Embed Size (px)
Citation preview
UNDERVISNINGS-DIFFERENTIERING
20 SKRIDT TIL AT MØDE DINE ELEVER
2DAGENS PROGRAM
VELKOMMEN
LEDELSESPERSPEKTIVETHvad tænker en leder om
differentiering?
SAMARBEJDEHvordan kan lærere og ledelse blive bedre til at samarbejde om undervisningsdifferentiering?
OLE DITLEV NIELSENForfatter og underviser
MARTIN LASSE HANSENUddannelseschef ZBC
3EN VANSKELIG OPGAVEDerfor er undervisningsdifferentiering så svært
EN NY TILGANGAt gøre
undervisningsdifferentiering til et
gennemgående princip PROCESSEN5 skridt til vellykket differentiering
5 KONKRETE IDÉERDet kan du bruge med
det samme
TID TIL SPØRGSMÅLPlads til debat, idéer og et glas vin
Ole Ditlev Nielsen
5
DER ER VIGTIGE SKRIDT I PROCESSENVejen til bedre undervisningsdifferentiering går gennem prioriteringer, kompetenceudvikling, løbende eksperimenter, refleksioner herover samt et bedre lærersamarbejde.
“Undervisnings-differentiering er et princip,
hvorefter undervisning
tilrettelægges. Det er ikke en
metode.”
VEJEN TIL BEDRE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING
KORT OM BOGENEn bog, der efter en indledning, der
giver mit syn på undervisningsdifferentiering,
præsenterer en række tilgange til arbejdet med differentiering og en lang
række konkrete øvelser og idéer, der kan bruges umiddelbart.
FOKUS PÅ PRAKSIS“Den her bog virker ikke med mindre du
laver øvelserne, der afslutter hvert kapitel.”
I så fald kan du skabe store positive forandringer i din undervisning.
HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT?
8
“Det tager for lang tid.”
—Hverdagen er presset
nok i forvejen – hvordan så tage individiduelle
hensyn?
“Det tilgodeser kun de
udfordrede elever.”
—Kommer man ikke hurtigt til at glemme de stærke
elever?
“Jeg kan ikke finde på andet
end tre forskellige opgaver.”
—Det er svært at “finde
på” meningsfuld differentiering.
DET SIGER LÆRERNE
9
“ Hvordan kan jeg samarbejde med mine elever om undervisnings-differentiering? ”
FORUDSÆTNINGERNE FOR GOD TILRETTELÆGGELSE
Der er tre forudsætninger for tilrettelæggelse af differentieret undervisning:1. Lærerens relationskompetence2. Kendskab til eleverne3. Undervisningsdifferentiering skal understøtte
elevernes metakognitive færdigheder.
Jo mere, du arbejder med at styrke dine elevers metakognitive færdigheder – altså deres evne til at “lære at lære” – jo nemmere gør du tilrettelæggelsen af differentieret undervisning for dig selv. Eleverne vil kunne byde ind med mere.
10
01.Gør differentiering til et gennemgående princip for din praksis.
02.Stil de rette spørgsmål til dig selv – hvor er dine elever lige nu, hvad skal de lære
03.Fokusér på andre måder at arbejde på end opgave-formuleringer. Det kan være fysisk indretning, elevers medbestemmelse mv.
04.Bidrag til at styrke det kollegiale samarbejde og den konstruktive videndeling.
SVAR PÅ LÆRERNES INDVENDINGER
11
FORSKELLIGE MULIGHEDER
—Vigtigt at eleverne har mulighed for
forskellige arbejdsformer
TAL MERE MED ELEVERNE
—Hvordan vil de
gerne arbejde og lære det faglige
stof? Vær systematisk.
EN ANDEN INDGANG TIL DIFFERENTIERING
12
DE MANGE INTELLIGENSER
—Idé: Giv opgaver, som eleverne kan løse på forskellige
måder.
LÆRINGSSTILE—
Idé: Spil klassisk musik eller brug
brain.fm i undervisningen.
BLOOMS TAKSONOMI
—Idé: Giv eleverne mapper, der følger de taksonomiske
niveauer
ELEVFORVENT-NINGER
—Idé: Brug
kompetencemålene og lad eleverne
tage stilling.
VIGTIGE TEORIER – OG HVORDAN DE KAN BRUGES
DE FEM SKRIDT TIL VELLYKKET DIFFERENTIERING
13
14
03 LærerreaktionLæreren sender den inaktive halvdel hjem uden fravær, men med en opsang.04 DifferentieringDen tilbageværende halvdel arbejder godt og koncentreret. Læreren nyder det.
ET KONKRET EKSEMPEL FRA HERLEV GYMNASIUM
01 UndervisningEn lektion på HF i psykologi B.
02 Holdet falder i to Den ene halvdel arbejder aktivt og interesseret, den anden er på Facebook, Youtube mv.
15DE FEM KONKRETE SKRIDT
Mentalt skifte
Beslut dig for at gøre
differentiering til et bærende princip i din
praksis.
Kendskab
Arbejd systematisk med at lære eleverne og
deres kompetencer
bedre at kende.
Tilrettelæggelse
Planlæg din undervisning
ud fra dit kendskab til eleverne.
EksperimenterLav
eksperimenter, evaluér disse
og justér kursen
undervejs.
Samarbejde
Hold fast i et løbende
samarbejde med kolleger og ledelse.
Følger man disse skridt et for et, er der god mulighed for at opnå succes med undervisningsdifferentiering.
16
Coping cardsHjælp dine elever ved at
give dem kort med formuleringer, der passer til
den enkelte elev.
ET KONKRET EKSEMPEL PÅ ET EKSPERIMENT
Et coping card er et lille kort, hvor der står nogle konkrete anvisninger på, hvad en elev kan gøre i en given situation. Lad alle elever have et kort, men gør dem individuelle, så der står noget forskelligt på dem. I bogen er der på side 89 og 90 konkrete eksempler på kort til dygtige, middelgode og udfordrede elever.
Der kan være forskellige formuleringer, og det kan for eksempel være:• Når jeg bliver ukoncentreret i timerne, kan
jeg...• Det vigtigste for mig i skolen, er...• Når jeg mangler udfordringer, kan jeg...• Når jeg ikke kan sidde stille, kan jeg...
KONKRETE IDÉER OG VÆRKTØJER
181. SENATSHØRING – ET KONKRET EKSEMPEL FRA LYNGBYDu kan differentiere dine klassediskussioner ved at lave en senatshøring. Det er en argumentationsleg, hvor klassen deles op i minimum tre grupper. De to første grupper skal argumentere for hver deres synspunkt, mens den tredje gruppe (de stærkeste) er senatet, der skal stille kritiske spørgsmål. Senatet afgør, hvem der har givet de stærkeste argumenter og den bedste præsentation. Læreren er formand for senatet, kan bryde ind og har det sidste ord.
192. INDRET DIT LOKALE I ZONERSTILLEZONESørg for, at der er steder med ro og koncentration.
SAMARBEJDSZONEStøt videndeling og feedback eleverne i mellem – gør bordene små.
MATERIALEZONERelevante bøger og tekster, lister med links, hæfter, papirer og skriveudstyr.VEJLEDNINGSZONELav et vejledningsbord, hvor du som lærer har kontortid på faste tidspunkter.
Stillezone
Samarbejdszone
Materialezone
Vejledningszone
20
IDÉUdlevér stabelbare kopper eller duploklodser til eleverne, og lad dem – fx ved gruppearbejde – stable dem foran sig. På den made sender de et signal om, hvor godt de er i gang, og om de har brug for hjælp.
GRØNNE KLODSERGrønne klodser øverst betyder, at eleverne er godt i gang, og ikke føler behov for hjælp.
GULE KLODSERGule klodser øverst betyder, at eleverne er udmærket i gang, men at der også er elementer i opgaven, som de har svært ved, og som de gerne vil have hjælp til.
RØDE KLODSERRøde klodser øverst betyder, at eleverne synes, at opgaven er meget svær, og de er gået helt eller næsten helt i stå. De har brug for vejledning med det samme.
3. DUPLOKLODSER ELLER FARVEDE KOPPER
21
FRIVILLIG DELTAGELSEIngen tvang, alle kommer af lyst og interesse, alle inviteres, fokus er på praksis.
SYSTEMATIK OG STRUKTURDe bedste resultater opnås, hvis caféen afvikles ofte. Frekvensen kan afhænge af skolens størrelse.
TOVHOLDERE ER EN GOD IDÉDet er ideelt, at mange bidrager, men det virker bedst, hvis en eller flere lærere er ansvarlige.
LEDELSEN SKAL BAKKE OPLedelsen skal bidrage med resourcer, inddrage det i planlægningen og være villig til at lade andre mødetyper udgå.
4. FORBEREDELSESCAFÉ FOR LÆRERE
HYGGELIGE RAMMER
STRUKTUR OG FAGLIGHED
22
GIV DINE ELEVER EN KØREPLAN FOR
ARBEJDET
Det er ikke det samme som en
opgaveformulering. Det er en guide, der hjælper eleverne igennem et
opgaveforløbs forskellige faser.
LAV EN TJEKLISTE
Kald din køreplan sådan løses opgaven og giv
eleverne den i en overskuelig
punktopstilling. Brug listen på side 65 i
Undervisningsdifferentiering – 20 skridt til at møde
dine elever som inspiration.
BRUG MÅLTRAPPER
Lav en visualisering af elevernes arbejdsproces med et meget tydeligt
fagligt mål. Lad eleverne udfylde de enkelte trin i samarbejde med deres
lærer. Nederste trin handler om at forstå opgaven, og trinnet
derefter om udstyr og materialer.
5. GIV ELEVERNE EN KØREPLAN
DE TRE FORMER FOR LYKKE
23
24
DER ER MANGE VEJE AT GÅ
Og der er én ting, vi alle sammen kan gøre...
TID TIL SPØRGSMÅL (OG VIN)
25
