Unge og selvskade: psykisk sårbare unge. Kan social støtte gøre en forskel?

Katrine Schjødt Vammen &

Mogens Nygaard Christoffersen

SFI, THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR SOCIAL RESEARCH

Undersøgelsens spørgsmål:

Hvad ligger der bag unges selvskade og psykisk sårbarhed?

Nogle klarer sig på trods af alvorlige livsbegivenheder

Kan social støtte fra signifikante andre gøre en forskel?

Cutting - selvskade

En direkte, social uacceptabel, gentagen adfærd der giver mindre eller moderate fysiske skader

Billede kilde: Bo Møhl

Teorier om årsager til selvskade Tidlige trauma, fysisk eller seksuel mishandling i

barndommen (Favazza & Conterio, 1989)

Opvækst i invaliderende omgivelser og selv bebrejdelser (Duffy, 2009; Linehan, 1993)

Selvskade kan ses som en kompenserende strategi ved posttraumatiske reaktioner (Yates et al, 2008)

Selvskade som en affekt-reguleringsmodel (Klonsky, 2007)

Interview telefon eller besøg I hjemmet

Stratificeret stikprøve (med over repræsentation af børn med en børnesag)

Bortfald 33 procent 2.980 interview I 2008/09 (24-25-år)

Klassifikation af selvskade:

Ja, en overdosis

Ja, selvskade

Ja, begge dele

Nej, ingen af delene

‘Har du nogensinde med vilje taget en overdosis (f.eks. piller eller anden medicin) eller skadet dig selv på nogen måde (så som at skære eller brænde dig selv) ?’

Billede kilde: Bo Møhl

Ja, en overdosis

Ja, selvskade

Ja, begge dele

Nej, ingen af delene

Selvrapporteret årsager til selvskade Skadede du dig selv, fordi du … %

Du ønskede at vise, hvor desperat du følte dig 59

Du ønskede at dø -

Du ønskede at straffe dig selv 45

Du ønskede at skræmme nogen 30

Du ønskede at hævne noget, som havde hændt dig 18

Du ønskede at slippe ud af en uudholdelig følelse 76

Du ønskede at finde ud af, om der var nogen, som virkelig holdt af dig

34

Du ønskede at få opmærksomhed 45

ingen af delene 8

Traumatiske livsbegivenheder og cutting Risko faktorer Odds

ratio Mishandling og vanrøgt

Fysisk mishandling*** 4.2 Seksuelle overgreb* 2.6 Psykologisk mishandling*** 4.6 Fysisk vanrøgt*** 3.3 Mishandling eller vanrøgt (en eller flere af ovenstående)*** 4.3 Mishandling generalt (fysisk, seksuel eller psykologisk)*** 4.3

Traumatiske livsbegivenheder Traumatiske livsbegivenheder, mindst 6 (ud over de ovenfornævnte)***

3.7

Blevet mobbet I skolen*** 2.8 Traumatiske livsbegivenheder (inkl. mishandling og mobning)*** 6.0

* P<0.05; *** P<0.0001

Børnemishandling

Psykologisk mishandling dvs. et gentaget mønster, hvor barnet får at vide, at det er værdiløst, ikke elsket, og uønsket.

Fysisk mishandling dvs. en handling, der resulterer i en fysisk skade eller risiko for en sådan fysisk skade.

Seksuel mishandling dvs. en handling, der er en seksuelt motiveret, og involverer børn eller seksuel udnyttelse af børn.

Vanrøgt dvs. manglende opfyldelse af barnets basale behov mht. sundhed, mad, hygiejne, tøj, bolig, sikkerhed og opsyn.

Beskrivelse af fysisk mishandling %

1.

Er du, i din barndom, blevet slået med forskellige genstande (f.eks. bøjle, pisk eller spanskrør) af dine

forældre/stedforældre? 2,7

2. Er du, i din barndom, blevet truet med våben, f.eks. kniv, pistol af dine forældre/stedforældre? 0,4

3. Er der, i din barndom, blevet kastet en genstand imod dig af dine forældre/stedforældre? 2,7

4. Har dine forældre/stedforældre taget kvælertag på dig i din barndom? 0,5

5.

Har du, i din barndom, fået brændemærker eller bidmærker af dine forældre/stedforældre?

0,2

6.

Har du, i din barndom, kunnet konstatere gentagne mærker efter slag fra dine forældre/stedforældre, f.eks. blå øjne, blå

mærker?

1,7

7.

Har en læge, i din barndom, konstateret skader på dig, f.eks. brækkede knogler, stiksår, forbrændinger, blødninger i

hjernehinderne forårsaget af dine forældre/stedforældre?

0,3

8.

Er du, i din barndom, blevet slået, sparket eller udsat for anden vold, der har resulteret i blå mærker, blødninger eller

andre fysiske skader forårsaget af dine forældre/stedforældre? 1,6

I alt En eller flere af ovenstående 5,6

.

Vanrøgt

% Beskrivelse af vanrøgt

1. Forventede dine forældre/stedforældre, at du selv stod for tøjvasken? 2,9

2. Da du var yngre end 12 år, gik du da i skole i beskidt tøj, f.eks. fordi der ikke 1,5

3. Da du var yngre end 12 år, måtte du da selv sørge for at komme regelmæssig 1,6

4.

Da du var yngre end 12 år, måtte du da indimellem sulte, f.eks. fordi der ingen

i køleskabet? 1,2

5. Da du var yngre end 12 år, måtte du da selv passe dine yngre søskende, når 8,0

6. Da du var yngre end 12 år, måtte du da passe dig selv, når du var syg? 5,9

7. Da du var yngre end 12 år, har du da selv måttet tilkalde læge ved sygdom? 0,6

I alt To eller flere af ovenstående 3,1

Beskrivelse af psykologisk mishandling

Procent

1.

Har dine forældre/stedforælder ydmyget dig ved nedværdigende tiltale (f.eks. ved at blive kaldt

dum, doven og uduelig)?

13,2

2.

Har dine forældre/stedforælder ydmyget og nedværdiget dig offentligt?

5,4

3.

Er du blevet truet med at blive smidt ud hjemmefra af dine forældre/stedforælder?

13,6

4.

Er du blevet truet med voldelig afstraffelse (f.eks. tæv, pisk) af dine forældre/ stedforælder?

3,0

5.

Har dine forældre/stedforældre gennem deres adfærd vist, at du var uønsket, ikke elsket og

værdiløs?

4,9

6.

Har dine forældre/stedforældre konstant kritiseret dig og udsat dig for mobning?

2,9

Tre eller flere af ovenstående 5,3

Beskrivelse af seksuelle overgreb i barndommen

Procent

1.

Har du været ude for seksuelle overgreb fra et familiemedlem?

1,1

2.

Var der tale om ubehagelig seksuel beføling, blotteri eller lignende?

0,1

3.

Var der tale om forsøg på tvungent samleje?

0,1

4.

Var der tale om gennemført tvungent samleje?

0,0

5.

Var der tale om andre seksuelle overgreb?

0,2

En eller flere af ovenstående 1,2

Alvorlige livsbegivenheder for nære venner eller nær familie Trafik ulykker Andre alvorlige ulykker Voldtægt Selvmord eller forsøg Dødsfald Alvorlig sygdom Seksuelle overgreb Psykiatrisk sygdom

Traumatiske livsbegivenheder og cutting Risko faktorer Odds

ratio Mishandling og vanrøgt

Fysisk mishandling*** 4.2 Seksuel mishandling* 2.6 Psykologisk mishandling*** 4.6 Fysisk vanrøgt*** 3.3 Mishandling eller vanrøgt (en eller flere af ovenstående)*** 4.3 Mishandling generalt (fysisk, seksuel eller psykologisk)*** 4.3

Traumatiske livsbegivenheder Traumatiske livsbegivenheder, mindst 6 (ud over de ovenfornævnte)***

3.7

Blevet mobbet I skolen*** 2.8 Traumatiske livsbegivenheder (inkl. mishandling og mobning)*** 6.0

* P<0.05; *** P<0.0001

Post traumatisk belastningsreaktion hos 25-årige udsat for børnemishandling i barndommen. Ujusteret odds ratio.

PTSD

Genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flash-backs)

Forsøg på at undgå aktiviteter, der minder om traumet

Irritabilitet og alarmberedskab, tilbøjelighed til sammenfaren

Tilbagetrækning fra andre, svækket følsomhed og afstumpning

Selvmordsovervejelser/selvmordsforsøg hos 25-årige udsat for børnemishandling i barndommen. Ujusteret odds ratio.

Social støtte En social relation, der får personen til at tro at

han/hun er elsket og værdsat. Relationen er karakteriseret ved empati, forståelse og

respekt. Hjælp med praktiske problemer Villig til at lytte og give råd Bekræfte barnets værd Vise barnet respekt Kontakt med andre i tilsvarende situationer

Crisis Support Scale (CSS)

Kan social støtte mindske risiko for unges PTSD, selvmordsovervejelser og selvskade som følge af børnemishandling?

Risiko faktorer: Børnemishandling Alvorlige livsbegivenheder Andre kendte risici

Mediators: Oplevet social støtte

Outcomes: selvskade PTSD Selvmordsovervejelse Lavt selvværd

Hvem gav den sociale støtte?

Bekræftende andele i pct.

Bedsteforældre 42

Søskende 46

Anden familie 21

Venner 41

Venners forældre 12

Lærer 18

Pædagoger 9

Andre 2

Konklusion og praktiske konsekvenser…

Resultaterne bekræfter at langvarige skader af børnemishandling, mobning og andre kumulerede alvorlige livsbegivenheder

Tidlig opdagelse kan give grundlag for en effektiv indsats for børn og familier

Professionelle kunne aktivere beskyttelses indsatser for at mindske børnemishandling

Konklusion og praktiske konsekvenser Der mangler mere forskning i at teste om

selvskade kan begrænses ved at reducere en støttende signifikant voksen som en længerevarende indsats I højrisiko familier

Fremtidig forskning bør også se efter andre mediatorer

Resultaterne indikerer betydningen af at behandle unge mennesker med selvskade med respekt og værdighed

Samfundet kan forebygge selvmordsforsøg blandt unge mennesker:

Børnemishandling og vanrøgt Uddannelsessystemet, ledigheden Mindske den økonomiske ulighed Særlig indsatser i fængslerne Misbrugsbehandling, Behandling af psykiske lidelser Fjerne midlerne

Rapporter på nettet: www.sfi.dk Støttet af Socialministeriet og det frie Forskningsråd

Unges selvskade og spiseforstyrrelse af Katrine Schjødt Vammen Mogens Nygaard Christoffersen Støttet af Egmont Fonden og Det frie Forskningsråd