18
Skolens læringsmiljø Skolens læringsmiljø Program Oplæg 8.35-9.05 Dannelse af tematiske ekspert-teams 9.05-9.15 Arbejde i ekspert-teams (selvforvaltede pauser) 9.15-10.15 Puslespilsfremlæggelse 10.15-10.50 Opsamling og næste gang 10.50-11-05

Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

  • Upload
    pguucsj

  • View
    1.223

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Skolens læringsmiljøSkolens læringsmiljø

ProgramOplæg 8.35-9.05Dannelse af tematiske ekspert-teams 9.05-9.15Arbejde i ekspert-teams (selvforvaltede pauser)

9.15-10.15Puslespilsfremlæggelse10.15-10.50Opsamling og næste gang10.50-11-05

Page 2: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Hvad er pædagogik? Hvad er pædagogik? Winther-Jensen, Winther-Jensen,

20052005

Pædagogik bliver den samlende betegnelse for hele det videnskabsområde, der behandler spørgsmål vedr. uddannelse, opdragelse, holdningsdannelse, socialisation, formidling og undervisning.

Didaktikken bliver den pædagogiske disciplin hvor erfaringer og forskningsresultater vedr. undervisningen placeres.2

Page 3: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Tematisk overblikTematisk overblik

Page 4: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

LæringsmiljøLæringsmiljøLæringsmiljøets betydning og hvordan det

kan tilrettelægges, så man sikrer en så adækvat læringsproces som muligt

Læringsmiljø et komplekst begreb◦ På den ene side totaliteten af fysiske forhold,

planer, pensum, undervisningsmaterialer, organisering af undervisningen, arbejdsformer, evalueringsformer, sociale relationer og holdninger til læring(lærerperspektiv)

◦ På den anden side som miljø, atmosfære, sociale interaktioner, holdninger, målstruktur, som eleverne erfarer og oplever i skolen(elevperspektiv)

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng. 4

Page 5: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Centrale aspekter ved Centrale aspekter ved læringsmiljøet er:læringsmiljøet er:

◦ De signaler, der sendes til eleverne om, hvad der er vigtigt,

◦ Hvad skolen lægger vægt på, (skolens målstruktur)

◦ Hvad læring er, ◦ og hvordan man

arbejder med læringsopgaver

◦ Sociale relationer mellem eleverne og mellem elev og lærer (sociale klima)

5

Drivkraft

Samspil

Indhold

Vygotsky

Piaget

Ziehe

GiddensBeck

Dewey

Illeris’ læringstrekant

Page 6: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Den inkluderende skole jf. Den inkluderende skole jf. Skaalvik og SkaalvikSkaalvik og Skaalvik

Ideologi eller målsætning om det ideelle læringsmiljø?

Paradoks: Med øget bevidsthed om betydningen af læringsmiljøet og flere resurser, reducere behovet for specialundervisning – samtidig er omfanget af specialundervisning steget

Udgifterne til specialundervisning og udsatte børn er steget eksplosivt fra 2007 til 2009, på bekostning af folkeskolen og ældrepleje ifølge KL Søren Kudahl, KL’s hjemmeside 16.3.2010

6

Page 7: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

7

Page 8: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Den inkluderende skole jf. Den inkluderende skole jf. Skaalvik og SkaalvikSkaalvik og Skaalvik

To perspektiver på inkludering:

◦Individperspektivet med fokus på det enkelte barns behov (trad. perspektiv i integreringsbestræbelserne)

◦Samfundsperspektivet findes i Salamanca-erklæringen, grundlag for inkluderingsbegrebet (skole for alle), solidaritet, reducere fordomme, fælles erfaringer og skabe et mere inkluderende samfund

8

Page 9: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Et inkluderede læringsmiljøEt inkluderede læringsmiljøRasmus AlenkærRasmus Alenkær

Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. i denne proces tages der særligt hensyn til de elever som er i farezonen for marginalisering, eksklusion og dårligt farligt udbytte. (Alenkær, 2008b, s.25 ).

Page 10: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Tre typer af kriterier for en Tre typer af kriterier for en inkluderende skoleinkluderende skole

◦Rammekriteriet (Rammebetingelser – muligheder og begrænsninger, fx økonomi, lærerresurser etc.)

◦Proceskriteriet (Hvad skolen gør, hvordan skolen org. og gennemfører undervisningen)

◦Oplevelseskriteriet (Hvordan eleven oplever skolen socialt, kognitivt og emotionelt)

UCSJ, Pædagogik, 2010/2011, kme 10

Page 11: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Det gode læringsmiljø tager Det gode læringsmiljø tager hensyn til:hensyn til:DifferentieringMinimere social sammenligning

og mål sammenligningSkaber struktur og overblikEvaluereTager hånd om det sociale miljø

Page 12: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Læringsmiljø, Skaalvik og Skaalvik, 2008Læringsmiljø, Skaalvik og Skaalvik, 2008Centrale proceskriterier, som har afgørende Centrale proceskriterier, som har afgørende betydning for, hvordan eleverne oplever betydning for, hvordan eleverne oplever skolen.skolen.Læreren skal med andre ord sørge for:Læreren skal med andre ord sørge for:

• At stimulere eleverne til at betragte fejl som en naturlig del af læringsprocessen

• At give eleverne mulighed for at se at de kan forbedre sig• At fokusere på mening og forståelse At differentiere undervisningen ift. elevernes

forudsætninger Skolens målstruktur og omfanget af social sammenligning Struktur og oversigt At give eleverne reel medbestemmelse Hvilke evalueringsformer der bruges Det sociale miljø At hjælpe eleverne med at opstille kortsigtede, personlige

og realistiske mål

UCSJ, Pædagogik, 2010/2011, kme 12

Page 13: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Et godt læringsmiljø er Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved at eleverne kendetegnet ved at eleverne ved:ved:• Hvad de skal arbejde med• Hvordan de skal arbejde med det• Med hvem de skal arbejde• Hvor godt de skal gøre det• Hvor meget de skal lave• Hvor lang tid de har• Hvornår de skal udføre arbejdet

Page 14: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Tema 1 – Bourdieu som Tema 1 – Bourdieu som analyserammeanalyserammeTekster: Gode læringsmiljøer for børn (Kragh –Müller & Andersen), Ingen arme ingen kager, Tekster: Gode læringsmiljøer for børn (Kragh –Müller & Andersen), Ingen arme ingen kager, kap. 6 (Gregersen & Mikkelsen)kap. 6 (Gregersen & Mikkelsen)Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne fremlægge det. Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne fremlægge det. Hvad dækker Bourdieus begreber om

Habitus, felt, agent, og kapital over? Hvad er sammenhængen mellem det

gode klassemiljø, den inkluderende skole og Bourdieus begreber?

Hvilken sammenhæng er der mellem de 3 typer af kriterier for en inkluderende skole og Bourdieus begreber

Kan Bourdieu placeres i Illeris’ læringstrekant?

Studer casen med tørklædepigerne på s. 188 i ”Gode læringsmiljøer for børn”. Hvordan kan den læses med Bourdieuske briller?

Idée

r til

arb

ejds

spø

rgsm

ål

Page 15: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Tema 2 – SPAS, Læringsstile Tema 2 – SPAS, Læringsstile & MI& MITekster: SPAS – Spille På Alle Strenge – en god klangbund (Madsen), Tekster: SPAS – Spille På Alle Strenge – en god klangbund (Madsen), Læringsmiljøer – en del af god pædagogisk praksis (Skjøth Muff)Læringsmiljøer – en del af god pædagogisk praksis (Skjøth Muff) Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne fremlægge det. fremlægge det. Hvad er SPAS-projektet og hvilke

formål har det?Hvorledes bidrager projektet til et

godt læringsmiljø? Studér figuren på s. 218 i ”gode

læringsmiljøer for børn” analysér den med udgangspunkt i teorierne om læringstile, MI og Flow.

Hvor i Illeris’ læringstrekant kan teorien om læringsstile og MI placeres?

Idée

r til

arb

ejds

spø

rgsm

ål

Page 16: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Tema 3 – Ziehe & god Tema 3 – Ziehe & god anderledeshedanderledeshedTekster: Gode læringsmiljøer i skolen (Evanshen), God anderledeshed (Ziehe)Tekster: Gode læringsmiljøer i skolen (Evanshen), God anderledeshed (Ziehe) Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne fremlægge det. fremlægge det.

Hvilke typer af kriterier for en inkluderende skole har Ziehe i sin tekst om god anderledeshed fokus på?

Hvad dækker de 3 dimensioner: Tematisering, informalisering og subjektivering over?

Harmonerer begrebet om god anderledeshed med Piagets og Vygotskys klassiske læringsteorier? (og i så fald hvordan?)

Hvorledes bidrager god anderledeshed til et godt klassemiljø?

Idée

r til

arb

ejds

spø

rgsm

ål

Page 17: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Tema 4 – Reggio EmiliaTema 4 – Reggio EmiliaTekst: Øjet springer over muren (Kragh-Müller), Læringsmiljøer – en del af god Tekst: Øjet springer over muren (Kragh-Müller), Læringsmiljøer – en del af god pædagogisk praksis (Skjøth Muff) pædagogisk praksis (Skjøth Muff) Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne fremlægge det. fremlægge det.

Under hvilket kriterium for den inkluderende skole hører Reggio Emilia primært under?

Hvilken del af Illeris læringstrekant koncentrerer teorien sig mest om?

Hvordan hænger RE sammen med Piagets og Vygotskys teorier om læring?

Hvordan bliver rummet ”den tredje pædagog?”

Hvordan kan læringsstile og RE sammentænkes?

Idée

r til

arb

ejds

spø

rgsm

ål

Page 18: Pædagogik 29.4 uge 37 læringsmiljø

Tema 5 – Inklusion & Tema 5 – Inklusion & anerkendelseanerkendelseTekster: Den inkluderende skole, prolog+kap. 1 (Alenkær), Hvordan læreren Tekster: Den inkluderende skole, prolog+kap. 1 (Alenkær), Hvordan læreren skaber et godt undervisningsmiljø (Hvitved)skaber et godt undervisningsmiljø (Hvitved)Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne fremlægge Forbered et oplæg af 6 minutters varighed – alle i gruppen skal kunne fremlægge det. det. Definér forskellen på inklusion, integration &

rummelighedHvad menes der med skolens indre og ydre

system? Hvad er Salamanca-erklæringen? Hvad dækker Honneths 3 anerkendelsessfærer

over og hvordan hænger de sammen med selvtillid, selvrespekt og selvværd?

Hvordan kan viden om inklusion og de 3 anerkendelsessfærer bidrage til et godt klassemiljø?

Se på de 2 eksempler på s. 185 i ”Gode læringsmiljøer for børn”. Er der tale om anerkendelse og/eller inklusion?

Idée

r til

arb

ejds

spø

rgsm

ål