Jagten på lykke (Afnsit 8)

Mig: Jamen det er jo ikke så slemt. Gravid? Vi bliver bare de bedste mødre som bor sammen!

Marina: Meen…

Jeg er også forlovet. Med Matthew…

Mig: Whaa… Daaa. ??????

Marina: lige en ting til.

Jeg flytte ind hos ham på lørdag…

Da min hjerne fattede de ord hun sagde løb jeg ud af døren, tog elevatoren ned og løb min vej.

Marina stod alene tilbage i lejligheden med et født barn, og et meget lille ufødt barn der endnu ikke kunne ses.

Ligesom sidste gang jeg var trist og følte mig forladt tog jeg også hen til en lejlighed.

Denne gang ikke Diannas.

Jeg blev trykket ind og tog elevatoren op til 12. etage.

Her stod Romeo og ventede på mig.

Jeg kastede mig i hans arme og kyssede ham inderligt.

Og der i de første solstråler gjorde jeg noget jeg burde have fortrudt, men det gjorde jeg aldrig.

Om morgenen forlod jeg min nye kærestes lejlighed.

Stolt over endelig at have fundet en mand som kunne trøste mig.

Der tog jeg toget og da jeg gik ned af trapperne til perronen slog en tanke ned i mig.

Da jeg kom hjem igen.

Mig: Marina, jeg vil gerne have at du flytter ud af min lejlighed. Du har resten af eftermiddagen til at pakke.

Du kan tage det gamle ventetøj jeg har stående nede i kælderen. Men jeg orker bare ikke at se mere på dig! Du har bare at forsvinde ud af mit

liv! Og med det mener jeg: Du skal ikke kontakte mig eller Hannah, jeg vil ikke have dig med i bandet længere og du skal bestemt ikke vise dig for

mig!

Marina: Jeg forstår dig.

Og da klokken slog fem så jeg stille på mens Marina ringede efter en taxa som skulle køre hende og et lille barn hjem til ham jeg engang troede var

mit livs kærlighed…

Da jeg vågnede op en måned senere i en seng der bestemt ikke var min, men heller ikke en andens havde jeg gevaldige tømmermænd.

Da jeg kiggede mig lidt om i værelset kunne jeg se at det var Marinas værelse.

Der lå en seddel. Romeo var åbenbart gået for lang tid siden.

Det havde været min fødselsdag aftenen før.

Jeg havde valgt kun at invitere Romeo.

Da han trådte ind af døren kastede jeg mig i hans arme og vi var godt i gang inde i soveværelset før vi kom i tanke om Hannah.

Da vi så kom ud igen stod Romeo med et truthorn og jeg dansede en lille dans.

Romeo: TRUUT!

Bagefter spiste vi den kage som Romeo havde medbragt men som jeg insisterede på ikke at puste ud.

Bagefter lagde vi Hannah i seng, om hun så ville sove eller ej!

Og efter en masse drinks blev der igen gået til den inde i soveværelset.

……

Og på en eller anden måde havnede jeg i Marinas tidligere seng.