Transcript
Page 1: Test og tidlig indsats i Silkeborg Kommune€¦ · Helle Kathrine Wrang Klinge lavet en case. I casen følger vi to fiktive børn, Mark og Anna, der begge er i risiko for at udvikle

Test og tidlig indsats i Silkeborg KommuneHENRIETTE ROMME LUND, NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING, INTERVIEWER LENE LERCHE JØRGENSEN, LÆSEKONSULENT OG HELLE KATHRINE WRANG KLINGE, LEDENDE TALE-HØREKONSULENT, SILKEBORG KOMMUNE

I Silkeborg Kommune samarbejder sundheds-plejersker, pædagoger, lærere, tale-hørekon-sulenter, tosprogskonsulenter, læsekonsulenter – ja, også bibliotekarerne og tandlægerne er med, om en målrettet og systematisk tidlig ind-sats for at identificere og støtte børn i risiko for at udvikle sprog- og læsevanskeligheder.

Sammen med den professionelles faglige vurde-ring er test og opfølgning på testresultater det helt centrale redskab, og alle kommunens børn, særligt børn i risikogrupper, følges tæt. Lige fra de er helt små, til når de senere går i dagtilbud og skole. Samtidig anvendes nogle af de samme test. Det gør resultaterne sammenlignelige og anvendelige på tværs af dagtilbud og skole og derfor lettere at sam-tale om for de forskellige fagprofessionelle.

Selvom alle samarbejder om at sikre, at ingen børn med sprog- eller læsevanskeligheder overses, er det ikke ensbetydende med, at problemet kan eli-mineres. Det ser kommunens læsekonsulent Lene Lerche Jørgensen og ledende tale-hørekonsulent Helle Kathrine Wrang Klinge som et udtryk for, at test identificerer problemet, men ikke løser det. For dem er det væsentligste derfor, at der handles på de konkrete data, som testene genererer.

Mark og Anna, fra 0 til 3 årNyfødte Mark bor i en etageejendom i Silkeborg, hans mor er 20 år gammel, hun er alene om at for-sørge ham, og hendes sidste afsluttede uddannelse var 9. klasse. Nyfødte Anna bor i et parcelhus, hen-

des forældre har begge videregående uddannelser, og hendes far er ordblind.

Hvorfor skal vi nu vide det, kan man spørge? Det skal vi, fordi sundhedsplejersken spørger ind til netop dette, når hun kommer på sit besøg, når bør-nene er 4-6 måneder gamle. Forældrenes uddan-nelse og eventuelle læse- og skrivevanskeligheder er nemlig faktorer, der kan sige noget om, om Mark og Anna er i såkaldte risikogrupper. Sundhedsple-jersken undersøger også, om det er muligt at skabe øjenkontakt med Mark og Anna, samt om de kan deltage i en pludre-samtale, der begge er væsentli-ge grundsten i en dialog.

Mark og Anna – en caseFor at beskrive, hvordan de arbejder med test og tidlig indsats i Silkeborg Kommune, har cen-teret sammen med Lene Lerche Jørgensen og Helle Kathrine Wrang Klinge lavet en case.

I casen følger vi to fiktive børn, Mark og Anna, der begge er i risiko for at udvikle sprog- og/eller læsevanskeligheder og derfor i særlig grad vil møde test og tidlige indsatser fra kommunens side. Vi følger dem fra de fødes til slutningen af 2. klasse. Både fordi Silkeborg Kommune arbejder med tidlig indsats, og fordi det er denne del af testprocessen, som Lene Lerche Jørgensen og Helle Kathrine Wrang Klinge er involveret i. Efter 2. klasse er det fortsat den enkelte skole, der gennemfører testene, men reaktionen på testresultater er mere lokal – med mulighed for vejledning af kommunens konsulenter.

VIDEN OM LITERACY NUMMER 25 | APRIL 2019 | NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING38 VIDEN OM LITERACY NUMMER 25 | APRIL 2019 | NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING38

Page 2: Test og tidlig indsats i Silkeborg Kommune€¦ · Helle Kathrine Wrang Klinge lavet en case. I casen følger vi to fiktive børn, Mark og Anna, der begge er i risiko for at udvikle

Faktorerne, som sundhedsplejersken spørger til og kigger efter, er udviklet af Silkeborg Kommune på baggrund af eksisterende forskning på området og med sparring fra det tidligere Center for Bør-nesprog, Syddansk Universitet (nu under Tryg-Fondens Børneforskningscenter). Det betyder, at sundhedsplejersken, hvis hun finder grundlag for det, tilbyder Marks og Annas familier en såkaldt Sproggave. Et sprogstimulerende materiale, der blandt andet indeholder legetøj, vejledning og bø-ger. Sproggaven foræres til forældrene første gang, når deres barn er 8 måneder, anden gang, når det er 2 år, og tredje gang, når det er 3 år gammelt.

Sproggaven foræres til foræl-drene første gang, når deres barn er 8 måneder.Barnets 2-års Sproggave henter forældrene selv på biblioteket. Annas forældre tager hende med derind, hvor de får en rundvisning og den nye Sproggave. Det er en lille grøn rygsæk, som Anna selv kan bære hjem på ryggen, og som er fyldt med sprogstimulerende legetøj og bøger. Marks mor glemmer at tage på biblioteket for at hente Sprog-gaven, men da hun senere tager ham til tandlæge som 2-årig, får han her den lille grønne rygsæk med sig. Bibliotekerne udstiller bøger samt andre materialer til sprogstimulering; noget, der igen formidles i kommunens dagtilbud, på skolerne samt hos tandlægerne, hvor materialerne også er at finde i venterummet.

Mark og Anna, fra 3 år til skolestartNu er Mark og Anna blevet 3 år, de er startet i børnehave og skal, efter dagtilbudslovens § 11, sprogvurderes, hvis de formodes at have behov for sprogstøtte. I Silkeborg Kommune sprogvurderes alle tosprogede børn og de 20 % etsprogede børn, der er i risiko for sprog- og læsevanskeligheder.

Til sprogvurderingen anvender kommunens dagtilbud materialet Sprogvurdering 3-6, der er udviklet af TrygFondens Børneforskningscenter for Børne- og Socialministeriet. Sprogvurderingen viser, at Anna har brug for en særlig sprogindsats. Dagtilbuddet indkalder derfor hendes forældre til et møde, hvor også en tale-hørekonsulent deltager.

Her får forældrene inspiration til, hvad de kan gøre for at stimulere Annas sprog derhjemme, og dagtilbuddet orienterer om, hvad de gør for at understøtte hendes sprog, mens hun er i børneha-ve. I forbindelse med dette møde får forældrene Sproggaven til 3-årige.

Da Anna viste sig at have behov for en særlig sprogindsats ved 3-års alderen, sørger børnehaven for at følge op med en ny sprogvurdering, inden hun starter i skole. Fokus er her på, om der har væ-ret en positiv udvikling i hendes sprog. I fald vur-deringen viser, at hun stadig har brug for en særlig sprogstøtte, sættes der på ny ind med en individuel handleplan i forhold til de voksnes understøttende indsats af Anna: pædagogerne og hendes forældre.

For at sikre, at alle kommunens børnehuse arbej-der med at optimere deres sprogmiljø, afholdes der hvert år i februar måned et møde, hvor de sprog-ansvarlige og lederen i institutionen, en tale-hø-rekonsulent, en tosprogsvejleder samt læsevejle-deren på børnenes kommende skole deltager. Her drøftes det, hvordan børnehuset kan arbejde med at sikre et godt sprogmiljø for alle børn, og hvordan skolen bedst kan modtage og støtte de børn, der er udfordret i deres tale-sprogudvikling.

Mark og Anna – i skoleVi spoler lidt på tiden igen. Mark og Anna er blevet 6 år, udrustet med skoletaske, nyt penalhus, madkasse og på vej i skole. Her skal de møde nye venner, lærere og meget snart endnu en test. Siden august 2009 har det været obligatorisk at sprog-vurdere alle børn i starten af børnehaveklassen. I Silkeborg Kommune gennemføres testen inden efterårsferien, og for de elever, der her placerer sig i særlig eller fokuseret indsats, vil man i skolen iværksætte en understøttende undervisning samt rådgive forældrene om, hvordan de kan understøt-te barnets udvikling i hjemmet. Disse elever testes igen i foråret som opfølgning på deres sproglige udvikling.

Også her anvendes materialet Sprogvurdering 3-6. Det giver nemlig skolen mulighed for at sammen-ligne Marks og Annas resultater med de sprogvur-deringer, der blev foretaget, da de gik i børnehave. Kommunen har valgt at gøre således, fordi det un-

VIDEN OM LITERACY NUMMER 25 | APRIL 2019 | NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING 39

Page 3: Test og tidlig indsats i Silkeborg Kommune€¦ · Helle Kathrine Wrang Klinge lavet en case. I casen følger vi to fiktive børn, Mark og Anna, der begge er i risiko for at udvikle

derstøtter samarbejdsfladen mellem dagtilbud og skole og sikrer en rød tråd i såvel sproget om testen som de indsatser, der gøres på baggrund af testen.

Denne gang viser sprogvurderingen, at både Anna og Mark har brug for en særlig indsats i forhold til afkodning. Da Annas far er ordblind, er der ekstra opmærksomhed på, om hun også er i risiko for at udvikle ordblindhed. Det betyder, at testen giver børnehaveklasselederen viden, som hun kan diffe-rentiere sin undervisning og sine undervisnings-materialer efter. I midten af 1. klasse har skolen mulighed for at anvende Ordblinderisikotesten, og hvis den viser, at Anna er i risiko for at udvikle ordblindhed, vil skolen tilrettelægge en undervis-ning derefter.

I både 1. klasse og 2. klasse vil Mark og Anna, sammen med deres klassekammerater, igen blive testet. Først med Ordlæseprøve 1, der-næst med Ordlæseprøve 2, der begge tester deres afkodning. Testen genererer en rapport, som sammen med sprogvurderingen, der blev foretaget tilbage i dagtilbuddet og i 0. klasse, og sammen med Marks og Annas øvrige testresul-tater, såsom de nationale test i 2. klasse, tages op på en læsekonference i henholdsvis 1. og 2. klasse. Her deltager dansklæreren, læsevejle-deren, en repræsentant fra skoleledelsen samt kommunens læsekonsulent. Hvis disse test i 1. og 2. klasse viser, at Mark og Anna har brug for yderligere støtte til afkodningen, så drøftes dette på læsekonferencen, hvor parterne i samarbejde laver en plan for indsatsen. Hvis Anna fortsat har store udfordringer med afkodningen, kan det være, at skolen beslutter, at hun skal gennemfø-re DVO-testen for ordblindhed.

Sammen om test i Silkeborg Kommune

Vi forlader casen Mark og Anna i 2. klasse. De test, som de to børn og de mange fagprofessionelle har gennemført, har betydet, at der har været et stort fokus på deres sprog- og læsevanskeligheder. De er ikke blevet overset og ladt alene med disse. Teste-ne har synliggjort dem, og de fagprofessionelle har sikret, at en målrettet indsats kunne iværksættes sammen med familien samt dagtilbud og skole.

Dermed er der blevet skabt de bedst mulige ram-mer for, at de to børn kan udvikle deres sproglige kompetencer.

Testene giver et godt billede af, hvad der skal arbejdes med og gives støtte til.Man kan indvende, at det store fokus på test og test resultater tager tid fra et andet – og lige så vigtigt – pædagogisk arbejde i vuggestuen og børnehaven samt fra lærerens undervisning i klasseværelset. Dog er denne tid givet godt ud. Det mener både Lene Lerche Jørgensen og Helle Ka-thrine Wrang Klinge. Testene giver et godt billede af, hvad der skal arbejdes med og gives støtte til. Derved kommer alle børn sprogligt med og får det bedste ud af deres tid i såvel vuggestue, børnehave som skole. I Silkeborg Kommune er der kultur for at have fokus på læringsbetingelser og det at kunne bruge sprog samt på, at det at kunne læse og skrive er uomgængelige kompetencer. Samtidig påpeger Lene Lerche Jørgensen og Helle Kathrine Wrang Klinge, med reference til Heckmanns kurve, at der er evidens for, at jo tidligere man investerer i et menneskes liv, jo større effekt har denne indsats, og jo bedre kan man udligne forskelle i færdig-heder. Kort fortalt viser Heckmanns kurve, at en tidlig indsats koster mindre for samfundet end en senere indsats. En tidlig indsats er derfor givet rigtig godt ud i det lange løb.

Den røde tråd i samarbejdetFor at testene skal resultere i en positiv udvik-ling af børnenes sprog og give et positivt afkast i et større, samfundsmæssigt perspektiv, er det vigtigt, at de mange, forskellige fagprofessionel-le samarbejder om dem, og at børnenes familie inddrages. Den røde tråd er derfor også et fokus i Silkeborg Kommune. Selvom testene gennemføres lokalt i dagtilbuddet og på skolerne, så diskuteres resultaterne i forskellige fora, hvor kommunens tale-hørekonsulenter, tosprogskonsulenter og læsekonsulenter også deltager. Endvidere inddra-ges forældrene i opfølgningen på testresultatet. Kommunens biblioteker støtter op ved at udlevere Sproggaver, finde og udstille bøger samt andre ma-

VIDEN OM LITERACY NUMMER 25 | APRIL 2019 | NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING40

Page 4: Test og tidlig indsats i Silkeborg Kommune€¦ · Helle Kathrine Wrang Klinge lavet en case. I casen følger vi to fiktive børn, Mark og Anna, der begge er i risiko for at udvikle

terialer til sprogstimulering, og børnetandlægerne kender materialerne og har dem til udlevering, hvis familierne ikke får dem afhentet på biblioteket.

Sprogansvarlige og læsevej-ledere opkvalificeres løbende gennem deltagelse i kommu-nalt netværk med kommunens læsekonsulenter..På kommunalt plan samles og diskuteres testre-sultaterne også. Her med henblik på at undersøge, om der er dagtilbud eller skoler, der ville have gavn af at få deres sprog- og læseindsats styrket yderli-gere. Det har eksempelvis udmøntet sig i, at der i hvert børnehus er uddannet sprogansvarlige. Sam-tidig tilbyder kommunens PPR ’Sprog i samspil’; en efteruddannelse, som kvalificerer pædagogerne yderligere til at arbejde med sprogstimulering i hverdagen. Derved sikres det, at der er sprogan-svarlige fagpersoner i det enkelte dagtilbud, som både kan indgå i samtalen om det pågældende test-resultat, men især er styrket i forhold til at kunne igangsætte sprogstimulerende tiltag. På samme måde har hver skole mindst en læsevejleder med særlig viden om skriftsproglig udvikling generelt og understøttende indsats i forhold til elever med specifikke vanskeligheder. Både sprogansvarlige og læsevejledere opkvalificeres løbende gennem deltagelse i kommunalt netværk med kommunens læsekonsulenter.

Selvom alt således er sat ind på, og alle samarbej-der om at sikre, at ingen børn med sprog- eller læ-sevanskeligheder overses, så er det ikke ensbety-dende med, at disse problemer helt kan elimineres. Cirka hvert 10. barn i Silkeborg Kommune kræver stadig en særlig og fokuseret indsats. Lene Lerche Jørgensen og Helle Kathrine Wrang Klinge ser dette som et udtryk for, at test identificerer proble-met – ikke løser det. For dem er det væsentligste, at testene synliggør problemet og genererer konkrete data, som der kan handles på. Både i hjemmene, i dagtilbuddene og i skolen.

Læs mere om sprog- og læseindsatsen i Silkeborg Kommune:Udviklingsplan for Sprog for 0-12 år:https://silkeborg.dk/~/media/Borger/Boern-Skole-og-Familie/Nyheder/Udviklingsplan-for-sprog-0-12-%C3%A5r_web.pdf ?la=da

Silkeborg Kommunes Sprog- og Læsestrategi: http://silkeborgkommune.dk/~/media/Om%20kommunen/Politikker%20planer%20og%20strategier/0_18%20aarsomraadet/sprog%20og%20laering/Sprog-_og_l%C3%A6sestrategi.pdf

Sproggaven i Silkeborg Kommune:https://silkeborg.dk/Borger/Boern-skole-og-familie/Dagpleje-vuggestue-og-boernehave/Sproggaven

Sproggaven i Silkeborg KommuneVIVE har afdækket kommunale praksisser for samarbejde om sociale indsatser i dagtilbud. Afdækningen er udarbejdet for Socialstyrelsen. Afdækningen viser, at der er 125 praksisser for samarbejde om sociale indsatser mellem dagtilbud og henholdsvis forældre, sundhedspleje, socialråd-givere og frivillige aktører. Sproggaven i Silkeborg er udvalgt blandt 13 lovende praksisser. Se mere her: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15588/Maalrettede-sociale-indsatser-i-dagtilbud

Klub Penalhus i Silkeborg KommuneSproggaven er en implementeret del af Silkeborg Kommunes praksis. Som opfølgning på Sproggaven har udvalgte elever på 3. og 5. klassetrin fra 2016 til 2018 deltaget i Socialstyrelsens afprøvning af projekt Klub Penalhus. Inspireret af ovenstående arbejdes der p.t. på at udvikle/implementere et kommunalt bogprojekt til udsatte elever på mellemtrinnet: https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/born/klub-penalhus

VIDEN OM LITERACY NUMMER 25 | APRIL 2019 | NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING 41

Page 5: Test og tidlig indsats i Silkeborg Kommune€¦ · Helle Kathrine Wrang Klinge lavet en case. I casen følger vi to fiktive børn, Mark og Anna, der begge er i risiko for at udvikle

Tegning: Mikkeline Anemone Krak

VIDEN OM LITERACY NUMMER 25 | APRIL 2019 | NATIONALT VIDENCENTER FOR LÆSNING42

Page 6: Test og tidlig indsats i Silkeborg Kommune€¦ · Helle Kathrine Wrang Klinge lavet en case. I casen følger vi to fiktive børn, Mark og Anna, der begge er i risiko for at udvikle

Dansksystemet, der får alle medMolevitten er et dansksystem til indskolingen i to spor. Det ene spor er et struktureret og gennemprøvet læseprogram med en systematisk og lydbaseret tilgang til læseundervisningen og dertilhørende individuelle læsebøger.

Det andet spor rummer sprudlende litteraturarbejde med en legende og sansemæssig tilgang til litteraturen, og hvor fællesskab, dannelse og oplæsning er i højsædet.

Tilsammen kommer de to spor omkring alle danskfagets mål, og arbejdsdelingen mellem

de to spor er klar og struktureret, så du kan bruge systemet fleksibelt.

Se mere på: alinea.dk/molevitten

LRU_Molevitten_Viden om literacy.indd 1 10/01/2019 12.54


Recommended