View
419
Download
0
Category
Preview:
DESCRIPTION
Citation preview
Den fjerne krig og dens umiddelbare nærhed Om Afghanistan på Tøjhusmuseet
15/11/2013Mads DaugbjergLektor i Antropologi, ph.d.Aarhus Universitet
Min tilgang: udforskningen af kulturarv som praksis
Væsentligste forskningsfelter:kulturarv, museer, turisme, erindring, identitet, steders og tings kraft og betydning, oplevelse og perception
Vigtigste forskningsprojekter:
Kampen om Dybbøl (2006-08) Genopførelsens semantik (2009-11) Den gode cykeloplevelse (2009-11) Being Viking (2012-) Soldier and Society (2012-15)
2
Soldier and Society Exploring the Revival of Danish Warriorhood Kollektivt forskningsprojekt finansieret af FKK (2012-15)
Hvem er den danske soldat i dag? Hvilke idealer og værdier
kendetegner soldaten – forstået både som menneske af kød og blod, som medborger og som betydningsbærende kulturel figur?
Hvad vil det sige at være krigsveteran i Danmark, og hvordan oversættes militære egenskaber til civile, når man er hjemme igen?
Hvordan spiller Danmarks nyere krige ind på dansk selvforståelse og på de måder, vi mindes tidligere konflikter?
Hvordan og hvor kan vi studere forholdet mellem militære og civile kulturer og sfærer?
3
The National Museum of American History, Washington, D.C.
Ville en udstilling om krig i Danmark kunne benytte samme sprogbrug og billeder?
Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvilke antagelser og forbindelser
kommunikeres og understøttes i forskellige museale sammenhænge (fx mellem fortid og nutid, mellem tid, sted og tilhørsforhold, mellem ære, pligt og andre følelser, og mellem ”os” og “dem”)
4
Krig på museum: moralske landskaber
Hvordan afspejles, dyrkes og forhandles forskellige værdisæt, alliancer, fjendebilleder, dvs. etiske og moralske positioner på og gennem krigsmuseer?(positioner som er specifikke og lokale snarere end universelle)
Hvordan iscenesættes forholdet mellem nærhed og distance i forskellige museale praksisser? Og hvordan er disse konventioner forbundet til den museale autoritet og ekspertise?
Photo exhibited at the War Remnants Museum, Ho Chi Minh City (Vietnam)
© Associated Press/Nick Ut, 1972
The Distant War:“un-curating” an exhibition on the war in Afghanistan (Tinning 2013, artikel i MiD/Museumsformidlere i Danmark) Utilize ”pathos” and the fact that war is ”particularly pathos-filled” “We aimed to remove the visitor from the museum ”space”, taking them
as close as possible to an Afghan context, before unlocking the exhibition’s full storytelling potential.”
”We thus aimed at deliberately removing the museum’s curatorial “voice of authority” from the exhibition; removing anything that could interfere with the direct communication between the afghan “film set” and the audience.”
”Don’t patronize”:
Den Fjerne KrigForeløbige iagttagelser om publikums praksis og respons
Overvejende indtryk: positive. Udstillingen beskrives som “interessant”, “anderledes”, “spændende”, “tankevækkende”, “bevægende”
Mange gæster er begejstrede over udstillingens form; den inviterer tydeligvis til fordybelse, nedsænkning, nysgerrig udforskning, kropsligt engagement – i (oplevet) kontrast til udstillingen på første sal, Danmarks Krige, som kan og gør noget andet
“Being there”-princippet tiltaler: frilandsmuseumstanken, muligheden for at berøre og klatre, de “hverdagslige” (ikke-hellige) genstande, soldaten som øjenvidne og autoritet
En gennemgående tendens til at betragte udstillingen som en “objektiv”, “faktuel” og “upolitisk” udstilling; “just the facts”; der hersker temmelig udbredt enighed om, at det er positivt, at museet ikke bringer den politiske dimension og kontroverserne ind, men koncentrerer sig om livet i felten
Den Fjerne KrigForeløbige iagttagelser om publikums praksis og respons (fortsat)
Kritiske røster blander sig i koret:
For ikke-voldelig, for “spejder-agtig”, “romantiseret”, for “M.A.S.H.-agtig” (næsten) ingen våben – og manglende fokus på våbnenes konsekvens Rummet med det itusprængte køretøj som klimaks, som et rum med en
stærk atmosfære, der vækker til eftertanke – men også et rum, der tydeligvis er redigeret (intet blod, ingen skrig, maskindele men ingen kropsdele, osv.) – dvs. udstillingen hævder at ”komme helt tæt på”, men alligevel med et vist filter
(fra tidligere udsendte, som besøger udstillingen): Det ”allerhårdeste” af soldaternes hverdag adresseres ikke – nemlig at have uskyldige liv på samvittigheden
Meget lidt information om de lokale samfund og indbyggere i Helmand, for hvem krigen har haft enorme, og voldsomme, konsekvenser – eller på Taleban
Den større kontekst for udsendelsen er fraværende: processen, der førte til indsættelsen af danske tropper, politikken, usikkerheden, alliancerne, kontroverserne, osv.
Den Fjerne KrigHvordan ”virker” udstillingen?
Den virker stærkt, og gør noget andet end det, folk er vant til, et museum ”plejer”
Særligt stærkt virker de elementer, der eksplicit sammenkæder felten og hjemmefronten(brevet med den ”sidste vilje”; feltpræsten der taler om de mistede; kæresten, der ringes op i fitness-centret og overbringes nyheden om, at hendes mand har kørt på en vejsidebombe)
Men udstillingen understøtter også ganske bestemte billeder af den dygtige (danske) soldat, der udsendes i den gode sags tjeneste, hygger sig med drengene (brødrene) i lejren, udfører sin mission på retfærdig vis, oplærer de lokale værn, bekymrer sig om de lokales fremtid, og rejser hjem igen efter at have gjort sin pligt.
Den er opbygget dramaturgisk, narrativt, med klimaks og udviklinger for øje; som ”et filmsæt” (Tinning); med inspiration fra Odysseen (”protagonisten” og hans prøvelser); med entydige perspektiver og identifikationer (gennem selvfremstillingen)
Den stramme redaktion og den klare identifikation (jf. det journalistiske nyhedskriterium) er ikke nødvendigvis tydelig for publikum, for hvem et museum (stadig) forstås som et sted, der tilbyder ”objektiv”, ”faktuel”, ”sand” viden – og som oppebærer en enorm troværdighed.
Ekspertise, autoritet og ansvar: at samarbejde med “de indfødte”
Udvalgte pointer fra den (krigs)museologiske litteratur
Jay Winter (2012): war museums should “admit the magnitude” of the representational problems, work to avoid “pseudo-realism” and avoid staging war as “thrilling” showcases of “boys and their toys”. Suggestion: to explicitly render obvious the effects, consequences, victims, of guns and war.
Sharon Macdonald (2006): certain forms of museum/heritage communication are seen by some to hold larger risks of romanticising war – “the seductive allure of ruins” – and of inculcating visitors with powerful, undesired messages. Nuremberg heritage managers worked to discourage visitors’ “museum-gaze”, “understood as potentially entailing admiration and a suspense of the critical”.
David Dean (2009): Certain groups of stakeholders (in the North American cases, the veterans) possess powerful voices and alliances that can potentially threaten the scientific and academic freedom of museums. Tensions may arise between the museum as “sacred site” and the museum as “trusted teacher” – or as a privileged site of debate (Clifford’s “contact zone”)
Mads Daugbjerg:
BORDERS OF BELONGINGExperiencing History, War and Nation at a Danish Heritage SiteForthcoming (March 2014) from Berghahn Books
In an era cross-cut with various agendas and expressions of national belonging and global awareness, “the nation” as a collective reference point and experienced entity stands at the center of complex identity struggles.
This book explores how such struggles unfold in practice at a highly symbolic battlefield site in the Danish/German borderland. It analyses the ways in which institutional staff and visitors interfere with, relate to, and literally “make sense” of the war heritage and its national connotations, focusing on two different cultural institutions exhibiting and staging the 1864 war.
14
Recommended