Tilknytning rudkøbing nov 2013

Kirsten Seidenfaden & Piet Draiby

Den Levende FamilieRudkøbing maj 2013

Relations Fokuseret Terapi

Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk

1

Relationel etik – rummet imellem

• En etik hvor alle medlemmer af det sociale fællesskab kan føle sig anerkendte.

• At an-erkende ….knytte an til den andens erkendelse.

• Den Anerkendende Dialog – et bud på en praksis i relationel etik

• At opretholde dialogen – retten og pligten til at artikulere en uretsfølelse


Relationel psykologi

• Mentaliseringsbaseret arbejde med par og forældre

• Tilknytning – tryg/utryg danner basis for udvikling af evnen for mentaliseren / refleksiv funktion

• Det Anerkendende Nærvær / Mentaliseren er:

evnen til at se os selv som andre ser os og evnen til at se andre som de ser sig selv


Relationel neurobiologi

• Forestillingen om at hjernens udvikling i al væsentlighed bestemmes af relationens

kvalitet livet igennem


Grundlaget for den Relationsfokuserede Terapi

Tilknytnings-erfaringer

Overlevelses-strategier

Mentalisering

Hjernens udvikling

Min fortælling og narrativet


6

Magtkamp og konflikt

Hvordan det kan se ud…


7

Anerkendelse og Værdsættelse

Metaforen med broen:

Når vi anerkender hinanden går den ene over broen til den anden og anerkender den virkelighed der levet i "dit land" ud fra dit perspektiv.

Når vi værdsætter hinanden så bliver vi på vores side af broen og taler til den anden som står på den anden side af broen om hvad jeg værdsætter hos ham/hende set fra "mit land"/ set fra mit perspektiv.


8

Værdsættelse ------ Anerkendelse

Medfølelse ------ Indføling


10

Forskning og Teori indenfor

Tilknytning og Den nye Neurobiologi


11

Mønstre bliver grundlagt i barndommen

Hvordan?


12

Vi……

…fødes i forbundenhed

…belastes i adskilthed

…udvikles i gensidighed

Boulby (1907-1990):

Når man forstår Tilknytning så bliver alle handlinger meningsfulde

Rogers (1002-1987):” – your job is to believe in people”

Tilknytning Følelsesmæssig afstemning og spejling Opmærksom og forudsigelig


15

”The baby looks at his mother's face and

finds himself there ”

D. Winnicott


16

Ed Tronick: The Still-face video

Babyer gør det samme som voksne par:

- Rækker ud- Proteserer

- Afviser- Bryder sammen


17

Den ægte evne mht. at kunne differentiere sig, er gennem det at være sammen.

Vi individuerer sammen med /gennem andre mennesker, og ikke ved at gå væk fra

andre personer.


18

Tilknytningsrelationen er nødvendig

for at barnet kan udvikle

evnen til at regulere affekt,

- idet intet menneske er født med evnen til at regulere følelsesmæssige reaktioner


19

Haldor Øvreeide:

”Ved at jeg viser, at jeg ser dig, så ser du mig, for i min hjælpeløshed har jeg brug

for, at du ser mig.”

”Dit ansigt er før mit, fordi jeg har behov for en tilgang til dig, for at jeg kan blive til mig.”


20

Den Trygge base

En flydende balance mellem tilknytning og udforskning er karakteristisk for den sunde funktion

Tryg tilknytning understøtter udforskning

Tilknytningspersoner skaber mulighed for: En tryg base hvorfra der kan udforskes En tryg havn at vende tilbage til hvis der opstår

problemer

TryghedscirklenForældres opmærksomhed på barnets behov

Jeg har brug for at

du...

…støtter min udforskning

∀ Giv mig omsorg∀ Beskyt mig∀ Nyd mig∀ Tag vare på mine følelser

…tager imod mig når jeg kommer

Jeg har brug for at

du...

∀ Hold øje med mig∀ Hjælp mig∀ Del min glæde

Sikker havn

Den trygge base

Glen Cooper, Kent Hoffman, Robert Marvin, Bert Powell


22

- Tryg tilknytning

- Utryg afvisende Tilknytning

- Utryg omklamrende tilknytning

Ainsworths procedure "The Strange Situation"

to parametre: forudsigelig / opmærksom

Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk 24

Undvigende tilknytning A

• Tilknytningspersonen er afvisende i stressede eller farefulde situationer, forsøger aggressivt at kontrollere eller benægte barnets tilknytningsadfærd, bliver let irriteret eller ophidset

( Undvigende tilknytning fortsat)

• Barnet reducerer tilknytningsadfærd og affekt

• Dissocierer følelser – udvikler et forsvar (overlevelsesstrategi), hvor omsorgsbehovet frakobles, så rimelig nærhed til tilknytningsperson ikke giver anledning til negative følelser og afvisning

• Udvikler defensive adfærdsstrategier – øger barnets sårbarhed for psykisk lidelser senere i livet

• Udviser reservation, afstandstagen og ingen speciel interesse for omgivelserne (spec. mor) ved adskillelse

Ambivalent tilknytning C

• Omsorgspersonen er inkonsistent i sin kontaktform – skiftevis tilgængelig, imødekommende og varm eller afvisende, svært ved at læse barnets behov, ufølsom, følelsesmæssig utilgængelig, samt inadækvat reaktion ift. barnet

(ambivalent tilknytning fortsat)

• Barnet maksimerer sin tilknytningsadfærd i forsøg på at komme i kontakt gennem vrede, fortvivlelse, gråd, klæben, råben og skrigen etc. – specielt når det udsættes for separation

• Udvikler ambivalens ift. tætte relationer og andre mennesker

Hos personen med: - finder vi kompetancerne :

Den trygge tilknytningsstil Føle og handle i relation

Den utrygt afvisende tilknytningsstil

Handle Ikke føle men i relation

Den utrygt ambivalent tilknytningsstil

Føle men ikke handle i relation

Hos personen med: - finder vi et narrativ som er:

Den trygge tilknytningsstil Farverigt og sammenhængende

Den utrykt afvisende tilknytningsstil

Blegt og sammenhængende

Den utrykt ambivalent tilknytningsstil

Farverig men usammenhængende

Tilknytning og selvafgrænsning /selvrefleksivitet

- Tryg tilknytning indebærer en emotionel tilgængelig og responsiv mor som fremmer barnets egne målrettede intentionelle væremåder.

- Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og derfor selvafgrænsning ved bl.a. at give barnet mere plads og mere tid til at repetere handlinger og til at reflektere over egne tankeprocesser og til at bearbejde følelsesmæssige oplevelser.

- Børn kan lettere regulere egne og andres følelser når de er trygge.

-fra seminar med Anne-Lise Løvlie Schibbye, november 2005

Adult Attachment Interview(Main 1991)

Test/klinisk instrument til studiet af voksnes erindringer om tidligtilknytning.

Ideen: Hvad og hvordan individet husker, og især hvordan han/hun omtaler forskellige sider ved sin barndom, giver nyttig information om tidlige tilknytningsforhold.

Undersøgelser viser en nær sammenhæng mellem børns tilknytningsproblemer sådan som de viser sig i Ainsworths procedure "The Strange Situation"

og mødrenes svar/resultater i Mains "Adult Attachment Interview".

Adult Attachment Interview

60-minute interview Participants are asked to discuss: attachment-related experiences during childhood, such as

memories of being upset, ill, hurt memories of separation, rejection, and loss

Participants are asked to provide: general descriptions of relationships with each parent specific examples supporting these descriptions

Overlevelses-strategier og

Mestrings-strategier


34

Udvikling af et bestemt tilknytningsmønster danner grundlag for balancen mellem:

• Mestringsstrategier, hvor barnet lærer en hensigtsmæssig måde at få opmærksomhed, tryghed,omsorg, nærvær eller kropskontakt på.

Og

• Overlevelsesstrategier, hvor barnet på sin måde udvikler metoder til at undgå, at det gør for ondt ikke at få opmærksomhed, tryghed, omsorg, nærvær eller kropskontakt

• Tryg tilknytning ser ud til at fremme selvrefleksivitet og derfor selvafgrænsning ved bl.a. at give barnet mere plads og mere tid til at repetere handlinger og til at reflektere over egne tankeprocesser og bearbejde følelsesmæssige oplevelser

Trygge børn udvikler mere mestring

Utrygge børn udvikler flere overlevelsesstrategier

Tryg tilknytning ser ud til at fremme evnen for anerkendende nærvær

• Følelsesmæssig afstemning• Følelsesmæssig balance• Kropsregulering (stress)• Fleksible reaktioner• Evne til at forstå sammenhænge• Modulering af angst


38

Mentalisering er Anerkendende Nærvær


39

• Hvis tilknytningen er utryg, må barnet hele tiden overvåge og tjekke forældrenes fysiske og emotionelle tilgængelighed. Her mister barnet muligheder for at udforske og skabe selvoplevelser, som bidrager til udviklingen af selvstruktur

Den Autobiografisk integration

Historier er både noget, der bliver skabt af os og former, hvem vi er.

Ved at uddybe vores selvforståelse og ved at undersøge hændelser og mentale processer i vores liv vil vores selvbiografiske historier udvikles og vokse i omfang.

Historier er vores sinds forsøg på at finde mening i vores egen og andre menneskers righoldige indre verden.

Daniel J. Siegel & Mary Hartzell (2006),”Forældre Indefra”, Akademisk forlag

"Vi konstruerer fortællingen om vores liv på grundlag af arten af de samspil, vi har haft med andre".

"Ways of being together with".

Daniel Stern

Børn udvikler Anerkendende Nærvær, når vi: • giver børn plads og tid til at repetere handlinger

• giver børn plads til at begynde at tænke over deres egne tankeprocesser

• giver børn lov at opleve og opretholde en fornemmelse både af nærvær og adskilthed

• giver børn mulighed for at bearbejde følelsesmæssige oplevelser

• og allerbedst når det for os voksne lykkes at forstå og mærke vores barn og os selv samtidig, og vores barn er så meget i ro, at han kan opleve det

1. Den første stille dans- fra fødslen til 3-måneders alderen

Samvær

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• tilbyde rigelig hud til hud kontakt. Af med tøjet!• tilbyde rigelig øjenkontakt på barnets præmisser• imitere dit barns lyde og bevægelser specielt med din mimik• tilbyde rytme med lyd, din stemme, dine bevægelser• være opmærksom på dit barns rytme og behov for pauser, stimulation, vuggen, trøst og amning• være nærværende og legende, spontan• bruge sproget til at beskrive dit barns og din adfærd og bevægelser• opfatte dit barn som en person i sin egen ret, med gode grund til at gøre, som hun gør• genoprette de utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• give din partner mulighed for at nyde jeres samvær,og du deres

2. Der kommer mere fart på dansen- fra 3 til 7 måneder

Samspil

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• spejle ansigtsudtryk• afvente initiativ fra dit barn• være forudsigelig• skiftes med en aktivitet• gøre noget sammen• gøre noget sammen med gentagelser og variation• imitere, gentage, begyndende ”fingersprog”, gestus ogfølger med ord for ting• genoprette utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• give din partner mulighed for at overvære og så småt deltage i jeres samvær, og du i deres

3. Der spilles op, i enighed og uenighed om dansen- fra 8 til 15 måneder

Samforståelse

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:• afstemme jer følelsesmæssigt• kommunikere nonverbalt med blik og mimik• kontakt uden ord• tage initiativ til at dele følelser• sørge for at være tilgængelig• kommunikere sammenhængende, forudsigeligt og tydeligt• tage initiativ til nye lege• tilbyde gi’ og ta’ lege• udbygge gamle lege• imitere barnets begyndende pegen og benævne handlinger og ting• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• sammen med din partner give plads til jeres og deres samforståelse

4. Ordene bliver til sætninger, der former dansen- fra 16 måneder til 3-års alderen

Samtale

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:

• gentage det, dit barn siger• dvæle ved ordene• skabe sproglige gamle og nye betydninger sammen• sørge for, at der er sproglig forbindelse mellem oplevelse og følelser• give plads til dit barns begyndende fortælling• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• sammen med din partner give plads til samtalen sammen med dit barn

5 . Historier om dansen forleden og i morgen ,mens vi gør det- fra 3-års alderen

Samskabelse og sammenhæng

Dit Anerkendende Nærvær kan se sådan ud:

• søge efter ufortalte konstruktive fortællinger• støtte dit barn i at fortælle ind i følelser ikke ud af følelser• støtte dit barn i evnen til at skabe andre følelsesmæssige balancer• reparere utilsigtede, for barnet stressfulde, situationer• lytte til og anerkende dit barns stærke vilje – mens du bliver roligt på den store klinge• at du sammen med din partner skaber fortælling og sammenhæng med jeres barn

6. Og 10 standarddanse kan ikke gøre det-fra 7 år og opefter

Summa Summarum

Dit Anerkendende Nærvær med større børn kan se sådan ud:

• vær legende og spontan• vær støttende til stede, lad dit barn være i følelserne. Fortæl, hvordan du oplever det• lyt opmærksomt ”fortæl…” og ”fortæl mere…” Fortæl derefter, hvad du tænker,• vær tydeligt og sæt grænser, mens du er på stor klinge• skab refleksion. Find sammenhæng

Tryg tilknytning: Barn – Voksen

Erhvervet tryg tilknytning: Voksen - Voksen


51

Voksne former for tilknytning

Trygt tilknyttet: - at vise og at modtage kærlighed - at give og at modtage trøst - at ville spørge om hjælp når behov herfor - at kunne tilknytte sig uden at miste selvet - at have en følelse af "oplevet tryghed"


52


Usikkert tilknyttet – afvisende, uforpligtet: - knytter sig til genstande. arbejde, projekter - tilbøjelig til tvangsmæssig selvtilstrækkelighed - føler ubehag i sociale sammenhænge - har tendens til at afslå hjælp og vil arbejde

alene - har tendens til at trække sig tilbage og

intellektualisere - har vanskeligt ved at forholde sig til store

begivenheder i livet som indebærer tilknytning


53


Usikkert tilknyttet – ambivalent, omklamrende: - opleves ofte af andre som klæbende - overopmærksom på andres reaktioner - har vanskeligt ved adskillelse - har et vedvarende behov for kontakt - vil opgive egen identitet til fordel for tilknytning - idealiserer partnere og overser fejl for at

undgå adskillelse - er tilbøjelig til at bruge fornægtelse som

forsvar Seidenfaden & Draiby www.relationsterapi.dk

54

Evne for Anerkendende Nærvær- er evnen for Mentaliseren


55

Anerkendende Nærvær

Stress-robusthed / Stress-reguleringEvnen til at regulere intensiteten af følelser

OpmærksomhedsevneEvnen til at opretholde en adskilt opmærksomhed

God indlevelsesevne / evne for anerkendende nærværEvnen til at forstå andre indefra, sig selv udefra


56

Fonagy´s mentaliseringsbegreb

Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om egne og et andet menneskes mentale tilstande

Refleksiv funktion er den operationaliserede betegnelse for mentaliseringsevnen

Begrebet mentaliseret affektivitet beskriver, hvorledes bl.a. affektregulering forandres gennem mentalisering.

Fonagy, Peter.,Gergely,G.,Target,M. (2007) Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag

Health & Medicine

Tilknytning rudkøbing nov 2013