2.seminar 041013 (slides)

PERSPEKTIVER OG POSITIONER

Virksomhedsprojekt efterår 2013 (Aarhus)

Seminar nr.2 (04. oktober kl.11.15-15.15)

Underviser: Lisa Rosén Rasmussen

Dagens programINTRO: Virksomhedsprojektet

• Status & repetition: Læringsmål og egne projekter

DEL 1 Ind i feltet

• Feltkonstruktioner, adgang og positioneringer

• Projekter - optegnelser

DEL 2: Organisationsteori• Definitioner og dimensioner

• Projekter - præsentationer

DEL 3: Design og (teknikker)

• Deltagerobservation – interview – dokumenter

• Projekter – design

DEL 4: Etik

OPSAMLING

Læringsmål

Hensigten med virksomhedsprojekt er at give de

studerende mulighed for at øve sig på at omsætte deres

faglige indsigt og færdigheder i en

praksissammenhæng. Der kan være tale om arbejde i en

privat virksomhed eller offentlig institution (pædagogisk

institution, museum, kommunal forvaltning e.a.).

Læringsmål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

• analysere og diskutere centrale problemstillinger af faglig, praktisk og etisk karakter sådan som disse aktualiseres i mødet mellem universitet og samfund og i mødet mellem teori og praksis

• analysere og vurdere praksis og funktion i en virksomhed organisationsteoretisk på baggrund af samspillet imellem på den ene side de samfundsmæssige rammer, betingelser, fordringer og forventninger, som den er underlagt, og på den anden side dens egne organisatoriske strukturer, relationer, processer og kultur.

PROJEKT

Virksomhedsprojektet

Akademia

Den studerende Virksomheden

• Hvordan stiller I jer / jeres virksomhedsprojekter sig i

denne konstellation?

5

Status (hurtigskriv)

1) ’Egne læringsmål’: hvad vil du gerne lære?

2) ’Erkendelsesinteresse’: hvad vil du undersøge?

3) Hvad har været den største overraskelse

indtil videre?

4) Hvad er din største udfordring pt.?

DEL 1

Ind i felten

Virksomhedsprojekt som feltarbejde?

• Tage del i den verden man undersøger – kropslig

tilstedeværelse

• Viden gennem tilstedeværelse og erfaring

• Situationer og ord (skrift og tale) som empiri – hvad folk

siger og hvad de gør.

Studieobjekt og feltkonstruktioner

• Feltkonstruktioner – og studieobjekt

• Et konstruktivistisk feltbegreb: Teori – metode – analysestrategi

• Fx analytiske niveauer /greb• makro / meso / mikro

• diskurser / netværk / fællesskaber / hverdagspraksisser

• Positioner og relationer

• Afgrænsning af felt? Multi-sited ethnography?

virksomheden / organisationen / institutionen

-

forskningsfelt

Adgang

• Hvor og hvem skal der tages kontakt?

• Hvad der ønskes kontakt til – virksomhedsprojektets

eventuelle behov for re-entry

• Det metodiske, teoretiske og praktiske forarbejde

• ‘Gaining access’ (Hornsby-Smith 1996)

• Getting in – som at få fysisk adgang

• Getting on – som at få social adgang

Gatekeepers / nøgleinformanter*

• Nøgleinformanternes roller

Døråbnere Fortolkere

Guider Assistenter

• Udvælgelse – strategi (og/eller strategi/eller tilfældighed)

• Overvej perspektiver og mulige bias – feltkonstruktioner

*Kilde: Burgess, R. (1985). Chapter 3: In the company of teachers. Key informants and the study of a

comprehensive school. In Strategies of educational research: Qualitative methods (pp. 79-100).

Positioner og perspektiver

• Mod en forståelse af virksomhedsprojektets ‘dobbelte’

positioneringer – med hjælp fra etnografien

• Forskeren som forbundet til/del af studieobjekt

• Indflydelse på alle niveauer/hele processen: Fra valg af

emne til formidling af resultater

Positioneringer

• Positioner og relationer

• Sociale positioneringer• Betydningen af alder, køn, erfaring etc.• ’Indtryksteknikker’ (Hammersley & Atkinson, 1996)

• Rumlige positioneringer

• Tidsrelaterede positioneringer• Nyankommen → foreløbig accept → kategorisk accept → personlig accept

→ forestående afrejse (Burgess 1985)• Den fremmede / nyankomne som en gunstig position?

• ….Virksomhedsprojektet ‘dobbelte’ positioneringer?

Dobbelte positioneringer?

• Forpligtelser

• Loyalitetsforhold

• Medskaber af virksomhed/produkter

• Aktier i studieobjektet

…m.m.

Den etnografiske refleksion

Reflexivity as: ”a turning back on

oneself, a process of self-reference”

(Davies 2008:4)

Positionering og selvrefleksivitet…

• Reflekter over din position i virksomheden! Hvad er den betinget af? Hvilke muligheder og begrænsninger giver den dig?

• Fx… Har du allerede fået en speciel position?

….Betydningen af køn, alder, etniske, religiøse tilhør m.m.?

….Er du ’forskerkonsulent’, ’forskerdeltager’ eller ’deltagerforsker’?

….Er andre positioner tilgængelige?

….Hvilke positioner er ønskværdige ift din undersøgelses- og

læringsambition?

• Hvad betyder din position for den viden du får om virksomheden og for din vidensproduktion mere generelt?

…Kan/bør du forsøge at ændre din position?

Projekter // felt og positioner

• Optegnelser af de foreløbige feltkonstruktioner

1) Tegn!• Adgange

• Positioneringer

2) Overvej• Overvej: Betydning for vidensproduktion?

DEL 2

Organisationsteoretiske perspektiver

Hvad er en ”organisation”?

• Forsøg på definition: Gruppedannelse / interaktion eller samhandel

• (Alternativ: Organisation som beslutninger ,Thyssen 1997)

• Særlige karakteristika for organisationen:

1. Formalisering

2. Kompleksitet

3. Mål

Det er karakteristisk for organisationer, at de har en

arbejdsdeling og et administrativt apparat, der på basis af

regler og uformelle normer søger at sikre koordinering,

kontinuitet og målopfyldelse

(Bakka & Fivelsdal 2004:20)

Organisationen som pluralistisk

Kilde: Bakka J.F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag.

5 analytiske niveauer

5. Det internationale/globale niveau

4. Institution, kultur og samfund

3. Organisationen

2. Gruppen

1. Individet

Organisationsteoretiske forskningsområder

Kilde: Bakka J.F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag.

Struktur – kultur - processer

• Forskellige synsvinkler og analyseniveauer

• De tre dimensioner: Struktur – kultur – processer

Kilde: Bakka J.F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag.

Projekter / organisationsbeskrivelser

• Præsentationer og feedback i grupper

Fremlæggelse (5 minutter)

a) Min virksomhed (3 minutter)

Spørgsmål (5 minutter)

Opsamling/kommentarer/debat (5 minutter)

• Gruppernes opsamling

Fællestræk? Forskelligheder?

DEL 3

Design (og teknikker)

deltagerobservation

Deltagerobservation - hvorfor

• Praksis: Hvordan mennesker i praksis strukturerer deres verdensbillede, tilskriver mening og betydning

• Generering af non-verbale data

• Interaktion

• Skjult og afvigende adfærd

• Det ’selvfølgelige’

• Mindre intentionelt ladet end interviewformen?

• GOLD

Deltagelsens form(er)

Spiral / dialektik

observation

deltagelse

observation

observation

deltagelse

deltagelse

deltagelse

Inspiration: Om Rabinow i Davies, 2008: Reflexive ethnography (kap. 4)

Deltagelsens form(er)

Observationens redskaber

• At arbejde med

• Indlevelse og distance

• Positioneringer (den sociale og fysiske placering; ‘habitus’;

forskningsperspektiv)

//… At skifte deltagelsens positionering → grundlag for refleksion /

ændring i perspektiv

• Redskaber: Feltnoter, hjælpemidler og observatøren som

instrument

Deltagerobservation - feltnoter

interview

Interview

• Virksomhedsprojekter og interview

• Del af arbejdet / praktikken

• Forfølge erkendelsesinteresse i forhold til opgaven

• Mulig synergi?

• Interviewformer

• Formelle / uformelle samtaler

• Individuelle interview, gruppeinterview og fokusgrupper

…………………………………………..

Strukturerede Semi-strukturerede Livshistorie-interviews interviews interviews(spørgeskemaer)

Semi-strukturerede interviews

• Forskningsspørgsmål / studiets formål

• Teoretisk ramme

……

• Design: hvilke(n) type(r) interview og hvor mange?

• Sampling: hvilke interviewpersoner? Kriterier for udvælgelse?

…..

• Optagelse og transskribering

dokumenter

Dokumenter

• Centralt i organisationers arbejde

• Dokument = sprog fikseret i tekst og tid

• Dokument som materialitet og tekst

• Institution – kontekst

• Interaktion – proces / netværk

Inspiration: Järvinen m.fl., 2005: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv.

(kap 9+10); Lynggaard, i: red. Brinkmann m.fl., 2010: Kvalitative metoder. (kap. 6)

Dokumenttyper

• Eksempelvis: rapporter, retslige skrifter, policypapirer,

manifester, mødereferater, avisartikler, nyhedsbreve,

statistisk materiale, bøger, tidsskriftsartikler osv.

• Primære dokumenter - Sekundære dokumenter - Tertiære

dokumenter

• Standardiserede dokumenter

• Dokumenter vs. interview

Generering af dokumenter

• Afsæt i undersøgelsesspørgsmål

• Sneboldmetode og ‘moderdokumenter’

regeringspolitik retslig tekst

policy-papir (NGO)

videnskabelig rapport mediedebat

• Indsamlingssteder (databaser, biblioteker, arkiver, internet/intranet osv.)

• Afgrænsning?

Systematisering af dokumenter

• Hierarkisering

• Centrale dokumenter – monumenter, fx• Dem som alle andre dokumenter refererer til

• Afsenderen som autoritet eller med central funktion

• Tilknyttet sanktionering el. med legitimerende funktion

• Analysestrategisk greb

• Sorteringsrationaler

• Spørgsmål om vurdering: ‘Autenticitet’ / Troværdighed /

• Repræsentativitet

Projekter // design

• Hvad ønskes viden om?

• Hvilke metoder og hvordan?

• Hvilke metoder anvendes / kan anvendes? Fx deltagerobservation,

interview og/eller dokumentanalyse

• Og udover hvordan: hvem, hvad (hvilke dokumenter), hvor og

hvordan

DEL 4

Etik

OPSAMLING

Resumé

• Perspektiver og positioneringer

• Feltkonstruktioner og positioneringer

• Organisationsteoretiske perspektiver

• Metoder / design /teknikker

• Etiske problemstillinger

• Virksomhedsprojekterne videre frem…

• Problemstilling og strategier

Status på eget projekt

• Læringsmål og det særlige ved virksomhedsprojektet?

• Hvor er jeg nu?

• Perspektiver og positionering?

• Etiske problemstillinger

• Opgave og designstrategier

• Hvad er min største udfordring pt. og hvad er strategien

videre frem?

Litteratur• Bakka J.F. & Fivelsdal, E. (2004). Organisationsteori. Struktur, kultur, processer.

Handelshøjskolens Forlag.

• Burgess, R. (1985). Chapter 3: In the company of teachers. Key informants and the study of a comprehensive school. In Strategies of educational research: Qualitative methods (pp. 79-100). London: The Farmer Press

• Davies, Charlotte Aull (2008): Reflexive Ethnography: A Guide to Researching Selves and Others. London & New York, Routledge

• Demant, Jakob (2006): Fokusgruppen – spørgsmål til fænomener i nuet. In: Villadsen, K. & Bjerg, O. (red): Sociologiske metoder - kvalitative og kvantitative paradigmer i samfundsvidenskaben. København, Samfundslitteratur

• Flick U. (2002): Chapter 8: Semi-structured interviews. In Flick: An Introduction to Qualitative Research (pp.74-95), 2nd edition. London: Sage

• Fuglsang m.fl. (red.) (2007). Teknikker i samfundsvidenskaberne. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag

• Halkier, Bente (2002): Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur: & Roskilde Universitetsforlag

(litt. fortsat)• Hammersley M. & P. Atkinson (1995) Etnography: Principles and Practice.

London: Routledge (Hammersley, Martyn, & Atkinson, Paul. (1996). Feltmetodikk. Grunnlaget for feltarbeid og feltforskning. Oslo: Ad Notam Gyldendal)

• Hastrup, Kirsten (2009): Videnskabelig praksis. Det etiske felt i antropologien. In: Hastrup, Kirsten m.fl.: Mellem mennesker – en grundbog I forskningsetik. København: Hans Reitzel Forlag

• Hornsby Smith, M. (1996). Chapter 4: Gaining access. In N. Gilbert. Researchingsocial life (pp. 52- 67). London: Sage Publications.

• Kristiansen, S. & Krogstrup, H.K. (2012): Deltagende observation: introduktion til en forskningsmetodik. København: Hans Reitzels Forlag.

• Justesten , Lise (2005): Dokumenter i netværk. In: Järvinen m.fl. (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: : interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzel Forlag

• Lynggaard, Kenneth (2010): Dokumentanalyse. In: Brinkmann, Svend m.fl.: Kvalitative metoder – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag

• Marcus, G.E. (1995). Ethnography in/of the World: The Emergence of Multi-Sited Ethnography. I: Annual Review of Anthropology nr. 24

(litt. fortsat)• Mik-Meyer, Nanna (2005): Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme. In:

Järvinen m.fl. (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzel Forlag

• Spradley, J.P. (1980). Participant Observation. Australia: Wadsworth, Thomson Learning

• Thagaard, Tove (2004): Systematik og indlevelse - en indføring i kvalitativ metode. København: Akademisk Forlag.

• Thyssen, Ole (1997) Hvad er en organisation? Kapitel 4 i: Værdiledelse om organisationer og etik. Gyldendal

• Tjørnhøj-Thomsen, Tine & Hansen, Helle Ploug (2009): Overkridelsens etik. Erfaring, analyse og repræsentation. In: Hastrup, Kirsten m.fl.: Mellem mennesker – en grundbog I forskningsetik. København: Hans Reitzel Forlag

• Wadel, C. (1991). Feltarbejd I egen kultur. Flekkefjord: SEEK A/S.

• Warming, Hanne. (2005). Erkendelse gennem oplevelse. In M. Järvinen & N. Mik-Meyer (Eds.), Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv: interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzel.