Lær eleverne at skrive en god eksamensopgave

…kan – ikke skal!

Jacob Gadegaard

Tietgen Handelsgymnasium

Introduktion

Motivationen for dette oplæg

…som er tænkt som et debatoplæg…og til inspiration til arbejdet med Ny skriftlighed

…og står helt for egen regning!

”Bagtal” mig gerne…Her: www.todaysmeet.com/droef

Hvor I også finder links til en masse andre links

…og bl.a. kan downloade denne præsentation som PDF-fil.

Indhold

Jeg har tænkt mig at sige noget om:

1. Vægtningen – som måske egentlig er det allervigtigste2. Tiden – som er lidt mere banalt3. Taksonomierne – som for mange ikke forstår4. Skrivningen – som dæleme kan blive bedre5. Strukturen – som har det med at mangle6. Computeren – som har sneget sig ind i klasselokalet, men ikke bruges…

nok/rigtigt7. Ny skriftlighed – som mange tænker ”hvad hulen er det nye?” om8. Organisering – som kan integrere skriftligheden i den løbende undervisning9. Redskaber – som der er rigtig mange af derude10. Spørgsmål og debat

Vægtningen - som måske egentlig er det allervigtigste

Det banale:

I den skriftlig eksamensopgave skal opgavernes vægtning afspejles i elevens besvarelse. Det sker alt for ofte, at det er tydeligt, at tiden ikke er ordentligt disponeret: Et spørgsmål er ikke, eller stort set ikke, besvaret.

• Det trækker rigtig meget ned• Vis eleverne hvor meget• Lær dem at disponere tiden

Det kan formodentlig kun ske ved at organisere undervisningen, så de – flere gange – prøver at sidde i en fire-timers eksamenslignende situation. Dét oplever de ikke, når de laver de almindelige afleveringer derhjemme, og det er vel ikke så underligt, hvis de ikke kan finde ud af det, hvis de faktisk ikke har prøvet det før.

…det var det banale…

Vægtningen - hvad med vores?

Alle elever skal have både en skriftlig og en mundtlig karakter.Ca. lige mange kommer til eksamen skriftligt og mundtligtDe to karakterer tæller lige meget.

To vigtige spørgsmål:

– Skal det afspejles i vores vægtning af det mundtlige i forhold til det skriftlige i undervisning? – Bruger du halvdelen af undervisningstiden på skriftligheden?

Typiske svar:– Skriftlighed – det har vi jo elevtiden til!– Der sker jo en overførsel fra det mundtlige til det skriftlige!!– Så meget har jeg slet ikke tid til eller får løn for at rette!!!

Enige?

Tiden - og nu bliver det banalt igen

I en eksamensbesvarelse får eleven intet for:

– Forside– Indholdsfortegnelse– Fodnoter med henvisninger til opgaven– Fodnoter med henvisninger til lærebøgerne– Lærebøgernes figurer sat ind i besvarelsen– ½-1 sides resume af casen– Lærebogsgengivelse– Bilag med lærebøgernes figurer

Det var der spildt tid på i ca. halvdelen af de eksamensopgaver, jeg censurerede i sommer. Det må nogen have lært dem er en god ide. Det bør aflæres ift. skriftlig eksamen.Og der er så mange andre ting, som faktisk giver noget, som ikke er voldsomt svært – fx at vise noget faglighed.

Taksonomierne – som for mange ikke forstår

Det ser desværre ud til, at rigtig mange elever enten ikke ved, eller ikke har lært, hvad der forventes af dem, når der står:

– Redgør/beskriv…– Analyser…– Diskuter…– Vurder…

Hvad sker der så?

– Alle niveauer har det med at blive reduceret til beskrivelse.– Analyser betyder nok ”put i kasser”– Diskuter – ”jeg kan da ikke diskutere med mig selv”– Vurder – ”Endelig, jeg synes nemlig selv at Eva Mendes er lækker og hun giver mig lyst til at drikke Cocio”

Men hvad skal der egentlig til for at en redegørelse/beskrivelse/analyse/diskussion/vurdering er god? Er vi skarpe nok, når det handler om at arbejde med det?

Taksonomi – sådan lidt på hovedet

Fagkonsulenterne slår sikkert syv kors for sig, når de ser dette, men det hjælper mine egne elever.

SOLO taksonomien – hvorfor hedder den egentlig det?

Structure (of the)ObservedLearningOutcome – bemærk lige det sidste ord

SOLO er nemlig – også – en model for på hvilket niveau et stofområde beherskes. Der er fem niveauer:

Prestrukturelt niveau – (laveste)Unistrukturelt niveau Multistrukturelt niveauRelationelt niveauUdvidet abstakt niveau – (højeste)

Måske kan spørgeordene og SOLO tænkes sammen på denne måde:

En taksonomisk matrix

Udvidet abstraktRelationeltMultistruktureltUnistruktureltPrestrukturelt

Beskriv Analyser Diskuter/Vurder Perspektiver

For en beskrivelse/analyse/diskussion/vurdering/perspektivering kan hver for sig være :

PivringeOKGodRigtig godFantastisk

Mere om taksonomi

…og nogen gange bedes der om en vurdering, men der kommer kun en beskrivelse.

Andre gange bedes der om en beskrivelse, men der kommer en perspektivering

Begge dele er skidt, men på hver sin måde.

Måske kan det også tænkes på denne måde.

Karakterer og taksonomi

Udvidet abstrakt (12)overkill (12)overkill 12 10-12

Relationelt 07-12 10-12 7-10 7

Multistrukturelt 02-4 4-7 4 4

Unistrukturelt 00 00-02 02 2

Prestrukturelt -3 underkill -3 -3-00 -3-00

Beskriv Analyser Vurder/diskuter Perspektiver

Karakterer og taksonomi

• Jeg synes ikke, at det er så interessant at diskutere min præcise fordeling af karaktererne – det er blot for at illustrere et princip.

• Med dette - og en masse undervisning i SOLO, for de skal jo fatte niveauerne - har jeg oplevet, at eleverne får et klarere billede af, hvad der skal til for at gøre noget godt/bedre.

Tre små fif til at arbejde med dette

1. Brug fx en stak gamle opgaver fra mundtlig eksamen bygget

over beskriv, analyser, diskuter/vurder modellen og lad dem skrive korte indledende afsnit, hvori de forholder dig til taksonomi og teori- og modelvalg og måske angiver en struktur.Bare fem linjer pr spørgsmål. Den slags på skrift i en skriftlig eksamensopgave giver faktisk point, og skaber i det mindste en forventningens glæde hos censorerne

2. Sammenligningens velsignelse – det tydeliggør altså fagligheden

3. Sæt det gerne op i nogle simple skemaer.

Skrivningen – det kan dæleme blive bedre

”og når vi nu snakker om vækststrategier så snakker vi om Boston, så ligger de jo nok i hunden, for de er jo ikke gået ind på markedet endnu, så de har ikke nogen relativ markedsandel endnu, men direktøren siger at det kan blive et interessant marked, så derfor vil de gerne ind, og firmaet har jo også haft en utrolig høj markedsvækst de senere år, derfor vurderer jeg at jeg synes at de nok alligevel ligger i stjernen”

AAAaaaaaaaaaaaaaaaaaaarghhhhh!!!

Citatet er konstrueret, men desværre frygtelig realistisk.

Der skal arbejdes med deres skriftlighed, også i vores fag, ellers får vi den slags sniksnakdagbogspladder.

Skrivningen - fokusområder

• Genre – gør det klart for eleverne hvilke forventninger vi har til genren ”skriftlig eksamensopgave”

• Brug caseteksten - Brug den kort i besvarelsen - citatanvendelse – ”diskuter med citatet”

• Sprog - skriv ind til benet, brug skemaer, alt for mange, bruger alt for mange ord på at sige meget lidt. Og vrøvl – bliver ikke godt, fordi der er meget af det.

• Stavning, tegnsætning, syntaks er gode emner for tværfaglige forløb med dansklæreren – det behøver ikke kun handle om reklamer. Men det fordrer at vi kan formulere vores genre-forventninger.

• Udsigelse - når sproget afslører at begrebet ikke rigtig er forstået

• Stilleje - jeg og mig og vi to, man, utroligt, når man kikker på, når man snakker om… og andre uhyrligheder. Stram op, det er ikke et Facebook indlæg. Væk med de personlige stedord, ind med nøgterne formuleringer, passiver, etc.

• Argumentation – væk med de løse påstande, de skal lære at underbygge

Fokuser konsekvent på dette i arbejdet med skriftligheden, i opgaveretning, etc.

Strukturen – som har det med at mangle

• Mange elever starter i en mere eller mindre tilfældig detalje og skriver (snakker) så lettere kaotisk videre derfra.

• Man skal som censor være hulens god til at læse mellem linjerne og selv finde strukturen.

• Træn eleverne i at lave strukturskitser – brug evt. øvelsen fra før.

• Træn dem i i indledningen kort at ”skrive denne struktur”, så man som læser, har en ide om, hvad der kommer og i hvilken rækkefølge.

• Lær dem at anvende modeller/fagbegreber som skelet for strukturen. Eksempel: Konkurrenceforhold.

• Træn dem tilsvarende i kort at begrunde valg/fravalg af modeller/teori/fagbegreber og i at pege på hvor inden for det valgte de vil fokusere. (Svært form dem hvis modellernes formål ikke er forstået)

• Disse ting giver i en besvarelse en masse point – især hvis det kobles med taksonomisk kompetence og faktisk gennemføres.

Computeren – som har sneget sig ind i klasselokalet

• Der er sket rigtig meget de sidste 5 år med den måde eleverne er til stede i undervisningen.

• Det er faktisk præget at en høj grad af utilstedelighed.

• Måske den største ændring i undervisningsverdenen siden opfindelsen af kridtet.

• Bruger vi den konstruktivt, fagligt forpligtende, eller er vi med til at reducerede den til kilde til forstyrrelse og lejlighedsvis notetagning og informationssøgning?

• Den skal integreres, og gøres til et aktiv. For den er et fremragende redskab til at arbejde med Ny skriftlighed.

Ny skriftlighed – ”hvad hulen er det nye”

• For Afsætning er skriftlighed jo i det hele taget nyt (eller genopstået) med 2005-reformen, så for mange opleves det at have elevtid i det hele taget som nyt. Men…

Elevtid er ikke det samme som ny skriftlighed!

• I VØ ser problematikken måske lidt anderledes ud – her er det måske

snarere det mundtlige, der opleves som nyt, men også i VØ, vil de seneste bekendtgørelsesændringer betyde, at faget får mindre regne-skriftlighed og mere skrive-skriftlighed.

• Ny skriftlighed handler om at se det at arbejde skriftligt som et redskab til

læring, og det kan – og bør ske i timerne – måske endda halvdelen af tiden.

Organisering – integrer skriftligheden i den løbende undervisning

Den ”lille” skriftlighed – den ”store” skriftlighed.

En række forslag:

– Hurtigskrivning– Skrivecirkler– Notetagning, par-noter– Discussion boards– Time-resumeer– Processkrivning– Genaflevering– Opgaveretning– …efterberedelse

Redskaber – som der er rigtig mange af derude

En samtænkning af CL-principperne/strukturerne med en række web2 værktøjer, kan give gode muligheder for at integrere computeren proaktivt i undervisningen og styrke elevernes skriftlige kompetencer.

Forslag:

– Outlook– Word– www.todaysmeet.com - backchannel– www.willyou.typewith.me - delte dokumenter– www.threddie.com – discussion boards– www.polleverywhere.com – polls, ”spørgeskemaer”– www.mindmeister.com – mind maps– www.bubbl.us – simple mind maps– www.scoop.it – curation (infosøgning)

• Der er linket til en meget længere liste I www.todaysmeet.com/droef

Debat/spørgsmål

• Jeg håber, at der stadig er tid tilbage, og at der er nogen der har kommentarer og spørgsmål.

• Tak for tid og opmærksomhed – håber I kan bruge noget af det.

Slut