Dansk idretts- og spillpolitikk

Anleggskonferansen Norges Idrettsforbund Trondheim 18. oktober 2014 Direktør Henrik H. Brandt

DISPOSITION FOR OPLÆGGET

• Ultrakort om Idan, Play the Game og Vifo

• Hvem er det mest synd for? Dansk eller norsk idræt?

• Hvem er verdens bedste? (kan det passe, at det ikke er Norge?)

• Idrætspolitiske forskelle mellem Danmark og Norge. Nogle bud.

• Idrættens Vision 25-50-75 i Danmark. Er det en god idé?

• Det liberaliserede danske spillemarked. Er det en god idé?

• Evt. dialog

HVAD HAR VI GANG I?

Vi forsøger at skabe en slags ‘observatorium’ for idrætssektoren ved regelmæssigt at indsamle (eller initiere indsamling af) de centrale, uvildige data, som alle aktører kan indrette deres handlingsplaner og strategier efter ud fra egne formål, muligheder og værdier, eks.: • Danskernes motions- og sportsvaner

• Facilitetsdatabasen inkl. Fitnessdatabasen

• Borger- og brugerundersøgelser (faciliteter)

• Kapacitetsundersøgelser

• Frivillighed/foreningers statud

• Kommunale tilskudsordninger og statistikker

HVAD HAR VI GANG I?

Masser af specifikke/rekvirerede opgaver (hvor de centrale data kan inddrages), eks.: • Kommunale facilitetsanalyser

• Grenspecifikke analyser (atletik, motionsløb, skydning,

seniorer osv.)

• Evalueringer og undersøgelser (eks. motionsdoping, Grønland, idrætsrelaterede uddannelser, fitness-sektoren, iværksætteri, sociale medier, professionel sport, store arenaer osv. osv.)

Se mere på www.idan.dk

HVAD HAR VI GANG I?

Mere NGO-lignende karakter, der sammen med ligesindede forskere, journalister og idrætsledere kæmper for etik, ytringsfrihed, demokrati i international idræt (fællesnævner: good governance)

I stigende grad baseret på egne data og research i samarbejde med internationale partnere:

• Sports Governance Observer/National Sports Governance Observer

• Measure. New strategies for sports participation

• World Stadium Index

• World Event Index

• World Sports Press Survey

• SPLISS (eliteidræt)

HVAD HAR VI GANG I?

Inden for de seneste uger har vi eksempelvis:

• holdt oplæg om korruption i idrætten for alle sportsministrene i Europarådet (ved underskrivelse af matchfixing-konventionen)

• deltaget i EU-Kommissionens ekspertgruppe ‘on the economic dimension of sport’

• siddet helt inde i maskinrummet af UNESCOS’s nye charter om idræt og fysisk aktivitet

• netop fået afslag fra Kulturdepartementet på støtte til konference i Norge (Molde) i 2015… Kan det virkelig passe?

Læs mere på www.playthegame.org

HVEM ER DET MEST SYND FOR? Norge?

Stigende tendens fra et lavere niveau?

HVEM ER DET MEST SYND FOR? Danmark?

Stagnation fra et højere niveau?

(inkl hestevæddeløb fra

2004)

HVEM FÅR SÅ MEST UD AF PENGENE? Danmark og Norge scorer højst på fysisk aktivitet

HVEM FÅR SÅ MEST UD AF PENGENE? Norges foreningsliv er svagt på de voksne. Tabu?

Hvad er forklaringerne på den store forskel mellem Danmark og Norge?

IDRÆTSPOLITISKE FORSKELLE - NOGLE BUD

DANMARK NORGE

DIF & DGI med hver sin historiske tilgang (sportskultur kontra foreningskultur) Knopskydninger: LOA, TD, SED, ADD, Idan?

NIF inkl. Olympiatoppen (stærk sportskultur) Friluftsliv er ret stærkt repræsenteret

Folkeoplysningslov med rammelov for kommunerne. Der findes 98 måder at gøre det på. Decentral anlægspolitik. Stærke kommuner siden kommunalreformen i 2007!

Stort statsligt engagement og styring på anlægssiden. Stærk regionalpolitik og 428 kommuner, hvoraf mange er meget små

IDRÆTSPOLITISKE FORSKELLE - NOGLE BUD

DANMARK NORGE

Nyere udviklingstræk:

Tradition og lovgivning med fokus på børn og unge, men voksne motionister, fitness og styrket idrætsdeltagelse er kommet stærkt på dagsordenen!

Primær fokus på børn, unge og eliteidræt. Fitness-sektoren ignoreres stort set i idrætspolitikken trods kraftig vækst.

Idrætten er en sektor med mange aktører. Stærkere fokus på segmenter, behov, livsfaser, motiver = tilpasning af idrætten til målgrupper

Idrætten er en bevægelse. Stærk betoning af (reelle?) værdier. Bredde og elite (skal helst) følges ad…

Forskellige ejerformer og stigende kreativitet i forhold til anlæggenes aktivitetsindhold, arkitektur, funktion og målgrupper.

Skarp afvisning af kommercielle ejer- og driftsformer. Stærk fokus på traditionelle idrætsanlæg og foreninger i anlægspolitikken.

VISION 25-50-75 - ET TILBAGESLAG? Hvorfor?

Med Vision 25-50-75 indgik DIF/DGI en aftale om tæt samarbejde plus en aftale med hele Folketinget om at sørge for både foreningsidrætten og den brede idræt = ”idrætskartellet” Men der fulgte ikke nye midler med. For at bevare monopolet på statslige midler, forpligtede DIF/DGI sig på en række områder, hvor de hverken har hjemmel, kompetencer eller reel interesse:

• skolereform og institutioner

• udsatte grupper

• street og livsstilsidræt

• selvorganiseret motion

• kommunal idrætspolitik

• fitness-sektoren

• anlægspolitik og udvikling

• breddeevents

• analyser/forskning

• vækst og teknologi

• uddannelser

• m.m.

ANTAL IDRÆTSAKTIVE VOKSER - men hvem leverer?

84% 86% 15% 29% 42% 47% 50% 56% 64% 0%

20%

40%

60%

80%

100%

2007 2011 1964 1975 1987 1993 1998 2007 2011

An

de

l akt

ive

Børn

Voksne

DER ER MANGE INTERESSENTER I IDRÆTSSEKTOREN - men kun få er en del af en ‘bevidst’ idrætspolitik

Idan

Faciliteter

Foreninger Politikere

DIF + forbund Folkeopl.udvalg

Offentlige myndigheder

Iværksættere og Leverandører

Privatpersoner

Kommuner og KL

Elite og event- organisationer

Uddannelses- institutioner

Forsknings- og analysemiljøer

DGI + landsdels- foreninger Branche-

fællesskaber

Internationale organisationer

Medier

Prof-klubber

Sponsor- virksomheder

Fonde

Fitnessbranchen

Eventmagere

Projektmagere konsulenter Boligområder m.m.

Idrætssamvirker

Lokale & Anlægs- fonden

Sport Event Denmark

Anti Doping Danmark

Firmaidrætten Team Danmark

VISION 25-50-75: FORHINDRINGER FORUDE?

SPØRGSMÅL 1 Hvorfor ikke støtte den myriade af aktører, som leverer væksten, i stedet for at tvinge DIF/DGI til at lave dårlige kopier og bringe sig i modsætning til medlemmernes interesser?

Hvad er egentlig statens støtte-kriterier og begrundelse for udlodningsmodellen?

SPØRGSMÅL 2 Hvorfor er det så vigtigt med samarbejde DIF/DGI + at undgå flere ‘knopskydninger’ med særlige formål, når LOA, SED, ADD, TD, Idan nu alle har leveret fuldt tilfredsstillende?

SPØRGSMÅL 3 Hvem skal evt. betale for visionen i DIF/DGI-baglandet i en tid med udsigt til fald i de centrale midler? Hvor kommer midlerne fra?

DET DANSKE SPILLEMARKED - FORENKLET

Danske Lotteri Spil Danske Sportsspil Liberaliseret marked

Fortsat statsmonopol efter ændring af spillovgivningen i 2011

Del af Danske Spil-koncernen, men på licensordning og konkurrenceudsat. Ca. 60 pct. andel af det liberaliserede marked

Licensordning. 15 x væddemål + 29 x onlinekasino i 2014. Konsolidering i gang. Kun få aktører med pæn markedsandel (Bet365, Unibet, Bet25)

Heldspil: Lotterier og skrab + Hestevæddeløb

Videnspil: Oddset, online poker og casino, gaming/automater

Sportsspil, online poker og casino, gaming/automater

Udlodning af overskud til almennyttige formål, heraf 81,24 % til KUM, hvoraf 63,63 % til idrætsformål fra 2015

Spilafgift (20 pct. af BSI på sportsspil), selskabsskat og licensgebyrer (30 pct. i monopoldagene)

Spilafgift (20 pct. af BSI på sportsspil), selskabsskat og licensgebyrer. Onlinepoker falder!

På udlodningsnøglen fra 2015: DIF, DGI, DFIF, TD, LOA, SED, ADD, Idan + KUM til idrætsformål

Prisfald på spil: Tilbagebetalingsprocenten er i 2014 96 pct. på onlinekasino og 88 pct. på sportsspil (i monopoldagene var den ca. 73 pct. på Oddset)

Faldende BSI: 1,406 mio. kr. i 2012 1,351 mio. kr. i 2013 - 156,9 mio. kr. i 6/2014

Stigende BSI: 265,3 mio. kr. i 2012 281,3 mio. kr. i 2013 + 45,7 mio. kr. i 6/2014

Stigende BSI:

Optræk til panik hos beløbsmodtagerne! Prognose: Ca. 45 mio. kr. mindre til udlodning i år og ca. 135 mio. kr. mindre i 2015…

Statens indtægter fra det liberaliserede marked er under pres fra beløbsmodtagerne, som nu kræver del i overskuddet

Ludomani i let stigning (formentlig), 3500 i registret for frivillig udelukkede spillere (ROFUS) i 2014

Dansk idretts- og spillpolitikk Ses vi til ‘Idrættens største udfordringer IV’ i Vejen Idrætscenter, den 24.-26. november? Læs mere på www.idan.dk

Tak for ordet! Anleggskonferansen Norges Idrettsforbund Trondheim, 18. oktober 2014 Direktør Henrik H. Brandt