Pengevirke - Deleøkonomi - Nabo-skab

M E R K U R A N D E L S K A S S E · T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R · N R. 4 · 2 0 1 5

0 4 FÆ L L E S S K A B E R N Ø G L E N T I L D E L I N G

0 8 M I N B I L E R D I N B I L · 1 2 D E L E Ø KO N O M I – N Y V I N E L L E R N Y E F L A S K E R ?

T E M A

D E L E Ø K O N O M I

1

2

3

4

5

R

02 PENGEVIRKE - 4/2015LEDER

Udgives afMERKUR Andelskassewww.merkur.dk

RedaktionIda Bjørg Meldgaard og Karl Johnsen (ansvarshavende) [email protected] Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank

LayoutJes Boesgaard Madsen og Tobias FrostImperiet – imperiet.dk

Oplag: 14.500

UdkommerFire gange om året

Frist: Bidrag til næste udgave kan mailes til redaktionen

Tryk: Scanprint A/S

Forside:Jes Boesgaard Madsen

Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter.

Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svane- og FSC mærket.

M E R K U R A N D E L S K A S S E · T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R · N R. 4 · 2 0 1 5

04 FÆ L L E S S K A B E R N Ø G L E N T I L D E L I N G

0 8 M I N B I L E R D I N B I L · 1 2 D E L E Ø KO N O M I – N Y V I N E L L E R N Y E F L A S K E R ?

T E M A

D E L E Ø K O N O M I

1

2

3

4

5

R

Pengevirke 4/2015 ISSN 1399-7734/ Online: ISSN 1901-2020

Efterhånden kender de fleste til fænomenet deleøkonomi.

Det klinger positivt og giver tanker om fællesskab, om at ned-

sætte forbruget og give klimaet en håndsrækning. Billedet er

dog blevet mere nuanceret. Uber og Airbnb er blevet både

store forretninger og store debatemner.

Og er det egentlig så nyt? Måske er det mere måden, det

faciliteters på, der er ny, som artiklen på side 12 er inde på.

Nogle mener, det bare er ny forretning, og at det endnu ikke

rykker nok i forhold til at nedsætte klodens ressourceforbrug.

Men skal vi så lade være og holde på, at vi lige så godt kan

have hver vores boremaskine derhjemme, hvis det at deles

om én alligevel ikke gør andet end at pleje vores forbruger-

samvittighed?

Nogle af deleøkonomiens tjenester skal nok ses på med

kritiske øjne. Ikke kun i forhold til, hvor meget de reelt rykker

ved den generelle produktion, men også i relation til om nog-

le af tjenesterne underminerer rettigheder, arbejdsmiljø og

øvrig lovgivning, skattegrundlag mv. Men der er stadig fordele

og positive følger af deleøkonomibølgen. Vi sidder allerede

sammen i kontorfællesskaber, vi bor i moderne kollektiver,

co-living, vi kører i delebiler. Vi søger fællesskaberne i højere

grad. Derfor vokser initiativer som fx Nabo-skab.dk frem, som

du kan læse om i artiklen på side fire.

Det at deles og låne vores ting ud til hinanden er også en

gradvis tilvænning. Ligesom vi skulle vænne os til at handle

på nettet. Brugen af deletjenester kan måske få snebolden til

at rulle i retning af en ny tilgang og tankegang om ikke at eje.

Det kan blive den nødvendige motivationsfaktor for virksom-

hederne til at tænke i en anden og mere kvalitetsbevidst pro-

duktion, der med mere holdbare produkter tager hensyn til

den stigende mangel på vigtige råstoffer. Og så nærmer vi os

måske i forhold til nedsætning af forbruget. På den måde kan

deleøkonomien om ikke andet ses som et skridt på vejen

mod et mere effektivt fælles forbrug af ressourcerne.

EN NY (FOR)RETNING …

Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke

PENGEVIRKE - 4/2015 03INDHOLDSFORTEGNELSE

04 Fællesskab er nøglen til deling Jo bedre vi kender hinanden,

jo mere har vi lyst til at deles

om vores ting.

07 Talside

08 Min bil er din bil Behøver vi eje vores egen bil?

11 Kort nyt

12 Deleøkonomi – ny vin eller nye flasker?

Potentialet i deleøkonomibølgen

er endnu uforløst.

15 En udfordring med potentiale Crowdfunding er vokset ud

af finanskrisen.

16 Mælkens pris Mælkebøndernes situation

kom i fokus i 2015

18 Bæredygtig investering med indbygget risikospredning

20 Nyt initiativ hjælper unge canadiere med økonomien

22 Nyt fra Merkur

25 Ti år med fokus på ro, rytme og natur

26 Boganmeldelse

04

ny vineller nye flasker?

1

2

3

4

5

R

08

12

2518

INDHOLDSFORTEGNSELSE PENGEVIRKE NR. 4 - 2015

16

Fællesskab er nøglen til deling

Jo bedre vi kender hinanden, jo mere har vi lyst til at deles om vores private

ejendele. Derfor er tanken bag Naboskab – en fysisk deleplatform

med fælles adgang – også at få sat fællesskabet i spil.

PENGEVIRKE - 4/2015 TEMA: DELEØKONOMI 05

Af Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke

Da Kristoffer Ravnbøls morfar var barn,

havde vejen én fælles fryser. Det var

lige efter krigen, og før økonomien og

forbruget tog fart. Behovet for at låne

og dele er faldet i takt med, at købekraf-

ten og det private forbrug er steget.

- Meget af det her med deleøkonomi

er jo gammel vin på nye flasker. Noget

vi gjorde, før der gik masseforbrug i

den. Det skal vi til at finde tilbage til, og

det er også det, Naboskab handler om

– vi skal have noget af den her landsby-

følelse og fællesskabsfølelse tilbage.

Kristoffer Ravnbøl læser antropologi

ved Københavns Universitet og er part-

ner og medstifter af Naboskab. Forenin-

gen opsætter deleplatforme i boligfor-

eninger i form af fysiske ’naboskabe’,

som kan være metalskabe eller rum i

cykel- eller vaskekældre eller i loftsrum.

Beboerne har adgang til skabene døg-

net rundt via et elektronisk låsesystem,

og kan dele alt fra værktøj, køkkenud-

styr, sports- og cykelgrej til bøger og

film.

Det at det er lokalt og på beboernes

præmisser handler ikke kun om be-

kvemmelighed. For at projektet skal

have succes, kræver det et fællesskab,

hvor brugerne har tillid og kendskab til

hinanden.

- Fællesskabet og deling skal gå

hånd i hånd. Vi kan hurtigt blive utryg-

ge og tænke, at naboen ikke passer

ordentligt på tingene – fordi vi ikke ken-

der hinanden. Men jo mere du lærer din

nabo at kende, jo mere får du lyst til at

dele. Vi bliver nødt til at se synergien i

lokalt fællesskab og deling. Det er drivet

i det, vi laver, siger Kristoffer Ravnbøl.

Sammen med tre venner fik han idé-

en til Naboskab. De var alle studerende

og manglede ofte ting, som var dyre at

købe og besværlige at leje eller låne.

Dagligdags ting som for eksempel

værktøj er ofte at finde i ens opgang,

men fordi vi ikke kender vores naboer

så godt, bliver det svært at banke på

døren. Derfor stod det hurtigt klart, at

der både skulle bankes skabe op og

sparkes døre ind.

NØDVENDIGT MED FLERE PLATFORMEMen hvordan gør man lige det? Det fysi-

ske skab stimulerer ikke nødvendigvis

af sig selv fællesskabsdelen, og selv om

folk umiddelbart synes, det er en god

idé, tager det tid at ændre vores vaner.

- Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke er

nok bare at klodse skabet op og forven-

te, at folk begynder at bruge det. Derfor

kigger vi også på, hvordan vi kan blan-

de det her sammen med andre aktivite-

ter, der hjælper fællesskabet og miljøet.

For eksempel en gør-det-selv-dag, hvor

folk lærer at lappe deres egen cykel

eller en event med fokus på affaldssor-

tering eller madspild.

VORES SPØRGEUNDERSØGEL-SE VISTE, AT MENS CA. 40 PROCENT IKKE UMIDDELBART VAR VILLIGE TIL AT DELE TING MED HINANDEN, VILLE 85 PROCENT GERNE LÆRE DERES NABO BEDRE AT KENDE.

06 PENGEVIRKE - 4/2015TEMA: DELEØKONOMI

Naboskab er stadig ved at træde sine

første skridt. Efter at have vundet første-

præmien for bedste idé på DANSIC-

konferencen for social innovation 2014,

fik holdet midler og en kontorplads.

Foreningen er i 2015 kommet ud over

rampen med to skabe i Vanløse, et tred-

je på vej på Østerbro og et på Solvang

bibliotek på Amager. Sidstnævnte er

et samarbejde med Københavns Kom-

mune og et eksempel på, at projektet

bliver tænkt bredere for at nå ud til folk.

- Du kan låne en ting i tre dage, og

indholdet af biblioteksskabet har vi selv

leveret eller fået via sponsorater. Netop

sponsorater og eventuelt bidrag fra

lokale butikker og foreninger tænker vi

også i. Så det bliver en mere interaktiv

deleplatform, siger Kristoffer Ravnbøl.

I øjeblikket undersøger Naboskab

sammen med Københavns Kommune,

hvordan offentlige projekter kan sam-

tænkes med deleorienterede initiativer.

INGEN GRÆNSER FOR DELINGOpstarten har taget tid, blandt andet på

grund af det lidt langsommelige system,

når beslutninger skal tages i boligfor-

eninger. Samtidig har holdet bag Nabo-

skab været fuldtidsstuderende eller

-arbejdende ved siden af projektet

Feedbacken fra brugerne er dog

positiv, og mindre udfordringer som at

optimere låsesystemet i samarbejde

med DTU-studerende er i gang. Troen

på synergieffekten mellem fællesskab

og deling er intakt.

- Som jeg ser det, er der ingen græn-

se for, hvad folk kan finde på at deles

om, når de kender hinanden. Og det er

det potentiale af deleøkonomien, som

vi vil have fat i. Vi tror på, at hvis det

virkelig skal rykke noget og ændre

vores samfund, så skal det komme

nedefra, altså lokalt, siger Kristoffer

Ravnbøl, som også ser muligheden

for små lokale byttemarkeder.

Og ikke kun fysiske ting kan byttes

og deles. Også kompetencedeling kan

komme i spil, hvor folk kan hjælpe hin-

anden og byde ind med deres evner.

- Måske integration kan tænkes ind

i det. Der er mange forskellige poten-

tialer i det her. Vi tilbyder en slags start-

pakke, og så kan brugerne udvide den.

Det er en del af en større ændring af

adfærd, og den måde vi tænker ejer-

skab af ting, vi gerne vil sætte i gang.

OPTIMISME FOR FREMTIDENFrem mod 2016 bliver der arbejdet på

at søge nye samarbejdspartnere, for

som for andre små startervirksomheder

er udfordringen at skaffe mere kapital

og få det til at løbe rundt og vokse sig

stort. Kristoffer Ravnbøl og hans tre

partnere håber alle på med tiden at

kunne arbejde fuldtid med projektet.

Behovet for nogen til at facilitere

en deleplatform er der. Selv om der

har været fokus på deleøkonomi i flere

medier, er det stadig ikke noget, folk

bare lige giver sig i kast med. Det er

endnu en ny tanke for mange, selv om

det egentlig er noget, vi altid har gjort.

- At dele er en fundamental menne-

skelig ting, som er blevet forvrænget på

grund af fokus på forbrug og individet,

og at vi skal eje det hele. Men meget ty-

der på, at det begynder at ændre sig. ■

Læs mere på Nabo-skab.dk

75% beskriver fællesskabet i deres bolig-

område som lavt eller ikke eksisterende.

Ca. 80% kendte deres nabo lidt eller over-

hovedet ikke (30% overhovedet ikke, 50% lidt).

85% udtrykker ønske om at kende sin nabo

bedre til en hvis grad.

Ca. 75% ville låne ting/udstyr, de stod og

manglede, af venner eller familie.

Ca. 60% var positivt stemt over for at deles

om ting med deres naboer.

Under 1% var interesseret i at "leje" udstyr.

Knap 40% har for nylig stået i en situation,

hvor de manglede ting/udstyr/redskaber

i deres hjem, de ikke selv ejede.Kristoffer Ravnbøl håber på

at kunne beskæftige sig

fuld tid med Nabo-skab.dk.

*Baggrund for tallene: Online spørgeskema-

undersøgelser om nabofælleskab og deleva-

ner. Ca. 900 respondenter, primært i Køben-

havnsområdet i alderen 16-75 år. Cirka

halvdelen af respondenterne var studerende.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2014.

VI VIL FAKTISK GERNE

PENGEVIRKE - 4/2015 TEMA: DELEØKONOMI 07PENGEVIRKE - 4/2015 TALSIDE 07

DELEØKONOMI DELEØKONOMI

DELEØKONOMIDELEØKONOMI

DELEØKONOMI

DELEØKONOMI

bliver en kjole brugt, før denhænges væk for tid og evighed.

mener forfatter og deleøkonomi-ekspert Claus Skytte, der går, før verden er gået fra, at vi

køber og ejer ting, til at vi låner og lejer af hinanden.

overnatninger i 34.000 byer har Airbnb stået for siden 2008.

har foreningen Del Jorden, hvor folk kan være medi dyrkningsfællesskaber og deles om jord og afgrøder.

i årlig vækstrate fra 2013-2025 kan deleøkonomifænomenet bildeling forvente,

spår Revisions- og konsulentvirksomheden PwC.

2-3 gange

25 mio.

Kilde: Berlingske

Kilde: Tænk, april 2015

Kilde: Berlingske Business Kilde: Resecond.dk

270-330milliarder kr.

23%

Taxatjenesten Uber er vurderet til

3.300 medlemmer

10-20 år



En undersøgelse fra 2013 af BilBasen

og analyseinstituttet Red Shift viste, at

96 procent af danskerne ikke ser bilen

som et statussymbol, men snarere som

et forbrugsgode på linje med en vaske-

maskine og en plæneklipper.

Måske er der også ved at ske et skift

i forhold til den følelse af frihed, bilen

symboliserer for mange. Måske får du

snarere følelsen af frihed ved at skille

dig af med personlige ejendele – inklu-

sive bilen, og her kommer de mange

nye delebilsordninger ind i billedet.

Københavns Delebiler og Aarhus De-

lebilklub startede for 11 år siden. Grund-

tanken var en bedre udnyttelse af res-

sourcerne, og at det ikke er nødvendigt

at eje sin egen bil for at få adgang til én.

De to ordninger voksede hurtigt, og det

blev svært at administrere dem ved frivil-

lige kræfter. I 2007 blev de derfor sam-

menlagt, og Delebilfonden LetsGo blev

etableret til at drive delebilsordningen.

Gennem de sidste år er LetsGo vokset

med 30 procent årligt i medlemsantal

og biler.

- Det virker, som om flere og flere kan

se, at det ikke er nødvendigt at eje sin

egen bil, når de bor i byen og kun en-

gang imellem har behov for en bil, siger

Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo.

FULD FART FREMADLetsGo har da også mødt en stigende

interesse og fået opbakning fra blandt

andet Københavns og Frederiksberg

Kommune samt Region Hovedstaden,

som støtter op om delebiler, fordi det er

godt for trængslen. Danske og interna-

tionale undersøgelser viser, at en dele-

bil erstatter seks privatejede biler, og

derudover bruger delebilsbrugere biler-

ne mindre, end hvis de ejede en bil selv.

Hos LetsGo er der stor tilfredshed

blandt medlemmerne, og årlige med-

lemsundersøgelser viser, at 96 procent

af medlemmerne anbefaler ordningen til

andre. Det lover godt for fremtiden.

- Folk er generelt blevet mere vant

til, at man ikke behøver eje ting for at

have adgang til dem, det er både Spoti-

fy og Netflix gode eksempler på. Det

samme gælder for vores biler – du be-

høver ikke eje en bil for at have adgang

til én, og det er der flere og flere, der

bliver opmærksomme på, siger Bjarke

Fonnesbech og tilføjer:

- Vores ydelse er en luksus deleøko-

nomisk ydelse. Du får en bil med høj

sikkerhed og god brændstoføkonomi,

og der er et minimum af besvær forbun-

det med at have bil. Du reserverer bilen

på nettet og åbner den med elektronisk

nøglebrik. Du skal bare sørge for, at bi-

len er i samme rengjorte tilstand, når du

aflevere den, andet besvær er der ikke.

Spørgsmålet er, hvorvidt delebilsord-

ninger i nogle tilfælde kan opfordre til

kørsel i bil, hvor man ellers ville have

droppet turen eller måske taget toget.

- For personer som ikke havde en bil

før, og som melder sig ind i LetsGo, kan

det øge deres kørsel i bil. Men alternati-

vet er, at man i stedet køber sin egen

bil, og så ved vi, at man kører langt me-

re, end hvis man er medlem hos os, si-

ger Bjarke Fonnesbech.

På den måde får en ordning som

LetsGo dig til i højere grad at overveje,

om turen kan gøres på anden måde:

- Når du køber en bil og har betalt for


Vi låner, lejer og deler i stigende grad alt fra

bolig til brugsgenstande – og biler. Dele-

økonomi er efterhånden et begreb, flere og

flere kender til, men allerede i 2004 blev

grunden til delebilsordningen LetsGo lagt.


bil, forsikring og det hele, mærker du

derefter ikke, hvad det rent faktisk ko-

ster, hver gang du kører en tur i den.

Hos os koster turen noget hver

gang, så på den måde opfordrer det til,

at man har et mere bæredygtigt trans-

portforbrug, fordi man oftere vil overve-

je og vurdere, at det er billigere og hur-

tigere at tage cyklen.

HVOR ENDER TUREN?Nogle deleøkonomiske tjenester kapi-

taliserer på en måde på noget, du før

fik gratis – en seng at sove i hos en

bekendt, som Airbnb, eller at låne nabo-

ens bil eller få et lift, som samkørsels-

ordningen GoMore tager udgangspunkt i.

LetsGo er et helt andet koncept,

påpeger Bjarke Fonnesbech og under-

streger, at det netop ikke går ind og

kapitaliserer på noget, du før fik gratis:

- Vores service erstatter ikke det, at

du lige låner en bil af naboen en sjæl-

den gang. Vores service erstatter det,

at du selv ejer en bil. Du er medlem hos

os, fordi du har brug for en bil i højere

grad, og der erstatter vi så et køb. I den

forstand kan man sige, at vi lidt ligner

en udlejningsservice. Der hvor vi adskil-

ler os fra det er, at din bil står tæt på,

hvor du skal bruge den, og du har

adgang til den hele døgnet.

Selv om de mange deleøkonomiske

platforme kan ses i forskelligt lys, bidra-

ger de samlet set til en gradvis ændring

i vores bevidsthed i forhold til forbrug af

varer og ressourcer og i forhold til ejer-

skab.

- Skiftet i vores bevidsthed ses må-

ske især i den måde, bilen og mobilitet

opfattes på. Bilen er ikke et statussym-

bol mere. Tidligere købte folk i livsfase-

skift en bil, for eksempel når de fik børn

eller det første job. Du kan godt blive

voksen uden at have din egen bil, ja

faktisk giver det god mening, for det fri-

giver ressourcer til at kunne gøre andre

sjove ting. Det frigiver også bekymring

og tid brugt på vedligehold som følger

med privat bilejerskab, siger Bjarke

Fonnesbech.

Og så er det en måde at være poli-

tisk forbruger på at være med til at gøre

en forskel i lokalområdet, hvor du bor,

påpeger han.

- Et medlemsskab af LetsGo er

medvirkende til at skabe en anden by,

hvor biler ikke behøver at fylde alt, og

samtidig får du dækket et essentielt

mobilitetsbehov. Win-win for alle.

♥ LetsGo er kunde hos Merkur.

• Delebilfonden LetsGo er en non-profit

erhvervsfond, med det formål at udbrede

delebilisme og grøn transport. Over-

skuddet bliver geninvesteret i driften.

• LetsGo er selve delebilsordningen,

der arbejder for at mindske trængslen

i byen ved at organisere adgang til

biler for cyklister, gående og brugere

af kollektiv transport, når de engang

imellem har behov for en bil.

• LetsGo har 180 delebiler, 15% er elbiler.

Der er 150 biler i København og 15 i

Aarhus. Resten i Odense og mindre byer.

Der er ca. 3.000 medlemmer. Medlem-

merne er både private og erhverv.

• Medlemmer kan få indflydelse på drift-

en af Delebilfonden, da Københavns

Delebiler og Aarhus Delebilklub har

henholdsvis to og et medlem i Delebil-

fondens seks mand store bestyrelse.

Valg til disse tre bestyrelsesposter fore-

går på Københavns Delebiler og Aarhus

Delebilklubs årlige generalforsamlinger.

Hvordan fungerer det i praksis?

• Medlemmerne reserverer bilerne online.

Der findes ni forskellige bilmodeller,

fra mikro-biler og elbiler til stationcars

og kassevogne. Bilerne holder på faste

stampladser og skal returneres til sam-

me plads efter endt reservation. Der

betales et månedligt kontingent og

derudover en pris pr. kilometer og den

tid, bilen er reserveret. Alt er inkluderet

i prisen, såsom fuld forsikring, bilservice,

parkering, brændstof og en 24/7 hotline.

Hvad er

IFØLGE FORBRUGERRÅDET TÆNK SPARER EN GENNEM-SNITLIG DELEBILSBRUGER CA. 3.000 KRONER OM MÅNEDEN PÅ AT VÆRE MEDLEM AF EN DELEBILSORDNING FREM FOR AT HAVE SIN EGEN BIL.

Bilen er ikke et statussymbol mere,

og direktør Bjarke Fonnesbech tror,

at flere - især i byerne - vil benytte

sig af delebiler.

NY ØKOLOGI-RAPPORT

75 danske forskere har gennem et år kortlagt,

hvordan økologien bidrager til fælles samfunds-

goder som natur og biodiversitet, miljø, men-

nesker og dyrs sundhed og velfærd, energi og

klima og til udviklingen i landdistrikterne.

Rapporten, "Økologiens bidrag til samfunds-

goder", som blev offentliggjort på Økologi Kon-

gres 2015 den 25. november, viser, at effekten

er overvejende positiv. Især når det handler om

biologisk mangfoldighed.

Der er dog også negative konsekvenser for

eksempel i form af større ammoniakafdampning

og risiko for nitratudvaskning hos økologiske

svine- og fjerkræsbedrifter. Til gengæld bidra-

ger de økologiske malkekvægsbedrifter for-

trinsvis positivt i kraft af mindre kvælstofudvask-

ning og flerårige kløvergræsmarker.

Læs mere på 🔗 Icrofs.dk

SELVFORSYNENDE ØKO- SAMFUND I SØNDERBORG

Tre familier er gået sammen om at skabe et nyt

fælles hjem hvor økologi, fællesskab og bære-

dygtighed er centrale værdier. En gammel land-

ejendom i Broager nær Sønderborg skal huse

det nye økosamfund ved navn Soleng. Her skal

18 familier på sigt kunne bo.

For initiativtagerne handler det om mulig-

heden for at eksperimentere med en anden

måde at leve på. At undersøge hvordan man kan

leve uden stress og jag, uden ensomhed og

med en god opvækst for børnene.

Sønderborg Kommune har en ambition om at

blive CO2 neutral i 2029, og den ambition

ønsker Soleng at tage del i og inspirere til.

Med egen køkkenhave, drivhuse, husdyrsfolde

og frugttræer er det målet, at Soleng bliver selv-

forsynende med grøntsager og lidt kød, og i

byggeprocessen skal der eksperimenteres med

bæredygtige materialer og alternative måder at

bygge på.

Efter planen står økosamfundet færdigbygget

med 18 huse i 2023. Hovedhuset og ladebyg-

ningerne skal bruges som midlertidig bolig

i byggeprocessen og dernæst som fælleshus,

gårdbutik og café. På lang sigt er det også

planen at skabe boliger til ældre og unge,

da økosamfundet stræber efter at afspejle

samfundets demografiske sammensætning.

♥ Soleng er kunde i Merkur

FOTO: GREEN TECH CONNECTIONS

FOTO: ØKOSAMFUNDET SOLENG

PENGEVIRKE - 4/2015 11KORT NYT

SOLCELLER PÅ LOLLAND

En ny solcellepark er under opførsel ved

Købelev på Lolland. Anlægget er på i alt 5,94

Mw og Solpark Lolland vil kunne forsyne cirka

1000 husstande med el, når det står færdigt i

december 2015.

Den nye solpark placeres på Lolland, fordi det

er et af de steder i Danmark med flest solskins-

timer. Derudover er der gode vindforhold som

køler solcellerne, hvilket optimerer produktion-

en.

Bag projektet står virksomheden Green Tech

Connections, der arbejder med projekter inden

for grøn energi både i Danmark og udlandet.

Finansieringen af Solpark Lolland er stillet til

rådighed af Merkur.


1

2

3

4

5

R


Via ny teknologi er konceptet deleøkonomi vokset kraftigt, men spørgsmålet er, om potentialet for bæredygtighed og mindsket forbrug forløses i samme omfang.

En bølge af nye tjenester og forretnings-

ideer er under hastig udbredelse og

diskuteres indgående, både i medierne

og i de gamle virksomheders bestyrel-

seslokaler. Er det her en ny måde at

tænke på, som vil brede sig mere og

mere, eller er det blot en modedille, der

vil gå over, eller forblive en specialitet

forbeholdt en lille gruppe progressive

fra storbyen? Vil det for alvor true de

klassiske måder at drive forretning på?

Vi taler om den såkaldte deleøkono-

mi. Om tendensen til ikke at være inte-

resseret i at eje, men kun i at få adgang

til en ting eller en tjeneste, når man skal

bruge den. Begrebet deleøkonomi er

ret uklart. Nogle af de nye virksomheder

kan vel knap karakteriseres ved, at man

"deler" noget, i hvert fald ikke i den al-

menmenneskelige betydning af ordet.

Kun hvis man betragter det, at hidtil

uudnyttede ressourcer udnyttes som

en form for deling.

En virksomhed, der næsten altid om-

tales, når talen falder på deleøkonomi,

er udlejningstjenesten Airbnb, hvor man

kan leje en (ferie)bolig fra en privatper-

son. Alle kan leje, og man er ikke for-

pligtet til selv at leje sin bolig ud. Men

man har kunnet leje ferieboliger, også

på internettet, i mange år. Det er der

ikke noget nyt i. Det nye er teknologien.

Platformen er så nem at bruge for både

udlejer og lejer, at konceptet er vokset

eksplosivt og bliver selvforstærkende.

Airbnb og andre platforme værdi-

sættes til multifantasilionbeløb, og op-

havsmændene er allerede blevet kolos-

salt rige eller drømmer om at blive det.

Det giver mindelser om dot.com boblen

for ca. 15 år siden, og der er heller ikke

meget deleøkonomi over den del. Når

de store globale platforme er så attrakti-

ve, skyldes det ikke mindst adgangen til

kunderne, viden om deres adfærd og

muligheden for at præsentere reklamer

om andre ting for dem.

NOGET FOR NOGETAndre koncepter kræver mere af

brugerne. Vil man være med, skal man

selv bringe noget til "dele-bordet" – tøj,

værktøj, eller hvad det nu drejer sig om.

På den måde kommer noget af den tid-

ligere mere udbredte "nabo-deling"

tilbage, hjulpet på vej af teknologien.

Mange føler måske ikke, at de kan ringe

på hos genboen for at låne en borema-

skine, hvis de knapt nok kender ham.

Det føles lettere at komme i kontakt

En dansker bruger ca. 16 kg. tøj om året. Det tøj der

smides ud har 70 % af sin levetid tilbage.En dansker bruger ca. 16 kg tøj, om året. Det tøj der smides ud, har 70% af sin levetid tilbage.

Af Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse


med en helt fremmed, man aldrig har

set, men som er tilmeldt samme dele-

tjeneste.

Endnu mere direkte bliver kontakten

i f.eks. et fødevarefællesskab, hvor man

mødes regelmæssigt for at sortere og

pakke varerne eller til fællesspisning.

Vi søger nye former for fællesskaber,

der er mere temabaserede end nær-

hedsbaserede.

SMUTHUL TIL ØGET FORBRUG?Mange ser deleøkonomien som et

gennembrud for bæredygtig adfærd,

hvor ressourcer udnyttes mere effektivt

og forbruget derfor nedsættes. Vi ved

alle, at bilen står stille i garagen det me-

ste af tiden, og en boremaskine siges at

blive brugt i gennemsnit under en halv

time i hele sin levetid. Så potentialet er

der helt klart. Men effekten er ikke ube-

tinget. Det er helt afgørende, hvordan

forbrugsmønsteret i øvrigt udvikler sig,

og om de nye deletjenester blot fører til

yderligere forbrug – det vil sige mulig-

gør et forbrug, der ikke fandt sted før.

Samkørsels-tjenester er et godt eksem-

pel. Der er helt klart et kæmpe poten-

tiale for at udnytte bilparken mere effek-

tivt. Men rundspørger blandt brugerne

tyder foreløbig på, at meget af samkørs-

len ikke erstatter kørsel i egen bil, men

derimod kørsel med offentlig transport

(der opfattes som for dyrt) eller ture, der

ikke ellers ville være kørt.

Det bliver spændende at se, hvor-

dan udviklingen går videre. Om vi for

eksempel vil se brugerne anskaffe ting

i fællesskab, i stedet for at låne/leje

hinandens ting. Hvis trenden går væk

fra at eje, vil det være det logiske næste

skridt, da ingen er interesseret i at være

ejeren – alle vil være lejeren. Det ser vi

allerede i delebilklubberne, hvor det er

klubben som sådan, der ejer bilerne.

En ny folkelig andelsbevægelse?

TILLID TIL FÆLLESSKABETInteressant er det også, om den nye

bølge af initiativer vækker bevidstheden

om, at økonomi faktisk langt hen ad

vejen handler om at dele. Selv om vi

udveksler betalinger for at få trans-

aktionerne gennemført enkelt og hur-

tigt. Vi lever i et arbejdsdelt samfund

og arbejder derfor altid for at dække

andres behov – ingen lever i dag reelt

af sit eget arbejde, men altid af frugter-

ne af de andres.

Og jo mere vi har mod til at dele

med hinanden som samfund, jo rigere

bliver vi. Det er de nordiske samfund

gode eksempler på. Vi har, blandt andet

gennem skat, delt mere med hinanden

end i mange andre lande, og det har

givet nogle af verdens rigeste og tryg-

geste samfund. Det er også let at se,

at jo mere vi har mod til at dele vores

viden med andre, des mere viden får vi

selv tilbage. Men det kræver tillid til, at

andre også vil dele med mig, når jeg

deler med dem.

Hvis deleøkonomibølgen kan bi-

drage til at opbygge ny tillid blandt os

stærkt individualiserede moderne men-

nesker og dermed bevidsthed om, at

deling er nøglen til økonomiens gåde,

er det måske i virkeligheden dens

største potentiale på lang sigt. ■


smides ud har 70 % af sin levetid tilbage.


smides ud har 70 % af sin levetid tilbage.

En boremaskine bruges i gennem-snit 18 minutter gennem sin levetid.

I myldretiden sidder i gennemsnit 1,28 personer i hver bil. 77% af den samlede pendling til og fra arbejde sker i bil.

1

2

3

4

5

R


Da Aurion i 1974 samlede opbakning til at åbne en

økologisk butik i Hjørring, fik man interesserede f

orbrugere til at indbetale et beløb på forhånd, som

kunden så gradvist kunne få tilbage gennem køb af

varer i butikken. I dag ville det hedde reward based

crowdfunding og ville være arrangeret via en inter-

net platform og ikke håndholdt som dengang. Men

princippet er det samme: En interesseret gruppe

mennesker (en "crowd") rejser i fællesskab penge

til et projekt, som interesserer dem. Til gengæld får

de en belønning ("reward") i form af et produkt, en

teaterbillet eller hvad det nu kan være.

Crowdfunding er en del af en ny finansiel dele-

økonomi, der vokser frem i disse år. Som den øvrige

deleøkonomi er den i høj grad baseret på platforme

på internettet, hvor de, der har penge, kan mødes

med dem, der har projekter eller ideer.

Modellen ovenfor er kun en blandt flere. De

vigtigste udover reward based crowdfunding er:

• Crowdfunding som ren donation. Typisk til

et humanitært eller kulturelt formål. Der er

også eksempler på, at private har fået en

særlig medicinsk behandling finansieret

på denne måde.

• Equity crowdfunding. Her drejer det sig om

kapital til små og mellemstore virksomheder

med en spændende ny idé. Bidragyderne får

en ejerandel (aktie) i virksomheden og dermed

andel i successen eller tabet. For mange er

det ikke mindst det at følge med i udviklingen

i virksomheden, der er det afgørende.

• Peer-to-peer lending, det vil sige lån direkte

mellem personer eller virksomheder uden

medvirken af en bank.

Crowdfunding er kun lige begyndt i Danmark. Især

i USA og Storbritannien har der været en eksplosiv

vækst, navnlig i Peer-to-peer lending. I modsætning

til de øvrige former – hvor den, der giver bidraget

eller foretager investeringen, som oftest har taget

en meget bevidst beslutning om, hvem og hvad

bidraget går til – er peer-to-peer lending ved at

udvikle sig til en computerbaseret kobling mellem

op-sparing og lån.

Parterne kender eller interesserer sig reelt ikke

for hinanden. Drivkraften er mere udsigten til en

højere rente på den ene side og muligheden for

lån til en (muligvis) lavere rente på den anden side.

FRA KRISE TIL CROWDBankerne i USA og Storbritannien – og andre

steder – har selv været med til at skabe grund-

laget for de nye låne- og opsparingsformer

gennem deres fremfærd under og efter finans-

krisen, hvor mange følte sig svigtet.

Det kan blive en udfordring for bankerne

generelt, men også for Merkur, hvis der for alvor

udvikles teknik til at drive en ren internetbaseret

virksomhed, hvor alt fra kreditvurdering til trans-

aktioner sker automatisk. Og hvor denne "bank-

virksomhed" hverken afkræves et kapitalgrundlag

eller overholdelse af de mange regler, der gælder

for bankerne.

De crowd-baserede finansieringsmetoder,

der er præget af gennemsigtighed og bevidste

beslutninger, minder på mange måder om den

måde, Merkur Andelskasse og Merkur Fonden

drives på. Der kan tænkes interessante kombi-

na-tioner, hvor Merkur kan benytte sig af de nye

metoder, for eksempel i forhold til egenkapital

til virksomheder, der kan bidrage til den bæredyg-

tige omstilling. En højere egenkapital kan i mange

tilfælde være afgørende for, at en virksomhed kan

få lån eller kredit. ■

EN UDFORDRING MED POTENTIALEFinanskrise og utryghed har skabt grobund for crowdfunding, en ny finansiel deleøkonomi.

Af Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse


Af Kirsten

Arup,

Merkur

Producenter af råvarer fra landbruget står meget svagt

over for den lange række af aktører længere henne i

værdikæden, som også gerne vil have deres større eller

mindre bid af kagen. Og forbrugerne, ja vi vil jo gerne slippe

billigst muligt.

Vi er dog villige til at betale lidt mere for varen med et

system, som sikrer, at merprisen går direkte til allerførste led

i kæden – bonden. Det sikrer, at bonden også næste år kan

levere den vare, vi gerne vil have. I sidste ende gavner det

altså os selv.

Fairtrade-systemet har således skabt en vis sikkerhed hos

de svageste producenter. Og vi kan gå i supermarkedet og

købe Fairtrade kaffe, chokolade, bananer, vin, mælk. Nå nej,

det med mælken passer ikke. Der er ingen Fairtrade mælk.

Der er derimod slagtilbud: To liter for ti kroner, dem snupper vi.

ANSVAR FRA UVENTET KANTHen over sommeren havde vi igen priskrig på mælk. Mælk

bliver ofte brugt som slagvare og til at prøve at flytte kunder.

Supermarkederne udfordrede hinanden: 6,95 kr., 5,95 kr.,

4,95 kr. – ingen lavere?

Midt i august skete der pludselig noget usædvanligt: Rema

1000 slog pludselig bak, og bekendtgjorde: Vi sætter prisen

på al mælk 50 øre op og sikrer, at hele merprisen går til land-

manden. Med momsen trukket fra betød det, at der ville gå 40

øre til landmanden. De lavede en aftale med deres leverandør,

Arla, som garanterede at pengene gik til andelshaverne.

Remas initiativ skabte røre, men flest var de positive re-

aktioner fra både landmænd og forbrugere. De sidste kom

med kommentarer som: "God stil Rema, ved godt hvor jeg

skal købe mælk næste gang." Og fra en pensionist: "Land-

mændene (…) skal gå og arbejde gratis og skylde 40 mio.

væk. Det er urimeligt (…) Det koster en krone mere om ugen

for mig, det kan jeg godt slippe."

At medierne og forbrugerne viste sagen interesse var ikke

så mærkeligt. Det er usædvanligt, at kæderne gør reklame

for en prisstigning og sikrer, at den kommer producenterne

til gode. Men kæderne er en af de virkeligt magtfulde aktører

i værdikæden. Derfor kan det for alvor rykke, hvis en kæde

tager sådan et initiativ.

Landmændene er en nødvendig del af vores liv, og vi driver alle landbrug "pr. stedfortræder". Men tager vi ansvar for det? Og kan vi? I sommers kom mælke-bøndernes situation i fokus.


Mælke-dilemmaet kortDe økologiske avlere får p.t. en rimelig pris, der generelt står i

et godt forhold til deres udgifter. Konventionel mælk afregnes

til så lav pris (2,13 kr./liter), at det ofte ikke dækker produkti-

onsomkostningerne, og mange landmænd er konkurstruede.

Mange, der gerne vil lægge om, har en økonomisk situation,

der umuliggør en omlægning, da det kræver øget likviditet.

Den lave mælkepris har globale årsager: Bortfald af kvoter for

mælkemængden i EU. Et pludseligt fald i Kinas køb af mejeri-

produkter, og Ruslands boykot af mejerivarer fra EU. Over-

skuddet af mælk giver kædernes indkøbere meget stærke

kort i prisforhandlinger med mejerierne.

NYTTER DET?Medierne så da også perspektivet, og Dansk Supermarked

og Coop blev spurgt, om de ville følge trop? Nej, sagde de;

50 øre betyder ikke meget i det store perspektiv, og andre

producenter har det også svært.

Merkur regnede på en generel "Fairtrade"-merpris på

50 øre på al drikkemælk i Danmark. Det ville efter vores

beregninger give 89.000 kr./malkekvægbrug. Seges

(Landbrugets videncenter) foretog et lignende regnestykke

og regnede sig med en lidt anden metode frem til 57.000 kr.

Mon ikke de fleste bønder ville sige ja tak?

Der mangler dog en væsentlig omstændighed: Selv, hvis

al konsummælk i Danmark fik den merpris, ville det meste

ikke gå til de danske mælkeleverandører. 92% af mælkemar-

kedet i Danmark ligger hos Arla, og Arla har andelshavere

i syv lande. Af over 13.000 andelshavere er kun godt 3.000

i Danmark. Og Arla følger sine principper: Al mælk i én junge,

alt overskud deles ligeligt. Af en dansk betalt 50-øre på al

mælk ville de danske Arla leverandører derfor kun få ca. 8,5

øre. Af samme grund droppede Coop sin idé om en særlig

"støttemælk" med en merpris på en krone. Mon der ville være

interesse for denne mælk, hvis størstedelen af pengene gik

ud af Danmark? Næppe.

INGEN NEMME LØSNINGERRema fortsætter foreløbig med sin 50-øre, men ellers er

interessen for sagen døet noget hen. Og hvordan har land-

mændene det nu? De har det fortsat meget, meget svært.

Mens debatten rasede, sagde en talsmand for Fakta:

"Hvis folk gerne vil give mere for mælken, må de købe økolo-

gisk." Det er af andre grunde en god idé, men bemærkningen

overser to væsentlige elementer: Hovedpointen var ikke at

give mere for mælken, men at sikre at merprisen gik direkte

til landmanden. Og det er faktisk de konventionelle leveran-

dører, der har de store problemer. Det løses ikke ved, at vi

køber økomælk. Der er mangel på økomælk allerede. Der

er adskillige konventionelle landmænd, som gerne vil lægge

om, men hvis økonomiske situation er så prekær, at de ikke

kan, fordi omlægning kræver ekstra likviditet.

Der er dog en ting, Fakta-manden har rigtigt fat i: Øko-

tillægget på dansk økomælk fordeles kun til de danske

leverandører. Her lader Arla ikke "en junge"-princippet

gælde. Selv om økotillægget ikke er en Fairtrade-ordning,

virker merprisen således mere målrettet.

Problemet er altså strukturelt: Danske mælkeleverandører

leverer en stor del af produktionen til verdensmarkedet, og

en solidaritetsordning har derfor ringe udsigter, da verdens-

markedet er alt andet end solidarisk. En omstilling til et høj-

værdimarked som økologi- og specialprodukter er p.t. umulig-

gjort af de lave priser, og desuden er det ikke alle landmænd,

der ønsker det. Det er under alle omstændigheder ikke gjort i

et snuptag. ■

18 PENGEVIRKE - 4/2015

Merkur Andelskasse tilbyder i samarbej-

de med den hollandske bank Triodos

forskellige etiske og bæredygtige inve-

steringsmuligheder, hvor virksomheder-

ne screenes for både miljømæssige og

sociale forhold.

Som noget nyt tilføjes nu en inve-

steringsfond, som blandt andet også

henvender sig til mindre investorer.

Gennem Triodos Sustainable Mixed

Fund kan du investere din opsparing i

bæredygtige og etisk screenede aktier

og obligationer, der er spredt ud på

forskellige lande, sektorer og virksom-

heder. Det er netop blandingen af aktier

og obligationer, der adskiller fonden fra

Triodos’ andre bæredygtige fonde.

Som en blanding af Triodos Sustain-

able Bond Fund og Triodos Sustainable

Equity Fund udgør aktier i Triodos Su-

stainable Mixed Fund således altid mel-

lem 30% og 60% af værdien i fonden

og obligationerne tilsvarende mellem

70% og 40%. Stiger værdien af den ene

fond, købes der tilsvarende flere af den

anden. Blandingen sikrer en god risiko-

spredning, og derfor er fonden god for

dem, der ønsker at investere mindre

beløb uden at løbe for stor en risiko.

Mixed fonden er samtidig en god

mulighed som en del af en større

investerings-pakke.

ENGAGERET SAMARBEJDESom i Triodos’ andre bæredygtige

fonde bliver der stillet strikse krav til

de lande og virksomheder, der indgår

i fondens portefølje. Virksomhederne

screenes, og de skal blandt andet opfyl-

de en række sociale og miljømæssige

minimumskriterier for at blive godkendt.

For eksempel fravælges virksomheder,

der beskæftiger sig med våbenproduk-

tion, atomkraft og miljøskadelige stoffer.

Der foretages også en screening af de

lande, der udsteder statsobligationer.

Landene skal opfylde de højeste stan-

darder for demokrati og menneskeret-

tigheder.

Triodos arbejder aktivt for at yde ind-

flydelse på virksomhederne, så de hele

tiden udvikler sig i den rigtige retning.

Selv en lille forandring i en virksomheds

praksis eller politik på eksempelvis mil-

jøområdet kan have en stor effekt glo-

balt set.

Derfor stopper arbejdet ikke, når de

rigtige virksomheder er udvalgt til porte-

føljen. Triodos engagerer sig derimod i

virksomhederne og har via samarbejdet

mulighed for at påvirke både små og

store virksomheders adfærd, forpligte

dem på bæredygtige løsninger og træk-

ke dem i en endnu mere bæredygtig

retning.

På den måde kan dine penge være

med til at gøre en forskel, og med Trio-

dos Sustainable Mixed Fund er det nu

nemmere for dig, hvis du gerne vil have

en balance mellem aktier og obligatio-

ner, uafhængigt af hvordan markedet

udvikler sig.

Ønsker du yderligere information el-

ler rådgivning om bæredygtig investe-

ring og Triodos’ forskellige fonde, er du

altid velkommen til at kontakte Merkur.

BÆREDYGTIG INVESTERING MED INDBYGGET RISIKOSPREDNINGNy etisk og bæredygtig investeringsfond blander aktier og obligationer og giver

en god risikospredning, hvilket blandt andet er interessant for mindre investorer.

Af Liva Molin, Pengevirke

PENGEVIRKE - 4/2015 19

OVERSIGT OVER INVESTERINGER*

VESTAS

Danske Vestas er en af verdens største

producenter af vindkraft. Gennem sit

arbejde bidrager Vestas til at møde klima-

relaterede udfordringer. Derudover er

98% af deres aktiviteter certificerede

inden for miljøbeskyttelse, kvalitetsgaranti,

sundhed og sikkerhed.

WHOLE FOODS MARKET

Den amerikanske supermarkedskæde

Whole Foods Market er den største

forhandler af naturprodukter og økologiske

madvarer i USA. Virksomheden bestræber

sig på at købe fra lokale producenter, sætte

fokus på miljøvenlige hudplejeprodukter

og rengøringsmidler, fremme dyrevelfærd

i landbruget og afmærke madvarer, der

indeholder genmodificerede organismer.

HEINEKEN

Heineken har udviklet en strategi for

bæredygtighed, der fokuserer på:

beskyttelse af vandressourcer, reducering

af CO2-udledning, bæredygtigt indkøb og

ansvarligt forbrug. En del af strategien

består af en 2020-forpligtelse som blandt

andet går ud på at indkøbe råmaterialer fra

bæredygtige producenter og understøtte

lokale, afrikanske landbrug.

53% 42,9% 3,9%OBLIGATIONER AKTIER LIKVIDITET

*Tallene er fra slutningen af september 2015. Procentfordelingen er varierende,

men aktier skal udgøre mellem 30 og 60% og obligationer mellem 40 og 70%.

EKSEMPLER PÅ HVOR DINE PENGE BLIVER INVESTERET

20 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES PENGEVIRKE - 2/20152020 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUESMerkur er medstifter af et internationalt netværk af værdibaserede banker. I dag er der 27 banker i netværket fra seks kontinenter, der alle arbejder for at finde bæredygtige løsninger på globale problemer. I denne serie bringer vi i hvert nummer en artikel om en kunde fra en af netværkets banker.

Læs mere om GABV på: www.gabv.org

Nyt initiativ hjælper unge canadiere med økonomien

Byen Saskatoon har den yngste befolkning af alle Canadi-ske byområder, og hen ved 800 af områdets teenagere går ikke i skole. Selv om en række sociale initiativer søger at adressere de unges behov inden for områder som sport, kunst og social udvikling, har der ikke været noget tiltag, der specifikt adresserer økonomisk udvikling som en grundlæggende livsfærdighed for unge mennesker. Det vil sige lige indtil Affinity Credit Union introducerede et initiativ for at hjælpe unge med at forbedre deres økono-miske og livsmæssige situation, alt imens deres uddannel-sesniveau også bliver fremmet.

GIVER SELVVÆRD OG SELVTILLIDProgrammet er blevet døbt Individual Development Ac-counts (IDA). Unge mennesker lærer herigennem hvordan de skal forvalte deres økonomiske anliggender, spare op for at nå et mål, tilegne sig arbejdsfærdigheder og arbejde hen imod fast erhvervsbeskæftigelse eller fortsat aktiv uddannelse.

Deltagere skal forpligtige sig på flere områder, såsom at forblive i programmet i mindst ti måneder, arbejde som en ansat eller en lønnet frivillig i Saskatoon-området, spa-re 40 canadiske dollars op om måneden og definere et for-mål for deres opsparing, såsom uddannelse, jobtræning, bolig eller fremtidige investeringer.

Opsparingskonti uden nogen form for gebyrer etableres for de unge af Affinity. Hver dollar, som en deltager sparer sammen, matches to til én af en donor. Under Affinity Credit Unions ledelse hjælper IDA-programmet deltagere med at opbygge selvværd og selvtillid på et kritisk tids-punkt i deres liv, når de har mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet, hævde deres økonomiske uafhængig-hed og bidrage til deres samfund.

VIGTIG SOCIAL EFFEKTTiltaget har vist sig så succesfuldt, at Saskatchewans pro-vinsielle regering i 2011 anerkendte programmet som ba-nebrydende inden for fremmelsen af økonomisk forstå-else, hvilket førte til, at Affinity blev bedt om at lede et lignende program for hele provinsen. Det provinsom-spændende program, døbt Individual Achievement Ac-counts, samarbejder nu med skolebestyrelser og partnere i lokalsamfund for at lære marginaliserede unge, hvordan de skal forvalte deres økonomiske anliggender og spare op for at nå et mål.

Affinity er stolt af at arbejde med den provinsielle rege-ring for at fremme økonomisk forståelse. Affinity ser også begge økonomiske programmer som en mulighed for at demonstrere den betydelige sociale effekt, de som credit union har på de lokalsamfund, de søger at tjene. ■

GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES 21PENGEVIRKE - 2/2015 2121AFFINITY CREDIT UNIONAffinity Credit Union har gennem de sidste 80 år vokset sig stor via partnerskaber med andre lignende pengeinstitutter og er i dag blandt de 15 største credit unions i Canada med 66 filialer, over 134.000 medlemmer og aktiver for 5,7 milliarder USD. Som kunde er du medejer, og fokus ligger på at låne penge ud til lokale organisationer, virksomheder, land-mænd osv. og på den måde lade medlemmernes penge arbejde i og for lokalsamfundet.

SOM EN DEL AF PROGRAMMET SKAL DE UNGE BLANDT ANDET SPARE 40 CANADISKE DOLLARS OP OM MÅNEDEN.

FOTO: AFFINITY CREDIT UNION

22 PENGEVIRKE - 4/2015NYT FRA MERKUR

NYT OM MEDARBEJDERNE

Jimmy Heldorf Madsen er ansat pr. 16. septem-

ber i Merkur København som privatkunderådgi-

ver. Jimmy har været privatrådgiver i Danske

Bank siden 2008, og har arbejdet med hele

bredden af rådgivning af privatkunden.

Suzanne Pedersen er ansat pr. 1. oktober i Admi-

nistration og Produktion. Suzanne kommer fra

en stilling i Sparekassen Vendsyssel og bibringer

stor erfaring på bl.a. betalingskort-området.

I Administration og Produktion er Irene Fischer

ligeledes ansat pr. 1. oktober. Irene kommer fra

en stilling som kunderådgiver i Nørresundby

Bank og skal varetage opgaver inden for bolig-

området samt øvrige administrationsopgaver.

Annemette Nielsen er ansat pr. 1. oktober som

kunderådgiver i Merkur Hverdag. Annemette

kommer fra Danske Andelskassers Bank, hvor

hun tillige er uddannet.

Peter Terp er ansat pr. 1. november som er-

hvervsrådgiver i Merkur Aarhus. Peter skal indgå

med særlige viden på landbrugsområdet. Peter

er uddannet landmand samt bankrådgiver og

kommer med en fortid fra KFK foder & fritid i Ran-

ders, Alm. Brand Bank og senest Jyske Bank.

LETTERE AT ENERGIFORBEDRE BOLIGEN

z Merkur Andelskasse har indgået et samarbejde med

Energi Fyn, der gør det lettere at finde finansiering, hvis du

ønsker at lave energiforbedringer i dit hus. Samarbejdet

betyder, at privatkunder hos Energi Fyn kan optage lån hos

Merkur i forbindelse med energiforbedringer som for ek-

sempel installation af varmepumpe eller jordvarmeanlæg.

Lånet finansieres af Merkur, og ydelsen betales via elreg-

ningen hos Energi Fyn. Regningen behøver ikke nødven-

digvis at blive større end normalt, selv om man samtidig

betaler af på sit lån, da energibesparelsen i sig selv ofte

kan betale for lånet.

Energiforbrug i bygninger står for næsten 40 procent af

Danmarks samlede energiforbrug, viser tal fra Dansk Byg-

geri. Derfor er energiforbedringer i de danske boliger et

vigtigt skridt i retning mod grøn omstilling. Med det nye

samarbejde håber både Energi Fyn og Merkur, at flere vil

energirenovere deres bolig:

- Den største forhindring, når danskerne skal lave ener-

giforbedringer, er ofte at finde penge til det, siger afde-

lingsdirektør i Merkur Andelskasse Jesper Kromann.

Har du spørgsmål, kan du skrive til

[email protected]

Jimmy Heldorf Madsen Irene FischerSuzanne Pedersen Annemette Nielsen Peter Terp

FOTO: ENERGIFYN

PENGEVIRKE - 4/2015 23NYT FRA MERKUR

HENT DEN NYE SWIPP APP

z Nu får du Swipp og Mobilbank hver for sig.

Måske kender du allerede Swipp og har brugt

den i Merkurs Mobilbank. Med den nye selv-

stændige Swipp app bliver det nemmere at be-

tale med mobiltelefonen, og du kan handle og

betale med din smartphone for op til 10.000 kr.

om dagen. Du kan også overføre til andre, der

har Swipp, og du kan minde andre om at over-

føre til dig. Desuden har du altid et godt overblik

over dine mobilbetalinger.

Læs mere på vores hjemmeside Merkur.dk,

og hent den nye, gratis Swipp app til din

smartphone i App Store eller på Google Play.

Scan QR-koden og

download Swipp

fra Google Play

Scan QR-koden og

download Swipp

fra AppStore

Legitimationsoplysninger

Det gule sundhedskort Gyldigt pas eller kørekort

Tak for hælpen!

NYE KRAV TIL LEGITIMATION

z Har du fået indsendt legitimationsoplysninger til Merkur? Der er ble-

vet strammet op på lovgivningen og alle banker er blevet pålagt at ind-

hente adresse- og identitetsoplysninger på deres kunder. Dette gælder

også, selv om du har været kunde i mange år.

Derfor har vi også i Merkur måtte bede vores kunder om at indsende

kopi af både det gule sundhedskort og gyldigt pas eller kørekort senest 4.

november. Som alternativ til pas eller kørekort kan du indsende kopi af

dåbsattest.

Har du ikke nået det endnu, vil det være en stor hjælp, hvis du snarest

muligt sender kopierne til os – enten i den medsendte svarkuvert (portoen

er betalt) eller via netbanken. Du kan tage et billede af legitimationen med

smartphone eller scanne det og indsende via netbanken som en besked

med vedhæftet fil. Du er også velkommen til at komme forbi en af vores

afdelinger, så vi kan hjælpe dig.

Under alle omstændigheder håber vi, at du som Merkur-kunde vil hjæl-

pe os med at få opdateret vores registrering.

- Husk, at indsende kopi af begge legitimationstyper.

- Send med post, via Netbank eller kom forbi en afdeling.

- Læs mere på www.merkur.dk/legitimation

Tak for hjælpen!

CHECKEN ER PÅ RETRÆTE

z Ved udgangen af 2016 ophører bankernes

checksamarbejde. Det betyder, at de enkelte

banker ikke længere er forpligtet til at indløse

checks, udstedt af andre banker. Som kunde

skal du derfor være opmærksom på, at checks

du selv udsteder til andre, muligvis kan være

problematisk for vedkommende at indløse.

Finansrådet skriver i en pressemeddelelse, at

beslutningen blandt andet skyldes de mange ef-

fektive digitale betalingsløsninger samt udbre-

delsen af betalingskort. Antallet af udstedte checks

er siden midt 80’erne faldet fra over 200 mio. stk.

til 2,3 mio. stk. i 2014 og omkring én million stk. i

første halvår af 2015. Det har betydet en markant

højere stykpris for både kunder og banker.

Som sagt ophører samarbejdet først ved ud-

gangen af 2016, så du som bruger har god tid til

at finde alternative løsninger. Som Merkur-kun-

de har du både adgang til Swipp, Mobilbank og

Netbank. Læs mere om disse på vores hjemme-

side Merkur.dk. Har du øvrige spørgsmål, er du

velkommen til at kontakte din kunderådgiver.

KøbenhavnVesterbrogade 40, 11620 København [email protected]

AalborgBispensgade 16, 19000 [email protected]

AarhusSct. Clemens Torv 17, 18000 [email protected]

OdenseMageløs 12, 1 tv5000 Odense [email protected]

8401

35

Dato

Betal mod dennecheck kroner

Til

Check nr. Reg. nr. Tk Konto nr. Til bankens bemærkninger

Kroner

K438 Bed

es a

frev

et in

den

ind

løsn

ing

xPon

card

A/S

Tlf.

63

14 2

7 70

24 PENGEVIRKE - 4/2015NYT FRA MERKUR

SAMARBEJDE OM SOCIAL ENTREPRENØRSKAB

z Merkur har indgået et samarbejde med

kontorfællesskabet KPH, der hjælper nye iværk-

sættere med bæredygtige projekter i gang. KPH

styrker entreprenørskab med fokus på social,

kulturel og miljømæssig værdi i samfundet.

KPH har blandt andet udviklet et 12 ugers for-

løb, Trial and Error, hvor deltagerne får under-

visning, konkrete værktøjer, rådgivning og mu-

lighed for at afprøve deres ideer. Merkur har

blandt andet ydet støtte til Trial and Error og

Afdelingsdirektør i Merkur København, Claus

Skytt, har holdt et oplæg under det seneste for-

løb for at fortælle om, hvad der er vigtigt i rela-

tion til at søge finansiering. Merkur deltog des-

uden ved arrangementet Spotlight på Socialt

Iværksætteri.

Læs mere om KPH og Trial and Error på

Kph-projects.dk

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

RIS OG ROS TIL MERKUR

Mens kunderne i bankbranchen i disse år

bliver mindre tilfredse og er mindre loyale

overfor deres pengeinstitut, går Merkurs

kunder i den modsatte retning.

En stor undersøgelse blandt 36 pengeinstitutter

viser at Merkurs privatkunder har den samme

høje tilfredshed som sidste år og loyaliteten

overfor Merkur er endda steget. Dermed ligger

Merkur blandt de bedste i undersøgelsen. Også

vores erhvervskunder giver Merkur en top-pla-

cering, selvom der her er en lille tilbagegang i

forhold til sidste år.

TRAVLE RÅDGIVERE

De positive tal giver imidlertid ikke anledning til

at hvile på laurbærrene. Derfor har vi også med

stor nysgerrighed læst de mange både positive

og kritiske kommentarer som vores kunder har

skrevet i forbindelse med undersøgelsen, så vi

kan forbedre os der hvor vi ikke gør det godt

nok. Nogle kommentarer handler om, at vores

rådgivere har fået mere travlt. Det er blevet dy-

rere at drive bank og samtidig sværere at tjene

penge nok til at dække omkostningerne. Samti-

digt konkurreres også meget på pris blandt ban-

kerne, og der stilles hele tiden større krav fra

myndighederne om mere dokumentation. Der-

for arbejder vi løbende med at forbedre arbejds-

gange, så vi fortsat har tid til at give en god

kundebetjening og rådgivning, selvom hver

kunderådgiver i dag skal hjælpe flere kunder

end for bare nogle få år siden.

FLERE FILIALER

Ligesom sidste år er der også flere der i deres

besvarelser ønsker sig flere filialer. Selvom det

lyder besnærende med en Merkur-filial i hver

by, er der i dag mere end nogensinde mulighed

for at klare sig uden en filial til rigtig mange ting

og det er meget omkostningstungt at etablere

nye afdelinger. Der er selvfølgelig nogen gange

hvor selvbetjening, telefon eller mails ikke ræk-

ker og derfor ser vi på, om der er sikre digitale

løsninger, der kan spare noget transporttid for

de kunder der bor uden for de fire største byer.

VÆRKTØJER TIL BUDGETLÆGNING

En del efterspurgte også bedre værktøjer til at

lægge budget. Vi har et helt nyt budgetlægnings-

værktøj, som automatisk kan hente data og

foreslår budgetposter ud fra hvor du bor. Du fin-

der det på www.merkur.dk/økonomioverblik.

Der var mange der stillede spørgsmål i under-

søgelsen og da den er anonym, har vi ikke

kunne svare spørgerne. Hvis du har et spørgs-

mål som du gerne ville have haft svar på, er

du meget velkommen til at skrive til os på

[email protected].

I forbindelse med kundeundersøgelsen var der

flere der efterlyste funktioner i Merkurs netbank

som allerede findes. Her er derfor lidt hjælp til at

finde dem:

Forbrugsoversigt

I både netbank og mobilbank finder du en for-

brugsoversigt. Du kan selv oprette nye katego-

rier med de såkaldte etiketter. Et beløb kan for-

deles mellem flere kategorier, hvis der er behov

for det. Og et beløb kan holdes ude af overblik-

ket, ved at markere det som ”skjult”.

Hyppigt anvendte kontonumre

Kan gemmes som en såkaldt ”standardbeta-

ling” som let kan hentes frem næste gang.

Eksportere kontoudtog til Excel

Sker under ”konti og posteringer”, gem poste-

ringerne som fil, gem som csv-fil, der kan åbnes

i Excel

Reminder når maksimum træk er nået

Dette og meget andet kan du tilmelde fra net-

banken i info-service. Så får du en SMS.

Engelsk version af netbank

Man kan skifte sprog på forsiden.

Er du i tvivl om, hvordan du finder funktionerne,

så ring til os.

PENGEVIRKE - 4/2015 25KUNDEARTIKEL

Merkur var med fra begyndelsen, da so-

cial- og steinerpædagog Anne-Marie

Pedersen i 2005 startede Børnehaven

Skovsneglen. Den eneste eksisterende

Rudolf Steiner børnehave i Vordingborg

havde på det tidspunkt årelang venteli-

ste, og det fik Anne-Marie Pedersen til

at tage initiativet.

I tråd med Steinerpædagogikken er

det bærende element i hverdagen en

fast dags-, uge- og årstidsrytme. Det

betyder for eksempel, at der er faste

dage for skovtur og andre aktiviteter

og en fast suppedag, båldag og så vi-

dere. Der er også mange forskellige

årstidsfester, som for eksempel høst-

fest og lanternefest.

- Festerne er vigtige, da de bringer

årets rytme ind under huden på barnet,

og der er gode sanseoplevelser og me-

ningsfulde gøremål til disse fester, for-

klarer Anne-Marie Pedersen.

Grundtanken er, at rytme giver ro og

forudsigelighed, og det er godt for bør-

nene at vide, hvad der sker hver dag.

Samtidig er naturen en vigtig del af

hverdagen, fastslår lederen:

- Daglig kontakt med naturen udfor-

drer sanserne og styrker kreativiteten

og fantasien og sørger for en masse fy-

sisk aktivitet.

Det første år holdt børnehaven til

i en spejderhytte, indtil de fandt en

landejendom med udsigt til skov og

marker og med mulighed for at holde

dyr, og børnehaven har i dag kaniner

og to ponyer.

VISDOM I BØRNEHØJDEDet som Rudolf Steiner kaldte antropo-

sofi kan oversættes med ’menneskevis-

dom’ eller ’visdom om mennesket’.

Grundtanken er, at mennesket er et le-

gemligt, sjæleligt og åndeligt væsen.

Barnet er primært koncentreret om-

kring sin legemlige udvikling i de første

syv leveår, og derfor arbejdes der ud

fra dette med fokus på særligt tre for-

hold. At barnet er et efterlignende, san-

sende og rytmisk væsen.

I Skovsneglen betyder det for ek-

sempel, at de voksne gør meget ud af

selv at være i gang med aktiviteter og

lade børnene selv nærme sig og blive

nysgerrige på at deltage og være med.

At børnene er med til at lave mad, san-

se, dufte og smage. Og at der hver dag

er faste aktiviteter, og at den fri leg sta-

dig er integreret som en del af den dag-

lige faste rytme.

SKOVSNEGLEN STARTEDE MED 15 BØRN, MEN ER I DAG VOKSET TIL 28 BØRN FORDELT PÅ EN SMÅBØRNSGRUPPE FRA 2-3 ÅR OG EN BØRNEHAVE-GRUPPE FOR DE 3-6-ÅRIGE.

Hverdagens faste rutiner og årets generelle rytme og skiftende årstider danner grundlaget

for pædagogikken i Steinerbørnehaven Skovsneglen, der i år fejrer tiårs jubilæum.


ro,rytme og naturTI ÅR MED FOKUS PÅ

26 PENGEVIRKE - 4/2015BOGANMELDELSE

Der er historisk bred enighed om, at en

socialøkonomisk virksomhed er en pri-

vat virksomhed med et erklæret formål

om at arbejde til gavn for mennesker,

samfund og/eller miljø; samtidig med at

virksomheden tjener penge og anven-

der overskuddet til lignende aktiviteter

og projekter i egen eller andre almen-

nyttige virksomheder. Mange virksom-

heder har i både årtier og århundreder

drevet socialøkonomisk virksomhed –

og mange uden at vide, at de betegnes

som sådan.

Kendskabet til den måde at drive

virksomhed på bliver tydelig omkring år-

tusindskiftet. Efter den internationale fi-

nanskrise begynder flere lande for alvor

at undersøge, om det måske endda kan

blive en afgørende problemknuser i for-

hold til de stigende samfundsmæssige

omkostninger og udfordringer. Der ud-

kommer flere bøger om effekterne, og

EU erklærer 2014 for året med fokus på

Social Economic Enterprises. Tre med-

lemslande påtager sig i den forbindelse

og et par år inden at udarbejde en rap-

port til praktisk anvendelse med Kolding

Kommune som dansk projektpartner i

spidsen.

I Danmark lykkes det i 2012 Enhedsli-

sten via finanslovsforhandlingerne at få

nedsat et udvalg til at se på muligheder-

ne i et dansk perspektiv. Det resulterer

bl.a. i lovgivning og registrering på områ-

det – og i Vækstcenteret for Socialøko-

nomiske Virksomheder, der siden som-

meren 2014 har fungeret som central

videnscenter med det formål at øge an-

tallet af socialøkonomiske virksomheder.

RETTE TIMING Men hvad så nu, hvor den nuværende

regering har lagt op til at spare det nye

vækstcenter væk efter nytår? Er det så

overhovedet relevant med en håndbog

om socialøkonomiske virksomheder?

Svaret må blive et rungende ja. Erfa-

ringerne viser måske nok, at et lands of-

fentlige myndighed som positiv formidler

og støtte kan være afgørende for at om-

rådet kan få succes. Og at regeringens

beslutning kan medføre en væsentlig

opbremsning i udviklingen af mulighe-

derne for danske socialøkonomiske virk-

somheder og dermed den danske sam-

fundsøkonomi. Men bæredygtighed,

solidaritet, socialt ansvar, CSR, frivillig-

hed, fællesskab og deleøkonomi er ble-

vet begreber i kampen om markedsan-

dele, den bevidste forbruger, de

engagerede medarbejdere, den grønne

bundlinje, etiske investeringer med mål-

bare sociale afkast og så videre.

GRUNDIGT OPSLAGSVÆRKLine og Knud har sammen med en

håndfuld medforfattere skrevet en bog,

der uden sammenligning er noget af

det bedste, du kan få fat i, hvis du vil vi-

de mere om socialøkonomiske virksom-

heder. Den er dybdegående, detaljeret,

grundig, kritisk og omfattende på man-

ge generelle, administrative, finansielle,

juridiske og praktiske niveauer.

Med sine 275 sider kommer bogen

omkring mere, end du selv kan komme i

tanker om, uanset om du er ubekendt

med eller specialist i socialøkonomiske

virksomheder. Du finder konkrete ek-

sempler, inspiration og værktøjer, for ek-

sempel om formål, vedtægter, bestyrel-

ser, budgetter, samarbejdspartnere,

erfaringer, ejerformer og ikke mindst fi-

nansiering – et kapitel skrevet af min kol-

lega Claus Skytt, som også er medlem af

Rådet for Socialøkonomiske Virksomhe-

der.

Bogen er et brugbart opslagsværk,

hvor du kan finde viden og inspiration til

hvordan. For dig, der ønsker at starte ny

socialøkonomisk virksomhed eller allere-

de er godt i gang. For dig der som kom-

merciel virksomhed eller offentlig myn-

dighed/aktør ønsker at samarbejde med

eller for en socialøkonomisk virksomhed.

Eller hvis du bare gerne vil vide mere. ■

NY HÅNDBOG ER BÅDE BRUGBAR OG RELEVANT

SOCIAL-ØKONOMISKE

VIRKSOMHEDER– EN HÅNDBOG

Line Barfod

& Knud Foldschack

Jurist- og Økonomi-

forbundets Forlag

ISBN 978 87 5743 509 2

Af Mette Winther Nielsen, Merkur

Find evt. også aktuel info, links,

litteraturlister m.v. på Socialvirksomhed.dk

og Sociale-entreprenører.dk

PENGEVIRKE - 4/2015 27ANNONCER

Delebil uDen besværLetsGo giver dig adgang til bil når du skal i sommerhus, på weekendtur eller transportere mere end der kan være på cyklen. Du slipper for besværet ved at eje eller leje en bil. Alt er inkluderet i prisen, så du skal ikke tænke på benzinpriser, p-plads, service eller forsikringer. Du booker bilen online, henter den på sin faste p-plads og afleverer den igen samme sted når turen er slut.

LetsGo er også til erhverv - det er et nemt, billigt og miljørigtigt alternativ til taxa eller firmabil.

Se mere på www.letsgo.dk. Meld dig ind nu for 0 kr. på letsgo.dk (spar 950 kr.). Benyt kampagnekode: letsgomerkur

OPSTILLING TIL REPRÆSENTANTSKABETHusk at indstille kandidater til Merkurs repræsentantskab.

På generalforsamlingen vælger andelshaverne i Merkur et

repræsentantskab på højst 25 medlemmer, og fem er på

valg hvert år. Repræsentantskabet vælger seks medlemmer

til Merkurs bestyrelse. Derudover vælger Merkurs medarbej-

dere tre medlemmer.

For at opstille som kandidat til repræsentantskabet skal

man ifølge Merkurs vedtægter:

• Være andelshaver

• Anbefales af en stiller som også er andelshaver

• Være opstillet senest den 15. januar 2016

Opstilling afleveres eller indsendes skriftligt til en af

Merkurs afdelinger. Selve valget sker på generalforsam-

lingen den 2. april 2016 i Aarhus.

Kontakt direktør Lars Pehrson, [email protected], hvis du vil

vide mere om, hvad det indebærer at være repræsentant-

skabsmedlem.

Repræsentantskabet fungerer desuden som sparrings-

partner for bestyrelsen ved vurderingen af strategiske og

udviklingsmæssige spørgsmål, og som ambassadører for

Merkur i den sammenhæng, som han eller hun indgår i.


Penge gør ikke noget af sig selv. De er et redskab. Og det er dig, der bestemmer, hvordan pengene skal arbejde, mens de står på

kontoen. Når dine indlånskroner står i Merkur Andelskasse, kan du være sikker på, at dine penge fremmer en bæredygtig samfunds-

udvikling. Læs mere om hvem og hvad Merkur låner penge ud til på hjemmesiden www.minepengegoergavn.dk

MINE PENGE GØR GAVN

Lavere rente på billånSkal du have ny bil? Hos Merkur sænker vi renten på billån, jo længere din bil kører

på literen. Med rentenedsættelser på op mod 1,75% kan Merkur tilbyde konkurrence-

dygtige billånsrentesatser, og samtidig er der en gulerod at hente i forhold til bilens

energiklasse. Jo bedre energiklasse jo lavere rente. Bilen skal være Energiklasse A

eller bedre, og bedst er renten på elbiler, som vi selvfølgelig også yder lån til.

Læs mere på: www.merkur.dk/billån

– blev stiftet i slutningen af 2013 af 12

kammerater. Nørrebrew producerer is-

teen maté maté, som er lavet på den syd-

amerikanske maté-te, der har et naturligt

højt koffeinindhold. Isteen kan nydes

kold som naturlig energidrik eller bruges

til at lave smagfulde og opkvikkende

drinks. De 12 indehavere driver Nørre-

brew som en fritidsbeskæftigelse ved si-

den af studierne. De står selv for levering,

salg og kommunikation, men får dog

hjælp til at få tappet maté maté af deres

venner hos Frem Mineralvandsfabrik.

Nørrebrew deltager gerne i lokale arran-

gementer og fester og tager også imod

forslag til arrangementer, de kan blive en

del af.

🔗 www.matemate.dk

– er en tegnestue, der arbejder med an-

lægsgartneri. Planter og Rum ejes og

drives af Katrine Thuesen, som er ud-

dannet gartner og landskabsarkitekt.

Katrine arbejder med alt inden for haver,

friarealer og parker. Hos Planter og Rum

vægter man frodighed, rummelighed,

naturlig balance og stedets sjæl, såle-

des at form, funktion og æstetik kom-

mer til at udgøre en ny, naturlig og smuk

sammenhæng. Katrine Thuesen mener,

at det dog også er vigtigt at tænke pleje

og pasning ind, når ideen udformes,

hvorfor hun også laver plejeplaner.

Planter og Rum kan således tilbyde løs-

ninger, der omfatter alle faser lige fra

idé til virkelighed.

🔗 www.planterogrum.dk

– betyder cykel på swahili. Bag navnet

står en socialøkonomisk virksomhed, der

udlejer nye og brugte cykler i Danmark.

Baisikeli lejer også personalecykler og

firmacykler ud og kunne i 2009 tilføje

Novo Nordisk, IKEA og COP15 på refe-

rencelisten, blandt andre.

Baisikelis cykler sendes senere til Afrika,

hvor de sælges fra autoriserede Baisike-

li-værksteder i Tanzania og Sierra Leone.

Tesen er, at når mennesker i fattigdom

bliver mere mobile, får de mulighed for

at skabe et bedre liv. Et liv med adgang

til sundhedsydelser, uddannelse og høje-

re indtjening.

🔗 www.baisikeli.dk

NØRREBREW APS PLANTER OG RUMBAISIKELI

Environment

Pengevirke - Deleøkonomi - Nabo-skab