Epokegørende analyseaf sammenhæng mellem kost og trafiksikkerhed

SIKKERHED & SUNDHED BAG RATTET

IndholdResumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Sådan foregik undersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Overraskende resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 . Et enkelt sundt måltids betydning for reaktionsevnen . . . . 62 . Betydningen af længere tids kost omlægning og en jævn

måltidsrytme for blodsukkerniveau og reaktionsevne . . . . . 73 . Betydningen for chaufførens humør af at spise sundt over

længere tid og samtidig holde en jævn måltidsrytme . . . . . 84 . Kostens betydning for blodtrykket . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 . Kostens betydning for indholdet af kolesterol i blodet . . . 106 . Kostens betydning for risikoen for at blive

ramt af hjertekarsygdomme og perspektivering . . . . . . . . 11

TS

U Å

RS

BE

RE

TN

ING

20

08

/09

3

SIKKERHED OG

SUNDHED BAG RATTET

Der er en sammenhæng mellem det, man spiser, og ens reaktionsevne i trafikken . Det er en af hovedkonklusionerne i en undersøgelse af kostens betydning for trafiksikkerhed, psykisk trivsel og risikoen for hjertekarsygdomme blandt lastbil-chauffører .

Undersøgelsen er gennemført som led i et EU-projekt med overskriften ’Sikkerhed og sundhed bag rattet’, som TSU Simula-torcenter A/S (ejet af Transportsektorens Uddannelsesfond) har gennemført i Region Syddanmark i perioden august 2007 til april 2008 .

Ændring af den faste måltidsrytme hos en gruppe lastbilchauffører resulterede efter 12 dages kostændring i, at deres reakti-onsevne i gennemsnit viste sig at være 16 % hurtigere end en kontrolgruppe, der spiste, som de plejede i de 12 dage . Sam-tidig medførte den faste måltidsrytme, at chaufførerne oplevede en mindre grad af ’vrede’ og havde tendens til at føle sig mindre ’trætte’ og mere ’veloplagte’ .

Bedre helbred på kun 12 dageUndersøgelsens anden hovedkonklusion er om muligt endnu mere interessant end ovennævnte . Som udgangspunkt afslørede undersøgelsen, at overraskende mange raske chauffører faktisk havde et så højt blodtryk, at det krævede behandling . Samlet havde 52 % af de 23 chauffører, som deltog i undersøgelsen, et forhøjet blodtryk af mild grad eller herover . Men 5 personer havde et så højt blodtryk, at man normalt ville anbefale medicinsk behandling .

Efter bare 12 dages kostomlægning lyk-kedes det imidlertid at forbedre helbreds-tilstanden hos de deltagende chauffører i en sådan grad, at andelen af chauffører med forhøjet blodtryk var faldet til 30 %, og der var kun 2, som fortsat havde et så højt blodtryk, at det krævede behandling .

Kostens sammensætning er afgørendeDe 18 chauffører, som fulgte kostpro-grammet, var delt i to undergrupper . Den ene spiste efter Hjerteforeningens tal-lerkenmodel (HTM), og den anden spiste efter en videnskabeligt dokumenteret alternativ tallerkenmodel (ATM) .

Ved nærmere analyse viste det sig, at blodtrykket var reduceret hos netop de personer, som i forsøgsperioden levede efter den alternative tallerkenmodel, mens der ikke skete væsentlige ændringer hos dem, som levede efter Hjertefor-eningens tallerkenmodel eller befandt sig i kontrolgruppen . Det tyder på, at den alternative tallerkenmodel er bedre til at modvirke forhøjet blodtryk og derfor tilsyneladende reducerer risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme bedre end Hjerteforeningens tallerkenmodel, konkluderer forskerne .

Sund og regelmæssig kost giver mindre kolesterol i blodetHerudover viste analysen, at såfremt chaufførerne spiser 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider om dagen efter enten HTM- eller ATM-modellen, så æn-dres blodets fedtsammensætning fra at være sygelig til ikke at være sygelig . Før forsøget havde 74 % af de 23 deltagende chauffører et forhøjet kolesterolindhold i blodet . Efter forsøget var antallet redu-ceret til 39 % . Her kunne der ikke kon-stateres nogen særlig forskel på effekten af HTM- og ATM-modellen . Begge tal-lerkenmodeller er altså lige velegnede til at reducere kolesterolindholdet i blodet .

Væsentlig mindre risiko for hjertekarsygdomDe observerede ændringer i blodtryk og kolesterol er langt bedre end forventet . Sammenfattende viser undersøgelsen, at chaufførerne ved indtagelse af 6 måltider dagligt med en ernæringsrigtig sam-mensætning, på 12 dage kan reducere risikoen for at få et alvorligt tilfælde af hjertekarsygdomme inden for 10 år med en faktor 0,7 .

RESUMÉ

Der deltog 23 chauffører i undersøgelsen, som løb over 14 dage . Alle deltagerne var som udgangspunkt sunde og raske . Den yngste deltager var 35 år og den ældste var 49 år . Gennemsnitsalderen for deltagerne var 42 år .

Før-testSamtlige deltagere mødte fastende til før-testen – dvs . at de ikke havde spist eller drukket andet end vand 3 timer før testen .

Ved før-testen fik deltagerne ved ankom-sten målt deres reaktionsevne . Det skete dels i TSU’s lastbilsimulator og dels ved hjælp af en standardiseret reaktionstest . De to målinger foregår således: • I lastbilsimulatoren kører chaufføren med

en konstant fart på 90 km/t, da vejen pludselig bliver spærret af en forhindring. Reaktionsevnen bliver herefter målt som den tid, der går fra forhindringen bliver synlig til chaufføren begynder at bremse.

• Ved den anden test bliver reaktionstiden målt ved, at pegefingeren skal flyttes fra én knap til en anden, når en rød indikator-lampe begynder at lyse. Reaktionstiden bliver herefter målt som den tid, der går fra lampen begynder at lyse til den ønskede knap bliver rørt.

SÅDAN FOREGIK UNDERSØGELSEN

12 dage1 da

g

1 da

g

før-

test

efte

r-te

st

Kostgruppe3 hovedmåltider

2 mellemmåltider

Kontrolgruppeningen kost ændringer

TS

U Å

RS

BE

RE

TN

ING

20

08

/09

5

SIKKERHED OG

SUNDHED BAG RATTET

Ligeledes ved ankomsten fik deltagerne taget blodprøver med henblik på at måle deltagernes blodsukkerniveau og blodets indhold af forskellige former for kole-sterol . Endvidere blev deres højde og vægt, samt kroppens fedtprocent, fedtfri masse (FFM) og Body Mass Index (BMI) registreret .

• Fedtprocent• Fedtfri masse (FFM)• Body Mass Index (BMI)

Endelig skulle deltagerne vurdere deres humør ved at svare på 65 spørgsmål, hvor svarene tegner et billede af, i hvilken grad man er anspændt, deprimeret, vred, træt, forvirret eller veloplagt .

Herefter fik deltagerne serveret et sundt og ernæringsrigtigt hovedmåltid, og halvanden time efter fik de på ny taget en blodprøve og målt deres reaktionsevne . Formålet med denne del af testprogram-met var at undersøge, om et enkelt sund måltid har indflydelse på reaktionsevnen .

Sidst, men ikke mindst, blev deltagerne i undersøgelsen tilfældigt placeret i to hovedgrupper:

• Kostgruppen, der bestod af 18 personer . Kostgruppen foretog i de 12 efterføl-gende dage en kontrolleret kostomlæg-ning, hvor de udover at spise sundt også skulle leve efter en jævn måltidsrytme med 3 hovedmåltider og 2 mellemmål-tider pr . dag .

• Kontrolgruppen, der bestod af 5 personer . Kontrolgruppen spiste i de 12 dage, som de plejede og uden at ændre måltidsrytme .

Kostgruppen blev yderligere inddelt i to undergrupper, hvor 10 personer spiste efter Hjerteforeningens tallerkenmodel (HTM) og 8 personer spiste efter en alternativ tallerkenmodel (ATM) . Forskel-len på de to tallerkenmodeller er vist i nedenstående diagram .

De 12 dageInden de 18 deltagere i kostgruppen blev sendt hjem fra før-testen, fik de hver især 45 minutters individuel kostvejledning . I løbet af de næste 12 dage fik de endvidere leveret sund og ernæringsrigtig mad til tre hovedmåltider og 2 mellemmåltider pr . dag . Maden var sammensat på en sådan måde, at kostprogrammet var nemt at følge . Og da det ikke skulle være en kur,

kunne den enkelte chauffør til enhver tid kontakte en kostvejleder og søge råd og vejledning om justering af kosten .

Efter-testEfter de 12 dage mødtes kostgruppen og kontrolgruppen igen for at få deres reakti-onsevne og humør testet, ligesom alle igen fik taget blodprøver .

Det første overraskende resultat af under-søgelsen viste sig allerede efter før-testen . Før-testen afslørede nemlig, at overra-skende mange af deltagerne faktisk ikke var så raske, som de selv troede .

Ud af de 23 tilfældigt udvalgte ’raske’ deltagere i undersøgelsen havde 12 personer eller 52 % et for højt blodtryk af mild grad eller herover ved projektets start . Faktisk havde 5 personer et så højt blodtryk, at man normalt ville anbefale medicinsk behandling .

Samtidig havde 17 af de 23 deltagere eller 74 % et forhøjet kolesterolindhold i blo-det . Det vil sige, at de har for meget fedt i blodet, hvilket øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme .

Det har overrasket forskerne, at så mange ud af en tilfældigt udvalgt gruppe chauf-fører, havde et for højt blodtryk og kole-sterolindhold i blodet . Det svarer til, at hver anden chauffør i Danmark har et for højt blodtryk uden at vide det . Og tre ud af fire chauffører har for meget kolesterol i blodet .

Omregnet til antal personer svarer det til, at ca . 25 .000 chauffører går rundt med et forhøjet blodtryk, og for næsten 11 .000 af dem er blodtrykket så højt, at det egentlig kræver behandling . Tilsvarende lider ca . 37 .000 chauffører af et for højt indhold af kolesterol i blodet .

I øvrigt kan resultaterne af undersøgelsen inddeles i 6 hovedkonklusioner, som

beskrives nærmere i de følgende afsnit:1 . Et enkelt sundt måltids betydning for

reaktionsevnen .2 . Betydningen for chaufførernes

reaktionsevne af at spise sundt over længere tid og samtidig holde en jævn måltidsrytme .

3 . Betydningen for chaufførens humør af at spise sundt over længere tid og samtidig holde en jævn måltidsrytme .

4 . Kostens betydning for blodtrykket .5 . Kostens betydning for indholdet af

kolesterol i blodet .6 . Kostens betydning for risikoen for at

blive ramt af hjertekarsygdomme og perspektivering .

OVERRASKENDE RESULTATER

Et af formålene med undersøgelsen var at undersøge, om ens reaktionstid bliver påvirket af at spise et enkelt større måltid .

Det blev undersøgt ved at sammenligne deltagernes reaktionsevne ved ankomsten til før-testen (altså efter en faste-periode på mindst 3 timer) og igen 1½ time efter, at de havde spist et ernæringsrigtigt hovedmåltid . Tilsvarende blev deltager-nes blodsukkerniveau målt før og efter måltidet .

Efter måltidet var blodsukkerniveauet hos deltagerne gennemsnitligt steget med 8 % . Ifølge lærebøgerne kan et kraftigt stigende blodsukkerniveau medføre døsighed . Men deltagernes reaktionstid i lastbilsimulatoren var helt uændret hen-holdsvis før og efter måltidet . Og faktisk var reaktionstiden ved fingertesten en smule hurtigere efter måltidet .

Forskernes konklusion er, at et enkelt sundt måltid ikke påvirker reaktionsti-den . Forskerne bemærker dog, at tidligere undersøgelser har tydet på, at usund kost muligvis forlænger reaktionstiden . Derfor vil forskerne ikke udelukke, at reaktions-tiden nedsættes efter et usundt måltid .

1. ET ENKELT SUNDT MÅLTIDS BETYDNING FOR REAKTIONSEVNEN

TS

U Å

RS

BE

RE

TN

ING

20

08

/09

7

SIKKERHED OG

SUNDHED BAG RATTET

Et af hovedformålene med projektet var at undersøge, om længere tids kostomlæg-ning og en stabil måltidsrytme medfører et mere stabilt blodsukkerniveau, samt om dette påvirker reaktionsevnen .

BlodsukkerniveauetLangtidsblodsukkeret, der i lægesprog hedder sukkerhæmoglobin, giver et bil-lede af, hvor høje blodsukker-værdierne har været i gennemsnit de seneste to-tre måneder . Det er derfor, nogle kalder det for sladreblodsukkeret . Langtidsblodsuk-keret ligger normalt mellem 4,3 - 6,3 % hos personer uden diabetes (sukkersyge) . Et højt tal tyder på et ustabilt blodsuk-kerniveau, hvilket sender kroppen på overarbejde og øger risikoen for bl .a . sukkersyge . Samtidig øger et stærkt svingende blodsukkerniveau risikoen for perioder med døsighed og uopmærksom-hed, hvilket kan få fatale følger i trafik-ken . Et lavt tal tyder derimod på et stabilt blodsukkerniveau, og al erfaring viser, at kroppen fungerer bedst, hvis blodsukker-niveauet er stabilt .

Hos deltagerne i undersøgelsen blev blodsukkerniveauet blev undersøgt ved at sammenligne langtidsblodsukkeret ved før-testen og efter-testen hos chaufførerne i henholdsvis kostgruppen og kontrol-gruppen .

På 12 dage faldt langtidsblodsukkeret med 2 % i kostgruppen, mens der ikke skete ændringer i kontrolgruppen . Selv-om marginalerne er små, er der statistisk belæg for at konkludere, at kostomlæg-ningen og den stabile måltidsrytme har givet personerne i kostgruppen et mere stabilt blodsukkerniveau .

ReaktionsevnenKostomlægningen og måltidsrytmens indvirkning på reaktionsevnen blev på til-svarende måde undersøgt ved at sammen-ligne resultaterne af reaktionsevnen ved før-testen og efter-testen for henholdsvis kostgruppen og kontrolgruppen .

Og her var der virkelig forskel på resulta-terne før og efter hos de sunde chauffører .

Når det gælder fingertesten var reaktions-tiden efter de 12 dage blevet væsentligt hurtigere i kostgruppen, mens der ikke skete væsentlige ændringer i kontrolgrup-pen .

I lastbilsimulatoren medførte de 12 dages kostomlægning og ændret måltidsrytme en 5 % hurtigere reaktion for kostgrup-pen, mens der ikke var nogen effekt på kontrolgruppen . Sammenligner man ændringen i reaktionsevnen hos kost-gruppen og kontrolgruppen viser det sig, at kostgruppen efter de 12 dage reagerede hele 16 % hurtigere end kontrolgrup-pen . Dette kan ifølge forskerne skyldes et reduceret udsving i blodsukkerniveauet hos kostgruppen .

2. BETYDNINGEN AF LÆNGERE TIDS KOST­OMLÆGNING OG EN JÆVN MÅLTIDSRYTME FOR BLODSUKKERNIVEAU OG REAKTIONSEVNE

1 knap højre

Kost

Kont

rol

Kost

Kont

rol

Kost

Kont

rol

Kost

Kont

rol

50

0

100

150

200

Bevæ

gels

etid

(ms)

250

300

1 knap venstre2 knapper højre 2 knapper venstre

Før

Efte

r

Før

Efte

r

Før

Efte

r

Før

Efte

r

Før

Efte

r

Efte

r

Efte

r

Efte

r

Før

Før

Før

Kost

Kont

rol

Reaktion

Før

Efte

r

Før

Efte

r

3. BETYDNINGEN FOR CHAUFFØRENS HUMØR AF AT SPISE SUNDT OVER LÆNGERE TID OG SAMTIDIG HOLDE EN JÆVN MÅLTIDSRYTME

Måltidsrytmen og den sunde kosts indvirkning på chaufførernes humør blev vurderet ved hjælp af et spørgeskema, som indeholdt 65 spørgsmål . På bag-grund af svarene er det muligt at udregne en ’humør-score’, som er inddelt i 6 humørtilstande: Anspændt, deprimeret, vred, veloplagt og forvirret .

Resultatet af humørundersøgelsen viste, at chaufførerne i kostgruppen oplevede mindre vrede efter de 12 dage med sund kost og jævn måltidsrytme . Samtidig havde chaufførerne mindre tendens til at føle sig trætte, ligesom de generelt følte sig mere veloplagte .

Chaufførerne i kontrolgruppen følte sig derimod mere forvirrede og havde ten-dens til at føle sig mindre veloplagte efter de 12 dage på almindelig kost .

Anspændt Deprimeret Vrede Veloplagthed Træt Forvirret

Kost

Kont

rol

Kost

Kont

rol

Kost

Kont

rol

Kost

Kont

rol

Kost

Kont

rol

Kost

Kont

rol

10

20

30

40

50

60

0

Hum

ør-s

core

Fø

r

Eft

er

Fø

r

Eft

er

Fø

r

Eft

er

Fø

r

Eft

er

Fø

r

Eft

er

Eft

er

Eft

er

Eft

er

Fø

r

Fø

r

Fø

r

Fø

r

Eft

er

Eft

er

Fø

r

Fø

r

Eft

er

Eft

er

Fø

r

TS

U Å

RS

BE

RE

TN

ING

20

08

/09

9

SIKKERHED OG

SUNDHED BAG RATTET

Efter bare 12 dages kostomlægning var andelen af chauffører med forhøjet blod-tryk faldet fra 52 % til 30 % .

Samtidig var antallet af chauffører, der havde et så højt blodtryk, at det krævede behandling, faldet fra 5 til 2 .

Ved en nærmere analyse viste det sig, at blodtrykket var faldet hos de chauffører, som havde levet efter den alternative tal-lerkenmodel (ATM), mens der ikke var sket væsentlige ændringer hos de chauf-fører, som levede efter Hjerteforeningens tallerkenmodel (HTM) eller som befandt sig i kontrolgruppen . Resultaterne af denne del af undersøgel-sen tyder på, at den alternative tallerken-model er bedre til at modvirke forhøjet blodtryk end Hjerteforeningens tallerken-model .

0HTM ATM KGr

20

40

60

80

100

120

140

160

180

Syst

ole

(mm

Hg)

Før

Efter

Før

Efter

Efter

Før

A

0HTM ATM KGr

20

Dia

stol

e (m

mH

g)

40

60

80

100

120

Før

Efter

Før

Efter

Efter

Før

B

0HTM ATM KGr

20

40

60

80

100

120

140

160

180

Syst

ole

(mm

Hg)

Før

Efter

Før

Efter

Efter

Før

A

0HTM ATM KGr

20

Dia

stol

e (m

mH

g)

40

60

80

100

120

Før

Efter

Før

Efter

Efter

Før

B

4. KOSTENS BETYDNING FOR BLODTRYKKET

Blodtrykket måles i en enhed, der heder millimeter kviksølv (mmHg). Det angives med to tal, for eksempel 120/70 (udtales: 120 over 70). Det højeste tryk kaldes det

systolisk blodtryk, og det laveste tryk kaldes det diastoliske blodtryk. Hvis blodtrykket

er højere end 140/90, har man forhøjet blodtryk.

5. KOSTENS BETYDNING FOR INDHOLDET AF KOLESTEROL I BLODET

Kolesterol er et af kroppens fedtstof-fer . Kolesterol og et andet fedtstof, som kaldes triglycerid, er vigtige byggesten for kroppen . Man taler imidlertid om både skadeligt kolesterol (LDL-kolesterol), som kan medvirke til udvikling af åreforkalkning, og gavnligt kolesterol (HDL-kolesterol), som har en beskyt-tende virkning . Tilsammen udgør de to former for kolesterol det totale kolesterol-indhold (T-kolesterol) i blodet . Et ideelt T-kolesteroltal ligger på under 5,0, mens et ideelt LDL-kolesterol tal ligger på under 3,0 .

Et forhøjet kolesterolindhold i blodet er ikke i sig selv en sygdom, men forholdet mellem det skadelige og det gavnlige kolesterol har betydning for risikoen

for at få åreforkalkning og dermed for udvikling af hjertekarsygdomme . Jo mere det gavnlige kolesterol udgør af det totale kolesterol, jo mindre er risikoen .

Ved før-testen havde 17 af de deltagende chauffører i TSU’s kostundersøgelse (74 %) et forhøjet total kolesterolindhold, mens 16 havde et forhøjet indhold af det skadelige LDL-kolesterol i blodet .

Efter 12 dages kostomlægning var antal-let af chauffører med et forhøjet total kolesterol faldet til 9 (39 %) og antallet af chauffører med et for højt indhold af skadeligt kolesterol var halveret til 8 personer . For kontrolgruppen var der ingen markante ændringer fra før-testen til efter-testen .

Som det fremgår af ovenstående tabel resulterede både Hjerteforeningens taller-kenmodel (HTM) og den alternative tal-lerkenmodel (ATM) i, at såvel den totale mængde af kolesterol, som indholdet af skadeligt kolesterol i blodet blev reduceret fra et sygeligt til et ikke sygeligt niveau .

En nærmere analyse af tallene viser dog, at Hjerteforeningens tallerkenmodel er særlig velegnet til at sænke indholdet af farligt kolesterol i blodet . Men til gengæld er den alternative tallerkenmodel bedre til at sikre et højt indhold af det gavnlige kolesterol . Det betyder, at der ikke er nogen forskel på effekten af de to tallerkenmodeller, når det gælder forhol-det mellem det gavnlige og det skadelige kolesterol .

HTM-gruppen ATM-gruppe Kontrol-gruppe

Før Efter Før Efter Før Efter

Total kolesterol 5.8 4.8 5.2 4.5 5.6 5.4

Skadeligt LDL-kolesterol

3.6 2.9 3.2 2.7 3.1 3.2

GavnligtHDL-kolesterol

1.5 1.4 1.3 1.3 1.2 1.2

Triglycerider 1.4 1.2 1.5 0.9 2.6 2.3

TotalKolesterol

LDLKolesterol

HDLKolesterol

Tri-glycerider

LDL-KHDL-K

Proc

ent a

f før

120

100

80

60

40

20

0

HTM

ATM

KGr

HTM

ATM

KGr

HTM

ATM

KGr

HTM

ATM

KGr

HTM

ATM

KGr

TS

U Å

RS

BE

RE

TN

ING

20

08

/09

11

SIKKERHED OG

SUNDHED BAG RATTET

6. KOSTENS BETYDNING FOR RISIKOEN FOR AT BLIVE RAMT AF HJERTEKARSYGDOMME OG PERSPEKTIVERING

Sammenholdes ændringerne i blodets fedtsammensætning hos chaufførerne i kostgruppen med faldet i blodtrykket er hovedkonklusionen af TSUs kostundersø-gelse meget klar:

På kun 12 dage er det lykkedes at reduce-re 10 års risikoen for at få fatale hjertekar-sygdomme med en faktor 0,7, mens der ikke er sket noget i kontrolgruppen . Sagt på en anden måde, så har kostgruppen bevæget sig fra at have en højere risiko end normalt for deres alder til at have en normal risiko .

At det på mindre end to uger er lykkedes at forbedre chaufførernes reaktionstid, helbredstilstand og humørtilstand har i høj grad overrasket forskerne . De observerede ændringer i blodtryk, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycider er langt bedre end forventet . Resultaterne er således bedre end hvad man har opnået efter 52 ugers kontrolleret diæt hos Dia-betes 2-patienter i andre kontrollerede forsøg .

Det har dog samtidig overrasket for-skerne, at så høj en andel af en tilfældigt udvalgt gruppe af principielt raske chauf-fører faktisk havde et behandlingskræven-de højt blodtryk eller kolesterolindhold i blodet

Enormt potentiale for samfundetTager man de samfundsmæssige briller på, ligger der et enormt potentiale i det modelapparat, som er blevet anvendt i forbindelse med undersøgelsen . Resulta-tet viser, at det kan lade sig gøre at flytte risikoen for hjertekarsygdomme markant, ligesom man vil kunne undgå et antal ulykker i trafikken .

Vejen videre fremAnalysen peger på, at det kan være svært at købe sund mad på cafeterier og lande-vejskroer . Derfor ønsker TSU, at bran-chen nu må fokusere på chaufførernes mulighed for at spise sundt i hverdagen . Det kan fx gøres ved at lave madpak-keordninger og lignende, men også ved at påvirke cafeterierne, så chaufførerne i fremtiden kan købe sund mad i løbet af deres arbejdsdag .

Om forskerne bag undersøgelsenPost . doc . cand . scient . PhD Jens Steen Nielsen er ansat ved Sygehus Nord, Køge sygehus, Center for muskelforskning under Klinisk Biokemisk Afdeling . Han har tidligere været ansat ved University College Sjælland, Ankerhus og Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet . Selv har Jens Steen Nielsen en baggrund som både højdespringer, badmintonspiller og –træner på topplan .

Bach . scient . Mette-Marie Linding er indehaver af firmaet Be-you Healthcare i Vejen . Hun har state for leveringen af kost til deltagerne i undersøgelsen samt den intensive coaching og support af del-tagerne . Mette-Marie gennemførte i 2005 en jordbundsundersøgelse, som ligger til grund for den nu videnskabeligt doku-menterede undersøgelse . Undersøgelsen fra 2005 indikerede en klar sammenhæng mellem lastbilchaufførers kostindtagelse og deres evne til at optræde sikkert i trafikken . Endvidere har Mette-Marie Linding været medforfatter til henholds-vis en kogebog og en koge- og sundheds-bog – begge udgivet af Transportsektorens Uddannelsesfond i henholdsvis 2005 og 2007 .

Hovedkontor:ATL/BSC GodsDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 33 77 33 77 – Fax 33 77 46 11

www.tsu.dk

Vejle-kontor:Transportsektorens UddannelsesfondTSU Simulatorcenter A/SCenterbakken 3, DTCPostboks 20507100 VejleTlf. 76 42 98 00 – Fax 75 82 53 05

FORMÅLET MED TRANSPORTSEKTORENS UDDANNELSESFOND• Etablering af fælleskurser og andre former for fællesuddannelse af Medlemmer af 3F, samt

virksomhedsrepræsentanter inden for områder relevante for det fremtidige transportom-råde .

• Afholdelse af konferencer m .v . for repræsentanter fra virksomhedernes ledelse og 3F-med-lemmer om fremtidigt uddannelsesbehov og uddannelsessystemer i relation til transport-sektorens udviklingsmuligheder .

• Etablering af ”forsøg” med henblik på tilvejebringelse af erfaringer og viden omkring nye undervisningsformer og uddannelsesindhold .

• Forskning vedrørende fremtidige kvalifikations- og uddannelsesbehov .• Iværksættelse af støtte til studierejser og studieophold i udlandet .

FONDENS MÅLSÆTNING• At TSU skal have en sådan størrelse, at der kan ydes en effektiv udviklingsstøtte til nye ud-

dannelsestiltag inden for såvel leder som medarbejderuddannelse .• At TSU skal medfinansiere EU-projekter i den udstrækning, danske uddannelsesinstitutio-

ner, specielt Transportbranchens Uddannelsescenter A/S, er medinteresseret heri .• At TSU´s midler først og fremmest kommer 3F- ansatte i ATL-medlemsvirksomheder til

gode .

FORMÅLET MED TSU SIMULATORCENTER A/S• At udvikle og gennemføre uddannelsestilbud til transportvirksomhederne inden for trafik-

sikkerhed og økonomisk kørsel .