Status for laksen i...

1

Status for laksen i DanmarkAnders Koed, DTU Aqua

DTU Aqua

Indhold

1. Baggrund

2. Hvorfor gik laksebestandene tilbage i Danmark

3. Genetablering af de vestjyske laksebestande - forvaltningsværktøjerne

4. Konklusion

2

DTU Aqua

Hvorfor er laks vigtig?

Arten er en væsentlig del af vores naturarv.

Laks er en truet art – vi har forpligtigelser internationalt.

Den er en glimrende miljøindikator – når laks er til stede, er det tegnpå, at vandløbene er sunde og biologisk velfungerende.

Laks udgør en væsentlig økonomisk og rekreativ ressource.

3

DTU Aqua

Forvaltningsværktøjer- Habitatrestaurering- Fiskeriregulering- Udsætning af fisk

†Gudenå†Storå

†Sneum Å

Skjern Å

†Varde Å

†Ribe Å

†Vidå

†Kongeå

†Brede Å

I 1980’erne blev laksebestandene – udover i Skjern å – formodet uddøde.

Genetablering af de vestjyske laksebestandegennem forskning og forvaltning

4

DTU Aqua

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1840

1850

1860

1870

1880

1890

1900

1910

1920

1930

1940

Hvad gik egentligt galt?

Nu

mb

er c

aug

ht

Poulsen 1935

DTU Aqua

River Skjern Å land claim project implemented in the 1960’erne

Gyde- og opvæksområder blev ødelagt, forhindrede migration

DTU Aqua

DTU Aqua

Masser af små opstemninger

DTU Aqua

Hydropower development, 1920 – 1970

DTU Aqua

0

100

200

300

400

500

600

700

1890

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

2000

Anta

l

Otterstrøm (1938) og Statistisk Årbog, Fiskeriministeriet

Laksefangsten i Ringkøbing Fjord 1900 - 1978

Laks i Ringkøbing Fjord

10

DTU Aqua

Forvaltningsværktøjer- Habitatrestaurering- Fiskeriregulering- Udsætning af fisk

†Gudenå†Storå

†Sneum Å

Skjern Å

†Varde Å

†Ribe Å

†Vidå

†Kongeå

†Brede Å

I 1980’erne blev laksebestandene – udover i Skjern å – formodet uddøde.

Genetablering af laksebestandene

11

DTU Aqua

De vestjyske laksebestande – udsætninger

12

DTU Aqua

Storå – en laks er ikke bare en laks

De vestjyske laksebestande – udsætninger

13

DTU Aqua

Effekt af opstemningerØrred som model-art

Opstemningstype Gns. smolt tab (%)

Vandmølle (n=5) 30Dambrug (n=38) 42Elkraft (n=7) 82

Smolttab når 3 dambrug i et vandløb skal passeres: (1-(1-0.42)3) = 80 %

Disorientation?

14

DTU Aqua

1. Spærring fjernes 2., 3., 4., 5., 6. og 7. spærring fjernes

Effekt af opstemningerØrred som model-art

15

DTU Aqua

Habitatforbedrende projekter – datagrundlagØrred som model-art

I alt 71 projekter:

• 29 i Østjylland

• 27 i Vestjylland

• 15 på øerne

16

DTU Aqua

ØrredyngelTætheden øgedes fra 10,0 til 27,5 ørreder ørreder/100 m2

Gennemsnitlig stigning i bestanden på 175 %

Habitatforbedrende projekter – datagrundlagØrred som model-art

17

DTU Aqua

Habitatforbedrende projekterLakseopgang som funktion af restaurering – spærringer og grus

18

DTU Aqua

Skjern Å Naturprojekt 2002

Foto: Povl Toft ©

- Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt

19

DTU Aqua

Barrieres - film af Bo Skelmose

The populations resurged

20

DTU Aqua 21

Genopretning af bestandene

DTU Aqua

Efter fjernelse af dæmningen

22

DTU Aqua

De vestjyske laksebestande – prædation

23

DTU Aqua

Telemetri er en effektiv metode til at estimere prædation/dødelighed

Akustik og radio-mærkede laksesmolt: 40 - 50 % af mærkerne blev fundet i énskarvkoloni. (Koed et al. 2006, Jepsen et al. 2018).

De vestjyske laksebestande – prædation

24

DTU Aqua

Regulering af redskabsfiskeriet- i fjordene og Vadehavet

25

DTU Aqua

I resten af Europa og Nordamerika er laksebestandene i tilbagegang…

De vestjyske laksebestande - udviklingen

1970 1980 1990 2000 2010An

tal l

aks Små laks (1 SW)

Store laks (MSW)

26

DTU Aqua

Løbende optimering af udsætningsarbejdet

Habitatrestaurering 1990’erne - nu

Resultatet af en bred, målrettet og videnbaseret indsats

Restriktive fiskerireguleringer i fjord og å

Skarvregulering i fjorden

De vestjyske laksebestande – Skjern Å-eksemplet

27

DTU Aqua

…det har bl.a. bragt os her hen, til glæde for de lokale og turisterneDe vestjyske laksebestande

I Storå er bestanden nu selvreproducerende - og kan tåle at blive befisket!

28

DTU Aqua

Værdi og potentiale–Skjern Å som eksempel

Laksefiskeriet i Skjern Å – Den lokaløkonomiske værdi ved fordobling af laksebestanden 2013

Kilde: 'Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å' (COWI, KORA og DTU Aqua, 2014).

Skjern Å-fiskeriet Antal lystfiskere

Skjern Å fiskedage/ person / år

Skjern Å fiskedage, totalt

Lokal værdi-tilvækst

Arbejds-pladser

Kvalitet som i 2013ca. 4.000 laks 3.700 7 26.000 6,8 mio. kr. 6,2

Forbedret kvalitetca. 8.000 laks 5.600 8,5 47.400 12,4 mio. kr. 11,3

Godt 50 % af forbruget sker i lokalområdet omkring Skjern Å

29

DTU Aqua

Konklusioner

Lakseforvaltningen i Danmark har virket.

Bredt engagement fra fiskere, politisk side og forskere har været centralt for den positive udvikling af de danske laksebestande.

Viden om laksebestandene er afgørende for at forvalte dem godt.

Større fokus på lystfiskerturisme og økonomi kan være en bidrage positivt.Problemstillingerne i de enkelte vandløb er meget specifikke I forhold til prioritering er det vigtig at de rigtige forvaltningsværktøjer kommer i spil:

Forvaltningsværktøjera. Habitatrestaureringb. Fiskerireguleringc. Udsætning af fisk

30

DTU Aqua

For yderligere information: www.fiskepleje.dk

Tak for jeres opmærksomhed

31