Afdelingsleder Morten Freil patientoplevelser.dk

Preview:

DESCRIPTION

Patienternes perspektiv i et sammenhængende forløb - Forventninger og behov for patienter med kroniske sygdomme. Afdelingsleder Morten Freil www.patientoplevelser.dk. Oplægget. Hvorfor spørge patienten? Patienters oplevelser i det sammenhængende patientforløb - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienternes perspektiv i et sammenhængende forløb - Forventninger og behov for patienter med kroniske sygdomme

Afdelingsleder Morten Freilwww.patientoplevelser.dk

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Oplægget

Hvorfor spørge patienten?

Patienters oplevelser i det sammenhængende patientforløb

Indlagte patienters oplevelser i overgange

Forventninger og behov for patienter med kroniske sygdomme

Sammenhængende forløb Helhedsperspektivet

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Sammenhængende patientforløb- Hvorfor spørge patienten?

Patienten den eneste der gennemgår det samlede forløb, og er derfor den eneste, der kan vurdere forløbet i sammenhæng

Personalet er ikke i stand til at vurdere kvaliteten på vegne af patienten:

Flere aktører involveret i forløbet Problemer i informationsoverdragelse

Kilde, f.eks. : Idvall et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002Jung et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienters vurderinger og prioriteringer

Kilde: Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S,Enheden for Brugerundersøgelser, 2004.

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patientforløb og overgangeFør første sygehuskontakt

Forundersøgelse

Indlæggelse

Udredning

Undersøgelser/behandling

Udskrivning

Efter udskrivning

Efterbehandling/-kontrol

Overflytning

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Før indlæggelsen

Før første sygehuskontakt

Forundersøgelse

Indlæggelse

Udredning

Undersøgelser/behandling

Udskrivning

Efter udskrivning

Efterbehandling/-kontrol

Overflytning

Før indlæggelsen

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Før indlæggelsen

30%17% 19%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Ventetider førindlæggelse *

Vidste hvorhenvendelsekunne ske*

Resultater afundersøgelserfra henvisendelæge brugt * *

Andel negative svar

Kilde: * Patienters oplevelser på landets sygehuse, Enheden for Brugerundersøgelser, 2005. ** Patienters vurdering af sygehusafdelinger i Nordjyllands Amt, Enheden for Brugerundersøgelser, 2004

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Efter indlæggelsen

Før første sygehuskontakt

Forundersøgelse

Indlæggelse

Udredning

Undersøgelser/behandling

Udskrivning

Efter udskrivning

Efterbehandling/-kontrol

Overflytning

Efter indlæggelsen

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Efter indlæggelsen

21% 21% 17%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Dagen forudskrivelsetilrettelagt

Informeret omvidere forløb

Vidste hvorhenvendelse

kunne ske efterudskrivelse

Andel negative svar

Kilde: * Patienters oplevelser på landets sygehuse, Enheden for Brugerundersøgelser, 2005.

**Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S, Enheden for Brugerundersøgelser, 2005

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Efter indlæggelsen

18% 22% 29%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Samarbejde medhjemmepl. *

Egen lægeinformeret omudskrivelse *

I tvivl omefterbehandling

* *

Andel negative svar

Kilde: * Patienters oplevelser på landets sygehuse, Enheden for Brugerundersøgelser, 2005. ** Patienters oplevelser, Københavns Amt, Enheden for Brugerundersøgelser, 2004

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienter med kroniske sygdomme

Individuelle interviews med patienter med Type-II-diabetes og KOL.Sørensen J, Gut R, Freil M. Oplevelser og forventninger til sundhedsvæsenet blandt patienter med kroniske sygdomme, Enheden for Brugerundersøgelser, 2007 (In press).

Fokusgruppeinterviews og spørgeskemaunder-søgelse blandt nydiagnosticerede leddegigtpatienter.Schulze SB, Gut R, Freil M. Nydiagnosticerede leddegigtpatienters mestring af deres hverdag, gigtforeningen og Enheden for Brugerundersøgelser, 2007

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienter med kroniske sygdomme efterspørger (1):

• Sammenhæng mellem konsultationer og behandlinger på tværs af sektorer

• Koordinering af forebyggende tiltag

• Et sundhedsvæsen, som antager et langsigtet perspektiv

• Sundhedsfaglig kontaktperson/Forløbsansvarlig

• Netværk med andre patienter med samme kroniske sygdom

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienter med kroniske sygdomme efterspørger (2):

• Støtte til at gennemføre livsstilsændringer> Kurser, undervisning, motivation

• Udnyttelse af patienternes egne ressourcer, men også opmærksomhed på de mindre ressourcestærke

• Helhedsperspektiv> Udgangspunkt i den enkeltes liv og ikke blot

standardiserede løsninger > Hele mennesker, der til tider har psykiske

symptomer, en hverdag med deres sygdom og andre diagnoser

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Håndtering af patienter med flere kroniske diagnoser

• Parallelle behandlingsforløb• Koordinering af de forskellige behandlinger• Koordinering af forebyggende tiltag• Helhedsbetragtning

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Sundhedsvæsenets håndtering af patienter med flere kroniske diagnoser

Puslespil: ”Det er underligt, for det er kun én ting,

sygehuspersonalet kigger på og min læge, hun kigger ikke rigtig på det, for det regner hun med, at hospitalet tager sig af. Så man føler sådan lidt, at man er et puslespil. Med den ene brik kan man gå derhen, og den kan de kigge på og måske tage sig af, men resten det er ikke deres bord.”

(Patient med type-II-diabetes, kræft og slidgigt)

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Sundhedsvæsenets håndtering af patienter med flere kroniske diagnoser

Forskelligartede informationer: ”Så tænkte jeg, jeg skal passe på med, hvad

jeg spiser, for jeg har nemlig i mange år også haft spiserørsbrok, hvor man ikke må spise noget de sidste tre timer inden, man går i seng. Men med sukkersyge skal man faktisk spise noget, lige inden man går i seng, så det var sådan lidt af en konflikt, ikke?!”

(Patient med spiserørsbrok og type-II-diabetes)

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Sundhedsvæsenets håndtering af patienter med flere kroniske diagnoserFyldt kalender: ”Nu går jeg til nogle møder her i

sundhedscentret, hvor man bliver undervist i både sukkersyge og i KOL. (…) Jeg går på begge kurser. Selvom nu er det lige før, det er ved at blive for meget. For nu skal jeg også gå til motion deroppe, og der er jo også andre ting, der skal passes. Det er lige før, min kalender er fyldt helt op med det her.”

(Patient med KOL og type-II-diabetes)

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienter med flere kroniske diagnoser efterspørger (1):

• At blive betragtet som hele mennesker og ikke som adskilte diagnoser

• Der er sammenhæng mellem behandlingen af deres forskellige sygdomme

• Vejledning i forbindelse med livsstils-ændringer tager udgangspunkt i dem som patienter med flere diagnoser og ikke kun i deres diagnoser enkeltvis

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienter med flere kroniske diagnoser efterspørger (2):

• Opfølgende aftaler og kontroller koordineres

• De ikke selv behøver at være tovholdere i deres eget behandlingsforløb

• De får støtte til beslutninger, som skal tages på tværs af sygdommene

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienter med kroniske sygdomme - Bud på initiativer, der kan imødekomme behov

• Patientrettet forebyggelse på tværs af kroniske sygdomme

• En langsigtet behandlende og forebyggende indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte patients behov

• Koordinering af patienternes behandlings-forløb af én ansvarlig læge eller andet sundhedspersonale, der har kendskab hele patienternes sygehistorie

Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)

Patienter med kroniske sygdomme - Bud på initiativer, der kan imødekomme behov

• Besøg af sundhedsprofessionelle i hjemmet og opfølgende telefonopkald

• Højt informationsniveau om sygdom, rettigheder m.v. for nydiagnosticerede

• Patientskoler og netværk• Andet:

• Samtaler om sygdommens psykiske konsekvenser og følelsesmæssige reaktioner

• Involvering af pårørende i behandlingen (familie eller venner)

Recommended