View
229
Download
4
Category
Preview:
DESCRIPTION
Â
Citation preview
Så er vi fremme ved årsskiftet 2015-2016, og som altid giver det os
anledning til at se tilbage på det år, der rinder ud – og samtidig
begynder vi, at drømme om alt det gode det nye skal bringe os.
Sidste år nævnte jeg stormen ”Bodil” i sammenhæng med Tim
Hallens renoverings- og udbygningsplaner – disse planer er nu så
langt fremme, at de endelige tegninger er vedtaget. Den næste store
udfordring bliver nu at få økonomien plads – for at skabe interesse
og opmærksomhed omkring projektet, har hallen flere gange inviteret
til fællesspisning i hallens kantine. Rigtig mange indbyggere har
takket ja til dette hyggelige tiltag, hvor hele overskuddet går til
”byggepuljen”. Tim Hallen afvikler et orienteringsmøde
onsdag d. 20. januar, 2016
Tim GIF deltager i DGIs projekt ”DM i foreningsudvikling” – jeg vil
gerne rose idrætsforeningen for at tænke bredt, således er byens
øvrige foreninger inviteret med, med det sigte at udvikle hele sognet
og heldigvis har flere aktører takket ja til invitationen.
DGI er i det hele taget blevet en aktiv deltager i udviklingen af
landområderne i det vestjyske – i samarbejde med vore
omkringliggende sogne; Stadil, Vedersø, Hee, No, Hover og
Thorsted deltager Tim i ”landsbyklyngeprojeket” med den foreløbige
arbejdstitel ”Ringkøbing N.” Formålet er i fællesskab at skabe
udvikling i området – gerne resulterende i øget bosætning og
bevaring af offentlige servicetilbud. Der et nedsat en styringsgruppe,
der fra Tim har deltagelse af Henrik From (Tim Hallen) og Brian
Damgaard (Tim Borgerforening) – der afholdes fælles borgermøde i
Tim Hallen, tirsdag d. 12. januar, 2016.
Landsbyklyngeprojektet understøttes økonomisk af DGI, Realdania
og Ringkøbing-Skjern Kommune
Jeg håber, I året igennem nyder blomsterkummerne i Hovedgadens
blomsterflor – i år har de stået i blomst særlig længe. Husk også på,
at når flagene i Hovedgaden er hejst og når vi december måned kan
nyde juletræer med lys og julebelysningen i gadelygtestanderne, så
har der atter været nogen af vores medborgere, der har brugt deres tid
på os andre. Send af samme årsag også en venlig tanke når I kører
igennem Vester Tim.
Der skal herudover lyde en tak til alle, der på den ene eller anden
måde har gjort en indsats for vores sogn i det forgangne år - og
sluttelig en velkomst til alle, der er flyttet til sognet i løbet af 2015.
Husk som ny at blande dig i sognets liv – og som ”gammel”, at lade
de nye gøre det.
På Borgerforeningens vegne ønskes I alle et godt nytår.
Henrik Ellersgaard, formand Husk www.tim-sogn.dk
Husk Tim Borgerforenings generalforsamling
Torsdag d. 28. januar, 2016
i hallen kl. 19.00.
Efter afviklingen af generalforsamlingen er der foredrag ved Thyge
Mortensen, der arbejder med landsbyudvikling.
Julekrybben i Tim kirke.
Onsdag den 25. november skulle jeg mødes med Tim skoles første
klasse og Annemette Knudsen en tidlig morgen ved kirken i Vester
Tim. Margrethe Koch havde bedt mig om – som traditionen byder –
at sætte julekrybben op og samtidig fortælle Juleevangeliet for
børnene.
Hvor var det skønt at komme til en fuldt oplyst og varm kirke på
sådan en mørk og våd morgen. Trine graver havde sørget for, at den
store kirkedør stod på klem, så allerede fra starten af følte vi os
velkomne i kirken.
Børnene gik da også til opgaven med stor åbenhed og koncentration.
Med alle eleverne siddende på knæfaldet foran alteret, måtte de en
efter en komme frem og stille en figur eller et dyr frem ved ”stalden i
Betlehem” – alt imens de fik historien om Jesu fødsel fortalt. Det var
de gode til. Med stor forsigtighed placerede de figurerne, så
Julekrybben nu fremstår så fint i korbuen parat til at blive vist frem
for alle i hele december måned.
Sluttelig sang vi ”Et barn er født i Betlehem” – og det af fuld hals,
for hvor lyder det godt at synge i et kirkerum. Det syntes eleverne
også, så de ville også lige synge den sang, som de er ved at øve sig
på i skolen - nemlig ”Vær velkommen Herrens år”. Trine, der
pudsede kirkens messingting nede bagerst i kirken, var ved at blive
blæst væk!
Det blev ikke den eneste sang denne formiddag, for derpå måtte
eleverne udforske kirkerummet og spørge ind til det hele.
Prædikestolen var ikke så spændende for de mindste elever, for de
kunne knap kigge over ”stolen”. Kun foran alteret var forbudt
område, men så kunne man jo tage en stor sangbog og så sætte sig
sammen på bænkene og synge. Hvor var det herligt at høre børnene
igen synge/skråle ”Et barn er født ..”. Ja og så skulle de lige have
nummeret på og synge ”Gud ske tak og lov..”, for det var deres
ynglings-morgensang henne i skolen.
Inden bussen igen skulle komme og køre dem hjem til onsdagens
fællesspisning med ”Boller i karry”, havde vi tid til at gå en tur på
kirkegården. Her kan man nemlig bruge sine læseevner og
matematik, for hvem ligger begravet her og hvor gammel blev denne
person? Vi kunne også få en snak om glæder og sorger – og beundre
de flot vinterpyntede gravsteder. Ja, og så var der en af pigerne, som
kunne vise os en særlig ting fra selve kirkebygningen, nemlig den
lille mand hugget i en af soklens granitsten.
Det blev en dejlig formiddag i selskab med nogle søde og
interesserede børn. Jeg var imponeret af, hvordan de som en stor
gruppe kunne følge de anvisninger, de fik givet fra starten af. Tak til
Trine for hjælpen og tak for besøget til Annemette og 1. klasse.
Stor hilsen fra skaberen af julekrybbens figurer – tidligere Timlærer
Gunver Hald.
Gunver Hald sammen med 1. Klasse og Annemette
Knudsen i Tim Kirke.
Opdagelsen af en ny ret gør mere for menneskehedens lykke end
opdagelsen af en ny stjerne.
Med sloganet ”Her spiser De som hjemme” fordriver mange
restauratører en masse potentielle kunder.
En god kok er i Amerika en kvinde, der ikke skærer sig, når hun
åbner dåserne.
Generalforsamling.
Mandag den 22. februar 2016 kl. 19.00
Der er generalforsamling i Tim – Torsted Havekreds 22.2.2016 i Tim
Hallen for medlemmer.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Deltagere i generalforsamlingen får udleveret en billet, der
dækker kaffe og den efterfølgende demonstration af forårs- og
påsketing.
Kl. 20 får vi en dejlig time sammen med Margit, Krogs Blomster
i Spjald.
Margit viser os ting, der har med forår og Påske at gøre.
Til slut er der kaffe.
Pris medlemmer 25 kr., andre 75 kr. (incl. kaffe)
Tim – Torsted Havekreds
Hej alle i Tim Sogn
Spejderne vil gerne ønske alle et godt og sundt nytår.
Samtidig vil vi gerne sige tak, til alle som har støttet os, ved vores
avis og pap indsamlinger gennem årene.
MEN nu er det slut
Tilskuddet fra kommunen bortfalder, så avisindsamlingen i december
var sidste gang.
Skulle der sidde en, med en løsning eller en god ide, så vil vi gerne
høre fra jer
Venlig hilsen og tak
DDS Tim Spejder
PBV Lars Peter Sø
Et godt råd om lykke: “Lad være med at tage modgang så
personligt. Se mere på det som fejl, der skal korrigeres, ligesom et
punkteret dæk. Det er ikke rettet mod dig. Det er bare punkteret.”
Hella Joof
Man skal altid tænke sig om, inden man taler, - især hvis man har i
sinde at sige, hvad man tænker!
At leve er ikke nok, man må have solskin, frihed og en lille blomst.
H.C. Andersen
Revy 2016.
Revyholdet skal snart i gang. For at der kan blive en revy,
så har vi brug for DIN historie. Gode historier fra Tim og
omegn søges, stort som småt kan bruges. Tag en snak med
manden, nabokonen eller hunden, for at få gravet de små
sjove oplevelser frem.
Input kan mailes til connykn@gmail.com
Mvh Revyholdet
Tim Lokalarkivs Årsskrift 2015. Så foreligger Årsskriftets 19. årgang med billeder, artikler og
beretninger om Tim i gamle dage.
Der er en beretning af Alfred Kaae om Ulven på Galgebakken fra
1750, - den sidste ulv, der blev skudt i Rejkjær. Jon Høgh har skrevet
om den sidste urmager i Tim, som stadig lever og reparerer ure. Så er
der historien om den gamle mejerigård i V. Tim og om mejeriet
Phønix af Evald Lundsgaard og en beretning om gården Melgaard og
dens beboere gennem tiderne.
På et kort med Kongevejen af 1871 er vist en gammel smedje og her
følger beretningen om skorstensfejer og husmand, Per Poulsen,
kaldet ”Æ Ravn”. Jørgen Poulsgaard har skrevet om gården
”Østerkjær” og dens beboere gennem tiderne. Skriftet indeholder
desuden gamle fotos for over 100 år siden og slutter med en
beretning om Fattighuset.
Prisen for årsskriftet er kr. 40,-
Hjælp os! Hvem kan sætte navne på disse drenge fra Vester Tim?
Drengene er fotograferet foran en butik – er det købmanden eller
Graversgaards butik?
Har du et godt bud på hvem de er, så ring til
97333002 eller 97333547
Tim Lokalarkiv
Tim og Omegns Seniorklub – Stationen Billard alle dage, adgang med nøgle i Stationen
Motion og hyggeligt samvær hver tirsdag i Hallen
kl. 9.00-11.30 Kortspil hver torsdag kl. 14.00.
Januar. Mandag d. 4. undervisning i computer/tablet kl. 9.30 – 11.30
Tilmelding. 40330038
Tirsdag d. 5 ingen ting
Tirsdag d. 12. kl. 19.00 Præmie Whist i Stationen
Februar. Tirsdag d. 2. kl. 19.00 Se opslag
Tirsdag d. 9. kl. 19.00 Præmie Whist i Stationen
Marts. Tirsdag d. 1. kl. 19.00 Generalforsamling/ Pladespil
Tirsdag d. 8. kl. 19.00 Præmie Whist i Stationen
Er det dig der har vundet? I Præmiespil Oktober 2015
1. præmie (300 kr.) Nr. 22 Katrine Smidt
2. præmie (150 kr.) Nr. 7 Henrik Lauridsen
3. præmie (100 kr.) Nr. 451 Karen Grønlund
4. præmie (50 kr.) Nr. 468 Lisbeth Danielsen
5. præmie (50 kr.) Nr. 430 Tove Snogdal
6. præmie (50 kr.) Nr. 99 Arne Opstrup
7. præmie (50 kr.) Nr. 152 Bodil Knudsen
8. præmie (50 kr.) Nr. 106 Malene Sandgrav
Vin præmier
Nr. 274 Mette Jensen
Nr. 465 Lars Madsen
Nr. 162 Ejnar Pedersen
Nr. 369 Bjarke Knudsen
Nr. 459 Niels Kjærgård
Nr. 407 Ole Rejkjær
Præmierne kan afhentes i Dagli Brugsen.
Med venlig hilsen
Eventgruppen i Tim GIF.
Recommended