Gravetilladelser og andre ledningsretlige spørgsmål

GRAVETILLADELSER OG ANDRE LEDNINGSRETLIGE SPØRGSMÅL

Line Markert, advokat Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll, advokatMathias Vestergaard Christensen, advokatfuldmægtig 2. marts 2017

side 2

− Overblik

− Planlægning af ny ledningsføring

− Forespørgsel i LER

− Mulighederne for koordinering

− Ansøgning om gravetilladelse

− Vejmyndighedens sagsbehandling

− Gravetilladelse med evt. vilkår

− Udførelse af gravearbejdet

− Evt. forsinkelse med gravearbejdet

− Vejmyndighedens senere arbejder (gæsteprincippet m.m.)

− Graveskader og forholdet til andre

INDHOLD

OVERBLIK OVER REGLERNE

Vejloven

Gravebekendtgørelsen

LER-loven

LER-bekendtgørelsen

Graveloven

Vejledning om fælles udnyttelse

af passiv fysisk infrastruktur mv.

side 4

− Kommunen

− Vejmyndighed

− Graveaktør

− Netoperatør

− Forsyningsselskabet

− Ledningsejer

− Graveaktør

− Netoperatør

− Energistyrelsen

− Myndighed for graveloven

− Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

− Myndighed for LER

− Vejens naboer og borgere

− Evt. parter

OVERBLIK OVER AKTØRERNE

side 5


Planlægning af ny ledningsføring – hvad

skal jeg huske?

Forespørgsel i LER

Modtage ledningsoplysninger

LL § 9

Undersøge muligheden for koordinering, VL § 74

Ansøgning om gravetilladelse, VL §§

73-75 + 83

Vejmyndighedens sagsbehandling

Oplysninger? Partshøring?

Gravetilladelse med evt. vilkår, VL § 76

Udførelse af gravearbejdet.

Overholdelse af vilkår!

Evt. forsinkelse med gravearbejdet?

Vejmyndighedens senere arbejder.

Gæsteprincippet mm.

Graveskader og forholdet til andre

side 6PLANLÆGNING AF NY LEDNINGSFØRING: VEJLOVENS § 73

Det krævervejmyndighedens

tilladelse at grave, fjerne belægning eller foretage

opfyldning inden for vejens areal, jf. vejlovens

§ 73, stk. 1.

Undtaget er uopsættelige arbejder på

vej, vejudstyr og ledninger i og over

vejarealet.

Arbejdet skal anmeldes til vejmyndigheden snarest

muligt efter arbejdets afslutning.

− VL § 73: ”Der skal søges om vejmyndighedens tilladelse, inden der foretages forandringer, herunder opgravning m.v., på en offentlig vejs areal. Uopsættelige reparationsarbejder på ledninger kan dog udføres uden tilladelse, når der snarest herefter sker anmeldelse til vejmyndigheden.”

− Kravet om ansøgning gælder, uanset om vejarealet opgraves, eller om der ændres i vejens befæstelse.

− Vedrører bl.a. fysiske ændringer i vejarealets udseende så som udlægning af asfalt, udlægning af grus osv.

VEJMYNDIGHEDENS TILLADELSE

side 8



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9



73-75 + 83










side 9

− Formålet er at undgå graveskader, og forpligtelsen er hjemlet i LER-lovens § 9.

− Bemærk, at der ikke er tale om en vejlov, hvorfor vejmyndigheden ikke er myndighed.

− Den, der udfører gravearbejdet: Forespørgselspligt

− Ledningsejer: Pligt til at besvare forespørgsler

− Når en ledningsejer modtager en forespørgsel skal han inden 5 dage fremsende de oplysninger, der skal til for at lokalisere ledningen.

− Alternativt kan ledningsejeren lave en aftale om en senere angivelse af placeringen med forespørgeren.

− Hvad er præciseringsniveaet for en besvarelse?

FORESPØRGSEL I LER

Kan man straffes, hvis

man undlader at overholde

pligterne?

− Efter forespørgslen i registret er entreprenøren forpligtet til at tilrettelægge arbejdet i overensstemmelse med de indhentede oplysninger.

− Det indebærer blandt andet, at entreprenøren kan være forpligtiget til at tage kontakt til ledningsejeren og orientere sig nærmere om ledningens placering.

− I hvilket omfang er ledningsejer forpligtet til at forestå undersøgelser for præcisering?

− Hvor langt strækker undersøgelsespligten sig for en bygherre?

− Forespørgselspligten er ikke ment som en skærpelse af erstatningsansvaret –men bør indgå som en del af vurderingen.

TILRETTELÆGGELSEN AF ARBEJDET

side 11

− A-Forsyning skal nedlægge forsyningsledninger.

− A Forsyning indhenter oplysninger hos LER, som angiver, hvilke selskaber der kan have ledninger inden for området, hvor A-Forsyning skal lægge ledninger, og anmoder derefter ledningsejerne om oplysninger om ledningernes præcise placering til brug for projektering.

− Oplysningerne fra Y ledningsejer angiver en placering inden for 1 meter. A-Forsyning er derfor bekymret for at grave eksisterende ledninger over ved anlægsarbejdet, og retter henvendelse til ledningsejer, og kræver nærmere oplysning.

− Ledningsejer kræver betaling for at præcisere oplysninger om ledningernes placering, og anfører blot, at oplysningsforpligtelsen er opfyldt.

CASE

Hvem har ret?

− I forbindelse med gravearbejde udført for en kommune kom entreprenøren til at rive et kabel over ejet af TDC.

− Entreprenøren havde inden arbejdet blev udført indhentet oplysninger om placeringen af ledninger i LER-registret.

− Det fremgik af LER-registret, at der var placeret nogle ledninger.

− Ledningerne var dog ikke placeret som angivet på kortet fra LER-registret.

− TDC gjorde gældende, at kommunen burde have indhentet yderligere oplysninger om ledningernes placering hos TDC inden gravearbejdet påbegyndtes.

HØJESTERET: DET ØDELAGTE TDC-KABEL

side 13

− Kommune har spurgt Vejdirektoratet om, hvordan kommunen bør håndtere ansøgninger fra private grundejere om etablering af private forsyningsledninger i vejareal.

− Af LER’s hjemmeside fremgår det, at grundejere, der ejer stikledninger, ikke skal indberette disse til LER.

− De private ledninger i vejen vil derfor ikke blive oplyst til graveaktøren ved en forespørgsel i LER.

− Det finder kommunen problematisk!

− Vejdirektoratet fandt, at VL ikke sætter begrænsninger for, hvem der har mulighed for at ansøge om at grave i en vej med henblik på f.eks. at lægge en ledning.

− Der må i almindelighed antages at skulle foreligge temmelig tungtvejende offentlige hensyn eller umulighed for at afslå en ansøgning.

− I og med at kommunen har kendskab til en evt. gravetilladelse og anlæg af stikledning, vil den kunne tage højde for dette i forbindelse med efterfølgende graveansøgninger det pågældende sted.

VEJDIREKTORATET: BREV 2016-04-07 OM HÅNDTERING AF ”PRIVATE” LEDNINGER I OFFENTLIG VEJ

side 14



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9

Undersøge muligheden for koordinering, VL §

74


73-75 + 83










side 15KOORDINERINGSPLIGTEN I VEJLOVENS § 74

Implementerer dele af direktivet af 15. maj 2014.

Omfatter en række tiltag om nedbringelse af

omkostningsniveauet og en mere effektiv

udrulning.

Skal ske gennem en hensigtsmæssig planlægning ogkoordinering af

infrastrukturudrulningen.

Andre ledningsejere kan blive gjort opmærksom på

gravearbejdet og tilrettelægge deres eget

gravearbejde, så der søges om tilladelse til at grave samtidigt i samme

vejareal.

− Pligt til at undersøge koordineringsmulighederne med andre infrastrukturejere i det pågældende vejareal, inden en ansøgning om gravetilladelse fremsendes, jf. vejlovens § 74, stk. 1.

− Formålet er at sikre, at afbrydelse eller indskrænkninger i trafikafviklingen på den pågældende vej bliver så få som muligt og tidsmæssigt så klart afgrænsede som muligt.

− Ingen bindende regler om, hvordan koordinering skal være undersøgt og forsøgt.

− Koordinering bør ske så tidligt som muligt, så formålet med koordineringen og samarbejdet mellem infrastrukturejerne i vejarealet kan opnås.

KOORDINERINGSPLIGTEN I VEJLOVENS § 74

Kan man ifaldes erstatningsansvar, hvis

man undlader at koordinere?

− En graveaktør eller vejmyndighed skal efter anmodning oplyse om de grave-eller anlægsarbejder efter § 73, der enten er udstedt tilladelse til, som afventer tilladelse, eller som der inden for de næste 6 måneder forventes indgivet en første ansøgning om tilladelse til, jf. VL § 74, stk. 2.

− Vejmyndigheden skal offentliggøre alle planlagte gravearbejder på sit vejnet, herunder arbejder hvortil der er givet gravetilladelse. Dette gælder også vejmyndighedens egne gravearbejder, jf. gravebekendtgørelsens § 3.

− Men derudover er det op til graveaktøren/vejmyndigheden selv at finde ud af koordineringen.

”KOORDINERINGSREDSKABER”

side 18



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9



73-75 + 83










side 19

− Ansøgning skal indleveres på elektronisk form og indeholde oplysninger om:

ANSØGNING OM TILLADELSE

1) Placering af ledning

2) Tidsplan for arbejdet

3) Afmærkningsplaner (hvis relevant)

4) Oplysning om påtænkt udførelsesmetode

5) Oplysninger om kontaktperson(er) hos ledningsejeren inkl. telefon og e-mailadresser, herunder også kontakt uden for normal arbejdstid

6) Oplysning om entreprenør og kontaktperson(er) hos denne inkl. telefon og e-mailadresser, herunder også kontakt uden for normal arbejdstid

7) Om gravearbejdet er forsøgt koordineret med andre gravearbejder, jf. lov om offentlige veje § 74, stk. 1.

8) Med hvem der er forsøgt koordineret.

9) Om der er muligheder for koordinering af gravearbejder, evt. med mulighed for samgravning.

side 20

− Ansøgninger behandles så hurtigt som muligt – typisk inden for 8 arbejdsdage.

− Det er god forvaltningsskik at oplyse forventet sagsbehandlingstid, f.eks. på vejmyndighedens hjemmeside.

− Der skal tages hensyn til partshøring, såfremt dette indgår i sagsforløbet.

− Den entreprenør, der skal udføre arbejdet, kan på vegne af ledningsejeren ansøge om tilladelse.

− Dette ændrer ikke på ansvarsforholdene i forbindelse med tilladelsen.

− Vejmyndigheden kan i særlige tilfælde anmode om at få projekt for ledningsarbejdet forelagt.

ANSØGNING OM TILLADELSE

side 21

VEJDIREKTORATET: BREV 2009-02-11 OM SVAR PÅ FORSKELLIGE SPM. OM GRAVETILLADELSER OG STANDARDREGULATIVET

Vil en kommune

kunne det?

Vejdirektoratet er blevet spurgt, om en kommune kan udelukke en entreprenør (som

ofte udfører samtlige opgaver på vegne af ledningsejeren) fra at få gravetilladelse, evt.

for en periode, på baggrund af konkretedårlige erfaringer med denne entreprenør.

side 22



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9



73-75 + 83










− Udfordringen for vejmyndigheden består i, at en række hensyn, der dels spiller sammen dels arbejder imod hinanden, skal inddrages i administrationen af gravetilladelser.

− Vejmyndigheden skal først og fremmest sørge for, at dens veje er i god og forsvarlig stand af hensyn til færdslens art og størrelse.

− Vejmyndigheden skal også beskytte de investeringer, der er lagt i vejene.

− Vejkassen, belægning, andet vejudstyr osv.

− Samtidig skal vejmyndigheden administrere sine veje på en sådan måde, at den udviser respekt for, at vejens naboer også har forventninger til, at de kan benytte vejen, først og fremmest som færdselsareal.

VEJMYNDIGHEDENS SAGSBEHANDLING

side 24PARTSHØRING

Forvaltningslovens almindelige

partshøringsbestemmelser gælder for ansøgninger om

gravetilladelser m.m.

Normalt vil vejens naboer ikke være parter i en

graveansøgning, men kan efter omstændighederne

blive det.

I mange tilfælde gennemfører

vejmyndigheden en borgerhøring eller

borgerorientering, inden arbejderne i vejens areal

besluttes.

Vejmyndigheden vil forsøge at tilrettelægge processen på en sådan måde, at partshøring af

andre end ansøgeren kan gennemføres.

side 25

− Vejdirektoratet er blevet spurgt om, hvorvidt en kommune har pligt til at partshøre, hvis en privat fællesvej ikke har eget matrikelnummer og derfor ligger over en række forskellige ejendomme. − Er de enkelte grundejere så parter og skal høres?

− Vejdirektoratet fandt ikke, at det i alle tilfælde vil kunne anses for ubetænkeligt at meddele tilladelse til at grave og placere ledninger i vejarealet uden først at partshøre vejeren. − Kan ikke udelukkes, at denne vil kunne fremlægge oplysninger, som er relevante for

vejmyndighedens vurdering.

− Som udgangspunkt er det relevant at partshøre vejeren eller vejerne i sager om gravetilladelser og ledninger, medmindre der er konkrete holdepunkter for det modsatte.

− Der skal dog kun ske partshøring af ejeren eller ejerne af den eller de strækninger af vejen, som er berørt af arbejdet. − Dette gælder, uanset om vejen har eget matrikelnummer eller er en del af ejendom.

VEJDIREKTORATET: BREV 2009-06-04 OM PARTSHØRING AF VEJEJER I FORBINDELSE MED GRAVETILLADELSER PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE I BY

Konsekvensen af ikke at partshøre hvis myndigheden var forpligtet hertil?

side 26

− Klage over placering af en antennemast ude foran klagers ejendom.

− Klager anførte, at masten var opstillet i strid med de gældende regler for området og lovgivningen angående højde.

− Som ejer af naboejendommen mente klager, at han havde en særlig interesse i sagen og ønskede opstillingen forhindret.

− Vejdirektoratet valgte at afvise sagen, idet de fandt, at klager ikke var part i sagen om tilladelse til opstilling af antennemasten på vejarealet.

− Det er et krav, at den pågældende har en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagens afgørelse og udfald.

VEJDIREKTORATET: 10-03-11 TILLADELSE TIL PLACERING AF ANTENNEMAST PÅ KOMMUNEVEJ

side 27

VEJDIREKTORATET: BREV 2015-03-13 OM LEDNINGER I PRIVATE FÆLLESVEJE I SOMMERHUSOMRÅDER

Vejdirektoratet er blevet spurgt, om der vil kunne foretages en sammensat

partshøring med hensyn til tilladelse til nedlægning/etablering af ledningsanlæg,

jf. privatvejslovens § 68, stk. 1, og tilladelse til opgravning, jf. § 67.

Kan der sammensættes en sådan?

− Afgørelser om gravetilladelser efter vejlovens § 73 er forvaltningsretlige afgørelser.

− Derfor gælder forvaltningslovens §§ 22 til 24 også for disse afgørelser.

− Hvis ansøgeren ikke får fuldt ud medhold i sin ansøgning, f.eks. fordi der fastsættes vilkår ud over de helt sædvanlige og forventelige vilkår, skal vejmyndigheden begrunde sin afgørelse i overensstemmelse med forvaltningslovens § 24.

− Det vil bl.a. sige, at særlige vilkår, f.eks. en bodsbestemmelse, skal begrundes.

BEGRUNDELSE

side 29



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9



73-75 + 83










− Ledningsejeren har en naturlig forventning om at kunne placere sine ledninger i eller over vejens areal. Det følger bl.a. af vejlovens formål.

− Vejmyndigheden skal derfor have gode og saglige, navnlig vejtekniske eller trafikale grunde, til at meddele afslag på en ansøgning om gravetilladelse.

− En helt praktisk begrundelse for afslag kan være mangel på plads til ledninger i vejarealet.

− Vejmyndigheden skal respektere de særlige tekniske forskrifter om ledningers indbyrdes placering.

− Ledningsejer har ikke krav på, at ansøgningen skal imødekommes præcist som ansøgt.

EN NATURLIG FORVENTNING?

side 31

− Vejdirektoratet er blevet spurgt, om en kommunen kan kræve, at en ledningsejer ved aftale eller ekspropriation kan lægge sin ledning i marken tilhørende vejens nabo, hvis der ikke er mere plads i vejens rabat.

− Kommunen kan ikke med hjemmel i vejlovgivningen kræve, at ledninger på visse strækninger nedlægges i vejens naboarealer.

− Derimod kan kommunen ud fra et konkret sagligt skøn nægte at tillade nedlægning af ledninger på visse vejstrækninger og inden for kundgjorte byggelinjer.

− Herefter op til ledningsejeren at afgøre, hvilke konsekvenser et sådant afslag har for projektet.

VEJDIREKTORATET: BREV 2009-02-11 OM SVAR PÅ FORSKELLIGE SPØRGSMÅL OM GRAVETILLADELSER OG STANDARDREGULATIVET

side 32

− Vilkår for en tilladelse skal være meddelt senest i forbindelse med meddelelsen af gravetilladelsen.

− ”Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje”, december 2011, udarbejdet af Vejdirektoratet i samarbejde med bl.a. KL og Dansk Ledningsejerforum.

− Vilkårene kan tjene mange forskellige saglige formål.

− Vejmyndigheden kan f.eks. have et ønske om

− at finde et fornuftigt kompromis mellem at påføre vejens naboer og brugere så få gener som muligt ved gravearbejdet,

− at opretholde en høj trafiksikkerhed,

− at fremme trafikviklingen bedst muligt.

VILKÅR FOR GRAVETILLADELSEN

Hvad afgør, om et vilkår er sagligt og dermed kan stilles for

en gravetilladelse?

VILKÅRENE ER IKKE UDTØMMENDE

Opregningen af vilkår i § 76 er ikke

udtømmende.

Længde og bredde på åbne grave.

Frist for gennemførelse af det tilladte gravearbejde.

Tidspunkter for arbejdets udførelse

Vejafmærkning, hensyn til vejens naboer og

miljømæssige hensyn.

Bod ved forsinkelser.

− Vejlovens § 76, stk. 4: ”fredningsreglen”

− Bestemmelsens formål:

− Støtte op om og tilskynde til koordinering ml. vej- og ledningsarbejder

− og indbyrdes ml. ledningsejere, der har interesser i det pågældende vejareal.

− Bestemmelsen giver ikke vejmyndigheden hjemmel til at afslå enhver graveansøgning i en to-årig periode efter er vedligeholdelsesarbejde på vejen.

− Vejmyndigheden skal undersøge, hvorfor ledningsejeren ikke har anmeldt eller kunne anmelde sin interesse.

− Da det påtænkte vejarbejde blev offentliggjort senest seks måneder før igangsættelsen.

− Vejmyndigheden må da tage stilling til, om der kan meddeles gravetilladelse og evt. vilkår for denne.

FREDNINGSREGLEN

side 35

− Når et forsyningsselskab graver nye ledninger ned gennem en by, fører fjernvarmeværket normalt kun stik ind til de husstande, der har tilmeldt sig.

− Resten graver det ind i årenes løb, efterhånden som tilmeldingerne kommer.

− Et krav om, at der føres stikledninger ind til samtlige ejendomme langs de berørte veje kan være et sagligt og dermed et lovligt vilkår.

− Det forudsætter, at kravet sker på baggrund af en konkret afvejning af på den ene side ledningsejernes interesse i at udsætte fremførelsen til senere og vejbestyrelsens interesse i, at der ikke jævnlig skal graves i vej for at føre stikledninger ind til de enkelte ejendomme.

− Kommunen skal være opmærksom på bestemmelserne i FVL § 24 om begrundelse.

VEJDIREKTORATET: BREV 2009-07-01 OM GRAVETILLADELSER

side 36

− Kommune har spurgt Vejdirektoratet om en udtalelse om gravefri metoder i forbindelse med anbringelse af ledninger i et vejareal.

− Privatvejsloven og vejloven medfører ikke nogen pligt for vejmyndigheden til at meddele tilladelse på en ansøgning om opgravning i forbindelse med nedlæggelse af ledninger.

− Kommunen spørger, om kommunen kan fastholde, at der ikke må graves i asfalten. − Kommunen kan lovligt kræve, at der ikke må graves i asfalten i det enkelte tilfælde.

− Kommunen kan dog ikke indføre en fast og ufravigelig regel om, at der aldrig kan gives tilladelse til gravningen i asfalten. Det vil være at sætte skøn under regel.

− Kommunen spørger, om kommunen kan stille krav om, at en ledningsejer tilvejebringer ledningsplaner inklusive koteangivelser – eller evt. alternativt oplyser en maksimal ledningsdybde.− Kommunen kan i forbindelse med en gravetilladelse stille vilkår om, at en ledningsejer indsender

detaljerede planer om ledningens placering, og om at ledningsejeren til en hver tid skal påvise sine ledningers placering.

VEJDIREKTORATET: BREV 2008-07-11 OM GRAVEFRI METODER

side 37



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9



73-75 + 83










− Afmærkning af arbejdet skal udføres i henhold til reglen for "Afmærkning af vejarbejder" med tilhørende tegninger.

− Der skal foreligge afmærkningsplaner godkendt af vejmyndighed og politi, før arbejdet kan iværksættes.

− Ved ændringer skal afmærkningsplaner ændres tilsvarende og godkendelse indhentes.

− Ledningsejer eller dennes entreprenør er ansvarlig for, at arbejdet er forsvarligt afmærket, og at det til enhver tid udføres under hensyntagen til trafiksikkerhed og -afvikling. − Såfremt afmærkningen ikke er i overensstemmelse med den godkendte

afmærkningsplan, kan vejmyndigheden eller politiet forlange arbejdet standset.

− Vejmyndigheden kan kræve, at afmærkning i forbindelse med ledningsarbejder suppleres med orienteringstavler, der placeres uden for arbejdsområdet med henblik på orientering af trafikanterne.

AFMÆRKNING OG TRAFIKREGULERING

side 39

− Vejlovens § 73, stk. 5, fastslår, at gravearbejder inden for vejens areal altid er betinget af, at graveaktøren retablerer vejarealet efter endt arbejde.

− Med retablering må i almindelighed forstås, at vejen afleveres med de samme egenskaber og funktionalitet som før gravearbejdet.

− Vejmyndigheden kan dog konkret fravige vilkår om retablering, f.eks. med henblik på at sikre samgravning eller at koordinere et ledningsarbejde med et vedligeholdelsesarbejde.

VEJLOVENS § 73: RETABLERING

Kan vejmyndigheden kræve, at vejen efterlades i bedre stand,

end den var i før ledningsarbejdet?

− Vejdirektoratet har modtaget et spørgsmål om reglerne for vintervedligeholdelse i forbindelse med en gravetilladelse.

− Vejmyndigheden har pligt til at snerydde, glatførebekæmpe og renholde sine offentlige veje og stier, jf. vejlovens § 62, stk. 1.

− Der findes ikke en udtrykkelig bestemmelse om ansvarsfordelingen for vintervedligeholdelse ved gravearbejder.

− Vejdirektoratet udtaler, at entreprenøren har ansvaret for det område, som gravetilladelsen omfatter, indtil der er sket færdigmelding efter gravearbejdet.

− Ansvaret for, at området bliver vintervedligeholdt, hvis der er behov for dette i graveperioden er således entreprenørens.

VEJDIREKTORATET: BREV 2016-02-05 OM ANSVARET FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE I OMRÅDER MED GRAVETILLADELSE

side 41

− Vejdirektoratet er blevet spurgt om, hvad den korrekte procedure er for at tilbagekalde en gravetilladelse pga. overtrædelse af vilkår i tilladelsen.

− Vejdirektoratet udtaler, at kommunen skal ved tilbagekaldelse af en tilladelse følge alm. forvaltningsretlige bestemmelser, herunder forvaltningslovens bestemmelser.

− Kommunen skal gøre ledningsejeren eller dennes stedfortræder, fx den udpegede ansvarlige leder af arbejdet, bekendt med de faktiske omstændigheder og eventuelle andre oplysninger kommunen har, som er til ugunst for parten.

− Desuden skal kommunen give parten lejlighed til at udtale sig og til frivilligt at rette fejlen.

− Først herefter kan afgørelsen træffes.

− Det fremgår af FVL §§ 19-21.

VEJDIREKTORATET: BREV 2009-02-11 OM SVAR PÅ FORSKELLIGE SPØRGSMÅL OM GRAVETILLADELSER OG STANDARDREGULATIVET

side 42

− Skader på veje som følge af omvejskørsel

− Udgangspunktet er efter vejlovens § 8, at kommunen selv afholder udgifterne til at udbedre skader på sine veje, medmindre kommunen har grundlag for at holde en skadevolder ansvarlig efter cupla-reglen.

− Vilkår om forbedring af offentlig vej

− Vejdirektoratet mener ikke, at det vil være et sagligt vilkår, at modtageren af en gravetilladelse skal forstærke offentlige veje, inden disse anvendes til en eventuel omvejskørsel.

− Valg af alternative ruter

− Ingen hjemmel i vejloven til, at vejmyndigheden kan kræve, at bilister benytter særlig angivne ruter.

VEJDIREKTORATET: 03-11-16 OMVEJSKØRSEL VED GRAVEARBEJDER

side 43



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9



73-75 + 83










side 44

− Ledningsejeren skal straks informere vejmyndigheden, når trafikrestriktioner i forbindelse med ledningsarbejdet ophæves.

− Ledningsejeren skal i umiddelbar forbindelse med arbejdets afslutning, dog senest 5 arbejdsdage herefter, foretage færdigmelding til vejmyndigheden.

− Såfremt der er aftalt etapevis aflevering af ledningsarbejdet, færdigmeldes de enkelte etapers afslutning til vejmyndigheden.

− Såfremt vejmyndigheden ikke senest 10 arbejdsdage efter ledningsejerens færdigmelding gør indsigelse vedrørende det udførte arbejde, herunder retableringen, overtager vejmyndigheden ansvaret for arealerne.

− Ansvaret for fejl og mangler forbliver dog ledningsejerens.

FÆRDIGMELDING OG AFLEVERING

− Vejlovens § 76, stk. 2, nr. 2, giver vejmyndigheden mulighed for at tildele bod ved forsinkelser i gravearbejdet.

− Fastlæggelsen af boden skal være saglig og sagligt begrundet.

− Bestemmelsen skal fungere som et incitament til, at der opstilles realistiske perioder for gravetilladelser og for rettidig afslutning af gravearbejdet.

− Graveaktøren bør hurtigst muligt tage kontakt til vejmyndigheden, såfremt et forhold på stedet eller andre uforudsete omstændigheder opstår.

BOD VED FORSINKELSER

side 46



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9



73-75 + 83










− Fejl og mangler som følge af ledningsarbejdet, der fremkommer i eller ved det berørte vejareal, skal udbedres og bekostes af ledningsejeren,

− Fejlen/manglen skal være påberåbt af vejmyndigheden inden 2 år regnet fra vejmyndighedens overtagelse af arealet.

− Ledningsejeren er forpligtet til på anmodning fra vejmyndigheden at deltage ved eftersyn.

− Ved eftersyn registreres eventuelle fejl og mangler, og det aftales, hvorledes udbedring skal foretages, samt frist for udbedring.

− Ved udbedring af fejl og mangler skal ledningsejeren indhente tilladelse.

EFTERSYN – FEJL OG MANGLER

side 48

Drift og anlæg

− Ledningsejeren har pligt til at vedligeholde ledningsanlægget.

− Vejmyndigheden er ved ledningsejerens misligholdelse heraf berettiget til at lade vedligeholdelsesarbejdet udføre for ledningsejerens regning i det omfang, det har vejtekniske og/eller trafikale konsekvenser.

Oplysningspligt

− Ledningsejeren skal til enhver tid holde vejmyndigheden skriftligt underrettet om relevante kontaktpersoner, kontaktadresser, e-mailadresser og telefonnumre, herunder særligt i forbindelse med ejerskifte.

DRIFT

− Vejmyndigheden kan, hvis det skyldes vejformål, kræve ledningsanlæg flyttet efter reglerne i vejlovens § 77 og privatvejslovens § 70.

− Ledningsejer har ansvaret for og skal betale for flytning, forstærkning eller andre foranstaltninger vedr. ledningsanlægget, såfremt regulering eller omlægning af vejen kræver dette.

− Vejmyndigheden kan til enhver tid kræve, at ledningsanlæg, der ikke længere vil finde anvendelse, skal fjernes af ejeren af det pågældende anlæg uden udgift for vejmyndigheden.

− Hvis ledningsanlæggene er til gene for fremtidige arbejder eller indebærer risiko for fremtidige skader på vejarealet.

FLYTNING OG FJERNELSE AF LEDNINGSARBEJDE

side 50

− Højesteret udtalte den 22.09.09: ”Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst” skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.”

− Med den nye bestemmelse i VL § 77 udvides gæsteprincippet.

− En ledning er gæst i et vejareal, hvis ledningen ejes af en anden juridisk person end vejmyndigheden, og gæsteprincippet ikke er aftalt væk.

− Det er således uden betydning, hvilket forsyningshensyn ledningen skal varetage, f.eks. vejbelysning.

GÆSTEPRINCIPPET

side 51VEJLOVEN – GÆSTEPRINCIPPET?

Gæsteprincippet kan komme på tale, når en ledning er anbragt på:

- En offentlig eller privatejet vej (det lovbestemte)

- Baneareal (det ikke-lovbestemte)

- Tredjemands private areal (offentligt eller privat ikke særligt udlagt areal)

Gæsteprincippet kan fraviges ved aftale:

- Forudsætter klare holdepunkter i aftalen

- Ledningsejeren har bevisbyrden for fravigelsen

- Hvis arealejeren ikke har modtaget vederlag for fravigelsen, skal fravigelsen fortolkes indskrænkende i lighed med gaveløfter

side 52

− Højesteret har endeligt afgjort sagerne om betaling for omlægning af ledninger ved fire metrostationer i forbindelse med anlæg af Cityringen.

− Dommen vedrører bl.a. en stillingtagen til om anlægsarbejderne ved de fire metrostationer udgjorde "sammensatte anlægsprojekter" i den betydning, dette begreb er tillagt i retspraksis om gæsteprincippet.

− Med Cityringdommen ligger det nu fast, at forsyningsselskaber må regne med at skulle betale for ledningsomlægninger i vejarealer, også når ledningsomlægningerne skyldes andre offentlige anlægsprojekter end vejprojekter, så længe blot en del af anlægsprojektet indbefatter vejanlæg.

− Dommen er interessant, fordi Højesteret stadfæster, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2 på baggrund af at bestemmelsens forarbejder skal fortolkes i lyset af vejlovens gæsteprincip.

HØJESTERETS DOM 16. FEBRUAR 2017: CITYRINGEN

side 53

− Højesteret

− En kommune skal - også ved indgåelse af privatretlige aftaler inden for rammerne af kommunalfuldmagten –overholde grundsætningen om saglig forvaltning

− Gæsteprincippet ville i udgangspunktet indebære, at Hvidovre Spildevand skulle betale for den omlægning af regnvandsbassinet, der var nødvendiggjort af den ny jernbanelinje

− Såvel kommunen som forsyningsselskabet var klar over at udgiften til omlægning af bassinet ville blive betydelig, at servitutaftalen udelukkende havde til hensigt, at staten (Banedanmark) kom til at betale for omlægningen, og at kommunen derved varetog Hvidovre Spildevands økonomiske interesse på bekostning af statens.

− Kommunen har derved ikke overholdt grundsætningen om saglig forvaltning.

Bemærk, at Højsteret ikke begrunder afgørelsen med erstatningens størrelse.

HVIDOVRE-SAGEN

− Af dommen kan udledes følgende i forhold til fravigelse af gæsteprincippet:

− Fravigelse af gæsteprincippet må forudsætte klare holdepunkter i aftalen

− Ledningsejeren har bevisbyrden for, at der er sket en fravigelse

− Aftaler der er indgået uden, at arealejeren har modtaget vederlag for fravigelsen, må som udgangspunkt undergives en indskrænkende fortolkning i lighed med gaveløfter

VINTAPPERRAMPEDOMMEN

side 55



skal jeg huske?

Forespørgsel i LER


LL § 9



73-75 + 83










− Det erstatningsretlige udgangspunkt?

− Ingen lovregler!

− Retspraksis?

− Hvad med betydningen af LER?

− Erstatningsbetingelserne:

− Ansvarsgrundlag

− Årsagssammenhæng

− Påregnelighed

− Økonomisk tab

NÅR DET NU GÅR GALT | HVEM HAR SÅ ANSVARET?

side 57

− Eksempel 1: Manglende indhentelse af ledningsoplysninger

− ØLD af 13. maj 2004 (FED 2004.1337) ”Vennetjenesten”

− ØLD af 27. april 2007 (FED 2006.105) ”Telia kablet i Svendborg”

− Eksempel 2: Oplysninger fra ledningsejeren

− ØLD af 7. april 2003 (FED2003.1110) ”INCA 1 – dommen”

ANSVARSGRUNDLAGET

Hvilken betydning har forespørgselspligten for

erstatningsansvaret?

side 58

− Vejdirektoratet er af en kommune blevet spurgt, om kommunen kan risikere at blive økonomisk involveret, såfremt ledninger beskadiges.

− Spørgsmålet, om kommunen kan gøres ansvarlig for skader i forbindelse med en konkret gravetilladelse, må afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler (culpareglen).

− Efter denne regel vil kommunen kunne pådrage sig et erstatningsansvar, hvis den i forbindelse med sin tilladelse har handlet uforsvarligt.

− F.eks. ved at have givet urigtige eller mangelfulde oplysninger om eksisterende ledninger i vejen, som kommunen var bekendt med eller burde være bekendt med.

VEJDIREKTORATET: OM ANSVAR FOR GRAVESKADER

side 59

− Der skal være årsagsforbindelse mellem den culpøse handling og den indtrådte skade!

ÅRSAGSFORBINDELSE

Eksempel 1: E undlader at indhente oplysninger i LER og

graver derfor et kabel over. Eksempel 2: E

undlader at indhente oplysninger i LER og

graver. Et kabel bliver revet over som følge

af sætninger i terræn.

Eksempel 3: VLD af 2. december 1999 (FED1999.2172),

”Skaden i Hjørringvej”.

side 60

− Skadevolder skal eller burde have indset, at den indtrufne skade var en påregnelig følge af den culpøse adfærd.

− Omvendt er der ikke erstatningsansvar for følger, der er atypiske (f.eks. indirekte skadelidte).

− Eksempel: U 2004.2389H (Strømafbrydelserne ved COWI).

PÅREGNELIGHED

side 61ØKONOMISK TAB OG FORSIKRINGSDÆKNING

Skaden skal have medført et økonomisk

tab, dvs. skadens følger for skadelidte

skal kunne opgøres til et pengebeløb.

Ansvaret kan også omfatte indirekte tab,

U 2004.2389 H (Strømafbrydelserne

hos COWI).

Tilsidesættelse af sikkerhedsforskrifter kan medføre, at der

ikke er forsikringsdækning.

− Erstatningen kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis skadelidte selv har udvist egen skyld.

− Eksempel: U 2004.2389H (Strømafbrydelserne hos COWI)

− Ledningsejeren kan være ansvarlig over for graveaktøren ved skade på graveaktørens materiel mv.

− Eksempel: ØLD af 21. august 1987 (Den brændte gravemaskine)

EGEN SKYLD HOS SKADELIDTE OG LEDNINGSEJERENS ANSVAR

side 63

− Skade på forrude sket på en kommunevej på en strækning, hvor der har været foretaget gravearbejde i forbindelse med anlæg af en forsyningsledning.

− Vejlovgivningen indeholder ingen særlige bestemmelser om erstatningsansvar.

− Vejdirektoratet kan derfor ikke tage stilling til klager henvendelse, da der ikke foreligger en afgørelse i henhold til vejlovens bestemmelser.

− Der er tale om et erstatningsretligt problem, som i sidste ende skal løses ved domstolene.

VEJDIREKTORATET: 28-11-16 ANSVAR FOR SKADER SOM FØLGE AF OPGRAVNINGER

side 64

− Henvendelse vedrørende manglende omsætning som følge af vejarbejde udført af Aalborg Kommune ude foran klagers butik.

− Klagen vedrører størrelsen af den erstatning, klager har fået tilbudt som følge af, at der ikke er tilstrækkelig adgang til klagers butik.

− Vejdirektoratet kan jf. vejlovens § 132, stk. 1, tage stilling til klager over kommuners afgørelser, for så vidt angår retlige spørgsmål.

− Vejdirektoratet kan altså vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fuldt vejlovens, forvaltningslovens og almindelige uskrevne forvaltningsretlige regler.

− Vejdirektoratet kan altså ikke tage stilling til spørgsmål om erstatning.

VEJDIREKTORATET: 09-01-17 ERSTATNING FOR FALDENDE OMSÆTNING I FORBINDELSE MED GRAVEARBEJDER

Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter. Line rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) - både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet.

Line Markert

Partner, Attorney

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: [email protected]

KarrierePartner (equity), Horten, 2014Partner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002

PROFIL | LINE MARKERT

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll rådgiver offentlige myndigheder og organisationer samt offentlige og private virksomheder inden for forvaltningsret, offentlig ret og miljøret. Hun er en erfaren procesadvokat og fører retssager og sager for nævn og kommissioner inden for sine specialer for både virksomheder og offentlige klienter.

Anne Sophie har mange års erfaring med rådgivning af landets kommuner om grundlæggende forvaltningsretlige emner, herunder udarbejdelse af juridiske responsa og advokatundersøgelser. Hun yder også mere specialiseret rådgivning til teknik- og miljøforvaltningerne og plan-, bygge og miljøretlige spørgsmål.

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

Partner

SpecialerMiljøret, planret ＆ byggeretOffentlig retRetssager


KarriereAssocieret partner, Horten, 2016Advokat, Bech-Bruun, 1998-2016Konstitueret Landsdommer, Østre Landsret, 2005 og 2007Advokatfuldmægtig, Bech-Bruun, 1995-1998

PROFIL | ANNE SOPHIE KIERKEGAARD VILSBØLL

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 1995Møderet, Landsret, 1998

Mathias Vestergaard Christensen er en del af Hortens afdeling for offentlig ret, hvor han primært rådgiver om energi- og forsyningsret samt kommunal- og forvaltningsret. Han beskæftiger sig særligt med problemstillinger inden for varme-, vand- og spildevandsområdet samt ledningsretlige problemstillinger i forbindelse med etablering og omlægning af forsyningsledninger, herunder som følge af større anlægsprojekter eller ved konflikter mellem ledningsejere.

Mathias underviser ofte i sine specialeområder, herunder for brancheorganisationer og på skræddersyede kurser for klienter og samarbejdspartnere.

Mathias Vestergaard Christensen

Assistant Attorney

SpecialerOffentlig retEnergiret ＆ forsyningsret


KarriereAdvokatfuldmægtig, Horten, 2016BA.jur., Horten, 2013-2016Stud.jur., Advokatfirmaet Rödstenen, 2011-2013

PROFIL | MATHIAS VESTERGAARD CHRISTENSEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 2016Studieophold ved University of Technology, Sydney, Australien, 2014BA.jur., Aarhus Universitet, 2013

Law

Gravetilladelser og andre ledningsretlige spørgsmål