Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?

Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af

problemet ?Finn Diderichsen

Professor dr med

Københavns Universitet

DSMP Årsmøde 6.april 2006

Velfærdspolitikkens ambivalente forhold til middellevetiden

Middellevetidens langsomme udvikling – en tegn på ineffektivitet i politikken – og dens evne til forebyggelse

Middellevetidens fortsatte stigning – en afgørende udfordring for politikken og den finansiering

Forebyggelsens dobbelte effekt

Forebyggelse mindsker sygelighed Det medfør stigende middellevetid Det mindsker samtidig udgiftseffekten af

den stigende middellevetid Det kan sammen med rehabilitering øge

arbejdsmarkedsdeltagelse og tilbagetrækningsalder bland syge

Vi lægger år til livet –og det er raske år !

Sundhedspolitik er det som interagerer med økonomisk udvikling

for at skabe sundhedsudvikling

Danmarks store efterslæb og forebyggelsespotentiale

At omsætte velstand til sundhed:

Middellevetid per PPP$Kilde: World Health Chart 2003

US Dollar per indbygger

1960

2000

Danmarks relativt ineffektive sundhedspolitik

1960-2000 Vækst i middellevetid

per 10.000 PPP$ vækst i BNP per indbygger

- en universel velfærdsstat er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning 0

1

2

3

4

5

6

7

Italien UK Sverige Danmark

Ikke kun den geografiske ulighed mellem DK og andre lande men også …

Den sociale ulighed i helbred illustrerer

forebyggelsens potentiale

Lang uddannelse giver 11,3 raske år for en 30- årig københavner (Brønnum-Hansen 2005)

0

10

20

30

40

50

60

Lang Middel Kort

Syge årRaske år

60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82

Sverige

Søllerød

Storbritannien

Indre Østerbro

Danmark

Albanien

Brønshøj

København

Bispebjerg

Polen

Kgs. Enghave

Rumænien

Indre Nørrebro

Ukraine

Middellevetid 1990erne

Samlede mål på folkesundhed

Middellevetid=A + B QALY / HALE= A + f(B) DALY= C + g(B)

Sygdomsbyrdemåling: et prioriteringsinstrument

Leveår tabt pga. for tidlig død = YLL

Leveår med sygdom og funktionssvigt = YLD

Verdensbanken & WHO 1993.

YLL = antal dødsfald * restlevetid

YLD= antal sygdomstilfælde * varighed * funktionsvægt

___________________

Sygdomsbyrde= DALY = YLL + YLD___________________

Sygdomsbyrden i DALY per 1000.Aldersstandardiseret. GBD 2002: WHO 2005

0 50 100 150 200

Japan

Sverige

Holland

UK

Danmark

USA

Litauen

De 15 største folkesygdomme Danmark 2002. DALY per

1000. GBD 2002. WHO2005

US Dollar per indbygger

1960

2000

0 2 4 6 8 10 12

FaldSelvmord

BrystkræftTrafikskader

SkrumpeleverSlidgigt

DiabetesTarmkræftHøreneds.Alzheimer

LungekræftAlkoholisme

ApopleksiIHD

KOLDepression

Sygdomsbyrden i Danmark og Sverige

2002 Aldersstand. DALY per 1000.Kilde: GBD 2002. WHO 2005

US Dollar per indbygger

1960

2000

0 2 4 6 8 10 12 14

SkrumpeleverFald

TarmkræftBrystkræft

DiabetesLungekræft

SlidgigtTrafikskader

SelvmordKOL

AlzheimerApopleksiHøreneds.

AlkoholismeIHD

Depression

SverigeDanmark

9 store risikofaktorer. DALY per 1000

WHO: European Health Report 2005.

US Dollar per indbygger

1960

2000

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0

Ubeskyttet sex

Narkotika

Frugt/grønt

Fysisk inakt.

Blodtryk

Kolesterol

Overvægt

Alkohol

Tobak

SverigeDanmark

Giver forebyggelse en samfundsøkonomisk gevinst ?

Udgifter til sundhedsvæsenet mindsker, også når man fraregner forbruget ved længere levetid. Men det er små beløb (<10mia)

Hvorvidt andre samfundsøkonomiske effekter (produktionstab mm) er positive eller negative afhænger helt af beregningsmetoden.

I grunden er spørgsmålet forkert stillet. Vi forebygger for at undgå sygdom og behandler for at gøres syge raske – ikke for at få penge over til andet.

Eksponering

Sygdom

Funktionsevne

Deltagelse

Forebyggelse

Behandling

Genoptræning

Rehabilitering

De regionale og kommunale opgaver

Eksponering

Sygdom

Funktionsevne

Deltagelse

Velfærd og sundhed

VelfærdArbejds-marked

Økonomi

Etc.

De syge på den danske arbejdsmarked

Meget høj mobilitet mellem job Lavt sygefravær Normal førtidspensionsprevalens Beskæftigelse bland 55-66 årige lav

sammenlignet med Sverige Beskæftigelse bland kronisk syge

meget lav

Andel beskæftigede efter funktionsevne. EU15 2002

Grad af funktionssvigt

Kommunalreformen giver forebyggelsen nye muligheder

Svagheden ved Dansk sundhedspolitik forebyggelse er manglende koordinering forebyggelsesarbejdet mellem sektorer og mellem niveauer (stat, region, kommune)

Kommunerne har mange forebyggelseshåndtag at vride på – bolig, skole, trafik, miljø, arbejde, integration, forebyggende sundhedsordninger for børn og gamle etc.

Men…

Kommunerne mangler i høj grad folkesundhedsvidenskabelig kompetence

Der har været for lidt professionalisme, og for meget entusiastisk amatørisme

Der for meget projekter og for lidt drift.

Sundhedsadministration og forebyggelse deler kompetencebehov En effektiv regionplanlægning kræver

en kombination af medicinsk, økonomisk og epidemiologisk kompetence for behovsanalyser, prioritering og ressourceallokering

Et effektivt forebyggelsesarbejde kræver samme type af kompetence

Konklusion

Danmark har et stort forebyggelses-potentiale. Måske er Velfærds-kommissionens prognose for middellevetidsudvikling for pessimistisk

Forebyggelse kan mindske udgifter i sundhedsvæsenet lidt, men slet ikke i en takt giver kommunerne økonomiske incitament.

Danmark har formentlig også et stort rehabiliteringspotentiale med øget beskæftigelse blandt mennesker med nedsat helbred.