv, da man ikke

længere går i familiens fodspor. Medhensyn til den

individuelle frihed, hvor mennesket er presset af at skulle

træffe store beslutninger, mener vi, at hooligangrupper har

den ønskede afhjælpende effekt. Begrebet ’living for the

weekend’ er alment kendt i hooligankredse og aktuelt for de

fleste medlemmer, da hele den pågældende persons familie- og

arbejdsliv, bliver sekundært i forhold til den enkelte

hooligans passion for slåskampe og fodbold.

Thomas Ziehes teori Den tyske sociolog, Thomas Ziehe, taler om en frisættelse af

mennesket, som han mener, kan være både en fordel og en ulempe

for den enkelte. En fordel idet man har langt større

muligheder for at skabe sin identitet på egen hånd. En ulempe

fordi man kun selv har ansvaret for, hvordan ens liv former

sig, hvilket bliver en belastning, og dermed gør individet

usikkert.29 Ulempen ved individualiseringen underbygger blot

Becks teori om, at konsekvenserne af den senmoderne samfund

kan være én af grundene til, at unge mennesker søger tryghed i

fællesskaber som hooligangrupper, fordi samfundets i dag gør

dem usikre og utrygge.

Ifølge Ziehe mangler unge mennesker i det senmoderne nogle

klare retningslinjer til at skabe sin egen identitet. De

retningslinjer, man tidligere kunne søge svar i, kalder Ziehe

for ’stødpudezoner’. Man er nu nødsaget til at stole på sig

selv. Hooligankulturen er et glimrende eksempel på en gruppe

unge mennesker, der i mangel på tryghed prøver at genetablere

nogle af disse stødepudezoner som en konsekvens af det hastigt

forandrende samfund.30

Sammenfattende kan vi konkludere, at både Beck og Ziehe er

enige om, at den store personlige frisættelse, løsrivelse fra

tidligere solidariske fællesskaber samt det enorme udbud af

valgmuligheder for unge mennesker, har været med til at skabe

en vis usikkerhed og utryghed blandt individerne i samfundet.

Vi kan ligeledes konkludere med vores viden om hooliganisme

som en subkultur med stort sammenhold, venskab, fælles værdier

og passioner blandt individerne, at hooligankulturen er en

oplagt kultur at søge imod for en række unge mennesker i det

senmoderne samfund.

Det skal dog siges, at hooligankulturen ikke vid ustrækning er

en udbredt kultur. Det er oftest er en stor gruppe kammerater 29Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007, kapitel 2, side 2630Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007, kapitel 2, side 28

som alle har en interesse for fodbold og den pågældende klub i

forvejen. Det er derfor vigtigt at understrege, at man ikke

kan tale om hooliganisme som en decideret erstatning for

tidligere socialisationfaktorer som familie og religion i en

generel kulturel betragtning, men kun for den gruppe af

samfundet, som har en interesse for spillet og kulturen i

forvejen, hvilket udelukkende indebærer en mindre procentdel

drenge og unge mænd.

Thomas Ziehe har dog en anden meget relevant teori, når det

drejer sig om hooligankulturen. Det er begrebet om

’potensering’31. I et samfunds i udvikling, hvor individet har

utallige valgmuligheder, føler man hurtigt, at det man

befinder sig i virker kedeligt eller ligegyldigt, og man vil

kontant have det ”vildere”32. Ekstreme som faldskærmsudspring,

bjergklatring eller bungeejump er blevet velkendte fænomener i

vores samfund i dag (det samme gælder for euforiserende

stoffer)33. En anden måde hvorpå, man kan opnå et sådan ’kick’,

hvor man kan mærke man lever på kanten af livet, er

naturligvis gennem i slåskampe. Hooligangrupperinger er derfor

for mange mennesker blevet et sted, hvor man kan få dækket sit

31Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007, kapitel 2, side 2832 Ungdomskultur, Henrik Friis Madsen, adjunkt i musik og statskundskab, side 8 ud af 12, http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/t_hfm_ungdomskultur.pdf (5. dec. 2010)33 Ungdomskultur, Henrik Friis Madsen, adjunkt i musik og statskundskab, side 8 ud af 12, http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/t_hfm_ungdomskultur.pdf (5. dec. 2010)

behov for ’at mærke livet’ udført via slåskampe. Nedenstående

citat fra ekspert i supporterkultur, Kristian Rasmussen,

underbygget ovenstående påstand.

- ”Det er et spørgsmål om at føle livet. De bruger volden til at få det adrenalin-kick,

der beriger deres hverdag. Når de så arbejder mandag, tirsdag og onsdag, kan de

kigge tilbage på weekenden, hvor de lige fik det her los bagi.” 34

Ziehe taler også om begrebet ’emblematisering’35

Hooligankulturen har som tidligere nævnt en markant

emblematisering. Hvorvidt man kan tale om denne

emblamatisering, som en årsagsforklaring hooliganisme, er

svært at vurdere. Utvivlsomt er det dog, at det ens type tøj

bidrager til fællesskabsfølelsen.

Geert Hofstedes

Som tidligere nævnt kigger vi hooliganismen som subkultur

inden for en større kultur, som i dette tilfælde er hele den

engelske kultur. Geert Hofstedes’ kulturanalyse er bygget på

landekulturer imellem, og her finder vi det interessant at se,

om hvorvidt den engelske kultur skiller sig ud i forhold andre

lande på en måde, som kan forklare årsagen til hooliganismens

opståen i netop England.

34 http://www.berlingske.dk/danmark/taesk-giver-livet-vaerdi (5. dec2010)35 I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard og Oliver Skov, 2007 kapitel 2, side 28

Det er værd at nævne, at man ligeledes oplever hooliganisme i

andre lande end England. I Danmark har der været en vis

hooliganisme, hvor grupper som Southside United, Copenhagen

Casuals, White Pride 36 har skabt problemer rundt omkring på de

danske stadions. En kendsgerning er det dog, at man langt fra

har oplevet det i samme størrelsesorden, som i England de

seneste 40-50 år. Så hvad er det i den engelske kultur, der

gør at hooliganisme har fået sin opblomstring netop der, og

hvordan adskiller den sig fra den eksempelvis den danske, hvor

problemet ikke er nær i samme omfang?

Kigger vi på en af Hofstedes kulturdimensioner, magtdistancen37, i

England (Storbritannien), så er det værd at bemærke, at de har

en højere score på denne dimension end Danmark38, hvilket giver

et praj om, at briter er dårligere til at acceptere, at magten

er ulige fordelt. Denne faktor kan være en årsagsforklaring

for hooliganismen i England, da hooligans ofte er i

karambolage med både politiet og loven, ergo må de have det

svært med autoriteter, og derfor så man også en klassekamp

blandt hooligans i England i 60’erne. Den tilsyneladende

dårlige accept af den ulige magtfordeling blandt briterne kan

være med til at forklare dette. Men alt er relativt, og

sammenligner man magtdistancen i England med eksempelvis

Frankrig i stedet for Danmark, så lægger England markant

lavere, hvilket ikke stemmer overens med, at hooliganisme er

36 http://da.wikipedia.org/wiki/Hooliganisme (5. dec 2010)37 Netværk, Systime, Finn Frandsen, Henrik Walkier, Winni Johansen, 2002, side 11238 http://www.geert-hofstede.com/hofstede_united_kingdom.shtml og http://www.geert-hofstede.com/hofstede_denmark.shtml (5. dec 2010)

værst i England. Derfor må en del af forklaringen findes i

kombination med andre af Hofstedes kulturdimensioner.

Som nævnt tidligere under Beck og Ziehes teorier har

frisættelsen og individualiseringen i samfundet været med til

at forstærke tendensen til, at nogle unge søger disse

fællesskaber. I forlængelse heraf findes det således relevant

at kigge på, hvor høj grad der er individualisme eller kollektivisme39

i den britiske kultur, som Hofstedes kigger på i en af sine

kulturdimensioner. Her befinder den engelske kultur sig

særdeles højt (nr. 3). At Storbritannien ligger nummer 3 på

den liste, vidner om en kultur, hvor man ikke er

kollektivistisk orienterede og ikke fra fødslen bliver

integreret i stærke egengrupper, i hvilke man tager vare på

hinanden til gengæld for ubestridt loyalitet over for

gruppen.40 Man kan derfor argumentere for, at der hos en del

mennesker må frembryde et vist behov for disse solidariske

kollektiver. Som konsekvens af dette behov opsøger mange

engelske unge derfor disse hooliganistiske grupperinger, hvor

sammenholdet og fællesskabet er i centrum.

Den sidste kulturdimension, vi finder relevant for

årsagsforklaringen på hooliganismen, er maskulinitet/femininitet.41

hvor den engelske er særdeles maskulint (72 points) i forhold

39 Netværk, Systime, Finn Frandsen, Henrik Walkier, Winni Johansen, 2002, side 11240 Netværk, Systime, Finn Frandsen, Henrik Walkier, Winni Johansen, 2002, side 112 41 Netværk, Systime, Finn Frandsen, Henrik Walkier, Winni Johansen, 2002, side 112

til både Danmark (20 points) og Europas gennemsnit (63

points)42. Mændene i Storbritannien forventes således at være

selvsikre, hårde og ambitiøse43. Hvis vi kigger tilbage på det

tidligere citat fra filmen Green Street Hooligan, og dømmer ud

fra citatet i slutningen, endte hovedpersonen som følge af

mødet med den hooliganistiske kultur ud med at være både hård

og selvsikker, som præcis er de egenskaber som er

efterspurgt/forventet i en kultur med høj maskulinitet.

Desuden er det indiskutabelt, at hooligankulturen indeholder

en række meget maskuline værdier. Slåskampe er i og for sig er

et resultat af maskulinitet og testosteron, og ligger dybt

gemt i mandens genetik helt tilbage fra stenalderen, hvor det

var manden, der skulle gå på jagt og forsvarer stammen fra

andre fjendtlige stammer. At Storbritannien har en høj score

på maskulinitet fortæller også, at man har et fast

traditionelt kønsrollemønster, hvor mænd og kvinders roller

ikke overlapper hinanden, hvilket underbygger idéen om, at

mændene skal vise maskuline værdier, hvilket kommer skarpt til

udtryk gennem hooligankulturen.

Ovenstående analyse med Hofstedes kulturdimensioner, som

årsagsforklaring på hooliganproblemet i England indeholder dog

ikke række problemer. Det skal tages ind mente, at Hofstedes’

undersøgelser udelukkende er taget på IBM-ansatte, som ikke

repræsenterer et helt lands befolkningsgrupper. Desuden er

undersøgelsen udført fra slutningen er 1970’erne til starten 42 http://www.geert-hofstede.com/ (5. dec 2010)43 Netværk, Systime, Finn Frandsen, Henrik Walkier, Winni Johansen, 2002, side 112

af 80’erne, hvilket kan give et fordrejet billede af

befolkningen af landets kultur som helhed, da kulturer er

dynamiske størrelser der forandres over tid44. Desuden er

målingen taget på hele Storbritannien, hvorimod der i denne

opgave udelukkende fokuseres England. Dette kan give nogle

måleusikkerheder, da Skotland, Wales og Nordirland er

repræsenteret i undersøgelsen.

For at opsummere er der tre af Hofstedes’ kulturdimensioner,

der i denne opgave findes relevante for forklaringen på, at

Englands kultur er gunstig for hooligankulturens opståen. Den

første af de tre kulturdimensioner er magtdistancen, som er høj,

hvilket gør at de har svært ved at acceptere magtens ulige

fordeling. Den forklaring er briternes meget lidt kollektive

kultur, som gør at der opstår et behov for nye kollektive

fællesskaber såsom hooligankulturen. Den kulturdimension er

maskulinitet, hvor Storbritannien har én af de højeste scores,

hvilket gør at mændene skal fastholde maskuline værdier og

fremstå som selvsikre og hårde, hvilket ofte kommer til udtryk

gennem hooliganisme.

Perspektivering (Biljana Celebija)

Nogenlunde samtidig med frembruddet af hooliganismen, i de

sene 60’ere, opstod der en anden bevægelse, der er meget

karakteristisk for den tidsperiode – hippierne. Hippierne kan,

ligesom hooliganerne, betragtes som en subkultur. Det 44 Netværk, Systime, Finn Frandsen, Henrik Walkier, Winni Johansen, 2002, side 114

karakteristiske ved hippierne var i høj grad deres tøjstil,

synspunkter, værdier, eksperimenter med euforiserende stoffer

og seksuelle udfoldelser. Hippierne opstod i forlængelse af

beat-kulturen og ungdomsoprøret i 60’erne. De var en del af et

samfund, som de ikke var tilfredse med, og som de derfor

gjorde oprør imod. Utilfredsheden med middelklassens værdier

og normer, kombineret med protester mod krigen i Vietnam og

brugen af atomkraft, var nogle af de ting der hjalp med at

samle hippierne i et kæmpe fællesskab, der startede ud i USA,

men langsomt spredte sig til bl.a. Europa, Canada og

Australien.45 Hippierne havde sågar deres eget motto, som de

fuld ud levede efter. Dette lød på: "Do your own thing, wherever you

have to do it and whenever you want. Drop out. Leave society as you have known it.

Leave it utterly. Blow the mind of every straight person you can reach. Turn them on,

if not to drugs, then to beauty, love, honesty, fun”. 46

I modsætning til hooligan-subkulturen, opstod hippie-kulturen

i høj grad som en måde hvorpå man kunne slippe ud af den

identitet, som man var blevet pålagt af samfundet. De ønskede

at tage afstand fra middelklasseværdier og normer, og i stedet

leve efter deres eget regelsæt.

I forhold til Giddens og Becks teorier om individet i det

senmoderne samfund, kan hippiernes kollektivitet forklares som

et forsøg på at finde en identitet og en fællesskabsfølelse,

som de kan føle sig tilfreds med. Dog må man her tage hensyn

45 http://www.hipplanet.com/books/atoz/havens.htm (19. dec. 2010)46 http://en.wikipedia.org/wiki/Hippie#CITEREFMarty1997 (19. Dec. 2010)

til at Giddens og Becks teorier tager udgangspunkt i det

senmoderne samfund, der først brød frem i de tidlige 90’ere,

og derfor ikke direkte kan bruges i denne sammenhæng.

Som tidligere nævnt, mener Ziehe at individer bliver del af en

hooligan-bevægelse, da volden og spændingen for dem til at

føle sig levende. I forhold til hippier, kan vi konkludere

nogenlunde det samme. Hippier eksperimenterede voldsomt med

sex og stoffer, der skulle få dem til at opleve en ophøjet

bevidsthed. De euforiserende midler fik dem til at føle sig

mere levende, og opleve verden på en anden måde, hvilket kunne

være en af årsagerne til, hvorfor så mange valgte at blive en

del af hippie-kulturen. 47

Vi kan konkludere at hippierne som subkultur havde meget

tilfælles med hooliganerne, samtidig med at der er mange

forskelle som man skal være opmærksom på. Hippie-kulturen

opstod i høj grad som følge af en stærk utilfredshed med den

daværende middelklassekultur, som prægede samfundet. Hippierne

havde altså en identitet i samfundet, men det var en som de

ikke var tilfredse med. Hooligans bliver derimod en del af den

hooliganistiske subkultur, på grund af mangel på en fast

identitet, søgen efter fællesskab og trangen til at føle sig

levende.

47 http://en.wikipedia.org/wiki/Hippie#cite_note-0 (20. dec. 2010)

Konklusion (alle)

Hooliganismekulturen er meget klart opdelt med ’top boys’ og

’young lads’, hvilket markerer et klar hierarki i kulturen. De

holder traditionelt set til på endetribunen bag målet, og

ligesom mange andre ungdomssubkulturer klæder hooliganerne sig

på en bestemt både, der gjorde at de skilte sig ud fra

mængden.

England var, som resten af Europa, i stor vækst op gennem

50’erne og 60’erne, som først fremmest gjorde at arbejder

klassen fik råd til at gå til fodboldkampe. Den øgede

interesse for fodbold i England op gennem 50’erne og 60’erne

som kulminerede med VM i fodbold i England i 1966. Sammenholdt

med diverse ungdomssubkulturer, der udsprang i det engelske

samfund i denne periode, var med til at danne grobund for

hooligankulturen. Disse subkulturer udsprang fra de unge i

arbejderklassen, som forsøgte at skille sig ud fra familien,

som man før var bundet til.

Som årsagsforklaring på hooliganisme, beskæftiger vi os med

teoretikerne Giddens, Beck og Ziehe som alle tager

udgangspunkt i det senmoderne samfund. Giddens påpeger en

adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og

øget refleksivitet i samfundet har gjort at det er blevet

sværere for individet at finde en fast identitet på grund af

de konstante forandringer i samfundet. Denne mangel på

identitet gør at folk søger ind i hooligan ”firms”, hvor de

kan finde en fast rolle. Noget tyder på, at de søger tilbage

til det traditionelle samfunds, som man finder i

hooligankulturen på grund af dens faste hierarki.

Teoretikeren, Ulrich Beck, beskæftiger sig ligeledes med det

senmoderne samfund. Beck mener at individets løsrivelse fra

traditionelle fællesskaber, har gjort det usikre, hvilket kan

være med til at forklare, hvorfor individer søger andre

fællesskaber – som blandt andet kunne være hooliganisme.

Den sidste teoretiker, Thomas Ziehe, beskæftiger sig ligesom

Beck og Giddens sig med det senmoderne samfund, hvor han også

påpeger individet løsrivelse fra traditionelle fællesskaber.

Ziehe snakker desuden om begrebet ’potensering’, som er meget

relevant i forhold til hooliganisme, da det er med til at

forklare slåskampene i hooligankulturen, fordi medlemmerne

opsøger disse slåskampe for at mærke at de lever på kanten af

livet. Derudover spiller ’emblematisering’ også en rolle, da

det er med til at give en følelse af fællesskab, som

individerne i det senmoderne samfund ifølge Giddens, Beck og

Ziehe netop har et behov for.

Samtidig med hooliganismens opståen i 60’erne, opstod der en

anden bevægelse, der er meget karakteristisk for perioden –

hippierne. Hippierne var utilfredse med middelklassekulturen,

og dannede derfor deres egen subkultur, hvor de bl.a.

eksperimenterede med sex og euforiserende stoffer. Dette kan

sammenlignes med hooliganernes behov for at leve på kanten af

livet, ved at indgå i slåskampe, for på den måde at kunne få

en stærkere følelse af at være i live. En af de væsentligste

forskelle mellem hooliganisme-kulturen og hippie-kulturen, er

årsagen til deres opståen. Hvor hippie-kulturen hovedsageligt

opstod som følge af en stærk utilfredshed med

middelklassekulturen, opstod hooligankulturen som en

kombination af mange forskellige forhold, så som manglende

identitet og rolle i samfundet, et stærkt behov for fællesskab

samt et ønske om at leve på kanten af livet.

Litteraturliste BøgerNetværk, Systime, Finn Frandsen, Henrik Walkier, Winni

Johansen, 2002

Hooligan - I’m fuckin’ lovin’ it, Columbus, Richard Bundsgaard

og Oliver Skov, 2007,

Hjemmesider- http://www.rockabilly.nl/general/teddyboys.htm

- http://www.retrowow.co.uk/retro_style/60s/

mods_and_rockers.html

- http://en.wikipedia.org/wiki/Skinhead

- http://www.bbc.co.uk/history/british/modern/

thatcherism_01.shtml

- http://users.rowan.edu/~lindman/hippieintro.html

- http://www.caughtoffguard.co.uk/punk_culture.html

- http://en.wikipedia.org/wiki/

Economic_history_of_the_United_Kingdom#1979.E2.80.931990:

_the_Thatcher_era

- http://www.docshare.com/doc/105513/Football-Hooliganism-

in-Great-Britain-A-Histo (19. dec)

- http://zabbo.dk/artikler/vis/562 (19.dec)

- http://www.millwall-history.co.uk/Press_Coverage4.htm

(18. Dec)

- http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/

k_moe_mod_samf.pdf - side 53 (5 . jan)

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?

markup=&print=no&id=92685 (19. Dec)

- http://www.urbandictionary.com/define.php?term=hooligan –

punkt 7

- http://www.berlingske.dk/danmark/taesk-giver-livet-vaerdi

Tæsk giver livet værdi, Chritian Kjær, Berlinske, 2006.

(4. dec 2010)

- Green Street Hooligan, citater:

http://www.imdb.com/title/tt0385002/quotes (4. Dec 2010)

- Ungdomskultur, Henrik Friis Madsen, adjunkt i musik og

statskundskab, side 8 ud af 12,

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/t_

hfm_ungdomskultur.pdf (5. dec. 2010)

- http://www.berlingske.dk/danmark/taesk-giver-livet-vaerdi

(5. dec 2010)

- http://da.wikipedia.org/wiki/Hooliganisme (5. dec 2010)

- http://www.geert-hofstede.com/

hofstede_united_kingdom.shtml og http://www.geert-

hofstede.com/hofstede_denmark.shtml (5. dec 2010)

- http://www.geert-hofstede.com/ (5. dec 2010)

- http://www.hipplanet.com/books/atoz/havens.htm (19. dec.

2010)

- http://en.wikipedia.org/wiki/Hippie#CITEREFMarty1997 (19.

Dec. 2010)

- http://en.wikipedia.org/wiki/Hippie#cite_note-0 (20. dec.

2010)