Undervisningsdifferentiering - G¥-hjem-m¸de

  • View
    204

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Undervisningsdifferentiering - G¥-hjem-m¸de

PowerPoint Presentation

UNDERVISNINGS-DIFFERENTIERING20 SKRIDT TIL AT MDE DINE ELEVER

0

DAGENS PROGRAM

VELKOMMEN

LEDELSESPERSPEKTIVETHvad tnker en leder om differentiering?SAMARBEJDEHvordan kan lrere og ledelse blive bedre til at samarbejde om undervisningsdifferentiering?OLE DITLEV NIELSENForfatter og underviser

1

MARTIN LASSE HANSENUddannelseschef ZBC

EN VANSKELIG OPGAVEDerfor er undervisningsdifferentiering s svrt

EN NY TILGANGAt gre undervisningsdifferentiering til et gennemgende principPROCESSEN5 skridt til vellykket differentiering5 KONKRETE IDERDet kan du bruge med det sammeTID TIL SPRGSMLPlads til debat, ider og et glas vin

2

Ole Ditlev Nielsen

3

4DER ER VIGTIGE SKRIDT I PROCESSENVejen til bedre undervisningsdifferentiering gr gennem prioriteringer, kompetenceudvikling, lbende eksperimenter, refleksioner herover samt et bedre lrersamarbejde.

Undervisnings-differentiering er et princip, hvorefter undervisning tilrettelgges. Det er ikke en metode.VEJEN TIL BEDRE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KORT OM BOGENEn bog, der efter en indledning, der giver mit syn p undervisningsdifferentiering, prsenterer en rkke tilgange til arbejdet med differentiering og en lang rkke konkrete velser og ider, der kan bruges umiddelbart.FOKUS P PRAKSIS

Den her bog virker ikke med mindre du laver velserne, der afslutter hvert kapitel.

I s fald kan du skabe store positive forandringer i din undervisning.

Delete picturesDrag and Drop your images5

HVORFOR ER DET S SVRT?

6

7Det tager for lang tid.Hverdagen er presset nok i forvejen hvordan s tage individiduelle hensyn?Det tilgodeser kun de udfordrede elever.Kommer man ikke hurtigt til at glemme de strke elever?Jeg kan ikke finde p andet end tre forskellige opgaver.Det er svrt at finde p meningsfuld differentiering.DET SIGER LRERNE

Hvordan kan jeg samarbejde med mine elever om undervisnings-differentiering?FORUDSTNINGERNE FOR GOD TILRETTELGGELSEDer er tre forudstninger for tilrettelggelse af differentieret undervisning:Lrerens relationskompetenceKendskab til eleverneUndervisningsdifferentiering skal understtte elevernes metakognitive frdigheder.Jo mere, du arbejder med at styrke dine elevers metakognitive frdigheder alts deres evne til at lre at lre jo nemmere gr du tilrettelggelsen af differentieret undervisning for dig selv. Eleverne vil kunne byde ind med mere.8

01.Gr differentiering til et gennemgende princip for din praksis.02.Stil de rette sprgsml til dig selv hvor er dine elever lige nu, hvad skal de lre03.Fokusr p andre mder at arbejde p end opgave-formuleringer. Det kan vre fysisk indretning, elevers medbestemmelse mv.04.Bidrag til at styrke det kollegiale samarbejde og den konstruktive videndeling.9SVAR P LRERNES INDVENDINGER

Delete picturesDrag and Drop your images

9

FORSKELLIGE MULIGHEDERVigtigt at eleverne har mulighed for forskellige arbejdsformerTAL MERE MED ELEVERNEHvordan vil de gerne arbejde og lre det faglige stof? Vr systematisk.EN ANDEN INDGANG TIL DIFFERENTIERING10

DE MANGE INTELLIGENSERId: Giv opgaver, som eleverne kan lse p forskellige mder.LRINGSSTILEId: Spil klassisk musik eller brug brain.fm i undervisningen. BLOOMS TAKSONOMIId: Giv eleverne mapper, der flger de taksonomiske niveauerELEVFORVENT-NINGERId: Brug kompetencemlene og lad eleverne tage stilling.VIGTIGE TEORIER OG HVORDAN DE KAN BRUGES11

DE FEM SKRIDT TIL VELLYKKET DIFFERENTIERING

12

12

1303 LrerreaktionLreren sender den inaktive halvdel hjem uden fravr, men med en opsang.04 DifferentieringDen tilbagevrende halvdel arbejder godt og koncentreret. Lreren nyder det.ET KONKRET EKSEMPEL FRA HERLEV GYMNASIUM

01 UndervisningEn lektion p HF i psykologi B.02 Holdet falder i to Den ene halvdel arbejder aktivt og interesseret, den anden er p Facebook, Youtube mv.

DE FEM KONKRETE SKRIDT

Mentalt skifteBeslut dig for at gre differentiering til et brende princip i din praksis.

KendskabArbejd systematisk med at lre eleverne og deres kompetencer bedre at kende.

TilrettelggelsePlanlg din undervisning ud fra dit kendskab til eleverne.

EksperimenterLav eksperimenter, evalur disse og justr kursen undervejs.

SamarbejdeHold fast i et lbende samarbejde med kolleger og ledelse.

Flger man disse skridt et for et, er der god mulighed for at opn succes med undervisningsdifferentiering.14

Coping cardsHjlp dine elever ved at give dem kort med formuleringer, der passer til den enkelte elev.ET KONKRET EKSEMPEL P ET EKSPERIMENT15Et coping card er et lille kort, hvor der str nogle konkrete anvisninger p, hvad en elev kan gre i en given situation. Lad alle elever have et kort, men gr dem individuelle, s der str noget forskelligt p dem. I bogen er der p side 89 og 90 konkrete eksempler p kort til dygtige, middelgode og udfordrede elever. Der kan vre forskellige formuleringer, og det kan for eksempel vre:Nr jeg bliver ukoncentreret i timerne, kan jeg...Det vigtigste for mig i skolen, er...Nr jeg mangler udfordringer, kan jeg...Nr jeg ikke kan sidde stille, kan jeg...

KONKRETE IDER OG VRKTJER

16

17

1. SENATSHRING ET KONKRET EKSEMPEL FRA LYNGBYDu kan differentiere dine klassediskussioner ved at lave en senatshring. Det er en argumentationsleg, hvor klassen deles op i minimum tre grupper. De to frste grupper skal argumentere for hver deres synspunkt, mens den tredje gruppe (de strkeste) er senatet, der skal stille kritiske sprgsml. Senatet afgr, hvem der har givet de strkeste argumenter og den bedste prsentation. Lreren er formand for senatet, kan bryde ind og har det sidste ord.

182. INDRET DIT LOKALE I ZONER

STILLEZONESrg for, at der er steder med ro og koncentration.

SAMARBEJDSZONEStt videndeling og feedback eleverne i mellem gr bordene sm.MATERIALEZONERelevante bger og tekster, lister med links, hfter, papirer og skriveudstyr.

VEJLEDNINGSZONELav et vejledningsbord, hvor du som lrer har kontortid p faste tidspunkter.

StillezoneSamarbejdszoneMaterialezoneVejledningszone

18

IDUdlevr stabelbare kopper eller duploklodser til eleverne, og lad dem fx ved gruppearbejde stable dem foran sig. P den made sender de et signal om, hvor godt de er i gang, og om de har brug for hjlp.GRNNE KLODSERGrnne klodser verst betyder, at eleverne er godt i gang, og ikke fler behov for hjlp.GULE KLODSERGule klodser verst betyder, at eleverne er udmrket i gang, men at der ogs er elementer i opgaven, som de har svrt ved, og som de gerne vil have hjlp til.RDE KLODSERRde klodser verst betyder, at eleverne synes, at opgaven er meget svr, og de er get helt eller nsten helt i st. De har brug for vejledning med det samme. 3. DUPLOKLODSER ELLER FARVEDE KOPPER

19

20

FRIVILLIG DELTAGELSEIngen tvang, alle kommer af lyst og interesse, alle inviteres, fokus er p praksis.SYSTEMATIK OG STRUKTURDe bedste resultater opns, hvis cafen afvikles ofte. Frekvensen kan afhnge af skolens strrelse.TOVHOLDERE ER EN GOD IDDet er ideelt, at mange bidrager, men det virker bedst, hvis en eller flere lrere er ansvarlige. LEDELSEN SKAL BAKKE OPLedelsen skal bidrage med resourcer, inddrage det i planlgningen og vre villig til at lade andre mdetyper udg.4. FORBEREDELSESCAF FOR LREREHYGGELIGE RAMMERSTRUKTUR OG FAGLIGHED

GIV DINE ELEVER EN KREPLAN FOR ARBEJDET

Det er ikke det samme som en opgaveformulering. Det er en guide, der hjlper eleverne igennem et opgaveforlbs forskellige faser.

21LAV EN TJEKLISTE

Kald din kreplan sdan lses opgaven og giv eleverne den i en overskuelig punktopstilling. Brug listen p side 65 i Undervisningsdifferentiering 20 skridt til at mde dine elever som inspiration. BRUG MLTRAPPER

Lav en visualisering af elevernes arbejdsproces med et meget tydeligt fagligt ml. Lad eleverne udfylde de enkelte trin i samarbejde med deres lrer. Nederste trin handler om at forst opgaven, og trinnet derefter om udstyr og materialer.

5. GIV ELEVERNE EN KREPLAN

DE TRE FORMER FOR LYKKE

22

22

DER ER MANGE VEJE AT G Og der er n ting, vi alle sammen kan gre...

nr.

23

TID TIL SPRGSML (OG VIN)

24

24

SE MERE P WWW.20SKRIDT.DK

25