Når kommuner støtter sport, kultur og erhvervsfremme

NÅR KOMMUNER STØTTER KULTUR, SPORT OG ERHVERVSFREMME

Rikke Søgaard Berth, advokatAndreas Christensen, advokat

4. marts 2016

side 2

09:00 – 10:15 DE KOMMUNALRETLIGE RAMMER

10:15 – 10:35 PAUSE

10:35 – 12:00 STATSSTØTTEREGLERNE OG GRUPPEFRITAGELSESFORORDNINGEN

DAGENS PROGRAM

side 3

DE KOMMUNALRETLIGE RAMMER

side 4

− Grundlæggende hensyn: Nærhed, almennytte, saglighed, legitimitet

− Hvorfor nu det…

OVERORDNEDE HENSYN

side 5

Kommunen kan yde støtte gennem:

1. KOMMUNALFULDMAGTEN

2. SKREVEN RET− Eks. erhvervsfremmeloven, biografloven, eliteidrætsloven

HJEMMELSGRUNDLAG

side 6

−Uskrevne grundsætninger udviklet gennem tilsynspraksis

− Viger, når der er skreven lovgivning

−Dynamiske, vage grænser

− Udledes af praksis fra Statsforvaltningen og (nu) Social- og Indenrigsministeriet

Hvad må kommuner bruge deres midler til?

−Opgavernes karakter

−Modtagerkredsen

KOMMUNALFULDMAGTEN

side 7

1. ALMENNYTTEKRITERIET−Kommunal interesse i aktiviteten

− Forbud mod støtte til enkeltpersoner og enkelte virksomheder – aktiviteten skal være til gavn for alle eller en sagligt afgrænset kreds

2. LOKALITETSPRINCIPPET−Ikke i det væsentligste til gavn for andre end kommunens borgere

3. OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET− Ikke henlagt til stat eller region

TRE KRITERIER

Husk mellemledsgrundsætningen

side 8

Hvad er ”en kommunal interesse”?− Rekreative formål, kultur, demokratisk deltagelse, foreningsliv, planlægningsmæssige

hensyn, trafiksikkerhed, infrastruktur, sundhed, miljø, turisme, beskæftigelse mv.

− Arbejdsgiverinteressen

− Ikke partipolitiske eller religiøse formål

De klassiske eksempler:

Baptistkirken i Brande, Indenrigsministeriets udtalelse af 15. december 1995 – religiøst formål?

Valgannoncerne, Indenrigsministeriets udtalelse af 18. december 1997 – partipolitisk formål?

Vandrerhjem, Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 25. maj 2003 – turisme

Sundhedsforsikringer, Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 30. oktober 2008 – arbejdsgiver

DEN KOMMUNALE INTERESSE

side 9

Statsforvaltningens udtalelse af 22. oktober 2013 om sociale klausuler

− Kommunen ønskede at anvende en arbejdsklausul i de kontrakter om anlægsopgaver og tjenesteydelser, som har en værdi på over 1 mio. kr.− ”Leverandøren forpligtiger sig til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle

underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige løn- og ansættelsesforhold end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. jf. ILO konvention nr. 94.”

− Relevant at overveje i forhold til almennyttekriteriet: Er det støtte til enkeltpersoner at sikre deres løn- og ansættelsesvilkår?

Ministeriet (Fair Trade-udtalelsen af 3. maj 2013): Kommuner kan påtage sig et samfundsansvar, og det er sagligt at inddrage rollen som ”modelarbejdsgiver” ved efterspørgsel af varer og tjenesteydelser.

ALMENNYTTEKRITERIET │ EKSEMPEL

side 10

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 22. februar 2007

− Københavns Kommune ønskede at købe arealer i Sverige for at etablere kolonihaver

− Kommunens formål med at erhverve arealerne:− Stadigt vanskeligere at finde egnede arealer til kolonihaver indenfor kommunens

grænser− Mulighed for at erhverve egnet areal i Sverige i en smuk natur tæt på København− Vil udvide og forbedre kommunens udbud af kolonihaver til borgerne

Statsforvaltningen udtalte:

”Det afgørende er ikke den fysiske placering af opgaven, men derimod at opgaven interessemæssigt er knyttet til kommunen.”

”Da den interessemæssige tilknytning er til stede, finder Statsforvaltningen ikke grundlag for at antage, at kommunens ønske om at erhverve arealer i Sverige skulle være i strid med kommunalfuldmagten.”

LOKALITETSPRINCIPPET │ EKSEMPEL

side 11

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 27. marts 2012

− Kolding Kommune ydede driftstilskud til Hviidsmindefonden

− Ved fondens opløsning blev der udloddet penge til en række uddannelsesinstitutioner, herunder Syddansk Universitet

Statsforvaltningen udtalte:

− ”Det forhold, at tilskud til institutioner m.v. gives gennem en fond, som kommunen, under nærmere betingelser, lovligt kan yde støtte til, fører ikke til, at kommunen kan yde støtte i videre omfang, end hvis der havde været tale om direkte støtte. ”

− ”En kommune kan ikke uden udtrykkelig lovhjemmel yde støtte til opgaver, det ved lov er henlagt til staten at varetage. Det gælder efter statsforvaltningens opfattelse også såkaldte statslige selvejende institutioner fx universiteter og gymnasier.”

OPGAVEFORDELINGSPRINCIPPET │ EKSEMPEL

side 12

Hvis den, der modtager støtten, alene udfører kommunale opgaver

=

Ikke behov for at øremærke støtten

Hvorfor?

Støtten kan udelukkende tilflyde aktiviteter, som kommunen lovligt selv

kunne udføre.

Hvis den, der modtager støtten, også varetager andre (f.eks. kommercielle)

aktiviteter

=

Støtten skal øremærkes

Hvorfor?

Midlerne må kun gå til at støtte lovlige kommunale opgaver.

BEHOV FOR AT ØREMÆRKE STØTTEN?

side 13

Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse af 2. september 2010:

− ”Statsforvaltningen skal samtidig bemærke, at det naturligvis er en forudsætning, at der føres en effektiv kontrol med støttens anvendelse”

− Hvad indebærer ”en effektiv kontrol”?

HVORDAN SIKRES ØREMÆRKNING?

side 14

SKREVEN LOVGIVNING− Kan give kommunen lovhjemmel til at yde støtte til visse kulturelle

aktiviteter − Eksempel – § 1 i bekendtgørelsen til filmloven: Kommuner kan yde tilskud

til kunstbiografer, hvis en række betingelser er opfyldt− Fortrænger de ulovbestemte retsgrundsætninger i kommunalfuldmagten

KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE− En kommune kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne lovligt

varetage opgaver med henblik på at sikre borgernes muligheder for fritidsaktiviteter

STØTTE TIL KULTUR

side 15

Statsamtet Københavns tilsynsudtalelse af 27. september 2004

− Københavns Kommune ønskede at yde en støtte på 8,4 mio. kr. i forbindelse med afholdelse af MTV Europe Music Awards i København

Tilsynet udtalte:

− Kommunen kunne lovligt støtte turistfremmende formål og kulturelle aktiviteter

− Arrangementet ville eksponere København, fremme turismen og generelt sikre udvikling for den københavnske musikbranche

− Se også Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 8. december 2010 om fejring af hjemvendte soldater

KULTUR │ MTV-SAGEN

side 16

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 27. marts 2007

− Skanderborg Kommune udlånte vederlagsfrit arealer til foreningen bag Skanderborg Festival

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte:− Kommuner kan lovligt yde støtte til foreningers

arrangementer af generel kulturel og turistfremmende karakter, som kommunen selv lovligt kan varetage, f.eks. musikfestivaler med lige adgang for alle

− Se i øvrigt også på udtalelsen for så vidt angår bortforpagtning af accessorisk virksomhed…

KULTUR │ SKANDERBORG-SAGEN

side 17

Statsforvaltningens udtalelse af 11. april 2014

─ Københavns Kommune støttede via et projektselskab afholdelse af Eurovision, ved bl.a. at leje tribuner, telte, toiletter mv. samt klargøring af B&W-hallerne, hvor showet skulle afholdes

─ Kommunens formål med støtten var at fremme turisme og brande byen

Statsforvaltningen udtalte: ─ Turistfremme og kultur falder inden for kommunalfuldmagten─ Kun støtte i et omfang, der svarer til den kommunale interesse

─ Sagen verserer fortsat i ministeriet…

KULTUR │ STØTTE TIL EUROVISION SONG CONTEST

side 18

Hvordan kan en kommune støtte den slags arrangementer?

─ Er der en lovlig kommunal interesse?

─ Hvilken modtager?

─ Overvej evt. at skille tingene ad: Støtte, sponsorat, lejeaftale…

─ Eksempel – Tinderbox: ─ Odense Kommune giver en støtte fordelt over 3 år─ Odense Kommune har indgået aftale om et hovedsponsorat─ Odense Kommune lejer arealer (Tusindårsskoven) ud

KULTUR │ STØTTE TIL EVENTS OG FESTIVALER

side 19

KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE─ En kommune kan f.eks. etablere et stadion─ Tegne sponsorater─ Give støtte til drift (øremærket hvis der også varetages ikke-kommunale aktiviteter)─ Anlægsstøtte kan ikke øremærkes

ELITEIDRÆTSLOVEN─ § 7: Kommuner kan støtte eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervs-

virksomhed, f.eks. tilskud til idrætsudøvere, opførelse og drift af faciliteter til brug for eliteidrætsudøvere

─ Hvornår er der tale om erhvervsvirksomhed? F.eks. – ifølge forarbejderne – hvis aktiviteten foregår i aktie- eller anpartsform uden udbyttebegrænsning

STØTTE TIL SPORT

side 20

Statsforvaltningens udtalelse af 28. marts 2014

─ Viborg Kommune solgte brugsrettighederne til navnet på Viborg Stadion til fodboldklubben Viborg FF A/S for 50.000 kr. årligt

─ Viborg FF A/S henvendte sig herefter til det kommunale forsyningsselskab Energi Viborg for at videresælge navnerettigheden for i alt 3,25 mio. kr. for en godt 3-årig periode

─ Energi Viborgs bestyrelse mente ikke, at købet ville være økonomisk forsvarligt og afviste at indgå aftalen

─ Byrådet i Viborg bemyndigede herefter borgmesteren til at godkende Viborg FF’s tilbud på en ekstraordinær generalforsamling i Energi Viborg,

SPORT │ VIBORG STADION, NAVNERETTIGHEDER

side 21

Statsforvaltningen udtalte:─ Der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over salgsprisen på

50.000 kr. til Viborg FF

─ Statsforvaltningen fandt dog kommunens beslutning om at lade Energi Viborg købe rettighederne ulovlig af tre årsager:1. Beslutningen ”synes båret af hensynet til at give Viborg FF A/S en økonomisk

håndsrækning, hvilket ikke er lovligt”2. Da Viborg Kommune ikke havde redegjort for den ”eksorbitant store” forskel på

beløbene, som Viborg FF og Energi Viborg skulle betale for navnerettighederne, kunne det ikke afvises, at der var tale om indirekte støtte

3. Krav til dokumentation for markedspris skærpes

SPORT │ VIBORG STADION, FORTSAT

side 22

Statsforvaltningens udtalelse af 17. december 2013

─ Gladsaxe Kommune havde dels nedsat den leje, Akademisk Boldklub A/S betalte for Gladsaxe Stadion og havde dels købt løsøre og inventar for 2 mio. kr. af AB

─ Begge dispositioner var begrundet i AB’s økonomiske problemer

─ Lejenedsættelsen blev af kommunen begrundet med, at AB siden lejeaftalens indgåelse var rykket ned fra superligaen til 1. division med færre indtægter til følge

─ Købet af løsøre og inventar blev begrundet i aktuelle likviditetsproblemer, som kommunen ønskede at afhjælpe af hensyn til kommunens investering i stadion

SPORT │ GLADSAXE STADION

side 23

─ Statsforvaltningen udtalte:─ Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over

markedslejen─ Kommunen kunne lovligt købe inventar og løsøre, hvis den herved varetog

et lovligt kommunalt formål─ Da det imidlertid ikke var et lovligt kommunalt formål at hjælpe AB med

likviditetsproblemer, udgjorde købet en ulovlig støtte til AB

─ Se også opfølgningen fra Statsforvaltningen 13. maj 2014─ Det forhold, at kommunen ikke ”i væsentlig grad har givet mere for det

købte end værdien heraf”, kunne ikke ændre på, at der var tale om ulovlig støtte

SPORT │ GLADSAXE STADION (FORTSAT)

side 24

─ Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 24. juni 2013─ Brøndby IF A/S var økonomisk presset og kommunen ønskede at hjælpe.

Bl.a. havde borgmesteren udtalt sig til pressen, at kommunen ville give klubben en håndsrækning

─ BIF ejede Brøndby Stadion, hvor Brøndby Gymnasium bl.a. havde lejet lokaler

─ Gymnasiet skulle inden for en årrække (>2 år) flytte fra stadion, men havde endnu ikke finansiering og plangrundlag for nye lokaler på plads

─ Kommunen manglede lokaler til amatørklubben og dens administration og købte derfor de lokaler, som gymnasiet havde lejet, af fodboldklubben

SPORT │ BRØNDBY STADION

side 25

Statsforvaltningen udtalte:─ Kommunens køb af lokalerne havde ikke et kommunalt formål, der havde ”en

sådan klarhed og aktualitet”, at det kunne begrunde købet

Ministeriet udtalte:─ Der kan efter en konkret vurdering være en kommunal interesse i at erhverve

en ejendom, uanset at der ikke er konkrete planer for anvendelsen─ Hjemvist til Statsforvaltningen for at vurdere, om nye oplysninger kunne lede til

andet udfald

─ Hvis fodboldklubben ikke havde haft økonomiske problemer, hvis kommunen havde haft en reel interesse i lokalerne, og hvis lokalerne i øvrigt havde været sat til salg, kunne købet nok være lovligt

SPORT │BRØNDBY STADION (FORTSAT)

side 26

ERHVERVSFREMMELOVEN− § 12: Gennemførelse og finansiering af erhvervsserviceaktiviteter overfor

en åben kreds af iværksættere og virksomheder − § 13: Iværksættelse af erhvervsudviklingsaktiviteter – f.eks. konkrete

institutioner, f.eks innovationsmiljøer, forskerparker, turismeudviklings-selskaber, investeringsfremmeorganisationer, videncentre, iværksætter- og udviklingsparker, faciliteter til fremme af kulturerhverv (film og musik), udstillings- og konferencefaciliteter mv.

− Afgrænsning? Ikke i konkurrence med private…

KOMMUNALFULDMAGTSREGLERNE− F.eks. infrastruktur, turistfremme, generel information om kommunen

STØTTE TIL ERHVERVSFREMME

side 27HVAD KAN UDGØRE ERHVERVSFREMME?

Etablere infrastruktur

Etablere off. transport

Facilitere erhvervsfremmende

besøg

Etablere erhvervsnetværk

Opgradere faglige

kvalifikationer Udvikle og sælge

grund til etablering af erhvervsområderEtablere

iværksætter- og forskerparker

Iværksætter-rådgivning Ikke i konkurrence

med private (!?!)

side 28

− Hvad er motivationen for kommunens dispositioner?− Hvis der er en lovlig kommunal interesse, så ér der

typisk en lovlig vej frem!− Det vil være tilfældet, hvis formålet reelt er at støtte

kultur, sport eller (generel) erhvervsfremme

OPSAMLING

side 29

PAUSE

side 30

STATSSTØTTEBEGREBET

side 31

National regulering

— Konkurrencelovens § 11 a

EU-retlig regulering

— EUF-traktaten (primært artikel 107 – 109)

— Øvrige kilder:— Forordninger— Retningslinjer— Rammebestemmelser— http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/legislation.html

— Øvrige kilder— Statsstøttehåndbogen udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet. — http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/statsstoette

PARALLELLE REGELSÆT

http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/legislation.html

http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/legislation.html

http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/statsstoette

http://www.evm.dk/arbejdsomraader/erhverv-og-regulering/statsstoette

side 32

Konkurrenceloven

— Statsstøttereglerne viger, såfremt foranstaltning er lovlig i medfør af anden offentlig regulering (lov, kommunalfuldmagterne mv.)

— Ikke krav om samhandelspåvirkning

— Tilbagebetaling af ulovlig offentlig støtte sker til statskassen

Traktaten

— Statsstøttereglerne har forrang – ingen betydning om foranstaltningen i øvrigt er lovlig

— Krav om samhandelspåvirkning

— Tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte sker til ”ydende myndighed”

DEN LILLE FORSKEL……

side 33

Konkurrenceloven § 11 a:

— ”Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirk-somhed, skal bringes til ophør eller skal tilbage-betales.

— Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten— direkte eller indirekte har til formål eller til

følge at forvride konkurrencen og— ikke er lovlig i henhold til offentlig

regulering.”

TEUF, artikel 107, stk. 1

— ”Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.”

Ulovlig ”Statsstøtte” er defineret ved 6 betingelser

HVAD ER STATSSTØTTE?

side 34

Der er tale om ”statsstøtte”, når støtten:

1. YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER (+ KRAV OM TILREGNELSE)

2. YDES TIL FORDEL FOR MODTAGERE, SOM UDØVER ØKONOMISK AKTIVITET (”VIRKSOMHEDSKRITERIET”)

3. INDEBÆRER EN FORDEL

4. FAVORISERER SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER (SELEKTIVITET)

5. ER (AKTUELT ELLER POTENTIELT) KONKURRENCEFORVRIDENDE

6. ER EGNET TIL AT KUNNE PÅVIRKE SAMHANDLEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE

DE SEKS BETINGELSER (EU-RETLIG REGULERING)

side 35








side 36

Omfatter støtte, der ydes af statsmidler, uanset om støtte ydes af:

— Lovgiver

— Lokale/regionale myndigheder

— Statsejede virksomheder (f.eks. DSB)

— Statsejede fonde

”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

side 37

”Statsmidler”

— Midler kontrolleret af offentlige myndigheder (= offentlige myndigheder kan anvende midlerne, som de ønsker)

— Ikke afgørende, om midlerne er offentlig ejendom, så længe midlerne har været/er til rådighed for offentlige myndigheder

— Midlernes oprindelse er ikke afgørende = kravet kan være opfyldt selvom midlerne f.eks. stammer fra kundebetalinger

”… YDES AF EN MEDLEMSSTAT ELLER VIA STATSMIDLER”

side 38

— Efter tysk lovgivning skulle private elforsyningsvirksomheder købe strøm fra vedvarende energikilder, ligesom forsyningsvirksomhederne skulle betale en lovbestemt (over)pris for denne energi

— Denne betaling skulle ske direkte til producenterne af den miljørigtige energi. Disse producenter fik derved en vis økonomisk fordel, idet den tyske lovgivning risikofrit sikrede disse producenter en højere fortjeneste, end de ellers ville have opnået

— Under en national retssag vedrørende krav om tilbagebetaling af disse afgifter/priser, blev Domstolen forelagt en række præjudicielle spørgsmål, bl.a. følgende:— Skal EF-traktatens artikel 92 [nu artikel 107 TEUF] fortolkes således, at det støttebegreb, der

ligger til grund for bestemmelsen, også omfatter nationale ordninger, hvis formål er at støtte betalingsmodtageren, idet de herfor nødvendige midler hverken direkte eller indirekte hidrører fra offentlige budgetter, men pålægges enkelte virksomheder i en branche ved en lovbestemt forpligtelse til at købe strøm til fastsatte mindstepriser, og disse udgifter af retlige eller faktiske grunde ikke kan overvæltes på den endelige forbruger?

C-379/98 PREUSSEN ELEKTRA (”STATSMIDLER”)

side 39

Domstolen:

— ”[…] den forpligtelse, der påhviler de private elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet fremstillet fra vedvarende energikilder til fastsatte mindstepriser, udgør [ikke] nogen direkte eller indirekte overførsel af statsmidler til producenterne af denne type elektricitet.

— Fordelingen af den finansielle byrde, som denne købsforpligtelse medfører for de private elforsyningsvirksomheder, mellem disse og øvrige private virksomheder, kan heller ikke udgøre en direkte eller indirekte overførsel af statsmidler.

— Under disse omstændigheder kan den omstændighed, at købsforpligtelsen er fastsat ved lov og medfører en ubestridt fordel for visse virksomheder, ikke give den karakter af statsstøtte i traktatens artikel 92, stk. 1's forstand.”

— Midlerne (betalingen) var på intet tidspunkt i statens varetægt, men blev overført fra en privat part til en anden i kraft af lovgivning ikke ”statsmidler”.

C-379/98 PREUSSEN ELEKTRA

side 40

”Statsmidler” til franske frugt- og grøntsagsproducenter

— Salgsfremmende planer til frugt- og grøntsagssektoren i Frankrig

— Den omhandlede støtte blev finansieret dels af Oniflohr, der er en offentlig institution underlagt den franske stats tilsyn, dels af bidrag fra private producentorganisationer

— Oniflohr fastsatte størrelsen af de private bidrag, som producentorganisationerne skulle indbetale. Oniflhor supplerede derudover med et beløb, som udgjorde 50-70 % af den samlede støtte

— Ordningen var frivillig; Producentorganisationerne kunne vælge at undlade at indbetale bidrag til Oniflohr, men fik i så tilfælde ikke del i støtten

T-139/09, FRUGT- OG GRØNTSAGSPRODUCENTER

side 41

Retten udtalte

— at den omstændighed, at bidragene stammer fra private midler ikke i sig selv medfører, at der ikke er tale om statsstøtte. På den anden side vil der ikke være tale om statsmidler, når en offentlig organisation opkræver fondsmidler fra økonomiske aktører, der nyder fordel af en given foranstaltning, men som de nationale myndigheder ikke selv har haft rådighed over.

Herefter udtalte Retten:

— ” Således er det relevante kriterium for vurderingen af, om der er tale om offentlige midler, uanset deres oprindelse, i hvilket omfang den offentlige myndighed har indflydelse på fastlæggelsen af de omhandlede foranstaltninger og deres finansieringsordning.

— Den blotte omstændighed, at bidragene fra de berørte økonomiske aktører til delvis finansiering af de omhandlede foranstaltninger kun har fakultativ og ikke obligatorisk karakter, er ikke tilstrækkelig til at rejse tvivl om dette princip. Den offentlige myndighed kan nemlig have stor indflydelse på disse bidrag, selv om de ikke er obligatoriske.”

T-139/09, FRUGT- OG GRØNTSAGSPRODUCENTER

side 44








side 45

— ”Enheder, der udøver en økonomisk aktivitet.”

— ”Enhver aktivitet, der består i at levere varer og tjenesteydelser på et marked er en økonomisk aktivitet”

— Retlig form (A/S, forening mv.) ikke relevant

— Finansieringsmåde (profit/non profit) ikke relevant

— Bemærk: Vurderingen er funktionsbestemt og sker i forhold til den enkelte aktivitet. Samme enhed kan omfatte både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter

VIRKSOMHEDSKRITERIET

side 46

C-41/90 Höfner & Elser

— Offentligt arbejdsanvisningskontor = virksomhed?— ”Herved bemærkes, at inden for konkurrenceretten omfatter begrebet virksomhed enhver enhed, som udøver

økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde […]— Den omstændighed, at arbejdsformidlingsvirksomhed normalt er overdraget offentlige kontorer, kan ikke påvirke

denne virksomheds økonomiske karakter. […]— Heraf følger, at en enhed som et offentligt arbejdsanvisningskontor, der udøver arbejdsformidlingsvirksomhed,

kan betegnes som en virksomhed med henblik på anvendelse af fællesskabskonkurrencereglerne.”

— Krav om ”markedsdeltagelse” = enheder, som udbyder varer eller tjenesteydelser mod betaling på et konkurrenceudsat marked (uanset retlig organisering)

— Krydssubsidiering


side 47

Copenhagen Multiarena (SA.33728)

— Opførelse af Multiarena i København til sports-, kultur- og musikarrangementer

— Arenaen opføres delvist med offentlige midler

— Den danske stat gjorde gældende, at der ikke var tale om statsstøtte, idet støtte til infrastruktur efter hidtidig praksis ikke anses for at udgøre statsstøtte, men har været anset som en myndighedsopgave

— Kommissionens beslutning:— ”Kommissionen finder, at såvel opførelsen som driften af infrastruktur udgør en økonomisk aktivitet i sig selv (og

derfor er underlagt statsstøttereglerne), hvis den infrastruktur, som der er tale om, anvendes eller vil blive anvendt til at forsyne markedet med varer eller tjenesteydelser. I denne sag er multiarenaen beregnet til f.eks. kommercielle musik-, kultur- og sportsarrangementer, altså til at forsyne markedet med tjenesteydelser.”


side 48

Statsforvaltning Hovedstadens udtalelse af 17. november 2010

— Allerød Kommune ønskede at indgå samarbejdsaftale med privat aktør (Choose EV A/S) om projektet ”test-en-elbil”

— Indsamle viden og oplevelser med elbilen => fastlæggelse af kommunens infrastrukturelle behov for at sikre elbilens udbredelse

— Profilere kommunen som støtter af grøn transport

— Profilere Choose EV som ”mest innovative ” virksomhed inden for elbiler og infrastruktur

— Kommunen:

— Stille fysiske lokaler til rådighed (testkørermøder, presse mv.)

— Aktiv involvering i promovering og udvælgelse af testkørere

— Aktiv involvering i formidling (pressen, andre kommuner mv.)

— Fast kontaktperson til rådighed 15-20 timer pr. måned (24 mdr.)

STØTTE TIL ALMENNYTTIGE AKTIVITETER?

side 49

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler

— Det vurderes, at aftalen ikke vil være i strid med EU's statsstøtteregler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger til grund, at Allerød Kommunes engagement i projektet tjener et kommunalt/almennyttigt formål, som bl.a. går ud på at indsamle viden og data omkring elbiler og infrastruktur, og at profilere kommunen som proaktiv deltager i udbredelsen af grøn transport mv.

— Afgørende i denne sammenhæng er, at de offentlige midler, som kommunen anvender på sin deltagelse i projektet (lønomkostninger , databearbejdning, mødefaciliteter etc. ), alle er knyttet til de ovennævnte formål med projektet. Det betyder, at de projektaktiviteter, som kommunen deltager i, skal være almennyttige […]..hvorved kommunen ikke bidrager til at styrke Choose EV's position på markedet. Det betyder også, at kommunen ikke kan deltage i eller støtte aktiviteter, der alene har til formål at profilere Choose EV.”


side 50

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om EU’s statsstøtteregler

— ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har herefter udtalt , at det er styrelsens vurdering, at den indirekte fordel af samarbejdsaftalen, som Choose EV muligvis opnår, ikke kan kvantificeres og ikke vil indebære konkurrenceforvridende statsstøtte, forudsat at kommunes engagement og udgifter til projektet er knyttet til almennyttige aktiviteter – generel indsamling og offentliggørelse af viden og profilering af Allerød kommune.”

— ”Almennyttige aktiviteter” og profilering af privat aktør uløseligt forbundet?


side 51

FOLLOW THE MONEY!

— Ikke alene direkte støttemodtager, men også efterfølgende led kan være (er ofte) relevante

— Multiarenasagen:— Privat medfinansiering?— Entreprenøren— Operatøren— Brugere

”VIRKSOMHEDSKRITERIET”

side 52








side 53

”Støttebegrebet er bredt defineret og omfatter alle former for statslig aktivitet, der giver en eller flere virksomheder en økonomisk fordel frem for andre, uanset formen.”

— Alle indgreb, der letter eller afløfter de byrder, som normalt ville påhvile en virksomheds budget = Opnår modtageren en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under normale markedsvilkår?

— Ikke nødvendigvis direkte finansiel overførsel fra stat til virksomhed

— Både ”aktiv støtte” (tilskud) og ”passiv støtte” (f.eks. undladelse af at opkræve visse afgifter) omfattet

”FORDEL”

side 54

”Støtte” i enhver form, f.eks.:

— Staten sælger sine aktiver til under markedsprisen

— Staten udsteder lån på mere favorable vilkår, end virksomheden kan opnå i markedet

— Staten indskyder kapital i nødlidende virksomheder (uden udsigt til afkast)

— Staten udlejer ejendomme til under markedspris

— Staten overbetaler private leverandører

”FORDEL”

side 55

Det markedsøkonomiske investorprincip (”aktørtest”)

— ”Teknik” til at afgøre, om staten yder støtte

— Agerer staten som en ”fornuftig”, økonomisk markedsinvestor = drives investeringen/engagementet af styret af økonomiske hensyn (forrentning/maksimering af udbytte)?

— Sondring mellem empirisk test og ”hypotetisk test”

DET MARKEDSØKONOMISKE INVESTOR PRINCIP

side 56

Rettens dom i sagen T-156/04, Électricité de France

— ”Undersøgelsen med hensyn til normale markedsvilkår bygger på en sammenlignende økonomisk vurdering af den investering, staten har foretaget. Det skal i denne forbindelse vurderes, om en privat investor ud fra sammenlignelige udsigter med hensyn til økonomi og rentabilitet ville have investeret et lignende beløb.”

— ”[d]et må på baggrund af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde fastslås, om det offentlige indskud eller indgreb i den støttemodtagende virksomheds kapital har et økonomisk formål, som en privat investor også kunne have forfulgt, og om staten således har foretaget det i sin egenskab af erhvervsdrivende på samme måde som en privat erhvervsdrivende, eller om det derimod er begrundet i et offentligt formål og må betragtes som en form for indgreb, staten har foretaget i sin egenskab af offentlig myndighed.”

— Domstolen har i sag C-124/10P opretholdt Rettens dom

DET MARKEDSØKONOMISKE INVESTORPRINCIP

side 57








side 58

Krav om selektivitet

— En konkret virksomhed

— En konkret sektor, f.eks. skibsværfter

— En konkret region, f.eks. Lolland-Falster

— Generelle ordninger ikke selektive (sammenligningsgrundlaget = virksomheder, der befinder sig i samme retlige og faktiske situation)

”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

side 59

Statsstøttehåndbogen:

— Selvom det er svært at opstille objektive kriterier til brug for en selektivitetsvurdering, må følgende kriterier anses for anerkendt af EU-Domstolen:

1. Fremstår ordningen som en undtagelse til det almindelige system, er der en formodning om, at ordningen er selektiv

2. Tildeles de virksomheder, der er omfattet af ordningen, en fordel i forhold til de virksomheder, der ikke er omfattet, er der en formodning om, at ordningen er selektiv

3. Overlades den støttetildelende myndighed en skønsbeføjelse, vil ordningen være selektiv

”…SÆRLIGE VIRKSOMHEDER ELLER FREMSTILLING AF SÆRLIGE VARER” (SELEKTIVITET)

side 60

Rettens afgørelser i T-473/12, samt T500/12 (Aer Lingus Ltd & Ryanair Ltd mod Kommissionen):

— Air Travel Tax (ATT) pålagt operatører på hver passagerafgang fra Irland

— ATT beregnet og pålagt baseret på afstanden mellem ”afgangslufthavn” og ”modtagerlufthavn”:— EUR 2 på destinationer max. 300 km fra Dublin Lufthavn— EUR 10 på alle andre destinationer

— Klager: ATT begunstiger indenrigsflyvninger (og dermed irske luftfartsselskaber) — Selektivitet?— Fordel?— Tilbagesøgning (beløb)?

”SELEKTIVITET/FORDELSBEGREBET”

side 61

Retten

— Tilbagesøgning er udtryk for, at den oprindelige konkurrencesituation skal genoprettes

— Kommissionen må ikke af sympati for den begunstigede nedsætte tilbagesøgningsbeløbet, men må heller ikke – for at markere sin misbilligelse – kræve et større beløb end selve støttebeløbet (fordelen) tilbagebetalt

— ATT var tiltænkt at skulle overvæltes på forbrugerne. Hvorvidt dette faktisk var sket, er uklart

— Kommissionens synspunkt: Selv hvis der var sket overvæltning, havde flyselskaberne alligevel fået en fordel, idet selskaberne kunne markedsføre mere attraktive priser over for forbrugerne (=> øget omsætning)

— Retten: Fordelen ikke nødvendigvis = EUR 8 svarende til forskellen mellem de pålagte ATT

”SELEKTIVITET/FORDELSBEGREBET”

side 62








side 63

— Enhver (økonomisk) fordel til en aktør på et konkurrenceudsat marked vil være egnet til at virke konkurrenceforvridende

— Forudsætter, at modtageren opererer på et konkurrenceudsat marked (ellers ingen konkurrence at forvride)

Kommissionens udkast til meddelelse om statsstøttebegrebet:— I praksis betyder det, at konkurrencen jf. artikel 107 i TEUF fordrejes, så snart en stat tildeler en

økonomisk fordel til en virksomhed i en liberaliseret sektor, hvor der er eller kunne være konkurrence— Definitionen af statsstøtte kræver ikke, at fordrejningen af konkurrencevilkårene eller påvirkningen af

samhandelen er betydelig eller væsentlig. Det forhold, at støttebeløbet er lavt, eller at modtagervirksomheden er lille, er ikke i sig selv nok til at udelukke, at konkurrencevilkårene fordrejes eller trues med at blive fordrejet, dog forudsat at sandsynligheden for en sådan fordrejning ikke er rent hypotetisk

”KONKURRENCEFORVRIDENDE”

side 64








side 65

Domstolen i Altmark Trans (C-280/00):

— Når en medlemsstat således yder et offentligt tilskud til en virksomhed, kan den pågældende virksomheds stilling inden for levering af transportydelser derved blive opretholdt eller styrket med den konsekvens, at chancerne for de virksomheder, der er etableret i de øvrige medlems-stater, for at levere transportydelser på denne medlemsstats marked herved blive formindskede [..]”

— Varer og/eller tjenesteydelser, som er genstand for eksport

— Støtte til national produktion (virker markedsafskærmende)

— Ingen mindstegrænse (dog reglerne om de minimis støtte)

SAMHANDELSPÅVIRKNING

side 66

Statsstøttesag nr. N 216/05

— De danske myndigheder stillede grund og bygninger, bl.a. en restaurant, en turistshop og parkeringsfaciliteter vederlagsfrit til rådighed + tilskud til etablering og underskudsgaranti

Kommissionen:

— "Ifølge de danske myndigheder har støtten ikke nogen indvirkning eller kun en ubetydelig indvirkning på samhandelen inden for Fællesskabet. Kommissionen bemærker imidlertid, at GeoCentret ligger i Møns kommune, som ligger meget tæt på Sverige og Tyskland, og at stedet allerede har et betydeligt antal besøgende (ca. 250 000–300 000 om året). De danske myndigheder forventer desuden, at GeoCentret vil tiltrække flere besøgende til området, som ellers ikke specifikt ville besøge regionen. Kommissionen finder derfor, at foranstaltningen kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne."

GEOCENTER MØNS KLINT

side 67

− Anmeldelsespligt

— Artikel 108 (3)

— Standstill-periode = støtten kan ikke ydes, inden Kommissionen har godkendt støtten

— Gennemføres støtten i strid med standstill-forpligtelsen støtten betragtes som ikke-anmeldt og dermed ulovlig

STATSSTØTTE – OG HVAD SÅ?

side 68

GRUPPEFRITAGELSESFORORDNINGEN

side 69

Statsstøtte kan i en række tilfælde tildeles som forenelig statsstøtte på baggrund af:

— Gruppefritagelsesforordningen

— De minimis-forordningen

— Rammebestemmelser

— Traktaten

— Retspraksis - Case law

FORENELIG STATSSTØTTE

side 70

— Ingen forudgående anmeldelse

— Kommissionen informeres inden 20 dage

— Medlemsstat udformer blot resumé

— Medlemsstat lagrer alle oplysninger

— Forelægges Kommissionen på anmodning

— Årlig rapport til Kommissionen

DEN GENERELLE GRUPPEFRITAGELSESFORORDNING

side 71

− Regionalstøtte− Støtte til SMV’er− Støtte til SMV’ers adgang til finansiering− Støtte til forskning, udvikling og innovation− Uddannelsesstøtte− Støtte til dårligt stillede og handicappede arbejdstagere− Støtte til miljøbeskyttelse− Støtte til at råde bod på skader, der er forårsaget af visse naturkatastrofer− Social støtte til beboere i afsidesliggende områder til transportformål− Støtte til bredbåndsinfrastruktur− Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv− Støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter− Støtte til lokal infrastruktur

13 STØTTEKATEGORIER

side 72

− Krav om tilskyndelseseffekt: − Indebærer incitament til at ændre noget− Støtten skal betinge adfærdsændringen

— Støttens størrelse— Hvert område har et loft for fritagelsens anvendelsesområde— Støtte, der overskrider dette loft skal anmeldes og godkendes af Kommissionen — Loftsgrænserne er væsentligt forhøjet ifbm. statsstøttereformen

— Kumulering— Anden støtte til de samme støtteberettigede omkostninger— Kumuleres også med de minimis støtte til de samme støtteberettigede omkostninger

FORUDSÆTNINGER– GENERELT

side 73

Gruppefritagelsesforordningen Art. 53:

— ”Støtte til kultur og bevarelse af kulturarv er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.”

Forenelige aktiviteter og formål:

— bl.a. museer, biblioteker, kunst- og kulturcentre, teatre, og koncertsale,

— kunst- eller kulturarrangementer og forestillinger, festivaler, udstillinger og andre lignende kulturelle aktiviteter

STØTTE TIL KULTUR OG BEVARELSE AF KULTURARV

side 74

Investeringsstøtte:

— ”omkostninger ved kulturprojekter og -aktiviteter, […] og tilskud, herunder omkostninger ved […] reklameomkostninger og omkostninger, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.”, art. 53, stk. 4, litra e.— F.eks. støtte til opførelse af teaterbygning

— Støttens størrelse:— Samlet støtte må IKKE udgøre mere end € 100 mio. pr. projekt— ”samlet støtte”: kumulering: støtte fra flere offentlige myndigheder skal

medregnes

FORMER FOR STØTTE: KULTUR OG KULTURARV

side 75

Driftsstøtte:

— ”omkostninger forbundet med kulturinstitutionens eller kulturarvs-stedets varige eller regelmæssigt tilbagevendende aktiviteter, herunder udstillinger, forestillinger og arrangementer og lignende kulturakti-viteter, der indgår i den almindelige drift”, art. 53, stk. 5, litra a.

— ”driftsomkostninger, der er direkte knyttet til kulturprojektet eller -aktiviteten, såsom leje eller leasing af fast ejendom og kultursteder”, art. 53, stk. 5, litra d.— F.eks. direkte tilskud eller husleje under markedslejen

— Støttens størrelse:— Må maksimalt være € 50 mio. årligt pr. virksomhed

FORMER FOR STØTTE: KULTUR OG KULTURARV

side 76

— Register pr. 1. juli 2016 – Tærskel 500.000 EUR

— Inddragelse af gruppefritagelsen for fremtiden — Når en medlemsstat yder støtte, der hævdes at være fritaget for anmeldelsespligten i denne forordning, uden at leve op til

betingelserne — Kommissionen beslutter, at alle eller nogle af de støtteforanstaltninger, medlemsstaten iværksætter for fremtiden, vil skulle

anmeldes, selvom de opfylder kravene i GBER

— Evaluering af store ordninger med gennemsnitligt årligt budget over €150 m. for visse støttetyper: (Kommissionens meddelelse om evaluering af 28.5.2014 SWD(2014) 179)— Regional støtte (U: driftsstøtte) — SMV-støtte— Støtte til SMV’er - adgang til finansiering — FUI-støtte— Støtte til miljøbeskyttelse (U: reduktioner i miljøskatter under Direktiv 2003/96/EC)— Støtte til bredbåndsinfrastruktur

— Evalueringsplanen anmeldes til Kommissionen senest 20 arbejdsdage efter ordningens ikrafttræden. (undtagelse 6 mdr. efter ikrafttræden med mulighed for forlængelse)

NYE KONTROLMEKANISMER

side 77

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for kommuner og kommunalt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hendes arbejde omfatter f.eks. etableringen af HOFOR (8 kommuner) og BIOFOS (15 kommuner), en række beredskaber samt samarbejder om turisme, indkøb mv. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Rikke Søgaard Berth er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009) og har været Karnov-kommentator på vandsektorloven siden lovens vedtagelse. Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor. Hun afholder kurser om kommunale samarbejder, kommunalret, vandsektorloven mv.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerOffentlig retOffentlige private samarbejderEnergiret & forsyningsret

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: [email protected]

KarrierePartner (equity), Horten, 2013Partner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse, 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

side 78

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.

Andreas Christensen

Partner

SpecialerKonkurrenceretUdbudsretStatsstøtteOffentlige private samarbejderEU-ret ＆ menneskerettighederErhvervsstrafferetRetssager

Dir: +4533344226Mob: +4552344226E-mail: [email protected]

KarriereCertificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Møderet for Højesteret, 2011Partner, Horten, 2005Møderet for landsret, 2005Advokatbeskikkelse, 2002Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005Justitsministeriet, 1998-2000

PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 1998

Law

Når kommuner støtter sport, kultur og erhvervsfremme