View
1
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:21.12.2015)
1
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis daurica) (Sydeuropa) og meget sjældent klippesvale (Ptyonoprogne rupestris) (Syd/Mellemeuropa). På verdensplan er der ca. 80 svalearter. De tre arter der yngler i Danmark hører til en underfamilie (Hirundininae), som er opsplittet i to grupper, den ene Riparia, hvortil digesvalen hører og den anden Hirundo hvortil bysvalen og landsvalen hører. Riparia arterne yngler alle i huller hvorimod Hirundo arterne bygger reder.
Bestandsændringer: Desværre er specielt digesvaler gået meget tilbage siden midten af 1970erne, og der er måske kun 10-20% af bestanden tilbage. Det er sket over det meste af Vesteuropa, hvorimod de østeuropæiske bestande ikke synes at være påvirkede. Årsagen skal sandsynligvis søges i vinterkvarteret. De vesteuropæiske digesvaler overvintrer i den vestafrikanske Sahelzone, der i perioden har været udsat for tørke, hvorimod de østligere ynglende digesvaler overvintrer i Østafrika, og har haft bedre forhold i vinterkvarteret. Landsvalen er også gået tilbage i samme periode, om end knap så markant. Til gengæld gik den voldsomt ned i antal fra 1960erne til ind i 1970erne, i samme periode som landbruget ændrede struktur, og mange af de små brug blev nedlagt (se levesteder). Landsvalen er således et eksempel på hvorledes forholdene i yngleområdet kan påvirke bestandene, men hvor det hos digesvalen det sandsynligvis har været forhold i vinterkvarteret. Bysvalen ser ud til at holde en nogenlunde stabil bestand.
Træk: Alle tre arter er langdistancetrækkere, som overvintrer i Afrika. Alle tre arter yngler også nord for Danmark, og i træktiden, både forår og efterår, besøges Danmark af mange trækgæster. Om foråret ankommer de første svaler i slutningen af april. Tilbagetrækket til vinterkvarteret begynder allerede i slutningen af juli og kulminerer i slutningen af august/begyndelsen af september. Der ses dog stadigvæk fugle i midten af oktober. Enkelte efternølende landsvaler ses helt hen i november.
Hvornår ses svalerne i Danmark: Nedenstående tabel angiver hvornår de tre svalearter kan ses i Danmark. De mørkeste nuancer angiver når de ses almindeligt, lysere når de aftager i hyppighed. Enkelte fugle ses uden or de angivne rammer men da mest på træklokaliteter.
Art Vægt (g) Længde (cm) Vingelængde (cm) Vingefang (cm) Ældste**
Ynglebestand
(par)*** Status#
Digesvale 12--15 12 10,7 27-29 10+ 10000 YT/TG alm.
Landsvale 18-20 17-19* 12,5-12,7 32-35 16+ 230000 YT/TG alm.
Bysvale 17-19 12,5 11,1 26-29 15 35000 YT/TG alm.
Mursejler 31-56 16-17 16,4-18 42-48 21+ 10-15000 YT/TG alm.
Data for svaler og mursejler
* Voksne fugle, heraf hale 7 cm. Ungfugle er mindre på grund af kortere hale (2 cm)
**Ringmærkede fugle
***2014 DOF, egne estimater ud fra optællingsindex
# YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst
Svaler
Digesvale
Landsvale
Bysvale
Januar Februar Marts April November DecemberOktoberMaj Juni Juli August September
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:21.12.2015)
2
Levesteder (habitat): Digesvale: Åbent land og kyst. Digesvalerne yngler i kolonier, og som nævnt ovenfor i huller, som de udgraver i fritlagte grus og lerskrænter. Ofte kan man se at redehullerne følger de blødere lag som er lettest at udgrave. Det vil typisk være i grusgrave og i klinter langs kysterne, oftest højt men selv få meters høje brinker kan benyttes.
Typisk ynglelokalitet for digesvale i klint ved kysten med de fouragerende svaler. Gedser Odde. Til højre ses de udgravede redehuller
Bysvale: Bebyggede områder. I Danmark lever bysvalen op til sit navn, som den mest urbane af vore svalearter, og er hos os stort set udelukkende tilknyttet menneskelig beboelse. Den anbringer sin rede under tagudhæng på huse og bygninger, helt ind i de større byer. Den oprindelige yngleplads er klipper, som også benyttes i middelhavsområdet. Bysvalen er som digesvalen typisk kolonirugende.
Bysvalereder under udhæng. Forskellige bygningsstadier, fra nyligt påbegyndte til reder med store unger. Yderst til højre samles materiale til rede.
Landsvale: Åbent land. Som bysvalen er landsvalen i stor udstrækning tilknyttet kulturlandskabet, særligt landbruget, og optræder i mere landlige omgivelser end bysvalen. Den foretrækker at bygge reden indendørs (blev tidligere kaldt forstuesvale), f.eks. i stalde, lader og åbne bygninger i landskabet (den har indtaget mange af fugletårnene, der er dukket op de senere år). Flere par kan godt bygge rede samme sted men den er ikke så udpræget koloniruger som de to andre arter.
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:21.12.2015)
3
Landsvalereder i fugletårn
Oversigt over yngleforløb
De tre ynglediagrammen neden for skitserer typiske yngleforløb hos de tre svalearter.
Maj Juni Juli August September Oktober November
Æglægning
Rugning
Klækning
Redetid
Føringstid
Yngleforløbet hos bysvaleFørste kuld lægges over midten af maj til juni, og en stor del af bysvalerne lægger et andet kuld i juli. Kuldstørrelsen er på 4-5 æg. Æggene lægges med et døgns intervaller, og der ruges når kuldet er fuldlagt. Begge fugle ruger, hunnen dog mest *For det meste klækkes æggene synkront, men undertiden asynkront over et par dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen, hvor føden ofte bliver bragt i strubeposen. Er det dårligt vejr med få flyvende insekter kan fodringen helt ophøre i en periode, og **redetiden kan blive forlænget tilsvarende. I den første tid efter at de begynder at flyve fra reden bliver de ført til og fra af forældrefuglene. Ved sene kuld, kan andre individer hjælpe med til fodringen af ungerne.
De enkelte perioderÆglægning: 4-5 dageRugning: 14-16 dage Klækning: 1-2 dage*Redetid: **22-32 dageFøringstid: ca. 2-3 ugerFøringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige.Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.
Fuglehåndbogen på nettet
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:21.12.2015)
4
Føde For alle tre arters vedkommende består føden af luftplankton, hvilket hovedsagligt vil sige flyvende insekter. By og digesvale mest små og mellemstore byttedyr, hvor landsvalen også tager større bytte som bier og sommerfugle. Illustrationen neden for placerer svalerne i fødekæden.
Maj Juni Juli August September Oktober November
Æglægning
Rugning
Klækning
Redetid
Føringstid
Yngleforløbet hos digesvaleDigesvalerne har normalt kun et årligt kuld, som lægges i juni. Det består af 4-6 æg, som lægges med 1 døgns intervaller, og æggene lægges i den tidlige morgen. Der ruges af begge forældrefugle, om natten dog kun hunnen, men om dagen deltager hannen også, han har i øvrigt ikke rugepletter. Hvis det er dårligt vejr, uden flyvende insekter, kan rugtiden trække ud. **I begyndelsen af ungetiden er begge forældrefugle i redehullet om natten, men efter ca. 10 dage overnatter forældrefuglene udenfor redehullet. Efter udflyvningen søger ungerne de første nætter tilbage til redehullet for at overnatte. Den første uges tid efter udflyvningen fodres ungerne stadigvæk af forældrefuglene.
De enkelte perioderÆglægning: 4-6 dageRugning: *14-15 dage Klækning: <1 dag, synkrontRedetid: **20-24 dageFøringstid: ca. 1 ugeFøringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige.Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.
Fuglehåndbogen på nettet
April Maj Juni Juli August September Oktober
Æglægning
Rugning
Klækning
Redetid
Føringstid
Yngleforløbet hos landsvaleAlmindeligvis to årlige kuld, men tre forekommer. Det første lægges i begyndelsen af maj, men nogle efternølere på trækket først i slutningen af juni før de lægger æg. Kuldstørrelsen er på 3-6 æg, 5 æg er nok det hyppigste for første kuld, og de senere kuld er mindst. Æggene lægges med 1 dags mellemrum. Det er hunnen der ruger, og fra sidste æg, så æggene klækkes synkront. Hannen bringer ikke føde til hunnen, men opholder sig i nærheden af reden. De første par dage efter at ungerne er udrugede, er det udelukkende bliver hun på reden, og det er hannen der bringer føde, men efter tre dage deltager hun også i fangsten . Ungerne bliver ført og fodret en tre ugers tid efter de har forladt reden, som de dog ofte vender tilbage til for at overnatte. *Føringstiden er afhængig af vejret og kan i koldt og regnfuldt vejr blive længere (fødeknaphed). Nogle unger flyver ofte ud tidligere end andre.
De enkelte perioderÆglægning: 2-5 dageRugning: 13-16 dage Klækning: Samme dagRedetid: 13-15 dageFøringstid: *Ca. 3 ugerFøringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige.Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.
Fuglehåndbogen på nettet
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:21.12.2015)
5
Identifikation: Ud over at de tre svaler kan forveksles indbyrdes, er det kun mursejlere der kan skabe rigtig tvivl om artsbestemmelsen. Af de tre arter er digesvalen den mindste, og landsvalen den største. De har alle tre tydeligt kløftede haler, og landssvalen har desuden forlængede ydre halefjer, og den synes derfor noget større en de to andre. De flyver alle tre meget adræt med skarpe sving, glid, dyk og pludselige stop.
Billederne neden for viser de flyvende svaler fra forskellige vinkler:
PrimærproduktionPlanter
Planteædere
Rovdyr
Rovdyr
Toprovdyr
SvalerSvalerne fanger udelukkende flyvende insekter, det kan være myg, fluer, døgnfluer, bladlus, men landsvalen også lidt større byttedyr som bier og sommerfugle etc. hvad der nu er på det pågældende sted. Det placerer svalerne på først rovdyrniveau i fødekæden.
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Landsvale
Bysvale
Digesvale
Art Overside Underside Hale og vinge Generelt indtryk
Bysvale Mørk med tydelig hvid overgump Ensartet hvid
Hale, kort kløftet, mørk. Vinge
trekantet, inderst fylder den næsten
hele kropslængden Kompakt og kontrastrig
Digesvale Ensartet gråbrun, lysere end by og landsvale Hvid men med brunligt brystbånd
Hale, kort kløftet, mørk. Vinge
trekantet, inderst fylder den næsten
hele kropslængden Spinkel uden stor kontrast
Landsvale Ensartet mørk Hvid med skarp kant til mørk strube
Kløftet, lang med forlængede ydre fjer
(ungfugle har ikke forlængede fjer).
Hvidt > inderst på halen. Vingen
trekantet, inderst fylder den næsten Lang, elegant, strømliniet
Mursejler Ensartet mørk
Ensartet mørk med lysere strube, som ses i
godt lys
Kort kløftet, holdes ofte samlet.
Vingen er smal seglformet. Inderst
fylder den kun halvdelen af
kropslængden
Cigar med lange smalle
seglformede vinger. Større end
svalerne
Feltkendetegn for svaler og mursejler i flugt
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:21.12.2015)
6
Landsvale. Mørk overside metallisk blåskinnende, håndsvingfjer dog matte. Rød pande og strube. Lys underside skarpt markeret mod den mørke strube. Hvide pletter yderst på halefjerene. Kløftet hale med forlængede ydre halefjer.
Bysvale. To (tre)farvet overside. Ryggen mørk metallisk blåskinnende og svingfjer og vingedækfjer brune. Tydelig hvid overgump i kontrast til brun kløftet hale og mørke ryg. Lys underside med lys strube. Virker mere kompakt end landsvalen. Fuglen til venstre tydeligt slidt efter første kuld.
Digesvale. Oversiden ensfarvet brun. Undersiden med lyst bryst og strube, adskilt af smalt brunt brystbånd. Vingeundersider brune. Tydeligt kløftet hale. Virker spinklere en de to andre arter.
Mursejler til sammenligning. Både overside og underside er mørke. Struben er lys. Vinger lange smalle og seglformede. Mursejleren har samme længde som landsvalen men den kløftede hale, som ofte holdes samlet, har ikke forlængede halefjer, så reelt er mursejleren større og den har også noget større vingefang (42-48 cm mod landsvalens 32-35 cm). Mursejleren tilbringer, bortset fra rugningen, al tiden i luften, så det man ser er det perfekte flydesign. Læg mærke til at ¾ af vingelængden udgøres af hånden (håndsvingfjerene) og at vingerne inderst kun fylder ca. ½ delen af kropslængden.
©Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:21.12.2015)
7
De tre svalearter set fra ryggen, til venstre landsvale, voksen hun (korte forlængede ydre halefjer). Stort set ensfarvet mørk metallisk glinsende, kun håndsvingfjerene er matte. I midten bysvale med ligeledes metallisk glinsende ryg men med matte brune vinger og den hvide overgump ses. Til højre digesvale med brunlig ryg. Svingfjer og hale lidt mørkere.
De tre svaler set fra siden. Landsvale med den røde pandeblis, røde strube og mørke bånd over den øverste del af brystet, den lyse underside. De forlængede halefjer, den metallisk glinsende overside og de mattere håndsvingfjer. Isse og hoved metallisk glinsende som ryggen. Bysvalen i midten med den metallisk glinsende ryg, nakke og isse. De brune vinger, den helt lyse underside og strube og specielt for bysvalen de fjerklædte tarser. Digesvalen til højre med brun overside lyse underside og strube samt brunt brystbånd forrest på brystet (ses dog ikke på billedet)
Til venstre landsvale med lys bug og bryst med skarp grænse til den mørke strube. Rød strubeplet og pande. Bysvalen i midten med helt lys underside og mørk pande og isse. Endeligt digesvalen til højre med lyst bryst og bug men med brunt bånd hen over brystet.
.
Art Ryg, nakke og overgump Bryst, bug, hale og strube Hoved, øje, næb og ben Ungfugle
Bysvale
Mørk metallisk blåglinsende, vinger brunlige
matte. Den hvide overgump ses undertiden
igennem de folded vingespidser
(håndsvingfjerene)
Hvid, fra strube til undergump. Halen
mørk, kløftet. Hos siddende fugle er
kløften undertiden svær at se
Isse og pande mørkt blåglinsende som
ryg. Kind mørk. Lys hagestribe. Øjet
mørkt. Kort mørkt næb. Korte ben
med fjerklædte tarser (hvide)
Ligner voksne fugle men
mattere i farverne. De hvide
områder knap skinnende og
med lyse brunmelerede kanter.
Digesvale
Gråbrun, vingerne og halen lidt mørkere
end ryg, nakke og overgump
Undergump, bug, strube og nederste del af
bryst hvid (knap så skinnende som hos
bysvalen). Brunligt bånd på øverste del af
brystet. Hale mørk, kløften ikke udtalt hos
siddende fugle
Isse gråbrun som ryg, svag lys
pandeblis.Kind gråbrun. Lys hagestribe
der går om i nakken. Øjet er mørkt.
Kort mørkt næb og korte mørke ben
Som voksne fugle men
oversidens fjer har lyse kanter
(ses ofte hos ungfugle). De lyse
områder en anelse mørkere
end hos voksne
Landsvale
Mørk metallisk blåglinsensde, dog ikke så
blå i gløden som bysvale også overgump og
nakke er mørke
Undergump, bug og nederste del af bryst
lyst, undertiden creme til rødligt farvet. De
forlængede ydre halefjer ses tydeligt.
Mørkt bånd på den øverste del af brystet
der grænser til den røde strube
Isse samme mørke blåligt
metalglinsende farve som ryg. Rød
pandeblis. Kind mørk, nærmest sort.
Øjet mørkt. Kort mørkt næb. Korte
mørke ben
Som voksne fugle men
mattere, også pandeblis og
strube der er creme til
brungult. Undersiden derimod
lysere hvid end hos voksne
fugle. Halen uden forlængede
ydre fjer
Feltkendetegn siddende fugle
Recommended