Sidste kapitel forlod vi Jonathan da han havde besøgt sin gravide søster og pludselig fået nogle vældig skumle tanker.

Han havde endog også stirret noget.. upassende på barnepigen, og fantaseret lidt om hendes pixels, men senere hen udviklede de to faktisk et rigtig godt venskab.

Der opstod (i bogstaveligste forstand) sød musik mellem Jennifer og Platin-fyr, som ved de sidste solstråler lovede hinanden evigt troskab og flyttede ind i den mest sølle rønne i hele Sunset Valley.

Desuden kom William Williams (kikset… I know!) til verden og det lille hus fyldtes atter med skrig og babyskrål samt stressede simmere fra morgen til aften!

Williams tid som en uformelig blå klump var dog hurtigt ovre og han blev nuttetheden selv som tumling!!William: ”Weee! Dandpasdasmiil!”

Aahw XD !!

Samme dag indviede Jonathan mig i sine skumle tanker der gik ud på at udnytte min guddommelige magt og provokere Annette til at blive voksen før tid! Men hun var også den eneste – ABSOLUT den ENESTE – med genetisk potentiale, så jeg indvilgede.

Annette: ”Uh, en kage! Hvad mon der sker hvis jeg puster lysene ud??”Geez, en kage foran en sim er som lys for en myg, de kan ikke holde sig væk – hæhæh.

Jonathan: ”Wee, nu kan jeg få en kæreste og prøve det dér juhuu!”Rolig nu, I skal lige lære hinanden at kende først… Der går i hvert fald liiige et par dage..

Eller…??

Emma har efterhånden også udviklet en vis glæde og entusiasme overfor sprinkleren!Emma: ”AARGH, koldtkoldtkoldt!!

Christopher er efterhånden blevet temmelig handy med køkkenredskaber i hånden og når han kokkerer flyver maden omkring ørerne påham, her er det pølserne der får en tur. Desuden pifter han al maden op, så hele husstanden går konstant rundt med et positivt moodlet for

ekstra lækker mad – jeg vidste bare at den kokketalent-trait ville gøre ham til en drøm at have i min legacy-familie:D !!

På den anden side har det taget ”en del” arbejde at nå dertil, Christopher tilbringer ofte flere timer efter arbejde på den bænk udenfor boghandlen!

Så det er Emma og stakkels Jonathan der må tage sig af tilsnaskede potter og diverse efterladenskaber fra William.

Pludselig en aften under en rutinemæssig tømning af potten, bryder Emma dog ud i vild jubel og festivitas.Emma: ”WEEE! WHOHOO!!”

Åh nej!! Nejnejnej! Ikke allerede! Du må ikke blive gammel! Du må ikke?! MÅ IKKE!!Emma: ”Jiih-HUUUH!”

Du bliver gammel, får gråt hår og rynker over det hele!Emma: ”Hvad?! Nej. Nej, det kan jeg virkelig ikke! Jeg er eliteidrætsudøver! Jeg kan ikke blive gammel!! Gå væk glimtrende ting! VIG BORT!!

Emma: ”Ååååurhws!”*dunk* falder ned af stolen. Hvad blev der af min atletiske, veltrænede sim?! Jeg mener prøv lige at se de spaghetti-arme…?!

Forsøger mig med en lille make-over og det hjælper da også en hel del, lige indtil Emma falder lige på r*ven da hun skal ud af mormor-frakken.*bonk*

Emma: ”Hovsa..!”Man har ikke kun gjort hende slappere rent visuelt, hun er rent faktisk blevet slappere rent styrkemæssigt – åh nej dog, Emma altså..

Livet går dog videre og næste generation vokser op. Christopher tog en pause fra sin yndlings bænk og bøgerne for at lære lille William at gå.William: ”Førsd ded ene ben..”

Gå-træning bliver lidt ensformigt at overvære, så udspioerer naboerne lidt og ser Jennifer komme joggende forbi.Jennifer: ”Thjuhwthjuwhtjhuhw. Må. Forbrænde. Baby. Fedt.”

Uh, så en lille ny Williams er kommet til verdenen. Hvor er den lille nye bebs?Jennifer: ”Thjuhwthjuhw.”

Meh. Så må jeg jo bare følge efter. Hæhæ.

.. til svimmingpoolen.. Hvor er babyen?Jennifer: ”Platinfyrskat, du siger ikke noget til hende, hun smed os ud og nægtede at hjælpe med babyen!”

Platinfyr: *dybe tanker*(…)

Fair nok. Så pudser jeg bare Emma på dem – hæhæh! Hvem kan nægte den nybagte bedstemor at se sit barnebarn?

…Det kan denne spøjse politikvinde som åbenbart er en god ven af Platinfyr og Jennifer og som ABSOLUT IKKE vil lægge den lille nye Williams ned. Det tog hende så lang tid at jeg overvejede at resette hende, men var bange for at hun ville tage den lille nye bebs med hen hvor hun

end kommer fra.. :/

Efter en rum tid (!), lagde poltidamen dog hende ned og Emma kunne endelig tage sit første barnebarn op i armene.Politidame: ”Var det ikke bare sjovt da jeg ikke ville lægge babyen fra mig?”

… Nej!

Det er tydeligvis en lille pige (hint: den uformelig lyserøde klud hun er svøbt i) og hun er døbt Inger.Emma: ”Duerbaresådejligjaaduer!”

Aahw, hvor er hun nuttet! Håber dog at hun har arvet mere fra sin mor end sin far, theh ;)

Da Emma igen vender hjem erindrer hun noget chokeret, at hun faktisk selv har sådan en lille størrelse rendende rundt i huset.

Emma: ”!?”

Imens udenfor har Jonathan igen gang i Annette.

De står længe og stirrer hinanden dybt i øjnene, mens tiden står stille og verdenen går i står.Annette: ”Gaah.. Så.. Smuuk..”

Tak, tak, jeg har dog trods alt kreeret halvdelen af det materiale Jonathan består af, og han er temmelig nuttet. Annette: *savlesavle*

Heh, jeg tror det var tegn på enighed XD

Med dette billede af de to turtelduer vil jeg afslutte dette kapitel. Vil Jonathan og Annette tage det næste skridt og mon der er nogen særlig anledning til at de begge kun er i ført undertøj? Hvem er den besynderligt udseende teenager på forsiden og skal vi virkelig opleve tredje

generation i næste kapitel eller vil Jonathan få flere skumle tanker at lave besynderlige ansigter af??